Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi … · 2016-01-28 · 2 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation Susan

danskstok.dk

8

Uortodokse fortællinger på tavle— om at komme rundt om livet på ny, og finde nye veje at gå

16

Bogstafetten Uro. En rejse i det moderne selv

28

STOKs Workshop 2016: Paolo BertrandoHvilken fordel kan psykiatrien opnå igennem den systemiske teori og praksis, og hvilken fordel kan systemisk teori opnå ved at anerkende diagnoser?

18

Nye medier, nye socialiteter, nye identiteterFamilieterapi i en forandret verden

1SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

JANUAR 2016

2SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

Susan Harnow(formand) Kontorvej 49, 2860 Søborg 40 23 60 14 [email protected]

Dorte Nikolajsen(kasserer – indmeldelse og kontingent) 61 36 41 01 [email protected]

Pia Harboe Andersen97 98 13 94 [email protected]

Lisa Romlund41 18 21 00 [email protected]

Jørgen Malmkjær- Mørch 30 31 11 02 [email protected]

Sune Boysen23 69 08 80 [email protected]

Ellen Hansen20 98 78 79 [email protected]

SUPPLEANTER:

Karoline Debois

Eva Glück Cadan24 76 62 53 [email protected]

Nordjylland–

Vestjylland–

ØstjyllandPia Harboe Andersen 97 98 13 94 [email protected]

SydjyllandDorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 [email protected]

FynLouise Højvang Westergaard 61 33 05 03 [email protected]

KøbenhavnHelge Thomsen 21 17 57 71 [email protected]

SydsjællandSusanne Johansen 23 45 97 84 [email protected]

BornholmSolvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 [email protected]

Personligt medlemskab 650,-

Institutions- medlemskab 1.500,-

Studerende 350,-

Sambo 300,-(oplys sambos navn)

Obs. Alle postforsendel-ser sendes kun til én i husstanden.

Kontingentet indbetales på:Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826

v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Samtidig sender du en mail til [email protected], med da-toen for din indbetaling.

LOKALE KONTAKT- PERSONER

[email protected]

MEDLEMSKAB OG PRISER

SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Ansvarshavende redaktør:Susan Harnow

Bladudvalg:Susan Harnow, Klavs Lindequist

Materiale sendes til:[email protected]

Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer:1/1 side: 4.500 kr. 1/2 side: 2.250 kr. 1/4 side: 1.125 kr. 1/8 side: 500 kr.

Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Hjemmeside:www.danskstok.dk

Webmaster:Jørgen Malmkjær-Mørch [email protected]

Deadline for næste nummer:1. marts 2016

Af hensyn til rettidig udgivelse af bla-det bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline.

Oplag: 500 stk.Udsendes til alle medlemmer af for-eningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Grafisk design og layout: Appetizer.dk · Simon Johnsen

Tryk: CS GrafiskISBN 1600-2954


INDHOLD

4 Leder

5 Nyt fra bestyrelsen

35 LokaltSydsjællandSydjylland

39 KursuskalenderMedlemmers kurser og arrangementer

8 Uortodokse fortællinger på tavle— om at komme rundt om livet på ny, og finde nye veje at gå

18 Nye medier, nye socialiteter, nye identiteterFamilieterapi i en forandret verden

Uortodokse fortællinger på tavle

8Nye medier, nye socialiteter, nye identiteter

18

I HVERT NUMMER

6 Bøger til inspiration

16 BogstafettenUro. En rejse i det moderne selv

BØGER

26 STOKs årsmøde 2015Klip fra udvalgte stunder og deltagere.

28 STOKs Workshop 2016Paolo Bertrando i København d. 8 og 9. april 2016

30 Referat af STOKS generalforsamling 2015

32 Formandens beretningSTOKs fremtid

40 STOKs årsmøde 2016Sæt allerede nu kryds i kalenderen

FORENINGEN

ARTIKLER


LEDER

SÅ HAR DU ENDNU engang for-

nøjelsen af at sidde med et nyt

blad fra STOK.

Dette blad formidler både

oplevelser og indtryk fra det

sidste årsmøde. Over 150 STOK

medlemmer deltog i årsmødet og

engagerede sig i de mange op-

læg, nød de mange kaffe pauser

med mulighed for networking og

sluttede fredag aften af med stor

fest med Master Fatman som DJ.

Der udover har vi 2 forskelli-

ge praksisartikler af henholdsvis

familieterapeut Kimmie Hüttel og

psykolog Jacob Mosgaard, som

fra hver deres perspektiv er op-

taget af identitet, og på hvilken

måde vi formidler vores fortællin-

ger om vores liv, og hvilke ord, vi

benytter os af.

Kimmie Hüttel er især opta-

get af brug af whiteboard under-

vejs i terapien, fordi den giver en

mulighed for at blive betragter til

sine egne ord, og komme i lytte-

position til hinanden og frem for

alt mulighed for at betragte sin

egen historie fra flere perspek-

tiver.

Jacob Mosgaard har fokus på

den moderne teknologis betyd-

ning for vores muligheder for

identitets skabelse, og hvilken

betydning dette også har for te-

rapeuter og familiebehandlere.

Det er en gave, at så mange

praktikere efterhånden er villige til

at dele deres praksis og overvejel-

ser med os. Jeg kan kun håbe, at

disse bidrag også inspirerer andre

medlemmer til at skrive artikler til

os.

Ud over disse engagerende

artikler er bog stafetten igen le-

veret videre. Bog stafetten går fra

medlem til medlem og er beretnin-

ger om bøger, der har gjort særligt

indtryk. Denne gang er det beret-

ningen om ”Uro – En rejse i det

moderne selv” af Finn Skårerud,

som er blevet en varig og tilba-

gevendende inspiration for vores

læser og forfatter. Uro handler

også om identitet og oplevelser af

tomhed og utilstrækkelighed, både

for patienter og for professionelle.

Som altid har vi også inspirati-

on fra litteraturens side og nyt om

lokale arrangementer.

God læselyst

Susan Harnow

KÆRE STOK MEDLEM

Susan HarnowFormand for

STOK

Det er en gave, at så mange praktikere

efterhånden er villige til

at dele deres praksis og

overvejelser med os


NYT FRA BESTYRELSEN

NYT FRA BESTYRELSEN

Årsmøde

Allerførst en stor tak for sidst og for et meget velbesøgt årsmøde.

Vi var meget glade for den store opbakning fra medlem-merne.

Som sædvanlig har vi video optaget de tre hovedoplægshol-dere – Kenneth Gergen, Marcela Polanco og Kenneth Reinicke - , og deres præsentationer kom-mer til at ligge på hjemmesiden tilgængelige for medlemmer.

Der ligger også allerede slides tilgængelige fra flere af oplægsholderne.

På generalforsamlingen sat-te bestyrelsen STOKs fremtidige udvikling på dagsordenen, og vi fik mange gode overvejelser med os fra jer. Vi vil sætte dem i spil på vores første indledende seminar til januar.

Bestyrelsen

Bestyrelsen fik tilført nye kræf-ter i år:

Således har vi taget afsked med John Gurnæs, Signe Berg-man og Eva Glück Cadan – en stor tak for indsatsen til jer alle tre.

Til gengæld er nu tre nye medlemmer trådt ind i bestyrel-sen: Ellen Hansen, Sune Boysen og Pia Harbo Andersen.

Velkommen til jer alle tre, vi glæder os til samarbejdet.

Lokale kontaktpersoner

Vores lokale kontakt personer bærer ansvaret for en stor del af STOKs aktiviteter og enga-gement. Det har alle dage været både en forpligtende opgave,

men også en mulighed for at præge aktiviteterne i eget lokal område. Det har været tydeligt, at de steder hvor det kun er en person, der driver værket, er det mest sårbart og mest opsliden-de. De steder hvor en mindre grupper tilsammen driver værket, er det langt mere langtidshold-bart, fordi det er muligt at inspi-rere og hjælpe hinanden.

Lige nu har både Nordjylland og Vestjylland brug for nye kon-taktpersoner. Kunne du/ I være interesserede, så kontakt blot os fra bestyrelsen, så hjælper vi gerne med opstart. Der er i øvrigt også et netværk for de lokale kontaktpersoner, som mødes og udveksler erfaringer og ideer.

Til sidst må det være på sin plads at ønske et rigtig godt nytår til alle medlemmer.

Susan Harnow


INNOVATION i et narrativt perspektiv tager afsæt i den mangfoldighed af perspektiver, der eksisterer blandt aktører-ne i innovationsprocesser, og bogen gør deres perspektiver – eller fortællinger – til genstand for innovationen. Innovation skal forstås som potentiale, der kan realiseres i den praksis, innovationen er designet til at indgå i. Innovationsprocessen bliver dermed indgangen til at udforske potentialet.

Bogen væver forskellige narrative begreber fra den terapeutiske kontekst ind i en organisatorisk innovations-sammenhæng. Igennem syv forskellige kort (faser) udfolder og beskriver bogen, skridt for skridt, hvordan en narrativ in-novationsproces kan se ud. Der er både teoretiske introduktio-ner til det narrative tankegods og praksisnære eksempler på, hvordan der konkret kan arbejdes med innovation ud fra denne særlige tilgang.

Denne bog henvender sig til ledere, medarbejdere, konsu-lenter, studerende og alle, der er involveret i innovation og har interesse for dette område.

EN VÆSENTLIG del af strate-giarbejdet er kommunikation og formidling. Denne bog viser ved hjælp af praktiske cases, hvor-dan teknikker fra det narrative felt kan bringes i spil i strate-giformidlingen. Bogen udstik-ker en ramme for at for-midle fortællinger om det, der betyder noget for medarbejderne, og kan bruges til at skabe motiva-tion, engagement og lyst til at handle. Derfor er det et oplagt værktøj i forandringsledelse og -kommunikation, som er væsentlige ele-menter i enhver strategi.

Narrativ kommunikation handler også om, hvordan det narrative kan bringes ind i selve strategiarbejdet, så man sikrer, at strategien bygger på medarbejdernes værdier og intentioner. Bogen er strukture-ret som et strategiforløb, men de enkelte teknikker kan bru-ges separat til fx workshops, dialogmøder, præsentationer, interview, artikler eller andet.

Bogen giver inspiration til arbejdet med kommunikation og strategi og kan læses af alle, som har interesse for det narrative felt.

Innovation i et narrativt perspektiv

Narrativ kommunikation


NARRATIV organisationsud-vikling handler om fortællingers virkelighedsskabende kraft i organisationer, og hvordan de påvirker det sociale liv og den organisatoriske resultatska-belse.

På en lettilgængelig og praksisnær måde tager bogen læseren med på en rejse gennem narrative idéer og giver inspiration til, hvordan de kan bruges til at skabe læring og udvikling i organisationer. Den røde tråd gen-nem bogen er temaer om magt og etik,

kommunikation, ledelse og samarbejde.

Denne nye udgave indehol-der et helt nyt kapitel om stra-tegisk forandring og udvikling, der stiller skarpt på strategisk ledelse og følgeskab i en narra-tiv optik. Her kan du bl.a. læse om og få inspiration fra iværk-sætter og virksomhedsleder Lennart Lajboschitz’s erfarin-ger med at bedrive strategisk ledelse. Lennart Lajboschitz er stifter af den succesfulde forretning Tiger og kulturhuset Absalon.

Narrativ organisations-udvikling er fuld af inspirati-onshistorier, interview med narrative praktikere og en vifte af konkrete metoder, værktøjer og modeller. Bogen er skrevet til ledere og konsulenter, der arbejder med at skabe læring og udvikling i organisationer. Medarbejdere, tillidsvalgte, undervisere og studerende med interesse for læring og organi-sationsudvikling, kan også få gavn af bogen.

Om forfatterenAnders Kryger er kommunika-tionschef hos MAN Diesel & Turbo og ansvarlig for intern kommunikation i den danske fi-lial og i udlandsorganisationen, som består af over 100 konto-rer fordelt på alle kontinenter. Anders Kryger er uddan-net narrativ coach samt cand.ling.merc. i engelsk og organisa-tionskommunikation fra CBS. Han arbejder med teknik-ken narrativ kommunikation, som han selv har udviklet. Anders Kryger modtog European Excel-lence Award i intern kommuni-kation i 2011.

Narrativ organisationsudvikling

Narrativ kommunikation

BØGER TIL INSPIRATION

A F

K I M M I E H Ü T T E L

— OM AT KOMME RUNDT OM LIVET PÅ NY, OG FINDE NYE VEJE AT GÅ

Uddannet psykoterapeut fra DISPUK og arbejder som familieterapeut i Albertslund kommune

UORTODOKSE

fortællinger på tavle


HVORDAN kan jeg, sam-men med en familie, skabe fortællinger, der kan bæres med ud i livet, som det leves mellem samtalerne? Hvordan kan fortællingerne om livet, og det at være menneske, nuanceres og gøres til noget nærværende og levende?

Jeg vil i denne artikel forsøge at fange ordet og fortællingerne ind, som de skabes i samtaleterapien via tavlen. Jeg skriver først om, hvordan jeg bruger tavlen i rummet, for herefter at overveje ord og sætningers indflydelse på terapien, når de i skriftliggøres. Tavleskriv-ningen bliver de landskaber, familien og jeg udforsker sammen. Ordene på tavlen øver stor indflydelse på livet og kommer til at præge hver-dagen uden for terapirum-met. For terapeuten skabes der mulighed for temposkift, overblik og mulige retninger.

FORTÆLLINGER

Samtidig skabes der et rum for refleksion, der giver fort-ællingerne eftertanke og ef-terspil. Det, der på den måde kommer til at stå mellem lin-jerne, er det fraværende men implicite, dvs. de altid andre tilstedeværende implicitte fortællinger i de eksplicitte fortællinger, der kommer til udtryk i rummet (White, 2008). Mit formål med denne artikel er at sætte fokus på tavle anvendelse i terapi med et narrativt perspektiv, men også den etiske fordring det er at skrive ordene ned, som de siges i rummet, og som de tekstnært skrives på tavlen.

Det kommer til at handle om re-spekt, (af ordet re-spekt, her forstået i betydningen; at genspej-le), identitet og magt, og endvidere om de muligheder skriften bidrager med i den forandringsproces, der ska-bes sammen med familien i rummet. Skriften bliver

således en forlængelse af sprog og refleksion, det der får en stemme, og det der finder vej til tankerne. Re-fleksionen giver mulighed for forståelse og sammenhæng og videre nye muligheder for handling. I denne artikel vil jeg, på et mere overordnet og generelt plan, overveje skriftens muligheder, som en slags medspiller i terapien med intentionen om at kunne bidrage til at skabe håb og mening for livet.

At ”fixe” det syge eller få en identitet?Når jeg møder en familie før-ste gang, bruger jeg tavlen som en fælles opmærksom-hed, hvor vi sammen taler os frem til, hvad familien gerne vil arbejde med. Dvs. hvad er det for en forandring, familien ønsker at skabe for, at det er muligt at leve med eller helt at forandre den pro-blemstilling, familien visiteres

Tavleskriv-ningen bliver de landskaber, familien og jeg udforsker sammen

Skrift er, når livet får en stemme med en klang, der ikke er tavs

— Kimmie Hüttel


for til familiebehandlingen. Her må jeg undervejs for-handle med familien om mere præcist, hvad de ønsker for deres familie. Det sker ofte, at forældrene er optaget af at deres barn har et problem, og at det skal afhjælpes eller ”fixes”, så familien kan fungere igen . Hvis forældre-ne siger, at det, de gerne vil arbejde med, er, at Jens ikke skal tale grimt, og at Jens skal opføre sig ordentligt, så kunne det, der bliver skrevet på tavlen, være; Mor og far vil arbejde på at hjælpe Jens med at tale med mor og far på en måde, som forældrene gerne vil have, at der tales sammen i familien. Med hen-syn til ”at opføre sig ordent-ligt” giver det anledning til at udforske, hvad det vil sige, for forældrene hver især, at ”opføre sig ordentligt” og ud fra forældrenes udsagn finde frem til, hvad det er, de ønsker for deres søn. Det kunne være, at forældrene

hjælper Jens til at få lært at vente på tur, at side ved bordet og spise indtil han er færdig, før han rejser sig, at bede om hjælp i stedet for at råbe eller slå når utålmodig-heden griber ham, at holde forældrene i hånden når der skal passeres en vej, eller når familien er ude at handle, osv. Hvis der i fortællingen om barnet holdes fast i den negative identitetshistorie, vil der blive holdt fast i en fortælling om et barn redu-ceret til at være problemet, og i den sammenhæng ses problemet, som noget der bor i barnet. Den negative fortælling om barnet kan fremstille barnet som et barn med mangler og fejl eller endda med en ”sygdom” eller diagnose. Selvom der skulle være en defineret diagnose tilstede, kan et menneske aldrig reduceres kun til en “sygdom” (Brinkmann, 2010). En del af denne “sygdoms-forståelse” af problemer kan

afhjælpes ved, at forældre-ne tænker anderledes om problemet, som noget der ikke er internaliseret i barnet. Dette kan ske ved, at foræl-drene ved hjælp af terapeu-tens spørgsmål til problemet kan få øje på de positive og mere righoldige fortællinger, som også er mellem foræl-drene og barnet, og dermed skabes der mulighed for, at barnets historie og fortæl-ling om det selv bliver mere nuanceret og funderet i en positiv identitetsfortælling (White, 2008). Denne for-tælling vil gøre det muligt at handle og være aktør i eget liv uden at være defineret eller reduceret til et problem, som den eneste fortælling om barnet.

Myriader af familiehistorierAlle samtaler med familier er forskellige, hvilket afspejles i de ord og sætninger, der er skrevet på tavlen fra de mange familiesamtaler i min praksis. Selvom nogle famili-er synes at komme i fami-liebehandling med identiske temaer; konflikter mellem barn og forældre, vrede, angst, grimt sprog, grænse-løshed, opgivenhed osv., så er alle familiefortællingerne, som de foldes ud i terapien, forskellige. Hvis jeg satte alle de mange flipovers op på en væg fra alle de mange møder jeg gennem årene har haft med familier, ville der være myriader af familiehistorier. Hver familiehistorie har sit helt eget og unikke landskab at udforske, og mulighederne

Det skal afhjælpes eller ”fixes”, så familien kan funge-re igen

Hvis der i fortællingen om barnet holdes fast i den negative identitetshistorie, vil der blive holdt fast i en fortælling om et barn reduceret til at være problemet, og i den sammenhæng ses problemet, som noget der bor i barnet


her er uendelige. Der er altid mere liv, der kan leves, og altid mere liv der kan fortæl-les om.

Sammen med betydningsfulde andreSætningerne og ordene på tavlen er af stor betydning allerede fra første møde med familien, da der her grund-lægges en måde at tale sammen på og en ny måde at forstå problemer på. Den-ne proces, med at tænke, handle, forstå, skabe mening og udforske problemet, vil fremgå af de sætninger og ord, der kommer til at stå på tavlen i de mange samtaler med familien i det videre samtale forløb over de næ-ste måneder. Nogle familier tager billeder af tavlen efter hver session og tager på den måde, det der er arbejdet med i sessionen med hjem til hverdagen, mens andre har

ord og sætninger samt de mange tanker og ideer, der opstår i sessionen med sig som en slags fotografisk hu-kommelse af billedet(ordene) på tavlen. På den måde brin-ges terapien med ud i livet uden for terapirummet, hvor mennesker handler, og foran-dringer sker. Det er uden for terapirummet at livet leves i relation til betydningsfulde andre. Det er ved hjælp af andre, der har betydning for en, at der kan skabes foran-dringer. Kun ved at de men-nesker, der har betydning for en og som er en del af det daglige netværk, kan der skabes forandringer. Således bliver forandringerne skabt i relationen med andre, via de fortællinger vi kan fortælle om os selv og de mennesker, vi indgår i relation med. Ingen andre vil kunne leve livet for dig, men andre kan aktivt bidrage til, at du kan leve, som du foretrækker at leve.

I en familiekontekst vil det betyde, at både forældrene og barnet kan agere ud fra det, de foretrækker at handle ud fra, og barnet kan trives ved at få hjælp og støtte fra de voksne, det er afhængig af og forbundet med.

Øjeblikkets temposkiftAlle fortællinger finder ikke altid plads eller vej i et samtaleforløb. Nogle fort-ællinger dukker pludselig op, fordi ordene står på tavlen. Det er ofte de oversete og fraværende fortællinger, der kan finde vej og plads, når tempoet via tavleskrivnin-gen tages ud af samtalen. Der opstår ofte en naturlig pause, imens der skrives. I pausen bliver der plads til tanker om, det vi taler om, og opmærksomheden rettes mod tavlen og sætninger-ne og mod fortællingens temaer. Der bliver plads til

Nogle familier tager billeder af tavlen efter hver session og tager på den måde, det der er arbejdet med i sessionen med hjem til hverdagen

Det er ved hjælp af andre, der har betyd-ning for en, at der kan skabes for-andringer

FORTÆLLINGER


spørgsmål til, det der lige er blevet fortalt, og fortællingen kan enten fortsættes eller uddybes.

I samtalerummet bliver menneskers fortællinger levende og nærværende, fordi fortælleren kommer i centrum for historien. Tavlen bliver på mange måder et moment af en fortælling, som standser livets strøm (tankestrøm) for en stund (Meares, 2000). Fortællin-gen åbner mulighed for at smage på ordene, fornemme kroppen og følelserne , og de historier, der fortælles i rummet, giver mulighed for at hilse på din unikke historie, og for at du kan forholde dig til dit liv afspejlet i dine ord på tavlen. Netop dine ord er dem, der vækker resonans, da de spejles tilbage til dig fra tavlen, og fortællingen kan bidrage til at skabe sammenhæng efterhånden, som fortællingen foldes ud. På denne måde bliver det øjeblikket, der fanges ind. Et øjeblik som vi skaber sam-men i rummet og, som kan bidrage til nye og sammen-hængende fortællinger om det at være dig.

Forbundet i ord og nærværNærværet kan skabes ved hjælp af ordene mellem os, og i det nærvær opstår en form for en forbundethed mellem dig, mig og fortællin-gen, jeg som terapeut bliver medforfatter af. Et nærvær, der opstår ved at talestrøm-men, foregår i et langsomt

tempo, hvor der er mulighed for at dvæle ved ordene og fortællingerne. Når tempo-et tages ud af samtalen, skabes der mulighed for, at terapeuten kan stille spørgsmål til fortællingen, der bidrager til at nuancere og perspektivere historien. De perspektiver, der kan fremkomme i fortællingen, kan videre tale de foretrukne fortællinger frem, der baner vej for håb og nye måder at handle på.

Det at skabe nye, eller andre og mere foretrukne fortællinger om livet, også om det der er svært, er bla. det narrativ terapi handler om. Ord kan skabe virkelig-heder gennem vores fortæl-linger med og om hinanden. Når jeg derfor taler om at være forbundet gennem ord med den jeg taler med, er det den forbundethed, der er ka-rakteriseret af, at jeg lytter til dine ord, spørger til dine forståelser, dine overvejelser, dine tanker osv. Den, jeg

taler med, bringes i cen-trum for fortællingen. Jeg er interesseret i din fortælling, som jeg påvirker i forskellige retninger via mine spørgs-mål undervejs i samtalen. I samtalen er jeg decentreret, da det er din fortælling, der er vigtigt, men også centre-ret da jeg påvirker fortæl-lingen ved mine spørgsmål (White & Morgan, 2008). Det at tale sammen skal ikke forstås sådan, at vi “bare” taler sammen, som i en helt almindelig dagligdags sam-tale. I en dagligdags samtale ville jeg muligvis lade ord passere i fortællingen, da jeg kan forstå det, du fortæller, som noget indforstået uden at lægge vægt på den mere unikke og specifikke betyd-ning af de sagte ord. Når jeg derimod i et samtaleforløb taler med dig i et narrativt perspektiv, vil jeg være op-taget af ordene og betyd-ningen af ordene, for den jeg taler med. Det betyder i prak-sis at jeg vil være optaget

I samtale-rummet bliver men-neskers for-tællinger levende og nær- værende

Nærværet kan skabes ved hjælp af ordene mellem os, og i det nærvær opstår en form for en forbundethed mellem dig, mig og fortællingen, jeg som terapeut bliver medforfatter af


af at sikre mig, at vi taler om det samme, når vi taler sam-men. Her er tavlen en hjælp, eftersom det er de ord, du bruger i din fortælling, der vil blive skrevet på tavlen, og som på den måde bidrager til at understrege nogle af de ord, du bruger i din fortælling. Ordene bliver på denne måde fremhævet, ligesom når du læser en tekst, og med en overstregningspen indram-mer ord eller sætninger for at kunne genfinde netop det, du fandt væsentlig for forståel-sen, eller noget der var vig-tigt for dig. Effekten af dette er at føle sig hørt og lyttet til, og som også bidrager til en fornemmelse af, at den der lytter til mig, forstår mig og tager mig alvorlig. Som en narrativ orienteret samtale-partner vil jeg altid lytte efter det, der ikke siges, fordi det kan give anledning til nye og andre fortællinger og dermed give mulighed for at skabe forandring, håb og agenthed,

som det bl.a. er målet med terapien (White, 2008; White & Morgan, 2008).

Ordlandskabet, der enten kan drage omsorg for dig eller slå dig ihjelOrdene på tavlen bliver en form for manifest af tilste-deværelse og et vidnesbyrd på dit liv i dette øjeblik. Det bliver et fælles anliggende, og det kalder på nogle etiske overvejelser om ordenes magt i rummet. Efterhån-den som sætningerne fra samtalen skrives på tavlen, tegner der sig et billed på det , der kan sammenlignes med et kort over et landskab, et ordlandskab. Hvis det havde været et landskabskort, ville det være muligt at tegne nogle koordinater eller posi-tioner at navigere efter. Det ville rent faktisk ikke være muligt at navigere i et land-skab uden de rette koordina-ter. I en samtale vil det svare

til, at der ikke er samklang, og den, du taler med, ikke har indflydelse på processen og kan dermed ikke tage ejerskab i at deltage i egen fortælling og forandring. Det er med andre ord umuligt at gå vejen for den anden, dvs. at leve en andens liv for ham. Vi kender ikke den vej, han er gået indtil nu, og vi ved ikke hvilken retning, han vælger at gå herfra, men det er mu-ligt at følges ad. Da jeg ikke her har til hensigt at gå ind i de paradokser og dilemmaer, der følger af de diskurser, der foreskriver livet, som det bør leves, vil jeg understrege nødvendigheden af at kunne forholde sig respektfuldt, til den du taler med og dennes fortællinger (Aadland, 2006).Tavlen er kortet i samtalen, og det er det, der bliver sty-rende for samtalens temaer i terapien. Tavlen bliver der-med konteksten for samta-len. Du vælger ordene ud og tegner kortet som en slags

Ordene på tavlen bliver en form for manifest af tilstedeværelse og et vidnesbyrd på dit liv i dette øjeblik. Det bliver et fælles anliggende, og det kalder på nogle etiske overvejelser om ordenes magt i rummet.

Tavlen er kortet i samtalen, og det er det, der bliver sty-rende for samtalens temaer i terapien

FORTÆLLINGER


bevidning eller resonans på den andens liv (Holmgren, 2009). Det giver overblik, retning, sammenhæng og mening, selvom selve billedet af ord på tavlen kan synes rodet og usammenhængen-de set ude fra. Trods ordenes rod på tavlen skabes der et rum for eftertanke og fokus på det vigtige. Kunsten er at begrænse sig og at kunne fange de ord ind, der står frem med en særlig klang og en særlig respons, for den der taler. Dette kan altid forhandles, og der er mange kreative måder at bruge tavlen på alt efter præfe-rencer. Det kræver øvelse og erfaring, og hver samtale er et nyt landskab, der skal udforskes, og derfor er det ikke muligt at manualisere denne tavleskrivningsproces. Der må være fleksibilitet i tavleskrivningen, som den kreative proces denne er, hvis den enkelte terapeut skal kunne udvikle sit brug af tavle. Ordlandskabet på tav-len tilhører den du taler med, og derfor er ordene vigtige. De bliver vigtige, fordi ord både kan omfavne dig, og slå dig ihjel. Hvis det derfor ikke er dine egne ord, du får igen og respondere på, kan den du taler med komme til at opleve ordene som fremme-de og uden effekt og sætte terapeuten i en ekspertrolle med patent på sandhe-den om den anden og den andens liv. I den kontekst kan det blive vanskeligt at få fornemmelsen af at have “førertrøjen” på i sit eget liv.

Det er ikke en usynlig skrift!Det, der står skrevet, står ikke med usynlig skrift. Ord er magtfulde, og ord ska-ber mennesker, samfund, kulturer og verdener (Bruner, 2013). Uden ord bliver det vanskeligt at navigere og skabe samspil, handlinger og forandringer. Dine handlinger, som de kommer til udtryk, skaber virkeligheder lokalt som globalt (Lakoff et al., 2005). Ordene er magtfulde! De kan guide dig, styrre dig og kontrollere dig. Jævn-før diverse hellige skrifter, lovgivninger, konventioner, resolutioner og mange andre skrifter efter hvilke du som menneske forventes at kun-ne navigere i, og som samti-dig bliver retningsangivende for, hvordan du kunne leve, men også for hvordan du burde leve. (ny omformuleret tekst...ikke obs på tegnsæt-

ningen her (Pearce, 2007).

Når verden gøres synlig for den enkelteDet primære middel som vi kommunikerer med er spro-get, både det talte og ikke talte, og som det anvendes gennem lyde, gestik, tegn, og handlinger. Med sproget konstruerer vi vores verde-ner, giver livet orden, skaber mening og forholder os til hinanden (Anderson, 2003). Forankret i et postmoderne perspektiv skal viden ikke forstås som noget fysisk og håndgribeligt, men som no-get der opstår mellem men-nesker i kommunikationen og, som konstrueres mellem mennesker, af mennesker, i de interpersonelle relationer, der opstår i mødet. Når jeg mødes med en anden, kan jeg ikke være vidende om den andens viden, tanker

Hvis det derfor ikke er dine egne ord, du får igen og respondere på, kan den du taler med komme til at opleve ordene som fremmede og uden effekt og sætte terapeuten i en ekspertrolle med patent på sandheden om den anden og den andens liv

Trods or-denes rod på tavlen skabes der et rum for eftertanke og fokus på det vigtige


og erfaringer, men jeg kan sammen med den anden forhandle øjeblikkets fælles viden frem ved at dele den andens historie, deltage i og måske endda være med til at reformulere dennes histo-rie eller generere ny viden. Hermed bliver samtalen en gensidig påvirkning af måder at forstå hinandens verdener på (Anderson, 2003).

Verden bliver synlig for den enkelte, der hvor blikket eller opmærksomheden ret-tes hen. I en undervisnings-situation eller foredragssitu-ation kan viden traditionelt fremstilles som noget, der er en virkelighed og som noget universelt. Med det postmo-derne perspektiv ses viden ikke som noget universelt eller noget ontologisk men som noget multiverselt. Der er mange vidender og mange fortællinger og (for)fortståel-ser af verden.

Det står mellem linjerne “Et ord berøvet tanke er et dødt ord”

— Vygotsky

Jeg har i denne artikel haft en intention om at tage fat i en lille flig af det, der handler om, hvad jeg, som narrativ orienteret terapeut, har i blikket, når jeg benytter mig af tavlen i samtalerummet. Der er mange andre facetter af terapien som ikke fik så megen plads her, men som er væsentlige for tilgangen til og udfaldet af terapien. Det, der kommer til at stå frem i

denne artikel, er, hvilken ind-flydelse og magt skrift øver på på mennesker og livet. Ord er alt andet end uskyldi-ge. De lever i det øjeblik, de konstrueres i fortællingerne og, dermed får de indflydel-se på livet og intentionerne bag menneskers handlinger. I dette perspektiv bliver det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om ord, skrift og magt i al re-spekt, (genspej-ling) for livet. Skrift er, når livet får en stemme, med en klang, der ikke er tavs. Det er det, der står mellem linjerne, der forandrer og skaber håb, og som får mulighed for at blive fortalt og stå frem, og dermed nuancerer fortællin-gerne, som de spejles af de vigtige andre, dem der bliver

vidner og medforfattere til dit liv; forældre, søsken-de, kammerater, lærere, pædagoger, for en stund skribenten, og mange andre. Det stiller krav om etiske overvejelser om brug af ord i terapi, ord som kan noget og mere end bare at være ord, for de kan både omfavne dig og slå dig ihjel. I bestræbel-serne på at at kunne leve det foretrukne liv bliver det også væsentlig at have blik for det evigt fraværende men implicitte i fortællingerne, der via terapeutens spørgsmål kan nuanceres, genfindes og give anledning til nye tanker og handlinger i livet og om livet. Der er altid mere at sige om noget, og det står mellem linjerne.

Aadland, Einar (2006): Etik – dilemma & valg. Dansk Psykologisk Forlag.

Anderson, H. (2012). Samtale, sprog og terapi. Et postmoderne perspektiv. Hans Reitzels Forlag.

Brinkmann, Svend (red.) (2010): Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget Klim.

Bruner, J.(2013). At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet. Akademisk Forlag.

Holmgren, A. (2009). Terapifortællinger. Narrativ terapi i praksis. Dansk Psykologisk Forlag.

Jensen, Anders Fogh (2001): Metaforens magt. Modtryk.

Lakoff, George & Johnson, Mark (2005): Hverdagens metaforer. Hans Reitzels Forlag.

Meares, Russell (2000): Intimacy & Alienation – Memory, Trauma and Personal Being. London: Routledge.

Payne, M. (2011). Narrativ terapi. Dansk Psykologisk Forlag A/S.

Pearce, W. Barnett (2007): Kommunikation og skabelsen af sociale verdener. Dansk Psykologisk Forlag.

Saxtorph, A. og Romer, A (2014). Visuel tavlepraksis. Fokus på familien. 4- 2014. Universitetsforlaget.

White, M. (2008). Kort over narrative landskaber. København. Hans Reitzels Forlag.

White, M. og Morgan A. (2008). Narrativ terapi med børn og deres familier. Akademisk Forlag

LITTERATUR

Det er det, der står mellem linjerne, der forandrer og skaber håb

FORTÆLLINGER


I TERAPIEN beskrev patien-terne, hvordan de følte sig fanget i et mentalt mad- og slankehelvede, og at de le-vede et liv, hvor de gjorde sig til genstand for deres egen styring, for eksempel ved at disciplinere sig selv gen-nem en streng diætplan. Et slående fællestræk hos alle patienter var, at de oplevede både indre uro og et stort ønske om selvkontrol. Intenti-onalitet er et centralt begreb i narrativ terapi. Som terapeut var jeg derfor optaget af, hvil-ke bevæggrunde patienterne havde for at handle, som de gjorde. Derfor var Skårderuds bog kærkommen læsning.

Uro udgør en spændende rejse på tværs af teoretiske betragtninger, der udspringer af psykiatrisk faglitteratur, Skårderuds samtaler med pa-

tienter, litterære og filosofiske betragtninger samt reflek-sion over moderne identitet. Skårderud fokuserer på det moderne menneskes indre uro. Han mener, at denne uro hænger uløseligt sammen med følelsen af indre tom-hed og oplevelsen af at have mistet kontakten til sig selv og andre mennesker. Selv-værd er blevet en mangelva-re, og derfor styres moderne mennesker af en jagt på selvbekræftelse og accept. Denne indre tilstand kan føre til overdreven kropskontrol, misbrug og grænseoverskri-dende sports- og udholden-hedsoplevelser.

Jeg har spurgt en ung mand, som jeg har samtaler med, og som tidligere har haft anoreksi, om han ville læse og kommentere Uro. Emil skrev: ”Skårderud skriver at anor-

eksien som en konsekvens af det grænseløse samfund og den grænseløse identitet er en måde at gøre sig selv overskuelig på, ved at gøre sig selv mindre. Selvom det måske bare er en omformulering, er det for mit eget vedkommende mere præcist at sige at anor-eksien hjalp mig med at blive mere tydelig for mig selv – og deri lå vel også ønsket om at blive mere tydelig for andre. Alt det ’overflødige’ skulle væk for at jeg kunne få øje på mig selv. Frygten var at jeg ville forsvinde for mig selv hvis min krop fik lov til at vokse, svulme op, og i sidste ende løbe over. Det tykke lag af trevlet frugt-kød skal skrælles af kokospal-mens frugt for at man kan komme ind til selve nødden. Her er jeg! Helt skarp mimik og skyggerne som knoglerne tegner op.

Disse pro-cesser æn-drer også psykote-rapeuten, ikke blot patienterne

For 10 år siden anbefalede en god kollega mig at læse ”Uro. En rejse i det moderne selv”, skrevet af den norske

psykiater Finn Skårderud. Jeg havde netop fået ansættelse som psykoterapeut og behandler på Klinik for Spiseforstyrrelser,

PC Stolpegård, Region Hovedstadens psykiatri.

URO

Af Trine Svarrer

Socialrådgiver, psykoterapeut MPF og supervisor. www.trinesvarrer.dk

Medforfatter: Emil Kjær Voss, indskrevet på dansk på KU og forfatter. Emil har blandt andet bidraget til tidsskriftet OEHL #2, en antologi for ny dansk litteratur, som udgives af forlaget Ekbátana (www.ekbatana.dk)


Uro – en rejse i det moderne selv

Finn Skårderud

Tiderne skifter

476 sider

Det sidste års tid har jeg arbejdet på et manuskript der forsøger at beskrive den tilstand man befinder sig i som en person med anoreksi. I manuskriptet kredser blikket bl.a. om et ønske om at nå ind til det inderste, krop-pens allerinderste. Hvad det inderste end er og består af, så er det dér inde bag huden, bag fedtet, bag alt der bare er i vejen. For mig der skrev teksten, stod ønsket meget tydeligt frem som en vigtig del af den anorektiske tilstand, men uden at jeg helt kunne sige hvorfor. Derfor føltes det nærmest lettende da jeg læste Skårderuds beskrivelse af dette ønske, som han kobler til arbejdet med at få skelettet til at træde frem: ”For mange er magerheden ikke primært et spørgsmål om skønhed, men om at komme frem til en grundsubstans” (s. 343).

Senere (s. 359f) beskriver han spiseforstyrrelsen som en handling der på samme tid er en skade og en løsning. Den er et forsøg på at føle helhed ved at opnå kontrol, som dog ender i kontroltab. For mig at se er denne skadende løsning uden tvivl et forsøg på at håndtere samtidens dogme om at det er den enkelte selv der er ansvarlig for at skabe et liv med værdi, betydning og indhold. Anoreksien var et (af flere, heldigvis) forsøg på at handle mig ud af en grund-læggende meningsløshed jeg oplevede på et tidspunkt. Jeg ville bevise (ikke mindst over for mig selv) at jeg ikke havde fejlet: at jeg ikke var fed, dvs. doven, dvs. uformående, dvs.

ingenting”.I lighed med den narra-

tive tilgang har Skårderud gennem bogen et skarpt blik for sproget og for de sprog-lige metaforer, som hver-dagstænkningen fejlagtigt tror er en direkte beskrivelse af virkeligheden. Skårderud beskriver også den neolibe-rale kultur, der er præget af alle mulige former for præ-stationskrav og ”vær-den-bedste-udgave-af-dig selv”. Af alle disse grunde har Uro, gennem årene, fungeret som tilbagevendende inspiration i mit arbejdsliv og i min praksis som psykoterapeut. Få bøger har haft så stor betydning for mig. I afslutningen af bogen peger Skårderud på to væsentlige mangler i den moderne tilværelse: ro og hengivelse – mere ro til at komme i trit med sig selv, give sig hen til andre mennesker og rejsen gennem livet. Det kræver, at man stopper op, giver sig tid og slipper lidt af sin tro på individets selvtil-strækkelighed.

Jeg genkender rastløs-heden og den indre uro. Ofte befinder jeg mig flere steder på én gang. Jeg er fysisk til stede, men min hjerne arbej-der med andre ting.

Det er tredje gang, jeg læser Uro fra ende til anden. For hver gang bibringer den mig nye indsigter. Første gang blev jeg i høj grad klogere på fænomenet spiseforstyr-relser. Senest er jeg blevet bekræftet i, hvor vigtigt det er at skabe rum til ro og for-dybelse i sin hverdag. Bogens afslutning minder os om, at

det psykoterapeutiske rum er et usædvanligt rum og ét af de få steder, hvor vi har mulighed for at føre den rolige samtale. Det gælder også rummet for supervision. Rummet ryddes for en række forstyrrelser. Døre lukkes, og telefonen er på lydløs for en stund.

Efter 10 år har jeg valgt at forlade min stilling i psykiatri-en. Jeg har været nedslået og træt; tal og statistik er blevet vigtigere end den terapeutiske praksis. Alt skulle løses og effektiviseres på rekordtid. Der skulle laves standardi-serede pakkeløsninger med henblik på at ændre potentiel negativ adfærd og tænkning. Det var ikke længere muligt at sætte patienten ind i en bred social kontekst og forståelse. Kravet om symptomfokus er blevet skærpet, og helheds-synet bliver skåret væk. Dette udfordrer den psykoterapeu-tiske kultur. Hvordan kan den undgå at blive overfladisk, og hvordan kan den fungere som et fristed for langsom og fælles undren?

Disse processer ændrer også psykoterapeuten, ikke blot patienterne. Skårderud skriver nemlig ikke kun om dem – han skriver om OS.

Jeg giver Uro mine varme-ste anbefalinger.

Jeg har valgt at videregive bogstafetten til Elizabeth He-indorff, som er fysioterapeut, psykoterapeut og mindful-ness-instruktør. Hun har gennem mange år beskæftiget sig med både kropsterapi og kropsinddragelse i det psyko-terapeutisk arbejde.

BOGSTAFETTEN


A F

J A C O B M O S G A A R D

Psykolog

NYE MEDIERNYE SOCIALITETERNYE IDENTITETER

Familieterapi i en forandret verden


DEN TEKNOLOGISKE udvikling siden internettets eksplosive udbredelse fra 90erne og frem har medført forandringer i helt grundlæg-gende områder af menneske-livet – vores relationelle liv og vores identitetsdannelse. Forandringer, som ikke bare en del af almindelige fluktue-rende bevægelser, men noget helt nyt under solen. Ikke bare en gradvis udvikling, men et kvantespring. Vi står i dag på mange måder ikke blot i en verden, som vi ikke havde forestillet os for 30 år siden, nej, der er tale om en verden, som kun de mest visionære eller vanvittige overhovedet

NYE MEDIER

var i stand til at forestille sig. Det er at ligne med et para-digmeskift.

Internettets muligheder er ufattelige. I begyndelsen var der overvejende eufori over informationseksplosio-nen og det ultrademokratiske, nærmest revolutionære, po-tentiale. Denne begejstring er stadig tilstedeværende i dag, dog måske overhalet af den selvfølgelighed, der følger af, at fest bliver til hverdag. Men bagsiden af medaljen er også blevet åbenbaret: En over-vågningsmulighed, som Big Brother og Stasi ville misunde. Google, Facebook og NSA ved i dag mere om os, end vi selv gør. Og det bruges aktivt.

I denne lille artikel, udsprunget af en subple-nary speech på den seneste Nordiske Kongres i Familie-terapi (Mosgaard 2014), vil jeg præsentere mine gryende overvejelser over, hvad det er, der har forandret sig i vores psykologiske virkelighed. Jeg vil se på to centrale berørte områder: Vores sociale liv og vores muligheder for at skabe identiteter. Jeg vil se på de bekymringsdiskurser, der måske helt indlysende er opstået omkring de nye ten-denser, og forsøge at bevare ikke blot et uærbødigt blik på udviklingerne, men også på disse bekymringsdiskurser. Jeg vil således se kritisk også

Jeg vil se på to centrale berørte om-råder: Vo-res sociale liv og vores muligheder for at skabe identiteter

Vi er alle blevet cyborgs. Kybernetik virkeliggjort, men komplekst

på måder, som Bateson vel næppe havde forestillet sig. Mennesket

er blevet delvis kød og blod, og delvis teknologi. Her tænker jeg

ikke bare på pacemakere eller hightech benproteser. Jeg tænker

på teknologiens naturlighed i vores hverdag, og de muligheder for

almindelig menneskelig udfoldelse, som er utænkelig uden teknologi.

Fra fly og biler og deres muliggørelse af et globaliseret liv med

internationale arbejdspladser og rejser til fremmede lande mindst én

gang om året. Til internettet og smartphones og sociale medier og

deres transformering af kommunikation og socialt liv.


på kritikken. Og jeg vil til slut komme med et par bud på, hvordan de nye vinde også kan siges at påvirke det terapeutiske og det systemi-ske felt.

Nye socialiteterBørn og unge i dag kaldes ofte for digitalt indfødte. Det vil sige, at de er født ind i et liv med cyberspace og en mobiltelefon i hånden. De er naturaliseret til konstant for-bundethed og adgang til vi-den og kommunikation. De er sammen med deres venner i skolen såvel som på sociale medier uden nødvendigvis at skelne hierarkisk imellem kvaliteten af de to fora.

Hvad er det for en social verden, børn i dag vokser op i? Jo, det er en, der på en og samme tid er blevet større og mindre. Globaliseringen har gjort verden større, fordi vi er trådt ud af de små lokalmiljøer – ud i den store vide verden. På under et

døgn kan vi befinde os på den anden side af jorden, og vi kan ikke bilde os ind, at der ikke findes andre kulturer og andre måder at leve og tænke på. Vi oplever dem på førstehånd.

Samtidig kan verden siges at være blevet mindre, i kommunikativ forstand. For ud over at rejse jorden flad, trækker vi verden ind i vores stuer. Vi kommunikerer i vores trygge lænestol med en bonde fra Brasilien og en clubber fra New York om vores fælles interesse for japanske gyserfilm. Vi taler over Skype med vores børn eller bedsteforældre, mens de befinder sig i Bangkok eller Berlin.

Der er sket en bevæ-gelse fra det lokale til det globale, fra lillebysamfundet til verdensborgeren. Og der er sket noget specielt med vores relationer – en slags parentes er sat om forskellen på det private og

det offentlige. Vi har dybe samtaler med fremmede og kommunikerer med ikke til-stedeværende mennesker, i stedet for at snakke med de folk, vi sidder blandt. Familien sidder ved aftensmadsbor-det og sms’er og facetimer med andre familier rundt om andre aftensmadsborde, må-ske med et billede af maden lagt på Instagram, således at bekendte og fremmede kan like eller kommentere på, hvor lækker den ser ud, og hvor hyggeligt ”de andre” ser ud til at have det.

I forhold til relationer kan det give mening her at skelne mellem det, der kal-des stærke og svage bånd (Granovetter 1973). Stærke bånd er de tætte, intime relationer med folk, vi kender godt, fx familien. Svage bånd er dem, vi har til fremmede, fx købmanden på hjørnet. Og netop her griber megen bekymring fat: De stærke bånd eroderes af først glo-baliseringen, og dernæst den nye mediesituation (mobil forbundethed, internet, so-ciale medier). Vi har bevæget os fra en naturlig involvering i familie og lokalsamfund, forpligtende engagementer og synlighed (”Where every-body knows your name”) og til en ny kompliceret verden af manglende engagement i det nære, eskapisme fra ”den virkelige verden” og en usynlighed (a la storbyens anonyme rum).

Men hvad nu, hvis der kan ligge styrker i svage bånd? Hvis vi tager mere

Børn og unge i dag kaldes ofte for digitalt indfødte

For ud over at rejse jorden flad, trækker vi verden ind i vores stuer. Vi kommunikerer i vores trygge lænestol med en bonde fra Brasilien og en clubber fra New York om vores fælles interesse for japanske gyserfilm


positive briller på, kunne udviklingen beskrives som en bevægelse fra en gammel verden af små afgrænsede netværk, hvor forpligten-de engagement betyder loyalitet og en ”os-dem”-tan-kegang, og hvor synligheden risikerer at blive en usyn-lighed, idet man gør som forventet (”Where everybody knows your role”). Og hen imod en verden af mangfol-dige udvidede forpligtende fællesskaber, et engagement i verden uden for landsbyens og kernefamiliens grænser og det, der kunne kaldes en hyper-synlighed (på godt og ondt).

IdentitetHvem er jeg? Hvad er den gode, sunde identitet, og

hvem bestemmer det? Historien flyder roligt afsted, og forskellige svar driver op på tidens bred på forskellige tidspunkter. Til tider er de accepterede svar få, til tider breder viften sig ud, alt efter de gældende normer og dominerende fortællinger.

Identitet er et socialpsy-kologisk begreb (Brinkmann 2008), der i modsætning til begreber som vores ”jeg” eller ”personlighed” handler om det relationelle menneske og den sociale konstruktion, der går forud for vores definitioner af os selv og andre. Identitet er noget, vi gør sammen, ikke et udtryk for en indre kerne (se fx Goffman 1956).

De ændrede relationelle vilkår betyder således også

indlysende nok nye mulig-heder for, at nye identiteter kan opstå og udspille sig. Der er måske tale om en identitetskrise, hvor den gamle verdens normer møder den nye verdens realiteter. Den komplekse nye verden har i virkelighe-den – in real life – muliggjort postmoderne pointer, som før især har været snævert subkulturelle eller akademi-ske fænomener.

Hvis det relationel-le liv har bevæget sig fra en verden af intime nære relationer til relationer til ”intime fremmede” – hvilke nye identitetsdanse kan vi nu blive inviteret ind i? Invitationerne er i hvert fald mere mangfoldige, for vores netværk er større og stritter

De ændre-de relatio-nelle vilkår betyder så-ledes også indlysende nok nye muligheder

NYE MEDIER


i mange flere retninger. En ung mand i en lille provinsby kan måske være del af et fællesskab af heavy me-tal-fans, en subgruppering, som måske kun ville bestå af ham selv, hvis han skulle lave en lokalafdeling, men som kan bestå af tusindvis af mennesker, med tusind-vis af stemmer, og aktivere millionvis af dialoger.

Svage bånd en mas-se skaber muligheder for mangfoldige responser, for mangfoldige identitets-per-formances. Vi lever i dag med mulighederne for at udskifte identiteter, kombi-nere identiteter eller skabe helt nye identitetskomplek-ser. Der kan i dén grad tales om et mættet selv (Gergen 2000).

Forrige års vinder af Eurovision, Conchita Wurst, er et godt eksempel på, hvordan fx kønsidentitet har bevæget sig fra at være diskuteret i marginen til, at det er blevet mainstream at kunne fremtræde ikke som mand, ikke som kvinde, men som … Conchita. Det nye er ikke forhandlingen af acceptable identiteter, det nye er en slags insisteren på at træde uden for gældende kategorier. Måske ikke for at finde en bedre kategori, men for at kunne performe identitet mere frit i det hele taget.

Vi ser således øge-de muligheder for meget konkrete måder at udøve det, Gergen (2009) kalder

multi-being. Vi performer vores identitet fra situation til situation, fra kontekst til kontekst, fra relation til relation. Med David Bow-ie og kamæleonen som postmoderne forbilleder – vi kan alle skifte ham og finde anerkendelse for det et sted derude. Vi kan være på én måde i ét internetforum, en anden måde i et andet, og en helt eller delvist tredje i skolen eller på arbejdsplad-sen. Det er på mange måder et nej tak til faste, fastlåste og fastlåsende kategorier og et ja tak til mudrede identiteter. Nej til roller, ja til positioner.

BekymringsdiskurserDet er ikke i sig selv et problem med overfloden af kommunikation. Det kan det til tider blive, men noget monster er det ikke. Teen-ageren, som bare må svare på en Snapchat, mens han laver lektier, eller Facebook, som hele tiden kan bede om

opmærksomhed nede fra bukselommen. Ja, det kan være forstyrrende, og det kan opleves invaderende, men det kræver de samme overenskomster om samvær og etiske overvejelser som andre former for kommuni-kation.

Blot fordi der er mulig-hed for konstant kommu-nikation, behøver denne mulighed ikke konstant gribes. Nye medier er jo netop medier, altså kanaler for kommunikation, og som udgangspunkt kan vi jo ikke føre fem samtaler samtidig uden konsekvenser for kva-liteten af den enkelte sam-tale. Det kan give stress og føre til den oplevelse af ”af-hængighed”, som mange af os nok kender til i perioder. Og som Tom Andersen (efter hukommelsen) sagde, da han var oplægsholder til en konference, og en mobiltele-fon ringede blandt publikum: ”Der er for mange dialoger til stede i dette rum”.

Vi lever i dag med mulighe-derne for at udskifte identiteter, kombinere identiteter eller skabe helt nye identitets-komplekser

Med David Bowie og kamæleonen som postmoderne forbilleder – vi kan alle skifte ham og finde anerkendelse for det et sted derude


Det nye er således ikke kommunikationen og dens altid tilstedeværende muligheder for misforståel-ser, forstyrrelser og uhøflig adfærd. Det nye er den eksplosive stigning i antallet af forbindelser og de deraf følgende voldsomme mæng-der af dialoger, og det har vækket forskellige typer af bekymring.

Bekymringsdiskurserne vokser i takt med internet-tet og nu især de sociale medier. Der tales om en stigende normrelativisme, og om ensomme individer uden faste tilhørsforhold – en trussel mod vores sociale kapital, simpelthen (Putnam 2000). Vi går fra de forpligtende fællesskaber til at være ”alone together” (Turkle 2011), fordi vi for-sømmer vores stærke bånd som fx familien og i stedet bruger vores tid sammen med intime fremmede

eller helt ukendte anony-me samtalepartnere. Vi får internet-afhængighed og lever for suset fra de mange likes. Og hvis vi således kan eksperimentere med vores identiteter, frem for at blive dem, vi forventer af os selv og andre, er der så overho-vedet nogen stabilitet eller nogen normer, vi kan stole på? Og hvad bliver der af spørgsmålene om at kende sig selv og finde ind til sit autentiske selv osv.?

Bekymringerne er muligvis reelle nok, men lad mig alligevel rette et uærbødigt blik på dem (Ce-cchin et al. 1992). For er det kun problematisk, at vi kan eksperimentere? Hvad med de frigørende potentialer i at kunne ikke bare bryde ud af sine roller, men lege med dem, positionere sig og være både-og – at udtrykke sin multi-being uden helt samme frygt for fordomme

og stigmatisering.Vi udvikler os nu ikke

blot inden for de nære fællesskaber som familien, men bliver til som individer gennem stadigt mere kom-plekse netværk af relationer, fra de nære til de fjerne. Og vi laver fejl og lærer af dem og bliver stadigt bedre til at navigere i det sociale mediehav, som kan drukne os i illusionen om, at likes er lig med anerkendelse, men som også kan give os valg-muligheder ad libitum for fælleskaber og identiteter.

Lad mig holde blikket rettet mod sociale medier et øjeblik. Jeg kender en mand ved navn Sebastian. Da jeg lærte ham at kende, hed han Claus. En overgang var det Frank. Sebastian har en fortid med misbrug af alkohol og stoffer, af psykiatri, og af et større opgør med sin adoptivfami-lie. Han bruger Facebook på

Vi går fra de forpligtende fællesskaber til at være ”alone together” (Turkle 2011), fordi vi forsømmer vores stærke bånd som fx familien og i stedet bruger vores tid sammen med intime fremmede

Han bruger Facebook på måder, jeg aldrig har set før – som et meget personligt identitets-projekt

NYE MEDIER


måder, jeg aldrig har set før – som et meget personligt identitetsprojekt. Han poster det meste, godt og skidt, fra sit liv, oplevelser, tvivl, glæder og sorger, og han er meget bevidst om transpa-rensen i dette. Han mener, at Facebook som medie har reddet hans liv, for han har brugt det meget aktivt i op- og nedture på sine veje ind i et nu mere stabilt ædru liv. Brugt det til anerkendelse, støtte og sparring, til at fastholde sin udvikling og tage debatter, som former hans eget billede af sig selv.

Sociale medier er ikke værre end ansigt-til-an-sigt-fællesskaber, men de er heller ikke bedre. De er typer af sociale rum, ikke mindre situerede i den virkelige verden end andre – og som alle andre sociale rum kan vi udvikle vores færdigheder i dem – eller vi kan vælge dem helt fra. De er på den ene side præcis lige som an-dre sociale sammenhænge – fyldt med muligheder for kommunikation, etablering og dyrkelse af venskaber, mobning og ensomhed, alli-ancer og misforståelser. De er på den anden side noget nyt og kræver nogle nye færdigheder – fx i at finde nye balancer mellem det private og det offentlige, i at skelne mellem muligheder og konsekvenser (”jeg kan dele alt, men hvilken betydning får det og for hvad?”), og i at skelne mellem forskellige

typer af relationer i en og samme kommunikation.

Familieterapi i en forandret verdenKræver forandrede socialite-ter og forandrede identiteter en forandret familieterapi?

Den nye virkelighed byder på visse udfordrin-ger for vores felt, for vores fordomme (Cecchin et al. 1994) som terapeuter og familiebehandlere. Og her tænker jeg ikke på, at internettet fx tilbyder helt nye terapeutiske metoder eller muligheder for salg og branding. Nej, jeg tænker på den radikale omformning af det sociale liv og af vores identitets-projekter.

Når familieterapeuter møder familier, er der tradi-tion for en sandhed om, at det sunde individ har tætte

og meningsfulde relationer, og at målet med familietera-pien er at genoprette skade-de relationer eller skabe nye. Hvordan ser dette ud, familien ikke er så simpel en størrelse, når svage bånd til tider er stærkere end de stærke bånd, når komplek-siteten af fællesskaber byder på forskellige grader af intimitet og af relatio-ner til fremmede, som man aldrig har mødt i den fysiske verden?

Traditionelle psykolo-giske forståelser af men-nesket, som det ofte viser sig bl.a. i terapi handler om, at det sunde individ har en stabil, entydig identitet, eller som Skipper Skræk siger: ”I yam what I yam”. Målet med terapi i denne forståelse er at finde ud af – eller ind til – hvem klienten er. ”I virke-

Målet med terapi i denne forståelse er at finde ud af – eller ind til – hvem klienten er. ”I virkeligheden”. Men hvordan ser denne virkelighed ud, når de nye identitets-muligheder udfordrer entydigheden og ensrettetheden?

Sociale medier er ikke værre end ansigt- til-ansigt- fællesska-ber, men de er heller ikke bedre


ligheden”. Men hvordan ser denne virkelighed ud, når de nye identitets-muligheder udfordrer entydigheden og ensrettetheden?

Måske er dette ikke så fjernt fra det professi-onelle arbejde, mange af dette blads læsere allerede forsøger at praktisere. Især glæden over udvidelsen af snævre identitetskonklusi-oner ligger lige for, hvis man er socialkonstruktionistisk praktiker. Det peger på en øget kultursensitivitet over for hver eneste klient og familie, vi møder. Det peger på det, jeg et andet sted (Mosgaard, in press) kalder ”et antropologisk blik”. Fra skråsikker ekspert-in-terventionist til undrende deltager-observatør. Ikke for ukritisk at sluge alle den nye tids udfordringer, som om de kun indeholder noget uimodsigeligt godt. Men for at undgå at blive dommer.

Når socialitet ikke er blot er de nære relationer, men komplekse netværk af relationer med stærke og svage bånd, så kunne det kalde det på i praksis eksempelvis at arbejde med positionering (se fx Rober et al. 2008). Altså kort sagt at placere os i de forskellige relationer og forstå virkelig-heden derfra.

Når identiteter ikke er, som de plejer, når vi alle er blevet cyborgs i en eller anden form, og vores opgave ikke blot er at skabe

vores udgaver af den sunde identitet, så kalder det på en udvidet nysgerrighed.

Og når verden ikke er umiddelbart afkodelig, kalder det på det, som i nar-rativ terapi (Russel & Carey 2003) kaldes ”loitering” – at vi hænger ud med de histo-rier, og de socialiteter og

Brinkmann, S. (2008): Identitet: Udfordringer i forbrugersamfundet. Klim.

Cecchin, G., Lane, G. & Ray, W.A. (1992): Irreverence: A strategy for therapists’ survival. Karnac Books

Cecchin, G., Lane, G. & Ray, W.A. (1994): The cybernetics of prejudices in the practice of psychotherapy. Karnac Books

Gergen, K.J. (2000): The saturated self: Dilemmas of identity in contemporary life. Basic Books

Gergen, K.J. (2009): Relational being: Beyond self and community. Oxford University Press

Goffman, E. (1956): The Presentation of Self in Everyday Life. University of Edinburgh

Granovetter, M. (1973): The strength of weak ties. American Journal of Sociology

Mosgaard, J. (2014): Alone together in a glocalized world: New media, new socialities, new identities. Subplenary speech, Nordic Congress in Family Therapy, Turku, Finland. 16.08.2014.

Mosgaard, J. (in press): Therapy as anthropology. I: Schliewe, S., Chaudhary, N. & Marsico, P. (red.): Cultural psychology of intervention in the globalized world. Information Age Publishing

Putnam, R.D. (2000): Bowling Alone: The collapse and revival of American community. Simon & Schuster

Rober, P., Elliott, R., Buysse, A., Loots, G. & De Corte, K. (2008): Positioning in the therapist’s inner conversation: A dialogical model based on a grounded theory analysis of therapist reflections. Journal of Marital and Family Therapy, vol. 34, no. 3, 406–421.

Russell, S. & Carey, M. (2003): Outsider-witness practices: Some answers to commonly asked questions. International Journal of Narrative Therapy and Community Work, 1:3-16.

Turkle, S. (2011): Alone together: Why we expect more from technology and less from each other. Basic Books

LITTERATUR

NYE MEDIER

identiteter, som folk bokser med. At vi går på opdagelse i den nye virkelighed uden hastværk og forudbestemte mål. Tænk om vi – med åbne, uærbødige og dekonstrue-rende øjne, naturligvis – for-søger at omfavne komplek-siteten med anerkendelse og undren.


STOKS ÅRSMØDE

2015Årsmødet var velbesøgt og bød på

spændende hoved oplægsholdere,

workshops og masser af erfarings

udveksling. Her får I klip fra

udvalgte stunder og deltagere.

Formanden bød velkommen til STOKs årsmøde 2015

Allan Holmgren holdt workshop om kønnenes tilblivelse i de moderne diskurser

Mange modige medlemmer holdt workshops for andre medlemmer og demonstrerede og debatterede om deres egen praksis

Kenneth Reinicke talte om mænd og mænds position i det moderne samfund og mindende om at ligestilling er et frigørelses projekt for begge køn


Martin Nevers holdt workshop om unge og deres usikkerhed i forhold til at vide, hvad de vil

Kenneth Gergen inviterede tre deltagere til at reflektere sammen med sig undervejs i hans oplæg

Marcela Polanca talte om magisk realisme og om hvordan ander-ledes spørgsmål kan åbne op for nye hådb og drømme

STOKs medlemmer er det bedte bedste publikum: lyttende og engagerede

I kaffepauserne blev der mulighed for refleksioner og networking

På generalforsamlingen blev STOKs fremtid og udvikling sat på dagsordenen

Kenneth Gergen tog os med i en rejse om ord og kommunkation og mindende os om at ordene aldrig er vores egne, de er altid sagt af nogen før os, og vi ved aldrig hvordan de bliver opfattet af modtageren


S T O K S W O R K S H O P 2 0 1 6

KØBENHAVN D. 8 OG 9. APRIL 2016

PAOLO BERTRANDO

Hvilken fordel kan psykiatrien opnå igennem den systemiske

teori og praksis, og hvilken fordel kan systemisk teori opnå ved at

anerkende diagnoser?

STED: Metropol, Tagensvej 18, 2200, Kbh NDATO: 8. og 9. april 2016TILMELDING: STOKs hjemmeside / Tilmeldingsfrist: 18.3.2016PRIS: 1800 kr. for medl. / 2450 kr for ikke-medl. – incl. forplejning

P aolo Bertrando MD, PhD, is a psychiatrist and a systemic therapist. He was trained

in the Milan Approach to system-ic therapy by Luigi Boscolo and Gianfranco Cecchin in the 1980s. He has been a trainer in the Milan Centre for Family Therapy, from 1993 to 2002, and the director of the Episteme systemic training centre from 2003 to 2012. Current-ly he is the scientific director of

the Systemic-Dialogical School in Bergamo.

Among his books, The Times of Time (1993), and Systemic Ther-apy with Individuals (1996), both co-written with Luigi Boscolo, and The Dialogical Therapist (2007). His next book, Emotions and the Therapist, is due for publication early in 2015.

Dr. Bertrando has travelled widely holding workshops and

seminars on several topics related to systemic therapy, in Italy, Spain, Norway, Denmark, Greece, United Kingdom, Ireland, Chile, Colombia, Mexico, Singapore, New Zealand and Australia. His present interests concern the relationship between psychiatric and systemic thinking, the effects of social and economic conditions on therapeutic practice, and the dynamics of emotions according to a systemic view.


Dansk forening forSystemisk og

Narrativ Terapi og Konsultation

P sychiatric diagnostic and psychopathological catego-ries are considered with some

diffidence by most systemic thera-pists. The obvious (from a systemic standpoint) shortcomings of such diagnostic systems as DSM 5 obscure, to them, the possible advantages of taking them into consideration.

Apparently, unconditional support-ers and detractors of psychopatholo-gy share at least one basic idea: that psychopathological and diagnostic categories are somewhat absolute and a-historical. If we see them, in-stead, through the lens of history and development, we can see that they, on the one hand, are human artifacts (and, as such, fallible and subject to changes and revisions), on the other, they do reflect, at least to an extent, something that actually happens with-in and between people.

We can say, in other words, that psychopathology is not fully arbi-trary. Provisional and changeable as psychiatric diagnoses have proved to be, they give some indications all the same, and should be properly understood, in order to use what may be profitable in them, without accept-ing or being subjected to the now prevaling ideology of diagnostic (and biological, and medication-centred) psychiatry.

The leading question in this work-

shop is, therefore: What psychopa-thology may gain by interacting with systemic theory and practice, and what systemic theory may gain in turn by recognising points of interest in psychopathology? In order o answer it, the following points will be considered and developed:

• Investigating psychopathology, its evolution in time, and its possibile relevance for the understanding of (some dimensions of) people;

• Understanding the historical dimension of diagnosis, and its relationship to social, economical, and cultural, as well as scientific, developments;

• Exploring the structure of some of the most relevant diagnostic systems, including DSM and ICD;

• Revisiting some of the most impor-tant family typologies devised by systemic and other family thera-pists;

• Investigating the implications of the use of diagnostic categories and diagnostic language (including both its misuse and lack of use) for the everyday therapeutic practice;

• Exploring the implications of it in working within institutions, especially when connected to the Mental health system;

• Evaluating the possible use of psychopathology and diagnosis to

maintain and increase differences in professional power;

• Overcoming diffidence towards the psychopathological and diagnostic dimensions of clinical work;

• Learning how to disconnect diag-noses (when necessary) from the prevaling values of today psychia-try.

The application of basic systemic principles to psychopathology and diagnosis will be discussed both theo-retically and with the help of casework, performed during the 2 days of the workshop. The participants will be encouraged to bring their own cases in supervision.

SUGGESTED READINGS

Paolo Bertrando (2006) The evolution of family intervention for schizophre-nia. A tribute to Gianfranco Cecchin. Journal of Family Therapy, 28: 4-22.

Paolo Bertrando (2007) The Dialogical Therapist. Dialogue in Systemic Prac-tice. London, Karnac Books.

Paolo Bertrando (2009) Surviving in psychiatry as a systemic therapist. Australian and New Zealand Journal of Family Therapy, 30 (3): 160–172.

Paolo Bertrando (2015) Emotions and the Therapist. London: Karnac Books.

WORKSHOP

PSYCHOPATHOLOGY, DIAGNOSIS, AND THE SYSTEMIC MODEL

PAOLO BERTRANDO, MD, PHDDIRECTOR, SYSTEMIC-DIALOGICAL SCHOOL, BERGAMO (ITALY)



R E F E R AT

STOK13. november 2015 · Hotel Svendborg

General-forsamling

1

VALG AF DIRIGENT /MØDELEDER

Thorkil Olsen konstaterede at indkaldelsen var rettidig og gyldig.

2VALG AF REFERENT

Charlotte Sommerfeldt

3FORELÆGGELSE OG GODKENDELSE AF FOR-MANDENS BERETNING V SUSAN HARNOW

Susan berettede bl.a. om året, der gik:• Sidste år blev et konso-

lideringsårs for forenin-gen. I år har det været

• Som annonceret er kontingentopkrævning flyttet til efteråret, så den passer til årsmødet.

• STOK foreningen er en stabil forening, men vi har dalende annonce-indtægter og kursus-virksomhed kører med underskud. De sidste fem år har foreningen haft faldende medlems-tal

Susan talte videre om for-eningens dilemmaer:

• Vi har svært ved at holde budgettet især vedr. porto til bladene.

• Årsmøder er imidlertid velbesøgte årsmøder.

• Bestyrelsen drøfter løbende, om der er andre modeller for at skabe en forening i overskud og fremdrift. Derfor ønskede bestyrelsen at generalforsamlingen i år drøftede foreningens fremtid; muligheder for at tiltrække nye og særligt yngre medlemmer mv.

Kommentarer til formandens beretning

Dorte Nicolajsen op-lyste, at vi er 327 medlem-mer

Susan H oplyste, at foreningen opstod for 27 år siden med formålet at oplyse om systemisk og narrativ tænkning og metode.

Beretningen godkendt

eftertænksomhedens år med kritisk blik på fremtid.

• I forhold til bestyrelsens arbejde har John Gurnæs trukket sig i løbet af året og Pia Harboe Andersen er tiltrådt i bestyrelsen.

• Årsmødets tema er familiers mangfoldighed, diskurser om familier i 2015.

• Der har igen i år været et heldagsseminar for kontaktpersoner.

• Lokale kontaktgrupper: Judith Klitgaard døde pludseligt i årets løb og mindedes Judith. Judith har været et stort aktiv i STOK igennem mange år.

• Susanne Johansen trådt ind i stedet for i kontaktgruppe Midtsjæl-land sammen med Lisa O´Reilly. Kontaktper-son til kontaktgruppen Vestsjælland er svær at besætte.

• Der har været afholdt 4 årlige møder i bestyrel-sen - bladet, kurser og årsmødet har afholdt møder.

• Bladet Systemisk Narra-tivt Forum: Klavs Linde-qvist tiltrådte sidste år, bladet har haft fokus på teoretiske og praktiske artikler.

• Kursusudvalget består af Nanna Nicolajsen, Nina Skjødt og Pia Har-bo Andersen

• Kursus med David Ep-ston endte i underskud. Med Bertrando udskudt til næste år.

• Forskningsudvalg: Mats Widsell og Laura Jensby har trukket sig for nu-værende og udvalget er imidlertid nedlagt.

• Nordisk årsmøde i Island i 2017, Dorte Nicolajsen og Susan H arbejder med det

GENERALFORSAMLING


Gruppearbejde om for-eningens fremtid. Der blev arbejdet i små grupper, overvejelser og ideer var bl.a :

• Kontingentpriser og ungdomsrabat, auto-matisk medlemskab på uddannelsessteder eller finde fordele for unge/studerende

• Udbrede på universiteter og uddannelsessteder

• Mere aktivitet på face-book

• porto: e-blad?• konferencer der har di-

rekte fokus på forskning eller årlig forskningskon-ference

• Styrke de faglige fællesskaber mere end årsmødet

• Nedsat pris f.eks at komme uden overnat-ning til årsmødet, f.eks kun fredagen

• Et sæt mere med works-hops på årsmødet

• Lave et aktivt nedslag i tv, aktuelt indslag

• En gruppe der blander sig i debatten i medi-erne, f.eks om unge og depression

• Skrive kronikker• Tilbyde én der følger

og introducerer nye med-lemmer i foreningen og til årsmødet.

• Opringning til nye medlemmer om, hvad foreningen kan tilbyde

• Kan Systemisk Narrativt Forum blive billigere?

• Nyt navn for foreningen- et bedre brand

• Hvad kan man i Norge f.eks mange nye med-lemmer og andet navn

• Have en power redaktion med youtube klip

• Filmhold der viser, hvad systemisk terapi er

• Flere penge til de lokale kontaktgrupper

• Medlemsarrangementer for ikke-medlemmer

• Er formålsparagraffen for snæver, nyt navn eller ny formålsparagraf

• Hvad spejler de unge terapeuter sig i? af metoder og tilgange og kunne de metoder og tilgange inkluderes?

• Have større fokus på at tilbyde ledelses- og or-ganisations perspektiver, pædagogik og læring

• Andre områder for det systemisk/narrative end terapeutisk arbejde

4BLADUDVALGET

Linjen fortsat med at artikler læner sig op ad kursus og årsmøde. Klavs kan oversætte artikler. Referater af afholdte lokal-gruppemøder.

Vi fortsætter med de aktiviteter, vi har arbejdet med de sidste år. Er der nogen, der udvikler noget eller arbejder med forsk-ning- så skriv om det til bladet.

Se www.ISSUU.dk hvor blade bliver lagt op

KURSUSUDVALGET

Pia Harbo Andersen:Næste kursus er med Paulo Bertrando.Kursus udvalget er ved at finde sine ben og ny inspiration

Kommentar:Reklameres der i P-ma-gasinet (PsykologNyts nye navn) vedr lokalarran-gementer annoncering i P-magasinet?

5FORELÆGGELSE OG GODKENDELSE AF RE-VIDERET REGNSKAB

Lille stigning i antal institu-tionsmedlemmer.

Systemisk Narrativt Forum er den største ud-giftspost.

Regnskabet godkendt

6FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT SAMT BUDGET FOR NYT REGNSKABSÅR

Godkendtkr. 650,- pr medlem og kr. 1500,- pr institution

7FORSLAG TIL VED-TÆGTSÆNDRINGER

Ingen indkomne forslag.

8VALG AF FORMAND

Susan Harnow modta-ger genvalg, Susan blev genvalgt

9VALG TIL BESTYRELSE - 3 ER PÅ VALG

Signe Bergman genopstil-ler ikke.Lisa Romlund på valg og modtager genvalgEva Cadan er på valg og modtager genvalgPia Harbo Andersen op-stillerSune Boysen opstiller, Sune var ikke tilstede og

mødelederen læste derfor valgtale opEllen Hansen opstillerHanne Robenhagen op-stiller

Der var således kampvalg Resultat:Lisa Romlund og Pia Harboe fortsætterSune Boysen og Ellen Hansen blev valgt ind.Eva trak sig fra besty-relsen, men ønskede at opstille som suppleant

10VALG AF BESTYRELSES-SUPPLEANTER

Karoline Debois og Eva Cadan blev valgt, Karoline blev valgt til 1.suppleant og Eva til 2. suppleant Hanne Robenhagen valgte at trække sig

11VALG AF 2 REVISORER

Mats Widsell og Helge Thomsen blev valgt.

12EVENTUELT

Der var et forslag til næste generalforsamling vedr. vedtægtsændringer om valg til bestyrelsen. Når flere ønsker at stille op og give en hånd til forenin-gens arbejde og dermed undgå fravalg, stilles der forslag om at udvide antal-let af bestyrelsesposter.

Referent Charlotte Sommerfeldt.

STOKS fremtid

Susan Harnow

Formand STOK

BESTYRELSEN, som i år har bestået af Lisa Romlund, Dorte Nicolaisen, Jørgen Malmkjær-Mørck, Eva Glück-Cadan, Signe Bergman, John Gurnæs som undervejs blev afløst af Pia Harboe Ander-sen og undertegnede, mød-tes som sædvanligt til vores januar seminar og planlagde det kommende års arbejde og det kommende årsmøde tema.

Årmødets tema kom til at handle om familiernes mangfoldighed sat op mod

de lokale kontaktpersoner dels kan udveksle erfaringer og få ideer fra hinanden, og ikke mindst hvor bestyrelsen kan få inspiration til fortsat arbejde og feed-back på årsmøde temaet.

Vi har imidlertid lidt et stort tab i år. Judith Klith-gård døde pludseligt af en aggressiv kræftsygdom. Judith har bidraget trofast og med stor ildhu til STOKs aktiviteter igennem mange år, så vi kommer til at savne hende for den indsats, og fordi hun i øvrigt var et

de mange familiers besvær-ligheder med både at være familie og ikke være familie, og især en opmærksomhed på barnets position i dette usikre land. Disse tanker førte os også til at overveje kønnenes muligheder vejet op mod tidens stærke dis-kurser i en overvejelse om frihed eller forførthed.

De lokale kontaktper-soner er stadig foreningens omdrejningspunkt, Vi har holdt fast i vores nye tradi-tion med et heldagsseminar i begyndelsen af året, hvor

Året 2015 er gået hen og blevet et eftertænksomhedens år. Vi har nu både overblik og sikker drift, og samtidig overskud til et kritisk blik på fremtiden.

FORMANDENS BERETNING

De lokale kontakt-personer er stadig for-eningens omdrej-ningspunkt


utroligt behageligt menne-ske. Heldigvis har Susanne Johansen blandt andet af ære for Judiths arbejde trådt ind som kontaktperson og videreføre arbejdet i Syd-sjælland. Velkommen til dig!

Vi har også kontaktper-soner, der oplever opgaven udfordrende og har derfor i år måttet sige farvel til Kirsten Bakholm som eller gennem flere år har været engageret kontaktperson i Nordjylland.

Vi har også haft svært ved at få besat pladsen som kontaktperson i Vestjylland.

Vi må jo konstatere, at foreningen bliver ikke bedre end vi gør den til og vi har fortsat brug for jeres hjælp og støtte.

BestyrelsenBestyrelsen har mødtes 4 gange henover året og arbejder fortsat med de hvordan vi kan støtte de for-skelige medlemsaktiviteter.

Vi arbejder forsat med bladet, kurser og især kon-tinuertligt det kommende årsmøde.

Undervejs i løbet at dette år besluttede John Gurnæs at stoppe med bestyrelsesarbejdet, og Pia Harboe Andersen trådte ind i stedet. En stor tak til John for indsatsen gennem flere år og en lige så stor tak til

over at han også undervi-ste andetsteds i samme periode.

Vi fik også etableret et nyt kursusudvalg på sidste års generalforsamling, som består af Pia Harbo Ander-sen, Nanna Nicolaisen og Trine Skytt Gregersen. Vi er spændte på at se hvordan dette udvalg finder sine ben og nye perspektiver på kursusarbejdet.

ForskningsudvalgetForskningsudvalget har igennem de sidste par år leveret faste artikler til bladet og på denne måde understøttet fagligheden i bladet. Pt består forsknings-udvalget i øjeblikket af Mats Witsel og Laura Tang Jensby. Så dette udvalg har brug for supplerende kræfter.

Nordisk årsmøde:De nordiske lande holder på skift et nordisk årsmøde hvert 3. år. Denne gang har Island stafetten og er gået i gang med at planlægge det kommende måde i Island i 2017. Dorte Nicolaisen og jeg selv er indtrådt i denne fælles bestræbelse. Det vil I komme til at høre mere om.

Kontingent- opkrævningVi har efter et langt tilløb flyttet datoen for kontingent

Pia for at træde så engage-ret ind i bestyrelsesarbejdet.

På sidste generalfor-samling lykkedes at skaffe et nyt medlem til bladud-valget, så udvalget nu for første gang i flere år ikke kun består af bestyrelses-medlemmer. En stor tak til dig Klaus Lindekvist, som er gået på med krum hals og som har løst store oversæt-telsesopgaver. Det åbner for helt nye artikelmuligheder, når vi har de disse oversæt-telses muligheder indenfor rækkevidde.

Vi har fortsat formen i bladet, hvor vi tilstræber hver gang både at have te-oretiske artikler og praksis-artikler + det faste tilbage-vendende stof som blandt andet bøger til inspiration og bogstafetten.

KurserVi har haft mindre held med vores kurser i år. Vi gennem-førte et kursus med David Epston, som gav under-skud, endda lidt større end forventet. VI havde tilrette-lagt et kursus med William Madsen, som blev aflyst af William Madsen af personli-ge årsager til alt held for os for der var alt for få tilmeldt. VI havde derudover entreret med Paulo Bertrando i efter-året, men valgte at udskyde det til foråret, da vi blev klar

Vi vil ger-ne have jeres hjælp til disse spørgsmål og vil der-for gerne nu bede jer om at ind-gå i nogle mindre gruppear-bejder


opkrævningen fra januar til november.

Det har længe været sådan, at rabatten for med-lemsdeltagelse i både års-møde og kurser har svaret til et års kontingent. Vi har gerne villet have, at der var tydelig økonomisk fordel ved at være medlem af STOK.

Imidlertid betød det, at nytilkomne deltagere i årsmødet først betalte fuld pris og fik så et medlemskab med i købet. Vi er selvfølge-lig glade for, at de har fået øje på foreningen og vil ger-ne have dem til at blive. De forstår så ofte ikke, at de får en opkrævning igen i januar. Det har til tider betydet at de dropper ud for så måske at vende tilbage til næste årsmøde. Nu håber vi, at folk bliver inden i varmen og gerne igen til næste år.

Vi har valgt at kompen-sere nuværende medlemmer for differensen.

ØkonomiSTOKs økonomi er fortsat stabil, og der er stadig en positiv egenkapital. Alligevel må vi år konstatere at vi må aflevere et regnskab med et underskud på baggrund af kurser, der gav underskud og dalende annonce indtægter.

EftertænksomhedEftertænksomheden har

om at indgå i nogle mindre gruppearbejder, hvor I skal drøfte og svare på følgen-de spørgsmål, som vi kan til med i vores kommende seminar og bruge til en fremadrettet strategi for foreningens arbejde.

Vi vil bede jer drøfte følgende:• Hvorfor er STOK næsten

en hemmelig forening?• Hvordan får vi flere

medlemmer?• Hvorfor er folk medlem

er STOK?• Hvordan tiltrækker vi yng-

re folk til STOK?• Er de medlem af STOK for

at få bladet?

Vi har derfor i år sat jer ved små cafe borde og vil bede jer om nu at snakke sammen om følgende emner og skri-ver stikord på de udleverede posters, så vi kan samle op og lytte til hinanden

Tak for alle jeres indput – dem vil vi tage med os til vores opstarts seminar og bruge til kommende års planlægning.

Tak for i år – vi glæder os til det næste STOK år.

Susan Harnow

indfundet sig samtidigt med overblikket og overskuddet. Vi har også fået modet til at stille kritiske til os selv, som vi gerne have jeres perspek-tiver på.

Vi kan konstatere at medlemstallet er gået nedad i løbet af de sidste 5 år. I de samme år har årsmødet været en stadig større suc-ces med flere deltagere og dermed også overskud.

Bladet har fundet en fin form og får mange roser rundet ude i landet.

Alligevel må vi konsta-tere at vi har svært ved at holde budgettet på grund af manglende medlemstilførsel og stadig større udgifter især hvad porto angår.

Hvis vi skulle spørge os selv, hvad lykkes vi så i grunden bedst, så må vi sige at vi holder nogle meget velbesøgte årsmøder.

En radikal model kunne være at opløse foreningen og i stedet give os til at være arrangører af årsmø-der, så var vi helt ud over bøvl med kontingent og budgetter mm

En anden model var at finde nye veje til nye og må-ske yngre medlemmer, som kunne hjælpe til at videreud-vikle foreningen.

VI vil gerne have jeres hjælp til disse spørgsmål og vil derfor gerne nu bede jer

Bladet har fundet en fin form og får mange roser rundet ude i landet

FORMANDENS BERETNING


SYDSJÆLLAND

Efterårsarrangement d. 28. oktober 2015

MED SÆDVANLIGT engagement og stor energi åbnede psykolog Erik Vinter igen porten ud imod Batesons univers. Herude interagerer vi med os selv - eksempelvis som familieterapeuter - og med hinanden som samfunds/-verdensborgere og med vores omverden i allerbredeste forstand. Som individer og som grupper er vi her i Batesons verden dele af noget andet og noget større, bun-det sammen af kommunikationen. I dette univers, hvor det er det meningsløst at tale om enkeltvi-denskabers/-teoriers fortrinsret frem for andre, er det relevante og det vigtige i stedet samspillet og samarbejdet, alle de mulige sammenhænge. Alt det, som vi skaber sammen. Et lille youtubeklip, hvor Nora Bateson præsenterer sin film om sin far og hans helt særlige evne til at bevæge sig mellem metaperspektivet og de helt små, mulige sammenhænge, kom på en måde til fremstå som en ramme omkring denne workshop, som i løbet af aftenen bevægede sig mellem Batesons univers og deltagernes egne tanker, ideer og praksis.

En stor tak til Erik Vinter for endnu en berigende aften.

Denne aften var også den aften, hvor tomrummet efter Judith Klitgaard, STOK Sydsjællands kon-taktperson gennem mange år, var både mærkbart og synligt. Judith døde tidligere på efteråret efter kort tids sygdom, - meget chokerende og meget trist. Vi i STOK Sydsjælland, der nu står tilbage med stafetten, har meget at takke Judith for. Hun satte med sin faglighed, sit overblik, sit overskud og ikke mindst med sin varme og rummelige personlighed dybe aftryk og lagde samtidig gode spor for os, som følger efter.

Forslag og ideer til kommende arrangementer er meget velkomne. Send en mail til

[email protected]@mail.dk

Susanne Johansens a m s i g t . d k

LOKALT

På denne aften afsluttede vi hos STOK Sydsjælland årets fokus på Bateson



SYDJYLLAND

Nyt fra STOK Sydjylland

Børnefortællinger. Man kan køre langt på håb og drømme

35 veloplagte mænd og kvinder var den 20. oktober medrejsende i Brita-Marie Kappels fortællinger om, hvordan hun bruger narrative prak-sisser i sit arbejde med børn i Varde Kommunes Familiecenter. Deltagerne skrev det ned, som gjorde særligt indtryk, og Brita-Marie har skrevet det sammen i et poetisk dokument.

Barnet er togfører - vi andre hopper jo bare medGå med børnene derhen, hvor det er FEDT

Gå på opdagelse i barnets liv / Skab en platform / Barnet er altid i centrum / Giv børn viden om deres eget liv

At udøve nærvær, være under-søgende og nysgerrig ved, at fange nøgleordene op - de ord der synger

Håb og drømme kan bringe bør-nene vidt

Nysgerrighed er den største anerkendelse, man kan give et andet menneske

Barnet er togfører i sit eget liv / Barnet er aktør i sit eget liv

Stadig støtte forældrene i at lade barnet være togfører og fårehund - gå over hækken sammen med barnet / Betydning af bevidningens kraft

Brugen af samtalekortBørn gider ikke snakke om pro-

blemer / At skille barnet fra problemet / Fiduskort / Det legende og sjove i samtalen

Vi vil have hele lagkagen / Husk at barnets fortælling er vigtig

At koble handlinger og identitet /

De tykke fortællinger skaber identitet / Vend tilbage, spørg interesseret og nysgerrigt / Gå på opdagelse i barnets liv / Fortællingens mange muligheder

De lysende øjeblikke / Hold pau-ser og ha’ det sjovt

Godt at høre om en tilgang, hvor forklaringer er unødvendige - børne-samtalen fyldes med glæde, kærlig-hed og varme

Barnet er togføreren - vi andre hopper jo bare med / Gå med børnene derhen, hvor det er FEDT

Hvis du er blevet mere nysgerrig, så kan du finde vores referat fra fyraf-tensmødet på STOKs Facebook.

Narrative samtaler med par

Den 17. juni havde vi et spændende fyraftensmøde om narrative perspek-tiver på samtaler med par. Anne Sofie Götzsche, der er ansat som familie-behandler og narrativ terapeut i Vejle Kommune, guidede 18 veloplagte deltagere gennem oplæg og øvelser. Anne Sofie har lavet dette referat til bladet.

Når et nyt par træder ind af døren, og jeg modtager dem, træ-der de ind både med fælles og med individuelle intentioner, erfaringer og forforståelser i relation til det, vi skal sammen: at have ”Narrative parsam-taler”.

Dette møde imellem mennesker er et godt billede på, hvad indlægget her handler om. Hvordan vi kan skabe en platform – et nogenlunde sikkert sted at stå, når vi skal kigge ud over parrets liv og de diskurser, der har

indflydelse på deres liv sammen.Skab en platform: Når jeg taler

om en platform i metaforisk forstand, handler det om et trygt sted at stå, et sted at vende tilbage til, når konflik-tens strømhvirvler bliver for voldsom-me. Som terapeut er jeg en del af den-ne platform gennem de rammer og den struktur, jeg bidrager med i samtalen. Denne platformsskabelse går i gang al-lerede fra det øjeblik parret træder ind af døren. Så det første møde og den første samtale er meget betydnings-fuld for, hvordan de følgende samtaler bliver og for, hvilke historier det bliver muligt for partnerne at bringe frem.

De rammer, jeg som terapeut har fokus på at præsentere for parret. er:

Jeg kan tilbyde er at være tovhol-der og proceskonsulent i samtalen. Jeg er ikke dommer.

Jeg taler med dem en af gangen, og begge skal være ”First Speaker” i egen fortælling. Dette for at sikre, at de hver især for mulighed for at udtryk-ke, hvad der er vigtigt for dem og for at sikre lytning. På denne måde introdu-ceres det ”autopoetiske perspektiv” i mit sprogbrug og i rammerne for sam-talen. De præsenteres hermed for hver især at tale ud fra, hvad der er vigtigt for dem. Sproget bliver personligt og ikke generaliserende. De taler ud fra eget ståsted, ikke ud fra dem som par, som køn, race etc.

Eksternalisering: Også i samtaler med par er eksternalisering grundlæg-gende for at kunne adskille problemet fra personens og parrets identitet. Adskillelsen skaber plads til og blik for, at der er så meget før, under og efter problemets opståen.

Step 1 i eksternalisering er navn-givning. I parsamtaler er vi interesse-rede i:

LOKALT


”Hvad vil du kalde det, I bøvler med i Jeres parforhold”. Her skal vi som terapeuter være opmærksom på i navngivningen, ikke at sige ja til defineringer.

Da begge skal være ”First Spe-aker”, så får begge mulighed for at navngive bøvlet, at udfolde effekterne og komme i kontakt med de bag-vedliggende værdier og de historier værdierne udspringer af jf. Michael Withes beskrivelser af positionskort 1 i bogen ”kort over narrative landska-ber” fra 2007.

Jeg arbejder ikke hen imod enighed om navngivningen, men anerkender i stedet forskelligheden og bevæger min nysgerrighed hen imod, hvilke effekter de hver især tænker det har for den anden og for deres parforhold. Herunder, hvordan den enkelte oplever, at ”problemet” kommer imellem parret, hvilken effekt det har og ikke mindst, hvad han/hun synes om det?

Er kærlighed en magisk følel-se? Diskurser omkring parforhold og kærlighed. Vi må være nysgerrige. Hvordan ser kærlighed ud for dem hver især? Hvad drømmer de om, og hvor stammer drømmen fra?

I disse samtaler støder vi ofte på dominerende diskurser og sandheder, som øver indflydelse på parrets liv og på deres forholden sig til hinanden og til sig selv.

Hvem vi er, og hvordan vi opfatter verden og os selv, afhænger af om-stændighederne, vi befinder os i og de diskurser, som er tilgængelige i de settings vi befinder os i.

Derfor bliver det en vigtig opgave i samtalerne at afdække diskurserne, således de ikke forbliver ureflekterede sandheder om livet og kærligheden, som kan bruges til at dømme os selv og andre. I dette arbejde kigger vi sammen med parret på andre mulige diskurser og på hvilke muligheder og effekter disse tilbyder ”abonnenter-ne”.

Anne Kyong Sook Øfsti kommer i sin bog ”PARTERAPI – kærlighed,

intimitet og samliv i en brydnings tid” med eksempler på forskellige diskurser som giver parret forskellige muligheder i deres samliv.

Eksemler på diskurser:Den romantiske diskurs. Denne

diskurs er meget dominerende som plot i fiktionen. Præmisserne for den romantiske diskurs handler om alt eller intet fx monogami og ægteskab. Den romantiske diskurs kommer ofte under pres i langvarige forhold, hvor omstændigheder som arbejde, syg-dom og utroskab kan skabe tvivl og tanker om afslutning af forholdet.

Kærligheden som dyd. Denne diskurs finder ofte inspiration i religion og filosofi. Forpligtelse og loyalite-ter er her fremherskende sammen med ideen om, at kærligheden bliver stærkere igennem smerte. Behov som sex, karriere og selvudvikling, kan få trænge kår i denne diskurs.

Kærlighed som hårdt arbej-de. Grundværdierne her finder ofte inspiration fra en ide om akkumuleret værdi. Et brud vil være kostbart, ikke bare økonomisk, men også socialt og følelsesmæssigt. Ud fra denne diskurs giver det mening, at arbejde hårdt for at genoplive kærligheden.

Ved at gå på opdagelse i parrets diskurser for parforhold, opdager vi når disse er forskellige. Forskel-lige ureflekterede diskurser danner grobund for Kamp. Ved at dekonstru-ere og afdække diskurserne, giver vi parret mulighed for, at de kan træde ud af kampen om sandheden og give plads til nysgerrigheden for hinanden.

Nysgerighed. En måde, at holde fokus i nysgerrigheden, er ved at bruge HVAD modellen, en model som jeg også tilbyder par der spørger efter ”værktøjer”. Modellen er udviklet af Anette Holmgren på Dispuk.

Handling – udgangspunktet for nys-gerrighedVærdi - hvad er det vigtigeAndre - handlinger og personer, der over tid har haft indflydelse på denne værdi.

Det der ude – hvilken handling kan du gøre i nærmeste fremtid, som vil handle om denne værdi?

Her bliver det muligt for partnerne at komme til at kende intentionerne og forhistorierne bag hinandens hand-linger.

Positionering. Et andet begre-b,der er nyttigt at have sig for øje i samtaler med par, er positionering. Positioner er noget vi tager og noget vi giver hinanden. Her skal vi som terapeuter være opmærksomme og nysgerrige i forhold til, hvilke effekter positioneringen kan have, og hvordan den anden forholder sig til en given positionering.

Det betyder at vi ALTID skal adressere positioneringer. Vi skal gå imod fastlåste sandheder og den magt de repræsenterer – skabe be-vægelighed og plads igennem sproget. På den måde holdes kompleksiteten i live, der skabes ligeværdighed som grobund koordinering og for forhand-ling af nye og mere righoldige måder at leve livet som par.

STOK Sydjylland inviterer til workshop

Årsmødet 2015 – indtryk og nye skridt i praksis

Vi planlægger en fyraftensworks-hop om de indtryk til nye skridt i praksis, vi tog med hjem fra årsmødet. Medlemmerne får direkte besked.

Nærmere information hos kontakt-personen for STOK SydjyllandDorthe Beck Frederiksen, [email protected] eller 50484711


ANNONCER

SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Annoncepriser for ikke-medlemmer forhandles.

ANNONCEPRISER FOR MEDLEMMER:

1/1 side: 4.500 kr. (B: 175 x H: 252 mm)1/2 side: 2.250 kr. (B: 175 x H: 123 mm)1/4 side: 1.125 kr. (B: 85 x H: 123 mm)1/8 side: 500 k.r (B: 85 x H: 58 mm)

KURSER

KursuskalenderMedlemmers kurser & arrangementer

Dansk forening forSystemisk og

Narrativ Terapi og Konsultation

FEBRUAR

4. Dyrk konflikten og styrk debatten!Villa Venire A/S

6. feb. Kunsten at samtale med mænd- 5. mar. Jørgen Juul Jensen Coaching

MARTS

8. Plotbox introduktionskursusVilla Venire A/S

9.-11. Gruppelederuddannelsen VideregåendeTerapi&Supervision/Ingelise Nordenhof

14. Pitstop: Borderline set indefraInpraxis

APRIL

13.-15. Gruppelederuddannelse Modul ITerapi & Supervision /Ingelise Nordenhof

16.-17. Narrativ selvforståelse: Personlig og prDISPUK, Snekkersten

27. Evaluering med effektVilla Venire A/S

MAJ

24.-25. Narrativ SamtaletræningVilla Venire A/S

26.-27. Gruppelederuddannelse Modul IITerapi & Supervision /Ingelise Nordenhof

30. maj 3 Egenterapi-dage med Maggie Carey- 1. juni Helene Grau & Maria Lykke

31. maj Samtaler med unge om problemer- 1. juni DISPUK, Århus

JUNI

16.-17. Tal om det vigtige! - MUS-samtaler medDISPUK, Snekkersten

AUGUST

22. Sammenhæng i det vi VIL, KAN & SKAL!Villa Venire A/S

SEPTEMBER

5. Hvordan taler man med børn om problemerDISPUK, Snekkersten

17.-18. Narrativ selvforståelse: Personlig og prDISPUK, Snekkersten

NOVEMBER

2. Stress, angst og udbrændthed - årsager oDISPUK, Snekkersten

10.-11. Systemisk SamtaletræningVilla Venire A/S

MARTS 2017

21. Seksuelle overgrebDISPUK, Snekkersten

MAJ 2017

4. Alle kan tale om traumerDISPUK, Snekkersten


2016S T O K SÅRSMØDE

Sæt allerede nu kryds i kalenderen

Hotel Svendborg

Centrumpladsen 1

5700 Svendborg

11. – 12. november 2016

Documents

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi … · 2016-01-28 · 2 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation Susan