1

Evalueringsrapport

Evaluering af pilotprojekt

”Trivsel 2009”

udført af C:NTACT

17/8 – 4/9 2009

Oktober 2009

Rapporten er udarbejdet af konsulent, stud. Mag. i teatervidenskab og performance, Anne David Koue, og er baseret på observationer, videomateriale og interviews.

2

Indhold

Indhold ............................................................................................................................................................... 2

Projektets formål ............................................................................................................................................... 3

Metode .............................................................................................................................................................. 4

Om C:NTACT .................................................................................................................................................. 4

Om AKT og relationsorienteret pædagogik ................................................................................................... 5

Den personlige og den kollektive fortælling i fokus ...................................................................................... 5

Beskrivelse af pilotprojektet .............................................................................................................................. 6

Resultater .......................................................................................................................................................... 7

Respons fra deltagende elever ...................................................................................................................... 7

Respons fra deltagende lærerteams ............................................................................................................. 9

Projektet udviklingsområder og forbedringspunkter ...................................................................................... 11

Projektbeskrivelse: ...................................................................................................................................... 11

Forlæring i teamet: ...................................................................................................................................... 12

Lærernes deltagelse: ................................................................................................................................... 12

Rolledefinering: ........................................................................................................................................... 12

Refleksion: ................................................................................................................................................... 12

Afslutning og vurdering ................................................................................................................................... 13

3

Dette er en ekstern evaluering af pilotprojektet ”Trivsel 2009”, som forløb over en 3-ugers periode i august og september 2009. Pilotprojektet var et samarbejde mellem C:NTACT, og to 7. klasser på skolen på Nyelandsvej i Frederiksberg Kommune.

Pilotprojektet er en afprøvning af nye tanker og fornyelse af allerede eksisterende koncepter. Det innovative element i dette projekt er at forene C:NTACTs mangeårige arbejde med den personlige historie, teaterprocesser og interkulturel forståelse med refleksionsprocesserne fra AKT-området (Adfærd, Kontakt og Trivsel), der allerede hører hjemme indenfor folkeskole-området. Projektet tror på og ønsker at afprøve, om filosofien og samtalemetoderne fra AKT-området kan være en analyserende og forstærkende faktor i C:NTACTs arbejde med elevernes personlige historier, sådan at forandringen i klassekulturen fastholdes efter projektets afslutning. På denne måde forsøges der i dette projekt at angribe problemet med mobning og dårlig trivsel fra to forskellige vinkler, en følelsesmæssig og en kognitiv, ud fra en tro på, at de to metoder sammen kan forstærke hinanden og få et endnu bedre resultat hvad angår kulturændringer, større forståelse og bedre trivsel i en klasse, end hvis de stod alene. Rapporten er udarbejdet af konsulent, stud. Mag. I teatervidenskab og performance, Anne David Koue, og er baseret på observationer, videomateriale og interviews.

Projektets formål

Idéen bag Pilotprojektet ”Trivsel 2009” opstod, da skoleinspektøren på Skolen på Nyelandsvej Peter René Christensen søgte råd og idéer til at komme mobning på skolen til livs. Helt konkret havde skolen problemer med dårlig trivsel, intriger og drillerier i tre 6. klasser. Da skolen skulle sammenlægge de tre 6. klasser til to klasser i skoleåret 09/10, valgte man at blande eleverne og lave to helt nye klasser. C:NTACT indgik et samarbejde med en AKT-konsulent, og som team henvendte de sig på skolen med et konkret bud på et trivselsprojekt til de to klasser. C:NTACT og AKT-konsulenten så en oplagt mulighed for et samarbejde mellem deres to metoder for på den måde at kunne bidrage positivt til at få skabt bedre trivsel, større forståelse og fællesskab blandt eleverne.

Projektet havde følgende målsætninger og succeskriterier:

At eleverne oplever en øget følelse af fællesskab i klassen, og at de synes, det er rart at komme i skole

At eleverne lærer hinanden bedre at kende og på den måde får en større forståelse for hinanden

At eleverne bliver bedre til at sætte ord på det, de tænker og føler, og at de oplever en tryghed ved at gøre det i klassen

At eleverne bliver bedre til at lytte til hinanden

At lærerne føler sig som en del af projektet, og at de erhverver sig redskaber til at fortsætte arbejdet med trivsel i klassen også efter projektets slutning

4

Formålet er gennem arbejdet med de personlige historier at få elever og lærere til at reflektere over den eksisterende klassekultur, og på hvordan denne kultur kan forandres til noget bedre.

Eksperimentet i pilotprojektet bestod altså for C:NTACT i at prøve at undersøge, hvordan C:NTACTs egen kendte metode med fokus på den æstetiske og følelsesmæssige bearbejdning kunne kobles med en mere psykologisk tilgang for på den måde at kunne ændre en kultur i en klasse.

Projektet er således et bidrag til folkeskolens arbejde med de fælles spilleregler, der knytter sig til den sociale årsplan.

Metode

Nedenfor beskrives C:NTACTs og AKTs metoder kort hver for sig, og herefter hvordan de fungerede sammen i praksis. Om C:NTACT

C:NTACT er en fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret. C:NTACT arbejder med igennem kunstneriske og kreative processer at udstyre unge mennesker med redskaber til at fortælle deres egne historier og tilbyder på den måde en platform, hvorfra de bliver hørt. Dialog og historiefortælling, hvor man lader unge på tværs af kulturelle, sociale og religiøse skel mødes, er centralt i dette arbejde. Organisationen består af afdelingerne: Scene, Medie, Uddannelse og Skriveskole + den mobile teatergruppe C:NTACT Taskforce, der rykker ud i ind- og udland og spiller teater med interkulturel dialog, integration og uddannelse som fokus.

”C:NTACT udvikler og tilbyder redskaber til at formidle vores personlige historier, så vi sammen kan afspejle, definere og reflektere over verden omkring os. (…) C:NTACT fremmer forståelsen mellem mennesker ved at bringe dem sammen om et fælles projekt, en fælles ide og et fælles mål.”1

Pilotprojektet ”Trivsel 2009” har altså rødder tilbage fra hele integrationstanken, og styrken i C:NTACTs metode ligger i, at arbejdet med den personlige historie giver deltagerne muligheden for at få en følelsesmæssig forståelse af deres egen historie og blive klogere på sig selv, samtidig med at også publikum, eller dem som lytter til historien, har mulighed for at lære noget om et andet menneske. Hvis der, som i dette trivselsprojekt, arbejdes med en klasse, vil det altså give eleverne en mulighed for at se tingene fra deres klassekammeraters perspektiv, som på den måde kan give anledning til snakke med fokus på bedre trivsel og fællesskab i en klasse.

1C:NTACTS Visionsfolder 2009: http://cid-0cee446aeda95d2f.skydrive.live.com/self.aspx/Blandet/

CONTACT%20Visionsbog%202009/Visionsfolder%20endelig.pdf

5

Det nye i dette projekt, og som adskiller sig fra C:NTACTs øvrige arbejde, er at her udvider man arbejdet med de personlige historier med de refleksionsprocesser og samtaleteknikker, som findes indenfor AKT-området.

Om AKT og relationsorienteret pædagogik

AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel, og funktionen som AKT-lærer er et relativt nyt fænomen i skoleverdenen. AKT har overordnet fokus på ting som opførsel, måder at omgås andre på, måder hvorpå vi er sammen og på trivsel relateret til skolelivet generelt. Det er altså en AKT-lærers eller AKT-konsulents opgave at søge at skabe udviklingsfremmende initiativer på tværs af sociale, faglige og undervisningsmæssige sammenhænge i fx en klasse med problemer. AKT-tænkningen i dette projekt arbejder ud fra det nye perspektiv, man kunne kalde en relationsorienteret pædagogik, og som nogen har kaldt et paradigmeskift indenfor forskningen af mobning og dårlig trivsel. Den relationsorienterede pædagogik betyder i praksis, at man i situationer i fx en klasse med problemer, koncentrerer sig om relationen frem for individet, når problemer med dårlig trivsel og mobning skal løses. Den relationsorienterede pædagogik bygger på en forståelse af, at alting hænger sammen – som maskerne i en trøje – og at vi mennesker ikke udvikler os alene men ved at være sammen. Hvis der er problemer i en klasse, vil man altså ikke kun arbejde med enkelte elever som årsag til problemet, men i stedet med den kultur, som tillader den dårlige trivsel og stille spørgsmål som: Hvad er det for en kultur? Hvordan agerer eleverne og lærerne i den kultur? Pointen er altså, at hvis man vil skabe forandringer, skal man arbejde med hele klassen frem for én eller få elever.

Den personlige og den kollektive fortælling i fokus

Som tidligere nævnt er det innovative element i dette projekt at forene C:NTACTs metode og teaterarbejde med refleksionsprocesserne fra AKT-konceptet. Der er fokus på den måde vi er sammen på, med udgangspunkt i de historier vi bringer i spil som individer og i fællesskab. Projektet sætter det narrative i fokus, og understreger det synspunkt, at vi som mennesker oplever og erfarer vores liv gennem de fortællinger, vi fortæller om det. Spørgsmål som ”hvilke fortællinger vælger vi at fortælle?” og ”hvordan italesætter vi os selv og hinanden?” er således centrale spørgsmål at beskæftige sig med. Det at der arbejdes med at dramatisere elevernes personlige historier, betyder ikke at det æstetiske udtryk har første prioritet, men derimod at de æstetiske processer anvendes som pædagogiske redskaber i arbejdet med konstruktionen af den gode fortælling. Refleksionsprocesserne kommer til udtryk over flere omgange, dels ved arbejdet med den ”gode fortælling”, som netop er udviklet af elevernes erfaringer med deres foregående fremvisninger. Ved at gense visningerne på video, og netop reflektere over indhold og kontekst, kommer der nye vinkler på udformningen af den gode historie i de respektive klasser. Derudover er der også fokus på at sætte refleksionsprocesser i gang hos de gældende lærerteams, idet de, som før nævnt, også

6

er en del af klassens fællesskab, og dermed klassens historie. Derfor er der afsat tid i projektet, hvor AKT-læreren skal have separate sessions med de respektive lærerteams. I refleksionerne benyttes flere AKT-redskaber, hvoraf ”Se, Mærke, Tale og Lytte”-modellen kan nævnes. Tænkningen bag denne model bygger på et ønske om, at den enkelte selv lærer at kende forskel på, hvad der er rigtigt og forkert eller ondt og godt i en given situation. Der arbejdes således med begreberne moral og etik i refleksions- og samtaleprocesserne med eleverne. Med udgangspunkt i C:NTACTs metode sættes der fokus på elevernes egne personlige fortællinger fra deres hverdag i skolen, og de skolefællesskaber de er en del af. Der arbejdes ligeledes mod at definere den gode fortælling for den enkelte klasse, således at hver klasse, ved projektets slutning, får udviklet deres egen fortælling om klassen som helhed; ”Sådan her er 7.B” og ”sådan her vil vi gerne have det med hinanden”.

Projekt ”Trivsel 2009” har fokus på at sætte processer i gang, og forsøger således at skabe bevidsthed omkring den kultur, der hersker i klasserne – en kultur som i disse klasser var fyldt med intriger og bagtalelse, og hvor nogen følte sig udenfor. Det er en vigtig pointe i projektet, at kultur forstås som noget subjektivt, som der ikke findes en sandhed på. Derfor blev der også via teaterarbejdet med de personlige historier arbejdet med at skabe bevidsthed hos elever og lærere omkring de forskellige opfattelser, der florererede i klassen. På den måde kunne klassen i fællesskab søge at finde den bedste fællesnævner for alle i klassen. ”Hvis man kan skabe en bevidsthed omkring valg af fortællingen og faktisk også være fælles om den fortælling, så får man skabt et godt udgangspunkt for en sund kultur, hvor man kan snakke om god trivsel og undgå grov mobning” (Ina Rathmann, AKT-lærer på projektet)

Beskrivelse af pilotprojektet

Pilotprojektet var inddelt i 4 faser, hvoraf de 3 foregik over 3 uger og den sidste, evalueringen, forløb over yderligere en måned. I forløbet deltog 45 elever og 4 lærere.

1) Indledende fase

1:Taskforce-forestilling (1 time). C:NTACTs mobile teatertrup TASKFORCE optrådte for eleverne. Det var altså unge, som var lidt ældre end dem selv, som fortalte historier fra deres eget liv. Forestillingen havde det formål at fungere som ”icebreaker” og give eleverne en følelsesmæssig oplevelse og at give dem blod på tanden og modet til selv at skulle arbejde med deres personlige historier.

2: Lærer workshop (4 timer). Lærerworkshoppen havde det formål at få startet en refleksion hos lærerne ved at gennemgå den samme proces, som deres elever efterfølgende skulle igennem. Workshoppen handlede bl.a. om lærernes egen trivsel på arbejdspladsen i forhold til ledelse og kollegaer.

7

2) Konfrontationsfase

Personlige fortællinger ud fra C:NTACTs metode og refleksioner ud fra AKT-metoden.

Der arbejdes i 3 dage af 4 skoletimer med hver klasse. Instruktøren Remi Lewerissa og 2 unge medlemmer af C:NTACTs etablerede teatertrup Taskforce, arbejdede med eleverne på gulvet under temaerne ”gode skolehistorier”, ”dårlige skolehistorier” og ”fællesskab”. I praksis foregik det således, at eleverne først arbejdede med at fortælle deres egne historier via interviews, samtaler i plenum og i mindre grupper. Herefter blev historierne iscenesat, og grupperne lavede små visninger for hinanden under de forskellige temaer, som blev optaget på video. Imellem disse sessioner fik AKT-konsulenten klassen til i plenum at reflektere over historierne og de temaer, som opstod undervejs, bl.a. ved at gense de små videoklip fra visningerne.

3) Efter-refleksion med lærerne

Der var afsat tid til at få skabt et rum for en times refleksion i de to lærerteams. Der var beregnet 2 samtaler pr. lærerteam. Grundet misforståelser og af praktiske årsager blev der kun gennemført én lærer-refleksion pr. lærerteam.

4) Evalueringsfase

Efter endt proces blev der foretaget en umiddelbar evaluering med elever og lærere. Efter en måned vendte C:NTACT ligeledes tilbage til skolen for at lave en opfølgende evaluering med de to klasser for at se, hvordan projektet havde påvirket trivslen og fællesskabet i klassen på længere sigt, og om eventuelle forandringer kunne fastholdes.

Resultater

Succeskriteriet for projektet har været om der er sket en forskel hos elever og lærere, efter mødet med deres egne historier i en dramatiseret form og refleksionen over fællesskabet i klassen.

Om koblingen mellem teatrets følelsesmæssige bearbejdning og AKT-metodens kognitive refleksion er lykkedes, må afhænge af deltagernes respons, derfor indeholder rapporten dokumentation af både elevernes, lærernes og C:NTACT gruppens holdninger.

Respons fra deltagende elever

Evalueringerne fra eleverne tyder på, at projektets formål, i forhold til at skabe større forståelse for hinanden og fællesskabet i klassen, i mange henseender er lykkedes. Deres respons kredser især omkring sociale kompetencer, empati og fortrolighed, og arbejdet med de personlige historier, hvilket vil blive uddybet nedenfor.

Elevernes arbejde med hinandens personlige skolehistorier er forbundet med udvikling af deltagernes sociale kompetencer. En af eleverne siger eksempelvis:

8

”Jamen efter vi har lavet skuespil sammen, så er der ikke nogen, der er generte, og de fleste snakker med de fleste” (elev, 7.A)

Ligeledes kan der i evalueringerne spores en øget følelse af fællesskab samt at de unge øger deres samarbejdsevner, hvilket understøttes af udtalelser fra nogle af eleverne. F.eks.:

”Jeg synes at det er blevet min klasse, altså at det ikke er tre klasser” (elev, 7.A)

”Altså jeg tror, vi var jo tre klasser, der blev slået sammen ik, og vi kendte måske ikke hinanden så godt, nu kender vi hinanden meget bedre” (elev, 7.A)

”Jeg synes, at jeg kender de andre mere, fordi vi har arbejdet sammen” (elev, 7.A)

”Jeg synes i hvert fald vi har fået et meget meget bedre sammenhold” (elev, 7.B)

Det fremgår relativt tydeligt af datamaterialet, at de unge udvikler deres kommunikation med hinanden under arbejdet med deres historier. Arbejdet med at fortælle og iscenesætte de personlige historier og oplevelser har klart medvirket til, at de unge tager stilling til hinanden på en ny måde og oplever et større kendskab til hinanden. Dette ses bl.a. i disse elevers udtalelser:

”Altså man lærer nogen personer bedre at kende, når man hører dem fortælle deres historie. Og så synes jeg faktisk også, det var spændende at se, hvordan det blev spillet. På den måde forstod man, hvordan det rigtigt var og føltes for personen” (elev, 7.B)

Særligt elevernes empati, evnen til at sætte sig ind i en andens persons livsverden, styrkes i arbejdet med de personlige historier:

”Jeg synes også at det der med at, når man ser folks historier, så giver det også mulighed for at se hvordan de har haft det tidligere” (elev, 7.B)

I evalueringen af eleverne var der fokus på at få efterspurgt erfaringerne med at arbejde med de personlige historier. Der var stor enighed blandt eleverne om at de ikke havde følt C:NTACT gruppen som fremmede, men at de fuldt ud havde accepteret dem som en del af projektet. Ligeledes udtrykte eleverne begejstring for at arbejde med egne erfaringer, som disse udtalelser viser:

”Det har også været meget sjovt, det der med at man skulle spille sine egne erfaringer, de første par dage der, det har været meget spændende” (elev, 7.B)

”Jamen jeg synes, at det var meget sjovt, især også fordi at den allerførste dag, der hvor vi så Taskforce spille skuespil, det gav mig bare inspiration eller sådan” (elev, 7.A)

Flere af eleverne udtrykte tilfredshed med at de personlige historier blev omdannet til sceniske visninger, hvorved en del af indholdet blev justeret derefter. Derved gøres de svære historier mere tilgængelige, idet historien ikke bliver en privat historie, men omsat til et tilgængeligt udtryk. En elev nævner fordelen ved at kunne distancere sig fra sin egen historie:

9

”Jeg synes det [dramatiseringen af de personlige historier] har været godt, fordi at nogen af de skuespil jeg har været med i, det var i hvert fald sådan nogen, hvor der både var lidt fra min historie og så måske lidt fra en af de andres, og så hvis det nu var at man ikke havde lyst til at fortælle den, så kunne man alligevel godt, fordi det var ikke helt det samme” (elev, 7.A)

Opsummerende må der konkluderes at eleverne havde en positiv proces, hvor de blev mere bevidste om hinanden, og hvordan de har indflydelse på hinandens historier og på den måde ”klassens historie” og klassens fællesskab generelt. De forstår hinanden på en ny måde, fordi de har fortalt deres historie, og de har fået vendt nogle emner både følelsesmæssigt og kognitivt, som man måske ikke har tid til i en almindelig skoledag.

Respons fra deltagende lærerteams

Der er forskellige opfattelser i de to lærerteams om, hvor meget klasserne har rykket sig i forhold til bedre trivsel.

Det var kun den ene klasse, 7.a, der havde arbejdet videre med tankerne i det daglige skolearbejde i perioden mellem afsluttet projekt og opfølgende evaluering.

En lærer fra 7.b siger følgende om grunden til ikke at arbejde videre med tankerne fra trivselsforløbet:

"Vi har faktisk ikke arbejdet videre med historierne og oplægget fra trivselsforløbet. Men i vores klasse er der altså heller ikke nogen konflikter. De to klasser, som er kommet ud af denne her sammenlægning, er to vidt forskellige klasser, må man sige. De har en anden form for energi i vores klasse, på godt og ondt. Men de har faktisk ingen konflikter med hinanden i b-klassen" (lærer, 7.B)

Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at det netop er lærerteamet, der har arbejdet videre med projektet, som også er dem, der oplever at klassen har gennemgået en forandringsproces.

En af lærerne fra den klasse, som har arbejdet videre med tankerne fra projektet, efter at projektet var færdigt, siger bl.a. følgende:

”Efter at I har været her, har vi i klassen indført en ”klasse-time” 1 time om ugen, hvor vi snakker om, hvordan det går i klassen. Her får eleverne lov til at sætte ord på deres tanker og følelser i forhold til gode og dårlige oplevelser i løbet af ugen. Her bruger vi også den fælles-historie om klassen, som blev lavet under C:NTACT-forløbet. Så kan jeg sige til eleverne; ”hey, hvordan var det nu vores fortælling var? Hvad var det, vi skulle huske på? Og hvordan bliver vi ved med at huske det?” (lærer, 7.A)

Lærernes udtalelser omkring det videre arbejde med trivsel i klasserne peger på en yderst vigtig pointe, som handler om det, vi kunne kalde en lærers definitionsmagt. Lærerne i b-klassen har ikke arbejdet videre med projektets tanker, fordi der, som de siger, ganske enkelt nærmest ikke findes konflikter i 7.b. C:NTACTs arbejde og evalueringer med eleverne fra 7.b tegner derimod et helt andet billede. Eleverne gav nemlig udtryk for, både i teaterarbejdet og i refleksionerne, at der fandtes mange konflikter, store som små, i deres klasse også. Det peger tilbage på det tidligere

10

skitserede kultursyn og tænkningen omkring trivsel og mobning, som C:NTACT lægger sig op af og arbejder ud fra, nemlig at læreren også er en del af den kultur, som skabes i en klasse.

Begge lærerteams er enige i at klasserne fik fortalt den gode historie. En af lærerne udtaler sig herom:

”De fik fortalt den gode historie, altså noget om at de er en klasse, som skal være sammen, og at det skal være en god klasse. Den historie fik de fortalt. Og det har de jo i hvert fald, altså det siger de jo stadig til hinanden, og de er enige om, at det er en god klasse. Og det er jo det vigtige i det, altså de er enige om, at der var meget lort sidste år, men det er meget bedre i år, de synes nu, at de går i en god klasse nu” (lærer, 7.A)

I forhold til at projektet for en stor del handler om at sætte processer i gang, så virker det som om, at deltagerne først har set sammenhængen i sidste del af processen. F.eks. nævner en af lærerne i følgende udtalelser, at hun først så målet i den sidste uge af forløbet:

”De første to-tre uger kunne jeg ikke finde hoved og hale i det, jeg kunne simpelthen ikke se målet, jeg kunne ikke se meningen, jeg kunne ikke finde ud af, hvad er det her, men da vi så nåede til den sidste uge, så var det bare som om, at alle brikkerne, i hvert fald for mig, faldt på plads. Og det virkede faktisk også som om det gjorde det for eleverne” (lærer, 7.A)

”Så taget i betragtning at det var sammenlagte klasser, og at de ligesom skulle rystes sammen og lære hinanden og kende, og lære hinandens historier, og have fokus på, hvad vil ville videre frem, så må jeg indrømme, at så synes jeg faktisk at i den sidste uge, der så jeg åbenbaringen.” (lærer, 7.A)

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er kommet nogle andre og bedre relationer i vores klasse” (lærer, 7.A)

Det faktum, at instruktøren og underviserne er professionelle udviklere i trivselsprojektet skaber en følelse af troværdighed for arbejdet med elevernes historier. Det fremgår tydeligt af evalueringen, at brugen af de erfarne teaterfolk medvirker til, at de unge føler, at de bliver taget alvorligt og lyttet til og føler sig udfordret på en ny måde, hvilket især smitter af på deres engagement og lyst til at bidrage med egne erfaringer. Til eksempel kommer to af lærerne med følgende udtalelser:

”Altså man kan jo godt mærke, når man sidder med en gruppe, så ved man jo ikke rigtig hvad man skal gøre, og hvordan man skal få dem til at agere, det synes jeg er svært… de *C:NTACT+kan jo på en eller anden måde bare trylle historierne ud af ungerne, det er jo ligesom det der ligger i det, imens vi andre måske, jeg ved ikke, skal søge på en anden måde” (lærer, 7.B)

”Det er en gave at have fået de her historier, fordi dem havde det jo nok taget noget længere tid at få hevet ud af de her børn, det ved jeg ikke, eller også så er jeg bare ikke særlig kreativ” (lærer, 7.A)

Det er ligeledes tydeligt, at lærerne igennem projektet, fik muligheden for at se deres elever på en ny måde og lære dem bedre at kende.

11

”Både eleverne og jeg fik en fantastisk mulighed for at se eleverne og for at høre de her historier, og vi fik jo, altså når de sad og brainstormede og sådan nogle ting, er du gal nogle ting der kom på bordet, hvor man sad og tænkte; ”huh mand, har de virkelig oplevet det!”. Altså nogen gange blev man blev sådan helt rørt indeni og somme tider glad over, at de åbnede sig sådan. Så man kan sige, at de snakke der var, synes jeg var ligeså gode som det egentlige færdige produkt. Og det tror jeg ikke, vi ville kunne gøre uden C:NTACT, det kan jeg ikke se hvordan” (lærer, 7.A)

”Vi fik ikke redskaber, men vi fik nogle historier, som gjorde at man så tingene på en anden måde, og det er derfor, at jeg igen synes, at det er et virkelig godt projekt” (lærer, 7.B)

”I projektet lærte jeg meget om, hvordan jeg kan tackle de svære samtaler med eleverne, og hvordan vi som lærere kan få sat fokus på, hvordan man helt praktisk kan gribe det an”(lærer, 7.A)

Projektet udviklingsområder og forbedringspunkter

På baggrund af responsen og evalueringerne fra lærere, elever og C:NTACT-teamet selv peges der på

følgende udviklingsområder og forbedringer, som alle er enige om, der bør fokuseres på i kommende

trivselsprojekter.

Projektbeskrivelse:

Der forekommer enighed mellem de deltagende lærere om at projektbeskrivelsen i den nuværende form ikke formår at formidle projektets indhold og metode på en tilfredsstillende måde. De foreslår, at projektbeskrivelsen bliver skrevet i et mere brugervenligt sprog med en klarere beskrivelse af selve arbejdet med eleverne.

En lærer siger om projektbeskrivelsen:

"Det var svært at forstå egentlig, hvad der stod, hvad er det egentlig det giver, det her. Der stod en masse flotte ord, men hvad fanden betød det?" (lærer, 7.B)

Ligeledes efterlyser lærerne tydeligere retningslinjer for, hvad der forventes af skolen i forhold til praktiske elementer i processen.

En lærer siger om dette:

"Det kunne hjælpe at få vores roller defineret, så vi ved, hvad der bliver stillet af krav til os, hvad det er, vi skal. Om vi skal være en del af processen, eller om vi er observatører, eller hvad det er, vi skal. Det ville være rigtig rart at vide" (lærer, 7.A)

C:NTACT foreslår selv, at de til kommende projekter vil udarbejder en slags folder, som i et klarere sprog og med færre ord forklarer følgende: hvilke tanker ligger bag projektet? Hvad er formålet med projektet? Hvordan arbejder vi? Hvordan er lærernes rolle i projektet, og hvad forventes der af dem?

12

Forlæring i teamet:

Det er vigtigt for projektets fremtid, at teamet bag C:NTACT bliver samlet før opstart og udarbejder en fælles forståelse for projektets forløb. Derved undgår man, at det første møde med lærerteamet bliver oplevet som forvirrende. Rammen for projektet skal således præsenteres, så projektets struktur og planlægning kommer til sin ret.

Lærernes deltagelse:

Det er en vigtig erfaring for projektet, at C:NTACT skal lægge mere vægt på lærernes deltagelse i projektet. Lærerne skal være en lige så stor del af projektet som eleverne, og de skal deltage aktivt i arbejdet med fortællingerne, samtaler og diskussioner i klassen under forløbet. C:NTACT skal lægge vægt på, at alle forstår det kultursyn, de kommer med, som lægger vægt på, at lærerne også er en del af klasse-kulturen, og at læreren ubevidst kan være med til at fastholde roller og en uhensigtsmæssig kultur i klassen. Lærerne skal også ville forandring. Projektet viste også, at C:NTACT bør holde fast i de ugentlige lærerrefleksions-seancer for at holde fast på lærerne, lytte til lærernes eventuelle frustrationer og dermed sikre forandring og udvikling. I fremtidige projekter bør C:NTACT udvikle materiale til lærerne, så de er rustet til at fortsætte det gode arbejde med trivsel, også efter at C:NTACT-teamet ikke er der mere. Lærerne skal have vejledning og redskaber til at fortsætte de gode processer – evt. et uv.materiale og en lærervejledning.

Rolledefinering:

Det er yderst vigtigt for samarbejdet mellem lærere og C:NTACT at netop forventningerne til lærerne bliver eksplicit, således der ikke forekommer misforståelser og modstand.

Udfordringen ligger i at få udarbejdet noget materiale, der kan få lærerteamet til at forstå konceptet og hvad der bliver forventet af dem, allerede inden de starter processen.

”Når jeg starter et projekt, så ved jeg aldrig hvor det ender, det handler jo om, at det der bliver skabt, bliver skabt af de mennesker, der er sammen” (Ina Rathmann, AKT-lærer på projektet)

Refleksion:

Både lærere og C:NTACT erkender at processen kan have gavn af mere refleksion, især nævnes der refleksioner efter dage, hvor eleverne har fremvist deres fortællinger. Derved vil elever have nemmere ved at huske de enkelte historier, og kunne adskille dem og finde frem til budskabet. Et forslag fra C:NTACT selv går på at gøre historierne og temaerne endnu mere visuelle i klasserummet via plancher, som hænges op i klassen. Det er vigtigt hele tiden at holde fokus på C:NTACTs vision om at bearbejde temaerne og historierne både mundtligt og kropsligt, både følelsesmæssigt og kognitivt.

13

Afslutning og vurdering

Som jeg ser det ligger potentialet i pilotprojekt ”Trivsel 2009” i at være en metode til udvikling af sociale læringsrum i folkeskolen. Netop ved at forære de medvirkende elever og lærere en alternativ iagttagelse af en vedkommende del af deres fælles virkelighed. Med den personlige historie som grundlæggende strategi og teatrets skabelsesproces som brobygger til det omkringliggende samfund, forsøger projekt ”Trivsel 2009” derfor at udforske nye måder at arbejde med trivsel og klassekultur på.

Grundtanken med at koble C:NTACTs teatermetode med AKT-konceptet, virker som et godt alternativ til at arbejde med menneskelige relationer. At få elever til at gennemgå en proces med at fortælle deres egne historier samt spille deres historier, og samtidig reflektere over historierne, gør at eleverne får bearbejdet tingene fra flere forskellige vinkler og med flere forskellige sanser, som i sidste ende giver mulighed for en større forståelse af sig selv og andre. Dette pilotprojekt har netop vist at det, med koblingen mellem C:NTACTs metode med fokus på den personlige historie og en AKT-tilgang, er muligt at få mennesker til at forstå hinanden på en ny måde ved at få vendt nogle emner, som man måske ikke tager sig tid til i en almindelig skoledag. Gennem teaterarbejdet med de personlige fortællinger opnår eleverne en vigtig følelsesmæssig forståelse af emner og temaer, som rører sig i klasserummet og i elevernes relationer med hinanden. Lige præcis denne følelsesmæssige forståelse bliver bearbejdet på endnu en ny måde, når de bliver italesat via refleksions- og samtaleteknikkerne fra AKT-metoden, som AKT-konsulenten gjorde det i dette projekt. Her blev det tydeligt, at der skabes en viden og refleksion hos eleverne omkring fællesskabet i klassen, som er helt unik, netop fordi de både gennemgår en følelsesmæssig forståelse af emnerne via arbejdet med de personlige historier på gulvet i en scenisk sammenhæng og en kognitiv forståelse via samtalerne om historierne.

Ligeledes stod det klart, at C:NTACT skal vægte arbejdet med lærerne endnu mere. Det er særdeles vigtigt, at de forstår, at de er en lige så stor del af projektet som eleverne, og de skal deltage aktivt i arbejdet med fortællingerne, samtaler og diskussioner i klassen under forløbet. C:NTACT skal sikre sig, via samtaler og møder inden projektstart, at alle forstår det kultursyn – Et kultursyn som lægger vægt på, at lærerne også er en del af klasse-kulturen, og at læreren ubevidst kan være med til at fastholde roller og en uhensigtsmæssig kultur i klassen. Det er vigtigt, at lærerne skal også ville forandring.

Med refleksionerne over de forbedringer og udviklingspunkter i fremtidige trivselsprojekter der er nævnt, mener jeg, at Trivselsprojektet i høj grad har eksistensberettigelse. Som beskrevet i denne evaluering ligger styrken i projektet netop i den synergieffekt, der opstår imellem C:NTACTs arbejde og AKT-arbejdet – en synergi som kan tilbyde et nyt, innovativt og helt tredje grundlag for at skabe bedre trivsel og gode fællesskaber. Forude ligger en fornem opgave for C:NTACT, nemlig at tilbyde den danske folkeskole et forandringspotentiale.

”Efter teaterprojektet synes jeg, at vi er blevet meget bedre til at tage os af hinanden. Altså fx hvis der er en, der sidder alene, så kommer der altid en eller anden over og siger: ”hey, er du ked af det?” eller ”hey, vil du ikke med herover?”. Jeg synes ikke, at der er nogen, som sidder alene som før i tiden” (elev, 7.A)