+

Frie03 · 2009

FRIE Funktionærer www.f-f.dk

Magasinet om dit individuelle arbejdsliv

Tema:FremtidensFagForening

MINUTTEROG FÅ MEREENERGI

JOBKLUBBEN GODT TILBUD TILDIG SOM ER LEDIG

Pas på hvad der står i din ansættelseskontrakt · Gode mødetips · Hurtigere aktivering af ledige · Interview med Emilia van Hauen · Ny multimedieskat · Jobklubber for ledige · Kursuskalender

BRUG

NY UNdERsøGELsEder diskriminerespå arbejdspladserne

TIP en ven– og få et SuperGavekort

Frie FunktionærerFrie Funktionærer

Hos FRIE Funktionærer arbejder vi for din frihed

Når du som medlem af FRIE Funktionærer anbefaler os til en ven, belønner vi både dig og din ven med et SuperGavekort.

På www.f-f.dk finder du mere information om, hvordan du gør.

3Indhold

sTORT INTERvIEw MEd MORTEN ALBæK“Der er forskel på individualister og egoister. Jeg prøver at opdyrke en kultur, hvor der ikke er plads til egoister – men masser af plads til individualister”.

Hver gang

46

33343436444546

Formandens lederKort & godtFagligt taltHer finder du osFaglige noterJohns klummeKursuskalenderAktivitetskalenderHjernebrud

18

”Efter 30 års egofest, er vi klar til en ny form for solidaritet.

Emilia van Hauen, sociolog , side 26

Offentliggørelse af udredning om diskriminering Institut for Menneskerettigheder har med støtte fra FRIE Funktionærer og KRIFA lavet ny analyse om diskrimination pga. valg af fagforening.

Nyt værtspar på badehotellet Ungt værtspar vil skabe gastronomiske oplevelser på Henne Mølle Å Badehotel.

5

10

derfor valgte vi FRIE Funktionærer

God service og tryghed til en fornuftig pris er det, der tæller i valget af ny fagforening.

24

Interview med sociolog Emilia van Hauen Fagforeningerne skal være indstillet på, at medlemmerne er klar til visioner og en ny form for solidaritet.

26

Tag imod et godt tilbud Jobklubber over hele landet bringer ledige videre i arbejdslivet.

40

Lad medlemmerne råde hinanden Fagforeningerne skal skabe faglige og sociale netværk på nettet – og tænke fagforening på en anden måde.

30

37 Multimedieskat Har du privat adgang til brug af internet, computer eller telefon, som er betalt af arbejdsgiveren, skal du være opmærksom på en ny multimediebeskatning.

4 Leder

Fremtidens medlemmer i faglige organi-sationer vil have indflydelse på deres ar-bejde, og de vil være en del af noget værdi-fuldt, der giver identitet og mening. Derfor er udfordringen at skabe faglige organisa-tioner, der er værdige til medlemmernes fulde engagement.

Medlemmerne stiller de samme krav til fagforeningen som organisation, som de gør til arbejdspladsen som organisation, nemlig krav om indflydelse, mening, iden-titet, viden og kompetence.

Mulighed for indflydelse på fagforenin-gens arbejde er faktisk væsentlig for valg af fagforening – uanset om man benytter indflydelsen eller ej.

Hos FRIE Funktionærer er udviklingen af medlemsdemokratiet og medlemsindfly-delsen vigtig. Det “aktive medlemskab” er en mulighed for at skabe større tilhørsfor-hold mellem medlemmer og organisation. I sidste ende vil det være fundamentet i at udvikle og tilbyde de rigtige ydelser til medlemmerne.

det betyder meget, at den individuelle service for medlemmerne er i orden og tager udgangspunkt i den enkeltes per-sonlige situation – kort sagt skal den være relevant på rette tid og sted.

det er vigtigt, at medlemmerne sikres en hurtig og effektiv faglig betjening og en nem og direkte adgang til viden og infor-mation på såvel faglige som administra-tive kerneområder.

kære

læser

Fremtidens medlemmer

vil være en del af noget

værdifuldt, der giver

identitet og mening.

Udgives af:

FRIE Funktionærer

Postboks 925

Paghs Gård

Overstræde 2B

5100 Odense C

Tlf.: 6313 8550

Fax: 6313 8555

E-mail: fifu@f-f.dk

www.f-f.dk

Medlem af Dansk Fagpresseforening

ISSN 1903-0088

Redaktion:

Randi Laursen, formand (ansvarshavende)

Bente B. Bærentzen, redaktør, bbb@f-f.dk

John Hansen, direktør

Layout:

Tine Schaumburg Vester

Tryk:

Clausen Offset

Oplag:

Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol,

kontrolleret oplag 24.141

Forside:

Morten Albæk

Foto:

Ulrik Samsøe Figen

”

Randi Laursen, formand

5

rører, og det viste sig hurtigt, at han havde ret. Flere utilfredse LO tilhængere gav ud-redningen nogle hårde ord med på vejen. Der blev talt om bestilt arbejde, og insti-tuttet blev kritiseret for ikke at inddrage data fra medlemmer af de kollektive orga-nisationer. Det viste sig, at repræsentanter for de kollektive organisationer var blevet inviteret til at sidde i den styregruppe, som kontrollerede arbejdet med udredningen, men de havde takket nej.

LO-advokat Jørgen Rønnow Bruun gjorde det i sit indlæg klart, at han var strengt imod alle tiltag, der kunne svække enheds-fagbevægelsen og mente, at udrednin-

Desuden har instituttet også undersøgt, om vi som lønmodtagere i det danske retssystem har beskyttelse mod fagfor-eningsdiskrimination.

Udredningen blev offentliggjort på et møde den 25. august 2009, hvor der var lagt op til debat om instituttets forslag til ændringer i lovgivningen, Ændringerne vil give større beskyttelse til lønmodtagere, der føler sig diskrimineret eller presset ind i en bestemt fagforening.

Jonas Christoffersen, direktør for IMR, indledte mødet med at konstatere, at det er et følelsesladet emne, udredningen be-

Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent

Nyhed

Ophedet debat følelsernefik

Institut for Menneskerettigheder (IMR) har med støtte fra FRIE Funktionærer og Kriste-

lig fagforening udarbejdet en udredning, som klarlægger, hvordan lønmodtagere, der

er organiseret udenfor hovedorganisationerne, oplever diskrimination i hverdagen.

frem

gens forslag ville undergrave den danske model og muligheden for at opnå kollek-tive overenskomster. Ord som nassere og free-riders føg igennem lokalet, og IMR direktøren rundede venligt men bestemt debatten af med at konstatere, at udred-ningen ikke er ment som et opgør med den danske model, men som et redskab til at sætte fokus på, hvordan vi kan sikre løn-modtagerne imod pres og diskrimination, uanset hvor eller om de er organiserede. Det er nu op til folketinget at tage stilling til om instituttets forslag skal benyttes i den danske lovgivning.

Læs mere om debatten på side 14 >>

Jonas Christoffersen, direktør IMR (tv), Advokat Henrik Karl Nielsen, Norsker & co og LO-advokat Jørgen Rønnow Bruun ses her ved offentliggørelsen af udredningen om fagforeningsdiskrimination.

6 Kort & godt

GOdE RÅd når du bruger dit betalingskort Betalingskort er et af de sikreste betalingsmidler. du kan selv være med til at skabe endnu større sikkerhed, hvis du følger disse gode råd:

• Opfat dit betalingskort som ethvert andet beta-lingsmiddel. Opbevar det derfor sikkert såvel ude som hjemme. Lad det fx ikke ligge fremme.

• Lær din PIN-kode udenad. Brug en PIN-kodehusker, hvis du ikke er sikker på, at du altid kan huske koden. Du kan evt. selv printe PIN-kode-huskeren eller få en i dit pengeinstitut.

• Opgiv aldrig kortets PIN-kode til andre – den er personlig, og kun du må kende den.

• Brug ikke din PIN-kode til andre formål.

• Beskyt din PIN-kode ved indtastning, så andre ikke kan aflæse koden.

• Skriv aldrig under på en kvittering, før totalbeløbet er påført.

• Husk din kvittering og gem den til senere kontrol af kontoen.

• Tjek posteringer på din konto – via kontoudskriften, din e-bank eller andet.

• Kontroller med jævne mellemrum, at du ikke har mistet kortet.

• Reager øjeblikkeligt, hvis dit kort er bortkommet, eller du får mistanke om, at det kan være misbrugt. Kontakt hurtigst muligt dit pengeinstitut/kortudsteder.

Uden for pengeinstituttets åbningstid kan du kontakte PBS på tlf: 44 89 29 29.

Læs mere på: www.crimprev.dk • www.dankort.dk • www.pbs.dk

værd at vide om influenza Asymptomer: Øm hals, feber, ondt i krop-pen, hovedpine, kuldegysninger og træt-hed. En del patienter får også opkast og diarre.

smittefare: Overføres ved hoste og nysen fra syge mennesker. Mange vil ikke være modtagelige for smitten, især ikke folk, der ellers er friske og har et godt immun-forsvar.

Begræns smitte: Bliv hjemme til du føler dig frisk (mindst 7 dage). Brug servietter foran munden, når du hoster. Hav kontakt med færrest muligt. Sørg for masser af hvile og væske.

Rejs løs: Sundhedsstyrelsen fraråder ikke rejser – heller ikke til USA, Mexico eller an-dre lande med smittespredning.

Maske: Kun læger og anden sundheds-personale, der har direkte kontakt med patienter, der er under udredning for In-fluenza A (H1N1), bør bære maske.

svinekød: Selvom Influenza A også kaldes svineinfluenza, kan du roligt spise svine-kød. Sygdommen har intet at gøre med svinekød eller kontakt med svin.

Ring til lægen: Bliver dine symptomer værre, må du ikke troppe op hos lægen, da smitten kan spredes til hele venteværel-set. Ring i stedet.Kilde:www.ssi.dk

7Kort & godt

Forfatter: Marshall Goldsmith • Forlag: Borgen • Pris: Kr. 349,- • Udgivet i april 2008Originaltitel: What Got You Here, Won’t Get You There

En stor del af bogen omhandler 20 dårlige vaner. Vaner, som ifølge forfatteren er de mest almin-delige “fejl”, som mennesker begår i samspillet med andre, og som er udtryk for en række uheldige adfærdsmønstre.

De 20 vaner kan blokere for din videre udvikling og succes. De er måske bare ubetydelige vaner eller en væremåde, som du ikke engang er bevidst om, men som forhindrer dig i at nå derhen, hvor du gerne vil være i dit liv.

Marshall Goldsmith har gennem 30 års coaching af topledere fået den erfaring, som han her videregiver om de blinde vinkler og oversete vaner, der bidrager til

at gøre dine mål meget sværere tilgængelige end de behøver at være.

Med den indsigt som bogen giver dig, vil du blive langt mere bevidst om, hvordan det er muligt at være et helt menneske og samtidig

blive mere effektiv, både personligt og i samspillet med andre.

Bogen vil være motiverende for alle, som ønsker at “stige op på næste niveau” og blive endnu bedre.

Et indeks bag i bogen gør det også muligt at bruge bogen som opslagsværk.

BOGANMELDELSE:

HERFRA og dERTIL “Fra god til fremragende”

Hurtig forbrændingskal du forbrænde 1.000 kalorier, skal du …• Løbe 1 time og 45 min. (10 km/t)• Spille badminton i 2 timer og 35 min.• Svømme i 2 timer• Spille håndbold i 2 timer og 16 min.• Gå stavgang i 3 timer og 37 min.

Eller droppe …

• 225 g Digestive kiks (ca. 1/2 pakke)• 201 g chokoladeæg fra Anthon Berg• 200 g blandede småkager• 1 pose chips med havsalt fra Kims• En ekstra tallerken spaghetti-Bolognese (270g)

Hvis tastaturet på din computer ikke gøres rent med jævne mel-lemrum, samles bakterier og snavs til en ulækker og uhygiejnisk “bakteriebombe”.

Rens derfor tastaturet mindst én gang om ugen. det behøver ikke tage mere end 10 sekunder.

Internationale undersøgelser viser, at tastaturer kan indeholde mere end 50 gange flere bakterier end et toiletsæde.

dit tastatur er en bakteriebombe

Kilde: Madlog.dk og fødevaredatabanken

“Flere undersøgelser peger på, at studiejob i passende dose-ring reelt øger chancerne for at gennemføre en uddanelse”.

Kort & godt8

Udnyt musikkens skjulte energierGod musik, som du kan lide at lytte til, er i stand

til at animere dig til at træne mere effektivt eller skrue ned for en følelse af smerte. De rette rytmer og harmonier kan også hjælpe dig til at stresse ned, huske og indlære bedre. Det handler blot om at blive bevidst om musik-kens fantastiske evne til at påvirke dig – ikke bare med en bestemt

stemning, men med konkret positivt indflydelse helt ned på hormonplan.

Mozart eller Rolling Stones kan forenklet sagt røre ved mellemhjernen, som styrer dit humør og dine følelser, samt det ufrivillige nervesystem, der styrer dit åndedræt og hjertefrekvens og påvir-

ker kroppens hormonregulering, når den er stresset. Musik kan således styrke produktionen af visse positive hormoner og dæmpe nogle af de negative.

UNdERsøGELsER vIsER AT:

Positive kvinder lever længere. De negative tanker får døden til at rykke flere år nærmere.

Næsten 100.000 kvinder har deltaget i en amerikansk undersøgelse, der viser, at optimistiske kvinder undgår hjertesygdomme.

Undersøgelsen falder godt i tråd med hollandsk forskning, der viser at glade og positive mænd er mere raske og er bedre til at undgå hjertesygdomme.

Forskning viser også, at indstillingen alene ændrer den fysiske sundhed – pessimister har både højere kolesteroltal og blodtryk.

En undersøgelse over et forløb på 8 år viser, at livsglade kvinder har 9 % lavere risiko for at udvikle en hjertesygdom eller dø i det hele taget. Omvendt viser undersøgelsen også, at kyniske kvin-

der, der tænker dårligt og fjendtligt om andre mennesker, har 16 % større sandsynlighed for at dø.

Den glade indstilling kan desværre ikke stå sundhedsdistancen, hvis positiviteten og det gode humør er forbundet med indtagelse af fed

mad, rygning og alkohol.

Kilde: http://news.bbc.co.uk

sMIL OG væR GLAd – Det er livsfarligt at være sur

Korte oplæg – hold deltagernes koncentration!Forskning viser, at man maksimalt kan koncentrere sig i 20-30 min. ad gangen. Lav derfor korte indlæg eller bryd læn-gere indlæg med eksempelvis en kort summepause.

Præsenter mødets formål og forventede resultat – skab forståelse!Start mødet med at tydeliggøre, hvad formålet og det for-ventede resultat med mødet er. Dette sikrer, at mødedelta-gerne arbejder mod at nå det samme forventede resultat.

Indled mødet med en succeshistorie – skab positive forventninger!Start mødet med storytelling – fortæl om en succeshisto-rie, der er relevant i forhold til mødets mål og forventede resultat. Dette skaber positive forventninger til mødets indhold samt bidrager til en god stemning.

Icebreaker – giv mødedeltagerne fornyet energi!Indlæg ice- og mindbreakers, små øvelser eller lege, som kan illustrere en pointe, øge deltagernes opmærksomhed eller øge gruppens energiniveau.

Minglepræsentation – knyt deltagerne til hinanden!Indled et møde, hvor mødedeltagerne ikke kender hinan-den, med en minglepræsentation. Deltagerne får hilst på hinanden på en uformel måde, der bryder isen, og der ska-bes relationer mellem deltagerne. Deltagerne bliver mere trygge ved hinanden, hvilket er fordelagtigt for stemnin-gen, det videre samarbejde samt engagementet.

Kilde: www.comwell.dk

GOdE TIPs til dit næste møde:

FAKTA OM TRIvSELEr der en god trivsel i virksomheden, smitter det af på engage-ment, samarbejde og produktivitet. En god trivsel er samtidigt et vigtigt parameter for at fastholde og tiltrække dygtige med-arbejdere. De fleste ved godt, hvad det er, der gør deres arbejds-dag god, og det er derfor vigtigt at have fokus på de positive forhold, der ønskes bevaret og måske styrket.

GODE RÅD: Fokuser på virksomhedens positive forhold

– ved at tage udgangspunkt i, hvad der fungerer godt, er vejen måske lagt for løsning af andre pro-

blemstillinger.

Bidrag til en god dialog om trivsel i hverdagen – lad fx ikke ting ligge og “ulme”, men tag det som en naturlig ting, der også kan tales om.

Vær med til at sikre en god omgangstone.

Respekter forskellighederne hos hinanden – fx hinan-dens faglighed.

Tag fat i eventuelle problemer med trivsel – tal fx med din leder eller brug de fora, som ledelsen har udmeldt arbejder med trivsel.

Arbejd med trivsel på en måde, der passer til den kul-tur, der er i virksomheden.

Søg viden hos ledelsen og sikkerhedsorganisationen.

Kilde: www.barkontor.dk

vidste du, at …FLEXICURITY er et udtryk, der bruges til at be-skrive det særlige danske mix af fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet, som består i lempelige regler for ansættelse/afskedigelse og sikkerhed i dagpenge og kontanthjælp, når man mister jobbet.

9Kort & godt

Ferie & fritid10

Henne Mølle Å Badehotel

har fået nyt værtspar, men

opskriften på succes er der

ikke ændret på. Her bliver

der stadig serveret klassisk

dansk mad af høj kvalitet

og ægte jysk lune.

Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikations-

konsulent • Foto: Benedikte Hessellund

nYt værtspar på bade hotelletMed en enestående beliggenhed midt i vestkystens storslåede natur direkte ud til Vesterhavet ligger Henne Mølle Å Ba-dehotel. Det gamle badehotel, der er ejet af FRIE Funktionærer, blev tegnet af den kendte arkitekt Poul Henningsen. Siden 1936 har badehotellet huset glade som-mergæster, som kommer for at nyde roen og de smukke omgivelser.

det var et søskendepar, der i tidernes mor-gen drev hotellet – nu er det et kærestepar. Annemette Hermansen og Casper Hessel-lund, på bare 21 og 20 år, var ikke i tvivl om, hvad svaret skulle være, da de blev tilbudt at blive hotellets nye værtspar.

- Vi har altid drømt om at få vores eget sted, men jeg havde ikke forventet, at

det ville komme til at gå så hurtigt, siger Casper, der som udlært kok nåede at være 2 måneder i køkkenet på badehotellet, før han blev forfremmet til køkkenchef. Kære-sten Annemette, der var tjener på Nymin-degab Kro, er ny restaurantchef. Sammen deler de arbejdet og ansvaret som daglige ledere af hotellet.

Parret har arbejdet stort set i døgndrift, siden de tiltrådte midt i højsæsonen 1. juli. Der var mange nye udfordringer, ikke mindst med det administrative arbejde. Hvad angår mad og servicering af gæster-ne, er Casper og Annemette helt på hjem-mebane. Der skal altid være tid og over-skud til at hjælpe gæsterne uanset hvad. Tid til at lytte og få dem til at føle sig godt

11Ferie & fritid

nYt værtspar på bade hotellettilpas…“også selv om vi har fri”, siger Anne-mette, der gladelig giver sit mobilnummer ud på fridage, hvis der er gæster, der har brug for en vejanvisning eller et tip til se-værdigheder. Casper uddyber:

- Vi har ingen børn eller andre forpligtel-ser, så vi kan med god samvittighed bruge al vores tid og energi på arbejdet. Der er ingen af os, der kan holde ud at sidde stille for længe – der skal ske noget! Og så er det her jo også meget mere end et arbejde, det er en livsstil. Vi går meget op i mad og vin, så på den måde er vi heldige med, at arbejdet også er vores hobby.

der har stort set været fuldt hus, siden parret tog over, og det er gæster i alle ald-re, der besøger Henne Mølle Å Badehotel, >>

vi går meget op i mad og vin,

så på den måde er arbejdet også

vores hobby.

Annemette Hermansen og Casper Hessellund

”

“det er et godt ’skjulested’ herude, hvor man kan få lov til at være i fred” siger Casper, der dog gerne ville have, at badehotellet var knap så ukendt blandt de lokale.

12 Ferie & fritid

for at nyde de hyggelige omgivelser og den skønne natur.

- Det er et godt “skjulested” herude, hvor man kan få lov til at være i fred, siger Casper, der dog gerne ville have, at ba-dehotellet var knap så ukendt blandt de lokale. Planen er, at flere af egnens bebo-ere vil benytte stedet til at få en gastro-nomisk oplevelse. Forskellige arrange-menter, som fx en vinaften, skulle gerne trække flere spisende gæster til – også uden for højsæsonen.

det store ansvar, der hviler på det unge værtspars skuldre, lader de sig ikke skræmme af.

- Når man selv kan bestemme, er det også meget nemmere at tage ansvar, konstaterer Casper. n

>>

Det gamle badehotel blev tegnet af den kendte arkitekt Poul Henningsen, og det er i PHs “ånd”

FRIE Funktionærer har istandsat hotellet.

Ta’ til Vesterhavet og nyd det danske efterår

Henne Mølle Å Badehotel

MortensaftenAnkomst mandag d. 09.11.2009

og afrejse d. 11.11.2009.

Opholdet inkluderer ½ pension d.

09.11.09. Den 10.11.2009 kl. 15.00

serveres kaffe og kage og 3 ret-

ters menu om aftenen.

Afrejse d. 11.11.09 efter morgen-

mad.

Normalpris kr. 1.490,-

SFF-pris kr. 1.117,-

JuleopholdAnkomst fredag d. 13.11.2009

og afrejse d. 15.11.2009. Ophol-

det inkluderer ½ pension d.

13.11.2009. Den 14.11.2009 kl.

15.00 kaffe, gløgg, æbleskiver

og julebag. Om aften 3 retter

juleinspireret menu.

Afrejse d. 15.11.2009 efter mor-

genmad.

Normalpris kr. 1.590,-

SFF-pris kr. 1.190,-

Hold dig orienteret på vores hjemmeside, hvor

vi opdaterer med priser og vilkår for bestilling.

Klik ind på www.hennemoelleaa.dk

Kontakt os på tlf. 7652 4000

GourmetopholdAnkomst d. 21.11.2009 og afrejse d. 22.11.2009. Ophol-

det inkluderer 5 retters gourmetmenu med vinmenu,

hvor en vinkonsulent fra Hj Hansen vine kommer og

fortæller om vinen. Afrejse d. 22.11.2009 efter mor-

genmad.

Normalpris kr. 995,-

SFF-pris kr. 749,-

Tak for i årAnkomst d. 27.11.2009 og afrejse d. 29.11.2009. Opholdet

inkluderer ½ pension d. 27.11.2009. Den 28.11.2009 kl.

15.00 kaffe og kage. Om aftenen er der kæmpe buf-

fet. Den 29.11.2009 afrejse efter morgenmad.

Normalpris kr. 1.200,-

SFF-pris kr. 900,-

En ny omfattende undersøgelse viser, at medlemmer af frie fagforeninger føler

sig diskrimineret og mangler beskyttelse fra det danske retssystem.

FagforeningsfrihedenUdredning:

14 Arbejdsmarked

Institut for Menneskerettigheder (IMR) har undersøgt omfanget af problemet ved at finde ud af, hvordan lønmodtagere, der har valgt at organisere sig udenfor den traditionelle kollektive fagbevægelse, op-lever diskrimination i hverdagen. Institut-tets analyser bygger bl.a. på oplysninger fra medlemmer af FRIE Funktionærer og Kristelig Fagforening, KRIFA.

21 % af lønmodtagerne i danmark ople-ver et pres i forhold til at være medlem af en bestemt fagforening. Mange har oplevet at blive diskrimineret, oftest af kollegaer og tillidsrepræsentanten, men i andre tilfælde også af ledelse og perso-naleafdeling. 11 % af KRIFAs medlemmer er desuden blevet forskelsbehandlet på jobbet. De fortæller om ringere mulighed for løntillæg, om mobning og chikane og om at blive holdt udenfor. Det er blandt de offentligt ansatte medlemmer, at proble-met er størst.

- … Jeg spurgte sekretæren, hvorfor den aftalte lønforhøjelse ikke var gået igen-nem. Hun sagde, at den var kommet til-

bage, fordi tillidsrepræsentanten ikke ville skrive under … (citat fra undersøgelsen).

Det er vigtigt at kende til sine egne ret-tigheder, så man kan sige fra, hvis man op-lever diskrimination. Jonas Christoffersen, direktør for IMR siger:

- Retten til fagforeningsfrihed og be-skyttelse mod fagforeningsdiskrimination er beskyttet af menneskerettighederne, men i Danmark er der i praksis for dårlig beskyttelse af retten til frit at vælge fag-forening og til helt at vælge at stå uden for en fagforening.

Han påpeger samtidig, at noget tyder på, at det er en acceptabel handling i vo-res kultur at diskriminere dem, der vælger at stå udenfor de kollektive fagforeninger. Som lovgivningen er udformet i dag, er det ikke muligt at gå rettens vej, hvis man bliver mobbet på arbejdspladsen. Det be-tyder, at man reelt ikke har nogen mulig-hed for at sanktionere dem, der mobber, og det vil IMR gerne have ændret. Udred-ningen lægger derfor op til en ændring af foreningsfrihedsloven og forskelsbehand-lingsloven.

stadig under

Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent

”En lønmodtagerlov vil

være den bedste løsning,

når det drejer sig om

beskyttelse af alle løn-

modtagere på arbejdsmar-

kedet, inklusive dem der

vælger fagforeningen fra.

Kåre Mønsted

+

15Arbejdsmarked

- I dag kan majoriteten tilsyneladende få lov til at chikanere minoriteten. Derfor håber jeg, at undersøgelsen giver beslut-ningstagerne mod på at ændre lovgivnin-gen, så de, der ikke ønsker at være i den kollektive fagbevægelse, er beskyttet mod diskrimination. Jo flere, der vælger fagfor-eningen fra eller vælger at organisere sig i en fri fagforening, jo mere vil de kollektive organisationer kæmpe. Det vil uden tvivl skærpe den hårde tone på arbejdsplad-serne, konstaterer juridisk chef Kåre Møn-sted, der ikke lægger skjul på, at en løn-modtagerlov vil være den bedste løsning, når det drejer sig om at beskytte alle løn-modtagere på arbejdsmarkedet, inklusive dem, der vælger ikke at være i fagforening, hvilket er en stadig større andel. n

“Jeg spurgte sekretæren, hvorfor den aftalte løn-forhøjelse ikke var gået igennem. Hun sagde, at den var kommet tilbage, fordi tillidsrepræsentan-ten ikke ville skrive under”.

citat fra undersøgelsen

Institut for Menneskerettigheder analyserer i undersøgelsen de retlige forplig-telser, der findes til at beskytte fagforeningsfriheden samt muligheden for at blive beskyttet mod diskrimination både i og udenfor Danmark. Instituttet har bl.a. set på ILO- og FN-konventioner, EU ret og dansk ret og har bl.a. følgende forslag til, hvordan medlemmer af frie fagforeninger kan opnå en mere effektiv beskyttelse.

• Foreningsfrihedsloven skal udvides, så man er retligt beskyttet af forenings-friheden i hele ansættelsesperioden. (I dag gælder den kun ved ansættelse og afskedigelse).

• Viden om retten til fagforeningsfrihed skal udbredes for at afhjælpe uvishe-den blandt lønmodtagere og arbejdsgivere.

• Forskelsbehandlingsloven skal ændres, så den også forbyder diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab.

LO-advokat Jørgen Rønnow Bruun brugte ord som “nassere og free-riders” under sit indlæg.

Jonas Christoffersen, direktør IMR: “Udregningen lægger op til ændringer i lovgivingen om foreningsfrihed og

forskelsbehandling”.

Læs MERE OM Os PÅ www.kompetencevaerkstedet.dk >>

BOOK EN sUCCEs!> salg og kommunikation

> Personlig udvikling

> HR-ydelser

Få tilpasset kurset efter din virksomhedKompentenceværkstedet er en virksomhed, der arbejder med enkle programmer til implementering af udvalgte områder inden for Human Resource, uddannelse og udvikling.

Vi er en sammensat gruppe af erfarne, kompetente konsulenter, undervisere og coaches, der sammen med dygtige eksterne un-dervisere tilbyder spændende og lærerige kurser og HR-ydelser.

Alle vores kurser virksomhedstilpasses. – Vi bruger ikke alle den samme størrelse tøj, så derfor vil I altid opleve, at vi gennem en dialog med jeres virksomhed tilpasser kurset/uddannelsen, så den dels matcher jeres forventninger og dels matcher det mål, I sæt-ter jer. Der kan desuden søges VEU-godtgørelse til vores kurser.

vores missionDet er dig og din virksomheds udvikling – vi drejer os om! Og Kompenteceværk-stedets mission er at være branchens allerbedste til at opkvalificere den enkeltes kompetencer og udvikle organisationer inden for vores kernekompetencer.

spørg om mere ...Vi gennemfører også coachuddannelse af ledere, stresshåndteringskurser og kur-ser i salgsledelse. Vi tilbyder attraktive vilkår, som både økonomisk og kvalitets-mæssigt tåler sammenligning. Kontakt os for mere information på tlf.:

6313 8580/4032 3200 eller klik ind på www.kompetencevaerkstedet.dk

Kursusafdelingen • Paghs Gård, Overstræde 2b DK-5100 Odense C • Tlf.: 6313 8580/4032 3200E-mail: info@kompetencevaerkstedet.dk

TEMA:

Fremtidens FagForeningindHoLdFagforeningen skal være let at komme i personlig kontakt medDet viser ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for FRIE Funktionærer

Læs mere på side 22

Interview med Lars Kolindvi skal arbejde sammen om at skabe værdi – i det perspektiv skal fagbevægelsen finde sin nye rolle i det 21. århundrede

Læs mere på side 26

Læs mere på

www.f-f.dk

>>

>>

Af Mads Brandsen, freelancejournalist • Foto: Ulrik Samsøe Figen

Fagbevægelsen må forstå 18

Generation fucked up er individualister – men ikke egoister.

den præmis må fagforbundene indrette sig efter ved at

tilbyde medlemmerne personlig udvikling, mener filosof,

debattør og marketingdirektør i vestas, Morten Albæk.

Tema: Fremtidens fagforening

Fagbevægelsen må forstå

>>

danmark består af 5,1 mio. små

aktieselskaber – vi er nemlig

alle direktører for Mig A/s.

Morten Albæk

”

19Tema: Fremtidens fagforening

2020 Tema: Fremtidens fagforening

Jeg har respekt for dem, der er ærlige omkring det liv de ønsker at leve – og forventer, at de arbejder så tilpas meget, at de kan indfri deres ambitioner, mener Morten Albæk.

Det ligner ham ikke – selvsikker, velformuleret og ulaste-ligt klædt – at tage forbehold. Alligevel er det, hvad der sker, da vi sætter ham stævne på hans nye hjemmebane, Vestas’ kontorer i Århus.

- Jeg er ikke selv medlem af en fagforening, i hvert fald ikke aktivt, erkender Morten Albæk, da vi spørger ham, hvordan fremtidens fagforening får flere med-lemmer, ikke mindst i hans egen generation. En gene-ration, som han selv har givet efternavnet fucked up og kritiseret for at være ansvarsløs, navlebeskuende og egocentrisk.

Finanskrisen har fået flere til at finde vej til fagfor-bund og a-kasser, men når konjunkturerne vender, falder medlemstallet igen, mener Morten Albæk – med mindre man altså nytænker, hvad et fagfor-bund skal være for medlemmerne.

- Jeg tror på, at man i endnu højere grad skal se sig selv som rammeskaber og facilitator for medlem-mernes personlige udvikling og ikke kun være stedet, man går hen, når ens rettigheder bliver knægtet, el-ler når man er blevet arbejdsløs. Udvikling er noget,

som arbejdspladserne har fokus på, men man skal bare lige huske, at det kun er en lille gruppe, der får

adgang til efteruddannelse og får lagt personlige ud-viklingsplaner, påpeger han og erkender, at det langt fra er

optimalt at rangliste ansatte på den måde:

21

- Hvis man havde gjort det samme i min folkeskole, havde mine manglende boglige færdigheder og min sociale uregerlighed gjort, at jeg ganske enkelt ikke havde siddet her, lyder det bram-frit.

Mens virksomhederne har fokus på at udvikle de bedste, mest betydningsfulde og uundværlige medarbejdere, “glemmes” en stor gruppe i hierarkiet. Her bør fagforbundene komme ind i bil-ledet, som udvikler og motivator:

- Det er jo dybt utilfredsstilende for de mange, der ikke kom-mer på kurser, ikke mindst i forhold til deres markedsværdi frem-adrettet. Vi ved, at der er en lige korrelation mellem den uddan-nelse, du får tilbudt og den værdi, du har, når du fortsætter din karriere. Og aldrig nogensinde har vi været så optagede af vores egne følelser. Der er ikke noget, der er større, mere religiøst og mere helligt for det moderne menneske end dets egen person-lige udvikling, pointerer han, der tidligere har sagt, at Danmark består af 5,1 mio. små aktieselskaber – vi er nemlig alle direktører for selskabet Mig A/S.

Er vi blevet en flok egoister?- Jeg er af den klare opfattelse, at vi er faret fundamentalt vild i begreberne egoisme og individualisme. Hvor individualisten an-erkender, at succes sker i samspil med andre og gennem andre, sætter egoisten sig selv entydigt i centrum for virkeligheden. Den moderne netværker er egoist, fordi han kun skaber relationer til andre, når det er givtigt for ham selv – som en anden vampyr, der suger social nektar og muligheder ud af ethvert menneske for derefter at efterlade sit offer i rendestenen i overført eller egentlig forstand, tordner Albæk.

Egoisten er nærmest den værst tænkelige medarbejder i virk-somheden, forklarer han.

Tema: Fremtidens fagforening

- Egoisten deler ikke frivilligt sin viden, men deler den kun strate-gisk ved at vurdere, hvordan vedkommende hurtigst kan få posi-tioneret sig selv eller få mere viden. Jeg prøver selv på at opdyrke en kultur, hvor der ikke er plads til egoister, men hvor der er mas-ser af plads til individualister, der netop anerkender, at de er en del af et fagligt kollegium.

Individualismen derimod, kan og skal man ifølge Morten Albæk ikke bekæmpe.

- Det er et dødt og meningsløst projekt, som svarer til, at man vil bekæmpe menneskets higen efter anerkendelse og kærlig-hed. Man kan forsøge at undertrykke den trang, men behovet vil altid være der.

Et helt centralt element i den individualistiske tilgang er, at man har ambitioner – og at man gør noget for at indfri dem.

- Jeg har ikke mere respekt for dem, der arbejder 80 timer om ugen end for dem, der arbejder 37. Jeg har heller ikke mere re-spekt for mennesker med høje positioner end for dem med lave, men jeg har respekt for dem, der er ærlige omkring det liv, de ønsker at leve og så eksekverer på deres ambitioner. Derfor for-venter jeg ikke, at mine medarbejdere arbejder så meget som mig, men at de arbejder så tilpas meget, at de kan indfri deres ambitioner. Afstanden mellem det, du siger og det, du gør, ska-ber kun en ting: Stress, fastslår Morten Albæk.

Hans egen arbejdsuge er ikke blevet kortere siden nytår, hvor hverdagene tilbringes med arbejdet hos Vestas i Århus og week-enderne hos familien i København. Selv om den situation kræver ekstra ressourcer, er den dog kun midlertidig, og det ligger ikke til ham at beklage sig.

– Hvis jeg ikke ville have en lang arbejdsuge, skulle jeg ikke have sagt ja til jobbet. n

i MORTEN NødGAARd ALBæK• Født 28. juli 1975 i Uggerby ved Hirtshals.

• Cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet.

• Direktør for Danske Banks afdeling for idéudvikling og innovation 2002-2008.

• Fra september 2008 adjungeret professor ved Institut for Uddannelse, Læring & Filosofi Aalborg Universitet – som en af de yngste nogensinde.

• Fra januar 2009 vicedirektør med ansvar for marketing og kundeoplevelser hos Vestas Wind Systems A/S.

• Blev offentligt kendt med bogen Generation fucked up fra 2005 sammen med Rasmus Hyl-leberg. I 2008 udgav han debatbogen Nedslag – mellem det vi siger og det vi gør.

• Formand for TænkeTank 08, der skal komme med bud på, hvordan Nordjylland tiltrækker arbejdskraft og fastholder unge i regionen.

• Gift med Sara Elena, som er uddannet sygeplejerske. Parret har to børn på hhv. 3 og 6 år.

22 Tema: Fremtidens fagforening22

I en ny undersøgelse, som Analyse danmark har gennemført for FRIE Funktionærer,

mener 86 % af de adspurgte, at det er vigtigt, den personlige kontakt skal være

i orden. samtidig skal prisen også være i orden.

Af Bente B. Bærentzen, redaktør

skal være let at komme

i personlig kontakt med

Fagforeningen

FAKTA+

sERvICE OG TILGæNGELIGHEd

Den individuelle service skal være i orden – det hersker der ikke tvivl om. 87 % af deltagerne i undersøgelsen siger, at det er vigtigt, der ydes god service for kontin-gentkronerne – og den service, der ydes, skal tage udgangspunkt i den enkeltes personlige situation.

Samtidigt er det også vigtigt, at fagforeningen har en god hjemmeside, og at med-lemmerne har adgang til at betjene sig selv via en god digital service. Det mener 57 % af dem, der har svaret på undersøgelsen. 45 % kunne helt sikkert eller sand-synligvis godt forestille sig at vælge medlemskab af en digital fagforening, hvor alt foregår online.

1Fakta om analysen:

• Analysen er gennemført af Ana-lyse Danmark for FRIE Funktio-nærer.

• Analysen er gennemført i Ana-lyse Danmarks “Danmarkspanel” og er repræsentativ på køn, alder og geografi.

• Den er gennemført i perioden 8. - 27. juli 2009.

• 1.082 personer mellem 18 og 65 år har deltaget i analysen.

Tema: Fremtidens fagforening 23

2

PRIsEN BETYdER NOGET

Prisen er et vigtigt parameter for valget af fagforening – vigtigst for de unge, når de skal finde deres ståsted på fagforeningsmarkedet. 48 % af de adspurgte i undersøgel-sen, som er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning mellem 18 og 65 år, siger, at det er vigtigt, at medlemskabet er billigt i forhold til øvrige fagfor-eninger på markedet. FAKTA FOKUs PÅ RÅdGIvNING

OG KERNEYdELsER

Der var fokus på de klassiske kerne-ydelser som juridisk bistand, karriere-vejledning, tilbud om efteruddan-nelse og kurser, jobformidling samt rådgivning og hjælp i forbindelse med fx sygefravær, stress, fleksjobs og ansøgning om sociale pensioner. Hele 72 % af de adspurgte mener, at det er vigtigt, at deres fagforening yder hjælp, når de bliver sat tilbage på arbejdsmarkedet på grund af syg-dom eller ulykke – hele det område, som i dag går under betegnelsen “det rummelige arbejdsmarked”.

3

øKONOMIsK TRYGHEd

Det er vigtigt, at fagforeningen har sin egen a-kasse. Det mener 73 %. Men det er ikke længere nok, at fagforeningen kan tilbyde et medlemskab af a-kassen. Mange vil også have mulighed for at kunne tilbydes både supplement og alternativ til a-kassens offentligt fastlagte dagpenge.

Vi spurgte deltagerne i undersøgelsen om, hvor vigtigt det er for dem, at fagfor-eningen kan tilbyde et supplerende forsikringsprodukt, der giver et økonomisk sup-plement til a-kassens dagpenge. 9,5 % svarede, at det for dem var meget vigtigt, mens 26,9 % svarede, at det var vigtigt. Endvidere spurgte vi også om, hvor vigtigt det er, at fagforeningen kan tilbyde et alternativt forsikringsprodukt til a-kassen. Godt 35 % svarede, at det er vigtigt eller meget vigtigt, og 14,3 % ville helt sikkert vælge et alternativt forsikringsprodukt i stedet for a-kassen, hvis de kunne opnå højere dagpenge til den samme pris, som medlemskabet af a-kassen koster. 30 % vil overveje valget.

+det viste analysen også:

• For mere end halvdelen af de adspurgte er det vigtigt eller meget vigtigt, at fagforeningen arbejder for at få gennemført en lønmodtagerlov, der sikrer alle lønmodtagere i Danmark mini-mumsrettigheder på det danske arbejdsmarked uanset organisa-tionsforhold.

• Hver fjerde mener, at det er me-get vigtigt, fagforeningen giver plads til, at de selv kan bestem-me, om der skal føres en sag, hvis der opstår uoverensstemmelser med arbejdsgiver.

24 Tema: Fremtidens fagforening

Redaktionen har spurgt en lille udsnit af de mange nye medlemmer, som hver dag

strømmer til FRIE Funktionærer, hvad der har fået dem til at vælge netop FRIE Funk-

tionærer som deres nye fagforening. samtidig spurgte vi om, hvilke forventninger

de har til deres medlemskab.

Vi vil have god

service og tryghed til en fornuftig pris

Jeg er vaskerichef i Xtra Måtteservice, som er et landsdækkende firma, der ser-vicerer kontorer, fabrikker og forretninger med bl.a. rene håndklæder, viskestyk-ker og måtteskift. Jeg har været medlem af FRIE Funktionærer før. Det ligger helt tilbage til sidst i firserne. Det hed dengang Firma-Funktionærerne. Jeg følte ikke jeg i min daværende fagforening fik noget for pengene, derfor skiftede jeg til FRIE Funktionærer, der var uafhængige. Her følte jeg, at jeg fik mere for pen-gene, og så var medlemskabet oven i købet billigere.

I en del år har jeg været selvstændig, men da jeg blev ansat som funktionær igen, faldt det mig helt naturligt at vende tilbage til FRIE Funktionærer, som jeg jo havde været godt tilfreds med. Det gjorde jeg først og fremmest for at opnå den tryghed, det giver at være dækket mod evt. arbejdsløshed – og så husker jeg jo fra tidligere, at FRIE Funktionærer har en masse gode tilbud til medlem-merne.

Jeg arbejder på en rigtig god arbejdsplads, hvor jeg ikke forventer, at der opstår problemer, så jeg forventer fx ikke at få brug for juridisk bistand, men det er jo altid rart at vide, at man har et sted, hvor man kan trække på service og gode råd til sit arbejdsliv.

Carsten Nyby, 48 år, vaskerichef

25

service og tryghed vivi Anna Kirstine vinter, 43 år, sekretariatschef

Jeg blev medlem af FRIE Funktionærer for få måneder siden. Tidligere har jeg væ-ret medlem af ASE, som jo kun er en a-kasse. I disse krisetider synes jeg, at jeg har brug for mere end den økonomiske dækning, som jeg kan få igennem a-kassen. Arbejdsmarkedet er i disse krisetider igen i langt højere grad blevet arbejdsgivers marked, og det har givet mig langt mere ro i mit arbejdsliv, at jeg nu ved, at jeg ved at være medlem af en fagforening har sikret mig et professionelt bagland med juridisk rådgivning og rådgivning om mine løn- og arbejdsforhold.

Mit valg af FRIE Funktionærer var helt klart i bevidstheden om, at fagforeningen er politisk neutral og ikke yder støtte til politiske partier. Jeg synes tit, at man op-lever, at der går politisk “ged” i tingene, og at fornuften får lov at fly for princip-perne. Derfor valgte jeg friheden til selv at bestemme – og så gjorde det jo heller ikke noget, at prisen er helt OK

Jeg betragter mit medlemskab som en brandforsikring, som jeg ikke håber, jeg får brug for – og hvis jeg gør det, har jeg en forventning om en venlig og kompe-tent service og rådgivning – og ellers at blive opdateret i forhold til mit jobliv via magasinet og hjemmesiden.

Julian May, 22 år, systemkonsulent

Jeg er uddannet datafagtekniker. De tætte re-lationer mellem Dansk Metal og den tekniske skole, hvor jeg var elev, gjorde, at jeg næsten automatisk blev medlem af Dansk Metal. Da jeg som færdiguddannet skulle gøre mig mine “voksen overvejelser” om mit fremtidige til-hørsforhold til a-kasse og fagforening, var jeg ikke længe om at melde mig ud, og i ste-det valgte jeg FRIE Funktionærer. Den politi-ske uafhængighed er vigtig for mig. Politik er en personlig sag, og ikke noget jeg ønsker at blande med min karriere.

Jeg var på nettet og browse fagforeninger. På FRIE Funktionærers hjemmeside fik jeg et indtryk af åbenhed, professionalisme og sag-lighed – også af den grund valgte jeg, at FRIE Funktionærer skulle være min fagforening.

”Mit valg af FRIE Funktio-

nærer var helt klart i be-

vidstheden om, at fagfor-

eningen er politisk neutral

og ikke yder støtte til poli-

tiske partier – og så gjorde

det jo heller ikke noget, at

prisen er helt OK.

Vivi Anna Kirstine Vinter

Tema: Fremtidens fagforening

Jeg har kun været medlem nogle få måneder, og mine forventninger til FRIE Funk-tionærer er at få det, jeg betaler for. Mest af alt tryghed og viden om, at hvis der sker noget i mit arbejdsliv, så har jeg et engageret og professionelt værktøj at gribe fat i, hvad enten jeg har brug for juridisk rådgivning, a-kasse eller andre gode råd i forbindelse med min videre karriere. Den direkte kommunikation og følelsen af at blive behandlet som individ har fra start overrasket mig positivt.

26

mere visionære Fagforeningerne

skal være

Tema: Fremtidens fagforening

27Tema: Fremtidens fagforening

Medlemmerne er klar til visioner og en ny form for

solidaritet, og det skal fagforeningerne gribe, hvis de

vil have en fremtid, mener sociolog Emilia van Hauen.

Af Mette Mørk, journalist • Foto: Miklos Szabo

mere visionære

Efter 30 års egofest, hvor vi har pillet i vo-res egne navler, rodet efter vores identite-ter og solidaritet har været yt, er vi ved at få “identitets-kvalme”. Og nu er vi klar til en ny form for solidaritet, mener sociolog Emilia van Hauen.

- I mange år har det været trenden, at vi skulle arbejde meget med os selv, og nu gider vi egentlig ikke det mere. Så opstår der helt naturligt en bevægelse mod fæl-lesskabet, der ikke er som halvfjerdsernes ensretning, men et udtryk for, at vi gerne vil dyrke det individuelle – men i fælles-skab. Det er en ny form for solidaritet, hvor vi siger: Den her sag tror jeg på. Det kan være miljø, økologi osv, og så kæmper vi sammen med andre for den.

Og den bevægelse skal fagforeningerne gribe, mener sociologen.

- Sat på spidsen er fagbevægelsen lidt forstenet i at tale om rettigheder for en særlig klasse, og man benytter sig stadig af en retorik, hvor arbejdsgiverne er de

onde, og arbejderen er et offer. Men det billede er der ikke ret mange, der efterhån-den kan genkende sig selv i. Vi er blevet for oplyste og for “velfærdsagtige”, og der er en voksende forståelse af, at vi alle er af-hængige af hinanden, mener hun.

Emilia van Hauen peger på, at et af fag-foreningernes mål oprindeligt også var at udvikle samfundet, og den opgave skal de tage på sig i højere grad.

- Fx ved vi, at ufaglærte er dem, der har det sværest i samfundet. Så tænk, hvis man satte som mål, at al ufaglærthed var afskaffet i år 2025. Eller hvis man satte sig et lignende ambitiøst mål på integrati-onsområdet. Det ville da være en visionær måde at påtage sig ansvaret på, siger Emi-lia van Hauen.

Som også tror på, at visionerne kan være med til at tiltrække medlemmer.

- De visionære fagforeninger vil til-trække visionære medarbejdere og samar-bejdspartnere – og kan dermed ende med at tilbyde medlemmerne mere, siger hun.

Opgaven ligger ikke hos fagforeningerne alene, siger hun. De skal løfte sammen med andre og i særlig grad med arbejds-giverne.

- Der er opstået en ny måde at angribe tingene på, som man kan kalde co-creator – sam-skabelse. Det er ikke samarbejde i den forstand, at man arbejder sammen om at nå et mål, som andre har defineret på forhånd. Forskellige parter sætter sig sammen og ser på: Hvad kan vi hver især tilbyde, og sammen skaber de noget nyt. Det er en måde at bruge hinandens viden, energi, og kreativitet på til at opnå resul-tater, som vi aldrig har set før. Den udvik-lingsmodel tror jeg, vi kan vente os meget af, siger Emilia van Hauen. n

”de visionære fagforenin-

ger vil tiltrække visionære

medarbejdere og samar-

bejdspartnere – og kan

dermed ende med at til-

byde medlemmerne mere.

Emilia van Hauen

i

Emilia van Hauen

• Født 1966

• Uddannet som cand.scient.soc fra Københavns Universitet, HD(A), samt journalist og forfatter til flere bøger.

• Emilia van Hauen har desuden ud-givet et stort antal artikler i flere landsdækkende medier, har en fast klumme i Berlingske Tidende og er en ofte benyttet kommenta-tor i både tv og radio. Hun optræ-der også jævnligt på konferencer og seminarer som taler.

• Hun startede sin karriere i er-hvervslivet, hvor hun i mange år også arbejdede med salg, marke-ting og ledelse. Hun udbyder indi-viduelle foredrag og kurser inden for: Moderne livsformer, Ledelse, Forbrugeradfærd, Kulturtenden-ser & vilkår i samfundet, Forældre-skab og ledelse, samt Kvindeliv.

• Den 31. marts 2009 udkom Emilia med den nye bog “Farvel egofest. Og goddag til formål og fællesska-ber”.

Se mere på www.emiliavanhauen.dk

Tema: Fremtidens fagforening28

Fagforeningernes mentale model holdt for 100 år siden, men er håbløst irrelevant

i dag, mener erhvervsmanden Lars Kolind.

Af Mette Mørk, journalist • Foto: Polfoto/Rasmus Baaner

på sig selv

Fagbevægelsen skal ændre

synet

Lad os lige slå en ting fast først: Lars Kolind synes faktisk, at fagbevægelsen begyndte som en rigtig god idé.

- Dengang for 100 år siden var der man-ge gode grunde til at forene sig mod ar-bejdsgiverne, og arbejderne havde stor brug for, at der blev skabt klare rammer om deres rettigheder og pligter. Vores samfund havde set helt anderledes ud uden fagbevægelsen.

Men det, der var fagbevægelsens styrke dengang for 100 år siden, er jo slet ikke re-levant i dag, siger han.

- Fagbevægelsens mentale model – det kompleks af tanker, normer og selvopfat-telse, en organisation har – hænger ikke sammen med virkeligheden ude på ar-bejdspladserne. Se lige på omstændighe-derne i dagens Danmark: Medarbejderne er langt mere mobile, bedre uddannede, og “fjenden” eksisterer ikke mere. Hvis en arbejdsgiver ikke behandler sin arbejds-kraft ordentligt, så får han ingen arbejds-kraft. Så enkelt er det, mener Lars Kolind.

- I dag er globaliseringen den nye fjende,

og fagbevægelsen skal i langt højere grad arbejde sammen med arbejdspladserne frem for at stille krav, siger han.

- Hvis alle fagbevægelsens krav var ble-vet opfyldt, så havde vi ikke råd til at have medarbejdere. Og hvad fagbevægelsen så skal stille op med sig selv, for at have sin berettigelse, det er egentlig ikke op til mig at finde ud af. Det har fagbevægelsen selv brug for at finde ud af, siger han. Og har selvfølgelig alligevel et bud:

- Der er i høj grad brug for institutio-ner, der hjælper med til at sikre de gode arbejdspladser i Danmark – arbejdsplad-ser, der skaber værdi, så vi kan betale den høje danske løn på et globaliseret arbejds-marked. Globaliseringen er i virkeligheden blevet den “fjende”, som arbejdsgiver og arbejdstager i høj grad skal arbejde sam-men om at tackle.

De klassiske krav fra fagbevægelsen handler udelukkende om at få så gode løn- og arbejdsforhold som muligt – noget, der er med til at indskrænke muligheder på nutidens arbejdsmarked. Men i en konkur-

”det, der betyder noget, er

at arbejde sammen i dan-

mark om at skabe mere

værdi, sådan at vi har no-

get at leve af. det er i det

perspektiv, at fagbevægel-

sen skal finde sin nye rolle

i det 21. århundrede.

Lars Kolind

29Tema: Fremtidens fagforening

rencesituation er der brug for maksimal fleksibilitet, igen for at skabe mere værdi, der kan betale fx gode lønninger.

ændringer tager for lang tid. Allerede mens Lars Kolind var på Oticon, så han ek-sempler på, at fagbevægelsen var ved at ændre rolle fra en kampinstitution til en mere samarbejdende rolle.

- De fagforeninger, jeg har samarbejdet med, har fuldstændig forstået betydnin-gen af samarbejde. Men på de store linjer går det for langsomt. Som når man fort-sætter med hvert andet år at opføre det kæmpemæssige skuespil, overenskomst-forhandlingerne er. Her understreger man en grundlæggende kamp-retorik, hvor man i langt højere grad har brug for at un-derstrege et fællesskab mellem arbejds-giver og arbejdstager.

Og erhvervsmanden tilføjer, at den tra-ditionelle højre-venstre akse i politik for ham at se er blevet irrelevant.

- Det, der betyder noget, er at arbejde sammen i Danmark om at skabe mere værdi, sådan at vi har noget at leve af. Det er i det perspektiv, at fagbevægelsen skal finde sin nye rolle i det 21. århundrede. n

Kort om Lars Kolind:• Født 1947

• Uddannet cand. scient, og har en HD i organisation.

• Har blandt andet været lektor i planlægningsteori og driftsøko-nomi på Københavns Universi-tet. Siden 2000 har Lars Kolind været adjungeret professor ved Aarhus Universitet/Handelshøj-skolen i Århus.

• Var blandt andet finansdirektør og viceadministrerende direktør i Radiometer, inden han i 1988 kom til Oticon (William Demant Holding) som koncernchef. Her vendte han den skrantende virk-somhed til det, der nu er en af verdens førende leverandører af høreapparater.

• Siden han forlod Oticon i 1998, har Lars Kolind været medlem af og formand for en række besty-relser i Danmark og i udlandet.

• Bor sammen med sin kone, Vi-beke Riemer, på skovejendom-men Løndal mellem Silkeborg og Horsens. Parret har fire børn. Privat interesserer han sig for natur, fiskeri, musik, kunst og samfundsforhold, ikke mindst i udviklingslande.

• På www.youtube.com kan du finde Kolinds videokanal under navnet LKolind.

• Tjek også www.kolindkuren.dk.

• Du kan også følge Lars Kolind på www.twitter.com/kolind.

i

”Fagforeningernes selvop-

fattelse hænger ikke sam-

men med virkeligheden

ude på arbejdspladserne.

Lars Kolind

Hvis alle fagbevægelsens krav var blevet opfyldt, havde vi ikke råd til at have medarbejdere, mener Lars Kolind.

Hvorfor skal det være en faglig konsulent fra fagforeningen, der giver gode råd om stress eller lønforhandlinger? Hvorfor la-der man ikke medlemmerne give hinan-den gode råd i sociale, net-baserede fora?

Ideen kommer fra Jacob Bøtter, der er autodidakt designer og partner i firmaet Wemind. Firmaet har som filosofi, at langt flere virksomheder og organisationer kan udnytte nettets enorme potentiale.

Af Mette Mørk, journalist • Foto Bo Nymann

Lad medlemmerne

30

”de nye medlemmer er

vant til at bruge de sociale

medier, og de vil forvente

at de er til rådighed.

Jacob Bøtter

Fagforeningerne skal skabe faglige og sociale netværk på

nettet. Ellers overhaler medlemmerne dem inden om i at

gøre det, mener iværksætter og partner i virksomheden

wemind, Jacob Bøtter.

råde hinanden

- Ligesom mange andre organisationer og virksomheder hænger fagforeningerne fast i strukturer og tankesæt, der hører en anden tid til. Fx holder man stadig fast i, at der skal sidde konsulenter, der skal rådgive om lønforhandlinger – og dermed menes at vide det meste om arbejdspladserne. Men de kan jo umuligt have samme de-tailkendskab til en stor virksomhed eller arbejdsplads, som medarbejderne selv. Og jeg vil da hellere spørge en, der har stået i samme situation end en, der aldrig har prøvet det, siger Jacob Bøtter.

Fagforeningerne og de ansatte skal i høje-re grad vænne sig til at tænke fagforening på en anden måde. Fx ved at stille tekno-logi til rådighed og være facilitatorer for at få relevante netværk op at køre på nettet, mener Jacob Bøtter.

- I dag er rigtig mange mennesker vant til at dele erfaringer og oplevelser med hinanden på nettet, se på hvor stor en suc-ces facebook er blevet. Så hvorfor ikke lade medarbejderne på fx LEGO rådgive hinanden om, hvordan man bedst tackler chefen? De er jo de nærme-ste til at vide det. Og man er nødt til at antage, at med-

Tema: Fremtidens fagforening

>>Nye medlemmer er digitalt indfødte, som er vant

til at bruge de sociale medier.

31Tema: Fremtidens fagforening

32 Tema: Fremtidens fagforening32

lemmerne er kloge og kan gøre hinanden klogere, siger han.

Han er en stor fortaler for direkte kommunikation mellem mennesker og for at involvere brugerne – og brød for alvor igennem i offentligheden med den tan-ke, da han var en af hovedmændene bag daværende statsminister Anders Foghs blog.

- Vi stoler mindre på kendte autoriteter som politimanden, direktøren og lægen. Og det betyder, at vi heller ikke stoler så meget på fagbevægelsen, som vi stoler på vores fagfæller, siger Jacob Bøtter.

Man skal være indstillet på, at der er et tab af kontrol – både for det enkelte med-lem og for organisationen ved brug af de sociale medier.

- Men man skal huske at slippe kontrol-len og give det tid. Det kommer ikke op at køre lynhurtigt, og man skal se tiden an og lade være med at blande sig i debatten for hurtigt, siger Jacob Bøtter.

Og efter hans mening har fagforenin-gerne ikke rigtig noget valg.

- De nye medlemmer er jo digitalt ind-fødte, som er vant til at bruge de sociale medier, og de vil forvente, at de er der. Så alternativet er, at medlemmerne selv op-retter gode, faglige netværk – og så ender fagforeningerne måske i sidste ende med at blive overflødige, siger han. n

• En blog (eller weblog) er en hjemmeside, som op-dateres jævnligt med korte tekster (kaldet indlæg eller poster), som regel med den til enhver tid ny-este øverst. Der er ofte mulighed for, at læserne kan kommentere de enkelte indlæg. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. En blog er ofte knyttet til en person, men kan også deles af en større gruppe. En person, der skriver/redige-rer en blog, kaldes en blogger.

• Podcasting eller podcast er en metode til udgi-velse af lyd- eller videofiler på nettet, podcasts. Oprindelig en sammentrækning af ordene iPod og broadcasting, men senere har udtrykket “pod” ændret betydning til “Personal On Demand”, så-dan at “podcasting” betyder “Personal On De-mand Casting” eller “personlige udsendelser til afhentning”.

• sociale medier er et paraply begreb, der dækker over tjenester, der understøtter, at mennesker kan indgå i sociale fællesskaber online ved bl.a. at skrive sammen og dele tanker, holdninger, fotos, videoer med hinanden.

Hvorfor lader man ikke

medlemmerne give

hinanden gode råd

i sociale, net-baserede fora?

Jacob Bøtter

”

se Jacob Bøtters

blog på

www.heutedenkenmorgenfertig.com

Klik dig også ind på www.f-f.dk

– her kan du se og høre mere om

Jacob Bøtters syn på, hvordan

Fremtidens fagforening

kommer til at se ud.

33

Jobklubber bringer ledige videre Zenia har lige været med i et 12 ugers forløb og har fået mange gode værktøjer med sig fra jobklubben.

Læs mere på side 40

TJEK din ansættelses-kontraktNiels lærte at tage sig i agt for ord som “voldgift” – han venter nu på at få be-taling for 500 overarbejdstimer.

Læs mere på side 42

Multimedieskat – markant stramningNy beskatning på arbejdsredskaber træder i kraft 1. januar 2010 og medfører markante stramninger.

Læs mere på side 37

” talt

Det er jer – medlemmer – der ved de lokale general-forsamlinger vælger jeres egen bestyrelse, der på delegeretmødet vælger en hovedbestyrelse. På den måde kan I som medlemmer bestemme, hvad I vil have af FRIE Funktionærer, og hvad det må koste – Det er nemlig jeres forening!

John Hansen, direktørLæs mere side 36

>> >>

er du Ledig?

Tilmeld dig jobklub

Se side 40

>>

34 Faglige noter

Her finder du os

HovedkontorPaghs Gård • Postboks 925 • Overstræde 2 B

5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • Fax: 6313 8555

fifu@f-f.dk

ÅbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

KøbenhavnPeder Hvitfeldts Stræde 9 • 1173 København K

Tlf.: 3398 8550 • Fax: 3398 8555

fifu@f-f.dk

ÅbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

ÅrhusDalgas Avenue 50 B • 8000 Århus C

Tlf.: 8730 8550 • Fax: 8730 8555

fifu@f-f.dk

Åbningstider

Mandag-fredag kl. 9-15

NYT fraA-kassen i

Sammen med de nye regler har den ydelse, som den ledige får, også skiftet navn til uddannelsesydelse.

Uddannelsesydelsen erstatter nu VEU-godt gørelse og SVU for ledige. Ydelserne, der tidligere har været spredt på Uddan-nelsesministeriet og Beskæftigelsesmi-nisteriet, er nu samlet under samme område i Beskæftigelsesministeriet.

Nye regler for 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige

Reglerne for voksenuddannelse for be-skæftigede er uændrede.

På “UddannelsesGuiden” www.ug.dk kan du finde masser af oplysninger om mulighederne for voksen- og efterud-dannelse.

den 1. august kom der nye regler for lediges ret

til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Læse mere om regelændringerne på www.f-f.dk>

35Faglige noter

sFF’s bestyrelseRandi Laursen (formand)

Annie Træholt (næstformand)

Rene Eriksen

Eva Rehr

Karin Fredskild

FRIE Funktionærers A-kasses hovedbestyrelseRandi Laursen (formand)

Karin Fredskild (næstformand)

Rene Eriksen

Birgitte Samuelsen

Annie Træholt

Se også på www.f-f.dk under “Hvem er vi”

Bestyrelser

>

Tidspunktet, hvor ledige skal have oprettet et færdigud-fyldt og godkendt CV på www.jobnet.dk, er rykket frem fra 4 uger til 3 uger. CV’et skal nu være klar hurtigst mu-ligt og inden 3 uger efter, man har tilmeldt sig Jobcenteret som ledig.

Kortere frist for oprettelse af Cv på Jobnet.dkCv’et skal nu være klar og godkendt

inden 3 uger efter, man bliver ledig.

Charlotte vandt over danica22. juni 2009 – mere end 6 år efter hun faldt og fik en dis-kosprolaps – fik Charlotte Baunsøe og FRIE Funktionærer endelig forsikringsselskabet Danica Pension dømt til at aner-kende, at hendes erhvervsevne er nedsat med 2/3.

Selv om Charlotte fremviste stribevis af specialisterklærin-ger, der fastslog hendes skade og fik tilkendt førtidspension, nægtede Danica Pension fortsat at anerkende størrelsen af hendes erhvervstab.

Nu har Charlotte endelig fået rettens ord for, at hendes ar-bejdsevne er nedsat med 2/3 og kan se frem til en betydeligt større ydelse fra forsikringsselskabet og en varig præmiefritagelse.

Læs mere om sagen på www.f-f.dk

>

CV-samtalen og godkendelsen af CV skal være på plads i a-kassen inden for samme tidsrum. Ledige bliver derfor indkaldt til CV-samtale i a-kassen ret hurtigt efter tilmel-ding som ledig.

36 Johns klumme

Fagforeninger har en lang og farverig hi-storie. Helt tilbage i 1800 tallet startede de første samtidig med, at industrisamfundet tog de første spæde skridt. Arbejdsgivere var ikke som dem, vi kender i dag, og det var nødvendigt at kæmpe længe og hårdt for at få retten til at danne fagforeninger og retten til at kæmpe for anstændige ar-bejdsvilkår.

I de sidste 40 år er der samtidig sket en meget væsentlig ændring i det danske arbejdsmarked: Dengang – for 40 år siden – var 2/3 af alle lønmodtagere arbejdere (faglærte eller ufaglærte) og 1/3 funktio-nærer. Nu er det lige omvendt; 2/3 er funk-tionærer og 1/3 arbejdere.

Hos os er det vigtigt at

holde fast i, at vi er en for-

ening, hvor alle medlem-

mer solidarisk betaler for

at kunne få hjælp straks,

når og hvor det behøves.

John Hansen

”

Fagforeningens fremtid er at turde være en forening!

John Hansen, direktør i FRIE Funktionærer.

Ændringerne betyder, at den fagforening, der er brug for i dag, har et indhold, som er meget forskelligt fra dengang grundla-get blev skabt. Vores eneste reelle chance for at gennemskue de mange nye love og regler på arbejdsmarkedet er at slutte os sammen i foreninger og derigennem få varetaget vores interesser.

I FRIE Funktionærer har vi specialiseret os i at hjælpe vores medlemmer på dette område, som er præget af mange indivi-duelle aftaler med løbende forhandlinger om alt fra løn over alle mulige former for ansættelsesvilkår og over til arbejdsska-der, virksomhedsoverdragelser, rettighe-der ved konkurser og meget andet.

der er personer indenfor fagforeninger-ne, der synes, at vi skal tale om vores med-lemmer som kunder! Men hos os er det vigtigt at holde fast i, at vi er en forening, hvor alle medlemmer solidarisk betaler for at kunne få hjælp straks, når og hvor det behøves. Vi vil gerne have, at vores med-lemmer forstår betydningen af, at de er medlemmer af en forening.

det er nemlig jeres forening! Det er jer – medlemmer – der ved de lokale general-forsamlinger vælger jeres egen bestyrelse, der på delegeretmødet hvert andet år vælger en hovedbestyrelse.

På den måde kan I som medlemmer be-stemme, hvad I vil have af FRIE Funktionæ-rer, og hvad det må koste. Hvis I blot var kunder, ville I være uden for indflydelse. Hos FRIE Funktionærer er I medlemmer, og det er det fornemmeste man kan være i en forening, og en forening er, hvad vi er og altid skal være! n

37Multimedieskat

Fagforeningens fremtid

– ny beskatning på arbejdsredskaberRegeringen har i sin nye skattepakke vedtaget en ny multimediebeskatning,

som træder i kraft den 1. januar 2010.

Af Carsten B. Hansen, økonomichef

Medarbejdere, der privat har adgang til brug af internet, computer eller telefon, som er betalt af arbejdsgiveren, skal frem-over beskattes efter den nye multimedie-beskatning med kr. 3.000 årligt.

den nye beskatning er en markant stram-ning, især på it-udstyr, som er stillet til rå-dighed for den ansatte af arbejdsgiveren. Den betyder også, at ægtefæller vil blive dobbeltbeskattet, og der er ikke ret til mod regning for selvbetalte telefoner.

det har hidtil været muligt, at arbejds-giveren, uden beskatning, betaler for internetforbindelsen og andet it-udstyr på medarbejderens bopæl, hvis medar-bejderen har adgang til arbejdsgiverens netværk og arbejder fra hjemmepc’en. En ordning, som har været med til at skabe stor fleksibilitet både for medarbejderen og for arbejdsgiveren.

Beskatningen kan dog undgås, hvis den ansatte afgiver tro & love erklæring på, at mediet ikke anvendes privat, og at arbejds-giveren fører kontrol med, at den ansatte ikke anvender det beskattede til private formål. En opgave, som for arbejdsgiveren, er næsten umulig at administrere.

Konsekvenserne af den nye multimedie-skat er formentlig, at arbejdsgiverne vil opleve et større lønpres på de goder, der kan henføres til den nye beskatning. I den nye skattereform er der åbnet mulighed for nye skattebegunstigede frynsegoder på pc er og udstyr hertil. Det kan blive in-teressant at følge udviklingen og de nær-mere detaljer i disse ordninger.

der er ingen tvivl om, at arbejdsgiverne må indstille sig på mere fleksible lønpak-ker og forvente øget administration i den forbindelse. n

Fra januar 2010 skal alle, der har privat rådighed eller adgang til telefon, pc eller internetforbindelse beskattes.

Beskatningen er kr. 3.000 årligt, som medregnes til den personlige ind-komst. Dvs. løbende beskatning via arbejdsgiveren.

De hidtidige regler om beskatning af fri telefon bortfalder.

Multimediebeskatningen vil ikke ind-gå i den automatiske forskudsop-gørelse for 2010. For at undgå evt. restskat skal man selv ændre sin for-skudsregistrering.

i

38

Kan jobcentreneløfte opgaven?

den kendsgerning, at jobcentrene den 1. august er overgået til kommunalt regi,

giver nye udfordringer – både for os og de ledige.

Af Per L. Rasmussen, job- og karrierechef • Illustration: Lilian Brøgger

Vi har store forventninger til jobcentrene og fastholder stadig et tæt samarbejde med de ledige. I finansloven for 2009 blev det besluttet, at kommunerne overtager driften af den statslige del af jobcentre-ne. Aftalen betyder, at kommunerne skal

hjælpe både forsikrede og ikke forsikrede ledige. Dermed får jobcentrene én ledelse og vil forhåbentligt, med tiden, blive min-dre bureaukratiske.

I FRIE Funktionærer vil vi naturligvis bakke kommunerne op i deres bestræbelser på at servicere bl.a. vores medlemmer bedst muligt, men er også forbeholdne over for de udfordringer, som den nye aftale vil give os.

Hvilke ændringer vil der fx ske med tiden? Vi har allerede oplevet, at medlemmerne ikke længere kan gå i vores jobklubber, uden at tiden tages fra de 6 ugers selv-valgte uddannelse, som de ledige bliver tilbudt.

Hvad med kommunernes incitament til at samarbejde på tværs?

Risikerer vi, at jobbene nu altid vil gå til en ledig i kommunen i stedet for til den bedst kvalificerede? Incitamentsordningen, hvor staten refun-derer 75 % af dagpengeudbetalingen, hvis den ledige er i aktivering og kun 50 % uden for aktivering, kan betyde, at der bliver iværksat aktivering for aktiveringens og økonomiens skyld og ikke den lediges.

”Et tæt samarbejde mellem

den ledige, a-kassen og

Job og karriere skal styrke

vores medlemmer på

jobmarkedet, og vi deler

beskæftigelsesministerens

holdning: Hver enkelt ledig

er en ledig for mange.

Per L. Rasmussen

det betyder kommunens overtagelse af jobcentret:

• Kommunerne overtager udgifter-ne til dagpenge, aktiveringsydelse og til aktivering af de forsikrede le-dige.

• De ledige bevarer deres nuværen-de rettigheder og pligter.

• A-kasserne beholder deres nuvæ-rende opgaver – dvs. afholdelse af CV-samtaler for forsikrede ledige, rådighedsvurdering og udbetaling af dagpenge mm.

i

Arbejdsliv

løfte opgaven?

39Arbejdsliv

Hvad med fordelingen af de kommunale kroner? Vil der tilflyde beskæftigelsesom-rådet de samme midler som under statslig regi, eller kan man forestille sig at kommu-nerne vil nedprioritere området i forhold til skoler, børnehaver m.m.

I FRIE Funktionærer håber vi selvfølgelig, at de økonomiske midler bliver brugt til at skabe nogle langsigtede arbejdsmarkeds-politiske tiltag, der bl.a. indebærer uddan-nelsesforløb rettet direkte til den enkelte ledige, så vi sikrer en opgradering af vo-res medlemmers kompetencer. Samtidig ønsker vi også et tæt samarbejde med jobcentrene, så medlemmerne ikke ople-ver, at de spilder tiden på at skulle deltage i de samme møder og de samme kurser i både jobcenter og a-kasse.

I FRIE Funktionærer har vi foretaget en del ændringer i lyset af den tiltagende ledighed. Det sidste år er skaren af ledige firedoblet, men det ændrer ikke på, at vi stadig ser det ledige medlem som en in-dividuel person med individuelle behov. Derfor har vi indgået et endnu tættere parløb med konsulentvirksomheden Trio-con, der nu varetager både CV-møder og jobklub. Samtidig fokuserer fagforeningen endnu mere på medlemmerne i deres op-sigelsesperiode. Alle opsagte medlemmer i fagforeningen opfordrer vi til straks at kontakte a-kassen eller Job og karriere. Målet er, at vi kan hjælpe den ledige i nyt job inden første ledighedsdag. Vi afholder fortsat individuelle rådighedssamtaler med alle ledige hver tredje måned, lige-som vi også afholder genplaceringssam-taler med alle de opsagte/ledige, der har tegnet lønsikring. n

Alle opsagte medlemmer i fagforeningen opfordrer vi til straks at kon-takte a-kassen eller Job og karriere. Målet er, at vi kan hjælpe

den ledige i nyt job inden første ledighedsdag.

40 Arbejdsliv

FRIE Funktionærer har i løbet af første halvår 2009 etableret 12 jobklubber for le-dige medlemmer fordelt over hele landet.Jobklubberne er blevet til i et samarbejde mellem FRIE Funktionærer, Triocon og Er-

hvervsakademiet Nordsjælland. Klubber-ne er åbne for alle ledige medlemmer

i 1. ledighedsperiode. De første re-sultater har været over al forvent-

ning. Over halvdelen af de ledige medlemmer, der har deltaget, er

kommet i job under forløbet.

det er Triocon, der står som udbyder af jobklubforløbene, som strækker sig over 12 uger med en ugentlig mødedag.

I jobklubben får du person-lig sparring og mulighed for at udveksle erfaringer med

andre. Du får professionel sparring og hjælp til at komme

i job igen.

Fra Herlev til vordingborg, over Odense til Esbjerg har FRIE Funktionærer

etableret jobklubber for ledige medlemmer over hele landet.

Af Per L. Rasmussen, job- og karrierechef og Bente B. Bærentzen, redaktør • Foto: Kristina Wulff

Det er vores erfaring, at professionel hjælp meget ofte fremmer mange kompetencer, som man ikke var bevidst om. De rigtige spørgsmål kan ofte fremprovokere både personlige og faglige kompetencer, som den enkelte ikke er bevidst om at han/hun besidder. Dette kombineret med en trimning af evnen til at formulere både en ansøgning og et CV giver nogle super værktøjer til jobsøgningen.

det kan Zenia Gudmundsson bekræfte. Hun har lige stoppet et 12 ugers forløb i sin jobklub i København. Zenia var desværre ikke med i statistikken over de medlem-mer, der under det 12 ugers forløb fik job, men hun arbejder fortrøstningsfuldt vi-dere med sit projekt i fuld tillid til, at hun nok skal finde et job, der passer til hendes kompetencer, som ligger inden for marke-ting og projektledelse.

- Jeg har fået så mange gode værktøjer med mig fra jobklubben. Ikke mindst har jeg fået selvtillid og ro på mig selv, så jeg kan sætte fokus på mine kompetencer, og det jeg er god til og gerne vil i fremtiden. Det har jeg målrettet min jobsøgning på, siger Zenia og fortsætter:

Jobklubberbringer

i arbejdslivet

Zenia Gudmundsson har lige gennem-ført et 12 ugers forløb med en ugentlig

mødedag i sin jobklub i København.

ledige videre

41

ER dU LEdIG? dELTAG I JOBKLUB – OG FÅ TJEK PÅ dIN JOBsøGNING – Læs MERE OM

JOBK

LUBB

ERNE

PÅ w

ww.F-F.dK •

Arbejdsliv

det arbejder vi med i jobklubben:

• Personlig markedsføring. Du får værktøjer og træning i at gen-nemføre en effektiv, målrettet præ sentation af dig selv.

• Forskellige måder og teknikker til at præsentere dig i den skriftlige ansøgning, CV’et og ved det per-sonlige møde.

• Forskellige værktøjer til at etab-lere en god kontakt til relevante virksomheder og planlægning og træning i at gennemføre succes-fulde jobsamtaler.

sådan får du kontakt til jobklubben:• Klik ind på www.triocon.dk

• Kontakt jobklub@triocon.dk

• Ring på 70210110 (man-fre 10-12)

i

”vi har været rigtig gode til at bakke hin-

anden op med gode råd og udnyttelse af

hinandens netværk i jagten på et nyt job.

Zenia Gudmundsson

- Det har været rigtig godt med feedback fra det netværk af FRIE Funktionær-med-lemmer i jobklubben, kombineret med den individuelle sparring, som et hold af dygtige konsulenter har givet mig under forløbet. Det har været en styrke, at vi har været vidt forskellige, både i jobbag-grunde og som personer. Det har givet nye impulser og nye måder at angribe udfor-dringerne på, tilføjer hun.

“

”

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente af forløbet – hverken fagligt eller socialt. Men jeg kom hurtigt til at værdsætte det netværk, som jobklubben har givet mig – og som ledig jobsøgende har det været sundt at møde mennesker i samme situa-tion, siger Zenia, der nu ser frem til at fort-sætte jobjagten på egen hånd. n

Tag imod et godt tilbud – så er du på vej ...

Fra den 1. august er det ikke længere obligatorisk at

deltage i jobklubben. Det skyldes, at dagene fremover tæller

med i de 6 ugers selvvalgt uddannelse, som man har ret til

i 1. ledighedsperiode. Jeg vil dog på det kraftigste anbefale

vores ledige at tage imod tilbuddet, som er et væsentligt

skridt på vejen mod et nyt job.

Per L. Rasmussen, job og karrierechef

Juridisk42

selvom ønskejobbet er inden for rækkevidde og indtrykket af chefen er positivt, er der

alligevel ord i ansættelseskontrakten, man skal være på vagt overfor – fx “voldgift”.

“det finder vi ud af …”

Af Marianne Storch, kommunikationskonsulent • Foto: Tao Lützen

overarbejdstimer

Det var drømmejobbet. Udfordrende, spæn dende, god løn. Og han ville komme til at arbejde blandt frontløberne inden for sit felt. Et tilbud han ikke kunne sige nej til. Og det gjorde Niels Langdorf-Jørgensen heller ikke, da han i 2002 blev headhuntet til en nordjysk virksomhed, som har spe-cialiseret sig inden for avanceret datatek-nologi.

Enkelte formuleringer i ansættelseskon-trakten studsede han godt nok lidt over – bl.a. en formulering om, at eventuelle tvister omkring ansættelsen skulle afgø-res i en voldgiftsret. Men Niels Langdorf-Jørgensen gjorde ikke indsigelser.

- Set i bakspejlet var jeg nok lidt for fo-kuseret på plusserne ved jobbet, og jeg ville ikke risikere at give et dårligt indtryk af mig selv ved at gå i petitesser med ord-valget, som han udtrykker det.

Udfordring og spændende opgaver er der rigeligt af i jobbet. Men arbejdstiden og omfanget af rejsedage bliver gradvist øget. Niels bliver tit sendt på opgaver i ud-landet og arbejder ofte i døgndrift.

Niels har lært at tage sig i agt for ord som “voldgift” i ansættelseskontrakten. Nu håber han på at få sine 500 overarbejdstimer ad diplomatisk vej.

5 00

43Juridisk

Retsafgiften for en civil retssag udgør 1,2% af søgsmålets krav + 150 kr.

I denne sag er kravet 150.000 kr. så rets-afgiften beløber sig til ca. 2.000 kr.

En civil retssag er åben for offentlighe-den (med mindre der foreligger særlige omstændigheder)

En civil retssag kan tage lang tid at få afgjort, og dommen kan ankes af begge parter.

den civile domstol behandler alle sager, der handler om uenighed i forhold til loven.

voldgiftssystemet er indrettet efter inter-valsatser alt efter kravets størrelse.En voldgiftssag, hvor kravet er 150.000 kr., koster ca. 25.000 kr. i retsafgift.

En voldgiftssag foregår bag lukkede døre.

En voldgiftssag bliver hurtigere ekspede-ret, og afgørelsen kan ikke ankes.

voldgiftsretten behandler kun sager, hvor det på forhånd er aftalt mellem parterne, at eventuelle uenigheder skal afgøres ved en voldgiftsret.

voldgiftssager ses ofte i forbindelse med tvister i erhvervslivet (fx byggesager), hvor der er mange penge på spil og brug for en hurtig afgørelse.

CIvILRET vOLdGIFTsRET vs.

- Når jeg nævnte mine overarbejdstimer for mine forskellige chefer gennem årene, var svaret, at “det finder vi selvfølgelig en løsning på,” men reelt var arbejdspresset så stort, at det var umuligt at afspadsere. Bare det at finde tid til at holde ferie, var et problem, husker Niels Langdorf-Jørgen-sen.

I januar i år kom fyringssedlen. Niels Langdorf-Jørgensen blev fyret pga. ned-skæringer. På det tidspunkt har han sam-let godt 500 timer i sin overarbejdspukkel. 500 timer, som han gennem årene har registreret i virksomhedens tidsregnskab, så cheferne kan følge med. 500 timers løn som Niels Langdorf-Jørgensen mener, at han har ret til at få udbetalt. Den mening deler virksomhedens ledelse imidlertid ikke.

Normal procedure i personalesager vil være at få sagen afgjort ved en civil dom-stol. Men i Niels’ tilfælde fremgår det af ansættelseskontrakten, at en afgørelse skal findes i voldgiftsretten. Og der er faktisk væsentlig forskel, forklarer advo-katfuldmægtig i FRIE Funktionærer, Rune Henneberg, som er juridisk rådgiver for Niels Langdorf-Jørgensen.

- Det koster godt 25.000 kr. overhovedet at anlægge sagen ved en voldgiftsret, så derfor skal man dels være ret sikker på at vinde sagen, og dels have et forholdsvis stort beløb til gode hos sin arbejdsgiver, før det kan betale sig, forklarer han og tilføjer, at der er mange, som ikke kender forskel på voldgiftsystemet og på de al-mindelige civile domstole, så derfor skal man være meget på vagt, hvis man støder på formuleringer omkring “voldgift” i sin ansættelseskontrakt. Mit råd er helt klart, at man skal få det streget fra kontrakten.

Niels Langdorf-Jørgensen har endnu ikke besluttet, om han vil tage sagen i retten:

- I første omgang forsøger vi ad diploma-tisk vej. Hvis sagen ender i voldgiftsretten, kan det jo blive en bekostelig affære, og i dag ville jeg selvfølgelig ønske, at jeg hav-de fået én til at gennemgå min kontrakt, inden jeg i sin tid underskrev den. Men nu handler det både om rimelighed og om, at jeg ikke vil være til grin. Når man har lagt så meget af sin tid, fleksibilitet og hjerte-blod i virksomheden, som jeg har gjort, så er det da kun rimeligt, at det bliver aner-kendt, slutter Niels Langdorf-Jørgensen. n

TJEK dIN ANsæTTELsEs-KONTRAKT MEd LUP

• Hvis der er formuleringer eller passa-ger, som du er usikker på betydningen af, så få det afklaret, INDEN du under-skriver.

• Hvis kontrakten har formuleringer omkring “voldgiftsret”, så stil krav om, at det skal fjernes. Står der ikke noget om voldgiftsret, er det nemlig de civile domstole, der skal afgøre eventuelle tvister mellem ansat og arbejdsgiver.

• Står der i kontrakten noget om, hvad man gør, hvis arbejdsforholdene ændrer sig undervejs (arbejdstid, op -gaver etc.)? Så bed om at få skrevet ind, at der skal laves et tillæg til den oprindelige kontrakt, hvis arbejdsfor-holdene ændrer sig.

• Hvis du oplever at have mange overti-mer, så sørg for at holde regnskab over timerne og sørg for, at din nærmeste chef er orienteret – fx via mail, så det kan dokumenteres.

• Tag sortseerbrillerne på, selvom det i glædens stund kan være svært, og se, om kontrakten fortæller, hvordan du er stiller i tilfælde af fx fyring, over-arbejde, chikane/mobning, sygdom eller samarbejdsvanskeligheder. (Er intet anført, er det som udgangspunkt funktionærloven, der gælder).

• Og husk, at du altid er velkommen til at sende din ansættelseskontrakt til gennemsyn hos vores jurister, inden du sætter din underskrift.

44 Kursuskalender

216 09 37 3 1 Grundlæggende NLP 2 08-09-09 – 09-09-09

362 09 39 3 1 Lær at sige NEJ 22-09-09 – 23-09-09

700 09 40 3 1 Fra service til salg 29-09-09 – 30-09-09

305 09 40 5 1 Den daglige personalefunktion 01-10-09 – 02-10-09

542 09 43 2 1 Tabeller, spalter og tabulatorer 19-10-09 – 20-10-09

136 09 43 2 1 Internet 19-10-09 – 20-10-09

455 09 43 2 1 Excel 2 19-10-09 – 20-10-09

137 09 43 2 1 Post og kalender med Outlook 19-10-09 – 20-10-09

220 09 43 5 1 Kommunikation på jobbet 1 22-10-09 – 23-10-09

385 09 44 3 1 Coaching 1 27-10-09 – 28-10-09

703 09 45 3 1 Afsluttende kursusdag, Fra service til salg 03-11-09 – 03-11-09

214 09 45 3 1 Grundlæggende NLP 1 03-11-09 – 04-11-09

221 09 45 5 1 Kommunikation på jobbet 2 05-11-09 – 06-11-09

537 09 46 2 1 Brevfletning 09-11-09 – 09-11-09

538 09 46 3 1 Word skabeloner, typografier, rapporter 10-11-09 – 10-11-09

501 09 46 2 1 PowerPoint 09-11-09 – 10-11-09

455 09 46 2 1 Excel 2 09-11-09 – 10-11-09

814 09 46 5 1 Farver og trends 12-11-09 – 12-11-09

635 09 47 2 1 Løn og gageadministration 16-11-09 – 19-11-09

358 09 47 5 1 Konflikthåndtering 19-11-09 – 20-11-09

386 09 48 3 1 Afsluttende kursusdag, Coaching 1 24-11-09 – 24-11-09

209 09 48 5 1 Karismatisk medarbejder 26-11-09 – 27-11-09

Husk at logge dig på enten med den Fælles Pinkode,

digital signatur eller bankernes net-Id.

KURsUsKALENdER for den resterende del af 2. halvår 2009:

Læs mere på www.f-f.dk

Har du spørgsmål til kurserne, så kontakt kursuskoordinator Lis Raun Johansen på tlf.: 6313 8587

45Ferie og fritid

Har du spørgsmål til kurserne, så kontakt kursuskoordinator Lis Raun Johansen på tlf.: 6313 8587

Hold dig opdateret på

www.f-f.dkhvor der løbende annonceres

med aktuelle ferietilbud

Bestil dine billetter

onlineKlik dig ind på

www.f-f.dk

Spændende AKTIvITETERKom først med nyhederneDe mange spændende aktiviteter og arran-gementer rundt om i landet bliver løbende opdateret og lagt på hjemmesiden. Hold derfor øje med www.f-f.dk, hvis du vil først i køen til vores spændende arrangementer. Husk at tilmelde dig FRIE Funktionærers elektroniske nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret om spændende medlemsar-rangementer, gode tilbud og ny viden om arbejdsmarkedet. Klik dig ind på www.f-f.dk og tilmeld dig nyhedsbrevet i dag.

Du kan Deltage i arrangementer i hele lanDet

Foto

: D3

Rekl

ame

A/S

- Sv

endb

org

Foto

: D3

Rekl

ame

A/S

- Sv

endb

org

I slutningen af december annonceres ferie-/fritidstilbud 2010 her i Magasin FRIE og på www.f-f.dk.

Du vil kunne finde alle oplys-ninger om boliger, priser, leje-betingelser og procedure for reservation.

Der kan ikke afgives forhånds-bestillinger på ophold i 2010.

Vi glæder os til at kunne byde nye som gamle medlemmer velkommen i vores dejlige feriehuse i 2010.

du kan stadig reservere et ferieophold i 2009, og i starten af januar 2010 får du mulighed forat reservere et ophold for det kommende år.

46 Hjernebrud

PUSLESPILS – SU doKU

©&

Dis

trib

utio

n: w

ww

.kni

ghtfe

atur

es.c

om /

ww

w.p

ib.d

ksu

d_sj

0003

.tif

Nye konkurrencer og nye flotte præmierVær med i lodtrækningen om 2 x 1. præmie, 4 hvide kaffekrus med tilhørende æggebægre fra Erik Bagger. 2 x 2. præmie, en flot brødbakke m. poser, tevarmer og viskestykker fra Erik Bagger og 2 x 3. præmie, en dejlig sportstaske.

Brug kuponen, når du deltager – hvad enten du løser sudoku, krydsord eller begge dele. Vi trækker vindere i begge katego-rier. Se de flotte præmier og hvem, der vandt på www.f-f.dk

SEnd Ind oG VInd

Medlemsnr.

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Indsendes til:

Frie FunktionærerPostboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2B • 5100 Odense C

Mrk. “Hjernebrud”

De tomme felter udfyldes, så de vandrette og lodrette rækker og hver brik i puslespillet indeholder tallene fra 1-9.

Indsendes inden den 19. oktober 2009

Er du tilfredsmed din a-kasse?

det spørger Arbejdsdirektoratet om i en ny tilfredshedsanalyse blandt ledige

medlemmer i danmarks 29 statsanerkendte arbejdsløshedskasser.Af Vivi B. Arnoldus, forsikringschef i a-kassen

Alle a-kassemedlemmer, der har været ledige i april, maj og juni 2009, modtager i disse dage et spørgeskema pr. e-mail, som de kan svare på via nettet. I undersøgelsen bliver de spurgt, hvor tilfredse de er med a-kassens personlige ser-vice, internetservice og meget andet. Omkring 1.000 medlemmer af FRIE Funktionærer vil blive bedt om at deltage i undersøgelsen.

Vi arbejder målrettet på at være Danmarks bed-ste a-kasse for lønmodtagere, og et af vores mål er, at medlemmerne altid er tilfredse med den service, de får.

Derfor opfordrer vi alle, der modtager spørge-skemaet, til at deltage i undersøgelsen. Resulta-terne af undersøgelsen er et af vores redskaber til at optimere a-kassens service over for medlem-merne og de vil indgå i Arbejdsdirektoratets år-lige sammenligning af a-kasserne, der offent-liggøres i november 2009.

UNdERsøGELsENs FORMÅL ER AT AFdæKKE:• Medlemmernes aktuelle tilfredshed. • Udviklingen i medlemmernes loyalitet.• Tilfredshed med de nye serviceområder (CV-samtaler, rådighedssamtaler og jobformidling),

som følger af velfærdsforliget.• Tilfredsheden med a-kasserne sammenlignet med andre brancher, faglige organisationer mv.

i

Mag

asin

post

UM

MID

-nr.

4247

8

SIKR DIN LØNFRA 14 KR OM DAGEN

FÅ TRYGHED I DIN LØN I 2009

– VED FF FORSIKRING A/S

BEREGN DIN LØNSIKRING PÅ WWW.FLEXLONSIKRING.DK

Frie Funktionærer

– 100% ejet af Frie Funktionærer