Ribe StiftsnytDECEMBER 2013 · JANUAR · FEBRUAR · 2014

NR

. 12

. 9.

ÅRG

AN

G

12 StiftsnytSIGILLU

M . DIOCESIS. R

IPEN

SIS

De unge og kirken

2

Af Biskop Elisabeth Dons Christensen

Dengang da … Sådan begynder alle re-� eksioner og drømme om det gode liv.Så derfor: »Dengang da« jeg var præst i det nordkøbenhavnske, slæbte jeg al-tid årets kon� rmander ind i Brorsons-kirken på Nørrebro. Den blev i 2009 kendt for at huse irakiske � ygtninge, der under stort politiopbud og medie-halløj, langt om længe blev fjernet.

Men det er slet ikke � ygtningeproble-matikken, der er mit anliggende, for Brorsonskirken var og er stadig ung-domskirke. Og det var vitterligt en oplevelse at komme der. For det første var kirken fuld af unge mennesker, der bestemt ikke så ud som om de bare var til stede, for at få en af de ob-ligatoriske ti afkrydsninger, der man-ge steder kræves, for at kunne få lov til at blive kon� rmeret. For det andet var det ikke harmonisk orgelmusik, der lød fra det larmende ungdomsor-kester. For det tredje var de unges op-

tagethed af selv – anonymt – at for-mulere deres sorger og bekymringer, få dem læst op, ja endda nogle gange brændt af, som tegn på syndernes for-ladelse, slående. Det betød noget for dem. Og de var nærværende og lyt-

tende. Men bortset fra det, var det på-faldende, at gudstjenesten alligevel lignede en helt almindelig dansk gudstjeneste med en prædiken, som de holdes � est, et par helt almindelige

salmer og en liturgi, som vi nogenlun-de kender det i den evangelisk – lu-therske gudstjeneste.

Jeg er ikke i tvivl om, at det, der dra-ger de unge er, at de er sammen med andre unge, at de selv får lov til at sætte deres præg på gudstjenesten, at de hører noget af den musik, som de selv forbinder noget med, og at de her møder mennesker, hvad enten det er præsten eller den frivillige, der tager dem og deres håb, sorger og drømme alvorligt. For unge søger sammen. Li-ge som vi gamle åbenbart er begyndt at gøre det, hvad enten det er i ældre-klubber og ældresag eller på ældrerej-ser. Generationerne mødes faktisk kun i familiesammenhængen på langs og ikke mere på tværs. Det kan vi ærgre os grønne og gule over, men det hjæl-per ikke noget. Vi må i disse sager, som med alt andet »tage tyren ved hornene«.

Brorsonskirken på Nørrebro

Hvad med en UNGDOMSKIRKE?

Så hvis jeg her på mit snarlige faldereb skulle ønske mig noget både for kirken og de unge i stiftet, så er det selvfølgelig, at det kæmpearbejde, der i sogne-ne gøres af både præster, frivillige og frivillige orga-nisationer for at vise børn og unge, hvad kristen-dom er og betyder ved både undervisning og (fami-lie)gudstjenester, må fortsætte for fuldt blus. Det kan vi slet ikke undvære. Og det arbejde skal støttes så godt som muligt fra stift og biskop, som det er blevet det ved ansættelsen af gadepræsten og ved de religionspædagogiske konsulenter. Så brug dem endelig. Søg inspiration hos dem. Og giv dem ideer, med – og modspil. Det bliver de kun bedre af.

Men jeg kunne sandelig også drømme om, at vi i alle stiftets større byer kunne arrangere os sådan, at der ved en af kirkerne i særlig grad blev samling omkring de unge, især da i stiftets største by Es-bjerg. Her burde sognene efter min mening gå sam-men om en ungdomskirke, hvor en præst plus en hel masse frivillige kunne samle de unge og sprede det glade budskab. Videre og videre. Helt til ver-dens ende. Bibelen begynder ikke med »dengang da«. Den be-gynder ved begyndelsen, men meningen er den samme. Det er håbet om det gode, sande liv i Guds gode hånd og i fællesskab med medmennesket, der bærer Bøgernes Bog. Det håb skal også bære vore børn og unge.

3

Generationerne mødes faktisk kuni familiesammenhængen på langsog ikke mere på tværs. Det kan vi ærgre os grønne og gule over.

“

Biskop ElisabethDons Christensen –

drømmer om en ung-domskirke i Esbjerg

4

“““Skal religionen ud af det offentlige rum, som der engang var en stats-minister, der mente, eller er religionen kommet for at blive?

23 gymnasieelever brugte en weekend på at diskutere religion og samfund

Af Peter Søgaard, Religions-pædagogisk konsulent i Ribe Stift

5

Weekend for gymnasieeleverDet religionspædagogiske arbejde i Ribe Stift omfatter også de unge, der går på gymnasiet. Derfor forsøgte vi os i januar med et nyt projekt. Vi invi-terede eleverne fra samtlige 11 gym-nasier i stiftet til en weekend på Lø-gumkloster Højskole med temaet »Religion og samfund«. Vi ønskede at stille skarpt på spørgsmålet om re-ligion er godt eller skadeligt for sam-fundet. Skal religionen ud af det of-fentlige rum, som der engang var en statsminister, der mente, eller er reli-gionen kommet for at blive?

Under sloganet »Gud bevare Dan-mark?« lavede vi et program, der bl.a. bestod af en forevisning og dis-

kussion af Lars von Triers stærke og mærkelige � lm »Antichrist«. En pa-neldebat mellem en sognepræst, en ateist og en muslim, der diskuterede deres syn på religionens rolle i sam-fundet med gymnasieeleverne. Et provokerende oplæg om kristen-dommens forhold til sex og sanselig-hed og et tankevækkende foredrag om Søren Kierkegaards kamp mod den etablerede kirke. Det hele kulmi-nerede med en fest til tonerne af jø-disk folkemusik.Det lykkedes os at få 23 elever til at deltage, og da vi spurgte dem, hvad de havde fået ud af opholdet, var de alle meget positive. Nogle gav ud-

tryk for at de virkelig havde manglet et arrangement som dette til at sætte fokus på nogle af de spørgsmål, de er optaget af. Andre følte sig så inspire-ret af det, de havde oplevet, at de gik i gang med at arrangere en religions-debat på deres eget gymnasium.Erfaringerne fra weekenden har gi-vet os blod på tanden til at forsøge igen. I januar 2014 laver vi et tilsva-rende arrangement, denne gang med

temaet »Religion og demokrati«. Vi har et håb om at få endnu � ere delta-gere til den tid, fordi eleverne fra sid-ste gang har lovet at advokere for projektet ude på deres egne gymna-sier. Og nogen bedre reklame kan man vel ikke ønske sig!

Jeg er gadepræst for unge og stude-rende i Esbjerg, og skal være præst for de unge på »gaden« – altså, alle mulige andre steder end i kirkerne – men samtidig være et bindeled mel-lem Folkekirken og de unges kultur og dagligdag. Min opgave er at gøre kirken synlig for de unge, og som præst være der, hvor de unge er, og gøre dem op-mærksom på, hvad de kan bruge kir-ken og kristendommen til.

Og hvordan gør man så det? Jeg har nu været gadepræst i godt to år, og kan stadig ikke give et helt klart svar på det. Men jeg kan da sige lidt mere end for to år siden:

For det første er det vigtigt at være der, hvor de unge er, når de er der. Man kunne selvfølgelig sige, at de unge bare kunne komme hen i kir-ken, så skal de nok få det, de søger (og det prøver jeg da også ind imel-

lem). Men problemet er, at der er rig-tig mange andre, der fortæller dem det samme – organisationer, virk-somheder, andre religioner – alle mu-lige banker på hos de unge og siger: »Kom til os, så bliver dit liv perfekt«. Og det hjælper meget lidt. De unge bliver så bombaret med reklamer og løfter, at det nærmest ikke virker længere. Der er dog i hvert fald én

ting, der stadig virker: Det personli-ge møde i øjenhøjde. Og det er der-for, jeg som gadepræst skal derud, hvor de unge er, så ofte som muligt.

For det andet er det vigtigt, at vi ta-ger de spørgsmål alvorligt, som de unge har – og det er nogle gange i modsætning til de spørgsmål, vi i kir-ken SYNES, de skulle have, eller TROR, de har. Og her har jeg stadig ikke noget klart svar på, hvad spørgs-målene er. På den ene side har deres spørgsmål meget lidt med kristen-dom og teologi at gøre. På den anden side er jeg sjovt nok nødt til at stude-re rigtig meget teologi for at kunne besvare deres spørgsmål, fordi de er så svære. Ofte har de ikke brug for svar, men i stedet hjælp til at stille de svære spørgsmål. Jeg tror, det bedste må være, hvis vi som kirke er i stand til at lytte åbent og fordomsfrit til de unge. Men jeg venter stadig på at blive ekspert...

Af Dennis Voss, gadepræst i Esbjerg

Hvordan kan vi være kirkefor og med de unge?

6

Hvordan kan vi være kirke

STIFTSNYTS REDAKTION

Elisabeth Dons Christensen

- ansvarshavende

Charlotte Locht

Birgitte Hausted

Karl Lund

Simon Talbo Linneberg Stubkjær

Stiftskontorchef

Elisabeth Aggerbeck

7

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

Ribe Domprovsti Vilslev-Hunderup

Ole Madsen er ansat i stillingen som sognepræst

fra den 15. november 2013.

Malt Provsti Rødding-Øster Lindet

Sara Klaris Huulgaard er ansat som o.a. sognepræst

i Torsted Pastorat i Århus Stift fra den 1. november 2013.

Kristen Skriver Frandsen passer embedet i november

og december måned 2013.

Skjern Provsti Tarm

Birgitte Kirstine Nør Jahn er ansat i stillingen som

sognepræst (kbf) fra 1. september 2013.

Ringkøbing Provsti Holmsland Klit Pastorat

Sognepræst Thomas Bernhard Kristensen er meddelt afsked

efter ansøgning med udgangen af september måned 2014.

Daniel Dørken Kristiansen er ansat i stillingen som kirke-

bogsførende sognepræst fra den 1. oktober 2014.

Tønder Provsti Tønder

Trine Hauge Nielsen er ansat i stillingen som

sognepræst fra den 1. november 2013.

Trine Hauge Nielsen er ansat i stillingen som

sognepræst fra den 1. november 2013.

Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635kmrib@km.dk · www.ribestift.dk

Åbningstid:Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00Fredag kl. 9.30-13.00

Redaktionens adresse:Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00Fredag kl. 10.00-13.00Biskop: Elisabeth Dons ChristensenTræffes efter aftale el. tlf. 2145 7785e-mail: elch@km.dkStiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 7688 5625

Ribe Stiftsnyt:Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.

Ribe Stiftsnyt � ndes også på www.ribestift.dk

»Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung«

SPID

SEN

Af S

teen

Frø

jk S

øvnd

al, s

ogne

præ

st

i Gri

ndst

ed, N

ollu

nd o

g U

rup

Ribe Stiftsnyt

Sådan skrev Paulus til sin medarbej-der, Timotheus, i den første kirkes tid (1 Tim 4,12ff). Han havde stor til-tro til den unge Timotheus og lod ham have betroede poster i Guds kirke. Han skriver endda, at han skal være »et forbillede for de troende.«

Meget tyder på, at vi igen i kirken skal tage dette ord til os. Min på-stand er: I vores kirke bliver de unge efter konfirmationen i stor stil hæg-tet af og kørt ud på et sidespor – og jeg er selv med til det!Jeg har mødt præster, der i ramme alvor mener, at vi allerhelst lader de unge i fred og ro efter konfirmatio-nen. Tankegangen er: »Så kommer de sikkert selv tilbage igen, hvis de har brug for det!«

Hvis de har brug for det?! Hvad nu, hvis vi begynder et helt andet sted og stiller os selv spørgsmål som: Har evangeliet om Jesus Kristus relevans for og adresse til de unge? Og hvis ja, på hvilken måde? Og hvordan for-

kynder vi evangeliet med kraft, så de unge bliver grebet af det?Hvis vi har noget at sige til disse helt grundlæggende spørgsmål, fortsæt-ter vi med at undersøge, hvor og hvordan vi kommer i kontakt med de unge, og hvordan vi kan inddrage dem i kirkens liv, gudstjenester osv.

Flere undersøgelser viser, at langt hovedparten af dem, der bliver re-gelmæssige kirkegængere og enga-geret i kirkens liv og vækst, er be-gyndt senest sidst i teenageårene. Men husk: Kirken skal ikke have fat i flere unge af hensyn til kirken og dens fremtid. Den skal gøre det af hensyn til de unge og deres fremtid!Lad os ikke ringeagte dem, som er unge!

Meget tyder på, at vi igen i kirken skal tage dette ord til os. Min på-stand er: I vores kirke bliver de unge efter konfirmationen i stor stil hæg-

unge i fred og ro efter konfirmatio-nen. Tankegangen er: »Så kommer de sikkert selv tilbage igen, hvis de