ZONE NYT · 2020-03-18 · ZONE NYT Udgives af Zone-Redningskorpsets Venner Grøndals Parkvej 60 2720 Vanløse [email protected] Redaktion: Frederik Madsen, formand tlf

29. årgang December 2016 Nr. 70

ZONE NYT30. årgang December 2017 Nr. 73

ZONE NYTUdgives af Zone-Redningskorpsets Venner Grøndals Parkvej 602720 Vanlø[email protected]

Redaktion:Frederik Madsen, formandtlf. 40 43 02 50

Oplag og tryk: 550 eksemplarer Grafisk design: Mads Ingo ogFrederik Madsen.Tryk: Digitalhuset, Vejle

Teknisk Museum:Foreningens virke er knyttet til Dan-marks Tekniske Museum i Helsingør.www.tekniskmuseum.dk

Zone-station Helsingør:Georg Tegne-Hansen, tlf. 48 79 46 05

Zone-station Holbæk:Bjarne Hansen, tlf. 59 43 52 85

Zone-station Gelsted:Børge Andersen, tlf. 22 47 98 95

Zone-station Randers:Jørgen Gram, tlf. 28 72 91 86

Flyve-Ambulance-Tjenesten: Poul Eberhardt, tlf. 40 15 25 65

Medlemsskab:Kr. 240,00 årligt ved betaling tilkonto 3306 3588629

PBS:Medlemmer i Danmark kantilmelde sig PBS viaforeningens hjemmeside.

Medlemsservice:Ingelise Nielsentlf. 30 63 75 [email protected]

Zone-Nyt udsendes således:Primo maj, september og december Deadline er den første i månederne forinden.

Disclaimer:Al tekst i Jeg-form er redaktørens ord, medmindre andet er anført. Arbejdet med at producere ZONE-NYT er som alt andet arbejde i Zone-Redningskorpsets Venner frivilligt og ulønnet. Redaktøren modtager meget gerne indlæg og fotos fra læserne, men forbeholder sig ret til at ændre/redigere i modtaget tekst. Fremsendelse af sådant materiale tages som udtryk for, at det kan benyttes uden vederlag.

“Zonen” / “Zone-Redningskorpset” / og “ZR” betyder det samme og anvendes vilkårligt.Eftertryk tilladt mod kildeangivelse.

Formanden har ordet

Det oprindelige ZONE-NYT udkom 1938-1940

Indhold

• Begyndelsen • Relationsskabelse I• Hverdag I • Flyvetjenesten I • Besættelsen • Flyvetjenesten II • Genstande • Relationsskabelse II• Hverdag II • VW ambulance • ZR Odense i vækst • Entreprenørafd.

Fyns Tidende 20. februar 1955.

Velkommen til dette års temahæfte på 24 sider (!) om Zonen i Odense. Vi har allerede bragt den overordnede Odense-historie i Zone-Rednings-korpset i Danmark, så den skal ikke gentages her.Da jeg skulle i gang med at lave bladet, troede jeg, at det mest skulle handle om krigen mellem Falck og Zonen på Fyn, som vi har ganske

meget materiale om. Men hurtigt indså jeg, at det var meget mere spændende og rel-evant at fokusere på, hvordan ZR formåede ret hurtigt at etablere sig i Odense og skabe relationer til byens befolkning og spidser ved en lang række kombinerede almennyttige og agitationsmæssige initiativer.I dette blad bringer jeg også en slags nyhed, idet cand. mag. og HD-studerende Mads Ingo har gennemgået stationens regnskaber, således at vi også får en mere forretningsmæssig vinkel på Zonens arbejde og ikke mindst får påvist, at det faktisk gav økonomisk mening at være akkvisitiv og almennyttig på samme tid.Billederne herunder af den flotte facade i Kingosgade 11, som danner forlæg for facaden på Zone-stationen på Teknisk Museum i Helsingør, og garagerne bagved, er taget af hhv. John Hansen og Flemming G. Larsen i 1997. Bygningerne blev revet ned omkring 2005, og der er i dag ejerlejligheder. Kontorejendommen nederst th. står den dag i dag.God fornøjelse med Zone-Nyt, vi ses forhåbentlig i det nye år til nogle af de mange arrangementer, som fremgår af Zone-kalenderen. Med ønsket om god jul og godt nytår til alle medlemmer Frederik Madsen, formand

side 2-5side 6-10side 10-11side 12side 13-1side 18-19side 20side 20side 21side 22side 23side 24

Forpagter af Zonens stationer på Fyn fra 1952 Aage Pontoppidan og overassistent Svend Larsen foran stationen i Odense i 1952 i forbindelse med præsentation af ny Austin kranvogn. Yderst tv. ZR 389 Bedford 1951 kranvogn, som i en kort periode var stationeret i Odense, inden den kom til Kværndrup. Kranvognen er bevaret og indgår i dag i Zone-udstillingen på Teknisk Museum i Helsingør. Herefter ZR 306 Morris Oxford 1949 personvogn, ZR 154 Ford V8 1942 og ZR 274 Ford V8 1947 ambulancer samt det bageste af ZR 400 Austin 1951 kranvogn. Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv..

2 | December 2017 ZONE-NYT ZONE-NYT December 2017 | 3

Kære medlemmer

Stationshistorie

I 1933 etablerede Zonen sig i Odense i form af en kranvogns- aftale med mekaniker Karl Kruuse i Panteonsgade 16-18. Vi har et billede fra denne station, idet Aage Andersen, der i 1954 blev stationsleder i Gelsted, var i lære hos Kruuse. Kran-vognen er ZR 32 Ford AA 1930. (Øverst).Herunder billede fra garagen i Odense kort efter åbningen 7. november 1935 og nederst ZR 117 Nash 1930 ambulance.

Falcks velkomstannonce til Zonen i Fynes Stiftstidende 8. november 1935. Falck var kommet til Odense i 1919, og stod i 1935 ganske stærkt både i Odense og på resten af Fyn med brand- og redningssta-tioner i stort set samtlige købstæder.

Herunder omtale af det kommende nye redningskorps på Fyn i Fyns Social Demokrat 18. oktober 1935.


Begyndelsen i Odense 1933 - 1935

Interview med ZR-direktør Ejgil Juel Wiboltt i Fyens Stiftstidende 8. november 1935 - dagen efter stationens åbning.Interviewet kan meget vel være blevet til på Falcks opfordring til journalisten. Omend Wibollts udtalelser skal læses som slet skjult drilleri overfor Falck, mener jeg, at interviewet i essensen er ærligt mht. baggrunden for Odense-stationens oprettelse samt Wiboltts ideer og ambitioner på Zone-Redningskorpsets vegne. Interviet har helt sikkert ikke været medvirkende til at skabe det gode klima mellem de to redningskorps, som Wiboltt giver indtryk af at være talsmand for.


Materiel fra den første tid

Øverst tv: Arbejdsvogn De Dion Bouton (frank bilmærke der udgik af produktion 1932) flankeret af Anton Augustinus og Carl Hansen. Vognens årgang er ukendt, men redderne må have betragtet den som en veteran-bil.I midten tv: ZR 33 Ford AA 1931 på entreprenøropgave.Nederst tv: Annonce i Fyns Stifts Landbrugstidende 16. december 1939.Herover: Farvekoloreret demonstra-tionsfoto af stations dyreambulance med tilhørende avisomtale fra ibrug-tagningen 1936.

Stationshistorie


Agitation og relationsskabelse

Maling af cyklernes bagskærmeAf Georg Tegne-Hansen

I eftersommeren 1935 tog nogle driftige og velhavende mænd i København initiativ til at gøre noget for færdselssikkerheden. Det var helt privat organiseret, uden indblanding fra myndighe-dernes side. I løbet af nogle år blev deres arbejde efterhånden mere og mere formaliseret, og i 1939 dannede de det senere så kendte ”Rådet for større Færdselssikkerhed”, i dag Rådet for Sikker Trafik. Men tilbage til 1935. Noget af det første de propaganderede for, var at få malet et hvidt felt nederst på cyklers bagskærme. Kampagnen blev sat i værk for egne midler, og tusindvis af cykler i København blev malet gratis. Det blev en succes, der straks bredte sig over landet, nærmest som en bevæ-gelse, og dermed også til Odense, hvor et par af byens kendte og velhavende personer straks videreførte ideen. Et par malere blev sat på opgaven, men interessen og tilstrømningen var så stor, at det næsten var umuligt at overkomme. ZR var netop da i gang med forberedelserne til at etablere sig i Odense, og direktør Wiboltt så straks mulighederne for at lave noget god omtale ved at deltage i denne bevægelse. Men der var brug for mange ”malere”.Min far Hugo Tegne-Hansen var dengang på st. Strandvej i København, men blev af direktør Wiboltt straks sendt til Odense for at organisere denne kampagne. Far, som havde en meget aktiv fortid i spejderbevægelsen, fik straks forbindelse med de lokale spejdere i Odense, som straks var med på ideen. For dem ville det også være det, der i spejderbevægelsen hedder en ”Good-Turn”, altså en god gerning for samfundet. Nu skulle der handles hurtigt. Der blev fremstillet store skilte med både spejdernes og ZR’s logo med påskriften ”Vi maler gratis” og der blev fremstillet en flot rød kasse, med tydeligt ZR-logo til hvert malehold, indeholdende maling, terpentin, sandpapir, klude m.v. Desuden fik alle male-spejderne et forklæde for at beskytte deres uniform. Selve malerarbejdet foregik på mange af de strategiske beliggende store pladser i byen, og blev udført i eftermiddagstimerne, efter skoletid og i weekenderne. Der blev også lavet aftale med de store arbejdspladser, hvor de ansatte blot skulle sætte cyklen et anvist sted, så blev skærmen malet, så den var klar til fyraften. Hele kampagnen stod på det meste af september måned og det menes at der blev malet over 10.000 skærme. Under tilrettelæggelsen af denne kampagne havde far et meget tæt samarbejde med to store spejdere. De boede lige i nærheden af den kommende nye ZR-station, og far kom derfor meget i deres hjem. Ja, efterhånden temmelig meget, hvilket nok skyldtes, at de havde en dejlig søster, kaldet Dolly, som far fik et godt øje til. Efter kampagnen var overstået, forblev far i Odense et stykke tid, for nu også at føre tilsyn med etableringen af den nye station, herunder fremskaf-felse af materiel og vogne, og i det hele taget sørge for, at alt var klar til ibrugtagningen. Statio-nen blev da også indviet med brask og bram den 7. november 1935, og far var med den næste månedstid for at få det hele indkørt. Derefter var hans arbejde i Odense for så vidt slut, og han genoptog sin normale tjeneste i København. Pigen blev ikke glemt. Det blev sidenhen til mange ture til Odense, og om-vendt, og det endte med at de blev gift i 1936 og slog sig ned i Taarbæk.

Øverst: Program til møde i Odense om “Færdsels-problemet” med ZR-reklame på forsiden fra dagene omkring stationens åbning. I følge avisreferatet var der så mange deltagere, at folk gik forgæves.Nederst:Fra kampagnen med maling af cykel-bag-skærme i Odense september 1935.Til højre:Odense stationens mandskab og abonne-mentstegnere ved åbningen. Fra venstre Frederik Sparre, Alfred Johannes Anders-en, (ukendt), Lasse Andersen, Olaf Schjødt Hansen, Carl Hansen, Hugo Tegne-Hansen, Tage Hansen, Stig Frisholt og Tage Fabricius Rasmussen.Avisudklippet er fra Fyens Stiftstidende 22. september 1935. Cykel-aktionen gav ZR ganske meget omtale i tiden op til station-ens åbning, ligesom den medførte debat i avisernes spalter.


Maling af cyklernes bagskærme Agitat ion i 1930’erne

Billede fra en udstillingsstand. Tv. (antageligvis) Emanuel Jørgensen og højre akkvisitør Anton Augustinus. Herover resterne af en tidlig fynsk reklametryksag.


Ambulancetjenesten i Danmark i 1930’erne:

Ambulancetjeneste i 1930’ernes Danmark var et fuldstændig frit og ulovreguleret marked (det var det faktisk helt frem til 1992), og alarm- og AMK-centraler, som vi kender det i dag, fandtes ikke. Skulle en man bruge en ambulance, ringede man op til telefoncentralen og bad om den. Og hvis ikke man som rekvirent specifikt nævnte et bestemt redningskorps, var det meget op til telefonisten at afgøre, hvem der fik meldingen. For begge redningskorps var det derfor vigtigt, at man var kendt, for ellers risikerede man at publikum forlangte konkurrenten.Ambulanceturene var vigtige, fordi de gav opmærksom-hed i gadebilledet og avisernes spalter, men der var også afregning hos kommunen, når og hvis man fik patienten i vognen. De farvekolorerede billeder stammer fra lysbilledfore-drag, som blev holdt i forsamlingshuse og andre steder som led i agitationsarbejdet. Udklippet er et eksempel herpå fra 6. april 1937.Kortet til højre blev af Zonen ophængt i telefonbokse og på arbejdspladser, som en måde at sikre sig, at man blev kaldt.



ZR - en institution på Fyn

Socialdemokraten 3. april 1937. (Originalfoto indsat af ZONE-NYT)

Eksempler på hvordan det i løbet af få år, takket være det intensive relations- og agitationsarbejde, var lykkedes at skabe sig en platform som samfundsinstituion i Odense:Tv. ved deltagelse i ambulancevagter i forbindelse med omlægning af telefoncentralen, øverst ved strategisk placering af Zonens stand på det årlige dyrskue, og på billedet i midten i form af nogle drenge, der har følt sig kaldet til at lave en Zone-station. På side 9 omtale af Zonens arbejde med at hjælpe hjemløse spanske børn, og endelig på side 10 stor omtale af en redningsdemonstration.Udover alle disse initiativer, var der naturligvis også det faktiske arbejde, som også kunne kaste god omtale af sig, som dette sidste eksempel fra 16. januar 1937 viser:


De spanske børn i Danmark


Under den spanske borgerkrig, der brød ud 18. juli 1936, var Zonens direktør Eigil Juel Wiboltt med i komiteen for (hjemløse) spanske børns ophold i Danmark, bl.a. sammen med senere statsminister Hans Hedtoft Hansen. Den 22. september 1937 kom det første hold på 70 børn til Danmark, og under togets ophold på Odense station stod Zonen klar med gaver, som var sponsoreret af det lokake erhvervsliv. Børnene blev in-stalleret i Ordrup. For at aflaste lejren, blev 30 drenge den 20. oktober 1937 flyttet til feriekolonien “Opad” på Hasmark Strand på Nordfyn. Igen var Zonen i Odense aktiv med indsamling af penge og gaver til børnene, indtil de i maj 1938 blev genforenet.På udklippet til højre omtale af Zonens julelotteri 1937, hvis overskud gik til “Opad”. Herunder et motiv fra Hasmark Strand med stationsleder Erik Fabricius Rasmussen til venstre. Nederst tv. pakkes gaver til børnene. Fra venstre igen Fabricius Rasmussen, overinspektør Frederik Sparre, kontorassistenterne Grethe Verdier og Martha Søren-sen samt kontorchef Alfred J. Andersen. Nederst th. annonce i Politiken 6. juli 1937.Kilde foruden vort arkiv: Dorte Ellesøe Hansens artikel i Arbejdermuseets årbog 2008: “Niños de la guerra”.


Hverdagsbilleder

Lidt billeder fra hverdagslivet på stationen: Øverst herover tre Zone-folk i gården, der vasker materiel. Herunder kontorassist-ent Helen Dohm ved telefonen. Øverst næste side redderne Olaf Schjødt Hansen, Emanuel Jørgensen og Anton Augustinus foran ZR 30 Chevrolet kranvogn 1932. Billedet er fra maj 1940. Odense fungerede som hovedkontor for Fyn, og havde derfor eget kontor-personale: Først kontorassistenterne Helen Dohm og Grethe Ver-dier, Helen Dohm med kasket i en vogn foran stationen og endelig nederst tv. kontorchef Alfred Johannes Andersen foran kontoret.

Udklip til venstre er fra 18. juni 1937: Omtalen viser ganske godt, hvordan man forstod på samme tid at skabe relationer og at agitere. I forhold til, at det var under to år siden, stationen blev etableret, synes resultaterne imponerende.

Personale


Personale

Hverdagsbilleder fra stationens liv


Flyhistorie

Monosparen præsenteres i Marslev

I marts 1939 havde Zone-Redningskorpset anskaffet Danmarks første ambulancefly, en engelsk to-motoret Monospar. Efter indregis-trering m.v. startede korpset en turné rundt i Danmark for at vise flyet frem for autoriteter og honoratiores. Mandag 22. maj 1939 var turen kommet til Odense, hvor Monosparen om eftermiddagen landede på flyvepladsen i Marslev. Avisrefer-aterne viser, at ganske mange var mødt frem for at besigtige maskinen, bl.a. overlæge Sv.

Müller, byrådsmedlemmerne Sofie Petersen, Martin Iversen og Søren Petersen, direktør Beck, Skandinavisk Motorcompagni, fuldmægtig Aage Hansen, Odense Skattevæsen, motorsag-kyndig Carl Marius Hansen, direktør for Odense teater Helge Rungwald m.f. Fyens Stiftstidende sluttede sin omtale af markeringen således: “Fra alle Sider hørtes Lovord over den nye Maskine, som i den kommende Tid skal være Pioner for en Opgave, hvis Samfunds Nytte vil vække Anerkendelse fra alle Sider.”

Zonens folk gør klar til at modtage maskine og gæster foran flypladsens kontor. Forrest i billedet overassistent Stig Frisholt. Brochuren nederst stam-mer fra stationsleder Rasmus Knudsen i Haarby, som var til stede ved mod-tagelsen af maskinen i Marslev, og den er derfor helt sikkert blevet udleveret i netop i den forbindelse.

Revers nål for Flyve-Ambulance-Tjenesten fra 1939.

Flyve-Ambulance-Tjenesten blev fra første færd markedsført som et almennyttigt projekt, og i Odense lykkedes det ligefrem at få de i datiden så berømte Ollerup-Gymnaster til at arrangere en opvisning til fordel for flyveambulancen. 25 karle, som var udtaget til Amerika-holdet for at gøre gymnastik ved Verdensudstillingen i New York, skulle optræde i Fyns Forum. Billetterne kostede mellem en og tre kroner, og beløbet gik ubeskåret til flyveambulancen. På billedet er driftsleder Sparre trukket i civil jakke med uniformsbukser, mens overassistent Stig Frisholt har sat sig bag rattet i den helt nye Ford V8 1938 kranvogn, som kom fra en jysk station..


Besættelsen 1940-45

Straks efter Danmarks besættelse 9. april 1940, blev benzinen ra-tioneret. Alle private biler blev klodset op, med deraf følgende tab af abonnementsindtægt. Der var derfor grund til omstille sig til de nye tider og vurdere, hvordan det var muligt at fortsætte virksomheden, som der i løbet af besættelsen blev mere og mere brug for.Allerede fra midten af 1930’erne havde Zonen på forskellig måde interesseret sig for, hvordan man kunne beskytte befolkningen i tilfælde af gasangreb, og det var i den forbindelse lykkedes Zonens direktør Ejgil Juel Wiboltt at skaffe 10.000 gasmasker til Danmark. I alle større byer med etageejendomme og virksomheder, gik kom-munerne i gang med at oprette og uddanne luftværnsledere og husvagter, og i dette arbejde deltog Zonen med stor indtjening såvel som reklameværdi til følge. Artikler og billeder viser indsatsen i Odense. I forbindelse med en udvidelse af vagt- og kontorlokalerne i 1942, blev kælderen under stationen indrettet med sprængstyksikrede rum, således at vagtcentralen kunne blive flyttet til en såkaldt kom-mendocentral under stationen.

Gasmasker, luftværn og bombetransportør

Uddrag af Fyns Tidende 16. oktober 1940.(Originalfoto indsat af ZONE-NYT)

Herover fra uddannelsen af husvagter i gården bag stationen. Tv. er det lykkedes Zonen at komme med blandt politimester, politikommissær, stadsingeniør, borgmester, hæren, luftværnskommandoen, Danske Kvin-ders Beredskab m.f. i en stor luftværnsøvelse i Odense, som blev afholdt i weekenden 4.- 5. oktober 1941- og det endda på forsiden af Berlingske Tidende. Siddende ved bordet til højre i billedet (nu tituleret) direktør Frederik Sparre og overassistent Svend Larsen fra ZR. (Originalfoto indsat af ZONE-NYT).


Ny ambulance til Zonen 1942

Trods besættelse og rationering kunne Zonen med stolthed på sin syv års fødselsdag i Odense præsentere denne nye Ford V8 model 1941 (ZR 154) ambulance med plads til fire patienter. Samtidig blev nye vagt- og kontorlokaler indviet, og i dagens anledning blev det hele vist frem for særligt indbudte. “Stationens samlede facadelængde er nu 65 meter”, oplyste Frederik Sparre, “og Zonen i Stor-Odense har nu 28.000 abonnenter”.



ZR konstruerer den første “Rullemarie”

Til venstre omtalen af Frederik Sparres præsentation af det nye materiel for politiet og hæren omtalt i Fyns Tidende 13. august 1943. Herover indberetningen af de Zone-folk, der frivilligt havde påtaget sig at betjene bombetransportøren.

Efter angrebet på B&W i København i januar 1943, gik Zonen i gang med at konstruere særligt materiel til fjernelse af ueksploderede bomber. Materiellet blev demonstreret for hæren, der bestilte 10 sæt. To sæt blev leveret til Hærens Ammunitionsarsenal, mens de rester-ende otte sæt blev leveret til de største Zone-stationer rundt om i landet. Samtidig indgik hæren aftale med Zonen om udrykning og betjening af udstyret under hærens kommando.




Zonens nye KZ-IV OY-DIZ ambulancefly præsenteres

“Zoneredningskorpsets nye to-motorede Ambulanceflyvemaskine mel-lemlandede i Formiddags paa Fyen under Vejs til Aalborg, hvor maskinen skulle hente en patient. Direktør Sparre, Zoneredningskorpset i Odense, der var adviseret om maskinens ankomst, havde paa Redningskorpsets vegne inviteret en større kreds af Interesserede fra Odense til Flyvernes Landingssted, for at Maskinen kunde blive forevist og demonstreret. Lidt før Maskinens Ankomst var paa Pladsen samlet bl.a. Borgmester J. Vilh. Werner, Politimester Schaldemose Nielsen med Frue og Søn, Brand-chef Rid, Byraadsmedlem Fru Sofie Petersen, Formanden for Odense Amts Sygehus’ Bestyrelse, Byraadsmedlem August Madsen, Overlæge D. med. Knud Schrøder, foruden forskellige praktiserende Læger fra Odense og endnu en lang Række kendte Navne. Præcis paa det aftalte

Tidspunkt fløj den smukke, hvide Ambulancemaskine ind over pladsen, og efter en Æresrunde landede den. I Maskinen var foruden Føreren, Løjtnant Simonsen, og Radiotelegrafisten, Løjtnant Berg, ogsaa Direk-tøren for Zoneredningskorpset i Danmark, Direktør Wiboltt. (...) Ved en lille Højtidelighed paa Pladsen bød Direktør Wiboltt Gæsterne velkom-men og takkede, for den interesse at komme til Stede. Borgmester Werner lykønskede på Odense Bys vegne Zoneredningskorpset med den nye maskine, og paa Lægernes og Sygehusets Vegne talte Overlæge Knud Schrøder (...) Efter et Ophold paa en halv Times tid lettede den smukke Maskine, der har kostet Zoneredningskorpset 125,000 Kroner at Bygge, og fortsatte sin Kurs mod Jylland.” (Uddrag af Fyens Stiftsti-dende 2. august 1944).

Jørgen Bergh og Kaj Simonsen modtages med blomster af Frederik Sparre tv. og byrådsmedlem Sofie Petersen til højre. Foto: Stoffer, Odense.

Herunder er Zonens folk klar til at modtage gæsterne, i midten holder direkør Wiboltt tale og til højre hilser han på Odenses borgmester Werner.



Redningsarbejde under besættelsenJeg afslutter afsnittet om Zonen i Odense under besættelsen med lidt blandede bolsjer. Til højre gengivelse af et interview med fhv. redder Børge Jacobsen og herunder artikel i Fyens Stiftstidende 2. januar 1943 om udfordringerne ved benzinrationeringen

Om fremmøde under luftalarm har tidligere kontorassistent ved Zonen i Odense Grethe Verdier berettet bl.a. følgende i 2001: “Jeg mindes også krigen 1940-45, hvor vi skulle af sted, når der var luftalarm. Min mand skulle til brandvæsenet og jeg skulle til Zonen. Vi skulle have passerseddel at vise tyskerne. Vi blev altid standset ved banegården i Odense, før vi måtte gå videre. Der var jo mørklægning og spærretid fra kl. 20 i alle fem år. Men heldigvis fik det en ende, men kan ikke lade være at tænke derpå og slet ikke, da jeg var ved Zonen dengang.”

Herunder billede fra en indsats under besættelsen, som stammer fra fhv. overassistent Svend Larsens samlinger. Nærmere enkeltheder savnes. Nederst en omtale i bogen “Krig og Besættelse Odense 1940-1945” fra 1979 af tre tyske marinere, som dræbtes under en ildkamp i dagene lige efter befrielsen. Som det fremgår kørtes de væk på en åben vogn...

Interview fra 2011 med tidligere redder Børge Jacobsen:Vi havde generator på bilerne. På kranvognen havde vi generator med kul, på sygevognen havde vi gener-ator med brænde. Og så havde vi tag-bagagebærer med brænde, brandtæppe og en to tre reservehjul, for dækkene punkterede jo af og til. Generatoren sad på højre side af ambulancen. Den kunne ikke sidde bagpå, for man skulle jo kunne lukke lågen op, så den sad ved højre forskærm ved det højre trinbræt. På kranvognen havde vi generatoren oppe på ladet bag førehuset, det fungerede udmærket. Det værste var, at det brændte jo sommetider sammen, og så skulle vi stampe det. Lige pludselig genererede det luft, og så kom der flammer op, så vi fik svedt øjen-brynene og sådan noget.


Flyhistorie

Flyvning med Kighoste-patienter fra Beldringe Flyveplads omtalt i Fyns Tidende 2. og 19. maj 1946. Tekst, billeder og tekst taler for sig selv. Flyvning med kighoste-patienter er endnu et godt eksempel på ZR’s for-midable evne til at kombinere relationspleje, agitation og samfundsnyttige gerninger med kommerciel indtægt..

Kighosteflyvning fra Beldringe


OY-DYZ stationeres i Beldringe

Flyhistorie

I årene lige efter ophøret af besættelsen havde Zonens Flyvetjeneste en meget travl tid med flyvninger af medicin m.v. til det nødstedte Europa. I 1946 indkøbtes fire fly, og i 1947 yderligere to fly. Der opstod nu den tanke at stationere disse fly forskellige steder i provinsen, så man kunne minimere responstiden ved ambulanceflyvning. (Ordet “responstid” fand-tes ikke i 1946). Foruden Odense var byer som Nakskov, Aalborg og Esbjerg på tale, men det var kun i Odense, at planerne blev realiseret. Måske fordi man i Odense havde en flyverløjtnant i form af Holger Petersen, som havde fulgt

Zonens arbejde, og var med så tidligt som i maj 1939, da Monosparen blev demonstreret i Beldringe. (Se side 12). Med sædvanlig sans for relationspleje og agitation lykkedes det endnu engang Zonen med borgmesteren i spidsen at samle indflydelsesrige Odense-borgere på flyvepladsen i Beldringe til indvielse af maskinen, som i dagens anledning var blevet døbt “Fynboen”.Markeringen af at have egen flyvemaskine må betegnes som et højde-punkt i Odense-stationens historie, som ikke senere lod sig gentage.

Indvielse af KZ-II-maskinen i Beldringe 7. september 1946. Piloten, Holger Petersen, ser lidt beklemt ud i sin nye Zone-uniform.

OY-DYZ flyver igen - i Andelslandsbyen Nyvang I 1956 blev OY-DYZ solgt til et tysk selskab. Senere blev flyet erhvervet af Dansk Vet-eranfly Samling (nu Danmarks Flymuseum) i Stauning, hvor det blev totalrestaureret og ført tilbage i Zone-bemaling. Senere havarerede flyet. I 2013 blev vraget købt i et samarbejde mellem Aeronautisk Aktivitetscenter i Avedøre, Andelslandsbyen Nyvang og Zone-Redningskorpsets Venner. Ved Zone-Træf 2016 i Andelslandsbyen landede OY-DYZ til alles glæde og overraskelse på flyvepladsen i Andelslandsbyen, hvorefter den kunne tage plads i sin nye hangar. Billedet er fra Veteranflystævnet 2017.



I årene efter ophøret af besættelsen var pionertiden for Zonen i Odense ved at være slut, men det betød ikke, at stationen ikke fortsat kunne engagere sig i almennyttigt arbejde som øverst, hvor der i februar 1953 blev samlet ind til det oversvømmede Hol-land, og nederst ved medvirken i Børnehjælpsdagen ca. 1958. Kranvognen øverst er ZR 400 Austin 1951 og nederst ZR 545 Dodge 1949, som stationen i dagens anledning havde lånt i Bogense.

Genstande fra Odense Relationspleje efter besættelsen Hverdagsliv 1950’erne

Bevarede genstande fra Odense:Ved besøg i den gamle stationsbygning i 1988 lykkedes det at bjerge glassene fra alarmtavle i garagen og rammen til alarmskiltet i facaden, hvis glas senere er rekonstrueret. Det indsatte mindre billede, som senere er skaffet fra Falcks arkiv, viser, at vi ikke helt ramte rækkefølgen, da alarmtavlen skulle rekonstrueres.Herunder flyvetjenestens mærke i ud-skåret træ, fremstillet af redder Emanuel Jørgensen.Herefter en brandhjelm i læder og rattet fra stationens Studebaker katastrofevogn (se side 10), der forulykkede i 1938 med tab af to menneskeliv til følge. (Se ZONE-NYT nr. 17, 1996).Nederst et maleri af stationen med - må det antages - facadens oprindelige farve, inden den omkring 1950 blev malet hvid.


Herover:Redder Henning Kjærsgaard Petersen i Fyens Stiftstidende 26. februar 1956. (Originalfoto indsat af ZONE-NYT)

Venstre billedrække: Øverst redder Bent Christensen, også kaldet “Bent Fitas” fordi han hørte til i entreprenørafdelingen (se side 23 nederst og bagsiden) introducerer Zonens Vejservice 21. april 1954. Vognen er ZR 377 Fordson 1949. Foto: Ib A. Jensen, Fyns Social-Demokrat. På farvebilledet, som er et af de eneste vi har fra Odense, er red-derne Arne Freddy Olsen “Buller” og Aksel Karlsen på dyrskue som-meren 1959. Aksel Karlsen blev i 1970’erne redningsinspektør ved Falck i Odense. Køretøjerne er ZR 556 Mercedes 1956 ambulance og ZR 699 Ford Thames Trader 1959 kranvogn.Nederst har vagtmester Børge Jacobsen taget sin søn med på ar-bejde. Til venstre igen redder Aksel Karlsen

Genstande fra Odense Relationspleje efter besættelsen Hverdagsliv 1950’erne

Personale


Folkevogns-ambulance til Zonen

Lørdag 10. april 1954 præsenterede Zonen i Odense denne helt nye Folkevogns-ambulance for Odense-pressen. (ZR 449). Zonen indkøbte i årene fra 1952 til 1954 fem sådanne ambulancer. De var alle hvide og monteret som ambulancer ved levering fra fabrikken. Ambulancen på billedet har endnu ikke fået udrykningsmontering, og har formentlig primært været tænkt til sygetransport. Redderne kaldte vognen “Snehvide”. Det forlyder, at den væltede under udrykningskørsel; i hvert fald blev den malet sort/rød inden sammenlægningen mellem Falck og Zonen 1. januar 1963. Vognen udgik herefter ret hurtigt af drift og blev købt privat af Falcks redningsinspektør Rasmus Lehn, som i et par år anvendte den som campingbus. De fine billeder, ikke mindst af den indre montering, stammer fra Fynes Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv.


Af Mads Ingo Nielsen

Efter en gennemlæsning af regnskaberne for station Odense er der ikke nogen tvivl om, at stationen voksede i perioden 1951-60. Ikke alene er antallet af kørte kilometer steget gennem årtiet, også den samlede abonnementsportefølje er vokset støt.

Abonnementsporteføljen vokserGennem de 10 år, vi her har taget ud og set på, er der en markant støt opadgående stigning i den samlede almindelige abonnementsportefølje på ca. 13% om året, og på intet tidspunkt har der været tale om tilbagegang. Fra lidt under kr. 90.000 i 1951, runder porteføljen kr. 200.000 i 1957 og lander til sidst på kr. 301.956,50 i 1960. Regulerer vi for inflationen, svarer det til cirka 244.000 kroner i 1951. Det er en vækst på hele 171% gennem de 10 år. Vi må derfor konkludere, at Zonen i Odense har stået stærkt, og i sin tid har formået at tiltrække abonnenter hvert år.

Ambulanceturene bliver længereI løbet af perioden sker noget, vi ikke rigtig kan forstå. Regnskaberne angiver, hvor mange ture der er kørt med henholdsvis ambulancer og assistancevogne, samt hvor mange kilometer, de hver især har kørt. Som mange af de andre tal stiger antallet af ture og kilometer for kranvognene, men så har vi ambulancerne. I første halvdel af årtiet stiger antallet af ture fra 4.577 i 1951 til 10.326 i 1956, men så i 1957 falder det markant – helt ned til 2.940 ture i 1957. Det er et fald på hele 71,5% på blot ét år. Men mystikken stopper ikke her. For der kan være mange årsager til det pludselige fald i ambulanceture, men så havde vi også regnet med, at antallet af kørte kilometer ville falde. Det gør de bare ikke!Antallet af kørte kilometer for ambulancer ligger på et relativt stabilt niveau i perioden, og selvom vi netop har set et fald på 71,5% i 1957, så står kilometertælleren på nogenlunde samme sted. Faktisk stiger den lidt. Fra 87.905 km i 1956 til 88.098 km i 1957.

Vi ved ikke, hvorfor talene opfører sig på denne måde, men vi forestiller os, at der er tale om en ændring i metoden til optælling af ambulance-ture. Vi kan alligevel konkludere på baggrund af disse tal, at aktivitetsniveauet er holdt højt igennem perioden. Samlede antal kørte kilometer for stationen er stigende næsten hvert år, hvilket kan ses på nedenstående

grafer. Igen kan vi altså konkludere, at Zonen i Odense har været en aktiv og driftig station.

Zonen Odense - en historie om vækst Med de tal vi har præsenteret her, kan vi roligt kalde Zonen i Odense for et eksempel på vækst - en såkaldt vækstcase. Stationen var i stand til at tiltrække flere og flere abonnenter hvert år, aktiviteten steg og steg, og omsætningen voksede som følge deraf. Men der skal ikke herske tvivl om, at Zonen i Odense også har nydt godt af den øvrige udvikling i det danske samfund. 1950’erne er et årti i Danmark, der netop er præget af vækst og fremgang, hvor eksem-pelvis antallet af personbiler steg fra omkring 117.800 biler i 1951 til 353.400 i 1960. Men dertil skal knyttes den kommentar, at landets økonomiske vækst i perioden 1950-57 ‘kun’ var på 2,7% i gennemsnit. Det var først i 1958, at økonomien for alvor var kommet sig efter Anden Verdenskrig, og hvor blandt andet Marshall-planen og investeringer i industrien slog igennem. Derfor konkluderer vi, at Zonen i Odense er en vækstcase, der voksede på trods af tilstandene i Danmark. I perioden 1951-57 steg abonne-mentsporteføljen i gennemsnit med 13% om året – altså langt over den generelle økonomiske vækst i Danmark.At dette lod sig gøre, må antages at skyldes det gode image i form af højt serviceniveau, agitation i form af almennyttigt arbejde samt en ef-fektiv relationspleje.

Kilde: Zone-Redningskorpsets stationsregnskaber 1951 til 1962 i Falcks arkiv.

Zonen Odense - en historie om vækst

Stationshistorie

Bagsiden: I marts 1955 etablerede Zonens forpagter på Fyn Aage Pontoppidan Fyns Industri Transport A/S, formentlig med økonomisk hjælp fra sin svigerfar, der var ejer af Munke Mølle i Odense, og bl.a. leverede den første lastvogn til selskabet, en brugt Dodge 101 fra 1946. (Senere solgt til ZR og stationeret i Maribo som ZR 672). Entreprenørselskabets vogne var mærket ZONEN og “Fyns Industri Transport A/S”, senere forkortet til “FITAS”. Efterhånden fik man opbygget en ret betydelig forretning med flere specialkøretøjer og -kraner. Mandskabet bestod af et par faste folk i Zonens uniform, ligesom stationens reddere havde mulighed for at få en ekstra tjans med entreprenørarbejde, når de havde frivagt.


Documents

ZONE NYT · 2020-03-18 · ZONE NYT Udgives af Zone-Redningskorpsets Venner Grøndals Parkvej 60 2720 Vanløse [email protected] Redaktion: Frederik Madsen, formand tlf