Praktikplads til alle evalueringsrapport februar 2015 2

Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje

University College Lillebælt Side 1

EVALUERING AF PROJEKT

”PRAKTIKPLADS TIL ALLE”

Lisbeth Pedersen

Lektor

Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler

University College Lillebælt



Indholdsoversigt

Resumé 3

1. Indledning 4

2. Evalueringsmetode 5

3. Projektforløbet 7

3.1. Ledelse af projektet 7

3.2. Forskellige arbejdsformer i projektet 7

3.3. Screeningsværktøj 8

3.4. Kampagnemateriale til virksomheder 10

4. Ungeperspektivet 11

5. Mentorfunktionen 13

5.1. Valg af mentorer 14

5.2. Opstart af de unges mentorforløb 14

5.3. De unges erfaringer med mentorfunktionen 15

5.4. Mentorernes erfaringer med mentorfunktionen 20

6. Evalueringskonklusioner 24

Referenceliste 28

Bilag 1 29

Bilag 2 31

Resumé



I evalueringen af ”Praktikplads til alle” præsenteres centrale pointer fra interviews med elever, mentorer og

projektledere i forhold til projektets indholdselementer.

I projektet er der udviklet et screeningsværktøj til identifikation af frafaldstruede elever, som er af en sådan

kvalitet, at det kan anvendes på alle erhvervsuddannelsesinstitutioner.

En central erfaring i projektet er, at erhvervsuddannelser ikke skal tilbyde særlige støtteforanstaltninger til

virksomheder, der ansætter elever med særlige behov.

Projektet har arbejdet med at afprøve og udvikle mentorfunktionen, og både mentorer og elever vurderer,

at mentorfunktionen har afgørende værdi i forhold til elever, der af forskellige grunde har behov for særlig

støtte og hjælp knyttet til at gennemføre en erhvervsuddannelse. For eleverne har mentorfunktionen

særlig betydning i forhold til personlig og faglig udvikling, og de oplever, at mentoren møder dem der, hvor

de er, og ser dem, som de er, hvilket de tillægger særlig værdi. I forhold til faglig udvikling peger eleverne

på, at de gennem samarbejdet med mentor får støtte og hjælp til arbejdet med ansøgninger, og at de får

viden om og trænes i at møde arbejdsgivere i virksomheder. Det har betydning for eleverne, at

mentorstøtten er frivillig, og at samarbejdet ophører, når eleven ikke længere har behov for det. For

eleverne har det særlig betydning, at der er individuelle samtaler mellem mentor og elev.

Mentorerne peger på, at den allerførste samtale med den enkelte elev har vital betydning. I løbet af den

første samtale skal der etableres tillid mellem mentor og elev, der skal forventningsafstemmes, og formålet

med mentorfunktionen skal synliggøres. I den første samtale skal det også afdækkes, om eleven er

motiveret for at indgå i et mentorforløb, herunder om eleven er i gang i den uddannelsesretning, som er

relevant for den pågældende elev. Fokus på elevens styrker og ressourcer er centralt i opbygning af tillid og

relationer mellem mentor og elev. Samtidig har mentorerne et særligt blik for, om de behov, eleverne har,

er behov mentorerne kan imødekomme, eller om det er vigtigt at visitere eleverne til andre

hjælpeforanstaltninger.

De grundlæggende værdier, som CABI anbefaler som væsentlige for at øge trivslen blandt unge i Region

Syddanmark, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse, har været til stede i projektet1. I projekt

”Praktikplads til alle” er der praktiseret en

Anerkendende tilgang til eleverne og mellem de projektdeltagende professionelle

Kontinuerlig opfølgning og fastholdelse af eleverne på faglige, sociale og personlige mål og af

projektdeltagende professionelle på projektets delmål, milepæle og formål

Vi-følelse både blandt elever og blandt projektdeltagende professionelle

Bevidsthed om, at fokus på elevernes styrker og ressourcer får eleverne til at udvikle sig

Bevidsthed om, at de professionelle er rollemodeller – og at elever tillægger de professionelles

handlinger stor betydning

I projektet står ungeperspektivet i et særligt stærkt lys. Ungeperspektivet tager afsæt i, at unge er aktivt

handlende i og med deres livsbetingelser, og at unges måder at deltage på er forbundet med de

betingelser, vi skaber for deltagelse. Eleverne blev inviteret ind i projektet, og de har i høj grad deltaget i de

nye betingelser, der er stillet til rådighed for dem i projekt ”Praktikplads til alle” gennem samarbejde med

1 De grundlæggende værdier i CABI-materialet er beskrevet på side13 i evalueringsrapporten



mentorer og hinanden. De har igennem deres villighed til at lade sig interviewe bidraget til at kvalificere

evalueringsresultaterne, og de har samtidig givet udtryk for, at de igennem projektet har udviklet sig fagligt,

socialt og personligt.

Projekt ”Praktikplads til alle” er et eksempel på, hvordan erhvervsuddannelsesinstitutioner gennem et

systematisk, konkretiseret og målstyret udviklingsprojekt med succes kan udvikle metoder til at fastholde

unge i erhvervsuddannelsesforløb gennem en mentorindsats, som har en undersøgende, anerkendende og

målrettet tilgang til den enkelte unge. Samtidig har projektledelsen på en meget kyndig måde formået at

transformere de løbende erfaringer i projektet til kvalificering af projektets leverancer.

1. Indledning

Projekt ”Praktikplads til alle” er et udviklingsprojekt finansieret af Region Syddanmarks Uddannelsespulje

og de deltagende erhvervsuddannelsesinstitutioner. Projektet er gennemført i perioden fra august 2012 til

og med december 2014 og er et samarbejdsprojekt mellem følgende erhvervsuddannelsesinstitutioner

Campus Vejle

Tietgen Skolen i Odense

Syddansk Erhvervsskole i Vejle

Projektansøgningen til Region Syddanmarks Uddannelsespulje er udarbejdet i foråret 2012, og formålet

med projektet er beskrevet som følger: At opfylde 95% målsætningen i Vejle ved at støtte unge med sociale,

psykiske eller personlige problemer i at færdiggøre deres uddannelse.

I forhold til de indsatsområder, som Region Syddanmarks Uddannelsespulje har prioriteret, falder projektet

inden for følgende temaer:

Indsatsområde 1: De unges egne forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Indsatsområde 4: Manglende praktikpladser

Projekt ”Praktikplads til alle” består af fem indsatser

1. Frafaldstruede elever med sociale, psykiske eller personlige problemer identificeres i den sidste del af

deres Grundforløb. Der ønskes udarbejdet et screeningsværktøj til kontaktlærere og

fastholdelsesvejledere til identifikation af eleverne.

2. De identificerede elevers Grundforløb forlænges, og de gøres praktikparate ved at arbejde med den

enkelte elevs udfordringer. Der udarbejdes en værktøjskasse med tiltag, der kan hjælpe elevgruppen.

3. Der iværksættes en kampagne overfor områdets virksomheder med henblik på at opfordre til social

ansvarlighed ved elevansættelse.

4. Der udvikles på de nuværende mentorordninger på skolerne, så de også fungerer som støttepersoner

både overfor virksomhederne og eleverne i praktikperioden. Mentorerne besøger virksomhederne

regelmæssigt og holder kontakten med eleverne kontinuerligt.



5. Der ønskes kortlagt hvilke støttefunktioner, der er i kommune og på institutionerne, så samarbejdet

omkring den enkelte elev kan foregå let og smidigt, samt alle støttemuligheder udnyttes optimalt i

fastholdelse af eleverne i deres uddannelse.2

I projektbeskrivelsen er projektets leverancer beskrevet på følgende måde:

200 elever, der under normale omstændigheder ikke forventes at få en praktikplads, hjælpes ind i

særlige praktikforløb og fastholdes i uddannelsen

Et screeningsværktøj til identifikation af frafaldstruede elever, der kan anvendes på alle erhvervsskoler

En værktøjskasse med tiltag, der er afprøvet og som virker i arbejdet med at gøre unge praktikparate

Bevidstgørelse af virksomhederne i området om deres sociale ansvarlighed ved ansættelse af elever

med særlige behov

Kortlægning af støttefunktioner i hele kommunen

2. Evalueringsmetode

Projekt ”Praktikplads til alle” er et kompleks projekt. Projektet udspiller sig i et felt mellem

Samtidig indgår der tre forskellige erhvervsuddannelser i projektet, hvilket øger kompleksiteten.

Derforuden er der forskelle både hvad angår de unge, der er elever på erhvervsuddannelserne, og hvad

angår de lærere, der arbejder på erhvervsuddannelserne i forhold til faglighed, erfaring, opgave og

2 ”Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2012”, Campus Vejle

Virksomheden/

virksomheder

Erhvervsud-dannelses-institution/

institutioner

Erhvervs-skolelærer/

lærere

Den unge/eleven og de andre unge/elever



funktion. Endelig har de samfundsmæssige betingelser særlig betydning for de handlemuligheder, som

både unge og ansatte på erhvervsuddannelserne har.

Formålet med evalueringen er primært at undersøge, hvad det er for særlige erfaringer de

projektansvarlige, de deltagende unge og mentorerne har fået, og hvad der på denne baggrund kommer til

syne som særligt værdifuldt i forhold til fremtidige handlemåder og indsatser. Evalueringen tager derfor

udgangspunkt i innovativ evaluering. Innovativ evaluering er evalueringsprocesser med en inddragende og

deltagende evalueringsform, der kan være afsæt for innovation. Fokus i innovativ evaluering er på

praktikere i praksis. Det handler om at afdække, hvad der virker, for hvem og under hvilke omstændigheder

og herigennem udvikle og nytænke praksis. Derfor er de primære spørgsmål rettet mod, hvad der er

meningsfuldt i praksis, hvad der skal justeres, og hvad der kan læres igennem refleksioner over erfaringer i

praksis. 3

Evalueringen af projektet er udarbejdet gennem

interview med Mona Syndergaard, tovholder og projektleder i projektet

fokusgruppeinterviews med ni elever (afviklet som to interviews)

fokusgruppeinterviews med seks mentorer (afviklet som to interviews)

Interviewet med Mona Syndergaard fandt sted på Campus Vejle i starten af november 2014.

De ni elever, der er interviewede, er i gang med hovedforløbet på en erhvervsuddannelse inden for enten

det merkantile eller det tekniske område. I fokusgruppeinterviewene har der deltaget to elever fra Campus

Vejle, tre fra Tietgenskolen og fire fra Syddansk Erhvervsskole. Der har deltaget fire kvinder og fem mænd,

og de interviewedes alder er: fire mænd på 18 år, en mand på 20 år, en mand og en kvinde på 21 år, en

kvinde på 23 år og en kvinde på 36 år. Gennemsnitsalderen er 21,45 år. Hvis den 36 årige ikke indgår i

gennemsnitsberegningen, er gennemsnitsalderen 19,625.

De seks mentorer, der er interviewede, fordeler sig på følgende måde i forhold til ansættelsessted: tre

mentorer fra Tietgen Skolen i Odense, to mentorer fra Campus Vejle og en mentor fra Syddansk

Erhvervsskole i Vejle. I interviewene deltog en mand og fem kvinder. De seks mentorer er forskellige i

forhold til biologisk alder, anciennitet på erhvervsuddannelsesområdet, uddannelsesbaggrund og

arbejdserfaringer.

Alle fokusgruppeinterviews er afviklet på Tietgenskolen i Odense i sidste halvdel af november 2014. Først

blev der gennemført fokusgruppeinterviews med mentorerne, og en uge efter blev der gennemført

fokusgruppeinterviews med eleverne.

Udover interviewet med projekttovholderen og fokusgruppeinterviewene med elever og mentorer indgår

den oprindelige projektbeskrivelse, de forskellige materialer, der er udviklet og produceret i projektet, og

anden relevant litteratur som kildemateriale i evalueringen.

Det har været forsøgt at få aftaler med virksomheder om interviews, men det er desværre ikke lykkedes.

Interviewet med projekttovholder Mona Syndergaard er gennemført af Lisbeth Pedersen.

3 ”Innovativ evaluering”, Dinesen og Kølsen De Wit (2010)



Fokusgruppeinterviewene er gennemført på den måde, at adjunkt Susanne Kaatmann, videreuddannelsen i

University College Lillebælt, har faciliteret interviewprocessen ved hjælp af den udarbejdede spørgeguide

(se bilag 1 og bilag 2) og lektor Lisbeth Pedersen, videreuddannelsen i University College Lillebælt, har

undervejs i fokusgruppeinterviewene nedskrevet tilnærmelsesvist alt, hvad de interviewede har sagt.

I rapporten er udtalelser fra interviewene skrevet i kursiv.

3. Projektforløbet

Projektet er tidsmæssigt blevet gennemført som beskrevet i den oprindelige projektbeskrivelse til Region

Syddanmarks Uddannelsespulje. Samtidig har der i hele projektperioden været arbejdet ihærdigt med at

bruge de mange erfaringer, som projektet har givet, til at justere i de forskellige opgaver, professionelle

handlemåder, leverancer og samarbejdsrelationer.

3.1. Ledelse af projektet

Ved projektstart blev der nedsat en styregruppe bestående af de tre projektledere fra henholdsvis Campus

Vejle, Syddansk Erhvervsskole og Tietgen Skolen og af en repræsentant fra Odense Kommune og Vejle

Kommune. Repræsentanten fra Vejle Kommune har deltaget nogle gange i styregruppens møder, men

repræsentanten fra Odense Kommune har ikke deltaget. Projektledelsen har igennem hele projektet været

placeret på Campus Vejle, og det er også Campus Vejle, der har haft det økonomiske ansvar for projektet.

Igennem hele projektperioden har der været kontinuerlig mødevirksomhed i styregruppen, og møderne er

for det meste blevet afholdt hver måned. Møderne har haft en relativ fast dagsorden med fokus på

projektets progression i forhold til de fastlagte milepæle

de konkrete projektleverancer

status på forløbene med eleverne

samarbejde med virksomhederne om praktikforløb og uddannelsesaftaler

Det, der især har været i centrum på styregruppemøderne har været, hvordan de unge udvikler sig fagligt,

socialt og personligt igennem mentorarbejdet.

3.2. Forskellige arbejdsformer i projektet

De projektdeltagende erhvervsuddannelsesinstitutioner har arbejdet på forskellige måder med

projektopgaven.

På Syddansk Erhvervsskole valgte man at projektansætte en fuldtidsmentor, der skulle varetage

projektsamarbejdet med alle elever på automekanikerlinjen. Pågældende blev således hentet ind udefra

som en særlig ekspertise til projektet og havde alle elever på den pågældende linje som målgruppe.



På Campus Vejle og på Tietgen Skolen i Odense har det været allerede ansatte medarbejdere, der har

deltaget i og arbejdet med projektet, og målgruppen for projektet har dels været alle elever i forhold til

spørgeskemaundersøgelsen og dels været de elever, der valgte mentorstøtte til.

3.3. Screeningsværktøj

En af leverancerne i projektet er udvikling af et screeningsværktøj til identifikation af frafaldstruede elever,

der kan anvendes på alle erhvervsskoler.

I projektet blev der i første omgang udviklet et papir-spørgeskema vedrørende praktikpladssøgning.

Følgende spørgekategorier indgik i spørgeskemaet:

Elevens erfaringer med praktikpladssøgning, hvordan eleven søger praktikpladser og hvilke erfaringer,

den enkelte har hermed

Status på, hvordan eleven trives i skolen

Elevens private forhold – fritidsjob, fritidsaktiviteter, forældre og netværk

Elevens uddannelsesønsker

Ifølge Mona Syndergaard har der i løbet af projektet været tre udviklingsfaser i forhold til

screeningsværktøjet4:

Første udviklingsfase fra primo januar 2013 til ultimo 2013

I første fase blev det udarbejdede papirspørgeskema taget i anvendelse, og på baggrund af elevernes

besvarelser af spørgeskemaet blev de elever, der skulle tilbydes en mentorindsats, valgt ud. På det her

tidlige tidspunkt i projektet var projektlederne optaget af, at antallet af elever til mentorindsats skulle være

i overensstemmelse med det antal, der var budgetteret med i de enkelte projektperioder, og derfor blev

antallet af elever begrænset.

På Campus Vejle blev de elever, der i foråret 2013 var blevet valgt ud til mentorindsats gennem de udfyldte

spørgeskemaer, inviteret til fællesmøde, hvor mentorfunktionen blev præsenteret, og eleverne kunne

herefter vælge mentorstøtte til eller fra. I august 2013 blev udvælgelsesmetoden kvalificeret ved at

projektlederen holdt møde med kontaktlærerne for at undersøge, om der var elever, som kontaktlærerne

fandt centrale for mentorindsatsen, men som ikke kom til syne i spørgeskemaundersøgelsen. De elever,

der på denne måde blev synlige, blev også inviteret til fællesmøde for at høre om indsatsen og vælge til

eller fra.

4 Metodebeskrivelse af screening af elever på Campus Vejle, Mona Syndergaard, 2014



Anden udviklingsfase fra primo januar 2014 til august 2014

Flere af spørgsmålene i papirspørgeskemaet er meget personlige spørgsmål, hvilket stillede særlige krav

om, at der var mulighed for at udfylde skemaet uden at andre kunne se, hvordan den enkelte elev svarede.

Samtidig viste det sig, at især eleverne på de tekniske skoler ikke ønskede at udfylde papirspørgeskemaer.

Derfor besluttede projektledelsen til brug i anden fase at udvikle et elektronisk spørgeskema med

tilnærmelsesvist de samme spørgsmål, og der blev produceret flyers med QR-koder, så eleverne via deres

mobiltelefoner kunne åbne til og udfylde spørgeskemaet.

På baggrund af elevernes udfyldte elektroniske spørgeskemaer blev der igen holdt møde på Campus Vejle

med kontaktlærerne for at undersøge, om alle de elever, der havde behov for en særlig støtte, var kommet

til syne i spørgeskemaundersøgelsen. Mona Syndergaard siger: Vi kan ikke spørge os ud af det her. Unge er

gode til at svare det, vi vil have. De gør, hvad de får at vide, selvom de har det svært under overfladen.

Derfor havde det særlig betydning at mødes med kontaktlærerne. De nye elever, der kom til syne gennem

mødet, blev præsenteret for mentorstøtten i forbindelse med individuelle samtaler om optagelse i

skolepraktik. Samtidig blev projektet udvidet til også at dække elever til trin-1 uddannelser5, fordi denne

elevgruppe har særlige vanskeligheder med at imødekomme kravene til optagelse i skolepraktik. Igennem

den tidlige screening på grundforløbet blev der åbnet for en tidligere mentorindsats end oprindeligt

planlagt i projektet med det sigte at eleverne kunne blive optaget i skolepraktik.

På Syddansk Erhvervsskole afviklede mentoren fokusgruppeinterviews med alle elever på baggrund af

spørgeskemaundersøgelsen, og på Tietgen Skolen har praktikvejledere afviklet samtaler med hver elev.

Tredje udviklingsfase fra august 2014

På Campus Vejle blev det elektroniske spørgeskema anvendt i denne fase, der blev afholdt møde med

kontaktlærerne med afsæt i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, og der blev afviklet individuelle

samtaler med eleverne i forbindelse med skolepraktikoptagelse.

Samtidig blev brugen af screeningsværktøjet udvidet på den måde, at en måneds tid efter

skolepraktikstarten blev der afholdt møde med skolepraktikvejlederne for at undersøge, om

praktikvejlederne havde fået øje på elever, der kunne have mentorbehov, og som ikke var tilknyttet en

mentor.

Delkonklusion på udvikling af screeningsværktøj

Udviklingen af screeningsværktøjet har været en fortløbende proces, hvor de erfaringer, projektlederne har

gjort, er blevet sat i spil for at kvalificere dels selve værktøjet og dels måden værktøjet kan bruges på i den

komplekse erhvervsuddannelsesvirkelighed, hvor der er mange, der har relationer til eleverne.

Udviklingsprocessen har været

5 Trin-1 uddannelser er de elever, der vælger at afslutte deres grundforløb efter HG1



Fra papir-spørgeskema til elektronisk spørgeskema

Fra spørgeskemaundersøgelse som selvstændigt element til spørgeskemaundersøgelsen som

fundament i samarbejde med kontaktlærerne

Fra spørgeskemaundersøgelse af elever ved starten af hovedforløbet til udvidelse af elevgruppen til

også at omfatte elever på grundforløb med særligt fokus på overgangen til hovedforløbet

3.4. Kampagnemateriale til virksomheder

I starten af projektet udarbejdede projektledelsen en pjece til virksomheder om socialt ansvar. I pjecen blev

projekt ”Praktikplads til alle” præsenteret. Samtidig blev der informeret om, hvordan virksomhederne

kunne samarbejde med de projektdeltagende uddannelsesinstitutioner i forbindelse med ansættelse af nye

elever. I pjecen står:

Eleven har gennemført grundforløbet og har som udgangspunkt ikke større faglige udfordringer end andre

elever. Udfordringerne ligger som regel inden for det sociale område, men også i almindelige praktiske

problemer ved at være ung i dagens Danmark. Når eleven ansættes i virksomheden medfølger der en

”mentor” fra skolens side, som kan hjælpe med ikke-faglige-udfordringer i hverdagen, fx boligforhold,

økonomi, vejledning om kost, motion, vægt, morgenvækning. Mentoren fungerer dog også helt generelt

som en lyttende voksen, hvad mange af disse unge ikke har i deres liv.

På den måde kan virksomheden fokusere på de faglige udfordringer, mens mentoren kan fokusere på andre

forhold i den unges liv.6

Der blev sendt mere end 5000 pjecer ud til virksomheder i Region Syddanmark, men der kom ingen

tilbagemeldinger eller henvendelser pba. pjecen. I stedet valgte projektlederne at dele pjecen ud til

jobkonsulenter i kommuner og praktikvejledere på de projektdeltagende erhvervsuddannelser, hvilket viste

sig at give større positiv feedback. Mona Syndergaard udtaler: Virksomhederne siger, det er godt og

interessant, og selvom de ikke umiddelbart har behov, så kan det være, der opstår problemer for eleverne,

og så kan de gå ind i projektet. Vi havde en idé om, at når vi fandt en elev, der havde særlige behov, så ville

vi skåne virksomheden for byrden, men det viser sig, at når først den unge er kommet i gang, så har

virksomhederne slet ikke brug for os. Samtidig peger Mona Syndergaard på, at de økonomiske betingelser

for virksomhederne i forhold til at ansætte elever har ændret sig radikalt: Fra at få 70.000 kr. for at ansætte

en elev, så får de ikke noget i dag. Det var for ambitiøst af os at have en målsætning om at få alle i job, men

vi kan få alle til at færdiggøre uddannelsen.

På baggrund af erfaringerne med pjecerne til virksomhederne reviderede projektledelsen

kommunikationsstrategien og indgik samarbejde med en kommunikationsmedarbejder, som gik i gang med

at lave artikler om projektet. Den reviderede strategi viste sig at være hensigtsmæssig, og det lykkedes at få

flere artikler i de lokale nyhedsmedier.

6 Pjecen: ”Er din virksomhed socialt ansvarlig?”, af Mona Syndergaard, Claus Øgendahl og Trine Kynde Hovad



Delkonklusion på kampagnemateriale til virksomheder

Den planlagte strategi med en kampagne med fokus på social ansvarlighed målrettet virksomheder viste sig

ikke brugbar i projektet. Samtidig var projektets antagelse om, at erhvervsuddannelserne skal tilbyde

særlige støtteforanstaltninger til virksomheder, når de ansætter elever med særlig behov, ikke korrekt.

Erfaringen er, at virksomheder tager hele opgaven på sig, når de ansætter elever, uanset hvad elevens

behov er – og eleverne udtrykker i lighed med virksomhederne, at de ikke ønsker at have mor med på

arbejde (se side 19). Endelig har de økonomiske betingelser for virksomhedernes ansættelse af elever

ændret sig i projektperioden, hvilket også øver indflydelse på projektet.

Den reviderede kommunikationsstrategi med fokus på artikler om projektet i lokale nyhedsmedier viste sig

at bære frugt.

4. Ungeperspektivet

I et sociokulturelt perspektiv7 lever unge i dag med følgende krav til deres måde at håndtere eget liv på

Fra faste traditioner til ”kulturel frisættelse”

Unge er i stigende grad frigjort fra forældres og lokale miljøers bindinger og begrænsninger.

Autoriteters normer, værdier og forestillinger anerkendes og accepteres ikke uden videre som

retningsgivende for deres livsbane

Fra faste normer og værdier til refleksivitet og valg

Unges livsbetingelser er i stigende grad påvirket af, at alt kan være anderledes, og at de er ”tvunget” til

at reflektere over sig selv i forhold til det væld af sanseindtryk de løbende modtager

Frihed og angst – tillid og tvivl

På den ene side har unge stor frihed til at realisere sig selv, og på den anden side kan det være meget

belastende at skulle håndtere valgfriheden og leve med modernitetens livsbetingelser

Ungdomslivet er en periode med omfattende forandringer og opbrud i den unges selvforståelse og

identitet8. Eksistentielle spørgsmål om hvem man er og er på vej til at blive kan både opleves frigørende og

skabe stor usikkerhed. De eksistentielle spørgsmål får særlig betydning for nutidens unge, fordi

mulighederne for at skabe sig selv opleves som uendelige. Undersøgelser peger på, at unge i stigende grad

oplever, at de står alene med ansvaret for at skabe sig selv og deres eget liv. 9

Ungeperspektivet har central betydning for de måder, vi organiserer ungdomsuddannelser på.

Ungeperspektiv handler både om de livsbetingelser, unge håndterer deres liv i og med, og om hvilke

7 ”Ungekulturer og konflikthåndtering” af Katrine Schumann og Peter Melgaard Larsen, Skipper Clement Seminariet

2003 8 ”Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel” af Jens Christian Nielsen og Niels

Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning 2011 9 ”Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel” af Jens Christian Nielsen og Niels

Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning 2011



betydninger det får for unge, at vi organiserer det professionelle arbejde på bestemte måder. Den måde

overgange organiserer på – både daglige overgange og f.eks. overgangen fra grundforløb til hovedforløb på

erhvervsuddannelserne - får betydning for, hvordan unge kan håndtere deres liv. Der er et dialektisk

forhold mellem de samfundsmæssige betingelser og ungeperspektivet10.

Ungeperspektivet rækker ud over at forstå og indleve sig i den unge. Ungeperspektivet taget afsæt i, at

unge er aktivt handlende i og med deres livsbetingelser, og at unge er afhængige af de kollektive

muligheder, vi hver især og sammen bidrager til at skabe.11 Unges måder at deltage på er forbundet med

de betingelser, vi skaber for deltagelse. Samtidig er unge rettet mod andre unge. Det har derfor central

betydning at inddrager dette aspekt, dels som en måde at inddrage unges rettethed mod hinanden på og

dels som en indgang til at arbejde med ungdomsfællesskaber.

Camilla Hutters taler om, at unges motivation er i forandring, og præsenterer det på følgende måde12:

Motivation i forandring

De unge er mere målrettede Samtidig tegn på motivationsproblemer

Flere unge starter på en uddannelse Fortsat højt frafald

De unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet

Manglende deltagelse i undervisningen, manglende tilfredshed - og i sidste ende manglende læring

De unge er yngre, når de starter på en videregående uddannelse

Øget stress og mistrivsel blandt unge

De er mere arbejdsmarkedsorienterede – ”få noget på CV´et”

Flere problemer med eksamensangst

De er mere ”fornuftige” (senere alkoholdebut, færre rygere, færre kriminelle)

Flere uddanner sig til arbejdsløshed

Samtidig fremhæver Camilla Hutters13, at der er sket en øget polarisering blandt unge mellem dem der

Præsterer godt, har tendens til overmotivation og stress

Passer skolen, men også har andre interesser

Har manglende motivation for skolen og risiko for marginalisering

I CABI´s analyse af unge med mistrivsel peges der på, at ungdomsuddannelsessystemet i Region

Syddanmark .. tager imod mindst 1.500 – 2.000 unge, som mistrives, direkte fra folkeskolen. Hertil kommer

yderligere et antal unge, der søger en ungdomsuddannelse uden at komme direkte fra folkeskolen. Der er

sandsynlighed for, at denne sidste gruppe bidrager væsentligt til mistrivslen. Den regionale sundhedsprofil

fra 2010 viser, at blandt de 16-24 årige uden erhvervsuddannelse er der en forhøjet forekomst af personer

10

”Kortlægning af overgangen fra barn til voksen for unge med psykiske vanskeligheder”, Servicestyrelsen, December 2011 11

”Børneperspektiver på døgninstitutioner – inddragelse og samarbejde med børn og forældre”, Ida Schwartz, Jørgen Gleerup, Elin Soelmark, Elin Andersen og Britta Kruse, Syddansk Universitetsforlag, 2008 12

”Hvor blev lysten af? Unges motivation – eller mangel på samme – i forhold til uddannelse og læring” Camilla Hutters, oplæg på Ungdomspædagogisk konference d. 13. marts 2014 i University College Lillebælt 13

Samme kilde som note 11



med dårligt mentalt helbred. Det må antages, at de, der søger ind på ungdomsuddannelserne, kommer fra

denne gruppe uden erhvervsuddannelse.

Et gennemgående fællestræk for unge, som mistrives, er fravær af ansvarlige og gennemgående voksne,

som har de nødvendige forudsætninger og resurser til at støtte de unge. Både når det gælder personlige,

faglige og sociale barrierer i forhold til uddannelse. Og når det gælder støtte til at navigere i et komplekst

og ugennemsigtigt uddannelsessystem for unge.

Erfaringer viser dog, at disse barrierer kan afhjælpes, så den unge bliver bedre til at mestre livet og øger

chance for at gennemføre en uddannelse14.

CABI anbefaler på baggrund af sin undersøgelse på, at kultur og bærende værdier i arbejdet med de unge er

helt afgørende for at lykkes med at skabe øget trivsel og hjælpe de unge til at lykkes med en

ungdomsuddannelse.15

Samtidig konkretiserer CABI de grundlæggende værdier, der er centrale i arbejdet med unge i udsatte

positioner. Det særligt betydningsfulde er

Anerkendende tilgang til de unge og hinanden

At følge op og holde fast

En holdning om, at ”vi skal blande os og sige det, vi ser”

Skabelsen af et fælles ”vi” – ”vi er …” og ”vi gør …”

Bevidsthed om, at ”det vi leder efter, finder vi”

Bevidsthed om, at ”det vi snakker om, får vi mere af”

De voksne er rollemodeller og lever selv værdierne16

Med afsæt i dette analytiske blik på unge og mistrivsel blandt unge vil det i evalueringen blive undersøgt,

hvordan de interviewede unge og mentorer finder mentorfunktionen brugbar.

5. Mentorfunktionen

I projektbeskrivelsen ses mentorfunktionen som afgørende for projektets succes.

På de projektdeltagende erhvervsuddannelser arbejdes der med særlige mentorstøttende funktioner på

grundforløbene. Dette arbejde er der mange gode erfaringer med, oplyser Mona Syndergaard og

fortsætter: Men når de er færdige med grundforløbet, ser vi et stort frafald. Overgangen mellem

grundforløbet og hovedforløbet bliver således helt centralt for den enkelte elevs gennemførelse af hele

uddannelsen, og derfor er fokus i projektet, hvordan denne overgang og starten på hovedforløbet kan

kvalificeres på en måde, der fastholder eleven i uddannelsen og skaber succes for den enkelte elev.

14

”Analyse af unge med mistrivsel”, Marianne Saxtoft og Kim Madsen, Center for Aktiv Beskæftigelse (CABI), Regions Syddanmark oktober 2012 15

Samme kilde som note 13 16

”Analyse af unge med mistrivsel”, Marianne Saxtoft og Kim Madsen, Center for Aktiv Beskæftigelse (CABI), Region Syddanmark oktober 2012



5.1. Valg af mentorer

De tre projektdeltagende erhvervsuddannelser har valgt mentorer på forskellige måder.

På Campus Vejle følger nogle af de mentorer, der er på grundforløbet, eleverne i deres hovedforløb.

Derudover er der afprøvet forskellige måder at vælge mentorer på hovedforløbet på, og beslutningen er

blevet, at det er praktikvejledere på hovedforløbet, der er mentorer.

På Tietgen Skolen har man valgt ikke at bruge medarbejdere fra grundforløbet, men derimod medarbejdere

fra hovedforløbet.

På Syddansk Erhvervsskole er der en projektansat fuldtidsmentor.

De tre erhvervsuddannelser har således valgt at organisere mentorfunktionen på forskellige måder.

5.2. Opstart af de unges mentorforløb

Ud fra interviewene med de unge er der forskellige indgange til, hvordan et mentorforløb starter.

En af de unge fortæller:

Jeg havde mange problemer, da jeg gik på HG og brugte mine lærere meget, så jeg var nervøs for, hvad der

skulle ske, når jeg kom på Tietgen. En af mine lærere på HG sørgede for, at jeg fik en mentor, da jeg

startede på Tietgen.

I det her eksempel er det en lærer fra en tidligere uddannelsesinstitution, som sørger for, at den unge

starter med mentorstøtte, når den unge går i gang med erhvervsuddannelsen.

Et par af de andre unge siger:

De første 14 dage er du på introforløb, og her får vi viden om mentormuligheder. Man kan selv have et

ønske om en bestemt mentor, men de vælger. Lærerne samarbejder om det.

Her er det på introduktionsforløbet på hovedforløbet, de unge bliver præsenteret for mentorfunktionen, og

på den baggrund kan de unge vælge, om de ønsker mentorstøtte eller ej.

En af de unge fortæller:

Jeg fik det anbefalet 3-4 måneder inden jeg startede på hovedforløbet. Jeg blev det anbefalet i slutningen af

grundforløbet.

I eksemplet anbefaler en lærer på grundforløbet eleven at få en mentor på hovedforløbet.

De interviewede unge fra Syddansk Erhvervsuddannelse siger:

På SDE var det sådan, at vi havde en særlig uge, da vi startede skolepraktik. Vi blev delt op i grupper, og så

havde vi møder med mentor, skrev ansøgninger og fik studievejledning. Vi blev præsenteret for mentor og

fik at vide, at hun ville hjælpe os med at komme videre med at søge praktikplads og jobsøgning. Vi



arbejdede også med, hvad tøj vi skal tage på til samtaler. Vi skal ikke være for fine og heller ikke sjuskede,

og kan vi møde ind med olie på hænderne eller vi skal have rene hænder? Det afhænger af, hvor vi søger.

På Syddansk Erhvervsuddannelse er der en obligatorisk introduktionsuge i forbindelse med starten af

skolepraktikken, og i løbet af denne uge arbejder eleverne både med at skrive ansøgninger og at forberede

sig til at kontakte virksomheder.

Der er således forskellige indgange til mentorfunktionen. Der er

Læreres samarbejde på tværs af ungdomsuddannelse og erhvervsuddannelse

Anbefaling af lærer på grundforløbet

Forskellige introduktionsforløb i forbindelse med starten af hovedforløbet

5.3. De unges erfaringer med mentorfunktionen

På spørgsmålet om, hvad en mentorfunktion kan bruges til, falder de unges svar i to kategorier. Den ene

handler om støtte til personlig udvikling – den anden handler om kvalificering til at blive ved med at søge

praktikplads i en virksomhed.

Personlig udvikling

For nogle unge er det udfordrende at møde ind på uddannelsen hver dag, fordi de kan have svært ved at se

mening med det, når de bliver ved med at søge praktikplads og bliver ved med at få afslag herpå. En af de

unge udtrykker det på følgende måde:

Det gør godt i de tider, hvor det er svært at komme ud af døren og ud af sengen. Her har min mentor været

god til at sige, at nu er det godt nok nødvendigt at du kommer op og ud. Bare det der med, at hun er der.

Jeg har ringet til hende en dag, hvor jeg lavede stemmen om og sagde ”Jeg er syg, jeg er syg”, og hun

svarede: ”Bare prøv at tage af sted”, og så endte det med, at jeg kom afsted. Hun er god til at få mig op på

hesten igen. Når jeg har en dårlig dag, og ikke tror på noget, så er hun der til at sige, ”Det skal nok gå, og på

et eller andet tidspunkt får du en praktikplads”. Så det er det med at bevare troen. Det er det gode ved det.

Jeg har tit været ved at stoppe uddannelsen, og følt jeg gik i ring, hvor hun satte det i perspektiv og fortæller

mig, at det nok skal gå.

Mentoren får her en funktion som fastholder i forhold til den unges uddannelsesvalg gennem opmuntrende

støtte til den unge for at den unge kan bevare troen på, at det på et tidspunkt lykkes at få lavet en

uddannelsesaftale med en virksomhed.

En anden af de interviewede unge har fokus på behovet for mentorfunktionen set i relation til unge som

mistrives, og siger:

Jeg oplever her på stedet, at der er mange, der kunne have glæde af at have en mentor, og som ikke får det.

Jeg taler med rigtig mange, og nogle af dem græder, og jeg giver så viden tilbage til de professionelle om, at

der er unge, der har mentorbehov. Som jeg ser det, ja, så skal alle have en samtale med en mentor. Der er jo



nogle der stopper, og så skulle de have haft en mentor. Det sikrer, at vi gennemfører uddannelsen. Jeg kan

se, der er mange der har behov. De er triste og kede af det. Der er mange, der ville have gavn af det.

Alle uddannelsesinstitutioner er i høj grad ungdomsmiljøer, hvor unge øver indflydelse på hinanden. Det

påvirker den enkelte unge at møde andre unge, som mistrives, og i det her eksempel har den unge brug for

at handle på det ved at bringe viden videre til lærerne. Unge er rettet mod hinanden og påvirker hinanden

gensidigt.

En tredje af de interviewede unge siger:

Hvis man er ved at komme lidt ned, så kan man få hjælp til at komme op igen. Så kan man få styrket

selvværdig og selvtillid.

Igen er fokus på fastholdelse – at mentoren har en særlig funktion knyttet til at fastholde den unge i

uddannelsesforløbet gennem støtte til selvværds- og selvtillidsudvikling.

En fjerde af de unge forklarer:

Mine forældre har været glade for, at der var nogle, der kunne hjælpe os. Mine forældre har givet mig den

støtte, som de kunne, men ikke på samme måde som mentor.

Hvorefter en femte tager ordet og siger:

Min mor har været åben og forstående overfor det. Hun har altid vidst, at jeg har haft ondt i pjækarmen, så

hun synes, det er en fin ide´, og det er blevet sådan at min lillebror, der er startet på en anden

erhvervsuddannelse, han har også fået en mentor, fordi min mor kan se at det hjælper. Min far er bare glad,

hvis jeg gennemfører min uddannelse.

En sjette supplerer: Mine forældre har været rigtig glade for min mentor, for jeg har fået kontakt med mine

forældre igen.

Forældrenes anerkendelse af, at deres barn får støtte og hjælp gennem en mentor på uddannelsen ser ud

til at betyde meget for de unge, der her fortæller om, hvad deres forældre siger til mentorstøtten. Samtidig

er de unge opmærksomme på, at forældres støtte er af en anden karakter end den støtte, de får igennem

mentoren. Endelig har en af elevernes samtaler med mentoren resulteret i, at den unge igen har kontakt

med sine forældre.

Faglig udvikling

I forhold til spørgsmålet om, hvad det er, de unge kan pege på som særlig støtte gennem mentoren i

forhold til faglig udvikling, svarer en af de unge:

Der er mange ting, man kan tale om. Jeg har nogle gange forklaret, at jeg bliver træt af at være i

skolepraktik, og at jeg mister modet, og så kan samtaler med mentor give mening i forhold til, hvad man

selv kan gøre.



Skolepraktikken udfordrer de interviewede unge. De ønsker alle at få lavet en uddannelsesaftale med en

virksomhed frem for at være i skolepraktik. Igennem fokusgruppeinterviewene er det blevet tydeligt, at de

interviewede unge kontinuerligt kvalificerer deres ansøgninger, deres CV, deres kompetencer både til at

præsentere sig selv i forbindelse med virksomhedsbesøg og i forbindelse med ansættelsessamtaler og

deres viden om, hvad der især er deres styrker og faglige spidskompetencer. De unge giver herigennem

udtryk for, at de i høj grad har fokus på, hvad det er de selv kan forbedre i håbet om at kunne få en

uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Samtidig må de vedvarende udholde de op- og nedture, der er

forbundet med at få afslag på afslag. Mentorfunktionen har utvivlsomt en meget stor betydning for de

unge knyttet til at stå fast på deres uddannelsesvalg og forblive i uddannelsesforløbet – på trods af de

mange afvisninger.

I den forbindelse kan fokus på skolepraktikkens værdi måske være hjælpsom for de unge. En af de unge

siger om skolepraktikken: Jeg er rigtig glad for den, og det giver mig også nogle bonuspoint, jeg har at byde

ind med. En anden udtaler: Når man starter på uddannelsen får man rigtig dårlige meldinger om

skolepraktikken, men den er bedre end sit rygte. Vi får altid at vide, at når vi skulle på skolepraktik, så ville vi

være dårligere end dem, der er i lærlingeforløb, men sådan er det slet ikke. Vi er faktisk hurtigere end nogle

af dem, der har lærerplads og dem, der fik de højeste karakterer, er dem, der er i skolepraktik.

På Syddansk Erhvervsskole har eleverne været igennem træningsforløb i forhold til at præsentere sig selv

på virksomheder og i forbindelse med ansættelsessamtaler. En af de unge siger: I starten havde vi foredrag

om, at vi skulle gå i bad, vaske hår og give hånd. Det er logik, at man ikke møder op med hår, der er ved at

hoppe op i chefen. Alle ved godt, at man skal præsentere sig fra den gode side, men nogle glemmer det.

Træningsforløbene på Syddansk Erhvervsskole blev optaget på video, og eleverne har efterfølgende

sammen med mentor reflekteret over, hvordan deres præsentation og fremtræden er forløbet. For nogle af

de interviewede har det været grænseoverskridende at skulle optages på video og efterfølgende få og give

feedback på optagelsen. En af dem siger: Vi fik at vide, at det var tvunget, og at et nej var det samme som

at blive smidt ud. F.eks. var det med at råbe ind i et kamera grænseoverskridende, og det kan man ikke

tvinge folk til. Det skal i det mindste være frivilligt. Samtidig udtrykker de, at de ved, det har stor betydning,

hvordan deres adfærd er, når de møder ind på virksomheder. En anden af dem siger om forløbet:

Vi har arbejdet med at sidde i et rum og råbe højt, og så efterfølgende er det optaget på video. Det har givet

os redskaber til at præsentere os selv, og vi har kigget på kropssprog, stemme, øjenkontakt og det med at

rette ryggen. Det har i den grad hjulpet os. Vi bruger meget tid på at mærke, om mester virker interesseret,

og på at fange hans interesse, få øjenkontakt og vise, at vi kan noget, og gerne vil i praktik. Vi skal kæmpe

for det. Det har givet pote for nogle.

En anden af de interviewede unge udtrykker følgende om sin egen læring:

Jeg har lært meget om, hvordan jeg præsenterer mig selv, og hvordan jeg skal være personlig stærk og sige

til dem (virksomheden), at jeg ringer til dem om 14 dage. Jeg har lært at håndtere det, og lært, hvordan jeg

holder styr på det, så der er struktur på det. Det har jeg lært – bare at klø på og have struktur og være

personlig stærk. Du kan bygge videre på dine stærke sider.

Her har den unge fokus på præsentationen af sig selv og på, hvordan den unge kan bevare overblikket over

de aftaler, den unge har lavet med virksomheder i forhold til opfølgning. Samtidig er det blevet tydeligt for



den unge, at det er de stærke sider, der skal bygges videre på frem for at fokusere på, hvad den unge ikke

mestrer aktuelt.

En tredje ung udtrykker sin egen læring gennem mentorstøtte på følgende måde:

Man lærer, hvad man selv indeholder, hvad man selv kan tilbyde og hvordan man skal fremstå. Jeg har lært

nogle personlige ting om, at jeg er meget ordensmenneske og at jeg skal stole på mig selv.

Igen er der fokus på præsentationen af sig selv og en større indsigt i egne personlige kompetencer.

Det generelle fra interviewene er, at de unge udvikler større viden om og forståelse af, hvad det er for

faglige kompetencer, de selv har at tilbyde virksomhederne med afsæt i den erhvervsuddannelse, de er i

gang med, og samtidig får de større viden om, hvad det kræver socialt at være ansat på en virksomhed.

Den gode mentor

De unge blev spurgt om, hvad der kendetegner en god mentor ud fra deres erfaringer. Deres svar er, at en

god mentor er en

der hjælper og lytter

der har meget store ører

der forstår og kan sætte sig ind, hvordan jeg har det

der giver gode råd til, hvordan man kan hjælpe sig selv

der kan forstå mig, selvom jeg ikke kan forklare, hvor dårligt jeg har det

som forstår mig og mit liv i al almindelighed

Set fra de unges perspektiv har det ikke betydning, om mentor har særlig fag-faglig viden om den

uddannelse, som de unge er i gang med, for de har lærere og praktikvejledere på uddannelsen, som de kan

få viden og fag-faglig støtte igennem. Derimod udtrykker de unge, at det har betydning for dem, at deres

mentor har mange livserfaringer, har viljen til at dele ud af dem og har kendskab til arbejdsmarkedet og

branchen.

Ophør af mentorstøtten

De unge blev spurgt om, hvornår de tænker at støtten fra mentoren skal ophøre, og de svarede

hvis jeg synes jeg er klar til at stoppe, men hun siger nej, så skal vi forhandle om afslutningstidspunktet

så længe man har lyst

man skal selv bestemme

man kan få mentor tilbudt, og så bestemmer man selv, om man vil have det

det skal være frivilligt, så længe man er på uddannelse. Der er jo ingen der siger du har problemer

første år. Det kan være du kun har brug for to samtaler



Mentors støtte i forhold til virksomheder

Ifølge de interviewede har de alle været alene, når de har aflagt besøg på virksomheder, og de siger

samstemmende: Man skal ikke have mor med, for det kan godt virke, som om man ikke selv kan. Mentor

skal ikke med ud, når vi søger job. De unge er enige med hinanden om, at det har afgørende betydning for

deres muligheder, at de opsøger virksomhederne alene, og at det vil sende et forkert signal, hvis de møder

ind sammen med mentoren.

Samtidig fortæller de, at de bruger mentoren til at være i dialog om, hvor de kan søge, hvordan de skal

motivere deres ansøgning, og hvordan de forberede sig bedst muligt til virksomhedsbesøg og eventuelt til

ansættelsessamtale.

En af de unge siger: Mentor hjælper mig på den måde at hun siger til mig: ”Du gider vel ikke sidde og gro til

her? – Jeg vil gerne have at du søger 10 steder.”, og så får jeg en dato, hvor jeg kører rundt til 10

virksomheder. Hvis der er en forretning, der gerne vil have mig i praktik, så kontakter mentor virksomheden,

og så fletter hun det hele sammen, og på elevplanen står der en lang liste over, hvad jeg har af læringsmål.

Andre af de interviewede unge tydeliggør på samme måde, at de bruger mentor som sparringspartner i

forhold til deres virksomhedsbesøg og eventuelle ansættelsessamtaler, og at mentor også nogle gange

følger op på besøg, de unge har haft med virksomheder. Mentor har således fortsat en funktion i forhold til

virksomhederne, men funktionen er set fra de unges perspektiv en opgave i kulissen. Endelig kommer de

unge med eksempler på, at de har brugt mentoren som sparringspartner, mens de har været i

virksomhedsforlagt uddannelse.

De unges bud på mentorfunktionen

De interviewede unge blev bedt om at komme med deres bedste bud på mentorfunktionen. De svarede, at

mentorstøtten skal være

Frivillig

En man kan henvende sig til

Ikke kun faglig, men rundt om hele mennesket, hvis der er behov for det

Individuelle samtaler

Et lille puf i ryggen

Støtte i at lære, hvem man selv er

En hjælp også hvor det er svært

Delkonklusion på elevernes erfaringer med mentorfunktionen

Eleverne peger på, at mentorfunktionen har særlig betydning i forhold til personlig og faglig udvikling. I

forhold til personlig udvikling har nogle af eleverne erfaringer med, at meget private problematikker kan

drøftes med mentoren, og fælles for de interviewede er, at de oplever, at mentoren møder dem der, hvor

de er, og ser dem, som de er. I forhold til elevernes faglige udvikling er det især hjælpsomt for dem, at de



gennem samarbejdet med mentor får støtte og hjælp til arbejdet med ansøgninger og CV´er, og at de får

viden om og trænes i at møde arbejdsgivere i virksomheder. Eleverne er enige om, at den gode mentor er

en, der lytter med store ører og hjælper og støtter dem med afsæt i deres behov både fagligt og personligt.

Det har betydning for eleverne, at mentorstøtten er frivillig, og at samarbejdet ophører, når den unge ikke

længere har behov for det. Eleverne tillægger det særlig værdi, at der er individuelle samtaler mellem

mentor og elev. Endelig er det centralt for eleverne, at mentor ikke går med dem, når de er på besøg på

virksomheder, og de udtaler i samme forbindelse, at mentor gerne må forblive som sparringspartner for

dem, når de er i virksomhedsforlagt uddannelse eller i praktik.

5.4. Mentorernes erfaringer med mentorfunktionen

De interviewede mentorer møder eleverne på forskellige trin i elevernes uddannelsesforløb. Nogle af

mentorerne møder eleverne på grundforløbet. Andre mentorer møder eleverne på hovedforløbet. Derfor

har nogle af mentorerne haft længere tid til at udvikle deres kendskab til eleverne end nogle af de andre

mentorer. Det fælles er, at mentorerne har gjort sig mange forskelligartede erfaringer igennem

projektperioden, og erfaringerne præsenteres i det følgende.

Det meningsfulde ved mentorfunktionen

Der er enighed blandt de interviewede mentorer om, at mentorfunktionen har et særligt fokus på at

fastholde den unge i forhold til de mål, der er sat for den unges uddannelsesforløb, og at mentorindsatsen

handler om at guide den unge i forhold til, hvordan målene kan nås. I processen med at nå målene, indgår

der mangfoldige metoder.

Mentorfunktionen kan også handle om at afklare de unge, der af forskellige grunde ikke er i gang med en

erhvervsuddannelse, som er relevant for dem, og eventuelt give dem mulighed for en afklaringsperiode på

erhvervsuddannelsen med det sigte, at de unge kommer derhen, hvor de ønsker det og har mulighed for

det.

Derfor er starten af et mentorforløb også en afsøgningsproces for mentorerne i relation til vurdering af, om

den unge er placeret det rette sted.

En af mentorerne udtaler: Vi har vel egentlig også stoppet de unge, som ikke vil. Vi skal ikke løbe efter dem,

når de ikke vil være med. Det kan også være de skal skifte mentor, så hvis matchet ikke virker, så bytter vi

rundt.

I starten af mentorforløbet kan det således også handle om at afsøge, om den unge er motiveret for et

mentorforløb, og om matchet mellem den unge og mentoren er det rette, eller om der er brug for, at den

unge tilknyttes en anden mentor.

Mentorens tid er af afgørende betydning. En af mentorerne siger: Det handler om at vise dem, at man har

tid til dem, og at der ro. Vi kan vise dem, at lige nu har jeg sat en til to timer af til dem. Det giver fantastiske

muligheder og resultater.



Opbygning af tillid og relationer har også afgørende betydning, og en af mentorerne udtaler: Mange af dem

har ikke mange relationer. De har måske en mor og en far, men det er ikke der, de får støtte og opbakning.

Der er desværre tilfældet for mange af vores elever. I mine øjne er der et stort behov for det, vi gør. De er

meget ensomme og føler sig overladt til sig selv. De er blevet kastet rundt, og ingen har kigget på dem.

I opbygning af tillid og relationer er der enighed blandt mentorerne om, at deres hovedopgave er at få

etableret en positiv relation gennem fokus på elevernes ressourcer. De interviewede mentorer har i høj

grad fokus på elevernes styrker, ressourcer og muligheder og udtrykker herigennem en anerkendende

tilgang til eleverne.

Samtidig har det særlig betydning for samarbejdet mellem mentoren og eleven, at der er åben dialog om

forventningsafstemningen. En af mentorer siger: De skal vide, hvad de kan forvente af mig, og jeg vil også

vide, hvad de forventer. De har svært ved at sætte ord på det, så jeg guider dem, så de selv finder ud af:

Jamen, det er jo derfor, jeg er her.

En anden mentor udtaler: Det er rigtig vigtigt, at de ikke tror, de skal i behandling. Jeg spørger dem: Hvad

er grunden til, at du skal have en mentor? Du sidder her, og hvad vil du med mig? Det undrer mig, hvor

meget tillid de har til mig. Nogle kommer jo videre, når først de har fortalt det, de har oplevet i deres liv.

For mentorgruppen er det centralt, at eleverne forstår, at de har møder med mentoren for at komme

videre med deres uddannelse og deres liv i al almindelighed. Forventningsafstemningen handler om at få

skabt klarhed om, at møderne mellem mentor og elev har et formål, at eleven skal opnå resultater, og at

mentor er samarbejdspartner for eleven i denne udviklingsproces.

En af mentorerne beskriver det på følgende måde: De skal have et mål. Fra første samtale skal de vide, hvor

vi er på vej hen. Det skal være et realistisk mål – uanset hvor svage de er. Jeg havde en elev, der kom hver

dag i den første uge for at bygge hende op. Vi startede med små mål, og så blev målene større og større, og

så blev hun klar.

Indholdet og kvaliteten i det allerførste møde mellem mentor og elev tillægges afgørende betydning for de

interviewede mentorer. Det er afgørende, at det lykkes at skabe en åbning, som der kan bygges videre på,

set fra mentorernes perspektiv.

Brug af metoder i mentorfunktionen

De mentorer, der har deltaget i projektet, har løbende mødtes med hinanden på tværs af de tre

erhvervsuddannelsesinstitutioner, og her har de præsenteret hinanden både for metoder i arbejdet og for

erfaringer med mentorarbejdet.

Hvad er det så for metoder, mentorerne sætter i spil i deres samarbejde med eleverne?



Samtale

En af mentorer siger: Det handler om at lære dem at kende og få en historik. Hvem er de, hvad vil de og

hvad er deres drømme? Det handler om at stille gode spørgsmål. Jeg er forundret over, hvad de lukker ud og

taler om.

Åbne spørgsmål, der giver eleven mulighed for at fortælle om sit liv, sine følelser og forståelser, er centrale

for denne mentor, og her bliver det afgørende, at mentoren mestrer aktiv lytning for at fastholde elevens

tillid og lyst til at fortsætte med at fortælle.

En af de andre mentorer fortæller: Jeg lægger det faglige i fokus. Jeg spørger dem, hvad jeg kan hjælpe

dem med. Tit er det praktiske problemer, og så taler vi om de forhindringer, de har, og så er der også nogle,

der åbner op for psykiske forhindringer. Det er netop antallet af afslag, der tager livet af dem. Når man har

fået mange afslag, bliver man skrøbelig. Så de skal søge på deres faglighed, og så skal de styrkes fagligt i

forhold til de huller, de har.

Her er således to forskellige indgange til, hvad det er for spørgsmålstyper, mentorerne stiller. I citaterne har

den første mentor fokus på at lære eleven og elevens liv at kende, og den anden mentor tager

udgangspunkt i det faglige. Det fælles er, at der inviteres til samtale.

Coaching

For nogle af mentorerne er brug af coaching en af de metoder, de benytter. I coaching er der fokus på,

hvordan eleverne kommer videre i deres liv, og hvilke handlinger de skal igangsætte for at komme videre.

En af mentorerne siger: I coaching ligger fokus på fremtiden. Som coach laver jeg en handleplan, og jeg

sætter mål for dem. Nogle gange er det så små ting, de skal ændre på, og når først de har fået fjernet

forhindringen, så kan de.

I coaching er handleplaner og konkretisering af mål – uanset hvor små eller store de er – det fælles

samarbejdsgrundlag mellem mentor og elev.

En anden af mentorerne fortæller om coaching på følgende måde: Jeg har sat nogle mål, inden jeg går ind

til samtalen, for mentorfunktionen er at lytte, men jeg skal have forventninger til dem, og de skal rykke sig.

Hvis de ikke rykker sig, så skal de et andet sted hen. Jeg har forventninger til mine elever, og der skal ske

noget hele tiden. Jeg er bestemt, og det har de det godt med, for det er der ingen der har gjort før. De ved,

når de kommer ind til mig, så er der faste rammer, struktur, og noget de skal.

Mentoren har her fokus på betydningen af, at eleven ved, hvad det er for en samtale, eleven går ind til,

hvordan den foregår, og hvad det er, der er i fokus.



Udarbejdelse af ansøgninger og forberedelse til møde med virksomheder

Det er en fælles opgave for mentorerne at eleverne får arbejdet med at lave ansøgninger og blive trænet i

at møde virksomhederne.

En af mentorerne fortæller: Jeg starter med at sige, om de vil give 600.000 kr. til mig, for det er det, en

arbejdsgiver skal betale for at få en lærling, så jeg tager afsæt i virksomhedernes perspektiv. I forhold til

deres udkast til ansøgninger spørger jeg dem om, hvad det er arbejdsgiveren mangler at høre om, hvad de

kan fagligt. Jeg går ind i fagligheden. Jeg har også filmet dem. De fik et minut til at præsentere sig, og så fik

vi dialog om, hvordan deres præsentation havde været. Det kan være voldsomt for dem at gå ind i en

virksomhed og få en god introduktion. Det er tit, der skal mere til end bare en gang. De skal komme på

besøg hver uge.

I citatet har mentoren både fokus på kvaliteten i elevens skriftlige ansøgning og i elevens måde at

præsentere sig selv på, hvilket også gør sig gældende for de øvrige interviewede mentorer.

En af de andre mentorer siger: Jeg er meget præcis med dem f.eks. i forhold til at lave en ansøgning. Nogle

siger, at der er lige meget med tegnsætning. Men jeg siger til dem, at det betyder noget, for det er ligesom

at få en gave, der er pakket ind. Jeg hjælper dem også med, hvordan de synes om sig selv. Prøver at tale

med dem om deres udseende. En hue – passer den på et offentligt kontor? Hvortil den unge svarer: Jamen,

sådan er jeg, og jeg svarer: ja, men det hjælper ikke.

Mentorerne arbejder på denne måde med at kvaliteten af elevernes ansøgninger skal være så høj som

mulig med det perspektiv, at arbejdsgiverne bliver interesserede i at få en samtale med eleven. Samtidig

arbejder mentorerne med at træne eleverne i, hvordan de skal møde arbejdsgiverne, og hvad de skal

signalere igennem deres påklædning, kropsholdning, hygiejne, sprog og fremtoning i øvrigt.

Visitering til andre støtteforanstaltninger

Den gruppe af elever, som mentorerne arbejder med, er meget kompleks. Mentorerne har elever i et

spændingsfelt mellem elever fra meget velfungerende familier og elever fra familier i meget udsatte

positioner. Derudover er der elever, som er i revalideringsforløb efter ulykke eller arbejdsskade og endelig

er der elever med fysiske funktionsnedsættelser, hvor der bl.a. er behov for særlige hjælpemidler i forhold

til praktikforløb.

De interviewede mentorer er enige om, at de som mentorer i erhvervsuddannelsesregi ikke kan yde

behandling og ej heller kan gå ind i alle de behov, som nogle af eleverne har. Derfor taler de om, at det er

meget vigtigt, at mentorer har overblik over og indsigt i de mange andre støtte- og behandlingsmuligheder,

der eksisterer, og at de skal henvise til og i mange tilfælde også sørge for, at eleven møder de andre støtte-

og behandlingsmuligheder.

En af mentorerne fortæller: Jeg havde en pige, der er misbrugt af sin far. Hun skulle igennem en retssag. Jeg

har haft rigtig mange samtaler med hende. Hun havde psykolog til misbruget, og jeg arbejdede med at få

hende til at vise, at hun er faglig dygtig, og at hun kan rigtig meget.



De centrale pejlemærker for mentorerne

For de interviewede mentorer er de centrale pejlemærker i mentorfunktionen følgende

At de unge opbygger tillid til at det skal lykkes

At de unge lærer at tage ansvar for eget liv

At kunne guide og fastholde de unge i udvikling og uddannelse

At opleve udvikling af de unge fra triste og modløse til energiske og motiverede

At de unge bliver inspireret til at komme videre

At se de unge afslutte uddannelse med eksamen

At opleve glæde over for den hjælp, de får gennem samarbejdet med mentor

At få feedbacken: ”Det her kan vi bruge resten af vores arbejdsliv”

Delkonklusion på mentorernes erfaringer med mentorfunktionen

For mentorerne er kvaliteten i den allerførste samtale med den enkelte elev af central betydning. I løbet af

den første samtale skal der etableres tillid mellem mentor og elev, der skal forventningsafstemmes, og

formålet med mentorfunktionen skal synliggøres. I den første samtale skal det også afdækkes, om eleven er


den relevante for eleven.

Et centralt fokus for mentorerne i opbygning af tillid og relationer mellem mentor og elev er fokus på

elevernes styrker og ressourcer. Flere af mentorerne benytter coaching som metode i deres samarbejde

med eleverne, og i coachingen indgår handleplaner og målopstilling for elevens fremtidige udvikling både

personligt og fagligt.

Alle de interviewede mentorer arbejder sammen med eleverne om at lave ansøgninger og træningsforløb i

at eleverne kan gennemføre møder med arbejdsgivere i virksomheder, som er succesfulde møder. I denne

opgave har mentorerne også fokus på elevernes påklædning, hygiejne, kropsholdning, sprog og adfærd i

øvrigt.

Endelig er mentorerne enige om, at de har en særlig opgave med at være opmærksomme på, om de behov

eleverne har, er behov mentorerne kan imødekomme eller om det er vigtigt at visitere eleverne til andre

hjælpeforanstaltninger.

6. Evalueringskonklusioner

Her følger konklusionen på evalueringen af projekt ”Praktikplads til alle”.

Screeningsværktøjet

Det udviklede screeningsværktøj er blevet kvalificeret igennem projektperioden gennem afprøvning af den

første prototype af screeningsværktøjet. De erfaringer, afprøvningerne har givet, er blevet transformeret



både til kvalificering af selve værktøjet og til brugen af værktøjet i den komplekse uddannelseskontekst,

som projektet er foregået i.

Udviklingsprocessen har været

Fra papir-spørgeskema til elektronisk spørgeskema

Fra spørgeskemaundersøgelse som selvstændigt element til spørgeskemaundersøgelsen som

fundament i samarbejde med kontaktlærerne

Fra spørgeskemaundersøgelse af elever ved starten af hovedforløbet til udvidelse af elevgruppen til

også at omfatte elever på grundforløb med særligt fokus på overgangen til hovedforløbet

Det elektroniske spørgeskema har en kvalitet som betyder, at det kan bruges af alle

erhvervsuddannelsesinstitutioner.

Kampagnemateriale til virksomheder

Projektets kampagnemateriale med fokus på social ansvarlighed målrettet virksomheder viste sig ikke

anvendeligt i projektet. Samtidig var projektets hypotese om, at erhvervsuddannelser skal tilbyde særlige

støtteforanstaltninger til virksomheder, der ansætter elever med særlig behov, ikke korrekt.

Erfaringerne i projektet er, at virksomheder tager hele opgaven på sig, når de ansætter elever, uanset hvad

elevens behov er. De projektdeltagende elever udtrykker i lighed med virksomhederne, at de ikke ønsker at

have mor med på arbejde.

Derimod fik projektet positiv omtale gennem produktion af artikler om projektet målrettet lokale

nyhedsmedier.

Elevernes erfaringer med mentorfunktionen

For eleverne har mentorfunktionen særlig betydning i forhold til personlig og faglig udvikling. Nogle af de

interviewede elever har erfaringer med, at meget private problematikker kan drøftes med mentoren.

Fælles for de interviewede er, at de oplever, at mentoren møder dem der, hvor de er, og ser dem, som de

er, hvilket eleverne tillægger særlig værdi.

I forhold til faglig udvikling peger eleverne på, at de gennem samarbejdet med mentor får støtte og hjælp

til arbejdet med ansøgninger, og at de får viden om og trænes i at møde arbejdsgivere i virksomheder.

Eleverne er enige om, at den gode mentor er en, der lytter med store ører og hjælper og støtter dem med

afsæt i deres behov - både fagligt og personligt. Det har betydning for eleverne, at mentorstøtten er frivillig,

og at samarbejdet ophører, når den unge ikke længere har behov for det. Eleverne tillægger det særlig

værdi, at der er individuelle samtaler mellem mentor og elev.



Endelig er det centralt for eleverne, at mentor ikke går med dem, når de er på besøg på virksomheder, og

de udtaler i samme forbindelse, at mentor gerne må forblive som sparringspartner for dem, når de er i

virksomhedsforlagt uddannelse eller i praktik.

Mentorernes erfaringer med mentorfunktionen

Mentorerne peger på, at den allerførste samtale med den enkelte elev har central betydning. I løbet af den

første samtale skal der etableres tillid mellem mentor og elev, der skal forventningsafstemmes, og formålet

med mentorfunktionen skal synliggøres. I den første samtale skal det også afdækkes, om eleven er


relevant for den pågældende elev.

Fokus på elevens styrker og ressourcer er centralt i opbygning af tillid og relationer mellem mentor og elev.

Forbundet hermed anbefaler flere af mentorerne brug af coachingmetoder, hvori der indgår udarbejdelse

af handleplaner og opstilling af mål for elevens fremtidige udvikling - både personligt og fagligt.

Alle de interviewede mentorer samarbejder med eleverne om at lave ansøgninger og udvikle kompetencer

til kunne gennemføre succesfulde møder med arbejdsgivere i virksomheder. I kompetenceudviklingen har

mentorerne også fokus på elevernes påklædning, hygiejne, kropsholdning, sprog og adfærd i øvrigt.

I mentorfunktionen ligger også et særligt blik for, om de behov, eleverne har, er behov mentorerne kan

imødekomme, eller om det er vigtigt at visitere eleverne til andre hjælpeforanstaltninger.

Generalisering af projektevaluering

Projekt ”Praktikplads til alle” vurderes som succesfyldt af de interviewede elever og mentorer i forhold til

de erfaringer, som de to parter har gjort sig i projektperioden.

Samtidig viser interviewene, at de grundlæggende værdier, som CABI anbefaler som væsentlige for at øge

trivslen blandt unge i Region Syddanmark, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse, har været til stede

i projektet17. I projekt ”Praktikplads til alle” er der praktiseret en

Anerkendende tilgang til eleverne og mellem de projektdeltagende professionelle

Kontinuerlig opfølgning og fastholdelse af eleverne på faglige, sociale og personlige mål og af

projektdeltagende professionelle på projektets delmål, milepæle og formål

Vi-følelse både blandt elever og blandt projektdeltagende professionelle

Bevidsthed om, at fokus på elevernes styrker og ressourcer får eleverne til at udvikle sig

Bevidsthed om, at de professionelle er rollemodeller – og at elever tillægger de professionelles

handlinger stor betydning

I projektet står ungeperspektivet i et særligt stærkt lys. Ungeperspektivet tager afsæt i, at unge er aktivt

handlende i og med deres livsbetingelser, og at unges måder at deltage på er forbundet med de 17

De grundlæggende værdier er beskrevet på side 13 i evalueringsrapporten



betingelser, vi skaber for deltagelse. Eleverne blev inviteret ind i projektet, og de har i høj grad deltaget i de

nye betingelser, der er stillet til rådighed for dem i projekt ”Praktikplads til alle” gennem samarbejde med

mentorer og hinanden. De har igennem deres villighed til at lade sig interviewe bidraget til at kvalificere

evalueringsresultaterne, og de har samtidig givet udtryk for, at de igennem projektet har udviklet sig fagligt,

socialt og personligt.

Projekt ”Praktikplads til alle” er et eksempel på, hvordan erhvervsuddannelsesinstitutioner gennem et

systematisk, konkretiseret og målstyret udviklingsprojekt med succes kan udvikle metoder til at fastholde

unge i erhvervsuddannelsesforløb gennem en mentorindsats, som har en undersøgende, anerkendende og

målrettet tilgang til den enkelte unge. Samtidig har projektledelsen på en meget kyndig måde formået at

transformere de løbende erfaringer i projektet til kvalificering af projektets leverancer.



Referencer

”Analyse af unge med mistrivsel”, Marianne Saxtoft og Kim Madsen, Center for Aktiv Beskæftigelse (CABI),

Region Syddanmark oktober 2012

”Børneperspektiver på døgninstitutioner – inddragelse og samarbejde med børn og forældre”, Ida Schwartz,

Jørgen Gleerup, Elin Soelmark og Elin Andersen, Syddansk Universitetsforlag, 2008

”Er din virksomhed socialt ansvarlig?”, pjece udarbejdet af Mona Syndergaard, Claus Øgendahl og Trine

Kynde Hovad i projekt ”Praktikplads til alle” målrettet virksomheder

”Forslag fra arbejdsgruppen”, et notat udarbejdet i 2012 af repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner,

psykiatrien, kommuner og Regions Syddanmark (www.syddanskuddannelsesaftale.dk/unge-med-mistrivsel)

”Forstærket mentorindsats i overgang mellem grundforløb og hovedforløb skaber flere praktikpladser”,

pjece om projekterfaringerne udarbejdet i projektet af Trine Kynde Hovad, Claus Øgendahl og Mona

Syndergaard februar 2015

”Innovativ evaluering”, Camilla Kølsen de Wit og Malene Skov Dinesen, Dansk Psykologisk Forlag 2010

”Kortlægning af overgangen fra barn til voksen for unge med psykiske vanskeligheder”, Servicestyrelsen,

December 2011

”Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel”, Jens Christian Nielsen og

Niels Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning, 2011

”Ungekulturer og konflikthåndtering”, Katrine Schumann og Peter Melgaard Larsen, Skipper Clement

Seminariet 2003

”Unges motivation og læring – 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet”, Niels Ulrik

Sørensen, Camilla Hutters, Noemi Katznelson og Tilde Mette Juul, Hans Reitzels Forlag 2013

Avisartikler

”Mentorer skal hjælpe med praktikpladser”, Vejle Amts Folkeblad, 12. november 2013

”Se mester i øjnene og scor en praktikplads”, Vejle Amts Folkeblad, 15. februar 2014

”Mentorer hjælper 173 unge videre i erhvervsuddannelse”, Ugeavisen Vejle, 2. juli 2014

Øvrige kilder

Ansøgning om projektet ”Praktikplads til alle” afsendt til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2012 af

Campus Vejle

”Metodebeskrivelse for screening af elever på Campus Vejle” udarbejdet af Mona Syndergaard 2014

Spørgeskema til elever (screeningsværktøj), papirformat

Spørgeskema til elever (screeningsværktøj), elektronisk

http://www.syddanskuddannelsesaftale.dk/unge-med-mistrivsel



Bilag 1: Spørgeguide til fokusgruppeinterview med elever

1. Introduktion til fokusgruppeinterview

På gulvet i interviewlokalet er der lagt Diagoogle kort ud. Eleverne opfordres til at vælge et kort, som de

vurderer de kan præsentere sig selv igennem.

I præsentationen beder vi dem om at fortælle navn, hvilken uddannelse de er i gang med og om de er i

skole- eller virksomhedspraktik.

2. Indgang til mentor

Hvordan fik du viden om, at der var et tilbud om mentor?

Hvem tog initiativ til den første samtale/det første møde?

Hvordan oplevede du den første samtale/det første møde?

3. Virksomhed

I hovedforløbet skal du, hvis det overhovedet er muligt, have praktikforløb i en virksomhed.

Hvordan fandt du ud af, at den virksomhed, som du er i praktik i, eksisterer?

Hvad oplever du virksomheden/virksomheder forventer af dig?

Hvem tog initiativ til det første møde med virksomheden?

Var du alene eller var du sammen med nogen til dit første møde med virksomheden?

4. Mentorfunktionen

Hvad er mentorfunktionen godt for? Kom med eksempler.

Hvad kan man ikke bruge mentorfunktionen til? Kom med eksempler.

Hvordan ser den gode mentor ud?

Hvad er nyt for dig i mentorfunktionen i forhold til, hvad du tidligere har fået af erfaringer med lærere,

vejledere m.m.?

Hvad lærer du af at have en mentor? Kom med eksempler

Hvis nogen af de unge har byttet mentor, beskriv grundene og beskriv hvordan det foregik.



5. Mentorfunktionens tidsperspektiv

Hvor længe skal du/vil du have en mentor?/Hvornår tænker du, at du skal stoppe meda t have en mentor?,

herunder: Hvad skal der være sket, før du selv tænker, at nu har du ikke brug for en mentor længere?

Hvem skal bestemme, hvornår du skal ophøre med at have en mentor?

6. Perspektivering

Hvis I nu som gruppe har fået foretræde for Folketinget og skal fortælle om jeres samarbejde med

mentorer – Hvad er det så I vil fremhæve som det særligt gode?



Bilag 2: Spørgeguide til interview med mentorer

1. Refleksionsproces

Mentorerne udstyres med post-it-lapper og får 10 minutters individuel refleksionstid i forhold til

spørgsmålet:

Hvad har været meningsfuldt ved mentorfunktionen? – både i forhold til processen fra projektstart til nu og i

forhold til erfaringerne med at være mentor for de unge?

Når de 10 minutter er gået, præsenterer de efter hinanden deres individuelle refleksioner, og vi forsøger

sammen med dem at systematisere og kategorisere post-it-udsagnene. De må skrive alle de post-it´s de vil,

men kun et udsagn pr. post-it.

2. Hvad virker?

Vi spørger: Hvad virker? For hvem? Under hvilke omstændigheder?

3. Next practice i fokus

Vi spørger: Hvad skal justeres ved arbejdsopgaven og arbejdsformen?

4. Metoder

Vi spørger: I har kastet jer ud i den her opgave. I har prøvet, trænet og øvet jer. Hvad er det så for metoder

og tilgange, der virker på tværs af elevernes forskelligheder? (Vi har fokus på kompleksiteten, og beder dem

tænke på tværs af kompleksiteten igennem spørgsmålet).

Documents

Praktikplads til alle evalueringsrapport februar 2015 2