FRIE nr. 3/2012

03 · 2012FRIE Funktionærer

www.f-f.dk

Magasinet om dit individuelle arbejdsliv

++ Sådan hjælper FRIE Funktionærer dig, hvis du bliver syg · Slut med meningsløs aktivering · Nyt fra Lønsikring · Medlemshistorier fra “Det rummelige arbejdsmarked” · Konkurrencer

DoRtE bLEv FyREt:Hun kunne ikke klare

transporten – og leder nu efter et nyt fleksjob

KLaR tIL at KåRE åREtS FuNKtIoNæRDen 26. september i ODense

JES HøgH oM KaMpEN FoR SIN REt tIL pENSIoN:

SIdE 13-31

DEt RuMMELIgEaRbEJDSMaRKED

goDE RåD:Skab karriere med det

du brænder mest for7

TIP en ven– og få et SupergavekortNår du som medlem af FRIE Funktionærer anbefaler os til en ven, belønner vi både dig og din ven med et SuperGavekort.

På www.f-f.dk finder du mere information om, hvordan du gør, og på gavekortet.dk kan du se alle de butikker, hvor dit gave-kort kan bruges.

3Indhold

”5

37

Kvikservice – forbedret medlemsservice godt fra start FRIE Funktionærers nye kvikservice funktion bliver senere på året understøttet af en ny hjemmeside med en udbyg- get elektronisk service.

Slut med at tage på det samme jobsøgningskursus igen og igen Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen afskaffer nu meningsløs aktivering. Ledige på dagpenge kan ikke længere tvinges til at deltage i det samme jobsøgnings- kursus.

Demokratiet blomstrer i FRIE Funktionærer der er stort engagement og interesse for bestyrelsesarbejdet i FRIE Funktionærer. det kom tydeligt til udtryk på delegeretmødet i juni måned.

38

Klar til kåring af “årets Funktionær” Opløbet har været tæt og niveauet højt. Læs om de tre nominerede kandidater, hvoraf den ene vil blive kåret til “Årets Funktionær 2012” den 26. september 2012 i Odense.

10

Formandens lederKort & godtFagligt nytHer finder du osFaglige noter det FRIE ordHjernebrud

46

3334353646

HvER gaNg:

Reformen fortæller, hvad borgeren og det offentlige skal gøre – men slet ikke, hvordan man vil forpligte arbejdsgiverne til socialt ansvar.

Thomas Bredgaard, forsker og lektor ved Aalborg Universitet, side 22

tIDLIgERE pRoFES-SIoNEL FoDboLD-SpILLER JES HøgH:Jeg tager kampen, men lader den ikke tynge mig. Jeg gør, hvad jeg altid har gjort – også i fodboldkarrieren – tager en dag ad gangen.

14

Dorte blev fyret på grund af sit handicap dortes fleksjob ved Assens Politi blev flyttet til Odense. Hun blev fyret, da hun ikke kunne klare transporten. det koster nu politiet 225.000 kroner i erstatning til hende.

42

Kampen med og mod systemet Kira, Kent og Jacob fortæller hver deres historie om kampen mod systemet og den hjælp, de har fået i deres kamp for at finde en plads på arbejdsmarkedet.

26

Fire skarpe til konsulenten FRIE Funktionærers eksperter i “det rummelige arbejdsmarked” hjælper medlemmer videre, hvis de bliver syge eller ramt af ulykke. Her kan du få hjælp i forbindelse med sygedagpenge, fleksjob, revalidering og hjælp til at vende tilbage på jobbet igen.

20

26

42

10 Se hvem de tre nominerede kandinater er

4 Leder

Rummelighed på arbejdsmarkedet udtryk-ker især en forventning om, at arbejdsplad-serne giver plads til de personer, som har svært ved at opnå eller fastholde en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af nedsat arbejdsevne.

det er et springbræt for dem, der behøver hjælp til at yde en arbejdsindsats til gavn for både dem selv og virksomhederne.

Det kan handle om at:• rekruttere nye medarbejdere, der ikke

kan arbejde 100 procent fra dag 1, men med en ekstra indsats kan blive produk-tive kernetropper i virksomheden.

• fastholde medarbejdere, som er syge og ikke længere kan præstere det samme som før.

• forebygge, så medarbejderne får optima-le betingelser for at udføre deres arbejde uden at blive slidt op på krop og sjæl.

det rummelige arbejdsmarked skal sikre, at der er plads til alle.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at intentionerne med det rummelige arbejds-marked er at opretholde medarbejderens tilknytning til arbejdspladsen.

En stor del af vores identitet hænger sam-men med vores arbejde. det at have noget at stå op til, og det at have kollegaer og yde en indsats på en arbejdsplads er vigtigt.

det sociale system skal således fremover koncentrere arbejdet om, at den enkelte person bringes tilbage på arbejdsmarkedet – det ordinære arbejdsmarked, sekundært til et job på særlige vilkår og kun som en sid-ste udvej henvise til en førtidspension.

Kære

læser

Det er vigtigt at være op-

mærksom på, at intentio-

nerne med det rummelige

arbejdsmarked er at op-

retholde medarbejderens

tilknytning til arbejds-

pladsen.

udgives af:

FRIE Funktionærer

Postboks 925

Paghs Gård

Overstræde 2B

5100 Odense C

Tlf.: 6313 8550

Fax: 6313 8555

E-mail: [email protected]

www.f-f.dk

Medlem af dansk Fagpresseforening

ISSN 1903-0088

Redaktion:

Randi Laursen, formand (ansvarshavende)

Bente B. Bærentzen, redaktør, [email protected]

Jørgen G. Jørgensen, direktør

Layout:

Tine Schaumburg Vester

tryk:

Clausen Grafisk ApS

annoncer:

dG Media

Kontakt: Per Jørgensen

Tlf.: 7027 1155

E-mail: [email protected]

www.dgmedia.dk

oplag:

Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol,

kontrolleret oplag 17.894

Forside:

Jes Høgh

Foto:

Lars Horn, Baghuset

”

Randi Laursen, formand

5Nyhed

det ambitiøse mål for FRIE Funktionærers nye kvikservicefunktion er, at 65 % af de medlemmer, der henvender sig telefonisk til FRIE Funktionærer får svar på deres spørgsmål og løst eventuelle problemer ved første kontakt, hvad enten det er spørgsmål vedrørende a-kasseregler/ydel-ser, om medlemskab/kontingent, eller det er spørgsmål af juridisk art, om job og kar-riere, kursusdeltagelse, lønsikring, leje af feriebolig, arrangementer eller møder m.v. i FRIE Funktionærer.

- Vi har sat overliggeren højt, men vi tror på, at det kan lade sig gøre, fordi vores kol-leger, der er eksperter inden for de enkelte områder, er med til at klæde os rigtigt godt på til at kunne svare på de mange forskelligartede spørgsmål, vi bliver stillet over for, siger dennis Rasmussen, leder af Kvikservice.

- I Kvikserviceteamet er succeskriteri-erne, at vores medlemmer kommer til at opleve en hurtigere og væsentlig bedre medlemsservice hos FRIE Funktionærer, end man oplever hos de konkurrenter, vi normalt sammenligner os med. der er ingen tvivl om, at fremragende med-lemsservice er et vigtigt konkurrencepa-rameter i arbejdet med at fastholde og

Af Bente B. Bærentzen, redaktør

FRIE Funktionærers nye

Kvik servicefunktion gik i

luften 15. august. Senere på

året bliver den nye service

understøttet af en ny hjem-

meside, hvor kvikservice-

funktionen udbygges med

en elektronisk service, der

giver medlemmerne svar

på spørgsmål om deres

arbejdsliv døgnet rundt.

tiltrække nye medlemmer, pointerer den-nis Rasmussen, der sammen med sit team siden opstarten har haft meget travlt med at hjælpe medlemmerne videre med deres arbejdsliv uden at skulle bruge ventetid på at blive stillet om for at få hjælp.

Rigtig mange medlemmer har allerede meldt positivt tilbage til os, at de oplever det som en rigtig god og forbedret service, at vi med det samme kan hjælpe dem med svar på langt de fleste af deres spørgsmål

Forbedret medlemsservice KoM goDt FRa StaRt

– og når vores viden ikke længere rækker, kan vi trække på specialister i huset, der sidder inde med den ekspertviden, der skal til for at hjælpe medlemmet videre, siger dennis Rasmussen.

Senere på året lancerer FRIE Funktionæ-rer sin nye hjemmeside, der døgnet rundt, og på en overskuelig måde, skal kunne hjælpe medlemmerne med at få svar på rigtig mange spørgsmål i forhold til deres arbejdsliv og de regler, der gælder. n

Kvikserviceteamet fra venstre: Helle Andersen, Pernille Theager, afdelingsleder dennis Rasmussen, Iben Styr Mortensen og Birthe Benitez sidder klar til at hjælpe medlemmerne med de spørgsmål, de har til deres arbejdsliv, hvad enten det gælder kursusdeltagelse eller spørgsmål til a-kassen.

6 Kort & godt

Her får du 7 gode råd til, hvordan du skaber en karriere, med udgangspunkt i det du brænder allermest for.

der er stor forskel på den glade amatør og den, der lever af sin passion. Her får du coach og forfatter Jane Hahns bud på, hvordan du tænker lidenskaben ind i din kar-riere.

1. Hvornår er du i dit es? Tænk på en god dag på arbejdet og overvej, hvorfor den var formidabel. Gå så dybt som du kan, når du spørger, hvorfor noget var godt. Undersøg også din værste dag og lav en liste over mulige grunde, så du til sidst kan se kontrasterne.

2. Fokuser på selvindsigtKend dine styrker, så du nemmere kan sætte den rigtige kurs i forhold til at bruge din passion i professionel sammenhæng.

3. Find ud af, hvad der tænder digHvad ville du helst bruge tid på, hvis du kunne vælge frit? du kan indkredse din passion ved at lave research eller tale med folk, som du mener, har dit drømmejob.

4. Kend dit flowFlow er en tilstand, hvor du glemmer alt om tid og sted, fordi du er opslugt af det, du laver. Flow handler dybest set om, at dine kompetencer matcher de udfordringer, du møder.

5. Brug dit netværkEt godt netværk kan være altafgørende for, om du får succes eller ej. Måske skal du arbejde på at forbedre det, så dine chancer for at nå dine mål bliver forstærket.

6. Overvej, hvad du er villig til at ofrePassion har nemlig også en bagside, og de færreste kommer langt uden at vælge noget fra. det kan være venner, børn eller fritidsfornøjelser. Hvad kan du undvære?

7. Vær realistisk i dine forventningerVær realistisk, når du når til det stadie, hvor du skal udvikle dig sammen med pas-sionen. det er her, du ønsker at se tingene vokse og føler, at du kan gøre en forskel. det tager tid at blive så god, at andre vil betale dig for dit arbejde. Overvej, om du er godt på vej eller starter fra bunden.

Kilde: Professionel passion af Jane Hahn

Job & krop-app

– til iPhone og Android-smartphones

tæNK LIDENSKab IND IDIN KaRRIERE

Få gode råd til, hvordan du forebygger og håndterer smer-ter i muskler og led på arbejds-pladsen. Og se øvelser, der vir-ker, når du har ondt i ryg, nakke eller skulder.

app’en indeholder:• ugens tip – Få et ugentligt tip til,

hvordan du takler smerter i ryg, nakke og skulder.

• tip et tip – Har du selv et godt tip, så del det i app’en, og det bliver videredelt på Facebook.

• Få en opsang – Nogle gange ved man godt, hvad der skal til, men får det ikke gjort. Så er det måske på tide med en “kærlig” opsang fra Job & Krops eksperter.

• Se video med Majbritt og Karsten fra Krysters Kartel, som er uenige om, hvordan man skaber fysisk trivsel på arbejdspladsen.

• øvelser – Se video med øvelser, der virker, når du har ondt i ryg, nakke eller skulder.

• De 5 ømme punkter – Se 5 ømme punkter, som I kan arbejde med, når I vil skabe fysisk trivsel på ar-bejdspladsen.

Hent app’en i hhv. App-Store eller Google Play (tidl. Android-Market).

Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø

Vi pendler på arbejde

som aldrig før ...

Vi pendler på arbejde

selvom man bor i Horsens, behøver det ikke at betyde, at man også arbejder i Horsens. Danskerne er i stigende grad parate til at

bevæge sig for at komme på arbejde.

Fire ud af ti arbejder i dag i en anden kommune, end den, de bor i, og fra 2006 til 2010 er den gennemsnitlige pendlingsafstand steget med 12 procent.

Det viser en analyse fra KL’s nyhedsbrev momentum, som baserer sig på tal fra Danmarks statistik. - Det er afgørende vigtigt for det danske arbejdsmarked, at danskerne er så mobile og parate til at tage et job, selv om det kræver noget

transport, siger professor steen scheuer fra syddansk Universitet til momentum.

pendlingen fordeler sig imidlertid ikke lige mellem kommunerne, hvor under en tredjedel modtager flere pendler, end de afgiver, mens de resterende

kommuner affolkes i arbejdstiden.

Der er da heller ikke noget, der tyder på, at færre vil pendle i fremtiden.- Vi ved, at der – uanset konjunkturer – er en stærk tendens til, at jo

længere uddannelse folk får, jo længere er de parat til at køre efter et godt job. Og det er jo et politisk ønske, at uddannelsesniveauet

hæves i Danmark, så alene af den grund får vi mere pendling, konstaterer Henrik Harder, trafikforsker

ved Aalborg Universitet.

Kilde: Avisen.dk

DaNSKERNE pENDLER LæNgERE og LæNgERE

Ny JobSøgNINgS-app tIL MobILE JobJægERE

Læs mere om ofir.dk’s nye jobsøgningsapps på www.ofir.dk/apps

Danskerne har i stigende grad ventetid i løbet af hverdagen, fx i forbindelse med transport til og fra arbej-de. Jobportalen ofir.dk tilbyder en ny og enkel jobsøgnings-app, der gør det nemt at søge job på farten. app’en er gratis, kræver ikke login. Den gør det nemt og uforpligtende at scanne jobmarkedet – også for dem, som mest bare er nysgerrige.

Ofir-app’en fås både på Google play – det tidligere Android marked – samt på Apples Appstore, og dækker dermed størstedelen af markedet for smartphones og tablet-computere.

Med ofir.dk’s nye job-app er det muligt at:• søge på jobs ud fra landsdele, kategori og fritekst• Gemme favoritter i en liste• Gemme søgninger og få live-opdaterede resultater• se stillingsopslag på nettet• maile stillingsopslag til sig selv eller en ven• se gemte stillingsopslag, selvom de er blevet fjernet fra nettet• Få vist hvornår stillingsopslagene senest er blevet opdateret

Kort & godt 7

vi ved, at der – uanset konjunk-turer – er en stærk

tendens til, at jo længere uddannelse folk får,

jo længere er de parat til at køre efter

et godt job.Henrik Harder

8 Kort & godt

vi vil have kollegerne fyretDer er knive i ærmerne på de danske ar-bejdsplader. 40 procent af de arbejdende danskere mener, at de har kolleger, der burde fyres.

Faktisk synes 19 procent, at der er flere, der skal ud, mens yderligere 21 procent kun har udset sig én, der bør have sparket. det viser en rundspørge, som Wilke har lavet for Avisen.dk blandt 395 danskere i arbejde. 50 procent svarer, at de ikke har kolleger, der burde fy-res. Ti procent ved ikke. Tallet ryster arbejdsgiverorganisationen dansk Erhverv.- 40 procent er mange. Vi er godt nok hårde ved hinan-den, siger Rikke B. Ørum, chef for HR & Arbejdsmiljø i dansk Erhverv.

Hun mener, at tallet er bekymrende, lige me-get hvad den præcise årsag er til fyrings-ønskerne, for ne-gative forestillin-ger om hinanden skaber dårligt ar-bejdsmiljø og kan føre til mobning.

Kilde: avisen.dk

BOGANMELdELSE:

uNboSSoRIgINaLE ovERvEJELSER oM FREMtIDENS aRbEJDSMaRKED

Forfattere: Lars Kolind & Jacob Bøtter

For et par måneder siden ud-kom bogen “Unboss”, skrevet af Lars Kolind og Jacob Bøtter. Un-boss har siden udgivelsen været stærkt omtalt i aviser, tidsskrif-ter og elektroniske medier. det er helt berettiget, og bogen kan anbefales alle med interesse for, hvad der foregår på moderne ar-bejdspladser.

Indgangsvinklen i bogen om, at alle altid vil fællesskabets bedste, er måske nok en anelse naiv. Forfatterne trækker måske også deres konklusioner lige langt nok – rent akademisk ville man sige, at de konklu-derer og generaliserer ud fra eksempler fremfor data, men lad det nu være. Bogen er velskrevet, provokerende og har mange gode pointer.

Forfatterne bruger flere steder fagforeninger som eksem-pler, fx: “det betyder, at de traditionelle arbejdsgiverorga-nisationer og fagforeninger er ved at blive forældede, og det er derfor yderst vigtigt, at vi aflærer vores viden om fagforeninger i den vestlige verden. den grundlæggende antagelse om konstant konflikt mellem arbejdstager og arbejdsgiver, der har så stor indflydelse på mange af vores tanker, er simpelthen irrelevant.” (side 29) eller “Selv om det langtfra er politisk korrekt at sige det, er det vores er-faring, at de medarbejdere, der stærkest støtter kollektive overenskomster og lønsystemer, leverer en relativt beske-den arbejdsindsats, mens de, som leverer en stor indsats, er glade for at blive bedømt individuelt på den værdi, de tilfører organisationen” (side 40) eller “de gamle fagfor-eninger opfatter traditionelt sig selv som modparter til virksomheder – ikke som partnere, der kan skabe værdi for medarbejderne”. (Side 111).

Anmeldt af Jørgen G. Jørgensen

Forlag: Jyllands-postens Forlag • 316 sider • pris kr. 300

Kort & godt 9Kort & godt 9

Meld dig ind i FRIE Funktionærers Facebook-gruppe og bliv dagligt opdateret om arbejdsmarkedet

Husk at opdatere din e-mail-adresse under “stamdata” på “mine sider”. så modtager du nyhedsbreve fra Frie Funktionærer og nyhedsmail fra a-kassen i den rigtige mailboks.

hUSk!

opdater dine personlige data på www.f-f.dk – “Mine sider”

Fortæl også dine venner om FRIE Funktionærers facebook-side: www.facebook.com/FRIE.Funktio-naerer.

Man behøver ikke at være medlem af FRIE Funktionærer. Hvis du vil følge med i FRIE Funktionærers brede udvalg af aktiviteter og holde dig orienteret om, hvad der sker

på arbejdsmarkedet eller deltage i debatten om et frit arbejds-marked, er det et univers for moderne lønmodtagere.

SIg goDNat tIL DIN MobILtELEFoN – Den FOrstyrrer KrOppens restitUtiOnMange mennesker har efterhånden kun én telefon, nemlig en mobiltelefon, som de bruger både på ar-bejde og i fritiden. Den holder også styr på den elektroniske kalender, og du kan endda læse og besvare dine mails.

Faren er bare, at du føler dig forpligtet til at stå til rådighed hele døgnet. Det betyder, at du hele tiden er på og skal være parat til at præstere – og aldrig har fri. Hvis du ikke vil tyranniseres fuldstændigt af den nye telefonteknologi, gælder det om at sætte grænser, så du beskytter din kostbare ferie og fritid samt din nattesøvn og dit helbred.

Læg MobILEN I SENgnogle forskere mener, at strålingen fra mobiltelefonen kan give søvnløshed, og her er det især den dybe søvn, der bliver berørt. Det forstyrrer kroppens restitution, som særligt foregår om natten, og det gør dig mere træt næste morgen. Det kan også påvirke hormonet melatonin, som produceres i hjernen og er med til at styre din døgnrytme. Derfor er det en god idé at undgå at snakke i mobiltelefon, lige inden du lægger dig til at sove, og holde mobilen slukket hele natten.

SåDaN gøR DuHar du brug for at ringe om aftenen, er det bedre at bruge en fastnettelefon. når du er i sommerhus eller på ferie uden en fastnettelefon, kan du annoncere på din telefonsvarer, hvornår du har telefontid. eller endnu bedre: Få folk til at sende en sms.Kilde: iform.dk

Årets Funktionær

klar til at kåre

opløbet har været tæt og niveauet højt. Komiteen har nu

fundet frem til de tre nominerede til prisen – og nu kan vi

kun vente på, at spændingen udløses ved prisoverrækkel-

sen den 26. september 2012 i odense.


10

Årets Funktionær 11

det har ikke været nogen let opgave for ko-miteen, bestående af Lars Kolind, besty-relsesformand, Hans Erik Brønserud, tidl. direktør i Middelfart Spare-kasse, Elisabeth Fredsted, juridisk assistent og medarbejderrepræ-sentant i SU i FRIE Funktionærer, Randi Laursen, formand i FRIE Funktionærer, og Fyns biskop Kresten drejergaard, der over-rækker prisen den 26. september 2012 i Odense.

- Vi har nomineret kandidater, som afspejler den bredde, der ligger i at være en god funktionær. At være en god medarbejder i 2012 er noget an-det, end det var i 2002 og i 1992. Vi er gået

efter de gode medarbejdere, der er aktivt invol-veret i at skabe virksomhedens fremtid, og

som gode kolleger er den rygrad af med-arbejdere, der bærer virksomhederne

ind i fremtiden – og dem har der væ-ret mange af blandt de indstillede kandidater, siger Lars Kolind

- Jeg er stolt af at have været med til at sætte fokus på de med-arbejdere, der med deres store en-gagement er brændstoffet i vores

virksomheder – og jeg er glad for, at vi med de 3 nominerede kan sætte

overliggeren så højt allerede, når vi for første gang uddeler prisen “Årets Funk-

tionær” – Jeg glæder mig så meget til pris-overrækkelsen, udtaler en stolt Lars Kolind.

Søren gersløv, Kopenhagen FurKollegerne siger: For 47 år siden startede Søren med at sortere skind. I dag sidder han med al kontakt til pelsdyravlerne. Er der noget, vi er i tvivl om, så ved Søren alt om Kopenhagen Fur. Ham kan vi altid spørge, og vi går ikke forgæves. Han er altid glad og smilende og ser det positive i enhver stituation. Han er Kopenhagen Fur.

Sørens chef, Jesper Lauge tilføjer:Søren er på alle niveauer en vellidt og respekteret medar-bejder, der trods mange år i vores virksomhed er i stand til at nytænke og arbejde for at udvikle Kopenhagen Fur. Jeg er glad for, at vi har kunnet fastholde en medarbejder som Søren.

Kort om Kopenhagen Fur:• Kopenhagen Fur er verdens største producent af

minkskind med en produktion på ca. 15 mio. skind. • Kopenhagen Fur tæller næsten 400 medarbejdere

fordelt på 135 funktionærer og 247 timelønnede.• Minkskind udgør 1/3 af den samlede danske eksport

til Kina/Hong Kong.Læs mere på: www.Kopenhagenfur.dk

de 3 nominerede er:

Fra venstre ses Jesper Lauge og Inge Hedegaardsom har indstillet Søren Gersløv.

Årets Funktionær12

Kort om LEgo SyStEM a/S• LEGO Koncernen er et privatejet selskab

med hovedkontor i Billund. • Med udgangspunkt i den verdensberømte

LEGO® klods forsyner virksomheden i dag børn i mere end 130 lande med legetøj, oplevelser og undervisningsmateriale.

• LEGO Koncernen har omkring 10.000 medarbejdere heraf ca. 4.000 i Billund og er verdens tredjestørste producent af lege-materialer.

Læs mere på www.LEGO.com

Eva Kildeborg Jakobsen, receptionist, HoWE a/s

Kollegerne siger: Eva er altfavnende og har et fantastisk humør. Hun forkæler os med lækkerbiskner – og hun bruger gerne sin fritid på at lave snacks hjemme i køkkenet for at kunne overraske os da-gen efter. Hun er omsorgsfuld og nærværende og med til at skabe et godt arbejdsklima på HOWE a/s.

Evas chef, trine venø tilføjer:Eva udviser stort engagement og pas-sion for sit arbejde. Hun er involveret i alle husets aktiviteter og besidder to væsentlige egenskaber – hendes imøde-kommenhed og præference for god ser-vice. Alle, der besøger HOWE kan ikke undgå mødet med Evas store smil. Hun får alle til at føle sig velkomne.

Kort om HoWE a/s• HOWE a/s er innovativ møbelvirksomhed med

hovedsæde i Middelfart.• HOWE a/s producerer pladsbesparende og funktio-

nelle møbler til kontraktmarkedet.• Hovedkvarteret i Middelfart tæller 40 medarbejdere. Læs mere på www.HOWE.com

Susan E. Holm Lorenzen, It-supporter, LEgo System a/S

Kollegerne siger: Susan er altid parat til at hjælpe. Hun er med sit smil med til at gøre arbejdsdagen lettere. Når man har en aftale med Susan bli-ver den holdt, og hun slipper ikke en opgave før den er løst – og ikke bare løst – der følger gerne en forklaring og et par tips med. Susan har humor – et godt grin og et ægte smil, der giver god energi. Vi kan høre hendes smil gennem telefonen.

Susans chef, Martin Fogh Skovlyst tilføjer:Susan er en værdifuld medarbejder for LEGO. Hun arbejder professionelt og seriøst på løsning af hvilken som helst opgave. Hun er tro mod virksomhe-dens værdier og holdninger og udviser ærlig stolthed og loyalitet i forhold til opgaver og virksomhed.

Eva Kildeborg Jakobsen flankeret af Trine Venø (tv.) og Anette Hagemann Ribold (th.).

Her ses Susan E. Holm Lorenzen med Martin Fogh Skovlyst (tv.) og André Sonnichsen, som har indstillet Susan.

tre medlemshistorier:

giv os en chance på

arbejdsmarkedet – Læs mere på side 26

Det er ikke i orDen, at Det skal være så besværligt – heller ikke for kurt neDe om hjørnet!

tEMa:

JES HøgH oM KaMpEN FoR SIN REt tIL pENSIoN:

FIRE SKaRpE tIL KoNSuLENtEN:Der er hjælp og rådgivning at hente hos Frie Funktionærer, hvis du bliver syg eller ramt af en ulykke. Frie Funktionærer er parat med råd-givning, der tager udgangspunkt i din aktuelle situation.

Læs mere på side 20

FoRSKER tHoMaS bREDgaaRD oM DEN NyE REFoRM: Det handler om at sikre, at flere af de svageste får en reel tilknytning til arbejdsmarkedet – og så har man jo også kikket på de stigende udgifter til fleksjob.


inDholD

ArbejDsmArKeDrUmmelige

>>

>>

14 Tema: det rummelige arbejdsmarked

Nogle dage bliver han træt efter fem mi-nutter. Andre dage efter to timer – og end-nu andre kan han holde til det hele.

Men han ved det aldrig på forhånd.- Sommetider er jeg nødt til at snuppe

en lur på sofaen, så træner jeg måske lidt, så besøger jeg venner eller får besøg. An-dre dage er jeg bare herhjemme for mig selv. Jeg laver aftaler, og jeg holder dem, men det koster så også nogle gange en dag bagefter, hvor jeg ingenting kan.

derfor har Jes Høgh heller ikke en fast aftale med sin ekskone om at se sine to mindste børn.

- Måske kan jeg hente dem og være sammen med dem både mandag, onsdag og fredag i den her uge, og så kan der gå 14 dage, før jeg har overskud igen. de er mit

For fem år siden blev tidligere topfodboldspiller

Jes Høgh ramt af en blodprop i hjernen, der lam-

mede hans højre side og ramte talecentret. Han

kæmper stadig med konsekvenserne.

Af Mette Mørk • Foto: Lars Horn, Baghuset

– men kæmper stadig

veJeg er på

15Tema: det rummelige arbejdsmarked

et og alt, men det er stadig svært for mig at rumme dem. det forstår min ekskone, og jeg er rigtig heldig, at hun er så fleksi-bel, konstaterer han.

Den uforudsigelige træthed er bare en af de ting, Jes Høgh må leve med efter en blodprop i hjernen for femethalvt år siden.

I bogen “Comeback til livet” fortæller han til journalist Kurt Lassen om sin kar-riere – og om blodproppen og de konse-kvenser, den fik for ham.

- det har været vigtigt for mig at lave den bog. Jeg fik sat ord på hele forløbet, og jeg taler jo ikke så godt, som jeg har gjort. Så som regel orker jeg ikke at fortælle en pind. det er en historie – også om min kar-riere – til min familie og mine venner. Men

samtidig er det også en historie om at få en blodprop i hjernen som 12-15.000 men-nesker får årligt, og det har været vigtigt for mig at fortælle den.

Han gik fra at være respekteret fodbold-kommentator på Canal+ den ene dag – til den næste dag at være lænket til en sy-geseng uden at kunne hverken snakke el-ler bevæge højre side af kroppen. Og han gik fra at være en lykkelig familiefar med smuk hustru, to børn og stort, nybygget hus til at være skilt deltidsfar.

- Jeg var heroppe, siger han og illustre-rer toppen af en bakke med hånden, og jeg røg helt herned. Jeg skulle lære ALTING forfra igen.

Blodproppen ramte, da han skulle over-natte på hotel i København efter et kom-

mentatorjob. Han ringede som sædvan-ligt til sin kone Kamilla for at sige godnat. de snakkede endda sammen to gange den aften – og noget fik Kamilla til at ringe til ham en tredje gang. det reddede mulig-vis hans liv. For hun kunne høre, at noget var helt galt og fik sendt en ambulance af sted efter ham.

da han vågnede om morgenen på hos-pitalet, så han sin kone og sin svigerfar for enden af sengen. I bogen fortæller han:

“det første, jeg lægger mærke til, er, at de græder. “Fuck mand, det er virkelig slemt det her,” tænker jeg. Kamilla kom-mer tæt på mig og giver mig et knus. Jeg bryder helt sammen. Indeni og i gråd.”

“det ved jeg ikke”, svarer han næsten pr. refleks på vanskelige spørgsmål. de

Jeg var helt oppe på toppen

af bakken og røg helt ned.

Jeg skulle lære aLt forfra igen. Jes Høgh

”

16 Tema: det rummelige arbejdsmarked

bogen “Comeback til livet” var vigtig

for mig at lave. Jeg taler jo ikke så godt

og kan som regel ikke fortælle en pind,

men fik på den måde sat ord på forløbet.Jes Høgh

”

fire små ord giver ham en pause. Et sted at træde. Måske til at tænke, måske til at lede efter ordene. For sproget driller sta-dig. Ikke de korte sætninger. Ikke så tit de ukomplicerede svar. Men indimellem for-svinder ordene.

- Når jeg bliver træt, så bliver det værre. Så svarer jeg bare: “Ja, det er fint” til det meste, smiler han.

Men at han overhovedet kan deltage i lange samtaler og vinde medaljer i golf igen, skyldes en indædt og stædig kamp for at komme tilbage. En kamp, der star-tede, da han vågnede den morgen på ho-spitalet, og som for alvor blev intensiveret, da han senere kom til Brønderslev Neuro-rehabiliteringscenter.Han trænede, sov, spiste.

- Jeg stod op kl. 7.30, spiste morgenmad, og så trænede jeg, til jeg ikke orkede mere. det var typisk en time. Så sov jeg, spiste frokost, trænede igen, sov lidt – og brugte en del tid på bare at kigge på væggene på mit værelse. det var det, jeg kunne for-holde mig til. Jeg så familien og nogle få venner, men orkede ikke mere socialt. Jeg kunne jo heller ikke sige meget mere end ja, nej og amen, siger han.

Med et strejf af den fandenivoldske gal-genhumor, der ligger under overfladen og popper op ind imellem. Som da han skal fortælle, hvordan han ligeså godt kunne sidde på værelset som sammen med de andre, der er indlagt på centret.

- En del af os kunne alligevel ikke snakke, og dem, der kunne, var typisk omkring de 70+, og det, de snakkede om, sagde mig ikke det store.

Han brugte det, han kendte fra sin tid som elitesportsmand: Træning, fokus, repetition. Og om igen for at blive bedre. Begyndte så småt at spille golf igen, noget han kalder sin bedste medicin.

- Jeg skulle jo lære at gå, bruge begge arme og hænder igen.

Han var mere end glad for den hjælp, han fik i Brønderslev. Men tilbage i Aal-borg fik han bevilget to dage om ugen på et kommunalt genoptræningscenter. Og det rakte ikke.

- Jeg kom den første dag og var SÅ klar.

Og så skulle vi begynde med at drikke kaffe. det var sikkert udmærket for nogle af de ældre, men jeg var 40 år, og jeg ville bare være bedre. det havde jeg slet ikke temperament til. der stod to trænere med ti mennesker – og en alt for lille pose pen-ge. det var ikke godt nok.

Han endte med at bruge 130.000 kr. af sine egne på genoptræning.

- Jeg var aldrig kommet dertil, hvor jeg er nu, hvis jeg ikke havde gjort det.

Men det var en kamp, han tog for sig selv og med sig selv, siger han:

- Når en person får en hjerneblødning,

så tror man bare, at det er den person, der er ramt. Men familien og vennerne bliver jo også ramt. de skal jo forholde sig til en person, der er blevet helt anderledes. Jeg ville så gerne være der for min familie, men jeg kunne bare ikke.

Han ved godt, at han måske lukkede sig om sig selv i den kamp, mens konen Kamilla stod for resten: Børn, hus, alt det praktiske. Men han føler selv, at han var nødt til at kæmpe så hårdt for at komme tilbage. det endte med en skilsmisse. Som det hedder i bogen:

“det kommer fuldstændig bag på mig, at vi er så langt ude, at Kamilla vil skilles.

Tema: det rummelige arbejdsmarked 17

Jeg har det jo sådan, at det i princippet er lige meget, hvad jeg har lavet før. Jeg har stadig de samme rettigheder som alle andre. Men det er en svær kamp. Lige nu kører jeg på min syvende socialrådgiver, fortæller Jes Høgh.

18 Tema: det rummelige arbejdsmarked18

det har ikke været en mulig udgang. Jeg har slet ikke tænkt tanken. det skal jeg så til. Hun kunne godt have givet mig lidt mere tid. Hun har lidt afsavn, men er jeg ikke værd at vente lidt længere på? Vi har 12 år på bagen, hun er ti år yngre end mig. Findes der en 12-års krise? Jeg er bitter over, at hun ikke giver det en chance. At hun har opgivet mig”.

Han bor nordenfjords, som det hedder i Aalborg. Han flyttede ned i en kopi af en tidligere cementsilo på havnen efter skils-missen. På 10. sal og med en fabelagtig udsigt stort set hele vejen rundt. Lejlighe-den er indrettet med møbelklassikere og moderne kunst. Han mangler ingenting, for årene som professionel fodboldspiller i Aab, Brøndby og særligt Fenerbahce i Tyr-kiet og Chelsea i England har sikret ham en pæn pose penge at leve af.

Penge eller ikke penge: Han kæmper sammen med sin søster en hård kamp for at blive tilkendt førtidspension.

- Jeg har det jo sådan, at det i princip-pet er lige meget, hvad jeg har lavet før. Jeg har stadig de samme rettigheder som alle andre. Men det er en svær kamp. Lige nu kører jeg på min syvende socialrådgi-ver. Vi har lige haft et møde med hende sammen med hjerneskadecentret. Så nu sker der sikkert det samme som de andre gange: Hun sender sagen videre til læge-konsulenten. Efter nogle måneder vender han tilbage og siger, at sagen ikke er helt oplyst – og så starter vi forfra. Måske med endnu en ny sagsbehandler. Jeg skal nok klare mig, for jeg har en god økonomi og en stærk familie bag mig. Men det har Kurt nede på hjørnet ikke. Og det er ikke i orden, at det skal være så besværligt.

Han tager kampen, men lader den ikke tynge sig. Han gør, som han i virkelighe-den altid har gjort – også med sin fodbold-karriere: Tager en dag ad gangen.

- det er klart en styrke, at jeg kan sige: Nå, nu ser vi, hvad der sker. Hvis jeg var så-dan en, der havde sat alt i system og havde brug for det, så havde jeg haft det mere end svært med det liv, jeg lever nu. For det kan man ikke. n

At Jes Høgh kan deltage i lange samtaler og vinde medaljer i golf igen, skyldes en indædt kamp for at komme tilbage.

Dette bør du vide omSVANEMÆRKET RENGØRING

OBS!

OBS!

OBS!

Anders Andersens Rengøring er Danmarks eneste landsdækkende rengøringsselskab, der haropnået Svanemærkning. Licens nr. 576-035.

RING 43 99 99 99 - og få et særdeles attraktivt tilbud - ganske uforpligtende - på Svanemærket kvalitetsrengøring, der er udført af tilfredse og veluddannede medarbejdere.

Hovedafdeling: Rugvænget 40, 2630 Taastrup • Jylland: Ladegårdsvej 18, 7100 Vejle • www.aaren.dk • [email protected]

✔ Opfyldt de skrappeste miljøkrav Svanemærkede rengøringsmidler er en selvfølgelighed, og udgør kun en brøkdel af de skrappemiljøkrav, vi skal opfylde for at være leverandør af Svanemærket rengøring.

✔ Sikkerhed for gode medarbejderforhold Ved at købe Svanemærket rengøring viser din virksomhed, at der bevidst er valgt en rengørings-løsning, hvor rengøringsmedarbejderne er sikret en anstændig behandling og gode forhold.

✔ Garanti for høj etik og ansvarlighedSvanemærket rengøring giver dig garanti for, at din leverandør opfylder alle krav og regler i lovgivning og overenskomster. Ingen risiko for illegal arbejdskraft, sort arbejde, underbe-taling, momssnyd, skatteunddragelse eller anden form for overtrædelse.

Du får ...

AAR_215x280 august2012Svane-FRIE:Layout 1 22/08/12 21:03 Side 1

Tema: det rummelige arbejdsmarked2020

Der er hjælp og rådgivning at hente hos FRIE

Funktionærer, hvis du bliver syg eller ramt af en

ulykke, siger specialkonsulent tine p. Svarer.

Af Mette Mørk

til konsulenten

vi rådgiver med ud-

gangspunkt i den enkel-

tes situation, og det er

vigtigt for os, at med-

lemmet bliver hørt og

taget seriøst – og at vi

får formidlet lovgivnin-

gen, så den kan forstås.

Tine P. Svarer

”

Vi ser i høj grad os selv som spar-ringspartnere for medlemmerne. Vi rådgiver med udgangspunkt i den enkeltes situation, og det er vigtigt for os, at medlemmet bliver hørt og taget seriøst. Vi oplyser om deres muligheder, rettigheder og pligter – og forklarer lovgivningen på et for-ståeligt dansk.

Ofte hjælp til at søge sygedagpenge, revalidering eller måske omskoling. Vi er også bisiddere i forhold til kom-munen m.v., hjælper med at etablere fleksjob, skriver klager, partshørin-ger – i det hele taget støtter vi, alle de steder vi kan. det er et komplekst område at finde rundt i, og typisk har man jo ikke mange ressourcer, når man er syg eller ulykkesramt.

Hvordan kan I hjælpe med-lemmer, der kommer ud for sygdom eller ulykke, med at vende tilbage på jobbet på den bedste måde?

Hvad er det, I typisk hjælper med?


HaR Du bRug FoR RåDgIvNINg I FoRbIN-DELSE MED SygDoM og uLyKKE?FRIE Funktionærer har to konsulen-ter, der udelukkende tager sig af “det rummelige arbejdsmarked”. det vil i praksis sige sygedagpenge, fleksjob, revalidering, hjælp til at komme tilbage på jobbet osv.

tine p. Svarer, specialkonsulent:Tager sig af henvendelser fra med-lemmer vest for Storebælt. Tine P. Svarer har været ansat i FRIE Funk-tionærer i 25 år, og har de seneste tre år udelukkende arbejdet med “det rummelige arbejdsmarked”.

aksel Spencer Nielsen, specialkon-sulent:Tager sig af henvendelser fra med-lemmer øst for Storebælt.

Du kan læse mere om det rumme-lige arbejdsmarked på www.f-f.dk under “Karriererådgivning”.

Tine P. Svarer og Aksel Spencer Nielsen samarbejder om at hjælpe medlemmerne til, på den bedste måde, at komme tilbage til arbejdsmarkedet efter sygdom. de har begge arbejdet med “det rummelige arbejdsmarked” i de seneste 9 år.

Hårdt, for alt kommer til at handle om penge og økono-mi, mens man jo som sygemeldt har langt mere fokus på og brug for nærvær, kontakt og god sagsbehandling. de sygemeldte føler sig mere og mere pressede og for-tabte – og har virkelig brug for hjælp.

det er tungt! En af de store udfordringer er, som jeg ser det, at lovgivningen og administrationen af den glider sammen. det be-tyder, at hvis du bliver sygemeldt, så bliver du en klient – og ikke et menneske. Så du går fra at være et individ til at blive en del af et produktionsmål, nogen (kommunen) har sat for dig. det hele er i kasser og rammer, og hvis du ikke passer ind – så ryger du ud. Samtidig oplever vi, at sagsbehandlerne laver dårli-gere, mere overfladisk sagsbehandling, møder uforberedte – og tit udskiftes adskillige gange.

Hvad er det for et system, medlemmet kommer i kontakt med, når han eller hun bliver ramt af sygdom eller ulykke?

Hvordan opleves det af den sygemeldte?

i


rummeligeDer er gode intentioner i den nye reform af førtidspen-

sion og fleksjob – men tiden må vise, om ressourcerne

og arbejdspladserne følger med, siger forsker thomas

bredgaard. Specialkonsulent aksel Spencer Nielsen fra

FRIE Funktionærer er forsigtigt optimist.

Vi mangler

Af Mette Mørk • Illustration: Lilian Brøgger

Fra sin post som specialkonsulent i FRIE Funktionærer er Aksel Spencer Nielsen forsigtigt positiv over for intentionerne i den nye reform af førtidspension og fleks-job. Endnu er detaljerne i reformen ikke på plads. Men for eksempel er han glad for, at der bliver lukket et hul mellem fleksjob og førtidspension, fordi det nu er muligt at få et fleksjob og arbejde helt ned til tre timer om ugen.

- Vi har medlemmer, der er faldet ind i den gråzone, at de ikke kunne arbejde ret meget, men alligevel nok til, at de ikke kunne blive tilkendt førtidspension. Med


rummelige arbejdspladserden nye reform sikrer man, at de kan få til-budt job, fordi fleksjob nu også er en mu-lighed, selvom du ikke kan arbejde 12 timer om ugen, som har været mindstekravet indtil nu. det er positivt.

Forsker Thomas Bredgaard, der har skre-vet phd. om “det rummelige arbejdsmar-ked”, er ikke helt så optimistisk.

- Igen må vi jo se, hvordan det går – men allerede nu har flere arbejdsgivere jo meldt ud, at de ikke umiddelbart har no-gen interesse i at have nogen ansat i så få timer. det er jo ikke det bedste afsæt, siger Thomas Bredgaard.

Han peger på, at en del af øvelsen også går ud på at sikre, at det kun er de svage-ste, der får fleksjob.

- det handler om at sikre, at flere af de svageste får en reel tilknytning til arbejds-markedet – og så har man jo også kigget på, at udgifterne til fleksjob er steget me-get mere end forventet. Man har set, at der nok er nogle, der kunne have klaret sig i et ustøttet job, som nu sidder i et fleks-job, siger Thomas Bredgaard.

Er du fleksjobber?På Beskæftigelsesministeriets hjem-meside www.bm.dk, kan du se, hvad reformen kommer til at betyde for dig, hvis du er fleksjobber, på vej til at blive visiteret til et fleksjob, sidder i et fleks-job allerede nu – eller måske har søgt om førtidspension.

i


Forsker thomas bredgaard kan sætte præcis dato og årstal på, hvornår begrebet ”Det rummelige arbejdsmarked” opstod første gang.

- Det skete den 10. januar 1994, hvor daværende socialminister Karen jespersen opfordrede virksomhederne til at tage mere socialt ansvar. Det skete i en tid med rekordhøj ledighed, og man havde mange bekymringer om, at vi ville udvikle et 2/3-dels samfund, hvor 2/3 arbejdede, mens den sidste 1/3 aldrig fik fat. i løbet af 1990’erne fik man knækket arbejdsløshedskurven, og nu blev det til, at virksomhe-derne ikke skulle tage ansvar for at hjælpe svage medarbejdere, men for at hjælpe sig selv. For væksten var så høj, at der var brug for alle.

i slutningen af 1990’erne lavede man så fleksjobordningen for at understøtte, at også mennesker, der ikke kunne arbejde på fuld kraft, kunne komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet.

- i starten blev ordningen omtalt som en massiv succes: jo flere, der fik et fleksjob, jo bedre. men nu er det blevet sådan: jo flere, jo værre, siger forskeren.

Han peger på, at der altid har været tre hjørnesten i tankegangen om at gøre arbejdsmarkedet rummeligt:• at forebygge udstødelse• at aktivt fastholde dem, der er i fare for at ryge ud• integrere dem, der står udenfor

- De to første dele er det gået udmærket med, mens det stadig er en udfordring at gøre noget for dem, der står udenfor, siger thomas bredgaard.

En anden nyskabelse i reformen er de så-kaldte ressourceforløb, som specialkonsu-lent Aksel Spencer Nielsen også forventer sig en del af. Tanken er, at de skal sikre en bedre vej ind på arbejdsmarkedet.

- det er rigtig glædeligt, at man sikrer forløb, der skal hjælpe den syge. det kom-mer forhåbentlig mennesker med stress, depressioner og andre psykiske lidelser til gode. I dag er udgangspunktet, at man mister sine sygedagpenge efter et år, men hvis du for eksempel har en depression, så er et år ikke altid nok til at komme på ba-nen igen. Med de nye forløb er udgangs-punktet, at man ser på sygdommen og behandingsmulighederne, og tanken er: du skal være rask, før du kommer tilbage. Så de forløb ser jeg frem til og har ret store forventninger til.

Så vidt reformen. Han er glad for de po-litiske intentioner – til gengæld har Aksel Spencer Nielsen ikke de positive briller på, når han skal vurdere, hvordan danske ar-bejdspladser i det hele taget tager imod mennesker, der har nedsat arbejdsevne.

- Vi mangler i den grad en overordnet forståelse af, at alle ikke arbejder ens, men at nogle godt kan arbejde, hvis bare de får nedsat tid, specialopgaver og så videre. de fleste arbejdspladser ønsker medarbejde-re, der kan arbejde 110 procent. danskere – og det gælder både medarbejdere og arbejdsgivere – har svært ved at forstå, at ikke alle kan yde lige meget.

- Paradokset i dag er, at vi på den ene side har nogle rigtig gode virksomheder, der strækker sig langt for at hjælpe syge-meldte medarbejdere. På den anden sige

Hvem, hvad, hvor om det rummelige arbejdsmarked

har vi desværre mange virksomheder, der siger: du er syg. Ud med dig.

Forsker thomas bredgaard undrer sig for sin del over, at reformen ikke er mere præ-cis med at formulere forventningerne til arbejdsgiverne.

- I aftaleteksten kan man læse en masse om, hvad borgeren og det offentlige skal gøre. Men der står ingenting om, hvordan man vil forpligte arbejdsgiverne at tage et socialt ansvar. Vi befinder os i en økono-misk krise, og så er arbejdsgivernes vilje og overskud til at tage ansvar naturligvis mindre end før, siger han.

Og tilføjer:- Så må tiden jo vise, om de gode inten-

tioner og tanker i reformen bliver omsat til virkelighed. n

gør overblik til overskudmed eksperterne i funktionærerDanmarks bedste til funktionærerVi er til for dig, som er funktionær og ønsker at tage ansvar for eget arbejdsliv. Vi hjælper dig med at få mest muligt ud af dine personlige kompetencer og egenskaber. Det gør vi ved at give dig tryghed i hver-dagen – bl.a. med en unik lønsikring eller en a-kasse. Og nok så vigtigt – så støtter vi din udvikling gennem professionel rådgivning, karriere-coaching, kompetence udbygning, jobsøgning, jobbank, juridisk bistand og støtte til forhandling af løn- og ansættelsesforhold.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til dit arbejdsliv. Ring til os på 63 13 86 50 eller læs mere på f-f.dk

På et kursus møder Kira Paulin en medkur-sist fra en anden fynsk kommune, der har søgt om betalt uddannelse til meritlærer for at forbedre sine jobmuligheder. de to kvinder har samme uddannelsesmæs-sige baggrund, blev samtidig færdige, er begge jævnaldrende og nyledige. Med-kursisten får uden problemer bevilget merituddannelsen, og Kira Paulin går til sin kommune med samme ønske. Hun har længe forsøgt at finde arbejde, men får


Skal vi beholde vores hjem, er jeg

skillenødt til at lade mig

29-årige Kira paulin ved om nogen, hvad det betyder,

når politik og økonomi kommer før hensynet til det

enkelte menneske. Hun har ikke kunnet finde arbejde

inden for sit faglige område, siden hun blev færdigud-

dannet i 2009, og har derfor søgt om hjælp til at kunne

videreuddanne sig. Men det eneste, Kira paulin er blevet

mødt med, er brudte løfter og afslag fra kommunen.

Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent

Selvom Kira gjorde alt, hvad kommunen bad hende om, valgte de alligevel at afvise hendes ansøgning om uddannelse.


skille

enten at vide, at hun er overkvalificeret, eller også kan hun ikke varetage jobbet, fordi hun har en hjertefejl, der gør, at hun ikke kan stå oprejst i længere tid.

- Hos Odense kommune får jeg at vide, at en merituddannelse ikke kan komme på tale, med mindre jeg finder en arbejds-giver, der vil skrive under på, at jeg kan få ansættelse efterfølgende, fortæller Kira Paulin, der i første omgang er noget nedslået over beskeden, for hvem vil dog give sådan en garanti? Men mod alle odds lykkes det Kira Paulin at få en aftale på plads om en stilling på en efterskole for ordblinde, og hun bliver desuden tilbudt vikartimer under uddannelsen.

- Jeg var så glad. Pludselig er drømmen om et fast arbejde og muligheden for at kunne tjene sine egne penge inden for rækkevidde, og min mand og jeg kunne endelig begynde at lægge planer for fremtiden, fortæller Kira Paulin, der også har to små børn. Som uddannet murer har Kiras mand også lidt under finanskri-sen, og det har været svært for familien at få økonomien til at hænge sammen. Men med erklæringen om fast arbejde efter uddannelsen, ser Kira Paulin lyset forude.

glæden bliver dog kortvarig, for selv om hun har gjort alt, hvad kommunen bad om, vælger de alligevel at afvise hendes ansøgning til merituddannelsen, fordi hun efter lovgivningen ikke har været le-dig længe nok, og hendes nuværende ud-dannelse er ikke 5 år gammel. Så er det i

deres optik fuldstændig underordnet, at hun ikke kan få job inden for sit fag, at hun har helbredsmæssige skånehensyn, der gør, at der er arbejde, hun ikke kan påtage sig, og at Kira Paulin har bevis for, at man i andre kommuner godt kan sætte hensynet til det enkelte menneske og for-delene på længere sigt over lovens ordlyd.

under forløbet har Kira paulin brugt FRIE Funktionærers eksperter for at holde hå-bet oppe. Hos Job og Karriere har hun fået hjælp til at holde fokus på sit fremtidige mål, når alt virkede håbløst.

- det har været terapi for mig at vide, at der var nogen, der var på min side. Jeg har behov for meget struktur i min hverdag, og derfor har jeg haft stor glæde af at få hjælp til at planlægge mit næste træk og få afløb for mine frustrationer.

Kira paulin vælger at anke sagen og har nu også fået afslag fra ankenævnet på at påbegynde sin uddannelse.

- Nu ved jeg ikke, hvad vi skal gøre. Når jeg ikke længere kan få dagpenge, har vi ikke råd til at blive boende, og jeg vil for alt i verden ikke have, at mine børn skal vokse op under dårlige kår. desuden kan jeg kun få kontanthjælp, hvis jeg lader mig skille. Jeg er så træt af, at alting bare handler om penge og politik, sukker Kira Paulin og fø-ler sig fuldstændig magtesløs.

Forløbet har været så hårdt og har påvir-ket Kira Paulin så meget, at hun er blevet

sygemeldt med stress og begyndende de-pression. I stedet for at være godt på vej til at blive selvforsørgende, har Kira Paulin nu ikke andre muligheder end at forblive i det offentlige system.

”Det har været terapi for mig at vide, at der var nogen, der var på min side. Jeg har

behov for meget struktur i min hverdag, og derfor har jeg haft stor glæde af at få

hjælp til at planlægge mit næste træk og få afløb for mine frustrationer.

Kira Paulin

Sådan har FRIE Funktio-nærer hjulpet Kira paulin under forløbet:

• Samtaler med Kira Paulin om hendes situation både person-ligt og i forhold til kommunen.

• Hjælp til at tolke lovgivningen og klarlægge, hvilke muligheder, der er for at søge merituddan-nelse.

• Løbende kontakt og opfølgning hos jobcentret.

• Formulering af anke til Anke-nævnet.

• Henvendelse til beskæftigelses-ministeren.

i



det hele startede med en urimelig chef, der gjorde det umuligt for Jakob Grøne at leve op til de krav, der blev stillet. Pludselig kunne han intet overskue, blev stresset og fik søvnbesvær. det endte med en depres-sion og 9 måneders sygemelding. Tilbage på jobbet fik Jakob Grøne ny chef i en ny afdeling, og det gik godt, indtil den gam-le chef hentede ham over på sit projekt. Samarbejdet førte til at Jacob Grøne atter måtte sygemeldes, og efter en måneds tid blev han fyret.

Her starter Jakob grønes kamp med kom-munens jobcenter. det er efteråret 2009, og han når næppe at sætte sin første sagsbehandler ind i sin situation, før han får tildelt en ny. Indtil videre har han haft 10 forskellige sagsbehandlere både fra kommunen og andre aktører.

- Hver gang skulle jeg starte forfra med

at krænge mit inderste ud, og det vær-ste var, at hele forløbet skulle startes op forfra. Jeg kom ingen vegne, fortæller Ja-kob Grøne opgivende og fortæller, at han samtidig med det forløb fik konstateret en kronisk tarmlidelse, som forværres ved psykisk belastning. Og forløbet har i den grad belastet Jakob psykisk.

I foråret 2010 starter Jakob grøne i sin første arbejdsprøvning hos en anden ak-tør end kommunen. En arbejdsuge på 16 timer er det maksimale, Jakob kan klare, hvis han skal have sin hverdag til at fun-gere. Han kommer desuden også til en psykiater, og kommunens lægekonsulent bekræfter, at hans tilstand er stationær, og at han er bedst tjent med nedsat tid og arbejdstempo.

- Jeg får at vide, at jeg er oplagt til fleks-job, og med de tilbagemeldinger jeg får,

Hvis livet var

ludo, er jeg blevet slået hjem

En sygemelding var årsagen til Jakob grønes første møde med sit jobcenter. Efter

flere år, utallige møder, skiftende sagsbehandlere, modstridende afgørelser og en

økonomisk nedtur har Jakob grøne stadig ikke fået den hjælp, han har krav på.

af kommunen

Af Maria Skovbjerg Henriksen,

kommunikationskonsulent

iSådan har FRIE Funk-tionærer hjulpet Jakob grøne under forløbet:

• Løbende samtaler med Jakob Grøne om kommunens behand-ling, når afmagten bliver for stor.

• Løbende opfølgning på status i Jakob Grønes arbejdsprøvninger – kontakt til anden aktør.

• Udarbejdelse af parthøringer og anker.

• deltagelse i møder med jobcen-teret.

Jeg har været på kontanthjælp

siden januar og har brugt hele min

opsparing, men jeg har også mistet

mine ressourcer, kompetencer

– og ikke mindst mit store netværk.

Jakob Grønes

2929

begynder jeg at kunne se lyset forude. Men på et øjeblik går jeg fra at være 99 pct. afklaret til endnu engang at være 99 pct. uafklaret, da kommunen vælger at udlicitere sagsbehandlingen endnu en gang, fortæller Jakob Grøne, der føler sig ydmyget over kommunens behandling.

Nøjagtig som første gang vælger kom-munen at droppe aktøren, og trods mange ihærdige forsøg, hvor Jakob Grøne i sam-arbejde med FRIE Funktionærer forsøger at få en afklaring, står han tilbage med ingenting – stadig lige uafklaret.

- Jeg følte mig virkelig gang på gang slå-et hjem – lige som i Ludo, fortæller Jakob Grøne, der igen må starte forfra med ar-bejdsprøvning med samme resultat som første gang. En arbejdsprøvning varer nor-malt max. 6 måneder, men for Jakob tog det over dobbelt så lang tid, og han ender med intet at få ud af sine anstrengelser.

desuden får Jakob Grøne at vide, at den psykiatriske vurdering pludselig heller ikke er brugbar længere. En ny psykiater kom-mer ind i billedet og konkluderer, at Jakob Grøne kan varetage et “passende arbejde”. det vælger kommunen at tolke som et fuldtidsarbejde og forholder sig slet ikke til den nye arbejdsprøvning med uændret resultat, og det stiller Jakob Grøne sig uforstående overfor:

- Jeg har forsøgt at samarbejde hele vejen igennem. Har stillet op til aktive-ring, møder, arbejdsprøvninger og diverse udredninger. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, og alligevel vælger kommunen at underkende lægens ord om, at min til-stand er stationær, afviser muligheden for fleksjob og nægter at forlænge mine sygedagpenge.

Nu har Jakob Grøne sammen med sin konsulent hos FRIE Funktionærer besluttet

at sende sagen til Ankenævnet, men hans liv er på tredje år fortsat sat på standby.

- Jeg har været på kontanthjælp siden januar og har brugt hele min opsparing på at holde skindet på næsen. Jeg føler, at jeg har mistet mine ressourcer, kompetencer og ikke mindst mit store netværk, fordi jeg har været væk fra arbejdsmarkedet så længe.

- Jeg var så naiv at tro, at en sagsbe-handler i jobcentret var til for at hjælpe mig tilbage til arbejdslivet igen, men nu må jeg erkende, at det i stedet er en op-ponent, der bremser alle fremskridt for min fremtid, konstaterer Jakob Grøne, der trods alle ydmygelserne ikke har andet valg end at kæmpe videre mod systemet.

Tema: det rummelige arbejdsmarked

Jakob har indtil videre haft 10 forskellige sagsbehandlere, både fra kommunen og andre aktører. Hver gang skal han starte for-fra både med forløb – og med at krænge sit inderste ud.

”


Trods sygdom:

arbejde!Jeg vIL

Jeg vil ikke være ledig og sygemeldt resten af livet, konstaterer Kent Larsen, der

som 28-årig blev ramt af tre diskosprolapser og måtte opgive sit arbejde som smed.

Nu har han fået bevilliget revalidering og kan se frem til at komme i gang med en

ny uddannelse. Men kampen for at nå målet var både lang og hård.


Efter 3 diskosprolapser besluttede Kent efter grundig rådgivning at søge revalide-ring. Nu kan han se frem til at starte på en ny uddannelse som driftsteknolog.


I foråret 2011 måtte Kent Larsen sige far-vel til sit arbejde som smed. Han havde så store smerter i nakke, ryg og lænd, at han ikke engang kunne arbejde en halv dag. Tre diskosprolapser var årsagen, og Kent Larsen blev sygemeldt efter at have væ-ret i kontakt med FRIE Funktionærer. Efter grundig rådgivning og mange samtaler for og imod besluttede Kent at søge reva-

lidering – han havde intet at miste. Nu kan han se frem til at starte på en ny uddan-nelse som driftsteknolog.

Revalidering er erhvervsrettede aktivite-ter og økonomisk hjælp, der tilkendes af kommunen, så man kan blive selvforsør-gende på arbejdsmarkedet, selv om man har nedsat arbejdsevne. Revalidering er ekstremt svært at få bevilget, fordi det er en dyr løsning for kommunerne, fortæller specialkonsulent hos FRIE Funktionærer Tine Svarer og forklarer, at der er mange kriterier, der skal være opfyldt for at få en revalidering. Fx skal uddannelsen være realistisk i forhold til både helbred og job-muligheder, så man efter sin uddannelse kan klare at arbejde på fuld tid. der skal helst være kompetencer at bygge videre på, så uddannelsesforløbet bliver kortest muligt. der skal være lægelig opbakning og opbakning fra uddannelsesinstitution eller erhvervsvejleder. det skal med andre

ord være en skudsikker plan, som frem-lægges for jobcentret.

Og selv med en skudsikker plan, kan det være svært at overbevise kommunen be-kræfter Kent Larsen.

- Jeg følte virkelig, at jeg skulle kæmpe og presse jobcentret hårdt hele tiden, og jeg havde jo i forvejen ikke meget over-skud som sygemeldt. det er hårdt at skul-

le erkende, at man ikke længere kan passe sit arbejde og ikke aner, hvordan ens frem-tid ser ud. Men jeg ville bare i gang – var motiveret for at starte en ny uddannelse, så jeg kunne forsørge mig selv igen. Så jeg blev da psykisk mærket af de utallige møder med jobcentret, hvor ingen var i stand til at tage stilling til noget, hvilket betød konstant venten på nye afgørelser. det var i hvert fald tydeligt, at de ikke traf deres afgørelser ud fra, hvad der var bedst for mig, konstaterer Kent Larsen, der også måtte afværge diverse arbejdsprøvninger, som ville være rent tidsspilde efter både Kents egen og lægens vurdering.

- I starten af forløbet mente kommunen ikke, at jeg var skadet nok til at få revali-dering, men efter de havde gennemgået lægens undersøgelser, var jeg pludselig for skadet. Så var min jobplan ved at ryge i vasken, fordi jeg ikke kunne nå at starte på uddannelsen i august sidste år, for så mente kommunen pludselig, at der ville

gå for lang tid, inden jeg kom i gang. Hele tiden skulle jeg have argumenterne i or-den og være klar til at kæmpe, hver gang jeg blev modarbejdet. Jeg er jo ung og vil bare gerne arbejde og undgå offentlig for-sørgelse, så jeg synes selv, jeg er en rigtig god investering, fastslår Kent Larsen.

Ryggen bliver aldrig helt god igen, men det har Kent Larsen lært at leve med, og han er fortrøstningsfuld i forhold til sin fremtid.

- Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang igen. Jeg trives aller bedst på en ar-bejdsplads og er nødt til at have nogle kol-leger og noget at stå op til hver dag. det vil jeg have igen. Jeg kan godt nok ikke længere bruge kroppen på samme måde som tidligere, men så må jeg bare bruge hovedet i stedet. n

Sådan har FRIE Funk-tionærer hjulpet Kent Larsen i forløbet:

• Rådgivning om Kent Larsens muligheder for at fortsætte i ar-bejde trods dårlig ryg.

• Anbefaling om sygemelding og sparring omkring ansøgning af revalidering.

• Juridisk hjælp omkring Kent Lar-sens rettigheder ved opsigelse.

• Assistance til kontakt og opfølg-ning hos kommunen.

i

Jeg trives bedst på en arbejdsplads og er nødt til at

have kolleger og noget at stå op til.

Kent Larsen

”

Nyd deN vestjyske Natur og hold ferie ved det smukke vesterhav

Henne Mølle Å Badehotel

Miniferie Ophold med 3 overnatnin-ger inkl. 1/2 pension. Tilbudet gælder kun ved ankomst søndag, mandag eller tirsdag.

Pris pr. person (uge 33-49/uge 10-24)Normalpris kr. 1.450,-

SFF-pris kr. 1.015,-

rOMantisk weekend (i december, januar og februar)ankomst fredag: Mousserende vin og chokolade på værelset • 2 retters menu (ved ankomst lørdag vil der ligeledes være mousserende vin og chokolade på værelset).Lørdag: Morgenmad • kaffe og kage.Aften: 4 retters menusøndag: Morgenmad inden afrejse.Pris pr. person fredag-søndagNormalpris kr. 1.600,-

SFF-pris fredag-søndag kr. 1.120,- pr. person

Pris pr. person lørdag-søndagNormalpris kr. 1.095,-

SFF-pris lørdag-søndag kr. 766,50 pr. person

stOr buffetden 23.- 26. novemberfredag: 2 retters menu.Lørdag: Morgenmad, kaffe og kage. Aften: Stor buffetsøndag: Morgenmad.Pris pr. personNormalpris kr. 1.500,-


“tak fOr i år” den 14.-16. december med 1/2 pension.

fredag: 2 retters menu.Lørdag: Morgenmad • kaffe og kage Aften: 4 retters menusøndag: Morgenmad.Pris pr. person Normalpris kr. 1.550,-


Hold dig orienteret på vores hjemmeside, hvor

vi opdaterer med priser og vilkår for bestilling.

klik ind på www.hennemoelleaa.dk

kontakt os på tlf. 7652 4000

besøg vores aktivitetskalender på hjemmesiden. Her kan du se, hvad der løbende sker.

bemærk: i december, januar og februar holder viåbent torsdag til søndag.

KliK ind påwww.hennemoelleaa.dkog se despændende tILbuD

32

Demokratiet blomstrer i FRIE FunktionærerInteressen for at få demokratisk indflydel-se kendetegnede delegeretmødet 2012. Nye kræfter blev valgt ind i bestyrelserne i både organisation og a-kasse.


Dorte kunne ikke klare transport – og blev fyretda dorte Grønbæk blev fyret fra sit fleksjob var det i strid med loven om forskelsbehandling. det koster nu politiet 225.000 kroner i erstatning til hende.


Slut med at gentage jobsøgningskurser Slut med meningsløs aktivering. Ledige kan nu takke nej til jobsøgningskurser, hvis de allerede har deltaget i et inden for de seneste to kalenderår.


Jørgen G. Jørgensen, direktør i FRIE FunktionærerLæs mere side 36

>>

>> Det FRIE ord ...En Lønmodtagerlov bør i et demokratisk samfund ufravige-ligt sikre individuelle rettigheder, så det af loven fremgår, at kollektive overenskomster skal kunne fraviges ved individuel aftale. Loven bør sikre, at kollektive overenskomster kun dækker og omfatter den overenskomstbærende organisa-tions medlemmer, med mindre andet aftales.

>> >>

Efterlønsbidraget retur?

Sidste frist 1. oktober.


Faglige noter34

Her finder du os

HovedkontorPaghs Gård • Postboks 925 • Overstræde 2 B

5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • Fax: 6313 8555

[email protected]

åbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

KøbenhavnSnorresgade 15 • 2300 København S

Tlf.: 3398 8550 • Fax: 3398 8555

[email protected]

åbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

århusdalgas Avenue 50 B • 8000 Århus C

Tlf.: 8730 8550 • Fax: 8730 8555

[email protected]

åbningstider

Mandag-fredag kl. 9-15

Læs mere om ordningen på www.eures.dk>

tag tIL JobSaMtaLE INDEN FoR Eu og Få tRaNSpoRtEN bEtaLt Er du mellem 18 og 30 år, har du nu mulighed for at få Eu-støtte til transporten, hvis du vil søge job i et andet Eu-land. Får du jobbet i det andet Eu-land og flytter dertil, har du også mulighed for at få økonomisk hjælp til flytningen.

FaKta oM StøttE tIL JobSøgNINg I aNDEt Eu-LaND• Man skal være mellem 18 og 30 år gammel.

• Jobbet skal være af mindst 6 måneders varighed.

• der kan udbetales op til 2.000 kr. i transportstøtte.

• der kan udbetales mellem 4.500 kr. og 9.000 kr. til at flytte, hvis man får jobbet.

• der er ingen krav om, at man skal være ledig – alle kan søge.

• der skal udfyldes en blanket om støtte til rejseudgifter og et spørgeskema. Virksomheden skal skrive under på, at man skal til samtale.

• det er en betingelse for at få støtte udbetalt, at “dit første Euresjob” modtager ansøgningen før datoen for jobsamtalen.

Er du ledig og på dagpenge, skal du have udrejseaccept fra a-kassen, for at kunne få dagpenge og for at kunne søge om transportstøtte. Send kopi af invitationen til jobsamtalen til a-kassen.

Siden april har medlemmer, der har sparet op til efterlønnen, kunnet hæve deres efterlønspenge skattefrit. det har over 40 pct. af de efterlønsberet-tigede medlemmer benyttet sig af.

Har du besluttet dig for definitivt at forlade efterlønsordningen – men endnu ikke tastet ansøgning om udbe-taling, så er det nu, du skal handle. Vil du have dine efterlønspenge udbetalt skattefrit, skal a-kassen modtage din ansøgning senest den 1. oktober 2012.

Klik ind på Mine sider på www.f-f.dk og søg online. Her finder du også dit efterlønsbrev.

FRIStEN FoR SKattEFRI uDbEtaLINg uDLøbER 1. oKtobER I åR

35Faglige noter

Sammenslutningen af FRIE Funktionærers bestyrelseRandi Laursen (formand)

Annie Træholt (næstformand)

Finn d. Aalestrup

Marianne Normann Jensen

Anker Christiansen

FRIE Funktionærers a-kasses hovedbestyrelseRandi Laursen (formand)

Karin Fredskild (næstformand)

Annie Træholt

Marianne Normann Jensen

Anker Christiansen

Se også på www.f-f.dk under “Hvem er vi”

bestyrelser

>

Konflikter koster penge. Rigtig mange penge. Restau-rant vejlegårdens Støtteforening er en lille ny forening med p.t. ca. 1.000 medlemmer, hvis eneste formål er at støtte amin Skov og Restaurant vejlegården i kon-flikten mod 3F.

FRIE Funktionærer mener, at den danske Model træn-ger til fornyelse, så den enkelte lønmodtager får den fulde fagforeningsfrihed og retten til at indgå individu-elle aftaler om løn og arbejdsvilkår. FRIE Funktionærer er uafhængig af partier og organisationer og støtter som organisation derfor ikke den nye forening økono-misk. FRIE Funktionærer lader det være op til det enkelte medlem, om de vil melde sig ind eller på anden vis støt-te foreningen. Sådan kan du støtte Restaurant Vejlegårdens Støttefor-ening: Støt ved at indsætte et beløb på reg. nr. 7606 konto 1391579. Medlemskab koster kr. 100/år.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Frank Lynge Schwa-ner på mobil 2977 6644 eller på mail [email protected].

du kan læse mere på: http://www.facebook.com/Vej-legaardensstoetteforening/#!/RestaurantVejlegarden

vIL Du StøttE REStauRaNt vEJLEgåRDENS KaMp FoR FRIHED?

SES vI I SILKEboRg HaLLERNE DEN 27. - 28. oKtobER 2012?Besøg FRIE Funktionærers stand og hør, hvordan du med en Lønsikring kan få mere udbetalt i tilfælde af ledighed. Mød FRIE Funktionærer på messen “Nyt til bolig og familie”. Send en mail til [email protected] og skriv, hvor mange gæstekort du ønsker (husk medlemsnr. eller cpr.nr.). Inviter din nabo eller dine venner med. Hvis en af dine gæster melder sig ind i FRIE Funktionærer på selve messen eller i ugerne efter, kvitterer vi med “dobbelt op” på Tip en ven gavekort, så I hver modtager et gavekort på 400 kr. vI gLæDER oS tIL at SE DIg!

det FRIE ord36

For det første er det en udbredt opfat-telse, at vi har et arbejdsmarked, der først og fremmest er styret af aftaler mel-lem parterne på arbejdsmarkedet. det er imidlertid forkert. Vi har dusinvis af love, der regulerer det danske arbejdsmarked. Bedst kendt er Funktionærloven og Ferie-loven, men vi har også Ligestillingsloven, Barselsloven, Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet og rækken kan fortsæt-tes. Hertil kommer, at der løbende vedta-ges direktiver i EU, som skal implemente-res i dansk lovgivning. En Lønmodtagerlov, hvor al gældende lønmodtagerlovgivning samles i én lov under den samme minister, vil give et langt bedre overblik samt mind-ske risikoen for lovsjusk.

Den anden grund er, at en række løn-modtagere på det danske arbejdsmarked stort set ingen rettigheder har, hvis de ikke er dækket af en overenskomst. det gælder mere end hver tredje privatansatte lønmodtager. de lønmodtagere, der typisk rammes af den manglende minimumslov-givning, er typisk de svageste. dem bør lovgivningen beskytte.

Den tredje grund er, at minimumslovgiv-ning, helst på EU-niveau, i en stadig mere international verden, reelt er den eneste beskyttelse af lønmodtagere mod urime-lig konkurrence i form af, hvem der be-handler miljøet og deres ansatte dårligst.

Den fjerde grund er, sat på spidsen, at forskellen mellem på den ene side et civi-liseret og demokratisk samfund og på den anden side en bananrepublik, netop er, at det er de demokratisk valgte politikere, der fastlægger de overordnede rammer for samfundet, og ikke private organisationer.

Endelig bør det i et demokratisk rets-samfund selvfølgelig være sådan, at en Lønmodtagerlov ufravigeligt sikrer in-dividuelle rettigheder. derfor bør det af Lønmodtagerloven fremgå, at kollektive overenskomster skal kunne fraviges ved individuel aftale. En Lønmodtagerlov bør derfor sikre, at kollektive overenskomster kun dækker og omfatter den overens-komstbærende organisations medlem-mer, med mindre der indgås individuel aftale om noget andet. n

>> Det FRIE ord ...

Der er mindst fire grunde til, at vi mangler en

Lønmodtagerlov i Danmark.

Af Jørgen G. Jørgensen, direktør

Der er behov for en

Lønmodtagerlov

En Lønmodtagerlov, hvor al gældende løn-modtagerlovgivning samles i én lov under den samme minister, vil give et langt bedre overblik samt mindske risikoen for lovsjusk.

”

37A-kasse

Der er behov for en

Lønmodtagerlov

Regeringen har her i september lempet på kravene til lediges endeløse deltagelser i jobsøgningskurser fra Jobcenteret eller Anden aktør.

Tidligere kunne ledige ikke sige nej til de jobsøgningskurser, der bliver tilbudt, men det er der nu gjort op med. Har man inden for de seneste to kalenderår deltaget i et jobsøgnings-kursus, skal man ikke på jobsøgningskursus igen.

beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udtaler: - Vi afskaffer nu det, der med rette er blevet kaldt me-ningsløs aktivering, nemlig gentagne kurser i jobsøg-ning. Jeg har mødt mennesker, der har været ramt af ledighed og er blevet bedt om at tage på det samme jobsøgningskursus op til fem gange – det er hver-ken en ordentlig måde at behandle mennesker, der er ramt af ledighed, på, eller en ordentlig måde at bruge pengene på.

ændringen er bare et skridt i retningen af en mere individuelt orienteret beskæftigelsespolitik, der reelt kan hjælpe ledige i job. Nogle ledige har behov for vejledning, andre for opkvalificering og andre igen for rigtig uddannelse.

Ledige på dagpenge skal naturligvis fortsat stå til rå-dighed for arbejdsmarkedet og tage imod de tilbud, der kan få dem tættere på et job. Men har man én gang inden for de seneste to kalenderår gennemført et jobsøgningskur-sus, kan man sige nej tak til endnu en omgang. n

Slut med at tage det samme

om og om igen ...Den endeløse gentagelse af jobsøgningskurser for

ledige er afskaffet – pligten lyder nu på maksimalt

et kursus inden for to år.

Af Vivi B. Arnoldus, forsikringschef i a-kassen

jobsøgningskursus

38 delegeretmøde


Stort engagement og inte-

resse for bestyrelsesarbej-

det, da Sammenslutningen

af FRIE Funktionærer i

starten af juni 2012 afholdt

delegeretmøde på Hotel

Svendborg.

Demokratiet blomstrer i Frie Funktionærer

Interessen for at stille op til bestyrelsesarbejdet var stor – stemmeudvalget havde en særdeles travl dag med at tælle stemmer i forbindelse med valgene til de forskellige bestyrelsesposter.

Anker Christiansen fortæller de delegerede, hvorfor han gerne vil vælges ind i bestyrelsen – og hvorfor de skal vælge netop ham til en af bestyrelsesposterne.

39delegeretmøde

- der er sket rigtig meget, siden vi sidst holdt delegeretmøde i Gentofte i 2010, og jeg kan forsikre jer om, at vi ikke har tænkt os at sætte tempoet ned – tværtimod – indledte Randi Laursen sin beretning, og henviste til strategiplanen for FRIE Funktionærer frem mod 2015. Her er ambitionen helt klart en vækst i antallet af medlemmer.

Medlemsservice og medlemstilfredshed og medlemmernes brug af de FRIE Funktionærers kerneydelser og tilbud er vig-tigt. Formanden illustrerede det blandt andet ved, at godt 2.000 har deltaget i foreningens udbudte kurser og konferencer, og at juridisk afdeling har opkrævet 46 mio. kroner i afsluttede sager for årene 2010-2011.

- Medlemmerne er det vigtigste. Vi skal hele tiden bestræbe os på at tilbyde råd og vejledning i højeste kvalitet sammen med en række gode medlemstilbud. det er selvforstærkende, for ud over tilfredse medlemmer kan det tiltrække endnu flere, sagde Randi Laursen i sin beretning på delegeretmødet.

I dialogen med medlemmerne er Kvikservice et af de nye tiltag, som sløret blev løftet for. Her kan medlemmerne få hurtigt svar på de typiske spørgsmål, uanset om de henvender sig telefonisk, elektronisk eller pr. brev.

Synlighed og demokrati er helt afgørende for den fremtidige udvikling af FRIE Funktionærer, og her opfordrede formanden alle delegerede til at komme med input til holdninger og syns-punkter. Hun fremhævede desuden, at en fortsat udvikling af foreningsdemokratiet har stor betydning, og glædede sig over, at bestyrelse og delegerede har taget teknologien til sig og me-

get flittigt bruger FRIE Funktionærers elektroniske bestyrelses- og delegeretnetværk til at dele viden og drøfte idéer og debat-tere arbejdsmarkeds- og foreningspolitiske emner.

Den voksende interesse for den demokratiske indflydelse blev særlig synlig i valg af bestyrelsesmedlemmerne. Stemmetæller-udvalget havde en helt usædvanlig travl dag, da der var afstem-ning på alle poster, med undtagelse af valget til formand, hvor formand Randi Laursen blev genvalgt uden modkandidater.

det store engagement udmøntede sig på delegeretmødet i Svendborg ved ivrig debat og stor spørgelyst.

”vi skal hele tiden bestræbe os på at til-

byde råd og vejledning i højeste kvalitet.

Randi Laursen

delegeretmøde

- Efter mange år, hvor det har været svært at få nye og yngre kræfter til at gå ind i bestyrelsesarbejdet, har vi på dette delege-retmøde oplevet en meget glædelig udvikling. det generations-skifte, som bestyrelsen, sammen med de 8 regionsbestyrelser, har arbejdet på, har givet pote. demokratiseringsprocessen og regionsbestyrelsernes utrættelige indsats for at få flere med-lemmer til at interessere sig for bestyrelsesarbejdet og øve ind-flydelse på udviklingen af FRIE Funktionærer, resulterede i, at der i år var flere kandidater til bestyrelsesposterne end nogensinde, pointerer en glad formand.

Med ansættelsen af Jørgen g. Jørgensen som direktør i FRIE Funktionærer er Randi Laursen sikker på, at FRIE Funktionærer går en ny tid i møde. Hun er ikke i tvivl om, at i samarbejdet med bestyrelserne vil Jørgen fungere som en saglig og velargumen-teret samarbejdspartner med stor integritet og et klart fokus på, hvad der er muligt at gennemføre i den eksisterende kontekst.

- Han vil arbejde med en kontinuerlig udvikling af organisatio-nen. Jeg og bestyrelserne glæder os til et forhåbentlig godt og langvarigt samarbejde.

- Samtidig synes jeg også, at vi skylder vores tidligere og man-geårige direktør John Hansen en stor tak for at have været med til at føre FRIE Funktionærer frem til den positive udvikling, vi ser i dag, siger Randi Laursen efter et veloverstået delegeretmøde. n

Ind imellem de mange afstemninger var der tid til at reflektere eller få sig en lille hyggesnak med de andre delegerede.

Jørgen G. Jørgensen kan se tilbage på sit første delegeretmøde i FRIE Funktionærer som et møde, hvor engagement og interesse for frem-tiden var i højsædet.

bestyrelsen i FRIE Funktionærer:Formand: Randi Laursen, genvalgt 2012Næstformand: Annie Træholt, genvalgt 2010

bestyrelsesmedlemmer:Finn d. Aalestrup, valgt 2010Marianne Normann Jensen, nyvalgt 2012Anker Christiansen, nyvalgt 2012

40

Læs mere om anker på www.f-f.dk

Redaktionen mødte Anker Christiansen fredag eftermiddag, hvor han havde sat tid af til en snak med Magasin FRIE om det kommende arbejde i både bestyrelsen i FRIE Funktionærer og FRIE Funktionærers A-kasse – Tværfaglig.- Jeg glæder mig meget til at komme rigtigt i gang med bestyrelsesarbejdet. Jeg er sikker

på, at vi får rigtig meget at se til.

bestyrelsesarbejdet er ikke helt nyt for anker. Han blev valgt ind i regionsbestyrelsen i region Nordsjælland i 2010, og i 2011 blev han valgt som formand i regionen.

- det har været fantastisk at opleve, hvor kort vejen er fra det enkelte medlem til både bestyrelsen og ledelsen i FRIE Funktionærer, hvis man selv vil. Har man en god idé, et praktisk problem eller noget,

man ønsker at drøfte med enten den daglige ledelse eller bestyrelsen, er det blot at løfte knoglen – så kan man være sikker på, at der bliver lyttet. – Og så kan jeg godt lide, at der ikke er så langt fra snak til handling.

anker pointerer vigtigheden af, at FRIE Funktionærer bliver mere synlige. - Jeg synes, det er meget godt, at vi ikke er fremme i medierne i forbindelse med 3F’s og KRIFA’s konflikt om, hvem der skal have overenskomsten på Restaurant Vejlegården. FRIE Funktionærer står jo for friheden til at forhandle individuelle aftaler om løn- og arbejdsvilkår, så vores farve passer måske heller ikke rigtig ind i den rød/gule konflikt. Jeg kunne derimod godt ønske mig lidt mere synlighed på det, vi er gode til, nemlig at hjælpe funktionærer, der gerne vil tage ansvar for deres eget arbejdsliv. Min drøm er, at FRIE Funktionærers A-kasse adskiller sig markant fra andre a-kasser ved at være de allerbedste til at få med-lemmerne i arbejde – at vores mål skal være, at vores ledighedsprocent ligger langt under de andre a-kassers ledighed. det betyder også, at man skal vide, at er man medlem hos FRIE Funktionærer, får man ikke lov til at være ledig ret længe. Vi skal bruge alle de erfaringer, vi har gjort i Lønsikrings JobHR til at nå dette mål i a-kasssen, siger Anker Christiansen, der nu glæder sig til at trække i arbejdstøjet for både a-kasse og organisation.

anker Christiansen, 42 år

41delegeretmøde

Marianne har været medlem af FRIE Funktionærer siden 1985 og har igennem sit arbejde i bestyrelsen i region Fyn sat sit fingeraftryk på aktiviteterne i region Fyn.

- Jeg er jo næsten født ind i FRIE Funktionærer, da min far tidligere var med i både forret-ningsudvalget og hovedbestyrelsen, så da jeg startede mit arbejdsliv, var der for mig kun et valg, FRIE Funktionærer, og det har jeg selv sagt aldrig fortrudt.

Marianne blev på delegeretmødet i juni valgt ind i hovedbestyrelserne for både organisation og a-kasse.

- Mine forventninger til bestyrelsesarbejdet er, at vi får et konstruktivt og aktivt samarbejde omkring udviklingen af FRIE Funktionærer. det både med hensyn til den videre implementering af strategiplanen og styrkelse af vore produkter, samt at være med til at øge kendskabet til FRIE Funktionærer.

- det er mit håb, at jeg kan bidrage til at gøre FRIE Funktionærer til en endnu væsentligere bidragsyder og toneangivende organisation på det danske arbejdsmarked, og derigennem styrke lønmodtagernes ret til frie og individuelle valg. Noget af det, der er vigtigt for mig, er ønsket om en lønmodtagerlov. En lov, der samler reglerne på det danske arbejdsmarked og sikrer, at alle lønmodtagere som udgangspunkt har ens rettigheder og pligter. den danske model har ikke fornyet sig i takt med samfunds-udviklingen, og det er tydeligt, at LO-organisationerne ikke vil respektere vores frie og lovlige fagforeningsvalg. desuden ligger det mig meget på sinde, at kendskabet til vores organisation øges markant. Vi har så meget at byde på, så stærke kvaliteter, at det er en skam, hvis vi ikke får øget kendskabet og dermed medlemsskaren. FRIE Funktionærer skal forblive en af de dygtigste aktører på funktionærområdet, og det håber jeg at kunne bidrage til.

Marianne Normann Jensen, 47 år

Læs mere om Marianne på w

ww

.f-f.dk

Læs mere om anker på www.f-f.dk

Af Mette Mørk • Foto: Jonas Ahlstrøm

I køkkenet hos dorte Grønbæk er det tradi-tionelle spisebord erstattet af et højt bord med fire langbenede barstole. Så passer det nemlig med, at hun kan stå op og spise – og stadig være i øjenhøjde med resten af familien, selvom de sidder ned. Hun har også et lille hæve-sænkebord til pc’en, men bil nummer to er solgt, for hun kan ikke holde til at køre i den. Hendes dårlige ryg sætter et diskret, men tydeligt præg på hverdagen i huset lidt uden for Assens.

det var også ryggen, der var årsag til, at hun fik et fleksjob hos politiet i Assens – og mistede det igen, da politiledelsen ef-ter syv år valgte at flytte hendes arbejds-plads til Odense.

For hun kunne ikke klare den længere transport mellem arbejdsstederne.

- Jeg kan lige klare at sidde ti minutter i bussen ind til Assens, men hvis jeg skal sidde meget længere, får jeg meget ondt, siger dorte Grønbæk.

Dorte grønbæk lider af det, der populært kaldes “skæv ryg”. Hun har altid kæmpet med rygsmerter og hold i ryggen, men indtil for 10 år siden kunne hun godt passe et almindeligt job. det ændrede sig med et slag, da hun fik job som pædagogmed-hjælper. Fra den ene dag til den anden fik hun stærke smerter, og hun får piller med et morfinlignende stof hver dag for at kunne fungere nogenlunde.

Smerterne betød, at hun blev udredt og godkendt til et fleksjob.

- Men det var svært at finde noget til mig, fordi jeg faktisk kun kan komme til Assens eller Glamsbjerg. Jeg kunne efter-hånden ikke køre bil mere, fordi det giver smerter, og jeg kan ikke tåle ret lang trans-porttid med bussen. Men heldigvis lykke-des det at finde et job hos politiet i Assens.

Så i 2004 bliver dorte Grønbæk ansat med 25 ugentlige arbejdstimer ved politiet, og

Dorte grønbæk blev fyret

fra sit fleksjob hos poli-

tiet, fordi hun ikke kunne

klare transporten til et nyt

arbejdssted. Men det var

i strid med loven om for-

skelsbehandling, og koster

nu politiet 225.000 kroner

i erstatning til hende.

42 Juridisk

fyretpå grund af sit handicap

Dorte blev

Emne 43

Hverdagen med en dårlig ryg har sat sit diskrete aftryk i huset i Assens. det traditionelle spisebord er erstattet af et højt bord med fire barstole. det passer med, at dorte kan stå op og spise – og stadig være i øjenhøjde med familien, selvom de indtager måltiderne siddende.

LIgEbEHaNDLINgSNævNEt gav DoRtE og FRIE FuNKtIoNæRER REt

Hos FRIE Funktionærer er advokat Rune Henneberg meget tilfreds med, at Ligebehandlingsnævnet har slået fast, at det var i strid med forskelsbehand-lingsloven, at dorte Grønbæk blev fyret fra jobbet hos politiet i Assens.

- Man var glad for dortes arbejdsindsats, så reelt var fyringen i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi den var begrundet i hendes handicap. det var jo hendes dårlige ryg, der betød, at hun ikke kunne klare transporten til Odense. Så jeg er meget tilfreds med, at Ligebehandlingsnævnet har valgt at følge vores klage, siger Rune Henneberg.

Nævnet har også besluttet, at dorte Grønbæk skal have 225.000 kroner i erstatning.

43Juridisk

44

Juridisk44

hun trives og klarer sig rigtig godt i jobbet. Hun får varierede arbejdsopgaver og et hæve-sænkebord hjælper hende, så hun kan stå op og arbejde.

- Men det kostede også. Når jeg kom hjem, gik jeg direkte op i soveværelset og lå i tre timer. Hvis jeg ikke fik hvilet ryggen, kunne jeg ikke klare resten af dagen.

Hun udviklede sig i jobbet, fik flere og spændende arbejdsopgaver i efterforsk-ningsafdelingen, men i 2010 besluttede den øverste ledelse – som led i en større effektiviseringsøvelse – at fleksjobberne hos politiet på Fyn skulle samles i Odense.

- Jeg vidste, at jeg ikke ville kun klare transporten til Odense, så godt støttet af FRIE Funktionærer og mine kolleger i As-sens, kæmpede jeg længe for at få lov at blive. desværre uden held. Hverken prak-tiske eller økonomiske argumenter bed på

ledelsen. Så jeg begyndte i Odense, men måtte sygemelde mig efter bare en dag, fordi jeg havde smerter på grund af den længere transport.

Hun endte med at blive fyret.- det føltes så uretfærdigt, for jeg var glad for mit job – og fik ros og opbakning fra kollegerne. derfor er det også en rigtig god fornemmelse, at Ligebehandlings-nævnet gav os ret i, at det ikke var i orden at flytte mig. det er ikke så meget penge-ne, men det at få ret – dét betyder rigtig, rigtig meget.

dorte Grønbæk leder nu efter et nyt fleksjob.

- Jeg er villig til næsten hvad som helst, for jeg vil meget gerne have et job. Ryggen gør jo, at jeg ikke kan komme ret meget rundt. Og så bliver det altså stille at gå her i huset hele dagen. n

”Jeg er villig til næsten hvad

som helst – jeg vil jo gerne

have et job.

dorte Grønbæk

Til trods for sin “skæve ryg” kunne dorte indtil for 10 år siden passe et almindeligt job. Jobbet som pædagogmedhjælper ændrede hendes liv radikalt fra den ene dag til den anden.

”

... at kontakte juridisk afdeling, hvis der opstår problemer i for-hold til dit job. Læs også side 20, hvordan Tine og Aksel kan hjælpe dig, hvis du bliver ramt af ulykke eller syg-dom.

husk altiD ...

+

45Lønsikring

der har vist sig et behov for justeringer, som vi gennemførte den 1. september 2012.

En væsentlig ændring er:At det nu er en forudsætning for at påbe-gynde udbetaling af FLEX Lønsikring, at du i en periode svarende til længden af dit opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side, dog mindst 3 måneder, har deltaget i et genplaceringsforløb i danmark gennem FF Forsikring A/S.

Derfor er det vigtigt: At du kontakter os med det samme, hvis du modtager en opsigelse. det er helt af-gørende, at vi fra opsigelsestidspunktet arbejder sammen mod nye jobmål. det er vores erfaring, at jo før man sætter job-søgningsaktiviteter i gang, jo hurtigere opnår man de bedste resultater.

Giver du os ikke besked med det samme, risikerer du, at din ret til udbetaling af løn-sikring starter på et senere tidspunkt, end din eventuelle 1. ledighedsdag.

øvrige ændringer i forsikringsvilkå-rene er mindre justeringer.

Alle nuværende forsikringstagere er sær-skilt informeret, og de fuldstændige for-sikringsvilkår kan ses på www.flexlon-sikring.dk, hvor der også er mange andre nyttige informationer.

Er du medlem af a-kassen og har lønsik-ring (supplerende FLEX lønsikring), så sti-ger prisen en anelse fra 1. oktober 2012.

Baggrunden for prisreguleringen er en markant stigende ledighed. det er derfor nødvendigt at tilpasse priserne til de fakti-ske markedsforhold.

Siden vi startede Fuld FLEX Lønsikring og muligheden

for økonomisk overbygning til a-kassens dagpenge

(supplerende FLEX Lønsikring) for 3 1/2 år siden, har

vi løbende evalueret på vores forsikringsvilkår.

Af Ulrik Karlsen, afdelingsleder

Den 1. september 2012 blev forsikringsvilkårene ændret i FLEX Lønsikring

FLEX lønsikring stiger fra kr. 38 til kr. 43 pr. tusind kroner, man har forsikret. Vi har fortsat en af danmarks bedste og billigste lønsikringsordninger.

prisen på Fuld FLEX Lønsikring, hvor der ikke er krav om medlemskab af a-kassen, er uændret kr. 20 pr. tusind kroner, man har forsikret. n

Kontakt osmed det samme,hvis du modtager

en opsigelse.

Hør mere ...Ønsker du at høre mere om vores løn-sikringsprodukter, er du velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe på tlf.: 6313 8650.

i

1

2

3

4

5

6

7

8

9 10

OPFATTEFORKERT

FOR-FADER

ÅNDELIGVEJ-

LEDER

EN HALVSNES

ROLIGEDEN

ANDENUBE-

KENDTE

LANDBRUGS-EJENDOM

MODSATINDE

DIVI-DERET

BANDE-ORD

CHAM-PAGNE-BETEG-NELSE

BIL-MÆRKE

ENDNUEN GANG

HJUL-DELE SJUSK VIBRE-

REDE HJORTEN

TYRAN-NISK

FRAVÆRFANGST-MIDDEL

ESKIMOVEJR-TRÆK-NING

PAELLA

DEL AFHUS

HALVABE

KOMMERSAMMEN

MED

UVIRKE-LIG

FILM-MAND

FASTSAMMEN-TØMRET

STEDORDNATIO-NALI-TETS-

MÆRKE

HÅRD-HÆNDETANLÆG

KÆMPERMUSIK-

UDTRYKFOR-

LÆNGEDE

SPIDSENDE

DANSK Ø

VAKSE

ROVFUGL

SANDET

PARTIER BABY-SENG

STANDAR-DISERE

HUD-FLAGE

VOKALRØRE-

MIDDEL

EFTER-LOD ETMÆRKE

VÆGTAN-GIVELSE

-?BJERRE-GAARDLAND

4.BOGSTAV

EKS-KLUSIVE

DRAGENE

BAKKE-KAMMENE TJEKKE OVN

FOR-STAN-DIGT

IKKE ÆLDST

LUKKE OPHILSEN

SIDSTEORD IBØN

KEMISKTEGNFOR

SVOVL

NIKOLAJLIE -?

HELT IORDEN

HOVED-BEKLÆD-

NINGJEEP

KRONERBOLSJE-INGRE-DIENS

NATUR-TALENT

FODTØJUDKOGTMASSE

RAKKENED

BOLD-HOLDER

GAKVIRK-

SOMMETONEN E

FOR-DYBNINGDANMARK

FISK ITEGNE-

FILM

TIDS-PLAN RINGE

DEN -?ENE

JULE-MANDS-

HJÆLPER

FOR-FATTE

ORD TIL

Dyrk hjernegymnastik og vIND Supergavekort

vINDSuper

gavekort

send ind Og VindSend løsningen på krydsordet elektronisk til [email protected] og vind Supergavekort

Vær med i lodtrækningen om:1. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 500 kroner2. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 300 kroner3. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 200 kroner

Vinderne offentliggøres på www.f-f.dk. Indsendes inden den 22. oktober 2012

Hjernebrud46

Trænger du til et lille pusterum, er der stadig ledige uger i vores ferieboliger henover sensommeren, efteråret og vinteren. du behøver ikke at reservere en hel uge – du kan vælge at booke et weekendophold eller miniferie. Nær-mere betingelser herfor kan ses på www.f-f.dk. Sæson 2013I løbet af efteråret vil der løbende blive åbnet op for uger i 2013.

Nyd sensommeren, efteråret og vinteren i vores hyggelige ferieboligertænd op i brændeovnen på Langeland. Slap af i spa og sauna i bogense. Mærk havets brusen og susen i Skagen.

Hold øje med bookingkalenderen på www.f-f.dk. Her kan du se en oversigt over, hvilke huse og perioder, der er ledige. Har du spørgsmål?Har du spørgsmål eller brug for hjælp til en reservation, er du altid velkommen til at kontakte ferieafdelingen. Send en e-mail til [email protected] eller ring til diana Ravn på tlf. 6313 8611 – alle hverdage kl. 09.00-15.00.

Ferie & Fritid booKDin FeriebOLiGOnLinewww.f-f.dk

bogense Langeland

Skagen Langeland

bogense Langeland

LangelandSkagen

www.phentertainment.dk - www.billetnet.dk - 70 15 65 65 og billetlugen.dk

21., 22., 23., 24. nov. BREMEN COPENHAGEN

Nytårskoncerten 2013 Repertoire fra den verdensberømte TV-koncert fra Wien bl.a. med alle de kendte Strauss-melodier

Torsdag, 3. januar 2013 kl. 20.00 Musikhuset Aarhus - Lørdag, 5. januar 2013 kl. 20.00 FalconerSalen

Lørdag, 24. november kl. 20.00 FalconerSalen

Jethro tull’s

ian andersonwith band

thick as a brickplay

s

Torsdag, 7. februar 2013 kl. 20.00 FalconerSalenSøndag, 10. februar 2013 kl. 20.00 Musikhuset Aarhus

De største hits fra: Thriller - MaMMa Mia - rocky - Tarzan - Mary PoPPins DirTy Dancing PhanToM of The oPera - We Will rock you - lion king

grease og mange flere

London West End

musical gala

The magic of Kenya25 dansere, sangere og musikere tager dig med på en eventyrlig rejse til det magiske Kenya - instrueret af Leoni Jansen!

PH Entertainment proudly present

The AnniversaryHits, Rock & Country Blues

from across the years

Torsdag, 4. oktober kl. 20.00 FalconerSalen

Eneste koncert i DanmarkThe best of

al Jarreau & Joe sample

Verdensstjernen Al Jarreau besøger København sammen med Joe Sample og det berømte 17-mands NDR-Bigband fra Hamburg

Søndag, 4. november kl. 20.00 FalconerSalen

Fredag, 1. marts 2013 kl. 20.00 FalconerSalenLørdag,16. marts 2013 kl. 20.00 Musikhuset Aarhus

35 musikere samt sangsolister i verdensklasse. Dirigent: Guido Mancus

Solister: Sopran: Bibina Nwobilo, Australien - fantastik sopran, som har sunget alle de store partier bl. a. på Neue Oper, Wien.

Baryton: Michael Havlicek har sunget de store wiener-partier på Volksoper i Wien.

30 års

jubilæumsturné

Lørdag, 23. marts 2013 kl. 20.00 FalconerSalen

Documents

FRIE nr. 3/2012