Upload
duonghanh
View
217
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
1
Studieordning 2014
Studieordning for fag: modulbeskrivelser
Læreruddannelsen – University College Lillebælt
2
Indhold
Studieordning for fag: modulbeskrivelser ......................................................................................................... 1
Billedkunst ......................................................................................................................................................... 5
Modul 1: Billedfaglige praksisformer ............................................................................................................ 5
Modul 2: Visuelt kulturprojekt ...................................................................................................................... 7
Modul 3: Billedkunst, kunstmuseet og læremidler ....................................................................................... 9
Biologi .............................................................................................................................................................. 12
Modul 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde
..................................................................................................................................................................... 12
Modul 2 Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse ................. 15
Modul 3 Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence ........................... 18
Dansk, 1.-6. klassetrin ...................................................................................................................................... 21
MODUL 1: Skriftsprogstilegnelse ................................................................................................................. 21
MODUL 2: Sprog og genrer .......................................................................................................................... 23
MODUL 3 Mundtlighed................................................................................................................................ 25
MODUL 4 Multimodale tekster ................................................................................................................... 27
Dansk, 4. – 10. klassetrin ................................................................................................................................. 30
MODUL 1 Literacy ........................................................................................................................................ 30
MODUL 2 Multimodale tekster ................................................................................................................... 32
MODUL 3 Mundtlighed................................................................................................................................ 34
MODUL 4 Fiktive tekster .............................................................................................................................. 36
Engelsk ............................................................................................................................................................. 39
MODUL 1: Sprog og sprogbrug .................................................................................................................... 39
MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder .................................................... 41
MODUL 3: Interkulturel kompetence .......................................................................................................... 44
Fysik/kemi ........................................................................................................................................................ 47
MODUL 1: Fysikkens og kemiens verden: ................................................................................................... 47
MODUL 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse .............................................................................. 50
MODUL 3: Fysik/kemi, menneske og samfund............................................................................................ 53
Laboratorie- og sikkerhedskursus ............................................................................................................... 55
Geografi ........................................................................................................................................................... 58
MODUL 1: Geografi - en verden i forandring .............................................................................................. 58
MODUL 2 Geografi – den nære omverden .................................................................................................. 61
3
MODUL 3: En truet Verden – konsekvenser og handlemuligheder ............................................................ 64
Historie ............................................................................................................................................................ 68
MODUL 1 Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie ................................................................. 68
MODUL 2: Historieundervisning, læring – og verdens historie ................................................................... 71
MODUL 3: Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning ........................................................ 73
Håndværk og design – studieordningen er under udarbejdelse ..................................................................... 77
Idræt ................................................................................................................................................................ 78
MODUL 1: Idrætsfagets basis ...................................................................................................................... 78
MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning ....................................................... 80
MODUL 3: Udvikling af fremtidens idrætsundervisning.............................................................................. 82
Kristendomskundskab/religion ....................................................................................................................... 84
MODUL 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser............................ 84
MODUL 2: Undervisningsemnet kristendom............................................................................................... 87
MODUL 3: Undervisningsemnet islam og andre religioner ......................................................................... 90
Lærernes grundfaglighed................................................................................................................................. 93
MODUL 1: Dannelse i den mangfoldige skole ............................................................................................. 93
MODUL 2: Skolen og undervisningen .......................................................................................................... 95
MODUL 3: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling ........................................................ 97
MODUL 4: Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer ........................................................ 99
Modul 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde ........................................... 101
MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker .................................................................................... 104
Madkundskab - studieordningen er under udarbejdelse .............................................................................. 107
Matematik, 1.-6. klassetrin ............................................................................................................................ 108
MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser ................................................................................ 108
MODUL 2: Matematikundervisning og geometri ...................................................................................... 110
MODUL 3: Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel ...................................................................... 112
MODUL 4: Matematikkens sprog og stokastik .......................................................................................... 114
Matematik 4.-10. klassetrin ........................................................................................................................... 117
MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra ............................................................................................. 117
MODUL 2: Matematikundervisning og geometri ...................................................................................... 119
MODUL 3: Evaluering, funktioner og modeller ......................................................................................... 121
MODUL 4: Matematikkens sprog og stokastik .......................................................................................... 123
Musik ............................................................................................................................................................. 126
4
MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring ............................................................... 126
MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik ...................................................... 128
MODUL 3: Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik ............................................. 130
Natur/teknik .................................................................................................................................................. 134
MODUL 1: Natur/teknik i indskolingen ..................................................................................................... 134
MODUL 2: Natur/teknik på mellemtrinnet ............................................................................................... 137
MODUL 3: Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers handlekompetence ... 140
Samfundsfag .................................................................................................................................................. 143
MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden ....................................... 143
MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige
undersøgelsesmetoder. ............................................................................................................................. 146
MODUL 3: Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger
i Danmark og i verden. .............................................................................................................................. 148
Tysk ................................................................................................................................................................ 152
MODUL 1: Interkulturel kommunikation ................................................................................................... 152
MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog ............................................ 154
MODUL 3: Tyskundervisningens mål og midler......................................................................................... 157
Praktik ............................................................................................................................................................ 160
Portfolio i praktik ....................................................................................................................................... 160
Praktikvejledning ....................................................................................................................................... 160
Placering af praktikken .............................................................................................................................. 161
Fagets kompetenceområder og kompetencemål ..................................................................................... 161
Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III ............................................................................ 166
Professionsbachelor modul BA 1 ................................................................................................................... 168
5
Billedkunst
Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Visuel betydningsdannelse i
analoge og digitale billeder
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere
visuel undervisning med henblik på at udvikle
elevers kompetencer i at producere og reflektere
inden for forskellige billedkategorier samt billeders
bidrag til videnudvikling inden for forskellige
fagområder, genrer og visuelle kulturer.
1
2 Visuel afkodning af analoge og
digitale billeder
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere
visuel undervisning med henblik på at udvikle
elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge
og digitale billeder og visualiseringer.
1, 2, 3
3 Billedfaglige arbejdsformer og
innovative processer
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere
visuel undervisning med henblik på at udvikle
elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske,
innovative og entreprenante arbejdsformer.
2, 3
4 Visuel didaktik
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle visuel undervisning med inddragelse af
viden om internationale visuelle uddannelser.
1, 2, 3
Modul 1: Billedfaglige praksisformer
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Det centrale indhold i dette modul er: visuel produktion, billedsamtale og visuel kommunikation, æstetik,
sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse.
Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedpræsentatio-
ner og billedkundskab, som afspejler den visuelle kultur.
Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale
billeder. Undervisningen indbefatter viden om billedsproglig bevidsthed og elevers billedsproglige udvikling.
I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende.
Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om
billedkunstfaget i skolen.
Vidensgrundlag
Modulet bygger på forskningsbaseret teori om
• Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt
• Visuel kommunikation
• Æstetik, æstetisk læring og kreativitet
• Nyeste forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik
6
samt på viden om
• Kunstneriske arbejdsmetoder
• Billedfagets historie.
Relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
• Undersøgelse og analyse af visuelle undervisnings- og læringsforløb fra grundskolen
• Udarbejdelse af udkast til begrundede undervisningsforløb
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1
varierede billed- og udtryksformers mål
inden for kunst, visuelle kulturer og
visuelle lærings- og fagkulturer
anvende analoge og digitale billeder og
visualieringer inden for et bredt repertorie af
billed- og udtryksformer
1
analoge og digitale anvendelses- og
produktionsmetoder
analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i
egne analoge og digitale anvendelses- og
produktionserfaringer med henblik på
undervisning i folkeskolen
2 visuel perception af analoge og digitale
læringsomgivelser
analysere forskellige analoge og digitale
billedmedier
2 visuel og æstetisk læring identificere billeder og visualiseringers forskellige
læringspotentialer
2 visuel kultur anvende forskellige strategier til at undersøge
visuelt
4
centrale bestemmelser om faget i
skolen og resultater fra fagdidaktisk
forskning
begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets
udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning
4
fagets uddannelses- og
dannelsesfunktioner
analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i
et uddannelses- og dannelsesperspektiv
4
fagpædagogiske og -didaktiske
strømninger i et internationalt
perspektiv
analysere konkrete visuelle undervisnings- og
læringsforløb som national tolkning af
internationale strømninger
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
7
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolioen kan være:
• Billedprodukter udført i modulet
• Indsamlede kulturprodukter (billeder, artefakter , tekster m.m.) i relation til modulets indhold og egne
fremstillede billedprodukter
• Udkast til begrundet undervisningsforløb
• Andre som aftales i fællesskab af studerende og underviser(e) på modulet.
Kriterier for godkendelse af modulet:
Portfolie
Modul 2: Visuelt kulturprojekt
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Det centrale indhold i modulet er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling og an-
vendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation.
Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder
samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kultur nationalt og internationalt.
Undervisningen er baseret på et samspil mellem praksis og teori og indbefatter forskellige billedformer,
kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret
på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling.
Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tvær-
faglig undervisning og andre faglige sammenhænge.
Vidensgrundlag
Modulet bygger på forskningsbaseret viden om
• Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt
• Visuel kommunikation
• Innovation og entreprenørskab
• It og medier i læreprocesser
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
8
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
2 visuel perception af analoge og digitale
læringsomgivelser
analysere forskellige analoge og digitale
billedmedier
2 synsmåders betydning for billeders
skiftende indhold og udtryk
forstå billeder og visuelle informationer i den
visuelle kultur, de er en del af
3
analoge og digitale
visualiseringsformers betydning i
innovative processer
anvende konkrete visualiseringsformer til at
igangsætte ideudvikling og facilitere
forandringsprocesser
3 kunstneriske metoders funktioner i
innovative processer
anvende kunstneriske metoder i facilitering af
innovative processer
3 sociale mediers visuelle
læringspotentialer
anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og
samarbejdsprocesser
3
forholdet mellem egne analoge og
digitale æstetiske, innovative og
entreprenante arbejdsformer og
didaktisk praksis
analysere visuelle didaktiske problemstillinger med
afsæt i egne æstetiske, innovative og
entreprenante arbejdsformer med henblik på
undervisning i folkeskolen
4
centrale bestemmelser om faget i
skolen og resultater fra fagdidaktisk
forskning
begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets
udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning
4
videnskabsteoretiske positioner,
analysestrategier og
evalueringsmetoder
analysere konkrete visuelle undervisnings- og
læringsforløb med inddragelse af data fra
evalueringer
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolioen kan være:
• Billedprodukter udført i modulet
• Indsamlede kulturprodukter (billeder, artefakter , tekster m.m.) i relation til modulets indhold og egne
fremstillede billedprodukter
• Visuel dokumentation af praksisprojektet
• Andre som aftales i fællesskab af studerende og underviser(e) på modulet
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
9
Relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
• Konkrete afprøvninger/aktioner/eksperimenter i praksis og med kortere/længere projekter i samarbej-
de med lærere i skolen
Modul 3: Billedkunst, kunstmuseet og læremidler
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Kunstmuseer kan være væsentlige kilder til oplevelser og billedfaglig læring. I modulet møder de studeren-
de konkrete udstillinger og kunstmuseer, nationalt og internationalt, og der arbejdes med at kvalificere og
udvikle undervisning og tilknyttede læremidler, der kan forberede eleven og eller/lærerens møde med mu-
seet. Mødet med kunstens billeder sammenholdes med den øvrige visuelle kultur. Der arbejdes med me-
toder til oplevelse, analyse og formidling af billeder og kunst.
Aktivitetsformerne vil veksle mellem overvejende
• Underviserens forberedte aktiviteter, som fx holdundervisning, oplæg til øvelser og vejledning og
• De studerende og underviserens fælles planlagte aktiviteter , som fx fremlæggelser, studieuge,
temadage og evalueringer
• De studerendes selvstændige studier, fx studiedage, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af
oplæg og præsentationer
Der indgår en studieuge i modulet.
Vidensgrundlag
Learning Museum projektet
Litteratur og teori om:
• kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse
• innovative on entreprenante processer
• læremidler
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets videns- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1
Varierede billedkulturelle koders
kommunikative funktioner i forskellige
sammenhænge og i forskellige
historiske perioder
Anvende analoge og digitale billeder og
visualiseringer inden for andre fagområder
1 Analoge og digitale anvendelses- og
produktionsmetoder
Analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i
egne analoge og digitale anvendelses- og
10
produktionserfaringer med henblik på
undervisning i folkeskolen
1
billeder som sociale praksis- og
udvekslingsformer inden for børne- og
ungdomskulturer, herunder billedbrug
og produktion i sociale medier
producere analoge og digitale billeder tilpasset
læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i
medieressourcer
2 visuel perception af analoge og digitale
læringsomgivelser
analysere forskellige analoge og digitale
billedmedier
2 visuel og æstetisk læring identificere billeder og visualiseringers forskellige
læringspotentialer
2
analoge og digitale se- og synserfaringer
analysere visuelle didaktiske problemstillinger med
afsæt i egne analoge og digitale se- og
synserfaringer med henblik på undervisning i
folkeskolen
3
undersøgende og eksperimenterende
arbejdsmetoder
Planlægge, gennemføre og evaluere undersøgende
og eksperimenterende processer såvel fagligt som
tværfagligt
3 kunstneriske metoders funktioner i
innovative processe
anvende kunstneriske metoder i facilitering af
innovative processer
4
Fagets uddannelses- og
dannelsesfunktioner
analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i
et uddannelses- og dannelsesperspektiv
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i Læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolioen kan være:
• Billedprodukter udført i modulet
• Indsamlede kulturprodukter (billeder, artefakter , tekster m.m.) i relation til modulets indhold og egne
fremstillede billedprodukter
• Prototype på et læremiddel og tilhørende overvejelser over didaktisk design
• Andre som aftales i fællesskab af studerende og underviser(e) på modulet.
Kriterier for godkendelse af modulet
Fremlagt undervisningsforløb og tilhørende udarbejdet læremiddel
Relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
11
• Forløbet inddrage konkret samarbejde med et eller flere museer.
• Udvikling af didaktiske forløb og konkrete læremidler, der kan anvendes i praksis i
billedkunstundervisningen/på museet
12
Biologi
Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Naturfagsdidaktik med henblik
på biologiundervisning
begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og
færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre,
evaluere og udvikle undervisning i biologi
1, 2, 3
2 Naturvidenskabens perspektiver
i relation til biologi
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle biologiundervisning med
naturvidenskabelige perspektiver og med henblik
på udvikling af elevernes faglighed og
almendannelse
1, 2, 3
3 Biologi i tværfagligt samarbejde
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil
med andre fag
1, 2, 3
4 Undervisning i biologis
kerneområder
kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere
og udvikle biologiundervisning med kernebegreber
fra biologiens verden
1, 2, 3
Modul 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersø-
gende og praktiske arbejde
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte
og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler som belyser menneskets
anvendelse af naturen.
I modulet fokuseres der på:
• de levende organismers systematiske tilhørsforhold
• samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i
udvalgte danske og udenlandske økosystemer
• væsentlige stofkredsløb og energistrømme
• organismers tilpasninger
• natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter
Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbej-
de, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser.
Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling
af biologifaget i et alment dannende perspektiv.
Vidensgrundlag
Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som
international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammen-
hænge og elevers undersøgende praktiske arbejde.
13
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk
forskning
udvikle undervisning i biologi på et
naturfagsdidaktisk grundlag
1 betydningen af elevers egne
undersøgelser i undervisningen
Planlægge og gennemføre undervisnings-
situationer, der udvikler elevers evne til at undre
sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser
1
naturfaglige undervisningsressourcer
såsom lærebøger, laboratorier,
multimodale og webbaserede
læremidler, science centre, uderum,
erhvervsvirksomheder, museer og it
anvende forskellige undervisningsressourcer
1 naturvidenskabens bidrag til almen
dannelse og forståelse af omverdenen
Planlægge og gennemføre biologiundervisning,
hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment
dannende
2 nyere forskning inden for naturviden-
skab
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig
forskning i undervisningen
3
tværfaglige perspektiver på strukturer,
mønstre, systemer og processer i
naturen
Planlægge og gennemføre biologiundervisning,
som inddrager tværfaglige perspektiver på
strukturer, mønstre, systemer og processer i
naturen
3
tværfaglige perspektiver på
energiformer, -strømme, -kilder og -
udnyttelse
Planlægge og gennemføre biologiundervisning,
som inddrager tværfaglige perspektiver på
energiformer, -strømme, -kilder og – udnyttelse
3 tværfaglige perspektiver på
stofkredsløb
Planlægge og gennemføre biologiundervisning,
som inddrager tværfaglige perspektiver på
stofkredsløb
4
eksemplarisk udvalg af forskellige
grupper af levende organismer, deres
systematiske tilhørsforhold, opbygning,
livsytringer samt tilpasning til
levesteder og livsbetingelser
planlægge og gennemføre praktisk-eksperimentelt
arbejde og andre undersøgelser, der udvikler
elevers begreber vedrørende levende organismer,
deres systematiske tilhørsforhold, opbygning,
livsytringer samt tilpasning til levesteder og
livsbetingelser
4
udvalgte og karakteristiske danske og
udenlandske økosystemer, samspillet
mellem abiotiske og biotiske faktorer
planlægge og gennemføre en undervisning, der
gør elever i stand til at undersøge samt beskrive
karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske
økosystemer, og gør dem i stand til at
perspektivere til udenlandske økosystemer
4
opbygning og omsætning af organisk
stof, væsentlige stof-kredsløb og
energistrømme i terrestriske og
akvatiske økosy-stemer samt viden om,
Planlægge og gennemføre en vekselvirkning
mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt
arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og
indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof,
14
hvordan komplekse biologiske sam-
menhænge kan formidles gennem
modeller og repræsenta-tioner
stofkredsløb og energistrømme
4
lokale/globale eksempler på
miljøspørgsmål, naturpleje,
naturgenopretning og naturforvaltning,
bæredygtig udvikling samt
lokale/globale aktører
sikre eleverne et almendannende grundlag for
stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget
liv, menneskets samspil med naturen og en
bæredygtig udvikling
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UV-
forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt 4 obligatoriske elementer. Elementerne
aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element.
Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.
Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.
Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver).
Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I
studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.
Kriterier for godkendelse af modulet
For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt
et studieprodukt og/eller flere af elementerne.
Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier.
Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter.
Relation til praksis
sikrer eleverne Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskole-
niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.
I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervis-
ning, der:
• der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, op-
bygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser
• gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske
økosystemer, og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer
15
• gør, at elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkreds-
løb og energistrømme og endvidere inddrage tværfaglige perspektiver på de nævnte områder
• et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets
samspil med naturen og en bæredygtig udvikling
For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage
praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx
ske gennem:
• at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt
arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet
• at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst
Modul 2 Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfag-
lig forståelse
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi.
I modulet fokuseres der på:
• evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige
teorier om livets oprindelse og udvikling samt
• genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske over-
vejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø.
• Perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier
Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståel-
se af begreber og sammenhænge.
Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling
af biologifaget i et alment dannende perspektiv.
Vidensgrundlag
Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som
international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt ele-
vers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
16
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk
forskning
udvikle undervisning i biologi på et naturfags-
didaktisk grundlag
1
naturfaglige kompetencer, herunder
modellerings-, undersøgelses-,
repræsentations- og
perspektiveringskompetence samt elevers
faglige og udviklingsmæssige progression
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret
biologiundervisning, der er afpasset elevernes
faglige og udviklingsmæssige progression
1
naturfaglige undervisningsressourcer
såsom lærebøger, laboratorier,
multimodale og web-baserede læremidler,
science centre, uderum,
erhvervsvirksomheder, museer og it
webbaserede læremidler, science centre,
uderum, erhvervs-virksomheder, museer
og it
anvende forskellige undervisningsressourcer
1
læsning i faget, herunder mundtlige og
skriftlige genrer i naturfagene og
formidling gennem digitale medier
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
med varieret brug af mundtlige og skriftlige
arbejdsformer
1 formativ og summativ evaluering i
biologiunder-visning
evaluere og anvende data fra evalueringer med
henblik på at kvalificere biologiundervisning og
fremme den enkelte elevs udbytte
1
elever og elevgruppers, herunder
tosprogede elevers, hverdagssprog,
fagsprog og begrebs-dannelse i
naturfagene
planlægge, gennemføre og evaluere
fagsprogsudviklende undervisning
2 hovedtræk af naturvidenskabernes historie
og filosofi
planlægge, gennemføre og evaluere
biologiundervisning med historiske og filosofiske
aspekter af naturvidenskaben
2 nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig
forskning i undervisning
3
tværfaglige perspektiver på universets,
solsystemets, jordens og livets opståen og
udvikling
planlægge, gennemføre og evaluere
biologiundervisning med tværfaglige perspektiver
på universets, solsystemets, jordens og livets
opståen og udvikling
4
evolution, artsdannelse og adfærd,
biologisk klassifikation og systematik samt
indsigt i den historiske udvikling af
naturvidenskabelige teorier om livets
oprindelse og udvikling
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af
evolution og det videnskabshistoriske grundlag for
evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori
samt levende organismers systematiske
tilhørsforhold
4
genetik og genteknologi, herunder DNA,
RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og
miljø samt etiske overvejelser i forbindelse
med undervisning i arv og miljø.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
med henblik på elevernes forståelse af og
forholden sig til grundlæggende forhold
vedrørende arv og miljø
4
fødevare- og bioteknologisk produktion:
biologisk
baggrund for og muligheder og
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisningsforløb, der gør elever i stand til at
forklare biologiske processer i produktionen og
17
konsekvenser i
forhold til sundhed, miljø og
naturforvaltning,
herunder viden om
undervisningsressourcer under
dette emne, som science centre,
virksomheder og forskningsinstitutioner
perspektivere dem i forhold til det økologiske,
udviklingsmæssige, værdimæssige og
samfundsmæssige perspektiv
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UV-
forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt 4 obligatoriske elementer. Elementerne
aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element.
Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.
Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.
Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver).
Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I
studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.
Kriterier for godkendelse af modulet
For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt
et studieprodukt og/eller flere af elementerne.
Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier.
Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter.
Relation til praksis
Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder
fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.
Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder
fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.
I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervis-
ning, der:
• inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,
herunder både nyeste forskning, historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben
18
• der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for
evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold
• bidrager til elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø
• der er både udvikler fagsproget og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression
For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage
praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx
ske gennem:
• at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt
arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet
• at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst
Modul 3 Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompe-
tence
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur.
I modulet fokuseres der på:
• Levende organismers struktur, funktion og fysiologi – med særligt fokus på menneskets anatomi og
fysiologi samt sundhedsbegreber
• fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i for-
hold til sundhed, miljø og naturforvaltning
Kernebegreber indenfor disse faglige områder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af
elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvik-
ling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen f.eks. i forhold til egen og andres sundhed og
bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet.
Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling
af biologifaget i et alment dannende perspektiv.
Vidensgrundlag
Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som
international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt
udvikling af elevers handlekompetence
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
19
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk
forskning
udvikle undervisning i biologi på et
naturfagsdidaktisk grundlag
1
naturfaglige undervisningsressourcer
såsom lærebøger, laboratorier,
multimodale og webbaserede
læremidler, science centre, uderum,
erhvervsvirksomheder, museer og it
anvende forskellige undervisningsressourcer
1
naturvidenskabernes anvendelse i
samfundsmæssige, teknologiske og
erhvervsmæssige kontekster samt
didaktisk viden om inddragelse af
omverden i undervisningen
inddrage eksempler på naturvidenskabens og
teknologiens anvendelse i samfundet i
biologiundervisningen
2
handlekompetence og bæredygtighed i
forhold til menneskets samspil med
natur og teknologi
planlægge, gennemføre og evaluere
biologiundervisning, der udvikler elevernes
handlekompetence i forhold til menneskets
samspil med natur og teknologi
2 argumentation og samfundsmæssige
interessemodsætninger
planlægge, gennemføre og evaluere
biologiundervisning vedrørende faglige
diskussioner af politiske og økonomiske
interessekonflikter
2 nyere forskning inden for naturviden-
skab
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig
forskning i undervisning
3 tværfaglige perspektiver på menneskets
udnyttelse af naturgrundlaget
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som
inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets
udnyttelse af naturgrundlaget
4
relationer mellem struktur og funktion
på alle organisationsniveauer i levende
organismer, herunder særligt
menneskets anatomi og fysiologi samt
sundhedsbegreber
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
der fremmer elevers forståelse for relationen
mellem struktur og funktion, herunder
menneskekroppens anatomi og fysiologi, samt gør
elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede
viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed
4
fødevare- og bioteknologisk produktion:
biologisk baggrund for og muligheder og
konsekvenser i forhold til sundhed, miljø
og naturforvaltning, herunder viden om
undervisningsressourcer under dette
emne, som science centre, virksomheder
og forsknings-institutioner
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisningsforløb, der gør elever i stand til at
forklare biologiske processer i produktionen og
perspektivere dem i forhold til det økologiske,
udviklingsmæssige, værdimæssige og
samfundsmæssige perspektiv
4
lokale/globale eksempler på
miljøspørgsmål, naturpleje,
naturgenopretning og naturforvaltning,
bæredygtig udvikling samt
lokale/globale aktører
• sikre eleverne et almendannende grundlag for
stillingtagen og handlekraft i forhold til deres
eget liv, menneskets samspil med naturen og en
bæredygtig udvikling
20
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UV-
forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt 4 obligatoriske elementer. Elementerne
aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element.
Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.
Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.
Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver).
Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I
studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.
Kriterier for godkendelse af modulet
For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt
et studieprodukt og/eller flere af elementerne.
Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier.
Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter.
Relation til praksis
Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder
fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov
I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervis-
ning, der:
• udvikler elevers handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi samt en
bæredygtig udvikling
• gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sund-
hed
• gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til
det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv
For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage
praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx
ske gennem:
• at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt
arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet
• at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst
21
Dansk, 1.-6. klassetrin
Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Sprog og
kommunikationsundervisning
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle differentieret undervisning i sprog og
tekster.
1, 2, 3, 4
2 Læsning og læseundervisning
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle differentieret læseundervisning for
heterogene elevgrupper.
1
3 Skrivning og skriveundervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle differentieret skriveundervisning. 1, 3
4 Tekster og tekstundervisning
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle differentieret undervisning i tekster,
herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre,
medier og genrer.
1, 2, 3, 4
MODUL 1: Skriftsprogstilegnelse
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Læringskontekst i skolen
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at plan-
lægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for 1.-6. klassetrin.
Indhold og genrer
Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik.
Kommunikation, genre og tekstpraksis.
Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn.
Receptivt
Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier
samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt.
Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervis-
ning.
Produktivt
Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier.
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsunder-
visning.
Vidensgrundlag
Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy.
22
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
2 teorier om læsning
planlægge og gennemføre aktviteter, der
understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-
6. klassetrin
3 skriftlighed og skriveudvikling i indskoling
og på mellemtrin
anvende teorier om elevers skriveprocesser og
skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings-
og læringsaktiviteter
3 sammenhænge mellem læsning og
skrivning
anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge
mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag
1
sprogsystem, herunder grammatik,
sprogbrug og gældende
retskrivningsprincipper
vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog,
herunder elevers sproglige udvikling og beherske
dansk retskrivning
2 læsningens didaktik
planlægge og gennemføre differentierede
læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs
læseudvikling, herunder tosprogede elevers
læseudvikling på andetsproget
2 test og evaluering
anvende resultater af test og andre
evalueringsformer med henblik på at understøtte
den enkelte elevs læseudvikling
2 læsestrategier vurdere elevers læsestrategier under læsning af
fiktions- og fagtekster
2 læremidler i læseundervisningen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk
sprog i 1.-6. klasse
2 it som læringsressource i
læseundervisningen
understøtte elevers læseudvikling ved at integrere
digitale teknologier i undervisningen
4 tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og - læsevaner
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet:
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolio’en skal være:
23
• en analyse af elevproducerede tekster samt forslag til lærerrespons
• en produktion af læremiddel til skriftsprogstilegnelse
• en analyse og vurdering af elevers læseprocesser og begrundede forslag til undervisningsaktiviteter
Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde:
• to produkter fra arbejdsportfolioen
• en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en
sides tekst
Kriterier for godkendelse af modulet
For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses – og mødepligten i modulet, se studie-
ordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt
i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt.
Modulets relation til praksis
I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved afprøv-
ning af læremiddel i klasserum eller inddragelse af relevant empiri i forhold til elevernes læse- og skrivepro-
cesser.
MODUL 2: Sprog og genrer
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Læringskontekst i skolen
Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at plan-
lægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra 1.- 6. klassetrin.
Indhold og genrer
Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation.
Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn.
Receptivt
Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige
kontekster.
Produktivt
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og
tekstundervisning.
Modulets vidensgrundlag
Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidak-
tik.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3 (se indledning til fagbeskrivelsen)
24
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 sprogsystem, herunder grammatik,
sprogbrug og gældende retskrivningsregler
vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog
herunder elevers sproglige udvikling og beherske
dansk retskrivning
4 tekstanalyse og tekstreception i et
dannelsesperspektiv
kritisk vurdere tekster og deres brug i
kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv,
herunder tekster på nabosprog
4 tekster, genrer og medier
kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk
perspektiv
1 nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik
planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog
og nabokultur
1 Sprogdidaktik
planlægge, gennemføre og evaluere differentierede
læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte
elevs kommunikative kompetence
4 tekstdidaktik
udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning i tekster, herunder skønlitteratur
4 dansk børne- og ungdomslitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære
tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin
1 læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk
sprog i 1.-6. klasse
4 Tekstperformance
anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og
andre former for fremføring af tekst i
danskundervisningen
4 tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og -læsevaner
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolio’en skal være:
• en analyse af en elevs talte eller skrevne tekst og forslag til lærerens vejledning af eleven
• et forslag til undervisning i tekstproduktion i dansk
• en sproglig analyse af en skønlitterær tekst og en vurdering af tekstens egnethed i forhold til undervis-
ning på et bestemt klassetrin
25
Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde:
• to produkter fra arbejdsportfolioen
• en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en
sides tekst
Kriterier for godkendelse af modulet
For at have gennemført modulet, skal man leve op til deltagelses- og mødepligten i modulet, se studieord-
ningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i
modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt.
Modulets relation til praksis
I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved afprøv-
ning af forslag til undervisning i klasserum eller inddragelse af relevant empiri i forhold til elevers mundtlige
og skriftlige tekster. Der arbejdes med autentiske mundtlige og/eller skriftlige tekster, der er produceret af
elever i skolen.
MODUL 3 Mundtlighed
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Læringskontekst i skolen
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre
og evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i 1.-6. klasse.
Indhold og genrer
Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer i og uden for skolen
Udvikling af mundtligt sprog
Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion
Mundtlige arbejdsformer i skolen
Receptivt
Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster og udtryksformer og
mundtlige læremidler.
Produktivt
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med egen mundtlighed.
Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion.
Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed
Modulets vidensgrundlag
Bygger på nyere forskning i mundtligt sprog og sprogbrug samt forskning i mundtlighedspædagogik
26
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 mundtlig udtryksfærdighed planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
mundtlighed
1 sprogdidaktik
planlægge, gennemføre og evaluere
differentierede læringsaktiviteter, der understøtter
den enkelte elevs kommunikative kompetence
1 dansklærerens mundtlige kommunikative
opgaver
skabe hensigtsmæssige tekster til en given
kommunikationssituation på baggrund af valg
[mellem medier og] sproglige virkemidler
4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere mundtlige tekster i et genre- og
medieteoretisk perspektiv
1 intersprog og intersprogsudvikling
vejlede tosprogede elever i deres mundtlige
udvikling på baggrund af intersprogsanalyse
1 læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk
sprog i 1.-6. klasse
4 tekstperformance
anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og
andre former for fremføring af tekst i
danskundervisning
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolio’en skal være:
• en analyse af en mundtlig sprogbrugssituation samt forslag til respons på denne
• en produktion af en tekst i en mundtlig genre
• udarbejdelse af forslag til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i mundtlighed
Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde:
• to produkter fra arbejdsportfolioen
27
• en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en
sides tekst
Kriterier for godkendelse af modulet
For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses – og mødepligten i modulet, se studie-
ordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt
i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt
Modulets relation til praksis
I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved produkti-
on af mundtlige tekster og læremidler i en skolekontekst eller ved inddragelse af relevant empiri i forhold
til elevers mundtlige tekster. Der arbejdes med autentiske mundtlige tekster, der er produceret af elever i
skolen.
MODUL 4 Multimodale tekster
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Læringskonteksten i skolen
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennem-
føre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå, bruge og forholde sig kritisk til mul-
timodale tekster.
Indhold og genrer
Multimodale tekster der kommunikerer med såvel tale, skrift, lyd som billeder i analog og digital form
Fiktive, faktive og interaktive tekster i forskellige offentlige og private sammenhænge
De forskellige modaliteters potentiale i kommunikationssituationer.
Receptivt
Den studerende skal metode- og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster i forskellige modaliteter.
Den studerende skal metodebevidst analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i
multimodal tekstproduktion.
Produktivt
Den studerende skal kunne stilladsere elevernes læreprocesser i forbindelse med produktion af multimoda-
le tekster
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i og
med multimodale tekster
Den studerende skal give vejledning i forhold til elevernes multimodale tekstproduktion
28
Modulets vidensgrundlag
Bygger på nyere forskning i multimodale kommunikationsformer og mediedidaktik samt børn og unges
brug af medier.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 sprog og medier
kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale
medier og planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning i og med digitale medier.
3 tekstproduktion i forskellige medier
understøtte elevers produktion og formidling af
tekster i forskellige medier og med forskellige
teknologier
4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk
perspektiv
4 tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelt elevs mediebrug og læsevaner
4 tekstanalyse og tekstreception i
dannelsesperspektiv
kritisk vurdere tekster ud fra et æstetisk og
flerkulturelt perspektiv ( herunder tekster på
nabosprog – kan denne passage slettes?)
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolio’en skal være:
• en analyse af elevproducerede multimodale tekster samt forslag til lærerrespons
• en produktion af en multimodal tekst
• udarbejdelse af forslag til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i og med multi-
modale tekster
Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde:
• to produkter fra arbejdsportfolioen
29
• en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en
sides tekst
Kriterier for godkendelse af modulet
For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses – og mødepligten i modulet, se studie-
ordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt
i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt
Modulets relation til praksis
I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved inddra-
gelse af relevant empiri i forhold til elevernes multimodale tekstproduktion eller ved afprøvning af og re-
spons på konkret undervisning i og med multimodale tekster(skolekontekst eller øvelsessituationer med
medstuderende).
30
Dansk, 4. – 10. klassetrin
Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Sprog og
kommunikationsundervisning
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle differentieret undervisning i sprog og
tekster for heterogene elevgrupper.
1, 2, 3, 4
2 Fortsat læsning og skrivning
anvende viden om udfordringer og potentialer for
fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en
heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel,
forskningsbaseret viden om læsning og skrivning.
1, 2, 3, 4
3 Danskdidaktik
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle en differentieret og innovativ
danskundervisning for heterogene elevgrupper i et
flerkulturelt og internationalt perspektiv
2, 4
4 Tekster og tekstundervisning
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle differentieret undervisning i tekster,
herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre,
medier og genrer for heterogene elevgrupper
2, 3, 4
MODUL 1 Literacy
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Læringskontekst i skolen
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennem-
føre og evaluere undervisning i literacy samt udarbejde didaktiske design til brug for undervisning fra 4.-10.
klassetrin.
Indhold og genrer.
Børn og unges tekstpraksisser, læse- og skriveudvikling i lyset af genrer, tekstlingvistik og grammatik.
Udvalgte tekster, fx argumenterende- og informative tekster samt autentiske tekster fra elevernes tekst-
praksis, herunder tosprogedes tekster.
Receptivt
Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster
med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier.
Produktivt
Den studerende skal udarbejde og eksperimentere med læremidler og didaktiske design for at udvikle ele-
vers literacykompetence
Modulets vidensgrundlag
Bygger på nyere literacyforskning og pragmatik. Genredidaktik og læse- og skriveforskning
31
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
2 Literacy Anvende teorier om literacy
1
Sprogsystem, herunder grammatik,
sprogbrug og gældende
retskrivningsprincipper
Vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog,
herunder elevers sproglige udvikling og beherske
dansk retskrivning
1 Sprogdidaktik Udvikle læringsaktiviteter, der understøtter den
enkelte elevs kommunikative kompetence
2 Argumentationsanalyse og kildekritik
Planlægge og gennemføre undervisning i at
analysere argumentation i tekster i forskellige
teksttyper og medier
2 Skrivestrategier
Vurdere elevers forskellige skrivestrategier i
forbindelse med skrivning af tekster i forskellige
genrer og kontekster med henblik på fremadrettet
vejledning
2 Læseforståelse
Vurdere de læseforståelsesproblematikker , elever
møder, når de læser tekster fra forskellige genrer
og tidsaldre med henblik på fremadrettet
vejledning
2 Test og evalueringsformer
Anvende resultater af test og andre
evalueringsformer med henblik på at understøtte
den enkelte elevs danskfaglige udvikling.
1 Intersprog og intersprogsudvikling
Give feedback på tosprogede elevers tekster på
baggrund af intersprogsanalyse
1 Læremidler til sprogundervisning i skolen Kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk
sprog
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolioen skal være:
32
• en analyse og vurdering af en elevs skriftlige tekst og forslag til lærerens vejledning af eleven
• en produktion af et trykt og/eller digitalt læremiddel til undervisningen i sprog og sprogbrug
• et didaktisk design for et undervisningsforløb med sprog og genrer
Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde:
• to produkter fra arbejdsportfolioen
• en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en
sides tekst
Kriterier for godkendelse af modulet
For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses – og mødepligten i modulet, se studie-
ordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt
i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt
Modulets relation til praksis
I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved afprøv-
ning af læremiddel i klasserum eller inddragelse af relevant empiri i forhold til elevers mundtlige og skriftli-
ge tekster. Der arbejdes med autentiske mundtlige og/eller skriftlige tekster, der er produceret af elever i
skolen.
MODUL 2 Multimodale tekster
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Læringskontekst i skolen
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at plan-
lægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence
på 4.-10. klassetrin.
Indhold og genrer
Udvalgte sammensatte tekster hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal ana-
lyse og læsning.
Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger,film og læringsportaler.
Receptivt
Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler.
Produktivt
Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation
til undervisning i multimodale genrer og tekster
Modulets vidensgrundlag
Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation
33
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre-og medieteoretisk
perspektiv
1 dansklærerens kommunikative opgaver
mundtligt og skriftligt
skabe hensigtsmæssige tekster tili en given
kommunikationssituation på baggrund af valg
mellem medier og sproglige virkemidler
3 læremiddelproduktion til
danskundervisningen
udvikle læremidler til danskundervisning på
grundlag af forskningsbaseret viden
4 tekstdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
tekster, herunder skønlitteratur
3 didaktisk design kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og
produkter
1 sprog og medier kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale
medier
2 digitale medier i børns læse- og
skrivepraksis
planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter
med tekstproduktion i digitale medier
4 tekstanalyse og tekstreception i et
dannelsesperspektiv
kritisk vurdere tekster og deres brug i
kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv,
herunder tekster på nabosprog
3 digitale ressourcer og danskfaglig læring kritisk vurdere digitale ressourcer og deres
anvendelse i danskundervisning
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolioen skal være:
• Analyse af fagligt, multimodalt elevprodukt hvor der indgår vurdering af elevens videns- og formid-
lingsdesign i et multimodalt perspektiv
• Didaktisering af mindst to multimodale tekster med henblik på design af genreforløb i danskundervis-
ningen
34
• Egenproduktion af multimodal tekst der skal relatere sig til danskundervisningen i skolen
• Redidaktisering af didaktisk læremiddel i et multimodalt perspektiv
Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde:
• To produkter fra arbejdsportfolioen
• En begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en
sides tekst
Kriterier for godkendelse af modulet
For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses – og mødepligten i modulet, se studie-
ordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt
i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt
Modulets relation til praksis
Relationen til praksis opnås gennem studiet, didaktiseringen og produktionen af multimodale tekster og
læremidler i en skolekontekst.
MODUL 3 Mundtlighed
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Læringskontekst i skolen
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre
og evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i 4.-10. klasse
Indhold og genrer
Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer
Udvikling af mundtligt sprog
Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion
Mundtlige arbejdsformer i skolen
Receptivt
Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster og udtryksformer og
mundtlige læremidler
Produktivt
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med egen mundtlighed
Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion
Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed
Modulets vidensgrundlag
Bygger på nyere forskning i mundtligt sprog og sprogbrug samt forskning i mundtlighedspædagogik
35
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
Mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 mundtlig udtryksfærdighed vurdere stemme, mimik og gestik som
udtryksmidler i danskundervisning
1 sprogdidaktik
planlægge, gennemføre og evaluere differentierede
læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte
elevs kommunikative kompetence
1 dansklærerens mundtlige kommunikative
opgaver
skabe hensigtsmæssige tekster til en
given kommunikationssituation på baggrund af valg
mellem medier og sproglige virkemidler
4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere mundtlige tekster i et genre- og
medieteoretisk perspektiv
1 intersprog og intersprogsudvikling give feedback på tosprogede elevers mundtlige
tekstproduktion på baggrund af intersprogsanalyse
1 læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk
sprog på 4.–10. klassetrin
4 tekstperformance
anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og
andre former for fremføring af tekst i
danskundervisning
2 Folkeskolens afgangsprøve i dansk forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i
dansk
1 mundtlig udtryksfærdighed vurdere stemme, mimik og gestik som
udtryksmidler i danskundervisning
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolio’en skal være:
• en analyse af en mundtlig sprogbrugssituation samt forslag til respons på denne
• en produktion af en tekst i en mundtlig genre
• udarbejdelse af forslag til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i mundtlighed
36
Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde:
• to produkter fra arbejdsportfolioen
• en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en
sides tekst
Kriterier for godkendelse af modulet
For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses – og mødepligten i modulet, se studie-
ordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt
i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt
Modulets relation til praksis
I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved produkti-
on af mundtlige tekster og læremidler i en skolekontekst eller ved inddragelse af relevant empiri i forhold
til elevers mundtlige tekster. Der arbejdes med autentiske mundtlige tekster, der er produceret af elever i
skolen.
MODUL 4 Fiktive tekster
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Læringskontekst i skolen
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge,
gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde
didaktiske design til undervisning i 4.-10. klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og
æstetisk dannelsesperspektiv
Indhold og genrer
Litteratur- , fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik.
Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer, herunder nyere børne- og ungdomslitteratur.
Receptivt
Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster samt analysere og vurdere lære-
midler beregnet til litteraturundervisning i 4. – 10.klasse.
Produktivt
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervis-
ning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktivi-
teter til eleverne.
Den studerende skal selv producere fiktion i et undervisningsperspektiv
Modulets vidensgrundlag
Nyere fiktionsteori, litterær metodelære, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie
37
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
4, 2, 3 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
Mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre-og medieteoretisk
perspektiv
1 dansklærerens kommunikative opgaver
mundtligt og skriftligt
skabe hensigtsmæssige tekster tili en given
kommunikationssituation på baggrund af valg
mellem medier og sproglige virkemidler
3 læremiddelproduktion til
danskundervisningen
udvikle læremidler til danskundervisning på
grundlag af forskningsbaseret viden
4 Tekstdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
tekster, herunder skønlitteratur
3 didaktisk design kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og
produkter
1 sprog og medier kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale
medier
2 digitale medier i børns læse- og
skrivepraksis
planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter
med tekstproduktion i digitale medier
4 tekstanalyse og tekstreception i et
dannelsesperspektiv
kritisk vurdere tekster og deres brug i
kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv,
herunder tekster på nabosprog
3 digitale ressourcer og danskfaglig læring kritisk vurdere digitale ressourcer og deres
anvendelse i danskundervisning
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
• To selvproducerede fiktionstekster udarbejdet på basis af fiktionsskriveøvelser, der også kan bruges i
skolen.
• Et eksempel på et undervisningsforløb eller -aktiviteter, hvor målet er at arbejde med tekster i et kul-
turhistorisk og/eller æstetisk dannelsesperspektiv. Teksterne skal repræsentere forskellige genrer.
38
• En analyse og vurdering af et læremiddel om fiktionstekster med forslag til, hvordan læremidlet kan
redidaktiseres eller videreudvikles. Forslaget skal indeholde differentierede aktiviteter til eleverne. I
analysen og vurderingen skal indgå litteraturmetodiske og -pædagogiske overvejelser, herunder af læ-
remidlets og egne forslag til aktiviteter.
Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde:
• To produkter fra arbejdsportfolioen
• En begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en
sides tekst.
Kriterier for godkendelse af modulet
For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses – og mødepligten i modulet, se studie-
ordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt
i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt
Modulets relation til praksis
Relationen til praksis opnås ved analytisk at inddrage digitale og/eller analoge læremidler fra danskunder-
visningen og ved at observere fiktionsundervisning i en konkret skolekontekst eller optagelser af denne.
Samtidig er kravet om udarbejdelse af undervisningsforløb naturligt knyttet til (en forestillet) praksis
39
Engelsk
Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Sproglig kompetence og
sprogundervisning
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle differentieret
undervisning med sigte mod specifikke områder i
elevers og egen sproglige kompetence.
1, 2, 3
2
Sprogtilegnelse og
fremmedsproglig
kommunikation
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle differentieret
undervisning med afsæt i elevers
læringsforudsætninger og potentialer, herunder
elevers brug af kommunikative
og læringsmæssige strategier og processer.
1, 2, 3
3 Interkulturel kompetence i
sprogundervisning
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle varieret
engelskundervisning med anvendelse af
forskelligartede tekstformer og med integration
af samfund, kultur
og kulturmøder i det sproglige arbejde.
1, 2, 3
4 Fremmedsprogsdidaktik
begrundet gennemføre og udvikle undervisning i
engelsk på basis
af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden
om fremmedsprogsdidaktik.
1, 2, 3
MODUL 1: Sprog og sprogbrug
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for
sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige ele-
menter?
Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, her-
under fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte ’sprogudsnit’, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et
elevsprog i slutfasen
Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med
• beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmid-
del og sproglige varianter
• sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kon-
tekst til detaljer
• den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug
af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper
40
• brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog
Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholds-
områder.
Modulets vidensgrundlag
Relevant forsknings- og udviklingsarbejde om sprog, sprogbeskrivelse og intersprog, hovedsageligt i bear-
bejdet form, indenfor kommunikativ kompetenceområderne lingvistisk og pragmatisk kompetence. Gæl-
dende nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Studerendes egne observatio-
ner og erfaringer.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 det engelske sprogs opbygning og
anvendelse
beherske engelsk til undervisningsbrug og
personligt brug, herunder deltagelse i den
internationale fagdidaktiske debat
1 metasprog om sprogs opbygning og
anvendelse
beskrive sproglige strukturer til forskellige
målgrupper
1 kommunikativ kompetence planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
kommunikativ kompetence og sproglige strukturer
1 Intersprog
anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers
intersprog på basis af analyser, herunder
hensyntagen til elevernes alder
4 fagsyn, curriculum og praktisk
tilrettelæggelse af engelskundervisning
begrunde principper i egen og andres
undervisning
4
lovgrundlag, gældende bestemmelser og
vejledninger nationalt og internationalt,
herunder læremidler, digitale ressourcer
begrunde undervisningens enkeltelementer med
henblik på optimering af læreprocessen
4 fagets bidrag til almen dannelse planlægge enkelt undervisning med fokus på
elevers almene dannelse
4
teori og analysemetoder med relevans
for beskrivelse af læring og undervisning
i engelsk som fremmedsprog
udvikle egen undervisning i samklang med det
omgivende samfunds stadigt ændrede behov på
basis af den relevante forskningsbaserede viden
4
national og international forskning inden
for fremmedsprogspædagogik og –
didaktik
orientere sig i den faglige debat såvel nationalt
som internationalt
41
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette modul.
De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-
derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-
dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
Mulige praksistilknytningsformer:
• Indsamling af mundtlig og skriftligt elevsprog og intersprogsanalyse med feedback til eleven om sprog
og sprogbrug
• Undervisning af elever i konkrete sproglige områder, herunder grammatik, udtale, ordforråd
• Sproglig analyse af læremidler til engelskundervisning i folkeskolen
Øvelse i brug af engelsk som klasseværelsessprog
MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Dette modul arbejde med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling?
Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnel-
se? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer
læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning der giver mulighed for sprog-
tilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn,læringssyn, fagsyn og konkret undervisning?
Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er
’processer’ som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, læsestrategier, kom-
munikationsstrategier.
42
Der arbejdes med:
• Færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv,
herunder brug af strategier i kommunikation og læring
• Intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer, læringsstrategier og individuelle
veje til sproglæring
• Målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, IT, læremidler, evaluering og feedback
på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv
• Paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk
tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser
Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholds-
områder
Modulets sprog
Primært engelsk
Modulets vidensgrundlag
Relevant forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, hovedsageligt i bearbej-
det form, indenfor kommunikativ kompetenceområderne diskurs- og strategisk kompetence samt de sprog-
lige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive. Gældende nationale og internationale bestemmelser og
vejledninger. Studerendes observationer og erfaringer.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 det engelske sprogs anvendelse
beherske engelsk til undervisningsbrug og
personligt brug, herunder deltagelse i den
internationale fagdidaktiske debat
2
kommunikationsprocesser, herunder
receptive og produktive processer og
strategier, diskurs- og
kommunikationsstrategier
planlægge og gennemføre undervisning med
fokus på kommunikationsprocesser og -
strategier
2 Læringsstrategier
anvise differentierede læringsstrategier for
elever med forskellige læringsforudsætninger
2 Intersprogsudvikling
vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for
elevdata som baggrund for sproglig vejledning
2
faktorer forbundet med
sprogtilegnelse, fx motivation,
forholdet mellem modersmåls-,
andetsprogs- og
inddrage elevinterne og – eksterne faktorer af
betydning for sprogtilegnelsesprocessen
43
fremmedsprogstilegnelse, målsætning
og evaluering, lærerens rolle
2 it og læreprocesser
anvende digitale teknologier og interaktive
medier til understøttelse af elevers og egne
receptive og produktive læreprocesser
4
fagsyn, curriculum og praktisk
tilrettelæggelse af
engelskundervisning, herunder den
historiske udvikling i fag og læringssyn
begrunde principper i egen og andres
undervisning i forhold til elever, forældre og
fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv
4
lovgrundlag, gældende bestemmelser
og vejledninger nationalt og
internationalt, herunder læremidler,
digitale ressourcer, mål – og
evalueringsformer
begrunde undervisningens enkeltelementer
med henblik på optimering af læreprocesserne
for såvel grupper af elever som den enkelte
elev
4
teori og analysemetoder med relevans
for beskrivelse af læring og
undervisning i engelsk som
fremmedsprog
udvikle sin egen undervisning innovativt i
samklang med det omgivende samfunds
stadigt ændrede behov på basis af den
relevante forskningsbaserede viden
4
national og international forskning
inden for fremmedsprogspædagogik og
didaktik
orientere sig i den faglige debat såvel nationalt
som internationalt
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Portfolio:
• 3-4 lektioners undervisningsforløb ud fra et selvvalgt klassetrin, hvor den studerende inddrager ideer
og teori fra modulet samt Fælles Mål 2009
• Et creative writing produkt
• Selvevaluering ud fra Common European Framework samt den studerendes mål og refleksioner over
hvordan målene nås
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendelse af portfolio.
Modulets relation til praksis
Dette besluttes lokalt og nedenstådende er eksempler på mulige praksistilknytningsformer.
44
• Sproglig vejledning på basis af testning og prøveeksamen af elever
• Analyse af sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse i læremidler
• Undervisning af elever i sproglige færdigheder ud fra et kommunikativt kompetenceperspektiv
• Indsamling og analyse af data fra egne forsøg med kommunikative aktiviteter
• Øvelse i brug af engelsk som klasseværelsessprog
MODUL 3: Interkulturel kompetence
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er ex. på kulturmøder? Hvad er inter-
kulturel kompetence? Hvad er stereotyper – og hvorfor skal der arbejdes med dem? Hvad er sammenhæn-
gen mellem sprog og kultur? Hvad er det engelske sprogs særlige funktion som lingua franca og hvilke kon-
sekvenser får denne funktion for sprogudøveren?
Udgangspunktet er interkulturel kompetence i relation til faget i folkeskolen og i læreruddannelsen. Fokus
er på de engelsktalende lande og deres forskellige kulturformer belyst gennem et bredt udvalg af tekster.
Der arbejdes med:
• Teorier om kultur og interkulturel kompetence
• Kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande
• Interkulturel kommunikativ kompetence i mødet med andre kulturer, i sammenligning med egen kultur
og i et globalt perspektiv
• Sproglige varianter i den engelsktalende verden og engelsk som lingua franca
• Et bredt udvalg af tekster repræsenterende forskellige genrer
Der arbejdes sideløbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområ-
der.
Modulets sprog
Primært engelsk
Modulets vidensgrundlag
Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, den kul-
turelle dimension i Fælles Mål 2009 for engelsk samt tekstarbejde
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
3 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
45
3 begrebet interkulturel kompetence set i et
globalt perspektiv
planlægge og gennemføre processer til støtte for
egen og elevers udvikling af interkulturel
kompetence
3
sproglig variation, kultur og samfunds-
forhold i den engelsktalende verden samt
forhold af relevans for globalisering
vælge og begrunde indhold af relevans for
engelskundervisningen i forhold til sprog, kultur og
samfundsforhold
teorier til analyse af kultur og
kulturmøder, herunder pragmatisk
kompetence, stereotypisering og
samspillet mellem kultur, sprog og
identitet
planlægge og gennemføre undervisning med
eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser
og kulturmøder samt fokus på både kultur og sprog
evalueringsformer
diskutere og anvende metoder til evaluering til
interkulturel kompetence fx portfolio, rollespil, web
2.0 værktøjer og selvevaluering
sprog- og kultursyn i Fælles Mål 2009
diskutere, forholde sig kritisk til samt inddrage
aspekter af gældende syn på sprog og kultur i egen
planlægning og gennemførelse af undervisning
metoder for internationalt samarbejde
herunder brug af IT
planlægge og beskrive internationalt samarbejde og
interkulturelle projekter i engelskundervisningen
kreativitet og motivation i
engelskundervisningen
diskutere og planlægge undervisning, der inddrager
kreative arbejdsformer og alternative veje til læring
fagets bidrag til almen dannelse og
sammenhæng med andre fag
planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som
tværfaglig undervisning med fokus på elevers
almene dannelse
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Præsentation af et interkulturelt projekt. Projektet kan udarbejdes i grupper. Den konkrete udmøntning
aftales med hver enkelt hold, men skal inddrage et web 2.0 baseret værktøj, samt fagdidaktiske overvejel-
ser over dette værktøj som læremiddel.
Der kan i præsentationen fokuseres på såvel process og produkt
Kriterier for godkendelse af modulet
Den studerende kan:
• diskutere og fremlægge viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt om
relevante globale temaer
46
• begrunde og diskutere undervisning, vejledning og evaluering af elever i forhold til interkulturel
kompetence
Modulets relation til praksis
Intet krav om praksistilknytning, men hvis mulig kunne forslag være:
• tilrettelæggelse og gennemførelse af et kulturemne i en konkret undervisning i en given klasse
• fremstilling af et didaktisk læremiddel
• brug af IT og elektroniske medier i forbindelse med kulturelle projekter fx webquest, Glogster
47
Fysik/kemi
Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Naturfagsdidaktik med henblik
på fysik/kemi-undervisning
begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og
færdigheder til at planlægge, gennemføre,
evaluere og udvikle differentieret undervisning i
fysik/kemi
1, 2
2
Naturvidenskabernes
perspektiver i relation til
fysik/kemi
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle fysik/kemi-undervisning med
naturvidenskabelige perspektiver og med henblik
på udvikling af den enkelte elevs faglighed og
almendannelse.
1, 2, 3
3 Fysik/kemi i tværfagligt
samarbejde
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfagligt
samspil med andre fag
2, 3
4 Undervisning i fysiks og kemis
kerneområder
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle fysik/
kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken
og kemiens verden
2
MODUL 1: Fysikkens og kemiens verden:
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder
• elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener
• læring gennem praktisk arbejde
• børns udvikling af naturfaglige begreber og naturfaglig viden
• børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster
• planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning
Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med
• stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser
• energi og energistrømme
• elektriske og magnetiske fænomener i hverdag og samfund
• lys og lyd
Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen.
Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuel-
le læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.
Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt.
48
Modulets vidensgrundlag
Modulets vidensgrundlag baseres på:
• Ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor
modulets temaer
• Teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisnings-
ressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og
parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab.
• Teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-
værktøjer.
Teori om naturvidenskabshistorie og – filosofi
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk
forskning
udvikle undervisning i fysik/kemi på et
naturfagsdidaktisk grundlag
1 betydningen af elevers egne undersøgelser
i undervisningen
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisningssituationer, der udvikler elevers evne
til at undre sig, stille spørgsmål og formulere
hypoteser
1
naturfaglige kompetencer, herunder
modellerings-, undersøgelses-,
repræsentations- og
perspektiveringskompetence samt elevers
faglige og udviklingsmæssige progression
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret
fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes
faglige og udviklingsmæssige progression
1
naturfaglige undervisningsressourcer
såsom lærebøger, laboratorier,
multimodale og webbaserede læremidler,
science centre, uderum,
erhvervsvirksomheder, museer og it
anvende forskellige undervisningsressourcer
1 formativ og summativ evaluering i
naturfagsundervisning
evaluere fysik/kemi-undervisning og elevers
udbytte
2 naturvidenskabens bidrag til almen
dannelse og forståelse af omverdenen
Planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning,
hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment
dannende
2
naturvidenskabernes anvendelse i
samfundsmæssige, teknologiske og
erhvervsmæssige kontekster samt
didaktisk viden om inddragelse af
omverden i undervisningen
inddrage eksempler på naturvidenskabens og
teknologiens anvendelse i samfundet i
fysik/kemiundervisningen
4 stoffers og partiklers opbygning, planlægge, gennemføre og evaluere
49
egenskaber, vekselvirkning og
omdannelser
fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning,
kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser
4 lyd og lys planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning om lyd og lys
4 elektricitet og magnetisme
planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning om elektricitet og
magnetisme
4 energi og energistrømme planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning om energi
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UV-
forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt 4 obligatoriske elementer. Elementerne
aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element.
Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.
Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.
Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver).
Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I
studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.
Kriterier for godkendelse af modulet
For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt
et studieprodukt og/eller flere af elementerne.
Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier.
Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter.
Modulets relation til praksis
Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, her-
under fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge , gennemføre og evaluere un-
dervisning.
50
For begrundet at udvikle, tilrettelægge , gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante
læremidler, sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete
undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i :
• at inddrage læremidler, bredt forstået
• øvelsessituationer i fællesskab med studerende og underviser
• inddragelse af praktik
• konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis
• øvelsessituationer i en konkret skolekontekst
MODUL 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder
• fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse
hos elever; såvel som hos studerende
• udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle ele-
vernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle
• anvendelse af modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studeren-
des) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os
• praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige
arbejdsmetoder
• planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning
Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med:
• stoffers kredsløb i naturen
• stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelse
• astronomi og astrofysik.
Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænome-
ner.
Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuel-
le læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.
Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt.
Forudsætninger for at læse modulet
Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi
Modulets vidensgrundlag
Modulets vidensgrundlag baseres på
• ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor
modulets temaer
51
• teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisnings-
ressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og
parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab
• teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer.
• teori om naturvidenskabshistorie og –filosofi.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk
forskning
udvikle undervisning i fysik/kemi på et
naturfagsdidaktisk grundlag
1
naturfaglige kompetencer, herunder
modellerings-, undersøgelses-,
repræsentations- og
perspektiveringskompetence samt elevers
faglige og udviklingsmæssige progression
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret
fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes
faglige og udviklingsmæssige progression
1
naturfaglige undervisningsressourcer
såsom lærebøger, laboratorier,
multimodale og webbaserede læremidler,
science centre, uderum,
erhvervsvirksomheder, museer og it
anvende forskellige undervisningsressourcer
1
læsning i faget, herunder mundtlige og
skriftlige genrer i naturfagene og
formidling gennem digitale medier
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
med varieret og differentieret brug af mundtlige og
skriftlige arbejdsformer
1
elever og elevgruppers, herunder
tosprogede elevers, hverdagssprog,
fagsprog og begrebsdannelse i
naturfagene
planlægge, gennemføre og evaluere
fagsprogsudviklende undervisning
2 hovedtræk af naturvidenskabernes historie
og filosofi
planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning
med historiske og filosofiske aspekter af
naturvidenskaben
2 naturvidenskabens bidrag til almen
dannelse og forståelse af omverdenen
planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning,
hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment
dannende
2
handlekompetence og bæredygtighed i
forhold til menneskets samspil med natur
og teknologi
planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes
handlekompetence i forhold til menneskets samspil
med natur og teknologi
2 nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig
forskning i undervisning
3 tværfaglige perspektiver på universets,
solsystemets, jordens og livets opståen og
planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige
52
udvikling perspektiver på universets, solsystemets, jordens
og livets opståen og udvikling
4
stoffers og partiklers opbygning,
egenskaber, vekselvirkning og
omdannelser
planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning,
kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser
4 Astronomi planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning om astronomi
4 stoffers kredsløb i naturen planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning om stofkredsløb i naturen
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UV-
forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt 4 obligatoriske elementer. Elementerne
aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element.
Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.
Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.
Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver).
Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I
studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.
Kriterier for godkendelse af modulet
For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt
et studieprodukt og/eller flere af elementerne.
Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier.
Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter.
Modulets relation til praksis
Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, her-
under fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.
Opnåelse afmodulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge , gennemføreog evaluere un-
dervisning.
53
For begrundet at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante
læremidler, sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete
undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i :
• at inddrage læremidler, bredt forstået
• øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser
• inddragelse af praktik
• konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis
• øvelsessituationer i en konkret skolekontekst
MODUL 3: Fysik/kemi, menneske og samfund
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer vedr. planlægning, gennemførelse og evaluering
i fysik/kemifaget i forhold til menneske og samfund, herunder:
• Fysik/kemi og naturfagenes bidrag til forståelse af verden
• Udvikle elevers (og studerendes) evne til at deltage i diskussion af Interessekonflikter og modsætninger
i menneskets samspil med naturen
• Udvikle ansvarlighed og stillingtagen i menneskets samspil med naturen
• Nyere forskning i undervisning indenfor naturfaglige emner.
Det fagdidaktiske stof eksemplificeres gennem arbejdet med:
• Strukturer, mønstre og processer i naturen
• Energi og forskellige energiformer i tværfagligt perspektiv
• Kredsløb i tværfaglig Fysik/kemi, menneske og samfund perspektiv
• Udnyttelse af naturgrundlaget i tværfagligt perspektiv
• Sammenholde forskellige naturfaglige begrundelser i udvalgte økonomiske og politiske interessekon-
flikter
• Tekniske/teknologiske løsninger, herunder nyere forskning indenfor området
Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuel-
le læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes
nogenlunde ligeligt.
Forudsætninger for at læse modulet
Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi
Modulets vidensgrundlag
Naturfagsdidaktik , fysik- og kemifagteori
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
2, 3 (se indledning til fagbeskrivelsen)
54
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
2 argumentation og samfundsmæssige
interessemodsætninger
planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning vedrørende faglige
diskussioner af politiske og økonomiske
interessekonflikter
2 nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig
forskning i undervisning
3 tværfaglige perspektiver på strukturer,
mønstre, systemer og processer i naturen
planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige
perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og
processer i naturen
3 tværfaglige perspektiver på energiformer,
- strømme, -kilder og –udnyttelse
planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige
perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og
-udnyttelse
3 tværfaglige perspektiver på stofkredsløb
planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige
perspektiver på stofkredsløb
3 tværfaglige perspektiver på menneskets
udnyttelse af naturgrundlaget
planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige
perspektiver på menneskets udnyttelse af
naturgrundlaget
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UV-
forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt 4 obligatoriske elementer. Elementerne
aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element.
Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.
Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.
Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver).
Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I
studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.
55
Kriterier for godkendelse af modulet
For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt
et studieprodukt og/eller flere af elementerne.
Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier.
Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter.
Modulets relation til praksis
Opnåelse afmodulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge , gennemføreog evaluere un-
dervisning. For at udvikle, tilrettelægge , gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læremidler,
sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsak-
tiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i :
• at inddrage læremidler, bredt forstået
• øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser
• inddragelse af praktik
• konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis
øvelsessituationer i en konkret skolekontekst
Laboratorie- og sikkerhedskursus
Kort beskrivelse af kurset
Modulet er et laboratorie- og sikkerhedskursus hvor følgende indgår:
• gældende lovgrundlag for undervisning af elever i folkeskolen i naturfaglige undervisningsrum
• Kendskab til tilsyn med elever i faglokaler
• Kendskab til mærkning og opbevaring af kemikalier
• Kendskab til fremstilling og håndtering af kemikalier og opløsninger
• Affaldshåndtering og miljøhensyn.
• Sikkerhedsforanstaltninger i – og vedligeholdelse af laboratorier
• Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med folkeskolens fysik/kemi-undervisning.
• Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter i folkeskolens
fysik/kemi-undervisning.
Modulets vidensgrundlag
Modulet baserer sig på viden om gældende regler og god praksis for fysik/kemi-faglokaler og arbejdet i
disse.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
56
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
4 laboratoriearbejde og
sikkerhedsvejledninger
planlægge, gennemføre og evaluere
fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med
gældende sikkerhedsbestemmelser
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages således på baggrund af en præsentationsportfolio og et produkt med ele-
menter fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Holdet og underviseren aftaler omfang af mundtlige
fremlæggelser.
Evalueringen i modulet har fokus på at evaluere den studerendes undervisningskompetencer. Den er en
integreret og funktionel del af modulet, og indeholder en klar feedback til den studerende.
De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-
derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-
dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov
Produkter til arbejdsportfolio’en skal være:
• Et antal praktiske øvelser lægges i arbejdsportefolien i form af billeddokkumentation
• I tilknytning til disse praktiske øvelser udfylder grupperne et skema
• Hver gruppe fremlægger et specifikt område, hvortil der tilknyttes regler i forbindelse med folkesko-
lens fysik/kemi-undervisning,dette eksemplificeres med en praktisk øvelse. En oversigt lægges på
Fronter og i arbejdsportefolien
• En sikkerhedsfolder til folkeskolens fysik/kemi-undervisning.
Præsentationsportefolien Skal indeholde:
• Regler i forbindelse med folkeskolens fysik/kemi-undervisning
• Et antal øvelser, givet i modulplanen, med tilhørende sikkerhedsskema og billeddokumentation
• En sikkerhedsfolder til folkeskolens fysik/kemi-undervisning
Kriterier for godkendelse af modulet
Deltagelsespligten opfyldes ved:
• Mødepligt
57
• Gruppevis findes regler om et specifikt område i forbindelse med folkeskolens fysik/kemi-undervisning,
desuden findes en praktisk øvelse i relation til dette emne. Der er fremlæggelse i denne forbindelse.
• Udførelse af et antal øvelser, givet i modulplanen
• Udarbejdelse af et sikkerhedsskema og billeddokumentation i forbindelse med disse øvelser
• Udarbejdelse af en sikkerhedsfolder til folkeskolens fysik/kemi-undervisning og fremlæggelse af denne.
58
Geografi
Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Naturfagsdidaktiske
perspektiver i geografi
begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk
viden og færdigheder til at tilrettelægge,
gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i
geografi
1, 2, 3
2 Naturvidenskabens perspektiver
i relation til geografi
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle geografiundervisning med naturfaglige
perspektiver og med henblik på udvikling af den
enkelte elevs faglighed og almendannelse
1, 2, 3
3 Geografi i tværfagligt
samarbejde
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil
med andre fag.
1, 2, 3
4 Undervisning i geografis
kerneområder
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle varieret geografiundervisning med natur-
og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens
verden
1, 2, 3
MODUL 1: Geografi - en verden i forandring
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan
til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og
problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor
menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum.
Den studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor ele-
verne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en
globaliseret verden, og desuden anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisningen, med
fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT.
Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien:
• Energikilder - fordeling og forbrug
• Geologiske råstoffers opståen og fordeling
• Udvinding og forbrug af Jordens resurser
• Det globale klima
• Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug
• Erhvervsgeografi
• Bæredygtig udvikling
• Ulighed i Verden
• Befolkningsudvikling
59
Modulets vidensgrundlag
Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvi-
denskablig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udvik-
lingsperspektiver i en globaliseret verden.
Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis byg-
ger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geo-
grafi.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 formativ og summativ evaluering i
naturfagsundervisning Evaluere geografiundervisning og elevers udbytte
2
naturfagenes anvendelse i
samfundsmæssige, teknologiske og
erhvervsmæssige kontekster samt
didaktisk viden om inddragelse af
omverden i undervisningen
Inddrager eksempler på naturvidenskabens og
teknologiens anvendelse i samfundet i geogra-
fiundervisningen
2
handlekompetence og bæredygtighed i
forhold til
menneskets samspil med natur og
teknologi
Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
undervisning, der udvikler elevernes handle-
kompetence i forhold til menneskets samspil med
natur og teknologi
2 argumentation og samfundsmæssige
interessemodsætninger
Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
undervisning vedrørende faglige diskussion af
politiske og økonomiske interessekonflikter
3
naturfaglig og samfundsfaglig viden og
metoder til
geografiske analyser af samspillet mellem
natur, kultur og mennesker
Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
undervisning, der får eleverne til at reflektere over
konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn,
herunder arealanvendelse og fysisk planlægning
3 strukturer, mønstre, systemer og
processer i naturen
Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
undervisning, som inddrager tværfaglige per-
spektiver på strukturer, mønstre, systemer og
processer i naturen
3
stofkredsløb, energiformer,
energistrømme, energikilder og
energiudnyttelse
Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
undervisning, som inddrager tværfaglige per-
spektiver på stofkredsløb samt energiformer, -
strømme, -kilder og -udnyttelse
3 menneskets udnyttelse af naturgrundlaget
Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
undervisning, som inddrager tværfaglige per-
spektiver på menneskets udnyttelse af natur-
grundlaget
60
3
bæredygtig udvikling i et globalt, regional
og lokalt perspektiv samt samspillet
mellem økologi, økonomi og sociale
forhold
Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
undervisning, der udfordrer elevernes holdninger
og gør dem i stand til at forstå og argumentere for
forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved
at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases
4
kulturgeografiske strukturer og mønstre
som resultat af den teknologiske udvikling,
sociale forhold samt politiske og
økonomiske interesser og beslutninger
Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
undervisning om rumlige mønstre som følge af
demografisk udvikling og indbyrdes relationer
mellem befolkninger, samt politiske beslut-
ningsprocesser
4
dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile
og fornybare energiresurser samt
geologiske råstoffer samt konsekvenser for
miljø og levehvilkår
Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og
udnyttelse, samt konsekvenser for miljø og
levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne
roller som forbrugere og samfundsborgere
4 samspillet mellem atmosfære, hydrosfære,
lithosfære og biosfære
Vælge eksemplariske regionale eksempler og
problemstillinger, der giver eleverne forståelse af
naturgrundlagets betydning for levevilkårenes
forskellighed og globalt overblik
4
verdens befolkning, opdeling, interaktion
og udvikling på grundlag af naturforhold,
samt økonomiske og politiske forhold
Anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige
kilder, der kan give eleverne overblik over og
forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i
stand til at diskutere løsningsmuligheder
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UV-
forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt 4 obligatoriske elementer. Elementerne
aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element.
Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.
Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.
Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver).
Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I
studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.
Kriterier for godkendelse af modulet
For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt
et studieprodukt og/eller flere af elementerne.
61
Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier.
Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter.
Modulets relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning der:
• anvender fagets mange repræsentationsformer i undervisningen
• med udgangspunkt i regionale og globale eksempler skaber indsigt i processer, mønstre og problemstil-
linger i relation til menneskets samspil med naturen
• gennem faglig indsigt udvikler elevernes handlekompetence i forhold væsentlige økonomiske og miljø-
mæssige problemfelter regionalt og globalt.
For at anvende geografifagets mange repræsentationsformer i undervisningen må man sætte sig i øvelse
situationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan
fx ske med udgangspunkt i
• at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb hvori indgår forskellige repræsentations-
former, herunder forskellige typer af analoge og digitale kort
• at afprøve og vurdere forskellige repræsentationsformer i egne undervisningsforløb i geografi i skolen
• at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen
For at kunne skabe indsigt i processer, mønstre og problemstillinger i relation til menneskets samspil med-
naturen skal man kunne udvælge eksemplariske eksempler på menneskets samspil med naturen i forskelli-
ge egne af verden. Dette kan ske gennem:
• diskussion og afprøvning af læremidler til geografiundervisningen i skolen, der inddrager regionalgeo-
grafiske eksempler
• udvælge og vurdere regionale eksemplers værdi i forhold til forståelse af natur- og kulturgeografiske
mønstre og problemstillinger
• diskutere regionalgeografiske eksempler værdi i forhold til at vise menneskets samspil med naturen
MODUL 2 Geografi – den nære omverden
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Geografi – den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i
nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Centralt i modulet er begreberne levevilkår, rumlige udbreddel-
sesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk
gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser.
Med afsæt i ovenstående er det målet at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge, gennemfø-
re og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og
62
som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisnin-
gen.
Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien:
• Landskabsdannelse
• Vejr og klima
• Hydrologi
• Danmarks erhvervsfordeling
• Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvik-
ling
• De danske byers placering, funktion og udvikling
• Fysisk planlægning
• Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse
• Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv
Modulets vidensgrundlag
Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvi-
denskablig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokal og regionale geografiske for-
hold der lader sig relatere til Danmark.
Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis byg-
ger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geo-
grafi
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 betydningen af elevers egne undersøgelser
i undervisningen
Planlægge, gennemføre og evaluere
undervisningssituationer, der udvikler elevers evne
til at undre sig, stille spørgsmål og formulere
hypoteser
1
geografifaglige kompetencer, herunder
modellerings-, undersøgelses-,
repræsentations- og
perspektiveringskompetence samt elevers
faglige og udviklingsmæssige progression
Planlægge, gennemføre og evaluere differentieret
geografiundervisning, der er afpasset den enkelte
elevs faglige og udviklingsmæssige progression
1
geografifaglige undervisningsressourcer
såsom lærebøger, laboratorier,
multimodale og webbaserede læremidler,
science centre, uderum,
erhvervsvirksomheder, museer og it
Anvende forskellige undervisningsressourcer.
63
1
læsning i faget, herunder mundtlige og
skriftlige genrer i geografi- og naturfagene
og formidling gennem digitale medier
Planlægge, gennemføre og evaluere differentieret
undervisning med varieret brug af mundtlige og
skriftlige arbejdsformer
2 nyere forskning inden for naturvidenskab Inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig
forskning i undervisning
3
geografididaktikkens tværfaglige identitet,
forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige
og samfundsfaglige forklaringer
Planlægge, gennemføre og evaluere differentieret
geografiundervisning med inddragelse af
naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og
analyser
3
naturfaglig og samfundsfaglig viden og
metoder til geografiske analyser af
samspillet mellem natur, kultur og
mennesker
Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
undervisning, der får eleverne til at reflektere over
konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn,
herunder arealanvendelse og fysisk planlægning
3 strukturer, mønstre, systemer og
processer i naturen
Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
undervisning, som inddrager tværfaglige
perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og
processer i naturen
4
geografifaglige metoder og deres
udvikling,
korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og
GPS
Anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler
til bl.a. stedsbestemmelse og analyse af rumlige
mønstre vha. forskellige korttyper
4 geologiske processer på Jorden i et
historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv
Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
der forklarer landskabers dannelse og geologiens
betydning for levevilkårene blandt andet med
udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet
4
klimatiske og meteorologiske forhold,
deres forandring og betydning for
levevilkår
Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
der gør eleverne i stand til at forstå klimatiske
forhold og deres betydning for levevilkårene, f.eks.
gennem elevernes egne målinger, iagttagelser og
fortolkninger, herunder brug af it
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UV-
forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt 4 obligatoriske elementer. Elementerne
aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element.
Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.
Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.
Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver).
64
Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I
studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.
Kriterier for godkendelse af modulet
For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt
et studieprodukt og/eller flere af elementerne.
Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier.
Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter.
Modulets relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning der:
• sætter eleverne med forskelligt fagligt og udviklingsmæssigt niveau i stand til at nå de faglige mål
• udnytter elevernes egne erfaringer og relation til det lokale miljø som resurse i undervisningen
• bibringer eleverne en overskuelig forståelse af komplekse geografiske sammenhænge, fx naturens
kredsløb, forholdet mellem mennesker og natur, natur- og kulturlandskabers udvikling, m.m.
• med udgangspunkt i eleverne eget lokalområde udvikler eleverne handlekompetence i forhold til fysisk
planlægning og Danmarks udvikling i et internationalt perspektiv
For at tilrettelægge og gennemføre en geografiundervisning tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssi-
ge niveau må man sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på kon-
krete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i
• at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb tilpasset forskellige elevgrupper med ud-
gangspunkt i formelle krav til geografiundervisning og de konkrete rammefaktorer i skolen
• at afprøve og vurdere egne undervisningsforløb i geografi i skolen
• at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen
For at kunne anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen må
man sætte sig ind i konkrete arbejdsmetoder, der kan benyttes i forhold til undervisning i skolen der tager
udgangspunkt i lokale og regionale forhold. Dette kan ske gennem øvelsessituationer med:
• afprøvning og vurdering af folkeskolerelevant geografisk feltarbejde og andet praktisk undersøgende
arbejde
• analyse og afprøvning af digitale og analoge læremidler i relation til praktisk arbejde i folkeskolen
MODUL 3: En truet Verden – konsekvenser og handlemuligheder
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
En truet Verden – konsekvenser og handlemuligheder giver de studerende kompetencer til at tilrettelægge
problemorienteret undervisning i geografi med udgangspunkt i konkrete og aktuelle begivenheder, der er
65
eksemplariske i forhold til globale og regionale problemstillinger, som har betydning for folks levevilkår og
overlevelse. Det drejer sig bl.a. om klimaændringer, fattigdomsproblemer, naturkatastrofer og mangel på
resurser.
De studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle projektorienteret undervisning, der
ved hjælp af fagets hjælpemidler sætter eleverne i stand til at se sammenhængen mellem regionale og
globale problemstillinger, og gør dem i stand til at formulere løsningsforslag og handlemuligheder.
Der arbejdes med følgende indhold:
• Jordens og livets opståen og udvikling
• Det geologiske kredsløb
• Naturgrundlaget, natursyn og naturforvaltning
• Klimaændringer – årsager og konsekvenser
• Globalisering og kulturforståelse
• Forandringer i bosætningmønstre
• Fattigdomsproblemer og udviklingsteorier
• Den teknologiske udviklings betydning for levevilkår
• Geopolitik
Modulets vidensgrundlag
Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvi-
denskablig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udvik-
lingsperspektiver i en globaliseret verden.
Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis byg-
ger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geo-
grafi.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1
elever og elevgruppers, herunder
tosprogedeelevers, hverdagssprog,
fagsprog og begrebsdannelse i
geografifaget
Planlægge, gennemføre og evaluere
fagsprogsudviklende undervisning
2 hovedtræk af naturvidenskabernes og
geografifagets historie og filosofi
Planlægge, gennemføre og evaluere
geografiundervisning med historiske og filosofiske
aspekter af naturvidenskaben
2 naturvidenskabens bidrag til almen
dannelse og forståelse af omverdenen
Planlægge, gennemføre og evaluere
geografiundervisning, hvor naturvidenskab og
teknologi fremstår alment dannende
2 handlekompetence og bæredygtighed i Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
66
forhold til menneskets samspil med natur
og teknologi
undervisning, der udvikler elevernes
handlekompetence i forhold til menneskets samspil
med natur og teknologi
2 argumentation og samfundsmæssige
interessemodsætninger
Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
undervisning vedrørende faglige diskussion af
politiske og økonomiske interessekonflikter
3 nyere tværfaglig forskning i relation til
geografi
Inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i
geografiundervisningen
3 universets, solsystemets, jordens og livets
opståen og udvikling
Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
undervisning, som inddrager tværfaglige
perspektiver på universets, solsystemets, jordens
og livets opståen og udvikling
3
bæredygtig udvikling i et globalt, regional
og lokalt perspektiv samt samspillet
mellem økologi, økonomi og sociale
forhold
Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-
undervisning, der udfordrer elevernes holdninger
og gør dem i stand til at forstå og argumentere for
forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved
at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases
4
globaliseringen og dens indflydelse på
kultur, natur, levevilkår og relationer
mellem verdens stater og folkeslag
Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til
og konsekvenser af globalisering, herunder
inddragelse af elevernes roller som verdensborgere
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UV-
forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt 4 obligatoriske elementer. Elementerne
aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element.
Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.
Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.
Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver).
Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I
studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.
Kriterier for godkendelse af modulet
For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt
et studieprodukt og/eller flere af elementerne.
Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier.
67
Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter.
Modulets relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle problemorienteret geografiundervis-
ning der:
• gør eleverne i stand til at se sammenhængen mellem regionale og globale problemstillinger
• inddrager aktuelle begivenheder som eksemplariske eksempler i undervisningen
• gør eleverne i stand til at formulere løsningsforslag og handlemuligheder i forhold til regionale og glo-
bale natur- og kulturgeografiske problemstillinger
For at tilrettelægge og genemføre problemorienteret undervisning må man sætte sig i øvelsessituationer
som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med
udgangspunkt i
• at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb med udgangspunkt i formelle krav til geo-
grafiundervisning og de konkrete rammefaktorer i skolen
• at afprøve og vurdere egne undervisningsforløb i geografi i skolen
• at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen
For at formulere løsningsforslag og handlemuligheder må man sætte sig ind i konkrete og aktuelle begiven-
heder, der er eksemplariske i forhold til undervisning vedrørende globale og regionale problemstillinger.
Dette kan ske gennem:
• analyse og afprøvning af digitale og analoge læremidler til folkeskolen
• fremstilling, diskussion og afprøvning af læremidler, der inddrager eksemplariske aktuelle begivenheder
68
Historie
Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Undervisning og læring i historie
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle historieundervisning,
der sigter på at imødekomme elevernes varierede
læringsforudsætninger
1, 2, 3
2 Historiekultur, historiebrug og
historiebevidsthed
begrundet planlægge, gennemføre og udvikle
undervisning med
afsæt i histories samfundsmæssige og
identitetsskabende betydning
1
3 Historisk overblik og
sammenhængsforståelse
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle historieundervisning,
der fagligt og tværfagligt formidler historiske
emner, temaer og begivenheder og tilgodeser
heterogene elevgruppers forudsætninger,
livsverden og samtid
1, 2, 3
4 Fortolkning og formidling
indkredse, analysere formulere og formidle
begrundede bud på historiske
fortolkninger og fortællinger med henblik på
historieundervisning
3
MODUL 1 Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til –
som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og
historiebrug i undervisningen?
Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, ind-
går arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet
med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individu-
elle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspekti-
ver.
Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer
modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske un-
dersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie.
Modulets vidensgrundlag
• Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er)
69
• Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders
historiebrug og historiekultur
• Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed
• Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 historiedidaktik og historie som livsverden
og som fag
begrunde historieundervisning med reference til
historiedidaktiske og historiefaglige begreber og
positioner
1
teorier om og empiriske undersøgelser af
elevers
historiebevidsthed og historiebrug
udvikle historieundervisning i samspil med
elevernes historiebevidsthed og historiebrug
2
historiekultur og historiebrug i forskellige
former for erindringsfællesskaber
inddrage eksempler og perspektiver på
historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug
fra
fortid og nutid i historieundervisningen
2 forskellige former for mediering af historie
i et historiebrugsperspektiv
anvende varierede former for historieformidling i
historieundervisningen
2 teorier om historiebevidsthed
tilrettelægge historieundervisning, der inddrager og
udvikler elevers historiebevidsthed
2
samspil mellem historie, identitet og
kulturer
inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige
identitetsbærende erindringsfællesskaber i
historieundervisningen
3
historiefaglige begivenheder, aktører,
perioder og
emner fra dansk historie med relevans for
historieundervisning i folkeskolen
udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt
indhold fra dansk historie med henblik på
historieundervisning i nationale og lokale
styredokumenter
3
lokale, nationale, globale sammenhænge
og
perspektiver på historie
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på
begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb
3 sociale kategorier som klasse, køn,
nationalitet, etnicitet og religiøsitet
inddrage sociale kategoriers betydning i historiske
begivenheder og forløb
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
70
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Under studiet af modulet fører den studerende individuelt eller i studiegrupper en digital pro-
ces/arbejdsportfolio.
Ved afslutningen af forløbet udarbejder den studerende en digital præsentationsportfolio (fx i form af en
hjemmeside eller wiki), der:
• kortfattet og med links/henvisninger til præces/arbejdsportfolioen dokumenterer den studerendes
opnåelse af modulets videns og færdighedsmål.
• Indeholder den studerendes metarefleksioner – herunder vurdering og evt. forslag til justeringer af
modulets studieaktiviteter - i relation til modulets kompetencemål (1-2 sider).
Kriterier for godkendelse af modulet
• At deltagelsespligt – og evt. mødepligt – er opfyldt
• At præsentationsportfolioen opfylder de formelle krav
• At præsentationsportfolioen dokumenterer, at den studerende har nået modulets kompetencemål,
vidensmål og færdighedsmål.
Modulets relation til praksis
Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis:
For ”at begrunde undervisningens form og indhold didaktisk og fagligt” må læreplanen og andre relevante
styredokumenter samt historiedidaktiske teorier studeres i et konkret professionsrettet perspektiv. Det kan
fx ske ved
• at analysere årsplaner ud fra læreplanens krav og didaktiske teorier om elevers læringsforudsætninger
og historieforståelse
• at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser ifb. valg af form og indhold.
For ”at inddrage historiekulturer og erindringspolitik i undervisningen” må indholdet og betydningen af
disse begreber funktionelt operationaliseres i relation til fagets sigte og elevernes forudsætninger. Det kan
fx foregå ved:
• at den studerende re-didaktiserer (bearbejder) eksisterende undervisningsplaner eller emner og tema-
er i læremidler, så der bliver større fokus på historiekulturer og erindringspolitik
• at den studerende øver sig i at planlægge, gennemføre og evaluere et konkret forløb, hvor historiekul-
turer og erindringspolitik er i fokus. Det kan være som micro teaching eller i en skolekontekst.
For ”at udvikle elevernes historiebrug historiebevidsthed i undervisningen” må den studerende reflektere
over udviklingen af egen historiebrug og historiebevidsthed. I samspil hermed må den studerende udvikle
kompetencer til at facilitere, at elever oplever sammenhænge mellem deres livsverden og faget. Det kan fx
ske med udgangspunkt i:
• at overvejelser over historiebrug og historiebevidsthed er en integreret del af studiet af fagets emner
og temaer
• at den studerende gennem relevante fremgangsmåder (fx elevsamtaler og interviews) erhverver sig et
indtryk af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og –bevidsthed
71
• at den studerende – med afsæt i ovenstående – udarbejder en undervisningsplan, der drøftes på holdet
eller afprøves i praksis.
MODUL 2: Historieundervisning, læring – og verdens historie
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man
mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan
vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring?
Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie,
som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskelli-
ge historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til histo-
rieundervisning.
I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler
historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende be-
grundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige
arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af lære-
midler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af
elevers læring i historie.
Modulets vidensgrundlag
• Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer
• Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget
• Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og ru
• Forskningsbaseret viden om arbejds- og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieunder-
visningen
• Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 3 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1
historiedidaktik og historie som livsverden
og som
fag
begrunde historieundervisning med reference til
historiedidaktiske og historiefaglige begreber og
positioner
1 historiefagets udvikling og aktuelle status i planlægge og gennemføre historieundervisning
72
folkeskolen med afsæt i gældende styredokumenter
1
teorier om og empiriske undersøgelser af
elevers
læring i historie
planlægge og gennemføre handlingsrettede
analyser og evalueringer af elevers differentierede
læringsforudsætninger og læreprocesser i historie
1 varierede didaktiserede og ikke
didaktiserede læremidler anvende forskellige former for læremidler i historie
1
didaktiske metoder til
undervisningsdifferentiering i
historiefaget
anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et
samspil mellem historiefaglige indholdsområder og
elevers forskellige læringsforudsætninger
1
faglig læsning, billed- og filmanalyse og
tosprogede
elevers begrebsudvikling på andetsproget
understøtte elevers læring og læsning i historie
gennem udformning af differentierede
undervisningsopgaver
3
historiefaglige begivenheder, aktører,
perioder og
emner fra europæisk og verdens historie
med relevans for historieundervisning i
folkeskolen
udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt
indhold fra europæisk og verdens historie med
henblik på historieundervisning i nationale og lokale
styredokumenter
3 historievidenskabelige perspektiver
vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske,
økonomiske, sociale, kulturelle og
mentalitetshistoriske perspektiver
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette modul.
I modulet arbejder den studerende, individuelt eller i grupper, med at analysere og didaktisere eller re-
didaktisere forskellige fremstillinger af verdenshistorien. Ved forløbets afslutning skal dette munde ud i et
forslag til en undervisningsplan med tilhørende læremidler – udvalgt eller selvproducerede – som medtæn-
ker mål, gennemførelse, differentiering og evaluering, og begrundes i fagdidaktisk teori og læreplaner.
Kriterier for godkendelse af modulet
• At deltagelsespligt – og evt. mødepligt – er opfyldt
• At det producerede produkt (undervisningsplanen) opfylder de formelle krav, og dokumenterer at den
studerende har nået modulets kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål.
73
Modulets relation til praksis
Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis:
For at ”planlægge og gennemføre historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter” må man
sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisnings-
aktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i
• øvelsessituationer i en konkret skolekontekst
• øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser
• videooptagelser af undervisningssituationer.
For at ”anvende forskellige former for læremidler i historie” og ”planlægge og gennemføre handlingsrettede
analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie” kan
man inddrage relevante læremidler og undervisningssituationer fra en historiefaglig praksis. Dette kan fx
ske ved:
• at inddrage digitale og analoge læremidler fra historieundervisningen
• at observere læringssituationer i en konkret skolekontekst eller videooptagelser af disse
• at planlægge og afprøve forløb i praksissituationer, på elever eller medstuderende.
For at ”understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervis-
ningsopgaver” og ”anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige ind-
holdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger” arbejdes fx med
• at analysere og sammenstille forskellige læremidler til historiefaget i lyset af teorier om faglig læsning
og læreprocesser i historie
• at afprøve undervisning i praksis med elever eller medstuderende, med fokus på differentieringsmulig-
heder
• at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og undervisningsopga-
ver
MODUL 3: Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Dette modul sigter, at den studerende tilegner sig et historiefagligt overblik. I tilknytning hertil arbejdes
med metoder og fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke kilder med henblik på at konstruere et
historiefagligt indhold. Desuden arbejder modulet på, at den studerende opnår indsigt i måder og princip-
per til at strukturere og organisere et historiefagligt indhold i perioder, epoker, temaer osv.
Historiedidaktisk fokuserer modulet på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker
deres overblik og forståelse af historie. I modulet indgår bl.a. arbejdet med tidslinjer, narrativitet, multi-
74
modalitet, it og digitale læremidler – og teoretiske og erfaringsbaserede overvejelser over, hvordan og
hvorfor de kan anvendes hensigtsmæssigt i historieundervisningen.
I modulet studeres eksempler på, hvordan mennesker i tidens løb har mødt og innovativt håndteret sam-
fundsmæssige udfordringer
Modulets vidensgrundlag
• Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige indholdsområder
• Videnskabelige metoder og fremgangsmåder til frembringelse af historiefaglig viden
• Narrative begreber og teorier, der er relevante i og til konstruktion af forskellige fremstillingsformer
• It-teknisk og –didaktisk viden til konstruktion og formidling i historieundervisning
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 Problemorienteret historieundervisning
Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
faget, der udvikler elevernes handlekompetence til
at møde fremtidige muligheder og udfordringer
3
Historiefaglige begreber som kronologi,
årsager og samspil mellem aktører og
strukturer
Vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige
perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen
3
Innovation i historisk perspektiv Inddrage historiske eksempler på menneskers
kreativitet i mødet med forskellige former for
samfundsudfordringer med henblik på at udvikle
elevernes egen handlekompetence og historiske
fantasi
4 Videnskabsteoretiske tilgange til
frembringelse af historisk viden
Analysere historiske fremstillinger med henblik på
at udpege forskellige fortolkningsrammer og
forklaringstyper
4 Historievidenskabelige metoder Anvende kildekritisk analyse af forskellige
kildetyper i historieundervisningen
4 It og digitale medier i erkendelse og
formidling
Inddrage it og digitale medier i
historieundervisningen til styrkelse af historisk
erkendelse og formidling
4 Narrativitet i konstruktion og formidling af
historie
Udvikle egne og elevernes forudsætninger for at
analysere historiske fortællinger og fremstillinger i
forskellige udtryksformer
4 Forskellige historiske fremstillingsformer Udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe
historiske fortolkninger og fortællinger
75
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette modul.
Den/de studerende udarbejder en digital fortælling, der kan fungere som læremiddel i folkeskolens histo-
rieundervisning til at styrke elevernes historiske overblik og færdigheder i at fortolke og formidle. Læremid-
let skal også lægge op til at eleverne bruger it i aktivitetsforslag og opgaveløsning.
Sammen med det digitale læremiddel udarbejder den/de studerende i papir (max 5 sider) med teoretiske
og praktiske faglige og didaktiske begrundelser for form og indhold. kontekst og rammer – herunder krite-
rier for lødighed – forslag til elevaktiviteter med afsæt i læremidlet.
Læremidlet og papiret skal dokumentere opfyldelse af modulets kompetence-, videns- og færdighedsmål.
Fremlæggelse på holdet.
Kriterier for godkendelse af modulet
• At deltagelsespligt – og evt. mødepligt – er opfyldt
• At læremidlet og papiret og fremlæggelsen dokumenterer, at modulets mål er opfyldt.
Modulets relation til praksis
Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis
For ”at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen” i faget, der udvikler elevernes handlekompe-
tence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer, arbejdes med øvelsessituationer, som giver mu-
ligheder for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx foregå med ud-
gangspunkt i/brug af:
• Skolekontekst, museumsbesøg, lokalområdet
• Micro teaching
• Observationer og videooptagelser af undervisning.
For ”at anvende kildekritik” til analyse af forskellige kildetyper i historieundervisningen, arbejdes med fx
• at undersøge elevers forudsætninger for at analysere og tolke kilder på alle klassetrin
• at arbejde problemorienteret/historisk tænkning i faget
• at udarbejde og evt. afprøve prøveoplæg til afgangsprøven.
For ”at inddrage it og digitale medier” i historieundervisningen, arbejdes fx med:
• at analysere, producere og afprøve digitale læremidler
• at undersøge og vurdere digitale læremidlers rolle, muligheder og begrænsninger i undervisningen
76
For ”at udvikle elevernes forudsætninger for at analysere, fortolke, bruge og skabe historiske fortællinger”,
arbejdes fx med:
• at analysere elevers digitale og analoge fortælleprodukter
• at afprøve og fagligt og didaktisk vurdere forskellige fortælleformer som læremiddel og/eller metode i
undervisningen.
77
Håndværk og design – studieordningen er under udarbejdelse
78
Idræt
Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Elevers kropslige muligheder og
alsidighed
udføre, beskrive og analysere bevægelser inden for
et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at
udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og
kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske
bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand
og i naturen
1, 2
2 Elevers udvikling og læring i, om
og gennem idræt
anvende, vurdere og analysere viden om elevers
fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med
henblik på udvikling af elevers handlekompetence i
tværvidenskabelige sammenhænge mellem
sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens
varierede kommunikationsmuligheder
2
3 Idrætsfaget i indskolingen, på
mellemtrinnet og i udskolingen
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle alsidig, inkluderende og differentieret
idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på
udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og
idrætslige færdigheder og kompetencer
1, 2, 3
4 Idrættens værdier og kultur
udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og
udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer,
discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som
subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt
udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant
1, 3, 4
MODUL 1: Idrætsfagets basis
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets historie, indhold og arbejdsformer med fokus på
grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer. Indholdet vil bl.a. være leg, løb, spring og
kast, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Emnerne vil bl.a. omhandle
idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære, motorisk udvikling
og læring, undervisningsplanlægning, metodiske grovformer og formidling.
Modulets vidensgrundlag
Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrøren-
de børn og unges motoriske udvikling og læring, på teorier om idrættens kvaliteter og mangfoldighed og
om idrætsfagets historie og grundlæggende idrætsdidaktik. Derudover udgør forskning vedrørende idræts-
faget i folkeskolen et centralt grundlag
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
79
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 alsidige idrætsdiscipliner og
bevægelsesaktiviteter anvende det alsidige, brede idrætsbegreb
1 undervisning forbundet med det kropslige,
detfysiske og det kognitive
beherske alsidige bevægelsesmønstre og
kropsudtryk
1
kropslige udtryk og erkendelse gennem
kroppen på baggrund af mestringen,
kampen, legen, dansen og fordybelsen
gennemføre undervisning i forskellige fysiske
omgivelser
1 fagbegreber af relevans for undervisning i
idræt
analysere elevers læring med begreber fra fagets
praksis og teori
3
varierede evalueringsformer, formativ og
summativ evaluering – herunder
motoriske test
anvende varierede evalueringsmetoder til
afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet,
livskvalitet og læring – herunder motoriske test
3 elevforudsætninger i indskoling, på
mellemtrin og i udskoling
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret
undervisning i idræt, der tager hensyn til den
enkelte elevs læring og medbestemmelse i
fællesskabet
3 progression og kontinuitet i
idrætsundervisningen i hele skoleforløbet
planlægge, gennemføre og evaluere
idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og
udfordrer elevers læringsmiljøer og
læringsfællesskaber
4
skolefagets begrundelse, form og indhold i
et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt
perspektiv
anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer
såvel historisk, nutidigt som fremtidigt
3 resultater af nationalt og internationalt
forsknings- og udviklingsarbejde
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette modul.
De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-
derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-
dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov
80
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
Modulholdene tilknyttes lærere og klasser i indskoling og på mellemtrin
Interventions mini-projekter som partnerskaber med skoler og lærere i Odense og Svendborg Kommuner
MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus
på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder
dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elev-
forudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlæg-
ning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil
indgå i modulet og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgym-
nastik. Fysiologi, træningslære og biomekanik anvendes til at analysere og planlægge en idrætsundervis-
ning, der fremmer elevers fysiske og motoriske udvikling og giver forståelse af den humanbiologiske sam-
menhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed.
Modulets vidensgrundlag
Modulet bygger på naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysi-
ske aktivitets betydning for og sammenhæng med udvikling, læring og sundhed. Modulet bygger endvidere
på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere
specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Der-
udover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 alsidige idrætsdiscipliner og
bevægelsesaktiviteter
beherske alsidige bevægelsesmønstre og
kropsudtryk
1 fagbegreber af relevans for undervisning i
idræt
analysere elevers læring med begreber fra fagets
praksis og teori
1 officielle anbefalinger om sundhed og
fysisk aktivitet
anvende træningsfysiologiske planer med fokus på
sammenhænge mellem sundhed og fysisk aktivitet
2 træningsfysiologiske planer udvikle varierede og målrettede træningsplaner og
træningsformer
81
2 handlemuligheder i forhold til livslang
fysisk aktivitet, udvikling og læring
anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner
og træningsformer
2 varierede evalueringsmetoder
anvende varierede evalueringsmetoder til
afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet,
livskvalitet og læring
3
elevforudsætninger i indskoling, på
mellemtrin og i udskoling
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret
undervisning i idræt, der tager hensyn til den
enkelte elevs læring og medbestemmelse i
fællesskabet
3 progression og kontinuitet i
idrætsundervisningen i hele skoleforløbet
planlægge, gennemføre og evaluere
idrætsundervisning, der fordrer progression
3
idrætsfaget som videnskabsfag,
videnskabsteori, videnskabelige metoder,
faglitteratur, begreber fra fagets praksis og
teori
planlægge, gennemføre og evaluere
idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og
udfordrer elevers læringsmiljøer og
læringsfællesskaber
1 undervisning forbundet med det kropslige,
det fysiske og det kognitive
1
fysiske rammers betydning for
idrætsundervisningen og sikkerhed i
undervisningen
3 resultater af nationalt og internationalt
forsknings- og udviklingsarbejde
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer
der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette modul.
De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-
derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-
dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
Modulholdene tilknyttes lærere og klasser på mellemtrin og i udskoling
Interventions mini-projekter som partnerskaber med skoler og lærere i Odense og Svendborg Kommuner
82
MODUL 3: Udvikling af fremtidens idrætsundervisning
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
I modulet arbejder de studerende med at udvikle idræt og bevægelse ud fra forskellige krav, ønsker,
strømninger og tendenser – med vægt på inklusion og differentiering. Undervisningen vil have som formål
at inspirere, facilitere, kvalificere, evaluere og dokumentere innovative processer med henblik på at udvikle
nutidige og fremtidige idræts- og bevægelsesformer samt konkrete produkter. Blandt andet gennem an-
vendelse af digitale teknologier.
Modulets vidensgrundlag
Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig viden om børns udvikling og
læring, på viden om kvaliteter og mangfoldighed i idræt og viden om innovative processer og anvendelse af
digitale teknologier
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
3 udvikle idrætsundervisning
3 varierede evalueringsmetoder og brug af
digitale teknologier
begrundet anvende egnede digitale teknologier til
evaluering og udvikling af idrætsundervisning
3
begrundet gennemføre humanistiske og
samfundsvidenskabelige projekter
3 udvikle idrætsundervisningen på grundlag af
anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde
4
idræt som kulturskabende faktor,
idrættens kulturer og subkulturer,
klassiske og nye idrætter
udvikle bevægelsesformer,
bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer
4
idrættens idealer, fairplay, tolerance,
etik/moral samt inklusion/eksklusion
4
organiseret og selvorganiseret
idrætsdeltagelse på såvel individ- som
gruppeniveau
begrundet gennemføre idrætsundervisning, der
knytter an til organiseret og selvorganiseret
idrætsdeltagelse på såvel individ- og gruppeniveau
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
83
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette modul.
De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-
derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-
dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
Modulholdene tilknyttes lærere og klasser i udskoling
Interventions mini-projekter som partnerskaber med skoler og lærere i Odense og Svendborg Kommuner
Medvirken i forskningsprojekter initieret hos SDU
84
Kristendomskundskab/religion
Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Religionsdidaktik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere
og udvikle religionsundervisning 1, 2, 3
2 Undervisning i emnet kristendom begrundet planlægge, gennemføre og evalu-
ere undervisning i emnet kristendom 2
3 Undervisning i emnet islam og andre
religioner
begrundet gennemføre undervisning i emnet
islam og andre religioner samt religiøs inno-
vation
3
4
Undervisning i emnet filosofi, herun-
der etik og ikke-religiøse livsanskuel-
ser
begrundet gennemføre undervisning i filoso-
fi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser 1
MODUL 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsan-
skuelser
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens
tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionel-
le filosofiske discipliner.
En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske ud-
fordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den
livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse.
I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet ”Filosofi med børn”.
Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kri-
stendomskundskab i folkeskolen.
Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status
som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betyd-
ning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets ind-
hold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster
og materialer til eleverne.
Modulets vidensgrundlag
Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige
emner, modulet indeholder.
Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i
folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.
85
Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringspro-
cesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle
undervisningsmaterialer til skolebrug.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
4
filosofiens historie, forskellige
traditioner og nutidige filosofiske
diskussioner
give eksempler på hvad filosofi beskæftiger sig
med
4 forskellige etiske positioner give eksempler på drøftelser af etiske problemer
og dilemmaer
4 livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, redegøre for opfattelser af livsfilosofi
4
filosofi for børn,
begrundet redegøre for forskellige opfattelser af
filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor
eleverne filosoferer i undervisningen
4 livsopfattelser uden religion redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i
en ikke-religiøs tænkning
4
filosofiske og etiske spørgsmål i
kristendom, andre religioner og
livsopfattelser
formulere moralsk praksis samt værdigrundlag for
individ og samfund
1
elevers forskellige forudsætninger for at
arbejde med religiøse og filosofiske
spørgsmål
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
der tager udgangspunkt i elevernes forskellige
forudsætninger med hensyn til religion og livsan-
skuelse
1 skolens læreplan, religionsdidaktik og
tværfaglig undervisning
planlægge, gennemføre og evaluere en undervis-
ning i faget og i tværfaglige forløb
1 entreprenørskab, kreativitet og
innovation
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
der udfordrer eleverne til handlekraft, foretag-
somhed og fantasi
1 undervisningsmetoder, læremidler,
praktisk-musiske erkendemåder og
digitale medier
anvende en variation af undervisningsmetoder,
læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer
og it
1 elever og elevgruppers fagsprog og
læsning af fagtekster og tosprogede
elevers begrebsudvikling på
andetsproget
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og
faglig læsning
1 faglige teorier og metoder, hvormed
religion kan beskrives og analyseres, og
teorier om, hvad religion kan være
beslutte, hvilke faglige teorier og metoder, der er
relevante for tilrettelæggelse af en konkret
undervisningssituation
1 udviklingstendenser i faget såvel fagligt
som pædagogisk
udvikle faget i konkrete handlingsforslag
86
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolioen kan være:
- en analyse af et selvvalgt læremiddel med fokus på etiske eller filosofiske problemstillinger
- en videooptagelse hvor børn filosoferer samt en analyse deraf
- undervisningseksempler med fokus på børns faglige begrebsudvikling
- demonstration af den studerendes faglige begrebsforståelse
Kriterier for at bestå modulet
Deltagelsespligten opfyldes ved:
- deltagelse i aftalte fremlæggelser
- at arbejdsportfolioen indeholder mindst 4 produkter.
- at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder mindst 2 produkter, udvalgt med
en begrundelse der relateres til modulets kompetencemål.
Modulets relation til praksis:
For at kunne” beslutte, hvilke faglige teorier og metoder, der er relevante for tilrettelæggelsen af en kon-
kret undervisningssituation” kan man analysere og vurdere forskellige etiske problemstillinger og dilemma-
er og reflektere over deres betydning for nutidsmenneskets værdigrundlag, Dette kan fx ske med udgangs-
punkt i
- øvelsessituationer i en konkret skolekontekst
- øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser
- videooptagelser af undervisningssituationer
- møder med aktuelle filosoffer og etikere
For at kunne ” tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen” må man kunne begrunde
forskellige opfattelser af filosofi med/for børn. Dette kan fx ske ved:
- øvelsessituationer i en konkret skolekontekst
- videooptagelser hvor børn filosoferer
87
MODUL 2: Undervisningsemnet kristendom
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie
samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt.
Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse.
I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk
samt deres faglig-pædagogiske udfordringer.
Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kri-
stendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dyna-
misk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelses-
idealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når
den omsættes til konkret undervisning i skolen.
Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor ind-
går fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De
studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere
tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk.
Modulets vidensgrundlag
Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de fagli-
ge emner, modulet indeholder.
Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i
folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.
Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringspro-
cesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle
undervisningsmaterialer til skolebrug.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
2, 1 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
2
kristendom i Danmark, historisk og nutidigt
redegøre for eksempler på centrale
begivenheder og personer for kristendom i
Danmark, historisk og nutidigt
2 kristendom som nutidig religion i Danmark
formulere opfattelser af kristendom og dens
betydning som religion i Danmark
88
2
kristendom som verdensreligion i historie og
nutid
beskrive centrale træk ved kristendommens
oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige
udgaver af religionen, herunder ortodoks,
katolsk og protestantisk kristendom, samt
udvalgte sekter og frikirker
2
kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster
og visuel kultur
analysere forståelser af kristne
grundbegreber samt brug og betydning af
myter, forestillinger, ritualer, tekster og
visuel kultur, herunder billeder, påklædning,
arkitektur, salmer og musik
2
fortællinger i Bibelen
give eksempler på, hvordan bibelske
fortællinger bruges til tydning af
grundlæggende tilværelsesspørgsmål samt
deres betydning i sprog, kunst og samfund
2
kristendom i mødet med andre religioner og
verdensopfattelser
beskrive eksempler på kristnes forskellige
udfordringer i nutiden
2 kristendommen i det virtuelle rum
formulere eksempler på kristnes brug af det
virtuelle rum til kommunikation og mission
1
elevers forskellige forudsætninger for at
arbejde med religiøse og filosofiske
spørgsmål
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning, der tager udgangspunkt i
elevernes forskellige forudsætninger med
hensyn til religion og livsanskuelse,
1 skolens læreplan, religionsdidaktik og
tværfaglig undervisning
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning i faget og i tværfaglige forløb
1 entreprenørskab, kreativitet og innovation planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning, der udfordrer eleverne til
handlekraft, foretagsomhed og fantasi
1 undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-
musiske erkendemåder og digitale medier
anvende en variation af
undervisningsmetoder, læremidler samt
praktisk-musiske arbejdsformer og it
1 elever og elevgruppers fagsprog og læsning
af fagtekster og tosprogede elevers
begrebsudvikling på andetsproget
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning, der stimulerer elevers udvikling
af fagsprog og faglig læsning
1 faglige teorier og metoder hvormed religion
kan beskrives og analyseres, og teorier om,
hvad religion kan være
beslutte, hvilke faglige teorier og metoder
der er relevante for tilrettelæggelse af en
konkret undervisningssituation
1 skolefaget kristendomskundskabs
bestemmelsesgrundlag og dets indhold i
historisk og aktuelt perspektiv
analysere aktuelle bestemmelser af religions-
og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen
1 udviklingstendenser i faget såvel fagligt som
pædagogisk
udvikle faget i konkrete handlingsforslag
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer
der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
89
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolioen kan være:
- analyse af en undervisningssituation
- analyse af selvvalgt læremiddel med fokus på kristendom
- analyse af eksempler på visuel kultur
- analyse af eksempler på feltarbejde
- analyse af eksempler på internetsider
- analyse af interviews med personer med tilknytning til kristne miljøer
- demonstration af den studerendes faglige begrebsforståelse
Kriterier for at bestå modulet
Deltagelsespligten opfyldes ved:
- deltagelse i aftalte fremlæggelser
- at arbejdsportfolioen indeholder mindst 4 produkter
- at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder mindst 2 produkter, udvalgt med
en begrundelse der relateres til modulets kompetencemål.
Modulets relation til praksis
Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis:
For at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskelli-
ge forudsætninger m.h.t. kristendom kan der arbejdes med øvelsessituationer, der giver mulighed for at
afprøve og få respons på konkrete undervisningssituationer. Dette kan fx ske med udgangspunkt i
- øvelsessituationer i en konkret skolekontekst
- øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser
- videooptagelser af undervisning
- møder med eksempler på sammenhæng mellem kristen tænkning og praksis
For at kunne anvende en variation af undervisningsmetoder må de studerende have indsigt i de forskellige
metoders styrker og svagheder. Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i
- analyse af forskellige eksempler på visuel kultur
- analyse af forskellige former for feltarbejde og/eller ekskursioner
- analyse af internetsider
90
MODUL 3: Undervisningsemnet islam og andre religioner
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Der arbejdes med de forskellige verdensreligioners forestillinger og grundbegreber i et nutidigt og historisk
perspektiv på en sådan måde, at der lægges vægt på, at de studerende bliver i stand til at se både mangfol-
dighed og sammenhæng og splittelse i de forskellige religioners forestillingsuniverser og sætte dem i relati-
on til en nutidig kulturel kontekst.
De studerende skal gennem arbejdet med de forskellige religioner erhverve sig baggrund for at udvælge og
begrunde valg af undervisningsemner og -materialer ud fra forskellige perspektiver. De skal være i stand til
at tilrettelægge undervisning, så eleverne får mulighed for at tilegne sig et nuanceret billede af udvalgte
verdensreligioner og religiøse strømninger, globalt og lokalt.
Modulets vidensgrundlag
Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab om de faglige emner,
modulet indeholder.
Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i
folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.
Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringspro-
cesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle
undervisningsmaterialer til skolebrug.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
3, 1 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
3
islam som verdensreligion
redegøre for centrale træk ved islams
oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige
udgaver
3
islam som nutidig religion i Danmark
formulere opfattelser af islam i Danmark og
dens betydning som religion i Danmark
3
centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster
samt visuel kultur i islam
analysere eksempler på grundbegreber samt
brug og betydning af myter, forestillinger,
ritualer, tekster og visuel kultur, herunder
billeder, påklædning, arkitektur og musik i
islam
3 andre religioner, herunder religioner i analysere brug og betydning af myter,
91
Danmark
forestillinger, ritualer, tekster og visuel
kultur, herunder billeder, påklædning,
arkitektur og musik, fra andre religioner samt
deres placering og betydning i verden i dag
3
religiøse og spirituelle forandringer
beskrive eksempler på religiøs innovative
strømninger i verden og i Danmark, deres
oprindelse og nutidige omfang og betydning
3
religion og livsanskuelser som dynamiske
kulturelle udtryk
vurdere religion og livsanskuelsers forskellige
betydninger afhængig af kulturel og historisk
kontekst
3
religioner i mødet med andre religioner og
tilværelsesopfattelser
beskrive hvordan mennekser med forskellige
religioner forholder sig til udfordringer i
nutiden
3
religioner og religiøse strømninger i det
virutelle rum
formulere menneskers brug af virtuelle rum
til kommunikation og mission med
udgangspunkt i en religiøs verdens- og
tilværelsesopfattelse
1 elevers forskellige forudsætninger for at
arbejde med religiøse og filosofiske
spørgsmål
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning der tager udgangspunkt i
elevernes forskellige forudsætninger med
hensyn til religion og livsanskuelse
1 skolens læreplan, religionsdidaktik og
tværfaglig undervisning
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning i faget og i tværfaglige forløb
1 entreprenørskab, kreativitet og innovation planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning der udfordrer eleverne til
handlekraft, foretagsomhed og fantasi
1 undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-
musiske erkendemåder og digitale medier
anvende en variation af
undervisningsmetoder, læremidler samt
praktisk-musiske arbejdsformer og it
1 elever og elevgruppers fagsprog og læsning
af fagtekster og tosprogede elevers
begrebsudvikling på andetsproget
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning, der stimulerer elevers udvikling
af fagsprog og faglig læsning
1 faglige teorier og metoder hvormed religion
kan beskrives og analyseres, og teorier om
hvad religion kan være
beslutte hvilke faglige teorier og metoder der
er relevante for tilrettelæggelse af en konkret
undervisningssituation
1 skolefaget kristendomskundskabs
bestemmelsesgrundlag og dets indhold i
historisk og aktuelt perspektiv
analysere aktuelle bestemmelser af religions-
og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen
1 udviklingstendenser i faget såvel fagligt som
pædagogisk
udvikle faget i konkrete handlingsforslag
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
92
Evaluering af modulet
Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportolioen kan være:
- analyse af en undervisningssituation
- analyse af selvvalgt læremiddel med fokus på andre religioner
- analyse af eksempler på visuel kultur
- analyse af eksempler på feltarbejde
- analyse af eksempler på internetsider
- analyse af interviews med personer med tilknytning til religiøse miljøer
- demonstration af den studerendes faglige begrebsforståelse
Kriterier for at bestå modulet
Deltagelsespligten opfyldes ved:
- deltagelse i aftalte fremlæggelser
- at arbejdsportfolioen indeholder mindst 4 produkter.
- at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder mindst 2 produkter, udvalgt med
en begrundelse der relateres til modulets kompetencemål.
Modulets relation til praksis
Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis:
For at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskelli-
ge forudsætninger m.h.t. religion må der arbejdes med øvelsessituationer, der giver mulighed for at afprø-
ve og få respons på konkrete undervisningssituationer. Dette kan fx ske med udgangspunkt i
- øvelsessituationer i en konkret skolekontekst
- øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser
- videooptagelser af undervisning
- møder med eksempler på sammenhæng mellem forskellige religioners tænkning og praksis
For at kunne anvende en variation af undervisningsmetoder må de studerende have indsigt i de forskellige
metoders styrker og svagheder. Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i
- analyse af forskellige eksempler på visuel kultur
- analyse af forskellige former for feltarbejde og/eller ekskursioner
- analyse af internetsider
93
Lærernes grundfaglighed
Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Elevens læring og udvikling
alene og i samarbejde med andre, skabe
fællesskaber og facilitere elevers læring og
udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser
udvikling af individuelle, sociale og kommunikative
kompetencer samt konflikthåndtering i
mangfoldige sociale sammenhænge
3, 4, 5
2 Undervisningskendskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle undervisning i folkeskolen 2, 4, 5, 6
3 Specialpædagogik
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle særligt tilrettelagt inkluderende
undervisning for elever i komplicerede
læringssituationer
4, 5
4 Undervisning af tosprogede
elever
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
undersøge undervisning af tosprogede elever i et
sprogligt mangfoldigt klasserum.
5
Almen dannelse:
Kristendomskundskab,
livsoplysning og medborgerskab
(KLM)
forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske,
politiske, demokratiske og religiøse udfordringer,
som er forbundet med undervisning,
forældresamarbejde og skole i et globaliseret
samfund
1, 2
MODUL 1: Dannelse i den mangfoldige skole
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk,
dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at
forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og
religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet.
Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområdet Almen Dannelse/KLM 10 ECTS.
Modulets vidensgrundlag
Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i
spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet
bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborger-
skab, professionsetik og religions- og kulturmøder
94
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde: Almen dannelse/KLM.
Kompetencemål: forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfor-
dringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
KLM
kristendommens fortællinger,
grundbegreber og
virkningshistorie i sammenhæng med
forskellige
perioders menneske- og dannelsessyn
vurdere sammenhænge og brydninger mellem
kristendom, sekularisering og skole i historisk og
aktuel belysning
KLM kristendom, jødedom, islam og andre
livsanskuelser i aktuel kontekst
gå i dialog med elever og forældre med forankring i
forskellige religioner og livssyn
KLM
forholdet mellem religion, kultur og politik
evangelisk-luthersk kristendom og andre
livsanskuelser, typer af sekularisme og
deres konsekvenser for skolens dagligdag
håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens
tradition og dagligdag
KLM ritualer og eksistenstolkning i udvalgte
filosofiske og religiøse traditioner
organisere professionelt samarbejde omkring
komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen
KLM livsoplysning, etiske traditioner og deres
idéhistoriske baggrund anvende forskellige typer af etisk argumentation
KLM
menneskerettigheder, børns rettigheder
og
idéhistoriske baggrund for
rettighedstænkningen
herunder relationer mellem
menneskerettigheder, religion og
demokrati
begrundet foreslå organisering af undervisning,
forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der
bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk
dannelse
KLM
forskellige former for borgerskab,
medborgerskab og verdensborgerskab i
idéhistorisk, historisk og aktuelt
perspektiv
udvikle sammenhængen mellem skolens
medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave
KLM
den idéhistoriske og pædagogisk
filosofiske baggrund for begreber som
tolerance, myndighed, lighed, frihed og
solidaritet i forbindelse med
mangfoldighed og inklusion i skolen
organisere inkluderende undervisning i
spændingsfeltet mellem individ og fællesskab
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
95
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af den studerendes udbytte af modulet
Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med
elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår ar-
bejdsprodukter fra undervisningen. Indholdet aftales med underviseren og kan fx være
• skriftlige og/eller multimodale produkter fra arbejde i grupper, herunder produkter der indeholder
identifikation og analyse af relevante dilemmaer og spændingsfelter
• analyser af cases fra forskellige skolesammenhænge
Kriterier for godkendelse af modulet
Deltagelspligt opfyldes ved
• aktiv deltagelse i aftalte fremlæggelser
• at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder to udvalgte dilemmaer som er be-
handlet med anvendelse af fagets perspektiver
• en begrundelse for udvalget af produkter til præsentationsportfolioen på baggrund af modulets kom-
petencemål
Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen.
Modulets relation til praksis
For at understøtte tilegnelsen af fagets mål arbejdes der med inddragelse af cases fra forskellige skole-
sammenhænge. Disse cases kan eksempelvis fremstilles ved at den studerende selv foretager empiriske
undersøgelser eller ved at der anvendes foreliggende empiri.
MODUL 2: Skolen og undervisningen
Dele af nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Modulet introducerer til skolen og undervisningen i skolen samt til faget Lærerens grundfaglighed
Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Almen dannelse/KLM med 5 ECTS og
hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed med 5 ECTS.
Temaer i modulet:
• Klasseledelse
• Undervisningens grundelementer
• Undervisningsplanlægning
• Skolens struktur, juridiske rammer og kultur
• Samarbejdet med forældrene
Temaerne behandles med inddragelse af perspektiver fra kompetenceområderne Undervisningskendskab
og Almen Dannelse/KLM
96
Modulets vidensgrundlag
Modulet er forankret i forskellige teoridannelser og national og international forsknings- og udviklingsviden
om undervisningens tilrettelæggelse, almen didaktik, pædagogik, filosofi, idéhistorie, dannelsesteori, religi-
on, kultur og medborgerskab.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab.
Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.
Kompetenceområde: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.
Kompetencemål: forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfor-
dringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
2
skolens juridiske, sociale og kulturelle
grundlag og rammer, samt
undervisningsplanlægning
beskrive og analysere undervisning for både
klassen og den enkelte elev
2
undervisningens metoders praktiske
anvendelighed i forhold til
undervisningens etik, formål og
indhold
beskrive og analysere undervisningsmetoder
og opstille handlemuligheder ud fra skolens
værdigrundlag
2
klasseledelse, lærerens handlemåde,
relationer i undervisningen og
undervisningens etik
analysere og opstille handlemuligheder for
lærerens ledelse i klassen på baggrund af etiske
teorier og skolens værdigrundlag
2 inklusion beskrive og analysere inklusion i
undervisningen
2 det professionelle grundlag for
forældresamarbejde
analysere og opstille handlemuligheder for
samarbejdet med forældre
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af den studerendes udbytte af modulet
Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med
elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolioen er fx beskrevne og bearbejdede:
97
• Observationer af undervisning, kollegialt samarbejde og forældresamarbejde
• Interviews af elever, lærere, forældre, skoleledere, mfl.
• Lydoptagelser og videosekvenser af undervisning eller samarbejdssituationer
• Planer for løsning af læreropgaverne: undervisning, klasseledelse, forældresamarbejde
Kriterier for godkendelse af modulet
Deltagelspligt opfyldes ved
• aktiv deltagelse i aftalte fremlæggelser
• at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder to produkter som skal kunne danne
afsæt for eksamenerne i både Almen dannelse/KLM og Pædagogik og lærerfaglighed.
• en begrundelse for udvalget af produkter til præsentationsportfolioen på baggrund af modulets kom-
petencemål.
Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen.
Modulets relation til praksis
Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås som:
• Observation af undervisning og møder eller samarbejde i skolen
• Interview af lærere, ledere, elever og forældre
• Skrevne cases og videooptagelser
• Studie af skolens grundlagsdokumenter
MODUL 3: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og ud-
vikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forud-
sætninger er en del af skolens fællesskab.
Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed 10
ECTS.
Temaer i modulet
• Elevers udvikling, socialisering og identitet
• Læring, læringsmiljø og læringsledelse
• Lærerens samspil og kommunikation med eleverne
Modulets vidensgrundlag
Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og
udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk
98
vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og fær-
dighedsmål.
Kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling.
Kompetencemål: Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere ele-
vers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunika-
tive kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge.
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp
mål
Vidensmål: Den studerende har viden
om
Færdighedsmål: Den studerende kan
1
elevers sociale, emotionelle og
kognitive udvikling – herunder køn og
motivation
observere, støtte og udfordre elevers sociale,
emotionelle og kognitive udvikling
1
elevers læring om virksomme faktorer
i læringsmiljøet
udvikle læringsrum for elever og grupper under
hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger
og de virksomme faktorer i læringsmiljøet
1
klasse, lærings- og gruppeledelse facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er
befordrende for elevens trivsel og udvikling
1
pædagogisk vejledning, feedback og
refleksionsformer samt
professionslæring
anvende og begrunde forskellige vejledningsformer
1
udviklingsstøttende relationer facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt
på egen position som lærer
1
attribuering- herunder viden om
sociale problemer, konflikthåndtering
og mobning
anvende kommunikative rammesætninger og metoder,
så konflikter, sociale problemer og mobning bliver
udgangspunkt for positive reformuleringer
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt
til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan.
Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med
elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår ar-
bejdsprodukter fra undervisningen. Arbejdsprodukterne aftales med underviseren.
99
Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelspligt opfyldes ved
• deltagelse i aftalte studieaktiviteter
• At præsentationsportfolioen indeholder en skriftlig opgave omhandlende en lærerfaglig problemstilling
med fokus på elevens læring og udvikling. Opgaven skal ud over inddragelsen af faglige kilder indeholde
egne observationer fra praksis og give forslag til pædagogiske handlemuligheder. Opgaven fremlægges
og evalueres på holdet. Opgaven skal kunne danne afsæt for eksamen i Pædagogik og lærerfaglighed.
Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen.
Modulets relation til praksis
Der arbejdes både praktisk og teoretisk med undersøgelse af skolelivet og lærerens handlemuligheder.
MODUL 4: Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Modulet vægter udvikling af lærerkompetencer i forhold til undervisning af elever i komplicerede læringssi-
tuationer. Modulet belyser og forholder sig i et læringsperspektiv til elevmangfoldigheden og de forhold
der er med til at definere rammerne for læringsfællesskaber i dagens skole.
Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed, 10
ECTS.
Modulet har fokus på følgende temaer:
• Lovgrundlag for specialundervisning
• Forskellige paradigmer vedrørende normalitet og læreprocesser
• Inklusion, herunder diversitet og marginalisering
• Grundlaget for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og inkluderende
undervisning
Modulets vidensgrundlag
Modulet er forankret i national og international forsknings- og udviklingsviden og i forskellige teoridannel-
ser om inklusion og specialpædagogik.
Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet
Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling
Kompetencemål: alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvik-
ling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer
samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge:
Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab
Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.
Kompetenceområde 3: Specialpædagogik
100
Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende
undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt
til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan.
Evaluering af den studerendes udbytte af modulet
Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med
elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår ar-
bejdsprodukter fra undervisningen.
Produkter til arbejdsportfolio’en er fx:
Komp
mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan
3
paradigmer til forståelse af og forklaring på elever
i komplicerede læringssituationer, herunder for-
ståelser af normalitetsbegrebet,
analysere kompleksiteten i egen og andres praksis
i det specialpædagogiske arbejde,
3
internationale hensigtserklæringer, nationalt lov-
grundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og
organisering af specialpædagogiske indsatser på
kommunalt og institutionelt niveau,
begrundet redegøre for specialpædagogikkens
rammer, organisering og udvikling,
3
metoder til systematisk og løbende observation
og evaluering af elevens deltagelses- og lærings-
profil,
foretage strukturerede observationer af enkelt-
elever og grupper af elever,
3 metoder til udarbejdelse af elev- og handlingspla-
ner, udarbejde elev- og handlingsplaner,
3
forebyggende, foregribende og indgribende ind-
satser samt brug af it og andre læremidler i den
daglige undervisning og
begrundet vælge specialpædagogiske og inklude-
rende indsatser og
1
inklusion og individualiserings- og socialiserings-
processer herunder diversitet og marginalisering
lede så inklusion og socialiseringsprocesser opti-
meres samtidig med at den enkelte elevs udvik-
ling understøttes
2
undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og
læringsmiljøer differentiere undervisningen i henhold til elever-
nes forudsætninger og potentialer
101
• Elev- og handlingsplaner
• Planer for differentieret undervisning
• Empiri fra skolen i form af feltnotater, praksisfortællinger, videooptagelser og/eller lydoptagelser
• Transkriberede interviews af fx elever, lærere og ledere
• Observationer formidlet som cases
Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelspligt opfyldes ved
• deltagelse i aftalte studieaktiviteter
• At præsentationsportfolioen indeholde et eller flere produkter, som skal kunne danne afsæt for eksa-
men i Pædagogik og lærerfaglighed.
• en begrundelse for udvalget af produkter til præsentationsportfolioen på baggrund af modulets kom-
petencemål.
Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen.
Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås fx som:
• Observation af undervisning
• Interview af lærere, ledere og elever
• Studie af skolens grundlagsdokumenter
• Studie af skolers læremidler
Modul 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet Modulets vægter udvikling af lærerkompetencer i forhold til undervisning af flersprogede elever, og profes-
sionelt samarbejde med relevante parter med henblik på at udvikle læringsfællesskaber og undervisning af
elever i komplicerede læringssituationer.
Modulet sætter fokus på lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning af elever i
komplicerede og udfordrende læringssituationer.
Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed 10 ECTS.
Temaer i modulet:
• Lovgrundlag for undervisning af tosprogede elever
• Andetsprogstilegnelse og andetsprogs pædagogik
• Det tværprofessionelle samarbejde mellem skolens interne og eksterne parter
• Grundlaget for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af flersprogede ele-
ver
102
Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet
Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling
Kompetencemål: alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvik-
ling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer
samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge:
Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab
Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.
Kompetenceområde 3: Specialpædagogik
Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende
undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.
Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever
Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede
elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Arbejdsformer i modulet
Komp
mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan
4
andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprog-
udvikling,
vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i
egen og andres praksis,
4 intersprog, støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling,
4
sprog og literacy i fagundervisningen i et andet-
sprogsperspektiv,
planlægge undervisning, der fremmer tosprogede
elevers faglige og fagsproglige udvikling,
4
sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs
betydning for identitetsdannelsen,
inddrage tosprogede elevers sproglige forudsæt-
ninger i undervisningen,
4
andetsprogspædagogisk forskning og udviklings-
arbejde,
identificere andetsprogspædagogiske udfordrin-
ger for undervisningen,
4 lovgrundlag og bekendtgørelser samt organise-
ring af faget dansk som andetsprog i folkeskolen,
samarbejde med dansk som andetsprogslærer og
klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers
faglige og fagsproglige udvikling,
1 Samarbejde og kommunikation mellem skolens
parter og andre relevante aktører
Selvstændigt og sammen med andre udvikle sam-
arbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhø-
righed
3
kommunikation, kollegialt samarbejde, tværpro-
fessionelt samarbejde og forældresamarbejde.
samarbejde med skolens interne og eksterne
ressourcepersoner.
2 Det professionelle grundlag for kollegialt samar-
bejde, forældresamarbejde og tværprofessionali-
tet
Udvikle samarbejde med kolleger, forældre og
skolens ressourcepersoner om undervisningen og
udvikling af undervisning
103
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt
til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan.
Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med
elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår ar-
bejdsprodukter fra undervisningen.
Produkter til arbejdsportfolio’en er fx:
• Planer for undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling,
• Planer for samarbejde med skolens parter og andre relevante aktører i og omkring skolen
• Empiri fra skolen i form af feltnotater, praksisfortællinger, videooptagelser og/eller lydoptagelser
• Transkriberede interviews af fx elever, lærere, ledere og andre aktører i og omkring skolen
• Observationer formidlet som cases
Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelspligt opfyldes ved
• deltagelse i aftalte studieaktiviteter
• at præsentationsportfolioen indeholder et eller flere produkter, som skal kunne danne afsæt for eksa-
men i Pædagogik og lærerfaglighed.
• en begrundelse for udvalget af produkter til præsentationsportfolioen på baggrund af modulets kom-
petencemål.
Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen.
Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås fx som:
• Deltagelse i møder med skolens parter og andre relevante aktører i og omkring skolen
• Deltagelse i arrangementer med forældre
• Observation af undervisning, møder og/eller samarbejdssituationer i skolen
• Interview af lærere, ledere, elever og forældre
• Studie af skolens grundlagsdokumenter
• Studie af skolers læremidler
• Studier af dokumenter omhandlende skolen som organisation
104
MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker
Dele af nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Modulet har fokus på lærerens udvikling af didaktisk professionalitet med et fagligt og personligt udgangs-
punkt. Dannelsesteoretisk-, læringsteoretisk- og evidensbaseret didaktik knyttes til den reflekterende di-
daktikers konkrete arbejde med undervisning, læring og skoleudvikling. I modulet er der også fokus på valg
af emne til eksamen i Pædagogik og lærerfaglighed.
Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed 10 ECTS.
Temaer i modulet
• Undervisningsteori
• Lærerarbejdet
• Innovation og entreprenørskab
• Læremidler
• Evaluering
Modulets videngrundlag
Centralt i modulet står uddannelsesvidenskab, deskriptive, normative og kritiske teorier samt national og
international forsknings- og udviklingsviden om undervisning og lærerarbejde.
Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet
Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning
i folkeskolen.
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp
mål
Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan
2
kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling,
planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle
2
læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning samt undervisningsteori og didaktiske positioner,
planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev,
2
Undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens
anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler,
105
etik, formål og indhold,
2
forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedback-processer,
evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning,
2
Undervisningsdifferentiering og læringsmiljøer Differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer
2
det professionelle grundlag for kollegialt
samarbejde og skoleudvikling
udvikle samarbejde med kolleger og elever om
undervisningen og udvikling af undervisning
2
klasseledelse, lærerens handlemåde,
relationer i undervisningen
lede undervisning under hensyntagen til dens
intentioner og givne kontekst
2
relevante forskningsmetoder, nationale og
internationale forsknings- og
udviklingsresultater
kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og
-resultater vedrørende undervisning og læring
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt
til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. I tilrettelæg-
gelsen tages der hensyn til at den studerende får mulighed for at forberede sig til eksamen. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan.
Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede
arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår arbejdsprodukter fra undervisnin-
gen.
Produkter til arbejdsportfolioen er fx:
• Eksempler på undervisningsplanlægning med kreativt og innovativt perspektiv
• Refleksioner over klasseledelse i en given kontekst
• Eksempeler på brug af evaluering af og for læring
• Refleksioner over lokalt forankret kollegialt samarbejde i et skoleudviklingsperspektiv
• Analyse af skoledokumenter
Kriterier for godkendelse af modulet
Deltagelsespligten opfyldes ved:
• deltagelse i aftalte studieaktiviteter
106
• at præstationsportfolioen indeholder et produkt, der kan danne afsæt for eksamen i Pædagogik og
lærerfaglighed.
• en begrundelse for valget af produkt til præsentationsportfolioen på baggrund af områdets kompeten-
cemål
Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen.
Modulets relation til praksis
Praksisinddragelse er centralt i modulet, idet fremstillingen af produkter til arbejdsportfolien indbefatter
indsamling, beskrivelse, analyse, tolkning og vurdering af data.
107
Madkundskab - studieordningen er under udarbejdelse
108
Matematik, 1.-6. klassetrin
Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Matematiske emner
kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
matematikundervisning, hvor de matematiske
emner gennem indsigt i videnskabsfaget
matematik og dets anvendelse og historiske
udvikling relateres til elever, undervisning og
læreplaner
1, 2, 3, 4
2 Matematiske arbejds- og
tænkemåder
stimulere elevernes udvikling af matematiske
arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved
at kunne spørge i, om og med matematik samt at
kunne anvende sprog og redskaber i matematik
relateret til undervisning på 1.-6. klassetrin.
1, 2, 3, 4
3 Matematikdidaktik
beskrive, analysere og vurdere undervisning i og
læring af matematik med støtte i matematik-
didaktisk teori.
1, 2, 3, 4
4 Matematiklærerens praksis
planlægge, gennemføre og vurdere
matematikundervisning i praksis med faglig og
fagdidaktisk overblik og dømmekraft.
1, 2, 3, 4
MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på
1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisper-
spektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning
for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse
af skiftende læseplaner.
I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssi-
ge misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske
arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tanke-
gang.
It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.
109
Modulets vidensgrundlag
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse
• inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik
• inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om ele-
vers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4, (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
3
forskellige syn på matematiklæring, herunder
sproget og dialogens betydning for indsigt og
forståelse samt elevers begrebsdannelse og
begrebsudvikling
tage stilling til undervisning, som bygger på
forskellige syn på elevers matematiske læring
3
skiftende læseplaners sammenhæng med
samfundsmæssige og videnskabelige
udfordringer over tid
anvende gældende læseplaner for
matematikundervisning i relation til at planlægge
og gennemføre differentieret undervisning
4
observationsmetoder, fortolkning af elevers
matematiske læring, begrebsmæssige
misopfattelser, forestillinger om og
holdninger til matematik
observere elevers matematiske læring,
begrebsmæssige misopfattelser samt
forestillinger om og holdninger til matematik
2 matematisk tankegang stille karakteristiske matematiske spørgsmål og
skelne mellem forskellige matematiske udsagn
2 matematisk symbolbehandling - og
formalisme
anvende symbolholdige udsagn gennem
afkodning, oversættelse og behandling med
bevidsthed om den særlige rolle, effektiv
symbolbehandling spiller i matematikken.
1
talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet,
talsystemets opbygning og historie med
udvidelsen fra de naturlige tal over de hele
tal til de rationale tal
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse
af tal med henblik på undervisning i talbegrebet
1
regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af
it i regneprocesser, algebraisk omsætning og
ligningsløsning
planlægge , gennemføre og evaluere
undervisning i regneprocesser og tidlig algebra,
herunder ved brug af it
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
110
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul.
De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-
derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-
dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
• Observering af elevers matematiske læring
MODUL 2: Matematikundervisning og geometri
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 1.- 6. klasse-
trin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et
matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og
dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget.
I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper knyttet til matematikunder-
visning i 1.- 6. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning
af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri, herunder et særligt fokus
på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske arbejds- og tæn-
kemåder med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement.
It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.
Modulets vidensgrundlag
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for
• undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever,
lærer og matematik
111
• forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af
undervisningsforløb for matematikundervisning på 1.-6. klassetrin.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
4
undervisningsmetoder og -principper,
læringspotentialet i en engageret og
indlevet lærerrolle, motivation, kreativ
virksomhed, aktiviteter i og uden for
klassen
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende
og inspirerende matematikundervisning, som får
elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter
og kreativ virksomhed
3
matematikundervisning, som kan facilitere
elevers læring, herunder samspillet
mellem elev, lærer og matematik med
induktive og deduktive arbejdsmåder
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin
med forskellige lsyn på, hvordan
matematikundervisning kan facilitere elevers læring
4 systematiske modeller til planlægning af
undervisningsforløb i matematik udforme undervisnings- og læringsmål
2 matematisk problembehandling
problembehandle ved at detektere, formulere,
afgrænse og løse matematiske problemer ved
systematisk valg af strategier og værktøjer
2 matematisk ræsonnement
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme
et matematisk ræsonnement samt udvikle og
gennemføre matematisk argumentation ved
visualisering og bevisførelse
1
plangeometri, konstruktions- og
tegnemåder, beskrivelser af positioner,
retning og mønstre herunder symmetri og
flytning, supplerende anvendelse af it til
konstruktion, undersøgende virksomhed
og bevisførelse
begrunde sammenhænge inden for plan- og
flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og
eksperimenter som baggrund for undervisningen
1
rumgeometri, rumlige figurer og deres
egenskaber, eksempler på enkle
tegneformer fra tre til to dimensioner,
samt mulige anvendelser af it
anvende rumlige figurers egenskaber samt deres
gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a.
med inddragelse af it
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
112
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul.
De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-
derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-
dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
• Planlægning og gennemførelse af matematiske elevaktiviteter
MODUL 3: Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet variable og matema-
tik som beskrivelsesmiddel på 1.-6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidak-
tisk perspektiv, fra et praksisperspektiv og fra et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på begreberne evaluering og test, herunder sammen-
hængen mellem evaluering og læring.
I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med udvikling og anvendelse af forskellige evalue-
ringsredskaber og metoder, udvikling og analyse af læremidler, såvel som kompetenceudvikling som ma-
tematiklærer.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter variabelbegrebet og matematik som beskrivelsesmiddel. De ma-
tematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på matematisk modellering og matematisk kommuni-
kation.
IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.
Modulets vidensgrundlag
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse
• inden for forskellige former for evaluering og sammenhængen mellem evalueringsformer og syn på
matematiklæring og -undervisning
113
• inden for analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler
• inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med variable og matematik som be-
skrivelsesmiddel på 1. -6. klassetrin
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
3
forskellige evalueringsformer, deres
muligheder og begrænsninger, herunder
forskellen på summativ og formativ
evaluering
vurdere forskellige evalueringsformer, herunder
deres muligheder og begrænsninger for at
diagnosticere elevers faglige udbytte
4
evalueringsmetoder og -redskaber, test
knyttet til aldersgruppen og af relevans for
matematikundervisningen
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer
4
lærermidler til aldersgruppen 1.-6-
klassetrin, herunder digitale læremidler,
konkrete materialer og værktøjer,
supplerende materialer og lærebøger
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler
til matematik
4
kompetenceudvikling som matematik-
lærer, â jourføring med matematik-
didaktisk forskning og udviklingsarbejde,
veje til nye tendenser, nye materialer og
ny litteratur
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at
identificere udviklingsbehov, holde sig â jour med
matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde,
samt følge med i nye tendenser, nye materialer og
ny litteratur
2 matematisk modellering
modellere ved at afgrænse, strukturere,
matematisere, fortolke og kritisere matematiske
modeller
2 matematisk kommunikation
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte
sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige,
mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig
fagligt præcist og varieret
1
variabelbegrebet, enkle funktioner, ud-
valgte emner inden for diskret matematik
fx talteori og kombinatorik, og anvendelse
af it til visualisering, beregning og analyse
benytte variable og enkle funktioner samt diskret
matematik som middel til problemløsning og
modellering i undervisningen med inddragelse af it
1
matematiks muligheder og begrænsninger
som beskrivelses- og analyseredskab i
andre faglige sammenhænge af relevans
for 1.- 6. klassetrin
anvende matematik som beskrivelses- og
analyseredskab i tværfaglige
temaer/problemstillinger
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
114
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul.
De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-
derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-
dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
• Evaluering af elevers udbytte af matematiske aktiviteter
• Brug og vurdering af læremidler og læseplaner
MODUL 4: Matematikkens sprog og stokastik
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Kernen i modulet er udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet stokastik på 1.-6. klassetrin.
Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, fra et praksisperspektiv og fra
et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem matematikhol-
dige tekster, elever med dansk som andetsprog, samt elever med særlige forudsætninger.
I praksisperspektivet fokuseres på teamsamarbejde, samarbejde med forældre, administration og myndig-
heder.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter arbejdet med stokastik rettet mod 1. – 6. klassetrin. De mate-
matiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på repræsentations- og hjælpemiddelskompetencen.
IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.
Modulets vidensgrundlag
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse
• inden for elevers tilegnelses af matematisk viden ud fra matematikholdige tekster
• inden for kobling mellem hverdagssprog og fagsprog, også for tosprogede elever
• inden for elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik
• inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på 1.-6. klassetrin
115
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
3
elevers tilegnelse af viden såvel gennem
mundtlige som skriftlige og visuelle
matematikholdige tekster, herunder
autentiske tekster og læremidler
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel
gennem mundtlige som skriftlige og visuelle
matematikholdige tekster
3
hverdagssprog, fagsprog og tosprogede
elevers sprog- og læseudvikling på
andetsproget
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
fagsprog og faglig læsning i matematik i 1.-6. klasse
3
elevgrupper, som kan have vanskeligheder
eller har særligt talent i matematik samt
deres mulige kendetegn
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af
vanskeligheder samt mulighederne for en
inkluderende undervisning afpasset ud fra fx
differentiering i mål, tid, hjælp, emne,
undervisningsform eller læremidler
4
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt
samarbejde med kolleger, formelle og
uformelle samarbejdsrelationer med
forældre, administration og myndigheder
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om
aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt
emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt
samarbejde med forældre, administration og
myndigheder om rammer for undervisning
2 matematiske hjælpemidler
vurdere muligheder og begrænsninger i
anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler,
herunder it
2 matematiske repræsentationer
anvende matematiske repræsentationsformer ved
at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige
repræsentationsformer, herunder forstå deres
indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder
1
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og
kombinatorisk sandsynlighed samt
simulering af stokastiske situationer i
blandt andet spil og med anvendelse af
it
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i
undervisningen samt simulere stokastiske processer
bl.a. med anvendelse af it
1
statistik, systematisk indsamling,
beskrivelse, analyse og vurdering af data,
deskriptorer for beliggenhed,spredning og
sammenhænge samt brug af it til analyse
og præsentation
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af
deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik
på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
116
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul.
De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-
derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-
dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
• Fokus på faglig læsning og skrivning
• Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis.
117
Matematik 4.-10. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Matematiske emner
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
matematikundervisning, hvor de matematiske
emner gennem indsigt i videnskabsfaget
matematik og dets anvendelse og historiske
udvikling relateres til elever, undervisning og
læreplaner.
1, 2, 3, 4
2 Matematiske arbejds- og
tænkemåder
stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds-
og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål
og svar i, om og med matematik samt anvendelse
af sprog og redskaber i matematik relateret til
undervisning på 4.-10. klassetrin.
1, 2, 3, 4
3 Matematikdidaktik
beskrive, analysere og vurdere undervisning i og
læring af matematik med støtte i
matematikdidaktisk teori.
1, 2, 3, 4
4 Matematiklærerens praksis
planlægge, gennemføre og vurdere
matematikundervisning i praksis med faglig og
fagdidaktisk overblik og dømmekraft.
1, 2, 3, 4
MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på 4. - 10.
klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv
og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning
for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse
af skiftende læseplaner for faget matematik.
I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige
misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og
vurdering af læremidler til aldersgruppen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matema-
tiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling
og formalisme.
IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.
118
Modulets vidensgrundlag
Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse
• inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik
• inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om ele-
vers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra
• analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
3
forskellige syn på matematiklæring,
herunder sproget og dialogens betydning
for indsigt og forståelse samt elevers
begrebsdannelse og begrebsudvikling
tage stilling til undervisning, som bygger på
forskellige syn på elevers matematiske læring
3
skiftende læseplaners sammenhæng med
samfundsmæssige og videnskabelige
udfordringer over tid
anvende gældende læseplaner for
matematikundervisning i relation til at planlægge
og gennemføre differentieret undervisning
4
observationsmetoder, fortolkning af
elevers matematiske læring,
begrebsmæssige misopfattelser,
forestillinger om og holdninger til
matematik
observere elevers matematiske læring,
begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger
om og holdninger til matematik
4
læremidler til aldersgruppen 4. - 10.
klassetrin, herunder digitale læremidler,
konkrete materialer og værktøjer,
supplerende materialer og lærebøger
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler
til matematik
1
talbegrebet, talsystemets opbygning og
historie med udvidelsen af de rationale tal
over de reelle tal til de komplekse tal samt
talteori og dets anvendelse
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af
tal med henblik på undervisning i tal og talteori
1
regneprocesser og algebra med
beregninger og løsning af ligningssyste-
mer, anvendelse af it i regneprocesser,
algebraisk omsætning og ligningsløsning
planlægge og gennemføre undervisning i
regneprocesser, algebraisk omsætning og
ligningsløsning
2 matematisk kommunikation
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte
sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige,
mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig
fagligt præcist og varieret.
2
matematisk symbolbehandling - og
formalisme
anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning,
oversættelse og behandling med bevidsthed om
den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller
i matematikken.
119
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematik-modul.
De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-
derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-
dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
• Observering af elevers matematiske læring
• Brug og vurdering af læremidler og læseplaner
MODUL 2: Matematikundervisning og geometri
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 4.- 10. klasse-
trin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et
matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i
samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med
matematikholdige tekster.
I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisning på
4.-10. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af ma-
tematikundervisning, motivation og elevers kreative aktiviteter i og uden for klassen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige
matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang.
120
IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.
Modulets vidensgrundlag
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for
• undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever,
lærer og matematik
• forskellige undervisningsmetoder og – principper, herunder systematiske modeller til planlægning af
undervisningsforløb for matematikundervisning på 4. - 10. klassetrin.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
3
hvordan forskellige læringssyn bestemmer
samspillet mellem elev, lærer og
matematik
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisningsforløb i matematik på 4. - 10.
klassetrin med forskellige læringssyn
3
elevers tilegnelse af viden såvel gennem
mundtlige som skriftlige og visuelle
matematikholdige tekster, herunder
autentiske tekster og læremidler
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel
gennem mundtlige som skriftlige og visuelle
matematikholdige tekster
4
undervisningsmetoder og -principper,
læringspotentialet i en engageret og
indlevet lærerrolle, motivation, kreativ
virksomhed, aktiviteter i og uden for
klassen
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende
og inspirerende matematikundervisning, som får
elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter
og kreativ virksomhed
4 systematiske modeller til planlægning af
undervisningsforløb i matematik udforme undervisnings- og læringsmål
1
plangeometri, euklidisk geometri og
eksempler på ikke-euklidisk geometri fx på
kugleoverfladen,analytisk geometri
herunder position og retning, trigonometri
og dens anvendelse, samt supplerende
anvendelse af it til konstruktion,
undersøgende virksomhed og bevisførelse
begrunde sammenhænge inden for plangeometri
herunder benytte matematisk argumentation og
bevisførelse med inddragelse af it som baggrund
for undervisning i plangeometri
1
rumgeometri, beskrivelse af rumlige
figurer, eksempler på elementær topologi
og grafteori og anvendelse af it
beskrive egenskaber og sammenhænge mellem
rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af it, med
henblik på undervisning i rumgeometri
2 matematisk tankegang stille karakteristiske matematiske spørgsmål og
skelne mellem forskellige matematisk udsagn
2 matematisk ræsonnement
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme
et matematisk ræsonnement samt udvikle og
gennemføre matematisk argumentation ved
visualisering og bevisførelse
121
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul.
De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-
derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-
dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
• Planlægning og gennemførelse af matematiske elevaktiviteter
MODUL 3: Evaluering, funktioner og modeller
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Kernen i modulet er udvikling af matematiklærerkompetence i forhold til evaluering i matematikundervis-
ningen. Denne kerne belyses gennem arbejdet med matematiske modeller og funktioner på 4.-10. klasse-
trin så der dannes basis for et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et
matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på begreberne evaluering og test, herunder sammen-
hængen mellem evaluering og læring.
I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med udvikling og anvendelse af forskellige evalue-
ringsredskaber og metoder.
Det matematikfaglige perspektiv omhandler arbejdet med matematik som beskrivelsesmiddel, herunder
matematiske funktioner og modeller. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på model-
lerings- og hjælpemiddelkompetencen.
It indgår som en integreret del af arbejdet.
122
Modulets vidensgrundlag
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse
• inden for forskellige former for evaluering og sammenhængen mellem evalueringsformer og syn på
matematiklæring og -undervisning
• inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med funktioner, modeller og matema-
tik som beskrivelsesmiddel på 4. -10. klassetrin
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
3
forskellige evalueringsformer, deres
muligheder og begrænsninger samt
forskellen på summativ og formativ
evaluering
vurdere forskellige evalueringsformer, herunder
deres muligheder og begrænsninger for at
diagnosticere elevers faglige udbytte
4
evalueringsmetoder og -redskaber, test
knyttet til aldersgruppen og af relevans for
matematikundervisningen
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer
4
kompetenceudvikling som
matematiklærer, analyse og refleksion
over egen undervisning, identifikation af
udviklingsbehov, ajourføring med
matematikdidaktisk forskning og
udviklingsarbejde, veje til nye tendenser,
nye materialer og ny litteratur
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at
reflektere over egen undervisning, identificere
udviklingsbehov, holde sig ajour med
matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde,
samt følge med i nye tendenser, nye materialer og
ny litteratur
2 matematisk modellering
modellere ved at afgrænse, strukturere,
matematisere, fortolke og kritisere matematiske
modeller
2 matematiske hjælpemidler
tage stilling til muligheder og begrænsninger i
anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler,
herunder it
1
funktionsbegrebet, herunder vækst-
funktioner og vækstmodeller og
anvendelser i fx økonomi samt anvendelse
af it til beregning, analyse og visualisering
anvende funktioner og vækstmodeller som middel
til problemløsning og modellering i undervisningen
med inddragelse af it
1
matematiks muligheder og begrænsninger
som beskrivelses- og analyseredskab i
andre faglige sammenhænge af relevans
for 4. -10. klassetrin
anvende matematik som beskrivelses- og
analyseredskab i tværfaglige
temaer/problemstillinger
123
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejde med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul.
De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-
derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-
dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov.
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
• Evaluering af elevers udbytte af matematiske aktiviteter
MODUL 4: Matematikkens sprog og stokastik
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Kernen i modulet er udvikling af matematiklærerkompetence i forhold til mundtligt og skriftligt sprog i ma-
tematikundervisningen. Denne kerne belyses gennem arbejdet med fagområdet stokastik på 4.-10. klasse-
trin, så der dannes basis for et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et
matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem matematikhol-
dige tekster, elever med dansk som andetsprog, samt elever med særlige forudsætninger.
I praksisperspektivet fokuseres på teamsamarbejde, samarbejde med forældre, administration og myndig-
heder.
Det matematikfaglige perspektiv omhandler arbejdet med stokastik rettet mod 4. – 10. klassetrin. De ma-
tematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på matematisk problembehandling og matematisk
repræsentation.
It indgår som en integreret del af arbejdet.
124
Modulets vidensgrundlag
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse
• inden for elevers tilegnelses af matematisk viden ud fra matematikholdige tekster
• inden for kobling mellem hverdagssprog og fagsprog, også for tosprogede elever
• inden for elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik
• inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på. 4.-10. klassetrin
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
3
hverdagssprog, fagsprog og tosprogede
elevers sprog- og læseudvikling på
andetsproget
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
fagsprog og faglig læsning, herunder læsning af
opgavetekster, i matematik i 4.-10. klasse
3
elevgrupper, som kan have vanskeligheder
eller har særligt talent i matematik samt
deres mulige kendetegn
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af
vanskeligheder samt mulighederne for en
inkluderende undervisning afpasset ud fra fx
differentiering i mål, tid, hjælp, emne,
undervisningsform eller læremidler
4
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt
samarbejde med kolleger, formelle og
uformelle samarbejdsrelationer med
forældre, administration og myndigheder
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om
aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt
emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt
samarbejde med forældre, administration og
myndigheder om rammer for undervisning
2 matematisk problembehandling
problembehandle ved at detektere, formulere,
afgrænse og løse matematiske problemer ved
systematisk valg af strategier og værktøjer
2 matematiske repræsentationer
anvende matematiske repræsentationsformer ved
at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige
repræsentationsformer, herunder forstå deres
indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder
1
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og
kombinatorisk sandsynlighed, simulering
af stokastiske situationer i blandt andet
stikprøver samt eksempler på
sandsynlighedsfordelinger og anvendelse
af it
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i
undervisningen samt simulere stokastiske
processer og arbejde med
sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af
it
1
statistik, systematisk indsamling,
beskrivelse, analyse og vurdering af data,
blandt andet med it og anvendelsen af
deskriptorer for beliggenhed, spredning og
sammenhænge samt test og deres
anvendelse
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af
statistiske deskriptorer og diagrammer samt
anvendelsen af test som baggrund for
undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it
125
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-
folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejde med både en
arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul.
De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-
derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-
dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov.
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:
• Fokus på faglig læsning og skrivning
• Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis
126
Musik Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Musikøvelse begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inklude-
rende klassefællesskab 1, 2, 3
2 Musikalsk skaben
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle kreative musikalske processer på udfor-
drende og anerkendende måder, der udvikler ele-
vers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle
musik
1, 2, 3
3 Musikforståelse varetage undervisning i musik som æstetisk, kultu-
relt, og historisk fænomen. 1, 2, 3
4 Musikdidaktik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle undervisning i musik. 1, 2, 3
MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger, relateret til
musik som undervisningsfag i folkeskolen.
Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder.
Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden
og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer.
Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder.
Modulets vidensgrundlag
Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret.
Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på
teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.
Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
127
1
musikteori, spilleteknik, repertoire,
instruktion og ledelse i forbindelse med
klaverspil
lede og akkompagnere fællessang og
musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt
1 stemmearbejde i relation til musikalsk
udvikling og udvikling af egen stemme
anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som
hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen
1 motoriske/tekniske øveprocesser,
musikalsk fortolkning
udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil
med forståelse for teknik
1
udvikling af børns stemmer, kor/sang-
metodik, indstudering, sangligt repertoire,
sanglige kulturer og traditioner
lede stemmearbejde, fællessang og én- eller
flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer
1
kroppens, bevægelsens og legens
betydning for musikalsk udvikling og
læring
lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og
dramatisering med øje for elevers potentialer og
forudsætninger
2
musikteori, notation, arrangement,
instrumentation og satslære og musikalske
læremidler
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt
udvalg af stilarter for varierede målgrupper med
forskellige pædagogiske formål
2
kreative processer, eksperimentelt
arbejde, teorier om improvisation og
komposition samt musikkens æstetiske og
innovative potentialer
lede kreative musikalske processer i vokal-,
bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder
såvel komposition som improvisation
3 metoder til musiklytning og musikalsk
udvikling
planlægge, gennemføre og evaluere varieret og
aktiverende undervisning i musiklytning og
musikoplevelse
4
musikkens betydning som eksistentielt,
æstetisk, kulturbærende og
identitetsskabende fænomen
formulere differentierede undervisnings- og
læringsmål for musikundervisning
4
musikalsk læring og progression,
undervisningsdifferentiering, læreplaner i
musik og læremidler i musikfaget
udvælge undervisningsindhold til såvel
enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret
og inkluderende
4
undervisningsmetodik, klasseledelse,
musiklærerroller, formidlingsstrategier
samt formelle og uformelle læreprocesser
agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige
leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende
igangsætter i og med musik
4
musikpædagogisk teori, elevernes
musikalske udvikling, æstetiske
læreprocesser, musikalitetsteori
varetage undervisning med øje for elevernes
musikalske forudsætninger, udvikling og
potentialer
3 musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt
og æstetisk perspektiv perspektivere musik som æstetisk fænomen
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
128
Evaluering af modulet
Evalueringen foretages på baggrund af en præsentationsportefolio, der består af:
• ”Opgavebesvarelser” (noder, tekst, hjemmeside, undervisningsmateriale…….)
• lyd- og videoklip, der dokumenterer kvalificeret deltagelse i modulets aktiviteter (musikudøvelse, ind-
studeringer, ……
• tilhørende skriftlige, didaktiske refleksioner
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i ud-
arbejdelse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen.
Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning.
Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår.
MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikal-
ske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt.
Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper.
Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse.
Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder, der indgår i mo-
dulets indholdsområder.
Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder
Modulets vidensgrundlag
Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret.
Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på
teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.
Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
129
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1
sammenspilsmetodik og
instrumentkendskab samt analog og digital
teknologi
vejlede og lede sammenspil differentieret på
baggrund af egen beherskelse af relevante
instrumenter
2 lydbearbejdning, nodeskrivning på
computer, it og internetressourcer
anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab
og kreativt værktøj
1
musikteori, spilleteknik, stilarter,
instruktion og ledelse i forbindelse med
klaverspil
lede og akkompagnere fællessang og
musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt
udvalg af stilarter
1 stemmearbejde i relation til udvikling af
egen og andres stemmer
anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som
hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen
1 udvikling af børns stemmer, kor/sang-
metodik, indstudering, sangligt repertoire,
sanglige kulturer og traditioner
lede stemmearbejde, fællessang og en- eller
flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer
3 musikalske genrer, musikalsk fortolkning
udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil
med forståelse for genre
2
musikteori, notation, arrangement,
instrumentation og satslære og musikalske
læremidler
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt
udvalg af stilarter for varierede målgrupper med
forskellige pædagogiske formål
4
musikkens betydning som eksistentielt,
æstetisk, kulturbærende og
identitetsskabende fænomen,
begrundelser for musikfaget, musikfagets
formål og indhold
begrundet formulere undervisnings- og læringsmål
for musikundervisning
4
musikalsk læring og progression,
undervisningsdifferentiering, læreplaner i
musik og læremidler i musikfaget
begrundet udvælge undervisningsindhold til såvel
enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret
og inkluderende
4
undervisningsmetodik, klasseledelse,
musiklærerroller, formidlingsstrategier
samt formelle og uformelle læreprocesser
agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige
leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende
igangsætter i og med musik
3 musik i forskellige musikkulturer, børne-
og ungdomskulturer samt musik og medier
perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og
kulturelt fænomen
130
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evalueringen foretages på baggrund af en præsentationsportefolio, der består af:
• ”Opgavebesvarelser” (noder, tekst, hjemmeside, undervisningsmateriale…….)
• lyd- og videoklip, der dokumenterer kvalificeret deltagelse i modulets aktiviteter (musikudøvelse, ind-
studeringer, ……
• tilhørende skriftlige, didaktiske refleksioner
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i ud-
arbejdelse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen.
Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning.
Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår.
MODUL 3: Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Modulet er sammensat af både praktisk musikudøvelse og mere teoretiske elementer.
Musikhistorie:
• Arbejde med udvalgte perioder og genrer i musikhistorien herunder musikanalyse
• Lyttemetodik. Digital formidling af musikhistorie (hjemmesider og multimedier)
Skabende musikalsk arbejde:
131
• Arbejde med komposition, egne musikalske fortolkninger af musik i forskellige stilarter samt improvisa-
tion
Musikteori
• Indføring i teori omkring skalaer, harmoni, funktionsharmonik, becifring, transponering, notation
Almen musikdidaktik
• Den praktiske, metodiske fagdidaktik ses i dette modul i en mere overordnet almendidaktisk sammen-
hæng
Modulets vidensgrundlag
Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret.
Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på
teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.
Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 læreprocesser og organisering
etablere læringsrum for elevers selvstændige
arbejde med musikudøvelse
2
kreative processer, musikalsk
interpretation og varierede udtryksformer
skabe musik på baggrund af egne vokale og
instrumentale færdigheder med musikalsk
nysgerrighed, autenticitet og overblik
3
musik i et historisk, psykologisk,
oplevelsesmæssigt, æstetisk og
samfundsmæssig perspektiv, herunder
forskellige musikkulturer, børne- og
ungdomskulturer samt musik og medier
perspektivere musik som strukturelt, æstetisk,
kulturelt og historisk fænomen
3 musikteori og musikalsk analyse
fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og
genrer
3
hørelære, musikalsk frasering, instrument-
og stemmeteknik og –brug i forskellige
musikalske stilarter
udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og
instrumental udøvelse
3 musikalske genrer, stilarter og formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra
132
musikhistorie forskellige historiske perioder
4
evalueringsmetoder og observation og
iagttagelse som metoder til at skabe viden
om musikundervisning i folkeskolen
analysere egen og andres musikundervisning med
henblik på udvikling af musikundervisning i
folkeskolen gennem anvendelse af data fra
evalueringer
4
læremidler samt resultater fra forskning og
udviklingsarbejde
analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i
forhold til undervisningens mål og centrale indhold
samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde
4 tværfaglighed
anvende musikfaget i samspil med andre fag og
aktiviteter på skolen
4
musikkens betydning som motorisk/fysisk,
psykologisk, socialt og kulturelt fænomen
bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i
musikfaget og på skolen generelt
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Evalueringen foretages på baggrund af en præsentationsportefolio, der består af:
• ”Opgavebesvarelser” (noder, tekst, hjemmeside, undervisningsmateriale…….)
• lyd- og videoklip, der dokumenterer kvalificeret deltagelse i modulets aktiviteter (musikudøvelse, ind-
studeringer, ……
• tilhørende skriftlige, didaktiske refleksioner
Kriterier for godkendelse af modulet
Godkendt præsentationsportfolio
Modulets relation til praksis
For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i ud-
arbejdelse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen.
133
Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning.
Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår.
134
Natur/teknik Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Naturfagsdidaktik med henblik
på natur/teknikundervisning
begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og
færdigheder til at planlægge, gennemføre, evalue-
re og udvikle undervisning i natur/teknik.
1, 2, 3
2
Naturvidenskabens perspektiver
i relation til
natur/teknikundervisning
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og
udvikle natur/teknikundervisning med naturviden-
skabelige perspektiver og med henblik på udvikling
af den enkelte elevs faglighed og almendannelse.
1, 2, 3
3
Undervisning i natur/tekniks
kerneområder (1): menneskets
samspil med naturen og
teknologianvendelse
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle un-
dervisning om menneskets samspil med naturen og
anvendelse af teknologi.
1, 2
4
Undervisning i natur/tekniks
kerneområder (2): den nære og
fjerne omverden
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle un-
dervisning i natur
og teknologi i den nære og fjerne omverden
1, 2
MODUL 1: Natur/teknik i indskolingen
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
I dette modul fokuseres på at udvikle og planlægge natur/teknikundervisning med udgangspunkt i de yng-
ste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag.
Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører na-
tur/teknikundervisning i 1.- 3. klasse og udvalgte faglige områder. Herunder:
• Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og
nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og
lærer at genkende og identificere naturfaglige problemstillinger
• Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsfor-
mers tankegang
• Undersøgelsesmetoder som sansning, direkte iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse og afprøvning
• Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække
• Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner
• Faglige områder er bl.a.: konstruktioner i natur og teknologi, udvalgte dyr og planters livsbetingelser,
lokal bebyggelse og infrastruktur, stoffer, materialer og naturfaglige fænomener, som børn typisk mø-
der i hverdagen
• Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studie-
processen og i forhold til praksis i skolen
135
Modulets vidensgrundlag
Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler
tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Na-
turfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.
I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk
forskning
udvikle undervisning i natur/teknik på et
naturfagsdidaktisk grundlag
1 betydningen af elevers egne undersøgelser
i undervisningen
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
der udvikler elevers evne til at undre sig, stille
spørgsmål og formulere hypoteser
1 formativ og summativ evaluering i
naturfagsundervisning
evaluere natur/teknik-undervisning og såvel den
enkelte elevs som grupper af elevers udbytte
1
elever og elevgruppers, herunder tosprog-
ede elevers, hverdagssprog, fagsprog og
begrebsdannelse i naturfagene
planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende
undervisning
2 nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig
forskning i undervisning
3
principper for strukturer, funktioner og
konstruktioner, der optræder i natur og
teknologi
arbejde innovativt og undersøgelsesbaseret med
modeller for strukturer og systemer i natur og
teknologi
3 lokal bebyggelse og infrastruktur planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
der inddrager lokalsamfundet
3 dyrs og planters tilpasning i økosystemer
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
om dyrs og planters livsbetingelser forskellige
steder på jorden
4 naturfaglige hverdagsfænomener
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
om naturfaglige fænomener, som elever møder i
hverdagen
4 levende organismer, landskaber og
levesteder inddrage den lokale natur i undervisningen
4
brug af laboratorier, udeundervisning og
uformelle læringsmiljøer
vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens
naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til
såvel den enkelte elevs som grupper af elevers
læreproces
4 grundstoffer og materialers egenskaber,
anvendelse og stofkredsløb
planlægge og gennemføre undervisning om stoffer
og materialer, elever typisk møder i hverdagen
4 mønstre og systemer i natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
om mønstre og strukturer med særlig
136
opmærksomhed på progression fra det konkrete,
nære og enkle til det fjerne, abstrakte og
komplekse
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UV-
forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt 4 obligatoriske elementer. Elementerne
aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element.
Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.
Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.
Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver).
Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I
studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.
Kriterier for godkendelse af modulet
For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt
et studieprodukt og/eller flere af elementerne.
Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier.
Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter.
Modulets relation til praksis
Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet natur/teknikfagets praksis på grundskoleniveau, i
indskolingen/ begynderundervisningen 0-3. kl., herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbe-
hov.
I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle na-
tur/teknikundervisning knytter sig til fagets vidensgrundlag og kompetencemål.
I dette modul fokuseres på at udvikle og planlægge natur/teknikundervisning med udgangspunkt i de yng-
ste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag.
Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører na-
tur/teknikundervisning i 0.- 3. klasse og udvalgte faglige områder.
Herunder:
137
• Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og
nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og
lærer at genkende og identificere naturfaglige problemstillinger
• Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsfor-
mers tankegang
• Undersøgelsesmetoder som sansning, direkte iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse og afprøvning
• Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække
• Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner
• Faglige områder er bl.a.: konstruktioner i natur og teknologi, udvalgte dyr og planters livsbetingelser,
lokal bebyggelse og infrastruktur, stoffer, materialer og naturfaglige fænomener, som børn typisk mø-
der i hverdagen
• Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studie-
processen og i forhold til praksis i skolen.
For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknikundervisning, må man
inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra natur/teknikfagets praksis.
Dette kan fx ske gennem:
• at inddrage forskellige undervisningsressourcer franatur/teknikundervisningen samt praktisk-
eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet
• at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst
MODUL 2: Natur/teknik på mellemtrinnet
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknik-undervisning i 4.-6.klasse. I
perioden fra 4.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle og umiddel-
bare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elever-
nes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og respekt for
samspillet mellem menneske og natur.
I modulet belyses især:
• Faglige temaer: Ressourcer og energistrømme, menneskers fysiologi, menneskets sundhed, levevilkår
og livsstil, universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden, faglig læsning og brug af
læremidler og teknologianvendelse i hverdagen
• Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervis-
ningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknik i det samlede skole-
forløb
• Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieproces-
sen også i forhold til anvendelse i skolen.
138
Modulets vidensgrundlag
Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler
tematikker inden for naturfagsundervisning, der er relevante for undervisningen af elever på skolens mel-
lemtrin.
Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige
kilder og fagdidaktiske tekster.
I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk
forskning
udvikle undervisning i natur/teknik på et
naturfagsdidaktisk grundlag,
1 betydningen af elevers egne undersøgelser
i undervisningen
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
der udvikler elevers evne til at undre sig, stille
spørgsmål og formulere hypoteser
1
naturfaglige kompetencer, herunder
modellerings-, undersøgelses-,
repræsentations- og perspektiverings-
kompetence samt elevers faglige og
udviklingsmæssige progression
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret
natur/teknikundervisning, der er afpasset
elevernes faglige og udviklingsmæssige progression
1
naturfaglige undervisningsressourcer
såsom lærebøger, laboratorier,
multimodale og webbaserede læremidler,
science centre, uderum,
erhvervsvirksomheder, museer og it
anvende undervisningsressourcer
1
læsning i faget, herunder mundtlige og
skriftlige genrer i naturfagene og
formidling gennem digitale medier
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
med varieret brug af mundtlige og skriftlige
arbejdsformer
2 hovedtræk af naturvidenskabernes
historie og filosofi.
planlægge, gennemføre og evaluere
natur/teknikundervisning med historiske og
filosofiske aspekter af naturvidenskaben
2 nyere forskning inden for naturvidenskab
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig
forskning i undervisning
3
ressourcer og energistrømme, vedvarende
og ikke
vedvarende energiformer.
undervise i ressourcer, ressourceforbrug og
energistrømme med bæredygtighed som
perspektiv
3 menneskets fysiologi,
sundhedsundervisning
undervise i menneskets fysiologi med
sundhedsmæssig handlekompetence som
perspektiv
3 dyrs og planters tilpasning i økosystemer, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
139
menneskers levevilkår interessemodsætninger om menneskers levevilkår
forskellige steder på jorden
4 brug af laboratorier, udeundervisning og
uformelle læringsmiljøer
vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens
naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til
såvel den enkelte elevs som grupper af elevers
læreproces
4 systematik og evolution
undervise om livets udvikling i et
naturvidenskabeligt perspektiv
4 grundstoffer og materialers egenskaber,
anvendelse og stofkredsløb
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
om stoffer og materialer, som elever typisk møder i
hverdagen,
4 universets opståen og udvikling,
solsystemet og planeten Jorden
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
om universet, solsystemet og planeten Jorden
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UV-
forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt 4 obligatoriske elementer. Elementerne
aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element.
Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.
Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.
Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver).
Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I
studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.
Kriterier for godkendelse af modulet
For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt
et studieprodukt og/eller flere af elementerne.
Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier.
Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter.
Modulets relation til praksis
Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet natur/teknikfagets praksis på grundskoleniveau, på
melletrinnet 4-6. kl., herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.
I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle na-
tur/teknikundervisning knytter sig til fagets vidensgrundlag og kompetencemål.
140
I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknik-undervisning i 4.-6.klasse. I
perioden fra 4.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle og umiddel-
bare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elever-
nes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og respekt for
samspillet mellem menneske og natur.
På modulet belyses især:
• Faglige temaer: Ressourcer og energistrømme, menneskers fysiologi, menneskets sundhed, levevilkår
og livsstil, universets opståen og udvikling , solsystemet og planeten Jorden, faglig læsning og brug af
læremidler og teknologianvendelse i hverdagen
• Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervis-
ningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknik i det samlede skole-
forløb
• Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieproces-
sen også i forhold til anvendelse i skolen.
For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage
praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra natur/teknikfagets praksis. Dette kan
fx ske gennem:
• at inddrage forskellige undervisningsressourcer franatur/teknikundervisningen samt praktisk-
eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet
• at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst
MODUL 3: Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers
handlekompetence
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, samfund og teknologi
samt arbejdet med innovative processer og handlekompetence. Der arbejdes med modulets videns- og
færdighedsmål, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af undervisningsfaget
natur/teknik i et alment dannende perspektiv.
Modulets vidensgrundlag
Modulet baserer sig på naturfaglig og fagdidaktisk forsknings og udviklingsviden samt grundskolepraksis
indenfor undervisning om menneske samfund og teknologi samt innovative processer og handlekompeten-
ce.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2 (se indledning til fagbeskrivelsen)
141
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk
forskning
udvikle undervisning i undervisningsfaget
natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag
1 betydningen af elevers egne undersøgelser
i undervisningen
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisningssituationer, der udvikler elevers evne
til at undre sig, stille spørgsmål og formulere
hypoteser
1
naturfaglige kompetencer, herunder
modellerings-, undersøgelses-,
repræsentations- og
perspektiveringskompetence samt elevers
faglige og udviklingsmæssige progression
Planlægge, gennemføre og evaluere differentieret
undervisning i undervisningsfaget natur/teknik, der
er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige
progression
1
naturfaglige undervisningsressourcer
såsom lærebøger, laboratorier,
multimodale og webbaserede læremidler,
science centre, uderum,
erhvervsvirksomheder, museer og it
anvende forskellige undervisningsressourcer
1
læsning i faget, herunder mundtlige og
skriftlige genrer i naturfagene og
formidling gennem digitale medier
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
med varieret brug af mundtlige og skriftlige
arbejdsformer
2
handlekompetence og bæredygtighed i
forhold til menneskets samspil med natur
og teknologi
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
undervisningsfaget natur/teknik, der udvikler
elevernes handlekompetence i forhold til
menneskets samspil med natur og teknologi
2 nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig
forskning i undervisning
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UV-
forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt 4 obligatoriske elementer. Elementerne
aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element.
Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.
Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.
142
Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver).
Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I
studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.
Kriterier for godkendelse af modulet
For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt
et studieprodukt og/eller flere af elementerne.
Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier.
Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter.
Modulets relation til praksis
Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet natur/teknikfagets praksis på grundskoleniveau, på
0-6. kl., herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.
Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, samfund og teknologi
samt arbejdet med innovative processer og handlekompetence. Der arbejdes med modulets videns- og
færdighedsmål, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af undervisningsfaget
natur/teknik i et alment dannende perspektiv.
For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknikundervisning, må man
inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra natur/teknikfagets praksis.
Dette kan fx ske gennem:
• at inddrage forskellige undervisningsressourcer franatur/teknikundervisningen samt praktisk-
eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet
• at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst
143
Samfundsfag Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1
Demokrati, deltagelse og
medbestemmelse
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle undervisning i og med demokrati i
samfundsfag i folkeskolens 8.-10 klasse 1, 2
2 Globalisering
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i
folkeskolens 8.-10 klasse 1, 2
3 Økonomisk adfærd
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle undervisning i samfundsøkonomi med
borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens 8.-
10. klasse
2, 3
4 Samfundsfaglig arbejdsmetode
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle undervisning i projektarbejdsform og i brug
af statistik og anden empiri i behandlingen af
samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens
8.–10. klasse
1, 2, 3
MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt,
regionalt og globalt.
Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politi-
ske dannelse.
Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der
med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med de-
mokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger inden-
for området politik, magt og demokrati.
• Demokratiske grundspørgsmål – hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk
• Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet
144
• Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan
• Globale problemstillinger i forhold til demokratiet
Samtidig arbejdes der med, hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæs-
sige problemstillinger inden for området.
Modulets vidensgrundlag
Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer.
Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i
dansk og international kontekst
Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring
Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser
Politisk filosofi, fx demokratiteori
Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 demokrati, demokratiopfattelser og
demokratiske processer
inddrage elevers demokratiske handle- og
deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning
1
politiske systemer, magtformer,
ideologier, interesser, ressourcer og
indflydelse
motivere elever til deltagelse i det danske
folkestyre gennem samfundsfagsundervisning
1
sammenhænge mellem levevilkår,
livsformer og deltagelses- og
beslutningsmuligheder lokalt, nationalt og
globalt.
styrke elevers forståelse af medansvar til fremme af
fællesskab og til at løse fælles problemer, lokalt,
nationalt og globalt
1 forskellige former for demokratisk
deltagelse, herunder gennem brug af it
inddrage elektronisk kommunikation, herunder it,
til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses-
og beslutningsmuligheder
1 skolen som demokratisk platform
samarbejde med forskellige aktører, herunder
elever, forældre, kolleger og ledelse om
undervisning
1
samfundsfilosofiske og sociologiske
perspektiver på forholdet mellem
menneske og samfund, menneske og stat,
menneske og kultur, menneske og køn og
menneske og natur i tid og rum
styrke elevernes forståelse for forskellige
samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis
i et velfærdssamfund
145
1
sammenhænge mellem
identitetsdannelse, gruppedannelse og
stillingtagen
fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen
og aktive handlen
1
sociologiske og kulturelle sammenhænge
mellem normer, værdier, levevis og
deltagelsesformer
inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og
samfundsmæssigt perspektiv
2
Danmarks medlemskab af EU og det
danske politiske systems relation til EU,
EU’s institutioner, beslutningsprocedurer
og integration
udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere
over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et
demokratisk perspektiv
4 forskellige former for kilder og læremidler
inddrage fagligt begrundede materialevalg,
herunder elektroniske og it-baserede
4 folkeskolens prøvebestemmelser for
samfundsfag
planlægge og gennemføre en undervisning med
afsæt i skolefagets prøvebestemmelser
4 samfundsvidenskabelig
problemformulering
gennemføre projektorganiseret og tværfaglig
undervisning med inddragelse af den enkelte elevs
forskellige læringsforudsætninger
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer
der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
De endelige rammer for aktiviteter aftales på holdet og fremgår af modulplanen
Aktiviteter og produkter, der kan indgå i moduler er, at den studerende alene eller i grupper:
• udarbejder et prøveoplæg med udgangspunkt i modul 1 og afprøver det i en 9.klasse eller på modul-
holdet
• udarbejder et didaktisk materiale, som kan indgå i politik-undervisningen i 8-9 klasse, og som afprøves i
en klasse eller på holdet. (Det kan fx være et oplæg til et rollespil, en analyse af en aktuel konflikt, en
didaktisering af et kildemateriale fx folketingets hjemmeside mm.)
• analyserer et læremiddel og viser, hvordan det kan indgå i et undervisningsforløb om politik
Desuden skal den studerende alene eller i gruppe udarbejde en rapport med udgangspunkt i et for under-
visningsfaget relevant problemstilling. Omfanget er max 5 sider pr. studerende. Rapporten kan inddrage et
af den studerendes didaktiske produkter.
Den studerendes produkter placeres i arbejdsportfolioen
Til præsentationsportfolioen udvælger den studerende minimum 3 produkter, der enten er selvproducere-
de læremidler eller redidaktisering af eksisterende læremidler. Disse skal være præsenteret på holdet og
godkendt af underviseren.
146
Kriterier for godkendelse af modulet
At produkter til præsentationsportfolioen er godkendt af underviseren, og at den studerende har deltaget i
præsentation af dem på holdet i overensstemmelse med de retningslinjer, der er aftalt og fremgår af mo-
dulplanen.
Modulets relation til praksis
Modulet giver kompetence til at undervise i det tilsvarende område i samfundsfaget i folkeskolen.
I løbet af modulet udfører den studerende en empirisk undersøgelse af skoleelevers politiske kompetencer
eller lignende relevant forhold. Desuden indgår produktion og analyse af læremidler i modulet
MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og
verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i sam-
fundsfaget i folkeskolen.
Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en
sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af
samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af.
Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab.
Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område,
og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, ud-
vikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv.
Modulets vidensgrundlag
Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling
Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere
Sociologiske undersøgelser og forskning
Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab
Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik
Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
147
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
Mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
2
sammenhænge mellem lokale, nationale,
regionale, europæiske og globale
begivenheder og udviklingsforløb og
sociologiske teorier om migration
styrke elevers evner til at analysere sammenhænge
mellem lokale kulturelle og etniske udtryk og
regionale, europæiske, samt globale processer
2
sammenhænge mellem kulturelle,
politiske og økonomiske forhold på lokalt,
nationalt, regionalt, europæisk og globalt
niveau
styrke elevers muligheder for at reflektere over
regionale, nationale, europæiske og globale udtryk
og påvirkninger i hverdagslivet
1
samfundsfilosofiske og sociologiske
perspektiver på forholdet mellem
menneske og samfund, menneske og stat,
menneske og kultur, menneske og køn og
menneske og natur i tid og rum
styrke elevernes forståelse for forskellige
samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis
i et velfærdssamfund
2
massemedier i et globalt perspektiv,
herunder Internettet og it, samt
betydningen for lokale fællesskaber
inddrage elevers eget it- og medieforbrug med
henblik på udviklingen af deres kritiske sans
1
sammenhænge mellem
identitetsdannelse, gruppedannelse og
stillingtagen
fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen
og aktive handlen
2
identitetsdannelse, fællesskaber,
gruppedannelser og ligestilling på lokalt,
nationalt, regionalt, europæisk og globalt
niveau samt sociologiske teorier om
modernitet og sen-modernitet
fremme elevernes forståelse for egen og andres
identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst
heterogent Danmark
1
sociologiske og kulturelle sammenhænge
mellem normer, værdier, levevis og
deltagelsesformer
inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og
samfundsmæssigt perspektiv
4 kvantitativ og kvalitativ metode analysere forskellige datatyper, herunder ved brug
af it
4 videnskabsteoretiske teorier styrke elever i at se hverdagslivet i et
samfundsmæssigt og historisk perspektiv
4 samfundsvidenskabelig
problemformulering
styrke den enkelte elev og grupper af elever i at
problemformulere
4 projektarbejde som undervisningsform og
tværfaglighed
gennemføre projektorganiseret og tværfaglig
undervisning med inddragelse af den enkelte elevs
forskellige læringsforudsætninger
4 folkeskolens prøvebestemmelser for
samfundsfag
planlægge og gennemføre en undervisning med
afsæt i skolefagets prøvebestemmelser
148
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer
der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
I løbet af modulet skal den studerende bl.a.
• udvælge elevmaterialer til et projektarbejde, som planlægges og afprøves i en samfundsfagsklasse eller
på modulholdet
• udarbejde et prøveoplæg til 9. klasse, som afprøves i en 9. klasse eller fremlægges på modulholdet
• analysere en samfundsfaglig problemstilling, som er godkendt af underviseren og udarbejde en rapport
på max 5 sider pr. studerende
Arbejdsprodukter placeres i den studerendes arbejdsportfolio
Til præsentationsportfolioen udvælges to didaktiske produkter samt den studerendes rapport
De nærmere rammer for den studerendes produkter aftales på holdet og fremgår af modulplanen
Kriterier for godkendelse af modulet
At den studerende deltager i præsentation af produkter på holdet, og at produkter, der indgår i den stude-
rendes præsentationsportfolio, er godkendt af underviseren
Modulets relation til praksis
Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det tilsvarende område i folkeskolen.
I løbet af modulet skal den studerende foretage en empirisk undersøgelse med relevans for samfundsfags-
didaktikken i en 8-10 klasse eller lave et undervisningsmateriale til undervisning i empiriske metode, som
afprøves i en folkeskoleklasse
MODUL 3: Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærds-
mæssige problemstillinger i Danmark og i verden.
Lokalt modul
149
Kort beskrivelse af modulet
Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det økonomiske område i samfundsfag i folke-
skolen, samt til at begrundet planlægge, udføre, udvikle og evaluere en undervisning, der med en problem-
orienteret tilgang inddrager alle fagets disciplinområder. I modulet arbejdes der med at forstå økonomiske
og velfærdsmæssige problemstilling, herunder økonomisk adfærd og interesser ud fra økonomiske, socio-
logiske og politologiske perspektiver
Modulets vidensgrundlag
Undersøgelser om elevers udvikling af kompetencer i forhold til det økonomiske område, som forbrugere
og borgere.
Økonomisk teori, nationaløkonomi
Mikro- og makroøkonomisk teori
Velfærdsøkonomi og- teori
Privatøkonomi og forbrugerteori
Sociologisk teori om forbrug
Bæredygtighed (og teori om uddannelse for bæredygtig udvikling)
Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Teori om problemorientering som
princip og metode, og undersøgelser omkring problemorienteret undervisning
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
3 markedsmekanismen, udbud og
efterspørgsel
inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for
prisdannelse, herunder gennem brug af it
3 sammenhænge mellem privat- og
nationaløkonomi
styrke elevers sammenhængsforståelse mellem
egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig
udvikling, herunder skitsere muligheder for
entreprenørskab
3
arbejdsmarkedet og det økonomiske
kredsløb, samt sammenhænge mellem
forbrug, produktion, produktivitet, vækst
og beskæftigelse
sætte eleverne i stand til at anvende det
økonomiske kredsløb som model for økonomisk
aktivitet
3 forskellige økonomiske skoler, herunder
keynesianisme og monetarisme
anvende sammenhænge mellem politisk og
ideologisk observans og makroøkonomiske
dispositioner i samfundsfagsundervisning
3 velfærdsmodeller, samt sammenhænge styrke elevernes muligheder for at reflektere over
150
mellem forsørgelse og stat, marked og
civilt samfund
økonomisens betydning for det danske
velfærdssamfund, samt over forskellige
velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv
3 sammenhænge mellem forbrug, miljøpå-
virkning og bæredygtig udvikling
inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource
og energiforbrug
3 sammenhænge mellem forbrug, segment,
livsstil og status
inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til
sociologisk refleksion over privatøkonomiske
dispositioner
4 forskellige former for kilder og læremidler
inddrage fagligt begrundede materialevalg, herun-
der elektroniske og it-baserede
4 samfundsvidenskabelig
problemformulering
gennemføre projektorganiseret og tværfaglig un-
dervisning med inddragelse af den enkelte elevs
forskellige læringsforudsætninger
4 folkeskolens prøvebestemmelser for
samfundsfag
planlægge og gennemføre en undervisning med
afsæt skolefagets prøvebestemmelser
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer
der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Den studerende udarbejder i forbindelse med projektforløb (se praksistilkytning ovenfor) en undersøgelse
og et læremiddel, der i en projektarbejdsform kan danne ramme for undervisning i modulets indhold i en
folkeskolesammenhæng. Dette materiale indgår i den studerendes arbejdsportfolio.
Desuden skal den studerende udarbejde en rapport om en samfundsfaglig problemstilling med relevans for
undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Denne problemstilling skal præsenteres på holdet og rapporten
skal godkendes af underviseren. Rapportens omfang er max. 5 sider pr. studerende.
Den studerende udvælger selv produkter til sin præsentationsportfolio, der skal indeholde rapporten samt
udvalgte dele af det didaktiske materiale fra projektforløbet.
Kriterier for godkendelse af modulet
At den studerende deltager i de deltagelsepligtige aktiviteter, der aftales på holdet, og som fremgår af mo-
dulplanen.
At produkterne i præsentationsportfolioen er godkendte af underviseren.
Modulets relation til praksis
Den studerende
• forestår undersøgelse af en samfundsfagsklasses elevers forbrugeradfærd med kvantitative og kvalita-
tive metoder
151
• udarbejder med udgangspunkt i undersøgelsen et projektorganiseret undervisningsforløb med inddra-
gelse af færdighedsmålene fra modul 3
• afprøver undervisningsforløbet eller dele heraf i en samfundsfagsklasse eller fremlægger undervisnings-
forløbet på modulholdet
152
Tysk Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i
modul
1 Kommunikation, kultur og
internationalisering
analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssi-
ge fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk
kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt
mundtligt og skriftligt herom
1
2 Sprog
kommunikere spontant, klart og flydende mundt-
ligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og
funktionel viden om sprog i forhold til egen og ele-
vernes tysksproglige udvikling
2
3 Sprogtilegnelse
begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse
med fokus på reception og produktion samt kom-
munikationsstrategier i forhold til udvikling af egne
og elevernes kommunikative færdigheder på tysk
(1), 2, 3
4 Fremmedsprogsdidaktik
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle differentieret tyskundervisning med hete-
rogene elevgrupper
1, 2, 3
MODUL 1: Interkulturel kommunikation
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel og kommunikativ kompetence med fokus på
tysk i et flersproget og multikulturelt samfund.
Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence?
Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens
tyskundervisning?
Der arbejdes med
• udviklingen af interkulturel og kommunikativ kompetence både i teori og praksis
• tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden
• relevant forskningsbaseret viden på området
• udviklingen af innovative kompetencer
Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige kompetence i lyset af modulets
indholdsområder
Modulets vidensgrundlag
Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om
• kommunikation og kultur
• samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande
• interkulturalitet og kulturmøder
153
• anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen
• undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse
• innovation.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
1, (3), 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
1 sammenhængen mellem sprog og kultur
samt interkulturel kompetence
planlægge, gennemføre og evaluere
tyskundervisning, der bidrager til udvikling af
elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle
kommunikative kompetencer
1
samfunds- og kulturforhold i et historisk
perspektiv, som det kommer til udtryk i
litteratur, film, musik og medier
forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte
dem ind i deres historiske sammenhæng samt
analysere, udvælge og anvende tekster og medier,
der passer til tyskundervisningen i folkeskolen
1 it og medier i tyskundervisningen anvende digitale teknologier og interaktive medier
hensigtsmæssigt i tyskundervisningen
1
interkulturelle møder og tysk i den
internationale kontekst, både i forbindelse
med undervisning, kultur og erhverv
planlægge, gennemføre og evaluere internationalt
og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk
som kommunikationssprog
3 tværfaglighed samarbejde med kolleger om inddragelse af
fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag
4
undervisningsdifferentiering og
progression, gennemførelse og evaluering
af undervisningsforløb
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisningsforløb med anvendelse af forskellige
metoder, undervisningsaktiviteter,
samarbejdsformer og evalueringsformer i relation
til heterogene elevgrupper
4 teorier, værktøjer og redskaber til
innovation i undervisningen
anvende teorier, værktøjer og redskaber til
udvikling af innovative kompetencer hos eleverne
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for
modulet.
154
Produkter til arbejdsportfolioen kan fx være:
• Analyse og diskussion af eksempler på tekstmaterialer (bredt tekstbegreb) og differentierende under-
visningsaktiviteter til tyskundervisningen med fokus på kulturformidling
• Præsentation, analyse og vurdering af mindst to forskellige tekster (bredt tekstbegreb) med henblik på
anvendelse i tyskundervisningen med fokus på kulturformidling; én af teksterne skal være digitalt.
• Præsentation, diskussion og vurdering af to undervisningsforløb med fokus på elevernes kulturelle be-
vidsthed (afprøvet i praksis eller fiktivt); i ét af dem skal der anvendes digitale ressourcer.
• Skitse af et udvekslingsprojekt (virtuelt eller fysisk møde) eller analyse, diskussion og vurdering af et
interkulturelt møde beskrevet i faglitteraturen.
• En biografi af den studerendes egne interkulturelle erfaringer
Kriterier for godkendelse af modulet
Deltagelsespligten opfyldes ved:
At arbejdsportfolioen indeholder mindst 4 forskellige produkter
At præsentationsportfolioen indeholder
• Mindst to produkter, heraf et digitalt produkt samt
• En begrundelse for valg af produkterne på baggrund af modulets kompetencemål (omfang svarende til
en sides tekst)
Præsentationsportfolioen skal præsenteres for holdet og holdets underviser på en i fællesskab nærmere
fastsat måde og/eller dato - med mødepligt.
Modulets relation til praksis
Modulet har fokus på to centrale færdighedsmål: at vurdere kritisk, samt at planlægge, gennemføre og
evaluere undervisning med henblik på at udvikle elevernes interkulturelle kompetence.
Inddragelse af relevante læremidler og undervisningssituationer fra en tyskfaglig praksis støtter opnåelse af
kompetencemålene. Dette kan fx ske gennem
• at inddrage digitale og analoge læremidler til kulturformidling fra tyskundervisningen i folkeskolen
• at observere undervisning med fokus på udvikling af elevernes interkulturel-kommunikative kompeten-
cer
• at vurdere udvekslingskoncepter, -projekter og materialer
• Øvelsessituationer i en konkret skolekontekst
MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog
Nationalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig
kommunikation.
Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogunder-
visningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?
155
Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, her-
under fag- og sprogsyn.
Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med:
• beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk
• den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug
af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper
• brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog
• sprogtilegnelsesteorier, herunder ordforrådstilegnelsesteorier
Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige kompetence i lyset af modulets
indholdsområder.
Modulets vidensgrundlag
Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om
• kommunikation og sprogsystem
• sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling
• kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence samt strategisk kompetence
• innovation
• metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder
• tilrettelæggelse af en undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
4 skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold
og historiske udvikling
analysere sammenhænge mellem sprogsyn,
sprogtilegnelsessyn og sproglig viden
2
det tyske sprogs formsystem samt dets
funktionelle brug i kommunikativ
sammenhæng i skrift og tale
analysere det tyske sprogs formsystem samt dets
funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i
skrift og tale
2
tysksproget kommunikation i forskellige
diskursive kontekster
udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt
på tysk i heterogene kontekster og være et
sprogligt forbillede for eleverne
2 intersprog og intersprogsudvikling understøtte udvikling af elevers intersproglige
produktion og sproglige vækstpunkter
3
sprogtilegnelsesprocesser, herunder det
tyske sprogs formsystem og
ordforrådstilegnelse i relation til reception
og produktion
planlægge, gennemføre og evaluere
tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder
formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser
af processer i sproglig forståelse og produktion
3 Sproglæringsstrategier anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever
med forskellige læringsforudsætninger
4 undervisningsdifferentiering og planlægge, gennemføre og evaluere
156
progression, gennemførelse og evaluering
af undervisningsforløb
undervisningsforløb med anvendelse af forskellige
metoder, undervisningsaktiviteter,
samarbejdsformer og evalueringsformer i relation
til heterogene elevgrupper
4 teorier, værktøjer og redskaber til
innovation i undervisningen
anvende teorier, værktøjer og redskaber til
udvikling af innovative kompetencer hos eleverne
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-
mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for
modulet.
Produkter til arbejdsportfolioen kan fx være:
• Fem eller flere detaljerede intersproglige analyser
• Et fiktivt eller reelt afprøvet undervisningsforløb med fokus på udvikling af elevers sproglige viden og
bevidsthed
• Et fiktivt eller reelt afprøvet undervisningsforløb med fokus på udvikling af elevers strategiske kompe-
tence (læse-, høre-, skrive-, kommunikations- eller ordforrådstilegnelsesstrategier)
• En ”sprogbiografi” og refleksion over udviklingen af egen sproglig viden og bevidsthed (begrænset til
studietiden)
Kriterier for godkendelse af modulet
Deltagelsespligten opfyldes ved, at arbejdsportfolioen indeholder mindst fire forskellige produkter, og at
præsentationsportfolioen indeholder
• Mindst to produkter, heraf en detaljeret intersproglige analyse af en elevtekst
• En begrundelse for valg af hvert produkt på baggrund af modulets kompetencemål (omfang svarende
til en sides tekst)
Præsentationsportfolioen skal præsenteres for holdet og holdets underviser på en i fællesskab nærmere
fastsat måde og/eller dato - med mødepligt.
Modulets relation til praksis
Modulet har fokus på flere centrale færdighedsmål: at kommunikere på tysk, at analysere og vurdere ele-
vers intersproglige produktion, samt at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning.
For at analysere og vurdere intersproglige produktioner inddrages relevant tyskfaglig praksis. Dette kan fx
ske gennem
• at analysere og give feedback på skriftlige og mundtlige intersproglige elevproduktioner
157
• at observere undervisning med fokus på udvikling af elevers sproglig viden og bevidsthed samt strate-
gisk kompetence
For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning skal man kunne sætte sig i øvelsessituationer, som
giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med
udgangspunkt i
• øvelsessituationer i en konkret skolekontekst
• videooptagelser af undervisningssituationer
MODUL 3: Tyskundervisningens mål og midler
Lokalt modul
Kort beskrivelse af modulet
Formålet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i planlægning, gennemførelse og evalue-
ring af tyskundervisning for forskellige klassetrin.
Den studerende skal vælge indhold, materialer, aktiviteter og evalueringsformer på baggrund af viden om
sprog og læring og med udgangspunkt i lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger.
Den studerende skal tilegne sig viden og færdigheder i at analysere og vurdere læremidler til tyskundervis-
ningen, herunder teknologier og medier.
Den studerende skal anvende, tilpasse og udvikle læremidler til forskellige, konkrete undervisningsmål og
målgrupper
Modulets vidensgrundlag
National og international forsknings- og praksisviden
• om læremidler til tysk som fremmedsprog
• om undervisningsteknologier
• om undervisnings- og undersøgelsesmetoder med henblik på udvikling af egne og elevers kultur og
kommunikative kompetence
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)
Modulets videns- og færdighedsmål
Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-
dighedsmål knytter an til
Komp.
mål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
4
lovgrundlag, gældende bestemmelser og
vejledninger nationalt og internationalt
herund viden om læremidler, mål- og
evalueringsformer
anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser
til fastlæggelse af mål og delmål i
undervisningsplanlægning i samarbejde med
eleverne og med inddragelse af data fra
158
evalueringer
3 læreprocessers betingelser og faktorer motivere elever til selvstændig brug og
eksperimenteren med sproget i samspil med andre
3
informationsteknologiens muligheder i
forhold til egen og elevernes
sprogtilegnelse
anvende teknologi og mediers muligheder for
udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse
4 læremidler og medier til anvendelse i
tyskundervisningen
udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til
konkrete undervisningmål og målgrupper
4 aktionslæring og andre
undersøgelsesmetoder
anvende forskningsresultater samt observationer
til analyse og udvikling af egen undervisning
Arbejdsformer i modulet
I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-
vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer
der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.
Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete
tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan
Evaluering af modulet
Foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for
modulet.
Produkter til arbejdsportfolioen kan fx være:
• en årsplan eller en undervisningsplan for et længere varende forløb for et selvvalgt klassetrin begrun-
det ud fra lovbestemmelser og teorier om sprog- og kulturdidaktik
• analyse af et læremateriale; dertil hører refleksion over didaktisk design og anvendte medier og tekno-
logier
• prototype på mindst et læremiddel og dertil hørende refleksion over didaktisk design
Kriterier for godkendelse af modulet
Deltagelsespligten opfyldes ved
• at arbejdsportfolioen indeholder mindst tre produkter
• at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder mindst to forskellige produkter, heraf
en prototype på et læremiddel samt overvejelser over didaktisk design
Præsentationsportfolioen skal præsenteres for holdet og holdets underviser på en i fællesskab nærmere
fastsat måde og/eller dato - med mødepligt.
Modulets relation til praksis
Modulet har fokus på undervisningsplanlægning og valg, tilpasning og udvikling af egne læremidler. For at
opnå målene inddrages relevant tyskfaglig praksis. Dette kan fx ske gennem
• udvikling af undervisningsforløb
• udvikling af lærematerialer til brug i tyskundervisningen
• afprøvning af lærematerialer i konkret skolepraksis
159
160
Praktik Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår kompetence
til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Den studerende skal i praktik i sine valgte
undervisningsfag, og praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem un-
dervisningsfagene og Lærerens grundfaglighed. Den studerende har mødepligt til praktikken (planlægning,
gennemførelse og efterbehandling).
Praktikken består af 3 moduler på hver 10 ECTS, og de tilrettelægges i overensstemmelse med den progres-
sion mellem niveau I, II og III, som det er angivet i kompetencemålene for faget praktik (jf. bekendtgørel-
sens bilag 3). Hver praktikperiode afsluttes med en bedømmelse.
Praktik omhandler den
• praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og
• den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik
sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.
Portfolio i praktik
Den studerende er forpligtet til løbende at dokumentere praktikarbejdet i en arbejdsportfolio. Her reflekte-
res over forberedelse, gennemførelse og evaluering af praktikkens kompetence-områder: didaktik, klasse-
ledelse og relationsarbejde. Den studerende har ansvaret for i løbet af praktikperioderne at arbejde med
forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter eller lignende, der dokumenter
egen og andres undervisningspraksis. Empiri i form af fx videooptag, observationer og/eller interview skal
indgå i hver praktik.
Arbejdsportfolien danner grundlag for arbejdet med den studerendes præsentationsportfolio.
Præsentationsportfolien fungerer som dokumentation for, at den studerende har opnået kompetencemå-
lene.
Den studerende har pligt til at anonymisere alle erfaringer fra praktikken, som beskrives i opgaver udarbej-
det i forbindelse med praktikken, herunder også alle erfaringer, der reflekteres i portfolioen.
Praktikvejledning
Praktikskolen stiller praktiklærere til rådighed for vejledning. Den studerende har ansvaret for at forberede
og planlægge vejledningerne. Læreruddannelsen udpeger en vejleder for hver praktikgruppe. Denne vejle-
der har til opgave at være eksaminator til prøven.
Praktiklæreren gennemfører vejledning, som tager udgangspunkt i praktikgruppens opfyldelse af praktik-
kens kompetencemål, regelmæssigt under hensyntagen til praktikgruppens behov.
Undervejs i praktikken gennemføres så vidt muligt en trepartsamtale mellem studerende, praktiklærer og
underviser. Det kan evt. ske virtuelt. Formålet er at drøfte og reflektere over problemstillinger knyttet til
praktikken og at sætte fokus på forholdet mellem teori og praksis samt at kvalificere den studerendes ar-
bejde med en synopsis til praktikprøven.
Udvalgte dele af portfolioen kan inddrages af den studerende ved alle typer af vejledning.
161
Vejledningen skal støtte den studerende i at opnå praktikkens videns- og færdighedsmål i henhold til stu-
dieaktivitetmodellens kategorier.
Placering af praktikken
Niveau
Antal uger og
placering
ECTS
Praktiksted Prøve
Praktikniveau I 2 x 3 uger
Uge: 45-47
&
• Uge:
9-11
10 Godkendte praktikskoler på
grundskoleniveau
Prøven er ekstern og i gruppe.
Prøven bedømmes af en
praktiklærer, en underviser
udpeget af professionshøjskolen
samt en ekstern censor.
Prøven kan i særlige tilfælde
afvikles virtuelt.
Praktikniveau II 2 x 3 uger
Uge: 45-47
&
• Uge:
9-11
10 Godkendte folkeskoler/frie
grundskoler/efterskoler
samt ved skoler på
Færøerne og i Grønland og
udenlandske skoler i
forbindelse med et af
læreruddannelsen
organiseret studieophold i
udlandet.
Godkendte museer med
skoletjeneste og andre
skoleformer.
Prøven er intern og individuel.
Prøven bedømmes af en
praktiklærer og en underviser
udpeget af professionshøjskolen.
Prøven kan i særlige tilfælde
afvikles virtuelt.
Praktikniveau
III
2 x 3 uger
Uge: 45-47
&
• Uge:
9-11
10 Godkendte praktikskoler på
grundskoleniveau
Prøven er ekstern og individuel.
Prøven bedømmes af en
praktiklærer, en underviser
udpeget af professionshøjskolen
samt en ekstern censor.
Prøven kan i særlige tilfælde
afvikles virtuelt.
Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. Der er niveau I, II og III inden for praktik
fordelt på tre perioder i løbet af uddannelsen.
Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Læ-
rernes grundfaglighed.
Praktik omhandler
• den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og
• den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.
162
Den studerende har mødepligt til praktikken.
Praktikniveau I
Kompetenceområde 1: Didaktik
Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle undervisning.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
folkeskolens formål og læreplaner, principper for
undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder
og organisering af elevaktiviteter under
hensyntagen til elevernes forudsætninger,
planlægge, gennemføre og evaluere
undervisningssekvenser i samarbejde med
medstuderende,
evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse
på praktikskolen,
redegøre for tegn på elevernes udbytte af
undervisningen i forhold til formulerede mål,
observations-, dataindsamlings- og
dokumentationsmetoder,
analysere undervisningssekvenser med henblik på
udvikling af undervisningen,
Kompetenceområde 2: Klasseledelse
Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.
Kompetencemål:
Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes
læring og klassens sociale fællesskab.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Klasseledelse, lede elevernes deltagelse i undervisningen,
Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens
Ressourcepersoner.
163
Kompetencemål:
Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og
elevrelationer,
kommunikere lærings- og trivselsfremmende med
elever,
skole-hjemsamarbejde. kommunikere med forældre om undervisningen og
skolens formål og opgave.
Praktikniveau II
Kompetenceområde 1: Didaktik
Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle undervisning.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
undervisningsmetoder, principper for
undervisningsdifferentiering, læremidler og it,
planlægge, gennemføre og evaluere et
undervisningsforløb
med anvendelse af en variation af
metoder, undervisningsdifferentiering samt
læremidler og it i samarbejde med medstuderende,
formative og summative evalueringsmetoder samt
test,
evaluere undervisningsforløb og elevers
læringsudbytte,
observations-, dataindsamlings- og
dokumentationsmetoder,
observere egen praksis og den enkelte elevs læring
med henblik på udvikling af undervisningen,
Kompetenceområde 2: Klasseledelse
164
Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.
Kompetencemål:
Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes
læring og klassens sociale fællesskab.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale
relationer,
udvikle tydelige rammer for læring og for klassens
sociale liv i samarbejde med eleverne,
Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens
Ressourcepersoner.
Kompetencemål:
Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
kommunikation, involverende læringsmiljøer,
motivation og trivsel,
samarbejde dialogisk med elever og kolleger om
justering af undervisningen og elevernes aktive
deltagelse,
Kommunikation. kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre
om formål og indhold i planlagte
undervisningsforløb.
Praktikniveau III
Kompetenceområde 1: Didaktik
165
Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle undervisning.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
organisations-, undervisnings- og
samarbejdsformer,
planlægge, gennemføre og evaluere
længerevarende undervisningsforløb under
hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med
medstuderende og skolens øvrige
ressourcepersoner,
metoder til formativ og summativ evaluering, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens
effekt,
observations-, dataindsamlings- og
dokumentationsmetoder,
udvikle egen og andres praksis på et empirisk
grundlag,
Kompetenceområde 2: Klasseledelse
Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.
Kompetencemål:
Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes
læring og klassens sociale fællesskab.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og
mobning,
lede inklusionsprocesser i samarbejde med
eleverne,
Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens
166
Ressourcepersoner.
Kompetencemål:
Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
anerkendende kommunikation, og ligeværdigt
samarbejde, inklusionsprocesser,
støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i
undervisningen og klassens sociale liv,
processer der fremmer godt skole-hjemsamarbejde
og samarbejdsformer ved forældremøder og
forældresamtaler og kontaktgrupper.
kommunikere med forældre om elevernes
skolegang.
Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III
Opfyldelsen af mødepligten er en forudsætning for deltagelse i prøver i praktik.
Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7-
skalaen. Ved den interne prøve deltager en praktiklærer og en underviser udpeget af læreruddannelsen.
Ved de eksterne prøver deltager desuden en ekstern censor. Den enkelte professionshøjskole kan selv af-
gøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve.
Der stilles krav om, at minimum en af prøverne afholdes i gruppe.
Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kun-
ne bearbejde sine erfaringer og udarbejde eventuelle produkter med henblik på prøven.
Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i
forhold til de tre kravniveauer.
Hvert praktikniveau skal være bestået, før den studerende går i gang med næste niveau.
33. Niveau 34. Prøve
35. Praktikniveau I 36. Prøven er ekstern og i gruppe. Prøven bedømmes af
en praktiklærer, en underviser udpeget af professi-
onshøjskolen og en ekstern censor.
37. Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuel.
167
38. Praktikniveau II 39. Prøven er intern og individuel. Prøven bedømmes af
en praktiklærer og en underviser udpeget af professi-
onshøjskolen.
40. Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuel.
41. Praktikniveau III 42. Prøven er ekstern og individuel. Prøven bedømmes af
en praktiklærer, en underviser udpeget af professi-
onshøjskolen og en ekstern censor.
43. Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuel.
168
Professionsbachelor modul BA 1
Kort beskrivelse af modulet
Målet med modulet er at den studerende
• kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger,
• kan skabe faglige sammenhænge,
• har styrket sine kompetencer i forhold til det afsluttende professionsbachelorprojekt.
• kan inddrage og anvende erfaringer fra praksis og viden fra lærernes grundfaglighed og flere undervis-
ningsfag
Alle studerende får tildelt en studiementor der støtter den studerende individuelle lærerfaglige udvikling.
Modulet bidrager på grundlag af afdelingernes profiler til sammenhæng mellem skolens praksis og uddan-
nelsens fag herunder praktik.
Modulets omfang
10 ECTS placret på 1-3 årgang, med 3,3 ECTS pr. studieår.
Modulets videns- og færdighedsmål
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvik-
ling,
identificere og vurdere viden af relevans for skolen og
lærerarbejdet,
lærerens professionsfaglighed og -etik,
udvikle egen professionsfaglighed,
professionsfaglig viden vedrørende skole og undervis-
ning,
analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedr
rende
skole og undervisning,
nationale og internationale forsknings- og udviklingsre-
sultater af relevans for folkeskolen,
anvende resultater af nationale og internationale empir
ske
studier af relevans for skolens og lærerens praksis,
egne og andres undersøgelser vedrørende skole- og un-
dervisningsfaglig udvikling og innovation,
anvende undersøgelsesresultater som grundlag for udvi
ling
af skolen og egen undervisning,
forsknings- og udviklingsmetoder og
anvende videnskabelig metode i egne empiriske
undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og
akademisk arbejdsmåde og formidling.
formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser
som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis.
Modulets vidensgrundlag
Modulet bygger på nyeste viden om :
169
• folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling,
• lærerens professionsfaglighed og -etik,
• professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning,
• nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen,
• egne og andres undersøgelser vedrørende skole- og undervisningsfaglig udvikling og innovation,
• forsknings- og udviklingsmetoder og
• akademisk arbejdsmåde og formidling.
Modulets kompetenceområder og kompetencemål
Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan:
professionsbachelor modul 1 omhandler
videnssøgning, undersøgelse, udvikling og
formidling som grundlag for analyse, vurdering og
handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige
opgaver og problemstillinger.
Den studerende kan i nogen grad identificere,
undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige
problemstillinger.
Evaluering af modulet
Evaluering af modul BA 1 foretages løbende og mindst én gang om året på baggrund af en præsenta-
tionsportfolio, med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet.
Produkter til arbejdsportfolioén kan være empiri fra egen praksis, projekter, undervisningsforløb, observa-
tioner, oplæg fra undervisning eller forelæsninger,
Studiementoren indkalder til de mødepigtige evalueringssamtaler.
Kriterier for godkendelse af modulet
Studiementorerne beskriver mål, indhold og krav til professionsprojekter på 1.-3. årgang
Deltagelsespligten for BA 1 opfyldes ved at opfylde det at studiementorerne beskrevne krav til det pågæl-
dende studieårs professionsprojekt.
Modulets relation til praksis
Professionsbachelormodulet BA1 foregår i tæt samspil med praksis.