Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København

Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning

(IFO)

August 2003

2

Indholdsfortegnelse Indledning.....................................................................................................3

Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?.................................................. 13

Køn............................................................................................................. 23

Etnisk baggrund........................................................................................ 27

Social baggrund ........................................................................................ 29

Forældrenes idrætsinteresse .................................................................... 31

Andre fritidsinteresser.............................................................................. 34

Udviklingen................................................................................................ 37

Sammenfatning ......................................................................................... 43

Bilag 1: Metode og besvarelsesprocent ................................................... 48

Bilag 2: Spørgeskemaer til 5. og 9. klasse .............................................. 51

3

Indledning Som et led i udarbejdelsen af den idrætspolitisk redegørelse for Københavns kommune har Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsket en undersøgelse af børns idrætsdeltagelse i kommunen, som Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) blev rekvireret til at gennemføre. Baggrunden for undersøgelsen er flere problemstillinger om børn og idræt, som er blevet diskuteret de seneste år. For det første er det en udbredt antagelse, at mange – og måske et voksende antal - børn bevæger sig for lidt med alvorlige følger for deres velbefindende og helbredstilstand senere i tilværelsen. Denne undersøgelse kan ikke vise, hvor fysisk aktiv børnene er. Dertil kræves helt andre og mere omfattende metoder, end vi har benyttet i denne undersøgelse. Undersøgelsen kan imidlertid sætte tal på, hvor mange børn der går til idræt, og hvor mange børn der jævnligt deltager i forskellige fysiske aktiviteter. For det andet har diskussionen handlet om, hvordan man fremmer den fysiske dimension i børns liv. En mulighed er at styrke idrætten i folkeskolen. Det seneste politiske forlig om en nye folkeskolelov gav imidlertid meget små forbedringer for denne side af børnenes skoleliv, og derfor skal ændringer ske på andre arenaer i børnenes liv. En anden mulighed er de forskellige børneinstitutioner – børnehave, SFO, fritidsklub og ungdomsklub – som børn i dag tilbringer en stor del af dagen i. I de seneste år er en række modeller for idræt i børneinstitutioner og samarbejde med idrætsforeninger afprøvet, og en ny forsøgspulje under Kulturministeriet vil yderligere støtte sådanne projekter. En tredje mulighed er en styrkelse af idrætten i idrætsforeningerne. Den offentlige støtte til børneidræt i fritiden går næsten udelukkende til foreningerne – jf. folkeoplysningsloven – og det er fortsat den helt dominerende organisationsform for børneidrætten i Danmark. Trods mange gode bestræbelser på at udvikle børneidrætten i idrætsforeningerne er der imidlertid fortsat mange børn, der ikke har lyst til at gå til idræt i en forening og der er et betydeligt frafald. En fjerde mulighed er at styrke børns muligheder for og lyst til at deltage i selvorganiseret idræt og fysisk leg. Efter alt at dømme deltog børn i 1950’erne i højere grad i selv-organiseret idræt og fysisk aktivitet – boldspil og fysiske lege af forskellig slags – end de gør i dag. De seneste år er der imidlertid kommet fokus på den fysiske leg. En række idrætslegepladser og anlæg til idrætslige aktiviteter til selvorganiseret anvendelse er etableret, med støtte fra Idrætspolitisk Idéprogram og Lokale- og Anlægsfonden, og mange tusinde lærere, pædagoger og idrætstrænere har de seneste år deltaget på kurser i idræt og leg. Denne undersøgelse sætter tal på, hvor mange børn der går til idræt i foreninger og andre organisationsformer, og hvor mange børn der deltager i forskellige selvorganiserede fysiske aktiviteter. For det tredje har diskussionen handlet om indholdet og kvaliteten i børneidrætten i foreningerne. Idrætsforeningernes monopol på den kommunale støtte til børneidræt bygger på en antagelse om, at foreningsformen bibringer børneidrætten nogle kvaliteter, som andre organisationsformer ikke har. Det gælder især det sociale element og opdragelsen til demokrati og frivillig involvering. Til trods for at

4

foreningsidrætten er langt den største organiserede fritidsaktivitet for børnene, er den alligevel mødt med kritik af, at der er for meget disciplinering, konkurrence og hierarki, for tidlig specialisering, for præstations-ambitiøse trænere og forældre, for lidt plads til fantasi og kreativitet og generelt for lidt opmærksomhed mod børnenes udvikling og behov. Denne undersøgelse sætter ikke fokus på denne diskussion bortset fra et spørgsmål til de ikke-idrætsaktive børn om, hvorfor de ikke går til idræt. Svarene på dette spørgsmål giver i det mindste børnenes eget svar på, om de har samme oplevelse af idrætten, som kritikerne har. Undersøgelsen tager således primært især sigte på at belyse

- andelen af børnene i Københavns kommune, som deltager i forskellige former for idræt og fysisk aktivitet,

- eventuelle forskelle deri mellem bydelene i kommunen, - en række sociale og kulturelle forholds betydning for idrætsdeltagelsen

(skoleform, køn, familieforhold, om forældrene er født i Danmark, forældrenes idrætsinteresse, mv.),

- samt udviklingen i børns idrætsdeltagelse de sidste fire år, hvor Københavns kommune har satset på at fremme børneidrætten.

Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte alle børn på 5. og 9. klassetrin i Københavns kommune. Denne afgrænsning skyldes for det første de begrænsede økonomiske ressourcer til undersøgelsens gennemførelse. For det andet har valget af de to klassetrin været en forudsætning for at kunne sammenligne resultaterne fra denne undersøgelse med resultaterne fra tidligere undersøgelser i dele af København og i andre områder af landet. For det tredje vil en sammenligning af idrætsdeltagelsen på de to klassetrin kunne vise omfanget og karakteren af frafaldet fra idrætten. Endelig er 5. klasse udvalgt som det yngste klassetrin, fordi det store flertal af børnene på dette klassetrin har så gode læsefærdigheder, at de kan læse og besvare spørgeskemaet. Endvidere ved vi fra andre undersøgelser, at idrætsdeltagelsen topper på dette klassetrin. Undersøgelsen blev gennemført i uge 20 og 21 i midten af maj 2003. Det var en periode med fint vejr, der giver mange børn lyst til udendørs fysisk aktivitet. Det antages, at vejret har indflydelse på omfanget af børns selvorganiserede fysiske aktivitet. Spørgeskemaet er besvaret af 67 pct. af børnene i 5. klasse og 54 pct. af børnene i 9. klasse. Besvarelsesprocenten på 9. klassetrin er betydeligt under det ønskelige for denne undersøgelsestype. Fremgangsmåden for undersøgelsen og andelen af børnene, der har besvaret spørgeskemaet, er beskrevet i bilag 1. Bilag 2 indeholder de to spørgeskemaer, om blev uddelt på henholdsvis 5. og 9. klassetrin. Efter denne indledning er resten af rapporten disponeret således. Først analyseres andelen af børnene på de to klassetrin, som deltager i idræt og fysisk aktivitet under forskellige deltagelses- og organiseringsformer. Dernæst belyses hvilke idrætsgrene og selvorganiserede fysiske aktiviteter, som børnene deltager i. De efterfølgende afsnit belyser forskelle i børnenes idrætsdeltagelse mellem bydelene, mellem børn der går i privat skole og børn der går i kommunal skole, mellem drenge og piger og mellem børn af danske forældre og børn med udenlandsk

5

baggrund. Endvidere ser vi på, hvilken betydning det har for børnenes idrætsdeltagelse, at forældrene dyrker idræt, og at børnene går til andre aktiviteter i fritiden. Derpå analyseres udviklingen i børns idrætsdeltagelse i to bydele siden 1999. Endelig belyses forskellige forklaringer på, hvorfor mange børn ikke går til idræt. Rapporten afsluttes med en sammenfatning af undersøgelsens resultater.

6

Hvor mange børn i Københavns kommune dyrker idræt?

Det er ikke så enkelt at opgøre, hvor mange børn der dyrker idræt. Skal opgørelsen kun omfatte de, som går til organiseret idræt, eller skal den også omfatte den selvorganiserede idræt som rulleskøjteløb, boldspil i gården og skøjteløb på den kunstfrosne skøjtebane på Kongens Nytorv? Og hvor ofte skal børnene deltage i sådanne selvorganiserede aktiviteter, for at de tæller med. Relevansen af de forskellige opgørelsesmetoder afhænger af formålet med undersøgelsen og den værdi ved idrætten, som man især er optaget af. Vi vil i dette afsnit opgøre andelen af børnene, der går til idræt, på tre deltagelsesformer: Idræt i en forening, idræt under andre organiseringsformer og deltagelse i forskellige fysiske aktiviteter i løbet af den sidste uge. Endvidere skal vi belyse, hvor mange børn der går til mindst en af disse aktivitetsformer. Figur 1 viser deltagelsen i idræt i forskellige deltagelsesformer på 5. klassetrin.

Figur 1: Andel af børn i 5. klasse i Københavns kommune, der dyrker idræt og anden fysisk aktivitet under forskellige organiseringsformer (pct.)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Fysisk aktiv - II og

eller III

Selvorganiseret

fysisk aktiv itet

Organiseret idræ t

IV og /eller V

Idræ tsforening Anden

organiseringsform

III

IIIIV

V

• Næsten alle børn i 5. klasse har svaret, at de går til eller deltager i en eller anden form for idræt eller fysisk aktivitet og leg. Kun 3 pct. har svaret, at de ikke går til idræt og ikke har deltaget i forskellige fysiske aktiviteter indenfor den sidste uge (inkl. de børn som ikke besvaret spørgsmålene derom). Inddrager vi endvidere de børn, som har svaret, at de har deltaget i mindst én af de nævnte fysiske aktiviteter for mere end én uge siden, er der stort set ingen børn i 5. klasse, der ikke deltager i mindst en af de idrætsformer eller fysiske aktiviteter, der er spurgt om i undersøgelsen.

• 74 pct. af børnene svarer, at de går til idræt eller motion (spørgsmål 7), dvs. går til idræt i en forening eller anden form for organisering (danseskole,

7

motionsinstitut, SFO, fritidsklub o.a.) 1. Hvert fjerde barn går til idræt eller motion to gang om ugen, mens yderligere en fjerdedel går til idræt mere end to gange om ugen. 44 pct. de idrætsaktive børn i 5. klasse begyndte at gå til idræt før de begyndte i skole, dvs. mellem 0 og 6 år. Spørgsmålet er kun besvaret af de børn, der har svaret, at de går til idræt.

• 57 pct. af børnene i 5. klasse svarer, at de går til idræt i en idrætsforening (spørgsmål 9) 2. Af de børn, som svarer, at de går til idræt eller motion, svarer 82 pct., at de går til idræt i en forening, og kun 5 pct. har aldrig gjort det 3.

• 28 pct. af børnene svarer, at de går til mindst én idrætsgren, som er organiseret under andre organiseringsformer end idrætsforening og sportsklub (danseskole, motionscenter, skolefritidsordning, fritidsklub o.a.) (spørgsmål 8). 15 pct. går både til idræt i en forening og under en anden organiseringsform, 13 pct. går udelukkende til idræt under andre organiseringsformer end forening, mens 46 pct. udelukkende går til idræt i en idrætsforening 4.

• 93 pct. svarer, at de indenfor den sidste uge har deltaget i mindst én af en række selvorganiserede aktiviteter efter skoletid (spørgsmål 16). Det er således den deltagelsesform, som langt flest børn på 5. klassetrin dyrker idræt og fysisk aktivitet under. Undersøgelsen giver imidlertid ikke svar på, hvor meget tid børnene bruger på de selvorganiserede aktiviteter, og med hvilken intensitet de deltager deri. 71 pct. går både til organiseret idræt (i en forening eller andet sted)5 og har også deltaget i mindst én af disse aktiviteter, dvs. at næsten alle de børn, der går til organiseret idræt, også har deltaget i en eller anden form for selvorganiseret fysisk aktivitet indenfor den sidste uge (95 pct. af de børn der går til organiseret idræt). 23 pct. har svaret, at de ikke går til idræt – hverken i forening eller andet sted – men at de inden for den sidste uge har deltaget i mindst én af en række selvorganiserede fysiske aktiviteter efter skoletid.

1 Man kan også opgøre andelen af børnene, der går til idræt, ved at opgøre, hvor mange børn der har svaret, at de går til mindst en af de i spørgeskemaet nævnte idrætsgrene i enten en idrætsforening eller et andet sted (spørgsmål 8). 72 pct. af børnene har både svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion (spørgsmål 7), og sat kryds ud for mindst en af de idrætsgrene, der er spurgt om i spørgsmål 8. 4 procent har enten svaret, at de går til idræt eller motion (og ikke sat kryds ud for en idrætsaktivitet, som de går til), eller har svaret, at de går til en bestemt idrætsgren (men ikke har svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion). 2 Baserer vi beregningen på det efterfølgende spørgsmål i spørgeskemaet, hvor børnene har svaret på, hvilke idrætsgrene de går til, og om de går til aktiviteten i en idrætsforening og / eller et andet sted (spørgsmål 8), er andelen, som svarer, at de går til idræt i en idrætsforening eller sportsklub 60 pct. 53 pct. har svaret ja på begge spørgsmål, mens yderligere 12 pct. har svaret ja på det ene af spørgsmålene og nej eller ubesvaret på det andet, dvs. til sammen 65 pct. Der er således en vis usikkerhed om, hvor stor andelen er, der går til idræt i en forening. Dette kan til dels tilskrives, at mange børn er usikre på eller uvidende om, hvilken organisationsform de går til idræt under. 3 40 børn har svaret, at de går til idræt eller motion i en forening, selvom de har svaret, at de ikke går til idræt eller motion. 94 børn har ikke besvaret spørgsmålet, selvom de har svaret, at de går til idræt eller motion. 4 En sammenlægning af tallene for andelen af børnene, som udelukkende går til idræt i en forening, og andelen af børnene, der både går til idræt i en forening og andet sted, giver 60 pct. Tallet afviger fra de 57 pct., som blev angivet ovenfor for andelen af børnene, der går til idræt i en idrætsforening. Forskellen skyldes at denne beregning baseres på svarene i spørgsmål 8. 5 Børn, der går til organiseret idræt, omfatter i denne beregning børn, som har svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion (spørgsmål 7).

8

Bag det høje tal for deltagelsen i selvorganiserede aktiviteter kan skjule sig en del børn, hvis deltagelse begrænser sig til en enkelt aktivitet eller en enkelt gang i løbet af en uge. Undersøgelsen viser, at 35 pct. af børnene i 5. klasse deltog i mindst 5 af de i spørgeskemaet nævnte selvorganiserede aktiviteter i løbet af en uge. 33 pct. havde deltaget i tre eller fire aktiviteter, og 25 pct. havde kun deltaget i én eller to aktiviteter. Børnene har imidlertid ikke svaret på, hvor meget tid de bruger på selvorganiserede fysiske aktiviteter efter skoletid, og hvor ofte de deltager i sådanne aktiviteter. Undersøgelsen kan derfor ikke vise, hvor meget børnene er fysisk aktiv ved idrætslige aktiviteter. Opgørelsen af hvor mange børn, der deltager i selvorganiserede fysiske aktiviteter, afhænger selvfølgelig af, hvilke aktiviteter der medregnes i opgørelsen. I denne undersøgelse blev der bl.a. spurgt, om børnene havde deltaget i løb på løbehjul, BMX-cykling, diverse lege (fangeleg, sjipning mv.) samt cykleture. Undlader vi at tage disse aktiviteter med i opgørelsen, reduceres andelen af børnene i 5. klasse, der deltager i selvorganiserede idrætsaktiviteter, dog kun med syv procentpoint til 86 pct. (se aktiviteterne der er spurgt til i tabel 6).

I figur 2 er 5. klassebørnenes aktivitetsprofil illustreret. 57 pct. af børnene går til idræt i en forening, 13 pct. går udelukkende til idræt under andre organiseringsformer end en forening, og 23 pct. går ikke til organiseret idræt men har indenfor den sidste uge deltaget i en eller flere selvorganiserede idrætsaktiviteter. Kun 3 pct. har indenfor den sidste uge, før spørgeskemaet blev besvaret, ikke deltaget i idrætslige aktiviteter.

Figur 2: Fysisk aktivitetsprofil på 5. klasse børn

Går til idræt i enidrætsforening

Går til idræt men ikkei forening

Deltager kun ise lvorganiseredeaktivite ter (sidste uge)

Ikke fysisk aktiv

Det fremgår af ovenstående, at der er en stor overlapning mellem de forskellige deltagelsesformer. De børn, som i diagrammerne hører under idræt i en forening, kan også gå til idræt et andet sted (fx en danseskole), og næsten alle har også deltaget i forskellige selvorganiserede fysiske aktiviteter indenfor den sidste uge. Det samme gælder for de, som har svaret, at de ikke dyrker idræt i en forening men

9

går til idræt et andet sted. Undersøgelsen viser, at næsten alle de 5. klasse børn, der går til organiseret idræt - hvad enten det er forening eller anden organiseringsform - også har deltaget i mindst en selvorganiseret fysisk aktivitet i den sidste uge, inden skemaet blev besvaret. Hver fjerde af foreningsmedlemmerne går også til idræt under andre organiseringsformer, mens halvdelen af de idrætsaktive under andre organiseringsformer også går til idræt i en forening (tabel 1). Tabel 1. Overlap mellem forskellige deltagelsesformer: Andel af børn i 5. klasse, som går til i idræt i forening eller under andre organiseringsformer eller deltager i selvorganiserede fysiske aktiviteter, der også deltager under andre deltagelsesformer (pct.)

Deltager også i … Går til eller deltager i … .

Idræt i en forening Idræt under anden organiseringsform

Selvorganiseret fysisk aktivitet i den

sidste uge

N (100 pct.) =

idrætsaktiviteter i forening eller sportsklub -

24

95

1559

idrætsaktiviteter under anden organiseringsform end forening

53

-

95

718

selvorganiserede fysiske aktiviteter i den sidste uge

62

28

-

2406

Tallene bygger på svarene i spørgsmål 8 og 16

Figur 3 viser deltagelsen i idræt i forskellige deltagelsesformer på 9. klassetrin.

Figur 3: Andel af børn i 9. klasse i Københavns kommune, der dyrker idræt og anden fysisk aktivitet under forskellige organiseringsformer (pct.)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Fysisk aktiv - II og /

eller III

Selvorganiseret

fysisk aktiv itet

Organiseret idræ t -

IV og / eller V

Idræ tsforening Anden

organiseringsform

I

IIIII

IVV

• Også i 9. klasse er andelen af børnene, der har svaret, at de går til eller deltager i en eller anden form for idræt eller fysisk aktivitet og leg, meget stor. Kun 7 pct. har svaret, at de ikke går til idræt og heller ikke har deltaget i forskellige fysiske aktiviteter indenfor den sidste uge (inkl. de børn, som ikke besvaret spørgsmålene derom).

10

• 58 pct. af 9. klasse børnene svarer, at de går til idræt eller motion, dvs. går til idræt i en forening eller anden form for organisering (danseskole, motionsinstitut, SFO, fritidsklub o.a.) 6. Lige som i 5. klasse går godt en fjerdedel af børnene til idræt mere end to gange om ugen, mens andelen, som kun går til idræt én eller to gange om ugen, er betydeligt lavere end i 5. klasse. Andelen af børnene, som er meget idrætsaktive, falder altså ikke fra 5. til 9. klasse, selvom andelen, der slet ikke går til idræt, stiger. 38 pct. af de idrætsaktive børn på dette klassetrin begyndte at gå til idræt før de kom i skole. Det er en anelse mindre end i 5. klasse, fordi de børn, der er begyndt relativt sent med at gå til idræt, udgør en større del (de har haft flere år til at begynde at gå til idræt).

• I sammenligning med 5. klasse er andelen, som går til idræt eller motion i en idrætsforening, faldet betydeligt. 39 pct. af børnene svarer bekræftende på dette spørgsmål 7. 70 pct. af de børn, som går til idræt, går til idræt i en forening, mens 25 pct. tidligere har gjort det. Lige som for 5. klasse børnene kan vi altså konstatere, at næsten alle de idrætsaktive børn, som ikke går til foreningsidræt, tidligere har gjort det.

• 23 pct. af børnene i 9. klasse svarer, at de går til mindst en idrætsgren, der foregår under anden organiseringsform end forening, dvs. en lidt mindre andel end i 5. klasse (spørgsmål 8). 9 pct. går både til idræt i en forening og under en anden organiseringsform, 14 pct. går udelukkende til idræt under andre organiseringsformer end forening, mens 33 pct. udelukkende går til idræt i en idrætsforening 8.

• 92 pct. svarer, at de indenfor den sidste uge har deltaget i mindst en af en række selvorganiserede aktiviteter efter skoletid (spørgsmål 16). Lige som på 5. klassetrin er det den deltagelsesform, som langt flest børn dyrker idræt og fysisk aktivitet under. Vi ved imidlertid ikke, hvor meget tid børnene bruger på de selvorganiserede aktiviteter, og med hvilken intensitet de deltager deri. 52 pct. går både til organiseret idræt (i en forening eller andet sted)9 og har også deltaget i mindst én af disse aktiviteter. Lige som 5. klasse børnene deltager langt de fleste af de børn, der går til organiseret idræt, også i en eller anden form for selvorganiseret fysisk aktivitet indenfor den sidste uge (94 pct. af de børn der går til organiseret idræt). 39 pct. har svaret, at de ikke går til idræt – hverken i forening eller andet sted – men at de inden for den sidste uge har deltaget i mindst én af en række selvorganiserede fysiske aktiviteter efter skoletid, dvs. en betydelig større andel i 9. klasse end i 5. klasse, der har svaret, at de udelukkende deltager i sådanne selvorganiserede aktiviteter.

6 56 pct. har sat kryds ud for mindst én idrætsgren, som de går til. 53 pct. af børnene har besvaret begge spørgsmål, mens 5 procent enten har svaret, at de går til idræt eller motion (og ikke har besvaret hvilken idrætsaktivitet de går til), eller har svaret, at de går til en bestemt idrætsgren (men ikke har svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion). 7 Andelen af børnene, der har svaret, at de går til en eller flere idrætsgrene i en forening (spm. 8) er lidt større nemlig 42 pct. 8 Beregningen bygger på svarene på spørgsmål 8 9 Børn der går til organiseret idræt omfatter i denne beregning børn som har svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion (spørgsmål 7).

11

Undersøgelsen viser, at 37 pct. af børnene i 9. klasse deltog i mindst fem af de i spørgeskemaet nævnte selvorganiserede aktiviteter i løbet af en uge. 30 pct. havde deltaget i tre eller fire aktiviteter, og 25 pct. havde kun deltaget i én eller to aktiviteter. Udelader vi løb på løbehjul, BMX-cykling, diverse lege samt cykletur fra opgørelsen, er andelen af børnene i 9. klasse, som inden for den sidste uge før skemaet blev besvaret havde deltaget i mindst en af de aktiviteter, der blev spurgt til (se tabel 7), 88 pct.

I figur 4 er 9. klassebørnenes aktivitetsprofil illustreret. 39 pct. af børnene går til idræt i en forening, 14 pct. går udelukkende til idræt under andre organiseringsformer end en forening, og 39 pct. går ikke til organiseret idræt man har indenfor den sidste uge deltaget i en eller flere selvorganiserede idrætsaktiviteter. Kun 7 pct. har indenfor den sidste uge, før spørgeskemaet blev besvaret, ikke deltaget i idrætslige aktiviteter.

Figur 4: Fysisk aktivitetsprofil på 9. klasse børn

Går til idræt i enidrætsforening

Går til idræt men ikkei forening

Deltager kun iselvorganiseretaktivitet - sidste uge

Ikke fysisk aktiv

Overlapningen mellem de tre deltagelsesformer er også stor på 9. klassetrin. Tilsvarende 5. klasse deltager næsten alle børn i 9. klasse, der går til organiseret idræt, i mindst én selvorganiseret fysisk aktivitet i den sidste uge inden skemaet blev besvaret. To ud af fem af foreningsmedlemmerne går også til idræt under andre organiseringsformer, og samme andel af de idrætsaktive under andre organiseringsformer går også til idræt i en forening (tabel 2).

12

Tabel 2. Overlap mellem forskellige deltagelsesformer: Andel af børn i 9. klasse, som går til i idræt i forening eller under andre organiseringsformer eller deltager i selvorganiserede fysiske aktiviteter, der også deltager under andre deltagelsesformer (pct.)

Deltager også i … Går til eller deltager i …

Idræt i en forening Idræt under anden organiseringsform

Selvorganiseret fysisk aktivitet i den

sidste uge

N (100 pct.) =

idrætsaktiviteter i forening eller sportsklub -

22

94

671

idrætsaktiviteter under anden organiseringsform end forening

39

-

96

718

selvorganiserede fysiske aktiviteter i den sidste uge

43

24

-

1591

Tallene bygger på svarene i spørgsmål 8 og 16

Transporten til og fra træning giver også mulighed for fysisk aktivitet og motion. Den mest almindelig transportform i både 5. og 9. klasse er at cykle, som 40 pct. i 5. klasse og 35 pct. i 9. klasse benytter (tabel 3). Senere skal vi også se, at to ud af tre børn i 5. klasse og halvdelen af børnene i 9. klasse jævnligt cykler. Undersøgelsen viser således, at cykling er meget mere almindelig blandt børn i København, end det ofte antages. Tabel 3. Hvordan kommer børnene til og fra idræt? (pct. andel af alle børnene)

5. klasse 9. klasse N Pct. N Pct.

Jeg går 750 29,0 293 18,4 Jeg cykler 1019 39,5 563 35,4 Tager tog eller bus 605 23,4 356 22,4 Jeg bliver kørt i bil 672 26,0 159 10,0 Jeg benytter rulleskøjter / skateboard 185 7,2 44 2,8

13

Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til? Idræt omfatter et væld af forskellige aktiviteter. Vi skal i dette afsnit se på, hvilke idrætsgrene børnene går til i organiseret regi, og hvilke aktivitetsformer de har deltaget i – selvorganiseret – efter skoletid. I både 5. og 9. klasse fordeler de idrætsaktive børn sig på mange forskellige idrætsgrene, der dyrkes af forholdsvis få - bortset fra fodbold. Fodbold er den mest populære idrætsgren hos de københavnske børn i 5. klasse. Hvert fjerde barn på dette klassetrin går til fodbold. Dernæst kommer svømning, dans og badminton. I sammenligning med det øvrige land er der relativt mange børn, der går til kampsport, og meget få der går til gymnastik, aerobic ol. (tabel 4). I 9. klasse er det fortsat fodbold, som flest går til. Hvert fjerde 9. klasse barn går til fodbold. Dernæst kommer dans, basketball, badminton, svømning og kampsport (der omfatter flere kampsportsgrene) (tabel 5). Deltagelsen i selv-organiserede aktiviteter bekræfter den store betydning fodbold har for børns idræt og fysiske aktivitet. 61 pct. af 5. klasse børnene svarer, at de i løbet af den sidste uge (inden spørgeskemaet blev besvaret) har spillet fodbold efter skoletid. De andre boldspil bliver imidlertid også spillet af mange. Hvert fjerde barn har spillet basketball inden for den seneste uge, hvert tredje barn har spillet et andet boldspil (inklusiv rundbold), og hvert fjerde barn har spillet bordtennis, tennis eller badminton. Halvdelen af 5. klasse børnene har endvidere deltaget i forskellige lege (fangeleg, sjippet, hoppet i elastik, hoppet i hinkerude og lignende lege), og en tilsvarende andel har cyklet en tur. Hver tredje barn har været i svømmehallen, og hvert fjerde barn har løbet på rulleskøjter. Det samme gælder for løb på løbehjul, mens kun godt hver tiende har løbet på skateboard. Det er naturligt, at næsten ingen børn har løbet på skøjter i løbet af den sidste uge før spørgeskemaet blev besvaret, men halvdelen af børnene svarer, at de har gjort det for mere end en måned siden. Det synes at være resultatet af bl.a. den kunstfrosne skøjtebane på Kgs. Nytorv. For mange af de store idrætsgrenes vedkommende er der mange flere, som jævnligt deltager i disse aktiviteter, end der går til idrætsgrenen i organiseret regi (tabel 6). Der er dog store forskelle, hvilke idrætsaktiviteter drenge og piger typisk går til. Dette uddybes i et senere afsnit. I 9. klasse er det også meget store andele af børnene, som med mellemrum deltager i de fleste af de nævnte fysiske aktiviteter. Andelene, som har gjort det inden for den sidste uge, er dog lidt lavere end i 5. klasse, men for de store boldspils vedkommende er andelene, som svarer, at de aldrig deltager i disse aktiviteter, ikke større end i 5. klasse. Det samme gælder ikke løb på rulleskøjter, skateboard, løbehjul og skøjter samt cykling, rundbold og diverse lege. Andelen af 9. klasse børnene, som aldrig deltager i disse aktiviteter, er betydeligt større end hos 5. klasse eleverne, og færre har indenfor den seneste uge, før spørgeskemaet blev besvaret, deltaget i disse aktiviteter. Til gengæld svarer hvert fjerde barn i 9. klasse, at det inden for den sidste uge har løbet eller jogget, og knap hvert tredje barn har trænet styrketræning eller vægttræning (tabel 7).

14

Tabel 4. Hvilke idrætsaktiviteter går 5. klasse børnene til? Og hvor går de til idrætaktiviteten?

Går til idrætsaktiviteten …

i en idrætsforening eller sportsklub

et andet sted, fx SFO, fritidsklub,

motionsinstitut eller danseskole

I enten en idrætsforening eller et

andet sted

Idrætsgren

N Pct. N Pct. N Pct. Aerobic… … … … … … … … … … … .

15

0,6

17

0,7

29

1,1

Badminton … … … … … … … … … ..

183

7,1

59

2,3

233

9,0

Basketball… … … … … … … … … …

81

3,1

63

2,4

141

5,5

Boksning… … … … … … … … … … ..

28

1,1

16

0,6

44

1,7

Bordtennis..… … … … … … … … … .

10

0,4

86

3,3

96

3,7

Cykling.… … … … … … … … … … ...

22

0,9

54

2,1

72

2,8

Dans… … … … … … … … … … … …

74

2,9

246

9,5

299

11,6

Fodbold… … … … … … … … … … ..

544

21,1

222

8,6

693

26,9

Gymnastik… … … … … … … … … ..

95

3,7

51

2,0

144

5,6

Hockey / floorball… … … … … … ..

19

0,7

40

1,5

55

2,1

Håndbold… … … … … … … … … …

146

5,7

21

0,8

163

6,3

Ishockey / kunstskøjteløb … … … ..

20

0,8

8

0,3

28

1,1

Kampsport (fx. taekwondo og judo)

151

5,9

22

0,9

167

6,5

Ridning… … … … … … … … … … …

94

3,6

61

2,4

144

5,6

Rulleskøjteløb… … … … … … … … .

16

0,6

26

1,0

39

1,5

Svømning / vandidræt … … … … …

286

11,1

141

5,5

415

16,1

Tennis… … … … … .… … … … … …

76

2,9

22

0,9

97

3,8

Volleyball… … … … … … … … … …

25

1,0

22

0,9

44

1,7

Anden idrætsgren … … … … … …

139

5,4

102

4,0

234

9,1

15

Tabel 5. Hvilke idrætsaktiviteter går 9. klasse børnene til? Og hvor går de til idrætsaktiviteten?

Går til idrætsaktiviteten …

i en idrætsforening eller sportsklub

et andet sted, fx SFO, fritidsklub,

motionsinstitut eller danseskole

i enten en idrætsforening eller et

andet sted

Idrætsgren

N Pct. N Pct. N Pct. Aerobic… … … … … … … … … … … .

23

1,4

42

2,6

63

4,0

Badminton … … … … … … … … … ..

80

5,0

25

1,6

104

6,5

Basketball… … … … … … … … … …

36

2,3

78

4,9

109

6,9

Boksning… … … … … … … … … … ..

42

2,6

30

1,9

71

4,5

Bordtennis..… … … … … … … … … .

7

0,4

42

2,6

47

3,0

Cykling.… … … … … … … … … … ...

18

1,1

46

2,9

61

3,8

Dans… … … … … … … … … … … …

32

2,0

104

6,5

132

8,3

Fodbold… … … … … … … … … … ..

233

14,6

96

6,0

308

19,4

Gymnastik… … … … … … … … … ..

29

1,8

38

2,4

67

4,2

Hockey / floorball… … … … … … ..

7

0,4

27

1,7

33

2,1

Håndbold… … … … … … … … … …

74

4,7

10

0,6

84

5,3

Ishockey / kunstskøjteløb … … … ..

10

0,6

5

0,3

15

0,9

Kampsport (fx. taekwondo og judo)

60

3,8

23

1,4

83

5,2

Ridning… … … … … … … … … … …

24

1,5

8

0,5

31

1,9

Rulleskøjteløb… … … … … … … … .

7

0,4

19

1,2

26

1,6

Svømning / vandidræt … … … … …

51

3,2

40

2,5

90

5,7

Tennis… … … … … .… … … … … …

37

2,3

17

1,1

54

3,4

Volleyball… … … … … … … … … … .

19

1,2

11

0,7

30

1,9

Anden idrætsgren … … … … … … .

107

6,7

70

4,4

170

10,7

16

Tabel 6. Hvad har 5. klasse børnene foretaget sig efter skoletid (i fritiden) – og hvor lang tid siden er det? Her tænkes på aktiviteter, som børnene har foretaget sig alene eller sammen med venner eller familie. Derimod tænkes ikke på idræt eller motion, som trænere eller lærere står for i fx en idrætsforening, en idrætsklub, en rideskole eller en danseskole (pct.) I den sidste

uge Mere end én

uge siden Mere end en måned siden

Gør det aldrig

N

Spillet fodbold… … … … … … … … … … … … ..

61

12

12

15

2378

Spillet basketball … … … … … … … … … … …

28

16

24

32

2288

Spillet rundbold eller et andet boldspil … …

39

24

24

13

2298

Spillet bordtennis … … … … … … … … … … …

14

10

35

41

2246

Spillet tennis eller badminton … … … … … …

19

13

32

36

2268

Løbet på rulleskøjter … … … … … … … … … ..

25

16

32

28

2304

Løbet på skateboard … … … … … … … … … .

13

8

14

65

2235

Løbet på løbehjul … … … … … … … … … … ..

26

16

31

27

2273

Cyklet på BMX … … … … … … … … … … … ..

14

6

10

70

2220

Fangeleg, sjippet, hoppet i elastik, hoppet i hinkerude og lignende lege … … … … … …

53

15

14

18

2250 Været i svømmehal… … … … … … … … … …

37

23

34

7

2343

Været på legeplads … … … … … … … … … .

46

15

21

18

2291

Cyklet en tur (her tænkes ikke på transport til skole eller venner)… … … … … … … … …

49

15

21

15

2286 Løbet på isskøjter … … … … … … … … … …

1

2

47

50

2233

Mellem 8 og 14 pct. har ikke besvaret de forskellige spørgsmål

17

Tabel 7. Hvad har 9. klasse børnene foretaget sig efter skoletid (i fritiden) – og hvor lang tid siden er det? Her tænkes på aktiviteter, som børnene har foretaget sig alene eller sammen med venner eller familie. Derimod tænkes ikke på idræt eller motion, som trænere eller lærere står for i fx en idrætsforening, en idrætsklub, en rideskole eller en danseskole (pct.) I den sidste

uge Mere end én

uge siden Mere end en måned siden

Gør det aldrig

N

Spillet fodbold… … … … … … … … … … … … .

50

13

18

19

1446

Spillet basketball … … … … … … … … … … ..

26

15

30

30

1386

Spillet rundbold eller et andet boldspil … .

19

23

33

26

1356

Spillet bordtennis … … … … … … … … … …

9

10

38

44

1350

Spillet tennis eller badminton … … … … ..

12

12

39

37

1353

Løbet på rulleskøjter … … … … … … … …

10

9

32

50

1355

Løbet på skateboard … … … … … … … ..

5

2

10

83

1329

Løbet på løbehjul … … … … … … … … …

5

4

13

79

1324

Cyklet på BMX … … … … … … … … … … .

11

6

11

73

1331

Fangeleg, sjippet, hoppet i elastik, hoppet i hinkerude og lignende lege … … … … ..

16

9

18

57

1331 Været i svømmehal… … … … … … … … .

9

11

56

24

1376

Været på legeplads … … … … … … … …

17

9

17

57

1334

Cyklet en tur (her tænkes ikke på transport til skole eller venner)… … … … … … … … .

36

14

23

28

1375 Løbet på isskøjter … … … … … … … … …

1

1

41

58

1315

Løbet / jogget for motionens skyld … … .

24

17

25

34

1368

Trænet vægttræning eller styrketræning …

31

13

21

35

1399

Mellem 7 og 16 pct. – varierende fra spørgsmål til spørgsmål – har ikke besvaret spørgsmålene

18

Bydelene Mellem de forskellige bydele i København er der betydelige forskelle på de forhold, som kan have betydning for børnenes deltagelse i idræt. Dels er mulighederne for at gå til idræt og udfolde sig fysisk forskellige. Både hvad angår organiserede tilbud og de grønne områder og faciliteter til selvorganiseret aktivitet. Dels er befolkningssammensætning ikke den samme fra bydel til bydel, og vi ved at forældrenes sociale og kulturelle baggrund har stor betydning for, om børnene går til idræt. Dette afsnit indeholder derfor en sammenligning af børns deltagelse i idræt mellem de forskellige bydele. Analysen bekræfter formodningen om, at der er betydelige forskelle på børnenes idrætsdeltagelse mellem de forskellige bydele. Den største andel i 5. klasse, der går til idræt i en forening eller under anden organisering, finder vi i Valby, Sundbyvester, Kgs. Enghave og Indre og Ydre Østerbro med knap 80 pct. Den laveste idrætsaktive andel på dette klassetrin finder vi i Bispebjerg, på Ydre Nørrebro, på Vesterbro, på Vestamager og på Christianshavn, hvor idrætsdeltagelsen ligger ca. 10 procentpoint lavere end i de bydele, hvor idrætsdeltagelsen er højest (figur 5 og tabel 8). Ser vi på andelen af børnene, som indenfor den sidste uge har deltager i selvorganiserede fysiske aktiviteter, er forskellene meget mindre.

Figur 5: Andel af børn i 5. klasse i Københavns kommune, der går til idræt, opdelt på bydele

19

Tabel 8. Andel af 5. klasse børn, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt på bydele i Københavns kommune (pct.) Bydele Idrætsaktiv

1) Går til idræt eller motion

2)

Går til mindst en idrætsgren i en forening

3)

Går til mindst en idrætsgren

andet sted end forening

4)

Går kun til idræt andet

sted end i en forening 5)

Deltaget i selvorganise-rede fysiske aktiviteter

inden for den sidste uge 6)

Indre by 96 77 63 33 17 91 Christianshavn 93 69 59 16 14 82 Sundbyøster 98 72 54 34 16 94 Sundbyvester 98 79 66 25 12 94 Vestamager 95 67 57 18 10 92 Kgs. Enghave 100 78 67 17 10 98 Valby 97 79 59 37 19 91 Vesterbro 97 67 52 24 12 93 Vanløse 96 74 65 27 8 92 Brønshøj-Husum 97 76 65 26 10 93 Bispebjerg 99 61 44 28 15 96 Indre Østerbro 99 78 67 27 9 94 Ydre Østerbro 98 78 66 22 9 94 Indre Nørrebro 96 74 60 23 16 92 Ydre Nørrebro 99 66 50 29 17 99

1) Går til idræt (spørgsmål 7) eller går til mindst én idrætsgren (spørgsmål 8) eller har deltaget i mindst en af de i spørgsmål 16 nævnte fysiske aktiviteter i løbet af den sidste uge inden spørgeskemaet blev besvaret

2) Svaret ja på spørgsmål 7 3) Spørgsmål 8. Sat kryds ud for mindst en idrætsgren, som barnet går til i en idrætsforening eller sportsklub 4) Spørgsmål 8: Sat kryds ud for mindst én idrætsgren, som barnet går til et andet sted end i en forening

eller sportsklub 5) Spørgsmål 8: Børn som har sat kryds ud for mindst én idrætsgren, og som ikke går til en idrætsgren i en

idrætsforening 6) Spørgsmål 16: Sat kryds ved mindst en af de i spørgsmålet nævnet aktiviteter, som barnet har deltaget i i

løbet af den sidste uge.

I 9. klasse er idrætsdeltagelsen lavere end i 5. klasse i alle bydelene. På dette klassetrin finder vi den højeste idrætsdeltagelse i Vanløse og Kgs. Enghave, hvor to ud af tre går til idræt. Den laveste idrætsdeltagelse finder vi som for 5. klasses vedkommende i Bispebjerg, på Ydre Nørrebro samt på Christianshavn, hvor under halvdelen af børnene i 9. klasse går til idræt (figur 6 og tabel 9). På dette klassetrin er forskellene mellem bydelene på børnenes deltagelse i selvorganiserede fysiske aktiviteter også meget mindre end forskellene på deltagelsen i organiseret idræt.

20

Tabel 9. Andel af 9. klasse børn, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt på bydele i Københavns kommune (pct.) Bydele

Idrætsaktiv Går til idræt eller motion





sted end i en forening


inden for den sidste uge

Indre by 95 53 41 25 13 95 Christianshavn 92 46 39 23 8 92 Sundbyøster 94 56 40 25 15 91 Sundbyvester 96 60 47 24 14 93 Vestamager 97 58 42 41 20 88 Kgs. Enghave 97 66 55 17 10 93 Valby 94 52 38 25 14 91 Vesterbro 98 51 33 30 19 93 Vanløse 98 67 52 21 12 93 Brønshøj-Husum 96 52 45 15 10 95 Bispebjerg 100 45 38 28 17 90 Indre Østerbro 96 53 39 21 13 90 Ydre Østerbro 98 49 42 18 11 98 Indre Nørrebro 93 48 33 28 18 89 Ydre Nørrebro 90 45 27 22 19 86

Figur 6: Andel af børn i 9. klasse i Københavns kommune, der går til idræt, opdelt på bydele

21

Mellem bydelene er der også forskelle på, hvor tidligt børnene er begyndt at gå til idræt. I bydelene Christianshavn, Vestamager, Vesterbro samt Indre og Ydre Nørrebro er det mindre end 40 pct. af de idrætsaktive børn (i forening eller anden organisering) i 5. klasse, der begyndte at gå til idræt før de kom i skole (0-6 år) (så vidt børnene selv kan huske det). I Indre By, på Indre Østerbro og i Vanløse er det mere end halvdelen af de idrætsaktive børn, der begyndte at gå til idræt, før de kom i skole. De øvrige bydele ligger der imellem. Ser vi på svarene fra børnene, der går i 9. klasse, er der større forskelle. I Indre By, Vanløse og på Indre og Ydre Østerbro er mere end 45 pct. af de idrætsaktive børn på dette klassetrin begyndt at gå til idræt, før de kom i skole, og mellem 10 og 20 pct. er begyndt senere end det tiende år. Omvendt på Vesterbro og på Indre og Ydre Nørrebro, hvor forholdsvis få børn begyndte at gå til idræt, før de kom i skole. På Vesterbro er det kun 8 pct. af de idrætsaktive børn på dette klassetrin, der begyndte at gå til idræt, før de kom i skole, mens 44 pct. først begyndte, efter at de var fyldt 10 år. På Indre Nørrebro er tallene henholdsvis 18 og 35 pct. og på Ydre Nørrebro 26 og 38 pct.

22

Privat eller kommunal skole

26 pct. af børnene i 5. klasse og 33. pct. i 9. klasse i Københavns kommune går i en privat skole. Desværre er besvarelsesprocenten meget lavere hos børnene i private skoler end hos børnene, der går i kommunal skole (se bilag 1). Derfor udgør børnene fra de private skoler kun omkring 15 pct. af det samlede antal børn i denne undersøgelse. Spørgsmålet, som her skal belyses, er, om det gør nogen forskel for idrætsdeltagelsen, om børnene går i privat skole, eller om de går i en kommunal skole? Analysen viser, at børn, der går i en privat skole, i lidt højere grad går til idræt end børn, der går i en kommunal skole. Forskellen er på 5 og 7 pct. i henholdsvis 5. og 9. klasse (tabel 10). Forskellen skyldes primært, at børn i privat skoler i højere grad end børn i kommunale skoler går til idræt i anden organiseret sammenhæng end forening. Det kan hænge sammen med, at børn i private skoler i højere grad dyrker idræt i sammenhæng med deres skole, fx i forskellige fritidsordninger (SFO, fritidsklub, mv.). Men det kan også hænge sammen med, at eleverne i de private skoler i højere grad kommer fra såkaldt højere sociale lag (uddannelse, arbejde, indtægt). Sociale forhold som vi ved har en positiv indflydelse på børns idrætsdeltagelse. Andelen af børnene, der går i en privat skole, er således meget mindre blandt forældre, der ikke har et arbejde, end blandt forældre, hvor begge eller blot en af forældrene har et arbejde. Med hensyn til børnenes etniske baggrund så viser undersøgelsen det interessante, at der ikke er forskel på andelen, som går i private skole, mellem børn hvis forældre begge er født i Danmark og børn, hvis forældre begge er født i et andet land (blandt børn som går i 5. klasse). Derimod er andelen, som går i privat skole, større blandt børn, hvor den ene af forældrene er født i Danmark og den anden født i et andet land. Tabel 10. Andel af børn i 5. og 9. klasse i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter om de går i privat skole eller kommunal skole (pct.) Privat eller kommunal skole









Privat Skole 97 79 64 36 15 94

5. klasse Kommu-

nal skole 97 74 60 27 13 93

Privat Skole 97 61 41 32 19 93

9. klasse Kommu-

nal skole 95 54 42 21 13 91

23

Køn En række undersøgelser har vist, at der er betydelige forskelle på drenges og pigers idrætsmønster. Der er først og fremmest forskel på, hvilke idrætsaktiviteter, der dyrkes mest. Denne undersøgelser bekræfter dette. Analysen viser, at idrætsdeltagelsen er lidt højere hos drengene end hos pigerne, men det er særlig markant i 9. klasse (tabel 11 og 12). Bag dette skjuler sig imidlertid forskelle mellem børn, hvis forældre er født i Danmark, og børn hvis forældre er født i udlandet. I 5. klasse er der således ingen forskelle på andelen af børnene, der går til idræt, mellem drenge og piger hvis forældre begge er født i Danmark. Derimod er andelen af pigerne, der går til idræt, meget lavere end andelen af drengene, der går til idræt, hos børn hvis forældre begge er født i et andet land end Danmark. I 9. klasse er pigernes idrætsdeltagelse lavere end drengenes hos såvel børn af danske forældre som børn hvis forældre begge er født i et andet land, men forskellen er betydeligt større i den sidste gruppe end i den første gruppe. Tabel 11. Andel af 5. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter køn (pct.) Køn Idrætsaktiv Går til idræt

eller motion Går til mindst en idrætsgren i en forening





Deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter


Drenge 98 77 68 23 9 94 Piger 97 71 53 33 17 93

Tabel 12. Andel af 9. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter køn (pct.) Køn Idrætsaktiv Går til idræt

eller motion Går til mindst en idrætsgren i en forening







Drenge 98 62 53 20 9 95 Piger 92 49 32 26 19 89

Andelen af drengene, der går til idræt, er som nævnt lidt større end andelen af pigerne, der går til idræt. Dertil kommer at pigerne også går til idræt færre gange om ugen, end drengene gør. I både 5. og 9. klasse er andelen af pigerne, der kun går til idræt én gang om ugen, dobbelt så stor som andelen af drengene, der går til idræt én gang om ugen. Børnenes svar viser, at i pigerne i i 5. klasse i lidt højere grad end drengene begyndte at gå til idræt, før de kom i skole. Det gælder dog ikke de idrætsaktive børn i 9. klasse.

24

Ser vi på de aktiviteter, som børnene går til eller deltager i, finder vi de velkendte kønsforskelle. Drengene går i højere grad end pigerne til især fodbold men også basketball, bordtennis, hockey og kampsport. Pigerne går til gengæld i højere grad end drengene til dans, ridning, gymnastik, aerobic og håndbold. Dette mønster finder vi både for børnene i 5. klasse og børnene i 9. klasse (tabel 13). Ser vi på de selvorganiserede aktiviteter finder vi nogle af de samme forskelle, men forskellene er mindre. Fx har 70 pct. af drengene i 5. klasse svaret, at de indenfor den sidste uge har deltaget i selvorganiseret fodbold mod 40 pct. af pigerne. Tallene for organiseret fodbold er 41 pct. og 12 pct. I de selvorganiserede aktiviteter er drengene i flertal indenfor holdboldspillene (bortset fra rundbold og andet boldspil), bordtennis, skateboard og styrketræning, mens pigerne udgør et betydeligt flertal indenfor rundbold og andet boldspil, diverse fysiske lege og leg på legeplads samt rulleskøjteløb og skøjteløb. Pigernes foretrukne selvorganiserede aktiviteter kendetegnes i øvrigt ved, at tilbagegangen i deltagelsen deri fra 5. til 9. klasse er meget større end den er i de aktiviteter, som drengene dominerer i. Således er andelen, der deltager i selvorganiserede idrætsgrene, som drengene dominerer i (fodbold, basket, bordtennis mv.), næsten den samme i 9. klasse, som den er i 5. klasse (tabel 14).

Tabel 13. Andel af børnene i 5. og 9. klasse, som går til forskellige idrætsgrene opdelt efter køn (pct.)

5. klasse 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger

Aerobic 0,1 2,2 1,2 6,7 Badminton 9,4 8,7 8,3 4,9 Basketball 7,3 3,6 8,8 5,0 Boksning 2,0 1,3 6,3 2,7 Bordtennis 5,1 2,3 5,3 0,7 Cykling 2,9 2,6 3,6 4,1 Dans 3,4 20,0 2,3 14,2 Fodbold 40,8 12,4 30,5 8,6 Gymnastik 3,5 7,7 3,1 5,2 Hockey / floorball 3,4 0,9 3,7 0,5 Håndbold 4,7 8,1 4,1 6,5 Ishockey / kunstskøjteløb 1,2 0,9 1,4 0,5 Kampsport 9,1 3,8 6,5 4,0 Ridning 0,3 11,1 0,9 2,7 Rulleskøjteløb 1,6 1,3 1,9 1,4 Svømning 14,4 17,9 5,4 6,0 Tennis 3,5 4,0 4,4 2,5 Volleyball 1,8 1,7 2,6 1,2 Anden idrætsgren 9,8 8,1 14,2 7,1

25

Tabel 14. Andel af børnene i 5. og 9. klasse, som indenfor den sidste uge har deltaget følgende selvorganiserede aktiviteter i fritiden, opdelt efter køn (pct.)

5. klasse 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger

Spillet fodbold… … … … … … … … … … … … . 69,8 41,5 67,3 24,0 Spillet basketball … … … … … … … … … … .. 29,4 20,7 31,4 13,2 Spillet rundbold eller et andet boldspil … . 29,6 40,9 15,1 16,9 Spillet bordtennis … … … … … … … … … … . 16,1 8,1 11,2 3,6 Spillet tennis eller badminton … … … … … . 14,3 18,6 10,9 9,1 Løbet på rulleskøjter … … … … … … … … … . 20,4 24,6 7,1 9,9 Løbet på skateboard … … … … … … … … … . 16,1 5,6 5,5 2,1 Løbet på løbehjul … … … … … … … … … … .. 23,9 22,5 4,4 3,2 Cyklet på BMX … … … … … … … … … … … .. 14,1 10,6 10,9 7,2 Fangeleg, sjippet, hoppet i elastik, hoppet i hinkerude og lignende lege … … … … … …

33,8 58,6 9,1 17,7

Været i svømmehal… … … … … … … … … .. 33,0 34,3 9,5 6,6 Været på legeplads … … … … … … … … … . 38,8 43,6 12,1 16,4 Cyklet en tur (her tænkes ikke på transport til skole eller venner)… … … … … … … … … .

42,8 44,5 30,0 31,2

Løbet på isskøjter (mere end en måned siden) … … … … … … … … … … … … … … … ..

35,7 46,2 24,6 42,1

Jogging / løb for motionens skyld … … … .. - - 20,1 20,3 Styrketræning eller vægttræning … … … … . - - 36,0 18,6

26

Familien Idrætsdeltagelse – især hvis den foregår i en forening – forudsætter ofte et vist engagement fra forældrenes side, fx at køre børnene til kamp eller opvisning og i det hele taget at følge børnene og støtte dem i deres interesse. Derfor er det tænkeligt, at det har indflydelse på idrætsdeltagelsen, om forældrene bor sammen eller hver for sig. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke er statistisk signifikante forskelle på idrætsdeltagelsen mellem børn i 5. klasse, der bor sammen med begge forældre, og børn der ikke bor sammen med begge forældre (tabel 15). Det gælder dog på 9. klassetrin, hvor idrætsdeltagelsen og især deltagelsen i foreningsorganiseret idræt er størst blandt børn, der bor sammen med begge forældre. På begge klassetrin finder vi imidlertid en tydelig tendens til, at børn, der kun bor sammen med en af forældrene, i højere grad går til idræt under andre organiseringsformer end børn, der bor sammen med begge forældre (tabel 16). Tabel 15. Andel af 5. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter hvem af forældrene barnet bor sammen med (pct.) Bor sammen med









både mor og far 97 74 62 26 12 93 enten mor eller far 98 74 57 31 16 94

Tabel 16. Andel af 9. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter hvem af forældrene barnet bor sammen med (pct.) Bor sammen med









både mor og far 95 57 45 21 13 91 enten mor eller far 95 52 37 25 16 92

27

Etnisk baggrund Deltagelse i idræt og især foreningsidræt tillægges stor betydning for integrationen af indvandrere og deres børn i det danske samfund. Det er imidlertid en udbredt opfattelse, at børn af anden etnisk oprindelse end dansk er meget mindre idrætsaktive end børn af danske forældre. I denne undersøgelse har vi kun spurgt børnene, om deres forældre er født i Danmark, eller om de er født i et andet land. Den sidste gruppe omfatter både børn, hvis forældre er født i fx de øvrige nordiske lande, og børn hvis forældre er født i fx arabiske og afrikanske lande. Godt 60 pct. af børnene på begge klassetrin svarer, at begge deres forældre er født i Danmark. 12 pct. af børnene har enten en mor eller en far, som er født i Danmark, mens en fjerdedel af børnene har forældre, der begge er født i et andet land. Vi har desværre ikke oplysninger om, hvilket land forældrene fra andre lande kommer fra. Analysen viser, at børn i 5. klasse, hvis forældre er født i et andet land, går mindre til idræt, end børn af danske forældre. Det gælder dog først og fremmest børn, hvor begge forældre er født i et andet land (tabel 17). Og det gælder næsten udelukkende for pigerne. På 9. klassetrin er der faktisk en lidt større andel af drengene, hvis forældre begge er født i et andet land, som går til idræt (68 pct.), end andelen af drengene, hvis forældre begge er født i Danmark, der går til idræt (60 pct.) (tabel 18). Til sammenligning viser en undersøgelse i Herlev fra 2000 et næsten tilsvarende billede. Tabel 17. Andel af 5. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter om børnenes forældre er født i Danmark eller et andet land (pct.) Hvor er forældrene født?









Begge forældre er født i Danmark

98 79 65 30 13 93

Begge forældre er født i et andet land

95 61 49 20 11 92

Mor født i Danmark, og far født i andet land

98 79 63 37 16 97

Far født i Danmark, og mor født i andet land

96 72 59 29 13 94

28

Tabel 18. Andel af 9. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter om børnenes forældre er født i Danmark eller et andet land (pct.) Hvor er forældrene født?









Begge forældre er født i Danmark

96 56 43 22 14 94

Begge forældre er født i et andet land

92 53 40 24 15 88

Mor født i Danmark, og far født i andet land

97 61 48 25 13 93

Far født i Danmark, og mor født i andet land

99 55 39 28 19 93

Undersøgelsen viser endvidere meget tydeligt, at børn, hvis forældre (begge) er født i et andet land end Danmark, begynder meget senere at gå til idræt end børn, hvis forældre (begge eller blot en af dem) er født i Danmark. Børn, hvis forældre er født i et andet land, har et lidt andet deltagelsesmønster end børn, hvis forældre begge er født i Danmark. Der er forholdsvis færre (af de som går til idræt), som spiller badminton, går til dans, går til ridning og spiller håndbold. Dvs. idrætsgrene, der er en stærk dansk tradition for. Omvendt er der forholdsvis flere, der går til basket, spiller fodbold, går til kampsport og boksning, dvs. idrætsgrene som er meget udbredt over hele verden, samt noget overraskende også gymnastik (kun i 9. klasse). Det samme mønster finder vi i deltagelsen i selvorganiserede aktiviteter. Der er forholdsvis mange børn, hvis forældre er født i et andet land end Danmark, som deltager i selvorganiseret fodbold og basket samt leg på legeplads, mens forholdsvis færre – i sammenligning med børn af danske forældre – der deltager i forskellige ketcherspil, løber på rulleskøjter, skateboard eller isskøjter og færre der cykler.

29

Social baggrund Mange undersøgelser har vist, at forældres sociale baggrund – om de har en uddannelse og et arbejde, hvilket arbejde de har, og hvor høj indtægten er – har stor betydning for, hvad børnene bruger fritiden til. I denne undersøgelse er der alene spurgt til, om forældrene har et arbejde. Spørgsmål om forældrenes uddannelse og indtægt vil mange børn i især 5. klasse ikke kunne svare på. Omkring 70 pct. af børnene på begge klassetrin svarer, at begge forældrene arbejder. For 23 pct. af børnene er det kun én af forældrene, der har et arbejde, og 6 pct. af børnene svarer, at hverken faderen eller moderen har et arbejde. Analysen bekræfter, at hvis forældrene har et arbejde, er sandsynligheden for at børnene går til idræt større, end hvis forældrene ikke har et arbejde. Hvis begge forældrene har et arbejde, går 4 ud af 5 børn i 5. klasse til idræt. Har ingen af forældrene et arbejde, er det kun godt halvdelen af børnene, der går til idræt (tabel 19). Denne sammenhæng kan imidlertid ikke spores i 9. klasse (tabel 20). Tabel 19. Andel af 5. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter om forældrene har et arbejde (pct.) Har forældrene et arbejde?









Begge forældre arbejder

97 79 65 30 13 94

Mor arbejder, far arbejder ikke

97 71 61 29 13 91

Far arbejder, mor arbejder ikke

96 60 47 22 13 93

Ingen af foræl-drene arbejder 98 57 45 18 9 96

Tabel 20. Andel af 9. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter om forældrene har et arbejde (pct.) Har forældrene et arbejde?









Begge forældre arbejder

96 58 44 24 14 93

Mor arbejder, far arbejder ikke

93 52 39 22 15 91

Far arbejder, mor arbejder ikke

92 49 34 21 14 90

Ingen af foræl-drene arbejder 98 53 46 24 11 91

30

Analysen viser endvidere, at forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, der til dels afspejler andre sociale forhold som indtægt og uddannelse, har en vis betydning for hvor tidligt børnene begynder at gå til idræt. Dette hænger givetvis meget sammen med, om forældrene er født i Danmark eller i udlandet, idet arbejdsløsheden er meget større blandt indvandrere end blandt indfødte danskere. Der er et vist statistisk sammenfald mellem forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og den form for idræt, børnene deltager i. Idrætsaktive børn, hvis forældre ikke havde et arbejde på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse, går i højere grad end børn, hvis forældre har et arbejde, til boksning, fodbold, gymnastik (gælder kun for 9. klasse børn), kampsport (gælder kun for 5. klasse børn) og ridning, mens de i mindre grad søger idrætsgrene som dans, badminton og håndbold. Ser vi endvidere på de selvorganiserede idrætsaktiviteter finder vi, at børn, hvis forældre (begge) ikke har et arbejde, i højere grad spiller basketball og benytter legeplads, mens de i mindre grad spiller ketcherspil, og i mindre grad løber på løbehjul, skateboard og isskøjter. Flere af disse sammenfald hænger givetvis sammen med, at en stor del af de arbejdsledige forældre er født i udlandet, hvoraf hovedparten er indvandrere.

31

Forældrenes idrætsinteresse

Tidligere undersøgelser har også vist, at det har stor betydning for børnenes idrætsdeltagelse, at forældrene dyrker idræt. Ifølge børnenes svar går 46 pct. af 5. klasse børnenes mødre og 44 pct. af 9. klasse børnenes mødre til idræt eller motion. For fædrene gælder det for 51 pct. af 5. klasse børnenes fædre og 45 pct. af 9. klasse børnenes fædre.

Det er en meget lille del af børnenes forældre, der dyrker idræt samme sted, som børnene gør, og kun omkring hvert tyvende barn har en mor eller far, der er i bestyrelsen for den klub eller forening, hvor barnet dyrker idræt. Det er dog hvert tiende barn, som svarer, at forældrene hjælper til i klubben eller foreningen (tabel 21). Det er i lidt højere grad fædrene end mødrene, som går til idræt samme sted, som børnene. Drengene svarer i lidt højere grad end pigerne, at mor eller far ser dem træne eller spille kamp. Det er imidlertid i højere grad familieforhold, som har indflydelse på, hvor meget forældrene engagerer sig i børnenes idræt. Børn, som bor sammen med begge forældre, svarer i højere grad end børn, der kun bor sammen med én af forældrene (eller på skift), at forældrene er med i bestyrelsen, hjælper til i klubben, vasker klubtøj mv., kører holdet til kampe eller opvisning eller ser barnet træne eller spille kamp. Fx svarer 47 pct. af børnene, der bor sammen med begge forældrene, at ”mor eller far kører os til kampe, opvisninger, ol.” mod 35 pct. af de børn, der kun bor sammen med en af forældrene. Tilsvarende deltager forældre, der har et arbejde, mere i børnenes idræt, end forældre, der ikke har et arbejde. Endelig gælder det samme for forældre med dansk baggrund, der i højere grad engagerer sig i børnenes idræt end forældre, der er født i et andet land. Det gælder dog kun, hvis begge forældre kommer fra et andet land end Danmark, og forskellene er ikke større end forskellene mellem børn, der bor hos begge forældre, og børn der bor hos en af forældrene. Familieforhold synes altså at have lige så stor betydning for forældrenes engagement i børnenes idræt som forældrenes etniske og kulturelle baggrund har.

32

Tabel 21. Kommer børnenes forældre i den idrætsforening, sportsklub eller andet sted (fx danseskole, rideskole, ol.), hvor de går til idræt? Andel af de børn, som går til idræt


Min mor går selv til idræt samme sted … … … … … … … … … … … … … …

90

6

50

7

Min far går selv til idræt samme sted… … … … … … … … … … … … … … ..

140

9

61

8

Min mor eller far er med i bestyrelsen for klubben / foreningen… … … … .

104

6

35

5

Min mor eller far hjælper til i klubben / foreningen… … … … … … … … …

199

12

85

12

Min mor eller far kører os til kampe, opvisninger, ol. … … … … … … … …

724

44

270

34

Min mor eller far ser mig træne / spille kampe… … … … … … … … … … …

1116

63

350

43

Min mor eller far vasker klubtøj, bager kage eller hjælper til med andet i klubben / foreningen eller det sted, hvor jeg går til idræt… … … … … … … ..

342

21

129

17 16 – 17 pct. af 5. klasse børnene, der går til idræt, har ikke besvaret spørgsmålene. I 9. klasse varierer andelen, der ikke har besvaret spørgsmålene, fra 14 til 22 pct. fra spørgsmål til spørgsmål. Det relativt store antal, der ikke har besvaret disse spørgsmål, kan givetvis skyldes, at børnene ikke ved, hvor mor eller far dyrker idræt, om de er i bestyrelsen ol.

Analysen bekræfter, at der en stærk sammenhæng mellem, om forældrene er idrætsaktive, og om barnet selv går til idræt eller deltager i selvorganiseret fysisk aktivitet). Sammenhængen finder vi i både 5. og 9. klasse, men den er stærkest for 5. klasse børnene (tabel 22 og 23). Tabel 22. Andel af 5. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter om forældrene dyrker idræt eller motion (pct.) Dyrker forældrene idræt eller motion?









Begge forældre dyrker idræt eller motion

99 86 70 36 15 97

Mor dyrker idræt eller motion, far gør ikke

98 75 61 28 14 92

Far dyrker idræt eller motion, mor gør ikke

97 75 61 27 13 93

Ingen af forældrene dyrker idræt eller motion?

95 63 53 21 10 91

33

Tabel 23. Andel af 9. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter om forældrene dyrker idræt eller motion (pct.) Dyrker forældrene idræt eller motion?









Begge forældre dyrker idræt eller motion

97 65 51 25 14 95

Mor dyrker idræt eller motion, far gør ikke

98 58 38 27 18 94

Far dyrker idræt eller motion, mor gør ikke

96 56 41 26 15 92

Ingen af forældrene dyrker idræt eller motion?

94 49 39 19 11 90

Undersøgelsen viser, at hvis begge forældre dyrker idræt, er andelen af børnene, der begyndte at gå til idræt i en tidlig alder, meget større, end hvis ingen af forældrene går til idræt (tabel 24). Tabel 24. Hvornår begyndte de idrætsaktive børn i 5. klasse at gå til idræt opdelt efter forældrenes idrætsengagement (pct.)

Barnets alder da det begyndte at gå til idræt eller motion?

Dyrker forældrene idræt? 0-4 år 5-6 år 7-8 år 9-10 år Begge forældre dyrker idræt 28 28 24 20

Mor dyrker idræt, far ikke 20 29 24 28

Far dyrker idræt, mor ikke 14 28 24 34

Ingen af forældrene dyrker idræt 11 20 29 41

Forældrenes idrætsinteresse har ikke alene indflydelse på, om børnene går til idræt. Der er også flere sammenhænge med valget af idrætsaktivitet. Hvis begge forældre dyrker idræt, er de idrætsaktive børn mere tilbøjelige til at gå til badminton, tennis, dans og håndbold, end idrætsaktive børn, hvis forældre ikke går til idræt, der i højere grad har valgt at gå til fodbold. Tilsvarende deltager børn, hvis forældre dyrker idræt, i højere grad i rundbold og andre boldspil (end fodbold og basketball), rulleskøjteløb, diverse lege (fangeleg, sjipning mv.), løb på skøjter, cykletur, besøg i svømmehallen samt – for 9. klasse børns vedkommende – jogging og vægt- og styrketræning.

34

Andre fritidsinteresser Selvom undersøgelsens primære formål er at afdække de københavnske børns idrætsdeltagelse, indeholdt spørgeskemaerne også en række spørgsmål om, hvad børnene der udover bruger deres fritid til. Dels for at belyse børnenes deltagelse i forskellige fritids- og kulturaktiviteter. Dels for at belyse en eventuel sammenhæng mellem deltagelse i idræt og deltagelse i andre fritids- og kulturaktiviteter. Spørgsmålene er dog begrænset til aktiviteter, der helt overvejende er organiseret i foreninger, kommunale institutioner eller kommercielle udbydere. Udover idræt, som især for 5. klasse børnenes vedkommende er den helt dominerende fritidsaktivitet, er det især de overvejende kommunale tilbud som benyttes meget af børnene. Knap halvdelen af børnene i 5. klasse har indenfor den sidste uge være i SFO eller fritidsklub, hvert tredje barn har været på biblioteket, og hvert femte barn har været til sang- eller musikundervisning. Dernæst kommer de aktiviteter, der primært udbydes kommercielt. Det drejer sig om besøg i biograf eller computercafé og som tilskuer til idrætskampe. De mindst frekventerede fritidsaktiviteter er teater-besøg, deltagelse i koncert og deltagelse i billedskole. Men det er værd at bemærke, at halvdelen af børnene dog har svaret, at de med mellemrum kommer i et teater og går til koncerter (tabel 25). Tabel 25. Hvad bruger 5. klasse børnene i Københavns kommune deres fritid til (alene eller sammen med venner eller familie)? I den sidste

uge Mere end

en uge siden

Mere end en måned

siden

Gør det aldrig

N

Jeg har været i biografen … … … … … … … ..

12

25

59

4

2448

Jeg har været i teater … … … … … … … … …

2

3

42

53

2352

Jeg har været til koncert … … … … … … … .

6

6

36

52

2581

Jeg har været på biblioteket … … … … … … .

37

22

27

14

2413

Jeg har været tilskuer til idrætskamp… … …

17

13

31

38

2373

Jeg har været på computercafé … … … … …

12

9

19

60

2387

Jeg har deltaget i børneteater..… … … … … .

5

4

23

68

2320

Jeg har spillet rollespil … … … … … … … … .

11

8

21

60

2350

Jeg har været til sang- eller musikundervisning

18

4

13

64

2330

Jeg har været i SFO eller fritidsklub… … … .

44

7

15

35

2357

Jeg har været til spejder … … … … … … … ..

7

2

7

84

2337

Jeg har været i billedskole … … … … … … .

3

2

9

87

2332

Mellem 5 og 10 pct. har ikke besvaret spørgsmålene

35

Fra 5. til 9. klasse ændres fritidslivet betydeligt. Før det første har hovedparten af børnene i 9. klasse et lønnet arbejde. For det andet benyttes de kommunale fritidstilbud betydeligt mindre, selvom de både kan gå i ungdomsklub og i ungdomsskole. Andelen, som besøger biblioteket og går til sang- og musikundervisning, er også lavere i 9. klasse end i 5. klasse. Til gengæld går de meget mere i biografen. I 5. klasse var det kun 12 pct., som havde været i biografen inden for den sidste uge. I 9. klasse havde 61 pct. været i biografen. Derimod er der kun små forskelle mellem 5. og 9. klassetrin på andelen, som går på computercafé eller er tilskuer til idrætskampe (tabel 26).

Tabel 26. Hvad bruger 9. klasse børnene i Københavns kommune deres fritid til (alene eller sammen med venner eller familie)? I den sidste

uge Mere end

en uge siden

Mere end en måned

siden

Gør det aldrig

N

Jeg har udført et arbejde, som jeg fik penge for

61

9

16

14

1445

Jeg har været i biografen … … … … … … … ..

61

9

16

14

1445

Jeg har været i teater … … … … … … … … …

3

6

36

56

1413

Jeg har været til koncert … … … … … … … .

6

11

40

42

1432

Jeg har været på biblioteket … … … … … … .

23

18

37

22

1458

Jeg har været tilskuer til idrætskamp… … …

20

16

29

36

1441

Jeg har været på computercafé … … … … …

12

8

19

61

1445

Jeg har været på ungdomsskole … … … … .

6

5

24

65

1428

Jeg har spillet rollespil … … … … … … … … .

3

3

10

84

1428

Jeg har været til sang- eller musikundervisning

11

2

11

76

1425

Jeg har været på ungdomsklub … … … … … …

22

7

15

56

1448

Jeg har været til spejder … … … … … … … ..

3

1

4

93

1408

Jeg har været i billedskole … … … … … … .

1

<½

4

84

1332

Varierende fra spørgsmål til spørgsmål har mellem 8 og 12 pct. ikke besvaret spørgsmålene

Som forventet er der store forskelle på drengenes og pigernes fritidsliv. Pigerne går oftere end drengene i teater, til koncert, på biblioteket, til sang- og musikundervisning, til spejder og på billedskole. Drengene går til gengæld mere i biografen (især i 5. klasse), til idrætskampe (som tilskuer), på computercafé (meget stor forskel), til rollespil og på ungdomsklub (9. klasse).

Til dette notat er der ikke foretaget særskilte analyser af forskelle i deltagelsen i disse fritids- og kulturaktiviteter mellem bydelene, og mellem børn, hvis forældre er født i Danmark, og børn hvis forældre kommer fra et andet land.

36

Analyserne viser, at der er et sammenfald mellem deltagelse i en række fritids- og kulturaktiviteter og deltagelse i idræt. Børn der går i biografen, i teater, til koncerter, til idrætskampe (som tilskuer) og som går i SFO eller fritidsklub, er mere tilbøjelige til at gå til idræt end børn, der ikke går til disse fritids- og kulturaktiviteter. Især de børn, som jævnligt er tilskuer til idrætskampe, går i meget højere grad til idræt i en idrætsforening, men går til gengæld i mindre grad til idræt andet sted (tabel 27). Børn der går i fritidsklub eller ungdomsklub går også i højere grad til (organiseret) idræt eller motion end børn, der ikke går i fritidsklub, ungdomsklub eller ungdomsskole (tabel 28). Forskellen skyldes først og fremmest, at denne gruppe i meget højere grad er idrætslig aktiv andet sted end foreningen. Givetvis i fritidsklubben eller ungdomsklubben. Derimod finder vi ingen sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og besøg på bibliotek og computercafé, deltagelse i rollespil, sang- og musikundervisning, billedskole og at gå til spejder. Der er heller ingen signifikante forskelle på idrætsdeltagelsen mellem de børn i 9. klasse, der har et arbejde, og de børn der ikke har.

Tabel 27. Andel af børn i 5. og 9. klasse, som går til idræt i en idrætsforening og gå til idræt et andet sted, opdelt efter hvor ofte børnene har været tilskuer til idrætskampe (pct.)

Går til mindst en idrætsgren i en idrætsforening

Går kun til idræt andet sted end forening

Været tilskuer til idrætskampe … . 5. klasse 9. klasse 5. klasse 9. klasse

I den sidste uge 80 66 8 12

Mere end én uge siden 74 58 9 11

Mere end én måned siden 64 42 15 17

Gør det aldrig 46 25 15 15

Tabel 28. Andel af børn i 5. og 9. klasse, som går til idræt eller motion, opdelt efter om de går i fritidsklub (5. klasse) eller ungdomsklub (9. klasse) (pct.)

Går til idræt eller motion

Går til idræt eller motion andet


Går i fritidsklub eller ungdomsklub 5. klasse 9. klasse 5. klasse 9. klasse

I den sidste uge 84 65 42 41

Mere end én uge siden 76 68 35 34

Mere end én måned siden 72 55 22 18

Gør det aldrig 65 52 14 18

37

Udviklingen Undersøgelsen kan også belyse, om der er sket en ændring i børns idrætsdeltagelse i Københavns kommune siden 1999, hvor en tilsvarende undersøgelse blev gennemført i Indre Østerbro og Sundby Nord (i dag Sundbyøster) som led i en undersøgelse af såvel børns som voksnes idrætsdeltagelse i forskellige områder af Danmark. Der skal dog tages højde for, at undersøgelsen i 2003 blev gennemført i maj måned, dvs. sidst i 5. klasse, mens undersøgelsen i 1999 blev gennemført i september måned, dvs. først i 5. klasse. Det er muligt, at der i løbet af 5. klasse sker et mindre frafald. På 5. klassetrin er besvarelsesprocenten i begge undersøgelser gode i begge bydele. På 9. klassetrin er besvarelsesprocenten god i begge undersøgelser i Sundbyøster, mens den desværre var knap 50 pct. på Indre Østerbro i undersøgelsen fra 2003. Derfor er den statistiske usikkerhed ved sammenligningen af idrætsdeltagelsen i 1999 og 2003 på Indre Østerbro på 9. klassetrin mere usikkerhed end den er i Sundbyøster og på 5. klassetrin. Undersøgelsen viser, at i sammenligning med 1999 er andelen af børnene i 5. klasse, der går til idræt eller motion, uændret såvel på Indre Østerbro som i Sundbyøster, når der tages højde for den statistiske usikkerhed på et par procent (tabel 29). For 9. klassetrinnets vedkommende er der imidlertid sket et markant fald i deltagelsen i idræt i begge bydele. Dette fald kan måske tilskrives det forhold, at en forholdsvis stor del af børnene i 9. klasse ikke har besvaret spørgeskemaet (tabel 30). Derimod synes der at være sket en markant stigning i andelen af børnene i 5. klasse, der går til idræt i en idrætsforening. Væksten er især stor på Indre Østerbro. I 9. klasse er denne vækst udeblevet, når vi tager højde for den statistiske usikkerhed. Trods forbeholdene overfor undersøgelsens resultater og sammenligningen med resultaterne fra 1999 synes analysen at vise, at der ikke er sket en vækst i børns idrætsdeltagelse i de to bydele, selvom der i samme periode er taget en række initiativer til at fremme børneidrætten i Københavns kommune. Det gælder bl.a. børns fortrinsret til idrætsfaciliteterne og et stort forsøgs- og udviklingsprojekt med sigte på især børn i Holmbladsgadekvarteret i Sundbyøster. Disse initiativer kan imidlertid være forklaringen på, at en større andel af de idrætsaktive børn i 5. klasse går til idræt i en idrætsforening. Tabel 29. Andel af børn i 5. klasse i Indre Østerbro og Sundbyøster, der går til idræt eller motion, i 1999 og 2003 (pct.)

Efteråret 1999 Foråret 2003 Indre Østerbro Sundby Nord Indre Østerbro Sundbyøster

Pct. N Pct. N Pct. N Pct. N Går til idræt eller motion 1)

79 150 70 179 78 152 72 142

Går til idræt i en idrætsforening

47 98 47 132 67 134 54 109

I 1999 lød spørgsmålet således: Går du til idræt, sport eller motion?

38

Tabel 30. Andel af børn i 9. klasse i Indre Østerbro og Sundbyøster, der går til idræt eller motion, i 1999 og 2003 (pct.)

Efteråret 1999 Foråret 2003 Indre Østerbro Sundby Nord Indre Østerbro Sundbyøster

Pct. N Pct. N Pct. N Pct. N Går til idræt eller motion 1)

60 90 69 147 53 58 56 71

Går til idræt i en idrætsforening

33 56 39 90 39 44 40 50

I 1999 lød spørgsmålet således: Går du til idræt, sport eller motion?

39

De ikke-idrætsaktive børn Analyserne ovenfor viser, at københavnske skolebørn, der ikke går til idræt, især skal findes blandt

- de ældste børn: der er færre børn i 9. klasse, der går til idræt end i 5. klasse, - pigerne: drengene går i højere grad til idræt end pigerne, men det gælder

først og fremmest i 9. klasse, - børn hvis forældre begge er født i et andet land end Danmark: Dette gælder

dog primært i 5. klasse, mens forskellene er små i 9. klasse, - børn hvis forældre ikke har et arbejde: Dette gælder også primært for børn i

5. klasse, mens forskellene er små i 9. klasse, - og børn hvis forældre ikke går til idræt.

Kombineres disse faktorer forstærkes forskellene. Fx går 90 pct. af pigerne i 5. klasse, hvis forældre begge er født i Danmark og begge dyrker idræt, til idræt, mens det samme kun gælder for 30 pct. af de piger, hvis forældre begge er født i udlandet og ikke dyrker nogen form for idræt. De samme tal for drengene er henholdsvis 88 pct. og 72 pct., dvs. en meget mindre forskel (tabel 31). Hvis forældrene har en anden kulturel baggrund og ikke interesserer sig for idræt, så har det meget større betydning for pigernes idrætsdeltagelse, end det har for drengenes. Tabel 31. Andel af 5. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter børnenes køn, om forældrene er født i Danmark eller ej, og om forældrene dyrker idræt (pct.) (D = drenge, P = piger)









D P D P D P D P D P D P Begge forældre født i Danmark og begge dyrker idræt

99 99 88 90 80 69 27 43 7 20 97 98

Begge forældre født i udlandet og ingen dyrker idræt

97 90 72 34 63 28 19 10 9 6 93 87

Alle børnene i 5. klasse

98 97 77 71 68 53 23 33 9 17 94 93

De børn, som har svaret, at de ikke går til idræt eller motion, har svaret på et spørgsmål om, hvorfor de ikke går til idræt. Der er tale om udsagn eller påstande, som børnene skulle sætte kryds ud for, hvis de var enige i udsagnet. Begrundelserne er inspireret af andre undersøgelser samt almindeligt forekommende påstande i debatten om børneidrætten i Danmark. Men først skal vi se, hvor stort frafaldet fra idrætten er på de to klassetrin. I 5. klasse svarer 68 pct. af de børn, der ikke mere går til idræt (dvs. organiserede idrætsaktiviteter), at de tidligere har gået til idræt. I 9. klasse er det hele 90 pct. af

40

de ikke idrætsaktive, der svarer, at de tidligere har gået til idræt. Der er dog ofte tale om et midlertidigt frafald. Andre undersøgelser viser, at de fleste børn foretager mange skift mellem forskellige idræts- og fritidsaktiviteter og med mellemrum er de ikke idrætsaktive, indtil de finder en ny aktivitet, som de har lyst til at gå til. De ikke-idrætsaktive 5. klasse børns væsentligste begrundelse for at de ikke går til idræt er, at de hellere vil foretaget noget andet, at de ikke gider, eller at det ikke er sjovt. Idrætten er altså ikke tilstrækkelig interessant eller spændende for dem. Derfor gider de ikke eller foretrækker at gå til noget mere spændende. Det synes ikke at være idrætten i sig selv og det at bruge kroppen, der er årsagen. Under ti pct. svarer, at de ikke kan lide at blive forpustet, at de ikke kan lide at konkurrere, og at de ikke er gode til idræt. Samme lave tilslutning får de mere sociale begrundelser for ikke at gå til idræt: ingen at følges med eller at bedste venner ikke går til idræt. Det bliver ofte sagt, at mange ikke går til idræt, fordi det er for dyrt. Den begrundelser er det imidlertid kun få børn, som benytter. Det gælder også påstanden om, at børnene har for lille indflydelse, når de går til idræt. Børnene i 9. klasse fik flere udsagn at forholde sig til end børnene i 5. klasse. I 9. klasse er svarene præget af, at de unge har prioriteret at bruge deres tid til noget andet. 20 pct. vil heller bruge tiden på noget andet, 33 pct. har ikke tid pg.a. fritidsarbejde, mere end halvdelen vil hellere være sammen med venner eller kæresten. Endvidere spiller tiden en stor rolle. Knap tyve procent gider ikke at gå til noget på et fast tidspunkt, og 14 procent svarer, at træningstidspunkterne ikke passer dem. I sammenligning med svarene fra børnene i 5. klasse giver de imidlertid i mindre grad udtryk for, at de hellere vil gå til noget andet, og at det ikke er sjovt. Det er også forholdsvis få der sætte kryds ud for idræts- og træningskritiske påstande: at kammeratskabet er for dårligt, og at træneren er dårlig (tabel 32).

41

Tabel 32. Hvorfor går ikke-idrætsaktive børn i Københavns kommune ikke til idræt eller motion? Andel af de børn, der har besvaret spørgsmålene (pct.)


Jeg vil hellere gå til noget andet… … … … … … … … … … … … ..

244

35

136

20

Jeg gider ikke … … … … … … … … … … … … … … … … … … … .

184

26

210

30

Jeg må ikke for min far og mor… … … … … … … … … … … … …

27

4

Vil hellere være sammen med venner … … … … … … … … … … .

306

44

Vil hellere være sammen med min kæreste … … … … … … … …

110

16

Har ikke tid pg.a. fritidsarbejde … … … … … … … … … … … … .

225

33

Det er for dyrt… … … … … … … … … … … … … … … … … … … .

49

7

81

12

Jeg synes ikke, det er sjovt… … … … … … … … … … … … … …

149

21

103

15

Jeg er ikke god til idræt… … … … … … … … … … … … … … … ..

77

11

83

12

Jeg hader at blive forpustet og at svede… … … … … … … … … ..

57

8

52

8

Jeg har ingen at følges med… … … … … … … … … … … … … … .

82

12

88

13

Mine bedste venner går ikke til idræt… … … … … … … … … … ..

65

9

67

10

Der er ingen af de idrætsgrene, som jeg kan lide, i nærheden… .

91

13

61

9

Jeg gider ikke at gå til noget på et fast tidspunkt… … … … … …

90

13

132

19

Jeg kan ikke lide at konkurrere… … … … … … … … … … … … …

67

10

49

7

Børnene får ikke lov til at bestemme noget … … ..… … … … … .

38

5

Træningstidspunktet passer mig ikke … … … … … … … … … …

100

14

Kammeratskabet var dårligt, der hvor jeg gik til idræt … … … ..

53

8

Træneren var for dårlig, der hvor jeg gik til idræt … … … … … .

75

11

Andre grunde … … … … … … … … … … … … … … … … … … … … .

147

21

128

19

En mindre del af de børn, som har svaret, at de går til idræt, har også besvaret dette spørgsmål.

Opdeler vi børnene efter de forskellige sociale variable, som idrætsdeltagelsen er belyst på ovenfor, finder vi kun små forskelle. Pigerne svarer i højere grad end drengene, at de ikke dyrker idræt, fordi de bedste venner ikke går til idræt, eller fordi de ingen har at følges med, og fordi de ikke kan lide at konkurrere, mens drengene i højere grad end piger svarer, at de ikke gider at gå til idræt. Børn, hvis forældre er født i et andet land end Danmark, svarer i højere grad end børn, hvis forældre er fra Danmark, at de ikke går til idræt, fordi de ikke gider og fordi de ikke må (7 pct. af børn i 5. klasse, hvis forældre er født i et andet land mod kun 1 pct. af børn hvis forældre er født i Danmark). Omvendt svarer børn af danske

42

forældre i højere grad, at de ikke kan lide at konkurrere, og at kammeratskabet er dårligt. Endelig er der forholdsvis flere børn, hvis forældre ikke dyrker idræt, der svarer, at de ikke dyrker idræt, fordi de ikke er gode til det, og fordi de ikke kan lide at blive forpustet.

43

Sammenfatning Som et bidrag til udarbejdelsen af den idrætspolitiske redegørelse for Københavns kommune blev undersøgelsen gennemført med det formål at få tal på, hvor mange børn i København, der går til idræt under forskellige former, og for at belyse forskelle derpå mellem de forskellige bydele og belyse hvilken betydning centrale sociale og kulturelle karakteristika (alder, køn og forældres baggrund og idrætsinteresse) har for børns deltagelse i idræt. Undersøgelsen blev gennemført i uge 20 og 21 i midten af maj 2003 og afgrænset til at omfatte alle børn på 5. og 9. klassetrin. Spørgeskemaet er besvaret af 2.581 børn i 5. klasse og 1.591 unge i 9. klasse, der udgør henholdsvis 67 pct. og 54 pct. af børnene på de to klassetrin. Undersøgelsen viser, hvor mange børn der går til idræt i Københavns kommune, om idrætsdeltagelsen er øget de seneste år (i to bydele), og hvad der kan forklare uligheden i idrætsdeltagelsen. 1. Hvor stor er børns idrætsdeltagelse i Københavns kommune? Næsten alle københavnske børn på 5. og 9. skoletrin deltager i en eller anden form for idræt, fysisk leg eller motion i løbet af en uge. I 5. klasse er det kun 3 pct. og i 9. klasse 7 pct., der svarer, at de ikke går til idræt og heller ikke har deltaget i forskellige selvorganiserede idrætsaktiviteter og lege indenfor den sidste uge. Undersøgelsen kan dog ikke påvise, hvor meget tid de bruger dertil, og hvor intensivt aktiviteten er. Dette resultat synes at gå imod den udbredte opfattelse, at mange børn rører sig for lidt. Undersøgelsen siger imidlertid ikke noget om, hvor meget tid børnene bruger på idræt og anden fysisk aktivitet. 74 pct. af børnene i 5. klasse og 58 pct. af børnene i 9. klasse går til idræt under en eller anden form, dvs. organiseret i forening eller anden organisationsform. Idrætsforeningen er den helt dominerende organisationsform. 57 pct. af børnene i 5. klasse og 39. pct. i 9. klasse går til idræt i en idrætsforening. En stor del af børnene går imidlertid også til idræt under andre organiseringsformer end idrætsforeningen. Det gælder for 28 pct. af børnene i 5. klasse og 23 pct. i 9. klasse. Den mest udbredte deltagelsesform er imidlertid den selvorganiserede aktivitet. 93 pct. af børnene i 5. klasse og 92 pct. i 9. klasse svarer, at de i løbet af den sidste uge (før spørgeskemaet blev besvaret) havde deltaget i mindst én af en række idrætsaktiviteter, fysiske lege eller motionsformer, der var spurgt om i spørgeskemaet. Vi ved imidlertid ikke, hvor meget tid børnene har brugt på sådanne selvorganiserede aktiviteter. Det er tænkeligt, at tallet for deltagelsen i selvorganiserede aktiviteter, som denne undersøgelse viser, er lidt for høj, fordi nogle børn måske har sat kryds udfor en aktivitet, fordi de har gået til idrætsgrenen i en idrætsforening, selvom det fremgik af spørgsmålet, at det kun tog sigte på

44

aktiviteter, der ikke var organiseret10. Man skal endvidere være opmærksom på, at de selv-organiserede aktiviteter også omfatter aktiviteter i fx SFO, fritidsklub eller ungdomsklub, dvs. under halv-organiserede former. Der er dog betydelige forskelle mellem de forskellige bydele i København. På 5. klassetrin er der en forskel på 18 procentpoint mellem den bydel, der har den højeste idrætsdeltagelse (Sundbyvester), og den bydel der har den laveste idrætsdeltagelse (Bispebjerg). På 9. klassetrin er forskellen mellem det højeste deltagelsesniveau (Vanløse) og det laveste niveau (Bispebjerg og Ydre Nørrebro) 12 procentpoint. Bispebjerg skiller sig altså ud som den bydel, hvor der er den laveste idrætsdeltagelse på begge klassetrin. En sammenligning af resultaterne fra denne undersøgelse med resultaterne fra tilsvarende undersøgelser fra andre kommuner i Storkøbenhavn viser, at andelen af børnene i Københavns kommune, der går til idræt, er lidt lavere end i de andre undersøgte kommuner. En undersøgelse fra 2000 i Herlev kommune viste en lidt højere idrætsdeltagelse i 5. klasse (74 pct.) og samme deltagelse i 9. klasse (65 pct.), som i Københavns kommune. En undersøgelse året før i Ballerup kommune viste et højere deltagelsesniveau på begge klassetrin (81 pct. og 72 pct.). 2. Er idrætsdeltagelsen øget de seneste år? Undersøgelsen viser, at siden 1999, hvor en tilsvarende undersøgelse blev gennemført på Indre Østerbro og i Sundby Nord (i dag Sundbyøster), er andelen af børnene i 5. klasse, der går til idræt eller motion, uændret i de to bydele, når der tages højde for den statistiske usikkerhed på et par procent. For 9. klassetrinnets vedkommende er der imidlertid sket et markant fald i deltagelsen i idræt i begge bydele. Dette fald kan måske tilskrives det forhold, at en forholdsvis stor del af børnene i 9. klasse ikke har besvaret spørgeskemaet. Derimod synes der at være sket en markant stigning i andelen af børnene i 5. klasse, der går til idræt i en idrætsforening. Væksten er især stor på Indre Østerbro. I 9. klasse er denne vækst udeblevet, når vi tager højde for den statistiske usikkerhed. 3. Hvad kan forklare, at nogle børn ikke går til idræt? Undersøgelsen bekræfter, hvad flere undersøgelser har påvist, at børns deltagelse i idræt er påvirket af en række sociale og kulturelle forhold. Analyserne viser, at københavnske skolebørn, der ikke går til idræt, især skal findes blandt

• de ældste børn: Andelen af børnene, der går til idræt, er ca. 20 pct. lavere på 9. klassetrin end på 5. klassetrin, og andelen som går til idræt i en idrætsforening er ca. 30 pct. lavere. Derimod er der ingen nævneværdige forskelle på andelen, som går til idræt under andre organiseringsformer og indenfor en uge har deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter. Endvidere

10 Spørgsmålet lød således: Hvad har du foretaget dig efter skoletid (i din fritid) – og hvor lang tid siden er det? Her tænkes på aktiviteter, som du har foretaget dig alene eller sammen med dine venner eller din familie. Derimod tænkes ikke på idræt eller motion, som trænere eller lærere står for i fx en idrætsforening, en idrætsklub, en rideskole eller en danseskole.

45

er andelen, som ofte dyrker idræt (mere end to gange om ugen), den samme på de to klassetrin. Aktivitetsmønstret, dvs. de foretrukne idrætsaktiviteter, ændres kun lidt fra 5. til 9. klasse. De vigtigste ændringer er et relativt stort fald i andelen, som går til ridning og svømning, og en forholdsvis stor vækst i andelen som går til boksning. Tilsvarende er der mange lighedstræk i deltagelsen i selvorganiserede idræts-aktiviteter. På 9. klassetrin er der imidlertid sket et stort fald i deltagelsen i leg: rundhold, løb på rulleskøjter og løbehjul, diverse fysiske lege samt besøg i svømmehal. Omvendt tager den selvorganiserede aktivitet i 9. klasse karakter efter de voksnes selvorganiserede idræt: En fjerdedel har løbet / jogget og en tredjedel har trænet styrketræning inden for den sidste uge.

• pigerne: På begge klassetrin er andelen af børnene, der går til idræt, højere

hos drengene end hos pigerne, men forskellen er meget større på det ældste klassetrin. Der er endvidere dobbelt så mange piger som drenge, som kun går til idræt én gang om ugen. Disse forskelle mellem drenge og piger skyldes dog primært store kønsforskelle i gruppen af børn, hvis forældre er født i et andet land end Danmark. Hvis begge forældre er født i Danmark, er der ingen betydende forskelle mellem andelen af drenge og piger i 5. klasse, der går til idræt. Er begge forældre født i et andet land, er pigernes idrætsdeltagelse meget lavere end drengenes på dette klassetrin. Den samme tendens finder vi på 9. klassetrin, men her er der også flere drenge end piger, hvis forældre begge er født i Danmark, der går til idræt. Undersøgelsen bekræfter de velkendte forskelle på, hvilke idrætsaktiviteter piger og drenge foretrækker. Forskellene findes både i den organiserede idræt og i den mere selvorganiserede, men det er interessant, at forskellene er mindre i den selvorganiserede idræt. Det tyder på, at de kønsbestemte barrierer er større i den organiserede idræt end i den selvorganiserede idræt.

• børn der kun bor sammen med én af forældrene: På 9. klassetrin er andelen,

som går til idræt, lidt højere hos børn, der bor sammen med begge forældre, end hos børn der kun bor sammen med én af forældrene. Denne forskel finder vi ikke på 5. klassetrin. Forskellene er imidlertid større, hvis vi ser på organisationsformen. Hvis børnene bor sammen med begge forældre, er andelen som går til idræt i en forening 5 og 8 procentpoint højere på de to klassetrin, end hvis børnene kun bor sammen med en af forældrene. Det omvendte gælder for idræt under andre organiseringsformer.

• børn hvis forældre er født i et andet land end Danmark: Hvis begge forældre

er født i Danmark er andelen, som går til idræt, højere, end hvis især begge forældre er født i et andet land. Dette gælder dog primært i 5. klasse, mens forskellene er mindre i 9. klasse. Til sammenligning viser en undersøgelse i Herlev fra 2000 et næsten tilsvarende billede. Forskellene skal dog næsten udelukkende tilskrives pigerne. I 9. klasse er der faktisk forholdsvis flere drenge, af forældre der begge er født i udlandet, end drenge af danske forældre, som går til idræt. Til gengæld er der meget store forskelle på pigernes deltagelse mellem børn af danske forældre og børn af udenlandske

46

forældre. På 5. klassetrin er der næsten dobbelt så mange piger af forældre med danske forældre end børn af udenlandske forældre, der går til idræt, mens der ingen forskelle er på drengenes idrætsdeltagelse. For både drengene og pigerne gælder det imidlertid, at børn af udenlandske forældre typisk begynder noget senere med at gå til idræt, end børn af danske forældre gør. Børn, hvis forældre er født i et andet land, har et lidt andet deltagelsesmønster end børn, hvis forældre begge er født i Danmark. Der er forholdsvis færre, som går til idrætsgrene, der er en stærk dansk tradition for (badminton, dans, ridning og håndbold). Omvendt er der forholdsvis flere, der går til basket, spiller fodbold, går til kampsport og boksning, dvs. idrætsgrene som er meget udbredte over hele verden.

• børn hvis forældre ikke har et arbejde: Hvis begge forældrene har et arbejde

går 4 ud af 5 børn i 5. klasse til idræt. Har ingen af forældrene et arbejde er det kun godt halvdelen af børnene, der går til idræt. Sammenhængen gælder både for børn af danske forældre og børn af udenlandske forældre. Dette gælder imidlertid kun for 5. klassetrin, idet sammenhængen ikke kan spores på 9. klassetrin. Der er et vist statistisk sammenfald mellem forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og den form for idræt, børnene deltager i. Idrætsaktive børn, hvis forældre ikke havde et arbejde på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse, går i højere grad end børn, hvis forældre har et arbejde, til boksning, fodbold, gymnastik (gælder kun for 9. klasse børn), kampsport (gælder kun for 5. klasse børn) og ridning, mens de i mindre grad søger idrætsgrene som dans, badminton og håndbold. Flere af disse sammenfald hænger dog sammen med, at en stor del af de arbejdsledige forældre er født i udlandet, hvoraf hovedparten er indvandrere.

• børn hvis forældre ikke dyrker idræt: Hvis forældrene er idrætsaktive er

sandsynligheden for, at barnet også går til idræt meget større, end hvis forældrene ikke går til idræt. Derimod synes forældrenes idrætsdeltagelse ikke at have signifikant betydning for, hvor ofte børnene går til idræt. Forældrenes idrætsinteresse har ikke alene indflydelse på, om børnene går til idræt. Der er også flere sammenhænge med valget af idrætsaktivitet. Hvis begge forældre dyrker idræt, er de idrætsaktive børn mere tilbøjelige til at gå til badminton, tennis, dans og håndbold, end idrætsaktive børn, hvis forældre ikke går til idræt, der i højere grad har valgt at gå til fodbold.

• Børn der ikke deltager i andre fritids- og kulturaktiviteter: Børn der går i

biografen, i teater, til koncerter, til idrætskampe (som tilskuer) og som går i SFO eller fritidsklub er mere tilbøjelige til at gå til idræt end børn, der ikke går til disse fritids- og kulturaktiviteter. Børn der går i fritidsklub eller ungdomsklub går også i højere grad til (organiseret) idræt eller motion end børn, der ikke går i fritidsklub, ungdomsklub eller ungdomsskole. Forskellen skyldes først og fremmest, at denne gruppe i meget højere grad er idrætslig aktiv andet sted end i forening. Givetvis i fritidsklubben eller ungdomsklubben. Derimod finder vi ingen sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og besøg på bibliotek og computercafé, deltagelse i rollespil,

47

sang- og musikundervisning, billedskole og at gå til spejder. Der er heller ingen signifikante forskelle på idrætsdeltagelsen mellem de børn i 9. klasse, der har et arbejde, og de børn der ikke har.

Men hvordan begrunder de børn, der ikke går til idræt, at de ikke er idrætsaktive. På 5. klassetrin er børnenes væsentligste begrundelse for ikke at gå til idræt, at de hellere vil foretage noget andet, at de ikke gider, eller at det ikke er sjovt. Den måde idrætten foregår på er altså ikke tilstrækkelig interessant eller spændende for dem. Derfor gider de ikke eller foretrækker at gå til noget mere spændende. Derimod synes det ikke at være idrætten i sig selv og det at bruge kroppen, der er årsagen. Under ti pct. svarer, at de ikke kan lide at blive forpustet, at de ikke kan lide at konkurrere, og at de ikke er gode til idræt. Samme lave tilslutning får de mere sociale begrundelser for ikke at gå til idræt: ingen at følges med eller at bedste venner ikke går til idræt. Det bliver ofte sagt, at mange ikke går til idræt, fordi det er for dyrt. Den begrundelser er det imidlertid kun få børn, som benytter. Det gælder også påstanden om, at børnene har for lille indflydelse, når de går til idræt. I 9. klasse er svarene præget af, at de unge har prioriteret at bruge deres tid til noget andet (bl.a. pga. fritidsarbejde og ønsket om at være sammen med venner eller kæresten). Endvidere spiller tiden en stor rolle: gider ikke at gå til noget på et fast tidspunkt, og at træningstidspunkterne ikke passer dem. Derimod er der forholdsvis få der sætte kryds ud for idræts- og træningskritiske påstande: at kammeratskabet er for dårligt, og at træneren er dårlig.

48

Bilag 1: Metode og besvarelsesprocent Spørgeskemaerne blev udformet i et samarbejde mellem IFO, Idrætssekretariatet under Kultur- og Fritidsforvaltningen og Folkeoplysningssekretariatet. Der er tale om to forskellige spørgeskemaer til de to klassetrin, men der er kun små forskelle på spørgsmålene i de to skemaer. Undersøgelsen blev gennemført i uge 20 og 21 i midten af maj 2003. Skemaerne blev afleveret til alle kommunale og private skoler, hvorefter det var op til hver skole, hvornår skemaerne blev besvaret indenfor den angivne tidsfrist. En vejledning til lærerne gjorde rede for, hvordan skemaerne skulle besvares. Når skemaerne var udfyldt, blev de afhentet af kommunen. Spørgeskemaet er besvaret af 2.581 børn i 5. klasse og 1.591 børn i 9. klasse. Ifølge oplysningerne fra alle skolerne var der på undersøgelsestidspunktet 3.863 elever i 5. klasse og 2.930 elever i 9. klasse. Det giver en besvarelsesprocent på 67 pct. for 5. klasse børnene og 54 pct. for 9. klasse børnene. Især for 9. klasse er besvarelsesprocenten betydeligt under det ønskelige for denne undersøgelsestype. Når besvarelsesprocenten er lavere i 9. klasse end i 5. klasse skyldes det, at der er er forholdsvis flere fra hver klasse på 9. klassetrin, der ikke har besvaret spørgeskemaet. Der er desværre store forskelle på besvarelsesprocenten fra bydel til bydel. I 5. klasse er besvarelsesprocenten størst i Sundbyvester og Vanløse, hvor lidt over 90 pct. af børnene i skoler beliggende i disse bydele, har besvaret skemaet, efterfulgt af Sundbyøster med 80 pct. Besvarelsesprocenten er lavest på Indre Nørrebro, hvor det kun er hvert fjerde barn, der har besvaret skemaet. På Ydre Nørrebro og i Valby er besvarelsesprocenten lige under 50 pct. På 9. klassetrin er besvarelsesprocenten som nævnt lavere end i 5. klasse. Den højeste besvarelsesprocent har Sundbyøster og Sundbyvester med henholdsvis 92 pct. og 76 pct. Den laveste besvarelsesprocent finder vi på Christianshavn, hvor kun 15 pct. af børnene i skoler tilhørende denne bydel har besvaret skemaet. Den næstlaveste besvarelsesprocent har Brønshøj-Husum, hvor en tredjedel af børnene har svaret. Sammenligninger mellem bydelene af børnenes idrætsdeltagelse skal derfor tage højde for denne usikkerhed, som resultaterne fra disse bydele er forbundet med, på grund af den lave besvarelsesprocent. Sammenligninger mellem bydelene skal endvidere tage højde for, at der i flere bydele er relativt få børn på det enkelte klassetrin, der har besvaret skemaet - primært fordi der er forholdsvis få børn i bydelen. Man skal derfor være forsigtig med konklusionerne for disse bydele, fordi den statistiske usikkerhed er større, når antallet af besvarelser er lille.

49

Fordelingen af børn og unge i 5. og 9. klasse, der har besvaret spørgeskemaet, på bydelene i Københavns kommune

5. klasse

9. klasse

Antal Pct. Antal Pct. Indre by 100 4,0 61 4,0 Christianshavn 56 2,2 13 ,9 Sundbyøster 202 8,1 126 8,3 Sundbyvester 310 12,4 173 11,4 Vestamager 63 2,5 59 3,9 Kgs. Enghave 42 1,7 29 1,9 Valby 235 9,4 216 14,2 Vesterbro 128 5,1 43 2,8 Vanløse 206 8,2 146 9,6 Brønshøj-Husum 345 13,8 185 12,2 Bispebjerg 82 3,3 29 1,9 Indre Østerbro 199 7,9 112 7,4 Ydre Østerbro 107 4,3 85 5,6 Indre Nørrebro 148 5,9 120 7,9 Ydre Nørrebro 194 7,7 83 5,5 Ved ikke 89 3,6 41 2,7 Total 2506 100,0 1521 100,0 Ikke besvaret hvor de bor 75 70 Total 2581 1591

Det er især i gruppen af børn, der går i en privat skole, at frafaldet er stort. I 5. klasse har 36 pct. af børnene i de private skoler og 77 pct. af børnene i de kommunale skoler besvaret spørgeskemaet. I 9. klasse er det henholdsvis 30 pct. og 66 pct. Forskellen skyldes først og fremmest, at hovedparten af de private skoler ikke har deltaget i undersøgelsen. I 5. klasse har 23 af i alt 53 klasser i private skoler deltaget, mens 134 klasser af i alt 153 klasser i de kommunale skoler har deltaget i undersøgelsen. I 9. klasse har 24 af i alt 56 klasser i de private skoler deltaget, og i de kommunale skoler har 95 klasser af i alt 118 klasser deltaget. Da undersøgelsen viser, at idrætsdeltagelsen er lidt højere hos børn, der går i en privat skole, end hos børn der går i en kommunal skole, er tallene for idrætsdeltagelsen i undersøgelsen sandsynligvis lidt mindre end den reelt eksisterende idrætsdeltagelse i København. Bortset fra denne skævhed i besvarelserne svarer fordelingen af børnene, der har besvaret spørgeskemaerne, til fordelingen af alle børnene i Københavns kommune på bl.a. køn, etnisk baggrund og familiebaggrund. På 5. klassetrin er der lidt flere drenge (50,7 pct.) end piger, der har besvaret skemaet. I 9. klasse er der lige omvendt lidt flere piger end drenge (49,3 pct.), der har besvaret skemaet. Godt 60 pct. af børnene på begge klassetrin svarer, at begge deres forældre er født i Danmark. 12 pct. af børnene har enten en mor eller en far, som er født i Danmark, mens begge forældre er født i et andet land for en fjerdedel af børnenes vedkommende. Omkring 70 pct. af børnene på begge klassetrin svarer, at begge

50

forældrene arbejder. For 23 pct. af børnene er det kun en af forældrene, der arbejder, og for 6 pct. arbejder hverken faderen eller moderen.

51

Bilag 2: Spørgeskemaer til 5. og 9. klasse

Documents

Børns idrætsdeltagelse i København