Vanløse...3 Vanløse på Kryds og TVærs – en kortlægning af det sociale område 1. oplag, trykt i 500 eksemplarer København, oktober 2008 Udarbejdet af: Maya Bram Sommer Layout:

Va nlø se på Kryds og Tværse n s o c i a l K o r T l æ g n i n g

2

Va nløse på Kryds og Tværs

3

Vanløse på Kryds og TVærs – en kortlægning af det sociale område

1. oplag, trykt i 500 eksemplarerKøbenhavn, oktober 2008

Udarbejdet af:Maya Bram Sommer

Layout:Ole Lindholm

Billeder:Thurid Skytte van Steenwijk

ISBN 978-87-992786-0-2

Hæftet kan rekvireres hos:

Vanløse LokaludvalgGrøndal CentretHvidkildevej 642400 København NVTlf. 38190860Mail: [email protected]

4 // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

5

indholdinDleDning .................................................................................................... 9

Vanløses Borgere ................................................................................ 11

Børn og unge ............................................................................................ 12

ældre ........................................................................................................... 19

socialT UDsaTTe grUPPer ........................................................... 27

sindslidende ............................................................................................ 29

Misbrugere .............................................................................................. 35

Handicappede ........................................................................................ 41

integration ............................................................................................... 47

DeT Kan Vanløse i Dag ....................................................................... 53

Foreninglivets muligheder ............................................................. 53

Det gode eksempel ............................................................................... 54

eksisterende muligheder i bydelen ......................................... 58

en saMMenFaTning .............................................................................. 61

oVersigT oVer Vanløses sociale TilBUD .................... 63

MeToDe ............................................................................................................... 72

6 // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

7

I Vanløse har vi det godt – eller har vi? Dette spørgsmål havde lokaludvalgets arbejdsgruppe for det sociale område længe tygget på. Langsomt opstod ideen om at kortlægge det sociale område med henblik på at få afdækket de sociale problemer i Vanløse – både de allerede kendte problemer og de sociale problemer, som ingen endnu havde opdaget. Kortlægningen skulle desuden indeholde ideer og forslag til forbedringer af de sociale forhold i bydelen.

Vanløse Lokaludvalg afsatte midler til, at projektet kunne gennemføres. Dernæst ansatte lokaludvalget en projektmedarbejder til at gennemføre kortlægningen, som fandt sted i perioden juni-oktober 2008. Kortlægningen er samtidig en del af Vanløses bydelsplan, som lokaludvalget skal aflevere til Økonomiforvaltningen til november 2008.

Vanløse Lokaludvalg takker alle, der har bakket op om projektet og afsat tid til interviews, Fremtids- seminar samt har indsendt og indsamlet information. Derudover rettes der en stor tak til studenter- medhjælp Fenja Møller for hjælp med udarbejdelsen.

Forord

// Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

9

Vanløse på Kryds og Tværs er en social kortlægning, der henvender sig til alle, som bor i Vanløse eller interesserer sig for Vanløse. Hæftet kan læses fra ende til anden eller bruges som opslagsværk.

Vanløse bydel er én ud af 10 bydele i Københavns Kommune og er især karakteriseret ved både at have et landsby- og storbypræg. Vanløse er derudover kendt for at være rig på ressourcer, især i forhold til borgernes sammensætning. Vanløse på Kryds og Tværs viser, at det at være ressourcestærk, ikke kun skal ses i relation til borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, formue eller uddannelseslængde. Også andre borgere har ressourcer, som bør anerkendes og udnyttes. Der er mange foreninger i Vanløse, som mangler frivillige hænder, og hvor det ikke betyder noget, om du er villaejer eller førtidspensionist.

Vanløse er i øjeblikket i gang med at udarbejde en bydelsplan, hvor éen af de overordnede målsætninger er, at man vil arbejde hen imod at betragte mangfoldighed mellem menneskers køn, alder og etnicitet som en ressource, der kan bruges positivt og aktivt til at skabe sammenhængskraft i bydelen. Der skal endvidere satses på forebyggelse. Håbet er, at dette hæfte kan styrke arbejdet hen imod disse mål.

Hæftet består både af faktuelle oplysninger og af oplysninger, der er blevet til ved interviews med en lang række personer lige fra forvaltningschefen til den stofafhængige. Mange samfundsgrupper er på kryds og tværs med til at skabe en større forståelse af det sociale Vanløse i dag. En kortlægning på tværs af grup-per giver også inspiration til idéer og ønsker, som kan virke forebyggende og/eller forbedre forholdene for Vanløses borgere.

Bydelen skal ikke nødvendigvis rumme alle slags tilbud. Vanløseborgere er også københavnere, der kan benytte sig af tilbud på tværs af bydelsgrænser. Men Vanløse skal kunne rumme alle. Via interviews med plejehjemsledere, hjemmehjælpere, unge, sindslidende, frivillige m.fl. i Vanløse får læseren et enestående indblik i, hvordan Vanløse og bydelens tilbud ser ud gennem deres øjne. Kortlægningen har også til formål at hjælpe med at styrke social netværksdannelse og samarbejde, der kan skabe og bidrage til byens liv og sammenhængskraft.

Det er vigtigt at understrege, at ideen med hæftet er at se på de eksisterende sociale tilbud med henblik på at fremhæve det, der kan inspirere andre. Samtidig kan man bruge kortlægningen til at se, hvor eksisterende tilbud kan styrkes, og man kan se hvilke tilbud, der er i bydelen. Ønsket er, at Vanløse på Kryds og Tværs vil give et godt udgangspunkt for den sociale indsats i bydelen.

Hæftet er inddelt i tre dele. Den første handler om Vanløses sociale problemer og ressourcer set i forhold til børn og unge samt ældre. Den mellemliggende aldersgruppe, ’voksne’, behandles indirekte i anden del af hæftet, der tager udgangspunkt i socialt udsatte grupper, som misbrugere, sindslidende m.fl. Den tredje del har vi kaldt ”Det kan Vanløse i dag”, hvor man bl.a. kan læse om netværk i Vanløse, eksisterende tilbud og frivillige organisationer. Hver del indeholder en række anbefalinger, mens der til sidst i hæftet er en sammenfatning.

Nogle afsnit vil være længere og mere fyldestgørende end andre. Det skyldes flere ting. Dels har det været meget vanskeligt at fremskaffe relevant statistisk materiale. Det hænger sammen med, at Vanløse er en forholdsvis ny bydel, og at mange statistiske oplysninger endnu ikke er opgjort på bydelsniveau. Derudover er der nogle områder, som har mange tilbud, mens andre områder næste ingen tilbud har.

God læselyst.

indledning

// Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

10 // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs // Vanløses Borgere

0 km 41 2 3

Mål 1:70.000

Bispebjerg

Østerbro

Nørrebro

Indre By/Christianshavn

Brønshøj-Husum

Vanløse

Valby

Vesterbro/Kgs. Enghave

Amager Øst

Amager Vest

KONSTITUERING AF LOKALUD VALG I KØBENHAVNS KOMMUNEBydelsgrænservedtagetafborgerrepræsentationen14.Juni2006

Valby2006VanløseNovember2006Østerbro November2006Bispebjerg23.April2007Vesterbro/KongensEnghave6.-7.Juni2007AmagerØst December2007AmagerVestDecember2007Nørrebro September2008Christianshavn/Indre By December2008Brønshøj-HusumJanuar2009

11

Vanløses borgere

Boliger (2 Ejer I Vanløse: 32 % I København: 21% Andel I Vanløse: 27% I København: 33% Almen I Vanløse: 11% I København: 20%

Hærværk begået af unge mellem 15-29 år, 1/1-08-31/7-08 (3

I Vanløse: 13I København: 296

Vanløses Borgere // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

TaB

el 1

TaB

el 2

I de kommende afsnit præsenteres Vanløses borgere, opdelt i grupperne børn og unge, samt ældre. Denne inddeling er kun vejledende, da der vil være overlap imellem tilbudene og grupperne.

Vanløse er med omtrent 36.100 borgere Køben-havns kommunes mindste bydel rent befolkn-ingsmæssigt. Sammenlignet med de øvrige bydele er der en lidt større andel af store børn og ældre i Vanløse.(1 Helt overordnet er Vanløse en bydel med meget få sociale problemer og med en borgergruppe med økonomisk overskud.

Der er ingen ghettoer i Vanløse. Faktisk findes der

i Danmark kun fire ghettoer ud fra den officielle definition. Den gennemsnitlige Vanløse borger bor ofte i andels- eller ejerbolig (Tabel 1).

Politiet fortæller at kriminaliteten er meget lav i Vanløse sammenlignet med Københavns øvrige bydele. Et eksempel på hvor lidt der sker på denne front er tallene nedenfor (Tabel 2).

Tallene er kun vejledende, og drejer sig om antallet af sigtede

---1) Faktahæfte VANLØSE 2007, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen2) Ibid3) Frederiksberg Lokal Politi, 1/1-08-31/7-08

12 // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs // Vanløses Borgere

Børn og unge

Børn- og ungeområdet i Vanløse er som udgang-spunkt ikke videre problematisk. Der er en del tiltag i bydelen for at forebygge aktivt.Vanløse Kulturhus har et godt samarbejde med SSP, og laver mange kulturelle arrangementer for de yngre vanløseborgere. Der er forholdsvis mange fritidsaktiviteter. Udover de mere tradi-tionelle er der f.eks. spejdergrupper, en cheer-leaderklub, en floorballklub og bydelen rummer desuden en ny hal, Grøndal Centrets mange tilbud, biografen m.v.

Men hvor mange tilbud er der egentlig i Vanløse for de børn og unge som er socialt udsatte? Hvordan går man bredt ind og skaber lige mulig-heder for Vanløses børn og unge?

At gå til sport er f.eks. helt afgørende for børn og unges socialisering og netværk. Børn, der ikke har de muligheder, har let ved at blive marginaliseret. Og har deres forældre samtidig ikke råd til at invitere børnenes klassekammerater til fødsels-dag, forværres problemerne. Vanløse har gode tilbud, men mange af tilbudene er kommercielle og koster penge.

Tusindvis af start- og kontanthjælpsmodtagere befinder sig under, hvad danskerne definerer som fattigdomsgrænsen, viser en undersøgelse Uge-brevet A4 har foretaget. Denne undersøgelse vur-derer eksempelvis at det er fattigdom hvis man ikke har råd til at have børnene i idrætsforeninger, eller til at holde fødselsdag. Der eksisterer ikke

13Vanløses Borgere // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

---4) www.sk.kk.dk, tal fra januar 20085) www.sk.kk.dk, januar 2006, alder 16-29 år6) Socialforvaltningschef, statustal fra august 2008

antal børn og unge (4

Børn og unge i Vanløse under 18. år: 6591Børn og unge i København under 18 år: 87.635Unge i Vanløse mellem 18 – 30 år: 7695Unge i København mellem 18 – 30 år: 136.044

antal studerende i Vanløse (5

Der er 3614 af Vanløses unge som er under uddannelse

Fuldtidsanbragte børn (6

78 fuldtidsanbragte børn i Vanløse, eller 0,99%Kbh. som helhed 1369 , eller 1,33%

TaB

el 3

TaB

el 4

TaB

el 5

som sådan en defineret fattigdomsgrænse i Danmark, men retter man sig ind efter den som danskerne selv har sat i den pågældende under-søgelse, lever mange flere borgere end antaget under fattigdomsgrænsen, fordi det drejer sig om rådighedsbeløbet, snarere end den reelle formue.

Det er svært at sætte tal på antallet af børn, der har svært ved at passe ind, føler sig ensomme eller er fattige på relationer. Børne- og Ungeråd-givningen i Vanløse bliver kontaktet over 50 gange om måneden og i Vanløse er der pt. 78

fuldtidsanbragte børn. Disse tal kan være en indikator på antallet af udsatte børn i Vanløse. (Tabel 5)

Kommunen kan beslutte at anbringe barnet/den unge uden for hjemmet, på en døgninstitution, i plejefamilie eller på et godkendt opholdssted, som kan imødekomme barnets/den unges særlige behov. Der findes ikke præcise tal på antallet af tvangsanbringelser og frivillige anbringelser. Må-let er at lave frivillige anbringelser og det gælder for langt hovedparten.

Årsagen til, at der i København er mange unge over 18 år kan skyldes, at mange flytter til hovedstaden for at studere og arbejde. At tallet ikke er højere i Vanløse, kan skyldes, at bydelen ikke har nogen kollegier, ligesom der er få lejeboliger i bydelen. (Tabel 3 & 4)

14

Eksempler på sociale tilbud for børn og unge i Vanløse

lønstrupgård Knallertværksted

Frederiksgård skolen

Herlufskolen

• Kommunalt projekt der kører på prøve• Har et samarbejde med SSP, og de øvrige

fritidsklubber i Vanløse• Det eneste værested for unge i Vanløse• De unge kan komme og rode med knallerter

eller bare hænge ud• Én ansat

Lønstrupgård KnallertværkstedKnallertværkstedet er et unikt tilbud til unge under 18 år, som måske ikke gider gængse tilbud som fritidsklubber. Den medarbejder, som er tilknyttet stedet, har et godt forhold til de unge og taler det samme sprog som dem. Derudover er det en styrke, at der er tale om et tilbud, hvor de unge ikke skal tilmelde sig, men bare kan komme.

• Specialskole, svarende til et folkeskoletilbud• Eleverne visiteres• Det er én ud af fire skoler i København. • Alle eleverne har generelle indlærings-

vanskeligheder • De har 126 elever

Frederiksgård Skolen Skolen savner mere samarbejde med de andre specialskoler. De føler at megen viden går tabt, når man som dem er alene.

• Privat botilbud godkendt af Københavns Kommune i marts 2007

• De fysiske rammer består af en fast base beliggende i Vanløse

• De unge bor i egne lejligheder • De unge visiteres • Herlufskolen har plads til 5 unge i alderen

17-23 år• Herlufskolen er et socialpædagogisk tilbud

for unge, som har behov og brug for støtte til at komme godt ind i voksenlivet

• Nogle unge kan have forskellige diagnoser. De kan f.eks. være sent udviklede, lide af lettere ADHD eller Aspergersyndrom, være ordblinde eller have andre problemer, der bevirker at de har svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet.

• Andre unge har ingen diagnoser, men har haft en traumatisk barndom, evt. med an-bringelser udenfor hjemmet

• Ideologi: Der findes ikke én opskrift på, hvordan livet lykkes for den enkelte, men lige så mange opskrifter, som der findes mennesker.

Herlufskolen Når de unge flytter til Vanløse, introducerer med-arbejderne dem til lokalområdet. De får f.eks. en introduktion til Borgerservice, post-kontor, banker, biograf, kulturhuset, køre-skole og Damhusengen. Herlufskolens base benyttes af ledelse og de unge efter behov; til fællesspisning og fællessamvær; til samtlige møder vedrørende den unge med den unges eventuelle netværk; til møder med sags-behandlere og andre samarbejdspartnere; til individuelle samtaler med den unge; til beboerråd; til møder med forældre. De unge, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, kommer dagligt på basen og tjekker job/uddannelse på Internettet, spiser frokost og samtaler om deres situation og hverdag.

// Vanløse PÅ KrYDs og TVærs // Vanløses Borgere

15

Børne og Ungerådgivningen i Vanløse

• Rådgivningen er et gratis tilbud til børn, unge og forældre i Vanløse• Kommunalt tilbud• Organisatorisk hører de ind under Socialcenter Vanløse, Børnefamilieteamet, men ligger i selvstæn-

dige lokaler og fungere som et selvstændigt tilbud• Lokalt tilbud, selvom der også kommer enkelte brugere fra andre bydele• Unge og forældre kan ringe eller komme, uanset om man har store eller små problemer eller blot har

lyst til at snakke med en voksen

Børne og Ungerådgivningen i Vanløse Børn- og Ungerådgivningen i Vanløse er den ældste af den type rådgivning i København, da de var initiativtagere.

Hos Børn- og Ungerådgivningen modtager de primært personlige henvendelser, og i mindre grad telefoniske. Unge der fortrækker at søge hjælp i en telefonrådgivning bruger primært den lands-dækkende rådgivning Børnetelefonen. De børn og unge som kontakter Børn- og Ungerådgivningen foretrækker at sidde ansigt til ansigt med den voksne, ligesom deres lokalkendskab er en styrke. Derudover vurderer de ansatte, at det er begrænset, hvor meget hjælp der kan ydes i forbindelse med en enkelt telefonsamtale. De har mellem 50 - 70 henvendelser fra børn, unge eller familier per måned. Nogle har kun en enkelt samtale, mens andre kommer flere gange i løbet af en måned. Børne- og Ungerådgivningen benytter sig ikke af frivilligt arbejde, hvilket primært hænger sammen med, at lokalerne er for små.

Jobbank for unge i Vanløse

• Projektet er endnu ikke etableret, men er næsten klar til at blive søsat

• Projektets initiativtagere er institutions-ledere, én person fra Børn- og Ungeråd-givningen, samt ét medlem af Vanløse Lokaludvalg

• Formålet med Jobbanken er at hjælpe udsatte børn og unge, der er bosiddende i Vanløse, i gang med en positiv fritid og/eller en meningsfuld beskæftigelse

• I princippet kører projektet på et frivil-ligt plan, men med støtte fra eksempelvis klubmedarbejdere


16

Nærmiljøet”Jeg kommer mest i Grøndal og synes, der er lidt langt ned til Vanløse Station. Hvis jeg skal shoppe eller i biografen tager jeg ind til byen” (19-årig, boet i Vanløse ca. 10 år, fra Grøndal, arbejdsløs)

Én af de andre fra fokusgruppen tilskyder;

”Men det tager kun 20 minutter at tage ind til byen, og så får man en tur ud af det. Det fede ved Vanløse er, at det er tæt på byen, og så alligevel lidt tilbagetrukket” (19-årig, boet i Vanløse hele sit liv, fra Grøndal og tømmerlærling)

”Ja, det gode ved Vanløse er også at der er så mange grønne områder, hvor man kan spille bold” (19-årig, boet i Vanløse ca. 10 år, fra Grøndal, arbejdsløs) De interviewede unge er meget glade for at bo i bydelen og kunne også godt forestille sig at blive boende, når de på et tidspunkt skal flytte hjemmefra. Ligeledes udtrykker forstanderen tilfredshed med bydelen for de unge tilflyttere fra Herlufskolen;

”Umiddelbart er de unge tilfredse med de tilbud der findes i området. En stor betydning har den centrale beliggenhed i forhold til S-tog og Metro” (Forstander af Herlufskolen)

Rekreative områder”Det kunne være godt om Vanløse satsede på et mere børnevenligt byrum, hvor der f.eks. var børnevenlig kunst på gader og pladser” (kontaktperson for unge)

Det handler om at give alle en følelse af at høre til og blive inspireret. I forlængelse af dette tilføjer han, at der er brug for;

”Flere alternative aktivitetsfaciliteter, som skater-område og boldbure”(kontaktperson for unge)

Holdninger på kryds og tværs –et sammendrag af interviews

Med tilgængelige og gratis aktivitetsmuligheder i det offentlige rum, kan børn og unge mødes på tværs. Det kan også give børn og unge, som ikke er medlem af en idrætsforening, mulighed for at få rørt sig og komme andre ved. Det kan desuden virke forebyggende.

”Man kunne godt bruge Damhussøen bedre, f.eks. kunne der sejles i kajak, ligesom man også godt kunne bruge banerne ved skolerne og institution-erne om aftenen og i weekenden, eventuelt med en udgående medarbejder”(politibetjent/SSPmedarbejder)

Han vurderer, at der er en klar sammenhæng mellem hærværk og kedsomhed, og forklarer at;

”De unge, der laver hærværk, går ikke i klubber. De er for dyre”

De interviewede unge giver også indtryk af at de mangler et sted hvor de gerne må være i aften-timerne;

”Vi vil gerne bare have lov at hænge ud på ba-nerne rundt omkring om aftenen. Jeg gad godt hvis vi måtte få lov at tænde et bål på en bålplads” (bruger af knallertværkstedet)

Forebyggelse”Overordnet har klubberne, idrætsforeningerne og skolerne i Vanløse et ret godt tag på de unge” (Politibetjent/SSPmedarbejder)

Meget fungerer rigtigt godt i Vanløse på børne- og ungeområdet. Det er imidlertid interessant at se på, hvordan man kan styrke forebyggelsen yderligere. Især i forhold til de børn og unge, der ikke bruger klubberne eller foreningerne. Den interviewede politibetjent/SSPmedarbejder peger da også på at;

”det kunne være godt med mere forebyggende arbejde”


17

I interviewet med misbrugere kom samtalen på et tidspunkt til at handle om deres egen barndom, hvor én af dem sagde at;

”Det er meget vigtigt med forebyggelse og kon-takt til forældrene” (misbruger fra Pensionat Mette Marie)

Kontakten til forældrene går igen hos flere af interviewpersonerne;

”Forældre skal i højere grad involveres” (medlem af arbejdsgruppen for børn & unge i Vanløse Lokaludvalg)

På Fremtidsværkstedet blev vigtigheden af at involvere forældrene mere ligeledes berørt, og det blev foreslået at oprette et forældrekorps i form af;

”…en privat socialdøgnvagt, især for 14-16 årige”(deltager på Fremtidsværkstedet)

Kriminalitetsraten er meget lav i Vanløse. Der er til tider noget hærværk på institutionsområder, hvor unge sidder og hænger ud om aftenen. På spørgsmålet, om hvorfor de hænger ud dér, sva-rede nogle af de unge fra fokusgruppeinterviewet;

”Vi hænger ud på skolerne om aftenen, fordi der ikke er andet at lave. Klubberne har lukket”

Én af de andre indskyder;

”Det kunne være fedt med et sted, hvor man kunne komme om aftenen, som ikke var en klub med pædagogtyper. Mere sådan én som Michael fra Knallertværkstedet. Vi mangler et sted bare at hænge ud, som en café eller noget”

Det har også nogle konsekvenser for børn, hvis deres forældres rådighedsbeløb er lavt;

”Det ville være godt at skabe mere lige mulighed-er for børn som kommer fra familier med lav indkomst ved at lave fripladser til dem” (deltager på Fremtidsværkstedet)

Manglende tilbudFlere af de adspurgte var inde på, at der godt kunne være flere legepladser eller tilbud, som ikke kræver tilmelding.

”Nogen flere bemandede legepladser ville være godt for bydelen” (deltager på Fremtidsværkstedet)

Ligesom både de unge selv og Kulturhusets leder vurderer, at det kunne være godt med et sted hvor, der kunne øves musik;

”Der mangler øvelokaler i Vanløse” (ung tilflytter til Vanløse)

”Vores lokaler er desværre ikke bygget til at blive anvendt til øvelokale, men det kunne helt sikkert godt bruges i Vanløse” (leder af Kulturhuset)

På gadeplan kunne det også være godt at få endnu bedre kontakt til de unge;

”Der er ikke i Vanløse et fast team, der målrettet arbejder for at få sluset unge ind i et projekt, som kan sætte dem i gang eller skabe en skabertrang. Sammenlignet er der på Frederiksberg ’Gadepilot-erne’, som samler oplysninger ind”(Politibetjent/SSPmedarbejder)

På Fremtidsværkstedet blev der stillet forslag om et udbygget tilbud af knallertværkstedet, hvor børn og unge kunne komme sammen med foræl-drene. Her kunne de være sammen om at skrue på biler og knallerter. Det vigtige skulle være, at det ikke er forpligtende og for styret. De unge brugere af Knallertværksted havde et lignende forslag.

Det kan have en god præventiv effekt at give de unge indhold og anerkendelse.

Et andet forslag fra Fremtidsværkstedet vedrører en bytteklub, der let kunne styres af de unge selv eller andre frivillige. Bytteklubben vil i øvrigt være nyttig for børn og unge fra familier med dårligere økonomi.


18

”Hvad med om man lavede en bytteklub, hvor man kan bytte tøj, sportsartikler o.s.v. Det har også en miljømæssig gevinst” (deltager på Fremtidsværkstedet)

Det blev desuden foreslået, at der i Vanløse skal afholdes fester for unge under 18 år.

”Alkoholfri diskoteker for unge i alderen 16-18 år kunne være godt” (deltager på Fremtidsværkstedet)

Specifikke tilbud til unge over 18 årVanløse er ikke rig på ”gå-i-byen-steder” for unge sammenlignet med andre bydele, der ligger tæt-tere på indre by.

”Der er ingen fest/dansesteder for unge over 18 år” (deltager på Fremtidsværkstedet)

Flere af de adspurgte unge, mener ikke umid-delbart, at der er brug for ”gå-i-byen-steder” i Vanløse.

”Der ville måske komme en masse ballademagere udefra, hvis der pludselig blev åbnet et diskotek i Vanløse” (19-årig, boet i Vanløse hele sit liv, fra Grøndal, murerlærling)

Der er dog andre forslag fra de unge;

”Men det kunne være fedt med en pub, f.eks. en sportspub. Men det skulle være for unge men-nesker. Så kunne man starte der, inden man tog videre i byen, eller hvis man ikke gad at tage helt ind til byen” (19-årig, boet i Vanløse ca. 10 år, fra Grøndal, arbejdsløs)

En anden ung borger fra Vanløse tilføjer;

”Ja, og det ville skabe kontakt til nye mennesker” (19-årig, boet i Vanløse hele sit liv, fra Grøndal og tømmerlærling)

HVaD sÅ nU?

• Det kan anbefales at styrke og øge offent-lige områder, hvor der kan dyrkes sport og samvær uden tilmelding eller penge. I for-længelse af det kan Vanløse gøre bedre brug af de eksisterende pladser og boldbaner ved at lade de unge benytte dem udenfor skolernes og klubbernes åbningstider. For at undgå hærværk og ballade, kan der an-sættes en udgående medarbejder, der f.eks. kan sætte fodboldkampe i gang og omgås de unge på en mere uformel måde

• En anden måde at imødekomme de unge, der har behov for mere ukontrollerede rammer, er et værested eller café. Det handler især om skabe et sted, der ikke er for styret, og som er gratis eller billigt

• For at imødekomme ønsket om større forældreinddragelse, kunne der f.eks. oprettes et udvidet knallertværksted, hvor børn og unge kunne komme sammen med forældrene, og være fælles om at skrue på biler og knallerter

• Til de unge som hænger ud på gaderne uden noget at tage sig til, kunne et projekt lig Gadepiloterne på Frederiksberg anbefales. Det er et målrettet arbejde på at få unge ind i projekter ved hjælp af motiva-tion i stedet for tvang

• Socialforvaltningschefen har et projekt på tegnebrættet, som går ud på at støtte op om familier der har det virkelig skidt, f.eks. med støttefamilier. Han tænker det som en idé der kan arbejdes videre med i sam- arbejdsforum med de frivillige organisa-tioner


19

Der er ingen tvivl om, at ældreområdet er yderst velfungerende og aktivt i Vanløse. Der eksis-terer et kæmpe netværk og mange tilbud. I foreningerne er mange af de frivillige også selv ældre. I Vanløse har borgerne desuden let adgang til tog og metro, ligesom det er nemt at komme rundt med Servicebussen. Men selv om ældre-området er godt dækket ind i Vanløse, så er der områder, der kan styrkes og blive bedre.

Ét af de områder, som er svært at lave tal på er ensomhedsområdet. Man kan kun gisne om, at der findes ældre med intet eller ringe netværk. Indgangen til det offentlige er blevet mere kompliceret og flere steder skal kontakten ske via nettet. Social udfordring har derved fået en anden karakter; hvem kan f.eks. hjælpe de ældre med at læse breve fra myndigheder og pensions- selskaber? Flere undersøgelser peger på, at sær-ligt mange ældre mænd ikke kommer meget ud. De bliver oftere ensomme end kvinder. Hvad kan Vanløse gøre for denne gruppe for at få tilpasset de eksisterende tilbud?

ældre

7) Pension og Omsorgsforvaltningen, 20088) www.sk.kk.dk, ”Hjemmehjælpemodtagere efter alder og

tildelt hjemmehjælp”, 1. januar 2006

Modtagere af folkepension

I Vanløse: 4160I København: 47.643

Modtagere af ældrecheck (7


Hjemmehjælpsmodtagere over 67 år (8


TaB

el 6

TaB

el 7

TaB

el 8

”Modtagere af folkepension efter køn og alder”, 1. januar 2007. www.sk.kk.dk

Hvis man er folkepensionist og ens likvide formue ikke over-stiger 59.900 kr. om året (2008), kan man få udbetalt den supplerende pensionsydelse – den såkaldte ældrecheck. Hvis man er gift eller samlevende, må formuen tilsammenikke være større end de 59.900 kr.


20

Kontakt mellem mennesker

Veraklubben

ældre hjælper ældre(Besøgstjenesten i Vanløse/Grøndal)

ældreboliger i Vanløse

• Et sted, hvor borgere kan henvende sig med problemer, meninger og forslag

• Stedet har rådgivning og krisetelefon • De tilbyder sociale aktiviteter som stav-

gang, besøgstjenester og fællesspisning m.v.

Foreningen Kontakt mellem mennesker Kontakt mellem Mennesker huser primært ældre og førtidspensionister, men stedet er åbent for alle. Der er ca. 30 henvendelser og besøgende per uge og stedet fungerer på mange måder som et kulturelt værested.

• En aktivitetsklub for pensionister og efter-lønsmodtagere

• Eksisteret siden 1972• Aktiviteter: Socialt samvær, foredrag,

gymnastik, billard, film, varm mad, udflugter m.m.

• Klubben er udelukkende baseret på frivillige kræfter

• De er ca. 10 der står for de frivillige aktiviteter. Med bestyrelsen er de 14

• Brugerne er primært vanløseborgere og der kommer ca. 20 dagligt

• Holder til i samme bygning som Kulturhuset

• Selvejende• Landsdækkende netværk af ressource-

stærke ældre, som tilbyder frivillig hjælp. • Der er tale om Ældremobiliseringens

humanitære sociale arbejde • Møder og arrangementer foregår i Vanløse

Kulturhus • Fem gange om året afholdes der arrange-

menter for besøgsværter og besøgsvenner med underholdning, kaffe, kage og lotteri

• En besøgsven besøger en ældre borger ca. 1-2 timer pr. uge eller hver 14. dag, og ledsager den ældre til læge, tandlæge, indkøb m.m.

• Besøgsvennen deltager i besøgsvensmøder én gang om måneden og et kursus

• De har pt. 32 besøgsvenner, 39 besøgs-værter og der er pt. 10 borgere, som venter på en besøgsven

De frivillige kommer primært på baggrund af omtale/annoncering i lokalavisen eller efter mund til mund-metoden. Ældre hjælper ældre har endvidere et samarbejde med Pension- og Omsorgsafdelingen og Kontakt mellem Mennesker.

• A.F. Beyersvej, • Bogholder Allé, • Grøndals Ældreboliger, • Kirkebjerghus, Vanløse Allé 72-77 (9

Derudover er der 4 plejehjem i Vanløse, hvor flere af dem også har dagstilbud og middag

Eksempler på ældretilbud i Vanløse


21

servicebus 861 i Vanløse

• Kommunalt tilbud• Servicebuslinjen forbinder beboelseskvarterer og plejeboliger med for eksempel handelsgader,

Borgerservice, Kulturhuset, idrætsanlæg og stationer • Bussen er indrettet specielt til ældre og gangbesværede, men er åben for alle. Køreplanen er

tilrettelagt, så chaufføren har tid til at hjælpe undervejs, og chaufføren venter med at køre, til alle er på plads

• Pensionistmånedskort kan anvendes i hele køreperioden, ligesom kunder, som er tilmeldt MOVIAs Handicapordning, kan køre gratis med servicebusserne

• Har eksisteret siden 2007

Tanken bag Servicebussen er at give et supple-rende tilbud i bustrafikken til mennesker, der med-bringer kørestol, rollator, eller barnevogn – og hvor køreplanen samtidig er tilrettelagt, så bussen passerer de steder, hvor ældre og gangbesværede mennesker bor og/eller ønsker at komme hen. Det skal understreges, at bussen ikke alene er forbeholdt ældre og gangbesværede. Alle kan benytte den, men den har et lidt kringlet ruteforløb og er derfor ikke så attraktiv for fortravlede mennesker, der hurtigt skal fra punkt A til B. Så udover ældre og gangbesværede er det mest voksne med børn, der benytter servicebusserne. MOVIA oplyser, at brugen af Servicebussen varierer meget fra dag til dag – og fra time til time. MOVIA får tal for antallet af passagerer fra chaufførerne selv. De seneste tre gange, der er talt i Vanløse, har tallet for en dag svinget mellem 62 og 85.


9) Se nærmere på www.kk.dk

22


Brugen af tilbudDe ældre borgere, der er blevet interviewet, be-nytter flere af de tilbud der er i bydelen, dog flest i nærområdet. Interviewpersonerne nævner alt fra gymnastik i Grøndal Centret, Kontakt mellem Mennesker, middag på plejehjem til tilbud uden for bydelen.

I fokusgruppeinterviewet kommer deltagerne ind på, at de savner det gamle medborgerhus;

“Jeg kom meget i det gamle medborgerhus, der var så hyggeligt, men Kulturhuset siger mig ikke så meget” (kvindelig folkepensionist, boet i Vanløse hele sit liv, er 74 år)

Én af de andre fra fokusgruppeinterviewet med ældre tilføjer, at der burde være et ældrehus i medborgerhusets gamle bygning, fordi der var hygge uden, at det blev omklamrende.

”Jeg spillede dart og billard i det gamle med-borgerhus” (frivillig medarbejder i Kontakt mellem Mennesk-er, pensionist/har været invalidepensionist siden 1992, boet 44 år i Vanløse, er 73 år)

EnsomhedDet er nævnt tidligere, at ældre mænd ikke benyt-ter sig af foreningslivet i samme omfang som kvinderne, og at der er en tendens til, at mæn-dene i højere grad lider af ensomhed. Det er i den forbindelse vigtigt belyse, om udbuddet af tilbud betyder noget.

”Mændene mødes gerne mere uformelle steder” (Mandligt bestyrelsesmedlem af Veraklubben)

Ét andet bestyrelsesmedlem forklarer, at det ikke altid handler om at fællesgøre kvinde- og mandeaktiviteterne. Der er f.eks. flere eksempler på tilbud, som de ældre mænd benytter sig af; Seniorkoret, Billiardklubben og arbejdsrelaterede foreninger a la Postbude Foreningen.

Men ældre mænd har naturligvis ikke patent på ensomhed. Der er en generel fare for, at ældre borgere bliver ensomme. Måske har den ældre borger mistet sin bedre halvdel, er ikke længere i arbejde, og måske har den ældre ikke længere så stor en omgangskreds som tidligere i livet. Det er derfor vigtigt med tilbud til denne aldersgruppe.

”Der er mange ensomme, der kommer her” (formand for Veraklubben, boet i Vanløse i 50 år, er 78 år)

At være frivilligTil spørgsmålet om, hvad det at være frivillig giver Veraklubbens bestyrelse, bliver der sagt;

”Socialt samvær og hygge”

Veraklubbens bestyrelsesmedlemmer er alle enige om, at de får meget ud af at være frivillige, selvom de selvfølgelig godt kunne bruge flere hænder.

En bydel som Vanløse har potentielt mange bor-gere, som kunne blive nye frivillige, bl.a. grundet den store andel af ældre, og ressourcestærke borgere. Langt hen ad vejen handler det om at have et godt rekrutteringssystem, men det kræver tit netværk og økonomiske ressourcer.

“Jeg kunne godt tænke mig, at os ældre blev brugt til noget mere. Vi kunne f.eks. være reservebedstemødre for børn. Det ville alle parter få noget ud af” (kvindelig folkepensionist, født i Vanløse, og har været flyttet fra bydelen og tilbage igen, er 88 år)

Styrken ved foreningslivetForeningslivet kan også være med til at styrke relationer. ”Der er ikke et menneske, man ikke kan sige noget positivt om her i klubben” (kvindelig bestyrelsesmedlem af Veraklubben, boet i Vanløse i 14 år, er 50 år)


23

Kvinden refererer til, at man i Veraklubben får en relation til alle på kryds og tværs, og når man først kender folk, er der altid noget at holde af. Én af de andre uddyber;

”Det er en rygstøtte at komme her” (kvindelig medlem af Veraklubben, sidder ikke i bestyrelsen, men arrangerer ture og laver mad, boet i Vanløse i 46 år, er 71 år)

Foreninglivets vilkårI forhold til lokaler peger Veraklubbens besty-relsesmedlemmer på to ting;

”Der mangler ordentlige forhold til Veraklubben. Der er ikke plads til os i de her lokaler, og tit virker elevatoren ikke, og det er et problem når mange af os er dårligt gående og vi holder til på 4. sal”(formand for Veraklubben, boet i Vanløse i 50 år, er 78 år)

Derudover peges der på manglende lokaler til udlejning;

”Der mangler et sted at holde fest i Vanløse”(mandligt bestyrelsesmedlem af Veraklubben, boet i Vanløse i 70 år)

Hjemmehjælp og madordning ”Mødet med systemet gav mig en depression” (kvindelig folkepensionist, født i Vanløse, og har været flyttet fra bydelen og tilbage igen, er 88 år)

Hun synes bl.a. at de ældre har fået presset for meget ned over hovedet, f.eks. i form af teknik. Især internettet er en stor forandring, som med-fører, at man bruger for meget tid på at komme gennem systemet.

I fokusgruppeinterviewet med de ældre falder snakken på hjemmeplejen. Og her skilles vandene.

”Jeg er tilfreds med min hjemmehjælp – det er næsten altid den samme”(frivillig medarbejder i Kontakt mellem Menne- sker, pensionist/har været invalidepensionist siden 1992, boet 44 år i Vanløse, er 73 år)

En anden ældre borger har fortalt, at der kom otte forskellige hjemmehjælpere på otte forskellige dage.

”Jeg har haft den kommunale indkøbsordning men synes, at de snyder folk. Jeg har f.eks. fået rådne bananer” (kvindelig folkepensionist, boet i Vanløse i over 30 år, er 68 år)

Hun fortæller, at hun nu selv køber ind og laver mad. Én anden ældre boger fortæller, at hun synes, det er for dyrt at få leveret varer gennem kommunen. Hun køber og laver også selv sin mad. En tredje borger er enig i, at tilbudet ikke er tilfredsstillende;

”Den kommunale vareudlevering er for bøvlet, meget ulogisk og varerne er elendige” (kvindelig folkepensionist, boet i Vanløse hele sit liv, er 69 år)

VisitationTo plejehjemsansatte peger – uafhængigt af hinanden – på, at der er et problem ved de eksi-sterende krav til visitation på dagtilbudene;

”Dagstilbudene er ikke fyldt op, da kravene er skærpet, og der er færre ældre – hjemmeplejen skal være opmærksom på det” (ansat på Damsøgaard Plejehjem)

”Dagstilbud på plejehjem skal man visiteres til, og kravene er virkelig blevet skærpet. Man skal virkelig være dårlig. Ensomhed er et problem, og det kan man ikke visiteres til” (ansat på Bonderupgård Plejehjem)


24

Afhjælpning af ensomhed bliver ifølge ansat i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen heller ikke indberegnet i hjemmehjælpen. Hun kommer også ind på, hvad der skal til for at benytte daghjem og dagcentre; ”Den kommunale hjælp til ældre borgere via hjemmeplejen er i høj grad målrettet deres fysiske behov og i mindre grad de sociale og mentale af slagsen. Kommunens daghjem og dagcentre er også målrettet mindre ressourcestærke ældre” (konsulent i Sundheds – og Omsorgs- forvaltningen)

”Jeg har søgt om at komme i ældrebolig, men de siger jeg ikke er sløj nok” (kvindelig folkepensionist, boet i Vanløse i over 30 år, er 68 år)

Én anden ældre borger tilføjer, at hun også gerne vil have en ældrebolig. Det kan dog ikke lade sig gøre, da hun bor i en stuelejlighed.

HVaD sÅ nU?

• Et indsatsområde kunne være at have flere tilbud målrettet ældre mænd

• Foreningerne har det til fælles, at de godt kunne bruge flere frivillige, men ikke ved hvordan de skal få fat i dem. Et indsat-sområde kan være at gøre det lettere at rekruttere nye frivillige, samt informere om diverse foreninger. Det kunne eksem-pelvis være at have oplysningerne samlet et centralt sted

• Da mange ældre borgere har vanskeligt ved at benytte internettet, kan det være en idé at have et sted, hvor ældre kan få hjælp til at bruge internettet. Eksempelvis kunne nogle af de eksisterende ældre-foreninger indtænke det i deres tilbud

• Mange interviewpersoner nævner, at det kunne være rart at have et uformelt sted, hvor man kan mødes. Rammerne må gerne være uforpligtende og hyggelige


25Vanløses Borgere // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

26 // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs // socialT UDsaTTe grUPPer

27 socialT UDsaTTe grUPPer // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

---10) www.sk.kk.dk, ”Befolkningen efter socioøkonomisk

status, uddannelsessituation og alder”, 1. januar 200611) www.sk.kk.dk, ”Befolkningen efter socioøkonomisk

status, uddannelsessituation og alder”, 1. januar 2006

socialt udsatte grupperI det følgende kapitel vil fire grupper blive skitseret. De første to, sindslidende og misbrugere har særligt mange overlap, hvor integrations- og handicapområdet skiller sig ud. Det er derfor vigtigt at understrege, at disse grupper ikke skal ses som sidestillet, fordi de fremgår i samme kapi-tel. Det der er fælles for dem er, at de har brug for en ekstra og måske mere specificeret/målrettet indsats sammenlignet med det første kapitel ”Vanløses Borgere”.

Én af de konsekvenser, der kan være ved at høre til én af disse socialt udsatte grupper er, at man ikke er i stand til at arbejde, eller få arbejde. I så fald vil man være på en form for overførelsesind-komst. Dette kunne eksempelvis være førtidspen-sion. Denne levevis kan medføre meget andet end en spinkel økonomi. Blandt andet kan det med-føre en social udelukkelse, og manglende følelse af anerkendelse. Men da det er en meget broget gruppe, som modtager overførelsesindkomst, vil det også være forskellige tiltag, der skal til for, at den socialt udsatte borger ikke bliver hægtet af. I forhold til førtidspensionister kan det være alt fra svært handicappede, til nogle der har fået en pludselig skade, til borgere med anden etnisk bag-grund, der lider af krigstraumer/posttraumatisk stress. Man kan imidlertid anlægge den betragtning, at Vanløse følger den landsdæk-

Førtidspensionister (10


støttet beskæftigelse (11

I Vanløse: 1007I København: 4631

TaB

el 9

TaB

el 1

0

kende tendens, at ca. 40% får tildelt førtids- pension på baggrund af psykisk sygdom. Hvad gør man som borger for at få hverdagen til at hænge sammen og give mening? Skånejob kunne være en mulighed. Selvom tallene peger på, at Vanløse har flere i støttet beskæftigelse end mange af de øvrige bydele, er der stadig meget få af slagsen.

I de følgende afsnit vil vi komme nærmere ind på nogle af styrkerne og problematikkerne ved de respektive områder.

I statistikken er skånejob slået sammen til ”Støttet beskæfti-gelse”. ”Støttet beskæftigelse” dækker ansættelse med løntilskud, voksenlærlinge, jobtræning, puljejob, skånejob, etablerings- og igangsættelsesydelser.

29

Du lægger måske ikke umiddelbart mærke til denne medborger. Men det er ikke ensbetydende med at han/hun ikke er der eller ikke har brug for hjælp. Gruppen af sindslidende borgere er typisk mere isolerede end andre grupper, hvilket både hænger sammen med deres lidelser, at sinds-lidende ofte ikke har et arbejde og at de – ligesom mange andre borgere – bor i egen lejlighed, hvor de risikerer at isolere sig.

En psykisk sygdom er en tilstand, der medfører forandringer i en persons tænkning, følelser og/eller adfærd. I psykiatrisk og psykologisk sam-menhæng er man i stigende grad gået bort fra begrebet psykisk sygdom, og taler i stedet om psykiske lidelser og forstyrrelser. Ifølge en rapport fra Psykiatri- og Socialforvaltningen bliver langt de fleste mennesker, der oplever psykiske prob-lemer, raske igen. En mindre gruppe har brug for behandling eller særlige sociale tilbud i perioder af deres liv – og eventuelt hele livet.

Der er fortsat behov for at drage omsorg for de sindslidende og deres familier, når den psykia-triske behandling er overstået, da omsorg har en forebyggende effekt. Eksempelvis kan hjælp i form af social kontakt medvirke til, at den sind-slidende borger sjældnere risikerer indlæggelser. Problemet er, at sindslidende ofte er socialt isolerede, hvilket er et stort problem for mange af disse borgere. Samværs- og aktivitetstilbud til voksne psykisk syge borgere giver målgruppen muligheder for at skabe sociale relationer. Derudover er der en beviselig sammenhæng mellem fysisk aktivitet, bedre selvværd, styrket selvtillid samt en øget social forståelse.

Den praktiserende læge er en nøgleperson, når en borger oplever at have psykiske problemer. Lægen kan henvise til psykologer, psykiatere eller til et psykiatrisk center, i Vanløses tilfælde skadestuen, Psykiatrisk Center Bispebjerg. I nogle tilfælde kan lægen også vælge selv at tilbyde for eksempel samtaleterapi eller medicinsk behand-ling. Den praktiserende læge kan også spille en rolle efter udskrivning fra en psykiatrisk afdel-ing. Nogle patienter efterbehandles hos egen

sindslidende

Tallene er kun vejledende, da der ikke findes ikke nogen præcise tal på antallet af sindslidende i Vanløse. Det skyldes dels, at nogle sindslidende borgere ikke modtager hjælp fra det offentlige og dels, at det det ikke har været muligt at få mere præcise tal fra forvaltningerne eller Rådgivningscentret.

sindslidende i tal

• Hvor mange sindslidende er der i Vanløse, sammenlignet med resten af Københavns Kommune? Ifølge en rapport fra PINTA er der færre borgere i Vanløse, der af Socialcentrets voksenteam beskrives som ”psykisk syge, med behov for særlige og specialiserede ydelser”, sammenlignet med København generelt. 1,1 % i Vanløse, mod 2,0 % i København som helhed i 2004. Ligeledes er der ifølge oplysninger fra Socialministeriet i 2004 i alt 130 sinds-lidende i Vanløse.

socialT UDsaTTe grUPPer // Vanløse PÅ KrYDs og TVærs //

læge, mens andre typisk modtager ambulant behandling i distriktspsykiatrien eller i centrenes ambulante funktioner, eventuelt med støtte fra de sociale tilbud i region eller kommune.Region Hovedstad og Københavns Kommune har en bred vifte af specialiserede tilbud om behand-ling, støtte og bolig til borgere med sindslidelser. Der tilbydes bl.a. støtte i eget hjem i form af støtte/kontaktpersoner, hjemmevejledere, bolig-socialrådgiver, som alle hører under Socialcentret. Når den sindslidende ikke har andre muligheder kan han/hun selv opsøge akut hjælp på skade-stuen, Psykiatrisk Center Bispebjerg. Derudover er der to opsøgende psykiatri teams; OP-team, som udgår fra distriktpsykiatrien, og som borgeren visiteres til; OPUS (for unge mellem 18-35), som i høj grad inddrager pårørende, grundet gruppens unge alder. Et udrykningsteam rykker ud til bor-gere som f.eks. naboer gør opmærksom på. Det er Socialcentret der eksempelvis visiterer til døgn-institutioner. Der er ingen specialiserede botilbud i Vanløse, men der er nogle bofællesskaber.

30

Eksempler på relevante sociale tilbud i Vanløse pInTa

lille skole for Voksne

• Et samværs- og aktivitetstilbud for sind-slidende, herunder også misbrugere og borgere med anden etnisk baggrund

• Et kommunalt tilbud med 6 ansatte• Benytter frivillig arbejdskraft blandt

brugerne selv• Det er et anonymt tilbud, og man skal ikke

visiteres for at komme dér• Brugere hører blandt andet om tilbudet

gennem Lokalcentret Vanløse, Distrikts-psykiatrisk Center, hjemmeplejen, hjem-mevejledere, støtte/kontaktpersoner, boligsociale medarbejdere, sagsbehandlere, Lille Skole for Voksne, voksenteamet, det opsøgende psykiatriteam, mund til mund metoden, ligesom de får enkelte henven-delser fra hospitaler

PINTA åbnede i 2005 og med det fik Vanløse, som den sidste bydel, et være- sted for sindslidende. Værestedets brugere skal ikke visiteres og det medfører, at PINTA højst sandsynligt modtager nogle sindslidende som ingen andre har fat i. Der kom-mer primært sindslidende, som ikke også er misbrugere eller med anden etnisk baggrund, og alligevel er besøgsfrekvensen større, end stedet ved oprettelsen blev sat til. PINTAs leder mener, at stedet sagtens kan rumme dem der kommer og flere til. De kunne godt tænke sig også at få borgerne med større psykiske problemer og ældre sindslidende borgere til at komme. Ligeledes er målet at inddrage brugerne så meget som muligt, hvorfor de eksempelvis ikke har lukkede døre nogen steder i huset.

• Tilbyder undervisning, samvær og akti-viteter for mennesker med sindslidelser

• Undervisningen foregår i trygge rammer på små hold, hvor formålet er at give del-tagerne et igangsættende, berigende og positivt undervisningstilbud

• Der undervises bl.a. i følgende emner: Bevægelse og kropsbevidsthed; tegning og maling; musik; kognitiv psykologi og per-sonlig udvikling; kommunikation og sociale færdigheder; edb og internet

// Vanløse PÅ KrYDs og TVærs // socialT UDsaTTe grUPPer

31


Brugen af tilbudDet er en succeshistorie, at sindslidende i Vanløse nu har et værested. Sådan beskrives det af alle parter, fra forvaltningschef til brugeren. Før havde de intet sted at være, men nu får de brudt deres isolation.

”Der kunne godt være flere væresteder” (kvindelig sindslidende på 42 år)

Lederen af PINTA vurderer, at man får taget flere problemer i opløbet ved at brugerne får en funk-tion i hverdagen og en større omgangskreds. Dette underbygges af brugerne selv. Typisk for de fire sindslidende, der deltog i fokusgruppeinter-viewet var, at de havde haft færre, eller ingen indlæggelser efter PINTA åbnede;

”Jeg har ikke været indlagt i seks måneder, så jeg har slået min egen rekord” (kvindelige sindslidende på 29 år).

Ligeledes støtter udtalelser fra alle fire deltagere i fokusgruppeinterviewet op om, at deres isola-tion bliver brudt, når de har et sted i nærmiljøet at være. Én fortæller;

”Her kan man tale med folk om løst og fast, og der er mad, aktivitet og hygge” (kvindelig sindslidende på 42 år)

Værestedet fokuserer på samtalen, som ifølge PINTAs leder har en stor effekt. Medicin gør det ikke alene. Ifølge PINTAs leder har brugerne færre indlæggelser, hvilket er et helt håndgribeligt tegn på, at værestedet har hjulpet deres brugere. Man kan altså komme langt med socialt samvær og aktiviteter.

”Hvis man ikke får psykologisk hjælp, så kommer man jo aldrig ud af det” (kvindelig sindslidende på 42 år)

EnsomhedPå Fremtidsværkstedet blev problemet med isola-tion og manglende hjælp blandt sindslidende bragt på banen. Det er svært at håndtere, at nogle borgere med psykiske lidelser overhovedet ingen hjælp får, men bare sidder i deres bolig. Det er ikke let at blande sig i naboens liv. Ofte ved ikke- sindslidende borgere heller ikke, hvad de skal stille op. Et forslag lød sådan her:

”Hvis man bare kendte til proceduren, ville man kunne ringe til det opsøgende psykiatri team” (deltager i Fremtidsværkstedet)

Det er svært at være alene som sindslidende, da det kan forværre tilstanden. Alligevel bor mange for sig selv, hvorfor større nabokontakt kunne være en fordel.

“Det er hårdt ikke at komme hinanden ved. Man bliver let isoleret” (mandlig sindslidende på 55 år)

Manglende informationDeltagere på Fremtidsværkstedet vurderede, at sindslidende til tider forårsager støj eller vold, hvilket kan gøre andre borgere utrygge. Ligeledes var deltagerne klar over, at mange sindslidende bor alene og isolerede, hvilket kan medføre en-somhed – som i sidste ende kan være med til at forstærke de psykiske lidelser.

Medarbejderen på Lille Skole for Voksne synes godt, at man kunne gøre gruppen mere synlig i samfundet. På den led kunne man komme nogle foredomme til livs. Den sindslidende selv føler sig ofte overset som person, når der fokuseres for meget på deres sygdom;

”Der er fordomme. Det er en tilstand, ikke din personlighed” (mandlig sindslidende på 55 år)


32

Lederen af PINTA forklarer, hvordan man er gået væk fra at bruge termen ”psykisk syge”, da det fastlåser borgeren i en kronisk sygdom. Med betegnelsen ”sindslidende” lægger man mere op til, at det er en lidelse og altså en tilstand, der kan gå over. I forhold til informationen af eksisterende tilbud fortæller flere, at de gerne tidligere ville have vidst, at Lille Skolen for Voksne eksisterede. Skolen har ligget i Vanløse i mange år, men det er først for nylig, gennem PINTA, at flere af de inter-viewede har stiftet bekendtskab med den.

”Der mangler oplysning. Mange har ikke hørt om skolen før, for eksempel gennem Socialcentret eller socialrådgivere” (medarbejder på Lilleskolen for Voksne)

Tilpasning og manglende tilbudDet er overvejende sindslidende, der benytter PINTA, men værestedet er i princippet også for eksempelvis sindslidende med misbrugsproble-mer. Styrken i den sammensætning er der dog delte meninger om. Den boligsociale medarbejder mener, at det er fint, at grupperne er blandede, da grupperne på den led kan trænes i at omgås andre. Omvendt mener én af de sindslidende, at det er ærgerligt, at stedet også er for misbrugere;

”Der kommer nogle i PINTA, som ikke er psykiatri-brugere, men det synes jeg ikke, de skal” (mandlig sindslidende på 46 år)

Han forklarer at det ville være bedre, at stedet kun var for sindslidende, da de ikke har noget til fælles med misbrugerne. Han fortæller, at han tit synes misbrugerne er aggressive, hvilket ikke er rart.

Udover PINTA og Lille Skolen for Voksne bruger flere af de interviewede sindslidende også andre almene tilbud i Vanløse, men de vurderer, at det kan være lidt svært. Én ville gerne gå til tegning eller maling, én til badminton, én til svømning, men får det ikke gjort fordi holdene er for store.

På den ene side er det vanskeligt at skulle beny-tte sig af de almene aktiviteter i bydelen, da de ikke altid tør, på den anden side vil de alle gerne omgås andre borgere på lige fod. En af de mand-lige sindslidende har f.eks. deltaget i en pension-istklub, hvor han hyggede sig meget. Men det endte med, at han ikke måtte komme der, fordi han ikke var pensionist. Hans vurdering er, at der ofte mangler overlap mellem tilbuddene. Alle de adspurgte idrætstilbud i Vanløse giver udtryk for, at de gerne vil påtage sig et større socialt ansvar, men at det er kræfterne eller manglende viden der får initiativerne til at strande.

Ifølge medarbejderen på Lille Skolen for Voksne kan de sindslidendedesuden ikke uden videre komme ind på aftenskoletilbud hvilket en af de sindslidende også kommenterer;

”Der mangler aftenskoletilbud” (kvindelig sindslidende på 42 år)

Til gengæld fortæller tre af de sindslidende om, hvordan de ofte kom i det tidligere medborger-hus. Stemningen var afslappet, og her kunne de mødes med alle mulige slags mennesker eller bare hænge ud. Den samme funktion synes de, at PINTA nu har for dem. Bortset fra at de ikke møder andre borgergrupper.

”Jeg brugte medborgerhuset til at spise og til at tale med nogen” (mandlig sindslidende på 55 år)

Kulturhuset er der derimod ingen af de fire inter-viewede sindslidende, der benytter. De er enige om, at det ikke er for dem. Én af dem forklarer det med, at hun følte sig bedre tilpas i det gamle medborgerhus, hvor hun kom for at spise og få samvær med andre.

At være parkeretUdover behovet for passende aktivitetstilbud, så synes flere af de interviewede sindslidende, at de mangler noget at tage sig til, noget at stå op til om morgenen. De er alle enten førtidspensionister


33

eller modtager anden overførelsesindkomst. Ifølge lederen af PINTA kan hurtig pension have den konsekvens, at borgeren føler at ”det var så mit liv, nu er det snart ovre”.

Én af de interviewede sindslidende ville eksempel-vis gerne have været elektronikmekaniker, men fortæller, at de ikke ville have én, der var ”psykisk syg”. Han kom en overgang på det beskyttede værksted på Tomsgårdsvej i Nordvest, men syntes arbejdet var under hans niveau. Han sidder nu selv og nørkler med sin elektronik, men savner stadig et sted, hvor han kan være mere nyttig. En anden af de sindslidende fortæller, at hun savner at arbejde, men har svært ved at komme op om morgenen.

”Tidsfordriv er ikke det samme som at fjerne ensomhed. Aktiviteter skal være interesse- mæssigt knyttede” (deltager i Fremtidsværkstedet)

I Kontakt mellem Mennesker (se ”Det kan Vanløse i dag” for nærmere beskrivelse) fortæller én af de frivillige, hvordan de fra tid til anden har gjort brug af frivillige førtidspensionister, eller borgere i skånejob. Hun synes, at der er stor forskel på, hvad de kan, og hvor motiverede de er, men flere har de været meget glade for.

HVaD sÅ nU?

• På Fremtidsværkstedet blev det foreslået, at almene borgere fik mere information om hvad de kan gøre for at støtte op om den sindslidende. Sindslidelse er stadig omgivet af tabu, hvorfor mere åbenhed og dialog om sygdomme i sindet er væsentligt. Dette kan eksempelvis øge tolerancen, samt klæde borgere på til at håndtere sindslidende. I forlængelse af dette er godt netværk og samarbejde på tværs af diverse instanser og aktører en vigtig del. Et godt samarbejde er også afgørende i forhold til at benytte eksisterende tilbud. PINTA nyder eksempelvis godt af, at hjem-mevejledere kan hjælpe en sindslidende ind over dørtrinnet første gang. Nogle gange har den sindslidende brug for at blive fulgt ned til værestedet

• I forlængelse af mere og bedre information udad til, ville et samarbejde med idrætstilbud i Vanløse kunne åbne op for, at flere sindslidende ville gøre brug af almene tilbud. Eksempelvis foreslog én af de sindslidende at mindre hold kunne gøre, at hun ville tilmelde sig et alment gymnastikhold

• Som led i at styrke kommunikationen og samværet mellem sindslidende og almene vanløse- borgere ville et sted som det gamle medborgerhus eller Kulturhuset være oplagt. Det gamle medborgerhus havde karakter af ét netværks- eller brobygningssted. Kulturhuset har formentlig den samme funktion for nogle grupper af borgere, men de interviewede sindslidende føler sig umiddelbart ikke hjemme i Kulturhuset. Måske ville et sted i stil med Kontakt mellem Mennesker være en løsningsmodel. Kvarterhus Grøndal har også en social karakter. Desværre har huset for få lokaler til, at det også kan fungere som café og mødested

• Det er klart, at det for mange sindslidende kan være svært at passe et ordinært arbejde. Det handler om at finde den enkeltes ressourcer og udnytte dem. Frivilligt arbejde eller skånejob, hvor fleksibiliteten er lidt større kan være frugtbart for alle parter – ikke kun for den sindslidende. Det bør tilstræbes, at den sindslidende i højere grad bliver vurderet på sine ressourcer og ikke sin diagnose. Der er en positiv udvikling i gang i form af den nye masterplan i Københavns kommune, som satser på brugerindflydelse og recovery


35

Misbrugere

Misbrugsområdet er i dette hæfte afgrænset til alkoholikere og stofafhængige. Det har ikke været muligt at fremskaffe tal, der viser antallet af alkoholikere og stofafhængige. Hjemløse- området indgår også i dette afsnit, da en kon-sekvens af misbrug kan være hjemløshed. Misbrugere og særligt stofafhængige, er en grup-pe, som er socialt udstødte og stigmatiserede. De er oftere boligløse, offentligt forsørgede og har en række helbredsmæssige problemer sammenlignet med øvrige borgere.

Misbrug findes i alle lag af samfundet. Stof- afhængighed og et overforbrug af alkohol kan både skabe sundhedsmæssige og sociale pro-blemer. Hverken antal stofafhængige eller alkoholikere kendes, men det skønnes, at 62.000 københavnere drikker mere end de anbefalede genstandsgrænser, og at 19.000 københavnere er afhængige af alkohol. (14

Misbrug er ofte forbundet med skam og kan derfor i de fleste tilfælde karakteriseres som et skjult socialt problem. Naboen og hans familie kan leve med et misbrug i mange år, uden at nogen opdager det. Det er altid svært at være misbruger. Men spørgsmålet er, om det er sværere, når der er langt mellem tilbudene, som tilfældet er i Vanløse.Hvordan kommer misbrugere videre, når de i Vanløse vil ud af deres deroute?

Både alkoholikere og stofafhængige kan be-nytte sig af egen læge, som eksempelvis kan hjælpe med antabus, antidepressiv- eller substi-tutionsmedicin i en kort periode. Lægen sender misbrugeren videre til relevant behandling. Den stofafhængige vanløseborger kan henvende sig i Rådgivningscenter Nord, der består af en mod-tagerenhed og behandlingsenhed. Snart vil også alkoholafhængige under 30 år kunne få hjælp i centret. Rådgivningscenter Nord servicerer borgere, der bor i Bispebjerg, Brønshøj-Husum og Vanløse. Da rådgivningscentret også har en social-centerfunktion, kan borgeren få svar på even-

alkoholikere

stofafhængige

Opgørelser fra Sundhedsstyrelsen og behand-lingsinstitutioner peger på, at 10 - 15 % af befolkningen udvikler et alkoholproblem.(12

I Rådgivingscenter Nord er der registreret 817 stofafhængige.(13

tuelle spørgsmål om pension og enkeltydelser her, ligesom borgeren kan få tilbudt at få en social handleplan. For alkoholikere findes der alkoholafdelinger, hvor der i modsætning til psykiatrien er frit valg i forhold til alkoholafdelinger på hospitalerne på alkoholområdet. Vanløseborgere er dog som udgangspunkt tilknyttet Hvidovre Hospital.

Via Socialcentret under Københavns Kommune er der tilknyttet boligsociale rådgivere som blandt andet går ind og mægler, hvis en beboer står i fare for at ryge på gaden. Beboeren kan f.eks. få hjælp til at få en herbergplads gennem denne rådgiver. Til Vanløse er der tilknyttet een bolig-social rådgiver. Denne skønner, at der kun er tre hjemløse i Vanløse. Dette skal dog ses i lyset af, at der ingen tilbud er til hjemløse i form af herberg og væresteder i Vanløse. Det handler således ikke om, at der skulle være færre misbrugere, der ryger på gaden i Vanløse, end i de øvrige bydele.

Imidlertid findes der ikke ingen tilbud i Vanløse for de to grupper; hverken selvhjælp eller støtte-grupper, herberg eller væresteder.


Rådgivningscenter Nord dækker Vanløse, Husum, Brønshøj og Bispebjerg, hvorfor tallet er fra alle fire områder. Der er derudover misbrugere, som ikke er i behandling.

Tallet er vejledende. Som udgangspunkt kender alkohol ikke grænser, og derfor kan tallet bruges som indikator for Vanløse.

12) Anonyme Alkoholikere13) Rådgivningscenter Nord, per 24. september 200814) www2.kk.dk/folkesundhed


Eksempler på relevante sociale tilbud i Vanløse pensionatet Mette Marie

pInTa

• En selvejende boenhed • For 16 sindslidende københavnere med

misbrugsproblemer• Indstilling og visitation sker via københavns

Kommune• Har eksisteret siden 2001• Ejendommen ligger i et boligkvarter i

Vanløse • Pensionatet er tilknyttet Fonden Marie-

hjemmene og drives efter servicelovens § 93

Pensionatet Mette MariePensionatets formål er at skabe gode ram-mer for sindslidende borgere med misbrug, der har behov for støtte og omsorg for at kunne opretholde et hverdagsliv. Der er grundlæggende tale om en individorien-teret indsats med stor grad af selvbestem-melsesret, således, at den enkelte beboer får mulighed for privatliv. Beboerne er ofte karakteriseret ved at have været; misbrugere gennem mange år, svingsdørsklienter på psykiatriske afdelinger, intet eller sparsomt netværk uden for miljøet, et liv med hjem-løshed, ringe ernæringstilstand m.m. I stedet for mange regler og fokusering på problemer, gør personalet på pensionatet meget ud af, at der er få regler og fokus på ressourcer.

• PINTA er også åben for misbrugere med sindslidelser – dog må brugerne ikke kom-me påvirkede (se nærmere under sindslidende)

• Kontakt mellem Mennesker (se nærmere under bl.a. samlet oversigt over tilbud) kan bruges det som socialt værested.


Brugen af tilbudStemningen i fællesrummet på Pensionat Mette Marie var rar, og det var tydeligt, at beboerne var glade for at bo der. Der blev talt åbent, uden personale til stede.

”Mette Marie er det eneste sted, hvor jeg har kun-net stresse af og få ordnet alle mine problemer” (mandlig stofafhængig. En medarbejder på Sankt Hans fortalte ham om Mette Marie Pensionatet)

”Vi har det som blommen i et æg”(mandlig stofafhængig. En veninde fortalte ham om Mette Marie Pensionatet)

Især én af kommentarerne passer som fod i hose på pensionatets formål;

”Hér bliver man behandlet som et menneske!”(Mandlig stofafhængig. Sundbyhus fortalte ham om Mette Marie Pensionatet)

Dette uddyber beboerne ved at fortælle, at;

”Det føles som om, man endelige er kommet ud af systemet” (mandlig stofafhængig. Sundbyhus fortalte ham om Mette Marie Pensionatet)

”Det gør en forskel, at man må være aktiv misbruger”(mandlig stofafhængig. En medarbejder på Sankt Hans fortalte ham om Mette Marie Pensionatet)

Stedet er populært, hvorfor det også er svært at få plads;

”… der er en årelang venteliste til at bo på Mette Marie” (mandlig stofafhængig. En sygeplejerske fra Mændenes Hjem fortalte ham om Mette Marie Pensionatet)


Manglende tilbudTil trods for den generelle opfattelse af Vanløse som en bydel uden tunge sociale problemer, så sidder der stadig grupper i bybilledet, som er misbrugere eller/og hjemløse. Mange af dem foretrækker at sidde på pladserne, hvor der sker noget i stedet for at sidde lukket inde i en lejlighed.

”Sammenlignet med sindslidende er misbrugere ofte mere sociale, hvor de sindslidende har det med at isolere sig” (boligsocialrådgiver)

Spørgsmålet er, hvordan denne gruppe rummes bedst i bydelen. Er der brug for nogle lokale tilbud, eller har de det fint som det er.

”Der mangler et sted for misbrugere i Vanløse. Måske et lokale med én eller to ansatte” (boligsocialrådgiver)

Den boligsociale rådgiver mener altså, at det kunne være brugbart med et lokalt tilbud. Han foreslår, at man kunne udnytte PINTA ved at skabe særlige timer og/eller aktiviteter til de for-skellige grupper. Misbrugerne på pladsen er enige om, at Vanløse ikke er rig på tilbud;

”Der er ingen steder at komme i Vanløse – Med-borgerhuset, det var et sted man kunne komme!” (mand 1, bor i Vanløse, sidder ofte på torvet)

”Der er ikke andet end butikker i Vanløse!” (mand 2, bor i Vanløse, sidder ofte på torvet)

Én anden fra gruppen syntes imidlertid ikke, at det betyder noget; ”Der mangler ikke noget i Vanløse, vi bruger hele byen” (mandlig hjemløs, har boet i Vanløse og hænger ud på torvet, fordi han kender folk hér)


Men den hjemløse vurderer alligevel, at bydelen godt kunne bruge en form for værested, hvor man kunne få hjælp til det praktiske;

”Det kunne være fedt med et sted, hvor man kunne komme og få hjælp til papirer – men ikke noget med sagsbehandlere eller pædagoger!” (mandlig hjemløs, har boet i Vanløse og hænger ud på torvet fordi han kender folk hér)

Én af mændene fra torvet sidder og læser et papir fra kommunen igennem for tredje gang, men ved stadig ikke, hvad han skal stille op. Han gider ikke snakke med sin sagsbehandler. Mødet med sy-stemet kan være et problemområde, for dem som ikke magter at trænge i gennem.

HVaD sÅ nU?

• Der er forslag om et centralt beliggende kontor, hvor eksempelvis politiet og an-dre relevante parter kan give vejledning til de udsatte grupper, og hvor de udsatte grupper måske få et måltid mad. Det ville samtidig have en forebyggende effekt. Det kunne ligeledes fungere som sam-lingssted, hvor man kan få gode råd og motiveres til at komme videre. Ligesom der kunne knyttes en form for folke-køkken til det

• Oprettelse af AA (Anonyme Alkoholikere) gruppe i Vanløse, eller anden form for hjælpe-/støttegruppe. I kontakten med AA ytrede de, at de ville prøve at arbejde på at få oprettet en gruppe i bydelen. AA virker først og fremmest ved mødevirk-somheden, hvor enhver, der har et ønske om at holde op med at drikke, er velkom-men. Det er gratis at deltage, og der er ikke ingen visitation ud over et ønske om at holde op med at drikke

41

Det er ikke umiddelbart nemt at definere handi-capgruppen. I nærværende afsnit tages der udgangspunkt i en overordnet definition af handicappede, som vil være inddelt i fysisk handi-cappede og psykisk udviklingshæmmede. Men der er selvfølgelig gråzoner mellem de to grupper og andre mulige grupper under handicapdefinitionen. Socialforvaltningen arbejder ud fra et internation-alt handicapbegreb, hvor der ikke tages udgang-spunkt i diagnose, men i funktionsevne. En borger med diagnosen sclerose vil f.eks. kun blive be-tragtet som handicappet, såfremt vedkommende har en nedsat funktionsevne.

Der er ikke mange tilbud i Vanløse til handi-cappede, og dem der er, skal man visiteres til. Det kan være problematisk, da der er tale om en gruppe borgere, som ikke er nær så mobile som den øvrige befolkningsgruppe. Derfor er tilbud i lokalområdet at fortrække. Derudover er fremkommeligheden vigtig; høje kantsten er til gene for kørestolsbrugere, visuelle gadesignaler i lyskrydsene hjælper ikke blinde m.v. I en ny rapport, der vedrører vilkårene for landets handicappede, konkluderes det, at handicappede er mere alene, mere ulykkelige og har sværere ved at blive en del at samfundslivet end andre borgergrupper.(16 Det handler altså om at have lokale tilbud, som modvirker isolation. Deltagelse

Handicappede


Disse tal vedrører udelukkende borgere, der modtager hjem-mehjælp og kronisk syge borgere, eksempelvis borgere med gigt. Det har ikke været muligt at få tal for det samlede antal handicappede i Vanløse. Der er handicappede, der klarer sig selv, og nogle modtager eksempelvis privat hjælp.

antal handicappede som modtagerhjemmehjælp

I Vanløse: 125-130 borgere (15 TaB

el 9

15) Oplyst af Udføreenheden i Københavns Kommune16) ”Handicap og Samfundsdeltagelse” af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

i samfundet kræver kontakt med mennesker, og det kræver, at man kan se en mening med tingene. Hvis man har et psykisk handicap, har man ifølge rapporten markant sjældnere nogen mennesker, man kan tale med.

På flere områder har handicapgruppen brug for samme hjælp som de ældre, grundet den nedsatte mobilitet og funktionsevne. Servicebussen, der er beskrevet under afsnittet ”Ældre” er et tiltag i bydelen, der kan hjælpe denne gruppe. Ifølge rapporten fra Det Nationale Forsknings-center for Velfærd er der i dag flere handicappede, som er i stand til at benytte bus og tog, end der var tidligere.

42

Tilbud på handicapområdet i Vanløse

aktivitetscenter Jydeholmen

Handicapcentret

Kommende tiltag

Idrætsskolen For Udviklingshæmmede

• Hører under Københavns Kommune• Dagscenter for udviklingshæmmede• Brugerne visiteres• Normeret til 65 brugere

Handicappede betjenes fra Handicapcentret på Linde Allé. Her kortlægger visitationen, hvad der er brug for hos den pågældende borger, og kan f.eks. visitere til dagstilbud. Derudover er det muligt at få ledsager- ordning.

For nylig har landsforeningen LEV forhørt sig hos Kvarterhuset om muligheden for at af-holde en fast café/diskoteksaften for handi-cappede. Idéen er opstået fordi unge handi-cappede ikke let kan komme på de gænges “gå-i-byen steder”, og derfor mangler et sted, hvor de kan feste.

• For psykisk udviklingshæmmede• For aldersgruppen 18-66 år• Grundidé er at skabe øget selvværd og

selvtillid hos den enkelte elev og deri- gennem at styrke den personlige udvikling ved hjælp af idræt

• Holder til i Grøndal Centret• Brugerne ansøger • De har op mod 80 ansøgninger om året,

hvoraf der er plads til halvdelen

Idrætsskolen For Udviklingshæmmede Der findes ikke andre idrætsskoler i Danmark, hvilket gør det til et unikt tilbud i Vanløse. Tilbuddet er åbent for alle og pladserne fordeles mellem kommunerne. Deres tilbud er i dagstimerne, og kan sammenlignes med et daghøjskoleophold. Brugerne er ofte på skolen i ét år, hvorefter det er meningen, at de skal ud og benytte sig af nogle idræts-tilbud, som er mere fritidsbetingede.

Verahus

• Selvejende insitution• Bosted fortrinsvis for fysisk handicappede

og senhjerneskadede• Socialforvaltningen visiterer til stedet• De har 39 pladser og en lang venteliste

VerahusVerahus har en café, hvor man kan læse avis og drikke kaffe sammen med andre. Efter undervisning og frem til kl. 17, står lokalerne, som det kreative værksted og edb-lokalet, til fri afbenyttelse. Undervisningen er etableret med tilskud under Folkeoplysningsloven og tilrettelagt for personer med psykiske lidelser. Derudover tilbyder Verahus øvrige aktiviteter med tilskud fra Københavns Kommune i forbindelse med skolens være-stedsdel.


43


Nærmiljøet”Vi har gode forhold, vi gør for eksempel godt brug af den nye fodboldbane ved Grøndal Centret og af Genforeningspladsen” (forstander på Idrætsskolen for Udviklings- hæmmede)

”Vi bruger lokalområdet meget. F.eks. går vi ture ved Damhussøen og i Grøndalsparken” (ansat på aktivitetscenter Jydeholmen)

Derudover sætter forstanderen af Verahus pris på den modtagelse, de har fået i nærområdet;

”Lokalområdet har været gode i forhold til at tage imod Verahusets beboere. Det er let at komme ind i de fleste supermarkeder med kørestole. I forhold til at komme rundt på gaderne, er det dog noget sværere. Der er mange kantsten, hvilket tvinger kørestolsbrugerne til at køre på vejen” (forstander af Verahus)

Netværk og samarbejdeForstanderen på Verahus synes, at der findes gode samarbejder skabt på egne initiativer. Eksempel-vis kommer Vanløse Bibliotek hver fjortende dag og skifter bøger og lydbånd ud;

”Dette er en stor hjælp, da det er meget besvær-ligt at komme rundt med kørestol, hvis de selv skulle finde ned til biblioteket”

Dernæst kommer Vanløse Kirke hen og holder gudstjenester i Verahus en gang i mellem. De har også kontakt til Idrætsskolen for udviklingshæm-mede, som selv tog kontakt til huset. Personalet på Verahus synes dog, at det er krævende, at der skal personale med. De har ikke nogle frivillige at trække på, udover nogle få pårørende. I forhold til at rekruttere frivillige, så har de tidligere brugt Røde Kors, men der er ikke flere frivillige tilbage. Menighedsrådet har – uden held – forsøgt at skaffe dem frivillige.

Fremkommeligheden i VanløseDet bliver nævnt af flere, at det ikke er lige let at komme rundt i gademiljøet som handicappet;

”Fremkommeligheden er dårlig mange steder i bydelen. F.eks. i Vanløse Hallen, er der ingen ramper, kun trapper” (vanløse borger med interesse for handicap-området)

Det samme gælder for Grøndal Centret;

”Grøndal Centret er ikke særlig handicapvenligt – der er kun én elevator f.eks.” (forstander af Idrætsskolen for udviklings- hæmmede)

Teamlederen er bevidst om at det ikke er optimalt, men fortæller, at de er ved at forbedre forholdene;

”Forholdene for handicappede i Grøndal Centret er ikke særligt gode, men i forbindelse med den kommende renovering af porte, døre og vinduer vil der blive etableret handicapdøre i indgangs-partiet” (teamlederen af Grøndal Centret)

Af de handicappede, der kommer i centret, er det positivt, at de også benytter sig af andet end Idrætsskolen;

”Nogle brugere benytter også de almene idræts-faciliteter i Grøndal Centret” (forstander af Idrætsskolen for udviklings- hæmmede)

Manglende muligheder og tilbudIfølge forstanderen fra Verahus mangler der dagstilbud i Vanløse, særligt til kørestolsbrugere. Forstanderen vurderer, at der mangler dagstilbud i Vanløse.

”Det er meget sporadisk, hvad der er af tilbud for handicappede i København generelt” (visitationschef)


44

”Der er umiddelbart ingen café/væresteder i Vanløse for handicappede” (forstander af Idrætsskolen for udviklings- hæmmede)

”Der er stort behov for netværksgrupper, f.eks. café eller værested for handicappede. Der er en tendens til, at handicappede bliver udstødt, og isolerede. Eksempelvis er der en større gruppe handicappede med anden etnisk baggrund, som kunne have brug for et særligt mødested, hvor de kan mødes og tale deres modersmål. Der kunne sagtens benyttes frivillige til at varetage nogle tilbud for denne borgergruppe” (medarbejder i udførelsesenheden for handicappede)

Det eneste reelle værested i Vanløse er PINTA. Her har een af Verahus’ brugere været en enkelt gang, men følte ikke at det var et sted for vedkom-mende.

HVaD sÅ nU?

• Fremmekommeligheden i Vanløse bør ses efter i sømmene. Bl.a. lyder et forslag, at ”Det kunne være godt med en cykelsti på Jernbane Allé, da det er for farligt for de udviklingshæmmede at cykle på vejen”, ansat på aktivitetscenter Jydeholmen. Det er vigtigt med fremkommeligheden, da det ikke nytter noget at skabe tilbud, som de handicappede ikke kan komme frem til. Et forslag kan være akustiske signaler ved Kulturhuset, asfaltrammer ved fortove, gnubfliser (for blinde ved overgange). Det er kun i forbindelse med nye anlæg, at fremkommelighed for handicappede tænkes ind

• Det kunne også være en idé med aflast-ningsplads for at give pårørende luft i hverdagen. Dette tilbud kunne med fordel lægges lokalt, f.eks. i tilknytning til et plejehjem eller anden institution

• Der efterspørges flere dagscenterpladser i Vanløse, gerne med spisefunktion og aktivitet, f.eks. rehabilitering eller gen-optræning

• For at komme isolation og ensomhed til livs kunne man oprette et værested i bydelen for handicappede og andre


47

Der bor ikke mange borgere med anden etnisk baggrund i Vanløse sammenlignet med de øvrige bydele. Til gengæld er denne gruppe på 8% overset i forhold til de specifiserede tilbud, der findes i bydelen. Som udgangspunkt er det ikke antallet af tilbud, der er pejlemærket på om integrationen fungerer, men synligheden af etniske minoriteter i by-delens almene tilbud. Her ser det umiddelbart ud til, at børn og unge med anden etnisk baggrund er forholdsvis godt integrerede i Vanløses tilbud. (Se tabel 11)

Vanløseborgere med anden etnisk baggrund er til gengæld dårligt repræsenterede i det kulturelle liv og i foreningslivet i bydelen (se tabel 12). Dette er også indtrykket efter at have været rundt i byde-len og tale med de mange foreninger og tilbud. Konsekvensen er ikke tydelig i gadebilledet, men skal måles på nogle andre og lidt sværere para-metre, såsom ensomhed. Københavns Kommune har oprettet et integrationsbarometer, hvor man bl.a. har undersøgt ensomhed. (Se tabel 13)

Man kan kun gisne om, hvorfor hele 19 % af danskere med anden etniske baggrund føler sig uønsket alene. En forklaring kan være, at Vanløse ikke har mange kvarterer med bymiljø. Butikker og aktiviteter er samlet nogle få steder i bydelen, hvilket kan gøre det sværere at skabe et netværk. Det er især gældende, hvis man ikke har et arbej-de, hvor man møder andre eller er en del af fore-ningslivet. Vanløse får til gengæld får gode karak-terer på beskæftigelsesområdet, hvor knap 64 % af indvandrere/efterkommere er i beskæftigelse. Det er imidlertid ikke muligt at få oplyst inden for hvilke områder, borgerne er beskæftigede. Der er stor forskel på hvor stor kontakten er med etniske danskere i forskellige brancher, og man kan derfor ikke entydigt bruge beskæftigelsestallene til at udtale sig om, hvordan integrationen ser ud.

På den følgende side vil de få tilbud, som er speci-fikt målrettet integration i Vanløse blive skitseret.


integration

antal Vanløseborgeremed anden etnisk baggrund (17

Fra vestlige lande: 1434Fra ikke-vestlige lande: 2851

Tosprogede børn, der er medlem afen idrætsforening (18

I Vanløse: 44,4%I København: 49%Forskel i forhold til etnisk danske elever: -8%

andel indvandrere/efterkommere der føler sig uønskede alene (20

I Vanløse: 19%I København: 14%

TaB

el 1

0Ta

Bel

11

TaB

el 1

3

deltagelse i kulturelle arrangementer; koncert, teater, museer og brug af biblioteker samt kulturhuse (19

Forskellen mellem andel af indvandrere/efterkommere og borgere af etniske danske i Vanløse: 10%Forskellen mellem andel af indvandrere/ efterkommere og borgere af etniske danske i København som helhed: 11%

TaB

el 1

2

Vanløse kommer ind på en 5. plads sammenlignet med de øvrige 9 bydele.

Sammen med Bispebjerg, har Vanløse den højeste procentsats. Derudover viser undersøgelsen, at etniske danskere føler sig mindre ensomme end danskere med anden etnisk baggrund.

17) www.sk.kk.dk. ”Befolkningen i Københavns Kommune, Indvandrere og efterkommere efter bydel, og alder”, 1. januar 2008

18) www3.kk.dk/integrationsbarometer, ”Andel af to-sprogede elever i 5. klasse, sammenlignet med de øvrige bydele”

19) www3.kk.dk/integrationsbarometer20) www3.kk.dk/integrationsbarometer

andel beskæftigede indvandrere/efterkommere

I Vanløse: 63,9%I København: 59,4% (21 Ta

Bel

14

48

21) www3.kk.dk/integrationsbarometer

Eksisterende integrationstilbud i Vanløse Integrationsforening Kvinder i grøndal

algerisk forening

ældresagen

Kontakt mellem mennesker

• En kvindeklub• samt en pigeklub• Foreningen har socialt samvær, strikker,

syr, laver mad og arrangerer blandt andet svømmeture for kvinder, hvor de lejer en svømmehal

Integrationsforening Kvinder i Grøndal Klubben er åben for alle piger og kvinder, herunder også borgere fra andre bydele og borgere, der ikke har anden etnisk baggrund. Lige nu kommer der meget få borgere fra Vanløse og derkommer næsten ingen etnisk danske kvinder. Initiativtageren af tilbudet er selv kvinde med anden etnisk baggrund, og hun kunne godt tænke sig, at der også kom etniske danskere. Som flere andre af Van-løses foreninger har Integrationsforeningen mange funktioner. Her bliver både hjulpet med praktiske ting, som at forstå papirer fra kommunen, socialt samvær og krisehjælp.

Algerisk forening er en nystartet forening, der er dannet af den samme borger, som står for Integrationsforeningen Kvinder i Grøndal. Foreningen ønsker at holde nogle større faste arrangementer med både danske og f.eks. algeriske traditioner, hvor borgere kan mødes på kryds og tværs.

Ældresagen har en sprogcafé for ældre med anden etnisk baggrund, ”Mød danskerne” men pt. kommer der ikke nogen.

Fra tid til anden kommer der borgere med anden etnisk baggrund i Kontakt mellem Mennesker og får hjælp til eksempelvis læs-ning og forståelse af breve fra kommunen


49

Manglende tilbud”Der er jo nærmest ingen integrationstilbud her” (deltager i fremtidsværkstedet)

Der behøver ikke at være store problemer med gruppen af borgere med anden etnisk baggrund for, at der skal være tilbud. Derudover er det en gruppe som er lige så forskellig, som f.eks. grup-pen af ældre er. Men de har det til fælles, at de er nye i det danske samfund og derfor kan have brug for nogle ekstra tilbud. Det kan f.eks. være i forhold til at møde etnisk danske vanløseborgere eller til at få hjælp til at forstå det sproglige og kulturelle. ”Der er brug for flere specialiserede tilbud i Vanløse” (kvindelig vanløseborger med anden etnisk baggrund)

Specialiserede tilbud til kvinder med anden etnisk baggrund er et af de behov hun ser der er; ”Problemet med kvindelige udlændinge er, at de tit holder sig væk fra blandede aktiviteter, fordi der er mænd”

Hun forklarer, at det er noget kulturelt bestemt, da det også er ikke-muslimer, der har det på den måde. Derudover mener hun, at det måske kan skyldes, at nogen af dem ikke taler så godt dansk og derfor har brug for ekstra hjælp.

FormidlingDer mangler tilbud i Vanløse, og det er derudover vanskeligt at informere om de tilbud, der allerede eksisterer.

”Vi (i Ældresagen, red.) synes, at det er en ud-fordring at få disse ældre til at forstå, hvad caféens formål er - måske er det svært for dem at forstå foreningslivet” (repræsentant fra ældresagen)


Hun forklarer yderligere at de har svært ved at skabe

Documents

Vanløse...3 Vanløse på Kryds og TVærs – en kortlægning af det sociale område 1. oplag, trykt i 500 eksemplarer København, oktober 2008 Udarbejdet af: Maya Bram Sommer Layout: