Frie Skoler nr. 5

F R I E S KO L E R N R . 5 · 3 1 . O K TO B E R 2 0 1 1 1

Uffe Rostrup overtager Arne Pedersens plads. Portræt af den nye formand 16

4 MIX Blandede børn leger bedst20 NR. 2 Kandidater på valgturne22 SMARTBOARD Lærere tøver

Nr. 5 31. oktober 2011

VAGT

SKIF

TE

Sk

riv

t

il

d

in

l

æS

er

•

v

ej

le

dn

in

g •

b

og

i

el

iS

ab

et

h a

rn

ba

kg

yl

de

nd

al

vejledning

berettende tekSter • 7.– 8. klaSSe

gyldendaleliSabeth arnbak

Skr v til din læSer

Faglig skrivning – en introduktion

Skriv til din læSer

Skriv til din læser handler om faglig skrivning. I de fire elevbøger lærer eleven,

hvordan man skriver til sin læser, når man skriver berettende tekster, beskrivende

tekster, forklarende tekster og diskuterende tekster.

introdUktion til Faglig Skrivning

Denne vejledning indledes med en introduktion til hele serien. Hvad er det karak-

teristiske ved faglig skrivning? Hvad er det egentlig, eleverne skal lære? Hvordan

skal undervisningen tilrettelægges? Og hvordan sørger man for, at også de svage

læsere får udbytte af undervisningen?

bog i • berettende tekSter

Vejledningens anden del er rettet mod Skriv til din læser. Bog 1: Berettende tekster.

Her er introduktion til læreren til indholdet i elevbogens enkelte kapitler. Derefter

følger vejledning til alle bogens opgaver og til de særlige aktiviteter, som knytter

sig til det gennemgående arbejde med ’Hverdagens berettende tekster’.

87823_cover_skriv til din_.indd 1 5/31/11 2:31:35 PM

Nyhed til 7.-8. kl.

Faglig skrivning

Se uddrag af bogen online

Skriv til modtagerenSkriv til din læser er en ny serie om faglig skrivning. Den første elevbog Berettende tekster handler om tekster med et kronologisk forløb. Eleverne intro duceres til teksternes fælles kendetegn og afprøver de forskellige berettende teksttyper i mindre og større skriftlige opgaver.

Hvad er faglig skrivning?Lærerbogen indeholder vejledning til elevbogen og desuden en generel introduktion, hvor Elisabeth Arnbak gør rede for perspektiverne i undervisning i faglig skrivning. Serien vil omfatte fire titler om henholdsvis berettende, beskrivende, forklarende og diskuterende tekster. De to første titler er særligt velegnede til 7.8. klassetrin.

Bog 1: Berettende tekster, 72 sider 110,-

Introduktion og vejledning til 145,- Berettende tekster, 48 sider

Bog 2:

Beskrivende tekster. Udkommer efterår 2011Vejledning til Beskrivende tekster. Udkommer efterår 2011

Bog 3 og 4 er planlagt til udgivelse i 2012

Priserne er ex moms.

Skriv til din læseraf Elisabeth Arnbak

Dansk

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

13476

13476 GYL Ann_Frie skoler nr 5_Skriv til din læser_190x273.indd 1 13/10/11 12.52


Indhold

Fremadrettet må være tidens politiske modeord.

Uanset hvor man vender sit øre, står der en politiker og forklarer om alt det gode, han og hans parti vil gøre. Fremad-rettet. Fremadrettet vil de øge ulands-hjælpen, rulle besparelserne tilbage, tage socialt ansvar.

Fremadrettet er trylleordet i en tid, hvor vi hellere vil bedømmes på vores viljer og intentioner end på vores hand-linger og den aktuelle politik.

Og fremadrettet har godheden ingen grænser.

Men der er også nogen, der gør noget

lige nu og her. Mariendal Friskole og Onsild Idrætsefterskole gør faktisk noget for aktivt at inkludere en gruppe børn, som har det rigtig svært.

Begge skoler arbejder bevidst og aktivt med inklusion efter de principper, som for en lille snes år siden blev ved-taget af FN’s uddannelsesorganisation, UNESCO, og tiltrådt af 92 lande, blandt dem Danmark.

Og så er det jo godt at høre, at det, der er godt for de få, også er godt for de mange (se side 4). Fremadrettet.

Thomas Kehlet, redaktør

De fromme løfters retorik

Foto Das Büro

REDAKTØREN MENER

I hvert nummer

KORT OG GODT I 12KORT OG GODT II 32

KURSUSKALENDER 33FRIKVARTER 34

KONSULENTENS BORD 36STILLINGER 36

DEBAT 40KOLOFON 41

NAVNLIGT 42FORENINGEN MENER 43

FORSIDEFOTO

MARTIN DAM KRISTENSEN

NY FORMAND

16 Uffe Rostrup Hvem er han, den nye formand?

NÆSTFORMANDSVALG

20 Kandidater i venlig debatReportage fra valgmøde.

UNDERVISNINGSMATERIALER

22 »Smartboards kræ-ver ekstra forberedelse«Billum Privatskole har investeret i digtitale tavler, men de færreste kender tavlernes finesser.

PORTRÆT

22 Mr. Lilleskole stiger afHan troede, det var en kortvarig ansættelse. Skoleleder Torben Berg stopper efter 42 år på Roskilde Lille Skole.

MANGFOLDIGHED

30 Privatskoler i N.Y. tror på mangfoldighedForældre vil have multikulturelle skoler.

INKLUSION

4 Inklusion er en skole for alleAlle parter får noget ud af at gå på en inkluderende skole.

Vi overser det vigtigste, hvis vi tror, at inklusion kun er til for de handicappedes skyld. Det siger Susan Tetler,

der er professor i inkluderende specialpædagogik på Århus Universitet.

Hun mener, vi andre bliver handicappede, hvis vi misser de udviklings- og læringsmuligheder, som inklusionen rum-mer.

Udfordring kræver tryghedI en hyperkompleks virkelighed som vores er det afgø-rende at kunne håndtere mangfoldigheden, og her får vi et forspring, hvis vi går på en inkluderende skole, siger Susan Tetler.

»Hvis vi fra barnsben lærer at håndtere de udfordringer, det anderledes rejser, bliver det meget lettere for os senere«, siger hun.

Også udviklingspsykologisk ligger der afgørende gevin-ster i at høste ved at være i en inkluderende sammenhæng. For mens vi er trygge i sammenhænge, vi kender, og med mennesker, som ligner os, er det i mødet med det anderle-des, vi udvikler os:

»Når vi møder det fremmede, tvinges vi til at se på tin-gene fra et andet perspektiv. Vi tager forudfattede meninger op til revision, og den lærings- og udviklingsproces misser vi, hvis vi forbliver i de trygge og forudsigelige rammer, som vi kender«, siger Susan Tetler.

Hun ser tryghed som en betingelse for, at vi kan møde det anderledes på en måde, som udvikler os. Trygheden skaber det fundament, som giver os modet til at revurdere

vores egen position. Men udviklingen skabes af mødet med det anderledes.

Frygt skaber afvisningAt inklusion præger os, viser en undersøgelse, som Henning Olsen gennemførte for det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, i 2000. Undersøgelsen viser, at barndomserfa-ringer med handicappede normalt har positive langsigtede virkninger på holdninger til handicappede: Hvis vi som børn vænnes til at omgås handicappede, bliver vi mere tolerante og rummelige som voksne.

»Når vi tidligt erfarer, at vi godt kan håndtere det anderle-des, forsvinder den frygt, som ligger bag megen intolerance«, siger Susan Tetler.

Og inklusion handler meget om erfaring og mod, siger Su-san Tetler. Hun peger på, at lærerne og skolerne derfor spiller en afgørende rolle for inklusionen:

»Mødet med handicappede kan skabe frygt og ambivalens. Skal jeg stå op eller sætte mig på hug, når jeg snakker med en elev i en kørestol, fx? Den slags personlige dilemmaer udfor-drer os og kan gøre os usikre, og den frygt, som det skaber, nærer intolerancen«.

Derfor skal lærerne sætte ord på over for eleverne og snakke med dem om dilemmaerne og de forskelle, som ligger bag dem:

»Lærerne skal turde tale om fremmedheden og forskel-lighederne – kun på den måde hjælper de eleverne med at håndtere de udfordringer, som inklusionen uvægerligt fører med sig«, siger Susan Tetler. n

INKLUSION

INKLUSION er en skole for alleEleverne rustes bedre til fremtiden, hvis de går på en inkluderende skole, siger professor i specialpædagogik

Af Mikkel Hvid · [email protected]

4 F R I E S KO L E R N R . 5 · 3 1 . O K TO B E R 2 0 1 1


Mads Hvid ville ud og opleve noget. Så efter ni gode år i folkeskolen drog han vestpå til Onsild Idrætsef-

terskole. Idræt, det har altid været ham. Tidligere spil-lede han fodbold, nu styrketræner han. Blandt andet.

Han valgte efterskolens 9. klasse. De sidste par år havde været hårde for ham, så han havde brug for et ekstra år til at afslutte de to sidste afgangsfag og til at lære sig blindskrift. For Mads Hvid er blind. I 6. klasse begyndte hans syn at blive svagere og svagere, indtil det for toethalvt år siden forsvandt, og det eneste, han aner, er utydelige skygger og uklart lys.

Og det er så den anden grund til, at han valgte netop Onsild Idrætsefterskole. Her får han den hjælp, han har brug for. De ved, hvad der skal til, siger han.

Og så talte det også med, at skolen blander handicap-pede elever og almindelige. Mads Hvid ville ikke vælge en skole kun for blinde.

DA MADS MISTEDE SYNET tilbød efterskolen ham et fællesskab

»Det er godt, at her er andre synshandicappede«, siger han, »for så kan man få hjælp og snakke sammen. Men jeg vil kunne så meget som muligt selv, og det lærer jeg bedst ved at være sammen med almindelige unge«.

Det er udfordrende at være blind, også på Onsild Idrætsefterskole. I starten var det faktisk svært og lidt ensomt, fortæller Mads Hvid. For når man er blind, tror man tit, at man står alene med problemerne. Man kan jo ikke se, at de andre kæmper lige så meget for at blive en del af fællesskabet og få kammerater for at være med.

Nu går det bedre, meget bedre. Fordi lærerne støtter og fortæller, at han ikke er alene med udfordringerne. Og fordi de fortæller, at han er god til at opsøge mulig-hederne. Han oplever ikke selv, at han er god til det, men lærerne siger det.

»Og nu har de sagt det så tit, så jeg må vel snart tro på det«, siger Mads Hvid. n MHV

Foto Thomas Søndergaard

INKLUSION

BLANDEDE BØRN er bedst

Mariendal Friskole på Vesterbro har gennem 30 år inkluderet en gruppe børn med vidtgående handicap i skolens dagligdag. Både elever, lærere og skoleleder er vilde med samspillet mellem de 'anderledes børn' og de 'normale børn'

Af Anne Noller Nygaard · [email protected]

»Så tænder vi raketten«, siger skoleleder Anders Blom Salmonsen til de 120 elever i Mariendal Friskoles

underjordiske gymnastiksal. Alle tramper taktfast i gulvet, rejser sig og klapper på lårene, brystet og visler: »zzzsst«. 120 hænder strækker sig op til et højt hurraah for dagens fødselar. Så er dagens fællesmøde skudt i gang og fortsætter med sang. »Ha ha ha«, »Så så så så«. Drenge og piger skiftes til at synge om Roselil og hendes moder, så højt at Ditlev på forreste række må holde sig for ørerne.

Ditlev har Downs syndrom og går på skolens specialhold for børn med vidtgående handicap. Da fællesmødet bliver til frikvarter, er han med igen og tumler rundt i gymnastik-salens madrasser. Her bliver gået til den. De store kolbøt-tekaster de mindre børn ned i skumgummiet til hyl og grin. Klokken ringer, og de fleste børn forsvinder op til deres klasser. Et par specialbørn skal lige mindes om, at det er nu, timen starter.

Oppe i specialholdets klasseværelse finder eleverne Ditlev, Rebecca, Esma og Asger deres plads om et ovalt bord. Rene Fagerlund er klassens lærer, og han hiver fotos frem fra en tur dagen før. Børnene har skrevet titler til billederne.

»Hvad kaldte du det her billede?«, spørger han Asger. »Esmas øjne«, siger Asger. Esma ser forundret ud, mens

Asger forklarer, hvad det i virkeligheden forestiller: En

Fakta om frie skoler og specialundervisning - se www. frieskoler.com

skraldespand med sort-hvide øjne klistret på låget, lavet af en gadekunstner.

Sammen og hver for sigFor eleverne på specialholdet Røde Frøer på Mariendal Friskole veksler dagen mellem undervisning i et struktureret klasserum og samvær med de andre børn i frikvartererne og til fællesmødet. Alle skolens elever er også sammen til pro-jekter, på udflugter og den årlige lejrskole. Der er syv elever i alt på specialholdet, som alle begyndte i skolen for fire år siden. De har forskellige vidtgående handicap: enten Downs syndrom eller autisme, og en er uden diagnose.

Rene Fagerlund har undervist specialbørn på Mariendal de sidste ti år. Han oplever, at der hurtigt gror en særlig respekt frem i mødet med de normale børn:

»Fordi børnene er så meget sammen, oplever specialbørne-ne en accept fra de andre, som de ikke ville mærke på samme


måde, hvis de gik på en stor specialinstitution. Når blandede børn er sammen i et stykke tid, så holder de ”normale” hurtigt op med at tale ned til specialbørnene. Man taler til hinanden med ligeværdighed«, siger han.

Skoleleder Anders Blom Salmonsen supplerer:»Den type af handicappede, vi har her, vokser rigtig meget

ved at spejle sig i et normalt miljø. De bliver udfordret af de andre, som kræver noget af dem«.

For nogle af børnene har Mariendals måde at gøre tingene på en overraskende effekt i praksis, fortæller han:

»Vi placerer børnene i situationer, som nogle teoretisk vil sige er uhensigtsmæssige og kan bremse deres udvikling. For eksempel i skolegårdens tumult eller til fælles projektarbejde. Men i praksis kan jeg se, at det fungerer for dem«, siger han og understreger, at det også hænger sammen med, at alle kender hinanden på en skole med kun 120 elever.

Våde knus og hårde boldeMen hvor der er mennesker, er der også udfordringer, fortæl-ler Rene Fagerlund: »Nogle af mine elever kommer til at overskride grænserne hos de andre børn ved at give et for stort vådt knus eller bruge for mange kræfter«.

Den problemstilling arbejder man med i begge grupper.

Skolen vælger også med omhu, hvilke elever de tager ind, fordi de skal kunne fungere sammen med så mange normal-børn.

Asger fra specialholdet har sin spanske fodboldtrøje på og sparker ordentligt til mål ude i den asfalterede skolegård. Målmanden er Felix fra niende klasse, der svinger med sin sammenklappede rugbrødsmad, mens han forsøger at parere Asgers bolde. De to spiller en del fodbold sammen i frikvar-tererne. Flere kommer til og det udvikler sig til en kamp med spillere i alle aldre.

Felix har gået på skolen siden børnehaveklassen, hvor specialholdet var en anden gruppe lidt større børn. Dengang kunne han godt føle, at nogle af specialbørnene kunne være lidt truende.

»Jeg husker, at der var en meget stor og stærk dreng fra specialholdet, der kunne skyde helt vildt hårdt. Ham var jeg bange for«.

Men nu er han selv stor og kan hjælpe både Asger og de små, når de spiller fodbold.

Felix fortæller, at han er godt tilfreds med at have været sammen med anderledes børn dagligt i hele sin skoletid.

»Det har givet mig en stor portion social forståelse og gjort mig meget mindre usikker i mit møde med handicappede som vores, også uden for skolen. De er jo bare anderledes og taler


Foto Das Büro

For eleverne på specialholdet Røde Frøer veksler dagen mellem undervisning under strukturerede former og samvær med de andre børn.

Frie grundskoler straffesFOR INKLUSION

Mariendal Friskoles skiftende skoleledere har de sidste 30 år planlagt skema med ”Røde-holdet”,

et specialhold af elever med vidtgående handicap. Indtil for fire år siden modtog skolen de penge, der skal til for at kunne undervise og inkludere specialbør-nene. Så var det pludselig slut med tilskudsordningens tilstrækkelige dækning. Efterspørgslen på midler fra Uddannelsesstyrelsens pulje til specialundervisning på frie skoler steg drastisk. Puljen matchede ikke længere behovet, hvilket førte til, at man derefter kun udbeta-ler en reduceret del af midlerne til de enkelte skoler.

»Det vil sige, at vi for eksempel i år kun får 47 procent af de timer dækket, vi har brug for og har søgt støtte til«, siger skoleleder Anders Blom Salmonsen og understreger, at det har en temmelig stor økonomisk betydning på en lille skole med et hold handicappede elever.

Økonomien er blevet et tilbagevendende problem, når han planlægger timer og ansættelsesforhold:

»Vi skal søge på ny hvert år og ved først sent i vores planlægning, hvor stort tilskud vi får til det kommende skoleår. Det gør planlægningen af et nyt skoleår mere usikker end nogensinde før«, siger han.

Prioriterer på trodsSiden det nye hold specialelever startede for fire år siden, har skolen dog selv valgt at dække behovet med egne ressourcer. Opstarten med det nye hold kostede mange kræfter og timer, fortæller Anders Blom Sal-monsen:

»Lærerne havde nok at se til. I begyndelsen kunne eleverne ikke kommunikere med hinanden, og det tog mange måneder bare at lære at sidde ned ved et bord samtidig. De kan så meget mere nu, så vi kan få det til at fungere med færre timer«, siger han.

Trods forhindringerne holder skolen fast ved, at den fortsat vil inkludere specialbørn med vidtgående handicap:

»Vi vurderer, at ordningen er så vigtig en del af skolens værdigrundlag, at vi fortsætter, så længe det er muligt«, siger skolelederen. n ANN

om nogle lidt andre ting, men man kan sagtens snakke sam-men«, siger han.

Ingen x-kluderede herFelix løber op og henter Søren fra sin klasse. Søren er store-bror til Ditlev med Downs syndrom, der holdt sig for ørene til morgensangen. Søren skiftede til Mariendal Friskole for to år siden og fortæller, hvordan anderledes børn havde en helt anden status på hans gamle folkeskole:

»På min gamle folkeskole havde vi en x-klasse for anderle-des børn. Jeg vil kalde den for den x-kluderede klasse, for den var holdt helt uden for resten af skolen. Mange så på dem med en fjendtlig attitude«.

Han slår fast, at det jo er helt anderledes her:»Specialbørnene her får en masse socialt ud af at tonse

rundt mellem alle børn, og min bror har ikke specielt brug for mig«, siger storebror og er enig med Felix i, at hvis ”de røde” ikke var her, ville de savne dem.

I skolegården fortsætter fodboldkampen. Rebecca, som er autist fra specialholdet bevæger sig forsig-

tigt ud i virvaret.»Hvor er Esma henne«, spørger hun søgende.»Hun var her lige før«, svarer gårdvagten. De kigger rundt

sammen, men får ikke øje på hende. Rebecca kravler op i klatrestativet i stedet og blander sig med de andre børn i deres klatrelege. n


Foto Das Büro

Mariendal Friskole har i år kun fået støtte til under halvdelen af den specialundervisning, der er på skolen.

I 1984, da Onsild Idrætsefterskole blev til, bestemte initiativ-tagerne, at skolen skulle være for alle, også handicappede. Så fra starten blev der tænkt i inklusion på Onsild Idrætsef-

terskole, fortæller skolens forstander, Tove Kristensen.»Her skal være plads til os alle med de særheder, vi nu

engang har«, siger hun. Dengang – i 1984 – var den rummelige tangegang ny.

Handicappede var udelukket fra langt flere ting end i dag. Folkeskolen, for eksempel, sendte handicappede til special-skoler og –klasser, og der var ingen efterskoler, hvor børn med

INKLUSION

Onsild idrætsefterskoleVIL HAVE ALLE MED


Selv om inklusion er et pædagogisk modeord, går det ikke altid gnidningsfrit, siger Tove Kristensen, forstander på Onsild Idrætsefterskole. Hun oplever, at intolerancen generelt vokser i øjeblikket

»Vi tror påog erklærer hermed at...«I 1994 vedtager 92 lande FN’s princip- og handlingsprogram for ligebehandling af handicappede. Salamanca-erklæringen, som den kaldes, fastslår, at børn med særlige behov bør undervises i den almin-delige skole. Salamanca-erklærin-gens taler for den inklusive skole, dels for at sikre handicappede en ligeværdig behandling, dels fordi inklusion opfattes som det bedste bolværk mod diskrimination og fordomme.


Foto Thomas SøndergaardOnsild Efterskolen har fra starten haft fokus

på, at der skal være plads til handicappede.

særlige behov boede sammen med almindelige børn. Men det er jo ikke rimeligt, at handicappede ikke kan

komme på efterskole, siger Tove Kristensen. »Efterskolen skal være et tilbud for alle«.

Værdier er afgørendeSå Onsild Idrætsefterskole blev en af pionererne inden for inklusion. Det kan man også se. Gode adgangsforhold, tekni-ske hjælpemidler, automatiske døråbnere – skolen har det hele, men selv om isenkrammet er nødvendigt, er det slet ikke det afgørende, mener forstanderen.

»Inklusion handler først og fremmest om menneskesyn og værdier«, siger Tove Kristensen.

Hvis man – som folkene bag Onsild – betragter ethvert menneske som et unikt og ligeværdigt væsen, må man også sikre, at der er plads til alle i fællesskabet, er holdningen.

Prøv at være en andenOnsild Idrætsefterskole inkluderer de handicappede elever aktivt.

Alle elever undervises sammen, men nogle af de handicap-pede får praktisk og teknisk hjælp i klasselokalet, og der kan også være brug for særlig pædagogisk støtte i undervisnin-gen. Eleverne bor på fire-mandsværelser, handicappede og ikke-handicappede. Og ved den årlige gymnastikopvisning deltager handicappede og almindelige elever side om side.

Let er det ikke, indrømmer Tove Kristensen: »Det kræver rigtig megen planlægning og koordination af

vores lærere at sikre, at alle er med. Men den tid må vi bruge – ellers giver det hele ingen mening«.

Ud fra en tilsvarende tanke deltager alle eleverne også i handicapidrætten, uanset om det er i kørestolsbasket eller i tandemcykling med blind makker.

»Vi ønsker, at alle vores elever skal få en fornemmelse af, hvordan det er at være blind, og hvordan det er at sidde i kørestol«, siger Tove Kristensen.

Eleverne får livsfiduserI dag er inklusionen et pædagogisk modeord. Alligevel går det ikke altid gnidningsfrit, siger Tove Kristensen, som oplever, at intolerancen generelt vokser i øjeblikket, og skolens medar-bejdere må med jævne mellemrum tage diskussionen med eleverne.

Men problemerne fylder normalt mest i starten af et skoleår. Når først skoleåret er i gang, betyder handicappene mindre.

»Så ser eleverne deres klassekammerat blot som Michael,

En strid om ordTidligere hed det integration, men i øjeblikket vinder begrebet inklusion. Begrebet integration blev belastet, fordi det kom til at beskrive, at mindretallet skal integrere sig – de skal ændre sig og finde deres plads i fællesskabet. Inklu-sion beskriver i stedet, at flertallet skal gøre noget aktivt for at åbne for min-dretallet. Rummelighed bruges også, men opfattes af mange som for passivt. Som om man skal tåle andre og ikke sikre, at de bliver en del af fællesskabet.

og ikke en handicappet i kørestol«. Alle elever har noget at lære ved at være på en inklude-

rende skole. Det gælder i høj grad også for elever med et handicap. Og for dem handler det ofte om at give slip, fortæl-ler Tove Kristensen. De har nemlig ofte fået nogle kraftige rap over snuden i skolen. Tove Kristensens erfaringer siger, at inklusionen normalt går glimrende på de yngste klassetrin, men når eleverne når konfirmationsalderen og hormonerne fiser rundt i kroppen, får unge med et handicap det svært, og der er ikke længere den samme tolerance. Det betyder, at de handicappede kan blive nervøse og usikre, og at de træk-ker sig væk fra kammeraterne for i stedet at opbygge stærke relationer til forældrene, som beskytter dem. Det kan give problemer for de unge, når de så kommer på en efterskole, forklarer Tove Kristensen.

Elever med et handicap må ofte lære at være mere selv-stændige og mere åbne over for kammeraterne, og i denne proces hjælper skolens medarbejdere dem:

»Vi støtter dem, og giver dem nogle livsfiduser«, siger Tove Kristensen, som understreger, at det også er rigtig vigtigt, at skolen har en gruppe handicappede, så de kan hjælpe hinan-den og har nogle at spejle sig i.

Eleverne giver variationStøtten til eleverne med særlige behov betyder, at skolen har en bedre lærernormering, end elevtallet ellers berettiger til. Men omvendt giver inklusionen også flere udfordringer til lærerne. For nogle af lærerne er det netop udfordringerne, som giver lærerjobbet mening, for andre er det lettere at få øje på besværet end meningen med det.

Men ét er de alle enige om. Det er de handicap-pede elever, som giver variation og afveksling.

»Elever ligner stort set hinanden fra år til år, men eleverne med et handicap er meget forskellige. Og det er spændende og udfordrende«, siger Tove Kristen-sen. n


Foto Thomas Søndergaard


Annonce

Historie”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis nye historiesystem. Sys-temet er bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Samfundsfag“Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbyg-get, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer alt efter interesser og forudsætninger.

Natur/teknik”Natur/teknik for …” er et nyt system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til mange spændende naturfagstimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i en natur videnskabelig tankegang samt introduceres til naturvidenskabelige forklaringer på hverdagsfænomener.

Billedkunst“Billedkunst i skolen” er et nyt, banebrydende og inspirerende lærebogssystem til billedkunst. De mange inspirerende, velskrevne og eksemplariske undervis-ningsforløb tilbyder styring og støtte for billedkunstlæreren til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen i billedkunst.

Klassesæt 2000 kr.25 elevbøger plus Lærerens håndbogPris er eksklusiv moms og forsendelse

Gode solide systemer til den rigtige pris

Gode solide lærebøger til den rigtige pris

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

Historie for 5. klasse

Indblik og udsyn - historie for 5. klasseThom

as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag. Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 5. klasseI denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for mange år siden.Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen?Hvorfor en dansk konge blev sørøver?Hvem var dronning Margrete den 1.?Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark?Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 5. klasse:Middelalder • Renæssance

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Middelalder og renæssance sTenalder, deT gaMle egYPTen, BronZealder og Jernalder

Indblik og udsynIndblik og udsyn

Husk 9mm til ryg

Planter Jord Gro Hvede efterår vand fruGt urter Grene Muld frø Medicin eG Mark rødder reGn veJ-

kant tændstikker BloMster ruG løvfældende natur vinter Bark kunstGødninG reGnorM forår fin-

Ger Blad fiBer Pesticider soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen aks

Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninG

ruGBrød Pære GødninG landMand skov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træer dinosaur

Grundvand Muskler stråforkorter Grantræ soMMer vulkaner ilt BloMkål lerJord HøJMose kar-

tofler naturPark Grøftekanter BøGeskov MuldJord vandinG Mark Pesticider soMMerfuGl BreGner

fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen Busk aks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs

drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG landMand skov

fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træer dinosaur Grundvand Muskler stråforkorter Bark

kunstGødninG Grantræ soMMer vandPlanter ilt BloMkål lerJord træGrænsen aks skov fuGl Mark

Gulerødder dyrkninG Planter Jord Gro Hvede efterår vand fruGt urter Grene Muld frø Medicin eG

Mark rødder reGn veJkant tændstikker BloMster ruG løvfældende natur vinter Bark kunstGødninG

reGnorM forår finGer Blad fiBer Pesticider soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG

træGrænsen aks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel

ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG landMand skov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade Pa-

Pir træer dinosaur Grundvand Muskler stråforkorter Grantræ soMMer vandPlanter ilt BloMkål

lerJord HøJMose kartofler naturPark Grøftekanter BøGeskov MuldJord vandinG Mark Pesticider

soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen Busk aks Gulerødder dyrkninG

Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG

landMand skov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træer dinosaur Grundvand Muskler

Planter Jord Gro Hvede efterår vand fruGt urter Grene Muld frø Medicin eG Mark rødder reGn veJ-

kant tændstikker BloMster ruG løvfældende natur vinter Bark kunstGødninG reGnorM forår fin-

Ger Blad fiBer Pesticider soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen aks

Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninG

ruGBrød Pære GødninG landMand skov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træer dinosaur

Grundvand Muskler stråforkorter Grantræ soMMer vulkaner ilt BloMkål lerJord HøJMose kar-

tofler naturPark Grøftekanter BøGeskov MuldJord vandinG Mark Pesticider soMMerfuGl BreGner

fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen Busk aks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs

drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG landMand skov

fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træer dinosaur Grundvand Muskler stråforkorter Bark

kunstGødninG Grantræ soMMer vandPlanter ilt BloMkål lerJord træGrænsen aks skov fuGl Mark

Gulerødder dyrkninG Planter Jord Gro Hvede efterår vand fruGt urter Grene Muld frø Medicin eG

Mark rødder reGn veJkant tændstikker BloMster ruG løvfældende natur vinter Bark kunstGødninG

reGnorM forår finGer Blad fiBer Pesticider soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG

træGrænsen aks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel

ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG landMand skov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade Pa-

Pir træer dinosaur Grundvand Muskler stråforkorter Grantræ soMMer vandPlanter ilt BloMkål

lerJord HøJMose kartofler naturPark Grøftekanter BøGeskov MuldJord vandinG Mark Pesticider

soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen Busk aks Gulerødder dyrkninG

PLANTER

HR. S

ØR

EN

SE

N

DYR OM

KR

ING

DIG

NATUR/TEKNIKFOR 1. KLASSENATUR/TEKNIK

FOR 1. KLASSE

DIN

KR

OP

natu

r/t

ekn

ik f

or

1. k

las

se - l

ar

s G

ro

tH

”Natur/teknik for …” er et nyt system, der ud-

fordrer eleverne og hjælper lærere i grundsko-

len til mange spændende naturfagstimer.

Gennem arbejdet med systemet indføres ele-

verne i en natur videnskabelig tankegang samt

introduceres til naturvidenskabelige forklarin-

ger på hverdagsfænomener.

Serien medtænker en række nye teknologier

som fx Interactiv White Boards og netbaserede

materialer, som udvider emner og temaer i

bøger og hæfter.

Til grundbogen er der udarbejdet et arbejds-

hæfte samt Lærerens håndbog.

Grundbogen indeholder til 1. klasse flg. emner:

Dyr omkring dig, Hr. Sørensens værksted, Din

krop og Planter.

Natur/Teknik-systemet redigeres af Lars Groth

og Thomas Meloni Rønn..

lars groth

ISBN 978-87-92505-00-2

www.meloni.dk

NaturTeknik1_Omslag.indd 1

11/02/09 23:09:02

Vandbevidsthed var på skoleskemaet hos 300 elever i skolekonkurrencen Vandkamp

Fire klasser på Forældreskolen i Århus er siden sommerferien blevet lidt mere

bevidste om deres eget vandforbrug. Sam-men med 300 andre elever i Aarhus har de deltaget i Aarhus Vands skolekonkurrence ”Vandkamp 2011 - alle har ret til rent vand”, der er en blanding af projektarbej-de, orienteringsvandløb og en vaskeægte vandkamp til fordel for et vandprojekt i Afrika.

Eleverne i skolens 5.y. blev kåret som vinder for både deres indsats i vandkam-pen og for deres projekt; en musikvideo, hvor de formidler 10 vandspareråd ”med

Kort og godt

Fotos Aarhus Vand

Forældreskolen i Århus var stærkt repræsenteret med fire klasser i Aarhus Vands skolekonkurrence "Vandkamp 2011 - alle har ret til rent vand".

“Punkermuseum” står der på skiltet, som Politikens bagside bragte et foto af den sidste fredag i efterårsferien. Og billedteksten citerer anonyme kilder for, at “... de opfindsomme gerningsmænd måske skal findes i kredsen omkring Ol-lerup Efterskole, der arbejder ud fra det Grundtvig-Koldske skolesyn”.

Om efterskolens Grundtvig-Koldske udgangspunkt skal med for at bestyrke hærværksmistanken, vides ikke, men sandt er det, at museet ikke findes. Og efterskolen tør ikke helt afvise, at dens elever har haft en finger med i spillet, for kreative, det er de. Men, fortæl-ler kilder på skolen, skiltet er ikke

Frie skoler: Stop med at punke os! elevernes værk. Det har stået der længe,

for det henviser til det lokale bunker-museum.

Men hvordan skal hærværket så opfattes? Betyder det noget? Mener misdæderen måske, at eleverne på Idrætshøjskolen i Ollerup er en samling gamle punkere? For det taler, at det er idrætshøjskolens bygninger, som anes i baggrunden, og dermed dem, pilen peger på.

Imod taler anonyme kilder på højsko-len. Skolens elever er seriøse idrætsfolk - ja, mange af dem følger skolens kurser for at komme i fysisk form til politisko-len - så punkere, ikke her, tak. MHV

Politiken, fredag 21. oktober 2011.


Vandkamp for Afrika


opfindsomhed, humor, kreativitet og engagement”. Det giver en tur i Tivoli Friheden og en drikkevandskøler til skolen.

Sjovt og fagligtKonkurrencen fokus har været tre verdener: Den nære verden, Den fjerne verden og Naturens verden. Klasserne har primært arbejdet med projektet i biologiundervisningen sammen med biologi- og sløjdlærer Wisti Pedersen.

»Det har været inspirerende for både eleverne og mig. Konkurrencen har

givet nogle rammer, men også været fri. Det har betydet, at vi har fået det faglige med på en sjov måde«, fortæller biologilæreren.

Skuffede tabereI konkurrencer er der som bekendt altid kun en vinder, og det har givet anled-ning til både skuffelse og eftertænksom snak hos de klasser, der ikke vandt.

»Vi har talt om, at det at deltage og have det sjovt og lære noget undervejs, er det vigtigste. At alle er vindere på den måde. Det er ikke nemt for vore dages børn, ikke at blive nummer et«, siger Wisti Pedersen.

Ved at deltage i vandløbet samlede eleverne samtidig penge ind til et vand-projekt i landsbyen Lomnava i Togo. Pengene blev doneret af forskellige virk-somheder, overskuddet blev på 19.000 kroner og håndteres af Børnefonden.

Aarhus Vand indbyder til endnu en skolekonkurrence næste år. MLA

5.y.’s video og mere info på:www.aarhusvand.dk/beso

Forvandlet klasserumSkøn Skole hedder en non-profit forening, der gerne vil inspirere elever, lærere og skoler til at forvandle kedelige klasserum til inspire-rende læringsmiljøer. Her er gratis inspiration at hente til at under-vise eleverne i farver og rumdesign. Og i hvordan man foundraiser, hvis man står og mangler nogle tusinde kroner til maling, skruer, søm eller nye puder. 6.

Nu kan frie skoler prøve kræfter med de nationale testFra den 24. oktober og frem til den 16. december kan frie skoler prøve kræfter med de nationale test. Det kræver blot, at skolen eller læreren booker en tid, og at eleverne har adgang til computere, når testen skal gennemføres. Fra den 10. oktober kan man gå ind og booke tider.

Om foråret skal alle folkesko-ler gennemføre de nationale test i dansk, matematik, engelsk og naturvidenskab, men om efteråret tilbyder Kvalitets- og Tilsynsstyrel-sen folkeskolerne en frivillig test, og her inviteres de frie skoler også med, fortæller Stine Juul Knudsen, der er pædagogisk konsulent i styrelsen.

Den frivillige test giver et billede af klassens og den enkelte elevs niveau, og det kan læreren så bruge til at tilrettelægge sin undervis-ning. Og hvis klassen tager testen flere år i træk, kan læreren følge den faglige udvikling. De forskel-lige test er beregnet til et bestemt klassetrin, men elever, der går et år over og et år under, kan også tage den.

De nationale test er adaptive, så de indretter sig efter elevernes evner. Hvis eleven svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver det næste lidt sværere, indtil testen har indkred-set elevens niveau. MHV

Læs mere på www.ktst.dk.

kl. på Christianhavns Døttreskole har netop prøvet konceptet som de første. Se www. skønskole.dk. MLA

Eleverne, der deltog i Vandkamp 2011, samlede 19.000 kroner ind til en landsby i Togo.

De nationale test tager ca. 45 minutter at gennemføre.


Billedtekst om oplevelser i parken

Explorama, Cumulus, Segway etc.

Billedtekst om oplevelser i parken

Explorama, Cumulus, Segway etc.

Annonce


16 F R I E S KO L E R N R . 5 · 3 1 . O K TO B E R 2 0 1 1 Foto David Bering


»Vi kan sidde herinde, det er lidt større«, siger Uffe

Rostrup og slår ud med hånden mod formandens kontor. Det ligger i hjørneværelset, med et skrivebord i bag-erste hjørne og et stort mødebord foran.

Det er allersidst på eftermiddagen, sekretariatschefen er lige gået, og Uffe er alene tilbage i FSL-huset i Bilbyen lidt uden for Aarhus.

Uffe Rostrup er en stor mand, der fylder døren ud, da han træder ind på formandskontoret med et glas vand i hver hånd.

Det er første gang, Uffe inviterer no-gen indenfor på Arne Pedersens kontor. Han er stadig kun næstformand - med et lille kontor ved siden af - indtil repræsen-tantskabsmødet 11.-12. november, hvor han bliver valgt uden modkandidater. Ham skal vi lære at kende.

Vi har ikke travlt, siger Uffe, han skal bare nå i Musikhuset og se Ørkenens Sønner kl. 20. Det var egentlig ikke planlagt, men nogen havde en billet til overs, og det passer Uffe fint, når han nu alligevel skal overnatte på Hornstrup Kursuscenter. Her er der hovedbestyrelsesmøde i morgen, og så kan Uffe ligeså godt sove der og spare hotelregningen.

Uffe Rostrup bor i Lejre, kun 800 me-ter fra Osted Fri- og Efterskole, hvor han har arbejdet og levet i næsten 10 år. Selv om han for tre år siden skiftede skolen

ud med fagforeningskontoret i Jylland, betragter han stadig sig selv som lærer.

I morges kørte han hjemmefra ved halvottetiden for at nå et morgenmøde i Undervisningsministeriet om en lønsag. Ved middagstid var det ind i bilen igen og videre til et eftermiddagsmøde i Aarhus. Interviewet med Frie Skoler kom først i stand et sted på vejen, da journalisten ringede, og Uffe straks fandt et par tomme timer i kalenderen samme efter-middag, nu han alligevel var i byen.

Og nu sidder vi her. Og skal i gang med interviewet.

Der er en tradition for, at for-manden er med i sagsbehandlin-gen. Men den tradition vil Uffe Rostrup bryde. Den stammer tilbage fra dengang, da de bare var fire ansatte på sekretariatet, og formanden var med i det hele.

»Der er brug for, at formanden er mere politisk. Vi skal være mere age-rende i uddannelsespolitik, og ikke bare reagerende«, siger han med vægt på før-ste stavelse i begge ord. Ikke fordi han vil kritisere sin forgænger, det er tiden, der har forandret sig.

»Vi har været mest obs på det faglige og arbejdstiden, og nu skal det uddan-nelsespolitiske op på et højere niveau«, forklarer han.

Her har grundskolelærerne og efter-skolelærerne præcis de samme interesser, og for Uffe Rostrup er det vigtigt at være formand for begge lærergrupper.

Det højere niveau handler om at ska-be politiske kontakter, komme mere i pressen og frem for alt tage flere kampe for de frie skoler. For modstandere er der nok af, og han vil hellere selv bestemme, hvor og hvornår han møder dem, end

bare forsvare sig mod deres angreb. Det er sagt om Uffe, at han er flit-tig og driftsikker. Han bider sig fast i nye opgaver. Sådan var det med foreningens Uddannelsespolitisk Udvalg, hvor han blev formand for tre år siden. Det var ikke noget, som han kendte særligt meget til eller interesserede sig særligt meget for.

»Jeg brændte nok ikke for det fra starten, men jeg arbejdede mig ind på det«, siger han. I dag betegner han ud-dannelsespolitik som ikke bare vigtig, men ”vigtig, vigtig”. For det var det, han lærte, ikke bare herfra, men også fra det internationale arbejde - som han også har lært sig.

»Vi ser i de Nordiske Lærerorganisati-oners Samråd, hvordan lærercertificering og profitdrevne skoler og institutioner er på vej i Norge og Sverige«, siger han.

»I Danmark har de frie skoler 18 pro-cent af alle elever. Det er en kæmpe suc-ces, men det betyder samtidig, at der bliver stillet større centrale krav til de frie skoler. Så vi har egentlig ikke brug for at blive større nu«.

Det lyder helt omvendt, men for Uffe Rostrup er løsningen at styrke folkesko-len, så ikke flere og flere forældre søger over i de frie skoler - som så til gengæld kan arbejde i fred.

»Vi oplever mere og mere styring, og det er, som om vi skal presses ind i en tragt, der gør skolerne ens«, forklarer han.

Når Uffe Rostrup taler, så kan snakken let løbe af med ham. Og han ved det godt. »Du må undskylde, hvis jeg snakker«, siger han og kikker spørgende.

Den store mand får et nik, finder trå-

UFFE ROSTRUP fra næstformand til formand for FSLFor tre år siden var han en ukendt lærer på en sjællandsk efterskole. Om 10 dage er han den nye formand for Frie Skolers Lærerforening

NY FORMANDAf Lars Møller · [email protected]


den igen, og snakken bliver til en beha-gelig lyd, som han underbygger med ge-stik. Når han snakker om tragten, der bliver smallere og smallere, former hanspidsen af tragten med to mægtige hæn-der, slipper den med den ene hånd og peger ind mod spidsen, hvor skolerne skal presses ind.

Han snakker videre om 1800-tallets værdier, og når han kommer til ”det hele menneske”, løfter han skuldrene og former med hænderne en cirkel foran brystkassen. Når han snakker om at være ”et niveau over”, hæver han højre hånd over hovedet og retter sig i stolen, og han vokser som en bjørn, der rejser sig på benene.

Uffe ved godt, at han er stor. 140 kg vejer han. Men alligevel kom det som en overraskelse, at en medkursist nævnte det, da han var på et forhandlingskursus for nylig. De to skulle øve sig i forhand-ling, og selv om medkursisten var en dre-ven forhandler, klarede Uffe sig meget bedre end forventet. ”Du er så stor”, for-klarede hun bagefter. ”Jeg blev helt ban-ge for dig, da du lænede dig ind over bordet”.

»Jeg er et madøre«, siger han. Han elsker at lave mad og har gjort det, siden han var ung. Fætter Guf kaldte de ham i skolen, klassens tykke dreng, som var

sjov og alle kunne lide.»Jeg var ikke så god til at være lille«,

fortæller han. »Selv da jeg læste idræt, vejede jeg

110 kg«. Kammeraterne fra den gang fortæller,

at han heller ikke var så god til at lave baglæns salto. Men det lykkedes.

»Jeg er ikke stolt over at være stor«, siger han og fortæller om en kur, der en kort overgang sendte ham ned på 120 kg.

Men lige nu har han dog et væddemål med sin søn kørende om at tabe sig.

Uffe Rostrups 15 årige søn har leukæmi. Det går nogenlunde plan-mæssigt, han skal have kemo-piller et år endnu og er tilbage i skolen. Selvfølgelig har det været svært for familien, og er det endnu. Hans kone tog plejeorlov, hvilket giver Uffe lov til at passe sine lange arbejdstider.

»Men der har været tidspunkter, hvor jeg har meldt mig ud nogle dage«, siger han.

Uffe er lidt loren ved at drage sønnens sygdom ind i interviewet, ikke fordi det er en hemmelighed, men som han siger: »Jeg har ikke lyst til, at folk skal have ondt af mig«.

Det er vigtigt for ham at signalere, at han er klar til at blive formand, selv om han gerne ville have ventet, til sønnen

var færdig med sin kemo-terapi. Det ville hans kone Jane også. Men

som hun siger, så har det jo altid været sådan, at Uffe tit var væk om aftenen. Før var han både efterskolelærer og frivillig badmintontræner.

Parret har tre sønner, et par tvillinger på 15 og en på 18. Når Uffe er hjemme, kan han finde på at spille brætspillet Risk med sønnerne, eller Settlers, hvis hans kone også skal være med.

Ellers er Uffe den, der gerne går enmorgentur med hunden Gandhi, i week-enderne, når de andre sover, og så tæn-ker han på arbejdet.

»Jane kalder mig workaholic. Men jeg er meget mere end det, jeg er for-bundet med mit arbejde. Det er min identitet«.

»Jeg har brug for at være noget for nogen andre«, forklarer han. Andre er ikke kun familie og kollegaer. Vennerne fra skoletiden og universitetet fortæller om en kammerat, man altid kunne kom-me til, og som var med på barrikaderne, når det gjaldt.

»Jeg har et stærkt retfærdigheds-gen. Den vinkel har jeg på alt, hvad jeg laver«, fortæller Uffe.

Genet har han arvet efter sin far, der også var fagforeningsmand, i skuespil-lerforbundet.

»Løn er ikke altid retfærdig. Men vi skal behandle hinanden ordentligt«.

Og så er vi tilbage ved lønnen og overenskomstforhandlingerne, som han bævrer lidt for.

»Det er voldsomt angstprovokerende. Tænk hvis man glemmer noget og laver et hul i overenskomsten, som medlem-merne skal leve med bagefter«, siger han.

Til den tid vil det være godt at have Arne Pedersen i baghånden. Ikke for at få råd, men for at få viden.

»Da jeg lige var blevet valgt som næstformand, sagde han til mig: ”Hvis du bliver formand en dag, så vil du opdage, at du ikke vil spørge mig til råds om noget som helst”. Men Arne er en enorm vidensbank, så jeg kommer nok til at ringe alligevel«. n

Foto David Bering

»Jeg har et stærkt retfærdigheds-gen. Den vinkel har jeg på alt, hvad jeg har lavet«, siger Uffe Rostrup, kommende formand for Frie Skolers Lærerforening.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 3 1 . O K TO B E R 2 0 1 1 19Tlf. 8171 9181

DIGTEA.DK

DigiNat Fuldtdækkende Natur/teknik-system– nu udkommet til 1.-3. kl.En gennemtænkt sammenhæng mellem undersøgelser, elevens egen reflektion og faglige tekster sikrer et højt læringsudbytte.

Diginat består til hvert klassetrin af 1 eller 2 trykte eller digitale engangshæfter, de tilhørende lærerens bøger og en række gratis digitale ressourcer.

Tilrettelægningen af materialet sikrer et højt læringsudbytte hos eleverne:•tilfredsstillerFælles mål – også Arbejdsmåder og tankegange•mangeundersøgelsermedhøjelevaktivitet•inddragermatematiksometværktøj,bl.a.tilobservationerfra3.klasse.

Faglig læsning tilgodeses:•dybdegåendeteksterogillustrationer•masserafillustrationerifarveraffagligebegreber,derstøtterlæsningen•oplægtilreflektiongennemtegningellerskrivning•inddragertankekort.

DigiNat til 4., 5. og 6. klasse er under udvikling.

Gratis it-ressourcerNår du køber DigiNat, får du samtidig adgang til ca. 180 redigerbare interaktive tavlerpr.bog.Tavlerneaktiverereleverneog øger fleksibiliteten i undervisningen.

Desuden får du adgang til DigiDesigneren. MeddenkandulavedineegnesupplerendeopgavertildinDigiNat-bogvedhjælpafbogensillustrationeroglay-out.

• Høj faglighed• Fleksible it-muligheder• Lave priser

Se alle materialerne på digtea.dk

35,-Enhedspris

ex. moms

NYHED


NÆSTFORMANDSVALGAf Ulrik Andersen · [email protected]

Kandidater i venlig debatSøren Vogth Hansen og Monica Lendal Jørgensen, begge medlemmer af FSL’s hovedbestyrelse, er de foreløbigt eneste kandidater til jobbet som FSL’s næstformand. Den 13. oktober udvekslede de synspunkter i det første af en række valgmøder i kredsene

De, der havde fået nok af mudder-kastning op til folketingsvalget,

skulle have været en tur på Menstrup Kro den 13.oktober. Her mødtes de to foreløbigt eneste kandidater til duel om jobbet som næstformand i Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgen-sen og Søren Vogth Hansen. Her var der ingen skræmmekampagner til de omtrentligt 40 fremmødte. Søren Vogth Hansen konstaterede: »Uanset hvem af os I vælger, så får FSL en rigtig god næstformand«.

Men er det så ligegyldigt, hvem af dem der bliver næstformand? De to kandidater var ikke meget for selv at påpege forskelle i holdninger, men lyt-tede man godt efter i den 60 minutter lange præsentation og debat, kunne man dog selv udlede, at der er nogle forskelle i prioriteter og fokus.

Monica Lendal Jørgensen tog i sit indledende oplæg udgangspunkt i sit ar-bejde som medlem af hovedbestyrelsens uddannelsesudvalg, som hun kalder et ”elastikudvalg”, fordi der næsten ikke er grænser for, hvad udvalget kan beskæf-tige sig med og forholde sig til. »Men skal vi tage stilling til alt?«, spurgte hun retorisk, og hendes svar lød til at være, om ikke alt, så i hvert fald det meste.

Både for at synliggøre foreningen for ek-sisterende og potentielle medlemmer, for at få indflydelse, og fordi der formentlig alligevel ikke er nogen vej uden om. Og så er det bedre at være i offensiven og markere synspunkter, mener hun.

»Alene af den grund, at der går så mange børn på vores skoler, kommer vi til at tage stilling til mange ting inden for uddannelsespolitikken de kom-mende år. 18 procent af børn fra 0.-10. klasse går i en fri grundskole eller på en efterskole, og når vi er blevet så store, vil der også blive stillet stadigt større krav til os. Og vi ved jo også, at der er dem, der siger, at vi skummer fløden til skade for folkeskolerne«, sagde Monica Lendal Jørgensen og påpegede så,

hvilken vej debatten skal påvirkes:

»Vores mål bør ikke i sig

Monica Lendal Jørgensen var på hjemmebane, da

hendes kreds, kreds 7, stod for

den første valgduel forud for næstfor-

mandsvalget på det kommende repræ-

sentantskabsmøde.


selv være at være mange eller blive flere. Vi ønsker en god folkeskole. Og så skal vi være der for dem, der ønsker at lave skole på en anden måde. Og det er det, debatten skal handle om«.

Større kravI sit oplæg lagde Søren Vogth Hansen blandt andet vægt på, at han som næstformand vil sætte fokus på lærernes psykiske arbejdsmiljø, og ikke mindst for de lærere der er lidt oppe i årene.

»Jeg synes både tilbagetrækningsre-formen, og den debat, der har været om den, er et problem for os. Vi hører kun om dem, der er fysisk nedslidte, og ikke dem, der som lærere kan have det hårdt psykisk. Ikke mindst i en tid som nu, hvor lærerne skal løbe hurtigere, samtidig med at de mærker besparelserne. Og så er mange skoler også uden en seniorpoli-tik«, påpegede Søren Vogth Hansen.

Der var fælles fodslag mellem kandidaterne i deres opridsning af de kommende års vigtigste spørgsmål og udfordringer for FSL. En eventuel ny kredsstruktur, problematikken omkring undervis-ningsas-sistenter og ikke mindst løn. Den skal

i vejret, og det kan kun gå for langsomt. Og ingen lærere skal betale for skolers økonomiske problemer ved at gå ned i løn, slog Søren Vogth Hansen fast.

»Vi skal have det, vi er værd. Hvis der er økonomiske problemer på skoler, så er det ikke lærerne, der skal betale regnin-gen«, sagde Søren Vogth Hansen.

Samme toner lød fra Monica Lendal Jørgensen.

»Det er muligvis irriterende for de skoler, der gør det rigtige og giver en ordentlig løn. Men vi bliver ved med at diskutere det, til alle lærere får en løn, der svarer til folkeskolens. Det er det vigtigste område«, sagde hun.

Stærkere kredsbestyrelserBegge kandidater sagde, at de ikke har tænkt sig at revolutionere FSL, hvis de bliver valgt. Men da der blev åbnet for spørgsmål fra salen, forsøgte spørgerne alligevel at få klarlagt, hvordan kandi-daterne på hver deres måde forestiller sig at præge foreningen og næstformandens funktion. Monica Lendal Jørgensen sagde:

»Som det er nu, og det er bestemt ikke nogen kritik, men der bruger næstfor-manden en del tid på sagsbehandling. Vi har dyre og dygtige folk ansat til at hjælpe folk, og så vil min indstilling nok være, lad dem, der er bedst til at sagsbe-handle, gøre det, men selvfølgelig ud fra de linjer vi lægger politisk. Og så vil jeg i stedet bruge mere tid på at diskutere politik. Jeg mener virkelig, det er vigtigt, at vi er en spiller på den politiske scene«, sagde hun. Søren Vogth Hansen supple-rede med en anden tanke.

»Hvis vi får færre kredse vil det frigive nogle ressourcer, og de, synes jeg, kan bruges godt på en styrkelse af kredsbesty-relserne. Eksempelvis ved et større frikøb af næstformændene i kredsbestyrelserne. Næstformanden kan så aflaste forman-den i kredsarbejdet, og formanden kan så opkvalificeres ved eksempelvis at bruge mere tid på sekretariatet. Det kunne jeg godt tænke mig«, sagde Søren Vogth Hansen.

Begge kandidater lagde i flere om-gange vægt på, at de brænder stærkt for det faglige arbejde og vil gå ind i næstfor-mandsjobbet med engagement og energi. Hvem af dem, der får muligheden for det, afgøres altså på repræsentantskabs-mødet. n Læs mere om kandidaterne og deres konkrete svar på en række spørgsmål på www.fsl.dk.

Søren Vogth Hansen, formand

for kreds 5, for-klarede, hvorfor

han stiller op som næstformand.

Fotos Jan Christensen


Illustration Rikke Bisgaard


Eleverne elsker dem. De gør undervisningen mere levende og spændende, synes de. Fordi det er sjovere at

kigge på store billeder og levende filmklip end en lærer, der står og fortæller, siger de. Men de nye interaktive tavler på

Billums Privatskole er ikke i brug i alle timer. Og for det meste bliver de brugt som projektor for lærernes bærbare computer. Mange lærere kender ikke tavlernes finere finesser og har ikke vænnet sig til at bruge dem, vurde-rer lærer Lisbet Christensen. Hun vil selv gerne bruge

de interaktive tavler meget mere. De er en guldgrube af muligheder og en fornøjelse, når det lykkes. Men det kræver meget tid og omtanke at udnytte tavlerne optimalt og undgå, at de ikke bare bliver avancerede projektorer, synes hun.

Siden august i år har otte klasseværelser på Billums Pri-vatskole været udstyret med digitale tavler. En satsning, der sammen med trådløs internetforbindelse, bærbare til lærerne og nye stationære computere på skolen, er løbet op i 1,2 mil-lioner kroner.

Lærerne fik et minikursus på et par timer i at bruge de nye smartboards, lige da de var hængt op. Siden har det været op til den enkelte, hvordan og hvor meget de har brugt de nye tavler.

Mere it i hverdagen»Skolens strategi er, at vi stille og roligt kommer til at bruge tavlerne mere og mere. Jeg er positivt overrasket over, at så mange har taget tavlerne i brug allerede. Lærere er jo forskel-lige, og de tænker og rykker forskelligt«, siger skoleleder Keld Andersen. Han overvejer at tilbyde et nyt kursus til skolens lærere for at få mere ud af den økonomiske investering.

»Vi vil gerne gøre brug af computere til en del af hverda-gen. Men vi ved godt, at bare fordi man underviser ved hjælp af en smart tavle, så er det ikke per automatik begavet eller god undervisning. Sådan er det jo med al teknik. Der findes ingen mirakelkur, der kan gøre kedelig undervisning spæn-dende«, siger han.

Sanser og billederSom dansklærer har Lisbet Christensen god erfaring med at bruge de interaktive tavler til fælles billedanalyser i klassen.

»Når det billede, vi taler om, kommer op på tavlen i stor størrelse, kommer undervisningen ud i rummet og bliver mere intens. Vi kan skrive og tegne på billedet og gemme det, vi finder frem til. Det er smart og brugbart«.

Det er også supersmart, når de i dansk arbejder med sam-mensatte ord, synes hun

»Så kan man trække i ordene på tavlen og sætte dem sammen på kryds og tværs. Vi kan pege og rykke rundt, og eleverne kan bedre være med. Det fanger nogle flere, selvom det handler om grammatik«.

Bruges med omtankeI 5. klasse, som Lisbet Christensen lige har haft til dansk, havde hun egentlig tænkt sig at bruge smartboardet, men val-gte det alligevel fra. Der var en pædagogisk kabale, som hun ikke kunne løse. Klassen skulle arbejde med billedcollager, og en gruppe kunne stå ved den elektroniske tavle og klippe og klistre elektronisk, forestillede hun sig. Problemet var bare, at de andre grupper så skulle arbejde ved almindelige computere eller med sakse, blade og papir, og alle ville helt

UNDERVISNINGSMATERIALERAf Maria Larsen· [email protected]

»SMARTBOARDS kræver ekstra forberedelse«Digitale tavler på Billums Privatskole har ændret undervisningen for de fleste lærere. Men kun få lærere kender tavlernes finesser, og de fleste bruger dem kun som projektor for deres bærbare


sikkert helst være ved smartboardet. Der ville blive brok, og grupperne ville få meget ulige vilkår at arbejde under.

»Den nød kunne jeg ikke lige knække, så jeg valgte at gå i billedkunstlokalet med dem alle sammen og sætte dem til at klippe og klistre alle sammen. Det fungerede fint«.

Generelt oplever Lisbet Christensen, at interaktiv under-visning kræver ekstra forberedelse.

»Det kan være svært at finde tiden til at gøre en ekstra indsats midt i al det andet, man også skal, købe ind, børn, familie og dens slags. Og så forfalder man til at gøre det, som man plejer. Så er man på sikker grund. Her ville undervisning og mere træning nok hjælpe«, siger hun.

Kaster sig ud i teknikkenI 6. klasse arbejder eleverne to og to med hver deres com-puter. De laver en film om Danmark, som skal lægges på Sko-leTube.dk. Den allerførste ideudvikling lavede de i grupper på klassens interaktive tavle. Ellers bruger de mest tavlen, når klassen skal se ting på nettet; film og billeder, oplever de.Lærer Lene Ruby er generelt vild med teknologi og har kastet sig ud i at afprøve tavlernes muligheder.

»Jeg trykker, og ser hvad der sker, så jeg er efterhånden ved at have lidt mere styr på tavlernes teknik. Alligevel har jeg stadig meget at lære. Jeg udnytter dem slet ikke nok. Det tager lang tid at lære«, siger hun.

Lene Ruby fremhæver, hvor let det er med de nye tavler at gøre ting, der før var lidt mere besværlige:

»Når jeg snakker politik i 4. klasse, så henter jeg lige et

billede af Helle Thorning eller Lars Løkke, hvis det er dem, vi taler om. Det sætter det lige på plads for mange af eleverne. Alle sanserne kommer i brug. I tysk slutter vi nogle gange timen med en tysk sang, så kan jeg lige smide teksten op på tavlen, så alle kan synge med. Det giver noget ekstra«, siger Lene Ruby.

Om eleverne lærer mere, er hun i tvivl om.»Jeg er dog ret sikker på, at jeg fanger flere elevers op-

mærksomhed end ved den ”gamle tavleundervisning”. Måske bliver flere dygtigere på den bekostning , men jeg har ikke noget at have det i. Der er flere sanser i brug under læringen, og det kan kun være godt«, siger hun.

Papir og blyantMatematiklærer Michael Grün bruger aldrig de nye smart-board. Ikke af princip, men fordi han ikke er stødt på noget, der kan hjælpe ham »genialt videre«.

»Papir og blyant aktiverer alle på en gang på hver deres niveau. Det er vigtigt, at eleverne ikke bliver passive, og det gør de let, hvis jeg eller deres kammerater står foran en tavle«, forklarer han.

Alligevel vil Michael Grün gerne i gang med at bruge de nye tavler. Det er jo børnenes verden. De elsker medierne, og det taler for at bruge dem.

»Jeg har bare ikke fundet ud af hvordan. Hvis jeg kunne se nogle eksempler på, at det fungerer i matematik, så alle bliver involveret, så er jeg parat«. n

BONUSINFO /BLOG OM IT OG LÆRING

• ROLAND HACHMANNS BLOG om it, medier og læring på: rhachmann.wordpress.com. Her kan man blandt andet finde en pixi-bog om at arbejde med mobillæring og qr-koder.

• eVIDENCENTERDet Nationale Videncenter for e-læring: www.evidencenter.dk. Gratis mate-riale. eVidencenter har udviklet materiale til matematik, der er tilpasset in-teraktive whiteboards. Centret stiller materialet gratis til rådighed, mod at brugerne evaluerer materialet. Find materialet under udgivelser og e-lærings-materialer.


»Det er ikke nok at udstyre klasserne med de dyre interaktive tavler. Lærerne skal lære at bruge dem, og

det sker ikke så mange steder. Opkvalificering af lærerne er en kæmpestor mangel«, konstaterer Roland Hachmann. Han er tidligere folkeskolelærer, nu adjunkt og it-konsulent på Univer-sity College Syddanmark og desuden aktiv blogger om digitale læringsmidler.

»Det er her og nu en kæmpestor investering at klæde læ-rerne på til de digitale undervisningsformer, men det er en god investering«, lyder hans anbefaling.

»Den store fidus er didaktisk fantasi. Man skal som lærer tænke på eleverne som aktive ved tavlen. Tænk fx den interak-tive tavle som en post, som eleverne kommer forbi i under-visningen. En post i værkstedsundervisningen. De kan fx lave en quiz, det er der rigtig gode programmer til i de interaktive tavler. På den måde bliver eleverne små designere af undervis-ningsforløb, der kan lære de andre noget, og det lærer de selv enormt meget af«, anbefaler Roland Hachmann.

Stem og deltagAt indrage eleverne aktivt i undervisningen med smartboardet er også et af rådene fra Lise Steinmüller, der er afdelings-leder i

eVidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring. I England er interaktive tavler ofte suppleret med klassesæt

af mobile enheder som mobiltelefoner eller stemmebokse. Det giver eleverne mulighed for aktivt at være med i valg af løsnin-ger i undervisningen, forklarer hun.

»Man kan fx indføre en afstemning midt i undervisningen, hvor eleverne stemmer på en klikboks om et testspørgsmål. Det kunne være, hvordan man regner arealet for en cirkel ud. Ele-verne klikker på, om svaret a, b, eller c er det rigtige. Det sker her og nu og giver læreren en god fornemmelse for, hvor meget eleverne har forstået«, siger Lise Steinmüller.

Generelt gør smartboards det lettere at inddrage it som et aktivt redskab i undervisningen. Og det, at materialet er gemt elektronisk, bevirker, at både lærer og elever kan hente materia-let frem efter behov, for eksempel når der skal regnes opgaver.

For underviseren betyder det, at man kan have mindre fokus på, om eleverne tager notater. Man har også selv mulighed for at gå tilbage i materialet og genskabe, hvordan læringen hos deltagerne skred frem under lektionen. Det er også muligt at se, hvor det var nødvendigt med yderligere forklaringer, flere eksempler, eller hvor mange der svarede forkert på eventuelle tjekspørgsmål, forklarer Lise Steinmüller. n

UNDERVISNINGSMATERIALERAf Maria Larsen· [email protected]

SMARTBOARDS gør eleverne passive

Elektroniske smartboards i klasseværelserne er et tekno-logisk fremskridt, men et pædagogisk og læringsmæssigt

tilbageskridt, viser en undersøgelse fra University College Copenhagens to læreruddannelser Zahle og Blaagaard.

Mange lærere udnytter ikke tavlernes muligheder og ender med at bruge dem til gammeldags forelæsnings-undervisning,

INSPIRATIONtil tavlerne

der gør eleverne til passive tilskuere fremfor aktive deltagere.»En del lærere bruger tavlerne som overheadprojektor, som

de forelæser efter. Læreren tager monopol på tavlen og gør eleverne til passive tilhørere fem for aktive deltagere«, siger ad-junkt Ann-Therese Arstorp, der har udarbejdet rapporten med tre kolleger efter studier på fire forskellige skoler. n

Det kræver stor didaktisk fantasi at gøre undervisningen både inddragende og fremragende ved hjælp af smartboardet

Teknisk fremskridt kan være pædagogisk tilbagegang, hvis man ikke tænker sig grundigt om i sin forberedelse

Mr. Lilleskole stiger af


PORTRÆTAf Thomas Kehlet · [email protected]

Torben Berg stopper efter fire årtier som leder på Roskilde Lille Skole

Foto Henning Hjorth


En af landets længst regerende skoleledere stopper. Torben Berg, skoleleder på Roskilde Lille Skole og indtil 2009

også leder for skoleorganisationen Lilleskolerne, har sidste arbejdsdag 31. oktober. Dermed slutter en epoke, som be-gyndte, da han blev ansat som lærer på skolen for 42 år siden. Kortvarigt, var hans plan.

»Jeg malede billeder med børnene, og det var sjovt«, fortæller han om den dengang 28-årige langhårede maler og jazzbums, som, siden han var femten, havde opfattet maleriet, som den vej han skulle gå. Efter fire års ansættelse trak lede-ren ham til side og bad ham skrive under på, at han fremover skulle være skolens leder. Det var sådan set ikke et spørgsmål.

»I må være komplet sindssyge«, lød hans reaktion, og »vi er jo et kollektiv«, forsvarede han sig, men kapitulerede, da sko-len truede med at hente en leder udefra. Torben Berg er ikke en mand, der ofte siger nej. Sådan var det dengang, og sådan er det i dag. Han ser sig ikke som konfliktsky, men fokuserer hellere på muligheder.

»Jeg opfattede mig ikke som leder, men det var sgu sjovt at lave skole, og ideen om, at jeg skulle videre, forsvandt lidt efter lidt«, fortæller Torben Berg, som hen ad vejen tog lederkasketten på og efterhånden erkendte, at det var det, han gerne ville.

BarndomOg måske lå det i kortene fra barndommen. Torben Berg havde bare ikke set det. Hans far var lærer. En enfant terrible i Hvidovre Kommune, siger Torben Berg. Faren giftede sig i slutningen af 30’erne proforma med en jødisk flygtning fra Tyskland for at hun kunne få opholdstilladelse. Men de to fandt hurtigt ud af, at der var mere i det end det rent profor-ma. De fik fire børn. Torben i 1942, halvandet år før familien flygtede til Sverige, og Torben husker stadig, at moren holdt ham, og at han slog hovedet flere gange mod skottet i den gyngende båd under flugten over Sundet.

Hans mor blev siden formand for BUPL, og Torben er flasket op med pædagogik, men han skulle aldrig være pæ-dagog eller lærer, var han sikker på. Det var der heller ikke meget, der tydede på. Han blev smidt ud af gymnasiet. Ville alt muligt. Male, spille trommer og lytte til jazz, og så tilbragte han flere halve år i Paris på det, han kalder for opdagelsesrej-ser. Kærligheden til Gauloise, Pernod, fransk, Sartre, Camus, cafelivet, franske film, ja, Paris er 100 procent intakt.

Leder af LilleskolerneFra 1991 og 18 år frem påtog han sig også lederrollen i Lillesko-lernes Sammenslutning. Her karakteriseres han som en tydelig formand for lilleskolerne. Visionær, vedholdende og en person med de langsynede briller på. Han har politisk tæft og en evne til at sætte sine helt egne ord på - og forenkle komplekse pro-blemstillinger, lyder skudsmålet. Det er nok ikke en tilfældig-hed, at han først som formand for Lilleskolerne og derefter som

skoleleder blev efterfulgt af en og samme person, Søren Erhard Hansen, uden at stillingen på skolen overhovedet blev slået op.

Han er vildt god til at håndtere bestyrelsen, og i øvrigt også forældrene, siger kolleger.

PragmatikerenBåde på skolen, i Lilleskolerne og i Frie Skolers Lærerfor-ening er man med på, at han er pragmatisk og altid går efter det mulige. Han siger, at man som leder skal være lyttende og ydmyg og samtidig have en mening om, hvilken retning skolen og for den sags skyld lilleskolerne som skoleform skal bevæge sig.

Tillidsfuld er en anden betegnelse. Han blander sig sjældent i noget, som fungerer. Ser sig som inspiratoren, der planter ideer, som lærerne kan tage - eller lade ligge, hvis de ikke lige har brug for dem. Han roser sine lærere i omver-denen, men kun sjældent på skolen, måske fordi han synes, lærerne er nogle rodehoveder. På den anden side mener de, at han lider af oprydningsvanvid, når han tørrer borde af på lærerværelset, og ting, folk har glemt, ryger i containeren.

”Han har et stort udsmidningsgen”, bliver det udtrykt i samme ombæring som, at han er lun, karismatisk, enormt sød og sætter hele sin person ind på at støtte, hvis nogen er i sorg.

Kurs mod det ukendte Roskilde Lille Skole har markeret sig under Torben Berg med stor rejseaktivitet og internationale kontakter som en integreret del af pædagogikken på alle trin. Det gælder fra de mindstes lejrskoler til de største elever, der tilbringer seks uger på en amerikansk skole, hvor de bor privat hos amerikanske familier. Nysgerrighed overfor det ukendte er et vigtigt pejlemærke for skolen og for Torben Bergs syn på indholdet i skolen.

»Vi skal ikke skue tilbage«, siger han med nærmest foragt om Singapore-modellen.

»Hele grundtanken i læringsrummet skal nytænkes, ja, lad os smide ordet skole væk og finde på et andet, som rum-mer både noget mere bredspektret og differentieret. Skolen skal være mere fleksibel, og vi skal holde op med at tænke i cpr-numre«, siger han.

Torben Berg og Kirsten er lige flyttet ind i en nyrenoveret lejlighed på Østerbro med højt til loftet, udsyn og fransk altan, og så er der kun fem minutters gang til stranden, hvor han passer på Kirstens badekåbe, mens hun bader, og vandet flyder gennem sundet. Så kan han sidde og tænke over, hvor han er på vej hen, for han har stadig kurs mod det ukendte.

»Jeg har ikke tænkt ret meget over, at nu skal jeg stoppe. Jeg går ikke til fransk eller har en hobby«, siger Torben Berg, men indrømmer, at han har planer om at tage fat i maleriet igen. Og så vil han ikke længere være computerfrit område.

»Det har jeg besluttet mig for at lære«, siger han. n

Torben Berg ville som ung være kunstmaler, men kom til at tegne lilleskolerne i to årtier og Roskilde Lille Skole i fire årtier.


Hvordan undgår man,

at efterskolelærere bliver så engage-rede, at de brænder ud? Hvordan for-vandles stress fra et tabubelagt problem for den enkelte til et kollegialt ansvar, som man forholder sig til og forebygger i fællesskab?

Nogenlunde sådan lyder spørgsmå-lene bag et stort forebyggelsesprojekt, som konsulentvirksomheden Akantus i øjeblikket gennemfører på fem efter-skoler.

Tre veje til balancenMålet med projektet er at finde en god og holdbar balance mellem engagement og stress, fortæller udviklingskonsulent Susanne Lindeløv fra Akantus.

Og løsningen er at sætte ord på pro-blemet og – gennem kollegial sparring – at arbejde med problemstillingen i fællesskab.

Som en del af projektet afvikler Akantus workshops på skolerne og sparrer med alle skolens medarbejdere. Indsatsen resultater i tre ting: Et fælles sprog om stress. (Hvad er forskellen på at have travlt, at være stresset og at have

stress? Hvordan kan man tale om stress?). En af skolen formuleret liste med syv gode tegn på, at skolen arbejder på at sikre rammerne for et stressfrit arbejds-miljø. (Fx: Hvis skolen uddelegerer en opgave til en arbejdsgruppe, behøver gruppen ikke at vende tilbage til ple-num for at få en beslutning). Og endelig en metode til i fællesskab at gøre noget, som nedbringer stressniveauet.

Kollegaerne beskytter dig Lynghøj Efterskole er en af de fem skoler i projektet. Mest for at forebygge, fortæller forstander Jens Borup.

»Vi har heldigvis ikke udbrændte medarbejdere, men skoleformen er presset, og det kan være en stor udfor-dring at finde balancen mellem engage-ment og stress, og derfor gik vi med: for at undgå at medarbejderne går ned med stress«, siger han.

Og godt halvvejs gennem projekt-perioden synes Jens Borup, at medar-bejderne er blevet bedre til at passe på hinanden.

»Vi er blevet mere opmærksomme

på tegn på stress. Og den kollegiale sparring

gør det muligt at tale om udfordringerne«, siger han. Han oplever også, at

projektet har givet mere kreativitet og fleksibilitet i opgaveløsningen.

»Sparringen gør os bedre til at spørge os selv og hinanden: Kan vi gøre noget andet her? Hvad sker der, hvis vi ser anderledes på det?«.

Skolen kan handleOgså tillidsrepræsentanten på Skrød-strup Efterskole, Kristian Espen Vester-gaard, roser projektet:

»Det er rigtig godt, at vi sammen sætter fokus på det psykiske arbejds-miljø«, siger han.

Især glæder han sig over aktionslæ-ringen, som blev præsenteret ved den ene workshop.

»Det er et superredskab, som har givet os en dybere forståelse af pro-blemerne, og som giver nye vinkler på hverdagen«.

Projektet, som har fået en lille million i støtte fra Forebyggelsesfonden, afslut-tes til nytår med en projektrapport. n

Forebyggelsesfonden støtter arbejdsmiljøprojekt med en lille million

Fem efterskoler passer bedre på hinanden

ARBEJDSMILJØAf Mikkel Hvid · [email protected]

DeltagerneBorremose Efterskole

Kongenshus EfterskoleTjele Efterskole

Skrødstrup EfterskoleLynghøj Efterskole

Foto Istockphoto


Thorsø · Håndværkervej 1 · DK-8881 ThorsøTel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03www.thorsoe-moebler.dk

vi glæder os til at se jer

med masser af nyhedertil et par hyggelige dage

mit.dansklf.dk · Tlf: 33790010

Sammen er vi bedst til dansk!Vi byder velkommen til nye medlemmer med en smuk særudgivelse. Meld dig ind i Dansklærer-foreningen nu, eller hverv et nyt medlem. Så mod-tager du antologien “Med varsomhed og vovemod” – ny antologi med tekster om og til dansklærere. Og når du vender bogen om, får du ”Vær beredt” – en læsedagbog!

Dansklærerforeningen er alle dansklæreres faglige forening. Som medlem får du:

Inspiration Viden Dialog Indfl ydelse

Meld dig ind inden 1. december 2011 på mit.dansklf.dkeller send en mail til [email protected].

Er du allerede medlem, kan du skaffe et nyt medlem – og få antologien som gave!

Når kontingentet er betalt, modtager du særud-givelsen ’Med varsomhed og vovemod’ helt gratis!

”Det lyder måske højstemt, men jeg kan huske, at jeg den eftermiddag

sendte min dansklærer en taknemmelig tanke. For jeg tror faktisk, at hans

anerkendende blik den januardag og det år, jeg havde ham som dansklærer,

har betydet meget for mig.”

(Forfatteren Josefi ne Klougart – citat fra bogen)

”Det lyder måske højstemt, men jeg kan huske, at jeg den eftermiddag

Annoncer

VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Hjælp til skolelederskifte!Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skoleleder-skifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleleder-erfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fl eksibel rekrut-teringsproces.

Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profi l-

beskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved

jobsamtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles

opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregen-dahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Bogetorp.indd 1 30/06/10 21.15


MANGFOLDIGHEDAf Per Vinther · [email protected]

Når man kommer til Dalton School et par stenkast fra Central Park, er indtrykket velestimeret og mondænt.

Det amerikanske flag vajer ved siden af Daltons eget mørkeblå flag, og der er fred og ro i gaden. Forældre venter på deres børn udenfor, mens securityfolk holder styr på det hele. En af de karakteristiske gule skolebusser signalerer snarlig afhentning af børn.

Skolen skiller sig ud på en helt anden måde end tidligere, da den har formået at ændre image til i høj grad at rumme alle ra-cer og religioner. Da Dalton blev stiftet og i mange år fremover var den en skole for de rige hvides børn. I dag er det en skole, hvor næsten halvdelen af den nye børnehaveklasse er af anden etnisk oprindelse.

Skoleleder Ellen Stein forklarer successen med 15 års hårdt arbejde og en bevidst satsning på mangfoldighed.

»I 1996 var kun seks procent af vores elever etniske, men

Privatskoler i New York satser på mangfoldighed

Dalton School er en meget velanset og respekteret skole på Manhattan. Femten års indsats for at tiltrække flere etniske børn har givet resultat: 47 procent af den nye børnehaveklasse på 97 elever er fra etniske minoritets-grupper

For Dalton School i New York har det været en målsæt-ning at leve op til forældrenes forventninger om, at skolen afspejler byens multikulturelle befolkning.

Foto Per Vinther


mangfoldighed er en vigtig faktor, som forældre i dag er opta-get af i valget af den bedste skole til deres barn – bl.a. via hef-tige debatter på nettet som fx på Urbanbaby.com«, siger hun.

Mangfoldighed er noget, som moderne forældre er optaget af. Nutidens forældre vælger og vrager mellem skoler og sam-menligner dem på test og diskuterer dem på websites, blogs osv.

Populær satsningLedelsen og lærerne på skolen mener, at folk har taget godt imod denne satsning, og at dømme efter den nye børnehave-klasse, synes forældrene det også.

»Mangfoldighed er blevet et plus, og det er vores opfat-telse, at en skole, der har flere facetter og en sammensætning som ude i verden, vil være en et bedre sted for børnene at lære«, mener Ellen Stein.

Selv om skolen nu sætter rekord i mangfoldighed i New York, er den stadig økonomisk uopnåelig for mange familier i New York.

Men selv om flere børn med anden etnisk baggrund starter på skolen i år, er antallet af ansøgninger om finansiel støtte til skolepengene faktisk den samme som tidligere. Skolen har godt 1.300 elever.

En skole skal afspejle samfundetDet var ikke krav fra forældre direkte, der gjorde, at skolen sad-lede om. Det var et ønske fra ledelsens side om bedre at afspejle det samfund, vi lever i.

Ellen Stein og andre fra ledelsen besøgte skoler i og uden for Manhattan og opbyggede venskaber med mange skoler. På den måde skabte de en mund til mund reaktion fra interessere-de og forældre, som for nogles vedkommende afholdt informa-tions- og introduktions-events i deres egne hjem.

Skolens ledelse gjorde meget ud af at tale om mangfoldighe-den, når nye forældre kom til samtale. Det kulminerede i 2007, hvor Dalton stadfæstede mangfoldighed som en integreret del af skolelivet i dens værdigrundlag. Skolen ansatte herefter blandt andet en leder for mangfoldighed.

Skolens etniske ”makeover” har siden haft indflydelse på alt – lige fra curriculum over sammensætningen af fakultetet og ned til farven på farvekridt.

Skolen gør meget for at integrere og takle alle aspekter og problematikker i satsningen, og ændringerne har været både store og små: da børnene nu kommer fra en større del af byen,

har skolen startet førskoletilbud op om morgenen.

Multifarvede farvekridtSelv de lyserøde farvekridt er blevet erstattet af multifarvede, og billederne på væggene repræsenterer i dag alle racer og hudfarver.

»Det var vigtigt for os ikke kun at have én farve og ét bag-grundsbillede«, siger Ellen Stein.

Da nogle forældre klagede over at skulle arrangere lege-aftaler over større geografiske afstande, udvidede Dalton sit eftermiddagsprogram.

I dag oplever mange interesserede forældre, at Dalton er anderledes, mener skolelederen.

»Jeg synes, vi har lavet et statement, og vi viser nu, at mang-foldighed er kommet for at blive på Dalton«, siger Ellen Stein. n

ETNISK SAMMENSÆTNING AF ELEVER I DALTON SCHOOL OG 56 PRIVATSKOLER I NEW YORK:

DALTON SCHOOL BØRNEHAVEKLASSE 2011/2012Etnisk fordeling af børnene (procent)Blandet etnicitet 24 Sorte 11Asiatiske 11Latinamerikanske 1Hvide 53

NYC PRIVATE SKOLER 2010/2011Etnisk fordeling af børnene (procent)Blandet etnicitet 9Sorte 7Asiatiske 7Latinamerikanske 5Hvide 66Andre 6

Kilde: National Association of Independent Schools.

Data fra 56 medlemssko-ler i New York.


Kort og godt

Jeg underviser i ❏ Grundskolen ❏ Ungdomsuddannelse ❏ Voksenuddannelse ❏ Andet

Jeg kommer fra ❏ Storkøbenhavn ❏ Sjælland og Øer

❏ Fyn ❏ Jylland

UnderskriftRabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning

RABATBILLET ENTRÉ 80 kr. (normalpris 110 kr.)

Julius Thomsen Plads 1 · 1925 Frederiksberg C · Metro lige til døren!

tjek programmet på din smartphone: m.bogforum.dk

Jeg underviser i ❏ Grundskolen ❏ Ungdomsuddannelse ❏ Voksenuddannelse ❏ Andet

Jeg kommer fra ❏ Storkøbenhavn ❏ Sjælland og Øer

❏ Fyn ❏ Jylland

UnderskriftRabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning

RABATBILLET ENTRÉ 80 kr. (normalpris 110 kr.)

Julius Thomsen Plads 1 · 1925 Frederiksberg C · Metro lige til døren!

tjek programmet på din smartphone: m.bogforum.dk

Undervisningsmidlerne kommer til at fylde godt på BogForum, der rykker ind i Forum Copenhagen fra 11. til 13. november i år. Derfor tilbyder BogForum rabat til bladets læsere. De tidligere år er undervisningsmaterialet blevet præsenteret på SkoleBogForum, der har været et særligt forum i det store bogforum. Undervisningsforlagene ud-stiller stadig i samme område, men har ikke længere et særligt navn.Flere oplysninger på www.bogforum.dk.

%

%

Knap 400 mennesker drager fredag 11. november til Nyborg for at deltage Frie Skolers Lærerforenings årlige repræsen-tantskabsmøde. Mødet, der starter fredag kl. 15 og slutter lørdag senest kl. 16, bliver det sidste med Arne Pedersen som formand. Han har valgt at stoppe efter 15 år som formand og afløses af Uffe Rostrup (læs portræt side 16), som tiltræder som ny formand på mødet.

Repræsentantskabsmødet udstikker som foreningens øverste myndighed den politiske kurs, og de 293 stemmebe-rettigede deltagere skal med stemmesedlerne tage stilling til hovedbestyrelsens beretning, regnskab og budget og vælge ny

Klar, parat repræsentanskabsmøde

næstformand (læs om formandskandidaterne side 20 og på fsl.dk) blandt de indtil nu to opstillede kandidater fra hoved-bestyrelsen. De delegerede skal også diskutere et forslag fra hovedbestyrelsen om en anderledes struktur i forenin-gen med fx færre kredse end i dag. Der kommer 42 gæster, æresmedlemmer, repræsentanter fra andre organisationer og samarbejdspartnere. Fra foreningens sekretariat i Århus deltager 35. TKE

Arkivfoto Hung Tien Vu


Kursus-kalender7. - 10. NOVEMBER 2011

Hands on BaltikumTallin, Estland.

Kvalificer det internationale arbejde, studieture og den internationale dimension i undervisningen. Møder mellem kursist og lærere fra Finland/ baltiske lande. Info: Jacob Clausager Jensen, [email protected]. Se efterskoleforeningen.dk/kalender.

10. NOVEMBER 2011

Engelsklærere - se herQuality Park Hotel, 5500 Middelfart

Mød forfatteren Tim Bowler og få indblik i hans forfatterskab og inspi-ration til, at eleverne får 'kød' på deres egenproduktion. Info: [email protected]. Info og tilmelding til kurset 'Flesh in the Inkpot' på www.sproglaererforeningen.dk.

8. DECEMBER 2011

Handlekraftige teammøderHotel Vilkon, 4300 Holbæk

Skaber jeres teammøder udvikling? Gå hjem med inspiration og konkrete værktøjer til videreudvikling af team-møder. Oplægsholder: Tine Dalskov, foredragsholder og efterskolelærer.Tilmelding: [email protected] senest d. 28. november.Ekstra info: www.tinedalskov.dk

9. JANUAR 2012. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Den internationale dimensionTre faglige moduler: Internationalise-ring, komparativ pædagogik, interna-tionalisering i skolen og skoleledelse i et internationalt perspektiv (10, 10 og 5 ECTS-point). Info: Tove Heidemann, tlf. 7322 2400/www.UCSYD.dk.

14.-16. MARTS 2012

Kursus for praktiklærereHornstrup Kursuscenter, Vejle

Tre kursusdele: Teori om professionel vejledning, almene pædagogiske og didaktiske synsvinkler og egne vejle-derkompetencer i relation til kolleger og praktikanter. Instruktør: Helga Borbjerg Hansen, lektor og cand. pæd. pæd., UC Sjælland. Se: kursusmarkeds-pladsen.dk. Tilmelding senest 14. januar 2012 til Henriette Mortensen [email protected] /tlf: 7248 1212.

21.-22. MARTS 2012

Konference om ordblindhedCrowne Plaza, København S.

- hvor præsentation af viden sker på en alsidig måde. »Ord 12« indeholder en række tilbud med fagpersoner, stande, paneldebatter, lærende work-shop etc. Mere info: www.ord12.dk.

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Første videnskabs-site for børnSyddansk Universitet lancerer nu landets første online videnskabssite for børn - www.sdu.dk/kunstogvidenskab - hvor forskere giver børn indblik i videnskabens forunderlige verden.

Sitet er målrettet lærere og elever i 4.-6. klasse, og de kan på sitet se filmede forelæsninger, forskerportrætter og korte dokumentarfilm med tilhørende undervisningsmateriale inden for så forskellige fago-mråder som nanoteknologi, koldkrigshistorie og dyreetik. TKE

Nyuddannede lærere har svært ved at få job. I alt cirka 900 dimittender var stadig ledige ved udgangen af september, viser en opgørelse fra Lærernes A-kasse. Et par hundrede af de 900 skønnes at være uddannet før sommeren 2011, men de regnes stadig som dimittender, da de endnu ikke har været i beskæftigelse i minimum tre måneder.

Sammenlignet med sidste år er der tale om en markant stigning fra cirka 500 ledige til 900 ledige, siger Rune Thorup, vicesekretariatschef hos Lærernes a-kasse:

»Dimittendledigheden svarer i år til omkring 50 procent af denne sommers dim-ittender. I 2010 var det groft sagt kun hver tredje, der fortsat var ledig i september perioden«.

Normalt kan a-kassen registrere et fald i ledigheden efter september måned, men i år ser a-kassen mere pessimistisk på ledigheden for de nyuddannede:

»Hvor vi normalt ser en faldende ledighed efter september måned, så må vi i år forvente, at denne trend bremses meget op. Det er sværere at få job i 2011, end det normalt har været. Derfor er det nødvendigt med initiativer, der kan bringe de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet, så de kan få lærererfaring, inden der igen bliver mangel på lærere«, siger Rune Thorup. TKE

Mange nyuddannede hænger fast i ledighed

Følg repræsentantskabsmødet live på www.fsl.dk


Frikvarter

Der var lagt op til fejring og fest, men det endte i sæbeøjne og buler, da lærerne i den nigerianske delstat Ekiti i

starten af oktober samledes for at fejre den årlige World Teacher’s Day.

Balladen opstod på grund af verserende strid mellem to konkurrerende fagforeninger for lærere, kaldet henholdsvis NUT og ASSUS. I NUT anser man ASSUS for at være en ulov-lig fagforening, så da medlemmerne af ASSUS rejste sig og be-gyndte en march, blev det for meget for NUT-medlemmerne. Ifølge den nigerianske avis, Daily Champion, begyndte de at råbe ord, ”der ikke kan skrives”.

Men snart blev ukvemsordene til slagsmål, og ifølge Daily Champions mand på stedet kastede NUT-medlemmerne ”sten og andre lette våben” mod rivalerne fra den alternative fagforening.

Begrebet ”lette våben” dækker muligvis over møbler. I hvert fald så udsendingen fra en anden avis, Sunday Tribune, at stole røg gennem luften, ligesom der blev kastet med hånd-tegn i form af den særlige ”nigerianske femfingrede fornær-melsesgestus”.

Arrangørerne lod sig dog ikke slå ud, og mens slagsmålet stod på, bevarede guvenør Dr. Kayode Fayemi fatningen og holdt sin tale. Ifølge Sunday Tribune skete det med hendes ”sædvanlige ro, ligevægt og stærkt klangfulde stemme”. Men, som avisen konstaterer med henvisning til Shakespeare, så kan ingen jo dog læse en persons sindstilstand i ansigtet.

Trods balladen lykkedes det også til sidst at få uddelt priser. Emmanuel Segun Ayeni og Oluwafemi Rachael Olusola blev kåret til årets lærere og vandt henholdsvis en Toyota Yaris og en Kia Piccanto for anstrengelserne. n UAN

Nigerianske lærerforeninger i nævekamp

VERDEN RUNDT

Foto News Agency of Nigeria

Årets bedste lærere i Nigeria vinder en bil. Her fra overræk-

kelsen i hovedstaden Abuja, hvor formanden for lærerfore-

ningen NUT modtager nøglerne på vegne af et medlem.


Annoncer

Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i LB, hvis du er elitebilist og bor i postnumrene 6040, 7900, 8300 og 9240. Prisen dækker over en helårlig betaling med en selvrisiko på 5.420 kr. i 2011:

Skoda Fabia 1,4 Kia Cee’d 1,6 dieselårlig pris = 3.356 kr. årlig pris = 3.609 kr.

Toyota Aygo 1,0 Mazda 2 1,2årlig pris = 3.119 kr. årlig pris = 3.356 kr.

Kør bil med LB

www.lb.dk · Tlf.: 33 11 77 55

Forsikringen stiger ikke i pris efter skader •Du bliver allerede elitebilist efter fem års •skadefri kørselTilvalg: Billig vejhjælp og friskadedækning•

Har du styr på din bilforsikring?

Aldersrabat: Kaskoprisen •reduceres med 6, 15 og 20% når din bil er fyldt 5, 10 og 15 år.

Du skal tegne LB’s attraktive Indboforsikring, for at kunne tegne den billige bilforsikring. Læs mere på www.lb.dk

En bilforsikring hos LB giver dig klare fordele:


StillingerKonsulentens bord

Lærer søgesVi er en Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 120 elever.

Skolens kerneord er, forpligtende fællesskab, ligeværd, alsidighed og faglighed.

Vi søger en lærer med tiltrædelse pr. 1. december eller 1. januar.

Følgende fag ønskes dækket:• Samfundsfag i overbygningen• Dansk på mellemtrinet/overbygningen

Kendskab til It. administration samt tysk vil være en fordel.

Oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Uffe Kirk 8668 2582.

Skriftlig ansøgning, frist den 14. november 2011, samtaler i uge 46/47.

Gudenådalens FriskoleBjerring Hede 13B, 8850 Bjerringbro

www.gufs.dk • [email protected]

Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finans-ministeriet.

Rejsby Europæiske Efterskole søger barselsvikarMed tiltrædelse 1. januar 2012 søger vi en barselsvikar i en 80% stilling frem til sommerferien. Vi er en Grundtvig/ Koldskefterskole med en europæisk og boglig profil, 138 elever og 25 ansatte.

Vi forventer, at du...• har lyst til at arbejde i et miljø med unge mennesker og andre faggrupper• vil deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag med alle dens aspek-

ter, herunder besøg fra vores udenlandske samarbejdspartnere, rejser, tilsyn og weekendarrangementer

• kan undervise i et eller flere af disse fag: Kristendom, dansk og engelsk • har idéer til og mod på at varetage et eller flere valgfag, herunder idræts-

fag, som passer ind i skolens profil• har et grundlæggende kendskab til IT, da vores kommunikation foregår

elektronisk

Yderligere oplysninger om skolen kan du finde påwww.rejsby-efterskole.dk

For at få et godt billede af jobbet og atmosfæren på efterskolen, er du meget velkommen til at ringe på 7475 3622 og komme forbi på et besøg.Ansættelse efter overenskomst ml. Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist er den 14. november med morgenposten – samtaler onsdag den 16. november.Din ansøgning, mærket ”lærer” sendes som brev eller mail til:

Kogsvej 3, Rejsby, 6780 Skærbæk • [email protected]

TO OMSORGSDAGE OM ÅRET

Som forælder har du hvert kalenderår ret til at holde to omsorgsdage. Retten til omsorgsdage gælder til og med det kalenderår, barnet fylder syv år. Du har ret til omsorgsdage fra barnet er nul år til det er syv år, i alt op til 16 dage. Omsorgsdage kan holdes, når du har behov for det. Og din leder bør imødekomme dit ønske om afholdelse af omsorgsdage, medmindre fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Der er ingen regler om, hvad omsorgs-dage skal bruges til, det bestemmer du selv. Der gælder ingen særlige varslingsfrister for omsorgsdage, men du skal som forælder anmode om afvikling af omsorgsdage tidligst muligt.Skolen fører regnskab over forbruget af omsorgsdage, der for såvel efterskoler som grundskoler bør opgøres i timer med 7,4 timer pr. dag. Det antal skoletidstimer, som du skulle have arbejdet den pågældende omsorgsdag, fratrækkes omsorgstimepuljen.

Omsorgstimepuljen nedskrives for hver arbejdstime med et antal timer på følgende måde: Antal afviklede om-sorgstimer i skoletiden x årets nettoarbejdstid divideret med årets nettoarbejdstid minus egentiden

På omsorgsdage udbetales sædvanlig løn, det vil sige løn inklusiv tillæg. Der optjenes ligeledes sædvanlig ancien-nitet i relation til løn, pension, ferie og særlige feriedage. Bliver du syg, før omsorgsdagen er begyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis du bliver syg eller har andet lovligt forfald på omsorgsdagen, betragtes dagen som afholdt.Bruger du ikke dine omsorgsdage, bortfalder de ved kalenderårets udløb og kan ikke udbetales. Omsorgs-dage fra det kalenderår barnet er født eller adopteret, kan dog overføres til følgende kalenderår. Får du arbejde på en anden fri skole, kan du tage dine ikke-afholdte omsorgsdage med.

Frakonsulentens

bordAf Britta Juul Jensen, konsulent, FSL

Ü


Stillinger

Vor skoleleder gennem 17 år går på efterløn, og vi søger der-for en skoleleder, der vil indgå i et spændende og udfordrende job i samarbejde med skolens ansatte, bestyrelse og forældre.

Tiltrædelse pr. 1. februar 2012 eller efter aftale.

Skolens profilSankt Nikolaj Skole er en kristen/katolsk privatskole grundlagt i 1905. Skolen har ca. 250 elever fra 0. til 10. klasse, en SFO med ca. 50 børn og i alt 22 ansatte.

Vi fastholder de gode og bæredygtige traditioner og skaber nye for at udvikle arbejdsglæden for både børn og voksne. Du tilbydes bl.a. en arbejdsplads med motiverede og engagerede medarbejdere, der arbejder i teams med LP-modellen som pædagogisk redskab. Der er et højt informationsniveau og et tæt skole-hjem-samarbejde.

Vi forventer bl.a. at du✔ Arbejder loyalt for skolens målsætning og værdigrundlag✔ Har indsigt i og erfaring med økonomistyring✔ Har ledelseserfaring og skolemæssig baggrund – gerne

en lederuddannelse ✔ Har en anerkendende ledelsesstil✔ Er visionær i forhold til ledelses-, medarbejder- og

skoleudvikling✔ Viser interesse for elevernes og de ansattes daglige

arbejde✔ Er en god formidler internt og eksternt✔ Med holdning, mod og hjerte deltager aktivt i skolens liv

og virke✔ Har et positivt livssyn og humoristisk sans

Løn og ansættelsesforholdAnsættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning finder sted i henhold til gældende regler, dvs. i lønintervallet kr. 403.683 til 484.027. Hertil kommer pensionsordning.

AnsøgningAnsøgning med CV og relevante bilag sendes til Sankt Nikolaj Skole Kirkegade 54, 6700 Esbjerg mærket ”Skolens besty-relse” eller pr. mail til bestyrelsesformand Carsten Holmgaard: [email protected]

Henvendelse for yderligere oplysninger til bestyrelsesformand Carsten Holmgaard, tlf. 22 66 42 24/70 22 66 60 eller vice-skoleleder Karen Margrethe Thygesen, tlf. 22 66 95 16.

Der vil i ansættelsesproceduren blive bedt om såvel straffeat-test som børneattest.

Yderligere information om skolen kan hentes på www.sktnikolaj.dk

Ansøgningsfrist: Fredag, den 11. november 2011 kl. 12. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

SANKT NIKOLAJ SKOLE – ESBJERGSØGER SKOLELEDER

En oplevelse for livet

- Midtsjaellands

Efterskole

Midtsjællands EfterskoleTolstrupvej 29

4330 Hvalsø

tlf. 4649 6096

Dansk-, engelsk og kristendoms-lærer søgestil vikariat i perioden februar – juni 2012

Vi tilbyder et spændende og udfordrende vikariat i et

tæt og engagerende arbejdsfællesskab, der omfatter

både unge og medarbejdere.

Vi skal først og fremmest have dækket: dansk, engelsk

og kristendom. Derudover lytter vi gerne til, hvad du

kan byde ind med. Det kunne f.eks. være dans, rytmisk

gymnastik eller tekstil.

Vi forventer, at du har lyst til at arbejde sammen med

unge, engagere dig i efterskolelivet og aktivt tage del i

de mange forskellige opgaver, der er forbundet hermed.

Arbejdsopgaverne omfatter også vinterlejrskole på ski,

påskeoplevelsesdage samt lejrskole i maj.

Vi har blinde og svagsynede elever på skolen, og har du

erfaring hermed vil det være fint. I nogle fag vil du indgå

i et tolærersystem med blinde elever. Vi har desuden

elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Erfaring fra det frivillige børne- og ungdomsarbejde vil

være en fordel. Skolen er oprettet i tilknytning til de

kirkelige børne- og ungdomsorganisationer bl.a. KFUM

og KFUK og FDF. Vi arbejder ud fra et bredt kristent

livs- og menneskesyn og ønsker derigennem at give

unge styrke, mod og kræfter til at leve i hverdagen.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst

og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist: fredag d. 18. november 2011

Samtaler forventes afholdt i uge 48

Du er meget velkommen til at kontakte os for at få mere

at vide om skolen, ligesom der er mulighed for at besøge

os. Se også vores hjemmeside: www.mse.dk. Henvendelse

til forstander Christian Hougaard-Jakobsen; [email protected]


Stillinger

1

KompetenceudviKlingpå frie skoler en god begyndelse

LÆRERFORENING F R I E S K O L E R S

1



1



HAR I LAGT EN PLAN?

Hent inspiration i FSL's folder om

kompetenceudvikling.Rekvirér den i dag på

[email protected] eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Stillinger

Er du vores nye skoleleder?Vi er en nystartet privatskole på midtsjælland, med fokus på niveaudelt undervisning og udeskole, der åbnede dørene den 1. august 2011.

Vi søger en erfaren leder der kan planlægge og supervisere i en travl hverdag samt bevare overblikket over økonomien.

– Du bliver leder for et meget dygtigt og engageret personale. – Du skal være med til at sikre at vi har tilfredse elever, vi har i dag

87 børn og forventer at udvide til 200 børn over en årrække.– Du vil få ansvaret for, at det faglige niveau er i top, og at vi er i

en stadig udvikling.– Du ved hvor vigtigt det er med en skole hvor både elever,

forældre og personale oplever tryghed, nærvær og anerkendelse i dagligdagen.

– Du har måske ikke erfaring som skoleleder, men en anden ledererfaring, der passer til vores skole.

– Du skal forestå den daglige ledelse med reference til bestyrelsen.

Flere oplysninger om skolen kan findes på www.tybjergprivatskole.dk eller ved at kontakte formand for skb. Bestyrelsen Cathrine Riegels Gudbergsen på [email protected] – mobil 2627 1297.

Ansøgningen sendes til [email protected] – senest den 6. november 2011. Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 og 47.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

TGURF LIT ØRF AR

F

Søgpenge til nye ideer

Gode ideer til forbedring af arbejdsmiljøet skal frem i lyset.

Frie skoler kan søge økonomisk støtte til projekter i Forebyggelsesfonden.

Der kan ansøges i perioden:Mandag 9. januar 2012 kl.12 til fredag 16. marts kl.12.

Læs mere på forebyggelsesfonden.dk og fsl.dk.

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Ajour


Annoncer

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

LÆS SIDSTE NYT PÅ

WWW.FSL.DK

Formand Lærer Stig AndersenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, bør du aftale en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kan også sende en mail via hjemmesiden.

Ved mailhenvendelse skal du huske at angive medlemsnummer eller adresse.

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. · 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. · 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 · 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 · 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan – Tor: ..........................................10.00–15.30Fredag: ............................................... 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk


Debat

Fra tidernes morgen har jobbet som lærer været et kald, især på efterskolerne, hvor man boede på eller i umiddelbar

nærhed af skolen. Et princip mange efterskoler har haft, fordi, man mente, det var vigtigt. Det at leve i umiddelbar nærhed af efterskolen gav mange fordele og sikkert også nogle ulemper. En efterskolelærers arbejde kan ligge over hele døgnet. Derfor er det også vanskeligt fx at lægge et skema, da undervisningen først slutter kl. 18.00. På flere skoler underviser man også om aftenen, og derefter er der vagt. Her var det en stor fordel at bo i umiddelbar nærhed, man kunne bruge eventuelle ”huller” i skeamet til at forberede sig, være lidt for familien, hente børn, gøre indkøb osv. Dagligdagen kunne hænge sammen, både arbejdsmæssigt og familiemæssigt. Det krævede selvfølgelig, at familien også var en del af efterskolen, og at de havde lyst til det. I dag, hvor ens bopæl ofte ligger længere væk fra skolen, bortfalder disse fordele.

Gennem de sidste 10-12 år er lærerjobbet blevet diskuteret, og en af de holdninger, man hører igen og igen om lærere, er, at de laver for lidt og tjener for meget. Når det bliver sagt tit nok, bliver det til sandhed i befolkningen.

Jeg vil gerne gøre det mere synligt at være lærer, noget man gennem de seneste år har prøvet på, men aldrig rigtig er lykkedes med. Jeg kan nævne: Optælling af tid, nedsættelse af forberedelsestid, egen tid, anden tid, professionsaftale osv..

Jeg vil vende op og ned på området. Vi skal have fast ar-bejdstid fra 07.00 til 16.00, have seks ugers ferie som alle andre i samfundet. Og ja, jeg ved godt, alle vil sige, ”er det ikke at gå 30 år tilbage i tiden?”, men, jeg mener, det vil være bedst for

hele skoleområdet, og en måde man kan synliggøre lærerarbej-det på. Og ja, jeg ved godt, at alle andre virksomheder er ved at indføre en mere fleksibel arbejdstid i dagens Danmark. Men fleksibilitet betyder åbenbart ikke det samme på vores område. Jeg mener, vi - som lærere - er meget fleksible, men det bliver ikke imødekommet hverken med løn, anerkendelse eller fritid.

Jeg har været efterskolelærer i 25 år og har været rigtig godt tilfreds, men jeg er kommet i den situation de seneste år, at jeg ikke kan nå mit arbejde inden for normal arbejdstid. Man skal hvert år forny og udvikle sig. Der er nye undervisningsformer, meget mere fagsamarbejde, rettearbejde og mere forældresam-arbejde osv.

Med faste arbejdstider på skolen, vil det blive meget nem-mere. Jeg prøver at sammenfatte: Fagsamarbejde, forberedelse, da alle bøger og AV-midler er til stede på skolen, forældre-samarbejde inden for normal arbejdsdag, ingen aftenmøder eller kun få, og kan man ikke nå arbejdet, er der mulighed for overarbejde. Når man kommer hjem, har man 100 procent fri, og ikke mindst kan arbejdet sammenlignes. Jeg ved godt, det ikke kan praktikeres på efterskoleområdet 100 procent, men vi skal prøve så godt som muligt.

Denne ordning vil også gøre interessen for lærergerningen større, og dermed vil man også få bedre lærere. Et arbejdsfæl-lesskab som gavner fagligheden, samarbejdet, lærerdemokra-tiet og kreativiteten. n

Indlægget er forkortet af redaktionen. Hele indlægget kan læses på www.frieskoler.com.

20 år tilbage er måske 10 år fremEn fast arbejdstid fra 7-16 vil være en fordel for lærerne, skriver Ole Vistisen, som et indspark til det forestående repræsentantskabsmøde i Frie Skolers Lærerforening

Af Ole Vistisen, Brøruphus Efterskole, Skanderborg


Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 [email protected] LØSSALG 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 [email protected] · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE Annoncer: 10 dage før udgivelse Læserbreve: 10 dage før udgivelse (max. 2500 anslag)

UDGIVELSER Nr. 6 - 21. november/Nr. 7 - 7. december Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Datagraf A/SISSN 1902-3111 OPLAG 9.444stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artik-ler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtrykfor Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og hold-ninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.Find masser af inspiration på vores hjemmeside

www.hornstrupkursuscenter.dk

Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40

NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150

[email protected] · www.frieskolersledere.dk

· Pålidelig rådgivning som leder· Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser· Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Ravnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 87469110 · Fax: 87469111 [email protected] · www.fsl.dk

Formand Arne PedersenNæstformand Uffe RostrupSekretariatsleder Kirsten Nielsen

Sekretariatet T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30 Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 44843494Kreds 7 Monica Lendal Jørgensen, T: 55762018Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Inge-Lise Jensen, T: 75586145 Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Formand Mogens Lorentzen, T: 74830040 Frie Skolers Ledere Næstfmd. Rud Nielsen, T: 40187951



Navnligt

Følgende er startet på hold C på Frie Skolers Lærerforenings tillidsrepræsen-tantuddannelse:

Emil Hartoft, Gribskov EfterskoleJens Lassen Sørensen, Idrætsefter-skolen KlintsøgaardMartin Kattner, Efterskolen ØresundPaw Koch Jensen, KariseuddannelsenHenrik Møller, Haarby EfterskoleMarthe Kau, Deutsche Nachschule TingleffDon Suleman, St. Andst EfterskoleEtha Mauritson, Bøvling Idræts-efterskoleGitte Strebel, Den Danske Husflids-efterskoleHenrik Grønkjær, Lunderskov EfterskoleLone Mathiesen, Klank EfterskoleLonnie Dahm Olesen, Skibelund Gymnastik- og IdrætsefterskoleSvend-Erik Lindholt Madsen, Frøstruphave EfterskoleJette Likart Jensen, Frederiksberg PrivatskoleBenjamin Hesselager, Ballerup Ny SkoleMalene Hegnelt, Skolen på SlotsvængetAnders Bjarkov Petersen, Høng PrivatskoleCarina Binderup Hilleberg, Spjellerup FriskoleLykke Svarre, Holbæk Lille SkolePatrizia Guastella Lindstrøm, Landsgrav FriskoleTove Blume, Idestrup PrivatskoleKaren Dalsgaard, Nyborg FriskoleAnnemarie Bové, Hestkær FriskoleHenrik Kristensen, Privatskolen AlsRebekka Due Carlsen, Haderslev Kristne FriskoleLene Haas Nielsen, Rudolf Steiner Skolen i ÅrhusOle Jakobsen, C. la Cours Skole Stinna Jean Engelsbak, No FriskoleChrista Krogh Bodilsen, Tolstrup-Stenum FriskoleHanne Andersen, Ulfborg FriskoleLisa Ann Danielsen, Vendsyssel FriskoleMaja Carroll, Rødding Friskole

Navnligt

Ordfører for højskoler, efterskoler og frie skoler står der på dit politiske cv. Hvorfor det?»Ja, det er et nicheordførerskab, som jeg fik tilkæmpet mig, og som jeg er glad for og stolt af. For de frie skoler, det er hjerteblod for mig«. Hvorfor dog det?»Jeg synes, at de frie skoler er et stort aktiv i samfundet. Dels fordi de uddanner dygtige elever, dels fordi skolerne er holdnings- og værdibaserede skoler. De sidste mange år har skolepolitikken haft et stærkt økonomisk fokus, men jeg mener, at vi også skal turde tale dannelse for dannelsens skyld. Og i en dannelsessammenhæng er de frie skoler vigtige«. Set fra din stol i Folketinget, hvad tror du, de frie skoler kan forvente sig af det kom-mende Folketing.»Jeg tør ikke håbe på, at alle besparelserne bliver rullet tilbage. Landets økonomi ligger i grus. Men jeg vil arbejde for, at vi kan lette de frie skolers liv på andre måder. For eksempel ved at gøre det lettere at oprette skoler og ved at fjerne noget af bureaukratiet. Her tror jeg, vi kan give en håndsrækning til de frie skoler, men flere penge: næppe«.Så ikke flere penge?»Ikke som økonomien ser ud lige nu. Men på sigt håber jeg på bedre økonomiske tider for de frie skoler, for jeg er bange for, at man ellers mister bredden på de frie skoler, og bredden er afgørende«. På de frie skoler er mange lidt bekymrede for, at de bliver glemt. Mange markante friskolefolk har forladt Folketinget, flere partier opruster med folkeskoleordførere, og den nye undervisningsminister, Christine Antorini, har ikke mange ord til overs til de frie skoler. Tror du, at din stemme bliver hør i det folkeskole-kor?»Det håber jeg. Og det var derfor, jeg ønskede ordførerskabet: fordi jeg vil kæmpe de frie skolers sag«. n

Jeppes hjerteblod

Før han blev valgt til Folke-tinget, arbejdede 20-årige Jeppe Mikkelsen som lærer

på Vandel Efterskole, og her savner de ham, for han var en knalddygtig lærer. Sko-

len var ellers lidt spændt, da den ansatte ham. Han

var meget ung - 19 år - og så havde han et tårnhøjt snit

fra gymnasiet. Alligevel viste det sig, at han var god

nok, siger viceforstander Bent Jensen. Og det vil han

helt sikkert også være på tinge, lyder spådommen

fra skolen.


F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Foreningenmener

LO's problem er et samfundsproblem

de sidste ti år har mistet hundredetusindvis af medlem-mer til de såkaldt gule organisationer, der tilbyder a-kassemedlemskab og stort set ikke andet.

Den danske model er blandt andet karakteriseret ved, at fagbevægelsen, ud over at sikre de ansatte rimelige løn og ansættelsesvilkår, har kunnet være med til at skabe store samfunds-mæssige løsninger, når der har været behov for det, for eksempel i forbindelse med kriser og lavkonjunkturer. Det skyl-des blandt andet, at fagbevægelsen i Danmark er karakteriseret ved en meget høj organisationsgrad, og det skyldes endvidere, at der historisk har været konsensus mellem skiftende regeringer, arbejdsgivere og fagbevægelse om at tage et fælles ansvar, når det har været nødvendigt. For eksempel opbygningen af arbejdsmarkedets pensionssystem i 1980’erne, arbejdsmarkedsreformerne i 1990’er og dette årtis trepartsaftaler om

den offentlige sektor. Den danske model har været med til

at sikre, at vi her i landet har undgået store uroligheder og kaotiske tilstande, som man har oplevet det i mange andre lande, hvor man ikke har et tilsvarende arbejdsmarkedssystem, som kan være med til at skabe brede samfundsløsnin-ger. Blandt andet derfor er flugten fra de store LO-organisationer ikke bare LO’s problem, men et bredt samfunds-problem.

De store landvindinger, som fagbe-vægelsen har skabt for de ansatte, og de store samfundsresultater, som fagbevæ-

gelsen har været med til at skabe, er ikke kommet af sig selv. De er kommet, fordi det for langt de fleste har givet mening at være medlem af en

fagforening, og fordi langt de fleste har kunnet se styrken ved at være et fælles-skab.

Selvom vi i FTF ikke på samme måde taber medlemmer, og selvom vi i Frie Skolers Lærerforening faktisk bliver flere og flere i disse år, er vore udfor-dringer de samme. Resultaterne kom-mer ikke af sig selv. De kommer kun, hvis vi også tør tage de svære diskussio-ner, så vi kan skabe den fornyelse, der er nødvendig for at motivere de unge til at blive en del af foreningen.

Det betyder for eksempel meget konkret i forbindelse med næste uges repræsentantskabsmøde, at:

- Den debat, vi forhåbentlig skal have om foreningens struktur, ikke bare bliver en strukturdebat, men en debat om, hvordan vi bygger en organisation op, som er fremtidssikret, og som når ud til hvert eneste medlem og hvert eneste potentielle medlem.

- Den debat, vi skal have om lønsy-stemer, ikke bare bliver en diskussion om, at vi vil have mere i løn, men en diskussion om, hvordan vi skaber et lønsystem, som kan bruges.

- Den debat, vi skal have om andre slags ansatte, undervisningsassistenter, og hvad de nu kaldes, ikke bare bliver en diskussion om, at alt skal være, som det altid har været, men at det også bliver en debat om, hvordan vi tør lave forandringer.

Vi skal kort sagt tænke forandring og fornyelse på alle planer. Hvis ikke vi tør og ikke gør det, så mister vi også vore medlemmer, og så sker forandringer alligevel, uden vores medvirken og ikke til det bedre. n

Dagspressen har på det seneste reflekteret en del over den såkaldte danske model. Det er sket på baggrund af, at LO i løbet af

»Resultaterne kom-mer ikke af sig selv. De

kommer kun, hvis vi også tør tage de svære

diskussioner«.

Af Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening

naturensunivers.dk• Interaktive animationer til pc og whiteboard

• Perspektivering til dagligdagen

• Temaopdelt

Fysik/kemi · 7.-9. klasse

Giver eleverne en bredere forståelse Naturens univers lægger stor vægt på at give eleverneforståelse af sammenhænge mellem fysik/kemi, dereshverdag og dem selv. naturensunivers.dk understøtter elevbogenHjemmesiden gør det nemmere at forklare forløb og processor, der i virkelighedens verden er abstrakte eller tidskrævende.På naturensunivers.dk er der mange muligheder for at arbejde med interaktive animationer, der kan kombineres med digitale opgaver. Begge kan anvendes på computer eller interaktive whiteboards.

Prøv selv, naturensunivers.dk er gratis frem til 15. december 2011.

(163

44

· Bur

eauL

IST.

dk) F

RS5

-201

1

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

PRØV SELVnaturensunivers.dk

GRATIStil 15. december 2011

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler nr. 5