Anatomi & Fysiologi IV Vævslære

1

Anatomi & FysiologiIV

Vævslære

2

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4

Muskler Det er vigtig at når man beskriver muskelaktivitet at man

bruger følgende udtryk: Kontrahere (ikke trække sig sammen) Relaksere (ikke slap-af) Disse udtrykke beskriver fysiologisk muskel aktivitet og

det er derfor f.eks. muligt for en muskel at kontrahere sig samtidig med at den bliver forlænget

3


Muskler Udtrykke brugt i beskrevelsen af muskelaktivitet

Agonist Primært muskel/muskler i aktion over et led

Antagonist Sekondær muskel/muskle, som har modsæt aktion til agonsiten over et

led – kan evt. kontroller bevægelsen Koncentrisk

Muskler kontrarhere sig og forkortes Exentrisk

Muskler kontrarhere sig og forlænges Isometrisk

(Iso-samme, metrisk-længde) Muskler kontrarhere sig og ændre ikke deres længde

Isotonisk (Iso-samme, tonus-spænding) Muskler kontrarhere sig og ændre deres

længde og beholder samme tonus Tonus

Hvilende spændingsniveau i musklerne

4


Muskletyper Glat-

Findes primært som en dele af indre organ struktur Små celler med enkelt cellekærner Ikke tværstribet ved mikroskopisk betrægtning – langsom kontraktion Innerveres af det autonom nervesystemet (ANS)

Hjerte- (Myokardiet) Findes kun som en dele af hjertestrukturen Kort forgrenet celler med nogle få cellekærner Tværstribet ved mikroskopisk bertrægtning – hurtig kontraktion Innerveres af det autonom nervesystemet (ANS) (kan være selvinnerverene)

Skelet- (Tværstibet) Kropens bevægemuskler Lange celler med flere cellekærner Tværstribet ved mikroskopisk bertrægtning – hurtig kontraktion Innerveres af det central nervesystemet (CNS) og kan styresd af viljen Findes som:

langsomme (røde) hurtige (hvide og nogle røde eller intermediære) muskeltyper

5


Skeletmuskler (tværstribet)

6


Skeletmuskler(tværstribet) Struktur

Muskel Muskelfibre (myofibre)

(Dette er Muskelcelleniveau) Myofibriller (fibriller) Sarkomerer

7



8


Skeletmuskelaktivitet

9



10


Skeletmuskelaktivitet

11


Aerob & Anaerob aktivitet i muskler Muskel bevægelser kræver energi (ATP), dette dannes ved at forbrænde glukose

eller fedt direkte eller fra reserve depotet (glykogen) Kreatinfosfat (CrP) kan afhjælpe hurtig regenerering af ATP fra ADP

Muskelen har sit egne ’hæmoglobin’ – myoglobinsom kan fungerer som ilt forsyning Aerob – med ilt Anaerob – uden ilt

Langsomme muskel fibre (’slow twitch’, type I, røde) er effektive i at udfører aerob dannelse af ATP

Hurtige muskel fibre (’fast twitch’, type IIa og IIb, hvide) er effektive i at udfører aerob anaerob dannelse af ATP

12


Aerob & Anaerob aktivitet i muskler Aerob – Effektiv ATP dannelse med ilt

Ilt tilførsel til musklen fra blodbanen (hæmaglobin) eller fra muskel reserve (myoglobin)

Energi omsættes fra: Glukose fra blodbanen Glukose fra Glykogen reserve (via Glykoneogenese) Fedtreserve (primært i muskelen)

ATP dannelse i mitokondrierne Anaerob – Ineffektiv ATP uden ilt

Ilt tilførsel begrænset – Ilt forbrug overstiger mængden til rådighed Energi omsættes fra:

Glukose fra Glykogen reserve (via Glykoneogenese) Fedtreserve (primært i muskelen)

ATP dannelse i cytoplasma Dannelse af Mælkesyre (Lactic acid)

13


Glat muskulatur Findes primært som en dele af indre organ struktur Små celler med enkelt cellekærner Ikke tværstribet ved mikroskopisk betragtning Langsom kontraktion Innerveres af det autonom nervesystemet (ANS)

14


Glatte muskler

15


Hjertemuskulatur (Myokardiet) Findes kun som en dele af hjertestrukturen Kort forgrenet celler med nogle få cellekærner Tværstribet ved mikroskopisk bertrægtning – hurtig

kontraktion Innerveres af det autonom nervesystemet (ANS) (kan være

selvinnerverene)

16


Hjertemuskler

17


Bindevæv (støttevæv) Alm. Bindevæv

Løst bindevæv Fast bindevæv

Særlige bindevæveformer Brusk Knogler

18


Alm. Bindevæv Bestå af en grundsubstans (hyaluronsyre) med forskellige

indlejret protein stoffer i form af fibre: Elastisk fibre – giver vævet elastiske egenskaber Kollagene fibre – giver vævet stærk uelastiske egenskaber Retikulær fibre – danner en slags ’micro-skelet’ og giver vævet

struktur

Cellerne i alm. Bindevæv Fibrocytter – modne inaktiv fiber dannende celle Fibroblaster – yngre aktiv fiber dannende celle

19


Alm. Bindevæv Om et bindevæv er ’Løse’ eller ’Fast’ er afhængige af

bindevævets opbygning Løst bindevæv

Løse struktureret væv med fleksibel egenskaber. Rigt vaskulariseret Indgår i mange kropstruktur og er den meste almindelig

bindevævstype Fedtvæv er et løst bindevæv, hvor der indgår fedtceller Ud over fibroblaster og fibrocytter, indeholder løst bindevæv

immun cellerne; mastceller og makrofager Fast bindevæv

Tæt struktureret væv med stærk egenskaber Indgår i kropstruktur hvor der kræves styrke

(sener, ligamenter, fascier)

20


Særlige bindevæveformer Bruskvæv

Et fast og elastisk væv – meget slidstærk Uvaskulariseret (uden blodkar) Findes som:

Hyalin brusk – Forløberen for dannelsen af knogler, ribbensbrusk, bruskring i luftrør, bronkier og dele af struben

Elastisk brusk – Ørebrusk og dele af struben Fibrøs brusk – Mellem rygsøjlens hvirvler (discus)

21


Særlige bindevæveformer Knoglevæv

Kompakte knoglevæv (substantia compacta) Svampede (spongiøse) knoglevæv (substantia spongiosa)

Knogleceller Osteocytter Osteoblaster - opbyggende Osteoklaster - nedbrydende

Knoglefunktioner: At afstive legemet At danne muskelfæstning Depot for Kalcium (Ca) & Fosfor (P)

22

Anatomi & Fysiologi

Knoglestruktur

Periost

(Knoglehinde)

Substantia compacta

(Kompakt substans)

Substantia spongiosa

(Spongiøs substans)

23

Anatomi & Fysiologi

Knoglestruktur

24

Anatomi & Fysiologi

Knoglernes opbygning og omstrukturering Knoglerne er i en konstant dynamisk tilstand, dvs. at de bliver

bryd ned og opbyggede hele tiden Dette giver skelettet et særlig tilpasningsevnen, idet knoglernes

struktur tilpasses belastning og anvendelse

Documents

Anatomi & Fysiologi IV Vævslære