-
Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017
Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til
læringsmålene for forelæsninger,
studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold, som findes i
denne modulplan, er læringsmål fra cases
også del af pensum.
Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi
Forelæsning 1: Introduktion til modul 1.1 Denne forelæsning
introducerer modulet, som er det første på studierne i medicin og
medicin med
industriel specialisering.
Forelæsning 2: Medicinsk terminologi (Videoer fra moodle)
Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets
makroskopiske anatomi
Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af
menneskets makroskopiske anatomi i forhold
Benævne kroppens anatomiske regioner
Med udgangspunkt i nyren, foretage en systematisk beskrivelse af
et organ
Dobbeltforelæsning 3 + 4: Introduktion til anatomi og fysiologi
Kunne beskrive overordnede funktionelle karakteristika for legemets
organsystemer
Redegøre for funktionerne af de muskulære og skeletale systemer
og deres samspil
Kende til opbygning af muskler
Kort redegøre for funktionerne af de kardiovaskulære og
respiratoriske systemer og deres samspil
Redegøre for opbygningen og bevægelsesakserne af ægte led, samt
kende til udvalgte eksempler på hver
Redegøre for komponenterne af det kardiovaskulære system
Redegøre for komponenterne af det kardiovaskulære system
Kort beskrive integumentets funktioner
Overordnet beskrive nervesystemets komponenter
Overordnet redegøre for nervesystemets funktion samt for
neuroners struktur og funktion
Beskrive det lymfatiske systems komponenter
Kort beskrive funktionen af det lymfatiske system
Identificere organerne i fordøjelsessystemet
Overordnet gøre rede for fordøjelsessystemets funktioner
Identificere organerne i urinvejssystemet
Overordnet gøre rede for de enkelte organers
-
funktion i urinvejssystemet
Identificere organerne i reproduktionssystemet
Overordnet gøre rede for funktionen af reproduktionssystemet
Identificere organerne i det endokrine system
Overordnet gøre rede for funktionene af det endokrine system
Studiesal 1.1.1 Have viden om organsystemerne i forhold til at
kunne benævne involverede organer og angive deres placering
Identificere udvalgte knogler på dansk og latin
Kende til opbygning af muskler
Redegøre for komponenterne af det kardiovaskulære system
Benævne organerne i det respiratoriske system
Kende til komponenterne i det integumentære system
Overordnet beskrive nervesystemets komponenter
Beskrive det lymfatiske systems komponenter
Identificere organerne i fordøjelsessystemet
Identificere organerne i urinvejssystemet
Identificere organerne i reproduktionssystemet
Identificere organerne i det endokrine system
Kunne beskrive overordnede funktionelle karakteristika for
legemets organsystemer
Kort redegøre for funktionerne af de kardiovaskulære og
respiratoriske systemer og deres samspil
Redegøre for opbygningen og bevægelsesakserne af ægte led, samt
kende til udvalgte eksempler på hver
Kort redegøre for funktionerne af de kardiovaskulære og
respiratoriske systemer og deres samspil
Kort beskrive integumentets funktioner
Overordnet redegøre for nervesystemets funktion samt for
neuroners struktur og funktion
Kort beskrive funktionen af det lymfatiske system
Overordnet gøre rede for fordøjelsessystemet
-
funktioner
Overordnet gøre rede for de enkelte organers funktion i
urinvejssystemet
Overordnet gøre rede for funktionen af reproduktionssystemet
Overordnet gøre rede for funktionene af det endokrine system
Caseuge 1.1.2: Celler og væv
Dobbletforelæsning 1 + 2: Den eukaryote celle Beskrive den
eukaryote celle med hensyn til struktur og funktion af
organeller
Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og funktion
af organeller
Redegøre for transport over cellemembranen
Redegøre for hvorledes cellemembranpotentialet dannes
Identificere cellens organeller på elektronimikroskopiske
illustrationer
Kunne forklare hvorledes cellers struktur hænger sammen med
deres funktion
Forelæsning 1.2.3: Almen histologi Beskrive forskellige
vævstyper
Beskrive og sammenligne den histologiske opbygning af epithel-,
binde-, muskel- og nervevæv
Beskrive forskellige former for sekretion
Forelæsning 1.2.4: Histologiske farvemetoder Have viden om
væsentlige histologiske farvemetoder
Kende til brugen af lysmikroskopet ved undersøgelse af
vævssnit
Kende til Köhlers princip for indstilling af lysmikroskopet
Beskrive kemiske farvemetoders anvendelse ved histologi
Beskrive principperne for immunhistokemi
Studiesal 1.1.2 Beskrive den eukaryote celle med hensyn til
struktur og funktion af organeller
Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og funktion
af organeller
Redegøre for cellemembranens struktur og
-
funktion
Redegøre for transport over cellemembranen
Redegøre for hvorledes cellemembranpotentialet dannes
Identificere cellens organeller på elektronimikroskopiske
illustrationer
Redegøre for de forskellige typer af celle-celle kontakt
Beskrive forskellige former for sekretion
Identificere almindelige celletyper mikroskopisk
Beskrive og sammenligne den histologiske opbygning af epithel-,
binde-, muskel- og nervevæv
Histologiøvelser Have viden om væsentlige histologiske
farvemetoder
Köhlers princip
Beskriv et lysmikroskop
Beskriv et elektronmikroskop
Angiv minimum størrelse på detaljer der kan ses ved brug af et
lysmikroskop og et elektronmikroskop
Metoder til fiksering af væv
Kende til væsentlige histologiske farvemetoder og deres kemiske
reaktioner
Beskrive forskellige vævstyper Angiv de vigtigste karakteristika
ved epithelvæv, hjertemuskulatur, skeletmuskulatur, glatmuskulatur
og nervevæv.
Angiv hvilke komponenter bindevæv består af herunder alle
celletyper og ekstracellulære matrix proteiner
Caseuge 1.3: Metabolisme og mikrobiologi
Dobbelt forelæsning 1+2: Infektiøse agenser og kroppens forsvar
Kende til opbygningen af prokaryoter og vira Kunne gøre rede for de
vigtigste forskelle
mellem prokaryoter and eukaryoter.
Benævne de vigtigste typer af infektiøse agenser samt give
eksempler på disse
Nævne de vigtigste træk hvorved disse typer adskiller sig fra
hinanden
-
Kunne beskrive det typiske inflammatoriske respons ved en
lokaliseret infektion
Forelæsning 3: Struktur og funktion af makromolekyler Have viden
om struktur og funktion af makromolekyler
Gøre rede for struktur og funktion af kulhydrater, proteiner og
lipider
Have overblik over den generelle metabolisme af
makromolekyler
Forelæsning 4: Enzymers struktur og funktion Redegøre for
enzymers struktur og funktion
Have viden om enzymers opbygning
Gør rede for basal enzymkinetik og enzymhastigheder
Forklare hvorledes et enzym påvirker reaktionshastigheder
Redegøre for de forhold, der påvirker enzymers aktivitet
Nævne de forskellige enzymklasser
Forelæsning 5: Metabolisme og ernæring Have forståelse for det
overordnede forhold mellem ernæring, kroppens behov og metabolske
processer
Definere begreberne metabolisme, anabolisme og katabolisme
Kunne forklare hvorledes energisk ufavorable reaktion i
metabolismen kan kables til nedbrydning af ATP
Gør rede for ligevægt og fri energi, samt ATP kobling
Workshop 1.1.3 Have forståelse for det overordnede forhold
mellem ernæring, kroppens behov og
Gøre rede for struktur og funktion af kulhydrater, proteiner og
lipider
-
metabolske processer
Have overblik over den generelle metabolisme af
makromolekyler
Redegøre for enzymers struktur og funktion
Kunne forklare hvorledes energisk ufavorable reaktioner i
metabolismen kan kables til nedbrydning af ATP
Gør rede for ligevægt og fri energi, samt ATP kobling
Gør rede for basal enzymkinetik og enzymhastigheder
Forklare hvorledes et enzym påvirker reaktionshastigheder
Redegøre for de forhold, der påvirker enzymers aktivitet
Nævne de forskellige enzymklasser
Optegne reaktanter og reaktioner i nedbydningen af ethanol
Benævne de forskellige enzymer i nedbrydningen
Forstå effekten af hæmning af en af reaktionerne på hele
reaktionsvejen
Kende til opbygning af prokaryoter og vira
Kunne beskrive det typiske inflammatoriske respons ved en
lokaliseret infektion Kende til og benævne kardinaltegnene på
inflammation
Caseuge 1.4: Gener og proteiner
Forelæsning 1: Nukleinsyrer og genetisk information Redegøre for
den human karyotype, kromosomers struktur samt geners opbygning
Beskrive den humane karyotype med homologe og autosomale
kromosompar
Tegne et diagram der illustrerer hvordan DNA pakkes i
nukleosomer, og relater dette til kromosomers struktur.
Kende til forskellige karyotyper
Tegne et diagram of den generelle organisation af et eukaryot
gen, inklusiv promoter, intron og exon.
Forklare hvad der menes med ‘transkriptions faktor’
-
Forelæsning 2: Genekspression og proteiner Have viden om
syntese, foldning, og posttranslationel modifikation af
proteiner
Skelne mellem ‘sense’ & ‘antisense’ DNA strenge
Forklar hvad der menes med ‘præ-mRNA’.
Giv et overblik over de mekanismer ribosomer bruger og mRNA
translateres til en aminosyresekvens
Forklar hvordan ribosomer genkender start og slut af en
sekvens.
Forklar hvordan den genetiske kode gør, at man kan finde frem
til protein sekvens på bagrund af en DNA sekvens og ikke
omvendt.
Have viden om struktur og funktion af proteiner
Forklare hvordan nyligt syntetiseret protein kan identificeres
af cellen som et sekretorisk protein
Beskriv de 4 foldningstrin i proteiner
Give eksempler på hvordan proteiner kan modificeres
post-translationelt
Forelæsning 3: Arvelighed af sygdomme Have viden om hvorledes
mutationer i arvemassen afspejles fænotypisk
Forklare monogene nedarvningsmønstre: Dominant, recessiv,
kønsbunden
Have viden om hvorledes mutationer i arvemassen afspejles
fænotypisk
Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis somatiske
og kønscelle mutationer
-
Forelæsning 4: Prævalens af sygdomme Forstå hvordan mutation,
selektion og migration kan påvirke menneskets arvemasse
Have forståelse for hvordan mutation, selektion og migration kan
påvirke menneskets arvemasse
Have viden om associationer mellem genetiske sygdomme, race og
etnicitet
Beregne sandsynligheder for nedarvning af genetiske
karakteristika
Opstille stamtræ
Beregne risiko for videregivelse af genetisk sygdom Anvende
Mendel’s love og Hardy-Weinberg ligevægte til beregning af risiko
for sygdom
Beregne bærerfrekvenser ud fra Hardy-Weinberg loven
Forelæsning 5: Mitose og meiose Redegøre for meiose og
mitose
Beskrive hvad der sker med DNA under mitose.
Redegøre for mitose
Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af
kromosomer
Studiesal 1.1.4 Redegøre for den human karyotype, kromosomers
struktur samt geners opbygning
Beskrive den humane karyotype med homologe og autosomale
kromosompar
Tegne et diagram der illustrerer hvordan DNA pakkes i
nukleosomer, og relater dette til kromosomers struktur.
Kende til forskellige karyotyper
Tegne et diagram of den generelle organisation af et eukaryot
gen, inklusiv promoter, intron og exon.
Have viden om syntese, foldning, og posttranslationel
modifikation af proteiner
Skelne mellem ‘sense’ & ‘antisense’ DNA strenge
Forklar hvordan den genetiske kode gør, at man kan finde frem
til protein sekvens på
-
bagrund af en DNA sekvens og ikke omvendt.
Have viden om struktur og funktion af proteiner.
Beskriv de 4 foldningstrin i proteiner
Nævn de 20 aminosyrer og beskriv deres struktur
Forstå hvordan mutation, selektion og migration kan påvirke
menneskets arvemasse
Have forståelse for hvordan mutation, selektion og migration kan
påvirke menneskets arvemasse
Have viden om associationer mellem genetiske sygdomme, race og
etnicitet
Beregne sandsynligheder for nedarvning af genetiske
karakteristika
Opstille stamtræ
Beregne risiko for videregivelse af genetisk sygdom Anvende
Mendel’s love og Hardy-Weinberg ligevægte til beregning af risiko
for sygdom
Beregne bærerfrekvenser ud fra Hardy-Weinberg ligevægten
Caseuge 1.5: Embryologi
Forelæsning 1 Redegøre for embryonets udvikling til og med 8
uger efter befrugtningen
Beskrive blastocystens udvikling fra lige efter
fertilisationstidspunktet til dannelsen af den bilaminære
kimskie
Redegøre for gastrulering
Redegøre for neurulering
Redegøre for dannelsen af somitter og deres udvikling
Angive kimbladenes derivater
Redegøre for dannelsen af placenta
Workshop 1.1.5 Redegøre for embryonets udvikling til og med 8
uger efter befrugtningen
Beskrive blastocystens udvikling fra lige efter
fertilisationstidspunktet til dannelsen af den bilaminære
kimskie
Redegøre for gastrulering
-
Redegøre for neurulering
Redegøre for dannelsen af somitter og deres udvikling
Angive kimbladenes derivater
Redegøre for dannelsen af placenta
