Evalueringsrapport om projektet

”Rehabiliteringsprogram til borgere af anden etnisk oprindelse med type 2 diabetes i Sundhedscenter

Nørrebro

Februar 2009

Udarbejdet af Lone Sørensen Hoff og Birgitte Gade Koefoed

2

3

Indhold 1. Indledning ............................................................................................................. 4

1.1. Projektets indhold ........................................................................................... 4 1.2. Organisering ................................................................................................... 5

2. Kontakt til målgruppen gennem sundhedsoplysning .............................................. 6 2.1. Dialogmøder................................................................................................... 6 2.2. Åbent hus med imam .................................................................................... 10 2.3. Temarækken – forebyggelse via åbent hus .................................................... 11 2.4. Gadeinterviews ............................................................................................. 14

3. Informationsmateriale.......................................................................................... 16 3.1. Filmprojekt ................................................................................................... 16 3.2. Folder om sundhedscenterets tilbud på forskellige sprog............................... 17 3.3. Andet informationsmateriale......................................................................... 17

4. Personalets kulturelle kompetencer ...................................................................... 18 4.1. Kulturelle temadage...................................................................................... 19 4.2. Tiltag i forhold til kostvejledning .................................................................. 26 4.3. Personalebesøg i en moské og dialog med imamer ........................................ 26

5. Erfaringsudveksling med andre organisationer..................................................... 28 6. Udvikling af kulturelt tilpasset diabetesrehabiliteringsforløb................................ 29 7. Konklusion.......................................................................................................... 33 Bilag 1: Idekatalog .................................................................................................. 34

4

1. Indledning Københavns Kommune fik i 2007 tildelt midler fra ”Puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region i 2007” til et et-årigt projekt på Sundhedscenter Nørrebro. Formålet med projektet var at udvikle et kulturelt tilpasset tilbud til borgere af anden etnisk oprindelse med type 2 diabetes på Nørrebro og Bispebjerg. Sundhedscenter Nørrebro åbnede i august 2007. Sundhedscenteret dækker Nørrebro og Bispebjerg, hvor 21 % af befolkningen på ca.118.000 er af anden etnisk oprindelse. Nogle af de største grupper er borgere af pakistansk og tyrkisk oprindelse. Indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan har væsentlig højere forekomst af type 2 diabetes end etniske danskere. Dette skyldes både genetiske, kulturelle og sociale årsager, som til sammen bevirker, at der er god grund til at sætte ekstra fokus på diabetes-rehabilitering i forhold til denne målgruppe. Sundhedscentrets rehabiliteringsforløb for borgere med type 2 diabetes er udviklet af en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe som en del af SIKS-projektet (Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge), og bygger på den foreliggende evidens. SIKS-projektet var et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Københavns Kommune og de praktiserende læger på Østerbro, der blev gennemført i 2004-2007 og som havde til formål at udvikle indsatsen for kronisk syge på tværs af sektorerne. Som en udløber af projektet blev Sundhedscenter Østerbro og senere Sundhedscenter Nørrebro etableret.

Rehabiliteringsprogrammet for type 2 diabetes tilrettelægges individuelt i forhold til den enkelte borgers behov og består af et eller flere af følgende elementer:

1. Fysisk træning (1½ time to gange ugentligt i 12 uger)

2. Sygdomsspecifik patientundervisning (12 timer i alt)

3. Individuel kostvejledning

4. Rygestopbehandling (individuelt eller i grupper)

1.1. Projektets indhold Sundhedscenteret var relativt nyåbnet ved projektets start, hvilket har haft betydning for de valgte fokusområder for projektet.

Projektet fokuserede på fire områder i forhold til at udvikle og målrette indsatsen til borgere med type 2 diabetes med anden etnisk baggrund:

1. Opnåelse af kontakt til målgruppen gennem sundhedsoplysning 2. Udvikling af informationsmateriale 3. Udvikling af personalets kulturelle kompetencer 4. Erfaringsudveksling med andre organisationer 5. Udvikling af kulturelt tilpasset diabetesrehabiliteringsforløb

5

Denne rapport beskriver projektets fokusområder og de erfaringer, der er opnået i projektperioden.

1.2. Organisering Københavns Kommune søgte midlerne i samarbejde med Bispebjerg Hospital, endokrinologisk, gastroenterologisk klinik I. Sundhedskonsulent Lone Sørensen Hoff blev ansat i en etårig projektstilling til at lede projektet på Sundhedscenter Nørrebro. Projektet startede den 1. januar 2008 og afsluttede d. 31. december 2008. Der blev nedsat en følgegruppe til projektet bestående af repræsentanter fra endokrinologisk, gastroenterologisk klinik I, Bispebjerg Hospital, Sundhedscenter Nørrebro og Centralforvaltningen. Følgegruppen bestod af: Hans Perrild, ledende overlæge, Klinik I, Bispebjerg Hospital Lone Munk Andersen, ledende oversygeplejerske, Klinik I, Bispebjerg Hospital Dorrit Røjen, diabetessygeplejerske, Klinik I, Bispebjerg Hospital Eva Borg, chef for Sundhedscenter Nørrebro (indtil 01.09.08), afløst af Hanne Morthorst, konstitueret chef for Sundhedscenter Nørrebro (fra 01.09.08 - 15.11.08). Birgitte Gade Koefoed, vicekontorchef, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, (indtil 15.11.08 og derefter som leder af Sundhedscenter Nørrebro) Mette Vestergaard, projektleder, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Styregruppen takkes for deres engagement i forbindelse med projektet. En speciel tak rettes til personalet og borgerne i Sundhedscenter Nørrebro for deres deltagelse i forbindelse med gennemførelsen af projektet

6

2. Kontakt til målgruppen gennem sundhedsoplysning I forbindelse med projektet blev der arbejdet målrettet på at skabe kontakt til målgruppen for projektet. Der blev gennemført arrangementer, hvor der blev sat fokus på forskellige sundhedsemner, og hvor målgruppen samtidig fik oplysning om sundhedscenteret og dets tilbud. Disse aktiviteter beskrives i dette afsnit.

2.1. Dialogmøder Dialogmøder er åbne møder, der er blevet afholdt af sundhedscenterets personale, og som havde til formål at oplyse om type 2 diabetes, overvægt, sund kost og motion samt at gøre borgere af anden etnisk oprindelse opmærksom på Sundhedscenter Nørrebros tilbud. Der blev afholdt tre dialogmøder i projektperioden. Målgruppen for dialogmøderne var borgere fra Nørrebro og Bispebjerg med type 2 diabetes, borgere, der var i risiko for at udvikle type 2 diabetes og borgere, der havde familie med type 2 diabetes. Dialogmøderne blev markedsført gennem direkte kontakt med foreninger for etniske minoriteter på Nørrebro og Bispebjerg, boligområder og ressourcepersoner i nærområdet. Dialogmøderne var opbygget omkring oplæg om type 2 diabetes, overvægt, sund kost og motion. Deltagerne fik også mulighed for at få målt blodsukkerværdi, blodtryk og blive vejet, og disse tilbud blev arrangeret som en markedsplads med forskellige stande, hvor målingerne foregik. Det gav en god dynamik. Ved andet dialogmøde var der desuden mulighed for madlavning efter ønske fra deltagerne med udgangspunkt i egne madopskrifter som inden afprøvningen var blevet gjort ”mere sunde”. Ved både andet og tredje dialogmøde var der gjort meget ud af at fortælle om kost og opstille kostemballage, og der blev, vist hvor meget olie og sukker, der er i forskellige fødemidler. Målgruppen har deltaget i planlægningen i dialogmøderne. For at sikre at budskabet blev korrekt forstået, har der været tolket på de relevante sprog ved alle dialogmøderne. Ved det første dialogmøde var der inviteret flere foreninger, og der kom 31 kvinder. Ved andet dialogmøde var der taget kontakt til en pakistansk kvindeforening, og 13 kvinder deltog, hvoraf 11 blev efter oplæggene og lavede mad. Ved det tredje dialogmøde kom der 27, hvoraf 7 var mænd. Ved sidstnævnte møde var der særlig fokus på at få fat i målgruppen/borgere i et boligområde i nærmiljøet. Begrundelsen for ved det andet dialogmøde at invitere en gruppe pakistanske kvinder uden mænd var, at det oftest er kvinderne, der står for madlavningen i hjemmene samt at kvinderne ofte er budbringere i deres informations- og ressourcenetværk.

7

Billedet taget af Heller Film 2008

8

Erfaringsopsamling Dialogmøderne blev evalueret af deltagerne ved hjælp af spørgeskema, og der blev efter hvert møde gennemført et fokusgruppeinterview. Efter første dialogmøde opsamlede lederen af en af de deltagende foreninger endvidere informationer blandt deltagerne i forhold til, om deltagelsen i dialogmødet havde haft betydning for deltagerne livsstil. Efter det andet dialogmøde tog sundhedscenteret kontakt til deltagerne for at vurdere betydningen for deltagerne livsstil. Disse evalueringer viste, at dialogmøderne har gjort en forskel for deltagerne. Deltagerne gav udtryk for, at indlæggende havde givet deltagerne ny viden og havde gjort deltagerne opmærksomme på livsstilens betydning for helbredet. Deltagerne fortalte blandt andet, at de var blevet opmærksomme på, at de skulle bruge mindre olie. En pakistansk kvinde fra andet dialogmøde udtrykte det således:

”Jeg er bange for at få sukkersyge, fordi min mand har det. Så nu drikker jeg mere minimælk (end letmælk og sødmælk) og ændrer forbruget af olie og sukker, så jeg bruger mindre af det”.

Kvinden talte, som alle de andre deltagere fra mødet, med sin mand og sine børn om dialogmødet i sundhedscenteret. Alle deltagerne syntes meget godt om dialogmøderne og ønskede flere af den type møder og ønskede også mere information om diabetes. En somalisk deltager udtrykte det på denne måde:

”I bør holde sådanne møder her hver 3 – 4 måned”.

Et klart budskab fra alle dialogmøderne var: Forsæt med den type af møder. Selvom flere havde hørt budskabet ved dialogmøderne før, udtrykte mange et stort behov for at høre det igen. Som det blev nævnt i evalueringen af en leder fra Foreningen FAKTI:

”Man skal regne med, at mange af kvinderne har koncentrationsbesvær som følge af traumatisering eller depression. De forstår ud fra helt andre forudsætninger og kører i et andet gear”.

Evalueringen fra møderne viste desuden, at alle deltagerne vurderede, at de havde lært noget om diabetes. En erfaring var også, at det var meget populært at få målt blodtryk og blodsukker.

9

Deltagerne vurderer, at de efter dialogmødet vil ændre vaner i deres hverdag. Fx nævnes, at der vil blive brugt mindre olie, sukker, hvidt brød, smør, margarine og spises mere salat og dyrkes mere motion. For en deltager ved tredje dialogmøde betød dialogmødet, at hun ved sin efterfølgende SOSU-medhjælper eksamen kunne bruge de faktuelle oplysninger, hun havde fået om diabetes og kost ved dialogmødet. Deltagerne har følt sig velkomne og godt tilpas i sundhedscenteret af flere grunde. En af de ting der er blevet nævnt som vigtig er, at der blev budt velkommen med mad, frugt og drikke. Mange kommer fra kulturer, hvor samling ved mad spiller en rolle, hvorfor møderne bør tilbyde dette. Mange af deltagerne ønskede efter besøget i Sundhedscentret at komme og dyrke motion i centeret. Som det blev udtrykt af en leder ved evaluering efter første dialogmøde:

”De (kvinderne fra foreningen) er helt vilde for at komme til at gå til motion og bruge maskinerne i sundhedscenteret”.

Der blev efterfølgende fundet en instruktør og kvinderne begyndte at gå til motion i centeret. Erfaringen viser dog, at det er vigtigt, at der er rigtig meget opbakning til kvinderne, så de bliver ved med at komme. Kendskab til sundhedscenteret Ved det andet dialogmøde blev de pakistanske kvinder spurgt om, de kendte til sundhedscenteret i forvejen. Svaret var, at de alle kendte til sundhedscenteret i forvejen. Flere fra gruppen var allerede i gang med et rehabiliteringsforløb i centeret, og flere kendte én, der kom i sundhedscenteret. Deltagerne anbefalede, at sundhedscenteret brugte de praktiserende læger, moskeerne, foreningerne, skolerne, forretninger, væresteder og jobcentrene til at gøre opmærksom på sundhedscenteret og dets tilbud. Herudover fortalte de, at de selv ville fortælle om sundhedscentret til venner og i indvandrermiljøerne. Målgruppens anbefalinger til sundhedscenteret Deltagerne på dialogmødet blev spurgt om hvilke tilbud, de kunne forestille sig, at sundhedscenteret kunne tilbyde. Forslagene var: Flere motionstilbud, mulighed for at kunne motionere selv i centeret, mulighed for at lære at lave sund mad, åbent hus arrangementer og undervisning i fx kroniske sygdomme og kolesterol, mulighed for at kunne tale med en psykolog, socialrådgiver og anonym rådgivning og endelig, at der dannes netværksgrupper, hvor man kan tale om sundhed. Flere deltagere nævnte, at

10

det er barriere, først at skulle omkring egen læge og have en henvisning for at komme i sundhedscenteret, når man har en kronisk sygdom.

2.2. Åbent hus med imam Som led i projektet blev der indledt et samarbejde med imamerne. Samarbejdet blev etableret fordi, lærerne og lederne fra flere af de institutioner, som sundhedscenteret samarbejder med i forbindelse med ”Temarækken – forebyggelse via åbent hus” efterspurgte oplysninger om hvordan, man forholder sig i forhold til at faste, når man har type 2 diabetes eller anden kronisk sygdom. Vi inviterede derfor en imam fra en nærliggende moske til at holde et åbent oplæg om ”Sundhed og Ramadanen” i sundhedscenteret i forbindelse med Ramadanen. Et af emnerne for oplægget var den problematik, der kan være i forhold til at faste, når man har en kronisk sygdom. I imamens oplæg blev grænsen for, hvornår man skal faste, ikke faste, eller afbryde fasten præciseret, ligesom han fortalte, at det er vigtigt at gå til sin egen læge og tale med ham/hende om fasten. Desuden blev det nævnt hvilke undtagelser, der findes i islamiske fortolkninger i forhold til, hvem der ikke behøver at faste. Imamen spiller en vigtig rolle for en stor del af sundhedscenteret etniske målgruppe, da han er respekteret og opfattes som en troværdig kilde. Konkret betyder det, at hvis imamen siger, at en borger med en kronisk sygdom ikke behøver at faste i Ramadanen, så efterleves dette ofte. Der deltog ca. 70-80 borgere med anden etnisk baggrund i arrangementet.

Anbefalinger i forbindelse med dialogmøderne:

Brug ressourcepersoner, foreninger, m.fl. i målgruppen til at komme i kontakt med målgruppen. Radio/tv er også gode kanaler.

Den personlige kontakt er vigtig for at få fat i målgruppen; især den ældre gruppe af den etniske gruppe

Det er en fordel at inddrage medarbejdere med etnisk baggrund og målgruppen i planlægningen og afholdelsen af dialogmøderne. Ved fx madlavning er det en god idé, at målgruppen selv kommer med egne madopskrifter

Kombiner teori og praksis; fx i oplæg om de kroniske sygdomme, madlavning, blodprøvetagning, blodprøve- måling, vejning, motion

Brug visuelt materiale, emballage, mv.

11

Evaluering Deltagernes opfattelse af mødet med imamen blev evalueret skriftligt og mundtligt. Borgerne gav udtryk for, at de så mødet som et tegn på, at sundhedscenteret respekterer deres livsform. Deltagerne var også blevet bekræftet i den viden, som sundhedscenteret havde givet om faste og kronisk sygdom, hvilket borgerne fandt var med til at skabe troværdighed om sundhedscenteret. Desuden skrev en borger i evalueringen fra mødet: ”Jeg lærte, hvordan man spiser sundt, når man faster og om børn og Ramadanen”.

2.3. Temarækken – forebyggelse via åbent hus Temarækken er en række oplæg af praktisk og teoretisk indhold, der er målrettet borgere af anden etnisk oprindelse. Hver temarække består af et ugentligt møde over en periode på 6 til 10 gange. Hvis det er muligt, er det typisk den samme gruppe deltagere, der følger et helt forløb. Der har været afholdt fire temarækker i projektperioden. Temarækken er et koncept, der er udviklet af Folkesundhed København og som formidles af etniske sundhedsformidlere, der har gennemført et pædagogisk grundkursus i regi at Folkesundhed København. På sundhedscenter Nørrebro er der ansat to etniske sundhedsformidlere, der ud over dansk taler hhv. urdu og arabisk. Formålet med en temarække er at formidle viden om sundhed og livsstil både på dansk og på målgruppens sprog. I temarækkerne er der bl.a. blevet undervist i sund kost, madlavning (både praktisk og teoretisk), diabetes, motion, tandhygiejne, reproduktiv sundhed, passiv rygning og rygning, D-vitamin, fedt og sukker, mellemmåltider, sunde madpakker, måling af blodtryk og blodsukker, forhøjet boldtryk og forhøjet blodsukker. Deltagerne er også blevet informeret om sundhedscenteret og dets tilbud. Rekruttering af deltagerne er sket gennem direkte kontakt til institutioner i området, hvor målgruppen findes, bl.a. sprogskoler, aktiveringscentrer, jobcentre, foreninger og moskeer. Målgruppen har indtil videre primært været borgere med anden etnisk baggrund, men tilbuddet er i princippet åbent for alle. Temarækken har været et meget efterspurgt tilbud både fra borgerne, men også fra lærere og ledere på forskellige institutioner. Der er således typisk kommet mellem 30 og 50 personer, hver gang der blev afholdt et temamøde.

12

Billede taget af Heller Film 2008. Der anvendes visuelle metoder i form af billeder, emballage og en ”anatomimodel”. Der afprøves sunde madretter i praksis, og der gennemgås en indkøbsguide, som bl.a. indeholder varedeklarationer. Desuden foretages indkøb sammen med deltagerne. Der undervises i motion både praktisk og teoretisk. De gode effekter ved motion fremhæves. Deltagerne har fået medindflydelse ved at komme med deres egne madopskrifter og er praktisk aktive gennem hele forløbet. Temarækken informerer desuden om sundhed og sygdomme, og der tages blodtryk og blodsukker. Borgere med højt blodtryk eller højt blodsukker sendes videre til egen læge. Fordele ved temarækken er, at det er sundhedsformidlere (med anden etnisk baggrund end dansk), der underviser, og som kender målgruppens kultur, hverdag, sygdomsopfattelse og livsstil. Evaluering og erfaringsopsamling Der er evalueret dels i sundhedscenteret og dels i CBSI (Center for Beskæftigelse Sprog og Integration, når deltagerne er kommet derfra), gennem evalueringsskemaer og ved samtale med sundhedsformidlerne. I evalueringen giver deltagerne udtryk for, at de har lært en masse ting, og siger at de bruger denne viden til at ændre livsstil både i forhold til kost og motionsvaner. Målgruppen siger, at de er begyndt at bage selv med mere groft mel. Der spises mere fiberholdige kost/grønsager og mange er begyndt at spise morgenmad, hvilket de ikke gjorde før. Der bruges mindre fedt, og der bruges vegetabilsk olie frem for animalsk olie. Mange spiser mindre kød og bruger mindre sukker.

13

Vedrørende motion er deltagerne begyndt at inddrage motion i deres hverdag. Fx tages trappen frem for elevatoren, og der er oprettet motionsgrupper, hvor kvinderne mødes og går en tur sammen hver dag. Nogle har investeret i en motionscykel eller går til motion i en forening. Sundhedsformidlerne oplever, at målgruppen ofte mangler tilstrækkelig information om deres sygdom. Nogle deltagere giver udtryk for, at deres praktiserende læge ikke har tid nok til at fortælle om, hvordan de skal ændre deres livsstil. Temarækken er derfor et velkomment supplement til bl.a. den praktiserende læges information, og ved hvert holds afslutning efterspørges der mere undervisning af denne slags. Evalueringen viser, at de vigtigste informationer borgerne har fået, er information om: hvordan man forebygger sygdom, om sund mad, sundhed, motion, prævention, D-vitamin, hvordan man får mere energi, større overskud, et bedre humør og om hvad der forårsager højt blodtryk. Der gives også udtryk for, at deltagerne har lært, hvordan de skal passe deres eventuelle syge pårørende. Der efterspørges flere tilbud om sund mad, tilbud om mad til børn og om motion og tilbud om flere og længerevarende temarækker. Desuden gives der udtryk for, at (mange) kvinder mangler denne viden for at få et godt helbred. Da der har været et tæt samarbejde med CBSI, har vi afholdt møder med lærerne herfra og sammen evalueret og udviklet temarækken. Fx har der været ønske om mindre teori og mere praksis. Vi har også erfaret, at det er vigtigt at lærerne inden temarækkens begyndelse orienterer hinanden om formålet med temarækken, om vores samarbejde, og om hvilke roller hver især har ved afholdelse af Temarækken. Erfaringen viser også, at det er mest optimalt med mindre hold, og at der skal være en lærer fra pågældende institution tilstede.

Billede taget af Heller Film 2008

14

2.4. Gadeinterviews Der blev som led i projektet gennemført flere gadeinerviews for at få et fingerpeg om, de interviewede havde kendskab til sundhedscentret, samt inspiration til hvad sundhedscenteret kunne gøre for at bevidstgøre beboerne i området om centret og dets tilbud. Der blev i begyndelsen af 2008 gennemført 14 interviews, dels på gaden og dels i Nørrebro Centeret. Der blev primært foretaget interviews af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Borgerne blev stillet følgende tre spørgsmål: 1. Kender du Sundhedscenter Nørrebro? Borgerne blev spurgt om de kendte til sundhedscenteret, hvilket der kun var 7 % der gjorde.

2. Hvordan kan vi her i Sundhedscenter bedst gøre opmærksom på vores tilbud? Til dette spørgsmål svarede borgerne: Via internettet, via de praktiserende læger, så de kan fortælle patienterne om tilbuddet; via henvendelse til kvindecentre, reklamer i tv og radio, i butikkerne, ved at gå ud på gaden og fortæl om det, via lokal-/nyhedsaviser, lokal radio/TV (på forskellige sprog), jobcentrene, VUC og via kommunen, gennem oplysningsmateriale som fx pjecer og foldere og plakater med informationer om sundhedscenteret. 3. Er der brug for andre tilbud i Sundhedscentret? Hertil blev der svaret: Åbent hus (men stadigvæk en god idé, at man først skal henvende sig til lægen), tilknytte en psykolog, og motionstilbud kun for kvinder. De adspurgte gav udtryk for, at det ville være en god ide, hvis man kunne komme ned i sundhedscenteret og tale om de problemer, man har i forbindelse med sygdom. Man kunne også tale om de problemer, der opstår, når man er flyttet til et fremmet land, herunder de psykiske problemer, som man kan have behov for at tale om. Der blev også udtrykt et ønske om at få mere information om sundhedscenteret. Evaluering Generelt var borgerne på gadeplan meget imødekommende over for henvendelsen. Nogle af de interviewede kom senere hen for at se sundhedscenteret og få flere oplysninger. Der var i flere tilfælde en sproglig barriere, idet flere havde svært ved at forstå vores spørgsmål. Det anbefales derfor at tage en medarbejder, der behersker målgruppens sprog med ud, hvis der en anden gang skal laves interviews.

15

16

3. Informationsmateriale I projektperioden er der blevet udarbejdet forskelligt informationsmateriale til borgerne, herunder en film om sundhedscenterets tilbud til borgere med kronisk sygdom, flyers om motion, kost, KOL og type 2 diabetes, en kogebog til hjemmesiden (”Multikulturel kogebog”), udkast til en visuel indkøbsguide og materiale om tolkning. Nedenfor er arbejdet med filmen og øvrigt informationsmateriale beskrevet nærmere.

3.1. Filmprojekt I samarbejde med Heller Film blev der som led i projektet produceret en film, der oplyser om sundhedscenterets tilbud til borgere med kroniske sygdomme. Filmen blev tilrettelagt, så den henvender sig til borgere med anden etnisk baggrund og læsesvage borgere, men filmen vil kunne bruges af alle borgere med type 2 diabetes, hjerte-karsygdom og KOL. Filmen kan ses på dansk, urdu, arabisk, tyrkisk og somali. Filmen blev optaget på Sundhedscenter Nørrebro og indeholder korte interviews med borgere og en praktiserende læge på Nørrebro. Målgruppen vil gennem udlån få mulighed for at se filmen hjemme og dermed kunne forberede sig bedre til mødet i sundhedscenteret. Herudover vil filmen kunne bruges som information om sundhedscenteret i foreninger, hos praktiserende læger og på hospitalet. Grunden til at film blev valgt som formidlingsform i denne forbindelse er, at film / billeder erfaringsmæssigt er en god formidlingsform til den læsesvage gruppe. Billeder kan ofte indfange stemninger og visioner mere præcist end ord. Produktion og distribution af film/DVD har tidligere vist sig som en effektiv måde at nå gruppen af etniske minoriteter i Danmark og andre steder. Erfaringen viser, at det i forhold til etniske grupper kan være givtigt at formidle budskabet gennem fortælling, billeder og film, fordi mange mennesker med anden etnisk baggrund end dansk kommer fra kulturer, hvor mundtligheden spiller en stor rolle. Historiefortælling, poesi og sange bliver ofte brugt til at informere folk om vigtige begivenheder i samfundet, og visuelle hjælpemidler som film og billeder kan derfor være effektive i forhold til at understrege budskabet. Distribution Filmen vil blive distribueret til praktiserende læger, hospitaler i København, Københavns Kommunes sundhedscentre, foreninger, apoteker, biblioteker, kulturhuse, lokale/landsdækkende og etniske tv-stationer, sprogcentre, aktiveringssteder, frivillighuse under Dansk Flygtningehjælp, jobcentre, m.fl.

17

3.2. Folder om sundhedscenterets tilbud på forskellige sprog Der blev udarbejdet en folder om sundhedscenterets tilbud på forskellige sprog. Folderen blev skrevet i et enkelt sprog med få informationer af hensyn til den læsesvage målgruppe. Målgruppen og relevante organisationer blev inddraget i udviklingen af folderen. Folderen er blevet oversat til følgende sprog: Urdu, arabisk, tyrkisk, farsi, somali, engelsk og dansk. Folderen er blevet distribueret til praktiserende læger, Bispebjerg Hospital og relevante organisationer i nærområdet herunder foreninger, jobcentre, moskeer, apoteker m.fl.

3.3. Andet informationsmateriale Som led i projektet blev der sat fokus på at udvikle diverse materiale til undervisningsbrug,og forbedre sundhedscenterets hjemmeside, så den indeholdt så mange brugbare informationer som muligt. I projektperioden er der blevet udarbejdet flyers om type 2 diabetes, kost, motion og KOL på forskellige sprog, miniordbog til personalet, materiale til brug ved tolkning, visuel indkøbsguide, en kogebog, madopskrifter oversat til forskellige sprog, folder om sundhedscenterets tilbud på forskellige sprog, og visuelt undervisningsmateriale. Der blev endvidere skrevet tre fortløbende artikler på tyrkisk om diabetes og betydningen af livsstilsændringer af sundhedscenterets tyrkiske sygeplejerske. Artiklerne blev trykt i avisen Haber, der er en tyrkisk og arabisk avis. Der er blevet endvidere udarbejdet flyers til undervisningsbrug og til brug i forbindelse med dialogmøder/åbent hus arrangementer i sundhedscenteret. Flyerne blev udarbejdet i A5 format med få og klare informationer om: 1. Type 2 diabetes, 2. Kost, 3. Motion og 4. KOL. Flyernes blev valgt i A5 format idet det skulle være et format, som fx kunne hænges op derhjemme på køleskabet og/eller som kunne sættes ind i en bog fortløbende.

18

4. Personalets kulturelle kompetencer Som led i projektet blev der sat fokus på udvikling af personalets kulturelle kompetencer i forhold til arbejdet med borgere af anden etnisk oprindelse den dansk. Formålet med indsatsen var at hjælpe medarbejderne til at blive bedre rustet i deres arbejde med borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Da projektet startede havde sundhedscenteret kun været i drift i fire måneder, og mange af medarbejderne have ikke specielle erfaringer i arbejdet med denne gruppe borgere. Grunden til at der blev sat fokus på personalets kulturelle kompetencer er, at et menneskes kultur anses for at være bestemmende for, hvordan dette menneske forholder sig til sundhed og sygdom. Mennesker fra forskellige kulturer vil have forskellige forståelser af hvad sygdom er, hvordan en given sygdom er opstået, og forskellige måder at forholde sig til forebyggelse og behandling af sygdommen på (Hanssen 2000:17, Casetta 1993:20). Arbejder man med mennesker med forskellig kulturel baggrund, som det sker i Sundhedscenter Nørrebro, er det derfor vigtigt, at medarbejdere har indsigt i og forståelse for opfattelsen af sygdom og sundhed i forskellige kulturer. Professor Allan Krasnik, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet påpeger således, at det for at forebygge ulighed i sundhed især er vigtigt at gøre en indsats blandt sundhedspersonalet på følgende områder: Styrkelse af personalets kulturelle kompetence, sørge for at personalet er multikulturelt sammensat, og styrkelse af personalets kommunikative færdigheder i forhold til målgruppen. Betydningen af medarbejdernes kulturelle kompetencer er yderligere beskrevet i en rapport fra Sundhedsstyrelsen, hvorfra følgende citat stammer: ”Vi ved fra undersøgelser, at nogle etniske grupper har en anden livsstil og et andet sygdomsmønster end danskere. Dette kombineret med fx vanskeligheder med at tale dansk gør, at det er en særlig udfordring at kommunikere om risiko og sundhed til disse grupper. Hvis sundhedspersonale og myndigheder skal være dygtigere til at kommunikere med etniske minoriteter, kræver det viden om, hvordan de forskellige etniske grupper forstår og håndterer sygdomsrisici”. (Kilde: Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici – betydningen af etnicitet og migration”, af Allan Krasnik, Maria Kristiansen, Anna Mygind og Marie Nørredam, Sundhedsstyrelsen 2006). Opkvalificeringen af medarbejderne i sundhedscenteret i forhold til dette perspektiv har fokuseret på at bibringe de ansatte kulturelle kompetencer, herunder viden om hvordan man kommer borgerne i møde og respekterer forskellige kulturelle baggrunde, religiøse opfattelser, sygdomsopfattelse, mv. Som led i processen har der været fokus på medarbejdernes kommunikative færdigheder, og processen er foregået både kollektivt og individuelt. Et udgangspunkt for processen har været, at det er vigtigt ikke at blive for fokuseret på kulturel baggrund, men at møde det enkelte menneske med respekt og omsorg. For at udvikle personalets kulturelle kompetencer blev der følgende aktiviteter iværksat:

Hele kursusdage med fokus på sundhedsarbejdet med etniske minoriteter

19

Individuel sparring mellem den enkelte medarbejder og sundhedskonsulenten

Personalebesøg i bl.a. en moské og dialog med imamer

4.1. Kulturelle temadage Der blev i alt afholdt tre undervisningsdage med hele sundhedscenterets personale med fokus på udvikling af personalets kulturelle kompetencer. Medarbejderne blev inddraget i planlægningen af dagene og havde indflydelse på dagenes indhold. Nedenfor følger en kort beskrivelse af formål, indhold og evaluering af den enkelte kursusdag: Den første kulturelle temadag Formålet med den første kursusdag var for det første at sætte fokus på de udfordringer og eventuelle barriere, som personalet har oplevet i forhold til arbejdet med etniske minoriteter, og konkret at drøfte den indledende samtale. Fokus var her især på formidling af viden til målgruppen. Medarbejderne var inden afholdelse af dagen blevet bedt om at udfylde et skema vedrørende deres mål med arbejdet med etniske minoriteter. Dagen startede med en sprogøvelse, hvor der blev sagt goddag, velkommen, mm. på forskellige sprog. Deltagerne drøftede udfordringerne i arbejdet med etniske minoriteter på en ”walk and talk” session og en film af Vance Peavy: ”When strangers meet” blev vist og diskuteret. Filmen giver en introduktion til metoden ”Konstruktivistisk vejledning” (beskrevet i boks nedenfor). Denne metode blev efterfølgende afprøvet individuelt og kollektivt. Rollespil blev benyttet til at bevidstgøre medarbejderne om mødet med andre kulturer og egne reaktionsmønstre. Endelig gav gruppearbejde i café-modellen mulighed for udveksling af idéer og meninger.

20

Der var flere konkrete resultater af dagen:

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en mappe med visuelt materiale herunder kostråd, billeder vedrørende den fysiske træning og til Borg-skalaen (modificeret Borg-skala ved Morten Zacho).

At det blev besluttet, at der i en periode i motionsundervisningen udover brug af borgskalaen skulle måles puls på borgerne, for at se om de træner på det niveau, de skal, for at få sundhedsmæssig effekt af træningen.

Det blev besluttet, at skemaet SF-36 ikke skulle udfyldes af borgere med etnisk baggrund med dårlige danskkundskaber, da erfaringen var, at det var for vanskeligt for dem at udfylde.

Evaluering af første kulturelle dag Alle medarbejderne gav udtryk for, at de var meget tilfredse med dagen. Det viste sig, at der var et stort behov for dialog medarbejderne imellem omkring de emner, som

Hvad er ”Konstruktivistisk vejledning”? Konstruktivistisk vejledning er et værktøj til vejledningssituation, hvor udforskning af leverum afprøves visuelt. I arbejdet med at få den vejledningssøgende til at eksplicitere sit leverum arbejdes med ”mapping”, som er et af de vigtigste redskaber for den konstruktivistiske vejleder. Leverum betyder for V. Peavy den verden, som den enkelte person lever i, og ”mapping” vil sige at den vejledningssøgende tegner et kort over sin livssituation. For den professionelle gælder det om at finde personen, der hvor personen er og begynde derfra. Metoden beskriver fem faktorer for vejledningssituationen: 1) Skab en atmosfære af omsorg, tillid og håb, 2) Tilvejebringe relevante og præcise oplysninger, 3) Hjælp til afklaring og visualisering af personlige mål og fremtid, 4) Hjælp til at erkende egne potentialer, 5) Hjælp til at gennemføre en handlingsplan og håndtering af forhindringer på vejen til opnåelse af målene i handlingsplanen. De konstruktivistiske principper, som udgør den konstruktivistiske vejleders ramme for forståelse er:

1. Vi lever i et univers af talrige virkeligheder 2. Vores verden som mennesker konstrueres socialt 3. Sproget er menneskets medium, og det udstyrer os med redskaber til at

konstruere og re-konstruere personlige og sociale virkeligheder 4. Personlig mening, handling og interaktion i menneskets aktuelle livsoplevelse

og sociale tilværelse er de primære fokuspunkter i vejledningen 5. Den metaforiske jeg-koncept er et centralt element i organiseringen af den

konstruktivistiske vejledning 6. Mennesker opfatter og handler altid i en kontekst af andre mennesker og

miljøet 7. Kulturer er modeller for, hvordan man lever

Disse syv principper udgør grundlaget for et vejledningsperspektiv, der er designet til at imødekomme behovene hos mennesker og karakteren af de sociale omgangsformer. Bruges metoden, vil man som vejleder besidde vigtige kompetencer som respekt, nysgerrighed og åbenhed. Kilde: ”Konstruktivistisk vejledning”, Canadisk Dr. Psych og professor, R. Vance Peavy. Initiativtager til udvikling af konstruktivistisk vejledning, 2006.

21

dagen lagde op til. Sprogøvelsen, som dagen startede med, havde været givtig. Dels gav den en dialog om sprog og sprogets betydning, og dels blev der efterfølgende udarbejdet en mini-ordbog på forskellige sprog med brugbare ord i mødet med og i undervisningen af etniske minoriteter. Mini-ordbogen har bl.a. været til stor glæde for sekretæren, der efterfølgende har forsøgt at sige goddag til borgerne på deres eget sprog. Sekretæren udtrykker forskellen således:

”Borgeren begynder at grine, og skulderen ryger ned og de slapper af. Borgeren får en oplevelse af, at det kommunale system er imødekommende, venligt, og et sted hvor folk bliver mødt med respekt”.

Medarbedjderne gav udtryk for, at de med dagen havde fået en øget bevidsthed om nødvendigheden af at møde den etniske gruppe fordomsfrit, at være åben overfor andre normsæt og udvise empati. Især rollespillet gav ny indsigt i egne reaktionsmønstre. En medarbejder udtrykker vigtigheden af rollespillet på den måde:

”Rollespillene var rigtig gode, da vi fik belyst de problematikker, vi stod overfor. Det rykkede noget i forhold til det personlige plan. Jeg opdagede, at jeg skulle være mere konkret i min tilgang og ikke stille for mange åbne spørgsmål. Men være mere klar og konkret i det jeg formidler”.

For flere af medarbejderne har det været givende at skulle sætte sig ind i andres sted og opleve, at der tales fra to forskellige verdener. Som flere af medarbejderne udtrykte, var rollespillet med til at forberede kommende situationer i mødet med andre kulturer. Desuden har det været med til at fjerne nogle fordomme. Medarbejdernes har endvidere fået sat ord på og diskuteret de udfordringer for deres arbejde, som opstår ved: a) at den etniske gruppe har anderledes forventninger til både undervisning og personale end etnisk danskere, b) at mange fra den etniske gruppe ikke er bevidste om deres sygdom, og c) at mange fra gruppen har en anden (andre) sundheds- og sygdomsopfattelse end etnisk danskere. Filmen ”When strangers meet” blev meget positivt evalueret. Næsten alle så metoden konstruktivistisk vejledning som brugbar i forhold til deres arbejde i sundhedscenteret og gav udtryk for gerne at ville arbejde videre med den. Metoden er visuelt orienteret og kan derfor med fordel bruges i samtalesituationer med borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det har efterfølgende vist sig, at medarbejderne i begrænset omfang anvender metoden aktivt, men flere bruger metoden (metoderne) ubevidst. En medarbejder siger:

”I forhold til målgruppen i centeret vil metoden være meget brugbar, men også ressourcekrævende. Samtidig er det svært at finde tid og rum til at afprøve de nye ting, der bliver introduceret”.

Andre medarbejdere giver udtryk for, at hvis der skal indføres nye metoder kræver dette ofte en individuel introduktion, eventuel kombineret med konkret afprøvning fx ved den indledende samtale.

22

Den anden kulturelle temadag Formålet med den anden kulturelle temadag dagen var at sætte fokus på forskellige kulturers sundhedsopfattelse og kommunikation. Dagens ene omdrejningspunkt var formidling af viden om andre kulturer, bl.a. med oplæg fra sundhedscentrets etniske medarbejdere om deres egen kultur (Tyrkiet, Pakistan og Irak) og sundhedsopfattelse i denne kultur. Det andet omdrejningspunkt var undervisning i kommunikation med borgerne. Dagen startede igen med en sprogøvelse, hvor der blev sagt goddag, velkommen, mm. på forskellige sprog. Øvelsen skabte åbenhed og gav en positiv stemning. Medarbejderne blev bedt om at skrive deres forventninger til dagen ned. Herefter holdt tre af centerets medarbejdere med etnisk baggrund oplæg om deres kultur, kommunikation og sygdomsopfattelse. De tre oplæg sluttede af med en fælles kurdisk dans. Senere var der oplæg om hvilke forhold, man bør være opmærksom på, når man formidler til og underviser målgruppen. Afslutningsvis kom psykolog Basim Osman og holdt oplæg om ”Sundhedspersonalets kommunikation til etniske minoriteter”. Evaluering af anden kulturelle temadag Alle medarbejderne gav i evalueringen af dagen udryk for, at de var meget tilfredse med dagen. Medarbejderne syntes, at såvel formiddagens som eftermiddagens indlæg havde givet ny viden, som medarbejderne kunne bruge i deres videre arbejde. En medarbejder udtrykte det således:

”Det, at få en forklaring fra en kollega, der har en baggrund og familie i en anden kultur, gør at budskabet forstås på en anden måde end hvis man læser en bog om emnet. Når der læses en tekst, læses og forstås teksten ud fra ens egen kulturelle baggrund”.

Nogle medarbejdere gav udtryk for, at der på dagen var blevet fjernet en del fordomme, og de havde fået øjnene op for, at etniske minoriteter ikke er en homogen gruppe, men en gruppe som også gerne vil behandles forskelligt og individuelt. Efterfølgende vurderer vi, at det at inddrage medarbejderne med anden etnisk baggrund end dansk som formidlere om egen kultur, giver et mere personligt indblik i kulturen og samtidig en anden respekt overfor medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Det bliver mere synligt, på hvilke områder medarbejderne kan søge konkret sparring hos hinanden. Desuden giver medarbejderne udtryk for, at de spørger mere og har oplevet, at det kan være lærerigt at arbejde med kollegaer fra forskellige kulturer. Medarbejderne er også blevet mere opmærksomme på, hvilken målgruppe/menneske de har med at gøre, og hvilken baggrund, herunder familiemønster, vedkommende har. Vi kan ligeledes se, at mange er blevet mere bevidste om at bruge humoren i deres undervisning, så der bliver grinet mere. I mødet med borgeren spørges der meget mere ind nu. Som en medarbejder beskriver ændringen:

”Jeg har nu en mere flydende samtale med mine borgere, idet jeg nu ”kender” noget til deres tilgang til både mig og sundhedssystemet generelt, men også til deres egen situation”.

23

Andre medarbejdere har talt om, at ved samtalen med borgeren, er det vigtigste for dem at skabe en god kontakt til borgeren og møde denne med et smil og skabe tryghed. For at få gang i dialogen lægges papirerne nu væk. Når dialogen er skabt, laves der notater. En medarbejder fortæller:

”Jeg lader historien starte, lægger papirerne og computeren fra mig og skaber kontakten og tager udgangspunkt i den enkeltes situation. Før tog jeg udgangspunkt i papirerne”.

På baggrund af disse erfaringer kan det overvejes at indføres en midtvejssamtale under forløbet i sundhedscenteret, og at opfølgningssamtalen bør tages personligt frem for telefonisk. Dette vil kræve, at der afsættes ekstra tid til hvert patientforløb, samt ressourcer til tolkning.

24

Anbefalinger ved mødet med borgere af anden etnisk oprindelse og i undervisningen

Den tredje kulturelle temadag Formålet med den tredje kursusdag var at give indblik i og forståelse for andre kulturer socialt og økonomisk. Dagen skulle endvidere øge medarbejdernes viden om forskellige sygdomsopfattelser, men også om forskellige madkulturer. Efteruddannelse med fokus på sygdomsopfattelser i forskellige kulturer bliver anbefalet i Wittrup og Kristensen (2007:11). Dagen blev tilrettelagt på baggrund af

Ved mødet med borgeren: Vær smilende og imødekommende Spørg ind Vær lyttende Være nysgerrig Vær tolerant og rummelig Vis forståelse for målgruppens

traditioner Vis interesse for målgruppen Vær ikke bange for at spørge ind til borgerens kultur,

sygdomsopfattelse og traditioner Mød det enkelte menneske med empati, respekt,

ligeværdighed og omsorg og lad ikke kulturbaggrund overskygge dette

Ved undervisningen:

Være opmærksom på deltagernes forudsætninger Fortæl dagens program og afslut med at fortælle, hvad

du vil gennemgå næste gang Start med at samle de vigtigste pointer op fra sidst Find ud af hvad deltagerne er interesseret i at høre og

brug deres ønsker Brug dialogbaseret undervisning og lad deltagerne

komme til ordre med egne eksempler Kom med få og klare budskaber Brug visuelle midler i undervisningen til at understøtte

teorien Kombiner praktik og teori Gør undervisningen sjov og interessant Brug levende eksempler Giv tid til refleksion Vær opmærksom på at alle deltagerne bliver inddraget Gør brug af gentagelser alt efter faglig niveau og behov Udlevér power point præsentationen Ved udlevering af skriftligt materiale er det godt at

gennemgå eller fortælle om indholdet

25

ønsker fra medarbejderne og sundhedskonsulenten. Der var blevet foretaget personlige interview med alle medarbejderne, der bl.a. blev spurgt om:

”Er der noget du mangler i forhold til dit arbejde med etniske minoriteter” og ”Hvordan har du det med at arbejde med etniske minoriteter”.

Dagen startede igen med sproglig øvelse, og herefter var der oplæg om somalisk kultur og sygdomsopfattelse, madkultur i forskellige lande, workshops, oplæg om levekår og sociale forhold blandt etiske minoriteter og disses betydning for sundhedsadfærd. Herefter diverse øvelser og evaluering. Alle dagens oplæg blev holdt af medarbejderne med undtagelse af oplæg om ”Levekår og sociale forhold blandt etiske minoriteter”, der blev holdt af Anna Mygind. I workshops blev grupperne bedt om at diskutere oplevelsen af arbejdet med etniske minoriteter og implementeringen af nye idéer i forhold til arbejdet med etniske minoriteter. I opsamlingen af workshoppen pegede medarbejderne på flere områder, som de ønskede at sætte fokus på i deres daglige kontakt med målgruppen: F.eks. afklaring omkring borgernes mødetid, at der vises forståelse for forskellighed, bruge sig selv som eksempel i samtalerne, fokus på at spørge ind til borgernes hverdagsliv, mere fokus på borgernes familie, at få fastlangt succeskriterierne i forhold til arbejdet i sundhedscenteret, ressourcer til hjemmebesøg og brug af rollemodeller.

Et konkret resultat af dagen var, at der blev nedsat en gruppe bestående af medarbejdere, der skulle sørge for at udarbejde et forslag til en plan med mål og delmål vedrørende de ovenfor nævnte initiativer og et forslag til prioritering af disse opgaver. Et andet konkret resultat var, at der efterfølgende blev der arrangeret oplæg om empowerment og Islams fem søjler, herunder Ramadanen. Evaluering af tredje kulturelle temadag Evalueringen viste, at medarbejderne syntes, at dagen som helhed havde været nyttig og givet ny viden, som medarbejderne kunne bruge i deres videre arbejde. I forhold til arbejdet med etniske minoriteter gav medarbejderne udtryk for, at dagen havde medvirket til at gøre dem mere engagerede og mere fokuserede på at sætte konkrete mål og opnå konkrete løsninger. Dagen havde endvidere givet medarbejderne mere viden om kostvaner i forskellige kulturer, og gjort dem opmærksomme på, at ikke kun forskelle i etnicitet er af betydning i forhold til sundhed- og sygdomsopfattelser, men at sociale forskelle i levekår i mange tilfælde kan betyde ligeså meget eller mere end etnicitet. Medarbejderne gav udtryk for, at de havde fået mere baggrundsviden, og at de havde fået nogle redskaber, som de kunne bruge i samtalen med borgere, f.eks. at få mere baggrundsviden om, hvordan målgruppen tænker om sundhed og motion, og hvordan et somalisk familiemønster ser ud. En medarbejder udtalte:

”Vi har fået meget baggrundsviden og fået en god platform. Det har rustet os til at blive bedre i undervisningen. Når der kommer et spørgsmål, så kan jeg relatere det til en kultur og give et svar, der giver mere mening for borgeren”.

26

Evalueringen af dagen viste også, at medarbejderne var kommet nærmere en afklaring i forhold til sundhedscenterets målsætning, og var mere klar nu til at opstille succeskriterier i forhold til arbejdet med den etniske gruppe. Denne indsigt førte bl.a. til nedsættelsen af ovennævnte gruppe. Efterfølgende er der sket en ændring hos medarbejderne, idet borgeren nu bliver mødt af medarbejderne i sundhedscenteret med mere åbenhed, smil og sågar (til kvinderne) et lille kram. Afslutningsvis udtrykker en medarbejder, at han nu er parat til næste fase i centeret:

”Er klar til at blive blandt de bedste i forhold til rehabilitering af den etniske gruppe”.

4.2. Tiltag i forhold til kostvejledning Viden om forskellige kulturers kost traditioner og vaner har betydningen for kostvejledningen i sundhedscenteret. Der blev arrangeret indkøbsture på Nørrebro og møder med diætist med anden etnisk baggrund, hvor sundhedscenterets diætist fik mere indgående viden om målgruppens indkøbs- og madvaner. Andre sundhedscentre har haft god erfaring med hjemmebesøg, hvor diætisten besøger familier med anden etnisk baggrund. Denne metode blev afprøvet en enkelt gang med hjemmebesøg hos en mand med diabetes. Diætisten vurderede, at det er en udbytterig metode for både hende selv og for borgeren. På besøget drøftede diætisten og borgeren og hans kone en visuel mappe med oplysninger om fedt og sukkerindhold i forskellige fødevarer. Besøget betød for borgeren, at han følte at hans sygdom skulle tages alvorligt, både i sundhedscenteret/ved besøg hos lægen, men også derhjemme. For diætisten betød besøget indblik i en anden madkultur. Af tidsmæssige årsager har der desværre ikke været mulighed for flere besøg, men det er et område, der med fordel kan arbejdes videre med. Selvom hjemmebesøg og inddragelse af familien i sundhedscenteret kræver ekstra ressourcer, skal man være opmærksom på, at når familien inddrages er dette også forebyggende overfor børnene. At det er vigtigt at inddrage hele familien i livsstilsændringerne er således et forhold, som vi har behandlet løbende også gennem temadagene og som også anbefales i litteraturen. Se bl.a.: ”Inddrag etniske minoriteters sundhedsopfattelse i vejledningen”. Katrine Rutkær, Sygeplejersken, Blad nr. 20/2007.)

4.3. Personalebesøg i en moské og dialog med imamer Vi valgte, at besøge en moske for at få indblik i og viden om, hvad Koranen anbefaler om sundhed, og om hvad imamen informerer om vedrørende sundhed i sin Khutba (fredagsbøn). Herudover har et formål med besøget været at få imamen til at hjælpe med at informere om sundhedscenterets tilbud og få indledt et samarbejde herom. Inddragelsen af imamerne/moskeerne i sundhedsarbejdet ligger i forlængelse af anbefalinger i litteraturen, som i artiklen ”Diabetes: a true trouble, Studies on

27

cardiovascular risk, ethnicity, socioeconomic position and intervention possibilities” af Barend Midellelkoop. I moskeen havde medarbejderne dels mulighed for et møde med imamerne og dels mulighed for at deltage i fredagsbønnen. Ved det første møde med imamen, fortalte han om Koranen og sundhed. Ved andet besøg i moskeen, var der arrangeret mulighed for deltagelse i fredagsbønnen/Khutba’en. Efter fredagsbønnen blev alle medarbejderne inviteret til samtale med Imamen om sundhed og tro. Inden møderne blev der holdt to formøder med imamerne, hvor de blev orienteret om det danske sundhedssystem og sundhedscenterets tilbud, og hvor de blev vist rundt i sundhedscenteret. På mødet blev det også aftalt, hvilke informationer imamerne ville give om sundhedscenteret ved fredagsbønnen. Medarbejderne har efterfølgende givet udtryk for, at samarbejdet med imamerne og møderne i moskeen har gjort dem mere åbne og tolerante overfor målgruppen. Indsatsen har desuden givet dem et større indblik i Islam og Islams regler i forhold til Ramadanen og dennes opfattelse af sundhed. En medarbejder udtrykker sin deltagelse i moskeen på denne måde:

”Der blev udvist megen imødekommenhed og respekt i forbindelse med min tilstedeværelse i moskeen. Jeg mener derfor, at det altid er vigtigt at være "nysgerrig", og at man som sundhedsfaglige person i mødet med den enkelte borger er interesseret i at tage udgangspunkt i lige netop deres hverdag og de værdier, der har betydning for borgeren”.

En anden medarbejder siger:

”Det var slående at se, at moskeen samlede alle nationaliteter og aldre og der var en følelse af sammenhold og respekt. Alt i alt var besøget i moskeen en sjov og lærerig oplevelse, men jeg har savnet en opfølgning og diskussion omkring imamens rolle i forhold til sundhedscenteret”.

Selv om medarbejderne tog mod tilbuddet om at komme til møde i moskeen er det dog vigtigt at være opmærksom på, at grænserne for inddragelse af samarbejde med Imamerne skal diskuteres med medarbejderne, og at der opstilles klare retningslinier for samarbejdet, hvilket der er blevet i sundhedscenteret. Flere medarbejdere ønskede efterfølgende mere information om Islams fem søjler; specielt om Ramadanen. Emnet blev taget op på et efterfølgende møde. Samlet vurderer vi, at besøget i moskeen har betydet meget for personalet. Det skabte en afmystificering og samtidig fik medarbejderne indsigt i de grundlæggende tanker i Koranen og dens sundhedsopfattelse. Denne viden er vigtigt i forhold til formidling af viden om livsstilsændringer.

28

5. Erfaringsudveksling med andre organisationer Ved projektets start blev der arrangeret besøg og taget kontakt til andre sundhedscentre og andre relevante samarbejdspartnere for at udveksle erfaringer om arbejdet med etniske minoriteter, som sundhedscenteret kan bruge i forhold til kulturel tilpasning af undervisningsprogrammet i diabetesrehabiliteringen. På besøgene deltog centerets tyrkiske sygeplejerske og sundhedskonsulenten. Der blev arrangeret besøg i Vollsmose Sundhedscenter, Diabetesforeningen og Århus Sundhedscenter. Herudover har Tåstrup Sundhedscenter besøgt Sundhedscenter Nørrebro flere gange. Der har endvidere været telefonisk kontakt med flere sundhedscentre, bl.a. Bornholm Sundhedscenter. Centerets tyrkiske sygeplejerske fulgte endvidere dele af et undervisningsforløb på diabetesskolen på Hillerød Hospital. Der har endvidere været telefonisk kontakt med diabetesforeningen i Norge. Besøgene i de andre sundhedscentrer gav os blandt andet følgende inspiration i forhold til diabetesrehabilitering til den etniske gruppe i sundhedscenteret:

Udarbejdelse af handleplaner som en del af undervisningen i type 2 diabetes. Afholdelse af samlet tredages undervisningsforløb (inspireret af

Diabetesskolen på Hillerød Hospital). Inddragelse af en praktiserende læge i undervisningen ved type 2 diabetes. At sende spørgeskema hjem til deltagerne om forventninger til undervisningen

i type 2 diabetes. At undervisningen om motion blev lagt om så teoriundervisningen i højere

grad blev kombineret med praktiske øvelser (efter besøg i sundhedscenteret i Århus).

Indførsel af blodsukkermåling før og efter motion. At borgerne er medbestemmende i forhold til menuen i kostundervisningen. Brug af ”skrækbilleder” i diabetesundervisningen. Samarbejde med apotek (farmaceut) om undervisning af medicin. Indkøb af torso (anatomisk model) til brug i undervisningen.

29

6. Udvikling af kulturelt tilpasset diabetesrehabiliteringsforløb På baggrund af de erfaringer, der er gjort i forhold til arbejdet med etniske minoriteter, er undervisningen i type 2 diabetes i sundhedscenteret blevet justeret, så erfaringerne indgår som en integreret del af undervisningens indhold og metode. I dette afsnit beskrives betydningen for undervisningen i diabetesrehabiliteringen. Først beskrives de emner, som det har vist sig vigtigt at sætte fokus på i undervisningen, og som medarbejderne har arbejdet med gennem projektperioden. Dernæst vil det i en række selvstændige afsnit blive beskrevet, hvilke undervisningsmetoder der har vist sig velegnede i forhold til at motivere især den etniske gruppe. Et afsnit omhandler undervisningen i den generelle viden (de fysiologiske/medicinske aspekter af) om sygdommen, et afsnit omhandler undervisningen vedrørende kostvejledning, et afsnit omhandler undervisningen vedrørende motion, og endelig er der et afsnit der omhandler temaer, som sundhedscenteret kan arbejde videre med. For at optimere effekten af undervisningen i forhold til borgere med etnisk baggrund, har vi sat særlig fokus på følgende emner: At få styrket medarbejdernes viden om forskellige etniske gruppers opfattelse af sygdom og sundhed, målgruppens forskellige kulturelle og religiøse baggrund og borgerens sociale og økonomiske forhold. I undervisningen er der visse ting man særligt bør være opmærksom på i forhold til den etniske målgruppe fx afholdelse af de muslimske højtider Ramadanen og Eid, madkultur og sygdomsopfattelse. For mange af de andre områder er der tale om indholdsmæssige og pædagogiske virkemidler, som også er effektive i forhold til sundhedscenterets brugere, der af dansk oprindelse. Undervisningsmetoder Ligesom vi nu har sikret os, at der er bestemte emner eller forhold underviserne har viden om, når de underviser den etniske gruppe, har vi nu erfaring for, at der også er bestemte undervisningsformer og –teknikker, som er velegnede til denne gruppe. Disse er derfor nu en integreret del af undervisningsmetodikken og beskrives nærmere nedenfor. Vores mål i undervisningen er, at den tilrettelægges, så den i videst muligt omfang har fokus på den enkelte borger, og tager hensyn til borgernes uddannelsesmæssige baggrund og forhåndsviden om sygdommen. Herudover er undervisningen tilrettelagt så den inddrager borgeren mest muligt, fortrinsvis gennem benyttelse af dialogbaseret undervisning. Der udarbejdes yderligere en handleplan med fastsættelse af mål i forhold til de ønskede livsstilsændringer. Undervisningstilbuddet er nu tilrettelagt på tre forskellige måder, som borgerne kan vælge imellem: Et tilbud over 6 uger med én undervisningsgang pr. uge, et tilbud om to dages undervisning à tre timer i to uger (i alt 12 timer) og et tilbud om et intensivt 3-dages forløb.

30

De første erfaringer med 3-dages forløbet viser, at borgerne er tilfredse med det intensive forløb. Set fra undervisernes side synes 3-dages forløbet at give bedre mulighed for en kumulativ erfaringsudveksling og fortrolighed på holdet. Undervisning i type 2 diabetes på sundhedscenteret varetages af sygeplejerske, diætist og fysioterapeut. Underviserne har fokuseret på det tværfaglige samarbejde ved at deltage i hinandens undervisning, hvilket giver underviserne mulighed for bedre at sparre med hinanden og sammen planlægge undervisningsforløbene. Tilrettelæggelsen af undervisningen starter med, at underviseren sender et spørgeskema hjem til borgeren om dennes forventninger til undervisningen. Dette med henblik på at tilrettelægge et undervisningsforløb, der bygger op omkring borgernes behov og forventninger. Vi er i forløbet blevet opmærksomme på, at vi skal være mere konkrete og præcise i formuleringerne i undervisningen, fordi der eller let kommer mange forskellige budskaber frem, som kan svække udbyttet af undervisningen. En del af deltagerne syntes at foretrække en sådan undervisningsform. I undervisningen bruger vi så meget visuelt materiale som muligt, herunder så meget billedmateriale som muligt samt filmklip. Visuelt materiale siger ofte mere end ord, og især til en gruppe hvoraf nogle kan have det svært med dansk, er visuelt materiale (billeder) en meget velegnet måde at understøtte et budskab på. Der er derfor også under forløbet blevet indkøbt og gjort brug af en torso (anatomisk model) til undervisningen. Efter ønske fra målgruppen er vi også begyndt at bruge ”skræk-billeder” i undervisningen. Vi udleverer en mappe med program, kopier af power point præsentationer, mv., en DVD med oplysning om diabetes og DVD om motion og flyers med faktuelle oplysninger om motion, om de otte kostråd og om symptomer på diabetes, rejsesygesikringens nye regler og ideer til forskellige motionsformer. Herudover udleveres der i forbindelse med blodsukkermålingerne et gratis blodsukkerapparat.

I selve undervisningen har vi erfaret, at det fungerer godt at afbryde undervisningen med en kort motionsøvelse ind imellem. Der er gjort brug af fantasirejser i undervisningen med det formål at vise, at man kan aflede tankerne, når problemerne/bekymringerne/smerterne, som sygdommen kan give, bliver for meget. Samtidig er der indlagt en fast dialog mellem deltagerne om deres liv med diabetes. Der inddrages nu en praktiserende læge i undervisningsforløbet, fordi vi har erfaring for at målgruppen ser den praktiserende læge, som en meget pålidelig kilde, når der skal informeres om den medicinske behandling og komplikationer til sygdommen. Borgerne udtrykker, at de er glade for dette og der er positiv feedback fra dem herom. Sundhedscenteret har endvidere startet et samarbejde med farmaceut fra et lokalt apotek med henblik på at vise borgeren udbuddet af medicin på markedet, og desuden får deltagerne nu oplysning om Diabetesforeningen og dens hjemmeside.

31

Motion som led i undervisningen ved type 2 diabetes I undervisningsprogrammet er der indlagt en praktisk øvelse, hvor deltagerne måler deres blodsukker før og efter motion. Det virker motiverende for deltagerne at se, at blodsukkeret falder efter en gåtur eller efter anden form for motion. Dette ses i forhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier om minimum 30 minutters motion dagligt. For yderligere at kombinere undervisning og motion er der indført lege som fx stopdans, hvor den, der ikke når at sætte sig på en stol, skal besvare et spørgsmål, som omhandler viden om type 2 diabetes, som gruppen har fået i undervisningen. I forlængelse heraf søges den teoretiske undervisning generelt kombineret med praktiske motionsøvelser, og der er indført en ”motionspause” i undervisningssessionerne. Undervisning i kost som led i undervisningsforløb af type 2 diabetes Som led i diabetesundervisningsforløbet er der indført et mellemmåltid i løbet af undervisningssessionerne for at give borgerne et eksempel på, hvad størrelsen af et mellemmåltid bør være, og hvad et sundt mellemmåltid kan bestå af. Citater fra borgere i undervisningen af type 2 diabetes:

”Jeg har erfaret, at jeg kan gøre noget selv”. ”Undervisningen har ændret min skyldfølelse”. ”Jeg har det bedre i dag, end da jeg skulle komme på kurset” ”Jeg blev bekræftet i, at det ikke kun var pga. min livsførelse, at jeg fik type 2

diabetes. Jeg fik skyldfølelse, da jeg fik at vide, at jeg havde type 2 diabetes”. Det er gået op mig, at jeg kan spise det samme som jeg plejer, jeg skal bare

vælge med fornuft” ”Det gik op for mig, at jeg kan spise det jeg plejer, men med få omlægninger

fx spise pålæg 3 % fedt frem for fx 30 % fedt”.

Træning som led i rehabiliteringen Træning indgår som en del af rehabiliteringsprogrammet. Det drejer sig om forløb 1½ time to gange ugentligt i 12 uger. Der tilbydes nu rene kvindetræningshold. Disse har ind til nu kun haft deltagere fra den etniske gruppe. Holdets succes kan måles på, at disse hold ofte har en lang venteliste. En medarbejder udtrykker fordelen ved kvindehold således:

”Kvinderne har det sjovt sammen og hygger sig. Kvinderne kan lave øvelser, som ikke bliver pinlige og tale om fx bækkenbundsøvelser. Desuden får de et forhold til hinanden som gør, at de sjældent melder afbud.”.

Når vi spørger kvinderne på kvindeholdet, hvorfor de gerne vil komme i sundhedscenteret og træne, bliver træningsmaskinerne fremhævet som et plus. Afgørende er også, at der er mulighed for at tage bad i kabiner, og at der er

32

afskærmning med gardiner på gangen og i motionsrummet, så de kan træne uden at mænd kan se dem. Individuel kostvejledning og madlavning Kostvejledning og praktisk kursus i sund madlavning indgår også som en del af rehabiliteringsprogrammet. Borgerne har fået mere medbestemmelse i forhold til menuen i kostundervisningen. Dette for i højere grad at integrere gode spisevaner i den madkultur, som borgeren allerede har. Vi har sat fokus på, at hvis undervisningsholdet i praktisk madlavning består af personer af blandet nationalitet/etnicitet/religion, skal den mad, der tilberedes kunne spises af alle. Hvis der på undervisningsholdet fx er blot én med muslimsk baggrund, bruges der altid halal-slagtet kød og aldrig svinekød i retterne, etc. Der er endvidere opmærksomhed på, at den person, der laver mad i hjemmet, inddrages i undervisningen så vidt muligt. Dette giver en større mulighed for at skabe en holdningsændring hos hele familien. Som et pilotprojekt har der været gennemført hjemmebesøg ved sundhedscenterets diætist. Alt tyder på, at det er en god metode, idet det giver borgeren mulighed for at få viden i sit eget miljø, mens ægtefællen er til stede. Et hjemmebesøg bliver, som det udtrykkes af diætisten:

”Mere personligt og specifikt for borgeren og dens familie, da jeg kan stå og pege på fødevarerne i køleskabet – dette er mere rammende”.

33

7. Konklusion I løbet af den etårige projektperiode blev der som beskrevet fokuseret på at udbrede kendskabet til sundhedscenterets tilbud blandt målgruppen, udviklet informations- og undervisningsmateriale til målgruppen og arbejdet systematisk med opkvalificering af personalet i forhold til at varetage rehabiliteringen af gruppen af borgere med type 2 diabetes med anden etnisk baggrund. På baggrund af de erfaringer, der blev gjort i projektperioden, blev den sygdomsspecifikke undervisning tilpasset løbende gennem året: Undervisningen blev gjort mere inddragende og konkret med brug af mange billeder og andet visuelt materiale, og programmet blev tilrettelagt med fokus på at opnå vekselvirkning mellem teori og praksis, fx blev madlavning og motion lagt ind mellem mere teoretiske oplæg. Da disse pædagogiske tilgange også vil være relevante for mange borgere med etnisk dansk baggrund er derfor indført generelt i diabetesundervisningen. Indholdsmæssigt er undervisningen blevet justeret så den tager højde for borgernes sygdomsforståelse, madkultur og religiøse baggrund. Medarbejderne har fået flere kompetencer i deres arbejde med borgere med anden etnisk baggrund end dansk. De har fået styrket deres viden om forskellige etniske gruppers opfattelse af sygdom og sundhed, målgruppens forskellige kulturelle og religiøse baggrund samt borgerens sociale og økonomiske forhold. Desuden er de blevet i stand til at benytte en større bredde af pædagogiske virkemidler, som er effektive i forhold til at nå målgruppen. Samtidig har en vigtig lærdom været ikke at blive for fokuseret på kulturel baggrund, men under alle omstændigheder møde det enkelte menneske med åbenhed, respekt og omsorg. Åbenheden har vist sig at være et vigtigt redskab, fordi den åbne og fordomsfrit spørgende tilgang fungerer godt, når man som sundhedsprofessionel møder borgere med anden kulturel baggrund. Udviklingen af rehabiliteringsindsatsen i Sundhedscenter Nørrebro er en kontinuerlig proces, og der er i projektperioden identificeret mange yderligere udviklingsområder. Disse anslås i bilag 1.

34

Bilag 1: Idekatalog I det følgende anslås kort en række forslag til udviklingsområder med henblik på fortsat udvikling af tilbuddet i diabetesrehabilitering i forhold til den etniske gruppe af deltagere i rehabiliteringen. Bilaget kan betragtes som et idékatalog for det videre arbejde. Oplysning om sundhedscenteret Fokus på at etablere tæt kontakt til de praktiserende læger, som har mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk blandt deres patienter. Formidling af oplysninger om sundhedscenterets tilbud på steder i nærområdet, hvor der komme mange borgere fra målgruppen fx supermarked, beboerforeninger, på markedsdage mv. Udvikling af rehabiliteringstilbuddet generelt Afholdelse af åbent-hus arrangementer, hvor borgerne kan få kontrolleret blodsukker, blodtryk, blive vejet og få vejledning om resultaterne og med oplæg om sundhedsemner. Tilknytning af psykolog og socialrådgiver til sundhedscenteret, fordi målgruppen erfaringsmæssigt har mange sociale og psykiske problemer. Etablering af systematisk samarbejde med andre sundhedscentre, der arbejder med samme målgruppe. Udvikling af diabetesundervisningen Løbende sikre, at undervisningen er tilpasset borgernes behov gennem fx fokusgruppeinterview. Udvikling af tilbud om samtalegrupper til pårørende til personer med en kronisk sygdom, hvor de kan udveklse erfaringer med henblik på at støtte såvel den kronisk syge som de pårørende. Få erfaringer med andre tilgange i undervisning, fx coaching i forhold til borgernes motivation til livsstilsændringer med henblik på om denne metode kan støtte borgen i forhold til at afklare og træffe valg i forhold til livsstilen, planlægge vejen mod et specifikt mål og også nå målet. En anden tilgang, der kan arbejdes med, er ”story-telling”. Her kan man fx følger en tidligere deltager i en billedserie, som kan fungere som rollemodel. Dette kan bruges som et eksempel på, hvordan det er muligt at leve et godt liv med en kronisk sygdom. Ligeledes kan der arbejdes med visualisering. Afslutte kurset med en opsamlingsgang, hvor alle involverede undervisere er til stede, og hvor holdet vender problemstillingen omkring, hvordan borgerne kan komme videre i forhold til de barrierer, der kan ligge i at omsætte den erhvervede viden til praksis.

35

Udvikling af tilbud om brush-up kurser/møder til de borgere, der har fulgt undervisningen med informationer fra undervisningen og om ny viden indenfor området.

Etablering af korps af diabetesambassadører i sundhedscenteret bestående af personer, der har deltaget i diabetesundervisningen. I forhold til målgruppens nogle gange svigtende fremmøde kunne brug af sms-påmindelser afprøves.

Motion som et integreret element i den sygdomsspecifikke undervisning Sætte systematisk fokus på, hvilke motionsformer borgerne kan lægge ind i deres hverdag og give information til alle om motionstilbud efter forløbet i sundhedscenteret. Denne viden er også brugbar for de borgere, der ikke melder sig til et træningstilbud i sundhedscenteret. Træningsforløb Henlægge motionen til andre steder end sundhedscenteret som fx svømmehal, skoven eller ved søerne, lokalområdet eller i parker og fx inddrage en naturvejleder i motionsundervisningen. Få erfaring med brugen af elementer fra dans, yoga, meditation og afspænding i træningen. Erfarings- og vidensudveksling borgerne imellem – konkret kunne hver motionsgang indledes med at høre deltagerne om, hvilken type motion, de har gjort siden sidst. Kost Kontakt til borgerne inden start af et madlavningshold med henblik på at høre, om de har specielle ønsker i forhold til kursets indhold. Indkøbstur med borgerne til et indkøbscenter, hvor der vises fødevarer/madprodukter og evt. købes ind. Hver enkelt borger kan tage et typisk madprodukt med hjemmefra, så der kan snakkes om det. Der kan gennemføres hjemmebesøg ved diætisten, så der sættes mere fokus på, at hele familien inddrages i undervisningen og kostvejledningen. Andet Styrket samarbejde med relevante organisationer i forhold til målgruppen, fx Dansk Flygtningehjælp og deres frivillig rådgivning.