21
TALEHANDICAPPEDE BØRNS RETTIGHEDER Velkommen til foredrag af Eva Kirschner, cand. jur. FSD, oktober 2011 1

TALEHANDICAPPEDE BØRNS RETTIGHEDER

  • Upload
    tavon

  • View
    44

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

TALEHANDICAPPEDE BØRNS RETTIGHEDER. Velkommen til foredrag af Eva Kirschner , cand. jur. Vigtige spørgsmål. Om retssikkerhed og reglerne på området Hvordan skal sagerne behandles? Overholdes disse sagsbehandlingsregler? Hvad kan borgere med behov for hjælp gøre? - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 1

TALEHANDICAPPEDE BØRNS RETTIGHEDER

Velkommen til foredrag af Eva Kirschner, cand. jur.

Page 2: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 2

Vigtige spørgsmål

• Om retssikkerhed og reglerne på området

• Hvordan skal sagerne behandles? • Overholdes disse

sagsbehandlingsregler?• Hvad kan borgere med behov for hjælp

gøre?• Hvad kan ansatte gøre?

Page 3: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 3

Retssikkerhed - to slags rettigheder

Materielle rettigheder:Er indholdsmæssige rettigheder -kernerettigheder.

Fx hvilken hjælp er der ret til?

Formelle rettigheder:Er fx sagsbehandlings-regler.

Hvilke rettigheder er der i forbindelse med sagens behandling?.

Page 4: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 4

Hvad er retssikkerhed?

Retssikkerhed er sikkerhed for at få den ret, man har efter lovgivningen.

Nogle sagsbehandlingsregler sikrer, at man ikke bare

har en ret, men også kan få sin ret.

For eksempel:• retten til at blive hørt og inddraget i sagsbehandlingen

• retten til at få skriftlige afgørelser med regelhenvisning, begrundelse og klagevejledning.

Page 5: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 5

Retssikkerhed og uklare regler

Nemt at få sin ret, hvis reglen er klar og præcis. Svært, hvis reglen er uklar, fx:

”Til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, tilbydes der specialpædagogisk bistand, hvis børnenes udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.”

Page 6: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 6

Hvilken specialpædagogisk bistand er der ret til – til børn?• Regler om specialpædagogisk bistand -

formålsregler. • Formål: at børn med særlige behov kan starte i

skole ”på lige fod med andre børn” og ved endt skolegang, ”har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig eller anden beskæftigelse.”

Ret til det, der fagligt er nødvendigt for, at lovens formål kan efterleves. Det faglige skøn bliver afgørende.

Sagsbehandlingsreglerne derfor vigtige.

Page 7: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 7

Hvilke regler undersøgte jeg?

Hvad reglerne siger om familiernes ret til:1. at blive inddraget i sagen, særligt at få

vejledning, dvs. oplysning om behandlingsmuligheder

2. at få meddelt afgørelser og 3. at få klagevejledning.

Om disse 3 regler virker i praksis. Undersøgt via en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre.

Page 8: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 8

Hvem deltog i spørgeskemaundersøgelsen?

Kriterierne for at deltage i undersøgelsen, var: 1. At barnet havde svær grad af dysfonologi,

svær dysfasi eller verbal og/eller oral dyspraksi

2. At talehandicappet var konstateret (mistanke eller diagnose) med en vis sikkerhed, dvs. af en fagperson

3. At der havde været behov for talepædagogisk bistand efter den 1. januar 2007

74 familier deltog

Page 9: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 9

Forældreinddragelse - oplysningspligt

Forældrenes ret til inddragelse i hele forløbet frem til afgørelse træffes er på dette område vidtgående. Blandt andet fordi:

det er ”….vigtigt, at forældrene på et tidligt tidspunkt i forløbet får et overblik og et realistisk billede af, hvilke støttemuligheder kommunen konkret råder, som har relevans ….”

Page 10: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 10

ForældreinddragelseHvad betyder reglerne

konkret?Oplyse om alle relevante lokale og regionale muligheder for at få bistand. Uanset der pt. ikke er plads i eller penge til tilbuddet.• Sikre inddragelse ved at oplyse om alle tilbud - ikke kun om det tilbud, man vil give barnet.• Sikre at behov ikke tilsidesættes pga. økonomi - er ulovligt hensyn i skønsmæssig afgørelse.• Sker det alligevel, skal der oplyses om det - pligt til fyldestgørende og sandfærdig begrundelse.

Page 11: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 11

ForældreinddragelseHvad viste undersøgelsen?

Jeg undersøgte, om forældrene informeres om eksistensen af regionale tilbud – også når PPR ikke i forvejen har tænkt sig at henvise.• 69 % svarede, at de på intet tidspunkt fik

oplysning om tilbud.• PPR oplyste 20 familier om de regionale tilbud.

16 ud af de 20 fik tilbuddet af PPR, uden at de selv skulle bede om det.

Tyder på, at der primært oplyses om tilbuddene til dem, PPR i forvejen har tænkt sig at henvise.

Page 12: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 12

Skriftlige afgørelser

Hvad er ”en afgørelse”?En beslutning, hvor en myndighed ensidigt bestemmer, hvad der endeligt er eller skal være ret i en konkret sag.Hvorfor vigtigt at få afgørelse skriftligt?Så borgeren ved • at der er truffet en afgørelse• hvad den går ud på, og • hvorfor dét og ikke noget andet blev besluttet.På dette område – altid skriftlige afgørelser.

Page 13: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 13

Skriftlige afgørelserHvad viste undersøgelsen?

Mange afgørelser i hver af disse sager.

Svarene viste, at 45 % af familierne altid eller de fleste gange fik afgørelserne på skrift, mens 37 % aldrig eller kun få gange fik det..

Knap hver fjerde familie har aldrig fået skriftlige afgørelser, mens lidt mere end hver 4. altid har fået det.

Tyder på konsekvent praksis.

Page 14: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 14

Hvilke klagemuligheder er der?

Afgørelser om henvisning til regionale tilbud• Klageret til nævnet iht. Folkeskoleloven § 51,

stk. 3• Klagevejledning skal gives, jf. Forvaltningsloven

§ 25Alle andre afgørelser om bistand (også afslag)• Ikke egentlig klageret, men altid klagemulighed

- til kommunalbestyrelse og fx ombudsmanden. • Klagevejledning skal gives, når ”relevant”, FVL §

7.

Hvornår er det relevant?

Page 15: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 15

Hvorfor er oplysning, skriftlighed

og klagevejledning vigtigt?Af juridiske og politiske/styringsmæssige grunde, og for at sikre godt samarbejde og gensidig tillid.• Borgere kan ikke klage over afgørelse, de er

utilfredse med, hvis de ej kender klagemuligheder – eller end ikke ved, at der er truffet en afgørelse.

• Samarbejdet kan skades ved manglende inddragelse, manglende oplysning om fx behandlings- og klagemuligheder, eller ved fx uærlige begrundelser.

• Beslutningstagere mangler viden om problemer - og kan dermed intet gøre - hvis ingen/kun få klager.

Page 16: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 16

KlagevejledningHvad viste undersøgelsen?

3 ud af 4 familier fik aldrig eller kun få gange klagevejledning – selvom de klart gav udtryk for utilfredshed med afgørelsen overfor PPR.

De utilfredse fik ikke klagevejledning oftere end de tilfredse.

Page 17: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

17

Gensidig forståelse og respekt

Begge parter er pressede.• Nogle turde ej klage, da bange for, at det ville gå

ud over samarbejdet og dermed barnet. Fjendebillede - ‘Os mod systemet’. Medicin: overhold sagsbehandlingsregler og signalér, at det er ok at klage.

• Offentligt ansatte kan føle sig klemt mellem borger og arbejdsgiver. Pga. pligten til at sørge for borgeres rettigheder og retssikkerhed på den ene side og loyalitets- og lydighedspligten på den anden side. Medicin: den samme og sig fra overfor klart ulovlige ordrer.

FSD, oktober 2011

Page 18: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 18

Hvad kan borgere med behov for hjælp gøre?• Insistere på at sagsbehandlingsreglerne

overholdes. • Klage hvis utilfreds.• Søge information og få hjælp.Juridisk rådgivning til borgere: www.dukh.dk. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet.Hjælp til kommune og borgere ved manglende faglig viden i kommunen: www.servicestyrelsen.dk/visoRådgivning vedr. skolebørn: www.foraeldreraadgivningen.dk

Page 19: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 19

Hvad kan ansatte gøre?

Insistere på at sagsbehandlingsreglerne overholdes, dvs.At borgerne inddrages og informeres og, at der altid sendes skriftlige afgørelser med begrundelse og klagevejledning.Reagere på ulovlige ordrerPligt til at undlade at følge klart ulovlig ordre. Ved tvivl pligt til at fortælle herom til leder. Tal evt. med kolleger, tillidsrepræsentant, fagklubber/foreninger, SU/MED-udvalg, eller få hjælp i fagforening.Bruge ytringsfrihedenSkal fremgå klart, at man udtaler sig som privatperson, hvis ikke har ledelsens accept af sit indlæg i den offentlige debat.

Page 20: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 20

Anbefalet læsning

Til alle• Den særlige sagsbehandlingsvejledning på

området ‘Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand’

Til fagpersoner• Vejledningen ‘God adfærd i det offentlige’,

lavet af KL, Personalestyrelsen og Danske Regioner

• Dansk Socialrådgiverforenings vejledning ‘Sig nej til ulovlig praksis’

Page 21: TALEHANDICAPPEDE  BØRNS RETTIGHEDER

FSD, oktober 2011 21

Tak for nu

Specialet kan læses på:

• www.dyspraksi.dk/artikler/diverse-artikler

eller

• www.scribd.com/EvaKirschner