Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ ... · teori og forskningsartikler, der sætter fokus på forsk-ning og evidens problema-tiker. Det er ligeledes lykkedes

danskstok.dk

18

Stok i følelsernes og relationernes vold På workshop med Susan Hart

20

STOKs jubilæums årsmøde 2013Årsmødet var velbesøgt og bød på spændende hoved oplægsholdere, workshops og masser af erfarings udveksling

24

Latest news om Multi FamiliegrupperDel 2

10

STOKs forskningsgruppe i Kafkas Hus Forskningsgruppen gør den moderne verdens latin, statistik og videnskabelige artikler, mere tilgængelig for alle

1SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

JANUAR 2014

2SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

Susan Harnow(formand) Kontorvej 49, 2860 Søborg 40 23 60 14 [email protected]

Dorte Nikolajsen(kasserer – indmeldelse og kontingent) 61 36 41 01 [email protected]

Eva Glück Cadan 24 76 62 53 [email protected]

John Gurnæs20 92 91 95 [email protected]

Signe Bergman Johansen41 11 81 88 [email protected]

Lisa Romlund41 18 21 00 [email protected]

Jørgen Malmkjær- Mørch 30 31 11 02 [email protected]

Pia Harboe Andersen (1. suppleant) 97 98 13 94 [email protected]

Claus Lindekvist(2. suppleant)

NordjyllandKirsten Bakholm 30 52 74 40 [email protected]

VestjyllandMette Westergaard 21 68 69 76 mette_west@hotmail

ØstjyllandBodil Burian 86 27 47 23 [email protected]

SydjyllandDorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 [email protected]

FynCathrine Dejgaard 62 23 48 45 [email protected]

KøbenhavnMarianne Bærenholdt 51 51 77 90 [email protected]

SydsjællandJudith Klitgaard 55 96 94 50 [email protected]

BornholmSolvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 [email protected]

Personligt medlemskab 650,-

Institutions- medlemskab 1.500,-

Studerende 350,-

Sambo 300,-(oplys sambos navn)

Obs. Alle postforsendel-ser sendes kun til én i husstanden.

Kontingentet indbetales på:Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826

v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Samtidig sender du en mail til [email protected], med da-toen for din indbetaling.

LOKALE KONTAKT- PERSONER

[email protected]

MEDLEMSKAB OG PRISER

SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Ansvarshavende redaktør:Susan Harnow

Bladudvalg:John Gurnæs, Susan Harnow, Susanne Kitaj

Materiale sendes til:[email protected]

Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer:1/1 side: 4.500 kr. 1/2 side: 2.250 kr. 1/4 side: 1.125 kr. 1/8 side: 500 kr.

Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Hjemmeside:www.danskstok.dk

Webmaster:Jørgen Malmkjær-Mørch [email protected]

Deadline for næste nummer:1. februar 2014

Af hensyn til rettidig udgivelse af bla-det bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline.

Oplag: 500 stk.Udsendes til alle medlemmer af for-eningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Grafisk design og layout: Appetizer.dk · Simon Johnsen

Tryk: CS GrafiskISBN 1600-2954


INDHOLD

4 Formandens klummeSkal vi genforhandle STOK? af Susan Harnow

5 Nyt fra bestyrelsen

34 LokaltVestjyllandKøbenhavn

39 Kursuskalender 2014

40 STOKs kurser 2014

6 Bøger til inspiration

8 Boganmeldelse The Performance of Practice

22 Boganmeldelse Collaborative Therapy with multi-stressed families

20 STOKs jubilæums årsmøde 2013

28 Referat fra Generalforsamling

30 Formandens beretning

32 Resultat og budget

33 Stephen Madigan kursusThe Politics and Practices of Narrative Therapy Interviewing

10 STOKs forskningsgruppe i Kafkas Hus

18 STOK i følelsernes og relationernes vold På workshop med Susan Hart

24 Latest news om Multi FamiliegrupperDel 2

STOKs forskningsgruppe i Kafkas Hus

STOKs jubilæums årsmøde 2013

2010

I HVERT NUMMER BØGER

FORENINGEN

ARTIKLER


FORMANDENSKLUMME

BESTYRELSEN mødtes første gang i dette års forløb i januar til et to dags seminar for at planlægge det kom-mende år.

Bestyrelsen består af Lisa Romlund, Signe Berg-man, Jørgen Malmkjær Mørck, Dorte Nikolaisen, Anne Saxtorph, John Gurnæs og undertegnede.

Året 2013 var jubilæums år. Det skulle være et særligt år.

Vi lagde ud med over-skriften for dette årsmøde, Spor ind i fremtiden. Det var os magtpåliggende både at værne om det systemiske og det narrative, vi ville gerne lade det stå side om side og komplementere hinanden. Det var også vigtigt at gøre sig tanker om fremtiden.

Vi fik for alvor STOKs kursus aktivitet i gang igen og har med held gennemført 3 kurser med henholdsvis Stephen Madigan, Haldor Øvereide og Susan Hart. Vi har spændt buen mellem det ukendte og det kendte, og det der lå på kanten. Det er vores indtryk, at denne inten-sion er blevet godt modtaget.

For to år udvidede vi vores udvalgsarbejde med et forskningsudvalg, som har leveret adskillige artikler til bladet om forskning set i

forhold til det systemiske og det narrative arbejde.

Arbejdet med bladet prioriteres fortsat højt. Vi tilstræber stadig en vis genkendelighed og forudsi-gelighed med gennemgående overskrifter, og forsøger sam-tidig at kunne bringe teoreti-ske artikler, der understøtter vores kurser, praksisartikler, der beskriver den omsatte teori og forskningsartikler, der sætter fokus på forsk-ning og evidens problema-tiker.

Det er ligeledes lykkedes at få STOKs hjemmeside gjort mere indbydende og mere brugervenlig. Layoutet har fået et løft, og det er blevet mere overskueligt at finde rundt, og frem for alt er STOKs aktiviteter blevet mere tydelige.

Vi har haft et løbende fokus på økonomi de sidste to år. Sidste år fik vi overblik-ket tilbage, og kom ud af året med et underskud på 50.000. I år kommer vi ud af dette år med et overskud på 50.000 kr og har altså nået balancen fra tidligere.

Vi har fortsat et skarpt øje på vores egne udgifter og har på den baggrund afholdt os fra rejser til IFTAS og EFTAS møder.

Vi bevilgede dog forman-den en tur til Helsinki for at

mødes med de andre nordi-ske formænd. Det var dejligt igen at kunne løfte blikket ud i verden og udveksle erfarin-ger med de andre foreninger.

Danmark skal være vært for et nyt formandmøde til foråret, og jeg håber at dette samarbejde kan udvikles mere på sigt.

Til næste år er der Nordisk Familieterapitræf i Finland. Der har været en tradition for et fælles nordisk blad i forbindelse med de nordiske møder. Finnerne har afmeldt denne tradition i år på grund af sproglige barriere.

Det kunne dog være interessant at bruge dette netværk til understøttelse af afholdelse af kurser og deling af artiklen i de forskelige blade.

Vi satser på i kommende år at kunne sende folk afsted til udvalgte årsmøder eller konferencer.

Foreningen består også af 9 lokalgrupper ledet af lokale kontaktpersoner. Det er her livet levet i det store STOK fællesskab, og det er hvert år imponerende at høre om den gejst og det enga-gement, der lægges i disse aktiviteter. Der er ingen tvivl om, at det kun lader sig gøre på grund af disse ildsjæle som utrætteligt sender mails

rundt og indkalder til møder og træf.

Vi håber på et endnu tættere samarbejde med de lokale kontaktpersoner til næste år med henblik på en mere uddybet forbindelse mellem bestyrelse og med-lemmer.

Bestyrelsen er som sådan tilfredse med at kunne fremlægge en sund, økono-mi, et velfunderende blad, kursusaktiviteter og masser af lokale aktivitet.

I sidste nummer af bladet skrev jeg imidlertid en opfordring til STOKs medlem-mer om at overveje tanker om STOKs fremtid.

Som bestyrelse tænker vi fortsat at der er brug for netværksdannelse og mulighed for træningsfelter på trods af at det systemiske og det narrative, nu står et helt andet sted end for 25 år siden.

Dog er det vigtigste altid at høre medlemmernes stemmer. Derfor har vi indret-tet generalforsamlingen lidt anderledes iår, som lægger op til drøftelse og tilbagemel-dinger til os.

Tak for i år – det har været en fornøjelse!

Susan Harnow

TAK FORI ÅR

Susan HarnowFormand for

STOK

NYT FRA BESTYRELSEN

NYT FRA BESTYRELSEN

Video platform

Som noget ganske nyt har vi fået oprettet en video platform på vores hjemmeside.

Vi har på årsmødet optaget både Paolo Bertrando og Sarah Walters oplæg. Hvis man er medlem er af STOK har man derfor nu mulighed for at loge sig ind på hjemmesiden og afspille begge oplæg.

Lyd kvaliteten har godt blive bedre, og det vil vi udvikle fremover. Hvis af de lokale grupper har oplægsholdere, der vil acceptere at blive optaget, kan vi fremover lægge dem på hjemmesi-den til fælles inspiration.

Vi kan på denne måde have en fælles inspirations bank, der yderligere kan kvalificere de kommende workshops til næste årsmøde i 14.

Vi har også lagt slides ud fra nogen af workshop holderne, og modtager fortsat gerne flere.

Nordisk blad samarbejde

Vi har fået kontakt til redaktørerne af hen-holdsvis det svenske blad SFT- Svensk familiete-rapi og det norske blad Metaforum og har aftalt fast at udveksle blade med henblik på gensidig inspiration. Det vil også sige at vi på den måde kan få lov at bringe sven-ske eller norske artikler i vores eget blad, hvis vi finder det relevant. Og det vil altså sige at vores egne artikler muligvis vil blive videreformidlet til det norske eller svenske blad – efter aftale med forfatterne selvfølgelig!

Tilbud fra Psyko-logisk Forlag

Vær opmærksom på det favorable jubilæumstilbud fra Psykologisk Forlag:

Som STOK medlem kan du købe systemiske og narrative bøger med 20 % rabat.

Se annonce og vej-ledning i bladet her.

Kursus- tilmeldinger

Hjælp os med rettidig kursustilmelding! Så kan vi langt lettere garantere, at kurserne bliver gen-nemført!

Vi slår kurserne op i god tid. I hjælper os med tilmelding i god tid



BØGERTIL INSPIRATION

En væsentlig del af strategiarbejdet er kommunikati-on og formidling. Denne bog viser ved hjælp af prakti-ske cases, hvordan teknikker fra det narrative felt kan bringes i spil i strategiformidlingen. Bogen udstikker en ramme for at formidle fortællinger om det, der betyder noget for medarbejderne, og kan bruges til at skabe motivation, engagement og lyst til at handle. Derfor er det et oplagt værktøj i forandringsledelse og -kommunikation, som er væsentlige elementer i enhver strategi.

Narrativ kommunikation handler også om, hvordan det narrative kan bringes ind i selve strategi-arbejdet, så man sikrer, at strategien bygger på med-arbejdernes værdier og intentioner. Bogen er struktu-reret som et strategiforløb, men de enkelte teknikker kan bruges separat til fx workshops, dialogmøder, præsentationer, interview, artikler eller andet.

Bogen giver inspiration til arbejdet med kommu-nikation og strategi og kan læses af alle, som har interesse for det narrative felt.

Rekruttering i et narrativt perspektiv viser, hvor-dan den narrative tilgang kan give ny inspiration til arbejdet med rekruttering. Dette perspektiv giver en anden form for møde med ansøgerne, baseret på samtale og historiefortælling, snarere end udspør-gen og tjeklister. Rekruttering på dette grundlag udgør samtidig en platform for et narrativt organi-seret arbejde med organisationens udvikling og med tiltrækning af kvalificerede ansøgere.

Bogen er struktureret ud fra et komplet rekrut-teringsforløb og henvender sig til ledere, konsulen-ter og andre, der arbejder med rekruttering i både offentlige og private virksomheder.

Rekruttering i et narrativt perspektiv

Narrativ kommunikation

Jens Henriksen

Dansk Psykologisk Forlag

Anders Kryger


I en organisatorisk sammenhæng er der ikke brug for mere arbejde, flereopgaver, flere analyser og flere evalueringer. Der er brug for bedre opgaver,bedre analyser og mere brugbare evalueringer. Der er brug for strategisk kompetente bidragydere, som er med til at skabe organisatorisk sammenhængskraft og bæredygtighed.

Det stiller nye krav til såvel medar-bejdere som ledere i en kompleks verden med et stigende forandringspres, når evnen til at øge kvaliteten af samspillet mellem de forskellige aktører i organisati-onen og mellem aktørerne og omverdenen bliver helt centralt.

Strategi er alt for vigtigt til kun at

være noget, ledere beskæftiger sig med. For at lederen kan opnå større effekt i forandringsprocesser og fremme med-arbejdernes og samarbejdspartnernes involvering i og bidrag til den strategiske udvikling, bliver det afgørende, at med-arbejderne og samarbejdspartnerne kan se, hvordan forandringer og deres effekt hænger sammen med organisationens overordnede vision, mål og strategier.

Gennem en insisterende involvering af medarbejdernes og samarbejdspart-nernes strategiske kompetencer opstår der et afgørende ejerskab til den strategi-ske udvikling i forhold til den opgave, som organisationen eller virksomheden er sat i verden for.

Strategisk relationel ledelseCarsten HornstrupThomas Johansen



MEDDELELSER

på spændende bøger fra Dansk Psykologisk Forlag

SPAR 20%

Klik på nedenstående link og se de omfattede titler

dpf.dk/emne/stok13

Indtast kampagnekoden STOK13 for at blive tildelt rabatten. Du er også velkommen til at bestille bøger på [email protected] eller på

tlf. 4546 0050. Husk at oplyse medlemskab af STOK.

TILBUD FRA PSYKOLOGISK FORLAG

Besøgdanskstok.dk

Hjemmesiden har fået et løft, og giver bedre overblik over STOKs aktiviteter. Det er nu også mere enkelt at melde sig ind i foreningen og at tilmelde sig kurser og årsmøde.

Hjemmesiden skal også være arkiv for artikler, der har været bragt i bladet, således at det bliver nemt for jer at dele dem med andre eller bruge dem til oplæg eller undervisning.

Se det nye www.danskstok.dk

SOM BOGENS titel røber, er dette en bog, hvis fo-kus er på udøvelsen af den terapeutiske praksis. Det er forfatterens intension at for-midle ideer til, hvorledes man som terapeut kan udfordre ortodoksi i teori og metoder og holde liv i kreativiteten og mulighederne i det terapeu-tiske arbejde. Forfatteren, Jim Wilson, har sin teoretiske inspiration fra adskillige kilder. Han nævner indledningsvis en række af sine inspira-tionskilder, herunder både Miniuchin og Haley, D. Epston og M. White, men efter at have læst bogen synes jeg, at den teoretiske hovedåre i hans bog kommer fra, hvad vi kalder post Milan-tiden, og det er især G. Cecchins tanker og ideer, der kan spores.

Det er Jim Wilsons ind-tryk, at vi befinder os i en tid, hvor ideer fra forskellige te-rapeutiske ”skoler” væver sig ind i hinanden og inspirerer til, hvad han kalder teoretisk ”promiskuitet” med et udtryk fra McNamee. Og denne pro-

miskuitet passer Jim Wilson rigtig godt. Han advokerer for, at vi som professionelle holder os kritisk vågne over for vores relation til teorier og værdier og modstår faren for at drives mod dogmer. Vi skal på den ene side vælge og anvende vore teorier både seriøst og passioneret, men vi skal på den anden side kunne give plads til tvivl og revision af de foretrukne ideer og tage os i agt for at udvikle gurudyrkelse og religion i det terapeutiske arbejde.

Forordet til bogen er skrevet af Peter Rober og John Shotter og har karakter af en dialog. De er enige om, at vi her har en helt særlig bog på det familieterapeu-tiske marked. En bog, som bevæger læseren i kraft af fortællingerne om terapeu-tens personlige involvering, hans kreativitet, hans følelser, hans nænsomme vanvid. Jeg er helt enig med Rober og Shotter i dette.

Bogen falder i tre dele: Første del handler om at ud-vide det teoretiske repertoire.

Anden del handler om at udvide repertoiret for udøvel-sen af praksis, og sidste del handler om brugen af én selv i den terapeutiske praksis.

Hovedpointen i før-ste del af bogen er at lade pragmatikken gå forud for at fastholde en metodisk praksis i situationer, hvor ens praksis viser sig ikke at være hjælpsom. Jim Wilson selv er optaget af at gå uden for den komfort zone, der skabes, når vi gennem nogen tid har praktiseret med afsæt i foretrukne ideer og metoder. Han belyser det med eksem-pler fra egen praksis, hvor han med afsæt i en socialkon-struktionistisk orientering har så meget fokus på at skabe og opretholde en samarbej-dende tilgang, at terapien blot er venlig og forsigtig, men ingen vegne fører. Kreative indfald – ofte med nogen humor, leg eller et relationelt drama tilpasset den konkrete kontekst - hjælper ham ud af dødvandet.

I anden del af bogen ud-fordrer Jim Wilson sine egne

The Performance of Practice

Bogen ”taler” i et meget præ-cist og di-rekte sprog til både følelser og intellekt

J I M W I L S O N


BOGANMELDELSE

og læserens komfortzoner, når det gælder udøvelsen af praksis. Han introducerer SFD – Systemic Focused Drama – et begreb, som dækker over vores muligheder for at anvende elementer fra drama i terapi; men elementer, der vel at mærke har rod i det systemiske. Han fortæller, hvorledes det startede som en ide i en situation, hvor han og hans kolleger følte sig låst i forhold til at hjælpe en mor og hendes fire sønner, som alle fire var involverede i kri-minalitet. Klinikken, hvor han arbejdede, havde netop fået et kamera, og det fik dem ledt på sporet af film og drama. De bad familien være tilskuere til en opførelse, hvor terapeu-terne blev interviewet som familie af en kollega. Forud for dette skulle hver af sønnerne og moderen nøje instruere hver sin terapeut i sine tanker, ideer, perspektiver og følelser, således at ”skuespilleren”, i form af den professionelle, var bedst muligt klædt på til at indfange ”karakteren”. Efter interviewet samledes

familien og skuespillerne for at drøfte samtalen og dens relevans, og ved en efterføl-gende aftale med moderen og sønnerne så terapeuten og familien videoen sammen og brugte den som afsæt for en drøftelse af, hvilke tiltag der kunne være nyttige i det fremtidige samarbejde.

Ovenstående er blot ét eksempel på en kreativ til-gang til en vanskelig og fast-låst situation i Jim Wilsons arbejde. Bogen har mange fine eksempler på samtaler med børn og unge og deres forældre. Jim Wilson anven-der nænsomt udformede og fantasifulde historier, leg til-passet situationen, guitarspil og kompositioner eller andre spontane tiltag, som skaber åbninger i samtalen. Der er altid en relationel ramme for SFD, og bl.a. derved får han trukket tråde til det teoreti-ske.

Det er ”det praktiserende selv” eller ”terapeutens selv”, der er Jim Wilsons anliggende i denne bog, og det tredje og sidste afsnit af bogen giver

forslag til og refleksioner over, hvorledes vi kan for-stærke eller udvide brugen af os selv i det terapeutiske arbejde, således at vores sanser, følelser, erfaringer og teoretiske og metodiske kunnen kan spille sammen og foldes ud.

Som læser bliver jeg både berørt og inspireret af bogen. Den ”taler” i et meget præcist og direkte sprog til både følelser og intellekt.

Nogle af dette blads læsere har måske ople-vet workshoppen med Jim Wilson og John Shotter i København i maj måned sid-ste år. Det var en workshop som i praksis afspejlede, hvad denne bog formidler. John Shotter og Jim Wilson supplerer hinanden på en særlig måde. Jeg ser gerne, hvis denne boganmeldelse - ud over at være en bogan-meldelse - også kan fungere som en inspiration til kur-susgruppen til at arrangere en workshop med Jim Wilson og John Shotter.

The Performance of Practice

Jim Wilson

2007 Karnac Books


FORSKNING

Kafkas Hus

STOKS FORSKNINGS- GRUPPE I

Det er en af forskningsgruppens mange intentioner, at gøre den moderne verdens latin, statistik og videnskabelige

artikler, mere tilgængelig for alle. Det er her historien starter. For hvilken artikel vil være vedkommende for de af STOK’s medlemmer, som gider at bruge tid på at læse sig

ind i en artikel sammen med forskningsgruppen?

PÅ STOK’S FORSKNINGSGRUPPES VEGNE

JOHN V. GURNÆS/MADS BONDE UBBESEN


Første skridtVi havde hørt om en rapport fra 2012 fra socialministeriet, der dannede grundlag for det fokus på tidlig indsats i so-cialt arbejde, som i Danmark har banet vejen for introduk-tionen, og bevarelsen, af de ’evidensbaserede’ metoder DUÅ, MTFC, MST samt PMTO, i arbejdet med børn og fami-lier.

I og med at mange af STOK’s medlemmer jo arbej-der med børn og familier, ville det jo ligge lige for at ’læse denne rapport sammen’. Ide-en var at lægge artiklen ind i vores bjælke med ’forsknings-artikler’ på STOK’s hjemme-side og så gennemgå den og forsøge at gøre den mere tilgængelig i løbet af nogle blade. Vi glædede os over vores nye ’interaktive ide’, og fandt frem til rapporten, der bærer titlen ’Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge’ udført af Rambøll marts 2012 for ’social- og integrationsministeriet’ (den er frit tilgængelig på nettet for interesserede). Prisen for udarbejdelsen af denne rapport, der er tænkt som en ’samfundsøkonomisk analyse af indsatsen på området for udsatte børn’, er 1.096.875 kr. Om analysens formål hedder det i en mail, som vi mod-tog efter at vi havde startet arbejdet med artiklen:

’Det kan hertil oplyses, at formålet med analysen blandt

andet var 1)at anskueliggøre de sociale og økonomiske gevinster for det offentlige som helhed og kommuner-ne specifikt ved virksomme forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge, og 2) at bidrage med konkrete redskaber, som kommunerne kan anvende til at afdække og synliggøre fordelene ved en omlægning af indsatsen til mere virkningsfulde indsatser (kasseøkonomisk analyse)’

Mail fra Social-Børne- Og Integrationsministeriet 26-11-2013

Havde vi modtaget denne mail tidligere havde vi måske været bedre rustet end vi var. Vi vender tilbage til mailen senere.

AnkomstAllerede ved ankomsten skul-le advarselslamperne have lyst noget rødere end de gjor-de. Rapporten fylder 44 sider, med kontinuerlig henvisning til bilagende, der fylder 49 si-der. Så alene mængden af si-der får de fleste til at opgive. Men vi tænkte, at det jo var netop det vi ikke ville. Det er klart at det er en umiddelbar hindring for vores politikeres, såvel som for alle andres, muligheder for at forholde sig til store væsentlige politiske beslutninger, hvis det der skal informere og danne grund-lag for disse beslutninger er pakket ind i uoverskuelige mængder papir.

Men det var så en hin-

dring vi ikke ville underlægge os, hvortil kommer, at hvis det er nødvendigt med så meget papir for at opnå et kvalifice-ret grundlag at tage beslut-ninger på , så er det jo sådan det må være. Så vi fortsatte og åbnede rapporten og tråd-te ind. Så lyste advarselslam-pen igen.

Ingen hjemme, ingen vært. Så måske er der ingen der forventer gæster?Det er almindelig god viden-skabelig og forskningsmæs-sig praksis og skik, at forfat-tere til videnskabelige artikler og rapporter navnsætter deres arbejder. Det fortæller først og fremmest om hvem, der er ansvarlig for rapporten eller artiklen. Dernæst giver det interesserede mulighed for, at rette henvendelse til forfatterne om forfatternes arbejde og sidst men ikke mindst er forfattere selvføl-gelig også stolte over deres arbejde. Men det er så ikke tilfældet her – i hvert fald er rapporten forfatterløs. Så der var ingen hjemme til at tage imod os.

Vi har senere forsøgt at få navnene på rapportens forfatter eller forfattere fra Rambøll oplyst. Men det var uden resultat, med henvisning til at vores henvendelse virke-de fjendtlig. Hertil kommer at de eksperter fra bl.a. Ålborg –og Københavns universitet, som man i udarbejdelsen skriver, at man har trukket på,

Allerede ved an-komsten skulle ad-varselslam-perne have lyst noget rødere end de gjorde


af uforståelige grunde heller ikke er navngivet. Hmm… vi befinder os altså i et stort og umiddelbart flot hus, men uden klar fornemmelse af hvem, der er vært, eller om vi, eller nogen andre, overhove-det er inviteret? Måske er der faktisk ingen der forventer gæster? Når vi har nævnt de vanskeligheder vi som forskningsgruppe er stødt ind i med denne rapport til venner og bekendte, kigger de fleste på os med det der ’hvad havde i regnet med’ blikket, som om at alle andre end vi ved, at ’rapporter, dem er der da ingen der gider at læse’. Dette forklarer hvorfor hverken rapportens forfat-ter(e) eller andre, har gidet at læse korrektur. ’Afgræsning af effekter og gevinster til analysen’ er eksempelvis en næsten symbolsk utilsigtet titel på afsnit 6.1. i indholds-fortegnelsen.

Vi vover os ind i en ’kafkask labyrint’Vi træder direkte ind i det indledende afsnit hvor vi ser, hvad vi senere erfarede, opdraget fra socialministeriet gentaget. Den første opgave er at ’at anskueliggøre de so-ciale og økonomiske gevinster for det offentlige som helhed og kommunerne specifikt ved virksomme forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge.’ Spørgsmålet er altså ikke hvorvidt særligt udvalgt forebyggende ind-satser overfor børn og unge har langtrækkende virkninger og som sådan giver sociale og økonomiske gevinster for samfundet eller ej.

Dette havde naturligvis været et særdeles vigtigt og

væsentligt spørgsmål at søge at besvare. Forfatteren eller forfatterne peger imidlertid selv på en relevant begrun-delse for, hvorfor dette faktisk ville have været en vanskelig opgave. I rapporten hedder det at størrelsen på og sam-mensætningen af gevinsterne ved foranstaltninger, der er målrettet udsatte børn og unge indtil nu kun er belyst i begrænset omfang. Rap-porten forklarer dette med henvisning til den væsentlige hindring for netop at kunne foretage sådanne konklusi-oner, nemlig at de ’fleste ge-vinster ved en forebyggende indsats først realiseres mange år efter, at indsatsen er gen-nemført, hvorfor det kan være svært at isolere effekten af indsatsen’. (p.1)

STOK’s forskningsgruppe fyldes nu med en vis opti-misme over denne relevante konklusion. Eksempelvis baserer DUÅ (som er én af indsatserne i rapporten) sig på forløb over 18-20 uger hvor en familie mødes med 5-8 andre familier , bestående af gruppemøder af 2,5 times varighed dvs. i alt max 50 timer. Det er ikke overrasken-de ganske svært at isolere effekten af disse 50 timer på f.eks. et barns uddannel-ses-og beskæftigelsesvalg som voksen. Dette problem er bestemt ikke nyt og er en almindeligt kendt bias-pro-blematik i effekt-forskning. Så forskningsgruppen er na-turligvis spændt på hvorledes man vil håndtere dette åben-bare problem, der jo står klart i vejen for at kunne besvare det spørgsmål, som rapporten har sat sig for at besvare?

Det er så her at STOK’s

forskningsgruppe blev fyldt af en særlig kafkask labyrintisk fornemmelse. Det er også her at forskningsgruppen var ved at opgive at opfylde sin forpligtigelse til at levere en forsknings relateret artikel til hvert ’Systemisk-Narrativt Forum’, fordi der ikke er tale om nogen forskningsbase-ret rapport, som vi syntes at vi kunne bringe noget forskningsmæssigt relevant videre fra. Vi blev imidlertid i forskningsgruppen alligevel enige med os selv om, at rapportere om denne færd ind i de politiske egne af rappor-ter og forskning, med håbet om at vi alligevel ad denne vej ville kunne formidle noget forskningsrelateret.

Hvad der pludselig stod klart for os var, at man i rapporten faktisk slet ikke havde tænkt sig at besvare det spørgsmål, der er selve forudsætningen for at kunne besvare det som rapporten har sat sig for at besvare. Rapporten vælger helt enkelt at springe det forsknings-mæssige vanskelige, og ubesvarede, spørgsmål, om hvorvidt, og hvorledes, man kan dokumentere økonomisk, og anden, langtidseffekt af bestemte tidlige indsatser, over. Hermed er der intet forskningsmæssigt grundlag for rapporten, hvorfor besva-relsen af de spørgsmål, som den har sat sig for at besvare, er rent hypotetisk og ube-grundede. Af en eller anden grund er dette heller ikke no-get problem for Social-Børne- og Integrationsministeriet.

Svaret på spørgsmålet har socialministeriet nemlig allerede givet i og med selve formålet med ’analysen’ ”At

Når vi har nævnt de vanske-ligheder vi som forsknings-gruppe er stødt ind i med denne rapport til venner og bekendte, kigger de fleste på os med det der ’hvad havde i reg-net med’ blikket


anskueliggøre de sociale og økonomiske gevinster for det offentlige som helhed og kommunerne specifikt ved virksomme forebyggende ind-satser over for udsatte børn og unge.”

Ministeriet har altså, uvist af hvilken grund, besluttet sig for at bestemte udvalg-te adfærdsterapeutiske metoder eller programmer, der ifølge rapporten har veldokumenteret effekt, ikke alene har effekt indenfor de rammer for effektmåling, der almindeligvis benyttes i forskning, typisk 3 måneders og et års follow-up. Disse adfærdsterapeutisk program-mer antages at have en så omfattende effekt, at de på signifikant måde præger børn og unges samlede livsforløb i ’positiv’ retning, dvs. i retning af et ’normalforløb’. Der laves altså her antagelser om givne metoders eller programmers effekter, der almindeligvis ville være udtryk for stærkt forskningsmæssigt vovemod, men som her er helt udoku-menteret i rapporten. Det har helt enkelt ikke været muligt for os at finde dokumentation for de programmers effekt på

personers livsforløb, som rap-porten hævder at de har. Der er forskellige løse henvisnin-ger i rapporten til rapportens egen bilag 1, der igen ikke besvarer dokumentations spørgsmålet, men i stedet henviser videre, i stedet for at besvare det spørgsmål der indlysende skal besvares in-denfor rapportens rammer. Og det er her forskningsgruppens Kafkaske fornemmelse ved at færdes i denne rapport, dukker op.

Men på den anden side set var det heller ikke opga-ven for rapportens forfattere at producere en sådan doku-mentation. Rapporten, samt Social-Børne og Integrations-ministeriet, følger måske en helt anden logik end forsk-ningsgruppens realisme.

Undersøgelsen af en Social-Børne-Integrati-onsministeriel logikVi oplyses i læsningen af rap-porten om, at det offentlige hvert år bruger 15 milliarder på foranstaltninger til udsatte børn og unge . Rapporten peger udokumenteret, men alligevel almindelig fornuftigt, på det forhold, at der er for-

Rapporten peger udokumenteret, men alligevel almindelig fornuftigt, på det forhold, at der er forskel på hvor virkningsfulde forskellige indsatser er

skel på hvor virkningsfulde forskellige indsatser er. Godt så. Dette fører så videre til den måske ikke særligt over-raskende konklusion på det:

’Dermed ligger der et menneskeligt potentiale i at omlægge indsatserne til mere virkningsfulde indsatser, og dermed også et potentiale til en mere omkostningseffektiv anvendelse af ressourcerne’ (p. 1)

Altså, hvis man skaber nogle mere virkningsfulde indsatser så virker de bedre, og man får mere for penge-ne, eller skåret til benet hvis man gør noget der virker bedre så virker det bedre. Dette kaldes en tautologi, el-ler et selvindlysende udsagn.

Denne tautologi er båret af det lige så selvindlydsen-de udsagn, at noget virker bedre end andet, der så fører til, at hvis vi gør mere af det der virker, så virker det bed-re. Måske er det denne Soci-al-Børne og integrationsmi-nisterielle tautologiske logik som rapporten er bygget på, og som social-børne-og integrationsministeriet har betalt Rambøll 1.096.875 kr. for at udføre, uvist af hvilken grund.

Men måske har rappor-tens forfatter eller forfattere noget i ærmet. Måske har de nogle økonomiske bereg-ninger af disse metoders eller programmers effekter på personers livsforløb, der ikke blot er tilfældige, hypotetiske eller blot hentet ud af den blå luft. Måske vil rapporten alligevel håndtere denne klare forsknings-mæssige vanskelighed, som ingen før har kunne håndtere

Han fandt, at de eks-traterapeu-tiske fakto-rer udgør 87 procent


tilfredsstillende, eller noget helt andet overraskende?

Velkommen til Kafkas husOk. Rationalet i rappor-tens metode er, at man kan spare penge ved at indføre nogle programmer, som har en bedre veldokumenteret effekt end andre program-mer. Pengene spares ved at programmerne i sig selv er billigere, men også ved at de børn, der involveres i programmerne i fremtiden i mindre grad er udgiftskræ-vende i form af psykiatriske og somatiske indlæggelser, udgifter til lovovertrædelser og fængselsdomme, over-førselsindkomster. Hertil kommer, at der kan være en decideret økonomisk gevinst i, at modtagerne i højere grad kommer i arbejde og dermed bidrager til samfundet.

Regnestykket tager sit udgangspunkt i de omkost-ninger, der er forbundet med udsatte børn og unges livs-forløb. Man kan identificere modtagere af foranstaltnin-ger målrettet udsatte børn og unge helt tilbage til 1957. Ved at følge dem i andre registre som fx landspatientregiste-ret, psykiatrisk centralregi-ster, kriminalitetsregisteret og beskæftigelsesregisteret, kan man ud fra en antagelse om af hvad hver type af registre-ring er udtryk for i pris for samfundet, lave et regnestyk-ke for hvert enkelt individ og se om man sammenlagt har været en udgift for sam-fundet eller bidraget med skatteindtægter. Eksempelvis koster anbringelse på døgnin-stitution 2.964 kr. dagligt, og en voldsdom i alt 37.643 kr.

Den samme øvelse kan laves for børn og unge som aldrig har modtaget foranstaltnin-ger målrettet udsatte børn og unge. Dette regnestykket viser ikke overraskende, at tidligere udsatte i højere grad er en økonomisk belastning for samfundet.

Tanken er så at man ved at indføre de evidensbase-rede metoder, der i højere grad virker, kan spare penge ved at antallet af anbrin-gelser, psykiske sygdomme, lovovertrædelser mindskes. I rapporten er der udvalgt fire programmer, hvis effekter skulle være veldokumente-rede. Disse programmer er DUÅ, Slægts-og netværk-sanbringelser, MTFC (Multidi-mensionel Treatment Foster Care) , MST (Multisystemisk terapi). Rapporten svarer ikke på hvorfor det netop er disse programmer der er udvalgt, og der er heller ikke nogen kritisk gennemgang af litteraturen, hvilket ellers hører til alminde-lig forskningsmæssig praksis.

Til at udregne præcist hvor meget man sparer ved implementering af de forskel-lige programmer anvender man begrebet succesrate. En succesrate er udtryk for hvor mange procent af målgruppen for et specifikt program der

får udbytte heraf. Udbyt-tet defineres forskellige for de forskellige programmer. Eksempelvis antages det at succesraten for DUÅ er på 15 % og at der for disse 15 % er et udbytte, hvor man på misbrugsproblemer og krimi-nalitet opnår samme profil som normalbefolkningen. I forhold til beskæftigelse og uddannelse kommer man 80 % tættere på normalbefolk-ningen, ved at man undgår anbringelser og forebyggende foranstaltninger, samt 50 % nærmere normalbefolkningen på sundhedsudgifter og psy-kiatriske sygdomme. Til at ud-regne besparelsen tager man udgangspunk i udgiften til målgruppen, som ved DUÅ er modtagere af forebyggende foranstaltninger, og reducerer udgiften ud fra succesraten og udbyttet.

Et væsentligt spørgsmål er imidlertid hvordan man har regnet sig frem til succesra-terne for de forskellige pro-grammer og det udbytte de medfører? Vi har ledt efter en indgang til at få svar på dette spørgsmål, men selv ved en nærlæsning af bilagene får vi ikke noget ordentligt svar.

Vi hæfter os ved at forfatterne beskriver at mange af effektmålene i den

En succesrate er udtryk for hvor man-ge procent af målgrup-pen for et specifikt program der får ud-bytte heraf

Rationalet i rapportens metode er, at man kan spare penge ved at indføre nogle programmer, som har en bedre veldokumenteret effekt end andre programmer


litteratur som man støtter sig op ad, baserer sig på standar-diserede tests som Strength and Difficulties Questio-naire (SDQ), Child Behavior Checklist (CBCL) og Social Skills Rating System (SSRS). Forfatteren eller forfatterne konstaterer korrekt, at det ikke uden videre er muligt at oversætte resultaterne af sådanne tests til konklusioner angående kriminel aktivitet i voksenlivet eller til beskæf-tigelsestendenser. Alligevel bliver dette mere eller mindre implicit gjort , ved at mene at disse programmers effekter også virker forebyggende på eksempelvis kriminalitet, hvorfor rappporten på dette punkt virker direkte selvmod-sigende. Fastsættelsen af succesrate for de forskelli-ge programmer virker ikke empirisk begrundet men som et skøn.

Et eksempel på dette er når netværksplejefamilie anbringelser i rapporten sam-menlignes med anbringelser i plejefamilie. Her regnes der med at 30 % kan flyttes fra plejefamilie til netværksple-jefamilie. Hvor kommer de 30 % fra? MST har anbragte børn som målgruppe og her regnes der med at ”30% af målgrup-pen kommer på niveau med normalbefolkningen ”. Hvor kommer dette tal fra, når man endda selv peger på at nogle undersøgelser peger på, at MST faktisk ikke har større effekt end TAU(treatment as usual)? MTFC har anbragte

børn som også har begået kriminalitet som målgruppe, og her regner man med at 40% af målgruppen kommer på niveau med normalbe-folkningen. Igen er det helt uforståeligt hvor dette tal kommer fra?

Man henvises til bilagene for en nærmere beskrivelse, men heller ikke her bliver vi klogere. Umiddelbart virker det som om at der er nogle rum i dette kafkaske hus, som der henvises til men som der ikke er nogen indgang til –rum som kunne indeholde oversættelsen af de udvalgte programmers effekter i anden forskning, så det ville blive tydeligt for læseren, f.eks. en politiker, i hvilken grad de gør sig gældende i nærværende økonomiske regnestykke.

Inde under tapetetFor yderligere at anskueliggø-re nogle væsentlige mangler ved rapporten, og forhå-bentlig ad denne vej invitere læseren med længere ind den videnskabelige praksis, vil vi godt opholde os lidt ved et par konkrete eksempler.

I kvantitative videnskabe-lige analyser er udgangspunk-tet ikke, at man behandler og analyserer virkeligheden1, men at man behandler data, som skal repræsentere virkelig-heden. Et væsentligt punkt i forhold til at vurdere validi-teten af det videnskabelige produkt man har udarbejdet eller er på vej til at udarbejde, er at gøre sig overvejelser om

hvorvidt de data man arbejder med rent faktisk, ud fra de veldefinerede kriterier man opstiller for gyldigheden af en sådan ’repræsentation’, fak-tisk repræsentere det man antager at de repræsenterer – dvs. om man måler på det, som man tror man måler på. Den rapport som vi har med at gøre indeholder talvise ek-sempler på at man ikke måler på hvad man tror man måler på. Her kommer to.

Det første eksempel tager afsæt i, at der i forhold til registerdata, som er de data som rapporten benytter sig af, ofte over tid er sket ændringer i måden man har registreret(dvs målt). Det kan enten være en decideret ændring i registreringsproce-durer, men det kan også være lovgivning, der gør at man ændrer praksis eller begynder at ændre navnene på det man registrerer. Dette kaldes for databrud, og Danmarks Sta-tistik har for hvert af deres registre en varedeklaration, som beskriver væsentlige ændringer man skal være opmærksom på når man an-vender deres data. Dette har man i rapporten ignoreret.

Et meget vigtigt databrud er fx at man i 1990 ændrer registreringsskemaerne, som man indberetter foranstalt-ninger for udsatte børn og unge på. I tiden før 1990 blev aflastningsophold registreret, som anbringelser og i tiden efter som forebyggende foranstaltninger. Der sker altså en ændring i måden man måler på. Hvad man kaldte en anbringelse i 1986 kunne derfor potentielt være blevet kaldt en forebyggende foranstaltning i 1995 . Sagt

Den rap-port som vi har med at gøre indeholder talvise ek-sempler på at man ikke måler på hvad man tror man måler på

1 Sondringen mellem data og virkelighed kan sagtens anfægtes idet data lever sit eget liv, eksist-erer ligeså vel som det de prøver at afspejle såvel som de kan have indflydelse herpå. Se evt Latours (1999) undersøgelse af circulating references.


anderledes kan det et at have været anbragt eller det at modtage en forebyggende foranstaltning altså betyde noget forskelligt til forskellige tider, i de data som vi analy-serer på.

Konkret betyder det, at man i registeret både ser et kraftigt fald i registrerede anbringelser og en kraftig stigning i forebyggende foranstaltninger fra 1990 til 1991.

Men hvordan har dette indflydelse i rapporten? I rapporten bruger man flere gange anbragte børn som målgruppe for de evidensba-serede metoder. Eksempelvis antager man, at MST for 30 % af de anbragte børn vil halvere udgifterne til anbrin-gelser, at de i højere grad vil ligne den såkaldte normal-befolkning på parametre, der afspejler kriminalitet, misbrug, psykisk sygdom, beskæftigel-se og uddannelse, og at man derved kan spare samfundet for 454 mio kr årligt. Undersø-gelsen bygger på alle anbrin-gelser siden 1957 og da man ignorerer databrudet i 1990 betyder det, at man betrag-ter alle aflastningophold fra 1957-1990 som anbringelser. Den væsentligste økonomi-ske regnefejl dette medfører er, at man anvender prisen for anbringelse pr. dag på en aflastning, der er væsentligt billigere, og som, når den er iværksat, kun tæller få reelle anbringelsesdage. I rappor-ten anvender man priserne fra budgetåret 2008 på alle

årene. Derfor overestime-rer man i en 30 årsperiode (1957-1990) udgiften til anbringelser og dermed også besparelsen ved indførelse af MST.

Det andet eksempel handler om den økonomiske fremskrivning, der er ved at implementere DUÅ i stedet for almindelige ”forebyggen-de foranstaltninger”. Fore-byggende foranstaltninger er i denne sammenhæng alle de personer, som i registeret for støtte til udsatte børn og unge er anført som mod-tager af en forebyggende foranstaltning. Man antager at man for 15 % af dem som modtager forebyggende foranstaltninger kan opnå succes med at mindske mis-brug, antal psykiske lidelser, udgifter til overførselsind-komster, samt øge uddannel-sesniveauet, hvilket så skulle føre til øget beskæftigelse. På den måde regner man sig frem til at man ved at bruge DUÅ på 10.000 børn, hvilket vil koste 300 mio, kan spare samfundet for 1,6 mia.

Ud over at succeraten og udbyttet som før omtalt er hypotetiske er der et andet datamæssigt pro-blem ved denne udregning. I udregningen antager man at DUÅ skal virke på ”treatment as usual” og dette antages i rapporten at være børn, der i registeret om støtte til udsatte børn og unge, er anført som modtagere af ”forebyggende foranstalt-ninger”. Men spørgsmålet er

om dette overhovedet er en god sammenligningsgruppe? Kategorien forebyggende foranstaltning i registeret om støtte til udsatte børn og unge indeholder alle typer foranstaltninger, der er givet efter serviceloven, bortset fra familierettede foranstalt-ninger(fx familiebehandling) – eller det man i dag vil kalde en foranstaltning efter § 52.3.3 2. Og da DUÅ selv er en familierettet foranstaltning laver man altså beregning på en gruppe som slet ikke er karakteriseret ved det som man antager - ”treatment as usual”. Dette gør den økono-miske beregning meningsløs.

I læsningen af rapporten er det påfaldende at der ikke kommenteres på databrud i registeret for støtte til børn og unge samt psykiatrisk centralregister. Grundlæggen-de må man blot konstatere at forfatterne ikke har under-søgt kvaliteten af de data der arbejdes med. Normalt vil man i det mindste oplyse om hvilke konsekvenser sådan-ne databrud og ukomplette data har, men i nærværen-de tilfælde er det så store validitetsproblemer at det er svært overhovedet at tolke noget meningsfuldt ud af resultaterne. Man får tanken at forfatterne faktisk ikke har kendskab til den praksis de analyserer.

Hjem igenDenne rapport er i bedste fald blot meningsløs og i værste fald potentielt farlig. Den fremstår umiddelbart som et skøn over ekstremt store økonomiske besparelser og menneskelige vindinger ved en omlægning af det sociale

Den væ-sentligste økonomi-ske regne-fejl dette medfører er, at man anvender prisen for anbrin-gelse pr. dag på en aflastning, der er væ-sentligt billigere

2 Disse opgøres kun summarisk på kommuneniveau og udgør den væsentligste del af de iværksatte forebyggende foranstaltninger siden 1993.


område. Men en nærlæsning viser at det er mere spekula-tion end godt videnskabeligt håndværk – måske endda spekulation på et usagligt grundlag, der indikeres ved ringe kendskab til de data man arbejder med og måske et manglende kendskab til det sociale arbejde, som rapporten drejer sig om. Hvis resultaterne tages bogsta-veligt og man planlægger den offentlige økonomi på så usikre økonomiske fremskriv-ninger, kan det potentielt være undergravende.

Men på trods af dette er anden del af formålet med rapporten:

2) at bidrage med konkre-te redskaber, som kommuner-ne kan anvende til at afdække og synliggøre fordelene ved en omlægning af indsatserne til mere virkningsfulde indsat-ser(kasseøkonomisk analyse)

Mail fra Social-Børne- Og Integrationsministeriet 26-11-2013

Dette redskab består i et ex-cel ark, hvor kommunen blot kan plotte det antal familier ind, som man vil tilbyde de ovennævnte adfærdstera-peutiske programmer , plus PMTO, for at se hvad udgiften og besparelsen er. Man må

sige at Social-Børne-og inte-grationsministeriet på en me-get direkte måde udfører et stort og omfattende, og, blot ud fra denne rapport at døm-me, også omkostningsfuldt, benarbejde for en ubegrundet udbredelse af amerikanske adfærdsterapeutiske me-toder i Danmark. Yderligere in-formationer om denne støtte der gives til kommuner, der vil benytte sig af disse metoder, kan findes på socialstyrel-sens hjemmeside.

I forlængelse af det-te undersøgte vi blot for interessens skyld antallet af fængslede i henholdsvis 2013 i Danmark og Oregon, hvor programmerne MTFC og PMTO er udviklet.

I Oregon hvor der er ca. 3, 5 millioner indbyggere var der i september 2013 15.000 indsatte i Oregons fængs-ler. Til sammenligning er vi ca. 5,7 millioner indbyggere i Danmark , hvor der, inklu-siv arrestanter, var 4,227 indsatte i danske fængsler i september 2013. Så tilsyne-ladende ser det ud til at gå noget bedre i Danmark end i USA på det område, hvorfor det ikke er her at argumentet for at importere amerikan-ske adfærdsterapeutiske

teknologier til Danmark, er at finde. Så hvor mon det egentlig er? Ud fra hvad vi har kendskab til, har der ikke været rejst kritiske røster fra de uddannelsesinstitutioner i Danmark, der har ansvaret for udviklingen af socialt arbejde i Danmark, hvorfor disse adfærdsterapeutiske programmer, hvor straf-be-lønning og ’token økonomi’ har en fremtrædende plads, måske er i god overensstem-melse med de nye strømnin-ger i dansk socialt arbejde?

Hvis man afslutningsvis skal kigge på USA, burde man måske i stedet kigge på hvordan de anvender deres registreringssystem til noget konstruktivt. I Dan-mark begyndte man for alvor registreringen af foranstalt-ninger overfor udsatte børn og unge i 1977, men det er tankevækkende så lidt data er blevet brugt til. Ud over årlige opgørelser over hvor mange anbragte børn der er i DK og rapporter som den i denne artikel beskrevne er data kun anvendt i meget begrænset omfang. Dette er ærgerligt idet det potentielt sender et signal om at kvan-titativ forskning er ubruge-ligt. Al kvantitativ forskning indeholder et kvalitativt element – beskaffenheden af det som måles og det som tælles. Vi har al god grund til at kunne lave noget forskning i verdensklasse på baggrund af de data som vi har, men i den nærværende rapport er det gået fuldstændigt galt, og vi har selv et ansvar for at råbe op og sige – ”Hey! Den går ikke den der! Det er en ommer!” Eller også skulle vi begynde at gøre det selv!

Denne rapport er i bedste fald blot meningsløs og i værste fald poten-tielt farlig

Men en nærlæsning viser at det er mere spekulation end godt videnskabeligt håndværk – måske endda spekulation på et usagligt grundlag


FOR DELTAGERNE var nærmeste udviklingszone måske at skulle bevæge sig ind i et ikke så velkendt land-skab, nemlig det før-og ikke sproglige, som er det land-skab Susan Hart færdes i.

For Susan Hart var hendes første skridt ind i dette landskab, mødet med en gruppe kvinder i sit arbejde som psykolog i et familiehus. Susan Hart fortalte at hun her mødte en gruppe kvinder, der ikke fik hjælp inden for ram-men af den primært sprogligt og kognitivt samtalefunde-rede praksis, der herskede i huset. Forsøget på at besvare spørgsmålet om hvordan dette mon kunne være, førte til Susan Harts interessere for følelser.

Det viste sig at følelses-mæssig, motorisk og kognitiv udvikling følger forskellige udviklingslinjer. Dette gav måske svar på spørgsmålet om hvorfor nogen af kvin-derne ikke rigtigt blev hjulpet ved at deltage i samtaler. Samtalerne foregår i et pri-mært sprogligt og kognitivt landskab, der involverer den præfrontal cortex, frontallap-perne eller pandelapperne og

STOK i følelsernes og relationernes

vold

’Neuroaffektiv Terapi og Intervention i Nærmeste Udviklingzszone’ var titlen på Susan Harts workshop i

STOK d. 31/9 - 1/10 2013

– PÅ WORKSHOP MED SUSAN HART

Susan Hart

Cand.psych


altså den seneste og højest udviklede neomamale hjerne. Men måske var det for disse kvinder ikke nok at ’se verden på en ny måde’, som det hed-der hos Susan Hart, fordi en sådan re-perspektivering er en proces, der netop foregår i primært præfrontal cortex. Måske er det ’dybere’ lag i hjernen, nærmere bestemt den næst senest udviklede paleomammale hjerne, hvor det limbiske system og de grundlæggende kategoriale følelser hører til, der skal ’berøres’ terapeutisk?

Det var selve opdagelsen af at følelseslivet har sin egen udviklingslinje og udvik-lingspsykologi, der er forbun-det med bl.a. det autonome - og limbiske system, og altså ikke primært med præfrontal cortex, der fik Susan Hart til at navngive dette felt ’neuro-affektiv udviklingspsykologi’, hvilket var det landskab vi blev inviteret med ind i.

At blive inviteret med ind i følelsernes neuropsykologi er imidlertid også at blive in-viteret med ind i relationernes neuropsykologi. Tilknytning, synkronisering, afstemning, resonans, proto-conversation, samhørighed etc. , er alt sam-

men før-sproglige koreografi-er der hører med i udviklingen af vores føelelsesliv. Følel-sesmæssig udvikling er helt uadskilleligt forbundet med udviklingen af disse sociale interaktioner eller koreogra-fier, hvor den hører til, og som den reguleres af og regulerer. Hvis omsorgspersoner ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesy-stemet muligheden for affek-tiv udvikling, lyder det. I og med at det at vi har følelser, på helt grundlæggende vis er forbundet med det forhold at vi er sociale væsener, er det videre netop i de sociale re-lationer at den følelsesmæs-sig udvikling, samt mangel på samme, viser sig. Og så er det lige her at vandene begynder at skilles, fordi den systemiske og narrative tra-dition jo helt grundlæggende set er ikke-strukturalistisk og ikke-modernistisk funderet. Det er Susan Harts ikke.

Hvad vi imidlertid håbede med vores invitation af Susan Hart var, at bringe neurops-ykologien, og det faktum at vi har en hjerne, på STOK’s dagsorden bl.a. fordi det jo ikke giver mening at lade som om at vi ingen hjerne har. Det

er sket. Det er nemlig fuld-stændig sikkert, at hvis vi ikke selv vil deltage i definitionen af vores hjerne, så er der en masse andre der gerne, i bred forstand, vil. Så heldigvis er der ingen sammenhæng mel-lem at tænke ikke-struktura-listisk eller ikke-modernistisk, eller post ditto, og at afvise at vide noget som helst, og da slet ikke når man tænker på hvor ekstrem social-kon-struktionistisk og endda post-modernistisk, vores hjerne opfører sig. Så hvis du gerne vil begynde at indsamle viden om hvad nogen andre mener at kende til din hjerne, kan Susan Harts første bog ’Hjerne , Samhørighed, Personlighed- Introduktion til neuroaffektiv udvikling. (2006)Hans Reitzel’ være en start.

Hvad vi selvfølgelig også håbede med vores invitation af Susan Hart var at få to gode workshopdage. Det fik vi til fulde.

På kursusudvalgets vegne

John Victor Gurnæs. Aut. Cand. Psych og medbestyrer af Mul-tiversitet.

Hvis om-sorgsper-soner ikke kan indgå i et reso-nansfelt med bar-net, mister nervesy-stemet mu-ligheden for affektiv udvikling

WORKSHOP

Samtalerne foregår i et primært sprogligt og kognitivt landskab, der involverer den præfrontal cortex, frontallapperne eller pandelapperne og altså den seneste og højest udviklede neomamale hjerne


STOKS JUBILÆUMS ÅRSMØDE

2013Årsmødet var velbesøgt og bød på spændende hoved oplægsholdere, workshops og masser

af erfarings udveksling. Her får I klip fra udvalgte

stunder og deltagere

Paulo Bertrando holdt et blæn-

dende oplæg om terapi og dens

påvirkning af samtid og sam-

fund. Han tog os med på en rejse

helt tilbage til Freud og frem til

vor tids store terapeuter og gav

mening til udviklingen under-

vejs. En af hans pointer var, at

vi på grund af den globale krise

for første gang står overfor en

fremtid, hvor vi ikke bare kan for-

vente fremgang og illustrerede

i sit oplæg, hvilke konsekvenser

det får for vores levevis og for

terapien

De pligtopfyldende referenter Mats Widsel og Helge Thomsen forbere-der sig på generalforsamlingen

Ingelise Nordentoft holdt workshop om grupperarbejde for udsatte børn og unge med indlagte aktivite-ter og øvelser

Søren Hertz og Jørgen Nielsen holdt workshop om evidens og evidens hierarkier, og forpligtelsen til at gå imod gældende diskurser om individua-lisering, patologisering og marginalisering. Med indlagte refleksioner un-dervejs forstås!

Susan inviterer til spørgsmål fra salen Der lyttes og noteres flittigt under Bertrandos oplæg


WORKSHOP

Svendborg hotels

cafe områder var

fyldt til briste-punktet af STOK

medlemmer i livlige

drøftelser om oplæg

og workshops

Thorkild Olsen interviewer et ældre

og et nyere medlem

af STOK: Bodil Buri-

an og Anne Kaaber

om vigtigheden af

at være medlem af

STOK

Der var stor koncentration under

Bertrandos 2 timer lange oplæg

Svend Aage Rasmussen, Annika Davidsen og Lene Meyer holdt workshop om forskellen på Om-forskning og Med-forskning som en kritik af mainstream forskning i psykoterapi

Nanna Mik-Meyer holdt et engageret og tempofyldt oplæg om professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Med udgangspunkt i citatet ”From where I come from, women die from love” satte Sarah Walther os i gang med refleksioner om kærlighed og talte med udgangspunkt i en ung kvindelig sigøjners liv om vigtighe-den af som terapeut konstant at spørge til ord, mening og kontekst, som en måde at samarbejde med kli-enten på. Sarah talte om samarbejde som en undersøgelse af narrativer forstået i en kulturel kontekst


BOGEN ER udkommet i en 2. udgave 2007 og er derfor ikke helt ny længere. Men den er bestemt heller ikke uak-tuel. For som titlen antyder beskæftiger bogen sig med, hvordan man på bedste vis kan samarbejde med udsatte familier, for hvem der er stor bekymring. De to centrale termer her er netop samarbej-de (på engelsk: collaborate) og udsatte familier – eller rettere multi-stressede familier, som Madsen skriver for at vride vores forståelse i en eksternaliserende retning. Familierne har ikke en masse problemer – de påvirkes og stresses af mange forskellige problemer af både økonomisk, social og materiel art. Og terapeutens opgave er ifølge Madsen at stille sig til rådig-hed som en samarbejdspart-ner for familien i bestræbel-serne på at minimere effekten af netop disse problemer.

Bogens formål er at klæde os – terapeuterne – og vores organisationer på til at løfte denne vigtige og vanskelige opgave.

William C. Madsen træk-ker i sin bog på forskellige retninger. Selvom han primært identificerer sig med den narrative tradition, henter han også inspiration og terapeuti-ske greb fra den systemiske, den løsningsfokuserede og den kollaborative tradition (sidstnævnte repræsenteret oprindeligt ved Harlene An-derson og Harry Goolishian). Bogen er ikke en akademisk bog, for som Madsen selv gør opmærksom på, er det ikke hans ærinde at vise, hvordan disse traditioner kan hænge sammen. Han bruger traditio-nerne mere uforpligtende med formålet at kvalificere sin samarbejdende indstilling og ageren over for familierne.

Bogens 10 kapitler falder i to overordnede dele.

De første 5 kapitler samt bogens sidste præsenterer de teoretiske og prakti-ske forudsætninger for at samarbejde med familier. De 4 midterste kapitler adresse-rer det terapeutiske arbejde på en ganske genkendelig og mere handleanvisende facon. Vi får her præsenteret og eksemplificeret centrale narrative principper så som eksternalisering, genfortat-telse, bevidning og terapeu-tiske brevskrivning i lidt nye forklædninger og variationer. Som et eksempel på videre-udviklingerne af de narrative principper kan fremhæves et afsnit om, hvordan man rekrutterer vidner i familiens eget netværk. Det indebæ-rer et forslag til, hvordan en invitation og instruktion til signifikante andre kan se ud, hvordan mødet kan struktu-reres osv. Bogen er mættet med den type eksempler. De er alle meget handleanvisen-

Collaborative Therapy with multi-stressed

familiesI forbindelse med et skifte fra privat praksis til offentlig ansat familiebehandler for nogle år tilbage opdagede jeg et tomrum i den narrative litteratur. Amerikaneren

William C. Madsens bog ”Collaborative therapy with multi-stressed families” udfylder en del af dette tomrum. Derfor er den værd at læse, men mere om det senere.

A N M E L D E L S E A F W I L L I A M C . M A D S E N S

Madsen er fortaler for at mødes med famili-erne i de-res hjem, tættere på deres hver-dag


BOGANMELDELSE

de, fordi de let kan overføres til hverdagen i socialforvalt-ning (og mange andre steder, hvor ydelsen er familieterapi).

Men nu tilbage til det i indledningen nævnte tomrum.

I de fleste bøger om te-rapi starter det terapeutiske arbejde, når familien træder ind af døren. Familien har som regel opsøgt terapeuten selv. De er trætte af, hvordan det aktuelt står til og ønsker at ændre dette. Virkeligheden som familiebehandler (og sik-kert i mange andre stillinger) er dog langt mere kompleks. Her er første møde med fami-lien ofte et visitationsskema. Familien er ikke nødvendigvis interesseret i at tage del i forløb, og de kan ej heller altid stoppe forløbet uden konse-kvenser, fordi en myndighed er bekymrede. Bogen er ikke kun en terapeutisk håndbog. Den er også et forsøg på at tage højde for denne kom-plekse virkelighed. Og det er i

den forbindelse, at Madsens bog udfylder et tomrum. Den største styrke er i mine øjne netop, at den giver et svar fra den narrative tradition på, hvordan man kan organisere sig som familieterapeutisk institution. I bogen finder man bl.a. nemlig opskrifter på og ideer til, hvordan et visitati-onsskema kan se ud, hvordan man kan lave statusrapporter, på hvordan man kan forsø-ge at stable et samarbejde på benene, når familien ikke ønsker dette og ikke mindst på, hvordan man som kollegaer kan afholde møder, hvor respekten for familierne bevares, samtidig med, at nye ideer opstår.

Bogen vil meget og der er mange afsnit – og som nævnt mange eksempler. Det gør den troværdig, grundig og lærerig, men det gør også vis-se steder, at man kan miste overblikket. Det er ikke nød-vendigt at læse den fra ende

til anden, da kapitlerne står fint for sig selv. Bogen egner sig på denne måde også fint som opslagsværk. Noget jeg selv benyttede mig af, da vi eksempelvis skulle præcisere hvilke informationer, vi ønske-de at få i visitationsskemaer-ne, hvor jeg arbejder.

Madsen er fortaler for at mødes med familierne i deres hjem, tættere på deres hver-dag. Jeg kunne her savne, at bogen også indeholdt tanker om og ideer til det aktivitets-baserede familiearbejde, hvor man som terapeut organise-rer eller deltager i en aktivitet med henblik på læring. Det er dog langt fra nok til at sænke bogens læseværdighed. Så hvis du er tilpas med at læse på engelsk og interesseret i at kvalificere ikke bare dit samarbejde med udsatte familier, men også selve organiseringen af arbejdet, så anskaf dig denne bog og læs den.

Collaborative Therapy with multi-stressed families

William C. Madsen

Kasper Hanghøj

Cand. Psych


FAMILIEGRUPPER

Dawson og Mchugh er konsulterende systemiske psykoterapeuter og er fælles om ledelsen af

Marlborough Family Uddannelsesafdeling. De har arbejdet med etableringen af uddannelsesafdelingen i over 30 år og formidlet Marlborough-modellen både

nationalt og internationalt.

Multi Familiegrupper

LATEST NEWS OM

En artikel om den fortsatte udvikling af Marlborough modellen, design 2013

A F N E I L D A W S O N O G B R E N D A M C H U G HO v e r s æ t t e l s e : S u s a n H a r n o w

D E L 2


PLANLÆGNING, HANDLING OG REFLEKSION

Vores multi familiegrupper har planlægning, handling og re-fleksion som kernen i gruppe forløbet. Familier kommer ikke til vores multifamilie grupper for at komme i terapi. De kommer, fordi deres børn har vanskeligheder i skolen. De vil have praktisk hjælp til at gøre det muligt for deres børn at forandre deres adfærd og bli-ve succesrige og forhåbentlig også gladere i skolen. Vores model er derfor en anvendel-se af systemisk teori udviklet med henblik på at være rele-vant og brugbar i en undervis-nings kontekst. Invitationen fra skolen er som regel formu-leret som en lineær opgave: Barnet er problemet og må forandres. Vores tilgang er gradvist at introducere en systemisk og på det sidste en mere mentaliserende måde at tænke om de problemer, som vi får præsenteret. Mentali-sering bliver beskrevet som en måde at forstå sine egne så vel som andres følelser og overbevisninger, som en slags forudsigelser om kommende handlinger.

Ved et tæt samarbejde med co-lederne af skolegrup-perne får vi også mulighed for at påvirke kollegerne på skolen således, at den måde et barn opfører sig på kan be-gynde at blive forstået på en mere systemisk og mentalise-rende måde.

Grupperne er konstrueret til at udvikle børns mod-standskraft med henblik på at udvikle dem fagligt og komme til at trives både socialt og følelsesmæssigt i klassen.

Tilgangen retter sig mod børns vanskeligheder med at høre i forhold til:

• Begrænsede sociale og kognitive evner

• Ringe samarbejdsevner• Forstyrrende adfærd• Utilstrækkelige evner til

selvregulering• Ringe koncentrations

evner• Begrænsede evner for

impuls styring• Ringe fagligt niveau

Konceptet med at Planlægge, Handle og Reflektere forud-sætter, at multi familiegruppe lederne er i stand til at læse kontekster, skabe kontekster og navigere i kontekster.

FAMILIE GRUPPE PROCESSER:

• Systemic• Behaviour• Targets• Systemic• Behaviour• Targets

Planlægning skaber et fælles formål for multi familiegrup-pen i forbindelse med, at hver familie udvælger deres mål for dagen under overskriften:

Hvad er vigtigt for jer i dag?Handling eller gruppens

aktivitetsfase er tænkt for at skabe relevante og realistiske kontekster, hvor familiens mønstre kan blive udspillet og samtidig blive mulige for re-fleksion og intervention. Men-taliserings baserede gruppe aktiviteter bliver udviklet på let genkendelig vis for familie og skole, og bliver tilpassede med henblik på at praktisere nye mønstre og tænkning. Gruppens handlings fase er derfor baseret på et ”mentali-serings pensum”, hvor enhver af de nedenstående kategori-er inden for det mentaliseren-de koncept indgår:

• Nysgerrighed• Glæde ved at lege• At kunne indtage et per-

spektiv• Opmærksomhed på virk-

ning• At blive udfordret i tryg-

hed• Tilgivelse• Ydmyghed• At skiftes til at få tur• Refleksive overvejelser• Selvbiografisk kontinuitet

I skole grupperne kan en hel del af aktiviteterne baseres på tale og lytte færdighe-der. I det nationale pensum i skoler i England er tale og lytte kompetencer det tredje element af de centrale krav i faget engelsk udover at kunne læse og skrive. Alle engelske børn blive løben-de vurderet på deres evner til at tale og lytte gennem

De vil have praktisk hjælp til at gøre det muligt for deres børn at foran-dre deres adfærd og blive suc-cesrige og forhåbentlig også glade-re i skolen


hele deres skolegang. F. eks forventes 5 til 7 år gamle børn at kunne lære at tale ”klart, flydende og tillidsfuldt” til fremmede mennesker. Dette bliver opdelt til mindre dele og inkluderer også kravet om at være i stand til at tage hensyn til deres lytteres behov. I mentaliserings termer hører dette hjemme under ” opmærksomhed på virkning”. Børn på denne alder skal i England undervises i at ” lytte, forstå og svare andre”, hvilket inkluderer at de må udvik-le deres evner for at ”stille spørgsmål for at klarlægge deres forståelse” (”Nysgerrig-hed” på den mentaliserings baserede tjekliste) Børn behøver ”at lære at skiftes til at tale” ( skiftes til at få tur) og ”at tage højde for forskel-lige synspunkter”. (Refleksive overvejelser).

For ældre børn bliver tale og lytte kompetencerne mere sofistikerede og komplekse. Børn i England på 14 år skal være i stand til at ”lytte og reagere konstruktivt i forhold til andre, tage hensyn til andre synspunkter og modi-ficere deres eget synspunkt i forhold til den andens” ( Opmærksomhed på virkning, nysgerrighed og kunne skifte perspektiv)

Mange af de børn og familier som bliver henvist til familiegrupperne har ofte tale og lytte problemer som grundliggende vanskelighed. Vanskeligheder ved at kom-munikere godt med hinanden derhjemme fører ofte til, at børnene får store vanskelig-heder i forhold til lærere og de andre børn i skolen. Det bliver tydeligt, hvor tæt forbundne

de uddannelsesmæssige krav til børn er med det terapeuti-ske koncept kombineret med metalisering i forhold til at bli-ve eksperter i at tale og lytte. Sunde mentaliserings evner kræver en advanceret brug af tale og lytte færdigheder.

Mange af multi familier-nes aktiviteter er baseret på kommunikative aktiviteter eller spil, hvor fokus er på at tale eller lytte i forskellige kombinationer med forældre og børn. De er udviklet til at være sjove (glæde ved leg) og de er lette at forklare, og de relevante med henblik på at hjælpe børnene til at lære bedre i klassen.

Glæden ved at lege er ofte en af de mentaliserings ingredienser som familier mister, når relationerne bliver anspændte. Når børn bliver interviewede om deres tid i gruppen, er det ofte akti-viteterne og spillene, som de bedst kunne lide. Alle aktiviteterne og spillene må forbindes tæt med refleksi-on. Som Fonagy (2011) har sagt, så er det at udvikle sin personlige evne for refleksion nøglen til potentiel forandring

af tilknytnings mønstre på tværs af generationer. Dette betyder, at vi i grupperne har mindst to drivkræfter for forandring: Erfaringer med at gøre noget andet som fører til ny tænkning, og forandringer i tænkning som fører til nye handlinger.

Refleksion bliver udfor-sket på to forskellige måder: I en her og nu kontekst under gruppe aktiviteterne og i en specielt udviklet refleksions seance i gruppen. Undervejs i en aktivitet er det muligt at stoppe op og opmuntre til refleksion i forhold til noget, der sker. Dette har den umid-delbare fordel, og fordi det sker i en gruppe kontekst, er der altid mulighed for man-ge refleksioner fra de andre deltagere.

Det er vigtigt for gruppe ledere at komme overens med ideen om, at en aktivitet kun er et redskab for at skabe relationelle begivenheder mere end for aktiviteten i sig selv. Ledere skal være tilpas med at tænke i multi familie gruppens processer, hvor ind-holdet er vigtigt men dog af mindre betydning. Det er utro-

F. eks forventes 5 til 7 år gamle børn at kunne lære at tale ”klart, fly-dende og tillidsfuldt” til fremme-de menne-sker

Mange af multi familiernes aktiviteter er baseret på kommunikative aktiviteter eller spil, hvor fokus er på at tale eller lytte i forskellige kombinationer med forældre og børn


lig værdigfuldt i forhold til film aktiviteter at genspille dem umiddelbart efter optagelse med henblik på at udvikle re-fleksive kompetencer. Ved at stoppe op og se igen får man rige muligheder for mange refleksioner fra gruppen.

Refleksion rummer også i tilbagemeldinger på de mål, som er blevet scoret mellem sessionerne. De mål rettede refleksions faser i familiegruppen giver medlem-merne mulighed for at give ideer til hinanden. Når der er gode tilbagemeldinger på en families mål, klapper grup-pen. Når der er knap så gode tilbagemeldinger, er det hele gruppens problem at overveje og komme med nye forslag som barnet og familien kan prøve til næste gang. Listen af forslag og ideer kommer fra gruppens medlemmer og bliver fasciliteret af gruppens ledere.

Det er ofte en vanskelig kompetence for både lærere og terapeutiske gruppe ledere at være tilbageholdende med egne opfattelser og løsninger. Hvis ledere skulle levere alle svarene, ville gruppen forblive tavs, føjelig og formentlig uden forandring. Det er vigtigt at være fastholdende på til-gangen om at familier hjælper familier, og støtte gruppen i at komme med deres løsninger. Familier lytter og lærer bedre fra hinanden. Ved slutningen af denne refleksions fase har hvert barn og familie fået en hel menu af ideer forærende af deres gruppes medlemmer, som de kan tage med sig og afprøve til næste gang. Ved næste session vil gruppens medlemmer forvente tilbage-meldinger om hvad har været afprøvet, hvad har været succesfyldt og hvad har ikke. Der opstår en form for ” gruppe hjerne” og et ”gruppe

Når der er gode tilbagemeldinger på en families mål, klapper gruppen. Når der er knap så gode tilbagemeldinger, er det hele gruppens problem at overveje og komme med nye forslag som barnet og familien kan prøve til næste gang.

hjerte”, som udvikler gruppens sammenhængskraft. Dette bidrager til, at disse grupper har en meget højt grad af fastholdelse i behandlingen.

Evidens og fremtidenDenne model for forandring har vist sig at skabe pålideli-ge og significante forandrin-ger for børn og deres fami-lier. Genne de seneste år er Marlborough modelen blevet afprøvet i mange dele af lan-det med bemærkelsesmæs-sige resultater, som har skabt brugbare tilbagemelding fra grupper af familier og fra skoler til videre udviklingen af denne model. Der vil snart blive offentlig gjort forskning, som beviser statiske og kliniske signafikante foran-dringer som blev fastholdt i 12 måneder sammenholdt med en kontrolgruppe uden forandring.

Herfra er målet fortsat at udveksle praksis yderligere. En trænings hjemmeside er ved at blive lanceret. Dette interaktive on-line trænings-program er designet for sy-stemisk trænede terapeuter, psykologer, lærere, pædago-ger og folk, der arbejder med undervisning.

Over 30 timer med film af grupper, der arbejder demon-streret af familier, der er har gennemgået familie forløb, er til rådighed i 5 trænings enhe-der ved siden af teoretiske og praktiske guides. Downloads og et Q&A forum er en del af den innovative træning.

Det er muligt at få en smagsprøve på www.marlbo-roughtraining.com

Ved at stoppe op og se igen får man rige mulig-heder for mange re-fleksioner fra gruppen



R E F E R A T

STOK15. november 2013

General-forsamling

1

VALG AF DIRIGENTER

Helge Thomsen og Mats Widsell, der konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt.

2VALG AF REFERENT

Charlotte Sommerfeldt. Valg af stemmetællere Yvonne Dujarden, Ane Landgren og Hans Jørgen Jensen.

3FORMANDENS BE-RETNING

2013 er 25 års jubilæumsår for foreningen, og besty-

ser. Håb om tre kurser om året. Vægtning af emner.

Halvdelen af kursus-deltagere er ikke medlem-mer, rejser spørgsmål om medlemmerne er tilfredse, er kurserne unødvendige? Overholdelse af tilmel-dingsfrister fungerer ikke helt, opfordring til at melde til i tide, hvilket betyder at tilmeldinger få dage før af-holdelse, er svære at have med at gøre. Skal vi priori-tere oplægsholdere der har særlig STOK relevans? Eller de sikre, kendte og med bredt appeal? Overskud i kursustilbud driver p.t. foreningen økonomisk. Overvejelser om det skal være sådan, udvalget prø-ver sig frem.

Spørgsmål fra salen om hvorfor Susan Hart blev inviteret. Kursusudvalget begrundede at diskursen om hjernen er aktuel og stærk.

Forskningsudvalg fortæller at der er ny forsknings-gruppe under opbygning i Jylland. Forskningsudvalget er et stort udvalg, der har arbejdet med at formidle forskningslitteratur i bladet som kvalificeret modspil til andre paradigmer. FIT har haft en stor plads, som ikke fortsætter så tydeligt som de sidste par år. Formidling af forsk-ningslitteratur, vanskeligt at formidle da statistik og databehandlingen kalder på kritisk stillingtagen af validiteten og reabiliteten. Ønske til ideer og flere medlemmer af gruppen. For eksempel forskning for begyndere? forskning er det hotte i dag, skal vi

relsen og årsmødet har arbejdet under overskriften ”spor ud i fremtiden”. Der har været gang i kursustil-buddene og været fokus på prioritering af bladets kvalitet. Forskningsudval-get har bidraget til artikler. Sidste år underskud på 50.000, i år overskud på ca 50.000. Bestyrelsen drøfter om vi igen skal repræsen-tere os i nordiske fora.

Aktiviteter i lokalgrup-perne. Bestyrelsen har et ønske om tættere kontakt mellem bestyrelse og lokal-grupperne.

Foreningen har en sund økonomi og mange aktiviteter. Bestyrelsen har i år ønske om drøftelse af foreningsaktiviteter på generalforsamlingen.

Formandens beretning blev godkendt.

4BERETNING FRA UDVALGENE

Bladudvalget har haft fokus på genkendelighed i bladet, formidling af praksis artikler, bogstafet, anmeldelser. Bladudvalget består af to medlemmer, opfordring til at få flere medlemmer i udvalget, også til boganmeldelser. Opfordring til debatind-læg. Skriv til bladet. Ønske om feedback på bladets indhold, kvalitet, standard, niveau og balance mellem teori og praksis.

Der blev udtrykt stor glæde og tilfredshed med løft af bladet.

Kursusudvalget består af to medlemmer, og ønsker flere medlemmer. Priorite-ringer af tid, deadlines, pri-

GENERALFORSAMLING


lære at læse forsknings-resultater? Spørgsmål fra udvalget var hvis gruppen tager politisk position, er der generalforsamlingens mandat dertil? Udvalget uddybede ved et eksem-pel : En artikel offentlig-gjort af Socialministeriet som forskningsudvalget ønskede at kommentere ved at kommentere overfor socialministeriet og det institut, der har udført en undersøgelse. Holdning fra salen var et mandat til og tillid til forskningsud-valget og understøttelse af forskningsudvalgets engagement i samråd med bestyrelsen.

Lokalgrupperne: Midt- og Sydsjælland: Judith ønsker nyvalg og flere medlemmer til gruppen.

Ny repræsentant Dor-te i lokalgruppe Syddan-mark. Nordjylland: 6 årlige arrangementer, men der mangler folk.

Østjylland: 3 møder årligt, Bodil Burian trækker sig.

Mette fra Vestjylland: 3 arrangementer. Lokale småkurser i systemisk teori og metode?

Bornholm vil gerne afholde flere arrangemen-ter med medlemmer som oplægsholdere.

København: gruppen er gået lidt i stå.

5DRØFTELSE AF STOKS FREMTID

Der blev dannet små re-flektionsgrupper der drøf-tede de anførte dilemmaer

og spørgsmål rejst under gennemgang af udvalgene.

Kurser: Deltagere øn-skede fortsat mulighed for kursustilbud.

Kurser må godt være mere smalt indbudt og f.eks med brydninger og drøftelser/dialog mellem to eller flere indbudte. Ønske om at holde kursuerne non-profit, evt øge prisfor-skel mellem medlemmer og ikke medlemmer. Nye visi-onære, nye navne. Smalle kurser bør markedsføres mere. Hvis kursusudvalget indbyder ikke-systemiske indlæg opfordres det til at begrunde indbydelsen. Ønske om korte gen-opfriskningskurser i det systemiske.

Forskning: godt med aktiv gruppe, så længe gruppen er åben, mandat til at arbejde med et kritisk syn på forskning. STOK kan være politisk, så længe det er indenfor formålspa-ragrafferne. Formidling af systemisk forskning, f.eks i bladet som et forsk-ningsnyt. Interessant med forskning for begyndere. Chatrum? forslag om et drøftelsesforum mellem nybegyndere og forsk-ningsgruppen.

Evidens/FIT (Fe-ed-back Informed Tre-atment) drøftelse af om bestyrelsen sanktionerer FIT, hvor er de kritiske rø-ster om FIT, få belyst flere perspektiver.

Skabe debat om frem-tiden for foreningen ved løbende debat. F.eks tema for lokalgrupperne.

6FORELÆGGELSE OG GODKENDELSE AF REVIDERET REGNSKAB

Samme medlemstal som sidste år selv om stigning i kontingent.

Der er et mindre over-skud på kurser. Kontingent dækker udgifterne til Fo-kus på familien og Syste-misk forum. Overskud på kr 32.000

Regnskabet godkendt.

7FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT OG BUDGET FOR NYT REGNSKABSÅR

Mål er at budgettet går i nul. Samme budget nogen-lunde til næste år. Forslag om uændret medlemskon-tingent. Godkendt.

8FORSLAG TIL VED-TÆGTSÆNDRINGER

Ingen

9VALG AF FORMAND

Susan Harnow ønsker gen-opstilling, Susan valgt.

10VALG AF 3 BESTY-RELSESMEDLEMMER

Signe Bergman genopstil-ler, Lisa Romlund gen-opstiller, Anne Saxtorph

genopstiller ikke.Signe og Lisa genvalgt.Eva Glück Cadan stillede op og blev valgt.(Anne fortsætter i kursus-udvalget).

11VALG AF BESTYREL-SESSUPPLEANTER

Ulla Fæster trækker sig som suppleant.Pia Harbo Ansel ønsker fortsættelse. Valgt.Claus Lindekvist valgt som suppleant.

12VALG AF 2 REVISORER

Judith genopstiller sammen med Ellen Hansen, som ikke var til stede. De blev valgt.

13EVENTUELT

Jytte Gandløse gjorde opmærksom på Peter Lang Foundation med opfordring til at STOK tog initiativ til at støtte fonden økono-misk, moralsk og at følge op på Peter Langs tanker og ideer.

Der blev udtrykt et ønske om nedsættelse af deltagerbetaling til årsmødet.

Dirigenterne takkede af. Referent Charlotte Sommerfeldt

STOKS fremtid

Susan Harnow

Formand STOK

ÅRET 2013 var jubilæums år. Det skulle være et særligt år.

Vi lagde ud med overskriften for dette årsmøde, Spor ind i fremtiden. Det var os magt-påliggende både at værne om det systemiske og det narra-tive, vi ville gerne lade det stå side om side og komplemen-tere hinanden. Det var også vigtigt at gøre sig tanker om fremtiden.

adskillige artikler til bladet om forskning set i forhold til det systemiske og det narrative arbejde.

Arbejdet med bladet priorite-res fortsat højt. Vi tilstræber stadig en vis genkendelig-hed og forudsigelighed med gennemgående overskrifter, og forsøger samtidig at kunne bringe teoretiske artikler, der understøtter vores kurser, praksisartikler, der beskri-ver den omsatte teori og forskningsartikler, der sætter fokus på forskning og evidens problematiker.

Det er ligeledes lykkedes at få STOKs hjemmeside gjort mere indbydende og mere bruger-venlig. Layoutet har fået et løft, og det er blevet mere overskueligt at finde rundt, og frem for alt er STOKs aktivite-ter blevet mere tydelige.

Vi har haft et løbende fokus på økonomi de sidste to år. Sidste år fik vi overblikket tilbage, og kom ud af året med et underskud på 50.000. I år kommer vi ud af dette år med et overskud på 50.000 kr og har altså nået balancen fra tidligere.

Vi har fortsat et skarpt øje på vores egne udgifter og har på den baggrund afholdt os fra rejser til IFTAS og EFTAS møder.

Vi fik for alvor STOKs kursus aktivitet i gang igen og har med held gennemført 3 kurser med henholdsvis Stephen Madigan, Haldor Øvereide og Susan Hart. Vi har spændt buen mellem det ukendte og det kendte, og det der lå på kanten. Det er vores indtryk, at denne intension er blevet godt modtaget.

For to år udvidede vi vores udvalgsarbejde med et forsk-ningsudvalg, som har leveret

FORMANDENSBERETNING

Bestyrelsen mødtes første gang i dette års forløb i januar til et to dags seminar for at planlægge det kommende år. Bestyrelsen består af Lisa Romlund, Signe Bergman, Jørgen Malmkjær Mørck, Dorte Nikolaisen, Anne Saxtorph, John Gurnæs og undertegnede.

Det var os magtpålig-gende både at værne om det systemiske og det nar-rative


Vi bevilgede dog formanden en tur til Helsinki for at mødes med de andre nordiske for-mænd. Det var dejligt igen at kunne løfte blikket ud i verden og udveksle erfaringer med de andre foreninger.

Danmark skal være vært for et nyt formandmøde til foråret, og jeg håber at dette samarbejde kan udvikles mere på sigt.

Til næste år er der Nordisk Familieterapitræf i Finland. Der har været en tradition for et fælles nordisk blad i forbindelse med de nordiske møder. Finnerne har afmeldt denne tradition i år på grund af sproglige barriere.

Det kunne dog være interes-sant at bruge dette netværk til understøttelse af afhol-delse af kurser og deling af artiklen i de forskelige blade.

Vi satser på i kommende år at kunne sende folk afsted til udvalgte årsmøder eller konferencer.

Foreningen består også af 9 lokalgrupper ledet af lokale kontaktpersoner. Det er her livet levet i det store STOK fællesskab, og det er hvert år imponerende at høre om den gejst og det engagement, der lægges i disse aktiviteter. Der er ingen tvivl om, at det

kun lader sig gøre på grund af disse ildsjæle som utrætteligt sender mails rundt og indkal-der til møder og træf.

Vi håber på et endnu tættere samarbejde med de lokale kontaktpersoner til næste år med henblik på en mere uddybet forbindelse mellem bestyrelse og medlemmer.

Bestyrelsen er som sådan tilfredse med at kunne frem-lægge en sund, økonomi, et velfunderende blad, kursusak-tiviteter og masser af lokale aktivitet.

I sidste nummer af bladet skrev jeg imidlertid en opfor-dring til STOKs medlemmer om at overveje tanker om STOKs fremtid.

Som bestyrelse tænker vi fortsat at der er brug for net-værksdannelse og mulighed for træningsfelter på trods af at det systemiske og det nar-rative, nu står et helt andet sted end for 25 år siden.

Dog er det vigtigste altid at høre medlemmernes stem-mer. Derfor har vi indrettet generalforsamlingen lidt anderledes iår, som lægger op til drøftelse og tilbagemeldin-ger til os.

Tak for i år – det har været en fornøjelse!

Susan Harnow

Der er ingen tvivl om, at det kun lader sig gøre på grund af disse ildsjæle som utrætteligt sender mails rundt og indkalder til møder og træf

I år kom-mer vi ud af dette år med et overskud på 50.000 kr og har altså nået balancen fra tidligere



INDTÆGTER:Kontingent 301.130 224.150 237.650 300.000 Årsmøde 2012 42.411 50.000 -26.691 42.000 Kursus 253.350 75.000 - 75.000 Annoncer 37.000 45.700 70.800 37.000 Kursregulering, værdipapir 6.501 - 16.195 - Renter, netto 314 - 97 - Andre indtægter, copydan 4.356 2.000 2.413 4.000 Indtægter i alt 645.062 396.850 300.464 458.000

UDGIFTER:Systemisk forum 179.389 145.500 152.851 180.000 Kursus 190.750 50.000 - 50.000 Fokus på familien 108.650 101.000 96.455 109.000 møder Bestyrelsen 41.920 55.000 55.914 42.000 Annoncer, kurser 14.391 - - 15.000 Regnskabsassistance 25.000 25.000 27.500 25.000 Porto og gebyr 4.639 5.000 4.853 4.500 Kontor og edb 12.588 3.000 5.272 1.000 Kontingenter/internat. Sam. 16.227 3.000 - 8.000 Lokale arrangementer 19.109 10.000 12.057 21.000 Udgifter i alt 612.663 397.500 354.902 455.500

Resultat for året 32.399 -650 -54.438 2.500

BALANCE PR. 30/9-2013

Aktiver:Bank indestående 200.693 203.092Værdipapirer 171.648 165.147 Tilgodehavede fra annonce 15.500 25.100 Aktiver i alt 387.841 393.339

Passiver:SKYLDIGE OMKOSTNINGER:Aflyste kurser 9.900 Honorar Susan Hart 29.790 Skyldig leje kursus 21.000 Kontingent 12.000 Sys. Forum nr. 4 19.000 91.690 129.587

EGENKAPITAL: Primo 263.752 Årets resultat 32.399 296.151 263.752 Passiver i alt 387.841 393.339

ØKONOMI

Resultat for perioden 1/10-2012 - 30/9 2013

Regnskab 2012/13

Budget 2012/13

Regnskab 2011/12

Budget 2013/14

Dansk forening forSystemisk og

Narrativ Terapi og Konsultation


The Politics and Practices of Narrative Therapy Interviewing

Vi har brug for jeres hjælp!

OPRÅB:

KØBENHAVN: 8-9 APRIL ÅRHUS: 10-11APRIL 2014

Stephen Madigan MSW. MSc, PhDThe Vancouver School for Narrative Therapy

København: Sted oplyses senere. Aarhus: Tornhøjvej 51, 8260 Viby J Pris medl./ikke medl: 2900 kr/3450 kr.

S I D S T E T I L M E L D I N G : 8 . F E B R UA R

Der er tilmeldingsfrist til Stephen Madigan kurset d. 1. februar 2014.Hvis vi ikke har nok tilmeldinger til at kursets udgifter bliver dækket, gennemfører vi ikke kurset af

hensyn til STOKs økonomi. Så hvis du vil være sikker på at deltage, så tilmeld dig i god tid!Kurset koster: 2900 kr for medlemmer - 3450 kr for ikke-medlemmer

www.therapeuticconversations.com

CANADIAN therapist Stephen Madigan PhD demonstrates the ongoing evolution of advanced practice ideas in narrative thera-py. Stephen’s advanced workshop highlights the importance of crea-ting both a relational consistency and a theoretical coherency with each narrative question asked in therapy. Without acknowledging and locating the genealogy and historical roots of each and every question asked the ethics and efficacy of our narrative therapy work will be reduced to a simple map and/or technique. And - without interrogating the accoun-tability and integrity of narrative therapy questions, the outcome of our work to help clients change will suffer.

TEACHING through line-by-li-ne out takes of his recent DVD session examples (working with

trauma, couples, bulimia, depres-sion and anxiety), the workshop brings participants into a close up investigation of narrative therapy questions as they relate to post-structural theory. The workshop supports participants to directly evaluate their own pra-ctice skills of narrative practice.

The 7 direct practice of the practice skills you will learn to explore include:

• Tracking the process of problematization through cultural rules and dominant discourse,

• Interviewing the politics of loss (and the discursive crea-tion of damaged identities),

• Double listening for unique outcome moments and re-sistance,

• Evaluative movements and preferred relational living,

• Re-authoring conversations and counter-stories,

• Appreciative hovering and, Migrations of identity.

THE WORKSHOP also explores numerous pre and post-session narrative practices of the written word including: letter writing, therapeutic letter writing campaigns, the specifics of narrative session note taking, supervision and re-telling prac-tices. The topics of new relati-onal relationship interviewing, creating communities of concern, and attending to the unknown will also be addressed.

STEPHEN’S practice of narrati-ve practice ideas are informed by feminist, queer, post-colonial, post-structural and narrative ideas. He looks forward to me-eting with you.


KØBENHAVN

Om familiearbejdets hvad – og lidt mindre om hvordan

FAMILIEN kommer ind af døren. De præsenterer problemer. Jeg eksternali-serer indtil en åbning viser sig. Vi taler om åbningen indtil en ny viser sig. Den taler vi også om. Og plud-selig hænger de sammen. Familien virker glade. Og jeg er stolt. Næste gang kommer familien ind af døren. Problemerne er ak-kurat de samme og ingen i familien erindrer sidste samtale som noget sær-ligt. Nu er jeg ikke længere så stolt.

et ordentligt samarbejde op at stå med familien.

I denne workshop vil jeg præsentere mine overve-jelser om, hvordan man kan engagere familier i familie-behandling. Særligt vil jeg komme ind på vigtigheden af at foretage vurderinger, observationer og tilrette-lægge familieaktiviteter for at etablere et meningsfuldt samarbejde med famili-erne. For at finde ud af, hvordan samarbejdet med familien skal foregå, må vi først finde ud af, hvad vi overhovedet ser som opgaven.

Oplægsholder: Cand psyk.: Kasper Hanghøj

Tid:Tirsdag den 18. marts 2014 kl. 17.00 - 19.00

Sted: Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 1, Kbh. V

Tilmelding via Facebook

Kontaktperson for København: Helge Thomsen

Som familiebehandler i Københavns Kommune har jeg været i gennem ovenstående seance en del gange i forskellige variati-oner. I starten troede jeg, at problemet var, at jeg ikke var skarp nok i min metode. Så jeg læste og læste – også om andre metoder. Men problemet forsvandt ikke. Med nogle familier var det som om, at det gik i tomgang, som om, at jeg cyklede på en cykel, hvor kæden var hoppet af. Sidenhen har jeg opdaget, at metoden ikke var proble-met. I stedet var det, at jeg på ingen måde havde fået

LOKALT

VESTJYLLAND

STOK 25 års jubilæum ”AFTERPARTY”

Har du lyst til at genopleve eller opleve suset af inspirationer fra STOK årsmødet så har du chancen denne aften.

TID: Torsdag d. 27. Februar 2014 kl. 19 - ca 21.30

STED: Familiecenter SpirenGodthåbsvej 1, Holstebro

Tilmelding til kontaktperson for STOK Vestjylland: Mette Westergaard, [email protected], inden tirsdag d. 24 februar 2014

Focus på terapeutisk arbejde med mentalisering

Vi tager i STOK Vestjylland hul på at forberede os til STOK årsmødet 2014, hvor bl.a. Eia Asen kommer og sætter mentalisering på dagsordenen.

Jeg hører gerne fra ”dig” som er optaget af mentali-sering i dit terapeutiske arbejde og gerne vil tage os andre med på rejse i dine erfaringer.

TID: Torsdag d. 22 maj 2014

STED: Familiecenter SpirenGodthåbsvej 1, Holstebro.

Tilmelding til kontaktperson for STOK Vestjylland: Mette Westergaard, [email protected], inden tirsdag d. 19 maj 2014.

STOK Vestjylland inviterer til:

VEL MØDTMette Westergaard



ANNONCER

NARRATIV TVÆRFAGLIG 1 ÅR (BASISÅRET) 2014UNDERVISERE MED BRED ERFARING!Narrativ Udd. 1 året • 16 hele dage • Start 29 April 2014 • København • Pris 22.000,- + moms (15 % rabat v.fl fra sam arb.plads)

Undervisere: Cand.psych. Anne Saxtorph & Cand. psych. Maria Appeldorn Sjö

NARRATIV PARTERAPIWorkshop • 2 dage 8 & 9 Maj 2014 • København • Pris: 3.700,-

Underviser: Cand. psych. Anne Saxtorph

HVAD ER NARRATIV SUPERVISION?Workshop • 1 dag • 18 Marts 2014 • København• Pris: 1.400,-I Narrativ supervision er fokus der på opgaven for den professionelle - blikket der ser de mange fortællinger tilføjet - Hvordan anvende tavle i supervisionen? Underviser: Cand.psych Anne Saxtorph

NARRATIV TRAUMEBEHANDLINGNÅR FLASHBACK & AKUTTE KRISER KRÆVER SPECIFIKKE TILTAG Workshop • 2 dage 25 & 26 Sept 2014 • København • Pris: 4.200,-

Undervisere: Cand.psych. Anne Saxtorph & Cand. psych. Maria Appeldorn Sjö

SARAH WALTHER Workshop • 2 dage 16 & 17 Juni 2014 • København • Pris: 3400,-

Underviser: Cand.psych. Sarah Walther, UK.

NARRATIV SUPERVISIONSGRUPPESEPTEMBER 2014 - AUTORISATION PSYKOLOGER/PSYKIATERForløb • 9 dage • Start 30 Sept. 2014 • Kbh • Pris: 14.000,- rabat 2 fra samme arb - Deltagere max 5

Supervisor: Cand. psych. Anne Saxtorph

NARRATIV FAMILIETERAPINÅR FAMILIEN BESKRIVER HINANDEN IND I POSITIONERWorkshop • 21 - 22 Okt. 2014 • København • Pris: 3.700,-

Underviser: Cand.psych Anne Saxtorph

NARRATIVE BØRNEGRUPPERNÅR BØRN VED NOGET OM SIG SELV OG HINANDENS FÆRDIGHEDERWorkshop • 3 dage • 19, 20 & 21 Okt. 2014 • København • Pris: 5.300,- Børnegrupper, “bevægelser og tegninger”, vigtige betydn. andre, færdigheder, mestring og trivsel. Børnebevidning Anvendelse af leg, tegninger og figurer i gruppearbejdet. Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph

[email protected]

narrativeperspektiver.dk

NARRATIVEPERSPEKTIVER Østerbrogade 29 3sal 2100 København Ø

tlf 22160065


ANNONCER

v

Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: [email protected]

NARRATIVE SAMTALER - LIVE MED ALLAN HOLMGRENMICHAEL WHITE EFTERMIDDAGEAllan Holmgren praktiserer narrativ terapi en række mandage fra januar 2014, hvor man kan overvære samtalen og drøfte sessionen bagefter.Snekkersten start den 27. januar 2014 • Holdnr. 846-14

NARRATIVE SAMTALER - LIVE I ÅRHUSÅrhus start den 29. januar 2014 • Holdnr. 857-14

KURSUS I NARRATIV FAMILIETERAPISpændende workshop for alle som er interesserede i familiearbejde eller som samarbejder med familierKurset vil kort gennemgå familieterapiens historie og klassiske hovedpointer ift grundlæggende teoretiskebegreber og metodiske praksisformer fra den struk-turelle, den strategiske løsningsfokuserede, densystemiske og den narrative tilgang.Snekkersten med Anne RomerStart den 20. marts 2014 • Holdnr. 886-14

NARRATIV SUPERVISIONNY 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSESupervision er en spændende praksis. Der er i narrativ supervision mulighed for, at deltagerne kan genvinde overblik, få nye perspektiver og udsyn i forhold til deres opgaver og sig selv. Snekkersten med Anne Romer Start den 25. marts 2014 • Holdnr. 700-14

TRAUMEBEHANDLING I NARRATIV TERAPIWorkshop for psykologer og psykiatere, som arbejder med personer ramt af større eller mindre traumer som f.eks. overfald, seksuelle overgreb, mobning, dødsfald, skilsmisser, ulykker, røverier eller andre stærke oplevel-ser, som personerne kan have svært ved at komme sig over. Snekkersten med Anne Romer og Allan HolmgrenDen 27. - 28. marts 2014 • Holdnr. 824-14

BREVE OG BEVIDNING I PRAKSIS.ALLE HAR BRUG FOR VIDNER TIL DERES LIVDenne workshop giver deltagerne mulighed for atarbejde med bevidning i praksis - både mundtlig og skriftlig bevidning i form af breve og andre dokumenter. Århus med Lone KaaeStart den 1. april 2014 • Holdnr. 819-14

Læs mere på www.dispuk.dk • søg på holdnr.

Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og KonsultationD I S P U K

GRUNDLOVSSEMINAR MED NILS CHRISTIE: HVORDAN SKABER VI ET BEDRE SAMFUND?Det er en stor ære at kunne præsentere en af de mest betydningsfulde og oftest citerede samfundsforskere i Norden på DISPUKs grundlovsseminar 2014.Snekkersten • Den 5. juni 2014, kl. 10-16 med efterføl-gende middag og fest kl. 17-21 • Holdnr. 818-14

KURSUS I FAMILIETERAPI: TEORI OGINTERVENTION 1- FOR PSYKOLOGER, PSYKIATERE OG LÆGERPå dette kursus vil nyere familieterapeutiske interventi-onsformer blive introduceret. Kurset vil kort gennemgå familieterapiens historie og klassiske hovedpointer ift grundlæggende teoretiske begreber og metodiske prak-sisformer fra den strukturelle, den strategiske løsnings-fokuserede, den systemiske og den narrative tilgang.Snekkersten • Med Anne RomerStart den 16. september 2014 • Holdnr. 880-14

NARRATIVE SAMTALER: SÆT LIVSHISTORIEN UNDER LUPPå denne introduktionsdag bliver du klogere på, hvad et narrativt perspektiv på en samtale er.Århus med Lone Kaae • Den 12. maj 2014Holdnr. 821-14

SEKSUELLE OVERGREB- MEGET MERE END ET TRAUMEDenne workshop vil, med udgangspunkt i narrativ, fænomenologiske og udviklingspsykologiske teorier om selvets udvikling og traumatisering, se på de behand-lingsmæssige muligheder, for genetableringen af et righoldigt, varmt og stabilt indre liv.Snekkersten med Anette Holmgren • Start den 18. juni 2014 • Holdnr. 806-14

ALLE KAN TALE OM TRAUMERDenne workshop giver en grundig teoretisk forståelse af traumer og en indføring i, hvordan man kan lytte til og tale om traumer på hjælpsomme måder.Mange har lært, at det kræver særlig ekspertise at tale om traumer. Derfor oplever både børn og voksne, at pædagoger, lærere, sundhedspersonale eller andre, som de har tillid til, viger tilbage fra disse samtaler. Dette kan være fatalt, fordi man ofte kun forsøger at fortælle en gang.Snekkersten • 2 x2 dage med Anette HolmgrenStart den 18. september 2014 • Holdnr. 808-14

Hverdagsrevolutionær praksis

stok_okt2013 (VISION-PC's conflicted copy 2013-09-06).indd 1 29-11-2013 11:39:27


ANNONCER

SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Annoncepriser for ikke-medlemmer forhandles.

ANNONCEPRISER FOR MEDLEMMER:

1/1 side: 4.500 kr. (B: 175 x H: 252 mm)1/2 side: 2.250 kr. (B: 175 x H: 123 mm)1/4 side: 1.125 kr. (B: 85 x H: 123 mm)1/8 side: 500 k.r (B: 85 x H: 58 mm)

Hvor:Helnan Marselis Hotel,

Strandvejen 25, 8000 Århus

Hvornår:10.-11. marts 2014

Pris:

Narrativt Forum E45præsentererInternationalt Narrativt Seminar med DAVID EPSTONi Århus 10.-11. marts 2014

Tema: HISTORY OF THE FUTURE . Start all over again

Grib den enestående chance at høre David Epston, som grundlagde narrativ terapi sammen med Michael White i 80érne. Epston vil forholde sig til narrativ praksis i fremtiden samtidigt med at han kigger tilbage på de oprindelige intentioner og tager de løse ender op som han og Michael White efterlod. Epston ønsker at dette seminar bliver holdt i en ånd af eventyr. Eventyrånd og en mild foragt for autoritativ ageren er af central betydning for Epstons praksis.

Tilmelding og mere information:

www.narrativtforum.dk

Begge dage kr. 3.000Konferencedag den 10.3-2014: kr. 1.500, inklusive festmiddag

Workshop den 11.3 (max.50 deltagere): kr. 1.500

Early Bird tilbud ved tilmelding og betaling før den 15.12-2013:

Begge dage: kr. 2.700Konferencedag: kr. 1.350,

inklusive festmiddagWorkshop: kr. 1.350 Sidste tilmeldings og betalingsdag: Dem 15.1-2014

KURSER

Kursuskalender2014



JANUAR 2014

27. jan. Michael White eftermiddage LIVE- 2. jun. Arrangør: DISPUK, Snekkersten

FEBRUAR

5. - 7. Gruppelederkursus børn og unge - modul IArrangør: Ingelise Nordenhof & Gunnar Eide

MARTS

5. - 7. Videregående gruppelederkursusArrangør: Ingelise Nordenhof & Gunnar Eide

20. - 21. Kursus i Narrativ familieterapiArrangør: DISPUK, Snekkersten

APRIL

1. - 29. Breve og bevidning i praksisArrangør: DISPUK, Århus

9. - 11. Gruppelederkursus børn og unge - modul IArrangør: Ingelise Nordenhof & Gunnar Eide

24. - 25. Gruppelederkursus børn og unge - modul IIArrangør: Ingelise Nordenhof & Gunnar Eide

MAJ

12. Sæt livshistorien under lupArrangør: DISPUK, Århus

20. - 21. Narrativ ParterapiArrangør: Narrative Perspektiver

JUNI

5. - 6. Gruppelederkursus børn og unge - modul IIArrangør: Ingelise Nordenhof & Gunnar Eide

18. Seksuelle overgrebArrangør: DISPUK, Snekkersten

19. - 20. Relational performanceArrangør: Jacob Mosgaard, Bruno Vinther og TAOS

23. - 24. Relational performance IIArrangør: Jacob Mosgaard, Bruno Vinther og TAOS

SEPTEMBER

18. - 19. Alle kan tale om traumerArrangør: DISPUK, Snekkersten

25. - 26. Narrativ TraumebehandlingArrangør: Narrative Perspektiver


STOKS KURSER2014



14.-15.november

2014

Stoks kursusudvalg er allerede langt fremme i planlægningen af aktiviteterne i 2014! I får her en appetitvækker:

Yderligere informationer dukker op på hjemmesiden efterhånden som de indkommer fra vores gæster.

Anne saxtorph og John Victor Gurnæs

På næste årsmøde d. 14. og 15. novem-ber 2014 har vi inviteret EIA ASEN til at sætte mentalisering på dagsordenen

Års-møde

Som et eksperiment arrangerer vi en fordybelsesdag med årsmødets

hovedtaler lige op til årsmødet.

Pre-årsmøde workshop med AIA ASEN: d. 13. November, med fokus på det

terapeutiske arbejde med mentalisering.

Pre- årsmøde workshop

8.-9. September 2014 holder EIA Asen en to dages workshop i Århus om mentalisering.

EIA Asenworkshop

D.16. og 17. Juni, samt d. 18.-og 19. Juni 2014 får vi i henholdsvis Århus og København besøg

af David Nylund, der er professor i socialt arbejde ved Sacramento State University,

narrativ terapeut og tæt samarbejdpartner med Stephen Madigan. David Nylund er ikke særligt kendt i Danmark endnu, hvorfor vi netop ønsker

at invitere ham. Overskriften er Narrativ terapi bl.a. eksemplificeret ved

arbejdet med ADHD samt kønsrelaterede temaer.

David Nylund

D.8-9. april og 10.-11- april 2014 i henholdsvis København og Århus håber vi på at få besøg af Stepen

Madigan. Stephen Madigan var på et vellykket

besøg i Stok i 2013, hvorfor vi synes at også flere skal have mulighed for at stifte bekendtskab

med ham.

Stepen Madigan

8.-9.april2014

8.-9.september

2014

13.november

2014

16.-17.juni

2014

18.-19.juni

2014

10.-11.april2014

Documents

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ ... · teori og forskningsartikler, der sætter fokus på forsk-ning og evidens problema-tiker. Det er ligeledes lykkedes