Blindfødte børns hjerner ser gennem fingrene

En neuropsykologisk vinkel på blinde børn og punktlæsning

Disposition

UdgangspunktFunktioner, der er involverede i

punktlæsningDen taktile hjerneNeuroplasticitetForskning i punktlæsningUndervisningstips

Udgangspunkt

Når blinde børn har svært ved at lære at læse, bliver det ofte forklaret på baggrund af taktile vanskeligheder

Fordi børn har en god taktilsans, bliver de ikke nødvendigvis gode læsere

Funktioner i punktlæsning

Sansemotoriske funktioner

Neurologiske funktioner

Kognitive funktioner

Sansemotoriske funktioner

Balance og ligevægtGrov- og finmotorikTaktil perception, det vil sige:

Kutan perceptionHaptisk perception

Kutan perception

Information fra de receptorer, der er placeret i de forskellige hudlag kodes i hjernen

Foregår automatisk (vi kan ikke slukke for den kutane perception)

PASSIV form for taktil perception

Haptisk perception

Analyse: sansesystemet bryder den indkommende information ned til mindre komponenter

Syntese: højere kognitive systemer samler komponenterne i integrerede enheder

AKTIV form for taktil perception

Genstandsgenkendelse

Bygger ikke kun på at uddrage information fra en stimulus, men også på at kombinere denne information med forventninger på baggrund af konteksten

Der er altså tale om både bottom up og top down perception

To separate dimensioner

Manuel præference: den hånd, der er dominant, når man udfører simple og gentagne opgaver

Manuel performance: den hånd, der er dominant, når man udfører komplekse og usædvanlige opgaver

Hånddominans og læsning

Begynderlæsere læser ofte primært med venstre hånd – den spatiale information kodes i højre hjernehalvdel

Rutinerede læsere læser ofte primært med højre hånd – der er etableret kredsløb, der sender den spatiale information direkte til afkodning i den sproglige, venstre hjernehalvdel

Neurologiske funktioner

Information fra fingrespidserne til hjernenInformation til højre hjernehalvdel for

afkodning af spatial informationSpatial information til venstre

temporallap, hvor den kombineres med sproglig information

Informationerne behandles i frontallapperne

Kognitive funktioner

OpmærksomhedsstyringArbejdshukommelseForståelse af det fonematiske princip,

ortografiske konventioner og det morfematiske princip

Sprogforståelse og omverdenskendskab

Årsager til læsevanskeligheder

Læsevanskeligheder kan skyldes dysfunktionerne på et eller flere af de nævnte områder

Der er ofte tale om en kombination af vanskeligheder

Hjernens overflade

Parietallappen

Occipitallappen

Temporallappen

Frontallappen

Det somatiske nervesystem

Forskelligt fra andre sansesystemer:

Receptorerne er fordelt over hele kroppen

Responderer på forskellige stimuliKontrollerer hud, lemmer, muskler og

sansemotoriske funktioner

De motoriske og præmotoriske områder

Er organiseret i undergrupper, der processerer bestemte typer information

Undergrupperne bearbejder indtryk fra syns- og taktilsansen, responderer på spatial lokalisation og på sansemotoriske eller motoriske informationer

De sensoriske områder har gensidige forbindelser med:

Amygdala – hjernestruktur, der er involveret i emotioner

Hippocampus – hjernestruktur, der er aktiv i forbindelse med hukommelse

Amygdala/hipocampus-komplekset

Neuroplasticitet

Hjernens evne til at modificere sin struktur og funktion

Hos børn, der ikke ser:

Kan de områder, der perciperer føle- og høreindtryk udvides, fordi den visuelle del af hjernen ikke stimuleres

Den visuelle del af hjernebarken kan derved bruges til at bearbejde føle- eller høreindtryk

Modifikation kan ske som følge af:

Normal udvikling

Tilegnelse af nye færdigheder

Skader i hjernen og nervesystemet

Manglende sanseindtryk

Når blindfødte børn læser

Er der aktivitet i store dele af hjernens motoriske og visuelle områder

Der er aktivitet i de motoriske associationsområder, de overordnede visuelle associationsområder og lillehjernen

Når blindfødte børn læser

Er der aktivitet i de primære sansemotoriske områder og den auditive og visuelle forbindelse i venstre hjernehalvdel

Når seende børn læser

Er der aktivitet i de samme hjerneområder, med undtagelse af de motoriske

Det kan være forklaringen på at begynderlæsere ikke kan indlære både punkt og sort – der bliver overload på harddisken

Forskningsresultater

I kontinuerlig, flydende læsning, læser de to hænder forskellige dele af teksten simultant og denne form for parallel processering er den væsentligste forskel mellem hurtige og langsomme læsere

Forskningsresultater

Taktile træk ved punktskrift kodes i korttidshukommelsen, men der kan kun opbevares to eller tre elementer ad gangen

Flere træk kan opbevares, hvis de samtidig kodes fonologisk

Forskningsresultater

Langsomme læsere koder ved hjælp af antal punkter i cellen

Middel-læsere anvender fonologisk kodning

Hurtige læsere koder både på baggrund af betydning og lyd

Forskningsresultater

Betydningen af ord og dermed semantisk kompetence er integrerede dele af læsningen fra begyndelsen, mens den leksikale kodning får stadig større betydning efterhånden som læsekompetencen bliver større

Forskningsresultater

Årsagen til læsevanskeligheder hos punktlæsere skal findes i en kombination af faktorer, herunder især forbindelsen mellem fonologiske og haptisk/spatiale vanskeligheder

Færdigheder, der skal mestres for at læse punkt

At opdele kendte, hørte og talte ord i alfabetisk definerede fonetiske lyde og forbinde disse med punkttæthed i nye mønstre

Forbinde den følte karakter med lyden og betydningen af kendte hele ord, hvis mønstret er omgivet af tom plads, der indikerer enkeltordsforkortelser

Færdigheder, der skal mestres for at lære punkt

Dekode regelmæssige ord sekventielt og blande fonetiske lyde til ordlyde, der er associeret med kendte talemåder og betydning

Udvikle systematiske linjebevægelser ved at anvende cues fra led/muskel sansen og fra de taktile input fra scanning af punkt og forbinde disse for at konstruere ords betydning

Færdigheder, der skal mestres for at lære punkt

Udvikle systematisk forankrede bevægelser til at holde en plads på linjen

Forbindelser mellem lyd, mening, ortografisk kendskab, tematisk kendskab og metoder til at konstruere helhed og differentiere de to hænders bevægelser

Færdigheder, der skal mestres for at læse punkt

Udsættelse for ortografiske regler og forkortelsesregler gennem skrivning og i læsning

At forbinde sprogsystemer i prosalæsning og producere mønsteraktiveringer på fingerspidserne for hyppigt scannede ord

Færdigheder, der skal mestres for at lære punkt

At differentiere mellem hænderne, så den ene kan udføre verbale funktioner, mens den anden er beskæftiget med spatiale funktioner

Færdigheder, der skal mestres for at læse punkt

Integrere ords betydning i tidligere sammenhænge og anvende fonologisk, ortografisk og kontekstuelt kendskab, som basis for forudsigelse

Organisere scanningbevægelser, som svar på de krav, forskellige opgaver stiller til læsning

Opsummering

For at være en god punktlæser skal man være i besiddelse af højere kognitive funktioner, der etablerer forbindelser mellem informationer fra de forskellige kanaler

For at dette kan fungere optimalt må de kognitive kernefunktioner være velfungerende

Undervisningstips

Blinde børn har brug for at lære tegnenes form og forbinde disse med bogstavlyde

Begynderlæsning bør både indeholde indlæring af bogstavlyde, stavelser, hele ord og relevante forkortelser

Undervisningstips

Nummeringsmetoden fungerer godt for de fleste begynderlæsere

Der bør både arbejdes med bogstavbenævnelse og metoder, hvor man at opbygge og dekode regulære ord i deres bestanddele

Undervisningstips

Det kan være hensigtsmæssigt at opdele de opgaver, der kræver genkendelse af enkelte lyde fra opgaver der kræver lateral scanning af ord

Der bør både arbejdes med enkeltbogstaver og enkeltordsforkortelser fra begyndelsen

Undervisningstips

Det er mest hensigtsmæssigt at indlære scanning og håndbevægelser i meningsfulde sammenhænge

Det kan være nødvendigt med instruktion i brug af referencecues i relation til at holde sig på linjen og bevæge sig til næste linje

Undervisningstips

Læsehastighed skal ikke overvurderes, idet kendskab til ord og fortrolighed med emnet er ligeså vigtigt når man læser med henblik på forståelse

Det er OK at gætte et ord på baggrund af de første bogstaver, men man skal sikre at barnet også er opmærksom på den taktile information

Undervisningstips

Varsling i forbindelse med bogstaver eller ord barnet finder vanskelige kan med fordel anvendes

Feed-back fra en voksen er altid vigtig i forbindelse med punktindlæring

Punktlæsning er:

HukommelseOpmærksomhedSansemotorikOmverdensforståelseTaktil perceptionSprog

Tak for i dag!