Frie Skoler 5

Nr. 5 12. november 2012

SKIFT VÆRELSE OG VÆRELSESKAMMERAT

20 Skab selv dine gode forældre26 Facebook deler kollegerne38 Svenske friskoler løfter folkeskoler

Sådan lød beskeden til samtlige elever på efterskole 22

SIDE 4 - 19 Stor reportage

fra repræsentant-skabsmødet 2012

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

- veje til viden

14217

5.-7. kl.

Topics indeholder færdige forløb, der er lige til at gå til. De første tre forløb er målrettet 6.-7. klasse. Home Base handler om familiestrukturer og hjemløshed. Tales of the Unknown sætter fokus på mystik og eventyr, og Fame and Fortune tager fat på berømmelse på godt og ondt.

Grammar er en enkel og lettilgængelig basisgrammatik med tilknyttede selvrettende opgaver. Grammatikopgaverne kan løses på sitet eller afleveres digitalt til læreren.

Library rummer et væld af materialer fra Topics samt et stort udvalg af frilæsningsbøger. Bøgerne læses på skær-men, og emnerne byder bl.a. på dramatiske hverdags- historier, dystre fremtidsscenarier og beretninger om helte.

Spot on rummer nyttige redskaber til eleven, fx opslags-værket Country Cubes, der er en grundig præsentation af de engelsktalende lande. Her kan eleverne få indsigt i kultur- og samfundsforhold på tværs af de engelsktalende lande inden for områder som fx History, Traditions, Eating & Drinking og Attractions.

Teacher er lærerens opslagsværk med vejledning til sitet samt nyttig information om en række onlineredskaber.

engelsk.gyldendal.dkEngelsk.gyldendal.dk 5-7 er et nyt omfattende digitalt materiale til engelsk i 5.-7. klasse. Sitet byder på komplette undervisningsforløb, et omfangsrigt frilæsningsbibliotek, en basisgrammatik med opgaver og meget mere.

engelsk.gyldendal.dk 5-7Skoleabonnement, pr. år. pr. klasse kr. 700,-

14217 GYL_Ann_Frieskoler nr 5_Engelskportal_190x273.indd 1 07/11/12 09.25

Indhold

REDAKTØREN MENER

I hvert nummerKORT OG GODT I 18

KORT OG GODT II 30KURSUSKALENDER 31

FRIKVARTER 32KONSULENTENS BORD/AJOUR 34

STILLINGER 35INFO 36

KOLOFON 37NY VIDEN 38

FORENINGEN MENER 39 FORSIDEFOTO

MARTIN DAM KRISTENSEN

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

16 En drøm går på scenenBandet Lilyphone spiller skole-koncerter og puster til elevernes drømme takket være LMS – Levende musik i skolen – som fik FSL’s børne-kulturpris.

FORÆLDRESAMARBEJDE

20 Skab selv dine gode forældre Nye lærere frygter dem som pesten. Forældrene. Ny bog viser vejen til et godt samarbejde. FACEBOOK

26 Den private stil og den åbne stil Så længe ordentlighed gennemsy-rer kommunikationen, må lærerne på Lilleskolen Odense selv be-stemme, om de vil være venner med eleverne på Facebook.

NY VIDEN

38 Flere friskoler = bedre folkeskoler Ny svensk forskning: Flere frisko-ler giver bedre karakterer, også til folkeskoleeleverne.

FORENINGEN MENER 39 Vidt forskellige med meget til fælles Foreningen er klar til at søsætte hverveprojektet "Flere i fællesskab".

Foto Hung Tien Vu

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

- veje til viden

14217

5.-7. kl.

Topics indeholder færdige forløb, der er lige til at gå til. De første tre forløb er målrettet 6.-7. klasse. Home Base handler om familiestrukturer og hjemløshed. Tales of the Unknown sætter fokus på mystik og eventyr, og Fame and Fortune tager fat på berømmelse på godt og ondt.

Grammar er en enkel og lettilgængelig basisgrammatik med tilknyttede selvrettende opgaver. Grammatikopgaverne kan løses på sitet eller afleveres digitalt til læreren.

Library rummer et væld af materialer fra Topics samt et stort udvalg af frilæsningsbøger. Bøgerne læses på skær-men, og emnerne byder bl.a. på dramatiske hverdags- historier, dystre fremtidsscenarier og beretninger om helte.

Spot on rummer nyttige redskaber til eleven, fx opslags-værket Country Cubes, der er en grundig præsentation af de engelsktalende lande. Her kan eleverne få indsigt i kultur- og samfundsforhold på tværs af de engelsktalende lande inden for områder som fx History, Traditions, Eating & Drinking og Attractions.

Teacher er lærerens opslagsværk med vejledning til sitet samt nyttig information om en række onlineredskaber.

engelsk.gyldendal.dkEngelsk.gyldendal.dk 5-7 er et nyt omfattende digitalt materiale til engelsk i 5.-7. klasse. Sitet byder på komplette undervisningsforløb, et omfangsrigt frilæsningsbibliotek, en basisgrammatik med opgaver og meget mere.

engelsk.gyldendal.dk 5-7Skoleabonnement, pr. år. pr. klasse kr. 700,-

14217 GYL_Ann_Frieskoler nr 5_Engelskportal_190x273.indd 1 07/11/12 09.25

”Er du ok?”, spørger en række store fag-forbund i en ny oplysningskampagne. De har fundet ud af, at mange lønmod-tagere ikke aner, at det er fagforenin-gen, som forhandler deres løn, som aftaler deres arbejdstid og sikrer dem deres ferie. Lønmodtagerne tror, at det hele bestemmes af Folketinget, og lever man i den vildfarelse, giver det mindre mening at betale til en fagforening.

På det netop overståede repræsen-tantskabsmøde i Frie Skolers Lærer-

forening (FSL) var det et af de klare budskaber, at også FSL skal tættere på medlemmerne, tættere på skolerne og tættere på beslutningerne. ”Flere i fæl-lesskab”, hedder projektet, som bliver skudt i gang i disse dage.

På de følgende sider har du mulig-hed for at sætte dig ind i, hvad fagfor-eningen gør, og hvad den vil. Og så er vi også tæt på skolen og hverdagen. Er det ok? Thomas Kehlet, redaktør

Thomas Kehlet, redaktør

Tjek din fagforening

F R I E S KO L E R N R . 5 · 1 2 . N OV E M B E R 2 0 1 2 3

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

4 Formanden skruer op for politikkenDer var kø ved talerstolen med krav, ris og ros til hovedbestyrel-sen på årets repræsentantskabs-møde. Læs reportagen side 4-19.

Uffe Rostrup, Frie Skolers Lærerforenings (FSL) formand, og næstformand Monica Lendal Jørgensen havde ikke den

fjerneste ide om, hvad Lars Højer Jensen ville sige, da han klok-ken 11.30 afleverede et talerkort til dirigenten på FSL’s repræ-sentantskabsmøde under punktet ”andre emner i beretningen”.

Forud var gået et par timers debat om formandens beret-ning. Den beretning, som var hans første egentlige beretning. 47 minutters status over det første års gøren og laden med ham som formand. Formanden havde indtil nu svaret på og kommenteret i alt 18 indlæg om beretningen fra de 268 dele-gerede. Punkt for punkt var beretningen blevet debatteret, og der kunne højest være nogle få politisk ufarlige indlæg tilbage inden afstemningen. Uffe Rostrup kiggede op fra sin plads ved siden af talerstolen, da Lars Højer Jensen tog ordet på vegne af den sønderjyske kreds 9, og det, Lars Højer Jensen sagde, kom helt bag på formanden, fortalte han senere:

»Da Arne (FSL’s tidligere formand Arne Pedersen, red.) stoppede, var vi mange, der tænkte: Hvordan skal det nu gå? Nu er der så gået et år med Monica og Uffe ved rattet, og ud-fordringerne er ikke blevet mindre. I, Uffe og Monica, har gjort det fremragende det seneste år«, sagde Lars Høyer Jensen, som forlod talerstolen til bragende klapsalver fra salen på Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel i Odense.

Beretningen blev enstemmigt vedtaget.

Mere aktive kredseDet nye formandsskabs første repræsentantskabsmøde

blev på den måde det bedst tænkelige afsæt, ikke bare for de kommende overenskomstforhandlinger, men også for de visioner, Uffe Rostrup fremlagde i beretningen om, at foreningens valgte politikere skal være mere offensive og synlige på skolerne og i medierne.

Kræfterne i det forløbne år er bl.a. blevet brugt på at udbygge det politiske netværk, udkæmpe politiske kampe og tilbagevise løgne, fordomme og myter om privatskoler i Københavns Kommune, forklarede formanden. I beretnin-gen lovede han repræsentantskabet en yderlige indsats for, at foreningen kan markere sig politisk i de kommende år. Han kædede synligheden sammen et forslag om at ændre foreningens struktur.

»Kredsene skal i meget højere grad end i dag engagere sig i det lokale politiske liv og knytte politiske kontakter lokalt. Det har ikke mindst vist sig vigtigt i København i debatten om de frie skoler og det sociale ansvar«, sagde FSL-forman-den.

Det var flere delegerede tilfredse med. Lars Ankersen, lærer på Kornmod Realskole, var en af dem:

»Det er godt, at beretningen er mere politisk end tidli-gere, for der er behov for, at vi bliver mere skarpe og synlige, end vi er vant til. Vi skal være mere offensive og kommuni-kere mere, og det er positivt, at kredsformændene skal mere ud i medierne, og at de skal endnu mere ud på skolerne«, sagde Lars Ankersen. n

Formanden skruer op for politikken

REPRÆSENTANTSKABSMØDEAf Thomas Kehlet · [email protected]

Foto Hung Tien Vu

4 F R I E S KO L E R N R . 5 · 1 2 . N OV E M B E R 2 0 1 2

Der var ros til det nye formandskab for at skabe en tydeligere politisk profil, da Frie Skolers Lærerforening holdt repræsentantskabsmøde 2.og 3. november

»Vi vil være opsøgende for at præge den politiske dagsorden«, lovede Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening.

De funderer over, hvordan de bedst gør deres entre i et klasselokale. De reflekterer over deres lærings-

mål og har større fokus på sammenhæng mellem teori og praksis. De har fokus på, hvordan de bruger deres personlighed sammen med deres profession, og så har de meget større bevidsthed om den ”rygsæk”, de har med, og hvad der er godt at bruge, og hvad der skal skiftes ud. Meget af det takket være den støtte, som den nye mentorordning giver på de enkelte praktikskoler.

De studerende på landets lærerseminarier er super gode. Bedre end så mange tidligere årgange. Og det skal de anerkendes for, mener lærer Lone Boye. Hun er selv uddannet lærer fra Ribe Statsseminarium for 27 år siden og har været praktiklærer i 17 år. De seneste seks år har hun også været mentor for de studerende på læreruddannelsen og for de nye lærere, der starter på Regnbueskolen i Hammel, hvor hun arbejder.

Når elever bliver anerkendt for det, de kan, så vokser de. Og omvendt. Det er et enkelt og elemen-tært pædagogisk princip, påpeger Lone Boye. Derfor provokerer det hende voldsomt, når politikerne igen og igen kritiserer læreruddannelsen, som det for eksempel skete i debatten med fire folketingspolitikere på årets repræsentantskabsmøde. Både studerende og staben af lærere i de frie skoler og på landets folkeskoler ville vokse og udvikle sig bedre, hvis de blev anerkendt for deres arbejde af landets politikere.

»På mig virker det, som om læreruddannelsen er blevet prygelknabe for de problemer, der findes i fol-keskolen. Folkeskolen har aldrig fået fred til at udvikle sig, og så er det nemmere at slå ned på de studerende. Men tænk, hvor demotiverende det er for de stude-rende, der er i fuld gang med læreruddannelsen, hele tiden at få at vide, at den uddannelse, de er i gang med, ikke er god nok. Det slår dem ud, og det giver dem bestemt ikke pondus og stolthed«, siger Lone Boye.

Hun anerkender at uddannelsen har problemer med

rekrutteringen og et frafald på 40 procent. Men proble-merne løses ikke ved at kritisere i flæng.

Om et par måneder får hun og Regnbueskolen besøg af den socialdemokratiske folketingspolitiker Troels Ravn, som er børne- og undervisningsordfører. Hun inviterer også gerne andre til at komme på besøg og opleve de reflekterende lærerstuderende fra lærersemi-nariet i Aarhus. n MLA

»De nye lærere er blevet dygtigere«

»De lærerstuderende er bedre end nogensinde. Anerkend dem i stedet for hele tiden at rakke læreruddannelsen ned«, lyder lærer Lone Boyes opfordring til især politikerne.

SKARP STEMME PÅ REPRÆSENTANTSKABSMØDE:

Foto Hung Tien Vu

Foto Alex Tran


styrelsen sig på forhånd fra 500 af dem«, sagde han.

Nye kredse løfter niveauetFormanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, forklarede, at striden for og imod fælles kredse skyggede for den vigtigere diskus-sion om kredsenes opgaver og rolle.

Derfor ønskede hovedbestyrelsen med forslaget at sikre sig, at den havde opbakning bag tanken om fælles kredse. Derefter ville hovedbestyrelsen bruge det næste år til at præcisere, hvor-dan de nye fælles kredse skal se ud, og hvordan de skal arbejde.

Og Uffe Rostrup mente, at det er helt nødvendigt med nye og fælles kredse:

»Nu er jeg lidt grov, men i dag er kredsene primært møde-arrangører. Men vi har brug for en stærkere og mere koncen-treret politisk indsats lokalt, og det kræver større kredse. Hvis kredsene skal tage kontakt til de lokale politikere, hvis de skal holde oplæg på skolerne om aktuelle emner, hvis de skal være mere synlige og aktive, så skal de være større«, sagde Uffe Rostrup.

Og det gav flertallet ham og hovedbestyrelsen ret i. n

Kursen sat mod fælles kredseHovedbestyrelsen fik et år til at finpudse tankerne om fælles kredse

REPRÆSENTANTSKABSMØDEAf Mikkel Hvid · [email protected]

Et solidt flertal på repræsentantskabsmødet gav lørdag hovedbestyrelsen det, den ønskede: Ekstra tid til at komme

med et forslag til en ny kredsstruktur, som med udgangspunkt i fælles kredse øger foreningens synlighed, forkorter afstanden mellem de politisk valgte og medlemmerne og styrker forenin-gens fokus på det enkelte medlem og den enkelte skole.

Men politikerne udvekslede tunge sværdslag i debatten, og næsten hele kreds 1 og 80 procent af kreds 2 stemte imod.

Nærhed giver kompetenceHanne Lindbjerg Kristensen, der er formand for kreds 1, stil-lede et ændringsforslag, som præciserede, at strukturforslaget ikke nødvendigvis skal ende med, at efterskole- og grundskoler samles i fælles kredse.

Hanne Lindbjerg Kristensen ville gerne være sammen med grundskolefolk, men hun mente, at kredsbestyrelser og tillids-folk har lettest ved at bakke medlemmerne op, hvis de kender den særlige kultur på skoleformen:

»Hvis man aldrig har arbejdet på en efterskole, kan det være svært som kredsbestyrelsesmedlem at give kompetent hjælp«, sagde hun.

Var det det, I ville?Kim Hassø fra Høng Efterskole var - som Hanne Lindbjerg Kristensen - enig i de mål, hovedstyrelsens forslag sigter mod: synlighed, nærhed og en stærkere politisk profil. Men han mente, at hovedbestyrelsen udelukker en masse muligheder, når den på forhånd kræver fælles kredse:

»Der er 1000 veje til de mål, vi er enige om, men i stedet for at undersøge, hvordan vi nemmest når dem, afskærer hovedbe-

Ricky Bennetzen og Hanne Lindbjerg Kristensen fra henholdsvis kreds 2 og kreds 1, begge kredse hvor med-lemmerne næsten alle stemte imod forslaget om fælles kredse.

Foto Hung Tien Vu


Foto Alex Tran

Nuværende formand Uffe Rostrup(tv.) og ex-formand

Arne Pedersen med sidstnævn-tes bog ”En fagforeningshi-

storie", som blev udgivet i forbindelse med repræsentant-

skabsmødet.

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 [email protected]

DUBLIN • med fly • 5 dage/4 nætter fra kr. 2.130Top studiebesøg: Wicklow Mountains • Guinness Storehouse • Kilmainham Gaol

PARIS • med fly • 5 dage/4 nætter fra kr. 2.195Top studiebesøg: Kloakkerne • Explora Videnskabsmuseum • Versailles

SKT. PETERSBORG • med fly • 6 dage/5 nætter fra kr. 3.450Top studiebesøg: Skolebesøg • Vinterpaladset • Baltika bryggeriet

TEAM BENNS ER:• Flest rejsemål• Bedste priser • Kompetent/erfaren • Stort fagligt program • Tryghed & sikkerhed • Vi gør arbejdet for dig

Superpriser på skolerejser med fagligt indhold

3.095pr. person6 dg/5 nt.

FIRENZE m. Fly fra kr.

Ex-formand udgiver FSL-historieREPRÆSENTANTSKABSMØDE

Af Ulrik Andersen · [email protected]

Præcis et år efter, han trådte tilbage som formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), udkom tidligere formand

Arne Pedersens bog ”En fagforeningshistorie” i forbindelse med FSL’s repræsentantskabsmøde 2.-3. november.

Arne Pedersen var formand for FSL i 15 år, eller rettere først formand for Frie Grundskolers Lærerforening (FGL) og derefter formand for den samlede forening, efter FGL i 2006 blev slået sammen med Efterskolernes Lærerforening og blev til FSL.

Bogen er ikke et historisk værk om de to foreninger, snarere er det Arne Pedersens personlige beretning om de mennesker, som skabte foreningen, og om sit liv i og med for-

eningen, efter han i 1972 blev ansat som lærer på Elise Smiths Skole i Aarhus og snart efter meldte sig ind i foreningen. Bogen blev givet som gave til gæster og delegerede ved FSL’s repræsentantskabsmøde i Odense. n

Du kan købe bogen ved at sende en mail til [email protected] eller sende en sms til 2129 0585. Den koster 149 kroner plus forsendelse. For ledige, studerende og pensionister er prisen kr. 99 kroner plus forsendelse. Er du i København eller Aarhus, kan den også købes hos henholdsvis Arnold Busck, Købmagergade 49, eller Kristian F. Møller, Store Torv 5. ”En fagforeningshistorie” bliver anmeldt i næste nummer af Frie Skoler.

Foto Hung Tien Vu

Foto Hung Tien Vu


Den aftale, Frie Skolers Lærerforening (FSL) har med Mo-derniseringsstyrelsen om Ny Løn, er alt, alt for svag.

Det sagde Morten Kjærulff-Schmidt fra Bernadotteskolen, da repræsentantskabet drøftede løn og arbejdsforhold.

I aftalen – det såkaldte rådighedspapir – står der, at skolerne i snit bør udbetale 7,8 procent i Ny Løn. Det gør de ikke, og lønaftalen på de frie skoler virker først, når bør forvandles til et skal. På vegne af kreds 6 sagde Morten Kjærulff-Schmidt:

»Som tillidsrepræsentanter slås vi på skolerne for at få løn-nen på niveau med folkeskolens. Men nu er det op til jer, Uffe og Monica, ved aftaleforhandlingerne at sørge for, at skolerne skal udmønte lønnen«.

Formanden, Uffe Rostrup, understregede, at foreningens

Kanonerne står klartil overenskomstenNy Løn, taktik og Kommunernes Landsforenings angreb på arbejdstidsaftalerne fyldte mest, da repræsentantskabet diskuterede overenskomst


politikere har hørt klageråbet fra tillidsrepræsentanterne. Og lønsystemet og råderumspapiret fungerer ikke. Derfor priorite-rer FSL et nyt lønsystem højt i aftaleforhandlingerne:

»Vi vil ikke længere nøjes med fugle på taget«, sagde han.Samtidig langede Uffe Rostrup ud efter skoleforeningerne,

som efter hans mening gør for lidt for at sikre, at skolerne udbe-taler den løn, der er aftalt centralt. Og FSL-formanden mener, at skolerne skyder sig selv i foden:

»Skoleforeningerne klager over, at ministeriet sænker kob-lingsprocenten. Men måske tænker ministeriet: Hvorfor skal jeres tilskud følge udgifterne i folkeskolen, når I giver lærerne en lavere løn? Hvis skolernes tilskud skal følge folkeskolens udgifter, bør lønningerne også være sammenlignelige«.

Det er sagt før, og det blev sagt igen på årets repræsentantskabsmøde: Ny løn fungerer ikke. Men mens Frie Skolers Lærerforening satser på et nyt lønsystem, kører arbejdsgiverne de tunge kanoner i stilling.

Foto Alex Tran


Uffe Rostrups angreb på skoleforeningerne blev rost af blandt andet Anne Dorthe Kunst fra C. La Cours Skole i Randers:

»Det er dejligt, at du er så skarp i kritikken af skoleforenin-gerne. Vi kan sagtens danne fælles front med dem i kampen for gode tilskud. Men samtidig må vi så sige: Kan I så se at udbetale den løn, vi faktisk har aftalt!«.

De store kanoner rulles udRepræsentantskabsmødet foregik, mens Kommunernes Landsforening (KL) ruller de store kanoner i stilling op til overenskomstforhandlingerne i folkeskolen, og Josua Chri-stensen fra Lukas-Skolen i Vejle frygtede, at de frie skolers modpart, Moderniseringsstyrelsen, kommer lige så bevæbnet og truende til aftaleforhandlingerne.

Derfor undrede han sig over FSL’s forhandlingsstrategi:»Arbejdsgiverne går tydeligvis efter en 10-0-sejr, og hvad

gør vi så? Vi udtager et forsigtigt krav om, at vores løn ikke må sakke bagud«.

Vejlenseren kunne godt ønske sig, at FSL og lønmodta-gerne stillede mere frimodige krav:

»Når arbejdsgiverne er så aggressive, som de er, må vi også møde frem med skarpe krav«.

Uffe Rostrup forstod Josua Christensens bekymring, men – forsikrede formanden – der ligger tanker bag strategien:

»Vi har en arbejdstidsaftale, som måske ikke er perfekt, men som fungerer. Og hvis vi stiller arbejdstidskrav, så er alt til forhandling, og lige nu er det ikke det, vi har brug for. Så hellere lade dem åbne ballet – så kan vi forholde os til deres krav. Samtidig er vi bekymrede for at stille for mange krav. Vi frygter, at det vil skygge for det, som er vigtigst for os lige nu: At vi får et lønsystem, som fungerer«.

Alt bliver til forhandlingMens Uffe Rostrup ikke er meget for at spille arbejdstiden ind i overenskomstforhandlingerne, vil Kommunernes Lands-forening (KL) annullere arbejdstidsaftalen i folkeskolen, og på repræsentantskabsmødet advarede flere talere om, at Moderniseringsstyrelsen meget vel kunne lade sig inspirere af de kommunale kolleger.

I praksis betyder KL’s krav, at lederen på den enkelte skole planlægger og styrer alle de ansattes 1924 timer. Og tillids-repræsentanten har ingen indflydelse på, hvordan timerne fordeles og bruges, hvis arbejdstidsaftalen forsvinder.

Men foreningens formand, Uffe Rostrup, mente ikke, at KL-kravet kan fungere i skolernes hverdag:

»Det vil være et mareridt for skolernes ledere. De ønsker ikke at planlægge den enkelte lærers daglige arbejde. På vores skoler kører vi med aftalte akkorder, og jeg tror ikke på, at der er nogen, som vil tilbage til et system, hvor lederen står med hele planlægningsopgaven«. n

SKOLEREJSE TIL

new york6 dg./4 nt. fly fra kr. 5.990

www.kilroygroups.com

kontakt for mere:• 7022 0535 • [email protected]

Forslag til skolebesøg:• Rundvisning i FN-bygningen • Harlem Tour med Gospel• Byrundtur ‘Melting Pot’. Få et indblik i New Yorks hjerte, indbyggerne

gør skolerejsen en klasse bedre

Studiebesøg Fagligekompendier

Tryghed &sikkerhed

erfarnekonsulenter

Thorsø · Håndværkervej 1 · DK-8881 ThorsøTel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03www.thorsoe-moebler.dk

undervisning

undervisning

Annoncer


Mens debat og strikkepinde gik lystigt, bloggede fsl.dk live fra årets repræsentantskabsmøde. Her et uddrag

REPRÆSENTANTSKABSMØDEAf Ulrik Andersen · [email protected]

Fredag 14.37: Formand Uffe Rostrup byder velkommen til årets repræsentantskabsmøde. Formelt set begynder mødet først klokken 16.45 - først er der debat mellem en række ud-dannelsespolitiske ordførere. Nogle af de inviterede er dog fraværende, heriblandt SF's Anette Vilhelmsen. Hun var ud-dannelsespolitisk ordfører, da debatten blev arrangeret, men hun har som bekendt fået andre gøremål i mellemtiden.14.44: Liberal Alliances Merete Riisager sidder fast i et tog, og hun er derfor forsinket til debatten. De øvrige deltagere er Anni Matthiesen, uddannelsespolitisk ordfører hos Ven-stre, Jeppe Mikkelsen, friskoleordfører hos de Radikale, og Casper Strunge fra de Konservative. Sidstnævnte erstatter de Konservatives ordfører Mai Henriksen. Casper Strunge er formand for de Konservatives uddannelsespolitiske tænke-tank.15.05: "Jeg ærgrer mig over den politiske vrede mod de frie skoler, for det er så vigtigt, at forældre har retten til at vælge de skoler, de gerne vil have deres barn på", siger Merete Riisager. 15.40: "Det er en falliterklæring (for folkeskolen), at 27.000 elever går på efterskole", siger Casper Strunge, der om ikke andet er ganske frygtløs i forhold til at fornærme salen. Hans pointe er, at folkeskolen svigter, når så mange elever ønsker at gå på efterskole. Og at det er dyrt for samfundet, at så mange går på efterskole.15.23: "Der er brodne kar over alt, men ser man gennem-snitligt på det, tror jeg det ligger rimeligt lige," siger Jeppe Mikkelsen til spørgsmålet om, hvorvidt de frie skoler tager nok socialt ansvar i forhold til folkeskolen.

Den røde tråd i rep-mødet

Fotos Alex Tran10 F R I E S KO L E R N R . 5 · 1 2 . N OV E M B E R 2 0 1 2

15.47: "Det er ikke for ingenting, at man siger, at et enkelt år på efterskole svarer til syv menneskeår. Man lærer rigtig meget om, hvordan man behandler andre mennesker", siger Anni Matthisen til Casper Strunge. 16.47: Formand Uffe Rostrup åbner nu formelt repræsen-tantskabsmødet 2012. Han byder repræsentantskabet, samar-bejdspartnere, gæster og æresmedlemmer velkommen. Og nu en sang; Livstræet.17.26: Uffe Rostrup: "Hver overenskomstforhandling har sit eget liv. Vi stiller som hovedkrav, at vi vil have et nyt lønsy-stem, og at lønnen skal være på et niveau, så den ikke udhules af prisstigninger."17.52: Det er nu tid til de kredsvise drøftelser, som er dagens sidste punkt. Dermed slutter livebloggen for i dag. Vi er med igen fra klokken ni i morgen tidlig.

Lørdag 9.30: Efter et lystigt stykke musik og uddelingen af Børnekulturprisen er det nu tid til debat om beretningen.9.52: "Jeg ved ikke, om I har lagt mærke til det, men vi klap-per rigtig meget i Kreds 10", siger Paul Hye, der efterlyser mere begejstring.10.13: Der er debat om de kommende OK-forhandlinger og strategien ved forhandlingerne. "Vi må forvente, at vi kom-mer under pres, og arbejdstiden kommer i spil lige med det samme", siger Lars Ankersen fra kreds 10. 10.19: "Jo flere krav man rejser, jo mere skygger de for hin-anden", siger formand Uffe Rostrup om tanken bag at fokusere OK-forhandlingerne på et nyt lønsystem. 10.31: Lykke Svarre fra kreds 7: "Hele vores sektor er under angreb. Det afspejlede den politiske debat i går også. Det vi beskæftiger os med er noget så vidtløftigt som dannelse. Det er meget centralt i den her snak, at vi skal italesætte, hvad vi egentlig gør", siger hun. 11.41: Nu stemmes der om beretningen. Den vedtages enstemmigt.13.10: Nu gælder det forslaget om, at repræsentantskabsmø-det hvert andet år kun skal vare en dag.13.36: Den livlige debat fortsætter. Anne Dorthe Kunst og Kim Hassø er imod forslaget. Niels Funch, kreds 8, påpeger, at det netop vedtagne budget hænger sammen, så han kan ikke se behovet for at finde besparelser.14.02: Forslaget faldt. 95 stemte for, 112 imod, 13 blanke.14.05: Nu gælder det forslaget om at give hovedbestyrelsen mandat til næste år at fremlægge forslag om en ny kredsstruk-tur med blandt andet fælles efterskole- og grundskolekredse. Uffe Rostrup fremlægger forslaget.14.55: Jacob Sommer fra kreds 8 var imod forslaget, men siger nu fra talerstolen, at debatten har fået ham til at ændre mening.15.00: Forslaget blev vedtaget. Der blev ikke talt op, om-trentligt 30 stemte imod.15.42: Repræsentantskabsmødet 2012 er slut. n

Fotos Alex Tran F R I E S KO L E R N R . 5 · 1 2 . N OV E M B E R 2 0 1 2 11


Den gode nyhed er, at de frie skoler nyder stor politisk bevågenhed i øjeblikket. Den dårlige er, at bevågen-

heden er negativ. For eksempel er de frie skoler den eneste skoleform, som rammes af direkte besparelser på 2013-fi-nansloven.

Nogenlunde sådan lød budskabet, da formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, fremlagde sin mundtlige beretning på repræsentantskabsmødet.

Efterskolerne får galgenfristUffe Rostrup noterede sig, at politikerne holdt deres løfte til efterskolerne: Besparelserne blev rullet tilbage, og i 2013 får efterskolerne det samme som i år. Det er positivt, sagde Uffe Rostrup. Men det er også en galgenfrist, for der venter efterskolerne store besparelser på lidt længere sigt, sagde han.

På grundskolerne er problemerne akutte. Skolerne rammes allerede af besparelser i år, og i de kommende år strammes den økonomiske skrue yderligere et par nøk. Den samlede besparelse på grundskolerne ligger på omkring tre procent.

Økonomien sortererFor at redde økonomien bliver skolerne nødt til at hæve forældrebetalingen, og hver gang det bliver dyrere at have et barn i en fri skole, falder nogle familier fra, sagde Uffe Rostrup, som fra talerstolen advarede mod udviklingen:

»Det må ikke blive størrelsen på forældrenes tegnebog, som afgør, om familien kan vælge en anden skole end fol-

keskolen. Det er usympatisk og har aldrig været målet for de frie skoler«, sagde han.

Lær af efterskolerneRud Nielsen, der er forstander på Hjemly Idrætsefterskole og næstformand i Frie Skolers Ledere, mente, at grundskolerne kan lære af erfaringerne fra efterskolerne. Efterskolerne har været gode til at sælge deres budskaber, og med dyre og professionelle kampagner sikrer de sig så stærk politisk opbakning, at besparelserne hidtil er gået uden om dem. Han opfordrede FSL til at gå sammen med skoleforeningerne for at styrke de frie skolers image i politikernes og befolknin-gens øjne.

»Det her er vi fælles om, og hvis det ikke lykkes os at skabe et stærkt samarbejde mellem fagforeningen og skole-organisationerne, får vi større og større problemer«, sagde Rud Nielsen.

FSL får en kurvUffe Rostrup var enig med Hjemly-forstanderen, og han lovede, at FSL rigtig gerne vil samarbejde med skoleforenin-gerne på grundskoleområdet ligesom på efterskoleområdet.

Men, sagde Uffe Rostrup, der skal flere til et samarbejde, og hidtil har skoleforeningerne afvist lærerforeningens udstrakte hånd.

»Vi inviterede for eksempel til samarbejde om socialt ansvar og om udfordringerne i København, men de har valgt at køre deres egne kampagner«, siger han. nLæs hele resolutionen om tilskud på fsl.dk.

Grundskolerne får flest smækEfterskolerne har været gode til at kommunikere deres budskab og sikre støtte fra politikerne. Måske kan grund-skolerne lære noget her, sagde forstander Rud Nielsen på årets repræsentantskabsmøde


Repræsentantskabsmødet i foreningen skal forsat vare to dage. Hovedbestyrelsens forslag om at skære mødet

ned til en dag hvert andet år for at spare 400.000 kroner blev nedstemt af forsamlingen. 112 stemte imod, mens 95 stemte for forslaget. 13 stemte blankt.

Inden den skriftlige afstemning var der livlig debat med mange indlæg fra salen.

De fleste talte for todagesmøder og om vigtigheden af at styrke samværet, debatten og fællesskabet i foreningen.

Paul Hye fra kreds 10 syntes, at repræsentantskabsmødet med den nye ledelse er blevet mere politisk. Og politiske diskus-sioner tager tid. Derfor skal mødet ikke forkortes, sagde han.

Fra kreds 11 takkede Christina Munk Hansen hovedbesty-relsen for at spørge om forsamlingens holdning.

»Vi skal styrke sammenholdet og solidariteten i foreningen. Todagesmøderne giver os en unik mulighed for at netværke. Hvis man som mange af os i kreds 11 bor i Udkantsdanmark, kræver det fire timers kørsel hver vej at komme til Fyn. Vi skal stå op kl. tre om natten for at nå at deltage i et møde, hvis det kun varer en dag. Så vil jeg hellere betale 10 kr. mere om måneden for at bevare møder på to dage«, sagde hun.

Til det svarede næstformand Monica Lendal Jørgensen:»Det er dejligt at høre, at repræsentantskabsmøderne

betyder så meget. Men vi kan ikke sætte kontingentet op. Vi får udmeldelser på grund af økonomi. Flere end tidligere siger, at det er for dyrt, så det er ikke en vej at gå. Vi skal holde kontingentet nede«, sagde hun.

Det synspunkt var Frank Lacey fra kreds 5 enig i:»Det er et godt sted at spare ikke at bruge penge på en stor

dejlig fest til de udvalgte få«, sagde han. Susanne Thor Pohl fra kreds 6 var med på at spare på

udgifterne til mad og underholdning, men ville fastholde todages-repræsentantskabsmøder. n

Hoved-bestyrelsen stemt nedEt forslag fra hovedbestyrelsen om at holde endags-repræsentantskabsmøder hver andet år blev stemt ned

REPRÆSENTANTSKABSMØDEAf Maria Larsen · [email protected]

Foto Alex Tran

Der deltog 268 stemmeberettigede, der var inviteret 46 gæster, og 40 ansatte hjalp til med at få det hele til

af fungere. Repræsentantskabsmødet på Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel i Odense startede kl. 14.30 fredag 2.

november og sluttede lørdag kl.15.42. 51 debatindlæg var der fra talerstolen ud over forman-den og næstformandens indlæg, svar og kommentarer.


Hjælp de ledigeREPRÆSENTANTSKABSMØDE

Af Maria Larsen · [email protected]

Gør det lettere at få supplerende dagpenge. Og halver genoptjeningskravet til dagpenge.

Sådan lyder et par af opfordringerne i en resolution, der blev enstemmigt vedtaget på repræsentantskabsmødet. Reso-lutionen opfordrer Folketinget til at skabe holdbare løsninger for de ledige.

»Ledighedssystemet burde være bygget op om, hvordan den ledige bedst muligt bevarer tilknytningen til arbejdsmar-kedet. Det er i stedet bygget op omkring mistænkeliggørelse og kontrol. Det må kunne gøres bedre!«, argumenterede formand Uffe Rostrup.

ForringelserBaggrunden for resolutionen er, at cirka 600 lærere fra nytår og frem til sommerferien vil gå fra et liv på dagpenge til et liv på kontanthjælp, hvis de overhovedet er berettiget til at modtage kontanthjælp. Mange vil helt miste muligheden for at få økonomisk hjælp.

»Det er urimeligt at forringe ordninger, som skal være med til at bære de ufrivilligt arbejdsløse gennem deres lediggang. Flere af de ordninger, som findes for dagpengemodtagere, er lavet i en tid med højkonjunktur. Det gælder ikke mindst for reglerne om retten til supplerende dagpenge. Reglerne er for tunge og rigide«, sagde Uffe Rostrup.

Fem forbedringerResolutionen opfordrer Folketinget til at tage ansvar for de ledige ved blandt andet, at • gøre jobrotationsordninger berettigede til at tælle med i genoptjeningskravet • gøre perioder med aktivering til dagpengeneutrale perioder• halvere genoptjeningskravet til dagpenge • gøre det lettere at få supplerende dagpenge og generhverve retten til supplerende dagpenge • tilbyde de ledige reelle kompetencegivende uddannelsesforl øb – også selvom de har en uddannelse i forvejen. n

Læs hele resolutionen på www.fsk.dk.

Ledige lærere skal ikke straffes for at være ledige. Repræsentantskabet vedtog en resolution med fem forslag til mere acceptable vilkår for ledige

Brug jobrotationsordningen For at begrænse antallet af lærere, der falder ud af dag-pengesystemet, vedtog de delegerede på Frie Skolers Læreforenings repræsentantskabsmøde en resolution, som opfordrer skolerne i den frie skolesektor til at gøre brug af de forbedrede muligheder for jobrotationsord-ninger og ansætte langtidsledige lærere i vikarjob. Det forventes med akutjobpakken, at der er mulighed for, at skolerne kan få 25.000 kroner i tilskud ved at ansætte en langtidsledig i minimum et år. ”Ved at ansætte en vikar, som er ved at falde ud af dagpengesystemet, stilles denne lærers forbrug af dagpengeretten i bero, og det giver samtidigt læreren en mulighed for at få en reel og fornyet tilknytning til arbejdsmarkedet. Skolerne kan på denne måde med-virke til, at færre lærere kommer på kontanthjælp efter nytår”, lyder det i resolutionen.

Foto Alex Tran


Samfundsfag for... er et nyt spændende system til undervisningen i samfundsfag i 8. & 9. klasse. Systemet består af en elevbog og Lærerens håndbog samt en om-fattende netdel til hvert klassetrin.

Materialet er meget fleksibelt opbygget, og fagets formål og intentioner opfyldes på en sådan måde, at klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer – alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede.Artikler som umiddelbart appellerer til elevernes fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får herigen-nem lyst til at engagere sig i faget - og samfundet.

Læs mere meloni.dk

Klassesæt (25 elevbøger plus Lærerens håndbog)

2000 kr.

www.meloni.dkgode solide lærebøger til den rigtige pris

SAMFUNDSfag

SAMFUNDSFAGf o r 8. k l a s s e

Ditte GrønninG rasmussen · HelGe rasmussen

samfundsfag for 8. klasse - D

itte Grønning rasm

ussen og Helge rasm

ussen

”Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbygget, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede, og som umiddelbart ap-pellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får heri-gennem lyst til at engagere sig i faget – og samfundet.

I Lærerens håndbog er der supplerende tekster, aktiviteter, opgaver og forslag til undervisningsforløb.

978-87-92505-47-7

www.meloni.dk

Pris

er e

kskl

usiv

fors

ende

lse

og m

oms.

Foto Alex Tran

Fotos Martin Dam Kristensen

ner Ebbe Høyrup, som er koncertdirektør i LMS:»Der er et helt andet nærvær, når musikken spilles lige

her og nu, og det nærvær betyder samtidig, at eleverne bliver mere åbne og lydhøre over for musikformer, som ikke er mainstream«.

LMS fik Frie Skolers Lærerforenings (FSL) Børnekulturpris på repræsentantskabsmødet i november.

Drømmen lettedeDa tonerne fra det første nummer klinger ud, og bifaldet lægger sig, fortæller bandets forsanger Marie Keis Uhre, hvordan bandets fire medlemmer mødte hinanden på musik-konservatoriet, og hvordan de her opdagede, at de nærede en fælles kærlighed til den musik, som spilles i de amerikanske sydstater – heriblandt blues og country – og hun fortæller, hvordan de vidste, at det var en helt umulig drøm, de havde, drømmen om at spille i USA, men hvordan de enedes om al-ligevel at gå efter det uopnåelige. Uden aftaler eller sikkerhed eller løfter pakkede de efter uddannelsen deres grej og tog det første og bedste fly med kurs mod USA. I en overfyldt bil kørte de sydpå, og de var de så heldige at møde en fyr, som kendte

En drøm går på scenenLevende Musik i Skolen fik børnekultur-prisen på repræsentantskabsmødet. Frie Skoler var med, da musikken kom til Den fri Hestehaveskole


1-2-3 tæller trommeslageren, Thomas Steen Hansen, og hugger til trommen, så de bluestunge rytmer fra ’Heavy

Coat’ bølger ud mod de 130 elever, som lytter intenst.Det er den 1. november, en jævnt kedsommelig og grå

torsdag formiddag nær Galten, men i gymnastiksalen på Den fri Hestehaveskole pumper Lilyphone energien op. Bandet, som har udgivet to plader siden 2009, spiller live for skolens ældste elever og for deres kammerater fra den nærliggende folkeskole, Herskindskolen.

Levende musik åbner ørerneKoncerten er en del af ”Levende musik i skolen” (LMS) – en selvejende institution, som – finansieret af Kulturministe-riet – arbejder på at sikre danske skoleelever anderledes og levende musikoplevelser.

Og det er vigtigt, at skoleeleverne oplever livemusik, me-


Som et led i LMS – Levende musik i skolen – gav Lilypho-

ne eleverne på Den fri Heste-haveskole en stærk cocktail

rystet af en god del sydstats-musik og tilsat lidt personli-ge fortællinger om, hvordan

man forfølger sin drøm. Og begge dele var værd at lytte til, mener Rasmus Krogh fra 9. klasse (billedet øverst på

næste side).



alle, som betød noget inden for sydstatsmusikken, og han hjalp de fire unge danskere med at finde jobs. Det ene førte til det andet, og snart turnerede Lilyphone rundt og spillede den musik, de elskede. De levede deres drøm.

»Så hvis man har en drøm«, siger Marie Keis Uhre og retter på sine oversize guitar, »skal man gå efter den«, og de ældste elever sluger hende.

Lyden kommer fra sydEfter et nummer, som handler om, hvor svært det er at få det sagt, når man glider fra hinanden, og kærligheden forsvinder, stemmer bandets guitarist, Jakob Haugbølle Thomhav, sin sydstatsguitar – en Dobro med en stor hullet blikcirkel, som forstærker lyden og giver en skrattende metallyd. Med et

sliderør tvinger han hvinende, melankolske og drømmende toner ud af strengene, mens de guitarinteresserede drenge studerer fingerarbejdet, og pigerne følger Marie Keis Uhre.

Musikken inspirererDobroen og slide-røret fascinerer Rasmus Krogh fra Heste-havens 9. klasse. Han spiller selv guitar, og så snart han får mulighed for det, vil han have fingrene i et sliderør. Ligesom han købte en mundharpe efter den sidste LMS-koncert, hvor

Jacob Venndt viste, hvor mange flotte og vilde lyde man kan tvinge ud af sådan en.

Og så er det også sjovt at høre, hvordan musikere har fået deres karriere i gang. Det er jo det, alle, som spiller, spørger sig selv om, siger Rasmus Krogh: Hvordan kommer jeg ud med min musik?

Og så elsker han at se og høre bands spille uden autotune og computerredigeret lyd.

»Musik lyder bare bedre live«, mener han.

Og så er der trådMen nu er musikken ved at være ovre. Den lille time er forsvundet, koncerten lakker mod enden. Jakob Haugbølle Thomhav plugger sin Fender Telecaster i forstærkeren, mens

Marie Keis Uhre varmer publikum op til den store finale. Hun fortæller, hvordan Lilyphone en aften stod og spillede

i "The Basement" i Nashville, og da Jakob Haugbølle Thomhav spillede soloen i bandets nummer ”No one loves me like you do”, rejste to af tilhørerne sig og klappede entusiastisk, og pludselig opdagede bandmedlemmerne, at det var country-stjernen Keith Urban og hans kone, Nicole Kidman.

Men, men, men, fortæller Marie Keis Uhre, Jacob Haugbøl-le Thomhav er lidt kostbar, og det kræver mange klapsalver og høje tilråb at lokke ham til at spille den solo igen, så hvis de vil høre den, så er det nu, eleverne skal råbe, nu, de skal klappe. Og det gør de. De klapper og hujer. Jacob Haughølle Thom-hav lytter lidt skeptisk, men så giver han sig, og så er der solo. På en helt almindelig grå novemberskoledag. n

Levende musik i skolen• blev grundlagt i 1992 • tilbyder hvert år skolerne omkring 90 forskellige bands• står bag 2200 koncerter på skoler hvert år• fik Frie Skolers Lærerforenings kulturpris 2012


Kort og godt

Rygklap til frie skoler

Foto Hung Tien Vu

Op med koblingsprocenten, lød det fra politikerpanelet på repræsentantskabsmødet

Paneldebatten blev styret af studievært på DR2’s Deadline Nynne Bjerre

Christensen. Fra venstre er det: Casper Strunge fra de

Konservative, Jeppe Mik-kelsen, De Radikale, Liberal

Alliances Merete Riisager og Anni Matthiesen fra

Venstre.

Mon vi er blevet glemt!»Pensionisterne er ikke omtalt i be-retningen«, sagde Marna Brunebjerg, formand for pensionistudvalget i Frie Skolers Lærerforening (FSL), på repræ-sentantskabsmødet. Derfor orienterede hun forsamlingen om, hvad foreningen gør for de 450 pensionistmedlemmer, og hun berettede om de totalt bookede pensionistkurser med foredrag og udflugter og opfordrede deltagerne til at fortælle kolleger, der snart skal pensioneres, at det betaler sig at være pensionistmedlem. TKE

»Har du hørt, at Niels har fået arbejde«, spurgte en medarbejder Frie Skolers Lærerforenings (FSL) næstformand, Monica Lendal Jørgensen en dag, da hun mødte på arbejde på sekretariatet.

”Det bliver en god dag”, tænkte næstformanden, for både hun og medarbejderen havde været bekymret for, hvordan det skulle gå Niels, da han blev afskediget og bortvist fra skolen. Nu havde han mailet til foreningen, at han havde fået arbejde.

»Vi skal huske at fortælle de gode hi-

En god dag, også for næstformanden

storier om, hvorfor det er en god ide at være medlem af en rigtig fagforening. Det er heldigvis de færreste, der havner i samme situation som Niels, men når det sker, skal man ikke være i tvivl om, at man har en fagforening, der kan hjælpe en«, sagde næstformanden, som også fik en god dag på repræsentant-skabsmødet. Hun blev genvalgt for en periode på to år. TKE


De kappedes om at rose de frie sko-lers undervisning og resultater. Og

flere af dem erklærede, at de ønsker mere økonomisk støtte til de frie skoler, ved at koblingsprocenten rulles tilbage til 75 procent fra før genopretningspakken.

Tre folketingspolitikere og en aspirant varmede årets repræsentant-skabsmøde op med en politisk debat om frie skoler, styret af journalist på DR2’s Deadline Nynne Bjerre Christensen.

Samtlige politiske partiers uddannel-sesordførere var inviteret, men det var primært den højre side af den politiske skala, der var repræsenteret med de Ra-dikale (B), De Konservative (C), Venstre (V) og Liberal Alliance (I).

Jeppe Mikkelsen (B), som har været lærervikar på en efterskole, pegede på, at efterskoler i højere grad end frie grundskoler er blevet folkeeje.

»På lokalt plan bliver der talt varmt om frie grundskoler, men på landsplan er der et kritisk lys, og det afspejler sig også i regeringens økonomiske politik. Vi radikale ønsker inderligt, at vi har en stærk uddannelseskultur, og vi ser ikke de frie skoler som et problem, men som en del af løsningen«.

Også Merete Riisager (I) har person-

lige erfaringer med de frie skoler fra det år, hvor hun gik på en kristen friskole. Hun talte varmt for at hæve koblings-procenten til 75 procent.

»Det er en stor politisk opgave at ska-be bedre rammer for de frie skoler, så de kan gøre det endnu bedre. Skolerne skal have frihed, for der, hvor der er frihed, er der også ansvar«, sagde hun.

Casper Strunge er formand for de Konservatives uddannelsespolitiske tænketank, og han takkede de frie skoler for at tilbyde et alternativ til folkeskolerne.

»De frie skoler leverer et bedre produkt end folkeskolen. Derfor bør folkeskolen lære af de frie skoler«, sagde han.

På Venstres vegne opfordrede Ann Matthiesen de frie skoler – især grund-skolerne til at være mere synlige:

»I har rigtig meget at være stolte af. Fortæl om alt det, I laver, og gør det mere synligt, hvor gode I er«, sagde hun og erklærede nu, at hun godt kunne se, at der med nedsættelsen af koblingsprocenten er sket en konkur-renceforvridning i forhold til folkesko-len.

»Det er et hul, som bør lukkes«. n MLA

Smalhals næste år

Repræsentantskabet vedtog et budget for 2013 med den lavest tænkelige margin til røde tal på bundlinjen. Kun 32.000 kroner i overskud er der budgetteret med, i et budget med ind-tægter på godt 55 mio kr. Til gengæld er kontingentet uændret, bortset fra de lediges, som nedsættes med 42 kr. til 200 kr. om måneden. Budgettet er ud-arbejdet på baggrund af det nuværende medlemstal, og fortsætter medlems-tallet med at stige, forventes et større overskud. TKE

Nye æres-medlemmerhyldet»De har ikke bare været med,

mens foreningen er vokset fra cigarkasse til professionel or-ganisation med mange millioner i omsætning. Det er dem, der har fået det til at ske«.

Med de ord udnævnte Frie Sko-lers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup, tidligere sekretariatsleder Kirsten Nielsen og tidligere formand Arne Pedersen til æresmedlemmer af foreningen.

Arne Pedersen takkede og betro-ede forsamlingen, at han havde plan-lagt at sige ordentligt farvel sidste år på repræsentantskabsmødet, da han gik officielt af som formand. Da det blev forhindret på grund af sygdom, fik han til gengæld rig lejlighed til at skrive videre på talen, som han sagde. Det er der kommet bogen ”En fagforeningshistorie” ud af.

»Foreningen er den vigtigste forening for de frie skoler, og den eneste der repræsenterer alle de frie skoler. Man kan måle samfundstem-peraturen på, hvordan man behand-ler de frie skoler. Tak for æren, jeg er utrolig glad og stolt. Og pas godt på foreningen«, sagde han.

Både Arne Pedersen og Kirsten Nielsen har haft Frie Skolers Lærer-forening som arbejdsplads i 20 år.

»Min historie hænger meget sammen med Arnes. Vi har haft et fantastisk godt samarbejde. Det er en stor oplevelse at være her, når man ikke skal lave noget«, sagde Kirsten Nielsen. Og så blev der klappet igen-nem. Taktfast og højt af en oprejst forsamling. MLA

437 flere medlemmer end budgetteret gjorde deres til, at Frie Skolers Lærerforening fik et overskud på 1.966.135 kroner i regnskabet for 2011. TKE

Foto Alex Tran


Forældresamarbejde! Alene ordet. Nye lærere frygter det som pesten,

de erfarne beskriver det som en af lærer-livets allersværeste udfordringer.

Men der er krisehjælp og inspiration til både erfarne og grønne i bogen ”Sam-arbejde mellem skole og hjem – kom-munikation og ledelse”. Og som lærer er der faktisk noget, du kan gøre for at lette mødet med forældrene, fortæl-ler en af bogens forfattere, RUC-lektor Birgitte Ravn Olesen.

Først og fremmest handler det om timing. Gode, solide relationer skal etableres i god tid, understreger Birgitte Ravn Olesen:

»Når konflikterne og problemerne først opstår, er det for sent. Det er her, relationerne skal stå deres prøve, ikke her, de skal opbygges. På helt samme måde som i privatlivet: Vi skal indgå af-talerne, mens vi stadig er gode venner«.

Tag bare hjemDu opbygger gode relationer til klassens forældre ved at møde og involvere dem. Også helt konkret. Mød dem, gerne i forskellige sammenhænge.

Nye undersøgelser peger imidlertid på, at det sker meget sjældent. Forældre-samarbejdet foregår utroligt traditio-nelt. Ifølge undersøgelsen begrænses skole-hjem-samarbejdet på langt de fle-ste skoler til halvårlige klassemøder, en årlig forældrekonsultation og så et par møder på skolen, når klassen optræder eller afslutter et projekt.

Den form for forældresamarbejde skaber ikke specielt stærke relationer, mener Birgitte Ravn Olesen. I stedet foreslår hun, at læreren – og især klas-selæreren – tager på hjemmebesøg hos en ny klasse.

»Et besøg i hjemmet viser, at du

Nogle gange skal du tale, andre gange tie, hvis du vil undgå problemer med klassens forældre. Ny bog hjælper dig på vej

FORÆLDRESAMARBEJDEAf Mikkel Hvid · [email protected]

Skab selv dine gode forældre

Illustration Claus Riis


som lærer interesserer dig for familien. Samtidig giver mødet med barnet i dets egne omgivelser ofte en helt anden for-tælling og forståelse for barnet og dets forudsætninger«.

Hjemmebesøget tager tid, indrøm-met, men Birgitte Ravn Olesen tror, at investeringen er godt givet ud på lidt længere sigt:

»De skoler og lærere, vi interviewede til vores bog, taler meget positivt om hjemmebesøgs betydning. De mener, at de har fået meget ud af det«, siger hun.

Klap i og ledDe mere formelle møder kan også styrke relationen, hvis de tilrettelægges fornuftigt, siger Birgitte Ravn Olesen, og det betyder først og fremmest, at du som lærer må tage lederrollen på dig:

»Som lærer er det dit ansvar at lede møderne med forældrene. Der er du lederen«.

Det betyder ikke, at det er dig, som taler mest, snarere tværtimod:

»At du leder mødet, betyder at du har ansvaret for rammerne: tidspunkt, dags-orden, forløbet. Men som mødeleder bør du involvere forældrene og lytte til dem – det er det, som giver gode relationer: et involverende samarbejde«.

I stedet for at spilde mødet på et langt referat af det forløbne halve års pensum og en præsentation af de kom-mende emneforløb, kan du inddrage forældrene ved at stille dem spørgsmål, siger Birgitte Ravn Olesen. Spørg dem, hvad eleverne fortæller derhjemme? Spørg dem, hvilke erfaringer de har med elevernes lektiearbejde?

»Lad forældrene udveksle erfaringer

og lyt til, hvad de siger. De lærere, vi har talt med, som forlader den gamle møde-dagsorden og inddrager forældrene, for-tæller om levende og spændende møder med gode diskussioner, hvor forældrene er engagerede og glade«, siger Birgitte Ravn Olesen.

Her stopper diskussionenLige så vigtigt, som det er at lytte til forældrene og efterlyse deres synspunk-ter om emner, som kan styrke klassen og den enkelte elev, lige så vigtigt er det, at du sætter hælene i, hvis diskussionen pludselig handler om, hvordan du kan undervise anderledes. Den diskussion hører ikke hjemme på et forældremøde eller blandt forældrene:

»Du er den professionelle, og det må du holde fast ved. Det er dig, der underviser, dig, der bestemmer, hvilke bøger eleverne skal have, fx. Det er ikke noget, forældremødet skal bestemme eller blande sig i – det er dit professio-nelle valg«.

I det hele taget går samarbejdet let-tere, hvis du har tydelige forventninger til hjemmene og klare grænser for, hvad forældrene skal og ikke skal. Det er for eksempel vigtigt at signalere, hvornår de kan og bør kontakte dig.

»Som lærer har du også krav på fritid – også på en fri skole. Og det er ikke i orden, at forældrene ringer og kræver en snak med dig, hver gang lille Jeppe har sovet dårligt«, siger Birgitte Ravn Olesen.

Som lærer skal man også være forsig-tig med, hvor meget forældrene får lov til at fylde, når de afleverer deres børn i skolen:

»Ofte har du brug for at sige god morgen til børnene og se dem i øjnene, og det møde skal forældrene ikke for-styrre«, siger hun.

En mulighed er at bede om korte meddelelser på e-mail, men pas på, advarer Birgitte Ravn Olesen:

»E-mails og sms’er er farlige. Brug dem til helt praktiske informationer – alt andet – og især konflikter – klares face to face«. n

»Arbejdsdage på skolen kan skabe en rigtig god relation mellem skole og hjem, for her er det tyde-ligt, at forældrene ikke er forbrugere, men en aktiv del af skolens fællesskab«. BIRGITTE RAVN OLESEN

Kort fortalt• skab stærke relationer i de gode tider – så har du noget at trække på, når problemerne opstår• tag ledelse ved forældremøder-ne – men involver forældrene• lyt, men vær professionel, og fasthold, at din undervisning og pædagogik ikke står til diskussion• tilpas din kommunikation til for-ældrene og deres forudsætninger• pas på e-mails og sms’er – løs problemerne face to face

Kilde: ”Samarbejde mellem skole og hjem – kommunikation og le-delse” af Birgitte Ravn Olesen og Tine Mark Jensen, begge RUC.

Hvis det går galtHvis du rager uklar med en eller flere af dine forældre, har Birgitte Ravn Olesen tre råd: 1) Lyt – og vent med at mene no-get. Lad forældrene tale, og lyt til det, de siger. Lad deres synspunk-ter, kritik og frustrationer komme til orde – også uden at du evaluerer og kommenterer dem. Og under-streg over for dem, at du overvejer og lytter til det, de siger. Det er altid en god ide at lytte til kritik. Men forældre har ikke altid ret. Hvis du er uenig, så må du være tydelig omkring, hvor I kan – og ikke kan mødes, og samtidig sikre, at I fortsat har en relation. 2) Hold konflikten ud i strakt arm. Når konflikten opstår, er vi tilbøje-lige til at se den som et angreb på os selv. Og måske er det et angreb, men det er ikke en konstruktiv måde at se det på, for så forsvarer vi os bare. Prøv at fastholde en professionel afstand til konflikten. Se konflikten som en udfordring, du skal forholde dig til, måske med hjælp fra andre, ikke som noget, du skal forsvare dig over for. 3) Udvid kredsen. Inviter nogle an-dre med til mødet med de kritiske forældre. Eller fortæl andre om det. Ikke for at sikre dig opbakning, men for at få nogle andre øjne på sagen. Måske ser dine kolleger den løsningsmulighed, som du overser. Og måske kan de høre det usagte.

Kilde: Birgitte Ravn Olesen.


VÆRELSESPÆDAGOGIKAf Anne Noller Nygaard · [email protected]

Farvel til den første rumboTårer, afskedsbreve og trappekaos. Flemming Efterskole har netop gen-nemført første store værelsesbyttedag. Alle måtte sige goddag og farvel til nye ”rumboere”

»Det er trist«, siger Trine og kigger lidt fortabt hen ad tredjesals-gangen på Flemming Efterskole. Gangen er

fyldt op med bylter af dyner, kantede rulleskuffer og sports-tasker proppet med tøj. Et par store pilatesbolde balancerer, som punktummer rundt omkring.

»Lige nu har jeg slet ikke lyst til at flytte så mange gange, selvom lærerne har forklaret os, at vi får flere venskaber ud af det«, siger hun og går ind og sætter sig på sin ryddede seng.

Trine har, ligesom alle de andre 195 elever, ventet hele dagen på at få at vide, hvor hun skal flytte hen. Spændingen bliver først udløst klokken fem.

Tre senge rykket fra hinandenTredje sals ganglærer Mette Riis Holm er mødt op for at være med, når de 24 piger på gangen pakker ned til store flyttedag.

»Har I pakket?«, spørger hun rundt omkring. »Og har I husket at skrive breve til hinanden«, forhører hun

sig også.Det har de inde på tremandsværelset, hvor Katrine, Emma

og Julie bor. Julie rækker en hånddekoreret kuvert i en bevæ-gelse til hver af sine rumboer. Hun modtager selv et brev fra Emma.

Pigerne læser i stilhed, og tårerne fylder deres øjne. »Vi kommer til at savne hinanden«, siger Julie. Hun peger

på brevet og nikker til Emma:»Aaj, har du virkelig lagt mærke til, at jeg ikke kan lide, at

min alarm står på hel, når jeg skal stå op?«.

»Er alle plakaterne virkelig mine«, spørger Emma S. »Ja«, lyder svaret fra hendes to rumboer.


Farvel til den første rumbo»Ja, den skal altid stå på 58 eller noget andet«, svarer Emma.De tre piger kender til detaljer hos hinanden. De har levet

tæt sammen i det lille værelse og haft alle tre senge flyttet sammen. Nu står sengene ude ved væggene igen, som da de flyttede ind.

Sodavand til farvelGanglærer Mette Riis Holm kalder:

»Nu er det tid til afskedsreception og sodavand«.Pigerne stolprer rundt på gulvtæppeøer, mellem alt baga-

gen. Alle har retning mod midten af gangen, hvor de klemmer sig ned i en sofa og på gulvet. Mette Riis Holm roser pigerne for deres måde at have været gangfæller på, og hun minder dem eftertrykkeligt om, at hun også gerne vil være der for dem, selvom de bor et andet sted.

»Vi er jo slet ikke færdige med hinanden endnu«, siger Mette Riis Holm. Og pigerne fra tredje sal er helt stille et øjeblik.

Nu skal hun læse listen op, men pigerne får stadig ikke at vide, hvem de skal bo sammen med. Kun hvilken gang de skal flytte til.

Et par stykker hviner af glæde, da de får at vide, hvor de flytter hen. Men de fleste er stille og har store øjne, da de løf-ter op i deres habengut og bevæger sig ud mod trappehuset, hvor alle de andre af skolens omkring 100 piger også er på vej op eller ned med deres flyttelæs i hænderne.

»Hjælp, her er godt nok mange mennesker«, lyder det for-

skrækket, mens pigerne forsøger at kæmpe sig forbi hinanden. En har gemt sig under sin dyne. To omfavner hinanden midt i trappesvinget og en tredje skælder dem ud:

»Man kan ikke stå og græde her midt på trappen«, skælder den pressede pige, som bare gerne vil forbi.

Kaos, tumult og rådvilde blikke fortsætter en rum tid, før alle finder det nye område, de nu skal bo på.

Goddag til ny rumboJulie fra tresengsværelset på tredje har kæmpet sig ned til sin nye gang på anden. Med røde øjne møver hun sig ind på det værelse, hvor alle de nye gangfæller sidder klar til at høre, hvem de nu skal bo sammen med.

»Hej Julle«, lyder det fra kendte ansigter, der gør plads til hende. Deres nye ganglærer Randi Søgaard fastholder spændingen lidt endnu. De mangler lige at få Line fra tredje sal frem til værelset også. Line er rigtig ked af det, men sætter sig på skødet af sin gamle gangveninde Josefine.

Randi Søgaard beder pigerne om at rejse sig og give hånd til alle.

»Naaj, men det behøves vi da ikke…«, siger en. De er tyde-ligt modvillige, men da Randi Søgaard venligt men bestemt siger:

»Jo før du gør det, jo før kan du få at vide, hvem du skal bo sammen med«, springer de op.

Hurtigt giver de hinanden hånd hele vejen rundt, og små latterudbrud følger med. Så udløser ganglæreren spændingen

Julie, Emma og Katrine har læst hinandens breve.

De sidste afskedsbreve skrives i stilhed.




og læser navnene op: »Line skal bo sammen med Josefine«. »Hva', jaah«, jubler de to veninder fra tredje sal, der igen

sidder oven på hinanden. Lidt anderledes er det for Julie, som skal bo sammen med

Frida. For de to skal først til at lære hinanden at kende.»Vi har snakket en lille smule sammen før«, forklarer Julie

og skynder sig at sige:»Jeg tror, det bliver godt«. Hun tøver, men siger så skælmsk: »Jeg har haft det sådan, at bare min nye rumbo vil være

med til at dyrke julen, så er jeg tilfreds«.»Jeg har et tykt julealbum, vi kan høre – og blive trætte af«,

svarer Frida.Frida og Julie bliver sendt over i køkkenet for at hente

aftensmad til deres nye gang. Inde hos de to kendinge, Line og Josefine, går det stærkt.

De er ved at rykke sengene sammen. »Jeg var også så bange for, hvem jeg kom sammen med.

Jeg troede ikke, man måtte bo med en fra sin gamle gang«, siger Josefine og griner lettet til Line:

»Det bliver konge«, siger Line og stråler. Alle de andre piger begynder på et mere ukendt kapitel

med deres nye rumbo. Pigerne ser trætte ud, da de lidt efter sidder ude på ganggulvet og gnaver i franske hotdogs.

Nu ved de, hvor de skal bo indtil næste store flyttedag efter juleferien, hvor alle flytter fra hinanden og sammen endnu engang. n

Tredje sal, lige før de får at vide, hvor de skal flytte hen.

Ganglærer Mette Riis Holm guider

pigerne videre.


øve sig i at holde sine fordomme i skak, når man møder nye mennesker. Ganglæ-rerne har talt en del med eleverne om, at de skal give den nye person, de skal bo sammen med, en chance:

»Der vil være mange, som kan sige, at deres værelseskammerat ikke er deres bedste ven eller veninde, men fordi tidsrummet er begrænset, så kan de overskue det, og det bliver okay at prøve noget andet«, siger Mette Riis Holm

Skolen satser på flere nye konstellatio-ner mellem eleverne, når de bevæges ud af de faste grupperinger som værelses- og gangfællesskaber udgør.

»Med de mange rokader bliver der mulighed for flere nye, tætte venskaber i løbet af et skoleår«, siger hun. Styr reaktionerneFor at skabe god grobund for de nye re-lationer havde ganglærerne talt med ele-verne om, at de skulle prøve at forholde sig neutrale på flyttedagen. Eller i hvert fald overveje, hvordan deres reaktioner påvirkede andre.

»Det var svært for et par stykker, der

Fire flyt giver flere venner

hvinede og hylede, da de fik at vide, hvem de skulle bo sammen med. Vi skal heller ikke tøjle dem, men næste gang vil vi appellere til, at de tænker mere over, at deres udbrud kan virke overvældende på andre«, siger ganglærer Mette Riis Holm.

Drama sat i rammerDe højlydte reaktioner udspillede sig kun i et begrænset tidsrum, fordi lærerne hav-de gjort sig umage med at sætte dagens drama i rammer. Der var afmålt plads til ordentlig afsked, rejse mod det ukendte, velkomst det nye sted og så videre. »De skal mærke, at vi har gjort noget særligt ud af dagen, derfor serverede vi også festmad for dem«, erklærer Mette Riis Holm.Hun fortæller efterfølgende, at dramaets spændingskurve faldt til ro om aftenen, efter at ”Frie Skoler” forlod skolen. Ele-verne vedtog nye fælles gangregler, flyt-tede ind og fik tid på deres nye værelser bag lukkede døre. »Næste gang, vi skal flytte, bliver helt anderledes, fordi vi er erfarne«, forudser ganglæreren fra tredje sal. n

Eleverne ved, at de kun skal bo sam-men en kort periode, og det påvirker

deres adfærd overfor hinanden positivt, fortæller Mette Riis Holm, ganglærer på Flemming Efterskole.

»De første ni uger har budt på mar-kant mindre værelsesdrama, end vi har været vant til«, røber hun. Tidligere år kunne især pigerne bruge meget krudt på problemer, der voksede sig store.

»Hen mod efterårsferien var balladen ofte gået i hårdknude, og det var svært at undgå, at enkelte elever kom i klemme«, siger hun.

Det er for at undgå de fastlåste situationer, at skolen har besluttet sig for at ryste posen, og fra i år flytter alle eleverne rundt efter efterårsferien, juleferien og påskeferien. Rokaderne gør livet lidt hårdt for alle, i stedet for meget hårdt for de få vragede.

»På den måde bliver det et stort fælles socialt ansvar at få det til at fungere«, siger Mette Riis Holm.

Flere tætte relationerEn del af det sociale ansvar går ud på at

Flemming Efterskole udsætter alle elever for fire værelsesskift på et år og håber på færre tabere i værelseskonflikter. Ganglærer Mette Riis Holm oplever, at eksperimentet virker


»Yeahh. Vi skal bo på gang sammen«.



FACEBOOK

Den ene deler sine 1100 venner og sine opdateringer med eleverne. Den anden er kun venner med sine elever på en særlig lærerprofil. Og kunne ikke drømme om at dele sin privatsfære med eleverne. De hedder begge to Mette. De er 42 år og under-viser på Lilleskolen Odense

Af Maria Larsen · [email protected]


Den private stil

Mette Rose har ikke lyst til at dele sin privatsfære med eleverne.

Omvendt bryder hun sig heller ikke om at afvise dem, når de spørger, om hun vil være venner på Facebook. Derfor har hun to profiler på Facebook. En privat, som hun kun deler med omkring 100 udvalgte venner. Og en lærerprofil, der hedder ”metteroselærer”. Her er hun venner med alle de elever, der spørger, om hun vil.

Lærerprofilen blev lavet i forbindelse med problemer i en klasse, der havde noget fnidder kørende på internettet. Ved at være der selv, kunne Mette Rose følge med i, hvad eleverne skrev på deres profiler og til hinanden.

Klare grænserMette Rose bruger ikke sin lærerprofil meget. Her er intet privat. Men nok noget personligt. Mette Rose har lagt

et billede af månen, som hun selv har taget, ud på sin profil.

Og en af hendes klasser brugte Face-book som mødested i forbindelse med en tur til Island sidste år.

En sjælden gang klikker hun på like. »Men når jeg er på min lærerprofil, er

jeg totalt bevidst om, at jeg er lærer og ikke kan favorisere nogen«, siger hun.

Mette Rose ser Facebook som en forlængelse af sin relation til eleverne. Men føler sig ikke forpligtet til at være online konstant.

Privatliv Hvis hun skulle have eleverne koblet på sin private profil, ville hun opleve det som en ekstra tidskrævende byrde.

»Ord bliver opfattet anderledes på skrift. Hvis eleverne kunne se min profil, skulle jeg veje og vægte mine ord i forhold til, hvad jeg synes, jeg kunne

➥


* I 1970 var der 104 efterskoler* I 2010 er der 262 efterskoler * Elevtallet på hver skole er samti-dig blevet højere* For 20 år siden var frafaldet på ca. 1 % * I dag er frafaldet på næsten 15 % - heraf bortvises ca. 4 %

»Citat txt utpat lor sim vendigna con hen-

im incing ercillamcon ulpute feucte essit

aliqui tet am quatum zzriure tat dit.«

CITAT PERSON

FACEBOOKAf Maria Larsen · [email protected]

Facebook er sjovere end at se tv om aftenen, synes Mette Marstrand.

For hende er Facebook et slaraffenland af netværk og muligheder, hvor hun elsker at starte en debat eller lægge en holdning ud. Som i weekenden, hvor hun skrev, at ord som morgen-kåbe-dag og rundtenom irriterer hende. Den debat var der nogle af hendes elever i 6. klasse, der deltog i, og diskussionen fortsatte, da de mødte hinanden man-dag morgen.

Mette Marstrand har rundet de 1100 venner på Facebook, og blandt dem er der en del elever.

Blandt andre Carl og Emilie, der synes, at deres dansklærer er sjov på Facebook.

»Mette skriver nogle mærkelige ting. Hun er ikke så meget lærer, når hun er på Facebook. Og det er ikke så kedeligt«, siger de to elever.

Personligt, ikke privatDen beskrivelse kan Mette Marstrand godt genkende. Men selvom hun er mindre lærer på Facebook, end hun er i skolen, er hun altid meget bevidst om, hvad hun lægger ud, og hvordan hun gør det, fortæller hun.

skrive som lærer. Det orker jeg ikke«, siger Mette Rose.

Samtidig har hun bare heller ikke lyst til at dele alt med eleverne.

»Det rager jo ikke alle, at jeg skriver, at nu sidder jeg i haven. Det er jo kom-plet ligegyldigt for andre end mine nære venner, som jeg har lyst til at dele det med«, forklarer hun.

Afgrænsning»Nu sletter jeg min lærerprofil«. Sådan tænkte Mette Rose umiddelbart, da hun hørte om den fynske lærer, der sms’ede med sin elev. Ved nærmere eftertanke har hun ikke gjort det alligevel.

»Det er dumt at være bange for mediet. Det er jo ikke mediet i sig selv, men måden det bliver brugt på. Facebook er bare en forlængelse af den kommunikation, vi har i øvrigt«, siger Mette Rose. n

Den åbne stil

➥Når Mette Marstrand (th.) laver statusopdateringer på Face-book, tænker hun altid lige en ekstra gang over, om det er ok at sige ”sgu” her. Hun deler nemlig opdateringer og venner med sine elever. Noget kol-legaen Mette Rose Larsen (tv.) aldrig kunne drømme om.

Foto Hung Tien Vu

F R I E S KO L E R N R . 5 · 1 2 . N OV E M B E R 2 0 1 2 27 F R I E S KO L E R N R . 5 · 1 2 . N OV E M B E R 2 0 1 2 27

Styr med værdier – ikke reglerOrdentlighed skal gennemsyre al

kommunikation mellem lærere og elever. Også kommunikationen på Facebook. Det mener Inger Kvist, der er skoleleder på Lilleskolen Odense.

»Vi har ikke fundet grund til at lave faste regler for, hvordan lærerne skal bruge Facebook.

Vi har generelt ingen regler for lærernes kommunikation. Som lærer er du konstant i live-situationer, hvor du er sammen med børn og møder børn. På lejrskole, i Brugsen eller i klassen, og vi kan ikke have lærere ansat, der ikke kan håndtere det«.

Hvis man har en ansat, der ikke kan finde ud af at styre kommunikationen, har man et problem, mener skolelede-ren. Og det er et problem, som man ikke kan løse med regler.

Inger Kvist har tillid til, at hver enkelt af skolens lærere finder sin måde at bruge Facebook på.

For hende er det vigtigt, at Facebook bruges til kommunikation i tæt samar-bejde med forældrene.

»Børn under 13 år må ikke have en profil på Facebook, derfor skal det være støttet af forældrene, hvis klassen skal bruge siden. Det skal ikke være nødven-digt at være på Facebook for at deltage i klassesamarbejdet. Det må det ikke være«, understreger skolelederen. n

»Når jeg laver statusopdateringer, tænker jeg en ekstra gang, om jeg kan sige ”sgu” her. Nogle gange ryger der måske en finke af panden, når jeg skri-ver, at Gunvald fra Beck er pisselækker. Men det gør der jo også i det virkelige liv, og det kan børnene godt sortere, er jeg sikker på. Det er bare noget voksen-snak, som de ikke behøver at tage sig af«, siger Mette Marstrand, der ud over at arbejde som lærer også er sanger med en stor musikerfamilie. Mange af hendes kontakter er musikere. Kendte såvel som mindre kendte.

»Jeg har et stort netværk og kan lide at række ud efter spændende ting. Jeg bruger også siden til at profilere mine egne ting, og jeg kan godt finde på at lægge et billede ud af mine børn, der danser om juletræet. Men aldrig private billeder af hjemlig hygge, eller at jeg lige har bagt boller eller drukket kakao med mine børn. Jeg bruger mest Facebook til

sjove ting. Ordspil, dialog og eksperi-menteren«, siger hun.

Regler for eleverneI forhold til eleverne har Mette Mar-strand helt særlige regler på Facebook.

Hun anmoder aldrig elever og foræl-dre, om de vil være venner. Og hun går aldrig ind og synes godt om elevernes aktiviteter.

Hun er med i klassens lukkede grup-pe på Facebook, og der kommenterer hun ikke elevernes statusopdateringer. Hvis hun oplever, at de siger grimme ting om hinanden, så tager hun det op i klassen.

»Jeg er ellers ikke typen, der er venner med de unge. Men jeg kan godt lide relationer, der går på tværs af alder. Facebook er en god måde at følge med i elevernes sociale liv på. Man skal bare passe på hinanden og tage sin rolle alvorligt«, siger Mette Marstrand. n

FACEBOOKAf Maria Larsen · [email protected]

Bare man er ordentlig og gør det, der passer til ens personlighed og temperament, så er der ikke brug for regler for, hvordan man bruger Facebook. Det er Mette Marstrand (tv.) og Mette Rose Larsen (th.) enige om.

Foto Hung Tien Vu

28 F R I E S KO L E R N R . 5 · 1 2 . N OV E M B E R 2 0 1 228 F R I E S KO L E R N R . 5 · 1 2 . N OV E M B E R 2 0 1 2

Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i banken. Men sådan behøver det ikke at være. Hos Lån & Spar kan du som medlem af Frie Skolers Lærerforening få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem.

Det er nemt at få mere at videDu får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank.

Ring: Ring til en rådgiver på 3378 1948

Online: Gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

SåDan fåR Du 5% på Din lønkOntOFor at få den høje rente skal du være medlem

af FSL, have afsluttet din uddannelse – og

du skal samle hele din privatøkonomi hos

Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån,

som du ikke behøver at flytte, før du lægger

lånet om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet

pakke af produkter og services. Vi skal kunne

kreditvurdere din økonomi i forhold til den

samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr.

1. maj 2012. Hvis du allerede er kunde hos

Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør,

hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

Vil du tjene penge på at have penge i banken? Så vælg en lønkonto med 5% i rente.

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

nyhed

FSL_5%Lån_190x273.indd 1 27/09/12 21.26

Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i banken. Men sådan behøver det ikke at være. Hos Lån & Spar kan du som medlem af Frie Skolers Lærerforening få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem.

Det er nemt at få mere at videDu får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank.

Ring: Ring til en rådgiver på 3378 1948

Online: Gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

SåDan fåR Du 5% på Din lønkOntOFor at få den høje rente skal du være medlem

af FSL, have afsluttet din uddannelse – og

du skal samle hele din privatøkonomi hos

Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån,

som du ikke behøver at flytte, før du lægger

lånet om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet

pakke af produkter og services. Vi skal kunne

kreditvurdere din økonomi i forhold til den

samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr.

1. maj 2012. Hvis du allerede er kunde hos

Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør,

hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

Vil du tjene penge på at have penge i banken? Så vælg en lønkonto med 5% i rente.

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

nyhed

FSL_5%Lån_190x273.indd 1 27/09/12 21.26

DP vil som KL vilSkoleeleven Emil, som Helle Thorning-Schmidt

opfandt til Folketingets åbning, skal have mere tid sammen med læreren. Samme synspunkt, der er rejst som et OK-krav af Kommunernes Landsforening(KL) på folkeskoleområdet, fremførte Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening, for de frie grundskolers område, da han på foreningens årsmøde kom ind på de kommende overenskomstfor-

handlinger.»Men alt står og falder med,

om kommunerne og lærerne kan blive enige om, at lærerne skal være mere tid på skolen«, sagde

Kurt Ernst. Han understre-gede, at det er afgørende, at de private skoler får samme fleksible muligheder for at tilrettelægge arbejdet som i folkeskolen. Men han mente også, at lærerne fortsat selv skulle dispone-re over noget af tiden.

»Vi ønsker, at lærerne skal være længere tid på skolen. Vores ledere betoner hele tiden, at det

væsentligste er fleksibilitet og enkelhed. Bestyrelserne

efterlyser det samme«, sagde Kurt Ernst. n TKE

EMIL?

Privatskoleforeningensætter socialt ansvar på dagordenen

»Selvfølgelig har skolerne et socialt ansvar, og det løfter de også i en grad, der ikke står tilbage for folkeskolens løft«.

Sådan lød det klare budskab til Danmarks Privatskolefor-enings medlemmer på foreningens årsmøde i Nyborg 26. og 27. oktober. Skolernes sociale ansvar og det seneste års mas-sive politiske pres på skoleformen havde en central placering i formand for Danmarks Privatskoleforening Kurt Ernst’ beretning. Det var et signal om emnets aktualitet, at der også var fokus på netop socialt ansvar på en af eftermiddagens fire workshops.

Kurt Ernst var parat til at lytte til kritikken i den politiske debat i samfundet, men der var ikke meget nyt at komme efter for kritikerne, som mener, at de private skoler ikke o tilstræk-kelig grad påtager sig det sociale ansvar.

Kurt Ernst afviste på privatskolerne vegne enhver form for statslig adfærdsregulering af skolerne, men han erkendte, at det er vanskeligt at trænge igennem med budskabet om, at privatskolerne tager et socialt og samfundsmæssigt ansvar.

»Det er åbenbart ikke nok, at statistikker og rapporter i en lind strøm dokumenterer dette. Vi skal sige og gøre det igen og igen«, sagde DP-formanden.

Privatskoleforeningen, forklarede han, anser det for utæn-keligt, at den gode skole og lærer ikke skulle påtage sig dette ansvar af egen fri vilje.

»Vi er inde ved den inderste kerne i pædagogikken, og vi tror ikke på, at lærerne på de frie grundskoler er mindre en-gageret i den sociale dimension end deres kolleger i folkesko-len. Vi tror på, at voksne indbyrdes og voksne sammen med børnene er mere socialt ansvarlige, hvis de har tillid til skolen og dens værdier. Det er måske den største forskel på skolefor-merne, at lærere og pædagoger holder af deres skole, som var det deres egen«, sagde Kurt Ernst. n TKE

www.dkmat.dk

Finddem alle påNY!

Ny udgave afMatematiKan

6. - 10.klassetrin

Danmarks Matematiklærerforening - Digitale medier

Den matematiskestjernehimmel

Lektiehjælp og læring4. - 6.

klassetrin

NY!Prøvespørgsmåltil den nye mundtlige

prøve i matematikWebbaseret

- konstruer dinegen opgavebank

NY!To nye scenarier

til MatematikkensUnivers.

Robotuniversetog Spil for sjov

6. - 10. klassetrin

NY!

Læs mere ogse priser


Foto Fotolia

19. & 23. NOV, 2012 / TO KURSER FOR VEJLEDERE

Vejledning med globalt udsynBredgade 43, 1260 Kbh./Banegårdspladsen 14, 8000 Aarhus C.

19. nov. Ministeriet for forskning, innovation videregående uddannelser, København. 23. nov. Scandic Plaza,Aarhus. Kurset retter sig mod vejledere i UU-centrene og 9.-10. klasserne. Formålet er at give overblik over de mange internationale muligheder, som findes for unge.Der arbejdes med konkrete opgaver og værktøjer, som kan bruges i vejledningen af de unge i forhold til mulighederne for uddannelse/læring, praktik og arbejde i udlandet.Program: www.ui.dk/kalender Tilmelding: Senest d. 9. nov./ [email protected].

23.. NOVEMBER 2012

Smartboard i undervisningenFlemming Efterskole

For lærere, der gerne vil bruge smartboard lidt mere i undervisningenUnderviser: Rikke Josiasen. Info: www.learnhow.dk.Tilmeldingsfrist: 15. nov. til [email protected].

29.NOVEMBER 2012

Hvordan laver efterskoler kompetencegivende uden-landsrejser?Eisbjerghus Efterskole, Eisbjergvej 2, 5580 Nørre Aaby

15 efterskoler inspirerer ved at give deres bud på, hvordan de laver kompe-tencegivende udenlandsrejser. Tilmeldingsfrist: 16. november 2012Info: Jakob Clausager Jensen [email protected] tlf: 22361153

31. JANUAR TIL 1. FEBRUAR 2013

De store læserGolf Hotel i Viborg

Konference om læsning på de ældste trin i grundskolen. Mød 13 oplægshol-dere, forfattere, anmeldere, fag- og læsekonsulenter m.v.Se program og tilmelding på viauc.dk/destorelæser.Tilrettelagt af Center for Undervisning fra UC Nord og VIA-UC.

18.-22. MARTS 2013

Ollerupkursus 2013Det årlige Ollerup-kursus byder på: Faglighed, fordybelse, ny viden og inspiration. Der udbydes 10 temaer om formiddagen og 10 temaer om efter-middagen. Se mere på dlf-ollerup.dk .Hele kurset rummer 40 undervis-ningslektioner. Der er mulighed for at aftale praktikantordning fra d. 4.-22 marts. Tilmeldingsfrist: 21. december 2012

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Kursus-kalender

Lærerne på de frie skoler halter også bagefter folkeskolelærerne i ferien.

For mens folkeskolelærerne får en særlig feriegodtgørelse på 2,15 procent af deres årsløn, nøjes lærere på de frie skoler med en godtgørelse på 1,5 pro-cent af deres – i øvrigt lavere – løn.

Omregnet til kolde kontanter bety-der det, at lærerne på de frie skoler har 2500 kr. mindre end folkeskolelærerne til campingferien i Toscana og familietu-ren til Nolde-museet. Og den forskelsbe-handling forarger Stig Grenov, som er til-lidsrepræsentant på Marie Mørks Skole:

»På grund af regeringens nedskærin-ger på de frie skoler har vi rigtig svært ved at forhandle lønnen op på vores sko-ler. Skolernes bestyrelse sidder tungt på lønkronerne. Og når de centrale løndele også går os imod, bliver det helt skævt. Så kan vi ikke holde trit med lønudvik-lingen i folkeskolen«, siger Stig Grenov.

De frie grundskoler betaler i snit de-res lærere en løn, som ligger 7000-8000 kr. under det, de kunne få i folkeskolen.

Stig Grenov, som blev opmærksom på forskellen ved et tilfælde, mener, at Frie Skolers Lærerforening (FSL) bør forsøge at få feriegodtgørelsen på niveau ved de næste overenskomstforhandlinger.

»Det er tydeligt, at de kommunale skoler har en bedre aftale her end vi«, siger han. n MHV

Frie lærere har 2500 kr. mindre til ferienTillidsrepræsentant mener, at de frie skoler skal kræve ekstra ferie-godtgørelse ved overens-komstforhandlingerne

Christianslyst er beliggende ca. 45 km syd for den dansk/tyske grænse.

Vi har gode faciliteter og er et godt udgangspunkt for aktivite-ter i Sydslesvig/Sønderjylland.

CHRISTIANSLYSTLejrskole og Kursuscenter

Nottfeld · D-24392 SüderbrarupTlf. 04641 92229

Fax 04641 [email protected]

www.christianslyst.de

Foto Istock Photo

Frikvarter

Franske og tyske børn slipper for lektier

VERDEN RUNDT

indflydelse rækker ud over landets grænser, for både i Frankrig og i Tyskland er der nu initiativer på vej til at gøre børnenes liv lektiefrit.

Mest vidtgående i Frankrig, hvor præsident Francois Hollande som en del af en uddannelses-reform vil have lektierne afskaffet. Der er dog ikke kun gode nyheder for

børnene, for samtidig vil Hollande hæve skoletiden for børn, så de skal i skole fire en halv dag om ugen frem for blot de fire dage, som franske børn slipper med

i dag. Typisk er et fransk barns skoledag dog fra 8.30 til 16.30.

Bevægelsen mod lektier er også vandret over den fransk-tyske grænse. I Tyskland er der endnu ikke nogen nationale initiativer, men flere skoler har droppet lektierne. Eksempelvis Elsa-Brändström Realschule i Rheine, hvor skoledagene er blevet væsentlig længere, efter klassetrinene i udskolin-gen er blevet beskåret med et år. Derfor har skolen nu droppet alle lektier i to år, fortæller overlærer Brigitte Fontein til Westdeutsche Allgemeine Zeitung.

»Intet barn skal have sin fritid domi-neret af skolearbejde«, siger hun. n UAN

I begyndelsen af året kunne man her i bladet læse, at der ikke er forsk-

ningsmæssigt belæg for at give børn lektier for. De bliver ikke dygtigere af det. Noget kunne tyde på, at Frie Skolers


Foto Istock Photo

Du kan få mere at vide på www.lb.dk - tlf: 33 11 77 55

LB AppHent vores app, så du kan have LB med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt.

Læs mere om app’en på www.lb.dk/app

ANDROID APP ON

på mit LB kan du:• Ændre dækning på dine forsikringer• Få tilbud på nye forsikringer• Anmelde skader• Se skader fra de sidste fem år• Bestille rødt og grønt kort• Bestille rejsekort• Se prisoplysninger• Læse dine forsikringsvilkår• Tilmelde til Betalingsservice• Bestille nye girokort• Bestille kopi af policer• Se din forsikringsoversigt• Se dækningsoplysninger

Få adgang til dine forsikringer, når det passer dig på www.lb.dk

mit LB - mine muligheder

Dækningrejsekort

anmeld skader

priser

tilbud

oversigt

policer

grønt kort

Mine Sider - Frie Skoler_1635x219.indd 1 31-10-2012 15:18:29

Annonce


AjourKonsulentens bord

KEND DIN GRUPPELIVSFORSIKRING

Med din overenskomst har du en gruppelivsforsikring, hvor der udbetales en forsikringssum, hvis du eller dit barn får en kritisk sygdom, mens du er ansat på en fri skole. Det er mange bare ikke klar over.

Bliver du syg, kan du være berettiget til 100.000 kr., og hvis dit barn får en kritisk sygdom, udbetales der 50.000 kr. De specifikke kritiske sygdomme og diagnosekravene kan du se på www.fg.dk. Dækning ved kritisk sygdom kan udbetales flere gange, hvis der er tale om forskellige diagnoser, og der er gået mindst seks måneder mellem diagnoserne.

Hvis du dør, mens du er ansat på en fri skole, er dine eft-erladte berettiget til omkring 370.000 kr. skattefrit. Det er uden betydning, om døden skyldes ulykke eller sygdom. Efterlader du børn under 21 år, udbetales der yderligere 30.000 kr. til hvert barn.

Ved din død får Forenede Gruppeliv (FG )automatisk besked, og beløbet udbetales til ægtefællen eller sam-leveren. Du har ret til at begunstige andre end ægtefæl-len eller samleveren ved din død. Indsættelse af særligt begunstigede skal ske skriftligt til FG.

Beløbet ved kritisk sygdom udbetaler Forenede Gruppeliv direkte til dig. Udbetaling af forsikringssum ved kritisk syg-dom sker ved, at du udfylder en blanket, som er på fg.dk, og som skolen derefter sender til Forenede Gruppeliv med kopi af sidste lønseddel.

Præmie for gruppelivsordningen betales af skolen og opgives som løn via din lønseddel. Under orlov til børnepasning, barsels- og adoptionsorlov uden løn gælder gruppelivsdækningen uden præmieindbetaling.

Fakta frakonsulentens

bordAf Britta Juul Jensen, konsulent, FSL


NYT FRA KREDS 9Det gode arbejdsliv og en anerkendende APV

Møde for AMR, TR og TR-suppleanterMandag d. 3. december kl. 15:30 på Esbjerg Realskole, Kronprinsensgade 55 – 59, 6700 Esbjerg.

Oplæg ved viceskoleleder Malene Funch Sørensen, Lukas-Sko-len, Vejle. Malene Funch Sørensen har en diplomuddannelse i ledelse fra professionshøjskolen omhandlende skabelsen af det gode arbejdsliv.

• Hvordan kan vi få de mange synspunkter i spil? • Hvordan kan vi undgå alt for meget fejlfinding? • Hvordan kan vi ved hjælp af den anerkendende metode fremme trivsel og mindske stress? • Hvordan kan vi ved hjælp af alternative åbne metoder alligevel komme frem til konkrete handleplaner? • Hvordan kan vi samle de forskellige medarbejdergrupper til at arbejde sammen om at skabe den gode arbejdsplads for hinanden?

Efterfølgende er der erfaringsudveksling for hhv. AMR og TR (evt. for ledere).

Der serveres kaffe og aftensmad. Mødet forventes at slutte senest kl. 19:00. Kredsen udbetaler kørselsgodtgørelse. Tilmelding til: [email protected] senest d. 22. november.

Skoleledere, som er medlem af Frie Skolers Ledere er vel-komne. Pris: 200 kr.

Læs sidste nyt på

fsl.dk

Stillinger

Dansk Friskoleforening søger sekretariatsleder

Dansk Friskoleforening søger pr. 1. marts 2013 eller snarest derefter en ny leder af foreningens sekretariat bestående af otte medarbejdere. Sekretariatet servicerer vores 271 medlemsskoler spredt over hele landet. Som sekretariatsleder forventer vi, at du kan ind-gå i et tæt samarbejde med den politiske ledelse om fortsat udvikling af foreningen og sekretariatet.

Vi søger en leder, som -

Vi anser det for at være en fordel, hvis du har kendskab til de frie skoler.

Du kan læse mere om stillingen på www.friskoler.dk, og du er også velkommen til at kontakte landsformand Ebbe Lilliendal på 2172 3380 eller [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget.

Lønniveauet er skalatrin 50 svarende til 527.889 kr. med mulighed for forhandling af per-sonlige tillæg. Der er tilknyttet pensionsordning til stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som skal sendes til [email protected] senest mandag den 26. november 2012 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 49.

kan skabe dynamik og udvikling af sekretariatet i samarbejde med de •øvrige ansatte og foreningens politiske ledelsekan varetage den interne personaleledelse i en åben og dialogbaseret •atmosfærehar viden om og sans for jura, administration og organisation•har gode kommunikative evner og kan indgå i rådgivningsopgaver i kon-•sulentteamet og i foreningens kursusvirksomhedhar sans for at skabe netværk til relevante interessenter •kan repræsentere foreningen •er god til at skabe overblik og opsøge de nødvendige informationer til •brug for hovedstyrelsens arbejde og beslutningsgrundlag.


Formand Lærer Gordon Ørskov MadsenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. · 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. · 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 · 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan - tors: 10.00–15.30Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Info

SkolelederBlåbjerg Friskole er inde i en spændende udviklingspro-ces, vi arbejder bl.a. med læringsstile og Cooperative Learning for at give vore elever de bedste muligheder for læring.

Vores nuværende skoleleder brænder for skolen – men mest for undervisning – hvorfor alle hendes gode kræfter fremadrettet skal anvendes der. Vi søger derfor en motiverende og driftsorienteret skoleleder.

Vores undervisning, dagligdagen og tilgangen til ele-verne tager afsæt i nøgleordene: nærvær, udfordringer, faglighed og fællesskab.

Fakta om Blåbjerg Friskole• Ligger tæt på mark, skov og strand og tilbyder

undervisning fra begynderklasse til og med 9. kl. • Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 100 elever

Læs hele annoncen påpå www.blaabjergfriskole.dk – ”Det bedste sted at lære og at være”.

Blåbjerg

Friskole og Børnehave

Stillinger


Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Info

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.Find masser af inspiration på vores hjemmeside

www.hornstrupkursuscenter.dk

Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Ravnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 87469110 · Fax: 87469111 [email protected] · www.fsl.dk

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik Wisbech

Sekretariatet T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30 Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 44843494Kreds 7 Annie Storm, T: 38800478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 [email protected] LØSSALG 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 [email protected] · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE Annoncer: 10 dage før udgivelse. Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

UDGIVELSER Nr. 6 - 26. november / Nr. 7 - 17. december 2012 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.dk

PRODUKTION Vahle + NikolaisenISSN 1902-3111 OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artik-ler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtrykfor Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og hold-ninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24

NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51

Ravnsøvej 6· 8240 Risskov· Tlf. 8746 9150

[email protected]· www.fr ieskolersledere.dk

· Pålidelig rådgivning som leder· Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser· Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer


DebatNy viden

Fremkomsten af friskoler er i den svenske politiske debat ofte blevet givet som forklaring på, at Sverige klarer sig

stadig dårligere i PISA-undersøgelser. Men det er helt forkert, viser ny svensk uddannelsesforskning.

Ifølge en rapport fra IFAU, et forskningsinstitut under det svenske beskæftigelsesministerium, medfører den stigende andel af friskoler i Sverige tværtimod, at både friskoleele-ver og folkeskoleelever bliver bedre i kommuner, som har friskoler. Eleverne, taget under ét, får i gennemsnit højere karakterer ved afslutningen af 9. klasse, og de scorer højere i nationale test i matematik og engelsk. Og kommunernes omkostninger er ikke steget derved, viser rapporten.

»Der er tale om en tydelig forbedring, og den optræder uanset alle andre faktorer, for eksempel elevernes etniske herkomst og forældrenes uddannelsesniveau«, siger Mikael Lindahl, professor på Uppsala Universitet og den ene af rap-portens to forfattere. Ingen grupper, heller ikke indvandrer-elever eller lavt præsterende, synes at tabe på tilstedeværelsen af friskoler.

De positive effekter varer ved i gymnasiet og de videre-gående uddannelser, tilføjer han.

Årsager ukendteUndersøgelsen har intet svar på, hvorfor

friskoler er med til at højne ni-

Flere friskoler = bedre folkeskoler

veauet for elever i alle typer af skoler. Men forskerne har gjort sig visse spekulationer.

»Der ser ud til at være to centrale mekanismer på spil: De kommunale skoler bliver skarpere, når de er udsat for kon-kurrence. Friskolerne er mere optaget af at afprøve alterna-tive pædagogiske metoder - det er jo en del af deres væsen, og det smitter af på de kommunale skoler gennem udveksling«, siger Mikael Lindahl.

De svenske resultater bliver modtaget med interesse af hjemlige uddannelsesforskere. Seniorforsker Beatrice Schind-ler Rangvid, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, kalder de svenske resultater spændende, fordi friskoler ofte fremstilles som negative for grundskoleelever generelt.

»Hvis der en positiv effekt i Sverige, må den også findes i Danmark. Den er bare opstået over længere tid«, vurderer Schindler Rangvid, som samtidig opfordrer til at være påpas-selig med en direkte overførsel til os af de svenske resultater. De to lande har forskellig skolehistorie.

Den svenske forskningsrapport omfatter årene, siden Sverige fik en friskolereform i 1992. Især i de seneste år er der sket en kraftig vækst i friskoler i Sverige, så antallet af friskoleelever nu udgør 12 procent af samtlige. Til forskel har Danmark haft friskoler siden Christen Kolds tid for over 150 år siden. Hos os er andelen af friskoleelever på 15 procent.

Professor Niels Egelund, direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, glæder sig også

over de svenske forskningsresultater, men han er over-rasket, fordi den svenske debat, også blandt hans svenske

forskerkolleger, er gået i en anden retning. Her hedder det sig, at friskolerne kannibaliserer på folkeskolen.

Niels Egelund ser den skærpede konkurrence og øgede innovation, som friskolerne giver, som en sandsynlig forklaring på, at alle elever får et løft.

Både Beatrice Schindler Rangvid og Niels Egelund kunne ønske sig, at der blev lavet dansk forskning i friskolers brede betydning

»Det vil være sværere end i Sverige, fordi vi ikke kan sammenligne før og efter friskolers fremkomst, men det er ikke umuligt«, siger Niels Egelund. n

Af Regner Hansen · [email protected]

SVERIGE

Ny svensk forskning viser, at tilstedeværelsen af friskoler gør alle elever bedre - også folkeskoleelever


Foto Istock Photo

ForeningenmenerForeningenmener Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Vidt forskellige med meget til fælles

vores forening. De skoler, som er vores arbejdspladser, er vidt forskellige, men vi har alle det til fælles, at vi er medlem af den forening, som arbejder for de bedst mulige løn- og ansættelsesforhold for os som lærere, børnehaveklasseledere og ledere på de frie skoler.

Det er FSL, der indgår overenskomst-aftalen for de ansatte på de frie skoler – og hvis man vil have indflydelse på de forhold, som man arbejder under, ja, så må man melde sig ind i den rigtige fagforening. Det er også udelukkende FSL, der kan indgå aftaler med den enkelte skole om arbejdstiden og om lønnen. I praksis fungerer det på den måde, at FSL uddelegerer arbejdet med at forhandle lokalaftalerne til skolens tillidsrepræsentant. Der, hvor man ikke har en tillidsrepræsentant, forhandler FSL’s konsulenter med skolen.

Hvis man får problemer i forhold til sin ansættelse på en fri skole, så er det også FSL, der i samarbejde med tillidsre-præsentanten kan hjælpe – og også i den sammenhæng er det kun FSL, der kan indgå aftaler med skolen.

I FSL’s hovedbestyrelse har vi beslut-tet, at vi i den kommende tid vil sætte flere kræfter ind på at øge foreningens organisationsprocent. Vi vil undersøge, hvordan vi på alle niveauer kan udvikle foreningen, så endnu flere får lyst til at melde sig ind. Projektets arbejdstitel er ”Flere i fællesskab”, og det er tanken, at hvis vi alle i FSL – ansatte, politikere, til-lidsvalgte og medlemmerne på skolerne – arbejder sammen om det, så kan vi blive nogle flere i vores forening.

Når vi sætter projektet i gang, er det, fordi vi har brug for alle. Jo flere vi er, jo stærkere står vi, når vi arbejder for

– at vores arbejds-pladser ikke forsvin-der, fordi vilkårene for at drive skole i Danmark forringes

– at vores arbejdstid er tilrettelagt, så vi kan nå, hvad der forventes af os – og hvad vi forventer af os selv

– at arbejdsmiljøet på skolerne er så godt, at vi ikke bliver syge af at gå på arbejde

– at vi kan få en god løn, der matcher det vigtige arbejde, som vi udfører hver dag.

Mange opfatter en fagforening som en forsikringsordning, hvor man kan få hjælp, hvis man får brug for det - og det er den selvfølgelig også – men den aller-vigtigste grund til at være medlem af en

fagforening er, at fagforeningen arbej-der for alle ansatte på de frie skoler - og derfor er det naturligvis også rimeligt, at alle er med til at tage ansvar og beslutte, hvad det er, vi skal kæmpe for.

Vi har netop afholdt dette års repræ-sentantskabsmøde, hvor rammerne for det kommende års arbejde i FSL blev be-sluttet. Det var et fantastisk godt møde, hvor rigtig mange gik på talerstolen og deltog i den politiske debat. Der var ikke enighed om alt, men der var en klar for-nemmelse af sammenhold, fællesskab

og vilje til at være med til at tage ansvar for den retning, som FSL skal bevæge sig i.

Det fælleskab, som man oplever til repræsentantskabs-mødet, på TR-uddan-nelsen, til med-

lemsmøde på skolen eller ved kredsens arrangementer – det findes ikke andre steder. Det er det faglige fællesskab, som man kan være en del af i FSL – og vi skal bruge den kommende tid til at blive flere i netop det fællesskab. n

I Frie Skolers Lærerforening

(FSL) er vi med-lemmer, fordi vi er ansat på frie skoler. Vi har et fagligt fællesskab, som vi skal dyrke i

»Det er det faglige fællesskab, som man

kan være en del af i FSL – og vi skal bruge den

kommende tid til at blive flere i netop det fælles-

skab«.


Naturlig forundring• Mere levende undervisning

• Nærværende eksempler

• Integreret hjemmeside.

(17

189

· Bur

eauL

IST.

dk) F

RS5

-201

2

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Fysik/kemi · 7.-9. klasse

Naturens univers gør naturens fysik og kemi nær-værende ved at tage afsæt i elevernes hverdag og pirre den nysgerrighed, som ny viden altid skaber.

Eleverne oplever, at de kan lære om sammenhænge i den komplekse omverden på en spændende, enkel og forståelig måde.

Fokus på faglig læsningNaturens univers er opbygget i en læsevenlig form,og der er en klar progression og sammenhæng i stof-fet. Alle tekster er bearbejdet efter principper for faglig læsning. Til systemet er der en elevbog og en hjemmeside med interaktive animationer, som under-støtter elevbogens faglige pointer.

Få mere at videDu kan læse meget mere om Naturens univers, tema-erne og kapitlerne samt bladre i bøgerne på alinea.dk.

17189_naturens_univers_BS_FRS5_nov2012.indd 1 29/10/12 09.43

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 5