Private veje - forandring

Private veje- forandring

• dispositioner er grundlæggende et privatretligt anliggende

• kommunen overvåger og løser konflikter

Livslang uddannelse 2003

Forandringer vedr. private veje

Hvis kommunen involveres eller selv tager affære, er der to regelsystemer til rådighed:

• Planloven (udlæg og virkeliggørelse)

• Privatvejsloven (udlæg, virkeliggørelse, istandsættelse m.m.)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj


• nedlægning og omlægning

• ikke forandringer vedrørende vejprofilet eller vejens udform-ning


Forandring vedr. private veje

Focus i det følgende er

det følgende angår alene

• indholdet af det relevante retsgrundlag i disse love og

• samspillet mellem disse love



• ej handlepligt• privat initiativ• ekspropriation - hvis væsentlig betydning for lokalplanens virkeliggørelse (primært: nødvendig, aktuel)• også selv om den kun er til fordel for private


Forandring på grundlag af PL

Virkeliggørelse forudsætter lokalplan




PVL § 64, stk. 1. Udgif-ten til erstatning i de i §§ 26, 37, 40, 48, stk. 3, og 53, stk. 3, nævnte tilfælde afholdes af ved-kommende kommune.


Hvis ekspropriation, skal tab erstattes• udredes af kommunen, men • ekspropriation kan gøres betinget af, at den til

hvis fordel, der eksproprie-res, dækker kommunens udgift (PL indeholder ikke en bestemmelse svarende til PVL § 64)


• selve arealafståelsen

• følgeudgifter– ulemper og gener (støj, lugt, lys)– akavede tilkørselsforhold– afledte (udgifter til interne forandringer på ejendommen, f.eks. nye tilkørsler, ramper eller ombygninger)

• sml.: KFE 1997.137 (der gav erstatning for ”udgifter til in-terne omlægninger af færdselsarealer”)

• arealerstatning opgøres netto (dog ikke neg.!)


Alle de tab, der kan henføres til forandringen, erstattes




Erstatter PL nedlæggelse efter PVL § 43 ?

PVLcirk: ja (pkt. 43)


Stk. 1. Reglerne i §§ 23-29, jf. §§ 31-34, *) finder ikke anvendelse, når private fællesveje

1) fastlægges endeligt ved lokalplan eller

2) fastlægges ved beslutning af en ekspropriationskommission efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Reglerne finder også anvendelse ved vejnedlæggelser, der er forudsat i en lokalplan. I sådanne tilfælde kan nedlæggelsen dog også gennemføres ved ekspropriation i medfør af kommuneplanlovens bestemmelser.

*) om vejudlæg og vejprojekt




men:• i lokalplanen tages der ikke nødvendigvis stilling til

vejens stand eller dens etablering, ligesom• der tilbagestår en afklaring af de praktiske og økonomiske

forhold, vejnedlæggelsen kan give anledning til

PVL-proceduren må derfor anvendes supplerende, hvis der er behov for at få afklaret disse forhold (bemærk hertil, at substitueringsbestemmelsen i PVL§ 43 kun omfatter vejud-læg - ikke nedlæggelse)

Er ekspropriation ikke mulig, kan nedlæggelse ske efter kap. 9


• typisk vejejer: vejen ”ligger i vejen” (KFE 1990.78 - råstof-udnyttelse)• også en vejberettiget (f.eks. bedre tilkørselsforhold)


Forandring på grundlag af PVL

Kommunen kommer ind hvis

Forandring er som udgangspunkt et privatretligt anliggende

• aftale ikke er mulig

• kommunen selv ønsker det


Anmodning forudsætter, at den pågældende er grundejer, der har den fornødne retlige interesse


• som skal anvendes i byer m.m. (brev af 4. feb. 1993)• også anvendelig på udlagte (men ikke anlagte veje) (skr. af 8. jan. 1986)• men er ikke obligatorisk på landet (bl.a. brev af 8. nov. 1993)• det gælder også veje, hvis udlæg forudsætter godkendelse• kommunen kan derfor heller ikke kræve en nedlagt vej reta-bleret (saml. NBL § 26 - færdsel på veje i d.å.l.)


Kræver nedlæggelse godkendelse?

Ingen regler i PVL om nedlæggelse (ud over kap. 9)

Udlæg gør (bortset fra L,F,S veje på landet)



• at der varetages færdsels-mæssige hensyn, eller• forfølges mere brede kom-munale formål, f.eks.

plan-lægningsmæssige eller miljømæssige (fredeliggøre et naturområde)


Forandring på kommunens foranledning (PVL § 55, stk. 1)

forudsætter


Stk. 1. Hvis vejmyndigheden ikke selv har rejst spørgsmål om vejens nedlæggelse eller omlægning, kan vejmyndigheden fordele udgifterne ved sagens behandling, herunder udgifterne til notering i matriklen og berigtigelse af tingbogen, jf. § 56, stk. 2, mellem de grundejere, der er interesseret i nedlæggelsen eller omlægningen. I omkostnin-gerne fradrages beløb, der måtte fremkomme ved afhændelse af arealer i henhold til § 56, stk. 1.



Hvis anmodning

- før beslutning, skal nedlæggelsesproceduren gennemføres

- har kommunen pligt til at tage stilling (men skal ikke nødven- digvis beslutte)

• offentliggørelse• indkaldelse• indsigelse• evt. åstedsmøde (kan ikke kræves, jf. skr. af 12. marts 1997)




Beslutning om forandring

Kommunen skal bedømme


• forudsætter, at vejen ikke tjener som adgangsvej for en ejendom eller en lod

• de konkrete og individuelle interesser, der knytter sig til vejens bevarelse eller nedlæggelse, men• kan ikke modsætte sig nedlæggelse af veje, der ikke tjener som adgangsvej for nogen ejendom• hvis en sådan vej ønskes opretholdt, må den overtages som offentlig


1) ikke eneste adgangsvej iflg. matrikelkortet

2) ikke af vigtighed


Hvilke hensyn er legitime?

Ad. 1 - matrikelkortet• kortets udvisende irrelevant

• cirk.: ikke hvis fornøden


PVL § 53:

Stk. 2. Vejen skal helt eller delvis opretholdes som privat fællesvej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen.

… vejen skal opretholdes, hvis den er en forudsætning for, at der er fornøden adgang til ejendommen eller af betydning for forbindelsen mellem flere lodder af samme ejen-dom.

• hvilket formentlig ikke rum-mer andet end, at ejendomme ikke må gøres vejløse

• gælder ikke, hvis erstatnings-vej etableres



Ad. 2 - vigtighedskravet

hvorfor kravet formentlig betyder, at nedlæggelse forudsætter

Alle veje har rimeligvis på et tidspunkt har været af vigtighed (hvorfor ellers etablere dem)?

• at vejen har mistet sin (eller kun har underordnet) betyd-ning (er sekundær)• men tillader, at der tages hensyn til vejens betydning i øv-rigt for ejendommens udnyttelse og anvendelse (jf.

ØLD 6. afd. 417/1990 utrykt: ”ikke grundlag for at antage, at der ved vurderingen af fællesvejens vigtighed .. .. alene skal tages hensyn til dens funktion som adgangsvej”)

• tillader næppe hensyntagen til æstetiske/historiske forhold




Ad. 2 - vigtighedskravet (fortsat)

Hvis vejen ikke findes i marken• skal nedlægningsproceduren ikke anvendes

• har forholdene eksisteret i hævdstid

• kan vejen (typisk i forbindelse med en matrikulær sag) ned-lægges alene på grundlag af lsp. erkl. (jf. BMA § 7, stk. 2)



• ingen ejendom må gøres vejløs

• fyldestgørende erstatningsvej

• kan vejudlægget i øvrigt godkendes efter PVL

• er kommunen forpligtet til at godkende forandringen


Vigtighedskravet

Det centrale er derfor, om erstatningsvejen er fyldestgørende

Gælder også omlægning, men er her vanskelige at definere




Omlægning

Ingen vejadgang må forringes (væsentligt)• udgangspunktet er de eksisterende forhold (som formodent-lig afspejler ejendommens behov)

• kan godt forringes (noget) (i KFE 2002.258 blev nedlæg-ning afvist af hensyn til de færdselsmæssige ulemper), men

• skal min. være fyldestgørende (KFE 1990.78)



• formentlig en forudsætning, at fordelene overstiger ulemper-ne, vurderet samlet• ikke kun færdselsmæssige (vejens længde og beskaffenhed, f.eks. mere kroget, smallere eller mere stejl)• også ulemper og gener (for driften, støj, støv og indblik)• og konsekvenserne for ejendommenes udnyttelse og anven-delse (anlæg, ombygning, akavet tilkørsel)


Afvejning af hensyn ved omlægning

Vejeren vers. vejberettigede - fordele og ulemper


Dertil kræves nok også, at fordelene for de(n) vejberettigede er større end ulemperne for den, der skal tåle vejbyrden.


• skal godkendes af kommunen (bortset fra L,S,F veje på lan-det)

• og kan naturligvis nægtes, hvis færdselshensyn tilsiger det (f.eks. dårlige oversigtsforhold ved vejtilslutninger)

• men beslutning forudsætter i øvrigt ikke offentligretlig inter-esse


Omlægning



• PL: kompenseres økonomisk• PVL: indgår i vurderingen


Forskel mellem PVL og PL

Eksempel: KFE 2000.261 (Neptunvænget i Nyborg)

Ulemper og gener m.v.

• vej omlagt i lokalplan• til fordel for 3 ejendomme, til ulempe for én• håndteret efter PVL• taksationskommissionen: de udgifter og ulemper en ny ind-kørsel ville afstedkomme gik ikke ud

over, hvad ejeren måtte affinde sig med (ingen økonomisk kompensation)• hvis ekspropriation efter PL, skulle der gives erstatning




Neptunvænget- før omlægning




Neptunvænget- efter omlægning


Denne ejendoms fordel er begrænset


• også selv om omlægningen er til for-del for én/privat ejendom• men de alm. ekspropriationsbetin-gelser skal være opfyldt (U 1981.375 ØLD:

Vejudlæg efter PVL § 23 underkendt fordi udlægget alene eller i det allervæsentligste blev anset for at tilgodese ejerens ønske om at få en yderligere vejadgang)

• erstatning afholdes af kommunen


Ekspropriation efter PVL

Stk. 3. Beslutning om om-lægning af en privat fæl-lesvej eller fremskaffelse af anden vejadgang i for-bindelse med nedlæggelse af privat fællesvej kan gennemføres ved ekspro-priation efter reglerne i lov om offentlige veje, kapitel 5, i områder omfattet af reglerne i afsnit III tillige ved vejudlæg.

Areal”afståelse” til vej kan gennemtvin-ges efter § 53, stk. 3



• skal formentlig være væsentlige• vil kunne berettige erstatning, hvis der eksproprieres efter PL (også selv om ejendommen ikke berøres)• men indgår i den samlede vurdering hvis grundlaget er PVL• her ud over kan gener og ulemper give anledning til erstat-ning på et naboretligt grundlag (KFE 1989.149 vedr. ind-blik, samt KFE

1983.129 ulemper som følge af anlæg af off. sti på naboejendommen)


Gener og ulemper på anden ejendom



• vedr. eksprop. kan på-klages til Naturklage-nævnet (PL § 58)


Prøvelse af kommunens beslutning

Stk. 1. Afgørelser, som kan påklages til an-den forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vej-ledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmå-den ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Adressaten skal have klage-vejledning (FL § 25, stk.1)


Stk. 1. Til Naturklagenævnet, .. .. kan på-klages:1) …. 2) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 47, stk. 1.

Afgørelser efter PL:

• både skønnet (f.eks. ønskelig eller hensigts-mæssig) og lovlighe-den (f.eks. nødvendig)

• herefter til domstolene


• afgørelse skal offentliggøres

• kan af en vejberettiget indbringes for taksationskommissionen (PVL 54, stk. 3)


Prøvelse af kommunens beslutning

Stk. 3 Såfremt vejmyndig-heden afviser en indsigelse efter stk. 2 om, at vejen skal opretholdes i medfør af § 53, stk. 2, kan afgørel-sen kræves indbragt for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om of-fentlige veje, §§ 57-58, in-den 8 uger efter at afgørel-sen er meddelt de pågæl-dende.


Afgørelser efter PVL:

• som alene skal vurdere forandrin-gens færdselsmæssige konsekven-ser

• ikke baggrunden for

• eller hensigtsmæssigheden af

• eller økonomiske forhold


• alene skal tage stilling til, om en vej skal ned-lægges eller opretholdes

• altså vurdere vejens be-tydning som adgangsvej og dens vigtighed

• ved omlægning: er er-statningsvejen et fyl-destgørende alternativ?


Taksationskommissionen

Prøvelsen er snæver (jf. PVLcirk. pkt. 43), idet den


Taksationskommissionen skal ved sin be-handling af sagen alene tage stilling til, om den pågældende vej skal nedlægges, eller om vejen skal opretholdes i medfør af § 53, stk. 2. Der kan således ikke tilkendes nogen er-statning som følge af nedlæggelsen eller om-lægningen. Er der tale om en vejomlægning, kan taksationskommissionen kun tage stil-ling til, om den nye vej ved sin beliggenhed m.v. kan antages at være et fornødent alter-nativ til den nedlagte strækning. Hvis dette ikke er tilfældet, må kommissionen bestem-me, at den hidtidige vej skal opretholdes. Taksationskommissionen kan således ikke tage stilling til den nye vejs beliggenhed eller udlæggets udformning, hvis dette er uden betydning for vurderingen af, om der er skabt fornøden adgang til de ejendomme, hvis hidtidige vejadgang nedlægges.

JA eller NEJ ?


• men omfatter kun retlige spm. (lovligheden)• ikke skønnet (hensigtsmæssigheden)• derfor nok sjældne


Administrativ klage

kun mulig f.s.v.a. forhold, taksationsmyndighederne ikke kan prøve



• ejendomsretten tilkommer iflg. PVL § 56, stk. 1 den, der kan godtgøre ejendomsretten


Aflagte vejarealer

Nedlæggelse ændrer ikke adkomst alene forpligtelsen


Stk. 1. Såfremt vejen besluttes ned-lagt, og ingen kan godtgøre sin ret til vejarealet, skal dette, delt efter vejens midtlinie, tilbydes ejerne af de til vejen grænsende ejendomme mod betaling af de med arealets frigørelse forbundne omkostnin-ger. Hvis en grundejer ikke mod-tager et sådant tilbud, kan vejmyn-digheden frit råde over det areal, der er tilbudt den pågældende. Vejmyndigheden kan i særlige til-fælde tilpligte ejeren af en tilgræn-sende ejendom at overtage et aflagt vejareal.

• en henvisning til de matrikulæ-re forhold bør være nok

• problemer hvis hævd?

• delingsreglen nok kun aktuel, hvis vejen udgør en selvstæn-dig, herreløs ejendom


• er det ekspropriantens opgave at foranledige ændringerne registret matrikulær og i tingbogen (dok. beslutningen)


Registrering af forandringerne

Hvis afgørelse efter PVL

Hvis ekspropriation

• har kommunen iflg. § 56, stk.2 pligt til at foranledige registrering

• dokumenter (af)lyses/påtegnes i privatrettens former



• hvis kommunen er initiativta-ger, skal den betale alle omkost-ninger

• hvis privat initiativ, kan (ikke skal) taksationskomissionen fordele omkostningerne


Omkostninger

Fordelingen afhænger af bag-grunden (PVL § 55, stk. 2)


Stk. 2. Hvis vejmyndigheden ikke selv har rejst spørgsmålet om vejens ned-læggelse, skal taksationsmyndighe-derne træffe beslutning om fordeling af de udgifter ved taksationsforret-ningerne, som det i medfør af § 59, stk. 1, og § 62, stk. 2, i lov om offent-lige veje påhviler vejbestyrelsen at udrede. Udgifterne kan pålægges så-vel de grundejere, der har interesse i sagen, som vejmyndigheden. Taksationsmyndigheden skal herved særlig lægge vægt på, om det har været rimeligt at kræve sagen fore-lagt for taksationsmyndighederne.

?

Ekspropriation efter PL

• kommunen, der dog kan gøre ekspr. betinget af kompensation


• taksationsomkostninger (bortset fra vederlag til fm.)

• udgifter til kommunens sagsbehandling

• registrerings og noteringsudgifter

• lsp. honorar

• erstatningsudgifter (for vejretten) må afholdes af kommunen (jf. § 64,stk. 1)


Hvilke omkostninger kan fordeles?


Stk. 1. Udgiften til er-statning i de i §§ 26, 37, 40, 48, stk. 3, og 53, stk. 3, nævnte tilfælde af-holdes af vedkommen-de kommune.

• kravet om fornøden vejadgang er bag-grunden for, at der ikke i øvrigt kan gives erstatning

Documents

Private veje - forandring