Projektmagerkurset 2010 i Valby

Marta Padovan-Özdemir, projektleder og underviser

Kathrine Overgaard Rasmussen, projektleder og underviser

Martin Qwist, fundraiser og rollespilsdesigner

Evalueringsrapport Juli 2011

Evaluator og forfatter: Marta Padovan-Özdemir

2

Indhold 1. Indledning ...................................................................................................................................................... 3

2. Processen ...................................................................................................................................................... 3

2.1. Udvikling af Projektmagerkurset ............................................................................................................ 3

2.2. Deltagerrekruttering ............................................................................................................................... 4

2.2.1. Skitse over rekrutteringsstrategi og –netværk ................................................................................ 4

2.3. Kursusforløbet ........................................................................................................................................ 6

2.4. Efter kurset ............................................................................................................................................. 7

3. Resultater ...................................................................................................................................................... 7

3.1. ”Be Free Parkour Project” ...................................................................................................................... 7

3.5. Projektstyring ......................................................................................................................................... 8

3.2. ”Sportsfestival – Valby” .......................................................................................................................... 8

3.3. ”ValbyKvinder” ....................................................................................................................................... 8

3.4. ”Smag på naboskabet” ........................................................................................................................... 8

3.6. Samarbejde ............................................................................................................................................. 9

3.7. Lokalområdet .......................................................................................................................................... 9

3.8. Læringsudbytte ..................................................................................................................................... 10

3.9. Dokumentation ..................................................................................................................................... 10

3.9.1.”På sporet af social sammenhængskraft i Valby” – et forskningsprojekt ...................................... 11

3.9.2. ”Under Construction – borger- og brugergenereret byudvikling” – en specialeafhandling ......... 11

4. Konklusion ................................................................................................................................................... 11

4.1. Kompetenceløft og konkrete projekter ................................................................................................ 11

4.2. Mangfoldighed og interkulturelle kompetencer .................................................................................. 11

4.3. Kendskab til lokalområdets institutioner og ressourcer ...................................................................... 12

4.4. Frivilligt entreprenørskab ..................................................................................................................... 12

5. Perspektivering ............................................................................................................................................ 12

6. Bilag ............................................................................................................................................................. 13

6.1. Bilag 1: Sammensætning af tilmeldte deltagere .................................................................................. 13

6.2. Bilag 2: Deltagersammensætning i de enkelte projektgrupper ........................................................... 16

6.3. Bilag 3: Deltagerevalueringer ............................................................................................................... 20

3

1. Indledning Projektmagerkurset er et innovativt pædagogisk redskab til facilitering af brugerdreven social og

interkulturel udvikling i områder eller organisationer, hvor der er et ønske om bottom-up mobilisering af

frivillige og positiv udnyttelse af social og kulturel mangfoldighed.

Social forandring skabes ved at tage udgangspunkt i lokalområdets egne ressourcer og aktivere disse. Sådan

slås tonen an i Kvarterplanen for Gl. Valby og i helhedsplanen Akacieparken på vej. Projektmagerkurset har

været et muligt svar på disse områdeplaners dokumentation af et lokalt behov for igangsættelse af lokale

beboerdrevne initiativer. Hertil har Projektmagerkurset imødekommet et andet behov i områdeløftet,

nemlig at bygge bro mellem de forskellige kvarterer i Valby.

Projektmagerkurset har fra starten taget udgangspunkt i de lokale deltageres egne ønsker og behov og

derfor bevidst rekrutteret udenfor Tordenskjolds soldaters rækker. På den måde har Projektmagerkurset formået at skabe motivation og initiativ blandt lokale beboere, der ellers ikke plejer at involvere sig i

foreningsarbejde eller frivilligt projektarbejde.

Det har været Projektmagerkursets vision at styrke deltagernes tro på, at de selv kunne ændre deres

verden lokalt og derigennem skabe bæredygtig social og interkulturel udvikling i Valby med særligt fokus på

Valbys udsatte beboelsesområder.

Således har Projektmagerkurset haft til formål at give deltagerne en succesoplevelse som frivillige sociale

iværksættere, give deltagerne konkrete projektstyringsredskaber samt åbne deres øjne for det mangfoldige

samarbejdes potentialer og styrker.

Vi takker følgende bevillingsgivere for finansiel støtte og faglig sparring:

Kvarterløft Gl. Valby, Socialgruppen

INM

Valby Lokaludvalg

Prøvehallen

Valby Kulturhus

ProjektVærkstedet, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune

Kraftwerket

Herudover skylder vi en stor tak til Valbys mange professionelle og frivillige aktører, som har hjulpet os i

rekrutteringen af kursusdeltagere og bidraget med uundværlig lokalviden.

2. Processen

2.1. Udvikling af Projektmagerkurset

Udviklingen af Projektmagerkurset forløb over ni måneder og blev særligt intensiv de sidste tre måneder

før deltagerrekrutteringen kunne påbegyndes. De sidste tre måneder af udviklingsfasen handlede især om

at få kurset tilpasset de lokale behov i Valby, hvor de sociale og kulturelle grænser mellem de forskellige

kvarterer i Valby blev kortlagt. Hertil blev projektteamet særligt informeret af dialogen med Socialgruppen under Kvarterløft Gl. Valby, Bodil Lehrmann fra Valby Lokaludvalg/Akacieparken og beboerrådgiver, Anja

Vejrum fra Lukretiavej.

4

Projektmagerkurset er således bygget op af nogle overordnede rammer og pædagogiske metoder, som

fleksibelt og adaptivt kan tilpasses forskellige lokalområders behov og beboersammensætning og

forskellige organisationsstrukturer.

Projektteamets læringsmæssige dogmer har vægtet dialog frem for envejskommunikation og faciliterende

læreprocesser frem for tavleundervisning. Denne vægtning i kursusopbygningen har betydet, at kurset

faktisk i overvejende grad har formået at rumme deltagere med meget forskellige forudsætninger og

fastholde dem i samarbejdet omkring fælles projekter.

Mellem de to kursusweekender var der et deltagerfrafald på omkring 25 %. Nogle af de frafaldne deltagere

havde svært ved at se potentialet deltagermangfoldigheden. De oplevede at det virkede hæmmende for

selve læringsprocessen og udviklingen af de frivillige projekter. Andre af de frafaldne havde en forventning

om et overvejende individuelt udbytte, hvorfor de ikke ønskede at fortsætte med at investere yderligere energi og tid i et kollektivt frivilligt projekt.

Idet Projektmagerkurset har haft lokal brugerdreven social og interkulturel udvikling i fokus, er de faglige

projektstyringsredskaber ydermere blevet vægtet lige højt med interkulturelle samarbejdskompetencer og

netværksdannelse.

Projektteamet vurderer, at den lige vægtning af ’hårde’ og ’bløde’ projektstyringskompetencer trods

ovennævnte frafald har været med til at sikre, at ca. ¾ af deltagerne gennemførte kurset og at

projektgrupperne blev mangfoldigt sammensat (se bilag 2). Deltagerne blev nemlig både trænet i at

håndtere de mellemmenneskelige dynamikker i en mangfoldigt sammensat projektgruppe og de fik afprøvet redskaber til gennemførsel af et frivilligt projekt.

2.2. Deltagerrekruttering

I projektteamets løbende dialog med lokale Valby-aktører blev der efterhånden genereret en omfattende liste over ’gatekeepers’, som blev afgørende for rekrutteringen af deltagere til kurset. Rekrutteringen forløb

over to måneder, og ved kursets start havde projektet været i kontakt med over 100 forskellige

’gatekeepers’. Disse ’gatekeepers’ bestod af en bred vifte af lokale aktører lige fra bankdirektøren og

sognepræsten til gadeplansarbejderen og fodboldtræneren.

Deltagerrekrutteringen baserede sig således på en dialogorienteret netværksstrategi, der udnyttede de

lokale aktørers viden om hinanden og deres arbejde eller relation til potentielle kursusdeltagere.

De første ’gatekeepers’ var nogen af de samme nøglepersoner, som vi samarbejdede med i den endelige

tilpasning af Projektmagerkurset til Valbys lokale behov. På baggrund af deres indsigt i Projektmagerkurset fungerede de som primære ambassadører for kurset, som de formidlede til potentielle deltagere, de var i

daglig kontakt med. Via de første gatekeepers udvidede rekrutteringsnetværket sig som ringe i vandet.

Hertil benyttede projektteamet sig af annoncering i lokalavisen og på Valby Kulturhus’ hjemmeside. Begge

medier viste sig at være givtige.

2.2.1. Skitse over rekrutteringsstrategi og –netværk

5

I og med at de to første faser af rekrutteringen var yderst ressourcekrævende, er det projektteamets

vurdering, at disse faser med fordel kan forestås af opdragsgiver/lokale aktører, som allerede sidder inde med det fornødne lokale netværk.

Det har været af afgørende betydning for rekrutteringen, at Projektmagerkursets undervisere og

facilitatorer afholdt personlige samtaler med de tilmeldte deltagere, da deltagerne således fik afklaret

deres forståelse af Projektmagerkurset og Projektteamet fik et overblik over deltagergruppens

sammensætning og motivationer. Disse indledende personlige samtaler med deltagerne betød også, at da

deltagerne mødte op på kursets første dag, var der allerede skabt en personlig relation til kursets

undervisere, hvilket bevirkede en mere tryg og afslappet atmosfære lige fra begyndelsen.

24 deltagere tilmeldte sig inden kursets start. Heraf mødte 19 deltagere op på kursets første dag. 14

deltagere gennemførte Projektmagerkurset.

Som det fremgår af tabeloversigterne i bilag 1 og bilag 2 har deltagergruppen været yderst mangfoldig med

hensyn til alder, bopæl, etnicitet, uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund. Der har dog været en overvægt

af kvinder. I tabel 3 i bilag 1 fremgår det, at lidt under halvdelen af deltagerne havde bopæl udenfor Valby.

Størstedelen af disse deltagere følte tilknytning til Valby pga. familie, venner eller foreningsaktivitet,

hvorfor de ofte kom i området. For andre var det mindre betydningsfuldt, hvor de skabte social og kulturel

udvikling – vigtigst for dem var det at lave et projekt, de brændte for.

Projektteamet mener, at det er en vigtig pointe i bottom-up udvikling af lokalområder at medtænke

brugere og aktører med bopælsadresse i andre lokalområder, idet sociale og kulturelle netværk synes at

opstå på tværs af administrative distrikter og beboelsesområder.

Rekrutteringsproces

1. fase:

- Samtaler med primære

gatekeepers

- Kontakt til sekundære

gatekeepers

- Annoncering i lokalavisen

og på Valby kulturhus’

hjemmeside

2. fase:

- Deltagerne tilmelder sig

3. fase:

- Individuelle samtaler med

de tilmeldte deltagere

Rekrutteringsnetværk

Kraftwerket Bodil Lehrman Zaki A. Omar Nahid Yazdanyar Prøvehallen Socialgruppen

(ungekoordinator (forældrekoordinator

i Akacieparken) i Akacieparken)

Unge i Akacieparken Forældre i Akacieparken Unge, der er i gang

Beboere på Lukretiavej

Skoler Beboere i Akacieparken Boligsociale koordinatorer Hotspot

Etc.

+ 17 klubben Valby Pigenetværk –

Akeleje Zone 2 – Pigeklub Vestre Borgerdyd

Gymnasium Etc.

6

Tabel 2 i bilag 3 indikerer ydermere at rekrutteringen af målgruppen har været tilnærmelsesvis præcis, idet

kursusdeltagerne i ringe grad har haft forudgående erfaring med frivillige projekter

2.3. Kursusforløbet

Kurset forløb over to weekender med en arbejdsuge imellem. Der blev vekslet mellem korte introduktioner

til redskaber og øvelser, hvorefter deltagerne selv skulle anvende og omsætte de præsenterede værktøjer

via forskellige dilemmaøvelser, refleksionsøvelser, cases og ikke mindst i udarbejdelsen af den endelige

projektansøgning.

Dag 1 Lær hinanden at kende-øvelser ved brug af anerkendende spørgeteknikker

Øvelser i kulturmødets dynamikker

Kommunikation og konflikthåndtering

Afdækning af behov i Valby

Projektgruppedannelse og formulering af gruppekontrakt

Dag 2 Formulering af gruppens brændende spørgsmål

Idéudvikling

Feedforward-øvelser og kommunikationsøvelser

Projektplanen udarbejdes via forskellige pædagogiske templates og øvelser

Dag 3 Rollespil, hvor projektgrupperne bliver trænet i interessenthåndtering og udsat for

forskellige udfordringer, der kvalificerer deres projektansøgning og samarbejde i gruppen

Dag 4 Justering af gruppekontrakt

Finpudsning af projektansøgningen

Deltagerne præsenterer deres projekter for holdet og offentligheden

Uddeling af bevillinger og overrækkelse af deltagerbeviser Reception

Som det kan ses af ovenstående forløbsskema har kurset haft en klar progression i forhold til, at deltagerne

endte op med en konkret projektansøgning og en gruppekontrakt. Således har al undervisning og øvelser

mundet ud i konkrete arbejdspapirer, som grupperne har kunnet bruge i forløbet efter kursets afslutning og

frem til afholdelse af projekteventen.

Det var et krav, at deltagerne tilrettelagde deres projekt som en event, og at det kunne holdes indenfor en

budgetramme af 5.000 – 15.000 kr. Eventkravet og det begrænsede projektbudget medvirkede desuden til

at fastholde et vist momentum i projekterne i form af en skarp deadline og fokus på et klart afgrænset mål.

Følgende dogmer har været guidende for projektgruppernes mulige projektudformninger:

Det frivillige projekt skulle:

- være for andre end kun projektgruppen

- fremme positive kulturmøder

- fremme dialog og netværk mellem forskellige kvarterer i Valby

- kunne igangsættes og gennemføres for min. 5.000 kr. og max. 15.000 kr.

- positivt påvirke lokalmiljøet så langt ud i fremtiden som muligt

- være en event. Grupperne måtte i første omgang ikke lave længerevarende indsatser eller stifte foreninger.

- ikke være start af egen virksomhed

- ikke være holdningsanvisende (partipolitisk, religiøst etc.)

7

2.4. Efter kurset

Ligesom kravene til projekterne skulle gøre projektforløbene overkommelige for deltagerne, var det også

projektteamets vurdering, at projektgrupperne skulle kunne hente lokal støtte i løbet af de seks måneder,

som de havde til at afvikle deres events. Derfor indledte projektteamet et samarbejde med

ProjektVærkstedet i Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, som løbende kunne afholde vejledningsmøder med projektgrupperne. Dette har dog ikke forløbet som forventet, idet

ProjektVærkstedet først tre måneder efter kursets afslutning fik kontakt til kun halvdelen af grupperne.

Derfor har grupperne følt sig noget ladt i stikken efter kurset.

Det er således Projektteamets vurdering, at Projektmagerkursets deltagere ville have fået de mest optimale

betingelser for udvikling og skabelse af social forandring, hvis projektgrupperne havde gennemgået et

struktureret vejledningsforløb efter kursets afslutning; gerne forestået af lokale aktører, således at

projekterne fandt så meget lokal forankring som muligt. ProjektVærkstedet eller anden lokal vejleder-aktør kunne med fordel have været mere integreret på selve kurset som en gennemgående figur, hvilket ville

have skabt en mere tillidsfuld og naturlig relation mellem lokal vejleder og projektgrupperne.

Trods de processuelle udfordringer efter kurset har to af projektgrupperne gennemført deres events i maj

2011. Det lykkedes ikke de to andre projektgrupper at gennemføre deres events inden udgangen af maj,

hvorfor de har fået forlængelse til ultimo september 2011 med proaktiv bistand fra ProjektVærkstedet

Således har de resterende grupper fået fornyet mod på opgaven. Projektgruppen ValbyKvinder har allerede

fastlagt deres event til d. 24. september 2011.

3. Resultater Projektmagerkursets resultater opgøres i både kursusdeltagerens individuelle læringsforløb- og udbytte og i

de kollektive frivillige projekter.

Samlet set er der kommet fire frivillige projekter ud af Projektmagerkurset.

”vi blev sluppet alt for tidligt i processen (…) Vi fik nogle kontakter, men ikke nogen vi kendte i forvejen. Jeg syntes vi skulle have været ’holdt i

hånden’ et stykke af vejen videre frem. (…) Vi skulle have haft nogle faste

møder med ”jer” omkring struktur og planlægning i forhold til de

forhindringer og problemer vi løb ind i, for ikke at miste overblikket. Jeg

ved ikke helt hvordan de forskellige har det med oplevelsen af forløbet.

Jeg har fået blod på tanden” (kursusdeltager)

3.1. ”Be Free Parkour Project”

Spørgsmål: Hvordan kan vi give børn og unge i Valby en meningsfuld og konstruktiv fritid?

Svar: Endags Parkour-event for unge mellem 10-20 år med opvisning og undervisning.

Forandring: Møder og netværk mellem unge af forskellig baggrund på tværs af bydele i Valby. Unge

bruger deres energi og krop og byrummet i fællesskab og på positive måder.

Parkour-eventen blev afholdt den 15. maj 2011 i Prøvehallen.

8

Som evalueringsredskab har Projektteamet benyttet sig af spørgeskemaer før og efter kurset, hvor

deltagerne har besvaret spørgsmål om 1) projektstyring, 2) samarbejde, 3) lokalområdet og 4)

læringsudbytte. De samlede resultater findes i bilag 3. Herudover har projektgrupperne svaret på seks spørgsmål til processen efter kurset per mail (se bilag 4).

3.5. Projektstyring

Som udgangspunkt har kursusdeltagerne haft meget ringe forudgående erfaring med frivillige projekter,

hvilket har været den store udfordring i formidling af projektstyringsmetoder. Tabel 1 (bilag 3) indikerer dog, at læringsudbyttet ift. projektstyring har været betydeligt.

3.2. ”Sportsfestival – Valby”

Spørgsmål: Hvordan får vi unge til at føle ejerskab til Valby?

Svar: En sportsfestival med en blanding af forskellige sportsgrene og underholdning på tværs af

køn og alder.

Forandring: Unge bliver mere aktive og ansvarlige og får øjnene op for alle foreningstilbuddene.

De lærer, hvad de selv kan bidrage med.

Sportsfestivalen blev afholdt den 28. maj 2001 i Hornemanns Vænge.

3.3. ”ValbyKvinder”

Spørgsmål: Hvordan får vi ensomme kvinder til at mødes?

Svar: Fællesspisningsarrangement incl. musik og dans med den arabiske kvindegruppe i

Akacieparken og Valbys øvrige kvindegrupper.

Forandring: Gennem kulturmødet skaber kvinderne skaber netværk på tværs af forskellige

kulturelle baggrunde.

Arrangementet afholdes den 24. september 2011 i Akacieparken.

3.4. ”Smag på naboskabet”

Spørgsmål: Hvordan giver vi naboerne et positivt syn på Akacieparken?

Svar: Invitere familier fra Akacieparken og deres naboer til fællesspisning og madlavning.

Forandring: Der skabes fællesskab på tværs af naboskel.

Endnu ikke gennemført.

9

Samtidig viser tabel 3 og 4 (bilag 3), at kursusdeltagernes opfattelse af projektstyring er uændret svær/let,

hvilket kan tolkes som udtryk for, at kursusdeltagerne er blevet mere bevidste om projektstyringens udfordringer. Kursisterne fastholder vigtigheden af og lysten til frivillige projekter efter kurset (se tabel 5 og

6, bilag 3).

3.6. Samarbejde

Det fremgår tydeligt af resultaterne af spørgeskemaerne, at kursisterne er blevet konstruktivt forstyrret i deres opfattelser af samarbejdsdimensionen, hvilket kommer til udtryk ved et mere differentieret syn på

det at samarbejde efter kurset (se tabel 7-9, bilag 3). Samtidig viser tabel 11, 12 og 14 (bilag 3), at

kursisterne har fået styrket deres tilgange til at lære nye mennesker at kende og finde ressourcerne i andre

mennesker.

Ydermere er kursisterne blevet mere bevidste om den lokale mangfoldighed (tabel 13, bilag 3) og mere

sensitive overfor den interkulturelle kommunikations udfordringer (tabel 15, bilag 3).

3.7. Lokalområdet

Projektteamets intention om at skabe levende kulturmøder, der virkelig rykker ved lokalområdet, synes i

betydelig grad at være opnået, idet kursisterne giver udtryk for et betragteligt større kendskab til folk i

Valby, der er anderledes end dem selv (tabel 17, bilag 3).

Herudover har Projektmagerkurset øget deltagernes kendskab til ProjektVærkstedet og Kraftwerket, som steder, hvor frivillige projektmagere kan søge støtte. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser dog

kursusdeltagernes øgede kendskab til Valby Kulturhus, Prøvehallen og Kvarterløftet Gl. Valby, som

institutioner, der støtter op om frivillige projekter, som gør en positiv forskel for lokalområdet.

”[den bedste oplevelse har været] at lære nye måder at kommunikere

og samarbejde på. Samt at lære en masse nye mennesker at kende,

som man måske aldrig ville have mødt ellers” (To kursusdeltagere)

”[Den største aha-oplevelse har været], hvor langt man kan nå på én dag

ved at være fuldt fokuseret i forhold til at være minimalt fokuseret 1 time

hver dag i 6 måneder” (Kursusdeltager)

”Den bedste oplevelse ved at deltage i kurset har for mig været, at det

har givet mig en indgang til at engagere mig mere i mit lokalområde”

(Kursusdeltager)

10

Kursisternes mindre mærkbare forøgelse i kendskabet til ProjektVærkstedet og Kraftwerket ift. deres

kendskab til Valby Kulturhus, Prøvehallen og Områdeløftet Gl. Valby indikerer, at kendskab til lokalområdet

menneskelige og fysiske ressourcer først tilegnes, når man faktisk gør brug af dem.

3.8. Læringsudbytte

Som ovenfor nævnt har kursisterne fået udvidet deres lokale horisont, men læringsudbyttet har i ligeså høj

ligget i de gruppedynamiske processer, hvor ikke-voldelig og interkulturel kommunikation og

samarbejdsværktøjer har skabt bæredygtige sociale relationer i projektgrupperne.

De mere faglige og tekniske projektstyringskompetencer har været med til at gøre de sociale læringsmål

konkrete i projektudviklingsprocessen.

Hertil har de sociale processer og metoder været med til at lette stresset og forebygge og løse konflikter i

pressede situationer i projektudviklingsforløbet.

Samlet set har kursusdeltagernes forventninger til kurset og deres oplevede læringsudbytte stemt overens

(se tabel 21, bilag 3).

Projektmagerkursets resultater kan afslutningsvist karakteriseres ved, at kursusdeltagerne er blevet

styrkede (læs empowered) borgere, der i betydelig grad har fået et dybere og nuanceret kendskab til deres

lokalområde og dets mangfoldighed af medborgere. Idet Projektmagerkurset bevidst har afspejlet den

mangfoldighed i deltagersammensætningen, har dette bevirket skabelsen af nye relationer og netværk og

derved fordret en mere inkluderende fællesskabsfølelse. Netværksrelationerne og fællesskabet blandt

kursusdeltagerne har bl.a. bevirket, at projektgruppen, Sportsfestival Valby, hjalp Parkour-gruppen med at

rekruttere deltagere til deres event.

Herudover har deltagernes personlige udvikling gjort stort indtryk på Projektteamet. Flere af deltagerne har givet udtryk for, at de for første gang har oplevet et kursus-/uddannelsesforløb som noget positivt; hvor der

er blevet arbejdet med deres individuelle ressourcer frem for deres ’mangler’.

3.9. Dokumentation

Udover spørgeskemaer og egne observationer har Projektteamet gjort brug af visuel dokumentation og

åbnet dørene for specialestuderende Astrid Moth og forsker Kristina Grünenberg.

”[Jeg] kunne godt lide det store pres at prøve at få sådan et projekt kørt

igennem, når man ikke har prøvet det før” (Kursusdeltager)

”[Den største aha-oplevelse har været], at de kulturelle udgangspunkter og

måder at tænke på er utroligt forskellige, og rammerne hvis man ikke får

dem kommunikeret ordentligt ud, let kan misforstås og skabe konflikter” (To kursusdeltagere)

11

De to kameramænd/fotografer, Tomica Vrbat og Jan Kosch, har fulgt Projektmagerkursets deltagere før,

under og efter kurset. Af disse optagelser er der blevet produceret en kort film om Projektmagerkursets metoder á 5 minutters varighed og en længere film om kursusdeltagernes udviklings- og læringsforløb á 20

minutters varighed. Begge vil film vil være tilgængelige på http://aktiontank.dk,

http://kubik.kk.dk/valbykulturhus og

http://kk.dk/Borger/BoligOgByggeri/ByfornyelseVedligeholdelse/Omraadefornyelse/Valby.aspx.

3.9.1.”På sporet af social sammenhængskraft i Valby” – et forskningsprojekt

Antropolog og forsker, Kristina Grünenberg, fra Center for studier af lighed og multikulturalisme ved

Københavns Universitet har fulgt Projektmagerkurset på nært hold gennem deltagende observation før,

under og efter kurset. Kristina Grünenberg bruger Projektmagerkurset som afsæt til at skabe et overblik

over vigtige aktører og aktiviteter i lokalområdet, såvel som kommunalt og nationalt, og hvordan disse spiller sammen og til at få kendskab og relationer til de andre deltagere på kurset, som interviewes og

følges rundt i deres dagligdagsaktiviteter. Projektet har således fungeret som inspirationskilde og som

afsæt for den videre udforskning af forståelser af social sammenhængskraft, som de kommer til udtryk i og

mobiliseres gennem udvalgte by- og boligpolitikker (læs områdeløft og helhedsplaner). Se også

http://cesem.ku.dk/projects/ og http://soced.dk.

3.9.2. ”Under Construction – borger- og brugergenereret byudvikling” – en specialeafhandling

Som del af sin specialeafhandling har Cand.mag. i Æstetik og kultur ved Aarhus Universitet, Astrid Moth,

fulgt forløbet omkring Projektmagerkurset. Projektmagerkurset er blevet brugt som et af to casestudier og

fremstillet via observationer og interviews med kursusdeltagere og facilitatorer. Astrid Moth har herigennem undersøgt, hvordan borgere og brugere indtænkes og inddrages i byudviklingsprocesser og

hvilke muligheder og udfordringer, borgernes og brugernes aktive medvirken rummer. Projektmagerkurset

er valgt til specialet, fordi der her arbejdes med alternative inddragelsesformer til de traditionelle

borgermøder, og derved sigtes mod at inddrage beboere, der typisk ikke tidligere har været aktive i

udviklingen af lokalområdet. Astrid Moth konkluderer, at der ligger et stort potentiale i at arbejde med

lignende inddragelsesformer i forhold til at skabe udvikling i lokalområdet. Specialeafhandlingen vil kunne

downloades på http://aktiontank.dk.

4. Konklusion Evalueringens afsluttende konklusion tager udgangspunkt i, hvordan Projektmagerkursets har levet op til

sine succeskriterier.

4.1. Kompetenceløft og konkrete projekter

Jævnfør deltagernes store læringsudbytte kan det konkluderes, at kursusdeltagerne har fået styrket deres

faglige kompetencer i forhold til at gennemføre bæredygtige lokalt forankrede frivillige projekter. Således

har 74 % af deltagerne udformet en projektbeskrivelse med tilhørende ansøgning ved kursets afslutning og

været med til at gennemføre projektet i praksis.

4.2. Mangfoldighed og interkulturelle kompetencer

Grundet en meget målrettet og intensiv rekrutteringsstrategi er det lykkedes Projektteamet at

sammensætte en yderst mangfoldig deltagergruppe (se bilag 1). Herunder kan det nævnes, at 74 % af

deltagerne har været nydanskere.

12

Som det kan læses af ovenstående evaluering har kursusdeltagerne samlet set markant udviklet deres

sociale og interkulturelle kompetencer ift. samarbejde, dialog og ressourcesyn på tværs af sociale, kulturelle og generationsmæssige skel. Dette har betydet, at de mangfoldigt sammensatte projektgrupper

kompetent har kunnet samarbejde inkluderende. Dertil er den enkelte deltagers kendskab til lokalområdets

mangfoldighed også blevet udvidet betydeligt.

4.3. Kendskab til lokalområdets institutioner og ressourcer

Udover det øgede kendskab til lokalområdets mangfoldighed, er deltagerne også blevet mere bekendt med

mulighederne for at bruge kulturinstitutionerne, Valby Kulturhus, Prøvehallen og Kraftwerket. Herved har

deltagerne haft en positiv oplevelse med at kunne bruge lokalområdets ressourcer. Parkour-gruppen har fx

brugt Prøvehallen til afholdelse af deres Parkour-dag.

4.4. Frivilligt entreprenørskab

Som det kan læses af spørgeskemaresultaterne har Projektmagerkurset fastholdt deltagernes lyst til at

igangsætte frivillige projekter og dertil styrket deres kompetencer til faktisk at gøre det. Således har 6 ud af

14 deltagere stor eller meget stor lyst til at igangsætte frivillige projekter efter kursets afslutning.

Det er Projektteamets håb, at Projektmagerkursets resultater i form af borgere med øget og mere

kompetent frivillig entreprenørånd vil kunne sprede ringe i det lokale vand. Fx er Parkour-eventen blevet

dækket af den lokale presse (se http://www.e-pages.dk/bgmonline_va/205/, s. 4).

Herudover vil ovennævnte film om Projektmagerkurset blive vist i lokale medier, hvilket måske vil kunne

inspirere til mere lokalt frivilligt entreprenørskab.

5. Perspektivering I lyset af Projektmagerkursets relative succes og ikke mindst i lyset af det massive samfundsmæssige fokus, der i øjeblikket rettes mod bæredygtig byudvikling og i særdeleshed udvikling af socialt udsatte

boligområder, synes Projektmagerkurset at markere et brugbart pilotprojekt for borgerinddragelse,

deltagelse og brugerdreven social udvikling. Det er således Projektteamets vurdering, at

Projektmagerkurset med held kan bruges som aktivitet/metode i udviklingen af helhedsplaner,

områdefornyelser og andre sociale borgerinddragende udviklingsprojekter landet over.

Herudover har Projektteamet fået flere positive tilkendegivelser fra jobcentre, som ser brugbare

muligheder i Projektmagerkursets undervisnings- og vejledningsmetoder ift. at motivere og engagere

udsatte ledige.

13

6. Bilag

6.1. Bilag 1: Sammensætning af tilmeldte deltagere

Tabel 1: Køn

Tabel 2: Alder

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

Antal

Mand

Kvinde

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Alder

18-25

25-35

35-45

45+

14

Tabel 3: Bopæl

Tabel 4: Etnicitet

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Bopæl

Lukretiavej

Akacieparken

Valby Midt

Valby Syd

Øvrige Kbh.

0

2

4

6

8

10

12

Etnicitet

Dansk

Vestlig

Ikke-vestlig

15

Tabel 5: Uddannelse

Tabel 6: Beskæftigelse

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Uddannelse

Grundskole

Erhvervsuddannelse

Mellemlang videregående udd.

Lang videregående udd.

0

2

4

6

8

10

12

14

Beskæftigelse

I arbejde

Ledig

Studerende

Pensionist

16

6.2. Bilag 2: Deltagersammensætning i de enkelte projektgrupper

Sportsfestival Valby (3 deltagere):

Køn

Mand

Kvinde

Alder

18-25

25-35

35-45

45+

Bopæl

Lukretiavej

Akacieparken

Valby Midt

Valby Syd

Øvrige Kbh.

Etnicitet

Dansk

Vestlig

Ikke-vestlig

Uddannelse

Grundskole

Erhvervsudd.

MVU

LVU

Beskæftigelse

I arbejde

Ledig

Studerende

Pensionist

17

Smag på naboskabet (6 deltagere):

Køn

Mand

Kvinde

Alder

18-25

25-35

35-45

45+

Bopæl

Lukretiavej

Akacieparken

Valby Midt

Valby Syd

Øvrige Kbh.

Etnicitet

Dansk

Vestlig

Ikke-vestlig

Uddannelse

Grundskole

Erhvervsudd.

MVU

LVU

Beskæftigelse

I arbejde

Ledig

Studerende

Pensionist

18

Be Free Parkour Project (4 deltagere):

Køn

Mand

Kvinde

Alder

18-25

25-35

35-45

45+

Bopæl

Lukretiavej

Akacieparken

Valby Midt

Valby Syd

Øvrige Kbh.

Etnicitet

Dansk

Vestlig

Ikke-vestlig

Uddannelse

Grundskole

Erhvervsudd.

MVU

LVU

Beskæftigelse

I arbejde

Ledig

Studerende

Pensionist

19

ValbyKvinder:

Køn

Mand

Kvinde

Alder

18-25

25-35

35-45

45+

Bopæl

Lukretiavej

Akacieparken

Valby Midt

Valby Syd

Øvrige Kbh.

Etnicitet

Dansk

Vestlig

Ikke-vestlig

Uddannelse

Grundskole

Erhvervsudd.

MVU

LVU

Beskæftigelse

I arbejde

Ledig

Studerende

Pensionist

6.3. Bilag 3: Deltagerevalueringer

Antal tilmeldte deltagere 23*

Antal gennemførsler 14

Antal besvarelser

Før:

16 *heraf meldte 4 deltagere fra inden kursets start

Projektstyring

Tabel 1: Hvor meget ved du om styring af frivillige projekter?

Tabel 2: Hvor stor erfaring har du med at lede et frivilligt projekt?

0

1

2

3

4

5

6

Ingenting Lidt

0

5

10

Ingen Lidt

6.3. Bilag 3: Deltagerevalueringer

Efter:

12 *heraf meldte 4 deltagere fra inden kursets start

Hvor meget ved du om styring af frivillige projekter?

Hvor stor erfaring har du med at lede et frivilligt projekt?

Noget En del Meget

Nogen En del Stor

Før

20

Før

Efter

Før

Tabel 3: Hvordan er du til selv at styre frivillige projekter?

Tabel 4: Hvordan er det at styre et frivilligt projek

Tabel 5: Hvor stor lyst har du til at sætte et projekt i ga

0

2

4

6

8

10

Meget dårlig Dårlig

0

2

4

6

8

10

Meget svært Svært

0

2

4

6

8

10

Meget lille

lyst

Lidt lyst

at styre frivillige projekter?

Hvordan er det at styre et frivilligt projekt?

Hvor stor lyst har du til at sætte et projekt i gang?

Middelgod God Meget god

Lidt svært Let Meget let

Nogen lyst Stor lyst Meget stor

lyst

21

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Tabel 6: Hvor vigtigt er det med frivillige projekter?

Samarbejde:

Tabel 7: Hvad ved du om samarbejde?

Tabel 8: Hvordan er du til at samarb

0

2

4

6

8

10

12

0

2

4

6

8

10

12

Ingenting Lidt

0

2

4

6

8

10

Meget dårlig dårlig

Hvor vigtigt er det med frivillige projekter?

arbejde?

Hvordan er du til at samarbejde?

Noget En del Meget

Nogenlunde God Meget god

22

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Tabel 9: Hvordan er det at samarbejde

Tabel 10: Hvad ved du om at finde frem til d

Tabel 11: Hvordan er du til at finde frem til det, andre mennesker er gode til?

0

1

2

3

4

5

Meget svært svært

0

1

2

3

4

5

6

Ingenting Lidt

0

2

4

6

8

10

Meget dårlig Dårlig

Hvordan er det at samarbejde?

Hvad ved du om at finde frem til det, andre mennesker er gode til?

Hvordan er du til at finde frem til det, andre mennesker er gode til?

Lidt svært Let Meget let

Noget En del Meget

Nogenlunde God Meget god

23

et, andre mennesker er gode til?

Hvordan er du til at finde frem til det, andre mennesker er gode til?

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Tabel 12: Hvordan er det at finde frem til de

Tabel 13: Hvor meget taler du med mennesker, der er anderledes end dig selv

Tabel 14: Hvordan er du til at tale med mennesker,

0

2

4

6

8

Meget svært Svært

0

1

2

3

4

5

6

Slet ikke Lidt

0

1

2

3

4

5

6

Meget dårlig Dårlig

Hvordan er det at finde frem til det, andre mennesker er gode til?

Hvor meget taler du med mennesker, der er anderledes end dig selv

Hvordan er du til at tale med mennesker, der er anderledes end dig selv?

Lidt svært Let Meget let

Noget En del Meget

Nogenlunde God Meget god

24

Hvor meget taler du med mennesker, der er anderledes end dig selv?

der er anderledes end dig selv?

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Tabel 15: Hvordan er det at tale med mennesker,

Tabel 16: Hvor vigtigt er det at kende folk, der er anderledes end én selv

Lokalområdet:

Tabel 17: Hvor meget ved du om folk i Valby, der er anderledes end d

0

1

2

3

4

5

6

Meget svært Svært

0

1

2

3

4

5

6

7

0

1

2

3

4

5

Ingenting Lidt

Hvordan er det at tale med mennesker, der er anderledes end dig selv?

Hvor vigtigt er det at kende folk, der er anderledes end én selv?

Hvor meget ved du om folk i Valby, der er anderledes end dig selv?

Lidt svært Let Meget let

Noget En del Meget

25

der er anderledes end dig selv?

ig selv?

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Tabel 18: Hvor mange personer kender du i Valby, som er anderledes end dig selv?

Tabel 19: Hvor meget kender du til Kraftwerket

Tabel 20: Hvor meget kender du til Projektrådgivningen

0

2

4

6

8

Ingen Lidt

0

2

4

6

8

10

12

Ingenting Lidt

0

2

4

6

8

10

Ingenting Lidt

Hvor mange personer kender du i Valby, som er anderledes end dig selv?

du til Kraftwerket?

kender du til Projektrådgivningen?

Nogle En del Mange

Noget En del Meget

Noget En del Meget

26

Hvor mange personer kender du i Valby, som er anderledes end dig selv?

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Tabel 21: Hvor meget tror du, at du lærer/har du lært på kurset

0

2

4

6

8

Ingenting Lidt

Hvor meget tror du, at du lærer/har du lært på kurset?

Noget En del Meget

27

Før

Efter