Evalueringsrapport - Veje til vaekst

EVALUERING AF “NYE VEJE TIL VÆKST”

2011

SAMLET PROCES- OG EFFEKTEVALUERING VERSION 1.0 14. JANUAR 2011


l 9. februar 2011 2

INDHOLD 1. INDLEDNING ................................................................... 4

1.1 Om ”Nye veje til vækst” .................................................................................. 4

1.2 Læsevejledning ............................................................................................... 6

2. HOVEDKONKLUSIONER ..................................................... 6

3. PROCESEVALUERING ...................................................... 11

3.1 Input og fremdrift ......................................................................................... 11

3.1.1 Virksomhedernes gennemførselsgrad, stabilitet og engagement........................................11

3.1.2 Projektets generelle og indholdsmæssige fremdrift.............................................................14

3.2 Indhold, indsats og metode........................................................................... 14

3.2.1 Konceptet som helhed ..........................................................................................................15

3.2.2 Aktiviteter for virksomhederne.............................................................................................18

3.2.3 Aktiviteter for erhvervsfremmeaktører ................................................................................24

3.2.4 Konkrete redskaber i “Nye veje til vækst” ............................................................................24

3.2.5 Presse- og markedsføringsstrategi........................................................................................29

4. RESULTAT- OG EFFEKTEVALUERING ................................. 31

4.1 Resultater på kort sigt................................................................................... 32

4.1.1 Udvikling og implementering af oplevelsesinnovationer .....................................................32

4.1.2 Resultater i erhvervsfremmesystemets services ..................................................................36

4.2 Effekter og forankring på længere sigt .......................................................... 37

4.2.1 Effekter for og forankring i virksomhederne ........................................................................37

4.2.2 Forankring i erhvervsfremmesystemet.................................................................................43

4.3 Formidling og markedsføring ........................................................................ 44

BILAG 1. EVALUERINGSKONCEPT OG DATAGRUNDLAG ........... 47

BILAG 2: PRESSEANALYSENS RESULTATER ............................. 52


l 9. februar 2011 3


l 9. februar 2011 4

1. INDLEDNING

Denne rapport omhandler evaluering og dokumentation af projekt ”Nye veje til vækst”, der er gennemført i

perioden medio 2008 til primo 2011 af Silkeborg, Skanderborg og Favrskov kommuner med støtte fra

Epinion. Projektet er finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Region Midtjylland, de tre

kommuner og de 48 deltagende virksomheder.

Målet med projekt ”Nye veje til vækst” har været at igangsætte og understøtte lokale virksomheders arbejde

med oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Projektet retter sig dermed mod to målgrupper. For de første

de lokale virksomheder, som gennem et intensivt vækstgruppeforløb over fire til seks måneder får

redskaberne til at skabe vækst ved hjælp af oplevelser. For det andet det lokale og regionale

erhvervsfremmesystem med henblik på at opkvalificere deres vejledning af virksomheder i

oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

48 små og mellemstore virksomheder har deltaget i projektet. De deltagende virksomheder kommer fra

brancher, der ikke traditionelt arbejder med oplevelsesbaseret forretningsudvikling, og virksomhederne er

generelt mindre end frontløberne på feltet. Denne deltagerkreds medfører derfor, at innovationsgraden i

deltagernes ideer til oplevelsesbaseret forretningsudvikling skal ses i forhold til den traditionelle

forretningsudvikling i deres branche, virksomhedstype, marked og/eller størrelse, og ikke i forhold til

frontløbere i oplevelsesøkonomi. Ligeledes må evalueringen forholde sig til den samfundsmæssige kontekst,

hvor den væsentligste faktor er finanskrisen, som har påvirket virksomhedernes udvikling og muligheder for

at afsætte ressourcer til at arbejde aktivt og strategisk med oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Vækstgruppeforløbene er evalueret løbende af de deltagende virksomheder med et formål om løbende

opfølgning på og forbedring af vækstgruppeforløbende. Denne afsluttende evaluering samler op på både de

løbende evalueringer, afsluttende evalueringer med de deltagende virksomheder, samt projektleders,

styregruppes og erhvervsfremmeaktørers evaluering af projektet. Nærværende evalueringsrapport har

dermed til formål at sikre en samlet evaluering og dokumentering af projekt ”Nye veje til vækst”.

Da ”Nye veje til vækst” samtidig er et metodeudviklingsprojekt i den forstand, at der til formålet er udviklet

et helt nyt koncept for oplevelsesbaseret forretningsudvikling vil dette koncept blive nærmere beskrevet i

næste afsnit.

1.1 Om ”Nye veje til vækst”

Grundpillen i projekt ”Nye Veje til vækst” er tre forskudte vækstgruppeforløb for henholdsvis 15

produktions- og fremstillingsvirksomheder, 15 detail- og engrossalgsforretninger og 18 virksomheder inden

for videnservice. Denne branchespecifikke opdeling sikrer, at virksomhederne kan spare effektivt med

hinanden og danne netværk på baggrund af fælles viden og kendskab til deres branche. Vækstgrupperne er


l 9. februar 2011 5

systematisk tilrettelagte udviklingsforløb med fokus på, hvordan virksomhederne kan bruge oplevelser og

elementer fra oplevelsesøkonomien som strategiske værktøjer i deres forretningsudvikling.

Vækstgruppeforløbene kombinerer individuel sparring og rådgivning af deltagervirksomhederne med fælles

temabaserede workshops, der har fokus på, hvordan oplevelsesøkonomi konkret kan anvendes i

virksomhedernes forretningsudvikling. Vækstgruppeforløbenes varighed på fire til seks måneder pr.

vækstgruppe er med til at opretholde en høj grad af intensitet gennem hele forløbet.

Hvert vækstgruppeforløb består af i alt fem workshops med intensiv undervisning, oplæg fra skiftende

oplevelseseksperter, casepræsentationer til inspiration for virksomhederne, praktiske øvelser samt

feedbackseancer, hvor deltagerne både giver hinanden feedback internt i vækstgruppen og får feedback fra

et dommerpanel med en bred kreds af konsulenter, kunder, erhvervsfremmeaktører og projektledelse. For

at sikre, at virksomhederne deltager så aktivt som muligt i projektet, er workshopforløbene kombineret med

parallelt hjemmearbejde for de deltagende virksomheder. Efter afviklingen af de tre vækstgruppeforløb

afholdes en afslutningskonference med kåring af de tre bedste oplevelsesinnovationer.

Til vækstgruppeforløbene er der desuden tilknyttet et online selvtestværktøj, hvor deltagervirksomhederne

har mulighed for at teste deres potentiale i oplevelsesøkonomien, samt en casesamling med eksempler på

best practice inden for oplevelsesbaseret forretningsudvikling til inspiration for de deltagende virksomheder.

Deltagerbetalingen for projektet er 5000 kr. for én deltager, 7.500 for to deltagere og 10.000 kr. for tre

deltagere fra samme virksomhed. Desuden har deltagerne mulighed for medfinansiering på

konsulentydelser, som bruges til at gennemføre deres oplevelsesinnovationer. Medfinansieringen har form

af en krone-til-krone finansiering, hvor de penge, som virksomhederne vælger at bruge på konsulentbistand

matches krone til krone af ’Nye veje til vækst’ op til 58.000 kr. Dvs. at virksomhederne har kunnet vælge at

betale op til 29.000 kr. hvormed projektet vil betale tilsvarende op til 29.000 kr. Denne

medfinansieringsform giver mulighed for fleksibilitet i både timing og omfang af konsulentbistand.

For at øge projektets forankringsmuligheder i erhvervsfremmesystemet er både lokale og regionale

erhvervsfremmeaktører inddraget i konceptudviklingen, i rekrutteringen af virksomheder og i den løbende

processtøtte. Bestræbelserne på at øge projektets forankringsmuligheder gør, at erhvervsfremmeaktørerne

ikke alene er tænkt ind i projektets organisering, men også i høj grad i projektets afrapportering. Derfor

indeholder projektet – udover denne slutevaluering – omfattende løbende evalueringer af de enkelte

workshops og det samlede vækstgruppeforløb samt en opfølgende evaluering blandt virksomhederne et

halvt år efter deres vækstgruppeforløb er afsluttet. Derudover er der på baggrund af projektet udviklet

konkrete værktøjer i form af en casesamling med eksempler på nogle af de oplevelsesinnovationer, som

projektet har genereret, og en elektronisk procesguide, der skal hjælpe andre virksomheder til at indtræde i

oplevelsesøkonomien. Disse handlingsorienterede værktøjer kan erhvervsfremmeaktørerne bruge

fremadrettet i deres arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

I det følgende er projekt ”Nye veje til vækst” evalueret efter henholdsvis proces- og effektkriterier. For et

overblik over evalueringskonceptet og de anvendte datakilder til belysning af evalueringsspørgsmålene

henvises til bilag 1.


l 9. februar 2011 6

1.2 Læsevejledning

For at sikre den bedst mulige dokumentation af ”Nye veje til vækst” evalueres både proces samt resultater

og effekter. Rapporten er opbygget sådan, at procesevalueringen afrapporteres i kapitel 3 og resultat- og

effektevalueringen i kapitel 4. I kapitel 2 fremdrages evalueringens hovedkonklusioner. I bilag 1 findes en

beskrivelse af evalueringens metode og datagrundlag, mens bilag 2 indeholder en fuldstændig liste over de

omtaler af ”Nye veje til vækst”, som presseanalysen har dokumenteret.

I de afsnit, hvor der evalueres på konkrete mål og succeskriterier opstillet af Region Midtjylland, er målene

fremhævet i en tekstboks, og der konkluderes på målopfyldelsesgraden umiddelbart herefter. Evalueringen

rækker dog udover de emner for hvilke, der er opstillet konkrete mål og succeskriterier, hvorfor det ikke er

alle afsnit, der indeholder konkrete mål og succeskriterier.

Afrapportering af kvantitative resultater i evalueringen sker dels med en afrapportering af kvantitative

resultater for det samlede projekt, samt med en segmentering i vækstgrupper. De fleste mål og

succeskriterier omhandler alene det samlede projekt, men vækstgruppeniveauet er medtaget i rapporten,

da det gør det muligt at spore interessante resultatforskelle mellem de branchespecifikke vækstgrupper.

Det har ikke været relevant at skelne mellem de virksomheder, som har udviklet en idé til en

oplevelsesinnovation, og dem der ikke har, da samtlige virksomheder i evalueringen – om end i forskellig

grad – angiver at have udviklet en idé til oplevelsesbaseret forretningsudvikling (se afsnit 4.1.1).

2. HOVEDKONKLUSIONER

Dette kapitel beskriver hovedkonklusionerne i den samlede proces- og effektevaluering af projekt “Nye veje

til vækst”. Evalueringen har både til formål at dokumentere projektets indhold og forløb samt resultater og

effekter. Evalueringen er funderet i de opstillede mål og succeskriterier, men rækker udover disse, således at

den også frembringer væsentlig læring af projektet.

Konklusionen følger samme rækkefølge som den øvrige rapport, hvorfor der først konkluderes på

proceselementer og dernæst på resultat og effektelementer.

Tilfredsstillende projektfremdrift og -økonomi

Projektets fremdrift vurderes at være yderst tilfredsstillende, idet projektet er gennemført med flere

aktiviteter end planlagt og oven i købet med økonomisk overskud og forbedrende justeringer af indhold og

form undervejs.

Der er rekrutteret 48 virksomheder til projekt ”Nye veje til vækst”, og blot to er faldet fra undervejs i

forløbet. Det opstillede succeskriterium på 30 virksomheder, som gennemfører forløbet, er dermed mere

end opfyldt. De deltagende virksomheder har endvidere udvist stort engagement og har prioriteret deres

deltagelse i ”Nye veje til vækst” højt. Det store engagement illustreres også af, at virksomhederne i projektet


l 9. februar 2011 7

har investeret mere end 1.8 mio. kr. i deres konkrete oplevelsesprojekter og deltagelse i projektet.

Virksomhederne fremhæver, at kombinationen mellem workshopforløb og hjemmearbejde har påvirket

deres prioritering af innovations- og udviklingsarbejdet positivt.

Et stærkt koncept

Konceptet ”Nye veje til vækst” vurderes positivt af både de deltagende virksomheder, projektleder,

styregruppe og erhvervsfremmesystemet. 92 % af de deltagende virksomheder er samlet set tilfredse med

”Nye veje til vækst”, hvormed det opstillede succeskriterium på 90 % er opfyldt. Ser man på

vækstgruppeforløbene isoleret set er tilfredsheden endnu højere, idet 97 % af virksomhederne angiver at

være tilfredse med vækstgruppeforløbet. Projektledelse, styregruppe og erhvervsfremmeaktører vurderer

ligeledes konceptet meget positivt og fremhæver i den forbindelse særligt konceptets dynamik,

handlingsorientering og fokus på den enkelte virksomhed.

Indholdsmæssigt er projektet gennemført efter planen. De eneste afvigelser fra projektansøgningen er, at

konceptet tidligt i forløbet blev justeret, så virksomhederne lærer om oplevelsesbaseret forretningsudvikling

samtidig med, at de arbejder med udviklingen og implementeringen af deres ide til oplevelsesbaseret

forretningsudvikling i egen virksomhed. Ændringen har således medført en større grad af dynamik og

involvering af virksomhederne allerede tidligt i forløbet. Derudover er konceptet suppleret med to gå-hjem-

møder for virksomhederne og en workshop for erhvervsfremmeaktørerne med formålet om at udvikle en

procesguide til implementering af erfaringerne fra ”Nye veje til vækst” i erhvervsfremmesystemet efter

projektets afslutning. Eftersom de eneste afvigelser fra den oprindelige projektansøgning således er flere

aktiviteter, vurderes ”Nye veje til vækst” også på dette område at have mere end levet op til sine

forpligtelser.

Bedre værktøjer udviklet i projektperioden

I ”Nye veje til vækst” er der anvendt to konkrete værktøjer: en casesamling og et selvtestværktøj. Den første

casesamling præsenterer en række eksempler på oplevelsesbaseret forretningsudvikling i større danske

virksomheder. Casesamlingen blev særligt anvendt som inspirationsværktøj til virksomhederne i

rekrutteringsfasen. Gennem selvtestværktøjet har virksomhederne kunnet teste oplevelsespotentialet i egen

virksomhed. Det opstillede succeskriterium om, at 90 % af virksomhederne skal finde værktøjerne

anvendelige, er ikke blevet opfyldt, idet kun mellem 50 % og 56 % af virksomhederne vurderer

selvtestværktøjet anvendeligt og mellem 50 % og 81 % af virksomhederne vurderer casesamlingen

anvendelig. I forhold til selvtestværktøjet skyldes den manglende opnåelse af det opstillede succeskriterium

sandsynligvis, at det ikke har været helt tydeligt for virksomhederne, at formålet med selvtesten var, at det

skulle anvendes som dialogredskab, og at de færreste lokale erhvervsfremmeaktører selv har taget testen og

derfor ikke har kunnet bruge og vejlede i testen. I forhold til casesamlingen skyldes den manglende opnåelse

af det opstillede succeskriterium, at casesamlingen beskriver oplevelsesbaseret forretningsudvikling i større

danske virksomheder, hvorfor det kan være svært for de små og mellemstore virksomheder, der har deltaget

i ”Nye veje til vækst”, at omsætte inspirationen fra de store virksomheder til egen virksomhed.


l 9. februar 2011 8

På baggrund af erfaringerne fra ”Nye veje til vækst” er der udviklet to nye redskaber i projektets løbetid: en

ny casesamling og en procesmanual. Den nye casesamling beskriver tyve cases fra projektet. Der er tale om

tyve forskellige typer virksomheder i forskellige brancher, som har arbejdet med oplevelsesbaseret

forretningsudvikling i forskellige led i værdikæden. Procesmanualen er en elektronisk guide målrettet

erhvervsfremmeaktørers rådgivning af virksomheder og virksomheder, som ønsker at arbejde med

oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Disse redskaber er evalueret af erhvervsfremmeaktører med

kendskab til redskaberne. 88 % af erhvervsfremmeaktørerne vurderer, at den nye casesamling er anvendelig

eller meget anvendelig til både deres rådgivning af virksomheder og til virksomheder, der ønsker at arbejde

med oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Casesamlingen vurderes mest relevant til

erhvervsfremmeaktørers rådgivning. Det vurderes at være en stor styrke ved casesamlingen, at den

omhandler ”virksomheden på nabogrunden”, som er nemmere at forholde sig til og lade sig inspirere af for

små og mellemstore virksomheder end den første casesamling, som omhandlede de store front runners på

området. 76 % af erhvervsfremmeaktørerne vurderer, at procesmanualen er anvendelig eller meget

anvendelig til deres rådgivning af virksomheder og til virksomheder, der ønsker at arbejde med

oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Procesmanualen vurderes at være et udmærket værktøj til at

inspirere og strukturere virksomheders arbejdsproces i forbindelse med oplevelsesbaseret

forretningsudvikling, men at virksomhederne formentlig sjældent vil kunne arbejde med oplevelsesbaseret

forretningsudvikling alene ud fra procesmanualen. Procesmanualen er derfor formentlig mest et redskab,

som virksomhederne kan anvende under erhvervsservice’s vejledning. Ingen af de adspurgte

erhvervsfremmeaktører vurderer at casesamlingen og procesmanualen slet ikke er anvendelig. Hermed

vurderes det samlet, at udviklingen af de nye værktøjer imødekommer en stor del af kritikken af de første

redskaber.

Presse- og markedsføringsstrategien for ”Nye veje til vækst” indeholder en række forskellige fokuspunkter

som skal sikre både en bred og en mere branchespecifik pressedækning af ”Nye veje til vækst”. Generelt er

strategien implementeret, men den kunne med fordel have været mere klar i forhold til ansvarsfordelingen

mellem de involverede parter.

Resultaterne er bedre end forventet

Samtlige 29 virksomheder, som har deltaget i den opfølgende evaluering af ”Nye veje til vækst” har udviklet

en idé til oplevelsesbaseret forretningsudvikling i projektforløbet. 28 af de 29 virksomheder har endvidere

implementeret idéen i virksomheden. Hermed er det opstillede succeskriterium på 20 eksempler på

oplevelsesinnovationer i høj grad opfyldt. Virksomhederne har arbejdet med oplevelsesinnovationer i

forskellige led i værdikæden, men særligt indenfor salg og markedsføring. Selvom det endnu er for tidligt at

konkludere, hvorvidt ”Nye veje til vækst” generelt flytter virksomhederne højere op i den

oplevelsesøkonomiske værdikæde, er der allerede på nuværende tidspunkt tendenser hertil.

Virksomhederne angiver at have oplevet flere forskellige resultater af projektet. 17 % har således oplevet

øgede eksportmuligheder, 41 % har oplevet øget medarbejdertilfredshed og øget kundeloyalitet og 69 % har

oplevet, at virksomheden har fået et stærkere image/brand. Resultaterne vurderes at være særdeles

tilfredsstillende givet virksomhedernes ressourcer, den økonomiske udvikling i Danmark i projektperioden og


l 9. februar 2011 9

projektets relativt snævre tidsramme. Særligt interessant er det, at 52 % af virksomhederne angiver at have

etableret konstruktive netværk med andre virksomheder og at 100 % af virksomhederne angiver, at være

blevet opmærksom på andre typer udviklingspotentiale. Disse resultater er vigtige resultater, fordi det kan

betyde, at virksomhederne på længere sigt kommer til at opleve endnu større vækst som følge af yderligere

udviklingsarbejde. Eksempelvis angiver en virksomhed at have færdigimplementeret den idé til

oplevelsesbaseret forretningsudvikling, der blev udviklet under ”Nye veje til vækst” og nu arbejder videre

med en anden idé i fællesskab med en af de andre virksomheder i forløbet.

Derudover har projektet skabt resultater i forhold til erhvervsfremmesystemets service. De lokale

erhvervsfremmeaktører angiver således, at projektet har bidraget til en generel viden om og indsigt i

oplevelsesbaseret forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder, samt konkrete redskaber til brug

i vejledningen af virksomhederne. Som det fremgår ovenfor har projektet genereret to nye redskaber til brug

i rådgivningen af virksomheder: en nye casesamling og en procesmanual, som begge vurderes anvendelige

nye redskaber i erhvervsservice’s rådgivning af virksomheder. Hertil kommer, at 62 % af de deltagende

virksomheder i den afsluttende survey angiver, at projektet har bidraget til et større udbytte af relationen til

erhvervsrådene og væksthuse.

Bæredygtige effekter og stærk forankring i virksomheder og hos erhvervsfremmeaktører

86 % af virksomhederne mener, at deres deltagelse i ”Nye veje til vækst” har medført længerevarende

effekter for virksomheden. Det er 16 procentpoint over det opstillede succeskriterium på 70 %. Særligt

interessant i den sammenhæng er det, at 38 % af virksomhederne angiver, at deres deltagelse i ”Nye veje til

vækst” har medført positive økonomiske effekter. Tallet skal ses i lyset af dels den negative udvikling i dansk

økonomi inden for projektperioden og dels i forhold til, at der kun er gået et halvt år efter afslutning af

workshopforløbet. Det er således ikke usandsynligt, at flere virksomheder med tiden vil opleve positive

økonomiske effekter af deres deltagelse i ”Nye veje til vækst”, særligt taget i betragtning af, at 93 % af

virksomhederne angiver, at de et halvt år efter workshopforløbets afslutning stadig gør brug af

oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Virksomhederne fremhæver især, at deres deltagelse i projektet har

påvirket deres måde at tænke forretningsudvikling på og på den baggrund oplever et stort

udviklingspotentiale i deres virksomheder. De 93 % af virksomheder, som angiver, at de efter

workshopforløbets afslutning stadig gør brug af oplevelsesbaseret forretningsudvikling, er langt over det

opstillede succeskriterium på 70 % af virksomhederne. Hermed vurderes det, at det i høj grad er lykkes

projektet at forankre den oplevelsesbaserede forretningsudvikling i de deltagende virksomheder, hvilket er

en klar forudsætning for, at virksomhederne på lang sigt vil opleve positive effekter af deres deltagelse i

projektet.

Evalueringen peger endvidere på, at erfaringer og viden fra projektet er forankret i

erhvervsfremmesystemet. Her er der dog lidt større variation i, hvor meget erhvervsfremmeaktørerne har

taget projektet til sig. I nogle kommuner arbejder erhvervsrådene aktivt videre med oplevelsesbaseret

forretningsudvikling både som en del af den ordinære rådgivning af virksomheder og som mere konkrete

projekter. Mens andre fremhæver, at man med fordel kunne have skabt større ejerskab blandt de lokale

erhvervsfremmeaktører ved i højere grad at involvere dem i udformningen af projektet.


l 9. februar 2011 10

Den implementerede presse- og markedsføringsstrategi har i perioden 1. marts 2008 til 1. august 2010 bl.a.

resulteret i 159 presseomtaler af ”Nye veje til vækst”, hvilket er langt over de 10 historier, der har været det

opstillede succeskriterium for projektet. Med omtale i både landsdækkende og regionale dagblade, lokale

ugeaviser, fagblade og magasiner, webkilder samt radio er det lykkes at skabe en massiv og bred

presseomtale. Det har dog ikke været TV-omtale af projektet og den branchespecifikke pressedækning

kunne muligvis også have været større. Samlet kan presseomtalen betegnes som meget tilfredsstillende i

forhold til de opstillede målsætninger.

Presseomtalen har udelukkende været positiv. ”Nye veje til vækst” omtales som innovativt og udbytterigt.

Idet Region Midtjylland og Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner omtales i langt størstedelen af

artiklerne, foruden de artikler, der fokuserer særligt på én af kommunerne, er det i høj grad lykkes at

markedsføre Regionen og kommunerne som videnrige og innovative på både regionalt og nationalt niveau.

Det understøttes yderligere af, at det gennem det pressestrategiske arbejde er lykkes dels at markedsføre

”Nye veje til vækst” som det første projekt i Danmark, der støtter små og mellemstore virksomheder i

oplevelsesbaseret forretningsudvikling og gør det med succes og dels at markere Region Midtjylland og

Silkeborg, Favrskov og Skanderborg kommuner som projektejerne.

”Nye veje til vækst” har opnået yderst tilfredsstillende resultater og effekter, idet alle de opstillede

succeskriterier i forhold til resultater og effekter er mere end opfyldt. I den forbindelse er det væsentligt at

bemærke to kontekstfaktorer som sandsynligvis har haft negativ indflydelse på projektets resultater og

effekter. For det første har målgruppen for projektet alene været defineret ved små og mellemstore

virksomheder i Silkeborg, Favrskov og Skanderborg kommuner. Det betyder, at virksomhederne har haft

meget forskellig størrelse og forskellige ressourcer til at arbejde med forretningsudvikling,

forandringsprocesser og udvikling af nye idéer. Det er derfor ikke overraskende, at en stor del af

virksomhederne har valgt at arbejde med udvikling af ny emballage, tilgang til kunder og markedsføring af

eksisterende produkter frem for udvikling af nye produkter. For det andet skete rekrutteringen af

virksomheder til projektet i en økonomisk opgangstid, som efterfølgende blev afløst af den økonomiske

krise. Flere af de deltagende virksomheder meddelte i den forbindelse, at de var nødt til at prioritere

virksomhedens overlevelse over den oplevelsesbaserede forretningsudvikling under den økonomiske krise

og flyttede derfor deres fokus væk fra projektet og over på den daglige drift. Disse virksomheder vil dog

gerne prioritere den oplevelsesbaserede forretningsudvikling højere igen, når virksomhedens overlevelse

ikke længere synes truet. Det er på den baggrund værd at bemærke, at det alligevel er lykkes at fastholde

virksomhederne i forløbet, idet kun to virksomheder er faldet helt fra. På den baggrund er det sandsynligt, at

resultaterne og effekterne af ”Nye veje til vækst” ville have været endnu mere positive, hvis ikke der var sket

en kraftig nedgang i dansk økonomi i projektperioden.

”Nye veje til vækst” vurderes derfor at være et velfungerende og succesfuldt vækstgruppeforløb, som har

vist sig meget velegnet til denne type projekter. Kombinationen af løbende undervisning i workshopforløbet,

den aktive involvering af virksomhederne i det løbende udviklingsarbejde i relation til egen virksomhed og en

aktiv understøttelse af netværksdannelse blandt de deltagende virksomheder har vist sig at fastholde

virksomhedernes engagement og aktive forretningsudviklingsarbejde trods landets økonomiske krise og

særligt de små virksomhedernes begrænsede ressourcer. Konceptet kan derfor med fordel anvendes til nye



vækstgruppeforløb om oplevelsesbaseret forretningsudvikling og til andre innovationsdrivere end

oplevelsesøkonomi.

3. PROCESEVALUERING

I procesevalueringen af ”Nye veje til vækst” behandles dels projektets input og fremdrift (afsnit 3.1), dels

projektets indhold, indsats og metode (afsnit 3.2). Begge elementer behandles med fokus på processen for

de deltagende virksomheder, for erhvervsfremmeaktørerne og i forhold til omverdenen.

3.1 Input og fremdrift

Evalueringen af projektets input og fremdrift omhandler vurdering af, hvorvidt projektet opfylder de på

forhånd fastsatte succeskriterier vedrørende:

• Virksomhedernes gennemførselsgrad, stabilitet og engagement i projektforløbet

• Projektets generelle og indholdsmæssige fremdrift: dels en vurdering af, hvorvidt projektet er

gennemført i henhold til den oprindelige tidsplan og budget, dels en vurdering af, hvorvidt det er

lykkedes at rekruttere det planlagte antal og den lovede type af oplægsholdere og

casepræsentationer til workshops

3.1.1 Virksomhedernes gennemførselsgrad, stabilitet og engagement

I dette afsnit evalueres virksomhedernes gennemførselsgrad, stabilitet og engagement i projektforløbet.

I alt er 48 virksomheder rekrutteret til et vækstgruppeforløb i ”Nye veje til vækst”. Gennemførselsgraden har

været høj, idet blot to ud af de 48 virksomheder er stoppet midt i forløbet. I og med 46 virksomheder

dermed har gennemført et vækstgruppeforløb, er succeskriteriet, om at mindst 30 virksomheder

gennemfører et vækstgruppeforløb, opfyldt.

Succeskriterium:

Mindst 30 virksomheder skal gennemføre et vækstgruppeforløb i projektet ”Nye veje til vækst”



Ifølge projektledelsen er en vellykket rekruttering af virksomheder afgørende for en høj gennemførselsrate. I

den sammenhæng viser erfaringerne fra vækstgruppeforløbene, at et optimalt udbytte af ”Nye veje til

vækst” sikres ved at rekruttere virksomheder, som både kan og vil deltage i alle fem workshops, og som vil

afsætte tid og ressourcer til at arbejde med deres egen idé mellem projektets aktiviteter. I den forbindelse

har det vist sig, at virksomhedernes engagement og ambitioner er vigtigere end deres størrelse i form af fx

medarbejderantal og omsætning. Erfaringerne viser desuden, at det er en fordel, hvis hver virksomhed er

repræsenteret med to personer, hvoraf den ene har beslutningskompetence og den anden er en

medarbejder, der kan tage ansvar for det arbejde, der skal laves i forbindelse med projektdeltagelsen.

Lederen med beslutningskompetence er med til at sikre commitment og lette processen, fordi den

almindelige medarbejder ikke er nødt til at skulle hjem i virksomheden og lave idésalg og få godkendt sine

idéer af ledelsen, mens medarbejderen er med til at lette implementeringen af oplevelsesinnovationen i

virksomheden.

Udover at gennemførselsgraden har været høj, har virksomhederne desuden udvist stort engagement i

projektet under hele forløbet. Således angiver 90 % af deltagervirksomhederne, at de har prioriteret at

deltage i de enkelte workshops, samt at de har arbejdet med deres oplevelsesidé imellem de fem

workshops, jf. figur 1 nedenfor. Af samme figur fremgår det desuden, at engagementet har været stort i alle

vækstgruppeforløb. Virksomhederne inden for videnservice i vækstgruppe 3 angiver dog i højere grad end

både produktions- og fremstillingsvirksomhederne i vækstgruppe 1 og detail- og engrossalgsvirksomhederne

i vækstgruppe 2 at have prioriteret deltagelsen i ”Nye veje til vækst”. Dette forhold skyldes måske, at

virksomheder indenfor videnservice i mindre grad end de øvrige virksomheder har været påvirket af

finanskrisen1 og derfor haft bedre muligheder for at prioritere udviklingsarbejdet i forbindelse med deres

deltagelse i ”Nye veje til vækst”.

1 Pedersen, Torben Mark og Louise Bülow 2010: ”Optimisme i videnserviceerhvervene”, Dansk Erhvervs Perspektiv



Figur 1. Procentandelen af deltagervirksomhederne, som har arbejdet med deres oplevelsesinnovation

mellem de fem workshops, og som har prioriteret deltagelsen i ”Nye veje til vækst”

I tråd med virksomhedernes egne udsagn ovenfor, har fremmødet til de enkelte workshops generelt været

højt og stabilt. Dog gælder det for samtlige vækstgruppeforløb, at fremmødet til workshop 5 under

overskriften ”Kundemøde” var markant lavere end til forløbets øvrige aktiviteter. Dette er formentlig

foranlediget af tre forhold:

• Der var forholdsvis kort tid mellem workshop 4 og 5 i det første vækstgruppeforløb, hvorfor flere

virksomheder i vækstgruppe 1 havde problemer med at rekruttere kunder til kundepræsentation

med så kort varsel

• En stor andel af virksomhederne fandt det mere oplagt at afholde deres kundepræsentationer i eget

regi eller ude hos kunderne

• Enkelte virksomheder oplevede, at de endnu ikke havde en tilstrækkeligt færdigudviklet ide til at

kunne gennemføre en seriøs kundepræsentation på tidspunktet for workshop 5

Hvad angår virksomhedernes arbejde med oplevelsesinnovationerne mellem de afholdte workshops, så

påpeger enkelte deltagere i de kvalitative virksomhedsinterviews, at de har haft svært ved at finde tid til

hjemmearbejdet i en travl hverdag og under en finanskrise. For nogle virksomheder har finanskrisen

medført, at det har været nødvendigt at flytte fokus fra innovation og udvikling til daglig drift for at sikre

overlevelse. Enkelte deltagere ville derfor have ønsket, at hjemmearbejdet i projektet havde haft et mindre

omfang. Hovedparten af virksomhederne - selv nogle af dem som har haft svært ved at finde tiden til

hjemmearbejdet - fremhæver dog, at det har været meget nyttigt at få innovations- og udviklingsarbejdet

lagt i faste rammer gennem vækstgruppeforløbene og kravet om hjemmearbejde, fordi de ellers ikke ville

have prioriteret tiden til dette arbejde.



3.1.2 Projektets generelle og indholdsmæssige fremdrift

I dette afsnit evalueres dels projektets generelle fremdrift i forhold til, hvorvidt projektet gennemføres i

henhold til det oprindelige budget og den oprindelige tidsplan og dels projektets indholdsmæssige fremdrift i

forhold til, hvorvidt det er lykkedes at rekruttere den lovede type oplægsholdere og casepræsentationer til

de afholdte workshops.

I forhold til det oprindelige budget, er der i projektforløbet brugt færre penge, end der oprindeligt var

budgetteret med. Det økonomiske overskud skyldes primært, at der er budgetteret med, at alle

deltagervirksomheder ville lave et konkret oplevelsesprojekt, som de kunne få medfinansieret. I realiteten er

det halvdelen af virksomhederne, som har gjort brug af medfinansieringsmuligheden, og derudover er det

ikke alle af disse virksomheder, som har investeret så mange penge, at de kunne få det fulde støttebeløb.

Projektet er generelt gennemført i henhold til den oprindelige tidsplan.

I forhold til den indholdsmæssige fremdrift er det generelt lykkedes at rekruttere den lovede type

oplægsholdere og casepræsentationer til workshops. Konsulentfirmaerne Cultivator og Hatch and Bloom har

været booket som gennemgående konsulenter i alle tre vækstgruppeforløb, men deres indlæg samt de

øvrige oplægsholdere og casepræsentationer er, som planlagt, tilpasset de enkelte vækstgrupper og deres

brancher. I og med at de tre vækstgruppeforløb har været afviklet forskudt, har projektledelsen desuden

haft mulighed for at lave forbedringer undervejs på baggrund af erfaringer fra de første vækstgruppeforløb.

For eksempel har de afholdte workshops ændret lokation undervejs i forløbet, fordi det har vist sig, at det er

inspirerende for virksomhederne, hvis de enkelte workshops i forløbet veksler i deres stedlige placering, og

hvis de derudover afholdes i anderledes omgivelser. Denne justering af forløbet undervejs betragtes dog ikke

som en afvigelse fra oprindelige projektplan, da det har været et formål med projektet løbende at forbedre

og justere forløbet. Det konkrete indhold i forløbet behandles i afsnit 3.2.

Det vurderes dermed, at projektets fremdrift har været yderst tilfredsstillende, idet projektet er gennemført

som planlagt og oven i købet med et økonomisk overskud og forbedrende justeringer undervejs.

3.2 Indhold, indsats og metode

I denne del af procesevalueringen sættes der fokus på gode og mindre gode erfaringer med projektets

faktiske indhold, indsats og metode og det væsentligste læringspotentiale uddrages. Blandt de væsentlige

evalueringspunkter er følgende:

• Vurdering af konceptet som helhed

• Aktiviteter for virksomhederne: Beskrivelse af det centrale indhold i de faktisk gennemførte

aktiviteter for deltagervirksomhederne samt en vurdering af virksomhedernes udbytte heraf.



• Aktiviteter for erhvervsfremmeaktører: Beskrivelse af det centrale indhold i de faktisk gennemførte

aktiviteter for deltagervirksomhederne samt en vurdering af erhvervsfremmeaktørernes udbytte

heraf.

• Vurdering af projektets konkrete redskaber

• Vurdering af den valgte presse- og markedsføringsstrategi

3.2.1 Konceptet som helhed

I nærværende afsnit evalueres konceptet for ”Nye veje til vækst” som helhed. Konceptet er vurderet dels af

virksomhederne og dels af erhvervsfremmesystemet, styregruppen og projektledelsen. Formålet er at

evaluere om projektet indholdsmæssigt har levet op til forventninger samt at identificere, hvad der har

fungeret henholdsvis særligt godt og mindre godt.

Virksomhedernes vurdering af konceptet

Deltagervirksomhederne i ”Nye veje til vækst” er samlet set meget tilfredse med projektet. Således svarer 92

% af respondenterne i den afsluttende survey, at de er tilfredse eller meget tilfredse med ”Nye veje til

vækst”, jf. figuren nedenfor. Dermed er kravet om, at mindst 90 % af de deltagende virksomheder i den

afsluttende evaluering skal indikere, at de er tilfredse eller meget tilfredse med projektet som helhed,

opfyldt.

Succeskriterium:

Mindst 90 % af virksomhederne skal i den afsluttende evaluering indikere, at de er tilfredse eller

meget tilfredse med projektet som helhed.



Figur 2. Procentandelen af virksomheder i vækstgrupperne, som samlet set er tilfreds med

projekt "Nye veje til vækst"

Selvom der er stor tilfredshed med projektet i samtlige vækstgrupper, eksisterer der alligevel forskelle i

tilfredsheden på tværs af vækstgrupperne. Med en tilfredshedsprocent på 100 % er vækstgruppe 1 mere

tilfredse med projektet end både vækstgruppe 2 og 3, hvor 88 % i begge grupper er enten tilfredse eller

meget tilfredse. Dette resultat kan tyde på, at det er nemmere og mere håndgribeligt for produktions- og

fremstillingsvirksomhederne i vækstgruppe 1 at arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling, end det

er for virksomhederne inden for henholdsvis detail- og engrossalg og videnservice.

Hvis man ser på vækstgruppeforløbene isoleret set, er deltagervirksomhedernes tilfredshed imidlertid endnu

højere. 97 % af virksomhederne er enten tilfredse eller meget tilfredse med det vækstgruppeforløb, som de

har været igennem, jf. figur 3. Desuden udjævnes tilfredshedsforskellene mellem vækstgrupperne.



Erhvervsfremmeaktører, styregruppen samt projektledelsens vurdering af konceptet

Erhvervsfremmeaktører, styregruppe og projektledelsen angiver alle, at projektet har levet op til deres

forventninger, og de er også overordnet meget tilfredse med konceptet for ”Nye veje til vækst”. Det

fremhæves som en styrke ved konceptet, at det er både dynamisk og handlingsorienteret, og at der i høj

grad er fokus på den enkelte virksomhed. Projektlederen mener desuden, at vækstgruppekonceptet har vist

sig så nyttigt, at det også med fordel kan bruges til projekter med andre innovationsdrivere en

oplevelsesøkonomi, fx it.

Ovenstående aktører fremhæver flere projektelementer, som har fungeret særligt godt. For det første har

det ifølge styregruppen især fungeret godt, at projektet ikke har været teoritungt, fordi fokus snarere har

været på hands-on læring. De vurderer, at flere virksomheder dermed har været i stand til at implementere

en konkret oplevelsesinnovation. For det andet påpeger både styregruppemedlemmer og

erhvervsfremmeaktører, at projektledelsen har været særlig god. For det tredje fremhæves aktiviteterne for

erhvervsfremmeaktørerne også som særligt gode. Det ses blandt andet af følgende citat fra et

styregruppemedlem: ”Kompetenceudviklingsforløbene for lokal erhvervsservice inden opstart var gode og

helt tydeligt engagerende”. Endelig vurderes det, at projektformidlingen har fungeret særlig godt.

Eksempelvis udtaler et styregruppemedlem: ”presseomtale har været meget professionelt håndteret. Flotte

casematerialer”

Styregruppen, projektledelsen og erhvervsfremmeaktører mener imidlertid også, at nogle elementer i

projektet kunne have fungeret bedre. For det første fremhæver styregruppen, at rekrutteringen af

virksomheder har fungeret mindre godt og de stiller spørgsmålstegn ved, om man i projektet har været

selektive nok i rekrutteringen af virksomheder. Det illustreres af følgende citat: ”Hvis vi havde været mere

Figur 3. Procentandelen af virksomheder, som samlet set har været tilfredse med

vækstgruppeforløbet (at flere virksomheder løbende fremlægger egne idéer og udfordringer for

hinanden og bruger hinanden som sparringspartnere)



selektive, havde vi måske opnået endnu bedre resultater, fordi man havde kunnet sortere de virksomheder

fra, som ikke havde størrelsen, modenheden og ressourcerne i form af både tid og økonomi til rent faktisk at

arbejde aktivt med udvikling og realisering af idé. Virksomhedernes engagement er jo væsentligt for

projektets resultater”. Det nævnes i den sammenhæng, at projektet måske med fordel kunnet have været

udformet mere som et ”eliteprojekt”, hvor virksomhederne ansøgte om deltagelse, hvorefter de mest

relevante og dedikerede virksomheder blev udvalgt. For det andet påpeges det i styregruppens

selvevaluering, at integrationen af de lokale erhvervsfremmeaktører kunne have lykkedes bedre, så deres

ejerskabet allerede i rekrutteringsfasen, var blevet større. Projektlederen nævner i den sammenhæng, at det

er muligt, at der kan skabes større ejerskab hos de lokale erhvervsfremmeaktører ved at inddrage dem

allerede i projektets designfase. At det kunne øge ejerskabet understøttes af, at en af de lokale

erhvervsfremmeaktører selv påpeger, at vedkommende gerne ville have været inddraget under

udformningen af projektet. For det tredje mener en af de lokale erhvervsfremmeaktører, at det måske ville

fungere bedre, hvis vækstgrupperne ikke var sammensat efter deres branche, men efter det led i

værdikæden, hvor de ønskede at arbejde med oplevelser. Det skyldes, at erhvervsfremmeaktøren oplevede,

at det er nemmere for virksomhederne at danne netværk på den baggrund. Vedkommende er dog

opmærksom på, at denne alternative gruppesammensætning forudsætter, at virksomhederne allerede før

projektstart har en idé om, hvor i værdikæden de vil arbejde med oplevelser.

3.2.2 Aktiviteter for virksomhederne

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af det centrale indhold i de faktisk gennemførte aktiviteter i

vækstgruppeforløbet, hvor aktiviteternes indhold sammenholdes med projektansøgningen. Desuden gives

en vurdering af disse aktiviteter. I vurderingen vil fokus være på virksomhedernes oplevede udbytte af de

planlagte aktiviteter samt en identificering af forbedringspotentialerne.

I overensstemmelse med projektansøgningen er der i projektet afholdt tre branchespecifikke

vækstgruppeforløb. Kernen i vækstgruppeforløbene er fem workshops, hvis indhold veksler mellem fælles

undervisning og arbejde samt individuel konsulentrådgivning. Opbygningen af de enkelte workshops er ens

på tværs af vækstgruppeforløbene, dog er oplægsholdere og casepræsentationer skræddersyet til den

specifikke branche, som virksomhederne i de forskellige vækstgrupper tilhører.

Alle vækstgrupperne i ”Nye veje til vækst” er generelt meget tilfredse med udbyttet af

vækstgruppeforløbenes workshops. Nedenstående figur viser dog, at tilfredsheden med det samlede

udbytte af de enkelte workshops flere steder varierer mellem de tre vækstgrupper.



Figur 4. Procentandelen i de tre vækstgrupper, som har været tilfredse med det samlede udbytte

af de enkelte workshops (for oversigt over samlet n for hver workshop og hver vækstgruppe se

tabel 3, bilag 1)

Note. Workshop 5: resultater baserer sig på vækstgruppernes tilfredshed med orienteringen forud for

workshop 5 om mulighederne for støtte til at afholde kundemøde på dagen

Workshop 1

Formålet med workshop 1: ”Hvordan skaber oplevelser værdi?” var, at virksomhederne opnåede kendskab

til oplevelsesbaseret forretningsudvikling, fik inspiration til idéudvikling samt blev introduceret for hinanden.

Tilfredsheden med workshop 1 er gennemgående høj. 92 % af deltagerne i vækstgruppe 1 er tilfredse eller

meget tilfredse med det samlede udbytte af den første workshop, mens det tilsvarende tal for både

vækstgruppe 2 og 3 er 80 %. Den relativt lavere tilfredshed i de to sidste vækstgrupper kan måske forklares

med, at der var større interne forskelle på virksomhederne i de to sidste vækstgruppeforløb. En deltager fra

vækstgruppe 2 skriver eksempelvis: ”Umiddelbart var sammensætningen af virksomhedstyper ulogisk, da det

kunne være svært at relatere sine problemer/udfordringer med andre virksomheder, der var vidt forskellige i

struktur og produktområde”. En deltager fra vækstgruppe 3 har en lignende kommentar: ”… Generelt er der

meget stor forskel på de deltagende virksomheder. Det er to forskellige tilgange om man er sprit ny og knap

nok har skrevet sin første faktura eller om man har været i gang i 30 år og skal dreje en ’støvet’

virksomhed!”. Kommentarerne tyder på, at det er sværere for deltagervirksomhederne inden for

videnservice og detail og engrossalg end for produktionsvirksomhederne at relatere til hinanden. En

væsentlig læring ligger derfor i, at der med fordel kan tages større hensyn til virksomhedernes ”strategisk

modenhed”, alder og produktområde i sammensætningen af virksomhederne til gruppearbejdet i disse

vækstgrupper.

I vækstgruppe 3 giver flere deltagere desuden udtryk for, at workshop 1 kunne forløbe mere effektivt. Heraf

kan udledes, at tiden med fordel kan styres mere stramt, så tidsplanen overholdes og/eller workshopdagen

forkortes. I vækstgruppe 3’s forløb, var workshop 1 desuden påvirket af et afbud fra en af oplægsholderne,



ligesom et andet oplæg ikke fungerede helt optimalt. Begge disse forhold kan have påvirket vækstgruppe 3’s

vurdering af workshop 1.

Workshop 2

Formålet med workshop 2: ”Fra idé til resultater” var fortsat at inspirere virksomhederne til idéudvikling i

deres egne projekter, hjælpe virksomhederne med at konkretisere deres idé, samt at hjælpe

virksomhederne til at udvikle en konkret handleplan, der kunne understøtte realiseringen af deres idé.

Deltagervirksomhederne er generelt tilfredse med det samlede udbytte af workshop 2. Tilfredsheden

varierer imidlertid mellem vækstgrupperne. Som figur 4 viser, er 73 % i vækstgruppe 1, 82 % i vækstgruppe 2

og 94 % i vækstgruppe 3 tilfredse med det samlede udbytte af denne workshop. Workshop 2 indeholdt

blandt andet et forløb faciliteret af Cultivator, som satte fokus på udviklingen af forretningsplaner, som kan

understøtte realiseringen af virksomhedens oplevelsesidé. Deltagerne i vækstgruppe 1 synes generelt, at de

havde for lidt tid til at arbejde med de konkrete opgaver på denne workshop. Tilbagemeldingerne fra

vækstgruppe 1 gav anledning til at justere programmet i de efterfølgende workshopforløb, så der blev mere

tid til Cultivators forløb. Justeringerne er sandsynligvis med til at forklare, hvorfor de to sidste vækstgrupper

er mere tilfredse med det samlede udbytte af workshop 2 i forhold til vækstgruppe 1.

Workshop 2 bestod desuden af oplæg fra to casevirksomheder, som har arbejdet målrettet med

oplevelsesøkonomi. Oplæggene havde til formål at inspirere deltagervirksomhederne. For at målrette

oplægsholderne til virksomhedstyperne i de enkelte vækstgrupper, varierede oplægsholderne fra

vækstgruppe til vækstgruppe. Det kan muligvis forklare forskellene i vækstgruppernes tilfredshed, hvor der

eksempelvis er større tilfredshed med casepræsentationerne i vækstgruppe 3 end i vækstgruppe 2, men det

er ikke muligt endeligt at konstatere på baggrund af de tilgængelige data.

Workshop 3

Workshop 3: ”Audition – ideen udfordres” gav deltagerne mulighed for at præsentere deres idé og få

professionel feedback på deres projekt fra et dommerpanel bestående af oplevelsesøkonomiske eksperter.

Vækstgruppernes tilfredshed med workshop 3 varierer meget. Således viser figur 4, at 100 % af deltagerne i

vækstgruppe 1 er tilfredse eller meget tilfredse med det samlede udbytte af workshop 3. I kontrast hertil er

blot 56 % af virksomhederne i vækstgruppe 2 tilfredse eller meget tilfredse med workshop 3. Vækstgruppe 3

ligger i midten med en tilfredshedsprocent på 75.

Forskellen i tilfredshed mellem vækstgrupperne skyldes sandsynligvis, at vækstgrupperne fik et meget

forskelligt udbytte af dommernes feedback, når de præsenterede deres idé til oplevelsesbaseret

forretningsudvikling. I evalueringen af workshop 3 ses fx en tendens til samvarians mellem vækstgruppernes

tilfredshed med det samlede udbytte af workshop 3 og deres vurdering af, hvor velforberedte dommerne

virkede og dommernes evne til at give konstruktiv feedback. Således angiver 91 % i vækstgruppe 1, at de er

enten enige eller delvist enige i, at dommerne virkede velforberedte, mens det tilsvarende tal for

vækstgruppe 2 og 3 er henholdsvis 45 % og 75 %. Ligeledes svarer 73 % i vækstgruppe 1, at de er enige eller

delvist enige i, at dommerne var gode til at give konstruktiv feedback. I vækstgruppe 2 er blot 56 % enige



eller delvist enige heri, mens 88 % i vækstgruppe 3 er enige eller delvist enige heri. Virksomhederne har

desuden knyttet følgende kommentarer til dommernes feedback og forberedelse:

• ”… meget kompetente ’dommere’. Kom dog i tvivl undervejs om ’dommerne’ havde læst det

fremsendte materiale, da jeg synes der opstod tvivl omkring feedback på nogle af projekterne.”

• ”Jeg synes, at dommerne var meget nærige med ros og rigtig hårde til at kritisere – uden at det var

konstruktivt.”

• ”… jeg syntes faktisk i starten at det var OK at være lidt hårde ved de forskellige virksomheder, men

efterhånden blev det klart for mig, at det var det eneste hun havde at bidrage med. ”

På baggrund af ovenstående er et væsentligt læringspunkt, at virksomhederne kan gå i forsvarsposition og

derved få mindre ud af denne workshop, hvis de føler, at de får for hård kritik af dommerne. Et

forbedringspotentiale ligger derfor i dommernes kritikform, hvor nogle dommere måske kunne have leveret

kritikken mere konstruktivt sådan, at dommernes ambitioner med kritikken i højere grad tilpasses

virksomhedernes eget ambitionsniveau. Dette blev justeret i forhold til vækstgruppe 3.

Workshop 4

Der er generelt stor tilfredshed med det samlede udbytte af workshop 4, som var udformet som en

konsulentmarkedsplads, hvor virksomhederne blev tilbudt en 30 minutters én-til-én samtale med forskellige

konsulentvirksomheder. Af figur 4 fremgår det, at 82 % i vækstgruppe 1, 100 % i vækstgruppe 2 og 90 % i

vækstgruppe 3 er tilfredse eller meget tilfredse med det samlede udbytte af den fjerde workshop. Selvom

udbyttet generelt er højt, er der igen forskel på vækstgruppernes tilfredshed. Tilfredsheden er mindre i

vækstgruppe 1 end i de andre vækstgrupper. Af vækstgruppe 1’s kommentarer fremgår det, at nogle

deltagere gerne ville have haft længere tid end en halv time til at sparre med de enkelte konsulenter.

Desuden ville en deltager ønske, at workshop 4 var placeret tidligere i forløbet. Kommentarerne afspejler

sandsynligvis det forhold, at der var stor forskel på, hvor langt virksomhederne var i realiseringen af deres

oplevelsesidé på tidspunktet for workshop 4. Nogle virksomheder havde derfor mere at snakke med

konsulenterne om end andre, ligesom nogle deltagere kunne have ønsket sig at denne workshop lå tidligere i

forløbet. Denne divergens i virksomhedernes udviklingsforløb er svær at organisere sig ud af. Til gengæld vil

det være en fordel i højere grad at gøre virksomhederne opmærksomme på, at de kan få medfinansieret

deres konsulentbistand under hele projektforløbet og således ikke behøver at vente til workshop 4.

Workshop 5

På workshop 5: ”Kundemøde” fik virksomhederne stillet faciliteter til rådighed til at afholde

kundepræsentationer eller fokusgruppe. Desuden bestod workshop 5 af et oplæg fra en oplevelsesekspert

samt en afsluttende orientering om det videreforløb.

Virksomhederne i vækstgruppe 1 og 3 er med henholdsvis 27 % og 50 % generelt mindre tilfredse med

workshop 5 end de øvrige workshops, jf. figur 4. Det tilsvarende tal for vækstgruppe 2 er 75 %. Som tidligere

nævnt kan den lavere tilfredshed skyldes, at der i vækstgruppe 1 var forholdsvis kort tid mellem workshop 4

og 5, hvorfor flere virksomheder i vækstgruppe 1 havde problemer med at rekruttere kunder til



kundepræsentation med så kort varsel. Desuden gælder det generelt for samtlige vækstgruppeforløb, at en

stor andel af virksomhederne fandt det mere oplagt at afholde deres kundepræsentationer i eget regi eller

ude hos kunderne. Endelig oplevede enkelte virksomheder, at de endnu ikke havde en tilstrækkeligt

færdigudviklet ide til at kunne gennemføre en seriøs kundepræsentation på tidspunktet for workshop 5.

Evalueringen viser, at der er brug for ekstra kommunikation og forventningsafstemning i forbindelse med

workshop 5. For at øge virksomhedernes udbytte af denne workshop vil det være en fordel at kommunikere

tydeligere ud, at virksomhedernes idé ikke behøver at være helt færdig, for at den kan præsenteres for en

fokusgruppe eller i et kundemøde. Desuden er det afgørende at rekrutteringen til fokusgrupperne sikrer dels

en sammensætning af fokusgrupperne som matcher virksomhedernes karakteristika og idéer og dels, at

fokusgrupperne er tilstrækkeligt store til formålet.

Studieture, gå-hjem-møder og afslutningskonference

I overensstemmelse med projektansøgningen er der foruden de fem workshops afholdt lokale studieture,

hvor virksomhederne fra de enkelte kommuner besøgte hinanden. Endelig er projektet afsluttet med en stor

konference, hvor de tre bedste oplevelsesinnovationer i projektet blev kåret. TV2 nyhedernes Johannes

Langkilde var konferencier og den amerikanske oplevelsesekspert og forfatter Joseph Pine samt Vipp-ejer

Jette Egelund holdt indlæg om deres viden om og erfaringer med oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Ifølge projektledelsen var formålet med studieturene dels begyndende netværksdannelse i vækstgrupperne,

og dels, at hver enkelt virksomhed kort fik lejlighed til at præsentere deres foreløbige ide til

oplevelsesbaseret forretningsudvikling for de øvrige deltagere. Studieturene var desuden med til at opbygge

tilliden mellem virksomhederne og give dem en større forståelse for hinanden. Netop dette udbytte er ifølge

projektledelsen vigtigt for ”Nye veje til vækst”, fordi der er tale om en åben innovationsform, hvor

virksomhederne sparrer og idéudvikler med hinanden.

På baggrund af gå-hjem-møderne var virksomhederne bedre rustet til at deltage i de workshops, som gå-

hjem-møderne lagde op til. På det første gå-hjem-møde fik virksomhederne støtte til at forbedre deres

præsentationer forud for deres audition. Fokus var på præsentationsteknik og virksomhederne blev især

bedre til at strukturere og fokusere deres oplæg. På gå-hjem-mødet forud for workshop 4 blev

virksomhederne mere bevidste om deres konsulentbehov.

Projektlederen vurderer desuden, at virksomhederne havde et stort udbytte af mødet, som fulgte op på

virksomhedernes audition på workshop 3. Den pågældende audition var virksomhedernes første eksamen i

forløbet, og de var derfor sårbare over for kritik. Projektlederen oplevede, at mødet var med til at forvandle

den forudgående audition til en god oplevelse for de deltagere, som havde haft en dårlig oplevelse og

mente, at de havde fået for hård kritik.

Ændringer i forhold til projektansøgningen

Ifølge interview med projektlederen afviger de gennemførte aktiviteter fra projektansøgningen i forhold til

vækstgruppekonceptets dynamik. Oprindeligt var vækstgrupperne tænkt som fem tematisk opbyggede

workshops, hvor virksomhederne fik inspiration samt mulighed for at tilegne sig viden om oplevelsesbaseret



forretningsudvikling, og først derefter var det tanken, at de skulle idéudvikle på egne oplevelsesprojekter.

Epinion udviklede imidlertid et mere dynamisk vækstgruppekoncept, hvor idéudviklingen var tænkt ind fra

workshop 1, og hvor der i højere grad var fokus på aktiv læring. Konceptet indeholdt desuden klare milepæle

undervejs. Som tidligere nævnt, er det særligt denne måde at opbygge vækstgruppeforløbet på, som

vurderes at have positiv effekt.

En anden afvigelse fra projektansøgningen er, at de fem workshops er suppleret med to kommunespecifikke

gå-hjem-møder for hver vækstgruppe. Det første gå-hjem-møde er afholdt forud for virksomhedernes

audition på workshop 3. Her fik virksomhederne mulighed for at gennemgå deres foreløbige præsentation

og modtage forbedringsforslag fra de øvrige virksomheder. Det andet gå-hjem-møde er afholdt forud for

konsulentmarkedspladsen på workshop 4. Dette gå-hjem-møde blev afholdt for at give virksomhederne et

mere nuanceret billede af den kritik, de havde fået på workshop 3. Det skyldes, at det for flere af

virksomhederne var svært både at skulle præsentere deres idé for dommerne og samtidig modtage og

notere sig kritikken fra dommerne. Det resulterede i, at flere af virksomhederne kom til at fokusere

udelukkende på den negative kritik de fik fra dommerne og fik en dårlig oplevelse. Konkret fik hver

virksomhed på gå-hjem-mødet mulighed til at fortælle om deres oplevelse med den afholdte audition, mens

de øvrige virksomheder supplerede med den - oftest mere positive - kritik, de havde bidt mærke i.

Derudover blev gå-hjem-mødet brugt til at præcisere virksomhedernes konsulentbehov yderligere forud for

workshop 4.

Nedenfor illustreres det samlede vækstgruppeforløb i figur 5.

Figur 5. Workshopforløbet



3.2.3 Aktiviteter for erhvervsfremmeaktører

I overensstemmelse med projektbeskrivelsen blev der parallelt med vækstgruppeforløbene gennemført

aktiviteter rettet mod det kommunale og regionale erhvervsfremmesystem. Det overordnede formål med

inddragelsen af erhvervsfremmesystemet har været at opkvalificere både det lokale og regionale

erhvervsfremmesystem i forhold til nye vejledningsudfordringer i lyset af oplevelsesøkonomiens potentialer.

I alt er der afholdt tre workshops med repræsentanter for erhvervsfremmesystemet. Den første workshop

var en heldagsworkshop, som blev afholdt den 21. august 2008 forud for vækstgruppeforløbene. I

overensstemmelse med projektansøgningen blev erhvervsfremmeaktørerne på denne workshop

introduceret til oplevelsesbaseret forretningsudvikling og præsenteret for indholdet i

vækstgruppeforløbene. Desuden blev denne workshop brugt til at involvere erhvervsfremmesystemet i

sammensætningen og rekruttering af virksomheder til de tre vækstgrupper på baggrund af research af

kommunernes virksomheder, og træne erhvervsrådene i idésalg. Erhvervsfremmeaktørerne var generelt

tilfredse med udbyttet af workshop 1. En aktør fremhæver, at denne workshop gjorde dem skarpere på

oplevelsesøkonomi og ”unique selling points” over for virksomhederne, og at dette var nyttigt og godt timet

i forhold til rekrutteringen af virksomheder. En erhvervsfremmeaktør efterlyser dog lidt mere ny viden på

den afholdte workshop.

Der blev afholdt endnu en workshop d.13. november 2008 for den lokale og regionale erhvervsservice, hvor

der blev sat fokus på hvordan erhvervsservicen kunne arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Erhvervsservicen kom således igennem den samme proces som virksomhederne skulle igen på workshop 1.

Formålet hermed var at gøre erhvervsservice bedre i stand til at sparre med virksomhederne, og forstå den

proces de skulle igennem.

Aktiviteterne afviger fra den oprindelige projektbeskrivelse, idet der i tillæg til de to første workshops også

blev afholdt en workshop den 17. maj 2010 efter afslutningen af alle tre vækstgruppeforløb. Denne

workshop blev brugt til at udvikle en skitse til en procesguide til oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Konkret blev erhvervsfremmeaktørernes erfaringer fra ”Nye veje til vækst” samlet og konkretiseret ved

hjælp af brainstormøvelser og kreative øvelser. Erhvervsfremmeaktørerne vurderer workshop 3 mindre

udbytterig. En af de interviewede erhvervsfremmeaktører mener, at der var sat for lidt tid af til den

workshop, som havde til hensigt at udvikle procesmanualen. Dette kan have spillet ind på vurderingen af det

endelige produkt.

3.2.4 Konkrete redskaber i “Nye veje til vækst”

I løbet af ”Nye veje til vækst” har virksomhederne modtaget to handlingsorienterede redskaber i form af et

online selvtestværktøj og en casesamling. Desuden er der i forbindelse med projektet udviklet en elektronisk

procesmanuel, der skal hjælpe virksomheder til at indtræde i oplevelsesøkonomien. Disse redskaber

evalueres i det følgende med udgangspunkt i følgende succeskriterium:



Selvtestværktøj

Med selvtestværktøjet kan projektdeltagerne løbende teste oplevelsespotentialet i deres virksomheder. Ved

vækstgruppeopstart har alle deltagere fået tilsendt log-on koder. Når virksomhederne har gennemført

testen genereres en online rapport med testens resultater, som virksomhederne fx kan drøfte med kolleger,

det lokale erhvervsråd mm. Nedenstående figur viser, at det kun er omkring halvdelen af deltagerne, som

finder selvtestværktøjet anvendeligt eller meget anvendeligt. Med henholdsvis 55 % og 56 % er der generelt

flere deltagere i vækstgruppe 1 og 3, som finder selvtestværktøjet anvendelig i forhold til vækstgruppe 2,

hvor 50 % finder selvtestværktøjet anvendeligt.

Figur 6. Procentandelen i de tre vækstgrupper, som finder selvtestværktøjet anvendeligt

Det fremgår af således af figuren, at målet, om at 90 % af virksomhederne finder selvtestværktøjet

anvendeligt eller meget anvendeligt, ikke er opnået. Dette kan tyde på, at virksomhederne ikke har været

tilstrækkeligt introduceret til selvtestværktøjet og dets udbyttemuligheder. Eksempelvis har det ikke været

tydeligt for deltagerne, at selvtestværktøjet bl.a. er velegnet til sparring og dialog med kolleger og

erhvervsråd, hvilket understøttes af følgende kommentar fra en af vækstgruppedeltager: ”Hvis det

[selvtestværktøjet] er et dialogværktøj, skal det præciseres, så der kun udfyldes én pr. firma”.

Af et evalueringsmøde med erhvervsfremmeaktørerne den 19. januar 2009 fremgår det desuden, at flere af

erhvervsfremmeaktørerne ikke selv har gennemgået testen og således hverken kan bruge selvtestværktøjet

Succeskriterium:

Mindst 90 % af de adspurgte skal finde de handlingsorienterede værktøjer anvendeligt eller meget anvendeligt til vejledning af virksomheder i forbindelse med oplevelsesbaseret forretningsudvikling



optimalt som dialogværktøj eller bidrage til at forbedre det. Det tyder på, at erhvervsfremmeaktørernes

brug af selvtestværktøjet skulle have været bedre understøttet fra projektopstart.

Casesamling

I forbindelse med virksomhedernes optagelse i projektet har de modtaget en casesamling med eksempler på

best practice inden for oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Som det fremgår af nedenstående figur

opfyldes kravet om, at 90 % af de deltagende virksomheder skal finde casesamlingen anvendelig eller meget

anvendelige, ikke.

Figur 7. Procentandelen i de tre vækstgrupper, som finder casesamlingen anvendelig

Selvom vurderingen af casesamlingens anvendelighed ikke når helt op på 90 %, er der i både vækstgruppe 1

og vækstgruppe 3 en meget stor andel af deltagerne, som anser casesamlingen for at være enten anvendelig

eller meget anvendelig (henholdsvis 81 % og 74 %). I vækstgruppe 2 er det imidlertid kun halvdelen (50 %),

som mener, at casesamlingen er anvendelig eller meget anvendelig. At under 90 % af virksomhederne

vurderer, at casesamlingen er anvendelig, kan skyldes, at det kan være svært for virksomhederne i ”Nye veje

til vækst” at omsætte inspirationen fra casesamlingen direkte til deres egen virksomhed, fordi de opererer

under helt andre betingelser end de store front runners inden for oplevelsesøkonomien, som typisk har haft

mere tid og flere økonomiske ressourcer til rådighed end de små og mellemstore virksomheder i

vækstgruppeforløbene.

De lokale erhvervsfremmeaktører vurderer, at casesamlingen kan anvendes som inspirationsmateriale til

virksomheder, som er interesseret i oplevelsesbaseret forretningsudvikling, men at små og mellemstore

virksomheder kan have svært ved at omsætte eksemplerne fra de store front runners til deres egen

virksomhed. Derfor er der i løbet af ”Nye veje til vækst” udviklet en ny casesamling, der præsenterer 20

cases fra projektet. Der er tale om forskellige typer virksomheder, som har arbejdet med oplevelsesbaseret



forretningsudvikling på meget forskellige måder, herunder i forskellige led i værdikæden. Den nye

casesamling trykkes i papirudgave og er i efteråret 2010 implementeret som e-bog på ”Nye veje til vækst”s

hjemmeside. I den forbindelse har otte erhvervsfremmeaktører med kendskab til casesamlingen blevet bedt

om at evaluere casesamlingen. Som nedenstående figur viser, vurderer 88 % af erhvervsfremmeaktørerne,

at den nye casesamling er anvendelig eller meget anvendelig for deres rådgivning af virksomheder, der

ønsker at arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Ligeledes vurderer 88 %, at casesamlingen er

anvendelig for virksomheder, der ønsker at arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Figur 8. Hvor anvendelig er den nye casesamling for... (n=8)

Note. Spørgsmålet er stillet med følgende svarkategorier: ”meget anvendelig”, ”anvendelig”, ”hverken/eller”,

”lidt anvendelig”, ”slet ikke anvendelig” og ”ved ikke”, men der tre afrapportede kategorier er de eneste,

respondenterne har svaret, hvorfor de øvrige er udeladt af figuren for at øge overskueligheden.

Casesamlingen vurderes dog at have større anvendelighed for erhvervsfremmeaktørers rådgivning af

virksomheder end for virksomhederne selv. Flere af de adspurgte erhvervsfremmeaktører forklarer dette

med, at det formentlig er få virksomheder, der selv vil få tanken. Fx skriver en af de adspurgte: ”Jeg mener,

at casesamlingen er en øjenåbner for, at alle typer virksomheder kan arbejde med oplevelsesbaseret

forretningsudvikling. Det er imidlertid ikke mange virksomheder, der af sig selv får den tanke, at nu vil de

arbejde med oplevelser. Jeg tror, at de fleste skal skubbes i gang, og at erhvervsservicesystemet er en vigtig

spiller på den bane”.

Generelt mener de adspurgte erhvervsfremmeaktører, at casesamlingen er mere anvendelig end den første

casesamling, fordi den eksemplificerer arbejdet med oplevelsesbaseret forretningsudvikling i almindelige

små og mellemstore virksomheder i forskellige brancher. Det vurderes derfor samlet, at den nye casesamling

i høj grad er anvendelig til at inspirere virksomheder til arbejdet med oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Det illustreres fx i følgende citat: ”Casesamlingen er rigtig god i forhold til at inspiration og det kan både

bruges af erhvervsfremmeaktørerne og virksomheder. Den er især god, fordi den tager fat i ’virksomheden på

nabogrunden’ og ikke de store virksomheder som smv’er føler at de er langt fra”.



På baggrund af projektets forløb og erfaringer er der desuden udviklet en procesmanual, som er en

elektronisk guide til, hvordan virksomheder kommer i gang med oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Målgruppen er både virksomheder, som gerne vil arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling og

erhvervsfremmeaktører, der rådgiver virksomheder om oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Procesmanualen er opbygget i tre trin: 1)Virksomheden - Hvad er dit potentiale? 2) Oplevelse – Hvor er dit

særpræg? Og 3)Implementering – Hvordan kommer du videre? Under hvert trin er en kort beskrivelse af

formålet med det pågældende trin og en række øvelser, der kan hjælpe med at afklare hvor virksomheden

står og inspirere den til at arbejde strategisk med oplevelser i virksomheden. Som det fremgår af

nedenstående figur vurderes procesmanualens anvendelighed for henholdsvis erhvervsfremmeservice’s

rådgivning af virksomheder og for virksomhederne ens af de adspurgte erhvervsfremmeaktører.

Figur 9. Hvor anvendelig er procesmanualen for...(n=8)

Note. Spørgsmålet er stillet med følgende svarkategorier: ”meget anvendelig”, ”anvendelig”, ”hverken/eller”,

”lidt anvendelig”, ”slet ikke anvendelig” og ”ved ikke”, men der tre afrapporterede kategorier er de eneste,

respondenterne har svaret, hvorfor de øvrige er udeladt af figuren for at øge overskueligheden.

Således vurderer 76 % af de adspurgte erhvervsfremmeaktører, at procesmanualen er anvendelig eller

meget anvendelig for virksomheder, der ønsker at arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling og for

erhvervsservice’s rådgivning af virksomheder. Heraf er det 13 %, der vurderer procesmanualen meget

anvendelig. Det betyder at procesmanualen vurderes mindre anvendelig end den nye casesamling (se

ovenfor). En af de positive vurderinger lyder fx: ”Jeg synes værktøjet er blevet rigtig godt, og jeg mener, at

det vil tilføre en hvilken som helst virksomhed værdi at gennemarbejde de forskellige trin. Også selv om det

ikke fører til en oplevelsesstrategi”. Flertallet af de adspurgte erhvervsfremmeaktører mener dog, at

virksomheders anvendelse af procesmanualen skal ske under de lokale erhvervsfremmeaktørers rådgivning

pga. kompleksiteten i at forstå og gribe oplevelsesøkonomien rigtigt an. Det illustreres fx i følgende citat:

”Procesguiden kan bruges som en intro til ’arbejdsværktøjer’. Desuden som et godt værktøj til at danne

struktur over arbejdsprocessen netop som navnet siger en ’procesguide’. Imidlertid mener jeg ikke, at de



fleste virksomheder kan arbejde dybdegående med oplevelsesbaseret forretningsudvikling udelukkende på

baggrund af casesamlingen og procesguiden”.

Der arbejdes på evalueringstidspunktet på at integrere procesmanualen i ”Væksthjulet”, som allerede

anvendes af den lokale og regionale erhvervsservice, hvilket forventes at øge anvendeligheden af

procesmanualen yderligere.

3.2.5 Presse- og markedsføringsstrategi

I dette afsnit vurderes det, hvorvidt der har foreligget en klar, målrettet presse- og markedsføringsstrategi

for projektet, og dernæst beskrives strategiens konkrete indsatser i forhold til medier, målgruppe og timing.

Desuden undersøges det, hvorvidt presse- og markedsføringsstrategien er implementeret i praksis.

Der har foreligget en presse- og markedsføringsstrategi for ”Nye veje til vækst”, som retter sig mod både

skriftlige medier samt web- og tv-mediet. Strategiens indhold fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 1. Oversigt over elementerne i projektets presse- og markedsføringsstrategi

Konkrete tiltag Målgruppe

Pressemeddelelser forud for alle aktiviteter • Almen/bred branding af projektet • potentielle deltagere i de kommende

vækstgruppeforløb

Projektlogo på deltagende virksomheders hjemmesider • Almen/bred branding af projektet

Samlet artikel efter afslutningen af hver vækstgruppe • Vækstgruppernes brancher • lokale og regionale erhvervsfremmeaktører

TV-dækning af vækstgruppe 3 • Almen/bred branding af projektet og de deltagende kommuner

• Væksthuset

Løbende dokumentation af erfaringer • Erhvervsfremmesystemet

Afsluttende evalueringsrapport • Regionalfonden og Væksthus Midt

Afsluttende casesamling • Erhvervsfremmesystemet • Virksomheder, som fremadrettet gerne vil

arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling

Afsluttende procesmanual • Erhvervsfremmesystemet • Virksomheder, som fremadrettet gerne vil

arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling

Som det fremgår af tabellen indebærer pressestrategien for det første, at der forud for alle aktiviteter

udsendes en pressemeddelelse. Disse pressemeddelelser udsendes til en fast medieliste via Skanderborg,

Favrskov og Silkeborg Kommuner og lægges samtidig på projektets hjemmeside. Førsteudkastet til

pressemeddelelserne forfattes af Epinion, hvorefter projektleder kvalitetssikrer og varetager udsendelse.

Formålet med pressemeddelelserne er at brande projektet generelt samt at skabe opmærksomhed om

projektet over for virksomheder, som kunne være potentielle deltagere i projektets vækstgruppeforløb.

Denne del af pressestrategien er implementeret i praksis, og på ”Nye veje til vækst” hjemmeside fremgår



det, at der i forbindelse med aktiviteterne er udsendt i alt 10 pressemeddelelser forud for

projektaktiviteterne.

Dertil kommer yderligere fire pressemeddelelser i forbindelse med projektet. En af disse pressemeddelelser

er udsendt i forbindelse med projektets deltagelse i en international konference i Bruxelles om

oplevelsesøkonomi og to zoomer ind på to konkrete virksomheder og de oplevelsesinnovationer, de har

udviklet i projektet. Endelig er der også udsendt en pressemeddelelse, der annoncerer de bedste

oplevelsesidéer, som blev kåret på afslutningskonferencen i februar 2010. Derudover har virksomheder, der

har deltaget i projektet, udsendt egne pressemeddelelser om deres deltagelse og de resultater, det har

skabt.

Et andet element i strategien er, at de deltagende virksomheder skal have tilbudt at få projektets logo på

deres egen hjemmeside. På den måde kan projektet nå ud til en bred skare, og formålet med denne indsats

er netop at sørge for en almen branding af projektet. Man har fra projektets side ikke været helt konsekvent

med at tilbyde ”Nye veje til væksts” logo til virksomhederne. Flere virksomheder har benyttet sig af

tilbuddet, men der er ikke helt optælling på, hvor mange det drejer sig om.

For det tredje har pressestrategien en målsætning om, at der efter afslutningen af hver vækstgruppe skrives

en samlet artikel om forløbet. Formålet er en branchespecifik branding af projektet, og derfor udsendes en

teaser til vækstgruppedeltagernes egne fagtidsskrifter. Strategien er i den sammenhæng, at teaseren skal

inspirere journalisterne på disse tidsskrifter til at forfatte en artikel om vækstgruppen. Denne del af

pressestrategien er delvist implementeret i praksis. Efter hvert vækstgruppeforløb er der lavet og udsendt en

teaser om vækstgruppen. Mens nogle af historierne er publiceret i dagblade og tidskrifter, er det imidlertid

ikke lykkedes at få journalister fra virksomhedsdeltagernes branchetidsskrifter til at skrive en historie om

projektet på baggrund af presseteaserne. At branchetidsskrifterne ikke har skrevet artikler om

vækstgruppeforløbene, kan skyldes, at presseteaserne ikke har været tilstrækkeligt skarpvinklet på de

konkrete brancher, de søger at fange. I presseteaseren efter vækstgruppe 2 er vinklen eksempelvis på den

aktuelle finanskrise, og at oplevelser kan bruges til at skabe vækst på trods af krisen. Selvom krisevinklen er

relevant i lyset af den samfundsmæssige kontekst, ville en mere branchespecifik vinkel i presseteaseren

sandsynligvis have været mere hensigtsmæssig i forhold til at få historierne trykt i vækstgruppedeltagernes

branchetidsskrifter. I denne sammenhæng kan det have haft betydning, at ansvarsfordelingen i forhold til

presseindsatsen ikke har været fuldstændig klar, idet det af strategien alene fremgår, at Epinion udfærdiger

et første udkast til pressemeddelelser, mens projektlederen kvalitetssikrer og sørger for udsendelsen.

Af pressestrategien fremgår det for det fjerde, at der gøres en indsats for at få TV-dækning af vækstgruppe

3. Konkret skal der ifølge strategien udsendes en teaser til journalister på DR, TV2 og TV2 Østjylland. Ideen

er at få én af kanalerne til at lave en udsendelse i fx Magasinet Penge eller en decideret føljeton i stil med

programmet ”Skolen”, hvor vækstgruppen eller enkelte virksomheder følges gennem alle projektaktiviteter.

Formålet med en sådan indsats vil være en almen og bred branding af projektet, de deltagende kommuner

og Væksthus Midtjylland. Det er imidlertid pt. ikke lykkedes, at få TV-dækning af projektet. Der arbejdes

fortsat herpå.

Udover presseindsatsen indeholder projektets presse- og markedsføringsstrategi også dokumentations- og

formidlingstiltag, hvis primære målgruppe er erhvervsfremmesystemet i de tre kommuner. I den



sammenhæng skal der for det første gennemføres en løbende dokumentation af erfaringer, hvor der

udarbejdes et statusnotat, som sendes til erhvervsfremmeaktørerne efter afslutning af hver vækstgruppe.

Notatet har særlig fokus på de vellykkede og mindre vellykkede tiltag over for de deltagende virksomheder.

Disse statusnotater er udfærdiget og udsendt i overensstemmelse med strategien.

I forhold til dokumentations- og formidlingstiltag skal der ifølge strategien for det andet laves en afsluttende

casesamling med 20 cases, som illustrerer de bedste oplevelsesinnovationer, der er genereret i løbet af de

tre vækstgruppeforløb. Casebeskrivelserne skal have særligt fokus på processen i forhold til hvilke skridt på

vejen, der er taget siden opstarten i projektet og hvilke udfordringer, der er stødt til, og hvordan er de

overkommet. Desuden skal det illustreres og beskrives, hvilken konkret oplevelsesinnovation som

virksomhedens deltagelse i projektet har resulteret i. Denne casesamling er lavet og offentliggøres både i

elektronisk og trykt form i efteråret 2010.

For det tredje indebærer formidlings- og dokumentationstiltagene en afsluttende procesmanual.

Procesmanualen er tænkt som et værktøj, som erhvervsfremmeaktørerne skal kunne bruge til at rådgive

virksomheder, der på egen hånd vil arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Procesmanualen er

en konkret drejebog, som er baseret på alle høstede erfaringer fra vækstgruppeforløbene, og tanken er, at

den skal fungere som en guide ind i oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Procesmanualen er

implementeret på ”Nye veje til vækst”s hjemmeside og er således tilgængelig for virksomheder,

erhvervsfremmeaktører og andre med interesse i oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Endelig indgår nærværende proces- og effektevaluering i projektets dokumentationsstrategi. Evalueringens

primære målgruppe er Regionalfonden samt Væksthus Midt.

På den baggrund må det konkluderes, at der har foreligget en presse- og markedsføringsstrategi, men at

denne med fordel kunne have været mere klar og entydig, særligt i forhold til ansvarsfordelingen mellem de

udførende parter. Generelt er strategien implementeret, men det er endnu ikke lykkes at få TV-dækning af

”Nye veje til vækst”. Projektets formidlingsresultater behandles i afsnit 4.3.

4. RESULTAT- OG EFFEKTEVALUERING

I resultat- og effektevalueringen af projekt ”Nye veje til vækst” behandles dels projektets umiddelbare

resultater (afsnit 4.1) og dels dets mere langsigtede effekter (afsnit 4.2). Begge emner behandles med fokus

på realiserede resultater i de deltagende virksomheder, hos erhvervsfremmeaktørerne og i forhold til

omverdenen. Da udviklingen af yderligere effekter efter projektets afslutning og fastholdelsen af de

resultater og effekter, der kan dokumenteres på nuværende tidspunkt, afhænger af forankringen af den

oplevelsesbaserede forretningsudvikling i både de deltagende virksomheder og i erhvervsfremmesystemet

vil dette også blive behandlet i dette kapitel.

Da projektet har haft et eksplicit formål om formidling af projektets metode og resultater og i den

forbindelse markedsføring af Region Midtjylland og Silkeborg, Skanderborg og Favrskov kommuner forventes



en række resultater og effekter som følge af formidlingsstrategien. Formidling og markedsføring behandles

derfor i afsnit 4.3.

Der skelnes mellem resultater på kort sigt og effekter på længere sigt.

4.1 Resultater på kort sigt

I denne del af resultat- og effektevalueringen behandles projektets umiddelbare resultater. De primære

evalueringsspørgsmål er i denne sammenhæng:

• Hvor mange deltagervirksomheder har genereret oplevelsesinnovationer? Hvor i værdikæden har

aktørerne arbejdet med oplevelsesbaseret forretningsudvikling?

• Hvilke resultater har projektet medført for erhvervsfremmesystemets produkter, ydelser, services?

4.1.1 Udvikling og implementering af oplevelsesinnovationer

I dette afsnit evalueres antallet af oplevelsesinnovationer, som er genereret på baggrund af

vækstgruppeforløbene samt oplevelsesinnovationernes placering i værdikæden.

Succeskriteriet er opfyldt, idet minimum de 29 virksomheder, der har deltaget i vækstgruppeforløbenes

opfølgende survey, har udviklet en idé til oplevelsesbaseret forretningsudvikling, jf. nedenstående figur. I

den opfølgende survey et halvt år efter afslutningen af deres vækstgruppeforløb angiver 28 ud af de 29

virksomheder, der har besvaret evalueringen desuden, at de har realiseret en idé til oplevelsesbaseret

forretningsudvikling.

Succeskriterium:

Der genereres minimum 20 eksempler på oplevelsesinnovationer fx i form af produkt-, markeds-, eller kommunikationsudvikling blandt de deltagende virksomheder



Figur 10. I hvor høj grad har din virksomhed udviklet en idé til oplevelsesbaseret forretningsudvikling

(antal virksomheder)?

Note. I denne figur er svarene angivet som antal virksomheder og ikke som procentandel af virksomheder.

Det skyldes at succeskriteriet er formuleret med antal (20) virksomheder.

Figur 10 viser imidlertid også, at der er forskel på i hvilken grad, virksomhederne angiver at have udviklet en

idé til oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Således angiver 5 virksomheder, at de i meget høj grad har

udviklet en oplevelsesinnovation, mens omkring halvdelen af virksomhederne (14) i høj grad har udviklet en

oplevelse. 5 virksomheder har udviklet en oplevelsesinnovation i nogen grad, mens 5 virksomheder angiver,

at de har udviklet en idé til oplevelsesbaseret forretningsudvikling i ringe grad.

Der er desuden udarbejdet en casesamling, der beskriver 20 konkrete oplevelsesinnovationer fra projektet

inden for forskellige led i værdikæden. Casesamlingen publiceres både i fysisk form og elektronisk i efteråret

2010.

Virksomhederne har arbejdet med oplevelsesinnovationer i forskellige led i værdikæden, som fremgår af

nedenstående figur.

Figur 11. Den oplevelsesøkonomiske værdikæde

Figur 12 nedenfor viser, at cirka halvdelen af deltagervirksomhederne (52 %) har arbejdet med

oplevelsesbaseret forretningsudvikling inden for ’salg og marketing’, som er et af de midterste led i den



oplevelsesøkonomiske værdikæde. Figuren viser ligeledes, at ’salg og marketing’ forekommer hyppigst

uanset virksomhedernes branche, idet alle vækstgrupper har arbejdet mest inden for dette led i

værdikæden. ’Udvikling og produktion’ er det led i værdikæden, som virksomhederne har arbejdet

næstmest med. Figuren viser, at 17 % af virksomhederne samlet set har arbejdet med ’Udvikling og

produktion’. Det fremgår desuden, at virksomhederne i vækstgruppe 1 har arbejdet mere med dette led end

de øvrige vækstgrupper. I vækstgruppe 1 har 23 % arbejdet med ’Udvikling og produktion’, mens det kun er

13 % af virksomhederne i de to andre vækstgrupper. Den højere procentandel i den første vækstgruppe

skyldes sandsynligvis, at det er nemmere og mere nærliggende for produktions- og

fremstillingsvirksomhederne i vækstgruppe 1 at arbejde med dette led. Samlet set har 14 % af

virksomhederne arbejdet med serviceleddet, ligesom 14 % har arbejdet med ’Add-ons’. I disse led af

værdikæden er der ingen bemærkelsesværdige forskelle på tværs af vækstgrupperne. Ingen af de

virksomheder, der har besvaret den afsluttende survey, har arbejdet med en oplevelsesinnovation inden for

’HR, organisation og ledelse’. 3 %, hvilket svarer til en enkelt deltager, har svaret ’andet’.

Figur 12. Inden for hvilken kategori ligger den oplevelsesinnovation, som virksomheden har arbejdet med?

At ’salg og marketing’ har været virksomhedernes primære fokus afspejler sandsynligvis den økonomiske

kontekst. Idet projektet har fundet sted under en finanskrise, har mange af virksomhederne været

økonomisk pressede. At finanskrisen har haft betydning i denne sammenhæng understøttes desuden af de

kvalitative interviews med virksomhederne, hvor flere deltagere angiver, at de på grund af finanskrisen har

haft stort behov for at øge deres salg, og at det har været medvirkende til at flytte fokus væk fra andre

områder såsom udvikling og HR.



Mange af virksomhederne arbejder imidlertid ikke kun med oplevelser inden for et enkelt led i værdikæden.

I den opfølgende evaluering et halvt år efter hvert vækstgruppeforløbs afslutning, er virksomhederne blevet

spurgt, om de har arbejdet videre med oplevelsesbaseret forretningsudvikling inden for andre dele af

værdikæden (herunder reelle tiltag samt tiltag på idéstadiet). Her svarer 28 %, at de ikke har arbejdet videre

med oplevelsesbaseret forretningsudvikling, mens 72 % af virksomhederne svarer, at de har arbejdet videre

med oplevelsesbaseret forretningsudvikling inden for andre led i værdikæden. I figur 13 nedenfor fremgår

det hvilke andre led, som virksomhederne har arbejdet med oplevelsesbaseret forretningsudvikling inden

for. Her ses det, at 31 % af virksomhederne udover deres oprindelige oplevelsesinnovation også arbejder

med oplevelsesbaseret forretningsudvikling inden for salg og markedsføring, 21 % inden for add on, 10 %

arbejder videre inden for hhv. udvikling og produktion samt service, mens 3 % også arbejder med at skabe

oplevelser inden for HR, organisation og ledelse. At arbejdet med oplevelsesbaseret forretningsudvikling for

mange af virksomhederne har udviklet sig til at indbefatte flere led i den oplevelsesøkonomiske værdikæde

kan tyde på, at deltagelsen i ”Nye veje til vækst” på sigt vil være medvirkende til, at virksomhederne flytter

sig højere op i den oplevelsesøkonomiske værdikæde.

Figur 13. Har virksomheden arbejdet videre med oplevelsesbaseret forretningsudvikling inden for

andre dele af værdikæden (herunder både reelle tiltag samt tiltag på idéstadiet)? (n=29)

Note. Oplevelsesinnovationerne inden for andre dele af værdikæden summerer til mere en 100 %,

fordi virksomhederne har haft mulighed for at angive, hvis de har arbejdet videre med oplevelser

inden for flere andre dele af værdikæden.

Det er dog endnu for tidligt at svare på, om projektet generelt flytter virksomhederne højere op i den

oplevelsesøkonomiske værdikæde. Ifølge projektlederen har projektet generelt sået nogle

oplevelsesøkonomiske frø hos virksomhederne, som kan forventes at spire på et senere tidspunkt, så

virksomhederne med tiden vil komme til at arbejde med oplevelsesøkonomisk forretningsniveau i højere led

af værdikæden. På nuværende tidspunkt har enkelte virksomheder dog allerede flyttet sig højere op i



værdikæden. Disse virksomheder har i hele projektforløbet haft en meget holistisk og strategisk tilgang til

arbejdet med oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

4.1.2 Resultater i erhvervsfremmesystemets services

I nærværende afsnit undersøges det, om projektet har ændret ved erhvervsfremmesystemets produkter,

ydelser og services. Der er tale om en selvevaluering, hvor erhvervsfremmeaktørerne vurderer, om

projektet har medført en ændret oplevelse af erhvervsfremme blandt aftagerne.

Jf. afsnit 3.2.4 er der i ”Nye veje til vækst” udviklet to nye redskaber, der med fordel kan anvendes i de lokale

erhvervsfremmeaktørers rådgivning og vejledning af virksomheder, der ønsker at arbejde med

oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Samlet nævner de lokale erhvervsfremmeaktører bl.a. følgende

resultater af ”Nye veje til vækst”:

• En ny værktøjskasse: ”Vi har fået nogle spændende værktøjer, som kan bruge til at sætte

virksomhederne i stand til at arbejde med oplevelsesøkonomi.”

• Inspiration: ”Awareness, omtale og opmærksomhed omkring det her felt som et område, vi kan gå

ud og inspirere virksomhederne med.”

• Gennemslagskraft hos virksomhederne: ”Det er fantastisk at kunne sige, at man har været medejer

af et projekt, hvor 48 virksomheder har gennemført et vækstgruppeforløb, og at langt de fleste af

disse har fået et stort udbytte heraf. Der er ikke noget andet, der virker så godt, som øjen- og

ørenåbner ude hos virksomhederne.”

To af de interviewede lokale erhvervsfremmeaktører vurderer, at deltagelsen i ”Nye veje til vækst” har

ændret i deres egen praksis som erhvervsfremmeaktører. De nævner begge to, at de med deres udbyggede

viden om oplevelsesøkonomi har fået et nyt redskab til rådgivningen af virksomheder. Den ene af disse

aktører påpeger i den sammenhæng, at vedkommende ikke altid rådgiver direkte om oplevelsesbaseret

forretningsudvikling, fordi det nogle gange er bedre blot at inddrage enkelte elementer fra

oplevelsesøkonomien, som kan formidles i mindre akademiske termer. Den anden erhvervsfremmeaktør

påpeger desuden, at projektet har medført andre afledte erhvervsfremmeydelser. Eksempelvis har

erhvervSilkeborg i samarbejde med erhvervsrådene i 7-kommunesamarbejdet startet en vækstgruppe

omkring oplevelsesøkonomi, og Favrskov Erhvervsråd mfl. har fået bevilliget penge fra Center for Kultur og

Oplevelsesøkonomi til et nyt projekt vedrørende oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Projektet har ikke blot været med til at ændre på erhvervsfremmesystemets produkter, ydelser og services.

Data tyder også på, at virksomhederne gennem ”Nye veje til vækst” har fået en stærkere relation til

erhvervsfremmeaktørerne. Dette indikeres af, at 62 % af virksomhederne i den opfølgende evaluering

angiver, at de har haft større udbytte af relationen til erhvervsråd og væksthuse.

En af de interviewede erhvervsfremmeaktører mener imidlertid ikke, at projektet har skabt særlige

resultater for de lokale erhvervsfremmeaktører. Det forklares bl.a. med, at aktøren ikke mener, at han har

lært noget nyt gennem projektet. Vedkommende mener derfor ikke, at projektet har ændret ved

vedkommendes praksis som erhvervsfremmeaktør. Det begrundes med følgende: ”Vi har hele tiden været

opmærksomme på og arbejdet med oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Men det har været godt for



virksomhederne at være med”. Denne erhvervsfremmeaktørs kommentar bør måske ses i lyset af, at

vedkommende grundlæggende mener, at vækstgruppeforløbet burde være kørt af

erhvervsfremmesystemet.

4.2 Effekter og forankring på længere sigt

Denne del af resultat- og effektevalueringen beskæftiger sig med projektets langsigtede resultater og

effekter. I den forbindelse er de primære evalueringsspørgsmål:

• Hvilke effekter oplever virksomhederne seks måneder efter workshopforløbets afslutning?

• Effekter for og forankring i virksomhederne: Har projektdeltagelsen skabt økonomiske resultater på

virksomhedernes bundlinje? Hvor stor en andel af deltagervirksomhederne indikerer, 1) at deres

deltagelse i projektet har skabt længerevarende effekter og 2) at de stadig benytter

oplevelsesbaseret forretningsudvikling?

• Forankring i erhvervsfremmesystemet: Er arbejdet med oplevelsesbaseret forretningsudvikling

forankret i erhvervsfremmesystemet?

Datakilderne til besvarelse af ovenstående evalueringsspørgsmål er den opfølgende survey blandt

deltagervirksomheder, som er gennemført et halvt år efter hvert vækstgruppeforløbs afslutning,

fokusgruppeinterview med styregruppen, kvalitativt interview med projektleder Jeppe Keller samt kvalitative

interviews med erhvervsfremmeaktørerne i de tre involverede kommuner.

4.2.1 Effekter for og forankring i virksomhederne

I nærværende afsnit evalueres de længerevarende effekter i virksomhederne, som ”Nye veje til vækst” har

medført og oplevelsesøkonomiens forankring i virksomhederne. Der fokuseres først på, hvilke effekter

deltagelsen i ”Nye veje til vækst” har skabt for virksomhederne, herunder økonomiske effekter og dernæst

på, hvorvidt den oplevelsesøkonomiske tankegang er forankret i virksomhederne, således at de fortsat gør

brug af oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Der er opstillet nedenstående succeskriterium i forhold til længerevarende effekter i virksomhederne.

Succeskriterium:

Minimum 70 % af de deltagende virksomheder i en opfølgende evaluering, et halvt år efter projektets afslutning, indikerer, at deres deltagelse i projektet har skabt længerevarende effekter



Som figur 15 viser, opfyldes første del af ovenstående succeskriterium til fulde, idet hele 86 % af de

deltagende virksomheder i enten meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad mener, at deres deltagelse i

”Nye veje til vækst” har medført en længerevarende effekt for virksomheden.

Figur 14. Har deltagelsen i ''Nye veje til vækst'' medført en længerevarende effekt for virksomheden? (n=29)

Figur 14 nedenfor viser, at virksomhederne seks måneder efter workshopforløbets afslutning har opnået

effekter på flere områder. 41 % af de deltagende virksomheder har opnået større medarbejdertilfredshed

gennem projektet. 17 % har opnået nye eller øgede eksportmuligheder, 41 % har opnået øget

kundeloyalitet, mens 69 % af de deltagende virksomheder har opnået et stærkere image/brand som resultat

af projektet.



Figur 15. Andelen af virksomheder som har oplevet henholdsvis øget medarbejdertilfredshed, øgede

eksportmuligheder, øget kundeloyalitet, et stærkere image/brand, etablering af konstruktive netværk

med andre virksomheder og opmærksomhed på andre typer udviklingspotentiale (n = 29)

Note. ”Andre typer udviklingspotentiale” er i spørgeskemaet eksemplificeret med ”eksempelvis behov

for tydeligere strategi, behov for bedre kendskab til kundebehov eller lignende”

Ovenstående effekter skal vurderes i forhold til at konceptet er gennemført inden for en snæver tidsramme

og blandt små og mellemstore virksomheder frem for store virksomheder med høj strategisk modenhed.

Desuden skal resultaterne ses i lyset af, at projektet er gennemført under en økonomisk krise, hvor

virksomhederne bruger færre ressourcer på udvikling. I de kvalitative interviews angiver de fleste

virksomhederne ligeledes, at de har oplevet stor effekt af deres deltagelse. Det er i den sammenhæng

interessant, at den generelle erfaringsopsamling i projektet har vist, at selv de virksomheder, som måske

ikke direkte har innoveret og implementeret oplevelser i deres virksomhed alligevel har oplevet et udbytte af

deltagelsen i ”Nye veje til vækst”. Det kan fx skyldes, at de har brugt projektet til at få eksterne konsulenter

til at se på virksomheden udefra, fordi de har fået opmærksomhed på, at hver kunde er unik, og at kundens

oplevelse er væsentlig, hvilket fx kan resultere i bedre forberedelse til kundemøder og derigennem mere

tilfredse kunder eller i det netværk med andre virksomheder, som de har fået gennem ”Nye veje til vækst”.

En særligt vigtig længerevarende effekt for virksomhederne er økonomiske effekter. Af nedenstående figur

fremgår det, at 38 % at virksomhederne i ”Nye veje til vækst” har oplevet positive økonomiske effekter.

Resultatet skal ses i lyset af, at de små og mellemstore virksomheder, som har deltaget i projektet, opererer

under helt andre betingelser end store bannerførende virksomheder med flere ressourcer til rådighed. Dertil

kommer, at deltagerne har besvaret spørgsmålet om positive økonomiske resultater allerede et halvt år

efter vækstgruppeforløbenes afslutning. På daværende tidspunkt var der stor forskel på, hvor langt

virksomhederne var nået i realiseringen af deres oplevelsesinnovation, hvorfor det er forventeligt, at flere

deltagervirksomheder med tiden vil opnå positive økonomiske effekter. Desuden har projektet igangsat en



mere gennemgribende forandrings- og innovationsproces i flere af virksomhederne. Hos disse virksomheder

vil de økonomiske resultater potentielt vokse sig større over tid.

Figur 16. Andelen af virksomheder fordelt på vækstgrupper, der har oplevet positive økonomiske

effekter som følge af ”Nye veje til vækst”

Figur 16 viser desuden, at der også i denne sammenhæng er interne forskelle mellem vækstgrupperne. Hvis

der ses isoleret på vækstgruppe 2 og 3, har halvdelen af virksomhederne oplevet positive økonomiske

effekter ved deltagelsen i projektet, mens det kun er 23 % af virksomhederne i vækstgruppe 1.

Nedenstående figur viser samtidig, at virksomheder, der har arbejdet med oplevelsesbaseret

forretningsudvikling inden for udvikling og produktion i højere grad end de øvrige virksomheder oplever

positive økonomiske effekter som følge af deltagelse i ”Nye veje til vækst” (60 %).



Figur 17. Andelen af virksomheder, der har arbejdet indenfor de forskellige led i værdikæden,

som har oplevet positiv økonomisk vækst som følge af deltagelsen i ”Nye veje til vækst”

Dette er tilsyneladende i modstrid med figur 16, idet vækstgruppe 1 er den vækstgruppe, hvor den største

andel virksomheder har arbejdet med oplevelsesbaseret forretningsudvikling inden for udvikling og

produktion. Vækstgruppe 1 burde jf. figur 17 altså være den vækstgruppe, der i højst grad havde oplevet

positive økonomiske effekter af deltagelsen i ”Nye veje til vækst”. Der kan være flere årsager til disse

modsatrettede resultater. For det første er procentandelene baseret på relativt få besvarelser, hvorfor én

virksomhed kan udgøre en stor procentandel. De 60 % af virksomhederne, der har arbejdet inden for

udvikling og produktion, som angiver at have oplevet positive økonomiske effekter, dækker således over 3

virksomheder, som således ikke behøver at være fra vækstgruppe 1. Denne statistiske usikkerhed betyder, at

figur 16 og 17 skal betragtes som illustrerende tendenser frem for statistisk evidens. For det andet er

virksomheder i industrien, herunder produktions- og fremstillingsvirksomheder (vækstgruppe 1), blandt de

brancher, der har været hårdest og tidligst ramt af den økonomiske krise2. Det kan betyde, at forklaringen

på, at virksomhederne i vækstgruppe 1 har opnået et mindre økonomisk udbytte af deres deltagelse i ”Nye

veje til vækst” end de øvrige to vækstgrupper, snarere er den økonomiske krise end faktorer forårsaget af

”Nye veje til vækst”.

2 Se fx DAMVAD 2010: ”Vækstredegørelse for VÆKSTmidt program 1. januar 2008 – 16. november 2009”, udarbejdet for Væksthus Midtjylland og Aalborg Samarbejdet 2009: ”Temperaturmåling blandt virksomheder i Aalborg Samarbejdet”



Det er afgørende for fortsat at opnå effekter på længere sigt, at det er lykkes ”Nye veje til vækst” at forankre

den oplevelsesbaserede forretningsudvikling i virksomhederne. I den forbindelse er der opstillet

nedenstående succeskriterium.

Ovenstående succeskriterium er mere end opfyldt, idet hele 93 % af deltagerne i projektet, jf. figur 18,

angiver, at de generelt har arbejdet med oplevelsesbaseret forretningsudvikling siden afslutning af

vækstgruppen. Oplevelsesbaseret forretningsudvikling må derfor siges i høj grad at være forankret i

virksomhederne. Desuden fremgår det af figuren, at dette ikke kun gælder, hvis virksomhederne ses samlet,

men også på tværs af vækstgrupper. Således angiver 92 % i vækstgruppe 1, 88 % i vækstgruppe 2 og 100 % i

vækstgruppe 3, at de generelt har arbejdet med oplevelsesbaseret forretningsudvikling siden afslutning af

vækstgruppen.

Figur 18. Procentandelen af virksomheder, som generelt har arbejdet med oplevelsesbaseret

forretningsudvikling siden afslutning af vækstgruppen. Angivet for hver vækstgruppe og samlet

At oplevelsesbaseret forretningsudvikling er forankret i de deltagende virksomheder understøttes af en

opfølgende erfaringsopsamling, hvor deltagervirksomhederne er spurgt til, hvordan ”Nye veje til Vækst” har

bidraget til at ændre den måde, de tænker forretningsudvikling på. Her angiver de virksomheder, der har

Succeskriterium:

Minimum 70 % af de deltagende virksomheder i en opfølgende evaluering, et halvt år efter projektets afslutning, indikerer, at de fortsat gør brug af oplevelsesbaseret forretningsudvikling



besvaret spørgsmålet, generelt, at ”Nye veje til vækst” har været med til at ændre deres måde at tænke

forretningsudvikling på. Dette illustreres af følgende besvarelser:

• ”Jeg har fået et mere bredt syn på forretningsudvikling, og tænker nyt i forhold til hele værdikæden.

Positivt!”

• ”Deltagelsen i Nye veje til Vækst har ændret vores måde at lave forretning på, internt men ikke

mindst hvordan vi omgås vores kunder og hvordan vores kunder vil opleve os … ”

• ”Nye Veje til Vækst har fået ledelsen sammen med medarbejdere til at se tingene i en anden

kontekst, dvs. billedligt. Vi vil have at alle vore medarbejdere er sælgere og tænker i billeder frem for

almindelig ”flip-over”- tankegang. Vi benytter enhver lejlighed til at fokusere på ”billedet”. At

fortælle en historie udefra f.eks. vor visitkort, og dermed få et dialog i gang med kunden / kontakten

uden at det i første omgang drejer sig om Salg/Køb.”

• ”Projektet har været en øjeåbner og har på afgørende vis fået os i gang med at tænke

forretningsudvikling – i et omfang jeg ikke havde regnet med da vi startede – og jeg har deltaget i

meget i de senere år.”

Den stærke forankring af tankegangen omkring oplevelsesbaseret forretningsudvikling og virksomhedernes

angivelse af, at de arbejder videre med oplevelsesbaseret forretningsudvikling efter workshopforløbets

afslutning gør det realistisk at der kan forventes yderligere effekter på længere sigt. Det virker således

plausibelt at de deltagende virksomheder har opnået et kendskab til oplevelsesbaseret forretningsudvikling

som kontinuerligt vil påvirke deres virksomheds udvikling.

4.2.2 Forankring i erhvervsfremmesystemet

I dette afsnit evalueres projektets forankring i erhvervsfremmesystemet. Der fokuseres på, hvorvidt

projektets resultater er implementeret i ordinær praksis i de deltagende kommuner samt på det

samfundsmæssige udbytte af projektet.

Projektlederen vurderer, at projektet har bidraget til, at oplevelsesbaseret forretningsudvikling er kommet

på dagsordenen i de involverede kommuner, og at det gennem projektet er lykkedes at engagere både lokal

og regional erhvervsservice, så de i dag udviser stort engagement i forhold til at fortsætte arbejdet med

oplevelsesøkonomi. Vurderingen understøttes af, at flere af projektets konkrete værktøjer i høj grad er

implementeret i de lokale erhvervsfremmeaktørers ordinære praksis. Eksempelvis udtaler samtlige af de

interviewede erhvervsfremmeaktører, at de bruger den første casesamling i deres arbejde med

erhvervsfremme. Erhvervsfremmeaktørerne forventer ligeledes, at de kommer til at benytte den kommende

casesamling, der indeholder eksempler på oplevelsesinnovationer udviklet i forbindelse med ”Nye veje til

vækst”. En af aktørerne fremhæver i den sammenhæng, at han forventer, at den sidste casesamling vil være

mere nærværende for virksomhederne, fordi den ikke kun omhandler cases fra store virksomheder, og

derfor vil være nemmere for virksomhederne at anvende i det daglige arbejde.

Selvtestværktøjet er imidlertid ikke implementeret i erhvervsrådenes ordinære praksis. Det virker

umiddelbart ikke til, at erhvervsfremmeaktørerne ser dette redskab som en del af deres egen værktøjskasse,



da ingen af dem selv har erfaring med selvtesten. En af erhvervsfremmeaktørerne betegner i stedet

selvtesten som ”en appetitvækker, der kan inspirere virksomhederne til at tage kontakt til en konsulent”.

På trods af at der er variationer i hvor meget de lokale erhvervsfremmeaktører har engageret sig i projektet

og på trods af, at de i varierende grad har taget værktøjerne til sig vurderes det, at projektet og ideen om

oplevelsesbaseret forretningsudvikling er godt forankret i erhvervsfremmesystemet. Der arbejdes fx aktivt

videre med oplevelsesbaseret forretningsudvikling i nye projekter og som en del af den ordinære rådgivning

af virksomhederne. Nogle styregruppemedlemmer havde dog ønsket, at erhvervsfremmesystemet havde

udvist større ejerskab til projektet. Som tidligere nævnt vil ejerskabet måske kunne øges, hvis

erhvervsfremmesystemet også inddrages i udformningen af projektet.

4.3 Formidling og markedsføring

I det følgende evalueres projektets formidlings- og markedsføringsresultater. Fokus er på antallet af

publicerede historier om projektet, og på hvorvidt projektet har bidraget til at brande Region Midtjylland og

de involverede kommuner positivt i forhold til oplevelsesøkonomien.

Presseanalyse

I det følgende ses resultaterne af en analyse af presseomtalen af ”Nye veje til vækst”. Presseanalysen

dækker tidsperioden fra projektstart den 1. marts 2008 til den 1. august 2010, hvilket svarer til et halvt år

efter det sidste vækstgruppeforløb3. Evalueringen af presseomtalen tager udgangspunkt i det opstillede

succeskriterium, der fremgår af boksen nedenfor.

Presseanalysen viser, at der er publiceret i alt 159 historier om ”Nye veje til vækst”. Historierne fordeler sig

på en række forskellige medietyper, herunder både fagblade samt landsdækkende, lokale og regionale

aviser. Dermed er succeskriteriet om, at mindst 10 historier om projektet publiceres i relevante tidsskrifter

og dagblade, opfyldt. I tabellen nedenfor fremgår det, hvordan historierne fordeler sig på de forskellige

medietyper. En udtømmende liste med samtlige publikationer og medier findes desuden i bilag 2.

3 Projektet har fået yderligere presseomtale siden 1. august 2010. Denne kan ses på www.nyevejetilvaekst.dk/?menu_cuu.

Succeskriterium:

Mindst 10 historier om projektet publiceres i relevante tidsskrifter og dagblade.



Tabel 2. Oversigt over antal presseomtaler af "Nye veje til vækst" fordelt på medietyper

Medietype Antal publikationer

Landsdækkende dagblade 10

Regionale dagblade 38

Lokale ugeaviser 19

Fagblade og magasiner 14

Nyhedsbureauer 0

Webkilder 70

Radio 2

TV 0

Øvrige 6

I alt 159

Med 70 artikler er langt de fleste historier publiceret i webkilder. 19 artikler er publiceret i lokale aviser, men

projektet har også opnået mediedækning i både landsdækkende og regionale dagblade, hvor henholdsvis 10

og 38 artikler er trykt. Udover den brede almene dækning, har projektet desuden fået en mere

branchespecifik pressedækning, idet 14 artikler er publiceret i relevante fagblade og tidsskrifter. Eksempelvis

i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, Magasinet for regional udvikling Dialog, Region Midtjylland samt

Erhvervsbladet. Endelig har de regionale nyheder på DR P4 lavet to radioindslag om projektet.

Samlet set har ”Nye veje til vækst” opnået en presseomtale, der er markant større end det opstillede

succeskriterium på ti artikler. Dertil kommer, at artiklerne både omhandler de involverede kommuners

initiativ til og gennemførelse af projektet som helhed og enkelte aktiviteter i projektet, enkeltstående

virksomheders deltagelse og oplevelsesinnovation, oplevelsesbaseret forretningsudvikling som et nyt

fokusområde for erhvervslivet mm. På den baggrund må det konkluderes, at pressestrategiens målsætning

om bred og almen presseomtale i høj grad er lykkes.

Der har også været mere branchespecifik presseomtale, men den fylder ikke så meget, som man kunne have

forestillet sig. Selvom projektet og de deltagende virksomheder er omtalt i mere branchespecifikke medier

og artikler er hovedvægten på projektet og dets indhold, budskab og resultater mere bredt. Desuden er det

pt. ikke lykkedes at få presseomtale på TV. En forbedringsmulighed i forhold til lignende projekter vil derfor

være at intensivere presseindsatsen i forhold til tv-mediet. Det kan eventuelt ske ved en mere opsøgende

kontakt til fx regionale tv-stationer eller ved at arbejde for at skabe pressealliancer med tv-mediet allerede

inden projektopstart. Men det afhænger af, hvad hovedformålet med pressestrategien skal være. I TV-

omtale vil være velegnet til at brande projektet og de involverede kommuner, mens en mere brancherettet

indsats i højere grad ville udbrede kendskabet til oplevelsesbaseret forretningsudvikling til andre

virksomheder, der kunne have glæde af tankerne bag.

Branding af Region Midtjylland og de involverede kommuner

I dette afsnit undersøges det, om ”Nye veje til vækst” har bidraget til at brande Region Midtjylland og de

involverede kommuner som innovative og videnrige i forhold til oplevelsesøkonomien.



”Nye veje til vækst” har udelukkende fået positiv presseomtale. Projektet beskrives generelt som innovativt

og udbytterigt. Eksempelvis beskrives det i flere artikler, at projektet er helt unikt, fordi det er den første af

sin art i Danmark. Desuden levner pressedækningen ikke tvivl om, at der er tale om et ambitiøst og

omfattende projekt. For eksempel skrives det i en artikel i ugebrevet Mandag Morgen4, at projektet er ”…

den hidtil største satsning i Danmark for at hjælpe små og mellemstore virksomheder til at integrere

oplevelser i udviklingen i deres forretning”. Endvidere fremgår det af mange af artiklerne, at projektet ligger

inde med en spændende ny viden om, at virksomheder kan opnå vækst ved at konkurrere på andet end pris

og kvalitet og dermed skabe positiv økonomisk vækst. Eksempelvis beskriver flere artikler, hvordan man via

oplevelsesbaseret forretningsudvikling kan skabe vækst selv i en krisetid.

I forlængelse af ovenstående skal det bemærkes, at det i langt hovedparten af artiklerne nævnes, at Region

Midtjylland og Favrskov, Silkeborg og Skanderborg Kommuner står bag projektet. Pressedækningen af

projektet har dermed i høj grad brandet Region Midtjylland og de involverede kommuner som innovative og

videnrige, fordi det fremgår, at de, som de første i landet, satser på oplevelsesbaseret forretningsudvikling

for små- og mellemstore virksomheder inden for brancher, der normalt ikke forbindes med

oplevelsesøkonomi.

Udover at indholdet af pressedækningen har bidraget positivt til at brande regionen og kommunerne som

videnrige og innovative, så fremgår det desuden af presseanalysen i foregående afsnit, at projektet med 159

artikler har oplevet en massiv pressedækning, hvilket er medvirkende til at skabe et stærkt brand. Artiklerne

om projektet er desuden blevet bragt i mange forskellige medietyper lige fra landsdækkende dagblade til

lokale ugeaviser. Det betyder, at Regionen og kommunerne ikke alene er blevet brandet inden for regions-

og kommunegrænserne, men også på nationalt niveau.

Et andet forhold, der bidrager til slå Region Midtjyllands samt de involverede kommuners navn fast i forhold

til oplevelsesbaseret forretningsudvikling, er, at deres logoer figurerer på forsiden af ”Nye veje til vækst”

hjemmeside, så besøgende nemt bliver opmærksomme på, at de er medejere af projektet. Logoerne

optræder desuden på den første casesamling, der er trykt og udsendt i 500 eksemplarer og derudover er

tilgængelig elektronisk på ”Nye veje til væksts” hjemmeside. Desuden vil den sidste casesamling med

konkrete oplevelsesinnovationer fra vækstgruppeforløbene formentlig yderligere styrke brandingen af

Region Midtjylland og kommunerne som innovative, fordi den dokumenterer, at 20 virksomheder fra

Silkeborg, Skanderborg og Favrskov kommuner, der normalt ikke har beskæftiget sig med oplevelsesbaseret

forretningsudvikling, har fået et konkret udbytte af vækstgruppeforløbene og det igen fremgår tydeligt, at

både kommunerne og regionen er medafsendere, fordi deres logoer også optræder på denne casesamling.

4 MandagMorgen 2009: ”Oplevelser skaber vækst for virksomheder i alle brancher”, 20.11.2009



BILAG 1. EVALUERINGSKONCEPT OG DATAGRUNDLAG

Evalueringskonceptet er bygget op som en kombineret proces- og resultatevaluering:

• Procesevalueringen har fokus på (1) projektets input og fremdrift, samt (2) projektets indhold, indsats og

metode

• Resultatevalueringen har fokus på (1) projektets resultater og effekter på kort sigt, dvs. umiddelbart ved

afslutning af vækstgruppeforløbene, samt (2) projektets resultater og effekter på længere sigt, dvs. 6

måneder efter afslutning

Succeskriterier og mål i såvel proces- som resultatevalueringen følger nøje resultatkontrakten med Region

Midtjylland, de formulerede mål og delmål i projektansøgningen til Regionalfonden, samt en række klassiske

evalueringskriterier af både kvantitativ og kvalitativ karakter. På den måde har evalueringen to formål. For

det første at evaluere, hvorvidt projektet er gennemført som planlagt og opnår de forventede resultater og

effekter samt at identificere og forklare eventuelle afvigelser fra den oprindelige projektplan. For det andet

at uddrage læring af projektet, som er den første af sin art i Danmark.

Evalueringen forholder sig konsekvent til målgrupperne for projekt ”Nye veje til vækst”:

• De deltagende virksomheder

• Erhvervsfremmeaktørerne, de deltagende kommuner og Region Midt

Derudover forholder evalueringen sig til projektets kontekst, herunder hvordan den samfundsøkonomiske

udvikling i perioden kan have påvirket projektets gennemførelse og resultater.

Evalueringen er gennemført løbende, i samme kadence som de tre vækstgruppeforløb og øvrige aktiviteter,

dvs.

• Vækstgruppe 1: oktober 2008 – marts 2009 og opfølgende evaluering oktober 2009

• Vækstgruppe 2: februar 2009 – juni 2009 og opfølgende evaluering februar 2010

• Vækstgruppe 3: august 2009 – januar 2010 og opfølgende evaluering september 2010

• Workshops for erhvervsfremmeaktører: august 2008 – november 2008 og maj 2010

• Afslutningskonference: februar 2010

I tillæg til nærværende evalueringsrapport har alle evalueringsaktiviteter mundet ud i en casesamling med

20 cases fra projektet og en procesguide, som erhvervsfremmeaktører kan anvende direkte i deres

fremtidige rådgivning af virksomheder om oplevelsesbaseret forretningsudvikling.



Datakilderne bag evalueringen er følgende:

(a) De deltagende virksomheder:

• Løbende elektroniske surveys blandt de deltagende virksomheder efter hver workshop samt to

afsluttende surveys vedr. samlet evaluering, tilfredshed og udbytte (umiddelbart efter

projektafslutning samt 6 mdr. senere)

• Interview med ca. 20 udvalgte deltagende virksomheder – med henblik på at kunne udarbejde

casebeskrivelser vedr. særligt gode oplevelsesinnovationer til en afsluttende casesamling

(b) Erhvervsfremmeaktørerne:

• Telefoninterview med udvalgte repræsentanter for erhvervsfremmeaktørerne vedr. samlet

evaluering, tilfredshed og udbytte

• Spørgeskemaundersøgelse blandt ni erhvervsfremmeaktører (otte besvarelser) vedrørende deres

vurdering af de afsluttende redskabers anvendelighed, dvs. den nye casesamling og procesmanualen

(c) Projektleder og styregruppe:

• Interview med projektleder vedr. proces og resultater ved afslutning af det samlede projekt

• Styregruppemedlemmernes selvevaluering i ens evalueringsskemaer

• Fokusgruppeinterview med styregruppen i forbindelse med det afsluttende styregruppemøde

(d) Diverse registreringer:

• Optælling via projektlederens egne registreringer (antal rekrutterede/deltagende virksomheder,

antal udsendte casesamlinger, antal pressemeddelelser)

• Presseanalyse

Presseanalyse:

Presseanalysen tager udgangspunkt i en systematisk presseovervågning, som er foretaget af Silkeborg

Kommune. Denne presseovervågning dækker imidlertid ikke hele den ovennævnte analyseperiode. Derfor er

den suppleret med en søgning i Infomedias database for perioden 1. marts 2008 til 1. august 2010, som er

Danmarks største artikeldatabase og inkluderer både skriftlige og elektroniske medier. Der er lavet to

komplementerende søgninger i infomedia. Der er dels lavet en søgning på ”Nye veje til vækst” og dels en

søgning på følgende ordkombination: ”oplevelsesbaseret forretningsudvikling” ELLER ”oplevelsesøkonomi”

OG ”Silkeborg”. Stikprøvesøgning hvor ”Silkeborg” blev udskiftet med ”Favrskov” eller ”Skanderborg” viste

ikke yderligere resultater. Det skyldes formentlig at ”Nye veje til vækst” ofte fremgår af artiklerne, hvorfor

de allerede er indfanget i den første søgning. Herefter er alle artikler gennemlæst og artikler, der ikke har

relation til ”Nye veje til vækst” er sorteret fra. Søgekriterierne er anvendt, da de forventes at indfange langt

størstedelen af de artikler, der omtaler projektet eller virksomheder, kommuner etc. med relation til

projektet. Det kan dog ikke afvises, at der kan være presseomtale, som ikke er blevet synliggjort med den

valgte søgestrategi, hvorfor resultatet af formidlingsstrategien kan forventes at være endnu bedre end



rapporteret i denne rapport. Dertil kommer, at projektet har fået yderligere presseomtale efter 1. august

2010, som kan ses på www.nyevejetilvaekst.dk/?menu=cuu.



Kvantitative survey

De kvantitative virksomhedssurvey er som ovenfor nævnt gennemført efter hver workshop, samt seks

måneder efter afsluttet workshopforløb. Der har deltaget henholdsvis 15, 15 og 18 virksomheder i de tre

vækstgrupper. Antallet af besvarelser i de gennemført survey fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 3. Oversigt over antal besvarelser i virksomhedssurvey

Workshop 1 Workshop 2 Workshop 3 Workshop 4 Workshop 5 Opfølgende evaluering efter

6 mdr.

Vækstgruppe 1

(15 virksomheder)

12 11 11 11 11 13

Vækstgruppe 2

(15 virksomheder)

10 11 9 7 7 8

Vækstgruppe 3

(18 virksomheder)

20 18 16 10 7 8

I nogle tilfælde er surveyen udsendt til alle deltagere i vækstgruppen og i andre tilfælde kun til én

repræsentant i hver deltagende virksomhed. Det forklarer til dels den store forskel på svarprocenterne.

Generelt er svarprocenterne mellem ca. 40 % og ca. 80 %, hvilket er udmærkede svarprocenter. Da der er

tale om en relativt lille population skal man dog være opmærksom på følgende:

• Tallene skal tolkes med en vis forsigtighed. Fx vil en virksomhed i et datasæt på 8 udgøre hele 12,5

procent. Vi har derfor afrapporteret det samlede antal besvarelser (n) i hver figur i rapporten, så det

er transparent, hvilket grundlag fortolkningen foretages på baggrund af

• Vi har kun lidt viden om hvilke virksomheder, der har valgt ikke at besvare de gennemførte survey,

hvorfor der alene kan konkluderes på de virksomheder, der har valgt at besvare surveyen. Det er

således ikke muligt at sige noget om, om fx vækstgruppe 2 generelt er 100 % tilfredse med det

samlede vækstgruppeforløb, men kun at 100 % af de 8 virksomheder, der har valgt at besvare

surveyen er tilfredse. Dette er generelt for alle spørgeskemaundersøgelser og dermed ikke en

problemstilling isoleret for denne evaluering. Fortolkningen er gjort transparent gennem oplysning

om det samlede n i hver figur

• I alle figurer er svarkategorierne ”i nogen grad”, ”i høj grad” og ”i meget høj grad” slået sammen, når

der fx afrapporteres på hvor tilfredse virksomhederne er eller hvor anvendelig de vurderer fx

casesamlingen. Det skyldes, at alle disse svarkategorier er positive besvarelser, hvor virksomhederne

i forskellig grad har angivet, at de er fx tilfredse med en given aktivitet. I denne evalueringsrapport

har vi valgt at gøre det konsekvent for at skabe mere sammenlignelighed mellem figurerne og



mellem vækstgrupperne. Det betyder, at det i nogle tilfælde kan afvige fra resultaterne i de løbende

statusnotater, da det her er mere varierende hvilke kategorier, man har valgt at slå sammen

Kvalitative interview og fokusgruppeinterview

Alle kvalitative interview og fokusgruppeinterview er gennemført på baggrund af en semistruktureret

interviewguide som sikrer, at interviewet kommer omkring alle væsentlige emner. De kvalitative interview

og fokusgruppeinterview har primært haft som formål at supplere de kvantitative data med nuanceringer,

uddybninger og fortolkninger heraf. Dette har været af særlig væsentlig betydning i kraft af de relativt små

kvantitative datasæt. På den måde bidrager den kvalitative dataindsamling til en validering og kvalificering af

de kvantitative data.



BILAG 2: PRESSEANALYSENS RESULTATER

Landsdækkende dagblade (10 artikler)

• Erhvervsbladet 2010: ”Skanderborg Kommune – sætter ny dagsorden for dansk erhvervsliv”,

03.03.2010

• Børsen 2010: ”Østjyske vindere i innovation”, 10.02.2010

• Børsen 2010: ”Fokus på oplevelsesøkonomi”, 01.02.2010

• Erhvervsbladet 2009: ”Storytelling sælger planter”, 30.04.2009

• Erhvervsbladet 2009: ”Følelser og drømme i produkter”, 30.04.2009

• Erhvervsbladet 2009: ”Vækst via drømme og følelser”, 30.04.2009

• Børsen 2009: ”Udvikling: Virksomheder til eksamen i oplevelser”, 15.01.2009

• Børsen 2008: ”Østjyder vil lære at sælge oplevelser”, 11.11.2008

• Erhvervsbladet 2008: ”Oplevelser: Nye veje til vækst”, 28.08.2008

• Børsen 2008: ”Fokus på oplevelsesøkonomi”, 27.08.2008

Regionale dagblade (38 artikler)

• Midtjyllands Avis 2010: ”Silkeborg kan noget med oplevelsesøkonomi”, 22.06.2010

• Midtjyllands Avis 2010: ”Borgmesteren: Lad os nu se fremad”, 27.04.2010

• Århus Stiftstidende 2010: ”Legeplaneten.dk skal byde på oplevelser”, 23.02.2010

• Midtjyllands Avis 2010: “Hanne Bæk: Mere stolthed til Silkeborg”, 10.02.2010

• Århus Stiftstidende 2010: ”Priser til Favrskov”, 09.02.2010

• Midtjyllands Avis 2010: ”Pris for at vise vej til vækst”, 05.02.2010

• Midtjyllands Avis 2010: ”Fire firmaer fik en ekstra oplevelse”, 05.02.2010

• Midtjyllands Avis 2010: ”Erhvervsaftaler for millioner”, 04.02.2010

• Midtjyllands Avis 2010: ”De bedste ideer til vækst via oplevelser skal kåres”, 03.02.2010

• Århus Stiftstidende 2010: ”Virksomheder får et reality tjek”, 20.01.2010

• Randers Amtsavis 2010: ”Virksomheder får et reality tjek”, 20.01.2010

• Midtjyllands Avis 2010: ”Nye netværk i det lokale erhvervsliv til fremtidsbrug” 20.01.2010

• Midtjyllands Avis 2009: ”Økonomi og oplevelser”, 20.11.2009

• Midtjyllands Avis 2009: ”Mange haveejere står helt på bar bund” 29.08.2009

• Århus Stiftstidende 2009: ”Lokale firmaer går nye veje”, 27.08.2009

• Midtjyllands Avis 2009: ”Uddannelse med oplevelser”, 12.08.2009

• Midtjyllands Avis 2009: ”Silkeborg er spydspids for oplevelsesøkonomi”, 13.05.2009

• Midtjyllands Avis 2009: ”Lokalt vækstprojekt præsenteres i København”, 24.03.2009



• Århus Stiftstidende 2009: ”Gartneri opnår eftertragtet patent”, 15.01.2009

• Århus Stiftstidende 2009: Favrskovs erhvervsliv er til eksamen i dag”, 15.01.2009

• Midtjyllands Avis 2009: ”Virksomheder præsenterer vækst-ideer på Pressalit”, 14.01.2009

• Horsens Folkeblad 2009: ” Varme i laboratoriet”, 14.01.2009

• Midtjyllands Avis 2008: ” Erhvervsudvikling under én hat til april”, 09.12.2008

• Midtjyllands Avis 2008: ”Østjyske erhvervschefer vil forbedre rådgivningen”, 13.11.2008

• Midtjyllands Avis 2008: ”Nye vækstveje for detailforretningerne”, 04.11.2008

• Horsens Folkeblad 2008: ”Oplevelser skaber vækst”, 01.11.2008

• Midtjyllands Avis 2008: ”El-firma vil sætte strøm på visionerne”, 23.10.2008

• Midtjyllands Avis 2008: ”Virksomheder fandt nye veje til vækst”, 23.10.2008

• Horsens Folkeblad 2008: ”Virksomheder skal sælge unikke produkter”, 02.09.2008

• Midtjyllands Avis 2008: “Silkeborg – Centre d’art Industriel?” 25.08.2008

• Midtjyllands Avis 2008: ”Vækstprogram klar til nyt millionprojekt”, 23.08.2008

• Midtjyllands Avis 2008: ” Erhvervschefen: Unik mulighed for udvikling”, 23.08.2008

• Århus Stiftstidende 2008: ”Oplevelser skal give mersalg for erhvervslivet”, 23.08.2008

• Midtjyllands Avis 2008: ”Én på opleveren”, 22.04.2008

• Midtjyllands Avis 2008: ”Kvart million til en god idé”, 05.04.2008

• Midtjyllands Avis 2008: ”Oplevelser skal skabe vækst for lokale virksomheder”, 19.03.2008

• Midtjyllands Avis 2008: ”Millioner til midtjyske virksomheder”, 19.03.2008

• Horsens Folkeblad 2008: ”Virksomheder skal sælge unikke produkter”, 02.09.2008

Lokale ugeaviser (19)

• Lokalavisen Skanderborg 2010: ”Oplevelsesøkonomi - hot or not?”, 09.02.2010

• Favrskov Posten 2010: ”Erhvervsfirmaer fra Favrskov tog halvdelen af priserne”, 09.02.2010

• Favrskov Avisen 2010: ”Prisregn over Favrskov”, 08.02.2010

• Lokalavisen Skanderborg 2009: ”Affaldshåndtering skal være en oplevelse”, 06.10.2009

• Lokalavisen Skanderborg 2009: ”30 år i blomstrende udvikling”, 01.09.2009

• Favrskov Avisen 2009: ”Lokale firmaer går nye veje” 01.09.2009

• Lokalavisen Skanderborg 2009: ”Tættere kundekontakt giver succes i en krisetid”, 18.08.2009

• Lokalavisen Skanderborg 2009: ”Nye veje til vækst for virksomheden”, 18.08.2009

• Favrskov Posten 2009: ”Tættere kontakt til kunderne giver succes i en krisetid”, 21.07.2009

• Favrskov Avisen 2009: ” Nyt fra erhvervsrådet”, 19.05.2009

• Den Lokale Avis (Bryrup/Them) 2009: ”Eksamensdag for nytænkende østjyske virksomheder”,

15.04.2009

• Favrskov Posten 2009: ”Favrskov med i stor innovationskonference”, 31.03.2009

• Favrskov Avisen 2009: “Vækst via oplevelser”, 17.02.2009

• Lokalavisen Skanderborg 2009: ”Virksomheder til eksamen”, 03.02.2009

• Den Lokale Avis (Bryrup/Them) 2008: ” Nye veje til vækst ” 22.10.2008

• Lokalavisen Skanderborg 2008: ”Oplevelser giver vækst for virksomheder”, 09.09.2008

• Favrskov Avisen 2008: ”Oplevelser skal give større salg”, 02.09.2008



• Uge-Bladet Skanderborg 2008: ”Virksomheder skal også sælge oplevelser” 03.09.2008

• Galten Folkeblad 2008: ”45 virksomheder får kommunal vækst-hjælp” 26.08.2008

Fagblade og magasiner (14)

• Nyhedsmagasinet Danske Kommuner 2009: ”En god historie skaber merværdi”, 18.08.2009

• MandagMorgen 2009: ” Fokus på kundeoplevelser vil ændre virksomheden”, 24.11.2009

• MandagMorgen 2009: ”Oplevelser skaber vækst for virksomheder i alle brancher”, 20.11.2009

• ErhvervSilkeborg 2009: ”Her får produkterne en ekstra værdi”, 09.2009

• ErhvervSilkeborg 2009: ”Det kunne jeg ikke have klaret selv”, 09.2009

• ErhvervSilkeborg 2009: ”Ny teknik med ”bevægelige” skilte er en af vejene frem for

skiltevirksomheden Karmark i Silkeborg”, 09.2009

• Dialog, Region Midtjylland 2009: ”God stemning forplanter sig”, #2/09

• Dialog, Region Midtjylland 2009: ”Hvem vil lege med en radiator?”, #2/09

• Dialog, Region Midtjylland 2009: ”Sporskifte for 45 virksomheder”, #2/09

• Erhverv Silkeborg 2009: ”Maskinfabrik viser familien frem”, 06.2009

• Erhvervsbladet 2009: ”Vækst via drømme og følelser”, 30.04.2009

• Erhvervsbladet 2009: ”Følelser og drømme i produkter”, 30.04.2009

• Erhvervsbladet 2009: ”Oplevelser blev bedømt”, 30.04.2009

• ErhvervSilkeborg 2008: ”Balance i regnskabet”, 15.09.2008

Webkilder (70)

• Idag.dk 2010: ”Østjylland sætter oplevelsesøkonomi på EU's dagsorden”, 21.06.2010

• FavrskovKommune.dk 2010: ”Østjylland sætter oplevelsesøkonomi på EU's dagsorden”, 19.06.2010

• SilkeborgKommune.dk 2010: “Østjylland sætter oplevelsesøkonomi på EU's dagsorden”, 18.06.2010

• Dknyt.dk 2010: “Østjylland sætter oplevelsesøkonomi på EU's dagsorden”, 18.06.2010

• SilkeborgKommune.dk 2010: ”Årsberetning 2009 er godkendt”, 26.04.2010

• Strategy-lab.dk 2010: ”Vækst gennem oplevelser”, 04.03.2010

• DR.dk 2010: ”Kreative hoveder skal udnyttes”, 21.02.2010

• TeknikOgViden.dk 2010: ”Meinertz havde den bedste idé til oplevelsesbaseret forretnings-

udvikling”, 17.02.2010

• Idag.dk 2010: ”Meinertz havde den bedste idé til oplevelsesbaseret forretnings-

udvikling”, 15.02.2010

• Metal-Supply.dk 2010: “Meinertz får innovationspris”, 10.02.2010

• Building-Supply.dk 2010: “Meinertz får innovationspris”, 10.02.2010

• SilkeborgKommune.dk 2010: ” Virksomheder vinder på oplevelser”, 08.02.2010

• FavrskovPosten.dk 2010: ”Erhvervsfirmaer fra Favrskov tog halvdelen af priserne”, 08.02.2010

• Lokalavisen.dk (Politikens Lokalaviser): ”Erhvervsfirmaer fra Favrskov tog halvdelen af priserne”,

08.02.2010



• Stiften.dk (Århus Stiftstidende): ”Favrskov-virksomheder hjemtog to ud af fire priser”, 08.02.2010

• Amtsavisen.dk (Randers Amtsavis) 2010: ”Favrskov-virksomheder hjemtog to ud af fire priser”,

08.02.2010

• FavrskovKommune.dk 2010: ”Oplevelsesøkonomi på jysk”, 02.02.10

• Dknyt.dk 2010: ”Midtjylland satser på oplevelsesøkonomi”, 02.02.10

• Byen.nu 2010: ”Kunder hjælper virksomheder”, 21.01.10

• FavrskovKommune.dk 2010: ”Kunder hjælper virksomheder”, 20.01.2010

• Stiften.dk (Århus Stiftstidende) 2010: ”Virksomheder får et reality tjek” 20.01.2010

• Amtsavisen.dk (Randers Amtsavis) 2010: ”Virksomheder får et reality tjek”, 20.01.2010

• SilkeborgKommune.dk 2010: ”Kunder hjælper virksomheder”, 19.01.2010

• Skanderborg. Lokalavisen.dk 2009: ”Oplevelser i forretningen”, 19.10.2009

• Lokalavisen.dk (Politikens Lokalaviser) 2009: ”Oplevelser i forretningen”, 19.10.2009

• Dgo.dk (Det Grønne Område) 2009: ”Oplevelser i forretningen”, 19.10.2009

• BirkeroedAvis.dk 2009: ”Oplevelser i forretningen”, 19.10.2009

• Skanderborg. Lokalavisen.dk 2009: ”Affaldshåndtering skal være en oplevelse”, 07.09.2009

• Dgo.dk (Det Grønne Område) 2009: ”Affaldshåndtering skal være en oplevelse”, 07.09.2009

• BirkeroedAvis.dk 2009: ”Affaldshåndtering skal være en oplevelse”, 07.09.2009

• Skanderborg. Lokalavisen.dk 2009: ”30 års blomstrende udvikling”, 02.09.2009

• Lokalavisen.dk (Politikens Lokalaviser) 2009: ”30 års blomstrende udvikling”, 02.09.2009

• Dgo.dk (DetGrønne Område) 2009: ”30 års blomstrende udvikling”, 02.09.2009

• BirkeroedAvis.dk 2009: ”30 års blomstrende udvikling”, 02.09.2009

• FavrskovKommune.dk 2009: ”Affaldshåndtering og butiksruder skal være en oplevelse”, 23.08.2009

• Skanderborg. Lokalavisen.dk 2009: ”Tættere kundekontakt giver succes i en krisetid”, 21.07.2009

• Lokalavisen.dk (Politikens Lokalaviser) 2009: ”Tættere kundekontakt giver succes i en

krisetid”, 21.07.2009

• Dgo.dk (Det Grønne Område) 2009: ”Tættere kundekontakt giver succes i en krisetid”, 21.07.2009

• BirkeroedAvis.dk 2009: ”Tættere kundekontakt giver succes i en krisetid”, 21.07.2009

• FavrskovPosten.dk 2009: ”Tættere kontakt til kunderne giver succes i en krisetid”, 08.07.2009

• Lokalavisen.dk (Politikens Lokalaviser) 2009: ”Tættere kontakt til kunderne giver succes i en

krisetid”, 08.07.2009

• Dgo.dk (Det Grønne Område) 2009: ”Tættere kontakt til kunderne giver succes i en

krisetid”, 08.07.2009

• SilkeborgKommune.dk 2009: ” Tættere kundekontakt gi'r succes i en krisetid”, 07.07.2009

• BirkeroedAvis.dk 2009: ”Tættere kontakt til kunderne giver succes i en krisetid”, 08.07.2009

• ErhvervsBladet.dk 2009: ”Følelser og drømme skal ned i produkter”, 30.04.2009

• ErhvervsBladet.dk 2009: ”Storytelling sælger planter”, 30.04.2009

• SilkeborgKommune.dk 2009: ”Eksamensdag for nytænkende og innovative østjyske

virksomheder”, 14.04.2009

• FavrskovPosten.dk 2009: ”Favrskov deltager i dag i innovations-konference”, 24.03.2009

• Lokalavisen.dk (Politikens Lokalaviser) 2009: ”Favrskov deltager i dag i innovations-konference”,

24.03.2009



• Dgo.dk (Det Grønne Område) 2009: ”Favrskov deltager i dag i innovations-konference”, 24.03.2009

• BirkeroedAvis.dk 2009: ”Favrskov deltager i dag i innovations-konference”, 24.03.2009

• FavrskovKommune.dk 2009: ”Østjysk projekt på landsdækkende

innovationskonference”, 23.03.2009

• SilkeborgKommune.dk 2009: ”Storytelling og ægte engagement skaber resultater - også i krisetider”,

12.03.2009

• Strategy-lab.dk 2009: ”Hvad har radiatorer med oplevelsesøkonomi at gøre?”, 17.02.2009

• Dgo.dk (Det Grønne Område) 2009: ”Virksomheder til eksamen”, 03.02.2009

• BirkeroedAvis.dk 2009: ”Virksomheder til eksamen”, 03.02.2009

• DR.dk (P4 Østjylland) 2009: Virksomheder vil af med krisestemningen”, 02.02.2009

• FavrskovKommune.dk 2009: ”Vejen ud af krisen: Vækst via oplevelser”, 31.01.2009

• SilkeborgKommune.dk 2009: ”Vejen ud af krisen: Vækst via oplevelser”, 30.01.2009

• Byggeriet.dk 2009: ”Nye ideer skal skabe vækst”, 14.01.2009

• Stiften.dk (Århus Stiftstidende) 2009: ”X Faktor for erhvervslivet”, 14.01.2009

• Amtsavisen.dk (Randers Amtsavis): ”X Faktor for erhvervslivet”, 14.01.2009

• Ue.dk (UgensErhverv) 2009: ”Nye ideer skal skabe vækst” 14.01.2009

• FavrskovKommune.dk 2009: ”Virksomheder til eksamen”, 14.01.2009

• SilkeborgKommune.dk 2009: ”Virksomheder til eksamen”, 13.01.2009

• Erhvervsbladet.dk 2008: “Erhvervsbladet.dk”, 28.08.2008

• Erhvervsbladet.dk 2008: “Produkter skal proppes med oplevelser”, 27.08.2008

• Skanderborg.lokalavisen.dk 2008: ”Oplevelser giver vækst for virksomheder”, 26.08.2008

• Stiften.dk 2008: Oplevelser skal give mersalg for erhvervslivet”, 23.08.2008

• Amtsavisen.dk (Randers Amtsavis) 2008: ”Oplevelser skal give mersalg for erhvervslivet”, 23.08.2008

Radio (2)

• Regionale Nyheder/DR P4 2008: ”Østjyske virksomheder vil skabe oplevelser” 21.10.2008

• Regionale Nyheder/DR P4 2008: ”Oplevelsesøkonomi skal udvikle virksomheder” 22.08.2008

Øvrige (6)

• Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi 2010: ”Case: MEINERTZ’ Radlab”, 19.05.10

• Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi 2010: ”Oplevelsesbaseret forretningsudvikling der virker”,

17.02.10

• Reg:lab 2008: ”Fokusanalyse: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling”

• Reg:lab 2008: ”Cases: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling”

• Kursuscentret Silkeborg Handelsskole 2009: ”Oplevelsesbaseret forretningsudvikling”, 2009



• Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008, 28.08.20085

5 Linket til denne publikation på ”Nye veje til vækst”s hjemmeside er beskadiget, hvorfor det ikke har været muligt at angive publikationens titel.

Documents

Evalueringsrapport - Veje til vaekst