Ribe StiftsnytMARTS · APRIL · MAJ · 2016

NR

. 21

. 11

. ÅRG

AN

G

21 StiftsnytSIGILLU

M . DIOCESIS. R

IPEN

SIS

Kirken og de ældre

2

Ældre, menighedsråd og kirkeOrd gør en forskel. Det er ikke lige meget, hvordan vi taler til og om hin-anden. Og det er heller ikke lige me-get, hvordan vi beskriver forskellige grupper i vores samfund. Et af de ord, som kom frem for efterhånden nogle år siden, er ordet ældrebyrden. Det er et rædselsfuldt ord, også selv om betegnelsen dækker det faktuelle forhold, at vi i den vestlige verden bliver � ere og � ere ældre og at gen-nemsnitsalderen samtidigt øges.

Udtrykket er imidlertid nedsætten-de, siger indirekte, at ældre er til-overs. Det er ældre naturligvis ikke.

Jeg ved faktisk slet ikke, hvordan vi skulle klare os i Den danske Folke-kirke uden jer, som er gået på pensi-on og som er godt oppe i alderen.

Jeres erindringer er værdifulde, og det er af betydning, når I f.eks. som bedsteforældre fortæller bibelhisto-rie for jeres børnebørn eller lærer dem en salme. En salme, som måske har en særlig historie i familien, og som I således er med til at bringe vi-dere til næste generation.

Vi har glæde af mange ældre i kirken som frivillige og som folkevalgte me-nighedsrådsmedlemmer. Og gudstje-nestelivet rundt om i stiftets kirker er

da også i høj grad præget af modne kirkegængere. Menighedsrådsarbejdet er krævende i dag, og her er der brug for alle gode kræfter. Så tak til alle jer efterlønnere og pensionister, som yder en stor indsats i menighedsrådene. Der er nok af opgaver at tage fat på, også ofte tidskrævende: økonomi, arbejds-giverfunktion og meget andet.

Jeg håber, at mange af jer har lyst og kræfter til at tage en tørn mere, stille op til endnu en periode. Og jeg vil samtidig ønske, at også nye, gerne alle aldre, har mod på hvervet som medlem af det lokale menighedsråd. Det er uhyre vigtigt at værne om den myndighed, som ligger i det enkelte sogns menighedsråd. Det kræver, at nogle stiller op og vil træde ind i ar-bejdet omkring ens lokale kirke. Fol-kekirken er dybt afhængig af, at I er nogle, som vælger at bruge tid og kræfter på de mange praktiske gøre-mål ved jeres kirke og på mangfoldig vis er med til at tjene kirkelivet.

Af biskopElof Westergaard

“Jeg ved faktisk slet ikke, hvordan vi skulle klare os i Den danske Folke-kirke uden jer, som er gået på pension og som er godt oppe i alderen.“

Et af de ord, som kom frem for efterhånden nogle år siden, er ordet ældrebyrden. Det er et rædselsfuldt ord

3

Folkekirken kan ikke undvære de ældre

4

Tre præster og en sognemedhjælper viser

med artiklerne i dette nummer af Stifts-

nyt, hvordan gruppen undersøger de æl-

dres og kirkens behov for hinanden. Ar-

bejdsgruppen har i et år lavet feltstudier

i Højer Sogn og Skads provsti for at � nde

nye tiltag på området, f.eks arbejder man

med livsfortælling. Plejehjemsbeboere har

særlige behov, men gruppen er rettet mod

alle ældre.

Der var engang

Engang blev folk boende samme sted hele livet og inden for et lille geogra-� sk område. Når de blev gamle, � yt-tede de til det lokale plejehjem. Her kendte de andre beboere, og den lo-kale præst havde sin gang, så man bevarede kontakten lokalt. Nogle ste-der er den månedlige gudstjeneste på plejehjemmet med salmesang, bøn-ner og prædiken efterfulgt af kaffe-bord og samvær stadigvæk tilstræk-kelig kirkelig betjening. En god ople-velse for både menighed og præst.

Kirkelig betjening af plejehjem

Det er vores indtryk i arbejdsgrup-pen, at samarbejdet mellem kirke og

plejecentre fungerer godt de � este steder. Men et fælles træk rundt om i landet er, at folk bliver dårligere, før de kommer på plejehjem, og de æl-dre har (som resten af befolkningen) et svækket kendskab til den kirkelige tradition. Det bliver da et spørgsmål, hvad kirken kan tilbyde andet end de traditionelle gudstjenester.

At forkynde for demente

I samfundet er der et stigende antal ældre med demens. Det er der stort fokus på i samfundet generelt og og-så i kirkelig sammenhæng.Flere steder er der udviklet demens-gudstjenester, hvor kirkens persona-le samarbejder. I Grundtvigskirken i Esbjerg har kirkekulturmedarbejde-

Arbejdsgruppe om kirken og de ældre

Af Anne Marie Baun, sognepræst i Bredebro og Visby sogne, ogAnne Lender Krogh, sognepræst i Møgeltønder og Ubjerg sogne

Anne Lender Krogh arbejder med ’Livsfortælling’ i sin studieorlov.

5

ren, som det er tilfældet � ere steder, særligt ansvaret for de ældre, og der arbejdes især med reminiscens og dåbserindring.I Sædden Kirke i Esbjerg arbejdes der med alm. gudstjenester, mens det særlige er den demente menighed. Man videreudvikler konceptet i takt med nye erfaringer. Helt fast er dog kaffebordet efter gudstjenesten.

Hvad så med alle de andre

– hvad kan vi gøre?

Hvad med de mange ude i hjemme-ne, som ikke er mobile? De kan ikke vælge at gå i kirke om søndagen, og hvis man ikke allerede har kontakt til den lokale sognepræst, menigheds-plejen eller andre fra den lokale kir-ke, kan det være svært at tage det første skridt.

De ældre og ’Livsfortællingen’

Et udviklingsarbejde med udgangs-punkt i det almenmenneskelige – det vi deler uanset tro. Studieprojektet voksede ud af samarbejdet med Ruth og livsfortællingen: »Livsfortællingens

betydning for kirkens møde med de æl-

dre«. For den fyldige livshistorie er karakteristisk for ældre mennesker.I � ere år har Ruth »lagt livsfortælling til«, når kon� rmanderne ved Møgel-tønder kirke lavede interview om

diakoni. Opgaven lød: Lav en avisar-tikel om Ruth og hendes frivillige ar-bejde.Når en kon� rmand spørger: »Hvorfor

gider du gå rundt og hjælpe alle mulige

mennesker, når du i stedet kan være sam-

men med din familie?« Så svarer Ruth: »Jamen det gør jeg gerne, for jeg er jo kri-

sten«.

Her sker det – pausen – eftertænk-somheden – de ser indad, udad, frem-ad. I samtalen, samværet, åbenheden og tilliden kommer kon� rmandernes egen livsfortælling i spil – hvad vi le-ver på og tror på. Ruth giver gerne af den livsfortæl-ling, som hun ikke har fået tid til at skrive. Den kommer i spil – bliver italesat – sammen med kon� rman-derne. Det er leg, alvor og rollespil i nogle timer.Ruth, Anne Marie, Irving og Con-stance (se fotos øverst på siden) giver gennem fortælle-interview deres livs-fortælling til brug for projektet.

Constance formulerede udfordrin-gen for kirken: »Ja, jeg plejer at komme

i kirken for at synge, men det gør jeg ikke

så meget mere. Hende, jeg kendte fra le-

getøjsforretningen, kom også i kirken.

Men hun døde. Nu er der ingen sådan

rigtig at tale med. Jeg kender dem ikke

mere. Og de kender jo heller ikke mig«.

Vi går alle i fare for, at vores livshisto-rie svækkes, skrumper, forsvinder pga. sygdom, tab af netværk, � ytning, ændrede familiestrukturer. Det er an-ledning til at arbejde med Livsfortæl-lingen. For i kirken er enhver elsket, set, husket og kendt. Kirken er mulig basis for at udleve et diakonalt ansvar ved at styrke det enkelte menneskes værdighed og selvværd gennem livs-fortællingen. Kirken er det åbenbare sted til at bære og værne om den en-keltes og fællesskabets historie.»Vi er meningssøgende, og vi skaber me-

ning og orden i vores liv, når vi fortæller

– trådene redes ud«, siger forfatteren Kerstin Ekman.

6

Af Lisbet Knudsen, kirke- og kulturmedarbejder og medlem af Ribe Stifts arbejdsgruppe »Kirken og de ældste«

Vi har her ved Grundtvigskirken til-budt salmesang for mennesker med demens siden 2011.

Tanken opstod, da jeg som kirke- og kulturmedarbejder er ansat til at vare-tage kirkens diakonale arbejde, og på den måde er meget involveret i arbej-det med sognets ældste. Jeg har, med min sygeplejefaglige baggrund og tid-ligere arbejde på forskellige plejehjem, en naturlig, let tilgang til og stor glæ-de af og i samværet med målgruppen. I Grundtvigs sogn har vi i 22 år haft vores egen besøgstjeneste og være-sted, kaldet søndagscaféen. Gennem de sidste næsten 19 år, som jeg har ar-bejdet her, er jeg kommet til at kende mange mennesker og kunne se, at der ud over det traditionelle ældrearbejde også kunne tilbydes en aktivitet som salmesang for demensramte.

Jeg � k et godt samarbejde i stand med A� astningstjenesten og sognets æl-drecenter, og lige nu har vi salmesang

forår og efterår. Det foregår således, at frivillige fra kirken og a� astningstje-nesten henter beboere fra plejecente-ret i kirkebil og kører med dem til kir-ken. Vi bruger kirkerummet, og der medvirker organist og sanger. Jeg til-rettelægger og afholder salmesangen. Vi har efterhånden udviklet et kon-cept, hvor vi, foruden naturligvis sal-mer, tænder lys, beder bønner og bru-ger andet, gerne blomster og ting fra naturen, som visuelle virkemidler, li-gesom vi hver gang samles ved døbe-

fonten, hvor der helt spontant opstår meget intense stunder og gode samta-ler om det, som deltagerne lige plud-selig kan mindes. Efter ca. 40-45 minutter er andagten slut, og vi får lidt at drikke, inden kir-kebilen kommer og kører retur til ple-jecenteret.Der har somme tider været folk ude-fra, som er kommet med en demens-ramt pårørende. Det er man meget velkommen til, og vi opfordrer/invi-terer via vores hjemmeside og foldere.

Ældrearbejde ved Grundtvigskirken i Esbjerg

Grundtvigskirken tilbyder salmesang for demente

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

Ribe Roager-Spandet

Domprovsti Sognepræst Jørgen Hanssen er afskediget med

pension efter ansøgning med udgangen af juni

måned 2016.

Malt Provsti Askov Pastorat og Malt provsti

Provst Hasse N. Jørgensen er frikøbt 90% fra sin

stilling som provst for Malt provsti og sogne-

præst i Askov pastorat for perioden 1. februar

2016 – 31. januar 2020.

Der ansættes en vikarprovst under fraværet.

Merethe Jørgensen fungerer i stillingen som

sognepræst i nævnte tidsrum.

Åstrup Pastorat

Sognepræst Merethe Jørgensen er meddelt

afsked efter ansøgning fra med udgangen af

marts måned 2015. Bente Bramming er konstitu-

eret under Merethe Jørgensens for� yttelse fra

1. februar 2016 og indtil stillingen besættes på ny.

Lintrup-Hjerting-Sønder Hygum

Sognepræst Knud Riis har studieorlov i perio-

den 1. januar - 31. marts 2016.

Morten Sørensen er konstitueret i perioden.

Brørup-Lindknud-Hovborg

Sognepræst Helle Nørby Jensen har barselsorlov

i perioden 28. marts - 14. august 2016.

Orloven kan forlænges.

Varde Provsti Henne-Lønne

Thue Raakjær Jensen er ansat i stillingen som

sognepræst fra den 1. december 2015.

Varde

Sognepræst Henrik Vejlgaard Kristensen har

studieorlov i perioden 1. januar - 31. marts 2016.

Sten Ebbe Nielsen er konstitueret i perioden.

Ringkøbing Tim-Stadil-Vedersø

Provsti Christian Ulrich Terp er ansat i stillingen som

sognepræst fra den 1. marts 2016.

Grene Provsti Give

Mie Faarkrog er ansat i stillingen som sogne-

præst fra den 1. februar 2016.

Tønder Provsti Rømø

Gertrud Yde Iversen er ansat i stillingen som

sognepræst fra den 1. marts 2016.

Til stillingen hører forpligtelsen til at

varetage den præstelige betjening af

Renbæk Statsfængsel.

Møgeltønder-Ubjerg

Sognepræst Anne Lender Krogh har studie-

orlov i perioden 1. januar - 31. marts 2016.

Kristen Skriver Frandsen er konstitueret

i perioden.

7

STIFTSNYTS REDAKTION

Elof Westergaard (ansvarshavende)

Birgitte Hausted

Hans Jacob Iversen (redaktør)

Simon Talbo Linne berg Stubkjær

Betina Kirstine Dichov Rasmussen

Jane Marie Sognstrup

Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635kmrib@km.dk · www.ribestift.dk

Åbningstid:Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00Fredag kl. 9.30-13.00

Redaktionens adresse:Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00Fredag kl. 10.00-13.00Biskop: Elof WestergaardTræffes efter aftale el. tlf. 2467 7040e-mail: eve@km.dkStiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 2326 3380

Ribe Stiftsnyt:Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.

Ribe Stiftsnyt � ndes også på www.ribestift.dk

SPID

SEN

Af

Finn

Ryn

eld,

sog

nepr

æst

i S

kads

og

Jern

e so

gne

Ribe Stiftsnyt

Kirken står i disse år overfor store udfordringer inden for to områder, der relaterer sig til sjælesorg: Unge med en stor åbenhed overfor at drøf-te eksistentielle spørgsmål og religi-on. Samtidig er der blandt de unge en udbredt oplevelse af mangel på mening i tilværelsen og ensomhed. Parallelt hermed er der en voksende gruppe midaldrende og ældre, hvor de samme spørgsmål og erfaringer trænger sig på som følge af alder el-ler sygdom. Fælles for disse to tilsy-neladende vidt forskellige befolk-ningsgrupper er, at de møder spørgsmålene med andre forudsæt-

ninger end tidligere generationer. Udfordringerne består da dels i at formidle viden om religion samt at indgå i en dialog om forholdet mel-lem eksistentielle spørgsmål og tro på et sagligt og kvalificeret niveau. Dels at føre samtaler om »livets store spørgsmål« på det personlige plan.Når det gælder de ældre, eller rette-re sagt de gamle, så er der imidlertid tale om særlige udfordringer af praktisk art, der i stigende grad vanskeliggør en indsats og samtidig bidrager til at forringe deres livsvil-kår. Den udbredte centralisering i hele samfundet indebærer, at bru-

gere af plejehjemmenes dagcentre i lighed med beboerne flyttes bort fra deres nærområder og dermed tillige fra deres sociale netværk. Naboer, bekendte, og gamle venner får der-for ofte vanskeligere ved at bevare den jævnlige kontakt med de på-gældende. Det samme gælder den lokale sognepræst. Hvis ikke man da får lov til at blive længst muligt i sit eget hjem: Så længe, at omverde-nen kommer til at bestå af et enkelt værelse betragtet fra sengen. Og de kortvarige besøg af plejepersonalet udgør den største berøringsflade med andre mennesker.

»Længst muligt i eget hjem« /»Længst muligt i egen seng«!»Længst muligt i eget hjem« /