Camilla Kring om livskvalitet og arbejdsformer:

Gør det leGalt medhjemmearbejde

Tema:trivsel på

arbejdspladsen

Thyra FranK:Jeg headhunter ikke – jeg hearthunter

+ FLEX Lønsikring · Test din humorprofil · Fokus på sundhedsforsikringer · Lønstatistik 2009 · Irene fandt et nyt job · Kursuskalender · Stresskampagne · Konference: Glæder og udfordringer

opSaGT?Se hvad du kan

få hjælp til

10GODE råD til jObjaGtEn

ny SundhEdSanaLySE:Sundhedsforsikring vigtigere end kantineordning og fitness

Frie01 · 2009

FRIE Funktionærer www.f-f.dk

Magasinet om dit individuelle arbejdsliv

TIP en ven– og få et SuperGavekort

Frie FunktionærerFrie Funktionærer

Hos FRIE Funktionærer arbejder vi for din frihed

Når du som medlem af FRIE Funktionærer anbefaler os til en ven, belønner vi både dig og din ven med et SuperGavekort.

På www.f-f.dk finder du mere information om, hvordan du gør.

3Indhold

STorT InTErvIEw mEd

Thyra FranK”Jeg ville have det skidt med at komme på forsiden af Ekstra Bladet, fordi mit perso-nale ikke har det godt”.

26 ny sundhedsanalyse 2009 Overvægt kommer ikke arbejds- pladsen ved. Det mener 700 af de i alt 1.118 medlemmer i FRIE Funktionærers sund- hedsundersøgelse.

10 Forsikr din løn med FLEX Lønsikring Med nul selvrisiko og dækning allerede efter 6 måneder.

36 Lønstatistik 2009 Se, hvad de andre får og tjek, om du følger med lønudviklingen.

hver gang

46

293030334346

Formandens lederKort & godtFagligt taltHer finder du osFaglige noterJohns klummeAktivitetskalenderHjernebrud

14

”arbejde, der matcher vores livssituation, giver bedre livskvalitet.

Camilla Kring, stifter af B-samfundet , side 24

5 Kontingentkroner retur til medlemmerne Erstatninger på 24,5 mio. kr. svarer til den samlede kontingentindbetaling i 2008.

8 du bestemmer selv, hvor sjovt det skal være ... Hvor sjov er du på jobbet? Test dig selv!

22 Stress skal løses i fællesskab Ny kampagne, der skal udbrede viden om, hvad stress er, hvordan alvorlig stress kan forebygges, og hvordan man fremmer trivsel på arbejdspladsen.

44 ny spændende konference Glæder og udfordringer midt i en krisetid. Sådan tackler du arbejdsmæssige og private udfordringer. Læs mere om det spændende indhold.

4 Leder

En god arbejdsplads skabes af glade, til-fredse og motiverede medarbejdere. En god arbejdsplads er der, hvor du som medarbejder glæder dig til at komme på arbejde, og du bare trives i det du foreta-ger dig.

Trivsel på arbejdspladsen er vigtigt for vores sundhed – både fysisk og psykisk.

Et godt psykisk arbejdsmiljø er et must for trivsel på arbejdspladsen. Det drejer sig om at have det godt på jobbet og om at have et interessant og udfordrende ar-bejde.

Et godt psykisk arbejdsmiljø kan kendes på, at ledere og medarbejdere føler fælles ansvar for at finde de bedste løsninger på hverdagens opgaver og problemer. Ligele-des er en åben og tillidsfuld dialog mellem leder og medarbejder med til at udvikle og værne om trivslen på arbejdspladsen.

Jeg mener, at et godt psykisk arbejds-miljø er en menneskeret.

alt i alt skal den bedste udgave af dig gå op i en højere enhed. “Hjem – arbejde og fritid” er en kombination, der tilpasset det individuelle menneskes behov for tryghed, motivation og livsglæde, netop fremelsker den bedste udgave af dig.

Modsat kan et dårligt psykisk arbejds-miljø medføre symptomer som stress, træthed og ende ud i et stort sygefravær – glæden ved at komme på arbejde for-svinder, og overskuddet til at tackle hver-dagens problemer er ikke til stede. Så er det vigtigt at tage en snak med sin chef og kolleger og få synliggjort, hvor problemet ligger – eventuelt tage sin fagforening med på råd.

For medlemmer af FRIE Funktionærer står vi altid klar med råd og vejledning.

kære

læser

hvis du stiltiende accep-

terer et dårligt arbejds-

miljø, kan det ende ud i,

at du mister den bedste

udgave af dig selv.

udgives af:

FRIE Funktionærer

Postboks 925

Paghs Gård

Overstræde 2B

5100 Odense C

Tlf.: 6313 8550

Fax: 6313 8555

E-mail: fifu@f-f.dk

www.f-f.dk

Medlem af Dansk Fagpresseforening

ISSN 1903-0088

redaktion:

Randi Laursen, formand (ansvarshavende)

Bente B. Bærentzen, redaktør, bbb@f-f.dk

John Hansen, direktør

Layout:

Tine Schaumburg Vester

Tryk:

Clausen Offset

oplag:

Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol,

kontrolleret oplag 24.141

Forside:

Camilla Kring

Foto:

Bo Nymann

”

Randi Laursen, formand

5Nyhed

Flere penge og mindre ledighed for lavere kontingent.

Det er virkeligheden for medlemmerne af FRIE Funktionærer. Fra 1. oktober blev kontingentet nedsat med 25% – eller 1.000 kr. om året. Det har betydet, at medlem-merne strømmer til i hidtil uset omfang, så der hver uge kommer hundredvis af nye medlemmer til.

Og medlemmerne får fuld valuta for deres kontingentkroner. I løbet af 2008 lykkedes det FRIE Funktionærers jurister at indkræve over 24,5 mio. kr. til medlem-merne – et beløb, der svarer til den sam-lede kontingentindbetaling. Det glæder Kåre Mønsted, der er juridisk chef hos FRIE Funktionærer.

“Vores målrettede indsats for medlem-merne har båret frugt, og det endda på et arbejdsmarked, der er stadig mere barskt. Vi oplever flere sager, men vi har været i

Af Mads Brandsen, kommunikationskonsulent

Illustration: Lilian Brøgger

kontingentkronerneFriE Funktionærer sender alle

medlemmernetilbage til

stand til at håndtere det uden at skulle øge kontingentet. Vi kon-kurrerer gerne på pris, men går ikke på kompromis med kvaliteten af vores sagsbehandling”, siger Kåre Mønsted.

også med hensyn til ledigheden er FRIE Funktionærer rigtig godt med. Arbejdsdirektoratets sene-ste benchmarkrapport viser, at med lemmerne af FRIE Funktionæ-rer har meget lav risiko for at blive ledige. Det skyldes en skærpet indsats, hvor opsigelsesperioden bruges fra første dag til at finde et nyt job, så medlemmet helt undgår at blive ledig. Samtidig viser Arbejdsdi-rektoratets opgørelse, at FRIE Funktio-nærer både har den hurtigste og mest fejlfrie sagsbehandling. n

medlemmerne har i 2008 fået tilkendt 24,5 mio. kr.

i erstatninger – det svarer til den samlede kontin-

gentindbetaling. alligevel går FrIE Funktionærer

ikke på kompromis med kvaliteten af sagsbehand-

lingen, viser arbejdsdirektoratets benchmark.

6 Kort & godt

Tag røret af, og læg det på plads med samme hånd. Skift aldrig hånd. Det kan afstedkomme

en hel snoning per samtale. Hold telefonen op i luften en gang om ugen, og lad røret hænge, mens det snor sig ud til neutral stilling. NEJ! – Få dig en trådløs. Videnskaben har for længst givet op på

dette punkt.Kilde: Puls

BOGANMELDELSE:

Lev dig lykkelig – med positiv psykologiForfatter: Sarah Zobel Kølpin, erhvervspsykolog

En fremragende bog, hvor Sarah Zobel Kølpin præsenterer teorien bag den nye psyko-logiske retning, og giver læseren redskaber til at give lykken en større plads i livet.

Positiv psykologi beskæftiger sig med psykisk velvære, med menneskets potentiale og muligheden for at skabe et lykkeligt liv. Vi lever i en “find-fem-fejl” kultur inden for alle områder af vores liv, hvor glasset for det meste bliver opfattet som værende halv tomt.

Sarah Zobel Kølpin er uddannet cand.psych med speciale i ledelse og positiv psykologi. Hun er vokset op med en åndelig og holistisk tilgang til livet og har igennem 15 år praktiseret og un-dervist i meditation. Hun opfordrer læseren til at være opmærksom på, om de høje krav til livets store buffet af muligheder forhindrer fokus på de ting, som vi faktisk har at være glade for.

Lykke bør ikke være et abstrakt begreb, men noget man går mere aktivt til. Noget, der også kan passes ind i en travl hverdag.

Ved hjælp af øvelser og eksempler fra sit eget liv, giver hun læseren redskaber til at give lykken større og mere bevidst plads i livet. Hun fokuserer på en håndfuld forskellige vejetil lykken, bl.a. taknemmelighed, tilgivelse, optimisme, styrker, flow, meditation og formål med livet. Hendes mål er ikke øjeblikkets lykkerus, men en bestandig og dybere følelse af glæde, der varer hele livet.

Det er en optimistisk bog med mange anvisninger på veje til et lykkeligt liv.

Læs mere på www.sarahkoelpin.dk Forlag: Gyldendal • Pris: Kr. 199,- • Udgivet i 2008 • Kan også købes som MP3 lydbog.

undGå SnoEdE TELEFonLEdnInGEr

7Kort & godt

Er helbredet i top, har man også masser af energi til dagens gøremål. Det er det samlede kostindtag, der giver kroppen energi, sundhed og evne til at overstråle alle andre. To kosteksperter, Christine Høj og Stinne Pauls fra Bodyplanning giver her gode råd til, hvordan, du kan spise dig til et toptunet helbred:

Spis grøntsager og frugter i mange forskellige far-ver.

Vælg altid groft brød, fuldkornspasta, brune ris og kartofler. Disse fødevarer har et højt indhold af kostfibre, som gør dig mæt og holder din fordøjelse i gang.

Dyrk en halv times motion hver dag – gerne ude i den friske luft. Det er en effektiv stressdæmper.

Spis en håndfuld nødder hver dag. De indeholder kostfibre, vitaminer og sundt umættet fedt, som holder hjernen og cellerne i gang.

Drik ikke kaffe efter frokost, da det kan påvirke nat-tesøvnen.

Vælg kødet fra to-tre gange om ugen. Spis i stedet fisk eller bælgfrugter, fx linser og kikærter. Det hol-der dine blodbaner sunde.

Krydr din mad med smag i stedet for med fedt. Brug fx hvidløg, chili eller friske krydderurter.

✓

✓

✓

✓

✓

✓

✓

TIp til at klaremobberi påarbeJdSpladSen6

• vær ikke det tavse vidne.

• Sæt spørgsmålstegn ved andres handlinger, når du

oplever dem som grænseoverskridende – og gør

det højlydt!

• Sig fra over for den, der mobber, men gør det på en

god måde.

• Skab ikke nye syndebukke.

• Fortæl derfor mobberen uden at anklage, hvor-

dan det, som han eller hun gør, virker på dig, og

hvordan det ser ud til at virke på den, mobberiet er

henvendt til.

• Spørg ind til, hvad der ligger bag, så du måske kan

hjælpe til en anden måde at opføre sig på. Kilde: mobbemagasin 4, Socialt udviklingscenter

Få vand n k voksne mennesker har brug for halvanden liter vand om dagen – og mere hvis du sveder eller dyrker motion.

Spis dig til mere energi

Kort & godt8

TEST dIn humorproFIL: hvor sjov er du på jobbet?Nogle tester sig selv i dameblade, mens andre tester sig mere seriøst i erhvervssammenhæng. Uanset alder, synes de fleste, det er sjovt at teste sig selv, så her kommer en humortest, som forfatteren og bakkesangerinden Karen-Marie Lillelund har skre-vet i sin bog “Humor på arbejdet – du bestemmer selv, hvor sjovt det skal være”.

Idéen med testen er at underholde, men også teste dig. For det er aldrig for sent at få det sjovt. Ifølge Karen-Marie Lillelund er det værste ved humoren som et begreb på arbejdspladsen, at den i nogle tilfælde kan være med til at lægge en unødig dæmper på os som medarbejdere.

“Der sidder nemlig altid nogle, der tænker, at de ikke er sjove nok. I den forbindelse er det meget vigtigt at tænke på, at hverdags-humorister kan have alle former og farver og behøver ikke kun være de larmende entertainere,” afslører hun.

Send en mail med din score og kort fortalt: “Det har jeg grinet af i dag” til bbb@f-f.dk inden den 15. april 2009, så deltager du i lodtrækningen om Karen-Marie Lillelunds bog “Humor på arbej-det – du bestemmer selv, hvor sjovt det skal være”.

I løbet af dagen storgriner, smågriner eller fniser jega En gang eller slet ikkeB To eller tre gange

C Mindst en gang i timend Konstant – jeg er på piller

når jeg er alene og læser, ser, hører eller tænker på noget sjovt, såa Smiler jeg ved mig selvB Griner jeg højt, men kigger rundt

for at se, om nogen så migC Griner højt og finder nogen, som

jeg kan dele det sjove medd Tager et koldt brusebad

I det forløbne år kan jeg huskea Mindst en gang, hvor jeg har grinet

igennem i et minut i trækB Mindst to til fem gange, hvor jeg har

grinet igennem i et minut i trækC Mere end fem gange, hvor jeg har gri-

net igennem i et minut i trækd Jeg kan ikke huske det – hvad er spørgsmålet?

når jeg er sammen med mennesker, griner de og siger sjove ting

a AldrigB Nogle gangeC Titd Jeg er aldrig sammen med mennesker. Jeg risikerer jo,

at de griner af mig

når jeg møder daglige kriser (fx: min kaffe vælter ned over tastaturet, og jeg havde oven i købet lige besluttet mig for at holde op med at bruge sukker, så den havde fået et ordentligt sidste skud for at fejre beslutningen), prøver jeg at se det sjove og kommer til at lea AldrigB Nogle gangeC Titd Kun hvis det er nogle andres kaffe, tastatur og sukkerknalder

Jeg gør ting med vilje for at komme til at lea AldrigB Nogle gangeC Titd Jeg kan ikke se formålet

12

34

65

deltagog

vind

9Kort & godt

du har færre end 5 point:Hvis du scorer lavere end fem, er du voldsomt i underskud af humor-vitaminer. Du hører til dem, der tager livet mere alvorligt og som har haft forældre, der fortalte dig, at du skal lade være med at være så barnlig. Livet bliver alt for hårdt, hvis du skal gå gennem det med så lidt latter, som du gør i øjeblikket. Noget må der gøres. Afsæt tid til at se sjove ting på dvd, læs sjove bøger eller tegneserier.

du har scoret mellem 6 og 15 point:Du hører til dem, der griner en gang imellem ved festlige lejligheder, men du har ikke meget humor i hverdagen. Du arbejder måske meget og glemmer at have det sjovt på arbejdet. Hvis du griner på jobbet, men ikke så meget derhjemme, så kunne du få fat i en parterapeut. Eller måske oprette en datingprofil, fordi du keder dig helt alene.

du har scoret mellem 16 og 20 point:Du er i god humoristisk form. Du mestrer humoren og bruger den i din hverdag. Du kunne faktisk godt blive et forbillede for dine kollegaer. Men pas på! Husk at man skal give af sit overskud, men at du også bru-ger tid sammen med mennesker, der får dig til at grine. Humor handler om at give og modtage.

EFFEKTIvT VåBEN MOD FORKøLELSEFrugt er et godt våben mod de bakterier, vi udsættes for. her er fem gode frugter, så du undgår at ligge syg under dynen, mens kulden har fat, eller de første forårsforkølelser angriber os.

Æble: Den mest populære kilde til antioxidanter i vores kost. Æbler har et højt indhold af flavoner, som måske kan forhindre hjertesygdomme og kræft.

papaya: Mængden af betacaroten, C- og E-vitamin i papaya reducerer betændelse i kroppen og kan nedsætte konsekven-serne af astma.

Tranebær: Tranebær indeholder flere antioxidanter end alle andre almindelige frugter og grøntsager. En portion har fem gange så mange som broccoli. Tranebær er godt for maven og beskytter mod bakterier, der overføres via mad.

Grapefrugt: Propfyldt med C-vitamin. Kan hjælpe med at sænke kolesteroltallet. De røde varianter af grapefrugten inde-holder masser af det kræftdæmpende stof lycopen.

Banan: Bananer hjælper med at re-ducere træthed, depression, stress og søvnløshed på grund af sit store indhold af B6-vitamin. Desuden indeholder bananer magnesium, hvilket er godt for knoglerne. Og kalium, der hjælper med at modvir-ke hjertesygdomme og højt blodtryk. Kilde: menshealth.com

de mennesker, jeg bruger mest tid sammen meda Stjæler min energi og gør mig trist til modeB Har ikke rigtig nogen indflydelse på min sindstilstandC Får mig til at grine mange ganged Er som regel bare ude på at låne nogle penge

Jeg kan sætte navn påa En ting, som næsten altid får mig til at leB To ting, som næsten altid får mig til at leC Mindst tre ting, som næsten altid får mig til at le

d Min nærmeste familie

Jeg griner af mig selva AldrigB Nogle gangeC Titd Kun når det ikke handler om mig

når jeg hører mennesker le på min arbejdsplads, er det første jeg tænkera Jeg ville ønske, jeg kunne få

løn for at have det sjovtB Jeg ville ønske, jeg vidste,

hvad det er, der er sjovt.C De lyder, som om de har

det sjovt – jeg tror, jeg går derover.

d Det må være lørdag, så skulle jeg slet ikke være på arbejde.

du har scoret mellem 21 og 30 point:Du er da et værre pjattehoved. Du kan se det sjove i nærmest alt. Nyd det i fulde drag, og spred det ud, så meget du kan. Men pas på, at du ikke kræver af dine kollegaer, at de er helt så pjankede. Sørg for ikke at dømme dine omgivelser som kedelige og triste, hvis de ikke hopper med på humoren hver gang. Lattermildhed og humor er et fantastisk aktiv, men det kan blive en næsten lige så stor belastning, hvis det pludselig bliver en forpligtelse.

Læs mere om Karen-marie Lillelund på www.nytpotentiale.dk

GIv dIG SELv poInT EFTEr dInE Svar

a = 0, B = 1, C = 2, d = 3

7

8

9

10

deltagog

vind

FLEX Lønsikring10

vil du sikre dig en god indtægt, hvis du bliver arbejdsløs? Så har FrIE Funktionærer

udviklet et helt nyt lønsikringskoncept, som vi kalder FLEX Lønsikring. det er dan-

marks billigste, og så er der nul selvrisiko og dækning allerede efter 6 måneder.

Forsikr FLEX Lønsikring

din løn med

Supplerende FLEX LønsikringMed supplerende FLEX Lønsikring beholder du dit medlemskab af a-kassen og sup-plerer dækningen op med en forsikring.

Supplerende FLEX Lønsikring er fx for dig, der betaler til efterløn. Den er også for dig, der i dag har en anden lønsikringsordning, for du kan få din anciennitet med dig.

priseksempel:Udbetaling pr. måned inkl. dagpenge: 25.000 kr. Pris pr. måned (inkl. a-kassekontin-gent): 666 kr.

15.700 kr. før skat i dagpenge – det er væ-sentligt mindre, end hvad mange er vant til at få ind på kontoen hver måned. Men med FLEX Lønsikring kan du nu få op til 80% af din løn og op til 30.000 kr. om må-neden, hvis du bliver arbejdsløs. du bestemmer i vid udstrækning selv, hvor meget du vil have udbetalt ved ar-bejdsløshed, og dermed hvor meget du vil betale.

Beregn din egen pris og dækning på www.flexlonsikring.dk. Eller ring på 6313 8550.

du kan vælge mellem to løsninger: Fuld FLEX Lønsikring og supplerende FLEX Løn-sikring. I begge ordninger kan du få udbe-talinger i op til 3 perioder á 12 måneder.

– VED FF FORSIKRING A/S

Fuld FLEX LønsikringFuld FLEX Lønsikring er en privat arbejdsløshedsforsikring helt uden om det statslige a-kassesystem.

Hvis du i dag betaler til a-kasse og fagforening, vil du ofte kunne få mere for pengene ved at skifte til fuld FLEX Lønsikring.

priseksempel:Udbetaling pr. måned: 25.000 kr. Pris pr. måned (inkl. fagforenings-kontingent): 527 kr.

WWW.FLEXLONSIKRING.DK

BEREGN DIN LøNSIKRING

Af Ulrik Karlsen, afdelingsleder

11FLEX Lønsikring

hos FrIE Funktionærer er vi optaget af din frihed og tryghed på arbejds-

markedet. vi er så optaget af den, at vi har udviklet FLEX Lønsikring.

En hELT ny slags lønsikring – hvorfor det?

700.000 lønmodtagere står i dag uden for a-kassesystemet. Mange begrunder det med, at de alligevel ikke kan leve for de 15.700 kr., de kan få, hvis de mister deres job. At så mange vælger helt at undvære en arbejdsløshedsforsikring, vidner om, at det 100 år gamle a-kassesystem ikke dæk-ker deres behov.

Derfor har vi som de første udviklet en arbejdsløshedsforsikring uden om den statslige a-kasse. Fordi den nye forsikring er 100% privatfinansieret, har vi kunnet gøre den meget fleksibel.

Vi forventer, at især mange unge vil finde det attraktivt, at de efter kun 6 måne-ders medlemskab kan få 1 års dækning på 80% af deres løn, hvis de bliver arbejds-

løse. Og det til en pris, som kan konkurrere med den traditionelle a-kasse.

Vi tør tage dette skridt, fordi vi er gode til at hjælpe vores medlemmer i ar-bejde igen. Det viser vores erfaringer fra den hidtidige supplerende løn-sikring. Det er også baggrunden for, at vi kan tilbyde den nye lønsikring så billigt.

Kernen i FLEX Lønsikring er derfor, at du kontakter FRIE Funktionærer senest 5 dage efter opsigelsen. På den måde kan vi udnytte opsigelsesperioden på mindst 3 måneder til at hjælpe dig direkte videre til et godt nyt job. Målet er, at du som forsikringsmodtager slet ikke bliver arbejdsløs. n

du kan tegne FLEX Lønsikring,hvis du: Er mellem 18 og 55 år.

Arbejder mindst 30 timer pr. uge.

Har været fastansat som lønmodtager de seneste 18 måneder.

Har mindst 3 måneders opsigelsesvarsel fra din arbejdsgiver.

Ikke har kendskab til kommende arbejdsløshed.

Hold dig orienteret på vores hjemmeside, hvor vi opdaterer med priser og vilkår for bestilling.Klik ind på www.hennemoelleaa.dk

Ta’ til Vesterhavet og nyd det tidlige forår!

Henne Mølle Å Badehotel

PåskeopholdAnkomst torsdag d. 09.04.09 og

af rejse mandag d. 13.04.09. Ophol-

det inkluderer 1/2 pension og

påske frokost fredag d. 10.04.09.

Normalpris kr. 2.940,-

SFF-pris kr. 1.990,-

WellnesAnkomst søndag d. 26.04.09 og

afrejse tirsdag d. 28.04.09 efter

morgenmad. Inkl 1/2 pension.

Foredrag ved stresscoach søn-

dag aften, wellnesarrangement

med massage, behandling efter

eget valg mandag.

Normalpris kr. 1.200,-

SFF-pris kr. 850,-+ behandling kr. 500,-

Seniorarrangement. Tema: Danmarks Befrielse Mandag d. 04.05.09 til onsdag

d. 06.05.09. Musik, sang, lys i

vinduerne og foredrag.

Normalpris kr. 1.450,-

SFF-pris kr. 1.000,-

Gourmet-opholdAnkomst onsdag d. 27.05.09 og

afrejse fredag d. 29.05.09.

Fem-retters gourmet mid-

dag med tilhørende vine

torsdag aften.

Normalpris kr. 1.450,-

SFF-pris kr. 1.100,-

Seniorophold hverdage3 overnatninger med 1/2 pen-

sion på hverdage.

Normalpris kr. 1.450,-

SFF-pris kr. 1.000,-

Kontakt os på tlf. 7652 4000

Nyheder i 2009Bestil en picnickurv med lækkert indhold (sandvich, øl, vand, vin, kaffe og kage). Spis den på værelsesterrassen eller lav picnictur til stranden. Bestil en wellneskurv med produkter til at forkæle dig selv og din partner (lækre cremer, sæber, olier m.m). Bestil en lækker frottebadekåbe til brug under dit ophold. Kom og nyd Vesterhavet. Vi har ledige værelser til weekendop-hold. Normalpris kr. 850,-. SFF-pris kr. 575,-.

13

indhOld

TEma:

trivsel påarbejdspladsenInterview med sociolog nana mik-meyer:Der er grænser for, hvor meget man skal blande sig i medarbejdernesprivatliv og sundhed.

Læs mere på side 20

STorT InTErvIEw mEd Thyra FranK:

“jeG kan ikke Give mit persOnale firmabiler, men jeG kan behandle dem OrdentliGt”

FrIE Funktionærers sundhedsundersøgelse 2009:Holdningen til sundhedsforsikringer er klart positiv.1.118 medlemmer deltog i undersøgelsen.

Læs mere på side 26

>>

>>

Læs m

ere på

www.f-f.dk

Af Mads Brandsen, kommunikationskonsulent

Foto: Bo Nymann

14 Tema: Trivsel på arbejdspladsen

personalet på plejehjemmet Lotte har ikke fri bil, men får

fri når de vil og har danmarksrekord i lavt sygefravær. Be-

boerne får rødvin til maden, der er frisklavet af husets kok.

mød Thyra Frank, der trodser ældresektorens regeltyranni.

Mod strømmen

I daaaaag er det Sylles fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaaaa!

Lysten til at synge fejler intet på pleje-hjemmet Lotte. Både beboere, ansatte og – som i dette tilfælde – tidligere ansatte får en fødselsdagssang med på vejen. Sylle er husets pensionerede køkkenchef, og hun får derfor sangen i telefonen.

Magasin FRIE kommer på besøg en ons-dag ved middagstid, lige som medisteren og kartoflerne bliver serveret. Intet vaku-ummad og tyndt saftevand her – næh, Lotte har egen kok og skænker fransk rød-vin til maden. Sådan er Lotte-ånden, og den mærker man, straks man træder ind i den store Frederiksberg-villa. Hver dag er en fest – eller som forstander Thyra Frank udtrykker det:

“Her må beboerne gerne ryge, drikke, spise og elske sig ihjel”.

Det såreenkle motto har for nylig bragt hende i selskab med nogle af landets mest

anerkendte erhvervsledere i Ugebrevet Mandag Morgens ledelseskanon. Hun er stolt af nomineringen i kategorien “ledelse på trods” – men også lidt forundret.

“Det har overrasket mig, at man kan blive så kendt for noget, der er så selvfølge-ligt. Det handler jo bare om, at man husker at holde af, holde om og holde ud”, smiler hun.

da hun overtog ledelsen af stedet i 1988, var situationen ikke nær så rosenrød. Hun frarådede direkte sine egne forældre at komme på plejehjem og indså, at noget måtte gøres. Lotte skulle være et sted, hvor personalet selv ville bo. Det skulle være et hjem. Det blev det. I dag lever beboerne længere end på andre pleje-hjem, og personalet er danmarksmestre i lavt sygefravær. Det ryg-

>>

15Tema: Trivsel på arbejdspladsen

det har overrasket mig, at man kan blive

så kendt for noget, der er så selvfølgeligt.

det handler jo bare om, at man husker

at holde af, holde om og holde ud.

Thyra Frank

”

16 Tema: Trivsel på arbejdspladsen

tes hurtigt i en sektor, der tynges af do-kumentationskrav og kvalitetskontroller. De uopfordrede ansøgninger fylder godt i postkassen, og det skyldes næppe frynse-goder, mener Thyra Frank.

“De har nok ikke hørt, at huset er en ar-kitektonisk perle, eller at det hele er lettere her. Jeg giver ikke mere i løn end andre ste-der. Desværre, men det er overenskomst-bestemt. Jeg kan heller ikke give mine an-satte firmabiler eller aktieoptioner, men jeg kan behandle dem ordentligt. Det gør jeg, og det ved jeg, at jeg er god til”, siger Thyra Frank og tilføjer:

“Når jeg ansætter folk, headhunter jeg dem heller ikke – jeg hearthunter dem”.

Hun har aldrig brugt en eneste krone på vikarer, og hvis en ansat spørger om fe-rie eller bare en enkelt fridag, får hun sit ønske opfyldt.

“Det betyder, at mit personale er på 100 procent i al den tid, de er her. Måske bliver uge 29 og 30 lidt kaotiske, men kaos er da

også meget sjovt! Og vores beboere siger altså ikke noget til at spise koldskål fra Netto i et par dage”, griner Thyra Frank.

udstyret med en god portion nordjysk fandenivoldskhed har hun gennem de se-nere år forsøgt at bekæmpe det stigende bureaukrati, som sektoren mødes af. Til-bage i 2001 var det ellers lige før, Lotte blev historie, da Københavns Kommune opsagde driftsoverenskomsten. En luk-ning truede, men medierne satte fokus på stedet – og reddede det.

“Vi skulle lukkes, fordi vi kun har syv toi-letter til 23 beboere. Alle skulle have eget toilet. Men hverken beboere, pårørende eller personale havde bedt om flere toilet-ter – det var kun politikerne, der ville have det, pointerer hun og påpeger et paradoks i dansk ældrepleje anno 2009:

“Aldrig har der været flere toiletter på pleje hjemmene, og aldrig er der blevet brugt flere bleer. Jeg tør godt love, at alle

Thyra FranK

Født 10. maj 1952 i Gl. Skørping.

Uddannet sygeplejerske i 1982.

Siden 1998 forstander for OK-hjem-met Lotte.

Hun modtog i 2001 både Kirsten Stallknecht-prisen af Dansk Sygeple-jeråd og Ældre Sagens Ældrepris.

Blev Ridder af Dannebrog i 2008.

På Lotte laver man selv maden – og de ældre drikker rødvin til. Siden Thyra Frank overtog ledelsen af Lotte i 1988, har hun sat en ære i at omdanne stedet fra institution til et hjem.

i

Tema: Trivsel på arbejdspladsen 17

kryds i firkanten”. Det kunne jeg aldrig drømme om! Jeg sætter krydset udenfor, for så kan skemaet ikke aflæses maskinelt, men må aflæses manuelt”, fortæller Thyra Frank og pointerer, at den ekstra tid det ta-ger at aflæse hendes skema, jo i hvert fald ikke kan gå på at lave et nyt spørgeskema.

risikoen for at komme galt af sted i kam-pen mod systemet tager hun helt koldt og roligt.

“Jeg har for længst gjort op med mig selv, at jeg kan leve med at komme på forsiden af Ekstra Bladet, fordi der er rod i vores dokumentation. Men at komme på forsiden, fordi mine beboere og mit perso-nale ikke har det godt – det ville jeg have det meget skidt ved”, slutter Thyra Frank.

Det tyder ikke på, at vi får Thyra Frank at se i en sådan forsidehistorie foreløbig. Beboerne stortrives, og stedet er efter-tragtet. Ventetiden på et værelse er lang – på hele 10 år! n

mine beboere kommer på toilettet, når de skal. Det handler bare om prioritering”.

De mange regler irriterer hende græn-seløst, fordi de fjerner fokus fra det, hun helst vil bruge kræfterne på: Det menne-skelige nærvær.

“Jeg er ikke anarkist. Men når man har lavet så mange regler, at vi bliver nødt til at bøje dem for at gøre Lotte til et rigtigt hjem, er der altså noget helt galt. På et plejehjem må man for eksempel ikke lave blødkogte æg, fordi der er fare for sal-monella. Det er jo tåbeligt”, mener Thyra Frank og kommer her med et helt kontant forslag til politikerne:

Hvis man skal lave regler, så lav dog nogle om, at det er en menneskeret at komme ud og gå en tur hver dag eller på toilettet, når man skal det.

Hun fører bevidst en vendetta mod re-geltyranniet.

“Når jeg modtager et spørgeskema fra kommunen, står der altid “husk at sætte

”hvis man skal lave regler, så lav dog

nogle om, at det er en menneskeret

at komme ud og gå en tur hver dag

eller på toilettet, når man skal det.

Thyra Frank

Hos os må beboerne gerne ryge, drikke, spise og elske sig ihjel, siger Thyra Frank.

18 Tema: MobningTema: Trivsel på arbejdspladsen18

Ventelister, aflyste operationer og patien-ter på gangene. Det er ofte det virkelig-hedsbillede, medierne tegner af det of-fentlige sygehusvæsen. Men gruppen af borgere, der kan være ligeglade med den slags, er hastigt voksende. Hvis stigningen fortsætter uændret, vil over 1 mio. danske-re næste år have en sundhedsforsikring. Hovedparten betaler ikke selv, men nyder godt af, at virksomhederne siden 2003 har kunnet trække udgiften til sundhedsfor-sikringer fra i skat – dog på den betingelse, at alle ansatte i virksomheden forsikres. hos FrIE Funktionærers medlemmer er holdningen til sundhedsforsikringer klar. Undersøgelsen, som FRIE Funktionærer har gennemført i januar 2009, viser, at 55% af medlemmerne allerede er omfat-tet af en sundhedsforsikring, og at 86% af de adspurgte har en positiv holdning til forsikringerne, mens kun 4% er imod ord-ningerne. For 74% ville et tilbud om sund-

hedsforsikring være vigtig for deres valg af ny arbejdsgiver.

Hos Danske Patienter, der er en pa-raplyorganisation for en række danske patientforeninger, bl.a. Diabetesforenin-gen, Kræftens Bekæmpelse og Sclerose-foreningen, er direktør Morten Freil mildt sagt ikke helt begejstret for sundhedsfor-sikringerne. Han mener, at flere midler til sundhedsområdet i udgangspunktet er godt, men sundhedsforsikringerne er iføl-ge ham med til at skabe ulige vilkår:

“Vi er bekymrede for den stigning, der er i antallet af private sundhedsforsikrin-ger. Det er vi, fordi de patienter med kom-plicerede lidelser ofte er udenfor arbejds-markedet, og dermed ikke er forsikrede, men også fordi privathospitalerne slet ikke behandler komplicerede lidelser. Vi frygter simpelthen, at sundhedsforsikrin-gerne vil udhule det offentlige system, og at de svageste og mest syge patienter vil blive taberne”.

”Jeg er ret sikker på, at det

offentlige sundhedsvæsen

om få år vil erkende, at

man ikke har råd til alt,

og at man derfor må

prioritere.

John Hansen, direktør

man forsikrer

Er sundhedsforsikringer en god ting, eller underminerer de det offentlige sundheds-

væsen? vi har set på de populære sundhedsforsikringer.

Af Mads Brandsen, kommunikationskonsulent • Illustration: Lilian Brøgger

sygdom -- det er da noget

sig mod

Tema: Trivsel på arbejdspladsen 19

Behandling af forsikrede på privathospitalerne giver bedre plads i køen til de offentlige sygehuse – altså en win-win-situation.

dET IndEhoLdEr SundhEdSForSIKrInGEn

Sundhedsforsikringerne dækker hos -pitalsophold, ambulante behandlin-ger og medicin samt hjælpemidler. Derudover dækkes behandlinger hos fysioterapeuter, kiro praktorer, psy-kologer og psykiatere. Ligesom fx Sygeforsikringen Danmark dækker sundhedsforsikringen ikke sygdom-me, der er opstået, før forsikringen blev indgået.

De største selskaber på området er Codan, Danica og Skandia.

i

man forsikrer

I den borgerlige tænketank CEpoS er man anderledes positiv stemt over for sund-hedsforsikringerne.

“I de kommende år står vi over for store massive problemer med at finansiere hele det offentlige sundhedsvæsen. Alene ud-gifterne til medicin vil i 2025 være så høje, at der mangler 20 mia. kr. Derfor foreslår vi, at arbejdsmarkedspensionerne fremover også skal indeholde fx en sundheds- eller medicinforsikring”, forklarer cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS.

Han mener ikke, at sund hedsforsik-ringer udhuler de offentlige sygehuse – tværtimod:

“Når de forsikrede bliver behandlet for deres lidelse på privathospitaler, giver det bedre plads i køen til de offentlige syge-

huse. Det er en win-win-situation”, tilføjer Mads Lundby Hansen.

John hansen, direktør i FRIE Funktionærer, havde egentlig helst været sundhedsfor-sikringerne foruden.

“Sundhedsforsikringer burde ikke være nødvendige i Danmark, hvor alle har ret til behandling i det offentlige sygehusvæsen. Men når de alligevel er det, skyldes det, at der udvikles nye og dyrere behandlings-metoder, og at samfundets ressourcer til stadighed er begrænsede”, mener John Hansen og fortsætter:

“Jeg er ret sikker på, at det offentlige sundhedsvæsen om få år vil erkende, at man derfor ikke har råd til alt, og at man derfor må prioritere”. n

20 Tema: MobningTema: Trivsel på arbejdspladsen20

Den enlige mor har svært ved at nå at af-levere børnene om morgenen, før hun skal møde på arbejde. I det hele taget er hun ved at være temmelig stresset over at få enderne i privatliv og arbejdsliv til at mø-des, og hun melder sig oftere og oftere syg på arbejdspladsen.

Er det ok, hvis hendes leder tager en sam-tale med hende om hendes privatliv?“Ja. Når jeg kigger henover min forskning, peger alt på, at vi godt kan tåle en indblan-

ding i vores privatliv, hvis der er en me-ning med galskaben – altså hvis der er en klar kobling til jobbet. Her kan det måske handle om, at den enlige mor skal have en mere fleksibel arbejdsplan”, siger sociolog Nanna Mik-Meyer.

hun er i færd med at afslutte en større undersøgelse for Arbejdsmarkedsdirek-toratet, hvor hun blandt andet også har lavet interview på fem arbejdspladser, der har haft held til at mindske sygefraværet.

“Det var arbejdspladser, hvor lederen tager sig tid til at lytte til medarbejderen, og hvor formålet med samtalen er, hvor-dan man arbejdsmæssigt kan tilgodese den enkeltes situation. Og faktisk havde lederne et ret tæt kendskab til medarbej-dernes privatliv”, siger hun.

Nanna Mik-Meyer er til gengæld mere kritisk over for indblanding, der kun tager afsæt i, “at nu skal vi være sunde og glade her på arbejdspladsen”.

“Så bliver formålet med at blande sig i privatlivet pludselig mere diffust. Det kan være okay at tilbyde det meget over-vægtige postbud en slankekur, hvis han har svært ved at klare trapperne til 4. sal. Men hvis man tilbyder en kontomedarbej-der det samme ud fra en tankegang om, at den medarbejder da umuligt kan trives

hvor meget Der er grænser for,

... i medarbejdernes privatliv og sundhed. og hvis man gør det, skal det have et klart

arbejdsmæssigt formål, mener sociolog nanna mik-meyer.

Af Mette Mørk, journalist • Foto: Bo Nymann

med at være så tyk, så er man på en farli-gere kurs”, mener hun.

For har man nødvendigvis et dårligt liv, fordi man er tyk? Og skal arbejdsplad-sen blande sig i det, hvis man passer sit arbejde? Nanna Mik-Meyer har lavet flere undersøgelser om overvægtige, og hun peger på, at det kan have en uheldig bi-virkning at blande sig.

“Man kan ende med at marginalisere en gruppe helt normale mennesker, der “bare” har det problem, at de fx er over-vægtige. Så man skal træde varsomt på arbejdspladserne”.

Blandt andet derfor er Nanna Mik- Meyer en klar fortaler for, at tilbud om rygeafvænning, fitness og slankekurser reelt skal være frivillige og foregå i andet regi end på arbejdspladsen.

“Det skal være tilbud, som man kan tage imod eller lade være, uden at din ar-bejdsgiver er informeret om dit valg. For som overvægtig vil du jo være oplagt del-tager på et slankekursus – og hvad hvis du så siger nej? Så er det pludselig ikke helt så legitimt, for så siger du jo nej til noget, som din arbejdsgiver synes, er en god ide”.

holdningerne til, hvad en arbejdsgiver kan blande sig i, er i høj grad skiftet inden for de senere år.

nana mik-meyer

Født 5. marts 1970

Lektor , Ph.d. Copenhagen Business School, Institut for organisation

E-mail: nmm.ioa@cbs.dkwww.mik-meyer.com

i

man skal blande sig …

hvor meget

“Det hænger sammen med, at sundhed nærmest har erstattet religion. Det gode liv er blevet det sunde liv, og hvis du ikke er sund, er dit liv ikke så godt. Der er bøger om det kernesunde liv, fitness, alternative butikker med økologisk mad, og vi ser på tv-programmer med usunde mennesker, som vi kan væmmes ved”.

“Og derfor kan man tilsyneladende le-galt gå tættere og tættere på vores privat-liv”, mener Nanna Mik-Meyer. Så hvor man først sagde nej til alkohol på jobbet, siden tog fat på rygerne, er turen nu kommet til de overvægtige. Og man kan jo argumen-tere med, at “de bliver så glade bagefter”, når de er holdt op med at ryge eller spise for meget”, tilføjer hun.

men vi risikerer så også, at helt alminde-lige mennesker, der lever et lidt usundt liv, kommer i klemme.

“Hvis man ser lidt kritisk på normen om det sunde liv, så betyder den jo, at de men-nesker, der måske har levet lidt usundt og ikke kan leve op til kravene om at motione-re, spise sundt, sørge for sunde madpakker til børnene, nærmest kommer til at tilhøre en afvigergruppe. Og er det det, vi vil? Man kan jo sagtens være en ganske glimrende medarbejder, selvom man ryger eller er overvægtig”. n

“Vi risikerer, at helt almindelige mennesker, der lever et lidt usundt liv, kommer i klemme. Man kan jo sagtens

være en glimrende medarbejder, selvom man ryger eller er overvægtig”, mener Nanna Mik-Meyer.

”Sundhed har nærmest

erstattet religion. det

gode liv er det sunde liv

– og hvis du ikke er sund,

er dit liv ikke så godt.

Nanna Mik-Meyer

Tema: Trivsel på arbejdspladsen 21

22 Tema: Trivsel på arbejdspladsen

Stress Stress er en af de alvorlige årsager til,

at vi ikke trives på jobbet. og man kan

ikke håndtere stress alene, siger palle

Ørbæk, der er direktør i det nationale

Forskningscenter for arbejdsmiljø. han

er den øverste ansvarlige for en ny kam-

pagne med netop det budskab.

Af Mette Mørk, journalist

skal løses i fællesskab

Klik ind på www.arbejdsmiljoviden.dk/trivsel og læs om kampag-nen, der skal udbrede viden om, hvad stress er, hvordan alvorlig stress kan forebygges, og hvordan man fremmer trivsel på arbejdspladsen.

23Tema: IT & Teknologi

hvor mange er stressede?• Cirka 10-12% af voksne erhvervsak-

tive danskere er stressede i et sådant omfang, at der bør gøres noget.

hvad er stress? Stress handler altid om den enkeltes

oplevelse af ubalance mellem krave-ne, egne ressourcer og egne forvent-ninger. Stress kan derfor håndteres ved at genskabe balancen.

Alle bliver stressede en gang imel-lem. Kortvarig stress er både naturlig og vigtig for vores almindelige livs-funktioner – vi skal derfor have mere fokus på den farlige stress. Det er farligt, når stressen bliver langvarig.

(Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø)

i

Tema: Trivsel på arbejdspladsen

I kalder jeres kampagne ”Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab”. Hvorfor hedder den det?Fordi vi reagerer meget forskelligt på be-lastende situationer, så derfor skal fælles-skabet være med til at løse det, der stres-ser den enkelte.

Har vi da ikke været gode nok til det?Nej. Det har i høj grad været lederens an-svar. Og det er det også – formelt set. Men vi skal have fat i det hele vejen rundt – den enkelte, kollegerne, organisationen og le-deren – for at få løst det effektivt:

• Den enkelte skal blive opmærksom på sig selv og sine egne signaler. Det er også vigtigt at tale med andre, hvis presset bliver for stort – det er en forud-sætning for, at de kan hjælpe. Og der er stor forskel på, hvad man har brug for for at trives i arbejdet. Derfor har din nærmeste leder brug for at kende dine behov, for at han/hun kan tage hensyn.

• Gruppen – det sociale liv på arbejdsplad-sen udspiller sig som oftest i en gruppe. Så derfor er de fleste afhængige af gode sociale relationer til de andre i gruppen for at trives. Så det kan fremme trivslen, hvis alle i gruppen er opmærksomme på den daglige omgangstone. Kort sagt handler det om, at en gruppe – også i tilspidsede situationer – skal kunne snakke ordentligt til hinanden.

• Lederne skal vide, hvad der får den en-kelte til at blive stresset. Fx kan man

dele medarbejderne op i selvkørende medarbejdere, der i de fleste tilfælde håndterer stress på en udmærket måde, og som kan sige fra, når det bliver for meget. En anden gruppe er de perfek-tionistiske eller usikre medarbejdere, som ofte vil være meget afhængige af, at man bekræfter dem i, at det, de gør, er godt nok.

• Organisationen – eller arbejdspladsen – som helhed skaber rammerne for de ansattes arbejdsvilkår. Det er derfor vigtigt at tænke trivsel ind i personale-politik og kompetenceudvikling.

Hvad er der af ny viden om stress i kam-pagnen?At vi gerne vil have danskerne til at tænke i grundlæggende stressmekanismer – altså, hvad gør mig stresset, frem for i risikofak-torer som trusler, høj arbejdsbelastning osv. Risikofaktorer bliver nemt noget ab-strakt, det kan synes svært at handle på, mens mekanismerne er vores egen måde at reagere på. Når vi forstår dem, kan vi nemmere handle. Og ved at tage det op med kollegerne kan det måske vise sig, at det ikke er den enkelte, der har et problem, men at det er noget strukturelt, som hele gruppen skal gøre noget ved.

Hvorfor skal vi vide mere?Fordi debatten om stress har været præ-get af, at vi har haft temmelig uklare de-finitioner på stress, og der er mange ting, der er rørt i stress-gryden. Men det er vig-tigt at vide, at man relativt simpelt kan

gøre noget, ved at blive opmærksom på, hvordan man selv reagerer.

Hvad tror I selv på, at kampagnen vil ændre?Vi håber, at det vil ændre danskernes måde at forebygge stress på. I stedet for at tro, at det ligger uden for den enkeltes række-vidde, så kan det løses – i fællesskab. n

med en åben dialog hele vejen rundt – den enkelte, kollegerne, organisationen

og lederen – kan det lade sig gøre at “tage hånd” om stressen.

Palle ørbæk

24 Tema: Trivsel på arbejdspladsen

acceptere hinandens

hvis vi skal trives på jobbet, skal arbejdspladserne i langt højere grad indstille sig på,

at moderne mennesker har forskellige rytmer og livsformer, siger konsulent Camilla

Kring, der blandt meget andet er stifter af “B-samfundet”.

industrisamfundets klokkestreng. Det er da paradoksalt”, mener Camilla Kring, der har en Ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

“Vi skal kigge på, hvad der passer den enkelte: Hvilke arbejdstider har du brug for? Er du A- eller B-menneske? Hvornår topper din arbejdsindsats – en gang om dagen? Om morgenen? Eller om efter-middagen? Og med afsæt i det, kan man designe en individuel arbejdssituation til hver enkelt medarbejder”, siger hun.

hun peger på, at også de fysiske rum be-tyder noget. Nogle gange har man brug for fordybelsen ved at sidde hjemme, an-dre gange har man brug for at sidde med kollegerne, andre gang igen har man må-ske brug for inspirerende omgivelser med knald på farverne.

“Alligevel holder vi krampagtig fast i

Nogle er singler, nogle er singler med børn, andre lever i sammenbragte familier – og nogle lever i en kernefamilie. Og på mange arbejdspladser er det ikke længere strengt nødvendigt for at løse opgaven, at vi alle sammen tropper op kl. 8.00 om morgenen og går kl. 16.00.

Men selvom vores samfund har flyt-tet sig langt væk fra strukturerne i indu-strisamfundet – hvor de fleste levede i en kernefamilie, og hvor arbejdspladserne var baseret på, at alle mødte til samme tid for at passe maskinerne – er de fleste arbejds-pladser stadig indrettet efter netop indu-strisamfundets normer.

“Det meste af det arbejde, der udføres på danske virksomheder i dag, er ikke pro-duktions- men tankearbejde. Det er med andre ord menneskers forskellige rytmer og tempi, der giver resultater på virksom-hedernes bundlinjer. Alligevel hænger vi i

Af Mette Mørk, journalist • Foto: Bo Nymann

vi skal

forskellige behov

Camilla Kring

• 31 år

• Ph.d. i balance mellem arbejdsliv og familieliv

• Forfatter til bogen: Livsnavigatøren

• Stifter af B-samfundet

• Derudover civilingeniør, lobbyist, debattør, provokatør, foredragshol-der, underviser, entertainer og B-revolutionær.

i

25

+

Tema: Trivsel på arbejdspladsen

acceptere hinandens

tanken om, at kontoret er det eneste sted, der kan arbejdes. Men meget af det ar-bejde, der laves i dag, er jo tankearbejde, som ikke er synligt og ikke er afhængig af et fast rum”, siger hun.

Tanken om at gennemføre fleksible og forskellige arbejdsformer lyder oplagt, men den er sværere i praksis, har Camilla Kring erfaret, når hun holder sine foredrag og kurser med afsæt i sin ph.d og bogen “Livsnavigatøren”.

“Vi er opdraget til, at vi skal være lige og ens: Vi skal arbejde i lige mange timer

forskellige behov og gerne samme sted. Og derfor er der en stærk social kontrol imellem kolleger. Hvis en har haft en hjemmearbejdsdag, hører man ofte kommentaren: Havde du en god fridag? Eller hvis man møder senere, lyder det spydigt: Nå, vi møder nok til direktør-tid”, siger Camilla Kring.

Så hvis man skal ændre på rutinerne, er en af de væsentligste byggesten, at det også bliver socialt acceptabelt blandt kol-legerne at have forskellige rytmer og for-skelligt tempo.

“Når jeg arbejder med en virksomhed, der gerne vil give medarbejderne frihed til

B-samfundet

at tilrettelægge arbejdet selv, så er en stor del af processen at sørge for accept og til-lid. Gøre det legalt og have tillid, når kolle-gaen arbejder hjemme eller møder senere. I sidste ende handler det om, at vi alle sam-men får en bedre livskvalitet, hvis arbejdet bliver tilrettelagt, så det matcher vores livssituation”, tilføjer Camilla Kring. n

• B-samfundet er stiftet 27.12 2006.

• B-samfundet har 8.000 medlemmer i 50 lande, hvoraf ca. 5.500 er i Danmark.

• B-samfundet arbejder blandt andet for institutioner, plejehjem, skoler og gymnasier, hvor det fx er muligt at møde eller stå op kl. 10.

• B-samfundet skriver blandt andet på sin hjemmeside: “B-Samfundet mener, at det er ukonstruktivt, at vi alle sammen skal arbejde på samme tid og efter samme mønster, som vi gjorde i industrisamfundet, når innovationssamfundet ikke kræver det – og når minimum en fjerdedel af befolkningen har en helt anden døgnrytme”.

“Selvom vores samfund har flyttet sig langt væk fra strukturerne i industrisamfundet, er de fleste arbejdspladser stadig indrettet efter netop industrisamfundets normer”, mener Camilla Kring.

26 Undersøgelse

min overvægt kommer ikke arbejdspladsen ved700 af de i alt 1.118 i ny undersøgelse vender tommel-

fingeren nedad. arbejdsgiverne kan ikke tillade sig

at blande sig i medarbejderes overvægt.

76% udelukker, at privat-økonomi kan komme på tale. Ej heller er medar-bejderens overvægt et emne, som arbejdsgiveren skal blande sig i, hvis man spørger FRIE-Panelet. Her mener 71%, at chefen kun i mindre grad eller slet ikke, kan til-lade sig at bringe emnet på banen.

Undersøgelsen viser, at 53% af de ad-spurgte gennemfører trivselssamtaler på deres arbejdsplads. Den viser også, at 80% synes, at det er en god idé at gennemføre trivselssamtalen med deres nærmeste chef, mens 11% synes, at det er en rigtig dårlig idé.

I undersøgelsen har vi spurgt deltagerne om, hvilke emner, arbejdsgiveren kan til-lade sig at tage op med medarbejderen under trivselssamtalen.

Trivsel på arbejdspladsen, herunder stress og mobning, er emner, som 98% af de adspurgte helt bestemt mener, at che-fen skal tage op til samtalen.

Alkoholproblemer – her mener 91% af deltagerne i undersøgelsen, at arbejdsgi-veren kan tillade sig at tage emnet op, lige-som sygefravær også er helt acceptabelt at behandle under samtalen. Hele 86% mener, at arbejdsgiveren skal “blande sig i” den enkeltes sygefravær. n

Engang begrænsede virksomhedernes en-gagement i medarbejderne sig til, om de mødte til tiden og lavede det, de var ansat til. En omsorgsfuld leder var én, der kendte navnene på dine børn og en gang imellem spurgte til dit helbred.

De tider er for længst forbi. På de dan-ske arbejdspladser bliver der spist frugt – seks om dagen, skoddet cigaretter, målt blodtryk og kørt på kondicykel som aldrig før.

Der bliver afholdt sundheds- og triv-selssamtaler, og på mange arbejdspladser er der opstået et fællesskab, hvor forhold som vægt, motion og sundhed ikke læn-gere er et privat anliggende.

Er det hensigtsmæssigt og hvor går græn-sen for virksomhedernes indblanding i det, der engang tilhørte privatlivet?Der er grænser for, hvad medarbejderne vil tale med chefen om.

I en ny undersøgelse om sundhed på arbejdspladsen, som Analyse Danmark har gennemført for FRIE – Magasinet om dit individuelle arbejdsliv, vender delta-gerne tommelfingeren nedad, når chefen vil snakke med medarbejderen om private problemer, knas i privatøkonomien og overvægt.

75% mener ikke, chefen kan tillade sig at bringe medarbejderens private proble-mer på bane under en trivselssamtale, og

Af Bente B. Bærentzen, redaktør

LÆS mErE om undErSØGELSEnDu finder meget mere om sund-hedsundersøgelsen “Sundhed på arbejdspladsen”, som Analyse Dan-mark har gennemført for FRIE – Ma-gasinet om dit individuelle arbejds-liv.

Klik dig ind på www.f-f.dk

+

Er du omFaTTET aF En SundhEdSForSIKrInG? har En SundhEdSForSIKrInG

IndF

LydE

LSE p

å dIT v

aLG aF JoB?

27

ikke arbejdspladsen ved

Top 12- LISTEn

Sundhedsforsikringer topper, når medlemmerne skal vælge “velfærdsfryns”

72% af deltagerne i FrIE Funktionærers nye sundheds-

undersøgelse ser det som en positiv udvikling, at virksom-

hederne tilbyder medarbejderne flere velfærds- og sundhedsydelser.

højest på ønskesedlen står en sundhedsforsikring.

Af Bente B. Bærentzen, redaktør

Selvom der siges meget både for og imod sundhedsforsikringer, viser undersøgelsen at holdningen er klar blandt FRIE Funk-tionærers medlemmer. 938 ud af de 1.118 deltagere i undersøgelsen ser overvejende eller klart positiv på virksomhedsfinansie-rede sundhedsforsikringer. Det svarer til 86% af medlemmerne.

det kan måske heller ikke undre, når un-dersøgelsen samtidig viser, at 55% af de adspurgte allerede er omfattet af sund-hedsforsikringer på deres arbejdsplads. Et velfærdsgode, der kun overgås af virk-somhedernes frugtordninger, som 60% af deltagerne nyder godt af. Overgået af frugtordninger og sundhedsforsikrin-ger kommer kantineordninger ind på en tredje plads. 48% af deltagerne i undersø-gelsen er i dag omfattet af en kantineord-ning på deres arbejdsplads.

Hvordan harmonerer det så med de ønsker, som medarbejderne har til virksomheder-nes sundheds- og velfærdstilbud til medar-bejderne? Vi spurgte undersøgelsens deltagere om, hvor vigtige forskellige velfærds- og sund-hedstilbud ville være for deres valg, hvis de skulle vælge ny arbejdsplads. n

1 Sundhedsforsikring 74% – vigtigt/meget vigtigt

2 Kantineordning 59%3 Frugtordning 55%4 massage 41%5 motion/fitness 39%6 Fysioterapi 38%7 Samlet behandlingspakke (fx Falck healthcare) 37%8 psykologhjælp 33%9 Zoneterapi 22%10 vaccinering 17%11 Kostvejledning 14%12 alkoholafvænning 7%

Undersøgelse

Er du omFaTTET aF En SundhEdSForSIKrInG? har En SundhEdSForSIKrInG

IndF

LydE

LSE p

å dIT v

aLG aF JoB?

Ærligt talt

Peter Aalbæk Jensen tager en tur rundt til samtlige medarbejdere hver dag for at have fornemmelse af, hvordan de har det.

“Jeg går “stuegang” og viser min glæde ved, at folk er mødt på arbejde. Så kan jeg jo mærke, hvis der er noget og spørge: Sig mig, hvad er der med dig i dag? For det er mig som chef, der har ansvaret for, at de trives. Det kan man ikke lade en HR-afde-ling tage sig af. Faktisk burde man ned-lægge alle HR-afdelinger. De er kun lavet for chefer, der vil købe aflad og slippe for problemerne”, mener han.

på Zentropa er der ikke meget, der er hel-ligt. “Jeg blander mig i alt: Deres sexliv, deres vægt, deres forhold til forældrene. Vi skal kunne snakke om det hele. Jeg hol-der mig heller ikke tilbage med mig selv og snakker gerne om min overvægt og mine polypper i enden. For det allervigtigste for trivslen er, at vi piller alle de der små skjol-de af, som vi alle sammen gemmer os bag. Når de er væk, er det meget nemmere fx at læse hinanden i pressede situationer”, siger han.

Så det er helt legalt at råbe og skrige, tude og være fnysende arrig. Faktisk gør chefen selv alt, hvad han kan for at fremme en kultur, hvor følelserne kommer helt ud i det åbne.

“Vi er så danske og forkrampede. Vi skal være mere italienske, så vi ikke slæ-ber rundt på en isblok indeni, som vi ikke fortæller nogen om. Så det er helt i orden at flæbe, råbe og skrige, men selvfølgelig skal man sørge for at samle folk op bag-efter”, siger han.

Udover at snakke om det meste, er den faste morgensang hver fredag også et af midlerne til at komme af med det inde-stængte, vi bærer rundt på.

og recepten ser ud til at virke. “Jeg har haft stort set det samme hold af medar-bejdere i 16 år, og de arbejder hårdt, holder ikke al deres ferie – og får en rigtig dårlig løn”, siger Peter Aalbæk Jensen, der ikke er bange for, at respekten ryger, når medar-bejderne også kender til hans problemer.

“Jeg er ikke interesseret i, at de viser respekt ved at klappe hælene sammen

og bukke, når jeg nærmer mig. Og det er helt fint med mig, hvis en medarbejder til morgensangen råber, at jeg er den mest dovne og uduelige leder, han har mødt. For samtidig er de jo helt på det rene med, at det er mig, der fyrer og ansætter folk”, siger han. n

Jeg blander mig i alt:

deres sexliv, deres vægt,

deres forhold til for-

ældrene. vi skal kunne

snakke om det hele.

Peter Aalbæk Jensen

”

det er chefen, der har ansvaret for trivslen på arbejds-

pladsen, mener direktør peter aalbæk Jensen fra

filmselskabet Zentropa. han sørger for at snakke

med alle medarbejdere hver dag.

skal ud i det åbnefølelserne

Af Mette Mørk, journalist • Foto: Thomas Vilhelm/Scanpix

28

29

”Fagligt taltFinanskrisen har skabt hårde tider. Virksom-hederne skærer ned, og ledigheden stiger. Det stiller helt nye krav til a-kassen. Vi skal hurtigt på banen og hjælpe de medlemmer, der mister deres arbejde, så vi også i fremtiden er blandt de a-kasser med den laveste ledighed.

Rene Eriksen, nyindtrådt hovedbestyrelsesmedlem i a-kassen.

Læs mere side 32

>>

10 gode råd til jobjagtenSådan fik Jannie nyt job, inden opsig-elsesperioden udløb.

Læs mere på side 35

>>

Et mareridt er slutEfter sygemelding og psykisk nedtur er Irene i nyt job.

Læs mere på side 40

Lønstatistik 2009Se, hvordan din løn ligger i forhold til de andre.

Læs mere på side 37

>>

kOnference

Glæder og udfordringer

Se side 44

30 Faglige noter

her finder du os

hovedkontorPaghs Gård • Postboks 925 • Overstræde 2 B

5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • Fax: 6313 8555

fifu@f-f.dk

åbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

KøbenhavnPeder Hvitfeldts Stræde 9 • 1173 København K

Tlf.: 3398 8550 • Fax: 3398 8555

fifu@f-f.dk

åbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

århusDalgas Avenue 50 B • 8000 århus C

Tlf.: 8730 8550 • Fax: 8730 8555

fifu@f-f.dk

åbningstider

Mandag-fredag kl. 9-15

Fra mandag den 16. marts 2009 har FrIE Funktionærer fået nye åbningstider på alle kontorer. dE nyE åBnInGSTIdEr Er: Mandag - fredag kl. 9.00 - 15.00 Grunden til de ændrede åbningstider er, at rigtig mange hen-vendelser i dag sker pr. e-mail, og de telefoniske henvendelser bliver stadig færre. Du kan fortsat kontakte os direkte pr. mail og direkte telefon-numre til de medarbejdere, som du skal i kontakt med.

Se direkte telefonnumre og e-mail-adresser på www.f-f.dkunder “Hvem er vi”.

>

vi afholder regionale orienteringsmøder om EFTErLØn i august og september måned.

Dato for tid og sted annonceres senere på www.f-f.dk og i Nyhedsbrevet.

EFTErLØnSmØdEr

>nyE åBNINGSTIdEr

opsagt iSFF’s BestyrelseRandi Laursen (formand)

Annie Træholt (næstformand)

Niels K. Knudsen

Eva Rehr

Karin Fredskild

FrIE Funktionærers a-kasses hovedbestyrelseRandi Laursen (formand)

Karin Fredskild (næstformand)

Rene Eriksen

Birgitte Samuelsen

Annie Træholt

Se også på www.f-f.dk under “Hvem er vi”

Bestyrelser

hvis du bliver opsagt Kontakt os straks! Jo tidligere du kommer – jo større er dine

muligheder for en hurtig genplacering.

Job & karrierekonsulenterne i FRIE Funktionærer er klar med en hurtig indsats og en bred vifte af tilbud, der kan hjælpe dig til et nyt job – gerne inden du når at blive ledig. Tilbuddene omfatter bl.a. kompetenceafklaring, person-lig og individuel sparring i forbindelse med jobsøgning og skriftlige ansøgninger og præsentationstræning.

Juridisk afdeling er klar til at vurdere, om du har fået korrekt opsigelsesvarsel, og om din opsigelse er sagligt begrundet. Du kan samtidig få oplyst, hvad det indebærer, at du er ble-vet suspenderet eller fritstillet, og om du kan pålægges at afvikle ferie i din opsigelsesperiode.

hvis du bliver ledig Kontakt a-kassen senest 3 uger før din fratræden, hvis du

ikke har fundet et nyt job. Så er vi klar til at guide dig igennem systemet, svare på dine

eventuelle spørgsmål om jobsøgning, CV m.m, og så kan vi også nå at reagere, hvis dit opsigelsesvarsel er for kort.

Fra a-kassen modtager du et ”ledighedssæt”, der bl.a. inde-holder en ledighedserklæring og en hel række informatio-ner om det at være ledig. Heri finder du også en liste over de oplysninger, som a-kassen har brug for, for at kunne ud-betale dagpenge til dig. Det vil typisk være:

Ledighedserklæring. Din opsigelse og oplysning om grunden til din opsi-

gelse. Din ansættelseskontrakt. Dine lønsedler for de seneste 14 måneder. De skal bru-

ges til at dokumentere, at du har ret til at få dagpenge og til at beregne, hvor meget du kan få i dagpenge.

din pligt, når du bliver ledig på første ledighedsdag skal du tilmelde dig som ledig

og arbejdssøgende på www.jobnet.dk – eller i dit loka-le Jobcenter. Du skal være tilmeldt for at få dagpenge. Det gælder også, hvis du har arbejde på nedsat tid og skal have supplerende dagpenge.

dit Cv skal på nettet hurtigst muligt. Inden for den første måned skal det lægges på Jobcentrets CV-bank på www.jobnet.dk.

✓✓✓✓

✓

✓

Faglige noter 31

– hvad såder er mange spørgsmål og en del, du skal være opmærksom på og huske – både mens du er opsagt, og hvis du bliver ledig.

> > Find flere oplysninger på www.f-f.dk eller kontakt a-kassen.

32 Bestyrelsesnyt

“Finanskrisen har skabt hårde tider. Virk-somhederne må skære ned, og ledigheden stiger. Det stiller nye krav til a-kassen. Vi skal hurtigt på banen og hjælpe de med-lemmer, som mister deres arbejde, så vi også i fremtiden er blandt de a-kasser, som har den laveste ledighed”.

Det siger Rene Eriksen, der ved årsskif-tet trådte ind i hovedbestyrelsen for FRIE Funktionærers A-kasse. Han har afløst Hans Jørgensen, der ikke ønskede at fort-sætte på posten.

rene Eriksen er 44 år og arbejder som la-gerekspedient for FTZ Autodele & Værktøj A/S i Vejle. Han har været med i FRIE Funk-tionærer og a-kassen siden 2002. For fire

“Krisen har skabt nye udfordringer”, siger rene Eriksen, der har afløst

hans Jørgensen i a-kassens hovedbestyrelse.

Af Preben B. Nielsen, journalist • Foto: Nils Rosenvold

år siden blev han valgt ind i regionsbesty-relsen for Sydjylland og har i de seneste to år været regionsformand.

Han glæder sig over, at a-kassen er blandt de mest veldrevne i Danmark med billig administration og tilfredse medlem-mer. Det bekræftes af Arbejdsdirektora-tets undersøgelser, hvor a-kassen er nr. 1 eller 2 i de seneste fire undersøgelser.

“Vores tværfaglige a-kasse er blandt landets billigste, og medlemstallet er nu i fremgang”, siger Rene Eriksen og føjer til, at den hastigt stigende ledighed har skabt nye udfordringer for a-kassens dygtige medarbejdere.

Han har selv prøvet at gå arbejdsløs, mens familien boede i København.

“Det kunne jeg ikke holde ud og søgte ind som assistent på et plejehjem, hvor jeg havde job i et halvt års tid”, fortæller han.

Sammen med sin kone, der er ansat i Dan-ske Bank, flyttede Rene Eriksen til Vejle i 1997. Her bor parret, der har to døtre på 18 og 20 år, i en andelsbolig i forstaden Bred-balle, hvor han er aktiv i andelsboligfor-eningens bestyrelse.

I fritiden er han også en aktiv målmands-træner i Vejle Boldklub, hvor han udvikler klubbens pigejunior-talenter. Det har han gjort så godt, at en af klubbens målpiger er udtaget til at vogte målet på det danske U16-landshold. n

er at holde ledigheden nedeI sin fritid er Rene målmandstræner i Vejle Boldklub.

33Johns klumme

Mens finanskrisen fortsat buldrer derudaf, er der i hvert fald én lære, man kan drage af den. Billedligt talt har krisens opståen vist os, at arbejdsmarkedet kan blive ramt af en tsunami, der er så voldsom, at vi umuligt kan forhindre den. Men hvad man ikke kan forhindre, kan man forberede sig på. Det er jo velkendt, at der efter en øko-nomisk optur følger en nedtur.

det kan man som lønmodtager tage høj-de for ved at være medlem af den faglige organisation, der passer én bedst både i

I krisetider er det de mest

attraktive medarbejdere

– de allermest kvalifi-

cerede – der overlever

en prikkerunde.

John Hansen

”

tsunamien gør det nødvendigt

at kunne svømme

John Hansen, direktør i FRIE Funktionærer.

forhold til holdninger, arbejdssituation og ved at bruge organisationen som karriere-sparringspartner. For at komme helskin-det gennem nedgangstiderne må man være opmærksom på sin employability – sin evne til at blive ansat så at sige. Det er vigtigt, fordi det i krisetider er de mest at-traktive medarbejdere – de allermest kva-lificerede – der overlever en prikkerunde. Ikke forstået som at de aldrig bliver fyret – men når det sker, er det dem, der hurtigst finder et nyt arbejde.

de færreste arbejdsgivere tilbyder de ansatte kurser i de nyeste regnskabspro-grammer, hvis virksomhedens eget pro-gram er 10 år gammelt, og den ansatte i øvrigt er superbruger i det. Man må selv sørge for – sammen med sin faglige orga-nisation – at man kan svømme så godt, at man også klarer tsunamien.

det at træde ind på arbejdsmarkedet er som at begynde en sejlads. Mange sætter sig glad i båden og sejler det bedste, de har lært – men uden at vide hvor de ender.

Man tager det lidt, som det kommer. Men sandsynligheden for, at man når til paradisøen uden at have kompas og årer er bare ret lille. Derfor: Brug din faglige organisation som sparringspartner for din karriere. Vi giver gerne nogle fif – men i sidste ende er det kun dig selv, der kan tyde kompasset og vurdere, hvornår årer-ne skal i brug. n

34 Job & karriere

Jannie Brandt var lige kommet tilbage på jobbet efter ferie, da hun fik besked om, at hendes job ville blive flyttet fra Skovlun-de til Horsens. Og eftersom den 54-årige regnskabsassistent ikke ville rykke fami-lien op med rode og flytte til Horsens, blev hun sagt op og skulle efter 11 års ansæt-telse ud på jobsøgningsmarkedet igen.

“Selvom jeg havde søgt et par job un-dervejs, så var det jo først nu, at det blev alvor. Så jeg bestemte mig ret hurtigt for, at jeg ville bruge alle de tilbud, jeg kunne få fra fagforeningen”, siger Jannie Brandt.

Samtidig gik hun selv i gang med at kigge efter nyt job, og hun nåede at skrive en ansøgning, før hun kom til sit første møde med en af FRIE Funktionærers job- og kar-rierekonsulenter.

“Jeg blev bedt om at tage både min ansøgning, annoncen og mit CV med, og så gik vi den igennem, og jeg fik gode råd til, hvordan jeg kunne bygge den op. Og jeg fik at vide, at mit CV ikke var klart nok – det var svært at se, hvad jeg egentlig kunne”, siger hun.

Så Jannie Brandt fik en mappe med hjem, der indeholdt forskellige forslag til, hvor-dan et CV kan bygges op.

“Det var klart en stor hjælp. Jeg fandt et, der passede til mig og mit tempera-ment, for det var meget vigtigt for mig, at ansøgningen viste mig, som den person, jeg er”, siger hun.

Hun skrev en ansøgning mere, som hun fik konsulenten til at kigge igennem, før den røg videre til virksomheden.

“Jeg kunne godt have bedt fx min mand om hjælp, men han ville sandsynlig-vis bare have sagt, at “det da så godt ud”. Det var en stor hjælp, at det var en uden-forstående og professionel, der gav råd. Og så var konsulenten også rigtig god til

Jannie Brandt havde god hjælp af FrIE Funktionærers karriererådgivning, da hun

mistede sit job i efteråret. hun havde nyt job, inden opsigelsesperiodens udløb.

Af Mette Mørk, journalist • Foto: Bo Nymann

at rose og bakke mig op. Jeg fik virkelig et skud selvtillid”, siger Jannie Brandt.

hun havde seks måneders opsigelse og kunne godt mærke, at det hurtigt blev svært at holde gejsten på arbejdspladsen.

“Det kom bag på mig, at det var så svært at holde ud. Men der var jo pludselig

skudJeg fik et

selvtillid

“Med en personprofilanalyse fik jeg iden-tificeret mine stærke og svage sider”,

siger Jannie Brandt.”hos en job- og karriere-

konsulent fik jeg råd til,

hvordan jeg kunne bygge

min ansøgning op.

Jannie Brandt

35

GODE RåD TIL JOBJAGTEN:

Job & karriere

101 Lav en plan for de aktiviteter, du skal bruge din dag på. På den måde sikrer du, at du hver dag har noget at stå op til.

2 afklar dine ønsker og kompetencer. Udarbejd et brutto CV. Hvad kan jeg tilbyde arbejdsgiveren?

3 Begrav janteloven og markedsfør dig optimalt. Du skal tro, at du er noget, og at du har noget at tilbyde. Søg uopfordret – både ved personlig kontakt og med uopfordret ansøgning.

4 Indstil dig på hårdt salgsarbejde. Arbejdstiden er 8.00 - 16.00, afhængig af din situation. Strukturer din “arbejdsdag”.

5 vær kreativ, konstruktiv og aktiv i din jobsøgning. Udvis positiv adfærd. Brug nye ansøgningsmetoder og udvid dine jobsøgningsaktiviteter.

6 Skræddersy ansøgning og Cv til stillingen og til virksomheden. Svar på det, virksomheden efterspørger i annoncen. Tænk fremadrettet og mulighedsorienteret.

7 Fortæl i dit netværk, hvad du kan, vil og har brug for. De fleste vil gerne hjælpe.

8 Kontakt vikarbureauer og rekrutteringsfirmaer. Så vil flere arbejde for dit mål. Brug brancheorganisationer, lokale jobcentre m.m.

9 Læg dit Cv ind på flere jobsites. På den måde sikrer du, at du hver dag har noget at stå op til.

10 Følg op og være offensiv. Især når du søger uopfordret, søger via netværk eller får afslag.

en masse, jeg ikke var en del af længere – som når fx kollegerne snakkede om nogle af de ting, der skulle ske fremover”, siger Jannie Brandt.

Hun fik lavet en aftale med arbejds-pladsen om, at hun kun skulle arbejde tre dage om ugen, og så bruge de resterende på jobsøgning.

“Jeg fik også tilbudt samtaletræning, hvis jeg fx kom til en tre-fire samtaler og alligevel ikke fik jobbet”.

men tingene kom til at gå meget hurti-gere, end hun havde regnet med.

“På råd fra konsulenten fra FRIE Funk-tionærer lagde jeg mit CV på Jobindex, og her fik jeg en del henvendelser og endte med at få det job, jeg begyndte d. 1. febru-ar”, siger Jannie Brandt, der også valgte at tage imod tilbuddet om at få lavet en per-sonprofilanalyse, selvom hun havde fået sit nye job.

“Det var en god mulighed for at få identificeret mine stærke og svage sider, og jeg kunne sagtens genkende mig selv i det billede, der viste sig. Blandt andet at jeg nogle gange har en tendens til at være for tilbageholdende og ikke tro nok på mig selv. Den viden kan jeg jo også bruge i mit nye job”, siger Jannie Brandt. n

36 Lønstatistik 2009

lønstatistik2009

FRIE Funktionærers

37Lønstatistik 2009

Den landsdækkende lønstatistik, som vi bringer på de følgende sider, bliver sup-pleret med udbygget statistikmateriale for henholdsvis Storkøbenhavn og resten af Danmark, som du finder på www.f-f.dk. Her finder du en automatisk “beregner”, så du hurtigt kan tjekke, hvor din løn lig-ger i forhold til andre, som du kan sam-menligne dig med.

Statistikken for 2009 viser, at forskellen mellem lønningerne i Storkøbenhavn og resten af landet er øget i 2008 og nu lig-ger på 12,5%.

Gennemsnitslønnen for kvinder og mænd viser en forskel på 13,8%. Det meste af for-skellen kan forklares med forskel i arbejds-opgaver, ansvarsområder og uddannelse

m.m. Hvis vi ser på en umiddelbar sam-menlignelig gruppe som bogholdere, er forskellen reduceret til 4,2% i mændenes favør.

de anvendte mål i lønstatistikken om-fatter, ud over almindelige gennemsnit, de statistiske mål kvartiler. Fordelene ved at bruge disse statistiske mål er, at de gi-ver et godt indtryk af, hvordan lønnen er spredt inden for en gruppe, idet halvdelen af gruppen er placeret mellem nedre og øvre kvartil.

nedre kvartil er den løn, som 25% af stil-lingsgruppens medlemmer vil ligge under eller på.

Øvre kvartil er den løn, som 25% af grup-pens medlemmer ligger på eller over.

Af Karsten Rydal, konsulent, Job & Karriere

median er den midterste løn i stillings-gruppen. Medianen er, som det fremgår af statistikken, ikke det samme som gen-nemsnitslønnen.

Lønstatistik kan ikke stå alene, og du skal være forsigtig med at overtolke en løn-statistik. Den tager nemlig ikke hensyn til det faktiske jobindhold, ansvar og kompe-tence. Derfor bør du kun bruge den som et udgangspunkt for din lønforhandling.

Får du For LIdT I LØn?Tjek, hvordan din løn ligger i forhold til resten af landet med en hurtig og automatisk beregning på vores hjemmeside.

Her finder du også brugbare links til andre statistikker.

Se mere på www.f-f.dk

+

Lønstatistikken omfatter 89 stillingsbetegnelser i offentlige

og private virksomheder, hvor vi har mere end 5 medlemmer

med samme stillingsbetegnelse. I ser her den samlede måneds-

løn inklusiv firmabetalt pension. Lønnen er reguleret med 4,2%.

>>

38 Lønstatistik 2009

Administrator 34.291 28.484 32.899 38.530 Advokatsekretær 30.046 27.380 29.801 32.530 Afdelingschef 45.076 34.386 43.764 52.100 Afdelingsleder 39.175 31.781 38.554 41.680 Andet 30.581 24.487 28.655 35.428 Assistenter, andre 26.668 22.924 25.831 28.238 Bogholder 32.105 28.916 31.335 34.610 Bogholderiassistent 27.803 25.008 27.092 30.265 Butikassistent 20.859 18.634 20.742 22.458 Butikschef 29.386 26.884 29.176 30.218 Chefkonsulent 45.807 34.172 41.680 49.195 Chefsekretær 33.573 30.376 33.240 35.246 Controller (økonomi) 39.412 33.865 38.658 43.527 Direktionssekretær 35.006 31.850 34.386 39.596Disponent 32.952 29.176 32.094 33.240Driftsassistent 27.831 24.487 27.717 29.398Driftsleder 35.253 29.615 35.949 36.470DTP’er 32.405 28.863 32.094 36.470Edb-konsulent 40.058 33.323 38.033 44.806Edb-programmør 37.856 33.865 36.449 41.680Ejendomsmægler 35.428 28.134 29.176 34.386Eksportassistent 29.568 27.092 29.009 32.302Eksportchef 48.184 39.596 42.645 50.016Fuldmægtig 31.533 27.613 28.675 33.959HR-assistent 31.569 25.008 31.847 35.428HR-manager 38.198 30.947 38.762 40.638Indkøber 33.098 28.655 31.260 36.678Indkøbsassistent 27.572 25.008 27.215 29.176Indkøbschef 40.257 37.550 40.325 41.263IT-chef 49.154 41.308 44.806 53.142IT-konsulent 41.146 34.386 40.690 46.499IT-medarbejder 36.399 31.260 35.428 41.680Kantinefunktionær 23.931 22.578 24.233 25.425Key Account Manager 41.978 35.786 39.596 46.994Klinikassistent 25.334 23.458 25.232 26.050Konsulent, andre 36.166 31.229 35.428 40.325Kontorassistent 26.319 23.966 26.050 28.518Kontorchef 34.728 27.634 33.511 37.512Kontorleder 33.218 29.541 32.615 36.017Kontorlærling, -elev 14.437 10.723 12.504 17.397Kontormedhjælper 24.114 21.057 22.924 25.008Koordinator 31.836 28.134 30.739 33.931Korrespondent 32.801 28.134 32.137 34.784Kundeservicemedarbejder 27.736 25.529 28.134 29.176Kvalitetschef 40.011 29.322 35.949 45.848

Gennemsnit nedre median Øvre

Kontakt en job- & karrierekonsulent, hvis dit job ikke er nævnt i statistikken.✓

39Lønstatistik 2009

Kvalitetsmedarbejder 30.133 28.134 30.272 32.394Kørselsleder 33.817 29.697 30.218 30.843Laborant 31.764 25.842 30.895 32.302Lagerassistent 25.175 23.966 25.008 26.473Lagerchef 32.135 29.697 33.344 34.386Lagerekspedient 25.694 24.308 26.050 28.134Lagerforvalter 31.560 27.926 31.781 33.761Logistikass./-medarbejder 28.766 24.925 28.655 31.291Lægesekretær hospital 25.972 23.966 24.458 28.273Lægesekretær praksis 27.765 23.377 27.092 30.586Lønningsbogholder 33.392 30.160 32.627 37.229Marketingchef 44.742 42.447 42.614 47.932Marketingkoordinator 33.189 32.458 33.511 35.949Marketingassistent 30.097 26.258 30.426 32.128Overassistent 27.815 24.595 26.936 28.655Personalesekretær 32.392 25.825 30.160 38.085Planlægningsassistent 29.673 27.613 29.301 31.521 Produktchef 41.629 37.512 40.117 45.952 Produktionsassistent 27.860 22.924 27.926 30.218 Projektleder 41.168 35.428 39.249 46.890 Projektmedarbejder 31.693 29.176 31.000 33.990 Receptionist/receptionsassistent 25.345 23.966 25.075 26.884 Regnskabsassistent 29.510 26.675 29.083 33.064 Regnskabschef 40.144 35.949 39.544 43.363 Rejsebureaumedarbejder 28.211 25.685 27.092 29.822 Revisor 37.463 33.897 36.470 39.596 Revisorassistent 28.928 26.487 28.134 30.864 Sagsbehandler 29.117 26.050 27.717 33.344 Salgsassistent 28.088 25.692 28.134 30.218 Salgschef 44.342 35.428 38.554 44.389 Salgskonsulent 34.836 27.874 33.344 39.161 Salgsleder 33.771 31.260 33.969 36.742 Salgssupporter 32.287 27.613 31.156 34.907Sekretær 29.118 26.050 28.551 31.260Servicekonsulent 39.267 32.497 35.428 37.845Shippingassistent 33.234 28.978 31.260 33.873Souschef 34.907 23.414 26.176 41.680Speditør 32.064 27.259 31.521 34.699Speditørassistent 28.179 23.966 26.571 30.218Sælger 33.844 28.134 31.260 34.628Teamleder 33.193 28.584 32.302 34.855Tekniker 33.401 29.259 32.823 36.105Teknisk assistent 29.710 27.434 30.218 31.734Værkfører 33.132 32.823 33.511 34.544økonomichef 43.936 39.325 43.764 52.100

Gennemsnit nedre median Øvre

Kontakt en job- & karrierekonsulent, hvis du ønsker en individuel lønvurdering.✓

Juridisk40

Hun har arbejdet for virksomheden siden 1969 bortset fra en pause på fem år. I 1999 kom hun tilbage til Siemens og fulgte med, da virksomheden i 2005 solgte et datter-selskab til Glenco A/S i Hvidovre.

I Glencos reception på Stamholmen fik hun meget ros, for hun kendte jo systemet og medarbejderne. Men 1. januar 2008 fik hun ny chef.

“Alt skulle laves om. Intet var godt nok, heller ikke vores måde at arbejde på. Min nye chef spillede os ud mod hinanden og gav min kollega opgaver, han mente, hun ikke kunne bestride. Det endte med, at hun fandt et andet job”, fortæller Irene.

Irene var med til jobsamtaler, da aflø-seren skulle ansættes. Valget stod mellem en erfaren ansøger og en 27-årig ansøger uden erfaring fra en reception. Irene gik ind for den erfarne ansøger, chefen an-satte den uerfarne.

Irene mødte den nye kollega med åbent og positivt sind, men følte sig afvist. Hun bad Glencos HR-medarbejder om et for-troligt møde for at få gode råd.

“Jeg fik at vide, at der nok var flere grunde til, at min chef ikke havde ansat den erfarne ansøger. Fx at firmaet ville bygge på ungdommen. Dengang var jeg ikke kvik nok til at opfange signalerne. I dag er jeg overbevist om, at det allerede var besluttet, at jeg skulle ud”, mener Ire-ne, der siden er fyldt 60 år.

Alligevel kom det som et kæmpe chok,

60-årige Irene nielsen fungerede godt som receptionist. men en ny chef satsede

på ungdommen og pressede Irene ud i sygemelding og psykisk nedtur.

Af Preben B. Nielsen, journalist • Foto: Bo Nymann

da Irene torsdag den 28. august sidste år modtog en skriftlig advarsel. Chefen kla-gede bl.a. over, at hun ikke var servicemin-ded, teamplayer og forandringsparat.

“Jeg kontaktede FRIE Funktionærer, som jeg har været medlem af siden 1985. Her fik jeg fat i advokat Tanja Kruse i jurisk afdeling, og vi aftalte et hurtigt møde”, fortæller Irene, der mødte på arbejde igen fredag morgen.

hun forsøgte nu at få konkret viden om, hvad hun gjorde forkert. Det ville chefen ikke svare på, og han ville heller ikke fyre Irene, der havde 10 års anciennitet.

den 22. september gik Irene til sin læge og blev sygemeldt. Hun havde det så dårligt, at hun ikke længere kunne gå på arbejde hos Glenco, og FRIE Funktionærers jobkon-sulent rådede hende fra at søge nyt job i den tilstand.

I december begyndte det at gå bedre. Hun søgte ind som ekspedient i Lis G-kæden, der åbnede ny butik i Roskilde med mode-tøj til store kvinder, og var til samtale midt i måneden. Få dage før jul fik hun at vide, at jobbet var hendes, og midt i februar til-trådte hun.

ireneEt mareridt er slut,

fandt et nyt job

hvis du får en (skriftlig) påtale eller advarsel:

Kontakt altid juridisk afdeling for en vurdering af, om advarslen er relevant, og om der skal reageres på den.

I de fleste tilfælde kan det anbe-fales, at der protesteres skriftligt over for arbejdsgiver.

En skriftlig advarsel påvirker næ-sten altid arbejdsmiljøet – særligt når den er urimelig. Tal med juri-disk afdeling om dine muligheder.

i

41Juridisk

Med Glenco blev der indgået en aftale om, at Irene kunne fratræde med kort varsel og afvikle tilgodehavende ferie. Aftalen indebærer, at FRIE Funktionærer og Irene ikke fører sag mod virksomheden.

“Jeg vil videre med mit liv, og vi har svært ved at bevise, at jeg skulle ud på grund af alder”, siger Irene, der takker sin mand, sine veninder, sin læge og Tanja Kruse fra FRIE Funktionærer for støtte i en svær tid. n

” Jeg fik at vide, at der nok var flere

grunde til, at min chef ikke havde ansat

den erfarne ansøger. Fx at firmaet ville

bygge på ungdommen. dengang var jeg

ikke kvik nok til at opfange signalerne.

Irene Nielsen

“Jeg vil videre med mit liv,” siger Irene Nielsen i en afslap-pet stund i familiens hyggelige hus i Slangerup.

42 Nyt fra a-kassen

Den 3. februar 2009 faldt de nye regler for ledige endelig på plads, og reglen om “4 jobs pr. uge” blev afskaffet.

Dermed er det slut med at spilde de lediges og arbejdsgivernes tid med profor-maansøgninger. I stedet skal jobsøgningen nu være “realistisk og seriøs” og tilpasses den enkelte lediges muligheder på det aktuelle arbejdsmarked. Jobsøgningsakti-viteten skal fortsat være høj. Men med de nye regler får den ledige selv indflydelse på, hvilke jobs han eller hun skal søge.

dialog og individuel vurdering I FRIE Funktionærer hilser vi de nye måder at vurdere lediges jobsøgning velkomne. Nu kan vi fuldt ud koncentrere vores ind-sats på at hjælpe det enkelte medlem med, hvad der skal til af jobsøgning, uddannelse og andre aktiviteter for atter at komme i job, og tage hensyn til individuelle forhold og jobmuligheder.

Det, at vi sammen skal vurdere og aftale rammerne for jobsøgningen, vil også for-pligte den ledige på en helt anden og langt mere håndgribelig og positiv måde. n

med øjeblikkelig virkning har beskæftigelsesministeren opgivet sit krav

til de ledige om at søge 4 jobs pr. uge.

Af Vivi B. Arnoldus, forsikringschef i a-kassen

ansøgninger er væk reGel

om4

Læs mere om de nye regler på www.f-f.dk

vejledningssamtalen i a-kassen Er du nyledig, skal du som hidtil til vejlednings- og CV-samtale med a-kassen inden fire uger. Som noget nyt skal du med-bringe kopier af nogle af dine jobansøgninger.

plan for jobsøgning Et vigtigt led i de nye regler er, at vejlednings- og CV-samtalen skal munde ud i en skriftlig plan for din jobsøgning. Her aftaler du og a-kassen, hvilke områder du først og fremmest skal søge job inden for. Både geografisk og med hensyn til fag.

rådighedssamtale i a-kassen Ved næste møde med a-kassen skal du dokumentere, at du har fulgt pla-nen, og medbringe eksempler på dine jobansøgninger. Du og a-kassen skal i fællesskab revidere din plan for jobsøgning. Blandt andet for at sikre, at du hele tiden søger job inden for områder, hvor der er størst chance for at komme i arbejde.

Jobansøgninger A-kassen skal se på indholdet af dine jobansøgninger og gennemgå konkrete eksempler. Dels for at vejlede dig om, hvordan du kan forbedre din jobsøgning. Dels for at bedømme, om din jobsøgning er seriøs og realistisk.

hvis du er ledig lige nu Har du allerede været til vejlednings- og CV-samtale, vil planen for din jobsøg-ning blive udarbejdet ved næste samtale i a-kassen.

vIGTIGSTE ændringer for ledige:

43Aktivitetskalender

du kan deltage i arrangementer i hele landet. Spændende aKTIvITETEr

Bestil dine billetter

online

hold dig opdateret – tilmeld dig nyhedsbrev på www.f-f.dk

Foto: D3 Reklame A/S - Svendborg

Kom først med nyhedernede mange spændende aktiviteter og arrange-menter rundt om i landet bliver løbende opda-teret og lagt på hjemmesiden. Hold derfor øje med www.f-f.dk, hvis du vil først i køen til vores spændende arrangementer. Husk at tilmelde dig Frie Funktionærers elektro-niske nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret om spændende medlemsarrangementer, gode tilbud og ny viden om arbejdsmarkedet. klik dig ind på www.f-f.dk og tilmeld dig nyhedsbrevet i dag.

>læs mere på www.f-f.dk

44 Konference

KonFErEnCE:

glæder og udfordringer i en tid med krise

Her kan du møde nogle af Danmarks bedste foredragsholdere, som giver deres bud på at skabe glæde i hverdagen, og hvordan man tackler private og arbejds-mæssige udfordringer på nye måder. Kommunikation med gennemslagskraft, hvad skal der til for at motivere mig, mad-teater, nærvær i hverdagen samt det lille ekstra er nogle af de spændende emner, konferencen kommer til at byde på. Alt sammen grundlæggende værdier og kompetencer at bygge videre på i en tid, hvor samfundskonjunkturerne svinger, og hvor mange taler om krise.

den 6.-7. maj byder FrIE Funktionærer på endnu

en populær konference. denne gang med over-

skriften “Glæder og udfordringer”.

Lille indsats – stort udbytte v. Else Qualmann, skuespiller, teaterinstruktør og konsulent. Kommunikation og motivation er mere end kun ord. Elses indlæg vil give inspiration til teknikker, der er anvendelige, når vi på en naturlig, afslappet og nærværende måde kommunikerer med hinanden.

“det lille ekstra” – En peptalk om arbejdsglæde v. Connie Svendsen, foredrags-holder. Et simpelt redskab leveret med en god portion humor og selvironi samt masser af sjove inspirerende eksempler fra hverdagen. At give “Det Lille Ekstra” vil føre til store forandringer og resultater.

nærvær – Kunsten at være til stede i nuet v/Ernest holm Svendsen, cand.mag. i dramaturgi og multimedier. Evnen til at være nærværende bliver mere og mere vigtig i vores effektive og moderne dagligdag. Ernest Holm Svendsen fører os ind til kernen i fraværets mekanik og giver os på fascinerende måde praktisk indsigt i den menneskelige natur.

“mad” – En teater- og madoplevelse, hvor I som deltagere er med til at skabe…Teaterforestilling – En fortælling om maden, underbygget af musik, hvor man bl.a. møder verdens længste porre, dansende fisk, appelsinens flugt over planke-værket og meget andet. Maden kan samle os i et fællesskab, der ofte forsvinder i den daglige travlhed.

“hvad motiverer dig?” v. journalist Jane Flarup, cand. mag. Er det penge eller anerkendelse? Er det indflydelse på din egen arbejdsdag eller faste rammer? Vi er forskellige, men ét er fælles for os: Vi motiveres af et eller andet!

Tilmeld dig på www.f-f.dk

45Kursuskalender

358 09 13 5 1 Konflikthåndtering 26-03-09 – 27-03-09

214 09 14 3 1 Grundlæggende NLP 1 31-03-09 – 01-04-09

814 09 16 5 1 Farver & Trends 16-04-09 – 16-04-09

635 09 17 2 1 Løn- og gageadministration 20-04-09 – 23-04-09

387 09 17 3 1 Coaching 2 21-04-09 – 22-04-09

362 09 18 3 1 Lær at sige NEJ 28-04-09 – 29-04-09

454 09 19 2 1 Excel 1 04-05-09 – 06-05-09

128 09 19 2 1 Redigering af billeder med PhotoShop 04-05-09 – 06-05-09

102 09 19 2 1 Hjemmeside med FrontPage 04-05-09 – 06-05-09

156 09 19 4 1 Konferencen: Glæder og udfordringer 06-05-09 – 07-05-09

138 09 20 3 1 Fra digitaltkamera til pc 12-05-09 – 13-05-09

830 09 20 3 1 Alm. og psykologisk førstehjælp 12-05-09 – 13-05-09

209 09 20 5 1 Karismatisk medarbejder 14-05-09 – 15-05-09

537 09 22 2 1 Word brevfletning (1 dg.) 25-05-09 – 25-05-09

501 09 22 2 1 PowerPoint 25-05-09 – 26-05-09

538 09 22 3 1 Word skabeloner, typografier,rapporter (1 dag) 26-05-09 – 26-05-09

455 09 22 2 1 Excel 2 25-05-09 – 26-05-09

391 09 22 4 1 Afsluttende kursusdag - Coaching 2 27-05-09 – 27-05-09

640 09 24 2 1 Likviditetsstyring, økonomisk styring af lager 08-06-09 – 10-06-09

130 09 25 4 1 Hiv stikket ud 17-06 -09 – 19-06-09

Har du spørgsmål til kurserne, så kontakt kursuskoordinator Lis Raun Johansen på tlf.: 6313 8587

husk det nye login enten med den Fælles pinkode,

digital Signatur eller bankernes net-Id.

KurSuSKaLEndEr 1. halvår 2009:

46 Hjernebrud

PUSLESPILS – SU DoKU

©&

Dis

trib

utio

n: w

ww

.kni

ghtfe

atur

es.c

om /

ww

w.p

ib.d

ksu

d_sj

0001

.tif

nye konkurrencer og nye flotte præmierVær med i lodtrækningen om 2 x 1. præmie, 4 hvide kaffekrus med tilhørende æggebægre fra Erik Bagger. 2 x 2. præmie, en flot brødbakke m. poser, tevarmer og viskestykker fra Erik Bagger og 2 x 3. præmie, en dejlig sportstaske.

Brug kuponen, når du deltager – hvad enten du løser sudoku, krydsord eller begge dele. Vi trækker vindere i begge katego-rier. Se de flotte præmier og hvem, der vandt på www.f-f.dk

SEND IND oG VIND

Medlemsnr.

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Indsendes til:

Frie FunktionærerPostboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2B • 5100 Odense C

Mrk. “Hjernebrud”

De tomme felter udfyldes, så de vandrette og lodrette rækker og hver brik i puslespillet indeholder tallene fra 1-9.

Indsendes inden den 14. april 2009

rigtig mange har allerede nu booket deres ferie i 2009, og vi glæder os til at byde alle velkommen i vores ferieboliger.

Har du endnu ikke fået bestilt din ferie, er vi selvfølgelig også klar til at hjælpe dig.

vi kan fx tilbyde:

Sommerhus i marielyst på Falster: Se ledige uger på www.f-f.dk.

Sommerhusene på langeland: Der er stadig flere ledige perioder i løbet af sommeren.

lejligheder i Skagen: Ledige perioder i B- og C-sæson.

Hold dig orienteret via booking-kalenderen, som findes under hver enkelt feriebolig på vores hjemmeside. Her kan du let dan-ne dig et overblik over priser og optaget/ledige perioder.

hold dig opdateret på

www.f-f.dk

har du planlagt din ferie i 2009?

hvor der løbende annonceres med aktuelle ferietilbud

SIKR DIN LøNFRA 14 KR OM DAGEN

FÅ TRYGHED I DIN LøN I 2009

– VED FF FORSIKRING A/S

BEREGN DIN LøNSIKRING PÅ WWW.FLEXLONSIKRING.DK

Frie Funktionærer

– 100% ejet af Frie Funktionærer

Mag

asin

post

UM

MID

-nr.

4247

8