Hjertets anatomi & fysiologi - asmabashir.comasmabashir.com/onewebmedia/Kredsløb.pdf · Noter i hjertets anatomi & fysiologi Redigeret: August 2018 2 MAKROSKOPISK ANATOMI HJERTET

Hjertets anatomi & fysiologi

Asma Bashir, lge www.asmabashir.com

Noter i hjertets anatomi & fysiologi Redigeret: August 2018 www.asmabashir.com

2

MAKROSKOPISK ANATOMI

HJERTET LOKALISATION

Placeret ca. midt i brystkassen, thorax, en lille smule til venstre for midtlinjen.

Lejret p oversiden af mellemgulvet, diaphragma, bag de nederste 2/3-dele af brystbenet, sternum.

Adskilt fra denne af thymus forfra, pleurahinden og lungerne p hjre og venstre side.

Bagsiden, basis cordis, der bestr af atrierne, er adskilt fra hvirvelsjlen of oesophagus og aorta

thoracica.

Udgr en vsentlig del af midtervggen i thorax, mediastinum medius.

HJERTET TOPOGRAFI

Mler ca. 12 x 9 x 6 cm

Vejer ca. 300-350 gram hos mand og lidt mindre hos kvinden.

Bestr af et hjre og venstre atrium og en hjre og venstre ventrikel.

http://www.asmabashir.com/


3

Det vense blod fres af vena cava superior, vena cava inferior og sinus coronarius til hjre atrium,

hvorfra det fortstter over i hjre ventrikel.

Blodet pumpes igennem lungearterierne, truncus pulmonalis, til lungerne, hvor det iltes og afgiver CO2.

Blodet lber tilbage til venstre atrium via 2 hjre og 2 venstre lungevener, venea pulmonales.

Fra venstre atriet fortstter blodet over i venstre ventrikel, der pumper blodet i aorta.

HJERTET ANNULUS FIBROSUS

Et fibrst skelet bestende af bindevvsplade.

Atriemuskulaturen er forankret p oversiden af bindevvsplade og ventrikelmuskulaturen p

undersiden.

Basis for denne bindevvsplade er der 4 bindevvsringe, som er forbundet med hinanden og samlet

danner annulus fibrosus.

2 af bindevvsringene udgr bningerne mellem atrierne og ventriklerne, anuli fibrosi. De 2 andre ringe

danner bninger mellem hhv. hjre ventrikel og lungearterien, og venstre ventrikel og aorta.

HJERTET - KAMRENE

Atrier 2 kamre p oversiden af bindevvspladen.

- Hjre og venstre atrium er adskilt af septum interatriale.

- I midten af septum interatriale ses en store oval fordybning, fossa ovalis, der er afgrnset

af limbus fossae ovalis.

- I fostertilstanden var der en stor bning, foramen ovale, som ledte placentas iltede blod

fra hjre atrium til venstre atrium, det vil sige udenom lungerne.

- Hjre atrium ligger fortil og til hjre.

- Er delt i 2 dele af en vertikal fure, sulcus terminalis cordis, der adskiller det glatvggede

afsnit, sinus venarum cavarum, fra det egentlige atrium, atrium proprium, der har et

muskelrelief, mm. pectinati. Denne deling er indikerede af crista terminalis.

- Modtager det vense blod fra kroppen igennem ostium venae cavae superioris et

inferioris. Vena cava inferior er forsynet med en rudimentr halvmneformet klap, valvula

venae cavae inferioris, mens vena cava superior ikke er forsynet med klapper.

- Modtager ogs det vense blod fra selve hjertets vener igennem sinus coronarius. Her er

bningen forsynet med en klap, valvula sinus coronarii.

- Pumper blodet videre til lungerne gennem lungepulsren, truncus pulmonalis, med

henblik p udskillelse af CO2 og optagelse af O2 i lungerne.

- Venstre atrium ligger bagtil og til venstre.

- I atriet findes indmundinger af de 4 vv. pulmonales, ostia venarum pulmonalium, der

ligger bagtil i hver sit hjrne som cirkulre bninger. Ej forsynet med klapper. Ingen fure i

modstningen til det hjre atrium.

- Modtager iltede blod fra lungekredslbet og leder videre til venstre ventrikel.



4

Ventrikler 2 kamre p undersiden af bindevvspladen.

- Hjre og venstre ventrikel er adskilt af septum interventriculare der bestr af 2 dele:

- Pars membranacea en mindre del p ca. 1,5-2 mm i tykkelse.

- Pars muscularis en lngere del p ca. 0,5-1 cm i tykkelse.

- Hjre ventrikel

- Formet som et bjet rr med indlbsdelen hvor atriet munder ind.

- Indeholder 3 papillrmuskler, mm. papillares anterior, posterior et septalis. De sidste 2

delt i mindre dele. Papillrmusklerne er kegleformet med tilhftet basis og en fri del,

der prominerer ud i lumen. Fra dens spids afgr flere tynde, forgrenede senestrenge,

chordae tendineae, som hfter i randen og p undersiden af atrioventrikulrklapperne

(AV-klapperne).

- Udlbsdelen er det glatvgget conus arteriosus, der ender i pulmonalostiet.

- Ind- og udlbsdelen er forbundet gennem en oval bning, som opadtil begrnset af en

muskelkam, crista supraventricularis, og nedadtil af et muskelbundt, trabecula

septomarginalis, ogs kaldet moderatorbndet, der forbinder septum interventriculare

med den forreste papillrmuskel.

- Venstre ventrikel

- Arbejder med et langt strre uddrivningstryk end hjre ventrikel, derfor tykkere musklen.

- Indeholder 2 papillrmuskler, m. papillares anterior et posterior.

- Trabeculae carneae findes p de indvendige flader og krydser hinanden under forskellige

vinkler.

Funktion:

- Atrier et opsamlingsreservoir for de tilfrende vener fra kroppen og lunger.

- Ventrikler en kraftfuld pumpe, der arbejder i 2 faser:

- En sammentrkningsfase kaldet systolen hvor blodet pumpes ud i arterierne

- En afslapningsfase kaldet diastolen hvor blodet strmmer ind fra det tilhrende atrium.

HJERTET PERICARDIUM

Paricardium hjertehinden/skken. En fibrs sk rundt om hjertet og kar. Bestr af 2 komponenter:

- Et ydre fibrs pericardium

- Definerer grnsen til mediastinum medius.

- Vigtig for at begrnse hjertets volumen og dermed hindre en alt for strk strkning af

hjertemuskulaturen.

- Fortstter ved overgangen til karrenes som lamina adventitia.

- Et indre sers pericardium kan yderligere inddeles i 2 lag:

- Det parietal lag, lamina parietalis det ydre lag der er i berringen med det fibrse

paricardium.



5

- Det viscerale lag, lamina visceralis kaldes ogs epicardium. Det indre lag der

beklder selve hjertet.

- Cavitas pericardialis et spalterum mellem de 2 ovenvnte lag, som rummer ca. 10-15 ml

sers vske, liquor pericardii, til at fugte fladerne og nedstte friktionen mellem dem.

HJERTETS VG OG INDRE

Det bestr af 3 lag, som udefra og ind benvnes

Epicardium en tynd hinde, der beklder ydersiden af hjertet.

- Benvnes ogs det viscerale/inderste lag af pericardiet.

- Bestr af et enkelt lag mesothelceller og et submesothelialt tyndt lag af lst bindevv, der

indeholder blodkar og nerver.

Myocardium et tykt muskellag bestende af srlige tvrstribede muskelceller, benvnt hjerte-

muskulatur.

- Muskulaturens orientering er spiralformet, hvor fiberbundter udspringer fra annulus fibrosis og

lber profund ned mod apex, og herefter lber superficielt tilbage til annulus fibrosus, hvor

papillrmusklerne ogs afspaltes. Spiralforlbet er med at forkorte ventriklerne under

kontraktionen samtidigt med at diameteren formindskes.

- Tykkelse er forskellige i de forskellige hjertekamre og afhnger af trykket der skabes for at

presse blodet videre til de nste afsnits i kredslbet. Myocardiet er tyndest i atrierne pga.

forbindelse til lungekredslbet.

- Myokardiet hviler aldrig, og denne konstante arbejdsindsats krver en hurtig energiomstning.

Der er derfor langt flere mitokondrier i hjertemuskulatur end i anden tvrstribet muskulatur.

Endocardium det inderste lag bestende af et lag endothelceller, der beklder indersiden af hjertet.

- Under laget findes et tt bindevv bestende af mange elastiske fibre bindet fast til

hjertevggen.

- Beklder alle hulrum i hjertet, hjerteklapperne og de indre hjertemusklerne, papillrmuskler.

- Desuden findes der et subendocardielt lag af bindevv men mangler papillrmusklerne og

chordae tendineae (det sidste er bekldt med endocardium og indeholder ttte bundter af

kollagene fibre). Laget indeholder ogs blodkar, nerver og grene af impulsledningssystemet.

Ved overgangen til arterier og vener fortstter endocardiet i karrenes intima og hindrer

koagulation.

HJERTET KLAPPER

Ventiler i indmundninger, ostierne.

Ensretter blodstrmmen.

Afgrende for pumpefunktionen

Typer af klapper:

- bningen imellem atrier og ventrikler atrioventrikulrklapper (AV-klapper).



6

- Udgr fra endokardiet i annulus fibrosus (bindevvspladen) som tynde pladeformede

fligklapper, cuspides.

- Trikuspidalklappen, valvula tricuspidalis, p hjre side.

- Mitralklappen, vavula bicuspidalis eller valvula mitralis, p venstre side.

Som nvnt tilhftet annulus fibrosus og nedbundet til papillrmuskler via

chordae tendineae der hfter sig p klappernes rande.

Nr papillrmusklerne kontraherer sig, lukker klapperne sig og samtidigt holdes

de p plads under ventrikelkontraktionen pga. tilhftningen til annulus fibrosus.

Hver papillrmuskel afgiver mindst 2 chordae tendineae til klapperne.

- bningen til lunger og kroppen opbygget af halvmneformede sm poser kaldet

semilunrklapper, valvula semilunaris.

- Aortaklappen, valvula aorta mellem venstre ventrikel og aorta.

- Truncus pulmonalis, valvula trunci pulmonalis mellem hjre ventrikel og truncus

pulmonalis.

Klapperne har en fuldkommen passiv virkemde: ved ventrikelkontraktion str

de bne, og nr blodet under dem efterflgende ventrikeldilatation og dermed

trykstigning strmmer tilbage, fyldes de og lukker af for tilbagelbet.



7

HJERTETS EGEN BLODFORSYNING

Sulci p hjertets overflade:

Grnsen mellem venstre atrium og ventrikel

- Sulcus coronarius i en dyb fure, der er udfyldt af fedtvv og modtager strstedelen af hjertets

eget vense blod.

- bningen er forsynet med en rudimentr klap, valvula sinus coronarii.

Grnsen mellem hjre og venstre ventrikel

- Sulcus interventricularis anterior, som tegner sig p facies sternocostalis.

- Sulcus interventricularis posterior, som tegner sig p facies diaphagmatica.

Blodforsyningen foregr under diastolen, idet karrene under systolen helt eller delvist sammenklappes:

Grene fra aorta ascendens:

- A. coronaria cordis dextra mellem truncus pulmonalis og hjre aurikel (en rest af embryologisk

del af atrium).

- Afgiver grene til hjre atrium og posterior og inferior del af interventrikulr septum.

- A. coronaria cordis sinistra mellem truncus pulmonalis og venstre aurikel, fr den ender i

sulcus coronarous og deler i 2 grene der sender grene in i muskelvvet og forsynet hele venstre

myokardiedel:

- Ramus anterior interventrikulr

- Ramus circumflexus.

Blodforsyning af pericardiet:

Aa. pericardiacophrenicae fra aa. Thoracica interna

Grene fra aa. Bronchiales og pherenicae superiores



8

Det afiltede blod samles via mindre vener, vv. cordis i den store sinus coronarius, som frer blodet til hjre

atrium, hvor det indgr i den almindelige cirkulation.

Anastomoser

Der sker dannelse af anastomoser mellem de finere forgreninger af coronararterier gennem hele livet. Dog

er de ikke srlige effektive til at opretholde kollaterale cirkulation i tilflde af coronarokklusionen, dog str

der forskelligt i forskellige bger, da nogle angiver at omfanget af skaden formindskes ved kollaterale

forbindelser og omrdet forsynes med oxygen og nringen. De mindre grene kaldes for endearterier, dvs.

de forsyner hver sit omrde. Ved coronarokklusionen kan det medfre nekrose af det uforsynede

myocardieomrdet med efterflgende dannelse af bindevvsar.

Ved manglende ilt bruger hjertet laktat og pyruvate. Nr laktat er brugt op, nedbryder det sine glykogen

depoter for at frigre laktat. Hvis der opstr iltmangel (hypoxi) fr man hjertekramper.

HJERTETS INNERVATION

Autonomt innerveret fra plexus cardiacus beliggende foran og under aortabuen.

Ganglier i plexus kommer fra:

- Parasympatiske prganglionre trde som rami cardiaci n. vagi.

- Vagus innerverer sinusknuden og AV-knuden.

- Snker pulsfrekvensen.

- Afgiver grene til oesophagus, cardial plexus og pulmonal plexus.

- Sympatiske postganglionre trde som nn. cardiaci cervicales

- Innerverer ogs sinusknuden og AV-knuden

- Innerverer muskulaturen i atrier og ventrikler.

- ger pulsfrekvensen og kontraktionsstyrken.

Plexus deles i:

- Den superficielle del under aortabuen og mellem denne og pulmonalis truncus.

- Den dybe del mellem aortabuen og trachea.

Der findes strkkereceptorer og nociceptorer i hjertet, der formidler smerter f.eks. i forbindelse med angina

pectoris (hjertekramper) og akut myokardieinfarkt pga. lokal blodmangel (hypoxi), iskmi.

Langs den hjre og venstre hjerterand lber hhv. n. phrenicus dexter og sinister nedad mellem pericardiet

og pleura mediastinalis.



9

MIKROSKOPISK ANATOMI

DET MAKROVASKULRE SYSTEM

Myocardieceller:

Hjertecellerne er meget sm sammenlignet med skeletmuskulaturen.

Hjertecellerne er forgrenede, og adskilt fra hinanden ved en indskudskive.

Indeholder aktin- og myosinfilamenter, der glider mod hinden under kontraktionsprocessen.

Den vaskulre vg indeholder flgende lag, indefra og ud:

Endothelceller en indvendig glat bekldning af et enkelt lag.

Tunica intima et affladet endothelcellelag

- Forbundet sammen af zonulae occludentes og nexuser.

- Adskilt fra det underliggende subendothiele lag af en basallamina.

- Hviler p lamina elastica interna.

Lamina elastica interna en distinkt elastisk membran.

Tunica media

- Bestr af ca. 50 fenestrerede elastiske membraner, indeholder glatte muskelceller.

- Kollagene og elastiske fibre indlejret i grundsubstans af sure proteoglykaner.

- Indeholder ligeledes > 10 koncentriske lag af glatte muskelceller, hvor der forekommer

kollagene elastiske fibre indlejret i glykoprotein matrix.

Lamina elastica externa en mindre veldefineret elastisk membran.

- Mangler i de sm arterier.

- Kan vre afbrudt i de lidt store arterier.

Tunica adventitia

- Bygget af tyndt bindevv.

- Indeholder kollagene fibre

- I de store arterier indeholder den ogs elastiske fibre

- Indeholder karforsyningen, vasa vasorum, samt nerver.

DET VASKULRE SYSTEM

Et lukket rrsystem

Opdelt i 2 dele:

- Den arterielle del srger for blodtilfrsel til organerne.

- Den vense del srger at returnere blodet til hjertet.

Arterier frer blodet vk fra hjertet:

Kraftig opbygget.

Indeholder betydelige mngder glat muskulatur og elastiske bestanddele.



10

- Elastiske arterier de strste arterier (diameter > 10 mm) grundet indhold af mange elastiske

membraner i vggen. Omfatter:

- Aorta

- Truncus pulmonalis med pulmonale arterier

- A. carotis communis

- A. subclavia

- Aa. coronariae

- Muskulre arterier mindre arterier.

Vener frer blodet tilbage til hjertet:

Diameter kan variere fra 0.1 til over 10 mm.

Tyndere vgge end arterier pga. lavt tryk.

Relativt rige p elastisk vv og ganske udvidelige.

Bestr af samme 3 fundamentale lag som arterierne med mindre tydelige grnser mellem dem:

- Tunica intima bestr af endothelceller omgivet af et tyndt lag af subendothelialt bindevv.

- Tunica media tyndere end i arterier:

- Indeholder ca. 3-4 lag af cirkulrt arrangerede glatte muskelceller.

- Tunica media kan mangle helt i de store vener eller bestr af kun f lag af glatte

muskelceller.

- Tunica adventitia tykt.

- Indeholder bindevv

- Forekomst af glatte muskelceller.

- Indeholder vasa vasorum og lymfekar samt umyelinerede nervefibre.

Mangler lamina elastica interna og lamina elastica externa.

Vener > 2 mm indeholder veneklapper forhindrer tilbagelb af blodet og dermed ensretter

blodstrmmen.



11

- Forekommer frst og fremmest i underekstremiteterne.

- Vennerne i truncus er uden klapper og den vense tilbagestrmning foregr via det

intrathorakale tryk.

Arterioler:

Diameter mindre end 100 um.

Bestr af samme 3 fundamentale lag

- Tunica intima bestr af flade endothelceller, der igennem basallamina og lamina elastica interna

danner udposninger med kontakt til tunica media.

- I den terminale del af arterioler mangler lamina elastica interna.

- Tunica media indeholder 1-3 koncentriske lag af muskelceller.

- Tunica adventitia bestr af lst bindevv og er adskilt fra lamina media med lamina elastica

externa.

Det strste trykfald er netop lokaliseret til arterioler og kaldes derfor ogs som modstandskar. Tonus af

disse kars glatte muskulatur bestemmer den perifere modstands strrelse og dermed det diastoliske

blodtryk.

Kapillrer:

Benvnes ogs hrrr.

Mikroskopisk tynde kar der danner et sammenhngende netvrk.

Vggen bestr af et endothelcellelag og en basallamina med indlejret spredt forekommende pericytter.

- Pericytter menes at vre kontraktile pga. indhold af aktin, myosin og tropomyosin, hvorved de

kan influere p blodgennemstrmningen i kapillrerne og samtidigt har ogs en fagocyterende

funktion.

Tunica media et adventitia mangler.

Diamenter ikke strre end 10 um dette med henblik p en optimal udveksling.

Der skelnes mellem 3 forskellige kapillrtyper:

- De kontinuerlige kapillrer:

- De mest udbredte kapillrer og forekommer i alle 3 muskelvv, i hjernen og

bindevvet.

- Interendothelial junktion p ca. 10-15 nm bred, forbundne med okkluderende kontakter.

- Funktion transcytose, dvs. transendothelial transport af visse vandoplselige

molekyler eller transport af vesikler mellem det indre og ydre lag af endothelceller (ej

klarlagt).

- De fenestrerede kapillrer:

- Diameter omkring 50 til 80 nm.

- Forekommer i tarmkanalens lamina propria, nyrerne kapillrerne og i endokrine kirtler.

- Sinusoider:



12

- Diameter med bninger op til 100 nm til 1000 nm mellem cellerne.

- Findes i lever, milt, hypofyse, binyrer og knoglemarv.

- Har snoede forlb, og er usammenhngende og utt end de forrige kapillrer.

- Basallamina er ufuldstndig eller mangler helt.

Venoler:

Et sammenlb af de mindre postkapillrer venoler.

Har et tyndt lag endothel med lsere karakter end arterier og kapillrer og omgivet af pericytter.

Lngere fremme er endothelet omgivet af 1-2 lag glatte muskelceller, betegnet muskulre venoler.

Ingen forekomst af lamina elastica externa og interna.

Arterio-vense anastomoser:

Direkte forbindelse mellem arterioler og venoler.

Har en tyk vg med rigelige glat muskulatur.

Findes isr i huden har betydning for regulering af varmetabet.

Endothelet

Har mange funktioner:

At udgre en selektiv permeabilitetsbarriere for udvekslingen af substanser mellem blod og vv.

At syntetisere og secernere en rkke substanser:

- Antikoagulerende glukoaminoglykan, heparasulfat modvirker dannelse af en pladetrombus.

- Prostaglandin-derivatet prostacyklin (PGI2) hmmer adhsion af trombocytter og virker

vasodilaterende.

- Kvlstofoxid (NO) hmmer adhsion af trombocytter og virker vasodilaterende.

- Endothelin-1 virker vasokonstriktorisk.

- Nitrogenoxid (NO) en giftig forbindelse af kvlstof og ilt, frit radikal og meget reaktivt og ustabilt. i

lave koncentrationer fungerer den fysiologisk som neurotransmitter og hormon forrsager dilatation

i perifere vener, reducerer det vense tilbagelb og dermed pre-load. Dilaterer ogs arterier og

arterioler, reducerer blodtrykket og dermed after-load.

- Enzymet angiotensin-konventerende enzym (ACE) omdanner angiotensin-I til angiotensin-II, der

har en kraftig vasokonstriktorisk effekt og dermed ger blodtrykket.

Forsynet med integriner, der binder sig til de forskellige ligander p overfladen af leukocytter og

lymfocytter, der strmmer med blodstrmmen, til vandring over karvggen i forbindelse med

inflammationen og betndelsestilstande.

Kredslbssystemets vigtigste opgaver er:

Transport af O2 fra lungerne til vvene og transport af CO2 den modsatte vej

Transport af affaldsstoffer fra de vv, hvor de produceres, til de organer, hvor de udskilles.



13

Transport af nringsstoffer fra fordjelseskanalen til vvene og til og fra organer, som omdanner og

oplagrer (specielt leveren) nringsstoffer.

Transport af kemiske hormoner (budbringer) fra de endokrine kirtler til mlcellerne. Blodet fr p den

mde en kommunikationsfunktion.

Transport af varme fra vvene til den ydre overflade, hvor varmen af gives.

Beskyttelse mod infektion. Hvide blodlegemer og antistoffer transporteres med blodet til vvene.

Overfrsel af kraft i form af tryk. Dette er grundlaget for filtration af vske gennem vggen p de

tyndeste blodkar. En sdan filtration er specielt vigtig for nyrernes funktion.

Stabilisering af organismens indre milj (homeostase) med hensyn til blandt andet pH, ioner,

vskemngde og osmotisk tryk.



14

BLODETS CIRKULATION

STRMNINGSHASTIGHED GENNEM KREDSLBET

Minutvolumen 5.5 liter blod pumpes hvert minut i hvile.

Vskestrmning gennem et sammenhngende rrsystem er lig tvrsnittet gange strmnings-

hastigheden.

Strmningen vk fra hjertet det samlede tvrsnitsareal ges kraftigt i takt med blodkarrene forgrener

sig mere og mere, og strmningshastighed aftager tilsvarende.

Strmningen mod hjertet det samlede tvrsnit aftager, og blodets strmningshastighed tiltager.

Strmningsforholdene og kapillrernes opbygning sikrer en effektiv udveksling af stoffer mellem blodet

og vvene.

- Endotellaget har en semipermeabel membran der tillader passage af lavmolekylre stoffer

f.eks. vand, glukose, CO2 og O2.

To store krfter driver bevgelsen af vsker gennem kapillrer:

- Diffusion

Udvekslingen af nringsstoffer, luftarter og affaldsstoffer mellem kapillrerne og

cellerne foregr hovedsagelig ved diffusion.

Ved diffusion transporteres hvert enkelt stof gennem kapillrvggen med en hastighed,

som er afhngig af kapillrvggens permeabilitet for stoffet (vskefyldte spalter

(porer) strrelsen kan variere fra vv til vv) og koncentrationsforskellen af stoffet

mellem blodet og vvsvsken, hvor bevgelsen foregr fra omrdet med hj

koncentration af stoffet til omrdet med lav koncentration.

- Filtration

Vsken presses gennem en membran ved hjlp af et tryk.

Et hydrostatisk tryk presser vsken ud af kapillrerne pga. hjere tryk i

kapillrer ved arteriolernes ende end trykket i omgivelserne.

En osmotisk trykforskel suger vsken ind i kapillrer igen ved venolernes ende

pga. hj koncentration af osmotiske aktive molekyler som albumin, globuliner og

fibrinogen.

Balancen mellem disse tryk er sdan at der sdvanligvis foregr en filtration af vske

fra blodet til vvsvsken i den meste af kapillrerne lngde (nettofiltration 4 liter pr.

dgn). Vsken returneres til blodet via lymfesystemet.

Der sker et betydeligt fald i det hydrostatiske tryk fra begyndelsen til enden af

kapillrerne.

Faldet i det hydrostatiske tryk medfrer ogs at vskestrmmen fra vvsvsken til

blodet (reabsorption) foregr i den sidste del af kapillrerne.

Man skelner mellem 4 Starlings krfter:

- Kapillrt hydrostatiske tryk pc.



15

- Interstitial vske hydrostatiske tryk pif (differencen mellem disse to skriver som p).

- Kapillrt kolloid osmotiske tryk c.

- Interstitial vske kolloid osmotisk tryk if (differencen mellem disse skriver som ).

En positiv p driver vsken ud af kapillrerne, mens en positiv driver vsken tilbage i kapillrerne.

Starlings ligning opstilles som flgende: Jv = Lp [(pc pif) (c if)]

Jv er nettofiltration. Filtration er en positiv Jv, medens en negativ Jv er reabsorption.

- En get filtration kan reducere den vense tilbagestrmning til hjertet, s slagvolumen (SV) og

dermed det middel arterielle blodtryk (MAP) aftager.

- En anden rsag til get filtration kan vre venerne compliance og strrelse, hvor der derfor kan

foreg en passive ophobning af blodet i venesystemet f.eks. ved en stillestende stilling. Dette

medfrer en trykstigning i underekstremiteterne og dermed udsivning af vske til

interstitielrummet. Dette kan lede til et nedsat venst tilbagelb og nedsat cardiac output

medfrende insufficient hjernegennembldning og besvimelse, ortostatisk hypotension.



16

HJERTETS IMPULSLEDNINGSSYSTEM

Hjertet styrer sin egen rytme via

Impulsledningssystemet

Det medullre cardiovaskulre center (MCVC) i medulla oblongata i samarbejde med cortex cerebri og

hypothalamus

- Det autonome nervesystemets sympatiske og parasympatiske dele

To vigtige funktioner for hjertepumpen:

At genere den elektriske impuls, som indleder hver hjertekontraktion

At sikre den ordnede spredning af impulsen til myocardiet, sledes at dette kontraherer sig i den for

pumpefunktionen mest hensigtsmssige sekvens.

IMPULSLEDNINGSSYSTEM

Starter i en lille samling af specialiserede celler, sinusknuden, nodus sinuatrialis. sino-atrialknuden

mlende Mler 10 x 3 mm.

- Danner sm nexuser med hinanden.

- Findes i vinklen mellem vena cava superior og hjre atrium lige over sulcus terminalis.

- Disse muskelceller generer impulser (aktionspotentialer), der udver pacemakerfunktion i

hjertet.

Venstre atriums aktivering foregr via et relativt tykt muskelbundt, Bachmanns bundt, som forbinder

atrierne fortil.

Aktionspotentialet ledes videre til AV-knuden p knap 10 mm bestende ogs af nodale muskelceller.



17

- Findes i den septale vg af hjre atrium lige over tilhftningen af den septale trikuspidalklap og

lige foran ostium sinus coronorii.

- Der findes et omrde med overgangsmuskelceller beliggende mellem AV-knuden og hjerte-

celler, som menes at vre ansvarlige for forsinkelsen af impulsudbredning p ca. 0.1 sekund,

hvorved atrierne fr den forndne til at pumpe blodet ind i ventriklerne inden kontraktionen.

- Tiden benvnes overledningstiden.

Fra AV-knuden afgr det Hisske bundt, der forbinder atrier med ventriklerne, og deler sig i 2 gren-

bundter, crura sinistrum et dextrum, der lber fremad i randen af det membranse septum mellem

ventriklerne til hver side.

- Begge crura afgiver talrige fine forgreninger, Purkinje-fibre, som danner et subendocardielt

plexus p ventriklernes inderside.

- Purkinje-fibrene leder impulser hurtigere end almindelige hjertemuskelfibre og sikrer samtidig

kontraktion af ventrikelmuskulaturen.

Hver af disse knuder har deres egen impulsdannelsesfrekvens, men faldende fra sinus-knuden til

purkinje-fibrene:

- Hvis sinusknuden (med en puls p ca. 70) kommer ude af funktionen, overtager AV-knuden

impulsdannelsen, med pulsen faldende til 40-60.

- Hvis AV-knuden kommer ogs ude af funktionen, vil purkinje-fibrene srge for en puls p 15-40.

EKG ELEKTROKARDIOGRAM



18

En mling af hjertets elektriske aktivitet.

Kan vise afvigelser i hjertets rytme, hastighed og impulsudbredelse.

Depolariserede omrder vil blive negative p overfladen i forhold til resten af hjertet.

Polariserede omrder (endnu ikke depolariserede eller repolariserede) vil blive positive.

Strmme der er involveret i myocardiets depolarisering, opfattes som vektorer, der adderes til en flles

vektor den tilkendegiver hjertets elektriske akse.

Oplysninger fra EKGet kan bruges til at diagnosticere forskellige hjertesygdomme og vurdere effekten af

en given behandling.

Forskellige afledninger 2 hovedtyper:

Bipolre afledninger

- Her registreres potentialforskelle mellem 2 elektroder, der er differente, forrsaget af

hjertetsaktivitet.

- De potentialdrejninger er afhngige af de depolariseringer i de forskellige omrder af hjertet.

- Man bruger ekstremitetsafledninger (Einthovens klassiske standardafledninger):

I. Afledning mellem venstre hnd og hjre hnd udgr en 0-akse i frontalplanet.

II. Afledning mellem venstre fod og hjre hnd udgr en 60 akse i frontalplanet.

III. Afledning mellem venstre fod og venstre hnd udgr en 120 akse i frontalplanet.

- Einhovens trekant bruges til mling af hjertets elektriske akse under depolarisering.

- Hjertets elektriske akse kan findes ved hjlp af en geometrisk metode, hvor man samler de 3

bipolre afledninger, hvor de skrer hinanden i et punkt (hjertets midte) i midten af Einthovens

trekant.

- Hjertets akse bruges til at bedmme mulig hjerteinsufficient f.eks. hypertrofi i den ene eller

begge ventrikler.

- Den normal elektriske akse for hjertet blandt raske voksne ligger mellem -30 og +90.



19

Unipolre afledninger

- Her registreres potentialsvingninger ved den ene elektrode, der er different i forhold til en

indifferent elektrode.

- Dette opns ved at de 3 indifferente elektroder etableres (bipolre) ved at forbinde ledningerne

fra hjre arm, venstre arm, og venstre ben til en central terminal, der udgr den negative

forbindelse for unipolre afledninger (different).

- De mest anvendte unipolre afledninger:

- aV-afledninger her anbringer man den different elektrode p en af ekstremiteterne,

medens den indifferente elektrode opns ved at elektroderne fra de vrige 2 ekstremiteter

forenes til en central terminal.

aVR eksplorerende elektrode p hjre arm, fra frontalplanet udgr den en

akse p -150 grader.

aVL eksplorerende elektrode p venstre arm, fra frontalplanet udgr den en

akse p -30 grader.

aVF eksplorerende elektrode p venstre fod, fra frontalplanet udgr den en

akse p +90 grader.

- Her mler man sm potentialsvingninger ved den indifferente elektrode, men i princippet

ser udslagene i de forskellige afledninger ud som i VR, VL og VF.

- Prcordiale afledninger her anbringes den differente elektrode p brystkassen over

hjertet, og de nummereres V1-V6 afhngig af placering p thorax. De foregr i horisontal

plan.

EKG-KURVEN



20

Hjertecellerne har i hvile en negativ ladning i vsken indenfor cellemembranen og en positiv ladning i

vsken udenfor cellemembranen.

Ved depolariseringen af cellerne bliver ladningen indenfor cellemembranen positiv og negativ udenfor.

Det vil sige, at ladningerne ved depolarisering er fordelt modsat i forhold til cellernes hviletilstand.

Depolariseringen kan frembringe takker i EKGet med positivt eller negativt udslaget, afhngig af om

strmmen afledes hhv. fra minus- til pluspol eller omvendt.

En EKG-kurve fra en II-afledning er den hyppig brugte afledning og har flgende takker:

P-takken

- Depolariseringen (kontraktion) af hjre og venstre atrium.

- Starter i pacemakercellerne i sinusknuden og nr trskelvrdien for deres aktionspotentiale er

net, begynder de at depolarisere sig simultant.

- Dette skaber en ionbevgelse mellem sinus-knudecellerne og de omkringliggende atriecellerne,

der ogs exciteres og nr trskelvrdi.

- Depolariseringen forlber skrt caudalt mod apex.

- Udslaget er positivt.

PQ-intervallet

- Iso-elektriske linje, og der foregr en depolariseringen af AV-knuden.

- Ansvarlige for forsinkelse af impulsudbredningen, hvoved atrierne fr den forndne tid

(overledningstiden) til at pumpe blodet ind i ventriklerne inden kontraktionen.

- Repolariseringen af atrierne er ikke synlig, da den tidsmssigt falder sammen med

depolariseringen af ventriklerne og bliver skjult af QRS-komplekset.

- Patologi et atrio-ventrikulrt blok, AV-blok af 1. grad erkendes som et forlnget interval

mellem P- og Q-tak. Ved et 2. grad ses at enkelte hjerteslag falder ud, og ved komplet 3. grad

arbejder atrier og ventrikler overhovedet ikke sammen men krer i hver deres rytme arterierne

med en frekvens p ca. 70 og ventriklerne med ca. 40.

QRS-komplekset

- Depolariseringen af ventriklerne, nr signalet gives videre fra AV-knuden gennem Hisske bundt

over i purkinje-systemet.

- Septum interventrikularis depolariseres frst, hvor depolariseringen bevger sig ind i septum,

delvist bort fra apex, hvilket giver et negativt udslag ved Q-takken.

- Ventrikelkontraktionen foregr indefra endokardiet ud mod epikardiet og dermed sikrer en

synkroniseret muskelkontraktion. Depolariseringen bevger sig caudalt mod apex, og ses som

et positivt udslag p R-takken.

- P grund af muskelmasse er QRS-takken strre med P-takken.

- Aorta og pulmonalostierne depolariseres sidst, og da de er lngst borte fra apex, giver det et

negativt udslag p S-takken.

ST-intervallet

- Isoeletriske linie svarer til plateaufasen.



21

- T-takken reprsenterer repolariseringen af ventriklerne.

- T-takken er mindre end QRS-komplekset da repolarisering af ventriklerne sker langsommere

end depolarisering og er modsat retning dvs. fra epicardiet til endokardiet.

U-takken

- Sjldent

- Reflekterer repolariseringen af papillrmusklerne.

Respiratorisk sinusarytmi

Respiratorisk sinusarytmi, RSA, er en rytmeforstyrrelse af hjertefrekvensen, der starter i sinusknuden. Ved

RSA ses en stigning i pulsen ved inspiration og et fald i pulsen ved eksspiration. P EKGet kan man se P-

takken fr QRS-komplekset og hvilket indikerer at udslagene starter i sinusknuden.

EKKOKARDIOGRAFI

En undersgelse, der anvender uskadelige ultralydsblger til at kortlgge hjertets indre opbygning.

Foregr uden p huden.

Undersgelsen varer ca. 30 minutter og bliver optaget p video.

Kan bestemme hjertets strrelse.

Kan bruges til at diagnosticere sygdomme i hjertet og hjerteklapperne.

Den kan skabe et bevgeligt billede p skrmen af det slende hjerte og af hjerteklapperne, der bner

og lukker sig.

Kan samtidig anvendes Dopplerteknik, der mler den forsinkelse, hvormed ultralydsblger returneres i

det strmmende blod dvs. hvordan blodet lber igennem hjertet. Kan vise

- Om hjertet pumper effektivt nok?

- Om der er sygdom i hjertets klapper i form af uttheder eller forsnvringer?

- Medfdte misdannelser?

Kan vurdere omfanget af skaderne efter en blodprop i hjertet.

Kan mle trykket i lungernes blodkar et udtryk for graden af lungesygdom.



22

DE FYSISKE LOVE

HJERTETS PUMPEFUNKTION

Hjertets opgave er at skabe trykforskelle, der fr blodet til at flyde gennem kredslbet.

- Vsken strmmer fra omrder med hjere tryk til omrder med lavere tryk.

- I slutningen af systolen falder trykket i venstre ventriklen, PV, og nr trykket bliver lavere end

trykket i atrier, bner AV-klapper og blodet strmmer ind i ventriklen.

- Under diastolen (afslapningsfasen) udfrer blodet et arbejde p ventriklen (ventrikelvggen er

ret eftergivelig under diastolen). Det er lig med ventriklens tilvkst i elastisk potentiel energi.

- Ventrikelvggen strkkes i takt med blodfyldningen, og der opstr en spnding i vggen,

vgspnding T. der foregr en isometrisk kontraktion.

- Nr vgspndingen er hjt nok, overstiger trykket i aorta, pao, og aortaklapperne bnes, og

blodet strmmer ud i aorta.

- Den isometrisk spnding omdannes til den elastiske potential energi, der er oplagret i

aortavggen:

^Epot, aorta = (pao pv) x SV

- Efter uddrivningsfasen sker der en afslapning af ventrikelmuskulaturen. Begge klapper er

lukkede, og spndingen i ventrikelmuskulaturen aftagende, og nr trykket i ventriklen er blevet

lavere end i atriet, bnes AV-klapperne, og den diastoliske fyldningsfase for nste cyklus

begynder.

DE FORSKELLIGE FORMER FOR TRYK

Trykket mles ud fra en hjde af en cylinder, og ligningen kan skrives sdan:

P = p x g x h

hvor p er densitet af vsken, g er gravitations konstant og h er hjden af cylinderen. Man kigger bort fra

variationer af g. Trykket angives i mmHg.

Det transmurale tryk:

- Trykforskel mellem trykket p indersiden af et blodkar (det intravaskulre tryk) og trykket p

ydersiden af et blodkar (vvstrykket).

F.eks. giver trykket i hjre atrium kun mening, hvis det mles i forhold til trykket uden p

hjre atriums vg, da det er dette tryk, som er bestemmende for udspilingen af atriet.

Nr man ikke ndrer trykket i lungerne og nder normalt, fr man hermed

tilnrmelsesvis rigtige mlinger af trykket i hjre atrium

Ved f.eks. en Valsalvamanvre, hvor der udndes kraftigt mod en lukket glottis, vil

lunger mekanisk trykke p hjertet og hjre atrium. Nr lungerne trykker p atriet, falder

det transmurale tryk i hjertets kamre, og det vense tilbagelb nedsttes. En korrekt



23

mde at mle trykket i hjre atrium p at trkke det gede lungetryk fra det mlte atrielt

tryk. P den mde vil man kunne registrere et centralt venetryk p en korrekt mde.

Ved f.eks. kraftig indnding sker det modsatte, nemlig at trykket i lungerne falder og det

transmurale tryk stiger. Det medfrer et strk p hjertets kamre og en get fyldning af

hjertet med venst blod.

- Nr det drivende tryk og transmurale tryk stiger, vil karrets radius ogs stiger, men modstanden

vil falde. I poiseuilles tilflde vil modstanden vre det samme, da hans lov glder kun for rigide

kar.

Valsalvas manvre

Valsalvas manvre kan bruges til flere lejligheder f.eks. udligning af tryk i det eustachiske rr (ved f.eks.

dykning eller flyvning), som en enkel teknik til at modvirke et anfald af lbsk hjerterytme (paroxystisk

supraventrikulr takykardi) eller til at diagnosticere hjerterytme anormaliteter (sammen med EKG).

velsen gr ud p at man trkker alt den luft ind man kan presser mod lungerne ved at spnde i maven

(oprettet bugpresse) uden at lukke luften ud igen. Det tryk man skaber her, skal man s holde s lnge

som muligt f.eks. ca. 30 sekunder eller lngere, hvorefter man nder ud igen.

Kroppens reaktion kan opdeles i 4 faser:

1. Inspiration skaber et tryk i thorax der presser blodet fra lungerne ind i venstre atrium og skaber en

lille stigning i blodtrykket. Kroppen kompenserer det med at baroreceptorerne i sinus caroticus

reagerer ved strk af karvggen p med en get fyringsrate af impulser til MCVC, der hmmer

den sympatiske aktivitet og aktiverer den parasympatiske aktivitet, der via acetylkolin nedstter

hjertefrekvensen.

2. Det vense tilbagelb er forhindret pga. det hje intrathoracale tryk. Det betyder at det vense

tilbagelb falder og det er ensbetydende med at den EDV falder ligeledes. Da SV er differencen af

EDV og ESV, falder den ogs. Hjertefrekvensen (HR) er konstant, medfrer det samtidigt, at

cardiac output falder. Det hele medvirker til et faldende blodtryk. Dette registreres af

baroreceptorerne i aorta og sinus caroticus, hvorved HR ges ved et get sympatikus aktivitet.

3. Luften expireres fra lungerne og trykket i thorax falder. Her ges hjertefrekvensen yderligere, fordi

sinus caroticus registrerer trykfaldet i thorax og via baroreceptorerne hmmes det parasympatisk

nervesystem og ger det sympatisk nervesystem.

4. Der sker en voldsom stigning i det vense tilbagelb pga. faldende intrathoracale tryk. Det betyder

at EDV stiger pga. blodtilstrmningen i det hjre atrium over lngere tid, der medfrer SV stiger.

Det er igen ensbetydende med at cardiac output stiger, og dermed resulterer et stigende blodtryk.

Dette fremkalder endnu engang en stigning i parasympatikus aktivitet, hvilket betyder at sympatikus

aktivitet falder og pulsen falder lidt lngere ned den normale rate fr den vender tilbage til

normaltilstand.



24

DET HYDROSTATISKE TRYK

Ligningen for det hydrostatiske tryk kan skrives som flgende:

Ph = Po + p x g x h

Denne ligning er udledt af 3 ligninger. F.eks. vi ser et glas med vske, der er pvirket af 3 krfter i lodret

retning: luftens tryk p vsken, tyngdekraften og en opadrettet pvirkning fra bunden af glasset, der frer til

udtrykket for det hydrostatiske tryk i en vske som funktion af hjden. Ph str for det hydrostatiske tryk og

angives altid som trykket i forhold til atmosfretrykket, Patm: P = Ph Patm.

GNIDNINGSFRI STRMNING

Den linere gennemsnitshastighed, v, I kredslbet afhnger af det totale tvrsnitsareal de forskellige

steder i kredslbet.

Hver gang et blodkar deler sig i flere, det totale tvrsnitsareal stiger efter delingspunktet medfrende

fald i gennemsnitshastighed.

Et system kan forge sin energi nr der udfres et arbejde p det og kan f vsken til at bevge sig fra

det ene sted til det andet i karret. Vsken vil f bde hjere potential og kinetisk energi. Dette er udledt

af Bernoulli, som beskriver en sammenhng mellem trykkrfternes arbejde og ndringen i kinetisk og

potentiel energi i en gnidningsfri vskestrmning:

pA + pvA2 +pghA = pB + pvB2 + pghB eller

p + pv2 + pgh = konstant

Summen af disse 3 energiformer benvnes totaltrykket:

p + pv2 + pgh = ptot

VISKS STRMNING

Den linere hastighed ved visks vskestrmning i rr stiger med afstanden fra karrets sider. Man

skelner mellem 2 slags strmninger:

- Laminar strmning her strmmer vsken i tynde lag (koncentriske rr), som ikke blandes. Det

betyder at strmningsretningen for alle vskedele til enhver tid er parallel med rrets sider. Man

skriver her gnidningskraften som funktion af vskens viskositet og karrets dimensioner og

dermed udlede et udtryk for sammenhng mellem strmningens volumenhastighed V, Ptot,

vskens viskositet, n, og rrets r og lngde I. sammenhng kaldes Poiseuilles lov:

V (F) = Ptot x ( x r4)/8 x n x I

Bestemmende faktor for vskestrmmen gennem et kar er modstanden R, som bestemmes af

3 faktorer:

- Blodkarrets lngde

- Blodkarrets radius R er omvendt proportional med radius i 4 potens

- Blodets viskositet jo mere tykflydende en vske er, desto strre gnidningsmodstand.

Afhnger af hmatokritvrdien og arten af proteiner.



25

Formlen skrives sdan: R 8 x n x I/ x r4

Formlens siger dog intet om egenskaber af karvgge.

- Turbulens strmning her sker en vskebevgelse p tvrs af hovedstrmningsretningen,

sledes at der opstr hvirvler og opblanding af vskelagene. Den beskrives ved hjlp af

Reynolds tal for vskestrmning i kar: Re = r x v x o/n.

Hvis Re er mindre end 2000, er strmningen laminar, medens for Re strre end 3000, er

strmningen turbulent. Turbulent strmningen giver som regel en skaldt mislyd ved

forsnvringer i karret f.eks. ved carotiderne.



26

HJERTETS FYSIOLOGI

SLAGVOLUMEN

Den mngde blod som pumpes per slag kaldes slagvolumen (SV).

Formlen p SV er difference mellem slut-diastolisk volumen (EDV) og ende-systolisk volumen (ESV).

EDV er typisk 120 ml og ESV er ca. 50 ml. SV bliver s

SV = EDV ESV

= 120 ml 50 ml

= 70 ml

Nr hjertets ventrikler strkkes under diastolen, ges SV benvnes Starlings hjertelov.

Starling et get tryk i hjre atrium (get pre-load) medfrer get udpumpning af blod fra begge

ventrikler, hvis blodtrykket legemspulsren, aorta, holdes nogenlunde konstant (undret after-load).

HJERTECYKLUS

Hjertecyklus gentagen af mekaniske og elektriske begivenheder under hver hjertebanken.

Delt i 4 faser, hvor 1 og 4 reprsenterer diastolen (afslapningsfase, diastolen) og 2 og 3 reprsenterer

systolen (kontraktionsfase, systolen):

- 1. Inflow

P-takken opstr.

Kontraktion af atrium medfrer strmningen af ca. 70 ml blod i ventriklen.

Trykket i ventriklen er lav i starten, men stiger efterhnden i takt med denne fyldes med

blodet.

Ventriklen gr over i systolen og fr AV-klapperne til at lukke

- 2. Isovolumetrisk kontraktion

Ventriklen depolariserer, og man ser QRS-komplekset p EKGet.

Trykket begynder at stige i ventriklen, mens begge klapper, AV-klapper og aortaklappen,

er lukkede (ingen volumenndring)

Ventriklen begynder at kontraherer sig efter fyldningen, og da blodet ikke kan strmme

nogen steder, resulterer isometrisk kontraktion (op til 80 mmHg og 120 ml i volumen).

Den isometrisk kontraktion medfrer s hjt tryk i ventriklen (helt op til 130 mmHg), at

den overstiger trykket i aorta og fr aortaklappen til at bne sig, s blodet kan strmme

ud.

Perioden af isometrisk kontraktion er kortere for hjre ventriklen, da der ikke er behov

for at ge trykket for at bne pulmonalklappen. Reprsenterer EVD og trykket.

- 3. Outflow

Tmningsfase, hvor bde ventrikel- og aortatrykket er fortsat hje under tmningen.

Slutningen af fase begynder trykket at falde og ventrikelvolumen falder.

SV er p ca. 70 ml og efterlader ca. 50 ml i venstre ventrikel (reprsenterer ESV).



27

P EKG ses T-takken, som symboliserer repolariseringen af ventriklerne.

- 4. Isovolumetrisk relaksation

Lukningen af aortaklappen.

Trykket er p 7 mmHg og volumen p ca. 50 ml i ventriklen.

Isovolumetrisk relaksation er kortere i det hjre atrium, da pulmonalklappen lukker sig

efter aortaklappen, og trikuspidalklappen bner sig fr mitralklappen.

HJERTELYDE OG FONOKARDIOGRAFI

Hjertelyde lukningen af hjerteklapperne giver lyd fra sig pga. vibrationerne.

- S1 1. hjertelyd, skyldes lukning af AV-klapper.

Mitralklappen hres ved apex i venstre 5. intercostalrum (IC-rum) indenfor

medioclaviculrlinien og trikuspidalklappen.

- S2 2. hjertelyd, skyldes lukning af semilunrklapper. Kan vre delt, da aortaklappen lukker

lige fr pulmonalklappen (fysiologisk splitting, A2 og P2).

Pulmonalklappen hres i venstre 2. IC-rum.

Aortaklappen hres i hjre 2. IC-rum.

Fonografi her kan man registrere/optage ved hjlp af et elektronisk stetoskop eller en mikrofon

(anbragt p brystkassen) fra 2 og op til flere hjertelyde samt evt. patologiske lyde.

Klinik

Den almindeligste rsag til unormale hjertelyde er stenoserede eller insufficiente hjerteklapper. Blodet har

normalt en laminr strmning, der er lydls, men nr blodet strmmer gennem sdanne defekte klapper

med s hj hastighed, opstr der turbulens. Dette er rsagen til de suselyde, mislyd, som kan hres i et

stetoskop.

REGULERING AF HJERTEFREKVENSEN

Frekvensen af impulser fra sinusknuden uden pvirkning fra nerver og hormoner ca. 100 slag pr.

minut.

Frekvensen kan blive pvirket af flgende delsystemer:

- Det autonome nervesystem stimulation af de sympatiske nerver til hjertet og get frigrelse af

adrenalin og noradrenalin fra binyremarven bevirker, at membranpotentialet i sinusknuden

hurtigere nr trskelvrdien, sledes at hjertefrekvensen stiger.

- N. vagus get parasympatisk stimulering af hjertet via n. vagus har en modsat virkning, og

derfor er pulsen i hvile sdvanligvis lavere med ca. 70 slag pr. minut. Vagal stimulation

mindsker hjertefrekvensen via sin effekt p pacemakers aktivitet og nogle gange reducerer den

ogs kontraktilitet af hjertet.

Et hjerteslag er = en systole + diastole, og antallet af hjerteslag pr. minut kaldes for puls.



28

Den indre regulering af hjertets SV get blodmngde i ventriklerne fr kontraktion (get EDV) frer

automatisk til get slagvolumen, uafhngigt af ydre faktorer kaldes ogs Starlings hjertelov.

REGULERING AF DET ARTERIELLE BLODTRYK

MCVC modtager nerveimpulser med oplysninger om blodtrykket fra specielle trykflsomme sanseceller,

baroreceptorer. Disse findes 2 steder:

- Arcus aortae der giver besked om trykket i organismens hovedarterie.

- Sinus caroticus der giver information om trykket i arterien, som frer blod i hjernen.

MCVC modtager ogs impulser fra celler der er flsomme for blodets indhold af H+, O2, og CO2, de

skaldte baroreceptorer i glomus caroticum, der har funktionen at regulere ventilation. Ved lave ilttension

udlses en reflektorisk en ventilationsforgelse.

Fra arcus aortae afgr a. carotis og benvnes det frste stykke, a. carotis communis.

P cervikal niveau deler den sig i en ydre og indre gren:

- A. carotis interna afgiver ingen grene p halsen.

- A. carotis externa afgiver grene p halsen.

Kort efter delingsstedet findes en lille udvidelse p a. carotis interna kaldet sinus caroticus, der er

forsynet med talrige nerveender fra en gren af n. glossopharyngeus. Denne fungerer som en

baroreceptor.

Lignende strukturer er ogs pvist ved aortabuen, glomus supracardiale og i truncus pulmonalis-

bifurkaturen.

Selve MCVC er ogs under kontrol af et hjere hjernecenter f.eks. hypothalamus og forlapper.



29

Ved blodtryksfald

De arterielle baroreceptorer i aorta og i sinus caroticus registrerer det lave blodtryk.

P grund af lave blodvolumen vil deres affyringsrate af impulser via afferente nervebaner til MCVC i

medulla oblongata vre lav.

Det vil fre til en nedsat parasympatiske aktivitet og get sympatisk aktivitet.

Ved de postganglionre sympatiske efferente fibre frigives noradrenalin til beta1-receptorer i

pacemaker-cellerne i sinusknuden.

get adrenalinfrigivelse fra binyrerne kontraheres karrenes glatte muskulatur.

Kontraktionen af arteriolerne ger den totale perifere modstand, mens kontraktionen af venerne

medfrer tilbagestrmning af blodet til hjertet.

Ovenstende bidrager til get hjertefrekvensen og get SV get minutvolumen.

REGULERING AF DET ARTERIELLE BLODTRYK F.EKS. VED ORTOSTATISK HYPOTENSION

Definition et fald i blodtrykket p mindst 20 mmHg systolisk og 10 mmHg diastolisk efter skift fra

liggende til stende stilling.

Der sker en del kredslbsmssige ndringer nr personen rejser sig, hvor trykker ndres i karrene i de

forskellige dele af kroppen over og under hjertet.

Tyngdekraften bevirker, at der opstr et hydrostatisk tryk mellem 2 punkter, adskilt af en hjde.

Ved liggende stilling vil hele kroppen vre i samme hjde (her bruger vi hjden som reference til hjertet)

og dermed ingen hydrostatiske trykkomponenter der virker p kredslbet udover det intravaskulre tryk.

Fysiologi:

- Nr personen rejser sig, vil blodet ophobe sig i de store eftergivelige vener i benene, da disse

har en hj compliance.

Den reducerede vense tilbagetilstrmning til hjertet medfrer, at trykket i hjre atrium

falder.

Ovenstende leder til at slagvolumen (SV) falder.

Ovenstende frer til at cardio output (CO) falder.

Ovenstende medfrer aftagende mean arterial pressure (MAP).

- Det vil sige at trykket i karrene over hjerteniveau falder, mens der sker en trykstigning op til ca.

100 mmHg i karrene under hjerteniveau.

Den passive ophobning af blod i venesystemet medfrer en trykstigning i benene, hvorved venerne

udvides og volumen ges. Det gr at filtrationen ges og dermed udsivning af vske til interstitiel-

rummet.

Faldet i blodtryk over hjerteniveau ved denne stillingsndring kaldes ortostatisk hypotension.

Symptomer svimmelhed, rhed, forvirring, smerter i nakke/skuldre (coat-hangers ache).

Nedsat cardio output medfrer insufficient hjernegennembldning og til sidst besvimelse, ortostatisk

hypotension.



30

Baroreceptorerne registrerer det lave blodtryk, og pga. lav affyringsrate af impulser til MCVC vil den

sympatiske aktivitet stige. Resten af kaskaden er beskrevet ovenp.

Den ortostatiske prve

Indikation patienter med svimmelhed forrsaget af langsom blodtryksregulering (pga. alder) eller

patienter der generelt oplever svimmelhed i dagligdagen.

Prven bestr af EKG-registrering og blodtryks- og pulsmling.

Patienten ligger ned i 5 minutter, og der tages blodtryk og puls hvert minut og 2 blodprver lige efter

hinanden efter 3 minutter.

Efter 5 minutter er get, rejses patienten op med s lidt egen muskelkraft som muligt.

Patienten str nu oprejst med lidt sttte i 10 minutter. Der mles stadigvk puls og blodtryk hvert minut,

blodprver tages igen efter 8 minutter.

Efter 10 minutter som oprejst, skal patienten igen ligge ned i 10 minutter.

Blodprver tages efter 8 minutter, blodtryk og puls tages hvert minut.

EKG registreres igennem hele forlbet.

Hvis personen djer med ortostatisk hypotension, vil hendes/hans blodtryk falde i stende stilling,

hvorimod en rask personen kun fr en pulsforhjelse.

Undersgelsen handler om at se om kredslbet tilpasser sig forandringer i legemsstilingen.

REGULERING AF DET ARTERIELLE BLODTRYK F.EKS. EFTER BLDNING

Et mere langsigtet ml efter bldning er at genoprette et normalt blodvolumen med en normal

sammenstning. I grove trk er der 4 mekanismer:

1. Pvirkning af hjtryks baroreceptorer i sinus caroticus og aortabuen og dermed get sympatisk

aktivitet.

- Nr det arterielle blodtryk falder, bliver strkket af arterievggen mindre.

- Fald i blodtrykket vil reducere produktion af nerveimpulser i hjtryks baroreceptorerne i sinus

caroticus og aortabuen medfrende nedsat affyringsrate af impulser via afferente nervebaner til

medullr kardiovaskulre center.

- Det frer til en nedsat parasympatisk aktivitet og en get sympatisk aktivitet.

- De postganglionre sympatiske efferente fibre afgiver noradrenalin til

Alfa-receptorerne i karrene, sledes den glatte muskulatur i venerne kontraherer sig,

som medfrer get tilbagestrmning og dermed get slagvolumen og minutvolumen.

Beta1-receptorer i pacemaker-cellerne i sinusknuden, hvorved hjertet stimuleres og

det slr hurtigere og kraftigere.

- Dette medfrer en normalisering af det arterielle blodtryk.

2. Pvirkning af lavtryksreceptorer, som aktiverer det sympatiske nervesystem:

- Forrsager vasokonstriktion i karrene.

- Reducerer den glomerulre filtrationsrate og urinproduktion



31

- Sender signal til hypothalamus, der stimulerer frigrelse af arginine vasopressin (AVP), ogs

kaldet antidiuretisk hormon (ADH), der reducerer vskeudskillelse gennem nyrerne.

- I atrierne forekommer granula indeholdende forstadiet til et hormon betegnet atrialt natriuretisk

peptid (ANP), der normalt ger udskillelse af natrium og vand og dermed snker blodblodet.

Pga. det reducerende strk i myokardiet mindskes niveauet af denne cirkulerende ANP og

dermed udskillelse af salt og vand gennem nyrerne.

3. En anden mekanisme til at reducere udskillelse af salt og dermed vand gennem nyrerne foregr

gennem renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS):

- Renin udskilles fra nyrerne ved mindsket blodflow og ved sympatikus stimulering.

- Renin er et proteolytisk enzym der har ingen en fysiologisk virkning alene.

- Renins substrat er det cirkulerende protein, angiotensinogen, som produceres i leveren.

- Nr angiotensinogen kles af renin, bliver det til angiotensin I (har heller ikke nogen fysiologisk

virkning).

- Angiotensin converting enzyme (ACE) p overfladen af endothelcellerne i lungerne og nyrernes

kar klver angiotensin I til angiotensin II.

- Angiotensin II stimulerer aldosteron sekretion fra ninyrebarken.

- Aldosteron fremmer Na+-reabsorptionen i nyrerne.

- Angiotensin II stimulerer ligeledes til sekretion af ADH fra hypothalamus som nyrerne udskiller

mindre vand.



32

- Angiotensin II inducerer ogs vasokonstriktion og medfrer get arterielle blodtryk.

4. De centrale og perifere kemoreceptorer har ogs en regulerende effekt p blodtrykket:

- Faldende pO2 og pH og stigende pCO2 stimulerer det sympatiske nervesystem, og dermed ger

hjertefrekvensen og normaliserer cirkulationen.

VENEPUMPEN

Blodets tilbagelb til hjertet gennem venerne er sikret af venepumpen.

Sammentrkning af benmuskler klemmer vennerne sammen og presser blodet op i systemet.

Ensretter blodstrmningen.

Ved manglende venepumpen opstr der pooling dvs. blodet samles i benene, og blodtrykket falder.

I tilflde af langvarig oprejst stilling uden brug af muskelvenepumpe, vil det hydrostatiske tryk i

kapillrerne blive s stort, at det overstiger det kolloidosmotiske tryk som p grund af den hje

koncentration af impermeable proteiner i plasma virker absorberende. Herved ses en get filtration til

interstitielrummet.

Bainbridge refleks takykardi (hj puls) er forrsaget af den vense tilbagestrmning. Den vense

tilbagestrmning vil iflge bainbrigde refleksen opfanges af lavtryksreceptorer. Disse receptorer

stimulerer sinus-knuden, sledes at der skabes et get HR.


Hjertets anatomi & fysiologi - asmabashir.comasmabashir.com/onewebmedia/Kredsløb.pdf · Noter i hjertets anatomi & fysiologi Redigeret: August 2018 2 MAKROSKOPISK ANATOMI HJERTET

Text of Hjertets anatomi & fysiologi - asmabashir.comasmabashir.com/onewebmedia/Kredsløb.pdf · Noter i...

Indledning til anatomi fysiologi - Spa-Living - Homespa-living.dk/uploads/files/Kort_om_anatomi_og_fysiologi.pdf · Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop?

RESPIRATION ANATOMI OCH FYSIOLOGI - Predicare

Øyets anatomi og fysiologi - Legeforeningen · 2019. 10. 31. · Øyets anatomi og fysiologi Thomas André Woldmo ... Overgangen mellom choroidea og retina dannes av et tynt strukturløst

Nasjonal deleksamen i anatomi, fysiologi og biokjemi for ... · deleksamen i anatomi, fysiologi og biokjemi allerede høsten 2015. Løsningen ble å gå bort fra fullskala ved første

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 - e-school.dk€¦ · HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1. Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket

Hjertets anatomi

Mundtlige eksamensspørgsmål i anatomi efter 3 · Mundtlige eksamensspørgsmål i anatomi & fysiologi Lægevidenskab, 3. semester, 2000 ordningen Københavns Universitet ... Regiones

Anatomi & Fysiologi II Cellen

Normal anatomi: Thyreoidea - uio.no · produserer kalsitonin Normal thyreoidea. 2 Fysiologi Thyreoidea

Sygdomslære - medicin 5. semthoraxkir.dk/downloads/undervisning_sgpl_pdf/5sem_medicin_6sh.pdf · Hjertets anatomi © Christian L. Carranza Hjertets ledningssystem ... •Kliniske

Mag-tarmkanalens anatomi och fysiologi

Nasjonal deleksamen i anatomi, fysiologi og biokjemi for ......2015 og vil suppleres når resultater fra fremtidige deleksamener i anatomi, fysiologi og biokjemi foreligger. Det ble

Anatomi och fysiologi: Larynx. Trakea. Röstfunktion ...portal.research.lu.se/portal/files/5986917/3634458.pdfAnatomi och fysiologi: Larynx. Trakea. Röstfunktion - Undersökningsmetodet:

Anatomi, fysiologi og biokemi - LookSeeDo.dklookseedo.dk/Lookseedo/Noter_pr._semester/Optegnelser/2012/11/1_4... · Anatomi, fysiologi og biokemi 4. Semester Medicin ved KU ... Idet

Anatomi och Fysiologi

Normal anatomi: Thyreoidea - Forsiden - Universitetet i … Thyreoidea (skjoldbruskkjertelen) Anatomi og fysiologi A. Rustan FRM3020 2006 Glandula thyreoidea Normal anatomi: •Høyre

Studieplan 1. semester Hold 19F · Anatomi og fysiologi ... 2 2 0 0 0 1 0 Naturvidenskab 8 2 Anatomi og fysiologi Mikrobiologi 6 2 1 1 Humanvidenskab 1 0 Kommunikation 1 0 I alt 25

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI … · Radiografuddannelsen Intern prøve Anatomi og fysiologi/billedanatomi ... billede af højre håndled (articulatio radiocarpales)

Intensivkurs i Anatomi, Fysiologi og Biokjemi · 2020. 9. 29. · Intensivkurs i Anatomi, Fysiologi og Biokjemi - en reise gjennom den fantastiske kroppen på fire timer! Nå på

Anatomi & Fysiologi - LTU

Gabriella Svensson Bo Malmberg - DiVA portal4452/FULLTEXT01.pdf · Anatomi och fysiologi Det är viktigt att känna till tarmens fysiologi för att förstå varför förstoppning

Hjertets anatomi & fysiologi¸b.pdf · Noter i hjertets anatomi & fysiologi Redigeret: August 2018 3 • Det venøse blod føres af vena cava superior, vena cava inferior og sinus

Kaare E. Lundstrøm Overlæge Pædiatrisk Akut og Intensiv ... · Anatomi Fysiologi ... Fossa cubiti

Bäckenbottens anatomi och fysiologi Förlossningens effekt på … · 2018-11-14 · Bäckenbottens anatomi och fysiologi Förlossningens effekt på bäckenbotten OGU-dagar 2018

Anatomi & Fysiologi III Celledeling og Vævslære

Anatomi og fysiologi

FREMTIDENS KOMPETENCEPROFILER - HK · ANATOMI OG FYSIOLOGI nKroppens anatomi og fysiologi nKraniets anatomi nHoved- og halsmuskler nMundhulens anatomi og fysiologi nMundhulens nerve-

LEKTION 7 - e-school.dk€¦ · HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1. Dagens emner Kredsløbet generelt Transport af stoffer Hjertets anatomi

Anatomi & Fysiologi IV Vævslære

Grundforløb Anatomi og Fysiologi - pro-training.dk · Anatomi og Fysiologi . Anatomi Terminologi . Retninger: Vertikal retning Op – Ned! Transversal retning Højre – Venstre!

Documents

Hjertets anatomi & fysiologi - asmabashir.comasmabashir.com/onewebmedia/Kredsløb.pdf · Noter i hjertets anatomi & fysiologi Redigeret: August 2018 2 MAKROSKOPISK ANATOMI HJERTET

Text of Hjertets anatomi & fysiologi - asmabashir.comasmabashir.com/onewebmedia/Kredsløb.pdf · Noter i...