Frie Skoler 8, 2015

16 DANMARKS FORENEDE LÆRERFORENING?

24 FINNERNE VED, HVORDAN MAN LEDER

30 KAMPKUNST I SKOLEHVERDAGEN

Nr. 8 25. september 2015

Tema om tiltag og tendenser i skolens fag

8

Vær blandt de første

på portalen. Tilmeld dig

nyhedsbrev på gu.dk

112 POPULÆRE FAGBØGER DIGITALT

Gyldendals populære fagbogsserier er snart tilgængelige

digitalt på fagbog.gyldendal.dk. Her kan eleverne læse

om alverdens emner og arbejde med faglig læsning og

skrivning.

■ 112 fagbøger i digital form til 0.-10. klasse – alle indlæst

af professionelle oplæsere.

■ Opgaver til faglig læsning til samtlige bøger på portalen.

■ Læselog, hvor eleverne kan registrere deres læsning

og sætte mål for læsningen.

■ Skriveværksted, hvor eleverne lærer at skrive egne fagbøger,

anmeldelser og arbejde med multimodale produktioner.

– SNART PÅ FAGBOG.GYLDENDAL.DK

9722

NU DIGITALTFørste Fakta ■ Faktisk!

Dyr i... ■ De små fagbøgerDe store fagbøgerGyldendal Viden

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

9722_ann_frie_skoler_nr8_fagbogsportal_190x273.indd 1 04/09/15 14.17

DET STORE SPØRGSMÅL

6 Hvad får menneskeheden ud af at udforske verdensrummet?En biskop, en rumforsker og en viden-skabsfilosof om, hvordan det gavner os at tage ud i rummet.

FORENINGENS LIV

16 Danmarks Forenede LærerforeningPå Danmarks Lærerforenings kongres talte formanden, Anders Bondo Chri-stensen, varmt for, at lærerne samler sig i én forening. Frie Skoler inviterede til en formandsdyst om emnet.

HJEMMESKOLING

18 Hjemmeundervisning i år, friskole næste årSkoleinitiativet Friskolen for Børn havde ikke held til at skaffe elever nok til at starte en skole i år. Derfor hjemmeun-derviser de eleverne i år, og håber at starte en skole næste år.

FORSKNING

24 Klasseledelse; Her kan vi (også) lære af FinlandUden god klasseledelse har god under-visning svære kår. Det ved de i Finland, hvor man arbejder meget målrettet med klasseledelse. En dansk forsker har undersøgt, hvordan finnerne gør.

HORNSTRUP KURSUSCENTER

28 Direktøren, der kom ind fra verdensrummetHornstrup Kursuscenters nye direktør

IndholdIlu

stra

tion

Gitt

e Th

rane

fortsætter kursen, men centret skal blive bedre til at sælge og formidle sine kvaliteter.

INSPIRATION FRA ØSTEN

30 En skolehverdag med kampkunst og kinesiskPå Park Allé Privatskole i Brøndby forsøger man et gå nye skoleveje med et værdigrundlag, der er sammensat af både klassiske idéer om medborger-skab og inspiration fra asiatisk kultur.

PÅ SPORET AF LÆREREN

40 På prøve i Europas hjerteVivi Hansen kan nå at besøge fire lande på en frieftermiddag, efter hun har fået job som lærer for en dansk 5. klasse på Europaskolen i Luxemborg.

4 REDAKTØREN MENER

4 VIDT OMKRING

34 NOTER

34 KURSUSKALENDEREN

36 KONSULENTENS BORD

36 AJOUR

37 STILLINGER

38 DEBAT

39 KOLOFON

40 PÅ SPORET AF LÆREREN

42 VIDSTE DU...

43 FORENINGEN MENER

FORSIDE GITTE THRANE

8 TEMA MOD NYE FAGLIGE HORISONTERHvilke strømninger er der i skolens fag? Hvordan ser fagene ud i de kommende år? Vi gør status og ser fremad i de enkelte fag.

Foto

Mat

hild

e B

ech

PÅ SPORET AF LÆREREN

Det handler om relationerMikkel Skotte Sølvkjær

42

24 18

Foto

Mar

tin D

am K

riste

nsen

Foto

Hen

ning

Hjo

rth

30

40 FRIE SKOLER NR. 8 · 25. SEPTEMBER 2015 3

nye læsere er kommet til

siden augustnummeret af

Frie Skoler. Det skyldes, at

Frie Skolers Lærerforening

i øjeblikket får mange nye

medlemmer. Medlemstal-

let stiger igen!

152Er børn dummere i dag, end dengang man gik i skole seks dage om ugen? Næppe, og noget kunne tyde på, at de kan blive endnu klogere, hvis man skærer endnu en dag fra skoleugen. En undersøgelse offent-

liggjort i forskningsjournalen Education, Finance and Policy viser i hvert fald, at der er tegn på, at det kan være tilfældet. I undersøgelsen fulgte forskere en række skoler i amerikanske stater, hvor man har eksperimenteret med at fordele undervisningstimerne på fire dage i stedet for fem. Og stik mod, hvad forskerne havde forventet, viste resultaterne, at børnenes testresultater i ma-tematik blev forbedret betragteligt sammenlignet med skoler, hvor man holdt fast i en skoleuge på fem dage. I læsning var testresultaterne upåvirkede.

Forskerne har ikke en entydig forklaring, men gætter blandt andet på, at lærerne var så glade for kun at have en fire-dages uge, at de underviste bedre. Undersøgelser fra andre brancher har tidligere vist, at ansatte, der kun arbej-der fire dage om ugen, er mere produktive. UAN

Kortere uge og klogere børn

REDAKTØREN MENER

Tættere på virkeligheden?

I dette nummer ser vi nærmere på en række af de store fag i skolen, og vi forsøger at blive klogere på, hvad der

sker i dem. I flere af fagene er der fokus på, at undervisningen skal være mere anvendelsesorienteret og bringes tæt-tere på og integreres med virkeligheden, forstået som verden uden for og efter skolen. Hvis jeg ikke tager meget fejl, var det også noget, man talte om for 10-15 år siden. Folk mere velbevandrede i dansk skole- og pædagogisk-historie fortæller mig, at det også var tilfældet for endnu længere siden.

Det kan være et udtryk for, at verden uden for skolen er foranderlig, og hvis skolen skal være tæt knyttet til virke-ligheden, så må skolen nødvendigvis også hele tiden flytte sig. Men en anden og knap så optimistisk tolkning kunne

være, at det er fordi, det ikke er lykkedes. Er det så, fordi metoderne er forkerte? Måske, men bliver man ved med at søge opfyldelsen af det samme mål, så kan det også være, at det er målet, der er skævt. Bliver viden mere spændende af at blive relateret til indkøbsturen med mor og far efter skole? Opstår de mest oprivende tanker af at blive gjort hånd-gribelige eller anvendelsesorienterede? Klangen af det sidste ord giver måske et hint.

Men der skal naturligvis være et stærkt fagligt fundament, og ovenstå-ende er ingenlunde for at sige, at fagene bevæger sig i en forkert retning. Tværti-mod. De går tydeligvis i takt, og det er svært at blive andet end overbevist, når man taler med ekstremt kompetente fagfolk inden for hvert fag. Tankerne

opstår kun, når jeg læser om fagene som et hele. Går de lidt for meget i takt? Jeg ved det ikke, men måske tapper spørgs-målet netop ind i ideen om, hvorfor vi har frie skoler. At hvis nogen har en ide om at gøre tingene anderledes, så er der jo rum til det på en fri skole. At det sker i praksis, kan man eksempelvis læse om i reportagen fra Park Allé Privatskole (side 28), hvor eleverne har kampkunst hver dag. Og princippet om, at vi her til lands har undervisningspligt og ikke skolepligt, er udtrykt i sin allerreneste form i historien om hjemmeundervis-ning (side 16). Nærværende blad vidner i endnu højere grad end vanligt om, at der er mange måder at tænke læring, viden og pædagogik. Og heldigvis for det. Ulrik Andersen, redaktør

4 FRIE SKOLER NR. 8 · 25. SEPTEMBER 2015

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

28. SEPTEMBER Hvis vejret er klart, kan man opleve blodrød og total måneformørkelse midt på natten mellem den 27. og 28. september. Den røde farve op-står ofte, når månen opholder sig i jordskyggen. Hvis vejret tillader det, kan man observere og få forklaret fænomenet ved Skt. Jør-gens Sø i København fra klokken 04.15. Tycho Brahe Planetarium og Københavns Astronomiske Forening står for arrangementet.

2. OKTOBER Efter otte års pause udgiver fynske Saybia et nyt album. No Sound From the Out-side, hedder det.

3. OKTOBER 25-års dagen for Tysklands genforening.

8. OKTOBER Efter de elendige præstationer i september får fodboldlandsholdet chancen for at rejse sig på udebane mod Portugal. Bendtner skal nok være klar, spørgsmål er, om resten af flokken er.

9. OKTOBER Skolebørn over det meste af landet får efterårsferie. Som vanligt er der masser af aktiviteter for børn i løbet af ugen. Eksempelvis er der Harry Potter-festival i Odense fra 15. til 17. oktober. Og er man alligevel på Fyn, kan man også tage til løgfestival i Bogense 16. oktober.

22. OKTOBER Biografpremiere på The Program – en film om en irsk journalist, der – længe før de fleste andre – regnede ud, at Lance Armstrong var dopet, og i en årrække kæmpede for at dokumentere det. Til Armstrongs store fortrydelse.

Vidt omkring

»Når mit liv kører, river jeg hele lortet ned og starter forfra«. JOURNALIST OG FORFATTER STEHANIE SURRUGUE, DER FRA DECEMBER ER DR'S NYE KORRESPONDENT I WASHINGTON - FRA BERLINGSKE.

»Krifa er et af de klareste udtryk for den

afvikling af fællesskabet og kollektive han-

dlinger, vi har været vidne til over de seneste

20-30 år. Helt skamløst opererer firmaet ikke

engang med medlemmer, men kun med

’kunder’ på sin hjemmeside«.

CENTER FOR VILD ANALYSE – I INFORMATION

»Jeg ville ønske, at vores lands-politikere ville tørre øjnene og gå ind i dialogen om, hvordan vi alle i fællesskab kan løse den opgave, vi står med. Vi er verdens rigeste land. Vi er verdens lykkeligste folk. Hvis ikke vi kan følge med, må vi stramme balderne lidt. Vi kan godt!«. VENSTRES JENS ROHDE MENER. AT DANMARK KAN KLARE ET STØRRE ANTAL FLYGTNINGE - FRA FACEBOOK.

FRIE SKOLER NR. 8 · 25. SEPTEMBER 2015 5

Det store spørgsmål

Af Jesper Fjeldsted · [email protected] Ulrik Andersen · [email protected]

Hvad får menneskeheden ud af at udforske verdensrummet?

JAN FAYE, VIDENSKABSFILOSOF VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

»Først og fremmest ny erkendelse. Siden de gamle grækere har vi været interesseret i, hvad der sker i os, men også over os, og vores viden om

verdensrummet har jo ændret sig gevaldigt, siden man troede, jorden var midtpunktet i universet. I dag ved vi, at solen bare en stjerne som 100 millioner andre i vores galakse, og at der findes millioner af andre galakser i verdensrummet. At vi bare udgør et ubetydeligt hjørne, har i sig selv stor betydning. Erkendelsen for erkendelsens skyld er en del af os som men-nesker, det så vi med de store opdagelsesrejser på jorden, og rumrejser er bare en fortsættelse af den samme tilbøjelighed til at søge efter det ukendte og gøre os det begribeligt som mennesker. Det næste store spørgsmål er så, om vi er alene i universet. Hvis vi ikke er de eneste, passer det godt med vores viden i dag, men det kan vi kun undersøge ved hjælp af obser-

vationer, som vi kan koble med teori. Det vil vi stræbe mere og mere mod at afsøge, fordi det siger noget om, hvem vi er, og hvad der kan ske med menneskeheden. Så kan det være, at vi undervejs finder ud af at udvinde metaller fra andre planeter, og med de begrænsede ressourcer på jorden vil det jo være hjælp til selvhjælp«.

KRISTIAN PEDERSEN, DIREKTØR FOR DTU SPACE

»Det vigtigste er, at vi bryder grænser, og det gør vi, når vi udforsker rummet. Vi sætter ambitionsni-veauet så højt, som det overhovedet er muligt,

og ofte højere. Alene det, at vi hele tiden stræber efter noget nærmest uopnåeligt, gør, at vi bevæger os som mennesker – både individuelt og som samfund. Når vi sigter efter at rejse til Mars eller Månen, eller sender teleskoper ud for at se, hvordan fjerne galakser ser ud, så får det store konsekvenser, som vi ikke på forhånd kan forestille os. Der er undersøgel-ser, som viser, at selv massive investeringer i rumforskning kommer flere gange ind igen i form af afledte effekter. Det er f.eks. svært at forestille sig, hvor USA havde været i dag, hvis ikke Kennedy havde iværksat Apollo-programmet. Rummet gennemsyrer i dag alt, hvad vi gør, i en grad, som vi ikke skænker en tanke. Verden ville se radikalt anderledes ud uden satellitter, alene GPS-signaler anvender vi overalt, og vi bru-ger generelt satellitbilleder og -data til rigtig meget ved f.eks. naturkatastrofer og klimaforandringer. Teknologierne tager et stykke tid at udvikle og endnu længere tid, før de bliver rentable til kommercielt brug, men der er kommet masser af helt jordnære ting som coatede solbriller og øretermometre ud af, at vi bryder grænser med rumforskning«.

HENRIK WIGH POULSEN, BISKOP FOR AARHUS STIFT

»At vi får stillet vores nysgerrighed. Vi har brug for noget, som vi ikke har magt over, som drager vo-res nysgerrighed, og som giver os trang til at vide

mere. I gamle dage var det dragende at se de hvide pletter på kortet over Afrika og sende ekspeditioner derind. Det er ikke engang så længe siden, vi besteg Mt. Everest. Men vi er ved at have fået det fulde overblik, været i alle jungler og dybe ocea-ner, og vi kan sidde i sofaen med Google Earth, og se, hvordan det hele er indrettet. Hele vores verden er blevet blotlagt. Derfor er det fantastisk, at der derude er et verdensrum med alle mulige og umulige muligheder. Vi sender sonder ud i det uudforskede rum, og man får kriller i maven, når man ser i Hubble Teleskopet. Det er sundt for sjælen, at der er noget vi ikke byder over, som vi må forholde os nysgerrigt til, og som sætter livet i perspektiv. På en gang forsøger vi mennesker at underlægge os alt, samtidig med vi finder vi glæde i mysterier og bevidstheden om, at vi ikke er altings midtpunkt«.

Foto NASA


TJEN PENGE til jeres klassekasse

Sælg 500 stk. skrabelodderTjen 4.500 kr. til klassen

Mangler I penge til en klassefest eller noget andet? I har nu mulighed for at tjene penge ved at sælge Diabetesforeningens skrabelodder.

For hvert lod I sælger, tjener I 9 kr.Lodderne sælger I for 25 kr. Salgsperioden er fra den 1. september til den 18. december.

Tilmelding er gratis, og I kan altid returnere usolgte lodder.

Overskuddet fra lotteriet går til børn med den kroni-ske sygdom type 1-diabe-tes, forskning, rådgivning og oplysning.

Læs mere om skrabelot-teriet eller bestil lodder på diabetes.dk/lotteri eller på tlf. 63 12 90 17.

Annonce


MORGENDAGENS

FAGH

vor går faget hen?

Vi hører og skriver ofte om fagpolitik, uddannelsespo-

litik og om nye pædagogiske strømninger. Alle de vigtige

ting, som sætter rammerne for skolen. Men hvad der sker

inden for de rammer, fylder sjældent helt så meget, bort-

set fra når Tove Ditlevsen afløser Klaus Rifbjerg i en kanon.

Derfor sætter dette nummer spot på, hvad der sker i dag og i mor-

gen i en række af skolens dominerende fag. Noget er det måske kendt

stof for faglærere, andet forbereder forhåbentlig til det, der kommer. Og

samtidig kan du blive lidt klogere på, hvad kollegerne bakser med.

De nye Fælles Mål, nye afgangsprøver og prøveformer er noget af

det, som fylder i fagene. Frie skoler deler prøver med folkeskolen, men

ikke fællesmålene. Men erfaringerne siger, de smitter af, derfor omtaler

vi dem også her.

Af Ulrik Andersen · [email protected] Gitte Thrane


GENREBEVIDSTHEDEN SKAL STYRKESElevernes genrebevidsthed skal styrkes, og tekstanalyse er ikke forbeholdt klassisk litteratur, men skal også ske på sociale medier

Vi skriver til banken, vi sms’er til venner, vi mailer chefen, vi tweeter om det, vi ser i tv. Ny teknologi har ikke over-flødiggjort det skrevne ord, den har snarere intensiveret

brugen af det, så vi skriver mere end nogensinde. Derfor giver det også god mening med et stærkere fokus på skriftsprogsud-viklingen i skolen, siger Birgitte Therkildsen, som er freelance danskfaglig konsulent i grundskolen:

»Skrivning kan og skal stadig kunne bruges som en selvop-dagende og reflekterende aktivitet – det er én skrivemåde. Men når skrivning skal være formidling, så er der mere præcise krav til indhold og form. Eleverne skal i stadig højere grad mestre at skrive i forskellige genrer og have fokus på, hvem der er modta-ger, hvad der er mediet, og hvordan man tilpasser teksten efter det. Samfundets krav til at kunne begå sig skriftligt vokser, og det må og skal smitte af på skolen«, siger Birgitte Therkildsen.

ANALYSE PÅ SOCIALE MEDIER I dansk er der også kommet nye forenklede Fælles Mål ved

Gode nye bøger til danskundervisningenBirgitte Therkildsen, danskfaglig konsulent, anbefaler en række nyere gode bogtitler til danskfaget: • I indskolingen: Serien Os fra Blomsterkvarteret af Dy Plambeck og Charlotte Pardi• På mellemtrinnet: Skyggefugl af Tina Sakura Bestle• I udskolingen: Den sikre: Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glen Ringtved. Den nye og anderledes: Noras ark af Anders Johansen.

Australsk genrepædagogikEn af de udenlandske pædagogiske metoder, som synes at have bidt sig fast i Danmark, er den australske genrepædagogik. Og det er der ifølge danskfaglig konsulent Birgitte Therkildsen også god grund til, for metoderne er i hendes optik gode i arbejdet med skrift og sprog – ikke bare i dansk men også i de øvrige fag. Hvis man vil have inspiration til, hvordan man kan arbejde med australsk genrepædagogik, kan man gå på opdagelse hos Sølystskolen i Silkeborg, der i sam-arbejde med den lokale læreruddannelse har arbejdet systematisk med metoderne i en årrække. Erfaringer og materialer er lagt ud på www.genrepaedagogik-silkeborg.dk.

Til danskprøve med internetadgangFra 2017 bliver skriftlig prøve med adgang til inter-net obligatorisk. Det får ikke den store betydning for opgavernes udformning, ifølge Pernille Tjellesen, læ-ringskonsulent i Undervisningsministeriet, men der vil ske nogle justeringer, så prøverne afspejler indholdet i Fælles Mål. »Der kommer nogle små ændringer i prøvebekendt-gørelsen, men det vil stadig være genreopgaver som i dag. Men man kan let fare vild på nettet, så arbejdet med kildekritiske kompetencer bliver rigtig vigtigt«, siger hun.

dette skoleårs begyndelse, og det betyder, at man i folkeskolen arbejder læringsmålstyret med danskundervisningen fra 0. til 10. klasse. Hvad angår det faglige indhold, så er multimodale tekster (tekster med tilhørende billeder og lyd, red.) kommet mere i fokus, og så er der ikke mindst kommet stærkere spot på it og medier, herunder sociale medier, fortæller læringskonsu-lent Pernille Tjellesen.

»Det er ikke bare de etiske aspekter, men hvordan man også kan bruge sociale medier i tekstanalyse, på samme måde som man analyserer traditionel litteratur. Vi hører fra lærere, at de føler sig usikre på, hvordan de skal gribe det an, og der er også brug for mere materiale. Men eleverne bruger de medier hver dag, og det er vigtigt, at de også får fortolkningskompetencer her«, siger Pernille Tjellesen.


HISTORIEBRUG ER DET NYE SORTEt nyt kompetenceområde i historie lægger op til nytænkning og levendegørelse af faget

De forenklede fællesmål i historie trådte i kraft i folke-skolerne med dette skoleårs start. Heri finder man sta-dig kompetenceområderne kildearbejde og kronologi

og sammenhængsforståelse, men der er også et nyt element i historiefaget: et nyt kompetenceområde kaldet historiebrug. Det er delt op i op i tre dele. Læren om andres brug af historie, ens personlige brug af historie og praksisbrug af historie, hvor eleverne skal lære at kunne give eksempler på, hvordan menne-sker påvirkes af og bruger historie. Det nye kompetenceområde åbner op for nytænkning i faget, ifølge Liselotte Uhrenholt, læringskonsulent i historie i Undervisningsministeriet.

»Historiske scenarier er en vigtig del af historiebrug, og det gælder om at finde måder, hvorpå eleven kan leve sig ind i historien. Den bagvedliggende tanke er, at den levende historie er væk, og derfor må vi iscenesætte historien for at få viden om den«.

Der er mange måder at levendegøre historien på, og det kræver ganske væsentlige overvejelser hos læreren om, hvor-

dan man bedst rammer skiven, i forhold til hvad man ønsker børnene skal have indsigt i.

»Har man et forløb om optakten til 2. verdenskrig, kunne man forsøge at levendegøre de svære valg, Stauning og co. stod i, ved at lave et dilemmaspil«, siger Liselotte Uhrenholdt. Blandt historielærerne er der imidlertid en vis usikkerhed over for, hvordan de skal forholde sig til de nye tiltag, fortæl-ler Dennis Hornhave Jacobsen, formand for Historielærerfor-eningen:

»Historiebrug er et nyt område, som vi ikke har arbejdet med i folkeskolen før. Kilderne er også kommet til at fylde meget mere som et selvstændigt kompetenceområde. Og samtidig har vi så en kanon med 29 obligatoriske punkter, og så har nogen en følelse af, at man har genindført cur-riculum. Der er en stor usikkerhed og en følelse af, at der er et mismatch mellem indhold og intentioner«, siger Dennis Hornhave Jacobsen.

Find inspiration til praksisbrug af historie Til blandt andet at arbejde med praksisbrug af histo-rie kan man hente inspiration på historielab.dk, hvor der for eksempel er oplæg til rollespil om industriali-seringen, Grundlovens skabelse og besættelsen. Hi-storielab.dk er hjemmesiden for Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, som er oprettet for en fireårig periode som en del af University Col-lege Lillebælt.

Kage som historieformidlerTil foråret skal eleverne op i den nye prøve i historie. Eleverne skal inden prøven udarbejde et produkt, som indgår i deres besvarelse af den problemstilling, ele-verne har valgt. Liselotte Uhrenholt , læringskonsulent i Undervisningsministeriet, var i foråret imponeret over en pige, som kom til eksamen med en hjemmebagt kage. »Med hvid glasur og røde streger brugte hun den til belyse spørgsmål om krig, magt og grænsedragninger. Og hun var samtidig kløgtig nok til også at bruge faste vendinger om ”at få en god bid af kagen”. Og på vej ud tilbød hun os et stykke«, fortæller Liselotte Uhrenholt. Selve produktet skal ikke vurderes til prøven, det er måden, eleven bruger det på, der vurderes.


FULD FART MOD FÆLLESPRØVER Fra 2017 skal elever til fælles naturfagsprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. De nye prøver kommer til at stille store krav til lærernes faglighed og samarbejde

De gør det i naturfag i indskolingen og på mellem-trinnet, og de gør det i AT-forløbet på gymnasiet: arbejder tværfagligt med naturfag, og den højere

integration mellem fagene kommer også til at fylde mere i grundskolernes udskoling. For efter at det har været forsøgt indført over flere omgange over de seneste ti år, kommer der fra 2017 til at være fælles afgangsprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Og det kan vælges frivilligt i dette skoleår.

»Det betyder, at man allerede nu er nødt til periodevis at gennemføre nogle fælles naturfagsforløb i vekselvirkning med undervisningen i de enkelte fag«, siger Keld Nørgaard, læringskonsulent i naturfag i Undervisningsministeriet.

Samtidig er der som i en række andre fag nye Fæl-les Mål at tage stilling til for lærerne. De skal støtte

op om den øgede tværfaglighed: »Det er afgørende, at det fagspecifikke indhold

understøtter elevernes arbejde med og tilegnelse af de naturfaglige kompetencer, så de kan bruge den viden de

tilegner sig, også i fremtidige og uforudsete sammenhænge«, siger Keld Nørgaard.

Lidt firkantet stillet op, betyder det, at det ikke længere er nok at vide noget om planter og fotosyntese i skoven, hvis ikke den viden kan overføres til landmandens dyrkning af markerne. Læring om næringsstoffer i fødevarer og fordøjelse i fysik/kemi skal overføres til læring om næringsstoffer og for-døjelsessystemet i biologi og fødevareproduktion i geografi. Der skal med andre ord ske mere overførsel af viden mellem fagene.

»Eleverne skal gerne komme til at opleve en større me-ningsfuldhed, ved at der er et mere tydeligt samspil mellem fagene, og at de kan bruge den sammenhæng til at belyse problemstillinger i omverdenen«, siger Keld Nørgaard. Eftersom prøveformen indføres fra 2017, er der ifølge Keld Nørgaard al mulig grund til, at skolerne begynder at arbejde med den øgede tværfaglighed i 7. klasserne allerede nu. Men det kræver også, at lærernes arbejde organiseres derefter:

»Man kan ikke forlange, at en fysiklærer også er kvalifi-ceret til biologi og geografi. Derfor har lærerne brug for at kunne samarbejde i fagteams, så de bliver i stand til at se mu-lighederne i hinandens respektive fag«, siger Keld Nørgaard.


FRA ÅNDEHUL TIL LÆRINGSMÅL

Idrætsfaget er blevet forandret, efter

det er blevet prøvefag, og der er kommet nye fællesmål

De dage, hvor idrætstimerne fungerede som et åndehul for elever med mere hang til sport end det boglige, er endegyldigt forbi. Med sin ny status som

prøvefag og de nye Fælles Mål er idrætsundervisningen i hal-ler og på atletikbaner i gang med en betydelig forandring.

Preben Hansen, formand for det faglige udvalg i Dansk Skoleidræt, beskriver paradigmeskiftet på følgende vis:

»Idræt er ved at gå fra ”Hvad skal vi lave?” til ”Hvad skal vi lære?”. Der kommer mere fokus på at producere i stedet for at reproducere. For eksempel at eleverne selv laver boldspil eller programmer til fysisk træning«, siger Preben Hansen.

Det er blandt andet resultatet af de ny fællesmål, hvor der lægges vægt på nogle specifikke kompetencer, fortæller Malene Schat-Eppers, som er en af Undervisningsministeri-ets læringskonsulenter i idræt.

»Tidligere har faget været meget styret af aktiviteter. Hvor en idrætslærer tidligere ville sige, at i dag skal vi spille ba-

sket eller fodbold, så dagsordenen i stedet samarbejde, fair play eller nogle moralske problemstillinger«, siger Malene Schat-Eppers.

For nogle idrætslærere har omstillingen måske allerede fundet sted, for andre vil det kræve en større omstilling.

»Det er et noget anderledes mindset, idrætslæreren skal have«, siger Malene Schat-Eppers.

Mens vægtningen i idrætsundervisningen måske vil gøre lidt ondt på nogle af fodbolddrengene, så er fagets mål at udvikle praksisorienteret undervisning suppleret med teori, og det kan gøre det mere tillokkende for de knap så sports-begejstrede.

»Det bliver inkluderende, når børnene opdager, at de ikke behøver være super gode til 100-meterløb eller fodbold for at være gode til idræt. I arbejdet med prøven vil de opdage, at det er smartest at være i en gruppe, som er bredt sammensat – både hvad angår køn og kompetencer – så man kan dække af for hinanden«, siger Preben Hansen.

Bland teori med praksisAfgangsprøven og de nye fællesmål lægger op til mere teori i idrætsundervisingen. Men det kan sag-tens integreres med det praktiske. Preben Hansen giver et eksempel på, hvordan blanding af teori og praksis kunne se ud:»Hvis jeg har et forløb med boldspil, kunne jeg finde på at lave to hold med fire på hver, og så tage de fire bedste til spillet på det ene hold og de fire dårligste på det andet. Man kan også lave tilfældige hold. Uanset hvad, kan læreren bruge holddan-nelsen til en diskussion af begreber som fair play, rimelighed, holdfølelse kontra individuelle behov. Jeg kunne også finde på at dømme forkert med vilje – det kan der komme gode debatter ud af«.

Man kan få inspiration til idrætsundervisningen på Dansk Skoleidræts hjemmeside www.skoleidraet.dk.


SE VERDEN MEDMATEMATIKBRILLERIntet fag vinder så meget på ny teknologi som matematik

Hvor mange grupper kan de matematiske kompetencer samles til? Det ikke helt matematisk præcise svar kunne lyde: ”Færre, end der var engang”.

I en rapport om fremtidens matematikfag fra starten af det 21. århundrede blev kompetencerne talt sammen til otte, med inspiration fra PISA-undersøgelsen kom man i fællesmålene i 2009 ned på syv, og i de nye Fælles Mål samles de til seks. I erkendelse af at lærere har haft svært ved at forstå og omsætte de teoretiske kompetencer, har man reduceret dem i bestræ-belserne til at nå ind til det, der gerne skulle være kernen i matematikundervisning i 2015. Læringskonsulent i Undervis-ningsministeriet Martin Villumsen beskriver det således:

»Matematikken skal være anvendelsesorienteret, så den gør os klogere på verden. Vi bevæger faget mod et helheds-perspektiv, hvor regning fylder mindre, og forståelsen for omverdenen fylder mere«.

Den praktiske anvendelse kan komme til udtryk gennem alt fra en øget forståelse af privatøkonomi til analyse af de

store datamængder, der er til rådighed i dag. Målet om at sætte børnene i stand til at møde verden med en øget matematisk bevidsthed er der ikke nødvendigvis noget nyt i, men som det skiftende antal matematikkompetencer også vidner om, er det en udfordring at få omsat idéen til praksis i klasselokalerne. Martin Villumsen siger:

»De nye fællesmål pointerer, at man skal arbejde med kom-petencerne. Når vi laver temaforløb med lærerne, kan de have svært ved at se, hvad eksempelvis ræsonnementkompetencen dækker over, men når de kommer ind i tankegangen, kan de

som regel godt se idéen«.

TEKNOLOGI STYRKER FORSTÅELSENTeknologi giver en række nye muligheder i faget. Tek-nologiske hjælpemidler har betydet, at børn i dag går ud af skolen med en dybere matematikforståelse end for 20 år siden, ifølge Martin Villumsen.

»I matematik giver de nye teknologiske udviklinger eleverne mulighed merforståelse. Har man svært ved

talhåndtering, kan man nu alligevel komme i dybden med de matematiske kompetencer, fordi digitale værktøjer hjælper en på vej«, siger han.

Klaus Fink arbejder som konsulent i Forlaget Matematik og er også med i en arbejdsgruppe om, hvordan man bedst

muligt integrerer teknologien i prøverne. »Balancen er at sørge for, at teknologien ikke bliver en

tankeerstatter men en kapacitetsudvider«, siger han. Og det gør ikke noget, at man skyder geometriske genveje

eller ikke selv gennemregner andengradsfunktioner: »I gamle dage havde vi brug for at uddanne regnemaski-

ner. Nu har vi brug får folk, der kan løse problemer og lave modeller. Matematik er blevet et fag, hvor det centrale er at lære at tænke og ræsonnere«, siger Klaus Fink.

Mere sprog i matematikfagetBåde Klaus Fink og Martin Villumsen peger på elever-nes sproglige udvikling i matematik som et voksende fokusområde i faget. Martin Villumsen siger: »Det er noget af det, eleverne savner, når de begyn-der i 1.g«. Han nævner den nordiske matematikkonkurrence for 8. klasser, som et godt eksempel på, hvordan man i en matematikrapport kan arbejde med at sprogliggøre faget. I år er der tilmeldingsfrist den 3. november.


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

skolerejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

#Hån

dbog

en fo

r sko

lere

jser

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Vini, Anders, Niels og KlausSkoleafdelingen

Ny GRATIShåndbog til skolen

Få hjælp, inspiration og masser af råd i den helt nye #Håndbogen for skolerejser

Få tilsendt et GRATIS eksemplar medposten eller læs håndbogen på

www.unitasrejser.dk

TAL ENGELSK HELE TIDEN – OGSÅ TIL DE MINDSTEIkke mindst for de tosprogedes skyld skal der så vidt muligt ikke tales dansk i engelsktimerne

Modsat folkeskolerne behøver frie skoler ikke un-dervise i engelsk i 1. klasse. Men den fremrykkede sprogstart er et af de områder, hvor mange frie

skoler har ladet sig inspirere af folkeskolereformen. Og sæt-ter man engelsk på skemaet allerede fra 1. klasse, har Karen Lagermann, læringskonsulent i engelsk i Undervisningsmini-steriet, en klar opfordring:

»Lærerne skal være opmærksomme på, at engelsk skal være klasseværelsessprog helt fra starten. Læreren skal ikke dobbelttale, altså ikke oversætte det, han siger, til dansk. Det er vigtigt. Ikke mindst for tosprogede elever, for ellers kommer de til at lære engelsk gennem et andet sprog, altså

dansk«, siger Karen Lagermann. Sådan har opfordringen også lydt, da man startede med

engelsk i 3. klasse, men når man starter i 1. klasse, kan man ikke bygge så meget videre på, hvad eleverne allerede har lært i dansk, og det er begrænset, hvor meget eleverne selv er stødt på engelsk. Og derfor er der grund til at lægge endnu mere vægt på opfordringen til at lade engelsk foregå på engelsk. Ikke bare for de tosprogedes skyld. Eleverne er nødt til at være på, hvis de ved, at det engelske ikke bliver gentaget på dansk. Men hvordan kommer man så i gang, når børnene ikke fatter et ord engelsk?

»Undervisningens start og afslutning skal have nogle helt faste fraser og rutiner, som skaber tryghed og genkendelig-hed for børnene. Samtidig skal læreren bruge rigtig meget mimik og gestik og understøtte det med piktogrammer og

illustrationer. Små nursery rhymes og efterligningsøvelser som ”clap your hands” og ”stomp your feet” kan også være gode steder at starte«.

ET FUNKTIONELT SPROGSYN Den tidlige sprogstart fylder meget i engelskfa-

get, men derudover er de forenklede Fælles Mål for engelskundervisningen i hele grundskolen nu

blevet kogt ned til tre overordnede kompeten-ceområder. Skriftlig kommunikation, mundtlig

kommunikation samt kultur og samfund. Med den tidlige sprogstart er der også et forøget fokus på at kunne bruge sproget forskelligt i forskellige typer af situationer. I en stadig mere internationaliseret verden er engelsk sproget, og en-gelsk er det fælles andetsprog, som man kan mødes på.

»Sprogsynet er funktionelt, og det handler om, at eleverne skal kunne bruge det i mange forskellige situationer. Hvilket sprogligt udgangspunkt har den person, man taler med, hvordan bruger man engelsk i en faglig situation eller i en uformel situation? Det handler ikke bare om ordforråd, men om, hvad man taler om, og hvordan man gør det«, siger Karen Lagermann.

Nye test og eksamensformerFra 2017 er der ikke bare nationale test i engelsk i 7. klasse men også i 4. klasse. Fra 2016 skal engelsklæ-reren ikke længere selv bedømme sine elevers skriftlige prøve i engelsk – den opgave tilfalder kun den beskikkede censor. Endelig laves der i øjeblikket forsøg med at give adgang til internettet i den skrift-lige prøve med nye opgaveformer.


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

skolerejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

#Hån

dbog

en fo

r sko

lere

jser

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Vini, Anders, Niels og KlausSkoleafdelingen

Ny GRATIShåndbog til skolen

Få hjælp, inspiration og masser af råd i den helt nye #Håndbogen for skolerejser

Få tilsendt et GRATIS eksemplar medposten eller læs håndbogen på

www.unitasrejser.dk

ABC: »Det pres, som grundskolen er udsat for i øjeblikket, gør det mere nød-vendigt end nogensinde, at vi samler kræfterne og leverer et fælles svar på udfordringerne.

Som grundskolelærere er vi 99 pro-cent enige om de værdier, som vi laver skole på. og spørgsmålet er, hvordan vi sammen kan kæmpe for grundskolen og de værdier, vi er fælles om, imod den stadig mere omsiggribende New Public Management- og konkurrencestats-tænkning.

Stol roligt på, at det, vi oplever her, bare er toppen af isbjerget. I sommerfe-rien deltog jeg i vores verdensforbund Education Internationals kongres, hvor en lang række lærerorganisationer fortalte om, hvordan konkurrence-

På Danmarks Lærer-forenings kongres talte formanden, Anders Bondo Christensen, varmt for, at lærerne samler sig i én forening. Frie Skoler inviterede til en formands-dyst om emnet

FORENINGENS LIVAf Mikkel Hvid · [email protected]

Danmarks ForenedeLærerforening?

statstænkningen på uddannelsesområ-det dominerer mere og mere. Kollegerne i andre dele af verden fortalte, at deres uddannelser i stigende grad reduceres til et spørgsmål om at skaffe effektiv arbejdskraft, og de fortalte, hvordan virksomheder og erhvervsorganisatio-ner blander sig mere og mere åbenlyst i uddannelsesdebatten. Education In-ternational forsøger at samle kræfterne internationalt i et projekt kaldt Global Response. Danmarks Lærerforening er en aktiv spiller i det arbejde.

Men den udfordring, vi står i, kræver samarbejde. Og det var derfor, jeg indledte diskussionen om et stærkere samarbejde på kongressen«.

Men er der nogen grund til at diskutere én fælles lærerorganisation? Kan lærer-organisationerne ikke bare styrke det samarbejde, de allerede har?

ABC: »Det kan man godt sige. Og vi har et rigtig godt samarbejde. Men et er at samarbejde, noget andet er at sidde sammen dagligt. I øjeblikket er vi i Dan-marks Lærerforening ved at opsamle erfaringerne med Lov 409. Naturligvis deler vi det, vi kommer frem til, med de organisationer, vi samarbejder med, men det er stadig et meget mere frag-menteret billede, de får. Og det gør det sværere at udvikle en fælles strategi, at vi ikke har et dagligt samarbejde«.

Foto Scanpix

Anders Bondo Christensen (ABC), ideen om én fælles lærerorgani-sation for grundskolelærerne,

som I drøftede på kongressen i Danmarks Lærerforening, hvor stammer den fra?

ABC: »Den kommer blandt andet fra mig«.

Hvad er baggrunden for ideen?

På Danmarks Læreforenings kongres slog DLF-formand Anders Bondo Christensen til lyd for en fælles lærerforening. FSL's formand, Uffe Rostrup, er skeptisk over for ideen.


Men kan du ikke se nogle problemer i at samle to lærergrupper, som har så forskel-lig historie og kultur?

ABC: »Nu siger jeg jo ikke, at det her er noget, der skal ske i morgen. Men når vores hovedbestyrelse i næste uge (tirsdag den 22. september, red.) har evalueret kongressen, vil jeg kontakte Frie Skolers Lærerforening (FSL) for at drøfte fremtiden og vores fælles udfor-dringer. Jeg mener ikke, at vi skal be-gynde med at drøfte en sammenlægning af organisationerne. Men vi skal vende de problemer og udfordringer, vi står over for, og det er jeg sikker på, at vi nok skal kunne få en god debat om. Vi plejer, at have et rigtig godt samarbejde«.

Uffe Rostrup, hvad tænker du om Dan-marks Lærerforenings ide om en fælles organisation for grundskolelærerne?

URO: »Ingen kan være imod, at vi samarbejder, der hvor det er fornuf-tigt og giver mening. Og vi vil meget gerne være med til at kigge på, hvilke muligheder der kunne være. Men vi er to selvstændige foreninger, og det skal vi fortsætte med at være. Jeg er ikke enig i, at vi er 99 procent enige om de værdier, som skolerne skal bygges på. Danmarks Lærerforening er, som jeg ser det, en forening for folkeskolelærere, mens vi er foreningen for lærerne på de frie skoler, og der er væsentlige forskelle. Det er

derfor, vi har to skoleformer, og det er derfor, vi har to lærerforeninger«.

Men hvad er problemet i at samle kræf-terne i en stor lærerorganisation?

URO: »Problemet er, at hvis man skal fusionere to foreninger, så skal begge parter have noget ud af det. Og det mener jeg ikke, vil ske her.

Jeg er ikke bange for fusioner. Vi fusionerede efterskole- og grundsko-lelærerne, og det lykkedes, fordi de to foreninger har et fælles udgangspunkt i den frie skoleverden. Men den fælles platform mener jeg ikke findes mellem Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening«.

Hvor tænker du, at der vil opstå proble-mer, hvis foreningerne fusionere?

URO: »Vi har forskellige værdier. For eksempel er det vigtigt for os, at der ikke er noget uddannelseskrav på vores sko-ler. En læreruddannelse kan være god at have, men der kan også være andre veje ind i lærergerningen. For Dan-marks Lærerforening, derimod, er det afgørende, at lærerne er uddannede, og jeg har svært ved at forestille mig, at vi som en del af Danmarks Lærerforening kan få lov til at gå ud og sige, at man ikke behøver at have en uddannelse for at blive ansat på en skole.

Det er ét konkret punkt, hvor jeg

tænker, at det kan være svært at rumme vores holdninger inden for Danmarks Lærerforening. Mere generelt frygter jeg, at lærerne på de frie skoler vil miste deres stemme. Danmarks Lærerfor-ening fokuserer på folkeskolen, og det vil de også gøre i fremtiden. Hvis vi ikke var her, ville der ikke være nogen, som gjorde opmærksom på de særlige udfordringer og problemer, der er for lærerne på de frie skoler. Vi hørte jo også på Danmarks Lærerforenings kon-gres, at de små grupper klager over, at Danmarks Lærerforening ikke varetager deres interesser.

På den måde vil en fusion eller en sammenlægning også begrænse mang-foldigheden på skoleområdet, for der vil kun være fokus på folkeskolen«.

Så du skyder ideen ned?URO: »Overhovedet ikke. Vi vil rigtig

gerne samarbejde. Allerede i dag har vi et fint samarbejde, for eksempel i Dan-ske Underviserorganisationers Samråd (DUS), og det samarbejde bidrager vi gerne til. Og jeg mener, at meget af det, som Anders Bondo Christensen nævner om kampen mod konkurren-cestatstænkningen – og her er jeg helt enig med ham – meget af det kan vi løse inden for rammerne af DUS. Men som to selvstændige organisationer«.

Foto Martin Dam Kristensen


HJEMMESKOLINGAf Ulrik Andersen · [email protected] Martin Dam Kristensen

Hjemmeundervisning i år - FRISKOLE NÆSTE ÅR

Hvad gør man, når man ikke får samlet elever nok

til at kunne starte en ny skole? Mange dropper skoleplanerne. På Fri-

skolen for Børn hjemme-underviser de børnene,

mens de håber at kunne starte skolen rigtigt til

næste år

»Atle havde brug for noget ro, og det er jeg glad for, at jeg har mulighed for at kunne hjælpe ham med«, siger Merete Moth Bech, der hjemmeun-derviser sin søn og tre andre børn. Hendes anden søn er i pasningsordningen.


Brændeovnen knitrer, og et par børn fniser. Egentlig var det meningen, at de tre 12-årige

skulle være stille under morgenens fem minutters mindfulness og opvarmning, men når man nu er både begejstret for at se hinanden og ekstra selvbevidst på grund af et fotografbesøg, så kan det være svært helt at koncentrere sig. Hvis Merete Moth Bech er irriteret over uroen, så skjuler hun det godt, men omvendt signalerer det også opfyldel-sen af et af de mål, hun har med at sidde her på gulvet. Nemlig at hendes egen ni-årige søn, Atle, som bygger med Lego med sin lillebror, Daniel, i den anden ende af lokalet, og de tre fnisende 12-årige skulle få et bedre skoleliv og en gladere hverdag. For mobning, skældud og mistrivsel har været fællesnævnere i de fire børns hverdag på forskellige folkeskoler.

Ikke fordi folkeskolerne nødvendig-vis gjorde et dårligt job, men Merete Moth Bech ønskede en anden slags skoletilbud med et andet værdigrundlag til sit eget og andre børn. Derfor tog hun sidste år initiativ til at starte en ny friskole med navnet Friskolen for Børn, hvor levende dyr, natur, økologi og bæredygtig bevidsthed skulle være en integreret del af hverdagen. Det kneb imidlertid med at få skaffet lokaler, og de kom først i hus i begyndelsen af som-meren. Så var der ikke meget tid til at skaffe elever, og det lykkedes ikke at få nok til at starte skolen.

Her slutter mange fortællinger om friskoleprojekter, men ikke Friskolen for Børn. Foruden Merete Moth Bech var tre andre familier så forhippede på idéen om skolen, at de ikke kunne

store i skole, og de to små i pasningen, men i praksis er alle børnenes dag i vidt omfang integreret med hinanden. Også på denne dag, hvor formiddagspro-grammet står på gåtur i den nærlig-gende skov for at studere svampe. Af de to små er det kun Merete Moth Bechs søn Daniel, som er her i dag, og han går på skift imellem hænder og arme og skuldre på de store børn.

Det er en tidlig efterårsdag, så solen har stadig magt, og strålerne presser nat-tens fugt og den sidste sommerduft ud af græs, blade og træer, da hjemmeskolen bevæger sig ud på tur. De kommer af sted uden svampebogen, men 12-årige Kristian spurter på eget initiativ tilbage og henter den. Han er en dreng med et aktivitets- og energiniveau et væsentligt stykke over gennemsnittet. Han danser, dyrker karate, laver musik, har en youtube-kanal, han går på jagt, og hans initiativrigdom overgås kun af antallet af

Der var småt med svampe i skoven, men til gengæld

blev der gjort andre spæn-dende opdagelser. Hvilket

dyr komme kæbepartiet fra? Nogle mente en græv-

ling, andre en hjort.

droppe eller udsætte den, og slet ikke nu, da de havde fundet den naturnære lokalitet i landsbyen Markusminde mel-lem Aarhus og Hammel. Derfor iværk-satte de en plan B: At hjemmeundervise de fire børn i lokalerne i et år, og i den mellemliggende tid skaffe elever nok til, at skolen kan starte som en rigtig skole næste sommer, fortæller Merete Molt Bech:

»Det var i høj grad også børnene, der trak i den retning. En af pigerne så stedet herude og sagde, at her ville hun gå. Det er fire børn, som havde brug for en forandring, og den forandring skulle være nu«.

SVAMPETURHendes liv er også blevet forandret, for hver dag kører hun nu de 15 kilometer fra Tilst til Markusminde for at tilbringe dagen med de fire skolebørn og to drenge på tre år. I princippet er de fire

Daniel på tre år er Merete

Moth Bechs yngste søn.

Han og en anden tre-

årig dreng bliver passet

i samme lokaler, hvor

hjemmeundervisningen

foregår. De to små er også

med, når de store er på tur.


spørgsmål, han stiller. Men at sidde stille og at læse i en bog har han mere end svært ved, og han havde en besværlig skolegang i folkeskolen.

»Jeg følte, at min gamle skole var et fængsel. Sådan er det ikke nu. Vi er me-get ude, og jeg kan bruge energi«, siger Kristian, som selv er fuldt bevidst om sit høje energiniveau.

Hvor Kristian er i løbende kommuni-kation med alle, så har de to 12-årige pi-ger, Ronja og Kristina, især koncentreret opmærksomheden om hinanden og også lille Daniel. Men i skyggen af træerne fortæller de ikke bare åbent om deres forskellige syn på Twillight og One Direc-tion, men også om en skolegang præget af mobning og mistrivsel. Det er der ved at blive lavet om på nu, og de fremhæver begge glæden ved både dyr og at være udenfor hver dag, som noget af det, der har gjort, at lysten til at komme ud ad

døren om morgenen er vokset efter som-merferien. Om end det hele ikke er let.

Det har det heller ikke været for Atle, selvom det næsten er svært at forestille sig, som han løber rundt i skovbunden med en kniv og leder efter svampe.

»Det er en grøn fluesvamp. Den er meget giftig«, fortæller Atle de andre, for godt nok er han yngst, men hans viden om svampe er umatchet.

Før sommerferien hentede Merete Moth Bech ham i skolen før tid næsten hver anden dag, når han var blevet gal eller ked af det. Følelsen af, at Atle havde brug for, at hans mor fyldte en større del af hans hverdag, bestyrkede Merete Moth Bech i, at selvom friskolen ikke blev til noget i første omgang, måtte hun hjemmeundervise ham i selskab med de andre børn.

Dem kendte Merete Moth Bech ikke i forvejen, og derfor er meget af tiden i de

første uger gået med at lære hinanden at kende og finde rammerne for en ny hverdag.

Merete Moth Bech er uddannet krop-sterapeut og har ikke nogen erfaring som lærer, men i en indledende fase, hvor fokus er mere på velvære end faglighed, føler hun sig fint rustet til opgaven.

»Lige nu handler det mest om at få trivslen tilbage og lige så stille få dem til at genopdage lysten til at lære. Børn har en fundamental nysgerrighed. Den skal bruges til noget. I stedet for at de går og føler sig forkerte og mærkelige«, siger Merete Moth Bech.

I trivselsarbejdet og i de kreative fag har Merethe Moth Bech ingen problemer med at tage undervisningsansvaret, men i de traditionelle fag er hun på mere usik-ker grund. Men hendes mor er tidligere sproglærer og tager sig af engelsk og tysk, og hendes søster er dansklærer, så

Atle har plukket svampe, siden han var tre år, og ved mere om

både svampe og naturen end de fleste. Det boglige har han

været mindre glad for, men efter sommerferien har han gjort gode

fremskridt med læsning.

Kristina og Ronja kendte ikke

hinanden, før de begyndte

til hjemmeundervisingen i

Markusminde. Nu giver de

hinanden krammere cirka en

gang i minuttet. Fotos Martin Dam Kristensen


Det siger loven om hjemmeundervisning

• I Danmark er der undervisningspligt og ikke skolepligt. Det står i Grundlo- vens paragraf 76, der lyder: • "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.”• Hvis man hjemmeunderviser sine børn, hører man under friskoleloven. • Som for frie grundskoler gælder det, at undervisningen skal ”stå mål” med folkeskolen. Fagene dansk, matematik og engelsk skal kunne identifice- res entydigt.

Kristian udfordrede bladets udsendte til en duel. Billedet

af redaktøren på stativet virkede lidt for anstrengt, så her er i stedet et billede af

vinderen.

det tager hun sig af indtil videre. Men i hvert fald indtil efterårsferien er det ikke det faglige, der er det mest væsentlige.

»Det er nogle skarpe børn, så når selvtilliden kommer tilbage, kommer læringen også til at gå stærkt. De har meget brug for at få det bedre socialt, og så går det nok, hvis bøgerne først bliver dominerende, når det bliver mørkere og koldere«, siger hun.

SKOLEN SKAL VÆRE LILLEDenne dag er der heller ikke så mange andre bøger end svampebogen i spil. Efter skovturen og stolt fremvisning af det hjemmetegnede og hjemmebyggede hus, som de gigantiske kaniner Puddi og Nougat bor i, begynder drengene at sætte et hegn op, så der kan holdes styr på de små, når pasningsordningen forhåbentlig vokser. Pigerne melder sig til at lave omelet til frokost til dem alle i

husets køkken. Næste år er håbet, at der forhåbentlig bliver brug for større gryder, når hjemmeskole bliver til skole. Lige nu er huset godkendt til undervisning til 25 elever, med lidt justeringer kan det tal blive til 50. Men så skal der heller ikke gå mange flere på skolen, mener Merete Moth Bech:

»Den skal være en lille nok skole til, at der er plads til, at børnene kan være sig selv og udvikle sig på hver deres måde«.

Hvis skolen kommer rigtig i gang, regner Merete Moth Bech ikke med selv at skulle være lærer der. Men hun skal være med til at finde lærere, som kan se sig selv i en hverdag med beskidte negle og pels på tøjet, ikke bare fra Puddi og Nougat, der skal også være geder og høns på skolen:

»Vi skal have lærere, som ser på læ-ring på andre måder end den gængse«.


SKOLEREJSE TILAMSTERDAM4 dg./3 nt. m. fly fra kr. 1.785,-

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 [email protected]

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Forslag til studiebesøg i Amsterdam:• Ajax Museum • Kanalrundfart • Anne Franks hus

Spar tid& penge

Styrk Fagligheden

Tryghed &Sikkerhed

Erfarnerådgivere

GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.... .

KILROY er specialister i at arrangere studieturefor skolegrupper til hele verden. Med KILROYs faglige studieturskoncept oplever I mindre praktisk arbejde, mindre faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær med klassen.

Andre rejsemål:Paris, egen bus, 6 dage/3 nætter ...... fra kr. 1.775,-London, fly, 5 dage/4 nætter ............. fra kr. 1.865,-Rom, fly, 5 dage/4 nætter ................. fra kr. 1.990,-Prag, egen bus, 6 dage/3 nætter ...... fra kr. 1.270,-Athen, fly, 5 dage/4 nætter ............... fra kr. 2.330,-

Annoncer

PROFESSIONELLE INSTRUKTØRERPROGRAM INKLUDERETPRISER FRA KUN KR. 1.498,-

AKTIVREJSER FRA KR. 1.498,-Vi tilbyder aktivrejser til både Østrig, Spanien, Italien, Tjekkiet og Norge. Ring til os for en snak om, hvad der passer til jeres gruppes ønsker.

AKTIVREJSER

Skal skolerejsen være anderledes, så var det måske værd at overveje en aktivrejse? I naturen bliver rollerne fra klasseloka-let ofte helt byttet rundt og en aktivrejser er det oplagte afsæt for teambuilding og socialt samvær.

Vrådal, Norge fra kr. 1.498,- Wagrain, Østrig fra kr. 2.898,- Sedmihorky, Tjekkiet fra kr. 2.498,- Troll Aktiv, Norge fra kr. 2.098,- Se mere på www.alfatravel.dk/aktivrejser.html

Kontakt én af vores rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres aktiv- eller skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Peter Kærby Christian Skadkjær Tommy Iversen

UDFORDRINGER & SAMMENHOLD........


Annoncer

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne

til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

Skolerejser med bus Adventure-rejser Storby-rejser Skirejser mod nord eller syd Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt

[email protected] - tlf. 2112 4122


Uden god klasseledelse har god undervisning svære kår. Det ved de i Finland, hvor man arbej-der meget målrettet med klasseledelse. En dansk forsker har undersøgt, hvordan finnerne gør

FORSKNINGAf Berit Jarmin · [email protected]

til, for at kunne lede en klasse? Det ser man på i Finland, allerede inden den studerende får en plads på universitet, hvor man læser til lærer i Finland. Selv-om det kræver meget høje karakterer at komme ind, er det ikke nok; Kandidaten skal gennemgå en pædagogisk test og en psykologisk screening for at se, om vedkommende “har det i sig”.

»Der er ingen tvivl om, at det er benhårdt at være lærer, og det kræver en god portion mental robusthed. Det er man meget bevidst om i Finland. Det er undervurderet her i Danmark, og det er synd både for den lærer, som ikke kan klare det, og for eleverne«, siger Frans Ørsted.

OPMÆRKSOMHEDSPÆDAGOGIKDer er ikke noget egentligt ord for klas-seledelse i det finske sprog. Det findes ikke som begreb, og indgår heller ikke som udtryk inden for pædagogikken. “At kunne skabe ro i timen”, og “lærerens arbejde med elevernes opmærksomhed “ er derimod noget, som er helt centralt i den finske pædagogik.

»Man kan sige, at finsk skolekultur er gennemsyret af en slags ”opmærksom-hedspædagogik”, hvor man overalt har fokus på, hvad der skal til for at fange elevernes opmærksomhed i undervis-

KLASSELEDELSEHer kan vi (også) lære af Finland

Frans Ørsted, lektor på DPU (Dan-marks Pædagogiske Universitet), er ikke i tvivl: De finske lærere

kan det med klasseledelse. Siden 2014 har han forsket i, hvordan klasseledelse medvirker til den faglige succes i de finske skoler. Første del af projektet blev færdiggjort ved årsskiftet. Konklusionen er, at struktur, variation og tydelige voksne er centrale elementer.

»At kunne lede en klasse er en forudsætning for, at læring kan finde sted, og god klasseledelse kommer ikke af sig selv. Man skal for det første have de personlige kompetencer, der skal til, og så skal lærerne rustes til det igennem uddannelsen. Det bliver de finske lærer-studerende i langt højere grad end deres danske kollegaer«, siger Frans Ørsted.

PERSONLIGE KOMPETENCERHar den potentielle lærer det, der skal

ningen”, siger Frans Ørsted.Målet med klasseledelsen er fem

grundelementer, som består af god omgangstone, fokus på fællesskab, hen-syntagen og høflighed, koncentration og opmærksomhed, gode arbejdsvaner og at alle skal yde deres bedste.

TYDELIGHED OG VARIATIONHvorfor skal vi lære det? Og hvorfor skal vi arbejde på den måde? Hvis eleverne skal koncentrere sig og involvere sig i undervisningen, kræver det, at læreren klart og tydeligt kommu-nikerer, hvad formålet med undervis-ningen er. De finske lærere starter deres undervisning med at lave et “preview”, som skaber et overblik over timens mål og indhold. Struktur og forudsigelighed er med til at skabe ro, fordi eleverne ved, hvad der skal ske. Når strukturen er på plads, hjælper variation i under-visningen med at fastholde elevernes opmærksomhed igennem timen.

Timen bliver afsluttet med et “review”, hvor der bliver samlet op og evalueret.

»Evaluering er et centralt indslag i skolehverdagen i Finland både i og uden for klassen. En af grundværdierne i den finske skole er, at det tilstræbes, at eleverne yder deres bedste, og når så


noget, man har lært om i teorien og ikke i praksis, som de gør i Finland«, siger Frans Ørsted.

De finske lærerstuderende har flere “konfrontationstimer”, når de er i praktik. De bliver fulgt tæt af en erfaren lærer og får lov at undervise klassen alene og ikke i en gruppe sammen med andre studerende. På den måde får de et mere realistisk billede af, hvad der skal til, for at undervisningen bliver god.

langt som muligt med de evner, de har. Og der er stort fokus på at få alle elever med. Lærerens systematiske, konstruk-tive tilbagemeldinger gør, at der bliver fulgt meget tæt op på det mål«, siger Frans Ørsted.

TEORI OG PRAKSISI Finland har klasseledelse altid været

et centralt element inden for undervis-ningen i modsætning til i Danmark, hvor det var dømt ude i 70’erne og 80’erne, da oprøret mod autoriteterne rykkede ind på seminarierne og i klasseværel-serne.

»I Danmark har klasseledelse haft skiftende fokus og fulgt pædagogiske bølger og trends, og faget og uddan-nelsen har været genstand for skiftende krav udefra. Det har i høj grad været

»Klasseledelse er endnu en god grund til, at vi i

Danmark spejler os i den finske skole, og vi kan med

fordel hente inspiration fra den finske læreruddannelse

på de danske professionshøjskoler, hvis vi vil gøre det

bedre«, siger Frans Ørsted, lektor på DPU.

Illustration Niels Poulsen


VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE

Konsulenthuset Bøgetorp har speciali-seret sig i skoleleder skifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.Vi bygger på skoleleder erfaring og professionalisme i opgaven.Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profil-beskrivelse.• Vi laver oplæg på annonce og

medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved job-

samtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles opbakning

for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Hjælp til skolelederskifte!

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

BERLINSPECIALISTENVi er specialister

på grupperejser til BerlinBerlin 4 dg/3 nt. inkl. morgen-mad samt ophold i flersengs-

værelser på valgt indkvartering

fra kr. 790

Lillehøjvej 2 8600 Silkeborg Tlf. 86 46 10 60

www.berlinspecialisten.dk

»De lærerstuderende får en meget konkret feedback på deres måde at lede på, som både involverer deres krops-sprog og stemmeføring. Hvis det ikke fungerer, får de kontant besked fra læreren, som heller ikke tøver med at foreslå, at de vælger en anden kar-rierevej, hvis de ikke lærer at mestre den del af undervisningen«, siger Frans Ørsted.

STØRRE FOKUSI Danmark er der i de senere år kommet større fokus på klasseledelse. Efter-

uddannelse i klasseledelse er blevet efterspurgt, og uddannelsesreformen fra 2013 prioriterer undervisning i disciplinen i højere grad end tidligere.

»En ny undersøgelse fra SFI (Social-forskningsinstituttet, red.) har vist, at det kan måles på elevernes koncentra-tionsevne i timerne, når deres lærer har gennemgået et kursus i klassele-delse. Det er rigtig positivt, at der er større fokus på det nu. Men det kræver en mangesidig indsats, hvis det skal integreres på samme måde, som de gør i Finland«, siger Frans Ørsted.

KLASSELEDELSE - DEFINITION

»Klasseledelse kan defineres som lærerens

evne til personligt at sætte sig igennem,

lede læreprocesser og gennemføre

undervisningen«. FRANS ØRSTED.

DEN FINSKE LÆRERUDDANNELSE• Titel: Pædagogisk magister• Forskningsbaseret 5-årig univer-sitetsuddannelse bestående af 3-årig BA og 2-årig kandidat (MA).• Omfatter grunduddannelse i alle skolefag, pædagogiske fag, evalu-ering og forskning, specialpæda-gogik, praktik, 2 hovedfag (majors), tværfaglige projekter og BA- og kandidatopgave.• I Finland er det “øveskoler”, der danner rammen om læreruddan-nelsen. Det er skoler, som både fungerer som almindelige skoler og er tilknyttet et universitet. De stude-rende bliver undervist af de lærere, som også underviser på skolen, og det er her, de kommer i praktik. Det betyder, at der, i modsætning til i Danmark, er et tæt samarbejde mellem undervisningsstedet og praktikstederne, og at undervis-ningen bliver varetaget af lærere, som har praktisk erfaring med at undervise i grundskolen.


INKLUSION

Protac Kuglepuden™

Protac GroundMe® Protac SenSit®

20 års erfaring medsanseintegration

Mød os på

Skoleledernes Årsmøde

i Musikhuset Aarhus

22-23 oktober

stand 27

Foto:SølystskolenSilkeborg

Protac MyBaSe®

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

SANSE produkter nStyrker kropsfornemmelsennVirker beroligendenØger tryghedennGiver ro og koncentrationnStøtter indlæring

Protac tilbydernGratis workshop om sanse-

integration med fokus på

børn med særlige behov

nBook ergoterapeut på

8619 4103

nPrøv Protacs produkter i

praksis

nTilbud på klassesæt

Protacs produkter er CE-mærkede.

Frie Skoler.26.08.15.indd 1 26/08/15 15.24

Annonce


Da 42-årige Anders Martin Larsen blev

spurgt, om han kunne være interesseret i job-bet som direktør for Hornstrup Kursuscenter, havde han aldrig sat sine fødder på Kirkebyvej 33. Men som salgschef for Hotel Vejlefjord kendte han centret. Det gør man i branchen. Ikke kun, fordi det lille center tre år i træk er kåret som årets konferencecenter, men også, fordi det er et meget veldefineret sted med en klar niche: Centret satser benhårdt på at understøtte læring,

og den skarpe og gennemførte vision giver respekt – også hos de større spillere på kursus- og konferencemarkedet.

Så Anders Martin Larsen var nysgerrig. Og da han senere fik at vide, at centrets nye bestyrelse satser benhårdt på at øge antallet af overnattende gæster, sagde han ja. For det var en opgave, han som cand.merc. kunne se sig selv i, fortæller han:

»Det er et område, hvor jeg tror, jeg kan flytte noget. Hele læringsuniverset er nyt for mig, men heldigvis her jeg et stærkt hold omkring mig, der er utrolig dygtig udi i

HORNSTRUP KURSUSCENTERAf Mikkel Hvid · [email protected]

læringsdisciplinen. Til gengæld kan jeg med mine erfarin-ger bidrage til, at flere gæster kommer til at opleve centrets fantastiske værtsskab og medarbejdernes særlige måde at støtte læringen på«.

Anders Martin Larsens opgave bliver altså ikke så meget at udvikle centret. Mere at udbrede det, siger han:

»Den vigtigste opgave, som bestyrelsen har stillet mig, er at skaffe flere gæster til centret. Men i samme proces skal vi fortsætte forædlingen af værtsskabet og læringsuniverset, som er grundsøjlerne på Hornstrup«, siger han.

Som lærer og gæst i Hornstrup skal du ikke frygte, at konceptet bliver ændret. HKC vil også i fremtiden været et konferencecenter, som lever af tilfredse gæster, der kommer igen og igen på både dags- og døgnmøder.

Men ændringer vil der komme. Anders Martin Larsen overvejer allerede, hvordan centret i højere grad kan udnytte sine fine omgivelser:

»Vi har skønne udendørsarealer, men de bruges ikke særligt aktivt. Det er noget, der har været talt om længe, men nu tager vi fat på at gøre omgivelserne mere tilgængelige og anvendelige for vores gæster«, siger han.

Og det er en anden af Anders Martin Larsens kompetencer: Han er god til at sætte ting i gang.

»Hellere komme galt af sted end slet ikke komme af sted«, siger direktøren. Som i øvrigt er Danmarks eneste certifi-cerede Space Agent. Det vil sige, at han må sælge rejser til rummet.

Da flyselskabet Virgin med Richard Branson i spidsen satsede på, at rumturisme ville bliver det store nye, fik Anders Martin Larsen, som dengang var salgsdirektør hos Marco Polo Tours, agenturet til at sælge kommercielle rumrejser på det danske marked. Certificeringen gælder vist stadig, så måske er her marked for mersalg for Hornstrup Kursuscenter: Vægt-løs læring. Og så alligevel ikke. Priserne startede dengang ved 200.000 dollars.

Direktøren, der kom ind fra verdensrummetHornstrup Kursuscenters nye direktør fortsætter kursen, men centret skal blive bedre til at sælge og formidle sine kvaliteter

Hornstrup Kursuscenter, som er ejet af FSL, har hentet sin nye direktør, Anders Martin Larsen, fra det luksu-riøse kur- og spa-hotel Vejlefjord.


Annoncer

Lav en involverende og sjov dag, der kan samle eleverne på tværs af klassetrin. I får balloner, plakater og et idékatalog med masser af aktiviteter, så det er nemt at arrangere dagen.

Foto

: Lou

ise D

yrin

g M

bae/

Red

Barn

et

børnerettighedsdag 2015Meld jer til

Fejr dagen sammen med Red Barnet den 20. november

redbarnet.dk/megafonen/lærere

TILMELD SKOLEN, ET GRUNDTRIN ELLER KLASSEN HER:

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N


INSPIRATION FRA ØSTENAf Ulrik Andersen · [email protected]

En skolehverdag med kampkunst og kinesiskPå Park Allé Privatskole i Brøndby forsøger man at gå nye skoleveje med et værdigrundlag, der er sammensat af både klassiske idéer om medborger-skab og inspiration fra asiatisk kultur

Foto Henning Hjorth


»Ichi«»Ni«»San«De spinkle børnestemmer råber i

kor, mens de tynde arme pisker frem og tilbage i takt med rå-

bene. 0. klasse på Park Alle Privatskole står på to lige rækker, og forrest står Anders Gjerløv og instruerer eleverne. Børnene har kun gået i skole i fire uger, men de har allerede en klar idé om ryt-men i slagene og de tilhørende råb. På den et år gamle privatskole i Brøndby er karate nemlig ikke bare et sjældent eksotisk islæt i en idrætstime, det er en integreret del af hverdagen. Hver dag fra mandag til torsdag har hver klasse på skolen en times kampsportskunst, hvor Anders Gjerløv og skolens to andre kampkunstlærere fører an med slag- og sparkepuder mikset med en række forskellige koncentrations- og nærværsøvelser. For asiatiske værdier og kultur udgør en væsentlig del af værdigrundlaget på Park Allé Privat-skole, og derfor er kampkunst et fast dagligt element på skoleskemaet, fortæller skoleleder Anne Mette Ras-mussen.

»Træningen styrker børnenes nær-vær, koncentration og udholdenhed. Og så giver det dem ro«, fortæller hun.

At Anne Mette Rasmussen i dag står som skoleleder for en skole, hvor asiatisk kultur og karate spiller en væsentlig rolle, havde hun ikke helt selv set komme. Ud fra et ønske om at lave et alternativt skoletilbud på Københavns vestegn med fokus på medborgerskab var hun for et par år siden med i en ini-tiativgruppe, der ville starte en fri grundskole. Undervejs

i forløbet viste det sig, at en lokal karateklub også barslede med et sko-leinitiativ, og selvom det måske for det blotte øje kunne virke som en umage konstellation, så valgte de to initiati-ver at slå pjalterne sammen om en ny skole, der skulle hvile på tre grundpil-ler: Høj faglighed, medborgerskab og asiatisk kultur. De to første dele er ikke så sjældne i det frie skolelandskab, den tredje del hører man sjældent om. Sådan havde Anne Mette Rasmussen det også, og derfor satte hun sig ind i sagerne.

»Jeg havde hørt snak om, hvordan kampsport som karate kan hjælpe børn og unge med at finde ro og fokus. Men jeg ville også gerne finde noget empiri, og det fandt jeg. Og så var det nærlig-gende, at det også kunne bruges som et pædagogisk redskab i hverdagen«, siger Anne Mette Rasmussen, som overtog skolelederjobbet tre måneder efter en lettere tumultarisk start på skolens liv.

ELEVERNE REJSER SIGI 0. klasses kampkunst-time er det ty-deligt, hvilke redskaber Anders Gjerløv arbejder for at udstyre børnene med. Timen er en vekselvirkning mellem eksplosiv fysisk aktivitet, hvor børnene blandt andet slår og sparker ind i slag-puder, og så øvelser, hvor børnene skal forholde sig i absolut ro.

»Vi gør meget ud af at lære dem at holde fokus og bringe nærvær og mindfulness ind i hverdagen. Mere specifikt er det, vi træner, evnen

til at kunne centrere sig i øjeblikket, så det bliver en bevidst handling, og man selv kan frembringe intenst nærvær eller fokus.Det kan være til en mate-matikprøve, men det kan også være alt mulig andet. Det kan bruges over alt«, siger Anders Gjerløv.

Fokus og nærvær er ikke de eneste karaktertræk, kampkunsten skal for-søge at understøtte. Begreber som ved-holdenhed, stræbsomhed og respekt er andre af de værdier, som Park Allé Privatskole søger at bibringe i eleverne, og som kommer til udtryk i andre af skolens regler og principper. Eksem-pelvis at eleverne skal rejse sig op, når lærerne kommer ind i klassen.

»Det har ikke noget at gøre med hverken sort skole eller at være gam-meldags, det er et spørgsmål om at signalere, at man er parat, og at man over for sig selv lige bliver mindet om, at nu skal opmærksomheden rettes et nyt sted hen«, siger Anne Mette Rasmussen.

GRUNDTVIG OG KONFUCIUSHun lægger ikke skjul på, at skolen ef-ter et år stadig er ved at finde sine ben og den rette balance i værdigrundlaget mellem medborgerskab og asiatisk kultur. Grundtvig og Kold skal forenes

med Konfucius og karate.

Nogle

Nærvær er et af de absolutte nøgleord på Park Alle Privatskole. Det kommer blandt andet til udtryk i kampkunsttimerne, men også ved at eleverne skal have tilladelse for at må benytte deres mobiltelefoner i skoletiden.


forældre vælger primært skolen for det første, andre for det sidste, og Anne Mette Rasmussen forsøger at finde en middelvej. Eleverne kan have kinesisk som valgfag fra fjerde klasse, men det er kun en enkelt time om ugen, for meningen er ikke, at de skal kunne snakke kinesisk på samme niveau som engelsk og tysk, når de går ud af skolen, blot at de har stiftet bekendtskab med det.

»Vi er ikke en kinesisk skole, vi er en skole, som lader os inspirere af spændende elementer fra asiatisk kultur, og tilsætter dem danske tanker om trivsel og medborgerskab«, siger Anne Mette Rasmussen.

I dojoen har et par af drengene fra 0. klasse til sidst en smule svært ved at fast-holde fokus, men de får den begejstret tilbage, da det lykkes den ene af dem at sparke hårdt nok til, at Anders Gjerløv ikke kan holde fast i puden, de sparker i. Eller måske gør han det med vilje. Uanset hvad, så er forløsningen nok til, at drengene sidder lidt mere stille under den sidste koncentrationsøvelse, inden alle børnene stiller sig op på to rækker, bukker, råber »OSU«, og tager hinanden i hånden og går op mod deres klasse.

Park Allé Privatskole er kun et år gammel, men har allerede 229 elever og en del på venteliste. »Der var meget stor efterspørg-sel i området efter et anderledes tilbud end de kæmpestore folkeskoler med over 1000 elever«, siger skoleleder Anne Mette Rasmussen.

FIRE SPØRGSMÅL til Anders Gjerløv, kampkunstlærer/sensei, på Park Allé Privatskole

Hvis man vil træne børnenes nærvær, hvad får man så ud af at gøre det med kampkunst frem for mindfulness?»Forskellen er, at man nemmere får kroppen med, og man lærer dens signaler at kende. Hvordan man har det, når man er træt, hvornår man er oppe at køre, og hvad man kan gøre for at hjælpe koncentrationen på vej«.

Hvorfor har børn brug for at træne nærvær?»Mange af dem lever i en hyperstimuleret hverdag, hvor radio, tv, tele-foner og gadgets hele tiden trækker i deres opmærksomhed. De har ikke meget luft til hverken at være børn eller mærke efter i sig selv. Det hjælper nærværstræning dem med«.

Foruden nærvær, hvad kan eleverne så bruge træningen til i hverdagen?»Selvværd og at stå ved sig selv. Når jeg beder dem udføre noget svært, som de først ikke tror, de kan, men alligevel overkommer, så kan de bære den følelse med videre til andre situationer«.

Eleverne træner kampkunst en gang om dagen i 10 år, så de bliver ret dygtige til det – hvad kan de bruge det til efter endt skolegang? »Mange vil gå ud af skolen med et niveau, hvor de er tæt på at kunne blive instruktører eller få sort bælte,

og som minimum kan de grundlæggende selvforsvar. Rent fysisk opnår de god smidighed, styrke og balance. Vi skulle også gerne have kultiveret en indre ro i dem. I de store klasser arbejder vi meget med psykologien i kampkunst og selv-forsvar. Vi snakker om, hvordan man identifice-rer provokationer, hvor-dan det føles, når man er ved at miste besindelsen over for sin søster eller en kammerat. Den bevidst-hed giver større kontrol over ens egne reaktioner. De elever, jeg underviser i en årrække, bliver som regel exceptionelt rolige mennesker«.

Foto Henning Hjorth

Foto Henning Hjorth

Foto

Hen

ning

Hjo

rth


Annonce

Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

Balle kursus & læringBALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kursernes varighed er halvandet døgn med en overnatning. Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

i efteråret 2015 gennemfører vi kurser i følgende fag/områder:FAGKURSERengelsk i overBygningen - Inkluderende undervisning med plads til engagement og fordybelse.Dato: 1. - 2. sept. Instruktør: Frank Lacey

tysk i overBygningen - Giv din tyskundervisning et skud vitaminerDato 1: 9. - 10. sept. / Dato 2: 16. - 17. nov. Instruktør: Mette Stange

matematikkursus 2 - Digitale undervisningsforløb i 8.-10. Kl.Hvordan gør man? Hvordan laver jeg det gode mundtlige prøveoplæg?Dato: 22. - 23. sept. Instruktører: Henrik Dagsberg

matematikkursus 1 - Undersøgende matematikundervisning. 4U. Umådelig, Udfordrende, Undersøgende-UndervisningDato: 5. - 6. okt. Instruktører: John Schou og Per Barrett

danskkursus 1 - Ind i litteraturen og ud på nettet for 7. - 10. kl. Dato: 24. - 25. sept.Instruktører: Finn Bangsgaard og Birgitte Therkildsen

danskkursus - 5 fede forløb til dig og din årsplan i dansk. Dato 1: 27. - 28. okt. Kursusdato 2: 8. - 9. dec. Instruktører: Finn Bangsgaard og Birgitte Therkildsen

idrætskursus - få styr på idrætsfaget i 9. kl. Version 2.0Dato 1: 24. - 25. nov. / Dato 2: 30. nov. - 1. dec. Instruktør: Lene Terp

PÆDAGOGISKE KURSERCooperative learning - Relevant for alle undervisere i både indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningenDato: 21. - 22. sept. Instruktør: Mette Stange

klasseledelse - Tag lederkasketten på og vis eleverne vejen – klasseledelse i praksis. Relevant for alle undervisere i både indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningenDato: 21. - 22. okt. Instruktør: Mette Stange

undervisningsdifferentiering og målstyret undervisning – vejen til højere læring og bedre trivselDato 1: 4. - 5. nov. / Dato 2: 26. - 27. nov. Instruktør: Mette Stange

flipped Classroom - flipped classroom et differentieringsredskab og en metode, der fremmer muligheden for, at eleverne arbejder selvstændigt. Dato: 11. - 12. nov. Instruktør: Anders Schunk

kommunikation og konfliktløsning kurset indeholder en lange række oplæg, øvelser og perspektiveringeri forhold til relationsarbejdet mellem elev og lærer. Dato: 18. - 19. nov. Instruktør: Michael Skånstrøm & Grethe Lindbjerg Sørensen

yoga i skolen - Brug yoga som input til bevægelse, koncentration og læring. Dato 29. - 30. oktober Instruktør: Helle Agerskov Yde

Kursus & Læring

du kan læse en udførlig kursusbeskrivelse på www.balle-efterskole.dk/kurser-og-booking/kurser

tilmelding online på www.balle-efterskole.dk/kurser-og-booking/kurser/tilmelding/

ønskes yderligere information så kontaktAfdelingsleder Lars Thomsen på mail [email protected]


HJÆLP

Faglige noter

Det er nu, I skal være vågne, hvis I vil have støtte til at forebygge vold og trusler om vold på jeres skole.

Arbejdstilsynet har i år afsat seks millioner kroner til at komme volden på skoler til livs, men det er en engangsforeteelse: Når kalen-deren siger 2016, kan I ikke længere søge støtte. Men I kan godt bruge den støtte, I har fået i år, i 2016.

Det fortæller kreds 6-formand Hanne Lindberg Kristensen, som repræsenterer Frie Skolers Lærerforening (FSL) i Branchear-bejdsmiljørådet for undervisning. Og Hanne Lindberg Kristensen opfordrer skolerne til at søge:

»Det er vigtigt, at skolerne arbejder med at forebygge vold. Vold og trusler må aldrig blive noget, som vi bare lever med. Og det må aldrig være et individuelt problem, som den enkelte skal håndtere«, siger hun.

Hvis Arbejdstilsynet imødekommer jeres ansøgning, får I timer til at gennemføre en lokal dialogproces, så I kan identificere op-mærksomhedsområder og indgå aftaler, som forebygger problemer.

Arbejdstilsynet åbner for ansøgningerne i begyndelsen af oktober. Og lukker ved udgan-gen af året. MHV

Se også foreningen mener på side 43

Faglige noter

FÅ HJÆLP TIL AT FOREBYGGE VOLDIllustrtion Fotolia / Frie Skoler

FSL støtter Syriensindsamlingen

Frie Skolers Lærerforening (FSL) gav 10.000 kr. til den store Syriensindsamling. Beslutningen blev truffet af Hovedbestyrelsen på mødet i september, fortæller foreningens formand, Uffe Rostrup:

»Situationen i Syrien er en humanitær krise af usete dimensioner. Halvdelen af be-folkningen er fordrevet fra deres boliger. 7,5 millioner er internt fordrevne, fire millioner er flygtet til nabolandene. Det er en situation, som rammer børn og unge rigtig hårdt, og derfor støtter vi med 10.000 kr. fra budgettet til humanitære formål«, siger Uffe Rostrup.

MHV


Kursus-kalender

MINIKURSUSKALENDERENFrie Skolers Lærerforening (FSL) tilbyder

igen i år tre forskellige minikurser.

Kurserne er gratis for medlemmer af FSL.

TILMELDING OG INFO

www.fsl.dk/minikurser

Pladserne er begrænsede og bliver

fordelt efter først til mølle-princippet::

Stille elever – klar til forandring

• 30/9 på Sankt Annæ Skole i København

• 1/10 på Klostermarkskolen i Aalborg

• 28/10 på Sct. Michaels Skole i Kolding

Enhver lærer kender dem. De for-styrrer ikke, har ikke fravær, de laver lektier og arbejder pligtopfyldende. Men de siger aldrig noget i timerne. På kurset lærer du, hvordan du kan give stille elever en sikkerhed og tryghed, der gør dem bedre i stand til at deltage aktivt i undervisningen.

Lektier og læreprocesser• 1/10 Ringsted Lilleskole

• 28/10 Kornmod Realskole i Silkeborg

• 29/10 Friskolen City i Odense

Den nye folkeskolelov sætter ele-vernes læringsudbytte i centrum, og der er derfor en stigende inte-resse for at synligøre, hvilken effekt forskellige arbejdsformer har for elevernes læring. Herunder lektier. På kurset vil underviser Flemming B. Olsen give dig forudsætninger for at ændre din undervisning og tilret-telægge skole/hjem-samarbejdet med udgangspunkt i, at lektierne integreres i undervisningen.

Den visuelle lærer• 1/10 Henriette Hörlucks Skole i Odense

• 3/11 Kaptajn Johnsens Skole i Kbh.

• 5/11 Elise Smiths Skole i Aarhus

At det ofte er det visuelle, der fanger opmærksomheden, gælder også i undervisningssammenhænge. I løbet af kurset vil du få redskaber til at skabe overblik og fastholde fokus på din undervisning. Indholdet er identisk med det populære kursus ”Tegn din undervisning” fra foråret. Kurset vil være bygget op om tre grundlæggende metoder: Skabelo-ner, præsentationer, visuelle noter.

Se mange flere kurser:fsl.dk/kurser, www.fsl.dk/kursuskalender og kursusmarkedspladsen.dkIndrykning af kursusomtaler:Josua Christensen • T: 51940428 • E: [email protected]

I Frie Skoler nummer 7 stod Martin

Dam Kristensen som fotograf af

billedet af Mikkel Skotte Sølvkjær

på sidde 44. Det var en fejl. Bille-

det var taget af Mathilde Bech.

Uddannelsesdebatten stiller skarpt på frie skoler og folkeskolen

Under overskriften ”Landsbysko-len vs. den frie skole” diskute-rede Uddannelsesdebatten de

udfordringer det rejser, at kommuner-ne lukker landsbyernes små folkeskoler, som genopstår som frie skoler.

En af paneldeltagerne, formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Ben-dixen, gjorde i sit indlæg op med den forestilling, at det kun er folkeskolen, som skaber sammenhængskraft. Han pegede på, at det stærke forældreenga-gement, som skaber en skole, styrker lokale samfund og binder det sammen.

En anden paneldeltager, formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, pegede på det problem, det giver de frie skoler, at folkeskolerne lukker:

»Når der ikke længere er en valg-mulighed, fordi der kun eksisterer frie skoler inden for køreafstand, får foræl-drene i billedlig forstand proppet den frie skole ned i halsen«, siger han.

Uddannelsesdebatten er et week-endarrangement, hvor uddannelses-institutionerne i Nr. Nissum står for et folkemøde om aktuelle uddannelses-spørgsmål. JCH

...Og hjælp verdens fattigste i kampen mod sult

Bag, sælg og doner pengene til Folkekirkens Nødhjælp inden den 4. januar 2016 og vind en spændende præmie til din skole.

Find lærervejledning og lækre opskrifter udviklet specielt til ”Bag Så Det Batter” af Annemette Voss på www.bagsådetbatter.dk

Konsulentensbord

Ajour / job

ðFor tilmelding

og info:

Se kredsenes

hjemmesider

KREDS 2 30. september - 1. oktober: KB-seminaret på HKC.

19. oktober: KB-møde på Skanderborg Realskole fra kl. 12-16.

19. oktober kl. 16-21: Formøde for valgte til repræ-sentantskabet og andre interesserede på Skanderborg Realskole. Drøftelse af den skriftlige beretning, budget og indkomne forslag. Invitationen sendes ud snarest, tilmelding på kredshjemmesiden.

26.-27. oktober: Efterskoletræffet på HKC. KREDS 5 26.-27. oktober: Efterskolelærere i Kreds 5 inviteres sammen med efterskolekolleger fra de øvrige kredse til kredstræf på Hornstrup Kursuscenter. KREDS 7 29. oktober: TR-efteruddannelsesmodul 1 om sko-lernes økonomi til TR og suppleanter. Klokken 15-18 på Kildegård Privatskole.

29.oktober: Formøde til repræsentatskabsmøde for de delegerede og andre interesserede kl. 18-20 på Kildegård Privatskole. KREDS 8 27. oktober: TR-E kl 14-16.30.

29. oktober: Formøde til Repræsentantskabsmødet kl 17-19. KREDS 9 29. oktober: Foredrag med psykologiprofessor Svend Brinkmann og for-repræsentantskabsmøde. På Hornstrup Kursuscenter fra klokken 17.

Konsulentens bordAf Kristina Dalgaard-Juul, konsulent, FSL

ÜTIDSBEGRÆNSEDE ANSÆTTELSER Hvornår kan min ansættelse gøres tidsbegrænset? Ansættelse på frie skoler finder normalt sted uden tidsbegrænsning. Tidsbegrænset ansættelse kan dog finde sted, hvis der ved din ansættelse er konkrete år-sager til det. Det kan f.eks. være vikariater for ansatte med hel eller delvis tjenestefrihed i et bestemt tidsrum (barselsorlov, uddannelsesorlov eller lignende), ved sygdom eller ved varetagelse af en bestemt opgave af begrænset varighed (f.eks. en projektopgave). Usikkerhed om, hvor mange elever der vil være tilmeldt undervisningen, eller hvor meget skolen mod-tager i specialundervisningstilskud, kan i sig selv ikke begrunde en tidsbegrænsning af din ansættelse. Vær opmærksom på, at årsagen til din tidsbegræn-sede ansættelse altid skal fremgå af dit ansættelses-brev. Du optjener anciennitet og pension under din tidsbegrænsede ansættelse.

Hvor mange gange kan min tidsbegrænsede ansættelse forlænges?Det ses jævnligt, at en tidsbegrænset ansættelse bliver forlænget til en ny tidsbegrænset ansættelse. Og en ny. Og en ny. Men er der et loft for antallet af forlængelser?Svaret er, at der på vore skoler ikke er præcise regler som fastsætter grænser for antallet af forlængelser. Ifølge ”lov om tidsbegrænset ansættelse” er det dog afgørende for eventuelle fornyede tidsbegrænsninger, at der ved den enkelte forlængelse er tale om kon-krete og objektive årsager, som det er nævnt ovenfor. I det tilfælde kan flere tidsbegrænsede ansættelser i træk være i orden.

Kontakt altid foreningens konsulenter, hvis du er i tvivl om dine rettigheder i forbindelse med en tidsbegræn-set ansættelse.


Job

ð Har du stærke lederevner og lyst til at stå i spidsen for en velfunderet og økonomisk sund privatskole med traditioner og en boglig profil? Er du visionær, klar til at bringe dine kompetencer i spil og levere resultater?

Vi tilbyder: • Personaleansvar for en velfungerende medarbej-dergruppe på 24, med høj faglighed og engagement i forhold til elevernes trivsel og udvikling• Motiverede elever med stor parathed for deres egen faglige og personlige udvikling frem mod en ungdomsuddannelse• Positivt engagerede forældre• Spændende lærings- og studiemiljø i samarbejde med Rønde Gymnasium• En skole i udvikling, med blik for den stigende internationalisering af vores hverdag, og med Cam-bridge International Eksaminations forløb 7.-9. kl. i engelsk og tysk• Rønde Privatskole ligger kun 25 km fra Århus i et miljø med en række andre uddannelsesinstitutioner

Med reference til bestyrelsen får du mulighed for både at videreudvikle og drive en boglig funderet

skole med en stærk international profil. Du skal være med til at videreføre og udvikle skolens kul-tur, med vægt på trivsel, dannelse og faglighed.

Du skal drive en udadvendt og aktiv profilering af skolen, og som en markant netværksperson skaber du relationer og partnerskaber med andre uddan-nelsesinstitutioner til fordel for skolens elever, ligesom du praktiserer en synlig og inddragende ledelsesstil med evne til at håndtere medarbejder-nes input, mange idéer og forskelligheder.

Du har gennemslagskraft, udviser tydelighed i din adfærd og dine visioner på en måde, der skaber ejerskab, respekt og motivation – både hos medar-bejdere, elever, forældre og omverdenen. Du kom-munikerer tydeligt, både mundtligt og skriftligt, og du har økonomisk indsigt og forståelse.

Du har allerede nu en solid ledelseserfaring, gerne med dokumenteret lederuddannelse, og du har både et stort hjerte og væsentlig faglig indsigt i forhold til at arbejde med undervisning og mål for elever i 7.-10. klasse.Du har en uddannelse på bachelor- eller kandidat-

niveau, det kan være læreruddannelse, pædagogi-kum, DPU eller tilsvarende. Din uddannelsesmæs-sige baggrund er ikke afgørende, vigtigst er et solidt pædagogisk fundament.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Lis Korsbjerg 89 38 15 70 eller konstitueret viceskoleleder Kristoffer Simonsen 61 71 57 64. Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2015 med ansættelse fra den 1. januar 2016.Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen finder sted i intervallet 410.611 kr. – 492.334 kr. (01-04-2014)

Ansøgning sendes til [email protected].

Rønde Privatskole er en overbygningsskole med 250 elever fra 7. til 10. klasse og 18 engagerede lærere. Vi har tre spor i 7., 8. og 9. årgang og et spor i 10. årgang. Skolen er en gymnasieforbere-dende, ambitiøs skole med et højt fagligt niveau.Rønde Privatskole deler bygninger og har et tæt samarbejde med Rønde Gymnasium.

S K O L E L E D E R

FÆRDIG MED SKOLEN?

Hent inspiration i FSL's folder om

dine muligheder og rettigheder som

pensionist. Læs eller download

den på fsl.dk/foldere.11

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ?De nye arbejdsmiljøregler på skoler

LÆRERFORENING F R I E S K O L E R S Vejledning

Revideret udgave 2007

11




11




Bliv klar til at håndtere

Arbejdstilsynets besøg på skolen.

Download folderen fra fsl.dk/udgivelser

ER I KLAR TIL ET

TILSYN?


På de slides, som såvel Frie Skolers Lærerforening (FSL) som Danmarks Privatskoleforening (DP) rejste rundt i landet med efter OK15-forhandlingerne, var sagen klar. Den lokale løn skulle udvikle sig med yderligere 2,1 %, således at den i gennemsnit skulle ligge på omkring 9 % for at være på højde med kommuneskolerne. At nogle skoler så nu blamerer sig ved dårligt nok at udbetale decentral løn, er skræmmende. For rent faktisk er spørgsmålet om decentral løn ikke om, men hvordan den skal udbetales til lærerne.

At mange skoler så efter den seneste sænkning i statstilskud-det står i hjørnet og græder og råber højt om det ene eller andet, klinger noget hult. Alle ved – også folk i ministerierne – at skolernes væsentligste omkostninger er lønninger til lærerne, og de derfor indgår nøje i udregningen af statstil-skuddet. Når så selvsamme skoler ikke udbetaler decentral løn, som aftalt ved overenskomstforhandlingerne, så kan man da ikke klynke over beskæringerne. 40.000 kr. kunne en af mine bekendte tjene mere ved at skifte efterskolejobbet ud med et job på den lokale folkeskole – plus – selvfølgelig – pension af de 40.000 kr.! Ved 50 ansatte vil den pågældende skole spare to millioner kroner. Det er godt for skolen, for profitten – men meget skidt for solidariteten mellem de frie skoler. For når klassens slemme drenge er årsag til, at klas-sens artige drenge også straffes med et mindre statstilskud, så er det meget vanskeligt at tale med fælles stemme.

Ovenstående bliver først rigtig giftigt for ”os” på de frie skoler, når det går op for folket, at statstilskuddet er blevet brugt til nye springhaller, skiture og andet… Til gavn for det bedre borgerskabs børn. Det er ufolkeligt og utilgiveligt!

Er de frie skoler deres egen største fjende?

DEBAT

Af Morten Hansen, tillidsrepræsentant, Elise Smidts Skole:

”Vi” frie skoler er et resultat af en åben og tolerant tilgang til det at undervise børn på, og vi har i den grad vores beretti-gelse i en tid, hvor meget ellers ensrettes og indsnævres.

Men jeg er dybt bekymret for, om vi er ved at save den gren over, vi selv sidder på. Folkeskolereformen og de omvælt-ninger, som mange oplever dér, gør det let for os at få elever, men vi presses på økonomien og får derved vanskeligere ved at rekruttere vores elever fra varierede sociale kår. Og bliver det endnu mere udtalt med store sociale forskelle mellem folkeskoleelever og elever på frie skoler, samtidig med at kun børn fra velstillede hjem kan komme på efterskole, så er der stor risiko for, at den offentlige mening vender sig imod os. Med skoler for det bedre borgerskabs børn er folkelighe-den væk – og dermed på sigt også de frie skoler.

Men er det den onde stat, der er årsag til denne udvikling, eller bærer vi selv en del af ansvaret? Mit svar er et rungende ja til det sidste! Det skyldes, at flere af vore skoler underbe-taler deres ansatte – flere skoler er altså ikke deres ansvar bevidst som eksempler til forfølgelse for mindre og måske nystartede skoler.

Det har beklageligvis vist sig, at lærerne på de frie skoler ikke får den løn, de er berettiget til. Der er tilsyneladende et enormt skel mellem den måde, arbejdsgivere og arbejds-tagere læser overenskomsten på, når det kommer til den decentrale løn.

debat


REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist [email protected] Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist [email protected] Christina Ann Sydow · Grafisk Designer [email protected]

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected]

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 9 – 23. oktober / Nr. 10 – 20. november 2015 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] Vahle + NikolaisenISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand UffeRostrupNæstformand MonicaLendalJørgensenSekretariatschef HenrikWisbechSekretariatet T:87469110 [email protected]•www.fsl.dk Mandag-torsdagkl.9.30-15.30 Fredagkl.12.00-14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds1 LarsHolm•T:60942395Kreds2 RikkeFriisSørensen•T:27208737Kreds3 RikkeJosiasen•T:26672111Kreds4 HansErikHansen•T:74532886Kreds5 RickyBennetzen•T:28925511Kreds6 HanneLindbjergKristensen•T:60765597Kreds7 MinnaRantaRiis•T:50904714Kreds8 AnnieStorm•T:29910478FrieSkolersLedere RudNielsen•T:40187951

INFO

K I R K E B Y V E J 3 3 · 7 10 0 V E J L E · 7 5 8 5 2 1 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.www.hornstrupkursuscenter.dk

WWW.LPPENSION.DK

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Attraktiv annoncepakke Vælgentrioannonceogannoncéri

allemedlemsmagasinerneFrieSkoler,EfterskolenogFriskolebladetmedet

samletoplagpåover23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER

NY KONGENSGADE 10 · 1472 KØBENHAVN K · TLF. 3032 6389· i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k ·

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent

kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer • Læs mere på frieskolersledere.dk

WWW.LÆRERLOG.DK


På sporet af læreren

Af Jesper Fjeldsted · [email protected] Foto Mathilde Bech

På prøve i Europas hjerte

Ud over familie og venner savner Vivi Leonhard Hansen især de danske kyster. Men ellers er hun faldet for

mange ting ved Luxembourg, hvor hun er lærer på Europaskolen i byen Mamer med lidt over 8.000 indbyggere.

»Det er lige midt i Europas hjerte, man kan være i fire forskellige lande på en eftermid-dag, der er smuk natur med gode muligheder for at cykle og vandre, det er tæt på skiom-råder, og så er der ikke langt til Danmark«, fortæller hun.

Efter to år som lærer for Europaskolens danske 5. klasse fik hun i juni forlænget sit ophold med tre år, da hendes undervisning blev godkendt af skolens inspektør og en konsulent fra det danske undervisningsmini-sterium. En fast procedure, der ikke generer den tidligere lærer på Rathlouskolen i Odder.

»Det kan virke meget kontrollerende, men jeg betragter det som en evaluering, hvor jeg reflekterer over min undervisning. I Danmark sparrer vi mere kollegerne imellem, men jeg er meget alene med min klasse«, fortæller Vivi Leonhard Hansen, der har eleverne til alle fag. Det samme har alle lærere op til 5. klasse på Europaskolen, så de tætteste samarbejds-relationer er med 5. klasselærere fra bl.a. Ungarn, Grækenland og England. Et samar-bejde, Vivi elsker.

»Jeg kan lære noget af dem alle, lige som de lærer af mig. Som danskere får vi respekt for vores måde at være sammen med børnene på. Vi skælder ikke så meget ud og har ikke så faste regler. Vi giver os tid til at forklare børnene, hvordan de skal opføre sig, og det tror jeg, smitter af på børnenes forhold til hinanden«, fortæller hun.


Som led i en populær selskabs-leg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmå-lene senere blev opkaldt efter ham.

Hvad er den største luksus, du tillader dig?»At jeg får lov af min familie til at gøre de ting, som jeg har lyst til«.

Hvornår er du gladest?»Når min mand og jeg kan trække os lidt tilbage, og se vores børn diskutere og have det sjovt. Det er virkelig dejligt«.

Hvad er din største bedrift?»Når jeg oplever, at jeg har lært mine elever noget menneskeligt eller fagligt, som de tager i brug«.

Har du et motto?»Man skal finde en vej i livet, som er rigtig for en selv, også selv om der kommer mange forhindringer undervejs«.

Hvad er din livret?»Fisk og skaldyr. Luxembourg et godt sted at gå ud at spise, og jeg er tit ude at hygge mig med kolleger«.

Hvad er dit stærkeste karakter-træk?»Jeg kan fighte både for familie og elever, hvis de møder vanske-ligheder. Sammen kan vi finde en udvej«.

Hvem ville du gerne være, hvis ikke dig selv?»Mahatma Ghandi. Jeg tror på, at livet handler om at finde roen i sig selv. At være et eftertænksomt menneske, som ved, hvad man står for«.


QUZ

Vidste du...

Svar: C, A og B

I år er det 150 år siden, at Carl Nielsen blev født. Hvad ved du om den fynske komponist?

Hvilken af følgende melodier har Carl Nielsen IKKE skrevet?

A) Solen er så rød, MorB) Jens VejmandC) En rose så jeg skyde

Carl Nielsens opera Maskarade er baseret på en kome-die af en kendt dansk forfatter. Hvem?

A) Ludvig HolbergB) Steen Steensen BlicherC) Henrik Pontoppidan

Carl Nielsen skrev i 1927 en bog om sin barndom, som Erik Clausen mange år senere filmatiserede. Hvad hed bogen?

A) Fynsk ForårB) Min Fynske BarndomC) Fionia

Foto Polfoto

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”Som både mine studerende og mine børn kan bevidne, kan jeg have svært ved at kontrollere mig selv”.

TAKE AWAYS:•Hvis man placerer en skumfidus foran et firårigt barn og fortæller det, at det vil få et stykke mere, hvis det venter 15 minutter med at spise det, så lærer man en del om, hvordan det kommer

til at gå barnet i livet. De børn, som kan udsætte deres behov, viser sig senere at klare sig bedre i skolen, tjene flere penge som voksne, være mindre stressede og i det hele taget være mere tilfredse med deres liv.• Evnen til at udskyde sine umiddelbare behov er i vidt om-fang en evne, man kan tilegne sig. •Selvkontrol handler ikke bare om at kunne nå sine mål – det er afgørende for udviklingen af selvbeherskelse og empati.• Behovsudsættelse er ikke altid en dyd. Men det gode ved at udvikle evnen til at kunne behovsudsætte er, at så er det et be-vidst valg, om man spiser skumfidusen, eller om man venter.

OM FORFATTEREN: Eksperimentet med skumfiduserne har gennem årene været genstand for megen debat blandt forskere og i det hele taget. Nogle mener, at resultaterne i al for høj grad er blevet (mis)brugt til at forklare udsatte grup-pers problemer som udtryk for mangel på karakter, og at man dermed afleder opmærksomheden fra institutionel og social uretfærdighed.

BONUS: Walter Mischel er 85 år og har i årtier været tilknyttet Colum-bia University som professor i psykologi og har ydet væsentli-ge bidrag til teorier om menneskets personlighed. Skumfidus-testen er hans første bog målrettet et bredt publikum. UAN

Skumfidustesten (317 sider), Forlaget Klim, oversat af Joachim Wrang.


QUZ

Foreningenmener Af Minna Ranta Riis, formand for Arbejdsmiljø og arbejdsliv i Frie Skolers Lærerforening

VOLD OG TRUSLER må ikke finde sted på vores skoler

geskemaet, og undersøgelsen viser, at langt de fleste lærere trives på deres frie skole. Helt op til 73 % trives hele tiden eller det meste af tiden. 86 % af lærerne oplever, at de leverer en meningsfuld arbejdsindsats hele tiden eller det meste af tiden.

I undersøgelsen blev der spurgt til forskellige forhold i medlemmernes ar-bejdsliv. Et af spørgsmålene handlede om vold og trusler. 44 % af lærerne på kostskolerne har været udsat for vold eller trusler fra elever inden for det sidste år. Til sammenligning har i gennemsnit cirka 7 % fra de andre skoleformer oplevet vold og trusler fra elever. Vold og trusler kommer også fra forældrene og andre personer med tilknytning til skolerne.

Det er dybt bekymrende, at vi har

medlemmer, som oplever vold og trusler. Det kan aldrig være rimeligt, at man skal gå på arbejde og frygte, at man kan blive udsat for vold. Vold skal anmeldes som en arbejdsulykke på arbejdspladsen.

Hvad er vold og trusler om vold og chikane? Det er nemt at definere fysisk vold, men der findes også psykisk vold, som ifølge Arbejdstilsynets definition er ”… verbale trusler over for dig eller på-rørende, krænkelser, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelser eller lignende.”

At blive udsat for vold eller trusler om vold kan give voldsomme og meget forskellige følelsesmæssige reaktioner. Man kan blive angst, føle skyld eller skam, eller man kan blive fortvivlet eller vred, og det er vigtigt, at man får hjælp med det samme.

Når medlemmerne svarer på spørgs-målet, om der er fokus på at forebygge vold og trusler, mener 30 %, at der i ringe grad eller i meget ringe grad er fokus på at forebygge vold. Næsten 25 % mener, at der i høj grad eller meget høj grad er fokus på voldsforebyggelse. Samtidig er der 22 %, der har sat kryds ved, at de ikke ved, om deres skole

forebygger vold og trusler. Der skal der arbejdes på! Hver

enkelt skole bør formulere en voldspo-litik, som skal forebygge vold og anden uhensigtsmæssige adfærd.

Arbejdstilsynets definition kan bru-ges som udgangspunkt for at definere, hvad arbejdspladsen forstår ved vold. Man løser ikke problemet med vold og trusler, hvis der på skolen er mange for-skellige opfattelser af, hvad en trussel er, og hvornår der er tale om vold. Det må ikke være op til den enkelte med-arbejder, der fx er blevet overfuset, at spekulere på, om det var en hændelse, han skal reagere på.

Medarbejderne bør vide, hvad man på den pågældende skole opfatter som vold, så alle har den samme forståelse og kan lave en fælles indsats for at forebygge og håndtere vold og trusler fremover.

Det må aldrig gøre ondt at gå på arbejde.

I slutningen af sidste skoleår lavede Frie Sko-

lers Lærerforening (FSL) en triv-selsundersøgelse blandt medlem-merne. I alt 2537 medlemmer svarede på spør-


Engelsk i indskolingeni indskolingen

Website: . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.000,- pr. årTil både 1. og 2. klasse.Elevbog 1. og 2. kl: . . . . . . . kr. 50,- pr. bogKlassesæt med 25 bøger: . . . . . . kr. 1.000,-Elevbog 3. kl. (Hardback. 48 sider) . . kr. 120,-Klassesæt: . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.000,-

Få gratis prøvelogin på meloni.dk/engelsk

Thumbs up til engelsk i indskolingen giver eleverne den bedst mulige sprogstart.

Systemet præsenterer en bred vifte af ideer til aktiviteter, sange, onlineøvelser og apps, og lærervejledningen giver konkrete bud på, hvor-dan man opbygger en god og tryg sprogstart for eleverne via en struktureret, men varieret og engagerende engelskundervisning.

Få gratis prøvelogin på meloni.dk/engelsk

THUMBS UP

THUMBS UP

Forlaget Meloni • meloni.dk • [email protected] • Alle priser er ex moms

2015-09-10-Thumbs up-190x223-Meloni.indd 1 10-09-2015 10:11:15

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 8, 2015