Frie Skoler 6, 2013/2014

Nr. 6 25. november 2013

20

8 KONFLIKTKONTINGENT er nu vedtaget10 UFFE ROSTRUP fortsat i spidsen14 Tre KREDSE bliver sparet væk

Repræsentant-skabsmøde 2013

Havet kom til Nørrebro

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

8953 Alle p

riser er ex mom

s

WEBPRØVER

TIL MATEMATIK

Alle webprøver er optimeret til tablets

Webprøver til matematik 7.-9. klasse – færdigheder

indeholder 12 prøveforberedende test, som er udarbejdet

med udgangspunkt i de officielle skriftlige prøver i mate-

matiske færdigheder samt et stort antal emnebaserede test

på to niveauer, som prøver elevernes færdigheder i gængse

faglige områder, fx procent, ligninger og funktioner.

Webprøver til matematik 4.-6. klasse – færdigheder

indeholder 12 prøvetest, som er udarbejdet med udgangs-

punkt i de nationale test samt et antal emnebaserede test

på to niveauer.

Webprøver til matematik 8.-9. klasse – mundtlige oplæg

bruges i den daglige undervisning som forberedelse til af-

gangsprøven i mundtlig matematik eller som prøveoplæg

direkte i forbindelse med afgangsprøven.

WEBPRØVER TIL MATEMATIK

Skoleabonnement Færdigheder, pr. år pr. klasse,

4.-6. eller 7.-9. kl. Kr. 249,-

Skoleabonnement Mundtlige oplæg,

pr. år pr. klasse, 8.-9. kl. Kr. 249,-

Få tilskud til Webprøver –Færdigheder

8953_ann_frieskoler_nr.6_Matematik_webprøver_190x273.indd 1 19/11/13 09.26

I hvert nummerKORT OG GODT I 10KORT OG GODT II 26

KURSUSKALENDER 27FRIKVARTER 28

KONSULENTENS BORD 29AJOUR 29

STILLINGER 30 NY VIDEN 32APROPOS 34

FORENINGEN MENER 35

FORSIDEFOTO HENNING HJORTH

REDAKTØREN MENER

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

4 Vreden fik frit løb 5 Lykke Svarre vendte sparekniven mod sig selv

6 Repræsentantskabs-mødet – sådan gik det til

8 Konfliktbidrag gled glat igennem

10 To år mere til formanden 12 Frie Skolers Ledere går forrest for selvstændighed 16 FSL sparer en dag … og to millioner

TEMAUGE

20 Vand på alle etagerReportage fra en uge, hvor alt på Sct. Ansgars Skole handlede om vand.

ANMELDELSE

24 Levende fortælling om 1000 års lærereAnmelderen kalder den en page tur-ner. Ny bog giver et vue over 1.000 års dansk lærerhistorie.

Foto Henning Hjorth


14 Så blev den nye kredsstruktur vedtaget

Der blev taget skelsættende beslut-ninger på foreningens repræsen-

tantskabsmøde 8.-9. november. 256 de-legerede viftede med røde stemmekort og gav liv til det meste. Konfliktkontin-gent, foreningens struktur, resolutioner. Til gengæld var debatten mindre livlig end de foregående år. Enigheden var slående. Og overraskende. For repræ-sentantskabsmødet i år er blevet kaldt det mest afgørende for foreningens fortsatte liv siden fusionen i 2006.

Politikerne fik de væsentligste forslag igennem. Nu må det vise sig, om medlemmerne er lige så parate til at stå sammen om strategien med et højt konfliktkontingent i 2014. Og det interessante spørgsmål nu lyder: Er den trofaste garde, som præger repræsen-tantskabet, på dette punkt repræsenta-tiv for den del af medlemmerne, som

befinder sig i foreningens periferi? Der blev prikket til repræsentantska-

bets sammensætning et par gange. Som en taler midt i 30’erne udtrykte det »… man kan meget nemt komme til at føle sig meget ung i denne forsamling«. Hun efterlyste en foryngelseskur hos de fagpolitisk aktive.

Witta Kyrin Ndlovu fra København havde en anden men tilsvarende poin-te, da hun - under punktet eventuelt - tog ordet og kiggede ud over salen:

»Vi er også meget ens – hvide. Jeg vil godt opfordre foreningen til at gøre sig virkelig umage for, at vi får alle med. Medlemmerne på de muslimske friskoler var med under lockouten, og det var superfedt. Vi skal gøre noget positivt for, at de også kommer med her og føler sig hjemme«.

Thomas Kehlet, redaktør

En grå og hvid forsamling

Indhold

F R I E S KO L E R N R . 6 · 2 5 . N OV E M B E R 2 0 1 3 3

FRIESKOLERSLÆRERFORENING

2013REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Gæsterne fra skoleorganisationerne måtte lægge øre til hårde ord,

da formand Uffe Rostrup aflagde den mundtlige beretning på Frie Skolers Lærerforenings (FSL) repræsentant-skabsmøde 8.-9. november i Nyborg. Med Efterskoleforeningen som delvis undtagelse kritiserede han dem for at se passivt til, at Moderniseringsstyrelsen tromlede lærerne, og for efterfølgende for at have taget ”… den statsstyrede arbejdstidsmodel” til sig:

»Skoleorganisationerne har fået blod på tanden og står 100 procent inde for L409 (de nye arbejdstidsregler, red.)«, sagde Uffe Rostrup. Han kaldte det for ”…gennemført usympatisk tænkning”, når Dansk Friskoleforening anbefaler at ansætte lærere på deltid i stedet for på heltid for at spare på undervis-ningstillæggene, når de nye regler skal implementeres.

Kritikken af skoleorganisationerne affødte spontane klapsalver, og Søren Kristensen fra Sct. Mariæ Skole i Aal-borg sagde under debatten:

»Tak, fordi du melder klart ud til skoleforeningerne. Det er meget beret-tiget«, og foreslog, at skoleorganisatio-

nerne tog navneforandring til skolele-delsesforeninger.

Nemt at skelneDet er blevet nemt at skelne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, fastslog Uffe Rostrup. Skoleorganisationerne vil optimere driften og få mest muligt ud af arbejdskraften, og det er selvfølgeligt legitimt, men det kræver et modspil, så lærere og ledere ikke mister de rettigheder, som er erhvervet gennem tiden, sagde Uffe Rostrup:

»Og det modspil«, sagde han, »kan kun komme et sted fra: fagbevægelsen og altså på vores område: FSL«.

Nødvendigt at samarbejdeUffe Rostrup pegede på, at over 40 procent af lærerne overvejer, om de fortsat ønsker at være lærere efter det ydmygende forløb, og han opfordrede lederne til at inddrage lærerne, når de nye arbejdstidsregler skal implement-eres til sommer.

»Det bør være bøjet i neon, at samar-bejde og tillid er nøglebegreber, hvis det skal lykkes at få de nye arbejdstidsregler til at fungere på de frie skoler. De steder,

hvor ledelserne ikke magter at få lærerne engageret i skoleprojektet, er der tårnhøj risiko for, at man i stedet for at bygge broer mellem ledelse og lærere kommer til at grave dybe grøfter. Det kommer der ikke god skole ud af«, sagde Uffe Rostrup.

Ros til hovedbestyrelsenLørdag ved firetiden, godt et døgn efter mødet begyndte, kunne hovedbesty-relsen og de delegerede sige farvel og tak og måske drage et lettelsens suk. Kontroversielle forslag om betaling af konfliktkontingent og forslag om en ny kredsstruktur gled glat igennem.

Der var massiv opbakning til for-mand Uffe Rostrup, som blev genvalgt med applaus, og til hovedbestyrelsen. Anne Krogh fra Skipper Clement Skolen i Aalborg var en blandt flere, der tog ordet til sidst. Hun havde haft bange anelser om, hvordan repræsentant-skabsmødet ville forløbe:

»I skal have ros for at have forberedt os godt med formøder rundt i landet. Jeres forarbejde har gjort, at vi er kom-met gnidningsfrit igennem mødet. Der er ingen tvivl om, at forberedelse og samtale fremmer forståelsen«. n

Vreden fik frit løbDer var tæsk til Moderniseringsstyrelsen, politikerne og skoleforeningerne på det første repræsentantskabsmøde efter lockouten

Af Thomas Kehlet · [email protected]

4 F R I E S KO L E R N R . 6 · 2 5 . N OV E M B E R 2 0 1 3

FRIESKO

LERSLÆR

ERFOREN

ING


Sidste år talte hun bragende imod hovedbestyrelsens forslag om at skære en dag af repræsentantskabsmø-

det hvert andet år, og forslaget faldt. I år gik Lykke Svarre så på talerstolen og foreslog, at for-

eningen skærer helt ind til benet og nøjes med endagsmø-der frem til og med repræsentantskabet i 2017. Forslaget, som vandt den vejledende afstemning, sparer foreningen for udgifter på mindst en halv million kroner om året.

Men der er en grund til det pludselige holdnings-skifte. En meget håndfast grund, fortæller Holbæk Lille Skole-læreren. For med en trecifret milliongæld står foreningen i en helt ny situation, og det vender op og ned på de politiske prioriteter:

»Det er helt centralt, at vi hurtigst muligt får forenin-gens økonomi på fode igen. Ellers har vi ikke en selvstæn-dig og stærk fagforening«, siger hun.

Selv om det er et spareforslag, er Lykke Svarre stolt over, at det vandt medlemmernes opbakning. For det var et fornuftigt sted at skære, mener hun:

Lykke Svarre vendtesparekniven mod sig selv

»Ud fra et demokratisk synspunkt er det et oplagt sted at spare. For den store del af medlemmerne er det vigtig-ste, at besparelserne ikke går ud over den hjælp og støtte, de har brug for i hverdagen, og det gør det ikke. Samtidig får den mindre del af medlemmerne, der – som jeg – går op i politik og diskussionerne, stadig mulighed for at mødes og udveksle synspunkter. Så jeg synes, at forslaget gennemfører et clean cut«.

Lykke Svarres stillede forslaget som et ændringsfor-slag til hovedbestyrelsens forslag om at indføre endags-møder ved hvert andet repræsentantskab. Så hun gik skridtet videre, end politikerne turde, og sådan måtte det være, siger hun:

»Hvis forslaget om endagsmøder var kommet fra ho-vedbestyrelsen, var det sandsynligvis blevet stemt ned. Så ville vi delegerede synes, at hovedbestyrelsen strammede den en tand for meget. Så når livremmen skal spændes en tak ind, er det bedst, at forslaget kommer fra gulvet«, siger Lykke Svarre. n MHV

Foto Henning Hjorth

Vreden fik frit løb




Der blev liveblogget fra repræsentant-skabsmødet på fsl.dk Her er et udpluk af, hvad der skete.

FREDAG15.18: Formand Uffe Rostrup byder nu velkommen til årets repræsentantskabsmøde. Det er det ordinære årlige repræsentantskabsmøde, men Uffe Rostrup siger, »der intet ordinært ved det, det er et exceptionelt møde, for det har været et uhyrligt år«. 15.21: Det er et af de vigtigste repræsentantskabsmøder i foreningens historie, ifølge Uffe Rostrup. Blandt andet fordi repræsentantskabet skal vedtage et budget, der skal tackle den svære økonomiske situation, foreningen står i, efter forårets lockout.15.30: Uffe Rostrup indleder beretningen med at tage udgangspunkt i den unge digter, Yahya Hassan.15.48: Om regeringen siger Uffe Rostrup: »Det virker, som om at regeringen tror på, at hvis vi bare kan indrette den offentlige sektor ligesom den private, så er der masser af penge at spare«.16.16: Uffe Rostrup er nu færdig med beretningen.16.19: Mødet suspenderes nu for kredsvise drøftelser og genoptages først i morgen klokken 9.

LØRDAG9.02: Godmorgen. Repræsentantskabsmødet er nu genop-taget. Først med en sang. Eller nærmere to. Godmorgen lille land og Noget om helte.9.12: I forbindelse med debatten om løn- og arbejdsvilkår foreslår hovedbestyrelsen en resolution henvendt til skole-foreningerne om, at lønnen i de frie skoler bør være på højde med folkeskolen.9.21: Søren Mikkelsen, kreds 9, mener, at resolutionen henvendt til Folketinget om den danske model, er for tynd. »Hvorfor er vi ikke den fagforening, der tør tage opgøret med den danske model?«, siger han. Han mener, at FSL bør droppe at lave en ny konfliktkasse, da konfliktvåbenet al-ligevel er ubrugeligt.9.27: Uffe Rostrup er positiv over for Stig Grenovs (kreds 6)

Repræsentant-skabsmødetsådan gik det til

Af Ulrik Andersen · [email protected]


FRIESKO

LERSLÆR

ERFOREN

ING


forslag om at opfordre til at styrke forligsinstitutionen.9.34: Næstformand Monica Lendal Jørgensen fremlægger en resolution henvendt til skoleforeningerne. »Foreningerne opfordres til at finde tilbage til de frihedsværdier, som har præget den frie skolesektor«, står der blandt andet.9.46: »Den danske skoletankegang er ved at bevæge sig i en retning, som vi aldrig har ønsket og som ikke er god for Danmark«, siger Lars Ankersen, kreds 10.9.56:»Jeg ser ikke mig selv som særlig ung, men i det her regi kan man hurtigt blive det. Det er ærgerligt, vi ikke ser flere af de unge. Vi skal have en strategi for, hvordan vi kan give dem et større tilknytningsforhold til foreningen«, mener Lykke Svarre, kreds 7.11.04: Sekretariatschef Henrik Wisbech gennemgår nu regnskabet 2012. »Vores økonomiske nutid og fremtid ser markant anderledes ud end vores fortid«, siger han.13.10: Henrik Lohmann, kreds 4, synes, det gør uendelig ondt, at lederne vil skilles. »Har vi prøvet nok?«, spørger han. »Jeg synes, vi skal forsøge at udbygge og bevare forholdet«, siger han.13.19: »Hvis vi skulle begynde forfra i dag, så er jeg sikker på, at lederne og lærerne ville have hver deres fagforening. Det er jeg 99,9 procent sikker på«, siger Rud Nielsen, for-mand for lederne.14.33: Lykke Svarre, kreds 7, foreslår, at der skal holdes en-dags-repræsentantskabsmøder, indtil foreningen er økono-misk på fode igen.15.05: En rørt Uffe Rostrup genvælges som formand for to år til stående applaus. Der var ingen modkandidater.15.51: Dirigent Mariann Skovgaard erklærer mødet for afsluttet. »Det var lettere end forventet«, siger hun.15.55: »Vi har brug for FSL. Det er vores bedste mulig-hed for at sikre løn og ansættelsesvilkår på de frie skoler. Tak, fordi I kom, kom godt hjem og tak for i år«, siger Uffe Rostrup. n

Lørdag kl. 9.46: »Den danske skole-

tankegang er ved at bevæge sig i en ret-ning, som vi aldrig har ønsket, og som

ikke er god for Dan-mark«, siger Lars

Ankersen, kreds 10.

Fotos Henning Hjorth




En af de mest skelsættende økonomiske beslutninger i foreningens historie kaldte formanden, Uffe Rostrup, det

budgetforslag, som han fremlagde på repræsentantskabsmø-det. FSL-formanden erkendte blankt, at han langt hellere ville have fremlagt et helt almindeligt budget end det aktuelle, som betyder et kontingent på 980 kr. om måneden i 2014.

»Men vi bliver nødt til at forholde os til realiteterne«, sagde Uffe Rostrup og henviste til en samlet lockoutgæld på 140 mio. kr., heraf de 110 til Danmarks Lærerforening.

Selv om repræsentantskabet kun kan vedtage budget for det førstkommende år, fremlagde hovedbestyrelsen en fire-årig model, som betyder, at almindelige medlemmer betaler i alt 10.200 kr. i konfliktbidrag over de kommende fire år, hvorefter gælden er betalt. Konfliktbidraget bliver fordelt med 480 kr. per måned i 2014, 190 kr. i 2015, 120 kr. i 2016 og 60

kr. i 2017 - konfliktbidraget betales ud over det almindelige kontingent på 500 kr. per måned.

120 har meldt sig udKontingentforslaget er blevet vendt og drejet, gennemregnet og analyseret utallige gange, forklarede formanden, som var klar over, at det var et vanskeligt budskab at skulle tage med hjem til kollegerne. 120 har meldt sig ud af foreningen i util-fredshed, siden kontingentforslaget blev offentliggjort første gang midt i september.

»Vores svar på den økonomiske udfordring har været dels store besparelser på sekretariatet og på den politiske del af foreningen, og dels at forhøje kontingentet kraftigt i 2014, fordi det af mange grunde er bedst at tage det meste af smer-ten i 2014, mens folk kan huske, hvad de betaler for«, sagde Uffe Rostrup.

Dansk Sygeplejeråd, som efter deres konflikt i 2008 stod i samme situation som FSL, mistede fem procent af medlem-merne, da de fordoblede kontingentet i en periode, fortalte FSL-formanden og fortsatte:

»Vi lægger op til en solidarisk løsning, hvor vi så hurtigt som muligt får afdraget vores fælles gæld, og vi håber og tror, at vores medlemmer er mindst lige så solidariske som Dansk Sygeplejeråds medlemmer«, sagde Uffe Rostrup.

Findes der en tredje vejAnna Jeanette Bjarnason fra Ulstrup Efterskole tog ordet på vegne af nogle medlemmer:

»De er ikke sure, og de vil gerne blive i foreningen, men de har økonomiske problemer. Jeg vil gerne høre, om der kan tænkes en graduering, en tredje vej, for de medlemmer, som har økonomiske problemer?«.

»Vi vil gerne«, svarede Uffe Rostrup, »beholde vores med-lemmer, og hvis kolleger virkelig er på den, må de kontakte sekretariatet for at finde en ordning. Men det er ikke noget, vi kan tilbyde til 1000 medlemmer. Og så skal man huske på, at problemet kun er i 2014, for derefter falder konfliktbidraget til 190 kr. per måned«.

Fuld konfliktstøtte men nedsat konfliktbidragAnne Krogh fra Skipper Clement Skolen i Aalborg undrede sig over et ændringsforslag fra hovedbestyrelsen, som betyder, at

Regningen for lockouten skal betales hurtigt. Konfliktkontingentet, som siden lockouten har været på 200 kr. om måneden, hæves i 2014 til 480 kr. for almindelige medlemmer. Det er bedst at tage smerten, mens man kan huske konflikten, lød hovedargumentet

Konfliktbidrag gled glat igennem

Af Thomas Kehlet · [email protected]

Hovedbestyrelsen fremsatte fire ændrings-forslag til sit eget kontingentforslag:• nedsat konfliktbidrag til studerende• nedsat konfliktbidrag fra 480 til 300 kr. per måned i 2014 for deltidsansatte på 1/2 - 2/3 tid• nedsat konfliktbidrag for nye medlemmer ansat under halv tid• en udvidelse af rabatordningen, så man kan vælge at indbetale samtlige fire års konfliktbidrag på en gang mod en rabat på 850 kr. (fuldtidsmedlem), eller vælge at indbe tale kontingent for hele 2014 på en gang og få en rabat i 2014 på 480 kr. Pensionisterne fik vedtaget et ændringsforslag, så pensionisterne opnår tilsvarende rabat ved indbetaling af konfliktbidraget på en gang.


FRIESKO

LERSLÆR

ERFOREN

ING


Samlet foreningskontingent og konfliktbidrag 2014 – 2017

Almindeligt medlem / over halv tid

deltidsansatte på mellem 1/2 og 2/3 tid kun skal betale 300 kr. i konfliktbidrag per måned i 2014.

»De fik vel fuld konfliktstøtte, og nu mener I, de skal betale mindre i konfliktbidrag. Det synes jeg måske ikke, lyder så….«

Uffe Rostrup havde fuld forståelse for Anne Kroghs syns-punkt:

»Jeg er enig med dig. De fik fuld konfliktstøtte, nogle fik måske ligefrem mere, end de plejer at få i løn, så det er ikke en solidarisk ordning. Men vi stiller forslaget i erkendelse af, at 480 kr. ekstra om måneden er rigtigt meget, hvis man er på 51 procents ansættelse. Forslaget kan måske gøre, at de bliver i foreningen«. n

SAMLET FORENINGSKONTINGENT OG KONFLIKTBIDRAG 2014 —2017

KONTINGENTSamlet 2014 — 2017/PR. MD. 2014 2015 2016 2017

Alm. medlemmer 980 690 620 560Alm. medlemmer - mellem 51% og 66% ansættelse 800 690 620 560Alm. medlemmer - under halv tid eller fleksjob (ny ordn.) 490 345 310 280GEW (ansatte på tyske skoler) 820 530 460 400GEW - nye medlemmer 460 460 460 400GEW - nye medlemmer - under halv tid 230 230 230 200Nye medlemmer 620 620 620 560Nye medlemmer - under halv tid 310 310 310 280Nye medlemmer - i lockout april 2013 270 270 270 210 Nye medlemmer - i lockout april 2013 - under halv tid 210 210 210 180Studerende 50 40 40 40Studerende i praktik 355 355 355 355Ledige 200 200 200 200Pensionister 150 125 125 125Særlige medlemmer 50 50 50 50

Lederne indgår ikke i ovenstående kontingentordninger.Læs om særlige rabatordninger ved samlet indbetaling på side 26.

800

2014 2015 2016 2017

KR./M

D.

900

700

600

500

1000

980

690620

560


Kort og godt

256stemmeberettigede deltog i foreningens repræsentantskabs-

møde på Nyborg Strand.

To år mereUffe Rostrup kommer til at være

formand for Frie Skolers Lærerfor-ening (FSL) i minimum en olympisk pe-riode. Det ligger fast efter Uffe Rostrup på FSL’s årlige repræsentantskabsmøde blev genvalgt som formand for de næste to år.

Genvalget kom efter et af de mest hektiske år i foreningens historie med forårets lockout som det dramatiske høj-depunkt. Og det var da også en særdeles rørt Uffe Rostrup, der modtog genvalg og bragende applaus fra foreningens repræsentantskab først på eftermidda-gen på repræsentantskabsmødets anden dag. I en kort tale fastslog formanden, at FSL under hans lederskab fortsat vil have en klar politisk profil.

Vi er hverken røde eller blå, men

Massiv opbakning til formand Uffe Rostrup

Foto Henning Hjorth

Skolernes arbejdsmiljørepræsentanter (amr) får en vigtig rolle, både før og efter de nye arbejdstidsregler træder i kraft næste sommer. Og den rolle skal de klædes på til. Det var et af budska-berne på repræsentantskabsmødet, og et budskab som FSL-formand Uffe Rostrup tog med i tasken. Torben Hega-ard, Holbæk Lille Skole, bragte emnet på banen og udtrykte ærgrelse over, at arbejdsmiljørepræsentanterne ikke var inviteret til en række stormøder om de nye arbejdstidsregler.

Et af de områder, hvor der kan

komme pres på arbejdsmiljøet under de nye regler, er, hvis lærerne pålægges at bruge forberedelsestiden på skoler, der ikke er indrettet med faciliteter til at forberede sig. I FSL’s hovedbestyrelse er man opmærksom på, at arbejdsmil-jørepræsentanternes rolle formentlig bliver endnu vigtigere, lød meldingen fra Uffe Rostrup, der lovede, at der vil komme initiativer til at ruste arbejds-miljørepræsentanterne til opgaven. Og så opfordrede han til at sørge for, at det er lærere, der besidder posten ude på skolerne. UAN

Arbejdsmiljøet bliver vigtigere

»Det er det mest meningsfulde arbejde, jeg kan forestille mig«,

sagde Uffe Rostrup i sin takketale.


politiske, det er vi, og det skal vi være endnu mere«, sagde han.

Både i takketalen og ved et par andre lejligheder på repræsentantskabsmødet talte Uffe Rostrup om, at det nu er tid til at se fremad frem for tilbage på forårets konflikt.

»Vi kan ikke blive ved med at hænge i det, der var. Vi må få det nye til at fun-gere«, sagde Uffe Rostrup.

Formanden sagde i sin tale, at han ofte er blevet spurgt, om han ville have været formand for FSL, hvis han på forhånd havde vidst, at foreningen ville blive kastet ud i en lockout. Til det sagde han:

»Det er det mest meningsfulde ar-bejde, jeg kan forestille mig. Selv om det kan være tungt med meget tid hjemme-

To år mere

Folkeskolelærere skal kunne tage job på de frie skoler uden at miste løn, sagde formanden for Frie Skolers Lærerfor-ening (FSL), Uffe Rostrup, da han på repræsentantskabsmødet satte fokus på lønefterslæbet.

De frie lærere tjener i øjeblikket om-kring tre procent mindre end kollegerne i folkeskolen, og det urimeligt, mente Uffe Rostrup:

»De frie skoler har engagerede og dyg-tige medarbejdere, og derfor skal skolerne udbetale en ordentlig løn«, sagde han.

I foråret forsvandt aftalen om, at de

frie skoler skal udmønte et vist mini-mumsbeløb i ny løn. Det betyder, at det nu er op til skolerne og FSL at sikre, at ny løn ikke afvikles, men udvikles, og det mål er parterne på området enige om, sagde Uffe Rostrup.

I en resolution opfordrede et enigt repræsentantskab skoleforeningerne til – gennem rådgivning og information – at styrke indsatsen for, at lærernes løn matcher folkeskolens.

»De frie skoler må ikke blive et lavt-lønsområde«, sagde Uffe Rostrup. MHV

Læs resolutionen på www.fsl.dk.

Lønnen skal stå mål med folkeskolens

fra og svære forhandlinger, så skal jeg ikke tænke ret længe over betydningen af det, vi laver, før jeg kommer frem til, at det er vigtigt, at vi er her«, sagde han.

En stor klump i halsen knækkede flere gange stemmen hos formanden, der kvitterede for støtten i afslutningen på sin tale.

»Jeg er pavestolt af at være formand for FSL. Tak«.

Uffe Rostrup overtog formandspo-sten i Frie Skolers Lærerforening efter Arne Pedersen i 2011. Den 8. januar næste år fylder han 50 år. Han bor i Osted, hvor han var efterskolelærer, før han blev valgt som næstformand for FSL i 2008. n UAN

FSL gør det sværere at løbe fra regningenForårets lockout trækker nu også sine spor i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) vedtægter, som på repræsentantsk-absmødet blev konflikt-, lockout- og fremtidssikret.

En stor del af vedtægtsændringerne tydeliggør reglerne for konfliktstøtte, udmeldelse, konfliktbidrag osv. De gam-le vedtægter var nemlig ikke forberedt på en lockout, som den der kom i år.

Ændringerne indskærper blandt andet, at man ikke kan melde sig ud af FSL, når der er varslet konflikt. Og det bliver præciseret, at medlemmer, der har modtaget konfliktstøtte, har seks måneders varsel, hvis de efter konflikten vil melde sig ud.

Og hvis et medlem, som har meldt sig ud efter en konflikt, ønsker at vende tilbage til foreningen, kan det kun ske, når vedkommende har betalt det kon-fliktbidrag, som det skulle have betalt i perioden, hvor det har stået udenfor.

Desuden fulgte der en lang række ændringer som følge af den ændrede kredsstruktur (se side 14) og af ledernes løsrivelsesønske (se side 12).

Alle forslagene fra hovedbestyrelsen blev vedtaget af et enigt repræsentant-skab. MHV

Illustration Istock



siger han. DLF’s talsmænd har gentaget, at så længe der er et ledermedlem i DLF, vil foreningen holde fast i forhandlings-retten.

Omvendt er Claus Hjortdal overbevist om, at der skal ske noget organisatorisk inden næste overenskomstforhandling:

»Den konstruktion, vi har nu, holder ikke til endnu en OK-runde«.

Han peger på, at skolelederne blev inddraget i og kom til at betale til lærernes konflikt, selv om skolelederne på en række punkter var mere enige med Kommunernes Landsorga-nisation end lærerne:

»Det er lærerne og ikke os selv, der bestemmer, om de skal konflikte. Og hvis det sker en gang til, mister vi alle af vores ledermedlemmer«.

Lederne har frihedPer Sand Pedersen, der er formand for Danmarks Lærerfor-enings organisatoriske udvalg, understreger, at forhand-lingsretten ligger i LC, og der bliver den liggende. Danmarks Lærerforeningen vil ikke afgive den.

Men han mener, at lederne allerede i dag har selvstændig-hed inden for rammerne af LC. For selv om det er LC, der har forhandlingsretten, uddelegeres forhandlingerne i praksis til lederne.

»De forhandler ledernes vilkår, og vi har ingen interesse i at tromle dem«, siger han.

Claus Hjortdal medgiver, at lederne selv forhandler med kommunerne. Men han understreger, at det er LC’s lærerflertal, som bestemmer, om lederne er med i en konflikt eller ej. n

Frie Skolers Ledere går forrest for selvstændighed

FSL’s repræsentantskab bakkede op bag ledernes ønske

om politisk og organisatorisk

løsrivelse fra lærerne

Lederne på de frie skoler tog på repræsentantskabsmødet et vigtigt skridt på deres vej mod politisk og organisatorisk

løsrivelse fra lærerne på de frie skoler. Det skete, da det lyk-kedes lederne at få lærerne i Frie Skolers Lærerforening (FSL) til at stemme for et forslag, som pålagde FSL at arbejde for og støtte, at Frie Skolers Ledere får fuld selvstændighed.

Vejen bliver langBeslutningen blev bakket op af FSL’s hovedbestyrelse, men med både vemod og bekymring, sagde formanden for FSL, Uffe Rostrup.

Han frygter, at en selvstændig skolelederforening vil skærpe modsætningerne mellem lærere og ledere og gøre det sværere at samarbejde på skolerne. Omvendt, sagde Uffe Rostrup, vil lærerne ikke holde på en stor gruppe medlemmer, som ikke ønsker at være en del af FSL.

Formanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, takkede lærerne for den massive opbakning. Men der er lang vej igen, før lederne når i mål med en selvstændig lederorganisation, siger Rud Nielsen:

»Det gik godt på vores egen banehalvdel, men det bliver givetvis sværere at vinde forståelse for vores ønsker i LC-regi (Lærernes Centralorganisation, red.)«.

Folkeskolelærerne stritter imodAt der er udfordringer forude, bekræfter Claus Hjortdal, som er næstformand i Skolelederforeningen – organisationen for lederne på det kommunale skoleområde. Danmarks Lærer-foreningen (DLF) er ikke parat til at slippe folkeskolelederne,

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Foto Henning H

jorth

Ledernes formand, Rud Nielsen, fik op-

bakning til at gå videre med løsrivelses-

planerne.FRIESKOLERSLÆRERFORENING


2013

Annoncer

www.kilroygroups.com gør studierejsen en klasse bedre

studiebesøg

Kontakt os påTlf.: 70 22 05 [email protected]

Prisen er pr. person i flersengsværelse på hotel/hostel

Andre rejsemål: Istanbul 6 dg/5 nt på hostel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . fra kr. 2.295,-Paris med egen bus 6 dg/3 nt på hostel . . . . . . . . . fra kr. 1.765,-Firenze med fly 5 dg/4 nt på hostel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . fra kr. 2.650,-Dublin med fly 5 dg/4 nt på hostel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . fra kr. 2.175,-Barcelona med fly 6 dg/5 nt på hostel . . . . . . . . . . . . . fra kr. 2.495,-

Top 3 studiebesøg i Budapest:· Skolebesøg· Virksomhedsbesøg på f.eks. Grundfos eller Audi· Foredrag om sigøjnere

SKOLEREJSE TIL

budapest2.110,-5 dage/4 nætter

fly + hostel, fra kr.

Faglige kompendier

tryghed & sikkerhed

erfarne konsulenter

spar tid og penge og styrk fagligheden på studierejsen

Registrerede Revisorer – FSRwww.ronnerevision.dk

St. Torvegade 12 · 3700 Rønne

Rønne Revision har gennem

mange år specialiseret

sig inden for revision

og rådgivning

af Frie Grundskoler

KontaktIvan Qvist ellerTonny Kofoed foren uformel samtale– Ring 5695 0595– Mail [email protected]

R Ø N N E R E V I S I O N BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

Læs sidste nyt, jobannoncer, Uffes uforbeholdne og meget meget mere på

www.fsl.dk




følelsesladet diskussion. Den nuværende kreds 1 er en af de kredse, hvor der har været en del modstand og bekymring. Og bekymringer er der da også stadig, sagde Kristian Damgaard, kreds 1, fra talerstolen:

»Men når det er sagt, så har hovedbestyrelsen lavet et godt stykke arbejde. Der ligger et forslag til, hvordan tingene kan løses på en fin måde. På den baggrund glæder vi os til at lære nogle andre skoler at kende«, sagde han og tilkendegav sin støtte til forslaget.

Det samme gjorde resten af salen, for forslaget blev vedta-get enstemmigt. Blandt de begejstrede var Paul Hye, N. Kochs Skole i Aarhus, der forsikrede eventuelle bekymrede eftersko-lefolk om, at man også vil bekymre sig om efterskoleproble-mer i de nye kredse.

»Vi er jo ordentlige mennesker, så selvfølgelig vil vi det, på samme måde som vi også nu tager del i eksempelvis problem-stillinger, som kun har med de kristne skoler at gøre«, sagde han.

Det blev en spareøvelseOprindeligt var den nye kredsstruktur ikke tænkt som en spareøvelse, men i lyset af foreningens alvorlige økonomiske situation efter lockouten er der i udarbejdelsen af den nye kredsstruktur også blevet set på, hvordan den nye kredsstruk-tur kan føre til færre udgifter for kredsene. Det har ført til, at driften af kredsene i de kommende år vil koste knap to mil-lioner mindre årligt end i år. Administrationen af kredsenes økonomi kommer fremover til at foregå på FSL’s sekretariat, så kredsbestyrelserne kan koncentrere sig om det politiske arbejde. n

Så blev den nye kredsstruktur vedtagetEfter års diskussioner og forberedelse vedtog FSL’s repræsentantskab en kredsstruktur med tre færre kredse end i dag

Tilløbet har taget flere år, men den 9. november skete det så endelig. FSL’s repræsentantskab vedtog en ny kreds-

struktur i foreningen, så efterskolelærere og grundskolelærere fra 1. maj 2014 samles i otte nye kredse med omtrent 1000 medlemmer i hver kreds. Dertil kommer en landsdækkende kreds af ledermedlemmer – i hvert fald så længe lederne fortsat er en del af FSL.

I sin præsentation af forslaget på FSL’s repræsentantskabs-møde sagde formand Uffe Rostrup blandt andet:

»Der er ingen, der har fået alt, hvad de gerne vil have, i det præsenterede forslag. Men det er et virkeligt godt forslag, som imødekommer de krav og forventninger, som hovedbestyrel-sen mener, at foreningen skal kunne leve op til på både kort og lidt længere sigt«.

Et levn fra fusionenDe adskilte efterskole- og grundskolekredse har været en re-miniscens fra fusionen mellem Efterskolernes Lærerforening og Frie Grundskolers Lærerforening, der i 2006 skabte FSL. En sammenlægning af kredsene har været under diskus-sion, siden Uffe Rostrup rejste den som kandidat til næst-formandsvalget i 2008, og det har til tider været en hård og

DE NYE KREDSEFra 1. maj 2014 består FSL af otte regionale kredse og en landsdækkende lederkreds. De otte regionale kredse har hver fem kredsbesty-relsesmedlemmer. Kredsformanden frikøbes 20 procent. De fire øvrige kredsbestyrelsesmedlem-mer frikøbes tilsammen 25 procent og aftaler selv fordelingen.

Af Ulrik Andersen · [email protected]

Foto Henning Hjorth


FRIESKO

LERSLÆR

ERFOREN

ING


Hvad var det vigtigste, der skete på årets repræsentantskabs-møde?»At vi – lederne – fik repræsentantskabets opbakning til at arbejde hen imod at løsrive os fra Frie Skolers Lærer-forening (FSL)«.

Hvad er det vigtigste signal, som repræsentantskabet sender?»At FSL og lærerne støtter, at lederne får deres egen stemme i den politiske debat. Det vil styrke arbejdet for ledernes arbejdsvilkår, men jeg tror også, at to foreninger, som samarbejder, står stærkere end en fælles forening med en række indbyggede modsætninger«.

Hvad bliver den største udfordring for FSL i det kommende år?»At få forhandlingsretten med os. FSL tog det første lille skridt mod selvstændighed for lederne, men vejen er lang og uprøvet. Vi må finde vores egne veje, og det bliver en spændende udfordring«. n MHV

Charlotte Toft, viceforstander på Strib Idrætsefterskole:

Fotos Henning Hjorth

Hvad var det vigtigste, der skete på årets repræsentantskabs-møde?»At der ikke var så stor uenighed, og at de ting, der skulle vedtages, blev vedtaget. Sværdslagene blev taget sidste år. Jeg var modstander af sammenlægning af kredsene, og det ville jeg nok også have været i år, hvis det ikke var for økonomien. Jeg er stadig bekymret for, om efterskolerne bliver glemt, når de kommer sammen med en masse andre skoleformer«.

Hvad er det vigtigste signal, som repræsentantskabet sender? »Det er vigtigt at få det budskab ud, at der ikke er noget brugbart alternativ til FSL-medlemskabet, og at vi er nødt til at betale, så foreningen igen kan være fri. Vi er nødt til at stå sammen for ikke at ende i Danmarks Lærerforening«.

Hvad bliver den største udfordring for FSL i det kommende år? »Det bliver at hjælpe os tillidsrepræsentanter ude på skolerne med at komme på banen, så vi kan være med til at skaffe vo-res kolleger nogle ordentlige rammer for arbejdstiden«. n TKE

Steen Povlsen, tillidsrepræsentant på Hjemly Idrætsefterskole






gede, at forslaget var en spareøvelse:»Vi ved godt, at det ikke er den ideelle løsning, men vi ser

det som en af flere muligheder for at styrke foreningens øko-nomi«, sagde hun.

Lykke Svarre fra Holbæk Lille Skole mente – lige som Paul Hye fra N. Kochs Skole og Mads Brammer fra Børneuniversi-tetet – at man lige så godt kunne tage skridtet fuldt ud og nøjes med endagsmøder hvert år.

Delegerede fra især Nordjylland var derimod bekymrede for, om det ville blive svært for dem at deltage, når møderne starter tidligt om morgenen. Andre – blandt andre Lars Ankersen fra Kornmod Realskole – advarede mod de demokratiske og sociale konsekvenser af at skære i mødetiden:

»Diskussionerne og samværet om aftenen er vigtige for for-eningen, især i en situation som nu, hvor vi er pressede. Vi skal investere os ud af krisen, ikke kun spare, og todagesmøderne er en investeringen i fællesskabet og fremtiden«, sagde han.

Men flertallet ville det anderledes. Lykke Svarres forslag om endagsmøder frem til og med 2017 blev vedtaget med 115 stemmer mod 73. Et stort flertal i hovedbestyrelsen støttede forslaget.

Afstemningen er vejledende, men Monica Lendal Jørgensen er overbevist om, at hovedbestyrelsen følger anbefalingen. Og derefter går politikerne i gang med at undersøge, hvordan møderne kan afvikles, så alle kan være med, og så demokratiet, diskussionerne og samværet lider så lidt som muligt under sparekniven.

Forslaget forbedrer budgettet med godt en halv million kroner om året. n

FSL sparer en dag … og to millionerMedlemmerne gik et skridt længere end politikerne

Til og med 2017 afvikler Frie Skolers Lærerforening (FSL) sit årlige repræsentantskab på en dag. Det anbefalede

2013-repræsentantskabet – en beslutning, der var lige så over-raskende som selve punktet.

Spørgsmålet stod nemlig ikke på dagsordenen. Hovedbesty-relsen havde glemt at indlevere punktet til tiden. Men da det er hovedbestyrelsen og ikke repræsentantskabet, som beslutter mødernes form, imødekom dirigenten politikernes ønske om en vejledende diskussion og afstemning.

Næstformand Monica Lendal Jørgensen foreslog på hoved-bestyrelsens vegne, at repræsentantskabet i fremtiden afvikles over to dage i de ulige år og en dag i lige år. Hun understre-


Foto Henning Hjorth


stor

byre

jser

skolerejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Prag fra kr. 945 Berlin fra kr. 950Krakow fra kr. 1.045 Paris fra kr. 1.145Firenze fra kr. 1.215

Få råd og vejledning til skolerejsenVini, Niels og Klaus

Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]



Foto Henning H

jorth

svage, der har brug for et erhvervs- og studieforberedende år.

Paul Hye, som selv underviser 10. klasser, mener, at man med det fokus reducerer dannelsesdis-kussionen. Og han er sikker på, at mange af hans elever har taget noget væsentligt med sig fra det ekstra år i skolen. For eksempel modnes mange af dem personligt, så de står bedre rustet, når de skal læse videre og vælge karriere, sagde Paul Hye.

Uffe Rostrup var enig med Koch-læreren i, at alt for meget pædagogik og skoleudvikling i øjeblikket går op i penge, men formanden understregede, at det ikke er en diskurs, som han eller hovedbestyrelsen kan ændre. Hvis uddannelsespolitikkens fokus skal ændres, må lærerne på skolen tage kampen lokalt:

»Som lærere skal vi kæmpe for, at børnene får en ordentlig skolegang og uddannelse. Men hovedbestyrelsen kan ikke løfte den opgave alene. Det kræver, at I tager kampen lokalt. Rejs diskussionen i de lokale aviser. Rejs diskussionen på skolerne«, lød opfordringen fra formanden. n

Det er kun lærerne, som lokalt kan flytte uddannelsespolitikkens fokus fra penge og erhvervsforberedelse

Kæmp lokalt for børnenes dannelse

Paul Hye fra N. Kochs Skole i Aarhus kom helt i affekt, da formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe

Rostrup, i sin beretning kom ind på aktuelle tendenser i uddannelsespolitikken og – især – spørgsmålet om 10. klasse og dannelse. For hvornår, spurgte Paul Hye, er det blevet erhvervslivet, der skal diktere, hvad god skole er, og hvad børnene skal lære?

Paul Hye frygter, at erhvervslivet får held til at gennem-trumfe deres dagsorden, så 10. klasse kun bliver for de fagligt


Foto Henning Hjorth

Hvad var det vigtigste, der skete på årets repræsentantskabs-møde? »Det var klart den energiparole, der var i formandens beret-ning. Man oplever en resignation efter lockouten, og der er brug for at få oprejsning. Beretningen havde den slagkraft og pondus, vi havde brug for, og det var positivt og opløftende«.

Hvad er det vigtigste signal, som repræsentantskabet sender? »Der var ikke så mange stærke signaler. Budskaberne til skoleforeningerne og forhandlingsmodparten var jo kendte og ikke overraskende. På den måde var mødet meget defensivt i stedet for visionært og kreativt«.

Hvad bliver den største udfordring for FSL i det kommende år? »At få bygget videre på den solidaritet, der opstod under lockouten, og gøre den til foreningens ansigt udadtil. Mange medlemmer føler nemlig, at de har tabt på alle måder: Først arbejdstidsaftalen, og så skal de nu til at betale en masse penge tilbage. Derfor skal man genopfinde det med at være fagforening«. n TKE

Henrik Sandstrøm, lærer, Henriette Hørlücks Skole i Odense

Paul Hye fra N. Kochs Skole.


Indblik og udsynIndblik og udsyn er et historiesystem med vægt på kronologi og sammenhængsforstå-else. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster. Indblik og udsyn består af elevbog og lærerens håndbog til hvert klassetrin.

I Lærerens Håndbog gives en solid bag-grundsviden og meto-diske tips til, hvordan man kan arbejde med elevbøgerne. En lang række aktivitetsark hjælper til, at eleverne kan perspektivere og forstå stoffet i grund-bogen.

Forlaget Meloni • meloni.dk • [email protected] • Alle priser er ex moms og fragt.

BØGERNE TIL GOD OG FAGLIG HISTORIEUNDERVISNING

Historie for 5. klasse

Indblik og udsyn - historie for 5. klasseThom

as Meloni R

ønn”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere

i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet

indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder

til deres egen hverdag. Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards

og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”.

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 5. klasseI denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden.

Hvornår ...Hvem var ...Er det rigtigt, at ... Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 5. klasse:Middelalderen • Renæssancen

ISBN 978-87-92505-09-5

www.meloni.dk

Middelalderen og renæssancen

Indblik og udsynIndblik og udsyn



as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere










Hvornår havde man demokrati i Athen?Hvem var kejser Augustus?Er det rigtigt, at det var vikingerne der opdagede Amerika?Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 4. klasse:Det antikke Grækenland · Romerriget · Vikingetid · Middelalder

ISBN 978-87-92505-09-5

www.meloni.dk

Det antikke GrækenlanD, romerriGet, vikinGetiD oG miDDelalDer


Indblik og udsyn



as Meloni R

ønn











Hvordan levede man i stenalderen?Hvad var en farao?Hvordan fremstiller man bronze?Er det rigtigt, at der har boet en konge i Gudme?

Alt dette ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 3. klasse:Stenalder • Det gamle Egypten • Bronzealder • Jernalder

ISBN 978-87-92505-02-6

www.meloni.dk



as Meloni R

ønn










Indblik og udsyn – historie for 8. klasseTiden 1815 til 1918 bød på store forandringer i Danmark og Europa. I Dan-

mark blomstrede kunsten op i Guldalderen. Det skete mens Danmark måtte

afstå Norge og blev mindre. Det var et stort prestigetab for kong Frederik den

6. Han døde derfor som en halvbitter mand. Få år senere blæste de demokra-

tiske vinde ind over kongeriget, og den 5. juni 1849 fik Danmark sin første

Grundlov. Grundloven kunne dog ikke forhindre katastrofen i 1864, hvor Dan-

mark tabte krigen til Preussen og Østrig. Resultatet blev, at Danmark måtte

afstå Slesvig og Holsten. Det betød, at tusinde af unge dansksindede mænd

blev tyske og deltog i Den første Verdenskrig på tysk side.Men 1800-tallet var også kendetegnet ved store tekniske fremskridt. Damp-

maskinen blev opfundet, fabrikkerne skød op over hele Europa og transport-

sektoren blev revolutioneret med opfindelsen af toget.Indhold i historie for 8. klasse:Tiden 1815 - 1918

ISBN 978-87-92505-62-0

www.meloni.dk

Tiden 1815 - 1918


Indsigt og udsyn_omslag.indd 1

16/08/11 9:26:34

Indblik og udsyn, 3. – 9. klasseElevbog: ................................Kr. 100,- Lærerens håndbog: ...............Kr. 500,- Klassesæt: .......................... Kr. 2000,-

Et klassesæt består af 25 elevbøger samt Lærerens håndbog.

Bemærk ens bogpriser på alle klassetrin!

PrøveoplægBogen indeholder 18 prøve oplæg, der dækker alle de kanonpunkter, der traditionelt arbejdes med i 8. og 9. klasse. Derfor kan prøveoplæg-gene også benyttes af alle historielærere.

v

Den farlige strand”Hør lige!” Peter står helt stille.

”Jeg tror, jeg kan høre et fly i det fjerne,” siger han.

Det er et fly. Nu kan de to drenge også se det.

Det kommer nærmere og nærmere.

Nu rammer lyset flyet.

Det er et engelsk fly.

Det er de to drenge ret sikre på.

”Vi må se at komme hjem i en fart,” siger Magnus.

Nu varer det ikke længe,

inden tyskerne åbner ild mod flyet.

Indblik og udsyn · FortællingerSerien ”Indblik og udsyn · Fortællinger” er en del af Melonis historiesystem ”Indblik

og udsyn”. Serien handler om spændende historiske begivenheder, som formidles i

fortællingens medrivende form.

Til hver fortælling findes sidst i bogen en faktatekst, der kort og præcist sætter

fortællingen ind i en historisk ramme.

Alle fortællingerne tager udgangspunkt i begivenheder, der er foregået i virkeligheden.

Serien henvender sig primært til 3. til 5. klasse.

www.meloni.dk

Forlaget Meloni

FortællingerFortællinger

Indblik og udsynIndblik og udsynIndblik

og udsynIndblik og udsyn

Birgit Knudsen · Den farlige strand

Birgit Knudsen: D

en farlige strand

v

Gudernes vredeLangt om længe er de på havnen.

Bølgerne er høje, og vinden raser.

Det fyger med aske og sten.

Men hvad er det?

Skibet er væk!

Lucius løber ud til kanten.

Det er sandt, skibet er væk.

Gaius er sejlet uden dem...

Indblik og udsyn · FortællingerSerien ”Indblik og udsyn · Fortællinger” er en del af Melonis historiesystem ”Indblik

og udsyn”. Serien handler om spændende historiske begivenheder, som formidles i

fortællingens medrivende form.

Til hver fortælling findes sidst i bogen en faktatekst, der kort og præcist sætter

fortællingen ind i en historisk ramme.

Alle fortællingerne tager udgangspunkt i begivenheder, der er foregået i virkeligheden.

Serien henvender sig primært til 3. til 5. klasse.

www.meloni.dk

Forlaget Meloni

FortællingerFortællinger

Indblik og udsynIndblik og udsynIndblik

og udsynIndblik og udsyn

Sandra Schwartz: Gudernes vrede

Sandra Schwartz: G

udernes vrede

FortællingerSerien handler om spændende historiske begivenhe-der, som formidles i fortællingens medrivende form.

Til hver fortælling findes en faktatekst, der sætter for-tællingen ind i en historisk ramme. Til 3. -5. klasse.

Fortællinger: Gudernes vredeog Den farlige strand

Pris pr bog: ............... Kr. 120,-

Titler på vej: 1864 og Columbus

Gennemse alle bøgerne på meloni.dk eller bestil dem til gennemsyn på [email protected]

Indblik og udsyn

Prøveoplæg”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer.

Indblik og udsyn – Prøveoplæg

Bogen indeholder 18 prøveoplæg, der passer til grundbøgerne i 8. og 9. klasse i systemet Indblik og udsyn. Men da prøveoplæg-gene dækker alle de kanonpunkter, der traditionelt arbejdes med i 8.og 9. klasse, kan oplæggene benyttes af alle historielæ-rere.

Ud over selve prøveoplæggene med tilhørende kilder inde-holder bogen ”tanker bag spørgsmålene”, som kan hjælpe den enkelte lærer under prøvens afvikling og med bedømmelse af elevens indsats.

Prøveoplæg: ........Kr. 400,-



as Meloni R

ønn











Hvornår ...Hvem var ...Er det rigtigt, at ... Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 9. klasse:Middelalderen • Renæssancen

ISBN 978-87-92505-09-5

www.meloni.dk

Nyeste tid 1918-2010


Historie for 7. klasseIndblik og udsyn - historie for 7. klasse

Thomas M

eloni Rønn










Indblik og udsyn – historie for 7. klasseRevolutionerne rasede ude i den store verden. Paris stod i flammer og Ameri-

kas forenende Stater blev grundlagt.Videnskaben gjorde store fremskridt med Newton i spidsen.Herhjemme kom monarkiet i krise på grund af en tysk læge, og Danmark

mistede sin stolthed; Flåden!

Indhold i historie for 7. klasse:Oplysningstid

ISBN 978-87-92505-64-4

www.meloni.dk

Oplysningstid

Husk 9mm til ryg


Indsigt og udsyn_omslag.indd 1

16/08/11 9:31:54

Historieundervisning_Frie skoler.indd 1 18/11/13 11.28

Vand på alle etagerSelv vejret spiller med i Sct. Ansgars Skolestemauge og disker op med vedvarende regn til ungerne i skolegården

”Problemknuseren” kan bruges i klas-sens time, og den anviser løsninger

og debatoplæg om velkendte konflik-ter i skolen mellem lærere og elever.

Den katolske Sct. Ansgars Skole på Indre Nørrebro i København

har valgt den helt rigtige årstid til temaugen, som sætter vand på dagsor-denen både ude og inde. Det siler ned fra en blytung novemberhimmel, og det er godt våde børn, der myldrer ind i kir-kerummet. Dagen på Sct. Ansgars Skole starter som altid med morgensamling i kirken, der ligger i tilslutning til skolen. Kirkerummet bruges både til andagt og som fællesrum, og her byder skoleleder Kirsten Poulsen velkommen, inden der synges morgensang og gives meddelel-ser. I dag hvor Frie Skoler er på besøg, er det skolens 107-års-fødselsdag, så selvfølgelig synges der fødselsdagssang for skolen.

Billedkunstlæreren Helene Olsen, som sammen med to kolleger er tov-holder på temaugen om vand, fortæller

lidt om dagens aktiviteter, inden de 300 børn – og en del forældre – går hver til deres opgaver.

Vand er essentieltTemaet om vand er valgt, fordi der er mulighed for at inddrage det i alle fag, og fordi vand er essentielt for alle mennesker. Og hele skolen er engageret i temaugen. Der dissekeres fisk, laves fysikforsøg med vand, tages i svøm-mehallen, på Eksperimentarium og på Vikingeskibsmuseet i Roskilde for at lære mere om, hvordan vikingerne rejste rundt i hele Europa – og længere endnu – over vandet. I madværkstedet lærer eleverne om ”alt godt fra havet”, og ikke mindst skabes der kunstneriske hav-bunde, vandlandskaber, fisk og havdyr i alle farver og størrelser.

»Det er dejligt med en hel uge, hvor

TEMAUGEAf Gunnar Lomborg · [email protected]


børnene kan fordybe sig i et emne, og kreativt fortolke de oplevelser, de har med fra de enkelte fag. Børn, som må-ske ellers er lidt stille af sig, blomstrer pludselig op, og elever, som måske ikke brillerer fagligt i timerne, viser plud-selig, at de kan en masse. I temaugen er børnene sat sammen i grupper på tværs af klassetrin, og det er også med til at give helt nye styrker, når de små og store er sammen om en opgave«, fortæl-ler Helene Olsen.

Virkelighed overgår fantasiJorden hedder ikke ”den blå planet” for ingenting. 70 procent af kloden er dæk-ket af vand, og i vandet findes de mest usandsynlige væsener. Selv om de fan-tasifulde børn klipper, maler og klistrer de mest fantastiske væsner, som sidst på ugen skal op og hænge på opgangen, så kan virkeligheden overgå fantasien. Derfor tegner børnene også af efter billeder i bøger og på nettet, hvor

sølvøkser, slangestjerner og narhvaler inspirerer til farverige kreationer.

Selma, Cindy og Annelise har fået det store ansvar at sørge for, at sandbund og havvand males på trappegangens væg, så den er klar til at modtage de mange farverige kunstværker, der skal skabe undervandsstemning op igennem op-gangen. Såvel pigerne som deres lærer lægger vægt på, at det skal være pænt – men samtidig ligne en rigtig havbund med sand og sten og det blå vand.

»Vi understreger altid, at der skal være kvalitet i tegningerne. Det må godt være fantasi, men de skal laves ordent-ligt. Farves helt ud til kanten og klippes sirligt ud. Børnene bliver mere glade for resultatet, når både de og vi kan se, at der er lagt en stor indsats i det«, under-streger Helene Olsen.

Nogle af de udklippede fisk og hav-dyr indgår som skuespillere i stop-moti-on film, som optages på I-pad. Ligesom de øvrige kunstværker skal de vises frem

for søskende, forældre og bedsteforæl-dre til afslutningen fredag eftermiddag, hvor andre kunstneriske indslag omfat-ter både vandsang og vanddans.

Coladåser og vejskilte i vandetBørnene i Sct. Ansgars Skole kommer i høj grad fra lokalområdet på Nørrebro. Ligesom andre bybørn har mange af dem ikke et nært forhold til den frie natur, og derfor handler temaet også om at vise, at vand er andet end det, der kommer ud af vandhanen, eller som æn-derne svømmer rundt i i Peblingesøen eller Sortedams Sø. Og det kan godt udløse sjove episoder.

»Vi diskuterede med børnene, hvad der skulle være på vores flotte havbil-lede og tog en snak om, hvad der er i vandet. Ud over fisk kom der også forslag om både cykler, coladåser og vejskilte, som børnene jo er vant til at se på bunden af søerne. Derfor har vi også været ved stranden og ved et vandhul

Fotos fra temaugen af Henning Hjorth


KLASSELEDELSE

for at se, hvad der er i en ”rigtig” sø og i havet«, siger Helene Olsen, som også nævner mere alvorlige grunde til at beskæftige sig med vand: tørke, ødelagt høst, oversvømmelser osv.

Hvad er der inde i en fisk?Udover kunsten, som alle elever er engageret i, foregår der mange vand-aktiviteter i den gamle skole, der holder til i en typisk gammel Nørrebroejendom med skolegård i baggården. Oppe under taget dissekerer to hold elever og lærere fisk, og det udfordrer elevernes æste-tiske sans at se og røre ved det, der er inden i en fisk, før den bliver spist.

»Addr. Hvor ulækkert!«, lyder det fra især pigerne, som dog alligevel skal hen og røre ved fisken og studere ind-voldene. Gællerne bliver vist frem, og færingen Olav, som har arbejdet på en sildefilet-fabrik, demonstrerer, hvordan man sprætter en sild op, så den kan komme i lage. Og så har han gode anek-doter hjemme fra Færøerne om, hvordan de unge fabriksarbejdere lavede sjov med kollegerne. Et klart tilløbsstykke for både små og store elever, der glæder sig til at vise deres projekter frem fredag eftermiddag. n

Sct. Ansgars Skole på Nørrebro i København er en kristen privatskole med et katolsk grundlag. Skolen rummer 290 elever fra 0-9. klasse og

placeret i hjertet af Nørrebro. På skoleleder Kirsten Poulsens kontor er mø-deværelset foruden det almindelige udstyr udsmykket med mindst en halv snes krucifikser. Gamle og nye, små og store, og endda et enkelt lavet på en perleplade. Hun understreger, at selv om skolens grundlag er kristent, så er alle velkomne uanset religiøs eller etnisk baggrund.

»Forældrene skal være enige i vores grundlæggende holdninger, som at vi alle er skabt i Guds billede og derfor grundlæggende er gode, og at alle har krav på respekt og omsorg. Vi har selvfølgelig mange elever fra katol-ske familier, både danske og udenlandske, men også mange muslimske ele-ver fra familier, som ser det som det vigtigste, at vi har et afklaret forhold til det at tro«, siger Kirsten Poulsen, som selv er katolik.

»Med den meget internationale elevsammensætning lægger vi meget vægt på to-sprogsundervisning, ligesom vi lægger vægt på at inddrage forældrene og forventer, at de deltager aktivt i aktiviteterne. Og det er også tilfældet. Mange deltager også i morgensamlingen, inden de overlader os deres børn«, siger skolelederen.

»Så alt i alt er vi en ganske moderne skole, når man ser bort fra, at vi lig-ger i en gammel beboelsesejendom, har en kirke som samlingsrum og har en kristen grundholdning midt i et multietnisk kvarter«, siger skolelederen, som ikke kan forestille sig et bedre sted at arbejde. n GLO

En katolsk skole i et mangfoldigt kvarter

Fotos fra temaugen af Henning Hjorth


Godt 86 procent af alle danske børn åbner deres første ABC i den lokale folkeskole. Men kun 82 procent af dem,

som fejrer sidste skoledag, gør det på den kommunale skole. For undervejs i skoleforløbet taber folkeskolen elever til de frie skoler.

Det viser en analyse, som Frie Skoler har lavet på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik.

Tre procentpoint forsvinder13,74 procent af alle elever indleder deres skolegang på en frie grundskole. Men 16,89 procent af 8. klasserne og 16,76 procent af 9. klasserne går på en fri grundskole. Tallene er gennemsnitstal for perioden 2008 til 2012.

Så når politikerne advarer om, at folkeskolen mister elever til de frie skoler, handler det i virkeligheden ikke om, hvor mange der møder frem til første skoledag. Det handler om, at folkeskolen mister dem undervejs.

Professoren prøvede detProfessor Niels Egelund fra Aarhus Universitet mener, at

Frie grundskoler bliver mere tiltrækkende med alderenFolkeskolen taber eleverne til de frie skoler i skoleforløbet. Det er et problem, siger undervisningsminister Christine Antorini (S)

forældrene vælger de private skoler, når de oplever, at det bliver alvor, og resultaterne begynder at tælle:

»Så vælger forældrene det sikre, det vil sige en privat skole, der lægger vægt på disciplin og høj faglighed«, siger profes-soren. Og han ved, hvad han taler om. Han flyttede fire af sine fem børn til en privatskole omkring 7. klasse.

»Forældrene oplever, at der stilles for få krav i folkeskolen, og at der lægges for megen vægt på trivsel og samvær«.

Valget er forkertFormanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Ros-trup, tror også, at fagligheden trækker:

»Forældrene tror, at de får højere faglighed og højere karakterer til børnene, hvis de betaler for det«.

Uffe Rostrup er mere usikker på, om fagligheden nødven-digvis er bedre på de frie skoler.

»Der findes fagligt gode folkeskoler, og der er fagligt gode frie skoler«, siger han.

Men det er et kæmpeproblem, at forældrene har mistet tilliden til folkeskolen, siger Uffe Rostrup, og det er også et problem for de frie skoler:

»Som frie skoler skal vi ikke lave bedre skoler. Vi er sat i verden for at lave skoler med andre pædagogiske, religiøse og politiske værdier. Det er derfor, forældrene skal vælge vores skoler – ikke fordi de vil have en folkeskole de luxe«. n Se dokumemtation og tabeller på www.fsl.dk/elevtal

ELEVTALAf Mikkel Hvid· [email protected]

Antorini siger til Frie Skoler …»Det er godt, at der tilsyneladende er en god, stabil opbakning til folkesko-len, når forældre skal vælge en skole

til deres barn. Desværre er der en udfordring med at fastholde eleverne efter et par år. Med den nye folkesko-

lereform vil vi gøre folkeskolen endnu bedre og øge forældrenes tillid til fol-keskolen. Vi vil også løfte det faglige

niveau og skabe en bedre skoledag for alle børn i hele deres skoletid, så de og deres forældre ikke fravælger

folkeskolen undervejs«.


ANMELDELSE Af Jens Raahauge · [email protected]

Mens forfatteren til dette imponerende værk nu må få lidt tid til overs, så kan vi andre få et flot perspek-tiv på lærerlivet i mødet med vores tusindårige rodnet. Et perspektiv, der er brug for på bagkanten af en lockout og på tærsk-len til en ny lærerhverdag

Levende fortællingom 1000 års lærere

Den gode, den onde og den engagerede1000 år med den danske lærer475 siderMuusmann’ ForlagPris kr. 329,95 kr.

Keld Grinder-Hansen

1000 år med den danske lærer

den gode · den onde og den engagerede

muusmann forlag


Levende fortællingom 1000 års lærere

Når man sidder med denne kraftpræstation af en bog i hænderne, kan man godt forstå, at forfatterens søn på

en smuk sommerdag opfordrede sin skrivende far til at få sig et liv. Aarhus Universitet er gået i gang med at udgive et fem-bindsværk om dansk skolehistorie, hvor vi kan læse om resul-taterne af mange års DPU-forskning (Institut for Uddannelse og Pædagogik) i dette stofområde. Andet bind – om tiden op til 1850 – er netop udkommet. Og så kommer Keld Grinder-Hansen på samme tid som en skolehistorisk enmandshær med sit vue over 1.000 års lærerhistorie: Næsten 500 siders medrivende læsning.

Forfatteren formår at give et interessant og dynamisk ind-blik i udviklingen af lærerrollerne fra de første spæde ansatser i oldtidens fjerne kulturer over vores egne mange og forskel-ligartede bestræbelser på at nå frem til en lærerkultur og til nu, hvor de atter lockin’ede lærere skal til at få en ny folkesko-lereform til at leve.

Forståelse for lærerudøvelsenKeld Grinder-Hansens greb består først og fremmest i at op-dele stoffet i en lang række lærerroller, som giver afsæt for en beskrivelse af både uddannelsesforhold, skole- og samfunds-kulturelle strømninger og lærertilgange til det at undervise. Hvert afsnit har en basis af historisk stof, der bygger på et stort kildemateriale, men dertil kommer en række omtaler af konkrete lærerpersonligheder, både de mange, som har ført dagbog eller er blevet beskrevet af andre, og de fiktive, som forfattere har gjort livagtige i deres romaner. I tilgift er der bogen igennem et varieret og fortællende billedmateriale.

Det sjældne lykkes: At lade den store historie sætte den lille i perspektiv og at få den lille historie til at puste liv i den store. Det faktuelle og det autentiske kommer til at spille sammen, så bogen nærmest får pageturner-karakter. Det er livgivende for en lærerlæser at få sat ansigt og refleksioner på alle dem, man ubevidst har trukket på ved udviklingen af sin egen identitet som lærer.

Forfatteren holder sikkert sit fokus på lærerne, og forstå-elsen for lærerudøvelsen er udtalt. Men også et blik for læ-rerarbejdets udsathed har han. Det gælder, når han beskriver

de eminente, de grusomme og de mange gråtonede lærere, og når han vurderer bølgegangen i lærerarbejdets status gen-nem tiden, hvor der er mængder af stof til refleksion for en hel branche, der netop har forenet sig i et nederlag af dimensio-ner, ikke mindst for de professionsidealer, der skulle gøre en ende på lønarbejdertilgangen. Det gælder også, når han påvi-ser, hvordan politikere gennem tiden har lagt lærere ned for bedre selv at kunne blive hørt og set, med den uvederhæftige folkeforfører Erhard Jakobsen som klareste eksempel.

Men også i det helt små kan man finde anledninger til refleksion, for eksempel i begrebers oprindelse. Vi vidste vel nok, at ordet skole betyder fri. Tag den, når nu danske børn får heldagsfri. Men jeg erindrede ikke, at pædagog betyder drengeledsager, altså den slave, der skal ledsage drengene/børnene til skole. Det er forunderligt med sprog, noget løsri-ver sig, andet klæber.

Lærerarbejdets fremtidKeld Grinder-Hansen er en skolehistoriker, der bruger sine kil-der med stor troværdighed. Men han er også et levende sko-lemenneske, der har en personlig holdning til lærerarbejdet. Dette lægger han ikke skjul på, men betoner det tværtimod ved at glide over i en fortællende jeg-form. På grund af dette engagement kan man finde de kim, der kan få historien til at slå rod i debatten om lærerarbejdets fremtid. Er det rigtigt set, at lærernes altid har været samfundsbevarende? Er det godt, at den ny læreruddannelse har begrænset det fagfaglige og opgraderet det pædagogisk-didaktiske? Er det holdbart, at tidens krav kalder på fleksibilitet og individualisering? Ja, spørgsmålene om fremtidens lærerrolle står i kø, når man lukker Keld Grinder-Hansens indsigtsfulde og engagerede fortælling om lærer i tusind år.

Den lærer, skoleleder, skolepolitiker og skolebestyrelse, der springer denne bog over, kan nemt komme til at lyde over-fladisk i sin argumentation om lærerens rolle i den nærmeste fremtid. Så lærer, skynd dig: Læs den før de andre.

Og mens de andre læser Grinder-Hansen, så suppler med DPU-forskernes "Dansk skolehistorie", så er du stadig foran på perspektiver. n


EFTERUDDANNELSE

kursusLærer – kend din hjerne

kursus dirigent

eLLer kaospiLot

F S L m i n i k u r S u S

kursus tag føringen på de sociaLe

medier

FsL Minikursus

To Timer

der Løfter dine kompe-

tencer

Postkort_minikursus.indd 1 31/10/13 10.44

ww

Kort og godt

Stor interesse for minikurserSom et nyt tilbud udbyder FSL hen over vinteren tre gange fem minikurser gratis for alle medlemmer. Kurserne varer fra kl. 16 til 18 og hvert af de tre kurser bliver afholdt fem gange rundt om i landet. Det ene af kurserne handler om klasseledelse, det andet om nye medier, og det tredje om hjernen. I skrivende stund har 207 FSL-medlemmer allerede tilmeldt sig et eller flere af kurserne. Du kan også være med. n UAN Læs mere og tilmeld dig på www.fsl.dk/minikursus.

EFTERUDD

ANNELSE

kursus

Lærer –

kend din

hjerne

kursus

dirigent

eLLer

kaospiLot


kursus

tag føringen

på de sociaLe

medier

FsL Minikursus

To Timer

der Løfter

dine kompe-

tencer

Postkort_minikursus.indd 1

31/10/13 10.44

EFTERUDDANNELSE


kursus dirigent

eLLer kaospiLot


kursus tag føringen på de sociaLe

medier

FsL Minikursus

To Timer

der Løfter dine kompe-

tencer

Postkort_minikursus.indd 1 31/10/13 10.44

EFTERUDDANNELSE


kursus dirigent eLLer

kaospiLot


kursus

tag føringen

på de sociaLe medier

FsL MinikursusTo Timer

der Løfter

dine kompe-tencer

Postkort_minikursus.indd 1

31/10/13 10.44

RABATORDNINGER: DÆKKER KUN KONFLIKTBIDRAG. (Skal indbetales senest 1.2.2014)

ALMINDELIG RABATORDNING: 2014 Samlet bidrag Rabat Bidrag uden rabat Alm. medlemmer + GEW - over halv tid 5.280 480 5.760 Alm. medlemmer+ ny flex. - under halv tid 2.640 240 2.880 Pensionister 550 50 600 UDVIDET RABATORDNING: 2014 -17 Samlet bidrag Rabat Bidrag uden rabat Alm. medlemmer + GEW - over halv tid 9.350 850 10.200 Alm. medlemmer+ ny flex. - under halv tid 4.675 425 5.100 Pensionister 1.375 125 1.500

Rabat på konfliktbidrag ved samlet betalingDu får en måneds rabat på konfliktbidraget, hvis du vælger at betale hele konfliktbidraget for enten 2014 eller for hele perioden 2014-1017 på en gang

Er du interesseret i at benytte dig af en af rabatmulighederne, skal du blot oplyse om det i en mail til [email protected], så får du tilsendt et girokort sidst i december.

EFTERU

DDAN

NELSE

kursus

Lærer –

kend din

hjerne

kursus

dirig

ent

eLLer

kaospiLotFS L m

inik

urSuSkursus

tag f

øringen

på de s

ociaLe

medie

r

FsL M

inik

ursus

To T

imer

der Lø

fter

dine k

ompe-

tencer

Postko

rt_mini

kursu

s.ind

d 1

31/10

/13 1

0.44

FORTSAT FRA SIDE 9


ww

Kursus-kalender

2.-13./12. ELLER 6.-16./1. 2014

SløjdkurserUCSYD.dk – sløjdhøjskolen

Få styr på maskinerne eller få inspira-tion til at arbejde med designproces-sen. Der tilbydes bl.a: Ideer og oplæg i obligatorisk sløjd (dec.). Metalarbejde i obligatorisk sløjd (jan. 2014). Se mere på ucsyd.dk/sløjd og ring 7266 5365.

4.-6. DECEMBER 2013

ArbejdsmiljøuddannelsenKøbenhavn

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppensmedlemmer på de frie skoler. Skole-foreningerne og FSL udbyder sammen 'Den obligatoriske arbejdsmiljøud-dannelse'. Næste kursus afholdes i København. Tilmelding kan foretages på www.efterskoleforeningen.dk.

10. DECEMBER 2013

Aktionslæring giver meningHotel Strandparken, 4300 Holbæk

Oplæring, debat og refleksion om akti-onslæringens muligheder for udvikling af lærerrollen og arbejdsmiljøet. Mere info på facebooksiden: ”Indsparket akti-onslæring giver mening – Tine Dalskov” eller via [email protected].

30.-31. JANUAR 2014

De store læserGolf Hotel, Viborg

Konference om læsning for de ældste klassetrin i grundskolen. Mød forfat-tere, lærebogsforfattere, anmeldere, lærere, fagkonsulenterne i dansk.Se mere på: viaucfu.dk/destorelæser.Arr. Centre for undervisningsmidler fra UCN og VIAUC.

4.-11. APRIL 2014

OllerupkursusDen frie lærerskole i Ollerup, Vester Skerninge

Ollerupkurset indeholder 16 faglige kurser og henvender sig til lærere, pædagoger, ledere og andre interes-serede i de frie skoler. Mere info og tilmelding på: www.dfl-ollerup.dk.Tilmeldingsfrist: 10. januar 2014

SKOLEÅRET 2013-14

Videreuddannelse og kompetenceudviklingVIA UC – Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation.

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dkFriluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

FLASHMOB Regnen pelsede ned, men eleverne på Gørlev Idrætsefterskole lod sig ikke kyse

af vejret og gennemførte alligevel Efterskoleforeningens landsdækkende flashmob 'Gruppefald mod Frafald'- Om end det ikke gik helt efter planen. Dels blev 'gruppefaldet' på grund af vand til 'sidde på hug ', og dels var det så som så med mennesker på den drivvåde parkeringsplads i Gørlev centrum.

På billedet råber efterskoleelev Phillip Groth statements mod KL’s planer om at ændre 10. klasse. Samtidig – fortæller viceforstander Niels Skak (i blå jakke) – sætter 17 procent, svarende til frafaldet på ungdomsuddannel-serne, sig på hug, mens 83 procent af de 123 elever strækker en knytnæve i vejret, symboliserende den gruppe, der klarer sig videre i uddannelsessy-stemet. Og selv om det kneb med tilskuere, glædede Niels Skak sig over, at der dukkede en enkelt politiker op for at diskutere 10. klasse og ikke mindst et forsidefoto i dagbladet Nordvestnyt dagen efter. n TKE

Foto jens Wollesen

Nu kan I søge ikompetencefondenKompetencefondsmidlerne for 2.-4. kvartal i 2013 er endelig frigivet fra Undervisningsministeriet. Midlerne skal søges via Efterskoleforeningen www.efterskoleforeningen.dk og Fordel-ingssekretariatet www.fordelingssekretariatet.dk

Efterskoleforeningen har sendt meddelelse ud til alle efter-skolerne med henvisning til ansøgningsskema og vejledning. Fordelingssekretariatet sender meddelelse ud om, hvorledes skolerne er prioriteret i forhold til at kunne søge puljen. Har du spørgsmål kan de rettes til Bente Lund Larsen, konsulent i FSL [email protected]. n BBL

FrikvarterAf Ulrik Andersen · [email protected]

Elever får påtale i panden

VERDEN RUNDT

der ikke lavede deres lektier. Skolen i Houston er en privat skole, og på den baggrund skulle man tro, at forældrene var indstillet på forsøg med alternative pæda-gogiske metoder, men det viste sig ikke at være tilfældet. En af elevernes forældre har klaget over metoden, og skolen siger nu, at det slut med at skrive i hovedet på eleverne.

»Der må være andre metoder at undervise dem efter«, siger Shaunda Hurd, forælder på skolen, til den lokale tv-station, KPRC.

Den pågældende lærer er ikke blevet fyret, og der er også dem, der bakker læ-reren op. En forælder skriver på KPRC’s hjemmeside i forbindelse med sagen:

»For min skyld må de hæfte et papir fast i panden på mit barn, hvis han ikke gør, hvad han skal«. n

De fleste lærere har nok på et tids-punkt oplevet besværligheder med

at trænge igennem med et budskab til en elevs forældre. At de taler for døve øren, når de prøver på at få forældre til at hjælpe med at gøre en fælles indsats for at få en elev til at tage skolearbejdet lidt mere seriøst.

En lærer på ISD's Thurgood Marshall Elementary school i Houston, Texas, op-levede i begyndelsen af november pro-blemet, men denne gang bestemte den indtil videre unavngivne lærer sig for at løse det på en ny måde i erkendelse af de tidligere metoders utilstrækkelighed. Læreren begyndte derfor med sprittusch at skrive et stort B i panden på elever,

Foto Istock / Frie Skoler


Konsulentensbord

Ajour

NYT FOR BØRNEHAVEKLASSELEDEREÅrsmødeKom til årsmøde for børnehaveklasseledere torsdag den 6. og fredag den 7. marts 2014 på Hornstrup Kursuscenter.

Program: Torsdag: Beretning og valg til udvalget. Derefter lægger FSL-formand Uffe Rostrup op til en faglig debat.Torsdag aften: Annette Møss tager os med til en aften med sang, musik og leg. Leg med læring – læring på mange måder.Fredag formiddag: Hvordan takler børnehaveklasseledere de digitale udfordringer? Børnehaveklasseleder Martin Lindved viser gennem eksempler fra sin dagligdag, hvordan kombina-tionen af didaktik, pædagogik og teknik kan gøre det muligt at implementere og undervise med IT uden de helt store tekniske kompetencer.Årsmødet 2014 slutter med frokost fredag.

Se mere på www.fsl.dk/bh14

NYT FRA KREDS 10Møde for AMR og TRKreds 10 indbyder arbejdsmiljørepræsentanter (amr) og til-lidsrepræsentanter (tr) til en eftermiddag/aften i selskab med Arbejdstilsynet (AT).Mødet afholdes på N. Kochs skole, Skt. Johannes Allé 4,8000 Aarhus C (Opgang H – øverste etage).

Onsdag den 4. december 2013 kl. 16-20Program:16.00-17.30 Thomas Nygaard fra AT – Tilsynscenter Nord vil holde et oplæg ud fra følgende spørgsmål:Hvad er det for problemer, AT især oplever ved skolebesøg?Hvad kan man som AMR gøre for at undgå disse – og derved undgå påtaler?17.30-18.00 Spisning.18.00-20.00 Erfaringsudveksling og kredsen rundt.

Tilmelding på kredsens hjemmeside http://fsl.dk/kredse/kreds-10/ senest den 2/12 2013.

HVILKE DAGE ER ARBEJDSDAGE?

Året har 365 dage, og reglerne bestemmer, at du har fri:

25 feriedage,104 lørdag/søndage, og skal derfor have en hverdag fri, hvis du arbejder i weekenden.9 søgne- og helligdage i 2013/14-skoleåret, hvor de alle falder på hverdage. Tilbage er der 227 arbejdsdage.

Medmindre I har aftalt andet på skolen, kan du blive indkaldt på arbejde 227 arbejdsdage. Men normalt har skolen primært brug for jer, når eleverne undervises på de cirka 200 dage. På efterskoler og kostskoler er det lidt anderledes, da der ofte tilbydes 40-42 skoleuger, og eleverne også er til stede i weekenderne. Men både som efter-/grund-/eller kostskolelærer, disponerer du selv over opgaverne i de 300-400 egentimer om året, herunder hvornår du udfører opgaven. Derfor er der indbygget en mulighed for at få reserveret hele sammenhængende dage til egentid. Det betyder, at uanset hvornår du udfører 'egentiden', så kan du få reserveret dage, hvor du ikke bliver indkaldt til andet arbejde på skolen. De dage er ofte placeret i elevernes efterårsferie, vinterferie, mellem jul og nytår, ved påske og lign. dage, hvor eleverne ikke er på skolen. Der kan højst reserveres 20 dage.

Fra næste skoleår 2013/14 er der ikke længere bundet 300-400 timer i egentiden, og derfor bliver det en udfordring, når den nye lov ikke kan sikre jer, at dagene er reserveret til hele sammenhængende dage.

Frakonsulentens

bordAf Kirsten Herskind, konsulent, FSL

Ü

Der sker meget med lederrollen i øjeblikket. Har du brug for sparring fraen forening, der har mange års erfaring i at hjælpe de frie skolers ledere?

Bliv medlem af Frie Skolers Ledere.

Læs mere på www.frieskolersledere.dk

Når din løn er i spil, klarer du dig bedst, hvis du kender reglerne og har forberedt dig. Som leder har du en særlig rolle. Du skal både varetage dine egne interesser og din skoles interesser.

Et vigtigt redskab i dine lønforhand linger er en god lønstatistik.

I denne folder kan du læse om Frie Skolers Ledere’s holdning til lederløn på frie grund-skoler og efterskoler. Samtidig beder vi dig om at være med til at skabe grundlaget for en god lønstatistik.

www.frieskolersledere.dk Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov

T: 87 46 91 50F: 87 46 91 51

[email protected]

lønGuidebedre

til

Lønforhold for ledere på frie grundskoler

og efterskoler

Intervalløn

Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________

Aktuel løn kr. ____________________________________ (31. marts kroner)

Næste lønstigning pr.dato: _____________ kr. __________ (31. marts kroner)

Derefter lønstigning pr.dato: ___________ kr. __________ (31. marts kroner)

Tilsvarende model kan anvendes for viceskoleinspektør / viceskoleleder / vicefor-stander og afdelingsledere.

Engangsvederlag

Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________

Det aftales at yde et vederlag for særlig indsats, som er begrundet i forstander / skoleleder ZZ’s rolle i skolens pædagogiske udvikling. Vederlaget udgør XX.000 kr. (31. marts kroner) pr. skoleår i de følgende tre år, og udbetales a conto månedsvis. Vederlaget er pensionsgivende.

Der er endvidere indgået en aftale om resultatløn med en maksimal ramme på XX.000 kr. Aftalen er gældende for de næste tre skoleår, og de udbetalte beløb er pensionsgivende. Der afholdes en evalueringssamtale i maj måned, hvor det drøftes med repræsentanter for skolens bestyrelse, om skoleleder / forstander ZZ har opfyldt de ønskede mål. Beløbet udbetales sammen med lønnen for juni måned.Målepunkterne, der hver vægtes med 25 % er:

• Udarbejdelse af handleplan for pædagogisk udvikling• Udarbejdelse af handleplan for et personalepolitisk område• Udarbejdelse af handleplan for synlighed i lokalområdet• Udarbejdelse af handleplan for udvidelse af skoledistriktet

Tilsvarende kan der aftales engangsvederlag for henholdsvis viceskoleinspektør / viceskoleleder / viceforstander og afdelingsledere.

Ny lønforhandlingDet aftales, at der skal afholdes en ny forhandling vedrørende lederløn på XX-Skole senest med udgangen af maj måned (år 20XX). Det kan som tidligere nævnt i den forbindelse aftales, at hvis der ikke efter den flerårige aftales udløb umiddelbart kan opnås enighed om en ny aftale, så løber den gamle intervalløns aftale videre indtil, der kan opnås en ny aftale.

Aftalen afsluttes med underskrifter af parterne.

Hvad gør duDet er vigtigt, at disse lønaftaler bliver indsendt. Det er vigtigt i forhold til skolens revisor, men det er også vigtigt af hensyn til, at din lønaftale er med til at skabe grund-laget for en god lønstatistik hos Frie Skolers Ledere.

Hver gang du indgår en ny lønaftale om intervalløn, vederlag for særlig indsats og resultatløn skal denne indsendes og godkendes af Frie Skolers Ledere. Honorering om merarbejde er undtaget. Hvis du indgår flerårlige aftaler for løntillæg ud over inter-vallønnen, skal der hvert år indsendes en delaftale til godkendelse i Frie Skolers Ledere.

De relevante skemaer finder du på vores hjemmeside. Hvis du ønsker det, har du som medlem ret til at lade dig bistå af en repræsentant for Frie Skolers Ledere under lønforhandlingen.

Oplysninger om lederlønPå vores hjemmeside finder du relevante værktøjer om lederløn på frie grundskoler og efterskoler, friske lønstatistikker samt detaljerede oplysninger om løntillæg. Med jævne mellemrum afholder vi workshops om lederløn forskellige steder i landet.


Ajour

STIPENDIER TIL USAStipendier til internationale lejre i USA

Camp Rising Sun-fondene indbyder en dansk dreng og en dansk pige til hhv. drengelejren i Red Hook og pigelejren i Clinton (begge i staten New York, USA), som afholdes sidst i juni til midt i august 2014. Rejse og ophold er gratis. Lejrspro-get er engelsk.

Ansøgere skal kunne bidrage til lejrenes internationale fæl-lesskab og skal være fyldt 14 år, men må ikke være fyldt 16 år den 1. juni 2014. Lærere anmodes om at henlede egnede elevers opmærksomhed på legaterne.

Oplysninger og ansøgningsskema på: www.risingsun.dk eller hos udvælgelseskomiteens næstformand Mette Schlütter: [email protected].

Ansøgningsfrist: Søndag den 12. januar 2014.

Camp Rising Sun er en non-profit NGO, som gennem mere end 60 år har afholdt sine sommerskoler i USA.

ENGHAVESKOLEN I FAABORG SØGER LEDERVores energiske skoleleder skifter spor og Enghaveskolen, Faaborg Friskole, søger derfor en ny leder til at stå i spidsen for 196 elever og 25 ansatte og være med til at præge en udviklingsorienteret skole.

Enghaveskolen er en grundtvig-koldsk prøve- og karakterfri friskole, beliggende i naturskønne omgivelser ved Faaborg.

Vi ønsker os• atduerpædagogiskvisionærogkantilførefornyelsei respekt for traditioner og værdier• atduharkompetencerindenforpædagogik,økonomi og personaleledelse• atdukanlideatståispidsenforfællesskabetogvære skolens ansigt udadtil• atduerdendynamiskekraft,derformåratsamlealle tråde i et levende fællesskab• atdukankommunikereklartogtydeligtmedalle skolens parter• atduharenmotiverendetilgangtilelever,forældre og medarbejdere

Læs mere om skolen på www.enghaveskolen-faaborg.dk og rekvirér skriftligtmateriale på skolens kontor tlf. 62611270 [email protected]

Ansøgninger,incl.CVogrelevantebilag-sendessomPDFeller wordfil til [email protected] –senestmandagd.2.december2013kl.12.Ansættelsessamtalerd.5.dec.og9.dec.2013.

Løn og tiltrædelse:AnsættelseihenholdtiloverenskomstmellemFinansministerietogLC.Aflønningiintervalletkr.Kr.403.683-484.027(pr.31.marts2012).Tiltrædelse 1. februar 2014 eller efter aftale.

Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kanrettestilviceskolelederVibekeHolmtlf.62611270el.29284796.

Stillinger

11

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ?De nye arbejdsmiljøregler på skoler

LÆRERFORENING F R I E S K O L E R S Vejledning

Revideret udgave 2007

11




11




Bliv klar til at håndtere

Arbejdstilsynets besøg på skolen.

Download folderen fra fsl.dk/udgivelser

ER I KLAR TIL ET

TILSYN?


Stillinger

Haahrs Skole søger ambitiøs lærerPr. 1. januar 2014, eller hurtigst muligt derefter, søges lærer til en fuldtidsstilling.

Haahrs Skole er en udviklingsorienteret og vel-fungerende privatskole beliggende i centrum af Svendborg. Vi har ca. 500 elever fordelt på 2 spor fra 0. til 10. årgang. Skolen er opdelt i 2 afdelinger. A-afdelingen: 0.-4. årgang og B-afdelingen: 5.-10.

årgang. Vi har ligeledes sfo, som tilbydes til elever fra 0. til 5.årgang. Der er ca. 60 ansatte på skolen. Alle ansatte på Haahrs Skole er meget optagede af at skabe skole med høj kvalitet, hvor høj faglighed og stor trivsel er helt centrale omdrejningspunkter i skolens hverdag.

Vi forventer at du:• er læreruddannet• har linjefag, eller ligestillet undervisningserfaring i: Matematik, Natur/Teknik

og gerne Musik.• øvrige undervisningskompetencer i: Fysik/Kemi, Engelsk, Idræt vil være en

fordel• evner at teamsamarbejde• har stort engagement

Den konkrete stilling indeholder bla. undervisning i fagene matematik, natur/teknik, idræt og billedkunst på 2.årgang. Yderligere oplysninger om skolen kan findes på www.haahrs.dk. Ligeledes er du meget velkommen til at kontakte skoleleder, Søren Hansen, på tlf. 24 96 01 90. Vi viser gerne skolen frem for potentielle ansøgere. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansøgningsfrist: d. 2. december kl.12.00, samtaler afholdes snarest muligt herefter. Ansøgning sendes til: Haahrs Skole, Grubbemøllevej 30, 5700 Svend-borg, Mrk. ”Ansøgning”. Eller pr. mail til [email protected]

Du skal sammen med personalegruppen, forældrene og lederen være med til at udvikle Amager Lille Skole.

Amager Lille Skole er kendetegnet ved at kombinere høj faglighed med kreative projekter i klassen, i afdelingen og på tværs af hele skolen. Vi vægter fællesska-bet meget højt, men formår samtidig at tage udgangspunkt i den enkelte.

Skolen er forankret i lokalområdet, men har også blik for omverdenen, hvilket bl.a. afspejles i vores årlige lejrskoler og rejser.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:• indgå i den daglige ledelse med reference til skolelederen• sparringspartner for skolelederen • administrative opgaver indenfor personaleledelse – skema, kalender, vikarer,

arbejdstid o.lign.• daglig leder af SFO’en (Klubben)• udvikling af Klubben, så den matcher skolens værdier, fremtidens krav og får

sit eget unikke særkende • deltage i det daglige pædagogiske arbejde i Klubben

Skulle du derudover have kompetencer indenfor hjemmesider, intranet, IT i dagligdagen på lidt mere end bruger niveau, så er det bare et ekstra plus.

Som menneske skal du være• god til at skabe relationer • kunne arbejde struktureret• være rodfæstet i de værdier, der matcher skolens værdigrundlag• have blik for det lange stræk OG kunne handle i hverdagen, som den er her

og nu• have anlæg for at kommunikere med børn, personale og forældre - på skrift

og i tale• vær rar, omgængelig og gerne med et glimt i øjet• kunne bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag

Du skal være vidende og dygtig på det pædagogiske felt, og meget gerne med ledelseserfaring.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning efter aftale i intervallet 373.098-443.868 kr. (1.4.2012). Ansæt-telse så hurtigt, som det for den rette er muligt at tiltræde. Skulle denne lille præsentation have gjort dig nysgerrig er du meget velkommen til at besøge os på www.amagerlilleskole.dk eller aftale besøg på skolen med skoleleder Merete Thybring på 32 59 13 90. Vi foretrækker at modtage din ansøgning elektronisk på [email protected]. Ansøgningsfristen er 20.12.2013 og første samtalerunde finder sted i uge 2/3, og anden runde er i uge 3/4.

Viceskoleleder søgesAmager Lille Skole, der er en gammel lilleskole udvider sit ledelsesteam. Derfor søger vi den helt rigtige viceskoleleder.

Skoleleder Frederiksberg Friskole

Da vores leder gennem 19 år går på pension, søger vi ny skoleleder med start 1.7.2014 – evt. 1.8.

Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 165 børn fra børnehaveklasse til 7. klasse.

Skriftlig ansøgning (på papir) stiles til bestyrelsesformand Laurids Kristian Fahl.

Ansøgningsfrist: 6.1.2014

Yderligere information findes på www.frederiksbergfriskole.dk

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

annonce 83x110_Friskolebladet.indd 1 07/11/13 21.51


Ny viden

Hop af krimibølgen og spring på den klassiske litteratur

læst litterær fiktion scorede på tværs af de fem eksperimenter højere i de tests af empati. Litterær fiktion synes, i det mindste kortvarigt, at styrke evnen til at forså andre mennesker og forudsige deres handlinger. Men hvorfor, og hvorfor skulle finere fiktion være bedre til det end krimier eller romantiske noveller? I artiklen i Science præsenterer de to forskere en række teser.

Hvor handlingen i populær-fiktion kan være drama-tisk, så har karakternernes opførsel en indre logik, der er i overensstemmelse med vores forventninger og er forud-sigelig. Anderledes i den litterære fiktion, ”som på unik vis engagerer de psykologiske processer, der er nødvendige for at få adgang til karakterernes subjektive oplevelser”, skriver forfatterne, David Kidd og Emanuele Castano, og fortsætter: ”Som i den virkelige verden er litterær fiktion fyldt med kom-plicerede mennesker, hvis indre liv ikke er let at afkode og som kræver, at man engagerer sig i det”. Der er med andre ord flere blanke felter, man som læser selv skal udfylde, og i modsætning til den virkelige verden, så får man mulighed for at forestille sig tanker og følelser hos mennesker radikalt anderledes end en selv. Og fordi karaktererne er uforud-sigelige, vage og læserens eget verdensbillede udfordres, så tvinges læseren til at være mere fleksibel i sin tænkning for at kunne fortolke karakterenes handlinger og følelser. Og ifølge de to psykologiforskere er det forklaringen på, at læserne af litterær fiktion i testene er bedre til at afkode andre mennesker.

Undersøgelsen måler kun den kortvarige virkning, men en lignende hollandsk undersøgelse opnår samme resultat på den længere bane. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt, hvorfor er litteraturen ikke nok i sig selv, hvorfor skal det være godt for noget ud over selve læsningen? De to psykologifor-skeres svar er, at retningen i uddannelsesverdenen går mod mindre skønlitteratur og, mere bredt, kunst, og at det for at kvalificere debatten er relevant at se på, hvilken social værdi kunstformer som litteratur bidrager med. n

Tidligere på efteråret vandt den canadiske forfatter, Alice Munro, nobelprisen i litteratur for sine fortællinger om

tilsyneladende almindelige mennesker, som oftest fra Munros egen hjemegn i Ontario, Canada. Der sker sjældent meget i Alice Munros historier. Eller rettere sagt, det er småt med mord og store sammensværgelser, men personernes indre liv er fyldt med jalousi, lykke, smerte, håb og raseri, forårsa-get af begivenheder, der i den store sammenhæng kan virke ubetydelige, men som for hvert enkelt menneske kan ændre livets kurs.

Foruden at blive læst for hvad de er, gode historier, så kan fortællinger som Alice Munros leve deres eget liv videre i ens eget hoved. Og den slags litteratur er ikke bare stimulerende for ens egen tankevirksomhed, det kan også gøre en til en mere betænksom og følelsesmæssigt intelligent person. Det fremgår af ny forskning offentliggjort i en videnskabelig arti-kel i tidsskriftet Science i starten af oktober.

I undersøgelsens fem eksperimenter fik to psykologiforske-re på New School of Social Research flere hundrede forsøgs-personer til at læse tre forskellige former for længere tekster. Derefter fik de dem til at gennemføre en række tests, der afdækkede ens evne til at sætte sig ind i, hvad andre menne-sker tænker og føler, motivationen bag andres handlinger og evnen til at forudse andres handlinger som følge af forskellige begivenheder. Eller med et lidt forsimplet ord, så testede man forsøgspersonernes empati.

Danielle Steel vs DickensDe tre forskellige slags tekster forsøgspersonerne læste var nonfiktion, populær-fiktion af forfattere som Danielle Steel, og endelig, hvad de på engelsk kalder litterær fiktion. Det er hvad man traditionelt forstår som finere litteratur af forfat-tere som Kafka, Charles Dickens osv. I undersøgelsen var den finere litteratur repræsenteret af blandt andre netop Alice Munro.

Og konklusionen var klar. De forsøgspersoner som havde

Stor litteratur øger empatienAf Ulrik Andersen · [email protected]

Foto Istock


Info/annonce

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected]

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected] DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 7 – 16. december / Nr. 1 – 20. januar 2013. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.comPRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111

OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik WisbechSekretariatet T: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Rikke Josiasen, T: 26672111Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 50904714Kreds 7 Annie Storm, T: 29910478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 21698175Kreds 11 Lars Holm, T: 60942395Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951


RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skole-former · Læs mere på frieskolersledere.dk

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konferen-ce. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.www.hornstrupkursuscenter.dk

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

ApropoAproposAf Thomas Kehlet · [email protected]

Keld Grinder-Hansen, du var efter næsten fire års arbejde ved at lægge sidste hånd på din bog ”Den gode, den onde og den

engagerede - 1000 år med den danske lærer”, og så kom lockout-en. Det er vel ret heldigt timet for dig som skolehistoriker, for kon-flikten markerer på mange måder afslutningen på en lærerepoke og aktualiserer din bog. Hvad sker der nu med lærerrollen?

»Vi står i et vadested, hvor lærerne skal til at finde deres roller. Skolereformen er den mest gennemgribende i 200 år, men det vil tage år, før den er på skinner. Den blev tromlet igen-nem på en tåbelig måde, men på sigt vil den gavne lærernes anseelse, fordi den kræver en lærertype, som træder i karakter, som er stærk fagligt, agerer fleksibelt og er synlig. Det vil give prestige«.Hvad er det for en lærerrolle, skolen har brug for?

»Det er den, man kalder den professionelle lærerrolle, og den rummer i virkeligheden mange af de andre lærerroller: kaldslæreren, den autentiske lærer, den fagligt stærke, forsøgs-læreren, den udviklingsorienterede. Lønarbejderlæreren har ingen fremtid«. Du kom fra et lærerhjem. Du interesserer dig for lærere. Hvorfor blev du ikke lærer?

»Jeg ville være historiker. Jeg havde jo set, at det var et knaldhårdt job at være lærer, og jeg tænkte, at det orker jeg ikke og brød ud af det«.Brød ud af … du har lige skrevet næsten 500 sider om lærere!

»Ja, jeg blev fanget ind igen, da jeg blev ansat som direktør for Dansk Skolemuseum. Der slog det mig, at læreren blev op-fattet helt anderledes end i min skoletid. Jeg undrede mig over lærernes statustab, og det lagde kimen til bogen«.Hvad vil du med din bog?

»Jeg vil bidrage til, at lærerne igen får en status, der svarer til det vigtige job, de varetager. De har krav på respekt. Bogen har mest fokus på nyere tid, men beskriver lærerrollerne gen-nem tid og kan være med til at præge nutidens perspektiv på fremtidens skole«.Har lærerforeningerne haft indflydelse på udvikling af lærerroller i nyere tid?

»Danmarks Lærerforening har haft afgørende indflydelse på det skifte, der er sket fra lønarbejderlæreren til den professio-nelle lærerrolle, som de fleste jo har taget til sig. Ved at begynde at tale om indhold og professionsidealer i stedet for løn og arbejdstid har foreningen sat gang i skiftet fra lønarbejderlære-ren til den professionelle lærer«.Er det overhovedet fagforeningens opgave at beskæftige sig med lærerroller?

»Jeg tror i høj grad, at det er en vigtig opgave for fagforenin-gerne at diskutere indhold i faget, den pædagogiske udvikling og det værdimæssige ved at være lærer. Det kan også være en måde at løfte lærernes prestige«. Læs anmeldelse side 24.

Keld Grinder-Hansen har netop udgivet ”Den gode, den onde og den engagerede – 1000 år med den danske lærer”. Han er uddannet cand.mag. i historie og etnologi, var chef for Dansk Skolemuseum 1997-2008 og har siden været ansat i Dragør kommune, som bl.a. skolechef.

Lærernes deroute fik ham til tasterne

Foto Privat


Foreningenmener

KONKURRENCEN som vi kan lære noget af

Ikke desto mindre tror jeg, at der findes en enkelt rangliste, hvor rigtig mange lærere og skoleledere tænker, at det kunne være rart at ligge i top 10.

I denne måned udsendte den libe-rale tænketank CEPOS nemlig listen over de skoler, som er bedst til at løfte elevernes faglige standpunkt i forhold til deres socioøkonomiske udgangs-punkt. I toppen af listen ser man ikke de skoler, som har det højeste gennem-snit - nej, man ser de skoler, som flytter eleverne mest i forhold til familiens sociale og økonomiske forhold.

Og det er jo det, som vi alle sammen gerne vil med skolen. Vi vil lave en skole med en undervisning, som gør en forskel for den enkelte elev. Vi vil rykke alle elever i positiv retning og skabe mulighed for, at de kan lære så meget, som det overhovedet er muligt – fuldstændigt i tråd med intentionerne i projekt ”Ny nordisk skole” og i den

kommende folkeskolereform.Selvfølgelig er det skønt at have en

klasse med fagligt stærke elever, som klarer sig godt til prøverne, og hvor undervisningen altid lykkes, fordi de virkelig kan tage fra. Men det står nu slet ikke mål med den tilfredsstillelse, det er, når en elev, som man i et svagt øjeblik var lige ved at opgive, ender med at vise, at han kunne langt mere, end han selv og alle andre forventede.

Når man ser på listen, så er 7 af de 10 bedste skoler frie skoler, og det er jo fantastisk. Ikke fordi de frie skoler skal være bedre end folkeskolen, men fordi vi i lang tid har måttet høre på, at vi »skummer fløden« og kun tager de so-cialt og økonomisk stærke elever. Man har fra flere sider påstået, at når de frie skoler har et højt karaktergennemsnit, så er det, fordi skolerne sorterer de svageste elever fra.

Her er beviset på det modsatte – de frie skoler sorterer ikke de svageste fra – de løfter dem fagligt. Og dermed løfter de dem også til at blive glade, succesfulde og etiske mennesker, som er i stand til at tage ansvar for deres egen og vores fælles fremtid.

Og hvad skal vi så bruge den rang-liste til, når vi er færdige med at glæde os over vores egen skoles placering –

eller undre os over, at vores skole ikke ligger helt i toppen?

Det eneste, der for alvor giver mening, er at undersøge, hvad det er, der gør, at nogle skoler er rigtig gode til at løfte eleverne fagligt. Måske kunne vi alle sammen lære af de dygtigste skolers erfaringer på dette område.

Og til slut er det måske værd at bemærke, at som nummer 1 på listen ligger en folkeskole.

Til lykke til Parkskolen i Struer, hvor lærerne er de allerbedste til at løfte ele-vernes faglige niveau. Og til lykke til de frie skoler, fordi de formår at placere sig så flot i den konkurrence, som vi alle sammen gerne vil vinde. n

Grisen bliver ikke federe

af, at den bliver vejet hver dag - og skolerne bliver ikke bedre af, at der laves rangli-ster over elever-nes resultater.

»Og det er måske værd at bemærke, at som nummer 1 på listen ligger en folke-skole.Til lykke til Parksko-len i Struer, hvor lærerne er de allerbedste til at løfte elevernes faglige niveau«.

Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening


Onlineprøver til matematik• Alt rettes automatisk

• Prøvesæt og træningssæt virker nu på iPad

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Matematik · 8.-9. klasse

Færdighedsprøven giver elever i overbygningen mulighed for at arbejde med folkeskolens afsluttende prøve i matematiske færdigheder i et fremadrettet perspektiv. Det faglige indhold i Færdighedsprøven svarer til folke skolens afsluttende prøve.

Alt rettes automatisk, så læreren sparer tid på rette-arbejdet.

Læs mere, se introduktionsfilm, og prøv et gratis træningssæt på onlineprøver.dk.

(20

05

3) B

agsi

de ·

FRS6

· 2

01

3

NYHED!– nu til iPad

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 6, 2013/2014