�

Aktiv Rundt

i dAnmARk2006

3.-10. klasse

�

IndledningHæftet du nu har i hånden er et inspirationshæfte lavet til lærerne i �.-10. klasse i forbindelse med aktivitetskampag-nen ”Aktiv rundt i Danmark”. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men kan også bruges udover dette i den almindelige idrætsundervisning. Der er lavet et eget hæfte for lærere i 1.-2. klasse.

Hæftet, som er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, kan tillige indgå som undervisningsmateriale i Danmarks Idræts-Forbunds kursusvirksomhed.

Aktiv rundt i Danmark arrangeres af CVU Sønderjylland. Indsatsen støttes af Danmarks Idræts-Forbund, Fødevare- styrelsen og Tress. Indsatsen er første tiltag fra Skoleidrættens Udviklingscenter, et samarbejde mellem CVU Sønderjylland og Dansk Skoleidræt. Aktiv rundt i Danmark er en sjov konkurrence, hvor det gælder om at være den klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod elever i 1.-10. klasse (7-15 år) og vil foregå i perioden 25. september til 1�. oktober 2006.

Målet med kampagnen er at få flest muligt i gang med fysisk aktivitet og spise sund mad i løbet af de uger, som kampagnen strækker sig over. Hver elev skal være aktiv mindst en time hver dag. For at motivere til dette arrangeres en konkurrence mellem de deltagende klasser på hvert enkelt klassetrin. Målet for hver klasse er at ”bevæge sig” rundt i Danmark i løbet af kampagneperioden.

Inspirationshæftet er lavet for at give inspiration til idrætslærere/lærere, både i den daglige undervisning og for-bindelse med Aktiv rundt i Danmark. Hæftet er bygget op i 7 forskellige kapitler/temaer. I hvert kapitel tager vi udgangspunkt i fælles mål for idræt, og ønsker at give bud på hvilke aktiviteter man kan lave for at nå de fælles mål for idræt indenfor dette tema. Vi ønsker også at give bud på, hvordan man kan differentiere undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Til slut kommer vi med forslag til hvordan aktiviteterne evalueres. Vi giver også tips til litteratur og interessante Internet sider. Se www.aktivrundti.dk for mere information.

kapitel 1, ”når bolden er rund”Hæftet starter med ”Når bolden er rund”, som viser forskellige varianter af boldspil. Det handler om individuelle færdigheder med bolden, om at spille med andre og om at spille mod andre. Det er boldspil, boldbasis, teambold og spiludvikling for små og store boldspillere. Kapitlet er delt op efter klassetrinnene �.-5. klasse, 6.-7. klasse og 8.-10. klasse. For hvert klassetrin gennemgås de fælles mål for disse klassetrin, forslag til aktiviteter, undervisnings-differentiering og evaluering. Til sidst kommer litteraturhenvisning og bilag. Eksemplet er bygget progressivt op, så de individuelle færdigheder er beskrevet i �.-5. klassetrin, småspil i 6.-7. klassetrin og i 8.-10. klasse tages der udgangspunkt i større spil.

kapitel 2, ”Legen med i redskabsgymnastik” Her vil der blivet givet bud på, hvordan legen kan inddrages i redskabsgymnastikken på klassetrinnene �.-5. klasse, 6.-7. klasse og 8.-10. klasse. Redskabsgymnastik indeholder helt særlige muligheder for at lære at tumle sin krop. De mange alsidige påvirkninger – som fx rotationer, lange svæv, skruebevægelser, støtte på armene med mere – adskiller sig fra de påvirkninger kroppen erfarer i både boldspil, atletik, svømning, dans og friluftsaktiviteter. Den kropskontrol, der udvikles i gymnastikkens spring og behændighedsøvelser, er unik i idrætten. Hensigten med dette kapitel er at inddrage den kropslige leg i redskabsgymnastikken – især fordi der i legen kan skabes et fundament for læring af andre gymnastiske færdigheder. I kapitlet gives der en præcisering af trinmål i relation til redskabsgymnastikken, og der gives eksempler på opvarmningslege til anvendelse på alle klassetrin. Kapitlet forholder sig løbende til undervisningsrollen, organisering, differentiering og evaluering.

kapitel 3, ”Rytmedunke og rytmedrenge””Rytmedunke og rytmedrenge” giver først og fremmest eksempler på undervisning i emnet musik, bevægelse og udtryk – eksempler som er lette at gå til også for den underviser, som er uerfaren i emnet. Kapitlet er altså ikke for eksperten, men for novicen. Kapitlet præsenterer eksempler på rytmiske danse og aktiviteter, der alle tager udgangspunkt i trinmål for de forskellige klassetrin. For overskuelighedens skyld er de rytmiske danse og lege placeret i to kategorier: �.-5. klasse og 6.-10. klasse. Men i praksis kan de præsenterede lege og danse anvendes og sprede glæde både i �. som i 10. klasse. Kapitlet forholder sig til underviserrolle, progression, differentiering og evaluering.

5

kapitel 4, ”tværfaglighed og idræt”Dette kapitel handler om tværfaglighed og idræt. Kapitlet har til formål at sprede inspiration og motivation til landets folkeskolelærere med henblik på at tænke utraditionel undervisning ved hjælp af idræt - underforstået bevægelse og leg. Kapitlet giver ideer til, hvordan man som folkeskolelærer kan være med til at forandre den stillesiddende dagligdag hos eleverne ved at skabe bevægelsesvaner, hvor kroppen eksempelvis inddrages i ind-læringen af grammatiske regler eller matematiske formler. Både under de Fælles Mål for idræt og de generelle Fælles Mål opfordres der til tværfagligt samarbejde, og i dette kapitlet ønsker vi at give bud på, hvordan det kan gøres. Kapitlet er delt op i afsnit efter klassetrinnene �.-5. klasse, 6.-7. klasse og 8.-10. klasse. I hvert afsnit er der to til tre bevægelsesaktiviteter, der fokuserer på bevægelse, leg og faglig kompetence. Løbende i kapitlet præsenteres eksempler på variation af bevægelsesaktiviteterne. Kapitlet afsluttes med et afsnit om differentiering og flere muligheder for variation samt et afsnit om evaluering.

kapitel 5, ”Adventure Race – udfordringer i naturen”Her gives en indføring i Adventure Race, som er et løb, der indebærer holdsamarbejde, alsidige udfordringer i naturen og fysisk udholdenhed. Denne kombination placerer Adventure Race som friluftssport, dvs. en hybrid af sport og friluftsliv. Adventure Racing kendes også under betegnelsen idrætscross eller multisport, og disciplinen er et forholdsvis nyt og ubeskrevet blad i skoleidrætten. En naturlig del af ethvert adventure race er elevernes egen orientering fra sted til sted. Det kan derfor lette forståelsen af et adventure race ved at betragte det som et orienteringsløb krydret med alsidige udfordringer. I kapitlet vil trinmålene i idrættens Fælles Mål blive beskrevet – dvs. hvilke udfordringer (eller læringsmuligheder) vi kan give skolebørn ved at anvende Adventure Race i skoleidrætten. Der vil blive givet et eksempel på afviklingen af et Adventure Race, og til forskel fra andre kapitler tager dette kapitel kun udgangspunkt i et eksempel på Adventure Race – 9. klassetrin. Kapitlet giver også retningslinjer for, hvilke didaktiske overvejelser underviseren bør gøre sig, og forholder sig til differentiering og evaluering. kapitel 6, ”kost og fysisk aktivitet”Dette kapitel sigter mod at give viden om hvad, hvorfor og hvordan man bør spise og drikke før, under og efter man dyrker motion, træner eller i det hele taget er fysisk aktiv. Kapitlet ligger i sin opbygning op til at eleverne selv, gennem løsning af opgaver, skal reflektere over egne vaner og livsstil i forhold til sund kost og fysisk aktivitet. Til hver opgave er der beskrevet en eller flere løsningsmuligheder, så det er muligt for underviseren at differentiere undervisningen. Opgaverne er ikke rettet mod specielle klassetrin, så underviserens valg af opgavetype og løsnings-mulighed må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Nogle opgaver er suppleret med informerende tekst samt henvisning til Internetsider. Nogle opgaver skal løses på nettet. Nogle af opgaverne er forsynet med henvisning til bilag, der indeholder oplysninger, skemaer, uddybende kommentarer m.m. Den teori, der er knyttet til opgaverne og skal formidles til eleverne, uddybes med links og tips til læreren sidst i hvert afsnit.

kapitel 7, ”At stå på egne ben – om kropsbevidsthed, form og balance”Dette kapitel handler om test af koordination, balance, muskelstyrke, hurtighed og udholdenhed hos børn i forskellige alderstrin. Der bliver taget udgangspunkt i Trinmål for de forskellige klassetrin, og der gives bud på forskellige tests man kan gennemføre for at teste om målene er nået. Kapitlet tager også det at sætte sig mål op – og hvordan man når dem. At teste børns fysiske præstationsevne kan synes ekstra relevant i forhold til den megen debat om sundhed og manglende fysisk aktivitet, som vi i øjeblikket er vidner til, og de beskrevne tests kan selvfølgelig bruges i den kontekst, men testene kan også bruges for idrættens egen skyld. Uanset færdighedsniveau stiller næsten alle idrætsgrene væsentlige fysiske krav til idrætsudøveren, og en god fysisk form kan derfor skabe grundlaget for en god idrætspræstation. Jo bedre balance, koordination, kondition, styrke, hurtighed osv., jo bedre er forudsætningerne for at præstere i fx atletikkens discipliner, boldspil, gymnastik, skolegårdens lege mv.

Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet, og vil få mange gode ideer til din undervisning!

Venlig hilsen

Hilde Elise HansenProjektleder, CVU SønderjyllandAktiv rundt i Danmark

6

7

Indledning..............................................4

1..Når.bolden.er.rund!..........................9Indledning ....................................................................9�.-5. klasser .............................................................. 10

Trinmål ................................................................... 10Beskrivelse af ”Tivolibold” ................................. 10Differentiering ......................................................12Evaluering ..............................................................12

6.-7. klasser ................................................................12Trinmål ....................................................................12Beskrivelse af ”Gadebold” ..................................12Differentiering ......................................................1�Evaluering ..............................................................1�

8.-10. klasser .............................................................16Trinmål ....................................................................16Beskrivelse af rollespillet ”Norge vs. Brasilien – et fodboldrollespil” ..........................................16Differentiering ......................................................17Evaluering ..............................................................17

Litteratur .....................................................................17Bilag .............................................................................18

2..Legen.med.i.redskabs-.gymnastikken.......................................23Indledning ................................................................. 2�Trinmål ....................................................................... 2�Opvarmningslege..................................................... 2�Eksempler på legen med i redskabsgymnastikken ........................................... 2�

�.-5. klasse ........................................................... 2�Organisering, underviserrolle, differentiering og evaluering ............................256.-7. klasse ............................................................26Organisering, underviserrolle, differentiering og evaluering ............................288.-10. klasse .........................................................29Organisering, underviserrolle, differentiering og evaluering ............................�0

Litteratur ....................................................................�0

3..Rytmedunke.og.Rytmedrenge........ 31Indledning ................................................................. �1Opvarmningslege..................................................... �2Eksempler fra �.-10. klasse.................................... ��

�.-5. klasse ........................................................... ��6.-10. klasse .........................................................��

Didaktiske overvejelser ...........................................�6Improvisation .......................................................�6Underviserrollen ..................................................�6Undervisningsdifferentiering ............................�7Progression ..........................................................�7

Evaluering ..................................................................�7Litteratur ....................................................................�7

4..Tværfaglighed.og.idræt..................38Indledning .................................................................�8�.-5. klasse ...............................................................�9

Trinmål ...................................................................�9”Matematikbowling” ...........................................�9”Matematiklængdekast” ....................................�0”Engelsk hinkegrammatik” ................................. �1

6.-7. klasse ................................................................ �2Trinmål ................................................................... �2”Matematikmikado” ............................................ �2”Dansk stationstræning” ...................................��

8.-10. klasse .............................................................��Trinmål ...................................................................��”Dansk orienteringsløb” ....................................�5”Jagten på en kulturarv”.....................................�6

Differentiering og variation ...................................�7Evaluering ..................................................................�8Litteratur ....................................................................�8

5..Adventure.Race..–.udfordringer.i.naturen.....................49Indledning .................................................................�9Valg af læringsmuligheder ......................................�9Eksempel på et Adventure Race ........................... 51Didaktiske overvejelser ...........................................52Differentiering .......................................................... 55Evaluering .................................................................. 55Litteratur .................................................................... 55

6..Kost.og.fysisk.aktivitet...................56Indledning .................................................................56Kostråd og kostanbefalinger ................................. 57Kost- og væskeregistrering ....................................58Energibehov og energiforbrug ..............................59Hvor kommer energien fra? ...................................60Kost, væske og fysisk aktivitet .............................. 61Evaluering ..................................................................62Bilag ............................................................................6�

7..At.stå.på.egne.ben.-.om.krops-.bevidsthed,.form.og.balance..............67Indledning .................................................................67Trinmål .......................................................................68At sætte sig mål – og nå dem! ..............................68�.-5. klasser ..............................................................69

Beskrivelse af testene .........................................696.-7. klasser ............................................................... 70

Beskrivelse af testene ......................................... 718.-10. klasser ............................................................72

Yo-Yo udholdenhedstest (bip-test) ................72Coopertest (eller ”6 minutters test”) .............7�Åstrands step-test ..............................................7�

Differentiering ..........................................................7�Evaluering .................................................................. 7�Litteratur .................................................................... 7�

Indholdsfortegnelse

8

1..Når.bolden.er.rund!Af Lene B. terpSeminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev.Cand. scient i ”Idræt & Sundhed” fra Institut for Idræt & Biomekanik, Syddansk Universitet Odense. Fodboldtræner og instruktør i Dansk Boldspil Union, Fodboldtræner for 1. div. kvinder, Sønderjysk ElitesportTidligere: Højskolelærer, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Landsholdsspiller i fodbold

”Boldspil er noget særligt, det er en aktivitet og en verden for sig selv.Boldspil anvender et særligt symbolsprog. Det kræver en udviklet og alsidig intelligens at blive en dygtig boldspiller”

___________________________________________________________________

Halling & Fibæk, side 102

IndledningDette kapitel handler om boldspil. Det handler om individuelle færdigheder med bolden, om at spille med andre og om at spille mod andre. Det er boldspil, boldbasis, teambold og spiludvikling for små og store boldspillere. Bolden og boldspil kan være redskab til social læring, taktiske elementer, som samspil med andre, motorik, individuelle færdigheder med bolden, kommunikation og følelsesmæssige aspekter.Er boldspil kun fodbold, håndbold, volleyball og basketball? Og er det kun ”rigtig” fodbold, hvis vi spiller 11 mod 11? Der er ganske vist et færdigt spil, som hedder ”11-mands-fodbold”, men i princippet er ”11-mands-fodbold” et spil med utallige en mod en, to mod to og tre mod tre situationer, som foregår på forskellige områder af banen. Disse situationer stiller krav til den enkelte spillers evne til at tæmme, drible, sparke og aflevere bolden. Samtidig skal spilleren orientere sig i forhold til med- og modspillere. Modspillere, som forsøger at forhindre ham/hende i at udføre færdighederne, og medspillere, som skal hjælpe, så det bliver muligt at score mål, bibeholde bolden mv. Spilleren skal kunne kontrollere bolden, se/finde medspillere – som ofte er i bevægelse – og derefter aflevere til dem, uden at modspillere bryder afleveringen. Dette er vilkårene i de fleste holdboldspil. Hold-boldspil stiller krav til elevens spilforståelse, som er evnen til at forstå sit eget spil, medspillernes spil og modstandernes spil, men det handler også om at have en metodik for at komme frem til løsninger, at kunne forklare intentioner i spillet. Som grundlæggende forudsætninger for spilforståelsen og spilopfattelsen er kropskontrol og boldkontrol helt afgørende. Jo bedre krops- og boldkontrol, jo længere tid og jo bedre overblik vil eleven få over spillet.

Der gives i kapitlet et bud på, hvordan idrætsundervisningen kan tilrettelægges i forhold til Fælles Mål for idræt og trinmålene i de enkelte klassetrin. Eksemplet er bygget progressivt op, så de individuelle færdigheder er beskrevet i �.-5. klassetrin. ”Tivolibold” er et eksempel på, hvorledes eleverne kan træne, lære og øve individuelle færdigheder i forhold til fx at drible med en bold og ramme en tennisbold med et boldtræ. I 6.-7. klassetrin skal færdighederne nu bruges i småspil, ”Gadebold”, så eleverne lærer at spille sammen med og mod nogle og selv udvikle boldspil. I 8.-10. klasse tages der udgangspunkt i et større spil, ”Fodbold-rollespil” som stiller større krav til taktisk forståelse og samarbejdsevne.Hermed ikke sagt, at det er forbudt at bruge ”Tivolibold” i 7. klasse eller ”Gadebold” i 5. klasse. Lad evt. de to ting supplere hinanden og tag jævnligt træning og læring af individuelle færdigheder op i boldspilsundervisningen. Jo bedre de tekniske forudsætninger er, jo sjovere/lettere bliver det for den enkelte elev at spille med og mod! Småspillene må ikke glemmes, da det altid er sjovt ”at spille kamp”. Det er her færdighederne prøves af under pres, det er her samspillet kan give helt unikke oplevelser, men husk, at jo færre på holdet, jo flere boldberøringer, og jo større er chancen for at opleve succes!

9

10

3.-5..klasser

Trinmål”Tivolibold” arbejder hen imod følgende kundskaber og færdigheder i trinmålene for 5. klasse:• ”Beherske flere former for løb, spring og kast” • ”Udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder” • ”Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil”• ”Turde deltage i legens udfordringer” • ”Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter” • ”Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder” • ”Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse” • ”Forstå betydningen af fairplay”

Beskrivelse.af.”Tivolibold””Ingen køer i idrætstimerne – kun i Netto, på marken og på billardbordene...”

Der spilles rigtig meget rundbold i den danske folkeskole, men hvor tit øver man sig i at slå med et boldtræ? Eller drible med en fodbold og ramme kurven i basketball? I stedet for kun at tænke i en disciplin, fx basketball, hvor der så vil skulle bruges ca. �0 basketbolde og en masse basketballkurve, for at den enkelte elev skal kunne øve de individuelle tekniske færdigheder, så lav stationer med forskelligt indhold, hvor der alligevel lægges vægt på de individuelle færdigheder. Bare i mange forskellige discipliner.Tivoli-bold kan både laves indendørs og udendørs. Det handler om at udnytte de faciliteter, materialer – og den fantasi - der er tilgængelig. Lad eleverne selv bygge ”tivoliboder” og finde på øvelser. Brug gerne ”tivoliboderne” flere gange, og så vil du opleve, at eleverne bliver bedre til at udføre tingene. Man kan evt. lave et individuelt skema med resultater og mål, så eleverne prøver at arbejder med at skabe de bedste resultater som hold eller la alle konkurrere mod hinanden i en enkelt disciplin eller med det samlede resultat for alle discipliner.Sørg for at have så mange aktiviteter, at eleverne ikke behøver stå i kø, men hele tiden har mulighed for aktivitet. Lad dem arbejde sammen to og to eller evt. tre og tre. De noterer selv resultaterne ned på papir.

driblebane

Drible slalom mellem kegler med bolden ved fødderne. Tag tid på hvor lang tid det tager at drible mellem keglerne ud om den sidste kegle og retur til startlinjen.Materialer: Fodbold, � kegler, stopur

kolbøttesparkStart ca. 25 meter fra et fodboldmål. Slå en forlæns kolbøtte, spurt mod � bolde, som er placeret ca. 10-15 meter fra målet. Spark bold 1 i mål. Løb tilbage til udgangspunkt. Slå igen en kolbøtte, spurt mod boldene. Spark bold 2 i mål. Turen skal gennemløbes til alle � bolde er sparket i mål. Tag tiden for tre kolbøtter, tre spurter og tre spark. Kikser et spark, så bolden ikke rammer målet, løbes turen en gang mere. Det er derfor en god ide at have ekstra bolde liggende. På den måde kan en forbedring af tiden både skyldes, at man bliver mere præcis i sit spark, bedre til at slå kolbøtter og hurtigere til at løbe.Materialer: Stopur, kegler, � fodbolde, mål

10-15 meter 10-15 meter

11

kast med ærteposer i spandePlacér spande i forskellige afstande fra en linje, hvorfra der kastes med ærteposer. Jo længere væk fra linjen jo flere point. Hvor mange point kan man samle sammen på 10 kast? Materialer: Spande, ærteposer

SkumgolfMed en golfkølle spilles en skumbold op i kurv/spand el. lign. Spanden kan enten stå oprejst eller lægges ned. Læg evt. et reb i en cirkel rundt om kurven, som markering for minimum afstand til kurven.Materialer: Kurv, skumbolde, golfkølle Fieldgoal!En rugby-bold sparkes ind i minimål, mellem to kegler eller evt. over et stort fodboldmål – som et fieldgoal i amerikansk fodbold. Hvor mange mål scores på fx 5 forsøg? To elever samarbejder. En elev holder rugbyen på højkant, og en anden sparker til den. Materialer: Rugby, minimål eller kegler

GummistøvlekastHvor langt kan man kaste en gummistøvle, hvis den skal kastes gennem benene og over ryggen?Materialer: Gummistøvle, målebånd Frisbee-golfLav en frisbee-golf-bane, som består af ca. 10 hula-hop-ringe med en høj kegle placeret i midten af hver hula-hop-ring. Det gælder om at kaste frisbeen, så frisbeen enten rammer keglen eller lander i hula-hop-ringen. Man kaster videre fra, hvor frisbeen lander. To elever skiftes til at kaste frisbeen. Det gælder om at bruge færrest antal kast på at ramme alle kegler/ringe. Som variant kan man også tage tid på gennemførelsen.Materialer: Frisbee, hula-hop-ringe, høje kegler

Slå tennisbold ud i områder med boldtræHvor langt eller hvor præcist kan man slå en tennisbold ud i nogle områder? En elev server en tennisbold og en anden slår med et boldtræ. Lav markerede områder – evt. med kegler – som giver forskelligt antal point alt efter sværheds-grad. Hvor mange point kan man samle sammen på 10 for- søg? Materialer: Boldtræ, tennisbold, kegler el. lign til afmærk-ning af områder

kaste håndbolde gennem hula-hop-ringe, som hænges op i målHvor mange point kan man samle sammen ved at kaste en håndbold gennem hula-hop-ringe, som er hængt op i et mål. Varier evt. afstanden fra kast til mål.Materialer: Håndbold, hula-hop-ringe, snor, mål el. lign.

Blinde-basketballKast en basketball med bind for øjnene og tæl scoringer på en basketballkurv. Kast evt. først 5 kast som ”seende” og der-efter 5 kast som ”blind”. Hvor mange scoringer på 10 kast? Materialer: Basketballkurv, basketball, tørklæde eller ”blinde-briller”

12

DifferentieringPræstationerne afhænger udelukkende af den enkelte elev, så alle er i princippet med på lige vilkår. Der kan evt. laves niveaudifferentiering i enkelte øvelser, således at nogle kaster 10 meter væk fra målet, mens andre kaster 7 meter.Lad eleverne arbejde sammen på samme niveau, så de udfordrer hinanden, eller lad øvede og uøvede arbejde sammen, så den øvede kan give viden og færdigheder videre til den uøvede.

Evaluering• Tæl point, forsøg, tid mv. i de enkelte øvelser/”boder” og lav et score-kort for den enkelte elev. Hvor meget tid

brugte eleven første gang, hvor stor har forbedringen været efter 10 forsøg. Bliver man bedre, og hvad skal der til, for at man bliver endnu bedre?

• ”Tivolibold” kan også bruges som konkurrence, hvor man laver rangliste over de enkelte discipliner og evt. også en samlet liste over alle discipliner.

• Diskuter med eleverne om der er forskellige krav til teknik, koncentration, fysik mv. i de enkelte øvelser.• Lad eleverne selv finde på boder/øvelser, som de beskriver, tager foto af mv.

6.-7..klasser

Trinmål”Gadebold” arbejder hen imod følgende kundskaber og færdigheder i trinmålene for 7. klasse: • ”Anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast” • ”Anvende tekniske færdigheder i forskellige spil” • ”Forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil” • ”Anvende regler i forskellige idrætslige spil” • ”Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter” • ”Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter” • ”Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter” • ”Forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence” • ”Handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet”

Beskrivelse.af.”Gadebold””Gadebold” handler overordnet om at spille med og spille mod. ”Gadebold” lægger op til, at den kvikke elev – og lærer – spiller videre i frikvarteret. Det er en organiseret form for den boldspilsorganisation man kender/kendte fra gaden, ”fritteren”, baggården, sportspladsen og skolegården. Den måde som børn og barnlige sjæle selv har konstrueret spil på, fordi der sjældent lige var 22 børn til to fodboldhold eller 10 til en basketballkamp, og nogle vil måske også erindre, at i det øjeblik hvor der kom for mange på hvert hold, så døde legen eller spillet hurtigt igen, og gruppen blev delt i mange andre interesser – lige fra blomsterplukning til slåskampe. I ”Gadebold” spilles en masse forskellige kaosspil med og uden redskaber, men altid med en form for bold. Der spilles med maksimalt � elever på hvert hold, da det øger antallet af boldberøringer med mange gange i forhold til fx bare at spille 6 mod 6. Endvidere er det nemmere at overskue for den uøvede boldspiller, og det stiller i større grad krav til, at alle deltager aktivt i spillene. Forløbet med forskellige spil afsluttes med, at eleverne selv prøver at konstruere spil ud fra ”spilhjulet”, som omtales senere.

Hockey og avishockeySpil max � mod � – gerne � mod �. Er der ikke plads, så spil det som intervalspil, så der på en bane (ca. 10x20 m) spiller � hold og det ene hold er oversidder. I en hal vil der kunne laves � baner, og der vil være plads til ca. � x 12 elever. Spil evt. 1 min og skift det ene hold ud. Således vil hvert hold spille 2 min og hvile 1 min. Det er bedre end at spille med 5 eller 6 på hvert hold.Kniber det med hockey-stave til alle elever, så spil evt. avishockey. Eller spil ”avishockey” for dets egen skyld. En avis rulles (på den korte led) og vikles med brunt tape. Brug en skumbold eller hockeybold.Hockey kan spilles både ude og inde. Brug evt. skolegården og tegn banen med kridt.Avishockey kan blive en glimrende – og billig – aktivitet i frikvarteret!

1�

SkumhåndboldHåndbold kan være et vanskeligt spil i skolen, men hvis håndbolden skiftes ud med en model af skum, bliver det lidt mere ”humant” for den uøvede boldspiller – og for målvogteren. Der spilles på tværs i en hal – som beskrevet under hockey – og der spilles på minihåndboldmål. Er der ikke minihåndboldmål i hallen stilles i stedet en række kegler på baglinjen, som skal rammes, og når de er ramt flyttes den væltede kegle til det ”målscorende” holds baglinje. Spillerne må, som i håndbold, ikke bevæge sig ind i målfeltet. Spilles der på kegler, er der ingen målvogter med i spillet. Ligesom i hockey spilles der ikke med flere end � elever på hvert hold. I minihåndbold er det tilladt for målvogteren at gå med i angreb. Man kan spille med, at det er tilladt at ”fiske” bolden over hele banen, eller man kan spille med, at det først er tilladt, når alle spillere har været tilbage og røre egen målfelts-linje. Overvej IKKE reglen med, at alle skal røre bolden inden scoringsforsøg – det tager dynamikken ud af spillet. Spil i stedet med én mindre på holdet!

StreetbasketSpil � mod � på én basketballkurv. Når bolden erobres - eller efter scoring - skal bolden spilles op til midterlinjen, før et nyt angreb på kurven kan starte. Husk, at en af de vigtigste regler i begynder-basket er reglen om personlig fejl. Reglen kan forenkles til: ”En spiller, der forårsager fysisk kontakt, begår en fejl. Især spilleren med bolden må ikke røres. Lidt mere detaljeret kan man tilføje, at man ikke må skubbe, spærre, fastholde eller slå modstanderen”. Skridtreglen skal dømmes lidt mere lempeligt. �-sekunders-reglen under kurven bør i første omgang heller ikke medtages.

kasketboldDer laves to hold, hvor hver elev er udstyret med en kasket, som holdes i hånden, og som man skal bruge til at gribe en tennisbold med. Målene er enten en madras, tæppefliser eller et markeret område, hvori bolden skal gribes med kasketten. Alt efter niveau kan man spille med, at bolden ved berøring med jorden overgives til modsatte hold, hvis det bliver for svært at erobre bolden. Ligger bolden på jorden får den spiller, som først lægger kasketten over bolden, rettigheden til bolden. Kropskontakt er ikke tilladt. Der kan spilles med to mål, hvor hvert hold forsvarer et mål og angriber et andet. Der kan også spilles med ”åbne” mål, således at begge hold kan score i alle mål, eller der kan laves flere end to målzoner. Tæppefliser kan evt. bruges som målzone. Hvis en spiller griber bolden og samtidig har en fod på tæppeflisen, tæller det som en scoring. Antallet af tæppefliser bør svare til antal spiller på hvert hold plus en, da det gør det nemmere at score og sværere at forsvare.

veste-boldDer laves to hold. Hver elev har en overtræksvest på. Der spilles med en håndbold, skumbold, fodbold eller lign. Bolden gribes ved at den fanges med vesten. Der laves som ved ”kasketbold” flere scoringsmuligheder.I starten kan spillet afvikles uden scoringsmuligheder, men i stedet som parti-bold, hvor det handler om at bibeholde bolden på eget hold og undgå, at modstanderholdet får fat i bolden. Kropskontakt er ikke tilladt.

FodboldSpil � mod � på � keglemål på ca. 1,5 m i bredden. Hvert hold forsvarer 2 keglemål. Banen er ca. 25 x 25 meter. Keglemålene er placeret på baglinjerne. Spillet lægger op til en masse 1:1 situationer, hvor deltagerne får mulighed for at afdrible og erobre bolden. Når hvert hold skal forsvare 2 mål, kan man stort set ikke undgå, at alle deltagerne bliver aktive.

1�

SpiludviklingMed udgangspunkt i små-spillene udvikler eleverne selv nye spil med udgangspunkt i spilhjulet2.Hvor stor skal banen være, hvordan skal der ske scoringer, hvilke regler skal der være, skal der bruges bestemte rekvisitter, bolde mv.? Hvad skal målet være med spillet?Brug nogle lektioner på, at eleverne beskriver, afprøver og spiller de ”nye” spil.Overvej, hvilke rammer der skal lægges ned over spillene. Her er nogle eksempler:- Konstruér et spil, hvor det gælder om at score ”finurlige mål”- Konstruér et spil, som skal indeholde tre hula-hop-ringe, to bolde og fem kegler.- Lav et ”pigespil” og et ”drengespil”- Lav et spil, som skal kunne spilles i skolegården og organiseres i et frikvarter.- Lav et spil på baggrund af deltagernes forudsætninger, så alle på holdet oplever at have en funktion, som har

betydning for holdets succes.

DifferentieringI de forskellige spil kan man variere mellem at spille øvede mod øvede og uøvede mod uøvede og drenge mod drenge og piger mod piger og lave ”blandede” hold. Diskutér fordele og ulemper med eleverne og diskuter, hvilke krav det stiller til den enkelte elev i de forskellige situationer.Alt efter færdigheder kan der laves forskellige spil med forskellige forudsætninger. Øvede boldspillere styrer ofte spiludviklingen, da de har større rutine i at spille spil, så overvej nøje gruppesammensætningen.

EvalueringDe nye spil spilles og beskrives på papir. Blev spillene afviklet, som hensigten var, eller var det nødvendigt med justeringer i forhold til forudsætninger, rammer mv.?Diskuter med eleverne hvilke kvaliteter de forskellige boldspil indeholder, og om der var forskel i forudsætningerne for at spille de forskellige småspil.Kunne deltagerne udfylde de opstillede roller? Har eleverne trukket de nye spil med ud i skolegården?

2 Halling & Fibæk Laursen, side 61

BanenStørrelse

DimensionerForm

målAntal

StørrelseForm

Placering ReglerDu må ...Du skal...

Du må ikke...

deltagereAntal

MedspillereModspillereBolden

AntalStørrelse

FormVægt

AndetUdeInde

Rekvisitter

Leg/spil

15

16

8.–10..klasser

TrinmålRollespillet arbejder hen imod følgende kundskaber og færdigheder i trinmålene for 9. klasse: • ”Mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter”• ”Planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter”• ”Mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter” • ”Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat” • ”Forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence” • ”Kende til samspillet mellem retninger og planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser”• ”Reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter”

Beskrivelse.af.rollespillet.”Norge.vs..Brasilien.–.et.fodboldrollespil”

”Af alle uvigtige ting her i livet er fodbold den vigtigste”(Pave Paul 6. 1963-1978)

I skoleidrætten er der elever med stor spilforståelse og tekniske fodboldfærdigheder, og så er der elever, som aldrig har spillet fodbold – altså bortset fra de gange, hvor de er blevet benyttet som ”venstre back”, fordi man ellers ikke kunne spille elleve mod elleve…Dette rollespil er en hjælp til de elever, som aldrig har forstået begreberne og rollerne i fodboldspillet, og samtidig sætter det krav til de rutinerede fodboldspillere om samarbejde, vejledning og ansvar. Formålet med ”Fodboldrollespillet” er at få viden om taktiske forhold i fodbold, egne færdigheder i forhold til tildelte roller og udnyttelse af den enkelte elevs ressourcer til gavn for både den enkelte elev og holdet som helhed. Fodboldrollespillet er et 7-mandsspil, hvor hver elev får tildelt en taktisk rolle i forhold til en spilposition på et fodboldhold. I dette eksempel er eleverne spillere for henholdsvis Norge og Brasiliens fodboldlandshold. Fodboldeksperten vil vide, at de to lande traditionelt repræsenterer to forskellige spillestile. Brasilien repræsenteret ved de rene boldekvilibrister, som dog nogle gange glemmer at forsvare og dermed alligevel ikke altid bliver verdensmestre, mens Norge repræsenterer det systematiske og statistiske fodboldspil. Sandsynligheden for at score er størst, når bolden bringes op i modstandernes målfelt, så derfor skal den derop så hurtigt som muligt, og så gælder det om at minimere fejlene på egen banehalvdel, da mål oftest scores efter erobring lige uden for feltet. På den baggrund er de forskellige roller på de to hold beskrevet. Dette er et eksempel fra fodbold, men man kan også tage udgangspunkt i håndbold, eller et hvilket som helst andet spil, eller man kan vælge at skifte Norge og Brasilien ud med fx to klubhold.

Organisering af rollespillet:1. Bilagene 1-� kopieres, så de kan udleveres til de to hold.2. Rollekortene trykkes evt. på farvet papir og klippes ud.�. Klassen deles i hold af 7-10 elever. Er der flere end 20 aktive elever, laves et tredje hold.�. Hvert hold vælger en coach, som er ansvarlig for opvarmningen og for at taktikken overholdes.5. De to hold trækker lod om at blive enten Norge eller Brasilien – det er en god ide, IKKE at fortælle hvilke

valgmuligheder der er inden lodtrækningen.6. ”Rollekortene” lægges med beskrivelserne nedad, og hver spiller fra de respektive hold trækker et kort.7. I 1. halvleg skal hver spiller forsøge at udfylde den på kortet beskrevne rolle.8. Alle spillere skal benyttes.9. Ved udskiftning overtager den indskiftede spiller kortet/rollen fra den udskiftede.10. I 2. halvleg skal coachen – i samarbejde med spillerne - forsøge at fordele rollerne hensigtsmæssigt i forhold til

den enkelte spillers færdigheder i relation til taktikken, rollekortene og holdet.11. Der spilles 2 x 15 min. 12. Lav evt. en revanche-kamp, hvor der i perioden mellem de to kampe arrangeres træning af eleverne selv.

17

Andre roller/opgaver:Der er ofte elever, som ikke deltager aktivt i idrætsundervisningen, så her er beskrevet nogle roller til dem. Tag dog kun de inaktive roller i brug, hvis det bliver absolut nødvendigt og start ikke med at præsentere dem!• ”Ekspertanalyse” efter kampen: - Hvorledes løser holdene de taktiske opgaver? - Er der synlige forskelle i de to holds spillestile og spillesystemer?• Reportage fra kampen til skolebladet• ”Samaritter”, ambulance-folk og chearleaders

DifferentieringLad de øvede fodboldspillere være eksperterne, men gør dem klart, at der er en opgave, som skal løses. De vil blive udfordret på den måde, at de skal sætte ord på deres fodboldviden, de skal udvise stor grad af samarbejde og lederevne. Måske vil de finde ud af på holdet, at den bedste leder ikke nødvendigvis er den bedste fodboldspiller og omvendt. De uøvede vil blive nødt til at skulle forsøge at udfylde nogle roller, som vil være nødvendige for at spillet kan lykkes. Måske kan de mere eller noget andet, end de tidligere har været klar over?Forsøg at dele holdene op, så der er både eksperter og uøvede på begge hold. Er to klasser slået sammen, kan det evt. være en ide, at lade to øvede hold spille mod hinanden og to uøvede mod hinanden. Der skal helst ikke være flere end 8-9 aktive på begge hold.Er der dygtige målvogtere så spil på store mål. Benyt ellers 7-mandsmål og spil på tværs af en stor fodboldbane.

EvalueringKunne de to hold følge den fastlagte taktik, og kunne deltagerne udfylde de opstillede roller, og hvad skete der, hvis de ikke kunne? Hvorledes greb de øvede boldspillere spillet an? Hvad gik godt, og hvad gik ikke så godt. Hvorfor - og hvornår - var det ikke muligt at følge taktikken?Se evt. efterfølgende en fodboldkamp på det lokale stadion, hvor eleverne analyserer kampen og spillernes roller på banen eller se en landskamp på TV.Snak med eleverne om roller, relationer og samarbejde�. Endelig kan underviseren efterfølgende som en del af en evalueringsproces arbejde videre med teamudvikling og taktisk viden i andre boldspil. Rollespillet kan ”leges” i fx volleyball, basketball og håndbold. Underviseren kan også tage udgangspunkt i andre boldspil, som underviseren har et godt kendskab til.

LitteraturAnders Halling & Per Fibæk Laursen, ”Boldspilundervisning – fra boldbasis til teambold”, Odense Universitets Forlag, 2001.

Kjell Schou Andreassen & Cato Wadel, ”Ledelse, teamarbeid & teamutvikling i fotball og arbeidsliv”, SEEK A/S Flekkefjord, 1989.

Per Andersen, Anders Halling & Hans Petersen, ”Fodbold for små fødder”, Forlaget DUO ApS, 198�.

Stig Eiberg & Peder Siggaard, “Boldbasis - en praktisk håndbog”, Københavns Universitet og ForlagetHovedland, 2000. Knud Åge Nielsen & Max Rasmussen, ”Spil bold - med livet som indsats”, DGI.

� Andreassen & Wadel

18

Bilag

Bilag.1:..NorgeOversigt over spillesystem, spillestil og løbebaner: 2-3-1

Spillestil:Der spilles ud fra en stærk defensiv organisation. Holdet vil hellere kun vinde 1-0 end spille uafgjort �-�.

Der er størst chance for at score mål, når bolden er i modstanderens målfelt, så derfor skal bolden sparkes/spilles derop så ofte og så hurtigt som muligt.

Bolden spilles/sparkes hurtigst muligt op på modstanderens banehalvdel efter bolderobring. Her forsøger spillerne at komme til at afslutte på mål. Hvis modstanderne får fat i bolden, forsøger holdet hurtigt at generobre den.

kortet kopieres og udleveres til norges coach

19

Bilag.2:.Norge

målmand - ”Olsen”Def.: 1. Forhindrer bolden i at gå i mål…Off.: 1. Sparker 11 ud af 10 gange langt op til angriberen. 2. Alternativt trilles bolden ud til forsvarspiller – som så sparker langt! venstre forsvarer – ”Berg”Def.: 1. Dækker modstanderens angriber op i egen forsvarszone. 2. Laver opbakning på anden forsvarsspiller.Off.: 1. Sparker bolden langt frem mod angriberen. 2. Sparker bolden langt frem til kantspillerne.

Højre forsvarer – ”Johnsen”Def.: 1. Dækker modstanderens angriber op i egen forsvarszone. 2. Bakker anden forsvarsspiller op.Off.: 1. Sparker bolden langt frem mod angriberen. 2. Sparker bolden langt frem til kantspillerne.

defensiv midtbane – ”Solbakken”Def.: 1. Stopper gennembrud på midten af banen.Off.: 1. Spiller bolden frem til angriber eller kantspillere. 2. Er støttespiller for angriber og kantspillere. �. Ligger uden for målfeltet ved indlæg.

Højre kantspiller – ”iversen”Def.: 1. Stop gennembrud på kanten.Off.: 1. Hold bredden i spillet. 2. Løb til baglinjen og spil bolden ind i feltet. �. Løb ind i feltet til afslutning, når modsatte kant har bolden. venstre kantspiller – ”Riise”Def.: 1. Stop gennembrud på kanten.Off.: 1. Hold bredden i spillet. 2. Løb til baglinjen og spil bolden ind i feltet. �. Løb ind i feltet til afslutning, når modsatte kant har bolden.

Angriber – ”Flo”Def.: 1. Læg hårdt pres på modstanderens forsvarsspillere.Off.: 1. Scor mål – helst med hovedet! 2. Spil bolden videre til kanterne og løb ind i feltet. �. Spil bolden tilbage til den defensive midtbane og løb ind i feltet.

kortet kopieres i to eksemplarer. Et til coachen, så vedkommende kender spillernes roller, og et eksemplar som klippes ud til den enkelte spiller.

20

Bilag.3:.BrasilienOversigt over spillesystem, spillestil og løbebaner: 1-3-2

Spillestil:Bolden spilles op ad banen med korte afleveringer til nærmeste medspiller – helst langs jorden.

Spillerne udfordrer konstant den direkte modstander.

Holdet vil hellere score en masse mål og spille �-� end vinde 1-0. Holdet – og alle spillerne - tænker hele tiden på at score mål og lave nogle finurlige finter.

kortet kopieres og udleveres til Brasiliens coach.

21

Bilag.4:.Brasilien

målmand – ”tafu”Def.: 1. Forsøger at forhindre scoringer… 2. Fungerer som ekstra sweeper.Off.: 1. Bolden spilles ud i fødderne til nærmeste frie medspiller.

Libero – ”Cafu”Def.: 1. Forhindrer modstanderen i at score.Off.: 1. Fører bolden frem. 2. Altid spilbar og støttespiller for midtbanespillerne. �. Spiller korte bolde til midtbane eller backs.

venstre back – ”Carlos”Def.: 1. Lukker for gennembrud på kanten. 2. Hjælper liberoen i forsvarsspillet.Off.: 1. Udfordrer den direkte modstander på kanten. 2. Spiller bolden til central midt eller til angriberne. �. Går med i angrebene så ofte som muligt.

Højre back – ”Lucio”Def.: 1. Lukker for gennembrud på kanten. 2. Hjælper liberoen i forsvarsspillet.Off.: 1. Udfordrer den direkte modstander på kanten. 2. Spiller bolden til central midt eller til angriberne. �. Går med i angrebene så ofte som muligt. Central midtbane – ”Ronaldinho”Def.: 1. Stopper gennembrud på midten af banen.Off.: 1. Bliver centralt på banen i alle spillets faser. 2. Er støttespiller og hele tiden spilbar. �. Spiller angriberne lige på eller i dybden.

Angriber – ”Romario”Def.: Arbejder sjældent defensivt…Off.: 1. Scorer mål! 2. Udfordrer og finter konstant den direkte modstander. �. Spiller korte afleveringer til den anden angriber, den centrale midt eller ud til fremadløbende backs.

Angriber – ”Ronaldo”Def.: Arbejder sjældent defensivt…Off.: 1. Scorer mål! 2. Udfordrer og finter konstant den direkte modstander. �. Spiller korte afleveringer til den anden angriber, den centrale midt eller ud til fremadløbende backs.

kortet kopieres i to eksemplarer. Et til coachen, så vedkommende kender spillernes roller, og et eksemplar som klippes ud til den enkelte spiller.

22

2�

2..Legen.med.i.redskabsgymnastikkenAf martin Elmbæk knudsenSeminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand. scient ”Idræt & Sundhed” fra Institut for Idræt & Biomekanik, Syddansk Universitet Odense. Har været højskolelærer fra 2000-200�. Idrætslig baggrund: udøver i fodbold, badminton, volleyball, spring-/rytmegymnastik og friluftsaktiviteter. Træner i gymnastik og volleyball.

”…undervise i redskabsgymnastik? – neej, det´ for bøvlet…” (ukendt idrætslærer)

IndledningRedskabsgymnastik indeholder helt særlige muligheder for at lære at tumle sin krop. De mange alsidige påvirkninger – som fx rotationer, lange svæv, skruebevægelser, støtte på armene med mere – adskiller sig fra de påvirkninger kroppen erfarer i både boldspil, atletik, svømning, dans og friluftsaktiviteter. Den kropskontrol, der udvikles i gymnastikkens spring og behændighedsøvelser, er unik i idrætten.

Alligevel er disciplinen trængt i skoleidrætten på mange skoler. Der undervises i stedet i mere populære discipliner som fx boldspil. Der kan findes mange årsager til det: Måske oplever idrætslærerne, at de har vanskeligt ved at undervise i redskabsgymnastik, faciliteterne er måske mangelfulde, eller måske er eleverne utrygge eller umotiverede. En anden forklaring kan være, at gymnastikkens fokus på at lære bestemte bevægelsesmønstre ofte betyder, at den kropslige leg fortrænges til fordel for decideret målrettet træning. Hensigten med dette kapitel er at inddrage den kropslige leg i redskabsgymnastikken – især fordi der i legen kan skabes et fundament for læring af andre gymnastiske færdigheder. De mange alsidige kropslige erfaringer i legen automatiserer en lang række bevægelsesmønstre, som skaber en høj grad af læringsparathed hos den enkelte elev. Så derfor titlen – ”legen med i redskabsgymnastikken”.

Dette kapitel: 1. Fremhæver trinmål i idrættens Fælles Mål med relation til redskabsgymnastik fra �. til 10. klasse2. Giver eksempler på opvarmningslege til anvendelse på alle klassetrin�. Giver eksempler på, hvordan legen kan inddrages i redskabsgymnastikken på �.-5., 6.-7. og 8.-10. klassetrin, og

forholder sig løbende til underviserrollen, organisering, differentiering og evaluering

Trinmål.Følgende trinmål (vedr. kroppen og dens muligheder) optræder i relation til redskabsgymnastik:• ”Udarbejde og udføre små serier med behændighedsøvelser og gymnastiske elementer” (5. klasse)• ”Anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder” (5. klasse)• ”Anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol ved spring og springserier” (7. klasse)• ”Tage medansvar ved modtagning” (7. klasse)• ”Sammensætte og udføre serier af forskellig sværhedsgrad, individuelt og i grupper” (9. klasse)• ”Udøve sikker modtagning” (9. klasse)• ”Udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder” (9. klasse)Ud fra de opstillede mål kan man konkludere, at disse mål kan ikke nås ved en legende tilgang alene. Det er heller ikke hensigten at blive på legestadiet i redskabsgymnastik. Når vi kommer ud over legestadiet, kan oplevelsen af at have lært noget og dermed ”knække koden” for et bestemt bevægelsesmønster blive tilgængelig for den enkelte elev. Så både den legende tilgang og den sportslige, færdighedsorienterede undervisning er tilgange, der må tilgodeses. Nedenfor vil der gives eksempler på, hvordan vi altså både arbejder målrettet mod indlæring af bestemte bevægelser og undervejs påvirkes alsidigt gennem kropslig leg.

Opvarmningslege1. Musik-stop-leg: Redskaber placeres 7-10 steder på gulvet (afhængig af antal elever). Eleverne løber rundt mellem

redskaberne til løbemusik. Når musikken stopper, gælder det om at være på et redskab – ellers tager man 5 fysik (fx 5 englehop, 5 armstrekninger etc.), inden alle fortsætter igen. Eller man skal finde sammen på et redskab og udføre en balance i grupper af 2-� personer, når musikken stopper. (OBS: stil redskaberne, så de vanskeligt skrider/vælter!)

2. Stikbold: Der spilles stikbold mellem redskaberne, og man må gemme sig bag dem og endda flytte på dem. Bliver man ramt, er man først med igen, når man har klatret en bane i ribberne.

�. Kryds & Bolle: Redskaberne placeres nu på gulvet 9 steder i en formation, så der kan dannes � på stribe diagonalt og i 2 retninger. Eleverne inddeles i 6 hold, hvoraf � hold er ”krydser”, og � hold er ”boller”. Alle løber rundt mellem hinanden og redskaberne til musikken. Når musikken stopper, skal eleverne finde sammen i deres gruppe på et redskab (ingen må røre gulvet), og sammen med de to andre grupper skal de forsøge at danne � på stribe. De � ens grupper, der først danner � på stribe, vinder runden. Der kan varieres med forskellige opgaver, når eleverne skal finde sammen på redskaberne – fx at grupperne indbyrdes skal have kontakt ryg mod ryg, når de balancerer på redskabet. Som i eksempel 1 og 2 giver denne leg erfaringer med redskaberne, hvilket gør det lettere at komme i gang med redskabsgymnastikken, da redskaberne ofte udgør en udfordring i sig selv for den enkelte elev. Yderligere kan de to lege give en fornemmelse af hinandens vægt, tillid, tryghed, samarbejde m.m.

�. Sanse-leg: En redskabsbane, som giver mulighed for at krybe, kravle, klatre, rulle, svinge, trille, løbe, springe, balancere m.m., udformes af elever og underviser. Eleverne er sammen � og �. En i hver gruppe får bind for øjnene og føres gennem banen af de to andre. Her arbejdes især med sansning og tillid, tryghed og kommunikation.

Eksempler.på.legen.med.i.redskabsgymnastikken

3.-5..klasse

Til undervisningen i �.-5. klasse udvælges følgende mål:Mål: ”Udarbejde og udføre små serier med behændighedsøvelser og gymnastiske elementer”

Behændighedsøvelser er øvelser, som udfordrer koordination, balanceevne, rytmefornemmelse, rumorientering og regulering af muskelspænding. Samtidig udvikles styrke og bevægelighed. I modsætning til spring er behændigheds- øvelser kendetegnet ved relativt langsomme bevægelser med tid til at fokusere på detaljerne i bevægelsens udførelse.Det udvalgte mål ovenfor forudsætter erfaringer med behændighedsøvelser. Brug derfor nogle lektioner på at give eleverne alsidige behændighedserfaringer. Det sker bedst med en legende tilgang – fx som i mulighederne nedenfor:

Redskabsbaner:• Kongens efterfølger: Opstil en redskabsbane og opdel eleverne parvis eller � og �. Den forreste bestemmer, hvor-

dan man skal komme igennem banen. ”Kongen” byttes efter en omgang.• Forfølgelsesleg: Eleverne går i gang med at gennemføre redskabsbanen, hvorefter to bolde sættes i spil. De må ikke

kastes, men afleveres hele tiden fremad, når man indhenter en foran sig. Det gælder om at indhente den anden bold. (Obs: legen kan blive vild og med en vis risiko, da den minder om den velkendte ”sørøverleg”. Overvej derfor ekstra sikkerhedsmæssige færdselsregler, så eleverne ikke kommer til skade på redskaber, der pludselig skrider under dem)

• Lege med lav intensitet: Forestil dig du er et bestemt dyr, en jægersoldat, en blind, en hoppebold eller lignende, mens du gennemfører banen. Lad eleverne gætte, hvad hinanden er. I kan også finde sammen parvis og forsøge at komme banen rundt synkront m.m.

Hvis elever hjælper med at stille redskaber op, skal du altid tjekke, at bukken er rigtigt indstillet, bommen og ringene sikret osv.

2�

25

Ringene, ribber, bomme, bænke: • På hvor mange måder kan I hænge i ringene og bommene?• Kan I svinge fra en plint via tovene over i bommene? Kan I parvis bytte plads samtidig? Kan I kravle eller svinge rundt om bommene? På hvor mange måder kan I balancere på bommene?• På hvor mange måder kan I komme fra gulvet til ribberne via bænken? Kan I passere hinanden? Kan I rotere om bænkene?

Med bænken (eller stålplinten stående på gulvet - kan I så komme fra den ene side til den anden ved at sætte en hånd/fod skiftevis (fx Vhånd, Hhånd, Hfod, Vfod – eller modsat?)

• Klatremiljø: Ved hjælp af tape eller isolerbånd i forskellige farver etableres klatreruter af forskellig sværhedsgrad rundt i ribberne. I begyndelsen må eleverne placere hænder og fødder på alle farver. Senere må man kun bruge en eller to farver.

• Andre legende udfordringer:

Kan du komme helt op i Kan du gå rundt om måtten Kan du gå ud på hænderne Kan du svinge i tovetlodret (på hænder) ved som en trillebør eller med med strakt hofte og over på den andenat kravle opad i ribben enden lodret over hovedet tilbage igen? plint?med fødderne? (din makker følger med)?

Akrobatik: Akrobatik består i stor udstrækning af behændighedsøvelser. Derfor kan elevernes leg med akrobatiske opstillinger også være en legende tilgang til målet. Inddel eleverne i grupper af 2-6 børn og brug billeder af akrobatiske figurer eller stil opgaver som:• Kan I lave en figur, der kun støtter med � hænder og 2 ben? med � ben? med � knæ og 2 hænder? med 2 rygge

og � fødder? hvor � af jer har hovedet nedad? …. find selv på flere.

Organisering,.underviserrolle,.differentiering.og.evalueringNår man arbejder med leg og redskabsbaner, kan man give den enkelte station i redskabsbanen et navn – fx ”fald- skærmsudspring”, ”krybe-kravle banen”, ”balancebommen”, ”Zorro til hest” osv. Navnet har til formål at målrette undervisningen, fordi det giver eleverne en retning i deres kropslige udfoldelser. Jo mere åbent navnet er, jo større frihed oplever eleverne, og de vil i højere grad opleve det som leg. Hvis navnet er mere lukket (fx ”ruller”), vil stationen i højere grad opleves som ikke-leg, fordi friheden er begrænset. Overvej derfor, om dit ønske om at målrette undervisningen efter en bestemt hensigt sker på bekostning af legen i undervisningen. Når eleverne har et repertoire af behændighedserfaringer at arbejde ud fra, går undervisningen ind i en ny fase. Denne fase, indledes med, at opgaven (at børnene udarbejder en serie) rammes ind. Det kan ske ved at fastlægge, hvor mange forskellige øvelser serien skal indeholde og skitsere for børnene, hvilken type behændighedsøvelser og evt. baneopstillinger de kan vælge imellem. Fx kan det besluttes, at serien skal indeholde ”støtte på armene”, ”ruller” eller lignende. Det bør naturligvis også være muligt for børnene selv at finde på indhold til serien. Der skal desuden gøres opmærksom på, at ikke alle i gruppen behøver at lave det samme. På den måde opnås en vis selvdifferentiering af undervisningen.Børnene deles nu i grupper af �-5 børn. I disse grupper skal børnene konstruere og øve serien. Læreren er aktiv vejleder. I baggrunden kører musikken på repeat. Det er motiverende at sætte musik til serierne. Rytmen i musikken hjælper desuden børnene til at koordinere bevægelserne samt holde takten, så serien udtrykker sig bedst muligt. Samtidig er musikken med til at øge motivationen. Vælg en simpel musik, og gerne noget der er kendt af børnene.Fx kan du anvende en langsom rytme (”Posemandens bil” af Michael Falch fra albummet ”Åh abe”), en mellemhurtig rytme (”Navneleg” fra albummet ”Killi Milli Maxi”) eller en meget hurtig (”Vi er ude på noget” af Palle, Polle og Ruth fra albummet ”Favorithits for børn”). Her kan du lade børnene være medbestemmende i musikvalget.Når serierne er konstrueret, afsluttes forløbet med en opvisning af gruppernes arbejde. Opvisningen motiverer ved at tydeliggøre målet med aktiviteten og afsluttes med en samtale om, hvad børnene har lært, samt hvordan arbejdet gik ude i grupperne.

26

6.-7..klasseTil undervisningen i 6.-7. klasse udvælges følgende mål:Mål: ”Anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol ved spring og springserier” (7. klasse) ”Tage medansvar ved modtagning” (7. klasse)

I arbejdet med at nå målet udvælges først ”overslag” og dernæst ”rulle til salto”.

Overslag:Når målet for en lektion eller et forløb er en bestemt færdighed, bliver det vanskeligere at inddrage det legende element. Forsøg alligevel at lade eleverne lege med elementerne i et overslag (især hoftekip, hovedstand, arm-strækning). Eleverne hjælper med at stille baner op, hvor elementerne i et overslag indgår, fx som nedenfor:

kiplege: (eleverne inddeles i � mands grupper)

Øvelse 1:

Kip: Lig på gulvet med håndfatning i tove. Træk benene strakt ind over dig, så hoften bøjer næsten maksimalt. Udfør en kraftig hofteudstrækning (og træk med armene), så du kommer op og lander på benene.

Øvelse 2: Udgangspunkt som ovenfor men i stedet for håndfatning i tove, tages håndfatning i de 2 makkere.

Øvelse �: Samme men nu med en bold mellem benene – hvor langt kan du kaste bolden med benene i et kip?

Øvelse �: Kip liggende på ryggen med hænderne i måtten ved ørerne og forsøg at komme op at stå.

Hovedstand: (brug en blød rullemåtte, evt. en tyk nedspringsmåtte, ribber, bolde, skumplint)Øvelse 1: Udfør en hovedstand på en blød måtte op ad ribbe evt. med to modtagere – kan du skubbe dig helt op i håndstand (modtagerne kan samtidig trække i dine ben)?

Øvelse 2: Hovedstand i det fri evt. med modtagning – forsøg at holde balancen mens du med benene laver forskellige positurer.

Øvelse �: Hovedstand i det fri eller på skumplint: kan du holde balancen med benene sænket til vandret? Kan du herfra kippe til håndstand med modtagning ved hoften og evt. efterfulgt af forlæns rulle? Kan du kaste en bold fra denne position?

Øvelse �: Kan du sidde som en edderkop (hænderne i gulvet og med knæene hvilende på overarmens bagside) og gå ned på hovedet og op i hovedstand?

Herfra gås videre til lavt og højt overslag (bemærk at ved det høje overslag er modtageren ikke tegnet ind):

27

Rulle til salto:Man kunne også vælge et andet emne for lektionen – fx ”rulle til salto”:

Afsæt: (brug en trampolin/et springbræt og en tyk nedspringsmåtte - evt. en airmåtte)Øvelse 1: Tilløb og afsæt i trampolinen – hvor højt kan du hoppe? Hvor længe hænger du i luften (kammerater tager tid)? Kan du nå bommen oven over dig?

Øvelse 2: Tilløb og afsæt i trampolinen og lav en sjov figur i luften (obs, forbud mod at rotere om tværaksen!)

Øvelse �: Tilløb og afsæt i trampolinen – grib eller slå til en bold, der kastes op Rulle-Marie: (brug en flad rullemåtte og en kile)Øvelse 1: Rul ned ad kilen og hen ad den flade måtte, kan du komme op på benene igen uden at skubbe fra med armene i måtten?

Øvelse 2: Hvor mange, hvor lange, hvor korte eller hvor høje ruller kan du lave?

Øvelse � og øvelse �: Kan du rulle henover forhindringen (kilen) med afsæt på måtten? – kan du rulle over skumosten?

Bom-rullen: (OBS: Øvelsen bør først introduceres, når eleverne har ”styr” på den forlæns rulle. Efterhånden øges tempoet i øvelsen, så den foregår i én glidende bevægelse.)

Kan du springe op og lande på maven på cylinderen, dreje ned og sætte hænderne i måtten efterfulgt af en forlæns rulle?

Med ovenstående erfaringer, som mere eller mindre inddrager leg, kan man fortsætte med forøvelser til salto, der kombinerer afsæt og rulle, fx som i nedenstående opstillinger:

Afsæt efterfulgt af forlæns rulle/salto på Afsæt efterfulgt af forlæns rulle opbygget springbord henover saltoplint på langs

28

Organisering,.underviserrolle,.differentiering.og.evalueringEn væsentlig del af organiseringen af undervisningen er at strukturere, hvordan redskaberne nemt og hurtigt stilles op. Her kan vindes meget kostbar undervisningstid. Del eleverne i grupper, så hver gruppe skal opstille en station i redskabsbanen. Billeder af opstillingerne jf. ovenfor kan med fordel uddeles til grupperne. For at øge fokusering, aktivitetsniveau m.m. bør kødannelse begrænses. Brug derfor flere stationer samtidigt eller byg en redskabsbane. Underviserens rolle er alsidig i de viste eksempler. I legene er han/hun overvejende motivator og vejleder, mens han/hun i de sidste øvelser udfører modtagning m.m. Vis i den forbindelse eleverne, hvad de skal gøre for at tage et medansvar i modtagningen.Differentiering af undervisningen sker i nogen grad af sig selv. Ofte har eleverne mulighed for at vælge mellem for-skellige øvelser, eller de kan vælge de samme øvelser, hvor nogle får mere modtagning, mens andre springer højere osv. Evaluering kan som anbefalet i �.-5. klasse ske ved opvisning af spring og springserier. Det kan også fint ske med digitalkamera og -video. Her er det muligt at filme det enkelte spring og vise det til eleven umiddelbart efter – naturligvis efterfulgt af vejledning i hvad der skal til for at ”knække koden” for det bevægelsesmønster, der er målet. Når der arbejdes med færdige spring, kan det virke motiverende og meningsskabende at bruge tid på målsætninger. Undervisningsforløbet gennemgås af underviseren, og herudfra skal den enkelte elev sætte sig ned med et stykke papir og formulere, hvor langt han/hun vil nå med de bevægelsesmønstre, der skal arbejdes med. En væsentlig evalueringsform finder desuden sted som en afsluttende dialog mellem underviser og elever. I samtalen tydeliggøres elevernes kropslige erfaringer, så de erkender følelser vedrørende fx tryghed ved bestemte opstillinger og spring, tillid ved modtagning med mere. Og der samles op på, hvorvidt eleverne har nået deres målsætninger.

29

8.-10..klasseTil undervisningen i 8.-10. klasse kan udvælges følgende mål:

Mål: ”Udøve sikker modtagning” (9. klasse)

Allerede i mellemskolen er det hensigtsmæssigt, at eleverne får erfaringer med at modtage hinanden samt en forståelse af, at det er en nødvendighed. Det gør det lettere at nå dette opstillede mål i overbygningen, som må siges at være ambitiøst. Derfor bør der gås formelt til værks med modtagning, så modtagerne langsomt og sikkert får gode erfaringer med at tage imod. At tage imod skal være trygt både for modtageren og udøveren. Det er muligt at starte med en legende tilgang til modtagning. Her præsenteres nogle øvelser, som er målrettet mod at gribe en springer, der sætter af i trampolinen:

Øvelse 1: Eleverne falder kropsspændte ned i armene Øvelse 2: I grupper af 6-7 elever står på skift en på 6-8 modtagere. Faldet kan ske med åbne/lukkede elev i modten. Eleven har lukkede øjne, er krops-øjne, forlæns/baglæns eller måske på hænder spændt og må ikke flytte fødderne. Eleven i midten(obs: uden sko!) giver vægt, mens modtageren tager imod vægt og skubber blidt eleven ind over lodret igen.

modtagningsøvelser 3 og 3 sammen:Øvelse �: De to modtagere skubber den tredje frem og tilbage med støtte på hhv. ryggen og maven.Øvelse �: Den ene kommer løbende og de to modtagere skal bremse den tredjes løb ved at gribe ind på maven.

Øvelse 5: Springeren står på en plint og de to modtagere skal ved at gribe om hoften omkring tyngdepunktet sørge for, at springeren kommer langsomt og trygt ned. Øvelsen kan udvikles til, at modtagerne griber springeren og bremser denne i luften.

De beskrevne øvelser giver eleverne erfaringer med, hvilke kræfter der er på spil i modtagning, erfaringer med at samarbejde om modtagning samt erfaringer med at berøre hinanden i modtagning. �-mandsøvelserne kan ud- bygges til at træne modtagning efter afsæt i minitrampolin (det anbefales, at underviseren udgør den ene af de to modtagere). Næste trin i at udføre sikker modtagning er at arbejde med modtagningsteknik i andre spring som fx overslaget.

�0

Organisering,.underviserrolle,.differentiering.og.evalueringSom nævnt er det nødvendigt at gå formelt og progressivt til værks i arbejdet med at lære modtagning. Ellers kan man ikke skabe den fornødne sikkerhed, tryghed og tilllid i redskabsgymnastikken. Tilvænning gennem leg er også vejen frem, når man prøver at komme omkring den forfængelighed, som spiller en rolle hos nogle elever. Ikke alle kan forliges med, at der bliver taget fat i dem, men i legen vil de ofte glemme deres forfængelighed. I den forbindelse kan kropslige kamplege kan være en god tilvænning til modtagningsøvelserne. I selve modtagningsøvelserne kan organiseringen i �-mands grupper være fordelagtig, fordi det skaber mulighed for, at eleverne de første mange gange modtages af to andre elever, som de har tillid til. De fysiske parametre er af betydning i modtagning. En lille spirrevip kan vanskeligt modtage et stort brød, så her må underviseren hjælpe med at differentiere efter størrelse. Der er også stor forskel på, hvor kraftig modtagning der kræves til det enkelte spring. Derfor kan der differentieres, så der modtages forskellige spring på flere baner, og læreren bidrager især på den bane med størst krav til modtagning.Evaluering i form af en dialog om erfaringer, følelser og sikkerhed ved modtagning skaber ofte en god debat samt værdifuld erkendelse for eleverne. For den enkelte elev kan dialogen netop være med til at afklare, på hvilket niveau man kan udøve sikker modtagning.

God fornøjelse!

LitteraturWulff Helge og Trangbæk: ”Redskabsgymnastik, leg og akrobatisk udfordring”, 199�

Jørgensen, Henrik Taarsted: ”Behændighedsøvelser – med brug af gymnastiksalens løse og faste redskaber”, i ”Focus – Tidsskrift for Idræt” nr. 2, 2005

Bjørn, Michael: ”Om modtagning”, i ”Focus Idræt”, nr. 2, 1996

Wulff Helge, Eva og Elbæk, Lars: ”Kropsfagene ud af gymnastiets idrætsundervisning”, i ”GISP” (gymnasieskolernes idrætsforening), nr. 117, Marts 200�, s. 26-�0

Milandt Jan m.fl.: “GymLeg”, Danmarks Gymnastik Forbund og Danmarks Idræts-Forbund 2000

Berggreen, Finn og Bjørn, Michael: ”SkumFiduser”, Fyns Amt, Sundhedssekretariatet – Initiativ for Ulykkesforebyggelse

Frederiksen, Kasper Juul: ”Movin´Kids”, Dansk Gymnastik Forbund og Dansk Skoleidræt 200�Undervisningsministeriet: ”Fælles Mål”, Idræt

�1

3..Rytmedunke.og.Rytmedrenge. .Af martin Elmbæk knudsenSeminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand. scient ”Idræt & Sundhed” fra Institut for Idræt & Biomekanik, Syddansk Universitet Odense. Har været højskolelærer fra 2000-200�. Idrætslig baggrund: Udøver i fodbold, badminton, volleyball, spring-/rytmegymnastik og friluftsaktiviteter. Træner i gymnastik og volleyball.

IndledningRytmedunke og rytmedrenge er piger og drenge, der er helt tossede med at bevæge sig til musik. Det kan man imidlertid gøre på mange måder. Der findes et væld af genrer og stilarter inden for dans, gymnastik og rytmisk bevægelse. Dette kapitel behandler ikke en speciel genre eller stilart. Det giver først og fremmest eksempler på undervisning i emnet musik, bevægelse og udtryk – eksempler som er lette at gå til også for den underviser, som er uerfaren i emnet. Hæftet er altså ikke for eksperten, men for novicen. Formålet er at få øjnene op for, at det kan lade sig gøre at undervise i dette emne og skabe rytmedunke og rytmedrenge, skønt man ikke selv er en erfaren danser. Fokus er altså ikke på teknik, men på udtryk og engagement. Med andre ord:

”Det handler ikke om at være god, men om at ville det”

Kapitlet blander forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse. Om vi kalder aktiviteterne for konditionsdans, rytmetons, tumultdans eller noget helt andet er uvæsentligt. Det væsentlige er, at vi laver nogle rytmiske aktiviteter, hvor eleverne gribes af stemningen og lever sig ind i dansen. Derfor lægger kapitlet vægt på iscenesættelsen og det dramatiske udtryk. Der skal også være lidt go´ på, så alle får sved på panden. Men omdrejningspunktet i dette kapitel om rytmisk bevægelse og udtryk er, at alle kan få en god oplevelse af at være med og blive revet med. For det er ikke afgørende at være god, men du skal ville det!

Kvalificeringen af undervisningen eller kvaliteten i undervisningen ligger altså ikke i bestemte bevægelseskvaliteter. Kvaliteten ligger i engagementet, indlevelsen og udfoldelsen hos den enkelte. Og undervisningen kvalificeres ud fra, om den lever op til følgende trinmål fra idrættens Fælles Mål:• ”Anvende planer, rum, retning, tid, impuls og

bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse” (5. klasse)• ”Anvend forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk

bevægelse” (7. klasse)• ”Anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner”

(7. klasse)• ”Sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik”

(7. klasse)• ”Udføre og begrunde bevægelsesforløb til musik under

hensyntagen til udtryk, form og rytme” (9. klasse)• ”Være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb”

(9. klasse)• ”Erkende samspillet mellem egenbevægelse og andres

bevægelse” (9. klasse)

Kapitlet præsenterer eksempler på rytmiske danse og aktiviteter, der alle tager udgangspunkt i ovenstående læringsmål. For over-skuelighedens skyld er de rytmiske danse og lege placeret i to kategorier: �.-5. klasse og 6.-10. klasse. Men i praksis kan de præsenterede lege og danse anvendes og sprede glæde både i �. som i 10. klasse.

Dette kapitel: 1. Beskriver opvarmningslege.2. Giver eksempler på lege og danse fra �.-10. klasse med

udgangspunkt i udvalgte trinmål.�. Forholder sig til didaktiske overvejelser såsom: Improvisation,

underviserrolle, progression, differentiering mm.�. Evaluering mm.

OpvarmningslegeOpvarmning i rytmisk bevægelse har et mere mentalt forberedende sigte frem for en fysisk opvarmning af kroppen. Deltagerne skal forberedes til aktiviteterne på en måde, så de får lettere ved at leve sig ind i dem. I opvarmningslegene er opmærksomhed på kropsligt udtryk, rytme og humor oftest i fokus. Nedenfor præsenteres to eksempler på opvarmningslege:

Robot-leg: Musik: Popa Chubby: ”If it feels like love” fra ”Brooklyn Basement Blues”, alternativt Michael Jackson: ”Don´t stop till you get enough”

I opvarmningslegen deles eleverne i et stort antal robotter og i et lille robot-styrende team. Robotterne må kun gå i den retning, de sættes til at gå i, og de skal fortsætte med at gå, selv om de går ind i væggen. Det robotstyrende team styrter rundt og drejer robotterne, så de ikke går ind i hinanden, væggen eller lignende. Legen har høj intensitet for det robot-styrende team, som derfor jævnligt bør skiftes ud. Tempoet kan desuden skrues i vejret hos robotterne. Legen fokuserer på drama og fantasi via deltagernes indleven i rollen som robot, og legen skaber derved en stemning med plads til at være lidt skør.

klappekonkurrence:Deltagerne lærer følgende rap:

”Til klappekonkurrence på et diskotek, klap i kammerat, hvorfor klapper du ik´?”.

Til rappet sættes følgende bevægelser:

”Til klappekonkurrence på et diskotek…” >< � klap skiftevis på lår der løftes til vandret

”…klap i kammerat…” >< rappet udtryk med hænder og attitude (rum for freestyle)

”…hvorfor klapper du ik´?” >< � klap (på ”klapper du ik´”)

Klappekonkurrencen sættes i gang ved at dele deltagerne i 2 eller � grupper, hvorefter holdene starter rap´et forskudt som i en kanon. Samtidig begynder grupperne at bevæge sig mod og ind mellem hinanden. Udfordringen er at fastholde sin egen kropslige og sproglige rytme, mens man med sit kropslige udtryk og engagement forsøger at bringe modstanderne ud af deres rytme. Til orientering kan det være vanskeligt at kåre en vinder.

�2

��� Designet af John Friis, lektor ved Hjørring Seminarium

Eksempler.fra.3.-10..klasse

3.-5..klasseFølgende læringsmål udvælges:• ”Anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse ” (5. klasse)

En lang række aktiviteter inden for området kan anvendes til at give børn erfaringer med ovenstående læringsmål. Nedenfor vil jeg præsentere ”Grease”:Musik: “We go together” fra filmen “Grease”�

Takter Bevægelse�2 takter løbe ind til musik, opstilling med front mod ”scenen”

8 takter 2 dyb med foden til hver side (x 2)

8 takter � hop med vinke til mormor

16 takter tandhjul med hoften 2 th, 2 tv, 2 th, 2 tv

8 takter grease pegefinger + vippe med hælen th, sved kastes ned med hånden

8 takter grease pegefinger + vippe med hælen tv, sved kastes ned med hånden

16 takter gå rundt om sig selv og knæle hilsende med arme i favn

gentages � gange

�2 takter løbe baglæns og alle samles i klump

6� takter løbe frem med freestyle (løbe rundt mellem hinanden)

8 takter guitar til ”wam babeluba wam bam bu”

6� takter løbe ud og vinke til publikum og løbe ind igen

gentage serien ovenfor 2 gange + løbe ud og vinke til publikum.

Grease-dansen er konstrueret med relativt simple bevægelser og mange gentagelser. Det høje tempo betyder imidlertid, at dansen vil være en udfordring for børnene. Grease er bygget op som en opvisningsdans med flere ind- og ud”marcher”. Der er rum for freestyle undervejs, og deltagerne er ikke afhængige af hinanden. Med Grease-dansen er det oplagt, at eleverne deles og laver opvisning for hinanden. Og dansen kan iscenesættes yderligere med solbriller og lignende.

��

6.-10..klasseEksempel 1: Følgende læringsmål (trinmål) udvælges:• ”Sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik” (7. klasse)• ”Være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb” (9. klasse)• ”Udføre og begrunde bevægelsesforløb til musik under hensyntagen til udtryk, form og rytme” (9. klasse)

Læringsmålene indebærer, at eleverne selv skaber en ny dans og forholder sig refleksivt til processen. Elevernes egen ”produktion” af rytmiske bevægelser til musik rummer en mere induktiv tilgang til undervisningen end de tidligere nævnte aktiviteter. Den selvstændige proces, hvor eleverne selv finder viden, rummer et større ejerskab til aktiviteten, fordi den viden, de finder frem til, udgøres af elevernes egne kropslige, rytmiske og dansemæssige erfaringer. Dansen bliver dermed en del af eleverne selv. Da disse erfaringer er alsidige, vil de enkelte grupper skabe vidt forskellige resultater, selv når musikken er identisk.

Når eleverne udarbejder en bevægelsesserie, bør opgaven være afgrænset. Eksempelvis bestemmer underviseren, hvor mange takter serien skal vare. (Erfaringer viser, at underviseren bør angive, hvor mange sekunder takterne svarer til.) Nedenfor er nævnt en række forhold, som kan have indflydelse på processen. Underviseren kan bruge listen, når han/hun udarbejder en serie til sine elever, eller listen kan udleveres til eleverne, så de har nogle ting at forholde sig til undervejs i dansen. Endelig er listen et godt udgangspunkt, når de rytmiske bevægelsesserier i slutningen af timen begrundes.

musik: a) Tempo og takt (skal dansen være hurtig, hvilken taktart skal jeg vælge?) b) Pulsens tydelighed (er pulsslagene tydelige, så eleverne kan tælle dem?) c) Genre (er der en bestemt genre, der passer godt til målgruppen?) Øvelser: d) Krav til bevægelseskvaliteter og sværhedsgrad i udførelsen (skal dansen indeholde en

bestemt type bevægelser, og hvor svære skal bevægelserne være?) e) Variationshyppighed (kan de klare stor variation, eller skal vi gentage øvelserne?) f) Igangsætning af ny øvelse på bestemte taktslag (skal nye bevægelser altid starte på ”1”?) g) Tema (skal dansen have et tema?)

Længde: h) Kort/lang serie (hvor lang skal serien være – hvad kan vi nå at lære?)

Opsætning: i) Afhængighed af hinanden eller mere individuel dans j) Stationær eller skiftende front k) Krav til antal (kræver dansen et bestemt antal deltagere?) l) Form: cirkel, rækker, kvadrille, osv.…. (hvordan skal eleverne stå?)

Nedenfor følger en ekstra kommentar til enkelte af punkterne:

g) I den induktive undervisning skal underviseren være opmærksom på, at den enkelte elev kan gemme sig i gruppen. Formen er åben for, at alle kan byde ind med deres erfaringer, men det sker ikke altid. Der kan findes mange årsager til det, men for nogle elever kan det være vanskeligt at identificere sig med aktiviteten. Her kan et tema inddrages, som et forsøg på at skabe større identifikation. Temaet er samtidig med til at skabe en ramme, hvorfra eleverne kan søge mening. Desuden vil man ofte se en anden type elever fylde meget, end den der er toneangivende, når der spilles bold.

i) Afhængighed af andre i dansen, som fx når der holdes i hånden eller klappes i hænder, forstærker relationerne hos eleverne. Det kan gøre dansen sværere, men er også en mulighed for at man kan hjælpe hinanden med at holde takten.

j) Hvis fronten skifter – fx hvis man jævnligt drejer en kvart omgang i dansen – øges udfordringerne, for så kommer næsten alle til at stå forrest. Det stiller krav til, at eleverne kan huske dansen, og det øger presset på den enkelte elev, da alle de andre kan se ham/hende.

Organisering af aktiviteten kan kræve en del CD-afspillere og flere lokaler. Alternativt kan eleverne selv medbringe afspiller og selvvalgt musik, hvilket vil øge ejerskabet og identifikation med opgaven. Lettere er det imidlertid at finde et stykke musik, hvor det er ligetil at gå ind midt i musikken (fx CeCe Peniston: ”Somebody else´s Guy”). Musikken sættes på og kører i baggrunden, mens eleverne konstruerer en rytmisk bevægelsesserie.Opvisning er et must i denne aktivitet, og har man tid kan eleverne lære hinandens serier.

�5

Eksempel 2: Man kunne også vælge følgende læringsmål:”Anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner” (7. klasse)

Til opfyldelse af dette læringsmål kan man fx danse en volleydans eller som i dette eksempel en boksedans:“kickbokse-dans”5: Musik M.C. Hammer ”Can´t touch this”

Takter Bevægelse�x8 Intro-freestyle (bukker, hilser til og opildner publikum, jabs m.m.)

2x8 � hop til venstre, 2 hurtige slag (på beat), undvige, � slag (på beat), � hop tilbage + vente � takter

2x8 samme men nu til højre og som højrefodsbokser

2x8 � hop fremad + � slag + knæspark og skub væk, � hop tilbage, � takter til at vende

2x8 samme men som højrefodsbokser

�x8 hook med både venstre og højre, uppercut med venstre og højre – det hele � gange

�x8 � hop, spark, benskifte, 2 hop – det hele gange � (skiftevis højre og venstre ben

2x8 …forfra det hele en gang til: � hop til venstre, 2 hurtige slag (på beat), undvige, � slag (på beat), � hop tilbage + vente � takter

Dansen er kort (ca. 2 minutter) men fysisk anstrengende. Det fysiske niveau afhænger dog af, hvorvidt eleverne lever sig ind i dansen. Også denne dans egner sig i høj grad til opvisning, og den kan udvides med mere freestyle, fx hvor eleverne simulerer et knock-out. Det er naturligvis muligt at finde andet musik, der passer til dansen. I det angivne nummer med McHammer er der dog fine muligheder for at ”ramme” musikkens tydelige beat. Den tydelige puls i musikken kombineret med mange gentagelser i dansen betyder, at eleverne hurtigt får overskud til iscenesættelsen af boksningen. Det anbefales, at boksningen iscenesættes yderligere – fx med lagenstumper viklet om knoerne eller måske rigtige boksehandsker.

5 Inspireret af John Friis, lektor ved Hjørring Seminarium

�6

Didaktiske.overvejelser

Improvisation.Både Grease og Kickboksedans er ”færdige” danse med fokus på drama og iscenesættelse. Dramaet og iscenesættelsen rummer i sig selv en rolleindlevelse – en fiktion. Men underviseren kan skabe rum for mere improvisation og de selvstændige, kreative læringsmuligheder, der ligger i improvisationen. Det kan ske ved at inddrage sekvenser med ”freestyle”, dvs. perioder i dansen, hvor eleverne selv udfylder det åbne rum af x takter. Her er det oftest nødvendigt, at underviseren hjælper eleverne på vej med at improvisere. Det sker ved at skabe et billede i deres hoveder af, hvad der skal imiteres i improvisationen – fx et knock-out i en boksekamp. Denne overordnede ramme, som kan betragtes som en løs opgavestruktur, er alt, eleverne behøver. De har ikke brug for detaljerede instruktioner at reflektere over, når de imiterer en situation – blot en overordnet ramme, der kan give udfoldelserne en retning og inspiration.

UnderviserrollenDet er min opfattelse, at inden for området musik, bevægelse og udtryk er underviserens engagement mere afgørende end i al anden idrætslig undervisning. Underviseren skal gå forrest i iscenesættelsen af dansen. Som nævnt behøver man ikke selv være en god danser for at arbejde med området, men man skal vise, at man vil det! Underviserens engagement er forudsætningen for den gode oplevelse og det skabende miljø. Så forbered dig på, at du skal give noget af dig selv.

�7

UndervisningsdifferentieringI de præsenterede danse stilles der begrænsede krav til undervisningsdifferentiering. For det første er deltagerne i stor udstrækning uafhængige af hinandens præstation. Sidemanden bliver ikke påvirket på samme måde af, at benet ikke er strakt, som hvis man skulle klappe ham i hænderne eller have grebet bolden, der gik til indkast. Og kommer man ud af takt, kan man altid finde ind igen. Det handler om at være med i dansen frem for at udføre ”med strakte vriste”. For det andet er vanskelige bevægelser ikke en nødvendighed – teknikken er underordnet helheden. Det er drama og intensitet, der er i højsædet, så den uerfarne danser har stort set de samme muligheder for fuld deltagelse, som den erfarne.Anvendes danse, hvor deltagerne er mere afhængige af hinanden, vil de hurtigt opfattende og dansevante elever kunne hjælpe de uvante dansere gennem dansen. Differentieringen befinder sig altså der, hvor de dansevante elever påtager sig et større ansvar for at lede hele gruppen gennem dansen.En anden differentieringsmulighed er den gængse med at placere de dygtige forrest. Det øger presset, da de andre elever kan se dem. Medmindre underviseren medvirker allerforrest, stiller det desuden krav til, at de kan huske serien.

ProgressionI �.-5. klasse får børn erfaringer med at udføre bevægelser til musik. Fra 6.-10. klasse får børn erfaringer med at skabe og udføre egne rytmiske bevægelsesserier til musik. Progressionen befinder sig naturligvis i bevægelsernes tekniske sværhedsgrad, i længden af serierne, i musikvalget, i tempo osv. Progressionen findes også i bevidstheden og diskussionen om bevægelseskvaliteter. Elever i de ældste klasser kan også undervise hinanden i serier eller nye bevægelser.

EvalueringDans kan optages og vises for børnene selv. Det skaber en lærerig mulighed for at se, hvordan de udtrykker sig. Kombineret med dialog om de kropslige og sociale oplevelser og handlinger kan børn genkende og erkende kropslige erfaringer. Børn kan dele disse erfaringer eller viden, stille spørgsmål til den, vurdere og arbejde videre med den, og i den proces katalyserer læreren overgangen fra tavs kropslig og social viden til en mere bevidst og tydelig viden hos børnene.En anden evalueringsform er opvisning. Lad børnene lave opvisning for hinanden, og lad eleverne i de ældste klasser vejlede hinanden. Klassen kan også lave opvisning på skolen i det store frikvarter, eller man kan invitere forældrene, og lade klassen fyre den af til forældrenes store begejstring.

God fornøjelse!

LitteraturFælles Mål for Idræt, Undervisningsministeriet, uvm.dk

Borghäll, Johan: ”Pædagogik for forrykte – om den ekspressive idræt”, Forlaget ROAS Aps. Roskilde 1990

Friis, John: udleveret litteratur på kurset ”Begejstrede børn bøvler bedst”, Dansk Skoleidræt, Vingsted oktober 200�.

�8

4..Tværfaglighed.og.idrætAf Sidsel RaskmarkUdviklingskonsulent ved Tress AS, Skanderborg. Uddannet Cand. scient. Idræt ved Institut for idræt, Københavns Universitet. Tidligere Underviser i basketball på Århus Universitet, Idrætskonsulent i pigeklubben, Amager, Idrætslig baggrund: Udøver i basketball, softball & fodbold. Tidligere ungdomstræner i basketball.

IndledningDette kapitel handler om tværfaglighed og Idræt. Kapitlet har til formål at sprede inspiration og motivation til landets folkeskolelærere med henblik på at tænke utraditionel undervisning ved hjælp af idræt - underforstået bevægelse og leg. Kapitlet giver ideer til, hvordan man som folkeskolelære kan være med til at forandre den stillesiddende dagligdag hos eleverne ved at skabe bevægelsesvaner, hvor kroppen eksempelvis inddrages i indlæringen af grammatiske regler eller matematiske formler.

I idrættens ”Fælles Mål” kan man læse følgende: ”Det kan være vanskeligt specifikt at udnævne nogle fag som forudsætning for andre, men erfaringer kendt fra folkeskolen er bl.a. de motoriske færdigheders sammenhæng med gode læse - og skrivefærdigheder, ligesom faget (idræt) indgår i tværfaglige emner og projektarbejde.” (Fælles Mål, Undervisningsministeriet s. 71).

Hermed opfordres til, at idræt indgår på tværs af forskellige faggrænser, fordi idræt blandt andet vægter bevægelse og motorik, der kan have en positiv indvirkning på elevernes indlæring af fagkundskaber.

I ”Fælles Mål” finder man yderligere et argument for at indgå i et tværfagligt projekt: ”De lærere der arbejder med den samme gruppe af elever får mulighed for at opleve eleverne i utraditionelle undervisningsrammer, hvilket leder til et stort og bredt kendskab til den enkelte elev” (Fælles Mål, Undervisningsministeriet s. 71).

Lærernes kendskab til den enkelte elev kan hjælpe til differentiering af undervisningen, så eleverne får de bedste indlæringsmuligheder. Gode indlæringsmuligheder for barnet kan motivere til bevægelse og leg.

Tværfaglige projekter er erfaringsrige, idet de giver den enkelte elev mulighed for fordybelse af alsidige kropslige oplevelser, færdigheder og kundskaber. Det er ikke altid muligt at opnå det holdarbejde og de resurser som et tværfagligt samarbejde kræver, derfor vil dette kapitel også give et bud på, hvordan man som folkeskolelære kan starte ud i det små og medvirke til at skabe nye og bevægelsesrige vaner i elevernes dagligdag på skolebænken.

Dette kapitel kommer med eksempler på:1. Tværfaglighed og idræt for �.-5. klasse,2. Tværfaglighed og idræt for 6.-7. klasse,�. Tværfaglighed og idræt for 8.-10. klasse

I hvert afsnit beskrives to til tre bevægelsesaktiviteter, der fokuserer på bevægelse, leg og faglig kompetence. Aktiviteterne er ikke endelige løsninger på, hvordan man kan inddrage bevægelse og leg. De er til inspiration og kan (om)formes. Det betyder også, at de kan inddrages i andre fag end dem, som fremgår i nærværende kapitel. Aktiviteterne skal dog stadig være fagligt forsvarlige, hvilket også er muligt så længe trinmålene for de involverede fag holdes for øje. Samtidig bør evaluering af aktiviteterne tænkes ind i udvælgelsen, så det er muligt at vurdere, hvorvidt aktiviteterne er lærerige for den enkelte elev og klassen som helhed.

Løbende i kapitlet præsenteres eksempler på variation og differentiering af bevægelsesaktiviteterne, kapitlet afsluttes med et kortfattet afsnit om evaluering.

�9

3.-5..klasseI dette afsnit gives tre bud på hvordan man kan arbejde med tværfaglighed: • ”Matematikbowling”.• ”Matematik længdekast”. • ”Engelsk hinkegrammatik”

Bevægelsesaktiviteterne er valgt ud på baggrund af de trinmål som følger �.-5. klasse inden for idræt, matematik og engelsk.

TrinmålFølgende trinmål udvælges:• ”Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre” (idræt, trinmål efter 5. klasse)• ”Udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner” (idræt, trinmål efter 5. klasse)• ”Turde deltage i legens udfordring” (idræt, trinmål efter 5. klasse)• ”Gennem arbejdet med hovedregning, overslagsregning, skriftlige udregninger, brug af lommeregner og computer

udvikles elevernes sikkerhed i at vælge hensigtsmæssige beregningsmetoder” (Udvikling i undervisningen på �., 5. og 6. klassetrin)• ”Arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter” (matematik, trinmål efter 6. klasse)• ”At eleven deltager i sproglege” (engelsk, trinmål efter �. klasse)• ”Have et grundlæggende ordforråd til at kunne forstå og tale med om nære og genkendelige emner” (engelsk, trinmål efter �. klasse)• ”At have kendskab til ental og flertal” (engelsk, trinmål efter �. klasse)

”Matematikbowling”Matematikbowling giver den enkelte elev mulighed for at arbejde med hovedregning og optælling inden for de forskellige regningsarter på en inspirerende og anderledes måde. Eleverne får mulighed for selv at producere en mængde tal til videre udregning. De producerede tal kan indsættes i Excel-regneark og bruges til en lang række andre regneopgaver, fx opgaver hvor der indgår gennemsnitsregning. Brugen af Excel-regneark kan på den måde være medvirkende til at udvikle elevens sikkerhed i beregningsmetoder (Matematik, trinmål efter 6. klasse).Matematikbowling giver samtidig eleverne mulighed for at forme og videreudvikle på aktivitetens konstruktion gennem interne forhandlinger om afstand og spilletid. Herved indgår eleverne i og skaber forskellige (matematiske) lege (Idræt, trinmål efter 5. klasse). Matematikbowling er ligeledes med til at udfordre elevernes sikkerhed i hånd/øje koordination (krydsfunktioner) og afstandsbedømmelse (Idræt, trinmål efter 5. klasse).

FremgangsmådeMatematikbowling er mulig inde som ude. Eleverne deles op i grupper af 2-� deltagere. Til hver gruppe udleveres:• 10 stk. skumkegler • 1 stk. skumkugle med fingerhuller• 1 stk. scorekort udformet i Excel-regneark.

På keglerne skrives tallene 1 til 10. Keglerne stilles op i en triangel og helst på et stabilt og fladt underlag. Afstanden mellem keglerne får betydning for sværheds- graden i at vælte keglerne. Det samme gør elevernes afstand til keglerne. Lad eleverne i gruppen forhandle sig frem til afstanden. Når gruppen er enig skal evt. eleverne, en ad gangen, forsøge at vælte så mange kegler som muligt ved at trille kuglen mod keglerne. Tallene, på de kegler der er væltet, tælles sammen og indskrives i et scorekort. Lad gruppen forhandle om, hvor mange runder (dvs. kast pr. person) gruppen skal igennem for, at de har spillet et spil.

Bevægelsesaktiviteten kan varieres ved at stille keglerne op på én række med ca. en meters afstand (se billede). I stedet for at nummerere kegler, påsættes et stykke papir (�,5 x �,5 cm.) med en regneopgave i bunden af keglen. Brug eventuelt post-it blokke til at skrive på. Herved er det nemt at skifte opgaverne ud.Regneopgaverne kan vælges ud på baggrund af, hvilke matematiske emner der arbejdes med i klassen. For eksempel emnet ”vægt og mål”, hvor man kan spørge om følgende: Hvor mange deciliter er en halv liter? Hvor mange kilo er fem ton? Eller hvor mange er tre snese? Eleverne indtaster svarerne i scorekortet. Har eleven svaret rigtigt på det spørgsmål, der er sat fast under kegle 5, scorer eleven 5 point. Afslutningsvis tælles pointerne sammen. Den elev med flest point har vundet.

�0

”Matematiklængdekast”Matematiklængdekast opfylder ligesom matematikbowling en række trinmål for både matematik og idræt.

FremgangsmådeMatematiklængdekast kan ligeledes foregå inde eller ude. For at undgå ventetid anbefales 2 til � elever pr. længde-kastbane. Til en længdekastbane skal der anvendes følgende:• 11 kegler med tallene fra 0 til 10 • 2 sæt ærteposer med tal 0 til 10• 10 stk. sjippetove

Keglerne stilles op på en linje med minimum �0 cm. afstand fra hinanden. Tallene på keglerne skal vende ned mod keglen med tallet 0. Sjippetorvene ligges mellem keglerne for at optegne de baner, der opstår mellem keglerne (se billede).Opgaven går nu ud på at ”regne ud i hovedet”, for derved at træne i gange og minus.

Eleverne spiller en mod en. Første elev kaster ærtepose 7. Ærteposen lander ud for kegle 5. Kegle 5 er nu målet for nummer to elev. Nummer to elev vælger eksempelvis ærtepose �. og kaster ærteposen efter kegle 5. Lykkes det nummer to elev, at få sin ærtepose til at lande ud for kegle 5 bliver regnestykket følgende: 7 x 5 x � = 125. Regner den elev, der kastede først rigtigt, scorer eleven 125 point. Nummer to elev scorer 5 point for præcision. Lander ærteposen, fra elev nummer to, ikke ud for kegle nummer 5, men i stedet ud for kegle �. bliver regnestykket følgende: 7 x 5 - � = �1. Regner den første elev korrekt scorer han/hun �1 point hvor elev nummer to får trukket � point fra. Rammer elev nummer to længere end til kegle 5. eksempelvis kegle 6. bliver regnestykket for første elev 7 x 5 -6 = 29, hvilket betyder at hvis den første elev regner rigtigt scorer han/hun 29 point og nummer to elev får minus 6 point.For at øge sværhedsgraden af opgaverne samt at sikre en løbende aktivitet anbefales en tidsgrænse, hvor eleverne får 15 sekunder til at regne stykket ud i hovedet.

En variation af aktiviteten kunne være at arbejde med minus tal. Igen opstilles en længdekastbane. Til banen skal der bruges:• fire kegler med tallene 1, 2, �, �, • en kegle med tallet 0 • fire kegler med tallene 1, 2, �, �• 10 stk. sjippetorve

Bane stilles op som før med start tal – 1,-2,-�,-�,-5, 0,1,2,�,�,5. De tre elever aftaler en sum eksempelvis –�. Den første elev vælger, at kaste med ærteposen der har tallet 2. For at nå tallet –� skal elev nummer to kaste og ramme banen –5. På den måde opstår regnestykket 2 + -5 = -�

�1

”Engelsk.hinkegrammatik”.Engelsk hinkegrammatik kan også foregå inde som ude. Engelsk hinkegrammatik har til formål at kombinere bevægelse og indlæring af engelsk grammatik. Ved hjælp af forskellige kombinationer og variationer af at løbe, hinke og hoppe i forlæns, baglæns og roterende bevægelser kan eleven afprøve og udvikle kropserfaringer inden for balance og krydsfunktioner (idræt, trinmål efter 5. klasse). Samtidig er aktiviteten en prøve på om, eleven tør deltage i legens udformning (idræt, trinmål efter 5. klasse), fordi de redskaber, der indgår, giver mulighed for et utal af variationer af forskellige sværhedsgrader. Eleverne får ligeledes mulighed for at afprøve hinanden i diverse motoriske mønstre, hvorfor eleverne indgår i og skaber forskellige idrætslige lege sammen (idræt, trinmål efter 5. klasse). Med henblik på de faglige trinmål i engelsk giver bevægelsesaktiviteten eleven mulighed for at deltage i en sprogleg, der styrker motivationen for at lære (engelsk, trinmål efter �. klasse). Eleven får samtidig mulighed for i sprogbrug at øve og kende til ental eller flertal, samt træning i de forskellige ordklasser.

FremgangsmådeTil øvelsen skal der bruges en Agility stige og et varieret antal motorikfødder. Agility stigen er 8,5 meter lang, og har 17 hinke ”rum”. Agility stigen er et fornøjeligt bevægelsesfremmende redskab, der udvikler elevens kropsbevidsthed: Balance, reaktion, koordinering, fart og rytme. Alt sammen kropslige egenskaber, der er essentielle for børns bevægelsesmønstre såvel i hverdagens udfordringer som i idrætten. Stigen ligner til forveksling en rebstige, men er ikke anvende-lig til klatring. Til hver stige anbefales der mellem � til � elever.Motorikfødder er fodaftryk af gummi og har størrelsen 18 cm.

Til motorikføddene udvælges en grammatisk remse. Fx nutidsbøjningen af “to be”: I am, You are, he/she/ is, osv. På hver enkelt fod skrives et led af bøjningen. Fx: Fod 1.: I am,Fod 2.: You are, Fod �.: he/she/it is, osv.

Det er en god ide at skrive med en vaskbar tusch på motorikfødderne, så remserne kan skiftes ud. Agility stigen bør ligge i sin fulde længde. Herefter placeres motorikfødderne i et hinkemønster og i den rigtige rækkefølge i forhold til den grammatiske remse.Af andre grammatiske variationer kan nævnes indlæring af præpositioner, hvor man kan bede eleverne færdiggøre en sætning med de ord, som de lander på i hinkemønsteret:On …the table In …the house Under…my bed

Det samme kan ske ved indlæring af adjektiver:Black…birdLittle…houseShort…manNice…person

�2

6.-7..klasseI dette afsnit gives to bud på, hvordan man kan arbejde med tværfaglighed i forhold til matematik og dansk: • ”Matematikmikado” • ”Dansk stationstræning”.

Bevægelsesaktiviteterne er valgt ud med afsæt i trinmålene for 6. til 7. klasse.

Trinmål• ”Afprøve elevernes forhold til tab/vind reaktioner i konkurrencer” (idræt, trinmål efter 7. klasse)• ”Forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil” (idræt, trinmål efter 7. klasse)• ”Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter” (idræt, trinmål efter 7. klasse). • ”Kende til de hele tal, decimaltal og brøker” (matematik, trinmål 6. klasse)• ”Vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge” (matematik, trinmål 6. klasse) • ”Bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtagelse, underholdning, argumentation, formidling af viden

samt manipulation” (dansk, trinmål efter 6. klasse)• ”Fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og

begyndende analytisk forståelse i samspil med andre” (dansk, trinmål efter 6. klasse).• ”Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset genre” (dansk, trinmål, efter 6. klasse).

”Matematikmikado”Matematikmikado giver mulighed for at eleverne, gennem leg, kommer til at kende til forskellige regningsarter (hele tal, decimaltal, brøker). Ligeledes er aktiviteten med til at præsentere regningsarter i forskellige sammenhænge som det eksemplificeres her i afsnittet med udregning af gennemsnit (matematik, trinmål efter 6. klasse).Mikadospillet er konkurrencepræget, fordi det gælder om at få flest point eller mikadopinde. Dette er med til at afprøve elevernes forhold til tab/vind reaktioner i konkurrencer (idræt, trinmål efter 7. klasse). Samtidig henvender spillet sig til elevens taktiske egenskaber, idet den enkelte elev hele tiden skal forholde sig til, om modstanderen har flest point. Spilles der efter kategorier og Mikadopindendes farveintervaller, bør eleven være opmærksom på, at flest pinde ikke nødvendigvis giver flest point (Idræt, trinmål efter 7. klasse).

FremgangsmådeMatematikmikado kan spilles af to til fem elever såvel inde som ude. Underlaget bør være plant. Til formålet skal der bruges et kæmpe Mikado med pindelængde 100 cm. Mikadospillet består af 27 antal træ pinde med forskellig farvede intervaller indgraveret langs pinden. De forskelligfarvede intervaller indgår som pointsystem. I spillets brugsanvisning finder man pointsystemet over de forskellige Mikadopinde og deres intervaller.

Klip små firkantede stykker papir ud (str.1,5 * 5). På papirstykkerne skrives opgaver som for eksempel: omskriv 7/10 som decimal brøk eller hvad er X når X x 7 = 6�? Papirstykkerne påsættes Mikadopindende.

Hold Mikadopindene samlet, vertikalt og støttende på et underlag. Slip Mikadopindene og de vil falde i et cirkulært mønster. Opgaven går nu ud på at samle så mange Mikadopinde som muligt uden, at andre Mikadopinde rører på sig samt at svare rigtig på den påsatte regneopgave. Svarer eleven korrekt på opgaven, score han/hun eksempelvis 5 point (fordi der spilles efter Mikadopindendes pointsystem) samtidig med, at eleven får lov til at beholde mikadopinden. Sker det, at en Mikadopind rører på sig, idet eleven går efter en udvalgt pind eller at eleven ikke kan svare rigtig på regneopgaven, mister han/hun sin tur. Den næste elev samler mikadopindene, og lader dem falde igen. Nu har han/hun muligheden for at indsamle så mange pinde som muligt. Så snart en elev har vundet en Mikadopind kan han/hun bruge Mikadopinden, som redskab til at samle øvrige pinde op. Vinderen er den spiller med flest mikadopinde, eller den der har scoret flest point via farveinterval pointsystemet.

Et eksempel på variation af bevægelsesaktiviteten kunne være at de indgraverede farver i Mikadopindende kom til at repræsentere forskellige kategorier inden for matematik. For eksempel kan farven rød repræsentere kategorien ”gennemsnit”. Denne kategori er også valgt til at give 10 point. Hertil udformes der et rødt kort med et spørgsmål, hvorpå den ene elev kan spørge den anden om eksempelvis følgende: ”Min mor har kørt �00 km i går, skal køre 100 km i dag, og vil i morgen køre 200 km. Hvad kommer hun til at køre i gennemsnit? Svarer eleven korrekt har han/hun scoret 10 point og kan beholde mikadopinden. Gruppen spiller til der ikke er flere Mikadopinde at samle op. Den, der har scoret flest point, har vundet. Også her kan man sikre et højt aktivitetsniveau ved at fastsætte en tidsgrænse for, hvor lang tid eleven må bruge til at regne opgaven ud.Man kan øge sværhedsgraden ved, at de forskellige mikadopindes farver repræsenterer forskellige matematiske kategorier, og desuden ved at give hver elev to chancer til at prøve at samle en mikadopind op.

��

”Dansk.stationstræning”Dansk stationstræning bygger hovedsagligt på samarbejde, og har derfor til opgave at afprøve og udfordre den enkelte elevs samarbejdsevne og social opmærksomhed til de andre i gruppen (idræt, trinmål efter 7. klasse). Ligeledes har bevægelsesaktiviteterne til opgave at afprøve den enkelte elevs evne til at udtrykke sig mundtligt i genren argumentation samt at gøre brug af kropssprog som udtryksmiddel (dansk, trinmål efter 7. klasse).

FremgangsmådeDansk stationstræning kan bygge på temaet H.C. Andersen. Aktiviteten bør foregå i en gymnastiksal eller lignende hvor faglærerne kan bevare overblikket samt muligheden for at komme hurtig rundt og assistere ved de forskellige stationer. Klassen deles op i grupper af tre til fire deltagere og helst med lige mange i hver gruppe.Dansk stationstræning indebærer forslag på fire stationer, men aktiviteten kan bære flere variationer. Antallet af stationer afhænger samtidig af hvor mange elever, der er i klassen. Hver gruppe starter ved en post og roterer efter 10 min. Der gives point for, hvor godt gruppen løser opgaven. Der kan gives 2, 5, eller 10 point. Pointerne gives alt efter, hvor mange opgaver gruppen har løst pr. station. 10 point gives, når gruppen løser alle opgaver. 5 point for halvdelen af opgaverne og to point for alt under halvdelen af opgaverne inklusiv at gruppen ingen opgaver løser.

1. stationPå denne station skal eleverne udvælge en scene fra et af H.C. Andersens mange eventyr og forberede sig på at mime det over for klassen. Mimespillet vises, når alle grupper har været igennem alle stationer.

2. stationVælg fire billeder med motiver fra H.C. Andersens eventyr. Billederne nummereres fra et til fire. Placer dem i en ende af hallen og gå ti meter ned mod den anden ende. Her placeres et rullebræt. Eleverne skal en ad gangen lægge sig på brættet. Ved at skubbe fra med armene skal eleven transportere sig selv ned i den anden ende. Når eleven kommer frem til billederne, skal der vælges ét billede, som eleven mener skiller sig ud fra de tre andre billeder. Derefter køre eleven tilbage til gruppen. Uden at kommentere billederne overrækkes brættet til den næste i gruppen. Herefter skriver eleven ned, uden at vise det til de andre i gruppen, hvilket billede han/hun har valgt samt begrundelsen herfor.Den øvrige gruppe har i mellemtiden spillet til hinanden med en ballon. Ballonen skal hele tiden berøre et nyt sted på kroppen og må ikke røre jorden.Når alle i gruppen har valgt et billede skal de afsløre deres valg for hinanden. Gennem argumentation og lydhørhed bør eleverne nå frem til en beslutning, hvor ét af de fire billeder bliver gruppens fælles valg.

3. stationOpstil en aflang bane på 20 m. I den ene ende ligger der fire kort med fire forskellige spørgsmål. Kortene vender, så man ikke kan læse spørgsmålene.Eksempel på fire spørgsmål:I hvilket H.C. Andersen eventyr får man kendskab til følgende1. En hønsegård2. Et par røde sko�. En svovlstik�. Kryds på døren

I den anden ende placeres et stort stykke karton, hvorpå svaret skal skrives ned. Når gruppen har besluttet sig for et svar, skal det i afskygningen af en bold, ”transporteres” ned i den anden ende via en fælles bevægelse.Eksempel på fælles bevægelse:1. Eleverne ligger på ryggen og skal transportere bolden ned i den anden ende. For den første elev gælder det, at

fødderne peger ned mod start basen og hovedet har retning ned mod den anden ende. Næste elev ligger på samme måde, hvilket betyder, at fødderne nærmest rører hovedet på den forreste elev. Bolden skal nu gå fra den første elevs fødder til den næste elevs fødder, osv. Dette sker ved, at eleven holder bolden mellem fødderne, alt i mens eleven løfter benene op fra gulvet og op over overkroppen. Den næste elev i kæden skal også modtage bolden med begge fødder. Når en elev har afleveret bolden til den næste i kæden, løber han/hun ned i enden af kæden for at tage imod bolden igen. Sådan fortsætter gruppen, indtil de når den modsatte ende. Når de kommer ned i den modsatte ende skrives svaret på kartonet. For at trække et nyt spørgsmål skal gruppen tilbage til udgangspunktet i form af samme transport som turen ud.

Bevægelserne bør varieres efter hvert spørgsmål

��

4. stationGruppen skal arbejde på et areal på størrelse med en badmintonbane. På banen er der lagt �0 kort ud (et kort er et stykke lamineret A� papir). På ti af kortene er der skrevet udtryk, som bruges i H.C. Andersens eventyr. På ti af de andre kort skrives svarerne.

Eksempelvis:1. fornøjeligt 1. morsomt 2. forunderlig 2. mærkelig�. nydeligt �. pæn�. styg �. ond5. fæl 5. grim6. bedrøvet 6. ked af det7. fryse så forskrækkelig 7. fryse meget8. itu 8. i stykker9. gøre visit 9. besøg10. forlibt 10. forelsket

På de sidste 10 kort skrives 10 udtryk, der kan forvirre betydningen af de ti H.C. Andersens udtryk. Alle kort vender, så man ikke kan læse udtrykkene.Gruppen har til opgave at finde de to kort, der passer sammen ved at vende kort. Der er to elever, der skal vende kort samtidig med, at gruppen skal aflevere en bold rundt mellem hinanden. Det betyder, at de to personer der vender kort også skal være med til at aflevere bolden rundt. Bolden skal være i bevægelse hele tiden, og den må ikke afleveres til den samme person, som man modtager bolden fra.

8.-10..klasseI dette afsnit gives bud på, hvordan man kan arbejde med tværfaglighed i 8.-10. klasse.• ”Dansk orienteringsløb” • ”Jagten på en kultur arv”.

I forhold til de tidligere bevægelsesaktiviteter for henholdsvis �.-5. klasse og 6.-7. klasse vil følgende bevægelses-aktiviteter opfordre til et endnu større tværfagligt samarbejde og kræve mere planlægning faglærerne imellem.

Trinmål• ”Planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter, herunder slagboldspil” (idræt, trinmål efter 9. klasse).• ”Kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen” (idræt, trinmål efter 9. klasse).• ”Gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas” (idræt, trinmål efter 9. klasse).• ”Kende til andre kulturers idrætstraditioner” (idræt, trinmål efter 9. klasse).• ”Bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel” … (dansk, trinmål efter 9. klasse).• ”Kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasser og deres funktioner i sproget” (dansk, trinmål efter 9. klasse).• ”Berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder”

(historie, trinmål efter 9. klasse). • ”Tage stilling til pålideligheden af kildemateriale blandt andet fra Internettet” (historie, trinmål efter 9. klasse). • ”Forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder, som kan indgå i en præsentation af projekt med

historisk perspektiv” (historie, trinmål efter 9. klasse).

�5

”Dansk.orienteringsløb”Dansk orienteringsløb er en aktivitet, der sætter fokus på indlæring af grammatiske regler i dansk som supplement til diktat og retstavning. Samtidig bygger orienteringsløbet på indlæring af og kendskab til idrætslige fagkundskaber inden for brug af kort og kompas. Undervejs i orienteringsløbet udfylder hver elev en logbog i forbindelse med de opgaver som eleverne konfronteres med i løbet. Logbogen vil efterfølgende vidne om elevens deltagelse i aktiviteten såvel i relation til brug af kort og kompas samt elevens udbytte af aktiviteten med henblik på danskundervisningen.

I det efterfølgende kapitel ”Adventure race – udfordringer i naturen” finder man en udførlig beskrivelse af diverse former for løb, hvor kort og kompas er i brug. Derfor henvises der til omtalte kapitel for yderligere beskrivelser, detaljer og inspiration.

FremgangsmådeI dette eksempel på dansk orienteringsløb skal der bruges:• 10 stk. kort med grammatiske spørgsmål • 10 stk. svar på de grammatiske spørgsmål • Et kontrolord på 10 bogstaver (eksempelvis Mælkebøtte)• Et kontrolkort pr. to elever• En logbog pr. elev• Et kort pr. to elever• Et kompas pr. to elever

Orienteringsløbet er organisatorisk sat op som et stjerneløb, hvor der er tale om en base og en rute bestående af ti poster. Basen er udgangspunkt for løbet. En fysisk afmærkning i skolegården, et træ, en bænk eller en mur - Overvej om basen skal placeres ude i skoven eller i parken, så udgangspunktet ligger centralt i et bevægelsesvenligt miljø. Ved basen placeres de 10 kort med de grammatiske spørgsmål. Bag på kortene er der ligeledes angivet en koordination på den post, der har det rigtige svar.Rutens ti poster er lagt ud på forhånd. Posterne indeholder som nævnt svar på de grammatiske spørgsmål. Ved hjælp af kompas og kort skal eleverne gennemføre stjerneløbet og finde frem til de rigtige svarkort i den rigtige rækkefølge. Ved hjælp af et kontrolord kan det registreres, hvorvidt eleverne har fundet den rigtige post med svar på spørgsmålet fra basen. På hver eneste af de ti poster vil der være et bogstav. De ti bogstaver vil tilsammen danne kontrolordet, såfremt eleven har fundet posterne i den rigtige rækkefølge.Når eleverne står ved en post og har læst svaret på den grammatiske regel, skal eleverne skrive svaret ned i logbogen således, at eleven selv forstår og kan huske reglen. Herefter skal eleverne vende tilbage til basen. Ved basen skal de to elever individuelt redegøre for, at de har forstået den grammatiske regel ved at eksemplificere reglerne i deres logbog.

To elever starter ved kort nr. 1 på basen. På kort nr. 1 står følgende spørgsmål: Hvornår er der tale om stort begyndelsesbogstav? Bag på kortet finder de en koordination til den post, der har det rigtige svar. Ved hjælp af kort og kompas bør de to elever finde posten med det korrekte svar: Med stort skriver man:• Første ord i en tekst• Første ord efter punktum• Første ord efter udråbstegn• Første ord efter kolon når der efterfølges af en hel sætning• Første bogstav i egennavne• Første og alle betydningsfulde ord i egennavne med flere led• Tiltaleord• Særlige titler

De to elever nedskriver den grammatiske regel i deres logbog. Inden de forlader posten tjekker de kontrolbogstavet bag på kortet. Her finder de bogstavet M, som de skriver ned i det udleverede kontrolkort. Idet eleverne vender tilbage til basen, skal de i logbogen nedskrive, fem til syv eksempler på den grammatiske regel ved at sammensætte en tekstlinie hvor forståelse af gramatikken demonstreres. Logbogen kan hermed bruges som indikator på elevens stave og grammatiske kundskaber. Dette kan være til stor hjælp for faglæreren (dansklæreren), da logbogen afspejler eventuelle staveproblemer eller manglende forståelse af en grammatisk regel. Modsat kan logbogen også demonstrere elevernes stærke faglighed på det grammatiske område.

I dansk orienteringsløb er det muligt at udfordre den enkelte elev i brug af kort og kompas ved at aftale med eleverne, at de i gruppen skiftes til at holde kort og kompas samt vise vej. Aktiviteten giver ligeledes plads til differentiering af den elev, der er god bruger af kort og kompas. Differentieringen kan blandt andet ske ved, at eleven kun må bruge kompas og ingen kort, hvilket giver eleven nye udfordringer. Se venligst efterfølgende kapitel ”Adventure race – udfordringer i naturen” for yderligere inspiration.

�6

”Jagten.på.en.kulturarv””Jagten på en kulturarv” giver plads til at udfordre elevens samarbejdsevne som personlig udvikling. Dette kommer til udtryk gennem de tre præstationsopgaver som ”Jagten på en kulturarv” indeholder: En undervisningslektion, en fremlæggelse og en hovedopgave. De tre præsentationsformer omtales nærmere i det efterfølgende afsnit. Den enkelte elevs samarbejdsevne afprøves, idet gruppen gennem dialog og eventuelle forhandlinger bør blive enige om, hvem der siger hvad og hvornår. Samtidig ligger de tre præsentationer op til selvstændighed og individuelle udfordringer, fordi det for nogle elever kræver mod og planlægning at stå frem for klassen. Udfordringen kan derfor være medvirkende til personlig udvikling i form af gode forudsætninger for eksempelvis mundtlig eksamen.

FremgangsmådeMed afsæt i en utraditionel idrætsgren, skal eleverne på ”jagt” efter de historiske rødder. Utraditionelle idrætsgrene kunne være La Cross, Criquet, Softball eller Streetdance i modsætning til de traditionelle danske idrætsgrene som fodbold, håndbold, og badminton.I ”jagten på en kulturarv” er det muligt at kombinere flere fag, hvilket giver eleverne mere tid til fordybelse. I dette eksempel er fagene idræt, historie og matematik udvalgt (se evt. Frederiksen, 1990 for yderligere inspiration).

Først udvælger faglærerne fire til fem utraditionelle idrætsgrene. Som et led i udvælgelsen er det en god ide at søge information på de udvalgte idrætsgrene for herved at afgøre, om der foreligger tilstrækkeligt materiale vedrørende de udvalgte emner.Klassen opdeles i grupper af fire og gruppen vælger en af de udvalgte utraditionelle idrætsgrene. Herved oplever eleverne, at de har medbestemmelse, hvilket øger deres motivation til at indgå i emnet og gruppens samarbejde. Et valg af en idrætsgren kunne fx være idrætsgrenen La Cross.

La Cross er et gammelt spil, der har rødder tilbage til 1�00 tallet. Det blev spillet af de nordamerikanske indianere kaldt ”Baggataway” frit oversat til ”lit of war” (www.copenhagenlacross.com). I Canada er La Cross en national sport og interessen for spillet spreder sig yderligere til Europa inklusive Danmark.

Med afsæt i trinmålene for de tre fag, idræt, historie og matematik, skal den tværfaglige opgave løses ud fra et idrætslig, historisk og matematisk perspektiv. For at overskueliggøre det tværfaglige samarbejde er den følgende tekst opdelt i faggrænser med konkrete opgaveløsninger.

Idræt Opgave 1. Eleverne sættes til at søge efter oplysninger om spillet La Cross og henvises til biblioteket, Internettet, foreninger, Idrættens hus med mere. Der kan stilles følgende spørgsmål:• Hvad er La Cross, og hvordan spilles det i dag?• Hvor kan man spille La Cross i Danmark (her henvises til det tætteste geografiske sted)? • Hvor udbredt er spillet i din kommune, - i Danmark, - på verdensplan?

Opgave 2.Forbered en undervisningslektion for de andre i klassen, hvor spillets vigtigste regler og point system inddrages. Alle i gruppen bør ”optræde” som undervisere. Undervisningslektionen skal indeholde småspil, hvor de andre elever eksempelvis skal øve sig i spillets tekniske egenskaber som kast og grib med bolden, kombinationsspil og målmandsspil. Når spillet sættes i gang er det gruppen der skal hjælpe klassekammeraterne med de taktiske regler i spillet. Gruppen deles op i mindre grupper af to og to og agerer coach for hvert sit hold.

HistorieOpgave 1.Igen får eleverne til opgave at søge efter oplysninger om spillets historie og oprindelse med fokus på spørgsmål som:• Hvor stammer idrætsgrenen fra? • Hvem var indianerne ”Baggataway”? • Hvordan levede de?• Hvilke kulturelle idrætstraditioner er her tale om?• Såfremt der fremkommer ændringer i spillet, hvilke ændringer fremkommer og hvorfor?

Opgave 2. Lav en collage over den historiske baggrund af idrætsgrenen og indianernes liv. Fremlæg det for klassen. Alle i gruppen bør hver især fremlægge en del af collagen.

�7

MatematikOpgave 1.Lav en tegning af en La Cross bane på 110 yrd. Med målestoksforholdene 1:200• Hvor stort et område må midtbanespillerne bevæge sig på?• Hvor stort et område må forsvarsspillerne bevæge sig på?• En midtbanespiller afleverer en bold til en angrebsspiller. Hvor langt er det i lige linje?

Opgave 2.Hvor langt kan eleverne kaste med bolden?Tegn et skema med følgende overskrift: 1) Navn2) Kast med højre�) Kast med venstre�) Kast med begge hænder og med ryggen til

De forskellige kast bør foregå på et område på størrelse med en fodboldbane. Eleverne har nu til opgave at kaste så langt, de kan. Find målebåndet frem og skriv ned. Eleverne skal efterfølgende redegøre for forskelle og ligheder mellem de fire kast.

HovedopgaveGruppens opgaveløsning for det tværfaglige forløb afsluttes med en skriftlig opgave. I opgaven skal gruppen redegøre for, hvad gruppen er kommet frem til i relation til spillet La Cross og hvilke søgefunktioner, de har anvendt. Samtidig skal eleverne enkeltvis reflektere over gruppens arbejdsproces og deres egen indsats til gruppesamarbejde, som vedlægges opgaven.

EvalueringEvalueringen af de matematiske aktiviteter kan ske ved at tage en ”før og efter” test. På den måde kan man sammenligne de to resultater og få svar på, hvorvidt den enkelte elev har forbedret sine matematiske kundskaber. Testen bør indeholder regneopgaver, der dækker de forskellige regningsarter og bør foretages uden hjælpemidler og på tid.Gruppen kan efterfølgende få til opgave at lave deres eget matematiske spil for at udfordre den enkelte elevs evne til at skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre. Spillet fremvises for og afprøves på klassen.

Også i forbindelse med engelsk hinkegrammatik kan evalueringen bl.a. bestå af en ”før og efter” test, hvor de udvalgte grammatiske variationer testes på den enkelte elev. En anden evalueringsform kunne være, at den enkelte elev får til opgave at oversætte fra engelsk til dansk samt bruge tid på at udforme et nyt hinkemønster. Oversættelsen og det nye hinkemønster skrives ned i engelskhæftet og kan fremlægges for klassen. Den enkelte elev opfordres herved til at reflektere over den grammatiske betydning af de engelske ord. Elevens udarbejdelse af et nyt hinkemønster kan være med til at belyse, hvorvidt eleven har forstået lege elementet i bevægelsesaktiviteten, og hvorvidt eleven har overskud til at deltage i legens udformning.

Dansk stationstræning kan bruges til at afslutte et foregående forløb, som eksemplificeres her i dette kapitel, hvor fokus er på H.C. Andersen liv og værker. Som illustreret dækker spørgsmålene derfor over indholdet af det foregående forløb, hvorfor det er muligt at få en indikation af klassens generelle viden og udbytte af emnet.

I bevægelsen/aktiviteten ”jagten på en kulturarv” kan man aflæse gruppens opgaveløsning eller mangel på samme demonstrere elevernes evne til at finde vej ved hjælp af kort og kompas. Især hvis orienteringsløbet finder sted i uvante omgivelser. Jo flere poster gruppen finder, jo mere tyder det på, at gruppen kan agere ud fra kort og kompas. Logbogen afspejler som tidligere nævnt elevens udbytte af grammatikken og bør derfor indgå i evalueringen af elevens grammatiske kundskaber – styrker som svagheder.

I ”jagten på en kulturarv” er de tre præsentationer alle konkrete parametre for evaluering. Afhængig af hvilke forventninger der er stillet til præsentationsopgaverne kan faglærerne indbyrdes afgøre, hvorvidt opgaverne er løst optimale. Der bør afslutningsvis være en mundtlig evaluering, hvor såvel gruppen som en eller flere af faglærerne er til stede. Den mundtlige evaluering kan eventuelt suppleres af en individuel karakter.

�8

LitteraturAhlburg, Kirsten.: Quiz i skolefag, special pædagogisk forlag, 2001Dunn, Rita.: Artikelsamling om læringsstile, Dafolo Forlag, Frederikshavn, 200�Graff, Lone, mfl.: Matematik og din fritid 8.–10. klasse, Malling Beck A/S, 199� Paaby, Kirsten, mfl.: Krop og kundskab, Dafolo Forlag, Frederikshavn, 1990Undervisningsministeriet: Fælles Mål (www.uvm.dk)

www.copenhagenlacross.com Forening Copenhagen La Crosswww.dgi.dk Foreningen Danske Gymnastik- og Idrætsforeningerwww.dif.dk Forening Danmarks Idræts-Forbundwww.skoleidraet.dk Dansk Skole Idrætwww.sst.dk/kropskaldertil Sundhedsstyrelsenwww.sjovide.dk Freelancewww.komigang.com Sundhedsstyrelsen

www.kvaersskole@graasten.dkwww.engaardskolen@billundkommune.dk

Afsluttende kommentar:Alle idrætsredskaber nævnt her i kapitlet kan rekvireres hos Tress på tlf. 86 52 22 00 eller på netbutik: www.tress.dk

Tak for inspiration til Ann Nissen og Anette Thaysen, 2 og �. klasse på Kværs Skole i Sønderjylland samt Karin Pedersen og den øvrige medarbejderstab på Enggårdskolen i Billund.

�9

5..Adventure.Race.–.udfordringer.i.naturenAf martin Elmbæk knudsenSeminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand. scient ”Idræt & Sundhed” fra Institut for Idræt & Biomekanik, Syddansk Universitet Odense. Har været højskolelærer fra 2000-200�. Idrætslig baggrund: udøver i fodbold, badminton, volleyball, spring-/rytmegymnastik og friluftsaktiviteter. Træner i gymnastik og volleyball.

IndledningEt Adventure Race er et løb, der indebærer holdsamarbejde, alsidige udfordringer i naturen og fysisk udholdenhed. Denne kombination placerer Adventure Race som friluftssport, dvs. en hybrid af sport og friluftsliv. En naturlig del af ethvert Adventure Race er elevernes egen orientering fra sted til sted. Det kan derfor lette forståelsen af et Adventure Race ved at betragte det som et orienteringsløb krydret med alsidige udfordringer.

Et Adventure Race er, hvad du gør det til! Der er mange muligheder i planlægningen af et race, og den åbne form og indhold betyder, at underviseren kan sætte sit helt eget præg på løbet og lave et race, der aldrig tidligere er blevet lavet. Er mulighederne til stede kan underviseren forme et race, som tilgodeser præcis de læringsmuligheder, han/hun vil fokusere på. Dermed bliver det muligt at målrette løbet, så det giver deltagerne helt bestemte oplevelser, spændingsmomenter og valg.

Adventure Racing kendes også under betegnelsen idrætscross eller multisport, og disciplinen er et forholdsvis nyt og ubeskrevet blad i skoleidrætten. Årsagen er enkel: Et Adventure Race er vanskeligt at placere ind i idrætstimerne i et skoleskema, og det er ressourcekrævende at undervise i. Derfor udfolder Adventure Races sig bedst muligt på temadage, studieture eller lignende, hvor flere sammenhængende timer og flere lærerkræfter er til rådighed. At kombinere Adventure Race med tværfaglig undervisning er således oplagt. En dag med Adventure Race skaber nye relationer blandt eleverne og giver ikke mindst uforglemmelige oplevelser. Velvidende at der gås på kompromis med nogle af de værdifulde læringsmuligheder og store oplevelser, som kom- bineres i et mere fyldigt Adventure Race, vil kapitlet alligevel give et bud på, hvordan man kan ”proppe” Adventure Race-lignende aktiviteter ind i et skoleskema.

Dette kapitel:1. Fremhæver trinmål i idrættens Fælles Mål i relation til friluftsaktiviteter. Med andre ord siger trinmålene noget

om, hvilke udfordringer (eller læringsmuligheder) vi kan give skolebørn ved at anvende Adventure Race i skole-idrætten.

2. Giver et eksempel på afviklingen af et Adventure Race (obs: Til forskel fra andre kapitler tager dette kapitel kun udgangspunkt i et eksempel på Adventure Race – 9. klassetrin).

�. Giver retningslinjer for, hvilke didaktiske overvejelser underviseren bør gøre sig.�. Forholder sig til differentiering, evaluering m.m.

Valg.af.læringsmulighederLærerens valg af læringsmuligheder tager sit udgangspunkt i eleverne. Hvad skal eleverne have mulighed for at lære? Trinmålene nedenfor beskriver følgende læringsmuligheder som væsentlige: • ”Deltage i friluftsaktiviteter” (5. klasse)• ”Færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn” (5. klasse)• ”Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter” (5. og 7. klasse)• ”Afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen” (7. klasse)• ”Kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen” (9. klasse)• ”Gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas” (9. klasse)• ”Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat” (9. klasse)

Læringsmulighederne kan alle tilgodeses i et Adventure Race. Men løbets didaktiske overvejelser afgør, hvordan de vægtes. Eksempelvis vil en fastlagt rute betyde, at der bliver færre beslutningsprocesser i gruppen, end hvis ruten løbende skal lægges. Udfaldet af disse didaktiske overvejelser afgør altså, hvordan læringsmulighederne prioriteres. Inden vi kigger nærmere på de mange nødvendige overvejelser i forbindelse med planlægning og gennemførsel af et Adventure Race, præsenteres først et eksempel på et Adventure Race.

50

51

Eksempel.på.et.Adventure.RaceSituation og rammer:Klasse: 9. klasse, 2� elever, let øvede i orientering i skovenTidsramme: 12.00-15.00Sted: SkovFokus: ”Gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas” ”Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter” ”Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat” Afvikling af Adventure Race:A) Samling ved startsted (kl. 12.00)B) Holdinddeling og generel infoC) Indledende undervisning*D) Holdførerinfo*E) Prolog* (ca. kl. 12.�0)F) Start – udlevering af kort, kompas, noteshæfte (ca. kl. 12.�0-12.50)G) Slut – evaluering (ca. kl. 1�.�0-15.00)

* = kan udelades

A) og B) Samling ved startsted og holdinddeling og generel infoI det beskrevede Adventure Race inddeles eleverne i kønsintegrerede hold a �-5 personer. Der gives information angående, hvornår løbet ca. skal slutte, samt at alle hjælper med at indsamle poster.

C) Indledende undervisningDer gives undervisning i, hvordan man finder en post ud fra en kurs og en længde (se ”Indledende instruktion” under ”Didaktiske overvejelser” nedenfor).

D) HoldførerinfoFølgende Holdførerinfo blev givet i dette løb:”Løbet indledes med en prolog. Efter prologen er løst får I udleveret et orienteringskort. De levende poster er obligatoriske! De er afmærket med bogstavet ”L” på kortet. Den nordøstligste af de levende poster er kun åben fra �0 minutter efter start til 1 time og 15 minutter efter prologens start. Det er muligt at score op til 75 point ved de levende poster. Det er muligt at score 25 point ved de ikke-obligatoriske bonusposter. Løsningerne til spørgsmålene fra de bonusposter I når, skriver I ned og afleverer, når I kommer i mål.Målposten er ikke indtegnet i løbet. Den finder I via en kompaskurs ved A-posten. Målposten åbner først kl. 1�.00. I skal være ved målposten senest kl. 1�.�0. For hvert minut I kommer til målposten før kl. 1�.�0 scorer I 1 ekstra point. For hvert minut I kommer senere til målposten end kl. 1�.�0 fratrækkes � point!Det gælder om at samle så mange point som muligt. I må selv holde styr på tidenI skal være samlet i gruppen under hele løbet.Det er godt at medbringe et kompas, trankie, tændstikker, en hammer, et ur, en kniv samt basalt førstehjælps-udstyr.”

E) Prolog Prologen består af følgende regnestykke (hvad giver 12�� x 56789?) og en opgave med kort og kompas i relation til instruktionen. F) Start Når holdet har gennemført prologen får de udleveret et noteshæfte, kompas og et orienteringskort med ind- tegnede poster. I dette løb skal holdene selv finde deres rute. I løbet er indlagt � obligatoriske levende (bemandede) poster samt 5 ikke-obligatoriske, ubemandede bonusposter. Bonusposterne består af spørgsmål/ gåder, og svarene skriver holdene i et udleveret noteshæfte. En bonuspost kan fx lyde: ”Dan mindst � ord af 5 bogstavers længde ud fra ordet ”kasket”, eller ”forbind følgende kursretninger (180 grader, �15 grader, 1�8 grader 70 grader) med retningerne (S, NV, SØ, ØNØ”).

52

De levende poster i løbet er følgende:Skiløb Holdet konstruerer et par ski ud fra to brædder, nogle kramper, en hammer, en kniv og noget strik.

Holdet bevæger sig rundt i en afmærket bane på skiene. Kvadrat reb Holdet skal lave et kvadrat med bind for øjnene. Der må snakkes sammen. Skov-frisbee Holdet skal med max 20 kast kaste en disc rundt i en bestemt rute i skoven. Der gives minuspoint for

hver gang, discen falder til jorden.

G) SlutMålposten er i dette løb ikke indtegnet på kortet, men findes via en kompaskurs fra en anden post. Ved målposten, som er den sidste levende post, skal eleverne via � kompaskurser á 5-10 meters længde pejle sig ind på en genstand – i dette tilfælde lidt husholdningssprit og en liter kakaomælk, som de skal varme i det medbragte trangia. Hvis ikke den nødvendige instruktion for at løse opgaven er givet på forhånd, gives den her. Kakaoen nydes, og eleverne fortæller hinanden om oplevelserne, mens de sidste hold kommer i mål. Der samles op på point fra både bemandede og ubemandede poster (via noteshæfterne) og et vinderhold kåres. Afsluttende evalueres løbet.

Didaktiske.overvejelser• Holdinddeling: Her kan vælges flere strategier. I dette løb vælges at kønsintegrere. Det gør holdene mere jævnbyrdige,

men indbyrdes på holdet kan der være store forskelle i tempo og færdigheder. Kønsintegrationen stiller således krav til, at holdet selv finder ud af, hvor hurtigt man skal bevæge sig gennem skoven, for holdet skal være samlet gennem hele løbet. De store forskelle i fysisk udholdenhed kan give anledning til nogen frustration, men er også en anledning til anerkendelse af forskelligheder. Og når det lykkes at gøre eleverne optaget af løbet, er der gode muligheder for at den indbyrdes afhængighed får selv de fysisk svageste til at yde mere, end man kunne forestille sig. Størrelsen af holdene bør ligge fra � til 5 personer. Færre end � personer kan ikke skabe den spændende gruppe-dynamik og flere end 5 personer betyder, at for få kommer til deres ret.

• Indledende undervisning: Indledende undervisning er med til at sikre, at eleverne har de nødvendige forud- sætninger for at gennemføre løbet. Samtidig betyder det, at alle bliver mere lige, da flere bliver i besiddelse af de nødvendige færdigheder. Har man mulighed for det, kan der foregå flere typer indledende undervisning samtidigt, så gruppen må dele sig, og den nødvendige viden skal dermed formidles mellem deltagerne i den konkrete situation, hvor den skal anvendes. Placeringen af den indledende undervisning afhænger af de ydre rammer. Har man mulighed for at inddrage tidligere idrætstimer, skabes der gode muligheder for at arbejde målrettet hen mod Adventure Racet. Idrætstimerne bruges til at forberede de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre Adventure Racet. Der kan fx indgå lektioner med fokus på intervalarbejde, orientering og kortlæsning, besnøringer, ultimate, rulleskøjteløb, kano/kajak, klatring eller andre emner, som man vælger at bringe ind i Adventure Racet. Med Adventure Racet som et langsigtet mål bliver det i høj grad muligt for eleverne at se meningen med aktiviteterne. En indledende undervisning kan fx være følgende måder at orientere sig på: 1. Instruktion i kompaskurs fra A til B med kort

Kompashuset drejes til den angivne kompaskurs. Nu må kompashuset ikke drejes mere! Kompasset lægges med en af kompassets sider langs udgangspunktet A. Kompasset drejes til nordpilen (i bunden af kompashuset) peger mod nord, og nord-/sydlinjerne i bunden af kompashuset er parallelle med medianerne på kortet. Fra A tegnes nu en hjælpestreg i marchpilens retning. Ud fra den angivne længde måles ud, og destinationen B indtegnes. (OBS: Instruktionen lyder svær, men det bliver nemmere, når man lige prøver det…)

2. Instruktion i kompaskurs fra A til B uden kort Kompashuset drejes til den angivne kompaskurs. Nu må kompashuset ikke drejes mere! Kompasset drejes nu til nordpilen dækkes af kompasnålens røde (nordlige) ende. Nu kigges der i marchpilens retning, og der pejles et punkt i horisonten, man flugter efter. De angivne meter skridtes ud.

Denne orientering i terrænet uden kort kan fint øves i skolegården. Underviseren bestemmer sig for et udgangspunkt og et mål i en afstand af 15-25 meter fra udgangspunktet (jo større afstand, jo større usikker-hed). Herefter besluttes en retning, man vil gå i og lader marchpilen pege i den retning. Så drejes kompashuset til den røde ende af kompasnålen ligger oven i nordpilen, og der gås x meter ud i marchpilens retning. Når længden er besluttet og skridtet ud, noteres gradtallet på kompashuset og længden. Således er den første kompaskurs på vej til destinationen klaret, og derfra fortsættes til man når frem til den genstand, eleverne skal ”lande” ved. Efter kort tids øvelse er eleverne i små grupper klar til selv at lægge ruter for hinanden og på den måde ”gå på skattejagt”, evt. i et stort mørkelagt rum…

5�

• Holdførerinfo stiller krav om informationsdeling på holdet. Holdføreren udvælges af sit hold til at videreformidle de løbsdetaljer til holdet, som han/hun netop har modtaget af underviseren/løbsledelsen. Således fremmer holdførerinfo holdfølelsen og skærper opmærksomheden på løbet. Holdførerinfo kan udelades og gives som generel information inden løbets start.

• Prologen har til formål at sprede holdene. En prolog er særligt velegnet, hvis alle hold skal samme sted hen. Prologens indhold kan stille krav til alle mulige intelligenser. Den kan også differentiere fysisk mellem deltagerne, så de mest udholdende skal yde en større indsats end de mindre udholdende, før holdet er klar til afgang.

• Organisering: Afvikling af racet som stjerneløb giver de bedste betingelser for organiseringen. Her bevæger alle hold sig fra stævnecentrum ud til en valgfri aktivitet og tilbage igen. Der er derfor meget kontakt (og kontrol) med eleverne, og det bliver muligt at afbryde løbet pga. tidsnød. Turen tilbage til stævnecentrum mellem hver aktivitet indebærer, at stjerneløbet kan blive ret fysisk krævende – afhængigt af afstandene ud til posterne naturligvis. Hvis afstandene fra stævnecentrum til aktiviteten bliver stor, kan eleverne evt. bruge deres cykler.

• I cirkelløbet er start og mål placeret samme sted, og eleverne bevæger sig fra aktivitet til aktivitet uden hver gang at skulle omkring stævnecentrum. Eleverne kan på kort tid spredes så meget, at det kan være svært at overskue dem. For at sikre en vis kontakt med eleverne kan man lave mindre sløjfer på cirkelløbet, så de flere gange kommer omkring start-/målposten. Sammen med en prolog kan sløjferne også være med til at sikre en vis spredning på holdene fra start, da de kan sendes af sted på forskellige ruter (sløjfer) både forfra og bagfra. I kaosløbet skal eleverne selv lægge en rute (som i eksemplet ovenfor). Formålet er at stimulere holdene til hele tiden at træffe valg. Denne frihed til selv at træffe valg kan have den logistiske ulempe, at alle holdene bevæger sig til samme sted samtidigt og dermed skaber flaskehalse/kø. Mulige løsninger er, at flere hold kan gennem- føre en post samtidigt, eller at posterne er hurtige at gennemføre. I Kaosløbet stilles større krav til orientering og til en vis selvstændighed på holdene, for der er ikke anden kontakt med holdene end ved de bemandede poster. Kaosløbet egner sig bedst til de lidt større elever, men kan anvendes i mellemskolen på mindre og overskuelige arealer. Start og mål behøver ikke være placeret samme sted i kaosløbet, og man kan som i eksemplet undlade at indtegne målposten, såfremt eleverne har forudsætningerne til selv at finde frem til den. Denne finesse udfordrer og øger spændingsniveauet undervejs, men underviseren løber også den risiko, at eleverne ikke finder målposten. I så fald skal man overveje, hvorvidt der skal være en anden mulighed for at finde målposten (fx via en død post, hvor målposten er indtegnet. Posten er placeret i en afstand, hvor det ikke kan betale sig at løbe hen, men i nødstilfælde har posten den funktion, at den bringer holdet tilbage i løbet.). Opsum- merende kræver eksemplet ovenfor en del forberedelse og forudsætninger hos eleverne. Løb for lavere klassetrin (fx 5. klasse) bør stille lavere krav til elevforudsætninger især mht. orienteringsevne, selvstændighed og sikkerhed. Derfor anbefales det at bruge stjerneløbet som skabelon, også fordi læreren her har mere føling med løbet.

Organisering Beslutninger klar dig selv krav til orientering_________________________________________________________________________________________________________________________

Stjerneløb let nogle lidt lidt

Cirkelløb mellem, nogen spredning få meget noget Kaosløb svær logistik, stor spredning mange meget meget

Som hjælp til afviklingen af løbet er det muligt, at man skal alliere sig med en kollega, ven, forældre eller lignende. Temadage er derfor oplagte til Adventure Race. Alene er det vanskeligt at bemande mere end 1-2 poster. Alternativt kan nogle af eleverne hjælpe. Det betyder desværre, at de ikke oplever Adventure Racet. Til gengæld er det en mulighed for dem at opnå indsigt i, hvordan man kan ”planlægge og afprøve aktiviteter i naturen i større eller mindre grupper” (jf. trinmål for 10. klasse). Nogle gange skal underviseren bemande en post og samtidig sende elever af sted forskudt som resultat af prologen. I det tilfælde kan underviseren ikke nå at være ved sin post, når eleverne ankommer. Derfor er det nødvendigt at indlægge en ”cut-off tid” ved den pågældende bemandede post, så underviseren kan nå på plads. Cut-off tid er en tidszone. I eksemplet (jf. holdførerinfo) beskrives det, at en af posterne kun er åben i tidsintervallet ”�0 minutter efter start til 1 time og 15 minutter efter start”. Cut-off tiden er altså på �5 minutter. Tidszonens tidlige interval (fra 0 til �0 minutter efter start) betyder i eksemplet, at underviseren kan nå at bevæge sig fra start og ud til posten, mens det sene interval (fra 1 time og 15 minutter efter start) betyder, at underviseren kan nå at forlade sin post og bevæge sig til målposten, inden eleverne ankommer.

5�

• Gear: Oplevelsen afhænger i høj grad af iscenesættelsen af aktiviteten. En måde at iscenesætte følelsen af en ekspedition er at tilnærme sig den. Derfor opfordres her til, at eleverne selv medbringer så meget af det nødvendige grej som muligt på løbet.

• Pointsystem: I mange Adventure Races gælder det om at komme først gennem racet. I eksemplet her er vinderholdet imidlertid det hold, der har samlet flest point undervejs. Det er ikke nødvendigvis det hurtigste hold, der har vundet, skønt de får nogle point for at komme tidligt i mål. Det er vigtigt at gøre det klart for eleverne under holdførerinfo, hvad løbet går ud på – altså om det gælder om at samle flest point, eller om det gælder om at komme først. Når det gælder om at samle flest point, skal eleverne gøre sig mere umage, når de er ved en udfordring, og kompetencer som ikke umiddelbart relaterer sig til idræt kan være afgørende for udfaldet. Dermed får eleverne bedre muligheder for at mærke egen betydning for det fælles resultat – også selv om de ikke er så stærke i idrætten. Når det gælder om at komme først, er der mere fokus på fysiske forudsætninger. Det er samtidig mere overskueligt, hvem der fører løbet – især i cirkelløb. Det bliver også let at kåre en vinder, og man kan sige, at prologen i princippet afsluttes med en ”jagtstart”.

• Aktiviteter/udfordringer: De indlagte aktiviteter bør tage afsæt i lærerens indledende overvejelser omkring hvilke læringsmuligheder, der ønskes tilgodeset i racet. I eksemplet er udvalgt aktiviteter, som eleverne ikke har prøvet før, og som indebærer samarbejde, kommunikation, kreativ logisk-matematisk tænkning, idrætslige færdig- heder, håndværkmæssige færdigheder, orientering med mere. Bonusposterne er spørgsmål til almen viden samt gåder, men kunne lige så vel være spørgsmål relateret til idrættens verden. Eksempler på andre bemandede poster er følgende:

1. Bike & run Holdet tildeles færre cykler end antallet af deltagere. En afmærket rute skal cykles/løbes, og holdet deles om cyklen undervejs. Der må kun være en deltager på cyklen af gangen. I denne disciplin behøver holdet ikke at være samlet, men først når alle har gennemført ruten, er opgaven løst. Husk: Cykler og rute

2. Vandring på A-buk (4-5 deltagere) Holdet bygger en A-buk med � lange reb i toppen (A-bukken kan være bygget på forhånd). Opgaven er at vandre en rute med A-bukken, mens en deltager står på midterpinden. Der trækkes i snorene for at flytte A-bukkens ben. Husk: � reb a 8-10 meter. � reb a �-� meter. 2 rafter a � meter. 1 rafte a 1,5-2 meter.

3. 2 mand i 2 meters højde Holdet skal så hurtigt som muligt få to mand op i mindst 2 meters højde. Husk: Reb og � lange rafter. Evt. kan deltagerne få en kort rafte også (skønt det ikke er nødvendigt.)

4. Miniorienteringsløb i skoven Holdet skal gennemføre et mindre orienteringsløb med kort afstand mellem posterne. Husk: Postskærme, tænger (evt. tusser eller kontrolbogstaver), klippekort, O-kort (og evt. kompas).

5. Gummistøvlekast Med front i kasteretningen kastes en gummistøvle (med langt skaft) gennem benene og over hovedet.

Deltagerne skiftes til at kaste og skal på den måde kaste støvlen gennem en rute i skoven med færrest mulige kast. Vær opmærksom på placering af deltagerne, så de ikke får en støvle i hovedet. Husk: Gummistøvle, baneafmærkning

6. Kædestafet En rute gennemføres af en fra holdet, derefter gennemføres ruten af samme elev + en mere, dernæst også af en tredje, og til sidst af den fjerde (ved � deltagere). På den måde differentieres, så holdet kan vælge at lade den fysiske stærkeste løbe flest ture.

7. Vandtransport En rute af strik trækkes rundt om nogle træer. I den ene ende hænger nogle krus på strikket. Fra den ene ende transporteres på tid vand hen, hvor ruten slutter, og vandet hældes i en spand. Når tiden stopper, måles hvor meget vand, der er samlet i spanden.

8. Puslespil En figur af legoklodser hænges op i en pose i et træ ved en død post. Ved posten læser eleverne sig frem til,

at de skal løbe hen til en levende post (afstand under �00 meter), hvor de skal samle figuren med tilsvarende legoklodser. Er den ikke samlet korrekt, må dele af gruppen eller hele gruppen tilbage igen og se efter.

Husk: masterfigur og 1-2 sæt legoklodser ved den levende post.

55

Andre poster kan være at lave en rebbane over kløft/vandhul, rapelle ned ad skrænt, træklatring, øksekast m.m. For flere poster – se litteraturliste.

• Succesoplevelser: Grundlæggende skal der være rum for, at alle kan få succesoplevelser. Inden sidste hånd lægges på planlægningen af racet, skal det derfor overvejes, om man har skabt mulighed for, at eleverne vil få en succesoplevelse. Kan de gennemføre løbet med den nuværende opbygning uden mange personlige nederlag eller må jeg ændre noget?

• Oprydning: Få deltagerne til at hjælpe med indsamlingen af poster.

DifferentieringBonusposterne udgør en differentieringsmulighed, idet de hold, der bevæger og orienterer sig hurtigt og sikkert gennem skoven, kan nå flest bonusposter. Poster, der indebærer, at nogle skal være mere fysisk aktive end andre, kan differentiere for den fysiske udholdenhed. Eksempler på sådanne poster er ”bike & run” og ”kædestafet”. Endnu en differentieringsmulighed er, at postbestyreren/holdet skal vælge en oversidder ved en given post. Endelig er det op til læreren at afgøre løbets længde, samt hvor svær orienteringen skal være.

EvalueringI evalueringen er det umiddelbart let at måle på orienteringsfærdigheder – enten finder man vej, eller også gør man ikke. I større hold kan man dog ikke vide, hvem der har vist vejen, og hvem der blot har været medløber. Andre nødvendige færdigheder indlagt i de bemandede poster vil umiddelbart også være mulige at måle på. Fx kan eleverne kun varme kakao over et trangia, hvis de ved, hvordan det anvendes. Det er straks vanskeligere at måle på de sociale færdigheder, der også er i spil i et Adventure Race. De kommer især i spil i aktiviteter som ”skiløb”, hvor man er meget afhængig af hinanden. En aktivitet som ”skiløb” bør give erfaringer med at forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat, og man bliver nød til at udvise samarbejdsevne. Så hvis holdet på sikker vis og i en god atmosfære gennemfører sådanne aktiviteter med store krav til samarbejdet, må vi forvente, at eleverne i fællesskab har kompetencer på dette område. Hvis de ikke formår at løse opgaven eller løse konflikter i forbindelse med den, er sagen en anden. Derfor er det vigtigt at bruge tid til en fælles evaluering efter racet i forsøget på at tydeliggøre personlige følelser og sociale handlinger. Ofte er det netop i denne dialog, at den personlige og sociale læring bliver tydelig for den enkelte elev og for læreren.

God fornøjelse.

LitteraturFælles Mål for Idræt, Undervisningsministeriet, uvm.dk

Bech, Claus og Sørensen, Vagn Adler: ” Idrætscross”, i ”Kroppen i skolen” udgivet af DIF, DGI, Dansk Skoleidræt og Dansk Idrætslærerforening, 200�

56

6..Kost.og.fysisk.aktivitetAf Eva dollerupUddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium med linjefag i bl.a. hjemkundskab. Har undervist på efterskoler, på folkeskolens ældste klassetrin, på VUC Sønderjylland, på læreruddannelsen i linjefaget hjemkundskab, CVU Sønderjylland.. Er nu tilknyttet Videnscenter for Sundhedsfremme på CVU Sønderjylland og underviser på uddannelsen Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Pt. masterstuderende i Sundhedspædagogik på DPU.

IndledningKroppen er en finurlig konstruktion. Den består stort set af de samme bestanddele, som den mad vi spiser, det vil sige kulhydrater, protein, fedt, mineraler og vand. For at kroppen fungerer optimalt, skal den have tilstrækkeligt af alle disse næringsstoffer og i det rigtige forhold. Når man motionerer eller træner for at konkurrere, er det godt at vide, hvad man bør spise og drikke. Det spiller nemlig en stor rolle for, hvor meget man kan præstere, eller for hvor hurtigt man bliver træt og ikke orker mere. At gå ”sukkerkold” eller få maveproblemer midt i det hele er ærgerligt, specielt hvis man kunne have undgået det ved at have en viden om sammenhængen mellem kost, væske og fysisk aktivitet. Gode kostvaner og fysisk aktivitet er også væsentlige faktorer, når det gælder øget velvære både nu og på sigt samt til mobilisering af det overskud, der behøves i hverdagen.

Dette kapitel sigter mod at give viden om hvad, hvorfor og hvordan man bør spise og drikke før, under og efter man dyrker motion, træner eller i det hele taget er fysisk aktiv. Kapitlet ligger i sin opbygning op til at eleverne selv, gennem løsning af opgaver, skal reflektere over egne vaner og livsstil i forhold til sund kost og fysisk aktivitet.

Kapitlet tager udgangspunkt i faget idræts centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er) og slutmål for Idrættens værdier efter 5., 7. og 9./10. klassetrin:

• ”Kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer” (slutmål efter 5. klassetrin).• ”Kende til kroppens kost- og væskebehov i forbindelse med fysisk aktivitet” (slutmål efter 7. klassetrin).• ”Redegøre for sammenhæng mellem kost og fysisk aktivitet/Vurdere sammenhæng mellem kost og motion”

(slutmål efter 9. klassetrin/efter 10. klassetrin).

Kapitlet kan anvendes som inspirationskilde til projektuger, temadage eller andre længerevarende forløb hvor der indgår tværfagligt samarbejde på det naturvidenskabelige område. Oplagte fag kunne være idræt, hjemkundskab, natur og teknik, matematik og biologi.

Kapitlet indeholder opgaver, der henvender sig til børn og unge fra �.–10. klassetrin. Til hver opgave er der beskrevet en eller flere løsningsmuligheder, så det er muligt for underviseren at differentiere undervisningen. Opgaverne er ikke rettet mod specielle klassetrin, så underviserens valg af opgavetype og løsningsmulighed må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin.

For opgaverne i materialet gælder det:• Nogle opgaver er suppleret med informerende tekst, samt henvisning til internetsider. • Nogle opgaver skal løses på nettet.• Nogle af opgaverne er forsynet med henvisning til bilag, der indeholder oplysninger, skemaer, uddybende

kommentarer m.m.• Til nogle af opgaverne skal underviseren lave et simpelt skema, som tilpasses den opgaveløsning, der vælges.

Skemaet kan laves i Words tabelfunktion.

Den teori, der er knyttet til opgaverne og skal formidles til eleverne, uddybes med links og tips til læreren sidst i hvert afsnit. I det skrevne materiale henvises der kun til startsider på nettet. Hvis man ønsker de direkte links, kan man gå ind på ”Aktiv rundt i Danmarks” hjemmeside, der findes på www.aktivrundti.dk. Her ligger kapitlet ”Kost og fysisk aktivitet”, hvor man kan klikke sig ind på de direkte links.Kapitlet bygger på de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger (www.dfvf.dk), der netop er udkommet og Ernæringsrådets og Danmarks Fødevareforsknings udarbejdede kostråd og kostanbefalinger, der omsætter næringsstofanbefalinger til egentlige råd med mere dagligdags anvisninger baseret på fødevaregrupper.Sidst i kapitlet ”Kost og fysisk aktivitet” er der adresser på andre relevante hjemmesider inden for kost- og ernæringsområdet.

Kapitlet er bygget op af 6 afsnit med følgende overskrifter og indhold:1. Kostråd og kostanbefalinger, – aktivering og supplering af elevernes viden om kost og kostanbefalinger.2. Kost- og væskeregistrering – egenregistrering af elevens kost - og væskeindtag.�. Energibehov/energiforbrug – sammenhængen mellem energibehov, energiforbrug og energiindtag.�. Hvor kommer energien fra – undersøgelse af og viden om indhold og sammensætning af kostens energi.5. Kost, væske og fysisk aktivitet – sammenhængen mellem kost, væske, fysisk aktivitet og præstation.6. Evaluering - forslag til forskellige evalueringsformer.

Hvert afsnit indledes med en introduktion til det emneområde, der skal arbejdes med. Dernæst følger opgaver samt løsningsmuligheder, og til sidst er der relevante links og tips til underviseren.

Kostråd.og.kostanbefalingerNedenstående opgave har som formål at aktivere elevernes egen viden om kost og kostvaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes/holdets aktuelle viden inden for området. Denne viden suppleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på.

OPGAVE1:Aktivering af elevernes viden om kost og kostvaner: Hvad ved du om kost?

Forslag til løsningsmuligheder:• Idemylder/brainstorm � mind map Eleverne laver idemylder /brainstorm i grupper eller fælles. Hele klassens fælles viden noteres og struktureres i

en mind map og gemmes til senere evaluering.

• Registreringsskrivning Ved starten af et undervisningsforløb kan elevernes erfarings- og vidensgrundlag kortlægges ved hjælp af

registreringsskrivning. Herved kan eleverne aktivt være med til at målrette undervisningsforløbet. Eleverne får udleveret et tredelt A�-ark med overskrifterne:

Eleverne arbejder først individuelt eller parvis med opgaven. Dernæst laves et fælles ark på klassen. Det fælles ark kan bruges som en disposition for forløbet, så eleverne får indflydelse på indholdet af undervisningen. Husk at gemme det fælles ark samt elevernes egne ark til senere evaluering.

• Læringskort Eleverne udarbejder et læringskort individuelt eller fælles. Læringskort er en slags mind map, der foruden ord

bygges op med symboler, tegninger, farver, billeder og andre figurer, der, når man ser det, udløser erindring om, hvad man har lært og har viden om.

Det fælles læringskort hænges op og udbygges gennem hele forløbet. Læringskortet bruges også ved evalueringen. Der kan laves et fælles læringskort for hele klassen, men den enkelte elev kan med fordel også have sit eget læringskort.

Hvad ved du om kost?

•

•

•

Hvad ved du ikke om kost?

•

•

Hvad vil du gerne vide om kost?

•

•

•

•

•

57

58

Relevante links og tips: Eksempel på læringskort: www.mnemosyne.dkDe 8 nye kostråd, 6 om dagen, tallerkenmodellen: www.altomkost.dk Kilojouleindhold for kulhydrat, fedt og protein: www.madklassen.dk Energifordelingsprocenter: Kulhydrat 50 – 60 %, dog max 10 % tilsat sukker Protein 10 – 20 % Fedt max �0 %

Energi måles i: kilojoule, kJ eller kilokalorier, kcal 1 kcal = �.2 kJ 1000 kJ = MJ(megajoule)

Kost-.og.væskeregistreringDa et af fokuspunkterne i materialet er at få eleverne til at reflektere over egne vaner og livsstil i forhold til kost og fysisk aktivitet, vil et godt afsæt være at lade eleverne registrere, hvad de spiser og drikker over en fastlagt, overkommelig periode. Det kan være enkeltmåltider over en periode, f. eks. morgenmad, men det kan også være dagskost. Underviserens valg af løsningsmetode til opgaverne i dette afsnit må afhænge af, hvad resultaterne senere skal bruges til at sætte fokus på og sammenlignes med, og hvilke andre opgaver i materialet, der skal arbejdes med.Elevernes kost- og/eller væskeregistreringer kan danne udgangspunkt for en generel, overordnet kostdebat i klassen, hvor elevernes resultater kan sammenlignes med de officielle kostråd og kostanbefalinger. Indgangsvinklen kunne være forskelle og ligheder mellem det, eleven spiser og drikker og de anbefalede kostråd. Det er også muligt at sammenligne elevernes kostregistreringer med danskeres kostvaner generelt, for at se om de samme tendenser gør sig gældende.

OPGAVE 2:kostregistrering: Skriv ned, hvad du spiser Der udarbejdes et skema, der passer til den valgte kostregistrering. Skemaet udleveres til eleverne.Eksempel:

MandagHusk mængdeangivelse

gram/liter/antal

Morgenmad

Middagsmad/madpakke/eller andet i skolen

Mellemmåltider eftermiddag

Aftensmad

Mellemmåltider aften

Andet

......

Forslag til løsningsmuligheder:• Eleverne registrerer i skemaform, hvad de spiser en almindelig hverdag, og hvad de spiser en ”festdag”

(fødselsdag, McDonaldsbesøg, ”sumpe-dag” eller andet)• Eleverne registrerer i skemaform, hvad de spiser en almindelig skoledag, samt en lørdag eller søndag.• Eleverne registrerer i skemaform, hvad de spiser over en uge.• Eleverne registrerer i skemaform, hvor meget frugt og grønt, de spiser. Der kan downloades et registreringsskema til denne opgave på:

www.altomkost.dk �mad til dig �6 om dagen �Test dine frugt- og grøntvaner.

59

Opgave �:Får du væske nok?Der udarbejdes et skema, der udleveres til eleverne. Eksempel:

I liter eller dl.Dag 1 Dag 2 Dag �

JuiceKaffeKakaoMælkSaftevandSodavandSportsdrikTeVandAndet

Total pr. dag

Forslag til løsningsmulighed:• Lad eleverne over nogle dage notere i skemaform, hvor meget væske, de indtager. Hvis alkohol indgår i registreringen, er det oplagt i undervisningen at inddrage alkohols rolle som energigivende

stof samt alkohols indvirkning på fysisk præstation.

Relevante links:Registreringsskemaet: Test dine frugt- og grøntvaner: www.altomkost.dk Alkohol: Væskeindtag i forbindelse med fysisk aktivitet: www.altomkost.dk Rapporter om danskernes kostvaner: www.dfvf.dk

Energibehov.og.energiforbrug.Formålet med opgaverne i dette afsnit er, at give eleverne en bevidsthed om, at det handler om at finde den naturlige balance mellem energiindtag og forbrændt energi. Jo mere aktiv man er, jo mere energi skal man have - og selvfølgelig omvendt. Dog er det ikke lige meget, hvor energien kommer fra. ”Tomme” kalorier er den energi, der kommer fra fødevarer, som ikke bidrager med hverken vitaminer eller mineraler. Så selvom man får energi nok, er det langtfra sikkert, at man har fået tilstrækkeligt med de livsvigtige næringsstoffer. Eleverne vil måske også komme frem til, at et stort energiindtag ikke altid er lig med en god og vedvarende mæthedsfølelse (eks. sukkerholdige morgenmadsprodukter). Lad eleverne komme med eksempler på hvor meget fastfood, slik og sodavand, der kan ryge indenbords en aften foran videoen eller DVD’en, hvor der rigtigt skal ”hygges igennem”. I fællesskab diskuteres og indlæres metoder til hvordan eleverne kan se, hvor meget energi, der er i vores fødevarer. Der kan arbejdes med varedeklarationer, internetadresser (eks. McDonalds, fødevaredatabanken) fødevaretabeller og kostregistreringsprogrammer.

OPGAVE �:Hvad er dit energibehov?

Forslag til løsningsmuligheder:• Eleverne kan bruge et program, som ligger på nettet, til at beregne deres energiforbrug:

www.bevaegdignu.com � energi �beregn dit energibehov. Eleven indtaster køn og alder, vægt og aktivitetsniveau, og programmet udregner elevens energibehov.• Lad eleverne teste, hvor aktive de er på www.bevaegdignu.com• Eleverne kan med en lommeregner udregne deres energibehov ud fra bilag 1, der viser det daglige energibehov

for 10-1�-årige ved forskellige aktivitetsniveauer.

60

OPGAVE 5:Hvor meget energi forbruger du?

Forslag til løsningsmuligheder:• Lad eleverne motionere et mellemmåltid på 1500 kJ. Se bilag 2 Arranger forskellige madvarer, der er typiske mellemmåltider i portionsstørrelser af 500 kJ. Lad ikke eleverne vide

noget om energiindholdet i første omgang. Snak om, hvad der mætter og hvorfor det mætter/ikke mætter, og hvad man ville vælge til hvilke mellemmåltider,

når man må tage � portioner. Lad eleverne vælge et mellemmåltid hver på 1500 kJ + en motionsform. Lad eleverne spise det valgte mellemmåltid, og lad dem regne ud hvor meget de skal motionere, før energien fra

mellemmåltidet er forbrugt. Teorien udføres i praksis.

• Lad eleverne løbe/motionere et af deres egne mellemmåltider fra kostregistreringsopgaven. Eleven må først finde ud af/beregne mellemmåltidets indhold af energi. Dernæst skal eleven vælge en motionsform fra bilag 2 og regne ud, hvor meget der skal motioneres, før energien fra mellemmåltidet er forbrugt. Teorien udføres i praksis.

• Lad eleverne fortsætte inaktiv/aktiv-listen på bilag � og komme med eksempler på, hvornår de i deres dagligdag er inaktive, hvor de kunne være mere aktive.

Relevante links og tips:Energi og varedeklarationer: www.altomkost.dkFakta: Et barn mellem 7 og 1� år har et dagligt energiforbrug på 8-9.000 kJ afhængig

af bl.a. alder, køn og fysisk aktivitet. Hvis barnet er til fødselsdag eller bare ude at more sig lidt og spiser:

1 stk. McDonald mellemmenu �.100 kJ, 1 stk. Magnum is 1.100 kJ, 1 pose slik 1.�00 kJ, 1 lille pose chips 2.250 kJ så har det fået knapt 9.000 kJ og skal egentlig ikke, når vi kigger på energi, have

noget som helst andet at spise den dag. Men barnet vil næppe være mæt hele dagen. De fleste børn kan snildt spise flere hovedmåltider oveni og vil altså få alt for meget mad den dag.

Beregning af energibehov: www.bevaegdignu.com Fødevaredatabasen: www.foodcomp.dk McDonald’s: Test din mad: www.mcdonalds.dkFødevaretabeller og kostregistreringsprogrammer: Søg hjælp hos hjemkundskabslæreren. Mange skoler har installeret kostregistre-

ringsprogrammer til brug i hjemkundskabsundervisningen.

Hvor.kommer.energien.fra?Et af de store problemer med den danske kost er, at den ofte er for fed og indeholder for meget sukker. Ud fra de seneste kostundersøgelser kan det konstateres, at børn og unge får for meget sukker, og at der er sket en stigning i kostens indhold af sukker siden 1995. Tre ud af fire børn og unge får nu for meget sukker. Mere end en tredjedel kommer fra sodavand og forskellige slags saftevand, det såkaldte skjulte sukker.Op til 10 % af madens samlede energi kan komme fra sukker, uden at kosten af den grund kan kaldes usund. Denne mængde svarer til �5-55 gram sukker for et skolebarn, og 50-70 gram sukker for unge. Til sammenligning er der ca. 15 gram sukker på en spiseske med top og 50 gram sukker i 1/2 liter sodavand. Lad eleverne med udgangspunkt i egen kostregistrering tjekke deres kostvaner på nettet og se hvordan energifordelingen ser ud. Resultaterne fra opgaverne ”Tjek dit sukkerforbrug” og ”Tjek dine kostvaner”, der løses på nettet, er behæftet med en del usikkerhed og kan derfor kun være vejledende, men resultaterne giver dog et fingerpeg, der kan være et godt udgangspunkt i forbindelse med en klasse-/gruppedrøftelse. Lad eleverne komme med et oplæg om, hvordan de kan ændre deres kost, hvis den fx er for fed eller for sød.

61

OPGAVE 6:tjek dine måltiderPå www.madklassen.dk ligger programmet ”Tjek dine måltider”. Hvis eleverne indtaster de måltider, de har registreret i opgave 2 i programmet, kan det vise, hvor meget energi, frugt og grønt, fedt og sukker der er i kosten og sammen-ligne de indtastede måltider med kostanbefalingerne.

OPGAVE 7:Er du for sød? - tjek dit sukkerforbrug På www.madklassen.dk ligger programmet ”Sukkerspionen”, der kan afsløre, om eleven får for meget sukker i sin dagskost. Lad eleverne bruge dette program for at tjekke nogle af deres måltider og deres drikkevaner fra opgave 2 og �. Program- met kan bruges hvis fokus i undervisningen er lagt på, om kosten er for sød og indeholder for meget skjult sukker.

Relevante links:Tjek dine kostvaner: www.altomkost.dkEr du for sød, Sukkerspionen: www.forbrug.dkSukker: www.foedevarestyrelsen.dkSukker, Kulhydrater, Fedt, Proteiner: www.altomkost.dkKulhydrater, Fedt, Proteiner: www.madklassen.dk

Kost,.væske.og.fysisk.aktivitetMad i form af kulhydrat er musklernes, hjernens og nervesystemets vigtigste kilde til energi. Kulhydrat er kroppens foretrukne energikilde, når man bevæger sig meget. Groft brød, ris, pasta, kartofler, frugt, grøntsager og havregryn er gode kilder til kulhydrat. Slik, sodavand og sportsdrik er også kulhydrat men betegnes som ”tomme kalorier”, som tager pladsen op for anden sundere mad. Kroppen har begrænsede lagre af kulhydrat i muskler og lever, som tømmes allerede efter 1-2 timers hård træning. Når lagrene er ved at være tomme, bliver man hurtigere træt. Jo mere fyldte kulhydratdepoterne er, før man træner, des længere tid kan man holde ud, før man bliver træt. Så et godt måltid med masser af de gode kulhydrater et par timer før man går i gang, vil være godt for præstationsevnen. Hvis man en dag skal træne særlig hårdt eller længe fx hvis man skal spille kamp, kan det være en god idé at få nogle ekstra kulhydrater undervejs. Da lysten til at spise fast føde kan være begrænset, mens der trænes, vil det være lettere at få kulhydraterne i flydende form fx fra en hjemmelavet sportsdrik. Hvis man skal træne flere gange samme dag eller flere dage i træk anbefales det, at man spiser eller drikker lige efter man er færdig med at træne. Det skyldes, at musklerne i de første timer efter træning er særligt gode til at fylde kulhydratlagrene op igen. Et par håndfulde rosiner eller en banan vil være ideelt at spise, lige efter man har rørt sig. Når man er fysisk aktiv stiger ens væsketab. Kraftanstrengelserne øger energiomsætningen i kroppen, hvilket gør at kropstemperaturen stiger. For at afkøle kroppen begynder man at svede, og jo mere væske der mistes, jo mere må man drikke. Temperatur og luftfugtighed er også afgørende for hvor meget væske, der mistes. Mangel på væske er faktisk det, der hurtigst svækker præstationsevnen. Tørst i sig selv er dog ikke et mål på, hvor meget væske, der behøves. Derfor må man bevidst træne i at indtage væske både før, under og efter, man er fysisk aktiv, og det gør ingenting, at man drikker mere end man behøver, overskuddet ryger bare ud med urinen.

Dette afsnit kan formidles i undervisningen i dialog med eleverne hvor deres erhvervede viden og handlekompeten-cer inddrages. Det kunne munde ud i: • En aftale om at eleverne skal pakke en drikkedunk med vand/hjemmelavet sportsdrik, en banan, lidt tørret frugt

eller lignende (hurtigt optagelige kulhydrater) ned i sportstasken, når der står idræt på skemaet.

• At lave sin egen sportsdrik: Opskrift 1: 1 liter vand, + �0 – 50 g sukker, + en knivspids salt, + lidt citronsaft eller usødet saftevand Det hele blandes. Hvis du har problemer med at opløse sukkeret er det en god ide at varme vandet lidt op Opskrift 2: den hurtige 1/2 l frugtjuice + 1/2 l vand + lidt salt

• At ændre en dårlig kostvane Elevernes indsigt i og refleksioner over egne vaner og livsstil i forhold til kost og fysisk aktivitet, vil for nogles

vedkommende betyde, at de gerne vil prøve at ændre en eller flere kostvaner. At ændre en dårlig kostvane kan være meget vanskeligt, så opmuntr eleverne til at lave nogle små mål eller aftaler med sig selv om ændringer, som kan overholdes. En aftale kunne være ”kun sodavand til festlige lejligheder, ikke til hverdag” eller ”jeg skal spise et stykke frugt til hvert måltid”. Det kan være en god ide at diskutere det at ændre kostvaner i klassen, for måske er det nemmere at være fælles om at ændre en dårlig kostvane, så man kan støtte og opmuntre hinanden, indtil

62

målet er nået.• At lave spændende og sund mad både hjemme og i hjemkundskabstimerne. Inspiration kan hentes på

Fødevarestyrelsens hjemmeside, der indeholder opskrifter på sund mad, der kan laves af børn og unge. www.madklassen.dk �dig og mad �opskrifter.

Relevante links: Opskrifter, der er afprøvet af børn og unge og Vitaminer og mineraler: www.madklassen.dkFysisk aktivitet en del af sunde kostvaner: www.dfvf.dkVæskeindtag i forbindelse med fysisk aktivitet ogKost og væske i forbindelse med fysisk aktivitet: www.altomkost.dk

EvalueringForslag til forskellige former for evaluering:• Udbygning/færdiggørelse af de ark (mind map/registreringsskrivning/læringskort) eleverne fremstillede i

Opgave 1. Evt. elevfremlæggelse på klassen af selvvalgte dele af forløbet.• Fokus på forløbets betydning for den enkelte elevs kost- og motionsvaner. Er der sket ændringer, og hvordan

kan det mærkes?• Lad eleverne gruppevis fremstille et spil, arrangere et løb eller en leg til afprøvning i klassen, hvor der skal indgå

spørgsmål/svar om sund mad. • Lav et løb med poster og spørgsmål, der tjekker den viden eleverne har erhvervet ud fra forløbet, der er

tilrettelagt i overensstemmelse med de valgte CKF’er og fælles mål for klassetrinnet.• Kortspil med Max & Monju - om sund mad Kan bestilles gratis på www.madklassen.dk Kortspillet indeholder generelle spørgsmål/svar om sunde kost- og motionsvaner• Tip en 1�’ner på www.bevaegdignu.com. En test om sund mad og motion. • Test din viden. Prøv en quiz, og se hvor meget du ved om sund mad på www.madklassen.dk

Hvis resultaterne fra undervisningen skal leve videre, er det vigtigt at få gode vaner etableret som en del af elevernes hverdag både hjemme og i skolen. Lad eleverne komme med forslag til, hvordan der kan laves forbedringer på deres skole. Det kan være i forhold til madpakker, skoleboden, opstilling af drikkedunke, etablering af frugtordninger, legefaciliteter i frikvarterer osv. Giv eleverne en mulighed for at være aktive medspillere i skolens hverdag, så de oplever, at deres engagement og gå-på-mod er med til at gøre en forskel.

Andre links inden for kost - og ernæringsområdet:Cerealia Foods www.axasportsclub.comDanmarks Idræts-Forbund www.dif.dkErnæringsrådet www.ernaeringsraadet.dk Kræftens bekæmpelse www.sundskole.nu og www.mad-i-bevaegelse.dkMejeriforeningen www.mejerigtigklog.dkNorges Idrettsforbund www.olympiatoppen.noDiv. patientforeninger www.sundhedstegnet.dk Sundhedsstyrelsen www.sst.dk

6�

Bilag.Bilag 1dagligt energibehov for 10-14årige ved forskellige aktivitetsniveauer (kJ/kg/dag)

Drenge Let (lidt aktiv) moderat (rimeligt aktiv) Høj (meget aktiv)________________________________________________________________________10 år 250 285 �1511 år 2�5 265 29512 år 220 250 2801� år 210 2�5 2651� år 205 2�0 265

Piger Let (lidt aktiv) moderat (rimeligt aktiv) Høj (meget aktiv)________________________________________________________________________10 år 220 250 28011 år 200 2�0 25512 år 190 215 2�01� år 180 200 2251� år 165 190 210

Vigtigt at være opmærksom på, at tabellerne med beregnet energibehov ikke gælder for overvægtige børn.

Eksempel:Energibehov ved forskellige Let moderat Høj aktivitetsniveauer (kJ/d) (lidt aktiv) (rimeligt aktiv) (meget aktiv)______________________________________________________________________________________________Dreng 12 år (�9 kg) 8600 9800 10900Pige 12 år (�0 kg) 7700 8700 9700

Vigtigt at være opmærksom på, at tabellen med beregnet energibehov for 12-årige drenge og piger er baseret på gennemsnitsbetragtninger og derfor ikke nødvendigvis er gældende for alle 12-årige børn.

Kilde:www.madklassen.dk

6�

Bilag 2Energiindhold og forbrugMellemmåltider på 500 kJFrugt Grønsager Slik/chips200 g appelsin 26� g gulerod 26 g flødebolle125 g banan 1000 g agurk 22 g chokolade208 g æble �85 g tomat 21 g chips�5 g rosiner 157 g kartoffel 25 g popcorn19 g mandler �55 g peberfrugt �1 g pommes frites

kager/brød drikkevarer morgenmad28 g kiks 2,75 dl sodavand 156 g ymer�� g franskbrød 2,75 dl juice �0 g müesli61 g pizza �,25 dl læskedrik 1�5 g frugtyoghurt50 g rugbrød 1,8 dl kakaomælk 29 g sukker26 g wienerbrød/småkager �,6 dl skummetmælk �0 g cornflakes

Der kan findes flere tal på fødevaredatabanken www.foodcomp.dk/fvdb_default.htm, eller på varedeklarationer bag på fødevarerne, som kan bruges til at udregne vægten på et 500kJ’s mellemmåltid.

Aktivitet – forbrænding i kJTallene i skemaet er gennemsnitlige for aldersgruppen og derfor kun vejledende og behæftet med stor usikkerhed. Hvor meget, den enkelte elev forbrænder, afhænger af mange forskellige faktorer så som køn, alder, vægt, fysisk form og stofskiftet.Andre motionsformer kan tilføjes i skemaet:

Aktivitet �0 minLøb – 5 min/km 187� kJLøb – 6 min/km 15�� kJCykling 20 km/t 1189 kJCykling �0 km/t 1785 kJGang – 9 min/km 61� kJGang – 12 min/km 50� kJAerobics 1��6 kJSjipning 1287 kJRulleskøjteløb 1260 kJSvømning 1067 kJTennis 97� kJBasketball 118� kJ

Kilde: S. Würtz: Kost og motion, hjemkundskab Nr.1 Februar 2003

65

Bilag 3Energiforbrug

Så meget energi bruger du dagligt hvis du for eksempel:

inaktiv (kJ/dag)

Aktiv (kJ/dag)

Skole Sidder ned i frikvartererne (�5 min/dag)

51 Løber rundt og leger/spiller i frikvartererne (�5 min/dag)

506

transport Tager elevatoren � etager op og ned (1 min/dag)

2 Går � etager op og ned ad trappen (2 min/dag)

�8

Kører i bil til skole og fritidsaktiviteter (15 min/dag)

17 Cykler til og fra skole og fritidsaktiviteter (�0 min/dag)

56�

Pligter hjemme

indendørs Lader mor/far gå på indkøb 0 Går på indkøb en gang om ugen (7 min/dag)

71

Lader mor/far lave mad 0 Hjælper med at lave mad en gang hver anden uge (� min/dag)

17

Lader mor/far dække bord og sætte i opvaskemaskine

0 Dækker bord og sætter i opvaskemaskine (15 min/dag)

7�

Lader mor/far rydde op og gøre rent på dit værelse

0 Rydder op og gør rent på eget værelse (7 min/dag)

�9

udendørs Lukker hunden ud i haven (1 min/dag)

6 Går tur med hunden (15 min/dag) 11�

Lader mor/far slå græsplænen 0 Slår græs en gang om ugen i sommerhalvåret (� min/dag)

56

Fritids-aktivitet

SMS’er med ven/veninde (10 min/dag)

11 Går over til ven/veninde for at snakke (15 min/dag)

51

Ser TV eller spiller computerspil (60 min/dag)

68 Spiller bold, ruller på rulleskøjter eller danser (60 min/dag)

1125

Energi-forbrug 155 2652

Eksempler på ekstra energiforbrug (ud over hvileenerginiveauet på 5�00 kJ/dag) i løbet af en dag for et 12-årigt barn (�0 kg), afhængigt af barnets aktivitetsniveau dvs. om det er et inaktivt eller et aktivt barn.

Kilde: www.madklassen.dk

66

67

7..At.stå.på.egne.ben..–.om.kropsbevidsthed,.form.og.balance.Af Lene B. terpSeminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev.Cand. scient i ”Idræt & Sundhed” fra Institut for Idræt & Biomekanik, Syddansk Universitet Odense. Fodboldtræner og instruktør i Dansk Boldspil Union, Fodboldtræner for 1. div. kvinder, Sønderjysk ElitesportTidligere: Højskolelærer, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Landsholdsspiller i fodbold

IndledningDette kapitel handler om at teste koordination, balance, muskelstyrke, hurtighed og udholdenhed hos børn i forskellige alderstrin, og det handler om trinmål og målsætning. At teste børns fysiske præstationsevne kan synes ekstra relevant i forhold til den megen debat om sundhed og manglende fysiske aktivitet, som vi i øjeblikket er vidner til, og de beskrevne tests kan selvfølgelig bruges i den kontekst, men testene kan også bruges for idrættens egen skyld. Uanset færdighedsniveau stiller næsten alle idrætsgrene væsentlige fysiske krav til idrætsudøveren, og en god fysisk form kan derfor skabe grundlaget for en god idrætspræstation. Jo bedre balance, koordination, kondition, styrke, hurtighed osv., jo bedre er forudsætningerne for at præstere i fx atletikkens discipliner, boldspil, gymnastik, skolegårdens lege mv.

Basis for en given idrætspræstation bliver først og fremmest bestemt af genetiske faktorer, men kan i høj grad også udvikles via træning. Og det er netop derfor, at det bliver interessant. Oplevelsen af at blive bedre til noget, at kunne nogle nye ting og at overvinde sig selv, er med til at øve selvværd og selvtillid. Den utrænede kan med forholdsvis lille mængde træning meget hurtigt opleve en præstationsfremgang. Allerede efter �-� ugers træning 2-� gange i ugen vil man kunne opleve en mindre fremgang i styrke, balance, koordination og udholdenhed.

Præstationsevnen er ud over genetik og træning afhængig af køn, alder og modenhed og ydre faktorer som omgivelserne og kosten. Inden puberteten og vækstspurten vil de største forbedringer i præstationsevnen over-vejende ske som følge af bedre koordination, teknik og balance snarere end forbedret fysik. I 10-17-års alderen vil man opleve større forskelle mellem kønnene og større individuelle forskelle, da der udviklingsmæssigt kan være stor forskel på eleverne.6 De beskrevne tests kan bruges på kryds og tværs af klassetrinene, men der bør tages hensyn til de forskellige fysiologiske forudsætninger, og det vil være mest relevant at bruge de beskrevne øvelser nedad. Dvs. at mange af testene vil kunne bruges i de ældste klassetrin, hvorimod det ikke vil være hensigtsmæssigt at bruge testøvelserne beskrevet for 7.-9. klassetrin i �. klasse. Når testene er gennemførte, så brug testresultaterne til en snak om pubertet, vækst, udvikling og kønsforskelle og arbejd med målsætning, træningsformer og træningsplanlægning. For at kunne se sammenhæng mellem træning og resultaterne i testene er det en god ide at lade eleverne lave træningsdagbog i en periode. I et hæfte/kalender el.lign. noterer eleverne, hvilken form for fysisk aktivitet de har udført, hvor lang tid de har trænet, og hvor hårdt det har været. Brug evt. termerne – let (gang, cykling o. lign), moderat (lettere forpustet) og svært (meget forpustet).

Nedenstående test er udvalgte, så de er nemme at gennemføre, og samtidig kan testene for størstepartens vedkommende trænes hjemme – eller i frikvartererne - af eleverne. Idræt i skolen behøver nemlig ikke kun foregå i idrætstimerne. Man kan også godt få lektier for i idræt! Hvis man laver gennemsnitsværdier, og begynder at sammenligne elever med hinanden, bør testene gennemføres på flere alderstrin, og når der er samlet tilstrækkeligt med data sammen, kan der laves værdier for, hvad som er dårlig form, og for hvad som er god fysisk form. Selv uden gennemsnitsværdier kan testen bruges til sammenligning, men kun på individniveau. Test eleverne i klassen i dag og test dem igen efter 1/2-1 år, eller eksempelvis efter et forløb hvor der har været trænet specielt i nogle af testens parametre. Før testen bør eleverne træne i gennemførelsen af testen. Dvs. inden der tages tid på fx pendulløbet, beskrevet i �.-5. klassetrin, skal eleverne prøve at løbe frem og tilbage et par gange, inden der tages tid på løbet. Ved sammenligning med senere resultater, er det vigtigt, at testen gennemføres under samme vilkår. Således at eleverne ikke løber cirkelløbet i tørvejr første gang og den efterfølgende gang i regnvejr. Ligesom det også er vigtigt, at notere sig om eleverne fx havde sko på under udførelsen, hvilket vil være anbefalelsesværdigt.

6 Læs eksempelvis mere om børns vækst og udvikling i bogen ”Idrættens Træningslære” af Asbjørn Gjerset (1995)

68

TrinmålI testforløbene, kan der arbejdes med følgende trinmål på de forskellige klassetrin:• ”Udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner” (5. klasse)• ”Kende til grundtræningselementerne” (5. klasse)• ”Kende fysiske ændringer i forbindelse med pubertet” (5. klasse)• ”Kende til elementære forhold om kroppens funktioner” (5. klasse)• ”Kende til grundlæggende principper for træningslære” (7. klasse)• ”Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten” (7. klasse) • ”Udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer” (9. klasse)• ”Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling” (9. klasse)

At.sætte.sig.mål.–.og.nå.dem!Når eleverne laver tests og derefter beskriver en træningsplan for forbedring af præstationerne, er arbejdet med målsætning vigtigt – og motiverende. På samme måde som når man som lærer, selv skal arbejde med målsætning (Fællesmål) og årsplanlægning, lektionsplaner mv.I arbejdet med målsætning er det vigtigt, at sige målene højt eller skrive dem ned, da et mål der er sagt, forpligter. Ud over det skal målene være:- Realistiske- Målbare- KonkreteMan kan evt. arbejde med mål på tre niveauer:- De grænsebrydende mål- De realistiske mål- Sikkerhedsmål

Ideen med at sætte sig grænsebrydende mål er, at man ofte kan mere, end man tror. Det er ikke sikkert, at man når målet, men det er de grænsebrydende mål, man skal arbejde efter. Eksemplet er en elev, som ikke kan lave armstækninger, men som gerne vil kunne det. Eleven sætter sig et mål med at kunne lave � styks armstrækninger efter 6 uger, det vil nok være realistisk, men hvis det mål allerede er nået efter � uger, hvad skal man så arbejde efter? Skal man holde op med at træne, eller skal man sætte sig et nyt mål? Hvis man nu har sat sig et grænsebrydende mål om at kunne tage 10 armstækninger, vil det jo være en hel fantastisk præstation, hvis man når det. Med en minimal træningsindsats vil eleven kunne nå 5 styks armstrækninger med knæene i gulvet. Dette vil være sikkerhedsmålet. Når målene er diskuteret og nedskrevet, må eleven tage de konsekvenser, som en målsætning kræver. Dvs., at en målsætning nødvendigvis må kræve handling, for at målene kan indfries. Eleven må i dette tilfælde begynde at træne armstrækninger ca. hver anden dag, som er en forudsætning for en forbedring af den nuværende præstation. Planlægningsmæssigt må eleven så tage udgangspunkt i hans/hendes dagligdag. Hvornår vil jeg kunne træne armstrækninger? Kræver det udstyr, skal jeg have hjælp til at udfærdige et træningsprogram, skal jeg finde litteratur om emnet?Som lærer er det vigtigt at acceptere elevens mål. Tale med eleven om målet, og hvorledes det kan nås. Læreren skal være motivator, vejleder og coach.

69

3.-5..klasserFølgende gennemsnitværdier for 9-årige blev målt i en undersøgelse i Norge.7

Hop på to ben �,8 sek.Hink på et ben 2, 9 sek.Længdehop uden tilløb 1,� meterKast af tennisbold 1�,1 meterStød af medicinbold �,� meterKlatring i ribbe 6,5 sekunderPendulløb 2�,2 sek.20 meter løb �,� sek. Cirkelløb 9�8,2 meter

Lad eleverne lege sig gennem de følgende ni øvelser, som tester elevernes styrke, koordination, bevægelighed og udholdenhed. Testene er afprøvet og udviklet i Norge for �-12-årige, men i princippet kan alle over fire år klare testen, og den er enkel at gennemføre. Den indeholder løb, hop, kast og klatring og gennemføres bedst i en gymnastiksal eller en hal med bl.a. ribber. Øvelserne tager udgangspunkt i børns leg og i deres naturlige bevægelsesmønster.

Beskrivelse.af.testenemedicinboldStå op og stød en medicinbold på 1 kilo med to hænder så langt som muligt. Mål længden af stødet. Hvad testes: Styrke og koordination

20 meter løbAfmærk en bane på 20 meter og løb så hurtigt mellem de to markeringer som muligt. Tag tiden. Hvad testes: Hurtighed, løbekoordination og muskelkraft.

CirkelløbEleverne skal løbe så hurtigt som overhovedet muligt i en cirkel på 50 meter i diameter i 6 minutter. Mål hvor langt eleven løber. Hvad testes: Løbeteknik og udholdenhed.

Hop på to benHop på to ben. Start med samlede ben og hop en distance på syv meter. Tag tiden.Hvad testes: Koordination, balance og muskelstyrke.

kastEn tennisbold kastes så langt som muligt. Mål længden af kastet. Hvad testes: Kasteteknik, koordination og muskelstyrke.

HinkHink syv meter på det bedste ben. Tag tiden for hinket. Hvad testes: Balance, koordination og muskelstyrke.

PendulløbAfmærk en bane på fem meter. Løb frem og tilbage mellem markeringerne 10 gange. Dvs. alt i alt 100 meter. Tag tiden for løbene. Hvad testes: Muskeludholdenhed, koordination, retningsskift, muskelkraft og balance.

Længdehop uden tilløbStå med samlede ben og hop så langt som muligt. Stå og land evt. på en rullemåtte, som ikke er alt for blød. Mål længden af hoppet. Hvad testes: Koordination, balance og muskelstyrke.

klatringKlatre op i en ribbe og hold i den øverste tværribbe, gå til side over to ribber og klatre ned igen. Det er ikke tilladt at hoppe ned. Tag tiden. Hvad testes: Klatreteknik, koordination og muskelstyrke.

7 Mårdalen & Solstrand (2005)

70

6.-7..klasserI 12-1�-års alderen sker der store fysiologiske ændringer hos begge køn. Pigerne er lidt tidligere på vej end drengene, og der kan endvidere være store individuelle forskelle. Den enkelte elev vil opleve kropslige ændringer, og mange vil skulle til at lære en ”ny” krop at kende. Testene beskrevet til 6.-7. klassetrin er i højere grad en test af styrken end på �.-5. klassetrin. I puberteten oplever specielt drengene en større styrkemæssig fremgang, og denne fremgang vil i højere grad afspejle biologisk udvikling, end den vil afspejle træningstilstand.Testene kan være udgangspunkt for en snak om alders- og kønsforskelle og puberteten.

Beskrivelse.af.testeneArmstrækningerPlacer en top (flad kegle, sko el.lign.) foran eleven. Eleven udfører nu armstrækninger (med bred armfatning) over keglen i 15 sek., så brystet rammer keglen. Sætter eleven knæene i gulvet eller løfter enden for at hvile ryggen, er testen færdig for den pågældende. Efter træning kan tidsintervallet forlænges. Antallet af point er lig med antallet af armstrækninger udført i 20 sek.Muskelstyrke i overkroppen testes.

FodbevægelsestestDenne fodbevægelsestest er udviklet i basketball.Der er markeret � felter (5 streger) med tape på gulvet. Afstanden mellem felterne er 91 cm (hvilket svarer til 1 yard).

I I I I I I 91 cm I 91 cm I 91 cm I 91 cm I I I I I I I I I I I

2 1 ”start-stribe” 1 2

Eleven starter ved ”start-striben”. Eleven har 10 sekunder til at passere så mange felter som muligt via sidesteps. Hver gang eleven med begge ben har passeret et felt/streg gives et point. Typisk bevæger eleven sig udover streg nr. 2 tilbage over midten og ud forbi modsatte streg 2 og tilbage mod midten – i dette tilfælde vil pointsummen være 8. For eliteudøvere (senior og junior) i sportsgrene, som håndbold, fodbold og badminton er resultater under �0 felter langsomt og over �5 godt. Antallet af point er lig med antallet af passerede streger i 10 sek.Koordination og muskelstyrke testes.

mavebøjningerEleverne arbejder sammen to og to og sætter sig på gulvet som anvist. Øvelsen er udført en gang, når man har lagt sig ned på ryggen og været oppe og røre knæene med albuerne. Tæl antal kropsløft i �0 sek.

71

BalanceStå på et ben, mens der holdes om anklen på det ben, som er i luften. Er det for nemt for eleven at holde balancen, så gør det med lukkede øjne. Prøv på både højre og venstre ben og tag tid på, hvor lang tid de kan blive stående, inden balancen mistes. Stop efter et minut! Bevægelighed i hasemusklerEn meterstok placeres ved siden af en træplintsektion, således at 50 cm er udenfor plintens yderkant og 50 cm er placeret ”inde i” plinten - målt fra plintens yderside. Testpersonen sidder med strakte knæ og fodsålerne fladt imod plintstykkes lodrette side. Med strakte knæ rækker personen så langt frem som muligt uden at ”rykke”. Det antal cm (plus = rækker ind i plinten eller minus = når ikke ind til plinten) som testpersonen ”kan nå” og fastholde i 2 sekunder er testens resultat. Der gives to forsøg og det bedste registreres i cm (+/-).

Længdehop uden tilløbStå med samlede ben og hop så langt som muligt. Stå og land evt. på en rullemåtte, som ikke er alt for blød. Mål længden af hoppet. Koordination, balance og muskelstyrke testes.

30 meter sprintMål tiden for �0 meter sprint.Hurtighed og løbekoordination testes.

72

8.-10..klasserFor de ældste klassetrin er beskrevet tre former for udholdenhedstests, som er enkle, men alligevel kan give et godt billede af elevernes fysiske form. Hvis man skal have en nøjagtig værdi af iltoptagelsen under et givet fysisk arbejde, vil man skulle måle ilten også udåndingsluften og dette vil kræve udstyr, som ikke er tilgængelig i folkeskolen. Derfor er de beskrevne tests, alle såkaldte indirekte teste, hvor man arbejder med standardnormer i forhold til belastningen af et givent stykke arbejde. Testene giver derfor kun estimerede værdier af konditallet, som vil afvige fra direkte målinger af konditallet. Den enkelte elev vil derfor også opleve forskelle i kondital udført i de tre forskellige tests. Vær derfor varsom med at sammenligne elever, men brug i stedet testene til at måle forbedringer hos den enkelte elev, og prøv evt. også at sammenligne tal mellem kønnene, og prøv endvidere også at sammenligne deres kondital i forhold til deres aktivitetsniveau i skoleidræt og fritidsidræt, og arbejd derefter med sammenhæng mellem fysisk aktivitet og form og om træningsplanlægning.Eleverne i de ældste klassetrin skal kunne udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer. En mulighed er at tage udgangspunkt i eleverne selv. Her er beskrevet to eksempler.

Eksempel 1Simon spiller håndbold i den lokale klub, og Simon vil gerne være en dygtigere håndboldspiller. Simon laver så en arbejdskravsanalyse af håndbold, og evt. specifikt for den plads han spiller på banen. Simon kan finde litteratur om emnet, kigge på håndboldspillere i TV-kampe o. lign. De fleste håndboldspillere vil fx have stor gavn af styrke i overkroppen, stor springkraft, samt hurtigt fodskifte. Derefter vurderer han sig selv i forhold til de parametre. Det er vigtigt, at han sammenligner sig selv i forhold til spillere på hans eget niveau. Hvilke parametre vil han kunne forbedre, og hvorledes skal han gøre det? Find evt. en test i dette materiale, eller udvikle selv en test, som vil kunne give et billede af Simons præstationsevne. Lad derefter Simon udarbejde et træningsprogram, som vil kunne forbedre præstationen.

Eksempel 2Sigurd laver ikke idræt i fritiden, men har alligevel et ønske om at komme i bedre form, så han beslutter sig for at træne frem mod, at kunne løbe 5 km til skolens motionsdag uden at begynde at gå og helst hurtigere end �5 min. Hvad kræves der for at kunne løbe 5 km meget hurtigt? Hvor god er Sigurds form lige nu, og hvordan skal han træne i de næste 5 uger, for at målet kan nås?

Yo-yo.udholdenhedstest.(bip-test)Yo-yo udholdenhedstesten er en test, som tester udholdenheden ved løb mellem to markeringer med 20 meters mellemrum. Testen er udviklet til voksne, og bør ikke benyttes til børn under 1� år, da det ikke har større relevans jævnligt at teste børns fysiske form, da børns træning i højere grad bør indeholde leg, koordination, balance og teknik end decideret fysisk træning. Testen kan dog sagtens prøves en enkelt gang eller to som led i træningslære i de ældste klasser.Testen forudsætter, at man har båndet eller CD’en, udgivet af Danmarks Idræts-Forbund (www.dif.dk)

udførelse: Der er opsat to markeringer med præcis 20 meters afstand. Skal flere elever testes samtidig, laves der med ca. 2 meters afstand en bane pr. person.

Ox 20 m. Ox

Start Vending

Efter vending løbes tilbage til startmarkeringen. Den beskrevne procedure gentages, og der fortsættes indtil udøveren to gange ikke har været i stand til at opretholde den på båndet angivne hastighed. Første gang startmarkeringen ikke nås, før signalet lyder, tildeles en ”advarsel”, og næste gang det sker, er testen slut for den pågældende.For niveau 1 testen er starthastigheden 8 km/t svarende til 18 sek. for de 2x20 meter. For niveau 2 testen er den 11,5 km/t dvs. 12,5 sek. for de 2x 20 meter. Det anbefales, at man altid starter med niveau 1 testen.Målet for deltageren er inden for de angivne tider, at gennemføre så mange 2x20 meter intervaller som muligt. Når udøveren stopper, noteres den sidste hastighed, samt antallet af gennemførte 2x20 meter på denne hastighed. De sidste 2x20 meter medregnes.Resultatet kan også udtrykkes som den tilbagelagte distance, og en estimeret værdi for kondital kan findes. Yderligere beskrivelse af testen fås med test-materialet.Materialer: Kegler, skemaer til notering, målebånd, test-cd/bånd og CD/bånd-afspiller

8 Åstrand & Rodahl (1986)

7�

Coopertest.(eller.”6.minutters.test”)Denne test er en klassiker. Det gælder om at løbe så langt som muligt på 12 minutter (eller 6 minutter). Testen skal udføres på en flad strækning - helst en rigtig �00 m bane. Testen kræver, at man kan presse sig selv, og at man nogenlunde kan disponere sit løb. Derfor kan den være svær at løbe for børn (og voksne!). Antal meter tilbagelagt i 12 minutter kan estimeres til kondital i nedenstående tabel. Bemærk, det er kun estimerede værdier, og tallene kan derfor afvige en del fra direkte målinger af kondital.

Vægt (kg)Distance

50 55 60 65 70 75 80 85 90

�00 m 26 27 28 28 29 29 29 �0 �0500 m 27 28 29 29 �0 �0 �0 �1 �1600 m 28 29 �0 �0 �1 �1 �2 �2 �2700 m �0 �1 �1 �2 �2 �� �� �� ��800 m �2 �2 �� �� �� �5 �5 �5 �5900 m �� �� �5 �6 �6 �7 �7 �7 �71000 m �6 �7 �7 �8 �8 �9 �9 �9 �91100 m �8 �9 �0 �0 �1 �1 �2 �2 �21200 m �2 �2 �2 �� �� �� �� �5 �51�00 m �� �5 �5 �6 �6 �7 �7 �7 �81�00 m �7 �8 �9 �9 50 50 50 51 511500 m 51 51 52 52 5� 5� 5� 55 551600 m 5� 55 56 56 57 57 57 58 581700 m 58 59 59 60 60 61 61 62 62

Åstrands.step-testÅstrands steptest er nem at udføre og kræver et minimum af udstyr. Med testen kan man udregne en estimeret værdi af konditallet. I steptesten går man op og ned af en skammel, hvis størrelse er forskellig for kvinder og mænd. Belastningen ved at gå op og ned af skamlen er først og fremmest bestemt af, hvor meget man vejer. Derfor skal vægten tages med i udregningen af konditallet. Resultaterne fra denne test kan indtastes på www.netdoktor.dk (gå ind under ”test dig selv”, og klik på ”Åstrands steptest”). Her indtastes pulsværdi målt efter 5-6 minutters arbejde, køn, alder og vægt, og programmet laver en udregning af konditallet. Alternativt kan Åstrands Nomogram8 bruges.

udførelse:En skammel/stepbænk el. lign. med højden �� cm for piger/kvinder og �0 cm for drenge/mænd placeres foran eleverne. Bænken skal være stabil, stå på et skridsikkert underlag og kunne bære elevernes vægt. Eleverne vejes og forsynes med en pulsmåler, hvis I har en sådan, ellers foretages pulsmålingen manuelt. Eleverne skal kunne holde et tempo på �0 trin i minuttet. De skal træde helt op på bænken med begge ben, først højre og så venstre ben. Gå ned igen. Træd helt op på brættet igen, denne gang nu med det modsatte ben først. Brug evt. en metronom til at holde tempoet. Metronomen indstilles på takt 60 eller 120 slag/min. Inden testen går i gang, er det vigtigt, at eleverne har trænet i at holde tempoet. Efter 5-6 minutters arbejde på bænken, når pulsen er blevet stabil, skal den måles. Puls, vægt, køn og alder noteres og skrives ind i skemaet på www.netdoktor.dk Materialer: En pulsmåler eller stopur så pulsen kan måles, �� cm og �0 cm skammel/stepbænk, metronom, personvægt

DifferentieringFor alle klassetrin gælder, at øvelserne tager udgangspunkt i den enkelte elev, og alle elever burde have forud-sætningerne for at gennemføre testene på et eller andet niveau. Er det ikke tilfældet, eller er nogle tests for lette eller svære for enkelte elever, kan kravene tillempes, således at nogle kaster med lettere/større/tungere bolde, hopper over en længere distance eller lignende. Brug også gerne tests for højere eller lavere klassetrin, så der tages udgangspunkt i den enkelte elev og hans/hendes forudsætninger. Test af decideret styrke og udholdenhed har dog ikke den store værdi i de yngste klassetrin, da det i højere grad vil være en afspejling af koordination, teknik og balance.

7�

EvalueringForløbet/aktiviteterne kan evalueres ud fra elevernes målsætninger. Nåede de dem? Hvorledes var forløbet? Blev klassens gennemsnit bedre efter et halvt år? Blev elevernes aktivitetsniveau og engagement højere, da de arbejdede med egen målsætning? Lad eleverne lave træningsdagbog i den periode, hvor de arbejder på at nå målene. Midtvejs i forløbet kan det også være en ide at tage en test, så træningen evt. kan justeres i sidste halvdel af træningsperioden.I forhold til mange af testene er det vigtigt at analysere, om evt. fremgange og forskelle skyldes alm. biologisk udvikling – pubertet og vækstspurt – træningsmæssig fremgang, forbedret teknik, koordination og/eller balance. Evnen til at lave hurtige retningsskift i pendulløbet (�.-5. kl.) kan fx både skyldes større styrke, men også forbedret løbekoordination og evnen til at lave retningsskift.

LitteraturAsbjørn Gjerset (red), ”Idrættens Træningslære”, DIF, 1995

Lars Michalsik & Jens Bangsbo, ”Aerob og anaerob træning”, 2002

Irene Mårdalen & Frederik Solstad, ”Slik tester du barnets form”, VG, 07.02.05

Arne Nielsson, ”Viljen til sejr”, People’s Press, 200�

Erik & Lotte Tybjerg-Perdersen, ”Krop & Træning”, Gyldendal Uddannelse, �. udgave, 2001

P.O Åstrand & K. Rodahl, “Textbook of Work Physiology”, 1986

internet-links:Yo-yo testene, Danmarks Idræts-Forbund, www.dif.dk www.netdoktor.dk