Ledere i Frie SkoLer er en forening, der samler ledere på alle niveauer i efterskoler, privatskoler,friskoler og lilleskoler i Danmark. Foreningen skaber sammenhæng, udvikling og netværk for lederne,samtidig med at foreningen arbejder på at få forhandlingsretten, så lederne får bedre vilkår med enstærkere organisation i ryggen.

Nr. 3 - juni 2010

indhoLdLeDeLse - LeDeLse og LeDeLse s. 3skoLeLeDerNes behov For uDDaNNeLse s. 4viDereuDDaNNeLse aF LeDere s. 6ÅrsmøDet 2010 i LiFs s. 8at uDDaNNe sig tiL LeDer! s. 10

i denne udgave af Frie Ledere er der fokus på ledere i frie skoler og efterskolers uddannelse.to kompetente forskere giver udtryk for deres tanker herom i de to følgende artikler.

De repræsenterer to meget forskellige institutioner – henholdsvis Danmarks Pædagogiskeuniversitetsskole og Copenhagen business school - og giver os derfor et bredt billede af desynpunkter, som diskuteres i forhold til ledere i skoleverdenens uddannelsesbaggrund ogefteruddannelse.

Ledere i Frie Skolerundervisningsledernes husFrederiksborggade 5 a, 3. sal1360 københavn ktelefon 33 32 33 86

ansvarshavende redaktørLars Willer

annoncesalgArne e. Jørgensen

Design Berens Bureau

tryk Svendborg Tryk

oplag 1.700

Det er denne problemstilling, vi som ledere ofte står med og skal forholde os til. hvorforråbes der på ledelse, og hvorfor er det så svært at lede? Der findes desværre ikke et enkeltsvar på denne problemstilling, og det svar, som er rigtig i en organisation, er absolut ikkesvaret i en anden organisation. Når det så slet ikke fungerer, så må det være lederensskyld – lederen der ikke formåede at løse sin opgave, eller hvad der nu ellers siges. Det ervores virkelighed. Det er det, vi skal forholde os til.

Derfor er det også vigtigt, at vi er eller bliver klædt rigtigt på til opgaven, således vi kandissekere tingene og sætte ind i tide, inden tingene begynder at accelerere i en uhen-sigtsmæssig retning. hvordan blive vi klædt rigtigt på?

Det frie skolelederjob er et mere krævende job end et lederjob i den offentlige skole.vi har eksempelvis ingen forvaltning til at forhandle lokalløn eller lokalaftaler medlærerne. Det betyder, at vi skal være helt inde i tjenestetidsaftalernes små kringel-kroge, ligesom vi skal være dygtige forhandlere, når lokallønnen skal fordeles mellemmedarbejderne, således alle føler de i rimelig grad er tilgodeset. Dernæst har vi en storopgave i rekruttering af elever og i det hele taget markedsføringen af skolen. i nogleperioder er det en forholdsvis let opgave, hvorimod det i andre perioder er hårdt arbejde,specielt når opgaven ikke lykkes, og det medfører afskedigelse af personale. i dethele taget er personaleledelse et meget vigtigt felt, men også et meget bredt felt.

Lederjobbet er mangfoldigt, hvorfor det er vigtigt, at vi som ledere er klædt rigtigtpå. Jeg vil sige det så skarpt, at det er vigtigere, at lederen har de nødvendige ogrigtige kompetencer frem for det øvrige personale. hvor tit er det, vi sætter midleraf til lederuddannelse i vores organisation i forhold til de øvrige medarbejdere?uddannelse eller kompetenceudvikling er altså mere vigtig for lederne end for personalet. Derfor er det vigtigt, at vi sætter os ned og foretage vores egen kompetenceplanlægning.Dernæst skal vi præsentere vore bestyrelser for disse planer, således der skabes forståelse for kurser og uddannelse af os selv. vi må nemlig erkende, at lederkurserne ikke er de billigste kurser, der udbydes. Det er også vigtigt, at vi synliggørvores ønsker og behov overfor bestyrelserne, således de kan se hvilke tanker og ideer, visom ledere går med. Det optimale vil være, at foretage denne planlægning sammen medbestyrelsen, således der samtidig kan iværksættes initiativer, udviklingsprojekter osv. påskolen specielt indenfor det pædagogiske område.

som lederforening er vi meget optaget af denne problemstilling, hvorfor vi i efteråret foretogen undersøgelse blandt medlemmerne af Ledere i Frie skoler, netop for at få et billede afde kurser vores medlemmer lige nu har behov for. et af ønskerne kan ses af kursusopslaget idette nummer. vi har også valgt at bruge dette nummer af ”Frie Ledere” til at sætte fokus pålederuddannelse og lederkurser. vi håber, at det er med til at sætte spot på os selv, og dermedpå de medarbejdere vi skal lede, for til sidst at komme skolen til gode, således at denne råben påledelse kan ophøre. god fornøjelse med læsningen af magasinet og rigtig god sommer.

Henning Christiansen

Alle råber på ledelse, men nårdet kommer til stykket, vil ingen ledes.

Det lyder selvindlysende. Det er det også, men det ser desværre ikke ud til at være almindelig praksis, når politikere og embedsmænd konstruerer nye uddannelser. Det hænger både sammen med disse erhvervs begrænsede indsigt i sagen, men også i at der ikke er enighed om, hvad skolelederne skal.

skoleledernesbehov foruddAnnelse

af Lejf moos

når mAn vil diskutere om skoleledere i grund- og efterskolerhAr behov for uddAnnelse eller efteruddAnnelse, er det engod ide At gøre sig klArt, hvilke opgAver de skAl vAretAge oghvordAn mAn mener opgAverne skAl vAretAges.

Når man vil diskutere om skoleledere i grund- og efterskolerhar behov for uddannelse eller efteruddannelse, er det engod ide at gøre sig klart, hvilke opgaver de skal varetage oghvordan man mener opgaverne skal varetages. Det lyderselvindlysende. Det er det også, men det ser desværre ikke udtil at være almindelig praksis, når politikere og embedsmændkonstruerer nye uddannelser. Det hænger både sammen meddisse erhvervs begrænsede indsigt i sagen, men også i at derikke er enighed om, hvad skolelederne skal.

uenigheden om hvordan skolerne skal arbejde og dermedhvordan skolelederne skal fungere er dybtliggende. i disseår ser vi således to meget forskellige fortolkninger af, hvor-dan skoler og skoleledere bør fungere. vi kan kalde dem foren didaktisk orienteret retning og en curriculumorienteretretning. i en ekstremt forkortet udgave kan man forklare, ati den didaktiske retning mener man at skolen skal arbejde påelevernes demokratiske dannelse igennem dialog og evaluer-ing, der peger på undervisningens forbedring. i den curriculu-morienterede retning mener man at skolen skal arbejde for ateleverne bibringes de grundlæggende færdigheder og testesfor om de har tilegnet sig dem. i den ene retning lægges dervægt på skolers og lærernes ret til at fortolke love og ret-ningslinjer. i den anden på at der er detaljerede nationale standarder, test og dokumentationskrav og placeringer i internationale sammenligninger som Pisa.

De etablerede lederuddannelser, som kunne være relevante for skoleledere, behandler kun meget sparsomt de økono-miske, juridiske og administrative områder i ledelsesarbejdet. Det lader jeg ligge her, for der er især to områder, hvor jeg mener at lederuddannelserne er udtryk for er en fejlslagen politik: Ledelsen af undervisningen og elevernes læring medtænkes ikke, hverken i relation til enkeltlærere eller lær-erteam. Det kan være medvirkende forklaringer på at nogle skoleledere abdicerer fra ledelsen på afgørende områder.

Ledelse af undervisningen og af teameneDe fleste skoleledere i Folkeskolen og en hel del i de privateskoler har en læreruddannelse og lærerpraksis som baggrundfor deres ledelse. Det er uden tvivl et nødvendigt grundlag forat få legitimitet på skolerne: skolelederen ved, hvad vi arbejder med og snakker om. hun/han forstår lærernes problemer,når de beder og hjælp til elever, der af og til ikke passer ind iklassen og undervisningen eller når nogle forældre beklager sig. her kan skolelederne træde til og hjælpe med at løse kon-flikter og problemer. Det er uden tvivl vigtige opgaver, som imidlertid kun omfatter mindre dele af arbejdet i klasserne.

For når det drejer sig om selve undervisningen: Planlægningen,tilrettelæggelsen, evalueringen og ikke mindst gennem-førelsen af undervisningen i klassen og af klasseledelsen, så er der ikke så direkte linjer fra lærerne til skolelederen. så ’blander’ mange lederens sig nødigt hvis der ikke har været klager fra elever eller forældre. undersøgelser peger på, at

meget få observerer undervisning i klasserne. Det kan der være mange forklaringer på: skolelederne har ikke tid for allede administrative opgaver og lærerne har i mange år værnet om deres metodefrihed og brugt denne forståelse til at skærme sig imod lederens indblanding. man kan frygte at det mange steder er lykkedes at blive enige om at ledelse er kon-trol og derfor ikke noget, hverken lærere eller skoleledere vil befatte sig med. i disse år oplever man imidlertid at flere og flere lærere fortæller at de har brug for at blive set og anerk-endt, for støtte og for sparring, både i forhold til elever med adfærdsvanskeligheder, som der synes at komme flere af, og i forhold til undervisningen.

man kan som antydet i begyndelsen af teksten se to retninger:

Politikerne forventer at skolerneleverer resultater i verdens topklasse ide internationale sammenligninger,samtidig med at de skal leve op tilkravene til en bred, omfattende,demokratisk dannelse.

Når det drejer sig om ledelse i forhold til nationale mål og test,så er det nødvendigt at skolelederne bruger disse instrument-er til at få indblik i undervisningen, men det er, som alleved, et begrænset indblik man her får. i relation til en bredereforståelse af undervisningen har lærerne behov for støtte ogsparring fra en leder, som har et ledelsesperspektiv på under-visning, didaktik og læring. Det er skolelederne ikke uddannettil, for den uddannelse findes ikke. På læreruddannelsen tileg-nede de sig indsigt i og færdigheder i undervisning, didaktikog læring fra et lærerperspektiv og ikke fra et lederperspektiv.Når skolelederen skal tage ansvaret for skolens kerneydelse påsig, så må hun/han helt ind i maskinrummet, der hvor det sker: i undervisningen og lærernes relationer til eleverne. samtidig er der behov for at udvikle relationerne mellem lærere og skoleleder, således at ledelsesfunktionens nødv-endig og indbyggede blanding af støtte og kontrol kan hånd-teres af alle parter.

Disse ledelsesfunktioner må varetages i forhold til enkelt-lærere og i forhold til lærerteamene. ingen af stederne må skolelederen abdicere fra ledelsen – det er det, hun/haner ansat til og som alle parter forventer og har brug for at devaretager.

Lejf moos, Danmarks Pædagogiske universitetsskole,aarhus universitet, københavn

Frie Ledere 5

Der er stort fokus på efteruddannelse af ledere i disse år. Dethar længe været sådan i det private, at man anså løbendeudvikling af ledere for naturligt, men når det også er kommettil det offentlige skyldes det erkendelsen af, at det ikke er nokat være fagligt dygtig i sin profession. For at lede skal manhave en faglig forståelse af 1) mennesker, og 2) samfundsfor-hold. efteruddannelse kan give et kvalificeret løft til lederenog dermed til organisationen. Navnlig viser erfaringerne fravores undervisning på diplomuddannelser på kLeo /uCC ogmasteruddannelser på Cbs og Cbs/DPu, at det er de to-årigeforløb, hvor man er i samme båd som andre studerende/lederefra andre offentlige sammenhænge, som giver det størsteudviklingsresultat. Det er med andre ord ikke nok at tage etkursus eller læse ledelsesbøger, men omvendt kan disse væreet vigtigt supplement til den fortsætte videreudvikling efteren master.

i det følgende vil jeg skitsere de mest centrale grunde til, at jeg mener videreuddannelse af ledere er nødvendig.

hvad gælder for ledelse i dag?videreuddannelse i ledelse hjælper med til at forstå de sam-fundsmæssige forhold, som menneskene og deres organi-sation indgår i. mange af vores ledere får en lang række afaha-oplevelser, når de igennem undervisning ser, hvilke karak-teristika for ledelse og samfund, der går igen. Fx:

1) oplevelsen af, at man ikke som leder har det endelige overblik, men forventes at have det.

2) oplevelse af, at forventningerne til ledelse er komplekse og modsætningsfyldte.

3) oplevelsen af, at borgeren er blevet besværlig (og utaknemmelig).

4) oplevelsen af at en leder forventes at kunne meget andet end sit eget fag (se også bogen velfærdsledelse i den selvstyrende stat, red. Camilla sløk, hans reitzel 2008).

videreuddannelse kan hjælpe den enkelte leder til at findemåder at forholde sig til disse spørgsmål.

i forhold til de tre første punkter giver det sig, at det er rela-tionen mellem individets forventninger og fællesskabets/ledelsens forventninger, som en ledelse skal forholde sig til.selvom samfundsmæssige tiltag kan ses som samfundsskabte diskurser og ideologier for, hvordan mennesker og institution-er skal forvente sig, så er det i høj grad individniveauet,som lederen er konfronteret med i dagligdagen. ”mennesker erbesværlige, men det går ikke uden”, som benny andersen siger i et digt om kvinder.

kunsten for ledelse er at få tingene til at balancere mellem 1)individers oplevelser og behov og 2) de overordnede mål fororganisationen, også politisk set. individ er i denne sammen-hæng både skolebarnet, forældrene, men også medarbejder-en. Disse parters individuelle oplevelser af tingene bruger en leder det meste af sin tid på. som regel opleves lederens arbe-jde med de individuelle niveau som et sammenstød mellemforskellige modsatrettede forventninger. Fx er der en politiskog ledelsesmæssig forventning om, at børns karakterniveauøges, så forældrene kan opleve skolen som faglig kompetentog værd at gå på. samtidigt med dette træder det konkreteniveau af individer ind som ”problem” eller udfordring: skolebarnet Pia synes, at hun bliver mobbet, og hendes

videreuddAnnelse Af ledereaf Camilla sløk, leder af Center for skoleledelse Cbs/uCC

6 Frie Ledere

forældre synes ikke, at skolen gør nok. Pia holder op med at være nærværende: laver færre lektier, begynder måske at blive væk fra skolen. Lærerne synes de har gjort, hvad de kan. osv., osv. Lederen skal forholde sig til alle disse små konkrete prob-lemer hver dag, og prøve at give dem en sammenhængende mening. Der tales således meget om strategisk ledelse i disse år (se www.cefs.dk). en undersøgelse som antropologen marieryberg og jeg lavede i efteråret 2009 af skolelederes oplevelse af deres strategiske ledelsesrum viste, at mange skoleledere har strategier for skolens utal af dagsordner og problemer. samtidigt med at de har strategier, oplever de dog også, at der altid er mange andre, der har en mening om de samme dagsordner. som en skoleleder siger i undersøgelsen: ”Der er altid en flittig undervisningsminister, der kommer med nye dagsordner og mål, som ændrer på de hidtidige planer og strategier, vi havde lagt”. Det samme kan siges om forældre, bestyrelse, forvaltning, lærere. Der er altid mange, der gerne vil blande sig i ledelsen og ledelsesteamets planer. og godt for det: at de blander sig, betyder, at der er nogen, der er engageret. Det der imidlertid er ledelsens udfordring er, hvordan den holder fast i, hvad den selv vil. her er uddannelse en hjælp for lederen til at opnå et analytisk niveau, der giver en bedre kvalitet på målstyring og på menneskelige processer.

i relation til punkt 4 er det ofte blevet diskuteret om man skalhave en fagfaglig uddannelse for at lede en profession. Fx omlæger skal ledes af andre læger; lærere af lærere, osv., altså om professionen står sig bedst med at ledes af andre profes-sionelle, eller om det nærmeste er en hæmsko med egen fagf-aglig indsigt. Det har vist sig, at der er både fordele og ulem-per ved at have en fagfaglig leder og ikke at have det. i forhold til de kommende års nedskæringer vil det klart være en fordel at have efteruddannede fagfaglige ledere, der kender til feltet, som de organiserer.

Camilla sløk er leder af Center for skoleledelse Cbs/uCC www.cefs.dk, og underviser på 1) master of Public administration,Cbs; 2) master of Public governance, Cbs; 3) master i ledelse af uddannelsesinstitutioner Cbs/DPu/au

Frie Ledere 7

Finn Thorbjørn Hansen talte med udgangspunkt i densokratiske filosofi om en anden og mere fordybende mådeat undervise på. om disciplinen filosofisk vejledning ogsokratiske dialoggrupper. i en stresset hverdag er der behov for tid til fordybelse ikke mindst i mere eksistentielle spørgsmål.

Henrik Jensen har med sin debatbog ”Det ordentligemenneske” sat fokus på en hel del af vor kulturs typisketræk: det individualiserende samfund, der sætter denenkelte i centrum på bekostning af fællesskabet. Detterapeutiske samfund, hvor enhver skal have hjælp tilat klare livet. På ansvarsforflygtigelse bl.a. i forhold tilforældrenes ansvar som opdragere af deres børn – og meget andet, der efterfølgende satte en god debat i gang om nutidens tilbøjeligheder og særegne træk.

årsmødet 2010- gode indlæg og fin stemning.

årsmødet blev indledt med 2 foredrag inspireret af nutidenstanker om vor tid, vor kultur, vor måde at indrette os på.

8 Frie Ledere

Finn Thorbjørn Hansen Henrik Jensen

Frie Ledere 9

vi vil alle udøve vores ledergerning på bedst muligmåde. Det kræver, at vi som ledere kan anskue ledelse ihelikopterperspektiv og har en række redskaber, vi kanbruge i vores praksishverdag og i vores refleksioner omkring ledelse. ser man udbuddet af kurser og uddan-nelser, er der mange muligheder. Nogle vælger korte kurser, mens andre vælger deciderede kompetencegivende uddan-nelser. begge dele kan give mulighed for at reflektere over ens afsæt som leder og være med til at kvalificere yder-ligere til jobbet.

i de fleste job forventes det, du har en uddannelse, der giver baggrund for at udføre dit arbejde. Dette er også tilfældet for ledergerningen. Det er vigtigt, at det bliver prioriteret i din organisation, da det kan være afgørendefor både medarbejderne og din skole, at du kvalificerer dig bedst muligt.

Ledere i Frie skoler kommer i efteråret 2010 med etkursustilbud, der kan hjælpe dig på vej med merepraktisk orienterede ledelsesredskaber.

målgruppen bliver ledere med 1 til 3 års erfaring fra deskoleformer, der er repræsenteret i foreningen.Der vil blive rig mulighed for erfaringsudveksling oginput fra en række erfarne ledere.

Temaerne vil være følgende> hvad er god skoleledelse?> en skoleleders arbejdsopgaver> overenskomst, arbejdstid og tjenestetid> relevant lovgivning – hvordan løses opgaverne praktisk og konkret (regnskab, årsplan mv)> hvor/hvornår og hvordan kan jeg få sparring med andre kolleger?> Den gode kommunikation med medarbejderne> samarbejdet med bestyrelsen> hvordan bliver jeg selv god til at tilrettelægge min hverdag> Lederens løn og arbejdsvilkår

At uddAnnesig til leder!ledelse er at gøre noget muligt / ledelse er at skabe mening /ledelse er at mestre kommunikation / ledelse er at have en ide,en vision, en utopi / du skal være verdensmester!

SkATTergAde 28 / 5700 SvendBorg TeLeFon 70210521 / WWW.BerenS.dk

BERENS BURE AU STrATegiSk og kreATiv kommunikATion

Vil du med?

www.connseb.eu - info@connseb.eu - +45 4249 8052

er ledelse en profession eller er det noget man lærer hen ad vejen gennem erfaringer eller er det noget, manenten har i sig, og derfor evner, eller ikke har i sig og, derfor ikke evner – trods uddannelse/efteruddannelse?skal man være uddannet i ledelse, eller skal man være uddannet fagperson (f.eks. lærer) for at være enkompetent leder i en grund- eller efterskole?

Der er ikke enighed om svarene på disse spørgsmål. men traditionen taler sit tydelige sprog. som det fremgåraf dette magasins to artikler, så er der dog enighed om, at man som leder skal forholde sig til efteruddannelse.Det bakker Ledere i Frie skoler op om på det kraftigste.

Det må være den enkelte leder, der tager ansvar for at få indsigt i egne behov for efteruddannelse – hjulpetpå vej af dagligdagens samarbejdspartnere og omverdenens krav til ledelse. i hvert fald så længe, der ikke erstillet formelle krav til efteruddannelse af ledere.

og der er nok at vælge i mellem. skal det være på det økonomiske, strategiske, administrative, resursemæssige,menneskelige eller pædagogiske område? - der flere endnu.

så, kære ledere, det er bare med at undersøge mulighederne for kurser og videre- efteruddannelse – vær påforkant med tidens udfordringer.

Ledere i Frie skoler arbejder for dig, der er leder, mellemleder eller afdelingsleder i de frie skoler i Danmark.bliv en del af foreningen på www.frieledere.dkhar du yderligere spørgsmål vedrørende Ledere i Frie skoler,så kontakt os på info@lifs.dk eller på telefon 33 32 33 86

undervisningsledernes hus | Frederiksborggade 5 a, 3. sal1360 københavn k | telefon 33 32 33 86 | www.lifs.dk

foreningen mener

sAmmen er vi stærke