Frie Skoler 7, 2013/14

Nr. 7 16. december 2013

16 LEDERE kan aldrig være trygge24 TIDSREGISTRERING er et must34 Strid BONUSORDNING virker

Hvad laver lærere og ledere, når de holder fri?

NÅR KLOKKEN RINGER UD

4

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

FAGPORTALEN

Historie 7.-9. kl.

Kr. 800,- ex moms pr. år pr. klasse

Scan koden eller gå ind på historie.gyldendal.dk

Portalen udkommer 1.3.2014Se eksempler på indhold GRATIS allerede fra 1. december 2013

HISTORIE

8980

Fagportalen til historie 7.-9. klasse indeholder under-

visningsforløb, kildekursus, materiale til historiekanon

med opgaver, tidslinjer, information og video om

prøven i historie m.m.

Undervisningsforløbene indeholder et varieret kilde-

materiale med tilhørende spørgsmål. Undervejs i for-

løbene stilles eleverne desuden opgaver, hvor de bl.a.

skal bruge web 2.0-værktøjer.

Kildekurset giver eleverne en grundig indføring i, hvad

kilder og kildekritik er. Mange forskellige kildetyper

præsenteres, og eleverne lærer, hvilke kildekritiske

greb der skal anvendes i arbejdet med de forskellige

kilder.

Mediebasen indeholder tekster, billeder, statistikker,

film m.m. Materialet kan fx bruges som supplement

i undervisningen eller i forløb, som læreren selv

sammensætter.

8980_ann_frieskoler_nr.7_Historieportalen_190x273.indd 1 06/12/13 15.19

KORT OG GODT I 14KORT OG GODT II 24

KURSUSKALENDER 24FRIKVARTER 26

KONSULENTENS BORD 27AJOUR 27

STILLINGER 30 NY VIDEN 34

FORENINGEN MENER 35

FORSIDE RIKKE BISGAARD

Indhold

EFTER SKOLETID

4 Til forsvar for den frie tidUdviklingspsykolog Peter Gray ser en sammenhæng mellem mere sko-letid og stigende angst og depres-sion hos børn.

SIKKERHED

16 Skoler mangler regler Mange ledere mener, at skriftlige regler er overflødige, fordi de har tillid til lærerne.

ARBEJDSTIDSREGLER

20 Den gode leder søger ind på lærernes banehalvdelGymnasierne har allerede erfarin-ger med de nye arbejdstidsregler. Ledelsen skal turde kaste sig ud i dialog, mener Lars Bluhme, rektor på Odder Gymnasium.

ARBEJDSTIDSREGLER

22 Tidsregistrering er et must Der var fokus på tidsregistrering, værnsregler og lokalaftaler på den første af 16 temadage om de nye arbejdstidsregler.

FORENINGEN MENER

35 Vi skal prioritere pædagogisk ledelse

»Vi skal have overblik over, hvad vi bruger af tid«, siger Hanna Roed

Helbo i dette nummer (side 24). Hun er tillidsrepræsentant og deltog i den første af Frie Skolers Lærerforenings (FSL) temadage om de nye arbejdstidsregler. På temadagen var netop registrering af lærernes arbejdstid et af de hotte debat-emner. FSL er enig med Hanna Roed Helbo og er af samme årsag på vej med en app, som skal hjælpe den enkelte lærer til at få overblik over tidsforbrug i forbindelse med skolearbejdet. Og der er god grund til at værne om fritiden.

Psykoterapeuten Michelle Maidenberg forklarer i artiklen 'Til forsvar for den frie tid' (side 4) om en øget risiko for udbrændthed, hvis man kun skaber sin identitet i kraft af sit job. En hobby eller flere er en mulighed for ikke bare at have det sjovt, men for at spejle sig selv i andre sammenhænge. Forskning viser, at den slags går lige i hjernen og omsæt-tes til energi og glæde.

Så hvis du ikke allerede har en hobby, så kan du jo ønske dig en til jul.

Redaktionen ønsker dig en god jul og et godt nytår. Thomas Kehlet, redaktør

Arbejdstid, fritid, juletidREDAKTØREN MENER

EFTER SKOLETID

12 Huskøb førte til marmeladepassionFor Volker Kracht, skoleleder på en tysk mindretalsskole, er marmelade en lidenskab. Det handler om timers koncentration og talrige eksperimenter.

I hvert nummer

Foto Lene Esthave

F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2 0 1 3 3

Til forsvar for den frie tid

EFTER SKOLETIDAf Ulrik Andersen · [email protected]

Børn såvel som voksne har brug for fri tid Umiddelbart er der ikke mange ligheder mellem at køre en campingvogn gennem Europa, lave masser af syltetøj eller at træne sig selv time efter time til at

kunne slå en anden mand bevidstløs. Men, som man vil opda-ge på de følgende sider, kan der være én. Passion. I dette det sidste nummer af bladet før juleferien sætter vi nemlig fokus på det, lærere og ledere laver efter skoletid, når eleverne har fri og opgaverne er rettet – i et af tilfældene for sidste gang.

For hvad end hobbyens indhold er, heste eller håndbold, så er fællestrækket, at man bruger timer på noget, som man ikke behøver, men man gør det af lyst, fordi det føles godt. Og skulle glæden mikses med en snert af samvittighedsnag over at bruge tid på noget, der ikke er strengt nødvendigt, så står forskere klar til at afmontere den dårlige samvittighed.

For det er godt at have en hobby. Det giver energi, glæde og styrker de kreative kræfter. En af

grundene er, at en hobby fører én ind i det, man i psykologien betegner

som flow, en tilstand af koncentreret

opmærksom-hed, hvor man

glemmer tid og omgivelser, fordi

man er så optaget af det, man laver.

Den tilstand øger

4 F R I E S KO L E R N R . 7 · 16 . D E C E M B E R 2 0 1 3

Til forsvar for den frie tid

mængden af de neurotransmittere i hjernen, som giver fokus og energi. Og at have det godt er selvforstærkende og kan brede sig fra glæde over hobbyen til andre områder.

En hobby er også lig med muligheden for flere identiteter. Ud over identiteter som lærer eller far giver det mulighed for at påhæfte sig mærkater som cykel- eller Star Wars-entusiast. Og det kan være meget godt. Psykoterapeuten Michelle Mai-denberg, forklarer i New York Times:

»Følelsen af kun at identificere sig i kraft af sit job, selv hvis det går godt, kan øge muligheden for at opleve udbrændthed og depression, fordi du kun har en opfattelse af dig selv igen-nem arbejdet«, siger hun.

Kun plads til skolevennerMen hvis hobbyer og fritidsaktiviteter er så gode for voksne, kan noget tilsvarende så siges for børn? Det synes at være et relevant spørgsmål på et tidspunkt, hvor danske elever i hel-hedsskolen skal gå i skole i længere tid end nogensinde før. En af dem, der er kritisk over for tanken, er professor Lars Henrik Schmidt, DPU. Han siger til Frie Skoler:

»Helhedsskolen eksproprierer børnenes fritid. Og der er grund til at være betænkelig ved det, for læring foregår i brud. Det er dårligt at være i det samme miljø hele tiden, læring befordres ved, at man er flere forskellige steder og blandt forskellige mennesker«, siger Lars Henrik Schmidt, der med tanke på sin egen barndom næppe havde brudt sig om at skulle være i skolen de fleste af sine vågne timer.

»Da jeg var dreng, var der næsten ingen sammenhæng mel-lem dem, der var mine venner, og så mine klassekammerater, men når børnenes sociale rum i så høj grad tvinges til at være i skolen, så får børnene i dag ikke samme mulighed«.

Samme toner finder man hos den amerikanske udvik-lingspsykolog Peter Gray. Hans nye bog ”Free to Play” er ét langt argument for mere leg og mindre skole. Han finder det absurd, at udfaldet af debatter om, hvorfor amerikanske børn klarer sig dårligt i PISA-test, er at lade dem være længere tid i skole. En debat, hvis ekko vi hører i Danmark.

»Skolerne virker ikke, som de skal, så lad børnene være der noget længere«, lyder hans karikatur af debatten.

Mere kontrol og mindre frihedPeter Gray ser en direkte sammenhæng

mellem mere skoletid og mere voksenovervågning til sti-gende angst og depression hos børn. I øvrigt præcis de ting, som hobbyer skulle afhjælpe risikoen for hos voksne.

»Fri leg og udforskning er måden, hvorpå børn lærer at løse deres egne problemer, kontrollere deres egne liv, udvikle og forfølge deres egne interesser. Ved at frarøve børn muligheden for at lege selv, væk fra voksen supervision og kontrol, så frarøver vi dem muligheden for at lære at tage kontrol over deres egne liv. Vi synes måske, vi beskyt-ter dem, men det, vi gør, er at formindske deres glæde og følelse af selvkontrol, og vi forhindrer dem i på egen hånd at opdage de ting, der kan give dem størst glæde«, skriver han i bogen. Her beskriver han også, hvordan flere tests og flere voksendirektiver mindsker børns naturlige lyst til læring gennem leg.

»Børn bruger længere tid i skolen end nogensinde før. Tests og karakterer tilskrives mere og mere værdi og uden for skolen er børn i stigende omfang i omgivelser, hvor voksne styrer, beskytter, bedømmer og belønner børnene. Det er altid de voksne, der er i kontrol, ikke børnene«.

Men er vi ikke nødt til at svinge pisken over poderne, for, som illustreret i programmer som DR’s 9.z mod Kina, så lak-ker vores elever håbløst efter de asiatiske børn? Her er det værd at huske, at i eksempelvis Kina er de også bekymrede, men over det stik modsatte. Risikoen for, at Kinas skolesy-stem satser for hårdt på terperi og for lidt på fri udfoldelse, har fået sit eget udtryk, ”gaofen dineng”. Det betyder ”høj score, men få evner”. I et læserindlæg i Wall Street Journal udtrykker chefen for Peking Universitets internationale afdeling bekymring over, at landets skolesystem udklækker elever med utilstrækkelige sociale evner, mangel på selvdi-sciplin, fantasi, nysgerrighed og passion for læring. Og PISA er et symptom på problemet, mener han.

Tilsammen er opfordringerne til at holde fast i hobbyen, give slip på skolebekymringen og lade børnene lege frit måske ikke de værste at tage på (jule)ferie med for hverken børn eller voksne. Slap af, hav det sjovt og gør det med god samvittighed. n

Kilder hvor ikke anført: NY Times, Harvard Medical School, Psychology Today.


Tid til eventyr

EFTER SKOLETIDAf Mikkel Hvid· [email protected]

måtte vige pladsen for en camp-ingvogn, glæder Dorte Ruggaard sig til snart at blive pensionist.

Det bliver noget helt nyt efter 23 år som lærer og 14 som skoleleder.

Næsten hele sit liv har hun tilbragt på en skole. Alligevel er hun overbevist om, at hun ikke kom-mer til at kede sig:

»Slet ikke. Det bliver en verden, som åbner sig«, siger hun drømmende. Og efter et øjeblik:

»Det bliver fedt«. Og så er tidspunktet måske også det rigtige. Måske er det

godt at stoppe nu, mener hun. »Som leder bliver du noget tyndslidt, og det er vigtigt

at holde, inden du bliver så tyndslidt, at du ikke kan være empatisk«.

Medfølelse gør ondtAt være en god leder handler nemlig ikke om lederkurser og lederroller, mener Dorte Ruggaard.

Dorte Ruggaard ville gerne være stoppet. Men planen holdt ikke, så hun tog en tørn mere

Hun havde planlagt, at hun ville stoppe den dag, hun fyldte 60 år, og så ville hun købe en camper og sam-men med sin mand køre ned gennem Europa og gøre

holdt, lige hvor de havde lyst. Sammen ville de se alle de steder, de ikke havde fået set,

og hun ville læse alle de bøger, hun gerne ville have læst, men ikke har haft tid til at åbne – ja, måske ville hun også begynde at studere arkitektur. Eller filosofi?

Sådan så planen ud. Men den holdt ikke. Hendes mand, Mogens Madsen, kunne ikke slippe sit

arbejde. Ikke endnu. Og skolen, Syddjurs Friskole, havde ikke hendes afløser på plads, så derfor tog 60-årige Dorte Rugga-ard endnu en tørn som skoleleder.

En lille tørn, understreger hun, for snart er det slut. I løbet af foråret stopper hun.

»Jeg er her under ingen omstændigheder efter sommerfe-rien«, siger hun.

Drømmen venterOg selv om Mogens arbejder videre, og selv om camperen

»Som leder må du ofte tilsidesætte dig selv og dine behov«


»Det er mennesket indeni, som er det vigtige ved lederen«, siger hun.

Men netop det personlige og følelsesmæssige engagement, som lederen må have, når det brænder på for en lærer, en elev eller en forælder, netop det tærer på lederen:

»Medfølelse slider. Men hvem er det egentlig, som tager sig af lederen?«, spørger hun.

Barn af den frie skoleDorte Ruggaard er selv friskolebarn. Hun gik på Aarhus Fris-kole, dengang skolen lå inde i Aarhus, dengang Kamma Klit-gaard Poulsen var skoleleder og musikeren og komponisten Leif Falk – Mek Peks far – var en ung og meget energisk lærer.

Det var en rigtig friskole, husker hun, kaotisk og med mas-ser af fest og farver.

Eleverne spillede en masse musik, og undervisningsfor-men var meget projektorienteret. Læreren stod ikke ved tavlen og docerede, nej, eleverne arbejdede selv med stoffet.

I husgerning, for eksempel, fik de en håndfuld penge, og så gik de ned og købte ind, og bagefter lavede de selv mad af det,

de havde fået i indkøbskurven. »Det smagte af h til, men så lærte vi jo det«, husker Dorte

Ruggaard. Men vigtigst af alt var, at børnene bevarede glæden ved at

lære og eksperimentere, siger Dorte Ruggaard. I det hele taget var der noget ved den skoleform, som hun

savner i dag.»Den byggede mere på tillid. Tillid til børnene. Tillid til, at

de kan selv«.

Børnene forsvandt ind i skovenTilliden kan Dorte Ruggaard godt savne lidt. Og den kaotiske og afslappede friskole-ånd. Der var ikke så mange regler.

»Lærerne sendte os på opdagelse ind i skoven eller ved stranden, og det var fantastisk, men tænk, hvilket ramaskrig der ville rejse sig, hvis skolen lod børnene gøre sådan noget på egen hånd i dag. Men dengang gjorde de det, for de havde tillid til, at vi godt kunne klare os«.

Lockouten og de nye ar-bejdstidsregler bygger på en helt forkert tænkning,

mener Dorthe Ruggaard. »Du kan ikke lede lærere,

som om de var ansat på en fabrik«, siger hun.

»Vi kendte hinanden. Skolen var

som et hjem for os«

Foto Martin Dam Kristensen


Siden har de frie skoler udviklet sig meget. Friskolerne af i dag er mere friserede, og privatskolerne ligner små folkeskoler, mener Dorte Ruggaard:

»Vi kommer alle sammen til at ligne hinanden mere og mere. Fordi vi er blevet mere bekymrede. Vi er bange for, at vi ikke matcher kineserne, og bekymrede for, om børnene lærer nok«, siger hun.

Men selv om hun vrænger på næsen ad udviklingen, under-streger hun, at det er ikke derfor, hun stopper. Slet ikke. Dorte Ruggaard elsker sin skole. Hun elsker sit arbejde. Men hendes liv er ikke kun arbejde. Og hun stopper, fordi hun kan – så enkelt er det. Fordi hun kan. Og fordi hun gerne vil have tid til noget andet end skolen, ansvaret og bekymringerne.

Tænkningen er helt galOg så er det – igen – måske et godt tidspunkt at stoppe på. For når hun kigger på det, der sker i øjeblikket på skoleområdet, virker det lidt fremmed og fjernt for en gammel friskolepige.

Overenskomsten, for eksempel, hvor lærerne blev kørt over. Hele målet med lockouten var at tvinge flere arbejdstimer

ud af lærerne – det er Dorte Ruggaard overbevist om, men hun er lige så sikker på, at det er en fuldkommen forkert tænkning, der ligger bag:

»Du kan ikke lede lærerne, som om de var ansat på en fabrik. Lærerne er selv ledere i hverdagen, og du må vise dem tillid, og vi må samarbejde«, siger hun.

Som andre frie skoler har Syddjurs Friskole været præget af en stærk konsensus-kultur. Lærerne og ledelsen snakker sam-men. De løser opgaverne i fællesskab. Og de har nogle få aftaler og regler, så man ikke skal bruge tid på at diskutere alt muligt, men resten klarer de selv, og sådan skal det være.

»En friskole fungerer bedst med få regler og megen tillid«, siger hun.

Du får det, du ikke vilFast mødetid fra 8 til 16 for lærerne? Dorte Ruggaard ryster på hovedet.

»Det er idiotisk«, siger hun. De lærere, hun kender, tager uden vrøvl et møde om aftenen

eller en arbejdsdag i weekenden, og de gør det, fordi de bræn-der for jobbet og for skolen. Og det er netop det engagement, som gør skolen god.

Med fast mødetid og normaliserede arbejdstidsregler risike-rer man at få det, man ville undgå: lærere, der tæller timer, og som opfatter sig som lønarbejdere.

»Sådan kan du ikke drive skole«, siger hun. Men, smiler hun, i virkeligheden kan hun ikke rigtig hidse

sig helt vildt op over det. Det er fordelen ved at have været med så mange år, siger

hun:»Alt gentager sig. Man har hørt det hele før. Og man ved,

at det jo nok skal falde på plads på en eller anden måde«, siger hun.

Men måske er det alligevel et godt tidspunkt at stemple ud. Og et er sikkert: Dorte Ruggaard glæder sig. Til turene ned

gennem Europa. Til bøgerne, som hun ikke fik læst. Glæder sig til at få mere tid til sin store familie. Eller til bare at sidde og stirre ud af vinduet, hvis det er det, hun har lyst til.

Det bliver rigtig fedt. Og hun gør det, fordi hun kan. n

Dorte Ruggaard er overbevist om, at hun ikke kommer til at kede sig, når hun siger farvel til sit skoleliv.

»Jeg glæder mig til at få overskud til noget af alt det, jeg ikke har kunnet overkomme ved siden af lederjobbet«


SAMFUNDSFAGF O R 8. K L A S S E

DITTE GRØNNING RASMUSSEN · HELGE RASMUSSEN

Samfundsfag for 8. klasse - D

itte Grønning Rasm

ussen og Helge Rasm

ussen

”Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbygget så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede, og som umiddelbart ap-pellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får heri-gennem lyst til at engagere sig i faget - og samfundet.

978-87-92505-47-7

www.meloni.dk

SAMFUNDSFAGF O R 9 . K L A S S E



itte Grønning Rasm

ussen og Helge Rasm

ussen



978-87-92505-xx-x

www.meloni.dk

Samfundsfag for... er et fleksibelt system, der er opbygget, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager udgangspunkt i fortæl-linger, hvor unge er involverede, og som appellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersø-gelser, diskussioner og kreative processer.

I Lærerens håndbog er der supplerende tekster, aktiviteter, opgaver og forslag til undervisningsforløb.

SAMFUNDSFAGM E D U D G A N G S P U N K T I E L E V E R N E

HELT NYT SYSTEM FRA MELONI

Emner i 8. klasseEn lov bliver ti lMagtens centrumFællesskaberFNRig og fattigIdeologierArbejdsliv

Emner i 9. klasse

Økonomi EuMiljøKommunenMedier KulturNATO

Grundbog: ....................Kr. 100,-Lærerens håndbog: ......Kr. 500,-Klassesæt: ...................Kr. 2000,-

Et klassesæt omfatter 25 elevbøger samt Lærerens håndbog.

Du kan gennemse grund bøgerne på meloni.dk eller her:

Forlaget Meloni • meloni.dk • [email protected] • Alle priser er ex moms og fragt.

Samfundsfag_Frie skoler.indd 1 09/12/13 14.38


SAMFUNDSFAGF O R 8. K L A S S E



itte Grønning Rasm

ussen og Helge Rasm

ussen



978-87-92505-47-7

www.meloni.dk

SAMFUNDSFAGF O R 9 . K L A S S E



itte Grønning Rasm

ussen og Helge Rasm

ussen



978-87-92505-xx-x

www.meloni.dk

Samfundsfag for... er et fleksibelt system, der er opbygget, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager udgangspunkt i fortæl-linger, hvor unge er involverede, og som appellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersø-gelser, diskussioner og kreative processer.

I Lærerens håndbog er der supplerende tekster, aktiviteter, opgaver og forslag til undervisningsforløb.

SAMFUNDSFAGM E D U D G A N G S P U N K T I E L E V E R N E

HELT NYT SYSTEM FRA MELONI

Emner i 8. klasseEn lov bliver ti lMagtens centrumFællesskaberFNRig og fattigIdeologierArbejdsliv

Emner i 9. klasse

Økonomi EuMiljøKommunenMedier KulturNATO

Grundbog: ....................Kr. 100,-Lærerens håndbog: ......Kr. 500,-Klassesæt: ...................Kr. 2000,-

Et klassesæt omfatter 25 elevbøger samt Lærerens håndbog.

Du kan gennemse grund bøgerne på meloni.dk eller her:

Forlaget Meloni • meloni.dk • [email protected] • Alle priser er ex moms og fragt.

Samfundsfag_Frie skoler.indd 1 09/12/13 14.38

Smerte er ikke en del af tankesættet

EFTER SKOLETIDFortalt til Ulrik Andersen · [email protected]

Eddie Murray er 29 år og lærer på Aarhus Academy. I sin fritid dyrker han kampsporten MMA. Det er en blandting af forskellige kampsportsdiscipliner, og det foregår i et bur med bare tæer og bar overkrop. Kampene afgøres på point, hvis den ene af kombat-tanterne ikke inden da er blevet stoppet eller har givet op. Efter adskillige ugers forberedelse kæmpede Eddie Murray senest ved et stævne i Aarhus den 7. november. Han har to kampe som professionel, én sejr og et nederlag. Eddie Murray kæmper i 61,3 kilo-klassen. Det er 10 kilo mindre end hans normale vægt. Han fortæller her om kampsporten, og hvad den betyder for ham


»Det er en udbredt misforståelse, at MMA er en barbarisk og smertefuld sport. Det sidste, du tænker på, er smerte. Det er en sport som alle

andre, man har brug for teknik, taktik og hårdt arbejde. Når du bliver ramt, tænker du ikke på smerten, du tænker på at blokere det næste slag eller spark, så det ikke sker igen. Smerte er ikke en del af tankesættet. Det handler om at vinde, det er det eneste, du tænker på.

Jeg var bryder, da jeg gik på college i USA. Jeg var en ”All-American” i 2004, hvilket betyder, at jeg var blandt de otte bedste i USA. Jeg elsker konkurrence, og jeg elsker brydning. Men efter college var der ikke rigtig noget at gøre som bryder, hvis ikke man var god nok til at komme til OL, og det var jeg desværre ikke. Så for at pleje min passion for den her type sport skiftede jeg til MMA efter college.

Træningen er krævende. Når jeg har en kamp forude, laver jeg en plan med mit team. Første træning er klokken seks om morgen og så to timer om aftenen. Lørdag dobler jeg op på træning, søndag restituerer jeg. Det er svært at få til at hænge sammen med et fuldtidsjob og en fem måneder gammel baby. Men det er et spørgsmål om disciplin og vilje. Det er muligt at

prioritere, så man både kan have en tidskrævende hobby og gøre sit bedste på jobbet. Som i al anden sport sker der skader under træning, og det sker ikke mindst i MMA, fordi ens krop bliver vendt og drejet i alle retninger.

Mine kolleger bakkede meget op, da de hørte om min se-neste kamp. Selvom nogle af dem ikke forstår, hvorfor jeg gør det, så er de forstående i forhold til det engagement og den dedikation, det kræver at forberede sig til en kamp.

Jeg var ikke særlig nervøs før den seneste kamp, hvilket måske er grunden til, at det ikke gik så godt. For til en vis grad er det godt at være nervøs. Jeg havde ikke så mange nerver, så måske var jeg ikke fokuseret nok. Nogle hører rapmusik eller rock, før de skal kæmpe, men det virker ikke for mig. Jeg prøver at holde mig rolig og kanalisere min energi hen mod det, der skal gøres.

Min kone var rigtig god undervejs før den sidste kamp. Jeg var ikke særlig meget hjemme, mens jeg trænede, men vi talte om det på forhånd, og hun sagde til mig, at det var okay. Det betød, at hun skulle være meget alene med babyen. Før selve kampen var hun nervøs. Hun kan godt lide at se sporten, men ikke så meget, når det er mig, der er i buret«. n


Ud over selv at kæmpe er Eddie Murray også træner i Aarhus MMA. Da han gik på universitet i USA var han blandt landets bedste brydere.


Huskøb førte til marmeladepassion

EFTER SKOLETIDAf Iben Hauschultz · [email protected]

I et hyggeligt gammelt hus fra 1690 bliver timerne efter skoletid brugt til en lidt speciel hobby: marmelader. Marmeladeentusiasten er Volker Kracht, skoleleder på Deutsche Schule Buhrkall

Her i det lavloftede køkken, der lige nu er fuldt af jule-pynt både med og uden lys, ophængt i sirlige systemer og smagfuldt afstemte farver, elsker Volker Kracht at

rumstere med frugt, smagssammensætninger og nye varianter af egne gamle travere. En af dem er julemarmeladen, som orka-nen i 1999 nær havde gjort kål på, da det gamle æbletræ måtte lade livet, hvilket fremkaldte et klagehyl fra datteren Maya, der frygtede, at det betød ”aldrig mere julemarmelade”.

Men sådan endte det, der var begyndt blot fem år tidligere, heldigvis ikke. Det hele begyndte, da Volker Kracht, skolele-der på Deutsche Schule Buhrkall, og familien i 1994 flyttede til landsbyen Jejsing øst for Tønder. Med hus og staldbyg-ninger fulgte mange timers ”håndværkerhobby”: Volker har nemlig selv istandsat det gamle hus, hvor ikke to vinkler er

Det lille glas, Volker Kracht holder i hånden, rummer

resultatet af mange timers koncentration og eksperi-menteren i køkkenet med

bær, mål og mængder. Blåbærret giver den dybblå farve, mens kombinationen

af blide blåbær og Pernod giver smagsløgene en frisk

lille overraskelse. Også urter kan bruges i

Volker Krachts køkken bl.a. til chokomintsirup (flasken

forrest i billedet) og chiliolie.

Foto Lene Esthave


Huskøb førte til marmeladepassion

rette og ikke to loftsbrædder lige lange – og oveni det 3.600 kvadratmeter have med flotte gamle frugttræer med æbler og gule mirabeller.

»Der var så meget frugt, at vi slet ikke kunne have spist det hele. Det var da synd. Så fandt jeg på at lave marmelade – først af de gule mirabeller. De var så sure, og de første forsøg var frygtelige«, fortæller Volker Kracht med et stort grin.

»De gav halsbrand! Jeg spiste dem selv, men ingen andre ville«, tilføjer han.

Smagsprøver af årets produktionSamme år fik han ideen til julemarmelade.

»Til den brugte jeg Skovfogedæble og Belle de Boskoop, lidt vaniljesukker og kanel«, fortæller han. Tricket er at pas-sere æblerne igennem en ”Flotte Lotte”. Det kalder tyskerne det effektive håndsvingsdrevne råkostjern Passe-Vite (Moulin à Légumes) opfundet i Belgien i 1928. Når noget går ”flott” på tysk, så betyder det, at det går tjept. Og det er lige det, det gør, når mere end 1 kg æbler skal forvandles til marmelade.

»Det giver den bedste konsistens, når æblerne passeres. Ikke noget med at bruge blender«, fastslår Volker Kracht. Og så skal der nogle hele stykker æble i til sidst, så marmeladen stadig har lidt bid, tilføjer han.

Det er en del af lidenskaben at eksperimentere med både smagsvarianter og konsistens – og at foretage spionopkøb af ”konkurrenternes” produkter, indrømmer han med glimt i øjet. Senest var det Den Gamle Fabriks ”cremede”, han var ude efter.

Afsætning går strygendeVolker Kracht har et større forråd af små marmeladeglas. De allermindste rummer hver især en smagsprøve af årets pro-duktion. De står på øverste hylde og pynter med deres forskel-lige farver. Her er blåbær med en ”dråbe” pernod, stikkelsbær med en sjat whisky – og forskellige varianter af brombær, hindbær, jordbær med rom. Ikke ret meget i, det handler mest om at give smagen et lille tvist.

Julemarmeladen er ikke bare hans egen favorit. Afsæt-ningen går strygende – både ved familiens spisebord og som værtindegaver. Og det er også den, han oftest eksperimente-rer med.

»Nogle gange laver jeg den med lidt kardemomme, med nødder af den ene eller anden slags, fx valnødder. Jeg prøver mig bare frem«, fortæller han. Opskrifterne er for det meste egne kompositioner, men han lader sig selvfølgelig også inspi-rere på nettet. Her fandt han bl.a. opskriften på hyldeblomst-gele, lemoncurd og bitter appelsinmarmelade. Sidstnævnte måtte han prøve, selvom han slet ikke kan lide det bitre, men »man må jo udfordre sig selv«, siger han. Den var også den vanskeligste, fordi bitterhed og sødme skal have den helt rigtige balance.

Det særlige ved marmeladeproduktion er, at man er nødt til at være til stede og koncentrere sig. Har han brug for at lade tankerne vandre, går han tur med hundene. I køkkenet er der fuld koncentration – og en del af processen er, at køkkenet næsten er mere rent, når han er færdig, end før han går i gang.

Og så tager det tid. Dejligt lang tid, hvor han kun kan holde øje med frugten i gryden, med tiden, glassenes renhed og glæde sig til det færdige resultat. n

Deutsche Schule Buhrkall i Saksborg er en af det tyske mindre-tals skoler. Skolen har 55 elever på 0.-7. klassetrin.

JULEMARMELADE:

ca. 1 kg æbler – gerne en lidt melet sort1-1,5 tsk. vaniljesukker¾ tsk. kanelgroft hakkede nødder efter smag lidt rosinerca. 750 g syltesukker – man må smage sig frem, mængden kan være større eller mindre, alt efter æblernes syrlighed og egen smag

Læg et par æbler til side til at skære i småstyk-ker, resten rives meget fint på et råkostjern – massen skal helst være lidt grynet. Tilsæt vaniljesukker, kanel, nødder, rosiner og ca. 2/3 af sukkeret og smag på marmeladen, in-den du bestemmer, om der skal mere i. Massen bringes i kog under omrøring. Og skal derefter koge fire minutter. Fyldes straks på glas, der er skoldede og skyl-let i Atamon, mens disse endnu er varme. Også låg skal skoldes og dyppes i Atamon. Du kan sagtens vælge at bruge Stevia. Volker Kracht: »Det smager ikke nødvendigvis bedre end sukker, men er måske sundere. Og den gelerer anderledes end sukker«. Brug ca. 500 g Stevia til 1,5 kg frugt (sukker 0,5-1 kg til 1 kg frugt)

'Flotte Lotte' – søg på google, og se billeder af den.


Kort og godt

6 forfattere er

nomineret til DR’s Romanpris 2014,

som uddeles i juni 2014. Find de

nominerede på dr.dk’s kulturside

I julen fejrer vi den svage guds fødselsdag

Med salmer, traditioner og stjerner, som lyser på nattehimlen, rejser

julehøjtiden helt naturligt det store spørgsmål: Kan man som moderne vest-europæer overhovedet tro på Gud?

Og det korte svar er ja. Men den moderne gud er anderledes

– og svagere – end tidligere tiders. Det siger idehistorikeren Ole Mor-

sing, der blandt andet har skrevet om Nietzsches forestilling om Guds død og om modernitet og religiøsitet hos den italienske filosof Gianni Vattimo.

Og modernitet udelukker ikke reli-giøsitet, siger Ole Morsing:

»Det moderne, sekulære menneske accepterer ganske vist ikke den gud, vi kender fra det gamle testamente – en

Modernitet og sekularisering udelukkerikke religion – tværtimod, mener Ole Morsing, som kaster idehistorisk lys på den forestående højtid

Gudenåda-lens Frisko-

le havde loven på sin side, da den smed to elever ud, fordi deres far skabte proble-

mer og dårlig stemning på skolen. Det har skolen nu rettens ord for.

Men selv om skolen er lettet over, at afgørelsen faldt ud til dens fordel, er bestyrelsesformand Grete Glerup på ingen måde stolt over forløbet:

»Vi havde meget gerne set, at vi hav-de kunnet snakke os frem til en løsning, så vi havde været fri for at trække et så alvorligt kort. Og så vi havde sluppet for en tur i retten«, siger Grete Glerup.

Faren til de bortviste børn sad i den bestyrelse, som gik af på en ekstraordi-nær generalforsamlingen i 2012. Både den afgående og den nyvalgte besty-relse, som Grete Glerup er formand for, har arbejdet med de ledelsesproblemer, som gav dårligt arbejdsklima, stort sy-gefravær og meget udskiftning i skolens lærergruppen. MHV

Lettet friskole føler ikke at den vandt

almægtig og straffende gud, hinsides menneskelig erfaring. Men med moder-niteten og sekulariseringen vinder en anden gud frem, nemlig Jesus Kristus – den ny-testamentelige gud, som ved at blive et menneske ophævede den radi-kale adskillelse mellem det guddomme-lige og det menneskelige«.

Gud blev menneskeligI den forstand er der intet modsætnings-forhold mellem modernitet og religiøsi-tet, siger Ole Morsing. Sekulariseringen giver os nemlig mulighed for at få øje på kernen i det kristne budskab: næstekær-ligheden.

»Det er pointen i det nye testamente: Gud blev til mennesket Jesus Kristus. Og

Foto Fotolia


den moderne religiøsitet ligger i budska-bet om næstekærlighed«.

Lige som fokus i den moderne religiøsitet flyttes fra det gamle til det nye testamente og fra Gud til Jesus, flyttes vægten fra de hellige og guddom-meligt givne sandheder til de troendes levende fællesskab, siger Ole Morsing med et citat fra Gianni Vattimo, som her, bemærker Ole Morsing, kommer meget tæt på vores egen Grundtvig.

Svagheden er en styrkeDen moderne religiøsitet er et næste-kærlighedsbudskab og et krav om, at vi skal skabe paradis på jorden.

Måske virker den nye gud som en svag erstatning for det gamle testamen-

tes magtfulde, strenge og straffende fadergud, men den nye guds svaghed er kun tilsyneladende, mener Ole Morsing:

»Den nye gud sejrer i sit nederlag. Han bliver stor, i det øjeblik han stiger ned og bliver til et menneske«, siger idehistorikeren, som fortsætter:

»Vi kan roligt fejre julen med lys, sang og gaver og glemme den gamle Gud, hvis vi tænker og lever efter kærlighedsbud-skabet, som Jesus i bogstavelig forstand gjorde alt for at udbrede«. n MHV

Ole Morsing (f. 1951) er ph.d. og lektor i idehistorie ved Aarhus Universitet.

Efter-skolelærer fik pris for bachelor-projektHvorfor kan vi ikke analysere musik-

videoer? Eller computerspil? Det kan vel være lige så godt som at læse Johannes V. Jensen? spurgte en elev i 7. klasse, da Janni Lybech for et par år siden var i lærerpraktik.

»Jeg manglede et kvalificeret svar, og det sparkede mig faktisk i gang med at undersøge, hvordan man gør elever interesserede i at læse litteratur«, fortæl-ler lærer på Gudenådalens Efterskole Janni Lybech. Hun har netop modtaget Professionshøjskolernes og fagbladet Folkeskolens pris for sin afsluttende bacheloropgave ”Litteraturundervisning i det senmoderne samfund’ på Lærerud-dannelsen i Silkeborg.

»Jeg har altid været interesseret i litteratur, men jeg oplevede både i praktikken og i vikarjob, at det er svært at få eleverne engageret. Det undrede mig og optog mig, for jeg vil gerne vise dem, hvad det er, litteraturen kan. Man lærer noget om sig selv og verden, og man får empatiske kompetencer ved at læse«, forklarer Janni Lybech, som nu har blandt andet dansk på skemaet.

»Ja, nu kan jeg prøve nogle af teo-rierne af i praksis, og jeg kan mærke, at nogle af de tiltag, jeg beskriver i opgaven, virker i praksis. Men det er selvfølgelig en proces, der hele tiden udvikler sig«.

Janni Lybech modtog en kontant præmie på 2000 kr., en boggave på 3.000 kr. samt en designvase. TKE

»Gud skal blive svag for at blive stærk«

Foto Fotolia

Kandinsky eller et af Klee – hvem vil du helst have et maleri af?

Måske betyder det ikke alverden for dig, om det bliver den ene eller den anden, men det er også hele pointen; for når du har svaret på spørgsmålet, vil du helt naturligt føle loyalitet over for andre, som valgte det samme, og skepsis eller fjendskab over for de an-dre. Selv om valget er helt vilkårligt, og selv om dit forhold til både din egen og den anden gruppe er perifert, vil valget styre din holdninger og politik over for grupperne.

Det er en af de mange tankevæk-kende og overraskende pointer i bogen ”Poligak”, som kaster et skævt lys på den politiske beslutningsproces.

”Poligak”, viser, at politik ikke kun afgøres af budskaber, værdier og ratio-nelle valg, men også styres af fordomme og ansigtsformer, af kroppens kemiske spejl og af helt ustyrlige tilfældigheder som en haj ved stranden. Eller en regn-byge over demonstrationen. Se mere på www.poligak.dk. MHV

Du hyler med flokken

Foto VIA UC


SIKKERHEDAf Mikkel Hvid · [email protected]

Usikkerhed er et ledelsesågForældrene skal kunne være trygge, når de sender deres børn på en fri skole. Men lederne kan aldrig være helt trygge

Formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, mener, at det er afgørende for tilliden til de frie skoler, at

der kan stadfæstes et ansvar, når ulykken sker. Og det ultimative ansvar ligger hos skolelederen: »Det er et skæbnevilkår for ledere«.Som leder må du vide, at ansvaret er dit, også selv om du

ikke har handlet uansvarligt, fortsætter privatskoleformand-en. Derfor har lederne to muligheder: Enten må de leve med risikoen. Eller også må de tage forholdsregler og lave aftaler og

»Risikoen er det åg, som en leder må bære. Åget er tungt, og det er lederens«. KURT ERNST, DANMARKS PRIVATSKOLEFORENING

45 procent af lederne på de frie skoler mener ikke, at forstanderen på Lundby

Efterskole har gjort eller undladt at gøre noget, som de ikke selv ville kunne beskyldes for. 35 procent af de skoler, som tilbyder eleverne sejlads, mener ikke selv, at de har klare og tydelige regler for sejladsen.

Det fremgår af en undersøgelse, som medlemsmagasinet Frie Skoler har gen-nemført blandt lederne af de frie skoler.

Når en så stor del af skolerne ikke har retningslinjer, kan det hænge sammen

Skoler mangler regler om sikkerhed

Knap halvdelen af lederne mener, at skriftlige regler er overflødige, fordi de har tillid til lærernes dømme-kraft. Lærerne ved, hvad de må, kan og skal, mener lederne

Om undersøgelsenFrie Skoler sendte i slutningen af november en spørgeskemaun-dersøgelse til 372 skoleledere og forstandere.

158 svarede på spørgeskemaet. Fordelingen af efterskoler/grund-skoler og store skoler/små skoler blandt svarerne passer til fordelin-gen blandt samtlige frie skoler.

Arkivfoto Polfoto


retningslinjer, som minimerer deres risiko. Han mener, at ulykker som den i Præstø Fjord vil skærpe

ledernes opmærksomhed på skolens regler om aktiviteter, som rummer faremomenter. Omvendt tror Kurt Ernst ikke, at det er smart at skrive eller aftale sig ud af alle faremomenter:

»Vi kan godt forbyde børnene at klatre i træer, og vi kan forhindre, at lærerne tager elever med på cykelture. Men hvis børnene aldrig får lov til at opleve noget, lærer de jo heller ikke at begå sig i livet. Så det er en svær balance«, siger Kurt Ernst.

Foreningerne må hjælpe tilFormanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, fremhæver, at Præstø-dommen gør det krystalklart, at skolelederne risikerer et strafansvar, hvis de ikke lever op til deres skærpede tilsyns-ansvar i forbindelse med aktiviteter, som rummer en risiko:

»Skolerne skal have skriftlige og klare retningslinjer for den slags aktiviteter, lige som lederen skal forholde sig kritisk til, om aktiviteten er sikkerhedsmæssigt forsvarligt«, siger Rud Nielsen, som fortsætter:

med, at lederne har tillid til lærernes dømmekraft: 42 procent af de 158 ledere, som har gennemført undersøgel-sen, er helt eller delvis enige i udsagnet: ”Vi har ikke behov for at lave skriftlige retningslinjer. Mine lærere er ansvarlige, og de ved godt selv, hvad de må, kan og skal”.

Skriften blev afgørendeI begyndelsen af november blev forstan-deren på Lundby Efterskole dømt for ved ”… grov uagtsomhed at have tilføjet flere elever betydelig skade på legeme og helbred”. Retten fandt, at han som leder af skolen havde et ansvar for dragebåds-ulykken, som i februar 2011 kostede en lærer livet og gav flere af de 13 elever svære fysiske og psykiske men efter det lange ophold i den iskolde fjord.

Forstanderen blev dømt, fordi han hverken havde sikret sig, at sejladsen

foregik forsvarligt eller havde sørget for, at skolen havde klare retningslinjer for og aftaler om sejlads med eleverne. Desuden var det belastende, at han ikke sikrede sig, at de lærere, som forestod aktiviteterne, var kompetente til det.

Lederne i Frie Skolers undersøgelse bliver ikke spurgt, om den fatale sejlads var forsvarlig; de svarer alene på, om de på deres skoler har de aftaler og den praksis, som Lundby Efterskole blev dømt for at mangle.

Lundbyskolen var gennemsnitligOg 45 procent af lederne mener altså, at Lundby-forstanderen hverken har gjort eller undladt at gøre noget, som de ikke selv kan blive beskyldt for, hvis uheldet rammer deres skole.

Overraskende nok er det især lederne på de frie grundskoler, der kan se sig selv i Lundbyforstanderens situation. 53

procent af grundskolelederne mener, at man ville kunne rette den samme kritik mod dem som mod den dømte forstan-der. Det samme gælder kun 27 procent af efterskolelederne. Til gengæld er en meget store del af efterskoleforstanderne (44 procent) i tvivl, om de burde føle sig ramt eller ej, og de svarer hverken/eller.

Skriften manglerEt afgørende punkt i den retssag, som fulgte i kølvandet på den forfærdelige ulykke, var spørgsmålet, om en leder kan drages til ansvar for en ulykke, når han ikke er på skolen eller selv har noget med den pågældende aktivitet at gøre. Lundby-forstanderen var slet ikke i landet, den dag båden kæntrede.

Rettens argument lyder kort fortalt, at Lundby-forstanderen er ansvarlig, fordi han ikke kan godtgøre, at sejladsen foregik uden hans viden og i strid med

77 procent af de frie skoler har klare retningslinjer og aftaler om, hvad man skal gøre i en ulykkessituation. I godt halvdelen af tilfældene er reglerne skriftlige

Arkivfoto Polfoto


»Undersøgelsens resultat giver os anledning til at intensi-vere arbejdet og dialogen med skoleorganisationerne om de her ting. Der ligger en vigtig opgave for skoleforeningerne i at støtte og hjælpe bestyrelser og skoleledere med at udarbejde de nødvendige forholdsregler på skolerne. Det er kun tre uger siden, der blev afsagt dom i landsretten, men forhåbentlig er de skoler, der mangler retningslinjer, allerede i gang med lave dem«.

Få orden i maskinrummetFormanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, undrer sig over, at så mange skoler oplyser, at de ikke har klare og tydelige retningslinjer for for eksempel sejlads:

»Uanset om det handler om sejlads eller rejser med ele-verne, er det vigtigt, at skolen har gode, synlige og forståelige regler for, hvad lærerne skal og må. Forældrene skal kunne være trygge, når de sender deres børn til en af vores skoler. Derfor må skolerne drøfte deres sikkerhedsforhold godt og grundigt igennem, så lærerne kender retningslinjerne og ved, hvilke rammer de skal holde sig indenfor«. n

tragedien. I hvert tilfælde nævner flere af dem, som svarer på spørgeskemaet, at Lundby-sagen har fået dem til at øge kravet om skriftlig dokumentation. Og flere skoler er i øjeblikket i gang med at gennemgå alle de aktiviteter, som kan være forbundet med risici, fortæller lederne. n

64 procent af lederne på de frie skoler mener, at dommen i Præstøsagen vil få skolerne til at holde igen med ture, udflugter og aktiviteter, som kan være forbundet med risici.

hans råd. I den forbindelse blev det afgørende, at forstanderen ikke havde sikret sig, at skolen havde skriftlige regler og vejledninger, som satte tyde-lige rammer for, hvordan de forskellige aktiviteter skal foregå.

Men skriftligheden har det ikke me-get bedre på flertallet af de frie skoler. I hvert tilfælde ikke, hvis man skal tro dem, som har ansvaret for den: lederne.

60 procent af de 158, som gennem-førte undersøgelsen, tror, at skriftlighe-den er lige så mangelfuld på flertallet af de frie skoler, som den var på Lundby Efterskole. Kun 10 procent af skolele-derne er uenige i det udsagn.

Og igen viser der sig et overraskende mønster: Efterskoleforstanderne har mere tillid - end grundskolelederne - til, at skolerne har indført skriftlighed. Det kan skyldes, at efterskolerne har været hurtigere til at tage ved lære af Præstø-

Sådan svarer lederne65 procent af de skoler, som har sejlads på programmet, har klare retningslinjer og aftaler for akti-viteten. På to ud af tre af dem er reglerne skriftlige.

72 procent af de frie skoler har klare retningslinjer og aftaler om skolens transport af eleverne. I godt halvdelen af tilfældene er reglerne skriftlige.

66 procent af de frie skoler har klare retningslinjer og aftaler om rejser med eleverne. I godt en tredjedel af tilfældene er reglerne skriftlige.

58 procent af de frie skoler har klare retningslinjer og aftaler om undervisning, som indebærer risici (sløjd, fysik, idræt, hjemkundskab). I to femtedele af tilfældene er reglerne skriftlige.

53 procent af lederne på de frie skoler, finder det er urimeligt, at en leder kan drages til ansvar for en ulykke som kæntringsulykken på Præstø Fjord.

43 procent af de frie skoler har klare retningslinjer og aftaler om friluftsaktiviteter med eleverne. I godt en tredjedel af tilfældene er reglerne skriftlige.

77 procent af de frie skoler har klare retningslinjer og aftaler om, hvad man skal gøre i en ulykkes-situation. I godt halvdelen af tilfæl-dene er reglerne skriftlige.

Alle tallene bygger på de svar, som ledere og forstandere på de frie skoler har givet i spørgeskema-undersøgelsen.

Arkivfoto Polfoto

42 procent af lederne svarer enig eller over-

vejende enig til udsagnet: »Vi har ikke behov for at

lave skriftlige retnings-linjer. Mine lærere er

ansvarlige, og de ved godt selv, hvad de må, kan og

skal«. Lige så mange – 42 procent – svarer,

at de er helt eller delvis uenige.

Glæ

delig

jul

til a

lleFå råd og vejledning til skolerejsen

Vini, Niels og KlausSkoleafdelingen

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!Tak til de mange skoler, der har valgt at rejse med os.

Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer.

De bedste julehilsner fra os alle hos Unitas Rejser

Glæ

delig

jul

til a

lleG

læde

lig ju

l til

alle

skolerejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed


Glæ

delig

jul

til a

lle

Få råd og vejledning til skolerejsenVini, Niels og Klaus

Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!Tak til de mange skoler, der har valgt at rejse med os.

Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer.

De bedste julehilsner fra os alle hos Unitas Rejser

Glæ

delig

jul

til a

lleG

læde

lig ju

l til

alle

skolerejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Mens lærerne på de frie skoler i foråret trampede rundt med

plakater og slagsange, var gymnasierne allerede i gang med at implementere de nye arbejdstidsregler. Gymnasielærerne sagde nemlig ja til en aftale, som ligner de regler, som lærerne på de frie skoler fik stoppet ned i halsen.

Gymnasierne er derfor nu et par skridt foran grundskolerne, og det er baggrunden for, at rektor Lars Bluhme fra Odder Gymnasium med jævne mel-lemrum bliver inviteret ud på frie skoler for at fortælle om sine erfaringer med de nye regler og de nye ledelsesforvent-ninger, som arbejdstidsreglerne lægger op til.

ARBEJDSTIDSREGLERAf Mikkel Hvid· [email protected]

Den gode leder søger ind på lærernes banehalvdel

Lars Bluhme, der er rektor på Odder Gymnasium, har testet de nye arbejdstids-regler, og han deler gerne sine tanker med de frie skoler

Foto Odder Gymnasium


Og han dukker gerne op. Han mener nemlig, at de nye regler giver et godt grundlag for at udvikle gode skoler:

»De gamle aftaler var på en række punkter for snævre, og jeg mener, at de nye regler giver os nogle bedre mulig-heder for at udvikle en god skole«, siger han.

Men – og her løfter rektoren pegefin-geren – det sker kun, hvis lederne griber situationen fornuftigt an.

Lærerne ønsker detOg hvad betyder det så konkret?

Det betyder, at skolens leder skal flytte spillet ind på lærernes banehalv-del:

»Ledelsen taber det hele på gulvet, hvis den væbner sig med regneark og kun går op i at regne ud, hvor meget lærerne skal være til stede. Det er den forkerte vej at gå«, siger han.

Målet må være en god skole. Derfor skal lederen turde lægge regnearket væk og invitere lærerne til en åben drøftelse af værdier, pædagogik og undervisning:

»Vi skal turde bevæge os ind på lærer-nes område og spørge dem: Hvad er det, der er vigtigt her? Hvad er afgørende for, at I kan levere god undervisning?«.

Hvis ledelsen tør kaste sig ud i den dialog, skaber det et godt grundlag for at udvikle stærke skoler, mener Odder-rektoren:

»Lærerne vil faktisk gerne have, at ledelsen bidrager til diskussionen om pædagogik og undervisning. Lærerne ønsker coaching og sparring – også fra ledelsen. Så som ledere skal vi have modet til at turde tage den snak med lærerne«, siger han.

Der kommer forskelleDen nye aftale vil give ændringer på skolerne og i skolernes kultur - det er

REGNEDRENGENE ER I FAREZONEN

Lars Bluhme deltog – sammen med andre gymnasierektorer fra gymnasierne – i et pep-talk-møde hos Moderniseringsstyrelsen, og styrelsens talsmænd lagde ikke fingre imellem: De slog det fast med syvtommersøm, at lederne skal bruge deres nyvundne ledelsesret og bruge de muligheder, der ligger i den, fuldt ud.

Samtidig gjorde Moderniseringsstyrelsen det klart, at der sandsyn-ligvis vil blive tyndet alvorligt ud i skolernes ledelse. Kravene skær-pes, og mange ledere vil enten give op eller blive tvunget fra borde i de kommende år. Det er nye tider, også for lederne.

Den tyggede Lars Bluhme lidt på på vejen hjem mod Odder. Han er overbevist om, at Moderniseringsstyrelsen har ret i, at der vil komme stor udskiftning blandt skolelederne. Og han tror, at det er regnedren-gene, som forsvinder fra ledelsesgangen.

Ifølge Lars Bluhme springer gode skoler ikke ud af store regneark. Nej, en god skole kræver, at lærerne og ledelsen trækker på samme hammel, og at de har en fælles vision. Det betyder ifølge Lars Bluhme, at de ledere, som coacher og sparrer med lærerne, de ledere, som fokuserer på pædagogik og undervisning, de ledere, som lægger vægt på pædagogisk ledelse – det er dem, som klarer sig.

»Jeg er overbevist om, at embedsmændene tager fejl her. For god ledelse handler om at fokusere på og engagere sig i det, der er kerne-ydelsen. Og det er pædagogik og undervisning«, siger Lars Bluhme. n

afgjort. For eksempel vil der helt sikkert blive blødt op på de meget faste regler om, hvor meget tid lærerne skal have til hver opgave, men også på forestillingen om, at alle skal have det samme. Og den ændring er også i orden, mener Lars Bluhme:

»De faste standarder var et af proble-merne i den gamle aftale. For hvis jeg som leder skal behandle mine medarbej-dere retfærdigt, skal jeg behandle dem

forskelligt. Lærerne er forskellige, og de har forskellige behov«, siger han.

Men hvis ledelsen har modet til at starte en diskussion om værdier, under-visning og pædagogik, er Lars Bluhme sikker på, at ledelsen og medarbejderne sammen vil opdage flere muligheder end begrænsninger i de nye regler:

»Grebet rigtigt an, får vi et bedre grundlag for at udvikle gode skoler«, siger Lars Bluhme. n


registrering af arbejdstid, for hvad er det ellers, jeg har plustid i forhold til?«, spørger han.

Et andet eksempel, den faglige chef hiver frem, er alders-reduktion.

»De 175 timer disponerer man selv over, men det giver kun mening, hvis det er målbart, så det peger også på en form for tidsregistrering«, siger han.

Cirkulæret er aflystSiden Folketinget i april proppede nye arbejdstidsregler ned i halsen på lærerne, har både FSL og skoleorganisationerne ventet på det cirkulære om de nye regler, som Modernise-ringsstyrelsen havde stillet i udsigt. Men det kommer aldrig. Det ligger nu fast.

»Det, vi gennemgår i dag, er vores sammenskrivning og fortolkning af lovindgrebet, af bemærkningerne til lovindgre-bet og arbejdstid for tjenestemænd«, forklarede den faglige chef.

Herefter stod den på en detaljeret gennemgang af værns-regler, opgaveoversigter, tidsregistrering og lokalaftaler samt nede-på-jorden-råd til, hvordan man ifølge de nye regler udregner årets arbejdstimer, antal skoledage, hvordan man forholder sig til problematikker om deltidsbeskæftigelse, al-dersreduktion, forberedelse, plustid, overtid og meget andet.

Der er dags dato 791 tilmeldte til temadagene, som er planlagt med syv temadage i december og ni i januar. n

Tidsregistrering er et must

800 tillidsfolk er tilmeldt FSL’s tema-dage om de nye arbejdstidsregler

Adventskransen hænger i hjørnet og markerer den snarlige julefred, men den gode stemning i salen er ikke affødt af

julen. En rød fane havde på sin vis passet bedre, for lokalet er fyldt med knap 75 tillidsfolk fra frie skoler, som på denne tirsdag den 3. december på Onsild Idrætsefterskole er mere optaget af den forestående opgave med at implementere de nye arbejdstidsregler på deres skoler end den kommende højtid. Dagen er den første af 16 temadage om de nye arbejds-tidsregler, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) har indkaldt tillidsfolkene til.

Man skal ikke have været længe i salen, før det er tydeligt, at registrering af arbejdstid er et af de emner, som popper op med relativt korte mellemrum.

»Hvorfor er vi så så interesseret i netop det?«, spørger faglig chef i FSL Henrik Lykø Hansen retorisk.

»Jo«, svarer han selv, »fordi nogle af skoleorganisationerne mener, det er unødvendigt at tælle tid«.

FSL er af den stik modsatte holdning, og Henrik Lykø Hansen fastslår flere gange, mens han gennemgår de nye arbejdstidsregler, at … »det giver jo kun mening, hvis vi i en eller anden form registrerer vores arbejdstid«, og han er i den forbindelse glad for at kunne fortælle, at foreningen snart er klar med en app, som gør det nemt for lærerne at registrere arbejdstiden.

»For eksempel«, siger han, »er reglerne om plustid ikke ændret, og det giver ikke mening at tale om plustid uden en

ARBEJDSTIDSREGLERAf Thomas Kehlet · [email protected]

Illustration Fotolia


Kompetent rådgivning til jeres studierejseHos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I kan få mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er med jer hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Andre rejsemål: London med fly 5 dage/4 nætter på hostel ...........fra kr. 1.690,-Amsterdam med egen bus 6 dg/3 nt på hostel ...fra kr. 1.370,-Dublin med fly 5 dage/4 nætter på hostel .............fra kr. 2.165,-Rom med fly 5 dage/4 nætter på hotel ...................fra kr. 2.445,-

Top 3 studiebesøg i Prag: · Theresienstadt· Skoda fabrikkerne· Foredrag med tidligere ansat ved den danske ambassade

Kontakt os på tlf: 46 91 02 59 [email protected]

1.235,-pr. person6 dg/3 nt iegen bus

Pragfra kr.

Rasmus Amtkjær, tillidsrepræsentant på Helge-næs Naturefterskole, deltog i temadagen i Onsild

Hvad tænker du om implementering af de nye arbejdstidsregler?»Det er blevet mere konkret nu, og det er spændende, at der findes så mange løsninger på den samme udfordring. Som jeg ser det, er der heldigvis stadig masser af plads til at lave lokal-aftaler ude på skolerne. Og så troede jeg egentlig, at det ville blive nemmere at være tillidsrepræsentant med de nye regler, men det er nærmere omvendt«.

Hvilke problemer, tror du, kommer til at fylde mest, når I skal indføre reglerne?»Der er rigtigt meget økonomi i det her. Hvis vi som lærere skal stå hårdt fast på arbejdstiden, så er det eleverne, det går ud over. Politikerne har taget børnene som gidsler og så lagt det over til lærernes moral, hvad de vil gøre, for at det ikke går ud over børnene«.

Hanna Roed Helbo, tillidsrepræsentant på Tøn-ning-Træden Friskole, deltog i temadagen i Onsild

Hvad tænker du om implementering af de nye arbejdstidsregler?»Vi har talt om på skolen, at vi gerne vil vende det, så vi får

noget fornuftigt ud af det. Alle lærere på skolen er organiserede, og ledelsen bakkede os op under lockouten, så vi er kommet godt igennem lockouten og er enige om, at vi vil undgå at grave grøfter. Hvis arbejdsdagen kommer til at ligge fast, tror jeg, det kan give ro på en anden måde end i dag. For en del år siden flyttede jeg meget af mit skolearbejde hen på skolen. Så jeg øver mig i at lave mest muligt på skolen«.

Hvilke problemfelter ser du i det her?»Tidsregistreringen. Jeg tror, vi bliver nødt til stadig at regi-strere, hvad vi bruger af tid, for netop at skabe en tryghed om-kring tidsforbruget og for ikke at blive frustrerede. Vi skal have overblik over, hvad vi bruger af tid. I hvert fald i en overgang«.

Er diskussionen om de nye arbejdstidsregler noget, der har fyldt hjemme på lærerværelset?»Nej, for vi har været afventende. Men dagen i dag har givet mere klarhed om, hvad det er, vi skal diskutere, og det sætter nok gang i dialogen derhjemme«. n


Kursus-kalender

27.-29. JANUAR 2014

Matematik og IT /mellemtrinnetHornstrup Kursuscenter

Se www.kursusmarkedspladsen.dk.

26.-28. FEBRUAR 2014

Mindfullness og yoga i undervisningenHornstrup Kursuscenter


19.-21. MARTS 2014

Inspirationskursus for skolebibliotikarer Hornstrup Kursuscenter


30.-31. JANUAR 2014

De store læserGolf Hotel, Viborg

Konference om læsning for de ældste klassetrin. Mød forfattere, lærebogs-forfattere, anmeldere, lærere, fagkonsulenterne i dansk. Se mere på: viaucfu.dk/destorelæser.

4.-11. APRIL 2014

OllerupkursusDen frie lærerskole i Ollerup, Vester Skerninge

Ollerupkurset indeholder 16 faglige kurser og henvender sig til lærere, pædagoger, ledere og andre interes-serede i de frie skoler. Mere info og tilmelding på: www.dfl-ollerup.dk.Tilmeldingsfrist: 10. januar 2014

22. APRIL 2014

Sådan bruger du iPad i tysk- og engelskundervisningenVejle CFU, Damhaven 13A, Vejle

Præsentation af udvalgte apps til undervisningen. Tid til hands-on faglig diskussion og sparring. Tilmelding se: www.sproglaererforeningen.dk. Yderligere oplysninger: Aase Lomholt Thomsen/[email protected]. SKOLEÅRET 2013-14

Videreuddannelse og kompetenceudviklingVIA UC – Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation.

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dkFriluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Kort og godt

Vejen fraPISA fører ikke til uddannelseDer er ingen statistisk sammenhæng mellem, hvor godt eleverne klarer sig i

PISA-undersøgelserne, og hvor gode de er til at komme i gang med og gennem-føre en ungdomsuddannelse. Det viser en ny analyse, som uddannelsesforskere fra Aarhus Universitet står bag.

En af forskerne, professor Peter Allerup fra Institut for Uddannelse og Pædago-gik, siger:

»PISA-scoren fungerer ikke som indikator for elevernes succes i ungdomsuddan-nelserne«.

Dermed ikke sagt, at det er flintrende ligegyldigt, om eleverne lærer at læse og regne. Det er ikke ligegyldigt, understreger Aarhus-professoren, men hverken læs-ning eller regning kan som enkeltfaktor forudsige, om eleverne gennemfører deres ungdomsuddannelse eller ej.

Forskerne kommer samtidig frem til, at de elever, som scorer under 02 i PISA’s læse- og matematik-undersøgelser, klarer sig relativt godt.

39 procent af dem, som fik under 02 i læsning, var fireethalvt år senere i gang med en ungdomsuddannelse, mens 48 procent af dem, som fik under 02 i matema-tik, var i gang med en ungdomsuddannelse. n MHV

Illustration Fotolia


FRIE SK LERS LÆRERFORENING

Fordi Sammenhold LøfterFordi Sygdom Lammer

Fordi Staten Lockouter

Fordi Skolebørn Larmer

Fordi Sparring Luner

Fordi Skoler Lukker

Fordi Samfundet Lider

Fordi Styrelser Lusker

Fordi Stridigheder Lever

Fordi Spændinger Løsnes

Fordi Skolelærere Lytter

Fordi Sikkerheden Lider

Fordi Skolelærere Længes

Fordi Skødesløshed Lever

Fordi Slyngler Lyver

Fordi Soloridt Læderer

Fordi Skader Lurer

Fordi Smerter Lindres

Fordi Samarbejde Lykkes

Fordi Splid Løses

Fordi Skolelærere Leverer

DERFOR ER DU MEDLEM AF FSL

ALLE MEDLEMMER ØNSKES GOD JUL OG GODT NYTÅR

FrikvarterAf Ulrik Andersen · [email protected]

Sverige har kurs mod afgrunden

VERDEN RUNDT

de svenske børn er ikke bare ringe, de er også ringere end de norske børn. Og de danske børn. Og de finske børn, der i øvrigt også er ude i en Nokia-lignende deroute, men dog ikke på niveau med det svenske fald.

Som alle andre er den svenske oppo-sitionsleder, Stefan Löfven, dybt rystet. »Det er en national krise,« siger han til Dagens Nyheter, og øverste kvinde i Lärarförbundet, Eva-Lis Sirén, mener, at de svenske skoler er »sunket som en sten«. Hvorvidt de svenske elever overhovedet forstår den metafor er tvivlsomt.

På et eneste punkt er de svenske

elever dog i den abso-lutte PISA-top. De er gode til at komme for sent. Og her har den ellers trængte undervisningsmini-ster Jan Björklund gjort sig en række overvejelser.

»Når det ringer ind, så starter timen, og når det ringer ud, så slutter den«, lyder indsigten fra undervisningsmi-nisteren, der fortsætter med et råd til lærerne:

»Døren må låses, når det ringer ind. Hvis jeg var lærer, havde jeg gjort det«. n

Et suk og et resigneret skuldertræk, det var alt hvad PISA-undersøgel-

sen kunne frembringe af reaktioner i Danmark i begyndelsen af december. Men den luksus har de ikke i Sverige, som præsterede PISA-historiens største styrtdyk og et kollektivt rædselsskrig over de svenske børns uduelighed. Dermed skriver den svenske skole sig ind i en tradition, der også tæller Saab, elge og Ace of Base, over fænomener som først vandt verdens beundring, indtil den kollektive globale bevidsthed blev revet ud af sit fatamorgana og så tingene for, hvad de virkelig er. Og afklædningen gør ondt i Sverige. For

Illustrationer Fotolia


Konsulentensbord

Ajour

MULIGHED FOR EN ENKELT FRIDAG

Der kan af og til opstå behov for, at man kan holde en enkeltstående fridag – men hvilke muligheder har man?

Er der tale om dødsfald, bisættelser, bryllup, sølvbryllup, runde fødselsdage og andre ”begivenheder i nærmeste familie” er udgangspunktet, at man ikke har fri. Det skal aftales i skolens personalepolitik, om man kan få fri med eller uden løn.

Drejer det sig om frihed til at gå til undersøgelse/behandling hos læge, tandlæge, speciallæge eller anden behandling i sundhedssystemet, er det Moderniseringsstyrelsens (tidl. Personalestyrelsens) opfattelse, at den ansatte bør have fri med løn, såfremt man ikke selv har indflydelse på, hvornår en behandling skal finde sted.

Forældre har af og til behov for at gå til læge/behandling med deres barn. Her kan omsorgsdagene anvendes.

Ud over brug af omsorgsdage kan man desuden aftale med skolen, at man bruger sine særlige feriedage som enkeltdage.

Hvis man skal købe én dag fri beregnes fradraget således: Årslønnen divideret med 1924 gange med 7,4 (timer).

Frakonsulentens

bordAf Jes Lemming, konsulent, FSL

Ü

INDRETNINGaf lærerarbejdspladser

Arbejdsmiljøgruppen (arbejdsmiljø-

repræsentanten og arbejdslederen) får

på kursusdagen en gennemgang af

en grundig og brugbar proces, som

sikrer, at man igennem forskellige

faser får tilgodeset lokale behov. Det

er vigtigt at finde holdbare

løsninger fra starten,

undgå fejlkøb og

dyre indretning-

sløsninger, som

senere skal ændres.

Lærerarbejdspladser

skal indrettes, så det

er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt

forsvarligt, og vi gennemgår på kursusdagen regler og

retningslinjer på området.

Det bliver muligt at drøfte ideer og løsninger mellem

deltagerne i løbet af dagen.

LÆS DET ENDELIGE

PROGRAM PÅ WWW.FSL.DK/INDRETNING

Kursusdagen tæller som en af de supplerende kursusdage på minimum 1½ efteruddannelsesdage pr. funktionsår, som medlem-mer af arbejdsmiljøorganisationen skal have tilbudt.

Dagen tilrettelægges og gennemføres af Ulla Kjærvang fra BASCON, Aarhus, og afholdes henholdsvis den 22. januar på Hornstrup Kursus-center i Vejle og 29. januar på Scandic Roskilde fra kl. 10 til kl. 15.10.

Tilmelding skal ske senest 9. januar på www.fsl.dk/indretning.Kursusprisen er 1.200 kr. pr. person inkl. forplejning.

Frie Skolers Lærerforening udbyder denne kursusdag i samarbejde med skoleforeningerne.

På frie skoler med mere tilstedeværelse og for-beredelse på skolen får arbejdsmiljøgruppen nye fokuspunkter. Det handler denne kursusdag om.

KURSUSDAG for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøgrupper


Ajour

O. Siesbyes Legat kan i 2013 uddele ca. 30.000 kr. i passende portioner

Legatet kan søges af lærere og børnehaveklas-seledere der på ansøgnings- og anvendelses-tidspunktet er ansat ved tilskudsberettigede frie skoler. Legatportionerne kan uddeles som tilskud til kurser og rejser i videreuddannelsesh-ensigt, hvor fremmedsprog er et element i den ønskede videreuddannelse. Såfremt der ikke er tilstrækkelige ansøgere til dette formål, kan der endvidere ydes legatportioner til kurser og rejser med andet uddannelsesmæssigt formål.

Ansøgning om legatportioner skal fremsendes pr. mail til

[email protected], og skal være FSL’s sekretariat i hænde senest

fredag den 1. marts 2014 kl. 10.00.

LegatudvalgetFrie Skolers Lærerforening

O. SIESBYES LEGAT

FORMANDEN FYLDER

50Uffe Rostrup fejres ved en (uformel) reception på

HORNSTRUP KURSUSCENTER fredag den 10. januar 2014 kl. 14 -16

På festligt gensyn!Næstformand Monica Lendal Jørgensen

& sekretariatschef Henrik Wisbech

Tilmelding til [email protected]

NY BOG AF KELD GRINDER-HANSEN:Den gode, den onde og den engagerede - 1000 år med den danske lærer

Uddrag af anmeldelsen i Frie Skoler:Det er livgivende for en lærerlæser at få sat ansigt og refleksioner på alle dem, man ubevidst har trukket på ved udviklingen af sin egen identitet som lærer. Forfatteren holder sikkert sit fokus på lærerne, og forståelsen for lærer-udøvelsen er udtalt. Men også et blik for lærerarbejdets udsathed har han.

JULETILBUD TIL MEDLEMMER AF FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Keld Grinder-Hansen

1000 år med den danske lærer

den gode · den onde og den engagerede

muusmann forlag

Rabatpris til medlemmer af Frie Skolers Lærerforening: Kr. 279,95. inkl. forsendelse (normalprisen er kr. 329,95 plus forsendelse).

Send mail med navn og adresse til: [email protected]. Skriv ‘Frie Skoler’ i emnefeltet. Bogen sendes portofrit vedlagt faktura.

LÆS HELE ANMELDELSEN PÅ MUUSMANN-FORLAG.DK


Registrerede Revisorer – FSRwww.ronnerevision.dk

St. Torvegade 12 · 3700 Rønne

Rønne Revision har gennem

mange år specialiseret

sig inden for revision

og rådgivning

af Frie Grundskoler

KontaktIvan Qvist ellerTonny Kofoed foren uformel samtale– Ring 5695 0595– Mail [email protected]

R Ø N N E R E V I S I O N

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Læs sidste nyt, jobannoncer, UFFES UFORBEHOLDNE og meget meget mere på

WWW.FSL.DK

Bliv

medlem af

Landskursus d. 4. aprilpå “Severin” Middelfart. – Se hjemmesiden!

Annoncer

Der sker meget med lederrollen i øjeblikket. Har du brug for sparring fraen forening, der har mange års erfaring i at hjælpe de frie skolers ledere?

Bliv medlem af Frie Skolers Ledere.

Læs mere på www.frieskolersledere.dk

Når din løn er i spil, klarer du dig bedst, hvis du kender reglerne og har forberedt dig. Som leder har du en særlig rolle. Du skal både varetage dine egne interesser og din skoles interesser.

Et vigtigt redskab i dine lønforhand linger er en god lønstatistik.

I denne folder kan du læse om Frie Skolers Ledere’s holdning til lederløn på frie grund-skoler og efterskoler. Samtidig beder vi dig om at være med til at skabe grundlaget for en god lønstatistik.

www.frieskolersledere.dk Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov

T: 87 46 91 50F: 87 46 91 51

[email protected]

lønGuidebedre

til

Lønforhold for ledere på frie grundskoler

og efterskoler

Intervalløn

Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________

Aktuel løn kr. ____________________________________ (31. marts kroner)

Næste lønstigning pr.dato: _____________ kr. __________ (31. marts kroner)

Derefter lønstigning pr.dato: ___________ kr. __________ (31. marts kroner)

Tilsvarende model kan anvendes for viceskoleinspektør / viceskoleleder / vicefor-stander og afdelingsledere.

Engangsvederlag

Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________

Det aftales at yde et vederlag for særlig indsats, som er begrundet i forstander / skoleleder ZZ’s rolle i skolens pædagogiske udvikling. Vederlaget udgør XX.000 kr. (31. marts kroner) pr. skoleår i de følgende tre år, og udbetales a conto månedsvis. Vederlaget er pensionsgivende.

Der er endvidere indgået en aftale om resultatløn med en maksimal ramme på XX.000 kr. Aftalen er gældende for de næste tre skoleår, og de udbetalte beløb er pensionsgivende. Der afholdes en evalueringssamtale i maj måned, hvor det drøftes med repræsentanter for skolens bestyrelse, om skoleleder / forstander ZZ har opfyldt de ønskede mål. Beløbet udbetales sammen med lønnen for juni måned.Målepunkterne, der hver vægtes med 25 % er:

• Udarbejdelse af handleplan for pædagogisk udvikling• Udarbejdelse af handleplan for et personalepolitisk område• Udarbejdelse af handleplan for synlighed i lokalområdet• Udarbejdelse af handleplan for udvidelse af skoledistriktet

Tilsvarende kan der aftales engangsvederlag for henholdsvis viceskoleinspektør / viceskoleleder / viceforstander og afdelingsledere.

Ny lønforhandlingDet aftales, at der skal afholdes en ny forhandling vedrørende lederløn på XX-Skole senest med udgangen af maj måned (år 20XX). Det kan som tidligere nævnt i den forbindelse aftales, at hvis der ikke efter den flerårige aftales udløb umiddelbart kan opnås enighed om en ny aftale, så løber den gamle intervalløns aftale videre indtil, der kan opnås en ny aftale.

Aftalen afsluttes med underskrifter af parterne.

Hvad gør duDet er vigtigt, at disse lønaftaler bliver indsendt. Det er vigtigt i forhold til skolens revisor, men det er også vigtigt af hensyn til, at din lønaftale er med til at skabe grund-laget for en god lønstatistik hos Frie Skolers Ledere.

Hver gang du indgår en ny lønaftale om intervalløn, vederlag for særlig indsats og resultatløn skal denne indsendes og godkendes af Frie Skolers Ledere. Honorering om merarbejde er undtaget. Hvis du indgår flerårlige aftaler for løntillæg ud over inter-vallønnen, skal der hvert år indsendes en delaftale til godkendelse i Frie Skolers Ledere.

De relevante skemaer finder du på vores hjemmeside. Hvis du ønsker det, har du som medlem ret til at lade dig bistå af en repræsentant for Frie Skolers Ledere under lønforhandlingen.

Oplysninger om lederlønPå vores hjemmeside finder du relevante værktøjer om lederløn på frie grundskoler og efterskoler, friske lønstatistikker samt detaljerede oplysninger om løntillæg. Med jævne mellemrum afholder vi workshops om lederløn forskellige steder i landet.

Stillinger

Fænøsund Friskole søger lærerFænøsund Friskole er placeret i et naturskønt område i Middelfart. Vi er en Grundtvig-koldsk friskole. Kreativitet, Refleksion, Ansvar-lighed, Fællesskab og Tillid er de værdiord vi baserer vore hand-linger på, og som vores daglige praksis tager udgangspunkt i.

Vi har 167 elever fordelt på 0. til 9.klasse. Vi er maksimalt 18 elever i klasserne. Vi er 25 engagerede voksne, som glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Vi søger en ny kollega:• Der vil og kan indgå i et forplig-

tende fællesskab• Der har erfaring med team-

samarbejde og vil være med til at lave skoleudvikling

• Brænder for matematik, engelsk, biologi, idræt og friluftsliv

• Har kompetencer indenfor et af vore linjefag – Drama, musik og billedkunst

• Er en dygtig fortæller

• Evt. er uddannet specialunder-visningslærer

• Ønsker at undervise på mel-lemtrinnet

Vi kan tilbyde en skole med:• Et godt kollegialt sammenhold• Teamorganisering og team-

samarbejde• Engagerede forældre og elever • En beskæftigelsesgrad på

0,80 % med mulighed for at læse vikartimer

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Ansøgningsfrist 13.1.2014. Der vil blive afholdt samtaler i uge 4Fælles rundvisning for alle ansø-gere den 7.1.2014 kl.15.00Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Dorte Jager eller souschef Tabita Rado-or Jensen på tlf. 64410747. Skolens hjemmeside www.sundfri.dk

Korinth Efterskole – Spejderskolen · Kaj Lykkesvej 9 · 5600 Faaborg 6265 1067 · www.spejderskolen.dk · [email protected]

Korinth d. 21.06.2013

Korinth EFtErSKoLE-SPEJDErSKoLEn SøgEr

ViCEForStAnDErPå Korinth Efterskole – Spejderskolen vil vi kendes på, at vi med udgangspunkt i spej-derbevægelsens principper, udvikler skolens elever til selvstændige og ansvarlig unge. Unge, der er parate til at møde fremtidens udfordringer, og som igennem tiden på efter-skolen får et godt afsæt til at gennemføre en uddannelse og til at sætte spor i verden.

Skolen er midt i en rivende udvikling og for at understøtte den, søger vi en viceforstan-der. Viceforstanderen skal i samarbejde med forstanderen, være med til at videreudvikle en skole som dog holder fokus på sine traditio-ner og værdier. Stillingen vil indebærer både ledelse, administration og undervisning og ønskes besat pr. 1. marts 2014.

Vi søger en person som kan ”tænde ild” i både bål og begejstring hos elever og medarbejdere, som har erfaring med/indsigt i efterskolemiljøet, har undervisningserfaring, har ledererfaring eller lederevne der kan videreudvikles, har kendskab til administrati-on i form af skemalægning, nye arbejdsregler, arbejdsplaner samt erfaring med budget og økonomistyring.

Du skal have konstruktive samarbejdsevner, være fremsynet, struktureret og en dygtig afslutter, have lyst og evne til konflikthånd-tering samt være god til at kommunikere og formidle. Skulle du derudover have kompe-tencer indenfor hjemmesider, intranet, PR og marketing, så er det et ekstra plus!For yderligere information om skolen samt stillingsbeskrivelse, se vores hjemmeside http://www.korinth-efterskole.dk, og ring til skolens forstander Henrik Madsen på skolens telefon 62 65 10 67 eller forstanderens mobil

20 73 50 67 for uddybende informationer og/eller aftale om besøg med rundvisning på skolen. Har du masser af energi og lyst til i tæt samarbejde med forstanderen, at lede og udvikle Korinth efterskole-spejderskolen og li-geledes at tage hånd om de nye udfordringer som ligger i fremtiden, modtager vi gerne din ansøgning. Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til fællesoverens-komst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation – dvs. i lønintervallet fra 368.295 til 438.154 gældende for små skoler.Tjenestebolig kan tilbydes.

Ansøgning med kopi af relevante bilag sen-des pr mail til [email protected] eller med post til bestyrelsesformand Lisbeth Navntoft, Rydtoften 39, 2750 Ballerup. Ansøgning og forespørgsel behandles naturligt fortroligt Ansøgningsfrist: 28. december 2013

Er du den lærer vi mangler?Da en af vores lærere går på pension efter mange gode år på skolen, søger vi

1. februar 2014 eller snarest derefter en afløser for hende.

• Du er uddannet lærer og brænder for dit job. • Du kan undervise i dansk, tysk og historie på mellemtrin og i overbygningen.• Du kan lide at samarbejde og vidensdele.• Du har lyst til at arbejde på en holdningsskole, hvor omsorg, fællesskab og

værdier er det bærende.

Vi kan tilbyde:• 325 glade og positive elever, som er indstillet på at lære noget og forventer

noget af dig.• En fast fuldtidsstilling, som du forhåbentligt vil have i mange år frem.• En skole som bygger på det kristne livs- og menneskesyn.• En skole hvor du selv bestemmer over størstedelen af din forberedelsestid.• Se mere om os og vores måde at drive skole på på www.sct-joseph-nyk.dk

Ansøgningen med bilag stiles til skolelederen og skal være skolen i hænde senest d. 10. januar 2014 med morgenposten, samtaler forventes afholdt d. 16. januar 2014.

Ansættelsen og aflønningen sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og LC/OC samt organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved Frie Grundskoler.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Steen Dissing på tlf: 5485 1211eller 2033 1211. Eller viceskoleleder John Hansen på 2061 4581.

Vi ser meget gerne, at du kommer på besøg inden du søger, og du er velkommen til at tage kontakt også i juleferien.

Bispegade 6 · 4800 Nykøbing F


Nysted Efterskole ligger smukt placeret i Nysted på det naturskønne sydøstlige Lol-land og har direkte udsigt over Østersøen.

Vi kan tilbyde dig: • storindflydelsepåskolensvisionog

udvikling–frihedtilledelse• enefterskolemedenstærkøkonomi• endygtig,engageretogloyalpersonale-

gruppe i en god humørfyldt hverdag• enskolemedtidssvarendeundervis-

ningsfaciliteter,dejligeadministrations-lokaler mv.

• enskolemedbådetraditionelleogutraditionelleundervisningsformerogmuligheder

• enskolemedenpositivogengageretbestyrelse,sombakkeropomskoleogledelse

• enskole,derrummerrigtigmangemulighederforenspændendeudvikling

NystedEfterskoleerenalmindeligefterskole,somsamtidigerenpraktiskef-terskole,derisærrettersigmodunge,som

ønsker at gå i skole og modtage undervis-ningpåenlidtandenmåde.Skolenspæn-der fra Folkeskolens Afgangsprøver over en rækkeværkstedsfagtilbotræning.Denhar140 elever fordelt på 8. – 9. -10. klasse og ca.45ansatte.Dererbl.a.viceforstander,afdelingsleder,sekretær,regnskabsførerogflereandremedspecielleopgaver.

Vi søger en forstander som:• harerfaringsomlederoglysttilat

arbejdesammenmedungemennesker• harpædagogiskindsigtogergodtil

skriftligogmundtligkommunikation• har økonomisk forståelse og er en god

personaleleder,tøruddelegereansvars-områder

• harpersonligudstråling,overblikogkanskabetryghedogtillid

• harennaturligautoritet,ervisionærogmålsættende

• erinitiativrig,anerkendende,engageret,synligihverdagenoggodtilattageansvar og beslutninger

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker vedstillingsbesættelsen.Sedenbrederebeskrivelseafjob–ogpersonprofilenpåwww.bogetorp.comellerpåskolenshjem-meside www.nysted-efterskole.dk DuervelkommentilatkontakteMogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (24871905)ellerformand,HenrikNyberg(21262248))ellerkonstitueretforstanderPer Just (25 18 79 14).Tiltrædelse1.martsellerefteraftale.Ansættelsenskerihenholdtiloverens-komst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningiintervallet456.100–528.589(marts 2013).

Ansøgningsfrist: Sendansøgning,CVogrelevantebilagsomPDFellerWord-filpåmailtil:MB@bogetorp.comsenestden1.februar.Jobsamtalerafholdes6.og19.februar.

ForstanderNysted Efterskole

Forstander Nysted Efterskole

Nysted Efterskole ligger smukt placeret i Nysted på det naturskønne sydøstlige Lolland og har direkte udsigt over Østersøen. Vi kan tilbyde dig:

stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse en efterskole med en stærk økonomi en dygtig, engageret og loyal personalegruppe i en god humørfyldt hverdag en skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter, dejlige administrationslokaler mv. en skole med både traditionelle og utraditionelle undervisningsformer og muligheder en skole med en positiv og engageret bestyrelse, som bakker op om skole og ledelse en skole, der rummer rigtig mange muligheder for en spændende udvikling

Nysted Efterskole er en almindelig efterskole, som samtidig er en praktisk efterskole, der især retter sig mod unge, som ønsker at gå i skole og modtage undervisning på en lidt anden måde. Skolen spænder fra Folkeskolens Afgangsprøver over en række værkstedsfag til botræning. Den har 140 elever fordelt på 8. – 9. -10. klasse og ca. 45 ansatte. Der er bl.a. viceforstander, afdelingsleder, sekretær, regnskabsfører og flere andre med specielle opgaver.

Vi søger en forstander som:

har erfaring som leder og lyst til at arbejde sammen med unge mennesker har pædagogisk indsigt og er god til skriftlig og mundtlig kommunikation har økonomisk forståelse og er en god personaleleder, tør uddelegere ansvarsområder har personlig udstråling, overblik og kan skabe tryghed og tillid har en naturlig autoritet, er visionær og målsættende er initiativrig, anerkendende, engageret, synlig i hverdagen og god til at tage ansvar og beslutninger

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.nysted-efterskole.dk Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (24 87 19 05) eller formand, Henrik Nyberg (21 26 22 48)) eller konstitueret forstander Per Just (25 18 79 14).

Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.100 – 528.589 (marts 2013).

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: [email protected] senest den 1. februar. Jobsamtaler afholdes 6. og 19. februar.

Forstander Nysted Efterskole

Nysted Efterskole ligger smukt placeret i Nysted på det naturskønne sydøstlige Lolland og har direkte udsigt over Østersøen. Vi kan tilbyde dig:

stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse en efterskole med en stærk økonomi en dygtig, engageret og loyal personalegruppe i en god humørfyldt hverdag en skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter, dejlige administrationslokaler mv. en skole med både traditionelle og utraditionelle undervisningsformer og muligheder en skole med en positiv og engageret bestyrelse, som bakker op om skole og ledelse en skole, der rummer rigtig mange muligheder for en spændende udvikling

Nysted Efterskole er en almindelig efterskole, som samtidig er en praktisk efterskole, der især retter sig mod unge, som ønsker at gå i skole og modtage undervisning på en lidt anden måde. Skolen spænder fra Folkeskolens Afgangsprøver over en række værkstedsfag til botræning. Den har 140 elever fordelt på 8. – 9. -10. klasse og ca. 45 ansatte. Der er bl.a. viceforstander, afdelingsleder, sekretær, regnskabsfører og flere andre med specielle opgaver.

Vi søger en forstander som:

har erfaring som leder og lyst til at arbejde sammen med unge mennesker har pædagogisk indsigt og er god til skriftlig og mundtlig kommunikation har økonomisk forståelse og er en god personaleleder, tør uddelegere ansvarsområder har personlig udstråling, overblik og kan skabe tryghed og tillid har en naturlig autoritet, er visionær og målsættende er initiativrig, anerkendende, engageret, synlig i hverdagen og god til at tage ansvar og beslutninger

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.nysted-efterskole.dk Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (24 87 19 05) eller formand, Henrik Nyberg (21 26 22 48)) eller konstitueret forstander Per Just (25 18 79 14).

Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.100 – 528.589 (marts 2013).

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: [email protected] senest den 1. februar. Jobsamtaler afholdes 6. og 19. februar.

Forstander tilKøbenhavnsIdrætsefterskole

Københavnsidræts-efterskole

Kies søger en ny forstander.

Vores forstander igennem 10 år har besluttet at stoppe i løbet af foråret. Derfor søger vi en efterfølger til at videreføre en skole i fortsat udvikling.

Kies er en velfungerende idrætsefterskole, hvor fokus på sport, efterskoleliv, faglig og personlig udvikling går hånd i hånd.

Vi er 132 engagerede elever og 25 fantastiske medarbejdere. Vores personale medvirker til at give eleverne en oplevelse for livet – du er en naturlig leder for disse grupper, og det er dette skoleliv, du skal stå i spidsen for. Du er lederen, der skaber sammenhæng, og et nærværende menneske, der udvikler gode relationer omkring skolen.

Kies eleverne brænder for deres sport og forfølger drømmene, en vigtig premis og en af styrkerne i hverdagen.

Kies spiller sammen med moderklubberne en central rolle i udviklingen af Valby Idrætspark. Dette arbejde skal fortsætte med dig som leder.

Du får ansvaret for:- strategisk og pædagogisk skoleledelse – udvikle visioner og mål i samarbejde med bestyrelse og medarbejdere,- sikre at eleverne er i centrum,- personaleledelse og personaleudvikling,- økonomisk ansvar for skolens drift, - kontakt til skolens ”moderklubber” og fast-holde relationen til det lokale foreningsliv.

Hvis din interesse er vækket, hører vi gerne fra dig. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte forstander Jan Barslev på 41415599. Det er også muligt efter aftale at tale med bestyrelsens næstformand, Peter Bøgelund. Du kan læse mere om jobbet i en udvidet beskrivelse på vores hjemmeside, www.kies.dk.

Ansættelserne sker efter overenskomst mellem LC og finansministeriet i lønintervallet kr. 456.110 - 528.589,- (grundløn pr. 1.4.2012). Tjenestebolig kan stilles til rådighed på skolen.

Ansøgningsfrist er d. 13. januar kl. 12 og samtaler afholdes i uge 3. Ansøgningen sendes på mail til [email protected]

Stillinger


SØGER NY FORSTANDERMed udgangen af indeværende skoleår har skolens forstander gennem 24 år valgt at fratræde.

Vi søger derfor en ny forstander pr. 1. august 2014.

Eriksminde Efterskole er en grundtvig-koldsk skole der vægter det eksistentielle, det boglige og det kunstneriske højt.

Eleven er altid en ligeværdig samtalepartner og i det åbne møde udvikles den enkelte og fællesskabet løftes.

Vi søger de gode historier, som når de fortælles skaber mening i tilværelsen og giver rum til fantasi og kreativitet.

Skolen ligger 25 km. syd for Århus og har en levende historie som fri skole, der går tilbage til 1865.

Vi er 108 elever og 25 engagerede medarbejdere.

Du er en person: med menneskeindsigt og lyst til at arbejde med ungemed visioner der både udfordrer og respekterer skolens historie og værdigrundlagmed ledelseserfaring eller lyst til ledelse med sans for økonomi såvel som gode bud på efterskoleformens fremtidder har lyst til at bo på skolen med sin familie

Vi tilbyder:

forstanderbolig med bopælspligt åbent og inspirerende miljøansættelse og løn iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC (aflønning i intervallet kr. 456.110,00 - kr. 528.589,00 (marts 2012))

Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kan rettes til bestyrelsesformand Jens Brusgaard på mobil 22 62 03 44 eller [email protected].

Ansøgning inkl. CV og relevante bilag sendes til [email protected] (pdf eller word-fil) senest 12. januar 2014.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført og afsluttet inden udgangen af januar måned 2014.

Yderligerer oplysninger på www.eriksmindeefterskole.dk og se særskilt filmappe vedr. stillingen.

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

ny forstander de frie skoler.indd 1 02/12/13 23.07

Stillinger


Info/annonce

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected]

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected] DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 1 – 20. januar / Nr. 2 – 17. februar 2014. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.comPRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111

OPLAG 10.376 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik WisbechSekretariatet T: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Rikke Josiasen, T: 26672111Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 50904714Kreds 7 Annie Storm, T: 29910478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 21698175Kreds 11 Lars Holm, T: 60942395Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skole-former · Læs mere på frieskolersledere.dk

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konferen-ce. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.www.hornstrupkursuscenter.dk

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København


Ny viden

Hvis man vil knytte lærernes løn til elevernes resultater, så bør bonus-pengene udbetales ved skoleårets start, siger forskning

Og forskellen mellem de to grupper var betragtelig. Som påvist i andre undersøgelser var der ikke nogen præstations-fremgang hos eleverne, hvor lærerne blev stillet en bonus i udsigt ved skoleårets afslutning. Derimod var der en markant præstationsforbedring blandt eleverne hos de lærere, som risi-kerede at skulle betale den allerede udbetalte bonus tilbage.

Frygten for at misteTankegodset, som eksperimentet er baseret på, er det, man inden for økonomi og psykologi kalder tabsaversion, som løst kan oversættes til frygten for at miste. Tabsaversion er et fænomen første gang beskrevet af nobelprisvinderen Daniel Kahneman, og man kan blandt andet blive klogere på det i hans bog, ”At tænke – hurtigt og langsomt”. Kort fortalt be-skriver det menneskers tendens til at kæmpe mere aggressivt for at undgå tab frem for at kæmpe for at modtage gevinst, dvs. vi er mere beskyttende over for, hvad vi har, end vi er ambitiøse i vores jagt på, hvad vi ikke har. Stillet over for et spil plat eller krone, hvor man taber 100 kroner ved at gætte forkert, så forlanger folk i gennemsnit 200 kroner i præmie for at gætte rigtigt for at ville være med i spillet.

På den baggrund konstaterer professorerne fra Harvard og Chicago University, som udførte eksperimentet på skolerne i Chicago, også, at resultaterne er fuldstændig i tråd med 30 års forskning i psykologi og økonomi. Vil man lokke lærere, eller alle mulige andre, med en gulerod, er det altså ikke nogen god ide at hænge den for næsen af dem, det er bedre at lade dem spise den med det samme, men samtidig true dem med, at de skal kaste den op igen, hvis resultaterne udebliver. Om det så også er den bedste vej til en bedre skole, er en anden sag. n

Det har ingen eller i bedste fald meget lille effekt på elevernes resultater, hvis man gør en del af lærernes

løn afhængig af elevernes præstationer. Det har vi tidligere beskrevet i Frie Skoler med henvisning til blandt andet en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, og udenlandske undersøgelser har sagt det samme: Bo-nusløn virker ikke på lærere.

En del tyder imidlertid på, at det er en sandhed med mo-difikationer. For bonussen kan gives med et tvist, der måske ikke er specielt sympatisk, men som ikke desto mindre har en påvist positiv effekt på elevernes præstationer. Metoden er at give lærerne en bonus på forskud men med en indbygget trus-sel om at skulle betale bonussen tilbage, hvis ikke eleverne når nogen på forhånd definerede mål.

Hvad systemet gør ved arbejdsmiljø og lærernes generelle mentale tilstand, kan man gisne om, men ser man isoleret på elevpræstationerne, var resultaterne tydelige i et eksperiment i Chicago, der involverede ni skoler, 3200 elever, 150 lærere, knap 3,5 millioner bonuskroner og i øvrigt også et samarbejde med lærernes fagforening.

Stor forskelLærerne, der deltog i eksperimentet, blev delt ind i to grup-per. Den ene gruppe blev stillet en bonus på op til 8000 dol-lars i udsigt ved skoleårets afslutning afhængig af elevernes testresultater. Lærerne i den anden gruppe fik udbetalt 4000 dollars ved skoleårets begyndelse med en aftale om, at hvis eleverne klarede sig under det forventede gennemsnit, skulle bonussen betales helt eller delvist tilbage, men hvis eleverne klarede sig over det forventede gennemsnit, så var mulighed for at få lagt oven i startbonussen op til højst 8000 dollars.

Giv bonussen med det samme - og tru med at tage den væk igen

Af Ulrik Andersen · [email protected] Fotolia


Giv bonussen med det samme - og tru med at tage den væk igen

Foreningenmener

Vi skal prioritere PÆDAGOGISK LEDELSE

trænger til lidt mere fordybelse. Et af disse er et nummer af Folkeskolen fra slutningen af oktober, da det har temaet ”Skolereformen kræver superledere”. Temaet fik mig til at reflektere lidt over, hvor megen parallelitet der er mellem folkeskolen og de frie skoler. Har vi i vores verden, og vil vi få behov for, superledere?

Jeg tror faktisk ikke, at der er og bliver den store forskel på vores roller i fremtidens skole, bortset fra, at lederne i de frie skoler arbejder uden en offent-lig forvaltning med de lettelser, som det kan give.

Fokus på ledelsesgangene i det næste halve år bliver selvfølgelig med megen vægt på implementering af nye arbejds-tidsregler – og det var i den forbindelse, at jeg gemte det nævnte nummer af Folkeskolen. Bladet har fået Scharling Research til at foretage en undersøgelse blandt 1.500 ledere og lærere i folke-skolen, og i deres resultater kommer der udsagn frem, som jeg foruroliges over.

Har lederen været på besøg?At være skoleleder indebærer (også i de frie skoler) tre kendte elementer:

• administrativledelse• personaleledelse• pædagogiskledelse.

Udfordringen ligger for den enkelte leder i vægtningen af disse tre elemen-ter, og Scharling Researchs undersø-gelse viser, at det i folkeskolerne står rigtig dårligt til med vægtningen af den pædagogiske ledelse. Citater som ”mine ledere har aldrig overværet min undervisning og har aldrig vist inte-resse i mine faglige, pædagogiske og sociale overvejelser” og ”jeg har haft et besøg i undervisningen – lederen ville se film fra lejrskolen – ellers har jeg ikke haft besøg i flere år” er karakte-ristiske for undersøgelsens resultater. 2/3 af lærerne i undersøgelsen har ikke oplevet, at ledelsen overhovedet har brugt tid på at tale undervisningsme-toder med ham/hende inden for den seneste måned.

Jeg ved ikke, om vi kunne have fået tilsvarende citater på de frie skoler? – næsten, dog ikke helt, tror jeg. Vi er ofte lidt mindre skoler og dermed tættere på hinanden i hverdagen, men om det resulterer i mere pædagogisk ledelse, kan jeg være usikker på!

Har vi dårlig samvittighed?Jeg tror, vi er flere ledere – mange? – der godt ville bruge meget mere tid på pædagogisk ledelse og sparring, end vi gør i dag. Derfor er vi også mange, der får dårlig samvittighed, når vi i Scah-ling Researchs undersøgelse kan se grafer, cirkler og kurver, der viser sort på hvidt, at det gør vi ikke i hverdagen. Den pædagogisk ledelse skal i langt højere grad opprioriteres på skolerne. Vi skal som ledere blive bedre til at give pædagogisk sparring til den/det enkelte lærer/lærerteam/faglige team.

Det efterspørges af lærere, og det er her, ledere kan gøre den største forskel. ”Lederen er i dag for langt væk fra praksis”, lyder det i et af citaterne. Det skal vi ikke være på vores skoler. Vi skal både have den fornødne tid til at lave strategisk ledelse og få lavet de værdier og visioner, der er nødvendige for vores skolers udvikling, men vi skal også være en del af hverdagens pædagogik på skolen, så vi kan støtte lærerne indi-viduelt og i deres fagteam m.m.

Hvis vi ikke får flere timer til at lave vores arbejde (det gør vi nok ikke så mange steder), så må vi hver især prio-ritere vores tid på skolen, så den pæ-dagogiske ledelse kommer til at fylde mere. Ikke nogen let opgave – men meget nødvendig. Som leder kunne man måske bruge lidt tid i juleferien på overvejelser om nogle af skolelederens administrative opgaver kunne laves af andre, så der kunne frigøres tid til pædagogisk ledelse. n

Som medlem af hovedbestyrel-

sen får vi tilsendt diverse skolefor-eningers tids-skrifter. Enkelte blade gemmer jeg, fordi, der er et tema, som

»Jeg tror, vi er flere ledere – mange? – der godt ville bruge meget mere tid på pædagogisk ledelse og sparring, end vi gør i dag«.

Af Rud Nielsen, formand i Frie Skolers Ledere


Genistreg af en bog

“

“

Inklusion · Alle klassetrin

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(20

12

8)B

agsi

de-F

RS7

-20

13

Er der mobning i klassen? Kliker? Grimt sprog? Eller vil I bare gerne være på forkant og forebygge, at det kommer til at ske? Et positivt læringsmiljø, hvor alle er inkluderet, er af afgørende betydning for elevernes læring. Med Classbuilding & Teambuilding får du hundreder af korte, meget strukturerede aktiviteter, der styrker elevernes følelse af at høre til og være en del af fælles skabet. Du kan læse meget mere om Classbuilding & Teambuilding på alinea.dk.

Folkeskolenaugust 2013

Kurser i Classbuilding & Teambuilding

Århus den 27. februar 2014

Se beskrivelse af kurserne på alinea.dk

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 7, 2013/14