Ribe StiftsnytMARTS · APRIL · MAJ · 2014

NR

. 13

. 10

. ÅRG

AN

G

13 StiftsnytSIGILLU

M . DIOCESIS. R

IPEN

SIS

Tværkulturelfolkekirke

2

Af Biskop Elisabeth Dons Christensen

Jeg har brugt hullerne i juletiden til at læse Ove Korsgaards nysudkomne bog: »Solskin for det sorte muld«. Det er beretningen om dengang i 1800-tal-let, da jeres og mine forfædre og for-mødre gik fra at være almue til at bli-ve et bevidst og oplyst folk, der selv kunne og ville tage ansvar for ikke bare egne sager og eget liv, men san-delig også det fælles liv i det nære, lokale sogn og i det større nationale

fællesskab. Det er også beretningen om vakte bønder og højskolefolk, der tog deres tro så alvorligt, at de var nødt til at gøre noget ved det, danne valg – og endda frimenigheder, hvis hele den statskirkelige ordning ikke svarede til deres forståelse af, hvad en af Grundtvig inspireret evange-lisk-luthersk kirke skulle stå for.

Og så er det beretningen om den stil-hed, der følger i kølvandet, når vi som folk og kirke er borte, når liv og fællesskab mellem mennesker er bor-te, formuleret i indledningen på føl-gende måde: »Sidste gang, jeg besøgte

mit barndomshjem på Mors, var der en

stilhed, som virkede uvirkelig. Det er den

form for stilhed, som historien efterlader,

hvor den er ophørt« (s. 7).

Men historien ophører ikke. Jeres og min historie her på jord op-hører før eller siden. Den opvakte bondestands historie og nationen Danmarks historie kan vel også op-høre. Men Guds historie med os

mennesker ophører ikke. Den på-stand hviler kirken, den kristne me-nighed i.

De grundtvigske bønder og højskole-folk mødtes om noget helt praktisk og jordnært som mejerier, slagterier, andelskasser, grovvareselskaber, alt det som Grundtvig samler under be-grebet: »oplysning om sivet«. Men de mødtes sandelig også om

Guds historie ophører ikke

Biskop ElisabethDons Christensen

»oplysningen om livet«, dvs. hele spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske og kirke i vores kul-tur. De var, disse seje og selvbevidste bønder, det bedste udtryk for det lu-therske princip om det almindelige præstedømme, som består i, at enhver, der er krøbet gennem dåben, selv er præst og selv må og skal tage ansvar over for Gud, både for sit åndelige liv og alt det, han eller hun i øvrigt gør og griber fat i. Det er samme tankegang, der ligger bag oprettelsen af det tværkulturelle

center i Esbjerg. Her støtter vi fra kir-kens side »et jævnt og muntert virk-somt liv på jord«. Her skal der være et folkeligt mødested. Her skal et helt jordnært og praktisk liv udfolde sig.

Her skal der være respekt for menne-sker. Her skal meninger, holdninger og værdier brydes. Og der er ingen tvivl. Det er på et fundament af både oplysning om siv og liv og kristen livsholdning, det alt sammen sker. Og så må det gå, som det kan. Bag hele arbejdet ligger en tillid til, at Gud nok selv skal skrive sin store hi-storie færdig – med jer og mig og vore nye borgere – som Gud selv vil. Gud forventer kun, at vi gør det, vi kan for at være medarbejdere i stedet for mod-arbejdere.

3

“

Gud forventer kun, at vi gør det, vi kan for at være medarbejderei stedet formod arbejdere

Folkekirkens Tvær-kulturelle Center støtter »et jævnt og muntert virksomt liv på jord«.

4

MigrantmenighederSiang Thang er en frisk ung mand fra Burma, som er gift og har en lille dat-ter. Han er � ygtet fra den kristne Chin-provins i Burma og kom til Danmark for 9 år siden. Gennem 7 år arbejdede han på slagteriet i Esbjerg indtil det lukkede. Han er meget tro-fast i den internationale mandeklub og Sprog Caféen i Folkekirkens Tvær-kulturelle Center i Ribe Stift (FTC).

Hans kone er netop begyndt på SO-SU-skolen.Siang er meget aktiv i den burmesi-ske migrantmenighed, CBCE. Hver søndag eftermiddag holder de guds-tjeneste i Kvaglund kirke, og Siang har altid ansvar for en del praktiske opgaver. Samtidig er han med i besty-relsen for menigheden, synger i ung-domskoret, som ofte medvirker ved deres gudstjenester. Flere gange har koret medvirket med et godt indslag og gode samtaler ved arrangementer i forskellige folkekirker i Ribe Stift.

Nytårsdag havde jeg lejlighed til at deltage i den burmesiske migrantme-nigheds gudstjeneste og fællesskab. Det var en oplevelse, som jeg har skre-vet mere om på vores hjemmeside www.ftc-ribestift.dk, hvor man også kan se billeder fra gudstjenesten. Siang kommer i en stærk menighed, der gør meget for at oplære deres børn og unge i troen. Desuden er de meget trofaste kirkegængere, hvilket er generelt for mange migrantmenig-

heder. På www.migrantmenigheder.dk kan du � nde 14 migrantmenighe-der i Ribe Stift, der allerede er regi-streret på siden.

Fællesskab med kristne fra

en migrantmenighed

Ønsker I fællesskab med en migrant-menighed, vil det være en god be-gyndelse at tage kontakt med præ-sten eller en anden fra menigheden, som står som kontaktperson. Besøg vedkommende og lær hinanden at kende. Personlige relationer er et nøgleord. Derefter er der lagt et godt grundlag for at skabe fællesskab mel-lem menigheder. Jeg vil blot nævne nogle ideer, som vi har prøvet af i Kvaglund og andre byer, hvor FTC har fået lov at komme med ideer;

Af Daniel Ettrup Larsen, stiftspræst, Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift

Siang Thang

5

Fælles spiseaftener, international man deklub, kvinder møder kvinder, Sprog Café, lektiehjælp, børneklub, hvor nydanske børn inviteres med, bibelstudiegruppe på dansk eller en-gelsk, fælles gudstjeneste med kirke-frokost bagefter eller spændende udenlandsk mad, som de medbrin-ger, sommerlejr. Find selv � ere ideer eller læs den nye bog: »Migrantmenigheder og folke-kirken – Det gode Samarbejde«.

Vi har et ansvar

I forhold til de næste generationer i migrantmenighederne har vi en vig-tig opgave. Hvis børn og unge i mi-

grantmenighederne skal blive ved med at være kristne, selvom de føler sig mere danske end deres forældre, så er det vigtigt, at de får relationer til danske børn og unge i kirken. Derfor er samarbejde om børne- og ung-domsarbejde livsvigtigt.

Fremtiden

Hvert år i januar holdes der evange-lisk alliance bedeuge i mange byer. Som noget nyt i Esbjerg var der fre-dag aften en international bedeaften i Kvaglund kirke. Omkring 105 men-nesker tog imod indbydelsen og var sammen om fællessang, bøn og ind-slag ved det burmesiske ungdoms-kor. Der var en livlig samtale ved bordene efter fællesprogrammet i kirken, så det er noget, der kan ko-pieres til andre byer.Næste oplagte chance for at møde mange kristne fra forskellige mi-grantmenigheder er ved »forbøns-gudstjenesten for forfulgte kristne« den 30. marts 2014 kl. 16.30 i Zions kirke i Esbjerg. Biskoppen leder guds tjenesten og den kendte præst fra Odense, Massoud Fouroozandeh, prædiker. Forfulgte kristne i hele ver-den er den dag i fokus. Tag godt imod de kristne, som er � ygtet til din by. Det er værd at un-derstrege, at kristne nydanskere er en

stor andel af alle nydanskere (40%), selvom medierne ikke skriver så me-get om dem.Læs mere på hjemmesiden www.ftc-ribestift.dk, hvor ½-årsrapporterne for FTC, beretninger og billeder for-tæller mere om vores arbejde og � nd ideer til, hvordan I kan komme i gang med tværkulturelt arbejde.

FAKTAFolkekirkens Tværkulturelle Cen-ter i Ribe Stift (FTC) blev oprettet i august 2012 i Esbjerg som en ressource for hele stiftet i forhold til tværkulturelt arbejde.

Dette – og de øvrige billeder – stammer

fra en tværkulturel kristen sommerlejr i

Løgumkloster arrangeret af bl.a. Folkekir-

kens Tværkulturelle Center i Ribe Stift.

Foto: Vibeke Ettrup Larsen.

I juni 2013 forsøgte vi os i Varde me-nighedsråd med en helt ny aktivitet. Efter en del forberedelse indbød vi til Middag på Tværs i kon� rmandstu-erne på Vestervold. Der blev opsat plakater og delt indbydelser ud på dansk og engelsk, for vi ville meget gerne i kontakt med den forholdsvis store gruppe af nydanskere i byen. Fredag den 14. juni slog vi dørene op og ventede spændt på, hvem der vil-le komme. Vi blev omkring 50 af 14 forskellige nationaliteter. Der blev nydt eksotisk og dansk mad med-bragt af deltagerne. Der blev snakket

og knyttet kontakter. Vi sluttede af med kaffe efterfulgt af en andagt i kirken for alle, der gerne ville det.

Inspiration fra stiftspræst

I forberedelsesfasen lod vi os inspi-rere af vores fælles stiftspræst for det tværkulturelle, Daniel Ettrup Larsen. Han var med ved udvalgsmøder, og deltog aktivt ved debuten og den næst følgende gang. På baggrund af succesen besluttede menighedrådet at fortsætte disse samlinger. Det blev til to i efteråret, og her i foråret er der planlagt tre. Der er en lille arbejds-

gruppe, som står for den konkrete planlægning af samlingerne. Vi be-sluttede at spørge formanden for in-ternational forening i Varde, Sahra Abdi, om at gå ind i denne gruppe. Sahra er fra muslimsk baggrund.

»Vi føler os velkomne«

På spørgsmålet: »Hvordan har du oplevet at komme til Middag på Tværs?« svarer Sahra: »Det har jeg oplevet berigende trods alle forskel-ligheder i religion og kultur. Det er godt, at etniske danskere tager initia-tiv til at være sammen med os. Vi fø-ler os velkomne og som en del af samfundet. Nu begynder integratio-nen! Nu får vi udbytte! Muslimer er ikke så farlige! Det gælder også den anden vej, hvor vi oplever noget til-svarende hos jer kristne.«Ved Middag på Tværs er der en tyde-lig markering af, om vi er i det fælles, kulturelle rum med spisning, under-holdning og oplæg, eller om vi er i det kristne rum med andagt. Vi oplever lykkeligvis også, at en del kristne ny-danskere slutter op om samlingerne.

Middag på Tværs i Varde

Centralt ved

bordet, der

bugner af

spændende

specialiteter,

er Sahra

Abdi ved at

hjælpe sin

kusines søn

med at få

noget på

tallerkenen.

6

Af Henrik Vejlgaard Kristensen,sognepræst i Varde

STIFTSNYTS REDAKTION

Elisabeth Dons Christensen

- ansvarshavende

Birgitte Hausted

Karl Lund

Hans Jacob Iversen

Simon Talbo Linneberg Stubkjær

Betina Kirstine Dichov Rasmussen

7

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

Ribe Domprovsti Darum og Bramming

Thea Emilie Laukamp Nielsen er ansat i stillingen

som sognepræst i Darum og Bramming Pastorater

fra den 1. januar 2014.

Ribe Domsogn-Seem

Marie Høgh er ansat som konstitueret sognepræst

fra den 1. januar 2014 under sognepræst

Signe von Oettingens barselsorlov.

Malt Provsti Rødding-Øster Lindet

Erling Kristensen er konstitueret i stillingensom sognepræst.

Varde Provsti Agerbæk-Vester Starup

Søren Pedersen er ansat i stillingen som sognepræst

fra den 1. januar 2014.

Aal Pastorat

Sognepræst Anna Grethe Christensen er afskediget efter

ansøgning pga. alder med udgangen af april måned 2014.

Skads Provsti Bryndum-Vester Nebel

Sognepræst Kirsten Kruchov Sønderby er ansat

i Aabenraa Pastorat og som provst for Aabenraa Provsti

i Haderslev Stift fra den 1. januar 2014.

Grundtvig

Jane Marie Sognstrup er ansat i en stilling som

sognepræst fra den 1. marts 2014.

Kvaglund

Jakob Wilms Nielsen er ansat i stillingen som

kirkebogsførende sognepræst fra den 1. marts 2014.

Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635kmrib@km.dk · www.ribestift.dk

Åbningstid:Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00Fredag kl. 9.30-13.00

Redaktionens adresse:Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00Fredag kl. 10.00-13.00Biskop: Elisabeth Dons ChristensenTræffes efter aftale el. tlf. 2145 7785e-mail: elch@km.dkStiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 7688 5625

Ribe Stiftsnyt:Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.

Ribe Stiftsnyt � ndes også på www.ribestift.dk

Mødet med en hollænder

SPID

SEN

Af K

aspe

r B

øtke

r, so

gnep

ræst

i Out

rup

og L

unde

sog

ne

Ribe Stiftsnyt

Er der også udlændinge herude på landet, som man skal være opmærk-som på? Hvordan man får udlæn-dinge til at føle sig velkomne i Fol-kekirken – er det ikke kun noget, man bør overveje ved eksempelvis en storbykirke? Nej, man skal ikke have været præst lang tid på landet, før man finder ud af, at det ikke kun er danskere, der bor i sognet.

Jeg kunne give masser af eksempler. Ét af dem er hollænderen Mieke Lu-cas, bosiddende i Outrup Sogn med sin mand, Svend. Sammen driver de en minkfarm i området Debel. Hun kom til Danmark med sin familie i 1998 og var på det tidspunkt gravid med sin mellemste datter, som jeg havde fornøjelsen af at konfirmere i

foråret 2013. Miekes første møde med Folkekirken var i forbindelse med dåb og navngivning. Tre dage efter, Mieke havde født, tog hun kontakt til sognets præst, da hun var blevet informeret om, at det i Danmark er kirken, man skal kon-takte, når man skal have sit barn navngivet. Miekes datter blev sene-re døbt i Outrup Kirke.

Mieke beskriver sit møde med Dan-mark og Folkekirken særdeles posi-tivt. Hun har altid følt sig meget vel-kommen i Danmark. Særlige kirke-lige tiltag for udlændingene i Ou-trup og Lunde sogne finder hun dog ikke nødvendige, idet hun mener, at det i stedet vil være en god idé for udlændinge at komme til nogle af de mange arrangementer, der i for-

vejen er ved kirken, som f.eks. skumringsgudstjeneste, der er den lokale »spaghettigudstjeneste«.Hun mener, at det eksempelvis kun-ne være en god måde, hvorpå man som kristen udlænding kunne blive integreret i det lokale danske sogn og samfund.

Hvorfor ikke lader os inspirere af Mieke og være en kirke, der rækker ud, også mod dem, der kommer fra andre nationer og kulturer? Ikke bare i storbyen, men også på landet? Og måske behøver det netop ikke at være med en masse nye tiltag i landsbykirkerne, men blot: også at gøre udlændingene opmærksomme på alt det, vi allerede har, som de na-turligvis også altid er hjerteligt vel-komne til at deltage i.