Evalueringsrapport projekt syddanske talenter endelig version

Social- ogSundhedsskolen Syd

EVALUERINGSRAPPORT PROJEKT SYDDANSKE TALENTERSocial- og Sundhedsskolen FynSocial- og Sundhedsskolen EsbjergSocial- og Sundhedsskolen SydSocial- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens

Kontakt for yderligere informationRikke Fisker ChristensenProjektleder ⎼ projekt Syddanske talenterMail: [email protected]

Side 1 af 99

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .......................................................................................................................................... 1

Resumé .............................................................................................................................................................. 3

Rapportens opbygning ...................................................................................................................................... 4

1. Indledning ...................................................................................................................................................... 5

1.1 Baggrund ................................................................................................................................................. 5

1.2 Formål med projektet .............................................................................................................................. 6

1.3 Evalueringens formål ............................................................................................................................... 6

1.4 Metoden i den eksterne evaluering ........................................................................................................ 7

2. Projektets proces: Start, forløb og afslutning ................................................................................................ 9

2.1 Opstart på projektet ................................................................................................................................ 9

2.2 Projektets organisering ........................................................................................................................... 9

2.2.1 Projektdeltagere ............................................................................................................................... 9

2.2.2 Styregruppe .................................................................................................................................... 10

2.2.3 Forretningsudvalg ........................................................................................................................... 11

2.2.4 Arbejdsgrupper ............................................................................................................................... 11

2.2.5 Projektleder .................................................................................................................................... 11

2.3 Budget og tidsplan ................................................................................................................................. 11

2.4 Kommunikation ..................................................................................................................................... 12

2.5 Projektets afsæt .................................................................................................................................... 13

2.5.1 Antal elever direkte gennem social-‐ og sundhedsuddannelsen ..................................................... 13

2.5.2 Social-‐ og sundhedsassistenter på mellemlange videregående uddannelser ................................ 14

2.5.3 Fordele og ulemper ved at vælge SOSU som vej til en mellemlang videregående uddannelse ..... 16

2.5.4 Hvordan vejledes elever og studerende med en social-‐ og sundhedsassistentuddannelse .......... 16

2.5.5 Hvad efterspørger aftagersiden ..................................................................................................... 17

2.6 Projektets samarbejde .......................................................................................................................... 17

2.7 Ændringer i forløb, projekt og samarbejde ........................................................................................... 17

2.8 Projektets afslutning ............................................................................................................................. 18

3. Projektets output (leverancer) og outcome (effekt) ................................................................................... 19

3.1 Studie-‐ og erhvervsrettet påbygning ..................................................................................................... 19

3.1.1 Studierettet påbygning ................................................................................................................... 20

3.1.2 Erhvervsrettet påbygning ............................................................................................................... 22

3.1.3 Nyt valgfrit specialefag på social-‐ og sundhedsassistentuddannelsen ........................................... 23

Side 2 af 99

3.2 Model for EUX på social-‐ og sundhedsuddannelsen ............................................................................. 24

3.3 Turboforløb ........................................................................................................................................... 25

3.4 Toning af social-‐ og sundhedsassistentuddannelsen ............................................................................ 25

3.5 Sammenhængende uddannelsesforløb ................................................................................................ 27

3.6 SOSU-‐skills som valgfag ......................................................................................................................... 28

3.6.1 Evaluering af SOSU-‐skills valgfag .................................................................................................... 29

3.7 Brobygning til videregående uddannelser ............................................................................................ 36

3.7.1 Evaluering af brobygning ................................................................................................................ 37

3.8 Evaluering af samarbejdet i projektet ................................................................................................... 42

3.9 Øvrige aktiviteter i projekt Syddanske talenter ..................................................................................... 45

3.9.1 Markedsføring af SOSU-‐vejen ........................................................................................................ 45

3.9.2 Praktikvejlederkursus – vejledning af dygtige elever ..................................................................... 45

3.9.3 Kompetenceudvikling undervisere ................................................................................................. 46

4. Konklusion ................................................................................................................................................... 47

Bilag ................................................................................................................................................................. 49

Bilag 1 – overordnet programteori .............................................................................................................. 49

Bilag 2 -‐ talentbegrebet ............................................................................................................................... 50

Bilag 3 – model EUX på SOSU ...................................................................................................................... 51

Bilag 4 – model turboforløb ........................................................................................................................ 54

Bilag 5 -‐ fagbeskrivelse SOSU-‐skills valgfag SSH .......................................................................................... 60

Bilag 6 – fagbeskrivelse SOSU-‐skills valgfag SSA .......................................................................................... 75

Bilag 7 – programteori SOSU-‐skills valgfag .................................................................................................. 96

Bilag 8 – programteori brobygning .............................................................................................................. 97

Bilag 9 – programteori samarbejde ............................................................................................................. 98

Bilag 10 – SOSU-‐vejen ................................................................................................................................. 99

Side 3 af 99

Resumé Over en toårig periode har de fire social-‐ og sundhedsskoler i region Syddanmark med støtte fra Syddansk Uddannelsesaftale udviklet nye uddannelsestilbud til elever på social-‐ og sundhedsuddannelserne, som ønsker udfordringer både bogligt, fagligt og praktisk.

I alt er det blevet til udvikling og til dels afprøvning af fire delprojekter bestående af syv delelementer:

1. Studie-‐ og erhvervsrettet påbygning 2. Model for EUX på SOSU 3. Turboforløb 4. Toning af social-‐ og sundhedsassistentuddannelsen 5. Sammenhængende uddannelsesforløb 6. SOSU-‐skills som valgfag 7. Brobygning til videregående uddannelser

Udvikling og afprøvning er sket i samarbejde mellem social-‐ og sundhedsskoler, University Colleges, regionen og 18 kommuner i region Syddanmark.

Evalueringen af projektet har vist, at det med et fælles samarbejdsprojekt om talentudvikling er muligt at skabe tiltag, som er udbytterige for elever, skoler og ansættende myndigheder. Dette ikke mindst i projektperioden, men også fremadrettet for at øge rekruttering af elever med bredere forudsætninger samt fastholde dem i uddannelse.

Side 4 af 99

Rapportens opbygning Rapporten er opbygget som følger:

Kapitel 1 præsenterer baggrund for projekt Syddanske talenter. Projektets formål vil blive beskrevet samt evalueringens formål og metode beskrives og uddybes.

Kapitel 2 gennemgår processen for projektet. Det første afsnit omhandler opstarten på projektet, hvor projektorganisationen vil blive illustreret. Dernæst beskrives projektets forløb samt overvejelser i forhold til projektets afslutning.

Kapitel 3 omhandler præsentation af projektets output/leverancer. Ydermere klarlægges udbytte og effekt af projektets leverancer.

Kapitel 4 er konklusionen på projekt Syddanske talenter og omhandler evalueringsrapportens vigtigste resultater og erfaringer fra projektet.

Side 5 af 99

1. Indledning Et ønske om at sætte talentarbejdet på dagsordenen på social-‐ og sundhedsuddannelserne fik Social-‐ og Sundhedsskolen Fyn, Social-‐ og Sundhedsskolen Fredericia-‐Vejle-‐Horsens, Social-‐ og Sundhedsskolen Syd og Social-‐ og Sundhedsskolen Esbjerg til at gå sammen i skolernes hidtil største samarbejdsprojekt.

Baggrunden for projektet er, at social-‐ og sundhedsskolerne i mange år har arbejdet efter målsætningen, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er der gennem flere år gennemført en mængde initiativer, der bidrager til fastholdelse og gennemførelse på social-‐ og sundhedsuddannelserne i kraft af særlige foranstaltninger såsom mentorordning, læsevejledning, psykologbistand osv. rettet mod den målgruppe, der har behov for støtte via disse initiativer.

Udover arbejdet med ovenstående målgruppe ønskes det også at sætte fokus på den gruppe af elever, som er motiverede for yderligere boglige, faglige og praktiske udfordringer i deres uddannelse. Dette kan både være elever, som ønsker at blive de dygtigste i forhold til at skulle arbejde som SOSU-‐uddannet. Eller det kan være elever, som ønsker at bruge sin social-‐ og sundhedsassistentuddannelse til at læse videre på en mellemlang videregående uddannelse.

Ved at udvikle uddannelsestilbud til den sidstnævnte målgruppe er det ønsket, at flere elever både rekrutteres til og fastholdes i uddannelse. Dermed forøges muligheden for at opfylde målsætningen om, at unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Endvidere er ønsket gennem uddannelsestilbud til talenterne at rekruttere unge til social-‐ og sundhedsuddannelserne med bredere forudsætninger i forhold til aftagersidens krav og forventninger. Dette kan bidrage til at hæve arbejdsområdets image, styrke professionaliteten i praksis samt imødekomme arbejdsmarkedets ønsker om medarbejdere på højt fagligt niveau.

1.1 Baggrund Projekt Syddanske talenter er forløbet i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2014 og gennemført med midler fra Region Syddanmarks ”Syddansk uddannelsesaftale” med et tilskud på 3.050.000 kr. samt en medfinansiering fra projektdeltagerne på minimum 22,5 % af det samlede budget på 3.950.000 kr.

Syddansk Uddannelsesaftale har tre uddannelsespolitiske målsætninger1:

1. 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 2. 50 % af drengene på en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse 3. 20 % flere på en ungdomsårgang skal gennemføre en naturvidenskabelig, teknisk eller

sundhedsfaglig uddannelse i forhold til 2010

For at Region Syddanmark kan undersøge, om der skabes effekt via Syddansk Uddannelsesaftale, er der udviklet en effektmodel. Denne rummer ti værktøjer, som hver har betydning for opfyldelse af Syddansk Uddannelsesaftales målsætning.

Tiltagene i projekt Syddanske talenter bidrager til at opfylde de tre uddannelsespolitiske målsætninger. Endvidere har projektet arbejdet efter to af værktøjerne i effektmodellen. Værktøj 8 ”sikre at de mange

1 http://www.syddanskuddannelsesaftale.dk/malsaetninger

Side 6 af 99

unge-‐aktører arbejder sammen om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats” og værktøj 9 ”sikre synlige og attraktive uddannelsesmuligheder for de unge efter ungdomsuddannelsen”.

Der er i projektet arbejdet efter effektværktøjerne som pejlemærker for udviklingen og ikke udelukkende som evalueringsindikatorer.

1.2 Formål med projektet De overordnede formål med projekt Syddanske talenter er at styrke:

• Rekruttering til såvel social-‐ og sundhedsuddannelserne som til de mellemlange videregående uddannelser gennem udvikling af talentorienterede forløb

• Gennemførelsen på SOSU-‐uddannelserne • Samarbejdet mellem parterne i projektet – på tværs af uddannelsessteder samt på tværs af

uddannelse og praksis • Rekruttering af elever til social-‐ og sundhedsuddannelserne med bredere forudsætninger i forhold

til aftagersidens forventninger og krav.

For at opfylde formålene med projektet arbejdes der med udvikling og afprøvning af fire delprojekter bestående af nedenstående delelementer:


Effekten af projektet forventes at kunne måles efter en femårig periode. Effekterne ønskes målt på øget tilgang til og gennemførelse af SOSU-‐uddannelserne samt øget overgang til videregående uddannelser, Dette vurderes ikke i evalueringsrapporten, da rapporten udarbejdes som afslutning på projektperioden.

1.3 Evalueringens formål Den afsluttende evaluering af projekt Syddanske talenter har to formål:

1. At evaluere processen og samarbejdet i projektet 2. At evaluere på elementerne i delprojekterne

Ovenstående gøres ud fra fokus på proces, output og outcome.

• Procesdelen har fokus på projektets forløb i forhold til start, planlægning, udvikling, afprøvning og afslutning.

• Projektets output viser resultaterne af projektets proces og de enkelte delelementer. • Outcome har fokus på de umiddelbare effekter af projektets output.

Den eksterne evaluering er gennemført af Professionshøjskolen Metropol.

Side 7 af 99

1.4 Metoden i den eksterne evaluering Den eksterne evaluering bygger på en virkningsevaluering. Denne tager udgangspunkt i en række begrundede forestillinger om, hvordan en indsats tænkes at lede til et bestemt resultat. Disse forestillinger kaldes programteorien2 bag indsatsen. Dette vil sige, at man opstiller en teori, der kan forklare effekten af indsatsen og ikke har en kontrolgruppe, som man ville have det i en ”klassisk” effektevaluering.

På baggrund af formålet med projektet, møder med projektleder og præsentation for projektets styregruppe, blev de givne forestillinger for dette projekt opstillet.

Først blev de langsigtede mål stillet op, dernæst trin på vejen og til sidst hvilke aktiviteter, der skal til for at nå målet (kan ses i bilag 1).

Efterfølgende skal projektet gøres klar til evaluering. Dette er gjort ved at stille mekanismer og observerebare resultater op for hver del i virkningskæden. Dette hjælper til, at man igennem projektet kan holde øje med, om og hvordan projektet udvikler sig – om det udvikler sig som planlagt og om vi opnår det ønskede. Dernæst er der lagt fokus på, hvilken dokumentation vi har behov for at indsamle for at teste, hvordan indsatserne har virket. I denne evaluering har der været behov for at anvende både kvantitative og kvalitative strategier til at indsamle data. Kvalitative metoder kan anvendes til at indsamle viden om eksempelvis de aktiviteter, der er gennemført, udbyttet af dem, og hvilke forandringer der er indtruffet i forløbet. De kvalitative metoder er også velegnede til at afdække vurderinger af forløbet fra deltagere, undervisere eller virksomheder.

De kvantitative metoder er anvendelige blandt andet til at indsamle viden om udbredelse af nogle fænomener, faktabaserede oplysninger såsom kendetegn ved deltagerne, tilfredshedsvurderinger samt opgørelse af målbare effekter.

Hele ideen med virkningsevaluering er at tage udgangspunkt i de forestillinger der på forhånd findes om, hvordan en indsats fungerer og gennem en undersøgelse af praksis konstatere, om forestillingen har ladet sig omsætte til praksis, og om de har haft den ønskede effekt. Det vil sige, at virkningsevalueringen fungerer modsat den ”klassiske” effektmåling, som er en mere kvantitativorienteret tradition, der bygger på lodtrækningsforsøg eller statistiske undersøgelser, hvor det er muligt at sammenligne to nogenlunde ensartede grupper; en indsatsgruppe og en kontrolgruppe.

Med andre ord, kan man kalde virkningsevalueringen en processuel tilgang til effektevaluering. Virkningsevalueringen ses i andre sammenhænge ligeledes beskrevet som den processuelle tilgang til effekt eller ”Realistic evaluation”

Metoden har været yderst anvendelig til at håndtere den kompleksitet som dette projekt har afspejlet, når det drejer sig om at evaluere en indsats på så mange områder.

Programteorien beskrives ofte som et procesforløb. Eller som en virkningskæde, fordi man kortlægger de forskellige led i kæden, som indsatsen skal gennemgå. Ideen bag virkningsevaluering er netop også, at undersøge om praksis er overensstemmende med programteorien. Dette kan man undersøge ved at 2 En eksplicit teori eller model for, hvordan en intervention (program, indsats, politik, strategi m.v.) bidrager til en kæde af (mellemliggende) resultater og (intenderede eller observerede) effekter) Funnell & P.J. Rogers (2011): Purposeful Program Theory, Josseybass

Side 8 af 99

gennemgå kæden led for led. Hvis vi kan bekræfte, at leddene følger logisk efter hinanden i kæden, kan vi ifølge virkningsevalueringen fastslå, at indsatsen er virkningsfuld.

En af pointerne når man bruger virkningsevaluering som metode, er, at effekterne af en indsats vil være stærkt kontekstafhængige. Man må forvente at effekterne af indsatsen i høj grad afhænger af lokale forhold. Selv hvis indsatsen er implementeret korrekt, vil man se en variation, fordi der findes virkningsmekanismer, som bliver udløst i nogle kontekster og ikke i andre.

Herudfra kan man styrke fremtidige indsatser, fordi man har fået en indsigt i, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. I dette projekt ses også kontekstuelle forskelle på de forskellige skoler, og man kan i det videre fremtidige arbejde dykke ned på de enkelte enheder og arbejde med de tiltag/metoder, der har fungeret godt.

Da evalueringen bygger på en såkaldt virkningsevaluering, tager den udgangspunkt i en række hypoteser, som her i rapporten testes for deres holdbarhed. Evalueringen er foretaget i forhold til SOSU-‐skills valgfag (afsnit 3.6.1), brobygningsforløb (afsnit 3.7.1) og samarbejdet i projektet (afsnit 3.8). For hver af de tre evalueringer, er der opstillet et evalueringsspørgsmål for at præcisere, hvad der ønskes besvaret, de hypoteser, der ønskes testet og de strategier, der er anvendt til undersøgelse af virkningskæden.

Projektets eksterne evaluator har i samarbejde med projektleder udviklet programteorien til evaluering af projektet.

Side 9 af 99

2. Projektets proces: Start, forløb og afslutning

2.1 Opstart på projektet Projektansøgningen til projekt Syddanske talenter blev udarbejdet i et samarbejde mellem de fire social-‐ og sundhedsskoler i region Syddanmark i december 2011. Denne blev indsendt til uddannelsespuljen under Syddansk Uddannelsesaftale, hvor projektet blev tildelt 3.050.000 kr. til gennemførelse.

Grundet ny uddannelsesordning på social-‐ og sundhedsuddannelserne blev opstarten på projektet udskudt til januar 2013, hvormed projektet startede op samtidig med de nyreviderede uddannelser.

I december 2012 blev der ansat en projektleder på fuld tid til gennemførelse af projektet.

2.2 Projektets organisering Projektet er opbygget med følgende organisering: Projektdeltagere, styregruppe, forretningsudvalg, arbejdsgrupper og projektleder.

Følgende figur illustrerer projektets organisering.

2.2.1 Projektdeltagere Følgende interessenter har deltaget i projekt Syddanske talenter. Størstedelen af deltagerne har været en del af projektet fra start og deltaget i udvikling, afprøvning og evaluering. Flere kom til, da projektet gik ind i afprøvningsfasen.

• Social-‐ og Sundhedsskolen Fyn • Social-‐ og Sundhedsskolen Syd • Social-‐ og Sundhedsskolen Esbjerg • Social-‐ og Sundhedsskolen Fredericia-‐Vejle-‐Horsens • University College Lillebælt • University College Syddanmark • Region Syddanmark

Styregruppe

Arbejdsgruppe studierelet

påbygning og EUX

Arbejdsgruppe erhvervsrelet påbygning og turboforløb

Arbejdsgruppe toning af SSA-‐uddannelsen

Arbejdsgruppe skills valgfag

Arbejdsgruppe brobygning

Arbejdsgruppe sammenhængende

forløb

Forretningsudvalg Projektleder

Øvrige ressourcepersoner (inddrages ad hoc)

Side 10 af 99

• FOA • Assens Kommune • Billund Kommune • Esbjerg Kommune • Fredericia Kommune • Haderslev Kommune • Kerteminde Kommune • Kolding Kommune • Middelfart Kommune • Nyborg Kommune • Nordfyn Kommune • Svendborg Kommune • Sønderborg Kommune • Tønder Kommune • Varde Kommune • Vejen Kommune • Vejle Kommune • Aabenraa Kommune • Ærø Kommune

2.2.2 Styregruppe Styregruppen har til opgave at koordinere projektet som helhed, herunder de enkelte tiltag/delprojekter.

Styregruppen træffer beslutninger vedrørende væsentlige ændringer i de enkelte delprojekter samt evt. ændringer i økonomi mellem delprojekterne. Endvidere skal styregruppen inddrages i beslutninger vedrørende projektets leverancer i forbindelse med gennemførelse.

Styregruppen skal desuden bistå projektlederen med rådgivning og sparring i forbindelse med udvikling, afprøvning og afslutning af projektet.

Styregruppen er sammensat, så medlemmerne samlet besidder faglig indsigt i sundhedspersonalets behov for kompetenceudvikling samt organisering og udviklingstendenserne i sundhedsvæsenet i relation til projektets indhold. Gruppen kan ad hoc inddrage relevante fagpersoner med viden om målgruppen eller om et fagspecifikt tema til præcisering af indhold i tilbuddene.

Styregruppens medlemmer:

• Thomas Thomsen, Social-‐ og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens (formand) • Mogens Schlüter, Social-‐ og Sundhedsskolen Esbjerg (tidligere Bjørg Klausen) • Karen Nordby Thøgersen, Social-‐ og Sundhedsskolen Syd • Lisbeth Lykkegaard, Social-‐ og Sundhedsskolen Fyn • Søren Pedersen, University College Lillebælt • Marianne Kemény Hviid, University College Syddanmark • Ulla Bram, Haderslev Kommune

Side 11 af 99

• Kirsten Skov, Middelfart Kommune• Anne Marie Jakobsen, Billund Kommune (tidligere Catharina Tander)• Morten Hansen, Kolding Kommune (udtrådt af styregruppen 1. oktober 2014)• Tine Hald, Region Syddanmark (tidligere Helle Kortsen)• Hanne Knudsen, næstformand i social-‐ og sundhedssektoren, FOA Odense• Rikke Fisker Christensen, projektleder Syddanske talenter (sekretariat)

2.2.3 Forretningsudvalg Forretningsudvalget har delegeret beslutningskompetence fra styregruppen i tilfælde, hvor der kræves hurtige beslutninger. Forretningsudvalget består af styregruppens formand og projektlederen.

2.2.4 Arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne har til opgave at:

• Udarbejde en plan for udvikling, afprøvning og evaluering af de enkelte delprojekter• Indfri delprojekternes beskrevne leverancer og milepæle• Sikre de rette aktiviteter i forhold til budget og tid• Udvise økonomisk ansvarlighed• Arbejde ud fra projektets forståelsesramme for talentbegrebet

Arbejdsgrupperne er sammensat således, at deltagerne er udvalgt efter deres faglige kompetencer til at levere input og viden til et givent område. Endvidere er der i hver gruppe repræsentanter fra henholdsvis kommuner, region og uddannelsesinstitutioner.

Projektleder indkalder til og deltager på alle møder i arbejdsgrupper.

2.2.5 Projektleder Projektleder har til opgave at:

• Sikre udvikling, afprøvning og opsamling i alle delprojekter• Betjening af styregruppe og arbejdsgrupper• Afrapportering på projektet til Syddansk Uddannelsesaftale, Region Syddanmark• Økonomistyring og afrapportering på projektet• Kommunikation i forhold til projektets aktiviteter• Evaluering af projektet i samarbejde med ekstern evaluator

2.3 Budget og tidsplan Projekt Syddanske talenter er bevilliget 3.050.000 kr. fra Syddansk Uddannelsesaftale heraf anvendt 3.027.330 kr. Derudover har projektdeltagerne bidraget med en medfinansiering på 22,7 % af det samlede budget svarende til 889.170 kr.

Projektet var oprindelig berammet til at forløbe fra januar 2013 til og med oktober 2014. Grundet den nationale lockout af undervisere blev både udvikling og afprøvning forsinket allerede kort efter opstart. På baggrund af dette blev der bevilliget en projektforlængelse frem til 31. december 2014. Forlængelsen er finansieret af ikke anvendte midler i projektet.

Side 12 af 99

2.4 Kommunikation Ved projektets opstart blev der udarbejdet en kommunikationsplan for at sikre, at projektdeltagere, undervisere på social-‐ og sundhedsskolerne, elever og eksterne parter får den rette information. Kommunikationen har to overordnede formål. For det første har projektet haft egen underside på hjemmesiden for Social-‐ og Sundhedsskolen Fredericia-‐Vejle-‐Horsens for at formidle generelt om projektets baggrund, udvikling og resultater. For det andet har det været essentielt at formidle projektets eksistens og tilbud til nuværende og kommende elever samt interessenter inden for både uddannelses-‐ og sundhedssektor.

Dette har ydermere været et krav i forbindelse med bevillig af midlerne til projektet, da ”det forudsættes at de resultater og den viden, der tilegnes gennem projektet, stilles til rådighed for offentligheden”… ”og at projektet aktivt bliver kommunikeret”3.

Projekt Syddanske talenter har været formidlet gennem følgende medier:

• Social-‐ og sundhedsskolernes hjemmesider: o www.sosufvh.dk o www.sosufyn.dk o www.sosu-‐syd.dk o www.sosuesbjerg.dk

• Nurse Life (februar 2014) • Uddannelsesavis Social-‐ og Sundhedsskolen Fredericia-‐Vejle-‐Horsens (januar 2014 og januar 2015) • Dagens.dk (oktober 2013) • Kolding Ugeavis (oktober 2013) • Lokalavisen Fredericia (oktober 2013) • Kolding Ugeavis (januar 2013) • Lokalavisen Fredericia (januar 2013) • Lokalavisen Vejen (januar 2013) • Jydske Vestkysten (januar 2013) • Østbirk Avis (januar 2013) • Kolding Kommunes hjemmeside (februar 2014) • Vejen Kommunes hjemmeside (januar 2013) • Varde Kommunes hjemmeside (januar 2013)

Endvidere har projektleder holdt oplæg om projektet på blandt andet praktikvejlederkurser, temadage for praksis, samarbejdsmøder og temadage på social-‐ og sundhedsskolerne. Derudover er samarbejdspartnere i Undervisningsministeriet, Det Faglige Udvalg (PASS), Danske SOSU-‐skoler og øvrige social-‐ og sundhedsskoler i Danmark informeret om projektet i forskellige mødefora.

3 Region Syddanmark (2012). Tilsagnsskrivelse.

Side 13 af 99

2.5 Projektets afsæt Ved projektets opstart var det væsentligt at få lavet en fælles definition på talent for at sikre, at alle projektdeltagere arbejder ud fra en fælles ramme. Derfor har talentdefinitionen været udgangspunktet i udviklingsarbejdet og i forbindelse med udvælgelse af elever til deltagelse i de enkelte delprojekter.

Talentdefinitionen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets definition fra rapporten ”Talentudvikling i Danmark” og blev godkendt på styregruppemøde den 17. december 2012.

Med afsæt i ovenstående rapport defineres begrebet talent i projektet som følger:

Talent er, når elever:

• Har lysten og viljen til at yde en særlig indsats• Har rammevilkår, som gør det muligt at udvikle talentet• Har forudsætninger inden for et eller flere områder. Dette kan være både bogligt og praktisk

Denne forståelse tager udgangspunkt i, at talent både bygger på medfødte og erhvervede evner, samt lysten og viljen hos eleven til at udvikle sit talent. Motivation og træning er væsentlige parametre i forhold til, at talenter kan udfoldes og udvikles (se hele modellen i bilag 2).

Inden udviklingen i projektet kunne gå i gang, var det væsentligt at kortlægge information om elever, arbejdsmarkedet og social-‐ og sundhedsuddannelsen i relation til projektets formål. Derfor blev det besluttet at kortlægge:

• Hvor mange elever går den ”direkte vej” gennem social-‐ og sundhedsuddannelsen?• Hvor mange social-‐ og sundhedsassistenter læser på en mellemlang videregående uddannelse?• Hvilke fordele og ulemper ser studerende og færdiguddannede ved at vælge SOSU-‐vejen til en

mellemlang videregående uddannelse?• Hvordan vejledes elever og studerende med en social-‐ og sundhedsassistentuddannelse?• Hvad efterspørger aftagersiden?

Data fra alle nedenstående undersøgelser har, sammen med arbejdsgrupperepræsentanternes ekspertise, bidraget som viden til og grundlag for udvikling af projektets delelementer.

2.5.1 Antal elever direkte gennem social-‐ og sundhedsuddannelsen Via de fire social-‐ og sundhedsskolers registreringssystem EASY blev der lavet et udtræk på, hvor mange elever, der går direkte fra grundforløb til social-‐ og sundhedshjælperuddannelsen (SSH) samt direkte fra social-‐ og sundhedshjælperuddannelsen til social-‐ og sundhedsassistentuddannelsen (SSA).

Formålet var at få viden om, hvor mange elever på social-‐ og sundhedsskolerne i region Syddanmark, som optages direkte fra det ene uddannelsestrin til det næste. Elever som ikke går direkte kommer enten ind på uddannelsen via erhvervserfaring eller anden uddannelse, eller har været ude at arbejde mellem uddannelsestrinene. Det skal dog bemærkes, at nedenstående kun viser tal for 2012, men kan alligevel give et billede af direkte overgange mellem uddannelserne.

Side 14 af 99

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Uddannelse Antal elever på uddannelsen4 Antal elever optaget direkte i 2012

Social- og sundhedshjælper 369 97 er optaget direkte fra grundforløbet

Social- og sundhedsassistent 161 49 er optaget direkte fra SSH

Social- og Sundhedsskolen Syd




Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle - Horsens




Social- og Sundhedsskolen Fyn




2.5.2 Social-‐ og sundhedsassistenter på mellemlange videregående uddannelser Formålet med at undersøge, hvor mange social-‐ og sundhedsassistenter der læser på en mellemlang videregående uddannelse i region Syddanmark, var at få viden om antallet, da dette ikke tidligere var opgjort for sig. Tallene er et øjebliksbillede, men kan stadig give et indtryk af fordelingen mellem uddannelser og optagelsesbaggrund.

4 Antal elever på uddannelsen er dimensioneringstallet for 2012. 5 Ibid 6 Ibid 7 Ibid

Side 15 af 99

Tallene er indgivet fra medarbejdere på henholdsvis University College Syddanmark og University College Lillebælt, som dækker de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i hele regionen.

University College Syddanmark

Uddannelse Antal indskrevne på studiet med SOSU-uddannelse8 Begrundelse for optag

Jordemoder 20

1 er optaget på SOSU-uddannelse. 19 her en fuld

gymnasial uddannelse ved siden af deres SOSU-uddannelse

Ergoterapeut 7 Alle er optaget på baggrund af

deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag

Bioanalytiker 0 Ingen er optaget med SOSU-uddannelse

Fysioterapeut 41

3 er optaget på SOSU-uddannelse. 38 har en fuld

gymnasial uddannelse ved af deres SOSU-uddannelse

Ernæring og Sundhed 2 Alle er optaget på baggrund af


Sygeplejerske 47

42 er optaget på SOSU-uddannelse. 5 har en fuld

gymnasial uddannelse ved siden af deres SOSU-uddannelse

Socialrådgiver 5 Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse

Pædagog 6 Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse

University College Lillebælt

Uddannelse Antal indskrevne på studiet med SOSU-uddannelse9 Begrundelse for optag

Bioanalytiker 8 Alle er optaget på baggrund af


Ergoterapeut 26 Alle er optaget på baggrund af


Radiograf 9 Alle er optaget på baggrund af


Fysioterapeut 6 Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse +

8 Antallet svarer til igangværende studerende i januar 2013. 9 Ibid

Side 16 af 99

suppleringsfag

Sygeplejerske Odense 30 Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse

Sygeplejerske Vejle 86 Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse

Sygeplejerske Svendborg 67 Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse

2.5.3 Fordele og ulemper ved at vælge SOSU som vej til en mellemlang videregående uddannelse For at afdække hvilke fordele og ulemper der kan være ved at vælge en SOSU-‐uddannelse som vej til en videregående uddannelse, blev der lavet to fokusgruppeinterview samt en spørgeskemaundersøgelse hos deltagerne i interviewene.

Det første fokusgruppeinterview blev lavet den 28. februar 2013 med 13 sygeplejerskestuderende. Det andet fokusgruppeinterview blev lavet den 21. marts 2013 med 4 sygeplejersker på Sygehus Sønderjylland. I begge interviewgrupper har alle informanterne en social-‐ og sundhedsassistentuddannelse, inden de er startet på sygeplejerskeuddannelsen.

Fokusgruppeinterviewene havde fokus på, hvad deltagerne så af styrker og svagheder/mangler ved at være social-‐ og sundhedsassistent inden at skulle videreuddanne sig til sygeplejerske. Dernæst deres personlige kompetencer eksempelvis motivation, samarbejdsevner og rammevilkår samt deres professionskompetencer eksempelvis faglig identitet, faglig udvikling og handlekompetencer. Endeligt blev de spurgt om baggrunden for at have valgt at blive sygeplejerske.

Forud for gennemførelse af fokusgruppeinterviewene har alle deltagere udfyldt et spørgeskema omkring deres studie-‐ og akademiske kompetencer.

Resultaterne af både interview og spørgeskemaer viser, at i forhold til studie-‐ og akademiske kompetencer fandt informanterne det manglefuldt at have en social-‐ og sundhedsassistentuddannelse som baggrund. Dette er i relation til at skrive opgaver, læse faglitteratur, studiemetoder generelt samt mangel på grundlæggende historisk og samfundsmæssig viden. Herimod så de en stor fordel ved at være social-‐ og sundhedsassistent, når det kommer til sundhedsfaglig viden, kommunikation, ”ikke at være bange for at røre” samt målrettethed i forhold til valg af sygeplejerskeuddannelsen.

2.5.4 Hvordan vejledes elever og studerende med en social-‐ og sundhedsassistentuddannelse På baggrund af ovenstående interview blev der gennemført fire enkeltinterviews med fire uddannelsesvejledere i februar og marts 2013. En uddannelsesvejleder fra Social-‐ og Sundhedsskolen i Fredericia og en uddannelsesvejleder fra Social-‐ og Sundhedsskolen i Aabenraa. Endvidere en studievejleder fra sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og en studievejleder fra sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg.

Disse interviews blev gennemført under de samme temaer som interviewene med de studerende og færdiguddannede sygeplejersker: Akademiske kompetencer, studiekompetencer, personlige kompetencer og professionskompetencer for at muliggøre sammenligninger på tværs af interview.

Side 17 af 99

Formålet med at interviewe uddannelses-‐ og studievejledere var på den ene side at undersøge, hvornår, hvordan og hvor meget elever på social-‐ og sundhedsuddannelsen vejledes til videregående uddannelse. Samt hvordan de vejledes og udvælges til optagelse på sygeplejerskestudiet.

2.5.5 Hvad efterspørger aftagersiden For at fuldende undersøgelsen blev der i maj – juni 2013 lavet en forespørgsel hos de ansættende myndigheder, som er med i projektet. Der blev spurgt til, hvor de ansættende myndigheder ser udfordringer for nyuddannede social-‐ og sundhedsassistenter samt ønske om en mulig specialisering i uddannelsen.

Her gik svarene tydeligt på tværfagligt samarbejde, demens, rehabilitering og pleje af patienter med komplekse problemstillinger. Generelt ønskes der, medarbejdere uddannet på højt fagligt niveau.

2.6 Projektets samarbejde Projekt Syddanske talenter er det hidtil største samarbejdsprojekt på tværs af social-‐ og sundhedsskolerne i region Syddanmark. Da social-‐ og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse mellem skole og praktik, har det ikke kun været samarbejde på tværs af fire skoler, men også 18 kommuner og regionens sygehusenheder. Derudover regionens to professionshøjskoler i forhold til videreuddannelse. Dette har været en stor styrke for at sikre fremdrift og ejerskab for projektet.

Ovenstående er operationaliseret gennem udviklingsarbejdet i de enkelte arbejdsgrupper samt via de overordnede beslutninger i projektets styregruppe.

På baggrund af ovenstående har det været vigtigt at evaluere samarbejdet i projektet (se afsnit 3.8)

2.7 Ændringer i forløb, projekt og samarbejde Overordnet er projektet forløbet efter planen, dog med mindre justeringer og ændringer undervejs.

Kort efter projektets opstart var der national lockout af alle undervisere på social-‐ og sundhedsskolerne i april 2013. Dette forsinkede både udvikling og afprøvning i projektet, da underviserne ikke kunne deltage i udviklingen, og eleverne kunne ikke deltage i afprøvningen, da de ikke var på skolerne under lockouten. På baggrund af dette blev projektet forlænget to måneder.

Efter godkendelsen af forlængelsen blev projektplanen revideret, da forsinkelsen havde forrykket en stor del af udviklingen og forkortet afprøvningsperioden for nogen af delprojekterne.

Fra januar 2013 trådte en ny uddannelsesordning i kraft på social-‐ og sundhedsuddannelsen, hvilket medførte nye fag samt nye uddannelses-‐ og praktikmål. Dette har medført, at delprojektet ”turboforløb” ikke er blevet afprøvet i projektperioden, da det blev vurderet af både skole og praksis, at en forkortelse af uddannelsen ikke var mulig at vurdere, da ingen elever endnu havde gennemført uddannelsen.

Der er i projektperioden skiftet medlemmer i både styregruppe og arbejdsgrupper. Eftersom projektet forløber over to år, er det forventeligt, at der sker udskiftninger. I styregruppen har der været udskiftning fra både skoler og praksis. Her er medlemmerne blevet erstattet af en repræsentant fra samme arbejdsplads. Dette har derimod ikke været muligt i alle arbejdsgrupper, men det er forsøgt at erstatte de få afgåede medlemmer med repræsentanter fra samme geografiske område og samme sektor, hvilket i vid

Side 18 af 99

udstrækning er lykkedes. Endeligt er der tilføjet medlemmer i nogen af arbejdsgrupperne for at få den rette viden tilført udviklingen.

2.8 Projektets afslutning I januar 2015 laves sidste afrapportering til Syddansk Uddannelsesaftale, Region Syddanmark med en kort opsummering af projektets resultater og økonomi. Herefter indsendes indeværende evalueringsrapport og revisionsgodkendt regnskab inden udgangen af 1. kvartal 2015.

Efter afslutning af projektet har alle fire social-‐ og sundhedsskoler valgt at fortsætte med flere delprojekter med modificering og tilpasning på baggrund af erfaringerne fra projektet. Dette arbejde laves i tæt samarbejde med ansættende myndigheder.

Endvidere vil erfaringerne fra projektet kunne anvendes i forbindelse med udvikling og implementering af den kommende erhvervsskolereform, hvor der bliver krav om talentspor på social-‐ og sundhedsuddannelsen fra 1. januar 2016.

I det følgende beskrives indhold i delprojekterne samt udbytte og evaluering af disse.

Side 19 af 99

3. Projektets output (leverancer) og outcome (effekt)I projektbeskrivelsen er der beskrevet fire delprojekter, som ønskes udviklet og, hvis muligt, afprøvet i projektperioden. Delprojekterne består af:

1. Studie-‐ og erhvervsrettet påbygning2. Model for EUX på SOSU3. Turboforløb4. Toning af social-‐ og sundhedsassistentuddannelsen5. Sammenhængende uddannelsesforløb6. SOSU-‐skills som valgfag7. Brobygning til videregående uddannelser

I det følgende beskrives udvikling, afprøvning og evaluering af de enkelte delelementer – herunder leverancer og mulige effekter.

Endeligt evalueres samarbejdet i projektet, eftersom det har haft grundlæggende betydning for gennemførelse af projektet.

3.1 Studie-‐ og erhvervsrettet påbygning Studie-‐ og erhvervsrettet påbygning er en mulighed på erhvervsuddannelserne jf. Bekendtgørelse omErhvervsuddannelser BEK. nr. 1010 af 22/09/201410.

”§ 37. Formålet med studierettet påbygning er, at eleven skulle kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence… Eleven skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag, erhvervsgymnasiale fag samt særlige fag på gymnasialt niveau…), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå den fulde studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vare indtil 1½ år som heltidsundervisning.

Stk. 2. Eleven og virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger.

Stk. 3. Påbygning finder sted i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter… Hvis den supplerende, frivillige skoleundervisning finder sted i elevens arbejdstid, aftaler uddannelsesaftalens parter i forbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning, og om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende.”

Muligheden for påbygning har ikke tidligere været anvendt på social-‐ og sundhedsuddannelsen. Derfor var det et ønske i projektet, at der blev udviklet et tilbud om begge typer påbygning til elever på social-‐ og sundhedsassistentuddannelsen (SSA).

10 Tidligere BEK. nr. 834 af 27/06/2013.

Side 20 af 99

Udviklingsarbejdet og udvælgelseskriterier blev lavet i tæt samarbejde med de ansættende myndigheder, som deltog i projektet, omkring Social-‐ og Sundhedsskolen Fyn samt Social-‐ og Sundhedsskolen i Fredericia, da påbygning skulle afprøves på disse skoler. Det fælles samarbejde er essentielt for gennemførelsen, da en uddannelsesforlængelse er nødvendig for at eleven kan få løn under den yderligere undervisning i påbygningen.

Både studie-‐ og erhvervsrettet påbygning er placeret i slutningen af SSA-‐uddannelsen, hvor eleven har gennemført sin øvrige undervisning og praktikperioder, dog inden eleven går til afsluttende prøve på uddannelsen.

3.1.1 Studierettet påbygning Baggrunden for udbuddet af studierettet påbygning er at tilbyde elevenerne enten højere niveau i fag, som allerede ligger i SSA-‐uddannelsen, eller fag som er adgangsgivende til en eller flere videregående uddannelser. Her har projektet haft fokus på de sundhedsfaglige videregående uddannelser, som social-‐ og sundhedsassistenter kan søge videre til på baggrund af deres uddannelse.

Med udgangspunkt i ovenstående blev der udarbejdet tre pakker, der kunne udbydes som studierettet påbygning – se følgende side. På grund af antallet af elever, blev det besluttet at tilbyde pakke 2.Baggrunden for dette valg var blandt andet projektets forudgående undersøgelse, som viste, hvilke uddannelser flest social-‐ og sundhedsassistenter læser, samt hvad de færdiguddannede manglede fra deres SSA-‐uddannelse.

Side 21 af 99

Pakke 1 Engelsk C og kemi C Varighed: 6 uger

(engelsk 2 uger fra D→C og kemi 4 uger E→C)

Pakke 2 Engelsk C, kemi C og samfundsfag C

Varighed: 10,5 uger (engelsk 2 uger fra D→C, kemi 4 uger E→C og

samfundsfag 4,5 uger F→C)

Pakke 3 Engelsk C, kemi C og

matematik C Varighed: 12 uger (engelsk 2 uger fra D→C, kemi 4 uger E→C og matematik 6 uger F→C)

Uddannelser med direkte adgang med SOSU-‐uddannelsen

Sygeplejerske

Farmakonom (udbydes ikke i Region Syddanmark)

Pædagog

Diakoni og socialpædagogik (udbydes ikke i Region Syddanmark)

Socialrådgiver

Krav om supplering til SOSU-‐uddannelsen, der dækkes af påbygningen

Ergoterapeut (engelsk C)

Fysioterapeut (engelsk C)

Tandplejer (engelsk C) (udbydes ikke i Region Syddanmark)

Psykomotorisk terapeut (engelsk C)(udbydes ikke i Region Syddanmark)

Jordemoder (kemi C)

Katastrofe-‐ og risikomanager (matematik C)(udbydes ikke i Region Syddanmark)

Bioanalytiker (kemi C og matematik C)

Ernæring og sundhed (Engelsk C og bioteknologi A eller kemi C og enten biologi C, matematik C eller samfundsfag C)

Uddannelser der ikke dækkes af påbygningen

Radiograf (to af følgende fag: bioteknologi A, biologi B, fysik B, kemi B eller matematik B)

Side 22 af 99

For at søge studierettet påbygning skal eleven kunne dokumentere følgende karakterer fra de første skoleperioder på SSA-‐uddannelsen eller erhvervet fra anden uddannelse:

Dansk C: Naturfag C: Engelsk D: Eller dokumentation for bestået karakterer i fagene på højere niveau fra anden uddannelse.

Dernæst skal eleven indsende en motiveret ansøgning for at begrunde ønsket om studierettet påbygning. På baggrund af dokumentation for karakterer og ansøgning udvælges eleverne til deltagelse i påbygningen af skole og ansættende myndighed.

Studierettet påbygning blev i projektet udbudt til SSA-‐elever, som afsluttede deres uddannelse i sommeren 2014. Der var dog ikke ansøgere nok til at oprette hold, hverken på Fyn eller i Fredericia11.

3.1.2 Erhvervsrettet påbygning Med erhvervsrettet påbygning kan SSA-‐eleverne få undervisning i de valgfri specialefag, som de ikke har gennemført på SSA-‐uddannelsen (to fag). En erhvervsrettet påbygning på fire uger giver eleven mulighed for at gennemføre alle de øvrige valgfri specialefag (fire fag), som er i uddannelsesordningen. Det drejer sig om følgende fag:

• Den opererede borger/patient• Palliation 212

• Demens 213

• Rehabilitering 214

• Velfærdsteknologi 215

• Organisation og ledelse

Formålet med den erhvervsrettede påbygning er at give eleverne mulighed for at specialisere sig på højeste niveau i SSA-‐uddannelsen inden for fagområdets fag.

For at søge erhvervsrettet påbygning skal eleven kunne dokumentere følgende karakterer fra de første skoleperioder på SSA-‐uddannelsen eller erhvervet fra anden uddannelse:

Dansk C: minimum 4 eller dokumentation for bestået karakter i faget på højere niveau fra anden uddannelse. Uddannelsens 6 områdefag: gennemsnit for fagene på minimum 4.

Dernæst skal eleven indsende en motiveret ansøgning for at begrunde ønsket om erhvervsrettet påbygning. På baggrund af dokumentation for karakterer og ansøgning udvælges eleverne til deltagelse i påbygningen af skole og ansættende myndighed.

11 Begge skoler ønskede minimum 15 elever til et hold for at sikre mulighed for et ordenligt læringsrum. 12 Palliation 1 ligger på social-‐ og sundhedshjælperuddannelsen 13 Demens 1 ligger på social-‐ og sundhedshjælperuddannelsen 14 Rehabillitering 1 ligger på social-‐ og sundhedshjælperuddannelsen 15 Velfærdsteknologi 1 ligger på social-‐ og sundhedshjælperuddannelsen

Gennemsnit for fagene på minimum 7

Side 23 af 99

Erhvervsrettet påbygning blev i projektet udbudt til SSA-‐elever, som afsluttede deres uddannelse i sommeren 2014. Der var dog ikke ansøgere nok til at oprette hold, hverken på Fyn eller i Fredericia16. Derudover blev erhvervsrettet påbygning udbudt til SSA-‐elever i Fredericia, som afsluttede deres uddannelse i november 2014. Her var heller ikke ansøgere nok til at oprette et hold.

Det vakte undren blandt projektdeltagerne, at der ikke var nok elever, som søgte om muligheden for enten studie-‐ eller erhvervsrettet påbygning. Derfor blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos alle afsluttende SSA-‐elever på Fyn og i Fredericia i juni 2014. Undersøgelsen havde fokus på at klarlægge elevernes fravalg af påbygning. Denne gav ikke et entydigt svar, men peger på følgende årsager:

• ”Jeg ønsker ikke at forlænge studietiden”• ”Jeg vil afslutte med mine øvrige klassekammerater”• ”Jeg skal på barsel”• ”Jeg har fået fast arbejde” eller ”jeg har orlov fra min arbejdsplads”

Ved udbud af påbygning på social-‐ og sundhedsskolerne efter projektets afslutning er det vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på muligheden for påbygning allerede inden eller ved opstart på uddannelsen. Dermed er det en del af elevernes bevidsthed og planlægning i forbindelse med uddannelsesvalg. Derudover har social-‐ og sundhedsskolerne erfaret, at de elever, som er startet på SSA-‐uddannelsen i løbet af Syddanske talenters projektperiode, aktivt efterspørger påbygning som en mulighed for dem.

3.1.3 Nyt valgfrit specialefag på social-‐ og sundhedsassistentuddannelsen I forbindelse med planlægningen af erhvervsrettet påbygning var der i arbejdsgruppen undren over, hvorfor der på SSA-‐uddannelsen ikke undervises på højest muligt niveau i forhold til mulighederne i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser. De eksisterende valgfri specialefag er alle udarbejdet på ”avanceret niveau”, men derover ligger ”ekspertniveau”, som ikke tidligere har været anvendt i social-‐ og sundhedsuddannelsen.

Ovenstående overvejelse hang også sammen med de ansættende myndigheders efterspørgsel efter medarbejdere uddannet på højt fagligt niveau.

På baggrund af ovenstående blev det besluttet at udvikle et nyt valgfrit specialefag, som kunne give undervisning på højere niveau samt dække efterspørgslen hos praksis på nyuddannede med viden om medicinske patienter og tværfagligt samarbejde.

Resultatet blev oplæg til et nyt valgfrit specialefag på henholdsvis avanceret niveau ”tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 1” og på ekspertniveau ”tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 2”. Begge fag er udarbejdet til SSA-‐uddannelsen.

Fagene blev godkendt af de Lokale Uddannelsesudvalg på de fire social-‐ og sundhedsskoler, som lavede en fælles indstilling til det Faglige Udvalg (PASS) for at få lov til at udbyde faget på skolerne som prøve. PASS valgte dog at sende faget i høring hos de øvrige social-‐ og sundhedsskoler i Danmark, hvorefter det blev godkendt og indskrevet i den nationale uddannelsesordning for social-‐ og sundhedsuddannelsen fra august 2014.

16 Begge skoler ønskede minimum 15 elever til et hold for at sikre mulighed for et ordenligt læringsrum.

Side 24 af 99

3.2 Model for EUX på social-‐ og sundhedsuddannelsen EUX giver muligheden for at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen.

Ved projektets opstart var EUX kun en mulighed på et mindre antal tekniske erhvervsuddannelser. Men det var ønsket, at der i projekt Syddanske talenter skulle laves en beskrivelse af, hvordan EUX kan opbygges og realiseres på social-‐ og sundhedsuddannelsen.

Formålet med EUX på social-‐ og sundhedsuddannelsen er at skabe et uddannelsestilbud for de elever, som ønsker teoretiske udfordringer på gymnasialt niveau, men samtidig opnår de faglige kompetencer, som ligger i social-‐ og sundhedsuddannelsen. Derefter har den enkelte mulighed for at arbejde som faglært eller tage en videregående uddannelse – enten lige efter social-‐ og sundhedsuddannelsen eller efter at have arbejdet som social-‐ og sundhedsassistent i en periode.

EUX på social-‐ og sundhedsuddannelsen vil også kunne understøtte projektets formål både i forhold til rekruttering til og gennemførelse af uddannelsen.

Projektets model for EUX er lavet på baggrund af erfaringerne fra de tekniske erhvervsuddannelser, og udarbejdet efter social-‐ og sundhedsuddannelsens nuværende opbygning. Modellen ser ud som følger:

På EUX-‐grundforløbet opnår eleverne de gymnasiale fag på C-‐niveau. På EUX-‐hovedforløbet undervises i gymnasiale fag på A-‐ og B-‐niveau.

Der lægges op til en afkortning i praktikken på SSH-‐uddannelsen, da det forudsættes, at elever med udvidet teoretisk og metodemæssig ballast vil kunne nå praktikmålene hurtigere end øvrige elevgrupper. Der afkortes ikke i praktikken på SSA-‐uddannelsen, da eleverne i løbet af praktikperioderne skal gennem tre arbejdsområder (sygehus, psykiatri og primær sektor) samt mange, specialiserede praktikmål.

Hvis eleven efter grundforløbet ikke har lyst til at fortsætte på EUX, er der mulighed for afstigning direkte til et ordinært hovedforløb. Her vil eleverne kunne få merit for grundfagene, da de er gennemført på EUX-‐grundforløbet.

Fordelen ved denne opbygning er, at eleverne på både grundforløb og hovedforløb får mulighed for at kombinere de gymnasiale fag med erhvervsuddannelsens område-‐ og specialefag. Dette er også med til at give synergi mellem fag og undervisning.

Endvidere er der i projektet lavet et forslag til, hvordan EUX på social-‐ og sundhedsuddannelsen kan opbygges efter modellen for EUX på de merkantile uddannelser. Denne har en tydelig opdeling mellem erhvervsfag og gymnasiale fag, hvilket projektet ikke vurderer som fordelagtigt for målgruppen.

EUX-grundforløb 31 uger EUX-hovedforløb (SSH+SSA) 2 år og 10 mdr.

Uddannelsesaftale

Samlet varighed EUX 3 år og 6 mdr.

Afstigning til ordinært hovedforløb

Side 25 af 99

Model for EUX på SOSU (den ”merkantile” model)

I forbindelse med arbejdet til den kommende erhvervsskolereform har projektet bidraget med en detaljeret model for EUX på social-‐ og sundhedsuddannelsen, som har været anvendt af Danske SOSU-‐skoler (se modellen i bilag 3). Det er i slutningen af 2014 meldt ud, at EUX bliver en realitet på social-‐ og sundhedsuddannelsen til august 2016. Her vil erfaringerne fra projektet kunne inddrages i arbejdet med at få EUX planlagt i forhold til uddannelsens nye opbygning.

3.3 Turboforløb Med projektet var der ønske om at udvikle et turboforløb på social-‐ og sundhedsuddannelsen til den bogligt stærke målgruppe med henblik på hurtigere at færdiggøre en erhvervsuddannelse og efterfølgende fortsætte på en videregående uddannelse.

Derfor er der i projektet udarbejdet en model til realkompetencevurdering (se bilag 4). Denne kan bidrage til at vurdere den enkelte elevs mulighed for afkortning i relation til uddannelsens vidensmål, færdighedsmål og kompetencemål.

Modellen er dog ikke blevet anvendt i projektet, da det blev vurderet af både skoler og ansættende myndigheder, at afprøvningen af turboforløb skal afvente erfaringerne med den nye uddannelsesordning på social-‐ og sundhedsuddannelsen. Denne blev indført fra januar 2013, hvorfor de første elever, som har gennemført hele uddannelsen efter ny ordning, først afslutter i efteråret 2015.

I forbindelse med den nye erhvervsskolereform til august 2015 bliver realkompetencevurdering et vigtigt værktøj til vurdering af kompetencer hos elever over 25 år. Her vil projektets arbejde kunne indgå i de kommende modeller for realkompetencevurdering.

3.4 Toning af social-‐ og sundhedsassistentuddannelsen Toning af social-‐ og sundhedsassistentuddannelsen vil sige, at det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for de eksisterende rammer og mål, men med toning på et specifikt emne eller område gennem hele uddannelsen.

I projekt Syddanske talenter blev det besluttet at lave en innovativ toning af SSA-‐uddannelsen kaldet ”innovationslinje SSA”. Denne beslutning blev truffet på baggrund projektdeltagernes ønsker samt konklusionerne i rapporten ”Kompetencer til social innovation – udvikling af kompetencer til social innovation

Grundforløb 1 20 uger

Hovedforløb (SSH+SSA) 2 år

Uddannelsesaftale

Samlet varighed EUX 4 år

Grundforløb 2 20 uger

Studiekompetencegivende forløb 1 år

Afstigning med generel studiekompetence

Side 26 af 99

hos pædagogiske assistentelever og social-‐ og sundhedsassistentelever”17. I rapporten blev der blandet andet konkluderet:

”… Den sociale innovation er afhængig af, at faggrupperne har kendskab til teknikker og redskaber, der kan anvendes til at facilitere forandringen… Desuden er der social innovation afhængig af, at medarbejderne besidder personlige egenskaber som refleksion over praksis, mod til at stille nye forslag og evnen til at argumentere for forslag.”

”Vekselvirkningen mellem skoleophold og praktikophold giver eleverne en god mulighed for at tilegne sig baggrundsviden og redskaber i forbindelse med den teoretiske del af forløbet, mens den praktiske del understøtter afprøvningen af viden om social innovation i praksis.”

Derfor har innovationslinjen til formål at give eleverne viden om og erfaringer med at arbejde innovativt i forhold til de opgaver, som social-‐ og sundhedsassistenter har. Som uddannet på et innovationsforløb, vil social-‐ og sundhedsassistenten blandt andet have kompetencer til at:

• Arbejde med innovative ideer og løsninger til gavn for borgere og patienter• Anvende velfærdsteknologiske løsninger• Se muligheder i fremtidens opgaver i sundhedsvæsenet

At arbejde med innovation vil være en del af hele SSA-‐uddannelsen – både på skole og i praktik.

Innovationslinjen henvender sig til social-‐ og sundhedsassistentelever, som:

• Har lyst til at arbejde kreativt og reflekterende• Sætter handling bag sine ord og har lyst til at skabe nye muligheder for borgere og patienter• Har engagement og kan blive begejstret• Har mod på at deltage i nye og anderledes undervisningsformer

Rapporten om ”Kompetencer til social innovation – udvikling af kompetencer til social innovation hos pædagogiske assistentelever og social og sundhedsassistentelever” understreger endvidere:

”Et øget fokus på innovation i skoleperioden betyder samtidig, at lærernes kendskab til innovationsværktøjer skal skærpes. Kompetenceudvikling af lærerne betyder også, at lærerne i højere grad være i stand til at igangsætte konkrete undervisningsaktiviteter, der udvikler refleksion, mod, kreativitet, argumentations-‐ og samarbejdsevne.”

”I den praktiske del af uddannelsen bør det overvejes, hvordan en forbedret vejledningsindsats kan understøtte, at eleverne udvikler kompetencer til social innovation.”

Forud for oprettelse af innovationslinjen har ti undervisere, en pædagogisk koordinator og en teamleder fra social-‐ og sundhedsskolerne i Fredericia og Odense gennemført et kompetenceudviklingsforløb i efteråret 2014. Forløbet er opbygget med fem undervisningsdage, hvor de første tre dage er sammenhængende og derefter to enkeltdage. Efter opstart får underviserne supervision på deres undervisning fra

17 Kompetencer til social innovation – udvikling af kompetencer til social innovation hos pædagogisk assistentelever og social-‐ og sundhedsassistentelever (februar 2013). Udarbejdet af New Insight A/S på opdrag fra Ministeriet for Børn og Uddannelse (nu Undervisningsministeriet).

Side 27 af 99

undervisningskonsulenten. Fonden for Entreprenørskab/Young Entreprise forestår undervisning og supervision.

For at sikre, at eleverne kan arbejde med innovation i praktikken, er der afholdt to temadage for praktikvejledere og ledere i henholdsvis Odense og Fredericia i oktober 2014 omkring innovationslinjen og vejledning af eleverne.

I november 2014 startede to innovationsklasser – en i Odense med 25 elever og en i Fredericia med 26 elever. Begge steder oprettes endnu en innovationsklasse i foråret 2015.

Afprøvningen af innovationslinjen er startet som det sidste i projektet. Derfor har det endnu ikke været muligt at evaluere på forløbet. Men det er besluttet, at der fra skolernes side laves løbende evaluering af forløbet i relation til elever, undervisere og praktikken.

3.5 Sammenhængende uddannelsesforløb Jævnfør projektansøgningen var det ønsket at udvikle sammenhængende uddannelsesforløb fra SOSU til de mellemlange videregående uddannelser, som SSA-‐uddannelsen giver adgang til. Formålet er at styrke rekrutteringen til både erhvervs-‐ og videregående uddannelse for de elever, som ønsker at gå SOSU-‐vejen gennem uddannelsessystemet.

Det blev hurtigt klart, at det ikke var muligt at lave uddannelsesforløb på tværs af uddannelsessystemer, da de videregående uddannelsessystemer ikke kan gå udenom de eksisterende optagelsessystemer med kvote 1 og kvote 2 ansøgere.

Derfor blev det undersøgt hos Undervisningsministeriet, om der kunne laves direkte sammenhængende uddannelsesforløb på social-‐ og sundhedsuddannelsen. Det vil sige, at elever der ved ansættelse/optagelse på SSH-‐uddannelsen samtidig indgår aftale om ansættelse/optagelse på SSA-‐uddannelsen.

I juni 2013 gav Undervisningsministeriet sin støtte til initiativet med sammenhængende forløb med begrundelse i, at social-‐ og sundhedsuddannelsen dermed lægger sig tæt op af uddannelsesaftalerne på de øvrige erhvervsuddannelser. Følgende skal dog gøre sig gældende:

• De ansættende myndigheder skal være indstillet på at lave uddannelsesaftalerne for hele forløbet • Gældende regler for optagelse af bedst kvalificeret skal stadig håndhæves, der kan ikke afviges fra

disse i et sammenhængende forløb • Overholdes ovenstående kan sammenhængende forløb laves inden for gældende regler og kræver

ikke en speciel dispensation.

For at håndhæve bemærkningerne fra Undervisningsministeriet, blev der udarbejdet nedenstående udvælgelseskriterier for at finde de rette kandidater til sammenhængende forløb. Udvælgelsen blev fulgt op af en motiveret ansøgning fra eleven samt en samtale mellem elev, ansættende myndighed(er) og uddannelsesvejleder fra social-‐ og sundhedsskolen.

• Ansøgere med grundforløbsbevis skal minimum have følgende karakterer: Dansk F: 7 og Naturfag F: 4 (7 på Social-‐ og Sundhedsskolen Esbjerg).

Side 28 af 99

• Ansøgere med lang erhvervserfaring skal have gode udtalelser fra arbejdspladsen samt bevise uddannelsesparathed gennem løbende kurser i sit arbejdsliv og generelle skolekundskaber.

• Ansøgere med højere uddannelsesniveau end grundforløbet skal minimum have bestået både matematik og dansk (mundtligt og skriftligt).

Aftalerne om sammenhængende forløb er enten lavet med en kommune, hvor den er ansættende myndighed for eleven både på social-‐ og sundhedshjælper og social-‐ og sundhedsassistent. Denne type aftaler er lavet af Haderslev, Tønder, Sønderborg, Fredericia og Kolding kommune. Alternativt kan aftalen være delt mellem en kommune og regionen. Denne type aftaler er lavet af Kolding, Fredericia, Vejle og Esbjerg kommune sammen med Region Syddanmark. I løbet af 2014 er der lavet aftaler om sammenhængende forløb på Social-‐ og Sundhedsskolen Syd – 16 aftaler, Social-‐ og Sundhedsskolen Esbjerg – 4 aftaler samt Social-‐ og Sundhedsskolen Fredericia og Vejle – 24 aftaler18.

Eleverne på sammenhængende forløb følges løbende både på skole og i praktik, men der er endnu ikke evalueret, da de første elever afslutter SSH-‐uddannelsen i starten af 2015 og overgår derefter til SSA-‐uddannelsen.

3.6 SOSU-‐skills som valgfag I projektansøgningen var det formuleret, at ”der er behov for at udvikle metoder og forløb, der kvalificerer til deltagelse i SOSU-‐skills. Formålet er at styrke elevernes faglige formåen til gavn for ikke mindst praksis. Ligeledes er rekrutteringsaspektet også centralt i og med den store og positive presseomtale, som skills hidtil har modtaget.”19

På baggrund af ovenstående fik den nedsatte arbejdsgruppe til opgave at udvikle skills som valgfag til henholdsvis SSH-‐elever (bilag 5) og SSA-‐elever (bilag 6). Resultatet blev to fagbeskrivelser indeholdende fagets formål, varighed, læringsmål, valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse, struktur og indhold, undervisnings-‐ og arbejdsformer samt vurdering og evaluering. Herudover indeholder fagbeskrivelserne forslag til workshops og cases.

Valgfaget SOSU-‐skills er blevet udbudt i perioden august 2013 til december 2014 på alle fire social-‐ og sundhedsskoler. Det har været op til den enkelte skole at vurdere, om de ville udbyde det både for SSH og SSA.

Nedenstående skema er en oversigt over antal afholdte hold på skolerne for SSH og SSA. Flere hold har været udbudt, men ikke alle er blevet afviklet, hvis der ikke har været nok elever tilmeldt.

Afholdte hold SOSU Esbjerg SOSU Syd SOSU Fredericia SOSU Fyn SSH Oktober 2013

1 hold (14 elever)

Februar 2014 1 hold

(17 elever)

SSH Juni 2014 1 hold

(23 elever)

Juni 2014 2 hold

(22 og 23 elever)

18 På Social-‐ og Sundhedsskolen i Fredericia er der ydermere lavet 2 aftaler, hvor eleven er stoppet i løbet af uddannelsen til social-‐ og sundhedshjælper. 19 Projektansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje (Syddansk Uddannelsesaftale) 2012.

Side 29 af 99

SSH Efterår 2014 1 hold

(20 elever)

SSA Efterår 2013

1 hold (20 elever)

November 2013 1 hold

(14 elever)

November 2013 1 hold

(17 elever)

Marts 2014 1 hold

(22 elever) SSA Forår 2014

1 hold (20 elever)

Maj 2014 1 hold

(14 elever)

SSA Sommer 2014 1 hold

(20 elever)

SSA Efterår 201420 1 hold

(19 elever)

Efterår 201421 1 hold

(17 elever)

3.6.1 Evaluering af SOSU-‐skills valgfag Hypotese

Udvikling af indhold til SOSU-‐skills valgfag og oprettelse af skills valgfag for SSH-‐ og SSA-‐elever giver positiv omtale af social-‐ og sundhedsuddannelserne og dygtigere SOSU’er. Begge dele bidrager på lang sigt til styrket rekruttering til social-‐ og sundhedsuddannelserne.

Konklusion

Analysen viser, at eleverne har haft en positiv oplevelse af SOSU-‐skills valgfaget, de er glade for de didaktiske metoder og oplever et stort læringsudbytte. Dette giver i sidste ende eleverne en bedre forståelse af sammenhængen mellem teori og praksis. Det er undervisernes vurdering, at elevernes faglige formåen er øget, samt koblingen mellem teori og praksis er forbedret. Elevernes refleksionsniveau bliver højere.

Det udarbejdede undervisningsmateriale har fungeret som inspiration og skabelon for underviserne, der dog mener, at niveauet i materialet er lagt for højt. Underviserne har med succes justeret niveauet og desuden udviklet på de didaktiske metoder i SOSU-‐skills valgfaget.

Praktiksteder og aftagere af uddannede social-‐ og sundhedshjælpere og social-‐ og sundhedsassistenter har ikke bidraget til evalueringen. Denne kan derfor ikke udsige noget om deres oplevelser af valgfagets indvirkning på det faglige niveau, som det opleves af aftagere og praktiksteder.

Næsten alle eleverne taler med klassekammerater om SOSU-‐skills, og mange deler deres oplevelser med familie og i nogen grad med venner uden for skolen. Det er endvidere undervisernes oplevelse, at SOSU-‐skills bidrager til elevernes faglige stolthed.

20 Holdet indgår ikke i evaluering af SOSU-‐skills valgfag. 21 Ibid

Side 30 af 99

Der har i den skrevne presse i regionen været positiv omtale af SOSU-‐skills med fokus på det regionale mesterskab i SOSU-‐skills samt vinderne af DM-‐skills fra Social-‐ og Sundhedsskolen Syd.

Evalueringen kan på grund af tidsrammen for evalueringen ikke konkludere, hvorvidt rekrutteringen på længere sigt er øget eller styrket.

Baggrunden for konklusionen er følgende evalueringsspørgsmål.

Evalueringsspørgsmål

På baggrund af hypotesen er formuleret følgende evalueringsspørgsmål:

• Hvordan har det udviklede materiale understøttet afholdelsen af SOSU-‐skills valgfag på skolerne? • Hvordan har SOSU-‐skills valgfag bidraget til en styrket positiv selvopfattelse blandt eleverne og

herigennem dygtigere SOSU’er? • Hvordan har SOSU-‐skills valgfag medvirket til øget opmærksomhed omkring skills-‐konkurrencen og

herved en positiv omtale af social-‐ og sundhedsuddannelser i lokalpressen?

Samlet programteori for SOSU-‐skills valgfag (se også bilag 7)

Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Udvikling og afholdelse af SOSU-‐skills valgfag

Hvad sker der i praksis Ændring af praksis Styrket rekruttering og dygtigere SOSU’er

Mekanisme Simulationstræning m. cases Undervisningsmateriale udvikles

Mekanisme Bedre kobling mellem teori og praksis for eleverne

Mekanisme SOSU-‐uddannelser får øget prestige Dygtigere elever

Observerbare resultater Der bliver udviklet undervisningsmateriale m. cases

Observerbare resultater SOSU-‐skills valgfag oprettes for SSH-‐ og SSA-‐elever Det udviklede undervisningsmateriale bliver anvendt Øget Deltagelse i SOSU-‐skills regionsmesterskaber og Danmarks mesterskaber

Observerbare resultater Dygtigere SOSU-‐elever Positiv omtale af SOSU’er i presse Styrket positiv selvopfattelse blandt SOSU-‐eleverne

Strategier til undersøgelse af virkningskæden

• Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende elever august 2013 – juni 2014 • Fokusgruppeinterview med deltagelse af undervisere (skills-‐valgsfag)

Side 31 af 99

• Indsamling af omtale i pressen i region Syddanmark (fra august 2013 – til sommer 2014) • kvantitative data (hvor mange elever og hold, svarprocent i spørgeskema)

3.6.1.1 Elevernes vurdering af skills valgfaget 83 SSH-‐elever og 127 SSA-‐elever dvs. i alt 210 elever har deltaget i skills-‐valgfag i evalueringsperioden. Heraf har 133 svaret på spørgeskemaet om undervisningen i skills-‐valgfag.

Antal elever på skills Antal elever svaret Svarprocent SSH 83 76 92 % SSA 127 57 45 % I alt 210 133 63 %

Blandt SSH-‐eleverne er der en svarprocent på 92 og blandt SSA-‐eleverne en svarprocent på 45. Det er uklart, hvorfor svarprocenten blandt SSA-‐eleverne kun er på 45 %. Ved sortering af svar fra SSA og SSH viser der sig ingen signifikant forskel på svarerne afhængig af, om man er SSH-‐elev eller SSA-‐elev. Svarerne behandles derfor samlet, og en samlet svarprocent på 63 giver et acceptabelt grundlag for at konkludere på baggrund af undersøgelsen.

Der er endvidere forskel på resultaterne på de forskellige skoler, men fokus i denne evaluering er, at fremstille et samlet billede af projektet, og tallene behandles derfor under et. De enkelte skoler har adgang til deres egne resultater.

Elevernes oplevelse af niveau og relevans i SOSU-‐skills valgfag

Spørgsmål Enige og helt enige i % Niveauet i undervisningen var passende 80 % Valgfaget gav mig forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis 88 % valgfaget gav mig mulighed for at udvikle mine samarbejdsevner 84 % valgfaget gav mig mulighed for at udvikle mine refleksionsevner 89 % valgfaget er relevant i forhold til praksis 89 %

Tabellen viser, at størstedelen (80 %) var enige eller helt enige i, at niveauet i undervisningen var passende.

Størstedelen (88 %) er enige eller helt enige i, at de får forståelse af sammenhængen mellem teori og praksis.

84 % er enige eller helt enige i, at SOSU-‐skills valgfaget giver mulighed for at udvikle samarbejdsevner, og 89 % er enige eller helt enige i, at det udvikler deres refleksionsevner, samt at valgfaget er relevant i forhold til arbejdet i praksis.

Elevernes oplevelse af deres udbytte af SOSU-‐skills valgfag

Spørgsmål Enige og helt enige i % Deltagelse i valgfaget var udbytterigt 81 % Valgfaget har mig øget interesse for at arbejde med metoderne fra skills 78 % Undervisningen har givet lyst til at lære mere 82 %

Side 32 af 99

Størstedelen (81 %) er enige eller helt enige i, at deres deltagelse i valgfaget var udbytterig. 78 % er enige eller helt enige i, at det har øget deres interesse for metoderne fra skills, og 82 % mener, det har givet dem lyst til at lære mere.

Elevernes egen vurdering af deres indsats undervisningen

Spørgsmål Enige og helt enige i % Jeg har undervejs i faget leveret en tilfredsstillende indsats 97 % Jeg har været aktiv i timerne 96 % Jeg har bidraget positivt til læringsmiljøet 94 % Jeg trives med arbejdsmetoderne i valgfaget 84 %

Næsten alle (97 %) er enige eller helt enige i, at de har leveret en tilfredsstillende arbejdsindsats i valgfaget, 96 % mener at have været aktive i timerne, og 94 % angiver, at de er enige eller helt enige i at have bidraget positivt til læringsmiljøet i klassen. Lidt færre (84 %), men stadigvæk størstedelen, trivedes med arbejdsmetoderne i valgfaget.

Elevernes oplevelse af underviserens formidling og tilrettelæggelse

Spørgsmål Enige og helt enige i % Underviseren var god til at forklare formålet med faget 83 % Underviseren var god til at forklare arbejdsmetoderne 84 % Underviseren var god til at formidle stoffet 83 % Underviseren gav god feedback på øvelserne i timen 84 % Underviserne var engageret i undervisningen 89 %

De fleste (83-‐ 84 %) mener, at underviseren er god til at forklare formålet med faget, arbejdsmetoderne, formidle stoffet, give feedback på øvelserne i timerne, og mange (89 %) synes, at underviserne var engageret i undervisningen.

Omtaler eleverne valgfaget for andre

Har valgfaget inspireret dig til at snakke med andre om sosu-‐skills % Klassekammerater 89 % venner uden for skolen 22 % Familie 41 % Arbejdskollegaer 89

89 % af eleverne taler med andre klassekammerater om SOSU-‐skills valgfaget. 41 % deler med familie og arbejdskollegaer. 22 % deler med andre venner uden for skolen. Da eleverne har en meget positiv vurdering af valgfaget jf. ovenstående resultater kan vi formode, at det overvejende er en positiv omtale.

Side 33 af 99

Elevernes motivation for at deltage i skills-‐konkurrencen

Endeligt forespørges elever under 25 år22, om valgfaget har givet dem lyst til at deltage i SOSU-‐skills konkurrencen. På trods af ovenstående positive vurdering af skills har kun 25 % af eleverne under 25 år fået lyst til at deltage i SOSU-‐skills konkurrencen, og 29 % svarer, at de måske har fået lyst til at deltage.

Opsummering

Det samlede indtryk er, at eleverne har haft en positiv oplevelse af SOSU-‐skills valgfaget. Eleverne er glade for de didaktiske metoder og oplever et stort læringsudbytte. Det giver dem i sidste ende en bedre forståelse af sammenhængen mellem teori og praksis. Mere end 4/5 af eleverne finder, at niveauet i den afholdte undervisning er passende. Næsten alle taler med klassekammerater om SOSU-‐skills, og mange deler deres oplevelser med familie og i nogen grad med venner uden for skolen.

3.6.1.2 Undervisernes vurdering af skills valgfaget Undervisere i skills valgfag er inddraget i evalueringen gennem et fokusgruppeinterview. Deltagerne i fokusgruppe (fremover informanter) blev udvalgt/inviteret af projektleder. Udvælgelseskriteriet har været, at man har undervist i skills valgfag. Fem blev inviteret og fire deltog i interviewet, der blev afholdt den 20. august 2014.

Informanterne udtaler sig på baggrund af deres personlige erfaringer med skills valgfaget. Fokusgruppeinterview kan udsige noget om detaljer og variationer i deltagerens erfaringer og fremstår samtidigt anonymt i nedenstående. Det er heller ikke evalueringens formål, at sammenligne erfaringerne fra de enkelte skoler, men derimod at få et samlet indtryk af projektaktiviteten SOSU-‐skills valgfag.

Social-‐ og Sundhedsskolen Fyn – valgfaget skills på SSA har været afprøvet en gang i projektperioden (der har tidligere kørt et valgfag der hed den ”reflekterende praktikker” med nogle af de samme metoder). Valgfaget til SSH har ikke været udbudt, men fagmaterialet har dannet grundlag for en skills emneuge på SSH for alle elever.

Social-‐ og Sundhedsskolen Fredericia har afprøvet faget både på SSA og SSH. Derudover arbejdes der på at køre skills-‐metoden som en del af undervisningen, når der generelt undervises i simulationslaboratorium i øvrige fag.

Social-‐ og Sundhedsskolen Esbjerg har udbudt valgfaget på SSA (har tidligere udbudt faget som ”teori til praksis”, men med projektet er det omdøbt til skills) og vil gerne supplere generel undervisning med skills-‐metoden. Der skal til at startes op med skills valgfaget på SSH-‐uddannelsen i efteråret 2014.

Hvordan er formålet (som formuleret i projektansøgningen) opfyldt?

Formål i projektansøgning: At styrke elevernes faglige formåen til gavn for ikke mindst praksis.

Formålet med valgfaget (defineret i fagbeskrivelsen): At træne elever i at løse praksislignende opgaver på baggrund af faglige overvejelser.

22 Elever der deltager i den nationale SOSU-‐skills konkurrence må ikke være over 25 år.

Side 34 af 99

For at opfylde formålet har underviserne arbejdet på forskellige måder, men der er enighed om, at elevernes faglige formåen er øget, og koblingen mellem teori og praksis er blevet bedre.

I forhold til at opfylde formålene er der én af underviserne, der har taget kontakt med praksis, for at få læringsmålene fra praktikken. Ved at kombinere læringsmålene fra skills valgfag med læringsmål fra praktikken understøttes sammenhængen mellem teori og praksis.

En anden underviser har ladet eleverne lave egne optagelser af situationerne i faget med egen mobiltelefon. Dette bruges til det videre arbejde, hvorefter det gennemgås med underviseren og filmes igen, og vises i afslutningen af faget. Denne vises også til praktikvejledere i slutningen af undervisningen sammen med eleverne.

Informanterne oplever, at valgfaget gør eleverne mere reflekterende over praksis. Fagligheden understøttes på en anden måde – faglig læring sker sammen med praksisarbejdet. Eleverne kan profitere af, at der i valgfaget ”tænkes med hænderne”.

Det er endvidere informanternes oplevelse, at eleverne gennem deltagelse i skills valgfaget erfarer, at en gentagelse kan fremme forståelsen. Eleven har ikke nødvendigvis forstået eller kan udføre noget med sikkerhed, blot fordi man har gjort det en gang. Dette er ny erkendelse for flere af eleverne. Eleverne udvikler deres teoretiske forståelse gennem deres håndværk.

I interviewet bliver der givet udtryk for, at skills valgfaget kan være med til at styrke dialogen mellem undervisere og praktikvejledere, så der skabes forståelse mellem metoderne på skole og i praktikken.

Hvilken indflydelse har SOSU-‐skills valgfag på SOSU-‐uddannelsernes image?

I fokusgruppeinterviewet kommer det frem, at skills valgfag/konkurrence skaber et positivt billede af uddannelsen.

Informanterne udtrykker, at skills kan bidrage til faglig stolthed, men det er også nødvendigt, at underviserne kan afspejle faglig stolthed i forhold til eleverne. Hvis eleverne er dygtige i praktikken, kan ”resten af verden” se, hvor dygtige eleverne er.

Skills kan være med til at give en forståelse af, hvordan det er at have en hverdag på et plejehjem eller et sygehus. Dette skaber mere forståelse for faget blandt udefrakommende.

Hvordan påvirker skills valgfag elevernes lyst til evt. at gå videre i uddannelsessystemet?

Informanternes indtryk er, at valgfaget kan gøre eleverne mere motiverede til at gå videre i uddannelsessystemet, da de er nysgerrige på, hvad der kan ske på næste niveau.

Samtidig udtrykker informanterne, at mange elever allerede ved, at de vil noget mere end SOSU-‐uddannelsen, derfor er det ikke nødvendigvis skills, som motiverer til mere/højere uddannelse. Endvidere spiller logistik ind, da talenterne ikke nødvendigvis vælger skills valgfaget, da der er stor konkurrence med andre valgfag.

Side 35 af 99

Hvordan har det udarbejdede materiale fungeret?

Niveauet i det udarbejdede materiale til skills valgfaget har været for højt, men underviserne har taget udgangspunkt i materialet og selv justeret niveauet. Dette er gjort med succes, når vi ser på elevernes bedømmelse af niveauet i undervisningen. Det vil sige, at underviserne har brugt materialet som inspiration og katalog.

Der anvendes mange cases i den daglige undervisning, derfor har der ikke kun været arbejdet med cases i valgfaget, men der har været brugt andre metoder. Der findes motivation hos eleverne, hvis de er med til at vælge metoderne. Eksempelvis fungerer det godt, at eleverne ser sig selv på film og kan evaluere deres egen indsats.

Hvilke konkrete erfaringer og anbefalinger har undervisere?

Der er blandt informanterne ikke enighed om, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at placere valgfaget tidligt i uddannelsen eller senere i forløbet. Et argument for at placere det tidligt er, at det kan være med til at give et positivt selvbillede tidligt i uddannelsen. På den anden side kan det være hensigtsmæssigt at placere skills midt i uddannelsen, så eleverne også kan trække på erfaringer fra praktikken.

En skole har spredt valgfaget over en længere periode, hvor der er mellemrum mellem timerne. De øvrige skoler har valgfagene samlet som en uges undervisning.

Der er logistiske udfordringer i forhold til skills. Faget skal konkurrere med mange andre valgfag. Dette kan være med til, at færre elever vælger skills. Det skal eksempelvis konkurrere med engelsk, som er valgfag samtidig (dette vælger mange unge, da de ofte skal bruge engelsk senere, hvis de vil læse videre). Måske skal skills valgfaget være et obligatorisk fag og ikke et valgfag?

Faget bidrager til undervisningsdifferentiering. Herunder talentelever, som kan udfordres gennem skills-‐metoden, da de kan være mere selvstændige i opgaveløsningen.

Opsummering

Det er undervisernes vurdering, at elevernes faglige formåen er øget, og koblingen mellem teori og praksis er forbedret. Elevernes refleksionsniveau bliver højere, og skills bidrager til elevernes faglige stolthed.

Det udarbejdede undervisningsmateriale har fungeret som inspiration og skabelon for underviserne, der dog mener, at niveauet i materialet er lagt for højt. Underviserne har med succes justeret niveauet (jf. elevernes vurdering af niveauet) og desuden udviklet på de didaktiske metoder i skills valgfag.

Presseomtale

Endeligt er der fra august 2013 til og med juni 2014 indsamlet presseomtale i den skrevne presse i region Syddanmark for at vurdere, hvor ofte der bringes positiv omtale af SOSU-‐skills generelt. SOSU-‐skills har været omtalt 23 gange i perioden. Omtalen har haft fokus på det regionale mesterskab i SOSU-‐skills samt vinderne af DM-‐skills fra Social-‐ og Sundhedsskolen Syd.

Side 36 af 99

3.6.1.3 Evaluators anbefalinger Opfølgning bør tage udgangspunkt både i den enkelte skoles erfaringer og resultater samt i videndeling mellem skolerne.

Opfølgning bør blandt andet have fokus på, hvordan man inddrager praktiksteder og aftagere.

Fagbeskrivelserne bør justeres, så niveauet er passende.

3.7 Brobygning til videregående uddannelser Med projektet var det ønsket at lave en anderledes model for brobygning, hvor der ikke kun skulle være fokus på teori, men også fokus på praksis i forhold til den videregående uddannelse. Derudover skulle eleverne opnå at blive afklaret i forhold til deres valg af mulig videreuddannelse. Derfor blev der udviklet en tre trins model for brobygning, hvor eleverne først udvælges til deltagelse i brobygning, derefter kommer de i brobygningsforløb på en mellemlang videregående uddannelse (UC) og til sidst brobygning i praktikken. Forløbet en eksemplificeret i følgende model.

Hvem har opgaven?

Uddannelsesvejlederen på SOSU anvender spørgeguide til at udvælge elever til brobygning.

Hvem har opgaven?

Uddannelsesvejlederen aftaler afvikling af brobygning på UC sammen med kontaktperson herfra.

Brobygningen bliver fulgt op af en samtale med elevens uddannelsesvejleder på SOSU med henblik på trin 3.

Hvem har opgaven?

Brobygningen i praksis bliver skrevet ind i elevens uddannelsesplan. Når eleven efter sin brobygning er tilbage på

SOSU-‐skolen, bliver besøget fulgt op af elevens uddannelsesvejleder sammen med evaluering.

Trin 1

Eleven afklares i forhold til talentbegrebet og ønsket om brobygning til mellemlang videregående uddannelse.

Trin 2

Eleven får orientering og viden om den ønskede mellemlange videregående uddannelse ved besøg på UC.

Trin 3

Social-‐ og sundhedsassistenteleven følger en uddannet medarbejder eller studerende fra den mellemlange videregående uddannelse i praksis.

Side 37 af 99

Oprindelig var det ønsket, at eleverne på SSA-‐uddannelsen skulle have mulighed for brobygning på alle de mellemlange videregående uddannelser, hvor deres uddannelse er adgangsgivende til. Dette var dog ikke muligt, hvorfor det blev besluttet, at lave en generisk model, som efter projektets afslutning vil kunne overføres på de øvrige uddannelser. I projektet har det være muligt at komme på brobygning på uddannelserne: Ernæring og Sundhed i Haderslev, bioanalytiker i Esbjerg, fysioterapeut i Esbjerg og Haderslev samt sygeplejerske i Sønderborg, Esbjerg og Vejle.

Brobygningsforløbet er blevet udbudt til SSA-‐elever på social-‐ og sundhedsskolerne i Fredericia, Esbjerg og Aabenraa i perioden august 2013 til december 2014.

Nedenstående oversigt viser antallet af elever, som har været i brobygning på en mellemlang videregående uddannelse i perioden august 2013 til og med december 2014.

Sygeplejerske Bioanalytiker Fysioterapeut Ernæring og Sundhed

I alt

SOSU Syd* 19 1 4 24

SOSU Esbjerg 16 3 1 20

SOSU Fredericia

2823 2 5 1 36

*Har selv planlagt brobygning for en elev på socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa (er ikke med i tabellen).

3.7.1 Evaluering af brobygning Hypotese

Brobygningsforløb, hvor udvalgte elever deltager i undervisning på UC 2-‐3 dage og 2-‐3 dage i praktik inden for det pågældende fagområde, vil give motiverede og talentfulde elever lyst til og mod på videreuddannelse efter SOSU-‐uddannelsen.

Samarbejdet om brobygningsforløbet fremmer samarbejdet på tværs af parterne.

Konklusion

Evalueringen viser, at de elever, der deltager i brobygning, er motiverede for videreuddannelse. 25 af 27 elever er blevet afklarede i forhold til, om de ønsker videreuddannelse, og hvilken uddannelse det i givet fald skal være. Eleverne oplever, at uddannelsen til social-‐ og sundhedsassistent giver dem et godt grundlag for videreuddannelse på et højere niveau.

Eleverne giver udtryk for, at de er blevet bevidste om såvel det faglige niveau på en videregående uddannelse som deres mulighed for at gennemføre en uddannelse på SU. De fleste elever oplever brobygningsforløbet som godt planlagt, og det afgørende for den gode oplevelse er i høj grad modtagelsen fra undervisere og studerende på de videregående uddannelser.

Materialet viser, at eleverne ikke helt har forståelse for forskellen på at være elev og studerende (i forhold til studieaktivitet eksempelvis gruppearbejdet), men det ser ikke ud til at have betydning for deres

23 Fem elever har været i brobygning i efteråret 2014 og deltager ikke i evalueringen.

Side 38 af 99

motivation, og evalueringen kan ikke vise, om eleverne rent faktisk er i stand til at gennemføre en videregående uddannelse.

I forhold til praktik, kan evalueringsmaterialet ikke udsige noget, da der på evalueringstidspunktet kun er ganske få elever der har været i brobygning i praktikken, og kun enkelte har forholdt sig til praktikdelen i deres evalueringsport folio.

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at projektet har formået at have fat i en talentmasse. Det er dog noget uklart og forskelligt, hvordan eleverne bliver rekrutteret til at indgå i udvælgelsesforløbet (se model længere oppe i afsnittet) til brobygningen. I et vist omfang ser det ud til, at eleverne har ”udvalgt sig selv”.

Samarbejdet mellem social-‐ og sundhedsskoler og University Colleges opleves som godt, og det er blevet udviklet igennem projektet. Det gode samarbejde bygger især på den personlige kontakt. Det er uklart, om der er skabt nye veje i det organisatoriske samarbejde. Umiddelbart viser materialet et sparsomt samarbejde med praktikstederne, og de få praktikvejlederne som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, oplever uklarhed om deres egen rolle.

Konklusionen er baseret på svarene på evalueringsspørgsmålene.



• Hvordan påvirker brobygningsløbet eleverne til en afklaring af uddannelsesvalg? • Hvordan har parterne oplevet samarbejdet om brobygningsforløbet?

Samlet programteori for brobygning (se også bilag 8)

Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Elever motiveres og udvælges til brobygningsforløb

Hvad sker der i praksis Ændring af praksis Sosu-‐eleverne bliver afklaret i forhold til og evt. motiveret til videregående uddannelse Styrket samarbejde mellem parterne

Mekanisme Vejledere på SOSU-‐skoler motiverer og udvælger elever til brobygning Vejledere/undervisere tilrettelægger brobygningsforløb på fire uddannelser Elever deltager i

Mekanisme Samarbejde mellem SOSU-‐skoler, UCér og praktiksteder om brobygning etableres og udvikles Brobygningsforløbet skaber afklaring for eleven om videre uddannelsesforløb

Mekanisme Brobygningsforløbet medfører at eleverne bliver afklarede i forhold til deres nuværende uddannelse og evt. videre uddannelse Brobygningsforløb motiverer til videreuddannelse fordi eleven får uddybet

Side 39 af 99

brobygning på såvel UCér som i praktik Vejledere på SOSU-‐skoler introducerer eleverne i brug af port folio

Eleven bruger port folio til at dokumentere refleksioner og egne konklusioner på brobygningsforløb

kendskab til uddannelsen og arbejdet som f.eks. bioanalytiker Parternes samarbejde styrkes

Observerbare resultater Der bliver udvalgt elever til 4 uddannelser Planlæggere på UCér oplever godt samarbejde med SOSU-‐skoler og motiverede brobygningselever Relevante brobygningsforløb er praktisk gennemførligt på såvel UC som praktiksteder

Observerbare resultater Eleverne føler sig velforberedt til videre uddannelse på UC Eleverne bliver afklarede ift. om de ønsker videreuddannelse Elever oplever forskel mellem at være elev og studerende Eleverne har reflekteret over brobygningsforløbets betydning for dem Uddannelsesvejledere og planlæggere fra UC og fra praktiksteder får personligt kendskab til hinanden (netværk) Forslag til videreudvikling fra uddannelsessteder og praktiksteder

Observerbare resultater Deltagerne motiveret for at gå videre med MVU Eller Er afklarede i forhold til at blive SSA’er Styrket samarbejde mellem parterne


• Eleverne udarbejder præsentationsport folio (herunder besvarelse af skala-‐spørgsmål) • Kvalitative spørgeskemaer til uddannelsesvejledere på SOSU-‐skoler og planlæggere på University

Colleges • Semistrukturerede spørgeskemaer til praktiksteder • Kvantitative data (hvor mange elever, hvilke uddannelser og hvilke praktiksteder og hold)

Side 40 af 99

3.7.1.1 Elevernes vurdering af brobygning Data til evaluering af brobygningsforløbet er indsamlet hos elever, som har deltaget i brobygning i perioden august 2013 til og med juni 2014. Det var hensigten, at elevernes arbejde med port folio i brobygningsforløbet udover, at indgå som data i evalueringen, blandt andet skal bidrage til at skabe ejerskab for forløbet hos eleverne, samt også inspirere dem til refleksioner over forløb og uddannelsesvalg.

Imidlertid har kun 27 af 75 elever afleveret en port folio, og kun et mindretal har arbejdet med hele port folien. Det ser endvidere ud til, at en gruppe af elever først har fået kendskab til port folio efter brobygningsforløbet og ikke som planlagt ved forløbets begyndelse. Selvom materialet er sparsomt, peger det i samme retning og indgår derfor i evalueringen.

Evalueringen viser, at de elever, der deltager i brobygning, er motiverede for videreuddannelse. 25 af 27 elever er blevet afklarede i forhold til, om de ønsker videreuddannelse, og hvilken uddannelse det i givet fald skal være. Ikke alle ønsker at fortsætte på den uddannelse, hvor de har været i brobygning, men forløbet har alligevel medvirket til, at de er blevet afklarede omkring videreuddannelse.

Elevudtalelse: ”Efter mit brobygningsforløb er jeg helt sikker på nu, at jeg vil læse videre. Det var en rigtig god oplevelse, og helt sikkert noget jeg vil anbefale til andre elever på skolen. Jeg synes, at det er fedt, at skolen har dette tilbud til os”.

Elevudtalelse: ”I forhold til de 2 dage vi var tilknyttet brobygning på UC Syd. Er jeg blevet afklaret med at sygeplejerskeuddannelsen ikke er mig. Det var derfor til stor glæde, at jeg fik muligheden for at blive en del af projekt Syddanske talenter… Jeg oplever mine egne muligheder for at læse videre som meget store, og har derfor søgt, og er blevet optaget på Socialrådgiverstudiet på netop UC Syd.”

Eleverne oplever, at uddannelsen til social-‐ og sundhedsassistent giver dem et godt grundlag for videreuddannelse på et højere niveau, de føler sig ”godt klædt på” til at gå videre.

Elevudtalelse: ”Jeg er bestemt af den opfattelse, at jeg er godt rustet til at kunne tage en videregående uddannelse, oplever, at vi har nogle gode "grundpiller" med os i bagagen til disse uddannelser.”

Brobygningsforløbene opleves generelt rigtig godt planlagt, og udbyttet er klart størst på de forløb, hvor SSA-‐eleverne kan deltage på lige fod med de studerende frem for at indgå i brobygningsforløb med eksempelvis gymnasieelever. Eleverne vil meget gerne have en plan for brobygningsforløbet og henvisninger til litteratur i den undervisning, som de skal følge.

Elevudtalelse: ”Jeg synes, det var lidt surt, at vi skulle være sammen med gymnasieeleverne, da de ikke gik ind til dette forløb med samme interesse som os fra social-‐ og sundhedsskolen.”

Modtagelse fra undervisere og studerende er afgørende for elevernes oplevelse af forløbet. Mange oplever, at de har stor glæde af at tale med de studerende og følge undervisningen. Gruppearbejde er ofte en del af selvstudiet på en videregående uddannelse, men SSA-‐eleverne har svært ved at se gruppearbejde som relevant for deres brobygningsforløb.

Elevudtalelse: ”Lidt forvirring omkring hvad vi skulle og ikke skulle i forhold til, når de havde gruppestyret aktivitet.”

Side 41 af 99

Elevudtalelse: ”Jeg mener ikke, at argumentet om, at det er sundt for os at opleve studiemiljøet, retfærdiggør de mange timers gruppearbejde vi fik i løbet af forløbet. Vi har trods alt også som SSA-‐studerende gjort os mange erfaringer med dette, og da vi ikke kunne byde ind med noget, blev det ærlig talt noget kedeligt og frustrerende at overvære. Grupperne havde jo nøjagtigt de samme udfordringer og problemer i samarbejdet som vi kender så godt fra vores eget studie.”

Det er ikke muligt at konkludere, hvornår brobygningsforløbet bedst kan placeres på den videregående uddannelse, da elever som har deltaget på de første moduler i uddannelsen gerne vil følge nogle moduler senere på uddannelsen og omvendt. Nogle elever, ville gerne have et længere forløb end de tilbudte 2-‐3 dage.

Eleverne giver udtryk for, at de er blevet bevidste om såvel det faglige niveau på en videregående uddannelse som deres mulighed for at gennemføre en uddannelse på SU.

Elevudtalelse: ”Økonomien under uddannelsen skrammer mig ikke mere, slet ikke efter jeg hørte, dem der er i gang uddannelsen, sagtens kan leve for SU’en.”

Materialet viser, at eleverne ikke helt har forståelse for forskellen på at være elev og studerende (i forhold til studieaktivitet, eksempelvis gruppearbejdet), men det ser ikke ud til at have betydning for deres motivation, og evalueringen kan ikke vise, om eleverne rent faktisk er i stand til at gennemføre en videregående uddannelse.

I forhold til praktik, kan evalueringsmaterialet ikke udsige noget, da der på evalueringstidspunktet kun er ganske få elever der har været i brobygning i praktikken, og kun enkelte har forholdt sig til praktikdelen i deres port folio.

3.7.1.2 Uddannelsesvejlederes vurdering af brobygning Tre uddannelsesvejledere på social-‐ og sundhedsskolerne har svaret på semistrukturerede spørgeskemaer om brobygningsforløb. Hver uddannelsesvejleder har udfyldt spørgeskemaet i forhold til flere brobygningsforløbet. Datamaterialet er derfor 10 spørgeskemaer.

Evalueringen viser, at det er forskelligt, hvordan udvælgelseskriterierne er blevet anvendt og vægtet. Det er endvidere forskelligt, hvordan eleverne er blevet informeret om brobygningstilbuddet. Det er ikke tydeligt, hvordan eleverne bliver rekrutteret til at indgå i udvælgelsesforløbet til brobygningen. En skole har udarbejdet en procedure for brobygning, men andre steder ser det ud til, at eleverne har ”udvalgt sig selv” til at indgå i et udvælgelsesforløb.

Uddannelsesvejlederne angiver, at kriterierne i udvælgelsesforløbet er anvendelige, og de oplever, at kriterierne giver god mening for eleverne. Arbejdet med udvælgelseskriterierne giver en god fornemmelse for eleverne.

Vejlederne oplever et godt samarbejde med de videregående uddannelser, og en uddannelsesvejleder nævner, at en praktikvejleder har været meget interesseret i at samarbejde om brobygningsforløbet.

Side 42 af 99

3.7.1.3 Vurdering af brobygning fra planlæggere fra University College Fire planlæggere/kontaktpersoner på University College har besvaret et semistruktureret spørgeskema om brobygningsforløbene. De finder, at samarbejdet med SOSU-‐skolerne har været godt og ønsker at fortsætte og udvikle dette samarbejde.

Den personlige kontakt i samarbejdet er vigtig, og de oplever det som positivt at have en kontaktperson på SOSU-‐skolen.

Der har været logistiske udfordringer i forhold til hvilke moduler, det har været muligt at placere brobygningen på. Der skal helst ikke være for få elever ad gangen i brobygning.

3.7.1.4 Praktikstedernes vurdering af brobygning Fire personer fra praktikstederne har svaret på et kort spørgeskema dvs. materialet fra praktiksteder er meget sparsomt. Det er dog tydeligt, at praktikvejlederne oplever uklarhed om deres rolle i forløbet.

Alle fire praktikvejledere oplevede, at eleverne i høj grad eller i nogen grad udviste lyst og vilje til at yde en særlig indsats.

3.7.1.5 Evaluators anbefalinger Det er vigtigt fremadrettet at skabe større klarhed over, hvordan elever rekrutteres til udvælgelsesforløb for brobygning.

Endvidere at styrke samarbejdet med praktiksteder gennem større inddragelse.

3.8 Evaluering af samarbejdet i projektet Hypotese

Samarbejdet mellem parterne (deltagende institutioner og organisationer) fremmes ved at arbejde med de konkrete projektaktiviteter. Det giver baggrund for nye samarbejdsmuligheder/-‐falder og sikrer kvalitet i projektaktiviteterne.

Konklusion

Den samlede konklusion på ovenstående er, at det har været vigtigt/givtigt for deltagerne at mødes fysisk om en konkret opgave. Kendskabet til hinanden har gjort samarbejdet nemmere, og deres følelse af ejerskab for projektet er vokset. Det har været afgørende, hvor stort engagementet og ejeskabsfølelsen har været hos den enkelte, i forhold til hvor mange elever, der har været igennem. Ligeledes har det været af stor betydning, hvor stor opbakning, man har fået af ”hjemlandet”. Det er dog kendetegnet ved dette projekt, at alle har været meget engagerede.

Ligeledes har deltagelse i dette projekt også ført til nye samarbejdsrelationer/-‐muligheder.



”Hvordan har arbejdet med de konkrete projektaktiviteter påvirket samarbejdet mellem social-‐ og sundhedsskolerne, kommuner, region og professionshøjskoler?”

Side 43 af 99

Samlet programteori for samarbejdsindsatsen (se også bilag 9)

Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Der samarbejdes om den konkrete opgave

Hvad sker der i praksis Ændring af praksis Styrket samarbejde

Mekanisme: Parterne mødes ofte om den konkrete opgave

Mekanisme Parternes samarbejde ændres, da de bliver stillet denne konkrete opgave

Mekanisme Parternes samarbejde styrkes.

Observerbare resultater -‐ Parterne mødes fysisk -‐ Parterne mailer eller bruger andre elektronisk kommunikation -‐ De udvider kendskab til hinanden

Observerbare resultater -‐ Parterne bliver forpligtede og får ejerskab -‐ De får personligt kendskab til hinanden (netværk) -‐ De får viden om hvad hinanden laver

Observerbare resultater -‐ Styrket samarbejde -‐ Andre samarbejder skabes -‐ Kvalificerede projekter


Til at fokusere dataindsamlingen har vi anvendt fokusgruppeinterview som strategi.

Informanterne ved fokusgruppeinterviewet den 12. september 2014 bestod af:

• uddannelsesvejleder, Social-‐ og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens • uddannelsesvejleder, Social-‐ og Sundhedsskolen Esbjerg • underviser, Social-‐ og Sundhedsskolen Syd, • teamleder, Social-‐ og Sundhedsskolen Fyn – Odense, • leder af uddannelse og HR, Kolding Kommune • uddannelseskoordinator, Haderslev Kommune • uddannelseskoordinator, Varde Kommune • uddannelseskoordinator, Billund Kommune • uddannelses-‐ og udviklingskoordinator, Assens Kommune, • specialkonsulent, HR Region Syddanmark • studievejleder, UC Syddanmark

Informanterne var udvalgt af projektleder, således alle aktiviteter i projektet var repræsenteret ved interviewet.

Side 44 af 99

Samarbejdet om konkrete opgaver/aktiviteter i projektet

Informanterne i interviewet udtaler, at dét at arbejde med de konkrete opgaver har gjort, at projektdeltagerne er kommet mere i dybden med deres projekt. De konkrete opgaver har hjulpet deltagerne til at føle engagement. En af informanterne udtaler, at straks projektet blev mere konkret hjalp det på deltagernes egagement. Deltagerne har hyppigt mødtes fysisk. Der har været møder lokalt på skolerne, og der har også været kontakt på mail og telefon.

Videre bliver det tydeligt i interviewet, at deltagernes engagement er afhængigt af, hvor mange elever/talenter de har igennem. Ikke alle ansættende myndigheder har haft talenter ude, hvilket får deres engagement til at dale.

Men tydeligt er det, at det personlige engagement er en vigtig faktor for succes og for hvor meget, den enkelte skole eller kommune kan få ud af projektet.

Det har været givtigt, at alle uddannelsesled har været med. Hvilket også har været med til, at alle har forpligtiget sig. Deltagerne oplever dog til tider, at have følt sig alene i projektet.

Etablering og styrkelse af netværk

Ifølge informanterne har projektet været med til at skabe nye relationer. De har tidligere kendt hinanden, men samarbejdet er blevet nemmere nu. De oplever, at der er en større og tættere kontakt. Informanterne taler også om at samarbejdet om dette projekt, har ført til, at det er nemmere at tale/samarbejde om andre detaljer udover projektet, eksempelvis meritregler.

Det har været vigtigt for deltagerne også at mødes fysisk. Dels på grund af de ting, der også sker udenfor projektet såsom samarbejdsrelationer, der kan opstå i pauser. Det fysiske møde, er også med til at imødekomme oplevelsen af at føle sig alene.

Informanterne udtrykker, at de er glade for at møde hinanden på tværs. Det har været inspirerende og berigende, og projektet har blødt op for terminologien ”dem” og ”os”.

Arbejdsgrupperne har været meget interesserede og nysgerrige i projektet, hvilket informanterne mener, er til stor gavn for SOSU-‐uddannelserne.

Ejerskab

Informanterne i interviewet udtaler, at det er en vigtig pointe for dette projekt, at alle har taget projektet forpligtigende på sig. Det er ligeledes kendetegnet for projektet, at alle deltagerne har udvist stort engagement. Informanterne peger på, at det muligvis er fordi, at det er et pilotprojekt, hvilket gør tingene mindre farlige – det er ikke bindende for fremtiden. Det har været positivt for projektdeltagerne, at de har kunnet indgå i projektet frivilligt – det har været givtigt for projektet.

Side 45 af 99

Opsummering

Det har været givtigt for deltagerne at mødes fysisk om en konkret opgave, da dette har givet dybde og engagement i projektet. Deltagelse i dette projekt har også ført til nye samarbejdsrelationer. Kendskabet til hinanden har gjort samarbejdet nemmere, og herved er deltagernes følelse af ejerskab for projektet og samarbejde generelt vokset. Barrieren ”dem” og ”os” er blevet nedbudt.

Det har været afgørende for hvor mange elever, der har været igennem, hvor stort engagementet og ejeskabsfølelsen har været hos den enkelte. Ligeledes har det været af stor betydning, hvor stor opbakning, man har fået af ”hjemlandet”. Det er dog kendetegnet ved dette projekt at alle har været meget engagerede.

Anbefalinger og spørgsmål til det videre arbejde

• Det er vigtigt med bevarelsen af netværk på tværs. • Være opmærksom på forskellige terminologier. Der er forskel i forhold til skolerne og kommunerne

og regionen. • Deltagerne udtrykker, at det har været afgørende for hvor meget de ansættende myndigheder har

fået ud af projektet, hvor stort det personlige engagement har været. Derfor skal man i fremtiden stå stærkere sammen – alle skal med.

• Det er afgørende for projektet, at der har været god projektledelse.

3.9 Øvrige aktiviteter i projekt Syddanske talenter Udover de planlagte delprojekter i projektbeskrivelsen er der i løbet af projektperioden lavet flere initiativer, som skal understøtte afprøvning og fremtidig implementering af tiltagene i projekt Syddanske talenter.

3.9.1 Markedsføring af SOSU-‐vejen I forbindelse med arbejdet med at kortlægge hele feltet for SOSU-‐uddannelsen og overgangen til de mellemlange videregående uddannelser blev det tydeligt, at det ikke kan være svært at gennemskue uddannelsesvejen.

Derfor blev der i løbet af 2013 udviklet et rekrutteringsmateriale til illustration af vejen gennem SOSU-‐uddannelsen til en videregående uddannelse. Den primære målgruppe for materialet er elever i 9. og 10. klasse. Der blev trykt 6.000 eksemplarer, som i projektperioden alle er distribueret til de fire social-‐ og sundhedsskoler, UU-‐vejledninger i region Syddanmark og uddannelsesrepræsentanter fra kommuner og sygehuse i regionen.

Se hele brochuren i bilag 10.

3.9.2 Praktikvejlederkursus – vejledning af dygtige elever I foråret 2014 blev der forespurgt fra projektdeltagerne fra praksis, om der kunne laves et kursus for praktikvejledere, som skal vejlede de elever, som deltager i projekt Syddanske talenter. Derfor blev der i samarbejde mellem social-‐ og sundhedsskolerne udviklet et to dages praktikvejlederkursus med fokus på vejledning af dygtige elever.

Side 46 af 99

Praktikvejlederkursets indhold:

• Redskaber til kommunikation • Værktøjer til at udfordre den fagligt og praktik dygtige elev i praktikken • At arbejde differentieret med læringsmål i praktikken • Afdækning af elevens ressourcer • Motivation, inspiration og udfordring • Teknikker til skærpelse af elevens abstraktionsniveau

Kurset blev afviklet på alle fire social-‐ og sundhedsskoler i efteråret 2014, hvor flere oplevede venteliste, og derfor har valgt at udbyde det igen i 2015.

3.9.3 Kompetenceudvikling undervisere Udover kompetencer til den konkrete udvikling og afprøvning af delprojekterne er det gennem projektet blevet tydeligt, at det kræver yderligere kompetence hos underviserne på social-‐ og sundhedsskolerne for at gennemføre talentudvikling og differentiering i den daglige undervisning.

Derfor blev der afholdt fælles temaeftermiddag om talentdidaktik i april 2014. Her deltog 100 undervisere fra regionens fire social-‐ og sundhedsskoler samt uddannelsesansvarlige fra både sygehuse og kommuner. Oplæg fra temaeftermiddagen kom fra Simon Schulin, doktorand og adjunkt fra UC Syddanmark.

Formålet med eftermiddagen var at skabe et fælles udgangspunkt for arbejdet med talenterne, og et tæt samarbejde mellem skole og praktik for at skabe udfordrende læring og autentiske opgaver for eleverne. På den måde kan talenterne fastholdes og udfordres i deres uddannelse.

Endvidere har syv undervisere fra Social-‐ og Sundhedsskolen Fredericia-‐Vejle-‐Horsens gennemført et pædagogisk diplommodul om ”udvikling af undervisning til særligt dygtige elever” på UC Syddanmark i efteråret 2014.

På Social-‐ og Sundhedsskolen Syd er der afholdt pædagogisk dag for alle undervisere med fokus på talentdidaktik og differentiering for at skabe fælles afsæt for alle undervisere i forhold til arbejdet med talenter. Dagen var planlagt i samarbejde med UC Syddanmark.

Side 47 af 99

4. Konklusion De overordnede formål projekt Syddanske talenter er at styrke:

• Rekruttering til såvel social-‐ og sundhedsuddannelserne som til de mellemlange videregående uddannelser gennem udvikling af talentorienterede forløb

• Gennemførelsen på SOSU-‐uddannelserne • Samarbejdet mellem parterne i projektet – på tværs af uddannelsessted på samt på tværs af

uddannelse og praksis • Rekruttering af elever til social-‐ og sundhedsuddannelserne med bredere forudsætninger i forhold

til aftagersidens forventninger og krav.

Dette skulle gøres gennem udvikling og afprøvning af fire delprojekter bestående af syv delelementer:


Effekten af projektet forventes at kunne måles efter en femårig periode. Derfor har indeværende evalueringsrapport haft fokus på evaluering af de leverancer, som er udviklet og til dels afprøvet i projektet samt processen i projektet.

Projektets organisering og samarbejde

Projektets organisering viste sig at have stor betydning for de opnåede resultater, hvor fokus har været på inddragelse af relevante parter fra de forskellige uddannelsesinstitutioner og ansættende myndigheder i udvikling af delprojekterne.

Derudover kan det konkluderes, at det har været både vigtigt og givtigt for deltagerne at mødes fysisk om en konkret opgave. Kendskabet til hinanden har gjort samarbejdet nemmere, dermed er følelsen af ejerskab for projektet vokset. Endvidere har deltagelse i dette projekt ført til nye samarbejdsrelationer og samarbejdsmuligheder.

Endeligt kan det konkluderes, at det er afgørende for projektet, at der har været god og gennemgående projektledelse.

Projektets resultater

I projektperioden er alle delelementer blevet beskrevet og udviklet. Det er dog ikke alle, der er fuldt afprøvet og dermed evalueret. Dette har flere årsager. Udefrakommende faktorer såsom lærer lockout og ny uddannelsesordning på SOSU-‐uddannelserne har haft betydning for, at afprøvning ikke har kunnet lade sig gøre, eller har været forsinket.

Side 48 af 99

Derudover har det til studie-‐ og erhvervsrettet påbygning ikke været muligt at rekruttere elever nok til afprøvningen.

Innovationslinjen på SSA-‐uddannelsen samt de sammenhængende uddannelsesforløb er blevet afprøvet i projektet, men har ikke kunnet evalueres inden for projektperioden.

Derimod er SOSU-‐skills valgfag og brobygning både udviklet, afprøvet og evalueret i projektet.

Det kan konkluderes, at eleverne har haft en positiv oplevelse af SOSU-‐skills valgfaget, de er glade for de didaktiske metoder og oplever et stort læringsudbytte. Dette giver i sidste ende eleverne en bedre forståelse af sammenhængen mellem teori og praksis. Det er undervisernes vurdering, at elevernes faglige formåen er øget samt koblingen mellem teori og praksis er forbedret. Elevernes refleksionsniveau bliver højere.

Det udarbejdede undervisningsmateriale har fungeret som inspiration og skabelon for underviserne, der dog mener, at niveauet i materialet er lagt for højt. Underviserne har med succes justeret niveauet og desuden udviklet på de didaktiske metoder i SOSU-‐skills valgfaget.

Næsten alle eleverne taler med klassekammerater om SOSU-‐skills og mange deler deres oplevelser med familie og i nogen grad med venner uden for skolen. Det er endvidere undervisernes oplevelse, at SOSU-‐skills bidrager til elevernes faglige stolthed.

Endeligt viser evalueringen, at de elever, der deltager i brobygning, er motiverede for videreuddannelse. 25 af 27 elever er blevet afklarede i forhold til, om de ønsker videreuddannelse, og hvilken uddannelse det i givet fald skal være. Eleverne oplever, at uddannelsen til social-‐ og sundhedsassistent giver dem et godt grundlag for videreuddannelse på et højere niveau.

Eleverne giver udtryk for, at de er blevet bevidste om såvel det faglige niveau på en videregående uddannelse som deres mulighed for at gennemføre en uddannelse på SU. De fleste elever oplever brobygningsforløbet som godt planlagt, og det afgørende for den gode oplevelse er i høj grad modtagelsen fra undervisere og studerende på de videregående uddannelser.

I alt har 457 elever fra enten SSH-‐ eller SSA-‐uddannelsen på de fire social-‐ og sundhedsskoler været med i projekt Syddanske talenter.

Efter projektets afslutning

Trods afslutning på projektperioden fortsætter mange af de udviklede elementer på alle fire social-‐ og sundhedsskoler. Dette kan enten være i sin nuværende form eller modificeret og tilpasset erfaringerne fra projektet. Talentudviklingen vil fortsat laves i tæt samarbejde med ansættende myndigheder.

Endvidere vil erfaringerne fra projektet kunne anvendes i forbindelse med udvikling og implementering af den kommende erhvervsskolereform, hvor der bliver krav om talentspor på social-‐ og sundhedsuddannelsen fra 1. januar 2016.

Side 49 af 99

Bilag

Bilag 1 – overordnet programteori

Side 50 af 99

Bilag 2 -‐ talentbegrebet

Talentbegrebet -‐ forståelsesramme Vi ønsker at basere vores grundlæggende opfattelse af talentbegrebet på nedenstående model og tekstcitat, fra den af Niras A/S udarbejdede rapport ”Talentudvikling i Danmark”, som er udgivet af Undervisningsministeriet den 23. december 2010.

Talentforståelsen I forbindelse med denne analyse har NIRAS arbejdet med en forståelse af talent som bruger elementer af teorien. NIRAS ser på talentudfoldelsen, som det der sker, når talentets evner som generel intelligens og/eller specielle evner, der ligger over gennemsnittet, er til stede, og suppleres af to faktorer, hhv. de rammevilkår talentet er omgivet af, og talentets evne til at omsætte sine særlige evner. Dette sidste aspekt – evnen til at omsætte evnerne, beror bl.a. på motivation, vilje, social forståelse, en opmærksomhed på omgivelserne, et godt psykisk trivselsniveau og en følelse af at ”høre til”. (Citat slut) Med afsæt i ovenstående rapport defineres begrebet ”talent” i projektet ”Syddanske talenter” som følger: Talent er, når elever i uddannelsessystemet:

• Har lysten og viljen til at yde en særlig indsats • Har rammevilkår, som gør det muligt at udvikle talentet • Har forudsætninger inden for et eller flere områder. Dette kan være både bogligt og praktisk

Denne forståelse tager udgangspunkt i at talent både bygger på medfødte og erhvervede evner, samt lysten og viljen hos eleven til at udvikle sit talent. Motivation og træning bliver væsentlige parameter i forhold til at talenter kan udfoldes og udvikles.

Talentets evner (generelle eller fagspecifikke)

Talentets personlige

kompetencer (bl.a. vilje, motvaton og trivsel)

Ramme-‐vilkårene

(miljøfaktorer og chancefaktorer)

Udfoldelse af talentet

Side 51 af 99

Bilag 3 – model EUX på SOSU Model for EUX på SOSU (den ”tekniske” model)

Denne model for EUX er opbygget ud fra den eksisterende model for EUX fra de tekniske erhvervsuddannelser. På en EUX får eleven studiekompetencer svarende til en HF, hvilket gerne skulle sidestille en EUX-‐elev med en gymnasialt uddannet.

På EUX-‐grundforløbet opnår eleverne de gymnasiale fag på C-‐niveau, hvilket kan dækkes af EUD-‐bekendtgørelsen. Her kan undervisningen dækkes af undervisere fra social-‐ og sundhedsskolerne. Der er i modellen lagt op til, at HTX-‐bekendtgørelsen anvendes til de gymnasiale fag på A-‐ og B-‐niveau, da den dækker de ønskede fag og samtidig med sin tekniske vinkel i fagene kan drejes mod social-‐ og sundhedsuddannelsen. På den sidste del af uddannelsen kan undervisere fra social-‐ og sundhedsskolerne, med den rette uddannelse, undervise. Ellers kan der indgås samarbejdsaftale med et gymnasialt uddannelsessted i forhold til undervisere.

Der lægges op til en afkortning i praktikken på social-‐ og sundhedshjælperuddannelsen, da det forudsættes, at elever med udvidet teoretisk og metodemæssig ballast vil kunne nå praktikmålene hurtigere end øvrige elevgrupper. Der afkortes ikke i praktikken på social-‐ og sundhedsassistentuddannelsen, da eleverne i løbet af praktikperioderne skal gennem tre arbejdsområder (sygehus, psykiatri og primær sektor) samt mange, specialiserede praktikmål.

Hvis eleven efter grundforløbet ikke har lyst til at fortsætte på EUX, er der mulighed for afstigning direkte til et ordinært hovedforløb. Her vil eleverne kunne få merit for grundfagene, da de er gennemført på EUX-‐grundforløbet.

Fordelen ved denne opbygning er, at eleverne på både grundforløb og hovedforløb får mulighed for at kombinere de gymnasiale fag med EUD-‐område-‐ og specialefag. Dette er også med til at give synergi mellem fag og undervisning.

Adgangsgivende uddannelser

EUX-‐forløbet giver mulighed for at søge på kvote 1 til de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser (og professionsbacheloruddannelser generelt), hvor man på nuværende tidspunkt, som social-‐ og sundhedsassistentuddannet, kun kan søge på kvote 2.

EUX giver mulighed for at søge videre på en universitetsuddannelse. Her skal eleverne dog være opmærksomme på, hvis de ønsker en naturvidenskabelige, tekniskvidenskabelig eller

EUX-grundforløb 31 uger EUX-hovedforløb (SSH+SSA) 2 år og 10 mdr.

Uddannelsesaftale

Samlet varighed EUX 3 år og 6 mdr.

Afstigning til ordinært hovedforløb

Side 52 af 99

sundhedsvidenskabelige universitetsuddannelse, skal de ofte have matematik på A-‐niveau, der tilbydes som valgfag i den opstillede model.

Fag og niveauer

EUX-‐grundforløb24

SOSU-‐fag (11 uger med opfyldelse af kompetencemål for SOSU-‐grundforløbet)

• Sundhed, omsorg og pædagogik: 4 uger • Naturfag C: 3 uger25 • Arbejdsmiljø (modul 1): 1 uge • Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse: 0,5 uge • Sundhed: 1 uge • Afsluttende prøve for grundforløbet: 1,5 uger

Gymnasiale fag – 20 uger (EUD-‐bekendtgørelse)

• Dansk C: 3 uger • Fysik C: 3 uger • Matematik C: 5 uger • Kemi C: 3 uger • Samfundsfag C: 3 uger • Engelsk C: 3 uger

Økonomi

Grundforløb på SU.

EUX-‐hovedforløb

Social-‐ og sundhedshjælper

• 15 ugers undervisning med SOSU områdefag og valgfrit specialefag26 • 2 praktikperioder – 19 uger (der er afkortet 12 uger fra praktikken i løbet af SSH)

Social-‐ og sundhedsassistent

• 23 ugers undervisning med SOSU områdefag og valgfrie specialefag27 • 3 praktikperioder – 47 uger (der afkortes ikke i praktikken)

Gymnasiale fag i hovedforløbet

• Dansk A: 7,4 uger • Engelsk B: 5,4 uger • Matematik B: 6,4 uger • Samfundsfag B: 4 uger • Fysik B: 3 uger • Kemi B: 3 uger

24 Her skal der tages højde for, at der flyttes indhold fra hovedforløbet til grundforløbet (”Faglært til fremtiden – bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” s. 27. Regeringen, oktober 2013). Endvidere skal det tilpasses med den nye grundforløbsopbygning. 25 Er ikke et gymnasialt fag, men et krav på SOSU-‐uddannelsen 26 Valgfagsuge bruges til gymnasiale fag 27 Valgfagsuge bruges til gymnasiale fag

Side 53 af 99

• Teknikfag B – proces, levnedsmiddel og sundhed: 6,4 uger • Psykologi C: 3 uger • Valgfag28: 3 uger • EUX større skriftlig opgave: 1 uge • EUX Eksamensprojekt: 1 uge (Udarbejdes i to eller tre fag, som skal omfatte mindst et fag på B-‐

niveau og et fag fra erhvervsuddannelsen)

Økonomi

Eleven får løn med indgåelse af uddannelsesaftale.

28 Oplæg: Innovation C, biologi C eller Matematik A

Side 54 af 99

Bilag 4 – model turboforløb Realkompetence model -‐ turboforløb

I kompetencehjulet indsættes uddannelsens mål i forhold til viden, færdighed og kompetencer.

1. Videns mål (fagmål fra skoleperiode), her vil der udkomme en model fra hvert fag. Modellen skal udfyldes med opnået, delvis opnået, og ikke opnået

2. Færdighedsmål (praktikmål) her vil kun være en model. Modellen udfyldes med opnået, delvis opnået og ikke opnået. Derunder en linje hvor ansøgeren skriver i hvilken kontekst at færdighederne er opnået.

3. Kompetencemål (indgangsbekendtgørelsen). Modellen udfyldes med opnået, delvis opnået og ikke opnået.

Ansøgeren indplacerer sin score på denne model ud fra følgende spørgsmål, sat i relation til hvert mål i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Viden:

• Skal have viden om begreber, principper og processer inden for et erhvervs-‐ eller fagområdes praksis eller i almene fag.

• Skal have forståelse af sammenhænge mellem faglige problemer og samfundsmæssige/internationale forhold

Færdigheder:

• Skal kunne vælge og anvende relevante redskaber, metoder, teknikker og materialer inden for et erhvervs-‐ eller fagområde. • Skal kunne identificere et praktisk og/eller teoretisk problem. • Skal kunne vurdere kvaliteten af eget og andres arbejde i forhold til en given standard. • Skal kunne anvende erhvervs-‐ og fagområdets terminologi i kommunikationen med samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer: • Skal kunne tage ansvar for arbejdsprocesser i normalt forudsigelige arbejds-‐ eller studiesituationer.

• Skal kunne planlægge og tage ansvar for egne og fælles arbejdsprocesser og resultater.

• Skal kunne opsøge videreuddannelse og faglig udvikling i strukturerede læringsmiljøer Processen: Hvis en ansøgere skal realkompetencevurderes, skal ansøgeren udfylde modellen. Denne sendes til vejlederen for realkompetencevurderingen, som gennemgår og vurdere det videre forløb, om det er muligt at afkorte uddannelsen ud fra ovenstående. Dernæst er der en samtale med ansøgeren, hvor ansøgeren stilles spørgsmål i forhold til det udfyldte skema. Samlet vurderes hvorledes en evt. afkortning/turbo kan planlægges.

Side 55 af 99

Eksempel på Kompetencehjul – viden Områdefag: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation

Mål for områdefaget

1. Eleven kan forklare social-‐ og sundhedsassistentens opgaver ud fra Serviceloven, Sundhedsloven og lovgivning inden for psykiatrien og kan anvende viden om lovgivning i sin udøvelse af faget

2. Eleven kan forklare, hvad autorisation og delegering indebærer 3. Eleven kan forklare, hvad embedslægens funktion er 4. Eleven kan forklare sammenhængen mellem social-‐ og sundhedspolitik og lokale målsætninger

samt kvalitetsstandarder og serviceniveauer i kommuner og regioner og kan reflektere over betydningen heraf for borgere/patienter og egne arbejdsopgaver

5. Eleven kan på baggrund af principperne for kvalitetssikring forklare social-‐ og sundhedsassistentens rolle i forbindelse med at sikre kvaliteten i serviceydelser og sundhedsydelser og i forhold til arbejdsmiljøcertificering og akkreditering.

1. På bar bund 2. Usikker 3. På vej 4. Rimelig sikker 5. Sikker 6. Kan inspirere og oplære andre

Mål 1

Mål 2

Mål 3

Mål 4

Mål 5

Mål 6 Mål 7

Mål 11

Mål 10

Mål 9

Mål 8

1 2 3 4 5 6

Side 56 af 99

6. Eleven kan forklare dokumentationens betydning i en tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng som basis for sikring af kontinuitet i sygeplejen, i rehabiliteringen og for sikring af patientrettigheder og udvikling af kvaliteten af service-‐ og sundhedsydelser.

7. Eleven kan forklare, hvordan sammenhængende borger-‐/patientforløb kan tilrettelægges og evalueres ud fra viden om opgavefordelingen inden for sundhedssektoren.

8. Eleven kan forstå betydningen af kulturen i en organisation, herunder ledelsesform, værdier og samarbejdsformer i forskellige sektorer, og kan reflektere over egen rolle i organisationen.

9. Eleven kender betydningen af voldspolitik og kriseberedskab på arbejdspladser og kan forklare social-‐ og sundhedsassistentens rolle og arbejdsområde i den forbindelse.

10. Eleven kan forklare, hvordan social-‐ og sundhedsassistenten som gruppeleder tilrettelægger og evaluerer andres arbejde med udgangspunkt i arbejdspladsens ressourcer og kvalitetsstandarder.

11. Eleven kan reflektere over anvendelsen af velfærdsteknologi og innovation i forhold til social-‐ og sundhedsassistentens arbejdsområde.

Eksempel på Kompetencehjul – Færdigheder Praktikmål på social-‐ og sundhedsuddannelsen

Mål 1

Mål 2

Mål 3

Mål 4

Mål 5

Mål 8

Mål 7

Mål 6 Mål 11

Mål 10

Mål 9

Mål 12

Mål 13

Mål 14

Mål 15

Mål 16

Mål 17


1 2 3 4 5 6

Side 57 af 99

Mål for praktikken

1. Eleven kan arbejde inden for sit kompetenceområde i overensstemmelse med relevante love inden for social service, sundhed og psykiatri og ud fra arbejdspladsens værdier

2. Eleven kan selvstændigt identificere behov og begrunde behov for og udføre grundlæggende sygepleje til borgere/ patienter ud fra en metodisktilgang indeholdende dataindsamling, planlægning, handling, evaluering og dokumentation.

3. Eleven kan reflektere over de etiske dilemmaer, der følger arbejdet som professionel sundhedsperson, og varetage opgaver i relation til patientrettigheder samt procedurer for patientsikkerhed herunder indberetning af utilsigtede hændelser jf. Sundhedsstyrelsens gældende vejledning.

4. Eleven kan dokumentere og videregive relevante informationer og observationer vedrørende tildelte borgere/patienter til plejepersonale og andre faggrupper, herunder til fagpersoner i andre sektorer, og dermed medvirke til at sikre sammenhæng og helhed i borgerens/patientens forløb.

5. Eleven kan identificere komplekse problemstillinger hos borgeren/patienten og reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens/patientens psykiske, fysiske eller sociale tilstand og samspillet mellem disse faktorer.

6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social-‐ og sundhedsassistentens kompetenceområde.

7. Eleven kan som led i behandlingen og med udgangspunkt i borgerens/patientens behov anvende relevant kommunikationsform herunder lytte, anerkende, støtte, vejlede og følge op.

8. Eleven kan indlede og afslutte en sundhedsfaglig ydelse til en borger/patient herunder gennemføre samtaler i relation til modtagelse, udskrivning og hjemkomst.

9. Eleven kan arbejde rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende ud fra refleksioner over borgerens/patientens autonomi og mestringsstrategier samt vejlede borgeren/patienten i sundhedsfaglige spørgsmål, der understøtter egenomsorgsevnen, livsstil og livskvalitet.

10. Eleven kan indgå aktivt i borgeres/patienters genoptræningsforløb efter vejledning fra relevante fagpersoner.

11. Eleven kan aktivt indgå i og motivere borgere/patienter til at deltage i aktiviteter ud fra relevante tilgange, som fx recovery eller rehabilitering, samt vejlede og informere om relevante tilbud inden for rehabilitering, sygepleje og service-‐ og botilbud.

12. Eleven kan efter praktikstedets retningslinjer og efter delegation selvstændigt ophælde og uddele medicinen samt observere virkning/bivirkninger, informere om medicinen, dokumentere og medvirke til, at borgere/patienter samarbejder omkring medicinindtag.

13. Eleven kan anvende generelle principper for hygiejne herunder særlige regimer og teknikker, fx steril teknik i forbindelse med sårpleje og kateteranlæggelse, samt vejlede borgere/patienter, pårørende og kolleger herom.

14. Eleven kan forholde sig kritisk til egne og andres arbejdsstillinger og arbejdsstedets indretning i forhold til forebyggelse af arbejdsskader og voldsomme episoder samt kan følge gældende ergonomiske principper og sikkerhedsforanstaltninger både i forhold til

15. borgerne/patienterne og sig selv. 16. Eleven kan tilrettelægge og følge op på både egne og andres arbejdsprocesser i forhold til såvel

administrative som sygeplejefaglige opgaver omkring den enkelte borger. 17. Eleven kan identificere behov for velfærdsteknologiske hjælpemidler i borgerens hjem herunder

anvende og vejlede i brugen samt tage højde for eventuelle dilemmaer forbundet hermed

Side 58 af 99

Eksempel på Kompetencehjul – kompetencer Kompetencemål for social-‐ og sundhedsuddannelsen

Mål for kompetencer Eleven kan:

1. selvstændigt udøve arbejdet som social-‐ og sundhedsassistent i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som autoriseret sundhedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, og procedurer for patientsikkerhed, der gælder for social-‐ og sundhedsassistentens arbejdsområde,

2. indgå i en tværprofessionel og tværsektoriel indsats og medvirke til at sikre et sammenhængende patient-‐ og borgerforløb,

3. arbejde med borger-‐ og patientrettet sygdomsforebyggelse og rehabilitering i forhold til de hyppigst forekommende sygdomme og funktionsnedsættelser,

4. med udgangspunkt i social-‐ og sundhedsassistentens arbejdsområde selvstændigt identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sygepleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand,

5. varetage medicindispensering og medicinadministration i henhold til gældende lovgivning, 6. anvende de generelle principper for hygiejne og særlige hygiejniske retningslinjer herunder rene

rutiner og sterilteknikker samt vejlede borgere, patienter, pårørende og kolleger herom,

Mål 1

Mål 2

Mål 3

Mål 4

Mål 5

Mål 6 Mål 7

Mål 11

Mål 10

Mål 9

Mål 8

Mål 12


1 2 3 4 5 6

Side 59 af 99

7. skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social-‐ og sundhedsassistentens kompetenceområde, og dokumentere den udførte sygepleje i relevante dokumentationssystemer,

8. som led i borgerens/patientens behandlingsforløb gennemføre målrettet kommunikation herunder forberede, afholde, evaluere og dokumentere samtaler,

9. alene og i et tværprofessionelt samarbejde tilrettelægge, gennemføre og evaluere sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper herunder aktivt inddrage borgere, patienter og pårørende,

10. med udgangspunkt i borgerens behov, arbejdsstedets ressourcer og de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, identificere, tilrettelægge, udføre, evaluere og følge op på egne og andres arbejdsopgaver,

11. anvende relevant velfærdsteknologi samt deltage ved implementering af ny viden og teknologi, og 12. med udgangspunkt i borgerens/patientens ressourcer og hjælpemidler tilrettelægge sit eget og

andres arbejde efter ergonomiske principper, arbejdspladsens arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforanstaltninger.

Side 60 af 99

Bilag 5 -‐ fagbeskrivelse SOSU-‐skills valgfag SSH Formål Formålet med valgfaget er at træne elever i at løse praksislignende opgaver på baggrund af faglige overvejelser. Omdrejningspunktet for opgaverne er en case eller workshop, som eleverne arbejder med i undervisningen. Undervisningen foregår som rollespil og simulationsøvelser, hvor eleverne på skift agerer borgere med forskellige pleje-‐ og omsorgsbehov. Ved at arbejde med cases bliver undervisningen en simulation af virkeligheden og dermed praksisnær læring. Via det teoretiske og praktiske arbejde med cases kan eleverne få et helhedsbillede af de forskellige situationer, da cases kobles op på uddannelsens område-‐ og grundfag. Dermed kan eleverne få en fornemmelse af en borger eller af plejesituationer, som de kan hæfte ny viden på og derved bedre relatere til praksis. Valgfaget sætter eleven i stand til at planlægge og udføre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende opgaver samt aktivering af borgere med særlig fokus på:

• Sygepleje og sundhed • Rehabilitering • Ergonomi • Hygiejne • Samarbejde • Kommunikation • Etik og evne til refleksion efter udførelse af opgaven

Varighed 1 uge Adgangskrav Social-‐ og sundhedshjælperelever der har:

• Lyst og vilje til at yde en særlig indsats for at udvikle sine faglige og personlige kompetencer i relation til teori og praksis

• Mod på at deltage i nye og anderledes undervisningsformer samt deltage aktivt i disse Læringsmål Viden Eleven:

• Skal have forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis • Skal kunne forstå anvendt teori og metode i arbejdet med cases, SMAK-‐modellen, arbejdsmodellen

eller anden model Færdigheder Eleven:

• Skal kunne håndtere og formidle praksislignende problemstillinger og løsningsmuligheder • Skal kunne udføre praktisk og personlig hjælp ud fra scenarierne i de opstillede cases • Skal kunne observere ændringer i borgerens almene sundhedstilstand • Skal kunne kommunikere med borgeren i praksissituationer • Skal kunne anvende og kombinere centrale metoder og redskaber, der knytter sig til fagområdets

praksis og arbejdsprocesser

Side 61 af 99

Kompetencer Eleven:

• Skal kunne arbejde selvstændigt med de opstillede cases og i opgaveløsningen generelt • Skal kunne udvikle egen praksis gennem simulationstræning • Skal kunne indgå i samarbejdsopgaver omkring borgeren • Skal kunne planlægge og tage ansvar for egne arbejdsprocesser • Skal kunne anvende generelle principper for hygiejne • Skal kunne reagere på ændringer i borgerens almene sundhedstilstand • Skal kunne deltage i tværfaglige arbejdsopgaver

Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse, struktur og indhold Teori bliver forbundet til praksis ved en teoretisk og praktisk simulationstræning. Med udgangspunkt i arbejdsmodellen SMAK (bilag 1) og ved hjælp af cases bliver teori koblet til praksistræning gennem konkrete handlinger eksempelvis:

• Inkontinens, personlig pleje, ernæring, temperatur, puls og væskebalance • Forflytningsteknik • Arbejdsmiljø • Kommunikation

Teorien til workshops er hentet fra Munksgaard: SOSU trin 1, Håndbog om kroppen og Naturfag trin 1. (bilag 2) Den udvalgte teori i de opstillede workshops er ikke udtømmende. Derfor kan den enkelte underviser medtage anden teori eller arbejdsmodeller i undervisningen. Cases er hentet fra Munksgaard: Casesamling, trin 1. (bilag 3) De udvalgte cases er udvalgt, da de dækker forskellige sygdoms-‐ og fagområder samt anbefalet litteratur. Det er muligt at anvende andre cases og litteratur i undervisningen. Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse

• SMAK-‐modellen lægger op til en struktur, som er med til at opdele den komplekse plejesituation i mindre dele, hvilket øger overskueligheden til at genkende sammenhængen mellem de enkelte område-‐ og grundfag i uddannelsen.

• Formidling efter SMAK-‐modellen, hvor eleverne får en øvelse i at anvende før, under og efter refleksion i forhold til praksis. Hermed kan eleverne lettere forholde sig til teori i relation til praksissituationer, eksempelvis:

o Rapportering og arbejdsfordeling o Udførelse af sygeplejehandlinger, aktiviteter og kommunikation o Dokumentation af handlinger

Endvidere får eleverne mulighed for at reflektere over elevkammeraters refleksioner og tilbagemeldinger i dialog med underviser.

• Hvis muligt lægges der op til, at trin 1 eleverne, som en del af valgfaget skills, overværer den sidste træning for deltagere i SOSU-‐skills fra trin 2 frem mod skolemesterskaberne sammen med deres underviser. Derefter kan eleverne eksempelvis reflektere over:

o Kommunikation, medinddragelse af borgeren og arbejdsfordeling o Forskellen på arbejdsfordelingen mellem hjælper og assistent o Refleksion over fagidentitet o Betydningen af valg i forhold til udførelsen af arbejdsopgaver i relation til casen

• Workshops med fokus på træning af specifikke færdigheder

Side 62 af 99

Undervisnings-‐ og arbejdsformer Workshops

• Eleverne kan arbejde med specifikke færdigheder i små workshops. Disse kan medvirke til at give eleverne praktisk erfaring og dermed større tryghed, når øvelserne skal udføres praksis.

• Workshops kan tilrettelægges således, at praksisøvelserne er relevante og har sammenhæng med temaer og mål på social-‐ og sundhedshjælperuddannelsen. Eksempelvis:

o Personlig hygiejne o Kompression o Ernæring og væske o Rengøring/tøjvask o Forflytning o Igangsættelse af aktivitet o Lejring og tryksår o Inkontinens

Cases

• Eleverne arbejder i små grupper og fordyber sig i de enkelte cases en af gangen. De arbejder med cases ud fra simulationsmetoden med SMAK-‐modellen som arbejdsredskab. Herefter evalueres udførelsen af casen ud fra SMAK-‐modellen med feedback og refleksion fra de øvrige grupper og underviser. Valgfagsklassen kan fungere som ”reflekterende team”.

• Eleverne træner i praksis ved at udføre cases som et rollespil. Eleverne kan udfordres undervejs gennem forskellige uforudsete situationer, eks. besøg af pårørende eller forværring af sygdommen. Underviseren kan lave små timeouts undervejs med mulighed for refleksion og læring i nuet

o Før-‐refleksion (ca. 30 minutter) – introduktion til problemstillingerne (SMAK), situationen kan være som på et morgenmøde

§ Status § Mål § Arbejdsfordeling § Kommunikation

o Præsentation af løsningsforslag (ca. 15 minutter) § Eleverne kan vise situationen fra casen i enten plejestue eller simulationsværksted

med fokus på sygeplejehandlinger, aktiviteter, kommunikation og samarbejde med borgeren og kollegaer

o Efter-‐refleksion (ca. 30 minutter) § Hvordan kan der evalueres på SMAK – opsatte mål og handlinger? § Begrundelser der kobler teori og praksis § Hvilke nye opgaver er der?

o Tilbagemelding (45 minutter) § Spørgsmål fra klassekammerater og underviser samt evaluering fra klassen

Vurdering Valgfaget vurderes ud fra gennemført/ikke gennemført. Vurderingen ikke gennemført gives ved et fravær over 6 lektioner i løbet af valgfaget. Endvidere forventes det, at eleven har deltaget aktivt i undervisningen for at kunne vurderes som gennemført. Evaluering Det forventes, at eleverne evaluerer faget ved hjælp af det, til faget, udviklede evalueringsskema. Dette er et krav i forhold til dokumentation og evaluering på de enkelte social-‐ og sundhedsskoler samt til projektet Syddanske talenter. https://survey.enalyzer.com/?pid=q8q5sdas

Side 63 af 99

Bilag 1: SMAK-‐Model Status på borgeren Mål og handlinger Arbejdsfordeling Kommunikation Hvordan er Status for borgeren?

• På hvilke områder skal du samarbejde med borgeren om opgaver? • Hvilke ressourcer har borgeren? • Hvilket funktionsniveau har han? • Hvilke problemer giver han udtryk for? • Hvilke diagnoser har han evt.? (er givet i casen) • Hvilke svar er der på undersøgelser, eks. blodprøver?

Hvilke Mål er der for plejeopgaver og aktiverende opgaver?

• Hvilken mestring/egenomsorg skal han trænes i? • Hvilke aktiviteter skal han foretage/deltage i? • Hvilke krav stiller det til dine kompetencer (personlige og faglige)? • Hvem skal du samarbejde med for at kunne udføre opgaverne? • Hvilke kompetencer skal den person have? • Hvilke undersøgelser skal han til?

Hvordan skal Arbejdsdelingen være?

• Hvilken rækkefølge skal opgaverne tages i? • Hvem gør hvad? • Hvad er det forventede tidsforbrug? • Hvordan indgår det tværfaglige samarbejde?

Hvordan Kommunikerer I med borgeren?

• Hvordan gøres det på en respektfuld og empatisk måde? • Hvordan tager I hensyn til borgerens livsstil og kulturforståelse? • Hvordan sikrer I, at I tager udgangspunkt i borgerens ønsker? • Hvordan motiverer I borgeren ved hjælp af kommunikationen?

SMAK-‐modellen er udviklet af Bente Søndergaard og Henrik Andersen, Lærebog i praktikken, trin 2 (2011). Side 220. Det er muligt at anvende andre refleksions-‐ eller kommunikationsmodeller i valgfagsundervisningen.

Side 64 af 99

Bilag 2: Workshops og litteratur

Under alle workshops er der forventning om, at der eleven inddrager sin viden om rehabilitering, kommunikation, etik, tværfagligt samarbejde og borgerens livshistorie samt er bevidst om eget ansvar og kompetencer.

Workshop

Forslag til workshop indhold

Personlig hygiejne

Korte oplæg: Hudens anatomi og funktion, hygiejniske principper, observationer, kvindelige og mandelige kønsorganers anatomi, arbejdsstillinger og dokumentation. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 5 20 og 21), Naturfag trin 1 og Håndbog om kroppen (eks. kap. 13). Praktiske øvelser:

• Nedre hygiejne • Øvre hygiejne • Sengebad • Påklædning • Kateterpleje og poseskift • Oprydning og dokumentation • Refleksion

Kompression

Korte oplæg: Kredsløb, hudens anatomi, arbejdsstillinger, dokumentation og hjælpemidler. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 5, 8 og 60) og Håndbog om kroppen (eks. kap 3). Praktiske øvelser:

• Mobilisering • Lejring • Anlægge støttestrømper inkl. diverse brug af hjælpemidler • Hudpleje • Oprydning og dokumentation • Refleksion

Ernæring og væske

Korte oplæg: Fordøjelsen, væske, ernæringslære, mad og hygiejne, måltidet, kost til borgere med særlige behov og arbejdsstillinger. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 9, 10, 24, 25, 26 og 27) og Naturfag 1.

Side 65 af 99

Praktiske øvelser: • Indkøbssedler til borgere med særlige behov • Opgaver i forbindelse med måltidet • Eksempel på væskeskema • Rengøring af køleskab • Hjælp til spisning • Oprydning og dokumentation • Refleksion

Rengøring/tøjvask

Korte oplæg: Praktisk hjælp, tøjvask, rengøring og hygiejne, planlægning af daglige aktiviteter og arbejdsstillinger. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 33, 35 og 36) Naturfag trin 1. Praktiske øvelser:

• Planlægge og udføre tøjvask • Planlægge og udføre rengøring • Ergonomi og arbejdsstillinger i forbindelse med rengøring • Oprydning og dokumentation • Refleksion

Forflytning

Korte oplæg: Principper for forflytningsteknik, hjælpemidler, lejring, bevægelse, arbejdsmiljø og arbejdsstillinger. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 57, 60 og 61). Praktiske øvelser:

• Afprøvning af forflytningsteknikker og hjælpemidler • Påklædning • Lejring • Udfylde en APV • Oprydning og dokumentation • Refleksion

Igangsættelse af aktivitet

Korte oplæg: Aktiviteter og livskvalitet, planlægning af daglige aktiviteter og fysisk aktivitet. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 37, 39 og 40). Praktiske øvelser:

• Planlægge og udføre fysisk aktiviteter (aktivitetsanalyse)

Side 66 af 99

• Planlægge og udføre ADL-‐aktiviteter • Vejledning af borger i at følge træningsplan • Oprydning og dokumentation • Refleksion

Lejring og tryksår

Korte oplæg: Kredsløb, huden, bevægelse, ernæring og hygiejne Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 5 og 8). Praktiske øvelser:

• Lejring • Hudpleje • Mobilisering • Undersøge muligheden for hjælpemidler (eks. et scorecard) • Kostforslag til borgere med tryksår • Oprydning og dokumentation • Refleksion

Inkontinens

Korte oplæg: Urinvejene, vandladning, hjælp til toiletbesøg, bækkenmuskulatur, hygiejne, væske og lovgivning. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 9, 11, 20 og 23) og Håndbog om kroppen (eks. kap. 7).

Praktiske øvelser:

• Udfylde væske-‐ og vandladningsskema • Anlægge uridom • Øvelse i at give bækken • Øvelse i korrekt toiletstilling • Urinstix • Bækkenbundsøvelser • Hjælpemidler til inkontinens • Oprydning og dokumentation • Refleksion

Bilag 3: Cases og litteratur Litteratur og case 1 – Albert Jonsen Albert er 93 år og bor sammen med sin kone Charlotte. Han er meget dement og ”lever i fortiden”. Charlotte holder meget øje med hjælpernes arbejde, og hun er meget kritisk over for nogle af dem. Det er specielt de unger, der føler, at hun kontrollerer dem. Albert er høj og rank. Han har tyndt gråt hår og et høreapparat i venstre øre. Han har en stor mave, men er slank på resten af kroppen. Han har altid gået meget op i sit udseende, men nu er han ligeglad, og han har ofte tøjet forkert på, når social-‐ og sundhedshjælperen kommer. Han vil ikke have tøjet af for at blive vasket. Når hjælperen vil hjælpe ham på badeværelset, siger han altid, at han selv har klaret det.

Side 67 af 99

Albert er født på et husmandssted i Vestjylland og kom ud for at tjene, da han var 10 år. Han passede køerne på marken om sommeren og gik kun i skole om vinteren. Da Albert var 11 år, fik han en lærer i skolen, der opdagede, at Albert havde rigtig let ved det boglige. Han fik overtalt forældrene til at lade Albert blive i skolen. Senere kom han på universitetet i København og blev jurist. Han fik arbejde på et stort advokatkontor. Da han var 53 år, mødte han Charlotte, og de blev gift. Charlotte var 30 år yngre og også jurist. De blev boende i Alberts lejlighed. Albert og Charlotte har været karrieremennesker, og de har ingen børn. Lejligheden ligger i et stort gammelt hus med elevator. Albert har sit eget værelse, der ligger i tilknytning til entreen. Her er seng, lænestol, skrivebord, reoler og musikanlæg. På skrivebordet står der altid friske blomster. Albert kan godt lide at ryge cigar, og der lugter af cigarrøg i hele rummet. Der er brændt hul i flere af Alberts jakker, og Charlotte er bange for, at han skal sætte ild til lejligheden. Det er meget rydeligt i værelset, og gardinerne næsten altid trukket for. Han fryser og vil gerne have skruet op for varmen hele året. Toilettet ligger i entreen, og badeværelset ligger i den anden ende af lejligheden. Aktuel tilstand Albert er igennem de seneste år blevet dement. Han har ingen korttidshukommelse og ved ikke, hvor han er. Han husker tydeligt sin barndom og taler meget om, at han skal ud til køerne for at få dem ud på marken. Albert kan ikke nå at komme på toilettet, når han skal lade vandet. Han kan ikke mærke det, og han sidder det meste af dagen og sover i sin lænestol. Charlotte har købt nogle drypindlæg for at skåne hans undertøj. Før de fik hjælp fra hjemmeplejen, hjalp Charlotte ham, men det går ikke mere. Hun kan ikke klare, at Albert er blevet så gammel og affærdig, at han ikke kan huske, og at han går og tisser i bukserne. Hun skælder ud og retter på ham. Nu har visitator aftalt med hende, at det er hjemmeplejen, der skal hjælpe Albert, så de kan være sammen, uden at hun skal fungere som hans hjælper. Charlotte står tit i Alberts værelse og holder øje med, hvordan hjælperne arbejder. Albert og Charlotte har været gift i 36 år. Efter Albert er blevet dement, har de mange konflikter. Han bliver ked af det, når Charlotte taler hårdt til ham. Han græder og siger ”jeg kan ikke mere”. Charlotte tager meget væk fra lejligheden. Hun har mange veninder, er med i en stavgangsklub og går til mange foredrag. Hun vil ikke have Albert med ud til deres venner mere, fordi hun er så flov over ham. Albert har en yngre søster, men han har ikke set hende de sidste 10 år. Han taler meget om hende og tror nogle gange, at hun bor i værelset ved siden af. Albert har billeder af fugle hængende på værelset. Du kan se, at han og Charlotte er med på mange af billederne, og det ser ud, som om de er i Thailand. Han har en kikkert stående på sit værelse. Der ligger mange fuglebøger fremme, men Albert bruger dem vist ikke mere. Albert bevæger sig frit rundt i værelset. Når han skal have hjælp til nedre toilette, lægger han sig i sengen og har ikke brug for hjælp til denne manøvre. Han kan også gå ud til toilettet, hvis han bliver vist vejen dertil. Ofte kan han ikke selv finde der ud. Albert har det på forskellig måde afhængigt af, hvilket tidspunkt på dagen det er. Om morgenen kan han ikke huske noget, men ved eftermiddagsbesøget, kan han godt tale lidt om nutiden. Han siger: ”Charlotte er skrap, men du må bære over med hende. Hun har nok at gøre med sådan en gammel mand som mig”. Han kan godt lide at tale om gamle dage og om livet på landet.

Side 68 af 99

Akut situation En dag hvor du kommer, er Albert faldet, og han har haft afføring, som han har smurt ud over sig selv. Han ligger på gulvet og klager over smerter i hoften. Han er ikke klar over, hvor han er, og han kalder på Charlotte. Hun er ikke hjemme, og du ved ikke, hvornår hun kommer igen. Der står en næsten tom flaske Martini på skrivebordet. Arbejd med casen om Albert ud fra SMAK-‐modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-‐modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Alkohol, ble, inkontinens, demens, hjælp til toiletbesøg, hukommelse, høreapparat, konflikter, netværk, rygning, struktur på dagen. Litteratur og case 2 – Henry Brabram Henny er 80 år, og hun er blevet synshandicappet. Hun bor på plejecenteret. Vi kommer hos hende, fordi hun har brug for kontakt og struktur i hverdagen. Hun har tidligere haft et alkoholmisbrug og har været indlagt mange gange på grund af perioder med stort alkoholforbrug og underernæring. Henny er lille og meget tynd med gråt hår. Hun går op i at være velklædt og går til frisør en gang om ugen. Hun har lange negle med lyserød neglelak. Hun spørger altid, om hendes tøj er helt rent. For to år siden flyttede Henny i plejebolig på det lokale plejecenter. Hun kunne ikke bo alene mere, fordi hun efter sin mands død begyndte at drikke og isolere sig fuldstændigt. Der gik lang tid, før hendes børn opdagede, hvad der var galt. Henny var indlagt nogle gange, fordi hun var faldet og havde ligget på gulvet i nattøj i mange timer. Hun taler ikke mere om de år, hvor hun drak. Siden Henny flyttede ind på plejecentret, har hun et par gange drukket øl og vin og er blevet meget dårlig af det. Nu er det aftalt, at personalet ikke må give hende alkohol. Hennys stue er indrettet, så hun kan støtte sig til møblerne. Der er ikke tæpper på gulvene. I sofaen er der mange puder, som Henny har syet. De er syet med små bitte sting. Der hænger mange fotos af familien. Der er et billede, der altid fanger hjælpernes opmærksomhed. Det er et maleri af en lille pige med vinterfrakke og pelshue, der sidder sammen med en stor hund. Hennys stue lugter lidt indelukket. Hun er meget kuldskær og kan ikke lide, at der bliver luftet ud. Henny byder på chokolade, når hjælperne kommer ind til hende. Henny er uddannet i en bank og har senere taget en revisoruddannelse. Hun har været gift, og hun og manden drev sammen et revisorfirma. Henny har boet hele sit liv i den by, hvor hun og manden havde revisorfirmaet. De fik fem børn. Manden døde pludselig for fem år siden af en blodprop i hjernen. Børnene er alle flyttet til hovedstaden, og de har børn og børnebørn. Henny har altid arbejdet meget og har været meget sparsommelig. Hun satte en ære i, at børnene havde pænt tøj, og hun syede meget af tøjet selv. Hendes mor boede i mange år i nærheden, og Henny hjalp moderen de sidste mange år med indkøb og lettere opgaver. Aktuel tilstand Henny klarer sig godt, fordi hun får hjælp, og fordi der er personale i nærheden. Når social-‐ og sundhedshjælperen guider hende til den personlige pleje, kan hun godt klare en del selv. Hun tror ikke meget på sig selv, og derfor beder hun meget om hjælp, hvis den faste hjælper ikke er der. Det kan skabe konflikter mellem Henny og personalet.

Side 69 af 99

Henny har igennem livet været meget optaget af sit arbejde og sin familie. Hun havde ikke tid til at have interesser ud over det. Hun kunne godt lide at løse kryds og tværs, og hun holdt også Hjemmet og Familiejournalen. Efter at Henny har mistet det meste af sit syn, føler hun sig isoleret og udenfor. Hun har læselup og en særlig skærm foran fjernsynet. Hun kan dog snart ikke se noget alligevel, men hun ser altid nyheder kl. 21. Hun kan ikke læse mere, men vil meget gerne have læst højt af lokalavisen, så snart den kommer om tirsdagen. Henny har hørt, at der er gymnastikhold om fredagen, men ved ikke, hvor det er. Hun vil gerne gå tur hver dag, hvis hun har en hjælper med. Hun er dog faldet et par gange på det sidste. Det bekymrer hende rigtig meget. Hendes søster døde, da hun brækkede hoften for 3 år siden. Det tænker Henny meget tit på. Henny har svært ved at vænne sig til at bo på plejecenteret. Hun synes, at de andre er så gamle, og hun mangler nogle af tale med. Henny bliver indimellem irriteret, når andre beboere opholder sig i gangen og kalder på personalet. Flere gange har hun bedt dem om at gå ind til sig selv, men det sker ikke, og derfor opholder Henny sig meget på sit eget værelse. Hun hører radio næsten hele dagen. Henny kender en del mennesker i byen, men hun kan ikke rigtig huske mere. Da familien bor så langt væk, har hun talt med sin kontaktperson om at få en besøgsven. Hun synes, det kunne være rart, men der sker ikke rigtig noget i den sag. Hun har en fugl i et bur ved vinduet. Den synger for hende om morgenen, når tæppet over buret bliver taget af. Henny er normalt i godt humør. Hun kan godt være noget bekymret på børnenes vegne, når hun ikke har hørt fra dem. Hun synes, at verden er blevet så rå, når hun hører radio og får læst op af avisen. Et af hendes børnebørn er i øjeblikket udsendt som soldat på en fredsbevarende mission. Det bekymrer Henny hver time i døgnet. Hun farer sammen, hvis hun hører, at der er sprunget en vejsidebombe. Henny er meget positiv og taknemmelig for den hjælp, hun får. Hun er ikke glad for at få personale med anden etnisk baggrund end dansk. Hun er ikke racist, men hun kan ikke forstå, hvad de siger. Der er dog en medarbejder, som kommer fra Vestafrika, som Henny er glad for. Hun giver Henny massage på ryggen og giver hænderne pleje og neglelak hver uge. Hun er aftenvagt, og Henny glæder sig til de dage, hvor hun er på arbejde. Akut situation En dag hvor du kommer ind til Henny for at servere kaffe og eftermiddagskage, er hun helt anderledes, end hun plejer at være. Hun kan ikke kende dig og taler utydeligt. Arbejd med casen om Henny ud fra SMAK-‐modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-‐modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Aktiviteter, alkoholmisbrug, arbejdsmiljø, ensomhed, hjælpemidler, kæledyr, personlig pleje og synshandikap, blindhed. Litteratur og case 3 – Ib Skov Ib er 64 år og har diabetes. Vi kommer for at støtte Ib i at passe sin sukkersyge og få mere styr på sit liv. Ib er glad for at få hjælp og vil gerne snakke. Han kan godt lide piger og har indimellem været lidt nærgående over for hjælperne.

Side 70 af 99

Ib er lille og kraftig. Han har et stort og gråt, tykt skæg. Han har en delprotese i overmunden, men der er noget i vejen med den. Han er bange for at gå til tandlæge, og han har heller ikke rigtig råd til det. Han har svært ved at tygge maden. Ib bor i et socialt boligbyggeri, hvor han har en 2-‐værelses lejlighed. Han bor på 3. sal, og der er elevator. Når man træder ind i lejligheden, kan man lugte røg. Der er faste tæpper på gulvet og mange møbler. På sofabordet står der et stort glas med bolsjer. Bogreolen er fyldt med frimærkealbum. I et hjørne af stuen har han indrettet et kontor med pc og alle sine frimærkekataloger. Der står en kaffemaskine på bordet. Han har mange billeder af motorcykler på væggene. Ib har været gartner og har arbejdet på et tomatgartneri, indtil han gik på efterløn. Han har gået i skole i 7 år. I sin ungdom har han haft forskellige job. Han har senere forsøgt at få mere skoleuddannelse, men han havde for svært ved det. Hans store hobby er at samle på frimærker, og han har en lille forretning, hvor han køber samlinger og sorterer dem. Han sælger de gode frimærker på nettet. Ib har været gift, men blev skilt for 15 år siden. Han har en datter og et barnebarn. De besøger ham en gang om ugen. I weekenden kommer hans kæreste. De har fundet hinanden over nettet. Aktuel tilstand Ib har fået konstateret sukkersyge for 3 år siden, og han bliver behandlet med tabletter og insulin. Hans blodsukker er højt, og derfor skal han prøve om insulin kan hjælpe. Han har sviende smerter i benene i hvile og kramper i benene, når han går. Han kan højst gå 50 meter. Han har fået sat en kunstig åre ind i venstre ben, fordi han har åreforkalkning. Han har lige fået målt sit kolesteroltal, og det er ret højt. For 3 måneder siden fik Ib nye sko. De trykkede på hans lilletå, og nu har han et sår, der ikke vil læges. Lægen har givet ham rygeforbud og har fortalt ham, at det sår, han har på lilletåen, ikke kan læge, hvis han ryger. Han ryger ca. 30 cigaretter om dagen. Ib har fortalt social-‐ og sundhedshjælperen, at han er holdt op med at ryge. Ib får boldfortyndende medicin og går til kontrol hver 3. måned. Ib er næsten altid i godt humør. Kun når han har smerter, bliver han sur og irritabel. Lægen har sagt, at han må lære at leve med smerterne. Han har fået noget smertestillende, som gav ham kvalme og gjorde ham sløv. Nu får han andre depottabeletter, men de virker ikke så godt på de sviende smerter i benene. Ib har haft en Harley Davidson motorcykel og har haft mange ture rundt i Europa. Han har været medlem af en bikerklub, og han har mange kammerater fra den tid. De kommer og besøge ham, og sidste år var han med til deres årsfest. Han tror ikke, at han kan komme med i år, da han ikke kan gå ret langt mere. Efter du er kommet hos Ib nogle gange, har han fortalt dig, at han har en kæreste, som han ser i weekenden. Når kæresten kommer, har hun mad og drikkevarer med. De får meget kød med brun sovs og drikker rødvin. Om lørdagen får de en stor frokost med sild, øl og snaps. Om mandagen er han så træt, og han har ikke lyst til at spise og drikke noget. Han sover det meste af dagen. Han har flere gange glemt at tage insulin mandag og tirsdag. Ib har altid spillet billard på pubben i indkøbscenteret. Han kørte derned hver eftermiddag og fik også et par øl. Han kan ikke komme derned mere. Han er begyndt at tænke på, om han kan få en el-‐scooter, men er i tvivl om, hvem han skal kontakte.

Side 71 af 99

Akut situation En dag, hvor du kommer for at hjælpe Ib med at sortere tøj til vaskeordningen, fortæller han, at han har været så tørstig hele dagen. Han føler, at han skal tisse hele tiden, og han har været på toilettet mange gange siden, han spiste frokost, og han er i rigtig dårlig humør. Arbejd med casen om Ib ud fra SMAK-‐modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-‐modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Ernæring, gangbesvær, hjælpemidler, livsstil, rusmidler, rygning, samliv, smerter, smertestillende medicin, diabetes, sår, tænder og åreforkalkning. Litteratur og case 4 – Anja Okker Anja er 25 år og delvis lammet i underkrop og ben efter en bilulykke. Hun er ved at lære at gå igen, men bruger kørestol både ude og inde. Anja er lige kommet hjem fra et langt genoptræningsforløb. Anja er så træt af at skulle have hjælp og af, at der kommer for mange hjælpere. Hun bliver irriteret, hvis social-‐ og sundhedshjælperen spørger for meget. Handleplanen skal følges nøje. Anja er høj og slank med sort langt hår. Hun er velplejet og har meget forskelligt tøj. Hun har lige købt nyt træningstøj. Anja var indblandet i et biluheld, hvor hun sammen med sin kæreste kørte frontalt ind i en lastbil. Anja lå bevidstløs i to uger, men efter genoptræning kunne hun heldigvis komme tilbage til sit rækkehus, som ligger i nærheden af hendes forældres hus. Der er lavet boligændringer, så hun kan have sin kørestol, lift og andre hjælpemidler i huset. Anja har et stort musikanlæg og mange cd’er og dvd’er. Hun har et stort tv og mange billeder på opslagstavlen. Køkkenet er indrettet, så hun kan arbejde i det i sin kørestol. Fra køkkenet kan hun køre direkte ud i sin have, og hun sidder meget tit derude. I stuen hænger der et stort foto af Anja på en hest. Hun holder en pokal i den ene arm og smiler. Hun fortæller, at hun har redet, siden hun var barn, og at hun har været meget aktiv inden for hestesporten. Hun har sin egen hest, som hun har stående på et stutteri. Den skal sælges nu, for Anja ved godt, at hun ikke kan komme til at ride på det niveau, som hun gjorde før ulykken. Anja har arbejdet som socialrådgiver i et jobcenter i en stor kommune. Anja er blevet sagt op fra jobbet, men arbejdspladsen har lovet, at de vil finde nogle timer til hende, når hun er klar til at arbejde igen. Hun har været i flere forhold, og lige før ulykken havde hun mødt en fyr, som hun blev meget glad for. Han var med i bilen, men kom ikke noget til. Aktuel tilstand Anja er lammet i underkroppen og i begge ben. Hun har mange spasmer og føleforstyrrelser i i benene. Hun kan godt mærke sine ben, men på en mærkelig måde. Når hun bader, gør det ondt at få vand på benene. Hun har et topkateter, og det fungerer fint. Hun har tendens til forstoppelse og er meget opmærksom på at spise fiberrig kost. Hun får stikpiller, når hun skal have afføring. Hun synes selv, at hun er blevet så anderledes i kroppen efter uheldet. Hendes underkrop er tung, og hun er meget tør i huden. Hun er opmærksom på at ændre stilling, når hun sidder, da hun var lige ved at få tryksår, fordi hun havde siddet alt for længe i kørestolen.

Side 72 af 99

Anjas kæreste er ansat i militæret. Han bor i den anden ende af landet, men kommer og besøger hende i weekenden. Anja er meget glad for ham, men hun er i tvivl om deres forhold kan fortsætte. De er i en helt forandret situation nu. Hun er lammet, bruger kørestol og er afhængig af hjælp. Han er meget sportsinteresseret og dyrker løb og fitness. Deres sexliv er totalt forandret, og Anja har slet ikke lyst efter ulykken. Anjas mor og far bor i nærheden, og de besøger hende hver dag. De er gode lyttere og hjælper hende med mange ting. Hendes kollegaer kom meget i starten, men det gør de ikke længere. Anja har en del venner, og de har tidligere været meget sammen i weekenderne. Mange af dem rider og går lige så meget op i heste, som Anja har gjort. Hun har lært nogle nye venner at kende, da hun var på genoptræningsophold. De havde været ude for ulykker som Anja. De har tæt kontakt, og det er nogle af dem, som Anja kan tale allerbedst med nu. Anja har tænkt sig at melde sig ind i foreninger, hvor hun kan møde andre, som er i samme situation, som hun er. Anja har ikke givet op, men hun er klar over, at hun aldrig kommer til at fungere som før ulykken. Hun er meget ked af, at forholdet til kæresten er svært. Hun er bange for, at han skal blive træt af hende og hele situationen. Anja vil gerne have sin egen hjælper, så hun kan komme mere ud og ikke behøver at sidde og vente på social-‐ og sundhedshjælperen. Hun er ved at søge om tilskud til bil. Anja er meget præget af sin situation. Livet så lyst ud for hende den dag, da ulykken skete. Hun kan slet ikke acceptere, at hun måske skal være bundet til en kørestol resten af livet. Hun træner meget ihærdigt, for hun har et håb om, at hun kan komme til at gå, hvis hun gøre nok ud af det. Hendes vilje er stærk, og hun søger oplysninger om mulig behandling på nettet. Hun regner med at få en stor erstatning. Anja ved godt, at hun skal i gang med at tænke på, hvordan hun skal få sit liv til at fungere, men hun vil allerhelst bare have det gamle tilbage. Akut situation Da du kommer for at hjælpe Anja, siger hun, at hun tror, at hendes kateter er stoppet. Der er kun kommet meget lidt urin siden i morges. Hun har ondt i maven. Arbejd med casen om Anja ud fra SMAK-‐modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-‐modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Boligændringer, borgerstyret personlig assistance, foreninger, forstoppelse, føleforstyrrelser, genoptræning, hjælp til toiletbesøg, kørestol, lammelse, måltider, personlig pleje, samliv, sex, spasmer, topkateter, tryksår, tør hud. Litteratur 5 og case – Jørgen Juhl Jørgen er 61 år, og han har haft en blodprop i hjernen. Han har tale-‐ og forståelsesproblemer. Han er lammet i højre side. Vi kommer hos ham for at fortsætte genoptræning af Jørgens færdigheder. Jørgen er lille og temmelig overvægtig. Han har et markeret ansigt og gråt hår. For ¾ år siden faldt Jørgen en morgen på badeværelset og kunne derefter ikke tale eller bevæge den højre side. Jørgens kone Gitte fandt ham kort tid efter og fik fat i en ambulance. Jørgen bor sammen med Gitte i deres hus med have. Huset er praktisk indrettet i et plan, og Jørgen kan gå rundt i huset ved at støtte sig til møbler og vægge. Huset er ikke så godt isoleret, så de fyrer i brændeovnen om vinteren. Det har altid været Jørgens job at kløve brænde og sørge for ovnen. Lige inde han blev syg, fik Jørgen indrettet et værelse i huset, hvor han kan ryge og gøre, som han vil, uden at Gitte blander sig. Jørgen og Gitte har en dreng og to piger, som er deres plejebørn. De har haft pigerne, siden de var helt små, og betragter dem som deres egne børn.

Side 73 af 99

Gitte arbejder som sygeplejerske på en intensiv afdeling på hospitalet 50 km. væk. Hun er 10 år yngre end Jørgen og er usikker på, om hun kan blive sammen med Jørgen, efter han er blevet syg. Hun har mange vagter og bliver nogle gange og overnatter hos sønnen, der bor i nærheden af hospitalet. Jørgen og Gitte har været vant til at tage i deres sommerhus, så snart de har fri. Her kunne Jørgen også gå på jagt om efteråret. Deres venner havde sommerhus eller campingvogn i nærheden. De spiste tit sammen, og Gitte gik ture med de andre. Aktuel tilstand Jørgen kan ikke sige sammenhængende ord. Han siger lyde og har en tydelig mimik. Jørgen er lammet i højre side. Han kan ikke bevæge sin højre hånd, der hænger slapt ned. Når han bliver træt eller gal, får han spasmer i armen, og det gør meget ondt. Han kan støtte og gå på højre ben, når han har sin sko med skinne på. Han bruger en stok, når han går udenfor. Jørgen er udmærket klar over, hvor galt det står til. Han kan blive meget irriteret, når andre ikke kan forstå, hvad han siger. Han isolerer sig og taler nødigt med andre. Jørgen er meget belastet af sin sygdom. Han har brug for hjælp og guiding til det meste personlig pleje, selvom han bliver bedre og bedre til at klare sig selv. Han har ikke bevæget sig ret meget, siden han blev syg, og han tager meget på i vægt. Han keder sig og spiser slik og kager, når han er alene hjemme. Han har problemer med fordøjelsen og er tit forstoppet. Hans blodtryk er meget svingende, og han har tit ondt i hovedet. Jørgens højre ben er hævet, og han er begyndt at få en støttestrømpe på benet. Selvom det er ½ år siden, Jørgen blev udskrevet, har han ikke fundet sig til rette. Han er meget ked af det og er for det meste trist og deprimeret. Han er udmærket klar over, at han ikke får det så meget bedre. Han har flere gange tænkt på, om det var bedre at gøre en ende på det. Han mærker også, at han og Gitte glider fra hinanden. Når han oplever, at andre ikke kan forstå, hvad han siger, lukker han sig inde. Han vil ikke med i sommerhuset mere. Han er allermest glad, når børnene er hjemme. Så sidder han og kigger på dem alle tre og glæder sig over, at de har det godt. Jørgen tilbringer meget tid med at se fjernsyn. Han har indrettet sig med møbler og ting, det gør det til et rigtigt ”herreværelse”. Jørgen har altid godt kunne lide at være ude og har været i ivrig jæger. Han har også været lystfisker og har sin egen jolle liggende i en lille havn i nærheden. Han har ikke været nede for at se til den endnu. Han ældste søn har set efter den, siden Jørgen blev syg. Han kan ikke tage sig sammen til at tage derhen. Han bliver meget trist, når han tænker på alt det, han ikke kan mere. Jørgen har ikke mulighed for at dyrke nogle af sine interesser mere. Han kan ikke gå på jagt, ordne brænde eller ordne huset. Han har lige fået bevilliget en el-‐scooter, men har ikke fået den endnu. Efter du har været hos Jørgen nogle gange, er det gået op for dig, at han er virkelig deprimeret. Det er svært for dig at motivere ham til at stå ud af sengen om morgenen. Han vil helst blive liggende og sove hele dagen. Når Gitte er hjemme, er det noget andet. Så vil han gerne op og prøver at forklare dig, hvad de skal lave. Du har haft en pjece med de 8 kostråd med til ham, men kan se, at han slet ikke har læst i den. Akut situation De sidste dage har Jørgen været meget tørstig. Han har næsten drukket en liter kold vand. Han har været meget træt, og han har haft kløe i skridtet. Han har en nedgroet negl på venstre fod, hvor der har været betændelse i et stykke tid. Jørgen vil gerne have, at du hjælper ham med et fodbad. Arbejd med casen om Jørgen ud fra SMAK-‐modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-‐modellen.

Side 74 af 99

Litteratur Stikord til litteratur: 8 kostråd, accept af egen situation, blodprop i hjernen, blodtryk, depression, fordøjelse, hjælpemidler, hævede ben, lammelser, motivation, overvægt, personlig pleje, selvmordstanker, spasmer, støttestrømper og talebesvær

Side 75 af 99

Bilag 6 – fagbeskrivelse SOSU-‐skills valgfag SSA Formål Formålet med valgfaget er at træne elever i at løse praksislignende opgaver på baggrund af faglige overvejelser. Omdrejningspunktet for opgaverne er en case eller workshop, som eleverne arbejder med i undervisningen. Undervisningen foregår som rollespil og simulationsøvelser, hvor eleverne på skift agerer patienter med forskellige pleje-‐ og omsorgsbehov. Ved at arbejde med cases bliver undervisningen en simulation af virkeligheden og dermed praksisnær læring. Via det teoretiske og praktiske arbejde med cases kan eleverne få et helhedsbillede af de forskellige situationer, da cases kobles op på uddannelsens område-‐ og grundfag. Dermed kan eleverne få en fornemmelse af en patient/borger eller af plejesituationer, som de kan hæfte ny viden på og derved bedre relatere til praksis. Valgfaget sætter eleven i stand til at planlægge og udføre sygeplejeopgaver samt aktivering af patienter og borgere med særlig fokus på:

• Sygepleje • Rehabilitering • Ergonomi • Hygiejne • Samarbejde • Kommunikation • Etik og evne til refleksion efter udførelse af opgaven

Varighed 1 uge Mulige adgangskrav Social-‐ og sundhedsassistentelever der har:

• Lyst og vilje til at yde en særlig indsats for at udvikle sine faglige og personlige kompetencer i relation til teori og praksis

• Mod på at deltage i nye og anderledes undervisningsformer samt deltage aktivt i disse • Fordelagtigt med sproglige kompetencer – eks. deltager i engelsk på niveau D (eller merit for

engelsk på højere niveau) • Interesse for at kunne deltage i skills-‐konkurrencer (ikke nødvendigt for deltagelse i valgfaget)

o Deltagerne i DM skills-‐konkurrencer må max. være 25 år o Deltagerne skal ved skole-‐ og regionsmesterskaber være elever på SSA-‐uddannelsen. Må

gerne være færdiguddannet ved DM o Skal have deltaget i skills-‐regionsmesterskaber inden DM

Læringsmål Viden Eleven:

• Skal have forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis • Skal kunne forstå anvendt teori og metode i arbejdet med cases (det er muligt at arbejde med

SMAK-‐modellen, sygeplejeprocessen eller anden model) Færdigheder Eleven:

• Skal kunne håndtere og formidle praksislignende problemstillinger og løsningsmuligheder

Side 76 af 99

• Skal kunne udføre grundlæggende sygepleje ud fra scenarierne i de opstillede cases • Skal kunne vurdere ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand • Skal kunne kommunikere med borgeren/patienten i praksissituationer • Skal kunne anvende og kombinere centrale metoder og redskaber, der knytter sig til fagområdets

praksis og arbejdsprocesser • Skal kunne dokumentere sygeplejefaglige handlinger i forhold til cases enten mundtligt eller

skriftligt Kompetencer Eleven:

• Skal kunne arbejde selvstændigt med de opstillede cases og i opgaveløsningen generelt • Skal kunne udvikle egen praksis gennem simulationstræning • Skal kunne indgå i samarbejdsopgaver omkring borgeren/patienten • Skal kunne planlægge og tage ansvar for egne arbejdsprocesser • Skal kunne anvende generelle principper for hygiejne • Skal kunne reagere på ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand • Skal kunne deltage i tværfaglige arbejdsopgaver • Skal udvikle evnen til refleksion og evaluering

Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse, struktur og indhold Teori bliver forbundet til praksis ved en teoretisk og praktisk simulationstræning. Med udgangspunkt i arbejdsmodellen SMAK (bilag 1) og ved hjælp af cases og workshops bliver teori koblet til praksistræning gennem konkrete handlinger eksempelvis:

• Peakflow, saturation, respirationsfrekvens, blodsukker, temperatur, blodtryk, puls og væskebalance • Forflytningsteknik • Kommunikation

Teorien til workshops er med inspiration fra Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. (bilag 2) Den udvalgte teori i de opstillede workshops er ikke udtømmende. Derfor kan den enkelte underviser medtage anden teori eller arbejdsmodeller i undervisningen. Cases er hentet fra Munksgaard, Medicinske fag online. (bilag 3) De udvalgte cases er udvalgt, da de dækker forskellige sygdoms-‐ og fagområder samt anbefalet litteratur. Det er muligt at anvende andre cases og litteratur i undervisningen. Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse

• SMAK-‐modellen lægger op til en struktur, som er med til at opdele den komplekse plejesituation i mindre dele, hvilket øger overskueligheden til at genkende sammenhængen mellem de enkelte område-‐ og grundfag i uddannelsen.

• Formidling efter SMAK-‐modellen, hvor eleverne får en øvelse i at anvende før, under og efter refleksion i forhold til praksis. Hermed kan eleverne lettere forholde sig til teori i relation til praksissituationer, eksempelvis:

o Rapportering og arbejdsfordeling o Udførelse af sygeplejehandlinger, aktiviteter og kommunikation o Dokumentation af handlinger

Endvidere får eleverne mulighed for at reflektere over elevkammeraters refleksioner og tilbagemeldinger i dialog med underviser.

Side 77 af 99

• Hvis muligt lægges der op til, at eleverne, som en del af valgfaget skills, overværer den sidste træning for deltagere i SOSU-‐skills frem mod skolemesterskaberne sammen med deres underviser. Derefter kan eleverne eksempelvis reflektere over:

o Kommunikation, medinddragelse af borgeren og arbejdsfordeling o Refleksion over fagidentitet o Betydningen af valg i forhold til udførelsen af arbejdsopgaver i relation til casen

• Workshops med fokus på træning af specifikke færdigheder. Giver eleverne mulighed for at træne et specifikt teoretisk emne og relatere til praksis.

Undervisnings-‐ og arbejdsformer Workshops

• Eleverne kan også arbejde med specifikke færdigheder i små workshops. Disse kan medvirke til at give eleverne praktisk erfaring og dermed større tryghed, når øvelserne skal udføres i praksis.

• Workshops kan tilrettelægges således, at praksisøvelserne er relevante og har sammenhæng med temaer og mål på social-‐ og sundhedsassistentuddannelsen. Eksempelvis:

o Sårpleje og sterilteknik o KAD, SIK, RIK o Sonde/sondeernæring o Injektion o Iltterapi o Ergonomi og samarbejde o Mors

Cases

• Eleverne arbejder i små grupper og fordyber sig i de enkelte cases en af gangen. De arbejder med cases ud fra simulationsmetoden med SMAK-‐modellen som arbejdsredskab. Herefter evalueres udførelsen af casen ud fra SMAK-‐modellen med feedback og refleksion fra de øvrige grupper og underviser. Valgfagsklassen kan fungere som ”reflekterende team”.

• Eleverne træner i praksis ved at udføre cases som et rollespil. Eleverne kan udfordres undervejs gennem forskellige uforudsete situationer, eks. besøg af pårørende eller forværring af sygdommen. Underviseren kan lave små timeouts undervejs med mulighed for refleksion og læring i nuet

o Før-‐refleksion (ca. 30 minutter) – introduktion til problemstillingerne (SMAK), situationen kan være som på et morgenmøde

§ Status § Mål § Arbejdsfordeling § Kommunikation

o Præsentation af løsningsforslag (ca. 15 minutter) § Eleverne kan vise situationen fra casen i enten plejestue eller simulationsværksted

med fokus på sygeplejehandlinger, aktiviteter, kommunikation og samarbejde med borgeren/patienten og kollegaer

o Efter-‐refleksion (ca. 30 minutter) § Hvordan kan der evalueres på SMAK – opsatte mål og handlinger? § Begrundelser der kobler teori og praksis § Hvilke nye opgaver er der?

o Tilbagemelding (45 minutter) § Spørgsmål fra klassekammerater og underviser samt evaluering fra klassen

Side 78 af 99

Vurdering Valgfaget vurderes ud fra gennemført/ikke gennemført. Vurderingen ikke gennemført gives ved et fravær over 6 lektioner i løbet af valgfaget. Endvidere forventes det, at eleven har deltaget aktivt i undervisningen for at kunne vurderes som gennemført. Evaluering Det forventes, at eleverne evaluerer faget ved hjælp af det, til faget, udviklede evalueringsskema. Dette er et krav i forhold til dokumentation og evaluering på de enkelte social-‐ og sundhedsskoler samt til projektet Syddanske talenter. https://survey.enalyzer.com/?pid=q8q5sdas

Side 79 af 99

Bilag 1: SMAK-‐Model Status på borgeren Mål og handlinger Arbejdsfordeling Kommunikation Hvordan er Status for borgeren?

• På hvilke områder skal du samarbejde med borgeren om opgaver? • Hvilke ressourcer har borgeren? • Hvilket funktionsniveau har han? • Hvilke problemer giver han udtryk for? • Hvilke diagnoser har han evt.? (er givet i casen) • Hvilke svar er der på undersøgelser, eks. blodprøver?

Hvilke Mål er der for plejeopgaver og aktiverende opgaver?

• Hvilken mestring/egenomsorg skal han trænes i? • Hvilke aktiviteter skal han foretage/deltage i? • Hvilke krav stiller det til dine kompetencer (personlige og faglige)? • Hvem skal du samarbejde med for at kunne udføre opgaverne? • Hvilke kompetencer skal den person have? • Hvilke undersøgelser skal han til?

Hvordan skal Arbejdsdelingen være?

• Hvilken rækkefølge skal opgaverne tages i? • Hvem gør hvad? • Hvad er det forventede tidsforbrug? • Hvordan indgår det tværfaglige samarbejde?

Hvordan Kommunikerer I med borgeren?

• Hvordan gøres det på en respektfuld og empatisk måde? • Hvordan tager I hensyn til borgerens livsstil og kulturforståelse? • Hvordan sikrer I, at I tager udgangspunkt i borgerens ønsker? • Hvordan motiverer I borgeren ved hjælp af kommunikationen?

SMAK-‐modellen er udviklet af Bente Søndergaard og Henrik Andersen, Lærebog i praktikken, trin 2 (2011). Side 220. Det er muligt at anvende andre refleksions-‐ eller kommunikationsmodeller i valgfagsundervisningen.

Side 80 af 99

Bilag 2: Workshops og litteratur

Workshop

Forslag til workshop indhold

Sårpleje og sterilteknik

Korte oplæg: Hudens anatomi og funktion, sårtyper, principper for heling, sårvask/rensning, observationer, venøs insufficiens, arteriel insufficiens, diabetes fodsår, tryksår, disponering og forebyggelse, sterilteknik Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

• Sårpleje ved rene sår • Afprøvning af usterile/sterile teknikker • Forbindingsskift • Hygiejne • Oprydning og dokumentation

KAD, SIK, RIK

Korte oplæg: Kvindelige og mandlige kønsorganers anatomi, KAD, SIK, RIK, oplægning af KAD og sygepleje i forbindelse med KAD, SIK, RIK, UVI, urinstiks og urin D+R, hygiejne og dokumentation Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

• KAD, anlæggelse på dukke • Medhjælperfunktionen • Sterilteknik og hygiejne • Håndtering og aflæsning af urinstiks og afsendelse af urin til D+R • Oprydning og dokumentation • Refleksion

Sonde/sondeernæring

Korte oplæg: Sondetyper, anvendelse, fjernelse, sygepleje i forbindelse med sondeanvendelse, hygiejne, ernæring vedr. scoreskema og dokumentation Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

• Anlæggelse af sonde på dukke • Seponering • Hygiejne

Side 81 af 99

• Væskeskema • Dokumentation og oprydning • Refleksion

Injektion, s.c og i.m, BS-‐måling

Korte oplæg: Huden, injektionssteder, optrækning og håndtering af injektionssprøjte og væsker, injektionsmetoder, BS-‐måleudstyr og teknik, observationer, komplikationer, hygiejne og dokumentation Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

• Optrækning af medicin fra hætteglas og ampul • S.c og i.m injektion i dukke/injektionspude/appelsin • BS-‐måling • Hygiejne • Oprydning og dokumentation • Refleksion

Iltterapi

Korte oplæg: Lunger, ilt/kuldioxidudveksling, iltbehandling, saturation, kuliltemåling, sygepleje i forbindelse med iltbehandling, observationer, komplikationer, hygiejne og dokumentation Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

• Forskellige former for iltterapi, iltkateter, enkelt/dobbelt maske • Saturationsmåling og kuliltemåling • Peakflowmåling, peepfløjte og RF • Lejring • Hygiejne • Oprydning og dokumentation • Refleksion

Ergonomi/samarbejde

Korte oplæg: Tilpasset, bestemte patientgrupper – bariatri, collumfemoris fraktur, apoplexi, demens, KOL osv. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

• Afprøvning af principper og hjælpemidler

Side 82 af 99

• Forflytninger • Personlig pleje i seng • Påklædning • Lejring • Aktivering ved sengeleje – øvelser • Kommunikation og samarbejde med patienten • Håndtering af arbejdsmiljøproblematikker • Oprydning og dokumentation • Refleksion

Mors

Korte oplæg: Kontakt til læge, sikre dødstegn, vejledning for istandgørelse af den afdøde, pårørende, registrering af ejendele, 6-‐timersstuen og kapellet Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

• Etiske overvejelser • Udpakke morspakke • Udstyr • Istandgørelse på dukke • Hygiejne • Oprydning og dokumentation • Refleksion

Side 83 af 99

Bilag 3: Cases og litteratur Læseplan og case 1 – Carl Jensen Carl Jensen er 71 år. Han er smed og har i mere end 40 år arbejdet på en maskinfabrik. Carl er inkarneret storbymenneske og har en treværelses ejerlejlighed på første sal. Hans kone Inge er et par år ældre. De har stor livsglæde, hvor god dansk mad og cigaretter altid har været en vigtig del af deres liv. Livet skal nydes med fed brun sovs, frikadeller, en kølig pilsner og cigaretter. De elsker at sidde i lænestolene, se tv og spise småkager. Carl og Inge har altid sat pris på at klare tingene selv. For ti år siden begyndte Carl at få problemer med luftvejene. Han hostede let ved anstrengelse, hvilket nedsatte hans aktivitet. Undersøgelser viste, at han havde KOL, kronisk obstruktiv lungelidelse, og nedsat hjertefunktion, inkompensere hjertet. Lægen ordinerede depottablet Bricanyl 7,5 mg ´ 2 dagl. I årene der er gået, har Carl klaret sig rimeligt, dog har der været perioder med dårligere vejrtrækning og generelt er hans lungefunktion blevet dårligere. Aktuel tilstand Sidste måned blev situationen forværret. Carl fik en hurtig og overfladisk vejrtrækning med rallen, respirationsfrekvens på 36/min og feber på 39,3°C om morgenen. Han var forpustet, selv når han hvilede sig, hviledyspnøisk. Han trak vejret gennem vidt åben mund, og respirationsmusklerne på halsen var fremtrædende. Han havde kraftige hosteanfald med pustilblandet opspyt, mukopurulent ekspektorat. Han sad uroligt, foroverbøjet i sengen og trak i sin pyjamas, mens han mumlede uforståelige ord. Han kunne ikke spise og drak kun lidt ved hjælp af en teske. Hans læber var blåfarvede, cyanotiske, blodtrykket var 190/110 og pulsen 120 slag per minut. Huden var varm og fugtig. Carl blev indlagt på en medicinsk afdeling. Røntgen af lungerne viste en kraftig lungebetændelse. Carl fik ilt 1 liter per minut via et næsekateter. Dyrkning og resistens af ekspektoratet viste, at der var tale om en pneumokokinfektion, som blev behandlet med penicillin. Efter udskrivelsen er Carls almene tilstand svækket. Han kan ikke bevæge sig rundt i lejligheden uden at få åndenød. Han har nedsat appetit og har tabt sig, således at den 170 cm høje mand nu vejer 69 kg. På hospitalet har han talt med en diætist om kosten og fået en vejledning med hjem. Han anvender forsøgsvis nikotintyggegummi, da han ikke kan tåle at ryge. Inge kan dog ikke undvære de daglige 20 cigaretter -‐ til stor gene for Carl.

Side 84 af 99

Undersøgelser

• Lungefunktionsundersøgelsen viser, at forholdet mellem FEV1 og FCV er på under 70%. • Peak flow er lav, 250 l/min. • Røntgen af brystkassen (thorax) viser lungebetændelse i venstre underlap, bronkopneumoni.

Lungetegningen er udtyndet, og lungegrænserne er udvidet, hvilket er karakteristisk ved KOL. • Blodprøverne (blodgasanalyse) viser følgende:

Arbejd med casen om Carl ud fra SMAK-‐modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-‐modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Vejrtrækning, diffusion af O2 og CO2, respiratorisk syre/base forgiftning, scoreskemaer, Kari Martinsens omsorgsteori, empati, kommunikation, netværk, forløbsprogrammer, hverdagsliv og familiekultur. Lærervejledning vedr. åndedrættet KOL Kredsløbet ved KOL Tip: Tænk på et tryk i karrerne, der er modsatrettet af det normale kredsløb (modsat pilene på figuren). Ved KOL opstår der et tryk på lungekapillærerne. Det medfører et modtryk i lungearterien og dermed en øget belastning på højre hjertehalvdel. Ved akut eller kronisk svigt af højre hjertehalvdel opstår cor pulmonale. Den nedsatte funktion i højre hjertehalvdel medfører, at blodet staser op i de store hulvener, især den nedre. Stasen spreder sig til leveren og giver en nedsat appetit samt senere ankelødemer. Den øgede modstand i kar påvirker derefter venstre hjertehalvdel. Når der opstår svigt af venstre hjertehalvdel, vil der dannes stase i lungearterien, og derefter lungestase.

pH pO2 pCO2 HCO3-‐ Base excess I forhold til referenceinterval

↓ (lav)

↓ (lav)

↑ (høj)

↑ (høj)

↑ (høj)

Side 85 af 99

Lungebetændelse Undersøgelser af Carl Røntgen: Undersøgelsen viser, at der er en betændelsestilstand, bronko-‐pneumoni, i Carls venstre underste lungelap Blodprøver: Det kan virke som et paradoks, at pH er lav, samtidig med at mængden af bikarbonat og base er større end normalt. Forklaringen er, at organismen forsøger at modvirke den tiltagende syreforgiftning, ved at øge mængden af bikarbonat. (Se Håndbog i blodprøver side 39 – 48). Øget antal KOL-‐patienter

• Den generelle stigning skyldes ikke blot rygning og højere gennemsnitslevealder, men også at luftforurening fra fx biler har øget risikoen for at få kronisk bronkitis.

• Antallet af kvinder, der lider af KOL, er overvejende stigende, fordi flere kvinder ryger. Statistik over antallet af kvinder, der får lungekræft, viser ligeledes en konstant stigning. Fx er Danmark det land i Norden, hvor kvinderne har størst risiko for at få lungekræft.

Lungefunktion og rygning • Den fysiske aldring gør, at lungefunktionen (FEV1) naturligt falder med ca. 25 % i løbet af 50 år, fra

man er 25 år til 75 år. Lungefunktionen falder mere fra 50 – 75 år, end fra 25 til 50 år. • Ved rygning daler lungefunktionen (FEV1) markant og der sker en tiltagende øgning med alderen.

Allerede ved pensionsalderen kan lungefunktionen være så lav, at der er opstået et handikap. • Både den højere levealder og det øgede antal kvinder der ryger i Danmark, passer i forhold til

grafen og det øgede antal KOL-‐tilfælde i Danmark. Den negative KOL spiral

• Den kraftigt nedsatte lungefunktion (forholdet mellem FEV1 og FCV er under 70 %) skaber åndenød, dyspnø. Den nedsatte oxygenkoncentration i blodet medfører et dårligere stofskifte i cellerne, hvorved der dannes mindre energi, ATP. Mindre energi giver mindre mobilitet og kraftigt tiltagende dårlig fysisk form. Den nedsatte kontraktion af musklerne øger risikoen for ødemer i underbenene. Den stærkt svækkede almentilstand og sociale isolation øger risikoen for en depression.

• Fysisk træning i form af lungefunktionsøvelser og venepumpeøvelser vil tilsammen forbedre den almene tilstand og livskvalitet. Kontakt med andre via foreninger eller plejecentre vil bryde isolationen. Blodprøvekontrol og lungefunktionsundersøgelse kan vise, hvorledes syre/basebalancen, oxygenkoncentrationen og kuldioxidkoncentrationen er i blodet, samt om medicinen virker efter hensigten.

O2 og CO2 ved KOL • For personer over 40 år er den normale pO2 på 9,6 – 13,7 kPa. Ved KOL er den under 8,0 kPa. Den

nedsatte oxygenkoncentration i blodet medfører et dårligere stofskifte i cellerne, hvorved der dannes mindre energi, ATP. Mindre energi giver mindre mobilitet og kraftig aftagende fysisk form.

• For mænd er den normale pCO2 på 4,7 – 6,0 kPa. Ved KOL er den over 6,5 kPa. Den øgede koncentration af kuldioxid i blodet påvirker syre-‐/basebalancen, således at der dannes mere kulsyre (H2CO3), hvorved blodets pH-‐værdi bliver lavere end normalen på 7,4. Derfor opstår der en syreforgiftning (respiratorisk acidose). (Se Håndbog i blodprøver side 46 -‐ 48)

Læseplan og case 2 – Peter Olsen Peter Olsen er 62 år og har haft en lang karriere i kommunens regnskabsafdeling. Det var i perioder et stressende arbejde med mange overarbejdstimer. Lokalet var præget af tør varme og gulvtæpper af kunststof. Motionen bestod i at række ud efter den næste mappe. Det var derfor ikke svært for Peter at gå på efterløn for et år siden.

Side 86 af 99

Privat er Peter gift med Gitte, og de har to døtre. Den foretrukne mad er traditionel, dog uden at grøntsagerne fylder på tallerkenen. Når børnene er på besøg, kommenterer de ofte menuen med: ”Det er ikke fibrene, der fylder i maden!” Hvortil Peters standardsvar er: ”Fibre hører hjemme i tæpper – ikke i sovsen!” Til gengæld holder han meget af rødvin til aftensmaden, et glas cognac til kaffen og en sen aftenøl. Gennem sit arbejdsliv har Peter ofte haft problemer med hård mave, og afføringen består mest af faste knolde. En overgang blev han behandlet for hæmorider. De sidste par måneder er der sket en forværring. Peter har haft skiftevis hård og meget tynd afføring. I perioder kommer der også meget slim og frisk blod ud. Desuden er han begyndt at tabe sig. Han mener blot, at der er tale om en salmonellainfektion, men Gitte presser ham til at gå til lægen. Aktuel tilstand Da lægen ved undersøgelse af endetarmen (rektaleksploration) finder en stor udfyldning i Peters endetarm, bliver han straks henvist til udredning på mave-‐tarmkirurgisk afdeling til observation for endetarmscancer (cancer recti). En rektoskopi viser, at der er en 4 ´ 6 cm stor tumor i den øverste del af endetarmen (rectum) lige på overgangen til tyktarmen (colon). Hæmoglobinmængden er helt på 4,0 mmol/l, og antallet af leukocytter er forhøjet. Ultralydsscanning af leveren viser tegn på metastaser. Peter bliver opereret og får anlagt en kolostomi. Han bliver ved med at tabe sig, og med en vægt på 63 kg virker den 180 cm høje mand stærkt afmagret. Huden er ved at få et gyldent skær. Han sover meget, har stærke smerter og er forkvalmet. Derfor får han depottablet Contalgin 10 mg ´ 4 dagl. og tbl. Primperan 20 mg ´ 3 dagl. + maks. 20 mg p.n. Undersøgelser

• Fæcesprøve viser slim og frisk blod. Der er ingen tegn på patogene tarmbakterier. • Rektoskopi viser en 4 ´ 6 cm stor tumor i den øverste del af endetarmen. • Ultralydsscanning af lever viser tegn på metastaser.

Infektionstal CRP SR Leukocytter I forhold til referenceinterval ↑↑ (høj) ↑ (høj) ↑ (høj) Blodmangel Hæmoglobin MCHC Erytrocytter Ferritin Jern Transferrin I forhold til referenceinterval

↓ (lav)

↓ (lav)

↓ (lav)

↓ (lav)

↓ (lav)

↑ (høj)

Levertal ALAT ASAT Bilirubin Basisk fosfatase Albumin I forhold til referenceinterval

↑ (høj)

↑ (høj)

↑ (høj)

↑ (høj)

↓ (lav)

Arbejd med casen om Peter ud fra SMAK-‐modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-‐modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Kriser, smerter og angst, fordøjelsen, urinveje, observationer, rehabilitering, ADL vurdering og sengelejekomplikationer.

Side 87 af 99

Lærervejledning vedr. hudoverfladen Eksem Eksem hos Peter Rød, skællende hud, uudholdelig hudkløe på ben og arme. Hydrokortison -‐-‐> Gruppe I, Svag styrke Kenalog -‐-‐> Gruppe II, Middelstærk styrke (Se Håndbog i lægemidler side 57 – 58) Øget antal med børneeksem Undersøgelser viser at sygdommen skyldes en ubalance i immunforsvaret (T-‐lymfocytsystemet), der er forårsaget af en kombination af arvelige og miljømæssige faktorer. Da den genetiske kombination ikke er blevet markant ændret, må stigningen i antal børn med børneeksem skyldes ydre faktorer. Børns immunforsvar er umodent og under opbygning og derfor vil ydre faktorer påvirke dem mere. De ydre faktorer, som forskerne koncentrerer sig om at undersøge nærmere, er:

• Infektioner som børn bliver ramt af tidligere end før i tiden. • Tilsætningsstoffer i sæbe, creme osv. • Tilsætningsstoffer i fødevarer

Lærervejledning vedr. fordøjelsesprocessen Cancer recti og cancer coli Undersøgelser af Peter Ultralydsskanning: Da forskelligt væv giver forskellige refleksioner og hastigheder på lydbølger, kan skanningen påvise patologiske forandringer i leveren, fx metastaser. Blodprøver:

• Infektionstal viser blot, at der er en inflammatorisk proces i gang, men ikke præcist hvor og hvad. • Anæmital indikerer en blodmangel pga. tab af hæmoglobin, fx forårsaget af en blødning. • Levertal viser, at der er nedbrydning af levervæv (ALAT, ASAT, basisk fosfatase) • Bilirubin viser en påvirkning af galdegangene i leveren. • Albumin, som dannes i leveren, viser en nedsat leverfunktion.

(Se Håndbog i blodprøver side 61 – 71) Øget antal med coloncancer

1. Der er en konstant stigning i antallet af tilfælde af coloncancer tilfælde for både mænd og kvinder i alle de nordiske lande

2. Dog er der en markant forskel i udviklingen hos mænd og kvinder i Danmark. Sandsynligvis skyldes det, at mænd meget nødigt vil gå til lægen og fortælle om ændringer/problemer med afføringen.

3. Finland har klart færre tilfælde af coloncancer end de andre nordiske lande. 4. Undersøgelser, som Kræftens Bekæmpelse har været med i, har vist at kosten i Finland indeholder

langt mere fiber end i Danmark. Men der er sikkert en lang række andre faktorer, fx genetiske, der også gør sig gældende.

Tarmtrevler og medicin 1. Når overfladearealet nedsættes på tarmtrevlerne, stiger absorptionstiden. Derfor tager det med

alderen længere tid inden lægemidlet bliver optaget i tarmen. 2. Da det tager længere tid inden den maksimale plasmakoncentrationen opnås, kan der opstå den

misforståelse, at medicinen ikke virker. Hvis der i sådan et tilfælde bliver givet en ekstra dosis, risikerer man, at der opstår en overdosering.

Side 88 af 99

Bugspyt og syre/base 1. Basen bikarbonat fra bugspyttet skal neutralisere den saltsyre (HCl), der kommer fra mavesækken. 2. Normalt bliver bikarbonatet optaget fra tarmen og genbrugt. Men ved diarré opstår der et tab af

base og derved en syreforgiftning i blodet. Absorption af medicin

1. Føden kan enten øge eller mindske tarmperistaltikken og derved påvirke absorptionen. Men visse former for føde blokerer for medicinen. Især grapefrugtjuice, men også appelsinjuice, mindsker absorptionen af fx antibiotika med op til 30 %.

2. Med alderen nedsættes overfladearealet på tarmtrevlerne. Absorptionshastigheden er næsten ligefrem proportional med overfladearealet. Vær især opmærksom i forhold til ældre patienter.

3. Flere lægemidler kan have interaktioner. Fx hæmmer Erythromycin (antibiotika) nogle enzymer i leveren, således at Seroquel (atypisk antipsykotika) får en forlænget plasmahalveringstid.

4. Ved diarré eller andre unormale tilstande i tarmkanalen bliver tarmperistaltikken og absorptionshastigheden ændret.

5. Blodgennemstrømningen i tarmepitelet er afgørende for overførslen af lægemidlet fra tarmkanalen til blodbanen. Jo ringere blodforsyning, desto mere nedsat absorption.

Side 89 af 99

Læseplan og case 3 – Edith Johansen Edith Johansen er 78 år. Edith har boet alene, siden hun flyttede hjemmefra. Hun har haft få venner og ellers kun haft kontakt til sin bror og hans to børn. Efter broderens død er det småt med de sociale kontakter. Gennem 41 år gjorde Edith rent om morgenen og syede handsker om aftenen. Hele livet har hun været meget pligtopfyldende og arbejdsom. Der skulle meget til, før hun valgte at være hjemme pga. sygdom. Ofte følte hun, at kollegerne meldte sig syge helt unødvendigt. Med alderen har Edith fået tiltagende smerter i fingre, håndled, nakke og hofteled. Derfor gik hun på efterløn som 61-‐årig og derefter på folkepension. Efterhånden er ledsmerterne og medicinforbruget tiltaget. Lægen har ordineret tbl. Brufen 600 mg ´ 3 og 600 mg p.n, (maks. ´ 1 dagligt). Ved siden af køber Edith Kodimagnyltabletter, som hun tager 6 styks af dagligt. Gennem de sidste år har Edith haft meget svært ved at komme i gang om morgenen; det tager flere timer at få leddene til at fungere. Når hun går op og ned ad de høje trin på trappen, har hun problemer med at få løftet fødderne nok. Derfor er det en lang tur op til lejligheden på anden sal. Aktuel tilstand Undersøgelser hos lægen viste, at Edith har udbredt slidgigt, osteoartrose, i begge hofteled og flere af fingrenes led. Lægen har indstillet Edith til en operation på en ortopædkirurgisk afdeling. En frostkold november dag en uge før operationen skal Edith på indkøb. Da fortovet er tiliset og ikke saltet tilstrækkeligt, glider hun og brækker sit højre lårben. Ved ankomsten på ortopædkirurgisk afdeling har hun voldsomme smerter, og højre ben er udadroteret og oprykket (forkortet). Edith kan ikke løfte benet fra underlaget. Røntgenbillederne viser, at hun har fået et brud på lårbenshalsen, fractura collum femoris dexter. Edith fik indopereret et kunstigt led i hoften og blev genoptrænet til at kunne være i eget hjem. Kommunen arrangerede, at Edith én gang om ugen bliver hentet til træning i et plejecenter. Du kommer hos Edith to gange om ugen, da hun fortsat har brug for hjælp. Det kan være lidt svært at kommunikere med Edith, da hun har nedsat hørelse på begge øre. Det er især høje toner, hun ikke kan høre. Synet er ligeledes svækket pga. af grå stær. Undersøgelser

• Røntgen viser ud over frakturen, at der er afsmalning af ledspalten og knoglenydannelse langs kanterne af hoftens led. Desuden ses en generel udtynding af knoglerne, halisterese

• Knoglemineralscanning viser et stort tab af knoglemasse • Ultralydsscanning viser væskeansamlinger i det modsatte hofteled

Blodprøver Calcium Fosfat Magnesium Reumafaktor I forhold til referenceinterval

↑ (høj)

↑ (høj)

↑ (høj)

Normal

Arbejd med casen om Edith ud fra SMAK-‐modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-‐modellen. Litteratur

Side 90 af 99

Stikord til litteratur: Bevægelsesevne, arbejdsstillinger, forflytninger, hjælpemidler, fysisk arbejdsmiljø, etik og menneskesyn, D. Orems egenomsorgsteori, præ-‐ og postoperativ sygepleje og dokumentation. Lærervejledning vedr. bevægeapparatet Slidgigt Ediths medicin Tablet Brufen -‐-‐> Hovedgruppe M (NSAID til systemisk anvendelse) Tablet Kodimagnyl -‐-‐> Hovedgruppe N (Acetylsalisylsyrepræparater) (Se Håndbog i lægemidler side 75 – 76 + 83 – 84) Osteoporose Årsager til osteoporose Tidlig menopause (under 45 år): Nedsat koncentration af østrogen øger PTHs funktion – hvilket bl.a. vil medføre en øget afkalkning af knoglerne. BMI under 19: Kan let føre til dårlig ernæringstilstand og dermed for lav calciumkoncentration. Desuden vil der være mindre fedtvæv, som østrogen kan lagres i. Tobaksrygning: Mindsker oxygenoptaget og øger kulilte-‐/kuldioxidoptaget. Dette medfører en nedsat stofskifte i cellerne – også for de knogleopbyggende celler. Stort alkoholforbrug: Da alkohol påvirker cellevæggens stabilitet, vil det også gå ud over knogleopbygningen. Alkoholisme er desuden kendetegnet ved fejlernæring og forgiftningstilstande. Ensidig kost med indtagelse af for lidt calcium og/eller D-‐vitamin: D-‐vitamin er afgørende for optagelsen af calcium fra tarmkanalen. Ved for lav en calciumkoncentration i blodet vil PTH hente mineralet fra ”depotet” i knoglerne. Fysisk inaktivitet: Jo mindre muskeltræk på knoglerne, desto mindre ”motiverede” bliver de knogleopbyggende celler. Manglende mængde sol på huden: En vigtig del af D-‐vitamin bliver aktivt vha. solens stråler. Derfor kan manglende sol på huden gennem længere tid betyde en nedsat D-‐vitamin koncentration. Langvarig behandling med glukokortikoider: Lægemidlet har bl.a. den bivirkning, at nogle aminosyrer bliver omdannet til glukose. Da proteinsyntesen bliver nedsat, påvirkes bl.a. knoglevævet. Knoglebrud, lårbenshalsen Undersøgelser af Edith Røntgen og knoglemineralskanning: Osteoporosen kan ses både på røntgen som halisterese og på knoglemineralscanningen (DXA). Knoglemineralskanningen opgøres i to tal:

• T-‐score, der viser afvigelsen fra den normale værdi hos unge voksne af samme køn • Z-‐score, der viser afvigelsen fra den normale værdi hos en person på samme alder og køn.

Blodprøver: Ved knoglenedbrydning øges koncentrationen af calcium, fosfat og magnesium i blodet. Men da PTH kun sikrer tilbageholdelsen af calcium og ikke af fosfat i nyrerne, kan fosfatkoncentrationen godt være lavere end forventet. Rheumafaktor er normal, da Edith har slidgigt. Ved leddegigt ville blodprøven have været forhøjet. (Se Håndbog i blodprøver side 77 – 88 + 26) Ultralydsscanning: Den viser væskeansamling i hofteled, da slidgigt medfører en øget mængde af ledvæske. Osteoporose Da kvinder generelt lever længere end mænd, har de forholdsvis flere hoftenære frakturer.

Side 91 af 99

Generelt ryger mænd mere og har et større alkoholindtag end kvinder. Desuden er ældre mænd ofte mindre aktive og mobile end kvinder. Testosteron hæmmer PTH lige som østrogen. Med alderen producerer manden mindre testosteron. Derfor er der mange paralleller mellem østrogen og testosterons koncentrationer og udviklingen af osteoporose hos mænd og kvinder. Fald og risikofaktorer Eksempel: 4 + 9 + 1: Ved nedsat motorik, fx ved slidgigt, øges risikoen for at falde på et glat gulv og ved afkalkning af knogler vil der være øget risiko for at personen får en fraktur. Eksempel: 2 + 10 + 1: Ved nedsat syn, fx grå stær, vil personen have sværere ved at bedømme afstande og højdeforskelle på trin, tæpper osv. Ved brug af sløvende (sederende) medicin øges risikoen for fald og ikke mindst for at der opstår en fraktur, hvis personen lider af knogleskørhed. Læseplan og case 4 – Lotte Petersen Lotte Petersen er 30 år og nygift med Erik, som hun har boet sammen med i otte år. Hun arbejder som designer i et reklamebureau. I perioder har der været så ekstremt travlt, at stressniveauet har oversteget den acceptable grænse. Lotte svedte, og hænderne rystede, så det kunne ses på de ark, hun holdt. Hjertefrekvensen steg, og hun fik ofte hovedpine. Erik og Lotte har besluttet, at det ikke må ske igen, så hellere være arbejdsløs i en tid. Lotte har et stort ønske om at få børn. Derfor har hun længe været fokuseret på graviditetstegn. Men den eneste forandring har været, at hun føler sig træt og tørstig. Hun har desuden tabt 5 kg og har ofte store vandladninger. En morgen har hun kvalme, kaster op og har smerter i maven. Vagtlægen måler blodsukkeret til 21 mmol/l. Lotte bliver indlagt akut under diagnosen sukkersyge, diabetes mellitus. Aktuel tilstand Ved indlæggelsen er Lottes respiration hurtig, dyb og støjende med en frekvens på 28/min. Hendes hud er varm, og kinderne har en rødlig kulør. Huden på benene er tør, og hun har fået sprækker på fingrene. Urinstiks viser maksimal glukose-‐ og ketonstofkoncentration, glukosuri og ketouri. Lottes blodtryk er 130/90, og pulsen er 92/min. Blodsukkeret bliver nu målt til 28 mmol/l. De første to dage får hun væske, elektrolytter og insulin mange gange i døgnet. Derefter er hendes respiration normal, og blodsukkeret er nede på 4-‐10 mmol/l. Behandlingen med drop bliver indstillet, seponeret, og lægen ordinerer injektion Actrapid 12 IE ´ 3 dagl. Lotte lærer at måle sit blodsukker og tage medicinen. Desuden har hun samtaler med en diætist om kosten. Det er nødvendigt at ændre nogle af de daglige vaner. Lotte er fortvivlet og taler om alle de ting, der skal ændres i deres liv. Vil deres venner og familie være forstående nok, eller ændres deres forhold? Vil deres børn arve risikoen for at få sukkersyge? Skal hun satse på et helt andet arbejde? Spørgsmålene skaber usikkerhed og stress hos Lotte, så hun atter kommer til at ryste på hænderne og føle hjertets øgede antal slag. Erik er ligeledes bekymret, men han gør alt for at berolige og støtte hende. Undersøgelser

• Urinstiks viser: glukose (↑↑), ketonstoffer (↑↑), pH (↓)

Stofskifte blodprøver

Glukose Glykeret hæmoglobin

T3 T4

I forhold til referenceinterval

↑ (høj)

↑ (høj)

↑ (høj)

↑ (høj)

Side 92 af 99

Syre-‐base blodprøver

pH Bikarbonat Base excess pCO2


↓ (lav)

↓ (lav)

↓ (lav)

↑ (høj)

Arbejd med casen om Lotte ud fra SMAK-‐modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-‐modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Livskvalitet, mestring, motivation, levevilkår, livsformer, serviceloven, tilskudsordninger, hormoner, nervesystemet, metabolisk syre/base forgiftninger, måling af blodsukker, sammenhængen mellem kost-‐motion-‐insulin, vejledning og rådgivning. Lærervejledning vedr. hormoner Diabetes type I Blodsukkerniveau

1. 12,5 mmol/l – 4,5 mmol/l = 8 mmol/l x 0,18 g = 1,44 g glukose pr. liter blod. 2. Koncentrationsændringer i blodet vil påvirke karvæggen. Den øgede mængde glukose og

affaldsstoffer fra cellerne i blodet vil ændre på det osmotiske tryk. Den større væskemængde i blodet vil øge trykket på karvæggen. Begge dele vil forårsage en irritation af epitelet og dermed øge risikoen for åreforkalkning.

Undersøgelser af Lotte Urinstiks: Diabetes aflæses af de høje koncentrationer af glukose og ketonstoffer. Den lave pH viser, at nyrerne forsøger at mindske acidosen ved at udskille H+ via nyrerne. (Se Håndbog i blodprøver side 120 – 123) Blodprøver:

1. Glykeret hæmoglobin viser, at den høje glukosekoncentration har været der gennem et stykke tid. 2. T3 og T4 viser et forhøjet stofskifte, sandsynligvis pga. fysiologisk stress i organismen. 3. Syre-‐/basetal viser tegn på en metabolisk acidose, men samtidig også tegn på en manglende

respiratorisk respons, da pCO2 er høj og bikarbonat er lav. (Se Håndbog i blodprøver side 104 – 112 + 39 – 48) Feedback system T3 og T4 Hvis ikke dette feedback system fandtes, ville TSH blot fortsætte ned at stimulere til en øget produktion af T3 og T4. Derved ville stofskiftet generelt blive for højt, og der ville blive for stor en forbrænding. Nu kan TSH bl.a. regulere sin stimulering af skjoldbruskkirtlen i forhold til koncentrationen af T3 og T4. Derved sikres en bedre og mere økonomisk udnyttelse af ressourcerne. Glykeret hæmoglobin

1. En vedvarende høj glukosekoncentration medfører, at glukosen bliver indbygget i hæmoglobin. Derved opstår der glykeret hæmoglobin (hæmoglobin A1c = HbA1c)

2. Efter ca. 120 dage destrueres de røde blodlegemer og nye genopbygges. Derfor følger glykeret hæmoglobin samme rytme, så værdien bliver en gennemsnitlig afspejling af blodglukosen gennem de foregående 3 – 4 måneder.

(Se Håndbog i blodprøver side 106 – 107)

Side 93 af 99

Glukoses tærskelværdi En højere tærskelværdi på fx 20 mmol/l glukose ville medføre et meget højere blodsukker. Desuden ville det osmotiske tryk i kar ændres, hvilket ville medføre en øget væskemængde i kar, samt et større tryk på epitelet. Risikoen for åreforkalkning og hjerte/kredsløbsforstyrrelser ville blive større. Læseplan og case 5 – Verner Kragh Verner Kragh (55 år) er direktør i sit eget firma, hvor han indkøber og videresælger møbler fra Asien. Verner er en meget arbejdsom mand, så arbejdstiden ligger ofte på 80 timer om ugen. Når der er økonomiske nedture, øger han indsatsen lidt mere – firmaet er hans livsværk, og det skal overleve. Derfor ser familien mindre til Verner, end de ser til tv-‐nyhederne. Verner er en stor livsnyder – saftige bøffer, rødvin og en god cigar skal der til. Selv mener han, at indtaget svarer til 70 års forbrug – så han er lidt forud for sin tid. I 10 år har Verner gået til kontrol for forhøjet blodtryk, hypertensio arterialis, og nedsat hjertefunktion, morbus cordis incompensatio. Hans blodtryk er 190/100, og pulsen er over 100. Derfor tager Verner dagligt tbl. Digoxin 62,5 mkg ´ 3, tbl. Furix 40 mg ´ 2 og tbl. Kaleorid 750 mg ´ 1 samt 2 hjertemagnyler a 75 mg. Verners underben og fødder er tynde, hvide og kolde. Når han har benene oppe på sofaen et stykke tid, begynder han at få voldsomme smerter pga. iltmangel, iskæmiske smerter. På venstre ben har han et skinnebenssår, ulcus cruris, der er lille, kraterformede og nekrotisk i bunden. Aktuel tilstand En dag får Verner voldsomme, jagende, uudholdelige smerter omkring hjertet og ud i brystkassen samt venstre skulder. Verner bliver kortåndet, bleg, koldtsvedende, og læberne er blålige, cyanotiske. Han føler sig svimmel, får kvalme, mister bevidstheden og falder om. En medarbejder ringer straks 112, løsner Verners slips og forsøger skiftevis at give hjertemassage og kunstigt åndedræt. Ambulancelægen får gang i hjertefunktionen ved hjælp af hjertemassage og stød. På hospitalet bliver der taget en række blodprøver, som bl.a. viser, at mængden af hjerteenzymer er forøget. Ekg, elektrokardiogram, viser ST-‐elevation, og røntgenbilledet viser tegn på lungestase. Sammenholdt med personalets observationer konstaterer lægen, at Verner har haft et AMI, akut myokardieinfarkt, i venstre hjertehalvdel. Verner får i første omgang en tyggetablet bestående af acetylsalisylsyre. Derefter bliver han kørt op på en operationsstue, hvor der bliver foretaget en ballonudvidelse. På konferencen næste morgen diskuterer personalet, hvilken form for medicinsk antikoagulationsbehandling der vil være bedst for Verner. Undersøgelser

• Røntgen af brystkassen, thorax, viser tegn på væskeansamling, stase, i lungerne, hvilket indikerer en nedsat funktion af venstre hjertehalvdel

• Ekg, elektrokardiogram, viser ST-‐elevation, der straks medfører et tilbud om en ballonudvidelse

Blodprøver

ASAT ALAT CK Troponin CRP Digoxin K+


↑ (høj)

↑ (høj)

↑ (høj)

↑ ↑ (høj)

↑ (høj)

Normal

↓ (lav)

Side 94 af 99

Arbejd med casen om Verner ud fra SMAK-‐modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-‐modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Sundhedsloven, selvbestemmelsesretten, tavshedspligt, utilsigtede hændelser, mobilisering, kredsløb, blodets koagulation, måleværdier, V. Hendersons sygeplejeteori, sygeplejeprocessen og sårpleje. Lærervejledning vedr. kredsløbet Venepumpe og tyngdekraft

1. Tyngdekraften påvirker veneblodet, der bliver transporteret op mod hjertet, med en modsatrettet kraft. Derfor skal venepumpen ikke blot transportere veneblodet til hjertet, men også modvirke tyngdekraften.

2. Ved stillestående arbejde står veneblodet i mindre bevægelige væskesøjler. Vægten af væskesøjlen og tyngdekraftens påvirkning øger trykket på veneklapperne. Derved øges risikoen for skader på veneklapperne, og dermed risiko for ødemer på længere sigt.

3. Er muskelpumpen i benene svækket, øges risikoen for stase. Det øgede væsketryk, hydrostatisk tryk, i venerne skaber ødemer i underbenene.

Forhøjet blodtryk Undersøgelse af Verner Røntgen: Ved venstresidig hjerteinsufficiens bliver der ikke pumpet blod nok videre. Derved opstår der et øget tryk i lungevenerne, samt væskeansamlinger, stase, i lungerne. EKG: Ved AMI nedsættes oxygenkoncentrationen i dele af hjertemuskulaturen, og impulsoverførslen i myokardiet ændres. Derfor kan tilstanden aflæses på et elektrokardiogram. Blodprøver: Kaliumkoncentrationen er lav, da kaliumtilskuddet tilsyneladende er for lavt i forhold til den diuretiske effekt. Selv om koncentrationen af digoxin er normal, er det problematisk, da der en lav K+ koncentration. Når kaliumkoncentrationen er lav, bindes der mere digoxin og hvorved der opstår en større virkning. ALAT og ASAT findes både i lever-‐ og hjerteceller. Derfor bliver prøverne ikke kun forhøjede ved leverskader, men også ved fx AMI, hvor hjerteceller skades. Ved et AMI udskilles der større koncentrationer af hjerteenzymerne CK og Troponin, da der opstår skade på hjertecellerne. Især den sidstnævnte bliver meget forhøjet ved AMI. Immunforsvarets CRP er forhøjet pga. cellebeskadigelsen. (Se Håndbog i blodprøver side 61 – 76 + 80 – 81 + 116 – 117) Fremmer åreforkalkning Eksempler: Overvægt medfører, at der skal bruges mere energi for at bevæge kroppen. Derfor øges hjertefrekvensen og blodtrykket stiger. Det øgede tryk på karvæggen irriterer/beskadiger epitelet og åreforkalkningsprocessen starter. Ved stress aktiveres det sympatiske nervesystem og stresshormonerne (adrenalin, noradrenalin, kortisol) fra binyrerne. Begge systemer øger hjertefrekvensen, hvorved blodtrykket stiger. Det øgede tryk på karvæggen irriterer/beskadiger epitelet, og åreforkalkningsprocessen starter. Behandling af forhøjet BT Eksempler:

Side 95 af 99

Ved for stor indtagelse af salt, øges det osmotiske tryk i kapillærerne. Derfor tiltager væskemængden i karrerne. Den øgede volumen øger blodtrykket. Rygning indeholder mange giftstoffer, bl.a. kulilte, CO. Denne giftige gasart kendes fx fra bilernes udstødningsgas. Desværre vil de røde blodlegemer hellere binde kulilte end oxygen til hæmoglobingruppen. Den nedsatte oxygenkoncentration bevirker, at hjertefrekvensen stiger og blodtrykket øges. Årsager til insufficiens

• Åreforkalkning i kranspulsåren mindsker oxygenforsyningen til hjertevævet. Oxygenmangel, hypoxi, i myokardiet medfører tiltagende nedsat hjertefunktion, da hjertecellernes stofskifte bliver nedsat og der opstår mangel på energi i cellerne.

• Ved en blodprop i hjertet, nedsættes oxygenkoncentrationen i dele af hjertemuskulaturen, og impulsoverførslen i myokardiet ændres. Derved nedsættes hjertemuskulaturens kontraktionsevne.

• Forhøjet stofskifte gennem lang tid øger hjertefrekvensen, hvilket belaster hjertemuskulaturen. • Ved langvarig blodmangel, anæmi, kan de røde blodlegemer ikke transportere nok oxygen rundt i

kroppen. Derfor øges hjertefrekvensen og dermed belastningen af hjertemuskulaturen. Fremtidens fordeling Den længere vej til akutte modtageafdelinger kan øge risikoen for komplikationer ved et AMI. Blandt andet derfor har der været mange diskussioner om, hvor superhospitalerne og de akutte modtageafdelinger skal ligge. Politikerne foreslår, at der indsættes flere lægeambulancer og helikoptere for at bedre den akutte behandling. For hvert minut, der går efter et infarkt i hjertets kranspulsåre, sker der en tiltagende oxygenmangel i de berørte hjerteceller og dermed vævsdød. Den nedsatte hjertefunktion vil tiltage med omfanget af vævsdøden. EKG og blodprøverne Troponin + CK vil vise dette. (Se Håndbog i blodprøver side 72 -‐ 75) Hjerteinsufficiens, alder Med alderen mindskes hjertets evne til at kompensere for forandringer. Derfor vil tilstødende komplikationer fra forskellige sygdomme, fx KOL, diabetes og arteriosklerose, medføre en øget risiko for hjerteinsufficiens med alderen. Kampagne om kostvaner

• Både skræmmekampagner og positive kampagner sætter spor i hjernens limbiske system. Det er en overvejelse værd, om det mest er frygt eller glæde, der får os til at ændre livsstil. Reflekter og diskuter dette.

• Vil en nedsættelse af prisen på frugt og grønt få os til at spise mere af det? Vil en prisforhøjelse på slik og fed kost få os til at spise mindre af det? Reflekter og diskuter dette.

Medicinske behandlinger

• Ved hjerteinsufficiens drejer det sig om at aflaste hjertet. Diuretika mindsker væskemængden + trykket på karvæg + hjertets arbejde. Ved brug af diuretika, fx furix opstår der et tab af kalium, derfor gives dette som et tilskud. Digoxin øger hjertets kontraktionsevne og nedsætter hjertefrekvensen, hvilket aflaster hjertet.

• Ved for lav kaliumkoncentration øges virkningen af digoxin, hvilket kan være farligt. (Se Håndbog i blodprøver side 116 – 117)

• Det kan være godt at kontrollere blodprøverne Kalium + Digoxin. (Se Håndbog i blodprøver side 80 – 81 + 116 – 117)

• De lipidsænkende anionbyttere kommer til at mindske absorptionen af fx diuretika og Digoxin fra mave/tarmkanalen. Derved mindskes den ønskede aflastende effekt på hjertet. (Se Håndbog i lægemidler side 54 – 55).

Side 96 af 99

Bilag 7 – programteori SOSU-‐skills valgfag

Side 97 af 99

Bilag 8 – programteori brobygning

Side 98 af 99

Bilag 9 – programteori samarbejde

Side 99 af 99

Bilag 10 – SOSU-‐vejen

Gitte Social- og sundheds-assistentelev

Her kan jeg gå den lige vej til den videregående uddannelse, som jeg ønsker.

En teoretisk og praktisk uddannelse – også for dig, der

vil læse videre

Social- og sundheds-uddannelsen

Drømmer du om at uddanne dig til sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker eller …?

Social- og sundhedsuddannelsen kan være din vej til en videregående uddannelse, eller på sigt – en kandidatuddannelse på universitetet.

Troels Grundforløbselev

Skole og praktikpladsPå social- og sundhedsuddannelsen sidder du ikke på skolebænken hver dag. Undervisningsforløbet er en kombination af teori og praktik. Det betyder, at du hurtigt kan afprøve din teoretiske viden i praktikken og omvendt.

Du kan begynde med et grundforløb, hvori der også indgår en uge i praktik.

Efter grundforløbet kan du søge videre på uddannelsens hovedforløb, først på social- og sundhedshjælperuddannelsen og derefter på social- og sundhedsassistent uddannelsen.

På begge uddannelser indgår du uddannelses aftale med kommune eller med region, som vil være din arbejdsgiver i hele forløbet. Aftalen sikrer dig også, at du har praktikplads under uddannelsen.

På social- og sundhedshjælperuddannelsen er der skiftevis skole- og praktikperioder. Praktiksteder vil være hjemmeplejen og plejecentre.

På social- og sundhedsassistentuddannelsen er der fire skoleperioder og tre praktikperioder. Her kommer du i praktik i hjemmeplejen/plejecenter, sygehus og i psykiatrien.

På social- og sundhedsuddannelsen har du mulig-hed for at tage en del af din praktik ved et praktik-sted i udlandet.

Løn under uddannelsenDu får elevløn under hele social- og sundhedsud-dannelsen. Lønnen er ca. 10.000 kr. om måneden, men er du under 18 år, er den lidt lavere. På grund-forløbet kan du søge om SU (Statens Uddannelses-støtte).

Social- og sundhedsuddannelsen

Josefine Social- og sundheds-hjælperelev

Jeg vil gerne være diætist, det giver mig mulighed for at bruge viden og erfaringer til at hjælpe andre.

Jeg vil hele vejen gennem social- og sundheds-uddannelsen.

På skolen laver vi gruppearbejde og løser opgaverne sammen.

Dit første skridt på vej til en mellemlang videregående uddannelse!

På grundforløbet fandt jeg ud af, hvilken vej jeg vil gå.

Gjesinglund Allé 8, 6715 Esbjerg NTel. 76 10 60 10, [email protected]

Her finder du os:

Odense: Athenevænget 4, 5250 OdenseTel. 63 10 27 00, [email protected]

Svendborg: Hulgade 9, 5700 SvendborgTel. 63 10 27 00, [email protected]

Middelfart: Teglgårdsparken 104, 5500 MiddelfartTel. 63 10 27 00, [email protected]

[email protected], www.sosufyn.dk

Bjerggade 4M, 6200 AabenraaTel. 73 33 43 00, [email protected]

Fredericia: 6. Julivej 67, 7000 Fredericia Vejle: Staldgaardsgade 13, 7100 VejleHorsens: Ane Staunings Vej 21, 8700 Horsens

Tel. 79 21 12 00, [email protected]

Drømmer du om at uddanne dig til sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker eller …?

Social- og sundhedsuddannelsen kan være din vej til en videregående uddannelse, eller på sigt – en kandidatuddannelse på universitetet.

Troels Grundforløbselev

Skole og praktikpladsPå social- og sundhedsuddannelsen sidder du ikke på skolebænken hver dag. Undervisningsforløbet er en kombination af teori og praktik. Det betyder, at du hurtigt kan afprøve din teoretiske viden i praktikken og omvendt.

Du kan begynde med et grundforløb, hvori der også indgår en uge i praktik.

Efter grundforløbet kan du søge videre på uddannelsens hovedforløb, først på social- og sundhedshjælperuddannelsen og derefter på social- og sundhedsassistent uddannelsen.

På begge uddannelser indgår du uddannelses aftale med kommune eller med region, som vil være din arbejdsgiver i hele forløbet. Aftalen sikrer dig også, at du har praktikplads under uddannelsen.

På social- og sundhedshjælperuddannelsen er der skiftevis skole- og praktikperioder. Praktiksteder vil være hjemmeplejen og plejecentre.

På social- og sundhedsassistentuddannelsen er der fire skoleperioder og tre praktikperioder. Her kommer du i praktik i hjemmeplejen/plejecenter, sygehus og i psykiatrien.

På social- og sundhedsuddannelsen har du mulig-hed for at tage en del af din praktik ved et praktik-sted i udlandet.

Løn under uddannelsenDu får elevløn under hele social- og sundhedsud-dannelsen. Lønnen er ca. 10.000 kr. om måneden, men er du under 18 år, er den lidt lavere. På grund-forløbet kan du søge om SU (Statens Uddannelses-støtte).


Josefine Social- og sundheds-hjælperelev

Jeg vil gerne være diætist, det giver mig mulighed for at bruge viden og erfaringer til at hjælpe andre.

Jeg vil hele vejen gennem social- og sundheds-uddannelsen.

På skolen laver vi gruppearbejde og løser opgaverne sammen.

Dit første skridt på vej til en mellemlang videregående uddannelse!

På grundforløbet fandt jeg ud af, hvilken vej jeg vil gå.

Gjesinglund Allé 8, 6715 Esbjerg NTel. 76 10 60 10, [email protected]

Her finder du os:

Odense: Athenevænget 4, 5250 OdenseTel. 63 10 27 00, [email protected]

Svendborg: Hulgade 9, 5700 SvendborgTel. 63 10 27 00, [email protected]

Middelfart: Teglgårdsparken 104, 5500 MiddelfartTel. 63 10 27 00, [email protected]

[email protected], www.sosufyn.dk

Bjerggade 4M, 6200 AabenraaTel. 73 33 43 00, [email protected]

Fredericia: 6. Julivej 67, 7000 Fredericia Vejle: Staldgaardsgade 13, 7100 VejleHorsens: Ane Staunings Vej 21, 8700 Horsens

Tel. 79 21 12 00, [email protected]

AdgangskravGrundforløbet er for dig, der kommer direkte fra 9. klasse, eller dig, der har brug for at forberede dig fagligt, inden du søger videre.

AdgangskravGrundforløbsbevis fra “sundhed, omsorg og pædagogik”, et års anden uddannelse eller et års erhvervserfaring.

AdgangskravGennemført social- og sundhedshjælperuddannelse. Eller tilsvarende kvalifikationer fra uddannelse eller erhvervs-erfaring af mindst 1 år og 2 måneders varighed.

AdgangskravMed en social- og sundheds -assistent uddannelse har du mulighed for at søge ind på følgende mellemlange videregående uddannelser. >>

Mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark

• Sygeplejerske• Pædagog• Socialrådgiver• Fysioterapeut• Ergoterapeut

• Bioanalytiker• Jordemoder• Ernæring og

sundhed• Radiograf

Grundforløb10-60 uger

Grundforløbet giver dig teoretisk viden om sundhed, omsorg og pædagogik. Efter grundfor-løbet kan du søge videre på hovedforløbet.

Social- og sundhedshjælper1 år og 2 måneder

Forløbet veksler mellem skole og praktik. Du kommer til at arbejde teoretisk og praktisk med sundhedsfremme, rehabilitering, pleje og omsorg.

Social- og sundhedsassistent1 år og 8 måneder

Du arbejder teoretisk og praktisk med opgaver inden for sundheds fremme, sygdom, sygepleje, rehabilitering og omsorg i relation til både hjemmepleje/plejecentre, sygehus og psykiatri.

Mellemlang videregåendeuddannelseCa. 3 ½ år

LØNSU LØN LØN LØN SU SU


Gitte Social- og sundheds-assistentelev

Her kan jeg gå den lige vej til den videregående uddannelse, som jeg ønsker.

En teoretisk og praktisk uddannelse – også for dig, der

vil læse videre

Social- og sundheds-uddannelsen

Denne folder er produceret m

ed midler fra

Syddansk Uddannelsesaftale, Region Syddanm

ark

Documents

Evalueringsrapport projekt syddanske talenter endelig version