of 28 /28
PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI Side 1 af 28 Copyright 2011 mangfoldiggørelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgående skriftlig tilladelse fra eschool. Dette gælder enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig trykning, fotokopiering eller overførsel til elektronisk medie INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD ............................................................................................................................................ 3 MÅLBESKRIVELSE ........................................................................................................................ 4 TERMINOLOGI ................................................................................................................................ 4 TERMINSPRØVE ............................................................................................................................. 4 EKSAMENSTILMELDING ............................................................................................................. 5 EKSAMENSTIDSPUNKT ................................................................................................................ 5 KRAV FOR AT KUNNE GÅ TIL EKSAMEN .............................................................................. 5 EKSAMENSFORM OG EKSAMENSPROCEDURE ................................................................... 5 HVIS MAN BLIVER SYG ................................................................................................................ 7 KLAGE OVER EKSAMENSOPGAVERNE .................................................................................. 7 OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTATET ................................................................................ 7 ORDBLINDE og FREMMEDSPROGEDE .................................................................................... 8 DISPENSATION................................................................................................................................ 8 ENHEDER, BEGREBER og FAGTERMINOLOGI ..................................................................... 9 Kemi: ................................................................................................................................................ 9 Fysik: ................................................................................................................................................ 9 Orientering: ...................................................................................................................................... 9 CELLELÆRE ................................................................................................................................ 100 VÆVSLÆRE ................................................................................................................................... 11 SPECIEL DEL ................................................................................................................. 121 NERVESYSTEMET ...................................................................................................................... 121 DET ENDOKRINOLOGISKE SYSTEM ................................................................................... 132

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI - ddz.dk i... · TERMINOLOGI ... Skal alle hold i anatomi og fysiologi gennemgå 2 gange under kursustiden. Terminsprøverne i anatomi og fysiologi

Embed Size (px)

Text of PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI - ddz.dk i... · TERMINOLOGI ... Skal alle hold i anatomi...

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 1 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

INDHOLDSFORTEGNELSE:

FORORD ............................................................................................................................................ 3

MLBESKRIVELSE ........................................................................................................................ 4

TERMINOLOGI ................................................................................................................................ 4

TERMINSPRVE ............................................................................................................................. 4

EKSAMENSTILMELDING ............................................................................................................. 5

EKSAMENSTIDSPUNKT ................................................................................................................ 5

KRAV FOR AT KUNNE G TIL EKSAMEN .............................................................................. 5

EKSAMENSFORM OG EKSAMENSPROCEDURE ................................................................... 5

HVIS MAN BLIVER SYG ................................................................................................................ 7

KLAGE OVER EKSAMENSOPGAVERNE .................................................................................. 7

OFFENTLIGGRELSE AF RESULTATET ................................................................................ 7

ORDBLINDE og FREMMEDSPROGEDE .................................................................................... 8

DISPENSATION ................................................................................................................................ 8

ENHEDER, BEGREBER og FAGTERMINOLOGI ..................................................................... 9 Kemi: ................................................................................................................................................ 9

Fysik: ................................................................................................................................................ 9

Orientering: ...................................................................................................................................... 9

CELLELRE ................................................................................................................................ 100

VVSLRE ................................................................................................................................... 11

SPECIEL DEL ................................................................................................................. 121

NERVESYSTEMET ...................................................................................................................... 121

DET ENDOKRINOLOGISKE SYSTEM ................................................................................... 132

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 2 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

KREDSLBET OG HJERTET ..................................................................................................... 14 Hjertet: ........................................................................................................................................... 14

Arterier: .......................................................................................................................................... 14

Kapillrer: ................................................................................................................................... 155

Vener: ........................................................................................................................................... 155

Lymfesystemet: ............................................................................................................................ 166

BLODET ........................................................................................................................................... 17

FORSVARSSYSTEMET ................................................................................................................ 18

FORDJELSESSYSTEMET ......................................................................................................... 18

STOFSKIFTET OG ENERGIOMSTNINGEN ........................................................................ 19

URINORGANERNE ....................................................................................................................... 21

NDEDRTSSYSTEMET ............................................................................................................ 21

REPRODUKTIONSORGANERNE .............................................................................................. 22 Mandlige knsorganer: .................................................................................................................. 22

Kvindelige knsorganer: ................................................................................................................ 22

SANSEORGANERNE ..................................................................................................................... 23 je: ................................................................................................................................................. 23

re:............................................................................................................................................... 244

Smag: ........................................................................................................................................... 244

Lugt: ............................................................................................................................................. 244

Hud: .............................................................................................................................................. 244

BEVGEAPPARATET ................................................................................................................. 25

TVRFYSIOLOGISKE EMNER ..................................................................................... 288

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 3 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

FORORD

Formlet med pensumbeskrivelsen er, at den skal kunne anvendes som

1) vejledning for underviserne i gennemgangen af stoffet 2) vejledning og hjlp til prioritering for eleverne under indlring af stoffet 3) afgrnsning af stoffet ved udarbejdelse af eksamensopgaverne for opgavestillere

Pensum er blevet inddelt i ca. 75% stjernestof , der forventes indlrt som detaljeret paratviden

samt i ca. 25% basisstof , som eleverne skal kunne redegre for evt. efter opslag med supplering af detaljer i lrebog og noter. I pensumbeskrivelsen anvendes danske ord i det omfang, at ordene ogs findes p dansk. Det forventes, at de studerende kan de latinske ord, sfremt der ikke findes et tilsvarende dansk ord. I eksamensopgaverne vil der blive anvendt danske ord i det omfang, det er muligt. Som lrebog anbefales: Kjeld Bruun-Jensen, Anatomi og fysiologi p en anden mde, bind 1 + 2, 2. udgave, Tommerup, Forlaget Pons. Det er meningen at pensumbeskrivelsen lbende skal vre under revision med hensyn til indhold alt efter de nyeste forskningsresultater. Pensumbeskrivelsen er et godt redskab for eleverne under indlring af stoffet, s stoffet let kan vgtes efter, hvilken viden det er ndvendigt, for en terapeut at vre i besiddelse af.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 4 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

MLBESKRIVELSE

- at den studerende fr indsigt i de enkelte organers og organsystemers opbygning og funktion

bde i detaljer samt set i et strre perspektiv. - at den studerende fr en grundlggende viden inden for fagene og herigennem bliver i stand til

at udvide sine kundskaber blandt andet ved at flge med i den udvikling, der foregr inden for disse felter.

- at den studerende i hovedtrk skal kunne kommunikere med det etablerede behandlersystem og kunne forst forklaringer og diagnoser, som patienterne ofte medbringer herfra.

- at den studerende forstr, at fagene ikke beskriver den endelige sandhed, men at denne altid er betinget, idet fagene er dynamiske og under konstant udvikling.

- at den studerende forstr ndvendigheden af at skulle lre anatomi og fysiologi, idet dette er en forudstning for at kunne forst sygdomslre.

- at den studerende fr tilstrkkelig stor forstelse af kroppens opbygning samt funktion til at kunne fungere som vejleder i sundheds og helseanliggender for kommende klienter.

Hvorvidt mlene efter endt kursustid er opfyldt vil blive vurderet ved en skriftlig eksamen, hvor pensumbeskrivelsen fastlgger eksamenskravene. Svarene til de stillede opgaver kan alle findes i den anbefalede lrebog. Eksamensopgavestilleren forpligter sig til kun at stille opgaver inden for rammerne af denne pensumbeskrivelse og til kun at bruge de nedenfor nvnte adfrdstermer i eksamensopgaverne.

TERMINOLOGI

Angiv bruges, nr der nskes et kort svar med f ord eller tal. Beskriv bruges, nr der nskes et uddybende svar. Tegn bruges, nr der nskes en visualiseret beskrivelse. Der skal ALTID vre markeringer med benvnelser p tegninger i eksamensopgaverne for at de tller med som svar.

TERMINSPRVE

Skal alle hold i anatomi og fysiologi gennemg 2 gange under kursustiden. Terminsprverne i anatomi og fysiologi udfrdiges og rettes af censor. Anden terminsprve i anatomi og fysiologi falder 1 mned fr eksamenstidspunktet, hvor alt stoffet forventes gennemget. Sfremt en elev ligger lige under bestelsesgrnsen i den endelige eksamen kan en god terminsprve evt. trkke eleven op over bestelsesgrnsen.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 5 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

EKSAMENSTILMELDING

Tilmelding foregr via skolen hvor eleven er studerende.

EKSAMENSTIDSPUNKT

Den enkelte skole informerer om eksamenstidspunkt og sted.

KRAV FOR AT KUNNE G TIL EKSAMEN

Man har i alt 3 eksamensforsg, der gives ingen dispensation herfor.

EKSAMENSFORM OG EKSAMENSPROCEDURE

Opgavesttet bestr af 2 dele:

- Del A bestr af 26 multiple choise opgaver samt 2 kortsvars essayopgaver. Del A skal besvares uden brug af hjlpemidler inden for de frste 1 time af eksamenstiden. Del A stoffet er stjernestof, dvs. stof, som eleven skal kunne gengive uden hjlpemidler.

- Del B bestr af 2 essayopgaver, hvor der forventes en mere udfrlig besvarelse. Del B stoffet er bde basisstof og stjernestof, som man skal have et strre overblik over. Til del B m man gre brug af noter taget i rets lb samt den anbefalede lrebog for at supplere detaljerne.

- Del B besvares indenfor de resterende 1 time. Hver korrekt besvaret multiple choise opgave giver 1 point. Korrekt besvarede kortsvars (angiv) essayopgaver giver 3 point. Hver korrekt besvaret beskriv essayopgave giver 10 point. Del A skal afleveres efter 1 times eksamenstid, hvorp del B vil blive udleveret. For at best eksamen skal mindst 67% af opgaverne vre rigtigt besvaret dvs. man skal opn i alt 67 point for at best eksamen. P eksamensdagen mder eleven mindst 10 minutter fr eksamen starter, finder en plads og bliver p den. Husk at medbringe blyanter, viskelder, kuglepenne, mad, drikke, servietter m.m. Tasker og lignende skal deponeres p et dertil anvist sted og mobiltelefoner skal vre slukkede samt anbragt i tasken. Under eksamen m ingen studerende forsge at kontakte andre elever eller forlade sin plads uden ledsagelse af en tilsynsfrende. Kun en studerende ad gangen m forlade eksamenslokalet for toiletbesg samt rygning. Frst nr eleven har afleveret sin besvarelse og forladt eksamenslokalet m vedkommende atter fre samtale og da kun med personer, som ikke selv er i en eksamenssituation.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 6 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

P eksamensstedet uddeles eksamensopgaver, svarark og notatpapir af tilsynsfrende. Intet andet papir m benyttes. Kun besvarelser p de udleverede svarark forsynet med navn, fag, eksamenssted, skole samt sidenummer vil blive bedmt. Alt papir, som der er skrevet p under eksamen, skal afleveres intet m krlles sammen eller rives i stykker! Al besvarelse p svarark, skal vre med kuglepen. Svararkene er gennemslagspapir, og det er elevens ansvar at papiret vender rigtigt, samt at der kun skrives p eet stykke papir ad gangen, s skriften p gennemslagsarkene bliver lselig. Sfremt svararkene er ulselige vil opgaven ikke blive bedmt. Ved aflevering skal den studerende selv have delt svararkene i 2 bunker efter farve. Et eksemplar af opgavebesvarelsen til censor, et eksemplar af opgavebesvarelsen til underviser. De 2 st skal afleveres til den tilsynsfrende. Pladsen m ikke forlades fr besvarelsen er afleveret. Gr man fr eksamenstiden er udlbet, kan opgaver, notatpapir hentes, nr eksamen er afsluttet. Materialet eftersendes ikke. Eksamen varer i alt 2 time. Sfremt man udebliver fra en eksamen, hvor man har tilmeldt sig, vil det tlle som et eksamensforsg.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 7 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

HVIS MAN BLIVER SYG

Hvis man er syg p eksamensdagen, skal man straks og senest 2 dage efter eksamen skriftligt meddele dette til sin skoleleder. Har man rettidigt meddelt sin sygdom tller eksamensforsget ikke. Bliver man syg under eksamen, henvender man sig til den tilsynsfrende. Ansvarshavende tilsynsfrende meddeler skolelederen, hvis eleven har afbrudt eksamen p grund af sygdom.

KLAGE OVER EKSAMENSOPGAVERNE

Klager over opgaveformuleringen eller opgavernes pensumrelevans skal fremsendes skriftligt til DDZ og skal vre DDZ i hnde senest 4 dage efter eksamen efter eksamen med post eller e-mail. Klager indkommet senere end ovennvnte frist vil ikke blive behandlet eller besvaret.

OFFENTLIGGRELSE AF RESULTATET

Opgaverne rettes af en kvalificeret censor Eleven meddeles resultatet som bestet eller ikke bestet personligt eller pr. brev senest 5 uger efter eksamen. Det er ikke muligt at f oplyst, hvor mange point den enkelte elev har opnet i opgaven. Den rettede eksamensopgave kan ikke rekvireres.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 8 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

ORDBLINDE og FREMMEDSPROGEDE

Er ordblind elev har mulighed for at f tildelt en medskriver til eksamen samt en ekstra halv time til lsningen af eksamensopgaverne (3 time i alt). Medskriveren m lse opgaveformuleringerne hjt og skrive det svar, som eleven dikterer, men medskriveren skal forholde sig fuldstndig neutral og m ikke vre behjlpelig med at lse den studerendes opgavest. Er man ordblind eller fremmedsproget og nsker at benytte sig af ovennvnte ordning, skal man senest en mned fr eksamen henvende sig til skolens kontor. Kjeld Bruun-Jensens Anatomi og fysiologi p en anden mde er indtalt p bnd.

DISPENSATION

Begreberne dispensation og merit dkker over det samme det er et udtryk for at en elev kan fritages helt eller delvist fra undervisningstimer, da tilsvarende undervisningstimer er gennemfrt fra anden uddannelse og dokumentation herfor er vurderet af skolelederen. Skolen vurdere egne elevers ansgning om dispensation og relevant eksamensbevis/autorisationsbevis fremvises for skolelederen fr start af uddannelsen. Skole faststter selv eventuel reduktion i uddannelsens pris som konsekvens af afgivet dispensation. Mod dokumentation gives dispensation for eksamen i anatomi og fysiologi for flgende uddannelser: lger, tandlger, jordmdre, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kiropraktorer, radiografer, afspndingspdagoger, cand. scint. i biologi samt mensendiecklrere.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 9 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

ALMEN DEL Rummer de basale forhold i anatomien og fysiologien, ud fra hvilke den mere detaljerede beskrivelse af kroppen foretages.

ENHEDER, BEGREBER og FAGTERMINOLOGI

Eleven skal tilegne sig en fornden indsigt i anatomiens og fysiologiens srlige ord, vendinger og begreber, sledes at kommunikation med det etablerede behandlersystem lettes. Denne viden er desuden en forudstning for at kunne beskrive og dermed kunne forst anatomien og fysiologien, idet disse fag ofte krver detaljeret angivelse af strrelser og lignende, som ikke altid lader sig angive ved ord og begreber fra det almindelige sprog.

Kemi:

Angiv den kemiske formelbetegnelse for brint (H), ilt (O), kulstof (C), klor (Cl), kvlstof (N), fosfor (P), natrium (Na), kalium (K), calcium (Ca), jern (Fe), vand (H2O), kultveilte (CO2), kogesalt (NaCl) og bicarbonat (HCO3-).

Angiv eksempler p positivt og negativt ladede ioner. Beskriv begrebet enzym og dets normale virkning.

Beskriv betydningen af PH-vrdien.

Fysik:

Angiv, at det hydrostatiske tryk, er det samme som blodtrykket. Beskriv fnomenerne osmose og kolloidosmotisk tryk.

Beskriv energibegrebet og forst at energi kan omdannes til andre energiformer.

Beskriv passive og aktive (energikrvende) transporter over cellemembraner.

Orientering:

Der er flere forskellige ord med samme betydning, der beskriver retninger i menneskelegemet. Til eksamen skal kendes:

medial lateral superior inferior anterior posterior proximal distal superficiel profund

Eleven skal vre bekendt med de 3 mest anvendte snitplaner i beskrivelsen af anatomien:

sagittalplanet, frontalplanet og horisontalplanet (transversalplanet) For beskrivelse af muskelfunktionen er det for prcisionen i beskrivelsen essentielt at kunne anvende de latinske betegnelser for bevgeretningerne:

fleksion ekstension abduktion adduktion pronation supination indadrotation (medialrotation) udadrotation (lateral rotation)

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 10 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

CELLELRE

Alle celler indeholder alt individets arvemateriale i kernen. Den aktive del af arvematerialet i den enkelte celle danner baggrund for cellens specifikke funktioner. Cellelre er nsten en hel uddannelse for sig, men flgende er pensum for zcd zoneterapeut uddannelsen i anatomi og fysiologi:

Beskriv hvad man forstr ved en celle. Angiv at man kan inddele en celle i en cellemembran, cytoplasma, organeller samt cellekerne. Beskriv cellemembranen vedr. opbygning, receptorfunktion, membrantransportmekanismer og

elektriske forhold.

Beskriv funktionen af mitochondrier, glat og ru (agranulrt og granulrt) endoplasmatisk retikulum, golgiapparat, lysosomer og centrioler.

Angiv at cellekernen indeholder cellens arvemateriale og beskriv knsforskellene i arvematerialet.

Beskriv at celledeling foregr forskelligt i somatiske celler og knsceller samt angiv forskellen for meiosen og mitosen mht. kromosomantal, overkrydsning og antal af datterceller.

Beskrive hvordan cellen fremstiller protein (proteinsyntesen).

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 11 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

VVSLRE

Herunder er nvnt de generelle krav vedr. vvslre. De enkelte vvstyper er medtaget under de specielle afsnit, hvor de falder mere naturligt ind.

Angiv definitionen p et vv. Angiv inddelingen af dkvv (epithelvv) i nedenstende typer:

- enlaget pladeepithel - flerlaget pladeepithel - enlaget cylinderepithel - flerradet cylinderepithel - overgangsspithel

Beskriv opbygningen samt forekomsten af ovennvnte typer af dkvv i den menneskelige organisme.

Angiv de 3 typer af membranspecialisering, som kan forekomme p dkvv, og giv eksempler p, hvor i kroppen de findes.

Angiv at kirtelvv kan inddeles i endokrine og eksokrine kirtler, beskriv forskellen og giv eksempler p hvor de findes.

Beskriv forskellen mellem vv, organ, organsystem og organisme.

Angiv opdelingen af vv i 6 hovedgrupper og angiv vvenes overordnede funktioner.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 12 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

SPECIEL DEL

NERVESYSTEMET

Nervesystemet er sammen med det hormonelle system med til at regulere, kontrollere og koordinere kroppens forskellige funktioner. Det hormonelle system reagerer langsomt og diffust hvorimod nervesystemet reagerer hurtigt og prcist.

Angiv at nervevv bestr af nerveceller (neuroner) og sttteceller (gliaceller). Beskriv forekomsten og funktionen af nervesystemets gliaceller (oligodendrocytter og

Schwanske celler).

Tegn en nervecelle med nervecellelegeme, axon, dendritter, endeplader, Ranvierske indsnringer og myelinskede.

Beskriv dendritter og axoners funktion. Beskriv en synapse og en motorisk endeplade. Angiv at nerveceller ikke deler sig. Angiv at nerveceller overvejende fr deres energi ved forbrnding af glukose. Angiv den anatomiske inddeling af nervesystemet i det centrale nervesystem og det perifere

nervesystem.

Angiv den fysiologiske inddeling af nervesystemet i en somatisk (viljestyret) og en autonom (automatisk) del.

Angiv opbygningen af CNS i storhjerne, lillehjerne, hjernebro (pons), forlngede marv (medulla oblongata) samt rygmarv (medulla spinalis) samt beskriv delenes indbyrdes beliggenhed.

Angiv at CNS bestr af gr og hvid substans, beliggenheden af disse samt hvad disse substanser bestr af.

Beskriv hjernehindernes opbygning og beliggenhed. Beskriv nervecentrene i den forlngede marv. Angiv at det perifere nervesystem bestr af 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver. Angiv hvordan nervetrde inddeles i somatiske og autonome trde. Angiv underinddelingen af somatiske nervetrde i sensitive (afferente) og motoriske (efferente)

trde samt underinddelingen af de autonome trde i sensitive (afferente) og motoriske (efferente).

Angiv underinddeling af de motoriske autonome nervetrde i sympatiske og parasympatiske nervetrde.

Angiv navne og detaljeret funktion af hjernenerve nr. 5 (n. trigeminus), nr. 7 (n. facialis) og nr. 10 (n. vagus).

Angiv definitionen p et ganglion.

Beskriv nerveimpulsudbredningen i en nervecelle samt udbredningen fra nervecelle til nervecelle.

Beskriv at synapser i det perifere nervesystem kan inddeles i adrenerge og kolinerge synapser. Angiv hvad forskellen er p de to typer samt hvor de forekommer i kroppen.

Beskriv forlbet af en impulsudbredning i en somatisk motorisk nervetrd til en motorisk endeplade i en tvrstribet muskelcelle indtil muskelfiberen trkker sig sammen.

Angiv at storhjernen inddeles i 2 hemisfrer og at disse videreinddeles i lapper.

Angiv at centeret for synsfunktionen, hrelsen, talen og lugtesansen er eksempler p nervecentre.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 13 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

Angiv at storhjernen er opbygget af hjernevindinger (gyri) samt spalteformede fordybninger (sulci).

Angiv beliggenheden af gyrus prcentralis og gyrus postcentralis samt funktionen af disse.

Beskriv centralnervesystemets ventrikkelsystem mht. beliggenhed, opbygning, funktion og daglig produktion af cerebrospinalvske.

Beskriv basalganglierne og det limbiske systems funktion.

Tegn et tvrsnit (horisontalt snit) gennem rygmarven med angivelse af gr- og hvid substans, for-, bag- og lateralhorn, for-, bag- og sidestreng samt hjernehinder. Beskriv funktionen af de enkelte dele.

Beskriv de somatisk afferente, de somatisk efferente, de autonome afferente og de autonome efferente (sympatiske og parasympatiske) nervetrdes begyndelsespunkter, endepunkter og funktion.

Beskriv grnsestrengens (truncus sympaticus) beliggenhed og opbygning.

Beskrive at rygmarven er opdelt i 31 segmenter med hver sit par af spinalnerver, som trder ud i hullerne mellem ryghvirvlerne (foramina intervertebrales).

Angiv at kroppen har 4 par nerveplexer samt overordnet hvilke spinalsegmenter der giver ophav til nerveplekserne.

Angiv navnene p de vigtigste nerver fra de 4 par nerveplekserne samt nervernes funktion.

Angiv at kroppens 12 thoracale rygmarvssegmenter har lateralhorn, hvor de efferente autonome sympatiske nervetrde udspringer. De 12 thoracale nervepar danner ikke nerveplekser.

DET ENDOKRINOLOGISKE SYSTEM

Angiv definitionen p et hormon. Angiv at hormoner produceres i endokrine kirtler, udskilles til blodet og transporteres til

mlceller, hvor hormonet kobler sig til receptorer i eller p mlcellerne og udver deres virkning.

Beskriv forskellen mellem nervesystemet og det endokrinologiske systems virkemde. Beskriv 4 forskellige mder, hvorp en endokrin kirtel kan blive stimuleret til at producere og

udskille hormon.

Angiv definitionen p antagonisme og giv eksempler herp inden for hormonerne. Beskriv hypothalamus beliggenhed og funktion. Beskriv hypofysens strrelse, inddeling i en for og en baglap, beliggenhed, forbindelse til

hypothalamus samt funktionen af bde for- og baglap.

Beskriv virkningen af FSH, LH, TSH, ACTH, vksthormon, prolaktin, MSH, ADH og oxytocin.

Beskriv skjoldbruskkirtlens beliggenhed, form, opbygning og funktion. Beskriv virkningen af T3 og T4 samt calcitonin. Beskriv skjoldbruskkirtlernes antal, beliggenhed og funktion. Beskriv parathormons virkning. Beskriv de langerhanske celleers opbygning, beliggenhed og funktion. Beskriv insulin og glukagons dannelsessted og virkning. Beskriv binyrernes form, beliggenhed, opbygning og funktion. Beskriv effekten af aldosteron, cortisol, knshormoner samt adrenalin og noradrenalin fra

binyrerne.

Beskriv virkningen af strogen og progesteron

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 14 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

Beskriv forskellen p hvor fedtoplselige (steroide hormoner) og vandoplselige hormoner kobler til receptorer i mlcellerne.

Beskriv princippet i positiv og negativ feedback og angiv eksempler herp.

Beskriv at endokrine celler kan forekomme som enkelte celler (f.eks. G-celler i maveskken), som specifikt vv i et organ med en anden funktion (f.eks. de Langerhanske er i bugspytkirtlen) samt som egentlige organer (f.eks. hypofysen).

Beskriv D-vitamins dannelse i huden og optagelse i tarmen. Beskriv hvor D-vitamin omdannes til aktivt vitamin D samt angiv virkningen af D-vitamin.

Angiv beliggenheden af koglekirtlen samt dens funktion.

KREDSLBET OG HJERTET

Angiv blodkredslbets forgreninger (arterier, arterioler, kapillrer, venoler og vener) og forlb i forhold til hinanden.

Beskriv det store og det lille kredslbs funktion. Tegn det anatomiske forlb af det store og det lille kredslb samt navngive hjertekamre og kar i

systemerne.

Beskriv det vasomotoriske centers beliggenhed og funktion.

Beskriv blodkredslbets funktion.

Angiv at blodkredslbet for nogle organer kan variere fra den generelle opbygning med dobbelt blodforsyning, funktionelle endearterier og arteriovense anastomoser. Giv eksempler p alle variationer.

Beskriv beliggenheden og funktionen af sinus caroticus og glomus caroticum.

Hjertet:

Beskriv hjertets strrelse, beliggenhed og relationer til andre organer, opbygning samt funktion. Angiv det funktionelle blods vej gennem hjertet. Beskriv hjertevggens opbygning og hjertets nutritive blodforsyning. Angiv den mngde blod, som ernrer hjertet som funktion af minutvolumen. Beskriv opbygningen af de forskellige typer hjerteklapper, deres beliggenhed og funktion. Angiv den normale hvilepuls samt maxpuls pr minut.

Beskriv hjertets ledningssystem mht. opbygning og funktion.

Beskriv hjertets nerveregulation.

Arterier:

Beskriv arterier og arteriolers opbygning og funktion. Angiv at arterioler er modstandskar Angiv navnene p de kar p arme og ben, hvor pulsen kan mles. Angiv det normale blodtryk mlt p overarmen(a. brachialis).

Arteria (ental) kan forkortes a. og arteriae (flertal) kan forkortes aa. Angiv navne, forsyningsomrde og beliggenhed for flgende arterier: - arteriae coronariae (kranspulsrerne)

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 15 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

- aorta (ascendens, arcus, descendens) - arteria carotis (communis, interna og externa) - arteria subclavia - arteria axillaries - arteria brachialis - arteria radialis - arteria ulnaris - arteria mesenterica superior - arteria mesenterica inferior - arteriae renales - arteria hepatica - arteria iliaca (communis, interna, externa) - arteria femoralis - arteria poplitea - arteria tibialis posterior - arteria dorsalis pedis

Kapillrer:

Angiv at kapillrer er udvekslingskar. Beskriv kapillrernes strrelse, opbygning og funktion. Angiv, at de rde blodlegemer ikke har nogen kerne og mitochondrier, nr de er modne..

Beskriv det parakapillre kredslb.

Vener:

Beskriv venernes opbygning og funktion. Angiv at vener er kapacitanskar. Angiv trykforholdene i venerne. Beskriv underekstremiteternes vense aflb herunder underbenets superficielle venedrnage via

perforanterne til de profunde vener.

Beskriv forekomsten af veneklapper samt deres funktion. Beskriv muskel- og thorax-pumpen (tilsammen venepumpen). Angiv hvilke organer, der sender blod til vena porta (portren).

Vena (ental) kan forkortes v. og venae (flertal) kan forkortes vv. Angiv navne, drneringsomrde samt beliggenhed for flgende vener: - vena jugularis - vena brachialis - vena cephalica - vena axillaris - vena subclavia - vena cava superior og inferior - vena azygos systemet (vena azygos, vena hemiazygos og vena hemiazygos accessoria) - vena poplitea - vena saphena magna - perforanterne - vena femoralis - vena iliaca (interna, externa og communis)

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 16 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

- vena hepatica - vena lienalis (splenica) - vena renalis - vena mesenterica superior - vena mesenterica inferior - vena porta

Lymfesystemet:

Beskriv lymfekarrenes funktion, beliggenhed samt forlb i kroppen herunder hvordan de begynder og hvordan de slutter i venerne ved halsroden.

Beskriv lymfekarrenes klapper samt deres funktion. Angiv mlkebrystgangen (ductus thoracicus) samt cisterna chylis funktion. Tegn lymfesystemet incl. de asymmetriske drneringsomrder og angiv beliggenheden af

lymfeknuderne, cisterna chyli samt mlkebrystgangen.

Angiv lymfens sammenstning.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 17 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

BLODET

Angiv at blodet bestr af plasma og celler samt angiv de forskellige blodcelletyper. Beskriv plasmaets bestanddele. Beskriv de forskellige plasmaproteiners (f.eks. transportproteiner, hormoner, antistoffer)

dannelsessted og funktioner.

Beskriv de rde blodlegemers strrelse, opbygning, funktion, middellevetid, nedbrydningssted og produktionsregulation.

Angiv funktionen af hmoglobin. Definer hmatokrit. Angiv de ndvendige stoffer for produktion af rde blodlegemer (vitaminer, hormoner mm.) Angiv hvor hvide og rde blodlegemer samt blodplader dannes. Angiv hvor man finder rd knoglemarv hos voksne. Angiv inddelingen af hvide blodlegemer i lymfocytter (B-celler, T-celler samt NK-celler),

monocytter samt granulocytter (neutrofile, eosinofile samt basofile) og beskriv kort deres funktion.

Angiv blodpladernes opbygning, funktion samt dannelsessted.

Beskriv blodets funktion.

Definer plasma og serum.

Angiv mngden af rde blodlegemer i en mikroliter blod.

Angiv dannelsessted for de rde blodlegemer hos fosteret.

Angiv mngden af hvide blodlegemer i en mikroliter blod.

Beskriv monocytters evne til at vandre ud af blodbanen og omdannes til makrofager.

Angiv mngden af blodplader i en mikroliter blod.

Beskriv hvordan blodet koagulerer (strkner).

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 18 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

FORSVARSSYSTEMET

Angiv forsvarssystemets inddeling i det specifikke og det uspecifikke forsvar. Angiv hvor i kroppen man finder lymfoidt vv. Angiv definitionerne p begreberne antistof og antigen. Angiv inddelingen af immunforsvaret i det humorale og det cellulre forsvar. Beskriv hvilke celler og stoffer, der hrer til hhv. det humorale og det cellulre forsvar. Angiv inddelingen af lymfocytter i B- og T-lymfocytter. Angiv inddelingen af T-lymfocytter i T-hjlper celler, T-drber celler, T-suppressor celler og T-

memory celler og beskriv alle cellernes specifikke funktion.

Angiv at B-lymfocytter under antigen stimulation bliver til plasmaceller og B-memory celler og beskriv cellernes specifikke funktion.

Angiv at immunoglobuliner inddeles i IgM, IgG, IgA og IgE samt beskriv hvor i kroppen de forekommer samt hvad deres funktion er.

Angiv forskellen p et primrt og et sekundrt immunrespons. Beskriv makrofagens rolle i immunforsvaret bde det specifikke og det uspecifikke.

Beskriv forskellige former for uspecifikt forsvar.

Beskriv en lymfeknudes opbygning, typiske beliggenhed, strrelse og funktion.

Beskriv miltens beliggenhed, strrelse, form, opbygning og funktion.

Beskriv brisselens beliggenhed samt strrelse i forhold til alder og funktion.

Beskriv lymfocytternes udvikling i knoglemarv, brissel og de perifere lymfoide organer.

Beskriv komplementsystemets virkemde.

Beskriv cellulr immunitet.

Beskriv humoral immunitet.

FORDJELSESSYSTEMET

Angiv alle dele af fordjelseskanalen fra mund til anus. Beskriv opbygningen af fordjelseskanalens vg med de 4 lag. Beskriv tarmens peristaltik. Angiv hvor meget vske, der indtages i dgnet. Angiv hvor meget fordjelsessaft, der produceres i dgnet og hvor meget heraf der optages i

kroppen igen og hvor meget der udskilles med affringen i dgnet.

Beskriv fordjelsen i mundhulen (kemisk og mekanisk), herunder funktionen af tnder, tunge og mundspytkirtler.

Beskriv maveskkens beliggenhed, form, strrelse. Tegn maveskken og angiv beliggenheden af fundus, corpus, pars pylorica, store kurvatur, lille

kurvatur, mavemund, og maveport.

Beskriv maveskkens opbygning og indhold af hovedceller, parietalceller, bgerceller og G-celler samt disse cellers funktion.

Angiv hvorledes parietalcellens sekretion af saltsyre kan blokeres p 3 mder. Beskriv maveskkens funktion. Beskriv tolvfingertarmens form, lngde, beliggenhed og funktion.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 19 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

Angiv funktionen af tolvfingertarmsprodukterne enterogastron, enterokinase, cholecystokinin-pancreozymin og sekretin.

Beskriv bugspytkirtlens beliggenhed, form og opbygning i en eksokrin og en endokrin del. Angiv funktionen af bugspytkirtlens eksokrine produkter dvs. bicarbonat (HCO3-), amylase,

trypsin og lipase.

Angiv navnet p og beskriv forlbet og udmundingen af ductus pancreaticus i tolvfingertarmen. Beskriv jejunums og ileums lngde, beliggenhed og funktion. Beskriv tyktarmens form, lngde, inddeling og funktion. Angiv affringens sammenstning. Beskriv leverens beliggenhed, form, farve, makroskopiske opbygning, funktion, dobbelte

blodforsyning og forbindelse til galdeblren.

Beskriv opbygningen af en leverlobulus samt en Glissonsk triade (leverens mikroskopiske opbygning).

Angiv galdevejenes navne og forlb fra galdegangen til tolvfingertarmen. Beskriv galdeblrens beliggenhed, form, strrelse og funktion. Angiv galdens bestanddele. Angiv hvilke organer der leverer blod til portren, som transporterer det funktionelle blod til

leveren.

Beskriv fordjelseskanalens relationer til andre organer.

Angiv de 3 parrede mundspytkirtlers beliggenhed, udmunding og funktion.

Angiv mundens indhold af tnder bde mlketnder og det voksne tandst.

Angiv beliggenheden af svlgets lymfatiske vv inkl. mandlerne og angiv vvets funktion.

Beskriv synkningsprocessen.

Beskriv spiserret mht. form, lngde, beliggenhed og funktion.

Beskriv regulationen af maveskkens sekretion og tmning.

Beskriv kort, hvordan blindtarmen (appendix vermiformis) er opbygget og hvor den ligger.

Beskriv defkationsmekanismen.

Beskriv hvordan galdeblren og bugspytkirtlen stimuleres til udtmning af deres produkter efter indtagelse af et mltid.

Beskriv hvordan portresystemet har kommunikation med vena cava systemet.

STOFSKIFTET OG ENERGIOMSTNINGEN

Beskriv at der bruges energi til kroppens vkst, vedligeholdelse, varmeudvikling, bevgelse og aktive membrantransportmekanismer.

Angiv mitochondriernes betydning for energiproduktionen. Beskriv under hvilke former cellerne kan opbevare energi (fx ATP, CrP, glykogen, lipid). Beskriv enzymernes funktion. Angiv definitionen p anabolisme, katabolisme og metabolisme. Angiv inddelingen i energirige nringsstoffer og ikke-energirige nringsstoffer. Beskriv hvilke vigtige omdannelser der sker med kulhydraterne, proteinerne samt fedtstofferne i

kroppen og hvad omdannelsesprodukterne bruges til.

Angiv fedtstoffers betydning som energilager. Angiv definitionen af en essentiel og en ikke essentiel aminosyre.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 20 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

Angiv det totale antal af aminosyrer samt antallet af essentielle aminosyrer af betydning for menneskekroppen.

Beskriv forskellen i energiudvinding af henholdsvis aerob og anaerob forbrnding af glucose. Angiv kulhydraters betydning som brndstofmolekyler og brndstoflager. Angiv at vske tilfres kroppen fra indtaget fast fde, vske samt fra egne kirtler og slimhinder. Angiv at vskeudskillelse sker gennem urinveje, affring, hud og lunger. Beskriv menneskets indhold af vske samt dennes fordeling inde i og udenfor cellerne samt

fordelingen af vske i og uden for blodbanen.

Angiv definitionen p vitaminer. Angiv inddelingen af vitaminer i vandoplselige og fedtoplselige. Beskriv intrinsic factors (IF) betydning for optagelse af B12 vitamin i ileum samt hvor IF

produceres.

Angiv funktionen af co-enzymer.

Angiv navnene p de vigtigste enzymer i tarmene, som nedbryder de energirige nringsstoffer samt angiv, hvor disse processer finder sted.

Angiv de 3 energirige nringsstoffers energimngde pr. gram stof.

Angiv fdevarer med hjt indhold af hhv. kulhydrater, proteiner og fedt.

Angiv fdevarer med hjt indhold af hhv. mttede og umttede fedtsyrer.

Beskriv hvilke energirige nringsstoffer man hovedsagelig omstter i hvile, under arbejde og ved faste.

Beskriv hvordan fdeindtagelsen reguleres.

Beskriv hvad der sker i kroppen, hvis man spiser mere/mindre protein end man skal bruge.

Angiv ud fra hvilke stoffer kroppen er i stand til at producere glucose og under hvilke omstndigheder dette sker.

Angiv natriums (Na), kaliums (Ka), klors (Cl), calciums (Ca), fosfors (P), jerns (F), magnesiums (Mg) og jods (I) forekomst og betydning for kroppen.

Angiv definitionen p sporstoffer.

Angiv hvilke levnedsmidler, der i Danmark har et vsentlig indhold af kobolt, mangan, selen, molybdn, zink og kobber.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 21 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

URINORGANERNE

Angiv inddelingen af urinorganerne i nyrer, urinledere, urinblre og urinrret. Beskriv nyrernes form, strrelse, beliggenhed, funktion og relationer til andre organer. Beskriv nyrens makroskopiske og mikroskopiske opbygning (nefronet). Angiv hvor meget blod nyren modtager pr minut. Angiv antallet af nefroner pr. nyre. Beskriv nefronets funktion i detaljer. Beskriv blrens beliggenhed, form, opbygning, kapacitet, relation til andre organer for begge

kn og funktion.

Angive at mandens urinrr er S-formet og forlber gennem prostata.

Angiv ikke sygelige afvigelser i nyrens lokalisation og form.

Beskriv hvor meget prurin der dannes pr. dgn og angiv prurinens bestanddele.

Beskriv nyrebkkenets beliggenhed, form og funktion.

Beskriv urinledernes beliggenhed, lngde, form, opbygning og funktion.

Beskriv nerveforsyningen til urinblren og vandladningsmekanismen, inkl. hvordan denne modnes, fra det lille barn til den voksne.

NDEDRTSSYSTEMET

Angiv hvilke strukturer, der hrer til den ledende del, ndedrtsdelen og ventilationsmekanismen af ndedrtssystemet.

Angiv, hvor man definitorisk skelner mellem vre og nedre luftveje. Angiv hvilket strukturer, der hrer til hhv. de vre og de nedre luftveje. Angiv beliggenheden af bihulerne. Beskriv nsehulens form, opbygning, funktion, beliggenhed samt forbindelse til bihuler og

trekanalen.

Beskriv svlgets opbygning, inddeling, funktion, beliggenhed, indhold af lymfatisk vv, relationer til andre organer, forbindelse til mellemret samt funktionen af denne forbindelse.

Beskriv luftrrets lngde, opbygning, form, funktion, beliggenhed og relation til andre organer. Beskriv hovedbronkiernes strrelse, funktion og beliggenhed. Beskriv bronkietrets opbygning, forgreninger og funktion. Angiv de vsentligste ndedrtsmuskler. Beskriv lungehindernes funktion, beliggenhed, opbygning inkl. pleurarummet og dets

trykforhold.

Beskriv transporten af ilt fra lunge til vv. Angiv ndedrtsfrekvensen i hvile samt det normale tidalvolumen. Beskriv respirationscenterets beliggenhed og funktion.

Beskriv hoste, samt under hvilke omstndigheder hoste udlses.

Beskriv strubens opbygning og funktion.

Angiv stemmelbernes beliggenhed, funktion og nerveforsyning.

Beskriv alveolernes strrelse, opbygning, funktion, blodforsyning og beliggenhed.

Beskriv vejrtrkningsmekanismen.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 22 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

Beskriv lungernes forsvarssystem inkl. funktionen af de alveolre (stationre) makrofager.

Beskriv kultveiltens dannelsessteder og transporten til lungerne.

Angiv definitionen p dead space (det dde eller skadelige rum).

Angiv at der forekommer acetonelugt i udndingsluften ved faste og ved sukkersyge.

REPRODUKTIONSORGANERNE

Mandlige knsorganer:

Angive hvilke mandlige knsorganer, der hrer til de indre og de ydre knsorganer. Beskriv testiklernes form og strrelse, opbygning samt funktion. Angiv bitestiklernes beliggenhed, funktion og lngde. Angiv sdledernes beliggenhed, funktion og lngde. Angiv sdblrernes beliggenhed og funktion og lngde. Beskriv blrehalskirtlens beliggenhed, strrelse og funktion. Angiv sdens sammenstning. Angiv antallet af sdceller i en sdudtmning. Beskriv dannelsen af sdceller. Angiv strrelsen p en sdcelle. Angiv hvor lnge sdcellen kan overleve i kvinden efter et ubeskyttet samleje. Beskriv resultatet af meiosen med hensyn til sdcellernes kromosomantal og genotype. Beskriv den mandlige hormonproduktion i testiklerne herunder regulationen. Beskriv hvad der sker med sdcellerne og hormonproduktionen, hvis testiklerne forbliver i

bughulen (kryptorchisme).

Beskriv hvordan det mandlige knshormon regulerer sdproduktionen og udviklingen af de sekundre knskarateristika.

Beskriv hypofysens regulation af det mandlige knshormon.

Beskriv penis opbygning.

Beskriv pungens opbygning og funktion.

Beskriv erektionen og ejakulationen.

Beskriv vandringen af testiklerne og bitestiklerne i fostertilvrelsen.

Kvindelige knsorganer:

Angiv hvilke kvindelige knsorganer, der hrer til de indre og de ydre knsorganer. Beskriv ggestokkenes form og strrelse, beliggenhed og funktion. Beskriv livmoderens form, funktion, beliggenhed, opbygning (slimhinde, glat muskulatur og

bughinde).

Tegn en livmoder og angiv inddelingen i (fundus, corpus og livmoderhalsen). Beskriv skedens form, beliggenhed samt sure milj. Tegn beliggenheden af de store og de sm skamlber samt klitoris og urinrrsbningen hos

kvinden.

Beskriv udviklingen af folliklen under menstruationscyklus. Beskriv glsning og dannelse af det gule legeme. Angive antallet af gceller som en kvinde normalt udvikler i lbet af et helt liv. Beskriv resultatet af meiosen med hensyn til gcellernes kromosomantal og genotype. Angiv gcellens strrelse.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 23 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

Angiv hvor lnge en gcelle er befrugtningsdygtig efter glsningen. Beskriv ggets vej fra ggestok til livmoder efter glsning. Angiv hvor befrugtningen normalt finder sted. Angiv hvor mange dage den normale menstruationscyklus varer. Angiv hvor mange milliliter blod der udstdes ved en normal menstruation. Beskriv hvordan de kvindelige knsorganers produktion af knshormoner er underlagt

hypofysens overordnede styring.

Beskriv virkningen af de kvindelige knshormoner og udviklingen af de sekundre kvindelige knskarakterer.

Angiv at HCG (humant choriongonadotropin) dannes under graviditeten, udskilles i urinen og kan bruges ved en graviditetstest.

Angiv svangerskabets normale varighed. Beskriv p-pillers virkningsmekanisme. Beskriv opbygningen af brysterne samt hvordan de ndrer sig under graviditet og hvilke

hormoner der forrsager dette.

Beskriv faserne i kvindens menstruationscyklus med angivelse tidspunktet for glsning, temperaturndring, hormonelle ndringer og tidssvarende forandringer i livmoderslimhinden.

Beskriv beliggenheden og funktionen af moderkagen.

Angiv fosterets udviklingsstadie i 12. graviditetsuge.

Angiv at fosterets hjertelyd kan hres med et trstetoskop fra uge 20.

Angiv at de frste fosterbevgelser kan fles fra omkring uge 18-20.

Beskriv hormonndringer under graviditeten.

Beskriv hvordan nedlbsrefleksen stimuleres af barnets suttebevgelser.

Beskriv menopause og klimakterium.

SANSEORGANERNE

je:

Tegn et tvrsnit gennem jet med angivelse af senehinde, rehinde, nethinde med den blinde plet og den gule plet, glaslegeme, linse, bagkammer, regnbuehinde, pupil, strlelegeme, forkammer og hornhinde.

Angiv jets brydende medier. Beskriv jets akkomodations- og adaptationsevne. Beskriv stavenes og tappenes beliggenhed og funktion. Angiv produktionsstedet og aflbet for kammervandet. Angiv jenlgenes opbygning og funktion. Angiv jenbrynenes funktion.

Beskriv synsnervernes overkrydsning i chiasma opticum, herunder hvilket synsfelt og nethindebillede, der opfattes i hvilken side af storhjernens nakkelapper.

Angiv beliggenheden af fedtlegemet samt jenmusklerne.

Angiv funktionen og nerveforsyningen til de 6 jenmuskler.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 24 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

re:

Beskriv opbygningen og funktionen af det ydre re, mellemret samt det indre re. Beskriv beliggenheden og funktionen af det eustachiske rr.

Angiv lydblgens vej gennem ret til sansecellerne i det indre re samt angiv nerveimpulsens forlb til hrecentrene i storhjernens tindingelapper.

Beskriv hvordan ligevgtssansen registreres i det indre re samt angiv nerveimpulsens forlb til balancecenteret i lillehjernen.

Smag:

Tegn tungen og angiv hvilke afsnit, der opfatter smagskvaliteterne sdt, surt, salt og bittert.

Lugt:

Angiv hvor lugte opfanges af specialiserede celler samt angiv nerveimpulsens forlb til CNS hvor lugte registreres og tilknyttes kvalitet.

Hud:

Angiv at huden beklder hele kroppens ydre overflade, er kroppens strste organ og udgr 15 % af kropsvgten.

Angiv at huden kan inddeles i overhud, lderhud og underhud. Beskriv overhudens, lderhudens og underhudens opbygning og funktion.

Beskriv hudens indehold af sanselegemer for tryk, berring, smerter og temperatur.

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 25 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

BEVGEAPPARATET

Angiv at muskelceller har en speciel evne til at trkke sig sammen og beskriv opbygningen af den kontraktile enhed (sarcomeret) med bl.a. mikrofilamenterne aktin og myosin.

Angiv at muskulatur kan inddeles i skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur. Beskriv bindevvs forekomst, opbygning og inddeling (i lst og fast bindevv) med eksempler. Angiv funktionen af fibroblaster, fibrocytter, makrofager og fedtcellers funktion. Angiv at brusk inddeles i hyalin-, fibrs- og elastisk brusk samt angiv hvor disse brusktyper

forekommer.

Beskriv knoglevvets funktion, herunder knoglecellerne osteoblaster, osteoklaster og osteocytters funktion.

Angiv at det svampede knoglevv indeholder bloddannende vv (den rde knoglemarv) og fedtvv (den gule knoglemarv).

Angiv inddelingen af knogler i rrknogler, flade knogler og uregelmssige knogler samt giv eksempler p knogler i de forskellige kategorier.

Angiv hvordan en rrknogle vokser i tykkelsen samt i lngden. Angiv definitionen p et led. Angiv at led inddeles i ugte og gte led og beskriv opbygningen og forekomsten af begge

typer.

Angive at gte led kan inddeles i kugleled, hngselled, drejeled, glideled, gled samt saddelled og angiv eksempler p hvor disse led findes i kroppen.

Beskriv forekomst, opbygning, funktion og nervestyring af skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur.

Beskriv knoglevvs opbygning af svampet (substantia spongiosa) og kompakt (substantia compacta) knoglevv.

Beskriv forbeningsprocessen for rrknogler i korte trk.

Beskriv skelettets funktion.

Tegn en klassisk rrknogle og angiv de to endestykker (epifyser) midterstykket (diafysen) samt hos brn ogs 2 spifyseskiver.

Angiv navn, type og beliggenhed af flgende knogler: underkbe, ryghvirvler, ribben, brystbenet, skulderblade, ngleben/kraveben, overarmsknogle, albuebenet, spolebenet, hndrodsknogler, mellemhndsknogler, fingerknogler, hofteben/bkken, korsben, lrben, knskaller, skinneben, lgben, rulleben, hlben, bdben, kileben (mediale, intermedire og laterale), terningeben, mellemfodsknogler og tknogler.

Angiv hvilke bevgelser der kan foretages i de 6 gte ledtyper.

Beskriv rygsjlens opbygning med ryghvirvler, disci, kyfoser og lordoser.

Beskriv rygsjlens bevgelser og funktion.

Tegn en typisk ryghvirvel og angiv tvrtappe, torntap, hvirvelkanal, hvirvellegeme, hvirvelbue samt artikulerende processer til facetleddene.

Beskriv funktionen af tvrstribet skeletmuskulatur.

Beskriv statisk og dynamisk muskelarbejde.

Musklerne markeret med skal kendes i eksamenssituationen (bde del A og B) med hensyn til: - beliggenhed (anatomisk lokalisation p kroppen) - dyb eller overfladisk beliggenhed

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 26 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

- hvilke led musklen virker over - hvilke bevgelser muskelkontraktionen medfrer p leddet

Flgende muskler er organrelaterede og skal derfor prioriteres hjt under indlringen, idet de anvendes

i det daglige arbejde som zoneterapeut. Kun de med markerede muskler er pensum ved eksamen. Lunge: m. serratus anterior m. coracobrachialis

m. deltoideus

diagphragma Tyktarm: m. tensor fasia lata

hasemusklerne (m. biceps femoris, m. semitendinosus, m. semimembranosus)

m. quadratus lumborum

Mave: m. pectoralis major

m. levator scapula

m. sternocleidomastoideus m. semispinalis og m. splenius capitis m. brachioradialis

Milt: m. latissimus dorsi

m. trapezius

m. opponens pollicis

m. triceps brachii

Hjerte: m. subscapularis

Tyndtarm: m. quadriceps femoris

m. rectus abdominis m. obliquus abdominis internus og externus Blre: m. peroneus brevis og longus m. sacrospinalis

m. tibialis anterior m. tibialis posterior

Nyre: m. psoas major

m. trapezius

m. iliacus

Kredslb: m. gluteus medius

m. adductor magnus, brevis og longus m. piriformis

m. gluteus maximus Endokrin: m. teres minor

m. sartorius m. gracilis

m. soleus

m. gastrocnemius Galdeblre: m. deltoideus m. popliteus Lever: m. pectoralis major m. rhomboideus

Ren: m. supraspinatus Du: m. teres major

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 27 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

Ikke organrelaterede muskler, som ogs er pensum ved zcd eksamen i anatomi og fysiologi.

m. biceps brachii Eleven skal kunne placere fodslens muskler i det korrekte lag (lag 1 til 4). Individuel funktion af fodens muskler giver ingen mening, da de alle fodens muskler medvirker til at stabilisere foden og give balance under gang. Det er som zoneterapeut vigtigt at vide, at man masserer p andet end zoner under foden.

m. flexor digitorum brevis

m. abductor hallucis

m. abductor digiti minimi

m. quadratus plantae

mm. lumbricales

m. flexor hallucis brevis

m. adductor hallucis

m. flexor digiti minimi brevis

PENSUMBESKRIVELSE I ANATOMI & FYSIOLOGI

Side 28 af 28

Copyright 2011 mangfoldiggrelse af indholdet, eller dele heraf, er i henhold til lov om dansk ophavsret ikke tilladt uden forudgende skriftlig tilladelse fra eschool. Dette glder enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, fotokopiering eller overfrsel til elektronisk medie

TVRFYSIOLOGISKE EMNER

Kroppens temperaturregulering.

Kroppens blodtryksregulation.

Kroppens regulation af syre-base balancen.

Kroppens regulation af ndedrttet.

Kroppens omstilling ved hrdt fysisk arbejde (anaerobt muskelarbejde).