Ribe StiftsnytSEPTEMBER · OKTOBER · NOVEMBER · 2013

NR

. 11

. 9.

ÅRG

AN

G

11 StiftsnytSIGILLU

M . DIOCESIS. R

IPEN

SIS

Dåbsoplæring

En ulydig biskop- Om dåbsoplæring og åremålsansættelse af biskopper

2

Af Biskop Elisabeth Dons Christensen

Jeg plejer at være meget lydig. Altså sådan over for aftaler og lignende. Så jeg har simpelthen i � ere år skrevet til alle jer, menighedsråd, præster og alle andre ansatte i Ribe Stift om de emner, som de gode og tænksomme menne-sker i Stiftsnyts redaktionsudvalg har ment var vigtige og relevante at få formidlet ud til jer i de enkelte num-re af Stiftsnyt.

Denne gang er det det vigtige emne, der hedder dåbs-oplæring. Og det er virkelig et felt, hvor alle I menighedsråd og præster og mange andre har taget kæmpe-skridt i de ti år, jeg har varetaget bi-speembedet, akkurat som vi i det af biskopperne nedsatte dåbsoplærings-udvalg viste i undersøgelsen fra 2009 (se rapporten på hjemmesiden Ribe Stift/

udvalg/Det Religionspædagogiske Ud-

valg). Siden er udbuddet af kirkelig dåbsoplæring i stiftet øget både kvali-tativt og kvantitativt. Så tak for det alle sammen. Selv om den kristne tro i hjertet er afhængig af meget andet end kirkens dåbsoplæring, så kan det

simpelthen ikke væ-re forkert at børn, unge og voksne med får et tilbud fra deres sognekirke om at deltage i et eller � ere forløb, hvor oplæ-ring i, hvad det bety-der at være døbt til at høre Jesus Kristus til i livet såvel som i

døden, er målet. Vi overleverer selv-følgelig til vore efterkommere – lige-som Paulus gjorde – hvad vi selv har modtaget (1.Kor.15). I dåbsoplærings-udvalget foreslog vi og så, at kon� r-mationsforberedelsen kan gøres mere � eksibel, og at børne-(mini)-konfir-

mandundervisningen skal være et tilbud, som alle sogne giver til alle sognets børn, også udviklingshæm-mede og børn med forskellige op-mærksomhedsforstyrrelser.

Indtil nu har det resulteret i det for-søgsarbejde, som alle sogne og præ-ster i Tønder Provsti arbejder med. Den toårige forsøgsperiode er slut her den 31.12.13, men allerede nu har vi i udvalget udarbejdet og tilsendt prov-sterne i de 10 forsøgsprovstier ud over landet spørgeskemaer, som skal bru-ges til at belyse, hvordan det er gået. Det glæder jeg mig meget til at se det endelige resultat af. Jeg hører nemlig kun godt fra Tønder Provsti om for-søgsarbejdet. Målet er, at få en ny an-ordning, hvor der ikke lægges en tids-mæssig maksimumsgrænse på børne-kon� rmandundervisningen, men i stedet en minimumsgrænse. Og sam-tidig også øge � eksibiliteten i kon� r-mationsforberedelsen med � ere mu-

“““Vi overleverer selvfølgelig til vore efterkommere – ligesom Paulusgjorde – hvad viselv har modtaget

ligheder for tilpasning efter de enkelte sognes forhold. Og endelig, så står stiftets dygtige religionspædagogiske konsulenter simpelthen til rådighed for præster og menighedsråd, når og hvor, I vil bruge dem. (Se blot igen hjemmesiden og nr. 2 af Stiftsnyt om Visioner og Udvalg).

Men når dette er skrevet, så kortfattet som overhovedet muligt og med hen-

visning til at gå videre på hjem-mesiden, så er det fordi min ulydighed be-står i, at jeg vil bruge min snæv-re spalteplads til en opfordring til alle jer menig-hedsråd om at tage stilling til

det udkast til lovforslag om en tiårs åremålsansættelse af biskopper, som kirkeministeren, midt i debatten om folkekirkens styringsstruktur, har frem-sat. Ved selve forslagsfremsættelsen var menighedsrådene ikke med på hø-ringslisten. Det er de nu kommet efter, at vi i samlet bispe� ok har henvendt os til ministeren med dette ønske. Men der er virkelig mange ubesvarede spørgsmål, som trænger til afklaring, inden der slås søm i her. Hvad betyder

en åremålsansættelse for hele embeds-synet? Biskoppen er jo helt og aldeles stadig præst, blot nu med særlige le-delses – og tilsynsbeføjelser?

Skal provsten, der som biskoppens medhjælp også har ledelses – og til-synsopgaver, så ikke også åremålsan-sættes? Går det an, at en provst kan sidde en 15-25 år, mens diverse bi-skopper kommer og går? Hvordan bliver balancen mellem de forskellige organer: Sogn, provsti, stift og kirkeministerium i en eventuel ny styringsstruktur, og hvordan vil en ti-årsåremålsansættelse for biskopper ændre den balance? Vil folketing og dermed kirkeminister få større ind� y-delse på kirkens indre anliggender, jo svagere bispeembedet fremstår? Og så det sidste: Hvad vil det koste folkekir-ken med bispevalg, bispevielse og – formoder jeg, selv om det overhovedet ikke er nævnt, øgede lønudgifter, fra-trædelsesgodtgørelser? Pengene kan under de nuværende økonomiske for-hold kun hentes et sted: Medlemmer-nes kirkeskat.

Det er ingen hemmelighed, at jeg går af den 31.5.14, så dette handler ikke om min person, men om hvordan vi også i fremtiden har en organisation, der giver evangeliet og den kristne tro friest løb.

3

“““Vil folketing og dermed kirke-minister få større ind� ydelse på kirkens anliggen-der, jo svagere bispeembedet står?

4

Af Leise Christensen, lektor på Teologisk Pædagogisk Center

Kon� rmationsforberedelse, folkeskole og tidspunkter!

“Blev kirken over-hovedet tænkt med, da politikerne traf beslutningen om heldagsskolen?

Hvert år sidst på sommeren sætter knap 50.000 forventningsfulde unge sig på cyklen eller i bussen for at køre til dåbsoplæring i form af kon� rmati-onsforberedelse i præste- eller sogne-gård for første gang. De forløb, som de går ind til, kan være meget for-skellige – der kan være tale om to ugentlige timer om morgenen, det kan være en hel dag en gang om måneden plus nogle aftener, det kan være veks-lende mellem mor-gen- og eftermiddagstimer, eller må-ske afvikles noget af kon� rmations-forberedelsen på en kon� rmandlejr. Måderne er mange, de pædagogiske tiltag forskellige, men formålet det samme, nemlig, som det lidt højstemt hedder i Den kgl. Anordning, en for-troliggørelse med kristendom og kir-

ke og, naturligvis, den store kon� r-mationsdag. Med en kon� rmations-procent på 71 (2012-tal) ligger Dan-mark set i et europæisk perspektiv i den absolutte top, når det gælder an-delen af kon� rmerede i en årgang. Set i et dansk perspektiv ligger Ribe

Stift lunt i svinget med en kon� rmati-onsprocent, der lig-ger næsten 10% over landsgennemsnittet.For tiden er der store diskussioner og pro-blematiseringer af kon� rmationsforbe-

redelsen. Ikke så meget pga. form og indhold, som dog ellers nok er en diskussion værd, men snarere pga. de ydre omstændigheder: Hvornår skal kon� rmationsforberedelsen lig-ge på dagen/ugen/måneden?Hvordan skal forholdet til skolen væ-re? Hvad kan man forvente af hinan-

den? Hvad sker der med kon� rmati-onsforberedelsen, når heldagsskolen kommer? Blev kirken overhovedet tænkt med, da politikerne traf beslut-ningen om heldagsskolen? Kan man lære noget efter kl. 10?

En ting må slåes fast: Folkekirken har og har altid haft kon� rmanderne på samfundets præmisser. Det er langt fra første gang, at en ændring i skole-strukturen har ført til en ændring i kon� rmationsforberedelsesforløbet. Engang kom kon� rmanderne to gan-ge om ugen om morgenen i en enkelt time. Så fandt man ud af i skolen, at det var bedre at have eleverne i læn-gere moduler, hvorfor man i kirken � k dem en gang om uge i to timer. Der blev protesteret, men sådan blev det alligevel. Andre steder havde man kon� rmanderne nogle udvalgte dage i vinterperioden, fordi de ikke kunne komme efterår og forår pga.

markarbejdet. Det gik også. I hoved-stadsområdet har man over 40 års er-faring med at have kon� rmanderne om eftermiddagen, og i Tønder Prov-sti forsøger man sig med heldagsun-dervisning en gang om måneden.

De steder, hvor man har kon� rmati-onsforberedelsen i morgentimerne, er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det vil blive ændret, fordi man får den nye heldagsskole (uan-set, hvad man i øvrigt måtte mene om denne). Men nogle steder vil man benytte ændringen af skoledagen til at lave helt nye undervisningsstruk-turer, hvorfor man måske også vil søge at ændre tidspunktet for kon� rmationsforberedelsen. I de til-fælde, hvor dette sker, kan det give anledning til at nytænke sognets kon� rmationsforberedelse – kan man få en anden og måske sjovere kon� rmationsforberedelsen ved at lægge den i blokke i stedet for i mor-gentimer? Ved at inkludere en lejr? Ved at bruge eftermiddagen? Ved un-dertiden at lægge forberedelsen sam-men med nabosognet?

I Norge, der kon� rmationsmæssigt er et land, der har lignet Danmark meget, omlagde man for nogle år si-den kon� rmationsforberedelsen, og

her viser erfaringerne, at når man lægger undervisningen udenfor den ordinære skoletid, betyder det samti-digt, at man pædagogisk set går bort fra de undervisningsformer, der minder meget om skolens. Der er ik-ke baggrund for at sige, at morgenti-merne er dem, der giver mest forbe-redelses-, undervisning- og dannel-sesmæssigt indhold. Det vigtigste er at holde fast i, at man aftaler sig frem lokalt og ser, hvad der på frugtbar vis kan lade sig gøre. Hvis man har og kan fastholde mor-gentimer og er glad for det, er der naturlig-

vis ingen grund til at ændre på det, men kan man ikke det, er der på den anden side heller ingen grund til at gå i panik og tro, at nu ophører ver-den, som vi har kendt den siden ska-belsens skønne morgen. Det vigtigste ved kon� rmationsfor-beredelsen som dåbsoplæring er og bliver indholdet og ikke tidspunktet. Kon� rmationsforberedelsen giver meget til de forventningsfulde un-

ge, der i stort tal møder op, og det skulle vi som folkekirke gerne

værne om og holde fast i. Deraf lever vi, de og kirken

i længden.

5

En stille sitren fyldte Tønder Krist-kirke, for minikon� rmanderne var ivrigt optaget af at trække hvert de-res røde gavebånd på kryds og tværs i kirkerummet, fra den ene bænk til den anden. Et sindrigt spind blev dannet, ganske på samme måde som livet kan forme sig for os. Alle bånd var bundet fast til soklen på den gamle døbefont, og da holderen til gavebåndet var tømt, byttede minikon� rmanderne bånd, for nu skulle det hele vindes op igen. Frem og tilbage kravlede børnene, over og under de udspændte tråde, og endte igen med det oprullede ga-vebånd ved døbefonten, dér, hvor vort genskabte menneskeliv tager sit afsæt. Gennem legen var det blevet klart, hvordan lovprisningen danner rammen om det liv, hvor Kristus føl-ger os, lige fra vi bæres til dåben og hen til graven. At vi husker med kroppen er nok den erfaring, der i stadig stigende grad har præget dåbsoplæringen i de se-nere år. Heldigvis, for det virker! Or-dene lagres sammen med sanseind-trykket, når man som barn får lov til

at synge »Op al den ting som Gud har gjort« oppe på lektoriet, ligesom latinskoledrengene gjorde det for snart 300 år siden. Eller laver et stjer-neløb på kirkepladsen, hvor klister-mærker med ordene fra Fadervor er gemt på poster, der skal � ndes, inden hele bønnen er samlet, så hvert hold kan slutte af med at bede den højt i kor. Der kan også gå sport i at lære bønnerne til Kristuskransen udenad, når man selv har samlet perlerne fra små skåle i sideskibene og kæmpet med at få dem på elastikken. Det er min erfaring, at når leg og læ-ring går hånd i hånd i et åbent og varmt fællesskab, hvor alle spørgs-mål er velkomne, så kan vi nå til den største forståelse af, hvad det vil sige at være kirke. Netop sådan som dåbsoplæringen tilsigter det. I 1990, da jeg som teolo-gistuderende havde mit allerførste hold minikon� rmander i Skjoldhøj kirke i Århus Stift, var der endnu in-gen generel anerkendelse i teolog-kredse af, at vi også lærer med krop-pen. Men dette har gudskelov ændret sig!

Af Kirsten Elisabeth Christensen, sognepræst i Tønder

»I ledebånd af livets Ånd«

6

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER

RIBE DOMPROVSTI

Roager-Spandet

Sognepræst Jørgen Hanssen har

studieorlov fra 1. oktober-

31. december 2013.

MALT PROVSTI

Askov

Provst Hasse N. Jørgensen har

studieorlov fra 1. september-

30. november 2013.

Gertrud Yde Iversen vikarierer i

stillingen som sognepræst. Provst

Lise Hindsholm, Varde provsti,

vikarierer i provstestillingen.

VARDE PROVSTI

Pastoratsændring

Med virkning fra 1. september er

Agerbæk sogn og Vester Starup

sogn lagt sammen til ét pastorat

kaldet Agerbæk-Vester Starup

Pastorat. Åstrup sogn er fra

samme dato et selvstændigt

pastorat med Merethe Jørgensen

som sognepræst.

SKADS PROVSTI

Kvaglund

Sognepræst Jens Fischer-Nielsen

er meddelt afsked med udgangen

af januar måned 2014.

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

STIFTSNYTS REDAKTION

Elisabeth Dons

Christensen

- ansvarshavende

Orla Duedahl

Charlotte Locht

Birgitte Hausted

Karl Lund

Simon Talbo

Linneberg Stubkjær

Stiftskontorchef

Elisabeth Aggerbeck

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER

SKJERN PROVSTI Vorgod

Peder Høy Kristensen er ansat som deltidsbeskæftiget o.a. sognepræst

i en nyoprettet lokal� nansieret stilling fra den 15. juli 2013.

GRENE PROVS3TI Randbøl-Nørup

Med virkning fra 1. september 2013 er Randbøl og Nørup sogne lagt sam-

men til ét pastorat kaldet Randbøl-Nørup Pastorat med 2 sognepræster.

Vorbasse-Skjoldbjerg

Søren Pedersen er ansat som vikarierende sognepræst fra den

24. juni 2013 under sognepræst Susanne Østbjergs barselsorlov.

TØNDER PROVSTI Løgumkloster

Sognepræst Marianne Christiansen er ansat som biskop over

Haderslev Stift fra den 15. maj 2013. Sten Haarløv er ansat i stillingen

som sognepræst fra den 1. september 2013.

Brøns-Vodder

Camilla Eilskov Friis er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. juli

2013, med bistand til Religions Pædagogisk Sekretariat i Ribe Stift.

Agerskov-Branderup

Caspar Gregers Jensen er ansat i stillingen som sognepræst

fra den 1. juli 2013.

Brede

Mette Backs er ansat i stillingen som sognepræst fra den 15. juni 2013.

Toftlund-Tirslund

O.a sognepræst Jens Bisgaard i Toftlund-Tirslund pastorat er afskediget

med udgangen af august måned 2013 som følge af strukturændringer.

Stillingen som o.a sognepræst er samtidig nedlagt.

Tønder

Sognepræst Jens Elkjær Petersen er ansat som sognepræst i Broup-

Kimmerslev-Nr. Dalby Pastorat og provst for Køge Provsti i Roskilde Stift

fra den 1. juni 2013. Sognepræst Kirsten Elisabeth Christensen er ansat i

stillingen som kirkebogsførende sognepræst fra den 15. juni 2013.

7

Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635kmrib@km.dk · www.ribestift.dk

Åbningstid:Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00Fredag kl. 9.30-13.00

Redaktionens adresse:Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00Fredag kl. 10.00-13.00Biskop: Elisabeth Dons ChristensenTræffes efter aftale el. tlf. 2145 7785e-mail: elch@km.dkStiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 7688 5625

Ribe Stiftsnyt:Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.

Ribe Stiftsnyt � ndes også på www.ribestift.dk

Forsidefoto: Brede KirkeFotograf: Rikke Roager

Dåbsoplæring - den uendelige historie!

SPID

SEN

Af M

aria

nne

Lesn

er, s

ogne

præ

sti Ø

se o

g N

æsb

jerg

sog

ne

Ribe Stiftsnyt

Mange har gennem årene spurgt: »Har du minikonfirmander?« – som om det var det eneste saliggørende. Vi har fået minikonfirmandundervis-ning ved Øse og Næsbjerg kirker. Det er godt! Men den er da kun en lille del af dåbsoplæringen! Måske ikke engang den vigtigste… Andre dele har også stor vægt. Hvad med…:- Dåbssamtale, hvor forældrene får foræret en bog om dåbens betydning og forældrenes ansvar for dåbsoplæ-ringen og får at vide, hvordan kirken gerne vil støtte dem. - Dåbsgudstjeneste, hvor dåben ind-drages i prædiken og salmevalg.- Dåbsgave fra kirken i form af børne-bibel.- Babysalmesang med musikpæda-gog og sognepræst.- Barnevognsgudstjeneste som afslut-

ning på babysalmesangen med delta-gelse af bedsteforældre, søskende, faddere.- Juleafslutning i kirken med dagple-je og børnehave.- Dåbsjubilæum, når barnet fylder 5.- Julegudstjenester med folkeskolen.- Kirkens fødselsdagsgudstjeneste forskolebørn i 0.-3. kl.- Krybbespilsgudstjeneste 1. s. i ad-vent i 3. klasse. - Minikonfirmandindvielse i kirken, undervisningsforløb og afslutnings-gudstjeneste.- Forårs- og efterårsfamiliegudstjene-ster.- Adventsgudstjenester med børn fra det kirkelige børnearbejde i samar-bejde med skolekor.- Særlige konfirmandgudstjenester, men også konfirmandernes medvir-

ken ved stort set alle gudstjenester i løbet af forberedelsestiden (opgaver-ne kan være klargøring til gudstjene-ste, at bede ind- og udgangsbøn, at hælde dåbsvand op og uddele brød ved altergang), som supplement til den almindelige forberedelse, som også indeholder rollespil om refor-mationen.Lur mig så, om ikke der også dryp-per lidt dåbsoplæring af præstens be-søg på skolen i 3. kl., når adventska-lender uddeles, og ved skole-kirke-samarbejdet i 3.-6. kl. om salmesang med besøg i sognekirke og domkirke, og ved præstens besøg hen over året i forskellige skoleklasser, hvor præ-sten fortæller om sit syn på forskelli-ge livstemaer.Dåbsoplæring er mere end et mini-konfirmandforløb. Meget mere.