Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ ...danskstok.dk/filer/2016-3.pdf · CS Grafisk ISBN 1600-2954. 3 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM INDHOLD 4 Leder 5 Kort nyt 24 Lokalt

danskstok.dk

8

Danmark – Et Stammesamfund?

20

Kollektiv indhøstning af fortællinger på tværs af et praksisfelt Dette casestudie viser, hvordan metoden i ”Kollektiv Indhøstning af Fortællinger” kan bruges til at understøtte den kollektive meningsskabelse på tværs af et praksisfelt.

32

STOKs årsmøde 2016Grænser og kanter for forståelser

14

Dialogisk og børnefokuseret arbejde i højkonflikt-skilsmisserDen hollandske psykolog og familieterapeut Justine van Lawick har igennem en årrække haft fokus på, hvorledes forholdene kan for bedres for de børn, der er ramt af de konfliktfyldte skilsmisser.

3SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

JULI 2016

2SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

Susan Harnow(formand) Kontorvej 49, 2860 Søborg 40 23 60 14 [email protected]

Dorte Nikolajsen(kasserer – indmeldelse og kontingent) 61 36 41 01 [email protected]

Pia Harboe Andersen97 98 13 94 [email protected]

Lisa Romlund41 18 21 00 [email protected]

Jørgen Malmkjær- Mørch 30 31 11 02 [email protected]

Sune Boysen23 69 08 80 [email protected]

Ellen Hansen20 98 78 79 [email protected]

SUPPLEANTER:

Karoline Deboiskarolinedebois@ yahoo.dk

Eva Glück Cadan24 76 62 53 [email protected]

NordjyllandKirsten Worm Kirsten.worm@ uncable.dk

Vestjylland—

ØstjyllandSøren Skov Leth Nielsen 22 61 76 10 [email protected]

SydjyllandDorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 [email protected]

FynKis Østergaard resurseportalen@ gmail.com

KøbenhavnHelge Thomsen 21 17 57 71 [email protected]

SydsjællandSusanne Johansen 23 45 97 84 susannejohansen@ mail.dk

BornholmSolvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 [email protected]

Personligt medlemskab 650,-

Institutions- medlemskab 1.500,-

Studerende 350,-

Sambo 300,-(oplys sambos navn)

Obs. Alle postforsendel-ser sendes kun til én i husstanden.

Kontingentet indbetales på:Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826

v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Samtidig sender du en mail til [email protected], med da-toen for din indbetaling.

LOKALE KONTAKT- PERSONER

[email protected]

MEDLEMSKAB OG PRISER

SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Ansvarshavende redaktør:Susan Harnow

Bladudvalg:Susan Harnow, Klavs Lindequist

Materiale sendes til:[email protected]

Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer:1/1 side: 4.500 kr. 1/2 side: 2.250 kr. 1/4 side: 1.125 kr. 1/8 side: 500 kr.

Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Hjemmeside:www.danskstok.dk

Webmaster:Jørgen Malmkjær-Mørch [email protected]

Deadline for næste nummer:1. september 2016

Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline.

Oplag: 500 stk.Udsendes til alle medlemmer af for-eningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Grafisk design og layout: Appetizer.dk · Simon Johnsen

Tryk: CS GrafiskISBN 1600-2954


INDHOLD

4 Leder

5 Kort nyt

24 LokaltSydsjælland

Øst-/Vestjylland

Nordjylland

København

31 KursuskalenderMedlemmers kurser og arrangementer

32 STOKs årsmøde 2016Grænser og kanter for forståelser

Danmark – Et Stammesamfund?

8Dialogisk og børne- fokuseret arbejde i højkonfliktskilsmisser

14

I HVERT NUMMER

6 Bøger til inspiration

12 BogstafettenSamtale, sprog og terapi af Harlene Anderson

BØGER

8 Danmark – Et Stammesamfund?

14 Dialogisk og børne- fokuseret arbejde i højkonfliktskilsmisserDen hollandske psykolog og fami-lieterapeut Justine van Lawick har igennem en årrække haft fokus på, hvorledes forholdene kan for bedres for de børn, der er ramt af de konfliktfyldte skilsmisser.

20 Kollektiv indhøstning af fortællinger på tværs af et praksisfelt Dette casestudie viser, hvordan metoden i ”Kollektiv Indhøstning af Fortællinger” kan bruges til at understøtte den kollektive meningsskabelse på tværs af et praksisfelt.

ARTIKLER

FORENINGEN


LEDER

TIL DETTE BLAD har vi været heldige at modtage et interview med Jim Wilson og Justine van Lawick fra henholdsvis England og Holland. Wil-son og van Lavick var oplægsholdere på Metropols efteruddannelsesdage på Familieterapiuddannelsen, hvor Jørgen Malmkjær-Mørch havde held til at møde dem efterfølgende.

De to familieterapeuter er optagede af arbejdet med børnene i højkonfliktfyldt skilsmisser, som i høj grad må siges også at være et tema i Danmark. De er især optagede af børnenes position, og arbejder ud fra antagelsen om at vold, både fysisk og psykisk, ikke sker, så længe vi er i kontakt med hinanden.

Derudover er vi ved at varme op til det kommende årsmøde, hvor nu alle 4 oplægsholdere er på plads.

Vi har i år fornøjelsen af at møde Nora Bateson, som vil tale om grænser, som grænseflader for gensidig læring imellem og blandt systemer. Nora Bateson er datter af Gregory Bateson, hvis tanker både den systemiske og den narrative tra-dition er inspireret af. Nora Bateson har blandt andet lavet en film om sin fars arbejde: An Ecology of Mind, og er nu formand for The international Bateson Institute i Stockholm.

Vi får også besøg af Mary-Alice Athur, som arbejder med The Art of Hosting, og som er optaget af hvordan historier kan forbinde men-nesker. Mary-Alice Athur er fra New Zealand og har gennem mange år arbejdet med historier som fascilite-ring af forandrings processer.

Derudover får vi besøg af skuespilleren og forfatteren Hassan Preisler, som bl.a har skrevet bogen Brun mands byrde, og til sidst vil Helle Kjems og Mette Schmidt fra Dansk Røde Kors komme og fortælle om deres erfaringer fra arbejdet med flygtninge.

I dette blad har vi fået mulighed for at bringe en artikel af Mary-Alice Athur, som er en praksis beskrivelse af, hvor-dan hun bruger historiefortællinger i en organisatorisk sammenhæng, og en artikel af Hassan Preisler, der fortæller om sin forståelse af Danmark, som et stamme samfund.

Vi bringer igen en annonce for den kommende nordiske familieterapi konference på Island i 2017. Alle ho-vedoplægsholderne fra hvert nordisk land er nu plads, og fra Danmark skal Thilde Westmark være hovedoplægs-holder. Derudover vil der også være 3 yderligere oplægsholdere fra Danmark, og man inviterer nu bredt ud til alle, der gerne vil holde workshops på Island.

På samme måde inviterer vi også selv alle praktikere til at tænke i workshop baner i forbindelse med STOKs årsmø-de. Vi vil gerne have så mange tilgange som muligt til året overskrift om Græn-ser og kanter for forståelser.

Tal med dig selv og din kollega om mulige temaer, og spring ud i at formidle dit arbejde til og for andre. Det er det, vi alle lærer af.

Til sidst vil jeg ønske alle STOKs med-lemmer en god sommer.

Susan Harnow

KÆRE MEDLEMMER

Susan HarnowFormand for

STOK

På samme måde inviterer

vi også selv alle praktikere til at tænke i

workshop baner i forbindelse med STOKs årsmøde


KORT NYT

VI INVITERER hermed alle praktikere til at deltage med en workshop, hvor du viser og deler det arbejde, du for tiden er optaget af inspireret af overskriften på årsmødet.

Workshoppen er en mu-lighed for at få sparring på sit arbejde, at få inspiration for andre og at øve sig i at for-midle sin faglighed for andre.

Workshop tiden er 1 time og 15 min. Deadline for tilmedling er d. 1. august 2016

Du skal skrive os et abstarct forinden – et lille skriv på 5 til 10 linjer om indholdet, som vi kan bringe i programmet for årsmødet. (Deadline 1.9.2016)

Workshop forslag sendes til: [email protected]

For at afholde en workshop skal du være medlem af STOK. Man får ikke honorar for at holde workshop, men deltager i årsmødet på lige fod med de andre kolleger.

Vi plejer at kvitterer med lidt god vin.

Workshops til STOKs årsmøde 2016

Please submit your abstract online here below. The Scientific Committee will review the abstracts. The Scientific Committee of the congress has representatives in all the Nordic countries.

Please start by:

• The name of the workshop

• The name(s) of the Author(s) of the workshop

• Working institution of the Author(s)

• E-mail adress of the Author(s)

• Please send a photo of the Author(s)

LANGUAGE

The official language of the congress is English. All abstract submissions and presentations are to be in English.

WRITING INSTRUCTIONS:

• Use Times New Roman font, 12 pt, single line spacing. Title in capital letters, body text in small letters. Title and affiliations aligned to centre. Underline the name of the presenting author.

• Maximum number of words in the abstract body text is 300.

• Do not include references.

• Save the abstract file in word document format. Use the presenter’s name as the file name, e.g. “Jonasson J.doc”.

• Please mention in the abstract file if you would prefer to present your abstract as an oral or as a poster presentation. The language of the presentation is English.

• When you send the abstract, please mention also your technical requests.

• The authors will be notified of the acceptance of the abstract.

• All accepted abstracts will be published in the congress programme and abstract book.

ABSTRACT SUBMISSION FORM

The name of the workshop (required)

Call for Abstracts for the 11th Nordic Family Therapy Congress

Family Therapy: Pathways Towards Reconcilation

3 1 . 0 5 – 0 3 . 0 6 . 2 0 1 7

MEETING IN THE MIDDLE

With pleasure we invite Nordic family therapists to submit abstracts to present their methods, ideas, research and theoretical contemplations or poster displays. Abstracts need to be submitted via the congress website,

before the deadline stated on the homepage.

Abstract submission closes 1 Desember 2016. Do not wait until the deadline to submit!


DET LEVENDE som system. En syntese“Det er sjældent, man om en bog ligefrem kan sige, at verden har behov for den. Men det kan man om denne. Verden har behov for en bog om det systemiske syn på liv. Verden har behov for denne bog om, hvordan alt på kloden er forbundet. Alt hænger sammen, og verden gennemgår i disse årtier nogle voldsomme rystelser. Det gamle mekanisti-ske adskillelsesparadigme er

ved at falde fra hinanden. Det må ske; det er positivt, det er smertefuldt, og det giver håb om nye og bedre fremtider.”

– Steen Hildebrandt fra bogens danske forord

LIV.SYSTEM.HELHED be-skriver den nye systemiske for-ståelse af liv, der er dukket op i den videnskabelige tænkning igennem de sidste tredive år, og som lægger vægt på gensidig afhængighed, kompleksitet, netværk og organisationsmøn-stre.

Bogen integrerer de ideer, modeller og teorier, som ligger til grund for det systemiske perspektiv på livet, til en sam-menhængende begrebsramme. Den fremlægger med andre ord en syntese, der omfatter biologiske, kognitive, sociale og økologiske dimensioner af liv.

HVORDAN KAN man hele tiden lede i de små situationer i hverdagen i bestræbelsen på at udvikle, anerkende, skabe samarbejde og innovation samt undgå at potentielle konflikter vokser og bliver vanskelige at løse?

Forfatterne fokuserer på ledelse af mennesker, hvilket indebærer en konstant forhol-den sig til både irrationelle og rationelle handlinger. Lederens forståelse af de mange små hverdagshændelsers betydning gør det muligt at udøve mere meningsfuld ledelse.

MålgruppeBogens målgruppe er kurser og efteruddannelse i ledelse med bl.a. narrativt fokus.

“Narrativ ledelse har fokus på sprogets og samtalens betydning for motivation og relationer. Det er måske sna-rere undtagelsen end reglen, at mennesker følger mål og agerer rationelt, alene fordi vi opsætter rationelle mål. Selv med omhyggelige projektplaner og gennemtestede teknolo-gier opstår der alligevel ofte

LIV. SYSTEM. HELHED

Narrativ ledelse


MED ET supervisionsfagligt og erhvervspsykologisk perspektiv kobler antologien teorier og viden om læring, professioner, grupper og organisationer sam-men med praksis. Fokus er på teorier og metoder til arbejdet med supervision i organisati-oner.

Supervision i et organisa-torisk perspektiv viser forskel-lige udsnit og aspekter ved en reflekteret supervisionspraksis, der bl.a. henter elementer fra beslægtede områder som pro-ceskonsultation og gruppe- og

organisationsudvikling. Super-vision handler nemlig både om at handle metodebevidst og at tænke konteksten med.

Antologien består af bidrag af:• Jakob Hassing Pedersen• Susanne Ploug Sørensen• Vibe Strøier• Pia Laursen• Jens Bregengård• Lone Willer Holm• Elvi Weinreich.

Bogen henvender sig til fag-professionelle (psykologer, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, lærere m.fl.), som modtager supervision, samt supervisorer, konsulenter, coaches, undervisere, proces-konsulenter, ledere m.fl., der tilrettelægger, udfører eller evaluerer supervision.

fejl, forsinkelser og konflikter. At håndtere denne menne-skelighed kræver mere end Excelark, Balanced Score Card og projektstyringsmodeller. Mange konflikter og løsninger opstår ofte i de små hændel-ser mellem medarbejdere og ledere i hverdagen. Lederens forståelse af disse hverdags-hændelsers betydning øger muligheden for at foregribe og mediere konflikter.

I dette møde introduce-res du til nogle af de centrale begreber i narrativ praksis (eksternalisering, domæner, kontekstmarkører), og du vil få præsenteret og afprøvet sam-talemetoder og spørgsmåls-typer, som du umiddelbart kan gå hjem og anvende i din egen ledelsespraksis.”

Supervision i et organisatorisk perspektiv

Narrativ ledelse

BØGER TIL INSPIRATION

A F

H A S S A N P R E I S L E RFORFATTER TIL BOGEN HVID MANDS BYRDE

D A N M A R K

E t

Stamme-Samfund?

Artiklen er tidligere bragt som et blog indlæg fra Kommunen.dk


UWE ER EN nordjysk provo-kunstner. Han rækker hånden frem, men det er for sent. Jeg har allerede fanget ham i et knus. Nå, OK, sådan! mumler han ukomfortabelt. Storby- versus landkultur? Anyway, Uwe er i hovedstaden med kone og børn. Tykt overskæg, forvirret frisure, T-shirt under jakken, der står åben. I det indre København kravler Uwe og familien ad stejle trapper til tops i Vor Frelsers Kirke, aser sig opad sneglegangen i Rundetårn og maser sig gennem billetmøllen i Tivoli. Og mellem turen til tårne og forlystelsesparker besøger Uwe Statens Kunstfond og lægger en lort i foyeren.

”I en nation – modsat en stamme – kan man rumme alt det, der ikke direkte truer nationens eksistens, mens man i stammesamfund som ashantiernes – og det danske – føler sig truet af det, der bryder nor-men.”

STAMMESAMFUND

På en måde er Uwe en helt: Min helt. Der er måske ikke meget, vi er enige om, Uwe og jeg. Tror jeg. Jeg ved det faktisk ikke. Det er også lige meget. For i mine øjne er Uwe et radikaliseret menne-ske. I ordets bedste forstand. I mine øjne bryder Uwe fri af trangen til at underordne sig tidsånden. Han underlægger sig ikke dovent de holdninger, andre mener han skal indtage. Han flyder ikke med me-ningsstrømmen udover den kollektive kant. Radikalisme er Uwes humanisme, tænker jeg. Og det, der adskiller os fra dyrene og gør os til men-nesker, ’humane’, er vel, at vi kan vælge at stå alene og gå uden flokken.

Jeg mødte den store tyske forfatter Martin Walser på Den Sorte Diamant i Kø-benhavn, og dér, fra scenen, lød hans utvetydige og bryske budskab: Tidsånden er et ensretningsredskab! I små nationer som den danske lig-ger tidsånden tungt, tykt over landet, sagde Walser. Hos en antikvarisk boghandler på

Nørrebro faldt jeg for mange år over den tidligere britiske ambassadør i Danmark, amatørantropolog og for-fatter Sir James Mellons Og Gamle Danmark. Rødt om-slag, hvidt kors. Heri skriver han, at vi danskere i vores struktur ligner afrikanske stammer som de ghanesiske ashantier langt mere, end vi ligner tyskere, englændere, franskmænd og amerikanere. For i en nation – modsat en stamme – kan man rumme alt det, der ikke direkte truer nationens eksistens, mens man i stammesamfund som ashantiernes – og det danske – føler sig truet af det, der bryder normen. Vi har i Danmark aldrig arbej-det os frem til en syntese af forskelligartede elementer, skriver Mellon.

Jeg skubber bogen ind i reolen ved siden af den amerikanske forfatter Jo-seph Hellers Catch-22. Heller bekræfter Mellons ord, når han satirisk udtrykker sig gennem karakteren Major Danby med denne replik:

I en nation – modsat en stamme – kan man rumme alt det, der ikke direkte truer nationens eksistens

Jeg går gennem Københavns gågader. Alting er, som det plejer. Pludselig lyder det:

Er det ikke Preisler? Spørgsmålet er retorisk – det er klart. Og det er Uwe Max Jensen, der stiller det.


Hvad hvis alle følte på en bestemt måde, så ville jeg da være et forbandet fjols, hvis jeg ikke også følte sådan, ville jeg ikke?

Dreyfus versus FrankrigDen franske forfatter Émile Zola står på samme hylde. Hans kampagne for retfær-dighed for Dreyfus udsprang af, at anti-Dreyfus-folkene ikke baserede deres sag på, om Dreyfus faktisk var skyl-dig. De proklamerede, at det at tage sagen op ville skade staten. Og hvorfor skulle man dog gøre det for en jødes skyld? Den tribale solidaritet trådte i forgrunden, og opgø-ret blev om sandheden versus den offentlige orden. I dette opgør bliver selv den modig-ste til en kujon af frygt for at blive stemplet som landsfor-ræder, hvis han stiller sig op og taler for retfærdigheden og mod tidsånden. Ned med jøderne! Død over jøderne! råbte franskmændene.

Når Uwe adresserer kunstfonden med sin afføring, så er det, fordi kunstfonden er en institution, der har magt over historierne. Men de, der

uddeler og modtager fondens legater, tilhører et slæng, der skider på alle andre. De har skidt på mig i 15-20 år, siger Uwe. Så nu vil han skide på dem. Derfor presser han sit værk ud på stengulvet inden-for de tunge, messingklædte døre på kunstfondens adres-se på den brede boulevard i centrum af hovedstaden.

Vores kultur- og medie-platforme lægger taletid til fortællingerne. Og vi lever allesammen gennem og i de fortællinger: De Store Histo-rier om nationen, familien, religionen, og så videre. Og lige midt i Uwes lort er plantet nogle spørgsmål af stor vig-tighed: Hvem skal bestemme over fortællingerne? Hvem har og skal have magten til at for-tælle de historier, hvormed og hvori vi alle lever, og diktere, hvordan de må fortælles? I et stammesamfund forsøger de, der sidder på definitions-magten, at bringe diskussi-onen til tavshed: Vi fortæller dig historien, og hvad den skal betyde. Vi fortæller dig, hvordan den skal fortælles, og vi forbyder dig at fortælle den på nogen anden måde. Og hvis du ikke bryder dig om

den måde, hvorpå historien fortælles, så er du en fjende af nationen, en forræder mod fællesskabet, selvforståelsen, troen, tonen eller tronen.

Men svaret på spørgsmå-lene kan kun lyde sådan her: Alle og enhver! Alle og enhver skal have den magt. Alle og enhver bør have frihed til at gå løs på De Store Historier. Diskutere dem. Forholde sig satirisk til dem. Kræve, at de ændrer sig med tidernes skiften. Tale højtideligt eller nedgørende og kærligt eller hadefuldt om dem. Det er vores ret som medlemmer af et åbent samfund. Det er det åbne samfunds særkende, skriver den britiske forfatter Salman Rushdie i sin selvbio-grafi Joseph Anton. Faktisk kan man sige, at vores evne til at genfortælle og genska-be De Store Historier er det bedste bevis på, at vores samfund virkelig er frit. For i et frit samfund hører diskus-sionen aldrig op. Diskussion er frihed, og det er selve diskussionen, der har betyd-ning. Og tænk engang, hvis vores bønner om sammenhold gennem ensartethed blev hørt. Så ville nationen falde

Den tribale solidaritet trådte i for-grunden, og opgøret blev om sandheden versus den offentlige orden

Og lige midt i Uwes lort er plantet nogle spørgsmål af stor vigtighed: Hvem skal bestemme over fortællingerne?


sammen. Hvor der er liv, er der inkonsistens, strid, konflikt og uenighed. Mennesket er ikke interesseret i at leve i et Legoland. Og selv hvis det var, så ville det ikke give mening at stræbe efter. For i livet gør vi fremskridt gennem kon-flikt. Og på det mentale plan gennem argumentation. Der må være konfrontation og opposition, så der kan opstå gnister til at antænde os. Ja, det er sandt, at det hører til sjældenhederne, at man omvender sin modstander i en diskussion. Men det er lige så sjældent, at man efter en godt afviklet debat står det samme sted, som man stod, da man påbegyndte den. Og den, der forventer retfær-dighed uden kamp, forventer havet uden storm. Kun en åben konflikt mellem ideer og principper kan føre til klarhed, skriver den amerikanske de-battør Christopher Hitchens i Letters to a Young Contrarian. Konflikt kan være smertefuld, men det smerteløse findes al-ligevel ikke. Og stræben efter en smertefri tilstand fører til

den mest smertefulde af dem alle: Hovedløsheden. For hvad gør man, når man opdager, at ens egen flok handler forkert? Hvornår rejser man sig og siger: Hvis I vil gøre sådan, så må I forbi mig først! Opgøret med hovedløsheden er ufor-udsigeligt.

Min morfar MogensCharles Dickens-karakte-ren Nicholas Nickleby ser overgrebet på Smythe, men ved ikke, at han vil tage ham i forsvar, før han rent faktisk gør det. Forfatteren Noam Chomsky hører om Hiroshima og ved ikke, at han vil ende som krigskritiker, før han bliver det. Min morfar Mogens så jøder blive ført væk, men anede ikke, at han ville blive den, der transporterede dem i sidevognen til sin Nimbus, før han en nat kørte afsted mod fiskekutteren i Rungsted Havn.

Når jeg ser på Uwe, ser jeg, at det at være i opposi-tion ikke er noget, man gør; det er noget, man er. Man går ind i sig selv og finder

ud af, om man kan svare, det er en nødvendighed, på spørgsmålet: Hvorfor gør jeg det? Ellers lader man være. Og man lærer sig at byde ensomheden og de søvnløse nætter velkommen og ikke frygte så meget. For man kommer til at leve på kant med stammen, hvis man går nedad den vej. Og der er ikke trængsel dér ude på kanten. Folkemasser accepterer at se deres helte blive brændt på bålet, så helte – og i øvrigt også bøger – skal reddes, ikke af folkemasserne, men fra folkemasserne.

Den engelske forfatter Bertrand Russells bedste-mor gav ham en bibel, hvori hun havde anbragt sine egne noter, blandt andet et 11. bud, der lød: Du bør ikke følge en gruppe, der er ved at begå en uretfærdighed. Hendes budskab til Russell lød: Ét menneske med den rigtige holdning vejer tungere end en majoritet. Hvis bare ét menneske lægger en lort på marmorgulvet, så er det nok!

For i livet gør vi fremskridt gennem konflikt. Og på det mentale plan gennem argumentation. Der må være konfrontation og opposition, så der kan opstå gnister til at antænde os.

Hvor der er liv, er der inkonsi-stens, strid, konflikt og uenighed

STAMMESAMFUND


JEG RINGEDE til min Søster, som også er medlem af Stok, for at høre om hun ville over-tage bogstafetten fra mig. Hun takkede nej pg.a. Travl-hed, men sagde også ”jeg har jo ikke sådan en bibel som du har”, og uden vi havde nævnt bogen, vidste vi begge hvilken en hun talte om. Nemlig Harle-ne Andersons Samtale, sprog og terapi - et postmoderne perspektiv (2003).

Pyha, når jeg genlæser mine noter fra bogen, får jeg hjertebanken af spænding og vildt meget lyst til at skrive 10 forskellige bogstafetter om alle hendes enestående poin-ter. For der er virkelig mange.

Men den vigtigste pointe af alle er for mig, at det postmoderne er en holdning og en livsanskuelse og ikke en teknik eller en tilgang man kan vælge til eller fra. Hvis man helt dogmatisk laver

systemisk-narrativ terapi og insisterer på at noget er rigtigt at gøre og andet er forkert, ja - så er man fak-tisk fanget i en modernistisk holdning og livsfilosofi. Først når man tør kaste alle bolde i luften og give slip på grebet om samtalen, først når man som terapeut åbner sig for at blive forundret og forandret så begynder samtalen at bun-de i postmoderne/dialogisk livsfilosofi.

For mig er den værens-form både befriende og skræmmende.

Skræmmende, fordi jeg skal give slip på, at jeg kan ændre på et andet menneske ved at gøre noget bestemt, men befriende fordi jeg kan være mere mig selv i terapi-en, lege, og have en mere fri terapistil samt blande flere terapi-genrer sammen.

Harlene Anderson går ikke op i at bruge bestemte

systemiske og narrative spør-geteknikker/metoder i terapi. For hende er det postmoderne en livsfilosofi eller en holdning, som gennemsyrer måden at være på i livet, og derved farver hende og de spørgsmål hun stiller til klienterne.

”Det er ikke terapeutens opgave at dekonstruere, reproducere eller rekonstruere klientens historie, men at un-derstøtte og deltage i, at den fortælles og genfortælles.” (p. 132).

Man kan derfor sagtens bruge al slags fornuftig viden og erfaring i terapien, uanset om det er viden man har fra et dameblad, erfaringer fra sin egen skilsmisse eller noget man har lært på Inpraxis, Dispuk eller en mentalise-ringsbaseret uddannelse. Det vigtige er, at ens viden og erfaringer bliver præsenteret med afsæt i den igangvæ-rende dialog og ud fra en

Det kan se ud som om terapeuten ikke har kontrol med samtalen, og det er lige præcis tilfældet

Der findes religion og der findes tro. Der findes jøder og katolikker som følger og formaner regler og skikke. Det vil jeg kalde religion. Og der findes jøder og katolikker som lever med tilstedeværelsen af Guds store kræfter. Kræfter der konstant påvirker

deres valg og blik på tingene. Det vil jeg kalde tro.

I mine øjne er det vigtige ikke om man er jøde eller katolik. Det vigtige er, om man ydrestyres af en religion eller indrestyres af stærk tro.

SAMTALE, SPROG OG TERAPI

Af Ditte Brorson

Psykolog på psykoterapeutisk center Stolpegård, Ambulatorium for spiseforstyrrelser


Samtale, sprog og terapi

Harlene Anderson

postmoderne holdning. Det vil sige, som tanke-føde (food for thought), og at sproget er forsøgsvis, med en vifte af muligheder samt forankret i samtalen.

Da Harlene besøgte os på Stolpegård, var hendes samtale-demonstrationer meget fintfølende og delika-te. Og netop så situerede og samtalenære, at det faktisk er umuligt at gengive. Det skal opleves.

Jeg selv er nok mere grov i det, og eksempler fra min egen praksis kunne se ud som følgende:

Pt: hvordan kommer jeg bedst videre i livet efter den her skilsmisse?

Tp (siger det der lige falder mig ind. Fx) jeg har læst i alt for damerne at mange kvinder, der bliver skilt, tænker over det spørgsmål. I bladet skrev de, at det er vigtigt at bygge sit netværk op igen. I min egen skilsmisse var det vigtigt at give mig tid til at sørge. For nogen kan det være afgørende at få talt hele forløbet igennem og forstå det i et nyt lys.

Hvad tænker du?

Eller:Pt. Kommer 10 minutter

for sent til terapien for tredje gang i træk og beklager for-sinkelsen.

Tp: jeg kunne forestille mig at Freud måske ville tæn-ke, at du prøver at fortælle mig noget med din forsinkelse. Men ligenu når jeg kigger på dig, får jeg en fornemmelse af, at det er noget helt andet

det handler om. Jeg synes du virker lidt rundt på gulvet. Er det rigtigt fornemmet, eller er jeg helt gal på den? Som jeg tit er.

Harlene beskriver, at det er vigtigt at ens spørgsmål, kommentarer og anden deltagelse udspringer af de ord og meninger der er inde i samtalen.

Her er hun meget inspi-reret af John Shotter, som skelner mellem at være indeni samtalen og medtænkende, i modsætning til omtænkende.

”den terapeutiske sam-tales struktur er spontan og bestemmes af her-og-nu udvekslinger, der bevæger sig rundt på kryds og tværs mellem hinanden. Den følger ikke en færdig plan, der kræver at spørgsmål stilles på en bestemt måde. Jeg kan ikke vide på forhånd hvad jeg vil spørge om. Jeg kan ikke vælge bestemte ord for at nå frem til et bestemt resultat. Jeg befinder mig indeni den proces jeg forsøger at skabe, ikke udenfor. ” (p. 167)

Groft sagt, kan man sige, at så snart du som terapeut begynder at tænke for dig selv ”er det her handlings-landsskabet eller menings-landsskabet?” Eller ”skal jeg mon spørge mere til overgre-bene eller lade være?” Eller ”han snakker jo løs om alt muligt ligegyldigt”, så er du igang med omtænkning. Du bevæger dig ud af samtalen.

Så skal du skynde dig, enten at sige dine tanker højt som føde til samtalen

eller give slip på tankerne og spørge om noget helt nært til det klienten fortæller.

Det lyder nemt nok. Men jeg synes personligt, at det er ret svært. Det er svært at holde sig tilstede i dialogen, på samme måde som det er svært at meditere. At meditere handler om at overgive sig til de kræfter der nu engang er, at slippe kontrollen og bare være tilstede. At acceptere de tanker og følelser der kommer og lade dem gå igen.

Sådan synes jeg også det er med den dialogiske terapi-proces som Harlene Anderson praktiserer.

På en skræmmende og befriende måde, sætter hun samtalens kræfter fri.

’Det kan se ud som om te-rapeuten ikke har kontrol med samtalen, og det er ligepræcis tilfældet. Terapeuten kontrol-lerer ikke ved at styre samta-len i en bestemt retning, hvad angår indhold eller udfald, og er heller ikke ansvarlig for den retning, forandringen tager.’ (P. 167).

Pyha. Nogle gange tør jeg kaste mig ud i ’den frie sam-tale’ og andre gange så holder jeg mig til god skik og tradi-tioner - som der heldigvis er meget af på min arbejdsplads.

Men troen på sprogets skabende kraft og og dialo-gens afgørende betydning, har jeg altid med mig.

Bogstaffen gives videre til Sune Boysen, souschef på Thorstedlund : forebyggende foranstaltninger ungeområdet Frederikssund kommune

BOGSTAFETTEN


A F

J Ø R G E N M A L M K J Æ R - M Ø R C H

SKILSMISSERHØJKONFLIKT-

Dialogisk og børne-fokuseret arbejde i

Diplomuddannelsen i Familieterapi havde inviteret til det årlige Familieterapitræf på Professionshøjskolen Metropol 30. maj og

1. juni 2016. Træffet satte fokus på børnene i højkonflikt-skilsmisser, under ledelse og inspiration af hollandske Justine van Lawick og Jim Wilson fra Wales. De to dage forløb som en

vekselvirkning mellem inspirerende undervisning og oplæg, ved både Justine og Jim, og praksisøvelser.


”VOLD SKER når folk ikke er i forbindelse med hin-anden.” Den umiddelbare opfattelse er, af vold er den forfærdelige historie om stedfaderen, der nedbryder moderen. Det handler måske mere om magtrelationen, at en undertrykker en anden. Forskningen fortæller, at det er de følelsesmæssige overgreb og vanrøgt, der har størst indvirkning på børnene. Fysisk vold i hjemmet er en meget lille andel heraf. Justine fremhæver, at de følelses-mæssige overgreb fylder meget og referer mange ofre for at sige ”Jeg kan glemme

HØJKONFLIKTSKILSMISSER

slagene, men jeg kan ikke glemme ordene”. Konflikter i sig selv er sunde, når vi kan kommunikere; problemet er, når en ønsker at gøre fortræd. Hovedparten af de voldelige konflikter handler om dyna-mik og ikke om sex og 80-85 % af voldelige situationer i parforholdene er ikke-inten-derede, men kan tilskrives tab af kontrol.

Ifølge Justine er det en simplificering, at tale ud fra et offer-krænker perspektiv og behandling, der tager afsæt i at vold i hjemmet sker fra manden mod kvinden er ikke effektiv. Det er vigtigt ikke at stå fast i den antagelse, men

gå ind i en nysgerrig positi-on, med fokus på hvordan konflikter kan deskaleres i praksis.

Justine fortæller om hvor-dan mødet med forskellige mennesker har været med til at forme hende og inspirere hende fagligt, faktisk mere end konkrete teorier. ”Jeg er meget inspireret af Milano; Cecchin lærte mig, at det selvfølgelig er vigtigt at arbej-de med teori, men også, på samme tid at være uærbødig i forhold til den. Jeg er også meget forbundet til Bate-son, at alting er forbundet til alting. Når man begynder at skabe teorier og koncepter, kan man komme til at glemme at alt er forbundet. Tilsvaren-de har jeg lært meget fra det narrative felt, men mest af alt på grund af Michael White. Jeg har studeret Minuchin og meget andet, da jeg blev trænet som familieterapeut og alt det er en del af mig nu. Jeg har mødt kolleger, der siger, at engang gjorde jeg sådan, men den nye bølge hér er langt bedre end den gamle; det er jeg helt uenig i. Histori-en er en del af os; en musiker vil heller aldrig sige, at det er ovre med Mozart eller Bach er passé. Jeg lærer fra histori-en og mine erfarne kolleger, men også fra unge, fra mine studerende; det handler for mig om at have et åbent sind,

I am a slow person. The slower we go, the faster it will go.Justine van Lawick

De fleste, der arbejder tæt omkring børn og fami-lier, hvor brudte parrelationer er en del af proble-matikken, har oplevet vanskelighederne når bør-nene kommer i klemme i forældrenes konflikt; børnene kommer i midten af konflikten. Den hollandske psykolog og familieterapeut Justine van Lawick har igennem en årrække sammen med kolleger fra Lorentshuis og Børnetrauma-centret (KJTC) haft fokus på, hvorledes forholde-ne kan for bedres for de børn, der er ramt af de konfliktfyldte skilsmisser. Efter pionerarbejdet nåede man frem til en model, der nu er udbredt over Holland.


i forhold til kolleger, i forhold til alle jeg møder; det er en livsindstilling.”

Igennem de sidste syv har Justine og Jim samarbej-det og haft en fælles vandring og haft indflydelse på hin-anden ligesom de øvrige fra ”the gang of five” i netværket omkring Åben Dialog (Jaakko Seikkula, Peter Rober og John Shotter). Jim beskriver, at hvordan hans rødder er i den systemiske teori, men at han på det seneste, med inspira-tion fra Paulo Freire og Mary Midglet, er blevet optaget af hvordan kreativiteten holdes i live. I samspillet med menne-sker kommer det til udtryk i det som John Shotter beskri-ver som en eksperimentel tilgang. Det er ikke en speciel model, men handler om at have en menneskelig tilgang, tålmodighed med klienterne, borgerne eller hvad de nu hedder i den givne kontekst.

Da samtalen falder på, hvordan der skabes en erfaringsoverførsel og hvad der bringes videre til næste generation, beskriver Jim sig som terapeutens terapeut. Noget af det vigtige at bringe videre er en indstilling om, at vi hele tiden udvikler os; at have åbne øjne i forhold til nyt. Samtidigt handler det om at have en grundforståelse for, at blive terapeut er til-svarende at lære at spille på et instrument; alt det grund-læggende, at lære noderne, akkorderne og kunne følge melodien. Grundtræningen og mesterlæren (det at kunne følge erfarne terapeuters arbejde) skal gå hånd i hånd med en omvendt mesterlæ-re, hvor den erfarne har en åbenhed overfor den yngre, der studerer og kritiserer hans praksis. Det handler om en gensidig udviklingsproces. Ifølge Friere involverer denne gensidige proces en menne-skeliggørelse, der involverer en dialektisk tilgang; vi skal kunne debattere, argumen-tere og have konflikter; ellers kan der ikke være dialog. Det handler om hvordan vi som praktikere kan arbejde i et felt af menneskelig nød; Tom Andersen talte om ikke at undervise i teknik, men i attitude; det har fået den afsmittende effekt på mig, at jeg til tider er uærbødig eller ret politisk i min stillingtagen.

For at beskrive samspillet med klienterne, bruger Justine et begreb fra John Shotter om at vandre sammen med klienterne, også at prøve stien. Det er samarbejde i en dialogisk forståelse og en stor opmærksomhed ikke ale-

ne på det talte ord, men også på kropssproget. At være, frem for kun at tale om det. Når Justine beder et par for-tælle om en konkret konflikt, går hun ind og undersøger beskrivelsen langsomt som i en film, billede for billede, men lader ikke anklager og gen-sidige beskyldninger komme til orde. Find følelsessproget på konstruktiv måde; hjælp den indre stemme med at komme til orde, hvad ville den indre stemme have sagt, da du smadrede rummet? Hvad følte du og hvad skete der med dig? At stoppe genfort-ællingerne og at kunne være sammen med klienterne. Det kræver at man finder en stil, hvor man kan afbryde; nogle terapeuter i den kollabora-tive familieterapi kommer til at tillade at den dominante stemme bliver dominerende og overgrebet gentages. In-tentionen er at være i midten og at samarbejde i midten.

Det er nemt at komme til at sætte mærkater på perso-ner, såsom gerningsmand, of-fer og udsatte børn. Nogle af løsningerne bliver kvindekri-secenter, krænkerbehandling og anbringelse af børnene. Mange kvinder som har været på krisecenter vender tilbage igen; det vi ikke ser, er at kær-ligheden er der lige såvel som volden. Vold er meget tættere forbundet med magtesløshed end med magt. De handler om at kunne åbne for og arbejde med de observationer, der ligger ind imellem her.

Terapeutens position i samtalen er at være plutral. Ikke at være neutral i ental, men at være neutral i flertal (pluralis) og neutralt at kunne

You want to get rid of the violence, but not the relationJustine van Lawick

“No Kids in the Middle” modellen er udviklet I fællesskab mellem det systemisk orienteredew Lorentshuis og Børnetraumacentret (KJTC - Kinder- en Jeugdtraumacentrum), begge i Haarlem, Holland.

Efter opstartsprojektet, er modellen nu udbredt til hele Holland.

Artiklen er baseret på indtryk fra familieterapitræffet, interview med Justine van Lawick og Jim Wilson samt en artikel af Justine van Lawick og Margreet Visser.


lytte på flere historier. Tera-peuten skal kunne lytte på historien med en lille smule tvivl, ikke mistillid, velvidende, at historien er i stereo, selv om man kun får mono-versio-nen fortalt. Justine foretræk-ker at det første møde hun har med forældrene er med dem sammen. Hvis der star-tes to monologer er det mere kompliceret, at få det bragt ind i en dialog og det er endnu mere kompliceret, at bruge to forskellige terapeuter. Børnenes stemme skal høres

fra starten af, selvom de først skal inviteres med, når terapeuten har fået skabt en slags tillid, hos begge foræl-dre. Justine bruger små stole til at symbolisere børnenes position; disse stole er med fra første samtale. Placerin-gen af stolene drøftes med forældrene; hvor ville barnet sidde, hvis hun var med her, og når en voksen reflekterer ud fra barnets position, sæt-ter hun sig på barnets stol.

Når Justine sammen med forældrene udfolder en

situation, starter hun for-ud for konflikten, dengang det var ok, og bruger bl.a. skalaspørgsmål, til at tale om følelserne og stressni-veauet. Fokus skiftes fra en sandhedssøgning omkring forløbet til følelserne omkring det, et skifte fra den fortalte historie og til det, der ligger bag den. Eksplosionerne er ofte forbundet til et højt stressniveau, når man har et højt stressniveau kan man ikke reflektere og i samtalen omkring situationen kan man hjælpe med at holde stres-sniveauet nede. Det nytter ikke at prøve at kontrollere situationen med aftaler, det kommer ikke til at virke og når kontrollen forsvinder, er tera-peuten ansvarlig for den nye konflikt. Når tempoet tages ud, hjælper man til at ”køle af” - ”Slowing down, helps to calm down”. Tag ansvaret for det lave tempo på dig. Andre teknikker kan være omskriv-ninger af det sagte, udfold-ning af følelserne, skabe forbindelser til forældrenes

Slowing down, helps to calm downJustine van Lawick


I’ve looked at life from both sides now

From up and down, and still somehow

It’s life’s illusions I recall

I really don’t know life at all

Joni Mitchell, 1967


narrativer og tale om børne-nes stemmer heri.

Justine bruger Scheink-man & Fishbanes sårbar-hedscirkel, her i en dansk oversættelse, for at beskrive forskellen og sammenhæn-gen mellem sårbarhed og overlevelsesstrategier. Det er ikke sårbarheden, der er

konfliktoptrappende, men overlevelsesstrategien, som er en respons på sårbar-heden. Igen skal der være opmærksomhed på de talte ords begrænsninger; hvis hånden kunne tale, hvad ville dine tårer have fortalt osv. Prøv at skabe forbindelse til klientens samlede liv og ikke

alene de problematiske dele, der har bragt dem til os. Og husk at ideer skal modnes, ligesom drivhusplanter, de kan blive forceret, så hold igen med ideer, til du kan mærke at klimaet er perfekt hertil.

”No Kids in the Middle” er en gruppebaseret model, hvor der arbejdes med forældrene og børn i højkonfliktskils-misser. Den samlede model, den terapeutiske tilgang og systematikken er beskrevet i en artikel i Australien & New Zealand Journal of Family Therapy 2015.

Der holdes visiterende samtaler med forældrene for-ud for forløbet, der strækker sig over i alt otte gange. Det er et grundlæggende krav, at begge forældrene og børnene deltager i hele forløbet. Der skabes tre trygge terapeu-tiske dialogiske rum, et for forældrene, et for børnene og

Ideer skal modnes, ligesom drivhus-planter

Det er ikke sårbarheden, der er konfliktoptrappende, men overlevelsesstrategien, som er en respons på sårbarheden

SårbarhedscirklenTHE VULNERABILIT Y CYCLE

Føle sig svigtet, forladt

Handle mistænkelig,

kontrollerende; vredt

forfølgende

Handle indadvendt,

selv- tilstrækkeligt

Føle sig hjælpeløs, overvældet

Sårbarhed SårbarhedOverlevelses-

strategiOverlevelses-

strategi


et for netværket der er invol-veret omkring de forskellige familier. I forældrenes rum skabes der mulighed for at forældrene får en ny erfaring for, at der kan ske bevægelse. I gruppen får ekspartnere lej-lighed til at se andre ekspart-nere kæmpe og der inviteres til at støtte hinanden i at tænke i nye, dialogiske og ik-ke-konfliktoptrappende veje. Barnets stemme og ”tilstede-værelse” fastholdes igennem børnestolene osv.

Hovedmålet for gruppen er, at forældre inviteres til at have øje for og indlevelse i deres børn, at skabe en større forbundenhed og agere med deres børn i tankerne. Gruppemetoden inddrager 12 forældre, deres børn og som udgangspunkt 4 terapeuter. Modellen er udbredt til hele Holland og der er startet et evalueringsforløb, for at un-dersøge effekten af tilgangen.

Enkelte steder i Danmark er på vej til at skabe en fuld implementering af modellen, men Justine og Jim fremhæ-ver, at grundelementerne kan bruges og inddrages i den enkelte terapeuts individuelle praksis.

Elementerne med at arbejde med åben dialog - en ikke-vidende position, troen på mulighederne, at være nærværende, arbejde med ceremonier og kreative udtryk – og med et åbent

sind hele tiden være lydhør overfor familiernes feedback, kan inddrages i den enkelte terapeuts praksis. Justine pointerer, at det kun er takket være samarbejdet med familierne og deres feedback, at modellen er kommet dertil, hvor den er nu.

Jim Wilson fremhæver at tilværelsen er kompleks, og at vores arbejdsfelt ikke er som en videnskab, det kan være kompliceret. Men han nyder det hver dag.

Det er et grundlæg-gende krav, at begge forældrene og børnene deltager i hele forløbet

Scheinkman, Michele og Mona Dekoven Fishbane. “The Vulnerability Cycle: Working With Impasses in Couple Therapy.” Family Process, 2004: 279-99.

van Lawick, Justine og Margreet Visser. “No Kids in the Middle: Dialogical and Creative Work with Parents and Children in the Context of High Conflict Divorces.” Australian and New Zealand Journal of Family Therapy, 2015: 33-50.

TIL INSPIRATION:



A F

M A R Y - A L I C E A R T H U RHISTORIEFORTÆLLER, FORFATTER OG EN DEL AF

THE ART OF HOSTING BEVÆGELSEN

O V E R S A T A F

K L A V S L I N D E Q U I S T

S k r e v e t a f M a r y - A l i c e A r t h u r o g M o n i c a N i s s é n , a u g u s t 2 0 1 1

FORTÆLLINGERI N D H Ø S T N I N G A F

på tværs af et praksisfelt

Kollektiv

Vi bringer her en praksisfortælling om Mary-Alice Arthurs måde at bruge historiefortællinger i en organisatorisk kontekst.


ALIA Summer Institute er ble-vet udbudt til de seneste 10 år, og har rejst fra sin base i Nova Scotia til Europa og se-nest til Columbus, Ohio. Den 5 dage lange begivenhed i 2011 indeholdt en 2 dage lang ”innovations markedsplads”, som havde til formål at dele praksisser og skaber forbin-delser mellem en bred vifte af praktikere omkring det at ”skabe varige forandringer”. På den første dag om efter-middagen var vi værter for en ”Kollektiv Indhøstning af Fortællinger” for 180 menne-sker med intentionen om at fokusere på at lære af ALIAs praksisfelt

Der blev udvalgt fjorten fortællinger fra praksis og både fortællerne og værterne for hver af fortællergrupperne blev briefede før sessionen.

Når man arbejder med en gruppe af denne størrelse, er det vigtigt at udvælge fortællinger forud for sessio-nen, sådan at fortællerne og værterne er godt forberedt og har mulighed for at møde hinanden. På den måde kan man være sikker på, at man har fortællinger, som vil pas-se godt til at blive indhøstet,

FORTÆLLINGER

og til fortællere, som har haft tid til at organisere rammer-ne for den fortælling, som de vil dele.

Procesforberedelsen for for-tællerne så sådan ud:

Hvad er ”Kollektiv Indhøstning af Fortællinger” ”Kollektiv Indhøstning af Fortællinger” gør os i stand til at forbinde os dybt med og lære af erfaringerne fra vore nærmiljøer. Der vil blive delt et antal fortællinger og vi vil dele os op i små grupper og arbej-de med et sæt af specifikke ”former” til at indhøste hver fortælling. Hver deltager ind-høster enten en af ”formerne” eller er vidne, mens historien fortælles og deler så med den mindre gruppe. Til sidst mødes vi i en slags café for at udveksle, det vi har lært.

Hvad ønsker vi af fortællerne?Vi har inviteret til at 15 fort-ællinger af forskellige typer og rammer bliver fortalt. Vi inviterer dig til at fortælle din historie i ca. 20 minutter. Tænk tilbage på nogle af de store fortællinger, som du har hørt

- De har en begyndelse og et midterstykke og en slutning og almindeligvis indeholder de en udfordring i kernen af dem, ligesom de har en overvindelse eller en kamp med udfor-dringen. Nøglekriteriet er at fortællingen skal indeholde gennembrudspunkt eller noget man kan lære, selvom det ikke behøver at være en succeshi-storie.

Dette betyder at din fortælling ikke behøver at helt færdig, men det er vigtige-re, at vi kan lære noget af historiens form eller struktur, i denne retning - her er, den jeg er, her er de, der er involveret, her er den udfordring, jeg stod overfor, her er, hvad der skete, og her er vi lige nu. Der kan være flere af jer involveret i at fortælle historien, men det skal helst være en mindre gruppe, der fortæller, og de må arbejde sammen før sessionen for at beslutte, hvem der står for hvad i fortællingen.

Hvad er processen? 13.30 - 14.00: Introducere processen og fortællingerne

Vi vil introducere pro-cessen for hele gruppen. Vi vil gerne have et meget kort

Når man ar-bejder med en gruppe af denne størrelse, er det vigtigt at udvælge fortællinger forud

Dette casestudie viser, hvordan metoden i ”Kollektiv Indhøstning af Fortællinger” kan bruges til at understøtte den kollektive meningsskabelse på tværs af et praksisfelt.

Generelle anvendelser er skrevet med blåt.

B E G I V E N H E D : Authentic Leadership in Action (ALIA) Summer Institute, 30. juni 2011, Columbus, Ohio, USA

F A C I L I T A T O R E R :Monica Nissén og Mary-Alice Arthur


resumé af din fortælling, så deltagerne kan vælge hvilken fortælling, de vil være med til at ”indhøste”. Vi vil bede jer om at stå sammen forrest i rummet og være klar til at give jeres bidrag.

14.10 - 15.10: Små grupper - fortællinger og indsamling

Vi vil have et antal former og strukturer at indhøste for hver historie, der bliver fortalt, ligesom der er vidner i hver gruppe. Der vil være en vært for jeres session, som vil intro-ducere processen og formerne og strukturen for indhøstning i den mindre gruppe. Vi fore-stiller os, at der vi være mindst 10 personer, som indhøster i hver gruppe. Indhøsterne vil arbejde, mens I fortælle jeres historie og så, mens de giver tilbagemelding, vil vi bede jer på skift om at indhøste og dele det, I har lært.

Vore fortællere har berettet for os begge, at de følte sig behageligt støttet af tilhørerne, og at de har lært noget mere om deres egne historier gennem det at dele dem. Hele den del af proces-sen vil tage en time.

15.20 - 16.15: Konvergens og indsamling

Når vi samles igen, vil vi bryde up i mindre ” synes om grupper” - fortællerne vil sidde sammen og det vil vid-nerne ligeledes og andre som har indhøstet lignende former og strukturer gennem fortæl-lingerne. Gennem denne del af processen vil vi finde ud af, hvad vi har lært på tværs af vores miljø og indhøste guldkornene.

Fra 15.20: VideoVi vil gerne optage din

fortælling på video. På et givent tidspunkt vil vi gerne have, at du går til ”Speakers Corner” for at få optaget din 3 minutter lange fortælling.

Oplægget til værterne så således ud:

Det afgørende spørgsmål for disse 2 dage er” Hvad har jeg lært om, hvad der skal til for at lave varige forandrin-ger?” Hver af de, som indhø-ster vil huske på dette, mens de indhøster.

Når man bruger en indhøstningsform og struk-tur er det, som at kigge på fortællingen gennem en linse. Hver linse giver en forskellig evne til at stille skarpt på den kollektive læring.

Indhøstningsformer og strukturer

• Afgørende øjeblikke og gennembrud: Hvad er de afgørende øjeblikke eller gennembrudsmomenterne i denne fortælling? Hvad kan vi lære af dem?

• Synkronisitet og magi: Indsaml de øjeblikke af synkronisitet og magi, som forekom i denne fortælling. Hvad hjælper os til at læg-ge mærke til synkronisitet og drage nytte af den? Hvad hjælper til, at der sker magiske hændelser?

• Resurser og opfindsom-hed: Hvad kan vi lære om de behændige fund og brug af resurser af denne historie, eller om hvordan man kan være opfindsom?

• Relationer: At samarbej-de effektivt som og med partnere. Hvad kan vi lære om vigtigheden af relati-oner og vigtigheden af at understøtte disse af denne fortælling. Og hvordan vi kan arbejde effektivt som partnere eller gå ind i et partnerskab?

• At arbejde systemisk/at få arbejdet målt og vejet: Hvad kan vi lære om hvad det kræver at arbejde systemisk eller få arbejdet målt?

• Ledelse: Hvad er omdrej-ningspunktet for ledelse i denne fortælling? Hvor lag-de I mærke til nye former for lederskabspraksisser?

• Lyttere eller Vidner: Hold fokus og øjenkontakt med fortællerne, bevidn dem grundigt i deres fortælling og også gruppen, når de indhøster. Hvis der opstår nogle nøgleindsigter så viderebring dem i indhøst-ningsrunden.

Hvad er processen?Her er trinnene:

• Introducer indsamlingsfor-løbene og bed folk om at vælge. I skal sikre at der er mindst et vidne

• Giv hver indhøstningsgrup-pe og fortællere 5 minutter til at blive organiseret sam-men med deres gruppemed-lemmer.

• Giv en formel invitation til at historien kan blive fortalt

• Fortællerne beretter i op til 30 min og indhøsterne høster ind

Indhøstnin-gen fra hele sessionen var dyb og rig


• Indhøsterne giver tilbage-meldinger om det, de har lært; fortællerne indhøster

• Fortællerne giver tilbage-meldinger om, hvad de har lært

• Fortæl alle, at vi vil samles i plenum og alle de forskel-lige indhøstningsformer og strukturer vil sidde ved et cafébord sammen med an-dre, der har indsamlet den samme form og struktur. Fortællerne vil også sidde sammen

• Kom tilbage til den store sal kl. 15.20

Vi har skrevet et kort notat til fortællergruppen og værtsgruppen. Der vil altid være nogen, der ikke hører instruktionerne eller er nødt til at få dem gentaget. Nota-tet gør dette simpelt og let. At vi tænkte på hvordan vi kunne strømline at mødes i plenum igen gjorde hele for-skellen, så det skete hurtigt og effektivt.

Hver af værterne fik vejledningsnotater til hver indhøstningsform og struktur. Disse notater var blevet far-veafstemt med de cafeborde, som vi havde forberedt, og da vi havde instrueret gruppen, fortællerne havde introdu-ceret deres historier, gik grupperne ud i forskellige rum, idet de valgte det rum med den historie, som de var mest interesseret i.

Da gruppen vendte tilbage var det let for hver indhøster at finde de borde, der passede til deres tema og sidde sammen med indhø-stere fra de andre fortæller-grupper. Vi arbejdede rundt om cafebordene til at berette hvad vi havde lært under ind-høstningen. Vi brugte disse spørgsmål:

Hvis du indhøstede en form og struktur: Hvad lærte du gennem ”formens og strukturens” linse, som kunne hjælpe os til at føre an i en varig forandring?

Hvis du delte eller var vidne til en fortælling: Hvilke gaver eller centrale indsigter tager du med dig, idet du delte, eller du hørte en fortælling?

Indhøstningen fra hele sessio-nen var dyb og rig. Fortællerne berettede om indsigten og det, de havde lært af indhøsterne i deres gruppe. Indhøster-ne fortalte om de indsigter, de havde fået til at bruge i deres eget arbejde. Værterne talte om den ære, det var at lægge lokaler og rum til dybe fortællinger og vidnerne talte om den dybde og den indsigt, som opstod i deres gruppe. Vi lagde mærke til forbindelserne, energien og taknemmelig-heden, som var levende ved slutningen af den ”Kollektive Indhøstning af Fortællinger”, og lagde mærke til hvor meget dybere, vi kunne være gået i at afdække praksis og principper, hvis vi havde haft tid til at fort-sætte med at udpakke vores fælles læring.

Vi havde 3 timer til ”Kollektiv Indhøstning af Fortællinger” på ALIA. Det kunne sagtens have fyldt hele eftermiddagen, for at kunne give hver deltager mulighed for at integrere deres indsig-ter i deres egen planlægning af deres aktionspraksis. Hvis denne type af aktivitet fandt sted i begyndelsen af et arran-gement, kunne omdrejnings-punkterne for indhøstningen fortsætte med at blive pakket ud og gjort dybere under hele arrangementet.

Fortællerne berettede om indsigten og det, de havde lært af indhøsterne i deres gruppe. Indhøsterne fortalte om de indsigter, de havde fået til at bruge i deres eget arbejde

Det er ved hjælp af andre, der har betyd-ning for en, at der kan skabes for-andringer

FORTÆLLINGER


DET BLEV en forrygende rejse gennem forskellige tiders forskel-lige syn på behandlingsarbejde omkring børn og familier. Det var Lars’ rejse, hans indefra-og-ud formidling af hans egen bevægel-se sammen med andre, - af nye indsigter og nye udsigter under-vejs.

Når vi skal fortælle en histo-rie, må vi starte et sted. Denne aften startede Lars’ historie, da han sidst i -70’erne var ansat som socialpædagog på ’Behand-lingshjemmet Nebs Møllegård’. Han beskrev en udvikling fra det ’håndværksmæssige’ i det soial-pædagogiske arbejde og henimod koblingen mellem praksis og teori. Fra håndværk til miljøterapi, til familieværksteder, til family first. Miljøterapeutiske uddannelser. Bevægelsen herfra og til det relationelle, hvor vi skulle til at arbejde med os selv. Snart kom det systemiske ind. Flerfamiliete-

rapi. Marlborrow. Aia Asen. Der var masser af eksempler fra praksis, og der var masser af genkende-lighed.

Historien fortsætter. I dag hedder tales der på ’Udviklings-center Greve’ om kritisk psykologi som et fundament for arbejdet med børn, unge og familier.

Der arbejdes med virknings-evaluering, ganske lineært - hvad vil vi opnå? Hvordan vil vi gøre det? Virkede det så?

Samtidig er der stor fokus på tiltrængt forskning indenfor døgninstitutionsområdet. Her har Charlotte Højholt (RUC) og Dorte Korsholt (DPU) været i spil. Det gælder også Ida Schwartz, som har skrevet en artikel om det fag-lige arbejde sammen med famili-erne, - bragt i Fokus på Familien, årgang 2013 nr. 41, s. 19-39.

I praksis ses de seneste bevægelser FRA BEHANDLING TIL UDVIKLING AF BETINGELSER, - fra behandling af ’de andre’ til

sam-arbejde omkring betingelser for udvikling. Vi lever i en kom-pleks verden og indgår - påvirker, påvirkes - både som enkeltindivi-der, som familier og som so-cialarbejdere i mange forskellige sammenhænge.

Kompetencebegrebet drejer sig ikke kun om forældrenes relation til deres børn, men i høj grad også om betingelserne for familiens samlede liv, påpeger Lars Andersen. Kompetencer i disse sammenhænge handler om beskyttende faktorer OMKRING forældreskabet. I stedet for at tale om, HVORVIDT FORÆLDRENE HAR kompetencen, skal vi fokuse-re på I HVILKE SAMMENHÆNGE, de magter opgaven.

Lars husker sig selv og os andre på, at det jo ikke bare drejer sig om her og nu. Det drejer sig om resten af børnenes og forældre-nes liv. På ’Udviklingscenter Greve’ indebærer dette – med udgangs-punkt i standarder, som nødven-

SYDSJÆLLAND

Er du systemiker eller er du kætter?

STOK Sydsjællands forårsarrangement i april

Med denne kække reminder på en svunden tid indledte en oplagt Lars Andersen,

forhenværende forstander på ’Familiehusene’/’Udviklingscenter Greve’, med glimt i øjet

aftenen med at tage os - og der var fuldt hus - med tilbage ad memory lane.


LOKALT

ØST-/VESTJYLLAND

digvis må være elastiske - at man som medarbejder yder støtte og omsorg til mennesker i svære livssituationer. At man indgår i dialog med de udsatte familier og deres omgivelser, personlige som professionelle. Og at man som medarbejder ser sig selv som aktør sammen med og omkring familien.

Historien fortsætter. Lars Andersen har fra dette år overladt roret på ’Udviklingscenter Greve’ til en anden; selv tænker han nu nye store tanker i andre sammen-hænge. Stor tak til Lars fra STOK Sydsjælland, fordi han tog en bid af sin tid, og gav os en inspire-rende og tankeværkkende aften i STOK Sydsjælland.

For arrangørgruppen, - Lisa O’Reilly Hansen, Espe Maria Kah-ler og ut.

Susanne Johansens a m s i g t.dk

DA DER LIGE FOR TIDEN ikke er nogen lokal kontaktperson/gruppe i Vestjylland, har vi indledt et samarbejde med tidligere kontaktperson i Vest, Mette Westergaard.

Vores samarbejde betyder dels, at invitationer til arrangementer sendes ud i begge lokalområder.

Det betyder også, at vi til september (uge 39) afholder et ...

Invitation med nærmere informationer om arrangementet, mailes til alle medlemmer og systemisk narrativt interesserede i de to lokalområder, samt opslag på Facebook STOK Danmark.

For Kontaktgruppen i ØstjyllandSøren Leth Nielsen

Samarbejde med Vestjylland v. Mette Westergaard

Fælles arrangement med oplæg om Mentalisering

i STOK Øst- og Vestjylland

Efterårs-arrangement



VED REHABILITERING er der i

dag stadig mest fokus på de fy-

siske aspekter, selv om forskning

har slået fast, at de psykosociale

udfordringer og belastninger efter

en erhvervet hjerneskade er de

sværeste og største. Og det kan

være isolation, ensomhed, skils-

misse, fyring, depression, angst,

livskvalitet, identitetsudfordringer.

Lærke fortalte, at for nogle er der

en rimelig kohærent, sammen-

hængende og ubesværet for-

tælling om personen før og efter

skaden, for andres vedkommende

føler de, at de har mistet noget af

sig selv i det traumatiske forløb,

noget som de ikke kan ”genfinde”,

”har tabt” eller ”savner”. Disse

begreber og fortællinger satte

Lærke fokus på ved den ”narrati-

ve rekonstruktion”, og på hvordan

identiteten bliver udfordret og den

narrative forståelse tydeliggjort

i et skadesforløb. Hun fortalte

udfra interviewene i sit projekt, om

hvordan det er at være forandret,

men alligevel ”den samme” og

om bearbejdning af chokket og

traumerne. Recovery indebærer

udvikling af ny mening og af nyt

formål i ens liv, som er udfordret

af de psykosociale forandringer i

pågældendes liv.

Der findes forskellige diskurser/”-

master narratives” i samfundet i

synet på handicapområdet. Der

blev set på den biomedicinske

model med fokus på defekten

versus en biopsykosocial model,

der giver rum for at identificere og

undersøge narrativer for funktion

og indhold. Den narrative optik

rettes mod relation og samspil

mellem samfundet og personen

med erhvervet hjerneskade..

Narrativer set som en del af en

kulturel og diskursiv praksis – og

det er først ”når samfundet ikke

kompenserer for hjerneskaden, at

handicappet opstår”. Identiteten

kan ikke fikses som en brækket

arm, der skal genoptrænes, men

tilnærmes ved hjælp af alternative

fortællinger, sådan at en eventuel

negativ selvopfattelse ikke bliver

retraumatiserende eller fastlåsen-

de. Hun fortalte om det vigtige i

at finde ”agency” i det nye liv, om

identitetstransitioner og om at

finde en ”helt anden Mette”. Det

kan kræve at der tilbydes nye

positioner. Og sproget om ska-

desforløb og det skete, kan blive

NORDJYLLAND

Narrativ (re)konstruktion efter erhvervet hjerneskade

Referat fra forårsarrangement den 26.4.16 i STOK Nordjylland – emnet var

Vi havde en dejlig, inspirerende og udbytterig aften i selskab med psykolog Lærke

Krogh, der fortalte om narrative samtaler med mennesker med en erhvervet

hjerneskade. og udfra stikord som identitet, agency, krop og diskurser.


LOKALT

NORDJYLLAND

meget magtfuld i dets påvirkning

af identitetsforståelsen.

I oplægget blev begreberne ana-

lyseret og perspektiveret udfra

interviews og cases, hvor der

var sat fokus på hvad er vigtigt i

pågældendes liv, - er det stadig

det sammen nu, som før skaden

? Der var spurgt ind til mange

forhold, som er konstruerende for

den hjerneskaderamtes identitet

– f.eks. livskvalitet, værdier, fritid-

sinteresser, drømme for fremti-

den, relationer og kontekster.

Lærke sluttede af med sin egen:

”Hjerneskade giver identitets-

ballade”.

Tak for en god aften til Lærke!.

Ref. Kirsten Worm

Mødet mellem det narrative

og kunstterapien

Efterårsarrangement:

Tirsdag den 4. oktober 2016 kl. 19 – 21.15

på Huset i Hasserisgade, Aalborg

v. Hanne Svensmark fra

”Svensmark samtaleværksted”

GENNEM EN RÆKKE små øvelser og oplæg til re-fleksion fortæller Hanne om, hvordan kunstterapien kan bruges i forening med de narrative principper.

Hanne er systemisk/narrativt uddannet og uddan-net som kunstterapeut. Efter 7 års ansættelse ved psykiatrien er Hanne nyligt blevet ansat som præst i Dronninglund.

Der serveres kaffe og te i pausen, og vi slutter af med at drøfte ideer til kommende arrangementer. Du er velkommen til at kontakte Kirsten Worm, kontakt-person Nord på tlf 22174450 eller [email protected] og tilmelde dig.

Velmødt!


KØBENHAVN

”Drømmen om en familie”Tirsdag den 6. september 2016 kl. 16.00 – 19.00

i Valby Kino, Gl. Jernbanevej 36, 2500 Valby

Filmen er instrueret af Mira Jargil

Familieterapeut Torben Pedersen Skovby, som medvirker i filmen som terapeut, vil indlede film-visningen og deltage i eftersnakken.

Torben skriver om filmen:”Drømmen om en familie” fortæller på barsk og rørende vis, om den kompleksitet, der er i at ar-bejde med familier, som kategoriseres som ”mul-ti-problem familier”. Den ser på familiebehandling helt tæt på, både set fra et fagligt perspektiv, men i særdeleshed også fra et individperspektiv – herunder hvilke følelser og dilemmaer, der er i spil for de familier, vi arbejder med. Den synlig-gøre de magtpositioner, vi som familiebehand-lere kan have, og ser på balancegangen mellem kontrol og terapi. Derudover handler den om de fædregrupper, Torben har været leder for. Der er således også et kønsperspektiv, som kan være overset men vigtigt.

Filmen handler om Pers drøm om at genskabe sin familie, efter at datteren Ilse som spæd blev an-bragt i en plejefamilie pga. forældrenes misbrug og samlivsbrud. Per har som clean haft kontinu-erligt kontakt med Ilse lige siden, men pludselig

dukker mor op igen efter 7 år, er i fortsat misbrug, og mor og far forelsker sig. Samtidig går Per i en fædregruppe og i familiebehandling, hvor dilem-maer, bristede drømme og nye håb udfolder sig filmen igennem.

Filmen har vundet flere internationale priser, og vandt i 2014 en Robert for bedste danske doku-mentarfilm.

Torben Pedersen Skovby arbejder for Gladsaxe Kommune og som selvstændig familieterapeut. Han har i mange år fokuseret på køn, mænd og fædre i familieterapien, de sidste år bl.a. gen-nem udvikling af gruppe- og samtaleforløb med nybagte fædre.

Hvis Pers helbred tillader det, deltager han sam-men med Torben i eftersnakken om filmen.

Tilmelding: http://doodle.com/poll/9c2mcimqsifu2nab (56 siddepladser)

Deltagergebyr: kr. 45 til dækning af leje af biografsal betales via mobilePay: 21175771, oplys: Stokkbh fornavn.

STOK Københavnviser dokumentarfilmen


LOKALT

KØBENHAVN

ELLEN HANSEN OG SUSAN FUGGER holdt workshoppen. De indledte med en introduktion af dødscafé konceptet, som er en ramme, hvor mennesker kan mødes, drikke kaffe, spise kage og tale om døden. Derefter afholdt vi dødscafé, hvor vi delte os i mindre grupper og talte om døden.

Det blev efterfulgt af fælles refleksion. Her er et udpluk af de mange indtryk:

— Vi har aldrig snakket så meget som i dag

— Godt at snakke intenst sammen, uden at skulle være professionel

— Nemmere at snakke om andres død, sværere om sin egen

— Det er trist, at vi ikke snakker om dem, der ikke er her mere

— Jeg vil spørge min far, som er en knudemand, hvad han gerne vil huskes for

— Der er meget tavshed om emnet, vi skal ikke gå alene med det

— Nogle siger: Nu må det også snart gå over, nu må hun komme videre. Men man skal kunne vende tilbage til det og snakke igen.

/Helge Thomsen

DØDSCAFÉ

Oplevelser fra STOK Københavns workshop

den 31. maj 2016


ANNONCER

KURSER

KursuskalenderMedlemmers kurser & arrangementer

Dansk forening forSystemisk og

Narrativ Terapi og Konsultation

AUGUST

22. Sammenhæng i det vi VIL, KAN & SKAL!Villa Venire A/S

30. Flyveledertræning - KommunikationVilla Venire A/S

SEPTEMBER

5. Hvordan taler man med børn om problemerDISPUK, Snekkersten

17.-18. Narrativ selvforståelse: Personlig og prDISPUK, Snekkersten

OKTOBER

6. Plotbox introduktionskursusVilla Venire A/S

NOVEMBER

2. Stress, angst og udbrændthed - årsager oDISPUK, Snekkersten

10.-11. Systemisk SamtaletræningVilla Venire A/S

JANUAR ’17

10.-11. Narrativ SamtaletræningVilla Venire A/S

MARTS ’17

21. Seksuelle overgrebDISPUK, Snekkersten

MAJ ’17

4. Alle kan tale om traumerDISPUK, Snekkersten


Som individ · Som professionel · Som samfund

GRÆNSER OG KANTER FOR FORSTÅELSER

1 1 . – 1 2 . N O V E M B E R 2 0 1 6

2016S T O K S Å R S M Ø D E

PRAKTISKE OPLYSNINGER

NÆRMERE OPLYSNINGER:

Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg

DELTAGERPRIS:

Medlemmer: Ikke-medlemmer: Enkeltværelse kr. 3.445,- kr. 4.095,- Dobbeltværelse kr. 3.245- kr. 3.895,- Uden overnatning kr. 2.645,- kr. 3.295,-

TILMELDING OG BETALING:Når medarbejdere på institutioner med medinstitutionsmedlemskab (støtte-

medlemsskab) deltager i kurser og årsmøde udløses der rabat efter følgende:

Tilmeldingen sker direkte til Hotel Svendborg på dette link:

https://hotelsvendborg.nemtilmeld.dk/20/

1-4 deltagere: 1 rabat 5-9 deltagere: 5 rabatter 10-14 deltagere: 10 rabatter 15-19 deltagere: 15 rabatter 20-24 deltagere: 20 rabatter

osv.

Lisa Romlund [email protected]

Dorte [email protected]

Jørgen Malmkjær-Mø[email protected]

Sune [email protected]

Forening for personer og grupper, som interesserer sig for og

beskæftiger sig med systemisk og narrativ terapi, konsultation,

organisation, ledelse, forskning og undervisning

Dansk forening forSystemisk og

Narrativ Terapi og Konsultation

NORA BATESON, U S AGrænser er grænseflader for gensidig læring blandt og mellem systemer

MARY-ALICE ARTHUR, N E W Z E A L A N DHistoriernes magt

HASSAN PREISLER, D KHELLE KJEMS OG METTE SCHMIDT FRA DANSK RØDE KORS

H O V E D O P L Æ G S H O L D E R E :

Hvordan inviterer vi til forståelser og tænkning, hvor vi beriges af forskelligheder og udfordringer?

Documents

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ ...danskstok.dk/filer/2016-3.pdf · CS Grafisk ISBN 1600-2954. 3 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM INDHOLD 4 Leder 5 Kort nyt 24 Lokalt