Frie Skoler 2, 2015

Hvad sker der på Th. Langs?

Nr. 2 27. februar 2015

8 TEMA OM LEG

24 VISIBLE LEARNING VIRKER

46 NERVØS? SÅ KOM OP AT KØRE

En spøgelseshistorie fra de frie skoler

20

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

Prøv

GRATIS i 30 dage 9

49

9

Besøg os på Matematik0-3.gyldendal.dk

matematik0-3.gyldendal.dk er et digitalt lære-middel med undervisningsforløb, der inddrager aktiviteter, undersøgelser, web 2.0, regneark og GeoGebra.

■ Strukturerede forløb med læringsmål og evaluering

■ Oplæg til aktiviteter og matematiske undersøgelser

■ Lyd, video og interaktive opgaver

■ Pris pr. år pr. klasse Kr. 900,- ex moms

■ Få tilskud

TIL 0.-3. KLASSE

FAGPORTAL TIL MATEMATIK

9499_ann_frieskoler_nr2_matematik0_3_190x273.indd 1 12/02/15 10.20

DET STORE SPØRGSMÅL

6 Hvem er den mest betydningsfulde undervis-ningsminister nogensinde?Tre historikere om deres foretrukne minister.

SKOLESYSTEMER

16 Koreanere vil lære om danske friskolerDe synes, vi er underlige. Og eksotiske. Men koreanerne vil alligevel gerne lære lidt af de danske friskoler.

VISIBLE LEARNING

24 Visible Learning får lampen til at lyse i 1.aPå Egebakkeskolen i Aarhus motiverer synlig læring eleverne og hjælper læ-rerne med at støtte op om den enkelte elev.

ÅRSPRAKTIKANTER

30 Find skolens årsprakti-kant her i bladet48 lærerstuderende fra Den frie Læ-rerskole i Ollerup tripper for at komme i årspraktik på frie skoler rundt om i landet. Du kan læse deres profiler her i bladet.

FAGLIGT NYT

36 Medlemmer i krise får endnu bedre hjælp Hurtigere hjælp, flere psykologer og en akuttelefon, som tager det værste – det er tre af de ting, som ligger i FSL’s nye krisehjælpspakke.

IndholdFo

to M

ads

Kra

bb

e

NY VIDEN

46 Er du nervøs? Så kom op at køre Der er andre og bedre metoder end dybe indåndinger, hvis du er nervøs.

PÅ SPORET AF LÆREREN

48 Man skal tage stilling til verden Som 21-årig tog hun alene til en landsby i Kenya, hun har set Laos fra en svært slidt motorcykel, og så er hun vokset op i Faxe. I dag går 30-årige Marie Nielsen på ottende semester på Den frie Læ-rerskole i Ollerup.

4 REDAKTØREN MENER

4 VIDT OMKRING

36 FAGLIGT NYT

37 KURSUSKALENDEREN

39 NOTER

40 KONSULENTENS BORD

41 AJOUR

41 STILLINGER

46 NY VIDEN

47 KOLOFON

48 PÅ SPORET AF LÆREREN

50 VIDSTE DU...

51 FORENINGEN MENER

FORSIDE MARTIN DAM KRISTENSEN

TEMA LEG8-14

Forskere i leg er kritiske over for målstyret leg og lærerbestemte

pauser i skolen.

Foto

Mar

tin D

am K

riste

nsen

Foto

Mar

tin D

am K

riste

nsen

SKOLEHISTORIER

Ånden på Th. Langs SkoleDer sker sære ting på den gamle Silkeborgskole. Meget sære ting.

20

24 FRIE SKOLER NR. 2 · 27. FEBRUAR 2015 3

REDAKTØREN MENER

»Resten af verden er ikke ind-rettet i bidder af 45 minut-ters arbejde og 15 minutters

pause.« Sådan lød det fra professor Niels Egelund engang i efteråret, da han blev spurgt til, om det var en god ide at lave om på skolens klassiske frikvarterer. Og han har selvfølgelig ret: Sådan er verden ikke indrettet, men når det alligevel er værd at hæfte sig ved bemærkningen, er det fordi, at den tydeliggør et børnesyn. Nemlig at børnenes verden skal indrettes efter resten af verden (de voksnes), fordi barndommen handler om at forberede børnene til voksenlivet og arbejdslivet. På den måde har barndommen ikke en værdi i sig selv, den tjener det, der kom-mer senere.

Selv hvis man er enig i præmissen,

så kan man – som legeforsker Carsten Jessen i dette nummers tema om leg – se det som en god portion overmod at bilde sig ind, at vi bør og kan forme børnene, hvis vi tager kontrol over al deres tid. For eksempel ved at styre de-res pauser, sådan som flere folkeskoler har gjort med lærerstyrede pauser som del af en lang dag i helhedsskolen. Som man kan læse i temaet, er der mange gode argumenter for at lade være, og i det hele taget have ydmyghed over for den udvikling, som børn henter i samværet uden voksne. De frie skoler har frihed til at svømme på tværs af skolereformens kølvand, og at gå imod bølgen af mikromanagement af hvert børneminut kan være et godt sted at vise en alternativ vej.

Hold pausen hellig Overenskomstforhandlingerne på

folkeskoleområdet er allerede afsluttet, og på det frie skoleområde er forhand-lingerne i skrivende stund inde i en afgørende fase. Måske er de allerede færdige, når du læser dette. Et måneds-magasin som Frie Skoler er godt til mange ting, men dagsaktuelle nyheder er ikke en af dem. Så for at følge med i forhandlingerne og læse om et eventuelt forhandlingsresultat, så følg med på Frie Skolers Lærerforenings (FSL) hjem-meside, fsl.dk, følg FSL på Facebook, og sørg for at åbne foreningens nyhedsbrev, når det lander i din mailbox. Og så går vi i dybden med situationen i næste blad.

Ulrik Andersen, redaktør

ugers barsels-orlov med løn – det

kan alle stats-ansatte mænd glæde sig til efter den nye CFU-aftale.

7Jeg har læst bogen Sjælens bånd skrevet

af Camilla Wandahl. Den er den sidste bog i en serie af tre. Havets tåre (1), Hjertets kald (2) og Sjælens bånd (3). Bogen handler om Havfruen Leila og Havmanden Seth. De er super forelskede og har et meget specielt bånd. Og de flygter fra den onde diktator Lorax, som også er en havmand. Han vil dræbe dem begge. Leila, fordi hun har havets tåre inden i sig. Og Seth, fordi han er den rette leder af tronen, som Lorax sidder på - er kær-ligheden stærk nok til at bekæmpe stærke kræfter? Bogen er god til folk, som godt kan lide fantasy og kærlighed. Og jeg har nydt at læse den«.

AF BJØRK FJELDSTED ANDERSEN, 6. KLASSE.'Sjælens bånd' af Camilla Wandahl, Rosinante & co.

»

4 FRIE SKOLER NR. 2 · 27. FEBRUAR 2015

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

3. MARTS For 20 år siden afslut-tede engelske minearbejdere deres næsten et år lange strejke. Men uden at have fået nogen betydelige indrømmelser fra den Margaret Thatcher-ledede reger-ing, der havde held til at svække den britiske fagbevægelse betydeligt.

7. MARTS Chokoladefestival i Tap1-hallen i Carlsberg-området på Vesterbro i København. Kom på tom mave.

8. MARTS Kvindernes Internatio-nale Kampdag. Dagen blev ved-taget på den anden internationale socialistiske kvindekonference i København i august 1910

11. MARTS 30-årsdagen for Michail Gorbatjovs tiltræden som generalsekretær for Sovjets kommunistparti. Det var starten på reformer som perestrojka og glasnost og, i manges øjne, Sov-jetunionens fald. Fem år senere på samme dag, blev Litauen en selvstændig republik.

12. MARTS Premiere i biograferne på ’9. april’. Filmen handler om natten for den tyske invasion 9. april i 1940, og Pilou Asbæk har hovedrollen som sekondløjtnant Sand.

17. MARTS Har Sting og Poul Simon stadig noget at byde på? Koncertgængere kan selv fælde dommen, når de to musikikoner går på scenen i Odense.

20. MARTS Det er fredag og tænk på, hvad der gør dig glad, for det er FN’s internationale glædes-dag. Fx kan du være glad over forårets komme, for det er også forårsjævndøgn i dag.

Vidt omkring

»Selvfølgelig skal lærerne gives fri til at arbejde sammen med kolleger også om aftenen og i weekenden. Fri til at for-berede sig, når det passer dem bedst. Fri til her at bruge resten af deres liv til at hente inspiration til undervisningen. Fri til at arbejde sådan som alle andre mennesker, der finder identitet i deres fag og virke, også helt naturligt gør det«

Troels Mylenberg, chefredaktør Fyns Amts Avis.

»Det er naturligvis umuligt at være imod undervisning i de-mokrati, men den undervisning skal ikke tænkes som ’forebyg-gelse’ eller ’problemløsning’, men som noget vi praktiserer, fordi det er samfundets og skolens fundament«

JENS BRUUN, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK VED AARHUS UNIVERSITET. TIL RITZAU.

»Det, der virkelig kan ramme vores samfund, er, at vi

lader behovet for sik-kerhed underminere vores frihed og krav på viden. Den kamp

kommer nu«.

RUNE LYKKEBERG I POLITIKEN.

»Man kan frygte, at skolen bliver en brik i den tilstundende valgkamp, omvendt håber jeg, at politikeren har forståelse for, at folkeskolen har brug for en periode til at få reformen til at virke«

SKOLEHISTORIKER NING DE CONINCK-SMITH TIL INFORMATION.

FRIE SKOLER NR. 2 · 27. FEBRUAR 2015 5

Det store spørgsmål Af Ulrik Andersen · [email protected]

på Nina Bang, fordi hun var den første kvindelige minister i Danmark, og hun viste dermed en vej ind i landspolitik for andre kvinder. Udnævnelsen af Nina Bang i 1924 var kulmi-nationen på en lang udvikling i skolesystemet, som fungerede som arena for kvinders ligestilling. For det var bestemt ikke tilfældigt, at den første ministerpost, der gik til en kvinde, var posten som undervisningsminister. Fordi det er et område, der har med børn at gøre, var det mere legitimt for kvinder at beskæftige sig med det. Over årene skete der en naturlig progression, som startede med kvindelige lærere, senere kvindelige skoleledere, dernæst kvindelige embedsmænd i Undervisningsministeriet og til sidst, som kronen på værket, blev Nina Bang så undervisningsminister.

KELD GRINDER HANSEN, SKOLEHISTORIKER

»I mine øjne er der ingen tvivl om, at det er Jørgen Jørgensen. Han sad på posten i to perioder i forbin-delse med skolereformerne i både 1937 og 1958. Ingen

anden undervisningsminister har stået fadder til to så store lov-givninger, og begge var vigtige skridt hen mod enhedsskolen. I 37-loven lå der nogle ønsker om at få sidestillet skoler i byer og på landet, men det blev først rigtig foldet ud med loven i 1958. Samtidig blev mellemskolen afskaffet i 1958, og det gav mulig-

hed for en 7-årig enhedsskole, som så kørte, indtil realskolerne blev afskaffet i 1975.

I kølvandet på 1958-loven kom også den blå betænkning, som Jør-gen Jørgensen ikke alene kan tage æren for, men i den var noget af det bedste arbejde med at beskrive fagene, som vi nogensinde har set.

Som politiker var Jørgen Jørgensen en stærk gut med klare holdninger, og han var forankret i Grundtvig og højskolemiljøet, og som radikal var den lige adgang til uddannelse en absolut mærkesag for ham.

Hvem er den mest betydningsfulde undervisningsminister nogensinde? LARS HOVBAKKE SØRENSEN, HISTORIKER OG FORFATTER

»J.C. Christensen er den mest markante under-visningsminister – eller kultusminister, som det hed dengang – vi har haft. Han gennemførte den

grundlæggende reform af skolesystemet i 1903, som var det første skridt hen mod den enhedsskole, vi har i dag. Reformen førte til store forbedringer af vilkårene for især arbejderbørn, for hvem uddannelse pludselig blev en reel mulighed. Når reformen gavnede arbejderbørn mere end landbørn, så er det, fordi mange landbørn havde problemer med at komme hen til skole hver dag, og derfor fik de i praksis ikke fik så meget glæde af reformen.

J.C. Christensen var op til systemskiftet i 1901 en af dem, der gik forrest i kampen for parlamentarisme, og den demo-kratisering af samfundet, som han kæmpede hårdt for, kom til udtryk i skolereformen i 1903 og i hans virke som minister i det hele taget.

ANNE KATRINE GJERLØFF, AARHUS UNIVERSITET, PROJEKTKOORDINATOR FOR ’SKOLE I 200 ÅR’

»Det mest oplagte valg er J.C. Christensen på grund af skolereformen i 1903, og fordi han var den første undervisningsminister, der var skolelæ-

rer. Men jeg vil lade min indre feminist tale og i stedet pege


Foredrag om ”Sanseintegration og indlæring” v/ergoterapeut Pouel Thomsen

n Danmarks Læringsfestival den 4. marts kl. 10.30, lokale 70n Skolemessen i Aarhus den 23. april kl. 12.30, lokale D

Besøg Protacs stand på begge messer... og få en sanseoplevelse!

Hvordan skaber vi et trygt miljø omkring børnmed særlige behov?Sansestimulerende hjælpemidler er en simpel måde at afhjælpe motoriskog psykisk uro samt nedsat koncentration med henblik på indlæring

20 års erfaring medsanseintegration

Foto: Sølystskolen SilkeborgProtac MyBaSe®, Protac SenSit® og Protac GroundMe®

INKLUSION

Protac tilbydern gratis foredrag på DIN skole om ”sanseintegration og indlæring”

n book ergoterapeut på 8619 4103

n prøv vores produkter i praksis

n tilbud på klassesæt

Tilmeld nyhedsbrev påwww.protac.dk eller

scan QR-koden

Frie skoler.02.02.15.indd 1 03/02/15 11.24

NYHEDAf Ulrik Andersen · [email protected]

Fingrene væk fra frikvarteret Forskere i leg er kritiske over for målstyret leg og lærerbestemte pauser i skolen

LEG

Frikvarterer skal være fri for læringsmål, og lærere og pædagoger skal være varsomme med for megen styring af børnenes pauser. Det er budskabet fra en række

eksperter i leg og læring, der ikke er begejstrede for ideen om lærerbestemte pauser, som har vundet indpas på en række fol-keskoler i kølvandet på folkeskolereformen. Legeforsker Stine Liv Johansen, Aarhus Universitet, er en af dem, der er kritisk.

»Det gør et vigtigt refleksionsrum til et styret rum. Fri-kvarteret er der, hvor børnene selv kan komme på banen og organisere, hvad der skal foregå, og der finder der en masse uformelle læringsprocesser og social læring sted. Og så skal man heller ikke undervurdere værdien af at kunne få fred i hovedet og tænke sig om«, siger Stine Liv Johansen.

RIGTIG LEG ER UDEN MÅLUndervisningsminister Christine Antorini har talt om et behov for at ”forny frikvarteret”, men måden at gøre det på er ikke at overtage styringen af børnenes leg, mener Helle Skovbjerg Karoff, lektor og legeforsker ved Aalborg Universitet. For mens voksne kan have en vigtig rolle i at opstille rammer for leg, så skal de ikke have for fastlåste ideer om, hvad der kan komme ud af legen.

»Målstyring er imod legens væsen. Leg handler om alt an-det end det. Det handler om at være til stede i øjeblikket, om at være åben for de muligheder, der viser sig i legen, og ikke bare det man har forestillet sig på forhånd«, siger hun.

Frie skoler er som bekendt ikke bundet af folkeskole-reformen og heldagsskolen, og professor Jan Kampmann, Roskilde Universitetscenter, mener, de frie skoler gør klogt i at fastholde den traditionelle opdeling mellem, hvad der skole, og hvad der er fri tid.

»Det er enormt vigtigt, at man bibeholder den grundlæg-gende opdeling mellem bundet tid, hvor man er sammen for

at lære noget lærerne har defineret,og så den anden tid, der er fritid, hvor det er overladt til børnene at sætte dagsordenen. Vi skal ikke blive så omnipotente, at vi tror, at der ikke kan ske noget fornuftigt, uden vi styrer det«, siger Jan Kampmann.

Lignende toner lyder fra Carsten Jessen, lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet.

»Det er, som om børn kun er til for at lære, hvad vi har besluttet, de skal lære i skolen. Tidligere var der respekt for, at skolen tog sig af den formelle læring, og at der i fritiden og i legen foregik en masse uformel læring. Men den læring har skolen mindre forståelse for i dag. Det er en farlig tænkemåde, for det forudsætter, at vi har totalt overblik over, hvad der skal til for at blive en god voksen. Det er overmod, der siger spar to til alting«, siger Carsten Jessen

SKIFTENDE PAUSER GIVER USIKKERHEDEt andet problem, som flere af legeforskerne peger på, er, at hvis der ikke er noget fast frikvarter for hele skolen, så begrænser det den fri skabelse af venskaber og leg på tværs af klasser og aldersgrupper. Og undersøgelser viser, at usikker-hed om pausetidspunkterne går ud over indsatsen i timerne, siger Helle Skovbjerg Karoff:

»Hvis man ved, hvornår der er pause, er man også mere villig til at arbejde«, siger Helle Skovbjerg Karoff, som anbefa-ler skoler, at de har mindst én lang fælles pause om dagen.

Den slags råd har Stine Liv Johansen mulighed for at følge. Ud over at forske i leg på Aarhus Universitet er hun besty-relsesformand på Rathlouskolen i Odder. Her har man gjort skoledagen længere, men ikke kun for at øge det faglige fokus. »Vi kunne se, at børnene havde behov for at lege mere, så derfor har vi gjort frikvartererne længere,« siger hun.


Forskere i leg er kritiske over for målstyret leg og lærerbestemte pauser i skolen

At forældre, lærere og pædagoger ikke skal sætte mål eller for stramme strukturer for børns leg, er ikke det samme, som at de ikke

har en rolle at spille i legen. De skal bare ikke bilde sig ind, at det bliver den samme slags leg, som når børnene selv organiserer den, siger Jan Kamp-mann, professor på Roskilde Universitetscenter.

»Det er fint, hvis voksne kommer med indspil til børnenes lege, og den form for leg har også sin berettigelse. Men den bedste måde at blande sig i børnenes leg på er, hvis det er med henblik på at bi-drage til børnenes egne lege på andre tidspunkter,« siger Jan Kampmann.

I begrebet ’struktureret leg’ er det implicit, at det er de voksne, der strukturerer. Og så må leg uden voksne være ustruktureret. Men det er misforstået, siger Jan Kampmann.

»Al leg er struktureret, ikke mindst, når børnene selv står for legen, orkestrerer den og følger en ræk-ke koder for at få en god leg i gang. Når en voksen kommer ind og strukturerer legen, er der en tro på, at det er en mere berigende og konstruktiv leg, men langt henad vejen bliver det det modsatte, fordi vi fratager børnene mulighed for at lege på egne præ-misser, og dermed gøre deres egne erfaringer med hvad det kræver at lege«, siger Jan Kampmann.

Helle Skovbjerg Karoff, lektor på Aalborg Uni-versitet, mener, at der er en vis romantisering af den helt frie leg. Lærere kan have en vigtig rolle i at gøre usikre børn mere trygge med fx legemakker-ordninger, at sikre gode legerammer i skolegår den eller på skovturen og at alle har adgang til og kan deltage i leg. Når rammerne så er sat, kan legen gives fri, forklarer hun. UAN

Hvordan skal de voksne lege med?

Foto Mads Krabbe


LEGAf Jepser Fjeldsted · [email protected]

På Udefriskolen i Fabjergstad tæt på Lemvig har fri leg en væsentlig funktion. Den skal gøre eleverne klar til samfundet på måder, man ikke kan sætte ind i et voksenstyret skole-skema

»Leg skaber heldigvis en masse konflikter«

»Der er ingen steder, I ikke må være, men I må helst ikke drukne i dammen«.

Ordene falder på drevent jysk og deci-belmæssigt uden særlig hensyntagen til, at det er 40 ører på børn mellem 8 og 10 år, der lytter. Men de lytter, og med iPads i vejrbestandige covers mellem hænderne.

Det er Kristen Touborg, tidligere folketingsmedlem for Socialistisk Folke-parti, der giver legen fri på Kloster Mølle i Gudum. Han har lige givet et frilufts-foredrag om, hvordan den sidste istid skabte det særegne og smukke landskab Tingdalen, der ligger bag familiens ejen-dom gennem seks generationer.

6,7 kilometer mod vest, og Lemvig, ligger Udefriskolen. Det er skolens elever fra mellemgruppen (2. og 3. år-gang), der er blevet kørt i minibusser ud til Tingdalen til to lektioner med både fagligt og kropsligt formål. Tid til fri leg er et fast element, når skolen tager eleverne ud i lokalområdet, ligesom det er hver dag på skolens eget område.

Skoleleder Niels Kolstrup, og skolen som helhed, lægger stor vægt på, at børnene skal have tid og plads til den socialisering, der finder sted, når ingen voksne blander sig.

»Vi holder selvfølgelig øje med dem, men det er vigtigt, at legen foregår uden alt for meget støttehjul. Børn skal have en fornemmelse af crash and burn, som de kan øve sig på, og leg skaber hel-digvis en masse konflikter. Der er ikke noget værre end en konfliktfri skole«.

MAN SKAL SELV BIDRAGE Udefriskolen tilstræber, med egne ord, at tilbyde det bedste normalskoletilbud, man kan forestille sig, og i den forestilling ligger ikke mindst skolens evne til at gøre eleverne parate til at bidrag til verden omkring dem, fortæller Niels Kolstrup.

»En skole er et minisamfund, og det duer ikke, at man laver skole på en måde, som ikke passer til det samfund, der er udenfor. Man kan ikke være passiv i en leg, og det kan man heller ikke ude på en arbejdsplads. Den der

Eleverne på Udefriskolen har fri leg

på skoleskemaet hver dag fra 9.35 til

10.00, og inden da står den på ’Krop og

bevægelse’, hvor de voksne er med.


selv og deres egne handlinger, og så kan de forsøge at lokke andre til at gøre, som de vil have. Nogle børn er fødte ledere og kan få andre til at danse efter deres pibe, men det kan de andre også lære noget af. De kan reflektere over deres egne handlinger og forsøge at komme ind i en anden rolle. Den form for socia-lisering mister børn, hvis vi tager den frie leg fra dem«, siger Niels Kolstrup.

BASERER SKOLEN PÅ EVIDENSUdefriskolen i Fabjergstad startede i 2008 som en Grundtvig-Koldsk friskole og har fra begyndelsen haft udeskole-pædagogikken som grundelement. Det samme gælder målsætningen om at basere og udvikle skoleformen ud fra de nyeste evidensbaserede teorier om børn og læring.

»Læring gennem oplevelser er evidensbaseret en metode, som børn lærer bedre på. Medmindre man ikke profiterer af en almindelig skoleform og har brug for total struktur for at kapere verden«, siger Niels Kolstrup og fortæl-

underholdningskultur, som er fremtræ-dende, den gør fri leg noget ved. Børn finder ud af, at de selv skal bidrag, hvis de vil være med«.

Eleverne på Udefriskolen har hver dag tidsrummet fra 9.35-10.00 til at lege frit på skolens udearealer. Også denne dag, før turen ud til Kristen Touborg, hvor børn i alle aldre spiller fodbold, gynger, snakker, råber, leger tagfat og bare sidder i skolegården. Mange i fly-ver- og kedeldragter med store plamager af både indtørret og friskt mudder.

Niels Kolstrup bilder hverken sig selv eller andre ind, at alle børn altid er ubetingede tilhængere af mødet med naturens til tider barske elementer i det nordvestjyske. De brokker sig nøjagtig som andre børn, nogle fryser, men foretrækker det frem for en praktisk flyverdragt, og de afprøver hinandens og egne grænser. Men i dette kolde, let forblæste og nassede virvar foregår en masse læring, som ikke kan sættes i et skoleskema.

»Når børn leger, kan de kun styre sig

Frida, 8 år»Jeg synes, den bedste leg er, når jeg spiller fodbold sammen med mine venner, men jeg kan ikke så godt lide sådan en kærlighedsleg. Det bedste er, når vi har krop og bevægelse, og vi kommer til at svede meget.«.

Fotos Mads Krabbe


ler, at Udefriskolen derfor må sige nej til elever med visse diagnoser for adfærds-forstyrrelse.

»Vi vil ikke kun rumme børn, vi vil in-kludere dem, og man er først inkluderet, når man selv er i trivsel og læring sam-men med dem, man går i skole med«.

Lærer på Udefriskolen Helle Hansen fortæller, at man hverken som lærer eller elev skal lide af kaosangst for at tri-ves i hverdagen. Sammen med de øvrige lærere deltager hun så vidt muligt selv i aktiviteterne, når eleverne hver dag, efter første lektion, har modulet ’Krop og bevægelse’, hvor hovedformålet er at få pulsen op.

»Det skaber glæde og frigiver en masse endorfiner, og forskning viser, at intens fysisk aktivitet har en lærings-

fremmende effekt. Jeg kan tydeligt mærke på børnene, hvis ikke de har været ordentligt i gang, der er simpelt-hen mindre ro og fokus, og så må vi finde på noget andet«, fortæller hun og sammenligner modulet en almindelig idrætslektion.

»Jeg tror, de 20 minutter giver det samme udbytte som en 45 minutters lektion. Vi bruger ikke tid på to gange omklædning og frem og tilbage, så aktivitetsmæssigt tror jeg, det giver det samme«.

DE VOKSNE KAN GODT VÆRE MEDNår personalet selv deltager i modulet ’Krop og bevægelse’, er det for at være forbilleder rent kropsligt, fortæller sko-leleder Niels Kolstrup. Børnene skal se, at de voksne også bruger kroppen til at lære med, og at de kan grine af sig selv og med hinanden, når noget er svært. Det handler om at være med, ikke om at være god.

»Alle her er enige om, at det er sådan vi gør, og alle går helhjertet ind i det. Vi kan se, at det gør en kæmpe forskel for børnene, når de f.eks. kan se, at zumba også er svært for en voksen, og at det ser lidt dumt ud. Så er det, at man også får de store drenge fra niende klasse til at være med«, siger han.

Niels Kolstrup har tidligere været le-der på flere folkeskoler, og han er positiv overfor mange af elementerne i skole-reformen, som handler om bevægelse og oplevelsesbaseret læring. Elementer, der minder om Udefriskolens tilgang,

Victor, 10 år»Jeg kan godt lide, når vi har været ude, og man bliver kold, og så kommer ind og får varmen. Det er dejligt, og man føler sig mere frisk. Det bedste er, når de vokse laver forskel-lige lege, som vi ikke kender«.

Lærke, 8 år»Nogle gange er det sjovt at være ude, og andre gange er det sådan lidt irriterende, fordi man fryser ret meget. Men det er rart få fyret krudt af og lege, så kan jeg også bedre følge med i timerne.«.

men Niels Kolstrup kan se en væsent-lig forskel, når det kommer til at føre elementerne ud i praksis på en fri skole og på en folkeskole.

»Det er bare sådan, at det er fedest at være med til noget, man selv har været med til at opfinde«.

Niels, 44 år»Børn skal have en fornemmelseaf crash and burn, som de kanøve sig på, og leg skaber heldig-vis en masse konflikter. Der er ikke noget værre end en konflikt-fri skole«.

Fotos Mad

s Krab

be


væk fra voksne, øver børn sig i at have kontrol og at udøve den. De lærer at tage beslutninger, løse problemer, finde på og følge regler og være sammen med andre som ligeværdige frem for at være underkastet andres vilje. De kan prøve ting af og øve sig i at styre deres adfærd og følelser. I et evolutions-perspektiv lærer børn, som andre små pattedyr, gennem legen, hvad der skal til for at overleve og klare sig godt«, siger Peter Gray.

Peter Grays tilgang er mere radikal end de fleste andre legeforskere, og han giver mindre plads til de voksne. Så snart en voksen er med til at strukturere legen, er det per definition ikke fri leg, siger Peter Gray:

»Så ryger alle fordelene, for så er det ikke børnene, der er kreative, ikke dem,

LEGAf Ulrik Andersen · [email protected]

Når voksne blander sig mister legen sin værdiLeg er naturens måde at forberede børn på livet, og det er mere effektivt end nogen læringsplan. Interview med Peter Gray, professor i udviklingspsy-kologi på Boston College

i de senere år især med fokus på børns leg. Resultaterne fremlagde han for et par år siden i bogen ’Free to Learn’. Bo-gen er et passioneret argument for mere frihed i børnelivet og legens nødvendig-hed. Peter Gray anskuer legen via sin baggrund i evolutionslæren:

»Naturlig selektion hviler på det prin-cip, at de karakteristikker, som fremmer overlevelse, bliver givet videre. Leg er universel, ingen behøver at lære børn at lege. Fra et evolutionært udgangspunkt er opgaven derfor at finde ud af, hvilket formål legen har«.

Og det spørgsmål er så, hvad Peter Gray har brugt en stor del af sit profes-sionelle liv på, og han tøver da heller ikke, når han bliver spurgt.

»Fri leg er naturens måde at lære børn, at de ikke er hjælpeløse. I leg,

Leg er universel. På tværs af reli-gion, sociale skel og kulturskel. Dyr leger også. Når man laver

forsøg med dyreunger og fratager dem muligheden for leg, så mistrives de og bliver angste og inkompetente. Sådan er det også med børn, hvis man spørger professor Peter Gray, der i adskillige årtiger har forsket i evolutionær udvik-lingspsykologi på Boston College i USA,

Foto Mads Krabbe


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

skolerejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

skitu

rNyheder 2016... priser inkl. skileje og liftkort!Winterberg • kort rejsetid Inkl. transport, overnatning, helpension samt 3 dage skileje og liftkort fra kr. 2.275

Trysil • skiløb for alle Inkl. transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dage skileje og liftkort fra kr. 2.495

Hemsedal • Nordens Alper

Inkl. transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dage skileje og liftkort fra kr. 2.595

der lærer at løse problemerne. For det gør den voksne for dem. Og fordi voksne er autoriteter, så føler børnene ikke lige så let, at de kan diskutere legens regler, og de har sværere ved at trække sig ud af legen«.

Netop muligheden for at trække sig er et af kendetegnene ved fri leg, ifølge Peter Gray. Og fordi børn i fri leg med andre ved, at den mulighed er til stede, så arbejder de for at indrette legen, så ingen kvitter den. Derved træner de evnen til på en gang at tilfredsstille sig selv og andre.

KIG VÆKLige som de danske legeforskere, som Frie Skoler har talt med, så anbefaler Peter Gray også forældre og andre voksne ind i mellem at kigge væk, når børn leger ting, som virker risikable.

»Når børn svinger voldsomt på en gynge eller hamrer af sted på et skate-board, så doserer de sig selv moderate mængder af frygt. Derved lærer de ikke bare at kontrollere deres kroppe, men også deres frygt. Og vurderingen af hvor meget frygt der er tilpas, kan de kun lære af sig selv«.

Peter Gray mener, at der er sammen-hæng mellem et fald i børnenes mulig-hed for fri leg og en stigning i antallet af børn, der har angst, er deprimerede eller har andre diagnoser.

»I et udviklingsperspektiv er proble-mer som angst, depression og modløs-hed præcis, hvad man kan forvente, der vil opstå i et miljø uden fri leg. Jeg ville være overrasket, hvis ikke vi så det«.

Han mener, at der er brug for en helt grundlæggende ændring i synet på børn, og at voksne, der beskæftiger sig med børn, skal genfinde ydmygheden over for de mekanismer, naturen har sørget for at give børn til deres udvik-ling. Tror vi ikke, børnene kan klare sig uden konstant voksenovervågning, så bliver det en selvopfyldende profeti, for derved fratager vi dem muligheden at lære at kontrollere deres eget liv, mener Peter Gray:

»Uanset hvor meget undervisning, træning eller kvalitetstid, vi giver børne-ne, så er der ikke noget, der kan kompen-sere for den frihed, der bliver taget fra dem. De ting børn lærer gennem deres egne initiativer i fri leg, kan ikke læres på andre måder«, siger Peter Gray.

Lad børn lege de ubehagelige legeI dagbøger fra Aushwitz og andre koncentrationslejre findes beretninger om, hvordan børn legede lege, der simulerede de depraverede omgivelser, der omgav dem. Eksempelvis lege om gaskamre. Ifølge professor Peter Gray var legene det ekstreme eksempel på, hvordan børn bringer deres virkelighed ind i en fiktiv kontekst, hvor de kan konfrontere virkeligheden, udforske den og øve sig i at håndtere den. Derfor kan det også ofte være misforstået, hvis voksne afbryder børns leg, fordi de – de voksne – synes, at legen er ubehagelig at se på eller for voldsom. Voksne har det med at tænke på børns leg som noget, der skal være uskyldigt og et frirum for børnene, men sådan fungerer det ikke, siger Peter Gray:

»Vold i de voksnes verden får børnene til at lave lege om vold. Hvordan skal de ellers forberede sig følelsesmæssigt på virkeligheden? Det er forkert at tro, at vi kan ændre verden ved at styre, hvad børn lærer, og hvad de leger. Hvis vi vil ændre verden, så skal vi ændre verden. Så følger børnene trop. Bør-nene er nødt til at forberede sig på den verden, de møder, og det er det, de gør gennem legen«, siger Peter Gray. UAN

»Glæden ved leg er følelsen af frihed. Leg er

ikke altid akkompagneret af smil og grin, og smil og

grin er ikke altid tegn på leg. Men leg er altid

ledsaget af en følelse af ’yes, det her er, hvad jeg

har lyst til at lave lige nu’«.PETER GRAY, PROFESSOR.

Pressefoto


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

skolerejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

skitu

r

Nyheder 2016... priser inkl. skileje og liftkort!Winterberg • kort rejsetid Inkl. transport, overnatning, helpension samt 3 dage skileje og liftkort fra kr. 2.275

Trysil • skiløb for alle Inkl. transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dage skileje og liftkort fra kr. 2.495

Hemsedal • Nordens Alper

Inkl. transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dage skileje og liftkort fra kr. 2.595

De synes, vi er underlige. Og eksotiske. Men koreanerne vil alligevel gerne lære lidt af de danske friskoler

I september 2014 satte to friskolefolk sig i et Finnair-fly med kurs mod Sydkorea.

Bevæbnet med et 20 sider langt konferencepapir fløj Maren Skotte fra Dansk Friskoleforening og Vibeke Helms, der er skoleleder på Den fri Hestehaveskole ved Galten vest for Aarhus, østpå for at lære koreanerne om den danske friskole-tradition. De to friskolekvinder skulle repræsentere den danske – og nordiske – skoletænkning på en konference om alternative skoler og uddannelser.

13 timers flyvetur senere ankommer de til landet, som år efter år topper, når de internationale ranglister udsendes. Lan-det, hvor elevernes skoledag er på minimum 12 timer, og hvor de er flittige, ambitiøse og høflige. Landet, som fokuserer hårdt på kundskaber og på eliten. Men også landet, hvor man sporer en gryende forståelse for, at skolerne måske skal gå nye veje. For selvmord er den hyppigste dødsårsag blandt teenagere. Eleverne mistrives, de mangler motivation, og de udvikler ikke den selvstændig tænkning og lærelyst, som sikrer, at de udvik-ler sig hele livet.

Fornemmelsen for, at der er noget galt med de koreanske skoler, stikker dybt. Konferencen om alternative skoler er ar-rangeret af det koreanske undervisningsministerium, og landet har for nylig tilladt frie skoler. Ikke frie skoler, som vi kender dem i Danmark, men frie skoler.

DE FORSTOD DET IKKEKonferencen varede tre dage, og det, som undrede de 400 ko-reanske deltagere mest efter danskernes oplæg, var den tillid, som den danske stat viser de frie skoler, fortæller Maren Skotte:

»De grinede, da vi fortalte, at skolerne får tilskud fra staten, men at det er forældrene selv, som fører det primære tilsyn«, siger hun.

Og de undrede sig over, hvordan staten kan vide, at eleverne på de frie skoler faktisk lærer det, de skal. Maren Skotte og Vibeke Helms forklarede så, at de frie skoler skal stå mål med folkeskolen, men der er kun obligatoriske prøver i de alleræld-ste klasser, og der findes faktisk også skoler, som er prøvefri. Da danskerne fortalte det, rystede koreanerne på hovedet, fortæl-ler Maren Skotte:

»Det gav slet ingen mening for dem. De kunne ikke forstå det«, fortæller hun.

ELEVERNE FORKLARERMen selv om de frie skoler er eksotiske set med korean-

SKOLESYSTEMERAf Mikkel Hvid • [email protected]

Koreanere vil lære om danske friskoler

Illustration Fotolia


ske øjne, lyttede værterne interesseret. Efterfølgende har repræsentanter for de frie koreanske skoler og det koreanske ministerium været på besøg på en række danske friskoler. Blandt andet besøgte de Den fri Hestehaveskole, og her over-raskede det dem virkelig, at det var eleverne, som fik lov til at fortælle om skolen:

»Det var meget usædvanligt for dem at møde elever på den måde. Især fordi eleverne talte frit og uden manuskript. I Korea er det meste iscenesat. Da vi besøgte en af deres frie skoler, virkede det, som om alt var planlagt og indstuderet til mindste detalje. Eleverne vidste, præcis hvad de skulle gøre. Men på Den fri Hestehaveskole fortalte eleverne frit om deres erfarin-ger, og det gjorde indtryk på gæsterne«, siger Maren Skotte.

RELATIONERNE SEJRERI det hele taget var koreanerne imponerede over den danske friskoles relationer, fortæller Maren Skotte. Relationen mel-lem skolen og forældrene er stærk og positiv, og det samme er relationen mellem lærer og elev: uformel, stærk og positiv. Og her adskiller vi os meget fra koreanerne, fortæller Maren Skotte:

»Det koreanske system er autoritært og med klare formelle relationer. Derfor bed de mærke i, hvordan vores elever kunne være uformelle og frie, men også dygtige. Eleverne argumen-terede selvstændigt og forklarede koreanerne om deres skole, og det bemærkede de besøgende. Det gjorde indtryk«, siger Maren Skotte.

Da Maren Skotte og Vibeke Helms besøgte en koreansk fri-skole, overværede de blandt andet en klasse, som havde fysik. De var i gang med at blande nogle væsker sammen, så de duf-tede dejligt, og alt så ordentligt og pænt og tjekket ud. Men da de internationale gæster spurgte, hvad eleverne lærte ved den opgave, var der ingen, som vidste det – hverken læreren eller eleverne kunne rigtigt svare. De gjorde det bare.

HOLD FAST, DANMARKBåde i Korea, og mens koreanerne var i Danmark, fortalte Maren Skotte og Vibeke Helms også om, hvordan de uddan-nelsespolitiske vinde blæser i Danmark, og hvordan vejrhanen i øjeblikket peger mod flere test, strammere læreplaner og øget fag-fagligt fokus. Og når de fortalte det, slog koreanerne kors for sig, fortæller Maren Skotte. Nej, nej, sagde de, gå ikke ned ad den vej. Hold fast ved jeres frihed. Gå jeres egen vej. Der er os, der kan lære af jer, ikke omvendt.

»Koreanerne er generelt flit-tige og utroligt ambitiøse, og det kan vi måske godt lade os inspirere bare en lille smule af«. MAREN SKOTTE, DANSK FRISKOLEFORENING

Fotos Dansk Friskoleforening


SKOLEØKONOMI

Lockouten kan koste skolerne dyrt

• Lån e-bøger

• Stream film og tv

• Vurdér digitalelæremidler

Læs mere på cfu.dkCFU servicerergrundskoler og ungdomsuddannel-ser med læremidler,vejledning og kurser.

Find dit lokale CFU på cfu.dk

DIGITALE LÆREMIDLER FRA CFU

MØD OS PÅ

DANMARKS

LÆRINGSFESTIVAL

3.-4. MARTS

BELLA CENTER

Mangler I en leder, der også gerne vil undervise, så se mere på:

www.ansaetpoul.nuPoul Bjørnestad

Jeg søger lederjobmed undervisning

Noter

Næste års finanslov kan gøre det onde ved de frie grundskoler

2016 kan blive et rigtigt grimt år for de frie grundskoler, advarer De Radikales ordfører for frie skoler,

Jeppe Mikkelsen.Problemet er, at de frie grundskolers

tilskud beregnes som 71 procent af den gennemsnitlige udgift i folkeskolen tre år før. 2013-udgifterne bruges altså til at fastlægge tilskuddet for 2016, men i 2013 lå folkeskolens udgifter usædvanligt lavt

på grund af lockouten. I praksis svarer det lave udgiftsniveau til, at tilskudspro-centen i 2016 sænkes fra 71 til 68, og det vil gøre ondt på mange skoler.

Jeppe Mikkelsen har rejst problem-stillingen over for børne- og undervis-ningsminister Christine Antorini (S), men det er endnu for tidligt at sige, om politikerne vil hjælpe skolerne, siger han:

»At skolerne rammes, er en utilsigtet konsekvens af lockouten, men det svært at afgøre, hvad der er op og ned i den her sag«.

Jeppe Mikkelsen peger på, at grund-

skolerne fik fuldt tilskud i 2013, men en del af dem havde på grund af lockouten færre lønudgifter. Spørgsmålet er så: Skulle de så have sparet op til 2016? Og hvad med de skoler, som ikke sparede ret meget på lønkontoen, fordi de ikke havde lockoutede lærere?

»Den slags spørgsmål skal vi have afklaret, inden vi afgør, hvad der skal gøres politisk«.

Formanden for Danmarks Privat-skoleforening, Kurt Ernst, siger, at skoleforeningerne er opmærksomme på problemstillingen, og de arbejder på at finde en løsning.

Pressefoto

»At skolerne rammes, er en utilsigtet konse-kvens af lock-outen, men det svært at afgøre, hvad der er op og ned i den her sag«, siger de radikales ordfører for frie skoler, Jeppe Mikkelsen.


Annoncer

per hansen special (kold)

Efterskoler VAND AD LIBITUM

GRUNDSKOLER

RETSSAGER

HJEMMEBAGklimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRERJelved Phu Quoc FAST EJENDOM

MEET HERE** OR **AT HOME** OR **AT VARTOV


SKOLEHISTORIERAf Mikkel Hvid · [email protected]

Ånden på Th. Langs Skole

Der sker sære ting på den gamle Silkeborgskole.

Meget sære ting

Foto Martin Dam Kristensen



En onsdag tæt op mod jul sidder Eline Landgren Ger-mundsson og Anne-Sofie Kristensen og øver sig på nummeret ’Shake up Christmas’, som de skal spille til

en julekoncert. Der er stille på Th. Langs Skole. Klokken er omkring 17,

langt de fleste er gået hjem, og udenfor vinduet ligger skole-gården mennesketom og decembermørk, men det er pigerne fra 7. klasse vant til. De mødes ofte for at øve i skolens musik-lokale, når de andre går hjem.

Eline Germundsson sidder ved Roland-keyboardet, mens Anne-Sofie Kristensen synger til, og de optager num-rene på deres iPhone – både for at høre, hvordan det lyder, og for at lægge de bedste versioner ud på deres YouTube-kanal.

Da de er færdige med ”Shake up Christmas”, henter Eline Germundsson telefonen, og de sætter sig ved keyboardet og spiller optagelsen igennem. Det lyder godt. Men … de lytter efter … hvad er det?

På optagelsen hører de keyboardet, de hører Anne-Sofie Kristensens sang og hendes slag på tamburinen, men det lyder også, som om der er en, der klapper – taktfast og rytmisk, men med en lidt hul lyd. Som det lyder, når man slår en pind i sin håndflade.

»Whauu«, tænker Eline Landgren Germundsson, »sej telefon«.

HER ER NOGET ANDETPigerne øver videre. I pauserne går de lidt rundt, men da Eline Landgren Germundsson passerer tavlen, som står midt i lokalet, bemærker hun, at den ene af de to fløje, der kan klap-pes ud på tavlen, ryster. Den bevæger sig lige så stille.

Eline Landgren Germundsson tænker, at hun vel er kom-met til at skubbe til den, da hun gik forbi, eller måske satte hendes trin hen over gulvet tavlen i bevægelse.

Hun står stille og holder øje med tavlen, men den bliver ved – lige så stille står den og bevæger sig, frem og tilbage.

Hun råber panisk til Anne-Sofie Kristensen og peger på tavlen, og hurtigt samler pigerne deres ting sammen og løber ud i mørket, væk fra skolen.

FØLER I DET OGSÅ?I 2012 viser skolens leder, Tine Kristiansen, en gruppe gamle elever rundt. Det gør hun tit. De gamle Th. Lang’ere ville gerne se, hvordan det står til på skolen.

Tine Kristiansen står på trappetrinnet lige uden for døren til den øverste etage og fortæller om skolens udvikling. Plud-selig opdager hun, at en af gæsterne, som står lige ved siden af hende, spænder op og ser forskrækket ud.

Tine Kristiansen spørger, om der var noget galt. Nej, det er der ikke, svarer gæsten, men er der ikke andre,

som føler noget mærkeligt? Resten af gruppen undrer sig lidt over spørgsmålet, og den

guidede tur fortsætter uanfægtet. Da de står inde i gangen på den anden side af døren, stop-

per gæsten op.Der er altså en eller anden her, insisterer hun. Det er en

kvinde. En lille, lidt kraftig kvinde i kjole. Og hun går rundt med en pind i hånden – en pegepind eller en lineal, som hun slår med.

Tine Kristiansen studser. Normalt ville hun ikke skænke det en tanke, men nu, når hun ser på den tidligere elev, er hun ikke et øjeblik i tvivl om, at hun i hvert tilfælde oplever noget, og hun oplever det meget intenst.

Da rundvisningen er slut, og gruppen igen kommer ned i skolens stueetage, peger den tidligere elev på et gammelt foto.

»Det er hende«, siger hun. Fotoet forestiller Karen Linderstrøm-Lang.

ARVTAGERENKaren Linderstrøm-Lang blev født i 1894 på Frederiksberg som det mellemste af tre børn, og hun var fra fødslen faste-rens, Theodora Langs, øjesten og tilbragte mange af sine ferier hos hende.

I 1813 begyndte hun at læse på universitetet i København i 1813, men fasteren havde andre planer med hende, og hun fik niecen overtalt til at tage en lærereksamen først. Theodora Lang mente ikke, at man kunne bestyre en skole, hvis man ikke selv var lærer.

Karen Linderstrøm-Lang blev lærer fra fasterens kvinde-seminarium i Silkeborg og i 1923 desuden cand.mag. i dansk og kristendomskundskab. Hun blev straks ansat på Th. Langs Skoler i Silkeborg, hvor hun flyttede til byen sammen med sin veninde og livsledsager, Greta Rönström, der i mange år var skolens tegnelærer.

I 1927 overtog Karen Linderstrøm-Lang rektor-titlen fra sin faster (som døde i 1935), og Karen Lang ledte Th. Langs Skole helt frem til 1963 – året før sin død.

Hun måtte til sin store ærgrelse lade sig efterfølge af en mand, for ministeriet accepterede i den periode ikke kvindeli-ge skoleledere – en bitter pille at sluge for en af de frie skolers stærke kvindeprofiler.

DET VRIMLER MED SPØGELSERVed et lærermøde i begyndelsen af 2013 dæmper Tine Kri-stiansen lyset, hun tænder stearinlys, og så fortæller hun om sin oplevelse med den gamle elev og om dennes møde med den endnu ældre skoleleder.

Efter det møde begynder andre medarbejdere at fortælle om deres oplevelser. En så en dag en mørk skikkelse i vinduet ved skolelederens kontor, en dag, hvor der ingen var på sko-len. En anden sad en dag oppe på øverste etage og forberedte nogle ting, og pludselig kom hendes datter, som var med, hen


til hende og sagde: ”Mor, hende damen skal lade være med hele tiden at tale til mig”.

De mere nøgterne blandt især de naturvidenskabelige lærere ryster på hovedet. Pjat. Der er mange mærkelige lyde i gamle bygninger, siger de. Og den aftegning, der er på loftet helt oppe på øverste etage, og som ligner et portræt, er kom-met, fordi der trækker fugt ud i gamle bygninger.

Og det kan sagtens være rigtigt, siger Tine Kristiansen, men, spørger hun, ville de nøgterne tænke det samme, hvis de som hun havde set den gamle elev, hvis de havde oplevet, hvordan hun spændte op, og hvor intenst hun stirrede på noget, som ingen af de andre kunne se – ville de så sige det samme?

Oplevelsen gjorde i hvert tilfælde indtryk på Tine Kristian-sen, og hun må indrømme, at hun nogle gange overvejer, om det er smart at gå op på øverste sal, når hun er alene på skolen. Ja, engang har hun ringet til sin mand og bedt ham komme og hente hende.

Men hun vil ikke gøre noget for at drive ånden ud. Ikke tale om:

»Hvis der faktisk er et spøgelse her, er jeg sikker på, at det er Karen Lang, og så er hun her for at passe på os og vores skole. Hun er en god ånd for os«, mener Tine Kristiansen.

Eline Landgren Germundsson og Anne-Sofie Kristensen nikker. De er enige. Og de tror i hvert tilfælde på spøgelser.

DET HER ER IKKE RARTEn eftermiddag nogle uger efter den første hændelse sidder de to igen ved keyboardet, parate til at optage et nyt nummer på video.

Pludselig lyder det, som om der er en, der skubber til døren til venstre for dem. De stopper. Så kommer lyden igen, denne gang fra den anden dør lige overfor dem.

»Du hørte det også, ik’?«, spørger Anne-Sofie Kristensen. »Ja«, svarer Eline Landgren Germundsson. Anne-Sofie Kristensen opfordrer veninden til at spille. »Hvis der er nogen her, så må I meget gerne forsvinde«,

siger Anne-Sofie Kristensen ud i rummet. Hun slår usikkert med hovedet, så håret flagrer til alle sider.

Genfærd og spøgelser Spiritister og andre, der beskæftiger sig med ånder og det hinsides, skelner normalt mellem genfærd og spøgelser. Genfærd er spejlinger af fortidige handlinger, personer og fænomener, som kører på repeat. De gentager sig selv om og om igen og er ikke bevidste om menneskene. Spøgelser derimod er bevidste og intelligente, og de kan påvirke eller kontakte menneskene.

Der findes tre typer af spøgelser. Den første type er bundet til et bestemt sted. Den anden type er knyttet til en bestemt person eller gruppe af perso-ner, og de kan fungere som skytsengle. Endelige er der onde ånder, og de er farlige og skal uddrives. De kan, som dæmoner, besætte mennesker.

Åndeeksperterne forklarer, at ånder (og dermed spøgelser) er her, fordi de ikke gik over i den anden verden, da deres menneske døde. Der kan være flere grunde til, at de blev her. Enten oplever de, at der var noget, som de ikke var blevet færdige med. Eller at de ikke kunne give slip (for eksempel fordi deres kære var for kede af det). Eller også opda-gede de ikke, at de skulle af sted.

Mange kristne advarer imod, at man beskæftiger sig med spøgelser og den slags ånder, men i Bibe-len er der mange vidnesbyrd om engle, ånder og dæmoner, lige som der i både den protestantiske og den katolske kirke er en stærk men ikke særlig omtalt tradition for uddrivelse af ånder.

Kilder: www.ghosthunters.dk, Wikipedia, Kristelig Dagblad

»Ok, ok, det sagde jeg ikke, det her«, fortsætter hun. »Nu bliver det bare endnu mere uhyggeligt«.

De sidder stille og lytter. »Var det dig, som åndede så dybt«, spørger Eline Landgren

Germundsson? »Lige her«, siger hun og peger i den modsatte retning af, hvor Anne-Sofie Kristensen sidder.

»Det er ikke rart, det her«, siger Anne-Sofie Kristensen. Hun begynder at græde.

»Jeg tør ikke engang gå«. De hører en ny lyd. Anne-Sofie Kristensen rejser sig plud-

selig. »Nej, nu vil jeg ikke mere«. Eline Landgren Germundsson skriger højt og gemmer an-

sigtet i hænderne, da Anne-Sofie Kristensen snubler og vælter stativet, som holder videokameraet.


Skoleleder Tine

Kristiansen vil ikke

umiddelbart jage

skolens spøgelse

væk, for det passer på

skolen, mener hun.


SKOLEMESSENDin fagmesse for læremidler

Scandinavian Congress Center · Aarhus · 22. og 23. april 2015 · Begge dage kl. 9 - 17

Gratis kurser Gratis adgang 60 gratis foredragMere end 120 udstillere

James Nottingham Jens Rasmussen Sara EjersboMette E. Bruun

Daniel Zimako� Hella Joof

Følg med påBestil også her din GRATIS billetog deltag i konkurrencen om hotelophold

skolemessen.dk

Gyldendal · Alinea · Landbrug & Fødevarer · Ordbogen.com · Solutors · FUI · Protac A/S · Centre for Undervisningsmidler

Fra forskning til klasse

E F t E r u d d a n n E l s E

Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet:❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune

Læs mere på ➜ www.sdu.dk/naturfagsundervisning

naturfagsundervisning

M A S T E R i

F o r s k n i n g s b a s E r E t E F t E r u d d a n n E l s E

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni.❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på

e-mail: [email protected]

E f T E R u d d A n n E L S E S M E S S E

➜ Tirsdag d. 17. marts kl. 15-19 på Syddansk Universitet i Odense.

Annoncer


VISIBLE LEARNING

Af Lone Amdi Boisen · [email protected]

Fotos David Bering

Visible Learning får lampen til at lyse i 1.a


På Egebakkeskolen i Aarhus motiverer synlig læring eleverne og hjælper lærerne med at støtte op om den enkelte elev

Makkerlæsning, danskværkste-der og bogbytte. Eleverne i 1.a på Egebakkeskolen i Aarhus

har gang i mange ting, det formid-dagsmodul vi er på besøg. Men modsat mange andre 7-årige kan de ikke bare fortælle, hvad de laver. De kan også fortælle, hvad de lærer, og evaluere, hvordan det går.

»Vores mål er at kunne læse små bø-ger selv. Derfor øver vi hjemme og læser tre minutter for vores makker hver dag. Når vi øver, kan vi for eksempel bruge bogstavernes lyde, fortælle billeder eller gå på ordjagt«, fortæller eleverne. Fre-derik forklarer, at bogkassens nummer viser dem, hvor godt de klarer det. Og Karla fortæller, at hendes næste skridt er at komme til bogkasse 3.

Elevernes bevidsthed om lærings-mål og læreprocessen er et resultat af Egebakkeskolens arbejde med Visible Learning, der flytter fokus fra undervis-ning til læring.

ELEVERNE ER PÅ MISSIONVed siden af de fælles læringsmål har eleverne hver deres mission, som de øver sig på. Det kan være faglige mål

som at skrive små historier selv og kende bogstavernes navne og lyde, eller sociale mål som at tale pænt til andre, sige sin mening og have ja-hatten på. Missionerne hænger på væggen med en tegning af vejen til målet, som er opdelt i konkrete delmål. Ved siden af mis-sionerne er et visuelt termometer med en lampe i toppen. Halvvejs i modulet tager klasselærer Inge Juel Hierner temperaturen på missionerne. Eleverne viser med røde, gule eller grønne kort, hvordan de selv synes, det går. Tre ele-ver er røde, og dem lover Inge at komme særligt forbi. Sidst i timen evaluerer ele-verne i makkerpar deres indsats: Var jeg klar? Var jeg god til at arbejde uden at forstyrre? Var jeg god til at evaluere og afslutte? Og til slut vurderer de sammen med Inge, om det er gået fremad med deres missioner, så deres billedbrikker kan rykke op på termometret. Christian når til tops og får sin lampe til at lyse. Alle klapper, og Christian får som beløn-ning lov til at vælge en præmie, der tæn-der hans lampe. Det kan for eksempel være slikkepinde, en klasseudflugt eller ipad-tid.

VISIBLE LEARNING ÅBNER ØJNENE Termometre med belønning er et nyt tiltag, som klasselærer Inge Juel Hierner eksperimenterer med for at motivere eleverne. Men hun oplever også, at synliggørelsen af elevernes læring og læreprocessen er med til at skabe motivation:

»Det motiverer eleverne, at de kan se, at de flytter sig, og at de forstår, hvor de er på vej hen, og hvordan de kommer videre til næste skridt«, siger hun.

Samtidig er synligheden en stor hjælp for hende, fordi opmærksomhe-

den på elevernes missioner gør det nem-mere hele tiden at skubbe på og komme med forslag til, hvad den enkelte kan gøre lige nu for at arbejde med sin mis-sion. På den måde bliver det en del af den daglige rutine og ikke en besværlig ekstraopgave, som man tager frem og kigger på hver tredje måned. Selvom Inge Juel Hierner har været lærer i 16 år, oplever hun derfor, at Visible Learning giver hende nogle redskaber, som hun har ledt efter som lærer:

»Visible Learning er en hjælp til at arbejde med relationen og den oprigtige interesse for børnene, fordi det tvinger mig til at åbne øjnene for, hvad der er på færde. Selvom jeg har 24 elever, er jeg nødt til hele tiden at være i dialog med hver enkelt, så jeg ved, hvor hvert enkelt barn er, og hvordan jeg bedst kan støtte det«, fortæller hun. Derfor kan arbejdet med Visible Learning i klassen om et år se helt anderledes ud. For det er netop ikke er en fiks og færdig metode, men en tilgang til læring, der kræver, at læreren bevæger sig sammen med eleverne for at møde dem der, hvor de er, understre-ger Inge Juel Hierner.

LAD DET GROFor Inge Juel Hierner var startskuddet til arbejdet med Visible Learning Ege-bakkeskolens studierejse til Gustav Vasa Skolen i Stockholm i januar 2014. Her oplevede hun, hvordan skolen konkret arbejdede med synliggørelse, og det inspirerede hende til at prøve selv.

På det tidspunkt var Inge Juel Hierner nyansat på Egebakkeskolen og havde netop overtaget klassen, som var præget af, at de havde haft skiftende vikarer i et halvt år. Derfor var fokus i første omgang på at få klassefælles-


skabet til at fungere. Med inspiration fra Sverige indførte klassens lærere et visuelt rød-gul-grøn-system, hvor eleverne lærte at holde et usynligt spejl op for sig selv og komme i grøn, så de var klar til at deltage i under-visningen. Samtidig formulerede ele-verne sammen med Inge deres første missioner, som handlede om at lære de sociale spilleregler. Efterhånden som det sociale kom på plads, voksede missionerne til også at omfatte faglige mål. Samtidig har Inge og kollegerne fået mere viden og flere redskaber til at arbejde med Visible Learning på kurser og pædagogiske dage. Inge Juel Hierner er sågar blevet uddannet Impact Coach, der skal inspirere og give feedback på kollegernes arbejde med Visible Learning.

Hun anbefaler, at skoler med interesse for Visible Learning også begynder med at opleve det i praksis:

»Tag imod af motivation. Prøv det af i det små, og giv dig selv lov til at fejle. Involver forældre og børn og skab plads til, at arbejdet med Visible Learning kan gro i klasseværelserne med udgangspunkt i den enkelte læ-rers udviklingsfokus«, siger hun.

VISIBLE LEARNINGAf Lone Amdi Boisen · [email protected]

VISIBLE LEARNING: Du skal vide, hvad der virkerLærerne skal være bedre til at evaluere deres praksis og bruge deres energi der, hvor det har størst effekt på elevernes læring, siger Gordon Poad, der undervi-ser i Visible Learning i Skandinavien

newzealandske professor John Hattie til at undervise i 'Visible Learning' i Skan-dinavien. Det er et koncept for skoleud-vikling, der er baseret på principperne for Visible Learning, som udspringer af John Hatties forskning. I mere end 800 metaanalyser har han statistisk undersøgt, hvad der har betydning for elevernes læring. Han konkluderer, at strukturelle faktorer som klassestør-relse, eksamensformer og timetal kun har begrænset effekt. Det samme gælder bestemte pædagogiske metoder eller le-

Med en god portion snusfornuft trækker Gordon Poad positio-nen op:

»Skoler og systemer har kun en be-grænset mængde ressourcer. Det gælder om at investere dem klogt. Al evidens viser, at hvis vi ønsker fremskridt, må vi koncentrere os om at forbedre lærernes professionelle kapacitet, så de skaber mest mulig effekt på elevernes læring«.

Gordon Poad er underviser ved 'Challenging Learning', der som det eneste firma har officiel licens fra den

Foto David Bering

Klasselærer Inge Juel Hierner er uddannetImpact Coach, og hun inspirerer og giver feedback på kollegernes arbejde med Visible Learning.


delsesteorier. Til gengæld har lærerens faglige og pædagogiske kompetence afgørende betydning. Læreren skal kunne se læringen gennem elevernes øjne og lære dem at blive deres egne lærere. Eller som Gordon Poad udtryk-ker det:

»Læreren skal stræbe efter at gøre sig selv overflødig. Eleverne skal forstå, at læring er en proces, som de kan forstå og benytte ved at stille sig selv tre spørgsmål: Hvor er vi, hvor skal vi hen, og hvordan kommer vi derhen«.

AT UNDERVISE ER AT EVALUERESiden 2013 har Visible Learning taget fart i Skandinavien, og Gordon Poad samarbejder i dag med en række skoler og kommuner i både Danmark, Norge og Sverige. Vi møder ham til pædago-gisk dag på Mols Laboratoriet, hvor han underviser lærere og pædagoger fra Egebakkeskolen fra Aarhus, der som den første frie skole i Danmark arbej-der systematisk med konceptet. Han beskriver sit arbejde som det at være en forandringsagent, der sikrer, at der er overensstemmelse mellem skolers og systemers politik og deres praksis:

»Vi vil have lærerne til at tage ansvar for at udvikle deres praksis, og lederne til at tilpasse deres politik, så den un-derstøtter lærernes udviklingsarbejde«, fortæller han.

På lærer- og pædagogniveau handler det ifølge Gordon Poad om at bruge

de tilgængelige beviser fra Hatties forskning til at sikre, at de bruger deres energi på de områder, hvor det har størst effekt. Lærerne skal undersøge, hvor godt Hatties topscorere virker for dem i deres kontekst. Og de skal gå videre endnu og samle beviser for, hvad der ellers virker for dem og deres elever:

»Vi tror på, at det at arbejde med ud-dannelse handler om at være evaluator. Så formaliser det og evaluer dig selv og din effekt på dine elever. Og del dine resultater. Ikke for at stå til regnskab for dine ledere eller vise, hvor dygtig du er. Men fordi data danner grundlag for spørgsmål og samtaler, der er med til at udvikle praksis og øge lærernes effekti-vitet«, siger han.

DET HANDLER OM FREMSKRIDTEn lærers effektivitet handler ikke om, hvor godt eleverne præsterer, men om, hvor meget de gør fremskridt. Med andre ord, hvor meget har undervisnin-gen forbedret elevernes færdigheder og viden og måske endda deres holdnin-ger. I sin simpleste form kan det måles ved hjælp af en standardiseret test før og efter et undervisningsforløb. Men numeriske tests er kun én metode ud af mange til at vurdere lærerens effekt, understreger Gordon Poad:

»Effekt kan også måles kvalitativt på mange forskellige måder. For eksempel via elevstemmer som videodagbøger eller surveys før og efter, eller via walk-

VISIBLE LEARNING: Du skal vide, hvad der virker throughs, hvor ledere eller kolleger

giver feedback på deres fokuserede observationer i klasseværelset«.

Præcise evalueringer kan ifølge Gor-don Poad være en udfordring i det dan-ske skolesystem, der sammenlignet med det britiske er fattig på data, og hvor lederne sjældent giver lærerne feedback på deres undervisning. Ligeledes ople-ver han ofte de danske klasseværelser som små, lukkede kongeriger med deres egne regler og praksisser:

»Faren ved det er, at gode ideer og god praksis ikke spredes. Vi lærer ikke af hinanden, hvis ikke vi besøger hinandens undervisning. Faktum er, at 95 pct. af det, vi gør i undervisningen, virker. Men hvor meget virker det, og er vi tilfredse med det – eller vil vi se, om vi kan finde måder at skabe endnu større effekt. I den henseende skal lærere være de lærende, der hele tiden arbejder og samarbejder om at udvikle deres praksis og forbedre deres effekt«.

Gordon Poad Gordon Poad har de sidste tre år arbejdet med visible learning på skoler i Skandinavien. Visible learning er baseret på den kendte newzealandske forsker, John Hatties, omfattende undersøgelser af, hvordan børn lærer bedst.

Foto David Bering

Foto Privat


Annoncer

SKOLEREJSE TILBERLIN4 dg./3 nt. rutebus fra kr. 795,-

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 [email protected]

Andre rejsemål:Dublin, fly, 5 dage/4 nætter ............ fra kr. 2.075,-Madrid, fly, 5 dage/4 nætter ............. fra kr. 2.190,-Amsterdam, fly, 4 dage/3 nætter ...... fra kr. 1.745,-Prag, fly, 5 dage/4 nætter ................. fra kr. 1.525,-Rom, fly, 5 dage/4 nætter ................. fra kr. 1.990,-Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Forslag til studiebesøg i Berlin:• Sachsenhausen koncentrationslejr • Berliner Unterwelten• Deutsches Technik Museum

Spar tid& penge

Styrk Fagligheden

Tryghed &Sikkerhed

Erfarnerådgivere

GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.... .

KILROY er specialister i at arrangere studieturefor skolegrupper til hele verden. Med KILROYs faglige studieturskoncept oplever I mindre praktisk arbejde, mindre faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær med klassen.


BLIV KLOGERE PÅ VERDEN

Lær en anden kultur indgående at kende og få et ekstra familiemedlem.

Du kan blive værtsfamilie i en kort eller længere periode - men uanset hvad varer oplevelsen hele livet!

Udvekslingsstudenterne er mellem 15-18 år og kommer til Danmark fra august 2015.

WWW.AFS.DK

Annoncer

VARIERET PROGRAMFULD VALUTA FOR PENGENE ANDERLEDES OG ENESTÅENDE

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

PROGRAMFORSLAG Krýsuvik - varme kilder og kogende mudder Borgarfjödur - islandske sagaer, vandfald og lavafelterAltinget - et af verdens ældste demokratierHistorie på Nationalmuseet og Frilandsmuseet Hesteriding, hvalsafari, fugleliv og vulkaner

på vulkaner....

ISLANDFORTRYLLENDE NATUR - ENESTÅENDE GEOGRAFI SPÆNDENDE HISTORIE - GEOTERMISK ENERGI & GEJSERE

Island er et enestående rejsemål i forbindelse med årets skolerejse. Specielt er øens natur og geografi med til at gøre besøget til noget helt specielt. Mange grupper indkvarteres i Reykjavik, som er en levende og meget moderne hovedstad med mange spændende aktivitetsmuligheder.

PRISER FRA KR. 2.248,- Flyrejse fra København 4 dage/ 3 nætter fra kr. 2.248,-Flyrejse fra København 5 dage/ 4 nætter fra kr. 2.738,-

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforplig-tende snak om jeres skolerejse. Vi arrangerer ture til hele verden, og laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Heine Pedersen Juliane Frederiksen Kirsten Kallesøe

FrieSkoler_Hamborg.indd 1 2/18/2015 3:33:13 PM


Find jeres årspraktikant her

FAKTA OM DEN FRIE LÆRERSKOLES PRAKTIK-ORDNING FOR STUDERENDE PÅ 3. ÅRGANG

Uddannelsen på Den frie Lærerskole (DfL) er en femårig læreruddannelse uden eksamen.I det 3. studieår skal den studerende finde ansættelse som lærer i et skoleår. Når praktikåret er gennemført, fortsættes studierne på DfL i yderligere to år. Formålet med praktikordningen:* At kunne planlægge og afvikle undervisning i en konkret lærervirksomhed.* At møde de frie skolers praksis som lærerperson.* At afprøve teoretiske kundskaber på løsning af praktiske opgaver.* At samle erfaringer, indsigter og erkendelser, som befordrer det videre studium. Vejledende retningslinjer for de studerende i praktik:De studerende ansættes som lærere på grundlag af gældende overenskomster. De har samme rettigheder, pligter, lønforhold m.v. som enhver anden lærer. Som følge heraf indpla-ceres de lønmæssigt på områdets begyndertrin. De studerende får godkendt deres praktikår efter følgende vejledende retningslinjer:* Minimum 50 procents ansættelse i et år på en fri skole med ansættelse i fast skema.* Samarbejde med kolleger om undervisning herunder deltagelse i lærermøder.* Forældresamarbejde og forældrekontakt.* Deltagelse i skolens kultur og hverdagsrytme med morgensamlinger/lejrskoler/studieture.

Yderligere oplysninger:Praktikkoordinator Gitte Tinning Madsen, for yderligere oplysninger og for indgåelse af uddannelsesaftale.Tlf.: 6224 1066 – direkte nr.: 6323 6331e-mail: [email protected] Venlig hilsenOle PedersenForstanderDen frie Lærerskole

Ú

»Praktikanter er utro-ligt engagerede og dynami-

ske, og deres energi og umiddel-barhed minder mig om, at det at være

lærer er lige nu og her. I dagligdagen kan vi være alt for tilbøjelige til at udsætte

tingene, for vi har masser af tid. Men prak-tikanterne, de kaster sig straks ud i det hele. De bliver nødt til at leve lærerlivet

nu og her, og det er inspirerende«

KATRINE FOGED, LÆRER,SAMSØ EFTERSKOLE


Ú Find jeres årspraktikanter herDe studerende på Den frie Lærerskole har mulighed for at være medlem af Frie Skolers Lærerforening. Vi præsenterer her en oversigt over de af vores medlemmer på lærerskolen, som søger praktikplads i år. Hele årgangen af praktiksøgende kan ses på www.dfl-ollerup.dk

ANDREAS NIELSEN, 29 ÅRFag: dansk, historie/samfundsfag, medie og drama. Inden min start på DFL underviste jeg børn og unge i teater i 10 år. Jeg er god til at tage styring og at engagere ved at sætte elevens styrker i spil. Jeg vægter kreativitet, debatkultur og humor i en differentieret undervisn-ing, hvor alle udfordres og er med til at bestemme.

ANNA MARIA LEVOL, 23 ÅR Fag: Dansk, idræt, religion, billedkunst og friluftsliv. Jeg er rolig, ambitiøs og nærværende. Jeg er optaget af leg og læring og ønsker at lave en undervisning med højt fagligt indhold, kreativitet og kropslighed. Ærlighed, smil og engage-ment er vigtigt for mig – både som underviser og menneske.

ANNA SONAI JØRGENSEN, 25 ÅRFag: Samfundsfag, historie, dansk, naturfag, friluftsliv, håndværk og design samt seksualundervisning. Jeg vægter mine elevers dannelse og medborgersk-ab i verden højt. Mit klasseværelse skal være et sted, hvor fantasi, engagement samt tryghed skaber høj faglighed, gerne gennem projektarbejde og leg. Jeg søger primært efterskole og højskole.

ANNE BOLETTE A. KAMMERSGAARD, 22 ÅR. Fag: Dansk (særligt dansk som andetsprog), engelsk, historie/samfunds-fag, medie og håndværk/design. Som underviser er det vigtigt for mig at skabe et læringsmiljø med plads til alle, og hvor alle får lige meget opmærksomhed, både fagligt og personligt. Nærvær og person-ligt engagement er nogle af nøgleordene i mit liv privat og professionelt.

CHRISTOFFER KOCH, 26 ÅRFag: Dansk, drama, medie, naturfag (biologi, geografi og N/T) og historie/sam-fundsfag. Øvrigt: Fortælling, idéudviklingVigtigst for mig er humor, indlevelse og engagement. Både som kollega og lærer.Jeg søger primært ansættelse i efter- el-ler højskoleverdenen, da jeg synes, fæl-lesskabet er vigtigt for læringsrummet. Kom, som du er – gå, som du blev.

ELISABETH BORREGAARD, 23 ÅRFag: Matematik, fysik/kemi, naturfag, idræt, friluftsliv, seksualundervisning, svømning. Er et stædigt nytænkende planlægningsmenneske. Tager alle udfordringer med et smil. Har erfaring med at undervise i udendørs og legende pædagogik via mine 17 år som spejder. Jeg brænder for at komme i praktik på en efterskole.

ELLEN MORTENSEN, 23 ÅRFag: Dansk, matematik, håndværk, religion. Smil, nærvær og initiativ er af stor betydning for mig – i og uden for klasseværelset. Udelivet og spejderi er en vigtig del af mit liv, og uderummet er et oplagt sted at lære på en udfordrende og opdagende måde. Jeg er en ansvarsfuld og betænksom underviser, der elsker at tage opgaver og følge dem hele vejen.

CHRISTIN NISSEN, 23 ÅRFag: Tysk, matematik, idræt, sømning og religion. Den levende fortælling er en vigtig del af min undervisning, og jeg er en erfaren formidler gennem mit fritidsarbejde på Historiecenter Dybbøl Banke. Jeg er en håndboldspillende ty-sklærer, der ikke er bange for at bevæge eleverne. Punktlighed, humor og tillid er kvaliteter, jeg værdsætter.

[email protected] / 61 77 25 29


[email protected] / 26 23 76 87.







FREDERIK SØNDERTOFT PEDERSEN, 28 ÅRFag: Dansk, engelsk, idræt, naturfag og friluftsliv. Jeg vil i min undervisning give eleven mulighed for dannelse, udvikling og refleksion og skabe et trygt læringsmiljø, hvor humor og mangfoldighed er i højsæ-det. Jeg er udover det et udendørsmen-neske med stor passion for naturen, legen og bevægelsen i undervisningen. Desuden er jeg uddannet teknisk designer.

HOLGER ANDREAS LARSEN, 23 ÅRFag: Engelsk, historie/samfundsfag, billedkunst og religion. Det vigtigste for mig som lærer er dialogen, debat-ten og det demokratiske klasserum, og det er de ting, jeg vil prioritere i min undervisning. Jeg tror på, at man med megen elevbestemmelse, opnår den bedste grobund for et sundt og givende læringsmiljø.

IBEN DAMGAARD ANDERSEN, 25 ÅR Fag: Matematik, håndværk/design, idræt, religion, fysik. Passioner: Hånd-bold, madlavning, håndarbejde. Med et ønske om at møde eleverne på deres banehalvdel, ikke som modstander, men medspiller, går jeg praktikåret i møde. Jeg vil bruge min gode energi, faglighed, humor og kreativitet på vejen mod sejr. De største sejre vindes ikke i første slag.

KATRINE LUND MORTENSEN, 25 ÅRFag: Dansk, religion, historie/samfunds-fag og engelsk. At nå ind til eleverne og opbygge en gensidig respekt er, hvad jeg som underviser stræber efter. Jeg mener, at børn har lige så meget at lære os, som vi har at lære dem. Jeg nyder at følge deres udvikling som mennesker og ønsker at bidrage til den udvikling gennem min rolle som lærer. Friskolen er min målgruppe.

JULIE BAI ANNEBERG, 29 ÅRFag: Engelsk, medie, håndværk og de-sign, historie, samfundsfag og naturfag. Desuden uddannet grafisk designer. Jeg søger især i efter- og højskolever-denen, men alt har interesse. Jeg tror på læring gennem erfaring, kreativitet, engagement, humor og nysgerrighed i undervisningen, såvel som i livet.

IVO RICKENBACHER, 23 ÅRJeg er en meget engageret og entusias-tisk ung fyr, som ville elske at arbejde med drama og/eller cirkus på din efter-skole. Jeg kan også undervise i matema-tik, tysk og musik. Jeg brænder for mine fag, bringer en masse positiv energi og nærvær med mig og arbejder gerne med projekter og interessebaseret læring.

JACK SØRENSENHej! Jeg er 22 år gammel og elsker at arbejde med børn. Jeg har hovedsageligt arbejdet med børn i den tidlige alder, men jeg vil meget gerne arbejde med alle aldre. Derfor søger jeg primært job på en friskole. Jeg glæder mig til at komme i praktik og prøve en masse undervisningaf. Mine linjefag er: Engelsk, religion, histo-rie/amfundsfag og medie.

JACOB KLÆRKE, 26 ÅRFag: Engelsk, dansk, idræt og drama. Ud-dannet friluftsvejleder – samt danse- og gymnastikinstruktør. At arbejde som lærer gør, at jeg kan være med til at danne et andet menneske og inspirere via mine faglige og kreative kompetencer. Jeg er en udadvendt, struktureret, idérig og kreativ person. Undervisning for mig er energifyldt, fordybelse, engagement og humor.

EMIL HAMRUM JØRGENSEN, 24 ÅRTeater, fysik/kemi, naturfag, friluftsliv. Jeg er dramatiker, fortæller og naturvidenskabsnørd med personlig indlevelse. Verden er et fantastisk sted, hvad enten vi kigger på os selv gennem kroppen og psykologien eller på verden gennem vores sanser og fysikkens love. Dette syn vil jeg give videre til mine elever. Nysgerrighed kommer før alt.





JONATAN COHRT, 25 ÅR Fag: Håndværk og design, medie, engelsk, historie og samfundsfag. Som lærer ser jeg det som min vigtigste opgave at få eleverne til at føle, at de er en del af undervisningen. Jeg har stor interesse indenfor rigtig mange områder og har derfor en bred viden, som jeg aktivt bruger i min undervisning. Jeg er engageret og nyder at fordybe mig i mit studie og alt, hvad jeg arbejder med.






[email protected] / 27 50 97 2032 FRIE SKOLER NR. 2 · 27. FEBRUAR 2015

KIRSTEN GAARDE SØRENSEN, 24 ÅR Fag: Idræt, håndværk/design, friluftsliv, naturfag og matematik. Energisk, kropslig, engageret og positiv – det er mig. Jeg pri-oriterer de kropslige og håndværksmæs-sige fag højt, men arbejdet med hænder og krop bruger jeg også i de andre fag. Gymnastik og bevægelse brænder jeg for både fagligt og personligt.

KIT F. MADSEN, 26 ÅRFag: Dansk, engelsk, historie/samfunds-fag og drama. BA i spansk og kom-munikation. Jeg har stor erfaring fra servicebranchen og er vant til at have mange bolde i luften. Jeg tror på humor som vigtigt værktøj i relationen mellem mennesker og på styrken i det forplig-tende fællesskab.

LOUISE THØGER BARLACH, 23 ÅRFag: Musik, dansk, historie/samfundsfag, friluftsliv, håndværk. Jeg er en energisk, musikalsk og udadvendt spejderpige. Som lærer er det vigtigt for mig at kunne give eleverne en varieret undervisning, med fokus på kreativitet og musik, sam-men med et højt fagligt niveau, for de-rigennem at give dem det bedst mulige udgangspunkt for fremtiden.

MALAIKA BRUHN STRANDVIG, 28 ÅRLinjefag: Idræt, matematik, fysik, naturf-ag, friluftsliv. Derudover samfundsfag og billedkunst. I min undervisning vil jeg lægge vægt på leg, bevægelse, naturo-plevelser og plads til fordybelse. Jeg er rolig, tjekket og lidt af en naturnørd. Medbestemmelse for eleverne og fæl-lesskab er vigtige elementer i et sundt læringsmiljø, og det vil jeg fremme.

LINE JORE TORNBLAD, 24 ÅRFag: Engelsk, dansk, mediefag, religion og formning/billedkunst. Jeg går ind for undervisning med fokus på mening, rum-melighed og engagement. Jeg brænder for de humanistiske fag og er overbevist om, at der findes et unikt sprog indenfor alle fag, som blot skal åbnes for eleverne. Ydermere interesserer jeg mig for at bidrage til en levende skolekultur.

LINE BREGNHØJ-OLESEN, 27 ÅRFag: Historie, samfundsfag, dansk, en-gelsk og billedkunst.Jeg elsker alle slags mennesker og glæder mig til at møde dem, der hvor de er. Jeg vil gennem passion, humor og nysgerrighed give de elever, jeg møder, en god oplevelse af klassens rum.


LÆRKE WUISMAN, 25 ÅRJeg tror på undervisning som en levende vekselvirkning mellem lærer og elever med nysgerrighed, nærvær, humor og det famlende eksperiment som en naturlig del. For mig sker læring gennem alle sanserne og kroppen, og det er en uundgåelig del af det at lære. Fag: Billed-kunst, naturfag, idræt, friluftsliv. Desuden: matematik, håndværk, fortælling.

LASSE HOLST-FUGLSANG, 25 ÅRFag: Drama, dansk, musik og mediefag.Jeg er en lærer med stor passion indenfor de kreative fag, i særdeleshed drama. Jeg har et stærkt nærvær i min undervisning, og bestræber mig altid på at videregive min glæde og ro til eleverne. Gennem æstetiske læringsprocesser vil jeg hjælpe mine elever til at forstå sig selv og deres omverden.

KJARTAN BUE, 26 ÅREngelsk/friluftsliv/naturfag/drama/musik.To års erfaring med børn/unge i sammen-spil/guitar/bas/sangskrivning. Jeg vægter kreativitet, medbestemmelse og debatkul-tur i undervisningen, og jeg brænder for at skabe et jordnært og trygt læringsrum, hvor jeg fokuserer på hver enkelt elevs sty-rker for at højne muligheden for fællesska-bsfølelse og voksende livs- og læringslyst.









MALENA TITTUSSEN, 27 ÅRFag: Dansk, engelsk, religion, medie.Udskoling/efterskole er mit bytte, da jeg nørder sproget, fortolker fortællingen samt forholder mig til den moderne formidling. Differentieret undervisning er målet, da det giver plads til forskellighed i fællesskabet. Jeg er en arbejdshest, en fleksibel kollega, en livsnyder – og jeg glæder mig til at være lærer!



MICHELLE THEEDE VEDSTED, 22 ÅR Fag: Engelsk, drama, religion og historie/samfundsfag. Jeg mener, at nysgerrig-hed og lyst driver værket. Drama er en kæmpe del af mig, og det vil jeg bruge i min undervisning. Det skal være sjovt at lære, og med legende og motiverende undervisning kan dette opnås.Jeg har stor lyst på livet, og jeg glæder mig til at smage på livet som lærer.

MORTEN KRONSTRØM, 23 ÅRFag: Musik, engelsk, historie, samfundsf-ag, medie og drama. For at give eleverne størst mulig lyst til indlæring arbejder jeg med levende og differentieret undervisn-ing. Jeg har dyrket musik hele mit liv og elsker at fordybe mig i mine elevers udvikling. Som efterskolelærer og vikar har jeg arbejdet med kreative, sjove og alternative idrætstimer og projekter.

NANNA BERGHOLT, 25 ÅRFag: Matematik, naturfag, friluftsliv, idræt, håndværk.Jeg er jordnær, glad og engageret i de mennesker, jeg omgås. For mig er det særligt vigtigt, at mine elever bliver set og hørt, der hvor de er. Jeg brænder for at gøre undervisningen aktiv og alsidig for at imødekomme elevernes naturlige nysgerrighed.

SANDRA KAROLINE KLÖCKER, 23 ÅRFag: Engelsk, religion, medie, drama, ridning. For mig er det vigtig at skabe et trygt undervisningsmiljø, som gør læring til en legende og spændende oplevelse. Igennem min positive energi håber jeg at kunne vække elevernes læringslyst og udvikle dem fagligt såvel som person-ligt.

RASMUS BJERREGAARD AABY, 27 ÅR Matematik, håndværk og design, musik og friluftsliv. Tidligere faglært industri-teknikker. Jeg sætter pris på faste og inspirerende rammer, med trivsel som nøgleord for et godt undervisningsmiljø, hvor eleverne har de bedste muligheder for at udvikle sig. Jeg har stor interesse inden for historisk håndværk og er aktiv musiker/underviser.

NIKOLAJ JOHS. NIELSEN, 26 ÅRJeg har bred erfaring som lærervikar i friskoleverdenen. Jeg har matematik, fysik/kemi, friluftsliv, historie og religion på linje og vil kunne varetage forskel-lige valgfag. Jeg brænder især for de naturvidenskabelige fag og underviser med eleven i centrum. Jeg er imødek-ommende, engageret og interesserer mig meget for dannelsesbegrebet.

PATRICK BRAUN, 25 ÅRFag: Dansk, tysk, engelsk, drama, gym-nastik. Jeg er god til at differentiere min undervisning, så alle kan følge med.Jeg har arbejdet på en efterskole de seneste fire år og søger derfor nye ud-fordringer i efter- eller højskoleverdenen. Efterskoler og højskoler er en speciel del i udviklingen hos elever, og jeg ved, at jeg kan gøre denne del endnu mere interessant.

PETER SCHAEFFER, 22 ÅRFag: Håndværk/design, friluftsliv, historie/samfundsfag og naturfag. For mig er det vigtigt selv at være entusiastisk i fagene for at kunne gøre dem spændende og indbydende for eleverne. Jeg møder altid elever med ro, overblik og humor. Jeg vægter differentieret undervisning højt – med så meget praktisk som muligt. Passion: Bueskydning (instruktør).

MIA BØYE JENSEN, 25 ÅRFag: Drama, dansk, idræt.Det er vigtigt, at mine elever føler sig som en vigtig del af klassens fællesskab og undervisning. At de får indflydelse på undervisningen og bliver mere inter-esseret. Udendørs og aktiv undervisning betyder meget for mig. Og drama er en stor del af mig, så jeg vil meget gerne arbejde et sted, som vægter dette højt.





PHILIPPE JOSHUA WEINHONIGLinjefag: Tysk (modersmål), dansk, engel-sk, idræt og drama. Øvrige: Svømmelærer.I klassen er det vigtigt for mig at skabe rum til fordybelse, engagement og glæde. Jeg er et åbent og sprudlende idrætsmen-neske og håber at kunne inspirere og udvikle eleverne. Jeg har en høj arbe-jdsmoral og søger primært en stilling som efterskole- eller højskolelærer.






[email protected] / 27 12 78 4834 FRIE SKOLER NR. 2 · 27. FEBRUAR 2015

SARAH AMALIA RASMUSSEN, 31 ÅRFag: Dansk, engelsk, musik, drama, medief-ag. For at gøre oplysning vedkommende skal nysgerrighed og drivkraft vækkes og bevares med øje for den enkelte i fæl-lesskabet. Med mit sprudlende, musikalske væsen og humoristisk og anerkendende tilgang vil jeg med iver og erfaring gå praktikken og elever i møde. Der skal være plads til at fejle – samle op – og lære af det!

SIMON BJERRE, 23 ÅRFag: Dansk, idræt, historie/samfundsfag og medie. Jeg er frisk, imødekommende og har en positiv tilgang til, hvad end jeg går ind til. Jeg vil møde mine elever med engagement, interesse og respekt, som udgangspunkt for motivation og lyst til at modtage undervisning. Jeg ser relationen som en vigtig faktor for, at læring kan finde sted. Relation rimer på motivation.

TROELS GULDAGER NIELSEN, 26 ÅRFag: Fysik/kemi, matematik, idræt, naturfag og friluftsliv.Jeg er naturinteresseret og et frilufts-menneske. Det betyder meget for mig at kunne bruge uderummet i min undervisning i alle fag. I min undervisn-ing prioriterer jeg det udforskende, undersøgende og legende.

VINCA PONTOPPIDAN BJØRKBOM, 23 ÅRFag: Dansk, matematik, musik, drama, medie. Musik, dans, teater og kreative projekter fylder meget i mit liv. Kombi-nationen af min kreativitet og faglighed vil jeg bringe ind i mit virke som lærer. Undervisningen skal være varieret og leg-ende for at øge motivationen og fastholde glæden ved at lære. Folk lærer forskelligt – alle kan, hvis de får vist vejen.

TOVE WENGMAN TIMOTEJ, 26 ÅRDrama, dansk, engelsk, historie/sam-fundsfag, friluftsliv, seksualundervisningJeg er nærværende, engageret og ambitiøs på mine elevers vegne. Jeg er lidt af en sprognørd, teatermenneske og madentusiast. Jeg sætter pris på humor, naturen og kreativitet.Læring sker med hele kroppen – san-serne, hovedet og hænderne!

TRINE NØRMARK ROOST LIST, 24 ÅRDrama, religion, matematik og medie.”At have et kald” fæster sig ofte ved fortidens ordforklaring med en ophøjet og spirituel klang.Jeg vil alligevel tillade mig at sige, at lærergerningen ”kalder” på mig. Det fandt jeg ud af i mit tidligere arbejde som dramalærer, hvor kreativitet, humor og relationer var i højsæde.


THOMAS FRIIS MØLLER, 22 ÅRFag: Tysk, samfundsfag, historie, reli-gion, dansk, svømmetræner.Sprog, samfund og filosofi er såvel mine personlige som faglige interesseom-råder. Jeg er engageret og lægger vægt på fordybelse i de personlige emner. Den inspiration, jeg selv fik af at gå på højskole, vil jeg give videre til mine kom-mende elever.

TOMOMI MIZUTANI, 24 ÅRFag: Engelsk, matematik, musik, hånd-værk og design og medie.Udd. lærer i Japan. For mig er det vigtigt at respektere elevernes nysgerrighed. Med min kreativitet, musikalitet og mine internationale oplevelser vil jeg gerne lære eleverne at nyde et møde med noget nyt, som kan give lys i livet. Jeg er rolig, nysgerrig, fleksibel og ambitiøs.

SUSANNE JUUL PETERSEN, 22 ÅRFag: Musik, engelsk, friluftsliv, religion og matematik. I mit lærerliv stiler jeg efter at lægge vægt på tværfaglighed i undervisningen, både ude og inde. Jeg vil gerne skabe et trygt læringsmiljø, hvor tillid mellem lærer og elev er højt prioriteret. Udover mine linjefag har jeg deltaget i idrætskurser, da jeg også ønsker at undervise i dette.









ZARIA AMIN-ENEMARK, 25 ÅRMine linjefag er dansk, engelsk, billed-kunst og friluftsliv.Jeg tror på læring gennem leg og på at have en nysgerrig, humoristisk og ubekymret tilgang til livet og min under-visning. Det er vigtigt, at eleverne føler, at de bliver hørt, og at deres indivi-duelle behov og styrker bliver tageti betragtning i undervisningen.



Fagligt nyt

Når krisen rammer • Hvis du får brug for krisehjælp på grund af noget, der er sket på dit arbejde, skal du kontakte Frie Skolers Lærerforening (FSL).• FSL’s krisekonsulenter afgør, om det, du har været udsat for, er omfattet af reglerne om krisehjælp. • Hvis du bliver visiteret til krisehjælp hos Falck Health Care, får du tilbudt et forløb på fem timers psykolog- hjælp. • Medlemmer af FSL, som kommer i en akut, arbejdsrelateret krise uden for almindelig telefontid, kan kontakte Falck Health Care på telefon 70 10 20 12.• Som hovedregel betaler skolen for krisehjælpen. Ordningen administreres af FSL.

KRISEHJÆLP

Medlemmer i krise får endnu bedre hjælp

Hurtigere hjælp, flere psykologer og en akuttelefon, som tager det værste – det er tre af de ting, som ligger i FSL’s nye krisehjælpspakke

Medlemmer, der har brug for krisehjælp, får nu et endnu bedre tilbud end tidligere.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) har indgået en aftale med Falck Health Care, og det betyder, at Falcks 350 krisepsykologer nu står klar til at hjælpe de FSL-medlemmer, der har været ude for en ulykke eller noget andet psykisk belastende på arbejde, og dem, som får brug for psykologisk bistand på grund af arbejdsrelateret stress.

Det fortæller FSL’s sekretariatschef Henrik Wisbech. For medlemmerne er der især tre fordele ved den nye

krisehjælpspakke, fortæller han. For det første er der rigtig mange dygtige og erfarne krisepsykologer tilknyttet Falcks ordning. For det andet er responstiden sat ned til tre dage (mod tidligere syv). Hvis man har brug for hjælp, går der maksimalt tre dage, inden det terapeutiske forløb begynder. Og for det tredje har Falck Health Care en døgnåben telefon, som FSL’s medlemmer kan ringe til, hvis de har brug for akut hjælp. I akuttelefonen får medlemmerne råd og psykisk før-stehjælp, så de kan klare sig, indtil FSL’s telefoner åbner igen.

Henrik Wisbech understreger, at reglerne omkring øko-nomi og visitering fortsætter som hidtil. MHV

Hvis alt går efter planen, sendes forhandlings-resultatet for OK15 til urafstemning i løbet af marts. Det bliver en elektronisk afstem-

ning, så hvis du vil have indflydelse, er det afgøren-de, at de informationer og mailadresser, som ligger i systemet, er korrekte. Derfor: Gå ind på www.fsl.dk og log dig på ”Min side”, og tjek så, om oplysninger-ne om dig er korrekte. Du kan logge på med enten NemID eller med din personlige kode. MHV

Du skal stemme - tjek dine oplysninger

Illustratione Fotolia


Kursus-kalender

Læsevejleder modul I4.-6. marts • Thaisen Hus ved Ringe på Fyn

Nu med Ina Borstrøm som under-viser. Ina Borstrøm er forfatter til en lang række bøger, bl.a. serierne 'På vej til den første læsning' og 'Den sikre læsning' samt flere læseevalu-eringsbøger. Modul II afholdes den 4.-6. maj. Modul III afholdes den 23.-25. september 2015. Info: friskoler.dk.

Inspiration til skolebibliotekarer: Skolebiblioteket – Skolens vindue ud og ind16.-18. marts • Hornstrup Kursuscenter, Vejle

På kurset bliver du inspireret, får nye ideer og en indsigt i din egen prak-sis, identitet og værdier, som gør dig i stand til at sætte fokus på udviklin-gen af eget skolebibliotek og egen formidling, så du og dine kolleger kan indgå i rollen som udviklings- og forandringsagenter.

Ollerupkursus 201523.-27. marts • DfL, Ollerup

Unikt fagligt kursusforløb, som er udviklet i takt med nutidens krav til skolen, lærerne og undervisningen.Info: http://www.dfl-ollerup.dk/videre-uddannelse/ollerupkursus-2015.aspx. Inklusion på efterskolen af elever med diagnoser eller diagnoselignende udfordringer – tilgang og redskaber20.-1. april • Brogaarden, Strib

Bliv klædt bedst muligt på til at inkludere elever med diagnoser eller diagnoselignende udfordringer.Tilmeldingsfrist: 18. marts 2015Info: http://efterskoleforeningen.dk/kurser.

Kurser i Skoleplan22. maj • Frie Skolers Lærerforening.

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov. Specielt for øvede brugere af syste-met, hvor vi tager udgangspunkt i de nye arbejdstidsregler. Kurset er specielt til nye brugere af systemet, hvor man lærer at bruge systemet fra bunden. Deadline: 14 dage før kursets afholdelse og er bindende for skolen Info: http://www.fsl.dk/kurser/kurser-i-skoleplan. Se mange flere kurser:fsl.dk/kurser, www.fsl.dk/kursuskalender og kursusmarkedspladsen.dkIndrykning af kursusomtaler:Josua Christensen • T: 51940428 • E: [email protected]

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

Få inspiration til dit arbejdsmiljøarbejde

Bliv klædt på til dit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant – kom til et af de fire eftermiddagsmøder, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) arrangerer i april.

Møderne, der afvikles forskellige steder i landet, er gratis for de FSL-medlem-mer, der er valgt som arbejdsmiljørepræsentanter på deres skoler.

På møderne sætter vi fokus på dine opgaver i forbindelse med for eksempel arbejdspladsvurderinger, med de årlige arbejdsmiljødrøftelser og – som noget helt nyt – med de obligatoriske risikovurderinger. Og vi fortæller om, hvordan nye regler udvider arbejdsmiljøområdet.

Desuden diskuterer vi samarbejdet mellem dig og din tillidsrepræsentant. Der-for kan du også tage din tillidsrepræsentant med, og inspirationsmødet er gratis for jer begge. MHV

Illustratione Fotolia

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Noter

Kommende vælgere ser bort fra Dansk Folkeparti

Resultatet af det landsdækkende skolevalg blandt 8.-9. klasser, som blev afholdt i slutningen af januar, lå meget tæt på de tal, som meningsmålerne også viser forud for folketingsvalget senere i år. Blå blok vandt skolevalget med 57,9 pro-

cent af stemmerne, hvilket var en sejr, der er to-tre procentpoint større end den sejr, som blå blok også lige nu spås at få ved folketingsvalget. Men ser man på fordelingen af stemmer mellem partierne, var der et par resultater, der skilte sig ud. Eksempelvis er skoleeleverne tilsyneladende mindre begejstrede for Dansk Folkeparti end deres forældre og bedsteforældre. Partiet fik ni procent af elevernes stemmer, mens Kristian Thulesen Dahl og co. står til 20,4 procent af stemmerne i meningsmålingerne.

Til gengæld kunne valget måske skabe lidt opmuntring blandt de Konservative, som ellers ikke har haft mange valgresultater at glæde sig over de senere år. For hvor de Konservative står til at få omkring fire procent af stemmerne ved folke-tingsvalget, så fik de 10,5 procent af stemmerne i skolevalget. Og i de klassiske konservative bastioner har de stadig ikke opgivet håbet. På fx Hellerup Skole fik de Konservative 30,6 procent af stemmerne. UAN

Foto skolevalg.dk

Få skolebesøg af mobbestoppere

Som en del af kampagnen "Mobbestop – Bland dig IKKE udenom" kan grund-skoler i Aarhus og hovedstadsområdet få et gratis dialogmøde med kampag-nens mobbekonsulenter. Mødet varer en time og tre kvarter og henvender

sig til elever i mellemtrinnet. Lærere og elever i andre dele af landet kan også gøre brug af kampagnen ved hjælp af klassesæt med lærervejledning og opgaver, værktø-jer til trivselsmåling, og der er også udviklet en gratis app med gode råd til at stoppe mobbesituationer. UAN

Læs mere på mobbestop.dk. Bag kampagnen står foreningen YouGlobe i samarbejde med TrygFonden og Red Barnet.

Variér under-visningen for din nakkes skyld

Mange lærere kender nok til ondt i nakken, skul-deren eller ryggen. Men

en del gener kan faktisk undgås med mere bevægelse og fysisk variation – både i selve undervis-ningen og i forberedelsen. Det er budskabet i nyt materiale målret-tet undervisere og på arbejds-miljøweb.dk. Find sektionen for undervisere og find tjeklister og små animationsfilm om, hvordan man passer på kroppen i arbejdet som lærer. Kodeordene er gode vaner og variation. UAN

FÅ HJÆLP TIL DÅRLIG TRIVSEL

Når elever mistrives, er det naturligvis en stor belast-ning for dem selv, men

det kan også være en belastning for lærerens arbejdsmiljø. For den enkelte skole kan det derfor være en fordel på forhånd at have styr på håndtering af, hvad der skal gøres, når der er nogen, der mistrives, og det smitter af på ar-bejdsmiljøet. Den 23. april på Ho-tel Koldingfjord holder Branche-arbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning derfor en konference for ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på skoler og andre uddannel-sesinstitutioner med inspiration og værktøjer til at arbejde med mistrivsel på arbejdspladsen. Læs mere og tilmeld på stressfrihver-dag.dk. UAN


Tlf +47 03195 - [email protected]

Pris eks alpinpakker 1 dag 6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard 80 295

Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr 195 595

Voksen nybegynner alpint/snowbl. 255 695

Voksen middels Alle typer utstyr 295 795

Avansert alpint 350 970

Avansert pluss alpint 435 1150

Langrenn Racing 255 695

Langrenn standard 155 44

Langrenn Ungdom 0–15 år 130 320

Opptil 50 % for Efterskoler

Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Tlf: 0 3 1 9 5Trysilfjellets billigste skiutleie

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N

Annoncer

Konsulentensbord

LÆRERLOG 2.0 Der arbejdes i øjeblikket intenst på at videreudvikle FSL's værktøj til registrering af lærernes arbejdstid – LærerLog.Vi har fået mange tilbagemeldinger på LærerLogs funktionalitet. Det er de tilbagemeldinger, der danner grundlag for udviklingen af systemet, så det kan blive enklere at anvende og mere nøjagtig tilpasset den enkelte bruger og de enkelte skoler.

Brugerne har primært efterspurgt mulighed for import/eksport-muligheder mellem systemet og skolernes alm. planlægningssystemer, således man ikke selv skulle stå for oprettelse af grundskemaer. Version 2.0 vil derfor blive udstyret med importmu-ligheder fra de mest kendte skoleplanlægnings-systemer.

Hvis skolen benytter et planlægningssystem, som LærerLog ikke kan importere fra, er det hensigten, at Version 2.0 bliver udstyret med en dele-funktion, så lærere – fra samme arbejdsplads – kan dele deres grundskema og dermed spare en del opret-telsesarbejde.Eksportmulighederne fra systemet er løbende blevet forbedret gennem det seneste skoleår, så der nu er langt bedre muligheder for at udskrive opgørelser og prognoser, der f.eks. kan anvendes ved samtaler omkring lærerens opgaveoversigt.

Desuden forventer vi, at Version 2.0 får en tredje læ-rerkategori ud over grundskolelærere og eftersko-lelærere – nemlig kostskolelærere, da det har vist sig uhensigtsmæssigt at kategorisere kostskolelæ-rere på grundskoler som en slags efterskolelærere. Den kommende udgave giver også mulighed for selv at ’døbe’ aktiviteter, så de matcher de enkelte skolers skema- og fagtilbud.

Udviklingsarbejdet er i fuld gang, så systemet for-håbentlig er klar i en forbedret udgave inden næste skoleår.

Konsulentens bord

Af Jørn Ramussen – konsulent i FSL

Ü


Ajour

ðFor tilmelding

og info:

Se kredsenes

hjemmesider

KREDS 1/ 8. april: Generalforsamling på Rebild Efterskole fra kl. 16.

KREDS 2/ 17. - 18. marts: TR-træf på Horn-strup Kursuscenter. 8. april: Generalforsamling på Nørbæk Efterskole fra kl. 17.30.

KREDS 3/ 2. marts: TR5 på Vesterlund Efter-skole fra kl. 13 - 17. 2. marts: KB-møde på Vester-lund Efterskole fra kl. 17 - 20. 11. marts: TR-net-værksmøde på Balletskolen i Holstebro. 24. marts: TR-møde på Th. Langs Skole kl. 13 - 16. 24. marts: KB-møde på Th. Langs Skole kl. 16 - 18. 13. april: Generalforsamling på Midtjysk Efterskole fra kl.17

KREDS 4/ 4. marts: Pensionsmøde på Lade-lund Efterskole fra kl. 16 - 18. Specielt for medlemmer over 56 år. 10. marts: KB-møde.

KREDS 5/ 28. april: Generalforsamling på Den Frie Lærerskole i Ollerup fra kl.17.30.

KREDS 6/ 10. marts: KB-møde fra kl. 17.15-20.15. 23. marts: Netværk Syd kl. 14.30 - 16.30 på Sct. Joseph Søstrenes skole. 24. marts: Netværk Øst kl. 14.30 - 16.30 på Haslev Privatskole. 21. april: Generalforsamling på Haslev Privatskole fra kl. 17.

KREDS 7/ 5. marts: TR-uddannelsens modul 5. 24. marts: Kredsgeneralforsamling på Greve Privat-skole fra kl. 18 - ca. 21.

KREDS 8/19. marts: Generalforsamling og orienteringsmøde på Frederikssunds Private Realskole kl. 16.30 - 20.30. NETVÆRKSMØDER/ 3. marts: Helsinge Realskole kl. 16.30 - 18.30. 3. marts: Kvik-marken Privatskole kl. 16.30 - 18.30.

FRIE SKOLERS LEDERE 8. - 10. april: Lederdage og generalforsamling på Hindsgavl Slot – Tema: Dit personlige ledelsesrum. Ledernes pensionsforhold. Bliv klogere på din tjeneste-mandspension. Tre steder i landet. Aalborg 21. april, Middelfart 29. april og Høje Taastrup 7. maj. Alle dage mellem kl. 15.00 - 18.00.

DE LÆRERSTUDERENDE PÅ OLLERUP/17. april: Årsmøde fra kl. 18.30.

Stillinger

Da vores mangeårige forvalter og vicevært går på pension, søger Vartov en ny forvalter/vicevært til at overtage stillingen pr 15. april 2015. Eller hurtigst muligt derefter.

Vi søger en alsidig person med en håndværker-baggrund og gerne med erfaring fra bygningsved-ligeholdelse med mod på mange forskellige arbejdsopgaver både tidligt og sent. Du skal både mestre det store overblik og den fine detalje i et hus, der er fredet i klasse A og samtidig besøges af og bruges af mange mennesker hver eneste dag året rundt.

Blandt arbejdsopgaverne er:• Planlægning, budgettering og opfølgning af

vedligeholdelses- og ombygningsopgaver• Kontakt med lejere i såvel fast lejemål samt

gæster i konferenceafdelingen • Afvikling af arrangementer i konferenceafdelin-

gen, herunder tilrigning og afrigning af EDB- og AV-udstyr og øvrige konferenceopstillinger

• Udvendig renhold og rengøring• Indvendig vedligeholdelse• Ejendommens EL og EDB-installationer

• Drift og vedligeholdelse af varmcentral

Vi søger en medarbejder, der kan varetage hosstående (og mange flere opgaver) og kan kende sig i følgende karakteristik:Selvstændig – ansvarsfuld – serviceminded – fleksibel - systematisk – omhyggelig – og ikke uden humor!

Vi tilbyder: • Engagerede kolleger og et inspirerende

arbejdsmiljø • Løn efter kvalifikationer• Embedsbolig i Vartov, som vil blive tilbudt efter

prøvetiden på 3 måneder

Ansøgningen stiles pr mail inklusive relevante bilag til sekretariatsleder Joachim Juel Vædele senest 6. marts 2015.

For information om jobbet, kontakt sekretariats-leder Joachim Juel Vædele (22 11 01 22, [email protected]) eller forvalter Søren Winther (40 43 78 72, [email protected]) – efter den 20. februar)

Jobsamtaler forventes afholdt i uge 12.

MED LIV OG SJÆL

Vartov i hjertet af København søger nyforvalter/vicevært

VARTOV et kulturelt kraftcenter lige ved Rådhuspladsen, der lever 24 timer i døgnet. Vi har knap 10.000 m2 under tag i en fredet bygning fra 1700-tallet, som i dag huser erhvervslejemål, børneinstitutioner, en konferenceafdeling, et kollegium og mange forskellige institutter og NGO’er. Vartov er ejet af ”Grundtvigsk Forum”, et landsdækkende netværk af kredse og enkeltmedlemmer, hvis formål det er at sætte Grundtvigs tanker i spil i nutiden. Der er ca. 200 arbejdspladser i Vartov, hvoraf Grundtvigsk Forum har 12. Se mere på www.grundtvig.dk eller www.vartov.dk.

grundtvigskforumKIRKE SKOLE KULTUR SAMFUND

FSL søg fagkonsulent til rådgivning af medlemmer, som rammes af sygdom,

arbejdsskade eller af andre grunde har vanskeligt ved at fastholde tilknytningen til

lærerhvervet

Læs mere på fsl.dk/jobs

LED

IG S

TILL

ING


Stillinger

Har du lysten, modet og kompetencerne til at være del af det nye lederteam på Bjerregrav Friskole, så grib chancen nu!

Se stillingsopslag på fremtidig skoleleder og viceskoleleder fra d. 2.3.2015 på www.bjerregravfriskole.dk & www.jobnet.dk

VI VIL STÅ PÅ HOVEDET FOR AT FINDE DET PERFEKTE NYE LEDERTEAM

”Det er ikke ligegyldigt, hvor dit barn går i skole”

Har du lysten, modet og kompetencerne til at være del af det nye lederteam på Bjerregrav Friskole, så grib chancen nu!

Se stillingsopslag på fremtidig skoleleder og viceskoleleder fra d. 2.3.2015 på www.bjerregravfriskole.dk & www.jobnet.dk

VI VIL STÅ PÅ HOVEDET FOR AT FINDE DET PERFEKTE NYE LEDERTEAM

”Det er ikke ligegyldigt, hvor dit barn går i skole”

Skoleleder til Rudme FriskoleRudme Friskole er en lille velfungerende Grundtvig-Koldsk fri-skole på Midtfyn med 76 elever og en børnehave normeret til 24 børn. Vi søger en ny leder til at værne om skolens værdier og historie og føre skolen sikkert videre. Vi ønsker stillingen besat 1. maj 2015 eller snarest muligt.

Vi søger en person, der • Kan varetage den pædagogiske, administrative og perso-

nalemæssige ledelse af Rudme Friskole • Har kendskab til og lyst til at arbejde med de frie grund-

skolers værdier og ideologisæt • Har en umiddelbar og anerkendende samarbejdsform,

som kan få det bedste frem i personalet • Er god til at lytte, har humor og er i øjenhøjde med børnene • Er tydelig, robust og tør træde i karakter • Har flair for økonomi og kan stå for skolens daglige drift • Er uddannet lærer • Kan indgå i den daglige undervisning, meget gerne i musik

Rudme Friskole er en skole med klassetrin fra 0. til 7. klasse. Skolen er stærkt forankret i lokalsamfundet med stor forældre-opbakning. Der er en engageret lærergruppe og en dejlig flok velfungerende, glade og videbegærlige børn.

Skolen vægter – foruden det boglige – de kreative og musiske fag højt og har teater flere gange årligt. Morgensang og fortælling danner rammen om vores skoledag. Moderne undervisnings-former, incl. bl.a. IT, læringsstile og cooperative learning, har slået rødder i vores friskoletradition, hvor vi underviser på tværs af klassetrin.

Kontakt skolen på 6262 4676, formand Michael Due Larsen 2678 7472 eller konstitueret leder Lisbeth Hoffmeyer 2130 4175 for rundvisning, eller hvis du har spørgsmål. Se stillings-beskrivelsen på www.rudmefriskole.dk

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finans-ministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 374.616 - kr. 445.674 (april 2014)

Ansøgning med bilag sendes pr. mail til adressen: [email protected]

Ansøgningsfrist den 9. marts 2015 kl. 12.00.


Stillinger

Da vores nuværende leder gennem mange år går på efterløn søger Hindholm Privatskole en ny skoleleder, der med det rette miks af handlekraft, nytænkning og respekt for skolens historie, kultur og værdier kan føre os sikkert ind i fremti-den.

Om Hindholm PrivatskoleHindholm Privatskole er økonomisk sund og veldrevet, og både lærere og elever trives i et miljø, hvor glæde og tryghed er fundamentet for et højt fagligt niveau både bogligt og kreativt.

Vi lægger stor vægt på at fremme selvstændighed og alsidighed og varierer undervisningsformerne, så alle får det størst mulige udbytte. Samtidig er det vigtigt for os, at alle ved, at vi er her sammen. Hvert enkelt individ er med i et værdifuldt fællesskab, både til hverdag og i et større, samfundsmæssigt perspektiv.

En del af ansvaret for fællesskabet er, at man bidrager med det, man kan. Det kan måske lyde, som begreber, der er gået lidt af mode, men vi ser flid, arbejdsdisciplin og dannelse som dyder, der ikke blot gør eleverne til gode med-borgere, men grundlæggende gør deres vej gennem livet lettere. Konkret betyder det f.eks. at på Hindholm Privatskole er lektier en naturlig del af undervisningen. Som forberedelse og som faglig træning, men også som en del af det at opbygge en god arbejdsdisciplin.

Vi er glade for vores skole og også stolte af den, og vi søger nu en skoleleder, der vil stå i spidsen for den videre ud-vikling.

Vi søger …• En synlig, handlekraftig og autoritativ skoleleder• En demokratisk og empatisk skoleleder, der inddrager, lytter og lader sig inspirere af personalet• En skoleleder, der har fingeren på pulsen og tænker nyt, men gør det i respekt for det eksisterende• En person, der kan få hele holdet til at yde deres bedste samtidig med, at trivslen er i top• En god og lyttende sparringspartner både for den enkelte og for holdet• En, der kan håndtere en konflikt, så alle kommer styrkede videre

På det mere formelle plan skal du være uddannet lærer og have erfaring med ledelse, økonomi og administration. Det er desuden en fordel, men ikke et krav, at du har en del af erfaringen fra privat-, fri- eller efterskolemiljøet.

Vi tilbyder …• Et spændende job på en skole med en høj faglighed• Masser af udfordringer og udviklingsmuligheder• Et arbejde i gode, velholdte rammer med gode up-to-date it-faciliteter• En engageret lærerstab, bestyrelse og forældregruppe• En skole med varieret pædagogik, hvor bl.a. udeundervisning og cooperative learning er en del af hverdagen

Øvrigt …Spørgsmål til stillingen er velkomne og kan rettes til bestyrelsesformand Lars Frederik Henningsen, som træffes på mobil 41 29 92 37.

Ansøgningsfrist: 16. marts 2015. – Tiltrædelse: 1. juli 2015 eller efter nærmere aftale.

Indkaldelse til og afholdelse af samtaler forventes at ske ultimo marts 2015.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønningen ligger i intervallet 410.611 – 492.334 kr. Dertil kommer pensionsordning.

Ansøgningen sendes til bestyrelsen via bestyrelsesformanden på e-mail [email protected]

Hindholm PrivatskoleTelefon 55 45 31 14 · Hindholmvej 21 · 4250 Fuglebjerg · E-mail: [email protected] · www.hindholm.dk

Skoleleder til Hindholm Privatskole


Stillinger

Visionær, humoristisk og tydelige skoleledersøges til

Haastrup FriskoleVi er en 22 årig Grundtvig Koldsk Friskole, beliggende i den aktive landsby Haastrup i et naturskønt område tæt ved de fynske alper.

Vi er en lille skole stærkt forankret i lokalmiljøet, hvor der er et stort engagement og opbakning til friskolen, med en aktiv forældre- og skolekreds.

Vi er et levende fællesskab med 50 elever fordelt fra 0. til 7. klasse, samlæst på 3 hold. Der er mulighed for at gå på Haastrup Friskole til og med 9. klasse inkl. afgangseksamen.

Rammerne for vores værdier” faglighed, tryghed og kreativitet” dannes bl.a. gennem musikken, naturen og bevægelsen.

• Rytmer, oplevelser, sanser og udtryk gennem musikken.• Den rige natur omkring Haastrup bruges ofte i undervisningen.• Bevægelse tænkes ind i undervisningen.

Vi er en skole for alle og vi åbner også dørene for et antal elever med særlige behov. Vi bestræber os på at møde eleverne og forældrene med en anerkendende tilgang og med den ligeværdige samtale som det vigtige redskab.

Du indeholder:• En leder med stort hjerte og drømme for fremtiden• Stort overblik og overskud, samt administrativ og økonomisk ansvar• Frontfiguren og ansigtet udadtil• En del af undervisningen med høj faglighed• Evnen til samtalen der mestrer både personale og pædagogisk ledelse• Kommunikation og vægter forældresamarbejde højt• En iver for at videreudvikle vores lærings- og arbejdsmiljø• Nytænkning og nærvær• Skæve og overraskende tanker

Skolens overlevelse er betinget af at både leder, medarbejdere og bestyrelse kan se fremad, derfor glæder vi os til at høre, hvilke ideer du har til fortsat at tiltrække elever udefra og udvikle skolens tilbud til vores dejlige børn.

Er ovenstående lige DIG, tilbyder vi ansættelse fra 1. maj.

Ansøgning skal være os i hænde senest d 9/3 2015 og samtalerne vil blive afholdt i uge 12 og 13.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 374.616 til kr. 445.674 (april 2014).

Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen enten pr. mail eller tlf. jvf. nedenstående kontaktoplysninger.

Ansøgningen stiles til Haastrup Friskole ATT. Bestyrelsen Bygaden 14, Haastrup 5600 Faaborg Bestyrelsen Haastrup Friskole: mail: [email protected] Rasmussen tlf. 21 24 60 27 mail: [email protected] Nielsen tlf. 28 68 17 72 mail: [email protected]

Haastrup Friskoleskolen for livet


Stillinger

Vi søger pr. 1. august 2015 mindst 2 fagligt stærke, engagerede og motiverede lærere til at undervise på vores dejlige efterskole.

SGE er en skole med plads til 183 elever. Vi har et engageret og dygtigt personale. Skolen lægger vægt

på gymnastik, og et fagligt højt niveau i alle fag.

Se flere oplysninger på vores hjemmeside www.soroefterskole.dk

Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Ansøgningsfristen er 15. marts 2015. Ansøgningen mailes til [email protected]

Vi har brug for:

•Matematik, engelsk og fysik på 9-10. klassetrin.

•Fællesgymnastik, pigegymnastik og

springgymnastik samt parkour & freerunning.

Vi søgerFagligt stærke, engagerede og motiverede lærere

Vil du være en

del af en rivende

udvikling?

Vokslev Friskole og Børnehave

søger ny skolelederMed over 110 elever fra 0. til 9. klasse, en velfungerende børne-have med 20 børn og en aktiv SFO er Vokslev Friskole et sted med ambitioner for både børn og voksne.

På Vokslev Friskole danner og uddanner vi hele børn, som kan gå trygge og velforberedte ud i livet. Vi vægter både faglighed og socialisering – gerne med en musisk eller praktisk dimension. Vi anerkender eleverne som individer og dyrker samtidig de gode fællesskaber – både for børn, forældre og ansatte.

Vi er en friskole, der lægger vægt på:• at eleverne bliver fagligt dygtige og udvikler deres kompetencer• at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs stærke sider• at eleverne oplever tryghed og trivsel• at eleverne tør være sig selv – uden at være sig selv nok• at forældrene inddrages og har medansvar for skolen

Skolemiljøet er præget af: • at det enkelte barn ses, høres og forstås• at der er højt til loftet, men samtidig faste rammer• elevsamarbejde og nærvær på tværs af årgange• at alle passer på hinanden og skolen

Vokslev Friskole og Børnehave har:• dygtige og engagerede lærere og pædagoger

• en medlevende, aktiv og engageret bestyrelse• solid forankring i lokalsamfundet, bl.a. med mulighed for

samarbejde med idrætsforeningen

Vi søger en skoleleder, der:• har en troværdig, anerkendende og lyttende tilgang i mødet

med elever, forældre og personale og er synlig i sit daglige virke som skoleleder

• kommunikerer tydeligt, både mundtligt og skriftligt, og på den måde er den, der tegner skolen udadtil

• har sans for – og lyst og evne til at lede det samarbejde, der skal til mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolens bestyrelse

• er bevidst om, at skolen skal være og markedsføres som områ-dets attraktive uddannelsestilbud, herunder kunne styrke og udvikle skolens profil

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation i lønintervallet kr. 410.611 - 492.334 pr. 1. april 2014.

Yderligere oplysninger hos bestyrelsesformand Anette Marcher på tlf. 21 20 02 41.

Ansøgning inkl. bilag mailes til bestyrelsesformand Anette Marcher senest 9. marts 2015 på [email protected]. Samtaler vil finde sted: 11. og 12. marts. Tiltrædelse pr. 1. maj eller efter aftale.

NY SKOLELEDER SØGESGjerrild-Bønnerup Friskole ligger naturskønt i en levende landsby.

Vi er pt. 125 elever og har snart 25 års jubilæum.

Se det fulde stillingsopslag på www.gbfriskole.dk

Ansøgningsfrist 13. marts med ansættelse 1. august 2015.

Gjerrild-Bønnerup FriskoleKnud Albæksvej 4, Gjerrild, 8500 Grenaa

Tlf 86 38 44 22, [email protected]


Stillinger

Privatskolen Als er en fri grundskole med knap 300 elever. Skolen har tosporet overbygning, 10. kl. og en aktiv SFO.

Skolens værdier er faglighed, ansvarlighed og anerkendelse. Skolelederen vil indgå i et team på ca. 35 medarbejdere.

Hovedopgaven er som leder at sørge for sko-lens drift og udvikling i tæt samarbejde med ansatte, forældre og med direkte reference til bestyrelsen. Desuden vil opgaven bestå i at vedligeholde og udbygge Privatskolen Als position som en kendt, respekteret og faglig skole, der er blandt de bedste i Danmark.

Se mere om stillingen på www.lohff.dk

København · Vejle · SønderborgTlf. 7348 5161 · www.lohff.dk

Naturfriskolen Nordmors søger skoleleder

Naturfr iskolen Nordmors søger skoleleder t i l ny etableret fr iskole t i l ca. 55 børn fordelt på 0-7 klasse. Start pr. 1. august 2015. Vi ønsker en skole med fokus på natur og udeliv men også med fokus på et højt fagligt niveau.

Vi kan ti lbyde følgende:

- velholdte skolebygninger med interaktive tavler.

- samarbejde med kommunal børnehave på samme matrikel.

- idrætshal og fodboldbane som nærmeste nabo.

- kultur med bla. lokalt kunst, landbrugs -og molermuseum.

- f lot natur med korte afstande ti l skov, strand og sø.

- en engageret bestyrelse, forældre- og støttekreds.

Er du nysgerrig? -så læs mere på vores hjemmeside www.Naturfriskolen.dk, hvor hele sti l l ingsannoncen er, el ler kontakt skolebestyrelsesformand Anne Juhl Lauridsen tlf. : 25560782

Ansøgningen sendes ti l Anne Juhl Lauridsen, Skranderupvej 64,7900 Nykøbing Mors senest d. 16/3 2015 med morgenposten.

Naturfriskolen Nordmors søger skoleleder

Naturfriskolen Nordmors søger skoleleder til ny etableret friskole til ca. 55 børn fordelt på 0-7 klasse. Start pr. 1. august 2015.

Vi ønsker en skole med fokus på natur og udeliv men også med fokus på et højt fagligt niveau.

Vi kan tilbyde følgende: - velholdte skolebygninger med interaktive tavler. - samarbejde med kommunal børnehave på samme matrikel. - idrætshal og fodboldbane som nærmeste nabo. - kultur med bla. lokalt kunst, landbrugs -og molermuseum. - flot natur med korte afstande til skov, strand og sø. - en engageret bestyrelse, forældre- og støttekreds.

Er du nysgerrig? - så læs mere på vores hjemmeside www.Naturfriskolen.dk, hvor hele stillings-annoncen er, eller kontakt skolebestyrelsesformand Anne Juhl Lauridsen tlf.: 25 56 07 82

Ansøgningen sendes til Anne Juhl Lauridsen, Skranderupvej 64,7900 Nykøbing Mors senest d. 16/3 2015 med morgenposten.

Friskole, børnehaveog vuggestue

Da vores skoleleder søger nye udfordringer søger vi en ny skoleleder der vil stå i spidsen for Mammen Fri. – Et godt sted at være, et godt sted at lære.

Vi er en Grundtvig/Koldsk friskole startet i 2004, børnehaven kom med i 2013 og vug-gestuen i 2015. Således blev en vision til virke-lighed, alle tre institutioner blev til en enhed.

Du bliver således leder af hele Mammen Fri med en afdelingsleder i Børnehave /vugge-stue og en souschef i skolen som en del af ledelsesteamet.

Friskolen tilbyder undervisning fra bh.-klasse til 8. klasse, vi har p.t. 80 elever i skolen, 47 børn i vores SFO, 37 i børnehaven og 20 i vuggestuen.

Vi søger en skoleleder der i samarbejde med ansatte, bestyrelse, elever og forældre vil videreføre og udvikle vores dejlige skole. En leder der forstår at udtrykke sig klart og som er parat til at støtte op, så alle inviteres til at tage ejerskab for den skole, vi er stolte af at være en del af.

Vores forventninger til skolelederen:• Du har visioner for læring og udvikling, med

udgangspunkt i de gode tiltag vi allerede er i gang med

• Du er en dygtig formidler og kommunikator

• Du er optaget af pædagogik og læring, og kender til det Grundtvig/Koldske

• Du er god til økonomistyring og har admini-strativt overblik

• Du har lyst til at være skolens ansigt i lokalsamfundet

• Du har lyst til at undervise i et vist omfang

Vi tilbyder: • Et hus med engagement og lyst til udvikling• Et hus der sætter fællesskabet højt• Et hus med fokus på idræt og bevægelse fra

vuggestue til de ældste elever• En hverdag med glade, motiverede og

livlige børn

For yderligere information find os på Facebook eller besøg vores hjemmesidewww.mammenfri.dk

For spørgsmål og/eller aftale om besøg:Souschef, Helle Rasmussen, 29 80 16 77 eller bestyrelsesformand, Dorte Lund, 25 16 14 88.

Ansøgningsfrist den 2. marts. Ansøgningen sendes til [email protected] afholdes i uge 11, en eventuel 2. runde afholdes i uge 13.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finans-ministeriet og Lærernes Centralorganisation, (løninterval 374.616 - 445.674.)

Stillingen er med tiltrædelse:1. august 2015.

Mammen Fri søger ny skoleleder


Af Urlik Andersen · [email protected]

KEEPCALM

butEXCITED

stykker end dem, der havde forsøgt at berolige sig selv.

SPRED BEGEJSTRINGHvordan du selv føler om en præstation har altså klar indflydelse på, hvordan du udfører den. Stor nervøsitet mindsker korttidshukommelsen, selvtilliden og har derfor en negativ indflydelse på din præstation. Den naturlige reaktion er at få nervøsiteten til at gå væk ved at tage den med ro og trække vejret dybt. Problemet med det er bare, at ro og nervøsitet er fuldstændig modsatret-tede følelser i kroppen, og derfor er det vanskeligt at gå fra den ene ende af spektret, nervøsiteten, til den anden af spektret, følelsen af ro. Til gengæld min-der følelser af nervøsitet og begejstret spænding meget mere om hinanden, og derfor er det betydeligt nemmere at gå fra at være nervøs til at være begejstret, end det er at gå fra nervøsitet til ro.

I undersøgelsen blev der også spurgt til folks generelle opfattelse af, hvad der er det bedste at gøre, når man er nervøs. Som forudset mente de fleste, at den bedste måde at møde nervøsitet på, er at forsøge at tage den med ro. Men det tyder altså på, at den automatreaktion er forkert. Undersøgelsen viste også, at man kan have en positiv effekt på andre ved at opfordre dem til begejstring frem for ro, når de er nervøse. Så måske det på tide at få den ’keep calm and carry on’-plakat ned fra væggen.

Kilde: Get excited: Reapparaising pre-performance anxiety as Excitement.

Illus

trat

ion

Frie

Sko

ler

»ER DU NERVØS?

Så kom op at køre

Talerstolen

Slap af. Tag en dyb

indånding. Det er nok rådene,

som de fleste af os giver videre, hvis en ven

eller en elev er nervøs, før hun skal på scenen, til eksamen eller til et vigtigt møde. Men måske er zen-tilgangen til nervøsitet og præstationsangst forkert. Det tyder et nyt studie fra Harvard Business School i hvert fald på.

Studiet er baseret på en række for-søg, hvor forskere placerede testperso-ner i en række situationer, der gjorde dem nervøse. Det drejede sig om at synge, at tale i en forsamling eller løse en matematiktest. Forsøgsper-sonerne blev ved hvert af forsøgene inddelt i flere grupper. Blandet andet en gruppe, hvor forsøgspersonerne skulle forsøge at berolige sig selv før præstationen, og en gruppe, hvor forsøgspersonerne forsøgte at vende deres nervøsitet til begejstring eller spænding ved gentagne gange at sige højt ’Jeg er begejstret’ eller ’Jeg er spændt’.

I alle tre forsøg var resultaterne enslydende: De testpersoner, der for-søgte at berolige sig selv, havde ikke held med det, mens de, der forsøgte at vende nervøsiteten til begejstring, fik en bedre oplevelse, mens de præstere-de, og de klarede sig væsentligt bedre. De sang renere, talte mere overbevi-sende og sammenhængende, og de var bedre til at løse svære matematik-

Der er andre og bedre metoder end dybe indåndinger, hvis du er nervøs


REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist [email protected] Jesper Fjelsted Christiansen (JFC) · Journalist [email protected] Christina Ann Sydow · Grafisk designer [email protected]

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected]

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 3 – 30. marts / Nr. 4 – 24. april 2015 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] Vahle + NikolaisenISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand UffeRostrupNæstformand MonicaLendalJørgensenSekretariatschef HenrikWisbechSekretariatet T:87469110 [email protected]•www.fsl.dk Mandag-torsdagkl.9.30-15.30 Fredagkl.12.00-14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds1 LarsHolm•T:60942395Kreds2 RikkeFriisSørensen•T:27208737Kreds3 RikkeJosiasen•T:26672111Kreds4 HansErikHansen•T:74532886Kreds5 RickyBennetzen•T:28925511Kreds6 HanneLindbjergKristensen•T:60765597Kreds7 MinnaRantaRiis•T:50904714Kreds8 AnnieStorm•T:29910478FrieSkolersLedere RudNielsen•T:40187951

Stillinger / info

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konferen-ce. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

WWW.LPPENSION.DK

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Attraktiv annoncepakke Vælgentrioannonceogannoncéri

allemedlemsmagasinerneFrieSkoler,EfterskolenogFriskolebladetmedet

samletoplagpåover23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER

NY KONGENSGADE 10 · 1472 KØBENHAVN K · TLF. 3032 6389· i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k ·

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent

kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer • Læs mere på frieskolersledere.dk

WWW.LÆRERLOG.DK


På sporet af læreren

Af Jesper Fjeldsted · [email protected] Hung Tien Vu

Man skal tage stilling til verdenSom 21-årig tog hun alene til en landsby i Kenya, hun har set Laos

fra en svært slidt motorcykel, og så er hun vokset op i Faxe. I dag går 30-årige Marie Nielsen på ottende semester på Den frie Læ-

rerskole i Ollerup, og oplevelser fra hendes mange rejser skinner igen-nem i beskrivelsen af drømmejobbet.

»Det er på en efterskole, hvor jeg har fået lov at starte en linje op i globalt medborgerskab. Vi lever i en verden, som meget få tager stilling til, og samfundsengagement er helt grundlæggende det, der motiverer mig.«

Marie kom som meritstuderende fra en kandidatuddannelse i inter-national udvikling og pædagogik og startede på femte semester i et års praktik på Baunehøj Efterskole. Erfaringerne herfra bekræftede ople-velser fra en barndom med to forældre, der var efterskolelærere.

»Jeg tror meget på efterskolen som koncept. Man kan komme ind på eleverne ud over det faglige, og eleverne er ofte mere åbne, fordi de er i nye rammer, så man kan give dem et nyt syn på verden.«

For Marie handler det ikke om at forme elevernes holdninger, det er tilgangen til det at være medborger, der er vigtig.

»Jeg er ligeglad med, hvad mine elever mener, hvis bare de mener noget. Det kræver jeg af dem, for det er en forudsætning for at gøre no-get ved det. Og så skal man have energien, motivationen og ikke mindst kompetencerne til at handle. Det har jeg et brændende hjerte for at lære videre.«

På et tidspunkt skal hun selv ud igen for at gøre noget ved det, og gerne i lande som Kasakhstan eller Turkmenistan.

»Dem er der ikke så meget fokus på, men befolkningerne har brug for en stemme, så forandringer kan ske ud fra en græsrodstankegang. Det vil jeg hjælpe med.«


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere fran-ske præsident, Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvad er dit mest definerende karaktertræk?Jeg er god til at tænke i systemer og kan ikke lade være med at organisere ting, jeg får i hænderne. Og så prøver jeg generelt at være meget positiv i min tilgang til livet.

Hvordan vil du definere lykke? Som en følelse af velbehag. Jeg synes tit, at lykke er noget, man mærker i maven, f.eks. på en sommerdag, hvor man sidder og kigger ud over et smukt landskab.

Hvem vil du gerne være, hvis ikke dig selv?En gammel kollega, som jeg tit har tænkt på. Hun er lidt min mentor, og hun er nok en af de sejeste, jeg kender. Hun har en ekstrem positiv udstråling og er enormt imødekomme og nærværende. Og så er hun hurtig til at regne tingene ud, og komme med løsninger.

Hvilken person i verdenshistorien nærer du størst had til?Pol Pot. Ham er jeg fandeme vred på. Jeg har været i Cambodja, og det, der gør ham forfærdelig, er, at han ikke stoppede op undervejs i revolutionen og så, hvad der skete ude på the killing fields. Det skræmmer mig, når ledere udfører magt med så meget distance.

Hvad kan du lide at bruge din tid på?Brætspil. Jeg kan godt lide det taktisk strategiske, og så er det hyggeligt. Det giver tit grobund for noget meget positivt, og man kan altid få noget ud at det.

Hvor vil du gerne bo?Lidt over det hele. Jeg har rejst i mange lande, og det er kun Singapore, jeg ikke har lyst til at komme tilbage til. Jeg kan ikke få nok af et land og vil gerne dybere og forstå, hvorfor de gør, som de gør.

Man skal tage stilling til verden


Vidste du...

Svar: A, B og B

VALGQUIZI foråret er der valg i Storbritannien. Hvad ved du om britiske premier-ministre?

Hvem var den længst siddende premierminister i det 20. århundrede?

A) Margaret ThatcherB) Winston ChurchillC) Arthur Balfour

Winston Churchill var premierminister i to perioder. Fra 1940 til 1945 og fra 1951-1955. Hvem var premi-erminister i den mellemliggende tid og regnes i øvrigt for en af de dygtigste premierministre nogensinde?

A) Harold MacmillanB) Clement AttleeC) Anthony Eden

Londons borgmester, Boris Johnson, har gået der, premierminister David Cameron har gået der, ligesom 18 af hans forgængere. Hvad hedder den britiske kost-skole, hvor så mange af de britiske politikere har gået?

A) FettesB) EtonC) Hogwarts

Foto BBC

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”Politisk psykologi kombinerer politik og psykologi”.

TAKE AWAYS:• Vi påvirkes alle af overtalelsens psykologi, men vi vil ikke indrømme det. Til gengæld tror vi, at andre lader sig påvirke• ELM (Elaboration Likelihood Model) forklarer, hvordan vi lader os overbevise, og beskriver de forskellige overbevis-ningsstrategier, vi har• Vi styres mindre af fornuft, end vi tror, og vores valg er mindre rationelle, end vi fore-stiller os• Gør dig selv og din skole til et superbrand• Nogle træffer deres beslut-ninger ud fra en systematisk, analytisk proces, andre gør det intuitivt. Nogle læg-ger vægt på holdninger og værdier, andre på perso-nen, som repræsenterer budskabet, nogle fokuserer på helheden, andre på enkeltsager• Viden og objekti-vitet giver trovær-dighed

BONUS: Tynde kvinder virker mere troværdige end tykke. For mænd er det omvendt. Udseendet betyder noget, når vi skal vælges. Det viste et ekspe-rimentelt studie blandt 120 amerikanske universitetsstu-derende. MHV

”Politisk psykologi”A Jonatan Kolding Karnøe. Systime 2014.


Foreningenmener Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

Bak din tillids-repræsentant op og styrk fællesskabet

er en kollega, der får problemer i sin ansættelse. Tillidsrepræsentanten stiller op, når der skal udarbejdes en persona-lepolitik, når kollegaens lønseddel skal tjekkes, når ledelsen har brug for spar-ring, når du ikke kan nå dine arbejdsop-gaver inden for den tildelte tid, og når nogen bliver syge eller går på pension eller skal på barsel.

Der er pres på tillidsrepræsen-tanten fra mange sider. Med de nye arbejdstidsregler er arbejdet ikke blevet mindre i omfang eller i kompleksitet. Kravet om, at de lokalt aftalte tillæg skal udgøre en voksende del af lærer-nes løn, lægger desuden et stort ansvar over på tillidsrepræsentanten, som nogle steder slet ikke kan overbevise skolens ledelse om, at der skal ske en lønudvikling lokalt.

På skoler med mindst fem ansatte

under overenskomsten, har man ret til at vælge en tillidsrepræsentant – på skoler med færre end fem ansatte under overenskomsten, kan man vælge en tillidsrepræsentant, hvis ledelsen godkender det. Har I ikke en tillidre-præsentant, kommer FSL’s politikere meget gerne ud til et møde for at drøfte mulighederne for at vælge en tillidsre-præsentant

Det er der nemlig god grund til at gøre. For tillidsrepræsentanten vedlige-holder overenskomsten på den enkelte skole. Alt, hvad der aftales centralt ved overenskomstforhandlingerne mellem Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Finansministeriet, skal fungere ude på den enkelte skole, og her er tillidsre-præsentanten nøglepersonen. Tillidsre-præsentanten er med til at sikre, at du ikke arbejder mere, end du får betaling for, at du kan finde ud af, hvornår du har fri, og hvornår du er på arbejde, at du får en løn, der er rimelig i forhold til det arbejde, du udfører, at du får den rette overtidsbetaling osv.

Men tillidsrepræsentanten kan ikke løfte opgaven alene, og derfor er det vigtigt, at lærere og børnehaveklassele-dere til enhver tid bakker tillidsrepræ-sentanten op.

Hvis I deltager i FSL-møderne på

skolen og diskuterer, hvordan tillids-repræsentanten kan løfte opgaven, hvordan I ønsker, at der prioriteres, hvad det er, der er vigtigt på netop jeres skole, så bliver tillidsrepræsen-tantens opgave langt lettere. Hvis I er enige om, hvad det er for nogle krav og ønsker, I vil stille til jeres skole, så har tillidsrepræsentanten et langt stærkere mandat at gå til ledelsen med. Alle kan ikke være hundrede procent enige i alt, men når tillidsrepræsentanten går til ledelsen, er det vigtigt, at I bakker op på trods af eventuelle uenigheder.

Noget af det mest ødelæggende for et godt samarbejde med skolens ledelse er, hvis tillidsrepræsentanten ikke har lærerværelset bag sig. Det er ingen tjent med, så opfordringen skal være: Mød op og gør din indflydelse gældende, når din tillidsrepræsentant holder medlemsmøde – bliv enig med kollegerne om, hvad der skal ske – og bak så op om beslutningen.

Tillidsrepræ-sentanten stiller

op, når der skal forhandles løn. Tillidsrepræsen-tanten stiller op, når der forhandles arbejdstid. Tillids-repræsentanten stiller op, når der


Den digitale Historiebog er et nyt spændende historieunivers. Gennem tekster, lyd, fi lm, billeder og varierede aktiviteter møder eleverne den hi-storiske viden og kommer til at arbejde med væ-sentlige historiske emner/ temaer og perioder.

Den digitale Historiebog giver mulighed for, at klassen gennem arbejdet med varierede historiske kilder som tekster, lyd og billeder kan lære om og tolke fortiden.

Materialet er fl eksibelt, så klassen og læreren selv kan tilrette undervisnin-gen sådan, at målene for undervisningen opfyldes. Der er undervisningsfor-løb med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål. I metodeværkstedet lærer eleverne at arbejde med kilder og kildekritik. Endelig kan eleverne lave deres egne tidslinjer, som følger dem gennem deres skoletid.

Den digitale Historiebog er tilskudsberettiget.

Den digitale Historiebog

Forlaget Meloni • meloni.dk • [email protected] • Alle priser er ex moms

Skoleabonnementkr 2.000 for 12 måneder

kr 500 for 1 måned

Abonnementet omfatter:Den Digitale HistoriebogDen historiske Kort-baseIndblik & udsyn-lydbøger

Prøv den nye version

Få gratis prøvelogin på meloni.dk/historie

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 2, 2015