Børns Vilkårs årsrapport 2013

Børns Vilkårs årsrapport 2013

“

omdrejningspunkt for en barndom i bevægelse

B ø r n s V i l k å r årsrapport 2013

Børns VilkårTrekronergade 126 F, 2. sal2500 ValbyTelefon 35 55 55 [email protected]ørnsvilkår.dk

redaktionMarianne With Bindslevlayout Kasper Langaatryk PrinfoTrekroner

Hovedbestyrelse 2013Peter Albæk (formand)Morten Permin (næstformand)Klaus Majgaard Benedicte Strøm Bo ErtmannLeo H. KnudsenAnne-Dorthe Hestbæk

Stine JørgensenMarianne RønnebækNana Therkildsen Jonas Bo HansensuppleanterHanne WarmingIda Koch

2

Rasmus KjeldahlDirektør i Børns Vilkår

Peter AlbækFormand for Børns Vilkår

Leder

”Børneliv anno 2014 er dramatisk anderledes end for blot 10 år siden og igen helt anderledes om 10 år. Det stiller konstant nye krav til at kunne støtte børnene og udvikle børnepolitikken.”

Børnene ejer sig selv og skal vurderes som selvstændige individer med ret til kærlig-hed, tryghed og anerkendelse.” Vi er helt enige med Peter Sabroe, en af Danmarks første børnerettighedsforkæmpere. Han

fik i starten af 1900-tallet udsatte børns trange kår på den politiske dagsorden. Børns Vilkår har siden 1977 løftet arven efter Sabroe: Vi arbejder hver dag for at fremme alle børn og unges ret til omsorg, trivsel og personlig udvikling. Det gør vi ved at tale med børnene på BørneTelefonen, at yde professionel bisidning, at støtte op i for-bindelse med erstatningssager og at formidle viden og trivselsoplæg i SkoleTjenesten. De er-faringer, vi får, bruger vi til at sætte børnepolitik på dagsordenen på Christiansborg, i kommunerne og i medierne. I 2014 forventer vi at arbejde videre med de 2020-mål, som regeringen søsatte i 2013. Der er behov for at inddrage en bred kreds af aktører på området, så vi sammen kan drøfte delmål og konkrete initiativer. Et af målene er at øge andelen af ud-satte børn og unge, der får en ungdomsuddannelse fra 36 til 50 procent. Dette ser vi kun som en milepæl på vejen mod at bryde den negative sociale arv.En indsats mod mobning burde indgå i regeringens katalog over sociale mål. Det vil understøtte ønsket om, at flere udsatte børn og unge får en uddannelse. Mobning rammer barnets læring og påvirker mobbeofret negativt helt op i voksen-livet. Desværre er mobning hverdag i alt for mange liv, og det er på tide, at vi som samfund siger nej til mobning. Børns Vilkår vil derfor have fokus på den kommende reform af folke-skolen, hvor et af målene er at øge og måle elev-ernes trivsel hvert år.

Børneliv anno 2014 er dramatisk anderledes end for blot 10 år siden og igen helt anderledes

om 10 år. Det stiller konstant nye krav til at kunne støtte børnene og udvikle børnepolitikken. Børns Vilkår ønsker at være et omdrejnings-punkt i denne udvikling og støtte børn og unge i at mestre det moderne børneliv. Vores indsigt i børns dagligdag vil vi bruge til at spille en af-gørende børnepolitisk rolle. Alle børn i Danmark skal have verdens bedste barndom. Tusind tak til vores medlemmer, fonde, frivillige, og vores mange andre samarbejdspartnere – uden jer kunne vi ikke skabe så mange resultater til glæde og gavn for børn og unge i Danmark.

Ti år på BørneTelefonenPå BørneTelefonen kunne vi onsdag den 13. oktober fejre en særlig trofast frivillig rådgiver. Den dag var det ti år siden, Merethe Jørgensen havde sin første vagt på BørneTelefonen. Siden da er Merethe troppet op hver onsdag for at besvare opkald. Hendes fantastiske indsats blev selvfølgelig fejret med flag, blomster og skulderklap. Faktisk flere tusinde skulderklap: På Børns Vilkårs Facebook-side blev Merethes jubilæum ’liket’ af næsten 4.000 personer.

Professionel bisidning sikrer, at udsatte børn bliver hørtProfessionel bisidning giver barnet hovedrollen i sin egen sag og forhindrer ham eller hende i at være en brik i et spil, der alene spilles af voksne. Det viser en evaluering af Børns Vilkårs bisidderordning foretaget af Oxford Research. ”Når barnet kommer mere til orde, hjælper det ikke alene barnet. Det gavner også sagsforløbet, fordi en bisidder bygger bro mellem myndighedernes forståelse af barnet og barnets forståelse af sagsbehandlerens perspektiv og de afgørelser, der bliver truffet,” fastslår lederen af Børns Vilkårs bisiddere, Helle Tilburg Jonsen, på baggrund af evalueringen. Siden 2008 har Børns Vilkår bisiddet 1.037 børn og unge med støtte fra satspuljemidlerne, og fra 2015 bliver bisidning en fast post på finansloven. Ordningen er altså gjort permanent.

ko r t og g odt 2013

3

Rasmus KjeldahlDirektør i Børns Vilkår

Ny direktør i Børns Vilkår Den 15. august tiltrådte Børns Vilkårs nye direktør, Rasmus Kjeldahl, der gennem de seneste 12 år har bestridt posten som direktør for en af Danmarks mest indflydelsesrige interesseor-ganisationer, Forbrugerrådet. Nu ser Rasmus Kjeldahl frem til central medspiller på det sociale- og børnepolitiske område.Han overtog roret efter Dorthe Lysgaard, der sagde farvel efter syv år på posten.

”Jeg håber at kunne styrke Børns Vilkår som en or-ganisation, der hjælper

stadigt flere og byder ind på den børnepoli-tiske dagsorden med stor faglig viden.“

6,2 mio. kr. fra Velgørenheds-knappen i 2013I 2013 indsamlede danskerne 6,2 mio. kroner via Velgøren-hedsknappen, der er monteret på flaskeautomaterne i alle Coops 1200 butikker og vare-huse. Pengene fordeles ligeligt mellem CARE Danmark og Børns Vilkår. Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, er taknemmelig for donationen. „Hver en krone gør en stor for-skel i et lille liv,“ siger han.

Populær børnerådgiver-uddannelse Børns Vilkårs børnerådgiver-uddannelse giver et fagligt løft i forhold til at tale med børn og unge i svære livssitua-tioner, viser en evaluering blandt 38 studerende. Alle adspurgte fortæller, at deres arbejde i ’høj grad’ eller ’nogen grad’ bærer præg af det, de har lært på uddannelsen. Uddannelsen er tilrettelagt i samarbejde mellem TrygFonden, Børns Vilkår og Professionshøjskolen Metropol. Formålet er at ruste den studerende til at rådgive udsatte børn og unge.


Jeg synes, at de fleste danske børn på en lang række områder har det godt. Først og fremmest er deres basale behov for mad, tag over hovedet og undervisningen sikret,” siger direktør

i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.”Men der er stadig en betydelig gruppe, som har det svært, og her kan vi som samfund gøre det bedre,” konstaterer han. Rasmus Kjeldahl peger på især tre områder, hvor børns rettigheder krænkes i Danmark: ”Kommunerne overholder ikke reglerne for, hvordan man hører børn i sager, der angår dem selv. Vold og omsorgssvigt mod børn er desværre stadig et betydeligt problem i Danmark, og i skoler og institutioner har børn kun begrænset beskyttelse mod mobning.”

Hvert 5. barn bliver slået2.195 rådgivninger på BørneTelefonen i 2013 handlede om vanrøgt, fysisk og psykisk vold og seksuelle krænkelser. Det svarer til godt 8 procent af alle rådgivninger på BørneTelefonen. Samtidig ved vi fra SFI-undersøgelsen, ’Vold mod børn og unge’ fra 2011, at hvert femte barn og ung har været udsat for vold fra deres forældre inden for de seneste 12 måneder.”Selvom vi afskaffede revselsesretten i 1997,

viser de nedslående fakta, at vi som samfund endnu ikke har formået at begrænse krænkelser mod børn som bl.a. vold. Blandt andet bør front-personalet være bedre rustet til at spotte om-sorgssvigt og handle på en mistanke,” siger Rasmus Kjeldahl.

Dårligt beskyttet mod mobningBørn har ret til en skolegang uden mobning, men alene i 2013 handlede 3.551 henvendelser – eller 13 procent af alle rådgivninger – om mobning og drillerier. Mobning er ikke for sarte sjæle: På den korte bane kan mobning være tæt for-bundet med ensomhed, selvskade og endda selvmordstanker. På den lange bane går mob-ning ud over barnets læring og mentale sund-hed resten af livet. Børn har ret til en skolegang uden mobning, men de er dårligt hjulpet i lov-givningen.”Svenske børn kan med loven i hånden sige: Jeg har ret til ikke at blive mobbet. Det kan danske børn ikke,” siger Rasmus Kjeldahl, der fortæller, at Børns Vilkår vil have fokus på om den kom-mende reform af folkeskolen reelt styrker børns trivsel, sådan som det er hensigten.

Fra brik til medspillerBørn har ret til at blive lyttet til og hørt i sager,

Danmark set fra børneperspektiv:

plaDs til forbeDring

4

Der er et stykke vej endnu før Danmark er verdens bedste land at være barn i. Børn er dårligt beskyttet på rettighedsområdet og mobning og vold er stadig udbredt. Det siger direktør i Børns

Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Af Marianne With Bindslev“

kærlighed/forelskelse

venskaber/uvenskaber

Drillerier

mobning

forældre-barn-relation

trist/ked af det

seksuel praksis

seksuel krænkelse

fysisk vold

selvskadende adfærd

13 %

9 %

7 %

6 %

6 %

5 %

4 %

4 %

4 %

3 %

B ø rn e t e l efo n e n Danmark set fra børneperspektiv

bygger på 26.813 rådgivninger af børn på børnetelefonen, børneChatten, sms og i børnebrevkassen.

omfatter henvendelser med rådgivning, informationssøgning, feedback og ’hyggesnak’

5

der angår dem selv. Det betyder eksempelvis, at børn, der omsorgssvigtes og har krav på hjælp fra kommunen, skal inddrages i deres egen sag – blandt andet ved en såkaldt børnesamtale. Imidlertid viser den seneste Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse fra 2011, at der i sager om anbringelser, kun er gennemført de lovpligtige børnesamtaler i 63 procent af sagerne. Undersøgelsen viser også, at barnets holdning kun er inddraget i 68 procent af de sager, hvor samtalen blev gennemført. ”I Børns Vilkårs bisidderordning får vi dagligt henvendelser fra børn og unge, der føler sig kørt over af kommunen. De føler, at de bliver reduceret til en brik i deres egen sag, fordi kom-munen ikke begrunder afgørelser overfor bar-net. Der er god grund til at gøre det meget bedre her; undersøgelser viser, at inddragelse øger chancerne for, at en anbringelse ikke slår fejl” fastslår Rasmus Kjeldahl.

Børn som rettighedshavereIfølge direktøren vil en afgørende styrkelse af

Det talte vi med børn om i 2013

børns rettigheder være at skrive ’Børn og unges grundlov’, FN’s Børnekonvention, ind i dansk lovgivning. Konventionen sikrer blandt andet børns ret til bl.a. beskyttelse, medbestemmelse og udvikling, men i Danmark er Børnekonven-tionen blot en rettesnor.”Ved at skrive Børnekonventionen ind i dansk lov vil vi sende et vigtigt signal om, at børn er selvstændige rettighedshavere på linje med voksne med samme ret til beskyttelse. Selvom børnene har det godt i Danmark, er der bestemt plads til forbedring,” fastslår Rasmus Kjeldahl.

Fakta

2013 i tal

Børns Vilkårog rettighederMed udgangspunkt i FN’s Børnekonvention arbejder Børns Vilkår hver dag for at sikre og forbedre børns ret til bl.a. beskyttelse, medbe-stemmelse og udvikling. Børns Vilkår lytter og taler med børnene på BørneTelefonen og organisationen støtter børn gennem bisidning. Den viden, Børns Vilkår får om børn gennem arbejdet med dem, bruges til at arbejde for dem ved at sætte børnepolitik på dagsordenen gennem høringssvar, ved delta-gelse i konferencer, møder med politikere samt gennem udtalelser og debatindlæg i medierne.

”Vold og omsorgssvigt mod børn er stadig et betydeligt problem i Danmark, og i skoler og institutioner har børn kun begrænset beskyt-telse mod mobning.”

Rasmus KjeldahlDirektør i Børns Vilkårbørnetelefonen er støttet af

rekordmange fik hjælp i 201345.000

40 .000

35 .000

30 .000

25 .000

15 .000

20 .000

10 .000

5 .000

0

2012 20132009 2010 2011

2 .7485 .375

10 .270

15 .146

35.287

1 .748

samtaler i alt

børnebrevkassen

børneChatten

børnetelefonen

forældretelefonen

sms

foto

: Jak

ob C

arls

en

6

Hver dag fra klokken 11 - 23 sidder fagligt vel-udrustede frivillige klar ved BørneTelefonen for at svare børn på spørgsmål om alt det, de tum-ler med. Vi tog med en dag på BørneTelefonen

for at lægge øre til børnenes virkelighed.


BørneTelefonen havde sidste år

3 5 . 2 8 7 samtaler om alt fra forelskelse til vold og overgreb – det er det højeste antal nogensinde.

Fakta

Af Jannie Schjødt Kold

Én samtale gør en stor

forskel

76

t E M a Én samtale kan gør en stor forskel

Hvad vil du gerne tale med BørneTelefonen om?”Flere steder i

lokalet lyder det trygge, gen-kendelige spørgsmål. Intet emne er for stort, intet problem for småt. Det opdager man hurtigt, når man træder ind i det store rum hos Børns Vilkår i Valby, hvor fjorten frivillige i dag er i røret, på chatten og på sms. Alle har de en børnefaglig uddannelse, og alle har gen-nemgået et kvalificeringsforløb, fortæller 28-årige Mette Prangs-gaard Andersen, der er frivil-lig på BørneTelefonen.”Jeg lægger meget af mig selv og min personlighed i samtal-erne, men gennem kurserne får vi også en fælles faglighed på BørneTelefonen.”

På bordet foran telefonen ligger ’femfasemodellen’, som er en af flere teknikker, Mette Prang-gaard Andersen har lært på Børns Vilkårs løbende kurser.”Den har jeg altid liggende foran mig,” fortæller hun, ”så kan jeg lynhurtigt få en idé til, hvad der er et godt spørgs-mål netop nu.”Modellen beskriver dialogen som et forløb og anviser gode åbne spørgsmål, som kan hjælpe samtalen på vej – både i lette og svære samtaler.

Fra overgreb til telefonfisDagens første opkald bliver af-brudt med det samme. Så går andet opkald igennem. Klok-ken er 12.36, og stemmen i den anden ende er så spag, at Mette må presse røret mod det ene øre og holde for det andet. ”Skal jeg spørge dig om nogle ting, eller vil du selv fortælle,” spørger hun indledningsvist. ”Hvordan kan det være, du ikke er i skole i dag? Hvor er han henne nu? Jeg synes, jeg kan høre på din vejrtrækning, at du bange?”

Mette spørger nænsomt ind til, hvor længe den incest, pi-gen fortæller om, har stået på og roser hende hele tiden for, at hun fortæller det. ”Jeg er rigtig glad for, at du rin-ger herind og siger det. Er der nogen andre, der ved, hvad der foregår? Pigen fortæller, at hen-des forældre er skilt, at hendes far har forgrebet sig på hende over et par år og har truet hende til ikke at sige det til

nogen. Kort efter afbryder hun. Knapt har Mette lagt røret, før koordinatoren kommer over og lægger en hånd på hendes skulder.”Jeg kunne høre, den var lidt tung,” siger hun og ser på Mette. ”Der var tale om incest... de samtaler vænner man sig al-drig til,” siger hun efter lidt tid, ”og jeg kunne høre, at hun var bange. Men det er godt, at hun har fået fortalt sin histo-rie, og så må vi håbe, at hun ringer igen.”

Klokken 13.10 ringer en gruppe børn og lægger hurtigt

på. Det er ved at være SFO-tid, og antallet af opkald med gen-kendelig fritidsklubsstøj sti-ger. Fem minutter senere spør-ger en teenager ind til, hvad der kan ske ved at dyrke anal-sex. Bagefter taler hun med en dreng, der er ked af den klub, han er kommet i og med en pige, der ikke tør fortælle sin mor, at hun har fået menstrua-tion.

En stor tillidVagten på telefonen er forbi, og Mette forlader sin plads. Hun går altid glad hjem fra en vagt på BørneTelefonen, i dag er ingen undtagelse. ”Det kan lyde underligt, da det også er voldsomme sager, men det, der sidder tilbage, er for-nemmelsen af, at de børn, jeg har talt med, har fået ro og fået anvist handlemuligheder,” s iger Met te P ra ngsgaa rd Andersen. ”Men først og fremmest er det, at barnet tænker: ’Jeg kan ringe til BørneTelefonen’ selv i en meget vanskelig situation, og det gør mig glad. Det er en stor tillid, som jeg er glad for at leve op til”

“Jeg lægger meget af mig selv og min

personlighed i samtalerne, men gennem kurserne får vi også en fælles

faglighed.” Mette Prangsgaard Andersen,Frivillig rådgiver på BørneTelefonen

Fakta

Kvalificeret rådgivning

360 frivillige rådgivere er tilknyttet Børne-

Telefonen. De har alle en børne-faglig uddannelse som fx pæda-gog, lærer eller psykolog og gennemgår desuden et oplærings-forløb samt obligatoriske kurser om bl.a. underretningspligt og børns rettigheder.

Én samtale gør en stor

forskel

foto

: lar

s kris

tian

sen

8

Tvivlen skal komme barnet til gode

Det var rystende læsning, da Nadja (navnet er opdigtet) fra Tønder i Politiken i januar 2014 for-talte sin version af den såkaldte ’Tønder-sag’, der omhand-

ler omfattende misbrug af to sø-stre, som faderen blandt andet lejede ud til sex med fremmede. Læserne på første parket blev vidner til, hvordan pigen selv op-levede de mange overgreb og svigt. Historien var også ry-stende, fordi pigens hjemkommu-ner på trods af blinkende advar-selslamper og adskillige underretninger ikke gav hende den nødvendige hjælp. Tønder-sagen blev afsløret for 10 år siden, men spørgsmålet er: Kunne et lignende offentligt svigt ske igen? ”Især med Overgrebspakken er

Et stærkt fagligt miljø og børneperspektiv er nogle af de vigtigste forudsætninger for, at omsorgssvigtede børn får bedre hjælp end i dag, mener afdelings-chef i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen.

Af Marianne With Bindslev

1.037 børn og unge har modtaget bisidning fra Børns Vilkår siden 2008.

Fakta


9

Børn, der har lidt under års svigt hjemme eller på anbringelsessted,

og siden fra myndighedernes side, kan nu få menneskelig

juridisk og økonomisk oprejs-ning med hjælp fra Børns Vil-kår. Hjælpen til børnene kom-mer efter politisk ønske, da der med sidste års satspulje blev givet otte millioner kro-ner over fire år til Børns Vil-kår.

Nu er arbejdet med projektet kommet så langt, at Børns Vil-kår har flere mulige sager i støbeskeen.Børns Vilkårs professionelle bisiddere skal som led i pro-jektet hjælpe og støtte bør-nene igennem forløbet.

indsatsen over for omsorgs-svigtede børn styrket, og lo-ven på området er et godt af-sæt for det faglige arbejde,” siger afdelingschef i Børns Vil-kår, Helle Tilburg Johnsen, der tilføjer:”Men kommunerne kan blive meget bedre til at forvalte den. I Børns Vilkår har vi været bi-siddere i mere end 1000 børne-sager, og det sker jævnligt, at vi spørger: Hvorfor er der ikke nogen, der har reageret på de klare signaler?”

Masser af gråzonerHelle Tilburg Johnsen peger på to ting, der er afgørende for, at vi som samfund bliver bedre til at hjælpe omsorgs-svigtede børn: Et stærkt fag-ligt miljø og børneperspektiv i sagsbehandlingen.”Sagsbehandlerne skal for det første se verden gennem bar-nets øjne. Tvivl skal følges op og altid komme barnet til gode, også hvis døren er luk-ket, når kommunen besøger et hjem. Så findes der altid – i overført betydning – et åbent vindue et andet sted. Siger barnet ingenting, skal vi bruge det faglige blik og ob-servere og supplere det med observationer og informatio-ner fra fagpersonalet i skolen, institutionen og familien. Det fordrer et blik for helheden og et børnesyn med barnet i cen-trum for indsatsen, og hvor barnet inddrages reelt,” siger Helle Tilburg Johnsen, der be-mærker, at børnesager ofte er

meget komplicerede og derfor fordrer en god sagsbehandling i et stærkt fagligt miljø. ”Arbejdet med udsatte børn foregår i gråzoner, der kan gøre det svært at navigere. Derfor er det påkrævet, at den lokale ledelse skaber grundlag for et godt fagligt miljø og ni-veau. Der skal være plads til, at medarbejderne kan dele de-res bekymringer og iagttagel-ser i et løbende samarbejde med kollegaer og ledelse. Men der skal også handles – indsat-sen skal medføre reel foran-dring for barnet,” fastslår hun.

Helle Tilburg Johnsen bakkes op af socialrådgiver, sociolog og lektor ved Institut for So-ciologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, Karin Kildedal. ”Vi kan styrke sagsbehandlin-gen i børnesager ved at arbejde mere systematisk og ved i hø-jere grad at arbejde vidensba-seret. Det kræver faglig ledelse og efteruddannelse, men her er det store problem, at det sta-digvæk er op til den enkelte kommune at investere i efter-uddannelse. Det betyder bl.a., at man som udsat barn kan få meget forskellig behandling alt efter, hvilken kommune, man bor i,” siger Karin Kilde-dal.

Stram økonomi”Hvis vi for alvor vil gøre en forskel for udsatte børn, så kræver det handlekraftige og visionære politikere, der ska-ber de rigtige rammer om ar-bejdet. Kommunerne er i de senere år blevet underlagt stramme økonomiske krav, der desværre har gjort over-holdelse af budgettet til priori-tet nummer ét, mens den rig-tige hjælp på det rigtige tidspunkt kun er blevet næst-vigtigst. Det bekymrer os – børnene er vores vigtigste res-source, og hjælpen til dem bør komme før alle mulige andre hensyn,” fastslår Helle Tilburg Johnsen.

I 2014 kommer de første sager for retten.

Børn kan få genoprejsning

Fakta

t E M a bisiDDer

”I Børns Vilkår har vi været bisiddere i mere end 1000 børnesager, og det sker jævn-ligt, at vi spørger: Hvorfor er der ikke nogen, der har reageret på de klare signaler?”

Helle Tilburg JohnsenAfdelingschef i Børns Vilkår

10

=======~~~~~~~~~~~~+ID+O8NNNNNNNNDDD8D8DDONNN8$ZNNNZ8O7D8D87===~

~~~~~~~~~======+

=======~~~~~~~~~~~?$+=7ZOD88NNDNDN88D8OOOODODD$?8DN7II$8$88DZ7I=

=~~~~~~~~=======

=====~~~~~~~~~~~~~+O?==7DZDMMDMDNNDDODDDNNNNN8O8$DDIOZ8DD8ODOD87

I=~~~:~~~~======

====~~~~~~~:~~=?$MD$DO8O=NNDNNNDNDD8DOOODNMDD8NDO?D8ONDDZ8NN8N8Z

8=+~~~~~~~~~====

===~~~~~~~~~~~D$MNOMDM88NMMMNNDZDNNNOOZ8DDDDD8888?$D$NNODDNDDNNN

+O=~~~~~~~~~====

==~~~~~~~~~=+MIDNONN8DNMMNNNDD$DNNO88NNMDD8OD88N88OODZ8DDNDD$NOO

M?+=~~~~~~~~~~==

=~~~~~~~~~~INM$7+DNNNMMNN$NNO$ZDDNODDNDONDZZ7777?7$ZZODDNNDNNONZ

?N$~~~~~~~~~~~==

=~~~~~~~~~+I8Z7:I7NNNNDDNND$INDN8OD8D88O$I$$?===+II7DO8NODD$=NZ8

ODN~~~~~~~~~~~~=

~~~~~~~~~~=I$7=+NON8NNMMMNODDDN$Z$ONDOO8$+~=::~~~=+ODO8O8O887~O7

?DNI=~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~IDIZDDNMNNMMNNNNDMM8I????+=~::::::::~~~=+7NO8O8D$D8=~+

$ZOZ==~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~+Z$ONNNMZN8DNZDDNND?+++====~~~~~~~~:~~~~=====7Z8NNMDZZ?

OO+Z8$O~~~~~~~~~

~~~~~~~+=OOIN8NMNNMNNMMDM8++++=======~~=~~~~~~~~==~====IZN8M8O8Z

8OI=~7Z~~~~~~~~~

~~~~=IZD8DNZZ8?8NM8ONNMM8+++======~==~=====~~~~~=~===~~+7DND8DDO

8Z8D8DD~~~~~~~~~

~~~:~$=~=$D7ZZDNMNMNMMMD$I+=====~~~===~=====~:~:~~~===~~78DDO8DD

D88NN?=~~~~~~~~~

~~~=?I~~I~=+IZD7NNNMMMM8?:??~=================~~~~===~,:+ODN8MNI

IOZ78,~~~~~~~~~~

~~~~IN+~?=?$O+I$ONDNNNNO?77OOOOZ$$I+=======+++++?7IZI+,,=7NMDMN8

$??7$+I=~~~~~~~~

~~~~~=?$D7$NNNNDNNDDD8ZIZ7I?++7O888OI?+++??7O888O$??++=:,=NMMMDZ

ND87O8Z?=~~~~~~~

~~~~=~:?O=$NZ?DN8DDDII?I+?+==$ZZ7ZO8Z?+=++IZOOZI+==~=II:,:D8OMN8

Z====8M+=~~~~~~~

~~~+~~~~+:D++$I7788ZZ77+~DNOI88I,ONZO?=~~=I77D8+N7D?7D==,,$ZZN8O

:==8DDO~~~~~~~~~

~~~~7~~~=~N$?7$IO8OZI?I~?II7II?I::~IO=:,:~I7Z?~:78O~~7?~,,=$8D$=

?~OND~~~~~~~~~~~

~~~~~+II$IIDI+O8+ZD??=~:=:~??OZ++7?I=~+~+:~?~=I?==++=,,::,?IO$I~

=+8~~~=~~~~~~~~~

~~~~~==~~~+?NO7OOZD7II~:~=?II?7~~?+I===~~::?:==I$$Z?~,:=,,$$O?~?

++$:+==~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~==+=~7I8$7?I?..~~:~?+=~~+7=~::,:=?::~+::+::=~,.:7?=+=?

$=~?77~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~==~=?Z$$+O~+==?=~~=+==77++:==++++~:+=~===~~:=I=?=ZI

~~~?+DD~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~+=?7IZI?~=+??+==:++IO~::~=:=I?=:====++++=:Z7++=I?

~~$$=~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~====+:+???+++=+?=+:?~~:::??=:==+=??I~~,+=~~~~~

++I~=~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~=~=?II?++==+7+===:~==?++====+??I=:=7=~~~~~

~++~=~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~:=III?++=+8DMZZIIZMD+=+===+??+~.:=~~~~~~

~=~+=~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~,~=+=?+?+?Z88DDNDOZ$~~=+++++==:.~~~~~~~~

~~+=??+~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~::=+7I??++?$ZOO87++=====+??+=~,,~::~~~~~

~~==+===:~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~::=+777I7I?+===+=~=++?++?I??=:,~~~~~~~~~

~~~~~~~~+~~~~===

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~::=+7$$Z8ODD8887OOO$+?7II?I?~:,:~~~~~~~~

~~~~~~~=~~~~====

==~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~:==:~=7$OOOOOI+?$DOZ$$8NNNZI?=~:~~~~~~~~~~

~~~~==~~~~~=====

===~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~=~=$8Z$7O8ZO$7$II7Z7$?IZOI=~~~~~~:~~~~~

~~~~~~~~~~~=====

===~~~~~~~~~~~~~~~~:~=~~~~~=IZ$ZZZ8DDOOZ$$O8Z77$ZZI+,~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~=====

=====~~~~~~~~~~~~:~~==?+=++=+7Z$$$7ZO88DD8O$$$$7$7?~,~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~========

======~~~~~~~~~~~~~~~~~=~~===?$$$77?+++??++?III$Z++~,~~~~~~~~~~~

~~~~~~~=========

========~~~~~~:~~~~=~===+ON$=?I7IZOO$$$$7I$$$$7=+II~,~:~~~~~~~~~

~~~~~~==========

=========~~~~~~~~~~~~=IO8NM?=?II?ZOOOOOOOOOZZZI?$7?~,++::~~~~~~~

~~~~============

+==========:~~~~~:~7$ZZ8MM$:=?$7I$O88DDDD888OZ$OZI+~:.Z+=,~~~~~~

~==============+

++===========~::=??7$ODMD8:~+?$Z$$ZO8888888OOOZ$7?+~:,+D?=~,=~~~

~====~========++

+++=====~~~::~=+???$OMN8OO==??$ZZZZO88888OOOOZ$$I?+=~:??D7+~,:==

==~~~=======++++

++=~::,,~=++++++?7ZMDOOZZOO$II7ZOOOOOO8OOOZZ$777I??=~?+?ID7?=,,,

,~=~~:==~+++++++

===~~::=???++?++?DNZ$$ZZZZOZOZ7ZOOOOOOOOOZ$$7III???+??+++?D7?=,,

~=++++,,::::~=+?

=++:~:~??+??????DO7I7777$$$ZZZOZZOOOOOOZ$$7I????I??+?+++++$NI?=,

~?++?I?,:~~:~~~~

J.nr.: 3078-23

Dok.nr.: 00096

0304 2014

10

„Min bisidder kan tale paragrafsprog“


1110

=======~~~~~~~~~~~~+ID+O8NNNNNNNNDDD8D8DDONNN8$ZNNNZ8O7D8D87===~

~~~~~~~~~======+

=======~~~~~~~~~~~?$+=7ZOD88NNDNDN88D8OOOODODD$?8DN7II$8$88DZ7I=

=~~~~~~~~=======

=====~~~~~~~~~~~~~+O?==7DZDMMDMDNNDDODDDNNNNN8O8$DDIOZ8DD8ODOD87

I=~~~:~~~~======

====~~~~~~~:~~=?$MD$DO8O=NNDNNNDNDD8DOOODNMDD8NDO?D8ONDDZ8NN8N8Z

8=+~~~~~~~~~====

===~~~~~~~~~~~D$MNOMDM88NMMMNNDZDNNNOOZ8DDDDD8888?$D$NNODDNDDNNN

+O=~~~~~~~~~====

==~~~~~~~~~=+MIDNONN8DNMMNNNDD$DNNO88NNMDD8OD88N88OODZ8DDNDD$NOO

M?+=~~~~~~~~~~==

=~~~~~~~~~~INM$7+DNNNMMNN$NNO$ZDDNODDNDONDZZ7777?7$ZZODDNNDNNONZ

?N$~~~~~~~~~~~==

=~~~~~~~~~+I8Z7:I7NNNNDDNND$INDN8OD8D88O$I$$?===+II7DO8NODD$=NZ8

ODN~~~~~~~~~~~~=

~~~~~~~~~~=I$7=+NON8NNMMMNODDDN$Z$ONDOO8$+~=::~~~=+ODO8O8O887~O7

?DNI=~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~IDIZDDNMNNMMNNNNDMM8I????+=~::::::::~~~=+7NO8O8D$D8=~+

$ZOZ==~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~+Z$ONNNMZN8DNZDDNND?+++====~~~~~~~~:~~~~=====7Z8NNMDZZ?

OO+Z8$O~~~~~~~~~

~~~~~~~+=OOIN8NMNNMNNMMDM8++++=======~~=~~~~~~~~==~====IZN8M8O8Z

8OI=~7Z~~~~~~~~~

~~~~=IZD8DNZZ8?8NM8ONNMM8+++======~==~=====~~~~~=~===~~+7DND8DDO

8Z8D8DD~~~~~~~~~

~~~:~$=~=$D7ZZDNMNMNMMMD$I+=====~~~===~=====~:~:~~~===~~78DDO8DD

D88NN?=~~~~~~~~~

~~~=?I~~I~=+IZD7NNNMMMM8?:??~=================~~~~===~,:+ODN8MNI

IOZ78,~~~~~~~~~~

~~~~IN+~?=?$O+I$ONDNNNNO?77OOOOZ$$I+=======+++++?7IZI+,,=7NMDMN8

$??7$+I=~~~~~~~~

~~~~~=?$D7$NNNNDNNDDD8ZIZ7I?++7O888OI?+++??7O888O$??++=:,=NMMMDZ

ND87O8Z?=~~~~~~~

~~~~=~:?O=$NZ?DN8DDDII?I+?+==$ZZ7ZO8Z?+=++IZOOZI+==~=II:,:D8OMN8

Z====8M+=~~~~~~~

~~~+~~~~+:D++$I7788ZZ77+~DNOI88I,ONZO?=~~=I77D8+N7D?7D==,,$ZZN8O

:==8DDO~~~~~~~~~

~~~~7~~~=~N$?7$IO8OZI?I~?II7II?I::~IO=:,:~I7Z?~:78O~~7?~,,=$8D$=

?~OND~~~~~~~~~~~

~~~~~+II$IIDI+O8+ZD??=~:=:~??OZ++7?I=~+~+:~?~=I?==++=,,::,?IO$I~

=+8~~~=~~~~~~~~~

~~~~~==~~~+?NO7OOZD7II~:~=?II?7~~?+I===~~::?:==I$$Z?~,:=,,$$O?~?

++$:+==~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~==+=~7I8$7?I?..~~:~?+=~~+7=~::,:=?::~+::+::=~,.:7?=+=?

$=~?77~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~==~=?Z$$+O~+==?=~~=+==77++:==++++~:+=~===~~:=I=?=ZI

~~~?+DD~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~+=?7IZI?~=+??+==:++IO~::~=:=I?=:====++++=:Z7++=I?

~~$$=~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~====+:+???+++=+?=+:?~~:::??=:==+=??I~~,+=~~~~~

++I~=~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~=~=?II?++==+7+===:~==?++====+??I=:=7=~~~~~

~++~=~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~:=III?++=+8DMZZIIZMD+=+===+??+~.:=~~~~~~

~=~+=~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~,~=+=?+?+?Z88DDNDOZ$~~=+++++==:.~~~~~~~~

~~+=??+~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~::=+7I??++?$ZOO87++=====+??+=~,,~::~~~~~

~~==+===:~~~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~::=+777I7I?+===+=~=++?++?I??=:,~~~~~~~~~

~~~~~~~~+~~~~===

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~::=+7$$Z8ODD8887OOO$+?7II?I?~:,:~~~~~~~~

~~~~~~~=~~~~====

==~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~:==:~=7$OOOOOI+?$DOZ$$8NNNZI?=~:~~~~~~~~~~

~~~~==~~~~~=====

===~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~=~=$8Z$7O8ZO$7$II7Z7$?IZOI=~~~~~~:~~~~~

~~~~~~~~~~~=====

===~~~~~~~~~~~~~~~~:~=~~~~~=IZ$ZZZ8DDOOZ$$O8Z77$ZZI+,~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~~~~=====

=====~~~~~~~~~~~~:~~==?+=++=+7Z$$$7ZO88DD8O$$$$7$7?~,~~~~~~~~~~~

~~~~~~~~========

======~~~~~~~~~~~~~~~~~=~~===?$$$77?+++??++?III$Z++~,~~~~~~~~~~~

~~~~~~~=========

========~~~~~~:~~~~=~===+ON$=?I7IZOO$$$$7I$$$$7=+II~,~:~~~~~~~~~

~~~~~~==========

=========~~~~~~~~~~~~=IO8NM?=?II?ZOOOOOOOOOZZZI?$7?~,++::~~~~~~~

~~~~============

+==========:~~~~~:~7$ZZ8MM$:=?$7I$O88DDDD888OZ$OZI+~:.Z+=,~~~~~~

~==============+

++===========~::=??7$ODMD8:~+?$Z$$ZO8888888OOOZ$7?+~:,+D?=~,=~~~

~====~========++

+++=====~~~::~=+???$OMN8OO==??$ZZZZO88888OOOOZ$$I?+=~:??D7+~,:==

==~~~=======++++

++=~::,,~=++++++?7ZMDOOZZOO$II7ZOOOOOO8OOOZZ$777I??=~?+?ID7?=,,,

,~=~~:==~+++++++

===~~::=???++?++?DNZ$$ZZZZOZOZ7ZOOOOOOOOOZ$$7III???+??+++?D7?=,,

~=++++,,::::~=+?

=++:~:~??+??????DO7I7777$$$ZZZOZZOOOOOOZ$$7I????I??+?+++++$NI?=,

~?++?I?,:~~:~~~~

Da Vibeke var 17 år, henvendte hun sig til kommunen. Hun ønskede hjælp til at få stoppet sin mors kærestes seksuelle krænkelser.” Men min mor mente, at han bare ville være

sød ved mig, når han lagde sig ind til mig om morgenen, og at jeg skulle tilgive ham.”

Det bakkede kommunens sagsbehandler mo-ren op i. ”Sagsbehandleren foreslog nogle husregler. At jeg ikke måtte gå rundt i huset i undertøj eller nattøj for eksempel,” fortæller Vibeke, der ople-vede, at kommunens manglende støtte hand-lede om at spare penge. Samtidig var det svært for hende at holde fast i sin egen oplevelse. ”Min mor gjorde alt for at bryde mig ned, sagde jeg var psykisk ustabil, og til sidst havde jeg svært ved at vide, hvad der var rigtig og for-kert.”

Paragraf-sprogetDet var en ældre veninde i Købehavn, der fik Vibeke til at kontakte først BørneTelefonen og siden bisidderkorpset i Børns Vilkår. ”Jeg boede da på det hotel, hvor jeg arbejdede. Jeg ville ikke hjem igen, så længe han var der,” siger Vibeke, der fik kontakt med Christina fra bisidderkorpset.

Bisidderen tog med til møder med kommunens sagsbehandler, og forandringen var mærkbar.”Hun kunne tale det der paragraf-snak, og det var hende, sagsbehandleren talte til.”

Efter møderne talte Christiana tingene igen-nem med Vibeke. ”Det var vigtigt for Christina, at jeg havde for-stået, hvad der var sket, og hvad der var blevet sagt,” sig Vibeke og tilføjer:”Hun gav mig luft til at tænke og lov til at have

t E M a bisiDDer

Først da 17-årige Vibeke fik en bisidder, fik hun hjælp til at flytte væk fra hjemmet, hvor morens kæreste forgreb sig på hende.

Fakta

Bisidning i Børns Vilkår

Som barn kan det være svært at gennemskue det indviklede system og forstå det gængse sprog i sagsbehandlingen. Det kan bisidderne i Børns Vilkår hjælpe med. Bisidderne har fokus på barnets rettigheder, de er barnets talerør og sikrer, at sagsbehandlerens beslutninger træf-fes på et grundlag, der inkluderer barnets per-spektiv.Børns Vilkår har i dag 22 bisiddere, som i 2013 har bisiddet i 81 kommuner.Siden projektets start i 2008 til og med 2013 har 1.037 børn fået hjælp af en bisidder.

en reaktion.”Selvom forløbet var positivt, husker Vibeke hele processen som voldsom.”Jeg ville helst, at min mor skulle droppe sin nye mand og tage sit barn til sig igen.”Det gjorde moren ikke. I stedet giftede hun sig med ham to måneder efter, Vibeke havde talt ud om de seksuelle overgreb.

Derfor var hendes eneste løsning at flytte. ”Det fortalte Christina mig stille og roligt, og jeg kunne også godt se det,” siger Vibeke, der med Christinas mellemkomst fik sin egen ung-domsbolig med huslejen betalt af kommunen: ”Jeg gik fra at være en besværlig teenagetøs til at være én, man tog seriøst.”

Havde hun ikke haft en bisidder med til mø-derne, mener Vibeke, at hun ville være flyttet hjem igen.”Jeg var bange for at tage en beslutning om at flytte, og uden hjælp fra kommunen var det alt for meget at stå med selv,” siger Vibeke, der i dag er tyve år, er flyttet til en større by og håber på at komme i gang med en medieuddannelse efter sommerferienHendes to mindre søstre bor derhjemme, men som Vibeke siger:”Når min søster beslutter sig for at flytte, så er det første, jeg gør, at hjælpe hende med at få en bisidder.”

Pigen i historien har ønsket at være anonym. Børns Vilkår er bekendt med hendes identitet.

“Jeg gik fra at være en besværlig teenagetøs til

at være én man tog seriøst.” Vibeke på 17 år fik hjælp af en bisidder fra Børns Vilkår


12

foto

: mar

ia t

uxen

Hed

egaa

rd

HolDånD


Børns Vilkårs SkoleTjeneste sætter Berlingo’en i gear og gør begreber som respekt og rummelighed

konkrete på Janderup Skole i Varde.

Klokken er halv ti, da SkoleTje-nestens hvide Berlingo med Børns Vilkårs

logo på siden samler mig op i Varde. ”Godmorgen,” siger Børns Vil-kårs børnefaglige konsulenter, Céline og Sarah, i munden på hinanden, da de springer ud fra hver sin side. Jeg tager plads, og kursen er sat mod Janderup, en lille by uden for Varde. Her i minikontoret har de to kollegaer tilbagelagt mange kilometer på deres ture

rundt i landet. Denne gang går turen til Janderup Skole, der har bestilt et såkaldt trivsels-forløb – et forløb, hvor Børns Vilkår arbejder med en klasse, deres forældrene og lærere hen over fire uger. Målet er at skabe sammenhold og trivsel gennem øvelser, der lægger op til refleksion. ”Vi fokuserer på små ting, finder styrkerne og forsøger at bygge ovenpå dem,” siger Céline og svinger Berlingo’en ind foran skolen. ”Jeg er spændt på, hvordan børnene har løst lektien fra sidste uge,” siger hun til Sa-

rah. Børnene har hver fået en hemmelig ven, som de skulle gøre søde ting for hele ugen.

Det skal stå i vores hjernerFørste stop er lærerværelset. Her giver flere lærere udtryk for, at fællesskabet i klassen er kørt fast. ”Jeg savner at have det sjovt med dem, for det er nogle dej-lige unger,” siger Lonni for ek-sempel. ”Vi skal gerne derhen, hvor de tør grine med hinan-den og tør tabe ansigt.” ”Det kan vi arbejde på,” siger Céline med et smil.

er noget vi går efter


1312

Rekordmange forløb i 2013I 2013 holdt SkoleTjenesten i alt 483 oplæg og trivselsforløb på skoler i hele landet.

Rykker ud i hele landetBørns Vilkårs SkoleTjeneste tilbyder oplæg og trivselsforløb i hele Danmark. Et trivselsfor-løb består af fem besøg af triv-selspatruljen over fire uger. Både børn, forældre og lærere inddrages i arbejdet for trivsel og mod mobning.

børnetelefonen er støttet af

HolDånD

s ko l e t j e n este n trivsel i skolen

Fakta

er noget vi går efterSnart ringer 10-klokken ind, og Céline og Sarah går ned til klasselokalet, hvor eleverne kommer prustende ind. De kælker omme bag skolen, og mens flyverdragter og over-træksbukser krænges af, er der én som spørger:”Skal vi lave de der øvelser igen?”Forventningens glæde breder sig blandt hestehaler og huer. Det her er klart noget andet end almindelig undervisning. Céline hjælper dem med at formulere et mål for den næ-ste uges arbejde: Vi vil gerne være et hold. ”Det skal stå i vores hjerner,” som Kamilla i grøn T-shirt og slidte jeans siger det.

Hemmelige venner”Gå hen og giv hånd til den person, I tror, er jeres hemme-lige ven,” siger Céline. Der bliver givet hånd og ry-stet på hovedet. Smilet og gri-net.

”Var det dig? Seriøst?”En har båret tasker og cykel-hjelm op på biblioteket både for sin hemmelige ven og for en anden for at sløre sporerne. Flere har bare tænkt på det, men ikke fundet på noget, hvilket Céline vender til no-get positivt ved at spørge den modsatte part:”Så der er altså én i klassen, der har tænkt på dig hele ugen – én som gerne ville gøre no-get for dig. Hvordan er det?””Dejligt,” lyder svaret.Da klokken ringer ud til spise-frikvarter, lister en pige ud, men bliver kaldt ind igen. Det viser sig, at hun ikke har fået madpakke med, og snart deler en af de mest højlydte drenge ud af sin. Fjerde klasse er på rette kurs.

Nogle af problemerne viser sig, da børnene afslutningsvis taler om forskellen på en ven og en klassekammerat. De skændes og gør modstand, og Céline og Sarah kommer pludselig på hårdt arbejde.

Refleksion og sandwichBagefter er det tid til reflek-sion med lærergruppen. De ta-ler om, hvordan Sarah og Cé-line til sidst fik de problematikker at se, som læ-rerne havde fortalt om. ”Det var godt for os at se det billede også. Men vi skal hu-ske på, at det kun var de sidste 20 minutter af hele dagen,” si-ger Céline. Hun griber de be-mærkninger, der kommer og kaster dem tilbage med ny energi. Snart efter er tonen vendt, og lærerne har fyldt hver deres papir med det, de har bemærket den forgangne uge. Samlet set er de oppe på over tyve positive iagttagelser på to minutter.

Sarah og Céline er fortrøst-ningsfulde, da de klokken 14.45 kører mod Varde for at få en sandwich og lade op, inden de klokken 16.45 om eftermid-dagen møder forældrene. Først klokken otte pakker de Berlin-go’en og kører tilbage mod Smilets By. Her venter den op-samling, der skal munde ud i konkrete anbefalinger til sko-len, og der er noget at tage fat i. Trivselsarbejdet i en nødde-skal, som Sarah siger, da de sætter mig af.”De færreste skoler bestiller et trivselsforløb forebyggende, og vi kan ikke løse det hele, når vi kommer ud. Men vi kan guide dem i den rigtige ret-ning, og ofte er det overra-skende, hvor lidt der skal til.”

I er mega gode til at forstå ens problemmer. I har hjulet mig igennem meget, jeg ved altid at jeg kan ringe til jer når jeg er ked af det :-)

„

BørneTelefonen


14

Fakta

børnetelefonen.dkBesøgstallet på børnetelefonen.dk er stærkt stigende – i 2013 besøgte hvert tredje barn i aldersgruppen 10 - 19 år hjemmesiden. Og flere og flere bruger en smartphone eller tablet, når de læser artikler og breve på nettet eller går i dialog med en frivillig rådgiver på BørneTelefonen.

– i lommen på børneneS

tadig flere børn i Danmark får deres egen smartphone og med den, får de også hele BørneTelefonen med i lommen. I dag er BørneTelefonen meget mere end en telefonrådgivning – børn

og unge kan både ringe, chatte, sms’e og skrive digitale breve til BørneTelefonen – præcis når de har mod og tid til det.

CHaT

SMSBReVKaSSe

Telefon

aRTiKleR

GoDe RåD

samarbejde efter skilsmisse

samvær

forældre-barn-relation

sociale myndigheder

barnets bopæl

aktuel skilsmisse

fysisk vold

seksuel krænkelse

forældres misbrug/psyk. problemer

forsømmelse/vanrøgt

14 %

12 %

12 %

8 %

6 %

5 %

5 %

3 %

3 %

3 %

BørneTelefonen er bare én ud af 173 bør-netelefoner i 142 lande, som udveksler viden og erfaringer gennem netværket

Child Helpline International (CHI). Senest var Børns Vilkår med, da de arabiske børnetelefo-ner afholdt konference i Saudi Arabiens hoved-stad, Riyadh. Her skulle senioranalytiker Ole Abildgaard Mikkelsen tale om Børns Vilkårs erfaringer med dokumentation af samtaler på BørneTelefonen. ”Mange af de arabiske børnetelefoner har kun få års erfaring med at omsætte viden fra råd-givningen af børn til politiske krav og forslag. Derfor kunne vi inspirere dem i deres arbejde ved at fortælle om det omfattende dokumenta-

tionsarbejde, der har fundet sted på BørneTele-fonen siden 1987,” fortæller Ole Abildgaard Mikkelsen. Året bød også på en oversættelse af ’Håndbog i chatrådgivning af børn og unge’ skrevet af psy-kolog i Børns Vilkår, Trine Natasja Sindahl på en donation fra TrygFonden. CHI havde valgt at sponsorere en oversættelse af bogen til en-gelsk. ”TrygFonden har givet den danske børnetele-fon en helt unik mulighed for at fordybe sig i chatrådgivning. Internationalt er der en enorm interesse for at høre om vores erfaringer” for-tæller Trine Natasja Sindahl.

Hyppigste emner på forældretelefonen i 2013

procentgrundlag: 2.677 samtaler

BørneTelefonen viser vejen i andre lande

Skilsmisse fylder mestpå forældreTelefonen

Børns Vilkårs deler viden med børnetelefoner i hele verden.


1514

2 ud af 5 samtaler på ForældreTelefonen hand-lede om skilsmisse i 2013. „Mange forældre har spørgsmål til deleordnin-ger og samarbejde. Men der er også samtaler om konfliktfyldte skilsmisser, hvor en foræl-der kan være ængstelig over ekspartnerens samvær med børnene,” siger chefen for Foræl-dreTelefonen, Bente Boserup og tilføjer:”Vi holder ikke med nogen parter i en skilsmisse. Barnets perspektiv kommer altid i første række.”

Børns Vilkårog skilsmisser Børns Vilkår arbejder politisk for, at skilsmisser skal være en samfundsopgave:

>> Der skal være rådgivningsforløb til forældre i skilsmisse, der ruster dem til at indrette deres til-værelse ud fra, hvad der er bedst for deres børn.

>> Viden om børn i skilsmisse skal indgå som en obligatorisk del af lærer- og pædagoguddannelsen.

>> Børn inddrages langt mere systematisk og i børnehøjde i Statsforvaltningen og ved domsto-lene, så de føler sig hørt og taget alvorligt, men samtidig beskyttes mod at skulle træffe beslut-ninger hvis konsekvenser, de ikke kan overskue.

>> Alle børn skal have ret til en børnefaglig bi-sidder i forbindelse med sager i Statsforvaltnin-gen og ved domstolene.

Fakta

FondeVirksomhederOffentlige tilskudMedlemsbidragIndsamlingForlag og oplysningAndre indtægter

RådgivningSkoleTjenestenVirksomhederBisidderkorpsOplysningMedlemmer / bidragsydereAdministrationFundraisingBørnepolitikBørneinddragelse

38%10%

1%17%3%

12%6%4%6%3%

27%6%

31%15%16%2%3%

Din støtte – Børns Vilkårs fundament


Her kommer indtægterne fra

Sådan bruger vi pengene

i 2013 var indtægterne på godt 40 mio. kroner og omkostningerne på godt 34 mio. kroner, og det samlede resultat for Børns Vilkår i 2013 blev således et overskud på godt 6 mio.

kroner. Det betyder, Børns Vilkår har været i stand til både at udvide aktivitetsniveauet og at konsolidere sig yderligere. Et forsvarligt niveau for økonomiske reserver skaber større sikker-hed for, at foreningen vil kunne videreføre

eksisterende projekter på forsvarligt niveau. Dermed kan Børns Vilkår også på lang sigt efterleve sit formål om at hjælpe alle børn i Danmark. Børns Vilkår vil gerne udtrykke den dybeste taknemmelighed for alle bidrag fra medlem-mer og private bidragydere, virksomheder og fonde - jeres støtte er vores fundament. Tak!

Fonde og virksomheder, der støttede Børns Vilkår med mere end 50.000 kroner i 2013 TrygFondenDen A. P. Møllerske StøttefondLauritzen FondenOle Kirk’s FondOAK FoundationHempel FondenAktieselskabet Dampskibsselskabet Orients FondAsta og Jul . P. Justesens Fond Poul Due Jensens FondKøbmand af Aalborg Vagn Larsen & Hustrus FondKnud og Dagny Gad Andresens FondLouis Petersens Legat Foreningen Østifterne f.m.b.a.HarboefondenAage og Johanne Louis-Hansens Fond15. Juni Fonden Frantz Hoffmanns Mindelegat Danske Banks FondKnud Højgaards FondCodan FondenThe Agger FoundationCOOP DanmarkIrmaSuperBrugsenStatoilRoskilde FestivalKøbenhavns LufthavnGallupTESA A/SPrinfo Trekroner

Indtægter: 40.318.638 kr.Egenkapital: 18.578.397 kr.Antal ansatte: 53Antal frivillige rådgivere: 360Antal medlemmer og bidragsydere: 9.900

Børns Vilkår i tal

Documents

Børns Vilkårs årsrapport 2013