15
06-11-2016 1 BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed

Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

06-11-2016 1

BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed

Page 2: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

UDDANNELSE – en stensikker investering!

…og den 30-årige akademiker kan forvente at leve over 7 år længere end den 30-årige ufaglærte.

06-11-2016 Kilde: AE-rådet 2

0 5 10 15 20 25 30 35

Ufaglært

Pædagog

Mellemlang videregående udd (MVU)

Lang videregående udd (LVU)

Læge

Livsindkomster, mio. kr., 18-80 år (2015):

Page 3: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

06-11-2016 3

UNGE I UDDANNELSESSYSTEMET Tre grupper af unge: • Unge fra ressourcestærke hjem som grundlæggende trives og

er godt på vej • Unge fra lidt mindre ressourcestærke hjem, som også er godt

på vej, men hvis talenter og potentiale ikke udnyttes godt nok.

• Unge udsatte, opvokset i hjem med få ressourcer og med dårlige opvækstbetingelser.

Page 4: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

‘RESTGRUPPEN’ - andelen af 25-årige uden ungdomsuddannelse

06-11-2016 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 4

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Page 5: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

70 % 20 % 10 %

HVOR STOR EN FORSKEL KAN SKOLEN GØRE?

Page 6: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

UNGE UDEN UDDANNELSE I Risiko for at være i restgruppen fordelt på karaktergennemsnit i dansk og matematik fra grundskolen (2011-2013)

06-11-2016 Kilde: registerdata 6

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Page 7: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

06-11-2016 7

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Risiko for at være i restgruppen fordelt på forældrenes højeste uddannelse (2011-2013)

UNGE UDEN UDDANNELSE II

Kilde: registerdata

Page 8: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

PÅ KANTEN I UDDANNELSESSYSTEMET

At være på kanten af uddannelse har at gøre med opvækstmæssige, individuelle og institutionelle forhold: • Unge med vanskelige opvækstbetingelser (få ressourcer og

konflikter, mv.) • Unge som er psykisk sårbare – og som har oplevet

mistrivsel, ensomhed, mobning. • Unge med lave forventninger • Unge med tidlig risiko-adfærd (rusmiddelforbrug/

beruselseskultur) • Unge med tidlige, dårlige skoleerfaringer • Unge der ‘cykler rundt’ i uddannelsessystemet

06-11-2016 8

Page 9: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

TIDLIGE DÅRLIGE SKOLEERFARINGER SFI’s børneforløbsundersøgelse: Vi har forskellige nedslagpunkter ‘når det sker’ i barnets liv, som for eksempel skoletrivsel og skoleoplevelser, psykisk sårbarhed og relationen til forældrene. Skoletrivsel: Vi har spurgt børnene da de var 7, 11, og 14 år om mobning, fagligt selvværd, skoleskift, relationer til lærere og kammerater, syn på skolen, pjæk, mv. Vi kan følge de samme personer over tid, fra barndom til ungdom og snart ind i det unge voksenliv. Undersøge, hvilke udsatheds- eller risikofaktorer i barndommen der trækker spor ind i ungdomslivet og voksenlivet.

06-11-2016 9

Page 10: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

TIDLIG SKOLETRIVSEL Fire typer af skoletrivsel hos børn/unge (mobning, fagligt selvværd, skoleskift, relationer til lærere og kammerater, syn på skolen, pjæk, mv.): • 1: De ‘jævnt tilfredse’ (37 %) • 2: De ‘begejstrede’ (32 %) • 3: De ‘ujævne’ (17 %) • 4: De ‘udsatte’ (14 %)

• De ‘udsatte’ har lavere karakterer, er oftere drenge, og har

kortede uddannede forældre end gruppe 1 og 2.

06-11-2016 10

Kilde: Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet, SFI

Page 11: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

06-11-2016 11

Page 12: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

GODE SKOLEERFARINGER LØFTER

06-11-2016 12

Nanna og Tobias har begge dårlige karakterer fra grundskolen og ufaglærte forældre.

• Nanna trivedes rigtig godt i skolen

• Tobias trivedes rigtig skidt i skolen Nanna har 14 procentpoints større sandsynlighed for at være godt i gang med en uddannelse som 18-årig end Tobias.

Page 13: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

GODE SKOLEERFARINGER LØFTER

06-11-2016 13

FIGUR 9.4

Sandsynligheder for ikke at være i uddannelse. Udvalgte ungeprofiler.

Anm.: Sandsynligheder, udregnet på baggrund af den lineære sandsynlighedsmodel fra tabel 8.5.

Kilde: Survey- og registerdata.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Karakter under 4,forældre med højst

grundskole og latentklasse 4: "de udsatte"

Karakter under 4,forældre med højst

grundskole og latentklasse 2: "debegejstrede"

Karakter under 4,forældre med højst

EUD og latent klasse3: "de ujævne"

Karakter under 4,forældre med højst

MVU og latent klasse3: "de ujævne"

Pro

cent

Page 14: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER I

Opmærksomhedspunkter: • Tidlige skoleoplevelser: 17 pct. af de unge hører til en gruppe,

som fagligt har det ok i skolen, men som socialt har dårlig trivsel, mens 14 pct. både fagligt og socialt har haft dårlig trivsel i skolen.

• Fokusér på de tidlige skoleerfaringer og om nogle skoleerfaringer er mere afgørende for senere succes end andre.

06-11-2016 14

Page 15: Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet

OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER II

• At få fat i de sårbare unge tidligt • Uddannelsesværdier og opdragelse i familierne • Forældresamarbejde • At udnytte talenterne

• Mange typer af udsatte unge: Behov for at ‘udrede’

restgruppen – etablere en restgruppe-typologi, for at kunne tilrettelægge effektive indsatser.

06-11-2016 15