ZCD Anatomi og Fysiologi

Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab

Lektion 1 – Indtroduktion til anatomi, fysiologi

1.0. Introduktion til sundhedsvidenskab

1.1. Hvad er anatomi ?

Anatomi er læren om kroppens forskellige strukturer og deres fysiske sammenhæng. Faget har udviklet sig meget igennem historien, og det der begyndte som en mistænkelig beskæftigelse hvor lig blev gravet op midt om natten, er nu en veludviklet og vigtig del af sundhedsvidenskaben. Anatomi er et meget bredt fag med mange forskellige aspekter og i dag anvendes faget dagligt ved f.eks. kliniske undersøgelser, indenfor kirurgi, samt som et redskab i forståelsen af kroppens aktiviteter i sund tilstand såvel som ved sygdomme. De forskellige aspekter af anatomi underopdeler faget i særlige specialstudier:

1.1.2 Overfladeanatomi

Overfladeanatomi er studiet af kroppens form (morfologi) og hvordan kroppens overfladekarakteristikker relaterer til dens indre strukturer; muskler, knogler og organer m.m.

1.1.2. Systemisk anatomi

Systemisk anatomi er studiet af samarbejdende strukturer der udgør et funktionelt system; f.eks. kredsløbssystemet – der overordnet består af hjertet, vener, kapillærer og arterier. Af andre systemer er der tale om bl.a. nervesystemet, hormonsystemet, kredsløbssystemet, luftvejene, fordøjelsessystemet, urinvejene, forplantningssystemet, bevægeapparatet og lymfesystemet. Disse systemer danner ofte rammen om præsentation af fagene anatomi og fysiologi i undervisningen.

1.1.3. Regionæranatomi

Regionæranatomi er studiet af områdeopdelt anatomi, hvor placering af de forskellige kropsstrukturer forstås i forhold til de andre lokale omkringliggende strukturer. Studiet kaldes også topografisk anatomi.

1.1.4 Makroskopisk (eller ’grov’) anatomi

Makroskopisk anatomi beskriver de anatomiske aspekter af kroppens strukturer der kan betragtes med det blotte øje uden anvendelse af et mikroskop.

1.1.5. Histologi

Histologi studiet omfatter de anatomiske aspekter af kroppens strukturer der kan betragtes ved anvendelse af et mikroskop, f.eks. kropsvævsopbygning.

1.1.6. Cytologi

Cytologi er studiet af cellernes strukturer hvor der anvendes meget kraftige mikroskoper til at udforske cellernes opbygning og undersøge de meget små strukturer (organeller) inde i cellerne.

1.1.7. Patologisk anatomi

Patologisk anatomi er studiet af strukturelle forandringer i kroppens organer og væv relateret til sygdomme. Faget er meget specialiseret og anvendes bl.a. i retsmedicin.

Ovenstående opdeling afspejler hvordan kroppen kan betragtes som bestående af forskellige niveauer af strukturelle organiseringer fra makro- til mikroskopisk. Det mindste forståelsesniveau er kemi, hvor atomer samles og opbygger alle de stoffer (molekyler) som er nødvendige for livet. Dette kemiske niveau består af de strukturelle stoffer, som indgår i cellernes opbygning, såvel som de funktionelle stoffer, f.eks. ilt, sukkerstoffer og fedtstoffer m.m., som har stor betydning for de vigtige livsprocesser. Det kemiske niveau betragtes via kemiske analyser og ved anvendelse af meget kraftig elektron mikroskoper, der kan vise nogle af de store molekyler der findes i kroppen.

Det næste niveau er celleniveauet. Cellen er den grundlæggende strukturelle enhed i kroppen og en voksen krop består af ca. 50 billioner celler (50.000.000.000.000). Alle disse celler har udviklet sig fra en enkel fertiliseret ægcelle som igennem en meget kompliceret udviklingsproces har dannet alle kroppens celler. Hos individet findes der mange forskellige typer af celler med specialiserede funktioner: muskelceller, hudceller, leverceller og knogleceller m.fl. Cellernes struktur og de forskellige kemiske stoffer som cellerne består af og indeholder, afspejler deres særlig funktion og aktivitet.

Cellerne er organiseret i væv der ofte består af en samling af celler sammen med ekstracellulært (udenfor cellen) materiale som danner en strukturel matrix der holder cellerne samlede. Vævets funktion og egenskaber udgøres af de typer af celler vævet indeholder samt vævets og de ekstracellulær materiales struktur. F.eks. muskelvæv består hovedsagelig af mange specialiserede celler (muskelceller), der har evnen til at kontraherer sig og en ekstracellulær matrix som er meget fleksibel og elastisk.

Et organ består af en eller flere forskellige slags væv, som udfører en særlig funktion. Organet består ofte af specialiseret væv, som hedder parenchyma, Dette er organets hovedvæv og reflekterer organets funktion. Udover dette findes der andre sekundære vævstyper i organet, som støtter hovedvævet, de kaldes stroma, der består af bl.a. blodkar, nerver og bindevæv. F.eks. hjertet består af særlige hjertemuskelceller som udgår organets parenchyma væv. Men, bindevæv i hjertet sørger for at holde muskelcellerne sammen. For at hjertets muskelceller kan fungerer kraves der også blodkar og nerver. Disse sekundære væv udgør hjertets stroma væv.

På det næste niveau er organer og anatomiske strukturer organiseret i organ systemer. Dette niveau svar til det aspekt af anatomi som er præsenteret ovenfor som systemisk anatomi. Med at fortsætte med hjertet som eksempel, er hjertet en del af kredsløbssyetemet, som også består af de forskellige typer blodkar (arteria, arterioler, kapilllær, venoler og vener).

Det sidste niveau indenfor anatomi studiet er organismen, som i menneskeanatomi er selvfølgelig mennesket. Men, udtrykket organisme beskriver et selvstændig levende system og da der faktisk findes levende systemer, eller organismer der består af en enkelt celle (f.eks. bakterier) er de også per definition organismer. Det der er karakteristisk for en organisme er at den er i stand til at reagerer mod stimulus, viser vækst, er i stand til at formere sig og kan opretholde dens egne homøostase (ligevægt/balance) i forhold til overlevelse.

1.2. Hvad er fysiologi ?

Ordet fysiologi stammer fra to græsk ord; φύσις (physis), som betyder natur, og λογία (logia), som betyder viden om eller studiet. Faget er læren om de mekanismer der danner grundlaget for livet - fra det molekylære niveau til interaktion af organ systemer og organismens aktivitet. Nøgleordet for fysiologi er funktion, hvor anatomiens nøgleord er struktur. Fysiologien tag ofte udgangspunkt i organsystemernes funktion og derfra beskriver aktiviteterne i de forskellige organer, væv og celler der indgår i organsystemet.

Selv om anatomi og fysiologi er to forskellige fag bliver de integreret i forståelsen af hvordan kroppen fungerer som en helhed, da struktur har sit udgangspunkt i funktion. F.eks. hjertets form er perfekt tilpassede til dens funktion som pumpe, der skal sørg for at alle kroppens organer er forsynet med blod.

I anatomi og fysiologi undervisning tages der udgangspunkt i organsystemerne, hvor funktion relateres til struktur i beskrivelsen af organsystemernes arbejder.

1.3. Fagsprog

Når et nyt fag skal studeres er der ofte et nyt fagsprog der skal læres. Anatomi og fysiologi er ingen undtagelser. Fagene ofte betragtes af mange der ikke har beskæftiget sig mad faget før som værende utilgængelig, fordi der anvendes lægesprog. Men, de faglige udtryk forbundet med anatomi og fysiologi er ofte meget sigende og indeholder ofte en forklaring skjult bag nogle få latin eller græsk betegnelse. F.eks. de fleste mennesker kender ordet bronkitis og ved at det beskriver en luftvejssygdom. Udtrykket bronkitis er et typisk lægeudtryk bestående af to sammensæt ord. Ordet bronki betyder de forgrenede luftrør og endelsen itis betyder inflammation, eller betændelse på dansk. Der er mange lægesprog diagnoser der ender på itis og de alle sammen beskriver en inflammationstilstand i et organ eller væv; f.eks.:

Kolitis – tyktarmsbetændelse (kolon = tyktarm)

Hepatitis – leverbetændelse (hepar = lever)

Cystitis – blærebetændelse (cysti = relateret til blæren)

Meningitis – hjernehindebetændelse (meniges = hjernehinder)

Artritis – gigt (articuli = relateret til led)

Otitis media – mellemørebetændelse (oto relaterer til øret, media betyder midt eller mellem)

Pharyngitis – halsbetændelse (pharynx = hals)

Kropsdelene beskrives også med anvendelse af særlige fagudtryk.

Corpus – legemet

Caput – hoved

Facies – ansigt

Nucha - nakke

Collum – Hals

Axilla – armhule

Brachium – overarm

Cubitum - albue

Antebrachium - underarm

Manus - hånd

Thorax - brystekasse

Mamma – bryst (mammae i flertal)

Abdomen – maven

Pelvis - bækken

Clunes - balder

Genitalia - kønsorganer

Femur – lår (femiora i flertal)

Genu – knæ

Popliateal – relateret til knæhasen

Crus – underben

Pes (eller pedis) – fod (pedes i flertal)

Under studiet kan det anbefales at slå nye medicinsk ord op i en medicinsk ordbog eller på internettet og læse om ordets oprindelse og betydning. Skriv evt. en list over de nye ord og læse listen igennem regelmæssig som en selv-test.

I den følgende kurset anvendes både dansk- og fagudtryk. I bevægelsesapparat modulet præsenteres der en række specielle fagudtryk som anvendes i anatomisk beskrivelse og som er svært at erstatte med dansk ord.