Studieordning 2015 – Modulbeskrivelse

1

Studieordning 2015

Modulbeskrivelser Læreruddannelsen – University College Lillebælt

2

Billedkunst .................................................................................................................................................................... 6

MODUL 1: Billedfaglige praksisformer ..................................................................................................................... 6

MODUL 2: Visuelt kulturprojekt ............................................................................................................................... 9

Modul 3: Billedkunst, kunstmuseet og læremidler ................................................................................................ 11

Biologi ......................................................................................................................................................................... 14

MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde .... 14

MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse ......................... 18

Modul 3: Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence ..................................... 21

Dansk, 1.-6. klassetrin ................................................................................................................................................. 25

Modulernes rækkefølge 2015-17 ............................................................................................................................... 25

Modulernes rækkefølge 2016 og frem ....................................................................................................................... 25

MODUL 1 Mundtlighed ........................................................................................................................................... 26

MODUL 2: Sprog og genrer ..................................................................................................................................... 28

MODUL 3: Skriftsprogstilegnelse ............................................................................................................................ 30

MODUL 4 Multimodale tekster .............................................................................................................................. 32

Dansk, 4. – 10. klassetrin ............................................................................................................................................ 34

MODUL 1 Mundtlighed ........................................................................................................................................... 34

MODUL 2 Literacy ................................................................................................................................................... 36

MODUL 3 Fiktive tekster ......................................................................................................................................... 38

MODUL 4 Multimodale tekster .............................................................................................................................. 40

Engelsk 1. - 6. klassetrin .............................................................................................................................................. 43

MODUL 1: Sprog og sprogbrug ............................................................................................................................... 43

MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder ................................................................ 45

MODUL 3: Interkulturel kompetence ..................................................................................................................... 47

Engelsk 4. - 10. klassetrin............................................................................................................................................ 50

MODUL 1: Sprog og sprogbrug ............................................................................................................................... 50

MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder ................................................................ 52

MODUL 3: Interkulturel kompetence ..................................................................................................................... 55

Fysik/kemi ................................................................................................................................................................... 58

MODUL 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos ................................................................................. 58

MODUL 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation .............................................................................. 62

MODUL 3: Fysik/kemi, menneske og samfund ....................................................................................................... 66

Geografi ...................................................................................................................................................................... 70

MODUL 1: Geografi – den nære omverden ............................................................................................................ 70

MODUL 2: Geografi - en verden i forandring ......................................................................................................... 74

3

MODUL 3: En truet Verden – konsekvenser og handlemuligheder ....................................................................... 78

Historie ....................................................................................................................................................................... 81

MODUL 1 Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie ............................................................................ 81

MODUL 2: Historieundervisning, læring – og verdens historie .............................................................................. 84

MODUL 3: Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning ................................................................... 87

Håndværk og design ................................................................................................................................................... 90

MODUL 1: Håndværk, læring og design ................................................................................................................. 90

MODUL 2: Design, kultur og didaktik ..................................................................................................................... 93

MODUL 3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design ......................................................................... 95

Intromodul – Læreruddannelsen på Fyn .................................................................................................................... 97

Idræt 1. - 6. klassetrin ................................................................................................................................................. 99

MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier ................................................................................................... 99

MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning ................................................................. 101

MODUL 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet ................................................................................. 103

Idræt 4. - 10. klassetrin ............................................................................................................................................. 106

MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier ................................................................................................. 106

MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning ................................................................. 108

MODUL 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen ................................................................................. 110

Kristendomskundskab/religion ................................................................................................................................. 113

MODUL 1: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-

religiøse livsanskuelser. ........................................................................................................................................ 113

MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom ............................... 116

MODUL 3: Undervisningsemnet islam og andre religioner .................................................................................. 119

Lærernes grundfaglighed .......................................................................................................................................... 123

MODUL 1: Dannelse i den mangfoldige skole ...................................................................................................... 124

MODUL 2: Skolen og undervisningen ................................................................................................................... 126

Modul 3: Elevens læring og udvikling ................................................................................................................... 127

MODUL 4: Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer ................................................................. 129

Modul 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde ...................................................... 132

MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker ............................................................................................... 135

Madkundskab ........................................................................................................................................................... 138

MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik ................................................................... 138

MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik .................... 142

MODUL 3: Mad- måltidskulturer i et maddannelsesperspektiv ........................................................................... 145

Matematik, 1.-6. klassetrin ....................................................................................................................................... 149

4

Modul 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser .............................................................................................. 149

Modul 2: Matematikundervisning og geometri ................................................................................................... 152

MODUL 3: Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel ................................................................................. 154

Modul 4: Matematikkens sprog og stokastik ....................................................................................................... 157

Matematik 4.-10. klassetrin ...................................................................................................................................... 160

MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra ........................................................................................................ 160

MODUL 2: Matematikundervisning og geometri ................................................................................................. 163

MODUL 3: Evaluering, funktioner og modeller .................................................................................................... 166

MODUL 4: Matematikkens sprog og stokastik ..................................................................................................... 168

Musik ........................................................................................................................................................................ 171

MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring ........................................................................... 171

MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik ................................................................. 174

MODUL 3: Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik......................................................... 176

Natur/teknologi ........................................................................................................................................................ 179

MODUL 1: Natur/teknik i indskolingen................................................................................................................. 179

MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet ..................................................................................................... 183

MODUL 3: Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers handlekompetence .............. 188

Samfundsfag ............................................................................................................................................................. 191

MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden .................................................. 191

MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige

undersøgelsesmetoder. ........................................................................................................................................ 194

MODUL 3: Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i

Danmark og i verden. ........................................................................................................................................... 196

Tysk ........................................................................................................................................................................... 199

MODUL 1: Interkulturel kommunikation .............................................................................................................. 199

MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog ....................................................... 201

MODUL 3: Tyskundervisningens mål og midler .................................................................................................... 204

Praktik ....................................................................................................................................................................... 206

Kompetencemål for Praktik .................................................................................................................................. 206

Organisering af praktikken ................................................................................................................................... 209

Modulbeskrivelse for PBA1 ...................................................................................................................................... 212

Jelling: ................................................................................................................................................................... 212

Odense: ................................................................................................................................................................. 212

Delmodul PBA1.1 .................................................................................................................................................. 212

Delmodul PBA1.2 .................................................................................................................................................. 213

Delmodul BA1.3 .................................................................................................................................................... 215

5

Professionsbachelorprojektet .................................................................................................................................. 217

6

Billedkunst

Fagets kompetenceområder og kompetencemål

Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i modul

1 Visuel betydningsdannelse i

analoge og digitale billeder

Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og

udvikle undervisning med henblik på elevers

kompetencer i praktisk billedproduktion og

refleksion inden for forskellige billedkategorier,

samt at den studerende har bevidsthed om

billeders bidrag til videnudvikling inden for

forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer.

1

2 Afkodning af analoge og digitale

billeder



kompetencer i at afkode forskellige analoge og

digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af

billedanalytiske metoder.

1, 2, 3

3 Billedfaglige arbejdsformer og

innovative processer



billedsproglige kompetencer i at arbejde med

æstetiske, innovative og entreprenante

arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.

2, 3

4 Visuel didaktik


udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af

viden om internationale visuelle uddannelser.

1, 2, 3

MODUL 1: Billedfaglige praksisformer Nationalt modul

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion,

billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at

kvalificere elevers billedsprog og fagsprog.

Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale

billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i

skolen.

De centrale indholdsområder er:

Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling,

æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse

samt visuel didaktik.

7

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret teori om

Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt

Visuel kommunikation

Æstetik, æstetisk læring og kreativitet

Nyere forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om

Kunstneriske arbejdsmetoder

Billedfagets historie

Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 2: Afkodning af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik

Den studerende kan

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i

praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier samt at den studerende har be-

vidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer.

(1)

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.(2)

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om

internationale visuelle uddannelser. (4)

Modulets videns- og færdighedsmål

Kompetence-

områder

Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

1 billedsproglige virkemidler anvende forskellige materialer og

teknikker til billedfremstilling

1

analoge og digitale produktions- og

anvendelsesmetoder

analysere didaktiske problemstillinger

med afsæt i egne billedproduktive

erfaringer med henblik på differentieret

undervisning i folkeskolen

1

varierede billed- og udtryksformers mål

inden for kunst, visuelle kulturer og

visuelle lærings- og fagkulturer

anvende billeder og visualiseringer

inden for et bredt repertoire af billed-

og udtryksformer

2 visuel perception af analoge og digitale

læringsomgivelser

analysere forskellige analoge og digitale

billedmedier

2 visuel og æstetisk læring identificere billeders og visualiseringers

forskellige læringspotentialer

8

4

centrale bestemmelser om faget i skolen

og resultater fra fagdidaktisk forskning

begrunde eget fagsyn i relation til

skolefagets udvikling og i lyset af nyere

fagdidaktisk forskning

4

fagpædagogiske og -didaktiske

strømninger i et internationalt perspektiv

analysere konkrete visuelle

undervisnings- og læringsforløb som

national tolkning af internationale

strømninger

4

forskellige tilgange til undervisning i faget,

herunder motivation, billedsproglig og

verbalsproglig udvikling samt erkendelse

tilrettelægge læringsmålstyret

undervisning på forskellige alderstrin og

i forskellige typer billedforløb

Arbejdsformer i modulet

I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitets-

modellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der for-

ventes anvendt til gennemførelse af modulet.

Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete

tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan

Der indgår en studieuge i modulet.

Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages i form af undervisernes godkendelse af deltagelsespligten (se herunder) samt en

UCL standard-evaluering i slutningen af modulet.

Kriterier for godkendelse af modulet

Den studerende opfylder sin deltagelsespligt ved

1. at udarbejde en fortløbende logbog over studiet i modul 1 (analog og digital).

2. at lave en udstilling med et repræsentativt udvalg af billedprodukter, som dækker de opgaver, der har været

arbejdet med i modul 1.

3. at lave en video, der viser og reflekterer over en udvalgt arbejdsproces fra forløbet.

Modulets relation til praksis

Den studerende udarbejder et begrundet undervisningsforløb.

9

MODUL 2: Visuelt kulturprojekt

Modultype, -omfang og -sprog Nationalt modul


Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed,

afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik.

Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kultur-

møder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel

kommunikation, samarbejde og vidensdeling.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig

undervisning og andre faglige sammenhænge.

De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering

og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik.


Modulet bygger på forskningsbaseret viden om

Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt

Visuel kommunikation

Innovation og entreprenørskab

It og medier i læreprocesser


Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik

Den studerende kan

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i

at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.(2)

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige

kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læ-

ringsmiljøer. (3)

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om

internationale visuelle uddannelser. (4)

10


Kompetence-

områder


2 visuel perception af analoge og digitale

læringsomgivelser

analysere forskellige analoge og

digitale billedmedier

2 visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner anvende forskellige strategier til at

undersøge visuelle fænomener

2

synsmåders betydning for billeders skiftende

indhold og udtryk

forstå billeder og visuelle

informationer i den visuelle kultur, de

er en del af

3

visuelle notationsformers betydning i innovative

processer

anvende konkrete skitseringsmetoder

og modelkonstruktioner til at

igangsætte ideudvikling og facilitere

forandringsprocesser

3 sociale mediers visuelle læringspotentialer anvende sociale medier i visuelle

udvekslings- og samarbejdsprocesser

3

metoder til udvikling af kreativitet og innovation

samt æstetisk læring

analysere visuelle didaktiske

problemstillinger med afsæt i egne

æstetiske, innovative og

entreprenante arbejdsformer med

henblik på læringsmålsstyret

undervisning i folkeskolen

4

fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner analysere visuelle undervisnings- og

læringsforløb i et uddannelses- og

dannelsesperspektiv

4

billedfeltets kulturskabende og

erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder

som sprog

udvikle billedkunstfaget kreativt og

innovativt på tværs af genrer, metoder

og billedformer

Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitets-




tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan.

Evaluering af modulet

Evaluering af modulet foretages i form af undervisernes godkendelse af deltagelsespligten (se herunder) samt en


11

Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende opfylder sin deltagelsespligt ved

1. at udarbejde en fortløbende logbog over studiet i modul 2 (analog og digital)

2. at lave en udstilling med et repræsentativt udvalg som dækker de opgaver, der har været arbejdet med i mo-

dul 2.

3. Dokumentation fra undervisningsforløbet på en samarbejdsskole (undervisningsplan + fotodokumentation)


Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:

Konkrete afprøvninger/aktioner/eksperimenter i praksis og med kortere/længere projekter i samarbejde med

lærere i skolen.

Modul 3: Billedkunst, kunstmuseet og læremidler Lokalt modul

Kort beskrivelse af modulet Kunstmuseer kan være væsentlige kilder til oplevelser og billedfaglig læring. I modulet møder de studerende kon-

krete udstillinger og kunstmuseer, nationalt og internationalt, og der arbejdes med at kvalificere og udvikle un-

dervisning og tilknyttede læremidler, der kan forberede eleven og eller/lærerens møde med museet. Mødet med

kunstens billeder sammenholdes med den øvrige visuelle kultur. Der arbejdes med metoder til oplevelse, analyse

og formidling af billeder og kunst.

Aktivitetsformerne vil veksle mellem overvejende:

Underviserens forberedte aktiviteter, som fx holdundervisning, oplæg til øvelser og vejledning.

De studerende og underviserens fælles planlagte aktiviteter , som fx fremlæggelser, studieuge, temadage og

evalueringer.

De studerendes selvstændige studier, fx studiedage, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af oplæg

og præsentationer.


Vidensgrundlag Learning Museum projektet

Litteratur og teori om:

kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse

innovative on entreprenante processer

læremidler

Modulets kompetenceområder og kompetencemål 1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)

12

Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets videns- og færdighedsmål

knytter an til

Kompe-

tenceområde

Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om

1

anvende billedkommunikation inden for

forskellige tema-og fagområder

varierede billedkulturelle koders

kommunikative funktioner i forskellige

sammenhænge og i forskellige historiske

perioder

1

analysere didaktiske problemstillinger

med afsæt i egne analoge og digitale

anvendelses- og produktionserfaringer

med henblik på undervisning i folkeskolen

analoge og digitale anvendelses- og

produktionsmetoder

1

producere billeder tilpasset læringsmål

for elevers alderstrin og med afsæt i

medieressourcer

billeder som sociale praksis- og

udvekslingsformer inden for børne- og

ungdomskulturer, herunder billedbrug og

produktion i sociale medier

2 analysere forskellige analoge og digitale

billedmedier

visuel perception af analoge og digitale

læringsomgivelser

2 identificere billeder og visualiseringers

forskellige læringspotentialer

visuel og æstetisk læring

2

analysere visuelle didaktiske

problemstillinger med afsæt i egne

analoge og digitale se- og synserfaringer

med henblik på undervisning i folkeskolen

synsmåders betydning for afkodning og

analyse af billeder

3

gennemføre undersøgende og

eksperimenterende billedprocesser såvel

fagligt som tværfagligt

undersøgende, kunstneriske og

eksperimenterende arbejdsmetoder til

billedfremstilling

4 anvende kunstneriske metoder i

facilitering af innovative processer

kunstneriske metoders funktioner i

innovative processe

4

analysere visuelle undervisnings- og

læringsforløb i et uddannelses- og

dannelsesperspektiv

fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner

13

Arbejdsformer i modulet: I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitets-

modellen og dens anvendelse i Læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der for-


Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilret-

telæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan.


Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages i form af undervisernes godkendelse af deltagelsespligten (se herunder) samt en



Fremlagt undervisningsforløb og tilhørende udarbejdet læremiddel.

Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:

Forløbet inddrage konkret samarbejde med et eller flere museer.

Udvikling af didaktiske forløb og konkrete læremidler, der kan anvendes i praksis i billedkunstundervisningen/på museet.

14

Biologi



1

Naturfagsdidaktik med henblik

på elevers læring i

biologiundervisning

Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og

færdigheder til at planlægge, gennemføre,

evaluere og udvikle differentieret undervisning i

biologi.

1, 2, 3

2 Naturvidenskabens perspektiver

i relation til biologi

Begrundet planlægge, evaluere og udvikle

differentieret biologiundervisning med

naturvidenskabelige perspektiver og med henblik

på udvikling af elevernes faglighed og

almendannelse.

1, 2, 3

3 Biologi i tværfagligt samarbejde


udvikle differentieret biologiundervisning i

tværfagligt samspil med andre fag og med henblik

på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer

og forståelse af naturfænomener og

menneskeskabte forhold.

1, 2, 3

4 Undervisning i biologis

kerneområder


udvikle differentieret biologiundervisning med

kernebegreber fra biologiens verden.

1, 2, 3

MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Nationalt modul


Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og

karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anven-

delse af naturen.

I modulet fokuseres der på:

de levende organismers systematiske tilhørsforhold

samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalg-

te danske og udenlandske økosystemer

væsentlige stofkredsløb og energistrømme

organismers tilpasninger

natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, her-

under feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser.

Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af bio-

logifaget i et alment dannende perspektiv.

15


Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor

undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde.


Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

Den studerende kan

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvik-

le differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi

begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med natur-

videnskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning

i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og for-

ståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning

med kernebegreber fra biologiens verden


Kompetence- område


1 naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk

forskning

udvikle undervisning i biologi på et

naturfagsdidaktisk grundlag

1 biologididaktik og biologididaktisk forskning begrundet gennemføre læringsmålstyret

biologiundervisning

1

naturfaglige undersøgelsesmetoder og

didaktisk viden om betydningen af elevers

egne undersøgelser i undervisningen

planlægge og gennemføre

undervisningssituationer, der udvikler elevers

evne til at undre sig, stille spørgsmål og

formulere hypoteser samt designe, gennemføre

og evaluere undersøgelser i biologi

1

naturfaglige undervisningsressourcer såsom

lærebøger, laboratorier, multimodale og

webbaserede læremidler, science centre,

uderum, erhvervsvirksomheder, museer og

it

anvende forskellige undervisningsressourcer

1

formativ og summativ evaluering i

biologiundervisning

begrundet evaluere og anvende data fra

evalueringer med henblik på at kvalificere

biologiundervisning og fremme den enkelte

elevs faglige udbytte

16

2

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse

og forståelse af omverdenen

planlægge og gennemføre biologiundervisning,

hvor naturvidenskab og teknologi fremstår

alment dannende

2 nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere

naturvidenskabelig forskning i undervisningen

3

elevers arbejde med problemstillinger og

naturfaglige kompetencer i et tværfagligt

perspektiv

planlægge og gennemføre biologiundervisning

med udgangspunkt i tværfaglige

problemstillinger, der udvikler elevernes

naturfaglige kompetencer

3

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og

menneskers udledning af stoffer til

atmosfæren


som inddrager tværfaglige perspektiver på

stofkredsløb og menneskers udledning af

stoffer til atmosfæren

4

evolution, herunder eksemplarisk udvalg af

forskellige grupper af levende organismer,

deres systematiske tilhørsforhold,

opbygning, livsytringer samt tilpasning til

levesteder og livsbetingelser

planlægge og gennemføre biologi-undervisning

med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre

undersøgelser, der udvikler elevers begreber

vedrørende levende organismer, deres

systematiske tilhørsforhold, opbygning,

livsytringer samt tilpasning til levesteder

4

økosystemer, herunder udvalgte og

karakteristiske danske og udenlandske

økosystemer, samspillet mellem abiotiske og

biotiske faktorer, og feltbiologiske

undersøgelser


der gør elever i stand til at undersøge samt

beskrive karakteristika og sammenhænge i

udvalgte danske økosystemer og gør dem i

stand til at perspektivere til udenlandske

økosystemer

4

økosystemer, herunder opbygning og

omsætning af organisk stof, fødekæder, og

fødenet, væsentlige stofkredsløb og

energistrømme i terrestriske og akvatiske

økosystemer samt viden om, hvordan

komplekse biologiske sammenhænge kan

formidles gennem modeller og

repræsentationsformer


som en vekselvirkning mellem teoretisk og

praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan

tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og

omsætning af organisk stof, stofkredsløb og

energistrømme samt anvende og udvikle

naturfaglige modeller og

repræsentationsformer

4

anvendelse af naturgrundlaget, herunder

lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål,

naturpleje, naturgenopretning og

naturforvaltning, dyrkningsformer,

bæredygtig udvikling samt lokale/globale

aktører

sikre eleverne et almendannende grundlag for

stillingtagen og handlekraft i forhold til deres

eget liv, menneskets samspil med naturen og

en bæredygtig udvikling

17





telæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan

Evaluering af modulet Den studerende udarbejder 2 studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fag-

ligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som

element. Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål. Modulopgaven er på 5 normalsi-

der pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulop-

gave kan udarbejdes i grupper på op til 4 studerende. Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration

af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven

skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.


Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt 1 modulopgave sker på baggrund af ovenstående produk-

ter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er

tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven.


Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets

rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.

I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler:

de levende organismers systematiske tilhørsforhold

samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalg-

te danske og udenlandske økosystemer

væsentlige stofkredsløb og energistrømme

organismers tilpasninger

natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter

For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage prak-tisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem:

at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt ar-

bejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet

at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst

18

MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Nationalt modul

Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi.

I modulet fokuseres der på

evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt

genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejel-ser i forbindelse med undervisning i arv og miljø

perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af

begreber og sammenhænge.




Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor

undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i na-

turfag

Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Store dele af:

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

Den studerende kan

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvik-le differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi

begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med natur-videnskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og for-ståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden

19


Kompetence-

område


1 udvikle undervisning i biologi på et naturfags-

didaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk

forskning

1


biologiundervisning, der udvikler elevernes

evne til at anvende og vurdere modeller til

forståelse af biologiske fænomener og

sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder

naturfaglige modellers karakteristika og

vurderingskriterier for naturfaglige

modeller

1


naturfaglige undervisningsressourcer

såsom lærebøger, laboratorier,

multimodale og webbaserede læremidler,

science centre, uderum,

erhvervsvirksomheder, museer og it

1

planlægge og gennemføre undervisning med

varieret brug af mundtlige og skriftlige

arbejdsformer

læsning og skrivning i faget gennem

arbejde med multimodale tekster,

teksttyper, læseformål, førfaglige

begreber, metaforer/analogier og

nominaliseringer samt formidling gennem

forskellige medier, herunder digitale

1



evne til at anvende fagsprog til at

kommunikere om naturfaglige emner og

problemstillinger

elevers, herunder tosprogede elevers,

hverdagssprog, fagsprog og

begrebsdannelse i naturfagene

2


med historiske og filosofiske aspekter af

naturvidenskab og udvikling af

naturvidenskabelig erkendelse

hovedtræk af naturvidenskabernes

historie og filosofi

2 forklare hvordan naturvidenskabelig viden

diskuteres og udvikles

processer i udvikling af

naturvidenskabelig erkendelse

2 inddrage eksempler på nyere

naturvidenskabelig forskning i undervisningen

nyere forskning inden for naturvidenskab

3


med tværfaglige perspektiver på universets,

solsystemets, jordens og livets opståen og

udvikling, samt strålings indvirkning på

levende organismer

tværfaglige perspektiver på universets,


udvikling samt strålings indvirkning på

levende organismer

20

4

planlægge og gennemføre undervisning, der

udvikler elevers begrebsapparat til forståelse

af evolution og det videnskabshistoriske

grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse

og adfærdsteori samt levende organismers

systematiske tilhørsforhold

evolution, herunder artsdannelse og

adfærd, biologisk klassifikation og

systematik samt indsigt i den historiske

udvikling af naturvidenskabelige teorier

om livets oprindelse og udvikling

4


med henblik på elevernes forståelse af og

forholden sig til grundlæggende forhold

vedrørende arv og miljø og bioteknologi

bioteknologi, herunder genetik og

genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese,

celledeling, arv og miljø samt etiske

overvejelser i forbindelse med

undervisning i arv og miljø







Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder 2 studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fag-







21






I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der

omhandler:

evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier

om livets oprindelse og udvikling samt

genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejel-

ser i forbindelse med undervisning i arv og miljø


For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage prak-

tisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem:




Modul 3: Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence Lokalt modul

Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur.

I modulet fokuseres der på:

Levende organismers struktur, funktion og fysiologi – med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi

samt sundhedsbegreber

fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til

sundhed, miljø og naturforvaltning

Kernebegreber indenfor disse faglige områder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers

undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handle-

kompetence som mål for biologiundervisningen f.eks. i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvik-

ling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet.



Vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som interna-

tional) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af

elevers handlekompetence.

22

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Levende organismers struktur, funktion og fysiologi – med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi

samt sundhedsbegreber

fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til

sundhed, miljø og naturforvaltning

Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og færdighedsmål knyt-

ter an til

Kompetence-

område


1 naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk

forskning

udvikle undervisning i biologi på et


1





it


2

naturvidenskabernes anvendelse i

samfundsmæssige, teknologiske og

erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk

viden om inddragelse af omverden i

undervisningen

inddrage eksempler på naturvidenskabens

og teknologiens anvendelse i samfundet i

biologiundervisningen

2

handlekompetence og bæredygtighed i

forhold til menneskets samspil med natur

og teknologi

planlægge, gennemføre og evaluere


handlekompetence i forhold til menneskets

samspil med natur og teknologi

2

naturfaglig argumentation og

samfundsmæssige interessemodsætninger


biologiundervisning vedrørende faglige

diskussioner med inddragelse af etiske og



naturvidenskabelig forskning i undervisning

3

tværfaglige perspektiver på produktion

med bæredygtig anvendelse af

naturgrundlaget.


biologiundervisning, som inddrager

tværfaglige perspektiver på produktion med

bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget.

4

krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber

planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og gysiologi

23

samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed

4

bioteknologi og bioteknologisk produktion,

herunder biologisk baggrund for

perspektiver i forhold til sundhed, miljø og

naturforvaltning


undervisningsforløb, der gør elever i stand til

at forklare bilogiske processer i

produktionen og perspektivere dem i forhold

til omverdenen

4

anvendelse af naturgrundlaget, herunder

lokale/globale eksempler på

miljøspørgsmål, naturpleje,

naturgenopretning og naturforvaltning,

dyrkningsformer, bæredygtig udvikling

samt lokale/globale aktører

sikre eleverne et almendannende grundlag

for stillingtagen og handlekraft i forhold til

deres eget liv, menneskets samspil med

naturen og en bæredygtig udvikling







Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter

og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale

om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven.


Den studerende udarbejder 2 studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fag-







Modulopgave i tilknytning til dette modul er en udarbejdelse af et tværfagligt forløb mellem naturfagene i over-

bygningen med henblik på den nye fælles naturfagsprøve. Forløbet skal tilknyttes praksis.

24






I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler: evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier

om livets oprindelse og udvikling samt

genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejel-

ser i forbindelse med undervisning i arv og miljø







25

Dansk, 1.-6. klassetrin

Modulernes rækkefølge 2015-17 4. Mundtlighed

5. Sprog og genrer

6. Skriftsprogstilegnelse – med modulprøve

7. Multimodale tekster

Modulernes rækkefølge 2016 og frem 1. Sprog og genre

2. Skriftsprogstilegnelse – med modulprøve

3. Mundtlighed

4. Multimodale tekster


Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i

modul

1 Sprog og

kommunikationsundervisning


udvikle differentieret undervisning i sprog og

tekster.

1, 2, 3, 4

2 Læsning og læseundervisning Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og

udvikle undervisning for heterogene elevgrupper. 1

3 Skrivning og skriveundervisning Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og

udvikle skriveundervisning. 1, 2, 3

4 Tekster og tekstundervisning


udvikle undervisning i tekster, herunder

skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og

genre.

3, 4

26

MODUL 1 Mundtlighed Lokalt modul


Læringskontekst i skolen

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og

evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i 1.-6. klasse.

Indhold og genrer

Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer i og uden for skolen.

Udvikling af mundtligt sprog.

Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion.

Mundtlige arbejdsformer i skolen.

Receptivt

Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster og udtryksformer og mundtli-

ge læremidler.

Produktivt

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med egen mundtlighed.

Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion.

Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed.


Bygger på nyere forskning i mundtligt sprog og sprogbrug samt forskning i mundtlighedspædagogik.

Modulets kompetenceområder og kompetencemål 1, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)

Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og færdighedsmål knyt-

ter an til

Kompetence-

område


1

mundtlig udtryksfærdighed planlægge, gennemføre og evaluere

undervisning i

mundtlighed

1

sprogdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere

differentierede læringsaktiviteter, der

understøtter

den enkelte elevs kommunikative

kompetence

1

dansklærerens kommunikative opgaver,

mundtligt og skriftligt

skabe hensigtsmæssige tekster til en given

kommunikationssituation på baggrund af

valg

mellem medier og sproglige virkemidler

27

4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og

medieperspektiv

1 intersprog og intersprogsudvikling

vejlede tosprogede elever i deres mundtlige

udvikling på baggrund af intersprogsanalyse

1

læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i

dansk

sprog i 1.-6. klasse

4

tekstperformance anvende retoriske udtryksmidler ved

oplæsning og

andre former for fremføring af tekst i

danskundervisning

Studieaktiviteter i modulet




Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen i et samarbejde mel-

lem studerende og underviser.


For at få godkendt modulet skal den studerende leve op til deltagelsespligten, der i modulet består af:

en analyse af en mundtlig sprogbrugssituation samt forslag til respons på denne

en produktion af en tekst i en mundtlig genre

udarbejdelse af forslag til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i mundtlighed

Senest ved modulets afslutning får den studerende meddelelse om, hvorvidt modulet er godkendt.

Uddybning af deltagelsespligt findes i studieordningens - Fælles del.


Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervis-

ning.

Arbejde rettet mod den mundtlige prøve

I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den af-

sluttende 2. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk.

28

MODUL 2: Sprog og genrer Nationalt modul



Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge,

gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret undervisning i sprog og genrer fra 1.- 6. klassetrin.

Indhold og genrer

Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation.

Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn.

Receptivt

Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontek-

ster.

Produktivt

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstun-

dervisning.

Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidaktik.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetencemål, som indgår i modulet

Kompetence-

områder


1

vurdere eksempler på dansk tale- og

skriftsprog herunder elevers sproglige

udvikling og beherske dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik,

sprogbrug og gældende

retskrivningsprincipper

4

kritisk vurdere tekster og deres brug i

kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt

perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et

dannelsesperspektiv

4 kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv

tekster, genrer og medier

1 planlægge og gennemføre undervisning i

nabosprog og nabokultur

nordiske sprog og nabosprogsdidaktik

1



understøtter den enkelte elevs

kommunikative kompetence

sprogdidaktik

1 udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere tekstdidaktik

29

undervisning i tekster, herunder

skønlitteratur

1 begrunde valg af børne- og ungdomslitterære

tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin

dansk børne- og ungdomslitteratur

1 kritisk vurdere læremidler til undervisning i

dansk sprog i 1.-6. klasse

læremidler til sprogundervisning i skolen

4

anvende retoriske udtryksmidler ved

oplæsning og andre former for fremføring af

tekst i danskundervisningen

tekstperformance

4 udvikle den enkelte elevs mediebrug og

læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug







Evauering af modulet


et eller flere begrundede forslag til differentieret undervisning i tekstproduktion i dansk

en sproglig analyse af en skønlitterær tekst og en vurdering af tekstens egnethed i forhold til undervisning på

et bestemt klassetrin

Senest ved modulets afslutning får den studerende meddelelse om, hvorvidt modulet er godkendt. Uddybning af deltagelsespligt findes i studieordningens - Fælles del.


Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervis-ning. Arbejde rettet mod den mundtlige prøve



30

MODUL 3: Skriftsprogstilegnelse Nationalt modul



Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge,

gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret læse- og skriveundervisning for 1.-6. klassetrin.

Indhold og genrer

Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik.

Kommunikation, genre og tekstpraksis.

Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn.

Receptivt

Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt

vejlede i forhold til elevers proces og produkt.

Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning.

Produktivt

Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning.


Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy.


Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

Kompetence-

områder


2

planlægge og gennemføre aktviteter, der

understøtter elevers læsning og

læseudvikling i 1.-6. klassetrin

teorier om læsning

3

anvende teorier om elevers skriveprocesser

og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af

undervisnings- og læringsaktiviteter

skriftlighed og skriveudvikling i indskoling

og på mellemtrin

2

anvende fagdidaktisk viden om

sammenhænge mellem læsning og skrivning i

dansk og andre fag

sammenhænge mellem læsning og

skrivning

1

vurdere eksempler på dansk tale- og

skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og

deres beherskelse af dansk retskrivning




2 planlægge og gennemføre differentierede læsningens didaktik

31

læseudfordringer og understøtte den enkelte

elevs læseudvikling, herunder tosprogede

elevers læseudvikling på andetsproget

2

anvende resultater af test og andre

evalueringsformer med henblik på at

understøtte den enkelte elevs læseudvikling

test og evaluering

2 vurdere elevers læsestrategier under læsning

af fiktions- og fagtekster

læsestrategier

2 kritisk vurdere læremidler til undervisning i

dansk sprog i 1.-6. klasse

læremidler til læseundervisningen

2

understøtte elevers læseudvikling ved at

integrere digitale teknologier i

undervisningen

it som læringsressource i

læseundervisningen

4 udvikle den enkelte elevs mediebrug og

læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug








Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Skriftsprogstilegnelse” for 1.- 6. klassetrin.

Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervis-

ning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt.

Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under

opsyn.

Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under mo-

dulet Skriftsprogstilegnelse 1.-6. klassetrin):

Færdighedsmål:

Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og

beherske dansk retskrivning.

32

Vidensmål:

Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprin-

cipper.

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.



ning.




MODUL 4 Multimodale tekster Lokalt modul


Læringskonteksten i skolen

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og

evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå, bruge og forholde sig kritisk til multimodale tek-

ster.

Indhold og genrer

Multimodale tekster der kommunikerer med såvel tale, skrift, lyd som billeder i analog og digital form

Fiktive, faktive og interaktive tekster i forskellige offentlige og private sammenhænge

De forskellige modaliteters potentiale i kommunikationssituationer.

Receptivt

Den studerende skal metode- og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster i forskellige modaliteter.

Den studerende skal metodebevidst analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i multi-

modal tekstproduktion.

Produktivt

Den studerende skal kunne stilladsere elevernes læreprocesser i forbindelse med produktion af multimodale tek-

ster.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i og med

multimodale tekster.

Den studerende skal give vejledning i forhold til elevernes multimodale tekstproduktion.


Bygger på nyere forskning i multimodale kommunikationsformer og mediedidaktik samt børn og unges brug af

medier.

Modulets kompetenceområder og kompetencemål

3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)

33


Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knyt-

ter an til

Kompentence-

område


3

tekstproduktion i forskellige medier understøtte elevers produktion og formidling af

tekster i forskellige medier og med forskellige

teknologier

4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og

medieperspektiv

4 tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelt elevs mediebrug og læsevaner

4

tekstanalyse og tekstreception i

dannelsesperspektiv


kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv,

herunder tekster på nabosprog







Godkendelse af modulet


en analyse af elevproducerede multimodale tekster samt forslag til lærerrespons

en produktion af en multimodal tekst

Senest ved modulets afslutning får den studerende meddelelse om, hvorvidt modulet er godkendt. Uddybning af deltagelsespligt findes i studieordningens - Fælles del.



ning.




34

Dansk, 4. – 10. klassetrin



modul

1 Sprog og

kommunikationsundervisning


udvikle undervisning i sprog og tekster for

heterogene elevgrupper.

1, 2, 3, 4

2 Fortsat læsning og skrivning


udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på

baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om

læsning og skrivning.

1, 2, 3, 4

3 Danskdidaktik


udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i

et flerkulturelt og internationalt perspektiv.

2, 4

4 Tekster og tekstundervisning


udvikle undervisning i tekster, herunder

skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og

genre for heterogene elevgrupper.

2, 3, 4

MODUL 1 Mundtlighed Lokalt modul

Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og

evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i 4.-10. klasse.

Indhold og genrer

Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer.

Udvikling af mundtligt sprog.

Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion.

Mundtlige arbejdsformer i skolen.

Receptivt

Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster og udtryksformer og mundtli-

ge læremidler.

Produktivt

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med egen mundtlighed.

Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion.

Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed.


Bygger på nyere forskning i mundtligt sprog og sprogbrug samt forskning i mundtlighedspædagogik.



35



ter an til

Kompentence-

områder


1 mundtlig udtryksfærdighed vurdere stemme, mimik og gestik som

udtryksmidler i danskundervisning

1

sprogdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere

differentierede læringsaktiviteter, der understøtter

den enkelte elevs kommunikative kompetence

1

dansklærerens kommunikative opgaver,



kommunikationssituation på baggrund af valg af

medier og sproglige virkemidler

4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere mundtlige tekster i et genre- og

medieteoretisk perspektiv

1 intersprog og intersprogsudvikling give feedback på tosprogede elevers mundtlige

tekstproduktion på baggrund af intersprogsanalyse

1 læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk

sprog

4

tekstperformance anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og

andre former for fremføring af tekst i

danskundervisning

2 Folkeskolens afgangsprøve i dansk forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i

dansk

1 mundtlig udtryksfærdighed vurdere stemme, mimik og gestik som

udtryksmidler i danskundervisning



telæggelse af studieaktiviteterne i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen fremgår af underviserens modul-

plan.



en analyse af en mundtlig sprogbrugssituation

produktion og/eller fremførelse af en eller flere tekst(er) i en mundtlig genre

En præcisering af studieprodukternes form, indhold, respons samt evt. mødepligt vil fremgå af underviserens

modulplan.

36


For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses – og mødepligten i modulet, se studieordnin-

gens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet,

og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt.



ning.

Forberedelse til den mundtlige prøve



MODUL 2 Literacy Nationalt modul

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.




gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i literacy fra 4.-10. klassetrin.

Indhold og genrer

Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik.

Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tek-

ster.

Receptivt

Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med

fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier.

Produktivt

Den studerende skal modellere literacystrategier.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning.


Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning.

Kompetenceområder, som indgår i modulet


Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

37


Kompetence-

område


2 anvende teorier om literacy literacy

1

vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers

sproglige udvikling, og deres beherskelse

af dansk retskrivning




1



understøtter den enkelte elevs


læringsaktiviteter, der understøtter den

enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

2

planlægge og gennemføre undervisning i

at analysere argumentation i tekster i

forskellige teksttyper og medier

argumentationsanalyse og kildekritik

2

vurdere elevers forskellige skrivestrategier

i forbindelse med skrivning af tekster i

forskellige genrer og kontekster med

henblik på fremadrettet vejledning

skrivestrategier

2

vurdere de læseforståelsesproblematikker,

elever møder, når de læser tekster fra

forskellige genrer og tidsaldre med

henblik på fremadrettet vejledning

læseforståelse

2

anvende resultater af test og andre

evalueringsformer med henblik på at

understøtte den enkelte elevs danskfaglige

udvikling

test og evalueringsformer

1 give feedback på tosprogede elevers

tekster på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

1 kritisk vurdere læremidler til undervisning

i dansk sprog

læremidler til sprogundervisning i skolen




plan.

38

Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes egen skriftlige kompetence.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Literacy” for 4.-10. klassetrin.

Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervis-

ning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt.

Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under

opsyn.

Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under mo-

dulet Literacy 4.-10. klassetrin):

Færdighedsmål:

Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og

beherske dansk retskrivning.

Vidensmål:

Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprin-

cipper.




ning.

Forberedende arbejde frem mod den mundtlige prøve



MODUL 3 Fiktive tekster Lokalt modul



Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og

evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde didaktiske design til undervis-

ning i 4.-10. klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv

Indhold og genrer

Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik.

Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer, herunder nyere børne- og ungdomslitteratur.

Receptivt

Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster samt analysere og vurdere læremidler

beregnet til litteraturundervisning i 4. – 10.klasse.

Produktivt

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med

kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne.

Den studerende skal selv producere fiktion i et undervisningsperspektiv.

39


Nyere fiktionsteori, litterær metodelære, litteraturdidaktik, kulturog litteraturhistorie.


4, 2, 3 (se indledning til fagbeskrivelsen)


Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og færdighedsmål knyt-

ter an til

Kompentence-

områder


4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre-og medieteoretisk

perspektiv

1

dansklærerens kommunikative opgaver



kommunikationssituation på baggrund af valg af

medier og sproglige virkemidler

3 læremiddelproduktion til

danskundervisningen

udvikle læremidler til danskundervisning på

grundlag af forskningsbaseret viden

4 tekstdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i

tekster, herunder skønlitteratur

3 didaktisk design kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og

produkter

2 digitale medier i børns – læse og

skrivepraksis i og uden for skolen

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter

med tekstproduktion i digitale medier

4


dannelsesperspektiv


kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv,

herunder tekster på nabosprog

3 digitale ressourcer og danskfaglig læring kritisk vurdere digitale ressourcer og deres

anvendelse i danskundervisning




plan.

40



en metodebevidst analyse og fortolkning af en eller flere fiktiv(e) tekst(er)

en analyse og vurdering eller en produktion af et læremiddel og et didaktisk design til undervisning i fiktive

tekster


modulplan.







ning.




MODUL 4 Multimodale tekster Nationalt modul




gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompe-

tence på 4.-10. klassetrin.

Indhold og genrer

Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse

og læsning.

Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler.

Receptivt

Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler.

Produktivt

Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til

undervisning i multimodale genrer og tekster.


Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation.

41



Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetence-

område


4 kritisk vurdere tekster i et genre- og

medieteoretisk perspektiv

tekster, genrer og medier

1


kommunikationssituation på baggrund af

valg af medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver


3

udvikle læremidler til danskundervisning på

grundlag af forskningsbaseret viden

læremiddelproduktion til

danskundervisningen

4


undervisning i tekster, herunder

skønlitteratur

tekstdidaktik

3 kritisk vurdere danskdidaktiske

designprocesser og produkter

didaktisk design

1


undervisningsaktiviteter med

tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns – læse og

skrivepraksis i og uden for skolen

4


kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt

perspektiv, herunder tekster på nabosprog


dannelsesperspektiv

3 kritisk vurdere digitale ressourcer og deres

anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring




plan.

42



en analyse og kritisk vurdering af en multimodal tekst

egenproduktion af en multimodal tekst

et didaktisk design til undervisning i multimodalitet


modulplan.







ning.




43

Engelsk 1. - 6. klassetrin



modul

1 Sproglig kompetence og

sprogundervisning


udvikle differentieret undervisning med sigte mod

specifikke områder i elevers læring.

1, 2, 3

2

Sprogtilegnelse og

fremmedsproglig

kommunikation


udvikle differentieret undervisning med afsæt i

elevers læringsforudsætninger og potentialer,

herunder elevers brug af kommunikative og

læringsmæssige strategier og processer.

1, 2, 3

3

Interkulturel kompetence i

undervisningsfaget engelsk i

indskolingen og på

mellemtrinnet


udvikle varieret engelskundervisning med

anvendelse af forskelligartede tekstformer og med

integration af samfund, kultur og kulturmøder i det

sproglige arbejde i indskolingen og på

mellemtrinnet.

1, 2, 3

4 Fremmedsprogsdidaktik


udvikle undervisning i engelsk på basis af egen

praksis og aktuel forskningsbaseret viden om

fremmedsprogsdidaktik.

1, 2, 3

MODUL 1: Sprog og sprogbrug Nationalt modul


Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogunder-

visningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?

Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder

fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte ’sprogudsnit’, fx en malsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i

slutfasen.

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med

beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og i

forhold til sproglige varianter

sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til

detaljer

den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hen-

sigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper

brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområ-

der.

44


Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskri-

velse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestem-

melser og vejledninger om faget.


Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns-

og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod speci-

fikke områder i elevers læring.

Kompetence-

område


1

beherske engelsk til undervisningsbrug og per-

sonligt brug, herunder deltagelse i den interna-

tionale fagdidaktiske debat

det engelske sprogs opbygning og anven-

delse

1 beskrive sproglige strukturer til forskellige

målgrupper

metasprog omkring sprogs opbygning og

anvendelse

1

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle

undervisning i kommunikativ kompetence og

sproglige strukturer

kommunikativ kompetence

1

anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og

elevers intersprog på basis af analyser, herun-

der under hensyntagen til elevernes alder

intersprog

4

begrundet gennemføre og udvikle lærings-

målstyret engelskundervisning

teori og analysemetoder med relevans for

beskrivelse af læring og undervisning i

engelsk som fremmedsprog



modellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes

anvendt til gennemførelse af modulet.




Mundtlig evalueringssamtale med underviseren med udgangspunkt i en præsentation af den studerendes pro-dukter fra portfolioen. Den studerende skal løbende i modulet samle en arbejdsportfolio, hvor produkter udfær-diget i tilknytning til undervisningen skal indgå. I arbejdsportfolien skal indgå minimum seks produkter efter aftale med underviseren. Til præsentationssamtalen udvælger den studerende to produkter. Kriterier for godkendelse af modulet

Udarbejdelse af arbejdsportfolio løbende i modulet med minimum seks produkter samt godkendelse af præsenta-

tionssamtale.

45


Indsamling af mundtligt og skriftligt elevsprog til intersprogsanalyse med feedback til eleven om sprog og sprogbrug

Undervisning af elever i konkrete sproglige områder, herunder grammatik, udtale, grammatik i en kommuni-kativ kontekst

MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Nationalt modul


Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad

er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan

beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sprog-

lig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sam-

menhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning?

Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er ’pro-

cesser’ som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kom-

munikationsstrategier.

Der arbejdes med

færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv

intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer

målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på

intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv

paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrette-

læggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser


der.


Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige

færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale

og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.


Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af Kompe-

tenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Fra kompetenceområde 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differen-

tieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommu-

nikative og læringsmæssige strategier og processer.

Fra kompetenceområde 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervis-

ning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

46

Kompetence-

område


2


fokus på kommunikationsprocesser og -

strategier,

kommunikationsprocesser, herunder re-

ceptive og produktive processer og strate-

gier, diskurs- og kommunikationsstrategi-

er,

2

anvise differentierede læringsstrategier for

elever med forskellige læringsforudsætnin-

ger,

læringsstrategier,

2

vurdere sprogtilegnelse i forskellige former

for elevdata som baggrund for at kunne fun-

gere som sproglig vejleder,

intersprogsudvikling

2

inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af

betydning for sprogtilegnelsesprocessen og

faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx

motivation, forholdet mellem moders-

måls-, andetsprogs- og fremmedsprogstil-

egnelse, målsætning og evaluering, lære-

rens rolle

2

anvende digitale teknologier og interaktive

medier til understøttelse af elevers og egne

receptive og produktive læreprocesser

it og læreprocesser

4

begrunde principper i egen og andres under-

visning i forhold til elever, forældre og fag-

fæller, herunder i et inklusionsperspektiv

fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæg-

gelse af engelskundervisning, herunder

den historiske udvikling i fag og læringssyn

4

begrunde undervisningens enkeltelementer

med henblik på optimering af læreproces-

serne for såvel grupper af elever som den

enkelte elev

lovgrundlag, gældende bestemmelser og

vejledninger nationalt og internationalt,

herunder læremidler, digitale ressourcer,

mål- og evalueringsformer,

4

planlægge og gennemføre undervisning og

projekter der styrker elevernes mestrings-

forventninger, handlekraft og foretagsom-

hed

kreativitet, innovation og entreprenørskab

i undervisning

4

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel

som tværfaglig undervisning med fokus på

elevers almene dannelse

fagets bidrag til almen dannelse og sam-

menhæng med andre fag

4






4 orientere sig i den faglige debat såvel natio-

nalt som internationalt

national og international forskning inden

for fremmedsprogspædagogik og -didaktik

47








National modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk.

Den skriftlige modulprøve afprøver:

Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogi-

ske overvejelser og refleksioner.

Prøven består af 2 delprøver og underviseren kan vælge mellem to forskellige modeller: Første del af prøven va-

rer 2 timer og kan i begge modeller forgå i grupper eller individuelt.

Anden del af prøven varer 3 timer og forgår i begge modeller individuelt .

(Foregår begge dele af prøven individuelt skelnes der ikke tidsmæssigt mellem de to dele)

1. Materialemodellen

En prøve med forberedelsesmateriale, som udleveves på eksamensdagen. De studerende er ikke forberedt til

prøven, og prøven er ikke baseret på et eller flere af deres studieprodukter.

2. Designmodellen

En prøve uden forberedelsesmateriale. De studerende er ikke forberedt til prøven, og prøven er ikke baseret på et

eller flere af deres studieprodukter.

Alle hjælpemidler er tilladt.

Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under den individuelle del.

Undervisere ved læreruddannelsen yder ikke vejledning under den individuelle del.

Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

Vær opmærksom på at alt skrives på engelsk.



Overvejelser over og afprøvning eller observation af brugen af engelsk som klasserumssprog på forskellige klasse-

trin, herunder klasseledelse, stilladserende tiltag og aktiviteter og den studerendes egen rolle som sproglig vejle-

der.

MODUL 3: Interkulturel kompetence Lokalt modul


Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er ex. på kulturmøder? Hvad er interkulturel

kompetence? Hvad er stereotyper – og hvorfor skal der arbejdes med dem? Hvad er sammenhængen mellem

sprog og kultur? Hvad er det engelske sprogs særlige funktion som lingua franca og hvilke konsekvenser får denne

funktion for sprogudøveren?

48

Udgangspunktet er interkulturel kompetence i relation til faget i folkeskolen og i læreruddannelsen. Fokus er på

de engelsktalende lande og deres forskellige kulturformer belyst gennem et bredt udvalg af tekster.

Der arbejdes med:

Teorier om kultur og interkulturel kompetence

Kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande

Interkulturel kommunikativ kompetence i mødet med andre kulturer, i sammenligning med egen kultur og i et globalt perspektiv

Sproglige varianter i den engelsktalende verden og engelsk som lingua franca

Et bredt udvalg af tekster repræsenterende forskellige genrer Der arbejdes sideløbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

Modulets sprog

Primært engelsk


Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, den kulturelle

dimension i Fælles Mål 2009 for engelsk samt tekstarbejde.

Kompetenceområder og kompetencemål, der indgår i modulet

3 (se indledning til fagbeskrivelsen)

Kompetence-

område Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

3

interkulturel kompetence indlede og understøtte processer til støtte for

egen og elevers udvikling af interkulturel

kompetence, herunder formidle oplevelser

gennem fortællinger og artefakter samt rette

opmærksomhed på sproglige varianter og

vendinger, der er hensigtsmæssige i

forskellige situationer

3

sproglig variation, kultur og

samfundsforhold i den engelsktalende

verden samt forhold af relevans for

globalisering,

begrunde indhold omkring sprog, kultur og

samfundsforhold af relevans for

engelskundervisning

3

kultur og kulturmøder, herunder

pragmatisk kompetence og samspillet

mellem sprog, kultur og identitet,


eksempler på forskelligartede kulturelle

praktisser og kulturmøder i indskolingen og

på mellemtrinnet

evalueringsformer

diskutere og anvende metoder til evaluering

til interkulturel kompetence fx portfolio,

rollespil, web 2.0 værktøjer og selvevaluering

sprog- og kultursyn

diskutere, forholde sig kritisk til samt inddrage

aspekter af gældende syn på sprog og kultur i

egen planlægning og gennemførelse af

undervisning

kreativitet og motivation i

engelskundervisningen

diskutere og planlægge undervisning, der

inddrager kreative arbejdsformer og

49

alternative veje til læring

3 tekstkompetence, herunder it og medier anvende relevante og differentierede tekster,

medier og it i undervisning,

3

internationalt samarbejde, herunder

digitale muligheder

planlægge og gennemføre internationalt

samarbejde og interkulturelle projekter i

undervisningen








Produkterne kan udarbejdes i grupper.

Et undervisningsforløb, der fokuserer på og inddrager viden og færdigheder fra modulet, til enten hhv. ind-

skolingen, mellemtrinnet eller udskolingen, alt efter aldersspecialiseringen

En webquest, der er målrettet en anden aldersgruppe end undervisningsforløbet

En årsplan til et selvvalgt klassetrin, hvori der indgår overvejelser over den kulturelle dimension i engelskfaget

i samspil med fagets øvrige kompetenceområder

Kriterier for godkendelse af moduelet

Aflevering af undervisningsforløb og årsplan samt præsentation af webquest på klassen med responsgrupper.


Analyse af læremidler til engelskundervisning i folkeskolen, herunder digitale ressourcer

Udarbejdelse af en årsplan, med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål, med særligt fokus på kultur og inter-kulturel kompetence

50

Engelsk 4. - 10. klassetrin



modul

1 Sproglig kompetence og

sprogundervisning


udvikle undervisning med sigte mod specifikke

områder i elevers læring.

1, 2, 3

2

Sprogtilegnelse og

fremmedsproglig

kommunikation


udvikle undervisning med afsæt i elevers

læringsforudsætninger og potentialer, herunder

elevers brug af kommunikative og læringsmæssige

strategier og processer.

1, 2, 3

3

Interkulturel kompetence i

undervisningsfaget engelsk på

mellemtrinnet og i udskolingen


udvikle varieret engelskundervisning med

anvendelse af forskelligartede tekstformer og med

integration af samfund, kultur og kulturmøder i det

sproglige arbejde på mellemtrinnet og i

udskolingen.

1, 2, 3



udvikle undervisning i engelsk på basis af egen

praksis og aktuel forskningsbaseret viden om

fremmedsprogsdidaktik.

1, 2, 3

MODUL 1: Sprog og sprogbrug Nationalt modul


Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogunder-

visningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?


fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte ’sprogudsnit’, fx en malsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i

slutfasen.


beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og i

forhold til sproglige varianter

sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til

detaljer



brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog.


der.

51

Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskri-

velse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestem-

melser og vejledninger om faget.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns-

og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod speci-

fikke områder i elevers læring.

Kompetence-

område


1

beherske engelsk til undervisningsbrug og

personligt brug, herunder deltagelse i den

internationale fagdidaktiske debat

det engelske sprogs opbygning og anven-

delse

1 beskrive sproglige strukturer til forskellige

målgrupper,

metasprog omkring sprogs opbygning og

anvendelse,

1


undervisning i kommunikativ kompetence og

sproglige strukturer

kommunikativ kompetence

1

anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og

elevers intersprog på basis af analyser, her-

under under hensyntagen til elevernes alder

intersprog

4




beskrivelse af læring og undervisning i en-

gelsk som fremmedsprog








Mundtlig evalueringssamtale med underviseren med udgangspunkt i en præsentation af den studerendes pro-dukter fra portfolioen. Den studerende skal løbende i modulet samle en arbejdsportfolio, hvor produkter udfær-diget i tilknytning til undervisningen skal indgå. I arbejdsportfolien skal indgå minimum seks produkter efter aftale med underviseren. Til præsentationssamtalen udvælger den studerende to produkter.

52


Udarbejdelse af arbejdsportfolio løbende i modulet med minimum seks produkter samt godkendelse af præsenta-

tionssamtale.


Indsamling af mundtligt og skriftligt elevsprog til intersprogsanalyse med feedback til eleven om sprog og sprogbrug

Undervisning af elever i konkrete sproglige områder, herunder grammatik, udtale, grammatik i en kommuni-kativ kontekst

MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Nationalt modul


Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad

er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan

beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sprog-

lig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sam-

menhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning?

Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er ”pro-

cesser” som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og

kommunikationsstrategier.

Der arbejdes med

færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv

intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer

målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på

intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv

paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrette-

læggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser


der.

53


Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige

færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale

og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af kompe-

tenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik


Fra kompetenceområde 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differen-

tieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommu-

nikative og læringsmæssige strategier og processer.

Fra kompetenceområde 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervis-

ning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

Kompetence-

område


2


fokus på kommunikationsprocesser og -

strategier

kommunikationsprocesser, herunder re-

ceptive og produktive processer og stra-

tegier, diskurs- og kommunikationsstrate-

gier

2

anvise differentierede læringsstrategier for

elever med forskellige læringsforudsætnin-

ger

læringsstrategier

2

vurdere sprogtilegnelse i forskellige former

for elevdata som baggrund for at kunne fun-

gere som sproglig vejleder

intersprogsudvikling

2

inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af

betydning for sprogtilegnelsesprocessen og

faktorer forbundet med sprogtilegnelse,

fx motivation, forholdet mellem moders-

måls-, andetsprogs- og fremmedsprogstil-

egnelse, målsætning og evaluering, lære-

rens rolle

2

anvende digitale teknologier og interaktive

medier til understøttelse af elevers og egne

receptive og produktive læreprocesser

it og læreprocesser

4

begrunde principper i egen og andres under-

visning i forhold til elever, forældre og fag-

fæller, herunder i et inklusionsperspektiv

fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæg-

gelse af engelskundervisning, herunder

den historiske udvikling i fag og læringssyn

4

begrunde undervisningens enkeltelementer

med henblik på optimering af læreproces-

serne for såvel grupper af elever som den



herunder læremidler, digitale ressourcer,

54

enkelte elev mål- og evalueringsformer

4

planlægge og gennemføre undervisning og

projekter der styrker elevernes mestrings-

forventninger, handlekraft og foretagsom-

hed

kreativitet, innovation og entreprenørskab

i undervisning

4

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel

som tværfaglig undervisning med fokus på

elevers almene dannelse

fagets bidrag til almen dannelse og sam-

menhæng med andre fag

4


målstyret engelskundervisning og




4 orientere sig i den faglige debat såvel natio-

nalt som internationalt

national og international forskning inden

for fremmedsprogspædagogik og -didaktik







National modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk.

Den skriftlige modulprøve afprøver:

Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogi-

ske overvejelser og refleksioner.

Prøven består af 2 delprøver og underviseren kan vælge mellem to forskellige modeller: Første del af prøven va-

rer 2 timer og kan i begge modeller forgå i grupper eller individuelt.

Anden del af prøven varer 3 timer og forgår i begge modeller individuelt .

(Foregår begge dele af prøven individuelt skelnes der ikke tidsmæssigt mellem de to dele)

1. Materialemodellen

En prøve med forberedelsesmateriale, som udleveves på eksamensdagen. De studerende er ikke forberedt til

prøven, og prøven er ikke baseret på et eller flere af deres studieprodukter.

2. Designmodellen

En prøve uden forberedelsesmateriale. De studerende er ikke forberedt til prøven, og prøven er ikke baseret på et

eller flere af deres studieprodukter.

Alle hjælpemidler er tilladt.

55

Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under den individuelle del.

Undervisere ved læreruddannelsen yder ikke vejledning under den individuelle del.

Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

Vær opmærksom på at alt skrives på engelsk.



Overvejelser over og afprøvning eller observation af brugen af engelsk som klasserumssprog på forskellige klasse-

trin, herunder klasseledelse, stilladserende tiltag og aktiviteter og den studerendes egen rolle som sproglig vejle-

der.

MODUL 3: Interkulturel kompetence Lokalt modul

Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er ex. på kulturmøder? Hvad er interkulturel

kompetence? Hvad er stereotyper – og hvorfor skal der arbejdes med dem? Hvad er sammenhængen mellem

sprog og kultur? Hvad er det engelske sprogs særlige funktion som lingua franca og hvilke konsekvenser får denne

funktion for sprogudøveren?

Udgangspunktet er interkulturel kompetence i relation til faget i folkeskolen og i læreruddannelsen. Fokus er på

de engelsktalende lande og deres forskellige kulturformer belyst gennem et bredt udvalg af tekster.

Der arbejdes med:

Teorier om kultur og interkulturel kompetence

Kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande

Interkulturel kommunikativ kompetence i mødet med andre kulturer, i sammenligning med egen kultur og i et

globalt perspektiv

Sproglige varianter i den engelsktalende verden og engelsk som lingua franca

Et bredt udvalg af tekster repræsenterende forskellige genrer

Der arbejdes sideløbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

Modulets sprog

Primært engelsk


Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, den kulturelle

dimension i Fælles Mål 2009 for engelsk samt tekstarbejde.


3 (se indledning til fagbeskrivelsen)

Kompentence-

områder


3

interkulturel kompetence indlede og understøtte processer til støtte

for egen og elevers udvikling af interkulturel

kompetence, herunder formidle oplevelser

56

gennem fortællinger og artefakter samt rette

opmærksomhed på sproglige varianter og

vendinger, der er hensigtsmæssige i

forskellige situationer

3

sproglig variation, kultur og

samfundsforhold i den engelsktalende

verden samt forhold af relevans for

globalisering

begrunde indhold omkring sprog, kultur og

samfundsforhold af relevans for

engelskundervisning

3

kultur og kulturmøder, herunder

pragmatisk kompetence og samspillet

mellem sprog, kultur og identitet


eksempler på forskelligartede kulturelle

praktisser og kulturmøder i indskolingen og

på mellemtrinnet

evalueringsformer

diskutere og anvende metoder til evaluering

til interkulturel kompetence fx portfolio,

rollespil, web 2.0 værktøjer og selvevaluering

sprog- og kultursyn

diskutere, forholde sig kritisk til samt

inddrage aspekter af gældende syn på sprog

og kultur i egen planlægning og

gennemførelse af undervisning

kreativitet og motivation i

engelskundervisningen

diskutere og planlægge undervisning, der

inddrager kreative arbejdsformer og

alternative veje til læring

3 tekstkompetence, herunder it og medier anvende relevante og differentierede

tekster, medier og it i undervisning,

3

internationalt samarbejde, herunder

digitale muligheder

planlægge og gennemføre internationalt

samarbejde og interkulturelle projekter i

undervisningen








Produkterne kan udarbejdes i grupper.

Et undervisningsforløb, der fokuserer på og inddrager viden og færdigheder fra modulet, til enten hhv. ind-

skolingen, mellemtrinnet eller udskolingen, alt efter aldersspecialiseringen

En webquest, der er målrettet en anden aldersgruppe end undervisningsforløbet

57

En årsplan til et selvvalgt klassetrin, hvori der indgår overvejelser over den kulturelle dimension i engelskfaget

i samspil med fagets øvrige kompetenceområder

Kriterier for godkendelse af moduelet

Aflevering af undervisningsforløb og årsplan samt præsentation af webquest på klassen med responsgrupper.


Analyse af læremidler til engelskundervisning i folkeskolen, herunder digitale ressourcer

Udarbejdelse af en årsplan, med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål, med særligt fokus på kultur og inter-

kulturel kompetence

58

Fysik/kemi



modul

1 Naturfagsdidaktik med henblik

på elevernes læring i fysik/kemi

Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at

planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle

differentieret fysik/kemi-undervisning.

1, 2

2

Naturfaglige kompetencer i

relation til fysik/kemi-

undervisning

Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at


differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik

på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer

og almendannelse.

1, 2, 3

3 Fysik/kemi i tværfagligt

samarbejde



evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-

undervisning i tværfagligt samspil med andre fag

med henblik på at fremme elevernes naturfaglige

kompetencer og deres forståelse af

naturfænomener og menneskeskabte forhold.

2, 3

4 Undervisning i fysikkens og

kemiens kerneområder



evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-

undervisning med kernebegreber fra fysikkens og

kemiens verden.

2

MODUL 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Nationalt modul


I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde

elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og pro-

blemstillinger i tværfaglige sammenhænge

elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener

børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster

anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de

studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os

udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes

(og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle

klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning

planlægning, tilrettelæggelse (hvad er egentlig forskellen?) og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder

læringsmålstyret undervisning

59

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med

partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener

astronomi og astrofysik

Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen.

Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læ-

ringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.

Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt.

Forudsætninger for at læse modulet

Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.


Modulets vidensgrundlag baseres på

ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for mo-dulets temaer

teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsres-sourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelind-læring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab

teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer

teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.


Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder

Den studerende kan


le differentieret undervisning i fysik/kemi

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-

undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse


le differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme ele-

vernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle

differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden

60

Kompetence-

område


1 udvikle undervisning i fysik/kemi på et



forskning

1

tage stilling til undervisning, der bygger på

forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi

forskellige syn på læring i fysik/kemi,

herunder betydningen af sprog og dialog

samt elevernes forkundskaber og

hverdagsforestillinger

1


fysik/kemi-undervisning, som inddrager

eksempler på nyere naturvidenskabelig

forskning i undervisningen

folkeskolerelevante områder af nyere

forskning inden for naturvidenskab og

didaktiske perspektiver på inddragelsen af

denne i undervisningen

1


fysik/kemi-undervisning, der er afpasset

elevernes faglige og udviklingsmæssige

progression

didaktisk viden om elevers faglige og

udviklingsmæssige progression i forhold til

fysiske og kemiske begreber og naturfaglige

kompetencer, herunder undersøgelses-,

modellerings-, perspektiverings- og

kommunikationskompetence

1

anvende forskellige undervisningsressourcer naturfaglige undervisningsressourcer såsom



uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

1

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere

og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-

undervisning

didaktik om klasseledelse, målsætning,

læringsledelse, evalueringsmetoder og

didaktiske muligheder og begrænsninger i

fysik/kemi

2


fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers

evne til at undre sig, stille spørgsmål,

formulere hypoteser og udføre

undersøgelser samt vurdere, konkludere og

generalisere ud fra egne undersøgelser


didaktisk viden om betydningen af elevernes

egne undersøgelser

2


fysik/kemi-undervisning, der udvikler

elevernes evne til at anvende og vurdere

modeller til forståelse af fysiske og kemiske

fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige

modellers karakteristika og

vurderingskriterier for naturfaglige modeller

2


fysik/kemi-undervisning med historiske og

filosofiske aspekter af naturvidenskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes historie

og filosofi

61

3


fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i

tværfaglige problemstillinger, der udvikler

elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med formulering af

problemstillinger og naturfaglige

kompetencer i et tværfagligt perspektiv

3


fysik/kemi-undervisning med tværfaglige

perspektiver på universets, solsystemets,

jordens og livets opståen og udvikling

tværfaglige perspektiver på universets,


udvikling

4


fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger

og stråling

partiklers opbygning, egenskaber og

vekselvirkninger samt lys, lyd og andre

bølgefænomener

4


fysik/kemi-undervisning om Jorden og

Universet

astronomi og astrofysik

4


fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse

med gældende sikkerhedsbestemmelser

laboratoriearbejde, risikoforhold og

sikkerhed









ligt og fagdidaktiske overvejelser). Indhold og omfang af studieprodukterne aftales med holdet og underviseren.

Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.

Det samme emne må gerne behandles både i modulopgaven og i studieproduktet.

Studieprodukter:

Et er knyttet til laboratorie- og sikkerhedskursus på 10 timer, hvortil der er møde- og deltagelsespligt. Der

afsluttes med fabrikation af informationsmateriale til grundskolen.

Et andet er at grupperne forbereder og lader holdet gennemføre et undervisningsforløb fra forenklede fæl-

lesmål. I denne forbindelse udfyldes en skabelon, som er lavet i samarbejde med holdet og underviseren.

Denne skabelon skal være til rådighed for hele holdet

Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opga-ver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til 4 studerende. Modulopgaven frem-lægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved frem-læggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbej-det med opgaven. Opgaven må gerne kobles sammen med ovenstående fælles mål.

Der gives skriftlig respons på modulopgaven.

62






Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, herunder

fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.


Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervis-ning.

For begrundet at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læ-

remidler, sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervis-

ningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i:

at inddrage læremidler, bredt forstået

øvelsessituationer i fællesskab med studerende og underviser

inddragelse af praktik

konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis

øvelsessituationer i en konkret skolekontekst

MODUL 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation Nationalt modul


I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemi

elevers læring og formidling gennem faglige tekster

fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos

elever (og hos de studerende), herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår

anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de

studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os

praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige ar-

bejdsmetoder

planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervis-

ning

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med

energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener

produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring

Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med og fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemi-

ske fænomener.


ringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.

Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt.

63

Forudsætninger for at læse modulet

Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.



ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for mo-

dulets temaer

teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsres-

sourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelind-

læring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab

teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer

teori om naturvidenskabshistorie og –filosofi


Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning



Den studerende kan



begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-

undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse


le differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme ele-

vernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle

differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden

Kompetence-

område


1 udvikle undervisning i fysik/kemi på et



forskning

1



eksempler på nyere naturvidenskabelig

forskning i undervisningen

folkeskolerelevante områder af nyere

forskning inden for naturvidenskab og

didaktiske perspektiver på inddragelsen af

denne i undervisningen

1


fysik/kemi-undervisning med varieret brug af

mundtlige og skriftlige arbejdsformer

skrivning og læsning i faget, herunder

kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige

genrer i naturfagene samt formidling

gennem digitale medier

1


naturfaglige undervisningsressourcer

såsom lærebøger, laboratorier,

multimodale og webbaserede læremidler,

64

science centre, uderum,


1


og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-

undervisning

didaktik om klasseledelse, målsætning,

læringsledelse, evalueringsmetoder og

didaktiske muligheder og begrænsninger i

fysik/kemi

1



fysik/kemi-undervisning og fremme den

enkelte elevs udbytte


fysik/kemi-undervisning

2


fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers

evne til at undre sig, stille spørgsmål,

formulere hypoteser og udføre undersøgelser

samt vurdere, konkludere og generalisere ud

fra egne undersøgelser


didaktisk viden om betydningen af

elevernes egne undersøgelser

2



elevernes evne til at anvende og vurdere

modeller til forståelse af fysiske og kemiske

fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder

naturfaglige modellers karakteristika og

vurderingskriterier for naturfaglige

modeller

2



elevernes evne til at anvende fagsprog til at

kommunikere om naturfaglige emner og

problemstillinger

naturfagenes sproglige kendetegn og

elever og elevgruppers hverdagssprog,

fagsprog og begrebsdannelse i

naturfagene

2


fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab

og teknologi fremstår almendannende

naturvidenskabens bidrag til

almendannelse og forståelse af

omverdenen

3


fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i

tværfaglige problemstillinger, der udvikler

elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med formulering af

problemstillinger og naturfaglige

kompetencer i et tværfagligt perspektiv

3



tværfaglige perspektiver på energiformer,

energistrømme, energikilder og

energiudnyttelse


energistrømme og energikilder, herunder

bæredygtig energiforsyning på lokalt og

globalt plan

3



tværfaglige perspektiver på menneskets

udnyttelse af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på bæredygtig

udnyttelse af naturgrundlaget, herunder

bæredygtig produktion

3 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle


tværfaglige perspektiver på teknologisk

udvikling og teknologiens betydning for

65



menneskers sundhed og levevilkår


4


fysik/kemi-undervisning om energiomsætning

energi, energiomsætninger og

energistrømme samt elektriske og

magnetiske fænomener

4


fysik/kemi-undervisning om produktion og

teknologi

produktions- og forædlingsprocesser samt

teknologisk udvikling, herunder digital

styring

4


fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse

med gældende sikkerhedsbestemmelser

laboratoriearbejde, risikoforhold og

sikkerhed










element. Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål. Det samme emne må gerne be-

handles både i modulopgaven og i studieproduktet.

Studieprodukter:

Grupperne forbereder og lader holdet gennemføre to undervisningsforløb, fra forenklede fællesmål. I denne for-

bindelse udfyldes en skabelon, som er lavet i samarbejde med holdet og underviseren. Denne skabelon skal være

til rådighed for hele holdet.

Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opga-

ver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til 4 studerende. Modulopgaven fremlæg-

ges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse

af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opga-

ven. Opgaven må gerne kobles sammen med ovenstående fælles mål.



Godkendelse af de to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og delta-

gelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en

samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven.

66





Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervis-ning.

For begrundet at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læ-








MODUL 3: Fysik/kemi, menneske og samfund Lokalt modul


I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer vedr. planlægning, gennemførelse og evaluering i fy-

sik/kemifaget i forhold til menneske og samfund, herunder:

evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme

den enkelte elevs udbytte.

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt di-

daktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af eti-

ske og samfundsmæssige interessemodsætninger

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres gennem arbejdet med:

tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og og energikilder, herunder bæredygtig energifor-

syning på lokalt og globalt plan,

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af

stoffer i naturen,

tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion

tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og leve-

vilkår

produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring

Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener.

67



ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor modu-

lets temaer

teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsres-

sourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelind-

læring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab

teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer.

teori om naturvidenskabshistorie og – filosofi.


Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi undervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi



Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan



begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med naturvidenskabelige

perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i tværfagligt samspil med

andre fag

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysik-

ken og kemiens verden


ringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes nogenlunde

ligeligt.

68


Naturfagsdidaktik, fysik- og kemifagteori

Kompetence-

område


1



fysik/kemi-undervisning og fremme den

enkelte elevs udbytte


fysik/kemi-undervisning

2

planlægge, gennemføre, evaluere og

udvikle fysik/kemi-undervisning, som

inddrager eksempler på naturvidenskabens

og teknologiens anvendelse i samfundet


samfundsmæssige,

teknologiske og erhvervsmæssige kontekster

samt didaktisk

viden om inddragelse af omverdenen i

undervisningen

2


udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende

faglige diskussioner af etiske og


naturfaglig argumentation og


3



inddrager tværfaglige perspektiver på

energiformer, energistrømme, energikilder

og energiudnyttelse


energistrømme og og energikilder, herunder


globalt plan

3




stofkredsløb

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb,

herunder betydningen af den enkeltes og

samfundets udledning af stoffer i naturen

3




menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på bæredygtig

udnyttelse af naturgrundlaget, herunder

bæredygtig produktion

3




teknologisk udvikling og teknologiens

betydning for menneskers sundhed og

levevilkår




4


udvikle fysik/kemi-undervisning om

produktion og teknologi,

produktions- og forædlingsprocesser samt

teknologisk udvikling, herunder digital

styring

69











Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervis-ning. For begrundet at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læ-











element. Den studerende skal vise brug af modulets videns- og færdighedsmål.

Studieprodukter:

Grupperne forbereder og lader holdet gennemføre to undervisningsforløb, fra forenklede fællesmål. I denne for-

bindelse udfyldes en skabelon, som er lavet i samarbejde med holdet og underviseren. Denne skabelon skal være

til rådighed for hele holdet.

Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opga-

ver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til 4 studerende. Modulopgaven fremlæg-

ges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse

af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opga-

ven.

Modulopgave i tilknytning til dette modul er en udarbejdelse af et tværfagligt forløb mellem naturfagene i 7-10

klasse med henblik på den nye fælles naturfagsprøve. Forløbet skal tilknyttes praksis.



Godkendelse af de to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og delta-

gelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en

samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven.

70

Geografi



modul

1

Naturfagsdidaktiske

perspektiver med henblik på

elevers læring i

geografiundervisning

Begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk

færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre,

evaluere og udvikle differentieret undervisning i

geografi.

1, 2, 3

2 Naturvidenskabens perspektiver

i relation til geografi


udvikle differentieret geografiundervisning med

naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med

henblik på udvikling af elevernes almendannelse.

1, 2, 3

3 Geografi i tværfagligt

samarbejde


udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil

med andre fag.

1, 2, 3

4 Undervisning i geografis

kerneområder


udvikle varieret, differentieret

geografiundervisning med geografifaglige

begreber.

1, 2, 3

MODUL 1: Geografi – den nære omverden Nationalt modul

Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi – den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det

lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Genstandsfeltet, der lader sig eksemplificere med ud-

gangspunkt i danske forhold, indeholder såvel natur- som kulturgeografiske discipliner, men også problemstillin-

ger hvori disse discipliner spiller sammen samt konsekvenserne af dette samspil Fundamentalt for flere at neden-

stående eksempler ligger begreberne levevilkår, rumlighed, udbreddelsesmønstre, omverdensforståelse samt

menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og

økonomiske interesser.

Fagfagligt fokus for modulet:

Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse

Landskabsdannelse

Jordbundsforhold

Hydrologi

Vejr og klima

Det danske kulturlandskabs udvikling

Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling

Danmarks erhvervsfordeling

Fysisk planlægning

Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv

71

Fagdidaktisk fokus for modulet:

Den studerende skal være i stand til at: Planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudviklende geografiun-

dervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau. Med udgangspunkt i en undrende og

kritisk tilgang til geografiske problemstillinger, skal den studerende kunne anvende fagets metoder, såvel mono-

fagligt som i et tværfagligt samarbejde. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emne-

områder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både

som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.


Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdi-

daktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets videns-

grundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk

viden.


Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder

Den studerende kan

begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, eva-

luere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i geografi.

Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret geografiundervis-

ning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse

Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre

fag

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret og læringsmålstyret geografi-

undervisning med geografifaglige begreber

Kompetence-

område


1

tilrettelægge undervisningssituationer, der

udvikler elevers evne til at undre sig, stille

spørgsmål og vælge relevante

undersøgelsesmetoder, samt designe,

gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi

naturfaglige og geografiske undersøgelses-

metoder og didaktisk viden om betydningen

af elevers egne undersøgelser i undervisnin-

gen

1

planlægge og gennemføre geografiundervisning,

der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfag-

lige kompetencer og er afpasset elevernes faglige

og udviklingsmæssige progression

natur- og geografifaglige kompetencer, her-

under undersøgelses-, modellerings-, per-

spektiverings- og kommunikationskompeten-

ce samt elevers faglige og udviklingsmæssige

progression

1 anvende forskellige undervisningsressourcer geografifaglige undervisningsressourcer så-

som lærebøger, laboratorier, multimodale og

72



2 inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig

forskning i undervisning


2

planlægge og gennemføre geografiundervisning

vedrørende faglige diskussioner af politiske og

økonomiske interessekonflikter

argumentation og samfundsmæssige interes-

semodsætninger

2

planlægge og gennemføre geografiundervisning

med historiske og filosofiske aspekter af natur-

videnskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes og geo-

grafifagets historie og filosofi, og hvordan

natur- og samfundsvidenskabelig viden dis-

kuteres og udvikles

3

planlægge og gennemføre tværfaglig undervis-

ning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig

udledning af stoffer til det omgivende miljø

stofkredsløb og den enkeltes og samfundets

udledning af stoffer til det omgivende miljø

3

planlægge og gennemføre tværfaglig undervis-

ning, der omhandler teknologiens betydning for


teknologiens betydning for menneskers

sundhed og levevilkår

4

planlægge og gennemføre undervisning, der gør

eleverne i stand til forstå årsager til demografi-

ske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre

samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sæt-

ter dem i stand til at diskutere løsningsmulighe-

der

demografi og erhverv, opdeling, interaktion

og udvikling på grundlag af naturforhold,

samt historiske, sociale, økonomiske og poli-

tiske forhold

4

planlægge og gennemføre undervisning, der for-

klarer landskabers dannelse, råstoffer og levevil-

kår der knytter sig dertil, samt de forskellige inte-

ressemodsætninger i forbindelse med arealan-

vendelser og de natursyn som det er udtryk for

naturgrundlag og levevilkår

4

planlægge og gennemføre undervisning der ind-

drager begrundet brug af ekskursioner og feltar-

bejde samt forskellige geografifaglige metoder og

hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse

og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af for-

skellige korttyper, modeller, statistik, film, skrift-

lige kilder satellitbilleder og GPS

geografiske metoder i undervisningen

4

inddrage elevernes egne oplevelser, målinger,

iagttagelser og fortolkninger i geografi-

undervisningen, og gør dem i stand til at forstå,

argumentere, perspektivere og kommunikere

disse

elevers egne oplevelser og undersøgelser i

undervisningen

73





















Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning der:

sætter eleverne med forskelligt fagligt og udviklingsmæssigt niveau i stand til at nå de faglige mål

udnytter elevernes egne erfaringer og relation til det lokale miljø som resurse i undervisningen

bibringer eleverne en overskuelig forståelse af komplekse geografiske sammenhænge, fx naturens kredsløb,

forholdet mellem mennesker og natur, natur- og kulturlandskabers udvikling, m.m.

med udgangspunkt i eleverne eget lokalområde udvikler eleverne handlekompetence i forhold til fysisk plan-

lægning og Danmarks udvikling i et internationalt perspektiv

For at tilrettelægge og gennemføre en geografiundervisning tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige ni-

veau må man sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete under-

visningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i

at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb tilpasset forskellige elevgrupper med udgangs-

punkt i formelle krav til geografiundervisning og de konkrete rammefaktorer i skolen

at afprøve og vurdere egne undervisningsforløb i geografi i skolen

at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen

For at kunne anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen må man

sætte sig ind i konkrete arbejdsmetoder, der kan benyttes i forhold til undervisning i skolen der tager udgangs-

punkt i lokale og regionale forhold. Dette kan ske gennem øvelsessituationer med:

afprøvning og vurdering af folkeskolerelevant geografisk feltarbejde og andet praktisk undersøgende arbejde

analyse og afprøvning af digitale og analoge læremidler i relation til praktisk arbejde i folkeskolen

74

MODUL 2: Geografi - en verden i forandring Nationalt modul


Modulet omhandler: Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra

det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer,

mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og

hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum.

Fagfagligt fokus for modulet: Det fagfaglige indhold har særligt fokus på naturgivne og menneskeskabte årsager til

forandringer af levevilkårene globalt og regionalt, herunder globalisering, ændringer i miljø og forbrugsmønstre

samt forandringer i indkomster mellem forskellige befolkningsgrupper. Der arbejdes med følgende systematiske

dele af geografien:

Energikilder - fordeling og forbrug

Geologiske råstoffers opståen og fordeling

Udvinding og forbrug af Jordens resurser

Det globale klima

Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug

Erhvervsgeografi

Bæredygtig udvikling

Ulighed i Verden

Befolkningsudvikling Fagdidaktisk fokus: At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Desuden at den studerende kan anvende fagets mange. repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT. Modulets vidensgrundlag

Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdi-

daktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets videns-

grundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk

viden.

75


Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder

Den studerende kan

begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre,

evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i geografi

Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret geografiunder-

visning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almen-

dannelse

Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med

andre fag

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret og læringsmålstyret geo-

grafiundervisning med geografifaglige begreber

Kompetence-

område


1

udvikle egen læringsmålstyret undervisning i

geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktikkens betydning for geo-

grafididaktik

og dertilhørende forskning

1

anvende forskellige undervisningsressourcer geografifaglige undervisningsressourcer

såsom



uderum,


1 begrundet evaluere geografiundervisning og

elevers læringsudbytte


naturfagsundervisning

1

planlægge og gennemføre geografiundervisning,

der udvikler elevernes evne til at anvende og vur-

dere modeller til forståelse af geografiske fæno-

mener og sammenhænge

geografiske modeller, herunder modellers

karakteristika og vurderingskriterier for

geografiske modeller

2

inddrage eksempler på naturvidenskabens og tek-

nologiens anvendelse i samfundet i geogra-

fiundervisningen

naturfagenes anvendelse i samfundsmæs-

sige,

teknologiske og erhvervsmæssige kontek-

ster samt

didaktisk viden om inddragelse af omver-

den i

undervisningen

2 planlægge og gennemføre geografiundervisning, handlekompetence og bæredygtighed i

76

der udvikler elevernes handlekompetence i forhold

til menneskets samspil med natur, kultur og

teknologi

forhold til menneskets samspil med natur,

kultur og teknologi

2

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og

samfundsvidenskabelig forskning i geografi-

undervisning

nyere forskning inden for natur- og

samfundsvidenskab

3


læringsmålstyret tværfaglig undervisning med

udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler

elevernes alsidige- og naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med tværfaglige problem-

stillinger der fremmer deres alsidige- og

naturfaglige kompetencer

3

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning,

der omhandler bæredygtig energiforsyning, herun-

der hvordan forskellige teknologier til løsning af

energiforsyningsproblemet kan påvirke menne-

skers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv


globalt plan

3

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning,

der giver elever viden om og får eleverne til at re-

flektere over konsekvenserne af forskellige er-

hvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige

natur- og samfundssyn samt forskellige strategier

for arealanvendelse og fysisk planlægning

produktion med bæredygtig udnyttelse af

naturgrundlaget

4


eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-,

bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en

forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i

stand til at diskutere løsningsmuligheder

demografi og erhverv, opdeling, interaktion

og udvikling på grundlag af naturforhold,

samt historiske, sociale, økonomiske og

politiske forhold

4


eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jor-

dens opbygning og udvikling samt pladetektoniske

forhold der influere på ressource-, produktions- og

levevilkår forskellige steder på kloden

jordklodens dynamiske udvikling og dens

indflydelse på menneskers levevilkår glo-

balt, regionalt og lokalt

4


eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr

og vejrfænomener og ændringer i klimatiske for-

hold og deres betydning for menneskers ændrede

levevilkår globalt, regionalt og lokalt

jorden og dens klima i et bæredygtigt per-

spektiv, globalt, regional og lokalt

4

planlægge og gennemføre undervisning der ind-

drager begrundet brug af ekskursioner og feltar-

bejde samt forskellige geografifaglige metoder og

hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og

analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige

geografiske metoder i undervisningen

77

korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder

satellitbilleder og GPS

4

planlægge og gennemføre undervisning, der sætter

eleverne i stand til at forstå årsager til og konse-

kvenser af globalisering, herunder inddragelse af

elevernes roller som verdensborgere

globaliseringen og dens indflydelse på kul-

tur, natur, levevilkår og relationer mellem

verdens stater og folkeslag





















Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning der:

anvender fagets mange repræsentationsformer i undervisningen

med udgangspunkt i regionale og globale eksempler skaber indsigt i processer, mønstre og problemstillinger i

relation til menneskets samspil med naturen

gennem faglig indsigt udvikler elevernes handlekompetence i forhold væsentlige økonomiske og miljømæssi-

ge problemfelter regionalt og globalt.

78

For at anvende geografifagets mange repræsentationsformer i undervisningen må man sætte sig i øvelse situatio-

ner som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med

udgangspunkt i

at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb hvori indgår forskellige repræsentationsformer,

herunder forskellige typer af analoge og digitale kort

at afprøve og vurdere forskellige repræsentationsformer i egne undervisningsforløb i geografi i skolen


For at kunne skabe indsigt i processer, mønstre og problemstillinger i relation til menneskets samspil mednaturen

skal man kunne udvælge eksemplariske eksempler på menneskets samspil med naturen i forskellige egne af ver-

den. Dette kan ske gennem:

diskussion og afprøvning af læremidler til geografiundervisningen i skolen, der inddrager regionalgeografiske

eksempler

udvælge og vurdere regionale eksemplers værdi i forhold til forståelse af natur- og kulturgeografiske mønstre

og problemstillinger

diskutere regionalgeografiske eksempler værdi i forhold til at vise menneskets samspil med naturen

MODUL 3: En truet Verden – konsekvenser og handlemuligheder Lokalt modul


En truet Verden – konsekvenser og handlemuligheder giver de studerende kompetencer til at tilrettelægge pro-

blemorienteret undervisning i geografi med udgangspunkt i konkrete og aktuelle begivenheder, der er eksempla-

riske i forhold til globale og regionale problemstillinger, som har betydning for folks levevilkår og overlevelse. Det

drejer sig bl.a. om klimaændringer, fattigdomsproblemer, naturkatastrofer og mangel på resurser.

De studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle projektorienteret undervisning, der ved

hjælp af fagets hjælpemidler sætter eleverne i stand til at se sammenhængen mellem regionale og globale pro-

blemstillinger, og gør dem i stand til at formulere løsningsforslag og handlemuligheder.

Der arbejdes med følgende indhold:

Jordens og livets opståen og udvikling

Det geologiske kredsløb

Naturgrundlaget, natursyn og naturforvaltning

Klimaændringer – årsager og konsekvenser

Globalisering og kulturforståelse

Forandringer i bosætningmønstre

Fattigdomsproblemer og udviklingsteorier

Den teknologiske udviklings betydning for levevilkår

Geopolitik


Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskablig

teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udviklingsperspektiver i

en globaliseret verden.

Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på

forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi.

79


1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål


ter an til

Kompetence-område


1

planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog

elever og elevgruppers, herunder tosprogedeelevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget

2 planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

2 planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen

2

planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kulturog teknologi

2

planlægge, gennemføre og evaluere geografi-undervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter

argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

3 planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning

nyere tværfaglig forskning i relation til geografi

3

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv

bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

4

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere

globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag

80















Modulopgave i tilknytning til dette modul er en udarbejdelse af et tværfagligt forløb mellem naturfagene i over-bygningen med henblik på den nye fælles naturfagsprøve. Forløbet skal tilknyttes praksis. Kriterier for godkendelse af modulet





Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle problemorienteret geografiundervisning

der:

gør eleverne i stand til at se sammenhængen mellem regionale og globale problemstillinger

inddrager aktuelle begivenheder som eksemplariske eksempler i undervisningen

gør eleverne i stand til at formulere løsningsforslag og handlemuligheder i forhold til regionale og globale

natur- og kulturgeografiske problemstillinger

For at tilrettelægge og gennemføre problemorienteret undervisning må man sætte sig i øvelsessituationer som

giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangs-

punkt i

at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb med udgangspunkt i formelle krav til geografiun-

dervisning og de konkrete rammefaktorer i skolen

at afprøve og vurdere egne undervisningsforløb i geografi i skolen


For at formulere løsningsforslag og handlemuligheder må man sætte sig ind i konkrete og aktuelle begivenheder,

der er eksemplariske i forhold til undervisning vedrørende globale og regionale problemstillinger. Dette kan ske

gennem:

analyse og afprøvning af digitale og analoge læremidler til folkeskolen

fremstilling, diskussion og afprøvning af læremidler, der inddrager eksemplariske aktuelle begivenheder

81

Historie



modul

1 Undervisning og læring i historie


udvikle historieundervisning, der sigter på at

imødekomme elevernes varierede

læringsforudsætninger.

1, 2, 3

2 Historiekultur, historiebrug og

historiebevidsthed


udvikle historieundervisning med afsæt i histories

samfundsmæssige og identitetsskabende

betydning.

1

3 Historisk overblik og

sammenhængsforståelse


udvikle historieundervisning, der fagligt og

tværfagligt formidler historiske emner, temaer og

begivenheder og tilgodeser heterogene

elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

1, 2, 3

4 Kildearbejde, fortolkning og

formidling


udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i

stand til at indkredse problemstillinger, analysere

kilder og formidle begrundede bud på historiske

fortolkninger og fortællinger.

3

MODUL 1 Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie Nationalt modul


Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til – som

samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug

i undervisningen?

Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår

arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan

historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt

hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver.

Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet

til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af

børns historiebevidsthed og brug af historie.


Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er)

Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders histo-

riebrug og historiekultur

Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed

Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer.

82


Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse

Den studerende kan

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme

elevernes varierede læringsforudsætninger

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige

og identitetsskabende betydning

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt for-

midler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger,

livsverden og samtid.

Kompetence-

område


1

begrunde historieundervisning med reference

til historiedidaktiske og historiefaglige

begreber og positioner

historiedidaktik og historie som livsverden og

som fag

1

udvikle historieundervisning i samspil med

elevernes historiebevidsthed og historiebrug

teorier om og empiriske undersøgelser af

elevers

historiebevidsthed og historiebrug

2

inddrage eksempler og perspektiver på

historiekulturer, erindringspolitik og

historiebrug fra

fortid og nutid i historieundervisningen

historiekultur og historiebrug i forskellige

former for erindringsfællesskaber

2 anvende varierede former for

historieformidling i historieundervisningen

forskellige former for mediering af historie i et

historiebrugsperspektiv

2


historieundervisning, der inddrager og

udvikler elevers historiebevidsthed

teorier om historiebevidsthed

2

inddrage flerkulturelle perspektiver og

forskellige identitetsbærende

erindringsfællesskaber i

historieundervisningen

samspil mellem historie, identitet og kulturer

3

udvælge, strukturere og tematisere

historiefagligt

indhold fra dansk historie med henblik på

historieundervisning i nationale og lokale

styredokumenter

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder

og

emner fra dansk historie med relevans for

historieundervisning i folkeskolen

3 planlægge, gennemføre og evaluere lokale, nationale, globale sammenhænge og

83

undervisningsforløb med perspektivskifte i

synet på begivenheder, sammenhænge og

udviklingsforløb

perspektiver på historie

3 inddrage sociale kategoriers betydning i

historiske begivenheder og forløb

sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet,

etnicitet og religiøsitet








Modulet evalueres dels gennem to studieprodukter der dokumenterer de studerendes opnåelse af modulets

kompetencemål og dels gennem et tredje studieprodukt som har form af en præsentationsportfolie

Kravene til de to studieprodukterne præciseres i modulplanen.

Præsentationsportfolien udarbejdes af den enkelte studerende ved afslutningen af modulet. Præsentationsport-

folien skal indeholde:

kortfattet og med links/henvisninger til arbejdsportfolioen/fronterrummet dokumenterer den studerendes

opnåelse af modulets færdigheds- og vidensmål.

1 – 2 sider med den studerendes metarefleksion, hvor den studerende forholder sig til kompetencemålene i

relation til praksis.

De to studieprodukter og præsentations.


At deltagelsespligt – og mødepligt ved fremlæggelse af studieprodukter – er opfyldt

At modulets tre studieprodukter er godkendt.

Det tredje studieprodukt er en præsentationsportfolie, der dokumenterer, at den studerende har nået modu-

lets kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål.


Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis:

For ”at begrunde undervisningens form og indhold didaktisk og fagligt” ma læreplanen og andre relevante styre-

dokumenter samt historiedidaktiske teorier studeres i et konkret professionsrettet perspektiv. Det kan fx ske ved

at analysere årsplaner ud fra læreplanens krav og didaktiske teorier om elevers læringsforudsætninger og

historieforståelse

at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser ifb. valg af form og indhold

84

For ”at inddrage historiekulturer og erindringspolitik i undervisningen” må indholdet og betydningen af disse be-

greber funktionelt operationaliseres i relation til fagets sigte og elevernes forudsætninger. Det kan fx foregå ved:

at den studerende re-didaktiserer (bearbejder) eksisterende undervisningsplaner eller emner og temaer i

læremidler, så der bliver større fokus på historiekulturer og erindringspolitik

at den studerende øver sig i at planlægge, gennemføre og evaluere et konkret forløb, hvor historiekulturer og

erindringspolitik er i fokus. Det kan være som micro teaching eller i en skolekontekst

For ”at udvikle elevernes historiebrug historiebevidsthed i undervisningen” ma den studerende reflektere over

udviklingen af egen historiebrug og historiebevidsthed. I samspil hermed må den studerende udvikle kompeten-

cer til at facilitere, at elever oplever sammenhænge mellem deres livsverden og faget. Det kan fx ske med ud-

gangspunkt i:

at overvejelser over historiebrug og historiebevidsthed er en integreret del af studiet af fagets emner og te-

maer

at den studerende gennem relevante fremgangsmåder (fx elevsamtaler og interviews) erhverver sig et indtryk

af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og –bevidsthed

at den studerende – med afsæt i ovenstående – udarbejder en undervisningsplan, der drøftes på holdet eller

afprøves i praksis

MODUL 2: Historieundervisning, læring – og verdens historie Nationalt modul


Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og

vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man vel-

egnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring?

Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er

relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievi-

denskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning.

I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historie-

forståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kun-

ne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig

relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den stude-

rende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie.


Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer

Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget

Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum

Forskningsbaseret viden om arbejds- og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen

Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget

85


Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse

Den studerende kan

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme

elevernes varierede læringsforudsætninger

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt for-

midler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger,

livsverden og samtid

Kompetence-

område


1

begrunde historieundervisning med reference til

historiedidaktiske og historiefaglige begreber og

positioner

historiedidaktik og historie som livsverden

og som fag

1

planlægge og gennemføre og evaluere

læringsmålstyret historieundervisning med afsæt

i gældende styredokumenter

historiefagets udvikling og aktuelle status i

folkeskolen

1

planlægge og gennemføre handlingsrettede

analyser og evalueringer af elevers

differentierede læringsforudsætninger og

læreprocesser i historie

teorier om og empiriske undersøgelser af

elevers læring i historie

1

anvende forskellige former for læremidler i

historie

varierede didaktiserede og ikke

didaktiserede læremidler, herunder

billed- og filmanalyse

1

anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et

samspil mellem historiefaglige indholdsområder

og elevers forskellige læringsforudsætninger

didaktiske metoder til

undervisningsdifferentiering i

historiefaget

1

understøtte elevers læring og læsning i historie

gennem udformning af differentierede

undervisningsopgaver

faglig læsning og tosprogede

elevers begrebsudvikling på andetsproget

3

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt

indhold fra europæisk og verdens historie med

henblik på historieundervisning i nationale og

lokale styredokumenter

historiefaglige begivenheder, aktører,

perioder og emner fra europæisk og

verdens historie med relevans for

historieundervisning i folkeskolen

3

vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge

politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og

mentalitetshistoriske perspektiver

historievidenskabelige perspektiver

86








Modulet evalueres dels gennem to studieprodukter der præciseres i modulplane og dels gennem et større tredje

studieprodukt, hvor den studerende, individuelt eller i grupper, analyserer og didaktiserer eller re-didaktiserer

forskellige fremstillinger af verdenshistorien. Ved forløbets afslutning skal dette munde ud i et forslag til en un-

dervisningsplan med tilhørende læremidler – udvalgt eller selvproducerede – som medtænker mål, gennemførel-

se, differentiering og evaluering, og begrundes i fagdidaktisk teori og læreplaner.


At deltagelsespligt – og mødepligt ved fremlæggelse af studieprodukterne – er opfyldt

At de tre studieprodukter opfylder de formelle krav, og dokumenterer at den studerende har nået modulets

kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål



For at ”planlægge og gennemføre historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter” må man sætte sig

i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette

kan fx ske med udgangspunkt i


øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser

videooptagelser af undervisningssituationer

For at ”anvende forskellige former for læremidler i historie” og ”planlægge og gennemføre handlingsrettede ana-

lyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie” kan man ind-

drage relevante læremidler og undervisningssituationer fra en historiefaglig praksis. Dette kan fx ske ved:

at inddrage digitale og analoge læremidler fra historieundervisningen

at observere læringssituationer i en konkret skolekontekst eller videooptagelser af disse

at planlægge og afprøve forløb i praksissituationer, på elever eller medstuderende.

For at ”understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopga-

ver” og ”anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og ele-

vers forskellige læringsforudsætninger” arbejdes fx med

at analysere og sammenstille forskellige læremidler til historiefaget i lyset af teorier om faglig læsning og læ-

reprocesser i historie

at afprøve undervisning i praksis med elever eller medstuderende, med fokus på differentieringsmuligheder

at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og undervisningsopgaver

87

MODUL 3: Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning Lokalt modul


Dette modul sigter, at den studerende tilegner sig et historiefagligt overblik. I tilknytning hertil arbejdes med me-

toder og fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke kilder med henblik på at konstruere et historiefagligt

indhold. Desuden arbejder modulet på, at den studerende opnår indsigt i måder og principper til at strukturere og

organisere et historiefagligt indhold i perioder, epoker, temaer osv.

Historiedidaktisk fokuserer modulet på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker deres

overblik og forståelse af historie. I modulet indgår bl.a. arbejdet med tidslinjer, narrativitet, multimodalitet, it og

digitale læremidler – og teoretiske og erfaringsbaserede overvejelser over, hvordan og hvorfor de kan anvendes

hensigtsmæssigt i historieundervisningen.

I modulet studeres eksempler på, hvordan mennesker i tidens løb har mødt og innovativt håndteret samfunds-

mæssige udfordringer.


Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige indholdsområder

Videnskabelige metoder og fremgangsmåder til frembringelse af historiefaglig viden

Narrative begreber og teorier, der er relevante i og til konstruktion af forskellige fremstillingsformer

It-teknisk og –didaktisk viden til historisk konstruktion og formidling i historieundervisning


1, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)


Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og færdighedsmål knyt-

ter an til

Kompetence-

område


1 problemorienteret historieundervisning


undervisning i faget, der udvikler elevernes

handlekompetence til at møde fremtidige

muligheder og udfordringer

3

historiefaglige begreber som kronologi,

årsager og samspil mellem aktører og

strukturer

vurdere årsagsforklaringer og anlægge

forskellige perspektiver på historiefagligt stof i

undervisningen

3

innovation i historisk perspektiv inddrage historiske eksempler på menneskers

kreativitet i mødet med forskellige former for

samfundsudfordringer med henblik på at

udvikle elevernes egen handlekompetence og

historiske fantasi

4 videnskabsteoretiske tilgange til analysere historiske fremstillinger med

88

frembringelse af historisk viden henblik på at udpege forskellige

fortolkningsrammer og forklaringstyper

4 historievidenskabelige metoder anvende kildekritisk analyse af forskellige

kildetyper i historieundervisningen

4 it og digitale medier i erkendelse og

formidling

inddrage it og digitale medier i

historieundervisningen til styrkelse af historisk

erkendelse og formidling

4 narrativitet i konstruktion og formidling af

historie

udvikle egne og elevernes forudsætninger for

at analysere historiske fortællinger og

fremstillinger i forskellige udtryksformer

4 forskellige historiske fremstillingsformer udvikle egne og elevernes arbejde med at

skabe historiske fortolkninger og fortællinger








Modulet evalueres dels gennem 1 studieprodukt, der præciseres i modulplanen og dels gennem et studieprodukt,

hvor den/de studerende udarbejder en digital fortælling, der kan fungere som læremiddel i folkeskolens historie-

undervisning til at styrke elevernes historiske overblik og færdigheder i at fortolke og formidle. Læremidlet skal

også lægge op til at eleverne bruger it i aktivitetsforslag og opgaveløsning.

Sammen med det digitale læremiddel udarbejder den/de studerende i papir (max 5 sider) med teoretiske og prak-

tiske faglige og didaktiske begrundelser for form og indhold. kontekst og rammer – herunder kriterier for lødighed

– forslag til elevaktiviteter med afsæt i læremidlet.

Læremidlet og papiret skal dokumentere opfyldelse af modulets kompetence-, videns- og færdighedsmål. Frem-

læggelse på holdet.


At deltagelsespligt – og mødepligt ved fremlæggelser af studieprodukterne – er opfyldt

At de to studieprodukter med tilhørende fremlæggelse dokumenterer, at modulets mål er opfyldt


Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis

For ”at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen” i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til

at møde fremtidige muligheder og udfordringer, arbejdes med øvelsessituationer, som giver muligheder for at

afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx foregå med udgangspunkt i/brug af:

Skolekontekst, museumsbesøg, lokalområdet

Micro teaching

Observationer og videooptagelser af undervisning

89

For ”at anvende kildekritik” til analyse af forskellige kildetyper i historieundervisningen, arbejdes med fx

at undersøge elevers forudsætninger for at analysere og tolke kilder på alle klassetrin

at arbejde problemorienteret/historisk tænkning i faget

at udarbejde og evt. afprøve prøveoplæg til afgangsprøven

For ”at inddrage it og digitale medier” i historieundervisningen, arbejdes fx med:

at analysere, producere og afprøve digitale læremidler

at undersøge og vurdere digitale læremidlers rolle, muligheder og begrænsninger i undervisningen

For ”at udvikle elevernes forudsætninger for at analysere, fortolke, bruge og skabe historiske fortællinger”, arbej-

des fx med:

at analysere elevers digitale og analoge fortælleprodukter

at afprøve og fagligt og didaktisk vurdere forskellige fortælleformer som læremiddel og/eller metode i under-

visningen

Vedr. prøven

Prøven afvikles i henhold til bekendtgørelsen.

Der skal vælges forskellige typer af læremidler. De forskellige læremidler skal dække følgende områder:

Multimodale læremidler

Didaktiserede læremidler (en lærebog, et forløb …)

Ikke pa forhand didaktiserede læremidler (en kilde, en ting …)

90

Håndværk og design



modul

1 Håndværk og teknologi


udvikle varierede undervisningsforløb i faglige

værksteder med relevante materialer og

teknologier i forhold til fælles mål og elevernes

forudsætninger.

2 Design - proces og produkt


udvikle undervisning, hvor designprocesser

udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem

skabende, håndværksmæssigt arbejde.

3 Innovation, entreprenørskab og

materiel kultur


udvikle undervisning med den materielle kultur

som inspirationskilde og ramme for fortidige og

nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en

innovativ produktudvikling.

4 Fagdidaktik


udvikle differentieret og innovativ undervisning i

håndværk og design.

MODUL 1: Håndværk, læring og design Nationalt modul


I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og kompetencer

igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt

udtryk, fagterminologi og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de

håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læ-

reprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer,

formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med

udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur.

Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættel-

se, formidling og evaluering af både proces og produkt.

Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen.

Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gælden-

de for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferenti-

ering.

91

Modulets videngrundlag:

Bygger på teori indenfor forskning omkring

tavs viden og kropslig erfaringsdannelse

designteori og udtryksmæssige virkemidler

kreativitet og æstetiske læreprocesser

international forskning i beslægtede fag

Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet:

Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 4.

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det

håndværksmæssige arbejde relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik.

Kompetence-

formål


4

anvende håndværksmæssige færdigheder og

erfaringer i mesterlærestøttede processer med

elever

tavs viden og kropslig erfaringsdannelse

anvende fagsprog knyttet til faget om faglig terminologi

1

mestre håndværksmæssige teknologier, for at

formidle differentieret i forhold til mål og elev-

gruppe

håndværksmæssige teknologier

1

vejlede differentieret i relevante arbejdsgange

for elevers arbejde med formgivning og frem-

stilling af håndværksmæssige produkter i værk-

stedet

Arbejdsgange og differentiering i hånd-

værksmæssige teknikker og klasseledelse i

værkstedet

1

vurdere elevers kunnen og interesser som ud-

gangspunkt for valg af håndværksmæssige tek-

nologier og indhold

elevers formsproglige udvikling

1 udvælge relevante materialer, der kan bearbej-

des i undervisningen

materialers beskaffenhed og anvendelsesmu-

ligheder, især træ, metal og tekstil

1 anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante

elevbetjente maskiner og værktøj

maskinbrug og værktøjslære, samt arbejds-

miljø og sikkerhed i værkstedet

4

planlægge og gennemføre undervisning, hvor

oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kom-

munikation indgår varieret i læringsmålsstyret

undervisning

æstetiske læreprocesser

92

2

planlægge og gennemføre forskellige former for

ideudvikling som udgangspunkt for elevernes

designprocesser i undervisning

metoder til ideudvikling

2 evaluere designprocesser med mål om stigende

progression i undervisning

præsentation, dokumentation og evaluering

af designprocesser

3 analysere genstandes kommunikative betyd-

ninger relateret til tid og sted i undervisning

materiel kultur i form af genstandes kommu-

nikative betydning

Arbejdsformer i modulet:

Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedarbejde, ekskursioner, øvelser og faglige

undersøgelser.

Modulets relation til praksis:

Den studerende udarbejder et udkast til et undervisningsforløb som medtænker håndværksmæssige problemtik-

ker i et værkstedslokale.

Evaluering af modulet: Den studerende skal l dokumentere, hvorledes der er arbejdet med designprocesser og udviklet hånd-

værksmæssige færdigheder i relation til modulets indhold. Modulets arbejde med fagdidaktiske videns- og fær-

dighedsområderne dokumenteres i skriftlig form, hvor refleksioner med inddragelse af relevant teori omfatter

minimum 2-3 sider.

Den studerende skal udarbejde og præsentere et gennemført designprojekt, hvor den materielle kultur, eksperi-

menter og afprøvninger, samt produktfremstilling danner baggrund for refleksioner over metoder, udtryk og

funktion. På holdet udmeldes et konkret fælles designtema, som de studerende individuelt løses opgaven i for-

hold til.

Underviseren giver mundtlig respons på et af de to studieprodukter.

Kriterier for godkendelse af modulet:

Deltagelspligt opfyldes ved:

Den studerende udarbejder to studieprodukter med udgangspunkt i modulets basismaterialer.

Dokumentation af designprocessen

Fagdidaktiske refleksioner skal foreligge i skriftlig form

Mødepligt til præsentationen af studieprodukterne

Deltagelse i respons

93

MODUL 2: Design, kultur og didaktik Nationalt modul


I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former

for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og me-

tode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle problemstillinger, der gennem indivi-

duel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og

betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller historisk perspektiv.

Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er

meningsskabende for det konkrete projekt og professionen. Håndværk og design i hverdagslivet, forskellige kul-

turer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter. Mo-

dulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmel-ser om faget i skolen.

Modulets videngrundlag:

Bygger på teorier om æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier innovation og

designprocesser pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser.


Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde 2 og 4.



Kompetenceområde 3:Innovation, entreprenørskab og materiel kultur


Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem ska-

bende, håndværksmæssigt arbejde og kulturog genstandsanalyser.

Kompetence-

område


4 begrundet gennemføre læringsmålsstyret un-

dervisning i håndværk og design

fagdidaktik og didaktisk forskning relateret

til håndværk og design

4 veksle mellem forskellige lærerroller og værk-

stedets særlige pædagogiske muligheder

klasseledelse i værkstedsfag

1

mestre håndværksmæssige teknologier, for at

formidle differentieret i forhold til mål og

elevgruppe

håndværksmæssige teknologier

2

planlægge og gennemføre undervisning, hvor

der skabes mulighed for at eksperimentere

med udtryk og betydning

formsproglige virkemidler og teorier om

form, farve, funktion og komposition

2

rammesætte varierede designprocesser med

relevante materialer og teknologier, individu-

elt og i klassens fællesskab

analytiske, eksperimenterende, problem-

løsende, innovative og fabulerende design-

processer

94

3

anvende omverdenens praksisnære problem-

stillinger som udgangspunkt for brugeroriente-

ret design i undervisning

aktuelle praksisnære problemstillinger

4 anvende digitale læremidler til at understøtte

lære- og designprocesser

digitale læremidler

4 anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevan-

te elevbetjente maskiner og værktøj

maskinbrug og værktøjslære, samt ar-

bejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet

1

vejlede elever om ressourceudnyttelse og

bæredygtighed i forskellige processer og ma-

terialer i undervisningen

materialeanvendelse, ressourceudnyttelse

og miljø og bæredygtighed

3

arbejde undersøgende, problemløsende og

vurderende gennem praktiske håndværks- og

designprocesser med udgangspunkt i materiel

kultur

håndværk og design i hverdagslivet, i for-

skellige kulturer og tidsperioder

2 evaluere designprocesser med mål om stigen-

de progression i undervisning

præsentation, dokumentation og evalue-

ring af designprocesser

4 deltage i faglige debatter for dermed at kunne

forme faget i fremtiden

aktuelle fokusområder i national og inter-

national forskning indenfor fagområdet


Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, ekskursioner, øvelser og fagli-

ge undersøgleser. Gruppearbejde indgår i modulet.

Evaluering af modulet:

I modulet indgår udarbejdelse af to studieprodukter:

Den studerende skal løbende dokumentere, hvorledes der er arbejdet med designprocesser og udviklet hånd-

værksmæssige færdigheder i relation til modulets indhold.

Den studerende skal planlægge et læringsmålstyret undervisningsforløb med fagdidaktiske overvejelser inden for modulets indhold, samt gennemføre dele heraf enten i skoleklasse eller på holdet. I tilknytning til dette forløb udarbejdes et undervisningsmateriale, der præsenteres. Opgaven løses gruppevis. Underviseren giver mundtlig respons på den studerendes personlige håndværksmæssig kompetence. Respons på undervisningsforløb og undervisningsmateriale gives i grupper.

95



Den studerende udarbejder to studieprodukter

Dokumentation af designprocessen og den studerendes personlige håndværksmæssig kompetence.

Mødepligt i forbindelse med instruktion omkring sikkerhed ved anvendelse af maskiner

Fagdidaktiske kompetencer dokumenteres gennem udarbejdelse af undervisningsforløb og under-

visningsmateriale

Mødepligt til præsentationen af studieprodukterne

Deltagelse i respons


Der udarbejdes et undervisningsforløb med dertil knyttet undervisningsmateriale.

MODUL 3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Lokalt modul


Innovation og entreprenørskab i håndværk og design tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger i kon-

krete kontekster med fokus på den materielle kultur. Fagets muligheder i relation til den åbne skole ind-går i mo-

dulet. Der arbejdes med bæredygtigt og differentieret undervisning.


Bygger på teori indenfor forskning omkring æstetiske læreprocesser og kreativitet, tavs viden og kropslig erfa-

ringsdannelse, designteori og formsproglige virkemidler forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser.


Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 3 og 4.



Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur


Kompetence-

område


2 analysere design som udtryk for smag, behov

og tidsånd med eleverne

design i et æstetisk, funktionelt og kommu-

nikativt perspektiv

3

arbejde undersøgende, problemløsende og

vurderende gennem praktiske håndværks- og

designprocesser med udgangspunkt i materiel

kultur

håndværk og design i hverdagslivet, i for-

skellige kulturer og tidsperioder

3 praktisk og teoretisk formidle undervisning i

bæredygtigt design

bæredygtigt design i henseende til miljø,

klima, økonomi og etik

96

4 udvikle undervisning, der giver en innovativ og

entreprenant tilgang til problemløsning,

innovation og entreprenørskab

2 tilrettelægge og facilitere meningsfulde meto-

der til idéafprøvning og konceptudvikling

metoder til ideafprøvning og konceptudvik-

ling

3

samarbejde med værksteder, museer, virk-

somheder og institutioner i forhold til udvik-

ling af materiel kultur

Fagets muligheder i relation til den åbne

skole

4

gennemføre differentieret og inkluderende

undervisning med valg af varierede materialer,

teknikker og processer

inklusion og undervisningsdifferentiering i

værkstedsfag

4 anvende relevante metoder til evaluering af

elevens læring, processer og produkter

varierede evalueringsmetoder


Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, ekskursioner, øvelser og fagli-

ge undersøgelser.

Evaluering af modulet:


Den studerende skal dokumentere, hvorledes der er arbejdet med innovation, entreprenørskab og bæredygtig-

hed i relation til konkrete produkter.

Den studerende skal skriftligt redegøre for, hvordan man kan inddrage den omliggende kultur i skolens undervis-

ning. Omfanget af det skriftlige arbejde skal svare til 3 – 5 sider.

Underviseren giver skriftlig respons på det skriftlige produkt.



Den studerende udarbejder to studieprodukter

Dokumentation af det innovative, entreprenante og bæredygtige studieprodukt

Skriftlig redegørelse for, hvordan man kan inddrage den omliggende kultur i skolens undervisning


Den studerendes arbejde med at redegøre for hvorledes den omliggende kultur kan inddrages i faget.

97

Intromodul – Læreruddannelsen på Fyn

Kort beskrivelse af modulet:

Modulet introducerer til lærerens arbejde med undervisning, til lærerprofessionen og til skolens praksis.

Modulet er samtidig introducerende til læreruddannelsen med fokus på studiekompetencer.

Modulet er et obligatorisk introducerende fordybelsesmodul på 10 ECTS point.

Temaer i modulet:

Undervisningsforløb med fokus på mål, indhold og form

Undervisningens gennemførsel

Introduktion til læremidler

Observation som undersøgelsesmetode og dokumentation heraf

Analyse af praksis

Uddannelsens grundstruktur: lærernes grundfaglighed, undervisningsfag samt praktik og praksistilknytning

Introduktion til arbejds-, organisations-, respons- og evalueringsformer i læreruddannelsen.

Modulets vidensgrundlag:

Modulet er forankret i praksisviden, teoretisk viden, metodisk viden og udviklingsviden om undervisningens plan-

lægning og gennemførelse.

Modulets kompetenceområder og kompetencemål:

At kunne opdage og sprogliggøre forskellene på at være lærer og elev.

At kunne opdage og sprogliggøre lærerens intentioner med undervisningen.

At kunne planlægge, gennemføre, dokumentere, analysere og vurdere undervisningssekvenser.

Selvstændigt at kunne planlægge, deltage i og reflektere over egne studieprocesser.

Modulets videns- og færdighedsmål:


Viden om iagttagelses- og observations-

metoder.

Iagttage og beskrive sammenhæng mellem en lærers

og elevernes handlinger.

Viden om lærerens intentioner. Undersøge og beskrive lærerens intentioner

Kendskab til kategorierne mål, indhold og

form.(arbejds-, undervisnings- og organisa-

tionsformer).

Identificere kategorier som mål, indhold og form i

undervisningen (situation/forløb).

Viden om undervisningens dramaturgi. Indlede, gennemføre og afslutte en undervisnings-

sekvens.

At have viden om mål, indhold, form og

undervisningens dramaturgi.

Se sammenhængen mellem mål, indhold, form og

undervisningens dramaturgi.

At have kendskab til minimum et

forskningsprojekt vedrørende kendetegn

på god undervisning.

Sammenligne egne erfaringer med empiri fra

forskning.

98

Studiemæssige kompetencer

At have indsigt i uddannelsens

grundstruktur: den pædagogiske del, den

fagfaglige del og den praksis-orienterede

del.

Arbejde med praksistilknytningen i samspil med

fagfaglige og pædagogiske elementer.

At have viden om og forståelse af

studieaktivitetsmodellen.

Initiere egne studieprocesser alene og sammen med

andre.

At have viden om arbejds-, organisations-

,respons- og evalueringsformer.

Deltage i studiets forskellige arbejds-, organisations-,

respons- og evalueringsformer.



modellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennem-

førelse af modulet.

Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens

plan.

Grundlæggende for dette modul er at der veksles mellem undersøgelser i praksis, arbejde med faglige begreber

samt beskrivelse og analyse med teori.



Mødepligt til forberedelse af skolebesøg, skolebesøg, fremlæggelser og respons

Produktion af video, cases, undervisningsplan og praksishistorier

Skriftligt produkt der tydeliggør tegn på god undervisning understøttet af video og cases m.v

Deltagelse i samtale med mentor om egen studieproces


I modulet indgår mindst 4 skolebesøg på de studerendes praksistilknytningsskole.

99

Idræt 1. - 6. klassetrin



modul

1 Alsidig idrætsudøvelse

Udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser

med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige

og idrætslige kompetencer.

1, 2

2 Krop, træning og trivsel Anvende viden om og undervise i sammenhænge

mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. 2

3 Idrætsfaget i indskolingen og på

mellemtrinnet

Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en

alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet

elever på 1.-6. klassetrin.

1, 2, 3

4 Idrætskultur og relationer

Analysere, formidle og udvikle alsidige

idrætskulturers strukturer, normer og værdier og

sammenhæng med elevers sociale og personlige

udvikling.

1, 3, 4

MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier Nationalt modul


Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der

er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle

forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor

dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. E

emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære

samt motorisk læring.


Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende

idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et

centralt grundlag.


Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse

Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer

Den studerende kan

udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og

idrætslige kompetencer

analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med

elevers sociale og personlige udvikling

100

Kompetence-

område


1 beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og

kropsudtryk

bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

1 analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder

og udtryk

anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke

begreber og analyseredskaber

1 etablere og lede processer inden for motorisk

læring - herunder med anvendelse af it

motorisk læring, læringsstrategier og

relevante it-værktøjer

1

anvende relevante fagord og fagdidaktiske

begreber og modeller i planlægning,

gennemførelse og evaluering af

idrætsundervisning

fagterminologi og fagdidaktiske begreber og

modeller af relevans for undervisning i idræt i

skolen

4 analysere og formidle forskelligartede

idrætskulturer

idrætskulturers struktur, normer og værdier

4

analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk

idrætskultur

skolefagets begrundelse, form og indhold i et

historisk, kulturelt og samfundsmæssigt

perspektiv

4

udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og

entreprenant på tværs af genrer, discipliner og

alsidige idrætslige rum

idræt som kulturskabende faktor, herunder

idrættens kulturer og subkulturer,

organiseret og selvorganiseret idræt og

idrættens alsidige rum

4 udvikle læringsfællesskaber, der understøtter

elevers personlige og sociale udvikling

inklusion, ansvar og sociale relationer i

idrætsfællesskaber

4

udvikle og gennemføre idrætsundervisning og

humanistiske og samfundsvidenskabelige

projekter på grundlag af nationalt og

internationalt forsknings- og udviklingsarbejde

idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og

resultater af relevant national og

international forskning



telæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan


Studieprodukterne evalueres mundtligt af studerende og undervisere. Godkendelsen varetages af underviserne.

Hvis studieproduktet ikke lever op til de stillede krav, skal de elementer, det drejer sig om, bearbejdes og afleve-

res igen, indtil de opfylder kravene. For studieprodukt 2 gælder dette kun den skriftlige del.

101


Aflevering og godkendelse af 2 studieprodukter knyttet til modulets kompetencemål:

Studieprodukt 1: Hver studerende skal levere et studieprodukt indeholdende 2 instruktionsvideoer med sig selv

som udøver med en tilhørende skriftlig redegørelse.

Videoerne skal indeholde progression – mindst 3 trin - max 2 min/video

Hver instruktionsvideo skal tilknyttes en skriftlig redegørelse for, hvilke tekniske elementer udøver og lærer

skal være opmærksom på for at øvelsen lykkes - 1-2 normalsider

Hver redegørelse skal relateres til et færdighedsmål i Forenklede fælles mål for idræt i kompetenceområdet

”Alsidig Idrætsudøvelse” for et valgfrit klassetrin.

Den studerende skal lave videoer rettet mod 2 af følgende 5 indholdsområder:

løb-spring-kast, musik og bevægelse, boldspil, redskabsaktiviteter/parkour, kropsbasis

Studieprodukt 2: Hver studerende skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere idrætsaktiviteter, der opfylder føl-

gende krav:

Aktiviteten skal

afvikles med studerende som deltagere

afvikles indenfor tidsrammen: 10 min + 5 min evaluering

relateres til et færdighedsmål i Forenklede fælles mal for idræt i kompetenceomradet ”Idrætskultur og relati-

oner” for et valgfrit klassetrin

tilknyttes en skriftlig redegørelse på 1-2 sider med SMTTE modellen som skabelon

Produkterne bliver vurderet på samspil mellem Mål, Tiltag og Tegn.


Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som en del af grundla-

get for de studerendes forberedelser til praktik.

MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning Nationalt modul


Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didak-

tisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddra-

get træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen.


Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til

kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skole-

perspektiv.



Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel

102

Den studerende kan



anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel

Kompetence-

område



kropsudtryk


1

analysere og vurdere aspekter, som har

betydning for gennemførelsen af en

sikkerhedsmæssig forsvarlig

idrætsundervisning

sikkerhed i idrætsundervisningen

2

varetage undervisning i teori og praksis om

opvarmning, grundtræning og

træningsplanlægning

træningsfysiologi, træningslære og

principper for opvarmning

2

udvælge, gennemføre og redegøre for

relevante fysiske målinger og tests

fysiske tests og måling af motoriske

færdigheder, styrke, kondition, hurtighed

og bevægelighed - herunder med

anvendelse af it

2

forebygge og håndtere akutte idrætsskader

samt varetage undervisning i teori og praksis

om forebyggelse og håndtering af

idrætsskader

forebyggelse og håndtering af idrætsskader

2

varetage undervisning i forskellige tilgange

og handlemuligheder, der fremmer sundhed

og trivsel

samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og

sundhed

2

varetage undervisning, som skaber refleksion

og forståelse for sammenhænge mellem

krop, træning og trivsel

sammenhænge mellem krop, træning og

trivsel

2

analysere og formidle undervisning, der

udvikler elevernes kropslighed og forståelse

for sammenhænge mellem krop, følelser og

bevidsthed

sammenhænge mellem krop, følelser og

bevidsthed



telæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan.

103



Hvis studieproduktet ikke lever op til de stillede krav, skal redegørelsen bearbejdes og afleveres igen, indtil den

opfylder kravene.



Studieprodukt 1: Hver studerende skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere mindst én idrætsaktivitet der opfyl-

der følgende krav:

Aktiviteten skal

have som formål at styrke mindst ét grundtræningsområde

have karakter af idrætsaktiviteter



relateres til et færdighedsmål i Forenklede Fælles Mal for idræt i kompetenceomradet ”krop, træning og triv-

sel” for et valgfrit klassetrin.

Produkterne vil blive vurderet på om der er samspil mellem Mål, Tiltag og Tegn.

Studieprodukt 2: Hver studerende afleverer før 2. praktikperiode en skriftlig redegørelse for tilrettelæggelse, gen-

nemførelse og evaluering af mindst ét idrætsforløb, hvor der tydeligt er arbejdet med differentiering, motivation

og/eller relationsarbejde.

Redegørelsen skal

have et omfang på 2-4 normalsider

anvende SMTTE modellen som skabelon – i kategorierne ”Tiltag” og ”Tegn” skal der redegøres for mindst en

af kategorierne differentiering, motivation og relationsarbejde.

relatere til mindst ét færdighedsmal i Forenklede fælles mal for idræt i kompetenceomradet ”krop, træning

og trivsel” for et valgfrit klassetrin.

Redegørelsen vil blive vurderet på, om der er samspil mellem Mål, Tiltag og Tegn.




MODUL 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Lokalt modul


Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på

idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsun-

dervisning herunder legeaktiviteter og tværfaglige undervisningsforløb. Herudover arbejdes der med motorisk

læring og test som evalueringsværktøj.

104



undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin i Folkeskolen.



Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet

Den studerende kan



planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever i

indskolingen og på mellemtrinnet

Kompetence-

område



kropsudtryk


3

begrundet gennemføre en alsidig,

inkluderende og differentieret

læringsmålstyret idrætsundervisning med

vægt på læringsmål, inklusion, progression og

evaluering

elevernes læring og læringsforudsætninger

i indskolingen og på mellemtrinnet

3

begrundet anvende motoriske tests som

grundlag for elevernes motoriske udvikling og

læring

evalueringsmetoder og tests til brug for

analyse og vurdering af motoriske udvikling

og læring

3 begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligar-

tede læringsrum

leg som mål og pædagogisk middel i un-

dervisningen

3

begrundet gennemføre tematiske og tværfag-

lige undervisningsforløb om krop, træning og

idræt

Idrætsfagets muligheder i tematiske og

tværfaglige undervisningsforløb i indskolin-

gen og på mellemtrinnet

3 udarbejde og gennemføre opvarmnings- og

træningsprogrammer

opvarmnings- og grundtræningselementer,

-principper og formål

1

udvikle og formidle idrætslige bevægelser,

øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskelli-

ge perspektiver, didaktiske metoder, modeller

og teori

didaktiske metoder, perspektiver, modeller

og teori inden for bevægelse, øvelser og

tværfaglige temaer i idræt

105






Hvis studieproduktet ikke lever op til de stillede krav, skal det skriftlige produkt bearbejdes og afleveres igen, ind-

til det opfylder kravene.


Aflevering og godkendelse af et studieprodukt knyttet til modulets kompetencemål.

Krav til studieproduktet:

Den studerende skal i en gruppe med 2-4 medlemmer udvikle, gennemføre og evaluere aktiviteter indenfor

mindst én af kategorierne:

utraditionelle aktiviteter i dansk skoleidræt

idræt i skolens nærområde

idrætsaktiviteter med brug af it

trivselsfremmende idræt

idrætsaktiviteter båret af et tema

idrætsaktiviteter hvor formålet søges opfyldt gennem legeaktiviteter De udviklede aktiviteter skal

have et formål der er begrundet i anerkendt empiri og/eller teori

indeholde muligheder for differentiering og progression

afprøves af skoleelever i en idrætstime

evalueres med de involverede elever og lærere Løsningen af opgaven skal dokumenteres gennem en skriftlig dokumentation med tilhørende videoklip, der inde-

holder:

en begrundelse for valg af aktiviteter (med henvisning til empiri/ og eller teori)

en beskrivelse, analyse og vurdering af processen

videooptagelser af elevers afprøvning af de udviklede aktiviteter

evaluering af de udviklede aktiviteters kvaliteter i forhold til formålet Det skriftlige produkt skal have et omfang af 1-2 sider pr. studerende

Løses opgaven i en gruppe skal det angives, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af produktet.


Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som grundlag for prak-

sisrelaterede projekter.

106

Idræt 4. - 10. klassetrin



modul

1 Alsidig idrætsudøvelse

Udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser

med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige

og idrætslige kompetencer.

1, 2

2 Krop, træning og trivsel Anvende viden om og undervise i sammenhænge

mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. 2

3 Idrætsfaget i på mellemtrinnet

og i udskolingen

Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en

alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet

elever på 4.-10. klassetrin.

1, 2, 3

4 Idrætskultur og relationer

Analysere, formidle og udvikle alsidige

idrætskulturers strukturer, normer og værdier og

sammenhæng med elevers sociale og personlige

udvikling.

1, 3, 4

MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier Nationalt modul

Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der

er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle

forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor

dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. E

emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære

samt motorisk læring.



idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et

centralt grundlag.



Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer

Den studerende kan



analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med

elevers sociale og personlige udvikling

107

Kompetence-

område



kropsudtryk


1 analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder

og udtryk

anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke

begreber og analyseredskaber

1 etablere og lede processer inden for motorisk

læring - herunder med anvendelse af it

motorisk læring, læringsstrategier og

relevante it-værktøjer

1

anvende relevante fagord og fagdidaktiske

begreber og modeller i planlægning,

gennemførelse og evaluering af

idrætsundervisning

fagterminologi og fagdidaktiske begreber

og modeller af relevans for undervisning i

idræt i skolen

4 analysere og formidle forskelligartede

idrætskulturer

idrætskulturers struktur, normer og

værdier

4

analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk

idrætskultur

skolefagets begrundelse, form og indhold i

et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt

perspektiv

4

udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og

entreprenant på tværs af genrer, discipliner og

alsidige idrætslige rum

idræt som kulturskabende faktor, herunder

idrættens kulturer og subkulturer,

organiseret og selvorganiseret idræt og

idrættens alsidige rum

4 udvikle læringsfællesskaber, der understøtter

elevers personlige og sociale udvikling

inklusion, ansvar og sociale relationer i

idrætsfællesskaber

4

udvikle og gennemføre idrætsundervisning og

humanistiske og samfundsvidenskabelige

projekter på grundlag af nationalt og

internationalt forsknings- og udviklingsarbejde

idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og

resultater af relevant national og

international forskning






Hvis studieproduktet ikke lever op til de stillede krav, skal de elementer, det drejer sig om, bearbejdes og afleve-

res igen, indtil de opfylder kravene. For studieprodukt 2 gælder dette kun den skriftlige del.

108



Studieprodukt 1: Hver studerende skal levere et studieprodukt indeholdende 2 instruktionsvideoer med sig selv

som udøver med en tilhørende skriftlig redegørelse.

Videoerne skal indeholde progression – mindst 3 trin - max 2 min/video

Hver instruktionsvideo skal tilknyttes en skriftlig redegørelse for, hvilke tekniske elementer udøver og lærer

skal være opmærksom på for at øvelsen lykkes - 1-2 normalsider

Hver redegørelse skal relateres til et færdighedsmål i Forenklede fælles mål for idræt i kompetenceområdet

”Alsidig Idrætsudøvelse” for et valgfrit klassetrin.

Den studerende skal lave videoer rettet mod 2 af følgende 5 indholdsområder:

løb-spring-kast, musik og bevægelse, boldspil, redskabsaktiviteter/parkour, kropsbasis

Studieprodukt 2: Hver studerende skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere idrætsaktiviteter, der opfylder føl-

gende krav:

Aktiviteten skal


afvikles indenfor tidsrammen: 10 min + 5 min evaluering

relateres til et færdighedsmal i Forenklede fælles mal for idræt i kompetenceomradet ”Idrætskultur og relati-

oner” for et valgfrit klassetrin.


Produkterne bliver vurderet på samspil mellem Mål, Tiltag og Tegn.




MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning Nationalt modul


Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didak-

tisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddra-

get træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen.


Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til

kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skole-

perspektiv.



Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel

109

Den studerende kan



anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel

Kompetence-

område



kropsudtryk


1

analysere og vurdere aspekter, som har

betydning for gennemførelsen af en

sikkerhedsmæssig forsvarlig

idrætsundervisning

sikkerhed i idrætsundervisningen

2

varetage undervisning i teori og praksis om

opvarmning, grundtræning og

træningsplanlægning

træningsfysiologi, træningslære og

principper for opvarmning

2

udvælge, gennemføre og redegøre for

relevante fysiske målinger og tests

fysiske tests og måling af motoriske

færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og

bevægelighed - herunder med anvendelse af

it

2

forebygge og håndtere akutte idrætsskader

samt varetage undervisning i teori og praksis

om forebyggelse og håndtering af

idrætsskader

forebyggelse og håndtering af idrætsskader

2

varetage undervisning i forskellige tilgange

og handlemuligheder, der fremmer sundhed

og trivsel

samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og

sundhed

2

varetage undervisning, som skaber refleksion

og forståelse for sammenhænge mellem

krop, træning og trivsel

sammenhænge mellem krop, træning og

trivsel

2

analysere og formidle undervisning, der

udvikler elevernes kropslighed og forståelse

for sammenhænge mellem krop, følelser og

bevidsthed

sammenhænge mellem krop, følelser og

bevidsthed




110



Hvis studieproduktet ikke lever op til de stillede krav, skal redegørelsen bearbejdes og afleveres igen, indtil den

opfylder kravene.



Studieprodukt 1: Hver studerende skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere mindst én idrætsaktivitet der opfyl-

der følgende krav:

Aktiviteten skal

have som formål at styrke mindst ét grundtræningsområde

have karakter af idrætsaktiviteter



relateres til et færdighedsmål i Forenklede Fælles Mal for idræt i kompetenceomradet ”krop, træning og triv-

sel” for et valgfrit klassetrin.

Produkterne vil blive vurderet på om der er samspil mellem Mål, Tiltag og Tegn.

Studieprodukt 2: Hver studerende afleverer før 2. praktikperiode en skriftlig redegørelse for tilrettelæggelse, gen-

nemførelse og evaluering af mindst ét idrætsforløb, hvor der tydeligt er arbejdet med differentiering, motivation

og/eller relationsarbejde.

Redegørelsen skal

have et omfang på 2-4 normalsider

anvende SMTTE modellen som skabelon – i kategorierne ”Tiltag” og ”Tegn” skal der redegøres for mindst en

af kategorierne differentiering, motivation og relationsarbejde.

relatere til mindst ét færdighedsmal i Forenklede fælles mal for idræt i kompetenceomradet ”krop, træning

og trivsel” for et valgfrit klassetrin.

Redegørelsen vil blive vurderet på, om der er samspil mellem Mål, Tiltag og Tegn.




MODUL 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Lokalt modul


Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på

idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes bl.a. med alsidig idræts-

praksis, hvor der indgår IT, tematisk undervisning herunder folkeskolens afgangsprøve i idræt. Hertil kommer

analyse og udvikling af opvarmnings- og træningsprogrammer samt en forståelse for sammenhæng mellem krop,

identitet og samfund i en didaktisk sammenhæng.

111



undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 4.-10. klassetrin i Folkeskolen.



Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen

Den studerende kan



planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på

mellemtrinnet og i udskolingen.

Kompetence-

område

Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden

om


kropsudtryk

bevægelsesfærdigheder og

kropsudtryk

3

begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og

differentieret undervisning i idræt med vægt på

elevernes læring, inklusion og medbestemmelse

elevernes læring og

læringsforudsætninger på


3

begrundet anvende forskellige digitale teknologier

og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og

afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt

evalueringsmetoder, relevante digitale

teknologier og formelle krav til

folkeskolens afgangsprøve i idræt

3

begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus

på inklusion, motivation og undervisning af

tosprogede elever.

de særlige udfordringer og

betingelser, som arbejdet med idræt,

motion og bevægelse rummer på


3

begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige

undervisningsforløb i skolen om krop, træning og

idræt

idrætsfagets muligheder i tematiske

og tværfaglige undervisningsforløb på


3

formidle viden, som gør eleverne i stand til at

analysere og udarbejde opvarmnings- og

træningsprogrammer

opvarmnings- og

træningsprogrammers formål,

struktur og variationsmuligheder

3

varetage undervisning, som skaber refleksion og

forståelse af fysiske og psykiske forandringer og

samspillet mellem krop, identitet og samfund

sammenhænge mellem krop, identitet

og samfund

1

udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser

og tværfaglige temaer ud fra forskellige

perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori

didaktiske metoder, perspektiver,

modeller og teori inden for

bevægelse, øvelser og tværfaglige

temaer i idræt

112





Aflevering og godkendelse af et studieprodukt knyttet til modulets kompetencemål.

Krav til studieproduktet:

Den studerende skal i en gruppe med 2-4 medlemmer udvikle, gennemføre og evaluere aktiviteter indenfor

mindst én af kategorierne:

utraditionelle aktiviteter i dansk skoleidræt

idræt i skolens nærområde

idrætsaktiviteter båret af it

sundhedsfremmende idræt

idrætsaktiviteter udviklet af elever

idrætsaktiviteter båret af medbestemmelse

idrætsaktiviteter der støtter elevers identitetsdannelse

De udviklede aktiviteter skal

have et formål der er begrundet i anerkendt empiri og/eller teori

indeholde muligheder for differentiering og progression

afprøves af skoleelever i en idrætstime

evalueres med de involverede elever og lærere

Løsningen af opgaven skal dokumenteres gennem en skriftlig dokumentation med tilhørende videoklip, der inde-

holder:

en begrundelse for valg af aktiviteter (med henvisning til empiri/ og eller teori)

en beskrivelse, analyse og vurdering af processen

videooptagelser af elevers afprøvning af de udviklede aktiviteter

evaluering af de udviklede aktiviteters kvaliteter i forhold til formålet

Det skriftlige produkt skal have et omfang af 1-2 sider pr. studerende.

Løses opgaven i en gruppe skal det angives, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af produktet.



Hvis studieproduktet ikke lever op til de stillede krav, skal det skriftlige produkt bearbejdes og afleveres igen, ind-

til det opfylder kravene.


Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som grundlag for prak-

sisrelaterede projekter.

113

Kristendomskundskab/religion



modul

1 Religionsdidaktik Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere

og udvikle religionsundervisning. 1, 2, 3

2 Undervisning i emnet kristendom Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere

og udvikle undervisning i emnet kristendom. 2

3 Undervisning i emnet islam og andre

religioner

Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere

og udvikle undervisning i emnet islam og

andre religioner samt religiøs innovation.

3

4

Undervisning i emnet filosofi, herun-

der etik og ikke-religiøse livsanskuel-

ser

Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere

og udvikle undervisning i filosofi, etik og

ikke-religiøse livsanskuelser.

1

MODUL 1: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Nationalt modul


I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse

og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske di-

scipliner.

En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske udfordrin-

ger. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske

traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse.

I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet ”Filosofi med børn”.

Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendoms-

kundskab i folkeskolen.

Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som

erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for sam-

fund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage

undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne.


Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner,

modulet indeholder.

Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkesko-

len, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

114

Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser

vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervis-

ningsmaterialer til skolebrug.


Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser: Undervisning i

emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuel-

ser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne.

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse,

evaluering og udvikling af religionsundervisning.

Den studerende kan

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsansku-elser.

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.

Kompetence-

område


4 give eksempler på, hvad filosofi

beskæftiger sig med

filosofiens historie, forskellige traditioner

og nutidige filosofiske diskussioner

4

give eksempler på drøftelser af etiske

problemer og

dilemmaer

forskellige etiske positioner

4 redegøre for opfattelser af livsfilosofi livsfilosofi og dansk filosofisk tradition

4

begrunde redegøre for forskellige

opfattelser af filosofi

med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor

eleverne

filosoferer i undervisningen

filosofi for børn

4

redegøre for forskellige livsopfattelser

funderet i en

ikke-religiøs tænkning

livsopfattelser uden religion

4

formulere spørgsmål vedrørende tro og

tvivl samt

værdigrundlag og moralsk praksis

filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom,

andre religioner og livsopfattelser

1


undervisning, der tager udgangspunkt i

elevernes forskellige forudsætninger med

hensyn til religion og livsanskuelse

elevers forskellige forudsætninger for at

arbejde med religiøse og filosofiske

spørgsmål

1 planlægge, gennemføre og evaluere en

undervisning i faget og i

fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig

undervisning

115

tværfaglige forløb

1


undervisning, der udfordrer eleverne til

handlekraft, foretagsomhed og fantasi

entreprenørskab, kreativitet og innovation

1

anvende en variation af

undervisningsmetoder, læremidler

samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

undervisningsmetoder, læremidler,

praktisk-musiske erkendemåder og digitale

medier

1

planægge, gennemføre og evaluere

undervisning, der udvikler elevens

kompetencer i forhold til fagsprog og faglig

læsning

elever og elevgruppers fagsprog og læsning

af fagtekster og tosprogede elevers

begrebsudvikling på andetsproget

1

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder

der er relevante for tilrettelæggelse af en

konkret undervisningssituation

faglige teorier og metoder, hvormed

religion kan beskrives og analyseres, og

teorier om, hvad religion kan være

1

analysere aktuelle bestemmelser af

religions- og livsanskuelsesundervisning i

folkeskolen

skolefaget kristendomskundskabs

bestemmelsesgrundlag og dets indhold i

historisk og aktuelt perspektiv

1 udvikle faget i konkrete handlingsforslag udviklingstendenser i faget såvel fagligt som

pædagogisk og

1 begrundet gennemføre læringsmålstyret

undervisning i faget

religionsdidaktik og religionsdidaktisk

forskning








Den studerende har opfyldt følgende:

deltagelse i mødepligtige undervisningstimer, som er aftalt den første uge i modulet

aflevering og underviserens godkendelse af 2 produkter, udvalgt med en begrundelse der relateres til modu-lets kompetencemål


Den studerende skal have opfyldt følgende:



116


For at kunne” beslutte, hvilke faglige teorier og metoder, der er relevante for tilrettelæggelsen af en konkret un-

dervisningssituation” kan man analysere og vurdere forskellige etiske problemstillinger og dilemmaer og reflekte-

re over deres betydning for nutidsmenneskets værdigrundlag. Dette kan fx ske med udgangspunkt i



videooptagelser af undervisningssituationer

møder med aktuelle filosoffer og etikere

For at kunne ” tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen” må man kunne begrunde forskellige

opfattelser af filosofi med/for børn. Dette kan fx ske ved:


videooptagelser hvor børn filosoferer

MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kri-stendom lokalt


Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt

kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil

i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse.

I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt

deres faglig-pædagogiske udfordringer.

Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom

som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og

som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og inter-

nationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervis-

ning i skolen.

Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fag-

didaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i

arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og

inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk.


Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige

emner, modulet indeholder.




vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervis-


117


Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristen-

dom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne.

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse,

evaluering og udvikling af religionsundervisning.

Den studerende kan

begrundet planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.

Kompetence-

område


2

redegøre for eksempler på centrale

begivenheder og personer for kristendom i

Danmark, historisk og nutidigt

kristendom i Danmark, historisk og nutidigt

2 formulere opfattelser af kristendom og dens

betydning som religion i Danmark

kristendom som nutidig religion i Danmark

2

beskrive centrale træk ved kristendommens

oprindelse, og dens tekster,

hovedbegivenheder og forskellige udgaver af

religionen, herunder ortodoks, katolsk og

protestantisk kristendom samt udvalgte

sekter og frikirker

kristendom som verdensreligion i historie og

nutid

2

analysere forståelser af kristne

grundbegreber samt brug og betydning af

myter, forestillinger, ritualer, tekster og

visuel kultur, herunder billeder, påklædning,

arkitektur, salmer og musik

kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og

visuel kultur

2

give eksempler på hvordan bibelske

fortællinger kan bruges til tydning af

grundlæggende tilværelsesspørgsmål

bibelen og livstydning

2

give eksempler på brugen af bibelske

fortællinger kulturelt i sprog, kunst og

samfund

bibelen og kultur

2 beskrive eksempler på kristnes forskellige

udfordringer i nutiden

kristendom i mødet med andre religioner og

verdensopfattelser

2 formulere eksempler på kristnes brug af det

virtuelle rum til kommunikation og mission

kristendommen i det virtuelle rum

1


undervisning, der tager udgangspunkt i


elevers forskellige forudsætninger for at

arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål

118


1

planlægge, gennemføre og evaluere en

undervisning i faget og i

tværfaglige forløb

fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig

undervisning

1


undervisning, der udfordrer eleverne til


entreprenørskab, kreativitet og innovation

1


undervisningsmetoder, læremidler

samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-

musiske erkendemåder og digitale medier

1

planægge, gennemføre og evaluere

undervisning, der udvikler elevens

kompetencer i forhold til fagsprog og faglig

læsning

elever og elevgruppers fagsprog og læsning af

fagtekster og tosprogede elevers


1

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder

der er relevante for tilrettelæggelse af en


faglige teorier og metoder, hvormed religion

kan beskrives og analyseres, og teorier om,

hvad religion kan være

1

analysere aktuelle bestemmelser af religions-

og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen

skolefaget kristendomskundskabs



1 udvikle faget i konkrete handlingsforslag udviklingstendenser i faget såvel fagligt som

pædagogisk

1 begrundet gennemføre læringsmålstyret

undervisning i faget

religionsdidaktik og religionsdidaktisk

forskning



modellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forven-

tes anvendt til gennemførelse af modulet.







119


Den studerende skal have opfyldt følgende:


aflevering og underviserens godkendelse af 2 produkter, udvalgt med en begrundelse der relateres til modu-

lets kompetencemål



For at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger m.h.t. kristendom kan der arbejdes med øvelsessituationer, der giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningssituationer. Dette kan fx ske med udgangspunkt i



videooptagelser af undervisning

møder med eksempler på sammenhæng mellem kristen tænkning og praksis For at kunne anvende en variation af undervisningsmetoder må de studerende have indsigt i de forskellige meto-

ders styrker og svagheder. Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i

analyse af forskellige eksempler på visuel kultur

analyse af forskellige former for feltarbejde og/eller ekskursioner

analyse af internetsider

MODUL 3: Undervisningsemnet islam og andre religioner Lokalt modul


Der arbejdes med de forskellige verdensreligioners forestillinger og grundbegreber i et nutidigt og historisk per-

spektiv på en sådan måde, at der lægges vægt på, at de studerende bliver i stand til at se både mangfoldighed og

sammenhæng og splittelse i de forskellige religioners forestillingsuniverser og sætte dem i relation til en nutidig

kulturel kontekst.

De studerende skal gennem arbejdet med de forskellige religioner erhverve sig baggrund for at udvælge og be-

grunde valg af undervisningsemner og -materialer ud fra forskellige perspektiver. De skal være i stand til at tilret-

telægge undervisning, så eleverne får mulighed for at tilegne sig et nuanceret billede af udvalgte verdensreligio-

ner og religiøse strømninger, globalt og lokalt.


Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab om de faglige emner, modu-

let indeholder.




vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervis-


120



Kompetence-

område


3

islam som verdensreligion

redegøre for centrale træk ved islams

oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige

udgaver

3

islam som nutidig religion i Danmark

formulere opfattelser af islam i Danmark og

dens betydning som religion i Danmark

3

centrale myter, forestillinger, ritualer,

tekster samt visuel kultur i islam

analysere eksempler på grundbegreber samt

brug og betydning af myter, forestillinger,

ritualer, tekster og visuel kultur, herunder

billeder, påklædning, arkitektur og musik i

islam

3

andre religioner, herunder religioner i

Danmark

analysere brug og betydning af myter,

forestillinger, ritualer, tekster og visuel

kultur, herunder billeder, påklædning,

arkitektur og musik, fra andre religioner samt

deres placering og betydning i verden i dag

3

religiøse og spirituelle forandringer

beskrive eksempler på religiøs innovative

strømninger i verden og i Danmark, deres

oprindelse og nutidige omfang og betydning

3

religion og livsanskuelser som dynamiske

kulturelle udtryk

vurdere religion og livsanskuelsers forskellige

betydninger afhængig af kulturel og historisk

kontekst

3

religioner i mødet med andre religioner og

tilværelsesopfattelser

beskrive hvordan mennekser med forskellige

religioner forholder sig til udfordringer i

nutiden

3

religioner og religiøse strømninger i det

virutelle rum

formulere menneskers brug af virtuelle rum

til kommunikation og mission med

udgangspunkt i en religiøs verdens- og

tilværelsesopfattelse

1 elevers forskellige forudsætninger for at

arbejde med religiøse og filosofiske

spørgsmål


undervisning der tager udgangspunkt i



1 fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig

undervisning


undervisning i faget og i tværfaglige forløb

121

1 entreprenørskab, kreativitet og innovation planlægge, gennemføre og evaluere

undervisning der udfordrer eleverne til


1 undervisningsmetoder, læremidler,

praktisk-musiske erkendemåder og digitale

medier


undervisningsmetoder, læremidler samt

praktisk-musiske arbejdsformer og it

1 elever og elevgruppers fagsprog og læsning

af fagtekster og tosprogede elevers



undervisning, der stimulerer elevers udvikling

af fagsprog og faglig læsning

1 faglige teorier og metoder hvormed religion

kan beskrives og analyseres, og teorier om

hvad religion kan være

beslutte hvilke faglige teorier og metoder der

er relevante for tilrettelæggelse af en


1 skolefaget kristendomskundskabs



analysere aktuelle bestemmelser af religions-

og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen

1 udviklingstendenser i faget såvel fagligt

som pædagogisk

udvikle faget i konkrete handlingsforslag









- deltagelse i mødepligtige undervisningstimer, som er aftalt den første uge i modulet

- aflevering og underviserens godkendelse af 2 produkter, udvalgt med en begrundelse der relateres til

modulets kompetencemål


Den studerende skal have opfyldt følgende: - deltagelse i mødepligtige undervisningstimer, som er aftalt den første uge i modulet

- aflevering og underviserens godkendelse af 2 produkter, udvalgt med en begrundelse der relateres til

modulets kompetencemål

122



For at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige

forudsætninger m.h.t. religion må der arbejdes med øvelsessituationer, der giver mulighed for at afprøve og få

respons på konkrete undervisningssituationer. Dette kan fx ske med udgangspunkt i

- øvelsessituationer i en konkret skolekontekst

- øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser

- videooptagelser af undervisning

- møder med eksempler på sammenhæng mellem forskellige religioners tænkning og praksis

For at kunne anvende en variation af undervisningsmetoder må de studerende have indsigt i de forskellige meto-

ders styrker og svagheder. Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i

- analyse af forskellige eksempler på visuel kultur

- analyse af forskellige former for feltarbejde og/eller ekskursioner

- analyse af internetsider

123

Lærernes grundfaglighed

Præambel

Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis fire og et kompetencemål, med hver sin

eksamen

1. Pædagogik og lærerfaglighed

a) Elevens læring og udvikling

b) Almen undervisningskompetence

c) Specialpædagogik

d) Undervisning af tosprogede elever

2. Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab

De tre nationale moduler bestar af to moduler inden for ”Pædagogik og lærerfaglighed ”og et modul inden for

”Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab” og dækker således de to faglige ho-

vedområder.

Modulerne inden for ”Pædagogik og lærerfaglighed” indeholder videns- og færdighedsområderne inden for a) og

b). Modulet inden for ”Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab” omfatter kom-

petencemål og videns- og færdighedsmål.

De tre moduler tager afsæt i tre forskellige perspektiver: skole, lærer og elev og udvikler grundlæggende lærerfag-

lige kompetencer hos den studerende, hvad angår forståelse, analyse, refleksion og handlen, samt udvikling af

undervisning og anden lærervirksomhed.



1 Elevens læring og udvikling

Alene og i samarbejde med andre, skabe

fællesskaber og facilitere elevers læring og

udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser

udvikling af individuelle, sociale og kommunikative

kompetencer samt konflikthåndtering i

mangfoldige sociale sammenhænge.

3, 4

2 Almen undervisningskompetence Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og

udvikle undervisning i folkeskolen. 2, 4, 5, 6

3 Specialpædagogik


udvikle særligt tilrettelagt inkluderende

undervisning for elever i komplicerede

læringssituationer.

4

4 Undervisning af tosprogede

elever


undersøge undervisning af tosprogede elever i et

sprogligt mangfoldigt klasserum.

5

Almen dannelse:

Kristendomskundskab,

livsoplysning og medborgerskab

(KLM)

Forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske,

politiske, demokratiske og religiøse udfordringer,

som er forbundet med undervisning,

forældresamarbejde og skole i et globaliseret

samfund.

1, 2

124

MODUL 1: Dannelse i den mangfoldige skole Nationalt modul


Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannel-

sesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig

til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldig-

hed, der aktuelt præger skolen og samfundet.

Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområdet Almen Dannelse/KLM 10 ECTS.


Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spæn-

dingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på

national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professi-

onsetik og religions- og kulturmøder.


Kompetenceområde: Almen dannelse/KLM.

Kompetencemål: forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordrin-

ger, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Kompetence-

område: Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt

håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig

og religiøs mangfoldighed.

Modulets færdigheds- og videnssmål

Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets færdigheds- og vidensmål

knytter an til.


KLM

organisere inkluderende undervisning i

spændingsfeltet mellem individ og fællesskab

den idéhistoriske og pædagogisk

filosofiske baggrund for begreber som

tolerance, myndighed, lighed, frihed og

solidaritet i forbindelse med

mangfoldighed og inklusion i skolen

KLM

vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål

og udvikle sammenhængen mellem skolens

medborgerskabs- og kulturelle

dannelsesopgave

forskellige former for borgerskab,

medborgerskab og verdensborgerskab i

idéhistorisk, historisk og aktuelt

perspektiv

KLM

begrundet foreslå organisering af

undervisning, forældre- og kollegasamarbejde

og skolekultur, der bygger på åndsfrihed,

ligeværd og demokratisk dannelse

menneskerettigheder, børns rettigheder

og idéhistoriske baggrund for

rettighedstænkningen, herunder

relationer mellem menneskerettigheder,

religion og demokrati

125

KLM

organisere professionelt samarbejde omkring

komplekse etiske og religiøse udfordringer i

skolen

ritualer og eksistenstolkning i udvalgte

filosofiske og religiøse traditioner

KLM anvende og vurdere forskellige typer af etisk

argumentation

livsoplysning, etiske traditioner og deres

idéhistoriske baggrund

KLM

håndtere og vurdere religiøse og kulturelle

forhold i skolens tradition og dagligdag

forholdet mellem religion, kultur og

politik i evangelisk-luthersk kristendom og

andre livsanskuelser, typer af

sekularisering og deres konsekvenser for

skolens dagligdag

KLM

gå i dialog med og reflektere over møder med

elever og forældre med forankring i forskellige

religioner og livssyn

kristendom, jødedom, islam og andre

livsanskuelser i aktuel kontekst

KLM

vurdere sammenhænge og brydninger mellem

kristendom, sekularisering og skole i historisk

og aktuel belysning

kristendommens fortællinger,

grundbegreber og virkningshistorie i

sammenhæng med forskellige perioders

menneske- og dannelsessyn


I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti- vi-

tetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der

forventes anvendt til gennemførelse af modulet.



Evaluering af modulet I modulet indgår udarbejdelsen af to studieprodukter:

Studieprodukternes form, indhold, afleveringstidspunkt og responsform aftales på holdet. For begge opgaver

gælder det, at temaet skal kunne relateres til modulets kompetencemål.


Deltagelse i udarbejdelsen af og fremlæggelsen af de to studieprodukter

Godkendelse af ovenstående to studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og be-

dømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne

Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen


For at understøtte tilegnelsen af fagets mål arbejdes der med inddragelse af cases fra forskellige skole- sammen-

hænge. Disse cases kan eksempelvis fremstilles ved at den studerende selv foretager empiriske undersøgelser

eller ved at der anvendes foreliggende empiri.

126

MODUL 2: Skolen og undervisningen Dele af nationalt modul


Modulet introducerer til skolen og undervisningen i skolen samt til faget Lærerens grundfaglighed

Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Almen dannelse/KLM med 5 ECTS og ho-

vedområde Pædagogik og lærerfaglighed med 5 ECTS.

Temaer i modulet:

Klasseledelse

Undervisningens grundelementer

Undervisningsplanlægning

Skolens struktur, juridiske rammer og kultur

Samarbejdet med forældrene

Temaerne behandles med inddragelse af perspektiver fra kompetenceområderne Almen Undervisningskompe-

tence og Almen Dannelse/KLM


Modulet er forankret i forskellige teoridannelser og national og international forsknings- og udviklingsviden om

undervisningens tilrettelæggelse, almen didaktik, pædagogik, filosofi, idéhistorie, dannelsesteori, religion, kultur

og medborgerskab.


Kompetenceområde 2 i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed: Almen Undervisningskompetence

Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

Hovedområdet: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

Kompetencemål: forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer,

som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

Modulets færdigheds- og vidensmål

Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde modulets færdigheds- og vidensmål knytter an

til

Kompentence-

område


2

beskrive og analysere undervisning for både

klassen og den enkelte elev

skolens juridiske, sociale og kulturelle

grundlag og rammer, samt

undervisningsplanlægning herunder

læringsmålstyret undervisning

2

beskrive og analysere undervisningsmetoder

og opstille handlemuligheder ud fra skolens

værdigrundlag

undervisningens metoders praktiske

anvendelighed i forhold til undervisningens

etik, formål og indhold

2 analysere og opstille handlemuligheder for

lærerens ledelse i klassen på baggrund af

klasseledelse, lærerens handlemåde,

relationer i undervisningen og

127

etiske teorier og skolens værdigrundlag undervisningens etik

2 beskrive og analysere inkluderende

læringsmiljøer i undervisningen inkluderende læringsmiljøer

2 analysere og opstille handlemuligheder for

samarbejdet med forældre

det professionelle grundlag for

forældresamarbejde









De studerende udarbejder og præsenterer i studiegrupper et digitalt studieprodukt svarende til 20 slides, som

omfatter formidling og visuel kommunikation. Grupperne yder gensidig faglig respons på hinandens produk-

ter og præsentationer. Tema: Ledelse og inkluderende læringsmiljøer

De studerende udarbejder i studiegrupper et skriftligt produkt med fokus på anvendelse af mål og metoder

ud fra etiske perspektiver. Der kan tages udgangspunkt i en observation eller en case. Det skriftlige produkt

skal fylde mellem tre og fem normalsider


Deltagelse i udarbejdelsen af og fremlæggelsen af de to studieprodukter

Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen


Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås som:

Observation af undervisning og møder eller samarbejde i skolen

Interview af lærere, ledere, elever og forældre

Skrevne cases og videooptagelser

Studie af skolens grundlagsdokumenter

Modul 3: Elevens læring og udvikling Nationalt modul


Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i

en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en

del af skolens fællesskab.

Modulet indeholder følgende tre temaer

Elevers udvikling, socialisering og identitet

Læring, læringsmiljø og læringsledelse

Lærerens samspil og kommunikation med eleverne

128

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet ’Pædagogik og lærerfaglighed’ inden for lærerens grundfaglighed med 10

ECTS-point.

Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til

Modulet er en del af lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt.


Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udvik-

lingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i

skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål.

Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling

Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling,

lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndte-

re konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge.

Kompetence-

område


1

udvikle læringsmiljøer for elever og grupper

under hensyntagen til forskellighed i

læringsforudsætninger og læringsmål

elevers læring og om virksomme faktorer i

læringsmiljøet

1 observere, støtte og udfordre elevernes

sociale, emotionelle og kognitive udvikling

elevers sociale, emotionelle og kognitive

udvikling - herunder køn og motivation

1 facilitere udviklingsstøttende relationer med

særlig vægt på egen position som lærer

udviklingsstøttende relationer

1

facilitere interaktions- og læreprocesser,

således at de er befordrende for elevernes

trivsel og udvikling

klasse-, lærings- og gruppeledelse

1

selvstændigt og sammen med andre udvikle

samarbejde, der bygger på gensidig respekt og

lydhørhed

samarbejde og kommunikation mellem

skolens parter og andre relevante aktører

1 anvende og begrunde forskellige

vejledningsformer

pædagogisk vejledning, feedback og

refleksionsformer samt professionslæring,

1

kan anvende kommunikative rammesætninger

og metoder, så konflikter, sociale problemer

og mobning bliver udgangspunkt for positive

reformuleringer

attribuering, herunder viden om sociale

problemer, konflikthåndtering og mobning


129

I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitets-modellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennem-førelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan. Evaluering af den studerendes udbytte af modulet

Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår arbejdspro-dukter fra undervisningen. Arbejdsprodukterne aftales med underviseren. Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelspligt opfyldes ved

deltagelse i aftalte studieaktiviteter

At præsentationsportfolioen indeholder en skriftlig opgave omhandlende en lærerfaglig problemstilling med fokus på elevens læring og udvikling. Opgaven skal ud over inddragelsen af faglige kilder indeholde egne ob-servationer fra praksis og give forslag til pædagogiske handlemuligheder. Opgaven fremlægges og evalueres på holdet. Opgaven skal kunne danne afsæt for eksamen i Pædagogik og lærerfaglighed.

Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen.

MODUL 4: Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer Lokalt modul


Modulet vægter udvikling af lærerkompetencer i forhold til undervisning af elever i komplicerede læringssituatio-

ner. Modulet belyser og forholder sig i et læringsperspektiv til elevmangfoldigheden og de forhold der er med til

at definere rammerne for læringsfællesskaber i dagens skole.

Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed, 10 ECTS.

Modulet har fokus på følgende temaer:

Lovgrundlag for specialundervisning

Forskellige paradigmer vedrørende normalitet og læreprocesser

Inklusion, herunder diversitet og marginalisering

Grundlaget for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og inkluderende un-

dervisning


Modulet er forankret i national og international forsknings- og udviklingsviden og i forskellige teoridannelser om

inklusion og specialpædagogik.

Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling

Kompetencemål: alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling,

lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt kon-

flikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge:

Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence


Kompetenceområde 3: Specialpædagogik

130

Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende under-

visning for elever i komplicerede læringssituationer.

131


Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og færdighedsmål

knytter an til



modellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennem-

førelse af modulet.


tilrettelæggelse af studieaktiviteter, for alle fire kategorier i modellen, aftales på holdet.

Kompentence- område

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdighedsmål: Den studerende kan

3

paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituatio-ner, herunder forståelser af normalitets-begrebet

analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde

3

internationale hensigtserklæringer, nati-onalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af speci-alpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau

begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling

3

metoder til systematisk og løbende ob-servation og evaluering af elevens delta-gelses- og læringsprofil

foretage strukturerede observationer af enkel-telever og grupper af elever

3 metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner

udarbejde elev- og handlingsplaner

3

forebyggende, foregribende og indgri-bende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning

begrundet vælge specialpædagogiske og inklu-derende indsatser

3 samarbejde med skolens interne og eks-

terne ressourcepersoner.

kommunikation, kollegialt samarbejde, tværpro-

fessionelt samarbejde og forældresamarbejde.

1

inklusion og individualiserings- og sociali-

seringsprocesser herunder diversitet og

marginalisering

lede så inklusion og socialiseringsprocesser op-timeres samtidig med at den enkelte elevs ud-vikling understøttes

1

lede, så inklusion og socialiseringsproces-

ser optimeres samtidig. med, at den en-

kelte elevs udvikling understøttes.

inklusion og individualiserings- og socialise-

ringsprocesser,

2

undervisningsdifferentiering, inklusions-

teori og læringsmiljøer differentiere undervisningen i henhold til ele-vernes forudsætninger og potentialer

132

Evaluering af den studerendes udbytte af modulet

Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages dels på baggrund af det løbende arbejde med

modulets temaer, studieprodukter og andre aktiviteter i undervisningen og dels som slutevaluering af det

samlede modul.



Deltagelse i aftalte studieaktiviteter

Udarbejdelse af to studieprodukter, som kan danne afsæt for eksamen i Pædagogik og lærerfaglighed.

Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen. Modulets relation til praksis

Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås som fx:

Observation af undervisning

Interview af lærere, ledere og elever


Gæsteundervisere fra praksis

Modul 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde Lokalt modul


Modulets vægter udvikling af lærerkompetencer i forhold til undervisning af flersprogede elever og til professio-

nelt samarbejde med relevante parter især med fokus på skole-hjemsamarbejde. Modulet sætter fokus på lære-

rens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning af flersprogede elever.

Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed 10 ECTS. Te-

maer i modulet:

Lovgrundlag for undervisning af tosprogede elever

Andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik

At kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af flersprogede elever i et sprogligt mang-

foldigt klasserum

Det professionelle samarbejde med forældre og mellem skolens interne og eksterne parter


Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab


Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever

Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i

et sprogligt mangfoldigt klasserum.

133


NB: Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og -mål det enkelte viden- og færdighedsmål

knytter an til i forhold til hele LG-området.


I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitets-modellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemfø-relse af modulet. Studieaktiviteterne i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser, og den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens plan.


I modulet indgår følgende deltagelsespligtige studieprodukter:

Analyse og vurdering af sproglige interaktionsformer i det flersprogede klasserum i et andetsprogs- og didak-

tisk perspektiv.

Forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af aktion med fokus på skole-hjem-samarbejde som res-

source i undervisningen.

Kompetence-

område


4

andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers

sprogudvikling

vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i

egen og andres praksis

4 intersprog støtte den tosprogede elevs intersprogsudvik-

ling

4

sprog og literacy i fagundervisningen i et andet-

sprogsperspektiv

planlægge undervisning, der fremmer tospro-

gede elevers faglige og fagsproglige udvikling

4

sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs

betydning for identitetsdannelsen

inddrage tosprogede elevers sproglige forud-

sætninger i undervisningen

4

andetsprogspædagogisk forskning og udvik-

lingsarbejde

identificere andetsprogspædagogiske udfor-

dringer for undervisningen

4

lovgrundlag og bekendtgørelser samt organise-

ring af faget dansk som andetsprog i folkeskolen

samarbejde med dansk som andetsprogslærer

og klassens øvrige lærere om de tosprogede

elevers faglige og fagsproglige udvikling

2

det professionelle grundlag for kommunikation,

kollegialt samarbejde, forældresamarbejde,

tværprofessionalitet og skoleudvikling

udvikle samarbejde med kolleger, skolens res-

sourcepersoner, forældre og elever om under-

visningen og udvikling af undervisning

134

Studieprodukterne kan løses individuelt eller i grupper. Der knyttes respons fra underviser og studerende til pro-

dukterne.

Der kan herudover aftales specificereret mødepligt til studieaktiviteter.

Studieprodukterne skal være godkendt som forudsætning for at gå op til den afsluttende skriftlige modulprøve for LG5. Kriterier for godkendelse af modulet

Deltagelspligt opfyldes ved

deltagelse i aftalte aktiviteter i forbindelse med studieprodukterne

mødepligt ved præsentation af studieprodukterne

aflevering og godkendelse af studieprodukter i modulet

Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen. Den interne prøve

Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområdet:

Undervisning af tosprogede elever.

I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den

studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimensi-

on i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske re-

fleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfanget af den skriftlige opgave er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Den interne prøve bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted


Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås fx som:

Deltagelse i møder med skolens parter og andre relevante aktører i og omkring skolen

Deltagelse i arrangementer med forældre

Observation af undervisning, møder og/eller samarbejdssituationer i skolen


Studier af skolens grundlagsdokumenter

Studier af skolers læremidler

Studier af dokumenter omhandlende skolen som organisation

135

MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker Dele af nationalt modul


Modulet har fokus på lærerens udvikling af didaktisk professionalitet med et fagligt og personligt udgangspunkt.

Dannelsesteoretisk-, læringsteoretisk- og evidensbaseret didaktik knyttes til den reflekterende didaktikers kon-

krete arbejde med undervisning, læring og skoleudvikling. I modulet er der også fokus på valg af case, pædagogisk

tema og lærerfaglig problemstilling til den eksterne prøve i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed i faget

Lærernes grundfaglighed.

Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed 10 ECTS.

Temaer i modulet

Teorier om undervisning

Lærerarbejdet

Innovation og entreprenørskab

Læremidler

Evaluering

Modulets videngrundlag

Centralt i modulet står uddannelsesvidenskab, deskriptive, normative og kritiske teorier samt national og interna-

tional forsknings- og udviklingsviden om undervisning og lærerarbejde.


Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i fol-

keskolen.

Modulets færdigheds- og vidensmål

Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde modulets færdigheds- og vidensmål knytter an

til. Dele af færdigheds- og vidensmålene fra kompetenceområde 2 indgår også i det lokale LG modul 2: Skolen og

undervisningen.

Komp. omr.


2

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle

kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens alsidige dannelse og lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis

2

planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev,

skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning,

2

anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer,

undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold,

136

2 anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer,

analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold,

2

systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning,

evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring,

2

Differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer

Undervisningsdifferentiering og læringsmiljøer

2

udvikle samarbejde med kolleger og elever om undervisningen og udvikling af undervisning

det professionelle grundlag for kollegialt samarbejde og skoleudvikling

2

lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer,

klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik,

2

kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring

relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater

2 planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager.

it og mediekompetencer.


I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitets-modellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennem-førelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. I tilrettelæggelsen tages der hensyn til at den studerende får mulighed for at forberede sig til eksamen. Den konkrete tilrettelæggel-se af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan.

I modulet indgår udarbejdelsen af tre studieprodukter, som indbyrdes hænger sammen:

Del 1: før praktikken: De studerende udarbejder i grupper en begrundet undervisningsplan, hvor kompeten-

cen: at kunne planlægge et undervisningsforløb afprøves. Afleveres i skriftlig form. Omfang 4-5 sider.

Del 2: efter praktikken: Hver studerende udarbejder, med udgangspunkt i et gennemført undervisningsforløb

i praktikken, en praksisfortælling eller en case om en oplevet situation, som rummer en lærerfaglig problem-

stilling. Praksisfortællingen/casen præsenteres i form af en konkret fortælling for holdet, hvor den lærerfagli-

ge problemstilling, som problemstillingen er knyttet til, indgår og udpeges i fortællingen/casen. Præsentatio-

nen af fortællingen/casen kan være mundtlig, skriftlig eller digital. Den lærerfaglige problemstilling kan knytte

an til kompetenceområderne 1, 3 eller 4 i fagområdet Pædagogik og lærerfaglighed (ved fx at omhandle to-

sprogede elever og/eller elever i komplicerede læringssituationer), men skal samtidigt kunne rummes inden-

for færdigheds- og vidensmålene for nærværende modul.

137

Del 3: efter praktikken: De studerende udvælger i grupper én lærerfaglig problemstilling fra de præsenterede

praksisfortællinger/cases til videre behandling. Den valgte problemstilling beskrives, knyttes til et pædagogisk

tema, analyseres og vurderes ved inddragelse af relevant teori og forskning. Endelig tilknyttes også et udvik-

lings- og handleperspektiv: Hvordan kunne dette være gjort anderledes? Produktet er skriftligt og har et om-

fang på 8-10 sider pr. gruppe.


Deltagelse i udarbejdelsen af og fremlæggelsen af de tre studieprodukter.

Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen.


Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås som:

Observation af undervisning og møder eller samarbejde i skolen


Skrevne cases og videooptagelser


138

Madkundskab



modul

1 Sundhed, mad, livskvalitet og

trivsel


udvikle en materielt tilknyttet undervisning i

grundlæggende begreber og sammenhænge inden

for sundhed, ernæring, kost og hygiejne.

2

Fødevarebevidsthed,

bæredygtighed, madlavning og

madvalg

Analysere og vurdere fødevarer,

fødevareproduktion, fødevareforbrug og

fødevarekvalitet og omsætte dette i en

fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis.

3 Måltider, madlavning og

madkultur


udvikle en alsidig, inkluderende og differentieret

undervisning der udvikler elevernes indsigt i den

kulturelle, historiske og sociale forankrings

betydning for måltider og madvalg.

4 Madkundskabsdidaktik


udvikle undervisning, der kan udvikle selvværd,

fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og

forbinde viden med lyst og handling i en

forpligtigende madvælgende praksis.

MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik Nationalt modul


I modulet ”Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik” skal du arbejde med problemstillinger, der

omhandler viden om sundhed, livskvalitet og trivsel, herunder viden om ernæring, sammensætning af måltider,

sundhedsbevidsthed samt didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet.

Du vil få opgaver, hvor du skal:

analysere forskellige gruppers kostvaner i relation til de officielle anbefalinger og kostråd

analysere forskellige sundhedsbegreber, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med syg-

domsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår

arbejde med hygiejne og mikroorganismers betydning for sundhed og livskvalitet herunder mikroorganismers

betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger

analysere hvad der har indflydelse på måltider og måltidssammensætninger

arbejde med mad og madlavning som læringsfremmende mulighed i forhold til sundhed

arbejde med madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt

arbejde med forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i madkundskab

arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt og i et samfundsmæssigt perspektiv

arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn

arbejde med læremidler og faglig læsning

139

Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse.


Nyeste forskningsbaseret viden på sundhedsområdet

Teori om og empiriske undersøgelser på sundhedsområdet

Viden om syn på sundhed, ernæring og trivsel i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv

Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv

Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til sundhedsundervis-

ning

Digitale læremidler


Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel

Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur

Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik

Den studerende kan

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende

begreber og sammenhænge indenfor sundhed, ernæring, kost og hygiejne

begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i

den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan fremme selvværd, fantasi, mad-

lavningsglæde og erkendelse, med mål om at kunne forbinde viden med lyst og handling i en madvælgende

praksis.

Kompetence-

område


1 anvende alsidige brede og positive

sundhedsbegreber

sundhedsbegreber og teorier om sundhed og

kost

1

begrundet beherske sundhedsundervisning,

der motiverer eleverne til med lyst at søge

viden om ernæringsfaglige begreber og

sammenhænge

begreber indenfor ernæringslæren,

herunder energibehov, energivende stoffers,

fibres, vitaminers, mineralers og sekundære

stoffers betydning for sygdom og sundhed

1

mestre en begrundet sammensætning og

vurdering af måltider ud fra forskellige

kostanbefalinger og digitale

kostberegninger

kost, kostberegninger, kostvaner,

kostundersøgelsesmetoder og -anbefalinger

og deres anvendelse

1

begrundet gennemføre differentieret

undervisning med kritisk inddragelse af

nationale kostanbefalinger, it-beregninger

og diverse uofficielle anbefalinger med mål

om sundhed, trivsel og livskvalitet

de officielle kostanbefalinger, deres

videnskabelige baggrund og deres

sammenhæng med livsstil og levevilkår

140

3

begrundet planlægge en undervisning i

sammensætning og tilberedning af retter

og måltider, der er kendetegnende for

forskellige situationer, historiske perioder

og kulturer

måltidernes fremtrædelse inden for

forskellige tidsperioder samt parametre, der

har indflydelse på måltidets udvikling både

lokalt og globalt

3

begrundet inddrage den fælles

håndværksudøvelse, måltidslære og

måltidsrumsledelse som del af en

inkluderende undervisningspraksis

måltidsstrategier i den pædagogiske praksis,

klasseledelse i værksteder og

praktisk/håndværksmæssigt arbejde

3

vurdere mad, madlavningsmetoder,

smagspræferencer og måltider i et socialt,

kulturelt og historisk perspektiv

madvaner, madlavning, smagspræferencer

og måltidsmønstre i forskellige

befolkningsgrupper og om forhold af

samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art

som påvirker dem

1

begrundet anvende almene

hygiejneprincipper, herunder personlig

hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og

konservering af fødevarer

hygiejne forstået som mikroorganismers

forekomst, betydning, vækstbetingelser og

spredning samt den mikrobiologiske baggrund

for opbevarings – og konserveringsmetoder

1

begrundet gennemføre undervisning i

praktisk madfremstilling, der tager hensyn

til og tydeliggør mikroorganismers

betydning i forhold til gunstige og skadelige

virkninger

mikroorganismer og håndteringen af

fødevarer i hjemmet, industrien og

detailhandlen

4

begrundet gennemføre undervisning der

viser tydelig sammenhæng mellem

dannelsessyn og undervisningens indhold

dannelsessyn og deres betydning for

menneskets håndtering af mad som

livsområde

4


madkundskab på baggrund af en

overordnet plan baseret på menneskesyn,

dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en

læringsmålsstyret undervisning

organisation af undervisning og læring,

klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning,

literacy, anvendelse af it, læremidler,

metoder og læringsrum

4

beherske en eksemplarisk undervisning i

madkundskab, der medtænker

læringsrumstilrettelæggelse og

stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig

undervisning

fagets betydning og placering i skolen i

forhold til værdier og dannelsessyn

141







Evaluering af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved at den studerende udarbejder to studieprodukter, der godkendes af undervise-

ren.

1. En kostanalyse ud fra det brede og positive sundhedsbegreb i et 5 normalsiders oplæg, eksklusiv bilag.

Planlægning af et undervisningsforløb om sundhed. I undervisningsforløbet indgår anvendelse af et digi-

talt læremiddel og elevernes opøvelse af håndværksmæssige færdigheder.

2. Præsentationsportfolie, der indeholder 3 forskellige produkter, der repræsenterer forskellige formidlings-

former i madkundskab.

Kriterier for godkendelse af modulet At deltagelsespligen er opfyldt


Den studerende kan opnå modulets kompetencemål ved inddragelse af praksis ud fra tre centrale elementer i

modulets færdighedsmål: at beherske sundhedsundervisning, inddrage den fælles håndværksfremstilling og at

planlægge samt gennemføre undervisning.

For at beherske sundhedsundervisning må Fælles Mål, fagdidaktiske og sundhedspædagogiske teorier studeres i

et professionsrettet perspektiv. Dette kan foregå ved:

Analyse af årsplaner

Observation og analyse af sundhedsundervisning i faget madkundskab

Undersøgelse af elevernes opfattelse af begrebet sundhed

For at inddrage madlavningens betydning for måltider, madvalg og hygiejne må den studerende opøve hånd-

værksmæssige færdigheder, der giver mulighed for at vurdere det håndværksmæssiges betydning for indsigt og

forståelse for måltider og madvalg/emnet: sundhed. Dette kan foregå ved:

håndværksmæssige øvelser og undersøgelser med medstuderende og underviser

undersøgelse af, hvordan det håndsværksmæssige kobles til en teoretisk viden om sundhed, måltider og

madvalg i undervisningsforløb

For at planlægge og gennemføre undervisning kan den studerende

planlægge og vurdere læringsforløb forløb

vurder og analyse digitale kostprogrammer som læremiddel

analysere sundhedsundervisning i madkundskab i forhold til Fælles Mål

142

MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkund-skabsdidaktik Nationalt modul


I modulet ”Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik ” skal du arbejde

med at kombinere viden om fødevareforbrug, fødevarer, madvalg og ressourcer med madlavning og æstetisk

kommunikation samt gøre dig didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet.


analysere fødevareforbrugsvaner i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt

analysere måltider, madvaner og madvalg i et samfundsmæssigt, teknologisk og kulturelt perspektiv

arbejde med bæredygtighed, fra ‘jord til bord til jord’ og etisk stillingtagen

arbejde med fødevarefremstilling og tilberedningsmetoder i både industrien og eget køkken

arbejde med fødevarelovgivning og mærkningsordninger

arbejde med planlægning af undervisning der kan fremme et reflekteret kritisk madvalg

arbejde med forskellige tilgange til læring og klasseledelse i madkundskab

arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt, humanvidenskabe-

ligt, etisk og æstetisk perspektiv

arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt reflekteret, kritisk stillingta-

gen

arbejde med læremidler og faglig læsning i relation til modulets indhold

Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse. Modulets vidensgrundlag

Nyeste forskningsbaseret viden på forbrugsområdet

Teori om empiriske undersøgelser på forbrugsområdet

Viden om syn på håndværk og husholdning i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv

Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv

Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til forbrugerundervis-

ning

Viden om madvalg, præferencer og forandringsstrategier

Viden om smag og smagens dannelse

Digitale læremidler

143


Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg



Den studerende kan

analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i

en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis


den kulturelle forankrings betydning for madvalg

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der kan fremme selvværd, fantasi, mad-

lavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis

Kompetence-

område


2

begrundet gennemføre undervisning i fødeva-

rers/ fødevaregruppers kvalitet i forhold til

smagsmæssige og fysisk-kemiske madlavnings

egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og

økonomi

veje for fødevaregrupper fra jord til bord til

jord i forhold til kvalitetsbegreber herunder

bæredygtighed, økologi, funktionelle føde-

varer, klimaaftryk og smag

2

begrundet gennemføre undervisning i at be-

dømme varer ud fra en varedeklaration og

diverse mærkningsordninger i forhold til funk-

tion, hygiejne og miljøaspektet

fødevareforarbejdning, mærkningsordnin-

ger og institutioner på området

2

beherske tilberedning af fødevarer efter

grundlæggende madlavningsteknikker og –

metoder til afdækning af industriens fremstil-

lingsmåder

fødevarefremstillingsteknikker og meto-

ders fysisk-kemiske betydninger for senso-

riske kvaliteter, holdbarhed og tilbered-

ningsmåder

2 beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstil-

ling, produktønsker og oprydning

madlavningsmetodik, samt logistik og

overvejelser for madfremstillingsprocesser

2

begrundet gennemføre en undervisning, der

fremmer et reflekteret kritisk madvalg

sammenhæng mellem videnskabeligt ana-

lytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og

æstetiske læreprocesser

3

begrundet anvende æstetiske og kulturelle

kriterier i undervisningen i forbindelse med

måltider og brug af bestemte fødevarer

måltidsbegrebet og dets pædagogiske mu-

ligheder

3

vurdere mad, madlavningsmetoder, smags-

præferencer og måltider i et socialt, kulturelt

og historisk perspektiv


og måltidsmønstre i forskellige befolk-

ningsgrupper og om forhold af samfunds-

mæssig, teknologisk og kulturel art som

påvirker dem

144

2

begrundet gennemføre undervisning i anven-

delse af principper for madens, madforbru-

gets og husholdningsarbejdets betydning for

miljø, sundhed og livskvalitet

teorier om samfundsmæssige og kulturelle

faktorer af betydning for madforbrug,

madvaner og måder at holde hus og vise

omsorg for omgivelserne på

4

begrundet gennemføre undervisning der viser

tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og

undervisnings indhold

dannelsessyn og deres betydning og forkla-

ring for menneskets håndtering af mad

som livsområde

4

begrundet gennemføre undervisning der ek-

semplarisk udfolder maddannelse i forhold til

lærings- og fagsyn i madkundskab

Maddannelse, fortolkninger heraf og be-

tydning for sammenhæng med læring

4

mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i

begrundet undervisningstilrettelæggelse og

praksis

fagsyn og disses sammenhæng med dan-

nelsessyn, menneskesyn og samfundssyn

4

begrundet gennemføre undervisning i mad-

kundskab på baggrund af en overordnet plan-

baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fag-

syn og læringssyn i en læringsmålsstyret un-

dervisning

organisation af undervisning og læring,

klasseledelse, måltidsledelse, faglig læs-

ning, literacy, anvendelse af it, læremidler,

metoder og læringsrum








Deltagelsespligten opfyldes ved at den studerende udarbejder to studieprodukter, der godkendes af undervise-

ren:

1. Den studerende analyserer en fødevare ud fra forskellige parametre i et 5 normalsiders oplæg og udfor-

mer et læremiddel, hvori fødevaren indgår. Ved fremlæggelsen af læremidlet skal der indgå didaktiske

overvejelser i forhold til læringsmål, elevdeltagelse, og differentiering

2. Den studerende har udformet en præsentationsportfolie, der indeholder 3 forskellige produkter, der viser

opnåelse af færdigheds- og vidensmål i modulet


At deltagelsespligten er opfyldt. Modulets relation til praksis

Den studerende kan opnå modulets kompetencemål ved inddragelse af praksis ud fra tre centrale elementer i

modulets færdighedsmål: at beherske tilberedning af fødevarer, at vurder undervisning på baggrund af fag- og

læringssyn og at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer et reflekteret kritisk forbrugsvalg.

145

For at beherske tilberedning af fødevarer, må den studerende opøve forskellige madlavningsteknikker og -

metoder og vurdere, hvad metoderne og viden om fødevarers kvalitet betyder for elevernes tilegnelse af det

madkundskabsfaglige indhold. Dette kan foregå ved:

øvesituationer i fællesskab med medstuderende og underviser

billeddokumentation af øvesituationer med anvendelse faglig sproglighedudvikling af læringsforløb for ele-

verne, hvor redskaber of fødevarer er læremidler

For at vurdere undervisning på baggrund af fag- og læringssyn inddrages der læringsforløb fra praktikperioden

og fra undervisningsmaterialer. Dette kan ske ved at:

arbejde med redidaktisering af undervisningsforløb

vurdere fag- og læringssyn i undervisningsforløb

undersøge forskellige fag- og læringssyn

For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer et reflekteret kritisk forbrugsvalg arbejdes

der teoretisk med og diskussion af begrebet aktiv elevdeltagelse i madkundskab. Dette kan opnås ved at:

udvikle, afprøve og vurdere opgaver, hvor eleven skal være aktivt deltagende og tage stilling, i samspil med

medstuderende og underviser

afprøve undervisningsforløb, hvori opgaverne indgår

afprøve undervisningsforløb, hvor eleverne skal tage kritisk stilling med konkrete fødevarer som læremiddel

MODUL 3: Mad- måltidskulturer i et maddannelsesperspektiv Lokalt modul


I modulet Mad- og måltidskulturer i et maddannelsesperspektiv skal du arbejde med at kombinere viden om

maddannelse, fødevarer, måltider og kulturelle og æstetiske aspekter med praktiske konkrete håndværksmæssi-

ge fremstillingsprocesser samt fagdidaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet.


analysere og vurdere fødevarer og måltider i et nationalt og globalt perspektiv

analysere æstetiske og skabende processer med henblik på sansemæssige oplevelser og fortolkninger

arbejde med at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en undervisning der udvikler elevernes indsigt i


arbejde med at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningsforløb, der fremmer indsigt i egen

og andres kulturer

arbejde med forskellige lærings- og fagsyns indflydelse på undervisningspraksis

arbejde med mad og måltider i hverdagslivet i et kulturelt og historisk perspektiv

arbejde med at udvikle viden og færdigheder i det, håndsværksmæssige eksperimenterende og innovative felt

i fagdidaktisk sammenhæng

arbejde med sansernes betydning for udvikling af fantasi og kreativitet samt dette, at kunne udtrykke sig

æstetisk og skabende

arbejde med betydningen af måltidets æstetiske kommunikation og pædagogiske betydning

arbejde med læringsforløb, hvor begrebet maddannelse udfoldes

146


Nyeste forskningsbaserede viden indenfor mad- og måltidskulturområdet

Teori om empiriske undersøgelser på mad- og måltidskulturområdet

Viden om syn på madkultur og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv

Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til madkulturelunder-

visning

Viden om madvalg, æstetiske læreprocesser, præferencer og forandringsstrategier

Viden om læremiddelbegrebet


Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel

Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg



Den studerende kan

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende

begreber og sammenhænge indenfor sundhed, ernæring, kost og hygiejne

analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i

en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis



begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan fremme selvværd, fantasi, mad-

lavningsglæde og erkendelse, med mål om at kunne forbinde viden med lyst og handling i en madvælgende

praksis.

Kompetence-

område

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

3

begrundet anvende æstetiske og kulturelle

kriterier i undervisningen i forbindelse med

måltider og brug af bestemte fødevarer

måltidsbegrebet og dets pædagogiske

muligheder

3

vurdere mad, madlavningsmetoder,

smagspræferencer og måltider i et socialt,

kulturelt og historisk perspektiv,


og måltidsmønstre i forskellige

befolkningsgrupper og om forhold af

samfundsmæssig, teknologisk og kulturel

art, som påvirker dem,

3


madlavning som demonstration af

kulturteknikker med brug af redskaber og

fødevarer som læremidler.

teorier og forskningstilgange indenfor

madkultur og madsociologi.

4

begrundet gennemføre undervisning der

eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold

til lærings- og fagsyn i madkundskab

Maddannelse, fortolkninger heraf og

betydning for sammenhæng med læring

147

4


reflekteret handling og overskridelse i

forhold til mad, barrierer, måltider,

madforbrug,

mennesket som reflekteret kritisk

vælgende æstetisk orienteret individ med

etiske intentioner og omsorgsfuldhed,

4

begrundet planlægge og gennemføre

læringsmålstyrede undervisningsforløb, der

tilgodeser læring af genstandsfelter relateret

til mad med tydelige læringsmål og tegn på

læring,

læringsteorier, læringsmodeller,

fagdidaktiske modeller,

madkundskabsdidaktisk forskning,

læringsmålsstyret undervisning,

tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og

deres videnskabsteoretiske position,

1

begrundet gennemføre undervisning som

kan fremme elevernes muligheder for at

handle bevidst og kritisk i forhold til sundhed,

trivsel og livskvalitet,

kostvaners sammenhæng med

følelsesmæssige, etiske, æstetiske og

kulturelle aspekter samt inddragelse af det

brede og positive sundhedsbegreb,

2 beherske indkøb, arbejdsprocesser,

fremstilling, produktønsker og oprydning

madlavningsmetodik, samt logistik og

overvejelser for madfremstillingsprocesser

2

eksperimentere med

fødevaresammensætninger og krydringer

med henblik på at skabe æstetiske indtryk,

udtryk og kommunikation, og sammenhæng

med, hvordan det styrer vores forbrug,

sensorik og sammenhæng mellem smag,

smagsdom og forbrugsvalg,

2

gennemføre eksperimenterende

undervisning, der kan fremme innovation og

kreativitet i frembringelse af ”nye” produkter

med mulighed for udvikling af

entreprenørskab,

æstetiske udtryk, deres fortolkninger og

kommunikation, skaberglæde og

udviklingen af kreativitet som del af

dannelsen,

2

begrundet gennemføre en undervisning, der

fremmer et reflekteret kritisk madvalg

sammenhæng mellem videnskabeligt

analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen

og æstetiske læreprocesser







148


Deltagelsespligten opfyldes ved at den studerende udarbejder to produkter, der godkendes af underviseren.

1. Den studerende udformer et produkt - udstillingsscenarie – der konkret viser udviklingen i madkulturen nationalt eller globalt - og ud fra udstillingen udformer et undervisningsforløb, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg. Undervisningsforløbet skal planlægges, gennemføres og begrundes i forhold til dets alsidige, inkluderende og differentierende tilgang

2. Præsentationsportfolie, der indeholder 3 forskellige produkter, der repræsenterer centrale elementer i modul 3 med inddragelse af elevmateriale


At deltagelsespligten er opfyldt


Den studerende kan opnå modulets kompetencemål ved inddragelse af praksis ud fra to centrale elementer i

modulets færdighedsmål: at eksperimentere med fødevaresammensætninger, at planlægge, gennemføre og eva-

luere eksperimenterende undervisning.

For at eksperimentere med fødevaresammensætninger må den studerende arbejde undersøgende, eksperimen-

terende, innovativt og teoretisk. Dette kan ske ved:

undersøgelser og analyser af fødevarers fysisk-kemiske reaktioner ved forskellige tilberedningsteknikker og -

metoder i samspil med medstuderende

udvikling af elevopgaver, der fremmer en undersøgende, eksperimenterende og innovativ tilgang til fødevarer

afprøvning af forskellige kulturteknikker i samspil med medstuderende, underviser og elever

For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, der sigter mod modulets indhold kan der inddrages

forskelige læringsteorier i relation til færdigheder, viden, kulturteknikker og læremidler. Dette kan ske ved:

at de studerende og underviser udvikler, afprøver og evaluerer læringsmålstyret læringsforløb med forskellig

grad af elevdeltagelse

observering læringssituationer og analyserer disse i relation til fagets virksomhedsformer

undersøger og analyse kulturmødet i skolen i madkundskabsundervisningen

149

Matematik, 1.-6. klassetrin



modul

1 Matematiske emner

Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle

matematikundervisning, hvor de matematiske

emner gennem indsigt i videnskabsfaget

matematik og dets anvendelse og historiske

udvikling relateres til elever, undervisning og

læreplaner.

1, 2, 3, 4

2 Matematiske kompetencer

Stimulere elevernes udvikling af matematiske

kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne

spørge i, om og med matematik samt at kunne

anvende sprog og redskaber i matematik relateret

til undervisning på 1.-6. klassetrin.

1, 2, 3, 4

3 Matematikdidaktik

Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og

læring af matematik med støtte i

matematikdidaktisk teori.

1, 2, 3, 4

4 Matematiklærerens praksis


udvikle matematikundervisning i praksis med faglig

og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

1, 2, 3, 4

Modul 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser Nationalt modul


Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på 1.- 6.

klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et

matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for ind-

sigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende

læseplaner.

I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige mis-

opfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske kom-

petencer med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.

150


Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse

inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik

inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers ud-vikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser


Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål.

Den studerende kan

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem

indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervis-

ning og læreplaner

stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og

medmatematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 6.

klassetrin

beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori

begrundet planlægge, gennemføre , evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdi-

daktisk overblik og dømmekraft.

Kompetence-

område


3

tage stilling til undervisning, som bygger på

forskellige syn på elevers matematiske læring

forskellige syn på matematiklæring,

herunder sproget og dialogens betydning

for indsigt og forståelse samt elevers

begrebsdannelse og begrebsudvikling

3

anvende gældende mål og læseplaner for

matematikundervisning i relation til at

planlægge og gennemføre differentieret

undervisning

skiftende mål og læseplaners sammenhæng

med samfundsmæssige og videnskabelige

udfordringer over tid

4

observere elevers matematiske læring,

begrebsmæssige misopfattelser samt

forestillinger om og holdninger til matematik

observationsmetoder, fortolkning af elevers

matematiske læring, begrebsmæssige

misopfattelser, forestillinger om og

holdninger til matematik

2 stille karakteristiske matematiske spørgsmål og

skelne mellem forskellige matematiske udsagn

matematisk tankegang

2

anvende symbolholdige udsagn gennem

afkodning, oversættelse og behandling med

bevidsthed om den særlige rolle, effektiv

matematisk symbolbehandling - og

formalisme

151

symbolbehandling spiller i matematikken.

1

begrunde talsystemets opbygning og

anvendelse af tal med henblik på undervisning

i talbegrebet

talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet,

talsystemets opbygning og historie med

udvidelsen fra de naturlige tal over de hele

tal til de rationale tal

1

planlægge , gennemføre og evaluere

undervisning i regneprocesser og tidlig algebra,

herunder anvendelse af digitale værktøjer

regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse

digitale værktøjer i regneprocesser,

algebraisk omsætning og ligningsløsning

Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser.

Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan.


Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Matematiklæring, tal og regneprocesser” 1. – 6. klassetrin.

Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående

modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget

prøvesæt.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på

uddannelsesstedet under opsyn.

Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om:

Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og alge-bra

Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen 1. – 6. klassetrin

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen ”Bestaet/Ikke bestaet”.



Fokus på faglig læsning og skrivning

Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis.

152

Modul 2: Matematikundervisning og geometri Nationalt modul


Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 1.- 6. klassetrin.

Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematik-

fagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens

samspil mellem elever, lærer og matematikfaget.

I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper knyttet til matematikundervisning i

1.- 6. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning,

motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på un-

dersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske kompetencer med særlig fo-

kus på matematisk problembehandling og ræsonnement.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.


Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for

undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer

og matematik

forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervis-

ningsforløb for matematikundervisning på 1.-6. klassetrin






Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål.

Den studerende kan

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervis-ning og læreplaner

stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og medmatematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin

beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdi-daktisk overblik og dømmekraft

153

Kompetence-

område


4 udforme læringsmål modeller til planlægning af læringsmålstyret

undervisning i matematik

3


undervisningsforløb i matematik på 1.- 6.

klassetrin ud fra et begrundet læringssyn

matematikundervisning, som kan facilitere

elevers læring og faglige progression,

herunder samspillet mellem elev, lærer og

matematik med induktive og deduktive

arbejdsmåder

4


motiverende og inspirerende

matematikundervisning, som får elever til

at engagere sig i matematiske aktiviteter og

kreativ virksomhed

Undervisningsmetoder , læringspotentialet i

en engageret og indlevet lærerrolle,

motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og

uden for klassen

2

problembehandle ved at detektere,

formulere, afgrænse og løse matematiske

problemer ved systematisk valg af

strategier og værktøjer

matematisk problembehandling

2

ræsonnere matematisk ved at følge og

bedømme et matematisk ræsonnement

samt udvikle og gennemføre matematisk

argumentation ved visualisering og

bevisførelse

matematisk ræsonnement

1

begrunde sammenhænge inden for plan-

og flytningsgeometri, herunder

gennemføre beviser og eksperimenter som

baggrund for undervisningen

plangeometri med inddragelse af digitale

værktøjer, konstruktions- og tegnemåder,

beskrivelser af positioner og retning,

flytningsgeometri med analyse af symmetri og

mønstre samt undersøgende virksomhed og

bevisførelse

1

anvende rumlige figurers egenskaber samt

deres gengivelse i undervisningen i

rumgeometri, bl.a. med inddragelse

afdigitale værktøjer

rumgeometri, rumlige figurer og deres

egenskaber, eksempler på enkle tegneformer

fra tre til to dimensioner, samt mulige

anvendelser afdigitale væktøjer


Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser.


154


I forbindelse med modulet skal den studerende

1. i grupper på en til fire studerende planlægge og gennemføre undervisning i et selvvalgt emne inden for geo-

metri med brug af it på 1.-6. klassetrin. Forløbet præsenteres for holdet med fokus på didaktiske overvejelser

og hvordan undervisningen motiverede og inspirerede eleverne.

2. i grupper på en til fire studerende udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige

og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervis-

ning og give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier. Efter aftale mellem undervi-

seren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgave-

besvarelse og/eller en medieproduktion. Produktet skal have et omfang svarende til to til tre normalsider pr.

studerende.


Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1. tage del i planlægning, vejledning, gennemførelse og præsentation. Underviseren giver en kortfattet mundtlig

respons efter fremlæggelserne.

2. aflevere produktet, give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier inden for de i

modulplanen angivne tidsfrister. Produktet og respons på produktet skal godkendes af underviseren.




Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis.

MODUL 3: Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel Lokalt modul


Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet variable og matematik

som beskrivelsesmiddel på 1.-6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk per-

spektiv, fra et praksisperspektiv og fra et matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på begreberne evaluering og test, herunder sammenhæn-

gen mellem evaluering og læring.

I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med udvikling og anvendelse af forskellige evalueringsred-

skaber og metoder, udvikling og analyse af læremidler, såvel som kompetenceudvikling som matematiklærer.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter variabelbegrebet og matematik som beskrivelsesmiddel. De matemati-

ske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på matematisk modellering og matematisk kommunikation.

IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.

155



inden for forskellige former for evaluering og sammenhængen mellem evalueringsformer og syn på matema-

tiklæring og -undervisning

inden for analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler

inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med variable og matematik som beskrivel-

sesmiddel på 1. -6. klassetrin



Kompetence-

område


3

forskellige evalueringsprincipper, deres

muligheder og begrænsninger, herunder

forskellen på summativ og formativ

evaluering,

vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder

deres muligheder og begrænsninger for at

diagnosticere elevers faglige udbytte

4

evalueringsmetoder og -redskaber, test

knyttet til aldersgruppen og af relevans for

matematikundervisningen

evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer

4

lærermidler til aldersgruppen 1.-6-

klassetrin, herunder digitale læremidler,

konkrete materialer og værktøjer,

supplerende materialer og lærebøger

anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler

til matematik

4

kompetenceudvikling som matematik-

lærer, ajourføring med matematik-

didaktisk forskning og udviklingsarbejde,

veje til nye tendenser, nye materialer og ny

litteratur

udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at

identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med

matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde,

samt følge med i nye tendenser, nye materialer og

ny litteratur

2

matematisk modellering modellere ved at afgrænse, strukturere,

matematisere, fortolke og kritisere matematiske

modeller

2

matematisk kommunikation kommunikere i, om og med matematik ved at sætte

sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige,

mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig

fagligt præcist og varieret

1

variabelbegrebet, enkle funktioner,

udvalgte emner inden for diskret

matematik, fx talteori og kombinatorik, og

anvendelse af digitale værktøjer til

visualisering, beregning og analyse

benytte variable og enkle funktioner samt diskret

matematik som middel til problemløsning og

modellering i undervisningen med anvendelse af

digitale værktøjer

156

1

matematiks muligheder og begrænsninger

som beskrivelses- og analyseredskab i

andre faglige sammenhænge af relevans

for 1.- 6. klassetrin

anvende matematik som beskrivelses- og

analyseredskab i tværfaglige

temaer/problemstillinger

Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilret-


Evaluering af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1. i grupper på en til fire studerende planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i et selvvalgt emne inden

for matematik som beskrivelsesmiddel på 1.-6. klassetrin. Forløbet præsenteres for holdet med fokus på di-

daktiske overvejelser over sammenhængen mellem mål og evaluering.


og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til evaluering, læremiddelanalyse og

matematik som beskrivelsesmiddel og give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriteri-

er. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx

bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Produktet skal have et omfang sva-

rende til to til tre normalsider pr. studerende.

Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1. tage del i planlægning, vejledning, gennemførelse og præsentation. Underviseren giver en kortfattet mundtlig

respons efter fremlæggelserne.




Evaluering af elevers udbytte af matematiske aktiviteter

Brug og vurdering af læremidler og læseplaner

157

Modul 4: Matematikkens sprog og stokastik Lokalt modul


Kernen i modulet er udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet stokastik på 1.-6. klassetrin. Denne

kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, fra et praksisperspektiv og fra et matematik-

fagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem matematikholdige

tekster, elever med dansk som andetsprog, samt elever med særlige forudsætninger.

I praksisperspektivet fokuseres på teamsamarbejde, samarbejde med forældre, administration og myndigheder.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter arbejdet med stokastik rettet mod 1. – 6. klassetrin. De matematiske

arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på repræsentations- og hjælpemiddelskompetencen.




inden for elevers tilegnelses af matematisk viden ud fra matematikholdige tekster

inden for kobling mellem hverdagssprog og fagsprog, også for tosprogede elever

inden for elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik

inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på 1.-6. klassetrin



Kompetence-

område


3

elevers tilegnelse af viden såvel gennem

mundtlige som skriftlige og visuelle

matematikholdige tekster, herunder

autentiske tekster og læremidler

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,

som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel

gennem mundtlige som skriftlige og visuelle

matematikholdige tekster

3

elevers sproglige udvikling, herunder

hverdagssprog, fagsprog og tosprogede

elevers sprog- og læseudvikling på

andetsproget

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning

med fokus på elevers sproglige udvikling i

matematik i 1.-6. klasse

3

elevgrupper, som kan have vanskeligheder

eller har særligt talent i matematik samt

deres mulige kendetegn

tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af

vanskeligheder samt mulighederne for en

inkluderende undervisning afpasset ud fra fx

differentiering i mål, tid, hjælp, emne,

undervisningsform eller læremidler

4

fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt

samarbejde med kolleger, formelle og

uformelle samarbejdsrelationer med

forældre, administration og myndigheder

samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om

aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt

emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt

samarbejde med forældre, administration og

myndigheder om rammer for undervisning

158

2

matematiske hjælpemidler

vurdere muligheder og begrænsninger i

anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler,

herunder it

2

matematiske repræsentationer

anvende matematiske repræsentationsformer ved

at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige

repræsentationsformer, herunder forstå deres

indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder

1

sandsynlighed, subjektiv, statistisk og

kombinatorisk sandsynlighed samt

simulering af stokastiske situationer i

blandt andet spil og med anvendelse af


anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i

undervisningen samt simulere stokastiske

processer, bl.a. med anvendelse af digitale

værktøjer

1

statistik, systematisk indsamling,

beskrivelse, analyse og vurdering af data,

deskriptorer for beliggenhed, spredning og

sammenhænge samt brug af digitale

værktøjer til analyse og præsentation

analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af

deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik

på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af







1. arbejde i sin praktikgruppe i løbet af semesteret, og tage ud på praktikskolen og arbejde med særlige elev-

grupper.

Praktikgruppen skal tilegne sig udvalgt litteratur til de respektive områder nedenfor

Praktikgruppen skal tilrettelægge og gennemføre et kort, velbegrundet, forløb hvor I forsøger at afdække

to elevers specifikke matematikvanskeligheder

Praktikgruppen skal tilrettelægge og gennemføre et kort, velbegrundet forløb, hvor I udfordrer to elever

med særlige forudsætninger

Praktikgruppen skal tilrettelægge og gennemføre et kort, velbegrundet forløb hvor I forsøger at afdække

to tosprogede elevers forståelser og eventuelle misforståelser af udvalgte førfaglige begreber


og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til matematikkens sprog og stokastik

og give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier. Efter aftale mellem underviseren

og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarel-

se og/eller en medieproduktion. Produktet skal have et omfang svarende til to til tre normalsider pr. stude-

rende.

159


Den studerende skal i relation til evalueringens punkt

1. tage del i planlægning, vejledning, gennemførelse af alle tre elementer og præsentation af et lodtrukket ele-

ment. Underviseren giver en kortfattet mundtlig respons efter fremlæggelserne.






160

Matematik 4.-10. klassetrin



modul

1 Matematiske emner

Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle

matematikundervisning, hvor de matematiske

emner gennem indsigt i videnskabsfaget

matematik og dets anvendelse og historiske

udvikling relateres til elever, undervisning og

læreplaner.

1, 2, 3, 4

2 Matematiske kompetencer

Stimulere udvikling af elevers matematiske

kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og

svar i, om og med matematik samt anvendelse af

sprog og redskaber i matematik relateret til

undervisning på 4.-10. klassetrin.

1, 2, 3, 4

3 Matematikdidaktik

Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og

elevers læring af matematik med støtte i

matematikdidaktisk teori.

1, 2, 3, 4

4 Matematiklærerens praksis


udvikle matematikundervisning i praksis med faglig

og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

1, 2, 3, 4

MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra Nationalt modul

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på

andre sprog.


Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på 4. - 10. klasse-

trin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et mate-

matikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for ind-

sigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende

læseplaner for faget matematik.

I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misop-

fattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af

læremidler til aldersgruppen.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske

kompetencer, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme.


161


Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse

inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik

inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers ud-

vikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra

analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler







Den studerende kan:



ning og læreplaner.

stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og

med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klasse-

trin.

beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.

Begrundet planlægge, gennemføre , evaluere og udviklematematikundervisning i praksis med faglig og fagdi-

daktisk overblik og dømmekraft.

Kompetence-

område


3

tage stilling til undervisning, som bygger på

forskellige syn på elevers matematiske

læring

forskellige syn på matematiklæring,

herunder sproget og dialogens betydning for

indsigt og forståelse

3

anvende gældende læseplaner for

matematikundervisning i relation til at

planlægge og gennemføre differentieret

undervisning

Skiftende mål og læseplaners sammenhæng

med samfundsmæssige og videnskabelige

udfordringer over tid

4

observere elevers matematiske læring,

begrebsmæssige misopfattelser samt

forestillinger om og holdninger til

matematik

observationsmetoder, fortolkning af elevers

matematiske læring, begrebsmæssige

misopfattelser, forestillinger om og

holdninger til matematik

4

anvende, udvikle og vurdere relevante

læremidler til matematik

læremidler til aldersgruppen 4. - 10.

klassetrin, herunder digitale læremidler,

konkrete materialer og værktøjer,

supplerende materialer og lærebøger

1 begrunde talsystemets opbygning og talbegrebet, talsystemets opbygning og

162





Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Matematiklæring, tal og algebra” 4. – 10. klassetrin.

Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående

modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget

prøvesæt.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på

uddannelsesstedet under opsyn.

Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om:

Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og alge-

bra

Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter

knyttet til matematikundervisningen 4. – 10. klassetrin

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”.

anvendelse af tal med henblik på

undervisning i tal og talteori

historie elementære talmængder, samt

talteori og dets anvendelse

1


undervisning i regneprocesser, algebraisk

omsætning og ligningsløsning med

anvendelse af digitale værktøjer,

regneprocesser og algebra med beregninger

og løsning af ligningssystemer, anvendelse af

digitale værktøjer i regneprocesser,

algebraisk omsætning og ligningsløsning

2

kommunikere i, om og med matematik ved

at sætte sig ind i og tolke matematikholdige

skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn

samt udtrykke sig fagligt præcist og

varieret.

matematisk kommunikation

2

anvende symbolholdige udsagn gennem

afkodning, oversættelse og behandling med

bevidsthed om den særlige rolle, effektiv

symbolbehandling spiller i matematikken.

matematisk symbolbehandling - og

formalisme

163




Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis

MODUL 2: Matematikundervisning og geometri Nationalt modul


Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 4.- 10. klassetrin.

Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematik-

fagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet

mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige

tekster.

I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisningen på 4.-

10. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikun-

dervisning, motivation og elevers kreative aktivitet i og uden for klassen.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige mate-

matiske kompetencer med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang.



Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for

undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer

og matematik.

forskellige undervisningsmetoder og – principper, herunder systematiske modeller til planlægning af under-

visningsforløb for matematikundervisning på 4. - 10. klassetrin






164


Den studerende kan:



ning og læreplaner

stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og

med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klasse-

trin

beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklematematikundervisning i praksis med faglig og fagdi-

daktisk overblik og dømmekraft

Kompetence-

område


3


undervisningsforløb i matematik på 4. - 10.

klassetrin ud fra et begrundet læringssyn

matematikundervisning, som kan facilitere

elevers læring og faglige progressionn,

herunder samspillet mellem elev, lærer og

matematik med induktive og deduktive

arbejdsmåder

3


undervisning, som medtænker elevers

tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige

som skriftlige og visuelle matematikholdige

tekster

elevers tilegnelse af viden såvel gennem

mundtlige som skriftlige og visuelle

matematikholdige tekster, herunder

autentiske tekster og læremidler

4


motiverende og inspirerende

matematikundervisning, som får elever til at

engagere sig i matematiske aktiviteter og

kreativ virksomhed

undervisningsmetoder, læringspotentialet i

en engageret og indlevet lærerrolle,

motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i

og uden for klassen

4 udforme læringsmål modeller til planlægning af

undervisningsforløb i matematik

1

begrunde sammenhænge inden for

plangeometri herunder benytte matematisk

argumentation og bevisførelse med

anvendelse af digitale værktøjer som

baggrund for undervisningen i plangeometri

plangeometri, flytninger og geometriske

mønstre , tegneformer,analytisk geometri

herunder position og retning, trigonometri

og dens anvendelse, samt anvendelse af

digitale værktøjer til konstruktion,

undersøgende virksomhed og bevisførelse

1

beskrive egenskaber ved og sammenhænge

mellem rumlige figurer, bl.a. med

anvendelse af digitale værktøjer, med

henblik på undervisning i rumgeometri

rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af

rumlige figurer, bl.a med anvendelse af


165






i grupper på en til fire studerende planlægge og gennemføre undervisning i et selvvalgt emne inden for geo-

metri med brug af it på 4.-10. klassetrin. Forløbet præsenteres for holdet med fokus på didaktiske overvejel-

ser og hvordan undervisningen motiverede og inspirerede eleverne

i grupper på en til fire studerende udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige

og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervis-

ning og give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier. Efter aftale mellem undervi-

seren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgave-

besvarelse og/eller en medieproduktion. Produktet skal have et omfang svarende til to til tre normalsider pr.

studerende



tage del i planlægning, vejledning, gennemførelse og præsentation. Underviseren giver en kortfattet mundtlig

respons efter fremlæggelserne

aflevere produktet, give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier inden for de i

modulplanen angivne tidsfrister. Produktet og respons på produktet skal godkendes af underviseren





2

stille karakteristiske matematiske spørgsmål

og skelne mellem forskellige matematisk

udsagn

matematisk tankegang

2

ræsonnere matematisk ved at følge og

bedømme et matematisk ræsonnement

samt udvikle og gennemføre matematisk

argumentation ved visualisering og

bevisførelse

matematisk ræsonnement

166

MODUL 3: Evaluering, funktioner og modeller Lokalt modul


Kernen i modulet er udvikling af matematiklærerkompetence i forhold til evaluering i matematikundervisningen.

Denne kerne belyses gennem arbejdet med matematiske modeller og funktioner på 4.-10. klassetrin så der dan-

nes basis for et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt

perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på begreberne evaluering og test, herunder sammenhæn-

gen mellem evaluering og læring.

I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med udvikling og anvendelse af forskellige evalueringsred-

skaber og metoder.

Det matematikfaglige perspektiv omhandler arbejdet med matematik som beskrivelsesmiddel, herunder mate-

matiske funktioner og modeller. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på modellerings- og

hjælpemiddelkompetencen.

It indgår som en integreret del af arbejdet.



inden for forskellige former for evaluering og sammenhængen mellem evalueringsformer og syn på matema-

tiklæring og -undervisning

inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med funktioner, modeller og matematik som

beskrivelsesmiddel på 4. -10. klassetrin



Kompetence-

område


3

forskellige evalueringsprincipper, deres

muligheder og begrænsninger samt

forskellen på summativ og formativ

evaluering

vurdere forskellige evalueringsformer, herunder

deres muligheder og begrænsninger for at

diagnosticere elevers faglige udbytte

4

evalueringsmetoder og -redskaber, test

knyttet til aldersgruppen og af relevans for

matematikundervisningen

evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer

4

kompetenceudvikling som

matematiklærer, analyse og refleksion over

egen undervisning, identifikation af

udviklingsbehov, ajourføring med

matematikdidaktisk forskning og

udviklingsarbejde, veje til nye tendenser,

udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at

reflektere over egen undervisning, identificere

udviklingsbehov, holde sig ajour med

matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde

samt følge med i nye tendenser, nye materialer og

ny litteratur

167

nye materialer og ny litteratur

2 matematisk modellering

modellere ved at afgrænse, strukturere,

matematisere, fortolke og kritisere matematiske

modeller

2

matematiske hjælpemidler tage stilling til muligheder og begrænsninger i

anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler,

herunder it

1

funktionsbegrebet, herunder vækst-

funktioner og vækstmodeller og

anvendelser i fx økonomi samt anvendelse

af it til beregning, analyse og visualisering

anvende funktioner og vækstmodeller som middel

til problemløsning og modellering i undervisningen

med inddragelse af digitale værktøjer

1

matematiks muligheder og begrænsninger

som beskrivelses- og analyseredskab i

andre faglige sammenhænge af relevans

for 4. -10. klassetrin

anvende matematik som beskrivelses- og

analyseredskab i tværfaglige

temaer/problemstillinger






i grupper på en til fire studerende planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i et selvvalgt emne inden for funktioner og modeller på 4.-10. klassetrin. Forløbet præsenteres for holdet med fokus på didaktiske overvejelser over sammenhængen mellem mål og evaluering

i grupper på en til fire studerende udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til evaluering, funktioner og model-ler og give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier. Efter aftale mellem undervise-ren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebe-svarelse og/eller en medieproduktion. Produktet skal have et omfang svarende til to til tre normalsider pr. studerende



tage del i planlægning, vejledning, gennemførelse og præsentation. Underviseren giver en kortfattet mundtlig

respons efter fremlæggelserne

aflevere produktet, give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier inden for de i






168

MODUL 4: Matematikkens sprog og stokastik Lokalt modul


Kernen i modulet er udvikling af matematiklærerkompetence i forhold til mundtligt og skriftligt sprog i matema-

tikundervisningen. Denne kerne belyses gennem arbejdet med fagområdet stokastik på 4.-10. klassetrin, så der

dannes basis for et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt

perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem matematikholdige

tekster, elever med dansk som andetsprog, samt elever med særlige forudsætninger.

I praksisperspektivet fokuseres på teamsamarbejde, samarbejde med forældre, administration og myndigheder.

Det matematikfaglige perspektiv omhandler arbejdet med stokastik rettet mod 4. – 10. klassetrin. De matemati-

ske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på matematisk problembehandling og matematisk repræsentation.

It indgår som en integreret del af arbejdet.



inden for elevers tilegnelses af matematisk viden ud fra matematikholdige tekster

inden for kobling mellem hverdagssprog og fagsprog, også for tosprogede elever

inden for elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik

inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på 4.-10. klassetrin



Kompetence-

område


3

elevers sproglige udvikling, herunder

hverdagssprog, fagsprog og tosprogede

elevers sprog- og læseudvikling på

andetsproget

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning

med fokus på elevers sproglige udvikling i

matematik i 4.-10. klasse

3

elevgrupper, som kan have vanskeligheder

eller har særligt talent i matematik samt

deres mulige kendetegn

tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af

vanskeligheder samt mulighederne for en

inkluderende undervisning afpasset ud fra fx

differentiering i mål, tid, hjælp, emne,

undervisningsform eller læremidler

4

fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt

samarbejde med kolleger, formelle og

uformelle samarbejdsrelationer med

samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om

aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt

emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt

169

forældre, administration og myndigheder samarbejde med forældre, administration og

myndigheder om rammer for undervisning

2

matematisk problembehandling problembehandle ved at detektere, formulere,

afgrænse og løse matematiske problemer ved

systematisk valg af strategier og værktøjer

2

matematiske repræsentationer anvende matematiske repræsentationsformer ved

at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige

repræsentationsformer, herunder forstå deres

indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder

1

sandsynlighed, subjektiv, statistisk og

kombinatorisk sandsynlighed, simulering af

stokastiske situationer i blandt andet

stikprøver samt eksempler på

sandsynlighedsfordelinger og anvendelse

af it

anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i

undervisningen samt simulere stokastiske processer

og arbejde med sandsynlighedsfordelinger,

herunder anvendelse af it

1

statistik, systematisk indsamling,

beskrivelse, analyse og vurdering af data,

blandt andet med digitale værktøjer og

anvendelsen af deskriptorer for

beliggenhed, spredning og sammenhænge

samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser

analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af

statistiske deskriptorer og diagrammer samt

vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser,

bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer






1. arbejde i sin praktikgruppe i løbet af semesteret, og tage ud på praktikskolen og arbejde med særlige elev-

grupper

Praktikgruppen skal tilegne sig udvalgt litteratur til de respektive områder nedenfor

Praktikgruppen skal tilrettelægge og gennemføre et kort, velbegrundetforløb hvor I forsøger at afdække

to elevers specifikke matematikvanskeligheder

Praktikgruppen skal tilrettelægge og gennemføre et kort, velbegrundet forløb, hvor I udfordrer to elever

med særlige forudsætninger

Praktikgruppen skal tilrettelægge og gennemføre et kort, velbegrundet forløb hvor I forsøger at afdække

to tosprogede elevers forståelser og eventuelle misforståelser af udvalgte førfaglige begreber

170


og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til matematikkens sprog og stokastik

og give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier. Efter aftale mellem underviseren

og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarel-

se og/eller en medieproduktion. Produktet skal have et omfang svarende til to til tre normalsider pr. stude-

rende.



1. tage del i planlægning, vejledning, gennemførelse af alle tre elementer og præsentation af et lodtrukket ele-

ment. Underviseren giver en kortfattet mundtlig respons efter fremlæggelserne






171

Musik



modul

1 Musikøvelse Begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inklude-

rende klassefællesskab. 1, 2, 3

2 Musikalsk skaben


udvikle kreative musikalske processer på udfor-

drende og anerkendende måder, der udvikler ele-

vers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle

musik.

1, 2, 3

3 Musikforståelse Varetage undervisning i musik som æstetisk, kultu-

relt, og historisk fænomen. 1, 2, 3

4 Musikdidaktik Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og

udvikle undervisning i musik. 1, 2, 3

MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Nationalt modul


Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger, relateret til musik

som undervisningsfag i folkeskolen.

Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder.

Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden og

færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer.

Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder.


Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Mo-

dulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om

musikkens kvaliteter og mangfoldighed.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.


Kompetenceområde 1: Musikudøvelse

Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben

Kompetenceområde 3: Musikforståelse

Kompetenceområde 4: Musikdidaktik

172

Den studerende kan

begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og

anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik

varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik

Kompetence-

område


1

lede og akkompagnere fællessang og

musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et

bredt udvalg af stilarter

musikteori, spilleteknik, repertoire,

instruktion og ledelse i forbindelse med

klaverspil

1

anvende egen stemme musikalsk og nuanceret

som hjælpemiddel og arbejdsredskab i

undervisningen

stemmearbejde i relation til musikalsk og

sproglig udvikling og udvikling af egen

stemme

1 udtrykke sig musikalsk gennem

instrumentalspil med forståelse for teknik

motoriske/tekniske øveprocesser,

musikalsk fortolkning

1

lede stemmearbejde, fællessang og én- eller

flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer

udvikling af børns stemmer, sproglig

udvikling, kor/sang-metodik, indstudering,

sangligt repertoire, sanglige kulturer og

traditioner

1

lede musikaktiviteter med leg, dans,

bevægelse og dramatisering med øje for

elevers potentialer og forudsætninger

kroppens, bevægelsens og legens

betydning for musikalsk udvikling og læring

2

arrangere musik og musikalske aktiviteter i et

bredt udvalg af stilarter for varierede

målgrupper med forskellige pædagogiske

formål

musikteori, notation, arrangement,

instrumentation og satslære og musikalske

læremidler

2

lede kreative musikalske processer i vokal-,

bevægelses- og instrumentalaktiviteter,

herunder såvel komposition som

improvisation

kreative processer, eksperimentelt arbejde,

teorier om improvisation og komposition

samt musikkens æstetiske og innovative

potentialer

3

planlægge, gennemføre og evaluere varieret

og aktiverende undervisning i musiklytning og

musikoplevelse

metoder til musiklytning og musikalsk

udvikling

4

Formulere og anvende differentierede

undervisnings- og læringsmål for

musikundervisning

musikkens betydning som eksistentielt,

æstetisk, kulturbærende og

identitetsskabende fænomen

4 udvælge undervisningsindhold til såvel

enkeltaktiviteter som længere forløb

musikalsk læring og progression,

undervisningsdifferentiering, læreplaner i

173

differentieret og inkluderende musik og læremidler i musikfaget

4

agere i forskellige musiklærerroller fra den

myndige leder og dirigent til den lydhøre og

inspirerende igangsætter i og med musik

undervisningsmetodik, klasseledelse,

musiklærerroller, formidlingsstrategier

samt formelle og uformelle læreprocesser

4

varetage undervisning med øje for elevernes

musikalske forudsætninger, udvikling og

potentialer

musikpædagogisk teori, elevernes

musikalske udvikling, æstetiske

læreprocesser, musikalitetsteori

3 perspektivere musik som æstetisk fænomen musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt

og æstetisk perspektiv








Evalueringen foretages på baggrund af studieprodukter – disse er nærmere beskrevet under Kriterier for godken-

delse af modulet.


De studerende fremstiller i gruppe et ”Skraldejam/stomp - show”. Varighed ca. 4 minutter. Den enkelte stu-

derende står for indstuderingen af én del af dette show. Showet fremføres og optages på video.

Den studerende forbereder at lede en rytme/rytmik-aktivitet med indskoling/mellemtrin som målgruppe og

som skal afprøves med elever. Aktiviteten og tilhørende analyse og refleksion afleveres på skrift og video.

Den studerende udarbejder et Rock-arrangement bestående af melodi, tekst, becifring, klaver, bas og trom-

mer. Arrangementet skal fremføres live og afleveres som Sibelius-fil.


For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i udarbej-

delse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen.

Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning.

Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår.

174

MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Nationalt modul


Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikalske akti-

viteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt.

Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper.

Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse.

Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder, der indgår i modulets

indholdsområder.

Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder.







Kompetenceområde 1: Musikudøvelse

Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben

Kompetenceområde 3: Musikforståelse

Kompetenceområde 4: Musikdidaktik

Den studerende kan

begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og

anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik

varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik

Kompetence-

område


1

vejlede og lede sammenspil differentieret på

baggrund af egen beherskelse af relevante

instrumenter

sammenspilsmetodik og instrumentkendskab

samt analog og digital teknologi

1 anvende it og anden teknologi som

arbejdsredskab og kreativt værktøj

lydbearbejdning, nodeskrivning på

computer, it og internetressourcer

1

lede og akkompagnere fællessang og

musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt

udvalg af stilarter

spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i

forbindelse med klaverspil

1 anvende egen stemme musikalsk og nuanceret stemmearbejde i relation til udvikling af egen

175

som hjælpemiddel og arbejdsredskab i

undervisningen

og andres stemmer

1

lede stemmearbejde, fællessang og en- eller

flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer

udvikling af børns stemmer, kor/sang-

metodik, indstudering, sangligt repertoire,

sanglige kulturer og traditioner

1 udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil

med forståelse for genre

musikalske genrer, musikalsk fortolkning

1

arrangere musik og musikalske aktiviteter i et

bredt udvalg af stilarter for varierede

målgrupper med forskellige pædagogiske formål

musikteori, notation, arrangement,

instrumentation og satslære og musikalske

læremidler

4

begrundet formulere undervisnings- og

læringsmål for musikundervisning

musikkens betydning som eksistentielt,

æstetisk, kulturbærende og

identitetsskabende fænomen, begrundelser

for musikfaget, musikfagets formål og

indhold

4

begrundet udvælge undervisningsindhold til

såvel enkeltaktiviteter som længere forløb

differentieret og inkluderende

musikalsk læring og progression,

undervisningsdifferentiering, læreplaner i

musik og læremidler i musikfaget

4

agere i forskellige musiklærerroller fra den

myndige leder og dirigent til den lydhøre og

inspirerende igangsætter i og med musik

undervisningsmetodik, klasseledelse,

musiklærerroller, formidlingsstrategier samt

formelle og uformelle læreprocesser

3 perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og

kulturelt fænomen

musik i forskellige musikkulturer, børne- og

ungdomskulturer samt musik og medier







Evaluering af modulet Evalueringen foretages på baggrund af studieprodukter – disse er nærmere beskrevet under Kriterier for godken-

delse af modulet

Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder et Latin-arrangement bestående af melodi, tekst, becifring, klaver, bas. Arrange-

mentet fremføres live og afleveres som Sibelius-fil. Desuden demonstrerer den studerende i en videoopta-gelse kompetencer indenfor latinamerikansk percussion. Mindst 5 forskellige perkussioninstrumenter og mindst 3 forskellige stilarter skal indgå I optagelsen.

Den studerende laver og leder egen vokalsats med andre på holdet. Videodokumentation.

176

Modulets relation til praksis For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i udarbej-




MODUL 3: Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik Lokalt modul


Modulet er sammensat af både praktisk musikudøvelse og mere teoretiske elementer.

Musikhistorie:

Arbejde med udvalgte perioder og genrer i musikhistorien herunder musikanalyse.

Lyttemetodik. Digital formidling af musikhistorie (hjemmesider og multimedier). Skabende musikalsk arbejde:

Arbejde med komposition, egne musikalske fortolkninger af musik i forskellige stilarter samt improvisation. Musikteori

Indføring i teori omkring skalaer, harmoni, funktionsharmonik, becifring, transponering, notation. Almen musikdidaktik

Den praktiske, metodiske fagdidaktik ses i dette modul i en mere overordnet almendidaktisk sammenhæng. Modulets vidensgrundlag







Kompetence-

område


1 læreprocesser og organisering etablere læringsrum for elevers selvstændige

arbejde med musikudøvelse

2

kreative processer, musikalsk

interpretation og varierede udtryksformer

skabe musik på baggrund af egne vokale og

instrumentale færdigheder med musikalsk

nysgerrighed, autenticitet og overblik

3 musik i et historisk, psykologisk,

oplevelsesmæssigt, æstetisk og

perspektivere musik som strukturelt, æstetisk,

kulturelt og historisk fænomen

177

samfundsmæssig perspektiv, herunder

forskellige musikkulturer, børne- og

ungdomskulturer samt musik og medier

3 musikteori og musikalsk analyse fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og

genrer

3

hørelære, musikalsk frasering, instrument-

og stemmeteknik og –brug i forskellige

musikalske stilarter

udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og

instrumental udøvelse

3 musikalske genrer, stilarter og

musikhistorie

formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra

forskellige historiske perioder

4

evalueringsmetoder og observation og

iagttagelse som metoder til at skabe viden

om musikundervisning i folkeskolen

analysere egen og andres musikundervisning med

henblik på udvikling af musikundervisning i

folkeskolen gennem anvendelse af data fra

evalueringer

4

læremidler samt resultater fra forskning og

udviklingsarbejde

analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i

forhold til undervisningens mål og centrale indhold

samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde

4 tværfaglighed anvende musikfaget i samspil med andre fag og

aktiviteter på skolen

4 musikkens betydning som motorisk/fysisk,

psykologisk, socialt og kulturelt fænomen

bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i

musikfaget og på skolen generelt








Evalueringen foretages på baggrund af studieprodukter – disse er nærmere beskrevet under Kriterier for godken-

delse af modulet.

178


Den studerende udarbejder et læremiddel, som beskrives, afprøves og didaktiseres.


For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i udarbej-




179

Natur/teknologi



modul

1

Naturfagsdidaktik med henblik

på elevers læring og

almendannelse i

natur/teknologi.



evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. 1, 2, 3

2 Natur/teknologiundervisning i

et kompetenceperspektiv.


udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik

på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.

1, 2, 3

3

Undervisning i natur/teknologis

kerneområder (1): Mennesket,

sundhed og levevilkår,

teknologifrembringelse og -

anvendelse og menneskets

interageren med

naturgrundlaget.


udvikle undervisning om menneskets samspil med

naturen og anvendelse af teknologi.

1, 2

4

Undervisning i natur/teknologis

kerneområder (2): Universets,

Jordens og livets opståen,

udvikling og beskrivelse

Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt

udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker

elevernes evne til at forstå og forholde sig til de

naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra

universets tilblivelse og til nutiden både på

mikroplanet og på makroplanet.

1, 2

MODUL 1: Natur/teknik i indskolingen Nationalt modul


I dette modul fokuseres på at planlægge og udvikle natur/teknologiundervisning med udgangspunkt i de yngste

elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele

modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknologiundervisning i

1.- 3. klasse og udvalgte faglige områder. Herunder:

Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække

Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner

Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære

omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identi-

ficere og reflektere over naturfaglige problemstillinger

Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgs-

mål og afprøvning med argumentation

Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livsKriterier, lokal bebyggelse og infrastruktur, na-

turfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider

180

Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet

De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring

Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer

Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieproces-

sen og i forhold til praksis i skolen.


Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler, tema-

tikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes

betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.

I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet.

Kompetenceområder og kompetencemål, som indgå i modulet:

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi om-

handler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og

herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning.

Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegre-

bets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompe-

tencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse.

Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår,

teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.

Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen,

udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen.

Den studerende kan


le undervisning i natur/teknologi

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at ud-

vikle elevernes naturfaglige kompetencer

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og

anvendelse af teknologi

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elever-

nes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilbli-

velse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet

Kompetence-

område


1


og udvikle læringsmålstyret undervisning i

natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk

grundlag

naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk

forskning

1


og vælge fysiske rammer i forhold til

undervisningens naturfaglige mål og indhold

undervisningsressourcer i naturfag såsom



181

under hensyntagen til såvel den enkelte elevs

som grupper af elevers læreprocesser


it

1

evaluere natur/teknologiundervisning, såvel

den enkelte elevs som grupper af elevers

udbytte

evaluering i naturfagsundervisning

1

gennemføre natur/teknologiundervisning, der

udvikler elevernes evne til at anvende

fagsprog til at kommunikere om naturfaglige

emner og problemstillinger

elever og elevgruppers, herunder

tosprogede elevers, hverdagssprog,

fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

1

gennemføre undervisning der udvikler og

fastholder elevernes motivation og interesse

for naturfag

forhold der har betydning for fastholdelse

og udvikling af elevernes interesse og

motivation for naturfag

1

inddrage eksempler på naturvidenskabens og

teknologiens anvendelse i samfundet i

natur/teknologiundervisningen



erhvervsmæssige kontekster samt viden

om inddragelse af omverden i

undervisningen

2


og udvikle af læringsmålstyret undervisning,

der udvikler elevernes

undersøgelseskompetence

didaktisk teori om undersøgende arbejde i

naturfagsundervisningen,

2


og udvikle kompetenceudviklende

natur/teknologiundervisning, der er afpasset

elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau

naturfaglige kompetencer, herunder

undersøgelses-, modellerings-,

perspektiverings-, og

kommunikationskompetence,

2


og udvikle natur/teknologiundervisning, der

udvikler elevernes evne til at designe, anvende

og vurdere modeller til forståelse af

naturfaglige fænomener og sammenhænge

anvendelse af modeller i

undervisningsfaget og i naturvidenskaben

2


og udvikle undervisning der udvikler elevernes

kommunikative og perspektiverende

kompetence i forhold til problemstillinger hvor

naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og

stillingtagen

interessemodsætningers betydning for

diskussion og vurdering af problemstillinger

hvor naturfaglig viden kan bidrage til

vurdering og stillingtagen




2 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere

og udvikle natur/teknologiundervisning i

naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt

samarbejde med andre vidensområder

182

samarbejde med skolens øvrige fag og

obligatoriske emner

3


og udvikle undervisning hvor eleverne får

indblik i og anvender processer til design og

produktion af produkter

teknologiudvikling, innovation og

designprocesser

3


og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor

der lægges vægt på naturvidenskabens og

teknologiens almendannende potentialer

naturvidenskabens bidrag til almen

dannelse gennem perspektivering af fagets

elementer og forståelse af omverdenen og

4


og udvikle undervisning om naturfaglige

fænomener, som elever møder i hverdagen

naturfaglige og teknologiske

hverdagsfænomener

4 inddrage den lokale natur i undervisningen levende organismer, landskaber og

levesteder

4


og udvikle undervisning om stoffer og

materialer, som elever typisk møder i

hverdagen

grundstoffer og materialers egenskaber og

anvendelse, stofkredsløb og

energiomsætning

3


og udvikle undervisning i menneskets fysiologi

og anatomi med sundhedsmæssig

handlekompetence som perspektiv

menneskets fysiologi, anatomi,

sundhedsundervisning








Den studerende udarbejder 2 studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb, med tilhørende fag-







183











inddrager:

Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække.

Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner.

Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære

omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identi-

ficere og reflektere over naturfaglige problemstillinger.

Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgs-

mål og afprøvning med argumentation.

Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livsKriterier, lokal bebyggelse og infrastruktur, na-

turfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider.

Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet.

De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring.

Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer.

Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieproces-

sen og i forhold til praksis i skolen.



At inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt ar-

bejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet.

At observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst.

MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet Nationalt modul


I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknologi-undervisning i 4.-6.klasse. I peri-

oden fra 4.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det enkle og umiddelbare til det mere

strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag,

deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde deres indblik i samspillet mellem menneske og

natur. I modulet arbejdes især med:

Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsres-

sourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb.


184

Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også

i forhold til anvendelse i skolen.

Faglig læsning og brug af læremidler.

Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen.

Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden.

Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper.



Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler, tema-

tikker inden for naturfagsundervisning, som er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin.

Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og

fagdidaktiske tekster.

I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet.


Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi om-

handler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og

herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning.

Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegre-

bets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompe-

tencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse.

Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår,

teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.

Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen,

udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen. Den studerende kan


le undervisning i natur/teknologi

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at ud-

vikle elevernes naturfaglige kompetencer

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og

anvendelse af teknologi

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elever-

nes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilbli-

velse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet

185

Kompetence-

område


1


og udvikle læringsmålstyret undervisning i


grundlag


forskning

1


og vælge fysiske rammer i forhold til

undervisningens naturfaglige mål og indhold

under hensyntagen til såvel den enkelte elevs

som grupper af elevers læreprocesser

undervisningsressourcer i naturfag såsom




it

1

evaluere natur/teknologiundervisning, såvel

den enkelte elevs som grupper af elevers

udbytte

evaluering i naturfagsundervisning

1

gennemføre natur/teknologiundervisning, der

udvikler elevernes evne til at anvende

fagsprog til at kommunikere om naturfaglige

emner og problemstillinger

elever og elevgruppers, herunder

tosprogede elevers, hverdagssprog,

fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

1

gennemføre undervisning der udvikler og

fastholder elevernes motivation og interesse

for naturfag

forhold der har betydning for fastholdelse

og udvikling af elevernes interesse og

motivation for naturfag

1

inddrage eksempler på naturvidenskabens og

teknologiens anvendelse i samfundet i

natur/teknologiundervisningen



erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk

viden om inddragelse af omverden i

undervisningen

2


og udvikle læringsmålstyret undervisning, der

udvikler elevernes undersøgelseskompetence

didaktisk teori om undersøgende arbejde i

naturfagsundervisningen

2


og udvikle kompetenceudviklende

natur/teknologiundervisning, der er afpasset

elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau


undersøgelses-, modellerings-,

perspektiverings-, og

kommunikationskompetence

2


og udvikle natur/teknologiundervisning med

historiske og filosofiske aspekter af

naturvidenskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes og

teknologiens historie og filosofi

2


og udvikle natur/teknologiundervisning, der

udvikler elevernes evne til at designe, anvende

anvendelse af modeller i

undervisningsfaget og i naturvidenskaben

186

og vurdere modeller til forståelse af

naturfaglige fænomener og sammenhænge

2


og udvikle undervisning der udvikler elevernes

kommunikative og perspektiverende

kompetence i forhold til problemstillinger hvor

naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og

stillingtagen

interessemodsætningers betydning for

diskussion og vurdering af problemstillinger

hvor naturfaglig viden kan bidrage til

vurdering og stillingtagen




3


og udvikle undervisning i ressourcer,

ressourceforbrug og energistrømme med

bæredygtighed som perspektiv

ressourcer og energistrømme, vedvarende

og ikke vedvarende energiformer

3


og udvikle undervisning hvor eleverne får

indblik i og anvender processer til design og

produktion af produkter

teknologiudvikling, innovation og

designprocesser

4 inddrage den lokale natur i undervisningen, levende organismer, landskaber og

levesteder,

4


og udvikle undervisning om livets udvikling i et

naturvidenskabeligt perspektiv

systematik og evolution,

4


og udvikle undervisning om stoffer og

materialer, som elever typisk møder i

hverdagen

grundstoffer og materialers egenskaber og

anvendelse, stofkredsløb og

energiomsætning

4


og udvikle undervisning om universet,

solsystemet og planeten Jorden

universets opståen og udvikling,

solsystemet og planeten Jorden

3


og udvikle undervisning, der inddrager

lokalsamfundet

udformning af lokal bebyggelse og

infrastruktur

187

























inddrager:
















188

MODUL 3: Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers hand-lekompetence Lokalt modul


Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, samfund og teknologi samt ar-

bejdet med innovative processer og handlekompetence. Der arbejdes med modulets videns- og færdighedsmål,

herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af undervisningsfaget natur/teknik i et alment

dannende perspektiv.


Modulet baserer sig på naturfaglig og fagdidaktisk forsknings og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor

undervisning om menneske samfund og teknologi samt innovative processer og handlekompetence.



Kompetence-

område


1


forskning

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og

udvikle læringsmålstyret undervisning i


grundlag

1

betydningen af elevers egne undersøgelser i

undervisningen


undervisningssituationer, der udvikler elevers

evne til at undre sig, stille spørgsmål og

formulere hypoteser

1


modellerings-, undersøgelses-,

repræsentations- og

perspektiveringskompetence samt elevers

faglige og udviklingsmæssige progression


differentieret undervisning i undervisningsfaget

natur/teknik, der er afpasset elevernes faglige

og udviklingsmæssige progression

1






1

læsning i faget, herunder mundtlige og

skriftlige genrer i naturfagene og formidling

gennem digitale medier


undervisning med varieret brug af mundtlige og

skriftlige arbejdsformer

2

handlekompetence og bæredygtighed i forhold

til menneskets samspil med natur og teknologi


undervisning i undervisningsfaget natur/teknik,

der udvikler elevernes handlekompetence i

forhold til menneskets samspil med natur og

189

teknologi



























inddrager:











190






191

Samfundsfag



modul

1 Politik, demokrati og deltagelse


udvikle undervisning i politiske problemstillinger og

demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8. -10

klasse.

1, 2

2

Sociale og kulturelle forhold

samt globalisering


udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold

samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8. -

10 klasse.

1, 2

3

Samfundsøkonomi og

økonomisk adfærd


udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt

privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i

folkeskolens 8.-10. klasse.

2, 3

4

Samfundsfaglige

arbejdsmetoder og

samfundsfagdidaktik


udvikle undervisning i samfundsfag med

anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af

statistik og anden empiri i behandlingen af

samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens

8. –10. klasse.

1, 2, 3

MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden Nationalt modul


Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt

og globalt.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske

dannelse.

192

Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med,

hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i sam-

fundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.

Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger indenfor om-

rådet politik, magt og demokrati.

Demokratiske grundspørgsmål – hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk.

Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet.

Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan.

Globale problemstillinger i forhold til demokratiet.

Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige pro-

blemstillinger indenfor området.


Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgel-

ser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst.

Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.

Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser.

Politisk filosofi, fx demokratiteori.

Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd.

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori.


Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse

Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering

Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode og samfundsfagdidaktik

Kompetence-

område


1

demokrati, demokratiopfattelser og

demokratiske processer

inddrage elevers demokratiske handle- og

deltagelsesmuligheder i

samfundsfagsundervisning

1 politiske systemer, magtformer, ideologier,

interesser, ressourcer og indflydelse

motivere elever til deltagelse i det danske

folkestyre gennem samfundsfagsundervisning

1

den aktuelle parlamentariske situation,

politiske partiers adfærd og vælgeradfærd

analysere den aktuelle parlamentariske

situation med anvendelse af relevante teorier

og empiriske undersøgelser

1

forskellige former for demokratisk

deltagelse, herunder gennem brug af it

inddrage elektronisk kommunikation,

herunder it, til styrkelse af elevernes

demokratiske deltagelses- og

beslutningsmuligheder

193

1

Danmarks medlemskab af EU og det

danske politiske systems relation til EU,

EU’s institutioner, beslutningsprocedurer

og integration

udvikle elevernes grundlag for at kunne

reflektere over dansk deltagelse i EU-

samarbejdet i et demokratisk perspektiv

1

aktuelle europæiske politiske

problemstillinger i EU

analysere udvalgte aktuelle politiske

problemstillinger på europæisk plan og

diskutere hvordan disse kan indgå i

samfundsfagsundervisningen i folkeskolen

1

Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk

og globalt samarbejde, herunder

begreberne suverænitet og

interdependens

styrke elevernes færdigheder i at reflektere

over Danmarks deltagelse i regionalt,

europæisk og globalt samarbejde

1

sammenhænge mellem forskellige aktørers

magt, ressourcer og handlemuligheder på

lokalt og globalt plan

styrke elevers færdigheder i at analysere

forskellige former for magt og ressourcers

indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og

politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt

2

sociologiske og kulturelle sammenhænge

mellem normer, værdier, levevis og

deltagelsesformer

inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af

sammenhænge mellem kulturbegreber,

normer, værdier, levevis og deltagelsesformer

4

problemformulering, projektarbejde og

problemformulering, som

undervisningsform, og inddragelse af det

omgivende samfund i undervisningen,

tværfaglighed

planlægge, lede, gennemføre og evaluere

projektorganiseret og tværfaglig undervisning

med inddragelse af den enkelte elevs

forskellige læringsforudsætninger

4

folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser

for samfundsfag.


afsæt i det juridiske grundlag for

samfundsfaget.

4 forskellige former for kilder og læremidler inddrage fagligt begrundede materialevalg,

herunder elektroniske og it-baserede



modellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL.



De endelige rammer for aktiviteter aftales på holdet og fremgår af modulplanen.

194


Deltagelsespligten opfyldes ved udarbejdelse af følgende 3 studieprodukter:

En rapport med udgangspunkt i et for undervisningsfaget relevant problemstilling. Omfanget er max 5 sider

pr. studerende. Den studerende kan inddrage et af de didaktiske produkter.

Analyse af et læremiddel, hvor den studerende analyserer dets fordele og ulemper samt hvordan, det kan

anvendes i undervisningen vdr. kompetenceomradet for ’Politik’ – jf. Forenklede Fælles Mål.

Udarbejder et prøveoplæg med udgangspunkt i modul 1 og afprøver det i en 9.klasse eller på modulholdet.


Modulet som godkendes hvis deltagelsespligten er opfyldt.


Modulet giver kompetence til at undervise i det tilsvarende område i samfundsfaget i folkeskolen.

I løbet af modulet udfører den studerende en empirisk undersøgelse af skoleelevers politiske kompetencer eller

lignende relevant forhold. Desuden indgår produktion og analyse af læremidler i modulet.

MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og ver-den. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder. Nationalt modul


Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget

i folkeskolen.

Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociolo-

gisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et

samfund, som de påvirker og påvirkes af.

Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab.

Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og

fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og

evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.

Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv.


Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling.

Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere.

Sociologiske undersøgelser og forskning.

Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab.

Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger.

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik.

Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.

195


Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering

Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode

Kompetence-

område


2

identitetsdannelse, socialisering,

fællesskaber og ligestilling på lokalt og

globalt niveau samt sociologiske teorier om

modernitet og senmodernitet

fremme elevernes forståelse for egen og

andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturel

og religiøst heterogent Danmark

2

sociologisk teori og undersøgelser af social

differentiering og samfundsmæssig

integration

inddrage begreber om social differentiering

til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark

og i verden i undervisningen

2

samfundsfilosofiske og sociologiske

perspektiver på forholdet mellem menneske

og samfund

styrke elevernes forståelse for forskellige

samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og

levevis i et velfærdssamfund

2

sammenhænge mellem lokale, nationale,

regionale, europæiske og globale

begivenheder og udviklingsforløb og

sociologiske teorier om migration

styrke elevers færdigheder i at analysere

sammenhænge mellem regionale,

europæiske samt globale processer og lokale

kulturelle og etniske udtryk

2

teori og empiriske undersøgelser af politisk,

økonomisk og kulturel globalisering

styrke elevers muligheder for at reflektere

over politisk, kulturel og økonomisk

globalisering

2

sammenhænge mellem identitetsdannelse,

gruppedannelse og stillingtagen

fremme elevernes forståelse for

sammenhænge mellem identitet,

gruppedannelse og deres egen stillingtagen

2

massemedier i et globalt perspektiv,

herunder Internettet og it, samt betydningen

for lokale fællesskaber

inddrage elevers eget it- og medieforbrug

med henblik på udviklingen af deres kritiske

tænkning

4

kvantitativ og kvalitativ metode samt

samfundsvidenskabelig videnskabsteori

foretage enkle empiriske undersøgelser og

analysere forskellige datatyper, herunder

ved brug af it, og diskutere de

videnskabsteoretiske problemstillinger i

forhold til en undersøgelse

4 samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning, begrundet gennemføre læringsmålstyret

samfundsfagsundervisning

4

formulering af mål og læringsmål i

samfundsfag, undersøgelser af elevers

forudsætninger inden for fagets områder,

formulere læringsmål for

undervisningsforløb i samfundsfag og

diskutere begrundelsen af disse med

196

metoder til vurdering af elevernes

forudsætninger i samfundsfag

inddragelse af undersøgelser af elevgruppen

4

evaluering, beskrivelser af ”tegn pa læring”

og feedback til eleverne i samfundsfag

formulere beskrivelser af tegn på læring i

samfundsfag, og anvende og designe egnede

metoder til evaluering af elevernes udbygge

af undervisningen og give fremadrettet

feedback til eleverne

4

elevers tilegnelse af fagsprog og faglige

begreber i samfundsfag, herunder faglig

læsning

tilrettelægge undervisning med fokus på

faglige begreber og læsning af faglige tekster








En rapport med udgangspunkt i et for modul 2 relevant problemstilling ift. samfundsfag i folkeskolen. Omfan-

get er max 5 sider pr. studerende. Den studerende kan inddrage et af de didaktiske produkter.

Planlægning og udarbejdelse af et empirisk undersøgelseskoncept med relevans for samfundsfagsdidaktikken

i en 8-10 klasse eller lave et undervisningsmateriale til undervisning i undersøgelsesmetoder, som kan afprø-

ves i en folkeskoleklasse.

Udarbejder et prøveoplæg med udgangspunkt i modul 2 og afprøver det i en 9.klasse eller på modulholdet.


Modulet godkendes hvis deltagelsespligten er opfyldt.


Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det tilsvarende område i folkeskolen.

I løbet af modulet skal den studerende foretage en empirisk undersøgelse med relevans for samfundsfagsdidak-

tikken i en 8-10. klasse eller lave et undervisningsmateriale til undervisning i undersøgelsesmetoder, som afprøves

i en folkeskoleklasse.

MODUL 3: Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærdsmæs-sige problemstillinger i Danmark og i verden. Lokalt modul


Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det økonomiske område i samfundsfag i folkeskolen,

samt til at begrundet planlægge, udføre, udvikle og evaluere en undervisning, der med en problemorienteret

tilgang inddrager alle fagets disciplinområder. I modulet arbejdes der med at forstå økonomiske og velfærdsmæs-

sige problemstilling, herunder økonomisk adfærd og interesser ud fra økonomiske, sociologiske og politologiske

perspektiver.

197


Undersøgelser om elevers udvikling af kompetencer i forhold til det økonomiske område, som forbrugere og bor-

gere.

Økonomisk teori, nationaløkonomi

Mikro- og makroøkonomisk teori

Velfærdsøkonomi og- teori

Privatøkonomi og forbrugerteori

Sociologisk teori om forbrug

Bæredygtighed (og teori om uddannelse for bæredygtig udvikling)

Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Teori om problemorientering som princip

og metode, og undersøgelser omkring problemorienteret undervisning.



Kompetence-

område


3 markedsmekanismen, udbud og

efterspørgsel

inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse

for prisdannelse, herunder gennem brug af it

3

sammenhænge mellem privat- og

nationaløkonomi

styrke elevers sammenhængsforståelse mellem

egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig

udvikling, herunder skitsere muligheder for

entreprenørskab

3

arbejdsmarkedet og det økonomiske

kredsløb, samt sammenhænge mellem

forbrug, produktion, produktivitet, vækst

og beskæftigelse

sætte eleverne i stand til at anvende det

økonomiske kredsløb som model for økonomisk

aktivitet

3

forskellige økonomiske skoler, herunder

keynesianisme og monetarisme

anvende sammenhænge mellem politisk og

ideologisk observans og makroøkonomiske

dispositioner i samfundsfagsundervisning

3

velfærdsmodeller, samt sammenhænge

mellem forsørgelse og stat, marked og

civilt samfund

styrke elevernes muligheder for at reflektere over

økonomisens betydning for det danske

velfærdssamfund, samt over forskellige

velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv

3 sammenhænge mellem forbrug, miljøpå-

virkning og bæredygtig udvikling

inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource

og energiforbrug

3

sammenhænge mellem forbrug, segment,

livsstil og status

inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til

sociologisk refleksion over privatøkonomiske

dispositioner

4 anvendelse og analyse af forskellige foretage fagligt begrundede materialevalg,

198

former for kilder og læremidler til

samfundsfagsundervisningen,

herunder af digitale læremidle

4

problemformulering, projektarbejde og

problemformulering, som

undervisningsform, og inddragelse af det

omgivende samfund i undervisningen,

tværfaglighed

planlægge, lede, gennemføre og evaluere

projektorganiseret og tværfaglig undervisning

med inddragelse af den enkelte elevs forskellige

læringsforudsætninger

4 folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser

for samfundsfag


afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget








En rapport med udgangspunkt i et for modul 3 relevant problemstilling ift. samfundsfag i folkeskolen. Omfan-

get er max 5 sider pr. studerende. Den studerende kan inddrage et af de didaktiske produkter.

Planlægning og udarbejdelse af et empirisk undersøgelseskoncept med relevans for samfundsfagsdidaktikken

i en 8-10 klasse eller lave et undervisningsmateriale til undervisning i empiriske metode, som kan afprøves i en

folkeskoleklasse.

Den studerende udarbejder et projekt, som handler om elevernes forbrugeradfærd. I projektet indgår en un-

dersøgelse af følgende:

Forbrugeradfærden hos eleverne i minimum en samfundsfagsklasse i folkeskolen

Udarbejdelse af et projektorganiseret undervisningsforløb med inddragelse af færdighedsmålene fra mo-

dul 3

Afprøvning af undervisningsforløbet eller dele heraf i en samfundsfagsklasse eller fremlægger undervis-

ningsforløbet på modulholdet.


Modulet godkendes hvis deltagelsespligten er opfyldt.


Den studerende

forestår undersøgelse med kvantitative og kvalitative metoder af elever i en samfundsfagsklasses forbruger-

adfærd

udarbejder med udgangspunkt i undersøgelsen et projektorganiseret undervisningsforløb med inddragelse af

færdighedsmålene fra modul 3

afprøver undervisningsforløbet eller dele heraf i en samfundsfagsklasse eller fremlægger undervisningsforlø-

bet på modulholdet

199

Tysk



modul

1 Kommunikation, kultur og

internationalisering

Analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssi-

ge fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk

kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt

mundtligt og skriftligt herom.

1

2 Sprog

Kommunikere spontant, klart og flydende mundt-

ligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og

funktionel viden om sprog i forhold til egen og ele-

vernes tysksproglige udvikling.

2

3 Sprogtilegnelse

Begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse

med fokus på reception og produktion samt kom-

munikationsstrategier i forhold til udvikling af egne

og elevernes kommunikative færdigheder på tysk.

(1), 2, 3



udvikle differentieret tyskundervisning med hete-

rogene elevgrupper.

1, 2, 3

MODUL 1: Interkulturel kommunikation Nationalt modul


Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et

flersproget og multikulturelt samfund.

Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvor-

dan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskunder-

visning?

Der arbejdes med

udviklingen af interkulturel kommunikativ kompetence både i teori og praksis

tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden

relevant forskningsbaseret viden på området

udviklingen af innovative kompetencer

Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsom-

råder.

200


Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om

kommunikation og kultur

samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande

interkulturalitet og kulturmøder

anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen

undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse

flersprogethedsdidaktik

innovation


Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Den studerende kan

analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst

samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elev-

grupper

Kompetence-

område


1

begrundet planlægge, gennemføre og evaluere

læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager

til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og

interkulturelle kommunikative kompetencer

sammenhængen mellem sprog og kultur

samt interkulturel kompetence,

tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning

1

forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte

dem ind i deres historiske sammenhæng samt

analysere, udvælge og anvende tekster og medi-

er, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen

samfunds- og kulturforhold i et historisk

perspektiv, som det kommer til udtryk i

litteratur, film, musik og medier

1 anvende digitale teknologier og interaktive medi-

er hensigtsmæssigt i tyskundervisningen

it og medier i tyskundervisningen

1

planlægge, gennemføre og evaluere internatio-

nalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt

med tysk som kommunikationssprog

interkulturelle møder og tysk i den interna-

tionale kontekst, både i forbindelse med

undervisning, kultur og erhverv

3 samarbejde med kolleger om inddragelse af

fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag

tværfaglighed

4

begrundet planlægge, gennemføre og evaluere

læringsmålstyrede undervisningsforløb med an-

vendelse af forskellige metoder, undervisningsak-

tiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer

i relation til heterogene elevgrupper

læringsmålstyret undervisning, undervis-

ningsdifferentiering og progression, gen-

nemførelse og evaluering af undervisnings-

forløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forsk-

ning

201

4 anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvik-

ling af innovative kompetencer hos eleverne

teorier, værktøjer og redskaber til innovati-

on i undervisningen








Modulet evalueres ved præsentation af en webquest med et interkulturelt emne (jv. ovenstående), som stude-

rende og lærer har aftalt.


Modulgodkendelse forudsætter, at den studerende udarbejder og præsenterer en webquest som et undervis-

ningsforløb for en klasse. Webquesten skal udover undervisningsforløbet indeholde didaktiske overvejelser og en

lærervejledning.


Planlægning og evt. gennemførelse af undervisningsforløb med fokus på det interkulturelle møde.

Planlægning og evt. gennemførelse af undervisningsforløb, hvori indgår tværfaglighed og IKT.

MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Nationalt modul


Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kom-

munikation.

Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisnin-

gen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?


fag- og sprogsyn.


beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk



brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog

sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier

Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholds-

områder.

202


Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om

kommunikation og sprogsystem

sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling

kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence, herunder tekstkompetence og strategisk kompetence

innovation

metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder

tilrettelæggelse af en undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion.


Kompetenceområde 2 Sprog

Kompetenceområde 3 Sprogtilegnelse

Kompetenceområde 4 Fremmedsprogsdidaktik

Den studerende kan

kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel

viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling

begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikations-

strategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elev-

grupper

Kompetence-

område


4 analysere sammenhænge mellem sprogsyn,

sprogtilegnelsessyn og sproglig viden

skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og

historiske udvikling

2

analysere det tyske sprogs formsystem samt

dets funktionelle brug i kommunikativ sammen-

hæng i skrift og tale

det tyske sprogs formsystem samt dets

funktionelle brug i kommunikativ sammen-

hæng i skrift og tale

2

udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og

skriftligt på tysk i heterogene kontekster og

være et sprogligt forbillede for eleverne

tysksproget kommunikation i forskellige

diskursive kontekster

2 understøtte udvikling af elevers intersproglige

produktion og sproglige vækstpunkter

intersprog og intersprogsudvikling

4

planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelses-

processer af det tyske sprog, herunder formsy-

stem og ordforråd, på grundlag af analyser af

processer i sproglig forståelse og produktion

sprogtilegnelsesprocesser, herunder det

tyske sprogs formsystem og ordforrådstil-

egnelse i relation til reception og produkti-

on

4 anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for

elever med forskellige læringsforudsætninger

sproglæringsstrategier

4 begrundet planlægge, gennemføre og evaluere

læringsmålstyrede undervisningsforløb med

læringsmålstyret undervisning,

undervisningsdifferentiering og

203

anvendelse af forskellige metoder, undervis-

ningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalue-

ringsformer i relation til heterogene elevgrup-

per

progression, gennemførelse og evaluering

af undervisningsforløb, tyskdidaktik og

tyskdidaktisk forskning

4 anvende teorier, værktøjer og redskaber til ud-

vikling af innovative kompetencer hos eleverne

teorier, værktøjer og redskaber til innovati-

on i undervisningen








Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence på tysk.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 ”Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmed-

sprog”.

Prøven består af en fagdidaktisk orienteret besvarelse på tysk med udgangspunkt i en realistisk skrivesituation.

Prøven gennemføres som en 3 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er

dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn.

Besvarelsen skal være 1 ½ - 2 normalsider.

Modulprøven afprøver, om den studerende kan:

Udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig tysk i heterogene kontekster.

Anvende viden om det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng på skrift.



Modulet godkendes, når modulprøven (jv. nedenstående) er bestået.


Den studerende skal indsamle mundtligt og skriftligt elevsprog til intersprogsanalyse og give feedback på elevens

intersprog.

Den studerende skal planlægge og evt. gennemføre undervisning indenfor relevante intersproglige områder i en

kommunikativ kontekst.

204

MODUL 3: Tyskundervisningens mål og midler Lokalt modul


Formålet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i planlægning, gennemførelse og evaluering af

tyskundervisning for forskellige klassetrin.

Den studerende skal vælge indhold, materialer, aktiviteter og evalueringsformer på baggrund af viden om

sprog og læring og med udgangspunkt i lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger.

Den studerende skal tilegne sig viden og færdigheder i at analysere og vurdere læremidler til tyskundervisningen,

herunder teknologier og medier.

Den studerende skal anvende, tilpasse og udvikle læremidler til forskellige, konkrete undervisningsmål og

målgrupper.


National og international forsknings- og praksisviden

om læremidler til tysk som fremmedsprog

om undervisningsteknologier

om undervisnings- og undersøgelsesmetoder med henblik på udvikling af egne og elevers kultur og




Kompetence-

område


4



herunder viden om læremidler, om

læringsmålstyret undervisning og

evalueringsformer

anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser

til planlægning af læringsmålstyret undervisning i

samarbejde med eleverne og med inddragelse af

data fra evalueringer

3 læreprocessers Kriterier og faktorer motivere elever til selvstændig brug og

eksperimenteren med sproget i samspil med andre

3

informationsteknologiens muligheder i

forhold til egen og elevernes

sprogtilegnelse

anvende teknologi og mediers muligheder for

udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse

4 læremidler og medier til anvendelse i

tyskundervisningen

udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til

konkrete undervisningmål og målgrupper

4 aktionslæring og andre

undersøgelsesmetoder

anvende forskningsresultater samt observationer

til analyse og udvikling af egen undervisning

205



modellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forven-

tes anvendt til gennemførelse af modulet.


tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan.


Foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for

modulet.

Produkter til arbejdsportfolioen kan fx være:

en årsplan eller en undervisningsplan for et længere varende forløb for et selvvalgt klassetrin begrundet

ud fra lovbestemmelser og teorier om sprog- og kulturdidaktik

analyse af et læremateriale; dertil hører refleksion over didaktisk design og anvendte medier og teknologier

prototype på mindst et læremiddel og dertil hørende refleksion over didaktisk design


Deltagelsespligten opfyldes ved

at arbejdsportfolioen indeholder mindst tre produkter

at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder mindst to forskellige produkter, heraf en prototype på et læremiddel samt overvejelser over didaktisk design

Præsentationsportfolioen skal præsenteres for holdet og holdets underviser på en i fællesskab nærmere

fastsat måde og/eller dato - med mødepligt.


Modulet har fokus på undervisningsplanlægning og valg, tilpasning og udvikling af egne læremidler. For at

opnå målene inddrages relevant tyskfaglig praksis. Dette kan fx ske gennem

udvikling af undervisningsforløb

udvikling af lærematerialer til brug i tyskundervisningen

afprøvning af lærematerialer i konkret skolepraksis

206

Praktik Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår kompetence til at

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Den studerende skal i praktik i sine valgte undervis-

ningsfag, og praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene

og Lærerens grundfaglighed.

Den studerende har mødepligt til praktikken.

Kompetencemål for Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og

(2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbin-

der læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

Kompetenceområder:

Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af

undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre,

evaluere og udvikle undervisning.


1. praktikniveau

målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere

undervisningssekvenser i samarbejde med med-

studerende og kolleger

folkeskolens formål og læreplaner, principper for un-

dervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og or-

ganisering af elevaktiviteter under hensyntagen til ele-

vernes forudsætninger

redegøre for tegn på elevernes udbytte af under-

visningen i forhold til formulerede mål og

evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på

praktikskolen,

analysere undervisningssekvenser med henblik på

udvikling af undervisningen

observations-, dataindsamlings- og dokumentationsme-

toder

2. praktikniveau

planlægge, gennemføre og evaluere et differentie-

ret undervisningsforløb i samarbejde med med-

studerende med anvendelse af en variation af

metoder, herunder anvendelsesorienterede un-

dervisningsformer og bevægelse i undervisningen

undervisningsmetoder, principper for undervisningsdif-

ferentiering, læremidler og it

evaluere undervisningsforløb og elevers lærings-

udbytte

formative og summative evalueringsmetoder samt test

observere egen praksis og den enkelte elevs læ-

ring med henblik på udvikling af undervisningen


toder

207

3. praktikniveau

planlægge, gennemføre og evaluere længereva-

rende undervisningsforløb under hensyntagen til

elev- og årsplaner i samarbejde med medstude-

rende og skolens øvrige ressourcepersoner

organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer

evaluere elevers læringsudbytte og undervisnin-

gens effekt

metoder til formativ og summativ evaluering

udvikle egen og andres praksis på et empirisk

grundlag


toder

Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale lærings-

miljø.

Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for

elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.


1. praktikniveau

lede elevernes deltagelse i undervisningen klasseledelse

2. praktikniveau

udvikle tydelige rammer for læring og for klas-

sens sociale liv i samarbejde med eleverne

klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale rela-

tioner

3. praktikniveau

lede inklusionsprocesser i samarbejde med ele-

verne

læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mob-

ning

208

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og

skolens ressourcepersoner.

Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre

ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og

trivsel i skolen.


1. praktikniveau

kommunikere lærings- og trivselsfremmende med

elever

kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og

elevrelationer

kommunikere med forældre om undervisningen og

skolens formål og opgave

skole-hjemsamarbejde

2. praktikniveau

samarbejde dialogisk med elever og kolleger om

justering af undervisningen og elevernes aktive

deltagelse

kommunikation, involverende læringsmiljøer, moti-

vation og trivsel

kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre

om formål og indhold i planlagte undervisningsfor-

løb

professionel kommunikation - mundtligt og digitalt

3. praktikniveau

støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i under-

visningen og i klassens sociale liv, samarbejde med

forskellige parter på skolen

anerkendende kommunikation, og ligeværdigt

samarbejde, inklusionsprocesser

kommunikere med forældre om elevernes skole-

gang

processer, der fremmer godt skole-

hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved foræl-

dremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper

209

Organisering af praktikken Praktikken består af 3 moduler på hver 10 ECTS, og de tilrettelægges i overensstemmelse med den progression

mellem niveau I, II og III, som det er angivet i kompetencemålene for faget praktik (jf. bekendtgørelsens bilag 3).

Hver praktikperiode afsluttes med en prøve.

Praktik omhandler:

Den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever.

Den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sam-

menbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

Dokumentation

Den studerende er forpligtet til løbende at dokumentere praktikarbejdet f.eks. i en arbejdsportfolio, logbog

el.lign. Den studerende har ansvaret for i løbet af praktikperioderne at arbejde med forskellige digitale medier og

forskellige former for produkter, artefakter eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis.

Empiri i form af f.eks. videooptag, observationer og/eller interview skal indgå i hver praktik, samt danne afsæt for

prøven i praktik.

Den studerende har pligt til at anonymisere alle erfaringer fra praktikken, som beskrives i opgaver udarbejdet i

forbindelse med praktikken.

Praktikvejledning

Praktikskolen stiller praktiklærere til rådighed for vejledning. Den studerende har ansvaret for at forberede og

planlægge vejledningerne.

Praktiklæreren gennemfører regelmæssigt vejledning, som tager udgangspunkt i de studerende med henblik på at

opfylde praktikkens kompetencemål. Praktikskolen afgør selv om det er praktikkoordinator eller praktiklærer fra

skolen, der er eksaminator

Læreruddannelsen udpeger en mentor for hver praktikgruppe. Mentor har til opgave at vejlede den studerende i

processen før praktikken, samt under udarbejdelsen af praktikopgaven. Mentor er eksaminator ved prøven.

Undervejs i praktikken gennemføres så vidt muligt en trepartsamtale mellem studerende, praktiklærer og mentor.

Det kan evt. ske virtuelt. Formålet er at drøfte og reflektere over over problemstillinger knyttet til praktikken og

at sætte fokus på forholdet mellem teori og praksis, samt at kvalificere den studerendes arbejde med praktikop-

gaven til prøven.

Modulgodkendelse

Den studerendes praktikskole godkender modulet ved afslutningen af praktikken og meddeler den studerende og

studiekontoret på læreruddannelsen om den studerende kan indstilles til prøve.

Følgende kvantitative krav skal opfyldes for, at modulet kan godkendes:

Der er mødepligt til praktikken.

Aflevering af undervisningsplan og relevante dokumenter før praktikkens start. Skolen fastsætter det hen-

sigtsmæssige afleveringstidspunkt.

Deltagelse i møder indkaldt af praktikskolen.

Ved sygdom gælder skolens regler for sygemelding. Ved mere end 5 dages fravær skal praktik-delperioden

tages om eller forlænges tilsvarende.

Alle mødetidspunkter skal overholdes.

210

Prøver i praktik på niveau I, II og III

Opfyldelsen af mødepligten er en forudsætning for deltagelse i prøver i praktik.

Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7-skalaen.

Ved den interne prøve deltager en praktiklærer/praktikkoordinator og en mentor fra læreruddannelsen. Ved de

eksterne prøver deltager desuden en ekstern censor. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket

praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve.

Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kunne be-

arbejde sine erfaringer og udarbejde eventuelle produkter med henblik på prøven.

Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt. Ved prøven skal

den studerende demonstrere viden og færdigheder indenfor alle tre kompetenceområder: Didaktik, klasseledelse

og relationsarbejde. Præstationen ved prøven udgør tilsammen med praktikopgaven grundlaget for bedømmel-

sen.

Hvert praktikniveau skal være bestået, før den studerende går i gang med næste niveau.

Praktikperiode, praktiksted og prøve

Niveau Antal uger

og

placering

ECTS 3. Praktiksted 4. Prøve 5. Prøveprodukt

Praktikniveau I 2 x 3 uger

Uge: 45-47

& 9-11

6. 10 Godkendte

praktikskoler på

grundskoleniveau

7. Prøven er ekstern.

8.

9. Prøven bedømmes af

praktiklærer/praktik-

koordinator fra

skolen, en underviser

fra professions-

højskolen samt en

ekstern censor.

(Prøven kan i særlige

tilfælde afvikles

virtuelt).

Prøven kan afvikles

både individuelt og i

gruppe.

Praktikopgaven er en

opgave på 5 sider pr.

studerende

Praktikopgaven

indgår i

bedømmelsen (Ved

mere end én

studerende gælder

Studieordningens

bestemmelser for

sidetal)

Opgaven tager

udgangspunkt i en

konkret

problemstilling fra

praktikken og i

tilknytning til et eller

flere af kompetence-

områderne.

Den studerende skal

under prøven udfolde

alle tre kompetence-

områder.

Praktikniveau

II

2 x 3 uger

Uge: 45-47

& 9-11

10. 10 Godkendte

folkeskoler/frie

grundskoler/efter-

skoler samt ved skoler

på Færøerne og i

Grønland og

udenlandske skoler i

forbindelse med et af

læreruddannelsen

organiseret

studieophold i

Prøven er intern.

Prøven bedømmes af


koordinator fra skolen

og en underviser fra

professionshøjskolen.


tilfælde afvikles

virtuelt).

211

udlandet.

Godkendte museer

med skoletjeneste og

andre skoleformer.

11. Prøven kan afvikles


gruppe.

Praktikniveau

III

2 x 3 uger

Uge: 45-47

& 9-11

12. 10 Godkendte

praktikskoler på

grundskoleniveau

Prøven er ekstern.

Prøven bedømmes af


koordinator fra skolen

og en underviser fra

professionshøjskolen

samt en ekstern

censor.


tilfælde afvikles

virtuelt).

Prøven kan afvikles


gruppe.

212

Modulbeskrivelse for PBA1

Jelling: I Jelling læses modulet gennem tre delmoduler(PBA 1.1, PBA 1.2, PBA 1.3) som placeres på hhv. 1., 2. og 3. årgang

Odense: I Odense læses modulet gennem to delmoduler (PBA 1. 2. og PBA 1. 3.) som er placeret på hhv. 2. og 3. årgang

Delmodul PBA1.1

Kort beskrivelse af delmodulet

Sigtet med delmodulet er at kvalificere den studerendes arbejde med professionsprojektet og på længere sigt

med professionsbachelorprojektet.

Delmodulet omhandler viden om professionsfeltet og de dele af studieteknik som omhandler en introduktion til

forskellige akademiske arbejdsmåder. Der sættes særlig fokus på observation som metode.

Der arbejdes med indsamling af viden fra praksis og identificering af lærerfaglige problemstillinger. De studerende

arbejder med begreberne teori og empiri i forbindelse med praksis.

Delmodulets vidensgrundlag

Viden om akademisk arbejdsmåde.

Viden om undersøgelser gennem observationer.

Nationale og/eller internationale undersøgelser af folkeskolen.

Erfaringer med praksis.

PBA-modulernes kompetenceområder og kompetencemål

Kompetenceområde: Bachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som

grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og pro-

blemstillinger.

Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstil-

linger.

I delmodul PBA 1.1 vil hovedfokus være på at kunne identificere lærerfaglige problemstillinger igennem observa-

tion.

Modulets vidensmål og delmodulets færdighedsmål


folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og ud-

vikling Kendskab til og samarbejde om skolens hverdag

lærerens professionsfaglighed og -etik deltage i diskussioner i praksisfeltet om professions-

faglighed

professionsfaglig viden vedrørende skole og under-

visning

arbejde med viden af relevans for skolen i tilknyt-

ning til praksis

nationale og internationale forsknings- og udviklings-

resultater af relevans for folkeskolen

læse og diskutere nationale og/eller internationale

forsknings- og udviklingsresultater

213

Evaluering af delmodulet

De studerende udarbejder et professionsprojekt som arbejder med en givet problemstilling, som studiementor

eller studiementorkorpset udarbejder. Denne problemstilling skal sætte rammer for at arbejde med praksisfeltet,

med inddragelse af viden i form af empiri og teori og fordre observationer af praksis. Relevant empiri og teori er

fastlagt for den studerende.

Kriterier for godkendelse af delmodulet

Kriterier for godkendelse af delmodulet er at professionsprojektet lever op til de formelle krav og at deltagelses-

pligten er opfyldt. Professionsprojektet dokumenterer at den studerende har opnået delmodulets færdighedsmål.

Herudover skal den studerende løbende udarbejde en arbejdsportfolio, som indeholder refleksioner over hvordan

delmodulet bidrager til det videre arbejde med professionsbachelorprojektet, herunder hvordan der kobles til

uddannelsens andre fag og elementer.

Delmodul PBA1.2

Kort beskrivelse af delmodulet



Delmodulet omhandler viden om professionen og om forskellige akademiske metoder til undersøgelse af profes-

sionen. Der skal arbejdes med at kunne identificere og undersøge en lærerfaglig problemstilling i samarbejde med

lærere fra praksisfeltet.

Der lægges vægt på at de studerende skal kunne udvælge og analysere teori i forbindelse med arbejdet med læ-

rerfaglige problemstillinger.

I løbet af modulet skal de studerende arbejde med at opstille et undersøgelsesdesign for deres egne undersøgel-

ser i praksis, og sammenholde resultaterne af disse med andres empiri og teori.


Viden om akademisk arbejdsmetode og undersøgelsesmetoder.

Viden om videnssøgning og undersøgelsesdesign.



egne og andres undersøgelser vedrørende skole- og

undervisningsfaglig udvikling og innovation

foretage undersøgelser af professionsfaglige pro-

blemstillinger gennem observationer i praksis

forsknings- og udviklingsmetoder forstå muligheder og begrænsninger ved observati-

on som metode

akademisk arbejdsmåde og formidling Behandle en fastlagt lærerfaglig problemstilling,

herunder at beskrive og formidle egne observationer

214

Delmodulets kompetenceområder og kompetencemål



blemstillinger.


linger.

I delmodul 1.2 vil hovedfokus være på at kunne identificere og undersøge lærerfaglige problemstillinger, herun-

der at kunne foretage videnssøgning.

Modulets vidensmål og delmodulets færdighedsmål


De studerende udarbejder et professionsprojekt som inddrager undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling.

Problemstillingen udarbejdes i et samarbejde mellem de studerende og studiementor. Denne problemstilling skal

sætte rammer for at arbejde med praksisfeltet gennem et opstillet undersøgelsesdesign, med inddragelse af vi-

den i form af empiri og teori, som den studerende udvælger.


folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og

udvikling

identificere og undersøge en professions-faglig

problemstilling i relation til professionens virkefel-

ter

lærerens professionsfaglighed og -etik udvælge og analysere litteratur i relation til diskus-

sioner om professionsfaglighed


visning

udvælge og benytte viden i forbindelse med arbej-

de i praksis

nationale og internationale forsknings- og udvik-

lingsresultater af relevans for folkeskolen

medtænke forskningsresultater i forbindelse med

praktik/praksistilknytning



analysere, diskutere og foretage undersøgelser med

kvalitativ og /eller kvantitativ metode

forsknings- og udviklingsmetoder anvende kvalitative og/eller kvantitative metoder i

praksis og identificere metoder i andres undersø-

gelser.

akademisk arbejdsmåde og formidling formidle sammenhæng mellem egne undersøgelser

og relevant teori

215


Kriterier for godkendelse af delmodulet er at professionsprojektet lever op til de formelle krav og deltagelsesplig-

ten er opfyldt. Professionsprojektet dokumenterer at den studerende har opnået delmodulets færdighedsmål.


delmodulet bidrager til det videre arbejde med professionsbachelorprojektet, herunder hvordan der kobles til

uddannelsens andre fag og elementer.

Delmodul BA1.3




Delmodulet omhandler viden om professionen og om forskellige akademiske metoder til at analysere undersøgel-

ser af professionen. Der skal arbejdes med at kunne identificere, undersøge og udvikle lærerfaglige problemstil-

linger sammen med praksisfeltet.

Der lægges vægt på at de studerende skal kunne udvælge og analysere teori i forbindelse med arbejdet med at

vurdere lærerfaglige problemstillinger.

I løbet af delmodulet skal de studerende arbejde med at opstille undersøgelsesdesign og analysere egne undersø-

gelser i praksis, og sammenholde resultaterne af andres undersøgelser.


Viden om akademisk arbejdsmetode og studieteknik.

Teorier om udvikling af egen teori og udvikling af praksis.






blemstillinger.


linger.

I delmodul 1.3 vil hovedfokus være på at kunne udvikle professionsfaglig viden på baggrund af arbejdet med læ-

rerfaglige problemstillinger, og på at kunne præsentere og begrunde valg af fremgangsmåde.

Delmodulets videns- og færdighedsmål


folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og

udvikling

reflektere over hvordan samfundets behov hænger

sammen med skolens opgave

lærerens professionsfaglighed og -etik undersøge problemstillinger vedrørende professions-

faglighed og etik

professionsfaglig viden vedrørende skole og un-

dervisning

analysere og udvikle professionsfaglig viden

216

Evaluering af delmodulet

De studerende udarbejder et professionsprojekt som inddrager undersøgelse og analyse af en lærerfaglig pro-

blemstilling, formuleret af den studerende. Denne problemstilling skal sætte rammer for at arbejde med praksis-

feltet gennem et opstillet undersøgelsesdesign, med inddragelse af viden i form af empiri og teori, som den stu-

derende selv udvælger. Der lægges vægt på at opgaven indeholder et afsnit, som præsenterer og begrunder op-

gavens fremgangsmåde.

Kriterier for godkendelse af delmodulet

Kriterier for godkendelse af delmodulet er at professionsprojektet lever op til de formelle krav og deltagelsesplig-

ter er opfyldt. Professionsprojektet dokumenterer at den studerende har opnået delmodulets færdighedsmål.


delmodulet bidrager til det videre arbejde med professionsbachelorprojektet, herunder kobler til uddannelsens

andre fag og elementer.

nationale og internationale forsknings- og udvik-

lingsresultater af relevans for folkeskolen

analysere og anvende forskningsresultater i praksis

egne og andres undersøgelser vedrørende skole-

og undervisningsfaglig udvikling og innovation

analysere, diskutere og

foretage undersøgelser med kvalitativ og kvantitativ

metode

forsknings- og udviklingsmetoder diskutere og anvende kvalitative og kvantitative meto-

der i praksis

akademisk arbejdsmåde og formidling formidle egne undersøgelser af praksis i sammenhæng

med teori og empiri

217

Professionsbachelorprojektet


Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk

problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret

litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra

andre skoleformer.

Den studerende formulerer en problemstilling for sit projekt, som skal godkendes af institutionen. På baggrund af

problemstillingen tildeles den studerende vejledere til projektet.


Teori som er relevant for projektets problemstilling.

Empiri som er relevant for projektets problemstilling.

Den studerendes egne undersøgelser af praksis med akademiske arbejdsmetoder.




blemstillinger.


linger.



folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og ud-

vikling

identificere og vurdere viden af relevans for sko-

len og lærerarbejdet

lærerens professionsfaglighed og -etik udvikle egen professionsfaglighed


visning

analysere centrale og aktuelle problemstillinger

vedrørende skole og undervisning

nationale og internationale forsknings- og udviklings-

resultater af relevans for folkeskolen

anvende resultater af nationale og internationa-

le empiriske studier af relevans for skolens og

lærerens praksis



anvende undersøgelsesresultater som grundlag

for udvikling af skolen og egen undervisning

forsknings- og udviklingsmetoder anvende videnskabelig metode i egne empiriske

undersøgelser og i vurdering af andres undersø-

gelser

akademisk arbejdsmåde og formidling formidle resultaterne af egne empiriske under-

søgelser som grundlag for udvikling af skolens

og lærerens praksis

218

Documents

Studieordning 2015 – Modulbeskrivelse