MIPI B¸rns levestandard

  • View
    235

  • Download
    4

Embed Size (px)

DESCRIPTION

En publikation om børns levestandard i dagens Grønland.

Text of MIPI B¸rns levestandard

  • Brns levestandard i GrnlandKalaallit

    Nunaanni meeqqat inuuniarnerat

  • 2Dette hfte er udgivet p baggrund af rapportse-rien Brns levestandard i Grnland. Rapporterne blev udgivet af MIPI Videnscenter om Brn og unge i 2007 og er udfrt for MIPI Videnscenter om Brn og Unge af antropolog Sissel Lea Niel-sen, cand.scient. i folkesundhed, ph.d.-studeren-de Christina Schnohr og jurist og master i men-neskerettigheder Steen Wulff.

    Oversttelse dansk-grnlandsk Tukummeq Qaavigaq Projektansvarlig Nina Banerjee Redaktion Louise Mortensen. MIPI Videnscenter om Brn og Unge, 2008. Foto Carsten Egevang/arc-pic.com + irisager.glForside Carsten Egevang/arc-pic.com Layout irisager.gl Tryk Arco Grafisk A/S

    Dette hfte og rapportserien Brns levestan-dard i Grnland er udgivet med konomisk sttte fra: Augustinus Fonden, Kommissionen for Videnskabelige Undersgelser i Grnland, Grnlands Hjemmestyres Forskningspulje, Knud Hjgaards Fond, Kalaallit Rde Korsiat, Grnlands Sundhedsvidenskabelige Forsk-ningsrd, NAPA/Nordens Institut i Grnland samt Inuuneritta Puljen.

    Atuagaaraq una Kalaallit Nunaanni meeqqat inuuniarnerat pillugu na-lu naarusiat tulleriit tunuliaqutaralugit saqqummersinneqarpoq. Nalu-naarusiat MIPI-mit Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfimmit 2007-imi saqqummersinneqarput, MIPI-mit sulitinneqartunit inuup ine riartornera pillugu ilisimatuumit Sissel Lea Nielsen-imit, innuttaasut peqqissusaat pillugu cand.scient ph.d-nngorniamit Christina Schnohr-imit aamma inatsisilerituumit inuillu pisinnaatitaaffiini masterimit Steen Wulff-imit.

    Danskisuumit kalaallisuumut nutserisuuvoq Tukummeq Qaavigaq. Suliamut akisussaasoq Nina Banerjee Aaqqissuisoq Louise Mortensen MIPI Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfimmit, 2008. Assiliisoq Carsten Egevang/arc-pic.com + irisager.glForside Carsten Egevang/arc-pic.com Layout irisager.gl Tryk Arco Grafisk A/S

    Atuagaaraq una aamma Kalaallit Nunaanni meeqqat inuuniar-nerat pillugu nalunaarusiat tulleriit ukunannga aningaasanik ta-piiffigineqarnikkut saqqummersinneqarput: Augustinus Fonden, Kalaallit Nunaanni Ilisimatuutut misissuinernut kommissioni (Kom-missionen for Videnskabelige Undersgelser i Grnland), Nammi-nersornerullutik Oqartussat Ilisimatusarnermut aningaasaliisartuat, Knud Hjgaard-ip aningaasaateqarfia, Kalaallit Rde Korsiat, Ka-laallit Nunaanni Peqqinnissaq pillugu Ilisimatusarnikkut Ingerlatat pillugit Siunnersuisoqatigiit aammalu NAPA/ Nunani Avannarlerni Piorsarsimassutsikkut Attaveqaat kiisalu Inuunerittamut aningaasa-liissutigisartakkat.

    Meeqqat Inuusuttullu Pillugit IlisimasaqarfikVidenscenter om Brn og Unge | Documentation Centre on Children and Youth

  • 3Siulequt Forord

    Nr brn lever med konomisk knaphed, gr det ikke upag-tet hen. Det viser sig blandt andet i den offentlige debat, hvor emner som indkomstforskelle, fattigdom og konsekvenserne af en utilstrkkelig levestandard beskrives og diskuteres i avi-ser og p websites.

    Men der har manglet dokumentation og viden om grn-landske brns levestandard og der er behov for svar p flere sprgsml. For hvad er fattigdom? Hvor mange brn lever i fattigdom? Og hvilke konsekvenser har konomisk knaphed og en utilstrkkelig levestandard for brn?

    Hvad siger brnene selv? Der er behov for, at dokumentation og diskussioner om brns levestandard inddrager brnene. Brn har selvstndige forstelser af og holdninger til deres liv, som vi kun kan f kendskab til, hvis vi sprger brnene di-rekte. Dertil er der behov for statistik, der belyser brns vilkr og ikke kun de voksnes.

    Med rapportserien Brns levestandard i Grnland har MIPI Videnscenter om Brn og Unge nsket at bidrage til debat-ten om brns levestandard i Grnland med relevant doku-mentation. Rapportserien bestr af tre rapporter, der fra hver sin faglige vinkel analyserer brns levestandard i Grnland. Derudover indeholder rapporterne ogs en rkke anbefalin-ger fra forfatterne og de brn, der har deltaget i rapporternes undersgelser.

    Rapporterne viser blandt andet, at der er brn i Grnland, der oplever sult og bekymrer sig for, om deres sskende fr nok at spise. Der er ogs brn, der bliver mobbet, og som ikke kan deltage i fritidsaktiviteter p lige fod med andre brn, fordi de kommer fra en familie, der lever i trange konomiske kr.

    I dette hfte har vi sammenfattet de vigtigste konklusioner og anbefalinger fra rapporterne. Det er vores hb, at hftet nr ud til byer og bygder og alle, der arbejder med og interes-serer sig for brn i Grnland. Det er ogs vores hb, at perso-ner, der arbejder med brn og deres familier, kan anvende hftet i deres arbejde.

    Meeqqanik aningaasarliorlutik inuusoqarnera arajutsiuminaappoq. Tamanna inu iaat oqallinnerisigut ilaatigut erserpoq, tassa qulequttat isertitatigut assigiin-nginnermut, piitsuussusermut aammalu inuuniarnikkut naammaginanngitsu-mik atugaqarnermut tunngasut naqitani aammalu qarasaasiakkut nittartakkani saqqummersinneqarlutillu oqallisigineqartarmata.

    Kalaallilli meerartaasa inuuniarnerat pillugu uppernarsaatit ilisimasallu amigaa-taasimapput, apeqqutillu arlallit akineqarnissaat pisariaqartinneqarluni. Tassami piitsuussuseq sunaava? Meeqqat qassit piitsuullutik inuuppat? Aningaasarlior-luni inuuneq inuunniarnikkullu naammaginanngitsumik atugaqarneq qanoq ki-ngu neqarsinnaappat?

    Meeqqat nammineerlutik qanoq oqarpat? Meeqqat inuuniarnerat pillugu up-per narsaatinik katersinermi oqallinnermilu meeqqat peqataatinnissaat pisari-aqarpoq. Meeqqat inuunertik pillugu nammineerlutik paasinnittaaseqarput isummiussaqarlutillu, aatsaallu meeqqat toqqaannartumik aperigutsigit tamak-ku ilisimasaqarfigilersinnaavavut. Tamanna angussagutsigu kisitsisinngorlugit paa sissutissat, meeqqat inersimasuinnaanngitsut atugaannik ersersitsisut pisariaqartippavut.

    MIPI-p Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfiup kissaatigaa Kalaallit Nu naanni meeqqat inuuniarnikkut atugaasa oqallisaanerannut, Kalaallit Nu-naanni meeqqat inuuniarnerat pillugu nalunaarusiat tulleriit uppernarsaatinik naleqquttunik tunniussaqarsinnaassasut. Nalunaarusiat tulleriit tassaapput nalu-naarusiat pingasut, Kalaallit Nunaanni meeqqat inuuniarnerat aallaavigalugu tamarmik immikkut sammiveqarlutik misissueqqissaarnernik imallit. Taassuma saniatigut nalunaarusiat atuakkiortut meeqqallu misissuinerni peqataasut inassuteqaataannik imaqarput.

    Nalunaarusiat ilaatigut takutippaat Kalaallit Nunaanni meeraqartoq kaannermik misigisaqartartunik aammalu qatanngutimik naammattunik nerisarnerannik isu-makuluuteqartunik. Aamma meeraqarpoq qinngasaartittartunik, aammalu ilaq-utariinnit aningaasarliortuneersuunertik pissutigalugu meeqqat allat assigalugit sunngiffimmi sammisassanut peqataasanngitsunik.

    Atuagaaqqami uani nalunaarusiani inerniliussat inassuteqaatillu pingaarnerpaat eqikkarsimavavut. Neriuutigaarput atuagaaraq illoqarfinnut nunaqarfinnullu, Ka laallillu Nunaanni meeqqanik sullissisunut soqutiginnittunullu tamanut, an-ngu tissasoq. Aammattaaq neriuutigaarput inuit meeqqanik taakkulu ilaqutaan-nik sullissisut sulinerminni atugaaraq atorsinnaassagaat.

    Naaja Nathanielsen Nina Banerjee Bestyrelsesforkvinde Projektansvarlig MIPI Videnscenter om Brn og Unge MIPI Videnscenter om Brn og Unge

  • 4Rapportserien Brns levestandard i Grnland bestr af tre rapporter og en sammenfatning: Brnmedafsavn

    Interviewundersgelse med brn og forldre i familier med knap konomi

    BrnefattigdomiGrnland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med brn

    FNsBrnekonventionogbarnetsrettilentilstrkkeliglevestandard

    BrnslevestandardiGrnland Sammenfatning af rapportserien Brns levestandard i Grnland del 1, 2 og 3 samt anbefalinger

    Kalaallit Nunaanni meeqqat inuuniarnerat pil-lugu nalunaarusiat tulleriit nalunaa rusianik pingasunik eqikkaanermillu imaqarput:

    Meeqqatpissakilliortut Ilaqutariinni aningaasarliortuni meeqqanik angajoqqaanillu apersuilluni misissuineq

    KalaallitNunaannimeeqqatpiitsuunerat Inoqutigiit meerartallit isertitaat kisitsisin ngor lugit paasissutissat atorlugit misissueq qissaarneq

    MeeqqatPisinnaatitaaffiipillugitFN-ipisumaqatigiissutaaaammanaammaginartumikinuuneqarnissamutmeeqqappisinnaatitaanera

    KalaallitNunaannimeeqqatinuuniarneratpillugu nalunaarusiat 1-ip , 2-p aamma 3-p eqikkarne-qarnerat kiisalu inassuteqaataat

    Nalunaarusiat kalaallisut danskisullu www.mipi.gl-imit aa neqarsinnaapput. Eqikkaaneq aamma tuluttut pigineqarpoq.

    Rapporterne kan hentes p grnlandsk og dansk p www.mipi.gl. Sammenfatningen findes ogs p engelsk.

  • 5irisa

    ger.g

    l

  • Nr familien mangler penge set fra brnehjde

    Hvordan er det at vre barn i en familie, der mang-ler penge? I rapportserien Brns levestandard i Grnland fortller brn om, hvordan deres fami-liers knappe konomi har betydning for deres liv. Brnenes udsagn vidner om, at de ikke har den le-vestandard, som de har ret til iflge Brnekonven-tionen.

    Brn fra familier med knap konomi fortller, at de ikke har adgang til de materielle goder og sociale aktiviteter, som andre brn har adgang til.

    Mange af brnene oplever, at der mangler mad derhjemme. De m undvre madpakken eller spise mindre aftensmad. Hvis man er sulten, er det svrt at koncentrere sig i skolen, og flere af brnene for-tller, at de ikke trives i skolen.

    Brnene beretter endvidere, at de ikke kan dyrke de samme fritidsinteresser som deres venner, fordi ak-tiviteter som for eksempel sport koster penge. Det er ogs dyrt at tage p ferie eller holde fdselsdag med forldre og sskende. Flere af brnene fortl-ler, at de sjldent laver noget sammen med fami-lien, fordi der ikke er rd.

    At leve i en familie med knap konomi handler derfor om meget mere end at mangle penge til at kbe ting og mad for. At vokse op i en familie med knap konomi kan have store konsekvenser for bde et barns sociale liv med venner og f