Frie Skoler nr. 1, 2015

DET HANDLER OM BARE AT VÆRE

Nr. 1 30. januar 2015

22 NY RUNDE OK-FORHANDLINGER

24 TIL KAP HORN PÅ CYKEL

28 SKOLER SYLTER FØRSTEHJÆLP

Bordings Friskole bruger teater og mindfulness til at

træne eleverne i nærvær

18

TEMA OM MATEMATIK

SIDE 8 - 14

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

Anmelderrost og prisbelønnet bogsystem til

dansk i indskolingen. Udvikler elevernes

sprogforståelse og fornemmelse for fiktion.

■ Fiktionskompetence, sprogforståelse og afkodning

■ Systematisk udvikling af læsefærdigheder

■ Vinder af Gyldendals Læremiddelpris 2013

■ Grundbog, arbejdsbog, bogstavlydbog,

lærervejledning og i-bog

■ Se priser på gyldendal-uddannelse.dk

DANSK 0.-2. KLASSE

94

46

Tilmeld dig kursus i Fandango til

indskolingen på kurser.gyldendal.dk

Gratis

KURSUS 28. april

9446_Ann_Fandango_indskoling_Frieskoler_nr1_190x273.indd 1 06/01/15 12.27

DET STORE SPØRGSMÅL

6 Hvad er det bedste, der kan ske for grundskolen i 2015?Årets lærer, en seminarierektor og lederen af Dansk Skoleidræt om deres største ønsker for skolen.

NÆRVÆR

18 Urteater skaber nær-vær på Bording FriskoleBordings Friskole har hen over efteråret og vinteren arbejdet med nærværet hos eleverne i fjerde og femte klasse.

OK15

22 Så skal vi til det igenInterview med FSL-formand Uffe Ro-strup om en ny runde overenskomstfor-handlinger.

UDLÆNGSEL

24 Det værste er sjældent ret slemtMikkel Wejdemann tager halvandet års orlov fra sit lærerjob for at cykle til Kap Horn.

RED LIV

28 Skoler sylter førstehjælp 40 procent af de frie skoler underviser ikke eleverne i livreddende førstehjælp.

IndholdFo

to L

ars

Hor

n

FAGLIGT NYT

30 Undersøgelse bekræf-ter FSL’s bange anelser Værnene mod det grænseløse arbejde virker ikke.

PÅ SPORET AF LÆREREN

40 Det er mennesket, der tæller Medlem nummer 11, Inge Bertelsen, har meldt sig ud efter 46 år. Vi siger pænt farvel og tak.

4 REDAKTØREN MENER

4 VIDT OMKRING

16 FAGLIGT NYT

30 FAGLIGT NYT

31 KURSUSKALENDEREN

32 KONSULENTENS BORD

33 AJOUR

34 STILLINGER

38 TALERSTOLEN

39 KOLOFON

40 PÅ SPORET AF LÆREREN

42 VIDSTE DU...

43 FORENINGEN MENER

FORSIDE HENNING HJORTH

TEMA MATEMATIK8-14 Allerede fra spæd kan små børn skelne

forskellige mængder fra hinanden, og på den måde har alle en medfødt evne for matematik. Evnen er lige stor hos piger og drenge, men i de første skoleår har pigerne det med at miste lysten til matematik.

Foto

Hen

ning

Hjo

rth

Foto

Mar

tin D

am K

riste

nsen

8

24

40 FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 3

REDAKTØREN MENER

Nogle opfattelser er svære at lave om på, og ideen om, at matematik er et drengefag, er

et af de særligt stivnakkede fortidslevn. Optagelsestal på universiteterne og PISA-undersøgelser bekræfter det. Der er ikke meget dansk forskning, der forklarer hvorfor, men erfaringer fra udlandet vi-ser, at pigernes matematikmodstand ofte grundlægges i de tidlige skoleår. Der er al mulig grund til ikke at reservere skolens dygtigste matematiklærere til de ældre klasser. Læs hvorfor i matematikteamet, hvor en forsker også giver svar på, hvor-for nogle børn har mere end almindeligt svært ved at lære tal. Og så får du svaret

på, hvor mange Martini der går på en flaske vodka.

Det handler også om tal i overens-komstforhandlingerne, som så småt er ved at være i gang igen, og de vækker minder, som mange lærere sikkert gerne havde været foruden. Omvendt giver de - i hvert fald i det mest optimistiske udgangspunkt - mulighed for at rette op på problemer, som de nye arbejdstidsreg-ler har skabt. Vi varmer op til forhand-lingerne i et interview med FSL-formand Uffe Rostrup, og vi vender utvivlsomt tilbage til forhandlingerne i de kom-mende numre.

Et begreb, der døde med indførelsen

OCEANER AF TID OG TALaf de nye arbejdstidsregler, var egen-tiden. Men det er et godt ord, der ikke fortjener at dø. Egentid. Egen tid. På Bordings Friskole har de i efteråret kørt et projekt, hvor et af målene netop har været at hjælpe eleverne med at lave oa-ser, hvor tanker og tid er helt deres egen.

Mikkel Wejdemann får også masser af tid til at tænke sig om. Fra starten af april tager han knap halvandet års egentid, når han begynder sin orlov for at cykle fra Aarhus til Kap Horn. Det er en helt anden måde at tænke tid på, og en god reminder om at få sparket til den indre eventyrer.

Ulrik Andersen, redaktør

mio. kr. – så mange

penge skylder skolerne medlemmer,

som i uge 50 fik tjekket deres lønsedler af Frie

Skolers Lærerforenings konsulenter.Læs mere side 16.

6,2Der er seks historier i

bogen, og den handler om en dreng, der hed-

der Villads, som bor i Valby. Det er ikke den bedste bog, i hvert

fald ikke lige så god som Antboy. Måske er den bedre for børn, der er lidt yngre. Men der er en af historierne, som er ret god. Den hedder Villads fra Valby bliver bange. I den historie siger Villads ven, som hedder Mads, at der er spøgelser på skolen, men Villads tror ikke på det, og Villads siger, at han ikke er bange. Men så er de nede i kælderen, hvor der er mørkt, og så bliver Villads virkelig bange, for han tror, at der er en trold eller zombie i kælderen, men så er det bare en lærer«.

KALLE FRANCISCO AHLGREN, 1. KLASSE.'Villads fra Valby laver en film - og andre godnathistorier' af Anne Sofie Hammer, Høst og søn.

»

4 FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

1. FEBRUAR VM-finale i håndbold i Qatar. Og super bowl nummer 49 i Phoenix.

2. FEBRUAR Marie Key udgiver et nyt album. Det hedder Tænker Du Vi Danser. Ifølge pressemed-delelsen er det fyldt med begej-strede og boblende kærligheds-sange.

11. FEBRUAR 25-årsdagen for Nelson Mandelas løsladelse fra Victor Verster-fængslet i Sydafrika. Den dengang 71-årige Mandela blev løsladt efter 27 års afsoning af den livstidsdom, han havde fået for sin modstand mod apartheid-styret. Fire år senere blev Mandela præsident i Sydafrika.

12. FEBRUAR Premiere på filma-tiseringen af 50 Shades of Grey, bogfænomenet fra E.L. James, der har solgt over 100 millioner kopier og vist nok handler om en businessmand, der kan lide sex af den mere hårdhændede slags.

14. FEBRUAR Valentinsdag. Du kan fejre dagen, eller lade være, med at høre det legendariske The Who-album, Live at Leeds. I dag er det nemlig 45 år siden, at det blev optaget på University of Leeds.

20. FEBRUAR FC Midtjylland skal forsøge at holde sit otte-points forspring til FC København, når forårssæsonen i Superligaen indledes.

21. FEBRUAR 50-års dagen for mordet på den kontroversielle amerikanske borgerrettigheds-forkæmper Macolm X.

25. FEBRUAR Plácido Domingo er blevet 73 år, men han kan stadig synge virkelig højt. Og flot. I dag gør han det i Koncertsalen i Musikkens Hus i Aalborg.

Vidt omkring

»Hvorfor fremstilles valget af friskole ofte som en asocial handling? Hvad nu, hvis det er det modsatte? Hvad hvis det er tilvalget af et fællesskab omkring en skole, som kun virkeliggøres med en-gagement og holdning? Måske skulle vi se på fællesskabets muligheder og vilkår i vores folkeskole?«

PETER BENDIX PEDERSEN, FORMAND FOR DANSK FRISKOLEFORENING. I INFORMATION.

»Ingen højt præsterende lande i verden ændrer retning i uddannelses-politikken ved hvert regeringsskifte«

PASI SAHLBERG, FINSK PROFES-SOR PÅ HARVARD UNIVERSITY

»Tag hævn om nød-

vendigt«. Et af filminstruktøren Werner Herzogs 24 livsråd, som han

giver videre til studerende på sin filmskole

»Folk forventer virkelig meget af sig selv. Får du 7, er du et nederlag, så er du tabt

for evigt« 3.g-elev fra Rysensteen

Gymnasium i Politiken

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 5

Det store spørgsmål Af Jesper Fjelsted Christiansen · [email protected]

jeg meget trist. I et overflodssamfund som vores er det en kata-strofe. Jeg er overbevist om, at børn bedst gøres skoleparate i børnehaven. Er miljøet i børnehaven rigtigt, så bliver arbejdet i grundskolen også af højere kvalitet. Det bedste, der kan ske for grundskolen i år, er derfor, om samtlige børnehavepædagoger fik de arbejdsbetingelser, de skal bruge for at kunne at pleje den spirende læringsglæde, som jeg er overbevist om, at alle børn har, inden de starter i skole. Et barn, der starter i skole uden at være begejstret, er allerede bagud«.

NIELS GRINDERSLEV. GENERALSEKRETÆR FOR DANSK SKOLEIDRÆT

»At alle skoler får implementeret bevægelse som en fast og naturlig bestanddel af en længere og mere varieret skoledag. Det vil være med til at løfte

både sundhed og trivsel for eleverne, og så vil det føre til bedre læring, fordi det vil gøre eleverne mere læringsparate og mere motiverede. Det, der er rigtig vigtigt, er, at det sker på en god måde. Det er enormt vigtigt, at bevægelsen er meningsfuld, og at den understøtter elevernes bevægelsesglæde. Med andre ord, så skal det jo være sjovt. Hvis det bliver løbeture rundt om skolen, dræber det motivationen. Bevægelse i skolen skal give eleverne lyst til mere bevægelse. Perspektivet i det er, at de bliver mere aktive i foreningerne i deres fritid, for det er ikke hinandens modsætninger. I det helt lange perspektiv skal det danne grundlag for livslang fysisk aktivitet, at man har ti år i grundskolen med meningsfuld bevægelse som et naturligt element af hverdagen.

Hvad er det bedste, der kan ske for grundskolen i 2015? STEFAN HERMANN. REKTOR FOR PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

»For det første, at a- og b-siden, lærere og ledere, finder hinanden i et fælles ejerskab til virkelighe-den efter OK 13. Hermed mener jeg ikke en stille

tilbagevenden til gamle vaner, men et fornyet håndslag om at skabe ledelse og arbejdsformer på en måde, der fremmer elevens læring og dannelse og samtidig stimulerer et profes-sionelt arbejdsmiljø og arbejdsliv. For det andet, at forældrene bakker langt stærkere op om skolen, og ikke alene ser den som et tilbud til deres egne børn, men som en patriotisk, demokra-tisk værnepligt, som er livsnødvendig. Derved vil forældrene bidrage til at skabe respekt og ærbødighed over for skolen. Dansk skole og pædagogik mistede op gennem 70’erne begre-ber som omhu, rettidighed, grundighed, flid og venlighed. Dem har man brug for at genopfinde i skolen, i dens adfærd og hos forældrene«.

ASGER SCHMIDT. LÆRER PÅ RUNGSTED SKOLE OG 'ÅRETS LÆRER 2014'

»Jeg underviser i matematik og fysik/kemi i 7.-9. klasse, og læringsglæde er en af de vigtigste be-tingelser for, at jeg kan få succes med mine elever.

Når skolens faglige indhold er vigtigere end f.eks. pauserne, så har man som lærer meget lettere ved at skabe succes og mere læringsglæde. Når jeg ser børn i mini-sfo, børnehaveklasser eller 1. klasse, som ikke er begejstrede for at gå i skole, bliver

Foto

Fot

olia


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

skolerejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Sammen med vores team af professionelle guider er vi klar til at tage imod Unitas Rejsers mange grupper i Spindl. Vores 20 års erfaring med danske elever skal komme skolerne til gode!

Jitka og Martin, Spindl i Tjekkiet

Jeg føler mig godt guidet igennem hjemmefra!Riverrafting, svævebane, sommerbobslæde og rappelling - Husby Efterskole i Vestjylland har prøvet det hele på deres skolerejse til Spindl.

”Udfordringerne kan tilpasses den enkelte, og der er ingen, der står og håner hinanden, hvis nogen føler sig presset. Der er en forståelse for, at nogle er mere usikre, for det er langt at rap-pelle 38 meter ned ad en mur. Den eneste, der grines af, er mig, fordi jeg ikke tør.

Vi oplever, at de tjekkiske guider på stedet har rigtig godt styr på sikkerheden. Eleverne føler sig trygge, og der er mange hænder til at støtte op om dem”.

Forstander Jesper Wedel, Husby Efterskole

”Storby • Prag Action • Spindl Ski • Spindl

fra kr. 945

fra kr. 1.425 fra kr. 1.695

Studietur • Berlin | Dresden | Prag fra kr. 1.355Tj

ekki

et

MATEMATIKAf Peter Krogh Andersen · [email protected]

Matematik er stadig et drengefagPiger tror mindre på egne evner end drenge i matematiktimerne. Undersøgelser tyder på, at det er særligt vigtigt at være opmærksom på pigerne i de helt små klasser


Matematik er et drengefag. Det burde måske være en saga blot i 2015, men kigger man på landets store universiteter, så er de matematiktunge fag stadig

domineret af drenge – til trods for, at langt flere piger får sig en videregående uddannelse.

Gamle myter om, at drenge er bedre til matematik, er ellers blevet slået ned. Eksempelvis i en amerikansk undersø-gelse fra 2008 af næsten en halv million teenagere på tværs af 69 lande, hvor test af algebra, geometri og talknuseri ikke viste nogen mærkbar forskel på kønnene.

Så hvornår og hvorfor går det galt?

PIGERNE ER BEKYMREDEÉn indikator er PISA 2012, hvor pigerne scorer højere i alle fem kategorier inden for ’matematisk bekymring’. 49 procent af pigerne i fjerde klasse svarer således, at de er bekymrede for, om de kan følge med i matematiktimerne, mens 56 pro-cent er bange for at få dårlige karakterer i faget. For drengene er de samme tal på 28 og 34 procent.

Og udviklingen er kun gået den kedelige vej siden 2003.Til gengæld er det sværere at finde ud af, hvorfor det går

galt, og ingen af de danske forskere, som Frie Skoler har været i kontakt med, kender til dansk forskning, der har set på fænomenet.

Derfor kan det være nyttigt at se ud over landets grænser,

og her har Chicago Universitet lavet en række undersøgelser, som tyder på, at pigerne bliver ’smittet’ med tvivl og angst af de voksne kvinder i deres liv.

ANGSTEN SMITTERDen ene undersøgelse tog udgangspunkt i den amerikanske indskoling. Her er ni ud af ti lærere kvinder, og derfor var alle 17 medvirkende også kvinder. Nogle havde et normalt forhold til matematik, mens andre blev kategoriseret som ’matematik-angste’ – altså at matematik kort fortalt fremprovokerede ubehagelige psykiske og følelsesmæssige reaktioner.

Elevernes tilgang til matematik blev også testet, og i star-ten af skoleåret var der ingen væsentlige forskelle på drenge og piger. Men allerede efter et enkelt år havde 20 ud af 65 pi-ger overtaget ’matematik-er-for-drenge’-fordommen, ligesom de scorede markant lavere i test. De fleste af dem var blevet undervist af en lærer med angst for matematik. Et tilsvarende projekt fra samme universitet bekræfter resultaterne og peger desuden på, at pigerne overtager deres mødres holdning til faget.

Præcis hvordan ’smitten’ overføres, er mere uvist, men en af teorierne er, at børn i den tidlige skolealder i særlig grad spejler sig i voksne af samme køn. Det betyder altså, at hvis en kvinde-lig lærer virker nervøs, eller mor giver udtryk for, at hun ikke forstår matematik, er de små piger mere tilbøjelige til at blive

For mange er matematik åndsforladt terperi. For andre ligger der en dyb og mystisk skønhed i tallene.

Den italienske astronom Galileo Galilei (1564-1642) mente, at matematik er det sprog, som Gud skabte ver-den med. Og hvis man kaster et blik den talrække, som hans landsmænd, Leonardo Fibonacci (1175-1250), er kendt for, må man næsten give ham ret.

Leonardo Fibonacci har givet navn til talrækken: 0-1-1-2-3-5-8-13-21 … osv.

Rækken er speciel, fordi et hvilket som helst tal er summen af de to forudgående.

Men hvis du tager en solsikke og ser på dens kerner, vil du opdage, at kernerne danner en række spiraler, som alle udspringer i blomstens centrum. Nogle af spi-ralerne går med uret, andre mod uret, og hvis du tæller de to spiraltyper, vil du altid lande på to fibonacci-tal, som ligger lige ved siden af hinanden i rækken. Du kan finde fibonaccital i broccoli, kogler, palmer, bikuber og i den måde, træers blade og grene fordeler sig på.

Så fibonacci-tallene ligger dyb indarbejdet i naturen. Men tallene rummer også en anden hemmelighed:

Hvis du dividerer et af tallene med det tal, som står til venstre for det, får du en brøk, og af de brøkker, det vil give, opstår en ny række tal: 0-1-2-1,5-1,667-1,625 osv. Allerede her nærmer vi os et andet mystisk tal, nemlig 1,618055… - tallet for det gyldne snit. Et rektangel har det gyldne snit, hvis den lange side er 1,618055 større end den korte.

Og det gyldne snit er skønhedens tal: Hvis du beder dine elever dele en pind eller en snor på den skønneste og mest harmoniske måde, vil hovedparten af dem uvilkårligt dele, så det lange stykke er 1,618055 gange større end det korte. MHV

Læs mereVil du læse mere om mystisk matematik, så er Mate-magi af Anker Tiedemann et godt sted at starte.

Matematikkens tal taler naturens og skønhedens sprog

»Fra den rette synsvinkel besidder matematik ikke

kun sandhed, men den yderste skønhed – en kold

og spartansk skønhed«. FILOSOFFEN OG LOGIKEREN

BERTRAND RUSSELL.


bekymret eller sige: så forstår jeg det nok heller ikke.

DE SMÅ ER VIGTIGESelv om der i Danmark ikke eksisterer lignende undersøgel-ser af piger og matematik, så er det vigtigt, at skolerne ikke undervurderer betydningen af matematikken i netop de små klasser.

Det fortæller lektor og underviser af matematiklærere Per Nygaard Thomsen fra VIA University College.

Både forældre og regeringen har et ønske om, at en større del af undervisningen i landet bør foretages af lærere med linjefag, men tal fra folkeskolerne viser, at i knap en fjerdedel af matematiktimerne i 1.-3. klasse undervises af lærere uden matematik som linjefag.

»Mange skoler har den politik, at man flytter linjefags-lærere op i overbygningen, for det er der, man mener, at matematikken er svær. Men for dem, der har problemer med matematikken, så skabes de jo ikke der, men i indskolingen«, siger Per Nygaard Thomsen.

Et udsagn, som bliver bakket op af, at kun 37 procent af de danske elever i 4. klasse siger, at de ’kan lide matematik’ – et godt stykke under gennemsnittet på 48 procent i en undersø-gelse af 60 lande (Trends In International Mathematics and Science Study fra 2011) – mens en femtedel af de danske børn i 4. klasse slet ikke kan lide faget.

MATEMATIKAf Peter Krogh Andersen · [email protected]

Hvorfor er nogle børn dårlige til matematik?

Fem procent af befolkningen er talblinde. Forskere ved ikke hvor-for, men den manglende evne til at forstå matematik kan få triste konsekvenser for den enkelte, og derfor bør det være et fokus for lærere, mener canadisk hjernefor-sker med speciale i børn og tal

En elev, som har meget svært ved matematikken, har som voksen større risiko for at blive en ’dårlig betaler’ og ende med huset på tvangsauktion. Eleven får som

voksen sværere ved at forstå information fra sundhedsvæse-net og andre myndigheder og er i højere grad end andre i ri-sikogruppen for at ende som arbejdsløs, få fysiske sygdomme eller en depression.

Sådan lød de nedslående statistikker fra hjerneforskeren Daniel Ansari til en konference for undervisere på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet.

Ansari er særligt interesseret i, hvordan børn får en forstå-else for tal, og derfor bruger han en god del af sin forskning på at se nærmere på børn, der lider af talblindhed også kaldt ’dyskalkuli’. Hans skøn lyder, at cirka fem procent af befolk-ningen er talblinde.

»Vi undervurderer ofte, hvor komplekse symboler for tal er: Hvert symbol har sin egen lyd; der er en forskellig mængde knyttet til hvert symbol; og symbolerne indgår alle i et system i forhold til hinanden«, siger Daniel Ansari.

Netop symbolerne 0-1-2-3-4-5-6-7-8-9 er nøglen. Det er nemlig, når de kommer ind i et barns liv, at nogle står stille, mens flertallet fortsætter uden at skænke overgangen en tanke.


»Vores forskning viser, at det er i forbindelsen mellem den medfødte fornemmelse for mængder og talsymboler, at nogle børn klarer sig godt, mens andre går en lang kamp i møde«, siger Daniel Ansari.

MEDFØDT HOS BØRN OG DYRMatematikken før talsymbolerne – eller fornemmelsen for mængder – er altså ifølge Daniel Ansari medfødt hos børn såvel som dyr. I dyreverdenen kan en fugl skelne mellem klaserne af bær og udse sig den største, inden den vælger at lande i et træ, mens forskellige dyr på sletten bruger fornem-melsen til at vurdere farer for at blive spist og chancer for et appetitligt bytte, når de vurderer forskellige flokke i det fjerne.

Laboratorieundersøgelser af spædbørn og aber giver samme resultat. Et spædbarn kan tidligt skelne otte prikker fra seksten prikker – men ikke otte fra tolv prikker. Løbende udvikler og forfiner barnet evnen og kan senere se forskel på otte og tolv prikker – men stadig ikke otte og ti prikker. Uden tallene fra 1 til 9 har spædbarnet altså en fornemmelse for matematik og bruger allerede på det tidspunkt de regioner i hjernen, som voksne bruger til regning og algebra.

Men på et tidspunkt er det ikke nok, og her er det altså, at nogle børn gør klar til at plusse og gange og trække fra, mens andre er langsommere, og nogle slet ikke fanger konceptet. Men hvorfor er de forskelle?

»Det er spørgsmålet til én million«, siger Daniel Ansari.»Dybest set aner vi det ikke, og vi kan kun spekulere. Men

hvis vi finder ud af det og sådan rigtig forstår det ud fra et udviklingsmæssigt synspunkt, så har vi virkelig et mål, som vi kan sigte efter, når vi kommer med nye idéer, og i forhold til hvad vi skal gøre med de her børn«.

Daniel Ansari og hans medarbejdere på ’Numerisk Kognitiv Laboratorium’ på Western Ontario University laver et hav af forsøg med børn, hvor de placerer dem i en hjerneskanner og får børnene til at udføre matematikopgaver, så de kan følge med i den fysiske aktivitet i hjernen.

INTET GEN FOR TALBLINDHEDPå billederne kan den mest intense hjerneaktivitet ses som en rød farve, og der er tydelige forskelle mellem børn, der er gode til matematik, og dem, som kæmper. For de kæmpende børn forbliver den samme region i hjernen således rød ved de samme typer opgaver, mens de bedre matematik-begavede

Illustration Gitte Thrane


FIRE SKARPE til forskerenHvordan kan lærere og undervisningen få gavn af neuro-videnskab?En af de vigtigste påstande fra mig er, at undervisnin-gen i dag ikke bygger nok på beviser (fra forskningen, red.). Der er masser af beviser – ikke bare fra neurovi-denskab, men også helt almindelig psykologi – som er informativ for uddannelse. Så jeg er stor fortaler for, at man på læreruddannelserne benytter mere viden-skab om, hvordan børn lærer.

Kan du give eksempler? Hvad skal lærere være opmærk-som på i forhold til børns hjerner?Et par ting: Det ene er den formbare hjerne, plastici-teten. Idéen om, at man som lærer ændrer et barns hjerne hver dag i klasselokalet. Og man ændrer dem rent fysisk – man ændrer forbindelsen af nerveceller. Ellers ville det at lære være umuligt. Det lyder ligegyl-digt, men jeg mener, det er en ny måde at give lærerne styrke, når de forstår, at de står bag de her ændringer. Det andet er idéen om, at der ikke er nogen bestemt rækkefølge for et barns udvikling. Der er store indi-viduelle forskelle i børns livsbaner, og det er enormt vigtigt at anerkende det.

Hvordan er børns hjerner gearet til undervisningen, som den er i dag?Jeg mener, at det i stadig højere grad er vigtigt, at vi genvurderer vores prioriteter inden for uddannelse. Ja, klassiske emner som læsning, skrivning og regning er afgørende, men emner som formning og musik spiller en rigtig, rigtig vigtig rolle i at udvikle børn på andre områder: Deres evner til at opfatte og tænke, deres arbejdshukommelse. Vi er nødt til at forstå, at det alt sammen spiller sammen. Det samme gælder for fysisk aktivitet, som har enorm betydning for arbejds-hukommelsen og evnen til at lære.

Så du taler om en mere helhedsorienteret tilgang til læring?Præcis. Men også om, at politikere skal anerkende, at formning og billedkunst er vigtigt. At fysisk aktivitet er vigtigt. Skær ikke i de fag. Og lande, som klarer sig godt, skærer ikke. De bygger dem ind (i den øvrige undervisning, red.). PKA

børn med tiden trækker på deres erfaringer og holder den første region fri til nye udfordringer.

Selv uden en hjerneskanner ved hånden er det dog for-holdsvis nemt at finde ud af, hvilken del af hjernen barnet trækker på.

»Hvis du vil vide, hvordan et barn har det med matematik, så find ud af: Hvordan løste barnet opgaven? Alle de med lavere præstationer (…) bruger samme strategi: De bliver ved med at tælle,« siger Daniel Ansari.

Men hvordan hjælper man som lærer så et barn med problemer på vej, når de ypperste hjerneforskere ikke ved, hvorfor nogle børn ikke naturligt forbinder fornemmelsen for mængder med talsymboler?

Daniel Ansari tror ikke på, at der er et særligt gen, som leder til dyskalkuli, men i stedet opstår den i kombination mellem gener og pleje: altså den evige diskussion om arv og miljø.

Med tiden er det vigtigt, at barnet lærer at forstå, at alle tal indgår i en særlig rækkefølge – tre kommer efter to og fire kommer før fem – men et godt sted at starte er hele tiden at symbolisere sammenhængen mellem mængder og talsymbo-ler. »Man bør hjælpe børn med at forstå sammenhængen mellem talsymboler og mere abstrakte gruppers egenskaber: Altså at jeg kan trykke på dørklokken lige så mange gange, som jeg kan tælle tre æbler, og lige så mange gange, som jeg kan tælle tre biler, siger Daniel Ansari.

Illustration Gitte Thrane

Daniel Ansari erhjerneforsker påThe University of Western Ontario, Canada.


MATEMATIKAf Lone Amdi Boisen · [email protected]

På matematikfagdage lærer eleverne på Himmerlands Ungdomsskole matematik ved at bruge det i praksis på en sjov og anderledes måde

White Russian, Tequila Sunrise, ”Mor, jeg skal hjem nu” og ”Det røde spøgelse”. Der er både klassikere og kreative nyskabelser i den drinksguide, som

eleverne på Himmerlands Ungdomsskole i Havbro nær Aars producerer i løbet af matematik-fysik-fagdagen denne vinter-fredag. Guiden indeholder ikke blot farvestrålende billeder og opskrifter på de forskellige drinks, men også fysiske fakta om drinksenes massefylde, antallet af genstande pr. drink og alko-holpromillen hos mænd og kvinder, der nedsvælger de kulørte drinks. Og grafer og budgetter viser, hvad prisen skal sættes til, for at økonomien hænger sammen til en elevfest med netop denne drink på kortet.

Drinksguiden er resultatet af tre timers intenst arbejde med emnet ”Alkohol og elevfest”. Et højaktuelt emne for eleverne, der samme aften holder fest i Bislev Forsamlingshus. Festen foregår i privat regi og under forældreopsyn, og derfor må der sælges alkohol. Og selvom eleverne har meget forskellige erfaringer med alkohol, er alle interesseret i emnet, mener Anne Picard Cai fra 10. klasse:

»Det er rigtig godt, at lærerne vælger et emne, som de ved, vi er optagede af, og at de tør arbejde med det, selvom der er

Der går femten Martini på én flaske vodka

Foto Lars Horn

Matematik- og fysiklærer Kenneth Hald hjælper 10. klasse-eleverne Maria Picard Kai og Frederik Carlson med at aflæse pygnometeret, så de kan bestemme massefylden på deres 'white Russian'.


nul-alkohol-politik på skolen. Jeg kan også godt lide, at vi på fagdage får friere tøjler i undervisningen, og det er en anderle-des og sjovere måde at lære på«, siger hun.

DRENGEGRUPPEN LAVER BOND-TEMAEngagementet hos eleverne er da også tydeligt lige fra morgen-stunden, hvor de i foredragssalen præsenteres for fagdagens indhold. Grupperne er hurtigt i gang. De ved, de skal være effektive, hvis de skal nå at uploade de færdige drinkskort inden klokken 11.20. Men strategierne varierer i grupperne, hvor nogle opfinder drinks med deres yndlingsingredienser, mens andre googler opskriften på kendte drinks, og atter andre pragmatisk tager et billede af flaskerne i skolekøkkenet, så de ved, hvad de har ved hånden.

I drengegruppen vil de holde Bond-fest, og der skal selvføl-gelig serveres ”Vodka Martini” – shaken not stirred. Men centi-liter er blevet til milliliter, og derfor må de regne om, før de kan finde ud af, hvor mange flasker sprut der skal købes til festen. Så går turen til skolekøkkenet for at mikse drinken. Men her støder Bond-gruppen ind i næste problem, for der er ingen ver-mouth. Lærer Karina Rasmussen råder dem til at bruge vand i stedet for, så de kan tage et billede, der ligner den ægte vare. Det lykkes, men giver efterfølgende problemer i fysik. Vand har nemlig større massefylde end alkohol, og så bliver målingen forkert. Derfor må gruppen blande en ny drink og erstatte vand med kahlua, der har samme alkoholprocent som vermouth, før de omhyggeligt kan hælde den på pyknometer (glaskolbe) og veje af. Og så mangler gruppen stadig at få styr på festens økonomi. De skal både have dækket faste udgifter til lokaler og DJ og variable udgifter til alkohol og sodavand. Men hvad vil folk betale, og hvor meget drikker de? Og kan man godt skylde, indtil pengene er tjent ind? Der er stress på til sidst, og selvføl-gelig driller internettet, da det er allermest ubelejligt.

Men gruppen når i mål, og det var en overraskende sjov

dag, som også gav noget fagligt, fortæller Bond-dreng Peter Gielbert:

»Jeg synes normalt, matematik er udfordrende, og det var det også i dag. Men vi var gode til at hjælpe hinanden med priser og tal, og jeg har fået bedre styr på regneark«, siger han.

LÆR MATEMATIK VED AT BRUGE DET TIL NOGETNetop muligheden for at give eleverne en sjov og anderledes oplevelse med faget, hvor anvendelsen af matematikken er i centrum, er formålet med fagdagene, forklarer lærer Sara Mols Græsborg:

»På en fagdag som denne laver eleverne en masse mate-matik uden at opdage det. De anvender det til noget praktisk og opdager, hvad det kan bruges til. For eksempel har de fået en større forståelse for, hvad det kræver af planlægning og økonomi at holde en elevfest. Det har de færreste skænket en tanke før«, fortæller hun.

Himmerlands Ungdomsskole har haft fagdage i mange år, men som noget nyt har skolen fra i år fagdag hver fredag. I matematik oplever lærerne, at fagdagene er gode til at slå hul på de svære emner, fordi eleverne her får nogle praktiske erfaringer, de kan relatere til i undervisningen.

Til daglig er de 115 elever, som går i 8., 9. og 10. klasse, niveaudelt i matematik, men denne fagdag arbejder de sam-men på tværs. Det giver de svageste elever mulighed for at få hjælp af de dygtige, mens de stærkeste elever træner mundtlig matematik, når de lærer fra sig. Andre gange arbejder de niveaudelt, og begge dele er fint, mener Morten Henriksen, der går i 10. klasse og er på niveau 1:

»I dag havde min gruppe et nogenlunde ensartet niveau, så vi var ikke nødt til at tage hensyn. Det skal vi andre gange, men det lærer man også af, for man forstår først rigtigt stoffet, når man kan forklare det til andre«, siger han.

Foto Lars Horn


Annoncer

Danmarks LæringsfestivalDen 3. og 4. marts 2015 i Bella Center

Danmarks Læringsfestival

2015

Få et hav af indtryk – se, hør og føl det kendte og det nye.

Vi har sammensat det bedste indenfor it, læremidler og læring til undervisningsverden – kom og bliv inspireret, tilmeldingen er åben!

Udstilling og oplæg for 50,- / Konference og forplejning fra 1.090,-

/danmarkslaeringsfestival /laerfestdk danmarkslæringsfestival.dk

Forlaget AndricoMossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • [email protected] • www.andrico.dk

FA

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard:• En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr.• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

• En differentieret engelsk grammatik (e-bog), enkeltlicens 89 kr., klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år.

Grammatikbogen er en læsebar PDF, hvor man med et enkelt klik skifter hurtigt rundt i bogen, fx til ‘værktøjskassen’.

• Øvebog (e-bog), enkeltlicens 79 kr., klasselicens: 495 kr for 6 måneder, 795 kr for 1 år, 1.695 kr for 3 år. I 2015-udgaven kan eleverne skrive besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til læreren. (se mere på www.andrico.dk)

Priser ekskl. moms

ENGELSK: Stifinderen

- nu med skrivebar e-bog

NYHED!


Fagligt nyt

6,2 mio. kr. – så mange penge skylder skolerne de medlemmer, som i uge 50 fik tjekket deres lønsedler af Frie Skolers Lærerforenings (FSL)

konsulenter. Det viser en beregning, som fagforeningens kon-sulenter har lavet efter Løntjek 14-kampagnen. Og de mange fejl afslører, at der er kæmpestore problemer med skolernes lønudbetaling, siger foreningens formand, Uffe Rostrup:

»Det her er helt uacceptabelt. Lærerne må kunne stole på, at de får den løn, der er aftalt. Skolerne og ledelsen må stramme op«, siger Uffe Rostrup.

EFTERSKOLERNE FEJLER LIDT MERE35 procent af de fejlfyldte lønsedler kom fra Danmarks Privat-skoleforenings medlemsskoler, 27 procent fra Dansk Frisko-leforenings, 24 fra efterskoler, 12 procent fra Lilleskolerne og de sidste 2 fra kristne friskoler og tyske mindretalsskoler. Hvis man sammenholder de fundne fejl med, hvor mange med-lemsskoler der er i de forskellige foreninger, svarer antallet af fejl nogenlunde til, hvad man statistisk burde forvente. Dog er efterskolerne svagt overrepræsenteret i bunken af fejl.

Til gengæld er der tilsyneladende ingen sammenhæng mel-lem skolens størrelse og sandsynligheden for fejl.

TILLÆG OG PENSION GIVER FEJLDet er især tillæggene og pension, som volder skolerne problemer. 50 procent af alle de fejl, der blev fundet, lå i til-læggene. Især OK 13- og trin 4-tillægget volder problemer for bogholderne, som også har problemer med pensionsbereg-ningerne (der står for 17,3 procent af alle fejlene).

Men der er også overraskende mange fejl i basislønnen. 16,5 procent af fejlene lå dér, og det er mange af de dyre. Hvis en lærer i en årrække har stået på et forkert løntrin, kan det udløse en stor efterregning til skolen. MHV

Skolerne snubler i tillæg og pensionKonsulenter fandt fejl for millioner, da FSL før jul tjekkede lønsedler. Efterskoler fik flest klip i lønsedlerne

LØNTJEK 14

Sådan blev tallet beregnet • Omkring 600 medlemmer sendte deres lønsedler ind, og konsulenterne fandt fejl i cirka hver fjerde af dem.

• FSL har gennemregnet værdien af 75 tilfældigt udvalgte lønsedler. De rummede fejl til en samlet værdi af 825.000 kr. På baggrund af denne stikprøve regner vi os frem til det samlede tal på 6,2 mio. kr. • Fejlene er beregnet på baggrund af de oplysnin-ger, lønsedler og lønaftaler, vi har fra medlemmerne. Men hvis medlemmernes oplysninger er ufuldstæn-dige eller fejlagtige, vil der være en fejl i beregnin-gen, og medlemmerne vil så ikke kunne gøre krav på beløbene.


s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Hjælp til skolelederskifte!Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleleder- erfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrut-teringsproces.

Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profil-

beskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved

jobsamtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles

opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregen-dahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Tlf +47 03195 - [email protected]

Pris eks alpinpakker 1 dag 6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard 80 295

Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr 195 595

Voksen nybegynner alpint/snowbl. 255 695

Voksen middels Alle typer utstyr 295 795

Avansert alpint 350 970

Avansert pluss alpint 435 1150

Langrenn Racing 255 695

Langrenn standard 155 44

Langrenn Ungdom 0–15 år 130 320

Opptil 50 % for Efterskoler

Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Tlf: 0 3 1 9 5Trysilfjellets billigste skiutleie

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

Annoncer

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N


NÆRVÆRAf Ulrik Andersen · [email protected]

Urteater skaber nærvær på Bording FriskoleHen over efteråret og vinteren har eleverne i 4. og 5. klasse arbejdet med nærvær og indre ro

Det klare vinterlys strømmer ind i kegler gennem de højt-siddende vinduer i den lille gymnastiksal på Bordings

Friskole en onsdag formiddag. Det samme lys har skinnet ned på jordens organismer siden urtiden, og selvom snotnæserne fra indskolingen næppe gør sig store tanker om livets udvikling, så er det meningen, at de følelsesmæs-sigt skal mærke lidt af forbindelsen til liv gennem millioner af år i det evolutions-teaterstykke, som eleverne fra 4. og 5. klasse opfører. ’Stammer – fisk – krybdyr – pattedyr – mennesker – stammer’ står der på skilte, der hænger på ribberne rundt i salen, og ordene er kapitlerne i det 15 minutter lange stykke, der bliver opført. Trommer trommes på, fisk glider rundt for til sidst at blive spist som sushi, og en abe bliver dræbt. Det er ikke let at give et lineært referat af stykkets fortælling, men der er mange fødsler og meget død, og det bliver leveret med indlevelse og samarbejde fra malede ansigter i næsten identisk mørkt tøj.

Stykket er kulminationen på et to måneder langt forløb, som eleverne i 4. og 5.klasse har haft med skuespiller og mindfulnessinstruktør Ulle Bjørn Bengtsson under titlen ’Nærværkstedet’.

I løbet af de to måneder har Ulle Bjørn Bengtson ledt en række workshops med eleverne med forskellige former for bevidsthedstræning.

I minutterne inden teaterpremieren bad Ulle Bjørn Bengtsson eleverne trække lidt på træningen, da de fik besked på at lukke øjnene, føle deres åndedræt og centrere opmærksomhe-den midt i kroppen. Ikke alle øjne blev lukket, og slet ikke hele tiden, men lyden blev dæmpet, indtil roen gled over i teaterstykkets start.

SE MIG, SE MIGMeningen med teaterworkshoppen og de tidligere workshops er at sætte bør-nene bedre i kontakt med både egne og andres følelser og hjælpe dem til mere indre ro. Vejen går gennem kunstnerisk udfoldelse med kropsteater og gen-nem vejrtrækningsøvelser, der vender opmærksomheden indad. Forløbet kom i stand gennem forældreinitiativ, og det krævede ikke megen overtalelse at få skoleleder Mogens Krabek med på ideen. For i hans øjne har børnene udfordringer, som er anderledes end for bare 10 år siden.

»Vi lever i en tid, hvor man dyrker den demonstrative forskellighed, og det

Foto Henning Hjorth


fra babyalderen. Men børn såvel som voksne har brug for at kunne trække stikket og selv at kunne mærke, hvornår de har brug for det«, siger Ulle Bjørn Bengtsson.

Får børnene lidt hjælp til indimel-lem at skabe sig en lille oase, så lærer de hurtigt også spontant at tage nogle pauser. De bliver mere selvberoligende og bedre til at mærke, hvordan de har det, mener Ulle Bjørn Bengtsson. Og det er gavnligt, ikke mindst i puberteten, og derfor er det heller ikke nogen tilfældig-hed, at det er præ-teenagerne i 4. og 5. klasse, som han har kørt forløbet med på Bordings Friskole.

»Jeg tror, det kan give dem nogle hol-depunkter, når de kommer i puberteten og oplever ekstremt mange impulser indefra og krav ude fra. Det er en udfor-drende tid«, siger Ulle Bjørn Bengtsson.

Øvelserne, han lavede med eleverne i de første workshops, handlede om at bruge åndedrættet til at fokusere opmærksomheden og sondere krop og sindsstemning. Der var også empatitræ-ning, hvor eleverne blev bedt om tænke på én, de holder af, eller mindes følelser af kærlighed. Og så til sidst teateret med træning af scenisk indlevelse koblet sammen med evolutionshistorien.

»Teater er frirum til at udforske både sig selv og andre«, siger Ulle Bjørn Bengtsson.

ØJE FOR ANDRELaila Rasmussen er en af de lærere på Bordings Friskole, som har samarbejdet med Ulle Bjørn Bengtsson om forløbet. Tre workshops på et par dage ændrer i sagens natur ikke på alle de grundlæg-gende relationer og adfærdsmønstre hos 80 børn, men alligevel mener Laila Ras-mussen, at det har været et godt forløb. Styrkes evnen til at mærke sig selv, styr-kes trivslen hos og blandt eleverne også, mener hun. Og som Ulle Bjørn Bengtsson mener hun, det er et godt tidspunkt.

»I den alder er de i gang med et op-brud i de indbyrdes relationer, og de får i stigende grad også øje for, hvad andre ser. Det er tydeligt ved, at de fx har

»Vi lever alle sammen i en informationsstorm, og det er rigtig fedt. Men jeg mener også, at det er nyttigt, at man har redskaber, så man ind i mellem kan trække sig ud af stormen for en stund,« siger Ulle Bjørn Bengtson, der er uddannet skuespiller og mindfulnessin-struktør. Læs mere om ham på udsigtfra4.dk.

sons arbejde er en ide om, at der er to måder at være til stede. At handle og at være, og der skal gerne være en fornuf-tig balance imellem de to tilstande.

»Næsten alt hvad eleverne foretager sig i skolen, og formentlig også uden for, kræver handling. De lytter, koncen-trerer sig, skriver, svarer på beskeder, forholder sig til venner. Væren - der hvor man bare er til stede uden retning - dét bliver der mindre og mindre af, allerede

er ikke svært at få børnene til at gøre sig bemærkede. Det er noget sværere at få dem til at mærke sig selv, og de har svært ved at vurdere sig selv og iagttage deres egen gøren og væren. Udvikling af den form for metabevidsthed er en afgø-rende del af dannelsen«, siger Mogens Krabek.

BARE AT VÆREUdgangspunktet for Ulle Bjørn Bengts-

Foto Henning Hjorth


svært ved at lukke øjnene i rundkredsen. Men så meget desto mere er det godt, hvis de også har noget inde i sig selv at holde fast i«, siger Laila Rasmussen.

BÅDE GODT OG SKIDTElevernes modtagelse af projektet har været blandet. Ulle Bjørn Bengtsson har noteret sig, at det er nemmere at introducere øvelserne jo yngre børnene er, for jo mindre skepsis har de. 5. klas-serne har udvist mere modstand mod at skulle sidde og koncentrere sig om vejrtrækningen i maven, spille mærke-ligt kropsteater og tænke på dem, de holder af, end eleverne i 4. klasserne. Og hvad siger eleverne selv? Da Alvin, Milla og Alberte fra fjerde klasse disku-terer forløbet, har de både godt og skidt at sige om det.

»Det var mest i starten, det var sjovt. Men til sidst var det også sjovt at lave teater og spille dyr«.

»Det er nogen gange kedeligt bare at sidde stille«.

»En af gangene kom jeg bagefter hjem fra skole og bare satte mig og slap-pede af i stedet for at løbe ned i gården med det samme. Det var rart«.

NYT PERSPEKTIVDet kan måske virke som en selvmod-sigelse, at et af målene med Nærværk-

Pengeuge 2015 – 9. til 13. martsDet er både sjovt og spændende at beskæftige sig med penge og privatøkonomi. Under Pengeuge 2015 kan dine elever lære de grundlæggende færdigheder og værktøjer, til at styre deres egen økonomi.

Indholdet i Pengeuge følger de nye krav til undervisning i privatøkonomi.

Pengeuge er arrangeret af Finansrådet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening. Vi tilbyder:• Nyt undervisningsmateriale målrettet folkeskolens ældste klasser.• Digitalt læringsscenarie, der skaber mulighed for differen-

tiering og fordybelse.• Landsdækkende konkurrence for 7. og 8. klasser.

Besøg www.pengeuge.dk og tilmeld din klasse. Du kan også ønske gæsteundervisning og finde gratis undervisningsmaterialer.

Pengeuge • Finanssektorens Hus • Amaliegade 7 • 1256 København K • Tlf.: 3370 1000 • [email protected]

Tilmeld din klasse i dag

2015

Danmarks Matematiklærerforening, Forlaget MATEMATIK og Finansrådet inviterer til fagdage om planlægning af Pengeugen 2015 og information om nye læremidler til økonomi.

Økonomi i øjenhøjde

Fagdagene afholdes alle stederfra kl. 12.30-16.00Du finder Fagdage på følgende datoer Roskilde tirsdag den 3. februar 2015København torsdag den 5. februar 2015Herning mandag den 23. februar 2015Odense torsdag den 26. februar 2015

Økonomi- også for unge! Hvordan støtter vi de unge, så de bliver bedre til at tage ansvar for deres egen økonomi?

Pengeuge 2015 – 9. til 13. martsDet er både sjovt og spændende at beskæftige sig med penge og privatøkonomi. Under Pengeuge 2015 kan dine elever lære de grundlæggende færdigheder og værktøjer, til at styre deres egen økonomi.

Indholdet i Pengeuge følger de nye krav til undervisning i privatøkonomi.

Pengeuge er arrangeret af Finansrådet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening. Vi tilbyder:• Nyt undervisningsmateriale målrettet folkeskolens ældste klasser.• Digitalt læringsscenarie, der skaber mulighed for differen-

tiering og fordybelse.• Landsdækkende konkurrence for 7. og 8. klasser.

Besøg www.pengeuge.dk og tilmeld din klasse. Du kan også ønske gæsteundervisning og finde gratis undervisningsmaterialer.

Pengeuge • Finanssektorens Hus • Amaliegade 7 • 1256 København K • Tlf.: 3370 1000 • [email protected]

Tilmeld din klasse i dag

2015

www.dkmat.dkSe mere og tilmeld dig på

Fagdage i hele landet

Målgruppen for fagdagene er alle interesserede, men specielt samfundsfagslærer og matematiklærere, der arbejder med økonomi på ældste trin i skolen.På fagdagen vil der være en præsentation af Pengeuge 2015 og dens indhold. Formålet med Pengeugen i uge 11 er, at øge elevernes kendskab til vigtige privat-økonomiske begreber ved brug af forskellige virkemidler i undervisningen og med virkelighedsnære eksempler.

stedet skulle være at øge trivslen og gøre eleverne mere opmærksomme på hinanden. For er det ikke netop en opfordring til selvoptagethed hele tiden at skulle mærke efter, hvordan man har det? Tværtimod, mener Laila Rasmussen, der også har brugt nogle af øvelserne i den daglige undervisning.

»Mærker man sig selv, kan man også bedre mærke de andre og ikke mindst andres grænser. Og skal man være stille i fællesskab, har alle også et ansvar for

at bidrage. Hvis man kun tænker på, hvad man selv kan holde ud, så øde-lægger man det for gruppen«.

Skoleleder Mogens Krabek håber, arbejdet med at få eleverne til at iagt-tage sig selv kan være et lille bidrag til en tiltrængt ændring af perspektiv.

»De kæmper så meget for at vise, de er anderledes, men så meget af det, vi har i os selv, er jo det samme. Ved adgangen til at mærke efter, gør man sig ens«.

Det kan være lidt svært at finde meningen med at skulle sidde stille uden at sige noget, mener Alberte og Milla og Alvin fra 4.b, men det føles alligevel rart indeni, når det er slut, synes de.

Foto Henning Hjorth


Sådan foregår forhandlingerne Der er flere niveauer i overenskomst-forhandlingerne. På øverste niveau forhandler Frie Skolers Lærerforenings (FSL) via forhandlingsfællesskabet SKAF’s formand om de generelle vilkår for alle statsansatte, herunder lærerne på de frie skoler. På det næste niveau forhandler FSL og LC med modparten, Finans-ministeriet/Moderniseringsstyrelsen, om specielle vilkår på det frie skoleområde. Begge parter stiller krav, og dem forhandles der så om. Formelt set er det ikke FSL, der forhandler på lærersiden, men Lærernes Centralorganisation (LC), som FSL er en del sammen med en række andre undervis-

ningsorganisationer.

regi

stre

ring

af o

vert

id o

g m

eget

and

et.«

.

Kun et halvt år efter implementeringen af de nye arbejdstidsregler står en ny runde overenskomst-forhandlinger for døren. Og arbejdstidsreglerne er igen i fokus

for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, der i sine første OK-for-handlinger som formand for to år siden fik en voldsom ilddåb. Men selvom også han føler, at indkaldelsen til en ny omgang ved forhandlingsbordet er kommet med lynpost, så giver OK15 også mulighed for forbrødring, mener Uffe Rostrup:

»Der kan blive rettet op på tingene. Arbejdsgiverne vandt krigen for to år siden, men ikke freden. Det har de mu-lighed for at gøre nu, hvis de møder op med en anden lydhørhed og forhand-lingsvilje end for to år siden. Men de kan også fortsætte krigen«.

Og med det udsagn åbner Uffe Ro-strup selv op for det helt store spørgs-

mål. Kan det ske igen? Kan der komme en ny konflikt?

»Det korte svar er ja. Grundpræmis-sen for alle forhandlinger er, at de kan ende i sammenbrud og i sidste ende i konflikt. Når det er sagt, så er det be-stemt ikke vores mål. Og jeg er ret sikker på, det heller ikke er Moderniseringssty-relsens mål «.

FORNUFT KONTRA FØLELSERFlere faktorer taler for en mere fredelig løsning denne gang, mener Uffe Ro-strup:

»En konflikt er ikke i vores interesse, og jeg har også svært ved at se, at det skulle være i arbejdsgivernes interesse i et valgår. Tænker de sig om, ved de, at vi

registrering af overtid og meget andet.«.

De fleste lærere husker nok bedre lockouten for små to år siden, end hvad de lavede forrige

torsdag ved 21-tiden. Sådan er det med hukommelsen. Det er de store indtryk, der fæstner sig.

Derfor kan det måske også føles, som om at det er hurtigt, at det igen er blevet tid til en runde overenskomstfor-handlinger. Ikke mindst for formanden

Så skal vi til det igenOK15

Af Ulrik Andersen · [email protected] David Bering


Sådan foregår forhandlingerne Der er flere niveauer i overenskomst-forhandlingerne. På øverste niveau forhandler Frie Skolers Lærerforenings (FSL) via forhandlingsfællesskabet SKAF’s formand om de generelle vilkår for alle statsansatte, herunder lærerne på de frie skoler. På det næste niveau forhandler FSL og LC med modparten, Finans-ministeriet/Moderniseringsstyrelsen, om specielle vilkår på det frie skoleområde. Begge parter stiller krav, og dem forhandles der så om. Formelt set er det ikke FSL, der forhandler på lærersiden, men Lærernes Centralorganisation (LC), som FSL er en del sammen med en række andre undervis-

ningsorganisationer.

Sådan kommer en aftale i stand

Hvis FSL’s forhandlere når til enighed med Finansministeriet/Moderniserings-

styrelsen, så skal forhandlingsresulta-tet sendes til urafstemning hos

alle FSL’s medlemmer, som så kan godkende eller

forkaste aftalen. Herefter tages der endelig stil-ling i LC’s forretnings-

udvalg, hvor FSL’s repræsentanter er

forpligtede til at følge resultatet fra

afstemningen.

er nødt til at opnå et resultat, som vi kan være bekendt at sende til afstemning blandt medlemmerne, og som medlem-merne kan acceptere«.

Det er i hvert fald én mulighed. En anden kunne være, at arbejdsgiverne afviser alle krav i fuld bevidsthed om, at deres modpart stadig slikker sårene fra for to år siden. Og så kan Uffe Rostrup stå i en svær situation. For hvad er så værst: En ny konflikt eller at indgå en aftale uden nogen forbedringer af de forkætrede arbejdstidsregler?

»Fornuften siger, at vi skal undgå en konflikt. Omvendt siger følelserne, at det vil være vanskeligt at bede medlem-merne stemme ja til en aftale, hvor Lov 409 står helt uændret. Den samme lov,

som vi røg i konflikt over for to år siden, fordi vi mente – og stadig mener – at den er uegnet til at lave god skole«.

BEGRÆNSET BEGEJSTRINGDerfor er det overordnede mål i Uffe Rostrups optik at få ændret reglerne, så de kan danne grundlag for gode skoler. Det hænger uløseligt sammen med æn-drede og bedre vilkår for lærerne, men det er ikke muligt inden for Lov 409’s nuværende rammer, mener formanden. På besøg på skoler rundt i landet hører han om pressede lærere, der med mere undervisning og mindre forberedel-sestid må slække på undervisningens kvalitet. Svaret på de problemer er ikke målstyring eller udvidet ledelsesret,

registrering af overtid og meget andet.«.

men en afskaffelse af de nye arbejdstids-regler, mener Uffe Rostrup:

»En tilbagerulning af Lov 409 er det eneste udfald, der virkelig ville gøre mig glad. Uanset hvordan resultatet ellers kan blive, vil det ikke få mig til at hæve armene over hovedet i begejstring, men der er scenarier, hvor jeg alligevel vil kunne se, at vi får løst nogle af de grund-læggende problemer, der er med Lov 409. Det kunne handle om løsninger på de problemer, som allerede tydeligt har vist sig på skolerne, som fx manglende sammenhæng mellem undervisning og forberedelse, manglende registrering af lærernes arbejdstid, opgørelse af lærer-nes arbejdstid, problemer med registre-ring af overtid og meget andet.«

Så skal vi til det igen

FSL's vigtigste krav

DE GENERELLE KRAV:• Reallønsstigninger

• Fastholdelse af reguleringsordningen • Bedre sikring af ny løn

• Bedre forhold for tr

DE SPECIELLE KRAV FOR DET FRIE SKOLEOMRÅDE:

•Nye rammer om lærernes arbejdstid •De fem feriedage må ikke

inddrages i årsnormen.


Mikkel Wejdemann har været på eventyr

før, men aldrig på cykel. Bortset fra rejsen

over Atlanten, så bliver cyklen hans eneste

transportmiddel på vejen til Kap Horn.

Foto Martin Dam Kristensen


Det værste, der kan ske, er sjældent ret slemtI starten af april tager Mikkel Wejdemann halvandet års orlov fra sit job på Risskov Efterskole og cykler en tur til Kap Horn. For eventyrets skyld, for at dyrke sin passion for mad, og fordi han kan

EVENTYRAf Ulrik Andersen · [email protected]

Majestætisk natur, ukendte byer, nye venskaber og fy-sisk udmattelse. Alt det og en hel masse mere venter på Mikkel Wejdemann det kommende år, men når

den 36-årige lærer bliver spurgt, hvad han glæder sig mest til, så er det noget knap så håndgribeligt, han tænker på: »Det ukendte. At jeg har et år, hvor jeg kan tage imod og rea-gere på de impulser, der kommer. At jeg ikke aner, hvad der kommer til at ske«.

Beslutningen er taget. Mikkel Wejdemann vil cykle til Kap Horn, Sydamerikas sydspids. Og beslutningen er også ført ud i livet. Han har fået aftalt sig til halvandet års orlov fra sit lærerjob på Risskov Efterskole. Den lyse taglejlighed er sagt op og grammofonen, Black Keys-plakaten, rejsebøgerne og madmagasinerne venter på at blive pakket ned. Far (jubel) og mor (sur) har fået besked. Nu er der kun hverdag med ventetid og forberedelser, som dog hovedsageligt består af at få anskaffet sig en cykel. For i ønsket om at lade impulserne styre eventyret, har Mikkel Wejdemann planlagt så lidt som muligt.

Kun få ting ligger fast: I starten af april ruller han ned til færgelejet ved Aarhus Havn og sejler til Sjælland. Derfra

cykler han til København, og derefter videre til Berlin. Og så stopper planerne. Eneste mål er at bevæge sig over Atlanten mod Sydamerika i slutningen af sommeren. Måske med fragtskib fra Lissabon efter at have cyklet gennem Tyskland, Frankrig og Spanien med et ophold på Caminoen undervejs. Eller måske via Italien og så med et fly fra Spanien. Eneste regel er, at rejsen fra Europa til Sydamerika er det eneste tids-punkt, hvor han bruger andre transportmidler end sin cykel. I Sydamerika vil han bruge tid i Argentina og Chile. Og så cykle de cirka 3500 kilometer fra Buenos Aires til Kap Horn, så han kommer frem til sit mål i januar 2016. For så at cykle nordpå til Santiago i Chile, eventuelt lidt længere, og vende tilbage mod Danmark i starten af foråret.

PRIVAT INDKVARTERINGDerefter har han stadig nogle måneder, før han skal tilbage på jobbet på Risskov Efterskole, og det er med vilje. For så er der tid til at holde foredrag om rejsen rundt på skoler. Men elever-ne skal kende ham, før han kommer. Mikkel Wejdemann vil nemlig have kontakt til skoler, mens han er afsted, og det vil han gøre ved at lave nyhedsbreve undervejs. Nyhedsbrevene skal kunne bruges som undervisningsmaterialer og fortælle historier fra de steder, han kommer, og gennem de menne-sker, han møder. Hvert nyhedsbrev kommer til at indeholde en lærervejledning, en eller flere fortællinger, et diskussions-oplæg og en opskrift.

Den sidste del er en vigtig del af Mikkel Wejdemanns rejse, for mad er hans helt store passion. Han startede gastronomi-linjen på Risskov Efterskole for 3 år siden, han underviser i madlavning, han bruger sin fritid på at eksperimentere med madlavning og opsøge spændende restauranter. Og det kom-mer til at præge cykelturen. Når han ikke sover i sit telt, vil han bo hos private gennem sider som couchsurfing.com og warmshowers.com. Han vil gå på markeder og købe lokale


Foto Martin Dam Kristensen

varer og lave mad til dem, han bor hos, og han vil lade dem lave mad til ham og lade sig invitere ud og opdage ny mad og få nye opskrifter.

»Nogle gange har man en automatreaktion, der får en til at sige nej tak, når folk, man næsten ikke kender, inviterer en ud, selvom man egentlig gerne vil. Så jeg vil tvinge mig selv til hele tiden at sige ja. For der sker noget omkring et bord med mad og andre mennesker. Der bliver brudt barrierer ned«, siger han.

Ideen om at altid sige ja, handler også om mere end at op-dage nye spændende måltider. Det er en generel pointe, som han har taget med fra rejser i blandt andet Kina, Mellemame-rika og Tibet.

»Dørene er mere åbne, end man tror«.

KRILLER I MAVENMødet med nye mennesker og anderledes gastronomi er et element af eventyret, men et andet er ensomheden. For der er kilometer, der skal tilbagelægges, og specielt den sidste strækning ned mod Kap Horn bliver hovedsageligt i selskab med bjerge, gletsjere og egen indre dialog.

»Jeg har kriller i maven ved tanken om at skulle køre en uge alene på cykel uden at møde nogen. Den storslåede natur og at være alene i den, det gør noget ved en«, siger Mikkel

Wejdemann. Han ligger af og til i sin lejlighed og kigger på sit verdens-

kort og tænker på steder, han kan tage hen, og hvordan det mon vil være. Der er ikke så mange andre forklaringer på, hvorfor han gør det. Eventyrlysten er der, Sydamerika trækker i ham, muligheden er der, og derfor gør han det. Det er med vilje, han ikke har bil eller ejer en lejlighed, for det gør bar-riererne lavere til at kunne sige farvel for en stund.

Og farvellet har han heller ikke så svært ved. De gode venner og familien er der stadig, når han er tilbage. Kun et farvel er han nervøs for, og det er til eleverne. Han har tænkt sig at fortælle det, dagen efter Frie Skoler er på besøg, og han har det ikke helt nemt med at skulle sige farvel før skoleåret er omme. Omvendt ligger der i farvellet og det meget løst planlagte eventyr en ide om, hvordan man også kan leve sit liv, som han gerne vil give videre til eleverne. At alting ikke behøver være så planlagt, at der opstår nye muligheder, når tingene ikke går helt, som man havde forestillet sig, og at verden er mere imødekommende, end man måske får indtryk af i nyhederne. Om drømmen er en weekend i Zürich eller en gåtur til Lofoten er underordnet, det vigtige er at gøre det.

»Vælg eventyret. Tag ud og prøv ting af. Det værste, der kan ske, er sjældent så slemt«.

Rejsefortællinger som undervisningMikkel Wejdemann tilbyder to ’pakker’ til skoler, der vil følge hans eventyr. Enten tolv nyhedsbreve med under-visningsvejledning og et foredrag, når han kommer hjem, eller tolv nyhedsbreve uden et afsluttende foredrag. Interesseret? Så skriv til ham på [email protected].


Annoncer

NYT SPÆNDENDE PROGRAMKORT REJSETID LAV PRIS & GOD KVALITET [email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

Spændende pROGRAM International miljøorganisationEnergibunkeren Wilhelmsburg & Energieberg GeorgswerderLufthansa - AirbusHafencity - Speicherstadt BallinStadt og udvandrerhistorieSpion ubåden U434

HOTTeHAMBORGBÆREDYGTIG - MILJØVENLIG - FREMSYNET MODERNE - HISTORISK - INDUSTRIEL & MARITIM

Hamborg blev i 2011 udnævnt til europæisk miljøhovedstad pga. byens mange initiativer indenfor miljø og bæredygtighed. Byen har samtidig en spændende historie, en levende industri og stor maritim sektor. -Et oplagt skolerejsemål.

pRiSeR fRA kun kR. 798,- HAMBORG med bus 3 dage/ 2 nætter fra kr. 798,-HAMBORG med tog 4 dage/ 3 nætter fra kr. 998,-

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforplig-tende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen Lise S. Pedersen Kirsten Kallesøe

FrieSkoler_Hamborg.indd 1 1/9/2015 8:51:26 AM

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den aller-bedste rådgivning. Rejsen skræddersyes efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt.

Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Top 3 faglige besøg i Prag:• Theresienstadt • Besøg på Skoda-bilfabrikkerne • Foredrag med tidl. ansat ved den danske ambassade

Andre rejsemål:London, fly, 5 dg/4 nt ............................. fra kr. 1865,-Paris, egen bus, 6 dg/3 nt ....................... fra kr. 1765,-Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ...................... fra kr. 2335,-Budapest, egen bus, 6 dg/3 nt ........... fra kr. 1570,-Hamborg, egen bus, 3 dg/2 nt ............ fra kr. 735,-

1.270pr. person6 dg/3 nt.

PRAG EGEN BUS fra kr.

Pris er pr. person i fler-sengsværelse på hostel

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

Kontakt Helle på tlf: 46 91 02 [email protected]


Når danske elever går ud af grundskolen, skal de have modtaget undervisning i livreddende førstehjælp. Det har været et lovkrav siden 2005, men mange skoler

lever ikke op til kravet. Det viser en undersøgelse foretaget af Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed og Gentofte Hospital. Heller ikke på det frie skoleområde lever skolerne op til kravene. Af undersøgelsen fremgår det, at fire ud af ti frie grundskoler ikke underviser i hjerte/lunge-redning i 6.-9.-klasse.

En stor del af forklaringen ligger i simpel uvidenhed om reglerne. I undersøgelsen er kun 29 procent af skoleledere og 14 procent af lærere i grundskolerne klar over, at der er lovkrav om at undervise i hjertemassage og kunstigt ånde-dræt. Måske fordi førstehjælpsundervisningen i Folkeskolelo-ven er en del af det timeløse fag, færdselslære, og derfor ikke prioriteres så højt.

»En del kender til lovgivningen, men opfatter det ikke som et decideret krav«, siger Line Zinckernagel fra Center for Interventionsforskning og en af forfatterne bag rapporten

De frie skoler er ikke underlagt Folkeskoleloven, men ifølge Friskoleloven skal de frie skolers undervisning stå mål med folkeskolens.

Skoler sylter førstehjælp40 procent af de frie skoler underviser ikke eleverne i livreddende førstehjælp

Under alle omstændigheder er der god grund til at gøre opmærksom på problemstillingen, mener Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening.

»Vi skal bakke op om alle initiativer, for at vores arbejds-pladser – og det er skolen for børnene – er så sikre som mu-ligt. Derfor vil vi minde skolerne om, at forpligtelsen er der«, siger Kurt Ernst.

For at kunne undervise eleverne er der behov for kvalifice-rede lærere, og dem er der langt imellem. Undersøgelsen viser, at blot 14 procent af lærerne i undersøgelsen mener, at de i høj eller meget høj grad har de nødvendige kompetencer til at undervise i hjerte/lunge-redning. Og de ved heller ikke, hvem der har ansvaret for, at det sker. Mindre end hver femte lærer mener, at der er klare retningslinjer på skolen for, hvem der har ansvaret for, at førstehjælpsundervisningen bliver udført. Det er der god grund til at stramme op på, mener Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skoler Lærerforening (FSL).

»Jo flere der kan førstehjælp jo bedre, og det giver god mening at undervise i det i grundskolen. Det er op til skolerne at sikre, at lærerne enten er kvalificerede til at give undervis-ningen eller at hente undervisere ind udefra«, siger Monica Lendal Jørgensen.

Førstehjælp 3500 danskere får hvert år hjertestop uden for hospi-talerne. Hvis der ydes livreddende førstehjælp, stiger chancen for overlevelse 3-4 gange. For hvert minut der går uden hjælp, stiger risikoen for at dø med 10 procent.

Arkivfoto Fotolia

FØRSTEHJÆLPAf Ulrik Andersen · [email protected]


Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Som medlem af FSL kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver eneste dag.

Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver, der kan give klar besked.

Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto

Du skal være medlem af FSL – og have afsluttet din uddan-nelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBPrivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Dubehøverikkeiførsteomgangatflyttediteksisterenderealkreditlån, men nye boliglån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2014.

FÅ DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTORing: Direkte til os på

3378 1948

Online: Gå ind på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge?

FSL_150112_5%lån-B_190x273.indd 1 13/01/15 12.05

på deres skole ikke lever op til lovens krav om at være i løbende dialog med lærerne om opgaver og den præste-rede tid, og det tal er alarmerende, mener Uffe Rostrup:

»Det er et lovkrav, at der skal være dialog. Men det virker, som om lederne har taget ledelsesretten til sig, men vender ryggen til de forpligtelser, som følger med«, siger han.

NU VENTER FORHANDLINGERNEMen intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og under-søgelsen giver glimrende ammunition til foreningen i overens-komstforhandlingerne:

»På det punkt er undersøgelsen spot on. Den viser, at de nye arbejdstidsregler rejser en række problemer for lærerarbe-det, og den peger på, hvor vi skal have fundet nogle løsninger ved overenskomstfohandlingerne: Vi må kæmpe for, at der lægges et loft over undervisningstimer og, at lærerne får tid til at udføre deres arbejde ordentligt. Og vi må have nogle fornuftige varslingsregler og en ordentlig tidsregistrering, så lærerne ved, hvornår de skal arbejde, og hvornår de har fri«.

MHV

Fagligt nyt

Arbejdstidsundersøgelse bekræfter FSL’s bange anelserVærnene mod det grænseløse arbejde virker ikke, og en stor del af lederne bruger ledelsesretten men lader ansvaret ligge

Timerammer ligger i bunden Det står værst til på skoler med leder-udmeldte timerammer (48 procent af alle). Der er lærerne mest pressede, Læs formand Uffe Rostrups mening herom på side 43.

Den gode nyhed lyder: Tre fjerdedele af Frie Skolers Lærerforenings (FSL) tillidsrepræsentanter har tillid til, at deres skole kan få de nye arbejdstidsregler til at

fungere. Og det resultat fra FSL’s nye arbejdstidsundersøgelse glæder foreningens formand, Uffe Rostrup:

»Det viser, at der på mange af de frie skoler er et godt samarbejde mellem lærerne og ledelsen, og det kan vi kun være tilfredse med. Samarbejde og inddragelse er en forudsætning for gode skoler og for et godt arbejdsmiljø«, siger han.

Den dårlige nyhed: Undersøgelsen viser også, at en fjerdedel af tillidsrepræsentanterne ikke mener, at arbejdstidsreglerne kommer til at fungere hos dem, og det tal er Uffe Rostrup alt andet end glad for:

»Det er stærkt bekymrende. Det er et meget højt tal, og det bekræfter det indtryk, vi har, at der i øjeblikket er problemer på mange skoler«.

PROBLEMER ER DER NOK AFOg problemer er der nok af i øjeblikket, også på de frie skoler. Det viser undersøgelsen. 53 procent af tillidsrepræsentanterne oplever, at undervisningsmængden er steget mærkbart, uden at de andre opgaver er reduceret tilsvarende. 57 procent rappor-terer, at forberedelsen forsvinder under andre gøremål. 19 pro-cent af tillidsrepræsentanterne fortæller, at over tre fjerdedele af lærerne på deres skole arbejder flere timer, end de får løn for, fordi de ikke kan nå deres opgaver inden for arbejdstiden.

»Det viser«, siger Uffe Rostrup, »at de bestemmelser, som politikerne byggede ind i loven for at beskytte lærerne mod det grænseløse arbejde, ikke virker. Det sagde vi, allerede da loven blev vedtaget, og desværre fik vi ret«.

LOVENS ORD STÅR ALENEGodt en tredjedel af tillidsrepræsentanterne svarer, at lederen

ARBEJDSTID


Kursus-kalender

Undervisning af elever med læse- & stavevanskeligheder2.-4. februar • Hornstrupcentret, Vejle

Kurset giver en grundig viden om af-dækning, undervisning og inklusion af elever med læse- og skrivevan-skeligheder. Info: kursusmarkeds-pladsen.dk. Klasseledelse, elevmægling og relationsarbejde i skolen25.-27. februar • Hornstrupcentret, Vejle

Via oplæg, øvelser og dialog gives der konkrete bud på både organi-seringen af og rammerne omkring undervisningen samt præsenteres redskaber til at håndtere de konflik-ter, der trods alle gode forberedelser og intentioner uvægerligt vil opstå. Info: kursusmarkedspladsen.dk. Kurser i Skoleplan27. februar og 22. maj • Frie Skolers

Lærerfore-ning. Ravnsøvej 6, 8240 Risskov. Specielt for øvede brugere af syste-met, hvor vi tager udgangspunkt i de nye arbejdstidsregler. Kurset den 22. maj er specielt til nye brugere af systemet, hvor man lærer at bruge systemet fra bunden. Deadline: 14 dage før kursets afholdelse og er bindende for skolen Info: http://www.fsl.dk/kurser/kurser-i-skoleplan. Læsevejleder modul I4.-6. marts • Thaisen Hus ved Ringe på Fyn

Nu med Ina Borstrøm som under-viser. Ina Borstrøm er forfatter til en lang række bøger, bl.a. serierne 'På vej til den første læsning' og 'Den sikre læsning' samt flere læseeva-lueringsbøger. Modul II afholdes 4.-6. maj. Modul III afholdes 23.-25. september 2015. Info: friskoler.dk.

Inspiration til skolebibliotekarer: Skolebiblioteket - Skolens vindue ud og ind16.-18. marts • Hornstrup Kursuscenter, Vejle

På kurset bliver du inspireret, får nye ideer og en indsigt i din egen prak-sis, identitet og værdier, som gør dig i stand til at sætte fokus på udviklin-gen af eget skolebibliotek og egen formidling, så du og dine kolleger kan indgå i rollen som udviklings- og forandringsagenter.

Se mange flere kurser:fsl.dk/kurser og kursusmarkedspladsen.dkIndrykning af kursusomtaler:Josua Christensen • T: 51940428 • E: [email protected]

»Det er vigtigt for os at vide, hvad det er, som gør FSL til en unik og værdifuld forening for medlemmerne«

Foto

Dav

id B

erin

g

FLERE I FÆLLESSKAB

Vær med til at udvikle din fagforening

Med en ny medlemsun-dersøgelse vil foreningen blandt andet undersøge, hvordan FSL skal være i fremtiden

For en uges tid siden fik du en mail, som opfordrede dig til at bruge et lille kvarter på en medlemsundersø-

gelse fra Frie Skolers Lærerforening (FSL). Den opfordring vil foreningens næstfor-

mand, Monica Lendal Jørgensen, gerne gentage: »Det er vigtigt, at så mange som muligt giver deres besyv med. FSL er medlem-

mernes forening, og derfor er det afgørende for os at vide, hvad medlemmerne synes om det, vi gør i dag, og i hvilken retning, de mener, vi skal udvikle os i fremti-den«, siger hun.

Undersøgelsen gennemføres af MSI Research, der har specialiseret sig i at un-dersøge medlemstilfredshed og loyalitet i netop faglige organisationer, og med MSI Researchs erfaring på området får FSL en ekstra fordel:

»Når vores undersøgelse ligger færdig, kan vi sammenligne os med andre organi-sationer og se, hvor vi står stærkt, og hvor vi skal gøre det bedre«, siger næstforman-den.

Hovedbestyrelsen, som bestilte undersøgelsen, lagde vægt på, at MSI Researchs metode gør det let at handle på de resultater, man kommer frem til. Og det har været afgørende for hovedbestyrelsen, siger Monica Lendal Jørgensen:

»Det er rart, at undersøgelsen gør os klogere på os selv og medlemmerne, men det er ikke nok. Vi skal også kunne bruge undersøgelsen til at justere kursen, så vi udvikler og ændrer os på den måde, medlemmerne ønsker det, og det kan vi, når vi får resultaterne af undersøgelsen«.

Men hele projektet står og falder med, at rigtig mange medlemmer svarer på undersøgelsens spørgsmål:

»Ved at svare får man indflydelse på sin fagforening, og jeg håber, at mange vil benytte den mulighed for at give deres mening til kende«. MHV

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Konsulentensbord

FÅR DU DET SÆRLIGE OK 13-TILLÆG?

Som kompensation for udfasningen af muligheden for ekstra egentid for lærere og børnehaveklasse-ledere, der er fyldt 60 år (”aldersreduktion”), har der fra 1. august 2014 skullet ydes et særligt tillæg på 237,34 kroner om måneden for en fuldtidsansat.

Det særlige tillæg skal udbetales til alle lærere og børnehaveklasseledere, og det er pensionsgi-vende.

Betegnelsen for tillægget varierer meget fra skole til skole, og det skyldes, at tillægget, der stammer fra Lov 409, aldrig har fået en officiel betegnelse. Nogle skoler har kaldt det udfasningstillæg, andre for aldersreduktionstillæg eller noget helt tredje.

Frie Skolers Lærerforening og skoleforeningerne anbefaler skolerne at bruge betegnelsen ”særligt ok 13-tillæg”.

Hvis du som lærer eller børnehaveklasseleder er i tvivl, om du får tillægget, så send gerne din løn-seddel til sekretariatet. Adressen er [email protected] .

Konsulentens bordAf Peter H. Salomonsen – konsulent i FSL

Ü

KOM MED DIN IDEArbejder du med et projekt, som andre kan lære noget af? Har du en dygtig kollega, som fortje-ner lidt omtale? Eller vil du gerne læse mere om: Pæda-gogik? Børne- og ungdomskultur? Inklusion? Det sidste nye fra dit fag? Nyt om de frie skoler? Arbejdstid?

Send ideer og forslag til [email protected] eller ring til os på 87469153.

HAR DU STÆR I

KASSEN?

Hent inspiration i FSL's folder om

barsel og adoption. Rekvirér den i dag på

[email protected] eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Annoncer / ajour


Ajour

ðFor tilmelding

og info:

Se kredsenes

hjemmesider

KREDS 1/ 2. marts: Pensionsmøde på Skive Friskole. 3. marts: Pensionsmøde på Hjørring Private Realskole fra kl. 15.30-17. KREDS 2/ 25. februar: TR-5 på Hobro Efterskole inklusiv møde mellem nye TR og deres TR-buddies og TR-møde om medlemshvervning med Knud Lindholm Lau. Mødet om medlemshvervning starte kl.16 og varer til kl.20. KREDS 3/ 3. februar: Kredsbestyrelsesmøde. 18. – 19. februar: TR-møde. 2. marts: TR5 på Vesterlund Efterskole fra kl 13-17. 2. marts: KB-møde på Vesterlund Efterskole fra kl. 17-20. KREDS 4/ 3. februar: KB-møde. 27.- 28.febru-ar: Træf for TR og AMR. Se invitation på fsl.dk/kreds4. 4. marts: Pensionsmøde på Ladelund efterskole fra kl. 16-18. KREDS 5/ 16. februar: TR. del 5 på Kerteminde Efterskole. Kl. 11.30-15.30. 19. - 20. februar: TR/TR-suppleant kursus på Hornstrup Kursuscenter. 28. april: Der indkaldes til kredsgeneralforsamling i Kreds 5 på Den Frie Lærerskole den 28.april 2015. Se hele invitationen på fsl.dk/kreds5.

KREDS 6/ 23. februar: Netværk Vest kl. 14:30-16:30 på Helms skole, Dahlsvej 8, 4220 Korsør. Kontak-tperson Lea Enggaard tlf. 25 13 43 80. 24. februar: TR5 på Lundby Efterskole. 21. april: Der indkaldes til generalforsamling i Frie Skoler Lærerforenings kreds 6 tirsdag den 21. april 2015 kl. 17 på Haslev Privatskole. Se hele invitationen på fsl.dk/kreds6. KREDS 8/ 25. februar: Pensionsmøde Kreds 7 og 8 på Bording Friskole kl. 17-19. 26. februar: TR 5 på Frederikssunds Private Realskole kl 13-17. 19. marts: Der indkaldes til generalforsamling og orienteringsmøde, Frederikssunds Private Realskole kl 16.30-20.30. NETVÆRKSMØDER: 24. februar: Holbæk lille skole 16.30-18.30. 3. marts: Helsinge Realskole 16.30-18.30 3. marts: Kvikmarken Privatskole 16.30-18.30. FRIE SKOLERS LEDERE 4.-5. marts: Ledernes psykiske arbejdsmiljø - et kom-plekst dynamisk felt, som påvirkes af mange faktorer. På Hindsgavl Slot. 10. marts / 18. marts / 24. marts: Ledernes pensionsforhold – bliv klogere på din tjeneste-mandspension. Tre steder i landet: Aalborg 10/3 – Mid-delfart 18/3 – Høje Taastrup 24/3, alle dage 15.00-18.00.

Er der et mønster?MATEMATIK

VIA Center forUndervisningsmidler viacfu.dk/mateva.dk

• En strategi, der skaber mønsterbrydere, Lisbeth Zornig Andersen• Læringsmål i praksis, Bodil Nielsen• MatematikTalenter Mønsterbryder, Anette Gjervig• iPad – hot or not? Lise Killerich Kongsted• Mønstre i naturen, Hanne Due Bak• Opsamling og perspektiver Mikael Skånstrøm taler med Frederik Aagaard om et liv som talblind

Arrangør: Hanne Due Bak, CFU-Nordjylland, [email protected] Ole Haubo Christensen, VIA CFU, [email protected]


Stevns Friskole er en skole med rødderdybt forankret i den grundtvig-koldske tra-dition og sin egen pædagogiske model medtydeligt afsæt i en kreativ-musisk og histo-risk-poetisk tænkning.

Vi søger konstant at spejle vores værdieri det omgivende samfund og selvstæn-digt vælge den vej, vi tror på, i en om-skiftelig verden.

Vores mantra er VIL frem for SKAL. Detgælder voksne såvel som børn. Vi tror på,at tillid indenfor tydelige rammer skabermotivationen, der får den enkelte leder,medarbejder og elev til at få oplevelsen afat lykkes såvel fagligt som personligt.

Stevns Friskole er kendt for at skabe degode resultater for vores elever, der skal tilfor at komme videre i livet og uddannelses-systemet.

Vi har fokus på at bevare og udvikle denhelhedstænkning om læring og udvikling,der er skolens varemærke.

Skolen har for kun 2 år siden indført Folke-skolens Afgangsprøve og vi arbejder stadigpå at finde vores egen måde at gøre det på.

Vi er ambitiøse og er i en konstant udvik-ling for at nå de mål, vi sætter os. Derforhar vi høje forventninger til vores nye leder.Men vi er også godt klar over, at en lederikke gør det på egen hånd. Derfor står viklar til at gøre alt for, at vores nye lederskal lykkes og trives på Stevns Friskole.

Vi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ild-sjæl med ledelsesmæssig, administrativ,økonomisk, pædagogisk og didaktisk erfa-ring, der med tydelig og professionel ledel-se formår at arbejde målrettet med skolensvision og overordnede strategier.

Det skal ske i et ledelsesteam bestående afvores souschef og vores afdelingsleder forSFO´en i tæt samarbejde med bestyrelsen.

Vi forventer, at du indsigtsfuldt og med ty-delige holdninger kan finde dig til rette iskolens holdningsmæssige univers. Samti-dig gør det ikke noget at kunne tænke an-derledes og vise mod og handlekraft.

Vi søger en dygtig formidler, der synligt for alle kan binde skolens værdier og profil sammen i en levende fortælling, der fænger både indadtil og udadtil.

Vi lægger vægt på, at du kan føle ejerskab forStevns Friskole. En vigtig opgave er trods forskel-ligheder at samle og udvikle skolen med dens 118 familier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort fællesskab.

Vi forventer, at du kan motivere og udvikle voresdygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig faglig og værdibaseret refleksion.

På skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk kan du finde flere informationer om job– og person-profilen.

Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos bestyrelsesformand Henrik Larsen på telefon 4083 6585 eller 5650 6585.

Din ansøgning skal sendes elektronisk til formandHenrik Larsen på [email protected] senest 22. februar 2015 kl 12.00.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralor-ganisation. Lønnen aftales i intervallet 410.611- 492.334 (per 1. april 2014).

Tiltrædelse efter aftale.

Stevns Friskole

På Stevns Friskoletror vi på:

at plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab,hvor dannelse er en forudsætning for uddannelse, er det, der skaber hele, livsduelige mennesker, der

er rodfæstet i tilværelsen og har mod på at afsøge nye horisonter.

at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende ord,musik og drama sammen med en højt faglig og anerkendende tilgang er uundværlige elementer.

at ligestille håndens og åndens arbejde.

VIL frem for SKAL.

Genopslag

at plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab, hvor dannelse er en forudsætning for uddannelse ,er det, der skaber hele, livsduelige mennesker, der er rodfæstet i tilværelsen og har mod på at afsøge nye

horisonter.

at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende ord, musik og drama sammen med en højt faglig og an-

erkendende tilgang er uundværlige elementer.

at ligestille håndens og åndens arbejde.

VIL frem for SKAL.

På Stevns Friskole tror vi på:

Vi søger en dygtig formidler, der synligt for alle kan binde skolens værdier og profil sammen i en levende fortælling, der fænger både indadtil og udadtil. Vi lægger vægt på, at du kan føle ejerskab for Stevns Friskole. En vigtig opgave er trods forskellig-heder at samle og udvikle skolen med dens 118 fa-milier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort fæl-lesskab. Vi forventer, at du kan motivere og udvikle vores dygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig faglig og værdibaseret refleksion. På skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk kan du finde flere informationer om job– og personprofi-len. Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos be-styrelsesformand Henrik Larsen på telefon 40836585 eller 56506585 Din ansøgning skal sendes elektronisk til formand Henrik Larsen på [email protected] se-nest 22. februar 2015 kl 12.00 Ansættelse sker efter gældende overenskomst mel-lem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisa- tion. Lønnen aftales i intervallet 410.611 – 492.334 (per 1. april 2014). Tiltrædelse efter aftale.

Stevns Friskole er en skole med rødder dybt forankret i den grundtvig-koldske tra-dition og sin egen pædagogiske model med tydeligt afsæt i en kreativ-musisk og histo-risk-poetisk tænkning. Vi søger konstant at spejle vores værdier i det omgivende samfund og selvstæn- digt vælge den vej, vi tror på, i en om- skiftelig verden. Vores mantra er VIL frem for SKAL. Det gælder voksne såvel som børn. Vi tror på, at tillid indenfor tydelige rammer skaber motivationen, der får den enkelte leder, medarbejder og elev til at få oplevelsen af at lykkes såvel fagligt som personligt. Stevns Friskole er kendt for at skabe de gode resultater for vores elever, der skal til for at komme videre i livet og uddannelses-systemet. Vi har fokus på at bevare og udvikle den helhedstænkning om læring og udvikling, der er skolens varemærke. Skolen har for kun 2 år siden indført Folke-skolens Afgangsprøve og vi arbejder stadig på at finde vores egen måde at gøre det på. Vi er ambitiøse og er i en konstant udvik-ling for at nå de mål, vi sætter os. Derfor har vi høje forventninger til vores nye leder. Men vi er også godt klar over, at en leder ikke gør det på egen hånd. Derfor står vi klar til at gøre alt for, at vores nye leder skal lykkes og trives på Stevns Friskole. Vi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ild-sjæl med ledelsesmæssig, administrativ, økonomisk, pædagogisk og didaktisk erfa-ring, der med tydelig og professionel ledel-se formår at arbejde målrettet med skolens vision og overordnede strategier. Det skal ske i et ledelsesteam bestående af vores souschef og vores afdelingsleder for SFO´en i tæt samarbejde med bestyrelsen. Vi forventer, at du indsigtsfuldt og med ty-delige holdninger kan finde dig til rette i skolens holdningsmæssige univers. Samti-dig gør det ikke noget at kunne tænke an-derledes og vise mod og handlekraft.

Stillinger


Stillinger

Vil du lede en af landets ældste friskoler?

Vi er et levende fællesskab med 70 elever fordelt på børnehaveklasse til 9. klassetrin, en børnehave med 25 dejlige børn, en engageret personalegruppe

og en gruppe forældre, der bakker op om skolen.

Da vores nuværende skoleleder har valgt at gå på efterløn, søger vi en ny skoleleder

med STORT hjerte og evne til samtale

der mestrer både personale og pædagogisk ledelse

som kan og vil være bindeleddet mellem børnehave og skole

som med drømme- og dømmekraft kan udvikle os til fremtiden med afsæt i vores værdier

der kan holde fokus på alt det gode vi gør og samtidig videre- udvikle vores velfungerende lærings- og arbejdsmiljø.

Det fulde stillingsopslag kan ses på www.trundfri.dk under ledige stillinger eller rekvireres hos bestyrelsesformand Lotte Moestrup.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2015. Vi afholder samtaler i uge 12. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. maj 2015.

Ansøgningen stiles til bestyrelsesformand Lotte Moestrup, [email protected]. Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning, er du velkommen til at

kontakte Lotte Moestrup, enten på ovenstående mail eller tlf. 2233 0188.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i

intervallet kr. 374.616 - kr. 445.674(april 2014)

Trunderup Friskole og Børnehave

søger skoleleder


Stillinger

Vi er en ny privatskole med opstart august 2015. Skolen er til at starte med planlagt til at have 1-2 spor med SFO placeret midt i Hvidovre. Skolen skal kendetegnes ved, at der rettes fokus på læring i form af tyde-lige læringsmål, løbende evaluering og blik for det enkelte barn. Skolen skal bygge på trygge rammer for store og små, hvor der er respekt for det enkelte menneske. Skolens vision er at sikre høj faglig og social trivsel for alle børn.

kan du se dig selv som en moderne, nytænkende, tydelig og ambitiøs skoleleder

vil du være med til at skabe Hvidovre Privatskole?

kan du lede en personalegruppe, der i forvejen ikke kender hinanden, mod fælles strategiske mål.

Så er du måske den rette for os.Vi ønsker en skoleleder, der kan, vil og har modet til at drive en nystartet privatskole, erfaring med skoleledelse er ikke et krav. Vi forventer du har indsigt i virksomhedsdrift.

Vi forventer, at du:

kan arbejde strategisk og effektivt med skolens vision

kan opsætte tydelige mål og motivere medarbejderne til at samarbejde og skabe resultater

har gode og tydelige kommunikative færdigheder

kan opbygge tillid i relationer på alle niveauer

er evidensbaseret og kan sikre kvalitet i undervisningen

Vi tilbyder

en ny skole

en skole som i store træk skal lægge sig op af den nye skolereform

stor indflydelse på rammer og indhold

Løn- og ansættelsesvilkårTiltrædelse efter nærmere aftale. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønteriffen er Kr. 410.611-492.334

Flere oplysningerAnsøgningsfristen er mandag den 16. februar 2015. Indledende samtaler afholdes mandag den 2. marts 2015. Anden samtalerunde afholdes mandag den 9. marts 2015.

Skoleleder!Skolelærere: Da vi er en nystartet skole skal vi også bruge skolelærere, så hvis du syntes ovenstå-ende lyder spændende er du velkommen til at sende en ansøgning. For yderligere information kontakt bestyrelsen på telefon: 72301002, vi foreslår dog at korrespondancen foregår på mail [email protected]. Se også skolens hjemmeside www.hvidovre-privatskole.dk

Annoncer

Skoleleder til Sydvestmors Friskole søges pr. 1. august 2014Har du skolemæssig baggrund, relevant erfaring med ledelse, og brænder du for et spændende, krævende og udfordrende job, er dette måske din ønskestilling. – Vi er en 2 år gammel friskole, der har til huse i helt nye rammer, tilknyttet ny idrætshal fra 2011 med topmoderne facaliteter. Digital platforme og Ipads til alle elever.

Sydvestmors Friskole har• 0.-9. klasse • Stor lokal opbakning• 145 elever • Unikke fysiske rammer

Friskolen er det stærke fundament fagligt og menneskeligt, hvorfra den enkelte elev føler sig rustet til livet.Vi vægter:

• faglighed, kreativitet og lærelyst• sundhed og bevægelse• ansvarlighed, samarbejde og fællesskab• nærvær og rummelighed

Skolen er den trygge base, eleven hver dag har lyst til at være en vigtig del af.

Vi tilbyder:• rig mulighed for at sætte dit helt eget faglige og personlige

præg på en nyere skole• en aktiv og engageret forældre-, skole- og støttekreds • en meget engageret personalegruppe.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. – Løninterval kr. 403.683 - 484.027.Ansøgningsfrist senest 8, juni 2014Tiltrædelse pr. 1. august 2014 eller efter aftale.Se det fulde stillingsopslag – herunder vore forventninger og krav til dig på www.svmf.dk

2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Håndværk, Kunst og Design” og ”Idræt og Friluftsliv”.

Håndværk, Kunst og DesignVi søger en lærer, der kan tegne under-visningen på skolens linje for ”Hånd-værk, kunst og design” sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en underviser, som kan undervise i bl.a. håndværksmæssige og kreative områder i skolens værksteder: træværkstedet og billedkunst-værkstedet. Du skal have erfaring inden for både træarbejde og andet håndværk, og samtidig have flair for både kunst og design.

Idræt og FriluftslivVi søger en lærer, der kan tegne skolens Idræts- og Friluftlinje sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en underviser, som kan undervise i bl.a.

basis friluftsliv, kanosejlads, klatring, idrætsfag mv., og som i det hele taget er vild med idræt og friluftsliv og har lyst til at tænke det ind i skolens liv.

Udover undervisning på linjen indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt undervisning på 1-2 valgfag. Stillingen kan også omfatte IT-funktion: vejledning i brug af skole-intra, IT i undervisningen, vedligehold af computere mv. Ansøger som har kendskab til skovarbejde har også interesse.

Vi….– er en specialefterskole med unge

med særlige behov og særlige læringsforudsætninger

– er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole

– kobler den boglige undervisning sam-men med den praktiske

– har en veludbygget skole med gode faciliteter og er smukt beliggende ved Silkeborg Langsø og Gudenåen

– tilbyder et spændende job med udgangspunkt i en af skolens linjer

– arbejder med begreber som selvfor-syning, produktion og konkret læring

Du…– brænder for at arbejde med unge men-

nesker og har lyst til efterskolelivet– har kendskab til og lyst til at arbejde

med vores særlige elevgruppe.– er en glad og levende underviser, der

sætter pris på at være velforberedt.– har lyst til at udfordre vores elever

både fagligt, personligt og socialt.– ved, at lærerjobbet er nobelt og

kræver engagement

– er fortrolig med at beskrive og eva-luere elever mundtligt og skriftligt

– har erfaring med pædagogisk arbejde– besidder en naturlig autoritet, som

ingen betvivler

Vi håber, at have vakt din interesse. Skolens forstander, Jacob Thorning, kan kontaktes for yderligere information på tlf. 86 82 08 11. Vi holder informations-møder mandag den 2. juni kl. 16.00 og onsdag den 4. juni kl. 10.00. Tilmelding til skolens sekretær på [email protected] eller 86 82 08 11.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 10. juni 2014 kl. 10.00. Samtaler finder sted den 16. juni fra kl. 14.00.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TILGØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG– pr. 1. august 2014

Gødvad Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 98 elever og 30 ansatte. Kernen i vores undervisningstilbud er undervisningen på vores 5 linjer – praktiske, kreative og musiske linjer, som alle elever skal gennemgå i et grundforløb, inden de vælger sig ind på en eller flere linjer. Begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Undervisningen i almene skolefag implementerer vi i linjefagsundervisningen, på valgfag mv.Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem. – Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk

Waldemarsbo Efterskolesøger 2 lærere pr. 1. august 2014

Lærere, som brænder for elevgruppen, og som har lyst til at undervise unge i alderen 15 – 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskole- miljø. Lærere, som har forståelse for elevernes forskellige udfordringer og har mod på og lyst til at bruge deres faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige medarbejdere. Waldemarsbo Efterskole er en efterskole for elever med særlige lærings-forudsætninger.

De fagområder og pædagogiske muligheder, der er i spil er:

• Fagområder indenfor Medie & Udtryk (medie, kortfilm, drama evt. musik) og Udeliv (idræt, det grønne/ natur & teknik)

• At være didaktisk og formidlingsmæssigt kreativ• At have lyst til at arbejde med de unges faglige, personlige og sociale

udvikling.• At man kan trives i en helhedspræget efterskolehverdag og være ind-

stillet på deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Eksempelvis aften – og weekendvagter, arrangementer, forældrekontakt mm. Kort sagt en skolehverdag, hvor undervisning og samvær går hånd i hånd.

Det er vigtigt, at vores kommende medarbejdere har et godt humør, let til latter og har lyst til at engagere sig i livet på efterskolen. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Tine Engell Kjøller på tlf. 56 71 63 88 mobil 28 14 41 26. Se yderligere oplysninger på www.waldemarsbo.dk

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning sendes senest d.7.6.2014 til [email protected].

___________________________________________ Waldemarsbo Efterskole søger 2 lærere pr. 1.8.2014 Lærere, som brænder for elevgruppen, og som har lyst til at undervise unge i alderen 15 – 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskolemiljø. Lærere, som har forståelse for elevernes forskellige udfordringer og har mod på og lyst til at bruge deres faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige medarbejdere. Waldemarsbo Efterskole er en efterskole for elever med særlige læringsforudsætninger. De fagområder og pædagogiske muligheder, der er i spil er:

• Fagområder indenfor Medie & Udtryk (medie, kortfilm, drama evt. musik) og Udeliv (idræt, det grønne/ natur & teknik)

• At være didaktisk og formidlingsmæssigt kreativ • At have lyst til at arbejde med de unges faglige, personlige

og sociale udvikling. • At man kan trives i en helhedspræget efterskolehverdag og

være indstillet på deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Eksempelvis aften – og weekendvagter, arrangementer, forældrekontakt mm. Kort sagt en skolehverdag, hvor undervisning og samvær går hånd i hånd.

Det er vigtigt, at vores kommende medarbejdere har et godt humør, let til latter og har lyst til at engagere sig i livet på efterskolen. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Tine Engell Kjøller på tlf. 56 71 63 88 mobil 28 14 41 26. Se yderligere oplysninger på www.waldemarsbo.dk

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning sendes senest d.7.6.2014 til [email protected].

42 Efterskolen · 22. maj 2014

KØKKEN-SUNDHEDSLÆRER SØGES TIL GØDVAD EFTERSKOLE I SILKEBORG– pr. 1. april 2015, gerne før

Gødvad Efterskole søger en lærer til skolens ”Køkken & Sundhedslinje”. En underviser som primært skal varetage undervisningen for linjens elever i madlav-ning, egenkontrol, rengøring, planlægning, indkøb mv., og som har lyst til at indgå i et team sammen med de øvrige lærere på linjen og med køkkenets personale.

I undervisningen på denne linje fremstilles alle dagens måltider, og de almene sko-lefag implementeres i undervisningen. Vi søger en person med pædagogisk uddan-nelse eller relevant undervisningserfaring. Desuden søger vi en, der kan lave mad, og som også har en uddannelse som kok, PB i ernæring, linjefag i hjemkundskab eller lignende.

Udover undervisning på linjen indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver: aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm., samt undervisning på 1-2 valgfag.

Vi….- er en specialefterskole med 95 unge

med særlige behov og særlige lærings-forudsætninger.

- er en praktisk-musisk-kreativ–prøvefri efterskole

- kobler den boglige undervisning sammen med den praktiske.

- har en veludbygget skole med gode faciliteter - smukt beliggende ved Silkeborg Langsø og Gudenåen

- arbejder med begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring.

Du…- brænder for at arbejde med unge men-

nesker og har lyst til efterskolelivet- har lyst til at arbejde med vores

elevgruppe.- er en glad og levende underviser, der

sætter pris på at være velforberedt.- er fortrolig med at beskrive og evaluere

elever mundtligt og skriftligt.- har erfaring med pædagogisk arbejde- besidder en naturlig autoritet, som ingen

betvivler.

Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk

Vi håber at have vakt din interesse.

Skolens forstander Jacob Thorning kan kontaktes for yderligere information på tlf. 86 82 08 11. Du kan tilmelde dig informationsmøde torsdag den 29. januar kl. 14.30 eller mandag den 2. februar kl. 14.30 hos skolens sekretær på 86 82 08 11 eller [email protected].

Ansøgningsfristen er torsdag d. 5. februar kl. 10.00. Samtaler afholdes den 19.2.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Gødvad Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 95 elever og er 28 ansatte. Kernen i vores skoletilbud er undervisningen på vores 5 linjer - praktiske, kreative og musiske linjer - som alle elever skal igennem. Begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Undervisningen i almene skolefag implementerer vi i linjefagsundervisningen. Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem.


Stillinger

Underviser til Natur & Friluftsliv

Brænder du for kano/kajak, mountainbike, klatring eller noget helt fjerde?

Har du lyst til at formidle din erfaring til en flok friske elever, der gerne vil udfordres?

Kan du undervise i ét eller flere boglige fag?

Så se stillingsannoncen på vores hjemmeside: venoe-efterskole.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist 16. februar 2015.Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Venø Efterskole . Nørskovvej 8, Venø . 7600 Struer Tlf. 97 86 80 86 . [email protected]

1

KompetenceudviKlingpå frie skoler en god begyndelse

LÆRERFORENING F R I E S K O L E R S

1



1



HAR I LAGT EN PLAN?

Hent inspiration i FSL's folder om

kompetenceudvikling.Rekvirér den i dag på

[email protected] eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Udfordr livet – bliv forstander på Viby EfterskoleVi er en grundtvigsk efterskole kendt og respekteret for et særdeles højt niveau på både den boglige og den kreative side. Kvalitet og ambition er væsentlige begreber, som i vores hverdag kommer til udtryk i en ”omvendt jantelov”.

På Viby Efterskole har vi en særdeles dygtig og kreativ medarbejderstab samt en bestyrelse, der har planlagt og udført en gennemgribende renovering og udvidelse af skolen, så den i august 2015 fremstår moderne og up-to-date.

Du skal være… klar til at gå forrest og tegne skolen udadtilVi forventer… du kan identificere dig med skolens værdigrundlag og formår at fastholde og udvikle

Vibys linje – med dit personlige prægVi lægger vægt på… et dynamisk samspil mellem bestyrelse, ledelse, personale, elever og forældreDu er klar til… at påtage dig et ansvar for administration, økonomi og pædagogikDet er en fordel… du har ledelseserfaring, praktiske- og pædagogiske evnerDu er glad for… at være blandt unge, at være synlig og engageret i elevernes hverdag, og du brænder for

efterskolelivet

Vores forstander gennem 9 år har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen ledig med tiltrædelse snarest.Viby Efterskole, den fynske efterskole for musik, dans og teater, med 112 elever i 10. klasse er centralt beliggende i trekantsområdet nær Middelfart. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning er i intervallet 463.938 – 537.665 (april 2014).Der er mulighed for fritliggende bolig til stillingen.

Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte skolens viceforstander, Kari Holm, på tlf. 6442 1241 eller skolens formand, Henning M. Mortensen, på tlf. 6442 2034 / 6017 4967. Motiveret ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest mandag d. 23. februar 2015. Samtalerne afholdes i uge 10. Ansøgning og CV mailes til: [email protected].

Viby Efterskole · Vibyvej 26a · 5580 Nørre Aaby · www.viby-efterskole.dk


Af Mikkel Hvid · [email protected]

de sociale udfordringer i samfundet. Og de få skoler har fået skabt en

fortælling om alle de frie skoler, som er forkert. I virkeligheden kan vi jo se, at mange frie skoler kan noget, som folke-skolen kan lære af. Det er for eksempel små friskoler, som i lokalsamfundet og tæt på forældrene lykkes med nogle børn, som ikke trives ellers.

Her er vi politikere også en opgave. Lige nu kigger vi på mulighederne for støtte til specialundervisning for på den måde at give de frie skoler bedre muligheder for at løse de sociale opgaver. I dag er systemet meget bureaukratisk, og nogle frie skoler er nødt til at sige nej til ressourcekrævende elever, fordi de ikke kan få støtte til specialundervisning – børn, som de gerne vil have i deres klasser, men som de ikke kan sige ja til, fordi de ikke kan tilbyde dem specialun-dervisning og pædagogisk støtte. Som politikere kan vi ikke på den ene side skælde skolerne ud for ikke at gøre nok for de svage elever og på den anden side forhindre dem i at tage imod børnene. Så politisk må vi sige: Vi forventer, at I vil leve op til jeres sociale ansvar, og så skal vi nok skrue reglerne sammen på en hensigtsmæssig måde.

De frie skoler er i øjeblikket presset i defensiven af et asocialt image, selv om det ikke er fair. Og derfor er det vigtigt, at vi som politikere – ud over at tale om hele den pædagogiske tænkning og forældreopbakningen og alt det andet, som vi er så glade for – også gør det klart, at de frie skoler også skal kunne inkludere«.

Som radikal politiker er jeg inspi-

reret af det engage-ment og det ejerskab, man

har på de frie skoler, og det var ikke med min gode vilje, at tilskuddet til de frie skoler er blevet sat ned til 71 procent. Det er en beslutning, truffet af VK-rege-ringen og støttet af Dansk Folkeparti, fra 2010.

Som radikal mener jeg, at de frie skoler udfylder en vigtig opgave på det samlede grundskoleområde. Skolerne kan noget helt særligt, og med det kan de inspirere folkeskolen – ikke mindst fordi forældrene spiller en rigtig vigtig rolle på de frie skoler.

Og så længe de frie skoler er et tilvalg, ser jeg det ikke som et problem, at de frie skoler får flere elever. Her er det vigtigt, at vi som radikale politikere med meget klar stemme siger: Det er godt, at de frie skoler har succes. Men kun hvis skolerne er et bevidst valg. Hvis successen skyldes, at forældrene vælger folkeskolen ryggen, så er det et problem.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at de frie skoler netop i disse år skal vise, at de kan løfte deres del af de store sociale opgaver, som grundskolerne står over for. Kun på den måde kan skolerne være med til at aflive nogle af de myter, der er om de frie skoler.

Der er nogle få privatskoler, som har været med til at farve det image, som alle de frie skoler i dag lider under, og hvor de opfattes som skoler for elitens børn – som skoler, der ikke bidrager til at løse

Foto

Rad

ikal

e Ve

nstr

e

»»De frie skoler er radikalt hjerteblod, men de har en opgave at løfte«

Mit radikale hjerte banker stadig for de frie skoler. Men skolerne skal levere, sagde partiets ud-dannelsesordfører Lotte Rod i en pause på partiets nytårs-stævne.

Talerstolen


REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist [email protected] Jesper Fjelsted Christiansen (JFC) · Journalist [email protected] Christina Ann Sydow · Grafisk designer [email protected]

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected]

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 2 – 27. feb. / Nr. 3 – 30. marts 2015 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] Vahle + NikolaisenISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand UffeRostrupNæstformand MonicaLendalJørgensenSekretariatschef HenrikWisbechSekretariatet T:87469110 [email protected]•www.fsl.dk Mandag-torsdagkl.9.30-15.30 Fredagkl.12.00-14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds1 LarsHolm•T:60942395Kreds2 RikkeFriisSørensen•T:27208737Kreds3 RikkeJosiasen•T:26672111Kreds4 HansErikHansen•T:74532886Kreds5 RickyBennetzen•T:28925511Kreds6 HanneLindbjergKristensen•T:55894455Kreds7 MinnaRantaRiis•T:50904714Kreds8 AnnieStorm•T:29910478FrieSkolersLedere RudNielsen•T:40187951

Kolofon / info

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konferen-ce. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

WWW.LPPENSION.DK

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Attraktiv annoncepakke Vælgentrioannonceogannoncéri

allemedlemsmagasinerneFrieSkoler,EfterskolenogFriskolebladetmedet

samletoplagpåover23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150· in fo@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk ·

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent

kollegialt samvær på tværs af alle skolefor-mer • Læs mere på frieskolersledere.dk


På sporet af læreren

Af Jesper Fjeldsted · [email protected] Henning Hjorth

Det er mennesket, der tællerDet var et rent tilfælde, at Inge Bertelsen fik sit første lærerjob på en privatskole, og derfor også, at hun blev medlem

nummer 11 i Frie Skolers Lærerforening (dengang Den Private Realskoles Lærerforening). Ledigheden var høj i dengang 1968, og ”man tog, hvad man fik”, så Inge Bertelsen startede på Taastrup Realskole uden videre kendskab til

privatskoler. Det fik hun så i løbet af de næste 41 år på samme skole. »Skolens ånd og min passede godt sammen fra start, og hvis jeg skal tænke tilbage, så tror jeg, det handlede om menneske-

syn. Jeg anser ethvert menneske, jeg står overfor, som værende værdifuldt, og man tog sig meget af eleverne – også dengang«.Menneskesynet har været en rød tråd gennem Inge Bertelsens mange år som dansklærer, og senere leder af specialeunder-

visningen samt af supplerende dansk for tosprogede elever. Hun har ikke mindst lagt vægt på børns ret til at være den, de er. »Det er det, der er spændende som lærer, at stå over for nogle forskellige børn og finde ud af, hvordan man kan få brugt

deres potentialer og gøre dem glade. Hvis vi oplever, at vi kan magte det, vi sidder med, så gør det noget ved selvtilliden, og så bliver man glad. Det hænger helt sammen. Og så kan man gøre noget ved sit liv«.

I dag, fem år inde i sit otium, har Inge Bertelsen stadig kontakt til tidligere kollegaer, elever og forældre fra Taastrup Realskole. Hun håber, det er, fordi,hun har gjort en forskel. Det har fagforeningen gjort for hende, så det var ikke i vrede, hun meldte sig ud i november sidste år. »Slet ikke, foreningen har altid med stor seriøsitet og medmenneskelig forståelse hjulpet og bakket op om min tidligere ar-bejdsplads og om mig personligt. Stor, stor ros og tak for det«.

Hvilken nulevende person beundrer du mest?I øjeblikket beundrer jeg meget Naser Khader. Der er ikke noget politisk i det, men jeg synes, han har været et utroligt modigt menneske, og han argumenterer sobert. Han har turdet stå frem som muslim og stå ved, hvem han er, selv om han har været udsat for trusler. Det, tror jeg, betyder utroligt meget.

Hvilket talent ville du gerne have?Tålmodighed, glæde og energi. Det med tålmodighed

skal man arbejde med altid. Det er noget, jeg har været meget bevidst om. Jeg vil også meget gerne være ærlig og sige tingene, som de er, men der skal man så også tænke sig godt om.

Hvilke dyder betragter du som de mest overvurde-rede?Status på grund af penge kan jeg ikke bruge til noget. Jeg kan kun bruge mennesket og de menneskelige egenskaber. Jeg vil selvfølgelig gerne have et hus og


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgs-mål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident, Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Det er mennesket, der tæller

en bil, men jeg tror, det ligger meget dybt i mig, at det er mennesket, der tæller.

Hvis du kunne ændre noget ved dig selv, hvad skulle det så være?At jeg skal glemme, hvis folk ikke opfører sig ordentligt.

Hvad betragter du som din største bedrift?At jeg har fået tre børn, og de har klaret sig godt.

Hvem er din største helt i skønlitteraturen?Halfdan Rasmussen. Han er et utroligt tiltalende men-neske, og så laver han de her tosserier og ordvrid med humor og også lidt ironi, men på en varm måde. Lunt og varmt, og man kommer til at grine af sig selv. Jeg har brugt ham meget i skolen til både små og store børn. Han skrev engang om at gå en tur i sin have uden briller, og hvordan det svarer til at gå rundt i et maleri af Monet.


Vidste du...

Svar: B, B og B

KØLIG QUIZDu ved måske, at februar er årets kol-deste måned i Danmark. Men hvad ved du mere om kulderekorder?

Den koldeste måned i Danmark nogensinde (mens man har målt) var i februar 1947. Hvad var gennem-snitstemperaturen? A) Minus 3,5B) Minus 7,1C) Minus 13

Den koldeste temperatur, der nogensinde er blevet målt på Jorden var minus 89,2 grader. Hvor blev den temperatur registreret? A) Verkhoyansk, RuslandB) Vostok, AntarktisC) På en bænk i Tølløse

Hvilken by i verden med over en million indbyggere har det største snefald med et årligt gennemsnit på 5,95 meter? A) Denver, USAB) Sapporo, JapanC) Quebec, Canada

Foto Fotolia

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 22 linjer

FØRSTE SÆTNING: »I efteråret 1993 trådte en mand, der skulle komme til at vende op og ned på meget af det, vi ved om vaner, ind i et lægehus i San Diego til en aftalt konsultation«.

TAKE AWAYS:• Vaner er ikke skæbnen, vaner kan ændres. Det kan være svært og nogle gange kompliceret, men det er muligt.• En vigtig del af at nå sine mål, uanset om det er at tabe sig, blive mere produktiv, læse mere eller løbe et maraton, er at forstå, hvordan vaner virker, og hvordan man etablerer dem. • En simpel neurologisk sløjfe er kernen i enhver vane. Den består af tre signaler: Et signal, en rutine og en belønning. For at forstå vanen skal hvert delelement identificeres. Derefter kan du starte en ny rutine. • Har du en dårlig vane, skal du ikke bare forsøge at stoppe vanen, du skal etablere en ny rutine. • Forståelsen af vaner kan være vigtig for den enkelte, men det kan også være en katalysator for forandringer i organisa-tioner og bevægelser.

BONUS: Bogens forfatter Charles Duhigg er en højt respekteret journa-list og forfatter, som til daglig arbejder for New York Times. I 2013 vandt han Pullitzerprisen for en artikelserie om Apple. UAN

'Vanens magt – hvorfor gør vi, som vi gør, og hvordan ændrer vi det?'Charles Duhigg. Dansk Psykologisk Forlag.


Foreningenmener Af Uffe Rostrup, formand Frie Skolers Lærerforening

Problemer på skoler med lederudmeldte timerammer

nok skal komme til at fungere på deres skole. Det er positivt – faktisk er det dej-ligt at konstatere, at der er optimisme på baggrund af arbejdstidsloven fra 2013.

Samtidigt kan man dog konstatere, at undersøgelsen ikke giver anledning til at række hænderne op over hovedet i begejstring – der (kursiv) er (kursiv) mange problemer med de nye arbejds-tidsregler. Vi håber, at vi med den viden, som vi nu har erhvervet os, kan overbevise Moderniseringsstyrelsen om, at hvis der skal være mulighed for at lave god skole i samarbejde mellem skoler og lærere, så kræver det ændrin-ger af flere dele af L409.

Problemerne ser ud til at være størst på de skoler, hvor ledelserne har udmeldt timerammer for lærernes arbejde. Der er også problemer på sko-ler med fuld tilstedeværelse og skoler med vidtgående lokale aftaler, men uigennemsigtigheden i timerammerne giver anledning til stor usikkerhed blandt lærerne. Undersøgelsen viser, at

dialogen omkring arbejdet på mange af disse skoler lader meget tilbage at øn-ske. Lærerne efterlades mange steder med en uoverskuelig arbejdsmængde og desværre en alt for ofte utilstræk-kelig vejledning fra ledernes side om, hvordan de skal kombinere deres bekymring for den faglighed, som de ønsker at levere, og så kravet om mere teamsamarbejde, undervisning og dermed mere individuel forberedelse, som de udmeldte timerammer betinger.

Alt for ofte hører vi om ledere, som på lærernes spørgsmål om, hvordan de skal få tiden til at slå til, svarer: »Du må forberede dig lidt mindre« eller »det ved du bedst selv«. Men udover at det kan være dybt bekymrende, at ledere på denne måde decideret giver lærerne besked på at forringe kvaliteten af un-dervisningen, så er det simpelthen også alt for ukonkret beskeder. For hvilke dele af forberedelsen skal læreren skære væk? Og hvilke pædagogiske kri-terier lægger lederen til grund for den enkelte lærers opgavefordeling? Og er ledelsen klar til at stå på mål for sine beslutninger, hvis forældre klager over, at matematikopgaverne er meget længe om at blive rettet, eller at der vises for mange film i dansk, fordi der skal spares på forberedelsen? Spørgsmålene står i kø – og fra tillidsrepræsentanter og andre medlemmer hører vi om store

frustrationer på den baggrund.Overenskomstforhandlingerne er

lige begyndt, og det bør være en priori-tet – også for Moderniseringsstyrelsen denne gang – at lave nogle rammer om-kring arbejdet, som tilgodeser lærernes professionelle råderum. Nogle rammer, som igen gør det muligt for lærerne at levere førsteklasses undervisning uden at skulle tænke på, om de arbejder i deres fritid.

Frie Skolers Lærerforening ønsker for forhandlingerne, at de åbenbare urimeligheder, som L409 har bibragt skolen og lærerarbejdet, bliver for-vandlet til acceptable rammer, som vil kunne komme lærerne og dermed skolen til gode. Vi har ingen forvent-ning om, at vi kommer i det forjættede land efter forhandlingerne. Men vi har en forventning om, at arbejdsgiverne denne gang forsøger at tage ansvar for, hvordan vi kan lave fornuftig skole sammen.

76 % af til-lidsre-

præsentanterne fortæller i en undersøgelse af de nye arbejdstids-regler, at de tror, at arbejdstiden

Foto Fotolia


Indblik og udsyn er et historiesystem fra 3. til 9. klasse

med vægt på kronologi og sammenhængsforståelse.

Igennem levende bøger guides eleverne gennem histo-

rien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Indblik og udsyn består på hvert klassetrin af:

ElevbogElevbogen er opbygget opslagsmæssigt og med vægt på en kronologisk gennemgang af emnerne. Opslagene kan læses hver for sig, men opbygningen af bogen sikrer, at eleverne får en forståelse for historiens udvikling og sam-

menhængsforståelse.

Lærerens håndbogI Lærerens håndbog gives den faglige baggrundsviden for emnerne i elevbogen. Lærerens håndbog sikrer læreren en solide baggrundsviden i arbejdet med historie. Der er desuden en række aktivitetsark til hvert enkelt emne.

Bestil bøgerne til gennemsyn på [email protected]

eller gennemse bøgerne på meloni.dk

God og faglig historieundervisning

Meloni • meloni.dk • [email protected] • Alle priser er ex moms

Elevbog . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120,-Lærerens håndbog . . . . . . . kr. 500,-Klassesæt . . . . . . . . . . . . kr. 2.500,-

Et klassesæt består af 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler nr. 1, 2015