Ribe StiftsnytJUNI · JULI · AUGUST · 2013

NR

. 10

. 9.

ÅRG

AN

G

10 StiftsnytSIGILLU

M . DIOCESIS. R

IPEN

SIS

Nye gudstjenesteformer

Hvor 2 eller 3 eller 300 er forsamlede i Jesu Kristi navn

2

Af Biskop Elisabeth Dons Christensen

Hvad er en gudstjeneste egentlig for noget? Det har mennesker ofte spurgt mig om. Og så kan man sagtens for-vikle sig ind i en hel masse teologiske forklaringer og overvejelser, for selv-følgelig har man diskuteret det på kryds og tværs i kirken helt siden de to første disciple fortumlede, fortab-te og forskrækkede over alt det, kvinderne ude ved Jesu grav havde oplevet påskemorgen, vandrede til Emmaus senere samme dag.

Svarene er mangfoldige. Men de er altid knyttet til det der skete påske-dag og pinsedag.De to disciple slog som bekendt følge med en fremmed. Han kunne udlæg-ge og forklare alt det, der var sket, men først da de sad ved aftensmålti-det og den fremmede brød brødet og velsignede det, genkendte de ham: Det var den korsfæstede og opstand-ne frelser, der var hos dem igen (Lu-kas kap.24). Så ét er sikkert: I gudstje-

nesten kan vi møde Kristus og få for-klaret og forkyndt noget af alt det med Gud og os, som vi ikke forstår.Nogle lægger mere vægt på, at det er

Gud, der bøjer sig mod jorden og tje-ner os, akkurat som Guds søn bøjede sig og gik i døden for os. Andre læg-ger vægt på, at det er os, der tjener Gud med lovsang og tak, for Guds store gerninger. Og derfor bøjer vi os også, folder vore hænder og lægger os på knæ ved alterskranken.Atter andre de� nerer gudstjenesten som en »Guds Riges dykkerklokke«,

som momentvis sænkes ned over me-nighedens hoveder, akkurat som det hedder i � ere af de Grundtvigs sal-mer, der direkte sigter på gudstjene-sten, bl. a.: »Jeg ved et lille Himmerig« og »Midt i blandt os er Guds rige«. Så er der de, der mere ser gudstjene-sten som et drama. En kamp mellem liv og død, lys og mørke. Og midt i den kamp kan vi som en slags Kristi stridsmænd følge ham op ad kirkegul-vet og fra prædikestol, ved døbefont og alterbord få at vide, at Gud ved sin søn har vundet kampen mod død og mørke for os. En gang for alle.

Men alle i vores evangelisk-lutherske kirke er enige om, at gudstjenesten deltager man i. Den overværer man ikke. Det er pinsedagerfaringen, der er medtænkt her, for Helligåndens ildtunger ramte som bekendt hver en-kelt discipels tunge. Derfor må vi alle hver især og sammen lovsynge, bede og bekende. Om vi så er to eller tre el-

“““Så ét er sikkert: I guds-tjenesten kan vi møde Kristus og få forklaret og forkyndt noget af alt det med Gud og os, som vi ikke forstår.

ler 300 til stede. Men uanset, hvordan vi de� nerer og ser på gudstjenesten, så kan vi der modtage tilgivelse for det, vi gjor-de, som vi ikke skulle have gjort eller for det, vi ikke gjorde, som vi skulle have gjort. Så jo, gudstjenesten er alfa og ome-ga for kirken. Uanset om vi helt enige om de� nitionen af, hvad en »rigtig« guds tjeneste er.

Men hvordan får vi formidlet, at gudstje-nesten er stedet, hvor vi møder Gud ind i en moderne og fortravlet tid? Hvordan får vi revitaliseret gudstjenesten? Hvor-dan får vi mennesker til at føle sig hjem-me i den, som deltagere? Hvad er kerne-delene i gudstjenesten? Og hvad kan man med sindsro ændre på?

Det er nøglespørgsmål. Derfor har vi i Ribe Stift nedsat et gudstjenestefornyel-sesudvalg. Udvalgets mål er i dialog med stiftets menighedsråd og ansatte at blive både videns- og inspirationsbank for gudstjenestelivet i Ribe Stift. Jeg kan der-for også kun opfordre til, at de menig-hedsråd, der har lyst og overskud til at være medtænkere i dette arbejde selv op-retter et gudstjenesteudvalg, så gudstje-nestelivet får al den fokus, det fortjener.

3

Biskop ElisabethDons Christensen

“““

Gudstjenesten er alfa og omega for kirken

4

En diamant er dyrebar. Men uden slibninger blot en kedelig sten. Det er de mange slebne facetter, der gør dia-manten smuk. Men selv en sleben diamant suger fedt og snavs til sig. Derfor skal den til stadighed renses. Gør man ikke det, så kan selv en dia-mant miste både glans og appel.Som en diamant er gudstjenesten igennem generationer blevet slebet til. Den er dyrebar og fyldt med facet-ter, hvor lyset fra Gud brydes. Men også gudstjenesten kan blive støvet og miste skønhed, hvis vi ikke fortsat sliber og renser.

Gudstjenesten under forandring

Ved siden af søndagsgudstjenesten blomstrer nye gudstjenesteformer frem i dag. Og � ere og � ere steder ar-bejdes der også med fornyelse i for-hold til søndagsgudstjenesten. Det handler ikke så meget om markante ændringer af gudstjenestens ritual

men derimod om nærvær i gudstje-nesten.

Medejerskab Det er en grundlæggende evange-lisk-luthersk tanke, at gudstjenesten er menighedens – ikke præstens! Lu-ther betonede menighedens delagtig-hed i gudstjenesten, hvilket bl.a. kom til udtryk i at salmesangen skulle være menighedssang. En af måderne, der i dag arbejdes med nærvær i gudstjenesten er gen-nem en videreudvikling af tanken om menighedens medejerskab. De svenske brødre Martin og Fredrik Modéus er som biskop og præst gået denne vej. Én af deres grundtanker er, at give gudstjenesten tilbage til menigheden. Gennem større delag-tighed i såvel planlægning af guds-tjenesten som aktivt involvering. Og der er mange muligheder. Lige fra den enkle model med f.eks. et blom-

sterlaug til den forkromede løsning med gudstjenesteværter, prædiken-grupper, lægmandslæsere osv. Medejerskab er ikke de vises sten, men én måde at arbejde med nærvær i gudstjenesten. Et arbejde som må ske ud fra et oprigtigt ønske om at rumme mennesker i al vores forskel-lighed. Uanset om man ønsker delag-tighed eller ej.

Fleksibilitet Luther var selv yderst tilbageholden-de med at give faste anvisninger på én gudstjenesteform. Han skrev selv om gudstjenesten i Wittenberg. Men hørte gerne om andre, der havde an-dre måder at fejre gudstjeneste på. Og folkekirkens gudstjenesteordning er da også åben for variationer. Og at arbejde med variationer – og måske også en øget forskellighed – kan væ-re en måde, hvorpå vi lokalt kan ar-bejde med nærvær. Det er vel tænke-

Af Henrik Skov-Pedersen, sognepræst i Vejen-Læborg

Søndagsgudstjenesten - selv en diamant kan miste glans

ligt, at lyset fra Gud kan brydes for-skelligt i søndagsgudstjenestens dia-mant.

Levende nærvær

Gudstjenesten må aldrig blive til tea-ter. Gudstjenesten er ikke præstens stand-up-show og kirkegængere ikke tilskuere. Gudstjeneste er fælles nær-vær. Gudstjenesten er den levende nærværende menigheds møde med en levende Gud. Og ligesom salme-sangen dør, når man tror, at det er de andre eller koret, der klarer sangen – sådan dør liturgien og ritualet af at blive oplæst fra en bog. Når salme-sang bliver fællessang og når liturgi får krop og nærvær, da kan vi opleve at fedtet på diamanten forsvinder,

skønheden kommer frem og lyset fra Gud brydes på ny.

Nutidig tradition

Der er ingen tvivl om, at hverdagens sprog er vokset fra kirkens sprog. Det vil være trist om kirkens sprog blev lige så � adt og popsmart, som det kan opleves i dagligdagen. Gudstje-nesten må også i sproget gerne have diamantens skønhed – så vi også på den måde fornemmer, at vi kommer ind i et stort rum. De, der er kendt med kirkens tradition, hører i kirkens traditionelle sprog denne skønhed. Mens andre fremmedgøres af det. Men er det ikke muligt åbne for kir-kens sprog og få glans og måske nye facetter i diamanten ved også at tale i

et enkelt, billedrigt, forståeligt og nu-tidigt sprog?

Søndagsgudstjenesten

– en slebet diamant!

I generationer er Guds lys blevet brudt i alle retninger og farver søn-dagsgudstjenestens diamant. Vi skal ikke skabe lyset! Men vi skal rense – og nogle gange måske også slibe en ny facet! Diamanten er for kostbar til at vi lader være!

(Under »Udvalg for gudstjenesteforny-

else« på Ribe Stifts hjemmeside kan der

læses mere om gudstjenesten og gudstje-

nestefornyelse – også om kirkemusikkens

afgørende betydning for den gudstjene-

stelige diamant!)

5

Som en diamant ergudstjenesten igennem generationer blevet slebet til.Foto: Christian Roar Pedersen

Biskoppen nedsatte i slutningen af 2011 et udvalg, der skal se nærmere på gudstjenestefornyelse i Ribe Stift. Dette tiltag kom i forlængelse af stif-tets vision. Som tovholder blev udpe-get provst Hasse N. Jørgensen, Askov. Udvalgets medlemmer er: Sognepræst Kirsten K. Sønderby, Bryndum, sog-nepræst Arne Mårup, Hjerting, sogne-præst Steen Frøjk Søvndal, Grindsted, sognepræst Henrik Skov Pedersen, Vejen, organist Janne Roager, Malt-Folding, og menighedsrådsmedlem-mer Marie Christensen, Bryndum og Kamma Nielsen, Grindsted.

Udvalgets mål med arbejdet omkring gudstjenestefornyelse er formuleret som »Re� eksion, inspiration og impli-kation«. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er hensigten med udvalget, at dette fungerer som en gruppe af smagsdommere eller retningsgivere for sognene i Ribe Stift. Udvalgets in-tention er således at skabe overblik over, hvad der rent foregår at tiltag omkring gudstjenesten. Denne viden kan efterfølgende udmønte sig som inspiration på mange områder og man ge niveauer. Bl.a. kan man fore-

stille sig netbaserede »håndbøger« – via stiftets hjemmeside – til gensidig inspiration. Alle behøver jo ikke op-� nde den dybe tallerken og det varme vand. Det er en indsigt og erfaring som man kan dele. Og dermed også drøfte, videreudvikle og som nævnt re� ektere over.

Derfor kan man også � nde en artikel på »vores link« om gudstjenesteforny-else på stiftets hjemmeside der disku-terer, hvad man egentlig forstår ved en

evangelisk-luthersk gudstjeneste. Lin-ket vil i det hele taget fremover være det sted, hvor man kan orientere sig om udvalgets arbejde, læse artikler der bl.a. fortæller om erfaringer med f.eks. inspiration fra den svenske præst, Fredrik Modeus og meget andet.

I skrivende stund (midten af april) har vi netop udsendt et spørgeskema til alle stiftets præster og organister. Vi håber, at man vil tage sig tid til at be-svare dette og returnere det inden ud-gangen af maj. Det vil kunne give et spændende indblik i den bredde man forsøger sig med omkring liturgi, mu-sik og salmer. Med alt hvad dette måt-te indebære af forskellighed. Måske nogen arbejder med det visuelle i gudstjenesten, med kirkeårets farver, med rytmisk musik, med kor og an-dres medvirken.

Det er i øvrigt tanken, at udvalget se-nere vil rette henvendelse til en række sogne med henblik på, at man fortæl-ler om sine erfaringer med en artikel eller en video, der kan lægges ud på hjemmesiden. Til inspiration og re-� eksion!

Af Hasse N. Jørgensen,provst i Malt

Gudstjenestefornyelse

6

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT RIBE STIFTSNYTS REDAKTION

Elisabeth Dons Christensen

- ansvarshavende

Orla Duedahl

Charlotte Locht

Birgitte Hausted

Karl Lund

Simon Talbo Linneberg Stubkjær

Stiftskontorchef Elisabeth Aggerbeck

7

Ribe Domprovsti Vilslev-Hunderup

Sognepræst Arendse Dyssel er meddelt afsked efter

ansøgning med udgangen af juli måned 2013.

Malt Provsti Vejen-Læborg

Pia Haaning Lorenzen er ansat i en stilling som

sognepræst fra den 15. marts 2013.

Varde Provsti Henne-Lønne

Pernille Lydeking Svenningsen er ansat i stillingen

som sognepræst fra den 1. marts 2013.

Hodde-Tistrup

Thea Laukamp Nielsen er ansat som vikar i perioden

1. maj – 31. august 2013 under sognepræst

Lars Bom Nielsen udstationering som feltpræst.

Skjern Provsti Tarm

Sognepræst Svend Mikkelsen Nygaard er meddelt afsked

efter ansøgning med udgangen af juni måned 2013.

Ringkøbing Provsti Stadil og Vedersø

Leise Christensen er ansat som ulønnet hjælpepræst

fra den 1. marts 2013.

Grene Provsti Randbøl

Sognepræst Kristian Bøcker er ansat i Jelling Pastorat

fra den 15. april 2013.

Vorbasse-Skjoldbjerg

Sognepræst Susanne Østbjerg har barselsorlov i perioden

24. juni – 10. november 2013. Orloven kan forlænges.

Tønder Provsti Skærbæk

Andreas Buur Melchiorsen er ansat i stillingen som

sognepræst fra den 1. maj 2013.

Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635kmrib@km.dk · www.ribestift.dk

Åbningstid:Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00Fredag kl. 9.30-13.00

Redaktionens adresse:Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00Fredag kl. 10.00-13.00

Biskop: Elisabeth Dons ChristensenTræffes efter aftale el. 2145 7785e-mail: elch@km.dk

Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck

Ribe Stiftsnyt:Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.

Ribe Stiftsnyt � ndes også på www.ribestift.dk

Nye gudstjenesteformer

SPID

SEN

Af V

ibek

e M

ose,

kon

takt

pers

onfo

r Ta

rm m

enig

heds

råd

Ribe Stiftsnyt

Jeg holder lige en pause i MU-sam-taler, ansættelseskontrakter og bud-getlægning og siger tak for udfor-dringen til at udtrykke mine tanker omkring fornyelse af gudstjenesten.

Højmessen er i sin klassiske form meget smuk. Personligt finder jeg en tryghed og ro i genkendelighe-den af liturgi, tekst og musik, men må jo samtidig erkende at denne form ikke er særlig familievenlig. Og jeg kunne godt tænke mig at få yngre årgange ind i kirkerne.

I Tarm Sogn har vi stor succes med salmesang for de mindste. Når vi målretter vores aktiviteter, ja, så er der stor søgning til kirken. Og hvis målet er at få inddraget et yngre

klientel ikirken i højmessen, ja så må vi nok tage den klassiske form op til revision. Målet kunne være en mere mangfol-dig kirke og midlet kunne være guds tjenester af forskellig karakter.

Jeg kommer ofte i Sofiemyr Kirke i udkanten af Oslo og finder stor in-spiration i gudstjenesteformen. Kir-ken er fyldt. Både menighed i alle aldre og professionelle, er inddra-get. Musikken veksler mellem klas-siske og rytmiske toner. Der er in-gen frygt for brug af moderne digi-tale hjælpemidler hverken visuelt eller lydmæssigt. En mangfoldig gudstjenesteform, som fungerer i

kraft af dygtige ogprofessionelle medarbejdere.

Et supplement til ovennævnte kun-ne være stille-gudstjenester i hver-dagen. Man kunne også målrette endnu mere.

I Hoven Kirke sluttede man eksem-pelvis jagtsæsonen af med en guds-tjeneste, selvfølgelig med jagthorns-blæsning som præ- og postludium – masser af mennesker i kirken!