Click here to load reader

Aktiv ferie – Evalueringsrapport

  • View
    230

  • Download
    9

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Text of Aktiv ferie – Evalueringsrapport

  • Evalueringsrapport

    Mariagerfjord Kommunes breddeidrtsprojekt - Stttet af Kulturministeriet og Nordeafonden

    Aktiv ferie-en bro mellem unge og foreningslivet

  • SIDE 2 - Aktiv Ferie - en bro mellem unge og foreningslivet

    Rapport info

    Dette er Mariagerfjord Kommunes evalueringsrapport

    af Breddeidrts- og evalueringsprojektet, Aktiv Ferie 2014-2016

    Forfatter:

    Breddeidrtskonsulent og projektleder p Aktiv Ferie, Nanna Munch Lindhard

    Kontakt:

    Mariagerfjord Kommune

    Kultur og Fritid,

    Fjordgade 5, 9550 Mariager

    [email protected] og telefon 9711 3503

    Publiceret:

    23. juni 2016

  • Aktiv Ferie - en bro mellem unge og foreningslivet - SIDE 3

    Forord 5

    KAPITEL 1 - Intro 7

    Indledning 7

    Projektbeskrivelse 11

    KAPITEL 2 - Lederforum 15

    Lederforums vision 17

    Oversigt over lederforum 2014-16 18

    KAPITEL 3 - PR 25

    Markedsfringsplan 25

    Har markedsfringen virket? 28

    Ambassadrernes indsats 30

    KAPITEL 4 - Aktiv Ferie i uge 7 og 42 33

    Lring om Aktiv Ferie 34

    Motivation hos brnene 37

    Hvad siger de frivillige? 38

    KAPITEL 5 - Mentorordningen 41

    Frste forsg: Just2nice 43

    Andet Forsg: Kontaktpersonsordning/S lidt skal der til 44

    Foreningsrespons 46

    KAPITEL 6 - Konklusion 49

    Delkonklusioner 49

    Hovedkonklusion 49

    Anbefalinger fra paraplyprojektet; Aktiv Ferie 51

    Kilder 54

    Indholdsfortegnelse

    >

    >

    >

    >

    >

    >

    >

    >

  • Aktiv Ferie - en bro mellem unge og foreningslivet - SIDE 5

    Vi kender dem alle sammen, og vi har alle vret der. Livet som teenagere er kompleks, flelsesladet,

    livsbekrftende, irrationelt og meget mere. Det er tiden hvor identiteten dannes, hvor der stilles sprgsml

    og hvor der mske er lidt for mange voksne, der har en mening om hvad der er rigtigt og forkert. h, hvor

    er der mange der gerne vil blande sig i teenagernes valg og fravalg.

    Kommunen er bestemt ingen undtagelse. Vi ser en lang rkke tilbud i kommunalt regi med mange

    forskellige kasketter p. Her tilbydes overvgtshold, specialundervisning, talepdagoger, trivselskonsulenter,

    AKT-lrere (aktivitetsansvarlige), ungdomsklubber og meget mere. Alle med de bedste intentioner for

    teenagerne og med nsket om at give dem de bedste vilkr i livet fremefter. (Mariagerfjord Kommunes

    hjemmeside, 2016)

    Mske netop derfor har vi i Mariagerfjord Kommune lyst til at dele vores erfaringer fra Aktiv Ferie, efter

    at vi har vret kulturministeriets evalueringsprojekter for lring om mlgruppen i tre r. Vi har her

    arbejdet intensivt med at blande os i teenagelivet, hvor fokusset har vret at genforene teenagere og

    idrtsforeningslivet. I den forbindelse har vi gjort os en rkke erfaringer som vi nu nsker at dele.

    S uanset om du er AKT-lrer, ungdomsskoleleder eller en teenagemor, s nsker vi dig al held og lykke med

    dine teenagere, og mske denne rapport kan lede dig p vej til strre forstelse og bedre bevgelsesgrundlag

    i arbejdet med at give teenagerne de bedste livsvilkr p idrtsomrdet og i foreningslivet.

    Ordbrug

    Igennem rapporten vil 6.-9. klasse blive betegnet som brn for nemheds skyld med undtagelse af kapitlet

    om Aktiv Ferie i uge 7 og 42, hvor der skelnes mellem brn og teenagere.

    Opbygning

    Rapporten er bygget op omkring en rkke kapitler, der hver isr behandler emner som vi mener, er

    essentielle for arbejdet med mlgruppen. Frst en undersgelse af hvad brnene eftersprger, s en rkke

    Lederforumer/udviklingsmder i foreningslivet for at hjlpe de frivillige med en rkke udfordringer for

    at forberede sig p at modtage nye mlgrupper. Herefter flger en omfattende PR-kampagne for at n

    brnene, hvorefter de kan prve en lang rkke sportsgrene p Aktiv Ferie, for til sidst at blive fastholdt

    i foreningen gennem en mentorordning.

    God lselyst

    Forord

  • SIDE 6 - Aktiv Ferie - en bro mellem unge og foreningslivet

    Flgende kapitel beskriver baggrunden for

    Aktiv Feries samlede paraplyprojekt med fokus p

    fysisk aktivitet, brn og deres idrtsvaner.

  • Aktiv Ferie - en bro mellem unge og foreningslivet - SIDE 7

    Indledning Vores brn br, iflge sundhedsstyrelsen, deltage i fysisk aktivitet hver dag, og der er mange grunde til at sikre dette.

    Her kan det fx nvnes at 7 8 % af alle ddsfald skyldes flger af fysisk inaktivitet, og at idrtsaktive kan forvente 8 10

    flere lever uden belastende og langvarig sygdom. Derudover kan idrt opbygge sociale frdigheder og ge brnenes

    selvvrd, samt ge livsglden, den sociale trivsel og handlekompetencen. Brn kan desuden lre bedre, fordi de

    kognitive processer optimeres (Troelsen, 2008, Cavill et al, 2006).

    Samtidig viser en undersgelse af brns sundhedsadfrd, at blandt brn p 11, 13 og 15 r, er 34 % ikke fysisk aktive nok

    til at opfylde sundhedsstyrelsens retningslinjer. Dette understttes af at 13-15-rige dyrker halvt s meget idrt som brn

    p 7-9 r. Yderligere er der 24 % frre idrtsforeningsmedlemmer i aldersgruppen 13-15 r til 16-19 r, samtidig med at

    mange af disse unge stopper aktiviteten helt, og ikke starter p en ny sportsgren, og derefter begynder et fysisk inaktivt

    liv. (Rasmussen og Due, 2016; Cavill et al, 2006; Pilgaard, 2008; Kulturministeriet, 2009)

    En ny rapport fra Idrttens Analyse Institut (2016) fortller desuden at der har vret en lille tilbagegang siden 2007,

    hvor der nu kun er 43 % af de danske brn der rrer sig mindst 45 minutter om dagen, samtidig med at brnene vlger

    frre og frre aktiviteter. (Pilgaard, 2016)

    De overvgtige brn i Mariagerfjord Kommune

    Der er alts risiko for inaktivitet blandt brn, og herunder udvikling af overvgt. I Mariagerfjord kommune er 11,4 procent

    af brnene allerede overvgtige, 6 procent svrt overvgtige og 7,9 procent ekstremt overvgtige i 0., 1., 4., 6. og 8.

    klasse. Det betyder sledes at 25,3 % af brnene i Mariagerfjord Kommune er overvgtige, hvilket alts er hvert fjerde

    barn. (Sundhedsplejerskernes mlinger, 2014)

    Samtidig har Mariagerfjord kommune store problemer med overvgtige voksne, i kraft af at andelen af svrt overvgtige

    er betydeligt hjere end i resten af regionen. Der er desuden tendens til at overvgt hos brn i udskolingen fortstter ind

    i voksenlivet. Derfor anser dette projekt det for essentielt at hjlpe idrtsforeningsuvante p mellemtrin og udskoling,

    da det er her der opleves stort forenings- og idrtsfrafald, samt at det kan hjlpe p kommunens overvgtsproblemer.

    (Projektansgning, 2013; Pejstrup 2013)

    Foreningerne som en inkluderende ramme eller en social elite

    nsket om get fysisk aktivitet kan oplagt placeres i idrtsforeningerne, da de kan tilbyde et fllesskab, hvor ideologien

    er at der skal vre plads til alle. Hvis et idrtsforeningsuvant barn kan f lov at opleve legitim deltagelse i et fllesskab,

    kan det have mange positive effekter for det enkelte barns trivsel, selvvrd og sundhed (Cavill et al, 2006, Troelsen, 2008).

    KAPITEL 1 - Intro

  • SIDE 8 - Aktiv Ferie - en bro mellem unge og foreningslivet

    Her skriver Pedersen1 (2013) at Danmark har den tredje strste sammenhngskraft i verden, hvor borgerne er indstillet

    p at bidrage til fllesskabet og samfundskonomien, og Bss2(2014) estimerer den danske sociale sammenhngskraft

    som den strste i verden. Det kan alts tyde p at Danmark ligger i den globale top nr det kommer til at hjlpe hinanden

    uden direkte modydelse, hvilket ger den sociale tillid, selvvrdet og tilhrsforholdet. Her bidrager Torpe3(2014) med en

    statistik om, at Danmark har en frsteplads p verdensrangslisten hvad angr tillid til hinanden. Svendsen4 og Svendsen5

    skriver desuden at helt op til 85 % mener at "de fleste er til at stole p". Yderligere har danskerne implementeret det

    tillidsfulde fllesskab permanent i deres verdensopfattelse, s flelsen er blevet grundlggende og naturlig for den

    enkelte dansker. Fllesskabet er sledes blevet et norm, der ikke lngere ndvendigvis registreres bevidst. (Pedersen,

    2013; Bss, 2014, Nordentoft, 2014; Svendsen og Svendsen, 2014; Torpe, 2014)

    Denne fllesskabsnorm er positiv, men giver dog ogs anledning til en rkke problemer, hvor Torpe (2014) fx skriver at

    ikke alle bidrager lige meget til opbyggelsen af social tillid, netvrk og normen om fllesskab. Dette manglende sociale

    bidrag kan skyldes at tillid og bidrag er tt forbundet med social integration, hvor en gruppe marginaliserede borgere,

    ssom foreningsuvante unge, kan falde udenfor. Samtidig kan nogle foreningsveteraner, have mistet fornemmelsen af

    hvordan, hvorfor og hvad fllesskabet er og br vre. Det kan sledes udvande konceptet, at det er indgroet i bevidstheden

    at vi selvflgelig er en del af fllesskabet. Her kan gruppen af socialt marginaliserede brn og unge fle sig udenfor

    fllesskabet, og hvis denne gruppe vokser, vil det kunne skade bde det nationale danske fllesskab og landets samlede

    sociale kapital. (Pedersen, 2013; Torpe, 2014).

    Foreningsfllesskabet

    Et fllesskab kan beskrives som vrende kendetegnet ved dens vrdier, kulturelle normer og traditioner som generelt

    prger fllesskabets nuvrende medlemmer, og netop herved risikeres det at udvikle unuancerede fllesskaber, hvor

    medlemmerne er ens, og derved skabe sociale eliter, hvor der ikke er plads til de andre

    der er anderledes. De andre kan fx vre udsatte og marginaliserede mlgrupper, ssom

    de unge foreningsuvante eller grupper p social ydelse, udlndinge, handicappede eller

    adfrdsvans

Search related