5MÆND OGKVINDER

ANNE GLAD OG FLEMMING MØLDRUPOM KØN OG STEREOTYPER:

01 · 2016 f-f.dk

FRIED E T E R D I G , D E R B E S T E M M E R

Bestemmer dit køn dit job?

MYTER OM

HVAD ER DUVÆRD?

Tips og tricks tilat få den løn,

du fortjener

TEMA:KØN

PÅ ARBEJDESIDE 10-29

VI SKAL TURDELYTTE TIL OS SELV,OG VÆRE DEM VI ER

Stresscoaching Lønforhandling trin for trin

| Årets funktionær 2015 |

Klik ind på hennemoelleaa.dk, hvor vi holderdig opdateret med sæsonens menu og spændende aktiviteter.

GOLFOPHOLDFra uge 10 til og med uge 47Et golfophold indeholder: 2-retters menu hver aften.En green fee til Henne Golf Klub pr. person. Mulighed for at tilkøbe ekstra green fee til 230 kr. (normalpris 300 kr.). Pris pr. person 3 dage (2 overnatnin-ger) med ankomst søndag, mandag eller tirsdag – (uge 10-25 og 34-47):Normalpris 1.700 kr. Medlemspris pr. person 1.190 kr.

(uge 26-33):Normalpris 1.997 kr. Medlemspris pr. person 1.398 kr.

Pris pr. person 4 dage (3 overnatnin-ger) med ankomst søndag, mandag eller tirsdag – (uge 10-25 og 34-47):Normalpris 2.370 kr. Medlemspris pr. person 1.659 kr.

(uge 26-33):Normalpris 3.015 kr.

Medlemspris pr. person 2.111 kr.

MINIFERIE inkl. ½ pension4 dages ophold (3 overnatninger). Tilbuddet gælder kun ved ankomst søndag, mandag eller tirsdag. Pris pr. person (uge 10-25 og 34-47)i dobbeltværelseNormalpris 2.050 kr. (Enkeltværelse 2.650 kr.)Medlemspris pr. person 1.435 kr.

(Enkeltværelse 1.855 kr.)Pris pr. person (uge 26-33)i dobbeltværelseNormalpris 2.835 kr. (Enkeltværelse 4.300 kr.)Medlemspris pr. person 1.985 kr.

(Enkeltværelse 3.010 kr.)

FILSØ-TURDen 18.-20. september 2016Ophold fra søndag til tirsdag med guidet tur rundt om Filsø. Ankomst søndag den 18. septem-ber: 2-retters menu (1/2 pension).Mandag: Morgenmad.Kl. 13.00-16.00: På guidet tur rundt om Filsø med Merete Vigen Hansen. Der bliver serveret en sandwich og kaffe og kage på turen. Kl. 18.30: 2-retters menuTirsdag: Ta’ selv morgenbord.Derefter afrejse. Pris pr. person Normalpris 2.100 kr. Medlemspris pr. person 1.470 kr.

Der ydes max. rabat for 4 personer pr. medlemskort.

Kontakt os på tlf. 76 52 40 00

Meld dig ind i dag og opnå rabatSom medlem af Frie Funktionærers fagforening opnår du en særlig medlemsrabat, hvis du selv bor på hotellet. Har du tegnet Frie Mini, skal du opgradere til Frie Favorit/Frie Elite for at kunne opnå rabatten.

Henne Mølle Å BadehotelKom til Henne Mølle Å Badehotel ved Vesterhavet og lad os forkæle dig!

Glæd demdu holder af– med et gavekorttil Henne Mølle Å

Badehotel

| Indhold |

Hvad er du værd?

Få et indblik i, hvordan du bedst kan være en retfærdig forhandler og opnå den løn, du fortjener ud fra dine kvalifikationer. Du kan også få en individuel lønvurdering af din karrierekonsulent, hvis du er Favorit- eller Elite-medlem.

Indhold:

32

13 Test din viden om mænd og kvinder Hjerneforsker Ann E. Knudsen tager dig med på en rejse ind i mænd og kvinders hjerner, når vi undersøger, om der er hold i myter, som at mænd er bedst til at finde vej, og kvinder har rekorden i multitasking.

20 Bestemmer dit køn dit job?Vi opdrager børn forskelligt efter deres køn og skaber stereotyper om empatiske piger og vilde drenge. Det har konsekvenser for deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, mener to kønsforskere. Der skal mere fokus på personlighed frem for køn, når vi opdrager vores børn.

FRIE NR. 1 2016 | 3

Formandens leder

Kort nyt

Det FRIE ord

Her finder du os

46

3136

HVER GANGFaglige noter

Det sker hos Frie Funktionærer

Hjernebrud

3645

46

41 Ameneh tog a-kassen med til fælles-samtaleHør om Ameneh Yazdanpanahs oplevelse af den nye samtaleform mellem jobcenter, a-kasse og medlem, da hun som ledig tog sin a-kasse med til fællessamtale i Gladsaxe jobcenter.

Kender du (stereo)typen?Mød de to kendis-værter fra DR til en snak om køn og ligestilling. Hvorfor skal Anne Glad altid ud-tale sig om sit tøj og sit sexliv, når medvært Flemming Møldrup deri-mod skal kloge sig på store sam-fundsøko-nomiske spørgsmål, når journalisterne ringer. 16 32 Andreas vandt over PFA

Frie Funktionærer tog sammen med sygemeldte Andreas Hinsching kampen op mod Danmarks største forsikrings-selskab – og vandt. PFA fratog ham retten til at få udbe-talt sin erhvervsudygtighedsforsikring, fordi han smilte på et feriefoto på Facebook.

34 Få ro på med stresscoachingStresscoaching er en metode til at få overblikket tilbage. Vores karrierekonsulenter kender signalerne på stress og ved, hvordan de med de rette redskaber og individuel rådgivning kan hjælpe medlemmerne videre.

10

10

4 | FRIE NR. 1 2016

| Leder |

D

KAMPEN OM LIGESTILLING ER STADIG IKKE HELT VUNDET, HVIS MAN SAMMENLIGNER KVINDERNES LØNSEDLER MED MÆNDENES. TAL FRA BESKÆFTIGELSESMINISTE-RIET FRA 2013 VISER, AT MÆND STADIG TJENER MEST.RANDI LAURSEN

”

Kære læserUdgives af:

Frie Funktionærer

Paghs Gård

Overgade 24

Postboks 925

5100 Odense C

Tlf.: 63 13 85 50

E-mail: fifu@f-f.dk

f-f.dk

Medlem af Dansk Fagpresseforening

ISSN 1903-0088

Redaktion:

Randi Laursen, formand (ansvarshavende)

Maria Skovbjerg Henriksen, redaktør (msh@f-f.dk)

Heidi Callesen, journalist (hca@f-f.dk)

Jørgen G. Jørgensen, direktør

Layout:

Tine Schaumburg Vester

Tryk:

Clausen Grafisk ApS

Oplag:

20.000

Forside:

Anne Glad og Flemming Møldrup

Foto:

Bo Nymann

Ser man tilbage, er der sket meget på lige-stillingsområdet igennem de seneste årti-er, men spørger man i generationerne før os, vil de stadig kunne huske et arbejds-marked, der var helt anderledes kønsop-delt, end det er i dag. Det er mindre end 60 år siden, domstolen stadfæstede, at kvinder ikke længere kunne afskediges, fordi de blev gift, og faktisk er det kun 38 år siden, at vi fik en ligebehandlingslov i Danmark.

Køn definerer ikke, om man er god til sit job. Det gør kvalifikationerne. Men kam-pen om ligestilling er dog stadig ikke helt vundet, hvis man sammenligner kvinder-nes lønsedler med mændenes. Tal fra Beskæftigelsesministeriet fra 2013 viser, at mænd stadig tjener mest.

Jeg håber, at temaet kan bidrage med ind-sigt og spændende perspektiver til en evigt aktuel, og ikke mindst vigtig, debat om køn på arbejdsmarkedet.

er er ingen tvivl om, at der er for-skel på mænd og kvinder. Det ser man ikke mindst i flertallets valg af job. Det er ikke en fordom, at der er flest mænd på direktionsgangene

og flest kvinder i omsorgsfunktioner. Det er fakta.

Ifølge køns- og hjerneforsker Christian Gerlach har det noget at gøre med, hvad vi bliver tillært i vores opvækst. Han taler om de empatiske piger og de seje drenge. Vi pålægger børnene vores egne fordomme om, hvordan ’rigtige’ piger og drenge er. Det gør, at vi behandler dem forskelligt, og det har en selvforstærkende effekt, fordi børn rigtig gerne vil leve op til andres forventninger. På den måde ender fordom-mene med at blive til virkelighed – også på arbejdsmarkedet.

Men det behøver ikke at være sådan, hvis man tager udgangspunkt i børnenes evner og personlighed frem for deres køn, mener forskeren.

Randi Laursen, formand

FRIE NR. 1 2016 | 5

Til trods for et adresseskift ligger hovedkontoret stadig i Paghs Gård som hidtil, men de ansatte har fået mere plads i de udvidede kontorlokaler, der blev indviet i januar.

aghs Gård er blevet renoveret både indvendigt og udvendigt igennem de seneste 7 måneder. Arbejdet på den gamle bygning i Overgade, som kan dateres tilbage

til begyndelsen af 1500-tallet og har været beboet af en præst, en parykma-ger, en guldsmed og senest en restaurant, huser nu bl.a. Frie Funktionærers kvikser-

PAf Maria Skovbjerg Henriksen

FRIE FUNKTIONÆRERS HOVEDSÆDE Renoveret med respekt for fortiden

vice. De betjener medlemmerne telefonisk og tager imod gæster af huset, der nu skal rundt om hushjørnet fra den gamle adresse på Overstræde for at komme til indgangspartiet på Overgade 24, som er Frie Funktionærers nye adresse.

Mere plads og synlighed– Vi har bevidst valgt at bibeholde hoved-

| Nyhed |

kontoret i Odense, men vi havde brug for ekstra kvadratmeter for at få det til at lykkes. Det har vi fået nu samtidig med, at vi også er blevet mere synlige i bybilledet, siger direktør Jørgen G. Jørgensen.

Den nænsomme renovering har kostet otte millioner kroner, og den 22. januar blev de godt 380 kvadratmeter nye kon-torlokaler indviet med besøg af bl.a. råd-mand Jane Jegind fra Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning, der har fulgt byggeriet tæt. Desuden har proces-sen også været nøje overvåget af Kul-turstyrelsen, som har godkendt enhver ændring af den gamle, historiske gård.

Sjælen er bevaret– Der skyder rigtig mange nye bygninger op i forbindelse med Odenses byfornyel-se, og det er vigtigt at bevare de histo-riske bygninger og de særpræg, vi har rundt omkring, sagde Jane Jegind i sin tale til indvielsen.

Hun var glad for, at Frie Funktionærer har fået opfyldt ønsket om mere plads og er blevet mere synlige, men samtidig har be-varet bygningens sjæl.

De renoverede lokaler fungerer nu som hovedindgang, mødelokale og kantine for de cirka 80 ansatte i Frie Funktionærer, der har deres daglige gang i Paghs Gård i Odense. n

Rådmand Jane Jegind indviede de nye lokaler, mens kvarterets naboer og de øvrige inviterede nød en let frokost i husets kantine.

6 | FRIE NR. 1 2016

| Kort nyt |

Tænk positivt: Du når mere, end du tror!

Kilde: arbejdsglæde.nu

Arbejder du også hele tiden uden at kunne se det i bunken af arbejdsopgaver?

Vi har en tendens til at fokusere på alt det, vi ikke når, og så ender vi med at glemme alt det, vi har præsteret.

Her får du et tip til at synliggøre alle de resultater, du når i løbet af en dag. Lav fx en tjekliste inden du går hjem efter dagens arbej-de. Kig nu på alle de opgaver, du har løst i løbet af dagen og nyd fornemmelsen af alt det, du har opnået.

En stor verdensomspændende undersøgelse om åbne kontorlandskaber viser, at der er for meget larm og for mange afbrydelser, når man arbejder side om side med mange kol-leger.

Det er headsetproducenten Jabra, der sammen med analyseinstituttet Lindberg International står bag undersøgelsen blandt 2.449 ansatte fra hele verden. De største gener viser sig at være støj, kolleger der afbryder koncentrationen og manglen på privatliv i storrumskontorerne.

Hvor mange danskere, der til dagligt arbejder i åbne kontorlandskaber, findes der ikke præ-cise tal for. I undersøgelsen er ca. 250 ud af de 2.449 adspurgte, danskere.

Tjekliste Sæt en streg på et stykke papir

hver gang, du afslutter en op-gave.

Smid en bold i et glas for hver 1.000 kr., du sælger for.

Gå i din ”sendt”-mappe og se, hvor mange e-mails du har sendt hver uge.

Gå i IT-systemet og se, hvor mange sager du har færdigbe-handlet.

Gå i din ”to do”-liste og se, hvor mange opgaver du har løst.

Sæt en streg, hver gang du hjæl-per eller svarer på spørgsmål fra en kollega eller en kunde/klient.

De 5 største gener ved kontorlandskaber

✓

✓✓

✓

✓✓

Kilde: Berlingske Tidende

Ny undersøgelse viser de fem største gener ved åbne kontorlandskaber.

Så mange er generet i pct.

Note: 2.449 vidensarbejdere over det meste af verden medvirker. Heraf er der udtaget et repræ-sentativt udsnit på 250 danske vidensarbejdere. Omkring halvdelen af dem arbejder ifølge under-søgelsen i storrumskontorer.

Støj

Afbrydelser fra kolleger

Temperaturen i lokalet

Indeklima

Mangel på privatliv0 10 20 30 40 50 60

I foråret inviterer Frie Funktionærer Elite-medlemmer af fagforeningen på spændende virksomhedsbesøg. Netværksmødet giver dig et unikt indblik i virksomheden, og du bliver klogere på,hvordan der arbejdes med at rekruttere medarbejdere og vedligeholde relationer. SE DATO OG VIRKSOMHEDER HER:10. maj hos Odense Sport & Event, TREFOR Park, Odense.

11. maj hos TREFOR, Kolding.

24. maj hos Konsulenthuset Ballisager A/S, Aarhus.

31. maj hos Alm. Brand, København. På netværksmødet vedligeholder og udbygger du dit professionelle netværk, og du bliver opdateret på de seneste tendenser inden for rekruttering og karriere.

Elite-netværksmøder i foråret 2016

Sådan holder du din hjerne skarp hele livet

FRIE NR. 1 2016 | 7

Spis rigtigt. I særdeleshed antioxidanter og essentielle fedtsyrer.

Fokuser på det musiske, altså hukommelsesøvelser til højre side af hjernen. Husk ved hjælp af musik, remser, billeder og fortællinger.

Bevæg dig. Bevægelse skaber trofiske faktorer i hippocampus, som man kan kalde støttecenter for hukommelse, og det virker nærmest som madpakker til nervecellerne. Hold hjernen i gang. Lav hjerne-

bjælkeøvelser som fx sudoku, skak og krydsord.

Skab nye forbindelser. Lær hele tiden nyt eller prøv noget, du ikke har gjort før.

Kilde: Psykologmagasinet

8 | FRIE NR. 1 2016

| Kort nyt |

Boganmeldelse

For ikke så længe siden var et arbejde for de fleste blot en nødvendighed for at tjene til livets opretholdelse og i bed-ste fald også lidt fornøjelser. I nyere tid bliver arbejdet i stigende grad det, der skaber vores identitet.

Spørgsmålet ”Hvad laver du” er vist stadig det mest benyttede indgangsblik mellem fremmede. Og med spørgs-målet hentydes ikke til interesse for, om man er kolonihaveejer eller samler på frimærker, men hvilken stilling man har. Et spørgsmål, der kan være ubehageligt, hvis man er ufrivilligt arbejdsløs eller ikke har en attraktiv stilling.

Den underliggende præmis i antologien er, at lønmodtagere i dag i stigende grad kræver et ”meningsfuldt” arbejde, og at det har stor indflydelse på, hvordan man kan rekruttere og fastholder de bedste medarbejdere. En af konsekvenserne er fx, at livslang tilknytning til en bestemt virksomhed eller branche bliver mindre. Derfor vinder virksomheder, der kan tilbyde det meningsfulde arbejdsliv – og det er mindst lige så vigtigt som løn og karriere-muligheder.

Her støder vi på antologiens problem, som er, at der er mange gode beskrivelser af interessante udviklingstendenser, men skå-ret helt til benet, er dette måske ikke helt så ny erkendelse, som forfatterne synes at mene.

Bogen kan med sin akademiske form virke lidt tung, men kan give inspiration til alle med interesse for HR og ledelse.

(”Det meningsfulde arbejdsliv”, Antologi, Aarhus Universitets-forlag 2009, redigeret af Cecilie Lynnerup Eriksen).

Anmeldt af Jørgen G. Jørgensen

En lokkende titel, uanset om man er optaget af sit eget arbejdsliv, eller man interesserer sig for arbejdsmarkedet i almindelighed.

Det meningsfuldearbejdsliv

I sommeren 2015 faldt der dom i den første retssag nogen-sinde om diskrimination på grund af kønsidentitet.

Michelle, der er født som mand, men er kemisk kastreret, var i 2012 i arbejdsprøvning hos en virksomhed. Virksomheden var klar over, at Michelle var transseksuel. Alligevel havde chefen bedt Michelle om at ”skrue ned for sin feminitet”, da hun mødte på arbejde første dag. Hun blev senere opsagt med den begrundelse, at ”sådan en som hende kunne ikke arbejde hos virksomheden”.

Michelle anlagde sag, og efter tre år kom retten i Aarhus frem til, at opsigelsen var begrundet i Michelles udseende og påklædning. Hun blev tilkendt en godtgørelse på 30.000 kr.

Dommen er principiel, fordi den fastslår, at transvestitter og transseksuelle er omfattet af forskels- og ligebehandlings-lovens diskriminationsforbud.

Pris: 198 kr.

Transseksuel tilkendt en godtgørelse på 30.000 kr.

Gå ikke glip af vores arrangementer, kurser og med-lemstilbud – find os på Facebook og følg med.

Følg os på Facebook

“Vi kalder piger smukke og lærer dem, at an-erkendelse handler om udseende. Drenge får derimod ros for at være seje og for det, de kan. Det gør, at vi behandler dem forskelligt, og det har en selvforstærkende effekt, fordi børn rigtig gerne vil leve op til andres for-ventninger. Dyrker vi stereotyperne, så ender de med at blive til virkelighed – også på arbejdsmarkedet”.Christian Gerlach

FRIE NR. 1 2016 | 9

9

Lønforhandling

trin for trin.

Læs mere side 10

Forskellen på mænd og kvinder:Hjerneforsker Ann E. Knudsen forklarer, hvorfor mænd og kvinder ikke nødvendigvis er gode til de samme ting, og hvad det er, vores opførsel er styret af.

TEMA:KØN PÅ ARBEJDE

16 Anne Glad om ligestilling:

”Vi kan snakke nok så meget om ligeløn eller kvotering af bestyrelsesposter, men det hjælper ikke, når vi aldrig har fået taget snakken om, hvordan et familieliv med to voks-ne på arbejdsmarkedet grundlæggende skal fungere”.

Er der mere at kæmpe for? Vi har taget temperaturen på ligestillingen i Danmark. Er der områder med plads til forbedring – og hvad skal der i så fald gøres ved det? Det spurgte Magasin FRIE fem danskere om.

28

14

TEMA | Køn på arbejde |

10 | FRIE NR. 1 2016

Hvad ER DIT ARBEJDE VÆRD?

Af Hanne Christina Boyer, karrierefokus

Ikke alle er knivskarpe på detaljerne, når deres løn skal forhandles. Få indblik i, hvordan du får tilstrækkelig betaling for dine kompetencer.

ange møder til lønforhandlin-gen med svedige håndflader og bankende hjerte og ved reelt ikke, hvad deres arbejde er værd.

Hvis man ønsker lidt pejling i retning af, hvad man skal have i løn, kan man med fordel kigge på hjemmesiden loensomfor-tjent.dk, hvor man kan sammenligne sin egen med andres løn i samme geografiske og faglige felt. Som Favorit- og Elite-medlem i Frie Funktionærer kan du også få en individuel lønvurdering fra en kar-rierekonsulent.

Vær forberedt og realistiskMange arbejdsgivere sætter pris på med-arbejdere, der har gjort deres forarbejde, er klare i spyttet og kender deres eget værd. Det kræver forberedelse.

Faktisk har man størst chance for at få den lønpakke, man ønsker, hvis man ram-mer ret præcist.

Skyder man for langt over målet – er for ambitiøs – er det de færreste arbejdsgi-vere, der har lyst til dialog, og så kan det

Mende med løndiktat. Er man for ukonkret i sine argumenter og ram-mer langt under niveau, kan det tolkes som manglende selvværd og gennemslags-kraft, og så får man ikke mere end det, man beder om.

Lønforhandling er et spilVirksomheden har et budget – det har du også. Begge dele skal hænge sammen. Så bevar overblikket og betragt lønforhand-lingen som et spil, hvor begge parter gerne skulle vinde.

Ikke dermed sagt, at man skal sætte et urealistisk højt niveau – det skal være ambitiøst, men det skal også matche din arbejdsindsats og dine kompetencer.

Du skal kunne stå inde for, at du er løn-nen værd og som minimum bidrager med den dobbelte værdi til virksomheden.

Er du ansat under en overenskomst, gælder der lidt andre retningslinjer.

Notér dine præstationer detaljeret i løbet af året, undersøg hvor du ligger i forhold til tilsvarende job andre steder i landet.Overvej også, hvad du kan byde ind med i virksomheden i det kommende år. n

FRIE NR. 1 2016 | 11

Selve forhandlingen:

Forbliv rolig og positiv

Fremhæv stærke sider

Fremhæv succeser

Fremhæv stabilitet

Lyt aktivt og lad chefen spille ud

Henvis til lønstatistikker

Vælg 3 stærke argumenter

Husk muligheden for fleksibilitet i lønpakken – løn er ikke kun penge!

Hvis nej – hvad så?

Lønforhandling

Det tænker arbejdsgiveren på:

Hvad er det økonomiske råderum?

Hvilke mål og resultater vil vi gerne understøtte?

Hvordan ligger den pågældende medarbejders løn i forhold til andre medarbejdere, som er relevante at sammenligne med – internt og eksternt?

Hvad er den pågældende medarbejders prioriteter generelt – fx bestemte opgaver, efteruddannelse, opgaver eller løn?

TRIN FOR TRIN

Af Karrierefokus-teamet

Hvad du kan forhandle dig frem til i lønstigning afhænger bl.a. af forberedelsen. Få gode tips til, hvordan du kan være en hård, men retfærdig forhandler.

Start i god tid – helst dagen efter sidste lønforhandling. 1

2

3

Vær synlig i hverdagen – ikke som ”fedterøven”, der altid står hos chefen eller som den, der råber højest. Men vær på forkant, vær forberedt, vær positiv, så er du automatisk synlig.

Notér dine præstationer løbende. Ikke alt det daglige ligger naturligt i stillings-beskrivelsen. Måske er der noget, du har bidraget ekstraordinært med, løst et akut problem eller lignende.

Undersøg lønniveauet for din stillingsbetegnelse, alder, erfaring og geografi. Kontakt Frie Funktionærers karrierekonsulenter og få sparring, hvis ikke du kan finde relevante løndata på nettet. Vær opmærksom på udbud og efterspørgsel. Lønnen afhænger også af, hvor efterspurgte dine kompetencer er.

4

Hvad kan du tilbyde virksomheden, ud over det, den allerede ved, du kan? 7

Har du taget ekstra uddannelse i årets løb, som kommer din arbejdsgiver til gode? Har du fået mere ansvar? Har du fået flere arbejdsopgaver/ansvars-områder?

Spørg, hvad der skal til for at komme i betragtning til en højere lønstigning til næste år.

5

6

8

Hvad bidrager du med? Tænk her på virksomheden, kunder, kolleger, samfund. Tjener du mange penge til virksomheden eller dens kunder, og har du en positiv tilgang til jobbet?

KR.

12 | FRIE NR. 1 2016

TEMA | Køn på arbejde |

un havde længe været utilfreds med, at kolleger, der udførte det samme arbejde, fik meget mere i løn. Derfor ringede hun til Frie Funktionærer.

– Jeg søgte gode råd til, hvordan jeg kunne gribe lønsamtalen an for at ende på et mere rimeligt niveau. Selvom jeg havde nogle idéer, havde jeg nok også brug for, at andre sagde det og fik sparket mig i gang, fortæller Pia Johannesen.

Karrierekonsulenten gav både gode råd til konkrete argumenter og til at finde sit minimuskrav – men Pia Johannesen fik også hjælp på et mere personligt plan.

– Helt konkret blev jeg anbefalet at have

Hen liste med, der fremhæver mine resul-tater og det, jeg er særligt god til. Det er noget, der normalt ligger ret fjernt for mig, og derfor gav samtalerne mig modet til at fokusere på, hvorfor jeg havde fortjent en højere løn og at holde fast i det.

2.000 kr. mere om måneden I mellemtiden var hun også blevet inviteret til samtale til et andet job og besluttede sig for også at bruge de gode råd der:

– Jeg kom ind ad døren med en masse relevante spørgsmål til dem om deres virk-somhed, som gjorde os mere ligeværdige og viste, at jeg godt turde åbne munden og tage initiativ.

Af Heidi Callesen

Et par tusinde kroner ekstra i løn og masser af gåpåmod til fremtidige forhandlinger – det var hvad Pia Johannesen fra Ølgod fik ud af at snakke med en karrierekonsulent.

Karrierekonsulentens gode råd gav 2.000 kr. mere i løn

Det endte med både et nyt job og stor løn-stigning til den 33-årige erhvervskonsulent.

– I forhold til deres udgangspunkt, så fik jeg rykket lønnen op med ca. 2.000 kroner og skrevet ind i kontrakten, at vi skal for-handle igen allerede efter tre måneders ansættelse.

Derfor vil hun til hver en tid også anbefale andre at snakke med en karrierekonsulent inden lønsamtalen.

– De giver dig et meget bedre udgangs-punkt til at få forhandlet en lønstigning hjem. Så jeg synes helt klart, man skal tage springet og få ringet, lyder opfordringen fra Pia Johannesen. n

Pia Johannesen fik gode råd og modet til at fokusere på, hvorfor hun havde fortjent en højere løn, da hun skulle til lønsamtale.

FRIE NR. 1 2016 | 13

1Af Maria Skovbjerg Henriksen

Passer det, at mænd er bedre til at finde vej end kvinder? Og er kvinder virkelig de bedste til det der med at multitaske? Er du enig eller uenig i udsagnene nedenfor? Svar og få udfordret dine fordomme.

TESTDIN VIDEN OM KØN:

5MYTER OM MÆND OG KVINDER

Mænd har de største hjerner

2 Kvinder er bedre til at multitaske

3 Mænd er bedst til at regne 45

Kvinder er mest empatiske

Mænd er bedst til at finde vej

Få svarene i artiklen på næste side. »

14 | FRIE NR. 1 2016

TEMA | Køn på arbejde |

HJERNEFORSKER:

Derfor kan kvinder have flest bolde i luften og mænd bedst finde vejPsykolog og ekspert i hjerneforskning, Ann E. Knudsen, dykker ned i 5 gængse myter om mænd og kvinder og forklarer, hvorfor de er opstået.

MAf Maria Skovbjerg Henriksen • Foto: Anne Kring

styrer til gengæld rummelighed, overblik og genkendelse af mønstre.

– Når to kvinder fører en samtale, har den ene kvinde måske fem-seks aktivi-teter i gang, fx et barn, der græder og et snørebånd, der skal bindes, alt mens samtalen kører. Mænd går i stå, hvis de skal gøre noget andet, samtidig med, at de taler. Så holder de op med at snakke, og bagefter kan de ikke huske, hvor de er nået til i samtalen. Det skyldes dog også, at kvinder træner multitasking i højere grad end mænd i hverdagen, fortæller Ann E. Knudsen.

Desuden er mænd dårligere til at multita-ske, fordi de producerer så store mængder testosteron, som er deres dominerende hormon. Det hæmmer adgangen til venstre side af hjernen, forklarer Ann E. Knudsen.

Der er dog ingen hjerner, der kan multita-ske om to komplicerede ting – heller ikke

»

21

det er deres hjerter og nyrer også. I øvrigt vejede neandertalerens hjerne også mere end vores hjerner, så vægten har altså ikke betydning for, hvordan hjernen fungerer. Og man kan derfor ikke konkludere, at mænd er mere intelligente end kvinder på trods af, at deres hjerner er større.

Vælger man fx kun at medregne de dele af hjernen, der styrer de kognitive funk-tioner og trække dem fra, som er eksterne og fx styrer bevægelser og organernes funktioner m.m., så er kvindens hjerne fak-tisk større end mandens.

Kvinder har rekorden i multitasking Ja, kvinder er de bedste til at multitaske. Det skyldes, at kvinder har nemmere ved at få venstre og højre hjernehalvdel til at arbejde sammen, fordi de har mange flere forbindelsestråde end mændene. I venstre halvdel sidder centret for sproget, dvs. evnen til at sætte ord sammen og forstå, hvad andre siger. Den højre hjernehalvdel

yterne om forskelle mellem mænd og kvinder trives stadig i bedste velgående. Det er dog næppe en overraskelse, at vi ikke er ens.

Vi ser forskellige ud, vi tænker forskelligt, og vi er forskellige, når det angår vores adfærd. Menneskets måde at opføre sig på er styret af, hvordan vi er vokset op og de mennesker, vi har omgivet os med, men også hjernen har betydning for, hvorfor kvinder og mænd er forskellige. Hjerneforsker Ann E. Knudsen forklarer nogle af forskellene, og hvad det er, der gør, at mænd og kvinder ikke nødvendigvis er lige gode til de samme ting.

Mænds hjerner er størstEn mands hjerne vejer i gennemsnit 1.450 gram. En kvindes 1.300 gram. Så det er faktisk rigtigt, at mænds hjerner er større end kvinders, siger Ann E. Knudsen, men

FRIE NR. 1 2016 | 15

kvindehjerner. Det er, når kvinderne kører på automatpilot, at de modsat mænd kan multitaske, men skal de koncentrere sig om to forskellige ting, som de fx skal tage stil-ling til, så lukker hjernen også af, og de må gøre tingene en ad gangen.

Piger er bedst til at regne den udAt være god til matematik handler ikke kun om en hjernehalvdel, men om at få begge hjernehalvdele til at samarbejde. Derfor er der ingen begrundelse for, at piger ikke er lige så gode til matematik som drenge. Den abstrakte del af matematikken, fx geome-tri og atomfysik er drenge potentielt bedre til, fordi de bruger og træner den højre side af hjernen mere. Det skyldes, at drenge leger over større arealer og ikke er bange for at begive sig ud i nyt terræn. På den måde træner de deres rummelige intel-ligens. Men ser man på undersøgelser på landsplan, så er piger faktisk generelt set bedre end drenge til matematik!

hvor de allerede har gået. Mænd oriente-rer sig efter de store linjer i landskabet og har en bedre fornemmelse af retninger og afstande. Ligesom med matematikken kommer barndommens lege mændene til gode, når de skal være stifindere.

– Mænd har en fornemmelse i kroppen af, hvor de befinder sig, modsat de fleste kvin-der, der bliver nødt til at stoppe op og finde et punkt at fæstne sig ved, hvis du fx spør-ger dem, hvor øst er, siger Ann E. Knudsen.

IAnn-Elisabeth Knudsen er født i 1960. Hun er lektor cand. mag. i dansk og psykologi og har siden 1996 arbejdet med neuropsykologi og hjerneforsk-ning. Hun har bl.a. skrevet bogen ”Hvor svært kan det være” om den voksne menneskehjerne og forskellen mellem mænd og kvinder og deres reaktioner og handlemønstre.

I VENSTRE HALVDEL SIDDER CENTRET FOR SPROGET, DVS. EVNENTIL AT SÆTTE ORD SAMMEN OG FORSTÅ, HVAD ANDRE SIGER. DEN HØJRE HJERNEHALVDEL STYRER TIL GENGÆLD RUMMELIGHED, OVERBLIK OG GENKENDELSE AF MØNSTRE. ANN E. KNUDSEN

”

3

4

5

Kvinder er bedst trænet til at tale om følelserSer man på hjernen, er der ikke belæg for, at kvinder skulle være bedre end mænd til at tale om følelser og have mere empati, mener hjerneforsker Ann E. Knudsen. Men piger træner det simpelthen mere, bl.a. gennem rollelege som ”far, mor og børn”.

– Kvinder kan have en indlevelsesevne, der fx gør dem i stand til at sidde med de andres problemer, næsten inden de er fær-dige med at lette hjertet. I vores kultur er der ikke fokus på, at det er noget, drenge skal blive gode til, men der er faktisk ingen hjernemæssig begrundelse for forskellen, fastslår Ann E. Knudsen.

Mænd har den bedste naturlige GPSEn række forsøg har vist, at mænd generelt har bedre stedsans end kvinder, og at de to køn benytter forskellige strategier, når de skal finde vej. Kvinder lægger mærke til små detaljer og er derfor gode til at genkende,

16 | FRIE NR. 1 2016

| Kort nyt |

Begge livsstilseksperter synes, det er befriende, når folk tør være den, de er, uden at skele til, hvad der er

normalt for mænd og kvinder – uanset om det gælder valg af arbejde, eller hvordan vi indretter os.

16 | FRIE NR. 1 2016

FRIE NR. 1 2016 | 17

Der er lang vej til ligestilling, hvis man spørger de to eksperter fra tv-programmet”Kender du typen?” De har begge oplevet forskelsbehandling på egen krop og håber der-

for, at fremtidens generationer går mindre op i, om man er født som mand eller kvinde.

ver uge kigger 400.000 danskere med, når 43-årige Anne Glad og hendes tre år ældre TV-kollega Flemming Møldrup gætter typer på DR1. Selv mødtes vi med dem

i en privat lejlighed i Valby, der med sine mønstrede baroktapeter i rød og guld og fantasifulde indretning tog dem begge med storm.

– Hjemmet her emmer af, at ejeren har øvet sig i at lytte til og udleve sine drømme uanset, hvad andre måtte synes. Han lader sig ikke begrænse af andres forestillinger om, hvordan man bor, når man er en mand, og det synes jeg er befriende, siger Anne Glad.

Til daglig bruges stuerne da også til bur-lesque-teater, hvor mænd med korsetter, paryk og fjerboa optræder som kvinder. Derfor er det netop her, vi tager snakken om kønsroller og stereotyper.

H

»

Af Heidi Callesen • Foto: Bo Nymann

skal Anne tale om sko og Flemming om samfund?

Langt fra ligestilling De to livsstilseksperter bryder sig nemlig heller ikke om at blive sat i bås.

– Da jeg var ung, gik jeg med eyeliner og skrev digte, og jeg har en datter, der er korthåret og står på skateboard. De fleste mennesker indeholder jo mange flere facetter end dem, man lige ser, og for mig giver det derfor ingen mening at opdele folk i kasser ud fra deres køn, siger Flemming Møldrup.

Men når han som direktør i kommuni-kationsbureauet Grizzly rent fagligt skal vurdere ligestillingen i Danmark anno 2016, er det netop sådan, det ser ud.

– Vi har en gennemsnitskvinde, der gerne tilsidesætter egne behov for at være der for sine børn og familie, mens mændene stadig definerer deres identitet ud fra deres arbejde. Det er en skævvridning, som ikke falder ud til kvindernes fordel.

Kønsstereotype danskere Både Flemming Møldrup og Anne Glad har en hverdag i reklamebranchen, hvor de kigger på tendenser og analyserer, nu og i fremtiden.

– Der er ingen tvivl om, at de kommende generationer vil have et andet syn på køns-roller, fordi de ganske simpelt betragter køn og arbejde på en helt anden måde end samfundet. Det kommer vi til at se i den måde, de træffer andre og mere priorite-rede valg på fx i fordelingen af barsel, siger Flemming Møldrup, og Anne Glad følger op:

– Vi kan snakke nok så meget om ligeløn eller kvotering af bestyrelsesposter, men det hjælper ikke, når vi aldrig har fået taget snakken om, hvordan et familieliv med to voksne på arbejdsmarkedet grundlæg-gende skal fungere. Hvis problemerne med manglende ligestilling skal løses, er det derfor også nødvendigt, at politikerne vil være med til at tale om dem og finde en

TEMA | Køn på arbejde |

18 | FRIE NR. 1 2016

| Kort nyt |

løsning, i stedet for bare at regne med at det hele løser sig selv.

Forskelsbehandling Anne Glad har oplevet, at forskellen mel-lem mænd og kvinder i reklamebranchen var meget tydelig, da hun som nyuddannet cand.mag. i nordisk og filmvidenskab var på jagt efter sit første job som tekstforfatter:

– Der var jeg til en jobsamtale, hvor den kreative direktør i firmaet foreslog, at jeg kunne starte med at komme i nogle uger og lave kaffe til drengene, og så kunne vi jo se, hvordan det gik. Det sagde jeg selvfølgelig nej tak til!

Siden har hun arbejdet sig op gennem hierarkiet i sin branche og sidder som konsulent og forbrugerekspert hos rekla-mebureauet Envision. På papiret ligestillet med mændene – men alligevel oplever hun ofte at blive interviewet om nogle helt andre ting end sine kolleger, kun fordi hun er kvinde:

– Det handler om sådan noget med følelser, sko eller mit sexliv, og det bliver så

» banalt og overfladisk, at jeg trækker mig. For det er da skideirriterende, at artikler skal handle om det og ikke om de ting, jeg kan eller det arbejde, jeg har, fortæller hun.

Flemming Møldrup oplever derimod, at journalister primært henvender sig til ham med faglige spørgsmål – og han indrømmer, at hans køn i hvert fald en enkelt gang har været en fordel.

– Det har da helt sikkert været afgørende for mig, at det var en mandlig ekspert, der var stoppet i ”Kender du typen? ”, og at de derfor ledte efter en ny. Der hjalp det nok en del, at jeg har det køn, jeg har, siger han og griner.

Se ud over fordommene Indtil videre har Flemming Møldrup og Anne Glad været konkurrenter i programmet i et år. Et program, hvor de ud fra indretnings-stil, madvaner og tøjsmag forsøger at generalisere sig frem til, hvem hovedper-sonen er. Men de gør sig umage for selv at undgå, at deres analyser bliver for stereo-type:

– Selvfølgelig segmenterer vi, men

udgangspunktet er de personlige detaljer. Vi vil gerne skabe et fyldestgørende por-træt, og det får vi kun, når vi har et åbent sind og ikke lader os styre af, hvordan mænd eller kvinder ’plejer’ at gøre eller være, fortæller Anne Glad.

Det er også Flemming Møldrups udgangs-punkt. Både i ”Kender du typen? ”, men især også som far. For selvom han gerne vil have, at samfundet accepterer hans datter, som hun er, er det nemmere sagt end gjort, når man selv skal være helt åben. Det oplevede han, da den otte- årige ville være David Bowie til fastelavn:

– Det tog noget tid for hendes mor og jeg at tage tilløb til at sige ja, fordi jeg har været bekymret for, at hun i forvejen skiller sig så meget ud. Men det er jo min datter, der har fat i den lange ende, når hun fortæller mig, at David Bowie er hendes idol, fordi han går ind og ud af de roller, der passer ham. Det tror jeg, hun spejler sig i.

Den slags refleksioner gør mig stolt, og det er jeg jo nødt til at bakke op om. n

Vi skal i højere grad turde tage snakken om, hvordan arbejdsliv og familieliv kan hænge mere sammen, mener Anne Glad og Flemming Møldrup. Både som samfund, med chefen og henover spisebordet hjemme i stuerne.

TEMA | Køn på arbejde |

FRIE NR. 1 2016 | 19

Den slags refleksioner gør mig stolt, og det er jeg jo nødt til at bakke op om. n

Når de to livsstilseksperter bliver ringet op af journalister, oplever de, at de på grund af deres køn bliver stillet meget forskellige spørgsmål. Anne Glad får personlige spørgsmål, mens Flemming Møldrup derimod bliver spurgt om faglige ting. For at udfordre stereotyperne har vi derfor bedt de to eksperter stille hinanden et typisk spørgsmål, som de får på grund af deres køn:

Annes spørgsmål til Flemming: Hvilken farve er du?

– Jeg kunne godt tænke mig, at jeg var lidt mere rosa, rød og gul – men jeg er helt klart sort med nuancer af grå inden i min sjæl. Jeg kæmper med melankoli og følsomhed. Sort er måske lige dystert nok, men det er i hvert fald derhenad.

Flemmings spørgsmål til Anne:Sådan noget som downsizing, hvor vi fx bor lidt mindre – skyldes det øko-nomi eller er det en trend?

– Begrebet downsizing er en tendens, der ligger i tidsånden. Det handler om, at vi skærer ned, fordi vi stadig har en materialismeforstop-pelse garneret med lidt nærighed og en spirende bekymring for miljøet.

VI KAN SNAKKE NOK SÅ MEGET OM LIGELØN ELLER KVOTERING AF

BESTYRELSESPOSTER, MEN DET HJÆLPER IKKE, NÅR VI ALDRIG

HAR FÅET TAGET SNAKKENOM, HVORDAN ET FAMILIELIV

MED TO VOKSNE PÅ ARBEJDS-MARKEDET GRUNDLÆGGENDE

SKAL FUNGERE.ANNE GLAD

Bestemmer kønnet dit job? Af Heidi Callesen • Illustration: Marck Fink

m du trækker i kedeldragten for at reparere biler, pakker attache-mappen til direktørmødet eller har et job, hvor du yder omsorg for andre, har de seneste år været

afhængigt af dit køn. – Kvinderne huserer primært i den

offentlige sektor og i bunden af jobhie-rarkiet, mens mændene dominerer det private erhvervsliv og sætter sig i lederstil-lingerne, lyder den kontante udmelding fra Helle Holt, der er seniorforsker ved SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd.

Det skyldes i høj grad fordommen om, at mænd er fleksible, gode til at bevare overblikket, og at de prioriterer karrieren, mens kvinder opfattes som gode til at

Omultitaske og være ansvarlige for fami-lien. Stereotyperne har nemlig afgørende betydning for dine muligheder på arbejds-markedet. – De er med til, at nogle chefer slet ikke overvejer at spørge en kvindelig ansat, når der skal overarbejdes, sendes folk på tjenesterejser eller findes nye ledere. Så på den måde bliver kønnet en barriere, der ekskluderer kvinderne, forklarer Helle Holt.

Arv eller miljøDen skarpe kønsopdeling starter dog langt før, og forskere har længe diskuteret, om det er netop de biologiske forskelle eller den opdragelse, vi får, der har størst betydning.

– Vi ved, at drenges hjerner fra natu-rens side er større – til gengæld modnes

pigernes hurtigere. Derudover er der nogle hormonelle forskelle hos fostrene, inden de bliver født, forklarer hjerneforsker Christian Gerlach, der forsker i kognitiv neurovidenskab ved Syddansk Universitet.

Men de hormonelle forskelle udlignes ved fødslen og bliver først tydelige igen ved puberteten, og derfor er der ingen fysio-logisk grund til at opdrage piger og drenge forskelligt, siger han:

– Om man er født som det ene eller andet køn, afgør ikke, hvilke dele af hjer-nen, der er mest fremtrædende. Hjernen er formbar og forandrer sig alt efter det miljø, man vokser op i, så at have særlige forventninger til folks evner ud fra deres køn er altså forkert.

Mængden af x-kromosomer i din krop har statistisk set stor betydning for, hvilket arbejde du ender i. Men det skyldes mere vores fordomme end egentlig biologisk forskellighed mellem mænd og kvinder.

TEMA | Køn på arbejde |

20 | FRIE NR. 1 2016

Bestemmer kønnet dit job?

Til gengæld har det stor betydning, hvor-dan vi bliver mødt i vores første år, forkla-rer Christian Gerlach.

– Vi kalder piger smukke og lærer dem, at anerkendelse handler om udseende. Drenge får derimod ros for at være seje og for det, de kan. Vores fordomme om hvordan ’rigtige’ piger og drenge er, gør, at vi behandler dem forskelligt, og det har en selvforstærkende effekt, fordi børn rigtig gerne vil leve op til andres forventninger. Så hvis vi dyrker stereotyperne om empati-ske piger og vilde drenge, så ender de med at blive til virkelighed – også på arbejds-markedet.

Den rigtige vej Men der er sket noget de seneste årtier. Langt flere kvinder tager videregående

uddannelser, og flere har fundet vej til direktørgangene. Men fordelingen er sta-dig alt for skæv, mener seniorforsker hos SFI, Helle Holt:

– Kønnenes adfærd på arbejdsmarkedet er fastlåst, fordi vi har nogle strukturer, som er svære at bryde. Men det nedsætter fleksibiliteten og gør, at vi ikke bruger folks kompetencer optimalt – og det har vi altså ikke råd til som samfund, siger hun.

Derfor er det på tide, at vi øger opmærk-somheden på problemet og i langt højere grad begynder at tale med kollegerne om, hvad der skal til for at få blandet kønnene lidt mere.

– For ved at debattere det, kan vi for-håbentligt få øje på, og dermed også ændre, den kultur, der bliver en barriere

for kvinder og en fordel for mænd, forklarer Helle Holt.

Det er hjerneforsker Christian Gerlach enig i. Men han synes, samtalerne skal kombineres med flere andre ting for at sætte ind så tidligt som muligt:

– Vi kan jo starte med at indføre ligeløn, så vi også får brudt spiralen med, at det altid er kvinderne, der tager hele barslen, fordi det bedst kan betale sig for famili-erne, siger han og fortsætter:

– Og så skal vi begynde at tage udgangs-punkt i folks personlighed og evner frem for deres køn, fx når vi opdrager vores børn. På den måde lærer de fra starten, at det ikke betyder noget, om man hedder Bent eller Bente. n

22 | FRIE NR. 1 2016

Af Heidi Callesen

a jeg var lille, var det lige så natur-ligt for mig at tage med min far ud og reparere biler som at lege med Barbie-dukker derhjemme. På den måde har mine forældre

aldrig begrænset mig eller proppet mig i en bestemt bås, bare fordi jeg er pige.

DSådan fortæller Anita Madsen om de ople-velser, der blev startskuddet til hendes nuværende karriere. Hun er både uddannet elektriker og maskinmester og arbejder i øjeblikket som reservedelskoordinator ved en virksomhed i Allerød.

– Jeg møder en del fordomme om mit kar-rierevalg. Enten synes folk, det er sejt, eller også tænker de, at jeg er underlig. Men så snart jeg får fortalt dem, hvad uddannelsen giver af muligheder, og at det ikke handler om olie på hænderne, men om at lede en arbejdsproces, falder de til ro, siger hun og griner.

Fordel at være kvinde Selv er Anita Madsen glad for sit arbejde, selvom der ofte ikke er særlig mange kvindelige kolleger, som hun kan have et interessefællesskab sammen med uden for arbejdstiden.

– Det er klart, at der kan være en anden og hårdere jargon blandt mænd, og da jeg var under uddannelse, kunne jeg godt være i tvivl om, hvorvidt mit køn ville være en ulempe i den her branche. Men det har vist sig at være helt modsat.

Fra Barbie-dukker til maskinerEn fordomsfri opdragelse gav 30-årige Anita Madsenmod på drømmejobbet som maskinmester. Hun ville ønske, at flere kvinder satsede på en karriere i de klassiske mandefag.

Anita Madsen er glad for sit job – også selvom jargonen nogle gange kan være lidt hård blandt de mange mandlige kolleger.

Faktisk har hun oplevet at blive kaldt til job-samtale, primært fordi hun var kvinde og dermed skilte sig ud.

– Det vil jeg også gerne fortælle andre. At man ikke skal begrænse sit karrierevalg på forhånd, bare fordi man er det ene eller andet køn. Ofte er det en fordel for virksomhederne at have både kvinder og mænd ansat, fordi vi kan bidrage med noget forskelligt.

Derfor vil hun også gerne selv bidrage i håb om at få et mindre kønsopdelt arbejdsmar-ked i fremtiden:

– Jeg kunne godt tænke mig at komme ud og snakke med unge mennesker, mens de stadig er i folkeskolen. For at inspirere dem allerede inden, de vælger uddannelses-retning og præsentere tvivlerne for flere muligheder end dem, de fleste kender til, siger Anita Madsen. n

JEG MØDER EN DEL FOR-DOMME OM MIT KARRIERE-VALG. ENTEN SYNES FOLK, DET ER SEJT, ELLER OGSÅ TÆNKER DE, AT JEG ER UNDERLIG. ANITA MADSEN

”

TEMA | Køn på arbejde |

FRIE NR. 1 2016 | 23

”

starten var jeg da i tvivl om, hvorvidt en stilling som receptionist virkelig var noget for mig – for det er jo en bran-che, der er domineret af kvinder.

Men i dag har Jørgen Lorentsen været ansat hos ejendomsselskabet DEAS i otte år, efter han inden da havde arbejdet 40 år i fotobranchen. Jobbet endte han i ved en tilfældighed, og nu betjener han telefonen, tager imod kunder og håndterer al post og er glad for at arbejde i en branche, hvor der ikke er særlig mange kolleger af samme køn.

– Det er klart, at jeg somme tider får bemærkninger fra folk, der synes, det er mærkeligt, at receptionisten er en mand. Det kan være, når kunderne ringer ind, eller jeg taler med andre om mit arbejde. Men jeg ser det overhovedet ikke som en ulempe – faktisk tværtimod, siger han.

Plads til alle køn For i det kvindedominerede erhverv kan der, efter Jørgen Lorentsens oplevelse, godt ’gå hønsegård i den’.

– … og så er det jo rart at få en mand ind, der kan bryde det lidt, byde ind med andre synspunkter og måske dreje samtalen i en anden retning.

IBlandt andet derfor er jobbet som receptio-nist ideelt for ham, da han både ønskede et karriereskift og var oppe i alderen, da han fik det.

– I min nuværende stilling er arbejdsti-derne gode, der er ikke så meget stress, og jeg tager ikke bekymringer med hjem. Det er store fordele, som flere mænd burde få øjnene op for, mener Jørgen Lorentsen.

Derfor synes han, at flere skal give slip på fordommene og kaste sig ud i stillinger, der måske er atypiske i forhold til ens køn.

– Så kan det godt være, man synes, det er lidt mærkeligt i starten at være den eneste mand eller kvinde. Men mit bedste råd er at give det et år og vente og se. For det er altså ikke kønnet, der afgør, om man kan bestride et job eller ej, siger Jørgen Lorentsen. n

Af Heidi Callesen

At være receptionist anses af mange som et typisk job for kvinder, men 67-årige Jørgen Lorentsen kunne ikke fore-stille sig en bedre stilling at slutte arbejdslivet af med.

Man skal bare springe ud i det

I STARTEN VAR JEG DA I TVIVL OM, HVORVIDT ENSTILLING SOM RECEPTIONIST VIRKELIG VAR NOGET FOR MIG

– FOR DET ER JO EN BRANCHE, DER ER DOMINERET AF KVINDER. JØRGEN LORENTSEN

For Jørgen Lorentsen er det ikke kønnet, men kompetencerne, der afgør, om man kan bestride et bestemt job eller ej.

24 | FRIE NR. 1 2016

KØN og LIGESTILLING

– gennem tiden

en første lov om barselsorlov blev indført i Danmark i 1901. Kvinder, der arbejdede på fabrik, havde ret til 4 ugers orlov efter fødslen. Alle partier gik ind for bar-selshvile til kvinder, der arbejdede på fabrik, men der var uenighed om, hvorvidt kvinderne skulle have ret til

offentlig understøttelse under orloven. Der er sket meget siden.

LigestillingTermen ligestilling kom ind i Dansk Kvindesamfunds formålspara-graf i 1906, og udtrykket ligestillingslovene blev brugt om loven om ligeløn fra 1919 og loven om kvinders adgang til offentlige embeder fra 1921.

I 1960’erne skete der store samfundsmæssige omvæltninger. En del af grundlaget for omvæltningerne var de nye livsbetingelser,

DAf Claus Carstensen, juridisk chef

Det er kun lidt over hundrede år siden, at ordet ligestilling begyndte at blive benyttet i litteraturen, men hvad er der sket siden? Her får du et kort indblik i kampen for lige-stilling gennem tiden, og hvordan det står til i dag.

som højkonjunkturen bragte med sig. Mange flyttede fra land til by, og kvinderne kom i stigende grad ud på arbejdsmarkedet.

Kvindernes erhvervsdeltagelse, som accelererede omkring 1965, er ofte sat i forbindelse med parcelhusets opkomst, og for en gennemsnitlig funktionær- eller arbejderfamilie rakte en ind-komst ikke til den højere husleje.

Protester gav resultatEt var dog adgang til arbejdsmarkedet, noget andet egentlig ligestilling mellem kønnene. I 1960’erne var det politiske system endnu domineret af mænd. Dette ændrede sig omkring 1970, hvor en egentlig kvindebevægelse, der krævede reel ligestilling, så dagens lys. På det tidspunkt var der en række happenings udført af kvinder. Stor mediebevågenhed havde en happening,

TEMA | Køn på arbejde |

FRIE NR. 1 2016 | 25

– gennem tiden

29 % - I 1950 og 1960 udgjorde kvindernes andel af arbejdsstyrken 29 %. 20 år senere udgjorde den 42,5 %.

I dag er kvinder mere veluddannede end mænd: Seks ud af ti danskere mellem 15 og 69 år har en erhvervs-kompetencegivende uddannelse, hvilket svarer til 2,3 mio. danskere. Kvinder har en højere uddannelsesgrad end mænd på 58,9 %. Til sammenligning er mænds uddan-nelsesgrad 57,7 % viser Beskæftigelsesministeriets tal fra 2013. Der er dog stadig 3-4 % flere mænd end kvinder i beskæftigelse. Men alligevel er Danmark det land i EU, der har flest arbejdende kvinder ifølge Danmarks Statistik.

I

42,5%

hvor en gruppe kvinder nægtede at betale fuld billetpris i en bus med den begrundelse, at kvinder ikke fik samme løn som mænd. Det endte med, at politiet måtte fjerne kvinderne fra bussen.

Kvindernes protester gav stor medieomtale og førte til mange diskussioner over hele landet om det rimelige i at forskelsbe-handle mænd og kvinder. Kvindebevægelsens synspunkter om ligestilling endte med at sejre både i lovgivning og i den offent-lige mening, men kampen er dog stadig ikke helt vundet, hvis man ser på kvindernes lønseddel. Tal fra Beskæftigelsesministeriet fra 2013 viser, at mænd stadig tjener mest.

Lønforskellen er størst i den private sektor og mindst i kom-muner og regioner. Lønforskellene kan i nogen grad forklares af blandt andet uddannelse, erhvervserfaring og placering på arbejdsmarkedet. Ved at korrigere for de faktorer, reducerer

Beskæftigelsesministeriet den lønforskel, der ikke kan forklares mellem kvinder og mænd til 9-12 % i den private sektor, 0-4 % i den kommunale/regionale sektor og 3-6 % i den statslige sektor.

Lov om ligeløn og lov om ligebehandlingBåde loven om ligeløn og ligebehandlingsloven er vedtaget sidst i 70’erne i forlængelse af EF-direktiver.

Lov om ligeløn omhandlede de områder, som ikke i forvejen var dækket af ligelønsbestemmelser, der kom ind i de kollektive overenskomster fra 1973. Lov om ligebehandling rettede sig især mod arbejdsmarkedet og forbød forskelsbehandling på grundlag af køn, fx ved annoncering, ansættelse og afskedigelse.

I starten af 1990’erne var det tydeligt, at ligestilling var blevet et politikområde med meget lav status. Der blev i 1996 nedsat et udvalg, der skulle se på det fremtidige ligestillingsarbejde, der ikke hidtil var blevet justeret siden 1975. Udvalget fik blandt andet til opgave at komme med forslag til en ny struktur. Udvalget foreslog, at ligestillingsindsatsen skulle sikre synlighed, gennemslagskraft og klar forankring på regeringsniveau.

Først i 1999 blev der for første gang udpeget en egentlig ligestil-lingsminister i Danmark. Den nye minister fik til opgave at udarbejde et nyt lovkompleks, som blev fremlagt i foråret 2000.

Hovedvægten i den danske ligestil-lingsindsats har været formel anti-diskrimination på arbejdsmarkedet, det vil sige, at det er forbudt at gøre forskel som følge af køn. Loven om ligeløn har vist sig at have haft begræn-set betydning. Der har været ført meget få retssager inden for dette område. Men Ligebehandlingsloven har derimod haft større effekt, og der bliver ført adskillige sager ved dom-stolene og Ligebehandlingsnævnet inden for dette retsområde. n

LIGEBEHANDLINGSLOVEN HAR HAFT STØRRE EFFEKT, OG DER BLIVER FØRT ADSKILLIGE SAGER VED DOMSTOLENE OG LIGE-

BEHANDLINGSNÆVNET INDEN FOR DETTE RETSOMRÅDE.

”

26 | FRIE NR. 1 2016

TEMA | Køn på arbejde |

Kvindernes vejtil ligestillingFølg nogle af de vigtigste øjeblikke i danske kvinders kamp for lige muligheder i arbejdslivet.

1859Kvinder får ret til at tage lærerin-deeksamen, men kun fra private seminarier.1872

Dansk Kvindesamfund opretter en handelsskole for kvinder.

Kvindelig Læseforening stiftes.

1874Dansk Kvindesamfund opretter

Søndagsskolen for Arbejderkvinder. Der bliver undervist i dansk, regning

og skrivning.

1875Kvinder får adgang til universitetet –

undtagen det Teologiske Fakultet.Kvinder får adgang til at tage en syge-plejerskeuddannelse på hospitalerne.

1877Nathalie Zahle opretter studen-tereksamenskursus for kvinder.

1894Kvinder får adgang til statssemi-narier og er derfor ikke længere henvist til private seminarier.

1893Første kvindelige håndværkere uddannes: Snedkermestrene Sophy Christensen og Cathrine Horsbøll.

FRIE NR. 1 2016 | 27

1901Kvinder får ret til at værefabriksinspektører.

1946Historikeren Astrid Friis ansættes ved

Københavns Universitet og bliver dermed Danmarks første kvindelige professor.

1950De første

kvindelige dom-mere konstitueres

ved Østre Landsret.

1971Kvinder får adgang til militæret.

200763,3 % af de nyoptagne studerende ved Københavns Universitet erkvinder. Der indføres positiv særbe-handling af mænd ved optagelse til visse universitetsstudier.

1998Lov om ligestilling på pensionsområdet.

2003Mændenes gennemsnitlige pensionsfor-

mue er 30 procent større end kvinders.

1995Hanne Bech Hansen udnævnes til posten som politidirektør i København.Bodil Nyboe Andersen udnævnes til direktør for Nationalbanken.

2005Efter kommunalreformen er 91 ud af 98 borgmestre mænd. Offentligt ansatte kvinder tjener gennemsnit-ligt otte procent mindre end offent-ligt ansatte mænd.

1943Der falder dom for, at kvinder ikke

kan afskediges fra offentlige stillin-ger på grund af giftermål.

1947Kvinder får adgang til præsteembeder.

1908Kvinder får adgang til under-ordnede juridiske embeder.

1921Kvinder får adgang til hele det offent-lige arbejdsmarked, undtagen kirken og militæret.

1897Første kvindelige inge-niører uddannes: Agnes Nielsen og Betzy Meyer.

Kilde: kvinfo og b.dk

1911Den første kvindelige politi-

betjent ansættes.

1978Lov vedtages om ligebehandling af

mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

1992Kvinder får adgang til jagerpilot-

uddannelsen.

2000Dansk ligestillingslov. Ligestillings-rådet nedlægges og erstattes af en minister for ligestilling.Forskellen på mænds og kvinders gennemsnitsløn er 12-19 % i mæn-denes favør.

28 | FRIE NR. 1 2016

TEMA | Køn på arbejde |

Af Heidi Callesen

Ligestilling: Er der mere tilbage at kæmpe for? På hvilke områder halter ligestillingen stadig efter – og hvad skal der gøres ved det? Det spurgte vi fem danskere om.

Britta Jørgensen, pensionist, SønderborgEr det danske arbejdsmarked ligestillet? Nej – jeg synes stadig, der er meget at arbejde med. Når mænd og kvinder udfører den samme opgave, så synes jeg også, de skal have det samme for det.

Hvad skal der til for at mindske kønsopdelingen? Når det er kvinderne, der føder børnene, er det bare også dem, der er fraværende fx på grund af barsel. Så helt i mål kommer vi nok aldrig, uanset hvor meget fagforenin-gerne kæmper.

Lasse Schæfer, studerende, Odense Er det danske arbejdsmarked ligestillet?På mit studie (finansøkonom, red.) er fordelingen mellem kvinder og mænd ret lige, så jeg synes, vi er nået ret langt med ligestillingen.

Hvad skal der til for at mindske kønsopdelingen?Når kvinder fx får mindre i løn, tror jeg, det ofte skyldes, at de er for flinke til lønsam-talen. Så vi skal lære piger allerede fra de er små, at de ikke skal være for gode af sig. At de skal turde tage chancer og tro på sig selv.

Pia Gribsholt, pædagog, Ryomgård Er det danske arbejdsmarked ligestillet?Nej, der er desværre rigtig lang vej endnu. Jeg arbejder selv i et typisk kvindefag og oplever, at det er rigtig svært at få mændene med. De synes, det er sjovt at være medhjælper og at lege med børnene, men det sidste skridt tager de lige-som bare ikke – de bliver ingeniører i stedet.

Hvad skal der til for at mindske kønsopdelingen? Måske er det på tide med færre møder og sniksnak, men mere plads til bare at udføre sit arbejde.

FRIE NR. 1 2016 | 29

Ligestilling: Er der mere tilbage at kæmpe for? Louise Munk Eriksen, studerende, OdenseEr det danske arbejdsmarked ligestillet?I de jobs, jeg har haft, har der ikke været forskelsbehandling mellem mænd og kvin-der, og vi har alle fået den samme løn for det samme arbejde. Så jeg tror, man er nået et godt stykke af vejen.

Hvad skal der til for at mindske kønsopdelingen?Jeg tror, det har meget at gøre med ens opvækst. Jeg har selv leget mest med drenge, da jeg var lille, og det har helt klart formet mig i en anden retning end mine kvindelige medstuderende. Så jeg tror, det meget er det, man skal have fokus på.

Arne Jørgensen, pensionist, Sønderborg Er det danske arbejdsmarked ligestillet?Jeg studser fx over, at mænd og kvinder stadig skal betale forskellige priser for en klipning. Det har selvfølgelig ikke noget med arbejdsmarkedet at gøre, men det er da et tydeligt eksempel på, at vi ikke er ligestillede.

Hvad skal der til for at mindske kønsopdelingen?Vi skal i hvert fald ikke sætte vores lid til politikerne. Med dem er det altid en sludder for en sladder. I stedet er det en kamp, som fagforeningerne må kæmpe – og der skal de nok være bedre til at slå i bordet og stille nogle krav.

”NÅR KVINDER FX FÅR MINDRE I LØN, TROR JEG, DET OFTE SKYLDES, AT DE ER FOR FLINKE TIL LØN-SAMTALEN. SÅ VI SKAL LÆRE PIGER ALLEREDE FRA DE ER SMÅ, AT DE IKKE SKAL VÆRE FOR GODE AF SIG. AT DE SKAL TURDE TAGE CHANCER OG TRO PÅ SIG SELV. LASSE SCHÆFER

30 | FRIE NR. 4 2015

Til dig fra Alm. Brand Som medlem af Frie Funktionærer får du særlige fordele på både Bank og Forsikring

Alm. Brand er både Bank, Forsikring og Pension. Det betyder, at du kan samle det hele et sted - det gør det nemt for dig og giver ro i maven.

• Den 1. januar 2016 startede samarbejdet mellem Alm. Brand og Frie Funktionærer.

• Du får store fordele på både Bank og Forsikring, hvis du samtidig bliver Pluskunde* hos os.

• Se alle dine fordele på f-f.dk.

• Frem til den 31. marts 2016 kan du få vores nye forbedrede Bilforsikring med 15% rabat

Pas godt på de gode værdier

*) Du bliver Pluskunde i Alm. Brand Bank, når du samler lån og opsparing på minimum 150.000 kr. Det inkluderer både pension, lån i Totalkredit og investeringsforeningsbeviser i Alm. Brand Invest. Endvidere skal din løn gå ind på en konto i Alm. Brand Bank, du skal have dine Betalingsserviceaftaler og din Nemkonto tilmeldt hos os og bruge Alm. Brand Netbank. For at blive Pluskunde i Alm. Brand Forsik-ring, skal du have en Indboforsikring samt minimum en af følgende andre forsikringer: Hus-eller Fritidshusforsikring, Ulykkesforsikring eller Bilforsikring.

FRIE NR. 1 2016 | 31

Hvem har ikke i familien, blandt kolleger eller hos naboen, lånt værktøj, sommerhuse, biler, passet hinandens børn eller lignende. På sin vis kan man sige, at “time-share” også er en slags forløber for det, vi i dag kalder deleøkonomi.

samlede ressourcer. For andre kan det være det sociale element, fx at det er mere interessant på ferien at bo i et privat hjem frem for på et hotel.

På den lange bane tror jeg, at udviklingen af deleøkonomi vil være drevet af mar-kedskræfter kombineret med fortsat digi-tal udvikling samt en stadig stærkere in-dividuel orientering mod skræddersyede løsninger hos de enkelte danskere.

Driv din egen delevirksomhedDeleøkonomi udvider markedet og giver flere mennesker adgang til flere ydelser, ligesom den giver adgang til, i mindre måle-stok, at drive egen lille virksomhed med udlejning af bil, båd, campingvogn, som-merhus, køkkenudstyr, bogsamlinger, eller hvad man i øvrigt ikke selv udnytter fuldt ud, og som der er efterspørgsel efter. Deleøkonomien rejser mange spørgsmål for lovgiverne, som får sværere ved at regulere og indkræve skatter og afgifter.

eleøkonomi handler om privatper-soner, som køber eller lejer pro-dukter og tjenesteydelser direkte fra hinanden, fx Airbnb, Uber og GoMore.

Modsat tidligere kan vi i dag, via de digi-tale medier, udstrække mulighederne for deleøkonomi nærmest uendeligt. En lidt mere præcis definition af fænomenet kan derfor være ”digital platformsøkonomi”.

Skæddersyet løsningDer kan være forskellige grunde for den enkelte til at orientere sig mod deleøko-nomi. For nogle vejer det miljømæssige tungt, altså den bedre udnyttelse af de

DAf Jørgen G. Jørgensen, direktør

I FRIE FUNKTIONÆRER VIL VI TÆNKE OVER, OM VI IHØJERE GRAD SKAL SE OS SELV SOM EN PLATFORM,SOM VORES MEDLEMMER FÅR STILLET TIL RÅDIGHED, HVOR DE INDBYRDES KAN HJÆLPE HINANDEN. JØRGEN G. JØRGENSEN

”

| Det FRIE ord |

Deleøkonomi – godt eller skidt?

De fagfor-eninger, der mener, at alle områder skal dæk-kes af overenskomster, har også deres at tænke på.

Skal vi hjælpe medlemmerne med at dele?Jeg anerkender fuldt ud disse proble-mer, men udviklingen kan ikke stoppes. Der må kreative løsninger til, og i Frie Funktionærer vil vi tænke over, om vi i højere grad skal se os selv som en plat-form, som vores medlemmer får stil-let til rådighed, hvor de indbyrdes kan hjælpe hinanden. Vil det medføre, at Frie Funktionærer i stedet for selv at tilbyde forskellige ydelser, blot skal facilitere og kvalitetssikre de ydelser, som medlem-merne yder hinanden?

Det må fremtiden vise, men generelt passer udviklingen godt til værdierne i Frie Funktionærer, hvor vi har fokus på det enkelte individs ønsker og behov og ikke er bundet af hverken partipolitiske eller snævre organisatoriske hensyn. n

32 | FRIE NR. 1 2016

At jeg smilte siger jo intet om, hvordan jeg har det indeni

FRIE NR. 1 2016 | 33

følge lægerne er 36-årige Andreas Hinsching så hårdt ramt af en psykisk arbejdsskade, at han ikke kan varetage et job. Derfor fik han frem til april sidste år udbetalt en erhvervsudygtigheds-

forsikring fra PFA på 37.500 kr. om måne-den.

Men da selskabet så et feriebillede af ham på Facebook, hvor han smilte, konklude-rede de, at han derfor umuligt kunne være syg, og stoppede øjeblikkeligt udbetalin-gerne.

– Jeg blev meget rystet og ked af det og tænkte hele tiden på, hvad jeg dog havde gjort forkert, fortæller Andreas Hinsching.

Rejsen, billederne stammede fra, var ordi-neret af en læge som en del af behandlin-gen, og blandt andet derfor var Andreas Hinsching rystet over, at PFA brugte dem som argument for, at han skulle være rask.

– Uanset hvad, så burde PFA jo ikke drage konklusioner ud fra et øjebliksbil-lede. At jeg smiler, siger intet om, hvordan jeg har det indeni, og alle lægeerklærin-gerne beskrev jo tydeligt min sygdom.

Afklaring lod vente på sig Andreas Hinsching lider nemlig af stress, angst og depression efter et ansættelses-forhold hos Siemens, hvor der var et meget hårdt psykisk arbejdsmiljø.

Da brevet fra PFA kom, kontaktede han derfor straks Frie Funktionærers juridiske afdeling, og her er vurderingen af sagen klar:

– Vi var ikke et sekund i tvivl om, at PFA i dette tilfælde var gået langt over stregen, og derfor valgte vi også med det samme at gå ind i sagen for at hjælpe vores medlem, fortæller souschef og advokat i juridisk afdeling, Rune Henneberg.

Men kampen for at få PFA til at erkende, at de har begået en fejl, blev lang. I ti måneder syltede de sagen, og først da historien blev omtalt i medierne, kom der en afgørelse. Heldigvis var det til Andreas Hinschings fordel, da forsikringsselskabet indvilgede i at genoptage udbetalingen – også med tilbagevirkende kraft. Et beløb, der svarer til flere hundrede tusinde kro-ner.

– Det er kritisabelt, at det skulle tage så lang tid, men dejligt at få bekræftet sort på hvidt, at man ikke kan sagsbehandle ud fra Facebook-billeder, lyder reaktionen fra Rune Henneberg, og Andreas Hinsching tilføjer:

I

IFå juridisk hjælpSom medlem af Frie Funktionærersfagforening er du også sikret personlig og professionel rådgivning og sparring fra vores team af juridiske eksperter.

Find os på f-f.dk

DET ER KRITISABELT, AT DET SKULLE TAGE SÅ LANG TID, MEN DEJLIGT AT FÅ BEKRÆFTET SORT PÅ HVIDT, AT MAN IKKE KAN

SAGSBEHANDLE UD FRA FACEBOOK-BILLEDERRUNE HENNEBERG

Af Heidi Callesen • Foto: Scanpix

Et smil på et feriebillede kom til at koste sygemeldte Andreas Hinsching dyrt. For da PFA så billedet, stoppede de udbetalingen af hans erstatning. Frie Funktionærer tog kampen op mod Danmarks største pensionsselskab.

– Jeg blev simpelthen så lettet, da jeg fik den besked. Jeg føler, at jeg er blevet ren-set og endelig kan trække vejret ordentligt igen, siger han.

Håber på at blive raskFor Andreas Hinsching har forløbet ikke kun haft økonomiske konsekvenser. Mistilliden til ham og den lange sagsbe-handlingstid gjorde ham endnu mere syg – derfor er han stadig uarbejdsdygtig.

– Men mit håb er, at jeg vil få det bedre nu, hvor jeg ikke længere skal kæmpe

mod PFA. Jeg vil meget gerne blive rask og komme tilbage på arbejdsmarkedet igen.

Indtil det sker, er han bare glad for, at han igen er økonomisk sikret takket være advokaterne i Frie Funktionærers juridiske afdeling.

– Den hjælp, jeg fik af dem, har været uvurderlig. Jeg ville aldrig have haft kræf-ter til at tage kampen op selv, og derfor betyder det uendeligt meget for mig, at jeg har haft dem at læne mig op ad under hele forløbet. n

”

| juridisk |

| Karriere |

34 | FRIE NR. 1 2016

Stresscoaching kan give ro og overblikStress er et stort problem i hverdagen for rigtig mange mennesker. Er man stresset, kan selv almindelige hverdagsopgaver blive uoverskuelige udfor-dringer. Stresscoaching er et middel til at få over-blikket igen.

Af Hanne Christina Boyer, karrierefokus

Frie Funktionærers karrierekonsulenter coacher dagligt medlemmer, der er pressede i arbejdslivet. Alle konsulenterne kender signalerne på

stress og ved, hvordan v

i bed

st m

uligt h

jælp

er vore

s medlemmer v

idere. Med stresscoaching får du redskaber, der kan give dig ro og overblik i dit arbejdsliv.

FRIE NR. 1 2016 | 35

I vores samtaler med medlemmer oplever vi af og til mennesker i forskellige stadier af stressforløbet og kan i de situationer give individuel rådgivning om, hvordan per-sonen bedst muligt kommer videre.

Der er også de personer, vi ikke ser, førend en sygemelding og måske opsigelse er en realitet, uanset om det er virksomheden eller den stressramte, der har valgt at afslutte samarbejdet.

Det kan være, at afslutningen på samar-bejdet var den redningsplanke, der skulle til for at komme videre i livet.

Efter en sygemelding ser vi ofte, at per-sonen har været igennem en alvorlig krise og er kommet ud på den anden side med både gejst, livserfaring og et lysere syn på tilværelsen. Har man været stressramt, ved man nemlig meget mere om sig selv.

Stresscoaching hos Frie FunktionærerAlle Frie Funktionærers karrierekonsu-lenter coacher dagligt medlemmer, der er pressede i arbejdslivet. Alle konsulenterne kender signalerne på stress og ved, hvor-dan de bedst muligt hjælper vores med-lemmer videre. n

er findes ingen fælles retningslin-jer for, hvordan man diagnosticerer og behandler stress.

En undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø i 2014 viser, at den væsentlig-ste kilde til stress findes i arbejdet.

I dagligdagen anvendes ordet ”stress” i mange sammenhænge, hvor det i princip-pet ikke hører hjemme – man kan sagtens være presset i perioder uden at være stresset. Pressede perioder hører til i de fleste jobs, hvor der ofte er spidsbelast-ningsperioder af kortere eller længere varighed. Men har man svært ved at hånd-tere disse spidsbelastningsperioder, kan man ende med at blive stressramt.

Den onde spiralMuligheden for stress vil altid være til stede, og det kan være svært for den stressramte selv at erkende det, som for omgivelserne er så tydeligt. Ofte vil den stressramte ikke selv erkende situationen og tror, at ved at give den en ekstra ”skalle” kan vedkommende arbejde sig ud af situa-tionen. Så lander man i den onde spiral, som først slutter, enten når omgivelserne, kroppen eller en selv siger fra. Ofte vil det være den stressramte krop, der giver de afgørende signaler.

D IFakta om stress:• Anslået er der hver dag omkring

35.000 danskere, der sygemelder sig fra jobbet grundet stress.

• 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress.

• 500.000 danskere føler sig ud-brændte på jobbet.

• Årsag til 30.000 hospitalsindlæg-gelser.

• Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job.

• Stress koster Danmark ca. 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundheds-væsenet.

• Stress og depression bliver de væ-sentligste kilder til sygdom i år 2020 ifølge WHO.

Kilde: www.stressforeningen.dk

Frie Funktionærers karrierekonsulenter coacher dagligt medlemmer, der er pressede i arbejdslivet. Alle konsulenterne kender signalerne på

stress og ved, hvordan v

i bed

st m

uligt h

jælp

er vore

s medlemmer v

idere. Med stresscoaching får du redskaber, der kan give dig ro og overblik i dit arbejdsliv.

36 | FRIE NR. 1 2016

Her finder du os ...

HovedkontorPaghs Gård • Overgade 24 • Postboks 925 5100 Odense C • Tlf.: 63 13 85 50Fax: 63 13 85 55 • fifu@f-f.dk

Åbningstider Man. - tirs. - ons. - fred. kl. 8-15 Tors. kl. 8-13 og 15-17

Mød os rundt om i Danmark og husk at booke dit møde

på forhånd.

Klik ind på f-f.dk/kontakt

| Faglige noter |

Er du selvstændig eller lønmodtager?Det er vigtigt, at du har styr på din status, hvis du skal modtage dagpenge eller efter-løn fra a-kassen. Der er nemlig stor for-skel på vurderingen af din ret til ydelser, alt efter om du er selvstændig eller lønmodtager, og a-kassen og SKAT har ikke altid samme definition af, hvornår et arbejde er selvstæn-dig virksomhed, og hvornår det er lønarbejde.

Du er fx selvstændig, når: Du ejer en del af et selskab

(I/S, A/S, ApS, K/S, P/S, IVS eller A.m.b.a) og har bestem-mende indflydelse.

Du er momsregistreret eller fakture-rer ydelse med tillæg af moms.

Du har et enkeltmandsfirma.

Du ejer en virksomhed, hvor du eller din ægtefælle alene eller sammen med nærme-

ste familie ejer en vis andel af selskabets kapital eller stemmeværdi.

Hvis du arbejder i din ægtefæl-les virksomhed (også selvom du er

ansat med løn).

Brug a-kassenListen ovenfor er meget

generel, så har du, eller er dudel af, en selvstændig virksom-

hed, er det en god idé at kontakte os for nærmere vejledning om,

hvordan du vil være stillet i forhold til dagpenge

eller efterløn.

Frie Funktionærers hovedbestyrelse:Randi Laursen (formand)Annie Træholt (næstformand)Finn D. AalestrupMarianne Normann JensenAnker ChristiansenKarin Fredskild

Solvejg Korsgaard

Frie Funktionærers a-kasses hovedbestyrelse:Randi Laursen (formand)Karin Fredskild (næstformand)Annie TræholtMarianne Normann JensenAnker ChristiansenSolvejg KorsgaardFinn D. Aalestrup Se mere på f-f.dk

Bestyrelser

FRIE NR. 1 2016 | 37

Politisk aftale om supplerende dagpengeDer er godt nyt i en ny politisk aftale om supplerende dagpenge. Den betyder bl.a., at ledige løbende vil kunne genoptjene ret til nye 30 uger med supplerende dag-penge. Samtidig lempes mindsteudbetalingsreglen fra én dag pr. uge (7,4 timer) til to dage pr. måned (14,8 timer), og reglerne om overskydende timer afskaffes helt. De nye regler indgår i den kommende dagpengereformog får virkning fra den 1. juli 2017.

Antallet af medlemmer, der står uden for arbejdsmarkedet, har nået et nyt bund-niveau hos Frie Funktionærer. Kun 3,9 % mangler et job – det er færre end lands-gennemsnittet og det laveste tal i seks år.

Færre end 1.000 af vores medlemmer mangler et arbejde.

Tallet skyldes i høj grad, at det danske arbejdsmarked er kommet endegyldigt ud af finanskrisen. Det har givet et opsving, der også kommer medlemmerne til gavn.

God dialog får flere i jobÅrsagen til, at det flotte ledighedstal på

3,9 % for Frie Funktionærers medlemmer ligger under landsgennemsnittet på 4,5 %, er ifølge forsikringschef Vivi B. Arnoldus ikke mindst de ledige selv – og den effek-tive dialog med Frie Funktionærer:

– Medlemmerne har de kompetencer, der efterspørges, er gode til at se åbningerne og lægger et stort stykke arbejde i ansøg-ningerne. Vi vores fælles dialog, tager

karrierekonsulenterne altid udgangspunkt i den enkelte. Det er med til at fastholde deres fokus og hjælpe dem til at se mulig-heder, uanset om drømmejobbet er inden for rækkevidde, eller de skal hjælpes ind på nye veje.

FAKTA: Ledigheden blandt Frie Funk-

tionærers medlemmer er på 3,9 %. Det svarer til knap 1.000 personer og er det laveste siden april 2009.

Tallet dækker både over fuldtids-ledige, ledige på dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse og dem, der er i praktik eller løntilskudsjob.

Landsgennemsnittet for ledighe-den i alle a-kasser ligger på 4,5 pro-cent.

Laveste ledighed i seks år

April Okt. April Okt. April Okt. April Okt. April Okt. April Okt. April Okt. 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 2014 2014 2015 2015

2,9

5 5 5,1 5,1 5,24,7

5,6 5,7

4,13,9

4,24,34,3

LEDIGHEDSPROCENT (FFA) 2009-2015Landsgns. for ledighed i

alle a-kasser (4,5 %)

Kilde: Danmarks Statistik

4,5

38 | FRIE NR. 1 2016

| Lønsikring |

i ser positive tendenser på ar-bejdsmarkedet og en generel optimisme og tro på, at det igen er muligt at få et nyt godt job, hvis uheldet er ude, og man skulle stå

med en opsigelse i hånden.Den positive situation betyder også, at

vi oplever, at lønmodtagerne i dag oftere griber chancen for at prøve noget nyt i kar-rieren og optimere deres kompetencer ved kurser, sparring og efteruddannelse.

Større behov for sparringEn stigende del af vores forsikringstagere har brug for og efterspørger vores hjælp til karriereudvikling og vores kompetencer i situationer, hvor arbejdslivet er blevet svært. Det kan fx være stresshåndtering.

Med afsæt i disse tendenser har vi valgt at være proaktive og gøre lønsikring endnu bedre gennem vores tilbud om personlig karriererådgivning – hvad enten du er

opsagt eller er i et fast job. I begge tilfælde kan vi tilbyde hjælp, sparring og input til din fremtidige karriere.

Vi har derfor budt velkommen til to nye karriererådgivere, der har indgående erfa-ring med professionel karriererådgivning samt spidskompetencer i forhold til pro-blematikker, der kan stå i vejen for et godt arbejdsliv. n

V

På vej i den rigtige retning .. . Af Henriette Løwe-Madsen, forsikringskonsulent

2015 blev året, hvor FF Forsikring kunne konstatere, at vi er på vej ud af den krise, der har været på arbejdsmarkedet i de seneste år. Det vidner et faldende antal skade-anmeldelser om.

Anne Schmidt

Jeg har arbejdet intensivt med mennesker, der ønsker at skifte karrierespor. Enten fordi de er blevet opsagt, eller fordi de af en eller anden grund har lyst til at skifte job eller retning. I mit arbejde trækker jeg på et stort og bredt kendskab til arbejdsmarkedet og de kompetencer, der efterspørges. Men jeg trækker også på værktøjer som NLP og coaching og er certificeret i flere profilværktøjer, som jeg aktivt anvender i mødet med den enkel-te. I mit arbejde har jeg stor succes med at motivere til udvikling og handling og inspirere mennesker til at finde deres potentiale og se nye muligheder.

Marie Kromphardt Østergaard

Mine spidskompetencer ligger inden for psykologien qua min uddannelse som kandidat i psykologi. Det giver mig mulighed for at hjælpe vores sårbare forsikringstagere samt

rådgive om det psykologiske element i arbejdet med ansøgningsmaterialet, netværk og jobsamtalen. Jeg kan fx hjælpe med at vende negative og begrænsende overbevisninger

i jobsøgningen til en mere positiv og konstruktiv tilgang til de udfordringer, der venter.

TO NYE KARRIERE-SPECIALISTER TIL LØNSIKRING

På vej i den rigtige retning .. .

Fri Lønforsikring:

1,29 %

Supplerende lønsikring:

1,59 %

Ledighedsprocent pr. 31.12.2015

2013: 413 2014: 357 2015: 322

ANTAL SKADEANMELDELSER 50 %

af alle skadeanmeldelserfår nyt job i opsigelses-

perioden

Ledige får i gennemsnit6 måneders udbetaling

Den synlige forskel i den lave ledighedsprocent for lønforsikrede i FF Forsikring A/S skyldes bl.a., at FF Forsikring A/S har et obligatorisk genpla-ceringsforløb i opsigelsesperioden.

Ledigheden i procent for a-kasser – perioden 2014-2015Frie Funktionærer HK Krifa Alle a-kasser Lønsikring hos

FF Forsikring A/S8,00

7,00

6,00

5,00

4,00

3,00

2,00

1,00

0,00

Proc

ent

jan.

-14

feb.

-14

mar

.-14

apr.-

14

maj

-14

jun.

-14

jul.-

14

aug.

-14

sep.

-14

okt.-

14

nov.

-14

dec.

-14

jan.

-15

feb.

-15

mar

.-15

apr.-

15

maj

-15

jun.

-15

jul.-

15

aug.

-15

sep.

-15

okt.-

15

nov.

-15

FRIE NR. 1 2016 | 39

i

40 | FRIE NR. 1 2016

| A-kasse |

Fællessamtaler

Med beskæftigelsesreformen fik vi sidste år mulighed for at tage med den ledige til en fællessamtale i Jobcentret. Vi oplever et positivt samarbejde med jobcentrene, og at de medlemmer, der vælger at få os med, får noget konstruktivt ud af det.

Af Vivi B. Arnoldus, forsikringschef

JOBCENTRET

Fællessamtalerne har været virke-lighed for Frie Funktionærers ledige og medarbejdere siden juli 2015 – på næste side kan du læse om Ameneh Yazdanpanahs oplevelse af den nye samtaleform mellem jobcenter, a-kasse og medlem, da hun tog sin a-kasse med til fælles-samtale i Jobcenter Gladsaxe.

A-kassens deltagelse er frivilligDet er frivilligt, om den ledige vil have a-kassen med til samtalen, hvilket er et positivt element, da alle ledige har forskellige behov. Nogle ledige har fra CV- og rådig-hedssamtaler med a-kassens kar-rierekonsulent allerede lagt en god plan for vejen til næste job, andre er usikre på jobmulighederne, og her er det en god idé at tage a-kas-sen med for at sikre, at man bliver set, hørt og forstået.

Hvornår afholdes derfællessamtale?Fællessamtalen i Jobcentret hol-des, når man har været ledig i 5-6 måneder. Der bliver holdt endnu en fællessamtale efter cirka 16 måneders ledighed. Fra juli 2016 kommer en ny fællessamtale alle-rede i den første ledighedsmåned. Denne tidlige samtale holdes, når a-kassen skønner, der er behov for en tidlig og ekstra fællessamtale.

Hvad er en fællessamtale?En fællesamtale betyder, at ledige kommer til en samtale, hvor både Jobcentret og a-kassen er med, så man i fællesskab kan lægge en plan for at komme i job. Målet er, at den fælles indsats får den ledige hurtigt tilbage i job.

FRIE NR. 1 2016 | 41

| A-kasse |

Fællessamtaler

Takkede ja til tilbuddetAmeneh har tidligere været ledig, men har ikke før inddraget sin a-kasse i møderne med Jobcentret og har egentlig heller ikke haft behov for det. Men da hun fik tilbud-det om at få sin karrierekonsulent med til fællessamtalen i Jobcentret, tøvede hun ikke med at takke ja. Hun ville gerne møde sin karrierekonsulent i a-kassen.

Derfor tog hun imod tilbuddet om at få sin karrierekonsulent med til fællessamta-len i Jobcentret i Gladsaxe.

meneh Yazdanpanah, 45 år, der er ledig, blev overrasket, da hun fik en mail fra a-kassen om, at hun kunne vælge at få sin a-kasse med til den fællessamtale, som hun var

indkaldt til i sit lokale jobcenter i Gladsaxe.

Ameneh har været ledig siden sommeren 2015, efter hun afsluttede sin uddannelse til sosu-assistent. Hun har haft nogle til-kaldevagter og kortere vikariater og har godt gang i sin jobsøgning. Målet er et fuld-tidsarbejde, og drømmen for fremtiden er at læse til sygeplejerske, hvis økonomien tillader det.

Grunden til, at Ameneh fik tilbuddet fra a-kassen, skyldes beskæftigelsesrefor-men, der blev indført i 2015. Der blev det vedtaget, at nogle af de obligatoriske, månedlige jobsamtaler i Jobcentret afhol-des som fællessamtaler, hvor du som ledig har mulighed for at få din a-kasse med. Her aftaler man bl.a., hvilken retning du vil gå for at komme i job igen. Men det er ganske frivilligt, om du vil have din a-kasse med til samtalen.

AAf Maria Skovbjerg Henriksen

En god oplevelse– Vi fik en rigtig god snak om mine mulig-heder til mødet, fortæller Ameneh, der gerne vil anbefale andre at tage deres karrierekonsulent med til fællessamtale med Jobcentret, hvis de føler behovet for det, fordi det er med til at give tryghed til medlemmerne.

– Jeg gjorde det mest for lige at få sat ansigt på Anette, min karrierekonsulent, og det var fint. Jeg tror ikke, jeg har brug for at have hende med til fællessamtale igen, men det var en god oplevelse at få tilbuddet fra min a-kasse. n

Tog a-kassen med til fælles-

samtaleDa Ameneh Yazdanpanah fik tilbudt at få a-kassen med til fællessamtale med Jobcentret i Gladsaxe, takkede hun ja for at få sat ansigt på sin karrierekonsulent hos Frie Funktionærers a-kasse.

Ameneh drøfter sine fremtidsmuligheder til fællessamtale i Jobcenter Gladsaxe sammen med jobkonsulent Ole Højfeldt og karrierekonsulent Anette Colbert Jacobsen fra

Frie Funktionærer.

42 | FRIE NR. 1 2016

| Arbejdsmarked |

Socialrådgiver støtter medlemmerneEr du blevet ramt af sygdom og har svært ved at overskue dialogen med kommunen og de økonomiske konsekvenser det har, ikke at kunne passe sit arbejde? Hos Frie Funktionærer støtter en socialrådgiver medlemmer i en svær situation.

Af Maria Skovbjerg Henriksen

an havde svært ved at trække vej-ret ved bare den mindste anstren-gelse. Han græd hele tiden, og det var en kamp for ham at overskue sit job, sin datter og sit nye hus, der

var ved at blive opført. Jan Skov fik diag-nosen stress og blev sygemeldt. Men selv om det var en lettelse at få en afklaring på, hvorfor Jans krop reagerede, som den gjorde, så var hans kamp langt fra slut.

– Efter fire måneder sagde konsulenten i Ringe kommune, at de ville tage syge-dagpengene fra mig, selv om lægerne på sygehuset bakkede mig op i, at jeg stadig ikke var i stand til at arbejde, fortæller Jan Skov, der har slidgigt i ryggen, og før han blev stressramt arbejdede som sælger i fleksjob.

H

Her får du et overblik over, hvordan et sygdomsforløb kan se ud, fra du bliver sygemeldt.

Frie Funktionærers socialrådgiver Richard Laurenborg forklarer, at man ifølge syge-dagpengeloven kan få udbetaling i op til fem måneder, fra man bliver sygemeldt. Derefter skal man til en revurdering hos kommunen, der ud fra et regelsæt beslut-ter, om sygedagpengene kan forlænges, eller om man skal videre i et jobafkla-ringsforløb med en noget lavere ydelse svarende til kontanthjælp. Viser det sig, at behandlingen ikke har effekt, og der ikke er flere behandlingsmuligheder, er en sidste mulighed et fleksjob eller førtidspension.

Stifinder i paragraf-junglenRichard Laurenborg er hver dag i kontakt med medlemmer som Jan Skov, der er ble-vet sygemeldte og kæmper med at få hver-

dagen til at hænge sammen og finde rundt i kommunens paragraf-jungle.

Den jungle var Jan Skov ved at fare helt vild i, da han en dag ringede til Frie Funk-tionærer med et spørgsmål i en anden forbindelse.

– Medarbejderen i Kvikservice mente, jeg kunne have glæde af at tale med Frie Funktionærers socialrådgiver, og det var en åbenbaring at få Richard i røret, fortæller Jan Skov, der fik forklaret, hvad de forskel-lige muligheder for at få forlænget syge-dagpengene indebar. Richard Laurenborg tilbød også Jan Skov at deltage i et møde med kommunen, og det er Jan Skov evigt taknemmelig over:

– Til mødet vælger sagsbehandleren igen at fastholde, at jeg mister mine sygedag-

Sygemeldt ...

Ydelse:Sygedagpengeca. 18.000 kr.Kommunen kon-takter dig for at sikre, at du fast-holder dit job/ar-bejdsmarkedet.

Sygedagpengeydelsen fortsætter ...5 mdr. revurderinghos kommunen

Ved kronisksygdommulighed for:FleksjobFørtidspension

7 forlængelses mulighederén skal være opfyldt for at få forlængelse.

... Jobafklaringsforløbforløber så længe, du er syg og i behandling.

Ydelse:Ressourceforløbsydelse14.500 kr./forsørger11.000 kr./ikke forsørger(Svarende til kontanthjælp uden modregning).

FRIE NR. 1 2016 | 43

Socialrådgiver støtter medlemmerne

”JEG VED, HVOR HÅRDT KOMMUNERNE SIDDER PÅ PENGEKASSEN, OG HVOR PRESSEDE SAGS-BEHANDLERNE ER. DET BETYDER DESVÆRRE, AT NOGLE INDIMELLEM GLEMMER, AT DET ER MENNESKER, DER HAR FÅET REVET DERES EKSISTENSGRUNDLAG VÆK UNDER SIG, OG IKKE

BARE NOGLE CPR-NUMRE, DE SKAL FORHOLDE SIG TIL, NÅR DE MØDES MED BORGERNE.RICHARD LAURENBORG

penge og vil ikke forholde sig til mulighe-derne for forlængelse. Det får Richard til at gå i dialog med kommunen. Det resulterede i, at jeg fik forlænget mine dagpenge og fik en ny sagsbehandler. Det var aldrig lykke-des uden hans hjælp!

Tryghed er afgørendeRichard Laurenborg, der selv tidligere har været ansat som jobkonsulent og sagsbe-handler i Odense Kommune, kender de vil-kår, som sagsbehandlerne arbejder under, og det er en fordel for Frie Funktionærers medlemmer.

– Jeg ved, hvor hårdt kommunerne sidder på pengekassen, og hvor pressede sags-behandlerne er. Det betyder desværre, at nogle indimellem glemmer, at det er men-nesker, der har fået revet deres eksistens-grundlag væk under sig, og ikke bare nogle cpr-numre, de skal forholde sig til, når de mødes med borgerne.

Indimellem er der sagsbehandlere i kom-munen, der gerne bare vil så hurtigt som muligt igennem stakken af sager på bordet, og det er bl.a. i de situationer, hvor Richard Laurenborg kan være med til at sikre, at medlemmerne får en fair behandling.

– En ting er, at der findes et juridisk regel-sæt, noget andet er, hvordan kommunen vælger at fortolke det, og det er ikke altid til medlemmernes fordel, fortæller Richard Laurenborg, der også bruger en stor del af sin arbejdstid på at tale med medlem-merne og give dem et overblik over deres situation i et sprog, der er til at forstå. Det er vigtigt for at kunne rumme en hverdag, hvor bekymringer om sygdom og økonomi og dialog med diverse læger og kommunen kan trække al energien ud af selv raske mennesker. Det kan Jan Skov bekræfte.

– Jeg har altid klaret mig godt på trods af min slidgigt og har altid været arbejdsom, men den mistænkeliggørelse og hårde adfærd, jeg oplevede hos kommunen, knækkede mig fuldstændig. Jeg havde brug for ro og klare linjer for at komme over min stress, men det endte med at blive endnu værre. I hvert fald indtil jeg mødte Richard. Han fik sat tingene i system for mig, gav mig afklaring og fulgte altid op. Det gav mig en enorm tryghed at vide, at jeg altid kunne spørge ham, hvis der var noget, jeg ikke forstod. Hvis det var en som ham, man blev mødt af i kommunen, så ville folk også hur-tigere blive raskmeldt – det er jeg slet ikke i tvivl om, konstaterer Jan Skov. n

Jan Skov (foto th.) er blot en af mange medlemmer, som Frie Funktionærers socialrådgiver Richard Laurenborg (foto tv.)har hjulpet i mødet med det kommunale dagpengesystem.

44 | FRIE NR. 1 2016

| Kurser 2016 |

år man søger et job, gælder det om at gøre sig bemærket og sørge for, at ansøgningen kom-mer øverst i bunken. Et godt og fængende CV er en vigtig del af

ansøgningen, da det ofte er det, som virk-somheden først kigger på. Hvis kvalifika-tionerne er de rigtige, er man allerede godt på vej til den vigtige samtale. Men forbe-redelse til selve jobsamtalen er mindst lige så vigtigt som det skriftlige.

Måske er det drømmejobbet, der står på spil, og ved samtalen skal man sælge sig selv. Måske har man været så fokuseret på at skrive den perfekte ansøgning og det bedste CV, at man helt glemmer at få styr

N

Er man kommet igennem nåleøjet og blevet indbudt til jobsamtale, kan man næstenføle, at man skal til eksamen. Hvordan undgår man at stå med let rystende stemme og fugtige hænder? Og hvordan slapper man af, så man kan vise den bedste udgaveaf sig selv? Få hjælp hos Frie Funktionærer.

Brænd igennem ved den vigtige samtale

på selve samtalen. Hvordan præsenterer jeg mon bedst mig selv? Hvad er egentlig ”tilladt”, og hvad er ikke? Er det pinligt at spørge om lønnen? Hvordan afslutter jeg samtalen og så videre.

Vær beredtGod forberedelse skaber fokus, så du kan vise den bedste side af dig selv. Det gælder om at være godt klædt på. Derfor udbyder vi i foråret kurser dels i jobsøgning med fokus på gode ansøgninger og fængende CV’er, og dels workshops, hvor du lærer, hvordan du virkelig brænder igennem til jobsamtalen. Kurserne henvender sig både til unge mennesker, som skal til den første jobsamtale, og mere erfarne folk, som

Af Inge Lise Sørensen, medlemschef

måske nok har været på arbejdsmarkedet i mange år, men er blevet lidt rustne i disci-plinen ”at gå til en jobsamtale”.

… også hjælp til eksamensangstFor vores uddannelsesmedlemmer kan eksamensangst også være en stor udfor-dring. Her er der god hjælp at hente, når vi i april måned holder kurser i, hvordan man lærer at håndtere sin eksamensangst, så man kan slappe af og koncentrere sig om det faglige.

Vi vil gøre vores for at hjælpe medlemmer-ne til at være godt rustet, både i jobsamta-len og i eksamenssituationen. n

FRIE NR. 1 2016 | 45

“Det sker” hos Frie FunktionærerOBS!Med ”Det sker” ønsker vi at give dig en samlet oversigt over aktiviteterne i Frie Funktionærer. Derfor indeholder oversigten også aktiviteter, kurser og arrangementer, hvor der kun er få plad-ser tilbage eller aktiviteter, der kan være ”UDSOLGT” eller allerede afholdt, når magasinet udkommer. Vi opfordrer dig til løbende at holde dig orienteret på f-f.dk og på Frie Funktionærers Face-book-side, hvor vi lægger nye arrange-menter på, lige så snart de er planlagt. Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet og få besked direkte i din mailboks.

MARTS:15.03.2016 Generalforsamling Region Fyn Odense15.03.2016 Fyraftensmøde med Henrik Duer København16.03.2016 Generalforsamling Region Midtjylland Øst Viby J17.03.2016 Besøg Randers Kraftvarmeværk Randers19.03.2016 Vinsmagning og middag på Restaurant l’Alsace København30.03.2016 Fyraftensmøde med Henrik Duer Odense

APRIL:04.04.2016 Tysk niveau 1 – kursus 5 mandage Aarhus04.04.2016 Tysk niveau 1 – kursus 5 mandage Odense04.04.2016 Tysk niveau 1 – kursus 5 mandage København05.04.2016 Fyraftensmøde med Henrik Duer Vejen06.04.2016 Fyraftensmøde med Henrik Duer Aarhus09.04.2016 Det Kgl. Festkøkken – UDSOLGT København 11.04.2016 Få styr på din eksamensangst – workshop Horsens12.04.2016 Få styr på din eksamensangst – workshop Kolding13.04.2016 Webdesign med Wordpress Aarhus14.04.2016 Fernisering - Kunst mod cancer med Team Rynkeby Odense19.04.2016 Få styr på din eksamensangst – workshop Odense20.04.2016 Få styr på din eksamensangst – workshop København23.04.2016 Virksomhedsbesøg på Strøjer Tegl og Strøjer samlingen Assens26.04.2016 Fyraftensmøde med Henrik Duer Køge27.04.2016 Bestyrelsesmøde 30.04.2016 Introduktionskursus for nye regionsbestyrelses- medlemmer

MAJ:10.05.2016 Engelsk niveau 2 – kursus 5 tirsdage Aarhus10.05.2016 Engelsk niveau 2 – kursus 5 tirsdage Odense 10.05.2016 Engelsk niveau 2 – kursus 5 tirsdage København12.05.2016 Shu-bi-dua – The Musical Aarhus20.05.2016 Cirkusrevy 2016 – UDSOLGT Klampenborg21.05.2016 Odense Tartelet Festival 2016 Odense25.05.2016 Bestyrelsesmøde

JUNI:03.06.2016 Kong Arthur i Ulvedalene – Det Kgl. Teater Klampenborg04.06.2016 Bridgewalking Lillebælt – UDSOLGT Middelfart10.-12.06.2016 Delegeretmøde Sorø

JULI:19.07.2016 Nyborg Vold 2016 - Atlantis Nyborg

AUGUST:11.08.2016 Chris de Burgh – koncert i Den Fynske Landsby Odense30.08.2016 Niveau 1 – Få styr på dit engelsk – 5 tirsdage Aarhus30.08.2016 Niveau 1 – Få styr på dit engelsk – 5 tirsdage Odense30.08.2016 Niveau 1 – Få styr på dit engelsk – 5 tirsdage København31.08.2016 Niveau 2 – Få styr på dit tysk – 5 onsdage Aarhus31.08.2016 Niveau 2 – Få styr på dit tysk – 5 onsdage Odense31.08.2016 Niveau 2 – Få styr på dit tysk – 5 onsdage København

SEPTEMBER:18.09.2016 Filsø-tur med ophold på Henne Mølle Å Badehotel Henne

OKTOBER:18.10.2016 Shrek The Musical Herning25.10.2016 Engelsk niveau 2 – kursus 5 tirsdage Aarhus25.10.2016 Engelsk niveau 2 – kursus 5 tirsdage Odense25.10.2016 Engelsk niveau 2 – kursus 5 tirsdage København

SÆSON 2016: Billetter til BonBon-Land Holmegaard

| Hjernebrud |

GAVEKORT

VINDSUPER-

Send løsningen på krydsordet elektronisk til hjernebrud@f-f.dk og vind SuperGavekort Vær med i lodtrækningen om: 1. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 500 kr. 2. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 300 kr., 3. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 200 kr. Vinderne offentliggøres på f-f.dk. Indsendes inden den 1. maj 2016.

46 | FRIE NR. 1 2016

FERIE & FRITIDBOOK

DIN FERIEBOLIGONLINE PÅ

F-F.DK

Bestil nemt din ferie online

Trænger du til at komme lidt væk fra hverdagen? Benyt Frie Funktionærers ferietilbud.

Klik ind på f-f.dk under medlemstilbud og se mere om vores ferielejligheder og de øvrige tilbud, som løbende bliver annonceret.

Hold dig orienteret om de nyeste tilbud på f-f.dk, hvor du også kan tilmelde dig Frie Funktionærers nyhedsbrev.

Du skal være medlem af fagforeningen for at kunne benytte ferie-/fritidstilbud. Hvis du har tegnet Frie Mini, skal du opgradere til Frie Favorit/Frie Elite for at kunne benytte dig af tilbuddene.

Du er altid velkommen til at kontakte ferie-/fritidsafdelingen på tlf.: 63 13 86 11 eller ferie@f-f.dk, hvis du har spørgsmål.

BOGENSE

SKAGENDANLAND/DANCENTER

ALSACE

Find gode tilbud på ferieboliger, Danland/DanCenter og hoteller rundt om i Danmark på f-f.dk.

Hold ferie i det skønneAlsace. Se tilbud på f-f.dk.

Kom til Vesterhavet og nyd et ophold på det dejlige badehotel.

10 %RABAT

Vidste du, at du som medlem også kan få rabat på hotel-ophold?

Vi har indgået aftale med Radisson Blu om fast lav pris på overnatning i Aarhus, Silkeborg, Aalborg og Odense. Går turentil Odense, Kolding, Middelfart eller Maribo, kan du nu booke hotel med 10 % på Milling Hotels.

Du kan også komme på badehotel ved Vesterhavet. Giv dig selv et afbræk fra hverdagens stress og jag på det skønne Henne Mølle Å Badehotel. Her serveres prisvenlig lækker nordisk mad med en flig af fransk gourmet. Badehotellet er tegnet og bygget af den kendte danske arkitekt Poul Henningsen – PH.

Klik ind på f-f.dk og læs mere.

HENNEMØLLEÅBADEHOTEL

1

2

3

Del noget godt og få 200 kr., hver gang du skaffer nye medlemmer.

Som medlemspusher hos Frie Funktionærer får du et SuperGavekort på hele 200 kr. i belønning, hver gang en af dine venner indmelder sig – og du må tippe alle de venner, du vil. Det kan blive til tusindvis af kroner.

Som tak for at vælge os får dine venner et gavekort på 200 kr. + 2 måneders gratis medlemskab af fagforeningen.

Så nemt er det:

Gå ind på f-f.dk/bliv-medlem/tip-en-ven

Indtast din vens navn og e-mail

Indtast dit eget navn og cpr.nr./medlemsnr.

SKAFFER DU 5 NYE MEDLEMMER,

FÅR DU ET WEEKEND-OPHOLD OVEN I