Frie Skoler nr. 9

4 PR De frie skoler tager forsiden24 JUBEL Regeringen holder løfte26 DM Prestige i godt håndelag

Nr. 9 6. februar 2012

Rostie eros nosto commy niate erci euismol uptat. Dolor sit adio cortie magna ad minissi euguerat, quat iure dolor

FORSIDERUBRIK XX

16 SUNDHED Diktaten foregår i løb20 KBH Rødt angreb på frie skoler22 KLOGT Neurovidenskab viser vej

Det er os der

underviser

Tre lærere diskuterer

dilemmaer om skoleassistenter

4

¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢n¢Õr¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢n¢Õr¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢n¢Õr¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢ r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢n¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢n¢Õr¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢n¢Õr¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢

Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog A

nn

e Grete E

gede A

nd

ersen

Marian

ne L

edstru

p

¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢n¢Õr¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢n¢Õr¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢n¢Õr¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢ r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢n¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢n¢Õr¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢n¢Õr¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢¢¢r¢¢¢

r

¢Õ

r

Der, die, D

eutsch A

nn

e Grete E

gede An

dersen &

Marian

ne Ledstrup

Der, die, Deutsch er en opslagsbog, der hjælper dig, når du arbejder med tysk.

r Grammatikken gennemgås på en overskuelig og letforståelig måde.

¢ Rettenøglen kan hjælpe dig, når du skal rette dine tekster.

Õ Du får vejledning i at skrive forskellige teksttyper, fx artikler, breve og noveller.

n Der, die, Deutsch giver dig strategier, så det er lettere at forstå en tysk tekst.

r

r

r

r

r

r

r

r

rr

r

r

r

r

r

Hjælp til selvhjælp

Grundig gennemgang

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

13690

Opslagsbøger til sprog

Opslagsbøger til engelsk og tyskEngElsk

Gyldendals små opslagsbøger – Engelsk er målrettet elever i 7.-10. klasse. Opslagsbogen indeholder fakta om

• Engelsktalende lande• Skoleforhold• Tekst- og billedanalyse• Sprog og sprogbrug

Opgaverne i kopimappen tager udgangspunkt i opslags-bogen og træner engelskfagets forskellige discipliner og problemfelter. Der er individuelle, par-, gruppe- og klasseopgaver.

tysk

Der, die, Deutsch – grammatik og strategibog er en opslags-bog til tysk, der giver eleverne en håndsrækning i den daglige undervisning.

• Den tyske basisgrammatik gennemgås på en letforståelig måde.

• Rettenøglen gør det nemt for eleverne selv at rette deres fejl og samtidig lære af dem.

• En huskeliste giver eleverne hjælp til at minimere deres fejl i skriftlige opgaver

• Eleverne får vejledning i at skrive i forskellige genrer, fx artikler, digte og noveller.

Bog

kr. 143,-Kopimappe

kr. 399,-ex moms

kr. 127,-ex moms

13690 GYL_Ann_Frie Skoler nr 9_GSO engelsk_Der die Deutsche_190x273.indd 1 13/01/12 15.01

Indhold

Det vil da være alle tiders, tænkte lærer Gitte Søndergaard Johannesen, da hun først hørte om skoleassistenter. På repræsentantskabsmødet i novem-ber blev hun opmærksom på, at sagen også havde en anden side. En mere problematisk side. Vi sætter i dette nummer fokus på sko-leassistenter. På den ene og anden side. Et fagpolitisk brændende hedt emne, som har bragt skoleorganisationer og

fagforening på kollisionskurs midt mel-lem to overenskomster.Medlemmerne er ikke i tvivl, viser bladets undersøgelse. Foreningen skal tage de nødvendige slagsmål og stå på mål for lærerarbejdet.Læs temaet ”Skoleassistenter” side 4 – 10. Og læs på side 42, hvorfor Gitte Søndergaard Johannesen gerne vil deltage i årets repræsentantskabsmøde.

Thomas Kehlet, redaktør

Den anden side

Foto Henning Hjorth

REDAKTØREN MENER

I hvert nummerKORT OG GODT I 14

KORT OG GODT II 30KURSUSKALENDER 31

FRIKVARTER 32STILLINGER 33

KOLOFON 41NAVNLIGT 42

FORENINGEN MENER 43

FORSIDE MARTIN DAM KRISTENSEN

SKOLEASSISTENTER

4 FSL-medlemmer ønsker aftale om assistenterEt stort flertal af medlemmerne me-ner, at alt arbejde med eleverne bør være lærerarbejde. Men de mener, at FSL bør indgå en hurtig aftale.

SKOLEPOLITIK

20 Københavns venstre-fløj på rov hos de frie skolerFSL-formand Uffe Rostrup i heftig debat i aviser og tv med børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S).

HJERNEFORSKNING

22 Hjerneforskning + pædogik + psykologi = bedre undervisningVi skal have mere videnbaseret undervisning. Sådan lyder det ofte i dag. Et bud på hvordan kommer fra den pædagogiske neurovidenskab.

DEBAT

28 Er de små friskoler FSL's grimme ællingerTillidsrepræsentant Peter Rasmus-sen mener, at FSL kanøfler de små friskoler.

SUNDHED

16 Mere bevægelse giver bedre koncentrationLøbediktaten giver ikke bare høj puls, den øger også koncentrationen.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2 0 1 2 3

gerne, som ikke går forhandlingens vej, mener han:

»Vi forventede, at spørgsmålet om skoleassistenter ville dukke op ved aftaleforhandlingerne. I stedet gik sko-leforeningerne til ministeriet, som uden dialog eller forhandlinger gav grønt lys for den helt nye stillingskategori«.

Kurt Ernst, der er formand for Dan-marks Privatskoleforening, understreger, at skoleorganisationerne ikke ønsker at skærpe konflikterne om skoleassisten-terne. Men der er konflikt om emnet, og derfor har skolerne haft behov for at få afklaret, om de har samme muligheder som folkeskolen.

»Vi vil jo nødigt overtræde overens-komsten«, siger Kurt Ernst.

Grundskolerne sparer86 procent af svarerne angiver, at det, skoleassistenterne ifølge skoleorganisa-tionerne skal lave, i dag klares af lærerne.

Men det er meget usikkert, hvor mange timer der bliver frigjort, hvis opgaverne overtages af skoleassistenter. Langt hovedparten af efterskole- og kost-skolelærerne mener ikke, at de sparer noget, som kan ses på det ugentlige time-regnskab. Men en lille gruppe efterskole-lærer forventer, at de sparer op mod fem timer om ugen. Halvdelen af grundskole-lærerne forventer, at de sparer mellem en halv og to timer om ugen, hvis de får en skoleassistent. n

SKOLEASSISTENTER

Medlemmerne ønsker aftale om assistenterFagforeningen skal køre hårdt på alle sager for at forsvare lærerarbejdet mod skoleassistenter, mener to tredjedele af FSL's medlemmer

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Lav en hurtig aftale om skoleassisten-terne.

Sådan lyder medlemmernes råd til politikerne i Frie Skolers Lærerforening (FSL). 48 procent af de 215 medlemmer, som svarede på Frie Skolers spørgeske-maundersøgelse, forudser, at skoleas-sistenterne kommer, uanset hvad FSL mener, og derfor kan fagforeningen lige så godt indgå aftalen med det samme.

Men medlemmerne stikker samtidig politikerne et stramt forhandlingsman-dat. 74 af svarerne mener nemlig, at alt arbejde med eleverne i skoletiden bør være lærerarbejde, og det skal foregå på lærernes overenskomst. 64 procent af dem frygter, at skoleassistenterne vil skabe et skel på skolerne mellem rigtige lærere og discountlærere. Og 68 procent ønsker, at FSL kører hårdt på i alle sager, hvor skoleassistenter overtager lærerar-bejdet.

Thumbs up fra UffeFSL’s formand, Uffe Rostrup, glæder sig over signalet fra medlemmerne:

»Det er meget opløftende og positivt. Medlemmerne ønsker, at vi står vagt om lærerarbejdet, og det er netop det, vi vil«, siger han.

Uffe Rostrup understreger samtidig, at FSL gerne vil forhandle med skolefor-eningerne om de pædagogiske behov og udfordringer, som ligger bag ønsket om skoleassistenterne. Det er skoleforenin-

4 F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2 0 1 2

Det svarer medlemmerne• De ansatte på efterskoler og kostskoler er betydeligt mere kri-tiske over for skoleassistenterne end dem på grundskolerne

• 31 procent af svarerne mener, at skoleassistenter er en god ide, 39 procent mener ikke, at det er en god ide

• 41 procent af lærerne har det skidt med at skulle instruere en skoleassistent, mens 36 ikke har problemer med det

• 9 procent af dem, som har svaret på undersøgelsen, har haft en skoleassistent i klassen

• De, der har prøvet at arbejde med en skoleassistent, er mere positive over for assistenterne og mindre bekymrede for, at assistenterne vil overtage lærerarbejdet

• 39 procent af svarerne mener, at skoleassistenter vil skabe grænse-faglige konflikter i klasseværelset. Frygten er lige så udtalt blandt de lærere, som har haft erfaringer med skoleassistenter

(Kilde: Frie Skolers elektroniske spørgeskemaundersøgelse. 215 lærere, ledere og børnehaveklas-seledere på de frie skoler deltog).

Kære DagbogDer er kommet en ny dreng i klassen. Han er ret lækker, synes jeg. Og sød. Han kommer hele tiden og spørger mig, om der er noget, han kan hjælpe mig med. Ko-piere? Hente bøger? Gå på biblioteket? Hjælpe lidt med lektierne? Jeg kan få ham til næsten alt.

Men han virker så genert. Når han spør-ger, om han skal hjælpe, skynder han sig altid at tilføje, at han ikke vil mase sig på, og at han godt ved, at han er ny og ikke kan så meget. Det er nuttet.

Kollegerne siger, at jeg skal passe på. Hvis jeg rækker ham en lillefinger, snup-per han hele hånden. Kan det mon passe? Jeg tvivler. Men de andre, de er altså rigtig hårde over for ham.

Han er nu også speciel. For det meste går han for sig selv og holder sig i bag-

grunden, så det er svært at komme til at tale med ham. Det er, som om han ikke hører til, som om han ved, at han ikke er en af os.

Jeg snakker ikke ret meget med ham. De andre vil ikke have ham med til møderne, ja, de ser i det hele taget skævt til ham. De holder øje med alt, hvad han gør, vur-derer ham hele tiden. På et tidspunkt var der en af de andre, som gik hen til ham og sagde: ”Det der, det har du ikke forstand på. Det tager jeg mig af”.

Shit, tænkte jeg, det er ikke let at være ny her.

Jeg ved ikke engang, hvad han hedder. De andre kalder ham en masse forskelligt. Lærerassistent. Skoleassistent. Under-visningsassistent.

Illustration Llustra



SKOLEASSISTENTERAf Mikkel Hvid · [email protected]

...men det er os, der underviserHvordan forholder vi os til de der skoleassistenter? Frie Skoler samlede tre lærere fra tre forskellige skoleformer i et monopol og bad dem give deres personlige bud på en række dilemmaer

Kære monopolmedlemmer, hør lige det her dilemma: ”Kære monopol.

Jeg er 48 år, kvinde og lilleskolelærer. Den klasse, jeg er klasselærer for, er ret stor, så jeg har en skoleassistent til at hjælpe mig. Min tillidsrepræsentant siger, at skoleas-sistenten skal assistere mig, men jeg vil da ikke have sådan en hjælpende ånd rendende rundt i klassen. Jeg har aldrig ønsket at være leder, og jeg synes, det sender et helt forkert signal om første- og andenrangsmennesker. Når vi er i klassen, skal vi være lige, synes jeg. Hvad gør jeg?”

Thomas: »Hold da kæft et spørgs-mål«.

Marianne: »Jamen, jeg forstår det virkelig godt. Jeg ville have det på nøjagtig samme måde, hvis jeg fik en skoleassistent«.

Det ville du?Marianne: »Ja. Jeg ville starte med at

tænke: Det her, det er et samarbejde, og

vi skal lave fed undervisning sammen. Det vil være mit udgangspunkt – nu er jeg jo også lilleskolelærer«.

Thomas: »Hvis det skal vendes om, så er det jo ikke rimeligt at sætte en skoleassistent i en situation, hvor man er lige om undervisningen, for det er man ikke. Man kan ikke læsse undervis-ningsansvaret over på en, som ikke har forberedelsestid og ikke har de faglige forudsætninger for at undervise«.

Vivi: »Det, der spænder ben for det her samarbejde, det er lærerens ideo-logi. Jeg ser intet problem i som lærer at have en assistent, men jeg har heller intet problem med magtforholdet. Og jeg synes ikke, at der er noget i vejen for at vise eleverne, at der er forskellige ar-bejdsopgaver i livet. Det har intet at gøre med første- og andenrangsmennesker«.

Men det, hun reagerer på, er, at der skabes et underordningsforhold i klasselokalet.

Vivi: »Ja, og det sker altid. Der findes ikke magtfrie rum. Jeg tror, vi skaber en pseudovirkelighed for børnene, hvis vi foregiver, at der ikke findes magt mel-lem os på skolen, at vi er fuldkommen lige, for det er vi ikke«.

Men skaber det ikke et nyt billede af lære-ren i børnenes øjne, hvis læreren står oppe ved tavlen og dirigerer: ”Gider du ikke lige dit” og ”Gider du ikke lige dat”?

Marianne: »Jo, det synes jeg. På min skole vil vi gerne vise børnene, at vi alle sammen arbejder sammen i et fælles-skab, og at vi alle sammen har del i det. Det er at gøre tingene for sort/hvide, at jeg skal dirigere rundt med en assistent i klasselokalet. Nej, børnene skal se, at vi voksne arbejder ligeværdigt sammen«

Vivi: »Ja, men det kan du også gøre, selv om du siger: ”Gider du lige?”. Det er også at vise børnene, at vi arbejder i fællesskab, for en del af fællesskabet er,

Foto Martin Dam Kristensen


Frie Skoler bad tre frie lærere, fra ven-stre Vivi Bjødstrup Pedersen, Thomas

Kjeldgaard og Marianne Højslet, forholde sig til et af tidens varmeste

dilemmaer: skoleassistenterne.

at vi indtager forskellige roller«.Marianne: »Men det er et forhold,

jeg ikke bryder mig om at vise over for børnene «.

Thomas: »Man er jo heller ikke ble-vet lærer, fordi man vil bestemme«.

Vivi: »Men det er du da. Du er da klasseleder«.

Thomas: »Ja, men der ligger en an-den form for ledelse i det, når man som lærer skal lede et andet voksent men-neske. Og det var ikke en jobfunktion, jeg søgte, da jeg blev lærer«.

Marianne: »Men jeg er i tvivl om, om skoleassistenterne må give deres besyv med i undervisningen. Hvis jeg står og underviser, og skoleassistenten pludselig har et input, det må han vel i virkeligheden ikke komme med eller hvad?«.

Vivi: »Den har jeg oplevet med støttelærere, som er læreruddannede,

og hvor støttelæreren blander sig i min undervisning. Da har jeg bagefter måttet understrege, at det er mig, der er læreren, og mig, der underviser, Jeg ved godt, at mange lærere vil stejle over at skulle sige det, men det er vigtigt, at vi også tager den del af det på os. Som lærere er mange af os bange for magten og bange for at tage den på os, for vi vil gerne have, at vi alle er lige og sådan«.

Marianne: »Jeg vil godt nok have svært ved at stå i et klasserum, hvor skoleassistenten ikke må have lov til at bidrage i læringssituationen«.

Vivi: »Der er forskel på at undervise og at komme med et godt input i under-visningen. Jeg tror, at vi som faggruppe bliver nødt til at holde panisk fast i, at det er os, lærerne, som underviser. For det, som skræmmer mig ved det her sce-narie, det er besparelserne. Det, som gør mig bange, det er, hvis vi pludselig siger: ”Kan du ikke lige tage en vikartime her”? Eller projektugerne? Den skræm-mer mig. Hvis alt pludselig er ligegodt, så er det farligt«.

Marianne: »Ja, det er også det, der skræmmer mig. At det bliver Fætter BR-løsninger«.

2. DilemmaTak for det. I får endnu et dilemma: ”Kære monopolet. Jeg er en mand, 32 år, nyud-dannet og nyansat på en større privatsko-le. Min skoleassistent er sød og hjælpsom, men når hun går rundt i klassen, hjælper hun nogle gange eleverne med det faglige. Hun lærer dem fx at læse ved lydmetoden, som jeg synes, er forkert. Skal jeg tage problemet op med hende eller med ledel-sen eller hvad?”

Vivi: »Selvfølgelig skal han tale med assistenten først. Det er vigtigt, at de får defineret, hvad der er lærerens opgaver, og hvad der er assistentens. Men så bør den nye lærer også se på det positivt i stedet for negativt. Måske er det meget rart, at børnene får flere vinkler på indlæringen. Men han bliver nødt til at få snakket om det, for det fylder rigtig meget for ham. Ellers tror jeg, at han bliver en lille, bitter mand«.

Hvad siger du, Thomas? Skal han åbne lidt mere op?

Thomas: »At glæde sig over den ekstra hjælp, det er et meget godt sted at starte. Og man kan komme langt ved ikke at tro, at man selv sidder med op-skriften på det hele. Så jeg ville bestemt også åbne lidt op, men samtidig sikre, at de får snakket om, hvad de hver for sig skal lave. Og det er læreren, som har det faglige ansvar, og så er den ikke længere«.

Marianne, hvad siger du?Marianne: »De skal have defineret

rollerne. Og det er også ok, at læreren går til sin ledelse. For hvis han ikke op-lever, at det er en hjælp for ham, er det malplaceret, at der er en skoleassistent i hans klasse«.

Vivi: »Jeg tror, at vi som lærere ofte bliver lidt bange, når det, vi kan, vores

Vivi Bjødstrup Pedersen er 41 år og lærer på Elise Smiths Skole i Aarhus. Hun underviser primært de ældste elever og primært i dansk og samfundsfag. Desuden er hun pædagogisk it- og medievejleder. Fritiden bliver brugt på litteratur og udforskning af digitale lære- og legepladser. Gift med Peter og mor til Otto på 9 år.

Thomas Kjeldgaard er 33 år og på femte år lærer på Efterskolen Åda-len, som ligger i Hørning lidt uden for Aarhus. Han lægger hovedparten af sin undervisningstid på skolens prøvefrie, digitale linje. Når han ikke er lærer, er han småbørnsfar, han løber og dyrker sport, og så skriver han på sit cand.pæd.psyk.-speciale.

Foto Martin Dam

KristensenFo

to M

artin

Dam

Kris

tens

en


didaktik og vores pædagogik, bliver sat i spil, for er det, assistenten gør, lige så godt som det, jeg gør? Men som lærer skal vi kunne begrunde vores pæda-gogik, og det skal vi også gøre over for assistenten«.

Thomas: »På den måde bliver lære-ren også assistent for assistenten. Men det er rigtig sundt for os lærere, at vi får sat ord på og reflekteret over det, vi gør som undervisere. Hvis vi på denne måde får åbnet døren til klasselokalet og tvinges til at begrunde vores valg, er der også udvikling i det for den, der underviser«.

Vivi: »Ja, men jeg tror, at der er meget stor forskel på, om det, der bliver

lærerne. Og jeg kunne virkelig godt bruge en ekstra hånd i min klasse, som er stor og urolig. Men jeg er tillidsrepræsentant på friskolen, og i kredsbestyrelsen, som jeg er medlem af, er der ingen tvivl: Skoleassi-stenter er no go. Argumentet, som jeg sag-tens kan forstå, lyder: Skoleassistenterne gør læreren til en undervisningsmaskine og overlader dannelsen, samværet med børnene og det relationelle til assisten-terne. Jeg deler den frygt, men hvad skal jeg gøre? Skal jeg kæmpe imod noget, som jeg sukker efter?”.

Marianne: »Hun skal da have hjælp i klassen, og jeg vil foreslå, at man flytter rundt på de ressourcer, skolen har i for-vejen. Eller, hvis det er muligt, ansætter en lærer til en to-lærerordning«.

Thomas: »Hun skal dele de positive erfaringer, hun har fra folkeskolen, med sine kolleger og drøfte, om friskolen kan bruge skoleassistenter. Og hvis skolen kan nuancere skoleassistenternes funk-tionsbeskrivelse, så skolen og kollegerne kan se kvalitet i det, så ville jeg ansætte en, også selv om jeg var tillidsrepræsen-tant, og fagforeningen talte imod«.

Vivi: »Jeg ser problemet anderledes. De frie skoler er meget forskellige, så hun bør gå til kredsbestyrelsen og sige: ”Det kan godt være, at den generelle holdning er no go, men vi bliver nødt til at undersøge, hvordan skoleassisten-terne fungerer på forskellige skoler”. Fagforeningen bliver nødt til at gå ind og med-definere, hvad det vil sige at være skoleassistent «.

Men det er jo ikke bare hende mod fag-foreningen. Hun er jo langt hen ad vejen enig med fagforeningen, og hun frygter, at skoleassistenten udhuler hendes lærerrolle og gør hende til en undervisningsmaskine.

Vivi: »Hvis fagforeningen går ind og sikrer, at der stadig er en klar adskillelse mellem lærerarbejdet og assistentens rolle, så mener jeg, at frygten er ube-grundet«.

Og Thomas?Thomas: »Jeg tænker, at det også er

nogle meget bange mennesker, det her.

Thomas, jeg må lige spørger dig om noget. Efterskolerne fremhæver det som en for-del, at lærerne møder eleverne i forskellige situationer, ved spisebordet, på gangen, i tv-stuen. Men en stor del af det tilsyn og samvær, I som lærere har på efterskolerne, kan vel overtages af skoleassistenterne. Lektiehjælp, fx. Hvad tænker du om det?

Thomas: »Det ville være ærgerligt, hvis det skete. For det er jo netop en del af det at være efterskolelærer, at man også underviser den, som man aftenen før sad og holdt om og trøstede, fordi kæresten havde slået op. Det vil være et tab, hvis man deler det op, så lærerne tager sig af undervisningen, mens andre klarer samværet og tilsynet«.

Men hvis vi lige vender tilbage til vores dilemma: Hvad skal han gøre? Skal han tage problemet op, eller skal han bare være glad for at få lidt ekstra hjælp?

Marianne: »De skal få defineret rol-lerne og funktioner. Det er de nødt til«.

Og når du siger defineret, så skal den skæres på en måde, så læreren ikke oplever, at assistenten går ind over hans faglige grænser?

Marianne: »Ja. De er nødt til at snak-ke sammen i stedet for at gå og være irriteret – så er det jo bare en pestilens i stedet for en hjælp«.

Thomas?Thomas: »Jeg mener, han skal være

glad for at få hjælp. Og så handler det om dialog, dialog, dialog. Både med as-sistenten, med ledelsen og skolen. Find ud af, hvordan lærere og assistenter kan samarbejde på jeres skole. Men så kan man også spørge, om han bliver skræmt, fordi han ikke er rustet godt nok i sin faglighed«.

Vivi: »Jeg er enig: De skal have defineret de her roller, og det kan godt være, at det er svært at gøre alene, og hvis det er det, så skal ledelsen med«.

3. DilemmaModtaget. Her kommer et nyt dilemma: ”Kære monopol. Når jeg henter mine to døtre i den lokale folkeskole, ser jeg, hvordan skoleassistenter dér aflaster

Marianne Højslet er 37 år og lærer på Århus Friskole. Hun underviser primært de yngste elever i dansk, engelsk, billedkunst og idræt. Når hun ikke er lærer, er hun mor til to og laver akrobatik og teater.

lagt op til med skoleassistenterne, det er, at det er nogle, som skal kopiere og følge eleverne og lave praktiske ting, eller om det er nogle, som skal være i klasselokalet og sikre ro. Og jeg vil sige, at det er den praktiske del, jeg higer lidt efter«.

Foto

Mar

tin D

am K

riste

nsen


Hvis tillidsrepræsentanten fra starten låser sig fast på en holdning og skolen på en anden, så springer man hele det led over, som kunne være skoleudvik-lingen. Så finder man aldrig ud af, hvad skoleassistenterne faktisk kan, og hvor og hvordan skolerne med fordel kunne bruge dem. Der, hvor problemerne ligger, det er også tit der, mulighederne dukker op. Og hvis man lukker fra starten, så afskærer man også udvik-lingen«.

Vivi: »Det er fuldstændig rigtigt, det der. Vi er nødt til at lytte til hinanden«.

Thomas: »Ja, men når man er bange, er det lettere bare at skære af, og så bli-ver det sådan noget politisk-økonomisk noget, det hele«.

Marianne: »Men det er jo også det, det er. Det er jo tydeligt, at det er poli-tisk-økonomisk, det her. Det er det, det hele handler om«.

Thomas: »Jeg tror ikke, at det hele handler om det«.

Vivi: »Og vi kan lægge noget ind i det politisk-økonomiske. Men hvis vi siger nej hver gang, så bliver det modstand mod modstand. Selvfølgelig skal vi passe på, at de ikke udhuler os pædagogisk og didaktisk og alle de

andre steder, men vi skal også indgå i en dialog«.

Marianne: »Enig. Vi skal indgå i en dialog. Men jeg er bare bange for, at de udhuler os pædagogisk-didaktisk-fag-ligt ved, at vi skal have skoleassistenter. Skoleassistenterne dukker op, fordi det er det, der er penge til«.

I opfordrer til forhandlinger og åben-hed, men hvor ser I mulighederne for et kompromis?

Marianne: »Jeg synes, man skal kig-ge på overenskomsten og sikre, at den hænger mere sammen med virkelighe-den. Det vil sige, at de definerede opga-ver, man har i undervisningslokalet, de behøver ikke at være ens, men de skal lægge mere op til et mere ligeværdigt samarbejde, end det jeg ser i lærer/skoleassistent-situationen. Vi har fx to pædagoger ansat i indskolingen, men de er ansat på en læreroverenskomst. Vi har ikke helt samme uddannelse, men vi er hver for sig kompetente tildet, vi gør, vi bidrager med noget for-skelligt, og vi kan samarbejde uden problemer«.

Thomas: »Det afgørende er, at assi-stenterne ikke er med i undervisningen.

De må kun tage sig af rent praktiske ting som at kopiere og sikre, at kame-raerne er opladte. På den måde undgår vi grænseproblemerne, og samtidig får vi frigjort undervisningstid. Det er en løsning. Det er light-versionen, hvor en assistent faktisk er en assistent«.

Vivi: »Ja, og det er netop sådan nog-le, jeg gerne vil have. Jeg vil gerne have skoleassistenter, som løser de praktiske opgaver. Og så vil jeg ikke være ked af at undervise mere. Når jeg i dag panisk fastholder, at jeg ikke kan undervise mere, så er det jo fordi, at jeg er hængt op til det yderste. Men, Marianne, jeg har det da helt som dig, at jeg helst vil være den, som står for det pædagogiske og didaktiske, for det er jo det, jeg er uddannet til. Jeg sukker ikke efter sko-leassistenter til at tage sig af samværet med børnene, men assistenter til at tage sig af det praktiske«. n

Monopolets medlemmer repræsenterer kun sig selv.

Læs og skriv med Ordbanken

Digitalt læremiddel · Bh.kl.-9. klasse

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Ny version 5!

Ordforslag

Oplæsning

Ordbanken er kommet i en ny og forbedret version 5. Programmet er et støtteværktøj, som giver ordfor slag, når der skrives i Word og læses højt fra pdf’er og på nettet. Ordbanken kan frit installeres på alle pc’er på skolen – og på elevens derhjemme. Desuden kan pro-grammet bruges med Open Office.

Nu kan Ordbanken, med den danske stemme Sara, købes som selvstændigt produkt til: 15 kr. pr. elev/år. Hvilket gør programmet til det billigste alternativ på markedet.

[Priseksempel: 15 kr. x 400* elever = 6.000 kr. pr. år]

*) Gennemsnitsantal elever på en skole Læs mere på ordbanken.dk, og download en gratis prøveversion. Se også introduktionsfilm med programmet.

(16

547

· B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S9-2

01

2 · F

orbe

hold

for

pri

ssti

gnin

ger o

g tr

ykfe

jl. P

rise

n er

eks

kl. m

oms

GRATIS kuRSuS

d. 29/2 2012. Tilmeld dig på

alinea.dk.

16547_Ordbanken_HS_FRS9_2011.indd 1 26/01/12 14.17

Læs hele interviewet med monopolet på www.fsl.dk.

Foto Martin Dam Kristensen

Monopolets tre medlem-mer er uenige om meget, men på et punkt står de sammen: Undervisningen er lærernes domæne.


Læs og skriv med Ordbanken

Digitalt læremiddel · Bh.kl.-9. klasse


Ny version 5!

Ordforslag

Oplæsning

Ordbanken er kommet i en ny og forbedret version 5. Programmet er et støtteværktøj, som giver ordfor slag, når der skrives i Word og læses højt fra pdf’er og på nettet. Ordbanken kan frit installeres på alle pc’er på skolen – og på elevens derhjemme. Desuden kan pro-grammet bruges med Open Office.

Nu kan Ordbanken, med den danske stemme Sara, købes som selvstændigt produkt til: 15 kr. pr. elev/år. Hvilket gør programmet til det billigste alternativ på markedet.

[Priseksempel: 15 kr. x 400* elever = 6.000 kr. pr. år]

*) Gennemsnitsantal elever på en skole Læs mere på ordbanken.dk, og download en gratis prøveversion. Se også introduktionsfilm med programmet.

(16

547

· B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S9-2

01

2 · F

orbe

hold

for

pri

ssti

gnin

ger o

g tr

ykfe

jl. P

rise

n er

eks

kl. m

oms

GRATIS kuRSuS

d. 29/2 2012. Tilmeld dig på

alinea.dk.

16547_Ordbanken_HS_FRS9_2011.indd 1 26/01/12 14.17

Fronterne mellem arbejdsgiverne og fagforening trækkes skarpt op i sagen om skoleassistenterne

Konflikten om skoleassistenterne har ulmet i flere år, men den flammede op, da skoleorganisationerne i slutningen

af 2011 gav medlemsskolerne grønt lys for at ansætte skoleas-sistenter.

Skoleorganisationerne havde rådført sig med Modernise-ringsstyrelsen, Personalestyrelsen og juristerne der mente ikke, at skoleassistenternes jobfunktioner (se boks) dækkes af lærer-nes overenskomst. At kopiere, at hjælpe med lektier, at sørge for praktiske aftaler, at følge eleverne og så videre – det er ikke kun lærerarbejde, mener Moderniseringsstyrelsen, og den besked sendte skoleorganisationerne videre ud til skolerne.

Skolerne ønsker ikke konfliktFormanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, understreger, at brevet ikke var en krigserklæring fra arbejds-givernes side.

»Vi har intet ønske om at skærpe konflikten her«, siger han.

Kurt Ernst er meget opmærksom på, at assistenterne er konfliktstof. Det er et af de steder, hvor parternes interesser ramler sammen. Men skoleorganisationerne har, siger han, haft et behov for at få afklaret, om de har samme frihed som folkeskolerne, der længe har brugt skoleassistenter. Nogle frie skoler ønsker at ansætte skoleassistenter, for eksempel i mere helhedsorienterede skoletilbud, og de presser skoleorganisationerne for en afgørelse. På den anden side står

fagforeningen og siger: ”Det

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Læs hvad Christine

Antorini mener om

forskellige fag-

grupper i skolen på

FSL's hjemmeside.


SKOLEASSISTENTER

Grænsestrid om assistenter

må I ikke”. Derfor gik skoleorganisationerne til Modernise-ringsstyrelsen for at få en afklaring.

»Vi ville jo meget nødigt overtræde overenskomsten«, siger Kurt Ernst.

Angsten æder kreativitetenUffe Rostrup tror, at parterne i fællesskab kunne have fun-det bedre løsninger, end den arbejdsgiver-siden nu dikterer. Der kan, mener han, være god fornuft i at lave aftaler, som tager højde for de behov, skolerne har for en ekstra hånd til praktisk og social hjælp. Og det er da heller ikke sikkert, at alle opgaver i klassen kræver lige megen forberedelses- og egentid, siger han. Men at ansætte skoleassistenter, som ikke arbejder på lærernes overenskomst, er den dårligste løsning på det problem:

»Når skolerne ansætter assistenter uden for lærerover-enskomsten, må vi som fagforening sikre os, at assistenterne ikke overtager lærerarbejdet, og derfor vil vi køre sager, så snart der opstår tvivl – for eksempel når de hjælper med lektier eller i klassen. Vi vil bliver nød til at finde grænserne, og det vil give en masse konflikter. De ville ikke opstå, hvis vi sammen havde fundet løsninger inden for overenskomstens rammer«.

Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, tror ikke, at konflikterne vil brede sig fra interesseorganisatio-nernes kontorer til klasselokalerne, men hvis det sker, må skolerne tage det med:

»Det er jo ikke vores opgave at undgå konflikter. Vores opgave

er at sikre det bedst mulige pædagogiske tilbud under de

givne vilkår, og hvis det så betyder, at nogle kanter

støder ind i hinanden, så må vi løse det hen ad vejen. Der er så meget, man kan frygte og være bange for, at man bliver helt handlingslammet«.

Læreren spilles tyndBåde Kurt Ernst og Troels Borring forsikrer, at undervisnin-gen, er og bliver lærernes domæne. Og skoleorganisationerne har intet ønske om at erstatte lærere med skoleassistenter. Ifølge Kurt Ernst skal afklaringen tværtimod styrke lærernes stilling på skolerne:

»Vi ønsker at give lærerne optimale betingelser for det, de og kun de kan: undervise. Og da undervisning er vores kerne-ydelse, vil lærerne fortsat være nøglepersonerne på skolerne«, siger Kurt Ernst.

Uffe Rostrup er ikke overbevist. Han frygter, skoleas-sistenterne udhuler de frie skolers brede lærerbegreb. Den beskrivelse af skoleassistenterne, som skolerne og Modernise-ringsstyrelsen bruger, flytter ifølge Uffe Rostrup en stor del af det relationelle arbejde og nærværet med eleverne fra læreren til skoleassistenten, og det er problematisk.

»Lærerarbejde er andet end at stå ved tavlen«, siger han.

Rygtet løber Ikke mindst på efterskolerne, som ellers selv fremhæver den pædagogiske betydning af samværet uden for selve under-visningen, forudser Uffe Rostrup, at skolerne vil forsøge at erstatte lærere med skoleassistenter, og det vil forringe efter-skoletilbuddet, mener han.

Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, deler ikke Uffe Rostrups pessimistiske forudsigelse.

»Skolerne vil ikke erstatte lærere med assistenter, for det vil gå ud over kvaliteten, og så bliver det svært at tiltrække elever. Den slags rygtes hurtigt, så, nej, jeg tror ikke, at det sker«. n

Skoleforeningernes bud på en skoleassistent


a) Forberedelse af praktiske sidefunktioner (afhente un-dervisningsmateriale, afprøve teknisk udstyr, indsamle opgaver, udføre kopiering og anden form for mangfoldig-gørelse m.v.)

b) Følge eleverne ved transport eller vandring mellem undervisningssteder og i øvrigt efter lærernes anvisnin-ger bistå med at sikre den nødvendige arbejdsro

c) Assistere lærerne i forhold til elever med koncentra-tionsmæssige udfordringer og aflaste i situationer, der har akut eller spontan karakter

d) Udføre sekretærfunktioner for lærerne/lærerteamet ved fx at udføre det praktiske arbejde med at få truffet mødeaftaler, aftaler om museumsbesøg m.v.

e) Støtte eleverne med lektielæsning i frikvarter eller på anden vis i tilknytning til skoletiden (fx lektiecafe)

f) Understøtte lærervikarer med praktiske anvisninger fra dagligdagen

g) Indgå i elevsociale opgaver uden sammenhæng med undervisningen, når elever trænger til voksenstøtte i form af fx trøst eller hjælp til at overskue deres daglige problemer og gøremål

h) Aflaste lærerne med løsningen af pludselig opståede stridigheder mellem elever

(Kilde: skoleforeningerne og Moderniseringsstyrelsen)

9. klasse fra friskolen Ådalskolen løb med danmarksmesterskabet i Skills Stafetten 2012

Kort og godt

Foto Morten Reil Sørensen

»Det går eddermame stærkt for friskolen«, lød det fra konferencier Henrik Dahl til Skills Stafetten 2012

»Her, her, her - det er den her«, siger Benedikte og rækker

ledningen frem mod drengene. Hun afisolerer, mens Mads og Søren træk-ker ledningerne igennem de hvide plasticrør. Opgaven er hurtigt klaret, og som det første af de fire finalehold rykker eleverne fra friskolen Ådalsko-len videre til næste opgavebord i Skills Stafetten - grundskoleudgaven af DM i Skills, hvor erhvervsskoleelever fra hele landet dyster på godt håndværk. Ingen af de tre elever fra den fynske friskole har særlige forudsætninger for det håndværksmæssige. Til gengæld kan de noget andet, som ifølge medar-


Ugers hårde angreb på lærernes undervisningstid har fået Danmarks Lærerforening(DLF) til at indkalde til ekstraordinær kongres den 9. februar.

»Det er et alvorligt skridt, men vi er nødt til at samles for at diskutere kva-litet i folkeskolen«, siger DLF-formand Anders Bondo Christensen til folkesko-len.dk. Han mener, kommunerne burde påtage sig ansvaret, men det er ”…svært med de signaler, som KL sender for tiden, at se, at de er parate til at påtage sig det ansvar«, siger han. TKE

DLF indkalder til ekstra kongres

Friskoleelever vinder på godt samarbejde

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S)har nedsat en ana-lysegruppe til at se på en bedre model for inkluderende specialundervisning på de frie skoler.

I dag reserverer de frie skoler 200 mio. kr. af det statstilskud, de får, til specialundervisning. Men behovet er snarere 500 mio. kr., hvis puljen skulle dække de timer, som PPR har visiteret.

I praksis får skoler med mange res-sourcekrævende elever, kun dækket en brøkdel af deres ekstraudgifter. Ebbe

Lilliendal, formand for Dansk Friskole-forening glæder sig over udsigten til en bedre model:

»Det har vi efterspurgt i to-tre år, så jeg har store forventninger til arbejdet«.

Han glæder sig over, at ministeren på et møde med skoleforeningerne understregede, at den model, som netop har været til høring på folkeskoleom-rådet, ikke automatisk overføres til de frie skoler. Det var der ellers lagt op til i lovforslaget, men sådan bliver det ikke. MHV

Antorini tager fat i specialundervisningen

Efterskole tændte lys i mørket

”Kør efter lyset” lød det i an-noncen fra Aarhus Efterskole

som optakt til Efterskolernes Aften 12. januar. Efterskolen, som tidligere hed Unge Hjems Efterskole, havde lejet en ”Sky Spot”-laserkanon, der sendte en lysstråle højt til vejrs, så det var nemt at finde efterskolen i mørket, og som samtidig skabte en metafor for et efterskoleophold. Om det var lyset, der gjorde det, kan forstander Bent Ole Bærenholdt ikke svare på, men op imod hundrede gæster kiggede forbi, og det var langt over forventningen. Han synes, ideen med Efterskolernes Aften er en succes:

»Det er mindre iscenesat end Ef-terskolernes Dag og giver besøgende et godt indtryk af en hverdagsaften på en efterskole«, siger Bent Ole Bærenholdt.

Efterskoleforeningens kommuni-kationskonsulent Sune Kobberø har netop evalueret arrangementet. 85 procent er nogenlunde eller meget tilfredse med nyskabelsen, fremgår det.

»Nogle har været skuffede. Det er typisk efterskoler med en meget specifik målgruppe, som optager elever langt væk fra«, forklarer Sune Kobberø. Han er overbevidst om, at Efterskolernes Aften vil blive en fast efterskole-event.

»Det fine er, at eleverne er klædt meget bedre på til at fortælle om dybden i et efterskoleophold og være ambassadører for efterskolen i januar, end de er til Efterskolernes Dag i september, hvor de næsten lige er startet«, siger han. TKE

rangøren af dagens konkurrence også er vigtigt for en god håndværker.

»Jeg kan se, at de er gode til at samarbejde. Det drejer sig om at have lidt teknisk snilde og så arbejde som et team og give hinanden plads. Det går altid langsommere, hvis én vil tage over og styre det hele«, siger UU-vejleder Per Hansen fra Syddansk Erhvervsskole.

Holdene har fået opgaverne en halv time før konkurrencen, og her var eleverne fra Ådalskolen grundige med at analysere og fordele arbejds-opgaverne. Det giver vigtige sekunder, og efter at have samlet en vinreol

og håndpisket et æg på rekordtid er holdet nået til sidste opgave. Søren og Benedikte holder, mens Mads saver et bræt i afmålte stykker, og så snart de første træstykker er klar, griber Bende-dicte hammeren og samler et lille tårn med fire søm i hvert lag.

»Kom så, Søren«, lyder det taktfast til Søren, som har overtaget hamme-ren. Klassekammeraterne er rykket helt tæt på scenen og kvitterer med et jubelbrøl, da Søren slår det sidste søm i, og Ådalskolen vinder med en mar-gen på 26 sekunder til Bogense Skole. Kertemindeegnens Friskole kommer ind på en tredjeplads. MRS


Stadig tilfreds?

Vil du have indflydelse på bladet Frie Skoler? Så send en mail til [email protected] og fortæl, at du gerne vil være med i den undersøgelse, vi netop har sat i gang. Så modtager du – lige som 1500 andre – et spørgeskema, hvor du kan vurdere dit medlemsblad.

Er historierne relevante for dig? Skriver vi nok om det, som du gerne vil læse? Er bladet indbydende? Undersø-gelsen sætter fokus på det forrige num-mer, dette og det næste. MHV

De vandt et kursus

Kursusmarkedspladsen deltog for første gang på Privatskoleforeningens års-møde og på Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskabsmøde med en stand for at sætte fokus på det store udbud af kurser. Samtidig var der mulighed for at foreslå nye kurser, og blandt forslagene blev der udtrukket to vinderne, som får hvert et kursus efter eget valg plus transport og vikardækning. De to hel-dige kursister er Kristine Meldal fra Den Lille Skole i København og Lene Lykke fra Hindholm Privatskole. TKE

Friskoleelever vinder på godt samarbejde

Cirka 1500 skoleelever besøgte årets udgave af DM i Skills i Odense Congress Center, hvor erhvervs-skoleelever dystede i 36 forskellige håndværksfag. 70 skoler deltog i Skills Stafetten for 9. klasser. Til næste år bliver konkurrencerne afholdt i Aarhus. Læs mere på www.skillsdenmark.dk

Foto

Hen

ning

Hjo

rth


SUNDHEDAf Morten Reil Sørensen · [email protected]

Mere bevægelse giver bedre koncentration

Styr på SundhedenStyr på Sundheden er et toårigt projekt, der skal gøre det let for skolerne at opfylde de brede sundhedsfaglige formål i Faghæfte 21 for det timeløse fag "Sundheds- og seksualun-dervisning og familiekundskab". Projektet er bygget op omkring undervisningsmaterialet Den Røde Tråd og Dansk Skoleidræts forskellige aktiviteter. Støttet af TrygFonden.

På Det Kgl. Vajsenhus er elevernes koncentration steget i takt med, at de be-væger sig mere i timerne. Derfor når de det samme, selvom de har mindre tid til det faglige - og så er de kommet i bedre fysisk form

»Der skal stå ’var’«, lyder det forpustet fra Viktorija, som netop har taget trapperne ned og op igen til 2. sal i

fuld sprint. I gården hænger den fulde tekst til løbediktaten, og så gælder det om at finde de rigtige ord til de tomme felter i den tekst, som makkeren sidder med oppe i 1. klasse. Ifølge klasselærer Ann-Louise Fischer Kristensen er løbediktaten et af mange eksempler på, at Det Kgl. Vajsenhus i øjeblikket arbejder med at integrere bevægelse i den faglige undervisning. Det sker som et led i skolens deltagelse i Dansk Skoleidræts toårige pilotprojekt Styr på Sundheden, hvor 1., 4. og 7. klasser fra seks forskellige skoler arbejder med sundhed ud fra emner som kost, motion, forebyggelse og mental sundhed. Desuden skal eleverne være fysisk aktive i en time hver dag, og lærerne på Det Kgl. Vajsenhus har valgt at inddrage både idrætstimerne, en dansktime, en matematiktime og klassernes to X-timer (ekstra timer) for at nå rundt om projektet. Alligevel er de faglige mål stadig de samme, og her et halvt år inde i projektet tror Ann-Louise Fischer Kristensen stadig på, at hun nok skal nå det hele.

»I den her løbediktat arbejder vi for eksempel med de 120 hyppigste ord. Dem kan man træne på mange måder - men det her er en klasse med utrolig meget gang i, og det giver en rigtig god effekt, at de får rørt sig mange gange i løbet af da-gen. De falder mere til ro, når vi hele tiden tænker bevægelsen ind«, fortæller Ann-Louise Fischer Kristensen.

Højere koncentration efter breakSamme opfattelse har matematik- og idrætslærer Anne Katrine Kaarsholm. Hun er skolens tovholder på Styr på Sundheden og er desuden klasselærer i 4. klasse, hvor hun oplever, at den daglige motion både giver bedre kondition og koncentration.

»Jeg kan endnu ikke konkludere noget ud fra testresulta-terne i matematik, for de bliver kun testet en gang om året, men jeg kan se i vores matematikbog, at de er nået lige så langt som parallelklassen - og det samme i dansk«, siger Anne Katrine Kaarsholm. Mest tydeligt er det, når hun tager et af projektets korte ’brain breaks’, hvor eleverne bruger et par mi-nutter eller fem på at få pulsen op. Det kan for eksempel være øvelser i klassen eller en hurtig tur ned ad trapperne og et par gange rundt om ’boldburet’ i gården. Det behøver ikke at være kompliceret. Det vigtige er at få sat bevægelsen i system, så man husker det, og der altid lige er en øvelse at gribe til.

»Jeg kan tydeligt mærke forskel på, at når vi har arbejdet i matematikbogen en halv time, og de begynder at sidde uroligt på stolen - så får de lov at røre sig, og så kan de arbejde koncentreret videre. Modsat, hvis jeg trækker den et kvarter mere - så når de minimalt i det kvarter. Det kræver selvfølgelig lidt tilvænning at forstå, at hvis man skal gå derned, så skal man også sætte sig, når man kommer op igen. Men det går nu rigtig fint«, siger Anne Katrine Kaarsholm, som også mærker stor interesse fra kollegaerne i de andre klasser. For eksem-pel kommer de ofte hen og spørger interesseret, når teamet

holder møder om projektet. Det glæder skoleleder Martin Agerbak Madsen. For ham har det været vigtigt at få sparket gang i den daglige bevægelse, som ellers kan være svær at finde tid til i et tætpakket skema.

»Mange lærere føler, at der er mange udenomsopgaver ud over de egentlig undervisningsopgaver. Og hvis de tager sig tid til dem, når de ikke de faglige mål. Men det gode ved det her projekt er, at det kan integreres i den daglige undervis-ning. Så jeg forventer, at de andre lærere også kommer til at bruge erfaringerne, når de kan se, at det sagtens kan lade sig gøre at integrere daglig bevægelse - også på en klassisk by-skole som vores«, siger Martin Agerbak Madsen, som henviser til, at skolens 400 elever må deles om en skolegård på cirka 45 gange 30 meter. Derfor kræver det lidt ekstra planlægning og en god portion kreativitet at udnytte trapper, gange og klas-selokaler til fysisk aktivitet.

Eleverne bestemmer selvI dagens sidste lektion skal 4. klasse lave ’stationstræning’, hvor eleverne selv har valgt de ti aktiviteter ud fra et krav om, at intensiteten skal være høj. De får også lov til at vælge musikvideoen på whiteboardet - og så tager Anne Katrine Kaarsholm over:

»Emma P. og Aske - I laver englehop. Signe og Nicole laver armbøjninger«, lyder det, mens den drevne idrætslærer kom-manderer eleverne ud på poster rundt om i klasselokalet. Og så er der fuld skrue til »Gi’ mig et smil« med Wawande. To pi-ger springer baglæns ned fra et par stole ved tavlen, en dreng og en pige laver mavebøjninger i midten af lokalet, og ovre ved vinduet er der kamp imellem englehopperne og spræl-lemændene. Eleverne er tydeligvis i god form. Så er der gået 30 sekunder, og de skifter station. Knap ti minutter senere er eleverne nået hele vejen rundt og slutter i samme høje tempo, som de startede. Ved siden af tavlen hænger en seddel med forskel-lige lege, som byder på moderat fysisk aktivitet. I dag er det Askes tur til at bestemme, og efter en kort pustepause slutter tirsdagens undervisning med en gang kædetagfat i skolegården. n

Læs mere på www.styrpåsundheden.dk. Foto Henning Hjorth


Ingen sundhed uden trivsel

Eleverne i 4. klasse på Det Kgl. Vajsenhus har sat sig bag de bærbare computere for at skrive om 'sundhed i familien'.

Det er et af temaerne fra undervisningsmaterialet Den Røde Tråd, der danner rammen for sundhedsundervisningen i Styr på Sundheden - altså den del af projektet, som ikke hand-ler om fysisk aktivitet. Målet er, at eleverne gennem viden, refleksion og erfaring skal opnå kompetence til at styre deres liv i en sund retning, som det også er beskrevet i Faghæfte 21 "Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab". I dag skal eleverne skrive selvbiografier på baggrund af inter-view med deres forældre og klassediskussioner om, hvad der gør eleverne glade, trygge eller kede af det. For dansklærer Stine Rom Christensen er den mentale sundhed mindst lige så vigtig som den fysiske:

»Det er godt for eleverne at blive bevidste om, hvordan deres liv hænger sammen. Der er meget fokus på den klassiske sundhed med kost og bevægelse, og det kan være svært ikke at komme med løftede pegefingre. Men hvis vi skal være helt ærlige, så er nogle familier bare ikke ret sunde - og der prøver vi meget at 'runde' projektet, så vi favner alle«, siger Stine Rom Christensen.

At tale om de svære tingI det halve år, klassen har arbejdet med Dansk Skoleidræts projekt Styr på Sundheden, har lærerne snakket meget om, at børnene skal blive i stand til at træffe positive valg i tilvæ-relsen - for eksempel i forhold til kost, rygning og alkohol. Men den daglige motion og sundhedsundervisningen må for alt i verden ikke resultere i en klassekultur med overdreven kropsfiksering og konkurrence om at være i bedst fysisk form. Tværtimod er målet trygge og glade elever, der har det godt sammen og også tør tale om de svære ting, for eksempel når forældre bliver skilt, eller familien af andre grunde ikke trives.

»Jeg havde en supergod time i sidste uge, hvor eleverne virkelig lukkede op for posen. Der er jo det særlige her på skolen, at alle eleverne er børn af enlige forældre, og det har de selvfølgelig brug for at snakke om. Måske er der en elev, der ikke har det godt, men så kan han høre, at de andre også har det svært nogle gange - og at det er okay at tale om. Og jo, det kan måske godt være et lidt farligt område at bevæge sig ind på, men jeg tror, det er nødvendigt«, siger Stine Rom Christensen. n

Foto Henning Hjorth

»Hvis vi skal være helt ærlige, så er nogle fami-lier bare ikke ret sunde - og der prøver vi meget at 'runde' projektet, så vi favner alle«, siger Stine Rom Christensen.


Den mentale sundhed er mindst lige så vigtig som den fysiske, når klasselærer Stine Rom Christensen arbejder med sundhed i 4. klasse

SUNDHEDAf Morten Reil Sørensen · [email protected]

• Indholdeterioverensstemmelsemedgældenderetskrivning.

• Værktøjetviserordklasse,køn,bøjning,betydningogbrugseksempler.

• Elevenkanslåoppåbøjningsformen,ogværktøjetfindergrundformen–fxgjorde->gør.

• Dufårvistdefuldebøjningsformer:Nem,nemmere,nemmest.

• Detgårhurtigt:Markerblotordet,ogklikpåOrdbogsværktøjetforatslådetop.

Udnyt mulighederne i Ordbogsværktøjet –duhardetsikkertallerede.Tjekpådinskole!

Mikro Værkstedet mikrov.dk/ordbogsværktøjet

Måelevernebrugedet?Ja! Hardealleredeén?Med stor sandsynlighed!

Gode grunde til at bruge Ordbogsværktøjet til prøverne

NæstenallegrundskolerbrugerprogrammetCD-ORDoghardermedogsåOrdbogsværktøjet.

Skankodennedenfor,ogseetvideo-eksempelpå,hvordanenskoleiOdensebrugerCD-ORDogOrdbogsværktøjettilenprøveiretskrivning.

Elektronisk ordbog til prøverne

Get the free mobile app athttp:/ /gettag.mobiHentgratisapptilmobilen

http://gettag.mobi

Ingen sundhed uden trivsel

• Indholdeterioverensstemmelsemedgældenderetskrivning.

• Værktøjetviserordklasse,køn,bøjning,betydningogbrugseksempler.

• Elevenkanslåoppåbøjningsformen,ogværktøjetfindergrundformen–fxgjorde->gør.

• Dufårvistdefuldebøjningsformer:Nem,nemmere,nemmest.

• Detgårhurtigt:Markerblotordet,ogklikpåOrdbogsværktøjetforatslådetop.

Udnyt mulighederne i Ordbogsværktøjet –duhardetsikkertallerede.Tjekpådinskole!

Mikro Værkstedet mikrov.dk/ordbogsværktøjet

Måelevernebrugedet?Ja! Hardealleredeén?Med stor sandsynlighed!

Gode grunde til at bruge Ordbogsværktøjet til prøverne

NæstenallegrundskolerbrugerprogrammetCD-ORDoghardermedogsåOrdbogsværktøjet.

Skankodennedenfor,ogseetvideo-eksempelpå,hvordanenskoleiOdensebrugerCD-ORDogOrdbogsværktøjettilenprøveiretskrivning.

Elektronisk ordbog til prøverne

Get the free mobile app athttp:/ /gettag.mobiHentgratisapptilmobilen

http://gettag.mobi

SKOLEPOLITIKAf Mikkel Hvid · [email protected]

Københavns venstrefløj

på rov hos de frie skoler

De frie skolers repræsentanter går sammen for at forsvare skolerne mod angreb fra Københavns Kommune

læserbrev i Politiken, og sammen med formændene for sko-leforeningerne stod han bag et langt indlæg samme sted.

Desuden forsvarede han de frie skoler i en debat på ra-dioens P1 og på DR2 (se indslagene på www.fsl.dk).

Uffe Rostrup understreger, at de frie skoler ikke ønsker at stjæle elever fra folkeskolen. De frie skoler skal være alterna-tive holdningsskoler, ikke en privat konkurrent til den fælles folkeskole.

Omvendt vender Uffe Rostrup sig imod, at politikerne vil skære i tilskuddet. Hvis tilskuddet falder, stiger foræl-drebetalingen, og så bliver de frie skoler kun en realistisk valgmulighed for de rige.

Forskellene er minimaleUffe Rostrup og de andre repræsentanter for de frie skoler anfægter desuden en række af de forudsætninger, som ven-strefløjen bygger sin kritik på.

Det er ikke korrekt, siger de, at folkeskolens elever er væsentligt mere belastede end de frie skolers. De socio-økonomiske forskelle er minimale, siger skolerepræsentan-terne med henvisning til en undersøgelse, som Danmarks Pædagogiske Universitet har offentliggjort.

Antorini melder hus forbiAnne Vang og det københavnske flertal kan ikke ændre til-skuddet til de frie skoler. Det kan kun Folketinget. Og under-visningsminister Christine Antorini har over for Berlingske Tidende sagt fra over for Anne Vangs forslag. Til gengæld har hun i blandt andet Frie Skoler sagt, at hun gerne ser en fordeling af tilskuddet, som i højere grad afspejler den opgave, skolerne løser. n

Venstrefløjen i Københavns Kommune indledte i januar et stormangreb på de frie skoler. Med børne- og ungdoms-

borgmester Anne Vang i spidsen vil venstrefløjsflertallet i kommunen have barberet tilskuddet til de frie skoler og overføre de sparede midler til folkeskolen. Derfor arbejder de i øjeblikket på en tilskudsmodel, som de håber, at de kan få Folketinget til at gennemføre.

De frie skoler slipperS-, F- og Ø-politikerne mener, at de frie skoler er overfinan-sierede. Skolerne får 73 procent af, hvad en gennemsnitlig folkeskole får per elev, men den opgave, de frie skoler løser, er ikke nær så krævende som folkeskolens, siger politikerne.

Det giver den københavnske folkeskole helt urimelige konkurrencevilkår, mener de. Derfor har de bedt embeds-mændene i hovedstadens Børne- og Ungdomsforvaltning udvikle en tilskudsmodel, så en fri skole kun kan få de 73 procent, hvis en stor del af skolens elever er socialt bela-stede.

Frie skoler med en mindre andel ressourcekrævende elever skal ifølge venstrefløjen have betydeligt mindre end de 73 procent, de får i dag.

Tanken er at spare en masse penge. Og pengene skal bruges på at styrke folkeskolen.

Samtidig håber Anne Vang, at forslaget får flere ressour-cestærke familier til at flytte deres børn fra frie skoler til folkeskolen.

Forslaget ændrer balancenUffe Rostrup, der er formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), tog til genmæle mod Anne Vangs forslag med et

Anne Vang og Uffe Rostrup tørnede sammen i P1 og på DR2 i en debat om de frie skoler.

Foto Screendump/ DR2


Eksamensfri juridisk rådgivning

per hansen special (kold)FRISKE unge ADVOKATEREfterskoler VAND AD LIBITUMByggesager FSL-link REN BESKEDGRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERETantorin ifredericia banegård køb dit GYMNASIUMHøjskoler RETSSAGER hele menneskeFrie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAGANSÆTTESELSRET klimavenligfølsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRERmature elbæk FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

MEET HERE** OR **AT HOME** OR **AT VARTOV

Annonce


HJERNEFORSKNINGAf Morten Reil Sørensen· [email protected]

Hjerneforskning + pædagogik + psykologi = bedre undervisning

Vi skal have mere videnbaseret undervisning. Sådan lyder det ofte i dag. Et bud på hvordan kommer

fra den pædagogiske neurovidenskab, som kobler viden om for eksempel hukommelse og læsepro-cesser i hjernen med psykologi og pædagogik. Det kan give lærerne nogle retningslinjer for god undervisning, mener forsker i kognitiv neuro-videnskab ved Syddansk Universitet, Christian Gerlach.

»Undervisning kan ikke alene designes ud fra, hvor-dan hjernen fungerer. Der er en hel masse andre variable, der har betydning - for eksempel hvad der foregår socialt i klasserummet og i undervisningen som helhed. Men viden, om hvordan hjernen fungerer, kan bruges til at optimere undervisning, så under-visningsformen i hvert fald ikke er i direkte modstrid med de betingelser, vi bedst lærer under«.

Hjernen kan formesIfølge Christian Gerlach handler læring grundlæggende om, at vi danner, aktiverer eller forstærker de synaptiske forbindelser imellem hjernens cirka 15-30 milliarder nerveceller. I dag ved man, at hver enkelt nervecelle kan ’tale med’ op til 15.000 andre nerveceller, og at hver enkelt kan sende 2-10 beskeder i sekundet. Det giver

Den pædagogiske neurovidenskab giver nye bud på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges med udgangspunkt i hjerne-forskningen. Ikke for at finde en universalnøgle til børnenes hoveder - men for at undgå, at undervisningen foregår i direkte modstrid med vores biologi


et enormt læringspotentiale, især hos små børn. Faktisk har hjernen i seks-otte-års-alderen dobbelt så mange synapser som den voksne hjerne, men mange af dem skæres væk i den effektiviseringsproces, som også foregår i forbindelse med læring. Resultatet bliver (i cirka 20-års-alderen) en voksen hjerne, som ikke længere lærer så hurtigt, men som til gengæld er utrolig effektiv.

»Hjernen danner langt flere synapser, end vi har brug for. Nogle bliver fjernet igen - dem vi ikke bruger - og det er formålstjenligt, for ellers fungerer vi ikke særlig godt. Så der er en meget stor palet af muligheder, og det er den miljømæssige på-virkning, der afgør, hvilke synapser vi bruger«, siger Christian Gerlach.

Læring bygger altså på hjernens formbarhed og handler også om valg og fravalg, for det er ikke muligt bare

’at lære alt’ og udnytte hele hjernens kapacitet. Samtidig er nogle ting lettere at lære end andre. For eksempel er hjernen bygget til at lære det

sprog, som barnet hører fra spæd - uanset hvor i verden, det bliver født. Det sker helt automatisk og

uden en bevidst indsats, at barnet lærer modersmålets lyde, prosodi og grammatik - og efter syv-måneders-alderen bliver barnet samtidig dårligere til at lære

andre sprog.

Det sværeste sprog i verdenHelt anderledes er det med skriftsproget. Her er ingen automatik, og det kræver en opmærksom, bevidst indsats, hvor hjernen ved hjælp af sin

utrolige tilpasningsevne kompenserer for, at den overhovedet ikke er designet til at kunne læse. Der-for kræver det hårdt arbejde at omsætte talesprog

til skriftsprog - ikke mindst på dansk. Det forklarer læseforsker Bo Steffensen fra Nationalt Videncen-

ter for Læsning.»Dansk er det sværeste sprog i verden at

lære. For eksempel er det meget lettere at lære at læse på finsk end dansk, fordi det finske sprog

er meget lydret«, siger Bo Steffensen og forklarer, at selvom andre skriftsprog er mindre lydrette end dansk, så har vi ekstremt mange vokallyde - 22 eller flere - og det giver en langsom tilegnelse af nye ord.

Planløs læsepædagogikLæseforskeren giver ikke meget for tidens søgen

efter en eviggyldig ’best practice’, der kan bruges af alle. Og når han kigger tilbage på de sidste tredive års læseundervisning, så ser han en

planløs skiften mellem forskellige pædagogiske retninger.»Det er igennem årene blevet diskuteret voldsomt

meget, hvilken metode der var den bedste. Historien viser,

F R I E S KO L E R N R . 9 · 6 . F E B R UA R 2 0 1 2 23Illustration Claus Riis

at der ikke er blevet bygget ovenpå, men at den ene bare har afløst den anden. Der var for eksempel parathedsmetoden, hvor man bare skulle vente, til barnet var klar. Så var der LTG-metoden, Læsning på Talens Grund, hvor man skulle tage udgangs-punkt i det talte. Der fik man nogle enormt indviklede tekster - for eksempel var ordet ’Lamborghini’ det første ord i en af bøgerne. Måske troede man, at eleverne ville synes, det var sjovt at vide noget om racerbiler - men det var jo helt menings-løst, at de som det første skulle lære ordet ’Lamborghini’, som er et langt, ikke lydret og fuldstændig fremmed ord«, siger Bo Steffensen.

Læseforskeren peger på, at den pædagogiske neurovidenskab kan være med til at sætte den eksisterende viden i system og fravælge metoder, der ikke virker. I dag ved vi for eksempel, at læsningen er tæt knyttet til hjernens visuelle center. Det betyder kort fortalt, at vi læser med øjnene - og nok bruger vi også andre dele af hjernen i læseprocessen, men det visuelle center er helt centralt.

»Der kommer hele tiden nye undervisningsmetoder til - mange steder har man for eksempel bogstavruder på jorden, og så hopper børnene og siger, at de læser. Men man skal påvirke et bestemt sted i hjernen for at lære bogstaverne, og den eneste måde, man kan lære det på, er ved at kigge. Så kan det være, at de synes, det er sjovt at hoppe - men så er det dét, der virker. Ikke fordi de er røre-gøre-børn. Hvis man skal læse, så skal man bruge øjnene. Punktum. Hvis børnene lukker øjnene, kan de ikke se bogstaverne«, siger Bo Steffensen.

Arbejdshukommelsen er en flaskehalsEt andet interessant område er ifølge hjerneforsker Christian Gerlach det faktum, at vi har forskellige typer af hukommelse. Ikke fordi det bringer banebrydende nyt til pædagogikken, men fordi det giver en dybere forståelse af noget, vi godt ved i forvejen. Som lærer vil man jo gerne have, at eleverne rent faktisk kan huske - og senere bruge – det, de lærer i undervisningen. Derfor kan det for eksempel være relevant at vide, at langtidshukommelsen kan opdeles i en non-deklarativ og en deklarativ hukommelse. I den non-deklarative lagres en masse viden, som vi ikke er bevidste om - for eksempel modersmålets grammatiske regler, som vi kender og bruger, men ofte har svært ved at forklare. I den deklarative hukommelse lagres det, vi bevidst tilegner os - for eksempel det periodiske system og fremmede sprogs grammatik. Og den opdeling betyder en hel del i forhold til den arbejdsindsats, eleverne skal yde i undervisningen.

»Det her er en grov forenkling - men man kan meget firkantet sige, at ’liv og død-ting’ lagres i den non-deklarative hukommelse. Her foregår det hele automatisk og kræver ikke nogen særlig energi. Så er der boglig viden. Her opstår der problemer, fordi den boglige viden skal en tur forbi arbejdshukommelsen, før den bliver lagret i den deklarative hukommelse. Det er nemlig meget lidt, vi kan håndtere i arbejdshu-kommelsen«, siger Christian Gerlach og forklarer, at vi kun kan arbejde bevidst med tre-fire ting ad gangen i arbejdshukommelsen. Derfor skal der ofte noget ekstra til at gøre den boglige undervisning vedkommende - og gerne bedre argumenter, end at eleverne skal bruge det givne stof til eksamen, eller når de engang bliver voksne.

»Det er et væsentligt problem med den her flaskehals, fordi det kræver hårdt arbejde, når der kun er et lille hul, som ny viden kan komme igennem. Der kan være ret meget, der går tabt. Og det er derfor, at når man i klasserumsundervisningen skal undervise i noget, der har abstrakt karakter og ikke taler direkte til elevernes personlige ve og vel - så skal der virkelig ikke meget til at forstyrre processen. Det kræver total opmærksomhed. Og det er selvfølgelig en udfordring«, siger Christian Gerlach. n

Ny videnskab

Pædagogisk neurovidenskab består af en sammenkædning af neurovidenskab, psykologi og pædagogik. Det er en ny og udviklet form for neurobaseret undervisning, som bygger på videnskabeligt dokumenterede resultater om, hvordan hjernen fungerer i forbindelse med læring. Pædagogisk neurovidenskab går direkte til kilderne om, hvordan fx hukommelsen fungerer, hvordan læring bliver til, og hvilke konse-kvenser det har for undervisning og forståelse for eleven.

Kilde: Danmarks Pædagogiske Universitet


Illustration Claus Riis

LÆRER I GAMBIAAf Lars Møller · [email protected]

Nyiama Jallow gør sit bedsteTillidsrepræsentant og konstitueret viceinspektør

Klokken 7.30 binder Nyima Jallow sit tørklæde, siger farvel til de tre store børn og går ned til vejen. Og venter. I dag

tager det kun nogle minutter, før en ”yellow taxi” med et par ledige sæder stopper. Fem minutter i otte er hun fremme på Bakau Upper Basic School – til tiden.

Transport er ellers den stående undskyldning for at komme for sent i Gambia, men den gælder ikke på hendes skole. For-leden måtte en ung lærer, der var kommet for sent tre gange, stå skoleret for Nyima Jallow, der foruden engelsklærer og tillidsrepræsentant også er fungerende viceskoleinspektør på skolen.

»Bare man tager hjemmefra i god tid, skal man nok nå det«, siger hun.

Klokken 8.30 har hun sin første time, engelsk, i en 9. klasse med 50 elever.

»Good morning, class«, hilser hun, og de svarer i kor:»Good morning, Mrs. Nyama«.Forbindelsen er etableret. Der er ro i klassen.Mrs. Nyama er 41 eller 42 år. Det var hendes onkel, der an-

slog alderen, da hendes far døde. Hun havde ingen fødselsat-test, og fødselsdage er ikke noget, man bider mærke i, endsige fejrer, i Gambia.

Det første, hun gør, er at viske tavlen ren. Tavlen er et og alt i et skolesystem med mangel på både lærere og lærebøger. ”Notes giving” hedder det, når læreren skriver på tavlen, og eleverne skriver af.

Det meste af undervisningen foregår på engelsk, der sprogligt binder det lille, men aflange og mange-sprogede vestafrikanske land sammen. Problemet er bare, at eleverne selv i 9. klasse ikke taler engelsk godt nok til at få nok ud af undervisningen.

I dag skal Nyima Jallow undervise i ”question tags”, eller

påhængsspørgsmål.»De skal lære, hvordan man bruger påhængsspørgsmål,

og hvad reglerne er. Vi starter med eksempler på mandinga, som de fleste i klassen har som modersmål. Så forstår de det bedre«, fortæller hun.

En typisk time starter med 5-10 minutter til at snakke sig ind på emnet, så følger 20 minutter til ”notes giving” af vigtig viden: Reglen er, at påhængsspørgsmålet har omvendt fortegn af det forudgående statement. Og så følger positive og nega-tive eksempler som ”are you?” og ”aren’t you?”.

Til sidst slutter hun af med at rekapitulere. Og så har de lært det. Sådan da.

Nyima Jallow ved godt, at hendes 50 elever har brug for selv at tale mere engelsk for at lære det. Men hun ved ikke, hvordan hun kan lade dem alle komme til orde, når hun kun har dem en time om dagen.

»Det er mit ansvar at arbejde med pædagogisk udvikling på skolen, men jeg har samtidig selv brug for at lære ny pæda-gogik«.

Hver tredje måned arrangerer hun pædagogisk dag for skolens lærere – senest om at føre protokol, om at skrive vid-nesbyrd og om at bruge undervisningsmidler.

»Jeg er en mediator«, siger hun om sig selv.Når hun tager ordet ved lærerrådsmøderne, er det mest

som tillidsrepræsentant for at formidle information fra fagfor-eningen.

»Det er sjældent et medlem har brug for fagforeningens hjælp«, siger hun. Bortset fra ved lønforhandlingerne.

En lærers grundløn er 3.984 Dalasis - eller 760 kr. om måneden. Hertil kommer tillæg. Selv er hun højtlønnet og får 3000 Dalasis oveni. n

»Jeg kan lide at være lærer, fordi vi kan forandre et andet

menneskes liv til det bedre«, siger Nyima

Jallow. Hun underviser i engelsk i klasser

med op til 50 elever på Bakau Upper Basic

School, lidt uden for hovedstaden Banjul i

Gambia.


Foto Lars Møller

VI ARBEJDER FOR DEM

DER ÅBNER VERDEN

11034_LAK_Ann_380x273.indd 8 31/05/11 10.28

VI ARBEJDER FOR DEM

DER ÅBNER VERDEN

11034_LAK_Ann_380x273.indd 8 31/05/11 10.28

Af Peter Rasmussen, TR på Aabybro Friskole

Debat

Da jeg for mange år siden blev tillidsrepræsentant, havde jeg to overordnede mål: Jeg ville have mine kolleger til at

forstå vigtigheden af at være organiseret, og jeg ville medvirke til at fremme forståelsen i FSL for, at forholdene på de små friskoler er anderledes end på de store privatskoler, der jo er dominerende i FSL.

Det første mål er lykkedes: Vi er nu ca. 85 procent organise-rede på vores skole. Men jeg må erkende, at det andet mål ikke er lykkedes.

Det er trættende at komme til møder i FSL-regi og få at vide, at vi på vores skoler er ”usolidariske”, at vi ikke burde være med i den samme lærerforening, at det er for let at starte små skoler, at vi skal sætte skolepengene op, fyre kolleger, lukke vores skoler, osv.

Så kommer jeg til at tænke på den franske dronning Marie Antoinette, der mente, at hvis det sultende folk manglede brød, kunne de bare spise kage! Eller katten og hønen i ”Den grimme ælling”, der beder ællingen om at holde mund og forsvinde, hvis den hverken kan spinde, skyde ryg eller lægge æg.

Vi har nok at kæmpe med på de små skoler, men hvorfor skal vi kanøfles i vores egen forening?

Man må forstå, at der findes helt andre forhold at drive skole under i ”Udkantsdanmark” end i de større byer. Vi har jo ikke de samme muligheder for at sætte klassekvotienten op, lave to spor, udvide til 10. klasse, forhøje skolepengene, eller på andre måder ”bare lige” blive ligeså store og velhavende som byskolerne.

Vi kæmper for vore skoler, vi ofrer os for dem - de er vores ”hjertebørn”. Vi forsøger sammen med vore bestyrelser, vores forældre og vores ledere at finde løsninger. Og derfor består så mange små friskoler alligevel trods alle odds og trods FSL.

Det er sandt, at vi ikke altid opnår de samme vilkår som de fine byskoler. Mange steder er vi ikke kommet op på det samme niveau i lokale løntillæg, men måske finder vi brugbare lokale løsninger. Selvfølgelig skal vi også overholde overenskomsten, men lad skolernes forskelligheder blomstre, uden at vi bliver nedgjort og mistænkeliggjort.

FSL kører hvervekampagner, og netop på friskolerne er der et stort potentiale. Men hvis man seriøst ønsker os som med-lemmer, så acceptér vores ”aparte” særpræg.

Mine uorganiserede kolleger er netop utilfredse med, at FSL kun forstår privatskolernes tankesæt.

Lærerne fra de små friskoler under Dansk Friskoleforening kunne jo forlade FSL og danne vores egen forening. Det mener jeg dog vil være en ringe løsning, som bare svækker os alle sam-men. Bedre vil det være at få flere friskolelærere til at tilslutte sig FSL og derved få styrke til at præge debatten og holdninger-ne i en mere friskole-positiv retning. Det fortjener friskolerne, - og det fortjener FSL n

Er de små friskoler FSL's grimme ællinger?Hvorfor skal de små friskoler kanøfles i vores egen forening? spørger tillids-repræsentant Peter Rasmussen. Han er træt af FSL’s holdning til den virkelighed mange små friskoler befinder sig i

Kære Peter Rasmussen.Først og fremmest vil jeg takke dig for dit brev.

Jeg er ked af, at du føler, at de små friskoler bliver kanøflet i FSL. Jeg har aldrig deltaget i et møde i FSL-regi, hvor der er talt om usolidariske små friskoler, eller at disse ikke skulle kunne rummes i FSL. Så jeg er oprigtigt forbavset over dine referencer til dette.

Tværtimod bruger foreningen mange kræfter på at forsvare forældrenes ret til at lave frie skoler, og retten til at oprette nye skoler, når kommunerne nedlægger små folkeskoler. Du vil kunne finde eksempler på dette på foreningens hjemmeside og i dagspressen.

Ikke desto mindre skal det slås fast, at FSL er en fagforening, og det er vores opgave at stå vagt om lærernes arbejdstid og lønforhold. Det er essentielt, at der er de samme lønforhold på de frie skoler, som der er i folkeskolen for at sikre en mobilitet mellem de to sektorer, og fordi de frie skoler ellers ender som discountskoler. Der bør til gengæld være forskel på, hvordan vi laver skole i de to sektorer, og det er derfor godt, at vi har den mulighed qua de mange frie skoler.

Det er ikke fagforeningens opgave at skabe gode forhold for at drive fri skole. Det bidrager vi gerne til, men det er skoleforeningernes opgave. Så når skoler af den ene eller anden grund ikke kan få økonomien til at hænge sammen, så må de skrue på de håndtag, der er at skrue på.

Så FSL er ikke efter små friskoler eller andre. Men vi er meget opmærksomme på de skoler, som ikke efterlever overenskomsten.

Venlig hilsen, Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

SVAR


Foto Istockfoto

Historie for 9. klasse

Indblik og udsyn - historie for 9. klasseThom

as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 9. klasseDen 28. Juni underskrev Tyskland Versaillestraktaten i spejlsalen på det gamle kongeslot i Versailles uden for Paris. Traktaten afsluttede Den første Verdenskrig, men lagde samtidig grundstenen for Den anden Verdenskrig.De 90 år fra Versailles til i dag blev begivenhedsrige. Velfærdstaten blev op-bygget, parcelhuset blev opfundet og mennesket satte foden på månen. Men det var også en tid, der kastede lange skygger med Holocaust og et pigtråds-delt Europa, der levede i frygten for en atomkrig.

Indhold i historie for 9. klasse:Nyeste til 1918 - 2010

ISBN 978-87-92505-28-6

www.meloni.dk

Nyeste tid 1918 - 2010

Indblik og udsynIndblik og udsyn



as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 6. klasseI denne bog kan du læse om, hvad der skete for mange år siden.Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvad var Den westfalske Fred?

Hvem var Danmarks første enevældige konge?Er det rigtigt, at en svensk hær gik over Storebælt?Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 6. klasse:RenæssanceOplysningstid

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

renæssance og oplysningstid stenalder, det gaMle egypten, BronZealder og Jernalder


Husk 9mm til ryg



as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere

i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet

indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder

til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards

og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer.

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”.

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 4. klasse

I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden.

Hvornår havde man demokrati i Athen?

Hvem var kejser Augustus?

Er det rigtigt, at det var vikingerne, der opdagede Amerika?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 4. klasse:

Det antikke Grækenland · Romerriget · Vikingetid · Middelalder

ISBN 978-87-92505-09-5

www.meloni.dk

Det antikke GrækenlanD, romerriGet, vikinGetiD oG miDDelalDer


Indblik og udsyn



as Meloni R

ønn













I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden.

Hvordan levede man i stenalderen?

Hvad var en farao?

Hvordan fremstiller man bronze?

Er det rigtigt, at der har boet en konge i Gudme?

Alt dette ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 3. klasse:

Stenalder • Det gamle Egypten • Bronzealder • Jernalder

ISBN 978-87-92505-02-6

www.meloni.dk



as Meloni R

ønn













I denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for mange år siden.

Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen?

Hvorfor en dansk konge blev sørøver?

Hvem var dronning Margrete den 1.?

Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 5. klasse:Middelalder • Renæssance

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Middelalder og renæssance

sTenalder, deT gaMle egYPTen, BronZealder og Jernalder


Husk 9mm til ryg

”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet er bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet læg-ger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, fakta-bokse og kildetekster.

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips til, hvordan man kan arbejde med elevbøgerne. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

www.meloni.dkgode solide lærebøger til den rigtige pris

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr. Pris er eksklusiv moms og forsendelse

Indblik og udsynkomplet historiesystem

3.-9. klasse

Kort og godt

Medarbejdere snydes for indflydelseAnsatte bliver ikke inddraget i vigtige beslutninger på

arbejdspladsen om økonomi og besparelser, sådan som det er aftalt, viser en ny stor undersøgelse fra hovedorgani-sationen FTF. Undersøgelsen er foretaget blandt ca. 8.500 tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser. I alt 394 til-lidsrepræsentanter i Frie Skolers Lærerforening har deltaget i undersøgelsen.

43 procent af tillidsfolkene oplever, at de er sat uden for indflydelse, når det kommer til de overordnede strategiske spørgsmål om budget, økonomi, besparelser og rationalise-ringer. De formelle samarbejdssystemer med lokale samar-bejdsudvalg bruges mest til orientering og ikke som et forum for reel indflydelse, fremgår det.

Forskere fra Carma, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet, konkluderer i undersøgelsen, at medar-bejderne overordnet set mangler kompetencer i at kunne læse udviklingen for arbejdspladsen, og hele 61 procent ser sig ifølge undersøgelsen i mindre eller ringe grad uddannet i for-hold til at forstå budgetter og regnskaber. Bente Sorgenfrey, formand for FTF, peger på, at de faglige organisationer har en rolle at spille i forhold til at uddanne deres tillidsfolk bedre:

»Medarbejdernes repræsentanter skal agere mere proak-tivt og komme med konkrete løsningsforslag. De skal tage ansvar for at få mere indflydelse på de vigtige beslutninger, og det kræver blandt andet, at de får flere kompetencer på de overordnede politik-områder«. TKE


Lærer-uddannelsen skal være friPolitikerne blandede sig for meget i detaljerne, da de i

2007 vedtog den nye læreruddannelse, og det var forkert. Det erkender en af dem, der var med til at forhandle refor-

men på plads, nuværende børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). I et interview med Politiken siger hun undskyld til lærerne og læreruddannelsen for den politiske detailstyring af læreruddannelsen. Det var bestemt en fejl, mener ministeren:

»Tænk hvis vi (politikerne, red.) skulle blande os i, hvordan sygeplejerskerne bliver gode til at hjælpe deres patienter. Det ville da være en katastrofe. Men lige præcis på læreruddan-nelsen, mener vi, at vi har forstand på det«.

Giv mere frihedEfter fem år med den nye læreruddannelse står det klart, at der stadig er for få, som vælger læreruddannelsen. For få af dem, som tager uddannelsen, kommer ud med tre linjefag. Og uddannelsen ruster ikke i tilstrækkelig grad de lærerstu-derende til at klare skoledagens praktiske og pædagogiske udfordringer.

Derfor indkalder politikerne nu læreruddannelsen til et politisk eftersyn. Og står det til Christine Antorini, bliver over-skriften de-regulering. Uddannelsesstederne skal have mere frihed til at tilrettelægge uddannelserne i praksis.

En række lokale læreruddannelser har fået dispensation fra lovens mange krav og bindinger, og det viser sig, at de stu-derende her klarer sig bedre end dem, som følger lovens ord.

Frihed er den røde trådFormand for den følgegruppe, som har overvåget reformen, Per B. Christensen, understreger, at ønsket om mere frihed er den røde tråd, som går igennem gruppens rapport om læreruddannelsen:

»Den tætte politiske kontrol med læreruddannelsen gør den mindre fleksibel i forhold til de krav, omverdenen stiller. Det står i klar modsætning til alle andre videregående uddan-nelser, som er reguleret på et langt mere overordnet niveau. Der er brug for en mere tilpasningsdygtig læreruddannelse, der vil give de studerende friere rammer til at sammensætte deres læreruddannelse«, siger han. MHV

Foto Istockfoto

Kursus-kalender

8. MARTS 2012

Film i engelskundervis- ningen 6. - 10. klasseQuality Park Hotel, Viaduktvej 28, Middelfart

Modul 1: Hvad kan en film? Modul 2: Eksemplariske undervisningsforløb Modul 3: Hands-on. Film/Movie - Trai-ler (motion picture) Video (YouTube)Underviser: Lisbeth Møller Madsen, UC Lillebælt. Tilmelding snarest. Info: Inge Laursen, tlf 8639 4877 / mail: [email protected].

21.-22. MARTS 2012

Konference om ordblindhedCrowne Plaza, København S.

- hvor præsentation af viden sker på en alsidig måde. »Ord 12« indeholder en række tilbud med fagpersoner, stande, paneldebatter, lærende work-shop etc. Mere info: www.ord12.dk.

25.-30. MARTS 2012

Ollerupkursus 2012Den frie Lærerskole, Svendborgvej 15, Ollerup

Vælg mellem 20 faglige kurser for de frie skolers lærere og ledere. Tilmel-ding og beskrivelse: www.dlf-ollerup.dk. Rekvirer kursusfolderen på: [email protected] eller tlf. 6224 1066

14.-15. APRIL2012

Sproglærerforeningens Landskursus 2012Gl. Avernæs - DLF Kursuscenter, Sydfyn

Nogle programpunkter: Sprog og børn. Digitale ressourcer motiverer drenge og piger i sprogfag. Nyt fra Internatio-nalt udvalg og Undervisningsministe-riet. 'Motivation til sprog' v/ professor Dominique Bouchet.Tilmelding i Sproglæreren nr. 4/2011 og direkte via: www.sproglæererfor-eningen. dk/kurser/landskursus.

16.-18. APRIL 2012

FørlederkursusBrogården, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart

Efterskoleforeningen afholder dette kursus i samarbejde med FSL.Målgruppen: Folk som overvejer eller har søgt stilling som leder i eftersko-len, eller lige er tiltrådt. Dette modul 2 er et værktøjsorienteret kursus om lovgivning, løn- og ansættelsesfor-hold, samt personaleledelse. Program kan ses på www.fsl.dk eller www.efterskoleforeningen.dk/kalender. Tilmeldingsfrist: 6. marts 2012.Til: www.efterskoleforeningen.dk.

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

MINDEORD

Birgitte Aagaard er dødOverlærer Birgitte Aagaard var i årene 1983 – 2011 ansat på C. la Cours Skole i Randers. Hendes fag var dansk, idræt, billedkunst og engelsk, som hun alle dyrkede med ildhu og en begejstring, hun evnede at formidle til sine elever. Hver eneste time var veltilrettelagt og inspirerende.

Fagligheden var i højsædet, men ligeså vigtigt for Birgitte var det, at dan-nelse indgik som en del af elevernes hverdag. Enhver elev skulle fx kende de danske salmer, kirkeårets mærkedage og traditioner. De gode gamle dy-der som disciplin, respekt og høflighed var mærkesager for hende. Hendes lejrskole var på en dansk ø. Eleverne skulle have ægte oplevelser.

Som klasselærer var hun særdeles optaget af den enkelte elevs trivsel og udvikling. Forældrene havde stor respekt for hende og var aldrig i tvivl om, at hun ”så” rigtigt. Hun var en meget afholdt lærer, som var dybt engageret i sit arbejde. Til skolens årlige ”gamle elevers fest” kom der altid mange af hendes forhenværende elever. De kunne berette, at Birgittes krav om at være vel-forberedt til timerne, overholde afleveringstidspunkter og aflevere opgaver, man vel at mærke kunne være bekendt, i den grad kom dem til gode i deres senere uddannelsesforløb.

Birgitte havde sine meningers mod. Hun var meget optaget af at præge og deltage i skolens udvikling, og hun fremlagde dem altid uden at lægge fingrene imellem. På lærerværelset blev vi ofte mødt af en opmuntrende bemærkning eller en ægte bekymring for kollegers ve og vel. Det sidste år af hendes lærerger-ning kæmpede hun ukueligt mod kræften. Hun insisterede på at passe sit arbejde, til hun gik på pension i sommeren 2011.

Vi er mange, der kommer til at savne hende som ven og en trofast kollega, vi altid kunne regne med. Det er svært for os at forstå, at hun ikke er her længere.

Vigtigst i Birgittes liv var hendes familie og venner. I særdeleshed børne-børnene, som hun ofte fortalte glædesstrålende om. I fritiden var hun bl.a. medlem af Sct. Clemens Kirkes menighedsråd. Hun var en særdeles aktiv golf- og bridgespiller og var på alle måder et dybt engageret menneske.

De varmeste tanker går til hendes familie, hendes mand Jens Aagaard, døtrene Kirstine og Karen samt børnebørn og svigerbørn.

Æret være hendes minde.

På kollegernes vegneDorthe Marlene Pedersenskoleleder, C. la Cours Skole

Frikvarter

Lærere i Latehar i den indiske delstat Jharkhand er så skrækslagne ved at passe deres job, at de kræver en

særlig pulje afsat til løsepenge, hvis ikke de skal nedlægge arbejdet. Årsagen er, at maoistiske oprørere igen og igen bortfører lærere i områdets skoler. Ramesh Kumar, lærer i Latehar, forklarer til den indiske avis, The Pioneer:

»Lærere bliver ofte bortført af maoister i skovområder, og de bliver tævet, tortureret og truet. Maoisterne siger, at hvis vi sladrer til medier eller myndigheder, så dræber de os. Vi føler, at vores liv er i fare«.

Samtidig kræver lærerne også at blive fritaget fra opgaver med vedligeholdelse af skolerne og at holde øje med elever-ne i pauser, fordi de er mere sårbare over for kidnapninger udendørs. Og der er opbakning fra elever. Ravi Ladka, elev i en af Latehars skoler siger til et indisk nyhedsbureau:

»Vores skole ligger tæt på en skov, og derfra kommer maoisterne og bortfører vores lærere. Det gør livet besvær-

ligt og for-styrrer vores uddannelse«.

En lang række indiske delstater er hårdt plaget af de maoistiske oprørere, som søger at vælte den indiske samfundsorden. Maoisterne påstår at repræsentere svage og fattige indere, men de voldelige metoder synes at fortælle en anden historie. I Latehar er det ikke bare lærere, men også skoler, der forsvinder. I de sidste par år har maoisterne brændt og bulldozet en længere række af distriktets skoler. n UAN

Pressede indiske lærere har brug for løsepenge

VERDEN RUNDT

Foto Istock Photo


Forstander til

Mellerup Fri- og Efterskole er en grundvig-koldsk skole, smukt beliggende i Mellerup med udsigt over Randers Fjord. På stedet er der en lang og stærk tradition for den frie skole. Efterskolen har et musikmiljø i særklasse, og det har gjort skolen kendt landet over. Den har 134 elever fordelt på 9. og 10. klasse. I friskolen er der et godt forældresamarbejde omkring de 128 elever, som er fordelt fra Bh.kl. til 7./8. kl. Vi er i alt 40 medarbejdere på hele den kombinerede skole.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende opgave i et lederteam bestående af forstander, viceforstander og friskoleleder. Forstanderen skal være med til at skabe rammerne for en skole, der ønsker at udvikle sig i tiden og med topmoderne faciliteter til musik, bevægelse og naturfag.

Vi forventer en person, der• kan identificere sig med skolens værdigrundlag og udvikle på det grundlag• kan lytte og samarbejde• har evner for pædagogisk og personalemæssig ledelse• har økonomisk indsigt og overblik• naturligt engagerer sig i et udfordrende efterskoleliv med elever, forældre og ansatte • har mod på en stilling, der indeholder ledelse, undervisning og kostskole• har et godt kendskab til de frie skoler og erfaring med kostskole• har mod på at bo på skolen og være et aktiv i lokalsamfundet

Ansvars- og funktionsdelingen i ledelsesteamet tager udgangspunkt i en bestyrelsesbeslutning men foregår i det daglige efter princippet bedste mand m/k til jobbet.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til skolens formand Knud Pedersen på 2137 9133. Aftale om besøg på skolen ved henvendelse til skolen på 8644 1339. Se også www.mellerupefterskole.dk

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet kr. 456.110 til kr. 528.589 (april 2011).

Skriftlig ansøgning, der skal være skolen i hænde senest d. 9. marts 2012 kl. 12.00, sendes til:

Bestyrelsen, ”Forstander”

Mellerup Fri- og EfterskoleAlmisbakken 19 Mellerup

8930 Randers NØ[email protected]

Mellerup Fri- og Efterskole søger en forstandermed tiltrædelse 1. august 2012

Stillinger


Stillinger

Engelsklærer søgesHar du lyst til at være en del af en skole, hvor udvikling, samarbejde, hjælpsomhed og faglighed prioriteres højt, så grib chancen nu og send os en ansøgning.Pr. 1. april 2012 (eller snarest muligt) er en lærerstilling ledig med engelsk i udskolingen. Ansøgere der tillige har linjefag i dansk prioriteresDyhrs Skole er en selvejende institution med 670 elever og 45 lærere. Skolen er inde i en spændende, dynamisk udviklingsproces, som du vil blive en del af.

Øvrige oplysninger: Se evt. skolens hjemmeside: www.dyhrs-skole.dkFor yderligere oplysninger kan skoleleder Karin Tellerup Have kontaktes på skolen på tlf. 58 52 06 55 – eller privat 28 19 48 19 eller vice-skoleinspektør Peder Helveg Pedersen privat 30 63 24 65.Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC/OC samt organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler. Dyhrs Skole indhenter straffeattest.Ansøgning mrk. "Lærer” bilagt relevante oplysninger sendes til

Dyhrs Skole, Frederiksgade 10, 4200 Slagelse– senest torsdag den 16. februar kl. 12.00. Ansættelsessamtaler påregnes torsdag den 23 og fredag den 24. februar.

Personlig profil:– du er en fagligt dygtig lærer– du er aktiv og engageret i skolens udvikling– du er samarbejdsorienteret og har mod på

pædagogisk udvikling– du lægger vægt på trivsel, udfordringer

og ansvar– du er i besiddelse af en sund humor og et

godt humør

Vi kan tilbyde:– en levende og aktiv skole– et godt og positivt arbejdsmiljø– fagligt velfunderede kolleger – god sparring og introordning– høj prioritering af undervisning i liniefag– en aktiv og positiv forældrekreds– et stabilt elevtal – en sund økonomi

DYHRS SKOLE – SLAGELSE(Selvejende institution)

Den 1. august opretter vi en friskoleafdeling, hvor skolens viceforstander også skal fungere som afdelingsleder, hvorfor vi pr. 1. august søger en afdelingsleder til efterskolen.

Vi har store forventninger til vores kommende afdelingsleder. Hun eller han skal varetage den daglige ledelse af efterskolen og i tæt samarbejde med skolens forstander og medarbejdere sikre en fortsat udvikling af og bevægelse i efterskolen, så den med klangbund i skolens værdier og helt særlige kultur vedbliver med at være et attraktivt og moderne skoletilbud.

Hald Ege Efterskole oplever en stor søgning og er et levende sted, hvor skolens mangeartede tilbud sikrer en dejlig mangfoldighed blandt de 150 elever og de ca. 25 ansatte. Her vil det ligeledes blive afdelingslederens opgave i tæt samarbejde med de øvrige lærere at skabe rammerne og betingelserne for, at vi for alle vores elever laver en rigtig god efterskole hver dag.

Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisa-tion. Tjek os i øvrigt ud på www.hald-ege-efterskole.dk – og send os en ansøgning senest 26.02.12, hvor du fortæller, hvad du kan bidrage med på Hald Ege Fri- & Efterskole. Du er også altid velkommen til at kontakte forstander Erik Junker på 2148 9279 for at høre nærmere. Ansættelsessamtaler i uge 9.

Hald Ege Fri- & EfterskoleMrk. “Afdelingsleder”Videbechs Allé 137

8800 Viborg

Afdelingsleder tilHald Ege Fri- og Efterskole


Stillinger

- vi vil være ”verdens bedste skole” - for børn

i Aarhus søger pædagogiskafdelingsleder m/k

Pr. 1. august søger N. Kochs Skole en ny pædagogisk afdelings-leder på GUL etage (0. - 5. klasse). Du bliver nærmeste leder for ca. 16 pædagogiske medarbejdere, og du kommer til at indgå i et ledelsesteam bestående af skoleleder, adm. afdelingsleder og i alt tre pædagogiske afdelingsledere.

Vi forventer, at du er læreruddannet. Det vil være en fordel med enten ledelseserfaring eller relevant uddannelse, men det er in-gen betingelse for at søge stillingen. Du er visionær og optaget af pædagogisk udvikling, og du har både praktisk og teoretisk beskæftiget dig med pædagogisk udviklingsarbejde. Som person er du empatisk, robust og har gode samarbejds-evner.

På N. Kochs Skole står fællesskabet i centrum. Vi er en ud-viklingsorienteret skole, der vægter samarbejde mellem alle skolens parter meget højt. Vores indskoling er præget af den integrerede fritidsordning (som du dermed også er leder for), der sikrer en sammenhængende skoledag for børnene.Vi forventer, at du læser mere om skolens værdier og struktur på vores hjemmeside www.kochs.dk.

Vi ønsker, at ledelsen er tæt knyttet til det pædagogiske arbejde på skolen, og derfor er halvdelen af din arbejdstid som lærer - og halvdelen som leder.

Som leder skal du være med til at:- deltage i det fælles ledelsesarbejde i et tæt samarbejde med den øvrige ledelse.- styrke den pædagogiske udvikling på skolen- fremme samarbejdet mellem personale, børn og forældre på gul etage- løse konkrete ledelsesmæssige og administrative opgaver som fx afholdelse af MUS, fagfordeling, skemalægning, daglig økonomi og mødeplanlægning.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til skoleleder Lisbeth Qvortrup, N. Kochs Skole, Skt Johannes Allé 4, 8000 Aarhus C eller pr. mail til [email protected] således, at den er skolen i hænde senest den 6. marts 2012. For yderligere information kan du kontakte skolens leder Lisbeth Qvortrup på telefon 2622 3133. Du er naturligvis også velkommen til at besøge skolen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC, hvilket pt. svarer til afl ønning i intervallet kr. 351.257-438.154. Der kan derudover eventuelt blive tale om souscheftillæg på kr. 19.267.


Kursen er sat for den stærkt gymnasieforberedende og internationale efterskole i Skals ved Viborg, hvor kernen i skolens virke er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Målene og ambitionerne er høje i et velfungerende efterskolemiljø, hvor alle på skolen trives og udvikles både socialt og fagligt. Skolen skal også fremover være attraktiv og foretrukken mht. både undervisningen og samværet.

SKALs søger derfor en ambitiøs viceforstander, der som en del af ledelsen kan sikre, at skolen fortsat fungerer som en moderne og kompetent ledet efterskole, hvor eleverne oplever klare krav og fuld opmærksomhed som et solidt fundament for et fantastisk og lærerigt år.

Viceforstanderen er en synlig og målrettet leder, der samtidig er nærværende og involverende med høje ledelsesmæssige ambitioner og stærke personlige kompetencer.

VICEFORSTANDERS Y N L I G – A M B I T I Ø S – V I S I O N Æ R

✔ Der forudsættes erfaring fra relevant pædagogisk sammenhæng

✔ Se stillings- og personprofil på www.skals-efterskole.dk

✔ Tiltrædelse: 1. august 2012

✔ Ansøgning mrk. ”Viceforstander” sendes til SKALs på [email protected]

✔ Ansøgningsfrist: Mandag den 5. marts kl. 12.

✔ Yderligere oplysninger fås hos forstander Sven Primdal, tlf. 86 69 50 11/51 26 71 57

Skals Efterskole, Kærvej 11, 8832 Skals

Stillinger

Spjellerup Friskole søgerMatematiklærer med stort M

Er du mere end glad for at undervise i matematik og brænder du for at se eleverne udvikle sig? – Så er du måske den nye lærer, som vi går og venter på.

Vi er en ny og spændende friskole som har været inde i en rivende udvikling.En udvikling, som vi er nået langt med, og som sker i en tæt dialog med ledelsen, bestyrelsen og dine kollegaer.

Vi skal den 1. april bruge en dygtig, kreativ og engageret matematiklærer, der har lysten til at undervise vores store elever i matematikkens forunderlige verden.En lærer, der ikke blot ser undervisningen som et pensum, der skal undervises i, men som også tænker i læringsprocesser, hvor eleverne lærer at tænke matema-tisk og ikke bare regner den ud.

For os er det meget vigtigt, at du brænder for friskoletanken og at du både er god til at lytte og aktivt byder ind med dine ideer. Vi vægter også den tværfaglige un-dervisning, både på tværs af klasser og fag, så det må du også meget gerne ville.

Ja, der er så meget, vi gerne vil fortælle om os selv, så hvis du nu er blevet nysgerrig, kan du læse mere på vores hjemmeside www.spjellerupfriskole.dk

Du kan her se hele vores stillingsopslag. Du kan også kontakte skoleleder Jan Glerup på tlf. 60 40 59 00 eller bestyrelsesformand Jan Høvsgaard på tlf. 21 47 06 68.

Ansøgning og CV med relevante bilag mailes til skoleleder Jan Glerup – [email protected]. Ansøgningsfristen er søndag, den 19. februar kl. 12.00.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC

NYT FRA KREDS 2, 8 & 9Pensionsmøde for kreds 2, 8 og 9, mandag den 5. marts 2012 kl. 17.-19 på Strib Idrætsefterskole, Staurbyvej 6, 5500 Middelfart.Emner:• Tjenestemandspension / LærerPension.• Seniorordninger.• Efterløn.• ATP, LD.Konsulent i FSL Britta Juul Jensen gennemgår de forskellige ordninger i efterlønskassen /P.25, og viser dig, hvordan du selv kan beregne pension og efterløn. Annelise Rosenberg, Lærernes Pension A/S, viser dig dine muligheder i LærerPension.Der serveres en let anretning under mødet.Giv besked ved tilmeldingen, hvilken skole du er ansat på,og hvilket et af oplæggene du ønsker at deltage i. Tilmelding: Senest 15. februar 2012 til [email protected].

Er du ogsånoget særligt?Vi er en af Danmarks mindste lilleskoler, men vi er en af de største, når det gælder hjerterum. Hos os er alle noget særligt. Her er højt til loftet, og vores størrelse giver os nogle helt unikke muligheder. Hos os bliver alle set og alle bliver mødt der, hvor de nu engang er; vi behandler alle ens ved at behandle dem forskelligt.

Vores mål er, at blive den mest eftertragtede lilleskole nord for København; en skole, som er alment kendt for både nærhed og et højt fagligt og innovativt læringsmiljø. Vi søger derfor en skolele-der, der med udgangspunkt i de mange kvaliteter vi har, kan hjælpe os med at nå dette mål.

Du kan forvente at få stor indflydelse på, hvordan vores skole skal være fremadrettet og for den rette kandidat er stillingen en enestående mulighed for at være med til at tegne en ganske særlig skole.

Hvis du vil vide mere om os, kan du besøge vores hjemmeside: www.rudersdal-lilleskole.dk Der kan du også finde det fulde stillingsopslag.

RUDERSDALLILLESKOLE

Læs mere på vores hjemmesidewww.friskolenhaldege.dk

Ansøgningsfrist mandag den 5. marts

Videbechs Allé 137 · 8800 Viborg23 49 42 41

Friskolen Hald Ege søger lærere til ansættelse 1. august 2012

Skriv og fortæl, hvad du kan bidrage med på en nystartet friskole.

Ajour


Ajour

NYT FRA KREDS 1Generalforsamling tirsdag den 27. marts 2012 kl. 17.00.Generalforsamlingen vil blive afholdt på Sydøstsjællands Idrætsefterskole.

Dagsorden (ifølge vedtægterne).

Der skal vælges kredsbestyrelsesmedlemmer, repræsen-tantskabsmedlemmer samt revisorer. Derudover beretning, regnskab og budget.Fra kl. 14.30 -16.30 vil der være kravopstilling til OK13.

NYT FRA KREDS 2Orienteringsmøde og generalforsamling mandag 19. marts 2012 på Viby Efterskole.PROGRAMKl. 17.00 – 18.00 Orientering fra kredsbestyrelsen.Kl. 18.00 – 18.45 Spisning.Kl. 18.45 Generalforsamling.Dagsorden ifølge vedtægterne.

Der er i år valg af kredsformand (Ricky Bennetzen genopstil-ler) og valg til kredsbestyrelsen(Anders Christian Lind og Flemming Madsen er på valg og genopstiller begge). Endvi-dere valg af suppleanter, revisorer og valg af repræsentant-skabsmedlemmer.Senest to uger før generalforsamlingen kan yderligere oplys-ninger om kandidater, regnskab, indkomne forslag mm ses på http://kreds2.fslnet.dk .

Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig til Flemming på [email protected] senest 1. marts 2012.Kandidatlister (Downloades fra http://kreds2.fslnet.dk) og forslag indsendes til kredsbestyrelsen([email protected]) senest d. 27/2-12.

NYT FRA KREDS 4Generalforsamling og kravopstillingsmødetirsdag d. 10. april 2012 på Nørbæk Efterskole, Fårupvej 12, 8990 Fårup. PROGRAM:Kl. 17.30 til kl. 19.00 Kravsopstillingsmøde om OK 2013. Oplæg af formand Uffe Rostrup.Kl. 19.00 til kl. 20.00 Spisning.Kl. 20.00 Kredsgeneralforsamling kreds 4.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.Kredsformand Thomas Münchow genopstiller. Kredsbesty-relsesmedlem Henrik Lohmann er på valg og genopstiller. Kredsbestyrelsesmedlem Hennie Laske genopstiller ikke. Opstilling af kandidater og øvrige forslag - skriftligt eller elektronisk - indsendes til kredsbestyrelsen senest tre uger før generalforsamlingen. Lister til opstilling af kandidater og yderligere oplysninger kan hentes på http://kreds4.fslnet.dk/

Tilmelding er nødvendig inden onsdag d. 28. marts 2012 på hjemmesiden http://kreds4.fslnet.dk/804/.

NYT FRA KREDS 5Kredsgeneralforsamling torsdag den 29. marts 2012 kl. 17 i Ingeniørforeningens Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 Kbh. V.

Dagsorden - iflg. vedtægterne.Der er valg af to kredsbestyrelsesmedlemmer (Jens Erik Bjørk-lund og Kristine Meldal er på valg og genopstiller begge), derudover valg af suppleanter, revisorer og valg af repræsen-tantskabsmedlemmer.

Kandidatlister og forslag til generalforsamlingen skal være kredsbestyrelsen i hænde senest tre uger før generalforsam-lingen dvs. d. 8/3 2012. Disse kan sendes elektronisk eller pr. post.

NYT FRA KREDS 6Kredsgeneralforsamling og møde om OK13torsdag den 29. marts 2012 kl. 17.00-21.00 på Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød

På generalforsamling skal vælges en kredsformand (genop-stiller), et medlem til kredsbestyrelsen (genopstiller ikke), suppleanter og revisorer. Der er ligeledes valg til foreningens repræsentantskab. Kreds 6 skal vælge 20 medlemmer og 7 suppleanter.

I forbindelse med generalforsamlingen holder vi et møde om OK13 med foreningens formand Uffe Rostrup.

Kredsen byder på mad, samt kaffe under selve mødet.

Kandidatlister og forslag skal være kredsformanden i hænde senest torsdag den 8.3 2012 og sendes til kredsformandMinna Riis / [email protected] / tlf. 50904714.

NYT FRA KREDS 7Generalforsamling og møde om OK13mandag d. 19. marts kl. 16.00 (kaffe og sandwich fra kl 15.30) på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved.

Der skal vælges kredsformand, fire kredsbestyrelsesmedlem-mer, revisorer og suppleanter.

Derudover skal der vælges 23 delegerede og 7 suppleanter til repræsentantskabsmødet i november.

Ca 19.30 holder formanden Uffe Rostrup oplæg om de kom-mende overenskomstforhandlinger, og derefter diskuterer vi vores krav til OK 13.

Forsættes


Ajour

LÆS SIDSTE NYT PÅ

WWW.FSL.DK

FØLG OS PÅ FACEBOOKFRIE SKOLERS LÆRERFORENING

NYT FRA KREDS 9Kredsgeneralforsamling og kravopstillingsmødeonsdag den 21. marts 2012 kl. 15.30 på Hulvej Skole, Hulvej 17-19, 8700 Horsens.

Dagsorden ifølge vedtægterne herunder valg af kredsformand og kredsbestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisorer.

Inge-Lise Jensen træder tilbage, og der skal vælges ny kreds-formand for 1 år. Hans Erik Hansen og Lars Høyer Jensen er på valg. Såfremt et kredsbestyrelsesmedlem vælges til formand, skal der vælges tre medlemmer til kredsbestyrelsen.

Indkomne forslag og kandidatlister skal være kredsformanden i hænde senest d. 29. februar 2012 kl. 24.00.

Mail til Inge-Lise Jensen - [email protected].

Vær opmærksom på, at der afholdes kravopstillingsmøde til OK13 umiddelbart efter generalforsamlingen.

NYT FRA KREDS 10Seniormøder om pensionSeniormøder: Tirsdag den 28. februar 2012 fra kl. 15.30 til 17.00 på Skjern Kristne Friskole, Fasanvej 18, 6900 Skjern ogOnsdag den 29. februar 2012 fra kl. 16-18 på Jakobskolen, Næringen 100, 8240 Risskov.

På møderne vil konsulenter fra Frie Skolers Lærerforening:* Orientere om pensionsforhold for lærere med pension i Efterlønskassen /Pensionskassen af 1925 (tjenestemands-pension).* Orientere kort om Lærernes Pension.* Orientere om seniorordninger.* Orientere om efterløn for dem, som er født før 1954.

Alle medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er velkomne.tTilmelding til [email protected] med angivelse af, hvilket møde man ønsker at deltage i. Seneste tilmelding fredag den 24. februar 2012.

FÅ BESØG AF FSLFå gang i samarbejdet. Frie Skolers Lærerforening tilbyder at tage ud på 10 skoler for at motivere og hjælpe skoler i gang med at etablere samarbejdsudvalg/MIO.

Flere skoler vælger at formalisere samarbej-det i et samarbejdsudvalg eller et MIO.Frie Skolers Lærerforening vil gerne støtte skolerne i deres etablering af disse udvalg.

FSL tilbyder et oplæg til 10 frie skoler om mulighederne.

Hvis I er interesseret i at få et gratis oplæg om samarbejds-aftalen og/eller etableringen af et udvalg, skal skolen sende

en mail til [email protected] inden den 20. marts 2012.

Tilbuddet gælder skoler • der ikke har et samarbejdsud-valg/MIO og• hvor der er under 25 ansatte og• hvor alle ledere, bør-

nehaveklasse-ledere og lærere

er medlemmer

De 10 skoler bliver udvalgt ud fra en for-deling af af skole-form, geografi sk placering og skole-størrelse.


Annoncer

Formand Lærer Gordon Ørskov MadsenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. · 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. · 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 · 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan - tors: 10.00–15.30Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

FØLG OS PÅ FACEBOOKFRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Synes godt om!

FÆRDIG MED SKOLEN?

Hent inspiration i FSL's folder om

dine muligheder og rettigheder som

pensionist. Rekvirér den i dag på

[email protected] eller download den fra fsl.dk/udgivelser


Talerstolen

den. Det var tydeligt, at mange var nysgerrige.Når vi stiller folk i en ukendt situation, sker der noget. De

fleste af os er nysgerrige og vil være draget mod kassen for at undersøge, hvad der er i den. Enkelte blev dog stående ved døren. Da de bagefter blev spurgt om hvorfor, lød svaret: »Hvis jeg skulle se i kassen, havde jeg vel fået besked på det«. Så var der enkelte, der ligefrem var dumdristige. En sprang eksempelvis frem og væltede kassen, idet han råbte: »HVA’ SÅ!«.

Eksperimentet viste, at mennesker reagerer forskelligt i nye situationer. Det er sværest at flytte mennesker, der har en høj grad af det, jeg kalder for livsangst. Det er dem, der stod og ventede ved døren i eksperimentet. De tænker: ’Hold dig til det, du kender til, og lad være med at tage chancer’ el-ler: ’Hellere en fugl i hånden end ti på taget.’ I den modsatte ende har du de strukturangste. Det er dem, der overfaldt kassen, og de er kendetegnede ved et stort vovemod og lever efter devisen ’The sky is the limit’. De hader regler, ser stort på aftaler og tidspunkter, får klaustrofobi af struktur, er ofte rastløse og kommer let til at kede sig.

Mennesker har ofte både lidt livsangst og lidt struktur-angst i sig. Livsangst giver eftertanke, omtanke, hvad-nu-hvis-spørgsmålene, som enhver personlighed, organisation og skole har brug for. Ude i den anden grøft har vi de lette og luftige typer. Kunstneren, der har valgt et arbejde uden facitliste eller sikkerhed, men et rum, der kan fyldes ud med sine egne impulser. Eller racerkøreren og stuntmanden, der har brug for at mærke adrenalinet pumpe.

Strukturangst og livsangst er to centrale instinkter, der ligger dybt i os. Når vi går hinanden på nerverne, kan det skyldes, at man har to forskellige behov for struktur, og erkendelsen af forskellighed er vigtig for at trives. Hvordan kan man supplere hinanden som kollegaer? Stimulere de strukturangste i klasseværelset, og samtidig skabe tryghed for de livsangste? n

Henrik Høgh-Olesen, professor i social- og personlighedspsyko-logi på Aarhus Universitet. Har bl.a. skrevet bogen ’Personlighe-dens Positioner – Angst og grænseløshed i person og kultur’.

Strukturangst og livsangst er to centrale instinkter

Professor i social- og personlighedspsykologi på Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen holdt inspirationsfore-drag til medlemmerne af Lærernes a-kasse i forbindelse med a-kassens Danmarksturné ’Foredraget’. Frie Skoler bringer her et redigeret uddrag af hans oplæg.

»

Af Marianne Widt Bindslev · [email protected]

Jeg lavede engang et psykologisk eksperiment med 200 mennesker. I et rum uden vinduer og med kun en dør stillede jeg en halvanden meter lang kasse på et bord. Forsøgspersonerne blev en efter en lukket ind i rummet. Døren blev lukket bag vedkommende,

der ikke vidste, at eksperimentet var gået i gang. Det, som skete, var, at de fleste mennesker i lang tid stod og ventede ved døren. Men der er grænser for, hvor lang tid man gider stå der, og de fleste gik i gang med at gå frem og tilbage. Helt automatisk fik deres gang et diagonalt præg, og de stoppede en meter væk fra kassen og forsøgte at kigge ned i

Foto Lærernes a-kasse


Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 [email protected] LØSSALG 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 [email protected] · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE Annoncer: 10 dage før udgivelse. Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

UDGIVELSER Nr. 10 - 27. februar / Nr. 11 - 12. marts 2012 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Jørn Thomsen ElboISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artik-ler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtrykfor Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og hold-ninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.Find masser af inspiration på vores hjemmeside

www.hornstrupkursuscenter.dk

Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40

NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150

[email protected] · www.frieskolersledere.dk

· Pålidelig rådgivning som leder· Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser· Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Ravnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 87469110 · Fax: 87469111 [email protected] · www.fsl.dk

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik Wisbech

Sekretariatet T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30 Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 44843494Kreds 7 Annie Storm, T: 38800478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Inge-Lise Jensen, T: 75586145 Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 74830040


Navnligt

Hej Gitte. Jeg ringer til dig, fordi jeg ved, du har deltaget i det årlige repræsentantskabsmøde i Frie Skolers Lærer-

forening flere gange. I har snart kredsgeneralforsamling i jeres kreds, og der skal vælges delegerede til repræsentantskabsmø-det. Har du fået nok, eller vil du gerne vælges igen?Gitte Søndergaard Johannesen: »Jeg vil gerne være delegeret igen. Første gang jeg var med, var det fantastisk at se, hvordan det foregår, og hvad der sker. Det er nok 10 år siden, jeg var med første gang, og så har jeg været med lidt on and off, men det er stadig interessant. Det giver jo indblik i, hvad det er, man er medlem af«.

Er der noget sjov ved at være med?»Jeg ved ikke, om jeg vil sige, det er sjovt. Men selvfølgelig, man hygger sig med lærerne fra andre skoler. Det er jo også en del af det«.

Synes du, det er vigtigt, det der sker på mødet? »Det tror jeg, men jeg synes, det er ærgeligt, når vi bruger meget lang tid på at diskutere resolutionsforslag. Det er fint at få budskabet tydeligt fem, men der bliver brugt en masse tid på at rette i tekster. Bliver der rettet tre kommaer og et punk-tum, skal det hele trykkes og deles ud i 500 eksemplarer, for at vi alle kan se det. Det er bare for meget! Jeg ville foretrække nogle mere spændende debatter om ting, der er vigtige ude på skolerne. Om arbejdstid for eksempel – om hvad man skal finde sig i ude på skolerne. Det vigtige er også, at man får præsenteret tingene fra en anden side. For eksempel om skoleassistenter, hvor jeg først tænkte, ”at det vil da være alle tiders!”, men, nåh ja, det er det måske ikke alligevel. Måske

skaber det nogle andre problemer på skolen. Der er altid flere sider af samme sag, og dem hører man på sådan et møde«.

Hvad synes du var mest interessant på mødet sidste gang?»Det var den nye formands beretning«.

Er der noget, du gerne vil have indflydelse på, siden du deltager?»Nej, sådan tænker jeg ikke. Men der er jo fri talerstol, så muligheden er der. Jeg har endnu ikke haft modet til at gå op og sige noget«.

Er der ikke noget, du er ked af at gå glip af derhjemme, når du er væk fredag-lørdag?»Bestemt ikke, og når man først er der, er man fuldstændig koncentreret om det, der sker. Jeg glæder mig. Det er sjovt, at mødes og genoptage snakken med dem, man kender, selv om der er gået et år«.

Du har ikke sagt noget om festen, selv om jeg spurgte, om det var sjovt at være med til mødet?»Jamen, den er da rigtig hyggelig, selvom jeg har nået en alder, hvor jeg synes, musikken er for høj. Det er en festlig afslutning på en god dag«.

Du har mand og børn på 15 og 19 år. Siger din familie ikke noget til, at du tager af sted?»Nej, da. Men sidste gang var det lidt synd for min mand, der stod alene med Mortens And og en masse pillede kartofler, fordi mødet trak ud, og vi kom senere hjem, end vi plejer«. n

»Jeg vil gerne af sted igen«

Kredsgeneralforsamlin-gerne står for døren, og der

skal vælges delegerede til foreningens årlige repræ-

sentantskabsmøde i no-vember. Gitte Søndergaard

Johannesen fra Gladsaxe Privatskole har været med

før og vil gerne vælges igen

Af Thomas Kehlet · [email protected]

Foto Privat


F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Foreningenmener

Tillidsrepræsentanten - en lus mellem flere og hårde negle

oplægget beskrives og diskuteres nogle

af de mange dilemmaer, tillidsrepræsen-tanten oplever i sit arbejde. Forventnin-gerne til vores tillidsrepræsentanter på de enkelte skoler er store og forskellig-artede. Den van-skelige økonomiske situation mange af vores skoler befinder sig i udfordrer arbej-det som tillidsrepræ-sentant kraftigt, når der eksempelvis skal føres lokale lønfor-handlinger.

Samarbejde og dialog med ledelsen på skolen er vigtig, men der kan opstå et dilemma i forhold til kollegers tarv kon-tra skolens. Nogle tillidsrepræsentanter bliver beskyldt for ”et for tæt” samar-bejde med ledelsen, og det kan være svært at finde ud af, ”hvor går grænsen i samarbejdet”? ”Hvor langt skal jeg gå i forhold til at fremme gode og ordnede arbejdsforhold”? Andre dilemmaer kan

opstå ved for eksempel sygefraværssam-taler, klager, afskedigelser, samarbejds-problemer, hvor hovedproblematikken for tillidsrepræsentanten kan blive loyalitet i forhold til kolleger, skole og FSL. Her kan man hurtigt føle sig som ”en lus mellem hårde negle”

Det er vigtigt, at tillidsrepræsentan-ten fungerer som daglig medspiller på skolen og ikke kun, når der skal føres forhandlinger. Tillidsrepræsentanten skal være en person, der har mulighed for at komme ind i dagligdagen og

påvirke beslutningspro-cesserne. Det kræver selvfølgelig, at man er i besiddelse af de nød-vendige kompetencer og den nødvendige tid.

I FSL forventer vi, at tillidsrepræ-sentanten deltager i TR-grunduddannelsen

og benytter sig af de forskellige efterud-dannelsestilbud, der løbende udbydes - enten af hovedforeningen - eller af kredsen. Desværre hører vi ofte fra forskellige kredse, at der er tillidsre-præsentanter, de aldrig ser eller hører noget fra. Derfor må vi sætte yderligere fokus på de uddannelses/efteruddan-nelsesaktiviteter, foreningen tilbyder. I øjeblikket er ca. 80 tillidsrepræsentan-

ter ved at afslutte grunduddannelsen, men af de 598 tillidsrepræsentanter, vi har registreret i foreningen, mangler 89 stadig grunduddannelsen. Det kan der selvfølgelig være flere årsager til. Eksempelvis er 38 af dem valgt efter, at TR-uddannelsen gik i gang i 2011, så de forventes at starte på uddannelsen i efteråret 2012. Men der er stadig ca. 50 tilbage, som ikke har fået uddannelsen. Det er efter min mening for mange, og jeg er bekymret for, om man som tillids-repræsentant - uden grunduddannelse - er i stand til at yde den optimale service over for medlemmerne på skolen.

Jeg vil til slut opfordre jer medlem-mer ude på skolerne til at bakke op om jeres tillidsrepræsentant, som, selv om resultaterne måske ikke altid er lige synlige, ”knokler for sagen”.

Og til jer tillidsrepræsentanter - nye som gamle: Selv om I måske ikke altid i hverdagen mærker anerkendelsen af det store arbejde, I udfører, så kan I roligt ranke ryggen, så alle kan genkende deres ”lus” på (skole)gangen”. n

”TR – en lus mel-

lem flere og hårde negle”. Sådan lyder overskriften på et af oplæggene på vores TR-kurser. I

»I FSL forventer vi, at tillidsrepræsentanten deltager i TR-grundud-dannelsen og benytter

sig af de forskellige efteruddannelses-tilbud, der løbende

udbydes«.

Af Søren Vogth Hansen, kursusudvalget, Frie Skolers Lærerforening

Foto Privat


s

e a

b f

m

g c

d h n

c

d

Matematrix udfordrer elevernes matematiske færdigheder med problem-

stil linger fra virkeligheden. Det giver engagement og motivation.

Matematrix er et gennemprøvet system fra børnehaveklassen til 9. klasse

med vægt på det faglige. Det er matematikken og anvendelsen af den, der

er i centrum.

Den faglige opbygning følger ”timeglasmodellen”, som sikrer, at elevernes

forforståelse skaber afsæt for læring og efterfølgende evaluering.

Samtidig sikrer opgavernes forskellige sværhedsgrader, at alle elever får

passende udfordringer. Alle trin i Matematrix indfrier Fælles mål 2009.

(165

46

· Bur

eauL

IST.

dk) F

RS9

-20

12

Matematik der bygger

bro til virkeligheden

Engangshæfter med fokus på plus, minus og gange og

som primært henvender sig til elever på mellemtrinnet,

der har brug for ekstra gennemgang og træning.

Læs mere på alinea.dk

NYHED

Matematik · BH.kl.-9. klasse


16546_matematrix_bags_Frieskoler9_2012.indd 1 13/01/12 14.55

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler nr. 9