Frie Skoler 2, 2016

Kan vi prata english?

20 YOUTUBERE HAR FAT I BØRNENE

28 SKOLEDAGENS DILEMMAER

44 LÆRER GØGLER MED ILD

Nr. 2 26. februar 2016

8Nabosprogene er nemme at lære. Men de unge vil hellere tale engelsk

Se mere på tysk5-7.

gyldendal.dk HALVPRIS

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

PORTAL TIL FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING

99

14

Bestil en gratis plakat

på gu.dk

De populære fagbogsserier – Første Fakta, faktisk!,

Dyr i ..., De små fagbøger, De store fagbøger og Gyldendal

viden – er tilgængelige digitalt på fagbog.gyldendal.dk.

Her kan eleverne fra 0.-10. klasse læse om alverdens emner

og arbejde med faglig læsning og skrivning.

■ Læs over 100 fagbøger online – alle indlæst af professionelle

oplæsere.

■ Opgaver til faglig læsning til samtlige bøger på portalen.

■ Læselog, hvor eleven kan registrere og sætte mål for sin læsning.

■ Skriveværksted, hvor eleven kan lære at skrive egne fagbøger,

anmeldelser og arbejde med multimodale produktioner.

FAGBOG.GYLDENDAL.DK

9914_ann_Frieskoler nr2_fagbog gyldendal_190x273.indd 1 02/02/2016 09.33

Indhold

DET STORE SPØRGSMÅL

6 Hvad har du ændret mening om?En KL-forhandler, et folketingsmedlem og en forskningschef fortæller, hvad de har ændret mening om.

SOCIALE MEDIER

20 YouTubere – de nye rollemodeller og reklame-søjlerYoutubere og vloggere kan tilbyde noget for enhver smag. Børn og unge elsker det, og det har reklamebranchen også fundet ud af.

SKOLEDAGENS DILEMMAER

26 Hvad gør vi her?Mange lærere bliver udfordret af elever-ne, men hvad gør man, når konflikten spidser til? Vi beder en FSL-politiker og en forstander give deres bud.

ÅRSPRAKTIKANTER

28 Find skolens års- praktikant her i bladet53 lærerstuderende fra Den frie Lærer-skole i Ollerup tripper for at komme i årspraktik på frie skoler rundt om i landet. Du kan læse deres profiler her i bladet.

NY PÅ SEKRETARIATET

36 FSL's nye lønkonsulentFSL's kamp med at få lønnen på de frie skoler på niveau med folkeskolen

Foto

Ale

x Tr

an

får nu en ny frontmand. 1. marts starter Torben Løvschall således i jobbet som lønkonsulent på sekretariatet.

LIVETS SKOLE

40 Sådan steger duI Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på.

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

42 Børn skal være selvhjulpneIfølge Maria Montessori er det lære-rens fornemste opgave at gøre sig selv overflødig og lade barnets motivation få plads og komme til udtryk.

4 REDAKTØREN MENER

4 VIDT OMKRING

18 NOTER

28 NOTER

36 NOTER / KURSUSKALENDER

37 AJOUR

38 KONSULENTENS BORD

38 STILLINGER

40 LIVETS SKOLE

42 PÆDAGOGISKE TÆNKERE

43 STILLINGER / KOLOFON

44 PÅ SPORET AF LÆREREN

46 VIDSTE DU...

47 FORENINGEN MENER

FORSIDE GITTE THRANE

TEMA NORDEN I SKOLEN SIDE 8-15 Er der stadig gode grunde til at lære de nordiske nabosprog i skolen? Og hvordan har en efterskole fået succes med at satse nordisk? Vi ser nærmere på vore nabolandes indflydelse på den danske skole.

Foto

Hun

g T

ien

Vu

44

44PÅ SPORET AF LÆREREN

I legen glem-mer vi tidenDet var under en lun vinter i Spanien for ti år siden, at Anders Krag først blev introduceret for gøgl.

24 24

Teg

ning

Nie

ls P

ouls

en

20

10

F R I E S KO L E R N R . 2 · 2 6 . F E B R UA R 2 0 16 3

REDAKTØREN MENER

Trods vores blodige historie har vi det med at tillægge det nordiske en iboende positiv værdi. Tænk

på det nordiske køkken, skandinavisk design, nordisk skole, nordisk samar-bejde. Og måske allerbedst illustreret af SAS’ gamle slogan ”It’s Scandinavian”. Ud over at man overvejer om mange års dundrende underskud mon er en særlig skandinavisk kvalitet, så vidner sloganet om en selvsikkerhed, der grænser til ar-rogance. Vi behøver ikke reklamere for, hvad vi gør, eller hvad vi kan, blot hvem vi er. Omverdenen ved det, vi ved det, og vi tager for givet, at vores identitet, traditioner og kultur i sig selv er pålide-lige og prisværdige.

Man kan se en vis parallel fra SAS’

slogan til det nordiske i grundskolen og i samfundet i det hele taget. Fra politisk hold er der vilje og penge til at dyrke nordiske initiativer og styrke kultur- og sprogsamarbejde. Men i eksempelvis grundskolen er det politiske ønske ikke matchet af en tilsvarende entusiasme for det nordiske blandt eleverne. De orien-terer sig snarere mod vest end mod nord og øst. Det kan lede en til at konkludere, som sprogforsker Robert Zola Christen-sen, at der ikke er andet end sentimen-tale grunde til at dyrke det nordiske, og hvis de unge helst snakker engelsk med nordmændene, so be it. Andre konklu-derer modsat, at de unge blot er blevet præsenteret for det nordiske på en skæv måde, og at dét er problemet, ikke at

It’s Scandinavian der noget i vejen med at oplære dem i en særlig nordisk tradition. Efterskolen Flyvesandets (side 10) succes med at satse nordisk vidner om, at det i nogle tilfælde kan lykkes.

Men på tværs af nordisk begejstring er sprogforskere enige om én ting. Selvom det virker svært, så kan de fleste af os på kort tid lære at kommunikere effektivt med andre skandinaver på vore nabosprog. Det kræver blot motivation. I skolen kan man eksempelvis skabe det med udvekslingsophold og ved at undervise i moderne nordisk kultur og ikke kun de gamle travere. Der skal være en mening, ikke bare selvtilfredshed og tradition.

Ulrik Andersen, redaktør

af FSL’s medlemmer

har en traditionel læreruddannelse.

Knap syv procent har en bacheloruddan-

nelse, mens lidt mere end fem procent er uddannede fra Den

frie Lærerskole. Kilde: FSL’s medlemsundersøgelse

74%Ser din kollega lidt trist ud? El-

ler usædvanligt glad? Hvis du vil være sikker, skal du spørge,

for der er en vis sandsynlighed for, at du ikke kan tolke det bare ved at kigge. En række forsøg og undersøgel-ser gengivet i The Atlantic vidner således om, at vi ofte har meget svært ved at læse hinandens ansigtsudtryk. I ét forsøg var forsøgspersonerne eksempelvis væsentlig dårligere end et computerprogram til at gætte, om folk på billeder smilede oprigtigt eller falskt. I et andet forsøg kunne deltagerne heller ikke aflæse, om den samme person følte virkelig smerte eller fakede. Og i et tredje forsøg kunne deltagerne i 25 procent af tilfældene ikke se forskel på smerte eller seksuel nydelse. UAN

Er øjnene virkelig sjælens spejl?

Illustration Fotolia

Foto Scanpix

4 F R I E S KO L E R N R . 2 · 2 6 . F E B R UA R 2 0 16

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

7. MARTS: Maaske blev der givet mig Evner og Kræfter til mere end jeg kan bære,saa rodløs, saa angst og fortvivlet som jeg, kan kun de dødsdømte være.

Ordene er Tove Ditlevsens fra hendes digt Angst fra 1939. I dag er det 40 år siden, hun tog sit eget liv.

15. MARTS: To dages lærings-festival starter i Bella Centret. Der er fokus på læring, didaktik, politiske initiativer, forskningsre-sultater og it i undervisningen, ligesom der er en række fore-drag og debatter.

18. MARTS: I år har den tidligste påske i dette årti. Det betyder, at du får ferie i dag.

24. MARTS: Første kamp med Åge Hareide i spidsen for fod-boldlandsholdet. Danmark møder Island i Herning. Måske kan det blive spændende nok, men har du brug for lidt mere pålidelige superhelte i dit liv, så er der også premiere på Batman vs. Super-man i biograferne.

29. MARTS: Christen Kolds 200-års fødselsdag. Læs meget mere om Kold og hans betydning for de frie skoler i næste nummer.

Vidt omkring

It’s Scandinavian

»De studerende misunder det dan-ske samfund, for her er der plads til at stoppe op og tænke. I Sydkorea handler det om karakterer, men på efterskolen hand-ler det om det so-ciale og at være sammen«.Yeon-Ho Oh, initiativtager til Syd-koreas første efterskole, som åbnede 22. februar.

»Hvor mange andre lærerstuderende oplever ligesom jeg misforståede til-kendegivelser af det mod, jeg nødvendig-vis må besidde, når jeg tør uddanne mig til folkeskolelærer? Hvor mange må lægge ører til ud-sagn om manglende ambitioner?«

Karen F. Christensen føler, at hun selv og andre lærerstu-derende bliver mødt med en række fordomme, når de fortæller om deres studie.

74%

»Da jeg fik mit første job, vok-sede min selvtil-lid helt vildt. Et arbejde er en stor del af ens identi-tet, og det første, folk spørger om, er, hvad du arbej-der med. Derfor betød det utrolig meget for mig, da jeg endelig kunne sige: Jeg arbejder på en skole«.Bosniske Sabaheta Ocuz, flygt-ning fra Bosnien til Danmark i 1992, om dagen hun endelig fik et job på en bornholmsk skole.


Foto Fotolia

Det store spørgsmål

Af Jesper Fjeldsted · [email protected]

Hvad har du ændret mening om?ANDREAS RASCH-CHRISTENSEN, PH.D., FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSCHEF I VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND

»Hvis man går nogle år tilbage, havde jeg den opfat-telse, at faglig undervisning og klassisk dannelse fyldte for lidt i skolen. At det ikke nytter noget, du

kan reflektere, hvis du ikke kan læse. I dag frygter jeg, at der er nogle meget væsentlige sider af skolen, som risikerer at gå tabt, hvis vi for entydigt går efter den faglighed mål, som kan måles i nationale tests. Det handler om nogle dannelsesmæs-sige dimensioner, hvor eleverne også lærer at være mennesker, at forholde sig til andre mennesker, at være sammen med mennesker, som er anderledes end dem selv. Det er nogle grundlæggende ting i livet – også når man skal indgå på en arbejdsplads. Selvfølgelig skal eleverne lære at læse, skrive, regne og så videre, men de skal gøre det i forhold til det levede liv, og vi skal fastholde det, der er unikt ved de danske skoler og dagtilbud. Der er stadig noget af det, men skolen har rykket sig i retning af mere klassisk dannelse, og det startede nok med den første Pisa-panik i starten af nullerne, og så har man stram-met yderligere på nogle punkter med den nye reform, men indi-mellem reagerer vi nok for hurtigt og for uovervejet«.

MICHAEL ZIEGLER, BORGMESTER I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE OG MEDLEM AF KL’S BESTYRELSE

»Mange lærere ville nok ønske sig, at jeg havde ændret mening om konflikten, men jeg mener stadig, at den var nødvendig, for at både

folkeskolen og de frie skoler kunne få nogle mere moderne rammer. Men jeg har ændret mening om meget andet, blandt andet mit uddannelsesvalg og mit politiske ståsted. Hvis jeg skulle vælge i dag, ville jeg have læst økonomi eller statskund-skab, men da jeg lånte bogen ’Hvad kan du blive?’ som en målbevist dreng i syvende klasse, valgte jeg, at jeg ville være civil- og elektroingeniør. Siden har min politiske interesse overhalet den tekniske, og selv om det ikke havde ændret mig fundamentalt, ville jeg nok kunne have udfordret nogle ting på en anden måde i dag. Politisk har jeg flyttet mig fra et ret sort udgangspunkt som ung til, at jeg i dag er, hvad man kan kalde socialkonservativ. Vi skal skabe et samfund, hvor det ligger i kulturen, at man tager ansvar for sig selv og sine nærmest, men jeg bor også i en kommune, hvor jeg kan se, at nogle mennesker har brug for, at samfundet støtter op om dem. Det socialdemokratiske mantra om, at man skal kræve sin ret og gøre sin pligt, er ikke ukonservativt, men jeg synes, den sidste del er blevet udvandet over årene, og den er for-udsætning for, at modellen kan virke. Så skal vi som samfund give mulighed for, at alle kan gøre deres pligt, og der er skolen helt central«.

MATTIAS TESFAYE, MF (S), ERHVERVSUDDANNELSESORDFØRER

»At der skal være adgangskrav for, at man kan starte på en erhvervsuddannelse. Første gang jeg hørte om det, var jeg bange for, at for mange ville blive

sorteret fra, men det har vist sig at virke efter hensigten. Der plejer at falde en kæmpe gruppe fra allerede inden jul, og det er slet ikke den samme tendens, man så hen over efteråret. Mange flere kan og vil i dag gennemføre uddannelsen, end tilfældet var for bare et år siden, hvor der var mange, der ikke havde evnerne. Det har løftet startstedet for undervisningen og mindsket spredningen på holdene. Så er der en masse, som bliver sorteret fra, og de skal have hjælp, men vi skal ikke lukke folk ind, der ikke klar. Min automatreaktion var, at dem der har det svært, skal have de samme muligheder, men man skal også lade sig overbevise af gode argumenter, og det er jeg blevet her. Det hjælper ikke at have retten til at starte, men ikke muligheden for at fuldføre. Så er det bedre, at man har ret til at lære at læse, skrive og regne først, det er der mere substans i. En dejlig sideeffekt er så, at kommunerne er blevet mere opmærksomme på, at folkeskolerne altså skal fungere, for ellers står de, der ikke har lært nok, nede i jobcenteret i stedet for at starte på en erhvervsuddannelse«.

Vi tager os af IT Så kan I lave skole...

Driftsansvar • Fri support • Fast pris

Tlf: 4358 45756 F R I E S KO L E R N R . 2 · 2 6 . F E B R UA R 2 0 16

Vi tager os af IT Så kan I lave skole...

Driftsansvar • Fri support • Fast pris

Tlf: 4358 4575

Vi forstår ikke hinanden

NORDISK SKOLEAf Ulrik Andersen · [email protected]

Det kniber med at arbejdet med de nordiske sprog i grundskolen. Ikke alle begræder udviklingen, men der kan være gode didaktiske grunde til at prioritere nabosprog

»Det var en riktig sån där sagoskog, mörk och tät, och där fanns ingen banad stig. Det var bara att rida rakt in mellan träden som skickade sina blöta grenar i ansiktet på en. Men jag tyckte om det ändå. Alltihop - att se solen sila in mellan stammarna och höra fåglarna och känna lukten av våta träd och vått gräs och häst«. Fra Astrid Lindgrens Brød-rene Løvehjerte.

»Vil De derimot harmonisere eller i det hele behandle folkeviser med det formål å få dem spredt ut blant folket, da gjelder det å holde inne med "østers og kaviar" og ta fatt med "rugbrød og smør". Man får gi slipp på himmelen og bli på jorden«. Citat af Edward Grieg.

LÆR NORDISKPå sprogkoordinationen.org og nordeniskolen.org er der mas-ser af materiale og information om undervisning i nabosprog og nordisk kultur

På sprogpiloter.org kan man læse mere om uddannelsen som sprogpilot.

På dr.dk/undervisning kan man også finde inspiration til nordisk sprogundervisning.

Illustrationer Gitte Thrane


Politisk er der masser af vilje til at dyrke de nordiske sprog i skolen, og den vilje afspejler sig også i bekendt-gørelser og fagmål. Men virkeligheden en anden.

Mange lærere er usikre eller dårligt rustede til nabosprogsun-dervisning, og blandt eleverne er begejstringen til at overse, medgiver Jesper Schou-Knudsen, leder af Nordisk Sprogkoor-dination.

»Når vi taler med lærere, skoler og unge, så kommer vi ikke uden om, at der er en desillusioneret, mindre begejstret opfattelse af, hvorvidt det giver mening at beskæftige sig med nabosprogene. Der er en forskel mellem virkeligheden og de politiske idealer og ønsker, hvis grundidé er formuleret for mere end 50 år siden«, siger Jesper Schou-Knudsen.

Sprogprofessor Jørn Lund er blandt de store fortalere for at fastholde undervisning i både nordisk kultur og sprog, men han medgiver, at det nordiske er blevet »usexet«. Han er selv med i en ny undersøgelse af nordisk sprogforståelse, som forventes færdig sidst på året, men ellers ligger de fleste større undersøgelser af skoleelevers nordiske sprogforståelse en del år tilbage. Lektor Robert Zola Christensen fra Lunds Univer-sitet lavede for et par år siden en undersøgelse af nordisk sproglig kunnen og engagement blandt danske og svenske gymnasieelever, og han er i en minoritet af nordiske sprog-forskere, som ikke begræder, at unge danskere og svenskere slår over i engelsk, når de mødes, frem for at tale med deres modertunger.

»Alle undersøgelser viser, at de ikke forstår hinanden, og de er heller ikke særligt interesserede i hinanden. Til gengæld bliver de stadigt bedre til engelsk. I stedet for at tænke på fx svensk som et nabosprog er det bedre at se det som et fremmedsprog, som er let at lære. Og vi ved, at de, som er motiverede for det, hurtigt kan skabe et samtalerum på tværs af nordiske grænser. Så man kan, når man vil. Men idéen om, at de skal lære nordisk sprog i skolen ud fra sentimentale, folkloristiske tanker om små glade blonde børn, hører ikke til i en globaliseret verden«, mener Robert Zola Christensen.

HELST NORDISK SPROG FRA FØRSTE KLASSELis Madsen ser noget anderledes på sagen. Foruden at være uddannelseschef for læreruddannelserne på professionshøj-skolen UVCC er hun projektleder for nordiske sprogpiloter, som uddanner blandt andet grundskolelærere i god nabo-sprogsundervisning, og hun har skrevet bogen Nabosprogsdi-daktik.

Hun deler opfattelsen af, at motiverede unge og voksne hurtigt kan forbedre deres kompetencer til at forstå talt og skrevet nordiske sprog, men det er ikke noget argument for ikke at prioritere de nordiske sprog i grundskolen, mener hun. Tværtimod bør skolerne – modsat praksis de fleste steder i dag – arbejde med nordiske sprog allerede fra første klasse, blandt andet fordi det fungerer som et glimrende didaktisk spring-bræt til arbejdet med fremmedsprog, som ligger længere væk

fra dansk. Ved at arbejde med nabosprog, som er forholdsvis tæt på dansk, bliver deres (fremmed)sproglige bevidsthed øget, og ruster dem godt til at lære flere fremmede sprog som engelsk og tysk. Og så er det, ifølge Lis Madsen, så simpelt med sprog, at jo flere man allerede kan, jo nemmere bliver det at lære nye. I tilgift er der også nogle didaktiske point at hente i forhold til modersmålsundervisningen, forklarer hun:

»Vi bliver klogere på vores eget sprog, når vi spejler os i andre, og man får øje på nogle ting i vores eget sprog, som vi ellers tager for naturgivne. Eksempelvis bliver det i sammen-ligning med svensk tydeligt, hvorfor det kan være svært at stave på dansk. Vi skriver ”er” mens svenskerne skriver ”är”, sådan som det jo også lyder«.

Endelig peger Lis Madsen også på, at det typisk er nem-mere at skabe interesse for de nordiske sprog i de små klasser, end hvis man først venter til de større klasser, hvor der er en vis modvilje. Det er også den erfaring, Jesper Schou-Knudsen har, når han henviser til forskellen mellem det politiske ønske om nordisk sprogarbejde og så virkeligheden på skolerne. Men en vej til at øge interessen er ved at flytte fokus fra det litterære til lytteforståelse. Eksempelvis gennem musik, teater og film:

»Der er en massiv efterspørgsel efter nye typer af under-visningsforløb og tilgange til arbejdet med nordiske sprog,« siger han.

Vi forstår ikke hinanden

»Vi lever i en global verden med et stærkt pres fra blandt andet amerikansk kultur. Hvis vi vil have en stemme i den verden,

står vi stærkere, hvis vi fremstår som ikke bare enkelte små lande men en samlet

region på 20-25 millioner mennesker, som har et værdi- og sprogfællesskab«.

SPROGPROFESSOR, JØRN LUND.

»Til Jemteland flyve vi, hvor Bjergene ere høie og blaa, hvor Fossene bruse, hvor Blus-sene tændes som Budstikke at Færgen ventes. Op til de dybe kolde, ilende Vande, hvor Midsommersolen ikke gaaer ned, hvor Aftenrøde er Morgenrøde!«. Fra I Sverrig af H.C. Andersen.



Den nordfynske efterskole

Flyvesandet har succes med at

satse nordisk

Foto Alex Tran


NORDISK SKOLEAf Mikkel Hvid · [email protected]

Fotoet på storskærmen viser en jæger, som stolt knæler ved den moskusokse, som han har nedlagt.

Jægeren hedder Michael Frandsen, han er lærer på Efterskolen Flyvesandet, og lige nu står han i skolens fore-dragssal og er godt i gang med morgensamlingen.

Klokken er godt ni, og eleverne sidder stille og hører historierne og ser fotos fra Michael Frandsens år på Grønland. Han fortæller om engang, hvor han og hans ven gik seks timer ind over fjeldet efter en flok rensdyr. De kom på skudhold og nedlagde to dyr, og et foto viser, hvordan Michael bærer det ene rensdyr på skulderen. Han har dyret om nakken som en overdimensioneret pelskrave, mens han holder dets for- og bagben fast foran ved brystkassen.

Det ser godt ud. Men, siger Michael Frandsen og holder en kunstpause, sådan bærer man ikke et dyr. Man gør som grøn-lænderne, siger han og klikker et nyt foto frem på skærmen.

Nu bærer han dyret, så det hænger med hovedet nedad, bugen ind mod hans ryg, og han holder det i bagbenene, som ligger over hans skuldre.

»Sådan bærer man. Så kan man gå langt«, siger han. Det ser ikke særlig elegant ud, men det er effektivt, fortæl-

ler Michael Frandsen. Og dén dag var det afgørende, for hans jagtkammerat fik problemer med ryggen, og Michael Frandsen måtte bære begge dyr tilbage til lejren – først nogle hundrede meter med det ene, så nogle hundrede meter med det andet. Det tog 11 timer.

»Er det ikke også sådan, I bærer jeres bytte?«, spørger han og vender sig mod de grønlandske drenge, som sidder i salen.

Et par af dem nikker.

FLYVESANDET SATSER NORDISKDer går tre grønlændere og en færing på Efterskolen Flyve-sandet, og det er ikke tilfældigt: Skolen rækker på alle måder ud mod Norden. Den gør nordisk udeliv til sin profil. Den forsøger aktivt at tiltrække elever fra andre nordiske lande og især Grønland. Den vælger nordiske destinationer til sine lejrskoler og rejser. De fortæller nordiske eventyr til morgen-samlingerne. Og skolen toner alle fag, linjer og aktiviteter med et stænk nordisk.

SKOLEN DANNER TIL NATURENSatsningen begyndte i 2014, da Pavia Jakobsen satte sig i forstanderstolen. Med godt 30 elever var skolen i krise, men Pavia Jakobsen foreslog, at skolen skulle gøre nordisk frilufts-liv til den røde tråd i sit tilbud. Det var vejen frem, mente han.

Valget af profil var næppe tilfældigt. Skolen ligger smukt på Nordfyn med masser af natur omkring. Og Pavia Jakobsen selv har gode forudsætninger; i flere omgange har han været forstander og lærer på Grønland, og han har mange erfaringer med jagt, hundetræning og udelivet.

I dag – to år senere – ligger elevtallet omkring 70, og ventelisten til det næste skoleår ser pæn ud. Successen skyldes

»For mig giver det megetmening, at vi bruger den nordiske natur, vi har lige

uden for døren, i stedet for at rejse til alle mulige eksotiske

destinationer«. LÆRER JOACHIM SKOVBORG SØRENSEN.

Foto Alex Tran

Flyvesandet kigger mod norden

Illustration Gitte Thrane


blandt andet den bevidste satsning på det nordiske, mener Pavia Jakobsen. Men det var ikke alle, der troede på hans idé:

»Mange af mine kolleger og venner driller mig. ”Dig og alt dit nordiske lejrliv”, siger de. Men der er en særlig ro i det nor-diske udeliv, og det oplever eleverne. De kan lide det. Mange tilbyder adventure- og outdoor-oplevelser, som er meget mere ekstreme og eksotiske end vores, men den rolige og nordiske version af outdoor-livet giver nogle særlige oplevelser«.

Pavia Jakobsen håber, at skolen vil bidrage til elevernes nordiske naturdannelse:

»Vi giver eleverne kendskab til den nordiske natur, og de får nogle basale færdigheder i at orientere sig og overleve i naturen. De skal kunne slå lejr. Tænde bål. Snige sig ind på vildt. De skal kunne leve i naturen«, siger han.

SCIENCE STØTTER DE ANDRESkolen har en jagtlinje, en madlinje, en hestelinje, en fiske-linje og en science-outdoorlinje. Tidligere hang sciencelinjen som et appendiks til skolens andre tilbud, men nu er den fuldt

integreret i skolens andre tilbud, mener Carsten Bloch Roch-ler, der har hovedansvaret for linjen.

Han lærer eleverne at slå gnister og tænde bål med tænd-stål. Han sender dem ud at samle fyrsvampe, som de efter en gammel vikingeopskrift koger i vand med aske, til de får et prima optændingsmateriale. De bygger ovne og optimerer dem, så de giver maksimal varme for mindst mulig brænde.

I efteråret støbte scienceeleverne store gennemsigtige gela-tineblokke af kogt fedtaffald fra et lokalt slagteri, og så lod de riffelskytterne skyde til måls efter dem.

Det var en øjenåbner af de store, siger Carsten Bloch Rochler:

»Man kunne følge projektilets vej gennem blokken og se bevægelsen og kraftens udvikling aftegne sig – der var virkelig meget læring i det, både for sciencelinjen og jægerne«, siger han.

At linjerne på den måde supplerer hinanden, styrker sko-len, mener Carsten Bloch Rochler:

»Vores pædagogiske tilbud er i dag mere samlet, mere klart og mere ambitiøst med den nordiske profil«.

JAGTEN GIVER FØDEI efterskolens jagtstue holder Michael Frandsen og jagtholdet til. Her står udstoppede dyr på reolerne – ræv, ænder, en hare og en måge – og væggene er smykket med reklamer for Sauer og andre geværmærker og af et par opsatser.

Jagtlinjen er og har altid været skolens trækplaster, men nu er det nordisk jagt, siger Michael Frandsen:

»For os handler det ikke om at skyde så meget som muligt, og heller ikke om at få de største trofæer til kaminhylden. Vi går på skaffejagt: Det, vi skyder, skal med hjem, og så skal vi spise det«, siger han.

Jagt på nordisk vis er også mere fysisk strabadserende og

Pavia Jakobsen har flere gange været lærer og forstander på Grønland, og han nærer en stærk kærlighed til det nordiske ude- og lejrliv.

»Når de består jagtprøven, får vores elever ret til at skyde. Men som jæger har man aldrig pligt til at skyde, og det er vigtigt, at eleverne lærer og forstår det«, siger Michael Frandsen (t.v), som leder jagtlinjen.

Foto Alex Tran

Foto Alex Tran


ægte end mange andre jagtformer. I ugen op til vinterferien rejser efterskolen til Norge. Eleverne skal overnatte ude, de skal gå med snesko i fjeldet, ride islandsheste gennem sneen, og jagtholdet skal jage. Eleverne glæder sig, men det bliver hammerhårdt, lover Michael Frandsen:

»Nogle dage går vi 20 km uden at se et dyr. Sådan er det her i Norden. Vi jager jo ikke udsatte fasaner. Men det er denne her jagtform, som giver de specielle oplevelser«, siger han.

Også når de rejser andre steder, tager de det nordiske lejrliv med.

En gang om året tager skolens jagtlinje på bukkejagt i Polen, men de overnatter i telte – ingen bed and breakfast her. De sniger sig kilometer efter kilometer for at komme ind på vildtet – ikke noget med at få hjælp fra firehjulstrækkere. Og jagtfrokosten bliver lavet over bål og gerne af hjemmeskudt kød – de serverer ikke sildemadder, snaps og smørrebrød.

»Polakkerne undrer sig virkelig over det, vi gør. De forsik-rer hele tiden, at vi sagtens kan blive kørt hen til vildtet«, siger Michael Frandsen.

VENSKABER LANGT HJEMMEFRAI år går der tre grønlandske elever på skolen. Der står fem på ventelisten til næste år. Og det glæder Pavia Jakobsen, for det er det, han gerne vil med skolen: række ud mod eleverne fra andre nordiske lande.

Men grønlænderne er både en udfordring og en gave til skolen, mener han. Mange af dem har det svært, når de kom-mer på efterskolen. De taler ikke sproget perfekt, og nogle af dem er også lidt bagefter i de boglige fag.

Men når det handler om udeliv, jagt og natur, er det dem, der kan lærer fra sig. Pavia Jakobsen husker især en dreng fra en grønlandsk bygd. Han havde det svært med skolen, men hvis du gav ham en sten og bad ham ramme et mål, gjorde han det.

»Han kunne ramme med alt. Han kunne tage ethvert gevær, enhver bue og træffe første gang. Og det er styrken ved vores skole, at vi også tilbyder dem noget, hvor de kan

være de bedste, og vi kan lære af dem. Det skal vi udnytte«, siger han. »Og«, fortsætter han eftertænksomt, »så skal vi hele tiden huske hinanden på, at når de er kede af det, så kan de ikke bare lige køre hjem. Det må vi huske«.

Skolens nye investering – islandshestene – trak godt et dusin piger til Flyvesandet. Flere af dem har aldrig reddet før, men på ef-terskolen fik de mulighed for at prøve og pleje den nordiske tölter.

Joachim Skovborg Sørensen, som står for skolens fiskelinje, me-ner, at linjerne giver eleverne sjældne muligheder for fordybelse. Mange elever har svært ved at sidde stille i de boglige fag, men når de har stået et stykke tid i vand til livet og kastet med fluer, så slapper de af og finder roen.

»Jagt, fiskeri og udeliv giver nogle meget dybe oplevelser. Og det giver et helt særligt fællesskab mellem eleverne«, siger han.

Roen opstår også i værkstedstimerne. For eksempel når eleverne bygger deres fiskeknive. De bruger timer på at slibe knivenes skæfte og sy læderskederne, og fordybelsen i arbejdet får dem til at falde til ro. Og så bliver de stolte, når de ser, at det nytter at gøre sig umage og kæle lidt ekstra for detaljerne.

Foto Alex Tran

Foto Alex Tran


NORDISK SKOLEAf Ulrik Andersen · [email protected]

Er der en særlig nordisk skoletradition?

Ny Nordisk Skole er død. Men var der overhovedet noget særligt nordisk ved den? Mange

eksperter mener nej, men betyder det, at der slet ikke er et fællesnordisk tankesæt om at drive skole? Eller var det bare Ny Nordisk Skole, der skød forbi? Thorstein Balle er seniorforsker på Grundtvig-centret på Aarhus Universitet og har redigeret antologien Nordisk pædagogisk tradition?. Han har svært ved få øje på en samlende nordisk skoletradition

»På samfundsplan har vi en række fællestræk: Velfærdssamfundet, forestil-linger om antikorruption og en hel række andre forhold, som blandt har at gøre med en Grundtvigsk tradition. Men ser vi isoleret på skolesystemerne, så er det meget begrænset, hvad vi har af fælles-nordisk tradition«, siger Thorstein Balle.

Til gengæld har de nordiske lande søgt inspiration fra andre steder, men det har langt fra ført til et fælles nordisk konsensus, ifølge Thorstein Balle:

»I nogle perioder har der været markante forskelle mellem

især dansk og svensk skole. Svenskerne tog viden-

skabeliggørelsen af pædagogikken

Lighederne mellem de nordiske skolesystemer afspejler ligheden mellem samfundene mere end en decideret nordisk skole-tradition

til sig langt tidligere end vi, og hvor vi tra-ditionelt har været under stor påvirkning af tysk dannelsestradition, så har Sverige i højere grad søgt inspiration i anglo-sak-sisk og amerikansk curriculum-tænkning. Vi har bevæget os mere over i deres lejr, men du kan stadig se forskellene. Til gen-gæld har den danske og norske tradition mere til fælles«, siger Thorstein Balle.

Sprogprofessor Jørn Lund mener ikke, at man kan isolere skolesystemet fra resten af samfundet, og på den bag-grund ser han flere nordiske ligheder, også i skolesystemerne.

»Vi har et kultur- og værdifællesskab, som også viser sig i skolen. Det handler om fællesskab, demokratiopfattelse, ligestilling, lighed og ikke mindst vores opfattelse af autoritet. Vi bruger ikke kæft, trit og retning, vi motiverer på en anden måde og tillægger livslang læring og efteruddannelse en højere værdi end mange andre steder«.



Mange friskoler beskæftiger sig med den nordi-ske mytologi, og formentlig også i højere grad end både andre frie grundskoler og

folkeskoler. Forklaringen har dog mere med Grundtvig end nordisk interesse at gøre, forklarer seniorforsker ved Grundtvigcentret, Thorstein Balle.

»Mange friskoler beskæftiger sig meget med særligt to mytologier – den græske og den nordiske. Det er ikke på grund af en særlig interesse i Norden eller Græ-kenland, snarere fordi de to mytologier beskriver men-nesket på en måde, som den grundtvigske bevægelse er meget optaget af«, forklarer Thorstein Balle.

Mytologierne er udgangspunktet for Grundtvigs gudsopfattelse.

»I både græsk og nordisk mytologi ligner Gud og mennesker hinanden og har omgang med hinan-den. Gud er en levende realitet i menneskelivet – for

eksempel får Zeus børn med forskellige mennesker. Den relation mellem Gud og menneske var Grundtvig meget optaget af og afspejlede hans kristendomssyn. Derfor var han så optaget af, at præst og menighed skulle være jævnbyrdige«, siger Thorstein Balle.

Samtidig fungerer fortællingerne som et godt ud-gangspunkt for overvejelser af livets store spørgsmål.

»Kampene er mellem det gode og onde, lys og mørke, døden og livet. De grundlæggende ting, som konstituerer et menneskeliv, og som Grundtvig og i forlængelse heraf friskolerne var og er optagede af. Historierne er et godt udgangspunkt for at snakke det gode mod det onde i mennesket. Og også aktuelle ting. For eksempel er det oplagt, at muren omkring Asgård kan bruges til at tale om den nuværende flygtningesi-tuation«, siger Thorstein Balle.

Grundtvigs interesse for nordisk mytologi lever videre på friskoler

Siden 2001 harHolbæk Lilleskole udveks-

let sjette og syvende-klasse-selever med Vintergatan Skola

i Ljusdal i Sverige. Udvekslingsaf-talen kom i stand via Foreningen

Norden. Eleverne besøger hinanden i fem dage og følger hinandens

hverdag. Det er forbudt at tale engelsk under

udvekslingen.

Filip Lange Sme-degaard kunne

godt have brugt mere end de fem

dage i Sverige, og ikke bare fordi det var fedt at stå

på ski.

»Jeg lærte ret meget. Hvis jeg lige skulle sige noget på svensk til dig lige nu, så ville det måske ikke gå så hurtigt, men jeg tror

det kommer hurtigt tilbage, hvis jeg skal bruge det«.

Rikke Dandanell er en af de lærere, der er tilknyttet udvekslingsaftalen. Hun oplever at elevernes moti-vation for at lære nordisk sprog stiger kraftigt af, at de qua udvekslingen har et synligt mål med at lære svensk. Forud for udvekslingen bliver der skrevet mails, lavet videoer og set ungdomsfilm. Hendes egen sprogkundskaber er også steget betragtelig.

»Mit svensk er blevet bedre år for år. Da vi startede for otte år siden, forstod jeg ingenting, når vi var ude at spise med de svenske lærere, nu forstår jeg stort set det hele«.

»Først var det grænseoverskridende, fordi jeg ikke forstod, hvad de sagde og var i et nyt land. Men det blev meget nemmere på de fem dage. Den sidste aften var den bedste, fordi vi begyndte at forstå hinanden ret godt og lære hin-anden bedre at kende«.

Paula Nielsen-Danø boede ved to piger og var over-rasket over, hvor meget nemmere det hurtigt blev at kommunikere.

Foto

Mar

tin D

am K

riste

nsen


Stedet hvor sjov

er en videnskabSkoledage i Universe – en verden af muligheder

Klar til at lege hjernen større?En skoledag i Universe indeholder engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Uanset om I bygger robotter, udforsker vulkaner indefra eller opfi nder attraktioner til parken, garanterer vi lige dele grineflip og voksehjerne. Både hjernen og kroppen udfordres på helt nye måder, og eleverne lærer at omsætte teori til praksis inden for naturfag, innovation og meget mere.

Spændende forløb til alle klassetrinTag din klasse med til en forunderlig verden, hvor børn er raket-ingeniører, og voksne er legebørn. Alle vores 14 forløb lever op til Fælles Mål og er integrerede i ét dagsprogram, som er tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Læs mere om alle vores skoleforløb på universe.dk/skoler eller ring til os på 8881 9500

2.800,-Hele klassenhele dagen

Pris for skoleåret 2016 – 2017

Sådan kunne jeres dag se ud

10:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

12:00 Frokostpause med fri leg og scienceshow


16:00 Tak for i dag

Hvad vil I blive klogere på?Her er 4 af de 14 forløb, vi udbyder. Se mere på universe.dk/skoler

Universe · Mads Patent Vej 1 · 6430 Nordborg · [email protected] · universe.dk ...hvor sjov er en videnskab

Alt det praktiske

• Prisen for en hel dag inkl. 1 undervisningsforløb er 2.800 kr. inkl. moms. • Prisen er for skoleåret 2016-2017 med max 28 elever og 2 lærere.• Skoledage skal bookes min. 14 dage i forvejen.• Skoledage ligger på udvalgte hverdage (man-fre) i følgende perioder:

29. marts - 27. maj og 5. september - 14. oktober 2015.• På parkdage kan undervisningsforløb bookes for 1.695 kr. og samtidig

udløse en billigere entré.

Fremtiden har brug for kloge og kreative naturvidenskabelige og teknologiske hoveder, der kan tænke opfi ndsomt og ud af boksen. Forløbene er designet til at udfordre elevernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme.

Opfi nderuniverset

Eleverne bliver stillet over for en udfordring, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag. De bliver tilbudt forskellige værktøjer og materialer, og resultatet er en konkret opfi ndelse, der til sidst skal præsenteres. Hvem har den bedste idé, der kan løse problemet?

Innovations specialisten

Gennem en narrativ ramme bliver eleverne ansat i en innovations-virksomhed, der har til hovedformål at opfi nde nye geniale ideer. Eleverne skal via WeDo og deres evne til at samarbejde og konstruere deres eget produkt.

Mindstorm

Rammerne er sat; en computer, en robot og 3 elevhoveder samlet om et bord med mærkelige streger og farver. Først kommer eleverne igennem et forløb, hvor de lærer robotten at kende. Programmørerne er klar til ukendte udfordringer.

MærkMatematikken

Forløbet er et stjerneløb, hvor eleverne er på en undersøgende og eksperimenterende opdagelse i parken. Vi skal bl.a. fi nde højden på Blå Kube, fi nde omkredsen på parkens store hamster-hjul, give ordrer ved gravemaskinerne og meget mere. Parkens unikke design gør det muligt at arbejde med anvendt matematik på en inspirerende og nærværende måde.

Overnat i vores hyggelige lejrskole med fuld forplejning og gør jeres skoledag til en lærerig lejrtur.LEJRSKOLELEJRSKOLEUNIVERSE

universe.dk/lejrskoleuniverse.dk/lejrskole

10822_UNI_SKOLE_380x273mm_FrieSkoler_ART01_HV.indd 1 11/02/16 15:32

Stedet hvor sjov

er en videnskabSkoledage i Universe – en verden af muligheder

Klar til at lege hjernen større?En skoledag i Universe indeholder engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Uanset om I bygger robotter, udforsker vulkaner indefra eller opfi nder attraktioner til parken, garanterer vi lige dele grineflip og voksehjerne. Både hjernen og kroppen udfordres på helt nye måder, og eleverne lærer at omsætte teori til praksis inden for naturfag, innovation og meget mere.

Spændende forløb til alle klassetrinTag din klasse med til en forunderlig verden, hvor børn er raket-ingeniører, og voksne er legebørn. Alle vores 14 forløb lever op til Fælles Mål og er integrerede i ét dagsprogram, som er tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Læs mere om alle vores skoleforløb på universe.dk/skoler eller ring til os på 8881 9500

2.800,-Hele klassenhele dagen

Pris for skoleåret 2016 – 2017

Sådan kunne jeres dag se ud


12:00 Frokostpause med fri leg og scienceshow


16:00 Tak for i dag

Hvad vil I blive klogere på?Her er 4 af de 14 forløb, vi udbyder. Se mere på universe.dk/skoler

Universe · Mads Patent Vej 1 · 6430 Nordborg · [email protected] · universe.dk ...hvor sjov er en videnskab

Alt det praktiske

• Prisen for en hel dag inkl. 1 undervisningsforløb er 2.800 kr. inkl. moms. • Prisen er for skoleåret 2016-2017 med max 28 elever og 2 lærere.• Skoledage skal bookes min. 14 dage i forvejen.• Skoledage ligger på udvalgte hverdage (man-fre) i følgende perioder:

29. marts - 27. maj og 5. september - 14. oktober 2015.• På parkdage kan undervisningsforløb bookes for 1.695 kr. og samtidig

udløse en billigere entré.

Fremtiden har brug for kloge og kreative naturvidenskabelige og teknologiske hoveder, der kan tænke opfi ndsomt og ud af boksen. Forløbene er designet til at udfordre elevernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme.

Opfi nderuniverset

Eleverne bliver stillet over for en udfordring, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag. De bliver tilbudt forskellige værktøjer og materialer, og resultatet er en konkret opfi ndelse, der til sidst skal præsenteres. Hvem har den bedste idé, der kan løse problemet?

Innovations specialisten

Gennem en narrativ ramme bliver eleverne ansat i en innovations-virksomhed, der har til hovedformål at opfi nde nye geniale ideer. Eleverne skal via WeDo og deres evne til at samarbejde og konstruere deres eget produkt.

Mindstorm

Rammerne er sat; en computer, en robot og 3 elevhoveder samlet om et bord med mærkelige streger og farver. Først kommer eleverne igennem et forløb, hvor de lærer robotten at kende. Programmørerne er klar til ukendte udfordringer.

MærkMatematikken

Forløbet er et stjerneløb, hvor eleverne er på en undersøgende og eksperimenterende opdagelse i parken. Vi skal bl.a. fi nde højden på Blå Kube, fi nde omkredsen på parkens store hamster-hjul, give ordrer ved gravemaskinerne og meget mere. Parkens unikke design gør det muligt at arbejde med anvendt matematik på en inspirerende og nærværende måde.

Overnat i vores hyggelige lejrskole med fuld forplejning og gør jeres skoledag til en lærerig lejrtur.LEJRSKOLELEJRSKOLEUNIVERSE

universe.dk/lejrskoleuniverse.dk/lejrskole

10822_UNI_SKOLE_380x273mm_FrieSkoler_ART01_HV.indd 1 11/02/16 15:32

Faglige noter

Noter

far i sommer, og sange jeg har sunget 100 gange før, rørte mig pludselig på måder, jeg ikke har oplevet før. Det er det, en god sang skal kunne«, siger han.

Det samme skal, ifølge Per Krøis Kjærsgaard, gøre sig gæl-dende, når en sang er skrevet til en bestemt forening, som det er tilfældet med den sang, FSL har udskrevet en konkurrence om i forbindelsen med foreningens 10 års jubilæum.

Sangskriveren, og skolelederen, Per Krøis Kjærsgaard skrev selv tekst til sangen Gi’ os lyset tilbage, der var efterskoleelever-nes stævnesang ved DGI’s landsstævne i Holbæk i 2009, men han skrev bevidst en tekst, der betød noget personligt for ham.

»Ellers rykker den ikke ved noget, og det kan godt være politisk. Der skal være noget kant, og Gi’ os lyset tilbage har et politisk budskab om tolerance og frisind, som man kan bryde sig om eller ej, men den løsriver sig fra den lejlighed, den er skrevet til«, siger han.

Sangen til efterskoleeleverne kom i øvrigt ind på P2 lytter-nes tredjeplads over de mest skattede sange.

VI SKAL UD OVER LOV 409Når lærerne på de frie skoler i november får præsenteret FSL’s nye foreningssang, håber Per Krøis Kjærsgaard, den kommer til at kunne noget af det samme som Halfdan Rasmussen At lære er at være, som er skrevet til AOF’s 40 års jubilæum i 1949.

»Hvis ikke den allerede var skrevet, så ville den passe per-fekt. Det er en af vores smukkeste sange, og det er den blandt andet, fordi den siger noget almengyldigt om livet samtidig med, at den snakker ind i AOF’s virkelighed og formål, og hvorfor vi egentlig render rundt og er lærere,« siger Per Krøis Kjærsgaard, der glæder sig over, at FSL har udskrevet konkur-rencen.

»Udfordringen er at skrive en sang, man kan holde ud at synge om ti år, også når det handler om andet end at klappe hinanden på skuldrene til repræsentantskabsmøder. Jeg håber, det bliver en sang, der minder os om, at vi er en del af noget større, så vi kan synge den ude på skolerne, men også for eksempel når friskoleforeningen holder årsmøde. Men det kræver, at vi kommer ud over lov 409 og vores egen lille sekt«.

»Udfordringen er at skrive en sang, man kan holde ud at synge om ti år«

Per Krøis Kjærsgaard, skoleleder på Viby Friskole, har skrevet to af danskernes fem mest skattede sange. Han håber, at FSL’s nye foreningssang kan minde os om, at vi er en del af noget større

Før Per Krøis Kjærs-gaard blev leder på Viby Friskole i 2008,

var han gennem 20 år lærer på Midtsjællands

Efterskole


VIND 15.000 KR.Frem til den 1. maj kan du sende dit bud på FSL’s nye foreningssang, som skal være med til at fejre for-eningens 10 års jubilæum. Vælgeren juryen din sang, vinder du 15.000 kroner. Læs mere på fsl.dk/jubilæum.

I 1998 skrev skoleleder på Viby Friskole, Per Krøis Kjærs-gaard, en sang til sin nieces konfirmation. 17 år senere, i maj 2015, blev sangen Kære linedanser nummer fem, da

radiokanalen P2 fik lytternes hjælp til at finde danskernes 50 mest skattede sange.

Nummer ét på listen er H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født”, og hvordan en konfirmationssang endte i det selskab har Per Krøis Kjærsgaard selv et bud på.

»Tilsyneladende slår den mere end én streng an hos dem, der synger den. Vi er alle forskellige steder i vores liv, så sange skal tale ind i mere end én livssituation. Jeg mistede selv min


Vi er specialister i grupperejser for undervis-ningssektoren. Vi tilbyder rejser til alle de klassiske rejsemål, men også dem, som er lidt anderledes. Lige nu tilbyder vi, i samarbejde med Icelandair, helt specielle og lave kampagnepriser på vores skolerejser til Island. Er I fleksible med rejseperioden, så koster en rejse på 5 dage helt ned til kr. 2.598,- pr. person.

KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - [email protected]

BLIV KLOG PÅ INSPIRERENDE ISLAND

BILLIGSTFRA KUN 2.598,-

KAMPAGNEPRISER MED ICELANDAIR5 DAGE BILLIGST FRA KR. 2.598,-

Prisen inkluderer: Flyrejse Reykjavik t/r4 overnatninger på hostel

HUSK, vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene. Ring idag eller skriv til os og få et tilbud.

FrieSkoler_Island_feb.indd 1 2/4/2016 1:07:20 PM

Scandinavian Congress Center Aarhus 13. - 14. april 2016

Følg os på Facebook og Twitter

71

95

- jy

st

KOM GRATIS INDRegistrér dig på skolemessen.dk inden 1. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

Annoncer


Nærvær, fælleskab og interaktion. Youtubere og vloggere kan tilbyde noget for enhver smag. Børn og unge elsker det, og det har reklamebranchen også fundet

ud af. Eksperter anbefaler, at de voksne dykker ned i universet og underviser børnene i at være kritiske

SOCIALE MEDIERAf Berit Jarmin · [email protected]

– de nye rollemodeller og reklamesøjler

'ere

Tegning Niels Poulsen


En ung, smuk pige sidder på senge-kanten og taler til kameraet. Det er morgen, og hun skal til lægge

make-up. I denne uges youtube-video skal hendes godt 10 millioner følgere have en tutorial (vejledning) i, hvordan man lægger en god, dagligdags makeup. Op af toilettasken ryger der i hastigt tempo eyelinere, læbestifter og conceale-re. »Den her lipgloss fra Rimmel kan jeg simpelthen ikke leve uden«, siger hun, og sådan fortsætter hun med at lovprise det ene makeup-mærke efter det andet i de cirka syv minutter, videoen varer.

Pigen er 25 år, englænder og kalder sig ‘Zoella'. Hun lever af at være you-tuber, og det anslås, at hun tjener på den pæne side af en million om året.

HELTESTATUSYoutubere, bloggere og vloggere er blevet celebrities. Ifølge en amerikansk undersøgelse, foretaget af mediebu-reauet dexMedia, følger 56 procent af de amerikanske børn mellem 13-17 år you-tubere. De siger samtidig, at youtuberne har større indflydelse på dem end film-, pop- og sportsstjerner, og at de er mere troværdige.

I Danmark er tendensen den samme, mener Jonas Ravn, cand. mag. i medie-videnskab og projektleder på Center for Digital Pædagogik.

»Youtuberne fremstår hudløst ærlige og meget nærværende, og de står for et fællesskab, hvor børnene mødes om en interesse. Brugerne kan kommentere videoerne, og på den måde kan de også få indflydelse på indholdet. Det virker meget demokratisk«, forklarer Jonas Ravn.

»Børnene opfatter det som et kæmpe, gratis tag selv-bord«.

»DE ER JO ÆRLIGE«Helt gratis er det ikke, men det kan

fremstå sådan, fordi reklamerne oftest er så skjulte, at de blender ubemærket ind med indholdet. Det gør det svært, eller næsten umuligt, at afkode.Isabelle og Julie, der går i 9.x på Kvik-markens Privatskole, abonnerer på ca. 20-30 youtubere hver.

»De youtubere, jeg følger, uploader i gennemsnit en video om ugen, så jeg bruger en del tid på YouTube. Og så føl-ger jeg dem også på alle de andre sociale medier«, siger Isabelle.

Hun er mest interesseret i dem, som handler om mode, livsstil og udfordrin-ger til seerne, men følger også dem, der handler om veganermad og hiphop-dans.

Pigerne har ikke tænkt særligt over, hvad der bliver reklameret for eller hvordan.

»Nogle gange kan de godt anbefale en mascara for eksempel og så sige, at de har fået den af firmaet, men hvis de ikke nævner det, tror jeg da ikke, at de rekla-merer. De er jo ærlige«, siger Isabelle.

Netop ærligheden er det, som pigerne godt kan lide ved youtuberne;

»De poster også selvom, at de har en dårlig dag, så det er ikke kun et glansbil-lede, de viser. De taler om mobning og den slags og giver nogle gode råd. Nogle af dem gør også noget godt for samfun-det ved for eksempel at samle penge ind og se på klimaforandringer, og de kan også ende med at lave dokumentarfilm og skrive bøger«, siger Julie.

DIREKTE ADGANGTilliden til youtuberne og vloggerne gør dem meget attraktive for reklamebran-chen. Dét, koblet med, at børn af natur er mere godtroende og ofte sidder alene, når de er online, er ifølge Flemming Steen, kontorchef i Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen noget, der kalder på handling fra voksne.

Vidste du…• at det, som både kendte og mindre kendte personer poster på de sociale medier, ofte er kommerciel kommunikation og ‘betalt’ af virksomheder, selvom det ikke ser sådan ud?

• at virksomheder kan se på deres salgstal, hvis en po- pulær blogger eller Insta- gram-bruger omtaler deres produkt?

• at du er med til at dele og udbrede kendskabet til produkter, hvis du ‘liker' eller ‘hashtagger’ et produkt?

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

»Børn og unge har generelt nemt ved at gennemskue de 'gammeldags' rekla-mer. Men når det kommer til de sociale medier, har de paraderne nede, fordi de ser på vloggerne som en slags ligestil-lede venner. Så hvis vloggerne pludselig reklamerer for produkter, har børnene yderst vanskeligt ved at gennemskue, at det er reklame«, siger Flemming Steen.

Ifølge markedsføringsloven skal det, hvis det henvender sig til børn, tydeligt fremgå, når der er tale om reklame. På YouTube betyder det, at der skal stå ‘re-klame’ eller ‘dette indlæg er betalt af x’,


...OG HJÆLP VERDENS FATTIGSTE I KAMPEN MOD SULT

Bagedyst-vinder Annemette Voss har udviklet en helt særlig påskekage til Bag Så Det Batter. Bag kagen, sælg den og doner overskuddet til Folkekirkens Nødhjælp. Det batter! Hvis I donerer inden 25. juni 2016 er i automatisk med i lod-trækningen om en spændende præmie til klassen. Tilmeld jer, find opskrift og lærervejledning påwww.bagsådetbatter.dk

Annonce

men det er langt fra alle, som overholder det, og samtidig er det svært at regulere internationalt.

Hos Konkurrence- og Forbrugersty-relsen har man de senere år haft fokus på området. Det har bl.a. betydet, at de har udviklet undervisningsmaterialet ‘Social Star’, der klæder børnene på til at blive

kompetente og aktive forbrugere. »Der er kommet en generationskløft

mellem børn og voksne, når det gælder onlinemedier. Det er nødvendigt, at de voksne gør en indsats og dykker ned i børnenes verden for bedre at forstå, hvad de bliver eksponeret for«, siger Flemming Steen.

Youtubernes succes og mulige reklamepotentiale opgøres i antal-let af deres abonnenter og antallet af visninger.

Der findes ikke nogen opgø-relse over, hvad de tjener, men det bliver estimeret, at de mest succes-fulde danske youtubere kan tjene i omegnen af 30-40.000 kr. om måneden på product placement og sponsorerede videoer. Flere af dem benytter sig af agenter.

Blandt de mest succesfulde er:

ARMIN MERUSIC, 17 år og fra Kol-ding. 186 474 abonnenter/følgere. Laver sketches og gamervideoer. Kendt for at være ‘iskold’ og elske durumruller.

EIQU MILLER aka Anders Møller, 23 år og fra Kølvrå. 159.054 abon-nenter.Rapper og laver pranks. Én af hans mest populære videoer er “spasser tysk" - Drive-in Prank.

KRISTINE SLOTH, 17 år og fra Ål-borg. 147.573 abonnenter.Har en passion for tøj og makeup og er meget ærlig om at have været mobbeoffer. Tager pinlige emner op

som at tisse i bukserne. Udgav en bog i 2014, som beskriver hendes liv som youtuber

De største internationale youtubere er:

PEWDIEPIE aka Felix Arvid Ulf Kjell-berger, 28 og fra Sverige. 41.968.147 abonnenter. Verdens største youtubestjerne er gamer og er kendt for sine humori-stiske kommentarer og ansigtsud-tryk, når han filmer sig selv, mens han spiller. Han har en estimeret årsløn på 50 millioner kroner.

HOLASOYGERMAN aka Germán Alejandro Garmendia Aranis, 27 år og fra USA. 26.263.572 abonnenter. Er komiker og laver videoer om almindelige teenageproblemer. Laver alle sine videoer på spansk. Er oprindeligt fra Chile.

JENNAMARBLES aka Jenna N. Mourey, 30 år og fra USA. 15.822.295 abonnenter. Er komiker og skuespiller og den mest populære kvindelige youtuber. Hendes video ‘How to trick people into thinking you are good looking’ er

blevet vist over 60 millioner gange..

De største youtubere


UNITAS

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

skolerejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Tag med påpræsentationstur

31. marts - 3. april 2016Østrig eller Italien

OBS!!! Deadline for tilmelding 26. feb.!!!

Har du læst den nye

skibrochure 2017?Læs brochuren online på

www.unitasrejser.dk - eller ring 8723 1245

og få den tilsendt

skitu

ren

2017

Det er både irriterende og frustrerende, at Modernise-ringsstyrelsen ikke sikrer, at lønnen på de frie skoler ligger på niveau med folkeskolens.

Det mener viceforstander Søren Dolmer fra Farsø Efter-skole. Han har sendt et brev til Moderniseringsstyrelsen, hvor han giver udtryk for sin frustration. Brevet er cc’et til både Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening (FSL).

DECENTRAL LØN FYLDERSøren Dolmer mener, at de frie skoler skal udbetale urimeligt store summer i decentral løn for at komme på folkeskoleløn-niveau:

»Det forhandler ikke længere om nogle få tusinde kroner i kvalifikationstillæg. Det er store beløb, vi sidder med. Og jeg synes, at Moderniseringsstyrelsen ved de centrale forhand-linger bør sikre, at lønnen kommer på niveau«, siger Søren Dolmer.

Det giver en række problemer, at det er skolerne og de decentrale forhandlinger, som skal sikre lønparalleliteten, mener Søren Dolmer:

»Det giver usikkerhed for den enkelte lærer, og det er bøvlet for skolen«.

Samtidig skaber det konkurrenceforvridning, når nogle frie skoler udbetaler en løn langt under de andres skolers:

»Så breder der sig et billede af de frie skoler som et lavt-lønsområde, og det kan ingen være tjent med. Men Moder-niseringsstyrelsen er enten ligeglad, eller også sover den i timen«, siger han.

LØNNEN STÅR PÅ HOVEDETSøren Dolmer har i to tilfælde haft lønproblemet helt inde på livet.

Som bestyrelsesmedlem og kasserer for en nystartet friskole var han med, da de skulle ansætte en ny skoleleder.

Viceforstander til Moderniseringsstyrelsen:

Tag ansvar forlønnen på de frie skoler

LØNAf Mikkel Hvid · [email protected]

De fandt en folkeskolelærer til jobbet, men han ville gå ned i løn, hvis ikke skolebestyrelsen gav et engangsvederlag. Søren Dolmer siger:

»Der er noget, som vender på hovedet, når en folkeskole-lærer går ned i løn, hvis han bliver ansat som leder på de frie skoler«.

VI MÅ HAVE KLARE TALLøngabet blev også tydeligt under de decentrale lønfor-handlinger på Farsø Efterskole. Søren Dolmer var rimelig overbevist om, skolen udbetalte en god løn. Men tillidsrepræ-sentanten havde brugt FSL’s lønsammenligner, og den viste noget andet:

»Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg så tallene. De ville betyde, at jeg skulle hæve den decentrale løn med fem procentpoint – eller 20.000 kr. per medarbejder«.

Via en bekendt i den kommunale lønforvaltning fik Søren Dolmer verificeret FSL’s tal, og Farsø Efterskole har hævet lønningerne, så de er på niveau. Men det viser, at lønningerne på de frie skoler sakker bagefter. Løngabet på de 20.000,- var opstået i løbet af bare to år. Det lægger et pres på de lokale lønforhandlinger. Og så illustrerer det et tredje og afgørende problem: Det er helt urimeligt, at Moderniseringsstyrelsen ikke sørger for, at skolerne har en pålidelig statistik:

»Det stiller os i en dårlig forhandlingsposition, når tillidsre-præsentanterne og FSL har noget, som vi ikke har«, siger han.

Han understreger, at FSL’s tal efter hans opfattelse var retvisende. FSL-FORMAND HELT ENIGFSL’s formand, Uffe Rostrup, er enig i Søren Dolmers kritik. Og han håber, at andre også andre skoleledere vil være med til at tage lønproblemet op over for Moderniseringsstyrelsen og skoleforeningerne.


NY MULTIBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

Med NKI i spidsen for jeres nye mulsportsbane-projekt sikres en opmal projektstyring fra A-l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, bander, lys, mål/net mv. Vi har mere end 16 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner og et utal af mulsportsanlæg landet over .

F�lgende skoler har vi bl.a. ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

· Sge Friskole · Højby Friskole · Spurvelundsskolen · Kerteminde Byskole · Nyborg Friskole · Og mange andre

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erf�lgende vedlige�hold, således at I har en bane der er opmal i hele anlæggets leved.

Riggt vedligehold forlænger din investerings leved.

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

Annonce


?Et skolehverdag er fyldt med dilemmaer.

Et af dem behandler vi her. Dilemmaet bygger på virkelige situationer, som Frie Skolers Læ-

rerforening (FSL) har fået henvendelser om, men det er anonymiseret og forenklet

Skoledagens dilemmaer Af Ulrik Andersen · [email protected]

og Mikkel Hvid · [email protected]

forbi hende. Han var et hoved højere end hende, stoppede lige kort op ti centi-meter fra hende og kiggede hånligt på hende, inden han gik op i klassen. Line Andersen råbte efter ham, men han reagerede ikke.

Og hvad skulle hun gøre? Blive ved med at råbe? Sige til ham, at hun ville snakke med ham efter timerne? Indkalde ham til et møde med hende og skolens leder? Sende ham hjem på en tænker? Skal hun rumme eleverne? Skulle hun fokusere på at forstå, hvad der får dem til at reagere, som de gør, eller skal hun holde fast i, at man skal opføre sig ordentligt?

Line Andersen talte efter episoden med lederen, som gav hende ret i, at eleverne naturligvis skal opføre sig ordentligt. Hvis nogen skal sendes hjem, så er det ham, der bestemmer det, men – sagde han – hun havde ret i, at hun kunne vælge alle de andre løsninger, og hun måtte selv afgøre, hvad der var bedst i situationen.

Line Andersen var glad for, at lederen gav sig tid til at tale, men hun aner stadig ikke sine levende lærerråd, og hun frygter for sit næste møde med eleven og klassen. Hun oplever, at hun er tæt på at knække.

Allerede da Line Andersen kom-mer ind på efterskolens lærervæ-relse, ser hendes kollega, at der

er noget galt. Kollegaen, der også er skolens

arbejdsmiljørepræsentant, spørger Line Andersen, om alt er ok, men hun behø-ver ikke at vente på svaret. Spørgsmålet alene skaber tårer i Line Andersen øjne og en klump i hendes hals.

Line Andersen fortæller, at hun ikke magter det mere. Fagligt går det fint, men eleverne udfordrer hende. Der er mange fagligt og socialt udfordrende elever på efterskolen, og mange af dem taler grimt til Line Andersen, og de næg-ter at gøre, som hun siger.

I går kastede en af eleverne en bananskrald mod skraldespanden men missede. Line Andersen bad ham samle den op, men i stedet gik han helt tæt hen

Hvad gør vi her?


HEINE BOE, FORSTANDER PÅ EFTERSKOLEN FOR SCENEKUNST: »Jeg kan sagtens nikke genkendende til situ-ationen og har oplevet den i lignende former. Hvis vi starter med selve episoden, så ville jeg nok selv have taget bananskralden og lagt den i skraldespanden, fortalt eleven, at ”det er sådan, vi gør her,” og derved afmon-teret situationen. For den grundlæggende udfordring er, at Line ender i en magtkamp, og så snart man gør det, så er situationen tabt – og stort set alle de handlemuligheder, der bliver skitseret, fører til en optrapning af konflikten.

Det betyder ikke, at elevens adfærd skal accepteres, men jeg vil gætte på, at vi har at gøre med en elev, som har otte-ni års træ-ning i at opføre sig træls. Så den pædago-giske udfordring og løsningen af den ligger uden for selve episoden. Helt basalt gælder det om at prøve at forstå, hvorfor eleven kaster skralden, og hvorfor han udfordrer læreren. Hvad vil han opnå? Hvorfor har han behov for at kontrollere situationen? Har han en usikkerhed, der gør, at han føler, han er nødt til at markere en form for magt? Pointen er, at alle elever – og mennesker i det hele taget – altid handler på en måde, som giver mening for dem selv. Den pædagogiske udfordring er så at finde ud af, hvorfor det giver mening, og hjælpe eleven med at finde alternative handlemønstre. Og der skal være et handleberedskab på skolen, som giver mulighed for netop den slags refleksioner.

Hvad angår lederens reaktion, så har han på den ene side ret, når han siger, hun må bruge sin pædagogiske frihed og klogskab, for der findes ikke en grønspættebog med færdige løsninger. På den anden side er der – hvis han opfatter hendes situation – noget uartigt i blot at sende hende tilbage med beskeden om, at hun selv må finde en løsning. For Line har ophobet en magtesløs-hed, som hun har brug for hjælp til. Afhængig af strukturen på skolen må det så være op til arbejdsmiljørepræsentant, leder og en even-tuel støtteperson eller coach at supervisere og sparre med Line«.

MINNA RIIS ER LÆRER OG HOVED-BESTYRELSEMEDLEM I FSL:

»Først og fremmest er det vigtigt, at Line sto-ler på sine egne følelser, og den måde hun opfattede situationen på. Mange tvivler på sig selv efterfølgende – om man fx overdrama-tiserer situationen – og så får man ikke den hjælp og støtte, som man har brug for.

Line gør det rigtige ved at orientere leder-en, som så har mulighed for at overveje, om der skal handles over for eleven. Lederen gør også det rigtige ved at give hende pæda-gogisk rum, men til gengæld hører han ikke de problemer, hun har. Men Line er tæt på at knække, og det tyder nok på, at det her ikke er en enkeltstående episode. Så hun bliver nødt til at gøre det endnu mere klart for lederen, at hun har problemer, og hun skal også overveje at tale med sin tillidsrepræsen-tant og eventuelt sin læge. Men på skolen har hun behov for sparring, enten med lederen, en kollega eller andre, som er oplært i fx konfliktdæmpende adfærd.

Episoder som den her er aldrig den enkel-tes ansvar men arbejdspladsens, så lederen skal sørge for, at der er et miljø, hvor man kan tale frit og åbent om tingene. Det er i et krydsfelt mellem pædagogik og arbejdsmilljø, og det vil være nærliggende at tage den og eventuelt andre lignende episoder op på et fællesmøde. Der ville jeg stille fire spørgsmål op til drøftelse:

1. Hvor og hvornår opstår den her type episoder?

2. Hvilke af de krav, vi stiller til eleverne, er det, som udløser konflikter?

3. Er der nogle ansatte, som via deres funktion er særligt udsatte for at komme ud for denne type situationer?

4. Hvad er et eksempel på en lignende situation, som kunne have udviklet sig, men ikke gjorde? Man fokuserer

ofte på de situationer, hvor tingene går galt, men man kan tit også lære af de situationer, hvor det er lykkedes

at bremse problemet, før det eskalerer«.

Hvad gør vi her?


Foto Scanpix

Faglige noter

Fagnoter

Konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening (FSL) fandt fejl for godt en million kroner, da de i uge 4 tjekkede lønsedler. Set med gennemsnitsbriller betyder det, at

hver eneste af de 506 FSL-medlemmer, der sendte lønsedlen ind, har 2070 kr. til gode hos skolen.

Men fejlene var ikke jævnt fordelt. Flertallet af lønsedlerne var fejlfri, men konsulenterne fandt fejl i 35 procent. Fejlpro-centen ligger dermed højere end sidste års utroligt høje tal, og den stigning undrer foreningens formand, Uffe Rostrup:

»Jeg troede, at skolerne ville stramme op, men det har de så ikke gjort. Tværtimod steg fejlprocenten, og det er både pinligt

og uacceptabelt«, siger Uffe Rostrup.Han opfordrer skoleforeningerne til at hjælpe skolerne med

at få styr på bogholderiet:»Medarbejderne har krav på at få en retvisende lønseddel«,

siger Uffe Rostrup. Igen i år var privat- og realskolerne klassens dukse. De nøje-

des med en fejlprocent på 30. Efterskolernes fejlprocent endte på 36, mens fri- og lilleskolerne topper med 37 procent.

Det er især pensionsberegningen, som volder skolerne problemer, men der er også mange fejl i trin 4-tillægget og i de decentrale løntillæg. MHV

Illustration Boel Reetz / FSL

FSL fandt en million

I sidste nummer af Frie Skoler skrev vi, at skolens leder ”… løbende (skal) opgøre den præ-

sterede arbejdstid”. Det var en fejl. For det står der

ikke i de regler, vi henviste til. Der står: “Ledelsen er løbende op-mærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/priorite-

ringer med den enkelte lærer efter behov”.

Lederen skal altså løbende være opmærksom på arbejdstiden.

Som vi også skrev, pointerer Mo-derniseringsstyrelsen i cirkulæret, at lederen skal opgøre hver enkelt lærers præsterede arbejdstid ved skoleårets afslutning. Det præci-seres endda, at den præsterede

arbejdstid skal opgøres i timer og minutter, og det skal ske for den enkelte medarbejder.

I det resultatpapir, som fulgte med overenskomsten i 2015, hed-der det: ”Ledelsen skal løbende være opmærksom på lærerens præsterede tid, og læreren skal have mulighed for at få kendskab til denne”. MHV

Lederen skal være opmærksom


FÆLLES OPLEVELSEROG LÆRING FOR LIVET

idste du, at 37 Danhostels er professionelle lejrskolested-

personale tilstede, der kan hjælpe klassen tilrette” slutter Anette Brylov.

Danhostels værter arbejder sammen med de fagspecifikke læringsmiljøer, der ligger i områderne omkring de mange Danhostel-lejrskolers beliggenhed. På den måde kan vi, sammen med skolens lærere sikre, at børns faghistoriske vid-en og pædagogiske læringskrav bliver opfyldt.

Danhostel udvikler hele tiden kædens lejrskolekoncept. Lige nu er der fokus på udvikling af nye opskrifter på ny og læk-ker lejrskole mad, samt et forestående samarbejde med Skoletjenesten både regionalt og nationalt. Læs mere på danhostel.dk/lejrskole

Ver. De er alle certificerede til, at yde den bedste service, til både lærere og elever. Certificeringen er klassens garanti for, at en række parametre opfyldes under op-holdet.

”Med mere end 143.000 lejrskoleelever om året, har Danhostel markeret sig som markedsledende inden for Lejrskoleop-hold” siger Danhostels marketingchef Anette Brylov og fortsætter ”Vores lejr-skolecertificering sikrer bl.a. at der er mulighed for enkelt og dobbeltværelser til lærerne, tre gode fleksible måltider om dagen - herunder specialforplejning, gode fællesrum og grupperum til fagligt og socialt samvær og så skal der være

VIDSTE DU ATLEJRSKOLE ER ALL-INCLUSIVE- De fleste Danhostel inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen

MADPAKKEN ER OGSÅ MED- Madpakken på udflugten får I også med

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB- Alle Danhostels har egen vært,med stort lokalkendskab

DSB FRIREJSE- Husk også - at bestille frirejse tilDSB så snart I har bestilt jeres ophold. Frirejse skal bestilles mindst 10 ugerfør afrejse hos DSB Skolerejser

På Danhostel får I høj faglighed,

spændende udflugter, god mad hver dag og placeringer

tæt på seværdigheder.I får hjælp til at få

undervisningen bygget ind i lejrskoleturen.

LEJRSKOLEPRØV DANHOSTELS

ALL INCLUSIVE

Friskolerslæreforening.indd 1 08-02-2016 09:04:32

Annonce


Find jeres årspraktikant her

FAKTA OM DEN FRIE LÆRERSKOLES PRAKTIK-ORDNING FOR STUDERENDE PÅ 3. ÅRGANG

Uddannelsen på Den frie Lærerskole (DfL) er en femårig læreruddannelse uden eksamen.I det 3. studieår skal den studerende finde ansættelse som lærer i et skoleår. Når praktikåret er gennemført, fortsættes studierne på DfL i yderligere to år. Formålet med praktikordningen:* At kunne planlægge og afvikle undervisning i en konkret lærervirksomhed.* At møde de frie skolers praksis som lærerperson.* At afprøve teoretiske kundskaber på løsning af praktiske opgaver.* At samle erfaringer, indsigter og erkendelser, som befordrer det videre studium. Vejledende retningslinjer for de studerende i praktik:De studerende ansættes som lærere på grundlag af gældende overenskomster. De har samme rettigheder, pligter, lønforhold m.v. som enhver anden lærer. Som følge heraf indplaceres de lønmæssigt på områdets begyndertrin. De studerende får godkendt deres praktikår efter følgende vejledende retningslinjer:* Minimum 50 procents ansættelse i et år på en fri skole med ansættelse i fast skema.* Samarbejde med kolleger om undervisning herunder deltagelse i lærermøder.* Forældresamarbejde og forældrekontakt.* Deltagelse i skolens kultur og hverdagsrytme med morgensamlinger/lejrskoler/studieture.

Yderligere oplysninger:Praktikkoordinator Gitte Tinning Madsen, for yderligere oplysninger og for indgåelse af uddannelsesaftale.Tlf.: 6224 1066 – direkte nr.: 6323 6331e-mail: [email protected] Venlig hilsenOle PedersenForstanderDen frie Lærerskole

Ú


CLAUS FRISK / 24 år. FAG: Historie/sam-fundsfag, håndværk/design, madkund-skab, medie og natur-fag. Rum og æstetiske læringsprocesser er en vigtig del af min didaktik, da jeg kan se, det opildner mine elever i den dynamiske og demokratiske klasse, jeg sigter efter. Her vil jeg sammen med eleverne skabe forståelse. Har en fortid indenfor kokke- og konditorfaget. KONTAKT: [email protected] / 53555781.

ANTON BÜRCKEL / 23 år. FAG: Fysik, matematik, engelsk og mediefag. Jeg går op i, at min under-visning er differentieret, så mine elever bliver udfordret på forskel-lig vis. Jeg prioriterer mine elevers trivsel på lige fod med deres faglighed. Faglig fordybelse med en snert af humor, det er lige mig. KONTAKT: [email protected] / 60216199.

AMALIE MØLLER LARSEN / 24 år.

FAG: Engelsk, naturf-ag, fysik, friluftsliv og håndværk. Omsorgs-fuld, rejseglad, rolig

og kreativ er nogle af mine kvaliteter. Jeg

ønsker, at nysgerrighed skal være nøgleordet for at opnå læring, både for mine kommende elever og mig selv. Jeg er ved at tage svømmelære-ruddannelsen og er uddannet livredder. Tidligere har jeg arbejdet som lærervikar i en folkeskole. KONTAKT: [email protected] / 30429148.

AMALIE WULF TULINIUS / 23 år FAG: Dansk, historie/samfundsfag, religion, mediefag og billedkunst. Jeg er tidligere lærervikar og glæder mig til at fortsætte i lærerger-ningen! Faglighed, engagement og rela-tioner er i højsædet hos mig. Jeg vil mine elever det bedste. Jeg møder eleverne, ser dem i øjnene og giver dem en tro på dem selv. Mennesket er et muligheds-væsen, og den filosofi tager jeg med mig i alt, hvad jeg gør. KONTAK: [email protected], mobil: 50434753.

ANN KATRINE BRETH PEDER-SEN / 26 år FAG: Idræt, naturfag, matematik, tysk, fortælling. Uddannet friluftslivsve- jleder.Jeg er glad, engageret og organiseret. Jeg brænder for at give friluftslivets og naturens værdier videre til eleverne gennem aktiviteter og undervisning i mine linjefag. Jeg vil give eleverne lyst til at lære og plads til at være. KONTAKT: [email protected], 20146804.

ANNA BJERRE HANGHØJ / 25 år. Linjefag: Dansk,

håndværk og design, medie og religion. Mit speciale ligger indenfor håndværk og billed-

kunst. Og netop det prak-tiske vægter jeg højt i sam-

spil med teori i de boglige fag. Som person er jeg meget omsorgsfuld, og jeg bringer en rolig og tryg atmos-fære ind i min undervisning. Jeg bruger fortælling som en vej til børns læring og dannelse. KONTAKT: [email protected] /20644784.a

ASBJØRN GROVE / 30 årFAG: Dansk, historie, samfundsfag, naturfag, friluftsliv og uddannet tømrer. Jeg

prioriterer et sjovt, inspirerende og trygt læringsmiljø med udgangspunkt i, at ud-dannelse og dannelse vægtes lige. For at favne bredt forsøger jeg at undervise så teoretisk-praktisk afvekslende som muligt og bruger gerne uderummet, naturen og tværfaglighed i min undervisning. KON-TAKT: [email protected] / tlf:28451225.

BJARKE BRUNS-GAARD / 25 år.

FAG: Fysik/kemi/drama/engelsk/naturfag/historie/samfundsfag.

Jeg er en videns-nørd, der elsker de

store fortællinger og den personlige kontakt. Humor, indlevelse og dialog er essentielt. Gennem nysgerri-ghed, faglighed i øjenhøjde og fællesskab opnår vi læring og udvikling. Læring er en personlig gnist, der skal tændes gen-nem glæde, leg og forundring. KON-TAKT: [email protected] / 60137302.

ASGER MADSEN / 24 år. FAG: Dansk, idræt, naturfag og friluftsliv. Uddannet ski-, kano-, klatre- og

mountainbikein-struktør. Undervisning-

serfaring: natur- og friskoler. Som friskolebarn står fortælling, sange, bevægelse, naturoplevelser og fællesskab som fyrtårne i min undervisning. For mig starter læring ved relationen til eleverne, hvor legen og glæden ved livet driver værket. KONTAKT: [email protected] / tlf. 24470608.

CHRISTIAN CHRIS-TENSEN / 23 år FAG: Dansk, engelsk, musik, historie/samfundsfag og seksualundervisn-ing. Som komponist og orkesterleder har jeg en enorm trang til kreativ udfoldelse og læring via nærvær og humor. Jeg har flere års erfar-ing med pædagogisk arbejde samt erfar-ing i håndværkerbranchen. Jeg er musik-er, sprogfanatiker og aldrig bange for at tage arbejdshandskerne på! KONTAKT: [email protected] / 28773540.

CECILIE NØRGAARD JANSEN / 23 år. FAG: Tysk, matematik, håndværk, frilufts-

liv og fysik. Jeg prioriterer den gode relation,

gensidigt engage-ment og respekt mellem såvel elever som lærere. Deru-

dover mener jeg, at eleverne skal lære at

bruge hinanden, og for at de kan det, skal de stole på hinanden i klasserummet. Der skal være plads til at lave fejl, for det er dem, vi lærer af. KONTAKT: [email protected], / 22321317.

CHRISTOFFER VEST-ERGAARD / 34 år. FAG: Dansk, historie/samfundsfag, friluftsliv, naturfag, håndværk/design. Friluftsvejleder med pædagogisk erfaring, som elsker historier, der giver åbenbaring. Vægter anerkendelse og sparring. At give indsigt, der fører til afklaring - og reflektioner. Inspirere igennem mine passioner. Med flid, tillid, og gode relationer skal vi real-isere vores visioner. KONTAKT: [email protected], / 30 23 24 68.


LUCA AMICIZIA / 24 årFAG: Billedkunst, engelsk, idræt, historie/samfundsfag og frilufts-liv. Dedikation, godt humør og forståelse er nøglepunkter i mit profes-sionelle og personlige liv. Jeg bestræber dynamisk undervisning, hvor fortælling, leg, gruppearbejde og tavleundervisning spiller sammen. At skabe et stærkt sam-menhold er en prioritet i mit virke som lærer. KONTAKT: [email protected] / 71 49 50 46.

KLEMENT BRINK / 29 år. FAG: Engelsk, his./samf., religion, friluftsliv, drama og seksualunder-

visning. Selvudlært gøgler med en naturlig

nysgerrighed. Jeg er positiv og klar til en udfordring. Glæder mig til at samarbejde med elever, forældre og kollegaer om at skabe leg og læring. Fortælling, fællesskab og fleksibilitet er for mig med til at skabe et sundt læringsmiljø. KONTAKT: [email protected] / 60810335.

KENNETH N. JENSEN / 25 årFAG: Dansk, engelsk, matema-tik, idræt, fysik/kemi. Jeg går ind for et aktivt læringsmiljø med plads til alsidig udvikling. Et trygt rum, hvor der er plads til fejl og forståelse for, at det er sådan man lærer. Jeg søger primært ansæt-telse på friskoler, hvor især gensidig respekt, social udvikling og fællesskabet er i højsædet. KONTAKT: Knj_Knm@

hotmail.com / 40469649.

JONATAN BENDT LASSESEN / 23 år

Fag: Dansk, drama, historie, samfundsfag, naturfag, friluft-

sliv, fortællingJeg er en rolig lærer,

der har et stærkt personligt engagement samt et smittende nærvær. Jeg ønsker at skabe et trygt læringsrum for alle, hvor opbygningen af et rum-meligt fællesskab skaber grundlaget for den enkelte elevs dannelse. Jeg glæder mig til at undervise i alle mine fag. KONTAKT: [email protected] / 50438363.

JONAS PAASKE HANSEN / 28 år. Fag: Engelsk, medie, naturfag, fysik/kemi, hånd-værk/design.Praktiker og tekniknørd. Brænder for projektorien-teret undervisning, nysgerrighed og inno-vation. Dedikeret, empatisk og lyttende. Sætter elevernes interesse og motiva-tion højt. Varetager også meget gerne tekniske valgfag som science, elektronik, programmering og 3D-design og print. KONTAKT: [email protected] / 53699598.

JENS ARNE VEST STENKJÆR / 25 år.

Jeg er en evigt smilende fyr, der

har været ude og smage på verdenen. Jeg glæder mig til at komme ud og give noget af mig selv til mine kommende elever/kollegaer. I min undervisning sætter jeg pris på nærvær, inddragelse, øjenhøjde og variation. Mine linjefag er: Engelsk, dansk, idræt og friluftsliv. KONTAKT: [email protected] / 28256178.

JAKOB SOLKÆR PEDERSEN / 22 årFAG: Musik, mate-matik, naturfag, design/håndværk og friluftsliv. Jeg vægter et trygt og godt klasserum med fokus på kreativ udfold-else og praktisk indlæring. At skabe en-gagement og interesse for at lære er et vigtigt led i mit lærervirke, samt dannelse og forståelse. KONTAKT: [email protected] / 24981570.

DITTE K. K. LUND / 25 år. FAG: Dansk, engelsk, religion,

musik, drama.Jeg er en energisk, posi-

tiv og gæv pige, der ser ud-fordringer frem for forhindringer. Vigtigst for mig er humor og nysgerrighed, i alle henseender. Mit mål er at se mine elever i øjenhøjde og yde en nærværende undervisning. Jeg vil opbygge det spæn-dende klasserum, der skaber interesse og lyst til læring. KONTAKT: [email protected] / 28602747.

FREDERIK STENBÆKS-GAARD / 26 år. FAG: Tysk, matematik, naturfag, friluftsliv og idræt er fagene. jeg

brænder for at sætte et personligt præg på. Helheds-

orienteret undervisning er vigtig, så fagene viser sig for eleverne på en vedkommende og relevant måde, som de kan relatere til. Mit ideal er åbenhed, forundring og fritænkning, tilstræbt gennem et inspirerende og trygt læringsmiljø. KONTAKT: [email protected] / 61261510.

HENRIETTE JOHANSEN / 25 år. FAG: Matematik, fysik, friluftsliv, naturfag og billed-kunst. Jeg er en rolig, kreativ og engageret lærer, som forstår, at vi alle lærer forskel-ligt og derfor skal have forklaret det på forskellige måder. Jeg har erfaring med undervisning gennem mit arbejde som spejderleder i 10 år, og jeg ved derfor, hvad en nærværende lærer kan betyde i elevers liv. KONTAKT: [email protected] / 60167220. KATRINE SOFIE N.

SØRENSEN / 23 år. FAG: Musik, drama, matematik, friluft-sliv og religion. Jeg har også kursus i seksualundervisning og skiundervisning. Jeg vil kunne varetage alle disse fag. Jeg er en frisk, sød og ambitiøs pige, som glæder sig til at komme i gang med at undervise. Værdier som fællesskab, ansvar og tillid vægter jeg højt. Jeg kan spille til morgensamling. KONTAKT: [email protected] 7 41584239.

LIVE GRUNDTDAL SKAT NIELSEN / 25 år. FAG: Billedkunst, idræt, naturfag, friluftsliv og seksu-

alundervisning.Jeg ville også elske at

arbejde med ildgøgl, skisport og islandske heste på din skole. I min undervisning vil jeg lægge vægt på leg, bevægelse, naturoplevelser og plads til fordybelse. Med mig vil jeg bringe en masse historier, positiv energi, kreativitet og nærvær. KONTAKT: [email protected] / 51904910.


MIE GIREL / 22 år. FAG: Dansk, drama, reli-

gion og medie. Øvrigt: Fortælling. Jeg er et kreativt og engageret menneske. For mig

går medansvar og læring hånd i hånd.

Jeg vægter højt at skabe et trygt klasserum med gensidig respekt, hvor eleverne kan udfolde sig, og hvor fejl er en del af en læringsproces. Jeg søger primært efterskole og udskolin-gen. KONTAKT: [email protected], 27 54 61 54.

MATHILDE BUHL JEPPESEN, 26 år. FAG: Dansk, musik, billedkunst, religion, hist./samf. Det krea-tive element er en stor del af min undervisning og min store passion. I min undervisning vægter jeg desuden bevægelse, leg og et højt fagligt niveau. Jeg er god til at tage styringen og er en glad og åben person. Ved siden af studierne er jeg støtteperson på Ulbølle Idræts Efterskole. KONTAKT: [email protected] / 22957337.

MIE LAURINE F. HOLM NIELSEN / 26 år. FAG: Dansk, engelsk, drama, idræt og medie. Kære alle. Jeg er hende, der fordyber sig i faglighed og kreativitet. Jeg er hende, der engagerer sig i sine elever, tager ansvar og sætter noget på spil. Jeg er hende, der er struktureret, giver præcise instruk-tioner, og jeg er hende, der med stort engagement skaber læring og fastholder den med anerkendelse. KONTAKT: [email protected] / 60191030.

MATHIAS MØLLER LARS-EN / 26 år. FAG: Matematik, fysik/kemi, naturfag,

idræt og friluftsliv. Jeg er en glad og

åben person, som godt kan lide mennesker. Humøret er højt, og jeg er klar på en udfordring. Min fritid går med sport af mange forskellige slags og at arbejde med hænderne. Derudover er jeg udlært tømrer. Min undervisning skal være præget af forståelse for hinanden.KONTAKT: [email protected] / 30490760.

MADS HØJEN VILLADSEN / 23 år. FAG: Historie, sam-fundsfag, naturfag, fysik/kemi, medie. Jeg er en engageret, nysgerrig og

lære(r)villig fyr med hang til øjenhøjde og livsoplysn-

ing. I min undervisning tilsigter jeg at skabe et eksperimenterende og afvekslende læringsmiljø, hvor alle udfordres og er med til at bestemme. Jeg kan også varetage undervisning i engelsk og matematik. KONTAKT: [email protected] / 29624442.

MAGNUS SIND-VALD ØSTER-GAARD / 25 år. FAG: Matematik, naturfag, friluftsliv, idræt og seksualundervisning. Jeg er en engageret ung mand, der trænger til at komme ud og afprøve alt, hvad jeg har lært i de seneste år på DfL. Kontakten eleverne imellem samt forholdet mellem lærer og elever er vigtigt for læring, men forudsætningen for dette er et godt og kordineret samarbejde hos de ansatte. KONTAKT: [email protected] / 42412677.

MALENE MAD-SEN / 29 år. FAG: Dansk, drama, tysk, natur/teknik og friluftsliv. Jeg er positiv og smilende med en god evne til at leve mig ind i elevernes verden. Alsidig undervisning, der giver mening og vækker elevernes interesse, er, hvad jeg vægter. Med inspi-ration fra dans og bevægelse (kontakt-impro) vil jeg bestræbe mig på at skabe en undervisning, der inkluderer kroppen. KONTAKT: [email protected] / 26484320.

MARIA HVEJSEL / 23 år FAG: Dansk, engelsk, naturfag, friluftsliv og fortælling. Jeg gik på friskole som barn,

og som voksen har jeg fundet ud af, at det

er friskolen, jeg brænder for. Jeg ønsker at give børnene gode oplevelser, styrke deres selvværd og møde dem der, hvor de er. Jeg holder meget af naturen og gode fortællinger og vil inddrage begge i min undervisning. KONTAKT: [email protected] / 42609024.

MARIE LOUISE HAUCH FENGER / 23 år. FAG:

Håndværk, dansk, naturfag, musik. I mit

lærervirke forsøger jeg at inddrage de forskellige intelligenser, mens individuel såvel som kollektiv fordybelse har en central plads. At befinde sig i fordybelsens univers vidner om nysgerrighed for stoffet og passion for selve livet, som i mine øjne hjælper dannelse, uddannelse og relationer godt på vej. KONTAKT: [email protected] / 61276144.

MIKAEL STAMPE / 24 år FAG: Dansk, drama, engelsk, friluftsliv og idræt. Jeg er

en glad og positiv person, som brænder

for at videreføre min viden til eleverne. Jeg stiler efter at gøre min undervisning sjov, dannende og fyldt med bevægelse, fordi når kroppen er aktiv, er hjernen det også. Ydermere er jeg personlig træner, kostvejleder, coach og svømmetræner. KONTAKT: [email protected] / 53346099.

MIKKEL RAVN JENSEN / 25 år. FAG: Matematik, naturfag, friluftsliv, idræt og drama. Desuden jonglering, fotografi og madlavning. Jeg brænder for de naturvidenskabelige fag, hvilket udspringer af en stor nysgerrighed i verden omkring mig. Jeg er et meget idealistisk menneske, hvilket også gennemsyrer min undervisning, hvor jeg ønsker at danne eleverne til aktive medborgere. KON-TAKT: [email protected] / 23717334.

MIKKEL L. KÆR-GAARD / 21 år. FAG: Engelsk, his-torie/samfundsfag, mediefag og naturfag. (Musikalsk). Jeg er en underviser, der møder mine elever i øjenhøjde. Jeg gør mit for at informere og danne såvel som uddanne. Jeg inkluderer eleverne så vidt muligt for at skabe det helt rigtige undervisn-ingsmiljø for klassen og bruger værktøjer som cooperative learning og storyline. KONTAKT: [email protected]/ 50 58 19 94.


SILLE MANZA / 23 år. FAG: Fysik/kemi, matema-tik, naturfag,

billedkunst og seksualundervisning.

Varetager derudover gerne dansk i indskolingen og for special-elever. Jeg synes selv, at nogle af mine bedste kompetencer er: stort overblik, nærvær, ansvarsfuld, gåpåmod, rolig, kreativ, humor og altid smilende. Jeg brænder især for indskolingsbørn samt special-børn & unge. KONTAKT: [email protected] / 53824041.

SEBASTIAN FUNCH / 25 år. FAG: Fysik, matematik, medie, dansk og musik. Jeg har en legende og humoristisk tilgang til læring uden at gå på kompromis med fagligheden. Min un-dervisningen er innovativ og kreativ. Jeg prioriterer, at fællesskabet fungerer – i klassen, kollegialt og i skolesamfundets helhed. Jeg har et stort interessefelt og ønsker at åbne fagene op tværfagligt.KONTAKT: [email protected] / 22976369.

SANNE THUSBORG MARKER / 23 år.FAG: Drama, dansk, engelsk, historie og samfundsfag. Med gensidig respekt, glæde og engagement vil jeg skabe et trygt klas-serum med inspirerende undervisning. Jeg vil hjælpe mine elever med at finde deres styrker, både personlige og faglige. Jeg tror på, at alle har noget at byde på, nogle gange har man bare brug for lidt hjælp til at finde det. KON- TAKT: [email protected] / 61510892.

RASMUS BJØRN-HOLT LARSEN / 25 år. FAG: Drama, historie, samfunds-fag, naturfag, friluft-sliv, idræt. Jeg er et roligt, tolerant og vid-ende menneske, der tror på, at man via sit personlige eksempel og involvering kan skabe den forståelse og udvikling, der er nødvendig, for at læring opstår. Læring sker ved meget andet end logik og intellekt. Jeg befinder mig godt med børn og vice versa. KONTAKT: [email protected] / 20678265.

NICKOLAJ JOHANSSON / 25 år. FAG: Dansk, idræt, engelsk og friluftsliv. Engageret lærer med stor undervisning-

serfaring inden for idræt og dansk både i foreninger

og på efterskole. Har i mange år været aktiv i humanitære organi-sationer samt ansat

på asylcenter. Jeg er en frisk og positiv lærer

med høj faglighed og gode værdier. Kan lide udfordringer

og mange bolde i luften. KONTAKT: [email protected] / 42641843.

NIKOLAJ HAUN HANSEN / 22 år.Fag: Musik, engelsk, dansk og drama. Jeg går op i at give eleven blod på tanden. Mit ypperste mål er at inspirere og engagere mine elever, gennem høj faglighed samt gensidig respekt, til selv at tage ansvar for egen læring. Jeg har bredt favnende interesser og går specielt op i musik, som fylder meget i mit liv. Jeg er uddannet parkourinstruktør. KONTAKT: [email protected] / 51898146.

PETER DAM-HEIN / 28 år.FAG: Tysk, his./

samf., håndværk, naturfag og musik.

Tidligere lærervikar, har også i andre sammenhænge formidlet viden og erfaringer, og jeg befinder mig godt i rollen som underviser. Jeg er god til at bevare roen og overblikket. Erhvervserfaring fra landbrug, kirke og handicapforsorgen. Jeg holder af gode oplevelser i naturen, musiceren og strik-ning. KONTAKT: [email protected] / 24609945.

RASMUS WÜRTZ FRANDSEN / 24 årFAG: Matematik, fysik, idræt, religion, drama og friluftsliv. Det vigtigste for mig

som lærer, er at mine elever føler sig trygge

ved mig, og at jeg kan stole på dem, og det de siger. Jeg tro på det bedste i

folk og prøver altid at få det bedste ud

af de situationer, som sker. Jeg er fyldt med gåpåmod og ser derfor frem til at høre fra jer. KONTAKT: [email protected] / 61749020.

MIRA LINEA SØRENSEN / 25 år.

FAG: Dansk, matematik, håndværk-design og idræt. Jeg er friskole-barn og brænder for at

gøre børns skolegang ligeså god som min egen.

Min overbevisning er, at et trygt klassemiljø er vigtigt for læring. Der skal være plads til forskellighed og skabes tillid i lærer-elevrelationen. At være lærer i den frie skole er for mig ikke bare et job, men en livsstil. KONTAKT: [email protected] / 93990246.

NIKOLAI WESSEL, / 21 år.Fag: Dansk, engelsk, historie, samfundsfag, medie og religion. At være lærer handler for mig ikke om at undervise, men om at vise undere, at medvirke til dannelse af eleverne og have et ofte klart narrativt formål. Historiefortælling er noget af det, jeg nyder mest, med en verden som den, vi står i lige nu. Jeg er interesseret i alle henvendelser fra Fyn. KONTAKT: [email protected] / 53373676.

SABINA CAROLINE HECK / 27 år. FAG: Musik, dansk, billed-kunst og engelsk. Jeg er en musikalsk og kreativ person, hvilket også kommer til udtryk i mine timer. Jeg har en særlig interesse for indskoling og især børne-haveklassen. Jeg lægger vægt på en tryg overgang fra børnehaven til skolen ved hjælp af faste rutiner og struktur. Jeg bor i Ollerup med min kæreste og vores to børn. KONTAKT: [email protected] / 60223069.


THEIS MØLLER CHRISTENSEN / 29 år. FAG: Musik, drama,

naturfag og frilufts-liv. Jeg er ener-gisk, kreativ og nærværende. Disse tre kvaliteter

præger stærkt min undervisning og

giver et spændende, inkluderende og trygt læringsmiljø, hvor læringen motiveres af bl.a. inspiration, udeskole og leg. Som lærer brænder jeg for mine fag, dannelse og trivsel blandt mine elever. KONTAKT: [email protected] / 60248660.

THEODORE MAR-TIN CHARLES GARMAN / 27 år. FAG: Engelsk, musik, drama, naturfag, friluftsliv. Engelsk er mit modersmål, og jeg nærer stor passion for sprog, kultur og lit-teratur. Jeg har undervist i aktiviteter fra teater til tyrefægtning. Min tilgang er dristig, fagligt ambitiøs og omfavner opfindsomhed. Jeg påskønner tværfa-glighed, fortæller historier og tør ud-fordre mig selv og eleverne. KONTAKT: [email protected] / 22364915.

TRINE FLINDT KOEL-MEYER / 25 årFAG: Engelsk, håndværk naturfag,

friluftsliv og seksu-alundervisning. Leg før

læring og børn i centrum: Jeg ønsker at give børnene en følelse af hverdagssucces og af at have bidraget til et fællesskab. For mig skal ungerne først og fremmest have en god dag. Ellers bliver læringen en tung byrde fremfor en ekstra gave. KONTAKT: [email protected] / 20712233.

TRINE AGERGAARD JENSEN / 22 år. FAG: Fag: Dansk, tysk, religion og musik.Jeg tror på den gode relation og at møde eleverne der, hvor de er, som grobund for deres personlige udvikling og for, at de får mest muligt ud af undervisningen. Positivitet, nærvær, samtale og reflek-sion er nøgleord for mig. I mit klasserum vægter jeg varierede arbejdsmetoder og

struktur højt. KONTAKT: trineagergaard@live.

dk / 26806746.

VICKIE A.S. HIGGINS / 28 år. FAG: Billed-kunst, dansk, medie, religion. I får en ildsjæl, der brænder for sit lærervirke. Én, der er fokuseret, arbe-jdsom og velforberedt. Jeg vil bevidst inddrage sanserne i klassen for at stimulerer læringen og for at favne så mange som muligt. Er nærværende, anerkendende og empatisk. Har erfaring som frisør, selvstændig erhvervsdrivende og underviser. KONTAKT: [email protected] / 26238581.

De studerende i dette katalog er alle

fra Den Frie Lærerskole og medlemmer af Frie Skolers

Lærerforening. Se hele årgangen på: www.dfl-

ollerup.dk

SØREN BØGDAL / 26 år.

FAG: Matematik, fysik/kemi, naturfag

og medie. Jeg vil gerne have elev-erne op af stolene og ud af døren. Jeg brænder for naturen og vil gerne vise eleverne, at naturen kan blive en livslang hobby. Derudover er jeg udlært gartner, fritidsmusiker, sportsnørd, og jeg har flere års erfaring som vikar på bosteder for unge med specielle behov. Skolehave? Ja tak! KONTAKT: [email protected] / 61267460.


Faglige noter

Faglige noter Kursus-kalender

FSL LÆRERKURSUS Frie Skolers Lærerforening udbyder seks forskellige kurser, som dækker alt fra lærernes arbejdsrelationer til flipped learning. Kurserne afvikles fra efteråret 2016 og frem til foråret 2017. Halvdelen placeres i københavnsom-rådet og den anden halvdel i Jylland, og alle kurserne tilbydes medlem-merne til en fordelagtig pris.

Se mere: www.fsl.dk/kurser

FSLminiKURSERSidste chance for minikursus i denne omgang! Alle kurserne finder sted i tidsrummet kl. 16:30-19.00. Tilmeldingsfristen er syv dage inden kurserne, og du kan tilmelde dig her: www.fsl.dk/kurser

Stemmen – dit vigtigste redskab7/3 2016På kurset lærer du, hvordan du bru-ger din stemme på en sund måde, og hvordan du opbygger en stærk stemme og forebygger hæshed.

Lommefilm8/3 2016På kurset arbejder du med små, overskuelige filmkoncepter, som efterfølgende kan integreres direkte i din undervisning.

Den Digitale Tarzanbane 9/3 2016Den Digitale Tarzanbane er en ny og anderledes tilgang til at introducere faglige og pædagogiske emner i kombination med it på en aktiv og legende måde.

Se mange flere kurser:fsl.dk/kurser, kursusmarkedspladsen.dk og efterskoleforeningen.dk/da/Kurser.Indrykning af kursusomtaler:Josua Christensen • T: 51940428 • E: [email protected]

Frie Skolers Lærerforenings (FSL) kamp med at få lønnen på de frie skoler på niveau med folkeskolen får nu en ny

frontsoldat. 1. marts starter Torben Løvschall i jobbet som lønkonsulent på sekretariatet, hvor han afløser Thomas Højgaard Urbak, der har fået job som viceskoleleder.

Torben Løvshall bliver den eneste konsu-lent, der udelukkende arbejder på FSL’s lønkampagne. 45-årige Torben Løvschall har i 20 år været lærer på N. Kochs Skole i Aarhus, de sidste seks år også tillidsrepræsen-tant, ligesom han har siddet i den lokale FSL-kredsbestyrelse.

Og selvom det er med en god del vemod, han tager afsked med kolleger og børn på sin skole, så føler han, at tidspunktet er det rigtige:

»Jeg er midt i mit arbejdsliv, så det sidste halve års tid har jeg tænkt, at hvis jeg skal prøve noget andet, så skal det være nu«, siger Torben Løvschall. UAN

FSL får ny lønkonsulent

Foto Martin D

am K

ristensen

Styrk dine roller som 24/7-efterskolelærer

Sidste frist for tilmelding (forlæn-get) er mandag 29. februar.

EFTERSKOLELÆRERNE optjener ikke frihedFrie Skolers Lærerforening (FSL) fik ikke medhold i, at efterskolelærere er

omfattet af frihedsopsparing. 37 timers arbejde efter klokken 17 og i weekender udløser altså ikke tre

timers frihed oven i ulempegodtgørelsen. Det afgjorde den faglige voldgift i februar. I afgørelsen lægger voldgiften vægt på, at kostskoletillægget siden 1999 må an-

tages at indeholde kompensation for både natpenge og frihedsopsparing, således at en indførelse af frihedsopsparingen ville give efterskolelærerne dobbeltkom-pensation. MHV

Overtid bliver mere værd

Den faglige voldgift gav i midten af februar Frie Skolers Lærerforening (FSL) ret i, at alle faste løndele indgår i timelønnen, når der skal beregnes overtids-betaling. Overtiden udløser derfor et tillæg på 50 procent af basislønnen plus

løbende udbetalte lokale løntillæg, undervisningstillæg og kostskoletillæg. Pension skal ikke medregnes.

Afgørelsen har virkning for alt overarbejde udbetalt efter 1. august 2014. Hvis ikke din leder selv tager initiativ til at efterbetale dig dit overarbejde fra sidste skoleår, skal du – eventuelt via din tillidsrepræsentant – bede om en ny opgørelse.

Er der tvivl eller usikkerhed, er du meget velkommen til at kontakte en af FSL´s konsulenter, som vil hjælpe dig videre. MHV


Kursus-kalender

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - [email protected] - tlf. 2112 4122

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!

Ajour

ðFor tilmelding

og info:

Se kredsenes

hjemmesider

KREDS 1/ 11. april: Generalforsamling på Sct. Mariæ Skole i Aalborg. Fra klokken 17 er der foredrag ved samfunds-forsker Johannes Andersen. Kredsen er vært for et lille traktement fra klokken 19, og klokken 20 starter kredsgeneralforsamlingen. Mere info og tilmelding på kredshjemmesiden.

KREDS 2/ 3. marts: TR5 for tillidsrepræsentanter under ud-dannelse. Kl. 13-17 på Feldballe Friskole. 15. marts: Deadline for kandidatur og forslag til kredsgeneralfor-samlingen. 5. april: Kredsgeneralforsamling på Guden-aadalens Efterskole i Ulstrup kl. 16 – se invitation, kandi-datanmeldelse, vedtægter mv. på kredshjemmesiden.

KREDS 3/ 1. marts: TR5 på Silkeborg Efterskole fra 13-17. 7. marts: AMR-temadag fra 13-16. 7. marts: Net-værksmøde (Netværk 3: Hedensted-Horsens-Vejle) fra 17.30-19.30.

KREDS 4/ 2. marts: Pensionsmøde på SINE med lønkonsulent Britta Juul Jensen. Fra 17-19.30. Tilmelding til [email protected] senest den 22/2. 4. april: Kredsgeneralforsamling kl. 18.30 på Kongeådalens Ef-terskole, Dovervej 19, 6660 Lintrup. Dagsorden ifølge vedtægterne. Inden (kl. 17) vil FSL's formand Uffe Rostrup fortæller aktuelt nyt fra foreningen.

KREDS 5/ 19. april: Orienteringsmøde og generalforsamling på Thaisenhus Hillerslev. Fra klokken 17.30 til 19 er der orientering ved FSL-formand Uffe Rostrup. Fra 19 til 20 er der spisning. Fra kl. 20 er der generalforsamling. Se mere og meld dig til på kredshjemmesiden.

KREDS 6/ 19. april: Generalforsamling i kreds 6 på Hotel Vinhuset i Næstved fra kl. 17 til 20. Dagsorden ifølge vedtægter. Næstformand Monica Lendal Jørgensen vil deltage i mødet og fortælle om nyt fra FSL. Tilmelding på kreds-hjemmeside.

KREDS 7/ 3. marts: TR-udannelsens modul 5 på Rygaards skole kl. 16-20. 30. marts: Møde om Pension på Taastrup Realskole fra kl. 17-19.30. 31. marts: Et medlemsar-rangement med Rune Støm efter-fulgt af kredsgeneral-forsamling på Ådalens Privatskole. Fra kl. 17.

KREDS 8/ 13. marts: TR 5 på Stenløse Privatskole kl. 13-16.30. 3. marts: Netværksmøde på Stenløse Privatskole kl. 17-19.30. 30. marts: Pensionsmøde kl. 17-21 på Taastrup Realskole. Se, hvordan du kan beregne din pension og efterløn. 6. april: Kl. 19 generalforsamling og valg til repræsentantskabet. Inden (kl. 17) fortæller FSL-formand Uffe Rostrup om nyt fra foreningen.


Konsulentensbord

Konsulentens

bordAf Josua Christensen, konsulent i FSL

ÜNY PRAKTIK – GAMMEL AFLØNNING

Når en praktikant under folkeskolelæreruddannelsen er i praktik på en fri skole, er der en eller flere lærere på skolen, som varetager praktikvirksomheden og dermed fungerer som praktiklærere.Praktiklærerne skal honoreres for de praktikopgaver, som læreruddannelsen forventer løst. Opgaverne ind-deles i fem kategorier:

A. Praktiktimer (praktikanten deltager i undervisning)B. Vejledningstimer (praktiklæreren vejleder på bag grund af praktikantens undervisning eller planlagte forløb)C. Praktikundervisning (praktiklæreren underviser praktikanten)D. Medvirken ved praktikprøven (praktiklæreren deltager i prøven)E. Ledelses- og koordineringsopgaver (ledelsen ud peger en koordinator, som aflønnes for arbejdet med praktikvirksomheden) – se taksterne på http:// tr.fsl.dk/loen/centralt-aftalt-loen/tillaeg-og-satser/.

Skolens ledelse skal opgøre disse aktiviteter for den enkelte praktiklærer og udbetale de gældende takster.

Det nye er, at praktiklæreren skal medvirke ved praktikprøven efter det enkelte praktikmodul. Med overenskomstfornyelsen blev vilkårene for medvirken ved praktikprøven ikke aftalt. Det betyder, at de skal aftales lokalt med TR eller centralt med FSL. Vilkårene bør svare til det, der gælder for samarbejde med læ-reruddannelsen og vejledning af de studerende.

Professionshøjskolerne godtgør praktikskolerne de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirk-somhed. Den godtgørelse, professionshøjskolerne udbetaler, svarer til refusionstaxameteret, men er ikke afstemt i forhold til aflønningen af praktiklærerne. Det betyder, at det samlet set kan koste skolen penge at have praktikkanter.

BERLINSPECIALISTENVi er specialister på grupperejser til BerlinBerlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dkLillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg

Tlf. 8646 1060 • [email protected]

Annonce / Stillinger

Du har undervisningserfaring og en pædagogisk lederuddannelse, en naturlig empati, gåpåmod og brænder for at udvikle Sorø Gymnastikefterskole.

• Ansvarlig for styring af lærerresurser.

• Styrke og udvikle lærernes kompetencer.

• Styrke og udvikle skolens teams.

• Øge læringsudbyttet for eleverne.

• Give sparring og modspil til lærerne i deres pædagogiske og faglige arbejde.

• Styrke fagligheden i de boglige fag.

• Ansvarlig for udvikling og afholdelse af prøver.

• Styre den pædagogiske udvikling.

• Søge en fælles pædagogisk forståelse i undervisningen og efterskoletiden.

• Deltage i undervisning og tilsynsopgaver på lige fod med øvrige ledere.

soroefterskole.dk/jobannonceLøn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger hos forstander Karsten Haim tlf. 57 83 00 34.Ansøgningsfristen er fredag den 1. april 2016 kl. 10.00 og

ansøgningen mailes til [email protected], emne ”Pædagogisk leder”.De første samtaler vil foregå 4-5. april og anden runde den 11-12. april.

Skal du lede vores pædagogiske og faglige udvikling?

Du har undervisningserfaring og en pædagogisk

PÆDAGOGISK LEDER


Stillinger

Idet vores nuværende forstander, af helbredsmæssige årsager, har valgt at stoppe, søger vi en ny forstander med tiltrædelse 1. maj eller snarest muligt, som er parat til at påtage sig det overordnede pædagogiske, økonomiske, administrative og ledelsesmæssige ansvar.

Vores skole er en efterskole med elever i 8. 9. og 10. klasse – med et særligt fokus på at forberede eleverne til deres fremtidige erhvervsvalg. Vi har et særligt samarbejde med lokale virksom-heder – hvor elever med relevante profilfag kan forberede sig på de krav og vilkår, der stilles på en fremtidig arbejdsplads.På Borremose Erhvervsefterskole indgår eleverne og skolens medarbejdere i et forpligtende fællesskab, hvor åbenhed, hjælp-somhed, imødekommenhed og gensidig respekt er centrale begreber. Skolens bagland er KFUM og KFUK, Indre Mission, FDF og Y’s mens - og bygger på de kristne grundværdier, holder morgensamling og deltager i gudstjenester i sognet.

Vi har brug for en forstander:• der er synlig i dagligdagen med en naturlig autoritet i forhold

til personale, elever og forældre• er initiativrig, engageret, inspirerende og anerkendende i sin

ledelsesstil

• kan uddelegere opgaver så øvrige medarbejdere inddrages• der er åben og troværdig, som både lytter og støtter

Vi kan tilbyde• en dygtig og engageret personalegruppe• en skole med højt aktivitetsniveau, med fokus på elevernes

trivsel og udvikling• en arbejdsplads med højt til loftet og hvor godt humør og

seriøsitet er nøgleord• forstanderbolig

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finans- ministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning sker i intervallet 420.722 – 493.201 (1/4-2012).

Ansøgningsfrist er 11. marts kl. 12.00, og sendes med relevante bilag til bestyrelsesformand Ulrik Simoni via mail: [email protected]. Ansættelsessamtaler 15. og 16. marts.

Spørgsmål kan rettes til konstitueret forstander Karl Halskov på tlf. 2263 5107, eller skolens sekretær Marianne Jensen på tlf. 9865 6044. Se og læs mere om skolen på: www.borremose.dk

SØGER NY FORSTANDER

Lilleskole søger overbygningslærere

Lilleskole søger overbygningslærere Vi er en veldrevet 1-spors lilleskole med holdning, forpligtende fællesskab, pædagogisk udvikling – og dertil smukt beliggende i Vestskoven.

Om du er erfaren eller lige udklækket fra seminariet er ikke vigtigt, bare du har den rette ånd:

-‐ Du arbejder efter devisen: ”Ingen kan alt, alle kan noget – tilsammen kan vi det hele” -‐ Du kan godt lide udfordringer og elsker at diskutere pædagogik og omsætte den i praksis -‐ Du ser fordelene i dagligt at arbejde på tværs af klasser og fag om elevgruppen -‐ Du sætter elevernes læring i centrum og har et bredt læringssyn -‐ Du kan jonglere med mange undervisningsformer og lide at undervise projektorienteret -‐ Du ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere om skolelivet -‐ Du er dygtig, stabil, robust, professionel, humoristisk, samarbejds- og udviklingsorienteret -‐ Du kan følge fælles retning og bidrage selvstændigt og konstruktivt

Vi søger to læreruddannede kolleger til overbygningen, der tilsammen kan bidrage med følgende: • Dansk på linjefagsniveau med kendskab til genrepædagogik samt matematik på ok-niveau • Matematik på linjefagsniveau med interesse i praktisk matematik samt dansk på ok-niveau • Fysik på linjefagsniveau • Biologi og geografi på linjefagsniveau • Gerne idræt og/eller engelsk på linjefagsniveau • Glad for friluftsliv, IT, film og/eller teater • Kreative/manuelle fagligheder fx sløjd, billedkunst, hjemkundskab

Vi tilbyder:

• Fastansættelse senest 1. august men med mulig tiltrædelse fra 1. april • Ansættelse i hht. OK mellem FSL (Frie Skolers Lærerforening) og Finansministeriet. • Dialogorienteret arbejdsplads, nærværende ledelse og ikke mindst gode kolleger, der lever

op til ovennævnte. Da det er afgørende for os at få den helt rigtige kollega og medarbejder, forventer vi, at du har sat dig grundigt ind i, hvilken skole vi er, før du søger. Så ring for besøg og/eller samtale med skolens leder på 43 45 12 30 og læs om os på www.albertslundlilleskole.dk. Ansøgning med referencer, eksamenspapirer og cv pr. mail senest torsdag d. 3. marts. Samtaler afholdes torsdag d. 10. marts efter kl. 16 og evt. 2. samtale tirsdag d. 15. marts. Albertslund Lille Skole Herstedøster Skolevej 28 2620 Albertslund Att. Skoleleder, Trine Nielsen

Om du er erfaren eller lige udklækket fra seminariet er ikke vigtigt, bare du har den rette ånd:

- Du arbejder efter devisen: ”Ingen kan alt, alle kan noget – tilsammen kan vi det hele”

- Du kan godt lide udfordringer og elsker at diskutere pædagogik og omsætte den i praksis

- Du ser fordelene i dagligt at arbejde på tværs af klasser og fag om elevgruppen

- Du sætter elevernes læring i centrum og har et bredt læringssyn

- Du kan jonglere med mange undervisnings-former og lide at undervise projektorienteret

- Du ser forældrene som vigtige samarbejds-partnere om skolelivet

- Du er dygtig, stabil, robust, professionel, humoristisk, samarbejds- og udviklings-orienteret

- Du kan følge fælles retning og bidrage selv-stændigt og konstruktivt

Vi er en veldrevet 1-spors lilleskole med holdning, forpligtende fællesskab, pædagogisk udvikling – og dertil smukt beliggende i Vestskoven.

Da det er afgørende for os at få den helt rigtige kollega og med arbejder, forventer vi, at du har sat dig grundigt ind i, hvilken skole vi er, før du søger. Så ring for besøg og/eller samtale med skolens leder på 43 45 12 30 og læs om os på www.albertslundlilleskole.dk.Ansøgning med referencer, eksamenspapirer og cv pr. mail senest torsdag d. 3. marts. Samtaler afholdes torsdag d. 10. marts efter kl. 16 og evt. 2. samtale tirsdag d. 15. marts.

Albertslund Lille SkoleHerstedøster Skolevej 282620 AlbertslundAtt. Skoleleder, Trine Nielsen

Vi søger to læreruddannede kolleger til overbyg-ningen, der tilsammen kan bidrage med følgende:

• Dansk på linjefagsniveau med kendskab til genrepædagogik samt matematik på ok-niveau

• Matematik på linjefagsniveau med interesse i praktisk matematik samt dansk på ok-niveau

• Fysik på linjefagsniveau• Biologi og geografi på linjefagsniveau• Gerne idræt og/eller engelsk på linjefagsniveau• Glad for friluftsliv, IT, film og/eller teater• Kreative/manuelle fagligheder fx sløjd, billed-

kunst, hjemkundskab

Vi tilbyder:

• Fastansættelse senest 1. august men med mulig tiltrædelse fra 1. april

• Ansættelse i hht. OK mellem FSL (Frie Skolers Lærerforening) og Finansministeriet.

• Dialogorienteret arbejdsplads, nærværende ledelse og ikke mindst gode kolleger, der lever op til ovennævnte.


Grejeksperten om:

WokstegningEn rigtig wok er lavet til gasblus, hvor varmen kom-mer langt op ad siderne. Hvis du ikke har gasblus, skal du hellere lynstege i en smule olie i en pande med stor stegeflade. Ikke for meget ad gangen, så bliver det kogt.

TeflonEn slip-let belægning er god til æggeretter og let stegning af f.eks. fisk, men det duer ikke, hvis du vil stege hårdt. Her behøver du i øvrigt ingen belæg-ning, for når kødet har opnået stegeflade, slipper det panden af sig selv.

FedtstofSmør er godt, det samme er en neutral olie, og gerne en blanding. Det bedste er klaret smør, som du kan lave selv eller købe hos mange grønthandlere og i butikker med asiatisk sortiment.

Livets skole

Hvis du vil stege dine madvarer efter fortjeneste, er der to spørgsmål, du skal stille dig selv: Hvor godt kender du dine pander? Og hvordan taler dine pander med

dit komfur? Det fortæller Anders Therkildsen, butikschef i den gastronomiske grejforretning Kunst og Køkkentøj.

Han rådgiver dagligt kunder i at købe det rigtige køkken-grej, og ikke mindst at bruge grejet rigtigt. Og når det kommer til stegning og pander, har Anders Therkildsen en fast vending:

»Det ikke er panden, der brænder maden på, det gør hån-den, der holder i panden«.

En ting er at stege for hårdt, så maden brænder på, en an-den er at stege ved for lav temperatur, hvor fugten ikke fordam-per, så maden bliver kogt og ikke får den flotte og velsmagende effekt, når overfladen karamelliseres. Du skal finde den gyldne middelvej, og det er derfor, Anders Therkildsen mener, du skal lære dine pander at kende.

SÅDAN LÆRER DU EN PANDE AT KENDE• Start med at varme panden op tre-fire minutter ved en

tredjedel af styrken• Skru op til cirka to tredjedele af styrken, og lad panden

varme godt op et par minutter • Læg en klat smør på panden, og hvis smørret bruser op

og bliver nøddebrunt, har du fundet pandens stegetem- peratur. Hvis ikke, skal du prøve igen og justere op eller ned efter behov.

Fremgangsmåden med at gennemvarme panden i god tid og i forskellige tempi er, ifølge Anders Therkildsen, altid en god idé.

»Mange begår den fejl, at de tilbereder maden, så alt er klar til stegning, og skruer så panden op på fuld kraft. For det første risikerer man, at panden slår sig og bliver skæv, og for det an-det er det umuligt at stege ved en ujævn fordeling af varmen,«.

PANDER HAR FORSKELLIGE SPROGEn pandes fornemste opgave er at formidle komfurets varme til dine madvarer, men forskellige materialer formidler varmen forskelligt. Aluminium leder varme meget hurtigt, men er til gengæld dårlig til at holde på den, hvor jern og stål er længere om at blive gennemvarm, men holder bedre på varmen. Kobber

I Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksper-

ter til at lære dig nogle af de ting, som du måske

aldrig rigtig har fået styr på


Sådan steger du er dyrt, men kombinerer til gengæld de to egenskaber, hvorfor materialet ofte anses som det ypperste til gode pander.

Mindre kan dog gøre det, og Anders Therkildsen anbefa-ler ofte pladejernspander, da de er både billige og ideelle til stegning. De bliver hurtigt grimme, men de holder nærmest uendeligt, hvis du behandler dem pænt. Efter brug lader du panden køle af, tørrer den af med køkkenrulle, skyller den og tørrer med køkkenrulle igen.

»På den måde coater panden sig selv og bliver kun bedre med årene«, fortæller Ander Therkildsen, der anbefaler stål-pander, hvis man vil vaske med sæde og evt. i opvaskemaskine. Her behøver du i øvrigt ingen belægning, for når kødet har opnået stegeflade, slipper det panden af sig selv.


Bliv værtsfamilie – og lær en ny kultur at kende i dit eget hjem!

Vi modtager 150 unge fra hele verden i august - og her har I muligheden for at få udvidet familien med en udvekslingsstudent på 15-18 år.

AFS Interkultur er en frivilligdrevet organisation, der arbejder for at skabe større forståelse mellem kulturer gennem udveksling.

Vi har programmer for: 15-18 årige skoleelever, dig der vil arbejde frivilligt og værtsfamilier.

Bliv klogere på www.afs.dkAFS er Danmarks største og ældste non-profit udvekslingsorganisation.

Annoncer

Danmarks Læringsfestival, Bella Center, 15.-16. marts 2016Skolemessen, SCC Aarhus, 13.-14. april 2016

Besøg CFU-standen på forårets storefagmesser, og hør, hvordan du:

• booker bøger, e-bøger og konkretelæremider

• gemmer og deler søgninger • streamer film og tv• giver eleverne adgang til tv-udsendelser

– i skolen eller hjemme• laver kapitelinddelinger i film og tv

Nem adgang til læremidler– ta’ på messe og bliv skarp på mitCFU mitcfu.dk


Montessori udviklede desuden en lang række materialer og legetøj, som skal give børnene en håndgribelig og sansbar forståelse af for eksempel de matematiske fag.

Der findes flere Montessori-børnehaver i Danmark, men pædagogikken har ikke dannet grundlagt for skoler herhjem-me. Men i Sverige og især i Norge er der mange Montessori-børnehaver og skoler, ligesom der også er det i USA.

Du kan læse mere om Montessori i Danmark på montessori-society.dk.

Børn skal være selvhjulpne

Videnskab

Elever skal ikke lære for at kunne svare på lærerens spørgsmål eller test. I hvert fald ikke, hvis du spør-ger Maria Montessori (1870-1952). De skal lære,

fordi de har lyst til at lære. Og de skal have frihed til at gennemføre deres egne projekter og selv finde vejen til deres mål.

Derfor er det lærerens fornemste opgave at gøre sig selv overflødig og lade barnets motivation få plads og komme til udtryk.

Montessori var samfundsdebattør, læge, psykolog og pædagogisk tænker. Et vigtigt element i hendes pædagogik er idéen om barnets sensitive perioder. Tanken er, at børn er optaget af og sensitive over for forskellige emner, tanker og påvirkninger i forskellige faser af livet. Enhver læreplan må derfor tage højde for disse sensitive perioder, for det er dér og først der, barnet kan lære.

Men det er ikke nok at kende de aldersrelaterede faser, som Montessoris pædagogik er bygget op omkring. Læreren skal desuden kende hvert enkelt barns særlige sensitivitet. Læreren skal vide præcis, hvad der interesserer det enkelte barn i netop den specifikke periode, og give næring til denne interesse. Er et barn for eksempel helt optaget af at male, skal der være plads, ressourcer og materialer til rådighed, så barnet får lov til at følge denne interesse. For det er barnet, som er i centrum for Montessori.

Derfor har Montessori-skolerne også timer, hvor læreren observerer børnene og udelukkende fokuserer på, hvad der interesserer den enkelte mest.

Montessori-pædagogikken tillægger omgivelserne stor be-tydning. Det er vigtigt, at omgivelserne inviterer til selvstæn-dighed, giver barnet lyst til at lære og giver en oplevelse af frihed. Det betyder blandt andet, at alle materialer, som bar-net kan få brug for, det være sig bøger, pensler, penne, sakse m.m., placeres i børnehøjde. Barnet må nemlig ikke vænnes til at søge den voksnes hjælp, hver gang det er inspireret.

»Den største sejr for en lærer er at kunne sige: "Nu arbejder børnene,

som om jeg ikke findes".« Maria Montessori

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

Af Geske Maria Hvid · [email protected]

Foto Polfoto


REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist [email protected] Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist [email protected] Christina Ann Sydow · Art director [email protected]

ANNONCER AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · [email protected]

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 3 – 26. marts / Nr. 4 – 23. april 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] Vahle + NikolaisenISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand UffeRostrup•T:51556061Næstformand MonicaLendalJørgensen•T:27581384Sekretariatschef HenrikWisbech•T:20915382

Sekretariatet T:87469110 [email protected]•www.fsl.dk Mandag-torsdagkl.9.30-15.30 Fredagkl.12.00-14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds1 LarsHolm•T:60942395Kreds2 RikkeFriis•T:27208737Kreds3 RikkeJosiasen•T:26672111Kreds4 HansErikHansen•T:74532886Kreds5 RickyBennetzen•T:28925511Kreds6 HanneLindbjergKristensen•T:60765597Kreds7 MinnaRantaRiis•T:50904714Kreds8 AnnieStorm•T:29910478

Stillinger/ Info

IDENTITETSDANNELSE • FÆLLESSKAB • FAGLIGT ENGAGEMENT • BEVÆGELSE • AUTENTISKE VOKSNE

»Efterskole Classic« med idræt, natur og sprog

Forstander søges til Han Herred Efterskole

Spændende udfordringer i den skønneste natur kun 10 minutter fra Vesterhavet og Limfjorden!

Vi søger pr. 1. august 2016 en visionær og initia-tivrig forstander, der har lyst til at stå i spidsen for at videreudvikle og styrke skolens profil med vægt på efterskoletankens klassiske værdier.

Han Herred Efterskole har stærke rødder i lokalsam fundet omkring centerbyen Fjerritslev og er samtidig inde i en yderst positiv udvikling som en aktiv del af det lokale kultur- og idrætsliv.

Aggersundvej 237 • 9690 Fjerritslev Telefon 98 21 17 75 • www.hhe.dk

Læs om efterskolen og se hele stillingsopslaget på www.hhe.dk

Du er velkommen til at kontakte bestyrelses-formand Jørgen Gabel på telefon 24 66 42 08 for nærmere oplysninger.

Send din ansøgning med relevante bilag senest tirsdag 29. marts 2016 kl. 12.00 til bestyrelsesformand Jørgen Gabel på [email protected]


I legen glemmer vi tiden Det var under en lun vinter i Spanien for ti år

siden, at Anders Krag først blev introduceret for gøgl. Træt af sin tilværelse som murer var

han draget af sted for at finde sol og eftertanke, og han mødte en engelsk, en amerikansk og en norsk pige, som lærte ham at bruge en poi (en kæde med en kugle for enden).

Et par år som stilladsarbejder og et højskoleophold senere begyndte Anders Krag på Den Frie Lærerskole i Ollerup, og her mødte han adskillige andre, som selv gik og gøglede i det små. Dermed kunne hobbyen for alvor tage fart i en grad, så gøgleriet nu ikke bare er fri-tid men også en stor del af Anders Krags professionelle liv, hvor han arbejder som lærer på Magleby Efterskole og blandt underviser i gøgl hos de af skolens elever, som har det som valgfag.

Han er også del af en gøglertrup og tager af og til ud og optræder til shows eller ved private arrangementer. Uanset om han optræder, underviser eller blot er op-taget af at lære sig selv et nyt trick, er det lysten til leg,

der er motivationen, og som han holder af ved at gøgle: »Legen giver os, at vi glemmer tiden. Når man så

forbedrer sine tricks eller tillærer sig noget nyt, så kom-mer det flow i legen, som er så utrolig rart og fylder en med lykkestoffer«.

Træningen i gøgl styrker krydskoordination og derved også motorik og indlæringsevne, men på en specialefterskole på Langelands sydspids er det især det at give eleverne en anden skoleoplevelse, som gøgleriet bidrager til, ifølge Anders Krag.

»Mange af vores elever kommer med en lang, tung og sort skolehistorie. Fordi de er ordblinde, eller fordi de har noget andet med i bagagen. De er vant til, at skolen er noget lort. Men her prøver de så pludselig at være et sted, hvor skole også handler om at lege. For mig er det helt indlysende, at det skal være sådan. Det er gennem leg, mennesker og dyr altid har lært. Viden sidder bedst fast, når det bliver leget ind, så derfor lader jeg også gøgleriet og legen smitte af på mine andre fag«.

På sporet af læreren

Af Ulrik Andersen · [email protected] Foto Hung Tien Vu

På sporet af læreren


Hvad er den største luksus, du tillader dig?»Jeg spiller keglebillard flere gange om ugen. Og så tager jeg en taxa hjem bagefter, selvom det kun er to en halv kilometer«.

Hvor vil du helst bo?»I Svendborg, hvor jeg bor. Der er et godt kul-turmiljø, spillesteder, udstillinger, musik og et fornuftigt udvalg af butikker. Der mangler kun en shawarmabar efter klokken 22«.

Hvad er din idé om perfekt lykke? »Sommersol, den kvinde jeg elsker, en kold pils-ner, en god rom, sokker i sandalerne, når solen mister kraft«.

Hvilken levende person afskyr du mest? »Den moderne politiker og alle hans retorikkur-ser, der har lært ham at snakke uden om og lefle for laveste fællesnævner«.

Hvad er din største frygt?»Min vinterdepression. Det er en årligt tilbageven-dende begivenhed, som i stort omfang får magt over mit liv.

Hvordan vil du gerne dø? »Mæt af dage – og gerne spist af et eller flere vilde dyr. Fordi alternativerne er så ringe. Ingen vil dø i en trafikulykke eller efter lang tids sygdom. Hvis dyrene æder mig, var jeg vel i det mindste i gang med noget sjovt, før de tog mig«.

Hvad er din mest skattede ejendom? »Mit 12-kantede drivhus. Ud over at jeg kan dyrke grøntsager, så er det et fantastisk samtalerum. Når man sidder der med et par varme støvler, taler man sammen på en måde, man ikke kan udenfor. Uden mobil og uden musik. Nogle gange sidder jeg der også alene med min kat og ser op i stjernerne«.

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.


QUIZVidste du...

Svar: B, B og A

2016 er et arbejdsgiverår målt på antal fridage, der falder på en hverdag. Der gør i alt 8 fridage i år mod 11 sidste år og 13 forrige år. Men hvad ved du om vores fri- og helligdage? Påsken falder tidligt i år, hvornår falder påsken altid?A) Anden søndag efter første fuldmåne efter fastenB) Første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgnC) Tredje søndag inden første fuldmåne inden trinitatis

Første maj har været arbejdernes internationale kampdag siden 1889, hvad var det oprindelige hoved-krav?A) Retten til at organisere sig i fagforeningerB) En arbejdsdag på otte timerC) En garanteret minimumsløn

Pinsedag falder i år søndag den 15. maj, men hvorfor fejrer vi pinse?A) Fordi Helligånden gjorde disciplene i stand til at forstå og tale alle sprogB) Fordi vi kan hellige os den forestående dag og møde veludhvilede og ædru i kirke næste morgenC) Fordi dagen markerer, at der er gået 40 dage siden opstandelsen på påskedag

Foto Scanpix

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 30 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”Den politiske kamp bliver ofte beskrevet som en kamp på fakta, på argumenter og på skarphed”.

TAKEAWAYS:• For meningsdannere og kommunikatører er fakta og argu-menter ikke det eneste afgørende. Det er mindst lige så vigtigt at frame budskaberne – det vil sige at etablere en ramme, som budskabet og fakta skal forstås i, og som fremmer den forståelse, de ønsker. • Frames skabes blandt andet af værdiladede ord, bevidste metaforer, klassiske fortællestrukturer og ved at udnytte en række kognitive strukturer til at fremme sit strategiske formål.• Det gør en afgørende forskel for vores holdning til fx en SU-reform, om SU’en omtales i framen ”cafepenge” eller framen ”uddannelsesløn”.• Vi forstår ikke kun med hjernen. Vores forståelse styres både af kroppen og af vores følelser – og derfor er framing afgø-rende for succesfuld kommunikation og meningsdannelse.• Ord er sjældent neutrale. Pas på med bare at overtage andres ord og begreber – de kan indeholde frames, som du styrker.• Framing kan også bruges som et analytisk begreb, når du analyserer politiske debatter.

BONUS: Framing har været et vigtigt forskningsområde i USA i flere årtier. Især højrefløjen har været god til at sætte og flytte dagsordenen med frames – fx ved at ændre ”global opvarm-ning” til ”klimaforan-dring”. MHV

”Tag bladet fra munden. En introduktion til politisk framing”.Af Jens Jonatan Steen og Gry Inger Reiter. Samfundslitteratur.


Foreningenmener

QUIZAf Monica L. Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

Efteruddannelse nu – tak

ideal, som vi vedtog på foreningens repræsentantskabsmøde i 2014. Med professionsidealet sendte vi et klart signal om, at vi som fagforening for lærerne på de frie skoler vil arbejde målrettet for, at lærernes efter- og vide-reuddannelse bliver prioriteret.

Vi har i januar måned udsendt et spørgeskema for at undersøge behovet for opkvalificering i lærernes under-visningsfag. Signalerne er utvetydige – mere end 3000 medlemmer svarede på undersøgelsen og tilkendegav, at de er interesserede i faglig opkvalificering.

Undersøgelsen afslører desuden, at 74 % af lærerne på de frie skoler har en læreruddannelse fra et seminarium, mens lidt over 5 % er uddannet på Den Frie Lærerskole i Ollerup. 6,5 % har en akademisk baggrund, og de øvrige har en håndværksuddannelse eller en helt anden baggrund.

Det er en helt central forudsætning for de frie skoler, at der ikke er et krav

om en bestemt uddannelse. Det står den enkelte skole frit for at ansætte den lærer, som man finder bedst egnet. Men det betyder absolut ikke, at lærerne på de frie skoler er ringe uddannet, og det betyder heller ikke, at de ikke har berettiget forventning om, at deres efter- og videreuddannelse prioriteres af skolerne.

Det siger sig selv, at på skoler, som er i konstant udvikling, stilles der også hele tiden nye krav til lærernes kompetencer. Et godt eksempel er den forestående opgave med at undervise asylansøgerbørn, som må forventes at stille helt særlige krav til lærerne. Hvis vi skal kunne løfte den opgave med kvalitet, så er det helt nødvendigt, at vi får mere viden om arbejdet med børn og unge med netop den baggrund.

I Frie Skolers Lærerforening opru-ster vi i disse år på efteruddannelses-området. Vi har foreløbig udbudt en række nyudviklede 2-dagskurser, som afholdes i skoleåret 2016/17. Kurserne, som vi kalder FSL-lærerkurser handler fx om klasserumsledelse, cooperative learning og lærerens mange samar-bejdsflader. Derudover forventer vi at udbyde kurser i samarbejde med professionshøjskoler og andre i det om-fang, det er interessant for os. Fælles for kurserne er, at der er tale om efter-uddannelse målrettet lærerne på de frie

skoler, og det er naturligvis skolerne, der skal betale deltagergebyret.

I det hele taget er det vigtigt at pointere, at det er skolernes ansvar, at lærerne får mulighed for at deltage i den nødvendige efteruddannelse, og man bør huske, at et af formålene med den årlige MUS (medarbejderudvik-lingssamtale) er at afklare, hvordan lærerens individuelle kompetenceud-vikling skal finde sted.

Som fagforening for lærerne på de frie skoler vil vi gerne være med til at stille kurser til rådighed, og vi vil arbejde for, at alle lærere får adgang til efteruddannelse, men ansvaret, for at lærerne til enhver tid har de nødven-dige kvalifikationer, ligger i sidste ende på den enkelte skole. Jeg foreslår, at kompetenceudvikling drøftes i FSL-klubben på skolen, at MUS-samtalen bruges efter formålet, og at alle skoler afsætter midler til at efteruddanne lærerne. Vores undersøgelse viser, at behovet er der – og lærerne er klar.

”Vi er lærere på frie

skoler, fordi vi har de nødvendige kompetencer til at udføre vores arbejde.”

Sådan står der i det professions-


Indblik og udsyn er et historiesystem fra 3. til 9. klasse med vægt på kronologi og

sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem histo-

rien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Indblik og udsyn består på hvert klassetrin af:

ElevbogElevbogen er opbygget opslagsmæssigt og med vægt på en kronologisk gennemgang af emnerne. Opslagene kan læses hver for sig, men opbygningen af bogen sikrer, at eleverne får en forståelse for historiens

udvikling og sammenhængsforståelse.

Lærerens håndbogI Lærerens håndbog gives den faglige baggrundsviden for emnerne i elevbogen. Lærerens håndbog sikrer læreren en solide baggrundsviden i arbejdet med historie. Der er desuden en række aktivitetsark til hvert enkelt emne.

Bestil bøgerne til gennemsyn på

[email protected] eller gennemse

bøgerne på meloni.dk

God og faglig historieundervisning

Meloni • meloni.dk • [email protected] • Alle priser er ex moms

Elevbog . . . . . . . . . . . kr. 120,-Lærerens håndbog . . kr. 500,-Klassesæt . . . . . . . kr. 2.500,-

Et klassesæt består af 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

2016-01-20-190x223-Meloni-Indblik og Udsyn V3.indd 1 20-01-2016 14:01:26

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 2, 2016