PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI - ddz.dk i... · TERMINOLOGI ... Skal alle hold i anatomi og fysiologi gennemgå 2 gange under kursustiden. Terminsprøverne i anatomi og fysiologi

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 1 af 28

Copyright 2011 – mangfoldiggørelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgående skriftlig tilladelse fra eschool. Dette gælder enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig trykning, fotokopiering eller overførsel til elektronisk medie

INDHOLDSFORTEGNELSE:

FORORD ............................................................................................................................................ 3

MÅLBESKRIVELSE ........................................................................................................................ 4

TERMINOLOGI ................................................................................................................................ 4

TERMINSPRØVE ............................................................................................................................. 4

EKSAMENSTILMELDING ............................................................................................................. 5

EKSAMENSTIDSPUNKT ................................................................................................................ 5

KRAV FOR AT KUNNE GÅ TIL EKSAMEN .............................................................................. 5

EKSAMENSFORM OG EKSAMENSPROCEDURE ................................................................... 5

HVIS MAN BLIVER SYG ................................................................................................................ 7

KLAGE OVER EKSAMENSOPGAVERNE .................................................................................. 7

OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTATET ................................................................................ 7

ORDBLINDE og FREMMEDSPROGEDE .................................................................................... 8

DISPENSATION ................................................................................................................................ 8

ENHEDER, BEGREBER og FAGTERMINOLOGI ..................................................................... 9 Kemi: ................................................................................................................................................ 9

Fysik: ................................................................................................................................................ 9

Orientering: ...................................................................................................................................... 9

CELLELÆRE ................................................................................................................................ 100

VÆVSLÆRE ................................................................................................................................... 11

SPECIEL DEL ................................................................................................................. 121

NERVESYSTEMET ...................................................................................................................... 121

DET ENDOKRINOLOGISKE SYSTEM ................................................................................... 132


Side 2 af 28


KREDSLØBET OG HJERTET ..................................................................................................... 14 Hjertet: ........................................................................................................................................... 14

Arterier: .......................................................................................................................................... 14

Kapillærer: ................................................................................................................................... 155

Vener: ........................................................................................................................................... 155

Lymfesystemet: ............................................................................................................................ 166

BLODET ........................................................................................................................................... 17

FORSVARSSYSTEMET ................................................................................................................ 18

FORDØJELSESSYSTEMET ......................................................................................................... 18

STOFSKIFTET OG ENERGIOMSÆTNINGEN ........................................................................ 19

URINORGANERNE ....................................................................................................................... 21

ÅNDEDRÆTSSYSTEMET ............................................................................................................ 21

REPRODUKTIONSORGANERNE .............................................................................................. 22 Mandlige kønsorganer: .................................................................................................................. 22

Kvindelige kønsorganer: ................................................................................................................ 22

SANSEORGANERNE ..................................................................................................................... 23 Øje: ................................................................................................................................................. 23

Øre:............................................................................................................................................... 244

Smag: ........................................................................................................................................... 244

Lugt: ............................................................................................................................................. 244

Hud: .............................................................................................................................................. 244

BEVÆGEAPPARATET ................................................................................................................. 25

TVÆRFYSIOLOGISKE EMNER ..................................................................................... 288


Side 3 af 28


FORORD

Formålet med pensumbeskrivelsen er, at den skal kunne anvendes som

1) vejledning for underviserne i gennemgangen af stoffet 2) vejledning og hjælp til prioritering for eleverne under indlæring af stoffet 3) afgrænsning af stoffet ved udarbejdelse af eksamensopgaverne for opgavestillere

Pensum er blevet inddelt i ca. 75% ”stjernestof” , der forventes indlært som detaljeret paratviden

samt i ca. 25% ”basisstof” , som eleverne skal kunne redegøre for evt. efter opslag med supplering af detaljer i lærebog og noter. I pensumbeskrivelsen anvendes danske ord i det omfang, at ordene også findes på dansk. Det forventes, at de studerende kan de latinske ord, såfremt der ikke findes et tilsvarende dansk ord. I eksamensopgaverne vil der blive anvendt danske ord i det omfang, det er muligt. Som lærebog anbefales: Kjeld Bruun-Jensen, Anatomi og fysiologi på en anden måde, bind 1 + 2, 2. udgave, Tommerup, Forlaget Pons. Det er meningen at pensumbeskrivelsen løbende skal være under revision med hensyn til indhold alt efter de nyeste forskningsresultater. Pensumbeskrivelsen er et godt redskab for eleverne under indlæring af stoffet, så stoffet let kan vægtes efter, hvilken viden det er nødvendigt, for en terapeut at være i besiddelse af.


Side 4 af 28


MÅLBESKRIVELSE

- at den studerende får indsigt i de enkelte organers og organsystemers opbygning og funktion

både i detaljer samt set i et større perspektiv. - at den studerende får en grundlæggende viden inden for fagene og herigennem bliver i stand til

at udvide sine kundskaber blandt andet ved at følge med i den udvikling, der foregår inden for disse felter.

- at den studerende i hovedtræk skal kunne kommunikere med det etablerede behandlersystem og kunne forstå forklaringer og diagnoser, som patienterne ofte medbringer herfra.

- at den studerende forstår, at fagene ikke beskriver den endelige sandhed, men at denne altid er betinget, idet fagene er dynamiske og under konstant udvikling.

- at den studerende forstår nødvendigheden af at skulle lære anatomi og fysiologi, idet dette er en forudsætning for at kunne forstå sygdomslære.

- at den studerende får tilstrækkelig stor forståelse af kroppens opbygning samt funktion til at kunne fungere som vejleder i sundheds og helseanliggender for kommende klienter.

Hvorvidt målene efter endt kursustid er opfyldt vil blive vurderet ved en skriftlig eksamen, hvor pensumbeskrivelsen fastlægger eksamenskravene. Svarene til de stillede opgaver kan alle findes i den anbefalede lærebog. Eksamensopgavestilleren forpligter sig til kun at stille opgaver inden for rammerne af denne pensumbeskrivelse og til kun at bruge de nedenfor nævnte adfærdstermer i eksamensopgaverne.

TERMINOLOGI

Angiv bruges, når der ønskes et kort svar med få ord eller tal. Beskriv bruges, når der ønskes et uddybende svar. Tegn bruges, når der ønskes en visualiseret beskrivelse. Der skal ALTID være markeringer med benævnelser på tegninger i eksamensopgaverne for at de tæller med som svar.

TERMINSPRØVE

Skal alle hold i anatomi og fysiologi gennemgå 2 gange under kursustiden. Terminsprøverne i anatomi og fysiologi udfærdiges og rettes af censor. Anden terminsprøve i anatomi og fysiologi falder 1 måned før eksamenstidspunktet, hvor alt stoffet forventes gennemgået. Såfremt en elev ligger lige under beståelsesgrænsen i den endelige eksamen kan en god terminsprøve evt. trække eleven op over beståelsesgrænsen.


Side 5 af 28


EKSAMENSTILMELDING

Tilmelding foregår via skolen hvor eleven er studerende.

EKSAMENSTIDSPUNKT

Den enkelte skole informerer om eksamenstidspunkt og sted.

KRAV FOR AT KUNNE GÅ TIL EKSAMEN

Man har i alt 3 eksamensforsøg, der gives ingen dispensation herfor.

EKSAMENSFORM OG EKSAMENSPROCEDURE

Opgavesættet består af 2 dele:

- Del A består af 26 multiple choise opgaver samt 2 kortsvars essayopgaver. Del A skal besvares uden brug af hjælpemidler inden for de første 1 time af eksamenstiden. Del A stoffet er ”stjernestof”, dvs. stof, som eleven skal kunne gengive uden hjælpemidler.

- Del B består af 2 essayopgaver, hvor der forventes en mere udførlig besvarelse. Del B stoffet er både ”basisstof” og ”stjernestof”, som man skal have et større overblik over. Til del B må man gøre brug af noter taget i årets løb samt den anbefalede lærebog for at supplere detaljerne.

- Del B besvares indenfor de resterende 1½ time. Hver korrekt besvaret multiple choise opgave giver 1 point. Korrekt besvarede kortsvars (angiv) essayopgaver giver 3 point. Hver korrekt besvaret beskriv essayopgave giver 10 point. Del A skal afleveres efter 1 times eksamenstid, hvorpå del B vil blive udleveret. For at bestå eksamen skal mindst 67% af opgaverne være rigtigt besvaret – dvs. man skal opnå i alt 67 point for at bestå eksamen. På eksamensdagen møder eleven mindst 10 minutter før eksamen starter, finder en plads og bliver på den. Husk at medbringe blyanter, viskelæder, kuglepenne, mad, drikke, servietter m.m. Tasker og lignende skal deponeres på et dertil anvist sted og mobiltelefoner skal være slukkede samt anbragt i tasken. Under eksamen må ingen studerende forsøge at kontakte andre elever eller forlade sin plads uden ledsagelse af en tilsynsførende. Kun en studerende ad gangen må forlade eksamenslokalet for toiletbesøg samt rygning. Først når eleven har afleveret sin besvarelse og forladt eksamenslokalet må vedkommende atter føre samtale og da kun med personer, som ikke selv er i en eksamenssituation.


Side 6 af 28


På eksamensstedet uddeles eksamensopgaver, svarark og notatpapir af tilsynsførende. Intet andet papir må benyttes. Kun besvarelser på de udleverede svarark forsynet med navn, fag, eksamenssted, skole samt sidenummer vil blive bedømt. Alt papir, som der er skrevet på under eksamen, skal afleveres – intet må krølles sammen eller rives i stykker! Al besvarelse på svarark, skal være med kuglepen. Svararkene er gennemslagspapir, og det er elevens ansvar at papiret vender rigtigt, samt at der kun skrives på eet stykke papir ad gangen, så skriften på gennemslagsarkene bliver læselig. Såfremt svararkene er ulæselige vil opgaven ikke blive bedømt. Ved aflevering skal den studerende selv have delt svararkene i 2 bunker efter farve. Et eksemplar af opgavebesvarelsen til censor, et eksemplar af opgavebesvarelsen til underviser. De 2 sæt skal afleveres til den tilsynsførende. Pladsen må ikke forlades før besvarelsen er afleveret. Går man før eksamenstiden er udløbet, kan opgaver, notatpapir hentes, når eksamen er afsluttet. Materialet eftersendes ikke. Eksamen varer i alt 2½ time. Såfremt man udebliver fra en eksamen, hvor man har tilmeldt sig, vil det tælle som et eksamensforsøg.


Side 7 af 28


HVIS MAN BLIVER SYG

Hvis man er syg på eksamensdagen, skal man straks og senest 2 dage efter eksamen skriftligt meddele dette til sin skoleleder. Har man rettidigt meddelt sin sygdom tæller eksamensforsøget ikke. Bliver man syg under eksamen, henvender man sig til den tilsynsførende. Ansvarshavende tilsynsførende meddeler skolelederen, hvis eleven har afbrudt eksamen på grund af sygdom.

KLAGE OVER EKSAMENSOPGAVERNE

Klager over opgaveformuleringen eller opgavernes pensumrelevans skal fremsendes skriftligt til DDZ og skal være DDZ i hænde senest 4 dage efter eksamen efter eksamen med post eller e-mail. Klager indkommet senere end ovennævnte frist vil ikke blive behandlet eller besvaret.

OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTATET

Opgaverne rettes af en kvalificeret censor Eleven meddeles resultatet som bestået eller ikke bestået personligt eller pr. brev senest 5 uger efter eksamen. Det er ikke muligt at få oplyst, hvor mange point den enkelte elev har opnået i opgaven. Den rettede eksamensopgave kan ikke rekvireres.


Side 8 af 28


ORDBLINDE og FREMMEDSPROGEDE

Er ordblind elev har mulighed for at få tildelt en medskriver til eksamen samt en ekstra halv time til løsningen af eksamensopgaverne (3 time i alt). Medskriveren må læse opgaveformuleringerne højt og skrive det svar, som eleven dikterer, men medskriveren skal forholde sig fuldstændig neutral og må ikke være behjælpelig med at løse den studerendes opgavesæt. Er man ordblind eller fremmedsproget og ønsker at benytte sig af ovennævnte ordning, skal man senest en måned før eksamen henvende sig til skolens kontor. Kjeld Bruun-Jensens Anatomi og fysiologi på en anden måde er indtalt på bånd.

DISPENSATION

Begreberne dispensation og merit dækker over det samme – det er et udtryk for at en elev kan fritages helt eller delvist fra undervisningstimer, da tilsvarende undervisningstimer er gennemført fra anden uddannelse og dokumentation herfor er vurderet af skolelederen. Skolen vurdere egne elevers ansøgning om dispensation og relevant eksamensbevis/autorisationsbevis fremvises for skolelederen før start af uddannelsen. Skole fastsætter selv eventuel reduktion i uddannelsens pris som konsekvens af afgivet dispensation. Mod dokumentation gives dispensation for eksamen i anatomi og fysiologi for følgende uddannelser: læger, tandlæger, jordmødre, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kiropraktorer, radiografer, afspændingspædagoger, cand. scint. i biologi samt mensendiecklærere.


Side 9 af 28


ALMEN DEL Rummer de basale forhold i anatomien og fysiologien, ud fra hvilke den mere detaljerede beskrivelse af kroppen foretages.

ENHEDER, BEGREBER og FAGTERMINOLOGI

Eleven skal tilegne sig en fornøden indsigt i anatomiens og fysiologiens særlige ord, vendinger og begreber, således at kommunikation med det etablerede behandlersystem lettes. Denne viden er desuden en forudsætning for at kunne beskrive og dermed kunne forstå anatomien og fysiologien, idet disse fag ofte kræver detaljeret angivelse af størrelser og lignende, som ikke altid lader sig angive ved ord og begreber fra det almindelige sprog.

Kemi:

Angiv den kemiske formelbetegnelse for brint (H), ilt (O), kulstof (C), klor (Cl), kvælstof (N), fosfor (P), natrium (Na), kalium (K), calcium (Ca), jern (Fe), vand (H2O), kultveilte (CO2), kogesalt (NaCl) og bicarbonat (HCO3-).

Angiv eksempler på positivt og negativt ladede ioner.

Beskriv begrebet enzym og dets normale virkning.

Beskriv betydningen af PH-værdien.

Fysik:

Angiv, at det hydrostatiske tryk, er det samme som blodtrykket.

Beskriv fænomenerne osmose og kolloidosmotisk tryk.

Beskriv energibegrebet og forstå at energi kan omdannes til andre energiformer.

Beskriv passive og aktive (energikrævende) transporter over cellemembraner.

Orientering:

Der er flere forskellige ord med samme betydning, der beskriver retninger i menneskelegemet. Til eksamen skal kendes:

medial – lateral

superior – inferior

anterior – posterior

proximal – distal

superficiel – profund Eleven skal være bekendt med de 3 mest anvendte snitplaner i beskrivelsen af anatomien:

sagittalplanet, frontalplanet og horisontalplanet (transversalplanet) For beskrivelse af muskelfunktionen er det for præcisionen i beskrivelsen essentielt at kunne anvende de latinske betegnelser for bevægeretningerne:

fleksion – ekstension

abduktion – adduktion

pronation – supination

indadrotation (medialrotation) – udadrotation (lateral rotation)


Side 10 af 28


CELLELÆRE

Alle celler indeholder alt individets arvemateriale i kernen. Den aktive del af arvematerialet i den enkelte celle danner baggrund for cellens specifikke funktioner. Cellelære er næsten en hel uddannelse for sig, men følgende er pensum for zcd zoneterapeut uddannelsen i anatomi og fysiologi:

Beskriv hvad man forstår ved en celle.

Angiv at man kan inddele en celle i en cellemembran, cytoplasma, organeller samt cellekerne.

Beskriv cellemembranen vedr. opbygning, receptorfunktion, membrantransportmekanismer og elektriske forhold.

Beskriv funktionen af mitochondrier, glat og ru (agranulært og granulært) endoplasmatisk retikulum, golgiapparat, lysosomer og centrioler.

Angiv at cellekernen indeholder cellens arvemateriale og beskriv kønsforskellene i arvematerialet.

Beskriv at celledeling foregår forskelligt i somatiske celler og kønsceller samt angiv forskellen for meiosen og mitosen mht. kromosomantal, overkrydsning og antal af datterceller.

Beskrive hvordan cellen fremstiller protein (proteinsyntesen).


Side 11 af 28


VÆVSLÆRE

Herunder er nævnt de generelle krav vedr. vævslære. De enkelte vævstyper er medtaget under de specielle afsnit, hvor de falder mere naturligt ind.

Angiv definitionen på et væv.

Angiv inddelingen af dækvæv (epithelvæv) i nedenstående typer: - enlaget pladeepithel - flerlaget pladeepithel - enlaget cylinderepithel - flerradet cylinderepithel - overgangsspithel

Beskriv opbygningen samt forekomsten af ovennævnte typer af dækvæv i den menneskelige organisme.

Angiv de 3 typer af membranspecialisering, som kan forekomme på dækvæv, og giv eksempler på, hvor i kroppen de findes.

Angiv at kirtelvæv kan inddeles i endokrine og eksokrine kirtler, beskriv forskellen og giv eksempler på hvor de findes.

Beskriv forskellen mellem væv, organ, organsystem og organisme.

Angiv opdelingen af væv i 6 hovedgrupper og angiv vævenes overordnede funktioner.


Side 12 af 28


SPECIEL DEL

NERVESYSTEMET

Nervesystemet er sammen med det hormonelle system med til at regulere, kontrollere og koordinere kroppens forskellige funktioner. Det hormonelle system reagerer langsomt og diffust hvorimod nervesystemet reagerer hurtigt og præcist.

Angiv at nervevæv består af nerveceller (neuroner) og støtteceller (gliaceller).

Beskriv forekomsten og funktionen af nervesystemets gliaceller (oligodendrocytter og Schwanske celler).

Tegn en nervecelle med nervecellelegeme, axon, dendritter, endeplader, Ranvierske indsnøringer og myelinskede.

Beskriv dendritter og axoners funktion.

Beskriv en synapse og en motorisk endeplade.

Angiv at nerveceller ikke deler sig.

Angiv at nerveceller overvejende får deres energi ved forbrænding af glukose.

Angiv den anatomiske inddeling af nervesystemet i det centrale nervesystem og det perifere nervesystem.

Angiv den fysiologiske inddeling af nervesystemet i en somatisk (viljestyret) og en autonom (”automatisk”) del.

Angiv opbygningen af CNS i storhjerne, lillehjerne, hjernebro (pons), forlængede marv (medulla oblongata) samt rygmarv (medulla spinalis) samt beskriv delenes indbyrdes beliggenhed.

Angiv at CNS består af grå og hvid substans, beliggenheden af disse samt hvad disse substanser består af.

Beskriv hjernehindernes opbygning og beliggenhed.

Beskriv nervecentrene i den forlængede marv.

Angiv at det perifere nervesystem består af 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver.

Angiv hvordan nervetråde inddeles i somatiske og autonome tråde.

Angiv underinddelingen af somatiske nervetråde i sensitive (afferente) og motoriske (efferente) tråde samt underinddelingen af de autonome tråde i sensitive (afferente) og motoriske (efferente).

Angiv underinddeling af de motoriske autonome nervetråde i sympatiske og parasympatiske nervetråde.

Angiv navne og detaljeret funktion af hjernenerve nr. 5 (n. trigeminus), nr. 7 (n. facialis) og nr. 10 (n. vagus).

Angiv definitionen på et ganglion.

Beskriv nerveimpulsudbredningen i en nervecelle samt udbredningen fra nervecelle til nervecelle.

Beskriv at synapser i det perifere nervesystem kan inddeles i adrenerge og kolinerge synapser. Angiv hvad forskellen er på de to typer samt hvor de forekommer i kroppen.

Beskriv forløbet af en impulsudbredning i en somatisk motorisk nervetråd til en motorisk endeplade i en tværstribet muskelcelle indtil muskelfiberen trækker sig sammen.

Angiv at storhjernen inddeles i 2 hemisfærer og at disse videreinddeles i lapper.

Angiv at centeret for synsfunktionen, hørelsen, talen og lugtesansen er eksempler på nervecentre.


Side 13 af 28


Angiv at storhjernen er opbygget af hjernevindinger (gyri) samt spalteformede fordybninger (sulci).

Angiv beliggenheden af gyrus præcentralis og gyrus postcentralis samt funktionen af disse.

Beskriv centralnervesystemets ventrikkelsystem mht. beliggenhed, opbygning, funktion og daglig produktion af cerebrospinalvæske.

Beskriv basalganglierne og det limbiske systems funktion.

Tegn et tværsnit (horisontalt snit) gennem rygmarven med angivelse af grå- og hvid substans, for-, bag- og lateralhorn, for-, bag- og sidestreng samt hjernehinder. Beskriv funktionen af de enkelte dele.

Beskriv de somatisk afferente, de somatisk efferente, de autonome afferente og de autonome efferente (sympatiske og parasympatiske) nervetrådes begyndelsespunkter, endepunkter og funktion.

Beskriv grænsestrengens (truncus sympaticus) beliggenhed og opbygning.

Beskrive at rygmarven er opdelt i 31 segmenter med hver sit par af spinalnerver, som træder ud i hullerne mellem ryghvirvlerne (foramina intervertebrales).

Angiv at kroppen har 4 par nerveplexer samt overordnet hvilke spinalsegmenter der giver ophav til nerveplekserne.

Angiv navnene på de vigtigste nerver fra de 4 par nerveplekserne samt nervernes funktion.

Angiv at kroppens 12 thoracale rygmarvssegmenter har lateralhorn, hvor de efferente autonome sympatiske nervetråde udspringer. De 12 thoracale nervepar danner ikke nerveplekser.

DET ENDOKRINOLOGISKE SYSTEM

Angiv definitionen på et hormon.

Angiv at hormoner produceres i endokrine kirtler, udskilles til blodet og transporteres til målceller, hvor hormonet kobler sig til receptorer i eller på målcellerne og udøver deres virkning.

Beskriv forskellen mellem nervesystemet og det endokrinologiske systems virkemåde.

Beskriv 4 forskellige måder, hvorpå en endokrin kirtel kan blive stimuleret til at producere og udskille hormon.

Angiv definitionen på antagonisme og giv eksempler herpå inden for hormonerne.

Beskriv hypothalamus beliggenhed og funktion.

Beskriv hypofysens størrelse, inddeling i en for og en baglap, beliggenhed, forbindelse til hypothalamus samt funktionen af både for- og baglap.

Beskriv virkningen af FSH, LH, TSH, ACTH, væksthormon, prolaktin, MSH, ADH og oxytocin.

Beskriv skjoldbruskkirtlens beliggenhed, form, opbygning og funktion.

Beskriv virkningen af T3 og T4 samt calcitonin.

Beskriv skjoldbruskkirtlernes antal, beliggenhed og funktion.

Beskriv parathormons virkning.

Beskriv de langerhanske celleøers opbygning, beliggenhed og funktion.

Beskriv insulin og glukagons dannelsessted og virkning.

Beskriv binyrernes form, beliggenhed, opbygning og funktion.

Beskriv effekten af aldosteron, cortisol, kønshormoner samt adrenalin og noradrenalin fra binyrerne.

Beskriv virkningen af østrogen og progesteron


Side 14 af 28


Beskriv forskellen på hvor fedtopløselige (steroide hormoner) og vandopløselige hormoner kobler til receptorer i målcellerne.

Beskriv princippet i positiv og negativ feedback og angiv eksempler herpå.

Beskriv at endokrine celler kan forekomme som enkelte celler (f.eks. G-celler i mavesækken), som specifikt væv i et organ med en anden funktion (f.eks. de Langerhanske øer i bugspytkirtlen) samt som egentlige organer (f.eks. hypofysen).

Beskriv D-vitamins dannelse i huden og optagelse i tarmen. Beskriv hvor D-vitamin omdannes til aktivt vitamin D samt angiv virkningen af D-vitamin.

Angiv beliggenheden af koglekirtlen samt dens funktion.

KREDSLØBET OG HJERTET

Angiv blodkredsløbets forgreninger (arterier, arterioler, kapillærer, venoler og vener) og forløb i forhold til hinanden.

Beskriv det store og det lille kredsløbs funktion.

Tegn det anatomiske forløb af det store og det lille kredsløb samt navngive hjertekamre og kar i systemerne.

Beskriv det vasomotoriske centers beliggenhed og funktion.

Beskriv blodkredsløbets funktion.

Angiv at blodkredsløbet for nogle organer kan variere fra den generelle opbygning med dobbelt blodforsyning, funktionelle endearterier og arteriovenøse anastomoser. Giv eksempler på alle variationer.

Beskriv beliggenheden og funktionen af sinus caroticus og glomus caroticum.

Hjertet:

Beskriv hjertets størrelse, beliggenhed og relationer til andre organer, opbygning samt funktion.

Angiv det funktionelle blods vej gennem hjertet.

Beskriv hjertevæggens opbygning og hjertets nutritive blodforsyning.

Angiv den mængde blod, som ernærer hjertet som funktion af minutvolumen.

Beskriv opbygningen af de forskellige typer hjerteklapper, deres beliggenhed og funktion.

Angiv den normale hvilepuls samt maxpuls pr minut.

Beskriv hjertets ledningssystem mht. opbygning og funktion.

Beskriv hjertets nerveregulation.

Arterier:

Beskriv arterier og arteriolers opbygning og funktion.

Angiv at arterioler er modstandskar

Angiv navnene på de kar på arme og ben, hvor pulsen kan måles.

Angiv det normale blodtryk målt på overarmen(a. brachialis).

Arteria (ental) kan forkortes a. og arteriae (flertal) kan forkortes aa. Angiv navne, forsyningsområde og beliggenhed for følgende arterier: - arteriae coronariae (kranspulsårerne)


Side 15 af 28


- aorta (ascendens, arcus, descendens) - arteria carotis (communis, interna og externa) - arteria subclavia - arteria axillaries - arteria brachialis - arteria radialis - arteria ulnaris - arteria mesenterica superior - arteria mesenterica inferior - arteriae renales - arteria hepatica - arteria iliaca (communis, interna, externa) - arteria femoralis - arteria poplitea - arteria tibialis posterior - arteria dorsalis pedis

Kapillærer:

Angiv at kapillærer er udvekslingskar.

Beskriv kapillærernes størrelse, opbygning og funktion.

Angiv, at de røde blodlegemer ikke har nogen kerne og mitochondrier, når de er modne..

Beskriv det parakapillære kredsløb.

Vener:

Beskriv venernes opbygning og funktion.

Angiv at vener er kapacitanskar.

Angiv trykforholdene i venerne.

Beskriv underekstremiteternes venøse afløb herunder underbenets superficielle venedrænage via perforanterne til de profunde vener.

Beskriv forekomsten af veneklapper samt deres funktion.

Beskriv muskel- og thorax-pumpen (tilsammen venepumpen).

Angiv hvilke organer, der sender blod til vena porta (portåren).

Vena (ental) kan forkortes v. og venae (flertal) kan forkortes vv. Angiv navne, dræneringsområde samt beliggenhed for følgende vener: - vena jugularis - vena brachialis - vena cephalica - vena axillaris - vena subclavia - vena cava superior og inferior - vena azygos systemet (vena azygos, vena hemiazygos og vena hemiazygos accessoria) - vena poplitea - vena saphena magna - perforanterne - vena femoralis - vena iliaca (interna, externa og communis)


Side 16 af 28


- vena hepatica - vena lienalis (splenica) - vena renalis - vena mesenterica superior - vena mesenterica inferior - vena porta

Lymfesystemet:

Beskriv lymfekarrenes funktion, beliggenhed samt forløb i kroppen herunder hvordan de begynder og hvordan de slutter i venerne ved halsroden.

Beskriv lymfekarrenes klapper samt deres funktion.

Angiv mælkebrystgangen (ductus thoracicus) samt cisterna chylis funktion.

Tegn lymfesystemet incl. de asymmetriske dræneringsområder og angiv beliggenheden af lymfeknuderne, cisterna chyli samt mælkebrystgangen.

Angiv lymfens sammensætning.


Side 17 af 28


BLODET

Angiv at blodet består af plasma og celler samt angiv de forskellige blodcelletyper.

Beskriv plasmaets bestanddele.

Beskriv de forskellige plasmaproteiners (f.eks. transportproteiner, hormoner, antistoffer) dannelsessted og funktioner.

Beskriv de røde blodlegemers størrelse, opbygning, funktion, middellevetid, nedbrydningssted og produktionsregulation.

Angiv funktionen af hæmoglobin.

Definer hæmatokrit.

Angiv de nødvendige stoffer for produktion af røde blodlegemer (vitaminer, hormoner mm.)

Angiv hvor hvide og røde blodlegemer samt blodplader dannes.

Angiv hvor man finder rød knoglemarv hos voksne.

Angiv inddelingen af hvide blodlegemer i lymfocytter (B-celler, T-celler samt NK-celler), monocytter samt granulocytter (neutrofile, eosinofile samt basofile) og beskriv kort deres funktion.

Angiv blodpladernes opbygning, funktion samt dannelsessted.

Beskriv blodets funktion.

Definer plasma og serum.

Angiv mængden af røde blodlegemer i en mikroliter blod.

Angiv dannelsessted for de røde blodlegemer hos fosteret.

Angiv mængden af hvide blodlegemer i en mikroliter blod.

Beskriv monocytters evne til at vandre ud af blodbanen og omdannes til makrofager.

Angiv mængden af blodplader i en mikroliter blod.

Beskriv hvordan blodet koagulerer (størkner).


Side 18 af 28


FORSVARSSYSTEMET

Angiv forsvarssystemets inddeling i det specifikke og det uspecifikke forsvar.

Angiv hvor i kroppen man finder lymfoidt væv.

Angiv definitionerne på begreberne antistof og antigen.

Angiv inddelingen af immunforsvaret i det humorale og det cellulære forsvar.

Beskriv hvilke celler og stoffer, der hører til hhv. det humorale og det cellulære forsvar.

Angiv inddelingen af lymfocytter i B- og T-lymfocytter.

Angiv inddelingen af T-lymfocytter i T-hjælper celler, T-dræber celler, T-suppressor celler og T-memory celler og beskriv alle cellernes specifikke funktion.

Angiv at B-lymfocytter under antigen stimulation bliver til plasmaceller og B-memory celler og beskriv cellernes specifikke funktion.

Angiv at immunoglobuliner inddeles i IgM, IgG, IgA og IgE samt beskriv hvor i kroppen de forekommer samt hvad deres funktion er.

Angiv forskellen på et primært og et sekundært immunrespons.

Beskriv makrofagens rolle i immunforsvaret – både det specifikke og det uspecifikke.

Beskriv forskellige former for uspecifikt forsvar.

Beskriv en lymfeknudes opbygning, typiske beliggenhed, størrelse og funktion.

Beskriv miltens beliggenhed, størrelse, form, opbygning og funktion.

Beskriv brisselens beliggenhed samt størrelse i forhold til alder og funktion.

Beskriv lymfocytternes udvikling i knoglemarv, brissel og de perifere lymfoide organer.

Beskriv komplementsystemets virkemåde.

Beskriv cellulær immunitet.

Beskriv humoral immunitet.

FORDØJELSESSYSTEMET

Angiv alle dele af fordøjelseskanalen fra mund til anus.

Beskriv opbygningen af fordøjelseskanalens væg med de 4 lag.

Beskriv tarmens peristaltik.

Angiv hvor meget væske, der indtages i døgnet.

Angiv hvor meget fordøjelsessaft, der produceres i døgnet og hvor meget heraf der optages i kroppen igen og hvor meget der udskilles med afføringen i døgnet.

Beskriv fordøjelsen i mundhulen (kemisk og mekanisk), herunder funktionen af tænder, tunge og mundspytkirtler.

Beskriv mavesækkens beliggenhed, form, størrelse.

Tegn mavesækken og angiv beliggenheden af fundus, corpus, pars pylorica, store kurvatur, lille kurvatur, mavemund, og maveport.

Beskriv mavesækkens opbygning og indhold af hovedceller, parietalceller, bægerceller og G-celler samt disse cellers funktion.

Angiv hvorledes parietalcellens sekretion af saltsyre kan blokeres på 3 måder.

Beskriv mavesækkens funktion.

Beskriv tolvfingertarmens form, længde, beliggenhed og funktion.


Side 19 af 28


Angiv funktionen af tolvfingertarmsprodukterne enterogastron, enterokinase, cholecystokinin-pancreozymin og sekretin.

Beskriv bugspytkirtlens beliggenhed, form og opbygning i en eksokrin og en endokrin del.

Angiv funktionen af bugspytkirtlens eksokrine produkter dvs. bicarbonat (HCO3-), amylase, trypsin og lipase.

Angiv navnet på og beskriv forløbet og udmundingen af ductus pancreaticus i tolvfingertarmen.

Beskriv jejunums og ileums længde, beliggenhed og funktion.

Beskriv tyktarmens form, længde, inddeling og funktion.

Angiv afføringens sammensætning.

Beskriv leverens beliggenhed, form, farve, makroskopiske opbygning, funktion, dobbelte blodforsyning og forbindelse til galdeblæren.

Beskriv opbygningen af en leverlobulus samt en Glissonsk triade (leverens mikroskopiske opbygning).

Angiv galdevejenes navne og forløb fra galdegangen til tolvfingertarmen.

Beskriv galdeblærens beliggenhed, form, størrelse og funktion.

Angiv galdens bestanddele.

Angiv hvilke organer der leverer blod til portåren, som transporterer det ”funktionelle blod” til leveren.

Beskriv fordøjelseskanalens relationer til andre organer.

Angiv de 3 parrede mundspytkirtlers beliggenhed, udmunding og funktion.

Angiv mundens indhold af tænder – både mælketænder og det voksne tandsæt.

Angiv beliggenheden af svælgets lymfatiske væv inkl. mandlerne og angiv vævets funktion.

Beskriv synkningsprocessen.

Beskriv spiserøret mht. form, længde, beliggenhed og funktion.

Beskriv regulationen af mavesækkens sekretion og tømning.

Beskriv kort, hvordan blindtarmen (appendix vermiformis) er opbygget og hvor den ligger.

Beskriv defækationsmekanismen.

Beskriv hvordan galdeblæren og bugspytkirtlen stimuleres til udtømning af deres produkter efter indtagelse af et måltid.

Beskriv hvordan portåresystemet har kommunikation med vena cava systemet.

STOFSKIFTET OG ENERGIOMSÆTNINGEN

Beskriv at der bruges energi til kroppens vækst, vedligeholdelse, varmeudvikling, bevægelse og aktive membrantransportmekanismer.

Angiv mitochondriernes betydning for energiproduktionen.

Beskriv under hvilke former cellerne kan opbevare energi (fx ATP, CrP, glykogen, lipid).

Beskriv enzymernes funktion.

Angiv definitionen på anabolisme, katabolisme og metabolisme.

Angiv inddelingen i energirige næringsstoffer og ikke-energirige næringsstoffer.

Beskriv hvilke vigtige omdannelser der sker med kulhydraterne, proteinerne samt fedtstofferne i kroppen og hvad omdannelsesprodukterne bruges til.

Angiv fedtstoffers betydning som energilager.

Angiv definitionen af en essentiel og en ikke essentiel aminosyre.


Side 20 af 28


Angiv det totale antal af aminosyrer samt antallet af essentielle aminosyrer af betydning for menneskekroppen.

Beskriv forskellen i energiudvinding af henholdsvis aerob og anaerob forbrænding af glucose.

Angiv kulhydraters betydning som brændstofmolekyler og brændstoflager.

Angiv at væske tilføres kroppen fra indtaget fast føde, væske samt fra egne kirtler og slimhinder.

Angiv at væskeudskillelse sker gennem urinveje, afføring, hud og lunger.

Beskriv menneskets indhold af væske samt dennes fordeling inde i og udenfor cellerne samt fordelingen af væske i og uden for blodbanen.

Angiv definitionen på vitaminer.

Angiv inddelingen af vitaminer i vandopløselige og fedtopløselige.

Beskriv intrinsic factors (IF) betydning for optagelse af B12 vitamin i ileum samt hvor IF produceres.

Angiv funktionen af co-enzymer.

Angiv navnene på de vigtigste enzymer i tarmene, som nedbryder de energirige næringsstoffer samt angiv, hvor disse processer finder sted.

Angiv de 3 energirige næringsstoffers energimængde pr. gram stof.

Angiv fødevarer med højt indhold af hhv. kulhydrater, proteiner og fedt.

Angiv fødevarer med højt indhold af hhv. mættede og umættede fedtsyrer.

Beskriv hvilke energirige næringsstoffer man hovedsagelig omsætter i hvile, under arbejde og ved faste.

Beskriv hvordan fødeindtagelsen reguleres.

Beskriv hvad der sker i kroppen, hvis man spiser mere/mindre protein end man skal bruge.

Angiv ud fra hvilke stoffer kroppen er i stand til at producere glucose og under hvilke omstændigheder dette sker.

Angiv natriums (Na), kaliums (Ka), klors (Cl), calciums (Ca), fosfors (P), jerns (F), magnesiums (Mg) og jods (I) forekomst og betydning for kroppen.

Angiv definitionen på sporstoffer.

Angiv hvilke levnedsmidler, der i Danmark har et væsentlig indhold af kobolt, mangan, selen, molybdæn, zink og kobber.


Side 21 af 28


URINORGANERNE

Angiv inddelingen af urinorganerne i nyrer, urinledere, urinblære og urinrøret.

Beskriv nyrernes form, størrelse, beliggenhed, funktion og relationer til andre organer.

Beskriv nyrens makroskopiske og mikroskopiske opbygning (nefronet).

Angiv hvor meget blod nyren modtager pr minut.

Angiv antallet af nefroner pr. nyre.

Beskriv nefronets funktion i detaljer.

Beskriv blærens beliggenhed, form, opbygning, kapacitet, relation til andre organer for begge køn og funktion.

Angive at mandens urinrør er S-formet og forløber gennem prostata.

Angiv ikke sygelige afvigelser i nyrens lokalisation og form.

Beskriv hvor meget præurin der dannes pr. døgn og angiv præurinens bestanddele.

Beskriv nyrebækkenets beliggenhed, form og funktion.

Beskriv urinledernes beliggenhed, længde, form, opbygning og funktion.

Beskriv nerveforsyningen til urinblæren og vandladningsmekanismen, inkl. hvordan denne modnes, fra det lille barn til den voksne.

ÅNDEDRÆTSSYSTEMET

Angiv hvilke strukturer, der hører til den ledende del, åndedrætsdelen og ventilationsmekanismen af åndedrætssystemet.

Angiv, hvor man definitorisk skelner mellem øvre og nedre luftveje.

Angiv hvilket strukturer, der hører til hhv. de øvre og de nedre luftveje.

Angiv beliggenheden af bihulerne.

Beskriv næsehulens form, opbygning, funktion, beliggenhed samt forbindelse til bihuler og tårekanalen.

Beskriv svælgets opbygning, inddeling, funktion, beliggenhed, indhold af lymfatisk væv, relationer til andre organer, forbindelse til mellemøret samt funktionen af denne forbindelse.

Beskriv luftrørets længde, opbygning, form, funktion, beliggenhed og relation til andre organer.

Beskriv hovedbronkiernes størrelse, funktion og beliggenhed.

Beskriv bronkietræets opbygning, forgreninger og funktion.

Angiv de væsentligste åndedrætsmuskler.

Beskriv lungehindernes funktion, beliggenhed, opbygning inkl. pleurarummet og dets trykforhold.

Beskriv transporten af ilt fra lunge til væv.

Angiv åndedrætsfrekvensen i hvile samt det normale tidalvolumen.

Beskriv respirationscenterets beliggenhed og funktion.

Beskriv hoste, samt under hvilke omstændigheder hoste udløses.

Beskriv strubens opbygning og funktion.

Angiv stemmelæbernes beliggenhed, funktion og nerveforsyning.

Beskriv alveolernes størrelse, opbygning, funktion, blodforsyning og beliggenhed.

Beskriv vejrtrækningsmekanismen.


Side 22 af 28


Beskriv lungernes forsvarssystem inkl. funktionen af de alveolære (stationære) makrofager.

Beskriv kultveiltens dannelsessteder og transporten til lungerne.

Angiv definitionen på dead space (det døde eller skadelige rum).

Angiv at der forekommer acetonelugt i udåndingsluften ved faste og ved sukkersyge.

REPRODUKTIONSORGANERNE

Mandlige kønsorganer:

Angive hvilke mandlige kønsorganer, der hører til de indre og de ydre kønsorganer.

Beskriv testiklernes form og størrelse, opbygning samt funktion.

Angiv bitestiklernes beliggenhed, funktion og længde.

Angiv sædledernes beliggenhed, funktion og længde.

Angiv sædblærernes beliggenhed og funktion og længde.

Beskriv blærehalskirtlens beliggenhed, størrelse og funktion.

Angiv sædens sammensætning.

Angiv antallet af sædceller i en sædudtømning.

Beskriv dannelsen af sædceller.

Angiv størrelsen på en sædcelle.

Angiv hvor længe sædcellen kan overleve i kvinden efter et ubeskyttet samleje.

Beskriv resultatet af meiosen med hensyn til sædcellernes kromosomantal og genotype.

Beskriv den mandlige hormonproduktion i testiklerne – herunder regulationen.

Beskriv hvad der sker med sædcellerne og hormonproduktionen, hvis testiklerne forbliver i bughulen (kryptorchisme).

Beskriv hvordan det mandlige kønshormon regulerer sædproduktionen og udviklingen af de sekundære kønskarateristika.

Beskriv hypofysens regulation af det mandlige kønshormon.

Beskriv penis opbygning.

Beskriv pungens opbygning og funktion.

Beskriv erektionen og ejakulationen.

Beskriv vandringen af testiklerne og bitestiklerne i fostertilværelsen.

Kvindelige kønsorganer:

Angiv hvilke kvindelige kønsorganer, der hører til de indre og de ydre kønsorganer.

Beskriv æggestokkenes form og størrelse, beliggenhed og funktion.

Beskriv livmoderens form, funktion, beliggenhed, opbygning (slimhinde, glat muskulatur og bughinde).

Tegn en livmoder og angiv inddelingen i (fundus, corpus og livmoderhalsen).

Beskriv skedens form, beliggenhed samt sure miljø.

Tegn beliggenheden af de store og de små skamlæber samt klitoris og urinrørsåbningen hos kvinden.

Beskriv udviklingen af folliklen under menstruationscyklus.

Beskriv ægløsning og dannelse af det gule legeme.

Angive antallet af ægceller som en kvinde normalt udvikler i løbet af et helt liv.

Beskriv resultatet af meiosen med hensyn til ægcellernes kromosomantal og genotype.

Angiv ægcellens størrelse.


Side 23 af 28


Angiv hvor længe en ægcelle er befrugtningsdygtig efter ægløsningen.

Beskriv æggets vej fra æggestok til livmoder efter ægløsning.

Angiv hvor befrugtningen normalt finder sted.

Angiv hvor mange dage den normale menstruationscyklus varer.

Angiv hvor mange milliliter blod der udstødes ved en normal menstruation.

Beskriv hvordan de kvindelige kønsorganers produktion af kønshormoner er underlagt hypofysens overordnede styring.

Beskriv virkningen af de kvindelige kønshormoner og udviklingen af de sekundære kvindelige kønskarakterer.

Angiv at HCG (humant choriongonadotropin) dannes under graviditeten, udskilles i urinen og kan bruges ved en graviditetstest.

Angiv svangerskabets normale varighed.

Beskriv p-pillers virkningsmekanisme.

Beskriv opbygningen af brysterne samt hvordan de ændrer sig under graviditet og hvilke hormoner der forårsager dette.

Beskriv faserne i kvindens menstruationscyklus med angivelse tidspunktet for ægløsning, temperaturændring, hormonelle ændringer og tidssvarende forandringer i livmoderslimhinden.

Beskriv beliggenheden og funktionen af moderkagen.

Angiv fosterets udviklingsstadie i 12. graviditetsuge.

Angiv at fosterets hjertelyd kan høres med et træstetoskop fra uge 20.

Angiv at de første fosterbevægelser kan føles fra omkring uge 18-20.

Beskriv hormonændringer under graviditeten.

Beskriv hvordan nedløbsrefleksen stimuleres af barnets suttebevægelser.

Beskriv menopause og klimakterium.

SANSEORGANERNE

Øje:

Tegn et tværsnit gennem øjet med angivelse af senehinde, årehinde, nethinde med den blinde plet og den gule plet, glaslegeme, linse, bagkammer, regnbuehinde, pupil, strålelegeme, forkammer og hornhinde.

Angiv øjets brydende medier.

Beskriv øjets akkomodations- og adaptationsevne.

Beskriv stavenes og tappenes beliggenhed og funktion.

Angiv produktionsstedet og afløbet for kammervandet.

Angiv øjenlågenes opbygning og funktion.

Angiv øjenbrynenes funktion.

Beskriv synsnervernes overkrydsning i chiasma opticum, herunder hvilket synsfelt og nethindebillede, der opfattes i hvilken side af storhjernens nakkelapper.

Angiv beliggenheden af fedtlegemet samt øjenmusklerne.

Angiv funktionen og nerveforsyningen til de 6 øjenmuskler.


Side 24 af 28


Øre:

Beskriv opbygningen og funktionen af det ydre øre, mellemøret samt det indre øre.

Beskriv beliggenheden og funktionen af det eustachiske rør.

Angiv lydbølgens vej gennem øret til sansecellerne i det indre øre samt angiv nerveimpulsens forløb til hørecentrene i storhjernens tindingelapper.

Beskriv hvordan ligevægtssansen registreres i det indre øre samt angiv nerveimpulsens forløb til balancecenteret i lillehjernen.

Smag:

Tegn tungen og angiv hvilke afsnit, der opfatter smagskvaliteterne sødt, surt, salt og bittert.

Lugt:

Angiv hvor lugte opfanges af specialiserede celler samt angiv nerveimpulsens forløb til CNS hvor lugte registreres og tilknyttes ”kvalitet”.

Hud:

Angiv at huden beklæder hele kroppens ydre overflade, er kroppens største organ og udgør 15 % af kropsvægten.

Angiv at huden kan inddeles i overhud, læderhud og underhud.

Beskriv overhudens, læderhudens og underhudens opbygning og funktion.

Beskriv hudens indehold af sanselegemer for tryk, berøring, smerter og temperatur.


Side 25 af 28


BEVÆGEAPPARATET

Angiv at muskelceller har en speciel evne til at trække sig sammen og beskriv opbygningen af den kontraktile enhed (sarcomeret) med bl.a. mikrofilamenterne aktin og myosin.

Angiv at muskulatur kan inddeles i skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur.

Beskriv bindevævs forekomst, opbygning og inddeling (i løst og fast bindevæv) med eksempler.

Angiv funktionen af fibroblaster, fibrocytter, makrofager og fedtcellers funktion.

Angiv at brusk inddeles i hyalin-, fibrøs- og elastisk brusk samt angiv hvor disse brusktyper forekommer.

Beskriv knoglevævets funktion, herunder knoglecellerne osteoblaster, osteoklaster og osteocytters funktion.

Angiv at det svampede knoglevæv indeholder bloddannende væv (den røde knoglemarv) og fedtvæv (den gule knoglemarv).

Angiv inddelingen af knogler i rørknogler, flade knogler og uregelmæssige knogler samt giv eksempler på knogler i de forskellige kategorier.

Angiv hvordan en rørknogle vokser i tykkelsen samt i længden.

Angiv definitionen på et led.

Angiv at led inddeles i uægte og ægte led og beskriv opbygningen og forekomsten af begge typer.

Angive at ægte led kan inddeles i kugleled, hængselled, drejeled, glideled, ægled samt saddelled og angiv eksempler på hvor disse led findes i kroppen.

Beskriv forekomst, opbygning, funktion og nervestyring af skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur.

Beskriv knoglevævs opbygning af svampet (substantia spongiosa) og kompakt (substantia compacta) knoglevæv.

Beskriv forbeningsprocessen for rørknogler i korte træk.

Beskriv skelettets funktion.

Tegn en klassisk rørknogle og angiv de to endestykker (epifyser) midterstykket (diafysen) samt hos børn også 2 spifyseskiver.

Angiv navn, type og beliggenhed af følgende knogler: underkæbe, ryghvirvler, ribben, brystbenet, skulderblade, nøgleben/kraveben, overarmsknogle, albuebenet, spolebenet, håndrodsknogler, mellemhåndsknogler, fingerknogler, hofteben/bækken, korsben, lårben, knæskaller, skinneben, lægben, rulleben, hælben, bådben, kileben (mediale, intermediære og laterale), terningeben, mellemfodsknogler og tåknogler.

Angiv hvilke bevægelser der kan foretages i de 6 ægte ledtyper.

Beskriv rygsøjlens opbygning med ryghvirvler, disci, kyfoser og lordoser.

Beskriv rygsøjlens bevægelser og funktion.

Tegn en typisk ryghvirvel og angiv tværtappe, torntap, hvirvelkanal, hvirvellegeme, hvirvelbue samt artikulerende processer til facetleddene.

Beskriv funktionen af tværstribet skeletmuskulatur.

Beskriv statisk og dynamisk muskelarbejde.

Musklerne markeret med skal kendes i eksamenssituationen (både del A og B) med hensyn til: - beliggenhed (anatomisk lokalisation på kroppen) - dyb eller overfladisk beliggenhed


Side 26 af 28


- hvilke led musklen virker over - hvilke bevægelser muskelkontraktionen medfører på leddet

Følgende muskler er organrelaterede og skal derfor prioriteres højt under indlæringen, idet de anvendes

i det daglige arbejde som zoneterapeut. Kun de med markerede muskler er pensum ved eksamen. Lunge: m. serratus anterior m. coracobrachialis

m. deltoideus

diagphragma Tyktarm: m. tensor fasia lata

hasemusklerne (m. biceps femoris, m. semitendinosus, m. semimembranosus)

m. quadratus lumborum

Mave: m. pectoralis major

m. levator scapula

m. sternocleidomastoideus m. semispinalis og m. splenius capitis m. brachioradialis

Milt: m. latissimus dorsi

m. trapezius

m. opponens pollicis

m. triceps brachii

Hjerte: m. subscapularis

Tyndtarm: m. quadriceps femoris

m. rectus abdominis m. obliquus abdominis internus og externus Blære: m. peroneus brevis og longus m. sacrospinalis

m. tibialis anterior m. tibialis posterior

Nyre: m. psoas major

m. trapezius

m. iliacus

Kredsløb: m. gluteus medius

m. adductor magnus, brevis og longus m. piriformis

m. gluteus maximus Endokrin: m. teres minor

m. sartorius m. gracilis

m. soleus

m. gastrocnemius Galdeblære: m. deltoideus m. popliteus Lever: m. pectoralis major m. rhomboideus

Ren: m. supraspinatus Du: m. teres major


Side 27 af 28


Ikke organrelaterede muskler, som også er pensum ved zcd eksamen i anatomi og fysiologi.

m. biceps brachii Eleven skal kunne placere fodsålens muskler i det korrekte lag (lag 1 til 4). Individuel funktion af fodens muskler giver ingen mening, da de alle fodens muskler medvirker til at stabilisere foden og give balance under gang. Det er som zoneterapeut vigtigt at vide, at man masserer på andet end ”zoner” under foden.

m. flexor digitorum brevis

m. abductor hallucis

m. abductor digiti minimi

m. quadratus plantae

mm. lumbricales

m. flexor hallucis brevis

m. adductor hallucis

m. flexor digiti minimi brevis


Side 28 af 28


TVÆRFYSIOLOGISKE EMNER

Kroppens temperaturregulering.

Kroppens blodtryksregulation.

Kroppens regulation af syre-base balancen.

Kroppens regulation af åndedrættet.

Kroppens omstilling ved hårdt fysisk arbejde (anaerobt muskelarbejde).

Documents

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI - ddz.dk i... · TERMINOLOGI ... Skal alle hold i anatomi og fysiologi gennemgå 2 gange under kursustiden. Terminsprøverne i anatomi og fysiologi