Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ ...danskstok.dk/filer/2015-3.pdf · 2 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

danskstok.dk

16

Interview: Bertrando vil sætte ord på følelser i terapirummetI stedet for at spørge kun til facts, bør vi også spørge til følelser

21

Gentænkning af narrativ terapi En undersøgelse af tosprogethed og magisk realisme

40

STOKs årsmøde 2015Mænd, børn og kvinder – ved tidens rand 2015

8

Rammer, Retning, Råderum og RelationerSimpel, dynamisk 4R-Model bidrager til at skabe sammenhæng og klarhed på universitetet

3SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

JULI 2015

2SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

Susan Harnow(formand) Kontorvej 49, 2860 Søborg 40 23 60 14 [email protected]

Dorte Nikolajsen(kasserer – indmeldelse og kontingent) 61 36 41 01 [email protected]

Eva Glück Cadan24 76 62 53 [email protected]

Pia Harboe Andersen97 98 13 94 [email protected]

Signe Bergman Johansen41 11 81 88 [email protected]

Lisa Romlund41 18 21 00 [email protected]

Jørgen Malmkjær- Mørch 30 31 11 02 [email protected]

SUPPLEANTER:

Klavs Lindequist28 43 03 67 [email protected]

Pia Harboe Andersen97 98 13 94 [email protected]

NordjyllandKirsten Bakholm 30 52 74 40 [email protected]

VestjyllandMette Westergaard 21 68 69 76 mette_west@hotmail

Lilli Kristensen 23 30 63 18 lilli.kristensen@ holstebro.dk

ØstjyllandPia Harboe Andersen 97 98 13 94 [email protected]

SydjyllandDorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 [email protected]

FynLouise Højvang Westergaard 61 33 05 03 [email protected]

KøbenhavnHelge Thomsen 21 17 57 71 [email protected]

SydsjællandJudith Klitgaard 55 96 94 50 judithklitgaard@ yahoo.dk

BornholmSolvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 [email protected]

Personligt medlemskab 650,-

Institutions- medlemskab 1.500,-

Studerende 350,-

Sambo 300,-(oplys sambos navn)

Obs. Alle postforsendel-ser sendes kun til én i husstanden.

Kontingentet indbetales på:Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826

v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Samtidig sender du en mail til [email protected], med da-toen for din indbetaling.

LOKALE KONTAKT- PERSONER

[email protected]

MEDLEMSKAB OG PRISER

SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Ansvarshavende redaktør:Susan Harnow

Bladudvalg:Susan Harnow, Klavs Lindequist

Materiale sendes til:[email protected]

Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer:1/1 side: 4.500 kr. 1/2 side: 2.250 kr. 1/4 side: 1.125 kr. 1/8 side: 500 kr.

Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Hjemmeside:www.danskstok.dk

Webmaster:Jørgen Malmkjær-Mørch [email protected]

Deadline for næste nummer:1. juni 2015

Af hensyn til rettidig udgivelse af bla-det bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline.

Oplag: 500 stk.Udsendes til alle medlemmer af for-eningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Grafisk design og layout: Appetizer.dk · Simon Johnsen

Tryk: CS GrafiskISBN 1600-2954


INDHOLD

4 Leder

5 Nyt fra bestyrelsen

31 LokaltNordjyllandSydjyllandSydsjællandKøbenhavnØstjylland

39 KursuskalenderMedlemmers kurser og arrangementer

6 Bøger til inspiration

28 BogstafettenBrødrene Løvehjerte

40 STOKs årsmøde 2015Mænd, børn og kvinder – ved tidens rand 2015

8 Simpel, dynamisk 4R-Model bidrager til at skabe sammenhæng og klarhed på universitetetRammer, Retning, Råderum og Relationer

16 Interview: Bertrando vil sætte ord på følelser i terapirummetI stedet for at spørge kun til facts, bør vi også spørge til følelser

21 Gentænkning af narrativ terapi En undersøgelse af tosprogethed og magisk realisme

Simpel, dynamisk 4R-Model

8 Bertrando vil sætte ord på følelser i terapirummet

16

I HVERT NUMMER BØGER

FORENINGEN

ARTIKLER


LEDER

SÅ ER DET lykkedes at få taget

tråden op med vores bogstafet

igen. Jacob Mosgaard har taget

stafetten og har på sin helt egen

facon fortalt om en bog, der har

gjort indtryk. Stafetten gives også

videre og dermed lever traditio-

nen igen.

I dette blad er det lykkedes

at få en praksis fortælling fra

den organisatoriske verden, hvor

vi får et bud fra Eva Damsgaard

Nielsen, der arbejder som udvik-

lingskonsulent på Ålborg Universi-

tet, om hvordan vi kan brude den

systemiske 4R model til at sætte

fokus på en tydelighed omkring

kerneopgave og relationer.

Vi har desuden været heldige

at fået lov at møde Paolo Ber-

trando fra Italien, som var hoved-

oplægsholder på vores årsmøde

2014, og som nu sætter fokus

på hvordan opmærksomhed

på følelser kan kobles med en

systemisk tilgang.

Derudover har vi fået lov at

oversætte en artikel af Marcela

Polanka, som er en af vores

hovedoplægsholdere på det

kommende årsmøde. Polanka

beskriver i sin artikel, hvor det

med en narrativ tilgang bliver mu-

ligt at arbejde med tosprogethed

som en mulighed for at udvikle

nye historier og ståsteder.

Bladet afspejler i høj grad

den store aktivitet vi ser i de

lokale kontakt områder. Vi har

hele 6 beretninger om afholdte

og kommende arrangementer for

vores medlemmer. Dette arbejder

aftvinger stor respekt til vores

lokale kontaktpersoner.

Som sædvanlig også lidt

inspiration til jer om nyligt udgivne

bøger og kommende kurser.

Og med dette inspirerende

blad til sommerens læsning øn-

sker vi alle vores medlemmer en

herlig sommer.

Susan Harnow

SOMMER 2015

Susan HarnowFormand for

STOK

Vi kan bruge den systemiske 4R model til at sætte fokus på en tydelighed

omkring kerneopgave og

relationer


NYT FRA BESTYRELSEN

NYT FRA BESTYRELSEN

Årsmødet

Vi har nu alle tre hovedoplægs-holdere på plads. Et ret stærkt hold, synes vi selv.

Professor i psykologi Kenneth Gergen fra USA, som blandt andet er optaget af vores mange mulige identiteter, som konstrueres via sproget, fortæl-linger, historie og kultur.

Psykolog Marcela Polanka, som oprindeligt er fra Colubia, men nu arbejder i USA. Hun er blandt andet optaget af arbejdet med immigranter og forsøger via en narrativ tilgang at fasthol-de de oprindelige kulturer og værdisæt.

Lektor og Phd Kenneth Reinicke, der som dansk forsker blandt andet beskæftiger med kønskonstruktioner og menne-skerettigheder.

Workshops

Vi er ved at tilrettelæge vo-res workshops og modtager stadig gerne nye tilmeldinger til workshops. Send en mail til Lisa Romlund med en din ide og en beskrivelse. ([email protected])

Bestyrelsesmøder

Bestyrelsen har mødtes to gan-ge siden sidste bladudgivelse.

Vi har haft et særligt fokus på vores arbejdsform og interne kommunikation. Dette fokus gav behov for et ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor vi fik hjælp af ekstern konsulent. John Gurnæs valgte der at trække sig fra fra bladudvalget, og efterføl-gende fra bestyrelsen og dermed også fra forskningsudvalget. Vi siger på den baggrund tak for samarbejdet til John, og for det store engagement.

Vi har fået aftalt nogle me-get præcise samarbejds rammer for vores kommende bestyrel-sesmøder, som vi forventer godt og konstruktivt samarbejde af.

Det betyder så at Pia Harbo, som er suppleant, træder ind i bestyrelsesarbejdet frem til den kommende generalforsamling. Velkommen i bestyrelsesarbej-det Pia, vi glæder os til sam-arbejdet. Pia er i forvejen lokal kontaktperson i Østjylland og nyt medlem i kursus udvalget.

Kontingent år

Vi varsler en forskydning af kon-tingentåret, således at tilmelding til årsmødet og den indbyggede medlems rabat kommer til at korresponderer med almindelig kontingentopkrævning.

Vi har i årenes løb haft mange nye medlemmer, der har deltaget i vores årsmøde, som så ikke forstår endnu en opkræv-ning i januar.


SOCIALKONSTRUKTI-ONISME i organisationer giver en kort, klar og sammen-hængende indføring i, hvordan socialkonstruktionisme kan an-vendes i organisationer. Bogen fortæller historien om, hvordan mange forskellige teoretikere og praktikere har bidraget til udviklingen af særligt nyttige begreber i socialkonstrukti-onismens fire praksisformer: systemisk tænkning, aner-kendende udforskning, CMM

og den narrative tilgang. Ikke mindst viser bogen, hvordan relationstænkningen vokser ud af socialkonstruktionismen, og hvilke løfterige perspektiver der ligger heri.

Bogen henvender sig til praktikere, undervisere og stu-derende, der gerne vil have et hurtigt indblik og overblik og en bredere vifte af idéer til egen praksis.

Læs et uddrag af bogen her.

”Dette er en forrygende lille bog. Jeg oplever ofte et stort behov for en tekst, der er lige så klar, direkte og informativ som denne. Bogen er en vigtig introduktion til fremspirende bevægelser i organisationsud-vikling og en stærk invitation til læsere, der ønsker at konstrue-re fremtiden kreativt.”

- Ken Gergen, professor, Swarthmore College

DEN ENGELSKE organisati-onsteoretiker Ralph Stacey har gennem de senere år vundet indpas i organisationer og på læreanstalter. Denne bog, som er den første om Stacey på dansk, giver en kort og klar introduktion til teorien om ”komplekse interaktioner”. En teori, der udgør et radikalt brud med mange ledelses- og orga-nisationsteorier.

En organisation kan med fordel dele store projekter op i mindre dele. Flere mindre tiltag eller “loops” reducerer usikker-heden, og organisationens for-andringskapacitet bliver trænet ved, at man undervejs lærer af sine erfaringer.

En af Stacey’s vigtige pointer er, at forandring i orga-nisationen sker ved ændringer i kommunikation og relationer. For at kunne skabe væsentlige ændringer i organisationen må ledelsen derfor forholde sig til de interne relationer medar-bejderne imellem. Hertil hører naturligvis en målrettet og sammen-hængende planlæg-ning og gennemførelse af de enkelte forandringsprojekter.

Socialkonstruktionisme i organisationer

Komplekse interaktioner


BØGERTIL INSPIRATION

KARL TOMM, canadisk pro-fessor i psykiatri, har igennem to årtier sammen med sine kol-leger ved familietera-picentret i Calgary udviklet en systemisk tilgang til at forstå og arbej-de med familier. Deres solide erfarings-baserede arbejde præsenteres med denne bog for første gang på dansk.

For at finde alternativer til de fremherskende individfoku-serede terapeutiske forståelser og diagnoser har de udviklet et begrebsapparat og en praksis, der fokuserer på interpersonel-

le interaktionsmønstre – hvor-dan de genkendes, opstår og vedligeholdes, og hvordan man igennem samtale kan ændre dem. Tilgangen er inspi-reret af konstruktionistiske og kollabo-rative traditioner.

Bogen argumenterer for, at terapeuter må fastholde, at de er aktive deltagere i de fami-liesystemer, de arbej-der med, og derfor må medtænke eget sprog, køn, etnicitet og de stør-re kulturelle og sociale mønstre, som samtalen er indlejret i og påvirket af.

Dette er en grundbog i relationel lydhørhed og sam-tale, der levende og konkret beskriver metodens begre-ber, praksis og hvordan den læres.

Henvender sig til alle rela-tionelle praktikere, der arbej-der med at fremme familiers, gruppers og organisatio-ners velbefindende.

Organisationer er menneskerStacey beskriver, hvordan orga-nisationer først og sidst består af mennesker. Mennesker, som alle hver især har deres egne agendaer og intentioner, der møder hinanden på kryds og tværs. Mennesker konstrue-rer hele tiden virkeligheden i indbyrdes relationer, der styres af kommunikation og magt-for-hold. Det skaber en voldsom og uforudsigelig kompleksitet, som samtidig driver organisationen frem.

Stacey giver på den baggrund en fremadrettet konstruktiv kritik af New Public Management, der siden 1980’erne har domineret sty-rings- og ledelsestænkningen i den offentlige sektor med sin me-get styrende og lineære tilgang til offentlig ledelse.

Mønstre

A F

E V A D A M S G A A R D N I E L S E N

bidrager til at skabe sammenhæng og klarhed

på universitetet

SIMPEL, DYNAMISK

4R-MODEL

Udviklingskonsulent, AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø, Aarhus Universitet


Et klart, koordineret billede at navigere efter sammenFor at have en velfungerende organisation er det afgøren-de, at hver enkelt ansat hele tiden har et klart, koordineret billede at navigere efter og koordinere ud fra - en slags fælles kompas, der knytter an til den organisatoriske kontekst man sammen med sine kolleger er ansat til at virke ind i.

4R-modellen, der består af Rammer, Retning, Råderum og Relationer, er et godt bud på en grundstruktur, der kan hjælpe både små og store grupper med at samskabe et

koordineret her-og-nu-bil-lede af den organisatoriske kontekst. Tiden er altså som nævnt ”her-og-nu”, stedet er den enhed og organisation man udvælger, relationerne og indhold foldes ud gennem de 4 R’er (jf. Batesons kon-tekstmarkører, 1984).

Hvis de ansatte i grupper, enheder eller i det samlede organisatoriske system ikke har et tilstrækkeligt tydeligt og koordineret billede af f.eks. rammerne eller ret-ningen, der er gældende for deres arbejde, vil de let kom-me til at arbejde i hver sin retning med baggrund i egen logik (jf. Maturana og Varela om autopoiese, 1980) og/eller

opleve frustration, tab af me-ning, mangel på godt samar-bejde m.m. Det er med andre ord vigtigt, når man ønsker godt samarbejde og trivsel, at dette billede løbende drøftes – ikke nødvendigvis hele den samlede model hver gang, men de relevante R’er, der måtte være brug for afklaring eller opdatering omkring.

I forandringstider bliver dette særligt vigtigt, da der her ofte sker ændringer, der netop vedrører de 4R’er. Behovet kan også opstå i andre situationer – og hvis social kapital defineres som ”den egenskab der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse

4R- modellen, består af Rammer, Retning, Råderum og Relationer

4R-MODELLEN

Forandringer gennemsyrer mange organisationer, når der er sparetider, som der er i disse år. Afdelinger eller enheder lægges sammen og får fælles leder, nogle steder bliver der færre ansatte om at løse de samme opgaver, andre steder kommer nye opgaver til, styrende strategier eller referenceforhold ændres – med nye ønsker om hvad der skal sigtes efter til følge etc.

Og hvordan kan man – midt i dette – bedst muligt få samlet alle gode kræfter i det organisatoriske system om at lykkes med det, der er meningen? At (gen)finde det man i systemet er sammen om og vil sammen på arbejdspladsen? På en måde, der styrker trivsel, motivation og styrker koordineringen i systemet?

I denne artikel præsenteres en simpel og dynamisk model, 4R-modellen, der allerede har skabt sammenhæng og klarhed forskellige steder. Modellen kan bruges på meget forskellige måder, og jeg vil her til inspiration nævne tre eksempler. Forinden da vil jeg kort gennemgå modellen.


dens kerneopgave” (Olesen m.fl., 2008), vil arbejdet med 4R kunne styrke netop dette.

Præsentation af 4R modellen

De 4 R’er står for:

RAMMER:Rammerne kan tænkes som den ”bane”, gruppen/syste-met arbejder på: Hvordan kan vi i overført betydning forstå de kridtstreger, der udgør vores bane? Hvor stor er den? Hvad er kerneopgaven (og an-dre opgaver) der? Hvor mange spillere er der på banen ad gangen? Hvem er de? Hvilke regler hører til på banen? I arbejdssprog vil man derfor også med til rammerne regne: Hvad prioriterer man ud fra? Er der et lovgrundlag at følge? Hvad er gruppen ”sat i ver-den” for (raison d´être)? Etc. Bliver vi i bane-metaforen, kan man under rammer også drøfte: Hvornår spiller man udenfor banen? Og hvornår spiller man på banen? Andre forhold, der hører til rammer kan f.eks. være: Organisati-onsstruktur, produktkrav, tids-planer, beslutningshierarkier, belønnings-strukturer, krav til f.eks. sikkerhed, opgave-løsning mm. Nogle rammer kommer udefra, andre indefra.

RETNING:Retning vedrører – selvklart – hvor gruppen/systemet skal hen, når de spiller på den bane, der netop er kridtet op via drøftelsen om rammer: Hvad er ambitionerne? Hvad byder strategien? Det er helt

afgørende for både gode resultater og godt samarbej-de, at der er et klart billede af retning, f.eks. i form af en attraktiv vision! Eller sagt med andre ord: ”Hvis der ikke er noget mål, er det sgu svært at score” (Molly-Søholm, Juhl et al, 2010: 12). Derfor betyder det alverden for en gruppe at vide, hvad det er meningen, de skal opnå sammen. Ud fra dette målretter de deres indsats. Hvad retningen mere specifikt skal bestå i, kan både komme oppefra eller gruppen kan selv være med til at udpege det – men lederen skal stå på mål for retningen og løbende italesætte den, så den hele tiden er present, og der skabes ejerskab til den. Og så den daglige konkrete håndtering af opgaver går hånd i hånd med den over-ordnede retning og ambition.

RÅDERUM:Når banen og retningen er skitseret, vedrører Råde-rum gruppens medledelse

og spillerum: Hvis det vi skal sammen er… og vi skal opnå… hvordan synes vi skal bolden skal spilles? Hvilke kombinationsmuligheder er vi med tiltrukket af? Hvad skal taktikken være? Det er altså under Råderum, at gruppen udfolder egne ambitioner og målsætninger, egne idéer og ønsker. Råderum hænger uløseligt sammen med de andre 3 R’er. Oven på for-andringer kan råderummet have brug for revision: Så hvad vil vi egentlig nu, hvor vi skal løse samme opgave med færre hænder? Hvad kalder det på, vi gør? Det vil tit virke godt på motivationen, at medarbejderne i gruppen involveres i at reflektere over og definere råderummet. Er råderummet utydeligt kan det skabe uoverensstemmelser, demotivation, passivitet mm.

RELATIONER:Relationer kan for nogle føles vældig løsrevet og ”blødt” som emne at tage fat på.

Hvordan kan vi i overført betydning forstå de kridtstreger, der udgør vo-res bane?

Det vil tit virke godt på motivationen, at medarbejderne i gruppen involveres i at reflektere over og definere råderummet


Men hvis man allerede netop har arbejdet med Rammer, Retning og Råderum, bliver det meget mere håndfast at få greb om: Hvilken kommuni-kation er vigtig, hvis vi skal nå i mål med den kerneopgave vi er sammen om og nå målene, vi netop har drøftet? Hvad vil vi være stolte over at vores samarbejdet er kendetegnet ved? Hvilke roller skal vi sikre? Hvilke aftaler har vi brug for? Spilleregler? Værdier? Hvilke arbejdsprocesser er vigtige? Hvordan fordeles opgaver? Relationer gælder både internt i gruppen og eksternt i forhold til alle relevante interessenter og samarbejdsparter (mellem gruppen og andre grupper, andre dele af organisationen, forskellige ledelseslag og beslutningsfora, ”kunder” eller modtagere af ens ydelser.

4R-modellen udviklet og tænkt som en dynamisk mo-del, hvor alle 4 R’er gensidigt påvirker hinanden. Kommer der nye opgaver (under Rammer) må man nødvendig-vis forholde sig til de øvrige 4 R’er. Hvis samarbejdet kommer til at fungere dår-ligt, kan det jo ikke påvirke hvad ens kerneopgave er… Men det kan medføre en ny opgave, f.eks. møder om at genoprette arbejdsklimaet, hvilket også får nogle mål og effektønsker, og hvilket igen kan påvirke hvordan man ser Råderummet og tænker mulighederne der.

Denne visuelle fremstilling er efter egen tilvirkning. Modellen er publiceret i ”Le-deren som teamcoach”, L&R Business, 2010.

Modellen kan f.eks. bruges som:

• ”baggrundstapet” for et seminar

• struktur for et enheds-møde om udvikling og opgaveløsning

• emner forskellige grup-per kan melde sig på og gå ud og arbejde i

• … eller hvad man kan se for sig ville give nytte for en given gruppe.

I de følgende afsnit præsen-teres tre forskellige eksem-pler på, hvordan modellen er blevet brugt i praksis – dette til inspiration, så andre enhe-der, grupper eller organisato-riske systemer kan udtænke og tilrettelægge netop den dialog, der vil passe til deres behov.

Hvad vil vi være stol-te over at vores sam-arbejdet er kendeteg-net ved?

4R-MODELLEN


Eksempel 1 fra en leder og chefgruppeI dette eksempel samledes to grupper af ledere og chefer, som mødes fast hver anden uge. Deres fælles opgave er at få den samlede organisa-tion til at spille sammen i en kompleks matrixstruktur.

Som det allerførste kom den leder, der er direkte leder for lederne – og ”kunde”/mod-tager for chefernes ydelser og holdt en motiverende tale om, hvorfor det var så vigtigt at de samarbejdede godt om deres opgaver og hvad han håbede på de sammen ville skabe.

Derefter drøftede che-ferne og lederne sammen i mindre grupper, hvad de – med udgangspunkt i oplæg-get – så som deres vigtigste fælles opgave. Til deres store overraskelse havde de ikke

tænkt det samme, men dialo-gen hjalp dem til både at åbne deres egen forståelse og at koordinere med hinanden. På den måde blev Rammer og Retning berørt – og til dels Råderum.

Kommunikationen i gruppen bare præg af en kontant tone – og Relatio-ner blev berørt gennem et oplæg om kommunikation og hjerneforskning, hvorefter der blev reflekteret. Derefter fik gruppen en oplæg om gode møder. De havde herefter øvelser, hvor de trænede mø-der og konkluderede, hvordan de efterfølgende ville holde møder med idéer, spilleregler mv. Sidstnævnte del berører til dels Relationer og til dels Råderum.

Eksempel 2 fra en enhed på ca. 20Rammer og retning blev slået an via et interview med lederen for gruppen. Herefter reflekterede medarbejderne over hvad de havde hørt – både af nyt, af noget som glædede dem, af noget som overraskede dem og af noget de undredes over. De fleste havde været ansat i over 15 år, men de havde ikke haft denne drøftelse på denne måde, så de fandt det særde-les nyttigt.

De arbejdede derefter i grupper med at formulere Råderum på baggrund af en spørgeguide. Arbejdet blev præsenteret i plenum. Herefter arbejdede de igen i grupper, hvor de forholdt sig til Relationer. Igen blev arbej-det præsenteret på plenum.

Eksempel 3 fra en stor ledergruppe I denne gruppe blev Rammer og Retning berørt ved at der på forhånd var indsamlet forskellige dokumenter, der var med til at tegne billedet af en Rammer og Retning. Dette blev døbt kontekstvæggen, og lederen for gruppen uddybede vægges og skabte sammen-hæng mellem dokumenterne på væggen.

Med udgangspunkt i dette arbejdede den samlede ledergruppe med Open Space Technology for at undersøge hvilke temaer, der ville være re-levante for deres gruppe netop nu. De vigtigste 8 temaer blev udvalgt, og disse blev udfoldet som Råderum og Relationer.

AfrundingJeg håber hermed dels at have givet et billede af, hvad 4R-modellen er, kan og vil i systemer på forskellige orga-nisatoriske niveauer– og at have givet nogle eksempler på hvordan den kan fungere som ramme for forskellige proces-ser. Eksemplerne ovenfor er tre bud på, hvordan modellen KAN bruges – og det vigtige for mig at se er, at man i den enkelte situation vurderer, hvad behovet og effektøn-skerne er i det enkelte system. Hvis modellen er relevant, er det vigtigt hver gang at sammensætte en proces, der skaber netop det udbytte, der er behov for. Modellen fungerer på den måde bedst som inspirationsramme, hvor praksisrammen gentænkes fra situation til situation i det enkelte systems kontekst.

De fleste havde væ-ret ansat i over 15 år, men de havde ikke haft denne drøftelse på denne måde

Deres fælles opgave er at få den samlede organisation til at spille sammen i en kompleks matrixstruktur



4R-MODELLEN

Tid: 3 t. og 45 min.

Deltagere: 8 – 24 pers. (hvis der er flere, kræves der en anden form for opsamling/tidsberegning)

Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder

Praktisk: Flip-over, tusser, evt. pc og projector

PROCESSEN vi kommer til at arbejde i i dag vil dog følge én af de mere oplagte, da der faktisk er en god logik i at starte med Rammer og Retning, for derefter at fortsæt-te med Råderum og afslutte med Relationer.

1 Rammesætning (5-10 min):

Begynd med kort at skitsere:

a) hvad I er samlet omb) hvor lang tid, der er sat afc) hvad planen er (giv et kort

overblik over hvad der kom-mer til at ske)

d) hvad meningen ere) hvad udbyttet forhåbentlig

bliver og hvem der ska bruge dette til hvad.

2 Afsæt for dialog (10 min):

Skitsér først 4Rmodellen som struktur for den kommende dialog. Modellen kan enten udleveres printet eller vises på PowerPoint:

3 Rammer (30-35 min.):

Deltagerne er på forhånd blevet forberedt på, at I under dette punkt skal lave en brainstorm over det, der udgør jeres rammer og bed deltagerne samle alt det sammen, der kan udgøre jeres rammer. Alt fra lovgrundlag til antal ansatte etc. De skalhave medbragt alt materiale fra kontoret, filer, hæfter, udprint o.lign.

De får 10 minutter til dette. Saml jer ved en tom væg eller et stort white board og lav en hel væg/tavle, hvor alt der kan siges om jeres rammer sættes op. Alle skal sidde eller stå, så de kan se det, og så drøfter det ud fra materialet f.eks.: Hvad er det egentlig vi er sammen om som enhed/gruppe? Hvad kan vi sige om banen vi spiller på? Hvilke ramme-betingelser gælder for os? Se også modellen for flere spørgsmål, eller udarbejd passende spørgsmål.

4 Retning (35 min):

Alt efter hvad der er relevant i jeres gruppe, kan der tegnes et billede af retning, ved at lederen af grup-pen – eller evt. en leder højere oppe fra – laver et motiverende oplæg

PRØV SELV

om den ønskede retning. Dette kan f.eks. gøres ved at besvare følgende spørgsmål:

Hvad er min største drøm at opnå sammen med jer? Hvilken vision for gruppens arbejde skal vi sammen stræ-be efter?

Hvad byder strategien os at sigte efter sammen?

Hvilke mål ser jeg, vi skal gå efter – og hvilken forskel håber jeg, det vil kunne gøre, når vi når dem?

Hvilke ambitioner har jeg i øvrigt?

Oplægget kunne typisk vare et kvar-ters tid – og herefter kan procesle-deren invitere til, at deltagerne finder sammen i mindre grupper på 3-4 personer, hvor de sammen drøfter følgende spørgsmål i 5-7 minutter:

Hvilke tanker giver dette op-læg om retning anledning til?

Når denne tid er gået, beder proces-lederen deltagerne dele deres tanker – gruppe for gruppe – helt kort.Dette tager (alt efter gruppens stør-relse) ca. 10-15 min.

5 Råderum (45 min.):

Som procesleder har du på forhånd delt deltagerne ind i relevante grup-per på ca. 5-6 deltagere. Grupperne kan også med fordel være relevante undergrupper, der i forvejen fungerer i arbejdsdagligdagen – eller blandes på tværs, hvis dette er at foretræk-ke. Disse grupper præsenterer du nu og fortæller, at der er tid til gruppear-bejde. Formålet med gruppearbejdet er, at grupperne skal komme med forskellige bud på medledelse… De-res arbejdsspørgsmål lyder:

Når rammerne og retningen er skitseret som de netop er blevet, hvad er så for jer at se, den bedste måde at ”spille bolden på”?

Hvilke mulige, positive råde-rum ser I?

Hvilke ambitioner er for jer at se vigtige for os som enhed/gruppe? Hvad ønsker I selv at opnå, inden for den ramme?

Hvilken medledelse er det vigtigt at vi giver for at lykkes med det der er meningen/det der ønskes?

Grupperne får 20 minutter til at drøfte disse spørgsmål og får også en tusch og et stykke flip-overpapir til at notere de vigtigste pointer, som de vil dele med de andre. Nogle grupper skal lige mindes om det med stikordene 5 minutter før tiden er gået.

Når grupperne har arbejdet, for-tæller de hver i sær, hvad de synes er gode bud på arbejdsspørgsmålene. Afhængigt af hvor mange grupper der er, skal de have at vide, hvor lang tid de her. Plancherne med deres stikord hænges op på en væg, og de præsenterer på skift deres idéer. Der er afsat 20 minutter til dette i denne tidsberegning, men proceslederen kan selv tilpasse dette efter den aktuelle gruppe.

6 Pause – gerne med kaffe eller lignende: 15 min.


4R-MODELLEN

7 Relationer (60 min.):

Bed nu deltagerne tænke over gode svar på følgende spørgsmål (del gerne A5 ark ud med de printede spørgsmål):

Med de rammer og den retning, der nu står tydelig – og det råderum, vi netop har tegnet op – hvad er så vigtigt i forhold til relationer?

Hvordan samarbejder vi bedst muligt for at lykkes med det, vi skal?

Hvordan er der brug for at vi kommunikerer?

Hvilke roller skal vi sikre? Hvad kalder det på i forhold til

lederskab/medarbejderskab? Hvilke opgaver er det vigtigt at hvem løser?

Hvis dette gælder både interne og eksterne relationer, er der så mere, der er vigtigt i forhold til relationer?

Brug herefter tragtprincippet:

1) Hver deltager forbereder sig individuelt med reflektion (3-5 min)

2) Dialog i par, hvor begge parter fremlægger deres tanker og idéer (10 min)

3) Parrene går nu sammen og danner nye ”dobbelt”par à i alt 4 personer (15 min)

4) Præsentation, fælles diskus-sion og opsummering på ple-num, hvor hver 4mandsgruppe præsenterer (30 min).

De svar, der kommer frem under den fælles opsummering, noteres undervejs af proceslederen selv eller én der melder sig/udpeges som sekretær.

8 Afrunding (20 min):

Alle deltagere bedes nu tale med deres sidemand om, hvad de oplever som det vigtigste udbytte af mødet.Dette drøftes i plenum (10 min).

Husk at sige mange tak for deltagel-se til alle – og udtryk gerne forhåb-ning til hvad det kan bringe, når det I sammen udarbejdet sættes i spil. Af-tal med gruppen, hvem der begynder at gøre hvad hvornår – og hvordan og hvornår I følger op på det.

Mind om at 4R er en dynamisk model, som det løbende kan være godt for både ledere og medarbejdere at bruge aktivt i samarbejdet, så man stiller spørgsmål til de fire R’er løben-de, afklarer hvis der sker ændringer inden for eet R etc.

Bateson, Gregory (1984): Ånd og natur – En nødvendig enhed. Rosinante.

Maturana, Humberto og Varela, Francisco (1980). ”The cognitive process”. Autopoiesis and cognition: The realization of the living. Springer Science & Business Media.

Molly-Søholm, Thorkil m.fl. (2010): Lederen som teamcoach. L&R Business.

Olesen, Kristian Gylling m.fl. (2008): Virksomhedens sociale kapital. Hvidbog. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljørådet.

LITTERATUR


I N T E R V I E W M E D P A O L O B E R T R A N D O

A F S U S A N H A R N O W

vil sætte ord på følelser i terapirummet

BERTRANDO

Som systemisk terapeuter har vi hidtil forholdt os kognitivt til klientens følelsesmæssige reaktioner, men det er ikke altid hensigtsmæssigt, mener en

af Milanoskolens store tænkere. I stedet for at spørge kun til facts, bør vi også

spørge til følelser. Ellers får vi kun det halve billede, mener Paolo Bertrando.


PAOLO BERTRANDO be-søgte København i maj 2015 og var hovedoplægsholder på Metropols tilbagevendende Familieterapitræf, som er et led i Diplomuddannelsen i Familieterapi.

Paolo Bertrando havde denne gang fokus på ”Følel-sernes betydning og placering i den systemiske teori, og deres betydning for terapeu-ten. ”

For 20 år siden var der næsten ingen i den systemi-ske verden, der talte om følel-ser. Hvordan kan det være, at du har valgt at sætte fokus på det nu?

I virkeligheden er det jo en myte, at der ikke skulle findes følelser. I virkeligheden arbejder vi jo med følelser, men der findes ingen teore-tisk tilgang til det inden for den systemiske verden.

Der findes masser af anden litteratur om følelser bare ikke ud fra et systemisk perspektiv. Jeg begyndte der-for at fundere over hvordan vi kunne arbejde med følelser inden for vores ramme. Det var den fundamentale ide.

For ca 10 år siden arbejdede jeg sammen med Boscolo, og han pointerede på et tidspunkt, at han var

kommet frem til, at følelses-mæssige forandringer var de mest afgørende tidspunkt i terapi.

Han havde imidlertid ikke lyst til at skrive mere, så jeg måtte kaste mig ud i det på egen hånd.

Du forholder dig både til følelserne i rummet og de fø-lelser, der sker mellem klient og terapeut?

Følelser er altid en rela-tionel ting, og der er allerede skrevet en del god litteratur om følelser og relationer, som man kan lade sig inspirere af.

Men jeg tænkte, hvad om man blot betragtede følelser som noget, der sker, når to mennesker er sammen. Og det fungerer et stykke af vejen. Men der er også det aspekt af følelser, at der er de følelser, man udveksler, og der er de følelser, man mær-ker inden i sig selv. Så der er både et relationelt perspektiv og et individuelt perspektiv, der påvirker på samme tid.

Så hver gang der sker noget følelsesmæssigt i terapirummet, sker der også noget med mig, og når der sker noget følelsesmæssigt med mig, sker der forment-ligt også noget i rummet. Imidlertid er det også sådan at fordi jeg føler noget i te-

rapirummet, så føler de andre nødvendigvis ikke det samme.

Denne opmærksomhed på følelser, får det dig til at adresserer følelser i højere grad nu end tidligere?

Ja, det gør jeg. Hvis jeg ser, at folk forandrer sig, så spørger jeg: hvad føler du lige nu, hvad sker der lige nu?

Det gjorde jeg ikke tidligere. Jeg registrerede formentlig forandringen, men mine spørgsmål gik mere på facts og ideer og systemiske hypoteser om facts.

Det giver mig også mulighed for at give udtryk for mine egne følelser. Det er blevet klart for mig, at det jeg tidligere troede var kognitivt funderet altid begynder med en følelse.

Her til morgen skulle jeg f.eks supervisere en ung kvin-de, der tydeligvis var meget utilpas med at tale om sine vanskeligheder.

Hun fortalte også om en yngre bror, der var blevet udviklingshæmmet af en ulykke. Jeg bemærkede at når hun talte om sin bror virkede hun langt mindre hæmmet, end når hun talte om sine vanskeligheder. Jeg kom-menterede på dette, og hun svarede at de fleste men-nesker interesserede sig for

I virkeligheden er det jo en myte, at der ikke skulle findes følelser

INTERVIEW


hendes præstationer, hendes bror elskede hende bare, som hun var. Jeg spurgte hende derfor, om hun kunne tale til sin bror i stedet for mig, og hun begyndte så at tale om helt andre ting.

Ville du mene at facts og følelser er modsætninger

Nej, men jeg vil mene, at hvis man ikke tager begge perspektiver med, får man kun det halve billede. Hvis et par f. eks bliver skilt, så må man sige at skilsmissen er et fact, men hvordan de følel-sesmæssigt forholder sig til skilsmissen er en anden side. Hvis man ikke også får den følelsesmæssige side afdæk-ket, får man ikke den samme fordybelse

Hvilke tanker gør du dig om dine egne følelser i forbin-delse med terapi sessioner?

Det kommer an på hvilke følelser det er……ha ha

Først og fremmest forsøger jeg at finde tanken bag følelsen. Pascal har sagt, at det ikke r muligt at forstå følelser, men Gregory Bateson sagde, at enhver følelse har sin egen logik. Der er allere-de masser af forskning, der underbygger rationaliteten i følelser.

I den systemiske terapi har vi ikke tradition for egen terapi. Hvor vigtigt er det at kende sig selv godt?

Når man taler om følelser, taler man også om sig selv, når man taler om ideer og hypoteser, taler man om no-gen adskilt fra sig selv. Det er et problem, at vi giver så lidt opmærksomhed til personen bagved terapeuten. Man kan sige. at psykoanalysen over-

drev det, men det er forsat et opmærksomhedspunkt

Det nye der er sket i den systemiske og narrative tilgang inden for de sidste tyve år, hvor fokus i højere grad er på hvilke relationer, det er muligt at udvikle og hvilke nye historier, man kan skabe, kræver en større opmærksomhed på terapeu-ten selv. Jeg tror man træffer sine valg i samtaler baseret på sin private historie, sin professionelle erfaring og på baggrund af, hvad klienten bringer frem.

Det må åbne nye veje i supervision, hvis man også

skal tænke terapeutens følel-ser ind?

Ja, jeg har tænkt over nye måder at udøve supervision på: Tidligere har vi i høj grad forholdt os til sagen mere end personen i supervision, og jeg tror det er muligt at kombine-re disse to aspekter. Ved at reflektere over sagen er det også muligt at reflektere over, hvorfor denne særlige person valgte at gå netop denne vej med denne særlige familie

Jeg tænker på al denne opmærksomhed, der er på metalisering i øjeblikket. Kan du få øje på nogle ligheder i forhold til dit arbejde med

Først og fremmest forsøger jeg at finde tanken bag følelsen


følelser i den systemiske forståelse?

Ja, jeg tænker Fonag-ys ideer og mentalisering spiller sammen med ideer om affektregulering. Jo bedre du bliver til at mentalisere den anden, des bedre bliver du også til at forstå dine egne følelser.

Jeg tænker dette arbejde er meget systemisk, viden om den anden er også viden om mig selv. Jeg tror det ligger implicit i den systemiske forståelse mere end eksplicit, det er den store forskel. Jeg tror vi gør det, men vi er ikke altid bevidste om, at vi gør det. Om end bevidstheden om hvad vi gør, skaber en stor forskel.

Det er vigtigt, at vi også gør os tanker om de følelser, vi mærker undervejs i tera-pien, og at vi gør os tanker om de tanker, vi tænker. Det vi føler i en session er på en måde mere primitivt, end det vi kan tænke om det. I samme øjeblik vi træder ind i et terapirum, bliver vi en del af relationer og stemninger. Det er vigtigt at vi bemærker, hvis vi bryder os mere eller mindre om nogen end om andre. Og vi må spørge os selv om disse følelser og tanker. Det er her, det bliver vigtigt med supervision og kollegaer, således at man får hjælp af andre perspektiver. Der ligger en stor fare i at gå for meget med intuition.

Sidste år, da du besøgte os på Stoks årsmøde 2014, talte du meget om økonomisk global krise. Er der noget sær-ligt i vores tid, der kalder på et

mere fremtrædende fokus på følelser.

Ja, vores tid er præget af en høj grad af ustabilitet. I den vestlige industrialiserede verden er vores tilværelse i høj grad præget af vores personlige valg i forhold til uddannelse, arbejde og familie.

De unge mennesker i dag lever med en høj grad af ustabilitet, hvor de ikke kan vide, hvordan deres liv vil forme sig 5 år frem. Det kræ-ver en langt større følelses-mæssig robusthed at kunne håndtere denne ustabilitet. Det kræver en langt større evne til at føle sig god nok på trods af, at du til tider kan føle dig utilpas i de mange forandringer.

Når man ikke kan forven-te stabilitet udefra, må man i langt højere grad kunne give sig selv stabilitet, så det er vigtigt at kende sig selv godt og vide, hvad der føles godt.

Hvad kræves af gode familie terapeuter i dag?

Jeg tror de fleste vanske-ligheder i det postmoderne samfund er forbundet med ikke at have mulighed for at udtrykke sig. Hvis folk fik mu-lighed for at fortælle deres foretrukne historie, som Mi-chael White sagde, i en åben dialog vil de helt spontant finde en bedre måde at leve på. Jeg tror den postmoderne terapeut må give plads for den endnu ikke fortalte histo-rie, som vil give mulighed for at folk kan komme til at leve det liv, de gerne vil.

Samtidig tror jeg også vi må tilføje noget nyt til de

familier, vi møder, noget som de ikke selv får øje på uden at møde med autoritet eller bed-reviden. Jeg tror, familier må opdage noget nyt om sig selv. Min opgave er at hjælpe til at få øje på noget, de endnu ikke har set, for hvis de havde set det, havde de allerede selv skabt forandringen. De må gerne udfordres lidt.

Hvilke kvalifikationer må man have som familietera-peut?

Man må kunne accepte-rer andre mennesker og ikke ville forandre dem, hvilket må-ske lyder modsætningsfuldt i forhold til, hvad jeg sagde før. Men man skal hjælpe dem til at finde noget andet mere end at ville forandre i en bestemt retning.

Derudover skal man kun-ne skabe alliancer og være bevidst om på hvilken måde, man indgår i relationer. Man skal man kunne håndtere at være i usikkerhed. Man ved aldrig, hvad der vil ske i tera-pirummet, og hvilken vej man kommer til at gå.

Til sidst skal man være opmærksom på, hvad man selv bringer ind i terapien, og hvilken rolle man selv indta-ger. Som systemisk terapeut skal man have et konstant fokus på kontekster. Den mest afgørende forskel på systemiske terapeuter og an-dre er evnen til at forstå ting i kontekst. Så vi må konstant have et fokus på, hvad sker mellem familien og teraputen, og hvad sker i konteksten udenom. Og så er vi næsten tilbage ved udgangspunktet!

De unge mennesker i dag lever med en høj grad af ustabilitet

INTERVIEW


A F

M A R C E L A P O L A N C O

En undersøgelse af tosprogethed og magisk

realisme

TÆNKNINGAF NARRATIV TERAPI

GEN

Nova Southeastern University

O V E R S Æ T T E L S E : K L A V S L I N D E Q U I S T


UD FRA TILGÆNGELIG litteratur, ser det ud til at tosprogethed først for nylig er blevet undersøgt. Størstedelen af den tilgængelige litteratur ser på emnet fra et udvik-lingspsykologisk perspektiv eller som en begrænsning, der skal afhjælpes (Richard, 1989: Geisinger, 1993; Karamat, 2004). Kun få studier er udviklet ud fra en egentlig undersøgelse af tosprogethed og de sprog-lige fordele, som den kunne medføre (Burck, 2004; Zuleta, 2004; Sommer, 2004). I dette manuskript undersøger jeg tosprogethed, idet jeg argu-menterer for at den har tilført en værdi gennem begrebet om multisubjektivitet, der er meget brugbart i genovervejelserne af den narrative terapeutiske praksis. Jeg gør dette indefra og ud. Jeg begynder med min egen tosprogethed, før og efter migrationen, som en colombi-ansk, spansk-engelsk tosproget kvinde, som i øjeblikket bor i USA. Jeg deltager i den kolo-nialistiske og imperialistiske ensidige historie om engelsk som ”lingua franca” (et fælles sprog, der benyttes til kommu-nikation mellem mennesker, der ikke har et fælles modersmål), og dets ”import” til et tredjever-dens land. Jeg fortsætter med af-imperialiseringen af engelsk fra diaspora, når jeg begynder at samtænke med det engelske og det spanske verdenssyn på samme tid.

GENTÆNKNING

Narrativ terapi bliver ofte misforstået som om den tilbyder en modsatrettet (modfortælling) historie til den dominerende historie, og at der i processen frembringes en ny enkelt beskrivelse/forklaring, som fjerner den dominerende histories indflydelse på klientens liv.

Ved at bruge tosprogethed og den litterære genre magisk realisme som analogier til at nytænke denne praksis, argumenterer forfatteren for vigtigheden af at bevare begge historier samtidig og opretholde forholdet mellem dem. Tosprogede er i stand til at samtænke i to tankeverdener på samme tid og forfattere, der bruger magisk realisme, demonstrerer, hvordan man kan udstille magt forskelligheder ved at vende uligheder på hovedet og underminere autoriteter.

Disse færdigheder kan bruges af narrative terapeuter til at revurdere deres arbejde med og åbne nye muligheder for klienter. Til illustration indeholder denne artikel to terapeutiske samtaler.


Begrebet om multisub-jektivitet er gældende ved sammenkoblingen mellem sprog, implicit i tosprogethed. Jeg giver særlig opmærk-somhed til denne sammen-kobling mellem sprog, set fra den litterære genre magisk realismes position. Jeg præ-senterer denne genre, som en måde at visualisere verden på. ”Hybriditet” som midlet hvor med, i et forhold mellem uoverensstemmende sprog eller diskurser, dominerende former bliver forandret til at være ”ikke etablerede”.

Jeg vil gerne sige en særlig tak til David Epston for altid så venligt at tilbyde sit ”øje og øre for engelsk”. Hans generøse entusiasme og nysgerrighed har bidraget umådelig meget til mine rejser tværs over disse nye territo-rier.

Jeg er også meget opmærksom på, hvordan magisk realisme behandler det at holde fast ved denne hybriditet, gennem kunsten at skrive historier om reali-

teter og gennem dens særlig poetiske brug af sprog. Dette bliver oversat til at muliggøre narrativ terapi som kunsten at skrive historier, der er hold-bare og opmuntrende.

Af-imperialisering af engelsk: Fra en elitær praksis til en befriende levet praksisJeg voksede op i et tredje-verdensland – Colombia, hvor jeg lærte at tosprogethed var meget mere end bare en evne. Jeg var en af de få colombianere1, som var så privilegeret at få en tospro-get uddannelse, efter at mine forældre var sikre på at mine 3 søstre og jeg lærte det samtidige ”lingua franca” – engelsk2. Og dog, at tale engelsk i Colombia mellem co-lombianere syntes for mig at være en uønsket praksis. Til dette lægger jeg den skjulte diskurs om, at det engelske sprog er en elitær og imperi-alistisk praksis. Siden det 19. århundrede har Colombia væ-ret under stærk imperialistisk

indflydelse fra USA – hvorfra vi importerede det engelske sprog, politikken, underhold-ningen og mærkevarerne.

At lære et andet sprog i en overvejende ensproget kultur kan muligvis ses fra 2 forskellige perspektiver. Fra et praktisk synspunkt, kan det betragtes som en nødvendig-hed, der bidrager til udvik-lingen i fattige lande. Spred-ningen af engelsk kan også beskrives som en invasiv3 bekymring i forhold til andre sprog og kulturer (Boyle, 1997); ” At løbe fremad mod dets ultimative mission om, som Arons stav, at fortære alle andre sprog.” (Pennycock, 1994, p.73).

Den imperialistiske diskurs var så forbundet med det engelske sprog ifølge mine erfaringer, før min mi-gration, at tosprogethed for mig syntes at være et forhold mellem to sprog, hvor det ene sprog støder det andet væk. Det var et forhold af adskil-lelse, mage til adskillelsen mellem sociale klasser, hvor voksende forskelle i mulig-heder og fremtidsudsigter førte dem længere væk fra hinanden. Efter jeg flyttede til USA, da jeg var midt i tyverne, ændredes denne følelse af adskillelse sig langsomt. Efter jeg flyttede, blev det at tale engelsk ikke længere en skik for en social klasse, men en levet praksis. Jeg begyndte at forstå engelsk på en anden måde, da jeg blev optaget i den nye kultur. Engelsk blev det sprog, der blev formet og som også formede mine hver-dags erfaringer og gennem

At tale engelsk i Colombia mellem colombia-nere syn-tes for mig at være en uønsket praksis

1 En rapport udgivet af det colombianske undervisningsministerie (2006) fastslår at i Colombia mestrer kun 1% af befolkningen engelsk på middel niveau og kun 0.08% har avanceret niveau. Denne rapport placerer disse 1% og 008% i en eliteklasse, som har de finansielle ressourcer til at få adgang til en uddannelse, hvor der undervises i engelsk som et ”modersmål”. Som rappor-ten fastslog, viste det sig at tosprogethed snarere er et spørgsmål om klasse end et spørgsmål om uddannelse. Tollesfon (1991) fastslår at pga. politikkerne omkring vores egen tilblivelse, forbliver sprogkompetencer en barriere for beskæftigelse, uddannelse og økonomisk velstand.

2 Gilbert Ansre (1979) har beskrevet sproglig imperialisme, som den situation, hvor det fremmede sprog dominerer modersproget, selv i situationer hvor det dominerende sprog burde bruges, sådan som i handlinger, der beskæftiger sig med mere avancerede kulturelle, økonomiske, politiske, militære, sociale og kommunikative sager. Braj Kachru (1986) advarer os mod faren for en centraliseret sproglig magt, der er opstået gennem kontrollen og manipulationen af den internationale magt, som er i hænderne på brugerne en bestemt sproggruppe.

3 Philipson (1992) kalder denne invasion for sproglig imperialisme, idet han betragter den mindre undertrykkende end andre kontrolmekanismer. I denne forfatters øjne, tjener den sproglige imperialisme, som Den tredje Verden har arvet fra kolonitiden både modtagerlandenes og donorlandendes interesser, hvorved de fastholder nord-syd uligheder.


hvilke jeg opdagede en hel ny verden.

Idet jeg var opmærk-som på at sprog og kultur er sammenflettet og at sprog er ”gennemsyret af kultur” (Burck, 2004), åbnede forhol-det mellem spansk og engelsk i den nye kultur et nyt per-spektiv. I stedet for at støde fra hinanden, forbandt de sig tæt ” måske som elskende, der prøver at være ét i de kor-te øjeblikke, hvor begge lever indeni den anden” (D.Epston, personlig kommunikation, maj 2007) . Efterhånden som jeg løsrev mig fra den ensidige fortælling om engelsk som en imperialistisk praksis, blev jeg opmuntret af muligheden for at samtænke på spansk-en-gelsk. Hvad mere var, ironisk nok, at ved at leve med et engelsk verdenssyn, åbnedes mine øjne for nogle begræns-ninger i visse dele af mit liv på spansk, og jeg blev fri for dem. Mit engelske ”øje” gjorde aspekter af mit spanske fremmed. Mødet mellem de to sprog hjalp mig med at

opdage aspekter af mit liv, som ellers ville have været usynlige.

Magisk realistisk tosprogethedGennem min tilpasning til den amerikanske kultur opdagede jeg at tosprogetheden gjorde mit liv mere varieret med et mere mangfoldigt verdenssyn i stedet for at leve ud fra et enkelt syn på verden fortalt med to forskellige sprog. Engelsk begyndte at skabe dets eget liv. Det fik dets eget ordforråd, politik og praksis-ser side om side med livet for det spanske. Tosproget-heden tilbød fordomsfrihed: ”Idet den står i to eller flere kulturdefinerede sprog, hver med dets egen grammatik, regler og standarder, tilbyder tosprogetheden en chance for at leve udenfor enhver mono-sproglighed og istedet forestille sig og bebo en verden af mangesproglighed.” (Polanco og Epston 2009).

Sommer (2004) skrev at: ”Hvis mere end et ord

peger på en almindelig ting viser overskuddet at intet enkelt ord kan eje eller være den ting.” (p. xix). Senere fortsatte hun, ” Ord er ikke ordentlige og forbliver ikke, hvor de er. De vandrer ind på tilstødende marker, bliver tabt i oversættelser, samler små forandringer op fra udenlandsk indblanding og således kan de ikke helt betyde, hvad de siger” (p.xix). Jeg opfatter dette som at når verden bliver tænkt på forskellige sprog, bliver den et sted med flerhed, hvor hver enkelt samler sin egen identitet op. Derfor, tospro-getheden udvidede min horisont med nye verdener af ”at føle sig hjemme”. Tosprogethed er en tydelig illustration af et dialogisk forhold mellem sprog. Dette forhold sætter ikke alene spot på grænseområderne mellem sprogene og deres sidestillede, alternative, eller modsatte sprog. Det ændrer også blikket på kløften i dialogen mellem sprog, der

Hvis mere end et ord peger på en almin-delig ting viser over-skuddet at intet enkelt ord kan eje eller være den ting

GENTÆNKNING

Efterhånden som jeg løsrev mig fra den ensidige fortælling om engelsk som en imperialistisk praksis, blev jeg opmuntret af muligheden for at samtænke på spansk-engelsk


opstår, når man oversætter et sprog til et andet.

Oversættelser finder sted når sprog krydser hinanden og genskaber sig selv. Dette sker ved at betragte over-sættelse som ” at transfor-mere ét syn på verden til et andet (tekst til tekst) snarere end bare overføre et ensidigt syn på verden fra et sprog til et andet.” (Scott, p.5.) Dette betyder samtidig, at det at oversætte ikke handler om at indespærre et sprog i et andet sprog, men snarere at blive befriet af det (Scott, 2000). Den litterære genre magisk realisme4 tilbyder en brugbar forståelse af former-ne for dialoger, som finder sted gennem oversættelsen mellem sprog.

Jeg stødte på denne litte-rære genre gennem værkerne af Gabriel Garcia Marquez, en colombiansk romanforfatter, som fik Nobelprisen i littera-tur i 1982. Jeg begyndte at læse nogle af hans romaner i en periode, da jeg følte mig mest ensom i forhold til mit land. Jeg blev opmærksom på en vis genklang med min nar-rative terapi. Lige omkring det tidspunkt var jeg i gang med at oversætte nogle af David Epstons transskriptioner til spansk. David syntes at være fascineret af, hvordan Gabriel Marquez romaner hjalp mig, når jeg søgte efter spanske ord, der bedre kunne skil-dre hans new zealænderes ordforråd på spansk. Davids interesse opmuntrede mig til at undersøge dette mere nøje og udforske Gabriel Marquezs magiske realisme dybere. Ikke

alene blev resonansen mellem denne genre og den narrative terapi mere tydelig ( Speedy, 2008), men jeg fandt også at det var en brugbar analogi til bedre at forstå den sproglige sammenkoblethed mellem sprog og således narrativer.

Jeg blev særligt inte-resseret i hvordan magisk realisme ikke kun udstiller ulighederne mellem de realite-ter, der er bestemt af nogles autoritet over nogle andre, men mens den gør dette destabiliserer og genopfinder den dem også. Dette kunne være af stor interesse for den narrative terapi i forbindelse med forholdet mellem domi-

nerende historier og deres implicitte underkuede eller modsatte historier. Forfattere, der bruger magisk realisme, fører disse uligheder sammen til begrebet ”hybriditet” (blan-dinger). Grænserne mellem det magiske og det reelle bliver overskredet hen imod opståen af en helt anden kategori. – hybriden mellem det magiske og det reelle. I stedet for at udslette den ene på grund af den anden, eller permanent at tilbagevise de dominerende eller underku-ede positioner opstår der en tredje kategori, hvorfra der bliver frembragt noget nyt. Dette sker også med tospro-

Oversættel-ser finder sted når sprog krydser hinanden og genska-ber sig selv

Grænserne mellem det magiske og det reelle bliver overskredet hen imod opståen af en helt anden kategori

4 Selvom denne genre ikke hører til noget bestemt område eller kritisk tilgang, er der distinkte karakteristika, der definerer magisk realisme som en genre, der er under stor indflydelse af post-moderne teorier om feminisme og postkolonialisme. Ifølge Faris (2004), blev udtrykket magisk re-alisme oprindeligt opfundet i begyndelsen af det 20. århundrede til at beskrive en ikke- realistisk stil i tysk malerkunst. Dette udtryk blev senere brugt i den latinamerikanske litterære fiktion og er nu blevet en verdensomspændende nutidig genre. Magisk realisme har, med sine tekster, magiske stemmer, udbredte traditioner og spirende litteratur udviklet sig meget relevant for postkoloniale kulturer og har udgjort baggrunden for det betydningsfulde kulturarbejde af bl.a. forfatterne Ga-briel Garcia Marquez, Isabell Allende, Alejo Carpentier, Jorge Luis Borges, Salman Rushdie, Carlos Fuentes, Patrick Suskind, Milan Kundera og Juan Rulfo.


gethed, hvor der opstår nye multi-subjektiviteter, for mit vedkommende, ved at smelte spansk sammen med engelsk til det såkaldte ”spanglish” (Morales, 2002)

Begrebet ”det hybride” belyser ideerne om hetero-genitet med overskridende og undergravende kvaliteter. Selvom det hybride i magisk realisme vender systemet med binære modsætnin-ger på hovedet5, sker det midlertidigt med det formål at stille spørgsmål ved auto-ritære definitioner indenfor hvert sprog. På skift giver det stemme til de umyndiggjorte til ikke alene at stå op mod, med også svare på undertryk-kelsen. Faris (2004) skrev at magisk realisme har bidraget signifikant til forvandling og fornyelse af den dominerende form for realisme i den vest-

lige kultur. Den har, som et middel til af-kolonialiseringen, der destabiliserer domineren-de former for sociale klasser, køn og race, etc., udfordret vestlige kulturs repræsentati-oner. Som et selvmodsigende udtryk, som Bowers (2004) peger på, afslører og betvivler hybriden ”magisk realisme” kategorierne magisk og realisme ved at sammenstille dem.

I magisk realisme bliver det magiske repræsenteret som en del af den almindelige virkelighed, fordi den kom-mer derfra og overskrider sondringerne mellem dem. Den udhuler, hvordan der traditionelt skelnes mellem som magisk og virkeligt. For Bowers (2004) gengiver den magiske realisme de af livets mysterier, som finder sted i ekstraordinære hændelser,

som bliver opfattet som begivenheder, der virkelig har fundet sted, lige meget hvor ekstraordinært, det lyder. Det er en usædvanlig-hed som ikke kan forklares eller gøres regnskab for med rationel videnskab. Som Par-kinson Zamora & Faris (1995) skrev: ”Det magiske…. skaber ikke fantasiverdener, hvor i vi kan skjule os for hverdagens realitet.” Det er heller ikke en fremtryllet magi af tricks, som skaber en illusion af, at der er sket noget. I stedet for undersøger den ”… virkelig-heden for de personer eller samfund, som er udenfor den objektive hovedtendens i vo-res kultur”(Parkinson Zamora & Faris, 1995, p. 121).

Realismen i magisk realisme går ud over den moderne realitet om den ob-jektive sandhed. Det er ikke en virkelighed, som man kan undersøge ved at acceptere, at der en pålidelig kobling mellem vores sanser eller minder og verden. Realis-men i den magiske realisme

Realismen i magisk re-alisme går ud over den moderne realitet om den objekti-ve sandhed

GENTÆNKNING

I magisk realisme bliver det magiske repræsenteret som en del af den almindelige virkelighed, fordi den kommer derfra og overskrider sondringerne mellem dem

5 Meget ligesom Bakthins begreber om canivalesque, udfordrer omstødelsen af de sociale diskurs-er i magisk realisme én sproglig diskurs autoritet over en anden: Selvom det kun er et midlerti-digt revolutionært øjeblik sørger carnivalesque for at slippe klassespændingerne fri.(Morson & Emerson, 1990) Den tillader også nye oppositionelle kategoriske forståelser at sameksistere uden faste definitioner og en absolut sandhed.


bliver opnået ved at skabe. At skabe sker i kunsten at gøre liv til fortælling. Denne kunst er midlet hvorved ”når man arbejder med råmaterialet af livet, fritager man [uoverens-stemmelserne] ved fantasiens mellemkomst og den blotte saglighed og oversætter dem til en højere orden ”(Grand, 1970,p.15). Jeg tager Gabriel Garcia Marquezes (Bell-Villa-da, 2004) motto fra romanen ” At leve for at fortælle” som en af hans præmisser for denne kunst: ”Livet er ikke, hvad man har levet, men hvad man husker, og hvordan man husker det for at genfortælle det” I genfortællingen af livet bliver det genopfundet.

Magisk realisme bygger på lignende konstruktioner ” kun så det kan strække det, der kan accepteres som virkeligt til grænserne” Det er derfor forbundet til realis-me, men det er en narrativ tilstand, som er langt fra den” ( Bowers, 2004). Opret-holdelsen af det hybride gør dette stræk muligt. Det bliver gjort ved at gøre de vanlige eller de fortrolige sprog og billeder, som ofte er knyttet til de autoritære referencer i sociale diskurser, anderle-des og mindre fortrolige og mindre fokuserede. Det hybri-de afslører særlig intense dynamikker af andethed fra vedvarende modsætninger af to diskursive systemer af realisme og fantasi. Det man er fortrolig med fra starten bliver gjort ukendt og til noget fremmed, og hvad der før var i centrum for bekymring bliver forvrænget.

Måden sproget bliver brugt på i magisk realisme er afgørende for at formidle den af-fortrolighedsgørelse og affokusering af sprog, som den magisk realistiske hybrid har bragt med sig. Som for tosprogede, bliver sproget for magisk realistiske forfattere formet idiosynkratisk. Det bærer en poetisk resonans, som redefinerer identiteter gennem noget af en sammen-smeltning af tid, steder og identiteter for at opnå et vist stemningsfuldt billedsprog. Dette relaterer sig godt til sprogets kunst at gøre rea-liteter til fortællinger. Magisk realisme har det karakteristi-ske udgangspunkt i verden, at ord, der er udtalt under passende omstændigheder, har magten til at bringe de begivenheder eller tilstande til live, som de beskriver. Denne tilblivelse af fortællinger skaber en sproglig magi af inkarnerede ord.

Den magisk realistiske fortælling udtrykker, snarere end repræsenterer virkelig-heden. For Faris (2004) fejrer

den sproglige magi intentio-nens soliditet og bringer os ud over repræsentationen. Dette er muligt gennem sprogenes leg, som indeholder træk, hvor selv konventionerne omkring grammatik og ordbøger bliver overskredet. Den magiske realists sprog udforsker både potentialet og begrænsninger-ne i sprogene, sådan at ingen ord i romanen bliver nægtet nogen som helst autoritet. Som Rushdie ( Harrison, 1992) udtrykte det: ”Man skal bruge sproget på en måde, som tillader Gud at eksistere - det guddommelige at være så vir-keligt, som den sofa jeg sidder på” .Det er et legesygt sprog, som efterlader læseren med forståelsen af, at en verden af ”hekse” er en, hvor der vir-kelig bor mennesker, og med følelsen af at dette synspunkt er korrekt - eller med tiden vil blive det. Det er ikke et sprog, der kopierer den omgivende virkelighed eller krænker den, men det griber det mysterium, der ånder bag ting (Parkinson, Zamora & Faris, 1995).

Kunsten at gøre til fort-

Livet er ikke, hvad man har levet, men hvad man husker

Den magisk realistiske fortælling udtrykker, snarere end repræsenterer virkeligheden


ællinger, som magisk realisme bruger, frembringer et inklude-rende sprog, hvor grænserne mellem liv og poesi er svære at skelne. Det giver os en licens til at præge sproglige nydannelser, give nye navne til nye steder og identiteter, som før var bundet til virkelig-heden. Det magisk realistiske narrativ ” ... fanger mysteriet, som pulserer inden i ting” (Leal, 1967,p.234). Dets sprog, i følge Gabriel Marquez (1997), bryder med dem, der ikke passer i deres eget ”pellejo” [skind]. og derfor er nødt til at bryde ud af de normative tremmer, så de kan gå som ”Pedro a sua casa ” [frit]. Det bryder selv med begrebet tid, som Gabriel Marquez (2006) kommentere-de, fordi det skiller os fra vore tidligere erfaringer, idet det holder os væk fra muligheden for at genopleve dem alle igen.

Kunsten at skabe for-tællinger fra virkeligheden lærer os at genopfinde nye virkeligheder. Det starter med at man fortæller holdbare og stemningsfulde historier, som hellere begynder med et simpelt billede end udsprin-ger fra en ide eller et begreb. For Garcia Marquez (2006) ,består kunsten i at tage en simpel ”virkelig” begivenhed fra usædvanligheden i det almindelige liv, og give det et helt ordforråd, en hel histo-rie, hele karakterer og myter, som følger historien punkt for punkt, ord for ord, og tegner et nyt verdenssyn ud fra det.

Resten af artiklen i næste nummer.

GENTÆNKNING

Ansre, G. (1979). Four rationalization for maintaining European languages in education in Africa. African Languages, 5(2), 10–17.

Bell-Villada, G. (2006). Conversations with Gabriel Garcia Marquez. Mississippi: University of Mississippi.

Bowers, M. A. (2004). Magic(al) realism. New York: Routledge and Kegan Paul.

Boyle, J. (1997). Imperialism and the English language in Hong Kong. Journal of Multilingual and Multicultural Development, 18(3), 169–181.

Burck, C. (2004). Living in several languages: Implication for therapy. Journal of Family Therapy, 26, 314–339.

Epston, D. (2004). Sasha, Amber, Joel Fay and Isha. Journal of Brief Therapy, (3–2), 97–106.

Epston, D. (2008). Down under and up over: Travels with narrative therapy. Great Britain: AFT Publishing, Ltd.

Faris, W. B. (2004). Ordinary enchanments: Magical realism and the remystification of narrative. Nashville: Vanderbilt University Press.

Freedman, J., & Combs, G. (2006). Narrative therapy: The social construction of preferred realities. New York: W.W. Norton, Inc.

Garcia Marquez, G. (1997, April 8). Botella al mar para el dios de las palabras. [Bottle at sea for the words god]. La Jornada. Retrieved June 15, 2007, from http://www.mundolatino.org/cultura/garciamarquez/ggm6.htm#Botella%20al%20mar%20para%20el%20dios%20de%20las%20palabras

Garcia Marquez, G. (2004). Living to tell the tale. Barcelona: Penguin Books.

Geisinger, K. F. (1993, Winter). Psychological Testing of Hispanics. Journal of Educational

Measurement, 30(4), 351–356.

Harrison, J. (1992). Salman Rushdie. New York: Twayne Publishers.

Kachru, B. B. (1986). The power and politics of English. World Englishes, 5(2–3), 121–140.

Karamat, R. (2004). Bilingualism and systemic psychotherapy: Some formulations and explorations. The Journal of Family Therapy, 26, 340–357.

Leal, L. (1967). El realismo magico en la literatura hispanoamericana. [Magical realism in the Hispanic literature]. Cuadernos Americanos, 153(4), 230–235.

Maisel, R., Epston, D., & Borden, A. (2004). Bitting the hand that starves you. New York: W.W. Norton. Inc. 14 Polanco Ministerio de Educacion Colombiano [Colombian Department of Education]. (2006, May 11). En Colombia no se Habla Ingles. [In Colombia English is not spoken]. Centro Virtual de Noticias.[Virtual News Center]. Retrieved June 11, 2007, from http://www.mineducacion.gov.co/cvn/1665/fo-article-98777.pdf

Morales, E. (2002). Living in Spanglish: The search for Latino identity in America. New York: St. Martin’s Press.

Morgan, A. (2000). What is narrative therapy? An easy-to-read introduction. Adelaide:Dulwich Centre Publications.

Morson, G. S., & Emerson, C. (1990). Mikhail Bakhtin: Creation of a Prosaics. Stanford: Stanford University Press.

Parkinson Zamora, L., & Faris, W. B. (1995). Magical Realism: Theory, History, Community,

Durham & London: Duke University Press.

Pennycook, A. (1994). The cultural politics of English as an international language. London: Longman.

Phillipson, R. (1992). Linguistic imperialism. Oxford: Oxford University Press.

Polanco, M., & Epston, D. (2009). Tales of travels across languages: Languages and their anti-languages. Journal of Narrative Therapy and Community Work, 4, 38–47.

Richard, A. F. (1989, October). Psychological testing of linguistic-minority students: knowledge gaps and regulations. Exceptional Childre, 56(2), 145–52.

Scott, C. (2000). Translating Baudelarie. Exeter: University of Exeter Press.

Sommer, D. (2004). Bilingual aesthetics: A new sentimental education. Durham & London: Duke University Press.

Speedy, J. (2008). Narrative inquiry & psychotherapy. New York: Palgrave Macmillian.

Tollesfon, J. (1991). Planning language, planning inequality: Language policy in the community. London: Longman

White M., & Epston D. (1990). Narrative means to therapeutic ends. New York: W.W. Norton & Company.

White, M. (2002). Addressing personal failure. International Journal of Narrative Therapy and Community Work, 3, 33–70.

White, M. (2007). Maps of narrative practices. New York: W.W. Norton Inc.

Zuleta, F. (1990). Bilingualism and family therapy. Journal of Family Therapy, 12, 255–265

REFERENCER


DER ER EN BOG, som har betydet noget særligt for mig, som barn, som voksen, som privatperson og som psyko-log – som menneske. Og jeg har svoret at ville videregi-ve den til mine børn. Det er kun delvis lykkedes, men de kendte dog udmærket min forkærlighed, da jeg fortalte om, at jeg skulle skrive om en betydningsfuld bog: Brødrene Løvehjerte.

Astrid Lindgrens bøger er fulde af fortællinger om stærke børn – stærke fordi de aldrig regner sig selv for

mindre værdige udgaver af voksne, de er heller ikke små voksne, nej de er dem de er, og tager det som en selvfølge at andre mennesker respek-terer dem, som de er. Tag bare Pippi, Emil, Ronja – og Karl og Jonatan Løvehjerte.

Brødrene Løvehjertes temaer og skikkelser har siden min barndom været ved min side, også i min vej ind i psykologien og ind i det systemiske og narrative felt. På overfladen en bog om død og ufrihed, men det modsatte er netop derfor også tilfældet: Den handler om liv og frihed

– og om at turde træde ud i det potentielt farlige, ud i det ukendte.

Død, håb og eventyr”Er det dejligt at ligge nede i jorden og være død?”

”Det er jo bare din skal som ligger der. Du flyver selv væk til et helt andet sted.”

”Hvorhen?””Til Nangijala.””Nangijala, hvor ligger

det?””På den anden side af

stjernerne. Der er det endnu lejrbålenes og sagaernes tid, og der kan du opleve eventyr

Astrid Lindgrens bøger er fulde af for-tællinger om stærke børn

BOGSTAFETTEN

BRØDRENE LØVEHJERTE

Vi genetablerer vores bogstafet. Bogstafetten gives fra medlem til medlem og er en beretning om en bog, der har gjort særligt indtryk inden for det systemiske eller narrative.

Jacob Mosgaard har taget stafetten, og taget den på sin helt egen uærbødige måde. Så bogen der har gjort indtryk er ikke systemisk eller narrativ, men det er indtrykkene og

refleksionerne. Og så synes redaktøren alligevel, det går.

”Man tror, man ved noget. Men det gør man ikke. Man ved ikke noget, der er vigtigt. Alting kan ske, og man kan ikke regne det ud.”


fra morgen til aften og også om natten. Det er lige dig, Tvebak. Det bliver noget andet end bare at ligge her og hoste, og være syg og aldrig kunne lege.”

Bogen er en fantastisk fortælling om liv og død, om eventyr, og om engagement. Den er fuld af tunge emner, men er skrevet med en let og poetisk pen. Letheden overrasker med sin evne til at behandle store filosofi-ske temaer uden snørklede sætninger eller komplicerede begreber. Det er en kunst at gøre det svære enkelt, og Astrid Lindgren bemestrer den.

Der eksisterer mange for-tolkninger af Astrid Lindgrens bøger, også Brødrene Løve-hjerte, og jeg skal ikke gøre mig til en autoritet på den rette fortolkning. Historien ta-ler for sig selv, den bliver ikke bedre af en god gammeldags dansklærer-analyse, men jeg kan i det mindste reflektere over, hvordan den rammer særlige strenge i mig og i mine engagementer i livet. Det er en fortælling fra ”lejr-bålenes og sagaernes tid” om dragen Katla og om Tengils onde mænd, men det er først og fremmest en fortælling om sammenhold i svære tider.

Jeg kan især læse den første del igen og igen. Den er hjerteskærende og forbav-sende barsk for en bog til børn. Drengen kaldet Tvebak ligger for døden, men hans storebror redder ham ud af en brændende bygning og dør før ham. Inden da har Jonatan fortalt sin lillebror historier om Nangijala, stedet efter døden, hvor de vil mødes og have en fantastisk tid. Efter ulykken oplever Tvebak storebroderen vende tilbage som en håbets hvide due og bringe trøst, og før sin egen færd til lejrbå-lenes og sagaernes tid er Tvebak selv afklaret nok til at skrive et brev til sin mor med ordene: ”Græd ikke, Mor, vi ses i Nangijala”.

Det gør ondt at læse, men på den der fraværende, men implicitte måde gør det netop også godt. Det er dybt bevægende læsning for mig, og til tider kan tårerne bryde frem, men det er håbets og trøstens tårer. Og som Astrid Lindgren selv engang udtalte: ”Du må forstå, at jo flere gange man dør, desto bedre

vænner man sig til det”.

Med systemiske og narrative briller”Der findes ting, som man er nødt til at gøre, selvom det er farligt.”

”Men hvorfor det?””For ellers er man ikke

noget menneske. Så er man bare en lille lort.”

Jeg kan ikke oversætte bogen fra svensk til syste-misk-narrativt, det ville være en reduktionistisk misgerning, men jeg kan anslå nogle temaer, som jeg også er optaget af i professionelt, i arbejdet med individer, famili-er og organisationer, både på konkret plan og på metani-veau. Læs gerne jeres egne fortolkninger og betydninger ind.

Brødrene Løvehjerte handler bl.a. om mod, om at turde blive en anden person end den, man selv og andre opfatter en som. Tvebak træ-der i Nangijala ind på scenen som langsomt mere og mere aktivt handlende. Fra offerdis-kurs til agency.

Brødrene Løvehjerte

Astrid Lindgren

Gyldendal

Jeg kan især læse den første del igen og igen. Den er hjerteskærende og forbavsende barsk for en bog til børn


BOGSTAFETTEN

Men Brødrene Løvehjerte er ikke en bog om den ensom-me helt, der tager sagen i egen hånd, en diskurs, som nutidens superheltefilm osv. er oversvømmet af. Nej, det er en bog om kraften i fælles-skabet, i broderskabet. Fokus er i den grad på relationerne mere end på individet. Vi skaber en bedre verden ikke i kamp imod hinanden, men sammen med hinanden.

Det er også en bog, der i radikal grad tager barnets perspektiv alvorligt. Ikke som en oversættelse eller fortolk-ning, men som om barnets stemme virkelig taler ud gennem bogens sider – råt for usødet, og med en basal respekt for ”de smås” syns-vinkel.

Og så er det en bog om fortællingens kraft. Den sociale konstruktion af fantasiens verdener gør dem virkelige – de kan leve videre i vores liv på mange måder.

Fortællingen om Nangijala gi-ver muligheder for bevægelse, for at træde ind i nye identi-teter – fra ”Tvebak” Løve til Karl Løvehjerte, fra trøstes-løse stockholmske fattige lejligheder til den frie færden i Kirsebærdalens blomstrende træer og elve fulde af fisk. Bevægelsen fra død til liv.

Bogen er, som al god litteratur måske, en øvelse i bevidning. Vi inviteres til at blive berørt og bevæget, til at træde ind i genkendelige eksistentielle temaer, til at tage fortællingen med os i vores liv. Vi går fra fortællin-gen beriget.

Skønlitteratur og lyset ind i vores faglighed ’’Jonatan, jeg ser lyset fra Nangilima! Jeg ser lyset!’’

Hvordan ser vi døden, ufriheden og andre ubeha-gelige eksistentielle vilkår i øjnene? Gennem fortællingen, tror jeg, Astrid Lindgren siger til os. Faglitteratur er skønt, men skønlitteratur kan tilbyde en helt anden dimension og en anderledes lindring. Om så vi tror på det eller ej, er det virkelighed imens vi læser. Eller mens vi lytter, når nogen læser højt for os.

Hermed et opråb om at åbne den systemiske og narrative verden og lukke mere skønlitteratur ind. Systemisk og narrativ praksis er i sig selv et vidnesbyrd om værdien af at lade sig inspi-rere udefra, fra sociologien, filosofien og antropologien

blandt andet. Selve det at koble de to ord ”systemisk” og ”narrativ” sammen vidner om betydningen af at udvide frem for at indsnævre, at lade sig inspirere frem for at sige ”Det kan man da ikke”. Med en uærbødig brug af et billede fra en tidligere bogstafet-skri-bent vil jeg vove den påstand, at det er det mere interessant at være jødisk-katolsk end at vælge side af rent principielle grunde.

Fortællinger og anden kunst kan oven i købet noget mere – noget, som fagbø-ger ikke kan. De flyder ad andre kanaler. Denne tekst er skrevet med det ydmyge håb at se mere litteratur, film og musik i spalterne i Systemisk Forum. Tv-serier set gennem socialkonstruktionistiske linser, rejsebreve fra eksoti-ske lande med narrative briller på. Fantasien sætter ingen grænser.

Der er mange socialt konstruerede virkeligheder derude. Lad os invitere dem ind i organisationer og terapi-lokaler. Lad os blive skubbet til, og lad os skubbe tilbage.

Jeg giver stafetten videre til en person, som har udvist stort mod. Hun har vovet på sin blog at tale skråsikker-heden midt imod og turdet sætte usikkerhed, gennem-sigtighed og kompleksitet på dagsordenen for socialråd-givere og andre faggrupper, som arbejder med mennesker. Jeg giver stafetten videre til Rikke Wezelenburg.

Hermed et opråb om at åbne den syste-miske og narrative verden og lukke mere skønlittera-tur ind

Fokus er i den grad på relationerne mere end på individet. Vi skaber en bedre verden ikke i kamp imod hinanden, men sammen med hinanden.



NORDJYLLAND

STOK Nordjylland

JANUARS ARRANGEMENT Stok Nordjylland havde en interessant aften i januar, hvor Inge Kaldahl gave et indblik i hvordan hun arbejder narrativt med livshistorier, i forhold til kræftramte. Inge har i en årrække arbejdet i Kræftens Bekæmpelse, og nu er hun selvstændig praktiserende psykolog.

Inge fortalte om hvordan hun anvender en masse af de narrative ”Kort” så som bevidning, remembering og genforfattende samtaler.

Hun gav forskellige ”pædagogiske fif”: Fx skulle Far og børnene udfylde en blomst, hvor mor var skrevet i midten af blomsten, og på hvert blad kunne børnene og Far skrive noget de hu-skede Mor stod for, fx tryghed, eller varme, eller klogskab. Igennem de ord, familien fik skrevet fik de dermed også talt mange forskellige fortællin-ger frem om Mor. Så det både blev bevidnende og remembering, og til sidst også fik talt om hvad børnene og Far bevarede af det Mor stod for.

Igennem hele aftenens oplæg, viste Inge sin store erfaring i at arbejde med netop sorg og tab. Der var talrige eksempler og dem der var mødt op fik også lejlighed til at stille uddybende spørgsmål. En inspirerende aften.

MAJS ARRANGEMENT

I maj afholdt Stok Nord en aften med emnet ”Narrativ traumebehandling”

Familieterapeuterne Sys Maria Nielsen og Tine Hangstrup gav et indblik i, hvordan de arbej-der med narrativ traumebehandling i familiebe-handlingssager, hvor deres fokus er, at have den unges perspektiv og trivsel i centrum.

Sys og Tine viste igennem et eksempel med en familie hvordan de arbejdede med at støtte familien i at få fodfæste igen, når et traume har slået hverdagen i stykker og skabt afstand, kon-flikter, forsigtighed mv. blandt familiemedlemmer-ne, og hvordan Mors sygdom havde fjernet Mor og der kun var ”Cancer-Mor” tilbage. Hvordan alt handlede om sygdom, så den ældste søn havde afbrudt forbindelsen med familien.

Først fik vi en introduktion til narrativ terapi og traumebehandling. Herunder, den narrative metafor, eksternalisering – adskille personen fra problemet, identitetsfortællinger, kort om hukom-melsesteorier og narrativ traumebehandling,

Sys og Tine havde brugt breve og bevidning, med stor effekt for både de unge og forældrene i familien. En god og faglig berigende aften, hvor både dem der er velbevandret i det narrative, og dem der er nybegynder kunne få ideer til egen praksis.

LOKALT


SYDJYLLAND

STOK Sydjylland inviterer til workshop

HVORDAN TALER vi med par, der oplever vanskeligheder i deres samliv?

• Har afstanden sneget sig ind som en kold mur, måske som effekt af en specifik udfor-dring i form af utroskab, sygdom, arbejdsløs-hed el. andet?

• Står misforståelserne og kritikken på spring i kommunikation?

Udgangspunktet for narrative samtaler med par, er et fokus på fortællinger. Hvad kan vi som terapeuter gøre, for at engagere parret i, at lytte til hinanden og til at skabe fælles fortællinger?

Hvilke positioner tilbyder de forskellige fort-ællinger til parterne?

Hvilken betydning har denne positionering for den enkelte og for parret og hvad er effekten i dagligdagen?

Aftenen vil være en vekselvirkning imellem oplæg og små øvelser

Onsdag den 17. juni 2015 kl. 17.00 – 19.30 i VejleAnne Sofie Götzsche vil guide os gennem aftenen. Hun er ansat som familiebehandler & Parrådgiver i Børne-og Familiecenteret / Børne-netværket, Vejle Kommune

THOMAS Nicolaj Iversen og Diana Rydahl Holtzmann fra behandlerteamet Lysningen i Varde Kommune vil fortælle om Theraplay i teori og praksis

Theraplay er en relationsbaseret legeterapi, som er interaktiv, fysisk og sjov. Metoden er ud-viklet med udgangspunkt i tilknytningsteorien og er sidenhen blevet forfinet og nuanceret med den neuroaffektive udviklingspsykologi. Dens livs-nerve er den sunde, afstemte interaktion mellem forældre og barn.

I Theraplay betragtes her-og-nu oplevelsen i interaktionen mellem barnet og den betydnings-fulde voksne som et mål i sig selv. Glæden og legen bliver den lim, der knytter et bånd eller et følelsesmæssigt fællesskab mellem den voksne og barnet. De lege og aktiviteter, som Theraplay sessionerne er bygget op omkring, har således til formål at igangsætte det neurale netværk og dermed barnets mulighed for at deltage i helende og sunde kontaktøjeblikke (fra www.theraplay.dk)

Program og dato bliver sendt ud til medlemmer og andre interesserede senere.

LOKALT

Nærmere information hos kontaktpersonen for STOK Sydjylland:Dorthe Beck Frederiksen, [email protected] eller 50484711

Narrative samtaler med par

Efterårets workshop vil handle om Theraplay


SYDSJÆLLAND

Endnu en berigende aften

ENDNU EN berigende aften hos STOK SYD-SJÆLLAND d. 27. maj, – denne gang med fokus på Gregory Bateson.

Som familieterapeuter ved vi godt, at vi må forstå alting, alle ting, kontekstuelt og relationelt. Vi ved godt, at Bateson i sin samtid (1904-1980) beskæftigede sig med alverdens sammenhænge i metaperspektiv. Vi ved noget om kommunika-tion og metakommunikation. Vi ved noget om det mentale og det økomentale. Og vi ved noget om dele og helheder, – og om punktuering. Helt aktuelt, i en tid med valgkamp, blev denne aften også en reminder på, hvordan Bateson og hans økomentale perspektiv på familieterapien blot er een del af den helhed, som udgøres af alverdens sammenhænge og samspil.

Aftenen startede med Nora Batesons do-kumentariske portræt af sin far, Gregory Bate-son. Filmen hedder An Ecologi Of Mind og er en personlig og poetisk invitation til et gensyn og et genhør med Batesons interdiciplinære tanker og ideer, som var både kontroversielle og visionære i hans egen tid, og som i høj grad viser sig aktuelle endnu i dag.

Psykolog Erik Vinter var inviteret til efterfølgende at supplere filmen. Hans omfattende kendskab til Bateson går tilbage til 1979, hvor han afsluttede sit psykologistudie (under inspirerende vejledning af Bent Ølgård) med en opgave om Batesons kommunikationsteoretiske, systemiske og kyber-netiske tilgang til en forståelse af ”det mentale” eller mind. Erik Vinter fortalte, at han siden da har haft Batesons banebrydende tænkning med sig i sit aktive virke som psykolog; først mange år i socialforvaltningsregi og senere endnu flere år på et behandlingshjem for omsorgssvigtede børn, – sideløbende med en del arbejde på privat basis.

Erik Vinter viste en helt enestående indsigt i Batesons måde at forstå verden på, – og med hans enorme engagement og med alt det, som han har på hjerte, afsluttede vi aftenen med en ide om at forsøge at forlænge verden med brædder og lave et ekstra arrangement med ham i efteråret. Mere herom senere.

Foreløbig stor tak til Erik Vinter og til aftenens deltagere.

Susanne Johansensamsigt.dk


KØBENHAVN

KOMMENDE ARRANGEMENTER:

DEN 24. MARTS 2015 havde vi workshop med Mats Widsell med titlen: ”Åben Dialog og netværksarbejde”, Jaakko Seikkula og Åben Dialog.

På vej hjem fra årsmødet i november 2014 fortalte Mats mig om Åben Dialog, en meget inspirerende fortælling. Så kom Mats’ glimrende artikel om samme emne i Systemisk Narrativt Forum nr. 1, 2015. Det måtte vi høre mere om.

Det blev en inspirerende aften med et godt og præcist oplæg af Mats, efterfulgt af et rollespil om et netværksmøde - ledet af Mats og udført med stort engagement af deltagerne i rollespillet - og tilhørerne, som bidrog med input og spørgsmål.

”Hvor spændende at få vist, hvordan man forbliver i dialogen” og ”Tit møder man folk, der kæmper for sine synspunkter. Her får man luft for sine synspunkter” var et par eksempler på den meget positive respons fra deltagerne ved dette vellykkede aftens-møde.

/Helge Thomsen

Filmen om Gregory BatesonPræsenteret af Svend Aage Rasmussen

Tirsdag den 8. september 2015 kl. 17.00 – 19.00i Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads, København V

Nora Bateson har lavet en film om sin far Gregory Bateson (1904-1980). Gregory Bateson omtales ofte som en af det 20. århundre-des store tænkere, hvis betydning for systemisk og narrativt tæn-kende konsulenter og terapeuter ikke kan overvurderes.

Filmen hedder ”A Daughter´s Portrait – an ecology of mind ” og handler om Gregory Bateson, både som forelæser og forsker og – som far. Vi møder ham på sine vandringer med sin datter i hånden gennem landskaber, hvor han hele tiden peger på al tings

LOKALT

SIDEN SIDST:


KOMMENDE ARRANGEMENTER:

Svend Aage Rasmussen er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi.

Han har over 30 års erfaring inden for psykiatrien og arbejder til daglig på Klinik for Spisefor-styrrelser på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.

Svend Aage er en af pione-rerne i introduktion af Systemisk familieterapi i Danmark.

Workshop om Forældregrupper

Tirsdag den 6. oktober 2015 kl. 17.00 – 19.00i Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads, København V

Workshoppen omhandler Forældregrupper i psykiatrien i et socialkonstruktionistisk perspektiv.

Vi vil fortælle om rammerne, indholdet og erfaringerne med sådanne forløb.

Forældregruppen er for forældre der er i ambulant be-handling for en spiseforstyrrelse. Gruppen tilbydes med udgangs-punkt i vores viden om, at når mennesker slås med psykiske vanskeligheder så påvirker det de pårørende – og børn er sær-ligt udsatte pårørende.

I forældregruppen bringer, vi sammen med patienterne, børnenes stemmer ind og sætter fokus på hvordan børnene trives i deres liv, med særligt øje for påvirkninger fra spiseforstyrrel-sen. Én gang i forløbet inviteres den anden forældre eller en anden nærtstående voksen til barnet med ind.

Lise Kristensen og Nana Storm er socialrådgivere og psy-koterapeuter i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Stolpegård, Region Hovedstadens psykiatri.

forbundethed, og han taler om den moderne verdens fejlagtige ideer om mennesket og dets omverden. Det er f.eks. ideen om, at mennesket ensidigt kan kontrollere verden og derfor kon-stant bestræber sig på at opnå denne kontrol. Batesons alterna-tiv til denne ide var erkendelse af ”mennesket-i-sin-omverden”, som gensidigt skabende og han taler om, hvordan vores realite-ter på mange niveauer er relatio-nelle og ko-konstituerende.

Filmen giver et enestående indblik i hans originale, tværfagli-ge indfaldsvinkel til alt fra delfin-kommunikation og skizofreni til økologi og det hellige.

Svend Aage Rasmussen vil introducere filmen for os, vise den og lægge op til debat om filmen og Bateson og den betydning, han har haft - og har for systemiske og narrative konsulenter og terapeuter.


ØSTJYLLAND

Nyt fra STOK Østjylland

Afslutningsvis blev der lagt op til videre drøftelser ud fra temaerne:

• Hvad forbinder i egentlig med en anerkendende praksis?

• Hvornår oplever i en anerkendende praksis?

• Tør man diskutere den faglige kvalitet i arbejdet?

Den efterfølgende debat ved bordene blev rundet af med fælles refleksioner over eftermiddagens tema.

Vi rundede vores fyraftensarrangement af med at orientere om STOK´s intentioner med de lokale arrangementer og en opfordring til at deltagerne byder ind med oplæg og erfaringer fra deres praksis.

Vi har endnu ikke endeligt fastlagt vores næste arrangement.

VI AFHOLDT den 21. april 2015 fyraftensmøde for 23 deltagere i Rådgivningscentrets lokaler i Århus.

”Hvad er det der med anerkendelse egentlig for en størrelse”?var overskriften for eftermiddagens oplæg som blev præsenteret af sygeplejerske og cand.pæd. i psykologi Dorthe Brænder Liliendal.

Dorthe havde i sit inspirerende oplæg, fokus på at skærpe opmærksomheden på anerkendelsens væsen, betydningen af anerkendelse og dens forbundethed med den systemiske tilgang, og ikke mindst, at vi ikke, hverken som ledere eller medarbejdere lader os forføre af ”anerkendelsesfixet”.

LOKALT

Kontaktperson Østjylland Pia Harbo

Kontaktgruppen Lise Risgaard Thomsen, Tommy Hansen, Søren Leth Nielsen, Torben Thomsen.


ANNONCER

SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Annoncepriser for ikke-medlemmer forhandles.

ANNONCEPRISER FOR MEDLEMMER:

1/1 side: 4.500 kr. (B: 175 x H: 252 mm)1/2 side: 2.250 kr. (B: 175 x H: 123 mm)1/4 side: 1.125 kr. (B: 85 x H: 123 mm)1/8 side: 500 k.r (B: 85 x H: 58 mm)


ANNONCER

Besøgdanskstok.dk

KURSER

KursuskalenderMedlemmers kurser & arrangementer

Dansk forening forSystemisk og

Narrativ Terapi og Konsultation

AUGUST

22.-29. Hvordan kunne man leve?DISPUK, Kreta

SEPTEMBER

1.-2. Visuel TavlepraksisNarrative Perspektiver / DISPUK

2.-4. Gruppelederuddannelse modul ITerapi&Supervision/Ingelise Nordenhof

2. John Winslade: Vejledning i skolenDISPUK, Snekkersten

30. Hvordan taler man med børn om problemerDISPUK, Snekkersten

OKTOBER

8.-9. Alle kan tale om traumerDISPUK, Snekkersten

20. Intro: Narrativ ledelseDISPUK, Snekkersten

22.-23. Mentalsering med narrative tonerNarrative Perspektiver v Anne Saxtorph

22.-23. Gruppelederuddannelse Modul IITerapi&Supervision/Ingelise Nordenhof

NOVEMBER

10. Intro: Ledelse & KonsulentarbejdeDISPUK, Århus

17. Intro: Narrativt KonsulentarbejdeDISPUK, Snekkersten

23. Foredrag med Jacob Holdt på DISPUKDISPUK, Snekkersten

30. Intro til narrative samtalerDISPUK Snekkersten

30. Intro: Narrativ coaching & vejledningDISPUK, Århus

JANUAR 2016

20.-22. Gruppelederuddannelsen VideregåendeTerapi&Supervision/Ingelise Nordenhof


– V E D T I D E N S R A N D 2 0 1 5

MÆND, BØRN OG KVINDER

Familieterapeutens position i mødet med de 37 mulige familietyper

Kønnenes diskurser og magt

Barnets position i den genforhandlede familie

1 3 . - 1 4 . N O V E M B E R 2 0 1 5

2015S T O K S Å R S M Ø D E

PRAKTISKE OPLYSNINGER

NÆRMERE OPLYSNINGER:

Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg

DELTAGERPRIS:

Medlemmer: Ikke-medlemmer: Enkeltværelse kr. 3.295,- kr. 3.945,- Dobbeltværelse kr. 3.095,- kr. 3.745,- Uden overnatning kr. 2.495,- kr. 3.145,-

TILMELDING OG BETALING:Når medarbejdere på institutioner med insti-tutionsmedlemsskab (støttemedlemsskab)

deltager i kurser og årsmøde udløses der rabat efter følgende:

Tilmeldingen sker direkte til Hotel Svendborg på dette link:

Sidste tilmelding er 16. oktober 2015https://hotelsvendborg.nemtilmeld.dk/7/

1-4 deltagere: 1 rabat 5-9 deltagere: 5 rabatter 10-14 deltagere: 10 rabatter 15-19 deltagere: 15 rabatter 20-24 deltagere: 20 rabatter

osv.

Dorte [email protected]

Signe Bergmann [email protected]

Lisa Romlund [email protected]

Jørgen Malmkjær-Mø[email protected]

Eva Glück [email protected]

Forening for personer og grupper, som interesserer sig for og

beskæftiger sig med systemisk og narrativ terapi, konsultation,

organisation, ledelse, forskning og undervisning

Dansk forening forSystemisk og

Narrativ Terapi og Konsultation

K E N N E T H G E R G E N , U S AM A R C E L A P O L A N K A , C O L U M B I A

K E N N E T H R E I N I C K E , D K

H O V E D O P L Æ G S H O L D E R E :

Documents

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ ...danskstok.dk/filer/2015-3.pdf · 2 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation