Frie Skoler 4, 2013/14

Nr. 4 28. oktober 2013

12 Kontingentforslag til debat14 HopeNow-pris til efterskoler

25 Staten tromler pensionskasse

Kommuner jagter de syge 4

Ny skrap kurs over for langtidssyge får kommuner til at smække kassen i

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

8911

BOOST 8-10

your English!

First Boost til 1.-2. klasse udkommer til skolestart 2014

ENGELSK 1-5

A BOOST OF ENGLISH

Boost lægger op til en aktiv og alsidig engelskundervisning.

Eleverne arbejder med elevnære emner, der fænger både

drenge og piger. Der er lagt vægt på et varieret udbud af op-

gaver og arbejdsformer, som tilgodeser elevernes forskelli-

ge behov. Systemets opbygning sikrer en faglig progression

med fokus på de praktiske sprogfærdigheder.

EMNERNE TIL 5. KLASSE

• Home Sweet Home • Word Up • Boo!

• School Days • Perfect Pets • Idols

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

køb4% onlinerabat

sepå websitet

bestiltil gennemsyn

BOOST 5. KLASSETextbook 104 sider Kr. 115,-

Workbook 80 sider Kr. 79,-

Teacher’s Guide 148 sider Kr. 545,-

Teacher’s CD Kr. 499,-

i-bog, pr. år, pr. klasse Kr. 229,- Alle priser ex moms

8911_ann_frieskoler_nr.4_boost_190x273.indd 1 21/10/13 14.19

Indhold

I hvert nummer

KORT OG GODT I 10KORT OG GODT II 24

KURSUSKALENDER 25FRIKVARTER 26

KONSULENTENS BORD 28AJOUR 28

STILLINGER 29 NY VIDEN 34

FORENINGEN MENER 35

FORSIDEILLUSTRATIONISTOCK PHOTOS

REDAKTØREN MENER

SYGDOMMENS PRIS

6 Sygdom vendte op og ned på livetDet er ikke nok at kæmpe med sygdommen, man skal også kæmpe med systemet, er Lena Solvig Peter-sens oplevelse.

KONTINGENT

12 Er uenighed usolida-risk? Er uddannelse?FSL-formand Uffe Rostrup disku-terede konfliktkontingent med medlemmer i Silkeborg.

LÆRERARBEJDSPLADSER

18 Den stille revolution i SkjernDe fleste lærere på Skjern Kristne Friskole forbereder sig på skolen og er glade for det. Men udsigten, til at den frivillige ordning bliver til pligt fra næste skoleår, bekymrer.

NY VIDEN

34 Opmærksomhed og koncentration skal trænesVedholdenhed er vigtigere en IQ for, hvordan en elev klarer sig i uddan-nelsessystemet.

TRAFFICKING

14 Hope now!De danske efterskoler og deres elever fik HopeNow-prisen for deres bidrag til kampen mod menneskehandel. Og blandt andre Mathilde Breinstrup og hendes band fra Viby Efterskole gav et nummer som tak for hæderen. Foto Henning Hjorth

Det hænder, at man får en indsigt, som man helst ville være foruden.

Det sker fx, hvis man tror det bedste om politikerne, men kommer for skade at læse de dokumenter, som folkeskolen.dk har fået aktindsigt i.

Dokumenterne indeholder blandt andet en 60 siders lang ”sådan-svarer-du-hvis-du-bliver-spurgt-hvad-du-mener”-manual, som Beskæftigelsesmi-nisteriet (den udøvende magt) sendte til regeringspartiernes ordførere (den lovgivende magt) lige inden indgrebet i lærerlockouten, og alt i manualen er tygget godt og grundigt af embedsmæn-dene. Det er bare at læse op.

Og hvad så? Hvis politikerne kan stå inde for det, skrivekarlene formulerer, er det vel ikke så slemt?

Måske ikke. Men det kan politikerne heller ikke.

Spørgsmål 17 går på, om lovforslaget, som stoppede konflikten, er skrevet af Beskæftigelsesministeriet eller af lærer-nes modpart, Finansministeriet. Til det skal politikerne svare: Det er regeringens lov og regeringens bud på en løsning.

Men materialet, som blev udsendt seks minutter efter at lovforslaget blev præsenteret, er trykt på Finansministeri-ets brevpapir. Det er spin på spin. Thomas Kehlet, redaktør

Løgn over løgn

F R I E S KO L E R N R . 4 · 2 8 . O K TO B E R 2 0 1 3 3

SYGDOMMENS PRISAf Mikkel Hvid · [email protected]

tilbage på arbejdsmarkedet. Men mens kommunerne stopper dagpengene til hver

anden, bruger de i mindre og mindre grad de redskaber, som peger fremad, fortæller Ulla Nygaard:

»Færre og færre bliver tilbudt revalidering, førtidspension eller fleksjob«.

Antallet af revalideringssager faldt med en fjerdedel fra juni 2012 til juni 2013. Antallet af fleksjob faldt med en femte-del i samme periode.

Kommunen kan bare venteIfølge lov om sygedagpenge kan man normalt få sygedagpen-ge i 52 uger, mens det bliver afklaret, om man er rask nok til at vende helt eller delvist tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvis ikke afklaringen er færdig inden for de 52 uger, kan kommunen stoppe sygedagpengene, men i mange tilfælde er det kommunen, som trækker sagen i langdrag. På grund af en overgangsordning i loven er kommunerne i øjeblikket ikke forpligtet til at sikre, at ressource- og jobafklaringen faktisk gennemføres inden for perioden, og det stiller de langtidssyge rigtig skidt, siger Ulla Nygaard:

»Kommunerne kan lade den sygemeldte overskride tids-fristen og så inddrage sygedagpengene. Resultatet bliver, at vi smider flere og flere ud på den sociale mødding«, siger Ulla Nygaard.

Regeringen har, siden den tiltrådte, lovet at afskaffe foræl-delsesfristen, men selv om det står i regeringsgrundlaget, er der endnu ikke fremsat et lovforslag. n

Ulla Nygaards bog hedder ”På sygedagpenge”. På hjemmesiden www.paasygedagpenge.dk kan du gratis downloade en pjece med ti gode råd til sygemeldte.

Kommuner luger ud blandt de langtidssyge

Kommunerne gør i stigende grad livet surt for de langtids-syge, og i stadig flere tilfælde smækker kommunerne

dagpengekassen i. Sådan lyder tilbagemeldingen fra konsulenterne i Frie Sko-

lers Forening (FSL), og fagforeningen må bruge flere og flere ressourcer på at hjælpe og støtte syge medlemmer, som klager over kommunale afgørelse, fortæller foreningens faglige chef, Henrik Lykø Hansen:

»Det virker som om kommunerne i øjeblikket fokuserer mere på at fjerne dagpengene fra de syge end på at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet«, siger han.

En større del mistede pengeOg konsulenternes rapporter bekræftes af de tørre tal. I 2012 mistede 10.023 sygemeldte danskere deres sygedag-penge. Det var 821 flere end året før. Og det på trods af at det samlede antal langtidssyge faldt fra godt 85.000 til 80.000 i samme periode.

En del af de 10.023, som mistede dagpengene, kan ikke få kontanthjælp, fordi de har en formue, eller fordi de bor sammen med en, som tjener så meget, at han eller hun skal forsørge dem, fortæller journalist Ulla Nygaard, der har skre-vet en bog om udviklingen i sygedagpengesystemet:

»Det virker, som om kommunerne rydder op og renser ud blandt de syge i øjeblikket«.

I dag mister hver anden sygedagpengene efter 52 uger. For fem år siden var det ifølge Ulla Nygaard hver tredje.

Få får revalideringLoven om sygedagpenge har to hovedformål: Dels at forsørge dem, der er for syge til at kunne arbejde, dels at iværksætte en række initiativer (afklaringssamtaler, jobprøvning, undersø-gelser mv.), som skal hjælpe den sygemeldte helt eller delvist

Hver anden af dem, som er syge i mere end 52 uger, får frataget deres sygedagpenge. Det er en ny og skrap kurs over for de syge

4 F R I E S KO L E R N R . 4 · 2 8 . O K TO B E R 2 0 1 3

»Åh nej, nu ringer hun igen«, for det gennem hovedet på Lena Solvig Petersen, da telefonen ringede, og

hun genkendte nummeret på displayet. Det var hendes sagsbehandler, og det plejede ikke at være godt nyt.

»Nu får jeg afslag på forlængelse af sygedagpenge«, nåede hun at tænke, inden hun besvarede opkaldet.

Det var mandag den 30. september og en måned siden, kommunen stoppede udbetaling af sygedagpenge, men Lena Solvig Petersen havde anmodet om en genvur-dering af afgørelsen. Den var taget på et forkert grund-lag, mente hun. Kommunen vurderede, at Lena Solvig Petersen ikke opfyldte betingelserne for en forlængelse af sygedagpengene og stoppede derfor udbetalingen sygedagpenge.

For Lena Solvig Petersen betød afgørelsen, at hun mistede en månedlig indtægt til at dække udgifter til sin

Det blev en god dag

Foto Red Star

egen og sin fireårige søns dagligdag. Kontanthjælp ville hun heller ikke kunne få, før hun havde brugt den opsparing til et hus, som hun ellers værnede om. Og hun forstod ikke kommunens afgørelse. Hun havde jo lægers og specialisters ord for, at hun ville blive klar til arbejdsmarkedet igen inden for et års tid. Med hjælp fra Frie Skolers Lærerforenings konsulent Liselotte Berg havde Lena Solvig Petersen klaget over kommunens afgørelse.

Hun trak vejret dybt og trykkede på svartasten på mobilen. Det var sagsbehandleren. Hun havde talt med lægen, som vurderede, at Lena Solvig Petersen ville være klar til at komme tilbage på arbejdsmarkedet inden for et år. Hun fik sygedagpengene – med tilbagevirkende kraft.

»Det er en kæmpe lettelse. Så er den del med pengene på plads, så jeg kan koncentrere mig om at blive rask«, siger Lena Solvig Petersen. n TKE


Sygdom vendte op og ned på livet

SYGDOMMENS PRISAf Thomas Kehlet · [email protected]

Når man bliver ramt af sygdom, starter det offentliges kamp for at få stoppet sygedagpengene. Det er Lena Solvig Petersens erfaring efter lang tids sygdom

»Min læge fortalte, at han ikke var Gud, og at jeg måtte lære at

leve med det hele. Det kunne jeg ikke bruge til noget. Så

tænkte jeg, hvad gør jeg så!«, siger Lena Solvig Petersen.

Foto Red Star


Langtidssyge og tab af sygedagpengeDu kan maksimalt modtage sygedagpenge i 52 uger. Kommunen kan dog forlænge sygedagpengeperioden:

1) mens din sagsbehandler arbejder på at få dig i revalidering;2) hvis du skal i arbejdsprøvning for at få afdækket din arbejdsevne. Så kan dagpengene forlænges i op til 39 uger3) hvis du efter lægebehandling forventes at blive rask nok til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Så kan perioden forlænges i to gange 52 uger 4) hvis det skal afklares, om du skal i fleksjob eller have førtidspension. Så kan kommunen forlænge med 26 uger 5) hvis du har en livstruende sygdom6) hvis du har en arbejdsskadesag kørende, som ikke er afgjort7) hvis der er indledt en sag om førtidspension

Kilde: Ulla Nygaard: ”På sygedagpenge” og Lov om syge-dagpenge.

Fakta om sygedagpenge• hvis du bliver syg og ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kan du få sygedagpenge. Sygedagpen- gene udgør 4005 kr. per uge for fuldtidsansatte• de første 30 dage betaler din arbejdsgiver løn under sygdom eller sygedagpenge. Derefter refunderer kommunen sygedagpengene• i 2011 var der 725.000 sager om sygedagpenge fordelt på 426.000 personer. En del personer var syge mere end en gang • 87.000 af de 426.000 personer var langtidssyge – det vil sige, at de var syge i mere end 30 dage• Du kan normalt kun modtage sygedagpenge, hvis kommunen vurderer, at det er sandsynligt at du bliver rask og vender tilbage til arbejdsmarkedet

Kilder: Ulla Nygaard: ”På sygedagpenge” og Danmarks Statistik.

Lena Solvig Petersen var lærer på Den Lille Skole i Lyngby, da hun en augustdag i 2008 blev nødt til at melde sig syg,

netop som hun stod og skulle på lejrskole med 4. klasse. Det blev i realiteten hendes sidste skoledag. Hun var 36 år, gravid i 6. uge og anede ikke, at den heftige kvalme og de hyppige opkast var starten på et forløb, som vendte op og ned på hendes liv.

Fem år senere er hendes selvforståelse som ung energisk lærer blevet udskiftet med en identitet som hende den syge. København er skiftet ud med Vestjylland. Ham, hun tidligere levede sammen med, er nu weekendkæreste. Hendes drøm om familie, et lille hus og stabilitet i sit barns liv hænger i en tynd tråd. Det samme gør hendes tiltro til jobcentre, en hel del læger og et sundhedssystem af læger og speciallæger, som hun oplever som nærmest umenneskelige og robotagtige på hver deres felt.

På lavt blusI dag, en af de første dage i oktober, hvor Frie Skoler er på besøg, har hun haft en af de nætter, som tærer på hende.

»Jeg vågner ved, at det brænder i brystet, hjertet galoppe-rer af sted, og jeg bliver dårligt tilpas. Så jeg er virkelig på lavt blus«, siger Lena Solvig Petersen.

Vi sidder ved spisebordet i forældrenes hus i Vestjylland. Hun er her med sønnen på fire, fordi hun føler sig tryg her.

Lena fortæller om sin sygdom. Eller rettere sygdomme: kraf-tig allergi, duft- og kemikalieoverfølsomhed, en alvorlig diskus-prolaps i nakken, stofskifteproblemer og indlæggelse på sy-gehus. Hun er blevet sendt rundt i systemet fra den ene til den anden specialist med lange ventetider, og først midt i august i år lykkedes det at få stillet en diagnose. Efter undersøgelser hos flere speciallæger, efter mr-scanning og en opgivende attitude hos egen læge, opsøgte hun på eget initiativ radiodoktoren Carsten Vagn Hansen på Privathospitalet Mølholm i Vejle. Han stillede diagnosen Hashimotos sygdom, og den forklarer mange af symptomerne. Men netop det, at det har taget så lang tid at få stillet en diagnose, har været et problem: Dels kunne der ikke startes en behandling, dels gav det kommunen en mulighed for at stoppe sygedagpengeudbetalingen og dermed fjerne forsørgelsesgrundlaget for Lena Solvig Petersen.

»Et er, at det er hårdt at være syg, og at det er hårdt at være uden en diagnose og kæmpe en sej kamp for det helbreds-mæssige. Noget andet er, at det så også er en kamp med kommunen. Jeg var jo godtroende i begyndelsen og troede, at man ville hjælpe mig, men opdager, at jeg er ladt alene, både med sygdom og med systemet. Jeg er simpelthen så syg, og så bliver jeg bare smidt på porten: ”Du er ikke ordentlig udredt (fået stillet diagnose, red.), så du kan ikke få sygedagpenge mere”«, fortæller Lena Solvig Petersen og fortsætter.

»Da jeg var rask, var jeg optaget af mit arbejde og fritids-

aktiviteter. Men sygdommen styrer alt. Man skal hele tiden være opsøgende. Man bliver så træt af at skulle bruge alle ressourcer på den måde, systemet er skruet sammen. Noget af det, der går mig allermest på, er, at af alle de mange læger,

Foto Red Star


Jo længere, jo værreJo længere tid du er syg, jo mindre sandsynligt er det, at du melder dig rask og vender tilbage til arbejdsmarkedet. Syg i 3-6 måneder: 53 procent melder sig rask i periodenSyg i 6-12 måneder: 37 procent melder sig raskSyg i over 12 måneder: 15 procent

Kommunerne får mere retKommunerne er blevet bedre til at vinde de sager, som ender i Den sociale ankestyrelse. I 2010 fik kommunerne medhold i 68 procent af sagerne, i 2013 er tallet vokset til 80 procent.

Kilde: Danmarks Statistik

Kommunen slipper for straf når de ikke følger opI sygedagpengesager skal kommunen ”… tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen”. (Lov om sygedagpenge, § 8). Kommunen skal blandt andet gennemføre en otte ugers-samtale og på baggrund af en samlet vurdering lave en handle- og afklaringsplan (lovens § 6). Loven gør det klart, at det er kommunens ansvar som tov-holder at følge op, planlægge og vurdere. Og af paragraf 7 fremgår det, at kommunerne ikke får refusion fra staten, hvis de ikke overholder deres forpligtelser. Folketinget har imidlertid suspenderet den straf, så det i dag er omkostningsfrit for kommunerne, hvis de ikke gen-nemfører opfølgningssamtaler mv. til tiden. Over 10.000 fik i 2012 ikke forlænget deres sygedag-penge.

Kilde: Lov om sygedagpenge og Ulla Nygaard: ”På syge-dagpenge”.

jeg har været i kontakt med, er der ingen, bortset fra Carsten Vagn Hansen, som har sagt ”Hej, hvordan har du det?” – Uden diagnose er man i ingenmandsland og bliver en kastebold mellem de forskellige læger. Det hele er så robotagtigt, bortset fra Carsten som var meget menneskelig og interesseret. Man bliver åbenbart først taget alvorligt, når man selv betaler«, siger Lena Solvig Petersen, som selv betalte for konsultationen på Privathospitalet Mølholm.

Savner menneskelighedLena Solvig Petersen blev sygemeldt i oktober 2011, men efter 52 uger ophører sygedagpengene, medmindre man kan få for-længelse. Med en sagsbehandler i Frie Skolers Lærerforening (FSL) som bisidder lykkedes det at overbevise kommunen om, at hun opfyldte betingelserne for yderligere 39 uger med sygedagpengene. Den periode udløb 31. august i år, men hun var stadig langt fra rask. Kommunen vurderer, at hun ikke opfylder betingelserne for forlængelse og vil derfor stoppe sygedagpengene. Lena Solvig Petersen forstår ikke kom-munens vurdering, for hun har nu fået stillet en diagnose, er kommet i behandling og har fået en klar udtalelse fra Carsten Vagn Hansen om, at hun vil være i stand til at vende tilbage til ordinært arbejde inden for cirka et år.

Kommunen godtager imidlertid ikke Carsten Vagn Han-sens diagnose og behandling. De vil have diagnosen bekræftet fra Lena Solvig Petersens egen læge, som hun kun har haft i to uger. Kommunen fortæller, at den muligvis også vil have en ny hjerteundersøgelse, og Lena Solvig Petersen oplever, at kom-munen på alle måder forsøger at spare sygedagpengene. Med hjælp fra FSL søger hun om udsættelse af afgørelsen om stop af sygedagpenge og om, at kommunen indhenter flere udtalel-ser fra lægerne. Det lykkes. Samtlige læger og speciallæger er enige om, at Lena Solvig Petersens vil kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet.

Sagsbehandleren fra Jobcentret ringer 30. september og fortæller, at kommunen alligevel bevilger en forlængelse af sygedagpenge under forudsætning af, at Lena Solvig Petersen starter på en fastholdelsespraktik 1. januar.

»Jeg er ubeskrivelig taknemmelig for at have haft en fagforening i det her forløb. Det må du godt skrive Jeg kunne aldrig have klaret det uden den hjælp, jeg har fået fra Liselotte (socialrådgiver i FSL, red.). Vi har kæmpet – det har været os«, siger Lena Solvig Petersen og tilføjer:

»Nu håber jeg, at jeg snart bliver klar igen«. n


»Hvor er man et lillebitte nips i det store spil. Lægens ord har så meget

magt. En enkelt ubetænksom formulering i journalen, og så står man uden en indkomst«.

LENA SOLVIG PETERSEN

actio

n og

frilu

ft tryghedærlighed

troværdighed

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Årjäng/Sverige fra kr. 1.345 Spindl /Tjekkiet fra kr. 1.425

Krakow/Polen fra kr. 1.425 Toscana/Italien fra kr. 1.545

Få et uforpligtende tilbud. Det laver vi gratis - og med glæde.

Vini, Niels og KlausSkoleafdelingen

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Kort og godt

202elever og en god portion forældre spænede af sted, da Højby Friskole i lighed med skoler landet over holdt Skolernes Motionsdag den sidste fredag før efterårsferien. På Højby Friskole startede dagen med, at eleverne lavede samarbejdsøvelser. Efter en frugtpause var det tid til at løbe, inden elever, personale og forældre ønskede hinanden god efterårsferie med munde fulde af hjemmebagte boller og kager. n UAN

Torsdag den 7. november åbner cirka 150 frie grundskoler dørene for nysgerrige forældre, som skal vælge skole til deres barn. Hermed lægger grundskolerne sig i kølvandet på Efterskolernes Dag, men sigtet er anderledes, siger Kurt Ernst, for-mand for Danmarks Privatskoleforening (DP).

»Vi skal ikke bruge dagen til at hverve elever. Det er vigtigt for os at fastslå. De fleste skoler er fyldt til randen, så det ville ikke give mening. Nej«, siger DP-forman-den, »formålet er at åbne skolerne og ud-fordre forældrene til at kvalificere deres

valg af skole. Mange forældre bruger me-re tid på at vælge en ny sofa end på at væl-ge skole til deres barn«.

Samtlige skoleorganisationer på det frie skoleområde står bag initiativet og har inviteret Kommunernes Landsfor-ening til at gå med i en ”grundskolernes dag” som en årligt tilbagevendende begi-venhed. Åbent hus-arrangementet løber af stablen fra kl. 16 til 19, men hvordan skolerne skruer programmet sammen, er op til skolerne selv.

»Jeg ved, der er skoler, som har flyttet undervisningen den dag til kl. 15-19, men

Frie grundskoler - nu også med åbent hus

Foto Hung Tien Vu

det er op til skolerne. Det vigtige er, at for-ældrene kan komme og få en fornemmel-se af skolen, se nogle klasseværelser, ta-le med nogle lærere og fornemme skolens kultur«, siger Kurt Ernst. n TKE


Ministeriet holdt ordførere i kort snor

Regeringen tog ingen chancer, da den greb ind i lærer-lockouten. Det viser papirer, som Folkeskolen.dk har fået

aktindsigt i. Det pressemøde, som præsenterede lovindgrebet, var kun

seks minutter gammelt, da Beskæftigelsesministeriet sendte en beredskabsmail til regeringspartiernes uddannelsesordfø-rere.

I den godt 60 sider lange mail finder ordførerne blandt andet et fakta-ark om lovindgrebet plus ordrette svar på 54 spørgsmål, som ministeriet mener vil dukke op.

Svarene er skrevet i jeg-form, så ordførerne hverken behøver at tænke eller formulere sig – de skal bare læse op af teksten.

Svaret på spørgsmål 18 (”Hvor længe har regeringen haft lovindgrebet liggende i skuffen?”) lyder for eksempel: »Jeg kan afvise enhver spekulation om, at dette lovforslag er et, der lige lå klar til lejligheden«. Mens det statsautoriserede svar på

spørgsmål 17 (”Er lovforslaget skrevet af Beskæftigelsesmini-steriet eller af Finansministeriet?”) lyder: »Det er regeringen, der har besluttet at fremsætte dette lovforslag, som er regerin-gens bud på en løsning på konflikten«.

Spørgsmålet om, hvem der skrev lovforslaget, har lige siden indgrebet været et varmt emne, og selv om man ikke bliver klogere af ministeriets standardsvar, er der lidt hjælp at hente i mailen. Der er nemlig vedlagt en PowerPoint-gennem-gang af lovforslaget, og den er skrevet på Moderniseringssty-relsens papir.

Det undrer ikke professor og arbejdsmarkedsforsker Flem-ming Ibsen. Han er sikker på, at det er Moderniseringsstyrel-sen og Finansministeriet, som har ført pennen:

»Det er jo Moderniseringsstyrelsen, som har ekspertisen på det her område, så det er også dem, som formulerer loven. Men formelt er det Beskæftigelsesministeriet, som fremsætter den«, siger Flemming Ibsen. Han ser ministeriets beredskabs-mail som et udtryk for, hvor meget der var på spil:

»Indgrebet var udtryk for en ekstrem magtanvendelse, og det var vigtigt, at ingen sagde noget forkert«, siger Flemming Ibsen, og han taler uden talepapir. n

Regeringspolitikerne skulle hverken tænke eller formulere sig selvstændigt, da regeringen stoppede forårets konflikt

SPIN OG POLITIKAf Mikkel Hvid · [email protected]

Kontakt Anne på tlf: 46 91 02 [email protected]

Top 3 studiebesøg i Amsterdam: · Kanalrundfart· Zaanse Schans, Marken & Volendam - oplev hollandsk livsstil og historie

· Red light district tour

BOXEN KAN ÆNDRES I HØJDEN, MEN VINKLERNE SKAL ALTID VÆRE DE SAMME

102

GRA

DER

5 GRADER

SKOLEREJSE TIL

amsterdam1.950,-5 dage/4 nætter

fly + hostel, fra kr.

Billige studie- og grupperejser til hele verden

1: GrAtis rejse for 2 lærere • 2: GrAtis entréer

2

2 lærere rejser GRATIS i perioden 01.11-16.03 2014 ved min. 20 betalende. Med rutebus & på udvalgte hoteller.

GRATIS billetter til entréen til en række seværdigheder:• 25 billetter pr. gruppe til DDR Museum (1.11-30.04 2014)• 25 billetter pr. gruppe til ”Sightseeing med opgaver”

(1.11-30.04 2014)• 25 billetter pr. gruppe til ”Story of Berlin” (1.02-28.02 2014)

1

Jubilæumstilbud til Berlin

OBS! Først-til-mølle princip på jubilæumstilbud pga. begrænset antal.

Frakr.

4 dg./3 nt

695


Er uenighed usolidarisk? Er udmeldelse?

Der var heftig debat, ikke mindst blandt medlemmerne, da FSL-formand Uffe Rostrup besøgte lærere i Silkeborg for at snakke konfliktkontingent

KONTINGENTAf Ulrik Andersen · [email protected]

Foto Frie Skoler


Hvorfor pokker skal det koste 980 kroner for et alminde-ligt medlem at være med i FSL i 2014? Hvorfor havde

FSL ikke en større konfliktkasse? Hvorfor skal man betale konfliktkontingentet, hvis man var på barsel under konflikten og ikke fik konfliktstøtte?

Formand Uffe Rostrups mailboks har været fuld af spørgsmål, siden FSL’s hovedbestyrelse i september meldte ud, at man på novembers repræsentantskabsmøde foreslår et konfliktbidrag på 480 kroner om måneden hele 2014 og så et gradvist mindre beløb de følgende tre år. Uffe Rostrup har svaret på alle mail. Der er landet i hans indbakke, men han har også tilbudt at komme ud på skoler og holde møder med medlemmerne. I Silkeborg tog de ham på ordet, og derfor kom formanden på besøg på Kornmod Realskole i Silkeborg en eftermiddag i begyndelsen af oktober.

30-40 medlemmer fra Kornmod Realskole og fem andre omkringliggende frie grundskoler var mødt op og hørte i begyndelsen Uffe Rostrup forklare, hvordan den fire uger lange lockout i foråret betød, at FSL måtte gældsætte sig for et trecifret millionbeløb for at udbetale konfliktstøtte. Og at de penge nu er nødt til at blive hentet hjem via et konfliktbidrag.

»Det er sindssygt mange penge, vi beder medlemmerne betale det første år. Jeg vil ikke prøve på at sige andet. Det er et valg mellem en høj smerte i kort tid eller jævn smerte i lang tid. Vi har valgt det første«, sagde Uffe Rostrup.

Men når nu FSL, i modsætning til Danmarks Lærerforening, udbetalte et konfliktbidrag, og ikke et lån, hvorfor skal der så betales penge tilbage? Hvis det alligevel er en slags lån, der blev udbetalt, var det så ikke urent trav af FSL ikke at melde det klart ud under konflikten? Her medgav Uffe Rostrup, at han gerne i bagklogskabens lys ville have meldt mere klart ud.

»Jeg fortryder, at vi aldrig klart fik sagt, at der ville komme en regning. For sagen er jo, at det er en solidarisk ordning, ikke en forsikring for den enkelte. Vi brugte, de penge vi havde, og mere til, i konflikten, så nu er kassen tom og skal fyldes op igen. Og jo flere der er til at betale, jo mindre bliver regningen for den enkelte«, sagde Uffe Rostrup.

Den indrømmelse vakte anerkendelse hos et par medlem-mer, der efter eget udsagn først og fremmest er medlem af for-eningen, ikke fordi de er fagforeningsmennesker, men snarere fordi det er kutyme på deres skole.

»Jeg er enormt glad for, at du kommer her og mødes os og siger, at du er ked af ikke tydeligt at have sagt, at pengene skulle betales tilbage. Og samtidig giver du svar på nogle af de spørgsmål, jeg sidder med«, sagde Camilla Lyngholm.

TR som lynaflederMødet på Kornmod Realskole var kommet i stand på opfor-dring fra Niels Kristian Skjærbæk, der som tillidsrepræsentant på skolen agerer lynafleder for kollegers frustration over udsigten til at skulle betale et højt konfliktkontingent i 2014. Ikke alle de skeptiske kolleger var mødt op, og så var det op til

ham at lufte utilfredsheden over for Uffe Rostrup. »Jeg vil godt stille spørgsmålstegn ved rimeligheden ved

at opkræve en check ved indmeldelse, hvis folk, der melder sig ud nu, gerne vil melde sig ind igen om to år. For så har det vel ikke været tale om konfliktstøtte men snarere et personligt lån«, sagde Niels Kristian Skjærbæk.

Uffe Rostrup fik i første omgang ikke lejlighed til at svare, for det udsagn førte til en særdeles ivrig debat, hvor syns-punkter røg gennem lærerværelset på tværs af talerækken. Et udpluk:

»Jeg er dybt uenig. Man skal ikke bare gratis kunne melde sig ud nu og så ind igen om fire år, når regningen er betalt. Det er vigtigt, vi står sammen i 2014«.

»Jeg har betalt medlemskab i 30 år, men alligevel synes jeg, det er fint. Kassen er tom, gamle og unge medlemmer har fået deres penge, og nu skal vi spare op igen«.

»Jeg har også været medlem i mere end 30 år, og jeg går slet ikke op i det her med fagforening. Men jeg havde da ikke forestillet mig at skulle betale penge tilbage«.

»Det, der betyder noget, er arbejdsvilkårene. De er ikke kommet af sig selv. Så er det okay at betale 500 kroner mere i en periode. Hvis folk melder sig ud på stribe, siger jeg bare: stakkels unge lærere«.

Til at kaste op overDer hvor diskussionen blev mest følelsesladet, var i spørgs-målet om solidaritet. Og her var det igen op til Niels Kristian Skjærbæk som tillidsrepræsentant at præsentere synspunk-terne for nogle af skeptikerne, som ikke var mødt op.

»Det handler om dialog, og måden vi snakker sammen på. Ikke om at pege fingre af andre og sige, de er usolidariske. Det er folks eget frie valg, om de vil være medlem. Jeg vil ikke være med til at banke folk oven i hovedet«.

Rene Bank Larsen var et af de fremmødte medlemmer, som også har det svært med solidaritetssnakken.

»I forhold til nu, hvor vi i forvejen betaler 200 kroner eks-tra om måneden, så er det jo kun 280 kroner mere næste år. Det skal jeg nok klare. Men al den snak om solidaritetsprin-cipper er jeg ved at kaste lidt op over. Især at det skulle være usolidarisk at stille spørgsmålstegn ved brugen af konfliktmid-ler. Det provokerer mig«, sagde han.

Uffe Rostrup havde svært ved at genkende, at folk, der stiller spørgsmålstegn ved foreningens politik, bliver beskyldt for at være usolidariske. Tværtimod bød han debatten velkom-men og opfordrede dem, der er uenige med hovedbestyrel-sens forslag, til at bruge deres stemmer i foreningen.

»Jeg synes, det er usolidarisk at melde sig ud, men det er selvfølgelig ikke usolidarisk at tage en diskussion om, hvordan vi finder pengene. Det giver god mening at udfordre det forslag, vi har stillet, men det, der ikke giver mening, er at udfordre, at vi skal betale 140 millioner tilbage«, sagde Uffe Rostrup. n

Er uenighed usolidarisk? Er udmeldelse?


Brandt Christensen, at det, der nu skulle ske, var helt usædvanligt. En kvinde, der var blevet handlet fra Afrika til Danmark, ville komme og fortælle sin personlige hi-storie. Men ingen fotos, tak, for bagmæn-dene truer de kvinder, som står frem.

Og så fortalte kvinden, hvordan hun var blevet overtalt til at forlade sin familie og sin søn og rejse nordpå med løfter om job og løn, så hun kunne forsørge sin familie, og hun fortalte, hvordan hun landede i Kastrup blot for at opdage, at der ikke var noget job, men at hun skyldte sin bagmand flere tusinde kroner for rejsen – penge, som hun kun kunne betale tilbage ved prostitution og illegale rengøringsjobs. Medarbejderne fra HopeNow kontaktede hende, mens hun trak, men hun afviste dem. Hun

Fællessang mod menneskehandel Godt 300 efterskoleelever, modtog HopeNow-prisen for deres indsats mod menneskehandel. De fik samtidig en meget overraskende og personlig fortælling

TRAFFICKINGAf Mikkel Hvid · [email protected]

turde ikke tale til nogen, når hun vidste, at bagmændene havde hendes søn – det ville gå ud over familien, hvis hun ikke gjorde, som de sagde.

Først da politiet fangede og fængslede hende, og hun skulle sendes ud af landet – først da alt håb var slukket, ringede hun til HopeNow.

HopeNow hjalp og støttede hende i fængslet, og det lykkedes organisationen at få kontakt til hendes søn og få ham i sikkerhed, og da kvinden fortalte, hvor taknemmelig hun var for det, knæk-kede hendes stemme over, og i den lille pause, som opstod, mens hun fik styr på stemmen og følelserne, var der så stille i salen, at man ville kunne høre en sms-besked på en lydløs mobil, men der blev hverken modtaget eller sendt sms’er, for

Efter at det store kor fra Kastanievejen Efterskole havde forladt scenen, og

der var blevet vist en lille film om Hop-eNows indsats for at hjælpe handlede kvinder, blev der stille. Helt stille.

På storskærmene stod der, at det var forbudt at fotografere eller filme under det næste indslag, og fra scenen fortalte HopeNows formand, advokat Anne


Sammen med 110 andre elever fra Viby Efterskole takkede Mathilde Breinstrup (lille foto) for HopeNow-prisen ved at synge musical-hittet "Seasons of Love".

de 300 efterskoleelever lyttede opslugt til hendes fortælling, og da hun var færdige med sin fortælling, blev de fulgt ned fra scenen af et bragende bifald. For hendes fortælling satte kød og blod på det, som festaftenen drejede sig om: handlede kvinder.

Det var den 9. oktober, og HopeNow havde samlet pressen og godt 300 efterskoleelever for at uddele HopeNow-prisen til de danske efterskoler og deres elever. Efterskolerne fik prisen for elevernes evne til at forholde sig til en kompleks problemstilling, som berører os alle, og for at reagere kreativt på den.

HopeNow har godt fat i efterskolerne. Især takket være tidligere efterskolelærer Elisabeth Berg, som på fem år har holdt foredrag om trafficking for 17.000 efter-skoleelever på 70 forskellige efterskoler.

En af dem, som hørte foredraget i år, Mathilde Breinstrup fra Viby Efterskole, var chokeret efter foredraget:

»Jeg anede ikke, at menneskehandel fandt sted så tæt på os. Jeg troede, det var noget, som skete i Afrika, men vi fik øjnene op for, at der lever handlede kvinder her i Danmark, helt tæt på os«, siger hun.

Mathilde Breinstrup og kammera-terne på Viby Efterskole så også to film

om trafficking:»Jeg kiggede væk. Jeg turde ikke se de

første scener i filmene«, siger hun. Især historierne om kvinder, som

måtte rejse fra deres børn, tog hårdt på Mathilde Breinstrup:

»Når jeg hører om sådan noget, bliver jeg berørt, så jeg ville rigtig gerne gøre noget og være en del af HopeNows ar-bejde mod menneskehandel«, siger hun og tilføjer:

»De penge, vi samler ind, betyder så lidt for os, men de får så stor betydning for dem, der modtager vores hjælp«.

Efter kvindens fortælling og en lille pause optrådte elever fra Nørre Åby Efterskole. Mathilde Breinstrup og kam-meraterne fra Viby Efterskole var også på scenen. Først sang skoles kor ”Seasons of love”, og bagefter spillede hun tværfløjte, da et af Viby-skolens elevband fik scenen for sig selv.

Og det var rigtig godt at komme op og spille, fortalte hun bagefter:

»Så føler man, at man har givet noget igen som tak for prisen«.

Bandet spillede ”Give me some lo-vin’”, og det var en fin sang til lejlighe-den, syntes Mathilde Breinstrup: »Kampen mod kvindehandel handler jo i virkeligheden også om kærlighed«. n

Fotos Henning Hjorth

Den nu pensionerede lærer, Elisabeth Berg, og barnebarnet fik en hjælpende hånd af Nørre Åby Efterskoles forstander, Kåre Bauer Hansen, da de skulle ned fra scenen. Elisabeth Berg, som har sat menneskehandel på efterskoler-nes dagsorden, var med til at overrække HopeNow-prisen til Nørre Åby-for-standeren og andre repræsentanter for efterskolerne.


10. KLASSE

10. klasse fik et serviceeftersynDer kommer ændringer af 10. klasse, det er sikkert, og efterskolerne forbereder sig

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Cirka 200 efterskolefolk mødtes i slut-ningen af september for at udveksle

ideer og søsætte initiativer, som kan give efterskolernes 10. klasser endnu mere værdi for de unge og samfundet.

En af deltagerne – Jesper Emil Søren-sen, som er forstander på Gudenådalens Efterskole – var ikke et øjeblik i tvivl, da han fik indkaldelsen til arbejdsmødet på Flemming Efterskole:

»Efterskolernes 10. klasser er truet i øjeblikket, så som skolemand bakker jeg op«, sagde han.

Den midtjyske forstander var dog usikker på, hvordan trusselbilledet reelt ser ud:

»De politiske initiativer, jeg hører om, er noget diffuse, og det står ikke helt klart, om og hvordan vi er truet«, sagde Jesper Emil Sørensen.

Men truslen er der, det er sikkert, mente han:

»Vi skal sove med støvlerne på, det er der ingen tvivl om«.

Jesper Emil Sørensen mente desuden, at løsningen ligger hos de cirka 20 procent af en ungdomsårgang, som ikke kommer i gang med en erhvervs- eller ungdomsuddannelse.

»Hvis vi som skoleform kan bidrage til at løse det restproblem, som alle poli-tikere taler om i øjeblikket, så får vi fred til at drive vores skoler – det er jeg sikker på«, sagde han.

En anden deltager, Lotte Ormstrup, er lærer og skolevejleder på Eriksminde Ef-terskole, og hun var også glad for mødet.

»Det er godt, at vi sammen får sat ord på nogle af de kvaliteter, vores 10. klasse har«, sagde hun.

Dog oplevede Lotte Ormstrup, at efterskolerne ikke altid er enige om ordene og vejen, de skal gå. Hun sad fx i en gruppe, som diskuterede talentudvik-ling og linjer, og nogle gange kunne hun slet ikke kende sig selv og sin efterskole i diskussionen:

»Af og til lyder det, som om vi er store

Både lærer Lotte Ormstrup fra Eriksminde Efterskole og forstander Jesper Emil Sørensen fra Gudenådalens Efterskole troppede op, da Efterskoleforeningen indkaldte til arbejdsmøde om 10. klasse.

fabrikker, der skal udvikle robotter og ikke selvstændige unge mennesker«, sagde Lotte Ormstrup, som oplever, at mangfoldigheden og den almene efter-skole er truet, også indefra:

»Al faglighed skal vejes og måles og erhvervsrettes, og når man, som jeg, forsvarer efterskolen som et dannel-sestilbud, der skal give mening for den enkelte og ruste de unge mennesker til at træffe selvstændige valg om deres fremtid, så opfattes man – til dels også i denne sammenhæng – som en skole, der er gammeldags og ikke-faglig«, siger hun.

Hun mener dog stadig, at den almene efterskole har samfundsmæssig værdi:

»De unge får bedre forudsætninger for at vælge og tage en uddannelse, når de har mødt voksne rollemodeller, som vil, at de udvikler sig – både fagligt og menneskeligt. Og udvikler vi livsduelige og robuste unge mennesker, kan de klare alle mulige uddannelser«. n

Foto

Frie

Sko

ler


Ajour

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING

NYT FOR LEDIGEArrangement for ledige medlemmer

i Frie Skolers Lærerforening

Er du ledigt medlem af FSL? Så er her muligheden for at deltage i et netværk med andre ledige og lære at bruge smart-board. Arrangementet afholdes tirsdag 19. november fra kl. 14.00 til ca. kl. 19.00 på Flemming Efterskole, Skolesvinget 1 i Flemming. Der arrangeres evt. kørsel fra Horsens Banegård.

PROGRAM14.00 – 14.30 Ankomst og kaffe m. kage14.30 – 17.00 Smartboard, oplæg og øvelser i vekselvirkning17.00 – 18.00 Netværk for ledige medlem- merafFSLogfiftiljob søgning og samtale18.00 – 19.00 Middag

Arrangementet,forplejningogtransportbetales af FSL. Medbring gerne bærbar computer. Deltagerantal 5-15 personer.

Sidste tilmeldingsfrist fredag d. 11. november 2013 kl. 12.00. Spørgsmål vedrørende arrangementet stilles til: [email protected].

Tilmelding på http://www.fsl.dk/kurser/

Regeringen sparer på uddannelse til lærereHvis finansloven vedtages, som den ligger, kan lærere ikke få støtte til diplomuddannelser og andre længere uddannelsesforløb

UDDANELSESSTØTTEAf Mikkel Hvid · [email protected]

Regeringen vil fjerne støtten til de lærere, som tager en diplomuddannelse eller vil læse et ekstra linjefag. Det

fremgår af finanslovsforslaget. Det reducerer Statens Voksen-uddannelsesstøtte (SVU) med 120 mio. kr. – blandt andet ved at lærere og andre med en videregående uddannelse afskæres fra at få støtte i fremtiden.

Men det forslag harmonerer dårligt med regeringens ud-melding om, at den vil løfte uddannelsesniveauet hos os alle, siger næstformanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Monica Lendal Jørgensen:

»Regeringen siger ofte, at vi skal satse på uddannelse. Men samtidig fjerner den det økonomiske fundament for de lærere, som vil tage en diplomuddannelse eller læse et ekstra linjefag«, siger hun.

Monica Lendal Jørgensen forstår ikke, hvordan regerin-gen vil nå sine uddannelsesmål, når den gør det sværere for lærerne at udvikle sig faglig:

»Regeringen siger, at Emil skal blive dygtig og læse videre. Men det sker kun, hvis Emil har en fagligt dygtig og opdateret lærer«, siger hun.

Troels Ravn, som er Socialdemokraternes undervisnings-ordfører, bekræfter, at SVU’en målrettes til de ufaglærte og dem, som har siddet færrest år på skolebænken.

»Det synes jeg egentlig også er fair nok«, siger han. Men socialdemokraten peger samtidig på, at der er reser-

veret kompetencemidler til efteruddannelse af lærerne, f.eks. i forbindelse med folkeskolereformen, og da midlerne endnu ikke er fordelt, kan de nå at komme SVU’erne til gode.

»Og der er bestemt et efteruddannelsesbehov blandt læ-rerne. Både for at ruste dem til folkeskolereformen og til den store inklusionsopgave, som venter i fremtiden«, siger Troels Ravn, som ud over at være S-ordfører er forhenværende skoleleder. n


derhjemme. I hvert fald indtil næste skoleår.

Foretrækker at tage hjemRummet, hvor de tre lærere forbereder sig, er det ene af to rum på skolen med lærerarbejdspladser. I alt er der 22 lærerar-bejdspladser, så en meget stor del af skolens cirka 28 lærere har deres egen, private arbejdsplads. Enkelte har valgt at have en delearbejdsplads, mens nogle har sagt, at de overhovedet ikke har brug for en, da de foretrækker at forberede sig derhjemme. Henrik Christensen er en af dem. Han sagde nej tak, da skolen senest byggede til i 2012 og spurgte dem, der ikke havde en fast arbejdsplads, om de ville være interesseret i at få en.

»Jeg foretrækker, at kunne være hjemme til kaffetid. Min kone er sygeplejerske og er aftenvagt. Hun går på arbejde kl. 15, og så er jeg der til at tage over, når hun går. Vi har to børn i 2. og 3. klasse, så det passer godt, at jeg kommer lidt tidligt hjem. Så forbereder jeg mig, når de er lagt i seng. Det fungerer fint, og jeg har ingen problemer med at holde fri om eftermid-dagen, selv om jeg ved, at jeg skal forberede mig om aftenen«, siger Henrik Christensen. Han bor i Hvide Sande og de tre

Stille revolution i SkjernPå Skjern Kristne Friskole bruger de fleste lærere en stor del af deres forberedelsestid på skolen

LÆRERARBEJDSPLADSERAf Thomas Kehlet · [email protected]

Lærerforberedelse står der på skiltet ind til rummet, hvor de tre lærere, Tove Villadsen, Mette Larsen og Birgitte

Fomsgaard Nielsen, er i gang med at forberede sig til morgen-dagen på Skjern Kristne Friskole. Klokken er 13.30, og mange af de andre lærere er stadig i gang med at undervise. Om en times tid vil de fleste af de 12 arbejdspladser i rummet være i brug. »Det er en regel her, at hvis man vil snakke, går man ind ved siden af«, svarer Tove Villadsen, da bladets udsendte bryder stilheden og spørger, om der ikke nemt bliver en masse uro, når så mange skal forberede sig på en gang.

Tove Villadsen synes, det fungerer fint med at forberede sig på skolen, men hun forbereder sig også derhjemme: »Den forberedelse, der kræver bøger, gør jeg her. Det er dejligt, at man ikke skal slæbe bøger frem og tilbage. Men skal jeg rette stile, gør jeg det derhjemme, og en del anden forbere-delse, jeg laver på computer, laver jeg også derhjemme«, siger Tove Villadsen.

Selv om skolen har indrettet mere end 20 lærerarbejds-pladser, er det frivilligt, om man forbereder sig på skolen eller


kvarters transport hjem fra arbejde, synes han, er et fint afbræk efter undervisningen.

Han er godt klar over, at ledelsen måske vil komme med et krav om fuld tilstedeværelse fra næste år, men det tager han roligt.

»Vi må se, hvad der kommer og så tage den derfra«, siger Henrik Christensen. Han smiler og siger, at hans kone muligvis vil være glad for, at han i så fald ikke længere vil have brug for et kontor derhjemme. Men han vil nødigt undvære det:

»Reolerne er propfyldt med bøger og mapper, som er gode at have ved hånden, når jeg skal forberede mig, og dem er der ikke plads til på skolen«, siger han og tilføjer:

»Jeg tvivler på, at det er lige så effektivt at forberede sig på skolen, som når det sker hjemme i fred og ro«.

Øger arbejdsglædenBettine Lind kommer ind i forberedelsesrummet efter sidste time i hjemkundskab. Hun ikke bare foretrækker, hun er decideret glad for at forberede sig på skolen. Når hun kommer om morgenen kl. 7.30, bruger hun en halv time på sin plads i

forberedelsesrummet inden undervisningen og tager alminde-ligvis hjem kl. 15.30-16. Så har hun fri.

»Jeg trives med det og får noget fra hånden, og det bedste er, at når jeg så kommer hjem, kan jeg være fuldt til stede med børn og familien«, siger Bettine Lind, som anslår, at hun bruger 95 procent af sin arbejdstid på skolen.

»Der er rigtigt mange her, der gør brug af lærerarbejdsplad-ser, og der er også mange fordele ved det. Vi er for eksempel to dansklærere, som hver har en 7. klasse, og vi laver ofte fælles planlægning. Der er meget at vinde ved at dele faglig viden og sparre med hinanden«, forklarer Bettine Lind, som også lægger vægt på, at der er meget arbejdsglæde forbundet med at være sammen med kollegerne om eftermiddagen. Det eneste fag, hun foretrækker at forberede hjemme, er hjemkundskab.

»Jeg har rigtigt mange kogebøger derhjemme, som er gode at have ved hånden, når jeg skal forberede mig«, siger Bettine Lind.

Behovet er kommet af sig selvSkjern Kristne Friskole har indført faste lærerarbejdspladser i

Fotos Red Star

Tove Villadsen (th.) og Mette Larsen har det fint ved hver deres faste plads i lærerforberedel-sesrummet. Ud over bord, stol og hylde har alle lærere et skab til opbevaring af materialer.


takt med at elevtallet er vokset, og der er blevet bygget til, fortæller afdelingsleder Svend Erik Torp som har været på skolen siden 1999:

»I forbindelse med ombygninger har vi haft det oppe på lærermøder, om der var behov for at etablere nye lærerarbejdspladser, og nogle har ønsket faste pladser og andre bare mere løse muligheder«, siger Svend Erik Torp. Han fortæller, at det på Skjern Kristne Friskole lige-som alle andre steder har været en del af kulturen, at man forberedte sig derhjemme, men behovet for at lave lærerarbejdspladser er vokset helt af sig selv.

Faglig snak ved cafebordeUd over de faste arbejdspladser i de to forberedelsesrum, er der to møderum på skolen, som også er tænkt som områder, hvor man kan forberede sig alene eller holde teammøder. Personalerummet, som lærerværelset hedder, er indrettet med aflange borde, hvor lærere, pædagoger, sekretærer, pedeller og rengøringspersonale slapper af med en kop kaffe, samt et par høje cafeborde og lidt tilbagetrukket i et hjørne et rundt mødebord med seks stole. På væg-gen overfor har alle lærere hver et aflåseligt skab.

»Tanken er«, fortæller skoleleder Tina Kruse, »at har man lige brug for en faglig snak eller et møde i teamet, så foregår det ved cafebor-dene eller ved det runde bord, og ikke der, hvor andre sidder for at holde frikvarter. Det holder ikke altid. Men intentionen er der«. n

Foto Red Star

»Der er ikke besluttet noget endeligt, men vi forestiller os, at der bliver mere tilstedeværelse,

uden at vi har fastsat hvor meget tid«, siger skoleleder Tina Kruse

fra Skjern Kristne Friskole.


Der er ikke lagt op til noget bravallaslag om, hvor meget lærerne skal være på Skjern Kristne Friskole fra næste

skoleår. Dels fordi de fleste lærere allerede i stort omfang forbereder sig på skolen, og dels fordi det i sidste ende, selvom ledelsen er meget lydhør, som skoleleder Tina Kruse siger, er en ledelsesbeslutning, om der indføres pligt til at være på skolen i hele arbejdstiden eller kun i en del af den.

»Der er ikke besluttet noget endeligt, men vi forestiller os, at der bliver mere tilstedeværelse, uden at vi har fastsat hvor meget tid. Vi har aftalt at mødes med tillidsrepræsentanten, suppleanten og arbejdsmiljørepræsentanten for at diskutere de nye arbejdstidsregler, og hvordan vi stykker det sammen«, siger Tina Kruse. Hun forventer ikke, at tilstedeværelse bliver et stort issue, da de fleste af lærerne allerede har vænnet sig til og er glade for at forberede sig på skolen.

»Der er nogle vigtige fordele ved, at alle er her om efter-middagen. Der sker mere videndeling, og der er nogle ting, som går hurtigere, fordi vi er her samtidig og nemmere kan mødes. Jeg håber også, at det vil resultere i nogle kreative processer på skolen«, siger Tina Kruse.

Forskellige behovBettine Lind, som er skolens tillidsrepræsentant, er glad for den fleksibilitet, der er i øjeblikket, hvor det er op til den enkelte. Hun peger også på, at skolen i forhold til nye arbejdstidsregler nyder godt af, at det for de fleste har været en glidende over-gang fra at forberede sig hjemme til at gøre det på skolen.

»Behovet for lærerarbejdspladser er kommet nedefra, og det er godt«, siger hun og understreger, at selv om det har gjort hendes arbejdsuge nemmere, er det modsat for andre:

»Et krav om fuld tilstedeværelse vil for nogen være en ny livssituation i forhold til den, de har indrettet sig efter med at forberede sig hjemme. Vi er forskellige og har forskellige behov. Jeg har det fint med at forberede mig på skolen, men for andre passer det dårligt med familielivet«. Hun peger også på, at der skal gøres noget, for skolen råder ikke over et tilstrækkeligt antal lærerarbejdspladser, hvis der bliver pligt til at være på skolen om eftermiddagen.

For Bettine Lind har det at forberede sig på skolen også betydet en afgrænsning af det som populært kaldes det grænseløse arbejde.

»Udfordringen for mig som tillidsrepræsentant er at skabe et arbejdsmiljø, som både er fleksibelt og samtidigt afgrænser det grænseløse arbejde«, siger Bettine Lind. n

Indretning af arbejdspladser til lærere Lærerarbejdspladser er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Det kan lyde omfattende, men der er god hjælp at hente i nyudgivelsen ”Inspirationsguide til indretning af arbejdspladser for undervisere”. Med eksempler fra skoler og en ”Procesguide” gennemgås, hvordan man kommer i gang og slutter med et resultat, som lever op til visioner, behov og et godt fysisk arbejdsmiljø. Blandt eksempelskolerne er der to frie skoler: Skjern Kristne Friskole og Rygaard Skole. Bag udgivelsen står Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerfor-ening og en række andre underviserorganisationer.

Læs eller download materialet på fsl.dk.

Fuld tilstedeværelseeller det der ligner

Ledelsen på Skjern Kristne Friskole ser store fordele ved, at lærerne er på skolen om eftermiddagen. Lærerne er bekymrede for at vinke farvel til det fleksible lærerliv

LÆRERARBEJDSPLADSERAf Thomas Kehlet · [email protected]

Bettine Lind er glad for at forberede sig på skolen, mens Henrik Christensen foretrækker at for-berede sig derhjem-me. Begge mener, at hver deres måde er den bedste for netop deres familie.

Foto Red Star


Hold fast i forskellen

markedsføre sig på. Derfor lægger jeg sammen med mine kolleger ære og sjæl i at udvikle praksis og undervisning, så eleverne får mest muligt med sig og min skole står stærkt.

Følelsen af medejerskab giver netop stort engagement. Det understøttes af den store lokale frihed. Der er kort vej fra idé, over beslutning til handling. Det giver mulighed for altid at tage udgangspunkt i elevernes behov “her og nu”.

Det gør mit arbejde som eftersko-lelærer meget tilfredsstillende. Også selvom jeg arbejder i klumper og på tidspunkter, hvor min familie har fri, og indimellem bliver lidt længere.

Heldigvis er både min skole og

jeg meget fleksible i forhold til hvor, hvornår og hvordan opgaver løses. I et nært kollegialt miljø, der også omfat-ter ledelsen, kan meget aftales. Til gavn for elever, skole og lærere. Og under hensyntagen til både arbejds- og privatliv.

Jeg afventer derfor resultatet af den nye overenskomst med en vis spæn-ding. På hele efterskolelandskabets vegne. Forhåbentlig bliver både skoler-ne og arbejdspladserne endnu bedre. Det kræver dog, at alle parter besinder sig på at værne om efterskolelærerens særlige engagement, fleksibilitet og medejerskab. For det er netop disse overskrifter, der gør forskellen. n

Af Mette Sanggaard Schultz og Rikke Josiasen

Debat

Efterskolelæreren er ikke en helt almindelig lærer. Det skal den nye overenskomst helst ikke lave om på, skriver Mette Sanggaard Schultz og Rikke Josiasen

“Jeg” er i virkeligheden to efterskole-lærere med tilsammen 32 års eftersko-leerfaring.

Vi dækker en alsidig fagrække fra filosofi, sløjd og kjolesyning, til matematik, fysik og tysk. Vi har haft i hvert fald 8000 timers tilsyn med

mere end 5000 elever og planlagt ski-ture, musicals, temadage, emneuger og andre arrangementer sammen med vores kolleger. Erfaringerne tæller des-foruden 16 år som tillidsrepræsentant og fem år som lærerrådsformand. Vi har fem børn i alderen 4-21. Dog ikke

med hinanden. Til gengæld mødes vi som aktive i fag- og skoleformsfor-eningsarbejdet, hvor vi er henholdsvis hovedbestyrelsesmedlem i FSL og næstformand i Efterskoleforeningen. Og så er vi naturligvis medlemmer af hinandens foreninger.

Efter forårets lockout skulle man tro, jeg følte mig kørt over. Det

gør jeg også lidt. Men kun lidt. For jeg betragter det stadig som en “fejl”, at jeg blev lockoutet. Overalt, hvor jeg færdes, oplever jeg nemlig, at mit arbejde som efterskolelærer er omgivet af stor respekt og anerkendelse. Ikke mindst hos de unge og deres forældre, hos min ledelse og i skolens bestyrelse.

Det første, folk bemærker, er, at jeg er meget engageret. At jeg kan lide mine elever og vil dem noget – fagligt, personligt og socialt. Og så er jeg ansat på “min” efterskole – ikke bare en efterskole.

Jeg brænder for mine fag og ved, at min gerning er det, skolen skal

DEBATDEBATDEBAT

22 F R I E S KO L E R N R . 3 · 3 0 . S E PT E M B E R 2 0 1 3

Hold fast i forskellen

Thumbs Up er et nyt læringssystem til engelsk i første klasse, der giver eleverne den bedst mulige sprogstart.

Thumbs Up er bygget op med fokus på en alsidig undervisning ud fra lege, sange, apps, it- og IWB øvelser, forskelligartede aktiviteter heriblandt Cooperative Learning øvelser og meget andet. Materialet tilgodeser, at man fra starten kan arbejde med kendskabet til engelsktalende kulturer via flotte farverige illustrationer til hvert tema.

Materialet omfatter en elev-bog og et omfattende website med lærervejledning.

Elevbog: 50 kroner - Website: 2000 kroner

Tilbud: Klassesæt og website 1500 kroner*

*) Tilbuddet består af 25 elevbøger og adgang til website til Thumbs Up i et år. Websitet udkommer i november. Alle priser er ex moms og fragt.

Websitet udkommer i november. Du kan smugkigge allerede nu på meloni.dk/engelsk

Engelsk i 1. klasse

Gå på opdagelse i Thumbs Up her eller gå ind på meloni.dk og læs hele elevbogen.

THUMBS UP for a good start!

Thumbs up_Frie skoler.indd 1 19/09/13 09.10

ww

Kort og godt

Hvad er min rolle som tillidsrepræsentant (tr) nu i indevæ-rende år, og hvordan bliver den, når de nye arbejdstids-

regler træder i kraft fra 1. august? Det var de to hovedspørgsmål, der var sat på dagsordenen,

da 41 tillidsrepræsentanter den første fredag i oktober mødtes med Frie Skolers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup, og faglig chef Henrik Lykø Hansen. Mødet på Kolding Realskole var det tredje af seks møder, som var kommet i stand for at imø-degå en usikkerhed blandt foreningens tillidsrepræsentanter om deres rolle efter lockouten. Henrik Lykø Hansen lagde ud:

»Jeg vil gerne gøre op med en myte om, at tr’s rolle er udra-deret efter lockouten. Det passer ikke. Tr’s rolle er fuldstændig som altid – bortset fra arbejdstiden«, sagde han. Henrik Lykø Hansen forudså, at tillidsrepræsentanterne ud over de eksi-sterende opgaver får en stor opgave med at være bisidder for kolleger, som skal forhandle opgaver og forberedelsestid med lederen.

Moderniseringsstyrelsen har endnu ikke (ved redaktionens slutning) udsendt det med spænding imødesete cirkulære om de nye arbejdstidsregler, og Uffe Rostrup understregede, at mødet derfor alene handlede om processen frem mod at implementere de nye arbejdstidsregler. FSL-formanden håber, at lederne vælger at gå i dialog med lærere og børnehaveklasse-ledere om, hvordan man får lavet den bedst mulige skole.

»Vi skal gå ind i det her med det mål at kvalitetssikre undervisningen og lærernes opgaver«, sagde Uffe Rostrup og fortsatte:

På www.fsl.dk kan du fredag og lørdag den 8.-9. november følge debatten på repræsen-tantskabsmødet minut for minut. Blandt de største punkter på dagsordenen er ekstraordinært konflikt-kontingent og en ny kredsstruktur. Følg mødet live fra fredag kl. 15.15. n TKE

»Det er fuldstændig op til lederen, om han vil styre det hele selv, eller om han vil gå i dialog med medarbejderne, men tr kan jo godt på nuværende tidspunkt spørge lederen, om det fx er intentionen, at der skal være fuld tilstedeværelse, eller om det er intentionen, at der skal være differentieret forberedelse«. Han opfordrede de fremmødte tr’ere til at gribe muligheden og gå konstruktivt ind i det, hvis lederen inviterer til dialog.

»Man får kun indflydelse, hvis modparten tror på, at man kan nå nogen vegne ved at forhandle. Man må vise, at man er indstillet på at se fremad, og så skal man sørge for at have et mandat fra medlemmerne, som gør, at man kan træffe beslut-ninger. Mandatet må ikke kun handle om, hvad man ikke kan være med til«, sagde Uffe Rostrup.

Der deltog cirka 300 tr’ere på de seks møder. I december og januar er der planlagt endnu en række møder for tr’ere – denne gang om det konkrete indhold af Moderniseringsstyrelsens cirkulærer om de nye arbejdstidsregler. n TKE

Mens vi venter på cirkulæret

Følg repræsentantskabsmødet live

Foto Istock

Arkivfoto Alex Tran


ww

Kursus-kalender4. NOV., 11. NOV., 12. NOV. OG 20. NOV.

Gratis efterårskursus på www.gyldendal-uddannelse.dkKlareboderne 3, 1001 København K.

Der afholdes kurser om eftermiddagen med hvert sit tema indenfor mate-matik, dansk og engelsk. Indskoling, mellem-trinnet og udskoling. Se de enkelte programmer på www.gyldendal-uddannelse.dk og tilmeld dig direkte.

2.-13./12. ELLER 6.-16./1. 2014

SløjdkurserUCSYD.dk – sløjdhøjskolen

Få styr på maskinerne eller få inspira-tion til at arbejde med designproces-sen. Der tilbydes bl.a: Sikkerhed ved maskinerne (okt.). Ideer og oplæg i obligatorisk sløjd (dec.). Metalarbejde i obligatorisk sløjd (jan. 2014). Se mere på ucsyd.dk/sløjd og ring 7266 5365.

30. OKTOBER ELLER 13. NOVEMBER 2013

Ny naturfagsundervisning30. okt: Økolariet, Dæmningen 11, 7100 Vejle 13. nov: Alinea, Vognmagergade 11, 1148 Kbh.

Workshop samt foredrag v/Beth Wehner Andersen, UC Lillebælt, om inddragelse af nye læringsmetoderog it-værktøjer i naturfagsundervisnin-gen. Se det fulde program og tilmelding på www.alinea.dk.

7.-9. NOVEMBER 2013

Tillid til tillid Frie skolers fællesmøde Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Dette års fællesmøde sætter tillids-begrebet under lup og undersøger det fra forskellige synsvinkler. Det stilles spørgsmålstegn ved, om vi stadig kan have tillid til tilliden? Arr. Dansk Friskoleforening. Se programmet www.friskoler.dk. Ansøgningsfrist: Lige nu.

10. DECEMBER 2013

Aktionslæring giver meningHotel Strandparken, 4300 Holbæk

Oplæring, debat opg refleksion om akti-onslæringens muligheder for udvikling af lærerrollen og arbejdsmiljøet. Mere info på facebook siden: ”Indsparket akti-onslæring giver mening – Tine Dalskov” eller via [email protected].

SKOLEÅRET 2013-14

Videreuddannelse og kompetenceudviklingVIA UC – Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation.

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dkFriluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Staten tromler frie skolers pensionskasseI strid med vedtægterne og medlems-demokratiet forvandles Efterlønskassen til en pensionsordning under Statens Administration

Det, der ikke lykkedes ad demokratisk vej, gennemtvinges nu med et lovindgreb: Efterlønskassen for lærere i frisko-

ler og efterskoler nedlægges den 1. januar 2014 som selvstæn-dig pensionskasse.

I foråret lykkedes det ikke Efterlønskassens styrelse at sam-le flertal for at flytte formue og medarbejdere fra Slagelse og ind under Statens Administration. Derfor bad Moderniserings-styrelsen statens advokat, Kammeradvokaten, undersøge, om det ville være muligt at tvangsnedlægge pensionskassen ved lov, og det sker så nu som en del af finanslovsforhandlingerne.

Kirsten Rahbek Jensen, der er lærer på Efterskolen Solbak-ken, stemte imod forslaget på medlemsmødet i april. Hun me-ner, at nej-stemmerne var bekymrede for at miste den direkte og kompetente rådgivning, som Efterlønskassen giver:

»Vi frygter, at vi bliver glemt i staten. De frie skoler er jo kun et lille, men meget specielt område. Og da jeg ikke kunne se, at vi ville få nogle fordele af, at staten overtager admini-strationen, stemte jeg nej«, siger hun.

Chefkonsulent Gorm Neigaard, som er Moderniseringssty-relsens repræsentant i Efterlønskassens styrelse, understreger, at nedlæggelsen intet ændrer i medlemmernes pension eller i kassens formål. Samtidig mener han, at overtagelsen kan sikre fortsat kompetent rådgivning:

»Pensionskassens medarbejdere kan flytte med over i ministeriet, og på den måde sikrer vi kompetencerne og sørger for vidensdeling«.

Efterlønskassen administrerer pensionen for 6500 med-lemmer på friskoler, lilleskoler og efterskoler. Kassen har siden 1995 være lukket, så der ikke kommer nye medlemmer til. n MHV

Foto Istock

Foto Istock

Frikvarter

VERDEN RUNDT

Af Ulrik Andersen · [email protected]

Skoleassistenter presser flere faggrupperTre kvindelige skoleassistenter (teaching assistants) på

Manford Primary School, i Chigwell i England kom i september med det seneste i rækken af angreb på traditionelle faggrænser og forståelsen af, hvilken faglighed, der er brug for i klasseværelserne.

Det skete, da deres højgravide kollega Diane Krish-Veeramany fortalte, at hun havde det lidt skidt og ville tage hjem fra arbejde. Men før Krish-Veeramany nåede at komme i overtøjet, gik det op for hende og kollegerne, at hun var gået i fødsel. Og så var det altså, at de tre skoleassistenter møvede sig ind på endnu et fagområde og hjalp den lille dreng, Jonah, til verden.

En læge fra alarmcentralen hjalp de tre skoleassistenter,

Sam, Chris og Dita til at virke som jordemødre under fødslen, som kun varede 23 minutter og dermed var overstået, før lægefagligt personale kunne nå at være på stedet.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden dem. De var så rolige«, fortæller en rørt og grådkvalt Diane Krish-Veera-many til BBC.

Frie Skolers Lærerforening har tidligere i år fået rettens ord for, at det arbejde der foregår i klasseværelset skal opfattes og aflønnes som lærerarbejde. Hvordan skolefor-eningerne, Jordemoderforeningen og FSL vil forholde sig til skoleassistenternes seneste forsøg på at tilføre lærer-arbejdet nye dimensioner var ikke klart ved redaktionens slutning. n

Foto Istock


Annoncer

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

Læs sidste nyt, jobannoncer, Uffes uforbeholdne og meget meget mere på

www.fsl.dk

Valg til LB Foreningens GeneralforsamlingDe delegerede vælges for en periode af 4 år fra den 1. maj 2014.

StemmeberettigetStemmeret har enhver, der har været medlem af Lærerstandens Brandforsik-ring siden den 1. januar 2013, og som har fast bopæl i valgområdet.

ValgbarhedTil delegerede kan kun vælges stem-meberettigede medlemmer, som har fast bopæl i vedkommende valgom-råde.

Kandidatur skal anmeldes af 4 medlem-mer fra kandidatens medlemsgruppe. Disse 4 medlemmer må ikke være delegerede og behøver ikke at have bopæl i kandidatens valgområde.

Anmeldelse af kandidatur til valget skal ske senest fredag den 22. november 2013.

Stillerliste kan rekvireres hos: LB Foreningen Farvergade 17, 1463 København K tlf. 33 95 75 84, e-mail: [email protected]

ValgprocedureDer afholdes kun valg i de områder, hvor der anmeldes flere kandidater, end der skal vælges. Hvert medlem har én stemme.

LB Foreningen udsender stemmesedler til alle stemmeberettigede medlemmer i de valgområder, hvor der skal afholdes valg.

Stemmesedler udsendes i løbet af januar 2014. De skal returneres, så de er på LB’s hovedkontor senest den 15. februar 2014.

ValgresultatValgresultatet vil blive offentliggjort i marts 2014 på LB Foreningens hjemme-side samt i de medlemsblade, hvori valget udskrives.

Jørn Anker-SvendsenAdm. direktør

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring - en del af LB Forsikring A/S.

De delegerede skal vælges på baggrund af deres tilknytning til:

Medlemsgruppe 1- folkeskoleområdet og medlemsgruppe 2- under-visningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer jf. § 3 i vedtægterne.

I alt skal 13 delegerede vælges således:

Område Antal delegerede i medlemsgruppe 1

Antal delegerede i medlemsgruppe 2

7. Lolland Falster 2 1

8. Fyn 3 2

9. Vest- og Sønderjylland 3 2

Valgområde 7 (Lolland Falster)

Postnr.: 4800 - 4990

Valgområde 8 (Fyn)

Postnr.: 5000 - 5990

Valgområde 9 (Vest- og Sønderjylland) Postnr.: 6000 - 6990

Der udskrives hermed valg i følgende tre valgområder:

valg til generalforsamling 2014.indd 1 17-09-2013 11:08:33

Registrerede Revisorer – FSRwww.ronnerevision.dk

St. Torvegade 12 · 3700 Rønne

Rønne Revision har gennem

mange år specialiseret

sig inden for revision

og rådgivning

af Frie Grundskoler

KontaktIvan Qvist ellerTonny Kofoed foren uformel samtale– Ring 5695 0595– Mail [email protected]

R Ø N N E R E V I S I O N

Foto Istock


Konsulentensbord

Ajour

NYT FRA KREDS 3 OG 4Tilmelding til medlemstræf 2013

Den 10. december og 11. december 2013 er der medlemstræf for medlemmer i kreds 3 og 4. Deltag i dette medlemstræf på Hornstrup Kursuscenter. Medlemstræffet er et samarbejde mellem de 2 efterskole-kredse og rettet mod vores almindelige medlemmer. Der er et godt og konstruktivt samarbejde på tværs af kredsene, og træffet har bidraget til netværk og relationer mellem efter-skolelærere. Arrangementet og transportudgifter betales af kredsen. For at holde udgiftsniveauet nede vil der være indkvartering på dobbeltværelser. Skriv evt. ved tilmeldingen, hvem du ønsker at dele værelser med. Ved mange tilmeldinger kan det blive nødvendigt at begrænse antallet af deltagere fra den enkelte skole. Program for arrangementet er udsendt til alle medlemmer i kreds 3 og kreds 4. Og det kan også ses på hjemmesiden. Da der stadig er ledige pladser, kan du nå at tilmelde dig efter tildmeldingsfristen. Tilmelding på hjemmesiden for kreds 3 eller 4 på www.fsl.dk/kredse,

BASISLØNTRIN 4 OG TRIN 4-TILLÆG

Lærere og børnehaveklasseledere, der 1. april 2013 havde 12 års anciennitet, skulle fra august 2013 indplaceres på basisløntrin 4 og eventuelt have beregnet et trin 4-tillæg.

Værdien af basisløntrin 4 er for lærere kr. 29.664,17 pr. måned, mens værdien for børnehaveklasseledere er kr. 26.090,34. Værdien af trin 4-tillægget er individuelt beregnet og afhænger af de løndele, der blev udbetalt i marts 2013. FSL har udviklet en trin 4-beregner, hvor løndele fra marts 2013 skal indtastes, hvorefter beregneren viser størrelsen på det eventuelle trin 4-tillæg.

Med overgangen til basisløntrin 4 i august 2013 skal der ikke længere udbetales udligningstillæg og garantilønstillæg, ligesom eventuelle OK 08-tillæg til lærere og børnehaveklasseledere med 12 års anciennitet bortfalder. Lærere med under 12 års anciennitet skal stadig have OK 08-tillæg. Lokale løntillæg udbetalt i marts 2013 omdannes til at være en del af det eventuelle trin 4-tillæg.

Overgangen til basisløntrin 4 og evt. trin 4-tillæg indebærer ikke i sig selv lønstigninger, men har den fordel, at visse tidsbegrænsede løndele nu gøres permanente.

Lærere og børnehaveklasseledere, der nu er aflønnet på basisløntrin 4, skal også fremover have lokale løntillæg, så nye lokale løntillæg skal udbetales oven på basisløntrin 4 og trin 4-tillæg.

Beregningsmodellen kan hentes fsl.dk/trin4tillæg, og som medlem af FSL er du velkommen til at ringe eller maile til sekretariatet med spørgsmål.

Frakonsulentens

bordAf Peter Houlberg Salomonsen, konsulent, FSL

Ü

Vi søger en person med erfaring inden for specialundervisning til vores 8 årig datter i Nuuk for en periode.Økonomi og bolig taler vi nærmere om, hvis dette har din interesse.Kontakt: e-mail: [email protected] eller tlf. 24 46 21 53 (efter 31. oktober tlf. 00299 54 99 99) – Tiltrædelse oktober/november.

HJÆLPELÆRER TIL NUUK


Skoleleder på Halsnæs LilleskoleEn lilleskole i vækst med fokus på udeliv,social træning og projektarbejdeI tolv år har vi arbejdet på at lave verdens bedste skole. Vi har arbejdet med udvikling af vore børns faglige og sociale kompetencer med pædagogik, der inddrager de mange forskellige evner og lyster, der bor i børn. Vi har trænet musklerne i vore 3 pædagogiske ben: Projektarbejdet, social træning og arbejdet i “det grønne klasse- værelse” (udeliv) – og målbevidst knoklet for at lave kloge, spændende, sjove, tankevækkende, meningsfulde skoledage for børnene på Halsnæs Lilleskole.

Resultatet af denne rejse er et farverigt mylder af læringsmiljøer og metoder, strukturer og spontanitet, rutiner og eksperimenter. Der er plads til både det legende, det nysgerrige, det kreative, det sociale og det praktiske barn. Vi værdsætter denne mangfoldighed, og vi lader os gerne overraske og inspirere i mødet mellem de mange forskellige måder at være og lære på.

Medarbejderstaben er bredt sammensat, og vi har en forældrekreds, som glad og gerne læg-ger talent og energi i skolens liv. Vi er altid udfordrede på at få de mange faglige og pædago-giske ender til at mødes. Vi vil have både i pose og sæk – mange projektuger og samtidig solid faglighed. Det kan kun lykkes med et stærkt team og en pædagogisk kompetent ledelse, som også tager del i undervisningen.

De seneste syv år er vi vokset meget hurtigt og har nu 120 børn fra 0. til 7. klasse og en god SFO. Rammerne er den gamle Dyssekildegård i landsbyen Torup mellem Frederiksværk og Hundested. Hver gang vi var ved at sprænge rammerne, har vi udvidet dem, og sådan vil det nok fortsætte lidt endnu.

Efter denne vækstperiode med konstant udvikling, kvantitativ og kvalitativ, har vi nu fokus på arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og konsolidering. Vi søger en leder, som med begge ben på jorden, glimt i øjet, og talent for menneskelig vækst kan lede skolen sikkert gennem de næste udviklingsfaser.

Kan du se dig selv som skolens nye leder?Så har du utvivlsomt en solid skolefaglig baggrund og kender måske lilleskoleverdenen. Du har også ledererfaring, måske en lederuddannelse. Du kan det med økonomi, administration og IT.

Du vil passe godt hos os, hvis du tror på, at skæve vinkler, uortodokse løsninger og humor glimrende kan forenes med handlekraft og knivskarp økonomisk styring.

Det er altid krævende at være leder. Men på Halsnæs Lilleskole er det også sjovt!

Praktiske forholdAnsættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Central-organisation indenfor lønintervallet 408.947 - 490.339 kr. Send din ansøgning og dit CV mær-ket ”Skoleleder” til [email protected]

– Ansøgningsfrist senest den 16. november 2013.

Kontakt gerne bestyrelsesformand Jan Grønborg på 22 35 97 64, [email protected] viceskoleleder Jakob Feilberg Olsen på tlf. 21 30 74 74, [email protected]

Læs mere om skolen på halsnaesskolen.dk

Indskrivning af barn på venteliste til

Halsnæs LilleskoleDato _________________

Barnets Navn _______________________________________

Barnets CPR nr _______________________________________

Adresse _______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

Telefon hjemme _______________________________________

Mobil telefon mor _______________________________________

Mobil telefon far _______________________________________

Email adresse _______________________________________

Barnet ønskes optaget på _________ klassetrin. Pr _____/______200__

Barnet går i øjeblikket i børnehave/skole i: ________________________

____________________________________________________________

Særlige bemærkninger, her under evt. sygdomme eller behov for

særlige støtte: ________________________________________________

____________________________________________________________

____________________________________________________________

Forventer I at få brug for pasning før skolestart kl 8.15?

Nej Ja ca____gange om ugen fra kl 8 kl. 7.45 kl. 7.30

Indmeldelsen sendes til: Halsnæs Lilleskole, Hågendrupvejen 6, 3390 Hundested.Det forventes at forældrene bliver medlem af forældreforeningen nårbarnet skrives på venteliste (Pris kr.150,-). Indbetales til vores bank på: reg. 6301 konto nr. 2013711Forældre til elever på skolen har automatisk medlemskab.

____________________

____________________ Forældre/værges underskrift

Forældre/værges underskrift Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre underskrive.

Fars fulde navn

Mors fulde navn

Stillinger


Stillinger

Kertemindeegnens Friskole kan tilbyde dig: • En Grundtvig-Koldsk friskole med 280 elever fra et stort opland, fordeltpåklasserfra0.til10.og medtosporfra7.til9.klassetrin.• En spændende hverdag, præget af vores værdier og med høj faglighed, musik, kultur og livsglæde.•Enåbenogempatiskarbejdsplads meddygtige,engageredeogloyale medarbejdere.•Envelholdtskolemedtidssvarende undervisningsmiljøer. •Storfrihedtilledelseogdermed ogsåstorindflydelsepåskolens fremtidigeudvikling.

• Stor forældreopbakning, med engagementogaktivmedvirkeni alle arrangementer.• En velfungerende bestyrelse, der lægger et stort arbejde i skolens udvikling.• En velkonsolideret skole med stor lokal opbakning og en sund økonomi. Du kan tilbyde os: • Grundtvig-Koldske værdier, åbenhed,positivtlivssyn,rum- melighed og passion for skolelivet.

Skoleleder tilKertemindeegnensFriskole

• Ledelse i øjenhøjde, hvor samarbejde giver de bedste resultater for fællesskabet. •Enmotiverendetilgangtilelever, forældre og medarbejdere og evne tilatfavneskolen. •Beslutningsdygtighed,ogsånårdet er de upopulære beslutninger der skal tages. •Visioneroglysttilatfortsætte skolenspositiveudvikling. • Gerne ledelseserfaring – kombineret med kompetencer indenfor pædagogik,organisationog økonomiellerlysttilat efteruddannedigforatfylde hullerne. Vi vægter personlighed og værdier højt. •Lysttilathavebopælinærheden af skolen, er en fordel.

Ansøgninger – inklusive cv og relevante bilag – sendes som PDF eller wordfil til: [email protected].

Derafholdesansættelsessamtaleritorunderfraden9.til12.december2013.Læsmereomskolenpå: www.kertfri.dk

Kertemindeegnens Friskole Revninge Bygade 55 5300Kerteminde Tlf. 65 32 12 62

Voresskoleledergennemdesidste15årharvalgtatgåpåpension.Derforsøger280livsgladeeleverog32engageredemedarbejdereeninitiativrigog inspirerende leder, der med udgangspunkt i skolens 150 år langehistorie, vil være med til bringe vores Grundtvig-Koldske værdier ind ifremtiden.

Løn og tiltrædelse: AnsættelsenskerihenholdtiloverenskomstmellemFinansministerietogLC. Aflønningiintervallet420.722kr.–493.201kr.(pr.31.marts2012).Tiltrædelse1.februar2014ellerefteraftale. Yderligere spørgsmål: Yderligere spørgsmål, elleraftaleombesøgpåskolen, kanrettestilbestyrelses-

formand Lars Bo Jensen på tlf.21251288

163 x 219_Jobannonce.indd 1 07/10/13 12.0830 F R I E S KO L E R N R . 4 · 2 8 . O K TO B E R 2 0 1 3

Stillinger

Vi søger en visionær og dygtig køkkenleder, som brænder for at udvikle et køkken med moderne og sæsonrelateret velsmagende mad tilberedt af friske og minimalt forarbejde-de råvarer. Vi forventer at køkkenet arbejder med et perspek-tiv om bæredygtighed, hvor økologi og lokalt producerede råvarer vægtes højt.

På Lærerskolen spiser ca. 240 mennesker sammen 200 dage om året. Derudover har vi i løbet af året større arrangemen-ter, hvor der inviteres til fest. Køkkenet skal kunne lave såvel traditionel mad som mad til vegetarer og veganere.

Parallelt med læreruddannelsen driver vi også kursusvirk-somhed fortrinsvis på hverdage, men der er også weekend- arrangementer i årets løb. Stillingen fordrer således både smidighed, fleksibilitet og evnen til at holde overblik i en omskiftelig hverdag.

Køkkenlederen har ansvaret for overholdelse af budgetter i tæt samarbejde med skolens administrative ledelse og forhandler selv indkøb med leverandører.

Du skal som køkkenleder være serviceminded og have erfaring med at lede og drive et køkken. Som leder skal du skabe et udviklende og givende samarbejde med køkkenets medarbejdere, de studerende og læreruddannelsen som sådan. På længere sigt har vi et ønske om, at de studerende skal kunne opnå både praktisk køkkenerfaring og viden om sundhed og kostpolitik, som de efterfølgende kan bruge i deres lærervirke.

Ansøgningsfrist 11. november 2013. Der indkaldes til sam-taler i uge 46 og 47. Du kan se mere om stillingen på vores hjemmeside: www.dfl-ollerup.dk. Du er velkommen til at kontakte forretningsfører Lennart Simonsen eller forstander Ole Pedersen for yderligere oplysninger på tlf.: 62241066.

NY KØKKENLEDER TIL LÆRERSKOLENDen frie Lærerskole i Ollerup søger ny køkkenleder fra januar 2014.

“

Ansøgningsfrist 15.november

ForstanderVi tilbyder dig:

• stor frihed til ledelse

• gode og tidssvarende bygningsrammer

• veludstyrede linjer og fag

• et dygtigt og engageret personale

• høj kvalitet i undervisningen

• stor aktivitet

• en efterskole, hvor det personlige og ligeværdige møde mellem unge og voksne vægtes højt

• en uhøjtidelig humoristisk hverdag

Venø Efterskole er smukt placeret på det naturskønne Venø - 8 minutters køretur fra Struer og 2 minutters sejltur - der er færgeafgang hvert 20. minut.

Du oplever at komme til en levende og fredfyldt ø. 200 fastboende og næsten 100 efterskoleelever. Efterskolen har stor opbakning fra øen og egnen. Her er man i kontakt med naturen og med hinanden.

Fire linjer karakteriserer efterskolen: Forfatter, Surf & Sejlads, Natur & Friluftsliv og Musik, og der er tre varierede boglige tilbud for 9. og 10. klassetrin: Venø Basic, Cross Culture samt Tiende Årgang.

Venø Efterskole har fuld belægning, en stærk økonomi, opsparing til kommende hal, moderne 4-sengs værelser med eget bad og toilet. Der er tidssvarende undervisningslokaler, væresteder og samlingssal.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job på www.bogetorp.com eller www.venoe-efterskole.dk

Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905), bestyrelsesformand Peter Petersen (4045 6569) eller viceforstand-er Anders Albæk Christiansen (9786 8086/2260 7716).

Tiltrædelse 1. februar eller efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 426.208 – 499.632 kr. (marts 2013)

Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på:

Vi søger en forstander som:

• er synlig i hverdagen - internt som eksternt – efterskolens frontfigur

• er motiverende og anerkendende

• er visionær og målsættende

• har økonomisk sans og er en god personaleleder

• har erfaring fra skoleverdenen

• har personlig udstråling, overblik og god situationsfornemmelse

• er initiativrig, engageret og god til at tage ansvar og beslutninger

Jobsamtaler afholdes 30. nov. og 7. dec.

[email protected]

veno_1635x107.indd 1 27-09-2013 13:38:39 F R I E S KO L E R N R . 4 · 2 8 . O K TO B E R 2 0 1 3 31

Efterskoleforeningen søger konsulent

Er du en skarp statistisk analytiker med juridisk/økonomisk tæft?

Leder du efter et afvekslende arbejde i en værdibåren organisation i hjertet af København?

Så er det måske dig, vi søger. Læs mere på: www.efterskoleforeningen.dk/konsulent

Ansøgningsfrist 18.11.13

Stillinger

Ny skoleleder til Himmerlands Friskole!

Friskolen Haubro Landsbyskole, Himmerlands Friskole i Haubro v/Aars søger ny skoleleder med tiltrædelse pr. 1. januar 2014.

Himmerlands Friskole i Haubro er en lille friskole med godt 100 år på bagen - og er en koordineret institution indeholdende friskole med undervisning fra 0. - til og med 8. klasse, samt en tilhørende SFO-afdeling. Desuden er der et tæt samarbejde med en privat børnehave, som vi deler fælles udendørs arealer med. Det er en

veldrevet friskole med udsigt til øget elevtilgang.

Vi søger en visionær skoleleder, gerne med ledererfaring, der kan fast-holde og udvikle stærke samarbejdsrelationer med skolens

medarbej-dere, elever, forældre og bestyrelse.

Ansættelsen sker på overenskomst mellem Finansministeriet og Læ-rernes Centralorganisation. Aflønning i intervallet

kr. 368.295 - 438.154 (pr. 31. marts 2012).

Ansøgningen sendes til formand Renè Binderup-Nielsen, [email protected] senest 25. november. Samtaler forventes

at finde sted fra fredag den 29. november til onsdag den 4. december.

Yderligere oplysninger på friskolens hjemmeside: www.haubrofriskole.dk eller skolens formand Renè Binderup-Nielsentlf. 98664400, konstitueret skoleleder Karl Halskov tlf. 22635107

- eller souschef Kristina Engemand tlf. 22733397.

Stærk, synlig og empatisk leder til Sct. Joseph Skole, RingstedSct. Joseph Skole er en selvejende institution med egen vedtægt og bestyrelse. Vi har rig mulighed for at sætte vores egne mål for, hvad en god skole er, og vi har allerede et stærkt fundament. Skolens 261 dejlige børn er fordelt på 0. – 9. klasse, og vi har 102 elever i skolens fritidsordning. Der er stor tilslutning til skolen og venteliste på alle klassetrin. Vi har i alt 30 engagerede medarbejdere, som sammen med eleverne opnår flotte resultater år efter år. Skolen er økonomisk velfunderet, anvender ny teknologi og har analyseret muligheder for omfattende ombygninger.

Vi søger en leder med en pædagogisk/faglig ballast og en anerkendende ledelsesstil. Du har ledelseserfaring og gerne erfaring med at gennemføre mål og forandringsprocesser. Du skal være i stand til at håndtere personaleudvikling, kommunikation, kulturforandring samt konfliktløsning på en positiv og demokratisk måde, der skaber tryghed og trivsel og mødes med respekt.

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor løn og ansættelsesforhold fastsættes efter nærmere aftale i henhold til over enskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønindplacering vil ske i intervallet kr. 408.947490.339. Hertil kommer pension. Ansøgningsfristen er den 18. november 2013 kl. 9. For spørgsmål og ansæt telses procedure, se venligst www.sctjoseph.skoleintra.dk, hvor du under ”Ledige stillinger” også finder en job- og personprofil.

Sct. Joseph Skole er en katolsk skole, der bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er vores ambition at skabe gode rammer for elevernes faglige og kreative udvikling i et skolefællesskab, hvor børn og voksne tager hensyn til og ansvar for hinanden. Se www.sctjoseph.skoleintra.dk.

Skolen hvor tryghed og trivsel går hånd i hånd med fagligheden


Info/annonce

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected]

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected] DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 5 – 11. november / Nr. 6 – 25. november 2013. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.comPRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111

OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik WisbechSekretariatet T: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Rikke Josiasen, T: 26672111Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 50904714Kreds 7 Annie Storm, T: 29910478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 21698175Kreds 11 Lars Holm, T: 60942395Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951


RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skole-former · Læs mere på frieskolersledere.dk

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.www.hornstrupkursuscenter.dk

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

ApropoNy viden

Det er slut med at se på forældede atlasser og at skulle på biblioteket for at blive klogere på Vietnam-krigen eller

vaskebjørne. Den digitale revolution har gjort, at skoleelever og alle andre har lettere adgang til viden end nogensinde før i historien. Fordelene er åbenlyse, ikke mindst i undervisnings-øjemed. Men uagtet alle plusserne ved den nye teknologi, så er der også områder, hvor eksperter på blandt andet psyko-logi- og uddannelsesområdet rynker panden en smule. Ikke mindst når det handler om opmærksomhedsspændvidde, eller sagt på en anden måde, evnen til at koncentrere sig og fastholde opmærksomheden om den samme opgave i længere tid ad gangen.

For når iPad’en bimler om nye mails, og telefonen brum-mer om sms’er, snapchat-beskeder og 4 facebook-messenger-samtaler, så er det sværere at finde roen til at glemme sig selv i en bog eller fastholde dyb opmærksomhed til at skrive et argument ud i en opgave i samfundsfag.

Flere eksperter er i hvert fald foruroligede, og en af dem med både bekymringer og stjerner på skulderen er Barry Schwartz, professor i psykologi på Darthmouth College. Han har i årtier skrevet og forsket i blandt andet psykologi, læring og hukommelse. Han mener, at han selv i det seneste årti har bemærket en forandring blandt sine studerende.

• De er mindre tilbøjelige til at hænge i, når de skal lave no-get, der er svært, og som kræver koncentration over længere tid, siger Barry Schwartz.

Området er nyt, så forskningen er stadig kun i sit spæde stadie i forhold til at undersøge, hvorvidt både børn og voksnes opmærksomhedsevne er under forandring. Anekdotiske bevi-ser synes at pege i den retning, ligesom Twitter, Ted Talks og korte netnyheder også synes at fortælle historien om en verden, hvor vægten er på den korte, hurtige og smarte formidling i erkendelse af, at et evigt distraheret publikum skal have den

fortyndede form. Men er der egentlig noget i vejen med det? Ja, hvis man skal tro professorer som Barry Schwartz.

For i et lærings- og uddannelsesperspektiv viser undersø-gelser, at vedholdenhed er en vigtigere indikator end IQ for, hvordan en elev vil klare sig i uddannelsessystemet. Og for at være vedholdende skal man naturligvis kunne koncentrere sig. Samtidig viser andre undersøgelser, at det er så godt som umuligt at være en dygtig multitasker, man udfører bare flere ting dårligt på samme tid.

Men hvordan modvirker man de evige distraktioner? Ved ind i mellem at eliminere dem og sætte telefoner og andre gadgets på lydløs og lægge dem væk, så der ikke hele tiden er ekstern stimuli, der kræver opmærksomhed. Og så træne ev-nen til heller ikke hver gang at ændre aktivitet ved den første indre impuls til at lave noget andet.

• Elever skal have opgaver, som opbygger deres evne til at koncentrere sig om den samme ting i længere og længere tid ad gangen. Og det skal foregå ligesom med vægttræning. Man starter ikke med 50 kilo, men starter med en let vægt og byg-ger så mere og mere på, siger Barry Schwartz.

Hans bekymring er ikke kun forankret i et ønske om gøre eleverne så dygtige så muligt, men også i et ønske om at skabe dannede borgere. Er man trænet til at kunne fordybe sig, kan man gennemskue et forsimplet argument, men er man kun flasket op med korte, letforståelige budskaber, kan man ikke kende forskel.

• Vedvarende opmærksomhed er nødvendigt for at skabe ef-tertænksomme ansvarlige borgere. En kompleks verden kræ-ver komplekse beslutninger, og lærere har en forpligtelse til at træne eleverne til at kunne fastholde opmærksomheden og dermed udvikle børn og borgere, der er i stand til at overskue og tænke komplekst om verdens problemer, siger han. n

Koncentration skal trænesOpmærksomhed skal trænes. Ikke mindst i en tid, hvor så mange gadgets og sociale medier konkurrerer om vores opmærksomhed.

Af Ulrik Andersen · [email protected]


Foreningenmener Af Minna Riis, formand for arbejdsmiljøudvalget, Frie Skolers Lærerforening

One fits all-arbejstiden findes ikke

ledelsen fundet ud af, at der skal være fuld tilstedeværelse, og dermed skal det meste af arbejdet laves på skolen, og lærerne kan holde fri, når de går hjem.

Lige nu kan det være svært at gen-nemskue, om det overhovedet er muligt at blive færdig med alle arbejdsopgaver inden for ”normal” arbejdstid. Lærerne har været forgangsmænd for hjemmear-bejdspladser og har kunnet flekse dele af deres arbejdstid. De fleste lærere hu-sker mange weekender, de har brugt på at rette opgaver, og mange aftener, de har siddet og forberedt sig, når børnene er lagt i seng. Der har ikke været loft over antallet af timer til forberedelse, og det kan være svært at sige til sig selv, at man nu har forberedt sig tilstrækkeligt. Man kan jo altid læse lidt mere eller finde en ny tekst eller lave en opgave til.

Men hvis man nu kun har tid kl. 17, og der er mulighed for at blive på sko-len, som er indrettet til, at alle kan lave deres arbejde inden for arbejdstiden, tvinger den faste arbejdstid så til effek-tivitet, eller bliver det en stressfaktor for at nå det hele? Man ved fra forskningen,

at flere pauser fra det, der stresser, øger produktiviteten. Når man har under-vist fra klokken 8 til klokken 15, haft gårdvagter, spist med klassen og haft en telefonsamtale med forældre, har man måske brug for en længere pause, før man kan rette opgaver eller forberede sig til, hvordan man introducerer nye antimobningsværktøjer til elever i en vanskelig klasse.

Kommer vi til at arbejde mere, eller kommer vi måske til at arbejde mere smart? Kommer vi til at holde færre frugtesløse møder, når vi ved, at vi skal nå at være klar til næste dag, inden vi går hjem?

Hvad er bedst? Faste arbejdstider el-ler muligheden for selv at bestemme sin egen forberedelsestid?

Der findes ingen one size fits all-løsninger til de frie grundskoler. Vores skoler er så forskellige, at der ikke findes en standardløsning.

En ting er dog sikker. Ingen bør blive syg af at gå på arbejde. Lige nu oplever vi en frygt for store forandringer; usik-kerhed om fremtiden og frustrationer oven på forårets lockout er emner, der ofte bliver drøftet, når lærerne er samlet.

Tydelighed, fornuftig dialog og sam-arbejde gør, at vi kan blive bedre rustet til at forebygge stress på skolen eller håndtere det, hvis en kollega alligevel bliver stresset – uanset om man har faste arbejdstider med fuld tilstedeværelse

eller en arbejdstid, hvor man selv plan-lægger dele af den.

Arbejdstiden er selvfølgelig vigtig for stressniveauet, men det handler ikke kun om arbejdstiden, det handler også om livskvalitet.

Det grænseløse arbejde, hvor arbej-det smelter sammen med fritiden, kan resultere i, at vi bliver dårligere til begge dele. Nogle af os har svært ved at lægge arbejdet fra os, når vi holder fri, hvilket kan resultere i, at vi faktisk aldrig føler, at vi har rigtig fri. For andre er det bare en optimal måde at leve og arbejde på.

En mere fast tilrettelagt hverdag vil sikkert være en hjælp til, at nogle lærere får et bedre arbejdsliv og også en bedre fritid. For andre vil det være en forringelse. Formålet er at lave en god skole, som har glade og tilfredse medarbejdere. n

Når de nye ar-bejdstidsreg-

ler træder i kraft til august 2014, vil hverdagen se anderledes ud på nogle af skolerne. Måske har man i samarbejde med

»Lige nu oplever vi en frygt for store forandrin-

ger; usikkerhed om frem-tiden og frustrationer

oven på forårets lockout er emner, der ofte bliver

drøftet, når lærerne er samlet«.


alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(20

07

7) B

agsi

de ·

FRS4

· 2

01

3

Dansk · Indskolingen

Lær dine elever at læse mellem linjerne gennem tydelige læseforståelsesstra tegier, og træn dem i at læse og skrive i hverdagsgenrer. I serien Freddy finder vej … er læsning og skrivning to sider af samme sag. Derfor både læser og skriver eleverne i kendte hverdagsgenrer som fx kontakt bog, brev, sms, opskrift, portræt, metro kort og bykort.

Se uddrag af bøgerne på alinea.dk.

Læs mellem linjerne• Læseforståelse i øjenhøjde

• Læse og skrive i hverdagsgenrer

• Tydelige læsestrategier

Hent gratis lærervejledninger

på alinea.dk

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 4, 2013/14