B¸rns Vilk¥rs nyhedsbrev august 2009

  • View
    214

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Børns Vilkårs nyhedsbrev august 2009. Læs bl.a. om Barnets Reform, chatrådgivning og et nyt oplæringsforløb for frivillige rådgivere i Børns Vilkår

Text of B¸rns Vilk¥rs nyhedsbrev august 2009

  • 3 | 2 0 0 9 N Y T F R A B R N S V I L K RBAG FOR EN SAG

    Brns Vilkr mener

    BARNETS R E F O R MMed oplgget til Barnets Reform er Socialministeren 70 % i ml. Tilbage str at sikre, at de gode intentioner bliver frt ud i livet

    CHAT HJLPER UDSAT TE BRNInternettet har vist sig at vre et godt medie til at f kontakt med de brn og unge, der sls med de tungeste problemer

    NY OPLRING AF FRIVILLIGE RDGIVEREFra 19. september kommer alle nye rdgivere i Brns Vilkr igennem et skrddersyet kvalifi ceringsforlb

    side 2 3

    side 4 5

    side 7

    2nyhedsbrev_aug2009.indd 3 04-09-2009 12:23:41

  • Mulighed for at lave brnefaglige under-sgelser og hjlpe brn uden forldre-nes samtykke

    Lette adgangen til at lave brnefaglige undersgelser af sskende

    Prcisere reglerne om underretningspligt, s fagfolk ikke er i tvivl om, hvornr de skal underrette

    Understtte brns mulighed for at f en bisidder til mder med de sociale myndig-heder

    ndre anbragte brns samvr med forl-dre fra at vre forldrenes ret til at vre brnenes ret

    Styrke brns klagerettigheder ved at stte alderen for partsstatus ned til 12 r

    Mlrettet efteruddannelse af sagsbehand-lere og personale p anbringelsessteder

    Fokus p brnesamtalen og brnesag-kyndige vurderinger i klagesystemet

    3 | 2 0 0 9 N Y T F R A B R N S V I L K R

    Den 22. august kom Socialministerens udspil til Barnets Reform. Med oplgget til reformen er ministeren 70 procent i ml. Nr det kommer til at sikre brns rettigheder, synes vi, det ser rigtig godt ud. Mange af de elementer, vi har fore-slet, er kommet med i udspillet. Det glder fx et markant brud med en lang tradition for, at der altid skal vre sam-tykke fra forldrenes side, nr kommu-nerne skal stte undersgelser af ud-satte brn i gang. En anden vsentlig forbedring er, at det nu bliver anbragte brns ret i stedet for pligt at se deres forldre. Det betyder, at brn ikke lngere er tvunget til at se de forldre, der mange gange har banket eller p anden mde krnket dem. Nu kan brnene selv vlge. Endelig er det godt at se, at reformudspillet fokuserer p tidlig indsats, underretninger og brnesamtaler. Det er p det konomiske og praktiske plan, udspillet har sine svagheder. Hvis man for alvor vil lfte omrdet for ud-satte brn, kommer det til at koste. Sagsbehandlere, pdagoger og lrere skal efteruddannes, plejefamilieomr-det skal styrkes med mere uddannelse og supervision, der skal puljer til at sikre, at der altid er penge nok til foran-staltninger for udsatte brn osv. konomisk set er udspillet for uambi-tist og minder for meget om en spare-plan.

    Ogs nr det kommer til at gennemfre reformen, forudser Brns Vilkr pro-blemer. I praksis vil mange kommuner simpelthen ikke kunne leve op til de gode intentioner i ministerens udspil. Der er stadig alt for stor forskel p, hvordan de enkelte kommuner behand-ler udsatte brn. Nogle kommuner gr det rigtig godt, andre rigtig skidt. Hvis man skal lfte bunden og opn nogen-lunde ensartede og kvalitetsmssigt forsvarlige tilbud til udsatte brn, er det ndvendigt at give kommunerne en faglig saltvandsindsprjtning.

    Vi mener, der br nedsttes en rkke tvrkommunale fagteams, der skal hjlpe kommunerne med faglig rdgiv-ning, kompetencelft og videndeling. De skal operere ude i marken og sikre, at udsatte brn fr den rigtige hjlp p rette tidspunkt, st for tilsynet med an-bringelsesinstitutioner og plejeforl-dre og sikre, at der sker en vidensdeling mellem kommunerne.

    Det kommer til at koste p kort sigt, men det vil vre afgrende for, om de gode intentioner i reformen ogs bliver

    gennemfrt i praksis. Der-for vil det vre en god inve-stering p lang sigt.

    Peter Albk, formand for Brns Vilkr

    70 PROCEN T I M L

    BARNE T S REFORM

    Ls hele Brns Vilkrs oplg til Barnets Reform p www.bornsvilkar.dk

    F I N G E R A F T R Y KP R E F O R M E NFlere forslag fra Brns Vilkr er med i regeringens udspil til Barnets Reform

    LEDE

    R Med oplgget til Barnets Reform er Socialministeren 70 procent i ml. Tilbage str at sikre, at de gode intentioner bliver frt ud i livet

    2

    2nyhedsbrev_aug2009.indd 4 04-09-2009 12:23:47

  • Mulighed for at lave brnefaglige under-sgelser og hjlpe brn uden forldre-nes samtykke

    Lette adgangen til at lave brnefaglige undersgelser af sskende

    Prcisere reglerne om underretningspligt, s fagfolk ikke er i tvivl om, hvornr de skal underrette

    Understtte brns mulighed for at f en bisidder til mder med de sociale myndig-heder

    ndre anbragte brns samvr med forl-dre fra at vre forldrenes ret til at vre brnenes ret

    Styrke brns klagerettigheder ved at stte alderen for partsstatus ned til 12 r

    Mlrettet efteruddannelse af sagsbehand-lere og personale p anbringelsessteder

    Fokus p brnesamtalen og brnesag-kyndige vurderinger i klagesystemet

    3 | 2 0 0 9 N Y T F R A B R N S V I L K R

    Den 22. august kom Socialministerens udspil til Barnets Reform. Med oplgget til reformen er ministeren 70 procent i ml. Nr det kommer til at sikre brns rettigheder, synes vi, det ser rigtig godt ud. Mange af de elementer, vi har fore-slet, er kommet med i udspillet. Det glder fx et markant brud med en lang tradition for, at der altid skal vre sam-tykke fra forldrenes side, nr kommu-nerne skal stte undersgelser af ud-satte brn i gang. En anden vsentlig forbedring er, at det nu bliver anbragte brns ret i stedet for pligt at se deres forldre. Det betyder, at brn ikke lngere er tvunget til at se de forldre, der mange gange har banket eller p anden mde krnket dem. Nu kan brnene selv vlge. Endelig er det godt at se, at reformudspillet fokuserer p tidlig indsats, underretninger og brnesamtaler. Det er p det konomiske og praktiske plan, udspillet har sine svagheder. Hvis man for alvor vil lfte omrdet for ud-satte brn, kommer det til at koste. Sagsbehandlere, pdagoger og lrere skal efteruddannes, plejefamilieomr-det skal styrkes med mere uddannelse og supervision, der skal puljer til at sikre, at der altid er penge nok til foran-staltninger for udsatte brn osv. konomisk set er udspillet for uambi-tist og minder for meget om en spare-plan.

    Ogs nr det kommer til at gennemfre reformen, forudser Brns Vilkr pro-blemer. I praksis vil mange kommuner simpelthen ikke kunne leve op til de gode intentioner i ministerens udspil. Der er stadig alt for stor forskel p, hvordan de enkelte kommuner behand-ler udsatte brn. Nogle kommuner gr det rigtig godt, andre rigtig skidt. Hvis man skal lfte bunden og opn nogen-lunde ensartede og kvalitetsmssigt forsvarlige tilbud til udsatte brn, er det ndvendigt at give kommunerne en faglig saltvandsindsprjtning.

    Vi mener, der br nedsttes en rkke tvrkommunale fagteams, der skal hjlpe kommunerne med faglig rdgiv-ning, kompetencelft og videndeling. De skal operere ude i marken og sikre, at udsatte brn fr den rigtige hjlp p rette tidspunkt, st for tilsynet med an-bringelsesinstitutioner og plejeforl-dre og sikre, at der sker en vidensdeling mellem kommunerne.

    Det kommer til at koste p kort sigt, men det vil vre afgrende for, om de gode intentioner i reformen ogs bliver

    gennemfrt i praksis. Der-for vil det vre en god inve-stering p lang sigt.

    Peter Albk, formand for Brns Vilkr

    70 PROCEN T I M L

    BARNE T S REFORM

    Ls hele Brns Vilkrs oplg til Barnets Reform p www.bornsvilkar.dk

    F I N G E R A F T R Y KP R E F O R M E NFlere forslag fra Brns Vilkr er med i regeringens udspil til Barnets Reform

    LEDE

    R Med oplgget til Barnets Reform er Socialministeren 70 procent i ml. Tilbage str at sikre, at de gode intentioner bliver frt ud i livet

    2

    2nyhedsbrev_aug2009.indd 4 04-09-2009 12:23:47

    3

    ?t

    >>

    FAGTELEFONEN 35 55 55 58 - rdgivningslinie til fagpersoner som arbejder med brn

    Hvornr skal man underrette myndighederne om et barn?Hvordan skriver man en god underretning?Hvordan samarbejder man med myndighederne, nr man har underrettet?

    Ankestyrelsens praksisundersgelse p anbringelsesomr-det fra 2008 dokumenterer, at der er store forskelle p, i hvor hj grad kommunerne lever op til Servicelovens krav til an-bringelser. Den kommune, der lever bedst op til loven har 58

    procent korrekte afgrel-ser den ringeste kun 14 procent lovligt kor-rekte afgrelser. Under-sgelsen viser ogs, at mange kommuner slet ikke lever op til lovens krav om brnefaglige undersgelser og hand-lingsplaner.

    Ogs SFI har i en kort-lgning af kommuner-nes forebyggende foran-staltninger dokumen- teret store kommunale forskelle.

    Kommunerne udfylder Serviceloven vidt for-skelligt. Bde den mde, man organiserer foran-staltninger p og den mde, man strikker kon-krete indsatser sammen p, er meget forskellig

    fra kommune til kommune, siger Tea Bengtsson fra Brn og Familie-afdelingen i SFI.

    DE N NOR S K E MODE LFor at komme de store forskelle til livs og lfte bunden har Brns Vilkr i et oplg til Barnets Reform foreslet, at der bli-ver etableret en rkke tvrkommunale fagteam, inspireret af norske fagteam. De tvrkommunale team skal styrke den faglige opgavelsning, srligt i komplekse brnesager, og understtte videreuddannelse og tvrkommunal vidende-ling. Det er en id, der vkker genklang i Ankestyrelsen:

    Jeg kan se, at nogle af kommunerne i yderom-rderne er dem, der har haft det svrest. Jeg tror, tvrkommunale fag-team vil kunne hve den kommunale standard ge-nerelt. Den norske model med fagteam, der bde giver faglig sparring og supervision, synes jeg er en rigtig god id, siger Henrik Horster, anke-chef p brneomrdet i Ankestyrelsen.

    Jette Wilhelmsen er projektleder i Brns Vilkr og har kon-takt til mange brn, der har fet drlig eller mangelfuld hjlp af kommunen. Hun mener, den norske model ogs br indfres i Danmark:Sagsbehandlerne rundt om i kommunerne sidder meget alene med sagerne og har ofte svrt ved