Frie Skoler 6, 2016

NR. 6 24. JUNI 2016

Interview med sociolog Rasmus Willig om afvæbning af kritik på arbejdspladsen

24

9 TEMA OM FORBILLEDER

16 KÆRESTER PÅ ARBEJDSPLADSEN

32 FSL PÅ FOLKEMØDET

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

Her finder læreren støtte med substans til sin under-

visning med Fandango 7 – Vinkler på dansk. Grundig

gennemgang af tankerne bag systemet og alle

grundbogens kapitler.

■ Introduktion: Litteraturvalg, arbejdsformer, organisering

■ Færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål

■ Forslag til læringsmål til alle kapitler

■ Analyse og fortolkning af alle grundbogens tekster

■ Vejledning til opgaver, evaluering og skriftlig fremstilling

Få Fandango 7-9 – Vinkler på dansk til 7., 8. og 9. klasse

med 25% rabat! Bestil bøgerne på gu.dk inden den 1. juli 2016.

A0

19

LÆRERVEJLEDNING TIL FANDANGO 7

NYHED TIL FANDANGO

NYHED

Indhold

DET STORE SPØRGSMÅL

6 Hvilken bog vil du anbefale en lærer at læse i sommereferien? Tre læseheste giver deres bud på, hvilke bøger du bør pakke i strandtasken.

ARBEJDSMILJØ

16 Kærlighed på lærerværelsetÆgteskaber blandt kollegaer på efter-skoler er nærmest en tradition, og på fri- og privatskolerne er det heller ikke usædvanligt. Men kærlighed på skolen kan give problemer med arbejdsmiljøet.

ARBEJDSMILJØ

24 Kritikken der forstummedeDer har bidt sig en tavshedskultur fast på det danske arbejdsmarked, ifølge sociologen Rasmus Willig.

LØNKAMPAGNE

28 Jobansøgere spørger til lærerlønnenLønkampagnen har øget bevidstheden om løn blandt lærere, som søger jobs.

DIALOG OG SAMARBEJDE

30 Efterskolelærere og -ledere mødtes om fælles udfordringerDialog og samarbejde er vigtig på skolerne.

Foto

Mik

kel H

vid

FOLKEMØDET

32 FSL fik meget ud af folkemødetDe frie skoler bliver udfordret i Udkants-danmark – det viste folkemødet.

DEBATINDLÆG

34 Hvornår kan vi blive sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked?Læserbrev af Ole Vistisen, Brøruphus Efterskole.

LIVETS SKOLE

36 Sådan laver du et godt bålI Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på.

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

38 Al læring er politiskNår man underviser, er man politisk. At tro noget andet er at snyde sig selv, ifølge Paulo Freires.

4 REDAKTØREN MENER

5 VIDT OMKRING

22 NOTER/KURSUSKALENDER

33 KONSULENTENS BORD / AJOUR

35 STILLINGER

39 KOLOFON

40 PÅ SPORET AF LÆREREN

42 VIDSTE DU...

43 FORENINGEN MENER

FORSIDEILLUSTRATION GITTE THRANEFoto

Mar

tin D

am K

riste

nsen

PÅ SPORET AF LÆREREN

Stort set al undervisning kan laves om til et spil, ifølge Pernille Rov-sing, lærer på Østerskov Efterskole

40

20

Foto

Hen

ning

Hjo

rth

TEMA FORBILLEDEREr det en lærers opgave at være et forbillede? Hvordan ud-vikler man unge til at være det? Og kan kendte forbilleder forme børn og deres interesser? Vi ser nærmere på forskel-lige typer forbilleder.

9-14

Temadag om flygtninge

F R I E S KO L E R N R . 6 · 2 4 . J U N I 2 0 16 3

REDAKTØREN MENER

Jeg er nok ikke den eneste, som har udviklet en vis skepsis over for nye dårligdomme, som vi skal

tage os i agt for. Ikke desto mindre blev min modstand mod det seneste skud på stammen – moralsk stress – mindsket, da jeg læste sociolog Rasmus Willig forklare begrebet på side 24. Willig forklarer, hvordan de afvæbnende ikke-svar, som er blevet almindelige vendinger på snart sagt hvilken som helst arbejdsplads, slår kritisk diskussion ihjel og giver medar-bejdere en følelse af at brænde inde med noget, som er vigtigt for dem. Udviklin-gen er ifølge Willig sket i de sidste 15-20 år, hvor kritisk engagement er blevet

erstattet af ledelsesdikteret tvangsop-timisme og tavshedskultur. Hvordan kulturen er på en fri skole, afhænger i Willigs øjne i særlig grad af lederen, fordi de frie skoler ligger i en diffus gråzone mellem privat og offentligt, og medarbej-derne har en loyalitetsforpligtelse over for skolen. Men vi har også alle en slags loyalitetsforpligtelse over for vores egen integritet, og Willigs pointe er, at når den krænkes, så opstår det moralske stress. Det er tankevækkende, og det er også nærliggende at trække en tråd til den måde, vi taler til børn.

En mand, der har dedikeret en stor del af sit liv til at udvikle personlige

egenskaber hos unge, så de netop ved, hvad de vil, og ikke mindst, hvad de ikke vil, er Nicolai Moltke-Leth. Han bliver interviewet i vores tema om forbilleder (side 9-14). Ikke kun fordi han selv er en temmelig forbilledlig mand, men fordi han står bag en skole med ambitioner om at kunne inspirere andre og udvikle unge, som kan det. Sådan er et menne-ske er Andreas Mogensen, der i den grad fik børn til at drømme, da han besøgte Rygaards Skole (side 12). Det kan vi alle have brug for og en sommerferie er et godt tidspunkt at gøre det. Nyd ferien.

Ulrik Andersen, redaktør

I januar skrev vi i Frie Skoler om Simon Grimstrup, der er lærer på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, og som er en af landets bedste

ultratrailløbere. Det mærkat levede han op til, da han den 18.juni blev bedste dansker og samlet nummer 28, da der var VM i bjergløb i Slovenien. Det danske hold blev samlet nummer 10 ud 22 nationer i trail-løbet på 42 kilometer med ikke mindre end 2800 højdemeter undervejs. Simon Grimstrup rykkede 15 placeringer frem på den sidste syv-kilometers stig-ning, hvor stigningsprocenten i gennemsnit var 19 procent. Du kan følge hans løbeeventyr på facebook. Søg efter ”barbarian trail runner”.

Efterskolelærer bedste dansker ved VM i bjergløb

Moralsk stress – er det nu også noget, vi skal være bange for?

af danske børn på 13 år er fysisk aktive i minimum én

time om dagen. Det lyder ikke af mange, og det placerer

da også danske unge blandt de mindst fysisk aktive i Europa, ifølge en rapport

fra sundhedsorganisationen WHO.

14%

4 F R I E S KO L E R N R . 6 · 2 4 . J U N I 2 0 16

DET SKERINDEN NÆSTE NUMMER1. JULI: Fra i dag og i resten af weekenden er der street art-fe-stival i Brande. Internationale gade-kunstnere indtager bymidten og laver kunst, som bliver bedømt og præmieret af blandt andre Bjørn Nørgaard. Der er også aktiviteter for børn.

10. JULI: Da der var VM for to år siden, forudså denne spalte, at Tyskland ville vinde finalen over Argentina. Vi gentager succesen med meddelelsen om, at tyskerne i dag også bliver europamestre i kraft af en sejr over Spanien.

10. JULI: 25-års-dagen for Boris Jeltsins indsættelse som Ruslands første folkevalgte Præsident.

28. JULI: Nok et kapitel i Bourne-historien skrives, når Matt Damon igen viser sig i biograferne som den hukommelsesudfordrede superspion, Jason Bourne. 5. AUGUST: Sportssommeren kul-minerer, når de Olympiske Lege i dag bliver åbnet i Rio de Janeiro.

13. AUGUST: I dag er det 55 år siden, at Berlin blev delt i to, da russiske styrker begyndte at bygge Berlinmuren.

18. AUGUST: Har du en motorcykel, eller kan du godt lide at se på mo-torcykler, så tag til Fyns MC-Festi-val i Tusindårsskoven i Odense.

26. AUGUST: Skoleårets første Frie Skoler dumper ned i din postkasse.

Vidt omkring

»Der findes ikke nogen statisk, perfekt version af verden, og dem, der mener, de har den, dem skal man fucking løbe fra. Dem, der mener, de ved, hvordan verden hænger sammen, kan jeg ikke bruge til en skid« Forfatter Kristian Leth i Jyllands-Posten.

»Vores børn går i en skole, der er under belejring. Takket være den tætte sikkerhed er vi stadig i stand til at komme ind og ud af skolen. Men alt kontrolleres. Ind- og udgange er overvågede både af mennesker og elektroniske systemer«En far til to piger på Carolineskolen, en jødisk skole i København. Sammen med andre forældre på skolen er han en del af et frivilligt vagtværn, der under-støtter de professionelle vagters og politiets arbejde med at beskytte skolen.

»Det er gjort i kærlighed, fordi

man gerne vil vise, at man har

verdens dejligste børn. Hvis vi til gengæld ser det

fra barnets pers-pektiv, krænker

det grundlæggen-de barnets ret til

et privatliv«Bente Boserup, seniorkonsulent i Børns Vilkår, om at dele billeder

af sine børn på Facebook og Insta-gram. Fra Berlingske.

(OGSA)


Foto Fotolia

Det store spørgsmål Af Jesper Fjeldsted · [email protected]

Hvilken bog vil du anbefale en lærer at læse i sommerferien?KLAUS ROTHSTEIN, REDAKTØR OG STUDIEVÆRT PÅ SKØNLITTERATUR PÅ P1

»Jeg vil anbefale alle lærere med børn og børnebørn at læse Egon Mathiesens billedbøger for og med ungerne! Derudover synes jeg, at sommerferien

er oplagt til klassikerlæsning. Drop nu krimierne, de har ikke mere næring end en pose discountchips. Læs noget Henrik Pontoppidan, nu hvor 100-året for hans Nobelpris nærmer sig. Eller Johannes V. Jensens Kongens fald. Og hvis det virkelig skal være krimi, så find noget af den gamle, seje schweitzer Friederich Dürrenmatt. I afdelingen for helt ny dansk littera-tur anbefaler jeg Merete Pryds Helles Folkets skønhed, som er en velfortalt og interessant slægtskrønike fra Langeland. Hvis vejen falder forbi en norsk boghandler, så køb og læs Norges to kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris 2016, Linn Ullmanns De urolige om hendes forhold til den aldrende far, Ingmar Bergman, og Geir Gulliksens Historien om et ekteskap. Uh, det er gode romaner. Jeg tror, at én af dem vinder prisen i november. Og det er så sundt at læse nabolandslitteratur på originalsproget«.

MONICA LENDAL JØRGENSEN, NÆSTFORMAND I FSL

»Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine. Jeg har svært ved at nå at læse andet end krimier i løbet af året, men i sommerferien tager jeg revanche

og fordyber mig i de bøger, som man ikke kan slippe, når man først er i gang. Kim Leines bog har et fantastisk sprog. Man kan nærmest lugte, smage og mærke det, man læser. Jeg læste bogen sidste år, og jeg havde det lidt på samme måde som første gang, jeg læste Herbjørg Wassmos bøger. Der er en barsk og til tider grusom stemning, som gør ondt helt ind i den nordiske sjæl – og det, der gør ondt, det er som bekendt godt, når det gælder litteratur«.

JACOB BURIS ANDERSEN, FORMAND FOR DANSK-LÆRERFORENINGENS FÆLLESBESTYRELSE

»Jeg vil gerne anbefale Heinrich Böll, En klovns ansigt (Ansichten eines Clowns) fra 1963. Det er nyklassiker i tysk litteratur, men samtidig en

roman, der nemt lader sig læse og forstå. Dansklærere kan glæde sig over den sublime udnyttelse af synsvinkel, fortæller og indre monolog. Andre kan læse den som et dokument over en fortid, som både er helt tæt på og uendeligt langt væk fra vores nutid«.


8:35 PM

Komplette digitale læringsportaler til 15 fagBliv klar til skoleåret 2016/2017 med årsplaner opbygget efter Fælles Mål

... eller prøv den gratis i 30 dage

på clioonline.dk

Klik på din favoritportal

Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget

HåndværkDesignfaget

Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


Danskfaget

Engelskfaget

Tyskfaget

Samfundsfaget

Idrætsfaget

Historiefaget

NaturTeknologifaget

Geografifaget

Biologifaget

Religionsfaget

FysikKemifaget

Musikfaget

Billedkunstfaget

Madkundskabsfaget


NYHEDER

Løbedansk fra Deltasætter fart i indlæringen …

Nyt danskmateriale med bevægelse til 0. og evt. 1. klasse. Indeholder 2 vokalbøger og 2 konsonantbøger, opbygget som et grundigt og systematisk materiale til bogstavindlæring. Sværhedsgraden er langsomt stigende fra det første spæde møde med bogstavlyde til begyndende læsning. Efter ca. 24 uger er eleverne klar til læsebøgerne ”Læs og løb” og ”Ole, Ida og Tot”.

Forlaget Delta ∙ Tlf. 46 78 70 15 ∙ www.forlagetdelta.dk

Se andre nyheder og opdateringer på www.forlagetdelta.dk

NYHED NYHED NYHEDNYHED NYHED NYHED

Materialet er understøttet af 3 lærermapper med gennemarbejdede forslag til timeplaner, lækre materialer til klassegennemgang samt færdige læringsstilsmaterialer lige til at bruge i klassen.

Hvis man er lærer på Hillerød Lille Skole, kan man ikke bare levere sin undervisning,

uanset hvor god og inspirerende den måtte være. Jobbet kommer med en forventning om, at man engagerer sig i skolens og børnenes liv, og at man er villig til at give mere end bare sin faglighed til børnene. At man er et for-billede. Mindre gør det ikke, fortæller skolens viceleder, Susan Holvøe.

»Vi er der som børnenes advokater, vi hjælper dem og leder dem, og de skal til en hver tid kunne komme til os og betro sig til os om hvad som helst. Og sådan en lærer bliver man ikke, hvis man blot kommer og giver sin undervisning. Vi skal have nogen, der giver mere end det. Vi har enkelte gange haft lærere, som ikke ønskede den tilgang til lærerjob-bet, og så bliver det svært, når der er det mismatch«, siger Susan Holvøe.

Det er ligger i skolens kultur og står også nedskrevet i skolens pædagogiske grundlag, at er man lærer på Hillerød Lille Skole, så skal man være et forbille-de. Det er vejen til udvikling af ansvar-lige børn. Sprog og adfærd skal leve op til samme krav, som de der bliver stillet til eleverne, og så skal lærerne først og fremmest lede med det gode eksempel og vise, at intet prioriteres over fælles-skabet. Forventningen om et engage-

ment, der rækker et godt stykke ud over undervisningen, ligger tæt på den opfattelse af lærerhvervet, som for godt ti år siden blev debatteret i kølvandet på Per Fibæk Laursens indflydelsesrige bog, Den Autentiske Lærer.

EN HINDRING FOR LÆRINGIkke alle mener imidlertid, at det er et lærerideal at stræbe efter. Kirsten Hyldgaard, lektor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, er en af dem, som er kritisk over for ideen om, at en lærer skal være et engageret forbillede.

»Jeg synes ikke, at det giver mening at sige til en lærer, at hun skal være et forbillede, hvis det er forstået som et krav. For ingen kan bestemme, hvem andre skal opfatte som et ideal. Og man kan ikke selv beslutte sig for, hvem man vil identificere sig med. Det er en proces, der foregår ubevidst. Man er lærer i kraft af ens faglighed, hvilket også betyder, at man hverken er foræl-der, ven eller veninde«, siger Kirsten Hyldgaard.

Fokuseringen på personlighed kan decideret blive en hindring for læring, mener Kirsten Hyldgaard. Den gode lærer afleder i stedet opmærksomhe-den fra sig selv over på fagets indhold, så eleven kan lade sig inspirere af

lærerens faglige kvaliteter, frem for personlige egenskaber.

»Når en 12-årige pige identificerer sig med sin 65-årige matematiklærer med hentehår, så er det ikke hele matematiklærerens væsen, som er det vigtige. Det vigtige er snarere træk ved hans faglighed, den måde han forhol-der sig til sagen på. At hans faglighed gør ham i stand til at vise, hvorfor faget er vigtigt, og den tillid han vækker ved at vise, at han ved, hvad han snakker om«.

PERSONLIGHEDEN MÅ I SPILProfessor Niels Egelund har gennem flere årtier iagttaget, hvordan idealet for lærerrollen er skiftet frem og til-bage. Modsat Kirsten Hyldgaard mener han, at en lærer er nødt til at sætte sin personlighed i spil.

»Når man tager lærerjobbet, så påtager man sig også en opgave som rollemodel og forbillede, hvor man påvirker eleverne med sine holdninger. Og det er også vigtigt, at man bruger sin personlighed. Selvfølgelig skal den primære opdragende rolle være i hjemmet, men jeg synes, hverken man kan eller skal forsøge at frasige sig den måde, som lærernes ageren påvirker elevernes syn på livet«, siger Niels Egelund.

TEMA: FORBILLEDERAf Ulrik Andersen · [email protected]

Skal den gode lærer også være et forbillede?Der er hverken simple svar eller enighed på spørgsmålet om, hvor meget man som lærer skal sætte sin personlighed i spil og agere forbillede for eleverne


Hvordan finder man sin egen vej i livet, i stedet for blot at gøre det verden forventer af en?

Det er et af spørgsmålene, som Nicolai Moltke-Leth ønsker at hjælpe unge med at finde svar på. Siden 2007 har 15.000 teenagere deltaget på hans virksomhed, True Norths, selvudviklingsforløb, og med åbningen af True North Efterskole i 2013 i Snaptun, tog Nicolai Moltke-Leth skridtet videre i bestræbelserne på at finde nøglen til udvikling af livsduelig-hed hos børn og unge.

»Vi vil vise, hvordan en skole i det 21.århundrede med systematisk arbejde og værktøjer kan klæde eleverne på til deres videre færd,« siger Nicolai Moltke-Leth, der nu er formand for True North Efterskoles bestyrelse.

Ambitionen om at inspirere andre ser ud til allerede at være under indfri-else. Ashoka, en global organisation, der arbejder med socialt entreprenør-skab, har i juni udpeget True North Ef-terskole som den første danske ”Chan-gemaker school”. Mærkatet bliver givet til skoler, som vurderes at være pionerer eller særligt innovative, og skolerne in-viteres ind i et globalt netværk af skoler, som kan udveksle ideer og erfaringer. Samtidig planlægger Nicolai Moltke-Leth udgivelsen af en bog næste år, hvor han vil dele erfaringer og viden fra arbejdet med både efterskolen og også de summer camps og projekter under Løkke Fonden og Egmont Fonden, som True North også har været involveret i.

»Det er vores sorte boks, som vi lægger frit frem, og hvor vi beskriver de værktøjer, vi bruger, og som vi også tror andre kan få glæde af«, siger Nicolai Moltke-Leth.

ET KARAKTERKOMPASMen hvad er det så for ideer og prin-cipper, som de bruger på True North Efterskole, som Nicolai Moltke-Leth mener, er så gode? Først og fremmest arbejder skolen med målrettet med elevernes personlige og sociale kom-petencer, som gerne skulle ende ud i et større personligt lederskab. Faget UP, som står for ”unlocking potential”, er obligatorisk. Her har eleverne et karakterkompas, hvor de arbejder med

personlige egenskaber som optimisme, vedholdenhed og integritet, og sociale egenskaber som samarbejde, kom-munikation og empati og selvbeskyt-tende adfærd, forstået som evnen til at sætte grænser. Meningen er, at faget skal have en afsmittende effekt på hele efterskoleopholdet, så der tages udgangspunkt i kompasset, hvis eksempelvis der er en konflikt mellem to værelseskammerater, eller hvis adventureholdet har punkteringer 20 kilometer fra skolen.

»Så ser vi på kompaspunkterne og fokuserer på ikke at være i et mangel-synspunkt men i et styrkesynspunkt«, siger Nicolai Moltke-Leth.

SPEJLET BLIVER VENDT Nicolai Moltke-Leth definerer livsduelig-hed som sociale og faglige kompetencer og personligt lederskab, og i udviklingen af de kvaliteter spiller mentorskab og forbilleder også en rolle. Men Nicolai Motlke-Leths ide om, hvordan man kan bruge forbilleder til at udvikle sig handler ikke om at spejle sig for meget i enkeltpersoner, men snarere om at blive bevidst om kvaliteterne i forskellige mennesker. For nogle år siden satte de to amerikanske psykologer Martin Selig-man og Chris Peterson sig for at gennem-trawle årtusinders religioner, kulturer og litteratur i et forsøg på at finde ud af, hvilke personlige kvaliteter, der gennem alle tider og kulturer har været værdsat,

Efterskole vil være forbillede for hele uddannelsessektoren Den tidligere kaptajn i jægerkorpset Nicolai Moltke-Leth grundlagde i 2007 virksom-heden True North i håbet om at forbedre unges livskvalitet. I 2013 åbnede så True North Efterskole, som vil være et fyrtårn i uddannelsen af livsduelige mennesker

FORBILLEDERAf Ulrik Andersen · [email protected]

Nicolai Moltke-Leth er tidligere jægersoldat og er uddan-net sociolog fra Københavns Universitet, ligesom han har en mastergrad i positiv psyko-logi. Han stiftede True North i 2006, og foruden efterskolen afholder True North hvert år en række camps og øvrige forløb for både børn, lærere og voksne, som bliver uddannet i personligt lederskab og sociale kompetencer.


og efter tre års arbejde kom de frem til 24 karaktertræk. De karaktertræk bruger de på True North Efterskole, når de analyserer litteratur, og skal finde ud af hvilke karaktertræk der kendetegner for eksempel Harry Potter. Eller klassekam-meraten, når de er på tur.

»Det er nemmere at se styrken i andre end i sig selv, og vi gør enormt meget ud af, at eleverne skal anerkende hinanden for deres styrker. Og så på et tidspunkt vender vi spejlet. For når man er blevet trænet i at se andres kvaliteter, så bliver det på et tidspunkt også nemmere at se, hvad du selv kan, og hvad der gør dig unik. Og finder man ud af det i en tidlig alder, så er man allerede rigtig godt på vej«, siger Nicolai Moltke-Leth.

SÆT INDIVIDET FRIAl snakken om livsduelighed og den en-keltes potentiale kan måske få nogen til at konkludere, at Nicolai Moltke-Leths ærinde er så tidligt som muligt at få ud-viklet unge målrettede mennesker, som på kort tid kan banke igennem uddan-

»En god ven sendte engang et citat til mig, hvor der stod at ”helvede på jord vil være at møde den person, du kunne være blevet”. Jeg tror på, at det giver mennesker et godt liv er at føle, at man udlever sine styrkesider og derigennem gør noget med sit potentiale og udfordrer det«.

nelsessystemet og blive gode soldater i konkurrencestaten.

»Det er en relevant kritik men også en misforståelse af, hvad vores ærinde er. For det er ikke, at alle skal gå fra skolen med en plan om at blive biokemi ingeniører. Det handler om fri-sættelse af individet ved at gøre de unge bevidste om, hvem de er, hvad de vil, og hvordan de træffer valg som er i kongruens med dem selv. Få dem til at kunne høre deres indre stemme, være nysgerrige over for sig selv, turde være kritiske over for samfundet og finde deres egen vej. Vi forsøger at hjæl-pe dem med at skabe et indre kompas til denne rejse«.

LÆRERE ER FORBILLEDERVægtningen af livsduelighed og per-sonlig udvikling stiller også krav til de lærere, som er ansat på True North Ef-terskole eller i organisationens øvrige

projekter. For Nicolai Molke-Leth er det oplagt, at læreren har en forbil-ledefunktion, og med den kommer der nogle forventninger om, at man selv lever det, man prædiker over for eleverne. Men også med bevidstheden om, at alle engang i mellem træder ved

siden af. Og på den måde føler han ikke, at forventningerne

til lærerne er så anderle-des end dem, han har til sig selv, eller eleverne, som også forventes at udvikle sig som forbille-

der for hinanden. »Alt hvad du gør, sender

et signal til verden om, hvem du er. Og vil du være et menneske med integritet, skal der være et match mel-lem, hvad du siger og gør. For uanset om du er forælder eller lærer, så er det tidspunkt, hvor du opdrager mest, de øjeblikke, hvor du ikke gør det, men hvor barnet eller den unge iagttager din adfærd«.

Foto Henning

Hjorth


Snesevis af børn står i kø for en autograf. Enkelte har mod til at spørge om et billede. Og Andreas

Mogensen har tid til dem alle sammen. Danmarks første mand i rummet har sagt ja til at bruge en eftermiddag på Rygaards Skole i Hellerup, hvor han selv gik fra 1991-93 i sine sidste år i

grundskolen. Anledningen er indvielsen af skolens nybyggede science-lokaler, men før Andreas Mogensen holder en kort tale og sender balloner mod den blå maj-himmel, har han også indvil-get i at holde tre foredrag for skolens elever. For små, for store, og for interna-tionale elever. Og han fænger dem alle

sammen. Elever i første klasse og natur-fagslærerne tæt på den pensionsmodne alder. Der er noget grundlæggende fascinerende ved opdagelsesrejsen i rummet, som Andreas Mogensen for-tæller om, suppleret af enkelte stærke billeder af blandt andet en enorm stjernehimmel.

Et forbillede fra det ydre rum Det var på Rygaards Skole i Hellerup, at Andreas Mogensens interesse for natur-videnskab for alvor blev vakt. En fredag eftermiddag kom Danmarks første mand i rummet på besøg i sin gamle skole, hvor han blev behandlet som en rockstjerne.

FORBILLEDERAf Ulrik Andersen · [email protected]


»Noget af det, jeg satte mest pris på i rumstationen, var at sidde i et kuppelformet vindue og se ud på milliarder af stjerner. Det gav fornemmelsen af, hvor stort universeret er, og at Jorden kun er en meget lille del af noget større. Det gjorde mig også glad og opti-mistisk. For når no-get er så stort, så må det betyde, at der er fantastisk mange spændende og sjove ting, som vi stadig har til gode at opdage«, fortæller Andreas Mogensen.

»Rumstationen flyver med 28.000 kilometer i timen. Så det tog halvanden time rundt om jorden. Så vi oplevede 16 solopgange i døgnet«.

»Den tynde blå linje, I ser her rundt om jorden, det er atmosfæren. Uden den kan liv på Jorden ikke overleve. Men den ser så skrøbelig ud og får i hvert fald mig til at tænke på, hvordan vi beskytter kloden«.

»Her sov jeg. Min sovepose var tapet fast til loftet. For når man er vægtløs, er det lige meget, om man sover på gulv eller loft«.

Detaljer som den om soveposen, om hvordan urin bliver lavet om til drikke-vand på rumstationen, og hvordan man spiser i et vægtløst rum, giver næring til flere spørgsmål fra eleverne, end han kan nå at give svar på. Men Andreas Mogensen tager så mange spørgsmål som muligt. Blandt andet vil en elev vide, hvilke karakterer det kræver at blive astronaut.

»De skal være høje. Det vigtige er, at man får taget en naturvidenskabelig uddannelse,« svarer Andreas Mogen-sen eleven.

Andreas Mogensen er 39 år og uddannet aeronautisk ingeniør. Den 2. september 2015 blev han den første dansker i rummet, da han med en russisk raket blev sendt op til den internationale rumstation, ISS. Hans opgaver på rumstationen indebar blandt andet fjernstyring af en robot fra rumstationen samt opta-gelse af en række sjældne blå og røde lyn.

Foto Henning

Hjorth

»Kan man godt falde ned fra rummet?«

SPØRGSMÅL FRA SALEN TIL ANDREAS MOGENSEN.

MOGENSEN-EFFEKTEN Med et blik på elevernes begej-string og interesse for Andreas Mogensens fortællinger er det en nærliggende tanke, at i hvert fald et par stykker af dem vil gå fra dagens arrangement med en

bestyrket idé om at drive det til no-get inden for naturfagene. At Andreas

Mogensen er et forbillede, hvis historie har en afsmittende effekt på børn og unge. Lidt i stil med, hvordan man i Dansk Tennis Forbund for nogle år siden talte om en Wozniacki-effekt, da der for første gang nogensinde pludselig var flere pige-turneringsspillere end drenge. Man havde ikke noget håndfast bevis, men synet af de mange piger med gule skørter og samme ketchermærke som Caroline Wozniacki talte deres eget sprog.

En lignende effekt har Jens Peter Christensen, formand for Danmarks Matematiklærerforening, noteret med Andreas Mogensen. Effekten er ikke undersøgt, men anekdotisk synes den at være der, siger Jens Peter Christensen:

»For mig har det været ret tydeligt, at der er kommet et specielt fokus på rumfart gennem Andreas Mogensen. Det betyder, at eleverne fatter interesse for et område, som de måske ellers ikke ville fange i grundskolen. Der er en afledt effekt af den sejhedsfaktor, som Andreas Mogensen har. Vi har i forvejen enormt dygtige professorer i matematik her i Danmark, men uagtet hvor dygtige de er, så kommer der ikke samme hype

omkring dem. Intet er jo lige så sejt som at blive skudt afsted med en raket«.

Jens Peter Christensen har ikke fine fornemmelser over for, at det er en medieskabt interesse og ikke bare fagets kvaliteter i sig selv, som giver naturfa-gene medvind.

»Som lærere bruger vi jo alt det, der foregår i hverdagen, for at gøre under-visningen mere nærværende for ele-verne. Og når så eleverne selv kommer med en fascination og stiller spørgsmål om Andreas Mogensen, så ville det være tåbeligt ikke at udnytte interessen«.

Foto Henning

Hjorth

Når man er i rummet, så vokser man typisk med 2-3 centimeter i højden, var et

af de mange fascinerende facts, som Andreas Mogensen underholdt eleverne på

Rygaards Skole med. Andreas Mogensen gik selv på skolen fra 1991-93, og det var

her, at hans interesse for den videnskabelige metode for alvor blev vakt. Senere på

året flytter Andreas Mogensen til USA for at arbejde for NASA.


DEJLIGT AT GIVE TILBAGETilbage i Hellerup blive Andreas Mogen-sen spurgt til, om han altid har villet være astronaut. Han fortæller, at det var inte-resse for NASA og Apollo-missionerne, der i 4.-5. klasse lagde kimen til hans fa-scination. Og så, at det var i naturfagene på Rygaards Skole, at interessen for den videnskabelige metode for alvor startede. Det er oplagt at drage en parallel fra Andreas Mogensens barndomsinteresse for månelandingen til den fascination, som børnene på Rygaards Skole har for Andreas Mogensen. Og forbindelsen går da heller ikke Andreas Mogensen selv forbi, da han bagefter har tid til en lille snak indimellem autografskriverierne.

»Jeg havde trænet i månedsvis i en model af rumstationen, så jeg kunne finde rundt, når jeg kom derop. Men da jeg ankom, kunne jeg slet ikke orientere mig. Lige indtil en anden gjorde mig opmærksom på, at jeg stod på loftet. Da

jeg fik vendt rundt, passede det hele«. ANDREAS MOGENSEN

»Det gør mig glad at være her og snakke med børnene, for det giver en følelse af at kunne give noget tilbage. Og foruden den personlige glæde har jeg også et ansvar for at løfte niveauet for vi-denskabsforståelse. Det er afgørende for, at vi kan uddanne unge, som er klædt

på til at tackle og diskutere eksempelvis klimaproblemer. Og rumfart er noget helt særligt, fordi det tapper lige ind i den naturlige trang til at udforske, som børn har, og som vi for alt i verden skal sørge for ikke dør, når de bliver ældre«, siger Andreas Mogensen.

Foto Henning

Hjorth

»Det var sjovt, at han kunne ligge på loftet og sove«, synes Fillippa fra 2.A, der skaffede sig Andreas Mogensens autograf. Det samme

gjorde klassekammeraten Jens, der også især hæftede sig ved historierne om vægtløshed.


Tag din klasse med i stalden og få gratis klassesæt af de nye bøgerMAD FRA LANDET (1.-3. klasse) eller KOEN OG MÆLKEN (4.-6. klasse) sendt til skolen på forhånd.

ELLER bestil til skolens samling. Vi sender 1-4 gratis eksemplarer af hver bog til de første 200 skoler, der bestiller.

Find landmænd og bøger på skole.lf.dk Gårdbesøg er gratis for 0.-10. klasse samt de studieforberedende ungdomsuddannelser.

JEG EN GÅRDMIG BOOKE VIL...

der ægtepar eller kærester blandt med-arbejderne? Har medarbejderne børn på skolen? Eller er der nogle i lærestaben, som er medlem af byrådet?

»Det er nogle af de ting, som jeg ved, kan give uro blandt medarbejderne på en skole«, fortæller Dorte Vilsgaard, der har flere års erfaring i at hjælpe skolele-dere på skoler og efterskoler med at få styr på arbejdsmiljøet.

»Ofte er parforhold ikke noget, skolelederen fremhæver som et sær-skilt problem, men det kan være den underliggende problemstilling, fordi et par på arbejdspladsen rykker ved fortroligheden imellem kollegaerne. Hvis forholdet er imellem en lærer og en overordnet, kan der også opstå usikkerhed om habilitet, og kollegaerne kan føle, at der sker en forfordeling, når der skal skemaplanlægges og forhand-les løn. Det kan virkelig give en dårlig stemning«, siger hun.

Ægteskaber blandt kollegaer på efterskoler er nærmest en tradition, og på fri- og privatskolerne er det heller ikke usædvanligt. Men kærlighed på skolen kan give problemer med arbejdsmiljøet. Retningslinjer på området kan være en hjælp til at få det til at glide.

Kærlighed på lærerværelset – er det et problem?

Var der nogle af kollegaerne, der havde et ekstra godt øje til hin-anden til skolens sommerfest?

Hvis der var, er det absolut ikke ualmin-deligt: Næsten hver anden dansker har været kæreste med en på jobbet i løbet af deres liv, og hver tredje har været utro med en kollega på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads. Det viser tal fra Videnscenter for Arbejdsmiljø.

Men er det et problem, når der er amoriner i luften blandt de ansatte på en skole? Det kan det være, mener arbejds- og organisationspsykolog Dorte Vilsgaard – især, hvis forholdet går på tværs af kommandovejen, eller det ikke bliver håndteret ordentligt.

FORTROLIGHEDEN RYGER Når Dorte Vilsgaard bliver kaldt ud som sparringspartner for skolens leder, og problemet er arbejdsmiljø, er der tre ting, hun er særligt opmærksom på: Er

ARBEJDSMILJØAf Berit Jarmin · [email protected]

GRUPPERINGER OG SÅRBARHEDNår kollegaer danner par, kan der opstå grupperinger blandt lærerne, og det kan blive svært at tale åbent om faglige problemer, hvis man ikke ved, om det lige bliver vendt en ekstra gang derhjemme.

»Der er jo ikke tavhedspligt imellem ægtefæller, og på den måde, kan det være svært at vide, hvad der går videre. Omvendt kan det også være ubehageligt for parterne i et forhold at skulle lytte til kritik af kæresten, selvom det er helt berettiget og lødigt, hvis der var tale om en ‘almindelig’ kollega«, siger Dorte Vilsgaard. Hun anbefaler, at både kæ-resterne og ledelsen er åbne og tydelige omkring forholdet, og at ledelsen gør sig nogle tanker om det, eller nedfælder nogle retningslinjer. Det er afgørende, at man italesætter det og ikke tror, at det er helt ukompliceret eller noget, et par selv ‘ordner’.


»Hvis det skal fungere, skal man holde sig to skridt på den ‘rigtige side af stregen’, og det gælder især, hvis forholdet sker på tværs af kommandove-jen. Her vil jeg i nogle tilfælde anbefale, at den ene part skifter arbejdsplads«, siger hun.

ALLE NÆRE RELATIONER KAN GIVE PROBLEMERHos Frie Skolers Lærerforening (FSL) får man ikke mange specifikke henven-delser om problemer med kærester på arbejdspladsen. Men ifølge arbejdsmil-jøkonsulent Bolette Bom er alle nære relationer på skolen noget, som kan påvirke arbejdsmiljøet.

»Jeg tror ikke, at et par på skolen giver flere problemer end f.eks. familie-medlemmer, der arbejder sammen, eller at lærere selv har børn på skolen. Men jeg vil anbefale, at man tager en diskus-sion om det«, siger hun.

Hun mener, at TR’en og/eller arbejdsmiljøgruppen med fordel kunne tage initiativ til at drøfte nogle retningslinjer og arbejde med nogle ‘opmærksomhedspunkter’ - gerne før problemstillingen bliver aktuel.

»Man kan selvfølgelig ikke tage højde for enhver given situation, men man kunne formulere nogle punkter om god omgangsform og fortrolighed, og så sy-nes jeg, at det er vigtigt, at hvis ledelsen har en holdning til det, at den så bliver kommunikeret videre til de ansatte«.

DANSKERNE MØDER KÆRLIGHEDEN PÅ JOBBET:• Næsten hver anden har været kærester med en på jobbet (44 procent)• Næsten hver anden har oplevet, at kæresteforhold på jobbet skaber

konflikter (47 procent)• Hver tredje har været utro med en fra sin nuværende eller tidligere

arbejdsplads (34 procent)• Hver femte ved, at deres arbejdsplads har retningslinjer for kærestefor-

hold på jobbet (20 procent) • Hver fjerde har oplevet, at en fra arbejdspladsen er blevet forflyttet eller

fyret på grund af et kæresteforhold eller en affære (27 procent)

Kilde: 1.193 respondenter, som har deltaget i en webundersøgelse til Maga-sinet Arbejdsmiljø (December 2015)

Illustration Solveig M

ønsted H

vidt


SKOLELEDER - FRISKOLE, SJÆLLAND

»Da jeg overtog lederjobbet på skolen, overtog jeg samtidig et kærestepar

blandt to lærere, og det har givet nogle udfordringer. Problemet er især, at det sommetider virker, som om der er en form for ‘kammarateri’ imellem dem – også selvom de ikke arbejder i de samme teams. Til tider er det svært at vurdere, om de holdninger, de har, er baseret på faglige vurderinger, eller det handler om følelsemæssig loyalitet. Da de brød med hinanden på et tidspunkt, påvirkede det stemningen på lærervæ-relset en hel del, men de arbejder her stadig begge to, og jeg ved faktisk ikke, om de har fundet sammen igen.

Jeg tror, det er et generelt problem i friskoleverdenen, at der er en meget familiær stemning. Vi har også lærere, der har børn på skolen, og vikarer, som er tidligere elever. Det giver nogle udfordringer. Jeg vil helt klart ikke anbefale at have par i lærerstaben. El-lers skal man i alle tilfælde være ret klar omkring det. Jeg overvejer, om vi skulle nedfælde en form for politik på områ-det, men det er lidt svært at gøre det nu, fordi de stadigvæk arbejder her«.

SKOLELEDER - EFTERSKOLE, FYN

»Jeg er gift med en lærer på skolen, og det synes jeg, er nogenlunde problemfrit.

Det handler om at opføre sig profes-sionelt og skille tingene ad, når man er på arbejde. Men det kan da give nogle udfordringer i forhold til kollegaer, som måske ikke altid ved, om de snakker med ‘lederens kone’ eller en kollega, eller hvis et ægtepar blandt lærerne møder op med samme agenda på et læ-rermøde. Men det kan løses, hvis man er åben og snakker om det. I efterskole-miljøet har vi en lang og stolt tradition for at have ægtepar i lærerstaben, og det har sine fordele, hvis de skal bo på stedet. De kan tage hinandens vagter, hvis det brænder på, og har større forståelse for hinandens arbejdsliv, hvis der er ‘kriser’ på arbejdspladsen, så man er nødt til at arbejde over. Dér, hvor det kan være et problem, er, hvis der sker et brud, og de begge søger væk. Så står man som leder og skal pludselig ud at finde to nye lærere«.

SKOLELEDER - PRIVATSKOLE JYLLAND

“Jeg synes, at kærlighed og ægteskab på arbejdspladsen er en dårlig idé, og jeg kunne

aldrig finde på at ansætte et kærestepar eller et ægtepar. Jeg har været leder på en skole, hvor en lærer ‘stjal’ en anden medarbejders mand, og det gav nogle gevaldige problemer – ikke mindst, fordi deres børn gik på skolen. Jeg har også oplevet en kvindelig lærer, der forlod sin mand og tre børn til fordel for en ung lærer, som lige var startet på skolen, og der måtte jeg bede den ene om at finde et andet job – alternativet var en fyring. Den slags vil jeg simpelt-hen ikke se på, for det giver en masse unødige gnidninger og problemer. Efter det var der ingen af medarbejderne, der var i tvivl om min holdning til det. Når det er sagt, tror jeg heller ikke, det er godt for forholdet at dele arbejdsplads, fordi den ene meget hurtig kan komme til at stå i skyggen af den anden. Der hvor jeg er nu, har vi ikke nogen decide-ret politik på området, men jeg går ud fra, at de medarbejdere, jeg har, godt kan regne ud, at det er uprofessionelt, og at hvis det alligevel skulle ske, at de falder for hinanden, at de så af sig selv aftaler, at den ene skal se sig om efter en anden arbejdsplads«.

HVAD ER JERES ERFARINGER MED KÆRESTER OG ÆGTEPAR PÅ SKOLEN? TRE ANONYME SKOLELEDERE TALER FRIT FRA LEVEREN.Frie Skoler er bekendt med skoleledernes navne.


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Rigtig god sommerferie

Vi sidder klar til at hjælpe dig med

din skolerejse,når du er

tilbage igen

Ferie

klar

?

Rigtig gode til at � nde linjen...I løbet af en lille uge i Italien kørte eleverne fra Aaby-bro Efterskole på mountainbike, besøgte kulturelle byer som Pisa og Lucca, klatrede i huler med vand iført våd-dragter - og bagte selv italiensk pizza til et af måltiderne!

‘Vi er en skole med en bred elevgruppe med mange forskelligheder, og vi � k en rejse med mange forskellige aktiviteter. Man får aldrig et nej og at vide: ’Det er ikke med i pakken’... Der er � eksibilitet, og Unitas Rejser laver et særligt produkt til hver enkelt skole - og fra gang til gang, når vi rejser. Unitas Rejser er rigtig gode til at � nde linjen i, hvad vi gerne vil som skole’.

Birgitte Nielsen, viceforstander på Aabybro Efterskole

Adventure og friluftNorge, TrollAktiv fra kr. 1.015Tjekkiet, Spindl * fra kr. 1.425Tyskland, Harzen * fra kr. 1.475Italien, Lombardiet fra kr. 1.545Italien, Toscana fra kr. 1.595

Se � ere rejseforslag og priseksempler påwww.unitasrejser.dk/skolerejser

* inklusiv helpension

Invitation til Danmarks største vejfest den 10. sep. 2016I anledning af åbningen af den sidste etape af Silke-borg motorvejen inviterer vi lærere og forstandere til et festligt arrangement i vores hjemby, Silkeborg.

Du og en kollega er meget velkommen til at deltage i et af de mange løb... på rulleskøjter, i løb eller en gå-tur. Arrangementet � nder sted lørdag 10. sep. 2016.

Løb, hyg og få en snak med lærere fra andre skoler og medarbejdere fra Unitas Rejser, mens du nyder en kold fadøl og får noget lækkert til ganen.

Se www.unitasrejser.dk/skolerejser/ eller ring på tlf.8723 1245 for mere information og tilmelding - senest fredag den 1. juli 2016.

FLYGTNINGEUNDERVISNINGTekst og foto Mikkel Hvid · [email protected]

»Der er opgaver, som giver så meget mening, at de bare SKAL lykkes. Det her er en

af slagsen«. Sådan sagde Frie Skolers Lærerforenings (FSL) næstformand, Monica Lendal Jørgensen, da hun og formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, bød 70 lærere og ledere fra de frie skoler velkomne til temadagen "Flygtningebørn og -unge på de frie skoler".

Og repræsentanterne for både FSL og skoleforeningerne, som sammen stod bag dagen, understregede, at de frie sko-

70 lærere og ledere lærte om undervisning af flygtningeLærere og ledere fra de frie skoler fik håndgribe-lige råd til arbejdet med flygtningebørn, da FSL og skoleforeningerne holdt temadag.

ler skal og vil være klar til at tage deres del af de flygtninge, som måtte komme til skolerne. Hvis, altså, kommunen og sko-lerne kan blive enige om betingelserne.

FLUGT STRESSERFor allerede nu at forberede skolerne og lærerne på den særlige pædagogiske udfordring, som venter dem, havde arrangørerne inviteret repræsentanter fra Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors plus repræsentanter fra nogle skoler, som allerede har erfaringer med at undervise flygtninge – blandt andet Galtrup Musik- og Idrætsefterskole og Nyborg Friskole.

Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtnin-gehjælp indledte med at understrege, at alle flygtninge er rystede, når de kommer på skolen:

»Ikke alle er traumatiserede, ikke alle lider af posttraumatisk stress, men de er

alle sammen rystede af de voldsomme omvæltninger, som deres liv har taget«, sagde hun.

Dansk Flygtningehjælp skelner mel-lem tre typer stress, som normalt rammer flygtninge: Eksilstress, som opstår, fordi man er i et fremmed land, og man ikke ved, hvad der er koden, og hvad der kommer til at ske med en i fremtiden, eller fordi man ikke ved, hvad der sker i ens gamle hjemland, og man er usikker på den nye sammenhæng, man er i. So-cioøkonomisk stress, som rammer, fordi flygtningenes sociale og økonomiske situation er skrøbelig og sårbar. Og en-delig rammes nogle af dem af posttrau-matisk stress på grund af de forfærdelige oplevelser, de har været igennem før og under flugten.

Stressniveauet fra de tre faktorer kan gøre det vanskeligt for dem at lære og at


FIRE PRAKTISKE RÅD TIL ARBEJDET MED FLYGTNINGE-BØRN 1. Frygt ikke modersmålet.

Mange lærere forbyder flygtnin-geeleverne at tale deres mod-ersmål af frygt for, at de så ikke lærer dansk. Men bekymringen er unødvendig. Brug i stedet modersmålet. Bed fx eleverne oversætte mellem dansk og modersmålet.

2. Dum dig Prøv, hvis det er muligt, at lære noget af deres sprog. Bare småting. Det styrker jeres re-lation, at du også lærer af dem, og når du dummer dig og taler deres sprog forkert, er det ikke helt så farligt for dem at prøve kræfter med dansk.

3. Find gode emner Lad dem arbejde med emner, som de ved noget om, og som de kender. Fordi det styrker dem at fortælle om noget, de har forstand på. Fordi det bliver for svært, hvis både emnet og sproget er fremmed. Fordi de lettere kan gætte og kom-pensere for et svagt ordforråd, hvis emnet ikke også er nyt.

4. Tilpas opgaverne Overvej, om det giver mening at give eleverne de opgaver, som hører til pensum. Hvorfor lade dem knække nakken på et essay, hvis de kan udvikle sig med en lille oversættelsesop-gave?

(Maj Blazejewicz, der underviser asylbørn for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole, delte af sine pædagogiske erfaringer og tanker).

Flygtningebørn kan typisk være ramt af tre forskellige typer stress, fortalte Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp. De tre stressformer er: eksilstress, socioøkonomisk stress og posttraumatisk stress.

koncentrere sig, og det skal man være opmærksom på som lærer, sagde Mette Blauenfeldt. Hun understregede samti-dig, at de eksilvilkår og den modtagelse, som flygtningene får – fx på skolen – er afgørende for, hvor hurtigt og godt stres-sniveauet daler.

LÆR MED KROPPENHerefter tog psykolog Birthe Rolighed og Røde Korsunderviser Cathrine Walker over og gav deres bud på, hvordan man underviser flygtningebørn og -unge.

Det kan, sagde de, være en rigtig god idé at integrere mange fysiske lege i un-dervisningen. Fysisk leg har en god evne til at dæmpe traumer og traumatiske reaktioner, blandt andet fordi det får folk til at grine og glemme sig selv i øjeblik-ket, sagde de to.

De understregede deres pointe ved at uddele et lille dusin store balloner, som deltagerne skulle holde i luften og sende frem og tilbage i lokalet, hvilket lykkedes under høje råb og med mange grin.

KOMMUNEN SIDDER MED TRUMFENSkoleleder Christian Kronow fra Skan-

derborg Realskole var godt tilfreds med kursusudbyttet, da dagen var omme.

»Vi har jo længe talt og læst om, at de frie skoler skal tage deres del af flygt-ningene, men jeg synes, at det har været meget diffust. Men temadagen har givet mig et meget klarere billede af, hvad det er for en opgave, som venter, og hvordan rammerne om den vil blive«, siger han.

Han mener, at de frie skoler har en social forpligtelse til at bidrage til at løse den samfundsopgave, som de mange flygtninge stiller. Men, siger Christian Kronow, det er og bliver kommunen, som afgør, om de frie skoler overhovedet kommer til at undervise flygtninge:

»Hvis de ikke henviser elever til os, så får vi ingen«, siger han.

Han har endnu intet hørt fra Skan-derborg Kommune, og han er spændt på at se, hvad kommunerne spiller ud med. Men hvis kommunen beder om hjælp, vil Skanderborg Realskoles bestyrelse vurdere, hvordan de kan og skal løse opgaven, siger han.

»Det er inspirerende at høre, hvordan andre løser opgaverne. Men jeg tror ikke, at vi som skole kan have en nøglefærdig løsning til en så ny opgave. Vi må lære, mens vi går«, siger Christian Kronow fra Skanderborg Realskole.


Noter

Næsten en tredjedel af børn i alderen fra 13 til 15 år føler, at de er afhængige af deres mobiltelefon, ifølge et ph.d-projekt på Institut ved Idræt og

Biomekanik på Syddansk Universitet. Formålet med ph.d.-projektet var at undersøge, hvad børnene oplevede som hæmmende for at være fysisk aktive i frikvartererne, og her var mobiltelefonen en væsentlig faktor, fortæller undersø-gelsens forfatter, Charlotte Skau Pawlowski, til Politiken. Hun anbefaler skoler at have en politik for elevernes brug af mobiltelefoner, og det er en rigtig god ide, mener undervis-ningsminister Ellen Tran Nørby:

»Vi ved, at danske børn bruger ufattelig lang tid bag en skærm sammenlignet med børn i andre lande, så derfor er man nødt til i fællesskab at have en klar holdning og en klar politik på det her område«, siger undervisningsministeren til Ritzau.

I den nyligt vedtagne gymnasiereform bliver der givet mulighed for, at de eksamens- og prøvefri 11. og 12.klasser på Rudolf

Steiner Skolerne kan godkendes som en særlig ”Steiner-HF”.

Rent praktisk betyder det, at skolerne får mulighed for støtte til undervisningen, og eleverne kan søge SU og få ungdomskort til transport. Vidnesbyrdet, som elever på Steiner-skoler modtager ved afgang, vil fortsat fungere som afgangsbeviset på Steiner-HF. Som det er tilfældet i dag, skal elever fra en Steiner-skole søge optagelse på videregående uddannelser via kvote 2, og her er det blandt andet vid-nesbyrdet, der bliver taget til grund for, om eleverne kommer ind.

Husk at få tjekket arbejdstidsopgørelsen i uge 34

Undervisningsministeren: Sæt regler for mobilbrug i skolen

Gymnasiereform åbner for Steiner-HF

Kort inde i det nye skoleår, i uge 34, sætter FSL’s konsulenter fuldt fokus på arbejdstiden, nærmere betegnet arbejdstidsopgørelserne. Og der kommer til at være nok at gå i gang med, vurderer FSL’s faglige chef, Henrik Lykø

Hansen. »Vi ser, at mange arbejdstidsopgørelser ikke lever op til kravene. De er mangel-

fulde og uigennemsigtige«, siger Henrik Lykø HansenFSL’s konsulenter vurderer om mængden af forberedelse passer til antallet af

undervisningstimer, om der er taget højde for lokalaftaler, om opgaverne matcher ansættelsesgrad eller aldersreduktion og alle øvrige spørgsmål, der kan knyttes til arbejdstidsopgørelsen. Har du registreret din arbejdstid i det forløbne skoleår, kan du få hjælp til at vurdere, om du har haft overtid.

Ligesom med løntjek-ugerne håber Henrik Lykø Hansen, at den ekstra fokus på arbejdstidsopgørelserne også øger vidensniveauet på skolerne.

»Erfaringerne med lønugerne er rigtig gode, og vi kan mærke, at der er kommet en bedre forståelse af, hvordan lønnen er skruet sammen. Det her skulle gerne give samme resultat med arbejdstiden«.

Faglig chef Henrik Lykø Hansen


Kursus-kalender

Frie Skolers Lærerforening udbyder seks forskellige kurser, som dækker alt fra lærernes arbejdsrelationer til flipped learning. Kurserne afvikles fra efteråret 2016 og frem til foråret 2017. Halvdelen placeres i københavnsom-rådet og den anden halvdel i Jylland, og alle kurserne tilbydes medlem-merne til en fordelagtig pris. Fx Klasseledelse i praksis 12.-13. september på Hornstrup Kursus-center. Kurset styrker dine evner til klasseledelse gennem en eksem-plarisk, involverende og praksisnær undervisning.

Klar til at undervise flygtningebørn29. august og 1. oktober på Hornstrup Kursuscenter. Bliv klædt på til den særlige pædagogiske opgave, det er at undervise flygtninge på de frie sko-ler. Undervisningen gennemføres af psykologer og lærere fra Røde Kors. Du lærer om asyl- og flygtningesyste-met, om traumatiske belastningsre-aktioner, og du får teori og praktiske pædagogiske redskaber. Kurset afvikles over to enkeltdage.

FSL–VIA-kurserI samarbejde med VIA UC udbyder vi fem populære kurser i dansk, mate-matik og for bibliotekarer. Underviser-ne kendes fra kursusmarkedspladsen og er blandt de dygtigste indenfor deres felt. Meld dig fx til: Boost din danskundervisning i indskolingen.

Medlemskursus21.-22. november, Hornstrup Kursus-center. FSL afholder igen et inspire-rende internatkursus, som er gratis for medlemmer. Tema, program og oplægsholdere annonceres snart, men reserver datoerne nu.

Se mange flere kurser: www.fsl.dk/kurser, kursusmarkedspladsen.dk og efterskoleforeningen.dk/da/kurser. Indrykning af kursusomtale: Josua Christensen T: 51940428 - E: [email protected]

URK S U SFSLLÆRER

FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGF S L @ F S L . D K • + 4 5 8 7 4 6 9 1 1 0

Den 1.august åbner et nyt Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet. Leder af centret bliver profes-sor Lars Qvortrup, som skal stå i spidsen for arbejdet med at

samle dansk uddannelsesforskning i store projekter, der kan styrke kvaliteten i dagtilbud og skoler. Lars Qvortrup kommer fra en stilling som direktør for Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, og han har i flere årtier været en af de domi-nerende stemmer i dansk uddannelsesdebat.

Lars Qvortrup chef for nyt center for skoleforskning

Deltidsansatte, der har haft midlertidigt merarbejde, skal være opmærksomme på, at de også skal have udbetalt feriegodt-gørelse og pension af merarbejdet. Har du til gengæld mere

end 100 procents samlet beskæftigelse, skal der ikke betales ferie eller pension, idet du til gengæld får et tillæg på 50 % af lønnen.

Deltidsansatte skal huske feriegodtgørelsen

Lærerstuderende giver tip om film og narrativ praksis

Foråret har traditionen tro været specia-letid for afgangseleverne på Den frie Lærerskole i Ollerup. Og flere speciale-

grupper har lavet materiale, som andre også kan få glæde af. Blandt andet har en gruppe arbejdet med film som produktion og metode og har lavet hjemmesiden filmiundervisinin-gen.dk. Andre har udviklet materiale til både lærere og elever i narrativ praksis. Bliv inspi-reret på: narrative-laeringsrum.blogspot.dk.

Illustration Gitte Thrane


»Ord kan virke som bitte små doser arsenik. De sluges ubemærket, de synes ikke at have no-gen virkning, men efter nogen tid viser giftens

virkning sig alligevel«. Med dette citat af forfatteren Victor Klemperer indleder

sociologen Rasmus Willig sin nye bog Afvæbnet kritik.Her præsenterer han sin dokumentation for, hvad

ledelsen svarer, når deltagerne i hans forskningsprojekt – socialrådgivere, politifolk, pædagoger, sygeplejesker og skolelærere – ytrer sig kritisk om særligt vanskelige vilkår på deres arbejde.

Konklusionen er, at lederne er holdt op med at svare. I stedet ‘afvæbner’ de kritikken.

»Vi tager det lige i et andet forum«. »Det tror jeg ikke, du mener«. »Det må vi snakke om på et andet tidspunkt«. »Det kan det ikke betale sig at kæmpe for«. »Lige netop det har vi ingen indflydelse på«.

Rasmus Willig lader ledernes svar på kritik fylde små 20 sider i bogen.

»Da jeg læste alle kommentarer ud i én køre, blev jeg klar over, at en sådan opremsning af afvæbnende sætninger er en måde at forstå næsten på egen krop, hvad en tavshedskultur gør ved medarbejderne. Jeg har fået flere tilbagemeldinger fra folk, der har læst alle siderne med kommentarer igen-nem. De kan alle helt fysisk mærke det personligt intimide-rende i disse ikke-svar blot ved at læse dem højt for sig selv«, siger Rasmus Willig.

POSITIV PSYKOLOGIDen afvæbnende måde, ledere svarer medarbejdernes kritik på, kan nok spores direkte tilbage til positiv psykologi, mener han.

»Det hedder ikke problemer, men udfordringer«. »Du kender problemstillingen! Hvad vil du gøre ved det?« »Er du med os eller mod os?«

»Det er med den slags raffinerede returneringer, lederne individualiserer problemet. Det er dig, som ikke er med på vognen. Dig, der ikke tænker positivt nok«, siger Rasmus WIllig.

Kritikere af positiv psykologi peger på, at den oprinde-lige forskning i positiv psykologi blev finansieret af den kristne højrefløj i USA. Det bærer psykologien præg af, mener han.

»Der er en klart religiøst inspireret ’tro’ indbygget. ’Det du arbejder på, får du mere af’, siges det. Og fred være med det – lige indtil perspektivet lander på en dansk arbejds-plads. For her opstår der en række højst betænkelige følge-virkninger«, siger Rasmus Willig og uddyber:

»En af de værste er, at magten bliver sløret. Hvis man kun vil fokusere på ting positivt, så leger man den leg, at magten ikke eksisterer. Der bliver stille, men hvem nyder godt af stil-heden? Det gør magten. Derudover er der et etisk problem indbygget, for som samfund påberåber vi os ytringsfriheden som den højeste moralske værdi, mens organisationerne styrer efter en positiv psykologi, der får den utilsigtede kon-sekvens, at positivitet bliver sat højere end ytringsfrihed«, siger Rasmus Willig

PSYKOLOGISERENDE RETURNERINGERLedernes svar på kritik er opbygget omkring forskellige mønstre. Et er at bruge formuleringer, der sætter sig i den andens sted, men i bisætningen siger, at der ikke kommer til at ske noget. ”Det forstår jeg godt, men jeg er bundet på hænder og fødder her”.

Kritikken der forstummedeDer har bidt sig en tavshedskultur fast på det danske arbejdsmarked, ifølge sociologen Rasmus Willig. Medarbejdernes kritik bliver afvæbnet af lederne med sproglige returneringer a la »jeg hører, hvad du siger«, som i virkeligheden betyder »jeg gør ikke noget ved det«.

ARBEJDSMILJØAf Thomas Davidsen · [email protected]


»Man bryder den grundlæggende etik, når et menneske vil ytre sig kritisk om noget, det har på hjerte. Der kommer ikke noget rigtigt svar«, siger Rasmus Willig.

Et andet mønster er returneringer, der vender problemet direkte mod medarbejderen. ”Måske er det dig, der ikke kan klare presset”?

De sproglige returneringer fra ledelsen er ofte direkte eller indirekte psykologiserende, ifølge Rasmus Willig.

”Du ser stresset ud – er alt vel på hjemmefronten?”. På overfladen lyder det uskyldigt, men læg mærke til

overskridelsen af privatlivet. Jeg har ikke bedt om en psykologisk diagnose, når jeg kommer med et strukturelt problem.

Det, der skal lyde som medarbej-deromsorg, er i virkeligheden en giftig måde at sige: ”Du er forkert, og du skal tage dig sammen”, siger Rasmus Willig.

Når medarbejderne får den erfaring, at kritikken ikke bliver mødt, så dør den, vurderer han.

»Så kan det gå, som det er gået i adskillige medar-bejdergrupper, jeg har mødt, hvor man spiller bulllshit-banko. Når ledelsen taler nye tiltag op, så bliver der råbt ’banko’ – på bagerste række naturligvis.

Sådan må det forventeligt gå, hvis en ledelse ikke er i stand til at svare ordentligt på kritik. Den mister sin legitimitet, og medarbejderne holder op med at respektere den«, siger Rasmus Willig.

Endnu værre er det, at den indebrændthed, som med-arbejderne kommer til at bære på, går hårdt ud over det psyskiske arbejdsmiljø, mener han.

»Mange udvikler ’moralsk stress’ – en stressfaktor, som udløses, når mennesker brænder inde med noget, der er af stor betydning for dem. Moralsk stress skal tages meget alvorligt. Det er en af de værste stressfaktorer, vi kender. Den ligger på niveau med mobning i sværhedsgrad«, siger Rasmus Willig.

AT KUNNE TÅLE MOSTENTavshedskulturen har udviklet sig i en glidende proces over de seneste 15-20 år, vurderer han.

»Dem, der er lidt oppe i årene, kan huske, hvordan kritik engang var anderledes værdsat, end den er i dag. Det blev tillagt en værdi at engagere sig kritisk på sit arbejde«.

»I 00'erne afløstes den kritiske attitude af den positive kultur, der sikkert var godt ment, men fik den utilsigtede konsekvens, at medarbejderne holdt op med at ytre sig om særligt vanskelige vilkår«, siger Rasmus Willig.

I dag er den anerkendende kultur blevet afløst af en mere kontant ‘robusthedskultur’, mener han.

»I stillingsannoncer og ledelsesstrategier siger man meget direkte, at det handler om ”at kunne tåle mosten”. Og rigtig mange danskere har forstået budskabet. 850.000 går i fitnesscenter – et klart symptom på, at mange har købt ind på robustheds-tankegangen. Men når man ikke kan sige højt, hvis man ikke kan tåle presset, så føler man afmagt og utilstrækkelighed«, siger Rasmus Willig.

Lærerne på de Frie Skoler befinder sig i en gråzone mellem ’offentlig’ og ’privat’, påpeger han.

»Undervisning af børn er et offentligt anlig-gende, og uanset at nogle skoler er private,

så er der flest offentlige midler i dem. Rent juridisk er det svært at afgøre, hvor privat-skolelærerne egentlig hører hjemme, hvis ansatte vil fremføre den kritik. Har de en ’loyalitetsforpligtelse’ over for ’virksomhe-

den’, som svarer til den, en bankmedarbej-der har? Eller har de omvendt en forpligtelse

til at gøre indsigelser om uacceptable forhold, som den, der arbejder i det offentlige, har? Det

gode spørgsmål er, om disse diffuse spilleregler og uklare moralske forventninger fører til en tavsheds-

kultur eller en åbenhedskultur på de frie skoler. Det afhænger formodentlig i høj grad af den enkelte skole og den individuelle leder«, siger Rasmus Willig.

DET INDRE OVERTRYKTavshedskulturen har bidt sig fast, mener han. Både

på baggrund af hans egen forskning og flere undersø-gelser, der bekræfter den. Tallene siger ikke det samme, men det er dokumenteret,

at et sted mellem 30 og 50 % af medarbejdere, der har op-levet særligt kritiske vilkår, ikke tør ytre sig om dem af frygt for repressalier.

FTF dokumenterede i 2012, at under hver tiende medarbejder rent faktisk har ytret sig kritisk om forhold på arbejdspladsen. En trededel af dem oplevede negative konsekvenser ved at gøre det.

I 2014 viste en undersøgelse på University of Victoria, at intensiteten og hyppigheden af den stress, der kommer ud af at brænde inde med noget, stiger, når ‘det etiske klima’ bliver vurderet til at være dårligt.

I 2012 offentliggjorde Journal of Business Ethics en


rapport, der konkluderede, at fænomenet fylder så meget i medarbejdernes bevidsthed, at der er grund til at se på stress gennem en linse af moralsk indebrændthed.

Og i Danmark har ph.d.-studerende på RUC Pelle Kors-bæk Sørensen påvist en direkte sammenhæng mellem at tie stille af frygt for repressalier og generelt stressniveau blandt 1700 magistre.

Dem, der i højest grad er udsat for moralsk stress, er ofte de engagerede medarbejdere, der går så højt op i deres arbejde, at de er tilskyndede til at forholde sig kritiske, poin-terer Rasmus Willig.

»De mister kaldsfornemmelsen. De begynder at lave et dårligere stykke arbejde. De føler deres arbejde bliver redu-ceret til lønarbejde.

Det, der adskiller mennesket fra dyret, er, at vi har sproget. Derfor kan vi udtrykke, hvad vi holder af, og hvad vi ikke holder af. Når man undertrykker den evne, forsvin-

der den ikke, men bliver til et indre overtryk. Hvis man går rundt med sådan en følelse, og så ovenikøbet oplever de små psykologiske chok, det er at blive afvæbnet på en inti-miderende måde, når man ytrer sig, så har vi en cocktail, der kan gøre medarbejdere langtidssyge«, siger Rasmus Willig.

Ser dine elever langt efter nye medier?

Ring og hør mere Tlf: 59 93 10 09

Diplom i formidling af kunst og kultur for børn og ungewww.scenekunstskolen-efteruddannelsen.dk

Vil du skabe et kreativt skabende og engagerende omdrejningspunkt for din undervisning? - så tag et diplom-modul i brugerdreven filmproduktion.

Rasmus Willig (f.1973) er sociolog og lektor på Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i kritik. Hans seneste bog, Afvæbnet Kritik, kan ses som en opfølger til bøgerne Umynddiggørelse, som han udgav i 2013, og Til forsvar for Kritikken fra 2007. Fra 2003-2011 var Rasmus Willig formand for Dansk Sociologiforening


Det er ikke nyt, at mange lærere i øjeblikket ringer til Frie Skolers Lærerforenings (FSL), fordi de

søger et job på en fri skole. Sådan plejer det at være på dette tidspunkt af året. Men det er nyt, at de spørger til lønnen. Det fortæller konsulent Jørn Rasmussen fra FSL’s løngruppe:

»Det har vi aldrig oplevet før. De ple-jer at ringe og spørge om alt muligt andet end løn, men nu spørger de til lønnen som det første«, siger Jørn Rasmussen.

Han har bemærket, at især folkesko-lelærere, som søger job på en fri skole, er bevidste om, at gennemsnitslønnen på de frie ligger en del under deres normale niveau:

»De folkeskolelærere, jeg har talt med i de seneste par uger, fortæller alle sam-men, at de har hørt, at lønnen på de frie skoler er dårligere end i folkeskolen, og

derfor vil de gerne vide, hvor meget de mister, hvis de får et job på en fri skole«, siger Jørn Rasmussen.

En folkeskolelærer vil i gennemsnit miste 12.000 kr. om året, hvis hun får job på en fri grundskole, og 18.000 kr., hvis hun vælger en efterskole.

Formanden for FSL, Uffe Rostrup, undrer sig ikke over den nye tendens:

»Vi har fra foreningens side sat massiv fokus på lønforholdene på de frie skoler i det seneste års tid, og det har givet både lærerne på det frie skoleområde, men også de nye lærere et nyt syn på lønnen. Det gælder naturligvis også for dem, som kommer fra folkeskolen«, siger Uffe Rostrup.

Han mener, at det er vigtigt, at læ-rerne interesserer sig for deres løn:

»Der er ikke mange, som decideret ønsker at gå ned i løn ved et jobskifte.

Jeg hører fx fra skoleledere, at der er dygtige og kvalificerede lærere, som siger nej tak til et job, når de hører om lønnen. Og måske det er det, der skal til, for at der bliver større fokus på lønudfor-dringen på det frie skoleområde?«,

Uffe Rostrup understreger i øvrigt, at lederne på de frie skoler ikke bare kan love folkeskolelærere, som søger job, en løn på niveau med den, de fik på folkeskolen, medmindre det på forhånd er aftalt med tillidsrepræsentanten:

»Hvis ledelsen ikke har indgået en aftale med tillidsrepræsentanten eller FSL, må den ikke give decentrale tillæg. Og hvis nyansatte folkeskolelærere skal have højere løn, er det hel naturligt, at de lærere, som allerede arbejder på skolen, selvfølgelig også skal have mere i løn. Det er god personalepolitik«, siger Uffe Rostrup.

LØNKAMPAGNEAf Mikkel Hvid · [email protected]

Jobsøgende spørger til lærerlønnenLønkampagnen har øget bevidstheden blandt lærere, som søger jobs

”NÅR ANSØGERE RINGER TIL OS FOR AT TJEKKE LØNNEN PÅ EN FRI SKOLE, FORTÆLLER VI DEM, HVOR MEGET DE VIL FÅ I CENTRALT

AFTALT LØN, OG VI OPFORDRER DEM TIL UNDER JOBSAMTALEN AT SPØRGE IND TIL DEN DECENTRALE LØN”.

JØRN RASMUSSEN, KONSULENT I FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - [email protected] - tlf. 2112 4122

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!


Annoncer

Vi er specialister i skolerejser for friskoler og folkeskoler. Vi tilpasser et rejsetilbud unikt til netop jeres gruppe - jeres fantasi sætter grænsen! LONDON er et sikkert og populært valg til en skolerejse. Grav et spadestik dybere og tag de NATURVIDENSKABELIGE briller på på jeres næste skolerejse:

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870

BLIV KLOG PÅ

LONDONLONDON MED NATURVIDENSKABELIGE BRILLER:

-Science Museum

-Natural History Museum

-Royal Observatory

-London Museum of Water and Steam

-Thames Barriers “Learning Centre”

Ring GRATIS på telefon 80208870 og få gode råd og et uforpligtende tilbud!

TLF: 8020 88 70 - www.alfatravel.dk - [email protected]

BILLIGST FRA KUN 1.998,-

FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE!

Brugt Bærbar ReservedeleBrugt iPad Brugt iPhoneBrugt iMac

DATAMARKEDI T - R E S E R V E D E L E & T I L B E H Ø R

Billig og hurtig reparations serviceBedste kvalitet og service, altid med prisgaranti

iMacfra 4995,-

Macbook airfra 3995,-

iPadfra 858,-

Stationærfra 199,-

iPhonefra 695,-

Lenovo thinkpadfra 795-

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / [email protected]

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:


DIALOG OG SAMARBEJDEAf Mikkel Hvid • [email protected]

»Det var virkelig brugbart«, siger tillidsrepræsentant Frank Mejer fra Bramming

Gymnastik- og Idræts efterskole. Og også skolens forstander, Kirsten Tyge-sen, var begejstret for den temadag om samarbejde og dialog, som Efterskole-foreningen og Frie Skoles Lærerforening (FSL) samlede lærere og forstandere til i midten af april.

KUN EN FULGTE OPTemadagen udspringer af overens-komstaftalen i 2015 og det arbejdstids-papir, som blev vedtaget. Som en del af overenskomsten blev det aftalt, at parterne skal tage initiativer, som kan styrke den lokale dialog og det lokale samarbejde om arbejdstidens tilrette-læggelse, opgaveoversigten og tidsregi-streringen.

Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening har ikke ønsket at lave fællesarrangementer, men Eftersko-leforeningen og FSL enedes om to tema-dage, og det var en rigtig god idé med et kursus målrettet lederen og tillidsrepræ-sentanten, mener Kirsten Tygesen:

» Det er vigtigt, at vi hører det sam-men og deltager i de samme arrange-menter, for det er os, som skal samar-bejde i dagligdagen«.

Hun håber, at foreningerne også i fremtiden vil gå sammen om kursustil-bud, som kan styrke det lokale samar-bejde: »Lov 409 ændrede jo betingel-serne og – især – tillidsrepræsentantens

rolle på skolen, og selv om vi har et godt samarbejde på vores skole, er det godt at få lidt inspiration til, hvordan vi samarbejder og kommunikerer«, siger Brammingforstanderen.

KOMMUNIKATION STYRKER SAMARBEJDETTemadagen blev indledt med en vel-komsthilsen fra FSL og Efterskolefor-eningen. Derefter fortalte retorikeren Jesper Troels Jensen om samarbejde og kommunikation, inden en repræ-sentant fra hver af de to foreninger gennemgik de vigtigste udfordringer i arbejdstidsaftalen.

Frank Mejer var især begejstret for retorikerens oplæg:

»Jeg har før hørt oplæg om reto-rik, men det her, det var en oplevelse. Jesper Troels Jensen var alt andet end kedelig, og så synes jeg, at han gav os nogle vigtige guldkorn«, siger tillidsre-præsentanten.

Som sin forstander mener han, at samarbejdet på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole fungerer godt. Men det skal det også, mener han, for løn, arbejdsvilkår, samarbejde og skolen hænger sammen:

»Uden gode løn- og arbejdsforhold, ingen gode lærere. Uden gode lærere, ingen god skole. Man kan ikke adskille tingene. Men det kræver et tillidsfuldt samarbejde mellem ledelsen og læ-rerne at lave en god skole«, siger Frank Mejer.

Efterskolelærere og -ledere mødtes om fælles udfordringer Dialog og samarbejde er vigtig på skolerne. Derfor inviterede Efterskole-foreningen og Frie Skolers Lærerforening til en temadag

Fotos Mikkel H

vid

I gruppearbejde på temadagen drøftede tillidsrepræsentanterne og lederne samar-bejdet om arbejdstiden på deres skole. Nederst diskuterer forstander Kirsten Tygesen fra Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole med tillidsrepræsentant Frank Mejer.


Annoncer

www.flexmodul.dkSE VORES LØSNINGER I MODULBYGGERI

• 176 m² med 2 musiklokaler og 1 lydstudie• lyse lokaler med store vinduer til gulv• opfylder nyeste bygningsreglement• ledig til leje eller køb pr. 1. september 2016

Kontakt os på [email protected] eller 9744 2333 for konkret købs- eller lejetilbud

musikbygning

Børnenes Kulturbog er en uvurderlig hjælp til at videregive vor kulturskat til de små via hygge, sang og leg.

Bogen er redigeret af Rolf Slot-Henriksen.

Indhold• Danske børnesange• Rim og remser• Gamle danske lege• Børnenes tegneskole• Molbohistorier• Danske folkeeventyr• Godnatsange• Og meget mere...

Pris: 199,00 kr + forsendelse.Ved køb af klassesæt (min. 20 ekspl.) fås 40% rabat.

Udgivet af foreningen Dansk Kultur v/ Hans Christophersen

Kong Georgs Vej 51, 1.th., 2000 Fr.bergE-mail: [email protected]

Børnenes kulturbog


De frie skoler bliver udfordret i Udkantsdanmark – det viste folkemødet

FSL fik meget ud af folkemødet

FOLKEMØDET 2016 Af Mikkel Hvid • [email protected]

Fotos Mikkel H

vid

»Det var et rigtig godt møde«, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening

(FSL), Uffe Rostrup, da MF Poul Anker stævner ud fra Bornholm og lægger folkemødet bag sig. Og folkemødet bekræftede formanden i, at FSL i dag er en stærkere politisk stemme:

»Langt flere politikere og menings-dannere ved i dag, hvad FSL er, og de kender vores synspunkter«, siger han.

DET ER GODT AT MØDESUffe Rostrup mener, at det lykkedes FSL at sætte fokus på nogle af de spørgsmål, som er vigtige for foreningen i øjeblik-ket: flygtningeundervisning, forholdet til folkeskolen og tilsynet med de frie skoler.

FSL’s politikere sad i panelet ved flere arrangementer, og foreningen stod selv for tre debat–møder – et om skolevisio-ner, et om arbejdsmiljø og et om forhol-det mellem de frie skoler og folkeskolen. Især det sidste, hvor repræsentanter for de to grundskoleområder sad sammen og diskuterede skoler i Udkantsdanmark, gav noget, mener Uffe Rostrup:

»Når vi på den måde mødes og snak-ker sammen, så sker der faktisk noget. Så flytter holdningerne sig. Vi har så mange myter om hinanden, og de er lette at fastholde, når man lever i hver sin boble. Men når vi sidder sammen, bliver det hele mere konstruktivt og nuanceret«, siger han.

POLITIKERNE SPARER PÅ SKOLESer man på de overordnede politiske tendenser, er der ifølge Uffe Rostrup en, som er vigtig for lærerne på de frie sko-ler: Rigtig mange politikere understre-gede, at de ikke har penge til skole og uddannelse. Men det er noget sludder, siger Uffe Rostrup:

»Pengene er der. Det handler om, at politikerne ikke længere prioriterer uddannelsesområdet, selv om vi alle sammen ved, at det er en investering i fremtiden«.

KOMMUNEN KØRER FRIHJULEn anden politisk udfordring står i Uffe Rostrups erindring fra folkemødet. I en debat med en kommunalpolitiker spurgte han, hvorfor kommunen lukker de små folkeskoler og lader frie skoler overtage undervisningsopgaven i de små samfund. Og svarer var lige så ærligt som det var ærgerligt: fordi det er billigere for os. Men det er et problem for de frie skoler, mener Uffe Rostrup:

»Vi skal være et værdimæssigt alter-nativ til folkeskolen – ikke en prisbillig konkurrent«, siger han.

Uffe Rostrup og Monica Lendal Jørgensen deltog i flere debatter

på folkemødet. I midten er det Tobias Trier, som underholder i

Underviserteltet.


Ajour/annonce

Konsulentensbord

Konsulentens

bordAf Bettina Nielsen, konsulent i FSL

ÜSYG I FERIEN – HVAD SÅ? Sommeren står for døren, og de fleste glæder sig til ferien. Men hvordan er reglerne, hvis du er syg, når ferien starter, eller hvis du er uheldig og bliver syge-meldt i ferien? FSL’s konsulenter møder ofte disse tre situationer:

1. Langtidssygemeldt Du har ikke pligt til at afvikle ferie, hvis du er syg ved feriens begyndelse. Afvikler du ikke ferie, har du ret til erstatningsferie for alle feriedage. Ønsker du at afvikle din ferie, selv om du er syg, kan du lave en såkaldt ”teknisk raskmelding”, hvor du raskmeldes for at holde ferie. Når ferien slutter, er du sygemeldt igen. Dette skal aftales med både kommunen og skolen.

2. Kortvarig sygdom, der opstår før feriens start Du kan altid vælge at holde ferie, selv om du er syg, men du har ikke pligt til det. Vil du ikke påbe-gynde din ferie p.g.a. sygdom, skal du meddele dette til skolen. Giv skolen besked, når du er rask igen, og oplys, at du nu afvikler restferien. Du har ret til erstatningsferie for de feriedage, hvor du har været sygemeldt. Placeringen af erstatningsferien skal aftales med skolen.

3. Sygdom, der opstår i ferien Bliver du syg efter feriens start, er du i nogle tilfæl-de berettiget til erstatningsferie. Du er berettiget til erstatningsferie for de feriedage, der ligger efter de første fem sygedage. Har du optjent mindre end 25 dages ferie, får du ret til erstatningsferie hurtigere. For at få erstatningsferie skal du syge-melde dig til skolen, og du skal fremskaffe lægelig dokumentation for sygefraværet gældende fra 1. sygedag. Du skal selv betale for den lægelige dokumentation.

Kontakt altid FSL’s konsulenter, hvis du er i tvivl om dine rettigheder under sygdom og ferie.

ðFor tilmelding

og info:

Se kredsenes

hjemmesider

KREDS 2/ 15. august: Kredsbestyrelsesmøde 22. august: Første modul af TR-uddannelsen 2016/17 på N. Kochs Skole, kl. 13-17. Invitation sendes særskilt til tillidsrepræsentanter tilmeldt TR-uddannelsen.

KREDS 3/ 25. august: TR1 kl. 13-17, Th. Langs skole. Se aktivitetskalenderen for hele skoleåret på kredsens hjemmeside, eller følg begivenhederne på Facebook på "FSL kreds 3 MEDLEMMER”

KREDS 4/ 23. august: TR1 for nyvalgte tillidsrepræsentanter. Kl. 13-17 på Haderslev Realskole.

KREDS 8/ 24. august: TR1 kl. 13-17. Netværksmøde for alle TR, AMR og suppleanter 24. august kl. 17-19.30. Invi-tation med sted og indhold kommer senere.

BERLINSPECIALISTENVi er specialister på grupperejser til BerlinBerlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dkLillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg

Tlf. 8646 1060 • [email protected]


Jeg skrev engang i bladet ”Efterskolen” om synliggørelsen af vores arbejde. Vi skulle sammenlignes med det øvrige arbejdsmarked, mente jeg, og jeg beskrev, at jeg rigtig

gerne ville arbejde på skolen 37 timer om ugen som på det øvrige på arbejdsmarkedet.

På det efterfølgende repræsentantskabsmøde var det, som om at jeg havde få en smitsom sygdom. Ingen ville snakke med mig om dette.

Nu prøver jeg en gang til: Jeg er efterskolemand af hele mit hjerte og har været det i

30 år, sovet på drengegangen, lavet natløb, trøstet elever med kærestesorg, snakket med glade og sure forældre og lavet mad til 150 forældre på ét trangiasæt.

Til næste skoleår kommer der landsstævne, og vi glæder os alle til en uge med fest og farver.

For vores skole er skoleåret lavet om til 43 uger, vi har normalt 42 elevuger. Jeg forstår godt tankegangen med dette regnestykke, forældrene kommer til at betale mindre for lands-stævnet, og vi får tilskud til lærerne i en uge ekstra. Det betyder samtidig, at skoleåret på nogle skoler bliver forlænget en uge, og lærerne nu skal arbejde 43 uger med færre timer pr. uge, ligesom da vi begyndte at arbejde 41 uger og så 42 uger. Ledel-sen siger: »I kommer jo ikke til at arbejde flere timer på et år«.

Til næste år er der for os 43 elevuger, derudover har vi en uge inden skolestart og en uge efter afslutning. Det betyder 45 arbejdsuger. Jeg arbejder 5 dage om ugen, altså 215 arbejds-dage. Nu er jeg så heldig, at have mandag som fast aftenvagt fra 17.00 til 23.30, så jeg kan f.eks. gå til en række foredrag de andre dage. Med skiftende aftenvagter kan man ikke det. Derudover har jeg timer i 19 weekender i løbet af et år. Jeg har ikke 24 timers vagt alle disse weekender, men med bagvagt, forældreaftener, og andre møder, så bliver det alligevel til nogle timer og dage.

Ud af 19 weekender er der 38 arbejdsdage, men jeg arbejder kun 23 dage. Regner jeg dem om til arbejdsuger, bliver det godt 4 ugers arbejde .Jeg er altså på arbejde omregnet i 49 uger om

året, men timerne er fordelt over alle disse uger, så jeg har ikke noget overarbejde!

Dengang jeg læste, arbejdede jeg på et mejeri. Et rigtig godt job.

På mejeriet havde vi femdages arbejdsuge fra mandag til fredag, men mejeriet havde også åbent lørdag. Skulle man på arbejde om lørdagen, var det fast overarbejde (100 %) fra første time. Det betød, at vi fik en rigtig god løn om lørdagen.

Man kunne lave et tankeeksperiment og overføre eftersko-learbejdet til mejeriet. Det ville betyde, at man havde 6 dages arbejdsuge og timerne fordelt over 6 dage, en meningsløs tankegang både nu og dengang.

Hvornår bliver vores arbejde sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked?

Jeg har været så dum at købe et sommerhus ved Hals. Det er ellers et rigtigt dejligt sommerhus, og jeg har det rigtigt godt med at komme væk fra dagligdagen.

Det sker ikke så tit, som jeg gerne ville, vi kører ikke 350 km, hvis jeg ikke har fri hele weekenden. Så kender I nogle folkeskolelærere eller nogle fra det øvrige arbejdsmarked, der vil leje et sommerhus i 20 uger i løbet af året, så kan I bare sige til.

Hvornår kan vi blive sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked?

DEBATINDLÆG Af: Ole Vistisen, lærer på Brøruphus Efterskole

Privatfoto


Stilling

Engageret skoleleder til Viby FriskoleVores dygtige skoleleder gennem 8 år har desværre valgt at søge nye udfordringer i Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Vi søger derfor en ny skoleleder til Viby Friskole.

Viby Friskole er en velfungerende grundtvig-koldsk friskole grundlagt i 1953. Vi har vægt på høj faglighed og en stærk musisk/kreativ profil. Vi har en engageret og medlevende medarbejder- og forældregruppe. Skolen har til huse i rummelige og flotte lokaler og har dejlige udenomsarealer samt en ambition om at opføre en multihal. Derudover er vi udvalgt til projekt `Udvikling af Udeskole’.

Vi værner om samvær og det forpligtende fællesskab, og søger en ny skoleleder til at skabe de rammer der gør, at skolen fortsat udvikler sig. Vi ønsker at opretholde fokus på det værdisæt, skolen er bygget op omkring - med tydelige rammer og retning i en dagligdag præget af frihed og ansvar.

Læringsmæssigt udmøntes vores værdier gennem tværfaglighed, morgensang, lejrskoler, kreativitet, anerkendelse, pædagogisk udvikling, relationskompetencer og en spændende dagligdag. Vi lægger vægt på det fællesskabsdannende gennem værdier som ligeværd, demokrati, omsorg, tryghed og gensidig respekt. Værdierne skal afspejles i undervisning og fritid såvel hos børn som voksne.

Fællesskabet indeholder en stærk tro på, at dannelse af hele mennesker også sker ved at opleve andre kulturer, hvorfor den internationale dimension er et vigtigt element i skolens profil. Det ses både i den daglige undervisning og i skolens lejrskoleaktiviteter, der starter i 3. klasse og omfatter udlandsrejser og udvekslingsophold fra 6. klasse.

Viby Friskole er et-sporet og har ca. 200 elever fra 0. til 9. klasse samt SFO og klub. Vi oplever stor søgning til skolen og har allerede nu venteliste til 0. klasse i 2017.

Er du den som kan samle alle disse områder i en åben og værdibaseret lederstil?

Hvis du kan se dig selv i denne rolle og i dette fællesskab, så læs jobannoncen i sin helhed på vores hjemmeside, www.vibyfriskole.dk.

Vibygårdsvej 50 - 4130 Viby Sjælland - 46 19 32 44Vibygårdsvej 50 - 4130 Viby Sjælland - 46 19 32 44

Viby Friskole er en velfungerende grundtvig-koldsk friskole grundlagt i 1953. Vi har vægt på høj faglighed og en stærk musisk/kreativ profil. Vi har en engageret og medlevende

rummelige og flotte lokaler og har dejlige udenomsarealer samt en ambition om at opføre en multihal. Derudover er vi

skolen fortsat udvikler sig. Vi ønsker at opretholde fokus på

rammer og retning i en dagligdag præget af frihed og ansvar.


IDENTITETSDANNELSE • FÆLLESSKAB • FAGLIGT ENGAGEMENT • BEVÆGELSE • AUTENTISKE VOKSNE

Vi søger pr. 1. august 2016 en viceforstander til at indgå i et tæt ledelsesmæssigt samarbejde med skolens nyansatte forstander. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor der ikke mindst lægges vægt på stærke kompetencer inden for web og markedsføring.

Vi forventer, at vores nye viceforstander har kendskab til efterskolens klassiske værdier og har erfaring med inklusion. Desuden lægger vi vægt på en person med et skematisk overblik, evne til at koordinere og en struktureret tilgang til opgaverne.

Der er lagt op til en ligelig fordeling mellem administrative og undervisningsmæssige opgaver, herunder deltagelse i vagtordning.

Læs om Han Herred Efterskole og se hele stillingsopslaget på www.hhe.dk

Du er velkommen til at kontakte forstander Svend Åge Nielsen på telefon 22 88 17 34 eller bestyrelsesformand Jørgen Gabel på telefon 24 66 42 08 for nærmere oplysninger og aftale om et besøg.

Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest mandag 25. juli 2016 kl. 12.00 til bestyrelsesformand Jørgen Gabel på [email protected]

Vi søger viceforstander – bliv en del af et helt nyt lederteam fra 1. august 2016

Aggersundvej 237 • 9690 Fjerritslev • Tlf. 98 21 17 75

Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober

ansøge om tildeling af understøttelser.

Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til:1. Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i

økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

2. Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i øko-nomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændighe-der. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.

Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB Foreningen, Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 3395 7350 eller e-mail: [email protected].

Stilling/Annonce


Livets skole

Peter Tranevig er kommunikationschef i Det Danske Spejderkorps, og så er han spejder. Gennem 35 år har han derfor lavet bål af både nød og lyst. Åben ild er,

ifølge Peter Tranevig, et omdrejningspunkt for al friluftsliv. »Man kan ikke erstatte et bål med moderne udstyr. Det er

her, man får varmen, tørrer sit tøj og laver sin mad, men det er også her, man samler sig og hygger med hinanden«, siger han, og kommer med en opmuntring til de mindre erfarne. »Det er ikke super komplekst at lave et godt bål«.

FORBERED BÅLETMen et godt bål kræver forberedelse, og god forberedelse kræver tid. Gå derfor ikke i gang fem minutter før, du tænker at tænde op. Start hellere en lille times tid før, bålet skal anvendes til f.eks. madlavning. Når et bål har været i gang i 30-45 minutter, er det fint til de fleste formål.

Et godt bål kræver masser af tønder (småt materiale til optænding). Jo mere tønder du får gang i, jo lettere bliver næste trin. • Led efter tørt materiale i naturen • Materiale, som indeholder harpiks, er især godt til at holde

fat i ilden, så kig ekstra godt efter kviste fra nåletræer og birkebark

• Et spejdertrick i regnvejr er at anvende det døde granris, der ofte sidder i bunden af stammen på grantræer. Det er altid tørt

• Hvis du bruger tændbriketter, behøver du ikke så meget tønder.

Led også efter brænde på henholdsvis en tommelfingers tykkelse til at få bålet i gang og tre fingres tykkelse til selve bålet. Fyr og gran er godt til optænding, men brænder hurtigt. Bøg, eg og birk har en bedre brændværdi. Placer tønder og de to brændetyper i tre bunker. Nu er du klar til at tænde op.

TÆND BÅLETDer findes forskellige båltyper, men alle har det til fælles, at det kræver godt med ilt at tænde dem op. Sørg derfor for, at bålet ikke er for pakket. Tænd op i vindsiden, så vinden blæser ilt og ild ind i resten af bålet.

Af Jesper Fjeldsted · [email protected]

Sådan laver du et godt bål

Pyramidebål • Placer dit tønder (og/eller tændbriketter) • Opbyg det tyndeste brænde i en pyramideform hen over

tønderet.• Når der er godt med ild, kan du tilføje det tykkeste brænde i

pyramideformen.• Hvis bålet er til madlavning, kræver det omstrukturering,

hvor du lægger bålet ned, når der er masse af gløder.

Pagodebål• Læg det tykkeste brænde i kryds oven på hinanden i flere

lag.• Placer tønder og optændingsbrænde i midten at brænde-

tårnet.• Tænd op fra bunden.

Berberbål• Læg det tykkeste brænde på kryds i rækker af fem-seks styk-

ker brænde tæt ved siden af hinanden.• Hvis noget af brændet er fugtigt, placeres det nederst.• Opbyg et lille bål oven på brændet. Her kan du bruge prin-

cipperne fra pyramidebålet.

VEDLIGEHOLD BÅLETEt bål har brug for nok materiale til at holde sig i gang, men ikke så meget, at det går ud. Det handler om at opretholde varmen, og her kan du bruge mængden af røg som indikator. Meget røg betyder, at kernetemperaturen skal op, og jo læn-gere du venter, desto sværere bliver det.

• Tag eventuelt materiale af bålet• Tilfør ilt ved at puste forsigtigt ind i bålets midte, eller vift

med f.eks. et grydelåg.• Når temperaturen er øget, kan du tilføre mere materiale.• Anvend de samme principper som ved optænding, og start

med mindre stykker brænde.

I Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksper-

ter til at lære dig nogle af de ting, som du måske

aldrig rigtig har fået styr på


Videnskab

“Den, som holder sig ude af konflikten mellem undertrykkeren og den under-trykte, har valgt undertrykkerens side. Ingen er neutral i dette spørgsmål”.

Paulo Freires

Af Geske Maria Hvid · [email protected]

Freires en læseplan og undervisningsteknik, hvor arbejderne skal lære ord som er særligt vigtige for dem. Ord, som af-spejler deres liv, deres hverdag. Ord, de kan forstå. Ord, som vækker følelser i dem.

Grundet Freires' politiske og kritiske syn på pædagogik-ken og hans stærke fokus på de undertrykte er hans tanker særligt udbredte blandt progressive pædagogiske tænkere i den tredje verden. De har dog samtidigt haft betydning for den vestlige pædagogiske tænkning.

Al læring er politisk

Vi kan ikke undervise uden at være politiske. For under-visning vil altid enten reproducere en undertrykkende struktur eller søge at gøre op med denne. Det er en

grundantagelse hos den brasilianske pædagogiske tænker Paulo Freires (1921-1997).

Freires' eget politiske mål er at skabe rammer for undervisning, som kan frigøre børn og unge mennesker. Undervisning, som gør det muligt for dem at tænke kritisk og gøre op med fattigdom og uretfærdighed.

Freires retter en stærk kritik mod sin tids pædago-giske praksis, som han kalder sparekassepædagogik. Hans pointe er, at læreren bare fylder på med viden, som eleven passivt og ukritisk tager til sig. Det giver læreren en uhensigtsmæssig magt. For det er netop, når eleven påduttes lærerens tanker og meninger, at det bliver farligt. I det øje-blik er eleven ufri, ukritisk og ude af stand til at ændre sin egen situation eller – endnu mindre – en uretfærdig politisk struktur.

Enhver lærer skal derfor undgå denne sparekasse-under-visning. Hele lærer-elev-forholdet skal tænkes anderledes. Det skal tænkes dynamisk. Dialektisk. Det vil sige, at både lærer og elev er underviser og modtager undervisning på samme tid. Læring opstår, ifølge Freires, når læreren sættes på skolebænken. Og når eleven på én gang modtager un-dervisning og underviser læreren. I den situation har eleven handlekraft, og i det øjeblik har læreren opgivet sin magtpo-sition og vist eleven, at der kan skabes en ny struktur. Derfor er dialog et helt centralt begreb i Freires' tænkning.

Freires fik fattigdom at føle på egen krop, da hans familie mistede sin formue under den økonomisk krise i 1929. Og hans pædagogiske hjerte banker for de fattige, de dårligt stillede, de svage og de undertrykte. Det er dem, hans pæda-gogiske projekt retter sig imod.

Freires arbejdede med analfabeter og rettede en stor del af sin pædagogiske opmærksomhed på disse. Analfabetisme var en aktuel og relevant pædagogisk udfordring i Brasilien på hans tid, da en stor del af befolkningen hverken kunne læse eller skrive. I sit arbejde med analfabeterne udvikler

PÆDAGOGISKE TÆNKERE


REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist [email protected] Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist [email protected] Christina Ann Sydow · Art director [email protected]

ANNONCER AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · [email protected]

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 7 – 26. august 2016 / Nr. 8 – 23. september 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] vahle+nikolaisenISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand UffeRostrup•T:51556061Næstformand MonicaLendalJørgensen•T:27581384Sekretariatschef HenrikWisbech•T:20915382

Sekretariatet T:87469110 [email protected]•www.fsl.dk Mandag-torsdagkl.9.30-15.30 Fredagkl.12.00-14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds1 LarsHolm•T:60942395Kreds2 RikkeFriis•T:27208737Kreds3 RikkeJosiasen•T:26672111Kreds4 HansErikHansen•T:74532886Kreds5 RickyBennetzen•T:28925511Kreds6 HanneLindbjergKristensen•T:60765597Kreds7 MinnaRantaRiis•T:50904714Kreds8 AnnieStorm•T:29910478

Info

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde,

kursus eller konference. Find masser af inspira-tion på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d kKIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Kompagnistræde 32 · 1018 København Kemail: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

Attraktiv annoncepakke Vælgentrioannonceogannoncéri

allemedlemsmagasinerneFrieSkoler,EfterskolenogFriskolebladetmedet

samletoplagpåover23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER

WWW.LÆRERLOG.DK


På sporet af lærerenPå sporet af læreren

Hvem beundrer du? »Marie Curie. Hun var den første kvinde, der vandt No-belprisen, og hun var også den første, der vandt Nobel-prisen to gange. Hun var så sej«.

Hvilket råd ville du give dit 20-årige selv?»På det tidspunkt var jeg skiinstruktør og boede i Oslo. Jeg ville råde mig selv til at tage en sæson mere«.

Hvad er din største bedrift?»Jeg er glad for, at jeg har fået det her job. Og så har jeg løbet Berlin Marathon på rulleskøjter flere gange, men den ene gang gjorde jeg det på under to timer. Det er jeg ret stolt over«.

Hvilket indkøb, du har gjort inden for det sidste halve år, har givet dig særlig glæde? »En fleecepose jeg har købt til min sovepose. Jeg er spej-derleder og er ved at tage et mærke, hvor man skal sove i shelter én gang om måneden i et år. Fleeceposen har givet et par ekstra graders varme«.

Har du et motto?»Jeg ved ikke, om det er et motto, men jeg holder meget af et Einstein-citat, som hænger på mit skab her på sko-len. Det lyder: “Everybody is a genius. But if you judge a fish by its ability to climb a tree, it will live its whole life believing that it is stupid”«.

Al undervisning kan leges eller spilles»Hvordan kan jeg gøre det her aktivt?«.

Den sætning hører Pernille Rovsing igen og igen i sit hoved, når hun planlægger sin undervisning på Danmarks første

rollespilsefterskole, Østerskov Efterskole, nær Hobro. Det er derfor hendes fysikundervisning har taget udgangspunkt i en mordgåde, hvor elever skulle opklare, om offeret havde ligget i en væske af syre eller base. Og det er derfor, et tema om første verdenskrig involverede skyttegrave, trægevær og ærteposer som granater. På Østerskov Efterskole kan snart sagt al undervisning laves om til tværfaglige rollespil, og det gennemsyrer enhver pædagogisk tanke.

Derfor krævede det da også lidt tilvænning for Pernille Rovsing, da hun startede som lærer på skolen i sit første job ef-

ter seminariet i 2007. Da var skolen også ny, og for både skole og lærere har det været udfordrende at udvikle en pædagogisk form, som aldrig var brugt før på så ultimativ en måde. »Der er et par forløb, som ikke tåler at se dagens lys igen«, siger hun og griner ved tanken. Men nu har skolen for længst fundet sin form, og Pernille Rovsing har efterhånden svært ved at forestille sig at skulle undervise uden at gøre det til spil eller leg, og arbejdsfor-men på skolen passer hende også. Lærerne har på skift en uges undervisning, efterfulgt af en uge med tilsyn, forbere-delse og udvikling af nye rollespil.

»Jeg ville have svært ved at vænne mig til at have forbe-redelsen spredt ud til en halv time her og der. Det er jo ikke sikkert, det lige er der, at den geniale idé viser sig«.

Af Ulrik Andersen · [email protected] Foto Martin Dam Kristensen

40 F R I E S KO L E R N R . 5 · 2 0 . M A J 2 0 16

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin ven-inde Antoinette, datter af den senere franske præsi-dent Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

QUIZ

Vidste du...

Svar: C, B, A.

Ordet rubber blev oprindeligt brugt på engelsk om alle genstande, man gned med. Gummi viste sig at gnide så godt, at det helt overtog ordet. I dag er al viskelæder ikke længere lavet af gummi, men hvad ved du om denne uundværlige bestanddel i ethvert penalhus? Viskelæder er smart, men hvorfor virker det?

A) Fordi man med bevægelse og tryk sliber grafitten fra blyantstregen af papiret

B) Fordi der opstår små varmeforandringer, som ophæver papirets evne til at binde grafitten

C) Fordi molekylerne i et viskelæders materiale er mere klæbrige end molekylerne i papir

Før man i 1770 opdagede gummis viskeegenskaber, brugte man ofte en madvare til at viske ud med. Hvilken? A) Fermenteret kefirB) Fugtede brødkrummerC) Tørret kartoffel

I 1839 fik gummi sit gennembrud som viskemateriale efter opfindelsen af vulkaniseringsprocessen. Hvem stod bag?A) Charles GoodyearB) Giovanni Battista PirelliC) André Jules Michelin

Foto Fotolia

FRIE SKOLERS GUIDE TIL SOMMEREN

Det er ikke kun god undervisning, der kræver god forberedelse – det gør en god sommer også. Bladet hjælper dig på ferie med en række af redaktionens

bedste sommertips.

HVIS DU ER OVEROPHEDETDer findes et væld af fancy og absurd tidskrævende måder at lave iskaffe på, men det behøver ikke være sværere end det her: Fyld en stempelkande med en passende mængde kaffe, hæld koldt vand i stempelkanden og lad den stå i køleskabet natten over. Vågn op, gnid søvn ud af øjnene, tryk stemplet ned, og fyld fløde/sirup/sukker/karamel i efter behov.

HVIS DU ER MYGGEPLAGETSkal du på vandre- eller kanotur i Norden, kan myg gøre dig prikken. Er du et af myggens yndlingsofre, kan denne hjem-mebryggede antimyggemikstur hjælpe dig: I en sprayflaske skal du mikse vaniljeekstrakt, lavendelolie, citronsaft og vand. Sprøjt dig jævnligt med blandingen, og se myggenes interesse dale.

HVIS DU ER SPORTSRAMT Har du en ægtefælle, hvis ide om en god sommer er at se EM, Wimbledon, Tour de France og OL, så er der kun et råd: Bær over, nyd tiden alene, og fryd dig med et svagt men selvtil-fredst udtryk af overbærenhed over ikke at spilde din dyrbare tid og hjernekraft med den slags hulemandsunderholdning.

HVIS DU VIL HAVE EN DRINK Køb en flaske god vodka. Hæld den i en lufttæt beholder og bland vodkaen med 3-400 gram havregryn og omtrent 250 ml. honning. Lad det stå i køleskab 5-7 dage. Tag det ud. Fil-trer flere gange. Hæld op og drik (i begrænsede mængder).

HVIS DU VIL PÅ STORBYFERIESelv i juli kan det faktisk lade sig gøre at få billige flybilletter til Europas storbyer, ligesom du selvfølgelig kan tage bilen. Og hvis du venter til sidste øjeblik, er der store penge at spare. For der er altid ledige hoteller i storbyerne, og venter du med at bestille hotelværelse til aftenen før eller samme morgen, så kan du få et værelse på et 4- eller 5-stjernet til langt under normalprisen. Brug sider som fx trivago til at finde de bedste luksusovernatninger.


QUIZ

Foreningenmener

Terrorangreb som i Orlando, i Paris eller i Krudttønden eller på Carolineskolen i København skal bekæmpes. Men spørgs-målet er hvordan?

Skærpelsen af tilsynet med de frie skoler er i øjeblikket i proces, og det forventes, at der allerede inden som-merferien vil komme et lovudkast, som skal implementere politikernes tanker om et stærkere tilsyn med især de mus-limske friskoler. Man vil ansætte flere i ministeriet til tilsynsopgaven – og det vil være en fordel, hvis de kan tale arabisk. Man vil holde særligt øje med skoler i ghettoområder eller skoler, hvor besty-relserne ikke taler dansk. Hele setuppet sigter mod at skærpe tilsynet med de frie muslimske skoler.

De frie skoler er per definition værdi-baserede. Og hvis de skal vedblive med at være det, så skal man i lovgivning og tilsyn hylde friheden og ikke udstille

bestemte grupper af samfundsborgere, fordi de ønsker en skole med et bestemt værdigrundlag. Selvfølgeligt skal vi have et ordentligt tilsyn på det frie sko-leområde, men det skal være et tilsyn, som italesætter skolernes eventuelle overskridelser af loven i handling – og ikke sindelagskontrol og kontrol med skolernes holdninger.

Med til historien hører, at der ikke har været skærpet tilsyn med en eneste skole i de seneste to år. Man kan så un-dre sig over, hvorfor det er nødvendigt at stramme tilsynet? Skulle man ikke starte med at bruge den tilsynsmodel, der er?

Når tilsynet skærpes, gives der mulig-hed for, at elever kan interviewes uden tilstedeværelse af forældre, lærer eller skoleleder. Udgangspunktet vil nok være en slags gruppesamtaler, og interviewet kræver en tilladelse (men altså ikke deltagelse) fra en forælder. Dog lægges der op til, at det vil indgå i den samlede vurdering af skolen, hvis ingen ønsker at tale med tilsynet.

Frie Skolers Lærerforening er dybt bekymrede over denne nye mulighed. Hvis en skole er under skærpet tilsyn, så skal man kunne observere alle forhold på skolen, og man skal selvfølgelig have indsigt i alle hjørner af skolens virke.

Men at gøre børn til gidsler i uoversku-elige voksenkonflikter er ikke accep-tabelt. Alle børn har ret til at ytre sig i forhold til deres egne forhold, står der i Børnekonventionens § 12 – men har de også pligt?

Vi har været i kontakt med Kriminal-politiet, Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste. Ingen af disse instanser kan bekræfte, at der er en sammenhæng mellem, hvor børn går i skole og så radikalisering.

Så hvorfor indføre særlige forordnin-ger, som udelukkende er sat i værk for at ramme en bestemt slags frie skoler? Det er udemokratisk og bekymrende i forhold til et ellers berømmet dansk åbent og diskuterende demokrati.

Kampen for at forsvare de frie skolers frihedsrettigheder og ret til forskellig-hed vil fortsætte.

Men lige nu og her er det ved at være tid til sommerferie. Vi håber I får en fremragende en af slagsen.

De frie skolers skærpede

tilsyn skal stram-mes.

Der er næppe mange, som kan være uenige i, at vi skal bekæmpe radikalisering.

Af Uffe Rostrup, formand for FSL

Et forår i princippernes vold


Hvor kan du få et nyt historiesystem for

2500 kr.?

www.meloni.dk 30 elevbøger plus Lærerens håndbog.

Pris er eksklusiv moms og forsendelse.

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 6, 2016